Vist 82 gange.
60 år af dansk transpolitik af Tina Thranesen.
Som Tina Thranesen har jeg været aktiv i transpolitisk arbejde siden 2000. Jeg var en af initiativtagerne til stiftelsen af Trans-Danmark og er i dag medlem af LGBT Danmark og TiD.
Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle blev stiftet i 2002 med det formål “at fremme befolkningens forståelse for og accept af transvestitters og transseksuelles særlige forhold og søge at sikre, at lovgivningen i størst mulig udstrækning tilgodeser sammes forhold”.
Tina Thranesen
Stiftelsen af foreningen skete i erkendelse af, at der var et stort behov for at få moderniseret de love og administrative regler, som transpersoner var underlagt. Foreningen fik transforhold på den politiske dagsorden, satte store fingeraftryk på navneloven og sundhedsloven og sikrede indførelse af X som kønsbetegnelse i pas.
Desværre ophørte foreningen med at eksistere 2012/2013, da ledende bestyrelsesmedlemmer stiftede en ny forening og lod Trans-Danmark dø.
LGBT Danmark inkluderede transpersoner i sin vedtægt i 2008 og har et meget aktivt transpolitisk udvalg. I dag er LGBT Danmark den væsentligste, stærkeste og mest markante aktør for forbedring af forholdene for transpersoner. Frem til Trans-Danmark døde, blev transpolitiske tiltag koordineret mellem Trans-Danmark og LGBT Danmark, så de to foreninger ikke fremsatte modsatrettede ønsker.
Vidensbanken om kønsidentitet (www.thranesen.dk), der ejes og drives af mig, indeholder Danmarks største samlede mængde informationer om transforhold.
Sexologisk Klinik blev oprettet i 1986 som det eneste sted, der må behandle transpersoner, som ønsker en kønsskifteoperation.
Ordet
Transrelaterede ord og begreber er i de fleste tilfælde klare. Ordene “transkønnet” og “transseksuel” anvendes dog forskelligt.”Transseksuel” er en oversættelse af det engelske “transsexual“.
“Transkønnet” er en oversættelse af “transgender“, der er en fællesbetegnelse om transvestitter og transseksuelle. Derfor er det nærliggende at bruge ordene på samme måde i Danmark. Nogle bryder sig ikke om ordet “transseksuel“, der på grund af endelsen “seksuel” kan opfattes som noget seksuelt.
At være transseksuel eller transvestit har ikke noget med seksualitet at gøre. Det er et udtryk for en persons kønsidentitet – altså den enkeltes egen følelse af sit køn. Derfor ønsker nogle ordet “transseksuel” erstattet af “transkønnet“, som dermed ikke skal være en fællesbetegnelse.
Forholdene for transpersoner er forbedret den sidste halve snes år. Medierne omtaler i dag gennemgående transforhold seriøst, og de fleste politikere har forståelse for transpersoners særlige forhold. Fælles for transvestitter og transseksuelle er, at forbedringer for den ene gruppe også er en forbedring for den anden.
Loven
Christine Jorgensen fik i 1951/52 den første kønsskifteoperation i Danmark.
En kønsskifteoperation medfører kastration. Det krævede derfor ifølge kastrationsloven justitsministerens tilladelse. Justitsminister, Helga Pedersen (V) gav tilladelsen.
Kastrationsloven går tilbage til 1929 og blev lavet som beskyttelse mod tvangssterilisation og tvangskastration. Efter kastrationsloven kunne der gives tilladelse til kastration, hvis “ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser eller medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse”. Denne formulering var det retslige grundlag for at give tilladelse til kønsskifteoperationer frem til 2005, hvor loven blev erstattet af den nugældende sundhedslov.
Navneloven blev ændret i 2005. Bestemmelsen om kønsbestemte fornavne blev opretholdt. Med loven indførtes ordet transseksuel for første gang i dansk lovgivning, idet det blev muligt at få et fornavn, som betegnede det modsatte køn, hvis Sexologisk Klinik vurderede, at “ansøgeren er transseksuel” og i 2009 udvidet med “eller ganske må ligestilles hermed”, så personer, som Sexologisk Klinik ikke vurderede som transseksuelle, men som levede fuldtids som det modsatte køn, kunne få et fornavn svarende til deres kønsudtryk.
Sundhedsloven blev vedtaget i 2005. Bestemmelserne fra kastrationsloven blev næsten uændret indsat i loven, men med den væsentlige tilføjelse, at kastration kunne ske “med henblik på kønsskifte“.
X som kønsbetegnelse i pas blev muligt i 2009. X’et betyder uspecificeret. Det medførte, at personer, som Sexologisk Klinik vurderede var transseksuelle, kunne få et X i deres pas. Ordningen blev i 2010 udvidet med “eller ganske må ligestilles hermed”.
I 2013 blev det ændret, så X’et kan tildeles efter en skriftlig erklæring, ligesom ved juridisk kønsskifte.
Juridisk kønsskifte blev indført den 1. september 2014. Det er nu muligt for en person at blive juridisk anerkendt som det køn, pågældende føler sig som. Derefter har personen samme rettigheder og pligter, som gælder for dette køn. Hidtil kunne juridiske kønsskifte først ske efter en kønsskifteoperation. Det juridiske og behandlingsmæssige i et kønsskifte blev herved adskilt fra hinanden.
Betingelsen for juridisk kønsskifte er en skriftlig ansøgning om nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, en skriftlig bekræftelse efter 6 måneder og at ansøger er fyldt 18 år.
Magten
Sundhedsstyrelsen markerede fra efteråret 2012 stærkt, at de er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark. De indskærpede reelt, at al behandling af transpersoner var et led i et kønsskifte og derfor “højt specialiseret” og krævede udredning på Sexologisk Klinik. Hidtil – helt tilbage fra starten af 1950’erne – havde privatpraktiserende læger haft transpersoner i behandling uden, at det medførte problemer eller klager.
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede blev udstedt af Sundhedsstyrelsen i december 2014. Vejledningen er overordentligt formynderisk over for og en umyndiggørelse af transpersoner. Det virker nærmest som om vejledningen er skrevet ud fra betragtningen: “Vi (Sundhedsstyrelsen) ved bedst, hvad du er, og hvad der er bedst for dig”. Udkastet til vejledningen var i høring, men høringssvar blev kun i ringe omfang imødekommet.
Behandlings- og ventetidsgaranti er et gode, som dog ikke gælder for transpersoner, og behandlingsforholdene for transpersoner er desværre blevet forringet gennem de sidste to år.
Fremtiden
Fremadrettet er der meget, som venter på at blive bedre for transpersoner. Informeret samtykke i stedet for udredning er et væsentligt ønske. Den enkelte transperson skal have selvbestemmelse over sin egen krop. Den enkelte ved selv, hvad der er bedst og rigtigst. Derfor skal informeret samtykke indføres, så sundhedssystemet ikke skal lave årelange og ydmygende psykiatriske udredninger, men alene påse, at den pågældende er klar over, hvad en behandling går ud på. Herunder eventuelle bivirkninger og fysiske og sociale forhold under og efter behandlingen.
Beskyttelseslovene er en række love, som dels forbyder diskrimination og dels påbyder ligebehandling. Transpersoner er omfattet af lovene, men under begreberne “køn” eller “seksuel orientering“. Transkønnethed er ikke et selvstændigt køn, og det er ikke en seksuel orientering, hvorfor lovene i sig selv må betragtes som diskriminerende over for transpersoner. Derfor bør transkønnethed/kønsidentitet/kønsudtryk indføres som specifikke beskyttelsesgrunde på lige fod med f.eks. “køn, race, seksuel orientering“.
Navneloven bør ændres, så voksne mennesker selv kan bestemme deres fornavn, uanset hvilket køn navnet betegner. Forbedringer af transpersoners forhold kommer ikke af sig selv, men gennem en seriøs, vedholdende og indsigtsfuld kamp. Kampen vil blive ført – og vundet.
* * *
Ovenstående artikel blev til ved, at jeg den 7. januar 2015 modtog denne e-mail:
Fra: Anna Sofie Bach annasofiebach@gmail.com
Til: tina@thranesen.dk
Emne: Artikel til Friktion om transpolitik
Kære Tina
Vi mødtes for efterhånden flere år siden i forbindelse med, at Anna Wilroth og jeg skrev en opgave på sociologisk institut, hvor vi interviewede dig.
Jeg sidder nu i redaktionen på Friktion – magasin for køn, krop og kultur, som er et uafhængigt feministisk magasin. (se evt. mere her http://friktionmagasin.dk/) Vores næste nummer, som udkommer d. 1 marts, handler om trans*.
Jeg skriver for at høre, om du måske har tid og lyst til, eller har et godt bud på en, der kunne have tid og lyst til, at skrive en (kortere) artikel til os om den danske transpolitik. Det kunne være interessant at have et bidrag fra en eller flere af jer, der har været en del af kampen gennem mange år. Hvad er det I kæmper for og hvad er der sket. Og noget, der kunne forklare de af vores læsere, der ikke er så meget inde i det hele, hvad problemerne med Sexologisk Klinik og lovgivningen er.
Er det noget du kunne have lyst til? Eller har du et forslag til, hvem jeg ellers kan prøve at spørge? Bidrag skal meget gerne være redaktionen i hænde d. 1 februar, så det er desværre med lidt kort frist. Til gengæld behøver det heller ikke nødvendigvis at være så omfattende eller langt (og ikke over 7500 anslag).
De bedste hilsner
Anna Sofie Bach
* * *
Jeg tilbød at skrive en artikel.
Det blev til artiklen herover, der blev bragt i Friktion nr. 5; årgang 2; marts 2012.