B 117. Spgsm. 1 den 18. maj 2017 om økonomiske omkostninger og praktiske forhold ved beslutningsforslaget. Svar 14. juni 2017.

Vist 159 gange.
Ligestillingsudvalg stillede den 18. maj 2017 efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT) spørgsmÃ¥l 1 til beslutningsforslag B 117 – Samling: 2016-17 – om de økonomiske omkostninger og praktiske forhold ved gennemførelse af beslutningsforslaget, til økonomi- og indenrigssminister, Simon Emil Ammitzbøll, der svarede den 14. juni 2017.

Spørgsmålet
Ministeren bedes redegøre for – evt. med bidrag fra andre ministerier – de betydelige økonomiske omkostninger, som ministeren under 1. behandlingen af forslaget nævnte ville være forbundet med en gennemførelse af forslaget samt for de eventuelle praktiske udfordringer, som ministeren mener ville opstå, såfremt forslaget skulle gennemføres.

Svar
Personnummeret har eksisteret siden 1968 og anvendes i et stort antal offentlige og private it-systemer, hvori der findes programmer, som udleder oplysning om køn direkte fra personnummeret. Personnummeret indgår endvidere i en række administrative processer, hvor den omstændighed, at køn kan udledes af personnummeret, har værdi.

Indførelsen af kønsneutrale personnumre som foreslået i B117 vil indebære, at disse programmer og administrative processer skal identificeres og om nødvendigt tilpasses.

Grundet personnummerets store udbredelse kan det være vanskeligt at opgøre de samlede økonomiske og administrative konsekvenser forbundet med at indføre kønsneutrale personnumre som foreslået.

For så vidt angår Det Centrale Personregister (CPR) vil der skulle foretages en gennemgang og tilpasning af en række af systemets programmer. Programmer vedrørende tildeling af personnummer og øvrige programmer i systemet, som udleder køn af personnummeret, vil eksempelvis skulle ændres. Økonomi- og Indenrigsministeriet estimerer, at omkostningerne hertil vil beløbe sig til 5-10 mio. kr.

Som eksempler på andre områder, hvor der vil skulle gennemføres systemtilpasninger mv., har Økonomi- og Indenrigsministeriet indhentet udtalelser fra Danmarks Statistik, Finans Danmark og Sundheds- og Ældreministeriet.

Danmarks Statistik har bl.a. oplyst, at indførelsen af kønsneutrale personnumre som foreslået vil medføre ændringer i mange af institutionens it-systemer og databaser, hvori der behandles og opbevares personrelaterede data. Dette indbefatter statistikproduktionen, området med serviceopgaver, særlige datavarehuse/analysemiljøer til ministerier mv. Danmarks Statistik estimerer foreløbig, at indførelse af kønsneutrale personnumre som foreslået vil indebære omkostninger på 18,5 mio. kr.

Finans Danmark har oplyst, at indførelsen af kønsneutrale personnumre som foreslået umiddelbart anslås at indebære omkostninger for finanssektoren på 20-40 mio. kr. i forbindelse med systemtilpasninger.

Finans Danmark har endvidere oplyst, at samtlige CPR-oplysninger i dag anvendes i forbindelse med identifikation af nye og eksisterende kunder som følge af Anti Money Laundering krav fra Finanstilsynet. Hvis kønsoplysningerne fremadrettet ikke er tilgængelige via CPR, må det forventes, at bankerne selv vil registrere disse oplysninger, når det er relevant i forbindelse med forskellige lovgivningskrav. Finans Danmark har oplyst, at man ikke har fundet det muligt på nuværende tidspunkt at estimere omkostningerne til sådanne ændringer, men at fjernelsen af adgangen til kønsoplysningerne dog alt andet lige vil være kontraproduktiv i forhold til denne og tidligere regeringers ambition om at lette administrative byrder og afbureaukratisering, når oplysninger i dag er tilgængelige via CPR.

Endelig har Finans Danmark oplyst, at man må forvente, at identitetstyve alt andet lige vil få lettere ved at snyde ved fysisk fremmøde/telefon i de tilfælde, hvor navnet ikke tydeligt indikerer kønnet.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at Sundhedsdatastyrelsen har foretaget en faglig vurdering af konsekvenserne af B117, men understreger, at en overgang til kønsneutrale personnumre vil forudsætte en mere tilbundsgående analyse af konsekvenserne for hvert enkelt sundhedsregister og it-system, idet afhængigheder i forhold til CPR, mellem sundhedsregistrene og it-systemerne kan variere.

Sundhedsdatastyrelsen har bl.a. oplyst, at det generelt for indberetning til sundhedsregistrene gælder, at det er vurderingen, at en fjernelse af kønsinformationen fra personnummeret vil indebære væsentlige omkostninger i forhold til ændringer af de nuværende systemer. Aktuelt indgår køn som parameter i forbindelse med den løbende kvalitetssikring af data i de centrale sundhedsregistre, og det er nødvendigt at kunne validere på køn for at fastholde datakvaliteten i disse registre. Kønsneutrale personnumre vil endvidere komplicere udarbejdelsen af de analyser, monitoreringer og øvrige opgørelser på sundhedsområdet, hvor der efterspørges en kønsopdeling. Dette gør sig i vidt omfang gældende, bl.a. fordi køn i mange sammenhænge er en væsentlig oplysning i diagnose- og/eller behandlingssammenhæng og derfor har en betydning på sundhedsområdet.

Det vil derfor være nødvendigt at tage højde for og sikre, at der i stedet/fortsat kan arbejdes med den kønsmæssige variabel fra selve CPR, eller at der foretages en ekstra registrering af køn i alle sundhedsvæsenets registreringer, hvis der fortsat skal foregå en fyldestgørende sundhedsovervågning i Danmark. Dette vil være muligt, men vil udgøre en større omlægning af indberetninger/registreringer, kvalitetssikring samt analyse- og overvågningsarbejdet på sundhedsområdet.

For så vidt angår den primære anvendelse af personnummeret i sundhedsvæsenet i den direkte patientbehandling bruges personnummerets kønsangivelse i vidt omfang i de it-systemer, der anvendes i sundhedsvæsenet. Det sker i forbindelse med den type tjek og valideringer, hvor der er behov for at tage højde for køn eller alder, f.eks. i forbindelse med specifikke undersøgelser, vævsanalyser og/eller medicinering. Også her vil det blive nødvendigt at gennemgå alle systemer og indbyrdes afhængigheder for at kunne etablere de nødvendige tilpasninger og ændringer af systemerne.

Uanset, om det er af hensyn til patientidentifikation/patientsikkerhed, kontroller i systemerne eller behovet for at foretage kønsbestemte analyser, vil det kræve ændringer i alle de systemer, der benytter oplysningen om køn. Ud over at registrere og præsentere personnummer vil de skulle tilrettes, så de fremover såvel registrerer (og præsenterer) personnummer og køn. Hvis oplysninger om personnummer overføres mellem systemer, vil man fremover enten skulle overføre personnummer og oplysning om køn – eller systemerne vil skulle hente oplysningen om køn (f.eks. fra CPR eller national service) på de modtagne personnumre. Man kommer således til at gennemføre en analyse af alle systemer og skabe ændringer til disse.

Det er Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at en omlægning til kønsneutrale personnumre er mulig, men kan skabe en situation, der til en vis grad kan sammenlignes med år 2000-problemstillingen, hvor det var nødvendigt at gennemgå alle systemer og skabe de nødvendige ændringer. Dette tog 2-3 år og kostede et ikke ubetydeligt beløb. Brugen af it-systemer i sundhedsvæsenet er steget voldsomt siden dengang. Der var f.eks. ikke elektroniske patientjournaler, digitale røntgensystemer, elektroniske recepter mv. Sundhedsdatastyrelsens foreløbige skøn er, at der vil være tale om investeringer, der beløber sig til mellem 0,5–1,5 mia. kr. i det samlede sundhedsvæsen, men der vil som nævnt være behov for en grundig analyse, der afsøger de bedste og mest effektive løsningsmuligheder.

Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret..
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.