Vist 476 gange.
Køn er en langt mere historisk størrelse, end de fleste forestiller sig, og hvor det rent faktisk “sidder”, og hvad det “bestÃ¥r” af, er et komplekst og omdiskuteret emne i den vestlige kulturhistorie. Intersex (hermafroditisme) og transkøn er størrelsesmæssigt stadig relativt begrænsede fænomener, men deres historie afgrænser sig ikke til en lillebitte gruppe marginale kroppe. Tværtimod kan trans- og mellemkønnet placeres i hjertet af den vestlige verdens kønshistorie og fungere som oplysende troldspejl for vores bestræbelser pÃ¥ at definere, polarisere, konstruere og naturalisere køn som hinandens modsætninger. For sÃ¥dan har man ikke altid tænkt køn.
Antikkens medicin og filosofi har præget den vestlige tænkning om køn i Ã¥rhundreder. En herskende og langtidsholdbar forestilling var Aristoteles’ ide om, at der i virkeligheden kun eksisterer et egentligt køn: det mandlige. Visse græske tænkere sÃ¥ sÃ¥gar kvinden som en slags monster, en vanskabning eller mere udbredt: en svag, ufuldkommen eller uudviklet version af manden, skabningens herre.
Denne tænkning blev suppleret af en senere, der sÃ¥ de to køn som omvendte versioner af hinanden: kvinder og mænd har de “samme” kønsorganer, men vagina og ovarier er “indvendige” udgaver af penis og testikler. Kvinder er sÃ¥ledes uudviklede mænd, hvis organer er “vendt pÃ¥ vrangen” og endnu ikke flyttet ud af kroppen.
Disse teser bestyrkedes af anekdoter om kvinder, der ved hårdt arbejde eller særlige anstrengelser pludseligt blev til mænd. En spansk nonne i 1617 mærkede under markarbejde en penis mellem sine ben, hvad der gjorde hendes fader meget lykkelig, for han manglede en mandlig arving. En fransk bondepige sprang over en bæk for at fange en bortløben gris, og bevægelsen fik en fuldtudviklet penis med testikler til at dumpe ud.
Den religiøse litteratur har endvidere legender om voldtægtstruede helgeninder, der pludseligt og mirakuløst fÃ¥r fuldskæg, hvilket fÃ¥r deres angrebsmænd til at tabe lysten. I alle disse tilfælde er forvandlingen ensbetydende med “forbedring” og “forfremmelse”.
Intersex
At kroppe ikke altid passer ind i det binære køns enten/eller-logik, har man vidst siden oldtiden, men kønsubestemmelige kroppe har haft meget skiftende betydning op gennem historien. Middelalderen henregnede hermafroditter til monstre eller mirakler: i visse tilfælde blev de set som tegn på Guds vrede eller forvarsler om kommende katastrofer, og i Antikken smed man nyfødte hermafroditter i floden.
I 1800-tallet blev “den homoseksuelle” person konstrueret, og nu indgik kønsbestemmelsen i en generel bestræbelse pÃ¥ at forhindre ægteskab og seksualitet mellem personer af samme køn. Den franske filosof, Michel Foucault, fandt og udgav en berømt beretning, Af en hermafrodits erindringer. Herculine Barbin kaldet Alexina B, som demonstrerer, hvordan samfundets medicinske, religiøse, juridiske og samfundsadministrative magtinstanser fra midten af 1800-tallet med vold og magt insisterer pÃ¥ at pÃ¥lægge ethvert individ et “sandt” køn: Alexina havde i mange Ã¥r levet og fungeret som kvinde, men dømmes efter medicinske undersøgelser til at være mand. Kort efter begÃ¥r hun selvmord, men efterlader sine erindringer som et langt anklageskrift mod det moderne samfunds tvangsmekanismer omkring køn og ugæstfrihed overfor kønsmæssig tvetydighed.
Denne “ugæstfrihed” har hersket lige siden og kommer blandt andet til udtryk i de medicinske praksisser, hvor læger nu rutinemæssigt “korrigerer” kønsmæssige tvetydigheder gennem operative indgreb ved fødslen. Denne praksis er nu genstand for debat, ikke mindst i intersex-kredse.
Transkøn
De første operative kønsomvendinger fandt sted i Vesteuropa ved det tyvende Ã¥rhundredes begyndelse, især i Tyskland. I 1930 og 31 underkastede den danske maler Einar Wegener sig kønskorrigerende operationer i Berlin og Dresden og skiftede navn til Lili Elbe. Den sidste operation skulle gøre hende i stand til at føde, men kort efter døde Elbe. Hun efterlod dog sine memoirer, Mand til Kvinde, der hurtigt blev oversat til flere sprog og siden har fungeret som “transbibel”. I begyndelsen af halvtredserne blev danskamerikaneren George Jorgensen under stor medieopmærksomhed opereret til Christine Jorgensen. Hun spiller en central rolle i nyere amerikansk transhistorie, da hun livet igennem virkede som rollemodel for transpersoner.
I det tyvende århundredes anden halvdel udbredtes kønskorrigerende kirurgi i såvel Europa som USA, og i dag findes der transmiljøer i en lang række vestlige storbyer. Forskningsmonopolet er ikke længere hos de medicinske og psykiatriske eksperter, da transstudier som akademisk disciplin nu inddrager langt mere transdisciplinær forskning. Hvor transoperationer for halvtreds år siden næsten udelukkende behandlede mænd, der ønskede at skifte køn, er kønsskifter i dag mere ligeligt fordelt på de to køn.
Det er en af det enogtyvende århundredes politiske og demokratiske udfordringer at sikre transpersoners borgerrettigheder og muligheder for at fungere i arbejdsmæssige og familiære sammenhænge. Deres eksistens stiller implicit spørgsmål ved de grundlæggende måder, vi er vant til at tænke køn i, samt ikke mindst de praktiske foranstaltninger, vi har udviklet, som opdeler menneskeheden i to, og kun to, entydige køn (fra personnumre til offentlige toiletter, svømmehaller osv.).
- Michel Foucault
Af en hermafrodits erindringer. Herculine Barbin kaldet Alexina B.
Kbh.: 1984 - Lili Elbe
Fra mand til kvinde: Lili Elbes bekendelser
København: 1931 - Susan Stryker
Transgender History
Berkeley: 2008 - Susan Stryker og Stephen Whittle
The Transgender Studies Reader
New York og London: 2006
* * *
Dag Heede er lektor i dansk litteratur på Syddansk Universitet og forfatter til bøger om Herman Bang, Karen Blixen og H.C. Andersen. Han har særligt beskæftiget sig med forholdet mellem litteratur, køn og seksualitet og har arbejdet med queer teori, transteori og feminisme i forhold til litteraturanalyser. Her anlægger han et historisk blik på, hvordan køn og transkøn er blevet opfattet fra antikken til i dag. Det gør han med en række henvisninger og konkrete eksempler fra litteraturen.
Artiklen bringes med venlig tilladelse af 18. januar 2008 fra Dag Heede.