Markens Liljer – et Ã¥ndeligt fristed for bøsser, lesbiske og transkønnede. 24. januar 2009.

Vist 826 gange.

Markens Liljer
Markens Liljer
Af Alexandra P. den 24. januar 2009.
Der er ikke særlig mange transkønnede, der har hørt om den åbne kristne menighed Markens Liljer.

Menigheden holder gudstjenester i hjertet af København og fungerer som et åndeligt fristed for bøsser, lesbiske, transkønnede og andet godtfolk. Jeg har nu været til flere søndagsgudstjenester i Markens Liljer og vil gerne fortælle om mine oplevelser.

De fleste af os har sikkert mindst én gang fÃ¥et at vide, at den mÃ¥de, vi har valgt at leve pÃ¥, er unaturlig og syndig. Af egne erfaringer ved jeg, at frygten for at blive konfronteret med folks negative reaktioner og fordømmelser især for nyudsprungne transkønnede kan være Ã¥rsagen til, at mange ikke tør være sig selv i kirkelig sammenhæng. Der er dog ikke særlig mange der ved, at der rent faktisk eksisterer en kristen menighed, hvor transkønnede er velkomne, som de er. I København er sÃ¥dan et sted Markens Liljer – en økumenisk [1] kristen menighed, der fungerer som et spirituelt fristed for bøsser, lesbiske, transkønnede og andet godtfolk.

Mia Andersen
Mia Andersen
For nogle måneder siden så jeg for første gang Markens Liljers hjemmeside [2] på internettet, hvorefter jeg kontaktede menighedens præst, pastor Mia Andersen, for at fortælle lidt om mig selv og høre mere om gudstjenesterne. Allerede den næstkommende søndag besluttede jeg at komme forbi og hilse på de andre. Pastor Mia bød mig venligt velkommen og præsenterede mig for sin kone, Laurence, som også prædiker til gudstjenester nogle gange. Ud over søndagsgudstjenesterne afholder menigheden et fællesspisnings-arrangement i et privat hjem en gang om måneden.

Da der kun kommer nogle fÃ¥ mennesker til gudstjenesterne, er den venlige og meget intime stemning det første, man lægger mærke til. Man føler sig afslappet og velkommen – og man forbliver ikke ubemærket. Da der ikke er særlig mange lignende menigheder andre steder i Danmark, kan man i Markens Liljer møde folk, der kommer fra nær og fjern. Sidste gang hilste jeg f.eks. pÃ¥ et lesbisk par fra Nordjylland. Den ene af pigerne havde rod i den jyske Indre Mission, men plejede altid at overvære en gudstjeneste i Markens Liljer, nÃ¥r hun var pÃ¥ besøg i København.

Gudstjenesterne foregår som meget afslappende møder, hvor der er plads til bøn, oplæsning af evangelierne, prædiken, sang af såvel kendte danske salmer som rytmiske vers, men også til stilhed og meditation. Under forbønnen har man mulighed for at fortælle om sine problemer, tvivl eller smerter, så at alle de tilstedeværende i fællesskab kan bede om det. I Markens Liljer er nadveren åben. På den måde ønsker man at understrege, at vi er ved Jesu bord og ikke kirkens eller præstens. Men det er ikke bindende at deltage i alle kirkehandlingerne, man vælger selv, hvor aktiv en del, man ønsker at tage i dem. Hvis man f.eks. ikke kan se meningen med nadveren, kan man blive siddende og meditere for sig selv. Under gudstjenesten forsøger man så vidt muligt at bruge et inkluderende sprog og undgå at omtale Gud udelukkende som Vorherre og Han. Som en fin lille detalje kan man også nævne et Guds Moders ikon, som pastor Mia har med til hver søndagsgudstjeneste. Efter gudstjenesten er der så mulighed for et hyggeligt samvær, hvor man over en kop te eller kaffe kan tale både om spirituelle og dagligdags emner med folk i samme situation.

Alle de gange, jeg har været til gudstjeneste i Markens Liljer, har jeg dog aldrig mødt andre transkønnede. Jeg synes, det ville være rigtig hyggeligt, hvis flere piger og drenge kom ud af busken og kiggede forbi Nygade 7 pÃ¥ Strøget – hos LBL – til en times meditation over det kristne budskab og det efterfølgende hyggelige samvær med ligesindede. Hvis I gerne vil vide mere om menighedens historie, præst, trosbekendelse mm., kan I besøge Markens Liljers hjemmeside. De, der ønsker at modtage et nyhedsbrev, skal skrive til pastor Mia Andersen, hvis e-mail-adresse I ogsÃ¥ finder pÃ¥ hjemmesiden.

* * *
Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Økumeni er arbejdet for forståelse mellem verdens forskellige kristne kirker og trossamfund og tilligemed den teologiske disciplin, der beskæftiger sig med kirkens enhed og splittelse.
    Med rod i det oldgræske ord for “den beboede verden” betegner økumenien sÃ¥ledes grundlæggende bestræbelsen pÃ¥ en enhed eller gensidig forstÃ¥else, der omfatter alle kirker i hele verden.
    PÃ¥ dansk oversættes “økumenisk” ofte til mellemkirkelig.
  2. [Retur] Hjemmesiden for Markens Liljer findes ikke mere.