B 142. Spgsm. 1 den 16. maj 2007 om reglerne for, at transseksuelle kan tage et fornavn forbeholdt det modsatte køn. Svar 29. juni 2007.

Vist 635 gange.
Den 16. maj 2007 stillede Sundhedsudvalget under behandling af Beslutningsforslag B 142 spørgsmÃ¥l nr. 1 – Samling: 2006-07 – om indholdet af de regler, som gør det muligt for transseksuelle at tage et fornavn forbeholdt det modsatte køn, til indenrigs- og sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussen, der svarede den 29. juni 2007.

Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for indholdet af de regler, som gør det muligt for transseksuelle at tage et fornavn, som er forbeholdt et andet køn end den pågældendes biologiske køn?

Svar
Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, under hvis ressort navnelovgivningen henhører, om et bidrag. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har i den forbindelse oplyst følgende:

Det fremgår af navnelovens § 13, stk. 2, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Det fremgår videre, at der kan fastsættes regler, hvorefter der kan ske undtagelse herfra for transseksuelle personer.

Af navnebekendtgørelsens § 13 fremgår, at for personer, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle, kan der undtages fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn.

Hvis vurderingen fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

Lars Løkke Rasmussen

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet.
Svaret findes ikke mere på Folketingets hjemmeside.