Børnerådets høringsskrivelse af 1. august 2017 til SST’s høringsudkast af 2. juni 2017.

Vist 62 gange.
BørnerÃ¥dets høringsskrivelse af 1. august 2017 til Sundhedsstyrelsens udkast af 2. juni 2017 til “Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling” til Sundhedsstyrelsen.

Herunder gengives høringsskrivelsen.

Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
1.8.2017
J.nr. 3.4.4/aei

Høring vedr. vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

Børnerådet kan i det væsentligste tilslutte sig vejledningen, som bærer præg af at være grundigt udarbejdet og vidner om sensitivitet og respekt over for de personer, som vejledningen drejer sig om. Det er ligeledes positivt, at Sundhedsstyrelsen har inddraget bruger-organisationer og fagpersoner i udarbejdelsen.

BørnerÃ¥det forholder sig særligt til kapitel 9 om behandling hos personer under 18 Ã¥r. Her fremgÃ¥r det blandt andet, at unge under 18 Ã¥r kan modtage irreversibel behandling. Dette har BørnerÃ¥det tidligere kritiseret i et høringssvar: ’Transkønnede under 18 Ã¥r skal kun tilbydes en medicinsk behandling, som er reversibel’ (25.7.2014). Dengang anbefalede BørnerÃ¥det, at der – ud fra et beskyttelseshensyn – kun tilbydes reversibel behandling til unge under 18 Ã¥r. Denne anbefaling fastholder rÃ¥det.

Blandt andet i lyset af den nye rapport fra Amnesty International om kønsmodificerende behandling af spædbørn, ’First, do no harm. Ensuring the rights of children born intersex’ (2017), undrer det Børnerådet, at dette aspekt af kønsmodificerende behandling ikke bliver omtalt i vejledningen. Der knytter sig nogle helt særlige udfordringer i forhold til behandling af spædbørn, da barnet ikke kan tage aktiv del i udredningsforløbet og bidrage med sine perspektiver og sit samtykke. Det betyder, at beslutningen udelukkende er op til forældre og det specialiserede sundhedspersonale. Børnerådet mener, at dette aspekt også bør adresseres i vejledningen med fokus på den store usikkerhed forældre måtte opleve, hvis deres barns køn er usikkert ved fødslen, og sundhedspersonalets tilsvarende store ansvar i forhold til at vejlede forældre. Derudover opfordrer Børnerådet til, at der bliver udarbejdet nationale retningslinjer for kønsmodificerende behandling af spædbørn samt kommer yderligere fokus på støtte til forældre samt til de børn og unge, der har gennemgået eller gennemgår kønsmodificerende behandling.

Med venlig hilsen

Per Larsen
Formand for Børnerådet
Lisbeth Sjørup
Souschef

* * *
Høringsskrivelsen i pdf-format.