B 116. Bilag 1. Spgsm. 5. Skrivelse fra LGBT Danmark om B 116 og spgsm. om skrivelsen af 16. maj 2013. Svar 30. maj 2013 og 11. juni 2013.

Vist 634 gange. LGBT Danmark indsendte den 16. maj 2013 skrivelse til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget om beslutningsforslag B 116 om fjernelse af transk√łnnede fra sygsomslisten over psykiske lidelser.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede samme dag efter √łnske fra Stine Brix (EL) og J√łrgen Arbo-B√¶hr (EL) sp√łrgsm√•l 5 – Samling: 2012-13 – om kommentar til skrivelsen til Sundheds- og Forebyggelsesminister, Astrid Krag (S), der svarede den 30. maj 2013 og den 11. juni 2013 med supplerede svar.

Indhold
Skrivelsen fra LGBT Danmark af 16. maj 2013
Sp√łrgsm√•l af 16. maj 2013
Svar af 30. maj 2013
Supplerende svar af 11. juni 2013
Kildehenvisninger

[Indhold] Skrivelsen fra LGBT Danmark af 16. maj 2013
K√łbenhavn, 16/5-2013
Til Folketingets Sundheds og Forebyggelsesudvalg

H√łringssvar vedr√łrende B 116 (Samling 2012-13) ‚Äď Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transk√łnnede fra sygsomslisten over psykiske lidelser.

Enhedslisten har 10. april 2013 fremsat beslutningsforslag om fjernelse af transseksualitet fra listen over psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser i sundhedsvæsenets klassifikationssystem.

Idet der b√•de skrives “transk√łnnede” og “transpersoner” formoder landsforeningen, at det er hensigten med beslutningsforslaget ud over kategorien “transseksuelle” ogs√• at fjerne kategorien “transvestisk fetichisme” fra sundhedsv√¶senets klassifikationssystem.

Såfremt det ikke skulle være tilfældet, henstiller landsforeningen til, at der laves et ændringsforslag til beslutningsforslaget, således at alle transkategorier fjernes fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem.

Som omtalt i beslutnigsforslaget tog LGBT Danmark i 2011 initiativ til en kampagne for at fjerne transk√łn fra sygdomslisten. Kampagnen modtog tilslutning fra 37 organisationer p√• verdensplan heriblandt talrige danske interesseorganisationer indenfor LGBT-omr√•det s√•vel som fra behandlerorganisationer som Dansk Sexologforening og IMCC K√łbenhavn.

I forl√¶ngelse heraf indsamlede LGBT Danmark underskrifter fra et stort antal l√¶ger, sygeplejersker, psykologer og sexologer, og Amnesty International indsamlede mere end 11.000 underskrifter for fjernelse af sygeligg√łrelsen af transk√łnnede.

Internationalt har institutioner som WPATH, WHO og Europa-Parlamentet taget afstand fra klassificering af transk√łn i blandt psykiske lidelser og adf√¶rdsm√¶ssige forstyrrelser.

Adgang til behandling
Enhedslisten n√¶vner, at behandlingen af transk√łnnede kan kodes p√• samme m√•de som behandlingen af andre personer, der har behov for hj√¶lp grundet u√łnsket h√•rv√¶kst, u√łnsket brystv√¶kst, uudviklede k√łnsorganer osv. Dette ligger fuldt ud p√• linje med den model for behandling landsforeningen har fremlagt for Sundhedsstyrelsen.

I sundhedsv√¶senets klassifikationssystem findes allerede koder for s√•danne behandlinger, og det er s√•ledes ikke n√łdvendigt at tildele transk√łnnede en diagnose i kategorien psykiske lidelser og adf√¶rdsm√¶ssige forstyrrelser forud for behandling jf. nedenst√•ende case-eksempler.

Case 1
En transk√łnnet kvinde henvender sig til sin l√¶ge med et √łnske om hormonbehandling. L√¶gen unders√łger hende, og vejleder om mulige behandlinger, herunder tilbydes hun r√•dgivning med henblik p√• at f√• st√łrre klarhed over sine behov p√• samme m√•de som enhver anden kvinde, der mangler sin naturlige √łstrogenproduktion.
Eftersom hun jo er f√łdt uden ovarier f√•r hun diagnosen Q50.0 Agenesi af √¶ggestok og henvises til hormonsubstitutionsterapi.

Mens de taler sammen dr√łfter de ogs√• hendes overdrevne ansigtsbeh√•ring og hendes stemme. Hun henvises til h√•rfjerning under diagnosen L68.0 Hirsutisme og til stemmetr√¶ning under diagnosen R49.0 Dysfoni.
I overensstemmelse med retningslinjerne i Standards of Care kan kvinden efter et √•r i hormonbehandling henvende sig til sin l√¶ge med henblik p√• genitalkorrektion om √łnsket. Eftersom hun blev f√łdt uden vagina udf√łres operationen under diagnosen Q52.0 Agenesi af vagina.

P√• intet tidspunkt i behandlingen er det n√łdvendigt at stemple hende som k√łnsvarierende eller at tildele hende en diagnose indenfor afsnittet ‚ÄĚPsykiske lidelser og adf√¶rdsm√¶ssige forstyrrelser‚ÄĚ.

Case 2
En transk√łnnet mand henvender sig til sin l√¶ge med et √łnske om hormonbehandling. L√¶gen unders√łger ham, og vejleder om mulige behandlinger, herunder tilbydes han r√•dgivning med henblik p√• at f√• st√łrre klarhed over sine behov p√• samme m√•de som enhver anden mand, der mangler sin naturlige testosteronproduktion.

Eftersom han jo er f√łdt uden testikler f√•r han diagnosen Q55.0 Agenesi eller aplasi af testikel og henvises til hormonsubstitutionsterapi.

Såfremt han henvender sig til lægen på grund af ubehag forbundet med overdreven brystudvikling kan dette behandles under diagnosen N62.9A Gynækomasti.
I overensstemmelse med retningslinjerne i Standards of Care kan manden efter et √•r i hormonbehandling henvende sig til sin l√¶ge med henblik p√• genitalkorrektion om √łnsket. Eftersom han blev f√łdt med en manglende eller underudviklet penis kan operationen udf√łres under diagnosen Q55.5A Agenesi af penis. Testikelimplantater kan tilbydes under diagnosen Q55.0 Agenesi eller aplasi af testikel.

Igen er det p√• intet tidspunkt i behandlingen n√łdvendigt at stemple ham som k√łnsvarierende eller at tildele ham en diagnose indenfor afsnittet ‚ÄĚPsykiske lidelser og adf√¶rdsm√¶ssige forstyrrelser‚ÄĚ.

Der er alts√• ikke tale om at transk√łnnede mister adgang til behandling. Tv√¶rtimod handler fjernelse af transk√łn fra sygdomslisten om at oph√¶ve en diskriminerende praksis i sundhedsv√¶senet, der har f√łrt til at √©n gruppe af mennesker er kategoriseret som havende psykiske lidelser eller adf√¶rdsm√¶ssige forstyrrelser i forbindelse med et √łnske om en behandling, der ikke har udl√łst en s√•dan kategorisering hos andre med tilsvarende behandlingsbehov. Kravet om fjernelse af transk√łn fra sygdomslisten rummer s√•ledes en parallel til intentionen om lige adgang til behandling i Sundhedslovens ¬ß2.

Diagnosticering
I beslutningsforslaget anf√łres, at transk√łnnede ikke automatisk skal gennemg√• en psykiatrisk udredning eller diagnosticering af transk√łn som betingelse for behandling.
Dette ligger fuldt ud p√• linje med Yogyakarta-principperne, og med LGBT Danmarks politik til forbedring af transk√łnnedes vilk√•r.

Sexologisk Klinik, der i dag foretager udredning af transk√łnnede med √łnske om k√łnskorrigerende behandling har ved flere lejligheder svaret p√• sp√łrgsm√•l omkring udredningen p√• klinikken. Herunder har de bekr√¶ftet at forhold som hvorvidt en person st√•r op eller sidder ned og tisser og hvorledes personen kl√¶der sig indg√•r i vurderingen.
Klinikken har imidlertid aldrig fremlagt kontrollerede kliniske unders√łgelsr, der st√łtter disse eller andre af klinikkens udv√¶lgelseskriterier. Klinikken udgav tillige i april 2011 en jubil√¶umsbog, hvor de beskriver behandlingen af transk√łnnede p√• stedet. Heri n√¶vnes, med henvisning til materiale fra 1984 og 1998 kriterier som et livslangt √łnske om at skifte k√łn, personens seksuelle orientering samt personlighed. Kriterier World
Professional Association for Transgender Health Care
tog afstand fra allerede i 2001. Det er LGBT Danmarks vurdering, at der ikke findes evidens for de kriterier, der indg√•r i vurderingen af transk√łnnede. For s√• vidt ang√•r udredning af transk√łnnede i det hele taget er der aldrig foretaget klinisk kontrollerede studier af livskvaliteten iblandt transk√łnnede, der har modtaget behandling efter et observationsforl√łb p√• Sexologisk
Klinik
og transk√łnnede, der har valgt behandling i privat regi eller i udlandet. Der findes s√•ledes ikke dokumentation for v√¶rdien af en udredning p√• Sexologisk Klinik.

Et andet hovedproblem ved udredningsforl√łbene er at de resulterer i farvning af den transk√łnnedes livshistorie fra den transk√łnnedes s√•vel som fra behandlerside. I vedlagte artikler fra Norge, [1] der p√• mange m√•der ligner Danmark hvad ang√•r behandlingen af transk√łnnede fremg√•r at transk√łnnede f√łler sig tvunget til at lyve for at f√• behandling.
Den ene artikel henviser til en unders√łgelse, hvor mere end 60% af de transk√łnnede har angivet, at de ikke f√łlte de kunne v√¶re √¶rlige om sig selv i forl√łbet. LGBT Danmark h√łrer om lignende oplevelser i blandt de transk√łnnede i Danmark, og der er fra tid til anden debattr√•de, hvor transk√łnnede dr√łfter med hinanden hvad der er gunstigt at fort√¶lle i observationsforl√łbet p√• Sexologisk Klinik. Vi oplever imidlertid ogs√• behandlere, der farver transk√łnnedes historier s√•ledes at de bedre passer til de officielle normer for forl√łbet.
Eksempler herp√• er transk√łnnede, der oplyser ved de indledende samtaler at de er i tvivl og √łnsker at snakke om muligheden for operation, hvor det siden noteres i journalen at personen altid har f√łlt sig placeret i den forkerte krop. Det kan v√¶re transk√łnnede, hvorom det skrives at de foretrak pigesysler som leg med dukker som b√łrn, selvom de aldrig har ejet en dukke. Det kan v√¶re personer, hvis p√•kl√¶dning ved samtalerne beskrives anderledes end den faktisk har v√¶ret s√•ledes at de bedre svarer til g√¶ngse k√łnsstereotyper osv.

Herudover har vi modtaget beretninger fra transk√łnnede, der motiveret af et √łnske om at fremst√• overbevisende overfor Sexologisk Klinik har p√•begyndt behandlinger i privat regi f√łr de selv f√łlte sig parate til det. Udover at savne evidens medf√łrer diagnosticeringen alts√• at transk√łnnede og professionelles mulighed for at tale √•bent om den enkeltes √łnsker reduceres v√¶sentligt.

Sundhedsministeren har i lighed med adskillige internationale akt√łrer udtrykt, at det udelukkende er den enkelte selv, der kan afg√łre sin k√łnsidentitet og hvordan personen √łnsker at forholde sig til sit biologiske k√łn. For at sikre at transk√łnnede kan reflektere frit og tr√¶ffe velafbalancerede beslutninger herom finder landsforeningen det afg√łrende at diagnosticering af transk√łn bringes til oph√łr.

Psykiatrisk behandling
Der er ikke foretaget unders√łgelser af danske transk√łnnedes brug af psykiatrisk behandling i nyere tid.

Som tidligere omtalt har en stor del af de transk√łnnede imidlertid oplevet, at de ikke kunne v√¶re sig selv i observationsforl√łbene p√• Sexologisk Klinik. Vi m√łder i landsforeningen personer, der s√łger st√łtte til at klare observationsforl√łbene og personer, der efter m√łdet med Sexologisk Klinik s√łger st√łtte til at bearbejde de oplevelser de har haft p√• klinikken.

Et problem i denne forbindelse er Sundhedslovens §115:

‚ÄĚEn person kan f√• tilladelse til kastration, herunder med henblik p√• k√łnsskifte, hvis ans√łgerens k√łnsdrift medf√łrer betydelige sj√¶lelige lidelser eller social forringelse.‚ÄĚ

Vi har i LGBT Danmark journalmateriale, hvori der i konferencenotater optr√¶der diagnoser, som ikke er begrundet i psykologiske unders√łgelser, p√•r√łrendesamtaler eller tidligere notater, som ikke er tildelt diagnosekoder og ikke fremg√•r af stedets epikriser.
Flere personer i vores netv√¶rk har omtalt noget lignende. Det kan se ud til at v√¶re administrativ praksis at transk√łnnede, der ellers er psykisk sunde, af Sexologisk Klinik proforma tildeles psykiatriske diagnoser (udover transseksualisme) for at begrunde, at de har ‚ÄĚbetydelige sj√¶lelige lidelser‚ÄĚ jf. ovenst√•ende.

Det er imidlertid tabubelagt iblandt professionelle s√•vel som transk√łnnede, og kan ikke udelukkes at nogle har s√łgt behandling for s√•danne pseudolidelser.

Antal og fortrydelse
I forhold til antallet af k√łnskorrektioner iblandt danskere har Sundhedsstyrelsen i brev af 14. september 2010 oplyst, at der i perioden fra 2005 til 2010 var givet tilladelse til k√łnskorrektion i Danmark for 18 ud af 18 transm√¶nd, der s√łgte herom og for 6 ud af 10 transkvinder, der s√łgte herom. I samme periode havde 3 transm√¶nd og 14 transkvinder i f√łlge Sundhedsstyrelsen gennemf√łrt k√łnskorrektion i udlandet.

Ovenst√•ende svarer til, at der er givet tilladelse til omkring fire k√łnskorrektioner i Danmark √•rligt, hvilket er v√¶sentligt f√¶rre end i vore skandinaviske nabolande jf. bl.a. vedlagte artikler.

Landsforeningen finder det bekymrende at mere end dobbelt s√• mange transkvinder har fundet det n√łdvendigt at s√łge udenlands for behandling i forhold til antallet af transkvinder, der har opn√•et tilladelse til behandling herhjemme. Dette stiller sp√łrgsm√•l ved om der er let og lige adgang til behandling for transk√łnnede jf. intentionen i Sundhedsloven s√•vel som ved den oplevede kvalitet af de danske behandlingstilbud.

For s√• vidt ang√•r transk√łnnedes livskvalitet efter operation henviser Socialstyrelsen i sin udredning til flere unders√łgelser, der viser at transk√łnnede opn√•r bedre social, psykisk og arbejdsm√¶ssig trivsel efter k√łnskorrektionen.

I et studie med 232 opererede transkvinder fandt Anne Lawrence, at alle p√• n√¶r √©n udtrykte markant √łget livskvalitet efter k√łnskorrektionen. Ingen udtrykte vedvarende fortrydelse af indgrebet, mens f√• procent lejlighedsvist havde kastet nostalgiske tilbageblik p√• tilv√¶relsen f√łr korrektionen. Hun fandt ingen sammenh√¶ng med de faktorer, der traditionelt indg√•r i udredning af transk√łnnede. Derimod havde manglende opbakning fra familie og omgivelser og kvaliteten af de operative indgreb betydning for om personerne kastede s√•danne tilbageblik p√• tilv√¶relsen f√łr operationen. V√¶sentligst var antallet af operationskomplikationer og fysiske funktionsproblemer.

Fundene er i overensstemmelse med √łvrig litteratur p√• omr√•det. Heriblandt har svenske registerunders√łgelser vist at 3,8 % af de personer, der blev opereret i 1972 ‚Äď 1992 senere √łnskede deres juridiske k√łn tilbagef√łrt, hvorimod det tilsvarende tal for 1992 ‚Äď 2009 var 0,9 %. Faldet i antal af tilbagef√łrsler er sket sidel√łbende med at der er opereret tre gange s√• mange om √•ret i Sverige i den seneste periode, hvilket underbygger betydningen af de kirurgiske kompetencer. Det skal i samme forbindelse n√¶vnes at Socialstyrelsen i sin udredning argumenterer for yderligere √•bning af adgangen til behandling af transk√łnnede.

Udover betydningen af omgivelsernes accept og kvaliteten af operationerne er der i litteraturen eksempler p√• at transk√łnnede har f√łlt sig pressede til at lyve for at leve op til behandlingssystemets normer eller direkte har f√łlt sig pressede til at gennemf√łre behandlinger enten for at virke overbevisende overfor behandlerne eller for at leve op til juridiske krav eller andre normer. Eksempler herp√• findes i den svenske dokumentar ‚ÄĚJeg vil ha‚Äô min penis tilbage‚ÄĚ, i vedlagte artikler og i bogen ‚ÄĚNed til kvinderne‚ÄĚ, hvor det oplyses at personen p√• operationsdagen udtrykker, at hun alligevel ikke √łnsker operationen.

LGBT Danmark finder det af yderste vigtighed at transk√łnnede kan reflektere frit over √łnsker vedr√łrende k√łnskorrektion. Observationsforl√łb og diagnosticering s√¶tter alvorlige begr√¶nsninger herfor. Landsforeningen anbefaler p√• baggrund heraf at praksis omkring diagnosticering af transk√łn som foruds√¶tning for behandling bringes til oph√łr.

LGBT Danmark tilslutter sig beslutningsforslag B 116 om fjernelse af transk√łn fra listen over psykiske lidelser og adf√¶rdsm√¶ssige forstyrrelser.

Med venlig hilsen
Vibe Grevsen
talsperson for transpolitik

[Indhold] Sp√łrgsm√•l af 16. maj 2013
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. maj 2013 fra LGBT, jf. B 116 – bilag 1.

[Indhold] Svar af 30. maj 2013
Henvendelsen fra LGBT omhandler forhold, jeg tidligere har kommenteret i mine besvarelser af sp√łrgsm√•l 1-4 til beslutningsforslaget. For s√• vidt ang√•r foreningens bem√¶rkninger til de forskellige trans-kategorier, har jeg bedt Sundhedsstyrelsen om en udtalelse.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

[Indhold] Svar af 11. juni 2013
I min besvarelse af den 30. maj 2013 af sp√łrgsm√•l 5 oplyste jeg, at Sundhedsstyrelsen var blevet bedt om en udtalelse til sp√łrgsm√•let. Styrelsen har nu fremsendt sin udtalelse med kommentarer til LGBT’s bem√¶rkninger om forskellige trans-kategorier. Selvom B 116 siden er trukket tilbage i forbindelse med 2. behandlingen, finder jeg det rimeligst at orientere udvalget om styrelsens svar. Sundhedsstyrelsen oplyser f√łlgende:

Sundhedsstyrelsen skal indledningsvis henvise til styrelsens tidligere bidrag i sagen.

Sundhedsstyrelsen skal vedr. diagnoser generelt som tidligere understrege at den internationale WHO-klassifikation, ICD-10 (International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems) er et professionelt fagligt arbejdsredskab. Det er et vigtigt v√¶rkt√łj for alle i sundhedssektoren, der arbejder med behandling og formidling af patientdata, for statistik og epidemiologi samt for den generelle informationsvirksomhed i sundhedsvasenet. Det kan eksempelvis vare i forbindelse med:

  • Kommunikation af konkret diagnostik og behandling af den enkelte patient, som henvender sig med √łnske om behandling,
  • til at vurdere statistisk forekomst af en bestemt lidelse og deraf f√łlgende vurderet behov for behandlingstilbud eller forebyggende foranstaltninger i den forbindelse samt
  • til ydelses- og afregningstekniske forhold.

Sundhedsstyrelsen finder det som tidligere n√¶vnt vigtigt, at der i faglig professionel sammenh√¶ng anvendes en klar og s√• vidt overhovedet mulig entydig og pr√¶cis kommunikation vedr. diagnoser, n√•r disse skal begrunde, dvs. udg√łre indikation, for videre diagnostik og behandling.

Sundhedsstyrelsen har konstateret, at forslaget til folketingsbeslutning har omhandlet √łnske om behandling i sundhedsv√¶senet og √¶ndringer i WHO-klassifikationssystem. Sundhedsstyrelsen har i sine bidrag i sagen anvendt den i henhold til WHO‚Äôs ICD-klassifikationssystem officielle og korrekte terminologi: k√łnsidentitetsforstyrrelser (F64) og herunder transseksualisme (F64.0).

Transk√łnnethed er ikke et sundhedsfagligt veldefineret og entydigt begreb, der kan derfor v√¶re forskellige opfattelser af, hvad dette omfatter.

Sundhedsstyrelsen konstaterer, at LGBT frems√¶tter et √łnske om eller en formodning om at beslutningsforslaget endvidere ogs√• omfatter diagnosen: Transvestitisk fetichisme (F65.1)

Hertil skal Sundhedsstyrelsen oplyse f√łlgende.

For s√• vidt ang√•r seksuelle praktiker, der i overvejende grad foreg√•r alene eller eventuelt mellem samtykkende voksne, som lever fint hermed, vil der s√¶dvanligvis ikke v√¶re behov for at anvende diagnoser, idet der ikke er tale om et problem med behov for sundhedsfaglig behandling. Kun i de sj√¶ldne situationer, hvor dette ikke er tilf√¶ldet, fx i forbindelse med en persons egen lidelse kan eksisterende koder under F65 med tilh√łrende kodetekster findes relevante. I en sexologisk behandlingskontekst kan der s√•ledes v√¶re brug for diagnoser fra gruppen F65, n√•r en person henvender sig og s√łger behandling f.eks. p√• grund af ekstrem seksualitet,
som de selv eller deres omgivelser oplever som en plage. Fra faglig sexologisk side oplyses at man kun yderst sj√¶ldent finder behov for at anvende diagnosen: Transvestitisk fetichisme.‚ÄĚ

Jeg kan henholde mig til styrelsens oplysninger.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

* * *
[Indhold] Kildehenvisninger
Folketingets journal vedr√łrende bilag 1 – skrivelsen fra LGBT Danmark.
Skrivelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let og svarene.
Sp√łrgsm√•let og svaret af 30. maj 2013 hos Folketinget i pdf-format.
Sp√łrgsm√•let og svaret af 11. juni 2013 hos Folketinget i pdf-format.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Artikler fra Norge.
    1. Den medsendte artikel: NRK РTranspersoner må lyve for å få behandling i pdf-format hos Folketinget.
    2. Den medsendte artikel: IngenTransLand – P√• Rikshospitalet avgj√łr tre personer skjebnen til alle som vil skifte kj√łnn i Norge i pdf-format hos Folketinget.
Udgivet i: B 116-2013 Fjerne transk√łn, Beslutningsforslag.
Søgeord: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , .