Vist 99 gange.
Fredag den 18. januar 2013 havde Folketinget 1. behandlingen af beslutningsforslag B 28 om indføjelse af kategorien kønsidentitet i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning, som blev fremsat den 14. november 2012 af Enhedslisten.
Behandlingen startede kl. 1142 og sluttede kl. 1217 med, at forslaget blev henvist til videre behandling i Ligestillingsudvalget.
Herunder et meget kortfattet referat på grundlag af notater taget under debatten. Der tages forbehold for evt. fejlhøringer eller misforståelser.
Manu Sareen, ligestillings- og kirkeminister, Radikale Venstre gennemgik kort beslutningsforslaget. Han anerkendte, at diskrimination af transpersoner eksisterede, men at dette var dækket af eksisterende lovgivning.
Omtalte, at Ligebehandlingsnævnet og “Europa-Domstolen” havde afgjort flere sager med henvisning til diskrimination pga. køn.
Bemærkede, at også straffeloven jf. bemærkningerne til den omfattede transpersoner.
Der var derfor ikke behov for de lovændringer, som beslutningsforslaget lagde op til.
Han ville se nærmere på reglerne om juridisk kønsskifte, og regeringen havde nedsat et udvalg dertil. Sundhedsstyrelsen arbejdede også på en revision af reglerne i samarbejde med transorganisationerne.
Han var opmærksom på problemet, men fandt, at der ikke var behov for lovændringer på området.
Regeringen kunne derfor ikke støtte forslaget.
Jørgen Arbo-Bæhr , Enhedslisten på vegne af forslagsstillerne.
Ministeren omtalte, at afgørelser af diskriminationssager mod transpersoner var afgjort på grund af køn. Kønsidentitet er ikke det samme som køn.
Ministeren – Manu Sareen, svarede, at der var to personer, der havde gennemgÃ¥et kønsskifte, som havde fÃ¥et afgjort deres diskriminationssag pga. køn.
Jørgen Arbo-Bæhr spurgte, om det vil koste noget at indføre beslutningsforslaget i lovgivningen.
Ministeren svarede, at det ikke handlede om økonomi.
Fatma Øktem, ordfører for Venstre indledte med at oplyse, at de konservative var forhindret i at møde, hvorfor hun talte både på vegne af Venstre og Konservative.
Udtalte, at vi skal modarbejde diskrimination. Støtter intentionen i beslutningsforslaget, men kan ikke støtte det.
Henviste til tidligere debat under behandlingen af lovforslag L 119, hvor det klart fremgik, at kønsidentitet i relation til diskrimination henhørte under køn.
Der er ikke behov for ændringer.
Jørgen Arbo-Bæhr takkede for bemærkningen om intentionerne og fortsatte: Hvis en mand til kvinde transperson diskrimineres, er det så diskrimination mod en kvinde eller mod en mand?
Fatma Øktem svarede, at den transkønnede ville være dækket under køn i eksisterende lovgivning.
Jørgen Arbo-Bæhr. Transkønnede skal på Sexologisk Klinik sygeliggøres for at få tilladelse til kønsskifte. Er det ikke diskriminerende? Har det noget med køn at gøre?
Fatma Øktem kommenterede, at der var mulighed for at klage.
Rasmus Horn Langhoff, ordfører for Socialdemokraterne fremførte, at alle skulle arbejde for at modvirke diskrimination. Han fandt, at beslutningsforslaget var sympatisk, men at transpersoner allerede var dækket i den eksisterende lovgivning.
Jørgen Arbo-Bæhr bemærkede, at Thomas Hammarberg henstillede til alle regeringer at indføre kønsidentitet som særskilt beskyttelsesgrund. “Føler Socialdemokraterne sig ramt?”
Rasmus Horn Langhoff svarede: “Nej.”
Jørgen Arbo-Bæhr spurgte: Har Thomas Hammarberg en pointe?
Rasmus Horn Langhoff svarede, at loven virkede. Der var beskyttelse.
Pia Adelsteen, ordfører for Dansk Folkeparti fandt, at transpersoner var dækket af eksisterende lovgivning. Hvad vil de opnå med beslutningsforslaget? Der er plads til alle. Ingen skal diskrimineres. Hvad skal der opnås? Hvad er det, der skal laves om? Man er en mand eller en kvinde. Følelser er svære at indføre i love. Men der skal ikke diskrimineres. Fint med debat, men kan ikke støtte forslaget.
Jørgen Arbo-Bæhr spurgte, om alle blev behandlet ens, og om transpersoner blev diskrimineret.
Pia Adelsteen svarede, at det gjorde de sikkert, og at det var forkert. Men, hvad var det næste, som skulle medtages specielt – højdeidentitet?
Jørgen Arbo-Bæhr kommenterede, at der ikke diskrimineres pga. højde, men på grund af kønsidentitet. Hvad skal vi gøre ved det? Lade os som lovgivere anerkende transkønnede.
Pia Adelsteen svarede, at der var da nogle, som blev diskrimineret pga. højde og drøjde – dværge. At indføre kønsidentitet som særskilt grund Ã¥bner en ladeport for, hvad vi kan blive diskrimineret for. Alle skal behandle hinanden ordentligt.
Marlene Borst Hansen, ordfører for Radikale Venstre var enig i, at transkønnede var en sårbar gruppe. Hun udtrykte sympati for beslutningsforslaget.
Regeringen havde nedsæt en gruppe til behandling af transpersoners forhold. Sundhedsstyrelsen er også i gang med en revision af reglerne sammen med transorganisationerne.
Der er ikke behov for lovændringer vedrørende diskrimination.
Pernille Vigsø Bagge, SF bemærkede, at de radikale i snart mange år havde arbejdet for transkønnedes forhold. Var ikke klar over, hvor omfattende diskriminationen mod transkønnede var, men når det sker, så er de dækket af eksisterende lovgivning. Kan derfor ikke støtte forslaget.
Merete Riisager, ordfører for Liberal Alliance bemærkede, at seksuel orientering var dækket. Forslaget ville kun skabe usikkerhed. Kunne godt se situationer, hvor det ville være lovligt at diskriminere. Hvis f.eks. en mand til kvinde transkønnet ville arbejde i et kvindefængsel.
Kunne ikke støtte forslaget.
Jørgen Arbo-Bæhr spurgte, om diskrimination af transkønnede var pga. seksuel orientering.
Merete Riisager svarede, at teoretisk var de dækket.
Jørgen Arbo-Bæhr kommenterede, om det var teoretisk, når folk blev diskrimineret, og om det var pga. seksuel orientering eller køn, når transkønnede blev diskrimineret.
Merete Riisager svarede, at der måtte ses på de praktiske forhold i stedet for ordafklaringer.
Jørgen Arbo-Bæhr som ordfører for Enhedslisten bemærkede, at han kunne konstatere, at beslutningsforslaget blev underkendt af alle. De eksisterende love dækkede køn og seksuel orientering, men ikke kønsidentitet. Gennem de sidste 100 år er mange minoritetsgrupper hen ad vejen blevet anerkendt og inkluderet.
Der var kun to reelle afgørelser i Danmark, og de var afgjort på forkert lovgrundlag.
FN og Thomas Hammarberg anbefaler, at alle lande indfører kønsidentitet som særskilt beskyttelsesgrund. Danmark halter bagud.
Trist, at vi i Danmark forpasser muligheden for at følge de øvrige lande og leve op til vore forpligtigelser.
Formanden, Bertel Haarder konstaterede, at der ikke var flere, der ønskede ordet og foreslog, at forslaget blev overgivet til videre behandling i Ligestillingsudvalget, hvilket skete, da ingen protesterede.
Forhandlingerne sluttede kl. 1217.
Tina Thranesen.