Asyldirektivet. Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011.

Vist 247 gange.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU [1] af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse.

Direktivet gælder ikke for Danmark.

Direktivet indleder med en længere række henvisninger, hvorefter følger 53 betragtninger, hvoraf alene følgende skal nævnes
  1. En af betingelserne for at kunne opnå flygtningestatus, jf. artikel 1, afsnit A, i Genèvekonventionen, er, at der er en årsagsforbindelse mellem grundene til forfølgelsen, dvs. race, religion, nationalitet, politisk anskuelse eller tilhørsforhold til en bestemt social gruppe, og forfølgelsen eller det forhold, at der ikke ydes beskyttelse mod sådan forfølgelse.
  2. Det er ligeledes nødvendigt at indføre en fælles opfattelse af forfølgelsesgrunden “tilhørsforhold til en bestemt social gruppe”. Med henblik pÃ¥ afgrænsningen af en bestemt social gruppe bør der tages hensyn til faktorer i forbindelse med ansøgerens køn, herunder kønsidentitet og seksuel orientering, som kan være forbundet med visse retstraditioner og skikke, der f.eks. fører til genital lemlæstelse, tvangssterilisation eller tvungen abort, for sÃ¥ vidt som disse faktorer er forbundet med ansøgerens velbegrundede frygt for forfølgelse.
Herefter anføres selve direktivet, der indeholder 9 kapitler med 42 artikler.
Her skal alene nævnes
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Formål
Formålet med dette direktiv er at fastsætte standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse.

Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
  1. “flygtning” : en tredjelandsstatsborger, som i kraft af en velbegrundet frygt for forfølgelse pÃ¥ grund af race, religion, nationalitet, politisk anskuelse eller tilhørsforhold til en bestemt social gruppe opholder sig uden for det land, hvor den pÃ¥gældende er statsborger, og som ikke kan eller, pÃ¥ grund af en sÃ¥dan frygt, ikke vil pÃ¥berÃ¥be sig dette lands beskyttelse, eller en statsløs person, som opholder sig uden for det land, hvor han tidligere havde sit sædvanlige opholdssted, af samme grunde som anført ovenfor, og som ikke kan eller, pÃ¥ grund af en sÃ¥dan frygt, ikke vil vende tilbage til dette land, og som ikke er omfattet af artikel 12
  2. “flygtningestatus” : en medlemsstats anerkendelse af en tredjelandsstatsborger eller statsløs som flygtning
  3. “person, der er berettiget til subsidiær beskyttelse” : en tredjelandsstatsborger eller statsløs, der ikke anerkendes som flygtning, men for hvem der er alvorlig grund til at antage, at vedkommende, hvis han eller hun sendes tilbage til sit hjemland eller, for sÃ¥ vidt angÃ¥r en statsløs, til det land, hvor han eller hun tidligere havde sit sædvanlige opholdssted, vil løbe en reel risiko for at lide alvorlig overlast som defineret i artikel 15, og som ikke er omfattet af artikel 17, stk. 1 og 2, og som ikke kan eller, pÃ¥ grund af en sÃ¥dan risiko, ikke vil pÃ¥berÃ¥be sig dette lands beskyttelse
Artikel 3
Gunstigere standarder
Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde gunstigere standarder for fastsættelse af, hvem der kan anerkendes som flygtninge eller som personer, der er berettigede til subsidiær beskyttelse, og for fastsættelse af indholdet af international beskyttelse, for så vidt disse standarder er forenelige med dette direktiv.

Artikel 10
Grundene til forfølgelse
  1. en gruppe betragtes som udgørende en bestemt social gruppe, navnlig når:
    • medlemmerne af den pÃ¥gældende gruppe har samme medfødte karakteristiske træk eller en fælles baggrund, der ikke kan ændres, eller er fælles om et karakteristisk træk eller en tro, der er sÃ¥ grundlæggende for deres identitet eller samvittighed, at ingen mennesker bør tvinges til at give afkald derpÃ¥, og
    • den pÃ¥gældende gruppe har en særskilt identitet i det relevante land, fordi den opfattes som værende anderledes af det omgivende samfund.
      Afhængigt af omstændighederne i hjemlandet kan en bestemt social gruppe omfatte en gruppe, hvis fælles karakteristiske træk er seksuel orientering. Seksuel orientering kan ikke forstås således, at det omfatter handlinger, der betragtes som kriminelle i henhold til medlemsstaternes nationale lovgivning. Der tages hensyn til kønsrelaterede aspekter, herunder kønsidentitet, ved afgørelsen af, om en person tilhører en bestemt social gruppe, og ved bestemmelsen af de karakteristiske træk ved en sådan gruppe
* * *
Forud for vedtagelsen af direktivet var forløbet en længere proces.
Den 21. oktober 2009.
Europa-Kommissionen vedtog den 21. oktober 2009 et forslag til direktiv.
Forslaget blev ad flere gange drøftet i Europa-Parlamentet og Rådet.

Den 19.januar 2011.
Det Økonomiske og Sociale Udvalg – EØSU – afgav en udtalelse, som er optaget i Den Europæiske Unions Tidende har den 19.januar 2011.

Fra udtalelsen skal alene nævnes følgende.
4.5 Tilhørsforhold til en bestemt social gruppe.
Udvalget bifalder inddragelsen af kønskriteriet i definitionen af sociale grupper, som potentielt er i farezonen. Derudover bør der for at sikre en bedre kortlægning af situationer, hvor kvinder er særligt udsatte, anvendes en tværgående tilgang ved fortolkningen af Geneve- konventionen. Udvalget ønsker også at fremhæve den kendsgerning, at seksuel orientering kan være en årsag til forfølgelse. I visse samfund er individers sikkerhed og velfærd forbundet med deres køn. Organisationer og institutioner med ekspertise på dette område bør inddrages i høringer om asylpolitik, idet sådanne aktører kan give et mere fuldstændigt billede af kønsrelaterede risici. Udvalget anbefaler ligeledes, at kønsaspektet anerkendes i det europæiske asylstøttekontors arbejde gennem etableringen af specialiserede strukturer.

Den 14. juli 2011.
Betænkning afgivet.
Fra betænkningen skal her alene nævnes, at det ovenfor fra direktivet gengivne også er anført i betænkningen. Betragtningerne nr. 29 og 30 i det endelige direktiv er dog i betænkningen anført som nr. 28 og 29, men med samme formulering.

I pdf-udgaven af betænkningen findes pÃ¥ side 38 og 39 et afsnit “Begrundelse”, som ikke er anført i ovennævnte.

Her skal alene gengives følgende fra nederst på side 38.
Der er også gjort fremskridt i spørgsmål vedrørende køn og kønsidentitet. Disse spørgsmål nævnes nu specifikt i artiklerne vedrørende sociale grupper, der risikerer at blive forfulgt.
Ligeledes er der i betragtningerne indføjet en henvisning til “retstraditioner og skikke”, som kan fÃ¥ skadelige følger, f.eks. genital lemlæstelse.

Den 27. oktober 2011.
Europa-Parlamentet vedtog en tekst – P7_TA(2011)0469 – om af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som berettigede til international beskyttelse – dvs. berettigede til asyl.
Den vedtagne tekst indeholder i sig selv ikke enkeltheder, men en række henvisninger efterfulgt af en godkendelse af de udarbejdede forarbejder. Den vedtagne tekst afsluttes med, at parlamentsformanden pålagdes at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

På denne baggrund blev Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU vedtaget den 13. december 2011 som indledningsvis anført.

* * *
Direktiv 2011/95/EU som vedtaget den 13. december 2011 på EUR-Lex.
Betænkning af 14. juli 2011 – uden afsnittet “Begrundelse”.
Betænkningen – med afsnittet “Begrundelse”.
Vedtagne tekster af 27. oktober 2011 fra Europa-Parlamentet.
Journal vedrørende direktivforslaget.

Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Direktiv: Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder, at bestemme form og midler for gennemførelsen.