B 142. Jytte Witt og Elisabeth Japsen i foretræde for Sundhedsudvalget den 14. september 2007.

Vist 508 gange.

Jytte Witt
Jytte Witt
Sundhedsudvalget dagsorden den 14. september 2007 punkt:
1. Modtagelse af deputationer:
a. Elisabeth Japsen og Jytte Witt vedr. B 142 (transseksuelles rettigheder), jf. B 142bilag 5.

* * *
Af Jytte Witt.
En lille rapport om et besøg hos Sundhedsudvalget
I fredags d. 14. september 2007 var Elizabeth Japsen og jeg inviteret til at besøge Sundhedsudvalget. Jeg rejste med toget i 5 timer derover om torsdagen og overnattede hos gode venner, der bor tæt ved Meyers Deli på Gammel Kongevej, så vi fik et udmærket sent måltid med skalddyrssuppe, brød, pålæg og ost. Og selvfølgelig en kølig hvidvin.

Næste formiddag mødte jeg Elizabeth inde i byen. Vi gik på café og drøftede hvad vi skulle sige til udvalget. Ved et sådant besøg har man i alt 15 minutter. De første fem anbefales disponeret som et indlæg, resten af tiden kan udvalgsmedlemmerne stille spørgsmål.

Ved halv et tiden gik vi ind i “borgen” og præsenterede os for de tilstedeværende folketingsbetjente. Meget venlige folk, der fortalte, at beredskabsniveauet denne dag var højt, fordi der skulle være samrÃ¥d med ministeren. Derfor var de nødt til at køre os igennem et sikkerhedscheck. Vi gik ud i forhallen hvor der stod et anlæg svarende til det man møder i lufthavnen. Vi tog alt vores metalskrammel af og lagde taskerne op i en bakke, der blev kørt gennem røntgenapparaturet. Herved blev det konstateret at jeg gÃ¥r med kniv! Det er ganske vist ikke en kriminel model, men en ganske almindelig gildekniv til kastration af smÃ¥grise. Den ville de gerne have lov til at opbevare mens vi var pÃ¥ besøg. Heldigvis havde jeg ikke bøjle-BH pÃ¥, sÃ¥ den elektroniske portal gav ikke udslag.

Vi var i god tid og købte en kop kaffe i caféen udenfor snapstinget, og ved ét tiden fik vi at vide, hvor vi skulle henvende os. Der var selvfølgelig en anden delegation som lige skulle ind først, men 13.17 var man klar til at tage imod os i værelse 202.

Det var et stort rum – vistnok større end de man plejede at have møder i, fordi man skulle have det omtalte samrÃ¥d med ministeren. Det var faktisk sÃ¥ stort at vi fik anvist plads ca. 8 meter fra udvalgets formand. Det 16 mand store udvalg var repræsenteret af 5 medlemmer: Birgitte Josefsen (V), Marion Pedersen (V), Birthe Skaarup (DF) (formand), Joan Erlandsen (V) og Helle Sjelle (KF). De sad alle tæt sammen lige ved siden af formanden, der nu bød os velkommen, og gav os lejlighed til at fremlægge vores sag.

Jeg startede med en meget koncentreret version af mit skriftlige indlæg, som udvalget havde fået tilsendt sidst i juni, hvorefter Elizabeth fortalte om sine oplevelser af, at emnet transkønnethed i hendes tid var blevet mere og mere acceptabelt, og dokumenterede det med 2 henvisninger til den sidste uges aviser, hvor både Politiken og Berlingske Tidende havde haft omfattende artikler om fænomenet. Pointen var, at det måske var på tide at man fornyede sig i samfundets holdning til sagen og reviderede den administrative praksis. Vi havde nu brugt de første 7 minutter af vores kvarter og stillede os til rådighed for spørgsmål.

Hertil svarede formanden, at de ingen spørgsmål havde! Idet ministeren endnu ikke havde kommenteret vores henvendelse. Vi samlede vores underkæber og øvrige ejendele op og forlod salen, der i mellemtiden fik besøg af flere af udvalgets medlemmer!

Bortset fra den gang, ved en lokal sommerfest, hvor en fulderik ville gramse på min brystproteser, er det den mest respektløse og uforskammede behandling jeg har været ude for i den tid, jeg har færdedes som Jytte. Jeg tror nu ikke der var tale om diskrimination. Jeg er derimod bange for, at hele foretrædeinstitutionen er en gang blålys, og at en hvilken som helst borger, kunne være kommet ud for noget tilsvarende.

Vi gik en lang tur for at svale af og fik lidt mad og begav os derefter tilbage til Jylland. Det var en hyggelig togtur, hvor vi faldt i snak med andre rejsende og kl. 22 – efter ca. 30 timers fravær – var jeg hjemme igen og opdagede at de nydelige – lidt stilige – sko, jeg havde købt for at se ordentlig ud (for 699 kr.), allerede var gÃ¥et op i limningen.

Den 18. september 2007. Jytte Witt.