B 142. Lisa Andersens artikel den 3. august 2007 om Informations artikel af 27. juli 2007: Hvor sidder kønnet?

Vist 218 gange.
Lisa Andersen har skrevet denne artikel som reaktion på Informations artikel den 27. juli 2007: Hvor sidder kønnet?
Artiklen er skrevet, som et bidrag til en debat om beslutningsforslag B 142 – Alm. del Samling: 2006-07 – på Trans-Portalen, og gengives her med tilladelse fra Lisa.
Tina Thranesen.

* * *
Af Lisa Andersen
…Mig og andre korrekt kønnede væsener…

Ja, sådan skriver en journalist i Information i en artikel som flere her på siden har rost til skyerne. Bortset fra den er dårligt skrevet, er den også baseret på en kønsopfattelse der dybest set er ligeså enøjet som indenrigsministerens og statsministerens opfattelse eller mere.

Hvis vi tager det fra begyndelsen, så er verden af ganske fornuftige grunde stort set delt op i to køn, hvilket bl.a. har den fordel, at menneskeheden stadig overlever på denne planet. Uden to køn ingen forplantning – indtil videre er det stadig sådan. Uanset hvilket samfund man betragter op gennem historien har dette faktum været bærende for samfundets indretning og funktionsform, og at mene at dette ikke forholder sig sådan fordi et par promiller har det anderledes, er en ideologisk kortslutning. Indenrigsministeren har således ret i, at verden faktisk er baseret på denne opdeling og det synes alle andre jo også stort set, også den dansende journalist. Det er ikke “en liberal minister [der] insisterer på at underlægge hele befolkningen en bestemt medicinsk opfattelse af køn“, men den selv samme befolkning der har præcis denne opfattelse og at en lille, lille minoritet gør sig til smagsdommer over hvad befolkningen skal mene eller ikke mene om køn. De fleste ville nemlig forbarme sig ligesom journalisten over ikke at vide hvilket køn den dansende person har – endda så meget at journalisten bliver usikker på sig selv og sit eget køn – han hører måske med her på siden?

Så er der en lille gruppe, som læserne på denne portal tilhører, der ikke kan finde ud af om de tilhører det ene eller det andet eller begge køn. Det skyldes ikke at køn er en social konstruktion som disse mennesker synes det er sjovt svinge rundt i, som det indirekte fremgår af lovforslaget og Enhedslistens formuleringer omkring det, men fordi der er dybtliggende psykologiske og fysiologiske forhold der gør at de/vi ikke kan lade være. Der er da heller ikke nogen der anfægter vores ret til at definere vores egen kønsidentitet og ofte er det vores “indbyggede kønskorrekthed” der er den største hindring for at udleve denne anderledes kønsidentitet. Hertil kommer en række samfundsmæssige forhold som gør det mere besværligt end godt er hvis man er der, hvor man ønsker på fuldtid at leve som medlem af det modsatte køn.

Men læg mærke til dette udtryk som vi ofte bruger: vi ønsker at tilhøre “det modsatte køn” med alt hvad dette indebærer og ofte mere end sædvanligt blandt “almindelige” mennesker tilhørende det attråede køn. En gennemsnitskvinde/mand i en dansk provinsby ligger langt fra det kvinde/mandebillede de fleste transkønnede går rundt med inde i hovedet. Så vores kønsopfattelse er i det store og hele ligeså firkantet som Løkke Rasmussens! Hvem er det der insisterer på højhælede, skørter, make-up osv.?

Hvis vi lige klapper hesten, så må vi jo indrømme, at vi er kommet meget langt de sidste 20-30 år. For alle er det stort set muligt at færdes offentligt de fleste steder uden at blive udsat for spot og spe også selv om den enkelte ikke passerer 100%. Kjole-Ole sagen ender med sagsanlæg mod forretningsindehaveren, hvor det for ikke så mange år siden var endt omvendt, at Kjole-Ole havde fået en bøde for at forstyrre ro og orden efter politivedtægten – andre steder i verdenen tager man endnu hårdere fat selv i dag.

For de transseksuelle er der mulighed for operation og behandling på det offentliges regning (at dette måske ikke administreres tilfredsstillende ud fra mange transseksuelles mening ændre jo ikke på den grundlæggende ret til behandling). At det offentlige ønsker sig at sikre, at de der gennemgår denne irreversible operation er ved deres fulde fem er jo ikke mærkeligt – også af hensyn af de der ville blive opereret på forkert grundlag og efterfølgende fortryde det. Et par timers rådgivning slår ikke til her i de fleste tilfælde.

Så er der den gruppe der lever som transseksuel, men som ikke ønsker en operation. Når journalisten retorisk konstaterer, at “..at der går kuk i ‘kønskorrektheden, hvis folk selv får lov at vælge… hvis vi derimod kastrerer dem først, er der tilsyneladende ingen problemer” vender han tingene på hovedet og vrøvler. Sagen er jo, at de fleste transseksuelle gerne vil gå “hele vejen” og så har de også efterfølgende rettigheder i forhold til navn og Cpr-nummer. Det var jo i første omgang en sejr at få indført retten til operation osv.

At det så efterfølgende har vist sig, at en gruppe foretrækker at leve som transseksuel uden operation, stiller så samfundet overfor problemet med anatomisk køn i forhold til juridisk køn. Med lidt smidighed kan dette løses som det er anført af flere og som Transdanmarks skrivelse anviser hvorledes kan lade sig gøre. Der er dog en lang række følgevirkninger som der skal tages højde for: session og evt. værnepligt? indlæggelse på hvilken hospitalsafdeling/plejehjemsafdeling? fængsling? forvaring? fremmede landes krav til overensstemmelse mellem juridisk
køn og anatomisk køn i pas osv. – alle spørgsmål og konsekvenser en indenrigsminister også må forholde sig til. Men hvis indenrigsministeren får at vide at han kan spare dyre hospitalssenge ved at spare på operationerne, vil han nok ikke være utilfreds med det.

Der er jo også i dag adgang til navneskift uden operation (hvad journalisten er uvidende om åbenbart), og denne procedure kunne lempes og smidiggøres. Men der er nogle grænser der skal krydses og hvor samfundet ønsker kontrol med hvem der kommer igennem og hvem ikke – det er her lobbyarbejdet skal gøres i forhold til politikerne.

At disse ting stikker dybere end som så afslører journalisten til sidst i sin artikel, hvor han rosenrødt tale om at stoppe stigmatiseringen hvilket kunne “ende med, at mig og andre korrekt kønnede væsener…” – KORREKT KØNNEDE VÆSENER, læg lige mærke til den bemærkning, det er ligesom om den ikke harmonerer med al den tidligere kønspolitiske korrekthed! (det er ikke kun højrefløjen der er politisk korrekte på deres måde, det gælder så sandelig også for venstrefløjen som denne artikel til fulde demonstrerer).

Med venlig hilsen fra et ukorrekt kønnet væsen, Lisa.

* * *
Artiklen: Hvor sidder kønnet? af 18. februar 2006 hos Information.