In between days. Aktion Børnehjælp viser filmen den 2. april 2017 kl. 1900 i Husets Biograf.

Vist 0 gange.
In between days

In between days

Aktion Børnehjælp afholder den 2. april 2017 kl. 1900 – 2100 Indian Movie Night i Husets Biograf, Rådhusstræde 13, 1466 København K. med visning af dokumentfilmen In between days. Filmen handler om de 16-årige Bubai og Chiranjit, 2 transkønnede barndomsvenner fra et fattigt kvarter i Kolkata, som begynder at prostituere sig for penge. Vi følger dem i modgang og medgang og får et indblik i livet som transkønnet i Indien.

Filmen bliver præsenteret af Aktion Børnehjælps ambassadør Manu Sareen og efter filmen er der Q&A med Linda Thor Pedersen fra LGBT Danmark. Overskuddet går til at give børn og unge en bedre og lysere fremtid.

* * *
Omtale af filmvisningen hos Aktion Børnebjælp.
Omtale af filmvisningen på Aktion Børnehjælps facebookside.
Omtale af filmvisningen hos Billetto med mulighed for at købe billet. Pris 65 kr. pr. billet.
Direkte link til køb af billet hos Billetto.

Konference den 28. marts 2017 om kønsidentitet i det danske sundhedsvæsen.

Vist 0 gange.
Konference den 28. marts 2017

Konference den 28. marts 2017

Konference om kønsidentitet i det danske sundhedsvæsen
Sundhedsstyrelsen er ved at udarbejde en helt ny vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling. Sigtet med vejledningen er at sikre åbne og differentierede behandlingstilbud, der samtidig undgår at stigmatisere og sikrer høj kvalitet.

Som input til vores arbejde på området afholder vi denne konference, hvor vi både inviterer internationale og danske aktivister og fagfolk til at få belyst de forskellige perspektiver. Hvad ønsker transpersoner? Hvad kan sundhedspersonalet fagligt set tilbyde? Hvad tænker Sundhedsstyrelsen?

Alle er velkomne til at deltage i konferencen, både borgere, interesseorganisationer, fagpersoner, politikere og journalister med flere.

”Vi er glade for, at vi med kort varsel har kunnet få udenlandske foredragsholdere til København”, siger direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm. ”Peggy Cohen-Kettenis er en pioner og stor faglig kapacitet på området. Hun har stået i spidsen for udviklingen i Holland gennem mange år, så jeg håber, at vi kan nyde godt af hendes erfaring”, fortsætter Søren Brostrøm.

På konferencen er der også oplæg fra Richard Köhler, der er talsmand for Transgender Europe (TGEU), en europæisk menneskerettighedsorganisation med 130 medlemsorganisationer i 42 lande, ligesom der vil være indlæg fra en klinikchef fra Stockholm og fra danske aktivister og fagfolk.

Arrangementet finder sted tirsdag den 28. marts 2017 kl. 1200-1640 på Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V.

Hvis du ønsker at deltage, kan tilmelding ske her: Tilmelding til SST konference d. 28. marts 2017 – om kønsidentitet i det danske sundhedsvæsen

Deltagelse er gratis.

* * *
Konferenceprogram

Danish Health Authority

”GENDER IDENTITY AND HEALTH CARE”
– a national conference arranged by the Danish Health Authority
28 March 2017, 12.00-16.40
Venue: Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, Copenhagen V
Moderator: Bente Dalsbæk

Kl. 1200 – 1230 Registration & Sandwich
Kl. 1230 – 1235 Welcome
Søren Brostrøm
Director General Danish Health Authority
Kl. 1235 – 1305 The Dutch experience
Prof. Peggy T. Cohen-Kettenis, Amsterdam
Kl. 1305 – 1325 The Swedish experience.
Prof. Stefan Arver, Stockholm
Kl. 1325 – 1345 A human rights perspective on trans-specific healthcare
Richard Köhler, Berlin
Kl. 1345 – 1415 Q & A
Kl. 1415 – 1445 Coffee
Kl. 1445 – 1515 The Danish experience – the professionals
Dr. Birte Smidt, Copenhagen
Dr. Astrid Højgaard, Aalborg
Kl. 1515 – 1545 The Danish experience – the activists
Linda Thor Pedersen, LGBT Danmark
Helle Jacobsen, Amnesty
Julia Ro Robotham, Transpolitisk Forum
Kl. 1545 – 1630 Q & A
Kl. 1630 – 1640 Wrap-up and take home messages
Søren Brostrøm, Director General Danish Health Authority

Peggy Cohen-Kettenis is a psychologist and PhD from Utrecht University, where she was a professor of psychology from 1987 to 2002. From 2002 to 2013 she was a full professor at the VU University Medical Center in Amsterdam. She has extensive clinical and scientific experiences in the areas of gender identity, gender studies, human sexology, psychosexual development etc. Prof Cohen-Kettenis is a pioneer in setting up and developing care for gender dysphoria in the Netherlands. She is also a member of the World Health Organizations Working Group on the Classification of Sexual Disorders and Sexual Health (WGDSH), the European Network for the Investigation of Gender Incongruence (ENIGI), and she was a coauthor on the latest edition of the Standards of Care of the World Professional Association for Transgender Health (WPATH). She is currently Professor Emerita and still active in the field. In 2013 she was knighted for her contributions (Order of the Netherlands Lion).

Stefan Arver is a medical doctor and endocrinologist, specializing in andrology and sexual medicine. He is an Associate Professor at Karolinska Institute in Stockholm. He is the Director of the Center for Andrology and Sexual Medicine at Karolinska University Hospital, a multidisciplinary group encompassing endocrinology, psychiatry, behavioral science, laboratory medicine, preclinical cell and molecular biology as well as nursing.

Richard Köhler leads the advocacy and policy work of Transgender Europe (TGEU), a European human rights NGO with 130 member organizations in 42 countries in Europe and beyond. Richard co-authored the Best Practice Catalogue “Human Rights and Gender Identity” and “Legal Gender Recognition in Europe”, and he contributed to the first fully trans-inclusive Recommendations by the Council of Europe’s Committee of Ministers, and he worked closely with the Parliamentary Assembly of the Council of Europe on its historic resolution “Transgender Discrimination in Europe” (April 2015). Richard holds a degree in International Business Administration with specialization in Eastern European Transformation Countries.

Bente Dalsbæk is a Danish lawyer, author and journalist. She has previously worked as a civil servant in the Danish government and Parliament, and is currently host of a debate program on national radio.

Linda Thor Pedersen is the spokesperson on transgender issues for LGBT Danmark – The Danish national organization for gay men, lesbians, bisexuals and transgender persons. She is a 51-year-old woman assigned male at birth and a volunteer at LGBT Denmark fighting for transgender rights.

Julia Ro Robotham is an activist in the Danish NGO ’Transpolitisk Forum’.

Helle Jacobsen is the program lead for gender, LGBT and women’s rights at Amnesty International Denmark. She has worked with transgender access to health and work as well as LGBTI rights the last 8 years.

Birte Smidt is a consultant psychiatrist and she heads the sexological clinic of the Mental Health Services in the Capital Region of Denmark.

Astrid Højgaard is a consultant gynecologist-obstetrician and associate professor, and she heads the sexological center at Aalborg University Hospital.

Søren Brostrøm has since 2015 been the Director General of the Danish Health Authority.

* * *
Omtale af konferencen hos Sundhedsstyrelsen.
Program for konferencen hos Sundhedsstyrelsen.

* * *
Tre videoer fra konferencen.



Transpersoner og rygning. AIDS-Fondet tilbyder rygestopkurser i januar og februar 2017.

Vist 0 gange.
Bliv røgfri med et rygestopkursus for LGBTQ+'er eller personer, der lever med hiv hos AIDS-Fondet i København

Bliv røgfri med et rygestopkursus for LGBTQ+’er eller personer, der lever med hiv hos AIDS-Fondet i København

Er du transperson og overvejer du nogle former for medicinsk køns- og kropsbekræftende behandling? Her kan du læse om, hvordan rygning kan påvirke behandlingen og din generelle sundhed!

Hvordan virker rygning og køns- og kropsbekræftende behandling sammen?
Hvis du er transperson og overvejer eller planlægger én eller flere medicinske former for køns- og kropsbekræftende behandling, er det vigtigt at vide, at rygning kan påvirke både resultaterne af din køns- og kropsbekræftende behandling og dit generelle helbred.
Der findes begrænset forskning og viden på området, men vi har her samlet lidt af det, der kan være relevant for dig.

Heling efter kirurgi: Hvis du ryger har din krop op til 10 gange så svært ved at hele, som hvis du ikke ryger. Det kan betyde, at helingsprocessen efter et kirurgisk indgreb kan blive kompliceret, og risiko for ar vil derfor også være større.

Blodtilstrømning under en operation: Nikotin virker karsammentrækkende og kan derfor få blodkarrene til at trække sig sammen. Under ethvert kirurgisk indgreb er blodtilstrømning yderst vigtig men særligt under indgreb i det abdominale områder, der involverer hudlapper og brystvorter. Da karforsyning i området allerede er begrænset med dissektion af det abdominale væv og i forbindelse med at skære i områderne omkring, er maksimering af blodgennemstrømningen til vævet kritisk. Rygning kan altså forårsage karsammentrækning og herved yderligere komplicere eller øge risici ved kirurgiske indgreb.

Datoer for rygestopkurser

Kurser for LGBTQ‘er
LGBTQ-kurserne er tirsdage kl. 17.30:
d. 24/1, 31/1, 7/2, 14/2 og 28/2 2017.

Kurser for PLHIV
PLHIV-kurserne er onsdage kl. 17.30:
d. 25/1, 1/2, 8/2, 15/2 og 1/3 2017.

Fuld narkose og rygning: Inden enhver form for operation, hvor man skal i fuld narkose, bedømmes det af kirurg og narkoselæge, om det er sikkert, at være i fuld narkose. Rygning er én af flere faktorer, der medtænkes, når dette vurderes.

Nedsat virkning af østrogen: Der findes forskning om oral brug af østrogener, der viser, at, afhængig af typen og intensiteten af nikotinindtag, kan rygning reducere eller fuldstændigt annullere effekten af de oralt indtagne østrogener. Selvom forskningen ikke er udført med fokus på transpersoner og hormonbehandling, og virkningen højst sandsynligt vil variere afhængigt af det specifikke østregenpræparat, er det en vigtig overvejelse at have med, hvis man er i hormonbehandling og ryger.

Blodpropper: Kombinationen af hormonbehandling og rygning kan føre til, at blodet lettere klumper sammen, hvilket kan forårsage vævsskader og blodpropper.

Kræft: Flere studier viser, at der er en øget risiko for at udvikle flere forskellige kræftformer, hvia man indtager østrogen og samtidig ryger. Selvom forskningen ikke er udført med fokus på transpersoner og hormonbehandling, og virkningen højst sandsynligt vil variere afhængigt af det specifikke østregenpræparat, er det en vigtig overvejelse at have med, hvis man er i hormonbehandling og ryger.

Hvis du er motiveret for et rygestop, kan du herunder og her finde mere information om AIDS-Fondets rygestopkurser for LGBTQ og PLHIV.

Støtte til rygestop på et målrettet rygestopkursus for LGBTQ og PLHIV
Et rygestop er for mange en uoverskuelig og svær proces at gå igennem. Derfor kan det være en stor hjælp dels at få opbakning af et fællesskab og dels få nogle konkrete redskaber af en professionel – eksempelvis på et rygestopkursus.
På et rygestopkursus taler man om årsager til rygning, udfordringer ved rygestop og om situationer, hvor man typisk ryger. Det er derfor vigtigt, at kurset foregår i et rum og fællesskab, hvor man føler sig tryg og har lyst til og mulighed for at tale åbent om de udfordringer, man møder. Mange os LGBTQ’er og PLHIV oplever, at der kan være detaljer, erfaringer og livsudfordringer, som kan være overvældende eller utrygge for os at tale om med personer, der ikke har lignende livserfaringer.

Det kan derfor være en stor hjælp at gå på et rygestopkursus med folk, der har nogle fælles referencerammer og lignende livserfaringer og med en rygestoprådgiver, der har fået uddannelse i sundhed, trivsel og livsvilkår blandt LGBTQ og PLHIV.
Læs mere om fordelene ved et rygestopkursus målrettet LGBTQ’er og PLHIV HER.

Langt hen ad vejen vil rygestopkurset forløbe på samme måde som andre rygestopkurser, men med små og vigtige forskelle i gruppearbejdet og især i gruppediskussionerne. Det kan du læse mere om HER.

Lær taktikker til at håndtere svære situationer uden rygning
Mange af os LGBTQ’er og personer, der lever med hiv, kan godt lide at ryge, når vi går i byen. Andre af os bruger rygning til at håndtere stress og svære sociale situationer. Nogle af os har oplevet stigmatisering, diskrimination, social eksklusion og ensomhed, og der kan være sociale situationer, som kan være svære at overskue. Det kan derfor være, vi, som mange andre, bruger rygning som et redskab til at være i en svær social situation, til at påvirke vores humør eller til at falde ned og slappe af, når vi har det dårligt.

På rygestopkurserne lærer du taktikker til at håndtere stress og andre svære situationer uden at ryge. Du får også nogle redskaber til at håndtere rygetrang, når den opstår.

* * *
Omtalen af rygestopkurserne hos AIDS-Fondet med link til yderligere oplysninger om kurserne.

Når normer brydes: Transkønnet. Arrangement den 12. november 2016.

Vist 0 gange.
Når nomer brydes: Transkønnet

Når nomer brydes: Transkønnet

LGBT Danmark, Transpolitisk Forum og Region Hovedstadens Psykiatri (PsykInfo og Sexologisk Klinik) inviterer i fællesskab til et arrangement med titlen: Når normer brydes: Transkønnet.

Arrangementet finder sted.
Dato: Lørdag den 12. november 2016 kl. 1000 – 1400.
Adresse: Kosmopol, Fiolstrædet 44, 1171 København K.
Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig til psykinfo@regionh.dk eller tlf. 38641300 efter først til mølle-princippet.

Arrangørerne skriver følgende om arrangementet.

Uvidenhed, chikane og stigma er hverdag for mange transkønnede. Men sådan skal det ikke være.

Kom til en dag om det at være transkønnet og mulighederne for at få hjælp. Få personlige fortællinger fra to transkønnede om livet før og efter transition, om at være i tvivl, om datingglæde, hormoner, og om kønskasser der passer og begrænser. Få også tips til hvad man kan gøre for at mestre de udfordringer som følger med.

Fra Sverige har vi inviteret psykiater og overlæge Cecilia Dhejne. Cecilia har arbejdet med transkønnede siden 1999, er medlem af internationale og europæiske kommitéer, der arbejder for transkønnedes sundhedsfremme. Cecilia har modtaget en pris fra transmiljøet i Stockholm og vil bl.a. inspirere os med, hvordan sundhedsprofessionelle og transpersoner sammen kan gå nye veje.

Der vil på dagen være mulighed for at møde foreningerne, høre om rådgivning og relevante netværk for transkønnede, møde sundhedsprofessionelle fra Region Hovedstadens Psykiatri og spørge mere ind til behandling, hormoner og kirurgi.

Arrangørerne bag er: LGBT Danmark, Transpolitisk Forum og Region Hovedstadens Psykiatri (PsykInfo og Sexologisk Klinik).

* * *
Omtale af arrangementet på Facebook.
Omtale af arrangementet hos PsykInfo.

Transkønnet barn eller ung. Fyraftensmøde mandag den 13. juni 2016.

Vist 0 gange.
Transkønnet barn eller ung. Fyraftensmøde mandag den 13. juni 2016.

Transkønnet barn eller ung.
Fyraftensmøde mandag den 13. juni 2016.

Region Hovedstaden Psykiatri inviterer til fyraftensmøde “Transkønnet barn eller ung” mandag den 13. juni 2016 kl. 1700 til kl. 1900 hos Psykinfo, Rosengården 14, 1174 København K. (Lige ved Nørreport Station).

Omtale af arrangementet.

Det kan være meget svært, når ens krop ikke passer til ens køn.
Kom til fyraftensmøde og få mere viden om mulighederne for at få hjælp og behandling.
Hør også om hvordan det er som forælder, når ens barn er transkønnet.

Hør oplæg fra:
Elvin Pedersen-Nielsen. Transperson.
Gitte Risbjerg Pedersen. Mor til Elvin.
Lisbeth Hagenbøl. Speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri.
Katharina Main. Overlæge og professor Vækst og Reproduktion.
Annamaria Giraldi. Overlæge og professor Sexologisk Klinik.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til de forskellige oplæg.

Tilmelding nødvendig på psykinfo@regionh.dk eller 38641300.

Åbent samråd med justitsminister Søren Pind (V) om hadforbrydelser torsdag den 11. februar 2016 kl. 1330 på Christiansborg.

Vist 0 gange. Retsudvalget afholder åbent samråd med justitsminister Søren Pind (V) om hadforbrydelser. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 11. februar 2016 kl. 1330 i lokale S-092 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren om at redegøre for PET’s beslutning om ikke at offentliggøre rapporten om såkaldte hadforbrydelser i 2014, herunder for, hvorfor PET vurderer, at de indberettede tal for hadforbrydelser i 2014 ikke er korrekte.

Samrådsspørgsmål Z-Ø er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).

* * *
Samrådsspørgsmål Z om, hvorfor PET ikke offentliggør hadforbrydelsesrapporten (RACI-rapporten) for 2014.
Samrådsspørgsmål Æ om, hvorfor PET vurderer, at de hadforbrydelsestallene for 2014 (RACI-rapporten) ikke er korrekte.
Samrådsspørgsmål Ø om der fortsat vil blive udgivet en hadforbrydelsesrapport (RACI-rapporten).
Information om det åbne samråd hos Folketinget.

Kvinde maler kvinde. Om Arkens Gerda Wegener-udstillingen. Merle Baeré den 17. november 2015.

Vist 0 gange. Af Merle Baeré.
En sommerdag, 1927. Foto Morten Pors.

Maleriet En Sommerdag fra 1927 kan for tiden ses på Arken.
Foto Morten Pors.

ATLAS inviterede LGBT Danmarks transpolitiske talsperson med på Arken til en snak om den nye Gerda Wegener udstilling. En udstilling der går på tværs af køn og har en af verdens første transkønnede, som blev opereret, i hovedrollen som muse.

En kvinde ligger henslængt over en rokokoinspireret lænestol med rødt og grønt betræk. I højre hånd bærer hun en vifte, fødderne er dækket af et par højhælede sko. Ellers er hun nøgen. Kvinden. Mens hun vender ryggen til beskueren.

»Det er også derfor, jeg ikke har noget spejl på mit badeværelse. Så ser jeg ikke det. Der er en del af min krop, jeg ikke kigger på,« siger Linda Thor Pedersen da hun ser Gerda Wegeners billede Sommervarmen fra 1924.

Linda Thor Pedersen er transkønnet og transpolitisk talsperson for LGBT Danmark. Maleriet hun kigger på, forestiller Lili Elbe, som var verdens første transkønnede, der fik foretaget en kønsskifteoperation.
En kvinde der i øjeblikket kan opleves som muse og ægtefælde til kunstneren Gerda Wegener på Arken.

»Jeg kan forestille mig, det er noget, Lili gerne ville have, fordi det her billede er malet, før hun blev opereret, og der er noget foran, hun ikke har ønsket at udstille. Heller ikke en gang overfor Gerda, selvom Gerda formentlig har set det. Der er en del af Lili, der ikke bryder sig om den del af hendes krop – af hende,« tilføjer Linda
Thor Pedersen
, mens hun fortsat betragter maleriet.

Lili Elbe, som i sin mandlige form hed Einar Wegener, giftede sig med Gerda Wegener i 1904. Gerda var biseksuel og Lili transkønnet – en kombination der ikke blev set på med forstående øjne i Danmark i starten af 1900-tallet. Derfor flyttede parret til det mere frigjorte Paris i 1920, hvor Gerda blev elsket af franskmændene for sin kunst i den genkendelige art deco stil.

Der er ingen kunstmuseer i Danmark, der ejer Gerda Wegeners værker. Arken bliver dermed de første herhjemme til at udstille dem og vække kunstneren til live efter hendes død i 1940. Kurator Andrea Karberg Rygg kalder derfor selv udstillingen »en hyldest til tolerance og frihed.« Hun mener, at værkerne har fået en fornyet aktualitet i en tid, hvor den binære kønsopfattelse er til debat.

Et kvindeligt blik
Linda Thor Pedersen stopper op ved en af de pastelfarvede vægge, der udgør bagtæppet til Gerda Wegeners værker. Væggen, hendes øjne hviler på, er fyldt med tekst til højre og har et stort, grynet sort-hvid fotografi til venstre.

»Det første jeg tænker, det er ”transkvinde”, hvorfor ikke bare ”kvinde”? Men det er jo fordi, hun er kendt som trans. Men i virkeligheden så er det jo en kvinde. Jeg gad godt læse en indledning, hvor man starter med at kalde hende kvinde, og så kan man senere i teksten komme ind på, at hun er transkønnet. For det, der er epokegørende er jo, at en kvinde maler kvinder. Så den indledning havde jeg foretrukket,« siger hun konstaterende, så snart hun har læst teksten færdig.

Gerda Wegener var revolutionerende i den forstand, at hun som kvinde malede andre kvinder. I starten af 1900-tallet havde det mandlige køn domineret med malerpenslen i hånden, mens kvinderne var placeret som stilsiddende objekter. Men i Gerda Wegeners værker blev kvinderne gjort til medskabere. Andrea Karberg Rygg kalder hende for »en medsøster« til dem, hun malede. Det var også i særdeleshed tilfældet med Lili Elbe, som udover at være hendes ægtefælle også var hendes yndlingsmotiv.

»Gerda har forstået Lili, det har hun,« siger Linda Thor Pedersen, da vi går videre til endnu et portræt af Gerda Wegener. Hun pointerer Lilis relativt store bagdel, som er malet tydeligt frem i de fleste portrætter af hende.

»Mig bekendt fik Lili Elbe ikke hormonbehandling, og derfor har hun ikke kunnet udvikle de her former selv. Så jeg tror, Gerda Wegener har malet dem. Det er sådan Lili ser sig selv, og hun vil have Lilis opfattelse af sig selv frem i billederne.«

Linda Thor Pedersen tager sig til hofterne og fortsætter, »det er også en af de ting, der fylder rigtig meget hos os transkvinder. Nu har jeg været på hormoner i to år, og jeg kan godt mærke det, altså der er virkelig kommet noget.« Hun kigger ned på sine to hænder, der solidt er plantet på begge sider af hofterne og viser mig, at de tydeligt troner frem under kjolen.

»Det var ellers en af de ting, jeg var bekymret for ikke skulle komme,« afslutter hun.

I midten af det pastelfarvede rum hænger et stort maleri i en rektangulær form. Det er malet i 1927 og bærer titlen En sommerdag. Gerda Wegener har valgt at male Einar Wegener og Lili Elbe ind i et og samme billede, selvom de i virkeligheden er den samme person. Det minder om en leg med masker, som Andrea Karberg Rygg også understreger, og viser samtidig at Gerda Wegener var langt forud for sin tid i forhold til at performe køn.

»Det her, synes jeg, er ganske sjovt. Det er jo lidt som at sætte et før- og efterbillede ind sammen. Det har nok været et bevidst valg; at hun har ønsket at vise den diametrale modsætning og forskel. Man kan også se, hvordan lysstrålerne skiller billedet ad. De skærer det igennem, så man får en opfattelse af, at det er to billeder, der er klippet sammen,« siger Linda Thor Pedersen og fører hånden op fra højre hjørne og diagonalt ned for at vise det meget kraftige lysindfald i billedet, der nærmest skærer det midt over.

»Lige under rosen kan du se to negle. Det er helt tydeligt, hvordan de bliver trukket frem i billedet,« siger hun og peger på Lili Elbe midt i maleriet, der sidder med en rose. Neglene er tydeligt fremhævet, de er lange og dråbeformede. Linda Thor Pedersen stikker sine egne hænder frem og viser ti lakerede negle frem i en lilla farve. »Ligesom mine,« griner hun.

Tvivlen og paradokset
Einar og Gerda Wegener mødte hinanden på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor også Einar uddannede sig til kunstner. Han var landskabsmaler og har kun malet i det navn. Lili malede aldrig. Som en del af udstillingen kan man derfor også opleve et par af Einars malerier. Et interessant sted ses to portrætter af Gerda: et malet af hende selv og et malet af Einar.

Linda Thor Pedersen bider hurtigt mærke i den radikalt forskellige måde, den samme kvinde er portrætteret på. I Einars version af Gerda er hun meget androgyn; brystkassen er flad, og håret er gemt væk under en hat. I Gerdas egen version af sig selv er det helt omvendt.

Lili med fjervifte, 1920. Foto Morten Pors.

Lili med fjervifte, 1920.
Foto Morten Pors.

»Det er meget mere feminint end det andet. Det vil sige, hun ser sig selv meget mere feminin end måden, Lili ser hende. Det kan sige noget om, at Gerda har haft et mere afslappet forhold til sin seksualitet, end Lili har haft. Gerda har ikke noget problem med at portrættere sig selv som kvinde, mens det for Lili er vigtigt at fremhæve det maskuline i Gerda – for at gøre det lidt mere hetero

Vi befinder os i samme hjørne, da blikket falder på det eneste billede i udstillingen, hvor Gerda har malet Einar som Einar og ikke som Lili. Her ser vi et billede fra 1914, hvor Einar har bakkenbarter. Linda Thor Pedersen forklarer, at det kan være et spørgsmål om tvivl. Bakkenbarterne tager noget tid at gro ud, hvilket kan antyde, at Lili har valgt at leve som Einar lidt længere eller måske endda søgt tilbage til det.

»Det er den tvivl, vi nogle gange bliver ramt af – hvad har vi gang i? Det har jeg også oplevet selv. Den kan opstå helt spontant ud af ingenting. Jeg sad på en parkeringsplads på et tidspunkt og tænkte, er du nu sikker på, det er det her, du vil? Jeg tænkte, at jeg godt nok ville fortryde det, hvis det viste sig at være forkert.«

Linda Thor Pedersen fortæller om sine tanker omkring sin egen operation. Hun fortæller også, at det er blevet nemmere i takt med, at der er kommet mere synlighed på området. Hun nævner Caitlyn Jenner og Laverne Cox som forbilleder. Men der er også et indbygget paradoks. I udstillingskataloget har kønsforsker Tobias Raun skrevet et essay, hvori han betoner modsætningsforholdet i, at der er stadig større fokus på transkønnede i kulturen og i medier, men at vi samtidig har en række lovgivninger, der klassificerer transkønnethed som en psykisk lidelse.

Linda Thor Pedersen bruger ord som »umyndiggørende,« »rigidt« og »sygeliggørelse,« når hun taler om sundhedsvæsnets behandling af transkønnede. Derfor får hun også flere gange under udstillingen et trist udtryk, når hun tænker på Gerda og Lilis leveforhold i 1930erne.

»Jeg synes, billedet giver udtryk for, at der er mere i historien om Lili, end vi ved. Nogle gange bliver det fremstillet meget idyllisk, at hun valgte at leve som kvinde. Men det har nok også givet nogle udfordringer. Og der har været situationer, hvor det har været svært at tackle,« siger hun, da vi står overfor et billede af Lili Elbe i Rom, som er malet i akvarel.

Rundt om os på de pastelfarvede vægge er smukke kvinder i blomstrede, florlette kjoler, stærke farver og solstråler så tydelige, at man nærmest kan føle på dem. Dét virker idyllisk. Men under farvelaget stikker en lidt mere dyster historie frem om de to kvinders indviklede liv.

»Hun er trist på det her billede. Hendes øjne er mørke og måden hun tager hånden om til hjertet på, er der noget symbolik i,« hun kigger fortsat på billedet af Lili i Rom, som er et af de eneste billeder, hvor Lili ser afkræftet ud.

Efter et par timers sirligt studie af udstillingen, sætter vi os på en bænk midt i rummet. Linda Thor Pedersen fortæller, at hun også har brugt det meste af sit liv på at kæmpe en hård kamp, som hun til sidst opgav og dermed ”tabte” til sin sande kønsidentitet. En tabersag, der kun var til det bedre. Med klikkende hæle rejser hun sig og betræder trappen på vej op og væk fra udstillingen. Med et sidste blik på de farvestrålende malerstrøg siger hun, »jeg tror, jeg ser nogle ting i de her billeder, som andre ikke ser, fordi billederne reflekterer mine egne følelser.«

* * *
Artiklen bringes med tilladelse fra Merle Baeré.

Transkvinden som model og medskaber. Om modstand og tilblivelse hos den rygvendte Lili Elbe. Arkens udstilling om Gerda Wegener. Tobias Raun den 6. november 2015.

Vist 0 gange.
Tobias Raun

Tobias Raun

Tobias Raun, født 1974.
Phd-stipendiat ved Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet.
Han er magister i kunsthistorie og visuel kultur studier fra Aarhus Universitet, hvor han også har undervist i flere år.
Han forsker i repræsentationen af kropslige transformationer i reality tv og transkønnedes video blogs på YouTube.
Hans forskning fokuserer på nye medier, queer teori og transteori med henblik på at undersøge “trans-” i dets mange konfigurationer og betydninger.
Tobias Raun er adjunkt på Kommunikation ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, RUC.

Artiklen bringes med venlig tilladelse af Tobias Raun.
Artiklen er den 6. november 2011 også bragt i:
peculiar.dk

Af Tobias Raun.
I dag den 5. november har kunstmuseet Arken fernisering på udstillingen om maleren Gerda Wegener. Gerda Wegener har i flere år været en overset kunstner i den danske kunsthistorie, og huskes måske hovedsagelig som transkvinden Lili Elbes kone.

Peculiar bringer i denne forbindelse en katalogtekst til udstillingen, skrevet af Tobias Raun. Vi takker Arken for at måtte bringe teksten (og billederne), så den kan komme ud til flere læsere – også dem, som ikke har mulighed for eller har råd til at købe kataloget. Vi opfordrer til at besøge udstillingen, som er en chance for at se, det Raun fremlæser som en usædvanligt bemyndiggørende repræsentation af transkvindelighed.

Portrætterne af Lili Elbe karakteriseres af Raun som et kollaborativt kunstnerisk projekt, som eksperimenterer med køn og seksualitet – og samtidig giver disse portrætter også Elbe mulighed for at manifestere sig som kvinde. Raun tager afsæt i de rygvendte portrætter af Elbe, der læses som en modstand mod det krav om den blotlæggelse af tanker, følelser og krop, som både psykologer, læger og mainstream medier ellers igennem årtier har fordret af transkønnede. Analysen indkredser således det affektive rum, som netop rygvendtheden måtte udspringe af og og indskrive sig i hos både model og beskuer.

Lili med fjervifte, 1920. Foto Morten Pors.

Lili med fjervifte, 1920.
Foto Morten Pors.

Gerda Wegeners ægtefælle og model, Lili Ilse Elvenes (bedre kendt som Lili Elbe), er i øjeblikket genstand for stor international opmærksomhed, da der netop her i 2015 er ved at blive indspillet en Hollywood portrætfilm med titlen The Danish Girl. Men det er ikke bare den historiske transkvinde (1) Lili, der har været i mediernes søgelys i den seneste tid, også Caitlyn Jenner (tidligere kendt som Bruce Jenner) har cirkuleret vidt og bredt, efter at hun stillede op til et interview på den amerikanske TV kanal ABC og senest var på forsiden af magasinet Vanity Fair.

I fiktionens verden myldrer det også frem med transkønnede karakterer, bl.a. i de populære serier Transparent (2014-) og Orange is the New Black (2013-), der henholdsvis har transkvinden Maura i hovedrollen, spillet af Jeffrey Tambor, og transkvinden Sophia, spillet af Laverne Cox, i en af de væsentlige biroller. Laverne Cox er efterfølgende blevet den første transkvinde, der har optrådt på forsiden af Time Magazine (maj 2014).

Verden er tilsyneladende ved at få øjnene op for transkønnede, hvis man skal tro den stigende eksponering, og der tales ligefrem om “et afgørende vendepunkt”, hvilket var overskriften på artiklen i Time med Cox. (2) Den øgede synlighed står i modsætning til en række lovgivninger verden over, der fortsat klassificerer transkønnethed under “psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser” og afkræver omfattende psykiatriske undersøgelser, førend eventuelle hormonelle, kirurgiske indgreb og juridisk kønsskifte tillades. Samtidig er transkønnede ofte genstand for overgreb og diskrimination, hvilket flere rapporter dokumenterer. (3)

Lili Elbe figurerer i dag som den første transkvinde, der fik foretaget kønsmodificerende indgreb, og dermed som en “moderfigur” for transpersoner og -bevægelser verden over. (4) Men allerede i 1910erne eksperimenterede man med kønsmodificerende operationer, ikke mindst i Tyskland. Her stadfæstede Magnus
Hirschfelds
Institut for Seksualvidenskab i Berlin sig i 1920erne som foregangssted. (5) Det var også her (og senere i Dresden), at Lili fra 1930 fik foretaget adskillige operationer, hvoraf den sidste førte til hendes død i 1931. (6)

Disse transformerende indgreb kom offentligheden for øje i 1931, hvor både danske og tyske aviser dækkede historien. (7) Lilis historie blev senere, efter hendes død, udgivet i en omdiskuteret (selv)biografi Fra mand til kvinde. Lili Elbes bekendelser (1931). Som påpeget af flere forskere er det uvist, hvem der har ført pennen, og der er således flere andre forfattere end Lili selv, der har konstrueret og fortalt historien. (8)

Sabine Meyers forskning i den danske presses dækning af Lilis operationer og historie viser, hvordan hun havde et begrænset tale-og handlingsrum. Bogen Fra mand til kvinde forelå allerede som manuskript, da Lili fortalte sin historie i et interview i Politiken 28. februar 1931. Dette manuskript skrevet på og af forskellige forfattere har dermed med al sandsynlighed virket handlingsanvisende i forhold til, hvordan Lili Elbe kunne fortælle sit liv og sin historie frem. Intervieweren Loulou Lassen havde selv en dobbeltrolle som skribent af artiklen og som kurator for bogen, ergo tjente det ofte citerede interview måske mest af alt til at markedsføre bogen.(9)

Det er således uvist, hvilken stemme Elbe taler med i bogen såvel som i interviewet. Men det måske vigtigste spørgsmål er: Hvad kan Lili sige i starten af 1930erne for at blive forstået og accepteret som (trans)kvinde? (10) Som den efterfølgende række af artikler i datidens danske aviser illustrerer, placeres magten til at definere Lilis transkønnede historie og identitet hovedsagelig hos medicinske og juridiske eksperter – hun patientliggøres og patologiseres. (11)

Som Meyer argumenterer for, danner mediedækningen af Lili præcedens for, hvordan den danske presse senere og frem til i dag rapporterer om transpersoner. Her er der overvejende fokus på transformationen fra én entydig kønsidentitet til en anden, typisk under overskriften “Manden, der blev kvinde.” Retten til at definere den transkønnedes sande identitet placeres hos lægevidenskabelige og juridiske eksperter. (12)

Men hvad sker der, hvis vi betragter Lilis historie gennem Gerda Wegeners malerier – tillades hun så et andet mulighedsrum for selvdefinition? Og hvad kan disse malerier fortælle os om Gerda og Lilis forhold, ikke mindst set fra et nutidigt perspektiv med nyere kønsteorier in mente? Denne artikel ser nærmere på disse spørgsmål med afsæt i to rygvendte portrætter af Lili, malet i starten af 1920erne. Man kunne i forlængelse heraf argumentere for, at det er tid til at tage malerierne alvorlige som mulige kilder til en forståelse af Lili – og af forholdet mellem Gerda og Lili. Fremfor at vende tilbage til Fra mand til kvinde som sandhedsvidnet – som om skriftsproget automatisk er sandt eller transparent – bør vi prøve at vende os mod billederne, som vi ved, at det udelukkende er Gerda (og Lili), der står bag.

Lilis tilblivelsesproces
Maleriet Lili med fjervifte, 1920 skildrer Lili Elbe med langt lyst, opsat hår, stående rygvendt iført strutskørt, tætsiddende bluse, halskæde og handsker (s. 40). Hendes krop er let drejet, og hun har den ene hånd placeret på hoften, mens den anden hånd holder en pompøs fjervifte, der folder sig ud bag hendes nakke og halvvejs falder i med det storblomstrede tapet i baggrunden. Hendes ansigt er sminket, halvt drejet mod beskueren, men blikket ser ned, skråt til venstre, forskudt for os.

Den kokette attitude antyder, at hun bevidst poserer for os, og dog kan hun også blot være fanget i en bevægelse. Det er uvist, om hun netop i dette øjeblik vender sig mod os eller væk fra os. Måske poserer hun slet ikke, måske anråbes hun – og responderer på tiltalen ved at vende sig. Hun fremstår både opmærksom og uopmærksom på vores tilstedeværelse – vendt halvt mod os, men uden at se på os. Hun virker tilnærmelig/utilnærmelig, inviterende/afvisende i én og samme bevægelse, som hun står der malet i let frøperspektiv. Armen i siden inviterer os til at lade blikket vandre rundt og rundt i den ornamentale form, som hendes krop danner.

Men den lukker også af for, at vi kan komme om på den anden side af Lili – vi tillades altså ikke ubegrænset adgang til hendes krop. Denne saboterede adgang understøttes også af hendes afmålte, næsten overlegne blik. Lili optrådte som kvindelig model for Gerda Wegener allerede fra 1904, kort efter indgåelsen af deres ægteskab. (13) Efter sigende var anledningen til dette en model, der ikke mødte op, hvorfor Lili tog hendes plads og dermed sikrede, at Gerda kunne arbejde på billedet alligevel. Lili skulle senere blive Gerdas ”Yndlingsmodel”, og i Fra mand til kvinde skrives Lili frem som “en moderne Kvindetype, skabt af en Kunstners Fantasi.” (14)

Som også litteraten Dag Heede skriver i sin analyse af bogen, antydes det, at Lili er ’et kunstprodukt’, skabt i kunstens billede og af kunstneren Gerda. Den maleriske skabelse af Lili er samtidig også ifølge Heede den konkrete forudsætning for Gerdas kunstneriske og materielle succes og for parrets flytning til Paris. (15)

Men Lili er næppe kun et produkt af en række tilfældigheder og af Gerdas maleriske talent og kunstneriske øje. Og det anes i portrættet. Lili har givetvis også selv budt muligheden for at posere som kvinde velkommen, og hun har måske endda selv plantet ideen i Gerda. I hvert fald blev rollen som modellen Lili
en mere og mere integreret del af hendes selvidentifikation og liv, hvorfor hun i slutningen af 1920erne opsøgte mulighederne for medicinsk/kirurgisk transition. (16) Det har været vanskeligt for Lili at få informationer om disse indgreb før da, og hun har med al sandsynlighed både manglet sprog og begreber for at kunne italesætte denne kvindelige selvidentifikation, hvorfor realiseringen heraf har fremstået som en umulighed.

Frembringelsen af Lili på lærredet er ikke kun resultatet af Gerdas maleriske talent, men også Lilis evne til at posere og agere som kvinde. Som beskrevet fremstår Lili selvbevidst om sin egen tiltrækningskraft som kvindeligt skueobjekt og billede. Hun synes bevidst at posere – og antyder dermed, at dét at gøre sig til et kvindeligt skueobjekt ikke kun er en passiv, men også en aktiv subjektiverende akt. (17) Det kan være en måde at få genkendelse og legitimitet som kvindeligt subjekt. Samtidig antyder den selvbevidste posering, at hun er klar over, at der må ’arbejdes’ for kvindeligheden.

Kvindelighed, ikke mindst en attråværdig af slagsen, er et ’skuespil’, der kræver visse rekvisitter og stiliseringer af kroppen. Kvindelighed kan således i kønsteoretiker Judith Butlers termer siges at være performativt indstiftet, fremmanet gennem ord, handlinger og symboler. (18) Dette gælder for os alle – ikke kun for transpersoner. Køn foreligger således som et historisk foranderligt manuskript, og det ledsages ofte af et socialt pres om at blive citeret. Skuespillet foreligger altså, før man selv træder frem på scenen – dvs. manuskriptet er der på forhånd og er allerede blevet ’øvet’ af andre, men der behøves kontinuerligt nye skuespillere, der kan legemliggøre det. (19)

Hver tid, kulturel og social sammenhæng har således sine idealer for, hvordan den kønnede krop bør bæres og arrangeres. Eller som psykoanalytiker Joan Riviere argumenterede tilbage i 1929: ”Læseren kunne nu spørge, hvordan jeg definerer kvindelighed, og hvor jeg trækker grænsen mellem ægte kvindelighed og ’maskerade’. Mit forslag er imidlertid, at der ingen forskel er.” (20) Feministiske teoretikere af forskellige generationer har således peget på i særdeleshed den kvindelige tilblivelse som en ’optræden’ og som en ’gøren’, bl.a. Joan Riviere i slutningen af 1920erne, Simone de Beauvoir i slutningen af 1940erne og Judith Butler fra slutningen af 1980erne.

En sommerdag, 1927. Foto Morten Pors.

En sommerdag, 1927.
Foto Morten Pors.

Som landskabsmaler og amatørskuespiller havde Lili måske en særlig sensibilitet i forhold til repræsentation (det at fremmane et særligt billede eller udtryk), der kom hende til gode i forhold til hendes egen æstetiske og fysiske transformation. (21) Der er sandsynligvis flere grunde til, at hun stoppede med at male, da hun officielt blev anerkendt som Lili, (22) men måske var en af grundene, at hun var sit eget største skaberværk, og da det blev realiseret, var der ingen grund til at fortsætte en kunstnerisk praksis. En sådan læsning lægges der også op til i maleriet En sommerdag, 1927, hvor Lili
både optræder som henslængt rygvendt kvindelig nøgenmodel og som kønsambivalent maler (s. 10-11). Her antydes det, at den, der agerer model, også er maler og medskaber.

Eftersom Lili står model allerede kort efter, at hun og Gerda er blevet gift, må man formode, at deres relation ikke har været stringent heteronormativ. Begrebet heteronormativitet betegner en forestilling om, at mænd og kvinder er to givne, entydige og væsensforskellige kategorier, der naturligt tiltrækkes af hinanden som plus- og minuspoler. (23) Deres forhold har måske fra begyndelsen involveret en mere tvetydig kønsrollefordeling. Sikkert er det dog, at karakteren Lili bliver en integreret del af Gerdas kunst, og at hun begynder at dukke op udenfor lærredet også til sociale sammenkomster. (24)

Deres forhold bliver således i stigende grad alt andet end et traditionelt heteroseksuelt forhold (hvis det nogensinde har været det), hvilket bl.a. billedet Melodi fra Capri, 1924 illustrerer. Her er Gerda og Lili portrætteret som to velklædte kvinder, der står tæt sammen. Relationen imellem dem er tydeligvis intim, omend det er uvist, om det er venskabelig ømhed eller flirtende begær, der gemmer sig i deres blikke. Maleriet er tvetydigt: Er de to kvinder veninder, elskende eller noget helt tredje?

Homosocialitet (venskabelige samkønnede relationer) og homoseksualitet folder sig ind og ud af hinanden i disse billeder, og grænsen imellem dem kan være svær at definere. Som queer-teoretikeren Eve Kosofsky Sedgwick påpeger, er seksuelle kategorier og prædikater ikke altid dækkende for de måder, hvorpå vi tænker os selv, vores seksuelle praksisser og relationer. At mennesker er forskellige er et selvindlysende faktum, og alligevel er det bemærkelsesværdigt, hvor indskrænkede muligheder vi sprogligt og begrebsmæssigt har for at italesætte dette faktum, ikke mindst når det drejer sig om køn og seksualitet. (25) Som Sedgwick husker os på:

”Selv identiske seksuelle handlinger betyder forskellige ting for forskellige mennesker […] Seksualitet er for nogle en stor del af deres selvoplevede identitet, mens det for andre er af mindre betydning […] For nogle mennesker er det vigtigt, at sex er ladet med betydning, fortællinger og har forbindelse til andre aspekter af deres liv. For andre er det vigtigt, at dette ikke er tilfældet, mens det igen for andre slet ikke falder dem ind, at det kunne være det.

For nogle mennesker har præferencen for et bestemt seksualobjekt, en handling, rolle, zone eller et scenarie varet ved og været praktiseret så længe, at det opleves som noget medfødt/naturligt. For andre opfattes det som noget, der kommer til senere, eller det føles tilfældigt eller som et tilvalg […] Nogle mennesker, homo-, hetero- og biseksuelle, oplever, at deres seksualitet er stærkt forbundet med normative kønsbetydninger og -forskelle. Andre af hver af disse seksualiteter gør ikke.” (26)

For nogle er det vigtigt, at partnerens krop ser ud på en helt bestemt måde – og at den seksuelle akt udspiller sig i forhold til et bestemt kønsskema, mens det for andre er de mere flydende roller, der vækker begæret. Enkelte kropsdele og kønsudtryk kan således have flere og ambivalente betydninger. Dette synes særligt relevant at have in mente i relation til Gerda og Lili. Deres kønslige og seksuelle samliv, ikke mindst som det fremtræder i utallige malerier, er sandsynligvis langt mere flertydigt og fluktuerende, end både de og vi har begreber for. At relationen mellem parret Wegener
ikke bare kan siges at være ’heteroseksuel’ for så senere at blive til et aseksuelt ’venindeforhold’ (som det ellers ofte antages), vidner Wegeners øvrige malerier om.

Her er der nemlig en kontinuerlig udfordring og udforskning af kønnets og seksualitetens grænser. Wegener har således tegnet flere eksplicit erotiske lesbiske scenerier (s. 74). Hendes billeder er også fulde af par, hvoraf den ene er skildret så kønsambivalent, at det kan være vanskeligt at afgøre, om det er to kvinder eller en kvinde og en mand. Hun har ligeledes malet adskillige portrætter, hvor kvinderne maskuliniseres og mændene feminiseres, hvorved et binært kønssystem (mand/kvinde) virker begrænsende og ufuldstændigt i forhold til at beskrive den polyfoni af kønnede individer, der optræder på lærrederne.

I sommervarmen,1924.

I sommervarmen,1924.

En transkønnet odalisk
Maleriet I sommervarmen, 1924, skildrer en afklædt Lili, igen rygvendt med ansigtet halvt drejet, så vi ser hende i profil (s. 51). Hun ligger henslængt på en stol, hvis ornamenterede armlæn hun næsten smyger sig ind i og ud af. Hun har lyst pagehår og er sminket med rød læbestift og rouge, der matcher stolens røde, blomstrede stof. Hun er iført højhælede slippers, som vi kender det fra Édouard Manets Olympia, 1863; et billede, der vakte skandale ved åbenlyst at portrættere en sexarbejder, nemlig den lesbiske Victorine Meurent. (27).

Modsat Olympia ser Lili dog ikke konfronterende på beskueren, i stedet ser hun fraværende, måske endda sørgmodigt på viften, som hun holder i hånden. I baggrunden ses tillukkede skodder, som vi kender det fra mange af Henri Matisses malerier. Som billedets titel antyder, er det varmt, hvilket delvist forklarer skodderne, viften og også Lilis nøgenhed, men samtidig refererer disse elementer også til markante kunsthistoriske motiver og temaer. Skildringen af den afklædte kvinde er et udbredt motiv i den vestlige kunsthistorie. Som den feministiske kunsthistoriker Lynda Nead skriver:

”Enhver, der undersøger den vestlige kunsthistorie, må forbløffes over antallet af billeder af den kvindelige krop. Den nøgne kvindekrop forbindes således med begrebet ”kunst” mere end noget andet motiv. Det indrammede billede af den kvindelige krop, ophængt på kunstmuseets væg, er selve billedet på kunst; det er et ikon på vestlig kultur, et symbol på civilisation og menneskets ypperste bedrifter.” (28)

Kunsthistorien er rig på kvindelige nøgenmodeller, der optræder som kunstobjekter par excellence. Repræsentationen af Lili lægger sig i forlængelse heraf. Men hun er samtidig iscenesat som en særlig form for afklædt kvinde, nemlig som odalisk; en kvindefigur, som var meget udbredt i den vestlige malerkunst i det 18., 19. og tidlige 20. århundrede, især i fransk kunst.

Kvindetypen ses indenfor den såkaldte orientalisme, hos bl.a. Jean Auguste Dominique Ingres, Jean-Léon Gérôme og Eugène Delacroix, men også Matisse malede odalisker. Orientalismen er en malestil, der er forbundet med Europas kolonialistiske ekspansioner i 1700-tallet. (29) Som kunsthistoriker Linda Nochlin skriver om orientalismen, eksisterede Nærøsten for nogle malere “som et faktisk sted, der kunne indhylles i mystik ved brug af realistiske effekter, for andre kunstnere eksisterede det som en udløber af forestillingsevnen, et fantasisted eller en skærm, hvorpå stærke længsler ustraffet kunne projiceres – erotiske, sadistiske eller begge dele.” (30)

Gerdas billede af Lili bringer mindelser om Ingres’ La Grande Odalisque, 1814, der skildrer en liggende, halvvejs rygvendt kvinde, der ser ud mod beskueren med en vifte af påfuglefjer i hånden, omgivet af støvede blå draperier. Hos Wegener er divanen skiftet ud med en rokokostol, men posituren er den samme; det samme vrid i hoften, der skaber et schwung i rygsøjlen og et markeret hofteparti. Den kurvede krop fremstår i begge malerier både som et symbol på kvindelighed og som en abstrakt form i sig selv. Hos Ingres ser vi tydeligt det ene
bryst, der dog ligger halvt gemt bag den ene arm.

I portrættet af Lili er et eventuelt bryst kun antydet, i stedet synes bagpartiet at være særlig fremhævet som erotisk markør. Som hun ligger der, er ballerne og sprækken imellem dem blottet – tilgængelige for betragterens (begærlige) blik. Billedet af Lili refererer således til en orientalistisk tradition, hvor en afklædt/delvist afklædt kvinde iscenesættes som erotisk skueobjekt og gerne med såkaldte ’orientalske’ rekvisitter (som her viften), der inviterer til en implicit mandlig beskuers visuelle og imaginære taktile nydelse.

Store dele af kunsthistorien bygger på en klassisk rollefordeling imellem mand og kvinde: “Mænd handler, og kvinder optræder. Mænd betragter kvinder. Kvinder ser sig selv blive betragtet.” (31) Eller som Laura Mulvey argumenterede for i sin nu kanoniske tekst om kvinderepræsentationen i 1930ernes, 1940ernes og 1950ernes Hollywoodfilm: Kvinderne er skueobjekt og billede ”med et udseende, som er kodet til at have en så stærk visuel og erotisk virkning, at de kan siges at signalere ’to-be-looked-at-ness’.” (32)

At Lili portrætteres i overensstemmelse med en sådan kvinderepræsentation er, hvad der sikrer en læsning af hende som kvinde. Hun er i kropspositur og udtryk gengivet i overensstemmelse med kunsthistoriske koder for femininitet, og hun repræsenteres således som en del af og i forlængelse af nøgenmodeltraditionen. Ifølge kunsthistoriker Kenneth Clark er ’nøgenmodellen’ en idealiseret version af kropslighed, der igennem kunsthistorien er blevet inkarneret af både mænd og kvinder. (33) Og som Clark skriver: ”ingen nøgenmodel, uanset hvor abstrakt, må undgå at vække en vis form for erotisk følelse i beskueren.” (34)

Alligevel illustrerer en af datidens mandlige skribenters omtale af Gerdas Lili-portrætter, at det langt fra er ligegyldigt hvilken model, der vækker beskuerens begær: “Den Ting har saare mig bedrøvet og din er skylden, skønne Tegner! Tænk! Jeg har glædet mig ved Former, Der rim’ligvis har tilhørt Ejnar!” (35) Dette citat er sandsynligvis ment som et humoristisk indslag, men i humoren gemmer sig en alvor – en latterliggørelse af dels kunstneren Gerda Wegener, der lader sin ægtefælle posere for sig som kvinde, og dels af den transkønnede
akt, dvs. det at klæde sig og posere som kvinde, når man ikke er født med en genkendelig kvindekrop. De kvindelige former og den femininitet, som denne mandlige betragter efter sigende har glædet sig over, forkastes nu som falske og lutter blændværk. Han er med andre ord blevet ført bag lyset – han har ladet sig narre.

En sådan forståelse af den transkønnede bliver senere til én af de to arketyper for repræsentation af transkvinder i mainstream medier. Som transteoretiker Julia Serano argumenterer for, skildres transkvinder ofte som enten ’patetiske’ eller ’bedrageriske’ – som enten sølle, forfejlede udgaver af kvinder eller som fordækte personager, der ’bedrager’ andre til at tro, at de er kvinder. (36)

Den ’bedrageriske transkønnede’ er bl.a. en fremherskende forståelsesramme i filmen The Crying Game (1992) og i reality-serier som There’s Something About Miriam (2004) og Fristet – hvor langt vil du gå? (2011) med den transkønnede Maria Haaning. Her ses en række transkvinder, der lever og genkendes som kvinder, og som installeres som uventede plot twists. De positioneres som ’falske’ kvinder, hvis ’hemmelighed’ afsløres i et dramatisk øjeblik, ofte efter at de har forført heteroseksuelle mænd, der alle iscenesættes som uskyldige og/eller uvidende. (37)

Transkønnetheden bliver per se til en hemmelighed, og til en identitet, der ikke kan sameksistere med eller være en del af kvindeligheden. Man kan ikke både være kvinde og transkønnet, hvorfor det at gøre sig til et begærsobjekt for et mandligt blik bliver fortalt frem som en bedragerisk akt. Den transkønnede kvinde antages således grundlæggende set at være ’mand’, ligegyldig hvilke og hvor mange operationer hun har fået foretaget. I den citerede passage er det ikke Lilis kønslige fremtoning og ageren i maleriet, der lægger en dæmper på skribentens begærlige blik, men snarere hans begrænsede forestillinger om, hvad og hvem der kan agere disse.

Det rygvendte portræt inviterer til en læsning af Lili som kvinde, ikke mindst fordret af iscenesættelsen som odalisk, men det åbner også for, at kvinden på billedet måske ikke har (alle) de kropslige tegn, som man typisk forbinder med kvinder. Beskueren må således selv ’fuldende’ kroppen og forestille sig, hvordan hun ser ud forfra. Måske netop derfor er det rygvendte nøgenportræt en oplagt måde at repræsentere den her endnu ikke kirurgisk transitionerede Lili. Vi får nemlig ikke visuelt adgang til de kropstegn, som vi har en tendens til at gøre til sandheden om kønnet, upåagtet hvad resten af udtrykket måtte signalere, og hvad hendes egen selvopfattelse er.

Kunsten som mulighedsrum
I Gerda Wegeners malerier af Lili Elbe udgør kunsten et mulighedsrum. Her eksperimenteres der med kønnet, og samtidig bliver det også stedet, hvor kønnet får lov til at manifestere sig. Lili tillades således en fuldgyldig eksistens som kvinde, hvilket hun har haft svært ved få adgang til i sit øvrige liv. Kunstens rum bliver smeltedigel for nye og potentielt ambivalente køns- og seksualitetsrelationer mellem Gerda og Lili, hvad enten det er som kunstner og model eller som afbildede karakterer. Måske begynder Lili som et kollaborativt kunstnerisk projekt, eller måske har hun altid været en integreret del af Wegeners ægteskab, men har først senere manifesteret sig for offentligheden som model på lærredet. Dette kan vi kun gisne om.

De rygvendte portrætter af Lili er modernistiske formeksperimenter, hvor baggrunden udgøres af en vis ornamenteret fladhed, der får modellen til at træde frem. Lili har i begge tilfælde et knæk i hoften, hvilket gør hendes krop til en kurvet, svungen, ornamenteret form. Rygvendtheden synes både at invitere til, men også afholde os fra at få adgang til hendes krop. At vende ryggen til kan være en konkret fysisk måde at afvise nogen eller noget.

Men Lili vender kun delvist ryggen til os – hendes positur er dermed ikke en entydig afvisning, men måske snarere en måde at skærme eller beskytte sig. Det kan aflæses som en måde at kontrollere, hvad vi får adgang til – og dermed en måde at styre sit eget selvbillede. At det kan være nødvendigt at skærme eller beskytte sig, vidner historien os om, idet den transkønnedes krop og identitet har været og fortsat er defineret og kontrolleret af andre. Psykologer og læger kræver fuld adgang til den transkønnedes tanker, følelser og krop igennem årelange samtaler og undersøgelser.
Det er disse psykologer og læger, der har legitimitet og autoritet til at definere, hvorvidt den transkønnede kvalificerer sig til at få foretaget kønsmodificerende indgreb.

Også i mainstream medier forventes den transkønnede at fortælle intime historier om sin krop og seksualitet. Som transforsker Viviane Namaste argumenterer for, forventes den transkønnede at forklare sig for en evig nysgerrig ikketranskønnet interviewer. (38) Intervieweren efterspørger, at den transkønnede redegør for sin krops udseende, herunder om genitalierne er blevet modificerede kirurgisk eller ej. At blotlægge sig er således ikke kun noget, man afkræves for at få adgang til hormoner og operationer, men også for at få lov til at komme til orde – og for at blive forstået og accepteret i en bredere offentlighed. Set i det lys kan man læse Lilis halvt rygvendte positur som et selvbeskyttende værn og en modstandsstrategi – som en måde at sikre en vis ejerskab og magt over sin egen krop og identitet – og som en måde at signalere, at det ikke rager os, hvad der er på forsiden.

Noter
  1. [Retur] En transkvinde er en person, der ved fødslen er udpeget som dreng, men som identificerer sig og præsenterer sig som kvinde. Nogle transkvinder ønsker at benytte østrogen og/eller operative indgreb til kønsmodifikation/korrektion, begge dele for at ‘feminisere’ kroppen. En transkvinde bør altid omtales som ‘hun’, medmindre personen selv giver udtryk for andet (nogle ønsker eksempelvis at blive omtalt med det kønsneutrale pronomen ‘hen’) (Tobias Raun, Mons Bissenbakker Frederiksen, Michael Nebeling Petersen, ”Indledning” til temanummer om Trans, Kvinder, Køn & Forskning, 2011:9, Nr. 3-4, 3-13, og Anna Sofie Bach, ”Sprog og kønsneutralitet”, Friktion. Magasin for køn, krop og kultur, 1.3.2014).
  2. [Retur] Overskriften var ”A Transgender Tipping Point” (se også Tobias Raun, Out Online: Trans Self-Representation and Community Building on YouTube, Surrey: Ashgate, 2016).
  3. [Retur] Se bl.a. Amnesty International, The State Decides who I am. Lack of legal gender recognition for transgender people in Europe, 2014.
  4. [Retur] Lili Elbe omtales ofte som den første, der gennemgik kønsmodificerende indgreb, men det var sandsynligvis transmanden Alan Lucill Hart tilbage i 1917. Han blev efterfølgende kendt som en succesrig radiolog og forfatter (Joanne Meyerowitz, ”Sex Change and the Popular Press: Historical Notes on Transsexuality in the United States, 1930–1955”, GLQ: A Journal of Lesbian and Gay Studies 4.2 (1998), 161-162). En transmand er en person, der er udpeget som pige, men som identificerer og præsenterer sig som mand. Nogle transmænd ønsker at benytte testosteron og/eller operative indgreb til kønsmodifikation/korrektion, begge dele for at ‘maskulinisere’ kroppen. En transmand bør altid omtales som ‘han’, medmindre personen selv giver udtryk for andet (nogle ønsker eksempelvis at blive omtalt med det kønsneutrale pronomen ‘hen’) (Raun, Bissenbakker Frederiksen & Nebeling Petersen, Indledning, og Bach 2014).
  5. [Retur] Meyerowitz, 162.
  6. [Retur] Meyerowitz, 162-163.
  7. [Retur] Eliza Steinbock, ”The violence of the cut: transsexual homeopathy and cinematic aesthetics”, Gewalt und Handlungsmacht: Queer_Feministische Perspektiven, Frankfurt og New York: Campus Publication, 2012, 164.
  8. [Retur] Se Sabine Meyer, ”Mit dem Puppenwagen in die normative Weiblichkeit. Lili Elbe und die journalistische Inszenierung von Transsexualität in Dänemark”, Nordeuropaforum. 20, 2010, 33–6, Sabine Meyer, ’Wie Lili zu einen richtigen Mädchen wurde’. Lili Elbe: zur konstruktion von geschlecht und identität zwischen medialisierung, regulierung und subjektivierung, Transcript Verlag 2015 og Dag Heede, ”At gøre kvinde. Lili Elbe. Fra Mand til Kvinde”, Handicaphistorisk Tidsskrift, 2003:9, 17-38.
  9. [Retur] Meyer, Mit dem Puppenwagen, 40.
  10. [Retur] Se også Tobias Raun,“Trans as Contested Intelligibility. Interrogating how to Conduct Trans Analysis with Respectful Curiosity”, Lambda Nordica, 2014:1, 13-37.
  11. [Retur] Meyer, Mit dem Puppenwagen, 47-59.
  12. [Retur] Meyer, Mit dem Puppenwagen, 60.
  13. [Retur] Meyer, Mit dem Puppenwagen, 35.
  14. [Retur] Lili Elbe, Fra mand til kvinde. Lili Elbes bekendelser, København: Skippershoved, 1988 (2. udgave), 13.
  15. [Retur] Heede, 20.
  16. [Retur] Meyer, Mit dem Puppenwagen, 38. Fra lovgivningsmæssig side benyttes hovedsageligt begreber som ”kønsskifte” og ”kønsskifteoperation”, mens transforskere og -personer oftere taler om ”transition”, ”kønskorrigering”, ”kropsmodifikation” eller ”at blive synlig mand/kvinde”. Dette gør man bl.a., fordi begrebet kønsskifte antyder, at man som transperson befinder sig helt og holdent i den af samfundet tildelte kønskategori for derefter pludseligt (og alene pga. operation, hormonbehandling og navneskift) at skifte helt og holdent til en anden. Dette stemmer dog dårligt overens med mange transpersoners oftest årelange erfaringer med at leve som det køn, de identificerer sig som, forud for eventuelle officielle ‘skift’, ligesom transitionen for mange er en langvarig social og medicinsk/kirurgisk proces, hvor man langsomt skifter kønsligt udtryk og status (Raun, Bissenbakker Frederiksen & Nebeling Petersen, Indledning, 10).
  17. [Retur] Kunsthistoriker Amelia Jones læser bl.a. kunstneren Hannah Wilke på denne måde, se Amelia Jones, Body Art/Performing the Subject, Minneapolis: University of Minnesota Press, 1998, 151-195.
  18. [Retur] Judith Butler, Gender Trouble, New York og London: Routledge, 1990.
  19. [Retur] Judith Butler, ”Performative Acts and Gender Constitution: An Essay in Phenomenology and Feminist Theory”, Theatre journal,1988, 519-531.
  20. [Retur] Joan Riviere, “Kvindelighed som maskarade”, i Charlotte Engberg og Bodil Marie Thomsen (red.) Maskerade: teori, tekst, billeder, Århus: Århus Universitetsforlag, 1992, 194.
  21. [Retur] Steinbock, 155.
  22. [Retur] Meyer, Mit dem Puppenwagen, 41-42.
  23. [Retur] Se bl.a. Butler, Gender Trouble.
  24. [Retur] Heede, 19-20.
  25. [Retur] Eve Kosofsky Sedgwick, Epistemology of the Closet, Berkeley og Los Angeles: University of California Press, 1990, 22.
  26. [Retur] Sedgwick, 25-26.
  27. [Retur] Se T. J. Clark, ”Olympia’s Choice”, i The Painting of Modern Life. Paris and the Art of Manet and His Followers, London: Thames and Hudson, 1985, 79-146 og Lisa Moore, “Sexual agency in Manet’s Olympia”, Textual Practice 3.2.1989, 222-233.
  28. [Retur] Lynda Nead, The Female Nude. Art, Obscenity and Sexuality, London og New York: Routledge, 1992, 1.
  29. [Retur] Linda Nochlin, ”The Imaginary Orient”, i The Politics of Vision: Essays on Nineteenth-Century Art and Society, New York: Harper & Row, 1989, 33-34.
  30. [Retur] Nochlin, 41.
  31. [Retur] John Berger, At se på billeder, København: Christian Ejlers’ Forlag, 1984, 47.
  32. [Retur] Laura Mulvey, ”Skuelysten og den fortællende film”, Tryllelygten, 1991:1, 74.
  33. [Retur] Hos K. Clark benævnt som ”the nude” (modsat ”the naked”).
  34. [Retur] Kenneth Clark, The Nude: A Study in Ideal Form, Princeton, New Jersey: Princeton University Press, 1984, 8.
  35. [Retur] Viggo Afzelius, Ekstra Bladet, 4.3.1913, citeret i Meyer, Mit dem Puppenwagen, 36.
  36. [Retur] Julia Serano, Whipping Girl: A Transsexual Woman on Sexism and the Scapegoating of Femininity, Berkeley: Seal Press, 2007, 38-40.
  37. [Retur] Serano, 36-37.
  38. [Retur] Viviane Namaste, Sex Change, Social Change: Reflections on Identity, Institutions, and Imperialism, Toronto: Women’s Press 2005, 49.

Se eller gense vælgermødet den 9. juni 2015 kl. 19 til 21 om LGBTI forhold.

Vist 0 gange.
LGBTI valgmøde 9. juni 2015. Foto fra Out&Abouts udsendelse.

LGBTI valgmøde 9. juni 2015.
Foto fra Out&Abouts udsendelse.

LGBT Danmark, Copenhagen Pride og Out&About afholdt tirsdag den 9. juni 2015 kl. 19 til 21 om LGBTI forhold.
Vælgermødet blev sendt direkte på Out&Abouts hjemmeside.
Desværre medvirkede Jakob Engel-Schmidt fra Venstre ikke. Det blev ved mødets start oplyst, at han først havde mulighed for at komme omkring kl. 20, men han dukkede ikke op.
Min egen vurdering af vælgermødet er, at det var et godt møde, hvor vigtige emner blev vendt. Men det har også efterladt et indtryk af, at nogle af paneldeltagernes (folketingskandidaterne) kendskab til LGBTI forhold var meget mangelfuldt. Der er derfor fortsat behov for en stor oplysningsindsats over for Folketingets medlemmer.
Tina Thranesen.

* * *
Herunder er det muligt at se eller gense vælgermødet.

Panelet bestod af:
Yildiz Akdogan (A),
Lone Loklindt (B),
Anne Hansen (C),
Neil Bloem (F),
Søren Juliussen (I),
Githa Nelander (O),
Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) og
Rasmus Nordqvist (Å)

Høring om inkorporering af menneskerettighedskonventioner onsdag den 26. februar 2014 i Landstingssalen, Christiansborg.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Folketingets Retsudvalg afholder høring om inkorporering af menneskerettighedskonventioner – Retsudvalg, Alm. del 2013-14: Bilag 137.

Høringen er åben for pressen og offentligheden.

Program
Kl. 1300 Velkomst v/ formand for Retsudvalget Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Kl. 1305 – 1315. Juridiske konsekvenser af inkorporering
v/professor Jens Elo Rytter, Københavns Universitet
Kl. 1315 – 1325. Problemstillinger og anbefalinger fra 2001-betænkningen (Betænkning nr. 1407/2001)
v/professor Jens Vedsted-Hansen, Aarhus Universitet
Kl. 1325 – 1340. Spørgsmål og debat
Kl. 1340 – 1350. Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner – I
v/ direktør Jonas Christoffersen, Institut for Menneskerettigheder
Kl. 1350 – 1400 Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner – II
v/chefjurist Jacob Mchangama, Cepos
Kl. 1400 – 1415. Spørgsmål og debat
Kl. 1415 – 1445. Pause
Kl. 1445 – 1455. Konsekvenser af inkorporering af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
v/ advokat Ole Spiermann, repr. for Advokatrådet
Kl. 1455 – 1505. Handicapbevægelsens holdning til inkorporering
v/tidl. landsdommer Holger Kallehauge, repr. for Danske Handicaporganisationer
Kl. 1505 – 1515. Børnerådets holdning til inkorporering
v/Per Larsen, formand for Børnerådet
Kl. 1515 – 1530. Spørgsmål og debat
Kl. 1530 – 1545. Afsluttende spørgsmål og debat
Kl. 1545. Afslutning v/ formand for Retsudvalget Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Folketinget journal vedrørende høringen.
Programmet i pdf-format hos Folketinget.

Koordinationen for Kønsforskning

Vist 0 gange.
Koordinationen for Kønsforsknings
arrangementskalender

Koordinationen for Kønsforskning har bl.a. til formål at styrke og formidle kønsforskning.
Det sker bl.a. ved afholdelse af konferencer, seminarer og andre former for arrangementer med et kønsrelateret indhold.
I arrangementskalenderen optages danske, nordiske og internationale arrangementer.

Mindearrangement for dræbte transpersoner onsdag den 20. november 2013 kl. 1700 på Christiansborg Slotsplads.

Vist 0 gange. Transgender Day of Remembrance
“Vi vil ikke være passive ofre, og vi vil kæmpe for vores liv og for vores ret til at være os selv Enhver, der ville angribe en af os (eller bare tænke på noget lignende) bør vide – han angriber os alle, og vi vil give tilbage tifold!”

I samarbejde med Stop Had, Gadejuristen, SIO, Warehouse 9 og andre organisationer, som ønsker at deltage, arrangere T-Lounge Society en højtidelig – sørgeceremoni i København.

Dette år Transgender Day of Remembrance (TDoR) er af særlig betydning og kan kaldes den mest tragiske i rækken af sørgeceremonier. Ifølge statistikkerne for de senere år er en transperson blevet myrdet hver uge et eller andet sted i verden.
Denne sommer og efterår er en bølge af vold mod transpersoner (og især mod transkvinder) fejet verden over.
I de seneste fire måneder er mere end 60 transpersoner blevet dræbt. Verdenspressen rapporterer dagligt på voldshandlinger mod transpersoner, som er ekstraordinære i deres grusomhed. Dette sker også i de såkaldte civiliserede lande – USA, Canada, New Zealand, Australien, Tyskland, Frankrig, Grækenland og så videre. Hvis vi tager i betragtning, hvad der sker i Rusland lige nu – når der i dette enorme land dagligt, og vi kan sige hver time – dræbes og groft chikaneres LGBTI-personer, så kan vi tale om begyndelsen af folkemordet mod en bestemt gruppe af menneskeheden. Vi vil opfordre alle, som er tilhængere af demokrati og menneskerettigheder, til at tilslutte os denne dag og udtrykker deres støtte til og solidaritet med de transpersoner. Transpersoners ret til livet er retten for enhver til livet.

Program
Kl. 1700 starter vi på Christiansborg Slotsplads med en begravelseshøjtidelighed.
Kl. 1800 marcherer vi gennem Københavns centrum til WAREHOUSE 9 (Halmtorvet 11 C. 1711 København V.).
Kl. 1900 afholdes en ceremoniel opsætning af et mindesmærke dedikeret til alle torturerede og dræbte transpersoner.
Kl. 2000 vil en i en queer og transkønnet kunstner optræde baren på Warehouse9 for deltagerne i TDoR.

Den arrangerende gruppe af Transgender Day of Remembrance (TDoR) er åben for samarbejde med alle LGBT-politiske, -kulturelle og -sociale grupper og aktivister. Hvis du har ideer om at organisere dette arrangement, eller hvis du vil hjælpe os, så kontakt Medea Lavalie på Facebook eller via e-mail: medea.lavalie@warehouse9.dk

Omtale af arrangementet hos T-Lounge Society.
Omtale af arrangementet på Facebook.

Copenhagen Trans Fashion Show, fredag den 11. oktober 2013. Kulturnat 2013.

Vist 0 gange.
TiD_20131011-116-Show

Fra venstre mod højre:
Eva Erikson , Joanna, Pernille Feline, Jessie Isaksen, Jane Sørensen.
Foto: Henriette Jørgensen

Af Linda T. Pedersen.
Jeg havde en aftale hos Carina, Salon Diablond, om sminkning. Da jeg var meget usikker på hvilken kjole og hvilke smykker, jeg skulle bære, havde jeg forinden luftet mit dilemma over for Carina Hun foreslog, at jeg tog et udvalg med. Derfor blev den sportstaske, som jeg har fået gratis fra ellos.com (Hvis de kendte mig bedre, ville de aldrig givet noget sporty.) pakket med kjoler, bælter og smykker.

Før besøget hos Carina fik jeg ordnet negle. Denne gang fik jeg lagt gelish neglelak. Den skal være ekstra robust, har jeg ladet mig fortælle. Den holder endnu, så jeg har intet at udsætte på holdbarheden. Da negle vokser med ca. 0,1 mm pr. dag, er spørgsmålet, om de stadig er pæne efter tre uger. Personligt synes jeg ikke, de er så pæne de sidste dage.

Hos Carina fik jeg lagt en flot makeup. Hun vurderede ved samme lejlighed mit hår, og dommen var, at jeg nok vil kunne få en kvindelig frisure om to år og en frisure der svarer til mine ønsker, om tre – fire år. Det er en lang tidshorisont, men bare det, at det er muligt, glæder mig meget.

Trans Fashion Show 2013

Fra venstre mod højre:
Madi Kruse Madsen, Marianne Peuckert.
Foto: Henriette Jørgensen

Det kom lidt bag på Carina, at jeg ikke var skulle være mannequin ved Copenhagen Trans Fashion Show. Jeg forklarede, at det kunne jeg ikke finde ud af. Det, syntes hun, var noget sludder; og det har hun ret i. Ind imellem tager jeg nogle sider af min mandlige identitet over i min kvindelige uden grund. Nu tænker jeg mere på, hvad jeg skal have på, end om jeg skal være mannequin.

Min ekskone, min stedsøn (Peter) og hans kammerat kom og så den første af de tre opvisninger af Copenhagen Trans Fashion Show.

Det var første gang jeg som kvinde mødte min stedsøn. Hans ubetingede accept af mig som kvinde var en vidunderlig oplevelse.

Det første show så jeg sammen med mine tre gæster på første række. (Jeg havde været så fræk at reservere pladser). Aftenens konferencier, TiD’s formand, Marianne Peuckert, fortalte blandt andet, at transvestitter godt kan have familie, uden at det nødvendigvis er et problem. Da Pernille Feline, tidligere formand for TiD, kom ind på catwalken med hustru og søn, blev publikum overbevist om rigtigheden af Mariannes ord og de var meget bejstrede. En stor tak til Pernilles hustru.

Efter det første show spurgte Peter, om vi skulle mødes et sted i byen efter det sidste show. Sidste år spiste vi en bid natmad efter showet, og det ville være dejligt, hvis Peter mødtes med os. Efter det sidste show ringede jeg til Peter, men det lykkedes ikke at finde et egnet sted. Det blev derfor pludseligt til en bytur på Peters præmisser.

Trans Fashion Show 2013

Eva Erikson .
Foto: Henriette Jørgensen

På et diskotek, hvor jeg skulle på toilettet, stod fire unge kvinder i kø. Når man skiller sig ud fra det normale klientel, må man være forberedt på spørgsmål. Jeg fik spørgsmålet: Må jeg spørge dig om noget? Jeg svarede selvfølgelig: Ja, det må du da. Spørgsmålet kom lidt bag på mig. Hun spurgte: “Hvor gammel er du?”

Mange af dem, vi mødte, spurgte, hvad vi havde lavet på Kulturnatten, og jeg fortalte om Trans Fashion Show. Jeg fik flere spørgsmål om, hvordan det er at være transvestit. De øvrige berørte ikke emnet.

Det var en dejlig dag med mange gode oplevelser. Jeg er særdeles glad for de unge menneskers tollerance over for transpersoner. Jeg glæder mig til næste års Kulturnat.

TV Bella optog aftenens første show, som kan ses på deres hjemmeside. Søg efter “Transvestitter på Cat Walk”. For at se programmet, skal man oprette sig som bruger.

Linda T. Pedersen.

Stor tilslutning til tværnordisk konference den 4. oktober 2013.

Vist 0 gange.
Omkring 200 deltagere fra hele Norden, Grønland og Færøerne debatterede livligt visioner for fremtidens nordiske ligestillingspolitik under den tværnordiske ligestillingskonference. Med udgangspunkt i fire aktuelle temaer (ligestilling og mangfoldighed, global ligestilling herunder backlash og antifeminisme, sociale normer og kønsroller, mænd og ligestilling) blev der på baggrund af deltagernes konkrete forslag valgt 5 input til de nordiske ligestillingsministres kommende handlingsplan.
  1. Ligestilling i uddannelse og på arbejdsmarkedet
  2. Køn i folkeskolen mv. – ligestilling starter med børn og unge!
  3. Inddragelse af mænd og drenge i ligestillingsarbejdet
  4. Seksualisering i medierne
  5. Kønsbaseret vold
Minister for ligestilling og kirke, Manu Sareen, vil senere på måneden overbringe konklusionerne fra konferencen til sine nordiske ministerkolleger på det årlige møde i Ministerrådet for Ligestilling i Nordisk Ministerråd.

Region Hovedstaden inviterede den 17. december 2012 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget på besøg hos Sexologisk Klinik den 24. januar 2013. SUU bilag 98.

Vist 78 gange. Den 17. december 2012 blev Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg inviteret til at besøge Sexologisk Klinik torsdag den 24. januar 2013 af Region Hovedstaden. SUU, Alm. del – bilag 98.

Region Hovedstaden
Regionsrådsformanden
17. december 2012

Til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Invitation

Medlem af Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Stine Brix (Ø) ønsker at besøge Sexologisk Klinik til en præsentation af klinikkens funktioner herunder særligt behandlingen af transpersoner.

I inviteres hermed til at deltage i besøget på Sexologisk Klinik ved Psykiatrisk Center København torsdag den 24. jannar 2013 kl. 0900 – 1000.

Mødested:
Psykiatrisk Center København
Sexologisk Klinik
Tagensvej 20, opgang 74, l. sal
2200 København N.

Tilmelding sendes til chefsekretær Marianne Springborg, Politisk Sekretariat, tlf. 3866 5011 eller mas@regionh.dk senest den 21. januar 2013.

Med venlig hilsen

Vibeke Storm Rasmussen

Folketingets journal vedrørende invitationen.
Invitationen i pdf-format hos Folketinget.

Biograftur den 25. oktober 2012, hvor Rebecca Holm introducerede filmen The Queen.

Vist 418 gange.
Rebecca Holm i Cinemateket ved plakater for filmfestivalen arrangeret af MIX Copenhagen.

Rebecca Holm i Cinemateket ved plakater for filmfestivalen arrangeret af MIX Copenhagen.

Af Tina Thranesen.
Sammen med Rebecca Holm var jeg torsdag den 25. oktober 2012 i Cinemateket for at se den 44 år gamle film The Queen – en af mange Transrelaterede film, som blev vist under LesbianGayBiTrans Film Festival i oktober 2012 arrangeret af MIX Copenhagen.

Billet til The Queen.

Billet til The Queen.

Hvilken betydning har en 44 år gammel film om nogle amerikanske dragqueens, der deltager i en skønhedskonkurrence?

Filmen havde premiere i USA den 17. juni 1968 og fik premiere i Danmark et år senere, den 30. juni 1969, hvor den blev vist i Carlton Bio på Vesterbrogade i København.
Det er en dokumentarfilm, en dokumentarfilm om en dragqueenkonkurrence i New York. Men dybere set er det en dokumentarfilm om nogle menneskers liv. Selv om filmen kun spænder over nogle få dage, så giver den et indblik i deres liv, deres homoseksualitet, deres drømme og håb, misundelse og interne skænderier.
Selv om det ikke er en dokumentarfilm om transkønnede, så er den alligevel med til at skildre transhistorien.
Set med nutidens øjne er filmen teknisk set ikke noget at råbe hurra for. Men, når den vurderes, skal det anstændigvis ske med datidens øjne. Det gør, at dens tekniske kvalitet faktisk er med til at give den en stor styrke og gennemslagskraft.

Kirstine Mølgaard byder velkommen og introducerer Rebecca Holm.

Kirstine Mølgaard byder velkommen og introducerer Rebecca Holm.

Interessen for at se The Queen var, må jeg desværre konstatere, minimal, da der kun var 21 personer i salen, da den blev vist i Cinemateket torsdag den 25. oktober 2012 under filmfestivalen arrangeret af MIX Copenhagen.
Vi bør imidlertid være glade for, at denne film er lavet.
Filmen er med til at give yngre generationer af homoseksuelle og transkønnede en større forståelse for tidligere tiders forhold og dermed også for deres egen situation i nutiden.
Derfor skal der også lyde en stor tak til MIX Copenhagen, at de tog filmen med i programmet.

Filmen har derfor stor betydning – den er historieskrivning.

Foruden min historiske interesse, havde jeg en ekstra grund til at se filmen, idet Rebecca Holm skulle introducere filmen.
I 1969, da Rebecca var 17 år, så hun filmen i Carlton Bio. Og da Rebecca åbent har færdes i både homo- drag- og transmiljøet lige siden, så var hun den helt rigtige til at introducere filmen og sætte den i det rette perspektiv.

Rebecca Holm og hendes gode ven gennem mange år, Kurt og jeg kørte sammen ind til Cinemateket. Vi var så heldige, at vi kunne parkere på Gothersgade, næsten lige ud for indgangen.
På vej over gaden så jeg til min store overraskelse og glæde Tine Petersen stå ved indgangen til Cinemateket. Hun var taget turen fra Odense for at se The Queen, godt inspireret af, at Rebecca skulle introducere filmen.
Vi var i god tid. Vi ankom kl. 1820, og filmen skulle først vises kl. 19, så der var tid til at sludre sammen.
Rebecca havde også en aftale med formanden for MIX Copenhagen, Kirstine Mølgaard om at aftale det sidste om Rebeccas introduktion af filmen. Kirstine Mølgaard havde jeg i øvrigt mødt ved et møde den 12. januar 2011, hvor vi snakket fik lidt om transrelaterede film.

Rebecca Holm introducerer filmen.

Rebecca Holm introducerer filmen.

Kort efter kom Jytte Witt. Det var et dejligt gensyn, da det var temmelig længe siden, jeg havde set hende. Jytte var for et par måneder siden flyttet fra Nordjylland til Sjælland.
En veninde til Rebecca gennem mange år, Nanne dukkede også op. Mere rigtigt ville det nok være, at sige, at Nanne var veninde til Rebeccas mandlige ego og ikke tidligere havde mødt Rebecca, men kun set billeder af hende. Da Nanne erfarede, at Rebecca skulle introducere filmen, måtte hun nødvendigvis overvære det.

Lidt efter kom Kirstine Mølgaard, og sammen gik vi alle ned i kælderetagen, hvor vi ud for indgangen til biografsalen fik sludret om film og meget andet. Rebecca fik også talt lidt med Kirstine om introduktionen.

Så var det tid at tage plads i biografsalen.
Kirstine Mølgaard bød velkommen og fortalte, at Rebecca havde skrevet til hende om, at hun havde set filmen i 1969, da den blev vist i Danmark. Hun havde derfor spurgt Rebecca, om hun ville introducere filmen. Og da Rebecca havde svaret “Ja”, havde hun nu glæden at give ordet til Rebecca Holm.

Kirstine Mølgaard og Rebecca Holm.

Kirstine Mølgaard og Rebecca Holm.

I sin introduktion fik Rebecca Holm på fornem vis forklaret om tiden og forholdene, da filmen blev optaget, og da den blev vist i Danmark, og dermed trukket linjerne op frem til nutiden.
Godt rustede og spændte blev filmen herefter vist.

Da filmen godt en time efter var slut, gik snakken lystigt i forhallen uden for biografsalen. Der var enighed om, at den var en positiv oplevelse, og at der godt nok var sket meget i de efterfølgende år frem til i dag.

Da vi alle havde lyst til en forfriskning og til at sludre endnu mere, gik vi op i Cinematekets restauration, hvor Rebecca var giveren af et dejligt glas rødvin. Kirstine Mølgaard kunne desværre ikke deltage, da hun skulle mødes med filmfestivalens ledelse.

I Cinematekets restauration. Fra venstre: Kurt i hvid bluse, Nanne, Tine Petersen, Rebecca Holm og Jytte Witt.

I Cinematekets restauration. Fra venstre: Kurt i hvid bluse, Nanne, Tine Petersen, Rebecca Holm og Jytte Witt.

Den næste times tid gik snakken lystigt både om filmen, dens betydning for nutiden og nok især om udviklingen for transkønnede. Også på det punkt kunne der drages paralleller fra filmen til
nutiden i den danske transverden. I slutningen af filmen talte, ja nærmest råbte den ene af deltagerne i kraftige og yderst nedsættende vendinger om vinderen af konkurrencen. Og netop brugen af nedsættende sprogbrug om andre er noget, som vi i høj grad også kan nikke genkende til hos nogle enkelte i den danske transverden.

Alle hyggelige stunder får en ende. Det fik denne også, men klokken var også blevet næsten halv ti.
Rebecca inviterede imidlertid Tine Petersen til at køre med os hjem til hende, så vi kunne sludre videre over en kop kaffe.
Hjemme hos Rebecca fik vi endnu et glas dejligt rødvin og et par kopper kaffe og snakken gik lystigt til godt midnat.

Alt i alt en rigtig dejlig aften, der kan tænkes tilbage på med glæde.

Tina Thranesen.

Se eller gense høringen om kønsidentitet og seksuel orientering fra tirsdag den 18. september 2012 på Christiansborg.

Vist 169 gange. Tirsdag den 18. september 2018 blev der i Landstingssalen på Christiansborg afholdt en høring om kønsidentitet og seksuel orientering i et LGBT-perspektiv arrangeret af Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg i fællesskab med Retsudvalget og Ligestillingsudvalget.

Høringen startede kl. 1000 og skulle slutte kl. 1300, men trak ud, så den først sluttede kl. 1334.
Høringen blev sendt direkte på Folketingets fjernsynskanal.

Herunder vises billeder fra høringen klippet fra Folketingets direkte udsendelse.

Kl. 1000. Flemming Møller Mortensen byder velkommen

Kl. 1000.
Flemming Møller Mortensen byder velkommen

Kl. 1014. Kig ud over gæsterne ved høringens start.

Kl. 1014.
Kig ud over gæsterne ved høringens start.

Kl. 1015. Ole Møller Markussen AIDS-Fondet.

Kl. 1015.
Ole Møller Markussen,
AIDS-Fondet.

Kl. 1022. Else Smit Direktør, Sundhedsstyrelsen.

Kl. 1022.
Else Smit Direktør,
Sundhedsstyrelsen.

Kl. 1023. Morten Frisch, Statens Seruminstitut.

Kl. 1023.
Morten Frisch,
Statens Seruminstitut.

Kl. 1036. Panelet.

Kl. 1036.
Panelet.

Kl. 1046. Baard Nylund, LLH, Norge.

Kl. 1046.
Baard Nylund,
LLH, Norge.

.
Kl. 1048. Fatma Øktem, Folketingsmedlem, Venstre.

Kl. 1048.
Fatma Øktem,
MF, Venstre.

Kl. 1049. Kig ud over gæsterne.

Kl. 1049.
Kig ud over gæsterne.

Kl. 1052. Stine Brix, MF, Enhedslisten (i midten).

Kl. 1052.
Stine Brix,
MF, Enhedslisten (i midten).

Kl. 1055. Liselotte Blixt, MF, Dansk Folkeparti.

Kl. 1055.
Liselotte Blixt,
MF, Dansk Folkeparti.

Kl. 1059. Merethe Riisager, MF, Liberal Alliance (til højre).

Kl. 1059.
Merethe Riisager,
MF, Liberal Alliance (til højre).

Kl. 1106. Flemming Møller Mortensen, MF, Socialdemokraterne.

Kl. 1106.
Flemming Møller Mortensen,
MF, Socialdemokraterne.

Kl. 1122. Christian Graugaard, Sex og Samfund.

Kl. 1122.
Christian Graugaard,
Sex og Samfund.

Kl. 1130. Karen Evers Haahr, Amnesty International.

Kl. 1130.
Karen Evers Haahr,
Amnesty International.

Kl. 1139. Lars Goldschmidt, Dansk Industri.

Kl. 1139.
Lars Goldschmidt,
Dansk Industri.

Kl. 1150. Fahad Saeed, Sabaah.

Kl. 1150.
Fahad Saeed,
Sabaah.

Kl. 1157. Fatma Øktem, MF, Venstre.

Kl. 1157.
Fatma Øktem,
MF, Venstre.

Kl. 1203. Sofie Carsten Nielsen, MF, Radikale Venstre (forrest).

Kl. 1203.
Sofie Carsten Nielsen,
MF, Radikale Venstre (forrest).

Kl. 1204. Hans Vestager, MF, Radikale Venstre (til højre).

Kl. 1204.
Hans Vestager,
MF, Radikale Venstre (til højre).

Kl. 1217. Karina Adsbøl, MF, Dansk Folkeparti.

Kl. 1217.
Karina Adsbøl,
MF, Dansk Folkeparti.

Kl. 1232. Sune Prahl, Journalist og ordstyrer.

Kl. 1232.
Sune Prahl,
Journalist og ordstyrer.

Kl. 1235. Nanna Margrethe Krusaa, Center for Menneskerettigheder.

Kl. 1235.
Nanna Margrethe Krusaa,
Center for Menneskerettigheder.

Kl. 1247. Panelet.

Kl. 1247.
Panelet.

Kl. 1254. Søren Laursen, LGBT Danmark.

Kl. 1254.
Søren Laursen,
LGBT Danmark.

Kl. 1304. Vibe Grevsen, LGBT Danmark.

Kl. 1304.
Vibe Grevsen,
LGBT Danmark.

Kl. 1334. Høringen sluttede kl. 1334.

Kl. 1334.
Høringen sluttede kl. 1334.

Skr. af 11. sept. 2012 fra FATID til Sundheds-og Forebyggelsesudvalg om høringen om kønsidentitet og seksuel orientering den 18. sept. 2012.

Vist 143 gange. Irene Haffner sendte den 11. september 2012 på vegne af Foreningen af transkønnede i Danmark (FATID) den herunder gengivne skrivelse til Folketingets Sundheds-og Forebyggelsesudvalg om høringen den 18. september 2012 om kønsidentitet og seksuel orientering.

Skrivelsen i sin helhed

Foreningen af transkønnede i Danmark – FATID

Tirsdag den 11. september 2012

Til
Folketingets Sundheds-og Forebyggelsesudvalg

Ang.
Høring om kønsidentitetog seksuel orienteringi et LGBT-perspektiv den 18. september

FATID – Foreningen Af Transkønnede I Danmark, har bemærket afholdelsen af en høring om kønsidentitet og seksuel orientering den 18. september.

Foreningen finder det meget modstridende at:
Et statsligt udvalg vil diskutere sundhed i LGBT-miljøet, herunder de transkønnede, når netop staten er en hindring for en større sundhed blandt transkønnede.
Staten fastholder de transkønnede som mentalt syge og placerer i øvrigt de transkønnede under ‘seksuel minoritet’ i den danske lovgivning. Hvilket er med til at fastholde fordomme om seksuel afvigelse i befolkningen.

Staten, og dermed Sundheds-og Forebyggelsesudvalget, optræder efter vores mening i en dobbeltrolle, når man på den ene side vil arrangere en høring om tilstanden blandt de transkønnede, og samtidig er en del af hindringen for en bedre sundhed.
Fjern sygdommen og mange vil få det bedre.
Så enkelt kan det anskues – og den enkelthed savner vi i udvalgets oplæg.

Ville de danske myndigheder fjerne de transkønnede fra listen over mentalt syge, og i øvrigt nævne dem korrekt i lovgivningen, ville det betyde et stort skridt for sundheden blandt de transkønnede i Danmark.

Vil Sundheds-og Forebyggelsesudvalget arbejde for større sundhed blandt de transkønnede – eller er udvalget blot interesseret i at høre om den manglende sundhed de selv er en del af?

Med venlig hilsen

Irene Haffner
Foreningen Af Transkønnede I Danmark
haffner@msn.com

* * *
Folketingets journal vedr. skrivelsen.
Skrivelsen i pdf-format hos Folketinget.

Gender-Pioneers og Tsjyden alias Erwin Maria Jöhnk skr. 20. august 2012 vedr. høringen om kønsidentitet og seksuel orientering den 18. september 2012.

Vist 114 gange. Den 20. august 2012 modtog Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den herunder gengivne skrivelse – Alm. del 2011-12: Bilag 432 – fra Gender-Pioneers og Tsjyden alias Erwin Maria Jöhnk.
Som bilag til skrivelsen var vedhæftet en skrivelse med baggrundsoplysninger om, hvad det vil sige at være født i en forkert krop – Transseksualitet og psykisk sygdom?

Vivild den 20-08-2012

Til
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Jeg tillader mig at sende lidt baggrundsmateriale til Høring om kønsidentitet og seksuel orientering i et LGBT-perspektiv den 18. september.
1 af punkterne på dagsorden under rettigheder holder Vibe Grevsen et oplæg om transområder i Danamrk og internationalt.
Da det er meget kort tale tid og meget som burde tages op sender jeg disse supplerende oplysninger, som jeg håber at alle lige vil tage sig tid til at læse det igennem.

Jeg ved mange ikke helt er klar over hvad det vil sige at være transkønnet og hvor svært det at tackle dagligdags problemer med et navn og et endetal i cpr nummeret, men ikke nok med det også de manglende rettigheder til en ordentlig behandling. Her i landet har dem der ønsker kønsskifte reelt ingen rettigheder til at få afklaret deres sag andre steder end kun Sexologisk Klinik.
Jeg har vedhæftet en fil med baggrundsoplysninger om hvad det vil sige at være født i en forkert krop. Hvad man kan komme ude for og der en oversigt over behandling i teori og i praksis skema. Og ikke mindst noget om transkønnede og børn det er uhyggelig historier om rettigheder af forældre myndighed og at være transkønnet.

Min viden på dette på område stammer fra mine ca 25 års arbejde med transkønnede i forbindelse med foreninger og andet og igennem min egen proces i perioden 1985 -1990.

Det fremsendte er en lille vigtig del af bogen ‘Transkønnet Informationer’ udgivet af Emj-forlaget

Jeg har tilmeldt mig til mødet og skulle der være nogen som vi vide mere fra min side af stiller jeg mig gerne til rådighed.

Mvh
Fra
Gender-Pioneers og
Tsjyden sexolog
Erwin Maria Jöhnk
Langgade 12 A st
Vivild
8961 Allngåbro
tlf: 39202650
mobil: 30202650 (træffes bedst på mobil)
e-mail: emj@erwin-joehnk.com

* * *
Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Henvendelsen i pdf-format hos folketinget.
Bilaget til skrivelsen i pdf-formt hos Folketinget (20 A-4 sider).

Høring om kønsidentitet og seksuel orientering i et LGBT-perspektiv tirsdag den 18. september 2012 på Christiansborg. Indbydelse og program den 17. august 2012.

Vist 209 gange. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget inviterede den 17. august 2012 til en høring om kønsidentitet og seksuel orientering i et LGBT-perspektiv tirsdag den 18. september 2012 på Christiansborg.
På høringen vil der være oplæg om kønsidentitet og seksuel orientering i forhold til sundhed, levevilkår og rettigheder i et LGBT-perspektiv efterfulgt af debat mellem oplægsholdere og et politikerpanel.

Arrangement starter Tirsdag den 18. september 2012 kl. 1000
Arrangement slutter Tirsdag den 18. september 2012 kl. 1300
Tilmeldingsfrist Onsdag den 12. september 2012
Arrangør Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Arrangementsadresse Christiansborg, Landstingssalen, 1240 København K.
Tilmelding til (navn) Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Tilmelding til (e-mail) SUU@ft.dk
Mere information om høringen hos Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Se høringen på Folketingets fjernsynskanal.

Angiv venligst navn, organisation, tlf. nr. og antal ønskede pladser ved tilmeldingen.
Bekræftelse på deltagelse kan forventes efter tilmeldingsfristen, dog senest fredag den 14. september 2012.
Pladserne bliver tildelt efter først til mølle-princippet, men der vil være reserveret et antal pladser til relevante organisationer og pressen.

Adgang til høringen sker via Folketingets besøgsindgang, der er placeret til højre for hovedtrappen i Rigsdagsgården.
Der påregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved indgangen.

Program (tre afdelinger med hver tre oplæg a 10 minutters varighed, 20 minutters spørgetid fra politikerpanel).

Kl. 0930 – 1000. Registrering

Kl. 10.00-10.05 Velkomst v/Liselott Blixt og Flemming Møller Mortensen
Sundhed
Moderator:
Else Smith, Direktør i Sundhedsstyrelsen
Oplægsholdere:
  1. Ole Møller Markussen, Cand. Scient. Anth, Projektleder og LGBT-Koordinator i AIDS-Fondet – om levevilkår og ulighed i sundhed for LGBT-borgere i Danmark
  2. Morten Frisch, Overlæge v. Statens Serum Institut, Adjungeret professor i seksuel sundhedsepidemiologi, Aalborg Universitet – om dødelighed blandt danskere i registreret partnerskab, samt nye måder at udforske helbredsforhold blandt danske LGBT-personer
  3. Arild Johan Myrberg, Seniorrådgiver i avdeling for grupperettet folkehelsearbeid, Det Norske Helsedirektorat – om den norske regerings LGBT-handlingsplan
Levevilkår
Moderator:
Christian Graugaard, Professor i sexologi, Formand for Sex og Samfund
Oplægsholdere:
  1. Karen Evers Haahr – om LGBT-rettigheder og den normkritiske tilgang i de danske skoler
  2. Lars Goldschmidt, direktør i DI – om erhvervslivets behov for diversitet og inklusion
  3. Fahad Saeed, Talsmand i Sabaah – om det minoritetsetniske LGBT-perspektiv
Rettigheder
Moderator:
Sune Prahl, Journalist, debattør
Oplægsholdere:
  1. Nanna Margrethe Krusaa, Center for Menneskerettigheder – om LGBTdiskrimination og rettigheder
  2. Søren Laursen, Retspolitisk talsperson for LGBT Danmark – om dansk familieret
  3. Vibe Grevsen, landsledelsesmedlem i LGBT Danmark – om transområdet i Danmark og internationalt

Kl. 1300. Afslutning v/ Liselott Blixt og Flemming Møller Mortensen.

* * *
Konferenceprogrammet hos Folketinget i pdf-format.
Omtale af konferencen hos Retsudvalget – Alm. del 2011-12: Bilag 513.
Omtale af konferencen hos Socialudvalget – Alm. del 2011-12: Bilag 379.
Omtale af konferencen hos Sundheds- og Forebyggelsesudvalget – Alm. del 2011-12: Bilag 426.
Ligestillingsudvalget – Alm. del 2011-12: Bilag 70.

Tina Thranesens oplevelse af Trans-Danmarks 10-års jubilæumsfest den 30. juni 2012.

Vist 569 gange.
Ulla Rørvig, Karin Astrup og Tina Vyum, der holder velkomsttale. Bagerst tv. Michelle Holst-Fischer.

Ulla Rørvig, Karin Astrup og Tina Vyum, der holder velkomsttale. Bagerst tv. Michelle Holst-Fischer.

Af Tina Thranesen.
Fredag den 29. juni 2012 havde Trans-Danmark 10-års jubilæum.
Foreningen blev stiftet lørdag den 29. juni 2002.
Under “Eventuelt” på foreningens generalforsamling den 17. marts 2012 omtalte jeg det kommende 10-års jubilæum i fald, at bestyrelsen ikke var opmærksom på det, da jeg mente, at et 10-års foreningsjubilæum fortjente at blive markeret.

Der dukkede også en invitation op fra foreningen til 10-års jubilæumsfest til afholdelse lørdag den 30. juni 2012. Et medlem af foreningen havde stillet en ejendom i nærheden af Juelsminde, som for tiden stod tom, til rådighed for festen.

Jubilæumsfesten ville starte kl. 15 med velkomst ledsaget af et glas champagne og kransekage.
Derefter hyggeligt samvær resten af dagen og aftenen.
Spisningen ville være grillmad, hvor hver enkelt skulle selv medbringe kød til egen fortæring og selv sørge for stegning på en opstillet grill.
Foreningen ville sørge for salat og andet tilbehør, herunder mulighed for at købe øl, vand og vin til rimelige priser.
Ud over betaling for drikkevarervar det gratis at deltage.

Trans-Danmarks stiftelse den 29. juni 2002.

Trans-Danmarks stiftelse den 29. juni 2002.

Jeg var en af initiativtagerne og stifterne af foreningen, så jeg ville selvfølgelig ikke gå glip af 10-års jubilæumsfesten – uanset hvilke former, den skulle afholdes under – så den 5. juni 2012 – straks efter modtagelse af invitationen – sendte jeg min tilmelding.

Mine tanker kunne dog ikke lade være med at gå tilbage til den 30. maj 2009, hvor jeg var med til 15-års jubilæumsfest i TiD. Den blev afholdt på Café á Porta på Kongens Nytorv i København.

Mine tanker gik også tilbage til efterårsfesten den 25. oktober 2008, som Trans-Danmark afholdt i Den Gamle Kro i Hornslet.

Hvordan skal en jubilæumsfest afholdes? Det kan der selvfølgelig være delte meninger om.
Imidlertid vil jeg ikke lægge skjul på, at jeg følte skuffelse over, at foreningens 10-års jubilæumsfest skulle afvikles som en grillaften, hvor hver enkelt selv skulle medbringe grillvarer og stå og svede over grillens varme. Men jeg accepterede selvfølgelig bestyrelsens ret til at fastsætte rammerne for jubilæumsfesten, og der var ingen tvivl hos mig om, at jeg ville deltage.

Trans-Danmarks stiftelse den 29. juni 2002. Tina Vyum i hvid bluse. Karin Astrup i gul dragt.

Trans-Danmarks stiftelse den 29. juni 2002. Tina Vyum i hvid bluse. Karin Astrup i gul dragt.

Trans-Danmarks stiftelse den 29. juni 2002.

Trans-Danmarks stiftelse den 29. juni 2002.

I dagene op til lørdag den 30. juni blev vejrudsigten studeret med ekstra opmærksomhed. Når der skulle grilles, var det jo ikke uden betydning, hvordan vejret ville være.
Dagen før – altså om fredagen – var der voldsomt regnvejr i store dele af landet, men vejrudsigten for lørdagen lovede dog overvejende sol med spredte byger.

Og så oprandt lørdag den 30. juni 2012 – jubilæumsdagen.
Fra morgenstunden var vejret fint. Solen strålede fra en næsten skyfri himmel.
Linda T. Pedersen og jeg havde aftalt af køre sammen fra Korsør Station, hvortil hun ville ankomme kl. 1224 med toget fra København.
Toget var imidlertid forsinket et kvartersstid. Linda fortalte, at det skyldes ekstra langt ophold i Roskilde på grund af enormt mange mennesker, der skulle til Roskildefestivalen.
Lidt forsinket startede vi turen mod festadressen ved Juelsminde. Trafikken var meget tæt, men skolerne havde jo også haft sidste skoledag før sommerferien om fredagen, så der var nok mange ferierejsende blandt de mange trafikanter.
Over Fyn gik det langsomt, og ikke nok med det, så fik vi et par ganske voldsomme regnbyger. Lige efter Odense gik trafikken nærmest i stå. Der var sket et færdselsuheld længere fremme. Jeg bryder mig ikke om at køre i langsomme køer på motorveje, så jeg valgte at køre fra motorvejen ved den første frakørsel, som heldigvis kun var en kilometer længere fremme. Vi kørte videre ad den gamle hovedlandevej A1 en halv snes kilometer og derefter ud på motorvejen igen. Vi var tydeligvis kommet på den anden side af uheldet, for trafikken gled ubesværet.

Linda T. Pedersen på rastepladsen, Skærup Øst.

Linda T. Pedersen på rastepladsen, Skærup Øst.

Vi kørte ind på rastepladsen “Lillebælt” kort før Lillebæltsbroen for at få en lille frokost. Rastepladsen var imidlertid næsten fyldt med parkerede biler, så vi opgav at gå ind på cafeteriet, da vi formodede, at det ville være stuvende fuldt. Vi var jo også blevet yderligere forsinket, så vi havde dårligt tid til at stå for længe i kø hvorfor vi valgte at fortsætte kørslen.
Selv om vi var forsinket, så kørte vi ind på rastepladsen, Skærup Øst med Shell-tanken umiddelbar før Vejle for at se, om der var lige så optaget. Det var der heldigvis ikke, så vi gik ind i cafeteriet og fik os hver et stykke smørrebrød.
Det var et kort ophold, men alligevel dejligt. Der var jo gået temmelig lang tid, siden vi hver især fik morgenmad. Så gik det videre – over Vejlefjordsbroen, bort fra motorvejen mod Horsens ad den første frakørsel og lidt efter til højre mod Juelsminde. Der var kun let trafik, så vi regnede med, at vi trods for forsinkelsen alligevel ville være fremme klokken 15 – eller i hvert fald kun lidt forsinkede.
Det sidste stykke gik ad ganske små veje. Pludselig var vi fremme. Husnummeret så jeg ikke – derimod så jeg den fiskekutter ligge på land i vejsiden, som Michelle Holst-Fischer havde fortalt mig, lå lige over for ejendommen, hvor jubilæumsfesten skulle holdes. Klokken var blevet fem minutter over tre om eftermiddagen – fint ramt.

Var vi kommet lidt senere, havde det såmænd ikke gjort noget, da kun cirka halvdelen af de forventede deltagere var ankommet.
Vi blev budt velkommen af Michelle Holst-Fischer og Ulla Rørvig, som dels er bestyrelsesmedlemmer i foreningen og dels de ihærdige og flittige tilrettelæggere af adskillige sammenkomster – herunder også denne jubilæumsfest – og hilst på dem, som var kommet.
I løbet af godt og vel den næste times tid ankom de resterende lidt efter lidt, så vi i alt nåede op på 16 deltagere.

Særligt hyggeligt var det at gense og snakke med Helene, som jeg ikke havde set i flere år, da hun havde arbejdet i udlandet.

Klokken 1637 bød formanden for Trans-Danmark, Tina Vyum velkommen og ønskede en god jubilæumsfest. Hun nævnte herunder, at så vidt hun kunne se, så var der kun tre af de tilstedeværende, som havde været med fra starten. Hun udbragte en skål i champagne og et hurra for foreningen. Til champagnen kunne vi yderligere fornøje vore smagsløg med Michelles hjemmelavede og uhyre velsmagende kransekage.

Ejendommen, hvor Trans-Danmarks 10-års jubilæumsfest blev afholdt. Linda T. Pedersen står på terrassen.

Ejendommen, hvor Trans-Danmarks 10-års jubilæumsfest blev afholdt. Linda T. Pedersen står på terrassen.

Vejret artede sig fra sin bedste side. Sol, nogle få spredte højtliggende skyer og behagelig varmt udendørs.
I de næste par timer blev der snakket på kryds og tværs. Grillen blev tændt. Det lugtede en tid fælt af tændvæske, men da kullene var klar, til at grilningen kunne begynde, var tændvæskelugten heldigvis forsvundet.
I køkkenet var der rettet an med flødekartofler og forskellige former for salater og andet tilbehør.
På et bord i entreen var der vin, øl og vand, samt termokander med kaffe og i stuen var der dækket et bord med plads til alle.
Grilningen begyndte. I starten var der nærmest trængsel, men lidt efter lidt lykkedes det for alle at få grillstegt deres kødvarer, at forsyne sig med tilbehøret fra fadene i køkkenet og få plads ved bordet i stuen.

Jeg ventede spændt på, at Tina Vyum som formand for foreningen ville holde en jubilæumstale. Jeg ventede også på, om Karin Astrup, som foreningens første og mangeårige formand ville holde en tale.

Jeg havde hjemmefra bestemt mig for at holde en tale om foreningens tilblivelse og virke. Der var siden starten kommet mange nye til, som ikke nødvendigvis kendte til foreningens start og virke.
Da jeg forventede, at i hvert fald formanden og måske også den første formand ville holde tale, havde jeg opdelt mit manuskript, så jeg let kunne springe afsnit over for ikke at lave gentagelser af, hvad de eventuelt måtte sige.

Stuen, hvor vi spiste.

Stuen, hvor vi spiste.

Vi kom godt ind i spisningen, men der var ikke nogen af dem, der gjorde mine til at tale, så jeg rejste mig og holdt min tale.
Derefter udspandt sig en længere snak om ikke mindst den kommende tids politiske muligheder for at få gennemført vore transpolitiske ønsker.

Herefter blev bordet ryddet, så vi kunne sprede os og sidde i en sofagruppe, ved et mindre spisebord og for nogles vedkommende udendørs i den lune sommeraften. Der blev hyppigt skiftet plads og snakken gik lystigt.

Hen mod klokken 23 sagde de første farvel. Lidt over klokken 23 måtte Linda og jeg også sige farvel, så Linda kunne nå sit tog fra Korsør Station kl. 0124.

Turen til Korsør Station forløb under masser af snak – dels om indtryk fra jubilæumsfesten, dels om transpolitiske forhold generelt og om alt muligt andet. En hyggelig hjemtur afbrudt af en enkelt pause undervejs.

Klokken 0140 var jeg hjemme.

Det havde været en dejlig sammenkomst – en rigtig hyggelig grillsammenkomst med skønt vejr.
Havde det ikke været en jubilæumsfest, ville jeg ubetinget beskrive sammensten som en succes.
Som en 10-års jubilæumsfest var det for så vidt også en succes, men jeg synes stadig, at en jubilæumsfest skulle være afholdt på en mere højtidelig måde – også med andre jubilæumstaler, end min.
Uanset dette, så vil jeg slutte med en tak til arrangørerne.

Tina Thranesen.

Tina Thranesens tale ved Trans-Danmarks 10-års jubilæumsfest den 30. juni 2012.

Vist 86 gange.
Trans-Danmarks 10-års jubilæum
29. juni 2002 – 29. juni 2012
afholdt den 30. juni 2012

Af Tina Thranesen.
Den dag et barn kommer til verden, bliver født, kalder vi barnets fødselsdag. Den dag bliver gerne i større eller mindre grad fejret livet igennem – især de runde fødselsdage.

Når et barn bliver født, så er der gået noget forud. Cirka ni måneder tidligere blev moderen gravid.
Og sædvanligvis er det forældrenes store ønske at få et barn.

* * *
Den dag en forening kommer til verden, kalder vi stiftelsesdagen. Den er der også grund til at fejre -ikke mindst den første runde stiftelsesdage.
Og det er jo netop det, vi er samlet for i dag – at fejre Trans-Danmarks første runde dag – Trans-Danmarks 10-års jubilæum.

Trans-Danmark blev stiftet – vi kan jo også sige født – den 29. juni 2002. Det skete på en dejlig varm og solrig sommerdag i et festtelt i en villahave i Hvidovre ved København.

Der var også gået noget forud for Trans-Danmarks fødsel – noget, som startede cirka ni måneder tidligere.

I efteråret 2001 – altså cirka ni måneder før Trans-Danmark blev stiftet – var vi en lille gruppe, som drøftede forholdene for transpersoner i Danmark.
Vi blev hurtigt enige om, at forholdene trængte til at blive forbedret, og at vi gerne ville gøre en indsats for at det skete.
Det var ikke vores ønske at stifte en forening.
Omstændighederne gjorde imidlertid nødvendigt, for at vi kunne få fremmet vores politiske ønsker.

Gruppen bestod af:
Tina Larsen, Karin Astrup, Tina Thranesen, Anna Jonna Armannsdottir, Charlotte Nielsen, Anja Christensen, Annette Bjerre, Solveig Lerche, Qvickie
og hustruen Jeanette (Sort Rose) og Rebecca Holm.

Anette Bjerre foreslog, at vi kaldte os Netstrømperne. Vi mødte hinanden på internettet.
Vi erindrede tidligere tiders rødstrømper, der med succes kæmpede for kvindernes ligeberettigelse.
Det var betegnelsen for en speciel strømpetype.
Vi fandt derfor, at navnet Netstrømperne var det ideelle navn for en transgruppe.

* * *
I løbet af de næste cirka ni måneder havde vi intense drøftelser både på nettet og på en række møder.
Undervejs udarbejdede vi en hensigtserklæring og et program.

Programmet indeholdt bl.a. en række ønsker til forbedring af forholdene for transkønnede.
Når jeg i dag ser på disse punkter, så er det i stor udstrækning, hvad Trans-Danmark har beskæftiget sig med – og hvad der ønskes i dag.

Hensigtseserkæringen beskrev, hvorledes vi forestillede os, at programmet gennemført.
Vi ønskede som sagt ikke at lave en ny forening – men fandt, at TiD – Transvestitforeningen i Danmark – var en god forening, hvorigennem det kunne gennemføres.

Vi havde flere møder med TiD’s bestyrelse, men måtte til sidst konstatere, at den daværende bestyrelse reelt ikke var interesserede.

Derfor besluttede vi at stifte en ny forening, udarbejdede forslag til en vedtægt og indkaldte til afholdelse af stiftende generalforsamlingen den 29. juni 2002, hvor Netstrømperne samtidig ophørte med at eksistere.

* * *
Den stiftende generalforsamling fandt som nævnt sted den 29. juni 2010, og den første bestyrelse kom til at bestå af:
Formand for 2 år: Karin Astrup
Medlem for 1 år: Solveig Lerche
Medlem for 1 år: Tina Thranesen
Medlem for 2 år: Jeanette (Sort Rose)
Medlem for 2 år: Charlotte Nielsen
1. suppleant: Tina Larsen
2. suppleant: Qvickie
Revisor: Anna Jonna Armansdottir
Revisor: Anette Bjerre
Revisorsuppleant: Kitt Skotte

Kontingentet blev fastsat til 200 kr. pr. husstand.

Trans-Danmarks formål var fra starten:
  at fremme befolkningens forståelse for og accept af transvestitters og transseksuelles særlige forhold og søge at sikre, at lovgivningen i størst mulig udstrækning tilgodeser sammes forhold.
Dette formål er uændret i dag, idet det dog på generalforsamlingen i 2003 blev udvidet med:
  samt yde støtte og vejledning til transvestitter og transseksuelle
Og på generalforsamlingen i 2010 yderligere med:
  at afholde sammenkomster og andre former for sociale og oplysende arrangementer primært for medlemmerne

Virke via internettet
Det var som sagt oprindeligt ikke vores hensigt at lave sociale arrangementer, men at koncentrere kræfterne om at forbedre forholdene for transvestitter og transseksuelle ved primært at påvirke medierne og politikerne.

TS-kontakt
Imidlertid måtte vi ret hurtigt konstatere, at det var nødvendigt med sammenkomster for at få medlemmer til foreningen.
Der indledtes derfor et samarbejde med TS-kontakt, som gennem nogle år havde lavet sociale arrangementer. Det førte til en sammenlægning af de to foreninger under Trans-Danmark, hvorefter TS-kontakt skulle være den sociale del af arbejdet i Trans-Danmark.
Sammenlægningen blev godkendt på generalforsamlingerne i 2005 i TS-kontakt og 2006 i Trans-Danmark.

* * *
Sammenkomster
Gennem årene er det blevet til en lang række sammenkomster – nogle gange med et emne og en oplægsholder – andre gange alene hyggeligt samvær.
Fælles for alle møderne har dog været, at mange transpolitiske og foreningsmæssige forhold er blevet drøftet og afklaret.
Mange ting afklares lettere, når vi er sammen, end når det skal foregå på skrift.

* * *
Tidspunktet for dannelsen af Trans-Danmark viste sig at være godt, da Regeringen meget kort efter nedsatte et navnelovsudvalg, der skulle forberede en ændring af navneloven – og derefter er det gået slag i slag.

Navneloven
I 2005 blev der vedtaget en ny navnelov. Arbejdet var dog startet meget tidligere.
I december 2002 blev Navnelovsudvalget, der skulle forberede en ændring af navneloven, nedsat.
Trans-Danmark søgte at få sæde i udvalget, hvilket ikke lykkedes.
Foreningen skrev til udvalget med ønsker om, at en myndig person skulle kunne skifte fornavn uden anden indskrænkning end, at navnet skulle være eller skulle kunne godkendes som et fornavn.

Det blev desværre ikke resultatet, da den nye navnelov blev vedtaget den 24. juni 2005.

§ 13, stk. 2 i den nye navnelov kom til at lyde:
  Et fornavn må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.
Vilkårene blev dog forbedret, da navneloven den 30. april 2009 fik tilføjet:
  eller ganske må ligestilles hermed

hvilket gjorde, at flere transseksuelle fik mulighed for at ændre fornavn.

Ministeren fastsatte bestemmelser om, at der skulle indhentes en erklæring fra Sexologisk Klinik, hvilket blev fastholdt efter lovændringen i 2009.

Sundhedsloven
Den 24. februar 2005 blev der fremsat forslag om en ny sundhedslov.
Den blev vedtaget den 24. juni 2005 med ikrafttrædelse den 1. januar 2007.
Det gjorde, at den gamle kastrationslov blev ophævet.
I stedet blev der indsat en bestemmelse i sundhedsloven:
  § 115. En person kan få tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.
§ 117. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om ansøgning om kastration og om behandlingen af sager herom.

Ministeren fastsatte regler om et udredningsforløb, som kun kan foregå på Sexologisk Klinik.

Trans-Danmark satte fingeraftryk
Både ved navneloven og sundhedsloven, der blev vedtaget samme dag, fik Trans-Danmark afsat tydelige fingeraftryk.
Det var således første gang, at ordet “transseksuel” blev nævnt i dansk lovgivning.
Det var forbedringer, men ikke tilstrækkeligt til, at vi var tilfredse.

* * *
Transpolitisk aktivitet
De to nævnte forhold, var blot et par konkrete eksempler, og jeg har ikke til hensigt at gennemgå alle lov- og beslutningsforslag, som Trans-Danmark har øvet påvirkning på.

Det er en kendsgerning, at Trans-Danmark har været meget aktiv på den transpolitiske front.
Det er frem til oktober 2010 blevet til 12 pressemeddelelser og 40 skrivelser til ministerier, folketingsudvalg, høringssvar til beslutningsforslag og lovforslag, flere møder med ministre og folketingsmedlemmer, foruden, at der er knyttet personlige politiske kontakter.

Det samlede resultat kan selvfølgelig diskuteres. Men det kan ikke diskuteres, at Trans-Danmark har formået at sætte transforhold på dagsordenen på Christiansborg – både blandt politikere og blandt embedsmænd i ministerier og styrelser.

* * *
Da Trans-Danmark startede sit transpolitiske virke, var foreningen ene om det.
Det er ikke mere tilfældet.
Andre foreninger og organisationer her i Danmark – også offentlige så som Institut for Menneskerettigheder – er også kommet på banen og har bidraget positivt.

På Europæisk og verdensplan er der gennem de senere år sket markante ting.
Hver for sig og samlet har de været med til at påvirke den politiske holdning til transforhold – også her i Danmark.

* * *
Hjemmesiden og debatforummet
Trans-Danmark har fra kort efter stiftelsen haft sin egen hjemmeside.
Den første blev lavet af Qvickie. Derefter blev der lavet en ny hver gang, der kom ny webmaster, indtil Tina Vyum overtog funktionen.
Hver gang, der blev lavet en ny hjemmeside, blev der desværre mistet informationer.

Hjemmesiden har haft en omtumlet tilværelse og har næppe levet op til ønskerne. Der er på et seneste sket væsentlige forbedringer.
Ikke mindst har debatforummet og måden, det gennem årene er administreret på givet anledning til mange stridigheder. Det ser dog heldigvis ud til at være ophørt.

* * *
Personstridigheder har der været en del af gennem hele foreningens levetid.
Jeg vil ikke gå nærmere ind på disse forhold ud over at nævne, at de har været til stede lige fra foreningen blev stiftet og var årsag til, at jeg ikke genopstillede til bestyrelsen i 2005 ved udgangen af min anden valgperiode.
Jeg vedblev imidlertid at servicere bestyrelsen frem til efteråret 2010, hvor den daværende bestyrelse undsagde mig og valgte en anden side i en – ja en personstrid.

* * *
Foreningskrise
Det havde ikke noget med den krise, som starte i foreningen i efteråret 2010 og kulminerede med den ekstraordinære generalforsamling den 15. september 2011, hvor bestyrelsen blev afsat og en ny valgt.
Foreningskrisen viste sig imidlertid ikke at være slut, da den nyvalgte bestyrelse ikke magtede opgaven og fremsatte en dagsorden til generalforsamlingen den 17. marts 2012 om ophævelse af foreningen, såfremt der ikke kunne vælges en ny bestyrelse.

Der blev valgt en ny bestyrelse – hvilket bl.a. gør, at vi i dag kan fejre foreningens 10-års jubilæum.

Foreningskrisen har imidlertid bevirket, at Trans-Danmark ikke har været fuldt funktionsdygtig på det transpolitiske område i snart to år og ikke har søgt indflydelse ved de seneste lovforslag.

Foreningskrisen vil jeg ikke komme nærmere ind på. Den er stadig så frisk i erindring, at de fleste har tydelige erindringer om den.
Blot vil jeg bemærke, at bestyrelsen fortsat har til gode at vise, at den magter at løfte foreningen op på et niveau, hvor den har en transpolitisk berettigelse.

* * *
Det var en kort gennemgang af Trans-Danmarks historie. At fortælle den fulde historie, vil kræve betydelig længere tid, så det skal jeg spare jer for.
Jeg vil dog nævne, at andre sikkert ville have fokuseret på andre ting, end jeg har gjort.

Jeg har bevidst ikke fortalt om enkeltpersoner, og vil heller ikke gøre det. Jeg har som flere andre haft både gode og dårlige oplevelser med enkeltpersoner.
Der er personer, som fortjener en stor tak for deres indsats, og der er personer, der fortjener det modsatte.
De enkelte ved hver især sikkert, hvem jeg tænker på.

* * *
Den nuværende politiske situation ser ud til at være gunstig. Det bliver spændende at se, hvad de kommende år fører til af forbedringer for transkønnede.
En ting er i hvert fald sikkert – Trans-Danmark har gødet jorden for, at der kan vokse noget godt frem.

* * *
Sluttelig vil jeg udtrykke håb om, at foreningen med bestyrelsen i spidsen formår at genrejse sig og gøre en positiv transpolitisk forskel til gavn for alle transkønnede.

Jeg vil bede jer rejse jer – så vi sammen kan udbringe et trefoldigt hurra for foreningen.

Trans-Danmark længe leve. Hurra Hurra Hurra.

Tina Thranesen.

TiD’s nytårskur, lørdag den 14. januar 2012 med Pernille Felines nytårstale.

Vist 262 gange.
TiD's nytårskur 2012. Festligt pyntet lokale.

TiD’s nytårskur 2012.
Festligt pyntet lokale.

Fredag den 14. januar 2012 havde Transvestitforeningen i Danmark (TiD) inviteret til nytårskur. Traditionen med afholdelse af nytårskur i TiD blev startet i 2006 af daværende formand, Katja Tordrup. Det flotte arrangementsnavn dækker over en hyggelig sammenkomst med fællesspisning og masser af snak.
Selv kørte jeg hjemmefra klokken halv fem for at hente Rebecca Holm. Vi ankom sammen til BeboerBrugsen på Enghavevej i Københavns Sydvestkvarter lidt i syv. Vi trådte ind i et festligt pyntet lokale og blev mødt af de mange, der allerede var ankommet. I løbet af den næste korte tid ankom de sidste, således at vi i alt var 25 forsamlede.
Efter en velkomst nød ved et glas champagne og ønskede hinanden: Godt nytår. Herefter satte vi os til bordet for at nyde den dejlige mad ledsaget af velvalgte ord og instruktioner om menuen mm. fra Lisbeth Nielsen, der som sædvanlig med myndighed og sprudlende humør stod for pyntning af lokalet, borddækning og anretning mm.
En stor tak til Lisbeth.
Maden var lækker og snakken var livlig. Efter maden, men inden kaffen med kransekage, holdt formanden for TiD, Pernille Feline en nytårstale, der gengives herunder.

Pernille Felines nytårstale
Kære veninder!
Atter igen er vi samlet her til nytårskur i BeboerBrugsen for at nyde hinandens selskab under hyggelige og trygge rammer. Det er altid så hyggeligt at gense dem man kender og få en snak om hvad man har lavet siden sidst. Det gælder nok de fleste foreninger. Vores forening er dog lidt speciel. Vi har jo en lidt særlig tilgang til det her med at mødes. For dem der er nye kan det være en meget stor overvindelse at overhoved ringe til Transvestitforeningen. Endvidere sved på panden ved at overhoved dukke op på ét af vore møder. Jeg husker det selv som var det i går.
Jeg kom til brystprotese aften i Settlementet på Dybbølsgade i november 2005. Katja holdt foredrag om sine Fætter BR balloner og hvad man ellers kunne bruge dem til. Det var startskuddet for mig. Jeg skulle bare have gjort det for længe siden.

I dag har vi også nogle nye mennesker med os. Det er også altid så dejligt at se nye ansigter. De skal være hjerteligt velkomne og jeg håber at de vil finde sig tilrette hos os. Vi bider jo ikke.

Det her sted BeboerBrugsen har været vores base de sidste 5 år. Det ligger lidt afsides og meget diskret med indgang fra gaden. Dette passer en stor del af vore medlemmer vældig fint. Så vi har været meget glade for at være her. Vi (især mig) har også været meget glad for at vores kogekone Lisbeth Nielsen har lagt sit liv og sjæl i disse lokaler i forbindelse med alle vore møder. Hun har hjulpet os meget. Se bare borddækningen!

Der er sket det lille aber dabei i december, at Københavns kommunes Sundheds og Omsorgsforvaltning hvor vi igennem omveje har fået adgang til disse lokaler, skal spare penge. Og vi er sandsynligvis husvild i midten af 2012. Men I skal ikke mistrøste!
Bestyrelsen arbejder på højtryk for at klare denne udfordring. Dette kommer I nok til at høre mere om inden for kort tid.

I Danmark har vi en dronning. Hun hedder Margrethe. Hvis I spørger mig som jo er svensker, skal I være stolte af hende. Eller sagt på en lidt anden måde hun har gjort det godt. Hun har løftet arven som dronning og gjort det på en folkelig måde, en nede på jorden måde. Jeg synes selv at hun skal have ros for det hun har gjort. Man kan synes hvad man vil om monarki eller ej, men jeg tror at vi alle inderst inde trænger til at spejle os i en verden hvor der er lidt glamour og jet set. Det er lidt uopnåeligt på én eller anden måde. Bland andet derfor har TiD lavet det til en tradition at holde nytårskur parallelt med dronning Margrethes nytårskur. Hvor vi kan tage det fineste tøj på og føle os en smule hævet over normalen for en aften. Margrethe kunne desværre selv ikke komme i aften, men hun sender sine hilsener til os alle.
Hun ved ikke hvad hun går glip af, for her I aften sidder der jo en hel masse dronninger som fortjener en hel masse ros for deres mod, væremåde og næstekærlighed.
Jeg synes vi udbringer en fælles skål til hinanden!

Et NYT år truer. 2011 er gået i seng med alt hvad det havde med sig til os. Og vi kan hver især sidde og tænke tilbage på det med måske blandede følelser, lidt afhængig af hvordan det er gået. Jeg synes nu at vi skal se frem ad og hilse året 2012 velkomment. 2012 er fuldt af udfordringer. Jeg håber også at I alle har lavet jer et nytårsforsæt. Nytårsforsætter er sunde. Hvad med at love sig selv at blive lidt mere modig? Hvad med at sige fra lidt mere? Hvad med at sige til sig selv at i år skal jeg fortælle min nabo at jeg er trans, så skal det blive spændende at se hans reaktioner. Lad det bære eller briste. For det meste ved jeg med mig selv at det sagtens kan bære. Og ved at tale om det her med transeriet (som jeg kalder det for) når man langt både indadtil og udadtil. Og husk, der er ingen, der kan slå dig ihjel!

Jeg skal hilse fra bestyrelsen, at 2011 har været et stabilt år i foreningen. Medlemstilgangen (og medlemstabet) har været lige så stort som før. Vi vinder måske 20 medlemmer, men vi taber nok også 20 medlemmer. Medlemstallet er stabilt på ca. 110 medlemmer. Vi burde nu være 500 eller 1000 medlemmer eller flere, men vi ved jo hvordan det er med transer – de skal tage tilløb. TiD er jo også en slags sluse for alle de bange og angste transer. Når de så finder ud af at det slet ikke var farligt så kommer de videre og har ikke behov for foreningen mere. Dette anser jeg selv som værendes et godt tegn på at vi har en meget stor berettigelse, endnu!
For hvem ved hvad 2012 og fremtiden bringer?
Forestil Jer, at der slet ikke er brug for en transvestitforening! Det vil jo ske før eller siden. Hvad sker der så? Jo, så har foreningen jo sådan set levet op til sin fornemmeste opgave at gøre sig selv undværlig. Hvad skal man med en forening til, for noget som er helt naturligt? Dette er dog ikke sket endnu, og indtil da lad os have det godt sammen. Hjælp hinanden, løft hinanden under vingerne hvis vi kan, kontakt hinanden, ring hinanden, giv gode råd til hinanden, snak sammen her i aften med hinanden.

Godt nytår alle sammen!

* * *
Snakken fortsatte. En rigtig hyggelig aften, som først sluttede efter midnat – tæt på kl. et.

På vej hjem inviterede Rebecca Holm mig på en kop kaffe. Det blev til yderlig snak, så klokken var tre, inden jeg tog afsted og var hjemme lidt over klokken fire om morgenen – mæt, både af god mad, masser af snak og hyggeligt samvær med rare mennesker.

Tina Thranesen.

Transvestit Modeshow Kulturnatten 2011 – en kort film fra TiD’s modeshow den 14. oktober 2011 under Kulturnatten i København.

Vist 76 gange.
Frøken TiD

Frøken TiD

Titel Transvestit Modeshow Kulturnatten 2011
Selskab Filmskolen i København
Fotograf Mads Bøge og Anne Marie Vagner
Klipning Kyle Hansen-Doyle og Anne Marie Vagner
Medvirkende Transpersoner fra TiD
Premiere 14. oktober 2011
Spilletid 2 minutter
Sprog Ingen tale

Den 14. oktober 2011 afholdt TiD sit efterhånden traditionsrige transmodeshow i Huset i Magstræde i København i forbindelse med kulturnatten. Der blev snakket med publikummer og uddelt brochurer om transkønnethed.
Otte flotte transmannequiner lavede tre flotte opvisninger for fulde huse.

Et hold elever fra filmskolen i København optog film under showet. De har med “kunstnerisk snilde” skåret optagelser til en lille 2 minutters film, der viser manequinerne og stemningen.

Regnskab fra transhøringen den 14. marts 2011. (29. juni 2011).

Vist 381 gange. Af Irene Haffner.
Det har trukket ud med at kunne afslutte regnskabet for transhøringen den 14. marts 2011.
Der er ganske simpelt ikke kommet nogen regning på lejen af den smukke fællessal på Christiansborg og alt udstyret.
Forplejningen, dvs. kaffen og kagen, blev betalt af SF.
Men så skete det meget overraskende. Da jeg rykker for en regning, blev det meddelt, at fællessalen og alt udstyret var gratis.
Forklaringen er, at når det er et folketingsmedlem, der bestiller Fællessalen til et arrangement, koster det ikke noget. Det fortæller mig, at SF har meddelt, at det er dem, der stod som arrangør og på den måde sparede os fattige foreninger for nogle udgifter.
Hvis jeg havde vidst det fra starten, kunne mange bekymringer og meget arbejde været undgået, men i planlægningsfasen fik jeg tilsendt prislister m.m. og blev hele tiden spurgt: Har I penge nok? Hvordan ser jeres budget ud? Det var derfor noget af en overraskelse pludselig at få at vide, at transhøringen stort set var gratis – bortset fra udgift til planlægning og afvikling.

Regnskabet kan nu afsluttes og ser sådan ud:
Indtægt/tilskud Kr.
TiD 3.000,-
LGBT Danmark 2.420,-
Græsrodsfonden 3.000,-
Indsamling 1.600,-
I alt 10.020,-
Udgift
Bogholderi og rejse 1.600,-
I alt 1.600,-
Overskud 8.420,-

Bemærkninger ang. overskuddet
De 8.420,- kr. befinder sig i foreningen Trans-Danmarks kasse, da Trans-Danmark stod for at administrere høringens økonomi.
Der er givet meddelelse til TiD og LGBT Danmark om, at deres respektive bidrag ikke er kommet i brug og derfor kan begæres refunderet – og naturligvis følger der en stor tak med for den støtte, som så ikke blev nødvendig!
Græsrodsfonden blev søgt i Trans-Danmarks navn og de 3.000,- kir. tilfalder derfor foreningen, hvoraf udgiften på 1.600,-kr. til planlægning og afvikling indgår.

De 1.600,- kr. som meget flot blev indsamlet, da vi umiddelbart var i pengemangel forsøges brugt til et godt formål. Vibe Grevsen fra LGBT Danmark og undertegnede arbejder på at finde et godt transpolitisk formål, hvor de 1,600,- kr., vil gøre gavn.
Pengene vil IKKE indgå som tilskud i nogen forenings drift.

Alt i alt er det et meget tilfredsstillende resultat. Og tænk, at man kan afvikle en sådan transhøring for ca. 1.600,- kr.

Mvh.
Irene Haffner.
Medarrangør af transhøringen.

Vibe Grevsens indtryk fra Sexologisk Kliniks 25-års jubilæumsarrangement den 1. april 2011 og talen til Sexologisk Klinik, der ikke blev holdt.

Vist 631 gange.
Preben Hertoft

Preben Hertoft

Af Vibe Grevsen
Kære alle,

LGBT Danmark var repræsenteret ved Sexologisk Kliniks 25 års jubilæum af David Zennaro, Malene Andreasen, Tina Thranesen og undertegnede. Derudover deltog Lisbeth Merete, Pia Struck og journalisterne Freddy og Charlotte fra Modkraft. Malene Andreasen havde
til anledningen fået fremstillet foldere og klistermærker for STP2012 (stop sygeliggørelsen af transkønnede), som hun delte ud og hun udstyrede os med navneskilte med STP2012 logoet.

Vi afleverede på vegne af LGBT Danmark en stor buket blomster med signalfarverne gul, blå og rød sammen med en opfordring om, at indgå en dialog med henblik på en mere farvestrålende fremtid. På baggrund af oplysninger fra Sundhedsstyrelsen måtte vi holde os til 60 blomster, hvoraf kun fire var blå og to røde og så er der endda snydt lidt. Ifølge styrelsen gives der nemlig operationstilladelse til 4 transmænd og 1,3 transkvinder årligt (1).
Desværre fik jeg ikke mulighed for at fremføre vores tale til klinikken, men der blev taget billeder af Ellids Kristensen og jeg ved overrækkelsen.
Under receptionen fik jeg lejlighed til at netværke med et stort antal mennesker og fik afleveret en god portion visitkort. Der blev også skrevet hilsner i gæstebogen. Alt i alt et spændende arrangement, som forhåbentlig kan være med til at der bliver mere gensidig dialog i fremtiden.

Malene Andreasen, Vibe Grevsen og Davis Zennaro

Malene Andreasen, Vibe Grevsen og Davis Zennaro

Især var det positivt at overvære Preben Hertofts indlæg, hvor han bl.a. sagde, at målet med den terapeutiske proces var at hjælpe den enkelte til større erkendelse og at det også var noget han selv havde fået utroligt meget ud af. Han lagde vægt på, at det styrende måtte være den enkeltes egne valg uden dog at omtale transkønnede direkte. Vi fik efterfølgende en god sludder, hvor han udtrykte, at han var rigtig glad for at se os og at han nød den menneskelige forskellighed. Bestemt en meget sympatisk person.

Sexologisk Klinik havde udgivet en jubilæumsbog, hvor de beskriver klinikkens historie og arbejdsområde. En god overraskelse var publikationslisten, der faktisk indeholder ti bachelor- og kandidatprojekter omkring transkønnede og oplysningen om, at klinikken er i gang med en undersøgelse af de personer, der er opereret i perioden 1978 – 2010. Jeg vil i nær fremtid kontakte Rikke Kildevæld Simonsen, der er projektansvarlig for undersøgelsen, med henblik på nærmere oplysninger og eventuel mulighed for at bidrage med vores perspektiver.

En anden vigtig oplysning, der signalerer at flere mennesker idag begynder at stå ved deres kønsvariation er, at antallet af henvisninger på grund af kønsmistrivsel er stigende således, at der i 2010 blev henvist 60 biologiske mænd og 30 biologiske kvinder imod de tidligere oplyste 50-60 personer totalt (2).

Dermed er anddelen af henviste biologiske kvinder, der opnår tilladelse til kønskorrektion 13% (1 pr. 7.5) og anddelen af henviste biologiske mænd, der opnår tilladelse til kønskorrektion er nu 2% (1 pr. 45).

kh
Vibe Grevsen.

Annamaria Giraldi.

Annamaria Giraldi.

Kilder:
  1. [Retur] Jens Kristian Villadsen. Besvarelse af LGBT Danmarks henvendelse vedrørende ligestillingsproblemer for transseksuelle, j.nr. 7-609-63/JKV. Sundhedsstyrelsens Tilsyn, 14. september 2010. URL:
    http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/suu/spm/775/svar/739546/890990.pdf
    [Spgsm. 775 af 19. august 2010 til indenrigs- og sundhedsministeren, Sundhedsudvalget, bilag 466, om at kommentere det åbne brev af 16. august 2010 fra LGBT Danmark til Sundhedsstyrelsen om ligestillingsproblemer for transseksuelle. Svar 17. september 2010. Tina Thranesen.]
  2. [Retur] Ellids Kristensen, Annamaria Giraldi red. 25 år med Sexologisk Klinik. Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København, 2011. s. 35.

Talen, der ikke blev holdt.
Vibe Grevsen havde skrevet en tale til Sexologisk Klinik i anledning af klinikkens 25-års jubilæum den 1. april 2011. Imidlertid blev der ikke lejlighed til at holde den. Talen bringes herunder.

København, 1. april 2011

Kære Sexologisk Klinik,

Vibe Grevsen og Lisbeth Merete.

Vibe Grevsen og Lisbeth Merete.

LGBT Danmark vil gerne have lov at ønske jer tillykke med de 25 år.

Det er en ære at få lov at være i så fint selskab i dag og det har været spændende at høre om klinikkens tilblivelse i firserne. Meget er sket siden da. Samfundet har ændret sig og der er i dag større åbenhed og accept af naturens mangfoldighed.

2011 er et særligt år. Det er i år 30 år siden, at homoseksualitet blev fjernet fra sygdomslisterne, men også for de transkønnede er 2011 et særligt år.

Det er året, hvor 120 personer for første gang samledes på Christiansborg for at drøfte transkønnedes vilkår. Det er året, hvor et stort fagforbund, Dansk Sygeplejeråd, første gang aktivt udtrykte støtte til transkønnede på arbejdsmarkedet. Det er året, hvor en dansk virksomhed, DSB, for første gang er nomineret til Institut for Menneskerettigheders mangfoldighedspris bl.a. for deres arbejde med ligestilling af LGBT personer. Og det er året, hvor kommunale sagsbehandlere er blevet pålagt at respektere transkønnedes
identitet i deres journalføring.

Ellids Kristensen.

Ellids Kristensen.

Endelig er 2011 året, hvor Sundhedsstyrelsen påbegynder revision af vejledningen omkring kønskorrigerende behandling og året, hvor WPATH udsender den kommende version af Standards of Care med en stærk opfordring til ikke længere at betragte kønslig variation som et psykiatrisk problem.

Også på Sexologisk Klinik sker der noget. Klinikken har således erklæret at de mener alle myndige mennesker skal have ret til frit at vælge fornavn. For halvandet år siden krævede dette mindst et års udredning. Den seneste melding vi har fået er fra en transkønnet, der kom igennem på kun ti måneder. Det vidner om en øget accept og forståelse.

Det siges, at blomster har en positiv effekt på parforhold, der er lidt trængte. LGBT Danmark vil derfor gerne overrække klinikken en stor buket blomster, 60 af slagsen som symbol på de transkønnede, der årligt henvender sig til klinikken. Vi ville gerne have gjort buketten mere farvestrålende, men må desværre nøjes med fire blå og to røde blomster for de mænd og kvinder, der årligt får tilladelse til operation. Vi har været nødt til at snyde lidt da kun 1,3 kvinde i gennemsnit opnår tilladelsen årligt.

På vegne af Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner vil jeg hermed ønske Sexologisk Klinik og de personer stedet har hjulpet et stort tillykke med de 25 år.

Med venlig hilsen.

Transhøringen den 14. marts 2011 på Christiansborg – af Irene Haffner den 22. marts 2011.

Vist 212 gange. Af Irene Haffner
Virkeligheden har det med at banke på når det er tid. Og nogle gange lykkes drømmene og andre gange ikke.

Så det var med spænding i kroppen at jeg stod på ekspresbussen 888 søndag morgen den 13. marts 2011 for at rejse til København og for at deltage i høringen om transkønnedes forhold i Danmark mandag den 14. marts 2011. Ville arrangementet lykkes? Ville alting klappe? Jeg fulgtes med min dejlige veninde Sheila Frik og vi indtog et par vindues pladser med et bord mellem os og nød en supermoderne bus der skulle fragte os til København fra Thisted. Vi sad ved vinduet og nød det danske landskab glide forbi og indeni boblede en uro der hele tiden tjekkede om alt nu var på plads. På den bærbare PC indgik stadig tilmeldinger til den høring om transkønnedes forhold der nu havde fyldt min dagligdag i snart 2 måneder. Jeg afviste pænt og kunne se at der nemt kunne have været 120 tilmeldinger. Men regler er jo regler og Christiansborg prioriterer sikkerheden højt, så tilmeldingerne var lukket efter listen var fremsendt.

Midt på en søndag rullede vi så med S-tog og bus frem til Nørrebro hvor vi skulle bo i en super mondæn lejlighed på 4. sal. Min veninde har kontakterne i orden! Vi fik indrettet os, pakket ud og fik et hvil på et par timer, før vi skulle af sted til et indledende møde i LGBT Danmarks lokaler i den indre by. Stadig ulmede denne spænding: Ville det hele klappe? Heldigvis var fremmødet som aftalt, og vi fik i den næste times tid aftalt og fordelt opgaverne inden vi tog hver til sit.

Mandag var så dagen. Vi sov længe, gav os god tid. Til sidst tog vi en vogn til Christiansborg, og ankom som de første. Jeg fik en snak med vagten og forberedte dem på hvad der skulle ske og afleverede den sidst opdaterede tilmeldingsliste. Samtidig havde DR1’s aftenshow meldt, at der ville ankomme en fotograf som ville optage en lille sekvens inden jeg som aftalt skulle i Aftenshowet efter høringen. Han skulle lige cleares og fik så adgang.

Susanne Selmer fik plads med sin PC og sad som en anden referent i en retssal.

Susanne Selmer fik plads med sin PC og sad som en anden referent i en retssal.

Efter en del af dem der havde praktiske opgaver var ankommet, og vi alle var igennem et tjek in, der på mange måder lignede det vi bliver udsat for i lufthavnene, kom jeg så frem til Fællessalen. Jeg var målløs. Det var bare så smuk en sal, og jeg blev på stedet enig med mig selv om at dette var det rette sted. Vagten havde ikke hørt om at vi havde bestilt projektor og mikrofoner, men det var ikke noget problem. Det blev lynhurtigt rigget til, og vi havde travlt i timen inden høringen startede, med at få alt på plads. Vi stillede et lille bord frem som sekretariat og bemandede det med Lisbeth Merethe. Vi fik den håndholdte mikrofon tændt og den var i gode hænder hos Sussi, der som Information skrev, sprintede let på tå når en tilhører ønskede ordet. Jeg havde medtaget en lille klokke og et minutur for at styre oplæggene, og jeg fik aftalt de sidste detaljer med Sebastian Svegaard som var min med-ordstyrer. Et dejligt bekendtskab. Sebastian var sikkerheden selv under den vanskelige opgave det var at styre forløbet. Susanne fik plads med sin PC og sad som en referent i en retssal, og panelmikrofoner og projektorskærme fungerede som de skulle. I allersidste øjeblik fik jeg en opringning om, at Sundhedsstyrelsen sendte en topchef. Jeg fik clearet med vagten og så var vi ellers klar.

Vi havde sendt Sheila ned til indgangen for at byde velkommen og de havde vist nok at se til, og det viste sig at der sad 10 der ikke havde meldt sig til. Dem fik vi ind og jeg tror vi var over 100 da alle sad på deres pladser og vi kl. 12.30 kunne åbne høringen.

Flemming Møller Mortensen

Flemming Møller Mortensen

Der var ikke mange politikere tilstede, men en stor overraskelse var socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen, der sammen med Kamal Qureshi deltog meget aktivt i høringen. Jeg var lidt skuffet over manglen på politikere fra blå blok. Jeg vidste jeg havde sendt dem en ekstra opfordring, men nej, de kom ikke. Til gengæld var det så betryggende, at der var deltagelse fra de måske nye regeringsordførere på området, og høringen sluttede faktisk med en lovning på at meget ville blive ændret hvis/når en ny regering kom til.

Der var stor talelyst, men der var ingen dialog med de relevante institutioner – Sexologisk Klinik og Sundhedsstyrelsen. Det stod hurtigt klart at de havde fået besked på ikke at udtale sig, men blot var til stede for at lytte. Jeg blev faktisk lidt rørt da en deltager fere gange pointerede at der mest af alt manglede nogen der ville lytte når man var i kønnenes grænseland og havde brug for at betro sig og have et forstående menneske at tale med. Kritikken haglede ned over Sexologisk Klinik så det næsten var pinligt, og i pausen gik jeg hen til deltagerne fra klinikken og sagde jeg var glad for at de var mødt op, selv om de måtte have vidst at de ville blive mødt med kritik. Det var de glade for og jeg hørte også en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen om at der var noget at tænke over. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet sagde lige ud at der var brug for en brugerundersøgelse på Sexologisk Klinik.

Jeg havde bestilt kage, kaffe og æblemost til 100 mennesker og da Sebastian og jeg samtidig var indstillet på at være hårde i filten og overholde tiderne kunne vi ringe til pause til tiden. Sikke en summen, og sikken en masse småmøder og snak. Jeg havde hørt at pauser var vigtige og der var ingen tvivl om at her blev der virkelig udvekslet informationer. Jeg selv nåede knap at holde pause. Berlingske havde en journalist med og der var bestilt en fotograf, så jeg måtte sidde “model” foran det store gruppebillede for enden af salen, og bagefter trække lidt afsides og give et interview til den søde unge kvindelige journalist. Der var også et par journaliststuderende der ville have et interview, og så var der fotografen fra Aftenshowet. Han forsvandt og jeg gik stadig rundt med mikrofon og sender. Nå – det måtte jeg tage med ind i Nyhavn når jeg skulle i Aftenshowet.

Transhøringen i Fællessalen.

Transhøringen i Fællessalen.

Første afdeling af høringen havde været koncentreret om kønsskifte, behandling og Danmarks forhold til Gender Pioneers og rapporter. Anden afdeling handlede mest om kønsregistrering, hadforbrydelser og i sidste ende om muligheden for det såkaldte civilretslige kønsskifte. Og til allersidst rundede høringen af med et forslag til nedsættelse af en transkommission. Et forslag der var udarbejdet i et fælles fodslag imellem LGBT Danmark og Videnbankens indehaver Tina Thranesen. Forslaget var godkendt af både LGBT Danmark og Trans-Danmark og jeg synes det var en flot afrunding, at vi kunne aflevere så professionelt et forslag til at kulegrave vores forhold i Danmark.

Høringen sluttede til tiden og både SF og S havde markeret at vi kunne forvente reformer når de kom til, og at de fastholdt deres samarbejde i oppositionen om at genfremsætte B 168, og i øvrigt ville de se velvilligt på en del af de reformkrav der var kommet frem på denne høring. Og det var netop den egentlige tanke med denne høring da ideen i sin tid spirede frem. At vi skulle markere os og holde fast og udbygge vores reformønsker. Det lykkedes til fulde og jeg blev glad da Flemming Møller Mortensen kom hen til mig og sagde at han havde været til mange høringer, men at denne bare havde været superprofessionelt tilrettelagt og afviklet.

Irene Haffner i DR1 Aftenshowet.

Irene Haffner i DR1 Aftenshowet.

Jeg havde ikke rigtig tid til at nyde succesen i Fællessalen, men måtte hurtigt samle mine ting og begive mig ud i byen. En gåtur mod Kongens Nytorv, ned ad Nyhavn og lige en hurtig pølse hos en pølsemand, derefter over broen og ned ad Havnegade, indtil jeg fandt Aftenshowet der hvor Sverigesbådene i sin tid lagde til. Det var en lille bygning og der var ualmindelig mange mennesker, da der var en slags finale om den bedste landsby i DK, og rummet var fyldt med forventningsfyldte landsbyrepræsentanter. Da jeg havde været en tur i sminkestolen var jeg inde og gennemgå forløbet med Sisse Fisker. Vi havde på forhånd aftalt tre emner: Navn, CPR nr. og kønsskifteoperationer. De kunne se jeg var lidt træt og jeg blev tilbudt et lille fredeligt rum ude bagved hvor jeg kunne sidde i fred og ro med et glas vand og hvile mig lidt. Så var det ellers på og jeg syntes jeg klarede mig nogenlunde selv om jeg godt vidste at makeup mm. var lidt udslidt. Bagefter fik jeg til en taxa og kørte ind i byen for at spise sammen med de andre der havde tilmeldt sig fællesspisningen på Il Ponto, her fik jeg fornøjelsen af at snakke med og lære Maria nærmere at kende. Ellers var det hjem i lejligheden og falde omkuld af træthed.

Næste dag sov jeg længe mens min veninde var på Sexologisk Klinik. (Vi havde spøgt lidt med, at hun skulle respektere det, hvis der hang et hvidt flag ud af vinduet). Kl. 13 begav vi os ud i det københavnske mylder og fik fanget ekspresbussen til Jylland i Valby. Sent tirsdag aften rullede vi som de sidste passagerer ind på en øde rutebilstation i Thisted og sjældent har jeg nydt min egen seng som jeg gjorde den aften.

Der var ikke megen tid til at lukrere på succesen. Jeg skulle lynhurtigt omstille mig da der ventede en forestilling med min cabaret på Ålborg teater forude. Så det var lige fra tilmeldingslister og oplæg til replikker og sangtekster.

Tilbage står et TAK. Et stort TAK!

Tak fordi tiden var med os og at det lykkedes.

Tak til Lisa fordi hun gav inspiration og formuleringer og mæglede da det så sortest ud.

Tak til det samarbejde der trods alle odds opstod imellem de to foreninger Trans-Danmark og LGBT Danmark.

Og tak til alle der aktivt hjalp til og medvirkede til at vi var synlige, levende og ikke til at komme udenom. Det var i sig selv en fantastisk markering – og så på Christiansborg!

Tak til Græsrodsfonden, der som de første lagde 3.000 kr. til støtte og gav mod og optimisme til at fortsætte.

Kamal Qureshi.

Kamal Qureshi.

Tak til SF, Kamal Qureshi, Allan og Søren der fra deres kontor hjalp og sørgede for forbindelserne til sal og kantine og gjorde deres på Christiansborg og andet steds for at udbrede kendskabet til vores høring..

Tak til alle jer der samlede ind. Der blev indsamlet 1.600,- kr. – tak! Det gjorde jo at vi kunne leje alt det der gav en professionel høring som alt i alt løb op i 14.000 kr. jeg havde budgetteret med 15.000,- kr. så det var ikke meget galt. Opstår der et overskud må vi se hvem der skal nyde godt af det. Men regnskabet er ikke afsluttet endnu.

Tak til LGBT Danmark som støttede os ekstra med 2.400,- kr. – Det var flot!

Og især en stor tak til TiD – Transvestitforeningen i Danmark – som sponsorerede os med hele 3.000,- kr. Jeg blev helt rørt da jeg fik det at vide. Jeg ved godt at TiD måske ikke har den helt store interesse i en politisk orienteret høring som denne, men det er mit håb at den markering i medier og i politiske kredse høring har bevirket, også på lang sigt vil komme TiD’s medlemmer til gode. TiD skal i hvert fald have tak for
den solidariske støtte de gav os.

Også en stor tak til Gender Pioneers, Sabaah og Blus for deres opbakning.

Tak til oplægsholderne, der alle var velforberedte og professionelle og tak fordi I så pænt fandt jer i os lidt hårdhændede ordstyrere. Det var en fornøjelse at medvirke til den professionelle indsigt vi viste vi havde – og at vi forstod at formidle den. Ikke alene var vi synlige, vi kunne også sige noget fornuftigt!

Tak til Sebastian Svegaard som viste sig at være et herligt bekendtskab og som med sikker hånd holdt styr på indlæg og selv nåede at holde et oplæg. Godt gået!

Ikke mindst tak til journalister, medier og enkeltpersoner der har hjulpet til med at oplyse om vore forhold og har skrevet fagligt og sobert om høringen og dens budskaber.

Jeg sidder tilbage med en fornemmelse, som jeg nok ikke er ene om. Nemlig flosklen om at enighed gør stærk, men også med en erkendelse af at vi i vores dagligdag er meget forskellige, men at vi er nødsaget til at tale med en samlet stemme hvis vi vil høres. Og det gjorde vi mandag den 14. marts 2011 fra kl. 12.30 – 17.00 på Christiansborg!

Tak for det til alle der har medvirket, har krydset fingre og støttet op!

Kærlig Hilsen
Irene Haffner.

Billeder fra og mediers omtale af transhøringen på Christiansborg den 14. marts 2011.

Vist 382 gange.
Irene Haffner i Fællessalen. Foto: Michelle Fisher-Holst.

Irene Haffner i Fællessalen.
Foto: Michelle Fisher-Holst.

Mandag den 14. marts 2011 blev den første høring om transkønnedes forhold i Danmark afholdt i Fællessalen på Christiansborg. Høringen var arrangeret af Trans-Danmark og LGBT Danmark med Irene Haffner som primusmotor.
Invitation til høringen med program og oplæg var forinden udsendt til Sundhedsudvalget og Retsudvalget og samtlige partier i Folketinget.
Der var også udsendt en pressemeddelelse om høringen, hvilket resulterede i en beskeden foromtale af høringen i medierne, men også, at flere journalister var til stede under høringen.
Til høringen var der tilmeldt 100 personer. Der var repræsentanter fra alle transforeningerne i Danmark – det vil foruden de to arrangeende foreninger Trans-Danmark og LGBT Danmark sige Transvestitforeningen i Danmark (TiD), Sabaah og Blus. Transgrupperingen Gender Pioneers var også tilstede.
Af væsentlige aktører inden for transområdet, var der deltagelse fra ILGA-Europe, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Institut for Menneskerettigheder – IMR, Sexologisk Klinik og Sundhedsstyrelsen. Se nærmere i deltagerlisten.

Michelle Fisher-Holst, der deltog i høringen, har taget de viste billeder fra lige inden høringens begyndelse.
Susanne Selmer fik plads med sin PC og sad som en anden referent i en retssal.

Susanne Selmer fik plads med sin PC og sad som en anden referent i en retssal.
Foto: Michelle Fisher-Holst.

Fællessalen - sidste forberedelser.

Fællessalen – sidste forberedelser.
Foto: Michelle Fisher-Holst.

Fællessalen - næsten klar. Foto: Michelle Fisher-Holst.

Fællessalen – næsten klar.
Foto: Michelle Fisher-Holst.

Fællessalen - lige inden deltagerne ankommer. Foto: Michelle Fisher-Holst.

Fællessalen – lige inden deltagerne ankommer.
Foto: Michelle Fisher-Holst.

Efter høringen medvirkede Irene Haffner i en direkte fjernsynsudsendelse på DR1 Aftenshowet.

Omtale af/fra høringen.
Avisen.dk den 14. marts 2011 under overskriften: I dag indtager transerne Christiansborg.
SF den 14. marts 2011 under overskriften: SF vil lade de transkønnede definere deres køn selv.
XQ28 den 15. marts 2011 under overskriften: Over 100 deltog i transhøring på Christiansborg.
Modkraft den 16. marts 2011 under overskriften: Transkønnede: Vi er ikke psykisk syge.
Marie Valentin Beck den 17. marts 2011 under overskriften: Transkønnet og psykisk rask? Umuligt! (Scroll lidt ned).
Information den 19. marts 2011 under overskriften: Opråb fra transkønnede om bedre vilkår. Der var verbale hug til lovgivningen og ydmyge ønsker om økonomisk hjælp, da Christiansborg tidligere på ugen lagde rammer til sin første høring nogensinde om transkønnedes vilkår i Danmark.
Information den 18. marts 2011 under overskriften: Kønsskifteoperationer kan være på vej ud af landet. Politikere overvejer at afskaffe kønsskifteoperationer i Danmark og i stedet finansiere transpersoners behandling i udlandet, hvor erfaringen på området er markant større.

Opfordring til nedsættelse af en transkommission fremlagt under transhøringen den 14. marts 2011.

Vist 37 gange.
Trans-Danmark og LGBT Danmark

Trans-Danmark og LGBT Danmark

Afslutningsvis i høringen om transkønnedes forhold i Danmark, som blev afholdt på Christiansborg den 14. marts 2011 blev der fremlagt en af Trans-Danmark og LGBT Danmark udfærdiget opfordring til Folketinget om at nedsætte en transkommission.

Opfordringen gengives herunder:

Mandag den 7. marts 2011.

Nedsættelse af kommission til undersøgelse af transkønnedes forhold

Idet det anerkendes, at transkønnedetransvestitter og transseksuelle og andre, der ikke entydigt identificerer sig som enten mand eller kvinde – bør have mulighed for at leve i overensstemmelse med deres kønsidentitet og indrette sig herefter i samfundet, og idet det erkendes, at mulighederne herfor ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang, opfordres Folketinget til at nedsætte en transkommission.

Kommissionen skal uden at være begrænset dertil

  1. sammenstille og fremlægge tilgængelig videnskabelig dokumentation om transkønnethed og transkønnedes forhold,
  2. foranstalte undersøgelser, der belyser transkønnedes juridiske, sociale og kulturelle situation,
  3. undersøge forholdene vedrørende kønsfastlæggelse ved fødslen med speciel opmærksomhed på interkønnede børn,
  4. undersøge forholdene omkring kønsskifte med og/eller uden behandling med kønshormoner og/eller operative indgreb – herunder omkring det juridiske kønsskifte dvs. ændring af fornavn, kønsbetegnelse og personnummer.

I forlængelse heraf skal kommissionen uden at være begrænset dertil fremkomme med forslag til foranstaltninger, der sigter mod

  1. en forenklet adgang til kønsskifte – herunder det juridiske kønsskifte,
  2. at forbedre forholdene for unge transkønnede – fra før pubertetens indtræden – herunder pubertetsbremsende behandling,
  3. at transkønnethed/transkønnede specifikt nævnes i relevante love og regler,
  4. udformning af lovgivning, der regulerer relevante forhold, som ikke naturligt er omfattet af anden lovgivning,
  5. forhold, som i øvrigt forbedrer de transkønnedes forhold.

Det henstilles,

  1. at kommissionen får tildelt de nødvendige midler til gennemførelse af dens kommissorium,
  2. at kommissionen færdiggør sit arbejde inden udgangen af 2012, og
  3. at kommissionen kommer til at bestå af personer med særligt kendskab til transkønnethed og fra Institut for Menneskerettigheder og transforeningerne.

Med venlig hilsen LGBT Danmark og Trans-Danmark.

* * *
Opfordringen om nedsættelse af en kommission til undersøgelse af transkønnedes forhold i pdf-format.

Referat fra transhøringen om transkønnedes forhold den 14. marts 2011 på Christiansborg.

Vist 344 gange.
Trans-Danmark og LGBT Danmark

Trans-Danmark og LGBT Danmark

Referat fra
Høring om transkønnedes forhold
på Christiansborg
den 14. marts 2011

Dette referat har til formål at fastholde de tilkendegivelser og holdninger, som kom til udtryk under høringen. Af hensyn til referatets omfang er oplæggene til de syv punkter medtaget i væsentligt forkortet form, idet jeg dog mener at have fået alle væsentlige pointer med. Endvidere er ikke alle indlæg fra forsamlingen medtaget i deres ordlyd, men hensigt, holdninger og indhold kommer under alle omstændigheder til udtryk.

Indledning
Irene Haffner indledte høringen med at byde velkommen og præsenterede indlægsholderne. Hun konstaterede, at høringen var en historisk begivenhed, idet et samlet transmiljø har givet opbakning. Samtlige foreninger i Danmark med transkønnedes sag på programmet var repræsenteret ved høringen.
Irene Haffner gennemgik kort de praktiske rammer for høringens afvikling: For hvert af de syv emner på dagsordenen indledes med et oplæg på ca. otte minutter, derefter er der mulighed for at komme med indlæg og kommentarer fra salen. Der vil komme en mikrofon rundt, så man kan komme til orde, hele seancen bliver optaget på video, som efterfølgende bliver lagt ud på forskellige hjemmesider. Og der bliver taget referat, som senere vil blive offentliggjort.

Ordstyrere:
– Robin Sebastian Svegaard, LGBT Danmark
Irene Haffner, Trans-Danmark

Kamal Qureshi, medlem af Folketinget for Socialistisk Folkeparti bød forsamlingen velkommen til Christiansborg og gjorde opmærksom på, at høringen er en stor begivenhed. Det er vigtigt for SF at bakke op om denne høring. Det er vores holdning, sagde han, at samfundet skal være indrettet, så vi kan være der alle sammen, der skal være plads til forskellighed. SF har tidligere arbejdet for de forandringer, som er ønsket af transmilljøet, der er fremsat lovforslag B 168, som indeholder forbedringer, så det bliver lettere at leve som transkønnet. Forslaget blev stemt ned af den borgerlige fløj, men jeg lover, at en ny regering vil fremsætte forslaget igen. Ser man på problematikken i international sammenhæng er transkønnede noget, man har kendt
til længe.
Thailand er et godt eksempel, som jeg personligt kender lidt til. Europa halter bagud hvad angår transkønnedes vilkår, og det bør der gøres noget ved. Jeg er spændt på forløbet af høringen i dag.
Tak for ordet.

Robin Sebastian Svegaard , LGBT Danmark, takkede alle for fremmøde og oplæste listen over alle de organisationer, myndigheder og foreninger som var repræsenteret ved høringen:
Amnesty International
Bispebjerg Hospital
Blus
Dannerhuset
Foreningen for Kønsforskning
Gender Pioneers
ILGA-Europe
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Institut for Menneskerettigheder – IMR
Kvinfo
Københavns Universitet
LGBT Danmark
LGBT Ungdom
Ligebehandlings- og Monitoreringsafdeling i Equality and Monitoring Department – Copenhagen
Modkraft
Netværk for Forskning om Mænd og Maskuliniteter – NeMM
Radikale
Riksförbundet för sexuellt likaberättigandeRFSL -Sverige
Servicestyrelsen
Sex & Samfund
Sexologisk Klinik
Socialdemokraterne
Socialdemokratiske Ungdom, Ligestillingsudvalget
Socialistisk Folkeparti – SF
Stop Aids
Sundhedsstyrelsen
TGEU
Trans-Danmark
Transvestitforeningen i Danmark – TiD
Valby Kulturhus

1. afdeling. Sygdom og behandling.
Høringens punkt 1.1.
Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer?

Oplægsholder Karin Astrup, formand for Trans-Danmark.
Oplægget fra Karin Astrup handlede om, at som systemet er i dag, er man som transkønnet afhængig af sundhedssystemet. Hvis man fjerner transkønnethed fra listen over sygdomme og dermed ikke er syg, kan det være, at man ikke får den behandling, man gerne vil have. Alternativt bliver man defineret som syg, hvilket man jo ikke selv synes, man er. Det er en paradoks situation, som de fleste står i. Karin Astrup henviste til, at man i USA i øjeblikket arbejder med en revision af sundhedssystemet, hvor netop spørgsmålet om transkønnethed som en psykisk sygdom er under overvejelse. Karin Astrup gav ordet videre til

Maria Sundin, Riksförbundet för sexuellt likaberättigandeRFSL -Sverige.
Maria Sundin fortsatte oplægget med at sammenligne behandlingssystemet i Danmark med forhold i Norge og Sverige. Nogle forhold er ens i de tre lande, for eksempel skal man, for at kunne komme i betragtning til hormon behandling eller kønskorrigerende operation gennemgå en langvarig psykiatrisk udredning. I Danmark er der kun ét sted, nemlig Sexologisk Klinik under Rigshospitalet Her gennemfører man årligt 4 – 6 operationer. I Norge er det lidt bedre, 15 – 20 operationer og i Sverige er der ca. 50 – 60 mennesker, som skifter køn hvert år. Et af problemerne er, at man henviser til internationalt anerkendte definitioner på kønsidentitetsforstyrrelse (Gender Identity Disorder). Tager man for eksempel Norge, undersøges det, om man passer ind i definitionerne, og gør man ikke det, bliver man smidt ud af systemet. Hermed får man ikke adgang til kønsskifte, herunder kønskorrigerende operation.
Der blev nævnt en række af organisationer verden over, som arbejder for at få problematikken omkring transkønnede flyttet fra psykiatrien til andre grene af behandlingssystemet med henvisning til blandt andet menneskerettigheder, herunder Thomas Hammarberg og Human Rights. Det er disse organisationers opfattelse, at transkønnethed ikke er en psykiatrisk forstyrrelse.

Kommentarer fra forsamlingen.
Der var flere indlæg fra salen, herunder en fortælling om, at det er spekulationerne omkring den personlige situation, der gør den transkønnede syg, ikke selve tilstanden. Det viste sig hurtigt, at der var bred enighed om, at Danmark bør afskaffe transkønnethed som en sygdom.

Vibe Grevsen, LGBT Danmark, gjorde klart, at hvis diagnosen afskaffes, vil der ikke længere være en behandling, men som det er i øjeblikket afholder selve systemet mange transkønnede fra at gennemgå behandlingen. Kun en brøkdel af de transkønnede står frem med deres problemer netop på grund af den nuværende behandlingsform. Vibe gjorde også opmærksom på, at det ikke er nødvendigt med en diagnose for at få en behandling og nævnte
flere eksempler på, at sundhedssystemet jo behandler mange slags fysiske skavanker uden forudgående diagnose.

Pippin Lorentzen slog fast, at der vist ikke var nogen, som var i tvivl om, at diagnosen skal afskaffes. Og spurgte, hvad der sker med muligheden for adgang til kønskorrigerende operation.

Pia Nielsen, TGEU: Hvis ikke transkønnethed er en sygdom, hvad sker der så med muligheden for at få en operation? Det er en menneskeret at få kroppen lavet, som man vil have den. Det skal være muligt at få en operation uden forudgående diagnose.

Maria Sundin gjorde opmærksom på, at man i Sverige ikke bliver afvist som transkønnet, selv om man ikke opfylder de standarder, som er indeholdt i GID.

Jens Thygesen, Stop Aids: Transkønnethed kan aldrig være en sygdom, men der er mange andre problemer forbundet med at være transkønnet. Der kan være følgesygdomme som for eksempel AIDS, men også alkoholproblemer og misbrug. Det skal der under alle omstændigheder tages hånd om.

Erwin Jöhnk, Gender Pioneers, mente, at transkønnethed er ikke en skavank, der kræver behandling. Det ville være rart med en behandlingsform, man selv føler, man har behov for. Og så er 4 -8 år med behandling for at komme i gang med et kønsskifte ikke i orden.

Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet: At fastholde en diagnose er forkert, samfundet er kørt fast i sygdomsbehandling. Vi bør satse på forebyggelse frem for behandling, og trivsel er en forudsætning for forebyggelse. Pointen var her, at hvis man gør forholdene for transkønnede bedre, skaber man trivsel og fjerner dermed behovet for behandling.

Joan Larsen slog fast, at transkønnethed er ikke en sygdom. Den behandlingsform, vi har i dag, er ren magtudøvelse fra samfundets side. Hun gjorde i øvrigt opmærksom på, at der i Danmark mangler ekspertise til operationer og at disse derfor bør visiteres til andre lande.

Kamal Qureshi mente, at sygdom og behandling er en meget lille del af livet som transkønnet. Han såede tvivl om, hvorvidt operationer overhovedet skal laves i Danmark med baggrund i den manglende ekspertise. Det er et forhold, som bør overvejes, og vi bør måske helt stoppe med operationer i Danmark.

Malene Andreasen, LGBT Danmark, slog fast, at hun ikke ønsker behandling på Sexologisk Klinik, fordi denne ikke har viden om, hvad det vil sige at være transkønnet. Hun mente i øvrigt, at transkønnethed ikke er et psykisk problem.

Konklusion.
Der var bred enighed blandt høringens deltagere om, at transkønnethed bør afskaffes som en psykisk lidelse. Dette bør imidlertid ikke udelukke adgang til behandling, herunder kønskorrigerende operation.

Høringens punkt 1.2.
Er det hensigtsmæssigt, at transkønnede underkastes psykiatrisk udredning forud for ændringer af deres krop?

Oplægsholder Vibe Grevsen, LGBT Danmark.
Oplægget tog udgangspunkt i den klassiske forståelse af kønsidentitetsforstyrrelse, Harry Benjamin Gender Disorientation Scale (HBGDS). Herefter vistes et billede af 11 personer hos hvem identitet, fysisk udtryk og seksuel orientering afviger væsentligt fra den klassiske opfattelse, og som derfor ikke ville blive godkendt til et kønsskifte i det nuværende system.
Herefter henvistes til moderne opfattelser af kønsidentitet som udtrykt i WHO ICD-10Transsexualism. Her er den væsentlige pointe, at kønsidentitet er den enkeltes subjektive opfattelse af at tilhøre et bestemt, flere eller intet køn. Kan man objektivt vurdere et subjektivt ønske? Og hvis man tager udgangspunkt i det subjektive, er hjælp til selverkendelse så ikke vigtigere end observation? Derfor må formålet
med et forløb være at sikre, at den transkønnedes ønske om kønsskifte er vedholdende og at personen kan overskue konsekvenserne. Oplægget satte spørgsmålstegn ved effekten af det nuværende observationsforløb og ved de procedurer, der i dag anvendes på Sexologisk Klinik, og gjorde gældende, at et fornuftigt forløb bør bestå af tre måneders afklaring efterfulgt af en 12 måneders hormonbehandling forud for et egentligt kønsskifte,
hvilket også harmonerer med Standards of Care.
Videre argumenterede oplægget for, at et observationsforløb ikke har nogen påviselig positiv effekt med hensyn til den transkønnedes erkendelse og at der derfor ikke er nogen begrundelse for at fastholde et observationsforløb forud for en kønskorrigerende operation. Endeligt blev det foreslået, at enhver får adgang til at søge om kastration.

Kommentarer fra forsamlingen.
Maria Sundin henledte opmærksomheden på Standards of Care version 7, som interessant nok fastslår, at der ikke findes skyggen af bevis for, at “real life experience” har nogen betydning i forbindelse med et behandlingsforløb.

Der var adskillige indlæg, som samstemmende gav udtryk for, at en psykiatrisk behandling ikke har nogen påviselig effekt. Derimod er der psykologiske problemer forbundet med det at være transkønnet, men disse går i langt højere grad på relationer til omverdenen, som på grund af manglende information viser frygt for fænomenet, hvorfor transkønnede ofte sidder alene med problemerne.

Malene Andreasen påpegede, at en behandling handler om at vide, hvad man vil med sig selv.

Erwin Jöhnk gjorde opmærksom på, at mange transkønnede er psykisk nede.

Vibe Grevsen, mente, at klart kan der være psykiske problemer, men en psykiatrisk behandling behøver ikke at være nødvendig. Hun påpegede, at udbredelsen af skizofreni ikke er relativt større, end andre grupper i befolkningen.

Pia Nielsen påpegede, at vilkår for transkønnede på arbejdsmarkedet er et problem, idet ca. 50 % ikke er i arbejde mod 1,5 % i befolkningen som helhed. Og mange transkønnede arbejder langt under deres uddannelsesniveau. Der er behov for oplysning til arbejdsgivere.

Flere indlæg gav udtryk for, at en behandling, for eksempel på Sexologisk Klinik, bør have karakter af coaching om transkønnedes relationer til omverdenen, men det er ikke sundhedsvæsenet, som skal afgøre, om man reelt er transkønnet.

Flemming Møller Mortensen opfattede diskussionen som meget frugtbar, det handler om psykologi kontra psykiatri, og det er psykiatere, som stiller diagnosen. Hjælpen fra systemet skal gå på den enkeltes personlige problemer. Han stillede spørgsmål til forsamlingen: Er det alle transkønnede, som er egnet til en operation, og skal der en udredning til før operation?

Vibe Grevsen gjorde opmærksom på, at fortrydelsesraten hos opererede transkønnede ligger under tre procent. Hun spurgte her Eva Grahn, Sexologisk Klinik, om fortrydelsen har psykiske eller fysiske årsager.

Eva Grahn, Sexologisk Klinik, slog fast, at fortrydelse efter operation har fysiske problemer som årsag.

David Zennaro, LGBT Danmark, mente, at læger jo i andre sammenhænge er uddannet til at afgøre, om en behandling er til patientens bedste. Han spurgte i øvrigt om, hvorfor ændring af personnummer kommer som det sidste i et forløb.

Kamal Qureshi gav udtryk for, at det er for besværligt for transkønnede at nå frem til det operative indgreb, men at der rimeligvis skal en udredning til før dette indgreb. Han stillede i øvrigt det lidt interessante spørgsmål om, hvorvidt udenlandske myndigheder skal lave udredning, hvis disse skal udføre et operativt indgreb.

Konklusion.
Der var i forsamlingen bred enighed om, at en psykiatrisk behandling ikke har påviselig effekt, men at der bør være et behandlingsforløb, som tager udgangspunkt i den enkelte transkønnedes behov, og som har rådgivning og vejledning om transkønnedes forhold til samfundet som det primære formål.

Høringens punkt 1.3.
Hvordan sikres den bedst mulige vejledning af transkønnede i forbindelse med et kønsskifte?

Oplægsholder Sebastian Svegaard, LGBT Danmark:
Oplægget tog udgangspunkt i undersøgelser, som viser, at en passiv observation af den transkønnede har ringe effekt. Derimod viser undersøgelser, at transkønnede oplever tilfredshed med samtalepartnere, som har erfaringer med transkønnede, som har kendskab til de transkønnedes miljø, som er fleksible med hensyn til behandlingen og som respekterer den transkønnedes identitet. Et kønsskifte er en proces, som indeholder eksperimentering med den nye rolle, tilvænning til de kropslige ændringer og social nytilpasning i forhold til den omgivende verden.
Videre omtalte oplægget erkendelsesfasen og påpegede, at uden en behandling er der stor risiko for, at den transkønnede udvikler psykiske sygdomme som stofmisbrug, depression og personlighedsforstyrrelser og at der derfor er behov for støtte til den transkønnede i erkendelsesfasen. Det blev nævnt, at realistiske erfaringer fra livet i et nyt køn er essentielt og at støtte tidligt i processen, herunder navneskift, nye identitetspapirer og vejledning i den visuelle fremtræden derfor anbefales. Endeligt omtaltes den sociale nytilpasning, hvor hjælp til at håndtere omverdenen og relationer til arbejdsmarkedet er væsentligt.

Kommentarer fra forsamlingen.
Indlæggene fra forsamlingen gik på behovet for oplysning allerede i folkeskolen på linie med seksualundervisning i øvrigt. Oplysning også til f.eks. præster, skoler, psykologer o.m.a. kan være med til at afmystificere det at være transkønnet. Det blev nævnt, at også familie til den transkønnede, særligt eventuelle børn, kan have behov for råd og vejledning.

Pia Struck, sexualterapeut, gjorde opmærksom på, at der findes kompetencer også uden for Sexologisk Klinik.

Malene Andreasen efterlyste et center for transkønnede, hvor man kan få vejledere i tale.

Martin Dover, socialdemokratisk ungdom, foreslog, at man laver events på skoler og for eksempel i forbindelse med ungdomslejre.

Flemming Møller Mortensen gav udtryk for, at vejledning bør ske i Danmark, men at operative indgreb bør visiteres til udlandet. Han understregede behovet for en brugerundersøgelse af Sexologisk Klinik, idet der må være et problem, når flertallet af brugerne er utilfredse. Endeligt bør der sætte økonomiske midler af til oplysning og undersøgelser på området.

De sidste indlæg gik på, at der er behov for information og at et videnscenter måske kan være løsningen. Det blev nævnt, at Sexologisk Klinik ikke anbefaler operation, hvis den transkønnede har børn.

Konklusion
Forsamlingen gav udtryk for, at en behandling af den transkønnede bør tage udgangspunkt i den enkeltes situation, at behandlingen bør være baseret på rådgivning og vejledning og at det bør være muligt, at den transkønnede tidligt i forløbet får adgang til en identitet, der passer med det nye køn.

Høringens punkt 1.4.
Skal Danmark forholde sig til Gender Pioneers, herunder Hammarberg-rapporten, menneskerettigheder og henstillinger fra EU om transkønnedes forhold?

Oplægsholder Pia Nielsen, TGEU.
Oplægget gennemgik de tolv punkter i Thomas Hammarberg-rapporten om transkønnedes rettigheder og henviste herunder til internationale konventioner om menneskerettigheder. Det blev konstateret, at Danmark ikke overholder punkterne i rapporten, herunder særligt, at Danmark
– ikke har en lovgivning, der tager hensyn til transkønnede,
– ikke har en procedure for at ændre dokumenter og identitetspapirer i forbindelse med et kønsskifte,
– ikke tillader, at en transkønnet kan forblive i ægteskab,
– ikke inddrager interesseorganisationer i lovgivningsprocessen,
– ikke støtter informationskampagner om transkønnede,
– ikke uddanner medarbejdere i sundhedssektoren om de særlige forhold, der gælder for transkønnede,
– ikke foretager forskning på området.
Det eneste positive aspekt i forhold til Hammarberg-rapporten var, at Danmark dækker udgifterne i forbindelse med et kønsskifte.
Der blev indskudt nogle bemærkninger under gennemgangen af punkterne, blandt andet at man i Danmark skal undergå et operativt indgreb for officielt at skifte køn, at oplysningskampagner udelukkende finansieres af private organisationer og at det faktum, at interesseorganisationer ikke inddrages i lovgivningsprocessen måske vil ændre sig efter denne høring.

Kommentarer fra forsamlingen.
Karin Astrup: Direkte adspurgt svarer Sexologisk Klinik, at der ikke gives midler til forskning på området. Er der politisk vilje til at tilvejebringe disse midler?

Flemming Møller Mortensen slog fast, at Danmark skal overholde internationale konventioner.
Endvidere bør der tilføres flere midler til sundhedssektoren, herunder også til forskning i transkønnedes forhold.

Joan Larsen opfordrede til, at der bliver gjort noget ved kampagnen “Skift job, ikke køn“. Hun spurgte, om nogen havde kendskab til forskning på området.

Karin Astrup oplyste, at der er forsket lidt på Århus Universitet.

Vibe Grevsen , gjorde opmærksom på, at der faktisk forskes lidt på Sexologisk Klinik om effekten af behandlingen.
David Zennaro bemærkede, at når Sexologisk Klinik ikke lukker transkønnede ind, er det svært at se klinikken lave forskning på området.

Konklusion.
Forsamlingen påpegede det uacceptable i, at Danmark ikke lever op til internationale konventioner og anbefalinger og at myndigheders kendskab til transkønnedes forhold lader en del tilbage at ønske.

Høringens punkt 1.5.
Opsamling.
Der var flere indlæg, som handlede om overgreb på transkønnede og som efterlyste en registrering af disse overgreb.

Freja Nordam udtrykte harme over, at Sexologisk Klinik omtaler en patient som “han”, uagtet, at vedkommende opfatter sig som kvinde.

Maria gjorde opmærksom på, at Sexologisk Klinik afviser personer, som ikke er fyldt 18 år. Og selv, når man har skiftet til pigenavn og har undergået hormonbehandling, omtales man som “han”.

Vibe Grevsen gjorde opmærksom på, at der ifølge Sundhedsstyrelsen ikke findes regler for, på hvilket tidspunkt man kan søge om kønskorrigerende indgreb.

PAUSE

Høringens punkt 2.1.
Skal Danmark fastholde krav om kirurgiske ændringer forud for anerkendelse af et kønsskifte?
Juridiske og sociale konsekvenser af at tillade civilretsligt kønsskifte uden forudgående indgreb.

Oplægsholder Martin K.I. Christensen, formand ILGA-Europe.
Oplægget havde fokus på Europæiske forhold og holdninger til problematikken omkring transkønnede. Der blev gjort opmærksom på menneskerettigheder og slået fast, at menneskerettighedsdomstolen og Europa-Parlamentet har nogle holdninger til emnet. I de domme, der er afsagt, er indeholdt nogle minimumskrav, men de indeholder ikke specifikt retningslinjer
for håndtering af den gruppe mennesker, som udgør de transkønnede. Der blev i oplægget fremhævet, at 16 lande ikke har en lovgivning om transkønnede, hvilket er et klart brud på de domme, som er afsagt. Kun syv europæiske lande nævner diskrimination på grund af køn, i 12 lande er diskrimination
på grund af kønsskifte nævnt. I de fleste lande mangler der statistik over, hvordan mennesker har det med diskrimination efter kønsskifte. Nogle EU-direktiver nævner kønsskifte, men overholdes disse direktiver? I 31 lande skal man, for at gennemføre kønsskifte, undergå et operativt indgreb, herunder fjernelse
af ovarier. Der blev sammenlignet mellem Danmark og Estland, hvor det i Estland er noget nemmere at få kønsskifte end i Danmark. I 21 europæiske lande skal man, for at få tilladelse til kønsskifte, lade sig skille. Med hensyn til navneændring skal man i nogle lande undergå en operation forud for navneskift og i nogle lande er der krav om, at man lader sig skille. Der er altså i Europa ikke ensrettede regler på området.

Kommentarer fra forsamlingen.
Kamal Qureshi udtrykte forundring over, at samfundet skal være så bureaukratisk. Det er ikke så besværligt at lave ændring i personnummer og navn. Lovforslag B 168 bør fremsættes igen.

Vibe Grevsen fandt det påfaldende, at 31 europæiske lande stiller krav om sterilisation forud for kønsskifte.

David Zennaro gjorde opmærksom på den manglende retssikkerhed på området. Vi bør i højere grad leve op til retningslinjerne i Hammarberg-rapporten.

Der var indlæg fra salen, som understregede det absurde i, at man skal have fjernet ovarier for at kunne få et nyt personnummer.

Vibe Grevsen fremsatte en vigtig pointe: Et væsentligt skridt i kønsskifteprocessen er at opnå erfaring i rollen som det modsatte køn (real life experience), og det er altså svært, hvis man ikke har navn og personnummer, der passer til den nye rolle.

Konklusion.
Forsamlingen udtrykte frustration over et regelsæt, som er bureaukratisk og som kun med store vanskeligheder tillader et kønsskifte. Det bør være muligt at opnå navneændring og et nyt CPR-nummer uden forudgående langvarig behandling.

Høringens punkt 2.2.
Daglige kønsbestemte registreringer: Herunder frit valg af fornavn, kønsbestemmelse i personnummer og pas, samt problemer med kun 2 registreringsfelter for køn.

Oplægsholder cand. mag. Beate Sløk-Andersen, Københavns Universitet.
Oplægget omtalte CPR-nummerets kønsklassifikation som grundlag for det danske system. CPRnummeret indeholder personoplysninger, men er koblet op på mange andre registreringer. Man kan ikke lave et CPR-nummer uden at bestemme køn. Det danske samfund er i høj grad bygget op på køn. Eksempelvis bliver der kaldt til session efter kønsbestemmelse, der bliver udsendt tilbud om mammografiscreeening og så videre.
Videre omtalte oplægget køn som infrastruktur, der blev givet eksempler på, at køn findes overalt, hvor vi færdes. Kønsbetegnelse er grundlag for en velfungerende infrastruktur og bygger på en udbredt kulturel forståelse af køn. Men der er kun to muligheder for køn, der findes ikke noget midt imellem mand og kvinde. Det kan, med den grundlæggende opfattelse, samfundet har om køn, ikke lade sig gøre at lave en kønsbetegnelse, der ligger mellem mand og kvinde. Løsningen kan være at påvirke samfundets holdning til kønsbegrebet.

Ordet blev givet videre til
David Zennaro, LGBT Danmark.
Oplægget tog udgangspunkt i menneskerettighedernes artikel 8 om blandt andet individets ret til privatliv, omtalte Hammarberg-rapporten og stillede spørgsmål om, hvorfor Danmark overholder meget få af de anbefalinger, der er indeholdt heri. Det blev nævnt, at registrering beskytter os mod misforståelser og at vi derfor ikke kan undvære disse. Det kom frem, at der godt nok i CPRsystemet er indbygget en kønsbestemmelse, men at den nøgle, som refererer til andre registre, indeholder den samme kønsbestemmelse. Det skulle følgelig ikke være nødvendigt at fastholde kønsbestemmelsen
i personnummeret. Der blev nævnt nogle eksempler på situationer, hvor kønsbestemmelsen i personnummeret giver anledning til misforståelser og problemer. Vil man for eksempel som kvinde på sygehuset blive indlagt på en stue for mænd, fordi personnummer og fremtræden ikke passer sammen?

Kommentarer fra forsamlingen.
Flemming Møller Mortensen konstaterede, at systemet har nogle barrierer, som tilsyneladende ikke har et konkret formål.

Freja Nordam beskrev en debat på dagbladet Informations hjemmeside, som endte med at stille spørgsmålet: Hvilken af to døre til et offentligt toilet vil du vælge, mand eller kvinde? Det er et udtryk for de ting, som optager danskeren i almindelighed i denne forbindelse.

Konklusion.
Der var i forsamlingen generel utilfredshed med den nuværende kønsbestemmelse i personnummeret, som giver transkønnede nogle unødvendige og ubehagelige oplevelser i forbindelse med offentlig fremtræden.

Høringens punkt 2.3.
hadforbrydelser: Er love om hadforbrydelser og registrering af samme gode nok?

Oplægsholder Kamal Qureshi, Socialistisk Folkeparti.
Det blev konstateret, at liberale partier ikke er åbne for et system, som er mere rummeligt og fleksibelt, end det nuværende. Det blev nævnt, at der i Danmark sker ca. 13.000 hadforbrydelser årligt, her er medregnet alt fra verbale overgreb til reelle voldelige overfald. Tallet er behæftet med stor usikkerhed, idet registreringen i Danmark ikke er så effektiv. Ifølge politiet er hadforbrydelser de seneste år steget markant, og det er ofte mennesker af anden ætnisk baggrund, det går ud over. Men der er ingen tvivl om, at transkønnede er i risikogruppen. Oplægget nævnte problematikken omkring politiets håndtering af overgreb på transkønnede, fordi politiet er tilbøjeligt til at afvise de anmeldelser der kommer ind. Oplægget efterlyste bedre registrering af hadforbrydelser og bedre træning af politifolk til at håndtere problemstillingen, herunder måske en “Task Force” til at tage sig af politiets uddannelse. Der vil blive fremsat forslag om disse ting i folketinget. Kamal Qureshi gav ordet videre til

Pia Nielsen, TGEU.
Pia Nielsen henviste til et forskningsprojekt, som blandt andet konkluderer, at hatecrimes (hadforbrydelser) omfatter verbale overgreb, som udgør langt den største del, men også fysiske overgreb og mord på transkønnede finder sted. Der blev nævnt tal, som viser, at overgreb på transkønnede er stigende i antal, og at politiet ofte afviser anmeldelser af disse overgreb.

Kommentarer fra forsamlingen.
Da tiden var fremskreden blev der ikke mulighed for debat.

Konklusion.
Hadforbrydelser, hvor transkønnede er ofre, er et problem, som bør tages seriøst, og som bør give anledning til mere fokus på problematikken.

Irene Haffner gik videre til

Høringens punkt 2.4.
Afsluttende bemærkninger og forslag om nedsættelse af et transpolitisk udvalg med deltagelse af relevante politikere, institutioner og interesseorganisationer.

Irene Haffner oplæste erklæringen om nedsættelse af en transpolitisk kommission:

Nedsættelse af en kommission til undersøgelse af transkønnedes forhold.

Idet det anerkendes, at transkønnede, transvestitter, transseksuelle og andre, der ikke entydigt identificerer sig som enten mand eller kvinde, bør have mulighed for at leve i overensstemmelse med deres kønsidentitet og indrette sig herefter i samfundet, og idet det erkendes, at mulighederne herfor ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang, opfordres Folketinget til at nedsætte en transkommission.
Kommissionen skal, uden at være begrænset dertil, sammenstille og fremlægge tilgængelig videnskabelig dokumentation om transkønnethed og transkønnedes forhold. Den skal foranstalte undersøgelser, der belyser transkønnedes juridiske, sociale og kulturelle situation. Kommissionen skal undersøge forholdene vedrørende kønsfastlæggelse ved fødsel med speciel opmærksomhed på interkønnede børn. Kommissionen skal undersøge forholdene omkring kønsskifte
med og/eller uden behandling med kønshormoner og/eller operative indgreb, herunder omkring det juridiske kønsskifte, det vil sige nævning af fornavn, kønsbetegnelse og personnummer.
I forlængelse heraf skal kommissionen, uden at være begrænset dertil, fremkomme med forslag til foranstaltninger, der sigter mod
– En forenklet adgang til kønsskifte, herunder det juridiske kønsskifte,
– At forbedre forholdene for unge transkønnede fra før puberteten ind i pubertetens indtræden, herunder pubertetsbremsende behandling,
– At transkønnethed/transkønnede specifikt nævnes i relevante love og regler,
– At udformning af lovgivning, der regulerer relevante forhold, som ikke naturligt er omfattet af anden lovgivning.
Kommissionen skal også undersøge forhold, som i øvrigt forbedrer transkønnedes forhold.
Det henstilles, at kommissionen får tildelt de nødvendige midler til gennemførelse af dens kommissorium. Det henstilles, at kommissionen færdiggør sit arbejde inden udgangen af 2012, og at kommissionen kommer til at bestå af personer med særligt kendskab til transkønnethed og fra Institut for Menneskerettigheder og fra transforeningerne.

Med venlig hilsen
LGBT Danmark og Trans-Danmark

Afsluttende bemærkninger.
Kamal Qureshi takkede LGBT Danmark og Trans-Danmark for et godt arrangement. Den kommission, der skal nedsættes, kan bestå af personer fra de to foreninger, det behøver ikke nødvendigvis at være politikere. I øvrigt vil mange af de problemer, som er behandlet i dag, blev løst, hvis lovforslag B 168 bliver gennemført.

Vibe Grevsen gjorde opmærksom på, at vi måske nok ikke har haft mord på transkønnede i Danmark, men at transkønnede kan præsentere selvmord som følge af mobberi.

Flemming Møller Mortensen kaldte høringen for en succes og gav udtryk for at være imponeret over, at samtlige foreninger står sammen. Han sagde i øvrigt, at en kommission nok er en god ide, men at den vil arbejde for langsomt. Oppositionspartierne vil gerne have gennemført ændringer i et langt højere tempo.

Hermed afsluttedes høringen om transkønnedes forhold.

Således refereret
Christiansborg, den 14. marts 2011.
Susanne Jespersen Selmer
Referent
Tiltrædes
Christiansborg, den 14. marts 2011.
Irene Haffner
Arrangør og ordstyrer

* * *
Referatet i pdf-format.

Tilmeldte til høringen om transkønnedes forhold den 14. marts 2011 på Christiansborg pr. 9. marts 2011.

Vist 557 gange.
Trans-Danmark og LGBT Danmark

Trans-Danmark og LGBT Danmark

Tilmeldte til høringen om transkønnedes forhold den 14. marts 2011 kl. 1230 – 1700 på Christiansborg.
Pr. 9. marts 2011 tilmeldt 100 personer.

Program mm. for høringen.

Tilmeldte

Antal Forening/organisation Navn
2 Amnesty International Helle Jacobsen
Stinne Lysager Bech
3 Bispebjerg Hospital Britt Nilausen
Hanne Sørensen
Lene Mølhom
3 Blus Ellen
med 2 ledsagere
1 Dannerhuset, Magasinet Danner Nadine Lensborn
1 Foreningen for Kønsforskning Mia von Qualen
1 Gender Pioneers Erwin Maria Jöhnk
1 ILGA-Europe Martin K.I. Christensen
1 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Anna Skat Nielsen, specialkonsulent
1 Institut for Menneskerettigheder – IMR Lisbeth Garly Andersen
2 Kvinfo Jørgen Poulsen, webredaktør
Rikke Juel Madsen, forskningsbibliotekar
1 Københavns Universitet Beate Sløk-Andersen, cand.mag. med speciale i køn, seksualitet og sociale grupperinger
5 LGBT Danmark David Zennaro
Malene Andreasen
Sebastian Svegaard, talsperson
Susana Højsteen
Vibe Grevsen, landsledelsesmedlem
1 LGBT Ungdom Mads Hvid
1 Ligebehandlings- og Monitoreringsafdelig i
Equality and Monitoring Department – Copenhagen
Lumi Zuleta, project manager
2 Modkraft Charlotte Lund Dideriksen
Laura Na Blankholm
1 Netværk for Forskning om Mænd og Maskuliniteter – NeMM Marie-Louise Holm
1 Radikale – Det Radikale Venstre Manu Sareen
1 Riksförbundet för sexuellt likaberättigandeRFSL -Sverige Maria Sundin
3 Sabaah Maria
med 2 ledsagere
3 Servicestyrelsen Jette G. Heindorf
2 Sex & Samfund Mette Gundersen
Morten Emmerik Wøldike
4 Sexologisk Klinik Berit Olieu, lægesekretær
Eva Grahn, psykolog
Mette Thing Baltzar, læge
Tommy Lillebæk, psykolog
2 Socialdemokraterne Mogens Jensen
Flemming Møller Mortensen
4 Socialdemokratiske Ungdom, Ligestillingsudvalget Maja Dyrkjær
Maria Annemone Pedersen
Martin Dover
Laust Andreas Bredahl
1 Socialistisk Folkeparti – SF Kamal Qureshi
3 Stop Aids Jens Thygesen
Anja Katz
Ole Møller Markussen
3 Sundhedsstyrelsen Jens Kristian Villadsen
med 2 ledsagere
1 TGEU Pia Nielsen
7 Trans-Danmark Karin Astrup, formand
Irene Haffner
Lisbeth Merethe
Michelle
Sheila Frik
Tina Wyum, næstformand
3 Transvestitforeningen i Danmark – TiD Christina Hansen
Laila Jørgensen
Pernille Feline, formand
1 Valby Kulturhus Sara Seerup Laursen, antropolog & kommunikationsmedarbejder
34 Enkeltpersoner  

Transhøringen mangler penge – giv venligst et bidrag til dens gennemførelse. 3. marts 2011.

Vist 434 gange.
Trans-Danmark og LGBT Danmark

Trans-Danmark og LGBT Danmark

Høringen på Christiansborg den 14. marts 2011
om transkønnedes forhold mangler penge!

Høringen MÅ og SKAL gennemføres! Der kommer deltagere fra stort set alle aktører af betydning til høringen og mange enkeltpersoner.
Se hvem, der er tilmeldt.

Men med den store tilslutning stiger udgifterne. Arrangørerne beder derfor venlige sjæle om at give et bidrag, som kan indbetales på

Trans-Danmarks konto i Sydbank, Padborg afdeling
Reg.nr.: 8065 konto nr.: 1271894
Mærk venligst indbetalingen: Høring

Indkomne beløb bogføres af praktiske grunde i Trans-Danmarks regnskab, men går ubeskåret til høringen.

Tilmelding senest onsdag den 9. marts 2011 til Irene Haffner via e-maill haffner26@msn.com.

Programmet for høringen.

Pressemeddelelse af 1. marts 2011 fra Trans-Danmark om transhøringen på Christiansborg den 14. marts 2011.

Vist 135 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Den 1. marts 2011 udsendte Trans-Danmark en pressemeddelelse underskrevet af Irene Haffner om høringen på Christiansborg den 14. marts 2011 om transkønnedes forhold.

Program mm. for høringen.
Tilmelding til høringen sker til Irene Haffner via e-mail haffner26@msn.com.

Pressemeddelelsen gengives herunder

TRANSKØNNEDE VIL HØRES PÅ CHRISTIANSBORG
Høring om transkønnedes forhold, Christiansborg
Mandag den 14.3.2011 / kl. 12.30 – 17.00
Fællessalen

Der er lagt op til en historisk begivenhed, når et stort set samlet transmiljø møder op til den første høring i Danmark om forholdene for den lille udsatte minoritet, som de transkønnede udgør. Det sker når de transkønnedes foreninger og grupperinger mødes med politikere, institutioner og andre organisationer til en høring mandag den 14. marts 2011 på Christiansborg.

At det sker på Christiansborg er et signal om at tabuernes tid er forbi, og at de transkønnede ønsker en seriøs dialog om deres forhold i dagens Danmark.

En lang række organisationer og institutioner har meldt deres ankomst, og Christiansborg vil måske for første gang opleve en stor forsamling transkønnede møde op for at høre debatten om de forhold der er lagt ud til høring.

Det handler om grundlæggende livskvaliteter for en minoritet, som stadig betragtes som afvigende og syge, og stadig er i front når det gælder diskrimination og hadforbrydelser og fordomme.

Samfundets stramme kønsopdeling og kønsfordomme er til debat, og høringen har til formål at skabe dialog imellem dem der fastsætter reglerne og dem der skal leve med dem.

Høringen er arrangeret af Landsforeningen for transvestitter og transseksuelle, Trans-Danmark og LGBT Danmarks T-Gruppe.

I høringen deltager også foreningerne Sabaah og Blus, samt transgrupperingen Gender Pioneers.

Pressen er velkommen!

Med venlig hilsen
Irene Haffner – 97997701

* * *
Pressemeddelelsen i pdf-format.

Invitation af 15. februar 2011 fra LGBT Danmark og Trans-Danmark til høring om transkønnedes forhold den 14. marts 2011. SUU – bilag 171.

Vist 204 gange. Den 15. februar 2011 har Sundhedsudvalget modtaget den herunder gengivne invitation – SUU. Alm. del 2010-11 (1. samling). Bilag 171.

Trans-Danmark og LGBT Danmark

Trans-Danmark og LGBT Danmark

INVITATION TIL EN HØRING OM TRANSKØNNEDES FORHOLD I DANMARK
CHRISTIANSBORG MANDAG D. 14. MARTS 2011 kl. 12.30 – 17.00
arrangeret af LGBT Danmark og Trans-Danmark

Høringen har til formål at belyse en række aktuelle forhold for transkønnede i dagens Danmark, herunder om transkønnethed fortsat skal betragtes som en identitetsforstyrrelse som i dag eller som en normal variation; om de civilretslige vilkår og muligheder for at indgå i samfundet som transkønnet; samt om vejledning, rådgivning og behandling af transkønnede, der ønsker hjælp til at ændre deres sociale og/eller kropslige køn for at bidrage til deres psykiske velbefindende og livskvalitet.

Kl. 12.30 – 13.00. Præsentation og indledende bemærkninger til høringen
Irene Haffner og Kamal Qureshi, SF.
Kl. 13.00 – 15.00. I Sygdom og behandling
  1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer?
    Karin Astrup, formand LGBT Danmark og Trans-Danmark
  2. Er det hensigtsmæssigt, at transkønnede underkastes psykiatrisk udredning forud for ændringer af
    deres krop?
    Vibe Grevsen, landsledelsesmedlem i LGBT Danmark.
  3. Hvordan sikres den bedst mulige vejledning af transkønnede i forbindelse med et kønsskifte?
    Sebastian Svegaard, transpolitisk talsperson LGBT Danmark.
  4. Skal Danmark forholde sig til internationale konventioner, herunder Hammarberg-rapporten, menneskerettigheder og henstillinger fra EU om transkønnedes forhold?
    Pia Nielsen, TGEU.
  5. Afsluttende bemærkninger og opsamling.

Kl. 15.30 – 16.45. II Kønsregistrering og socialpolitiske spørgsmål
  1. Skal Danmark fastholde krav om kirurgiske ændringer forud for anerkendelse af et kønsskifte?
    Juridiske og sociale konsekvenser af at tillade civilretsligt kønsskifte uden forudgående indgreb.
    Martin K.I. Christensen, formand ILGA-Europe.
  2. Daglige kønsbestemte registreringer: Herunder frit valg af fornavn, kønsbestemmelse i personnummer og pas, samt problemer med kun 2 registreringsfelter for køn.
    Dagligdagssituationer og pas: Irene Haffner, LGBT Danmark og Trans-Danmark.
    Fornavne og CPR-numre: David Zennaro, transpolitisk udvalg LGBT Danmark.
    Kønsregistrering og opdeling i samfundet: Beate Sløk-Andersen, cand. mag., Foreningen for Kønsforskning.
  3. Had-forbrydelser: Er love om hadforbrydelser og registrering af samme gode nok?
    Kamal Qureshi, SF. Pia Nielsen, TGEU.
  4. Afsluttende bemærkninger og forslag om nedsættelse af et transpolitisk udvalg med deltagelse af relevante politikere, institutioner og interesseorganisationer.
    Irene Haffner, LGBT Danmark og Trans-Danmark.

Høringen vil bestå afkorte indlæg (5 – 8 min.) til hver af de overordnede punkter med efterfølgende diskussion afsluttet med en opsamling.

Høringen vil – foruden deltagelse af politikere og repræsentanter fra institutioner med relevans for området – have et panel med deltagelse af repræsentanter fra de transpolitiske foreninger: LGBT Danmark og Trans-Danmark samt en repræsentant fra hver af de europæiske paraplyorganisationer TGEU og ILGA-Europe.

Høringen vil blive styret af Erik Hansen fra LGBT Danmark og Irene Haffner fra Trans-Danmark.

Tid og sted:
Landstingssalen, Christiansborg, 1216, København K.
Mandag den 14. marts 2011 kl. 12.30 – 17.00.
Man går/kører ind over Marmorbroen, forbi ridebanen og helt ind i inderste slotsgård og til højre.
Der er 2 handicapbåse lige foran indgangen.

Tilmelding:
Af sikkerhedshensyn er tilmelding til høringen nødvendig og sker til
Sekretæren for LGBT Danmark og Trans-Danmark
Irene Haffner
97997701
haffner26@msn.com
Tilmelding senest onsdag den 9. marts 2011.

Baggrund
Kommunikation er godt. Endnu bedre er kommunikation, når man er til stede og hører, hvad hinanden har at sige. Så her er en invitation til at mødes, høre og bidrage. I England har man anslået antallet af transkønnede til ca. 1-2 % af befolkningen, så følger vi den engelske udregning, lever der i Danmark minimum 50.000, der i større eller mindre grad lever med en kønsopfattelse, der adskiller sig fra den mest gængse. Internationalt har Danmark i de sidste år oplevet, at de lande, vi normalt sammenligner os med, overhaler os med reformer for transkønnede borgere. Eksempelvis kan nævnes en højesteretsdom i Sverige, som fastslog,
at retten til at vælge eget navn var et personligt og frit valg. En nylig højesteretsdom i Tyskland har fastslået, at kravet om kirurgisk ændring (kastration, sterilisation) af kroppen for at opnå ændret kønsstatus strider imod den tyske forfatning. Sverige har gennemført 219 kønsskifteoperationer i perioden 2005-2009. I samme periode har Danmark gennemført 24. Flere Europæiske lande støtter transorganisationeme i deres arbejde for bedre vilkår med store beløb. I Danmark er foreningerne slet ikke på finansloven.

Europarådets menneskerettighedskommissær Thomas Hammarberg var i Danmark i 2009 og afleverede den såkaldte Hammarberg-rapport om forholdene for de transkønnede i Europa.

Rapporten indeholdt 12 punkter med anbefalinger til, hvordan medlemslandene sikrer de transkønnedes grundlæggende menneskerettigheder, og Danmark opfylder til dels kun 3 af punkterne.

Programmet er bygget op over to hovedtemaer: I Sygdom og behandling og II Juridisk kønsskifte og Kønsregistrering. I det efterfølgende skal baggrunden herfor belyses som et udgangspunkt for selve høringen.

I Sygdom og kønsskifte – Baggrundsnoter
1) Skal Danmark fastholde transseksualitet og kønsidentitetsforstyrrelser på listen over sygdomme og helbredsproblemer?
Som bekendt er det amerikanske system til diagnosticering af psykiske sygdomme (DSM) under revision. I den forbindelse er der blandt sundhedssagkyndige, transpolitiske og andre organisationer rejst debat om hvorvidt transkønnede fortsat skal betragtes som lidende af en identitetsforstyrrelse (psykiatrisk regi), om de skal diagnosticeres som havende et fysisk problem (kromosomal eller hormonel afvigelse) eller helt fjernes fra diagnosesystememe. Høringen vil belyse såvel sundhedsfaglige som transpolitiske synspunkter herpå, samt forholde sig til de behandlingsrelaterede konsekvenser af de forskellige muligheder.

2) Er det hensigtsmæssigt, at transkønnede underkastes psykiatrisk udredning forud for ændringer af deres krop?
Ud fra en betragtning om, at transkønnethed ikke i sig selv er en psykisk sygdom, rejser sig naturligt spørgsmålet, hvorvidt en decideret psykiatrisk udredning er nødvendig ud over at konstatere at personen ikke lider af en psykisk sygdom. På denne baggrund kunne den transkønnede selv tage vare på sit eget liv og sit kønsskifte og omfanget heraf. Et hovedformål med forløbet er angiveligt, at sikre at den transkønnede kan overskue konsekvenserne af et kønsskifte, men i litteratur og kliniske erfaringer beskrives det, at bevidstheden om, at der er tale om et længerevarende observationsforløb forud for tilladelsen til kønskorrigerende ændringer af kroppen fører til, at de transkønnede bevidst tilbageholder oplysninger og forsøger at fremstille sig selv i overensstemmelse med de forventninger, de mener, terapeuten har til dem? Vil en afskaffelse eller afkortning af vurderingen forud for kønskorrektion i virkeligheden føre til mere velreflekterede beslutninger og bedre forberedte transkønnede?

3) Hvordan sikres den bedst mulige vejledning af de transkønnede i forbindelse med et kønsskifte?
I samfundet er det en udbredt opfattelse at kønnet og kroppen hænger uløseligt sammen, og det fører til et stort fokus på de kropslige ændringer i forbindelse med kønskorrektion, hvilket eksempelvis udtrykkes i de nuværende krav til anerkendelse af ændring af kønsstatus. Hvordan kan de professionelle bedst støtte den transkønnedes erkendelses- og udviklingsproces således, at der opnås praktisk erfaring fra livet i det ønskede køn med henblik på at gøre den transkønnede i stand til at overskue konsekvenserne af en kønskorrektion?

II Kønsregistrering og socialpolitiske spørgsmål – Baggrundsnoter
1) Skal Danmark fastholde krav om kirurgiske ændringer forud for anerkendelse af et kønsskifte?
Efter gældende vejledning er der opstillet en række kirurgiske krav til en person, der ønsker at ændre kønsstatus også juridisk. I forlængelse heraf kan man undre sig over vejledningens titel (“Om kastration i forbindelse med kønsskifte.”) når kastration i sig selv efter vejledningen ikke er tilstrækkeligt til anerkendelse af et kønsskifte? Hvorfor er det i øvrigt muligt at blive anerkendt som mand uden at ændre sine eksterne genitalier, når det samme ikke er tilfældet med hensyn til anerkendelse som kvinde?
Tilladelse af civilretsligt kønsskifte uden krav om foregående kirurgi vil gavne de transkønnede, der senere ønsker kirurgi, idet de som del af processen lever i en længere periode i deres ønskede køn forud for de kirurgiske ændringer. Ligeledes vil det være en stor lettelse for den store gruppe af mennesker, som lever som et andet køn end deres biologisk tildelte, uden at de ønsker at ændre på kroppen.

2) Daglige kønsbestemte registreringer
a) Der kan i denne forbindelse peges på problemer i forbindelse med:
Personnummeret, som er den registrering, der mest tydeligt fastholder transkønnede i deres biologiske og ofte uønskede køn. Det er afslørende trods den ydre fremtoning og særdeles afslørende i en lang række situationer.

b) Registrering af F, M eller X i pas. Mange finder den nuværende ordning med samtaler på Sexologisk Klinik for både bureaukratisk og for omkostningstung i forhold til den nytte et X kan gøre i en tid med øget sikkerhedskrav. Kan beslutningen om et X i passet gøres nemmere og mere smidig og ubureaukratisk end flere samtaler hos en psykiater (i København)?

c) Fornavn, der svarer til det opfattede køn. Navneloven tillader et modsatkønnet fornavn som mellemnavn, men ikke som fornavn. Navnet er en del af den personlige identitet og selvopfattelse, og der er personer, som trods deres levevis, ustandseligt ‘fremviser’ et navn, som angiver et køn, de ikke lever som.
Er det rimeligt at der skal foretages en psykiatrisk vurdering for valg af fornavn, der svarer til det køn man lever i, og som kan være modsat det biologiske køn?

3) Trænger vi til en revision af den generelle registrering af køn i Danmark? Som det er i dag, er der kun 2 muligheder – Mand/Kvinde. Ved f.eks. deltagelse i kommunalvalg eller folketingsvalg vil begge rubrikker i og for sig være forkerte hvis en transkønnet stiller op til valg, hvilket flere transkønnede har prøvet. Det samme gør sig gældende for biologisk interkønnede, hvis eksistens på den måde usynliggøres. Ved registreringer i øvrigt – fra køb af flybilletter til deltagelse i
undersøgelser – er der kun disse 2 muligheder, hvilket skaber vanskelige og ofte pinlige situationer for dem, der opfatter sig som et andet køn end det medfødte eller ikke føler de passer i en af de to kategorier.

4) Er indsatsen mod hadforbrydelser god nok?. De transkønnede er i skudlinien når det gælder fordomme, hadforbrydelser og diskrimination. Er vi gode nok til oplysning om de transkønnede?
Virker lovene, og får vi registreret hvomår der foregår hadforbrydelser mod transkønnede.
Medvirker staten til at fastholde fordomme når den konsekvent nævner de transkønnede som en seksuel minoritet i lovene om netop diskrimination?

5) Vi foreslår nedsættelse af et kontaktudvalg/transpolitisk udvalg så der fremover kan holdes kontakt imellem politikere, institutioner og de transpolitiske foreninger. Minimum med et møde om året, således at vi fremover kan finde løsninger, der gavner et fremtidigt samarbejde imellem parterne.

Høringen ønsker at belyse ovenstående problemstillinger og deres sundhedsfaglige og sociale/samfundsmæssige begrundelser og forholde sig til konsekvenserne af en liberalisering af kravene til fordel for et mere frit kønsvalg.

LGBT Danmark og Trans-Danmark har ønsket denne høring som et led i bestræbelserne på, at belyse de forhold, som gør sig gældende i dagens Danmark for en minoritet, som stadig lever med nogle betingelser, der gør hverdagen til en unødigt svær opgave for mange. Vi ønsker at få kontakt til relevante institutioner og politikere og indgå i en konstruktiv dialog, der kan klarlægge og eventuelt fjerne nogle af de væsentligste hindringer for en forbedret livskvalitet for denne gruppe af borgere.

Vi vil geme i forlængelse af denne høring fremlægge et forslag om at nedsætte et transpolitisk udvalg med deltagelse af relevante personer på området.

Vi har brug for jeres mening og opfordrer til at møde op til denne historiske høring.

Med venlig hilsen LGBT Danmark og Trans-Danmark

Irene Haffner

Tilmelding er nødvendig af hensyn til sikkerhedsreglerne på Christiansborg og sker til
Sekretæren for LGBT Danmark og Trans-Danmark
Irene Haffner
haffner26@msn.com
Tilmelding senest onsdag den 9. marts 2011.

* * *
Folketingets journal vedrørende invitationen.
Invitationen hos Folketinget i pdf-format.

Det er ganske vist. Der var sammenkomst i Odense den 1. februar 2011.

Vist 167 gange. Af Hanne Larsen den 1. februar 2011.
TiD har i 2010 fået adgang til at anvende nogle kommunale lokaler i Jens Bentzons gade i Odense, – lokaler som også anvendes af andre interesseorganisationer og grupper.
Det er nogle rigtige dejlige lokaler som stilles til rådighed i forbindelse med diverse sammenkomster, så vi transpiger har nu mulighed for at mødes under tvangfrie former.
Den første tirsdag i hver måned skulle være dagen hvor vi ville kunne komme og hygge os sammen.

Der er ikke noget som er godt, uden det også kan være skidt for noget andet.
Sammenkomsten tirsdag den 1. februar 2011 skulle flyttes. Stedet stedlige ledelse og bestyrelse havde valgt at afholde intern generalforsamling.

I behageligt samråd med den lokale bestyrelse på stedet, blev der enighed om at aflyse mødet.
Herunder mente bestyrelsen, at vi nok ville være et forstyrrende indslag i det samlede billede og at koncentrationen ville falde til under et nul punkt.
En vis nervøsitet var der også at spore hos bestyrelsen, da man mente, at det også ville være svært at hold snor i de fremmødte, og at fokus på det centrale ville falde betragteligt, når nu vi piger “sejlede” forbi mængden af de fremmødte.

Gode råd var dyre, – men snu som vi kvinder i almindelighed er, foreslog Mirell at hun gerne ville lægge lokaler til.
Mirell bor et dejligt hus på Nordvestfyn og det i nogle utrolig lækre og skønne omgivelser.
Hurtigt blev der taget en fælles beslutning, – næste møde skulle selvfølgelig afholdes hos Mirell.
Kreativiteten voksede ved udsigten til en hyggestund sammen med en flok dejlige veninder. Nu var rammerne sat og mange spændende kreative forslag blev sat for dagen og det endte da også med at vi blev enige om at spise sammen.
Mirell foreslog at vi kunne spise en gang æggekage og så få en enkelt lille til.

Cille fra Mors som er ekspert i kogekunstens snørklede korridorer blev kontaktet, og da hun hørte, at en så dejlig flok “tøser” ville hygge sig sammen, stillede hun straks sin kompetence til rådighed.

Tirsdag oprandt og stor var forventningens glæde.
Tre af vi piger havde valgt at følges ad, så der blev arrangeret kørelejlighed, opsamlingssteder blev plottet GPS’en justeret, og da vi – 7 transpiger samt Mirills hustru – endelig var blevet samlet, gik snakken samtidig med at kursen mod det nordvestfynske blev sat.
Som aftenen og stemningen gik op, – tre pandefulde æggekage af de store – blev der som sædvanligt hygget, sludret, talt og skålet.

Det var med et vist vemod at aftenen fik ende, store knus og ønske om snarlige gensyn blev strøet ud i rigelig mængde, endnu engang havde vi en rigtig dejlig aften med oplevelse af fællesskab og forankring af netværket.

Stemmebåndene og de store smil var brugt i rigelig mængde så hjemturen forløb stille og roligt.

Knus Hanne.

Det er ganske vist. Der var sammenkomst i Odense den 1. februar 2011. Af Hanne Larsen.

Vist 167 gange.
Aase på vej til indgangen til mødestedet i Odense.

Aase på vej til indgangen til mødestedet i Odense.

Af Hanne Larsen.
TiD har i 2010 fået adgang til at anvende nogle kommunale lokaler i Jens Bentzons gade i Odense, – lokaler som også anvendes af andre interesseorganisationer og grupper.
Det er nogle rigtige dejlige lokaler som stilles til rådighed i forbindelse med diverse sammenkomster, så vi transpiger har nu mulighed for at mødes under tvangfrie former.
Den første tirsdag i hver måned skulle være dagen hvor vi ville kunne komme og hygge os sammen.

Der er ikke noget som er godt, uden det også kan være skidt for noget andet.
Sammenkomsten tirsdag den 1. februar 2011 skulle flyttes. Stedet stedlige ledelse og bestyrelse havde valgt at afholde intern generalforsamling.

TiD's lokaler i Odense.

TiD’s lokaler i Odense.

I behageligt samråd med den lokale bestyrelse på stedet, blev der enighed om at aflyse mødet.
Herunder mente bestyrelsen, at vi nok ville være et forstyrrende indslag i det samlede billede og at koncentrationen ville falde til under et nul punkt.
En vis nervøsitet var der også at spore hos bestyrelsen, da man mente, at det også ville være svært at hold snor i de fremmødte, og at fokus på det centrale ville falde betragteligt, når nu vi piger “sejlede” forbi mængden af de fremmødte.

Gode råd var dyre, – men snu som vi kvinder i almindelighed er, foreslog Mirell at hun gerne ville lægge lokaler til.
Mirell bor et dejligt hus på Nordvestfyn og det i nogle utrolig lækre og skønne omgivelser.
Hurtigt blev der taget en fælles beslutning, – næste møde skulle selvfølgelig afholdes hos Mirell.
Kreativiteten voksede ved udsigten til en hyggestund sammen med en flok dejlige veninder. Nu var rammerne sat og mange spændende kreative forslag blev sat for dagen og det endte da også med at vi blev enige om at spise sammen.
Mirell foreslog at vi kunne spise en gang æggekage og så få en enkelt lille til.

Cille fra Mors som er ekspert i kogekunstens snørklede korridorer blev kontaktet, og da hun hørte, at en så dejlig flok “tøser” ville hygge sig sammen, stillede hun straks sin kompetence til rådighed.

Tirsdag oprandt og stor var forventningens glæde.
Tre af vi piger havde valgt at følges ad, så der blev arrangeret kørelejlighed, opsamlingssteder blev plottet GPS’en justeret, og da vi – 7 transpiger samt Mirills hustru – endelig var blevet samlet, gik snakken samtidig med at kursen mod det nordvestfynske blev sat.
Som aftenen og stemningen gik op, – tre pandefulde æggekage af de store – blev der som sædvanligt hygget, sludret, talt og skålet.

Det var med et vist vemod at aftenen fik ende, store knus og ønske om snarlige gensyn blev strøet ud i rigelig mængde, endnu engang havde vi en rigtig dejlig aften med oplevelse af fællesskab og forankring af netværket.

Stemmebåndene og de store smil var brugt i rigelig mængde så hjemturen forløb stille og roligt.

Knus Hanne.

Hanne Larsen til Nytårskur i TiD i Vejle den 21. januar 2011.

Vist 224 gange.
Transvestitforeningen i Danmark (TiD)

Transvestitforeningen i Danmark (TiD)

Af Hanne Larsen den 21. januar 2011.
Fyn er en af de smukkeste øer men, – 5 af de kønneste piger fra Fyn havde valgt at tage til Vejle for at deltage i TiD’s nytårskur med mottoet: Natten er vor egen.
I bevidstheden om at der var en lidt længere tur foran mig, og at det både kan være koldt og ensomt at sidde i en bil ensom og forladt besluttede jeg, at forene det nyttige med det behagelige og kontaktede 4 af de kønneste piger fra Fyn, – og vi blev så enige om at følges ad.

Til et så spændende arrangement vil der selvfølgelig være lidt logistik forbundet med at få alle pigerne samlet. Ikke mindst skulle selskabskjolen og makeuppen tilrettes, og der skulle findes en form for fælles kørsel.
Kabalen gik op og alt faldt på plads, nu var det så blot at få sat frisuren og lagt makeuppen.

I Odense fik vi samlet tre af pigerne op, og alt var nu sat i de rigtige folder, og turen gik mod det nordfynske hvor Mirell havde lovet at samle os alle i en bil.

Alle 5 piger blev efter en kort hyggestund og en kop kaffe placeret en og samme bil, hvilket var lidt af et kunststykke, da den fine robe og makeup ikke måtte lide skade.
Til stor glæde opdagede vi at turen ikke virkede lang, og vi fik hurtigt bugt med tiden.
Undervejs var der en rigtig hyggelig “tøsesludder” og ikke mindst kvitterede vi på, at der blev gjort alvor af et kommende varmt venskab og kontaktnetværk, som vi alle kan og vil drages nytte af fremover.

Stor var gælden da vi trådte op i Bygningen i Vejle. Astronomiske smil og en dejlig velkomst.
Alle var glade for at vi kom. At der kunne samles så mange i en fælles transport – super lød tilbagemeldingerne… “og så fra Fyn”.
Ikke mange minutter efter at de sidste var ankommet sprang champagne propperne, og der blev skålet og ønsket et rigtig godt nytår til os alle.

Bianca Alexio holdt en rigtig fin nytårstale i en erkendelse af, at vi ikke er alene, men en del af et fællesskab på godt og ondt, herunder det positive i at vi kan samle så mange og holde en god kontakt.

I løbet af aftenen blev der hygget, sludret, talt og skålet både på tværs af bordet samt i lokalet. Som aftenen skred frem tror jeg, de fleste af os var rundt og hilse på hverandre.

Alt i alt blev det en stor og dejlig aften, hvor oplevelsen af at der blev en knevret og snakket i kombination af fællesskab og idyl, Det var en en rigtig god feststemning som kom til at præge arrangementet.

Knus Hanne.

Trine Sørensen. Min transvestit debut i samfundet den 21. januar 2011 med teater forestillingen: Jeg er min egen kone.

Vist 269 gange.
Pernille Feline i Riddersalen

Pernille Feline i Riddersalen.

Af Trine Sørensen den 21. januar 2011.

Til fredag 21. januar havde Tina Thranesen arrangeret en tur til Jytte Abildstrøms Teater Riddersalen, hvor de viste “Jeg er min egen kone“. Det var et teaterstykke, der havde sit udgangs punkt i den østtyske homoseksuelle transvestit Charlotte von Mahlsdorfs liv. Der var kun en skuespiller på scenen nemlig Jakob Højlev Jørgensen fra Aalborg Teater. Handlingen
beskrev, hvorledes det var at være en seksuel minoritet i det Tyske Rige under nazismen, derefter var det DDR’s undertrykkende styre med en meget stærk efterretningstjeneste, der var problemet, hun skulle forholde sig til.

Charlotte von Mahlsdorf drev et museum med effekter fra begyndelsen af det 19. århundrede. I forbindelse med dette museum havde hun i kælderen et fristed for homoseksuelle og transvestitter, for at få lov til at have det, blev hun tvunget til at samarbejde med efterretningstjenesten.

Jeg havde meldt mig til dette arrangement, da jeg mente at det kunne være en god lejlighed til at komme ud og lufte mine skørter for første gang ude i samfundet. Jeg regnede ikke med at der vil være nogen antipati ved sådan en forestilling. Jeg havde en gang før været ude det var til TiD’s julefrokost, den forløb også godt.

Postkort om forestillingen.

Postkort om forestillingen.

Jeg havde bestilt et værelse på et nærliggende hotel, for så havde jeg rigtig god til at gøre mig klar til aften. Da jeg ankom til hotellet begyndte jeg at gøre mig klar med lidt make-up og neglelak; men jeg fandt ud af at der manglede noget – mad og drikke. Nå det var der ikke noget at gøre ved, det måtte skaffes. På med de lange støvler og damefrakken. Det var lidt med nervøse skidt jeg nærmede mig receptionen og derefter gaden, hvad skete der – ingenting, der var ikke gang nogen, der kikkede en ekstra gang, jeg kom på et tidspunkt ind i en børnehave på fortovet heller ikke, der var der nogen reaktion overhovedet. Det endte med, at jeg gik ind i forretning, der solgte sandwichs, også denne sag forløb helt almindeligt.

Riddersalen - arkivbillede 6. december 2010.

Riddersalen – arkivbillede 6. december 2010.

Tilbage til hotellet for at gøre mig helt færdig. Vi havde aftalt at mødes 1930, der var en halv time før forestillings start. Der var ca. 500 meter til teateret fra hotellet. Heller ikke denne gang skete der noget som helst ved at gå i gennem receptionen og ud på gaden. Vel ankommet til teateret mødte jeg nogle af de andre og kom af med overtøjet. De andre publikummer tog ikke megen notits af os, der var ikke nogen, der havde bemærkninger eller overbegloede os. Der var heller ikke nogen, som henvendte sig til os, det viser, at det at være transvestit ikke er så ualmindeligt som vi transvestitter går og tror. Det hele gik fint stille og roligt. Efter forestillingen, da vi gik op mod hotellet og parkeringspladsen, var der heller ikke nogen, der viste at de bemærkede os.

Billet til forestillingen.

Billet til forestillingen.

Min oplevelse af dette er, der er ikke noget at frygte. Det er muligt som transvestit, at komme ud i samfundet uden at vække stor opsigt. Det er helt sikkert, man bliver nok bemærket bare det, at mænd nu en gang er kraftigere end kvinder. Det kan jo også være, at det er fordi, vi ser godt ud og det er vel ikke så ringe. Det var helt sikkert ikke sidste gang Trine kommer i byen, måske kan hun få lov at låne hendes bedre halvdels dankort næste gang.

Det var i alt en perfekt aften. Teaterstykket var rigtigt godt, det var bare lidt ærgerligt, at vi ikke var så mange, der støttede op om Tinas initiativ, for det var en stor oplevelse; men man har stadig chancen til at overvære forestillingen både i Riddersalen [1] og andre steder [2] i landet. Det er ikke uden grund, at stykket har fået tildelt mange stjerner og roser af anmelderne.

Trine Sørensen.

* * *
Note af Tina Thranesen.

  1. [Retur] Forestillingen spilles på Riddersalen indtil den 29. januar 2011.
  2. [Retur] Forestillingen spiller på Himmerland Teater i Hobro den 3. til 5. februar 2011 og derefter på Aalborg Teaters Lille Scene den 16. til 26. februar 2011.

Teatertur til stykket “Jeg er min egen kone”. Af Madi Kruse Madsen den 20. januar 2011.

Vist 355 gange.
Jakob Højlev Jørgensen fortæller om sit arbejde med forestillingen.

Jakob Højlev Jørgensen fortæller om sit arbejde med forestillingen.

Af Madi Kruse Madsen.
Den 20. januar 2012 havde Tina Thranesen arrangeret en fælles teatertur til forestillingen “Jeg er min egen kone” på teatret Riddersalen på Frederiksberg, så denne fredag aften var vi 12 transkønnede, der viste flaget i en meget relevant sammenhæng på en fælles teatertur.

Stykket bygger på den autentiske historie om den (øst)tyske transvestit Lothar Berfelde (1928-2002) og hvordan hun klarede sig igennem både perioden med nazisme og den efterfølgende periode med kommunisme i Østtyskland. Tilværelsen som transvestit var ikke nem under hverken nazister eller kommunister, men Lothar lykkedes alligevel både at overleve og skabe sig en tilværelse som “kvinde” under navnet Charlotte von Mahlsdorf.

Efter den tyske genforening fattede den amerikanske journalist Doug Wright interesse for den usædvanlige person og nedskrev hele hendes livshistorie. Den dramatiseret han så efterfølgende til stykket “Jeg er min egen kone” – et udsagn fra Charlotte selv, der levede hele sit liv uden partnere – måske fordi hun opfattede sig selv som lige meget mand og kvinde. Stykket er med stor succes opført i mere end 20 lande. Hun var selv meget specifik omkring at hun var transvestit – ikke transseksuel.

I den danske version af stykket spilles alle de ca. 30 roller af samme skuespiller – Jakob Højlev Jørgensen – der med en imponerede og sikker teknik formår at gengive alle de forskellige personer, uden at man på noget tidspunkt er i tvivl om hvilken person der “er på” lige nu. Derfor er Jakob også den eneste skuespiller på scenen hele stykket igennem – en fantastisk præstation at være solo på scenen i et helt stykke.

Foyeren i Riddersalen.

Foyeren i Riddersalen.

Selve historien om Lothar/Charlotte er både opløftende og trist – hun har klaret sig som transvestit under meget vanskelige forhold, men hun har nok ikke haft et særligt lykkeligt liv. Det lykkedes for hende at etablere et museum for genstande fra perioden 1890 – 1900 – især møbler og gamle valsegrammofoner – og efter genforeningen fik hun en fornem tysk fortjenstmedalje, for at have bevaret meget af den tyske kulturarv under nazisme og kommunisme. Da man begyndte at grave í Stasi-arkiverne kom der desværre så negative historier frem, at Charlotte valgte at flytte til Sverige resten af sit liv, indtil hun døde under et besøg på sit gamle museum i Berlin.

Information skriver i sin anmeldelse af stykket at “Jakob Højlev Jørgensen er så eminent i sin underspillede møbelfryd og sin usentimentale eksistens-smerte, at man har svært ved at forestille sig en mere raffineret fortolkning. Eller en mere medrivende. For tilskueren græder ikke larmetårer. Nej, de pibler lige så stille inden i én, akkurat som de må have gjort det hos dette jagede menneske.”

Så at arrangere en fælles tur til dette stykke var en super ide – og den blev kun endnu bedre af, at vi bagefter fik lejlighed til en fælles snak med Jakob, hvor han kunne fortælle hvor meget dette stykke betyder for ham selv og hvordan han selv føler for hovedpersonen.

Storm P.-toilettet.

Storm P.-toilettet.

Herefter fik vi så yderligere en super oplevelse i form af en rundtur på teatret – der har en lang og traditionsrig historie – bl.a. som morskabsteater i mange årtier. På rundturen så vi også det berømte Storm P.-toilet – et toilet hvor alle vægge er tæt dækket med originale tegninger og sjove bemærkning fra Storm P.

Desuden kunne vi se forberedelserne til teatrets næste stykke “Kærlighed uden strømper” og det propfyldte kustymelager med kostymer fra de sidste mange års forestillinger.

Så stykket er bestemt anbefalelsesværdigt at se – men det efterlader mig alligevel med en trist følelse indeni. Jeg er ked af at se transvestitter fremstillet som tragiske figurer – og også ked af det underforståede budskab der ligge i titlen – at man som transvestit så lever et ensomt liv som mand og kvinde samtidigt.

Her er en udfordring for os alle sammen – lad os holde fast i et det er OK at være som vi er – og at vi hver især har lige så meget ret til meningsfulde og berigende parforhold som alle andre mennesker!

Liv til julefrokost i TiD den 4. december 2010.

Vist 240 gange.
Marianne Peuckert byder velkommen.

Marianne Peuckert byder velkommen.

Af Liv Christensen.
Den første gang jeg vovede mig ud, men det bliver ikke sidste.

For en god orden skyld vil jeg starte med at præsentere mig. Jeg hedder Liv (en gang i mellem).
Jeg traf en stor beslutning i sensommeren. Jeg besluttede at lukke en pige ud, jeg eller havde gemt langt væk i 40 år. Umiddelbart efter denne beslutning traf jeg 2 andre. Jeg kontaktede Pernille Feline og meldte mig ind i TiD, og jeg bestilte tid hos nogle mennesker i London, der kunne lærer mig om makeup. Herefter var det bare fremad. Jeg turde ikke vise mig ude, dels endnu af hensyn til min familie, men også fordi jeg ikke syntes jeg var klar. Men jeg tilbragte mange mange timer foran spejlet og øvede mig.

Charlotte Isabella reciterer juledigt.

Charlotte Isabella reciterer juledigt.

Foran spejlet oplever jeg en nærmest meditativ tilstand og jeg kan hurtigt bruge 3 timer på, at sidde og eksperimenterer.
Jeg blev dog hurtigt opmærksom på, at livet bag de nedrullede gardiner er meget ensomt. Hvorfor det var tydeligt, at jeg var nødt til at komme ud og møde andre mennesker.
Jeg fik kikket i TiD’s program og blev enig med mig selv om, at julefrokosten i BeboerBrugsen nok var en passende start på en ny og mere fri tilgang til livet som Liv.

Lisbeth Nielsen - vores alle sammens "madmor".

Lisbeth Nielsen – vores alle sammens “madmor”.

Derfor befandt jeg mig d. 4. december 2010 igen foran mit elskede spejl. Jeg hyggede mig storslået og vupti var der gået 3 timer. Jeg fik tøjet på og bestilte en taxa. Der går mellem 0 og 10 minutter sagde de. Det var med en let kilderen i maven, jeg listede ned på gaden og ventede. Endelig kom taxaen, han ikke så meget som kikkede da jeg satte mig ind og sagde adressen. Måske var det ikke så farligt, det her. Jeg slappede lidt af og nød turen. Chaufføren satte mig af med et: “ha en god aften” og jeg forlod den trygge bil og begav mig de sidste meter til hoveddøren.

Ude fra så det rigtigt nok ud. Der var et juletræ, og der var pyntet fint op. Jeg åbnede døren og kikkede forsigtigt ind. Igen et lille stik af panik, de første mennesker jeg fik øje på så ikke særligt “pigeagtige” ud. Det gik hurtigt over, jeg blev pænt mødt af Lisbeth Nielsen, Olivia Marianne Puckert og Jette C., og en helt masse andre, jeg må indrømme, at navnene smuttede for mig, der var mange indtryk at suge ind.

Rebecca Holm og Charlotte Lyngquist får sig en rigtig julehyggesnak.

Rebecca Holm og Charlotte Lyngquist får sig en rigtig julehyggesnak.

Da jeg havde været i London havde jeg været et smut i byen i Soho (det kan jeg godt anbefale) jeg kan huske, at jeg blev meget forbløffet over hvor forskelligt man bliver ramt af og dyrker sin kvindelighed. Sådan var det også her. Alle var meget søde og alle var fine i tøjet, men man kan roligt sige at et bredt udsnit af den danske befolkning var repræsenteret i lokalet. Jeg sugede indtryk til mig.

Jeg må sige, at medlemmerne af TiD forstår at tage godt i mod nytilkomne, man bliver mødt med en imødekommenhed og venlighed der er enestående. Og nerverne begyndte stille og roligt at lægge sig.

Conny Crabbe og Olivia Marianne Peuckert får luftet pelsene.

Conny Crabbe og Olivia Marianne Peuckert får luftet pelsene.

Vi satte os til bords, og fik noget at spise. Aftenen gik hurtigt, og inden jeg fik set mig om begyndte folk, at sive hjem. (ikke at de gik specielt tidligt, men jeg hyggede mig bare) Jeg besluttede at presse citronen for det sidste og blev til døren nærmest blev lukket bag mig.

Nervøsiteten meldte sig stille og roligt igen, ud på gaden og praje en taxa. Igen var det overhovedet ikke nogen problemer. Jeg skulle ud på Amager og bad om at blive sat af, så jeg kunne gå det sidste stykke ned af Amagerbrogade, igen en lille kildren i maven. Men igen ikke noget at blive nervøs over, folk gik bare forbi.
Vel ankommet hjemme skulle jeg til det triste: Af med hår og makeup. Det gik hurtigt og så på hovedet i seng. Jeg var længe om at falde i søvn, der var mange indtryk at fordøje.

Jeg havde haft en dejlig aften ude sammen med de andre medlemmer fra TiD og fået en ordentlig en på opleveren. Samtidigt havde jeg også skabt et behov for mere. Det bliver helt sikkert ikke sidste gang jeg begiver mig ud.
Til slut en tak til arrangørerne fra TiD, tak for en dejlig aften jeg vil huske længe. Og en tak til alle deltagerne for at tage så godt imod mig.
Vi ses derude.

Knus
Liv.

Parykaften i TiD. Tina Thranesen den 12. november 2010.

Vist 1.112 gange.
Carina Taarnberg fortæller om parykker. (Olivia) Marianne Puckert lytter interesseret.

Carina Taarnberg fortæller om parykker. (Olivia) Marianne Puckert lytter interesseret.

Af Tina Thranesen den 12. november 2010.
Det var mørkt allerede, da jeg kørte hjemmefra tyve minutter over fem om eftermiddagen, men det hører jo årstiden til. Turen gik ind til BeboerBrugsen på Enghavevej i Københavns sydvestkvarter for at deltage i den parykaften, som TiD havde arrangeret. Turen var ret så begivenhedsløs – trafikken var tæt, men uden problemer, så jeg ankom lidt over halv syv. Der var allerede ankommet en del, og jeg bemærkede straks, at der var flere, som jeg ikke tidligere havde mødt. Det er altid dejligt, når “nye” ansigter finder vej til foreningernes arrangementer.

Aftenens hovedemne var parykker, og TiD havde allieret sig med Carina Taarnberg, der er indehaver af Salon Diablond på Blegdamsvej. Hendes salon ligger lige over for indgangen til Rigshospitalet, hvilket er en hensigtsmæssig placering, da en stor del af hendes kunder er kræftramte, der på grund af kemobehandling har mistet deres hår og derfor har behov for en paryk. Men Carina har også transkønnede som kunder.

Snakken gik lystigt og i løbet af den næste halve times tid ankom endnu flere, så vi var knap 30, da vi lidt forsinket kvart over syv satte os for at spise lækkert smørrebrød. Bordet var som sædvanlig flot pyntet af Lisbeth Nielsen. Lisbeth gør et ekstraordinært stort arbejde i forbindelse med TiD’s arrangementer, da hun altid kommer meget tidligt, forestår pyntning af bordet, laver kaffe og i det hele taget gør meget for, at rammerne er så hyggelige som muligt – og, ja så spreder hun livsglæde med sit altid gode og sprudlende humør.
Med så mange deltagere var det lidt knebent med pladsen, men det gik lige.
Tidspunkter under sådanne arrangementer er altid vanskelige at overholde. Da vi var færdige med at spise blev bordet ryddet, og snakken gik på kryds og tværs. Klokken blev derfor hen ad halv ti, inden Carina fik mulighed for komme til orde. – Det med at komme til orde, skal dog tages med forbehold, da hun under spisningen livligt deltog i samtalen. Dejligt, når inviterede foredragsholdere falder godt til i selskabet.

Carina Taarnberg tilretter paryk.

Carina Taarnberg tilretter paryk.

Carina Taarnberg indledte med at fortælle lidt om sig selv og sin baggrund. Hun fortalte, at hun var 45 år og uddannet pædagog. For nogle år siden fik hun imidlertid lyst til at beskæftige sig med noget nyt. Hun kom på frisørskole og var så heldig straks efter at få ansættelse i Salon Diablond, der er tilsluttet Skandinavisk Parykcenter. Efter et års tid fik hun mulighed for at overtage forretningen – Salon Diablond.
Derefter fik vi en grundig indføring i forskellene på måden parykker bliver lavet. Håndsyede, maskinsyede, parykker af ægte hår – af skandinavisk hår og af hår fra Østen – og af syntetiske fibre, pleje af parykker og – ja, det fører for vidt at gengive alt, hvad vi fik fortalt. Men ingen tvivl om, at alle efter foredraget havde en væsentlig større viden om parykker.
Men dermed var det ikke slut. Carina havde medbragt et stort udvalg af parykker, som det stod hver enkelt frit at prøve. Det var endog muligt at købe en paryk til en fordelagtig pris på kun 1.000 kr. Der var flere, der prøvede parykker, men om der blev solgt nogen, er jeg ikke klar over.
Carina havde også medbragt sine sakse, og flere tog mod tilbuddet om at få tilrettet deres paryk.

Som jeg nævnte tidligere, var der også kommet nogle, som jeg ikke tidligere havde mødt – både unge og gamle. Desværre er det svært at få snakket indgående med alle i løbet af en enkelt aften, så jeg vil håbe, at dem, jeg ikke fik snakket så meget med, dukker op igen, så det forsømte kan indhentes.


Sally Frey og Jonna fik jeg imidlertid snakket en del med. De har begge været medlem af Skandinaviens første transvestitforening, FPE-NE og fortalte, at de stadig var en halv snes stykker fra FPE-NE, som holdt kontakt til hinanden og jævnligt mødtes.
Sally Frey fortalte, at hun var født i 1930 og havde været med i FPE-NE lige fra begyndelsen. Foreningen blev stiftet i 1966. Hun havde også mødt Virginia Prince ved en sammenkomst i Stockholm. Virginia Prince stiftede i USA verdens første transvestitforening.
Jeg fik adresse og telefonnummer til både Sally Frey og Jonna og aftale om at kontakte dem senere for at snakke videre. De ville prøve at finde frem, hvad de måtte have liggende af gammelt historisk foreningsmateriale. Det glæder jeg mig meget til.

Inden jeg kørte hjemmefra havde jeg besluttet mig for, at bød muligheden sig, så ville jeg gøre brug af tilbuddet og købe mig en ny paryk. Ikke, at jeg er utilfreds med min nuværende, men en ekstra, måske i en anden frisure vil jo være dejligt.
Imidlertid syntes jeg ikke forholdene var ideelle. Jeg ville ikke bryde mig om i manges nærhed at sidde og prøve den ene paryk efter den anden. Generthed – ja, det er det nok. Det er for mig en ret så intim situation at tage min paryk af – noget, jeg ikke bryder mig om at have tilskuere til. Det bliver derfor nok til et besøg hos Carina i hendes salon.
Det fik jeg også en indirekte anledning til at gøre alvor af.
Da vi til slut lidt over midnat havde hjulpet Carina med at få alle hendes varer båret ud i hendes bil og sagt farvel og tak for en dejlig aften, opdagede vi, at hun havde glemt et frisørslag, som hun havde brugt, da hun tilrettede parykker.
Det snuppede jeg og lovede at aflevere det til Carina. Så nu vil jeg kontakte hende og få en aftale om et besøg i hendes salon. Så kan jeg under trygge og diskrete forhold prøve parykker, og hun kan få sit frisørslag.

Således sluttede en dejlig aften med aftale om yderligere historisk snak med Sally Frey og Jonna om “gamle dage” og en anledning til at aflægge Carina et besøg i hendes salon.
Hjemturen forløb stille og rolig. Trafikken var minimal, så jeg var hjemme omkring kl. halv to om natten. Men så skulle der jo lige tjekkes e-mail og fjernes makeup, så det blev sent, inden jeg kom til køjs.

Tina Thranesen.

Rebecca Holm til TiD’s mannequinopvisning under Kulturnatten den 15. oktober 2010.

Vist 205 gange. Af Rebecca Holm den 15. oktober 2010.
Som optakt til efterårsferien var der fredag den 15. oktober 2010 for 18. gang Kulturnat i København.
Traditionen tro holdt TiD sit arrangement i Huset i Magstræde, hvor vi igen kunne opleve den populære mannequinopvisning med transkønnede modeller, og der var catwalk tre gange i løbet af aftenen, kl. 20.00 – 21.30 – 23.00.
Naturligvis skulle jeg derind da jeg jo kender alle pigerne som skulle gå catwalk. Denne gang havde jeg følgeskab af min dejlig veninde Jytte Witt som kom hele vejen fra Jylland allerede fredag eftermiddag, hvor vi fortsatte vores altid hyggelige venindesnak og nød en lille lækker middag inden vi drog ind til byen.

Det blev en rigtig dejlig aften i Huset med mange transvestitter både på catwalken og ude blandt publikum. Konferencieren Pernille Feline var sjov og underholdende og pigerne gav den virkelig fuld skrue på catwalken, og mellem showene var det interessant at møde en masse søde og dejlige mennesker som gerne ville byde på drinks, snakke og drysse om sig med rosende ord over hvor sejt det er, at vi går ud og er så synlige på Kulturnatten.
Selv morede jeg mig med at fange øjnene på et par af de fyre som “tilfældigt” var dukket op og nu stod og slugte pigerne med øjnene, for så at se dem skifte ansigtsfarve til pæonrød når de blev klar over at jeg havde spottet dem! Én af dem havde dog så meget mandsmod og humor at han sendte en drink og skålede tværs gennem lokalet; men så svigtede modet han igen og han forsvandt i menneskevrimlen. Chicken! Og så var det sjovt at møde flere piger som jeg kun kender fra cyper sådan rigtigt face-to-face.

Det var derfor et par trætte og glade piger som prajede en taxa ved midnatstide efter en hyggelig oplevelse midt i et hav af glade mennesker på Kulturnatten. Jeg havde naturligvis lovet en overnatning m. brunch included (gæstesengen er jo opfundet) så vi kunne bruge formiddagen til at snakke og more os over de mange sjove oplevelser der kom ud af vores tur ud i Kulturnatten.

Så overvej om vi ikke er flere som skal mødes næste gang ude midt i det kaotiske menneskehav en Kulturnat også er, lige dér hvor livet som TV bliver en positiv og festlig del af virkeligheden!

Kærlig hilsen Rebecca

Rebecca Holm til TiD’s mannequinopvisning den 15. oktober 2010 under Kulturnatten.

Vist 206 gange. Af Rebecca Holm
Som optakt til efterårsferien var der fredag den 15. oktober 2010 for 18. gang Kulturnat i København.
Traditionen tro holdt TiD sit arrangement i Huset i Magstræde, hvor vi igen kunne opleve den populære mannequinopvisning med transkønnede modeller, og der var catwalk tre gange i løbet af aftenen, kl. 20.00 – 21.30 – 23.00.
Naturligvis skulle jeg derind da jeg jo kender alle pigerne som skulle gå catwalk. Denne gang havde jeg følgeskab af min dejlig veninde Jytte Witt som kom hele vejen fra Jylland allerede fredag eftermiddag, hvor vi fortsatte vores altid hyggelige venindesnak og nød en lille lækker middag inden vi drog ind til byen.

Det blev en rigtig dejlig aften i Huset med mange transvestitter både på catwalken og ude blandt publikum. Konferencieren Pernille Feline var sjov og underholdende og pigerne gav den virkelig fuld skrue på catwalken, og mellem showene var det interessant at møde en masse søde og dejlige mennesker som gerne ville byde på drinks, snakke og drysse om sig med rosende ord over hvor sejt det er, at vi går ud og er så synlige på Kulturnatten.
Selv morede jeg mig med at fange øjnene på et par af de fyre som “tilfældigt” var dukket op og nu stod og slugte pigerne med øjnene, for så at se dem skifte ansigtsfarve til pæonrød når de blev klar over at jeg havde spottet dem! Én af dem havde dog så meget mandsmod og humor at han sendte en drink og skålede tværs gennem lokalet; men så svigtede modet han igen og han forsvandt i menneskevrimlen. Chicken! Og så var det sjovt at møde flere piger som jeg kun kender fra cyper sådan rigtigt face-to-face.

Det var derfor et par trætte og glade piger som prajede en taxa ved midnatstide efter en hyggelig oplevelse midt i et hav af glade mennesker på Kulturnatten. Jeg havde naturligvis lovet en overnatning m. brunch included (gæstesengen er jo opfundet) så vi kunne bruge formiddagen til at snakke og more os over de mange sjove oplevelser der kom ud af vores tur ud i Kulturnatten.

Så overvej om vi ikke er flere som skal mødes næste gang ude midt i det kaotiske menneskehav en Kulturnat også er, lige dér hvor livet som TV bliver en positiv og festlig del af virkeligheden!

Kærlig hilsen Rebecca

TrannyLife delte gule roser og informationsfoldere ud ved prideparaden den 21. august 2010.

Vist 366 gange.
TrannyLife uddelte gule roser.

TrannyLife uddelte gule roser

Lørdag den 21. august 2010 var TrannyLife under den årlige prideparade placeret foran Café Bjørgs på hjørnet af Vester Voldgade og Studiestræde fra lidt før kl. 14 til efter paraden omkring kl. 16 var passeret på vej mod Rådhuspladsen. De fremmødte transkønnede uddelte gule roser i spandevis og en informationsfolder udfærdiget af TiD til forbipasserende før, under og efter selve paraden, der var arrangeret af Copenhagen Pride.
Placeringen var velvalgt. Der kom mange mennesker forbi. Yderligere var Studiestræde netop denne dag lukket for kørende trafik grundet vejfest i gaden.
De deltagende ankom lidt efter lidt. Der blev snakket og hygget samtidig med, at roserne og informationsfolderne blev uddelt.
Da paraden var passeret, og roserne og informationsfolderne var uddelt blev der hygget og snakket endnu mere, hvorefter en del af de fremmødte bevægede sig ud i byens pulserende liv, der netop denne dag var ekstra pulserende grundet de mange pridefestligheder.

Stemningsbilleder fra TrannyLife foran Café Bjørgs
Café Bjørgs

Café Bjørgs

Politiet afspærrede krydset.

Politiet afspærrede krydset.

Lisbeth Nielsen giver betjentene gule roser og informationsfolder.

Lisbeth Nielsen giver betjentene gule roser og informationsfolder.

Connie Krabbe og Alice Nielsen.

Connie Krabbe og Alice Nielsen.

Pauline foran Café Bjørgs.

Pauline foran Café Bjørgs.

Forrest ved bordet fra venstre: Lisa Jameson, Bianca Alexio, Lisbeth Nielsen og ukendt. Bagerst fra venstre: Alice Nielsen, Henriette Jørgensen, Connie Krabbe, ukendt, Helene og ukendt.


Forrest ved bordet fra venstre: Lisa Jameson, Bianca Alexio, Lisbeth Nielsen og ukendt. Bagerst fra venstre: Alice Nielsen, Henriette Jørgensen, Connie Krabbe, ukendt, Helene og ukendt.

Copenhagen Pride fandt sted fra onsdag den 18. til søndag den 22. august 2010 med den store prideparade lørdag den 21. Der deltog flere transkønnede i paraden. Copenhagen Pride ønsker med sin årlige festival at være med til at skabe ligestilling og synlighed for LGBT-miljøet i Danmark.

Nikita Nielsen var pladsansvarlig og teknikchef.

Nikita Nielsen var pladsansvarlig og teknikchef.

På Rådhuspladsen vil mange nok have truffet Nikita Nielsen fra Korsør, der som frivillig arbejdede under priden som pladsansvarlig og teknikchef.

Prideparaden startede kl. 13 på Frederiksberg Rådhusplads og ankom til Rådhuspladsen ca. kl. 16 efter at have gået ad ruten Frederiksberg Bredegade – Allégade – Falconér Allé – Jagtvej – Nørrebros Runddel – Nørrebrogade – Dronning Louises bro – Vendersgade – Nørre Voldgade – Vester Voldgade – Rådhuspladsen.

Det var en lang og imponerende parade – 38 minutter tog det for paraden at passere forbi Café Bjørgs.
Flere og flere virksomhederne benytter paraden til at markere deres rummelighed – at det at tilhøre en af LGBT-grupperne ikke er nogen hindring for ansættelse i virksomheden.

Det vil føre for vidt – ja nærmest umuligt – at nævne alle deltagende grupper og enkeltpersoner, men herunder er et lille udpluk nævnt i alfabetisk rækkefølge.
Amnesty International
British Airways
Citroen Danmark
Dansk Folkeparti
Enhedslisten
Europabevægelsen i København og Frederiksberg
IBM
LGBT Danmark
Liberal Alliance
Liberal Alliances Ungdom
Lykke Friis – Ligestillingsminister, Venstre
Magasin
Miss OTB & friends
Overborgmester Frank Jensen
Pangea – Copenhagen International LGBT Network
Regnbuefamilier
SF’s LGBT-netværk
Socialdemokraterne
Venstres Ungdom København

En farverig aften i Teaterhjørnet. Hanne Larsen den 19. maj 2010.

Vist 797 gange.
Jane Wigh lægger makeup på Henriette, medens (Olivia) Marianne Peuckert med ryggen tilPernille Feline, TiD's formand interesserede ser til.

Jane Wigh lægger makeup på Henriette, medens (Olivia) Marianne Peuckert med ryggen til Pernille Feline, TiD’s formand interesserede ser til.

Af Hanne Larsen den 19. maj 2010.
Onsdag den 19. maj 2010 klokken 19 troppede 8 forventningsfulde og videbegærlige piger fra nær og fjern op til en spændende makeupaften i Teaterhjørnet, Vesterbrogade 175 i København.
TiD havde i samarbejde med Johanne og Laila fra butik Teaterhjørnet, arrangeret en makeupaften med den professionelle makeup artist, Jane Wigh alias klovnen Paliette, som er en af landets mest efterspurgte sminkeartister.
Arrangementet var annonceret på TiD’s hjemmeside og lød mægtig spændende, så jeg fik straks mobiltelefonen samlet op af tasken og tilmeldte mig hos Pernille Feline.

Da jeg er bosiddende i Odense, var der en lidt længere tur foran mig, – men hvad gør man ikke for skønheden.
Efter tilmeldingen kontaktede jeg Tina Thranesen for at høre, om hun skulle deltage. Og jo – Tina havde også valgt at tage til København, så følgeselskabet var hermed sikret.
På den lange tur på tværs af Sjælland fik vi hurtigt bugt med tiden. Snakken gik om mangt og meget, ikke mindst om vor fælles passion og interesser.

Aftenen forløb i en rigtig rar stemning, hvor Jane under sin kyndige anvisning satte os ind i mysteriet i at få lagt den rette makeup til den rette stemning.
Der var mulighed for både det festlige, den intime aften med plads til mange kys, men også det diskrete og klassiske look, som var ideelt, hvis blot besøget var henlagt til Netto eller en stille aften måske hjemme i de vante omgivelser.

Til trods for Janes mange rigtige gode råd og vejledninger, var der desværre kun afsat 3 timer, så for at ramme så bredt som muligt, valgte vi piger i samhørighed, at Jane introducerede til det “lette” hverdagslook – også set i lyset af, at tiden ofte er knap for os piger i en travl hverdag.

Jane greb opgaven og viste med en belærende vejledning, hvordan en makeup kan forandre og ændre image og udsende.
Henriette havde stillet sig til rådighed som “testpiloter”, og vi fugte forløbet med en betaget undren over, hvilken virkning en korrekt makeup kan påvirkede udseendet.
For at kunne følge forløbet og forandringen, valgte Jane kun at lægge makeup i den ene halvdel af Henriettes ansigt. Virkningen og forandringen var meget tydelig.

Efterfølgende fik Henriette færdiggjort sin makeup, og kom til alles store beundring til at ligne en “rigtig” modelpige – lige til ugebladssiderne. Rigtig flot.
Flere af os fik rigtig mange gode råd med på vejen, og andre fik under kyndig instruktion rettet den hjemmegjorte sminke, men vi vidste også godt, at der foran os lå et stykke arbejde, for at få helt styr på alle teknikkerne.

Aftenen sluttede af med mulighed for at handle i Teaterhjørnet, og her var der flere af os, der fik gjort nogle rigtig gode indkøb.
Med et stort farvel til alle pigerne og med tak for en dejlig aften, gik turen hjemover med lige så meget snak.

Tak for en rigtig belærende aften med håb om en gentagelse og opfølgning.

Knus
Hanne Larsen.

Møde i Christianshavns Medborgerhus den 5. marts 2010 med kagebagedamen Yvonne og interview med journalist.

Vist 151 gange.
Venstre Yvonne - kagebagedame.

Venstre Yvonne – kagebagedame.

Annoncering af mødet.

Annoncering af mødet.

Gratisavisen Urban bragte onsdag den 10. marts 2010 på side 8 og 9 en artikel om mødet fredag den 5. marts 2010 i Christianshavns Beboerhus. Baggrunden for artiklen var det beslutningsforslag, som SF er tæt på at fremlægge for Folketinget.

Anledningen til mødet var at mødes med Yvonne, der er ved at lave en kageopskriftsbog. Yvonnes tanker om bogen er noget med det feminine og 50’er stil. Hun har også nogle ideer om eventuelt at få taget nogle billeder af transkønnede, som prøvesmagere – enten til præsentationen af bogen eller som en del af billedsiden af bogen.
Et andet væsentligt element ved mødet var at drøfte, hvilke muligheder der er til stede for Trans-Danmark at lave arrangementer i København.
Som det sidste element i mødet var et interview med journalist Michael Gaunt fra gratisavisen Urban foranlediget af, at SF er tæt på at fremlægge et beslutningsforslag til forbedring af transkønnedes forhold. Dette beslutningsforslag er udarbejdet på grundlag af de “Fem punkter til forbedring af transkønnedes forhold“, som blev præsenteret i november 2009.

* * *
Artiklen den 5. marts 2010 i gratisavisen, Urban af journalist Michael Gaunt om mødet i Christianshavns Medborgerhus.

TiD’s transvestitmodeshow på kulturnatten den 9. oktober 2009.

Vist 105 gange. Ni af foreningens transpiger fra ind og udland præsenterede damemode fra årstiden ved TiD’s kulturnatarrangement fredag den 9. oktober 2009 i Husets Cafe, Rådhusstræde 13, 1466 København K.
Showet og mannequinerne blev præsenteret af foreningens formand, Pernille Feline.
TiD’s mannequeener bestod af: Alice, Bianca Alexio, Charlotte-Isabella Hansen, Helene, Jane Sørensen, Lisa (fra Malmø), Samantha og Tina Nielsen.

Mit første møde med Båstad – 4. til 6. september 2009.

Vist 264 gange. Af Bente Thorsen den 6. september 2009.
I begyndelsen af september 2009 var jeg på mit første transetræf i Båstad. Jeg havde hørt om Båstad træffet i nogen tid, og syntes, det lød fantastisk, at der findes en sådan mulighed for, at møde andre transvestitter fra mange kanter af Norden. Båstad træffet blev første gang arrangeret i maj 1997, så det er en godt indarbejdet tradition, hvor transer mødes en eller flere gange årligt. Gennem disse 12 år har der været hele 26 træf.

Som så mange transvestitter har jeg haft denne længsel til dametøj gennem hele livet men er først begyndt at gå ud for nylig. Og efter at have været sammen med andre transvestitter fra foreningen nogle gange, havde jeg nu lyst til, at være med på denne begivenhed, hvor der kommer så mange transer også fra vore nabolande.

Jeg var med fra fredag den 4. til søndag den 6. september 2009, men træffet startede allerede om onsdagen. Vi var indkvarterede på Pensionat Enehall med halvpension til meget gunstige priser, og stedet er en fin ramme om dette flotte arrangement.

På vejen derover skiftede jeg i bilen og ankom til stedet som Bente. Undervejs var jeg i Kingsize Skor i Arlöv nær Malmö og købte et par sandaler. Det var første gang, jeg vovede mig ind i en forretning som Bente i fuldt dagslys, og det var en fin oplevelse der fik jeg en rigtig god behandling og god service.

Vel fremme og efter at have installeret mig på mit værelse, gik jeg med spænding og forventning over i hovedbygningen, hvor jeg mødte nogle af dem, jeg kendte fra før, og kom i snak med nye bekendtskaber. Og det var jo lidt af tanken, at udvide min kreds af venskaber blandt ligesindede.

Til middag var jeg i godt selskab med både gamle og nye venner, og det blev rigtig hyggelig. Der var underholdning i form af transe-mannequinopvisning, og der var mange flotte syn at skue.

Efter middagen var der tid til at gå i byen, og langt fleste af os samledes på Peppes bodega, hvor transvestitterne til at begynde med var i flertal. Men der kom andre gæster fra byen, og snart var der fuldt af liv og musik og højt humør. Nogle af os trak os tilbage efter nogen tid, men der var mange som hang ude og nød livet.

Lørdag eftermiddag blev der afholdt High Heel Race på torvet i Båstad, og vi var ca. 75 transvestitter som blandede os med de 500 lokale som var mødt frem for at se denne sjove konkurrence efter deres lørdagsindkøb.

Der var to klasser at deltage i, en for kvinder og en for transvestitter, og det eneste krav var, at de 92 meter skulle løbes i sko med minimum 8 cm. stilethæle.

Der blev løbet godt til, og der var stor jubel og applaus da deltagerne susede forbi. Vinderen i klassen for transvestitter blev Jeanette Mingelpingla, fulgt af Cassandra og Petra Bossom. Så der var svensk dominans.

En tak til Katja Tordrup og Sara Lund, som begge og på hver sin måde har meget af æren for Båstadtræffet og denne konkurrence. Sara var konferencier for arrangementet og det var meget sjovt og vittigt at lytte til hendes humoristiske – og skarpe – bemærkninger om tolerance og menneskesyn.

Der var gallamiddag lørdag aften, og her kom de flotteste kjoler frem. Det var feststemning og gode samtaler over den dejlige mad vi fik serveret, og bagefter var der dans i den ene sal og hyggelig snak i den anden.

Jeg havde en sjov oplevelse denne aften. Under en samtale med en transvestit fra min barndoms by, fandt vi ud, at vi er vokset op kun et par hundrede meter fra hinanden. Der er to år mellem os, vi har gået i den samme skole og vi købte vores Anders And blade i den samme tobaksforretning skråt over gaden for huset der jeg er vokset op. Og somrene har vi begge tilbragt i forældrenes sommerhus ved den samme kyststrækning kun ca. fem kilometer fra hinanden. Tænk, om vi havde kendt til hinanden den gang! I stedet rumsterede vi begge i vores mødres spændende ting, og troede, vi var helt alene i verden om denne hemmelige trang til at gøre os kendt med kvindernes verden.

Den sidste morgen oprandt, og vi mødtes for at fortsætte der vi slap om natten, og for at sige farvel for denne gang. Der var nogle, der havde pakket deres feminine tøj ned og kom til morgenmaden som mænd. Det var ret overraskende, at se, hvor forskellige mange af os ser ud. Jeg syntes det var lidt mærkeligt, at der kom en vildt fremmed mand og satte sig over for mig, og helt uden at præsentere sig – men efter et par sekunder opdagede jeg, at det var Pernilles bror! Jeg så også en anden fremmed mand komme over mod vores bord, og da han begyndte at tale viste det sig, at det var Janes bror!

Så måske skal jeg ikke være så bange for at blive genkendt, når jeg går omklædt?

På vej hjem kørte jeg næsten helt hjem som Bente. Efter at have fået styrket min selvtillid efter denne fantastiske weekend, standsede jeg undervejs og købte lidt at spise i et bageri. To unge kvinder på vej ud registrerede mig slet ikke, og ekspedienten, ligeledes en ung kvinde, gav mig en venlig og god behandling, næsten bedre, end hvad jeg normalt oplever som mand.

Men så var denne utrolige rejse over også for mig. Bentes tøj og smykker blev pakket ned, og den gamle, kedelige mand jeg er til daglig, åbenbarede sig igen efter to dages fravær.

Jeg vil takke Båstad gruppen for dette unikke arrangement og frirum, og jeg retter en varm tak til gamle og nye veninder for nogle dejlige dage. Tak for denne gang! Vi ses garanteret igen i Båstad!

Sommerfest i Dalbyneder Forsamlingshus den 5. september 2009.

Vist 453 gange.
Forsamlingshussalen.

Forsamlingshussalen.

Af Tina Thranesen.
Det var med stor spænding, jeg lørdag først på eftermiddagen begav mig på vej mod Dalbyneder for at være med til sommerfest arrangeret i fællesskab af Trans-Danmark og TiD.
Kort over Dalbyneder.

Kort over Dalbyneder.

Irene Haffner fortalte mig nogen tid tilbage, at hun i Dalbyneder havde fundet et rigtigt lækkert forsamlingshus med overnatningsmuligheder, hvor vi kunne holde foreningssammenkomster. Da hun fortalte, at det lå sådan cirka midt mellem Randers og Hadsund, var jeg godt nogenlunde klar over, hvor det var. Den nøjagtige adresse var: Stenhøjvej 5, Dalbyneder, 8970 Havndal. Et opslag på et kort viste, at det var let at finde.
Det var annonceret, at sammenkomsten startede kl. 16, og at vi skulle spise kl. 1830. Jeg havde lidt svært ved at nå at komme rettidigt afsted, så jeg ankom først kl. 1550. Turen var gået fint. Der var mange andre trafikanter, men trafikken gled let og ubesværet uden kødannelser nogen steder, så det gik strygende op ad den jyske motorvej. Vejret var noget blandet. Nogle gange skinnede solen, så det var helt sommerligt. Andre gange regnede det og demonstrerede, at vi var nået ind i efterårsmåneden.
Michelle, Lise, Irene Haffner, Ulla Rørvig, Nauja og Jytte Witt.

Michelle, Lise, Irene Haffner, Ulla Rørvig, Nauja og Jytte Witt.

Michelle, Lise, Irene Haffner, Ulla Rørvig, Nauja og Jytte Witt.

Michelle,
Lise, Irene Haffner, Ulla Rørvig, Nauja og Jytte Witt.

Frakørsel nr. 42 – “1000 meter Randers S” stod der på skiltet, som jeg efterhånden kendte så godt efter talrige ture på motorvejen. Videre ad den gamle landevej ind til Randers, krydsede fjorden, svingede til højre og videre gennem Randers ud til Hadsundvej – let og ubesværet. Så var det blot godt 15 km. ad landevejen mod Hadsund. Til højre mod Vinstrup videre til Dalbyover og så mod Dalbyneder – og dér, der lå forsamlingshuset. Ingen mulighed for fejltagelse. Dels var det let genkendeligt fra billederne fra forsamlingshusets hjemmeside, og dels var der placeret en stander med Dannebrog på hver side af indgangsdøren.
Parkerede på den store P-plads på modsatte side af vejen. Det er virkelig et ideelt sted for transkønnede, der måtte være lidt sky for at møde andre.

Spisning. Med ansigt til fra venstre: Jytte Witt, Peter, Sheila Frik og Michelle. Med ryggen til fra venstre: Irene Haffner, Nauja, Ulla Rørvig og Lise.

Spisning. Med ansigt til fra venstre: Jytte Witt, Peter, Sheila Frik og Michelle. Med ryggen til fra venstre: Irene Haffner, Nauja, Ulla Rørvig og Lise.

Spisning. Fra venstre: Lise, Ulla Rørvig, Tina Thranesen, Nauja og Irene Haffner. Michelle stående bagved.


Spisning. Fra venstre: Lise, Ulla Rørvig, Tina Thranesen, Nauja og Irene Haffner. Michelle stående bagved.

Da jeg åbnede døren, åbenbaredes en pæn entre med garderobe og åbentstående døre ind til dels forsamlingshussalen og dels til et mindre lokale, hvor de allerede ankomne sad snakkende og kaffedrikkende ved et bord. Straks forstummede al snak for at blive afløst af velkomsthilsener og knus. En dejlig måde at blive budt velkommen på af Irene Haffner, Nauja, Sheila Frik, Ulla Rørvig, Jytte Witt, Michelle fra århus og Lise fra Randers.
Efter den første kop kaffe blev jeg vist rundt af Sheila. Og jeg må medgive Irene, at det sandelig var et dejligt sted – masser af plads, dejlige værelser, fine badeværelser og toiletter og et proffessionelt udrustet køkken.
Kort efter ankom Peter – Sheilas kæreste, og dermed var vi fuldtallige, idet der desværre var nogle, som udeblev uden at melde afbud.
Lokalet, som vi sad i, vendte ud mod forsamlingshusets have, hvor der var en dejlig stor græsplæne, en stor terrasse og en mindre P-plads – og så en flagstang med Danneborg vejende og bølgende i vinden.

Seila havde haft travlt. Hun havde været i forsamlingshuset fra kl. 1330 og havde på vejen dertil købt ind til middagen, som hun næsten også var færdig med at lave – på det sidste med hjælp fra de andre ankomne. Bordet i forsamlingshussalen var også allerede blevet dækket og smukt pyntet med lyngbuketter i vaser.
Da jeg havde fået båret min bagage op på mit dejlige, store værelse på førstesalen, blev der tid til mere kaffe og snak – og der blev sandelig snakket.

Forsamlingshussalen med det dækkede bord.

Forsamlingshussalen med det dækkede bord.

Irene Haffner spiller, Lise lytter.

Irene Haffner spiller, Lise lytter.

Tiden nærmest fløj afsted og pludselig var klokken blevet halv syv – maden var færdig, og
det var tid at sætte sig til bords inde i salen. Vi fyldte ikke så meget – ni personer omkring et enkelt bord. Det varede dog ikke mange øjeblikke, før det føltes, som om vi udfyldte hele salen – sådan blev der snakket. Der blev også skålet – ja Sheila formåede endog at få os til at skåle med de tomme borde, som om alle bordene var besat med flere deltagere. Egentlig synd for dem, som ikke kom. De gik glip af en dejlig sammenkomst med en rar og nærværende stemning. Det kunne også være spændende, om det kan lykkes at lave et arrangement, hvor alle bordene var fyldte – altså omkring 60 – 70 deltagere.

Maden var dejlig – kylling i carry med ris og diverse salater til – og som dessert fløderand. Men inden vi nåede til dessærten, holdt vi en lille pause. Der skulle jo også ryddes af og desserten klagøres.
Midt herunder var det tid at tage flaget ned. Det måtte vi ikke glemme – og gjorde det heller ikke. Det blev under behørig respekt for flaget taget ned af Sheila og Tina.

Ulla Rørvig og Sheila Frik i køkkenet.

Ulla Rørvig og Sheila Frik i køkkenet.

Dalbyneder Forsamlingshus

Dalbyneder Forsamlingshus

I det ene hjørne stod et klaver, på hvilket Irene underholdt både i pausen mellem hovedretten og desserten og senere på aften, medens flere sang med.
Under desserten begyndte Irene at spille fødselsdagssangen “I dag er det…”. Jytte Witt havde nemlig fødselsdag, så vi rejste os alle og sang “I dag er det Jyttes fødselsdag…”. Der var også blevet placeret et Dannebrogsflag på bordstang ud for Jytte. Æres den, der æres bør.

Der synges fødselsdagssang for den siddende Jytte Witt. Stående fra venstre: Peter og Shiela Frikk. Nauja forrest med ryggen til.

Der synges fødselsdagssang for den siddende Jytte Witt. Stående fra venstre: Peter og Shiela Frikk. Nauja forrest med ryggen til.

Frit at tænke, tro og tale, Det er Folkets gamle Ret.


Frit at tænke, tro og tale, Det er Folkets gamle Ret.

På endevæggen i salen var placeret en rosette med teksten: “Frit at tænke, tro og tale, Det er Folkets gamle Ret.”
Det er en tekst, som genfindes i mange forsamlingshuse rund om i landet. Det er også visdomsord, som er værd at fremhæve og skønne på.
Det er også ord, som blev efterlevet under vores samvær. Det var utroligt så mange emner, vi fik berørt. Stemningen var dejlig, ingen mislyde, men respekt for hver enkelts holdning og mening.

Men enhver dejlig stund før sin ende – tidligere for nogen end for andre.
Sent på aftenen tog Lene afsted og hen mod midnat Jytte efterfulgt af Irene og Nauja.

Solopgang kl. 0643.

Solopgang kl. 0643.

Vi fik også klaret den sidste oprydning, hvorefter vi fire tilbageværende – Sheila Frik, Peter, Michelle og jeg selv gik op i den hyggelige stue på førstesal, hvor vi sludrede videre, til vi omkring kl. 2 om natten brød op for at gå til køjs.
Klokken 0630 vågnede jeg ved at solen skinnede ind gennem vinduet. Da jeg et kvarters tid senere ikke var faldet i søvn igen, stod jeg op. Da jeg havde fået et morgenbad, var kommet i tøjet og havde fået min bagage anbragt i bilen, var der endnu ikke nogen af de andre, der var stået op.
Jeg listede derfor stille afsted kl. 0750 efter en dejlig sommersammenkomst i Dalbyneder Forsamlingshus.

Tina Thranesen.

Mannequinopvisning på Københavns Bymuseum lørdag den 11. juli 2009.

Vist 257 gange.
Pernille Feline byder velkommen til mannequinopvisningen.

Pernille Feline byder velkommen til mannequinopvisningen.

Af Tina Thranesen.
Det var med spænding, jeg sidst på formiddagen lørdag den 11. juli 2009 begav mig mod København. Målet var Københavns Bymuseum for at overvære mannequinopvisningen, som TiD havde arrangeret i samarbejdet med museet som et særarrangement i forbindelse med udstillingen Som jeg er, HOMO – BI – TRANS i København. I forbindelse med mannequinopvisningen skulle jeg selvfølgelig også gense udstillingen.

Københavns Bymuseum

Københavns Bymuseum

Københavns Bymuseum har hjemme i en statelig bygning opført af Det kongelige kjøbenhavnske Skydeselskab og danske Broderskab og indviet i 1787.
Mannequinopvisning foregik i Havesalen , der blev indrettet i forbindelse med en ombygning i 1896.

Det var min hensigt at overvære opvisningen kl. 1300 – den anden af de tre opvisninger – og kørte hjemmefra i god tid. Men puh ha en trafik – den var tæt på at være lige så styg som morgentrafikken på hverdage, selv om det var en lørdag formiddag. Det gjorde, at turen tog noget længere end beregnet, hvorfor jeg mistede begyndelsen af opvisningen.

Jens Pedersen.

Jens Pedersen.

Jeg fik betalt entreen – 20 kr. – og snuppet en flot foldet A-4 brochure om mannequinopvisningen og zigzaggede gennem stueetagens lokaler frem til Havesalen.
Allerede inden, jeg kom ind i salen, kunne jeg høre livlig musik. Døren ind til salen stod åben, så jeg fik mere og mere at se af, hvad der foregik.
Salen fuld af mennesker. De fleste sad på stole, men der var også en del, som stod op, og så lynede blitzlysene.

Kommet ind i salen stod jeg stille et øjeblik for rigtigt at få et overblik over, hvad der foregik. Ned gennem salen var der to gange to rækker stole, der vendte mod hinanden, så der i midten af lokalet nærmest var en gang. Det var “podiet” – ja et rigtigt podie var det ikke, det var ikke hævet. Ned af podiet/gangen gik Alice Nielsen. Hun var netop kommet ud fra et afskærmet område af salen, hvor jeg ganske rigtigt formodede, at mannequinerne klædte om. For enden af gangen stoppede Alice, stod stille et øjeblik, vendte sig graciøst og spadserede smilende tilbage ad gangen. Stoppede igen og gik ind bag afskærmningen. Derefter fulgte den ene mannequin efter den anden. Det var flot at se. Efter hver fremvisning blev der klappet højlydt af de mange siddende og stående gæster.

Alice Nielsen.

Alice Nielsen.

Pernille Feline.

Pernille Feline.

(Olivia) Marianne Peuckert.

(Olivia) Marianne Peuckert.

Tina Nielsen og Pernille Feline.

Tina Nielsen og Pernille Feline.

Nu tog jeg mig også tid til at kigge rundt på gæsterne og genkendte adskillige transkønnede fra tidligere sammenkomster. Samtidig konstaterede jeg, at der var omkring 40 siddende og ca. en halv snes stående gæster. Omkring 50 gæster til en transmannequinopvisning, synes jeg, var flot.
Nede i modsatte ende af salen fik jeg øje på Jens Pedersen, som stod for udstillingen “Som jeg er“. Stille gik jeg bag stolerækkerne ned til Jens og fik hilst på ham. Han strålede, så jeg kunne ikke andet end udbryde “Du ser ud til at være en glad mand”. Han svarede, at det var han sandelig også.

Lisbeth Merete.

Lisbeth Merete.

Nu var mannequinopvisningen jo i fuld gang, så det blev ikke til mere snak. Den ene mannequin efter den anden tog podiet i besiddelse. Nogle gange alene, andre gange to ad gangen. Det var tydeligt, at det var nøje indstuderet og øvet, hvordan de skulle bevæge sig, hvornår de skulle standse, og hvornår de skulle vende sig og gå tilbage.

Sluttelig kom alle mannequinerne ind – den ene efter den anden, til de alle – Alice Nielsen, Bianca Alexio, Lisbeth Merete, (Olivia) Marianne Peuckert, Pernille Feline, Tina Nielsen og Vibe Grevsen – (nævnt alfabetisk) var inde samtidig. Der blev klappet taktfast, medens de gik podiet igennem, vendte
og gik tilbage og forsvandt ind bag afskærmningen.
Umiddelbart efter kom Pernille Feline, formanden for TiD ind igen. Hun takkede for bifaldet og oplyste, at der nu var mulighed for at købe et glas champagne i den opstillede bar ved døren, og at næste opvisning ville finde sted kl. 1430. Stort applaus.

Bianca Alexio.

Bianca Alexio.

(Olivia) Marianne Peuckert.

(Olivia) Marianne Peuckert.

(Olivia) Marianne Peuckert.

(Olivia) Marianne Peuckert.

Så blev der trængsel. Alle rejste sig fra stolene, og Michelle B., der passede baren og også er transkønnet, fik travlt med at skænke champagne. Der blev hilst på både den ene og den anden og snakken gik lystigt – en hyggelig summen af stemmer.

Men jeg havde jo også tænkt mig at se selve udstillingen, som var placeret i Festsalen på første sal. Det var jeg ikke ene om. Der var mange, som gik fra den ene opstilling til den anden.

Tina Nielsen.

Tina Nielsen.

(Olivia) Marianne Peuckert og Alice Nielsen.

(Olivia) Marianne Peuckert og Alice Nielsen.

Bianca Alexio.

Bianca Alexio.

Lisbeth Merete.

Lisbeth Merete.

Tiden mellem den anden og den tredje mannequinopvisning syntes at være af passende længde til at bese udstillingen. Da jeg kom hjem og gennemså de billeder, jeg havde taget, måtte jeg imidlertid konstatere, at der var flere ting, som jeg ikke havde fordybet mig tilstrækkeligt i. Derfor har jeg efterfølgende besøgt udstillingen yderligere to gange – hver gang med udbytte. Udstillingen er absolut anbefalelsesværdig.

Manequinerne ved afslutningen.

Manequinerne ved afslutningen.

Manequinerne ved afslutningen.

Manequinerne ved afslutningen.

Tiden for den tredje og sidste mannequinopvisning nærmede sig. Igen blev salen fyldt med godt 50 forventningsfulde mennesker.
Kl. 1430 kom Pernille FelineTiD’s formand – frem fra det afskærmede område og bød velkommen til mannequinopvisningen.
Derefter gik det slag i slag. Samtlige otte modeller var inde flere gange. Nogle gange kom de en ad gangen, andre gange to ad gangen. Igen var det tydeligt, at de havde trænet meget., og jeg kunne ikke andet end at beundre dem for deres indsats.
Til slut kom alle otte mannequiner ind i række og blev stående ned gennem gangen “podiet”. De høstede stort og velfortjent bifald.

Pernille Feline takker Janice Throsen.

Pernille Feline takker Janice Throsen.

Pernille Feline tog herefter ordet og takkede de fremmødte for opbakning og bifaldene. Derefter takkede hun mannequinerne for deres indsats og store og ihærdige træning.
Iben Haaest blev kaldt frem af Pernille Feline. Iben Haaest er makeupartist fra Odense. Hun har flere års erfaring fra teaterlivet og havde stået for at lægge makeup på mannequinerne.
Derefter blev Janice Thorsen blev kaldt frem af Pernille Feline. Janice Thorsen er koreograf og indehaver af modelbureauet STEPaSIDE og havde stået for koreografien af opvisningen og ikke mindst trænet med mannequinerne gennem flere måneder.

Både Iben Haaest og Janice Thorsen blev takket for deres store arbejde med at få mannequinopvisningen op at stå og fik hver især overrakt en gave. De høstede stort bifald.

Charlotte Henriksen, der er stylist og beklædningsdesigner og indehaver af cphSTYLING, havde stået for valg af tøj. Hun måtte på grund af andre gøremål gå før opvisningen var slut.

Alice Nielsen og Samantha.

Alice Nielsen og Samantha.

I midten med hat Connie Krabbe - æresmedlem i TiD.

I midten med hat Connie Krabbe – æresmedlem i TiD.

Tv: Alice Nielsen. Michelle B. i baren.

Tv: Alice Nielsen. Michelle B. i baren.

Herefter gik snakken blandt alle tilstedeværende. Mannequiner og gæster blandede sig, og der hørtes mange rosende ord om opvisningen – roser, som jeg fuldt ud kan tilslutte mig.

Tina Thranesen.

Som jeg er. HOMO – BI – TRANS i København. Udstilling på Københavns Bymuseum i perioden fra den 4. juli til 29. september 2009.

Vist 1.238 gange.
Invitation til åbningen af udstillingen

Invitation til åbningen af udstillingen

Af Tina Thranesen.
Københavns Bymuseum

Københavns Bymuseum

Den 24. juni 2009 modtog jeg en invitation til at deltage i åbningen af udstillingen “Som jeg er om HOMO – BI – TRANS i København” på Københavns Bymuseum fredag den 3. juli 2009, men havde ikke mulighed for at deltage. Udstillingen åbnede for offentligheden lørdag den 4. juli. At jeg blev indbudt skyldes, at jeg tilbage i midten af februar 2009 fik kontakt til Jens Pedersen fra museet. Vi havde flere møder og udvekslede e-mail om udstillingen, hvorunder jeg fortalte ham om transforhold. Jeg udlånte flere bøger, foreningsblade og andet materiale til museet til eventuel brug ved udstillingen og satte ham i forbindelse med foreningerne Trans-Danmark
og TiD og gjorde ham interesseret i en klaverkoncert med Irene Haffner.

Folder om udstillingen

Se hele folderen i pdf-format.

Kontakten til Irene Haffner førte til, at hun spillede ved udstillingens åbning og gav koncert på museet lørdag eftermiddag den 15. august 2009. Kontakten til TiD førte til en mannequinopvisning, som jeg har skrevet en selvstændig artikel om.

Københavns Bymuseum har hjemme i en statelig bygning opført af Det kongelige kjøbenhavnske Skydeselskab og danske Broderskab og indviet i 1787.

Det første blik ind i udstillingen

Det første blik ind i udstillingen

Teksten på det hvide skilt

Teksten på det hvide skilt

Udstillingen, “Som jeg er, HOMO – BI – TRANS i København”, var lavet på første sal i Festsalen, der er imponerende med et overdådigt stukloft og store prismelysekroner – en fornem ramme om udstillingen, og hvor klaverkoncerten med Irene Haffner også fandt sted.

Mannequinopvisningen foregik i Havesalen, der blev indrettet i forbindelse med en ombygning i 1896.

Transrelaterede effekter

Transrelaterede effekter

Paradiset er ikke til salg

Paradiset er ikke til salg

Tyve kroner – ja, 20 kroner, det er prisen for at komme ind på Københavns Bymuseum, så entreprisen kan absolut ikke afholde nogen fra at se udstillingen "Som jeg er, HOMO – BI – TRANS i København". Og samtidig er det jo også muligt at se resten af museet, som fortæller meget om Københavns historie. Alene at se bygningen med dens imponerende sale og bygningsmæssige udsmykning er de tyve kroner værd.

Om billedet af Rebecca Holm i den stramme Rita Haywood inspirerede kjole kan fortælles, at i midten af 1980’erne arbejdede Rebecca Holm i en periode som cigaretpige ved nogle fester for den københavnske incrowd i Daddys Dancehall, der lå i enden af Paladsbiograferne på Axeltorv i København og var den tids hotte sted.

Rebecca Holm

Rebecca Holm

Kunstige negle på opsætning lavet af Pernille Feline, så de er lette at lakere

Kunstige negle på opsætning lavet af Pernille Feline, så de er lette at lakere

Rebecca fortæller bl.a.: “Det var vildt sjovt, pengene var gode, og jeg formelig væltede mig i drikkepenge. Det skortede naturligvis ikke på seksuelle opfordringer ved disse lejligheder, men selvom det var vidunderligt stimulerende at være mål for alle disse hede blikke og frække tilbud, holdt jeg mig dydigt flirtende til salget af mine cigaretter, hvilket gik mere end strygende.”

Udstillingen var spændende og varieret, men tydeligt med overvægt på den homoseksuelle vinkel.
Jeg havde da også glæden ved at se, at nogle af de ting, jeg havde stillet til museets rådighed var blandt de udstillede effekter.

Som nævnt var det en spændende og varieret udstilling. Dog kunne jeg godt have tænkt mig, at der var mere med. Jeg synes også, at der var plads nok i den store og smukke sal til, at der kunne have været udstillet flere genstande med forklarende og oplysende tekst. Jeg havde også svært ved at finde en egentlig ledetråd i udstillingen.

Maleri af Gerda Wegener. Lille Elbe er model

Maleri af Gerda Wegener. Lille Elbe er model

Maleri af Gerda Wegener. Lille Elbe er model

Maleri af Gerda Wegener. Lille Elbe er model

Tekst om malerierne.

Tekst om malerierne.

Nu er det altid let at være kritisk indstillet – især når ansvaret og arbejdet med en udstilling ikke er ens eget. Det skal også erindres, at det er et særdeles stort område at lave en udstilling om. Der må nødvendigvis prioriteres, og det er klart, at det er arrangøren, der må lave denne prioritering.
Det må retfærdigvis også nævnes, at udstillingen i det store og hele kom hele vejen rundt og omfattede både bøsser, lesbiske, transkønnedes og også dragqueens forhold i København gennem tiderne.

Især synes jeg, at det var spændende at se de to kvindemalerier af Gerda Wegener, hvor hendes mand Einar Wegener havde siddet model. Einar Wegener tog efter sin kønsskifteoperation navnet Lili Elbe. Billederne var udlånt til museet af en privatperson.

Ud over effekter, plakater, billeder og tekster, var der også opsat flere monitorer, hvor de besøgende kunne se forskellige videoindslag. Lyden kom via høretelefoner.

Udstillingen er absolut anbefalelsesværdig – jeg har selv set den flere gange.

Tina Thranesen.

Pressemeddelelse den 29. juni 2009 fra TiD om transmannequin-opvisning på Københavns Bymuseum den 11. juli 2009.

Vist 97 gange.
Pressemeddelelse
29. juni 2009

Mannequin på Københavns Bymuseum lørdag d. 11/7 2009 kl. 11.30, 13.00 og 14.30 er en del af udstillingen “SOM JEG ER“. Her viser ni transmannequiner tøj af unge danske designere, udvalgt af Charlotte P. Henriksen fra cphSTYLING. Charlotte har hentet inspirationen og tøjet fra sin egen eksklusive modebutik GEIST i Sankt Peders Stræde, København. Makeuppen udføres i samarbejde med kosmetolog Iben Haaest.

Mannequin er kommet i stand primært som et samarbejde mellem Jens Pedersen fra Københavns Bymuseum og TiD – Transvestitforeningen i Danmark som et af de events, der krydrer udstillingen om bl.a. transkønnede.

Mannequin er også et usædvanligt samarbejde mellem den etablerede danske modeverden og TiD. Foruden cphSTYLING, indtager koreograf Janice Thorsen fra det kendte danse og eventbureau STEPaSIDE en helt central rolle. Janice leverer ikke alene koreografien, men har gennem måneder udvist tålmodighed, tolerance og ikke mindst engagement, for at skabe nogle helt unikke modeller og et særegent show.

TiD
Transvestitforeningen i Danmark
Kontaktperson: GNOEQA [1]

* * *
Note
  1. [Retur] GNOEQA er indsat i stedet for pågældendes navn, hvilket dog er mig bekendt. Tina Thranesen.

Transvestitforeningen i Danmarks 15-års fødselsdagsfest den 30. maj 2009.

Vist 1.512 gange.
Michelle Fridan - TiD's første formand.

Michelle Fridan – TiD’s første formand.

Af Tina Thranesen den 30. maj 2009.
En liberiklædt dørmand sprang hen til taxaen og åbnede rutineret sidedøren med et “Velkommen”. Rebecca Holm blev lidt betuttet, men fattede sig hurtigt og steg ud af taxaen, idet hun sagde “Tak, men vi skal nu hen på Café á Porta”. Det fik roligt dørmanden til at gå tilbage til indgangsdøren til Hotel D’Angleterre. Jeg, der sad i venstre side på bagsædet af taxaen, måtte selv åbne bildøren.

For at starte ved begyndelsen, så var anledningen til, at Rebecca og jeg var ude at køre i taxa, at vi var på vej til TiD’s 15-års fødselsdagsfest. Rebecca og jeg havde aftalt, at jeg sidst på eftermiddagen skulle komme hjem til hende i Københavns nordvestkvarter, hvorefter vi sammen ville tage en taxa til Café á Porta for at deltage i fødselsdagsfesten.

Fødselsdagsfesten var annonceret til lørdag den 30. maj 2009. Den 30. maj er TiD’s stiftelsesdag, og så var det i år – på 15-års dagen – oven i købet en lørdag. Det kunne næsten ikke være bedre.
Fødselsdagsfesten blev annonceret med ordene:

Festen vil blive afholdt i den traditionsrige og flotte Café á Porta, Kongens Nytorv 17 i København
med velkomstdrink kl. 1900 og efterfølgende middag.
Senere er der lagt op til dans og underholdning i festlokalet i kælderen med betjent bar.

Det var imidlertid ikke en helt almindelig lørdag. Det var også Pinselørdag – det kan måske være grunden til, at der ikke var mere end tyve tilmeldte. Da det ikke var tilstrækkeligt mange til at bære et arrangement, som det planlagte, så bestyrelsen sig forståeligt nok nødsaget til at reducere festens omfang, hvilket skete ved at aflyse dans og underholdning. Måske havde det været bedre, om der ved planlægningens start var valgt en anden lørdag, selv om fødselsdagsfesten så ikke ville blive holdt på selve stiftelsesdagen. På trods af ændringen blev det en værdig, hyggelig og fornøjelig 15-års fødselsdagsfest for de 21 deltagende. Fornemme omgivelser, hyggelige mennesker, god betjening, gourmetmad og masser af snak – så kan det næsten ikke være bedre. Kun synd for dem, der ikke deltog.

Fire af fem formænd. Fra venstre: Katja Tordrup, Pernille Feline, Michelle Fridan og Henriette Sørensen.

Fire af fem formænd. Fra venstre: Katja Tordrup, Pernille Feline, Michelle Fridan og Henriette Sørensen.

Formanden for TiD, Pernille Feline, havde som led i forberedelserne til fødselsdagsfesten inviteret de tidligere formænd for TiDMichelle Fridan, Solveig Lerche, Henriette Sørensen og Katja Tordrup – til brunch onsdag den 13. maj 2009 på Café Ciré på Valby Langgade 58, Valby, så de kunne få en snak om gamle dage, hvad der var sket efter deres formandstid, hvad der sker nu, og deres tanker om fremtiden.
Alle takkede ja, men Solveig Lerche meldte afbud. Ifølge Pernille, var mødet et ubetinget succes.
Det synes at være et godt initiativ, og det kunne have været spændende, om de have fundet frem til, at de hver især under fødselsdagsfesten i den rækkefølge, de havde været formænd, fortalte lidt om deres formandstid. Det kunne være en spændende måde at få forskellige anekdoter om TiD’s historie.
Alice Nielsen og Michelle Fridan.

Alice Nielsen og Michelle Fridan.

Sådan gik det desværre ikke, da Michelle Fridan, foreningens første formand, var den eneste af de tidligere formænd, som deltog i fødselsdagsfesten.

Men som tidligere nævnt, så indfandt jeg mig hjemme hos Rebecca sidst på eftermiddagen. I godt en times tid sludrede vi over en kop kaffe om løst og fast, inden Rebecca kl. 1835 ringede efter en Taxa, som kom næsten med det samme.

Vi ankom til Kongens Nytorv ad Store Kongensgade, og taxachaufføren spurgte, hvor vi ville sættes af. Rebecca svarede, at han blot kunne standse et egnet sted. Det blev så lige foran Hotel D’Angleterre.
Hotellets fortovsservering var fuldt besat, og mange kiggede efter os. Jeg tror nu mest, at det var fordi de var nysgerrige for at se, om det var nogle berømtheder, som ankom. Sådan blev vi tilsyneladende ikke opfattet, for der kom ingen løbende for at få vores autografer.

Rebecca Holm og Alice Nielsen.

Rebecca Holm og Alice Nielsen.

Vejret var skønt vindstille og solskin. Rigtigt sommervejr selv om sommeren officielt jo først starter den 1. juni. Der var da også mange, som nød det gode vejr. Både spadserende og siddende udenfor ved fortovsserveringerne.
Kigget ud over Krinsen – det indre af Kongens Nytorv – var skøn. For nogle få år siden blev alle træerne fældet på grund af sygdom. Heldigvis blev der plantet nye. De har nu nået en størrelse, så Krinsen igen har fået det meste af sit gamle hyggelige grønne udseende tilbage.
Ved Strøgets udmunding i Kongens Nytorv var der trængsel. En opstillet salgsbod med blomster mm. gjorde ikke passagen lettere, men alle kantede sig frem, trådte til den ene og den anden side, og alle kom frem.
Videre frem til Lille Kongensgades udmunding i Kongens Nytorv. På det ene hjørne Hviids Vinstue med udendørs servering og lige over for Café á Porta med den karakteristiske hvidmalede, træbeklædte udbygning. Vi stod stille et øjeblik og drøftede, om vi skulle tage hovedindgangen eller vælge bagindgangen, som var blevet specielt åbent for dem, der gerne ville ankomme diskret.
Vi valgte at tage bagindgangen – ikke på grund af ønsket om diskretion, men mere for at se, hvordan forholdene var tilrettelagt.
Vi krydsede derfor Lille Kongensgade og gik ned ad Lille Kongensgade. Den første dør var låst. Den næste stod åben og et fint opslag tilkendegav, at det var hér, der var indgang til TiD’s 15-års fødselsdagsfest.

Alice Nielsen og Connie Krabbe.

Alice Nielsen og Connie Krabbe.

Det var helt tydeligt en bagindgang – smal med opstillet emballage mm. Vi var lidt rådvilde. Der var en trappe ned til kælderen. Lige frem var der nogle få trin op til en dør, der blev holdt åben af et stativ. Som vi stod og vurderede, om vi skulle gå ned i kælderen eller kante os gennem den åbne dør, kom et par kokke ud i baggangen. De oplyste os høfligt og venligt, at vi skulle op ad de få trappetrin, gennem den åbne dør og til venstre for at komme ind i selskabslokalet. Og ganske rigtigt. Det gjorde vi.

Da vi kom ind i selskabslokalet var klokken blevet 1850. Der var allerede kommet flere og i løbet af den næste lille halve times tid ankom de sidste. I alt 21 feststemte og glade transkønnede og et par fødte piger. Mange havde mødt hinanden tidligere, men der var næppe nogen, som havde mødt alle. På en bakke stod glas med dejlig kølig hvidvin som velkomst.
Så gik turen rundt i lokalet for at hilse på de fremmødte. Der blev hilst, præsenteret og sludret. Da alle var kommet, satte vi os ved det flotte bord.

Menuen, der blev præsenteret og senere serveret af tjeneren, Patricia lejlighedsvis suppleret af yderlig en tjener, bestod af:

  Forret: Hvid asparges blanket med helleflynder og sprød urtesalat
Hovedret: Dansk okse, grillet og braiseret, sommer grøntsager, kartofler vendt i salt og smør, morkel sauce
Dessert: Chokoladefondant, jordbærsalat og dagens is.
Dertil hvid- og rødvin og ad libitum.
Alice Nielsen og Tina Nielsen I midten tjeneren, Patricia, der fortalte om menuen.

Alice Nielsen og Tina Nielsen I midten tjeneren, Patricia, der fortalte om menuen.

Lisa Tulin fra FPE-S.

Lisa Tulin fra FPE-S.

Det vil føre for vidt at nævne alle deltagere, så jeg vil indskrænke mig til at nævne et par enkelte.
Michelle FridanTiD’s første formand – var den eneste af de oprindelige stiftere af TiD, som deltog i fødselsdagsfesten.
(Af mig ukendte grunde deltog de tre andre tidligere formænd – Solveig Lerche, Henriette Sørensen og Katja Tordrup – ikke.)
Connie Krabbe , der den 10. marts 2006 blev udnævnt til foreningens første æresmedlem. Hun mødte frem med stor sommerhat, der var en dronning værdig.
Alice Nielsen, der gennem mange år bidrog med en lang stribe af artikler i medlemsbladet TiD’s – ikke mindst om hendes rejser rundt om i Europa. Alice har i adskillige år boet i Frankrig.
Lisa Tulin fra Malmö repræsenterede den svenske forening FPE-S og holdt en lykønskningstale og overragte foreningen den af hende selv lavede DVD-tegnefilm Gå över gränsen.

Under spisningen var der flere taler.
Den nuværende formand – Pernille Feline – holdt en kombineret velkomst- og festtale, hvor hun fremhævede den betydning og rummelighed, som altid har kendetegnet TiD.

Alice Nielsen holder tale Connie Krabbe lytter.

Alice Nielsen holder tale Connie Krabbe lytter.

Alice Nielsen holdt en fin tale, hvor hun primært fortalte om de tidligere år af foreningens virke og fremhævede de vanskelige forhold, som transvetitter levede under i tidligere tider. Hun fortalte om, hvordan transvetitter blev anholdt af politiet og fik bøder, da det ifølge politivedtægten var ulovligt for mænd at færdes offentligt i kvindetøj, hvilket Connie Krabbe flere gange fik at føle.

Tina Thranesen holder tale.

Tina Thranesen.

Selv holdt jeg også en mindre tale. Den var ikke forberedt, men foranlediget af Alices omtale af politivedtægten.
Jeg indledte med en omtale af, at Virginia Prince var død. Hun var stifter af verdens første transforening. Omtalte derefter Anette Hall fra Sverige, der tog initiativ til stiftelsen af FPE-NE efter at have mødt Virginia Prince. Var inde på FPE-NE’s lukkethed og det, at den kun tillod heteroseksuelle
transvestitter at blive medlem, hvilket hen ad vejen var medvirkende til uroligheder i foreningen og eksklusion af flere, herunder dem, der for femten år siden stiftede TiD – Transvestitforeningen i Danmark.
Derefter korrigerede jeg den fejlagtige opfattelse, som Alice Nielsen gav udtryk for, og som sikkert deles af mange med hende, om, at det ifølge politivedtægten var forbudt for mænd at færdes offentligt i dametøj. Der stod ikke direkte i politivedtægten, at det var ulovligt for mænd at færdes offentligt i kvindetøj.
I politivedtægten stod der, at det ikke var tilladt at vise sig maskeret eller i en dragt, der er stridende mod velanstændighed eller egnet til at fremkalde forstyrrelse af den offentlige orden.
Det var fortolkningen af denne bestemmelse og tidens ånd, som gjorde, at transvestitter blev anholdt og idømt bøder, når de blev antruffet offentligt klædt som kvinder.
I den nye politivedtægt, der trådte ikraft den 1. januar 1968, var denne uheldige formuleringen fjernet, og transvestitter har siden kunne færdes offentligt klædt som kvinder uden at risikere bøder.

Tina Thranesen og Jane Sørensen ved fortovsbordene.

Tina Thranesen og Jane Sørensen ved fortovsbordene.

Sideløbende med talerne gik snakken livligt ved bordet. Da spisningen var overstået, var der flere, der trak udenfor og satte sig ved fortovsbordene. Vejret var mildt og dejligt, så det var en ren fornøjelse indimellem at være udenfor.
Senere blev der serveret irish coffie eller, som jeg foretrak det, en rigtig kop kaffe med en whisky til.

Efter konkurrencen måtte Tina Nielsen næsten op på bordet for at alle kunne se farverne på hendes halskæde, kjole og sko Hun støttes af Jane Sørensen.

Efter konkurrencen måtte Tina Nielsen næsten op på bordet for at alle kunne se farverne på hendes halskæde, kjole og sko Hun støttes af Jane Sørensen.

Sidst på aftenen blev der afholdt en lille konkurrence.
Skjult bag en dug stod Tina Nielsen. Der blev så stillet en række spørgsmål om hendes påklædning.
Vi var delt op i fire hold. Jeg var på med i bl.a. Aase Pedersen gift med transvestitten Gerda Pedersen. Aase havde blik for detaljerne, hvilket gjorde, at vores hold fik en delt førsteplads. Det gjorde imidlertid, at vi skulle finde ud af hvilket af holdene, der skulle have præmien – en vinpræmie.
Det blev afgjort med et raflebæger mellem Connie Krabbe og mig. Den, der slog det højeste antal, havde vundet. Det blev en hel gyser. Først slog jeg 21. Det samme gjorde Connie. Så slog jeg 26. Det samme slog Connie. I tredje runde slog jeg 21 og Connie 22 og vandt dermed vinpræmien til sit hold.

Fødselsdagsfesten sluttede ved midnatstid. Flere tog videre i byen. Rebecca og jeg hjem til hende i en hyrevogn.
Under turen talte vi lavmælt om fødselsdagsfesten og var enige om, at det var en værdig fest. Jeg nævnte også, at jeg netop havde købt bogen Sandra Day – Fra bondeknøs til piskedronning. Det førte til, at vi talte om hende og flere af dem, der havde været aktive på hendes storhedstid.
Pludselig sagde chaufføren, at det var ikke for at være indiskret, men han kunne ikke helt undgå at høre hvad og hvem, vi talte om. Det fandt han meget interessant, ikke mindst fordi han kendte både Sandra Day og flere af de andre, vi havde nævnt. Især kendte han Sandra godt, da han gennem længere tid nærmest havde været hendes faste chauffør.
Sådan er verden så lille.

Hjemkommet til Rebecca fik vi et glas vin og sludrede om aftenen. Klokken halv tre gik vi til køjs. Næste formiddag kørt jeg hjem efter, at vi havde fået en kop kaffe og et par stykker morgenbrød.

Tina Thranesen.

Båstad Fashion Show den 29. april 2009.

Vist 395 gange.
Båstad Fashion Show

Båstad Fashion Show

Af Jane Sørensen den 29. april 2009.
Mandag den 27. april 2009 var det atter tid til at drage til forårets store begivenhed – Båstad træffet. Jeg pakkede min lille bronzefarvede Ford Focus med det mest nødvendige – 4 kuffeter med sko og dametøj samt to beautybokse og to proppede håndtasker – “traveling light” er vist et ukendt begreb for transpiger. Smiley

Vel ankommet i Båstad blev jeg modtaget af Julia der var ved at pakke hendes kosmetikbutik ud til ugens begivenheder. Snart stødte Katja Tordrup til og vi fik en hyggelig aften med kvidder over mere end et glas rødvin.
Dagen efter var det træningslejer for modellerne til Båstad Fashion Show som skulle foregå om onsdagen på diskotek Madison i Båstad. Det var en stort anlagt begivenhed hvor piger af alle køn skulle vise dame mode fra 8 butikker i Båstad. Vi trænede i de højhælede sko under instruktion af Francesca som er prof model og natklub entertainer i Malmö. Det gik uden forstuvede ankler til høj musik og med mange grin og kommentarer – piger og transer i en skøn sammenblanding.

Samantha - Sam prøver tøj i Rabalder.

Samantha – Sam prøver tøj i Rabalder.

Onsdag formiddag skulle jeg sammen med 4 transpiger til tøjprøvning hos indehaveren af Rabalder modebutikken. Ikke overraskende tog det 3 timer inden vi under instruktion af indehaveren havde udvalgt de 3 sæt vi skulle vise på catwalken. Kedeligt var det bestemt ikke at strippe til bh og trusser i samlet flok midt i en dametøjsbutik mens vi prøvede alt fra jeans, kjoler, nederdele, toppe og cardigans. Jeg fik valgt to hverdagssæt og en sort festkjole der nok skulle få et par damer til at løfte øjenbrynene. Smiley
Videre derfra gik turen til Frisk & Skönhet hvor de unge kosmetolog-damer lagde makeuppen på modellerne.
Så tilbage til diskotek Madisons for at indstudere koreografien til showet på catwalken som nu var stillet op med pink løber – pyha livet som model er hårdt.

Jane på catwalken.

Jane på catwalken.

Nu oprandt den store show aften – og det myldrede ind med publikummer – flere hundrede og lokalet omkring catwalken var proppet, ja et TV hold var der også udover flere fotografer. Vores to dejlige konferencier, Tina og Bertzy introducerede showet som forløb med 4 modeller fra hver af de 8 butikker i tre runder så vi havde tid til tøjbytte. I kælderen under catwalken løb vi rundt mellem tøjstativerne og hjalp hinanden med at være klar til hver runde.
Så op på catwalken, nakken bagover, frem med smilet og med rul på hofterne skred vi som supermodeller der aldrig havde lavet andet frem over den lyserøde catwalk. Det blev en total succes med hujen, piften og muntre kommentarer fra det begejstrede publikum. Efter showet var der dans på catwalken til de små timer.

Flere billeder fra begivenheden.

Fra torsdagen startede Båstad træffet for fuld styrke med transpiger fra alle skandinaviske lande og to film hold fra hhv. Danmark og Norge, der skulle lave dokumentar om træffet. Det var 3 muntre dage med mode, makeup og gode veninder. Solen fra Båstad kan stadig ses i mit smil.

Kærligst
Jane Sørensen.

Makeupdemonstration den 2. april 2009 hos Teaterhjørnet.

Vist 353 gange.
Tina Nielsen var model, da Michael, makeupartist hos Teaterhjørnet demonstrerede makeup.

Tina Nielsen var model, da Michael, makeupartist hos Teaterhjørnet demonstrerede makeup.

Af Tina Thranesen den 2. april 2009.
Tusindvis af kvinder bruger hver morgen tid på at lægge deres makeup inden, de skal af sted på arbejde. De bruger også tid på deres makeup inden, de skal til arrangementer og møder om aftenen og ekstra megen tid, når de skal til fest.
Tilsvarende bruger transkønnede også tid på deres makeup, inden de skal af sted hjemmefra – uanset om de skal en tur ud i byens pulserende liv for at handle, skal til et møde eller til en sammenkomst.
Er makeup så ikke blot en dagligdags foreteelse – en rutine? Eller er det noget mere? Er det et særskilt fag – er det kunst? Det er nok det hele.

Torsdag den 2. april 2009 fik syv transkønnede en demonstration af, at makeup både er et fag, noget dagligdags, noget til fest og noget af en kunst.

Michael, makeupartist hos Teaterhjørnet.

Michael, makeupartist hos Teaterhjørnet.

Demonstrationen kom i stand ved, at jeg den 20. februar då. fik en e-mail fra Liselotte Lunding, direktør for Drama, der bl.a. driver forretningen Teaterhjørnet på Vesterbrogade 175, 1800 Frederiksberg, om der var interesse for, at Teaterhjørnet afholdt et lukket makeup-arrangement for transkønnede.

Michael demonstrerer lægning af makeup på Tina Nielsen.

Michael demonstrerer lægning af makeup på Tina Nielsen.

En sådan henvendelse kunne jeg ikke sidde overhøring. Hurtigt fik vi aftalt, at arrangementet skulle finde sted torsdag den 2. april kl. 19 efter lukketid, og at jeg informerede om arrangementet og modtog tilmeldinger.
Arrangementet blev optaget i arrangementsfortegnelsen og foreningerne – Trans-Danmark og TiD – bedt om at omtale arrangementet, hvilket TiD gjorde på foreningens hjemmeside og i foreningens nyhedsbrev.
Det førte til ni tilmeldinger, hvilket Liselotte Lundin og jeg fandt tilfredsstillende. Desværre meldte en enkelt afbud grundet sygdom og en enkelt udeblev uden afbud, hvorved vi var syv deltagere.

Teaterhjørnet er en specialforretning primært med makeupartikler, hvor de har dansk eneimport af den hollandske GRIMAS sminke. De fører også et stort udvalg af andre sminkeartikler, parykker og meget andet. Kunderne betjenes af Johanne og Michael.

Aftenens arrangement blev primært forestået af Michael.

Michael demonstrerer lægning af makeup på Sanne Minet.

Michael demonstrerer lægning af makeup på Sanne Minet.

Michael er uddannet makeupartist med femten års erfaring bag sig. Yderligere har han i mange år optrådt som dragqueen og kender derfor alt til de særlige makeupproblemer, som transkønnede har.

Mødet var sat til at starte kl. 19, men efter aftale med Teaterhjørnet ankom jeg selv kl. 1830 og blev budt velkommen af Johanne og Michael. Både Johanne og Michael var lette at snakke med. Der gik heller ikke lang tid, før Michaels professionelle baggrund viste sig – for mig heldigvis på en positiv måde, idet han fortalte mig, at min makeup var nydelig, diskret og blandt de pænere, han havde set hos transkønnede.
Lidt efter lidt ankom de øvrige tilmeldte, og kun fem minutter forsinket kunne vi – GNOEQA [1a], Pernille Feline, Jessica Kempf, Tina Nielsen, Sanne Minet, Olivia og jeg selv sætte os ved det bord, som var opstillet i det ene af de to sammenhængende lokaler, som forretningen består af.

Tina Nielsen efter Michael var færdig med hendes makeup. De lukkede øjne er bevidste for at vise øjenmakeuppen.

Tina Nielsen efter Michael var færdig med hendes makeup. De lukkede øjne er bevidste for at vise øjenmakeuppen.

På bordet var der lagt papirer frem til hver af os “Velkommen til: Makeupkursus hos Teaterhjørnet” bestående af ti sider: “Afrensning af huden” – “Gode råd til en perfekt makeup” – “Foundations” – “Øjenskygge” – “Barbering” – “Makeup tips” – “Makeup fagudtryk” og to ansigtsskemaer med plads til notater. Yderligere var der fade med sandwich, sodavand og kaffe.

Johanne bød os velkommen og overlod herefter ledelsen af arrangementet til Michael.

Fra venstre: Michael og Johanne. Derefter Sanne Minet, Jessica Kempf og Olivia.

Fra venstre: Michael og Johanne. Derefter Sanne Minet, Jessica Kempf og Olivia.

Tina Nielsen blev model for Michael. Trin for trin demonstrerede og forklarede Michael de næste cirka tre kvarter om kunsten at lægge en pæn makeup.
En af kommentarerne hen mod slutningen var, at det tog lang tid – tid, som den enkelte dårligt kunne afse hver gang, der skulle lægges makeup.
Det skal dertil siges, at det tog ganske rigtigt en del tid – cirka tre kvarter. Det skal dog erindres, at Michael herunder forklarede og svarede på spørgsmål. Den samlede tid, som den enkelte efter nogen øvelse vil skulle bruge på at lægge en tilsvarende makeup vil derfor være væsentlig mindre.

Men Michael tog udfordringen op og lagde en hurtig makeup på Sanne Minet. Det tog væsentlig kortere tid, men Michael pointerede, at den heller ikke ville have samme holdbarhed, som den makeup, han lagde på Tina Nielsen. Der er en klar sammenhæng mellem resultatet, dets holdbarhed og den tid, som bruges.

Både undervejs i demonstrationerne og efter dem, fremviste og forklarede Michael om de produkter, som han anvendte. Produkterne blev også sendt rundt, så vi her især kunne studere dem nærmere.

Forrest tv.: Sanne Minet. Forrest th.: Michael fra Teaterhjørnet. Bagerst fra venstre: Tina Nielsen, Pernille Feline og Johanne fra Teaterhjørnet.

Forrest tv.: Sanne Minet. Forrest th.: Michael fra Teaterhjørnet. Bagerst fra venstre: Tina Nielsen, Pernille Feline og Johanne fra Teaterhjørnet.

Vi blev herefter bedt om at udfylde et evalueringsskema om vores indtryk og udbytte af aftenens forløb og gerne med forslag til forbedringer.

Derefter blev der handlet. Jeg ved ikke, hvor meget, der blev købt for, men dankortautomaten blev i hvert fald brugt adskillige gange.

Alt i alt en yderst udbytterig aften – så afgjort den bedste makeupdemonstration, jeg har deltaget i – et arrangement, som Teaterhjørnet kan være stolt af.
Især vil jeg fremhæve Michaels indsats. Det var tydeligt, at han kunne sit fag, men også, at han som dragqueen havde speciel og stor indsigt i de særlige forhold for mænds brug af makeup – og på det punkt er det jo de samme forhold, som gør sig gældende for dragqueens og transkønnede. Virkelig et arrangement, som kan tåle at blive gentaget.

Med knus, “tak for i aften” og et “på gensyn” tog vi afsked med hinanden kl. 2225. Der kan næppe være tvivl om, at flere af os vil indfinde os i Teaterhjørnet næste gang, vi skal købe makeup.

* * *
GNOEQA [1b], Pernille Feline og jeg selv fandt i nærheden et lille hyggeligt sted, hvor vi over et glas fadøl fik snakket vores indtryk af aftenen igennem ligeso en hel del andre emner blev vendt og drejet.

Note
  1. [Retur 1a] [Retur 1b] GNOEQA er indsat i stedet for pågældendes navn, hvilket dog er mig bekendt. Tina Thranesen.

Jens Pedersen fortæller den 24. marts 2009 om baggrunden for og forberedelserne til udstillingen HOMO – BI – TRANS i København.

Vist 0 gange.
Jens Pedersen

Jens Pedersen

Af Jens Pedersen den 24. marts 2009.
Homo/Bi/Trans på Københavns Bymuseum

Tina har bedt mig skrive en artikel om vores arbejde med Homo/Bi/Trans-udstillingen på Københavns Bymuseum, og det gør jeg da gerne.
Det hele tog sin begyndelse i vinteren 2008. Jeg skulle i gang med en praktikperiode på mit studie (antropologi og museologi), og stod faktisk bare og manglede et interessant projekt at kaste mig over. Min interesse var (og er) socialt funderet museumsarbejde – altså blandt andet inddragelse af ‘dem, det handler om’.
Jeg vidste, at Københavns Bymuseum var positivt stemt overfor at skulle foretage sig noget i anledning af World Outgames 2009, men også at de ikke umiddelbart havde pengene til at sætte et egentligt udstillingsprojekt i søen. Jeg ringede op og sagde noget i retning af “Hvad om jeg kommer og arbejder gratis i 3-4 måneder, og så kan vi til den tid se, om der er lyst og penge til at fortsætte?”.
Det var selvfølgelig lidt frækt gjort, men det virkede altså, og jeg gik i gang med det samme.

Jeg har arbejdet tæt sammen med Inger Wiene, som er museumsinspektør igennem hele processen.
I starten læste vi og fik idéer og skrev ansøgninger til en mængde fonde. Knud Højgaards Fond, 3F’s Medie- og Kulturfond og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat var så venlige at støtte udstillingen med samlet 70.000 kr. Da min officielle praktikperiode var forbi havde vi altså rejst penge at fortsætte projektet for.
Lige før jul blev vi så begavet med 500.000 kr fra Københavns Kommune – en flot anerkendelse af emnets vigtighed, synes jeg. Det blev vi selvfølgelig enormt glade for!

Udstillingen fokuserer på Københavns homo– og biseksuelle, transvestitter og transseksuelle både før i tiden og nu. Det er meget for en enkelt udstilling, både hvad angår emnets bredde og den (manglende) tidslige begrænsning, men vi har nu alligevel valgt at forsøge at få det hele med. Og jeg kan godt afsløre på forhånd, at der er nogle virkelig gode historier at fortælle.

Fra januar har jeg haft mulighed for at arbejde på projektet fuld tid, hvad der også er nødvendigt, for det er et stort arbejde at stable sådan en udstilling på benene.
Som før bliver der læst og diskuteret en masse. Både her på museet, med de mennesker, som efterhånden er blevet tilknyttet indsamlingen, og ‘ude i byen’, med venner og bekendte.
Som jeg opfatter det, er projektets succes direkte afhængig af, at de mennesker, den handler om, kan genkende sig selv i udstillingen. Derfor bruger vi meget tid på at tale med byens homo/bi/transer for at høre deres tanker og idéer – og selvfølgelig ikke mindst for at låne de genstande, vi skal udstille.

Som museumsantropolog oplever jeg det som en gave at være med til at give stemme til en del af danmarkshistorien, som sædvanligvis er helt usynlig på museer og i historiebøger.
Og som bøsse er det inspirerende, rørende, af og til ærefrygtindgydende og altid spændende at beskæftige sig med fortidens homo/bi/transer.
Jeg har fået mange nye heltinder og helte i det forløbne år! Jeg glæder mig til at præsentere nogle af dem for jer den 3/7 ved åbningen på Homo/Bi/Trans-udstillingen på Københavns Bymuseum.

Københavns Bymuseums projektbeskrivelse den 16. februar 2009 for udstilling – HOMO – BI – TRANS i København.

Vist 0 gange.
Københavns Bymuseum

Københavns Bymuseum på Vesterbrogade

Af Inger Wiene.
Projektbeskrivelse
“Homoseksualitetens historie i København”

De homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle københavneres historie er en rejse fra usædeligt fumleri på de mørke voldområder til konfettistrøende Prideparader på Rådhuspladsen. Det er kvindefrigørelsens historie. Litteraturens, arbejdsmarkedets og undervisningssystemets historie. Det er de heteroseksuelle københavneres historie. Og så er det er din og min historie.

Fra at have været en djævelsk synd, samfundet måtte beskytte sig imod, er homoseksualitet nu blevet anerkendt som en levemåde på linje med mange andre. Gennem lovgivning er der skabt ligestilling med heteroseksuelle på en række områder.
Fokus er ikke længere på drengeforførere og soldaterprostitution, betonlebber og mandehadere, men derimod på de nye familieformer, på subkulturernes kulturelle rigdom og på alt det, vi kan lære af hinanden.

Før midten af det 19. århundrede figurerer mænd, som har seksuelle relationer til andre mænd, kun meget sjældent i Københavns (og Danmarks) historie – og kvinder, med seksuelle relationer til kvinder, optræder slet ikke. Man opfattede ikke kvinden som seksuelt følende væsen, så selve tanken var jo utænkelig.
Af og til dukker en sag om sodomi mellem mænd op i retsarkiverne, men det er blot undtagelsen, der bekræfter reglen: officielt set, havde personer af samme køn ikke seksuelle relationer i Danmark før omkring 1850.
Loven lod indtil 1866 straffen være den samme som for hekseri: bål og brand – om end de dømte i alle kendte tilfælde benådedes til tugthusarbejde.

De få kendte sager lader skimte, at der, i hvert fald blandt mænd, foregik heteroseksuelle handlinger. Om det samme skete blandt kvinder, kan ikke siges med sikkerhed.
Før homoseksualiteten som begreb blev udviklet var der ingen, der identificerede sig som homoseksuel. Det var noget, man gjorde, ikke noget, man var.
Dette begyndte at ændre sig i den anden halvdel af 1800tallet. Antallet af straffesager steg her markant, og den megen omtale bevirkede en almindelig offentlig bevidsthed om, at seksuelle handlinger faktisk kan finde sted mellem to mænd. I denne periode dannede København rammen om et fremspirende netværk af mænd, hvis erotiske interesser var rettet mod mænd.
På samme tid blev det nemmere for ugifte kvinder i København at finde anerkendte selvstændige erhvervsmuligheder, hvilket betød, at de i mindre grad behøvede at være økonomisk afhængige af mænd. Dermed kunne de bosætte sig alene eller flytte sammen med en veninde, og således udvikle deres eget netværk af frøkener.
Da identiteten “homoseksuel” blev udviklet i begyndelsen af 1900tallet, var der adskillige kvinder og mænd som tog den på sig, og som skabte steder i København, hvor de kunne mødes med ligestillede. De heteroseksuelle barer og dansesteder blev en del af det københavnske forlystelsesliv, et fristed for homoseksuelle – og for deres heteroseksuelle venner. Det var på den slags steder, homoseksuelle kom i kontakt med andre, der levede et mere alternativt seksuelt liv, som f.eks. transvestitter.
I 1948 stiftedes Forbundet af 1948, hvor mænd og kvinder med erotiske interesser for deres eget køn kunne mødes. Her diskuterede man også, hvordan diskrimination mod homofile (som man kaldte sig) kunne modvirkes. Senere blev København også hjemsted for de mere radikale grupper Bøssernes Befrielsesfront og Lesbisk Bevægelse. Da disse i løbet 1980’erne indstillede deres aktiviteter, havde Forbundet af 1948 skiftet navn til Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Foreningen er stadig aktiv – hovedsageligt i forbindelse med politisk arbejde for at sikre og konsolidere heteroseksuelles rettigheder i samfundet.

I anledning af og i samarbejde med World Outgames 2009 vil Københavns Bymuseum sætte fokus på denne udvikling og fortælle byens homo-, bi– og transseksuelles historie gennem udstillingen “Homoseksualitetens historie i København” (arbejdstitel).
Københavns Bymuseum vil behandle møderne mellem byens homo-, bi– og transseksuelle og deres omverden ved at blotlægge de myter og forestillinger, vi hver især har om os selv og hinanden.
Udstillingen vil kaste lys ind i grænselandet: der, hvor vi mødes, hvor vi ser og ses (mere eller mindre klart), hvor vi støder og stødes sammen – og der, hvor vi har mulighed for at indgå i dialog med hinanden.
En række tematiske nedslag afdækker forskellige aspekter af emnet – fra dødsstraf til AIDS-kampagner, fra skyggetanter til regnbuemødre, fra indespærring til gåudgrupper.
Folk fra byen og andre byer, folk fra landet og andre lande fortæller her om deres liv i København, om fordommene, gennembrudene, første gang og sidste gang.
Der fortælles om Kvindehusene, Bøssehuset, alle barerne, caféerne, diskotekerne og parkerne, teatrene og universiteterne, hjemme hos mig – eller dig?

Et særligt fokus kommer til at være på homo-, bi– og transseksuelles situation i dag. Gennem interviews dokumenteres nutidige københavneres historier – København i går, i dag og måske i morgen?
Der skabes et frugtbart rum for refleksion og diskussion om homo-, bi– og transseksuelles situation i København – historisk som i dag.
For Københavns Bymuseum udgør “Homoseksualitetens historie i København” en ideel anledning til at indsamle socialhistorisk materiale: fotos, fortællinger, hverdagslivets såvel som de særlige lejligheders genstande. Disse vil indgå i museets vidensbase og dermed gøres tilgængelig, også i andre sammenhænge.

Under afviklingen af World Outgames 2009 har Københavns Bymuseum en enestående chance for at iværksætte en dynamisk indsamling blandt deltagere og publikum, og derigennem dokumentere deres indtryk af København som international by, deres fotos, deres film og deres trofæer – hvad enten der er tale om en pokal eller en middagsinvitation. Der søges desuden aftale med World Outgames 2009 om adgang til dokumentationsmateriale fra begivenheden.
Den museale satsning på netop dette område lægger sig tæt op ad lignende indsamlings- og udstillingsprojekter i blandt andet Sverige (“§ 1”, et samarbejde mellem en række af Sveriges vigtigste nationale museer) og Norge (“En annen dans”, Kvinnemuseet).
Det handler ikke kun om mennesker i grænselandet – det handler om alle mennesker, og i praksis kommer udstillingen altså implicit til at handle om, hvordan vi alle sammen definerer begreber som familie, køn og seksualitet gennem vores måde at leve, tale og skabe mening i verden på.

Københavns Bymuseum er ansvarlig for projektet praktisk såvel som økonomisk.
Udstillingen tænkes åbnet i forbindelse med den endelige offentliggørelse af programmet for World Outgames 2009, omkring 1/7 2009.
Ønskes yderligere oplysninger kan museumsinspektør Inger Wiene kontaktes på iwiene@kff.kk.dk eller 33284205.

Inger Wiene, museumsinspektør

* * *
Projektbeskrivelsen fra Københavns Bymuseum i pdf-format.

Interview den 7. februar 2009 af Karen M. Larsen med Jens Pedersen om Københavns Bymuseeums udstilling om homo-, bi- og transliv.

Vist 193 gange. Jens Pedersen, der er projektmedarbejder for Københavns Bymuseum, fortæller i dette interview af Karen M. Larsen om museets udstilling om homo-, bi– og trans-liv i København, der åbner den 3. juli 2009.

Hvorfor laver Københavns Bymuseum en udstilling om homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle i København?
For det første fordi det er på høje tid. Homo/bi/transer er i den grad underbelyst i dansk historieformidling – faktisk er det første gang et dansk museum beskæftiger sig med emnet.
For det andet fordi vi ser World Outgames som en oplagt anledning til at gøre københavnerne opmærksomme på byens homo/bi/transer-historie – som faktisk er langt mere interessant og farverig end man måske umiddelbart forestiller sig.

Hvilke sider af den danske homo-, bi– og trans-historie vil I gerne fortælle om?
Det er vigtigt for os at vise, hvordan begreberne er opstået og har ændret sig over tid. For 200 år siden kunne man jo slet ikke være homoseksuel, for begrebet var slet ikke opfundet endnu! Man kunne måske nok have sex med en af sit eget køn, men det var noget man gjorde, ikke noget, man var. Siden hen blev det opfattet som en nervesygdom og nu taler vi om gay pride. Den udvikling synes jeg er enormt spændende.
Vi har valgt at lave udstillingen i to dele:
Den første er en række nedslag i vores faste udstillinger. Her gennemgås byens historie kronologisk og vi hægter os så på med hbt-relevante oplysninger. I starten er der meget lidt at vise andet end lovtekster og dokumenter fra retssager, men efterhånden som vi bevæger os gennem tiden dukker vi jo op noget oftere.
Den anden og største del er en tematisk udstilling, hvor vi belyser forskellige aspekter af livet som homo/bi/trans. Her handler det blandt andet om familieformer og stereotyper, seksualpolitik og fordomme, fest og farver og mange andre ting.
Disse temaer har jo ikke kun betydning for homo/bi/transer, men for alle mennesker.
I praksis kommer udstillingen på en måde også til at handle om hvordan vi alle sammen definerer begreber som familie, køn og seksualitet gennem vores måde at leve, tale og skabe mening i verden på.
Vi håber at udstillingen vil være med til at gøre nogle skel og grænser lidt blødere og mere udflydende. Vi har jo mere til fælles end mange lader til at tro.

Hvad har I at udstille?
Som alle museer, har vi jo kun de ting, vores forgængere syntes, det var vigtig at bevare for eftertiden. Så ved første øjekast kan det godt se lidt sløjt ud med genstande. Men så må vi jo tænke os om.
En soldateruniform kan nok være indsamlet med henblik på at fortælle om et bestemt slag, men den kan jo lige så godt bruges til at illustrere den omfattende soldaterprostitution, som vore drenge i trøjen gav sig af med.
Og et Emilie Mundt-maleri forestillende hendes livsledsagerske Marie Luplau siddende blandt ungerne på et børneasyl, siger mindst lige så meget om de to kvinders nære forhold, som det siger om asylet.
Man kan sige, at genstandene svarer på de spørgsmål, vi stiller dem.
Det samme gælder for billeder: selvom vi ikke kan slå “Homoseksualisme” eller hvad ved jeg op i vores billedarkiv, så kan vi jo kigge under “Kvindeliv”, “Soldaterliv” eller “Forlystelser” – og så er der faktisk lidt her og der. For eksempel ligger der en meget eksplicit serie pornografiske billeder (forestillende to unge mænd og en kvinde i alle tænkelige kombinationer) i den mappe, som hedder “Diverse indendørs”.
Desuden er vi i gang med et ret omfattende indsamlingsarbejde. Vi søger genstande, billeder og gode historier, som på en eller anden måde kan fortælle om livet som homo/bi/trans i København.
Noget må vi få, og det bliver så registreret, så eftertiden også kan få glæde af det. Andet må vi låne, og det bliver så kun en del af den aktuelle udstilling.
Vi har regnbueflag, kjoler og uniformer. En motorcykel og et skillingstryk fra 1806 om en kvinde, der levede i årevis forklædt som mand. Vi har masser af plakater, blade, fotografier, breve og andet på papir. Og vi har fået lovning på at låne et oliemaleri af Gerda Wegener forestillende hendes mand, Einar Wegener, klædt som ung pige. Kort efter billedet blev malet undergik han verdens første kønsskifteoperation og blev til Lili Elbe.
Men vi har brug for meget mere!

Hvis man gerne vil bidrage til jeres udstilling, hvad skal man så gøre?
Man kan sende en mail til mig på jens01@kff.kk.dk.
Det er nemmest, hvis man lige skriver lidt om, hvad det er for nogle ting, og hvorfor man synes de er relevante for homo/bi/trans-historien.

* * *
Interviewet bringes med venlig tilladelse fra Karen M. Larsen.

Københavns Bymuseum planlægger udstillingen – HOMO – BI – TRANS i København – som finder sted juli, august og september 2009.

Vist 39 gange.
Københavns Bymuseum

Københavns Bymuseum på Vesterbrogade

Af Tina Thranesen den 2. marts 2009.
Københavns Bymuseum planlægger en særudstilling – HOMO – BI – TRANS i København – som vises i juli, august og september 2009.
Det var Karen M. Larsen, der gjorde mig opmærksom på arrangementet gennem sit interview med Jens Pedersen, der er projektmedarbejder på museet og står for forberedelserne.

Derfor tog jeg straks via e-mail kontakt til Jens Pedersen og gjorde ham opmærksom på en række begivenheder, personer, bøger, love mm., som jeg syntes kunne være interessante for en sådan udstilling, ligesom jeg tilsagde ham min støtte og hjælp i den transrelaterede del af udstillingen.

Jens Pedersen tog meget positivt mod min henvendelse. Det resulterede i udviksling af flere e-mail og derefter til flere møder, hvor vi drøftede udstillingen generelt og i særdelsehed den transrelaterede del af den.
Det har været et udbytterigt samarbejde for begge parter.
Fra museet fik jeg således kendskab til skillingsskriftet – Det i mandfolksklæder, vidt bereiste Fruentimmer, M.Stokkenbeck.

Modsat satte jeg Jens Pedersen i forbindelse med foreningerne Trans-Danmark og TiD og gjorde ham interesseret i en klaverkoncert med Irene Haffner, hvilket bliver en realitet, idet Irene skal spille både ved udstillingens åbning og lørdag eftermiddag den 15. august 2009.
Endvidere har jeg udlånt flere bøger, foreningsblade og andet materiale til museet til brug ved udstillingen.

Hvis du ligger inde med materiale, der på den ene eller anden måde er med til at fortælle om transhistorien, så kontakt mig endelig via e-mail. Det kan jo være, at det kan blive en del af udstillingen.

Inger Wiene, der er museumsinspektør, har den den 16. februar 2009 udfærdiget en projektbeskrivelse for udstilling.
Jens Pedersen har den 24. marts 2009 skrevet en artikel om baggrunden for og forberedelserne til udstillingen.

Tina Thranesen.

Bente for anden gang. 9. januar 2009.

Vist 358 gange.
Nytårskur 2009 i Vejle

Nytårskur 2009 i Vejle

Af Bente Thorsen den 9. januar 2009.
Nytårskur fredag den 9. januar 2009 i TiD i Vejle.
Nu skal jeg jo ikke fortælle hele verden hver eneste gang jeg mødes med andre transvestitter og nyder aftenen klædt som kvinde. Men det falder naturligt, at gøre det alligevel, for det er sådan en glæde at mødes med de søde mennesker, og jeg føler allerede, jeg er godt på vej ind i miljøet.

På mit første møde i november var jeg noget af en amatør, og jeg følte lidt, at jeg var en smule bondsk i min påklædning. Den gang havde jeg på en blåviolet overdel og et sjal som changerede i lignende farver, et smykke, som jeg havde lånt af konen, en sort og hvid, stormønstret nederdel, sorte strømper – og herresko!
Denne gang var jeg bedre stillet. På forrige møde købte jeg en paryk, som er meget bedre end den, jeg havde i november, og jeg havde en sort knælang kjole med en sort og sølvglitrende overdel over. Jeg havde en af min kones flotteste halskæder på, det synes jeg i hvert fald selv. Naturfarvede strømpebukser og et par nyindkøbte damesko bidrog til at fuldende den dejlige fornemmelse af at fremstå feminint.

Jeg kan ikke klæde om hjemme, da der er for stor trafik af to teenage-drenge som kommer og går – og naboerne skal heller ikke se noget. Så jeg satte mig i bilen i København og begyndte turen til Vejle klædt som den mand, de fleste kender. Undervejs standsede jeg i Køge, hvor jeg fandt et selvbetjent solcenter. Her betalte jeg for en kabine, hvor jeg skiftede og påførte læbestift og mascara. Herretøjet blev pænt pakket sammen, og så kunne jeg gå ud i mit nye, dejlige tøj.
En ung mand var på vej ind i solcentret, da jeg gik ud, men bortset fra en vis overraskelse fra hans side, skete der ikke mere ved det. Jeg havde omkring hundrede meter at gå hen til bilen, og det var en meget stor tilfredsstillelse.

Jeg havde aftalt med Tina Thranesen om at møde hende ved Storebæltsbroen, så vi kunne køre sammen resten af vejen. Det blev en rigtig hyggelig tur både frem og tilbage. Vi fik sludret en del. Det var meget hyggeligt endelig at møde personen bag den imponerende Vidensbank.

Irene Haffner har skrevet et godt referat om mødet her i Videnbanken, så jeg går ikke i detaljer om selve sammenkomsten. Det var meget hyggeligt for mig at være sammen med alle de søde og hyggelige transvestitter. Det betyder så meget at have denne mulighed for at møde andre og selv være omklædt som kvinde sammen med andre.

Tak til jer alle for at gøre det så meget nemmere for mig at tage mine første skridt ud af skabet som transvestit!

Nytårssammenkomst 2008 hos Signe Kruse. Af Cathrine.

Vist 703 gange.
Cathrine

Cathrine

Af Cathrine
Forord
Jeg har på en lille opfordring fra en anden pige valgt at fortælle om min første nytårsaften som pige, hvilket var en meget speciel aften for mig. Fortællingen starter lidt før – rettere sagt dagen før nytårsaften, da jeg syntes, det er dér min historie rigtig starter.
30. december 2008.
Nytårsaften havde jeg fået lavet en fin date. Det var virkeligt spændende og første gang, jeg sådan rigtig skulle på date (som jeg ser det), og den fyr jeg skulle date var virkelig sød. Han var en af dem, hvor man tænkte, “wauv”. Han er bare så normal *S*. Men hvad er normal? Jo, det er én, som ser én som den person, man er, og som ikke har nogle skjulte agendaer i sin søgen efter en god aften med en pige som mig. Desværre blev min fyr forhindret, og det er jo ret kedelig at gå på date alene, så der stod jeg. “Hvad gør man så?”. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg kunne da leje nogle film og hygge mig alene – det skal man heller ikke være for stolt til, men tingende viste sig at blive lidt anderledes, end jeg havde regnet med. Som så tit, sad jeg og snakke lidt hist og her på MSN og kom i snak med en veninde.
Jeg udtrykte selvfølgelig min skuffelse over, at min nytårsaften var mislykket inden den overhovedet var begyndt. Hun foreslog, at jeg jo kunne tage til en fest nede ved Signe Kruse.

Jeg havde godt nok tidligere hørt om, at det var sammenkomster hos Signe – sidst var mig bekendt Sankt Hans, og jeg have hørt mange rosende ord om det arrangement. Min veninde fik fat på en anden pige, jeg kender, og vi blev enige om, at jeg lige skulle give hende et opkald.

Jeg ringede derfor op til Sheila Frik, og vi snakkede lidt hist og pist. Jeg ville jo ikke ret gerne trænge mig på, hvilket jeg følte lidt, at jeg gjorde, ved bare lige sådan at komme brasende til fest. Det skulle jeg ikke tænke på, sagde Sheila – hun ville lige forhøre sig, om der kunne blive plads til en mere, og så ville hun ellers ringe tilbage.
Der gik ikke mere end 5 min., så havde jeg Sheila i røret igen. Det var fikset, jeg var inviteret og Sheila skulle nok hente og bringe mig, så det skulle jeg ikke tænke på. Jeg tænkte “wauv”, det gik godt nok stærkt, det var helt perfekt.
Så slog det mig, at jeg jo slet ikke viste, hvad de andre piger tog på til sådan en aften. Hvor fint var det, og hvor meget skulle man gøre ud af sig selv?
Jeg valgte den pæne stil med en sort lang kjole, en rød top og oppe det lidt med noget accessories, samt et par sølv-stiletter, hvilket kom til at se ret pænt ud, hvis jeg skal være min egen dommer *fnis*.

Tøjet var på plads, og klokken var efterhånden ved at blive ret så sent så dagen afsluttede alligevel godt. *Smil*

Nytårsaften
Dagen startede ret så sent. Jeg var kommet ret sendt op, kom jo lidt sendt i seng, men efter et hurtigt bad (kun 35 min.) var jeg klar til at smukkesere mig. Men ak nej, jeg havde lige glemt, at jeg skulle have købt noget kattemad, og så skulle jeg jo også lige hæve de 200 kr., det koster at være med.

Pernille Knudsen, Vibe Grevsen og Freja Nordam.

Pernille Knudsen, Vibe Grevsen og Freja Nordam.

Jeg hoppede i et par jeans, en højhalset trøje og et bredt bælte; ud af døren og over i Føtex, kom forbi makeup afdelingen og brugte alt for meget tid på at kigge på makeup. Fik dog hentet kattemaden, men kom så i tanke om, at jeg selv skulle medbringe drikkelse. Købte en flaske Bacardi Razz, idet jeg tænkte, at hvis jeg tog en flaske, så kunne jeg jo dele lidt ud, hvis der var nogen, der ville have en lille drink. *S*

Hjemme igen begyndte jeg at skifte til nytårsdresset – klokken var også ved at være lidt over 2 om efter middagen, og Sheila ville ankomme omkring klokken 17, så jeg skulle til og i gang.
En ting, jeg hader, er at skulle skynde sig, når jeg skal gøre mig klar – jeg vil have tid til at gøre mig klar, så jeg kan sagtens bruge 3 timer på det. Så bliver jeg ikke stresset og kan rette eventuelle fejl osv.
Makeuppen blev lagt. Det blev en guld-makeup, som passede til smykkerne, som også var guld. Jeg tog også en sølv-ankelkæde på og sølv-stiletter, hvilket jeg syntes passede rigtig fint.

Klokken blev hen omkring de 17, og Sheila dukker op, og jeg hoppede i min jakke og stiletter. Vi havde dog snakket lidt i telefonen, da hun ikke helt kunne finde det.
Sheila havde slet ikke set mig, da jeg kom. Hun havde lavet noget af en speciel parkering *griner*, og jeg tror, at hun skulle til og rette bilen lidt op, da jeg stod og bankede på ruden. Hun var i hvert fald ved at køre *fnis*.
Sheila og jeg kom af sted, og på vejen ned mod Midtjylland stoppede vi lige ved sådan en bitte lille tank. Jeg har aldrig været ude at handle sammen med en anden T-pige, hvilket gik op for mig lige da vi stod ud af bilen. Der var dog igen problemer. Vi fik et pænt “Godt nytår”, og Sheila fik endog lov til at låne toilettet.

Vibe Grevsen, Karin Astrup, Cathrine, Ulla Rørvig og Freja Nordam.

Vibe Grevsen, Karin Astrup, Cathrine, Ulla Rørvig og Freja Nordam.

Efter lidt over en times kørsel ankom vi til en lille by. Der er ikke ret mange huse, og det var ved at være ret mørkt uden for og – ikke mindst koldt. Jeg har bare almindelig strømpebukser på, så kulden kunne godt mærkes omkring mine ben.

Da jeg åbnede døren, var der helt stille. Man kunne høre en lille å, og jeg kunne forestille mig, at det her sted ville se rigtig flot ud om sommeren. Vi gik over sådan en lille bro-agtig tingest for at komme ind til huset.
Døren gik op, og jeg kunne mærke varmen ramme mit ansigt og straks efter en dejlig duft af mad, hvilket mindede mig om, at min mave egentlig gerne ville have noget mad *S*. Jeg havde ikke rigtig fået spist noget hele dagen af spænding.
Huset var under ombygning, og der var lidt rodet, men slet ikke så slemt, at man ikke kunne være der.
Køkkenet var inde til venstre, hvor der var ved at blive lavet mad, og til højre var stuen hvor snakken var i gang.
Jeg var ret så genert og viste slet ikke, hvad jeg skulle sige, men blev modtaget med åbne arme af Signe og fik et lille knus. Sheila præsenterede mig til de øvrige gæster og ikke ret mange minutter derefter var der Dronningens nytårstale, som vi selvfølgelig skulle se.

Efter nytårstalen var der velkomstdrinks. Jeg kan ikke helt huske, hvordan den smagte *s*, men siden jeg fik to gange, så var den nok ikke helt slem *S*. Jeg var begyndt at lytte lidt og snakke en lille smule, inden der blev sagt “Vær så god”.
Vi satte os alle til bords. Jeg havde ikke rigtig udset mig nogen plads, så jeg endte oppe for enden ved vinduet, hvilket var helt fint, hvis ikke det var fordi radiatoren stod på 4, så jeg begyndte meget hurtigt at svede. Det var ikke så fedt, for når man er til fest, er det ikke så rart at side og svede over det hele. *g*