B 142. Bilag 3. Spgsm. 26. Erwin Maria Jöhnks skr. 29. maj 2007 til Sundhedsudvalget. Spgsm. til min. 11. juni 2007. Svar 27. september 2007.

Vist 268 gange.
Erwin Maria Jöhnk sendte mig tirsdag den 29. maj 2007 den herunder gengivne skrivelse, som han oplyste, at han havde sendt til, at hun har sendt nedenstående til Sundhedsudvalget og Lissa Mathisen (S), som følge af min opfordring om at kontakte Sundhedsudvalget i anledning af det fremsatte beslutningsforslag – B 142 – om transseksuelles/transkønnedes rettigheder.
Tina Thranesen.

Sundhedsudvalget bad den 11. juni 2007 i spørgsmål nr. 26 til indenrigs- og sundhedsministeren, Lars Løkke Rasmussen, denne om at kommentere henvendelsen, hvilket skete i svar af 27. september 2007.

Indhold
Henvendelsen fra Erwin Maria Jöhnk i sin helhed
Spørgsmål nr. 26 af 31. juni 2007 til indenrigs- og sundhedsministeren
var den 27. september 20074 fra ministeren på spgsm. nr. 26
Kildehenvisninger

* * *
[Til top] Til Sundhedsudvalget og Lissa Mathisen (S)

Vivild den 29. maj 2007

Kommentar til B 142 med henblik på transseksuelles/transkønnedes rettigheder med hensyn til navneskift til det modsatte køn end det man er født med.
Det er meget betænkeligt, at det kun er med baggrund i sexologisk kliniks diagnose som transseksuel at transkønnede kan få lov til at skifte navn.

Sexologisk klinik (SK) stiller kun en diagnose, når ansøgeren ønsker hele operationsforløbet. SK stiller ingen diagnose på transseksualitet, da de mener at så har man sagt at de egnet til en operation.

Der går, transkønnede til samtaler i ca. 2½ år med ca. 22 samtaler uden at der blevet stilet en diagnose eller behandling plan for den enkelte. Dette undrer mig meget når jeg dengang i 1985 da jeg selv startede på kønsskifte proces kunne den behandlende læge godt vurdere mig til at være transseksuel og at et kønsskifte ville være det rigtige for mig efter 3 samtaler.

I dag kan man ikke eller vil ikke stille en diagnose eller behandlingsplan efter 2½ år. Derfor mener jeg det er urealistisk at foreslå at SK skal vurdere om en person er transseksuel og gerne må skifte fornavnet ud så det svare til ansøgerens fremtræden og levevis uden at ansøgeren indirekte bliver tvunget til at få fortaget operationerne. Jeg har kun hørt om nogle ganske få sager hvor SK er gået med til et fornavns skifte og erklæret som transseksuel primært pga af en høj alder.

Jeg vil mene at det bedste ville, at droppe formynderiet overfor voksne myndige mennesker. Der findes i alt 11.981 navne som er fordelt på følgende måde: 4882 drenge- og 7029 pigenavne imellem dem er de 112 navne som er næsten kønsneutrale 112 navne som findes på både pige og drenge listen og staves nøjagtig ens. Lad disse navne være til for forælder som skal navngive deres børn.

Men voksne myndige menneske må have ret til at vælge og kalde sig hvad de vil, det bliver deres problem hvis de vælger et for fantasi fuldt navn.

Jeg mener at man burde kalde sig med et fornavn som man vil og have en enkelt fortrydelse mod mindre gebyr, skulle der være nogle få som ønsker at skifte fornavn op til flere gange må de betale ved kasse 1 et betydeligt større beløb.

Lad dog fornuften råde her og ikke formynderiet, uvidenheden og berøringsangsten.

Kommentar til B 142… at myndige mennesker – efter grundig vejledning og rÃ¥dgivning om konsekvenserne – selv afgør, om de vil gennemgÃ¥ en kønsskifteoperation, og at samfundet stiller denne mulighed til rÃ¥dighed for borgerne.
Med hensyn til at selv at bestemme operationer eller ej kommer først pÃ¥ tale efter en længere tids samtaler med relevante behandlere og hormonbehandling, det mÃ¥ aldrig være sÃ¥dan som man kan opfatte det i dag at nÃ¥r diagnosen er stillet som transseksuel at sÃ¥ skal man ogsÃ¥ gennemføre det operative indgreb en form for “tvang”, efter min personlige mening. Mange vil kunne fÃ¥ et godt liv et liv i harmoni med sig selv blot ved at fÃ¥ lov til at have et navn som tilhører til modsatte køn og hormonbehandling og lever som det det køn man føler sig som. For en del af dem vil en operation nok kommer pÃ¥ tale pÃ¥ et meget senere tidspunkt, først og fremmest drejer det sig om at fÃ¥ et godt liv og hav en god livskvalitet.

Et lille uddrag af The Harry Benjamin International Gender Dysphoria Association’s (HBIGDA) som I dag hedder World Professional Association for Transgender Health (WPATH) Standards of Care (SOC) Citaterne er fra den danske oversatte udgave som følger med som pdf fil:

Behandlingens overordnede målsætning
Den generelle mÃ¥lsætning med psykoterapeutisk, endokrin, eller kirurgisk behandling af personer med kønsidentitets problemer er at maksimere personens psykiske velvære og muligheder for selvrealisation.” fra SOC februar 2001

Ønsker man at tage til udlandet for at blive opereret der, kræves der fra læger en i udlandet en lægelig erklæring om hvorvidt man er egnet til det sådan et indgreb

Der stilles følgende krav for at kunne behandle transkønnede: uddrag af SOC

1. At stille en præcis diagnose over patientens kønsidentitets problemer.
2. At stille en præcis diagnose over patientens psykiske følgelidelse og sørge for disses nødvendige behandling.
3. At rådgive patienten om behandlings-muligheder og disses følgevirkninger.
4. At involvere sig i psykoterapi
5. At sikre sig patientens egnethed og parathed for hormonel og kirurgisk terapi
6. At foretage formelle indstillinger til medicinske og kirurgiske kolleger.
7. At dokumentere patientens relevante historie i en skriftlig indstilling.
8. At indgå kollegialt i en professionel behandlergruppe
9. At vejlede omverdenen om kønsidentitets problemer
10. At lave opfølgende arbejde for tidligere patienter med kønsidentitets problemer.

Voksen specialisten
Den professionelle behandler som beskæftiger sig med kønsidentitets problemer hos voksne må som grundlag have almindelig lægelig kompetence indenfor diagnosticering og behandling af mentale og emotionelle uregelmæssigheder.

1. Doktorgrad eller tilsvarende i adfærds videnskab. [Oversætters bemærkning: Den oprindelige tekst tager sit udgangspunkt i amerikanske forhold. Direkte oversættelse vil være meningsforstyrrende og er derfor udeladt, hvorfor tilnærmelse til danske forhold er foretaget]
2. Særlig uddannelse og kompetence indenfor DSM-4/ICD-10 kønsidentitets problemer på avanceret niveau.
3. Dokumenteret uddannelse og praktisk erfaring i psykoterapi
4. Løbende uddannelse i behandlingen af kønsidentitets problemer. Denne skal inkludere deltagelse i professionelle konferencer, arbejdsgrupper, seminarer og deltagelse i forskning relateret til emner omkring kønsidentitetsproblemer”

Jeg mener derfor der mange flere der har kompetence til at vurdere hvorvidt en person er transseksuel eller ej. Udredningen og hjælp til transkønnede burde kunne foregå flere steder i landet i ikke kun på Sexologisk klinik i HS, dog selve de operative indgreb må fortages et sted eller et andet sted hvor ekspertisen på det operative område er bedre.

Kommentar til B 142 :..at myndige mennesker selv kan bestemme, hvilken kønsidentitet deres cpr-nummer og pas skal udtrykke
Der findes faktisk i dag mulighed for at tilføje en tredje rubrik i passet i forbindelse med kønsangivelse, men den bliver ikke brugt, hvorfor ikke det?

Ang. cpr-nummer så burde man i det mindste sløjfe Hr. Fru. Frk. i skrivelser fra det offentlige det ville lette en hel del.

Hvordan har man kunnet skelne mellem en mand og kvinde til indkaldes til militæret før 1969?

Med venlig hilsen

Erwin Maria Jöhnk
Gender Pioneer – konsulent i transgender
WPATH member http://wpath.org

Erwin Maria Jöhnk
Langgade 23
Vivild
8961 Allingåbro
tlf: +45 30202650

* * *
[Til top] Spørgsmål nr. 26
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. maj 2007 fra Erwin Maria Jönck, jf. B 142– bilag 3.

[Til top] Svar på spørgsmål nr. 26
Erwin Maria Jönck giver i henvendelsen udtryk for sin støtte til, at myndige mennesker frit skal kunne vælge fornavn og rejser spørgsmål om, hvorfor der ikke er mulighed for at benytte en kønsneutral betegnelse i pas. Jeg kan om regeringens holdning hertil henvise til min tale ved 1. behandlingen af beslutningsforslag nr. B 142.

Erwin Maria Jönck mener endvidere bl.a., at de operative indgreb i forbindelse med kønsskifteoperationer bør foretages steder med en højere ekspertise. Jeg kan i den forbindelse henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 29 (alm. del – B 142), hvortil Sundhedsstyrelsen har oplyst, at spørgsmålet om den fremtidige tilrettelæggelse heraf vil indgå i Sundhedsstyrelsens overvejelser vedrørende specialeplanlægning på området, idet Sundhedsstyrelsen
finder, at samarbejdet mellem landsfunktionerne og et højt specialiseret internationalt center vil være en naturlig del af en sådan funktion.

Erwin Maria Jönck giver desuden udtryk for, at en person, der er meddelt tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, kan opleve at være tvunget til at gennemgå de operative indgreb. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det følger af sundhedslovens regler, at ingen behandling må indledes uden patientens samtykke, og at patienten på ethvert tidspunkt under behandlingen kan tilbagekalde sit samtykke. Disse regler gælder naturligvis også for patienter, der har fået tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte.

Lars Løkke Rasmussen.

* * *
[Til top] Kildehenvisninger
Folketingets journal vedrørende henvendelsen – bilag 3.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.