B 50. Bilag 2. Spgsm. 2. LGBT Danmark har den 100110 indsendt bemærkninger til B 50 til Retsudvalget. Spgsm. den 14. januar 2010. Svar den 19. februar 2010.

Vist 222 gange.

LGBT Danmark
LGBT Danmark
LGBT Danmark skrev den 10. januar 2010 til Retsudvalget om beslutningsforslag B 50 – Samling: 2009-10 – om en styrket indsats mod hadforbrydelser.
Retsudvalget stillede den 14. januar 2010 spørgsmål 1 om henvendelsen til justitsministerer, Brian Mikkelsen, der svarede den 19. februar 2010.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

Til indhold] Henvendelsen

Vedr. B 50: Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats over for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet, etnicitet m.v. (hadforbrydelser)

10. 01.2010

LGBT Danmark 1 er enig i, at der på området hadforbrydelser er en del mangler, som betyder, at borgerne ikke i tilstrækkelig grad er beskyttet mod sådanne.

Sagsoplysning
Landsforeningen er enig i, at det må sikres, at der ifm. sagsoplysningen ved en forbrydelse afdækkes, om der potentielt er tale om en hadforbrydelse. Det kan ikke pålægges offeret af egen drift at oplyse dette, da det ikke kan antages, at offeret kender sine rettigheder og betydningen af disse oplysninger.

Straffelovens hadforbrydelsesbestemmelse
I forslaget indgÃ¥r udvidelsen af straffelovens hadforbrydelsesbestemmelse, § 81 nr. 6. I dag omtaler bestemmelsen følgende grunde: “Etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende”. Til disse grunde ønskes tilføjet køn, alder og handicap.

LGBT Danmark er enig i, at bestemmelsen bør omfatte disse grunde, da det ikke er ønskværdigt, at der prioriteres i overgrebsmotiverne. F.eks. omfatter straffelovens diskriminationsparagraf, § 266b alle grundene, hvilket da også er tilfældet for Lissabon-traktaten [2] (og tidligere Amsterdam-traktaten).

NÃ¥r det er sagt, ønsker LGBT Danmark imidlertid, at der til grundene tilføjes kønsidentitet. I beslutningsforslaget nævnes, at tilføjelsen “køn” foreslÃ¥s, blandt andet med henblik pÃ¥ at imødegÃ¥ overgreb mod transpersoner. Landsforeningen er enig i, at transpersoner er en af de mest udsatte befolkningsgrupper, og at netop dette er medvirkende til tab af livskvalitet og en meget stor tilbageholdenhed ift. at leve Ã¥bent som transkønnethed.

Men begrebet køn er i lovgivning og retspraksis forbundet med forholdet mellem mænd og kvinder. Der hersker stor forvirring, også blandt jurister, om hvordan sådanne bestemmelser skal fortolkes ift. kønsidentitet. Dette er stærkt utilfredsstillende, særligt i betragtning taget, at transgruppen er en af de mest udsatte. Den specifikke omtale af kønsidentitet er også en af anbefalingerne til medlemslandene i Europarådets menneskerettighedskommissærs Issue Paper om transpersoners rettigheder [3]. Det er afgørende vigtigt for muligheden for anvendelsen af instrumenter til beskyttelse af menneskerettigheder, at retssamfund som det danske implementerer sådanne anbefalinger.

For en introduktion til forståelsen af køn, kønsidentitet og seksuelle orientering se Den lille grønne om LGBT [4].

Registrering
LGBT Danmark er enig med forslagsstillerne i, at der er mange indikationer på, at problemer med hadforbrydelser er mere udbredt end retspraksis på området viser. Dette skyldes i høj grad manglende registrering. Dette fremgår af de i forslaget omtalte dokumenter, og også af initiativer af borgerrådgiveren og beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune, herunder blandt andet registrer diskrimination-hjemmesiden [5], hvor borgerne anonymt kan registrere diskriminationshændelser.

Etableringen af en registreringsmulighed, som kunne anvendes af rådgivninger i foreninger og organisationer, som har kontakt med ofre for hadforbrydelser, vil være af stor betydning. Det er velkendt at mange ofre, af vidt forskellige årsager, ikke ønsker at anmelde hændelser til myndighederne. Det giver en stor skævhed i belysningen af problemernes omfang og muligheden for at skabe initiativer til at imødegå sådanne overgreb.

Registreringsmuligheder drøftes blandt andet i Ligebehandlingsudvalget, som er et udvalg ved Institut for Menneskerettigheder bestående af NGO-er.

Med venlig hilsen

LGBT Danmark

Kenneth Engberg. Talsperson vedr. hadforbrydelser

Søren Laursen. Retspolitisk talsperson

Noter
  1. [Retur] Ved landsmødet i november 2009 ændrede foreningen navn fra Landsforeningen for bøsser og lesbiske – Forbundet af 1948 (LBL) til LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersonerLGBT Danmark
  2. [Retur] “Ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tilstræber Unionen at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling pÃ¥ grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuelle orientering.”
  3. [Retur] “2. Enact hate crime legislation which affords specific protection for transgender persons against transphobic crimes and incidents”, https://wcd.coe.int/wcd/ViewDoc.jsp?id=1476365 – Se pkt. V. Recommendations to Council of Europe member states.
  4. [Retur] Den lille grønne om LGBT, LGBT Danmark (2009), https://panbloggen.files.wordpress.com/2012/07/denlillegroenneomlgbt_01.pdf [Den 28. januar 2020: Ny url indsat. Tina Thranesen.]
  5. [Retur] http:// www. registrerdiskrimination. kk. dk/

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet

[Til indhold] Svaret
1. LGBT Danmark anfører i henvendelsen bl.a., at det bør sikres, at det i forbindelse med sagsoplysningen ved en forbrydelse afdækkes, om der er tale om en hadforbrydelse, og at det ikke kan antages, at offeret af egen drift oplyser dette. Endvidere foreslÃ¥s “kønsidentitet” tilføjet til straffelovens § 81, nr. 6, sÃ¥ der ikke er tvivl om, hvorvidt transpersoner/transkønnede (transvestitter og transseksuelle) er beskyttet af bestemmelsen. Det anføres ogsÃ¥, at mange af problemerne i kampen mod hadforbrydelser skyldes manglende registrering.

2. Jeg kan i den anledning indledningsvis henvise til mine bemærkninger under 1. behandlingen den 26. januar 2010 af beslutningsforslag nr. B 50, hvor jeg havde lejlighed til at redegøre for de mange initiativer, der er iværksat med henblik på at styrke politiets indsats over for hadforbrydelser. Som jeg i den forbindelse nævnte, er der bl.a. fokus på spørgsmålet om at afdække motivet bag f.eks. vold, ligesom der er igangsat tiltag med henblik på at sikre en mere ensartet registrering af omfanget af hadforbrydelser.

Særligt for så vidt angår spørgsmålet om afdækning af motivet bag en forbrydelse kan jeg henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende beslutningsforslaget.

3. For sÃ¥ vidt angÃ¥r forslaget om at tilføje “kønsidentitet” til straffelovens § 81, nr. 6, har LGBT Danmark bl.a. henvist til pjecen “LGBT Danmark bl.a. henvist til pjecen “Den lille grønne om LGBT“”. Det fremgÃ¥r heraf, at begreberne “kønsidentitet” og ‘seksuelle orientering‘ ikke anses for sammenfaldende.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det efter straffelovens § 81, nr. 6, i almindelighed skal indgÃ¥ som en skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Opregningen er ikke udtømmende, jf. ordene “eller lignende”.

Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at anvendelsesområdet skal forstås i overensstemmelse med anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b. Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til bestemte forbrydelsestyper eller tilfælde, hvor gerningsmandens motiv har været at true, forhåne eller nedværdige.

Efter straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Straffen er bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf. § 266 b, stk. 2.

Med “seksuelle orientering” menes ifølge forarbejderne til § 266 b ikke blot homoseksualitet, men ogsÃ¥ andre former for seksuelle orientering. Som eksempel pÃ¥ en sÃ¥dan anden form for seksuelle orientering er nævnt “transvestitisme“.

Det mÃ¥ pÃ¥ den baggrund antages, at ‘seksuelle orientering‘, sÃ¥ledes som dette udtryk mÃ¥ forstÃ¥s med hensyn til anvendelsesomrÃ¥det for straffelovens § 266 b – og dermed ogsÃ¥ for § 81, nr. 6, jf. ovenfor – ogsÃ¥ omfatter “kønsidentitet“.

Dette er også baggrunden for, at jeg under 1. behandlingen af B 50 med henvisning til straffelovens § 81, nr. 6, gav udtryk for, at lovgivningen allerede i dag fastslår, at det i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at en forbrydelse er motiveret af, at den forurettede er transkønnethed/transperson.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra LGBT Danmark – bilag nr. 2.
Henvendelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.