Betina Hvejsel stod hvid brud den 20. oktober 2007.

Vist 1.294 gange.

Betina og Bodil samt deres tre piger.
Betina og Bodil samt deres tre piger.
Af Tina Thranesen.
Lørdag den 20. oktober 2007 viste sig fra sin fineste side med sol. Ã…rstiden fornægtede sig dog ikke med hensyn til temperaturen. Det var en god dag til et bryllup – og bryllup var der.

På rådhuset i Århus sagde Betina Hvejsel og Bodil Hansen kl. 1150 ja til hinanden i overværelse af deres tre dejlige piger, familie og venner og forlod rådhuset som fru Betina og Bodil Hvejsel.
Bodil fik Betinas efternavn, men Betina skiftede også navn. Det var fornavnet, der blev erstattet af Gry, og navnet Betina blev tilføjet som mellemnavn, men vil som hidtil blive brugt som kaldenavn.

Betina havde en drøm om at stå hvid brud. Det er formentlig et ønske, hun deler med de fleste piger. Men for Betina var der det specielle, at hun er undervejs i processen mod et kønsskifte fra mand til kvinde.
Betina og Bodil har kendt hinanden i flere Ã¥r, men mÃ¥tte erkende, at deres følelser for hinanden havde udviklet sig fra venskab til kærlighed. At Betina var i gang med processen mod et kønsskifte og lever fuldtids som kvinde, gjorde ingen forskel i deres følelser for hinanden. Og deres tre piger nyder det ogsÃ¥. Det er et rigtigt kvindehjem – ikke i den gængse betydning som et hjem for volds- og konfliktramte kvinder, men et hjem for kvinder/piger, der trives og elsker hinanden.

Først var det Betina og Bodils tanke, at deres bryllup blot var en lille privat ceremoni, men i takt med, at de fortalte familie og venner om deres beslutning om at gifte sig, måtte de erkende, at så let slap de ikke om ved det.
Derfor bekendtgjorde de, at de umiddelbart efter vielsen havde fundet sted på rådhuset, ville holde en bryllupsreception i deres hjem for familie og venner.

Det bleven eftermiddag, som vil huskes af alle, der deltog i den – ikke mindst af Betina og Bodil.

Selv ankom jeg til deres hjem kl. 1215 og blev budt velkommen af en strålende og storsmilende Bodil fra køkkenvinduet.
Da jeg kom op ad trappen til deres entredør stod tre yndige piger pÃ¥ reposen – nærmest helt ekstatiske af glæde. Kommet ind blev jeg budt velkommen af Betina og Bodil.

Betina var i hvidt – ikke en traditionel hvid kjole, men alligevel helt entydigt hvid brud. Var pigerne nærmest ekstatiske, sÃ¥ var Betina det sandelig ogsÃ¥ – men hvem kan ikke forstÃ¥ det.

I løbet af den næste halve times tid ankom den ene efter den anden, så der til sidst var godt en snes glade mennesker.
Der var lavet en buffet med sandwich, kartoffelsalat, frikadeller, ost mm. og dertil vin og sodavand samt kaffe.

De næste timer fløj af sted. Der blev snakket og sludret, lykønsket og holdt flere taler for brudeparret.

Sidst på eftermiddagen tog den ene efter den anden af gæsterne afsked og jeg selv som den sidste omkring kl. 1730.

Jo – det var en minderig dag.

Tina Thranesen.