Vist 317 gange.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgjorde den 23. marts 1992, at den franske stat skulle ændre kønsbetegnelse og kønsbestemte fornavne på personer, der har gennemgået en kønsskifteoperation.
Dette fremg̴r af sagen B. v. mod Frankrig Р(Application nr. 133443/87).
Sagen drejer sig om Miss B., der er født i 1935 i Sidi Bel Abbés, Algier som den ældste af fem børn og blev registreret som værende af hankøn og fik fornavnene Norbert Antoine. Hun opførte sig fra helt lille som en pige og og blev også betragtet af sine brødre som en pige. Hun aftjente værnepligt som mand og blev betragtet som homoseksuel.
Hun virkede som lærer i fem år, hvorefter hun i 1963 flyttede til Paris og arbejdede på en cabaret under et fiktivt navn.
På grund af sin kvindelig karakter havde hun nervøse depressioner indtil hun i 1967 blev indlagt på et hospital. Lægen, som hun havde været i behandling hos siden 1963 ordinerede hende feminiserende hormonbehandling, hvilket gav hende bryster og en mere kvindelig fremtræden. Hun begyndte også at klæde sig i kvindetøj.
I 1972 gennemgik hun en kønsskifteoperation i Marocco, hvorunder hende mandlige kønsorganer blev fjernet, og der blev lavet en skede.
Hun arbejdede ikke længere i cabareer.
Miss B. levede sammen med en mand, som hun mødte kort før sin operation, og som hun straks informerede om sin situation.
Miss B. ønskede at gifte sig med sin mandlige samlever og bad retten om at træffe bestemmelse om, at hun skulle have tilladelse til at få ændret sin kønsbetegnelse til kvinde og sit fornavn til det kvindelige Lyne Antoinette.
Den 22. november 1979 afslog retten at følge hendes anmodning.
I 1985 blev afslaget stadfæstet af en højere retsinstans.
I 1987 fik hun endnu et retsligt afslag på at få ændret sin kønsstatus og sine fornavne.
Den 28. september 1987 anlagde Miss. B. sag mod den franske stat ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg for bl.a. overtrædelse af artikel 8 om respekt for privatlivet ved ikke at ville ændre hendes kønsstatus og fornavne, så hun kunne blive gift.
Den 25. marts 1992 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dom i sagen.
Retten bestemte, at den franske stat havde krænket artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – respekt for privatlivet, og at hun yderlig skulle have en erstatning pÃ¥ 100.000 franske francs og 35.000 franske francs til dækning af sagsomkostninger.
Dommen i sin helhed hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.