B 119. Beslutningsforslag den 31. marts 2017 om anerkendelse af personers juridiske køn i børneloven.

Vist 129 gange.
Carolina Magdalene Maier (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT), Stine Brix (EL), Pernille Skipper (EL) fremsatte den 31. marts 2017 beslutningsforslag B 11 – Samling: 2016-17 – om anerkendelse af personers juridiske køn i børneloven.

Beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning
om anerkendelse af personers juridiske køn i børneloven

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2017 at fremsætte forslag til lov om ændring af de relevante regler i børneloven og ændre praksis, således at forældres køn defineres ud fra det juridiske og dermed selvvalgte køn.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund
I 2014 valgte Folketinget at give personer mulighed for at ændre deres køn juridisk, og i 2016 besluttede regeringen med opbakning fra hele Folketinget at fjerne det at være transkønnet fra listen over psykiske sygdomme.

De seneste ændringer reflekterer en bred enighed om, at transpersoner er i deres fulde ret og ved deres fornufts fulde brug, når de vælger at skifte køn – såvel juridisk som biologisk.

På trods af intentionen om at ligestille transpersoner juridisk med alle andre er der dele af den danske lovgivning, der ikke respekterer og imødekommer transpersoners valg, og et eksempel herpå er børnelovens regler om forældreskab.

Nuværende regler og praksis
I dag kan en mand der er i er forhold med en gravid kvinde og ikke er biologisk far til barnet, underskrive en omsorgs- og ansvarserklæring sammen med den gravide mor til barnet og dermed opnå juridisk forældreskab. Men den ordning er betinget af, at manden altid har været en biologisk og juridisk mand. I børneloven står der nemlig, at man har det køn, som man kan reproducere med.

I praksis betyder det, at f.eks. en mand, der lever som en mand og er anerkendt af staten som en mand, ikke kan anerkendes som barnets far, hvis han er født med et andet reproducerende køn.

En mand født som kvinde kan derfor kun registrere sig som medmor til barnet ved dets fødsel. På samme måde vil en kvinde født som mand kun kunne registrere sig som juridisk far og ikke som medmor.

Forslagsstillerne finder det ærgerligt og ufuldkomment, at man i et samfund, der ellers bygger pÃ¥ menneskers frie valg og ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder ogsÃ¥ mænd og kvinder, der aktivt har valgt deres køn til, ikke gÃ¥r hele vejen og sikrer, at rettighederne følger med i alle dele af livet – ogsÃ¥ nÃ¥r man skal være forældre til et barn.

Med forslaget ønsker forslagsstillerne at opdatere børnelovens forældede kønsforståelse og sikre, at ligestillingen gælder alle og gælder altid. Derfor skal muligheden for at søge om forældreskab baseres på forældrenes anerkendte juridiske køn.

* * *
Folketingets journal vedr. beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget i pdf-format hos Folketinget.