0059-drabet. En mand i Nordjylland fik i midten af 1992 ved at udgive sig som kvinde kontakt til en mand via kontakttelefonen 0059, men endte med at dræbe ham.

Vist 8.086 gange.
Onsdag den 13. januar 1993 stadfæstede Vestre Landsret dommen over den 22 årige Peter Thorndal på 12 års fængsel, som byretten i Hjørring havde idømte ham for drabet på den 26 årige Martin Agerskov.
Sagen var startet en halvt års tid forinden, da Peter Thorndal via kontakttelefonen 0059 kom i forbindelse med Martin Agerskov.
Der var det specielle ved denne kontakt, at Peter Thorndal udgav sig for at være en kvinde ved navn “Ann-Karina Rosenberg”.
De førte timelange erotiske samtaler.

Martin Agerskov blev forelsket og pressede mere og mere på for, at de skulle mødes. Peter Thorndal/Ann-Karina derimod blev mere og mere betænkelig over forholdets udvikling.
På et tidspunkt angav Peter Thorndal/Ann-Karina, at han skulle til Island i to måneder for sit arbejde.
Da de to mÃ¥neder var gÃ¥et kontaktede Martin Agerskov igen “Ann-Karina”.
Under de efterfølgende samtaler lykkedes det for Martin Agerskov at få Peter Thorndal/Ann-Karina til at oplyse sin adresse.

Martin Agerskov meldte sig syg pÃ¥ sit arbejde og kørte af sted for at møde sin udkÃ¥rne – “Ann-Karina”.
Da han ringede på dørklokken, blev døren åbnet af Peter Thorndal.
Martin Agerskov spurgte efter “Ann-Karina”, og Peter Thorndal svarede, at det var ham.
Det ville Martin Agerskov selvfølgelig ikke tro på.
Først da Peter Thorndal/Ann-Karina ændrede sin stemme og talte, som han gjorde via telefonen, blev Martin Agerskov overbevist.

Han blev vred og følte afsky over bedraget. Han slog ud efter Peter Thorndal og ville derefter gå sin vej.
Men Peter Thorndal forsøgte at holde ham tilbage og bad, om ikke de kunne forblive venner, for de havde jo talt så godt sammen.
Det resulterede i håndgement mellem dem. Herunder greb Peter Thorndal en halvandet kilogram tung mukkert fra en reol og slog Martin Agerskov flere gange i hovedet med den.
Martin Agerskov faldt om og lå blødende og rallende på gulvet.

Først forsøgte Peter Thorndal at få hjælp hos overboen, men der var ingen hjemme.
Da han kom tilbage, lå Martin Agerskov fortsat blødende på gulvet. Han var fortsat i live, da Peter Thorndal kunne høre, han rallede.
Derfor pressede Peter Thorndal en knytnæve mod Martin Agerskovs strube til lydene holdt op, og Martin Agerskov var død. Peter Thorndal trak derefter en plasticpose over Martin Agerskovs blodige hoved og pakkede liget ind i nogle plastiksække.
Han lod liget af Martin Agerskov ligge et par dage.
Så kørte han liget ud på landet i nærheden af den rideskole, hvor han selv havde en hest opstaldet og begravede liget på en mark.

* * *
Drabet blev dog opklaret af politiet. Peter Thorndal blev anholdt og liget fundet.
Først nægtede Peter Thorndal sig skyldig i drab, idet han forklarede, at det slet ikke havde været hensigten, at det skulle ende sådan.
Men senere erkendte han sig skyldig og blev som nævnt af byretten i Hjørring idømt 12 års fængsel for drabet.
Straffens længde ankede han til Vestre Landsret, der som nævnt stadfæstede dommen den 13. januar 1993.

* * *
Inden retssagen var Peter Thorndal blevet mentalundersøgt, og Retslægerådet havde tiltrådt indholdet af mentalerklæringen.
Mentalerklæringen godtgjorde, at Peter Thorndal ikke var sindssyg i gerningsøjeblikket. Den oplyste også, at Peter Thorndal havde en kønsidentitetskonflikt og i sit indre opfattede sig selv som en kvinde.

* * *
Ifølge referat af retssagen i B.T., så følte Peter Thorndal sig både glad og tilfreds, da han i Vestre Landsret fik stadfæstet dommen på 12 års fængsel.
Så vidt det var oplyst til BT, så havde de psykologer, der havde mentalundersøgt ham, nemlig anbefalet, at han fik en kønsskifteoperation.