Tina Thranesen logo Den danske videnbank om kønsidentitet, transvestisme og transseksualisme
Henter data:
Tid Kort beskrivelse
1913 Vis Politivedtægten af 1. marts 1913 indeholder bestemmelse om, at det var forbudt at vise sig "i en Dragt, der er stridende mod Velanstændighed eller egnet til at fremkalde Forstyrrelse af den offentlige Orden". Retspraksis blev, at det var ulovligt for mænd at færdes offentligt klædt i kvindetøj.
1964 Vis Betænkning nr. 333 af 1. juni 1964 om sterilisation og kastration.
1967 Vis Pornografi i skriftlig form blev lovligt i Danmark
1968 Vis I den nye politivedtægt var bestemmelsen om, at det var forbudt at vise sig "i en Dragt, der er stridende mod Velanstændighed eller egnet til at fremkalde Forstyrrelse af den offentlige Orden", fjernet. Det var herefter ikke ulovligt for mænd at færdes i kvindetøj.
1969 Vis Pornografi i billedform blev lovlig i Danmark.
1987 Vis Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. af 29. juni 1987) gælder også forskelsbehandling af transvestitter og transseksuelle).
1989 Vis Registreret partnerskab * Partnerskabsloven trådte i kraft den 1. oktober 1989.
1995 Vis Administrativ vejledning af 20. juni 1995 forsinker godkendelse af kønsskifte.
2001 Vis Sundhedsministeren redegjorde som svar på et spørgsmål fra Sundhedsudvalget den 28. februar 2001 om behandlingsforløbet i forbindelse med kønsskifteoperation.
2002 Vis Civilretsdirektoratet indførte i maj måned 2002 en midlertidig ordning efter hvilken transseksuelle, der lever fuldtids som det modsatte køn, under visse nærmere betingelser kan få tilladelse til fornavneskift til et fornavn svarende til det køn, de lever som.
2002 Vis Navnelovsudvalg * Justitsministeren nedsatte den 18. september 2002 et navnelovsudvalg, som "skal gennemgå navneloven og foretage en analyse af mulighederne for lempelser, så borgere får friere adgang til at vælge eget navn" og "og om navneforandring ved kønsskifte".
2003 Vis Redegørelse fra 2003 fra Justitsministeren om reglerne for transseksuelle fornavneskift.
2004 Vis Navnelovsbetænkningen blev offentliggjort den 28. juni 2004 * Gennemgang af betænkningen i relation til transvestitter og transseksuelle.
2004 Vis Trans-Danmarks høringssvar af 23. august 2004 om navnelovsbetænkningen.
2004 Vis Institut for menneskerettigheder støtter Trans-Danmark i deres høringssvar af 20. september 2004 om navnelovsbetænkningen.
2005 Vis Kommenteret oversigt af 7. januar 2005 over indkomne høringssvar til navnelovsbetænkning nr. 1446/2004 om personnavne.
2005 Vis Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. fra 12. januar 2005 (gælder også for transseksuelle og transvestitter).
2005 Vis Navneloven vedtaget af Folketinget den 17. juni 2005 * Gennemgang af den vedtagne lov i relation til transvestitter og transseksuelle. Link til godkendte fornavne og skema til ansøgning om navneskift.
2005 Vis Sundhedsloven blev vedtaget den 24. juni 2005 med ikrafttrædelse 1. januar 2007 - visse dele dog tidligere. Gennemgang af loven i relation til kønsskifte.
2005 Vis Indenrigs- og sundhedsministeren oplyste den 13. september 2005, at fornavneskift i udlandet til et fornavn, der betegner det modsatte køn, anerkendes i Danmark.
2006 Vis Bekendtgørelse om sterilisation og kastration, herunder med henblik på kønsskifte blev udfærdiget den 10. januar 2006 med ikrafttrædelse den 1. januar 2007.
2006 Vis Program for Seksualitet og ligestilling udarbejdet af Det Radikale Venstre's udvalg for kultur, ret og etik den 25. februar 2006.
2006 Vis Bekendtgørelse nr. 146 af 6. marts 2006 om navne er et administrativt supplement til navneloven og indeholder særlige bestemmelser om transseksuelles navneforhold.
2006 Vis Navneloven af 17. juni 2005, det trådte i kraft den 1. april 2006, bemyndiger ministeren til at udfærdige særlige bestemmelser for transseksuelle.
2006 Vis Hate crime * Omfanget af "hate crime" er ikke stor, oplyste Politidirektøren til Justitsministeren, der offentliggjorde oplysningen den 13. juni 2006.
2006 Vis Pigenavn som mellemnavn * Tina Schuldt er født som mand, men lever fuldtids som kvinde. Hun har fået pigenavnet "Tina" som mellemnavn og fået udstedt Visa-dankort på navnet Tina Schuldt.
2006 Vis Kastrationsvejledning * Udkast til "Vejledning om kastration med henblik på kønsskift" sendt i høring ultimo juni 2006 af Sundhedsstyrelsen.
2006 Vis Identiteten på indehavere af hjemmesider gøres offentligt tilgængeligt fra ca. slutningen af august 2006.
2006 Vis Hate crime * Betydningen af begrebet/udtrykket og dansk lovgivning. Artikel af 27. juli 2006 af Tina Thranesen.
2006 Vis Kastration med henblik på kønsskifte * Høringssvar af 17. august 2006 fra Trans-Danmark vedrørende Kastration med henblik på kønsskifte.
2006 Vis I finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 7. november 2006 er aftalt, at der skal indføres gebyr for visse former for navnændring.
2006 Vis Kjole-Ole blev tirsdag formiddag den 14. november 2006 afvist hos B&0 i Viborg.
2006 Vis Bang & Olufsen, Struer beklager jf. Viborg Stifts Folkeblad den 25. november 2006, at Kjole-Ole blev afvist i B&O-forretningen i Viborg.
2006 Vis Viborg Amts Folkeblad omtaler den 5. december 2006, at Steffen Berg, B&O-forretningsindehaver i Viborg, er politianmeldt af foreningen Trans-Danmark for diskrimination mod Kjole-Ole.
2006 Vis TV/Midt-Vest bragte den 5. december 2006 kl. 1930 et interview med Ole Steen Mortensen/Kjole-Ole om sagen og politianmeldelsen.
2007 Vis Bekendtgørelse om sterilisation og kastration, herunder med henblik på kønsskifte træder ikraft den 1. januar 2007. Den blev vedtaget den 10. januar 2006
2007 Vis Sundhedsloven træder ikraft den 1. januar 2007 - visse dele dog tidligere. Den blev vedtaget den 24. juni 2005. Gennemgang af loven i relation til kønsskifte.
2007 Vis Kjole-Ole sagen er af politiet sendt til Statsadvokaten i Viborg til vurdering af, om der skal rejses tiltale i sagen, hvor Kjole-Ole blev afvist i en B&O forretning i Viborg.
2007 Vis Navnelov * Lovforslag om indførelse af gebyr fremsat i Folketinget den 14. marts 2007.
2007 Vis Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder fremsat den 30. marts 2007. Bortfaldt uden færdigbehandling.
2007 Vis Navnelov * Folketinget vedtog den 8. maj 2007 gebyr for de fleste former for navneændring.
2007 Vis Folketinget drøftede 11. maj 2007 forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder og henviste det til Sundhedsudvalget.
2007 Vis Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder bortfaldet, da det ikke blev færdigbehandlet i det folketingsår, det blev fremsat. (11. oktober 2007)
2008 Vis Institut for Menneskerettigheder udgav i februar 2008 en rapport om den danske lovgivning i relation til beskyttelse af lesbiske, bøsser og transkønnede som det danske bidrag til den europæiske rapport om det samme.
2008 Vis Lovforslag L 67 om ægteskab mellem to personer af samme køn fremsat i Folketinget den 5. februar 2008.
2008 Vis Beslutningsforslag B 65 om transseksuelles rettigheder fremsat i Folketinget den 26. februar 2008.
2008 Vis Et ikke enigt sundhedsudvalg afgav betænkning om beslutningsforslag B 65 om transkønnedes rettigheder.
2008 Vis Justitsministeren fremlagde den 12. december 2008 udkast til ændring af navneloven indeholder en lille forbedring for transkønnede.
2009 Vis Justitsministeren fremsatte den 28. januar 2009 forslag om ændring af navneloven, der betyder en mindre lettelse for transseksuelles fornavneskift.
2009 Vis Justitsministeriet sendte den 5. februar 2009 udkast til ændring af pasbekendtgørelsen i høring efter hvilken, transseksuelle kan få kønsbetegnelsen X for uspecificeret anført i deres pas i stedet for M for mand eller F for kvinde.
2009 Vis Pasbekendtgørelsen blev den 4. maj 2009 ændret således, at Rigspolitichefen fra den 1. juli 2009 kan tillade, at en person, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuel får et X som kønsbetegnelse i sit pas.
2010 Vis Forslag til folketingsbeslutning - B 168 - om forbedring af transkønnedes rettigheder fremsat fredag den 26. marts 2010.
Hovedsponsor: www.dancms.dk
goto top