B 65. Bilag 11. Beretning om transkønnedes rettigheder afgivet den 4. juni 2008 af Sundhedsudvalget og offentliggjort den 12. juli 2008.

Vist 191 gange.
Sundhedsudvalget afgav den 4. juni 2008 beretning over B 65 – 2007-08 (2. samling) – Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder. Udvalget var ikke enigt.

Herunder vises:

1. Uddrag af de væsentligste synspunkter i beretningen
2. Beretningen i sin helhed

1. Generelt
   1. Et mindretal i udvalget (S, SF, RV, EL og Pia Christmas-Møller (UFG)) konstaterer, at den lovgivning, vi i dag har vedrørende transseksuelles og transkønnedes rettigheder, ikke synes at være fulgt med tiden
   2. Partierne opfordrer til, at arbejdet med problemstillingerne kan være færdiggjort så tidligt, at de nødvendige lovændringer kan gennemføres i folketingsåret 2008-09.
2. Fornavn
   1. Et mindretallet (S, SF, RV og EL) foreslår, at myndige personer frit skal kunne vælge fornavn.
   2. Et flertal i udvalget (V, DF og KF) anfører, at transkønnede kan vælge et fornavn blandt de ca. 120 fornavne, som er godkendt som både pige- og drengenavne og at personer, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle, kan undtages fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn.
3. Personnummer
   1. V, DF og K konstaterer, at personer, som har gennemgået en kønsskifteoperation, allerede på nuværende tidspunkt får tildelt et nyt personnummer. Personer, der ikke har gennemført en sådan operation, har i dag ikke mulighed for at få et nyt CPR-nummer.
   2. V, DF og KF ønsker fortsat, at personnummeret skal indeholde kønsangivelse, og at forslaget vil underminere hele CPR-systemet, så det eksempelvis vil betyde, at kvinder blev indkaldt til værnepligt og mænd blev indkaldt til forebyggende undersøgelser af bryst- og livmoderhalskræft.
   3. V, DF og KF finder dog, at forslaget om frit valg af kønsangivelse i CPR-nummeret rummer mange gode intentioner, men er bange for, at det er svært realiserbart i forhold til den praktiske virkelighed.
   4. Det Radikale Venstres medlem af udvalget er ikke tilhænger af en afskaffelse af det kønsopdelte cpr-register.
4. Pas
   1. Udvalget konstaterer, at betegnelsen X bl.a. kan anvendes i transseksuelle personers pas og opfordrer justitsministeren til at undersøge de praktiske muligheder, for at transseksuelle kan få et X i deres pas i stedet for den sædvanlige kønsangivelse F eller M.
5. Udredningsforløbet
   1. V, DF og KF finder, at udredningsforløbet sker i overensstemmelse med internationale standarder på området, og at proceduren i Danmark ikke er væsentligt længere end f.eks. i Norge, Sverige eller Storbritannien.
   2. V, DF og KF bemærker, at udredningsforløbet varetages af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i henhold til Sundhedsstyrelsens vejlening fra 2001 om specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet, og
   3. V, DF og KF opfordrer på den baggrund regeringen til at lade spørgsmålet om den fremtidige tilrettelæggelse af udredningen af personer, der ønsker at gennemgå et kønsskifte, indgå i Sundhedsstyrelsens overvejelser vedrørende specialeplanlægning på området. at Sundhedsstyrelsen er ved at foretage en specialegennemgang af hvert lægeligt speciale for at opstille kravene til specialfunktioner i det pågældende speciale og finder ikke behov for at iværksætte en særskilt undersøgelse af proceduren for
      kønsskifteoperationer.

Tina Thranesen.

* * *
[Til top] Beretningen i sin helhed

1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. februar 2008 og var til 1. behandling den 3. april 2008. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.

Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
N. K. J.,
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske,
Freja Nordam og
Trans-Danmark.

Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og KF) tager til efterretning, at mindretallet (S, SF, RV og EL) foreslår, at myndige personer frit skal kunne vælge fornavn. Det anføres i den forbindelse, at personer med ønske om en anden kønsidentitet end den ved fødslen tilskrevne er henvist til at vælge et fornavn blandt de ca. 120 fornavne, som er godkendt som både pige- og drengenavne.

Det fremgår af navnelovens § 13, stk. 2, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti konstaterer dog, at det endvidere fremgår af loven, at der kan fastsættes regler, hvorefter der kan ske undtagelse herfra for transseksuelle personer.

V, DF og KF konstaterer således, at det i navnebekendtgørelsens § 13 allerede i dag er fastsat, at personer, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle, kan undtages fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn.

På den baggrund er transseksuelle allerede i dag sikret en ret til at antage et navn, der normalt betegner det andet køn, uanset
navnelovens udgangspunkt om det modsatte.

Transseksuelle er sÃ¥ledes ikke – som det anføres af S, SF, RV og EL – henvist til at vælge et af de fornavne, som er godkendt som bÃ¥de pige- og drengenavne. Fravigelse af navneloven forudsætter dog en sagkyndig vurdering af, at der reelt er tale om en transseksuel person, hvilket kan siges at sikre respekt om det at være transseksuel.

For så vidt angår forslaget om, at myndige personer selv kan bestemme, hvilken kønsidentitet deres cpr-nummer skal udtrykke, konstaterer V, DF og K, at personer, som har gennemgået en kønsskifteoperation, allerede på nuværende tidspunkt får tildelt et nyt personnummer. Personer, der ikke har gennemført en sådan operation, har i dag ikke mulighed for at få et nyt cpr-nummer.

I dag udgør cpr-systemet i en lang række tilfælde hele grundlaget for offentlig myndighedsudøvelse. V, DF og KF er således ikke enige i, at personnummeret slet ikke skal indeholde en kønsangivelse. Forslaget ville i praksis underminere hele cpr-systemet, idet der i så fald ikke længere ville være en klar indikator for, hvorvidt man er mand eller kvinde. Et fuldstændig frit valg af kønsangivelse i cpr-nummeret ville eksempelvis i den praktiske virkelighed betyde, at kvinder blev indkaldt til værnepligt og mænd blev indkaldt til forebyggende undersøgelser af bryst- og livmoderhalskræft. Forslaget om frit valg af kønsangivelse i cpr-nummeret rummer dog mange gode intentioner, som V, DF og KF er enige i, men er desværre bare svært realiserbart i forhold til den praktiske virkelighed.

For så vidt angår frit valg af kønsangivelse i pas, konstaterer udvalget, at justitsministeren i medfør af paslovens § 1, stk. 2, fastsætter de nærmere regler for udstedelse af pas til danske statsborgere.

De oplysninger, der er indeholdt i passet, følger af specifikationerne i ICAO (International Civil Aviation Organization) doc. 9303, part 1, sixth edition. Her fremgår det af specifikationerne, for så vidt angår kønsangivelsen i passet, at indehaverens køn skal fremgå ved brug af et enkelt bogstav, og at der kan anføres F for female, M for male og X for unspecified. I Danmark er der hidtil alene udstedt pas med betegnelserne M og F.

Udvalget konstaterer på den baggrund, at betegnelsen X bl.a. kan anvendes i transseksuelle personers pas. Eftersom det er op til hvert enkelt land, om man vil udnytte muligheden for at anvende betegnelsen X, opfordrer udvalget justitsministeren til at undersøge de praktiske muligheder for at tillade transseksuelle at få et X i deres pas i stedet for den sædvanlige kønsangivelse F eller M. Idet en eventuel ændring af reglerne vedrørende kønsangivelse i de danske pas forudsætter ændringer i det nuværende pasproduktionssystem, opfordrer udvalget ligeledes justitsministeren til at undersøge de tidsmæssige og økonomiske forudsætninger herfor.

S, SF, RV og EL opfordrer endvidere regeringen til at foretage en grundig undersøgelse og vurdering af hele proceduren for kønsskifteoperationer i Danmark, ligesom disse partier også opfordrer regeringen til at inddrage de erfaringer, som man har gjort i bl.a. Norge og Sverige.

V, DF og KF konstaterer, at det efter den gældende praksis i Danmark er en forudsætning for at opnå tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, dvs. kønskorrigerende indgreb, at ansøgeren i sædvanligvis mindst 2 år har gennemgået et observationsforløb (udredningsforløb), men at der under forløbet kan iværksættes hormonbehandling. På den baggrund bemærker V, DF og KF, at udredningen sker i overensstemmelse med internationale standarder på området.

For så vidt angår erfaringer fra Norge og Sverige m.v., bemærker V, DF og KF, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag nr. B 142 i folketingsåret 2006-07 indhentede oplysninger bl.a. fra disse lande om proceduren for kønsskifteoperationer, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 13, 15 og 30
til B 142. Heraf fremgik det, at de norske myndigheder bl.a. oplyste, at det i Norge er en forudsætning for hormonel behandling af transseksualisme, at patienten i mindst 6 måneder forud for hormonbehandlingen har levet som det modsatte køn eller har gennemført et psykoterapiforløb efter de indledende undersøgelser, hvorved patientens ønske om behandling er konsolideret. Endvidere er det i Norge en forudsætning for kønskorrigerende kirurgisk behandling, at patienten i 1 år uafbrudt
har været i hormonbehandling og i mindst i 1 år succesfuldt og kontinuerligt har levet som det modsatte køn. I Norge strækker det samlede behandlingsforløb for transseksuelle til og med gennemførelsen af kønskorrigerende kirurgisk behandling sig således efter det oplyste over mindst 18 måneder. De svenske myndigheder oplyste, at udredningsforløbet i Sverige som regel foregår over mindst 2 år.

På den baggrund konstaterer V, DF og KF, at oplysningerne om proceduren i Norge og Sverige ikke tyder på, at proceduren i Danmark er væsentligt længere. Det kan tilføjes, at udredningsforløbet i Storbritannien også typisk varer op til 2 år.

V, DF og KF konstaterer, at udredningsforløbet i Danmark varetages i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2001 om specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. V, DF og KF bemærker i den forbindelse, at Sundhedsstyrelsen er ved at foretage en specialegennemgang af hvert lægeligt speciale for at opstille kravene til specialfunktioner i det pågældende speciale.

V, DF og KF opfordrer på den baggrund regeringen til at lade spørgsmålet om den fremtidige tilrettelæggelse af udredningen af personer, der ønsker at gennemgå et kønsskifte, indgå i Sundhedsstyrelsens overvejelser vedrørende specialeplanlægning på området. På den baggrund er det disse partiers opfattelse, at der ikke er behov for at iværksætte en særskilt undersøgelse af proceduren for kønsskifteoperationer.

Idet et mindretal i udvalget (S, SF, RV, EL og Pia Christmas-Møller (UFG)) konstaterer, at den lovgivning, vi i dag har vedrørende transseksuelles og transkønnedes rettigheder, ikke synes at være fulgt med tiden, opfordrer partierne regeringen til at tage en række initiativer, der kan forbedre transkønnedes rettigheder. Partierne opfordrer til at arbejdet med disse problemstillinger kan være færdiggjort så tidligt, at de nødvendige lovændringer kan gennemføres i folketingsåret 2008-09.

For det første bør det sikres, at en person frit at vælge sit fornavn uden binding og hensyn til køn. I dag findes der to lister over umiddelbart godkendte navne, en for kvindenavne og en for mandenavne. Omkring 120 af navnene findes på begge lister. Personer med ønske om en anden kønsidentitet end den ved fødslen tilskrevne er derfor i dag henvist til at vælge et nyt fornavn blandt disse omkring 120 navne.

Samfundet er præget af nye strømninger, og vore vante normalitetsbegreber falder som følge af manglende sammenhæng og mening. Tiden og forandringerne i vores samfund synes derfor at være løbet fra denne begrænsning til 120 navne, hvorfor navnevalget bør gøres frit for voksne, myndige personer.

For det andet bør lovgivningen ændres sådan, at voksne, myndige personer selv fastsætter den kønsidentitet, der skal være registreret i offentlige registre og hos myndigheder, og som derfor skal fremgå af eksempelvis pas og kørekort. Hvordan disse ændringer så konkret skal udmøntes i cpr-registeret, hvis et sådant register fortsat skal være kønsopdelt, må bero på en nærmere teknisk vurdering. Som flere har påpeget, vil en del personer med behov for en anden kønsidentitet givetvis finde det tilstrækkeligt at blive imødekommet på disse to punkter, altså frit at kunne vælge fornavn samt retten til selv at kunne bestemme, hvilket køn
der skal være registreret hos offentlige myndigheder. Kan en imødekommelse af disse to punkter forbedre transseksuelles og transkønnedes rettigheder, finder partierne dette gavnligt. Det Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at man ikke er tilhænger af en afskaffelse af det kønsopdelte cpr-register.

Partierne opfordrer for det tredje regeringen til foretage en grundig undersøgelse og vurdering af hele proceduren for kønsskifteoperationer i Danmark. Vi finder det således vigtigt at få moderniseret forløbet for den enkelte forud for en eventuel operation. Det er væsentligt at få sikret, at personer, som ønsker en anden kønsidentitet, træffer en så essentiel og konsekvensrig beslutning på det absolut bedste og mest veloplyste grundlag.

I den forbindelse opfordrer partierne regeringen til at inddrage de erfaringer, man har gjort i andre lande, f.eks. Norge, Sverige og Spanien.

P. u. v.
Preben Rudiengaard
Formand

[Til top]

Bilag 1

Bilagsnr.	Titel
1	Kopi af SUU alm. del Рsvar p̴ spm. 227, fra ministeren for sundhed og forebyggelse
2	Henvendelse af 8/4-08 fra N. K. J.
3	Henvendelse af 14/4-08 fra Trans-Danmark
4	Henvendelse af 16/4-08 fra Freja Nordam
5	Henvendelse af 15/5-08 fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske
6	1. udkast til beretning
7	2. udkast til beretning
8	3. udkast til beretning
9	Henvendelse af 11/6-08 fra Trans-Danmark
10	Henvendelse af 12/6-08 fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om kommentar til fortrolig omdelt henvendelse, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
2	Spm. om kommentar til henvendelse af 14/4-08 fra Trans-Danmark, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
3	Spm. om kommentar til henvendelse af 16/4-08 fra Freja Nordam, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
4	Spm. om kommentar til henvendelse af 15/5-08 fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
5	Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/6-08 fra Trans-Danmark, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå

[Til top]

* * *
Folketingets journal vedrørende beretningen.
Beretningen i pdf-format hos Folketinget.