Kropumulig! Om sundhed, skønhed og selvværd

Vist 0 gange.
Kropumulig!

Kropumulig!

Titel Kropumulig!
Om sundhed, skønhed og selvværd
Udarbejdet og
udgivet af
Det Etiske Råd
Udgivet 28. april 2017
Antal sider 44
Sprog Dansk
ISBN-13 978-87-92915-03-0

Et undervisningshæfte om unges forhold til kroppen og dens betydning for unges identitet. Materialet kan bruges som diskussionsoplæg, som inspiration til projektopgaver eller tværfaglige forløb i grundskolens afgangsklasser (8. – 10. klasse), men også 1.g.
Det Etiske Råd lægger med dette materiale op til en debat om kroppens betydning for unge og deres udvikling.
Det Etiske Råd har udarbejdet en lærervejledning til undervisningshæftet.

Side 36. Handler om unge transpersoner
Side 38. Hjemme hos Zephyr, der blev tilskrevet kønnet pige ved fødslen, men som i dag ønsker at møde andre som transmaskulin.

Indhold
Kapitel 1. Hvad er “kroppen” overhovedet for noget?
Kapitlet handler om kroppens mange betydninger. Kroppen er en organisme, som kræver at blive passet. Men samtidig er kroppen også indpakningen af vores person.
Kapitel 2. Krop og etik
Kapitlet drejer sig om etiske overvejelser om kroppen. Etik og krop handler om, hvordan vi ser på hinanden og på andre. Når du diskuterer kroppens etik med dine venner i klassen, kan du blive opmærksom på vigtigheden af at behandle andre ud fra de værdier, som du selv sætter højt.
Kapitel 3. Krop og samfund
Kapitet handler om kroppens tilhørsforhold til en bestemt kultur. Du kan i kapitlet læse om, at det samfund, som du fødes ind i, har stor betydning for dit syn på kroppen. Du kan læse om kropsidealer – på godt og ondt. Du møder i kapitlet Lasse under træning i fitnesscenteret. Du møder også plastikkirurgen Faye Sarmady på job i skønhedsklinikken.
Kapitel 4. Krop og identitet
Kapitlet handler om den betydning, som kroppen har for unges identitet. Du kan få indsigt i, at det undertiden kan blive en udfordring at forlige sig med sin egen krop. Du møder i kapitlet Helle, hvis datter er ramt af meget svær spiseforstyrrelse. Du møder også Zephyr, der blev tilskrevet kønnet “pige” ved fødslen, men i dag ønsker at møde andre som transmaskulin.

* * *
Omtale af undervisningshæftet hos Det Etiske Råd med link til download af materialet.
Onlinevisning af undervisningshæftet hos Det Etiske Råd med link til at downloade det i pdf-format.
Omtale af lærervejledningen hos Det Etiske Råd.
Forslag til læringsmål i pdf-format hos Det Etiske Råd.

FN kampagne – The Lesson – om mobning af LGBTIQ-unge lanceret den 2. maj 2017.

Vist 0 gange.
UN Free & Equal - The Lesson

UN Free & Equal – The Lesson

UN Free & Equal lancerede den 2. marts 2017 en ny mikro-kampagne, der har til formål at øge bevidstheden om omfanget og virkningerne af mobning af LGBTIQ-unge og opfordrer forældre, lærere, skoler og regeringer til at gøre deres indflydelse gældende til at bringe det til ophør.

Kampagnen har en kort, animeret video, “The Lesson”, skabt med berømte børnebogsforfatter Daniel Errico og animationsselskabet Kavaleer Productions. Den fortæller den bittersøde historie om en dreng, hvis venskab med en pige bliver problematisk, da hans mor ser hende kysse en anden pige.
Se videoen herunder.
Den tilhørende hjemmeside indeholder link til et faktablad, der er produceret i samarbejde med UNESCO med henstillinger til uddannelsesministerier og skolemyndigheder, og har praktiske råd til forældre og LGBTIQ-unges kammerater. Der er også materialer til at dele med venner og følgere på sociale medier.

FN Free & Equal skriver:
Hver dag bliver lesbiske, bøsser, biseksuelle, trans (LGBT) og intersex børn – og andre børn som trodser kønsstereotyperne – mobbet i skolen, i hjemmet og i samfundet. Mobning kan antage mange former – fra hån og øgenavne til brutal vold.

Børn, der udsættes for denne form for overgreb har en højere risiko for angst, ensomhed, lavt selvværd, selvskadende adfærd, depression og selvmord. De er også mere tilbøjelige til at droppe ud af skolen.

FN opfordrer alle – fra forældre og lærere til regeringer – til at beskytte disse børns grundlæggende ret til at leve uden vold og diskrimination. Dine handlinger betyder noget!

Besøg den tilhørende hjemmeside for at lære mere.

Hvis du vil vide mere om, hvad regeringerne kan gøre:

Unge transkønnede kan godt få fornavneskift, hvis Sexologisk Klinik erklærer, at de er transseksuelle eller ganske kan ligestilles hermed. 18. januar 2017.

Vist 0 gange. LGBT Danmark har fra en ung transperson fået oplyst, at denne rettede henvendelse til sit kordegnekontor for at få foretaget fornavneskift. Den unge er af Sexologisk Klinik vurderet at være transseksuel. Kordegnekontoret var usikker på proceduren og ringede derfor til derom Statsforvaltningen, som oplyste, at det ikke var muligt.
LGBT Danmark skrev derom til Statsforvaltningen, der svarede, at hvis den unge opfyldt reglerne, så ville der blive givet tilladelse til fornavneskiftet.

Herunder gengives LGBT Danmarks skrivelse til Statsforvaltningen og forvaltningens svar.

* * *
LGBT Danmarks henvendelse til Statsforvaltningen

LGBT Danmark

LGBT Danmark

Torsdag den 5. januar 2017.
Statsforvaltningen
Ansvarshavende kommunikationskonsulent Johanne Duus Hornemann
joduho@statsforvaltningen.dk

Vedr.: Transpersoners fornavneskift

Kære Johanne Duus Hornemann.

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner har fra en ung transperson fået oplyst, at denne ledsaget af sin moder rettede henvendelse til sit kordegnekontor for at få foretaget fornavneskift. Den unge er af Sexologisk Klinik vurderet at være transseksuel, men har ikke søgt om juridisk kønsskifte, hvilket efter gældende lovgivning jo ikke er mulig for personer under 18 år. Kordegnekontoret var usikker på proceduren og ringede derfor til derom Statsforvaltningen, som oplyste, at det ikke var muligt at få fornavneskift til et fornavn betegnende det modsatte køn på grundlag af en udtalelse fra Sexologisk Klinik om, at ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed.

LGBT Danmark beder venligst oplyst, om Statsforvaltningen ikke vil anerkende, at det er muligt for transpersoner at få fornavneskift til et fornavn betegnende det modsatte køn på grundlag af en udtalelse fra Sexologisk Klinik om, at ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, som det er beskrevet i navnebekendtgørelsen.

Med venlig hilsen
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson.

Henvisninger/citater
  1. Bekendtgørelse af navneloven
    LBK nr 1816 af 23/12/2015
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=173271
    § 13, stk. 3. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 2.
  2. Disse nærmere regler er af Social- og Indenrigsministeren den 23. december 2015 fastsat i:
    Bekendtgørelse om navne
    BEK nr 1862 af 23/12/2015
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=176085
    § 13. Til brug for vurderingen af, om der kan gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. lovens § 4, stk. 4, § 7, stk. 2, og § 13, stk. 2, vurderer Rigshospitalets Sexologiske Klinik, om ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed.
    Stk. 2. Hvis vurderingen fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
    Stk. 3. Sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. stk. 1, behandles af Statsforvaltningen
  3. Social- og Indenrigsministeriet har den 30. december 2015 udstedt:

    Vejledning om navne
    VEJ nr 11359 af 30/12/2015
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=176627
    5.5. Særligt om fornavne til transseksuelle og personer, der ganske må ligestilles med transseksuelle
    Navneloven
    § 13. […] Stk. 2. Et fornavn må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet.
    Stk. 3. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 2.
    Navnebekendtgørelsen
    § 13. Til brug for vurderingen af, om der kan gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. lovens § 4, stk. 4, § 7, stk. 2 og § 13, stk. 2, vurderer Rigshospitalets Sexologiske Klinik, om ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed.
    Stk. 2. Hvis vurderingen fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
    Stk. 3. Sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. stk. 1, behandles af Statsforvaltningen.
    Af bestemmelserne fremgår, at der efter helt særlige betingelser, for så vidt angår transseksuelle eller personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, kan undtages fra kravet om, at et fornavn skal være kønskorrekt i forhold til den, der skal bære navnet. Bestemmelsen regulerer således kun navneændringer for personer, der ikke har gennemført et egentlig kønsskifte.

    Personregisterføreren skal sende disse sager videre til Statsforvaltningen, der behandler sagen. Til brug for sagen indhenter Statsforvaltningen en udtalelse fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik og i tvivlstilfælde tillige en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

    Kan ansøgningen imødekommes, indfører Statsforvaltningen ændringen i CPR med advis til personregisterføreren.

Statsforvaltningens svar

Fra: Hroar Kolmos [HROKOL@statsforvaltningen.dk] Sendt: 9. januar 2017 13:19
Til: Linda Thor Pedersen
Emne: Transpersoners fornavneskift

Kære Linda Thor Pedersen.

Tak for din henvendelse.

Du gengiver reglerne helt korrekt i din henvendelse. Statsforvaltningen sagsbehandler ligeledes efter disse regler.
Hvor det er gået galt i kommunikationen mellem kirkekontoret og Statsforvaltningen i det konkrete tilfælde du refererer til, har jeg ikke noget bud på.

Efter navneloven må et fornavn ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Dette står i Navnelovens § 13, stk. 2.
Efter navnebekendtgørelsen kan der dog gøres undtagelse fra reglen for personer, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle eller ganske at måtte ligestilles hermed. Dette står i Navnelovens § 13, stk. 3.

Når Statsforvaltningen får en sådan ansøgning, kontaktes Sexologisk Klinik på Rigshospitalet med anmodning om at udarbejde en erklæring.
Hvis ansøgningen drejer sig om en person under 18 år, indhentes forud et skriftligt samtykke fra indehaverne af forældremyndigheden.

På baggrund af indholdet i denne erklæring vurderes det, om betingelserne for det ønskede navneskifte er opfyldt.

For transseksuelle er betingelserne således:
Ansøgere, der går i et observationsforløb på Sexologisk Klinik for senere at søge tilladelse til kønsskifte, og som af Sexologisk Klinik er blevet henvist til kønshormonbehandling med hormoner fra det ønskede køn.
Ansøgere, der ikke aktuelt ønsker kønsskifte, men som gennem længere tid har levet som det andet køn. Det er en betingelse, at Sexologisk Klinik afgiver en udtalelse om, at ansøger er transseksuel. Ønsket om at leve som det andet køn skal være stabilt, og det er en betingelse, at ansøgerens livskvalitet skønnes at blive væsentligt forbedret ved et fornavn, der svarer til den kønslige fremtoning.

For ansøgere, der ganske kan ligestilles med transseksuelle er betingelserne således:
Ansøgere, der igennem en længere årrække jævnligt har klædt sig som det modsatte køn, og som efter lange overvejelser giver efter for et basalt behov for permanent at klæde sig som og i det hele taget leve som det andet køn. Disse ansøgere fremtræder således som transseksuelle, dvs. som det andet køn, såvel over for sig selv som for andre, men kan ikke fra Sexologisk Kliniks side opnå en egentlig betegnelse som transseksuel eller tiltrædelse til en kønsskifteoperation.

Hvis det fremgår af Rigshospitalets erklæring, at betingelserne er opfyldt, sørger Statsforvaltningen for det ønskede navneskifte. Herunder opdatering i CPR. Hvis der er tvivl, indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

Det ønskede navn skal selvfølgelig stadig skal opfylde de almindelige regler for navne efter navneloven.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har yderligere eller uddybende spørgsmål. Mit direkte telefonnummer er 72567727.

Med venlig hilsen
Hroar Kolmos
Kontorchef
Statsforvaltningen

* * *
LGBT Danmark til Statsforvaltningen i pdf-format.
Omtale hos LGBT Danmark: “Ung transkønnet nægtet navneskift”.

Menneskerettighedsprisen 2016 fra Rådet for Menneskerettigheder går til flere end 20 transaktivister. 23. november 2016.

Vist 0 gange. Rådet for Menneskerettigheder oplyste den 23. november 2016, at Rådets Menneskerettighedspris i 2016 går til flere end 20 transaktivister fordi de har skabt synlighed og debat i Danmark – ikke kun om transkønnedes rettigheder, men også om kønsstereotyper og kønsroller.

I samarbejde med det danske civilsamfund har de været med til at få transkønnethed fjernet fra Sundhedsstyrelsens diagnosefortegnelse over psykiske sygdomme, så transpersoner i Danmark ikke længere skal have en psykiatrisk diagnose for at få adgang til hormoner og operationer.

Juryen bag Menneskerettighedsprisen har valgt at tildele prisen til følgende personer:
Niels Jansen, Laura Mølgaard Tams, Mark Nielsen, Elias Magnild, Elvin Axel Pedersen-Nielsen, Jonas Sebastian Heilmann, Sandy Lee Mondrup, Linda Thor Pedersen, Tanya Randstoft, Charlie Sigge Hedman, Nat Aske Pan Ravn, Nevan Solagna, Loui Jensen, Vibe Grevsen, Miki Kristiansen, Ro Hamrobot, Alice Minor, Marie Elisabeth Lind Thomsen, Nor Karim, Daniel Hansen, Malene Andreasen, David Zennaro og Lai Balsig samt andre,

der har valgt at stå frem.

Prismodtagerne har sat ansigt på problemet for de mange transkønnede, der har oplevet modstand i forhold til kønsskifte og behandlingstilbud og synliggjort de urimeligt lange udredningsforløb.

* * *
Den fulde meddelelse om pristildelingen hos Institut for Menneskerettigheder.

Menneskerettighedsprisen er en hæderspris, der gives til en person, gruppe eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for menneskerettighederne i Danmark.

Det fremgår ikke af meddelelsen, men modtagerne har alle medvirket med bidrag til rapporten “Briefing: Transkønnedes adgang til sundhed i Danmark“.

Rådet for Menneskerettigheder består af repræsentanter for en række civilsamfundsorganisationer og myndigheder, der mødes for at drøfte Institut for Menneskerettigheders virke.

Jess, Chunk, and the Road Trip to Infinity

Vist 0 gange.
Jess, Chunk, and the Road Trip to Infinity

Jess, Chunk, and the Road Trip to Infinity

Titel Jess, Chunk, and the Road Trip to Infinity
Forfatter Kristin Elizabeth Clark
Forlag Farrar, Straus and Giroux (BYR)
Udgivet 8. november 2016
Antal sider 272
Sprog Engelsk
ISBN-10 0374380066
ISBN-13 978-0374380069

Undomsbog om den unge transkvinde, Jess, der er på vej til sin fars bryllup – fuld af bekymringer over sin fars reaktioner, når de ses.

Sidste gang Jess så sin far, var hun en dreng. Nu er hun en ung kvinde, sidste-års gymnasieelev og skal snart begynde på en kunstskole. Nu kører hun halvvejs gennem landet til hans bryllup. Han skal giftes med hendes mors ex-bedste ven. Det er ikke fordi, Jess ikke er inviteret, for det er hun. Hun havde bare fortalt, at hun kommer. Overraskelse!

Heldigvis skal Jess ikke køre den lange vej alene. Hendes bedste ven, Christophe – kaldet Chunk – ledsager hende.
Undervejs lærer Jess og Chunk også et par ting om sig selv og hinanden, som skaber tvivl om deres følelser for hinanden.

* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Barnes & Noble, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Saxo, hvor den også kan købes.
Forfatterens hjemmeside.

Legal Gender Recognition in Europe: 2nd Revised Version

Vist 0 gange.
Legal Gender Recognition in Europe

Legal Gender Recognition in Europe

Titel Legal Gender Recognition in Europe
2nd Revised Version
Redigeret af Richard Köhler og Julia Ehrt
Udgivet af TGEU
Udgivet November 2016
Antal sider 57
Sprog Engelsk

TGEU har udarbejdet en rapport – et værktøjssæt – over lovgivningen om juridisk kønsskifte i Europa.
Herunder gengives introduktionen i dansk oversættelse.
Der tages forbehold for oversætelsen. Ved brug som dokumentation henvises til den originale engelske tekst.
Tina Thranesen.
Derefter gengives indholdsfortegnelsen (på engelsk).

* * *
Introduktion til den anden reviderede version
Det europæiske landkort for juridisk kønsskifte har ændret sig dramatisk siden udgivelsen af den første udgave af værktøjssættet Legal Gender Recognition in Europe.
Siden 2013 har yderligere otte stater indført regler, der gør det muligt for en person at få ændret deres officielle registrering og dokumenter, og fire ud af de 41 stater med sådanne regler, baserer reglerne på selvbestemmelse. I 2015 hilste Europarådets Parlamentariske Forsamling fremkomsten af retten til kønsidentitet, som giver den enkelte ret til anerkendelse af sin kønsidentitet, velkommen. Vi har været vidne til et paradigmeskift fra sygeliggørende regler til en generation af love med menneskerettigheder som det vigtigste kriterie.

Juridisk kønsskifte er vigtige ikke-forskelsbehandlinglove, som juridisk og socialt anerkender en transpersons kønsidentitet. Europa har nu en første generation af love – oplyst af transorganisationer – der bygger på individuel selvbestemmelse og således bryder med en tradition af gatekeeping og formynderiskhed. Malta, Irland, Danmark og Norge viste vejen, da de lyttede til transpersoner og etablerede hurtige, gennemskuelige og tilgængelige regler baseret på selvbestemmelse. Vi er stolte over, at den første udgave af dette værktøjssæt hjalp maltesiske og andre politiske beslutningstagere på tværs af kontinentet til at forme fremskridtsvenlig lovgivning. Den ændrede retstilstand samt de mangfoldige praktiske anvendelser af værktøjssættet nødvendiggjorde en revision af publikationen for at afspejle de seneste erfaringer på området.
Vi ønskede også at lægge mere vægt på de fællesskabsmedlemmer, der stod over for ekstra problemer såsom mindreårige, fængslede, flygtninge og indvandrere, handicappede eller dem med en ikke-binær kønsidentitet.

Den første del omhandler de grundlæggende aspekter ved kønsanerkende lovgivning som udspringer fra internationale og europæiske menneskerettighedsforpligtelser, herunder opdateringer fra den seneste udvikling i lovgivning og retspraksis. Det nye afsnit om implementering omhandler yderligere aspekter fra tilgængelig lovgivning om anerkendelse af køn. Det helt omarbejdede og opdaterede afsnit om retspraksis præsenterer europæisk og et udvalg af national retspraksis. Foruden de argentinske forhold er den maltesiske lovgivning om juridisk kønsskifte behandlet i detaljer og betegnet som god praksis. Den forbedrede tjekliste om lovgivning om juridisk kønsskifte er fortsat et praktisk værktøj til hjælp med at vurdere enhver lovgivning eller lovforslag i forhold til grundlæggende menneskerettighedskrav. Afsnittet om testning af myter (myth busters) er udvidet og omarbejdet.
Endelig er den fulde ordlyd af de maltesiske og norske love om juridisk kønsskifte er tilgængelige på engelsk i bilaget.

Kapitlerne er skrevet, så de kan læses uafhængigt af hinanden. Det kan føre til en vis overlapning.

Vi håber, at dette værktøjssæt vil støtte og inspirere transrettighedsaktivister og andre, der arbejder professionelt med emnet til at stræbe efter endnu bedre love til gavn for transpersoner i hele kontinentet og resten af verden.

Table of Contents (Indholdsfortegnelse. På engelsk).

Introduction to the Second Revised Edition 6   Implementation 35
Fact Sheet Legal Gender Recognition 8   Jurisprudence (compiled by Constantin Cojocariu) 37
Why Legal Gender Recognition? 8   I. Right to legal gender recognition 37
What is Legal Gender Recognition? 9   II. Faulty procedures for legal gender recognition (medical) 40
Overview Legal Gender Recognition in Europe 9   III. Medical requirements for legal gender recognition 44
Basic Standards in Legal Gender Recognition 11   IV. Forced Divorce 52
Positive Obligation 11   V. Parental rights 58
Procedure 14   VI. Immigration 60
Privacy Protection 15   VII. Age limits 63
Fair Trial 16   VIII. Changing other documents after legal gender recognition 64
Change of Name 17   Country Good Practices: Argentina and Malta 66
Citizens Living Abroad and Recognition of Foreign Procedures 18   The Argentinian Gender Identity Law 66
Foreign Residents, Migrants, Asylum Seekers and Refugees 18   Implementation of the Argentinian Gender Identity Law – A spotlight interview with Fernando Rodriguez from Hombres Trans Argentinos 68
Benefits of Clear Legislation 19   The "Gender Identity, Gender Expression and Sex Characteristics Act" of Malta 69
Procedure – Conclusions 21   Checklist Legal Gender Recognition 74
Requirements 22   Procedures 75
Principle of No Conflict 22   Requirements 76
Diagnosis/Medical Opinion 23   Effects 77
Real-life Experience and Physical Examinations 25   How to Win the Argument – Overcoming Myths in Legal Gender Recognition Discussions 78
Compulsory Medical Intervention 25   Security & Safety 78
Forced Divorce 27   Society 79
Age Restrictions 28   Marriage 81
People with a Non-Binary Gender Identity 30   Reproduction 81
Requirements – Conclusions 31   Mental Health Diagnosis 82
Effects 32   Children 83
Full Legal Capacity 33   ANNEX 86
Parent-Child Relationships 33   Malta Gender Identity, Gender Expression and Sex Characteristics Act (2015) 86
Effects – Conclusion 34   Norway Legal Gender Amendment Act (2016) 96
Implementation 35      

* * *
Omtale hos TGEU med link til publikationen.
Publikatione – Legal Gender Recognition in Europe i pdf-format hos TGEU.
Interactive Checklist Gender Recognition hos TGEU.
TGEU.

HateNoMore: Toolkit for the Law Enforcement Bodies: Accommodating the Needs of the Victims of Homophobic and Transphobic Hate Crimes

Vist 0 gange.
HateNoMore: Toolkit

HateNoMore: Toolkit

Titel HateNoMore
Toolkit for the Law Enforcement Bodies
Accommodating the Needs of the Victims
of Homophobic and Transphobic Hate Crimes
Forfatter Chapter 1: Nikica Hamer Vidmar
Chapter 2: Sanita Sile
Chapter 3: Natalija Bitiukova, Csilla Faix-Prukner
Udgivet af Kampania Przeciw Homofobii
(Campaign Against Homophobia)
Udgivet November 2016
Antal sider 130
Sprog Engelsk
ISBN 978-83-944839-7

Publikationen er udarbejdet som et nyttigt instrument til alle relevante offentlige myndigheder herunder retssystemet og andre fagfolk, der er eller kan blive involveret i kontakt med ofre for forbrydelser motiveret på grund af seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk.

Publikationen er resultatet af en gruppe internationale eksperters deltagelse i projektet “Imødekomme behovene hos ofrene for homofobiske og transfobiske hadforbrydelser – Højnelse af kompetencerne hos de retshåndhævelse myndigheder” (Accommodating the Needs of the Victims of Homophobic and Transphobic Hate Crimes – Raising the Competencies of Law Enforcement Institutions).
Projektet er støttet af Europa-Kommissionen og gennemført under “Campaign Against Homophobia” (Polen), Zagreb Pride (Croatia), Hatter Society (Hungary), Lithuanian Gay League (Lithuania) and Mozaika (Latvia).

Den væsentligste grund til at gennemføre projektet var vedtagelsen af direktiv 2012/29/EU fra Europa-Parlamentet og Rådet den 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse. [1] Direktivet fastsætter forpligtelser for staternes retshåndhævende embedsmænd og anfører specifikke foranstaltninger, der skal anvendes i sager med ofre for hadforbrydelser begrundet i seksuel orientering og kønsidentitet.

Publikationen i pdf-format hos HateNoMore.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Direktiv 2012/29/EU
    Direktivet er ikke gældende for Danmark på grund af det danske retsforbehold.

* * *
I forbindelse med projektet blev der udgivet to publikationer – den her omtalte og "HateNoMore: Understanding the needs of persons who experience homophobic or transphobic violence or harassment".

* * *

Kampagnen “HateNoMore”
Tryk for vise/skjule tekst

Look Past

Vist 0 gange.
Look Past

Look Past

Titel Look Past
Forfatter Eric Devine
Forlag Running Press
Udgivet 4. oktober 2016
Antal sider 288
Sprog Engelsk
ISBN-10 0762459212
ISBN-13 9780762459216

Ungdomsbog.
Mary Mathison blev brutalt myrdet. Hun var datter af en fremtrædende og meget konservativ lokale præst.
Avery, en transkønnet dreng, var forelsket i Mary.
Avery beslutter han, at han vil finde morderen og indfinder sig derfor på gerningsstedet for at søge efter spor, men indser hurtigt, at han er i fare.
Modvilligt må Avery se til fra sidelinjen medens politiet efterforsker drabet.
Men efter Marias begravelse modtager Avery den første i en serie af foruroligende tekstbeskeder, der kun kan komme fra morderen: Beskederne er klare: Avery skal ignorere sin kønsidentitet; ellers vil han blive den næste, som bliver dræbt.
Nu er Avery splittet mellem at finde morderen og beskytte sig mod morderen, som spiller et foruroligende “katten mod musen”-spil mod Avery.
Kan Avery fornægte sin kønsidentitet i forsøget på at afsløre Marys morder? Eller går han på kompromis med sig selv – begår det ultimative forræderi mod sig selv og sin kønsidentitet?

* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Barnes & Noble, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Saxo, hvor den også kan købes.

Stemmetræning. Vejledning om ansøgning om/henvisning til stemmetræning (taleundervisning) og om klage ved afslag. Tina Thranesen den 11. september 2016.

Vist 0 gange. Af Tina Thranesen, den 11. september 2016.
Vejledning til transpersoner om ansøgning om (henvisning til) stemmetræning (taleundervisning) for at få tilpasset stemmen, så den lyder mere som det køn, de lever som, og om klage ved afslag.

Transpersoner (især transpiger og transkvinder), der først begynder deres kønsmodificerende behandling efter, at puberteten er startet eller overstået for år tilbage, kan have behov for hjælp til at ændre deres stemme, så den lyder mere som det køn, de lever som.

Der er stor forskel på en kvindestemme og en mandestemme. Forskellen starter for alvor i puberteten, hvor den unges stemme ændres fra drenge- til mandestemme henholdsvis pige- til kvindestemme.

Hvis en transperson først begynder sin kønsmodificerende behandling under eller efter puberteten, vil stemmen ofte volde problemer ved kontakt til andre personer – det være sig personligt som telefonisk. Samtalepartneren vil undres over stemmen, da den ikke lyder som forventet i forhold til navn og/eller kønsudtryk. Stemme vil måske endog være det eneste, som “afslører”, at pågældende er transkønnet.

Der er imidlertid mulighed for at få hjælp hos en logopæd til at ændre stemmen, så den bedre passer til det køn, som pågældende lever som. Den enkelte kan selv betale for at få hjælp hos en logopæd, men det er også muligt at få hjælpen betalt af det offentlige.

Denne vejledning beskriver mulighederne for at få hjælp gennem det offentlige.

Vejledningen er udarbejdet på grundlag af Lov om specialundervisning for voksne, Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne og Vejledning om specialundervisning for voksne.

Indhold
Transpiger og transkvinder (tildelt drengekøn ved fødslen)
Transdrenge og transmænd (tildelt pigekøn ved fødslen)
Hjælp til ændring af stemmen
  Henvisning (ansøgning)
  Afdækning (udredning)
  TVQ (MtF) spørgeskema
Klage over afslag på hjælp til stemmetræning (taleundervisning)
  Klagenævnets afgørelse
Regelgrundlaget

[Til indhold] Transpiger og transkvinder (tildelt drengekøn ved fødslen)
Drenges og dermed også transpigers strubehoved vokser under puberteten i højden, dybden og bredden, hvorved stemmebåndene bliver længere, og der dannes et mere eller mindre synligt adamsæble. Det kaldes, at stemmen går i overgang.

Slutresultatet er en dybere stemme – en mandestemme.

Puberteten giver derfor transpiger store problemer med hensyn til stemmen.

Disse og andre problemer kan undgås ved, at transpiger behandles med stophormoner, som udsætter puberteten, efterfulgt af behandling med det det kvindelige kønshormon.

Denne behandling gør, at en transpiges strubehoved vil udvikle sig som hos piger, hvorved transpiger ikke får den dybere mandestemme og heller ikke et adamsæble, men en kvindestemme.

Transkvinder, der ikke har fået behandling under puberteten, har derfor en mandestemme. Deres stemme kan ikke ændres til en kvindestemme ved behandling med kvindelige kønshormoner, idet kønshormonbehandlingen ikke får strubehovedet og dermed stemmelæberne og adamsæblet til at blive mindre.

[Til indhold] Transdrenge og transmænd (tildelt pigekøn ved fødslen)
Pigers og dermed også transdrenges strubehoved vokser under puberteten i højden, men ikke i dybden og bredden, som hos drenge. Stemmebåndene bliver derved kun en smule længere, og der dannes ikke noget adamsæble. Pigernes stemme ændres derfor ikke nær så meget som drengenes, men dog nok til, at der sædvanligvis er tydelig forskel på pigestemmen og kvindestemmen.

Puberteten giver derfor ikke piger og transdrenge de store problemer med hensyn til stemmen.

Puberteten giver imidlertid transdrenge andre problemer, som kan undgås ved, at de behandles med stophormoner, som udsætter puberteten, efterfulgt af behandling med det det mandlige kønshormon.

Denne behandling gør, at en transdrengs strubehoved, som hos drenge, vil vokse i højden, dybden og bredden, hvorved stemmebåndene bliver længere, og der dannes et mere eller mindre synligt adamsæble.

Slutresultatet er en dybere stemme – en mandestemme.

Transmænd, der ikke har fået behandling under puberteten, har derfor en kvindestemme. Ved behandling med mandlige kønshormoner vil deres stemme imidlertid ændres, idet kønshormonbehandlingen vil få strubehovedet til at vokse i højden, dybden og bredden som hos drenge i puberteten, hvorved stemmebåndene bliver længere, og der dannes et mere eller mindre synligt adamsæble.

Slutresultatet er en dybere stemme – en mandestemme.

[Til indhold] Hjælp til ændring af stemmen
Transpiger, hvis stemme er kommet i overgang – det vil sige, at stemmen har ændret sig i mandlig retning – og transkvinder kan få hjælp af en logopæd til at få en mere kvindelig stemme.
Det er også muligt operativt at forkorte stemmelæberne, så stemmen bliver lysere. Det er en kompliceret operation og der er ingen vished for resultatet.

Transdrenge og transmænd vil kun i sjældne tilfælde have behov for sådan hjælp, men muligheden er også tilgængelig for dem.

[Til indhold] Henvisning (ansøgning)
Transpersoner, som har stemmeproblemer og er i behandling på Sexologisk Klinik, kan få Sexologisk Klinik til at lave en henvisning til stemmetræning (taleundervisning) og i sjældne tilfælde for mand til kvinde en henvisning til kirurgi på adamsæble, stemmelæber m.v., hvis stemmetræning m.v. har vist utilstrækkelig effekt.

Hjælp til stemmetræning gives efter reglerne i Lov om specialundervisning for voksne.
Ifølge denne lov har kommunerne pligt til at tilbyde hjælp til personer med talevanskeligheder for at øge deres mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet. Hjælpen foregår på en undervisningsinstitution (et kommunikationscenter), som drives af Regionen.
Taleproblemet skal dog have et omfang, hvor der er tale om en funktionsnedsættelse, der giver begrænsninger i den pågældendes livsførelse, herunder eventuel beskæftigelse.

Transpersoner, der ikke er i behandling på Sexologisk Klinik har samme mulighed.
De kan ansøge deres kommune om at få en henvisning til stemmetræning (taleundervisning).
De kan også bede deres egen læge om en henvisning til en øre-næse-halslæge, som kan udfærdige en erklæring og en henvisning til Regionens kommunikationscenter. Hvis kommunikationscentret vurderer, at der er behov for taleundervisning, anbefaler de bopælskommunen om at visitere pågældende til et behandlingstilbud.

Uanset, hvordan ansøgningen/henvisningen foregår, så er det bopælskommunen, som afgør, om de vil tilbyde pågældende et behandlingstilbud.

Det er vigtigt, at henvisningen til/ansøgningen om stemmetræning (taleundervisning) er så fyldestgørende som muligt, og at alle forhold, der taler for en godkendelse, er beskrevet.
Lige så vigtigt er det, at konsekvenserne ved en manglende stemmetræning (taleundervisning) er medtaget.

[Til indhold] Afdækning (udredning)
Kommunen vil foranledige, at der laves en afdækning (udredning) af pågældendes færdigheder, behov og forudsætninger for undervisning, hvorefter kommunen beslutter, om de vil henvise til stemmetræning (taleundervisning) på Regionens kommunikationscenter.
Skal der indhentes erklæringer eller laves undersøgelser, skal den pågældende godkende, at det sker. Det er kommunen, som skal betale eventuelle regninger.
Hvis de laver henvisningen, så udfærdiger Regionen i samarbejde med kommunen og efter samråd med personen, der skal modtage undervisningen, en undervisningsplan, hvori undervisningens mål, indhold og omfang beskrives.
Kommunen betaler for undervisningen.
Kommunen kan give afslag på ønsket om stemmetræning (taleundervisning), men afslaget må ikke være af økonomiske grunde.

I forbindelse med afdækningen (udredningen) er det vigtigt at påse, at alle relevante oplysninger, der taler for behovet for stemmetræning (taleundervisning), bliver medtaget og beskrevet.
Er der tale om unge, må forældrene påse, at det sker.
Er den pågældende eller den unges forældre usikre på, at det sker, må det anbefales at søge sagkyndig bistand.

[Til indhold] TVQ (MtF) (Transsexual Voice Questionnaire (Male-to-Female)
Det er et spørgeskema beregnet til at klarlægge, hvor generende en transpige eller en transkvinde oplever sin stemme i forskellige situationer.
Udbredelsen af skemaets anvendelse er ukendt.
Hvis skemaet anvendes, er det vigtigt at være meget omhyggelig ved besvarelsen af hvert enkelt spørgsmål.
Hvis det er unge, der skal besvare skemaets spørgsmål, er det vigtigt at sikre, at de forstår formålet med skemaet og forstår spørgsmålene.

[Til indhold] Klage over afslag på hjælp til stemmetræning (taleundervisning)
Hvis kommunen giver afslag på den ansøgte hjælp, skal kommunen give en klar og forståelig skriftlig begrundelse for afslaget og en klagevejledning.
Et afslag kan dog være ledsaget af et andet tilbud, som kommunen finder relevant.

Det kan kun i et vist omfang klages over kommunens afgørelse.
Klagefristen er 4 uger fra afgørelsen er meddelt til klageren.
Klagen sendes til Klagenævnet for Specialundervisning.
Der er et klageskema på Klagenævnets hjemmeside.

Der kan ikke klages over kommunens skønsmæssige afgørelse af behovet for stemmetræning (taleundervisning).
Der kan kun klages over det, der hedder retlige spørgsmål, hvilket vil sige
  • om de lovgivningsmæssige betingelser i loven og bekendtgørelsen er opfyldt,
  • om bekendtgørelsens procedureregler er fulgt,
  • om der er fortaget partshøring,
  • om der er givet begrundelse for afslaget, og
  • om der er givet klagevejledning, eller
  • hvis de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund for afgørelsen, ikke er korrekte, og
  • over retlige mangler, hvilket vil sige, at afslaget er truffet på et mangelfuldt grundlag.

Inden der klages over et afslag, bør der laves en samlet gennemgang af hele “sagen” for at vurdere, om der er grundlag for at klage.

Sædvanligvis vil de formelle regler (de retslige spørgsmål) være overholdt.
En klage vil derfor i de fleste tilfælde skulle begrundes i, at de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund for afgørelsen, ikke er korrekte, og/eller, at afslaget er truffet på et mangelfuldt grundlag.

Om de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund for afgørelsen, ikke er korrekte, eller om afslaget er truffet på et mangelfuldt grundlag, kan kun vurderes fra sag til sag. Det kan der ikke gives generel vejledning om.

Selv om der ikke kan klages over kommunens skønsmæssige afgørelse, så bør det også undersøges, om de foreliggende oplysninger åbenlyst er vurderet forkert. Er dette tilfældet, må det antages, at det i sig selv kan begrunde en klage, og i hvert fald styrke en klage, som primært er begrundet i andre forhold.

Det bør derfor undersøges, om alle relevante undersøgelser er lavet, og at alle relevante udtalelser fra sagkyndige, pårørende (relevant vedrørende unge), institutioner som f.eks. skole og/eller uddannelsessted og eventuelt fra arbejdsplads foreligger.

[Til indhold] Klagenævnets afgørelse
Hvis Klagenævnet for Specialundervisning giver medhold i klagen, tilbagesendes sagen til kommunen, som derefter skal genbehandle sagen.
Giver Klagenævnet ikke medhold i klagen, så kan der ikke klages videre.
Det er dog muligt at indbringe et afslag for domstolen, men det er både en langvarig og bekostelig proces.

Det må anbefales at søge kvalificeret hjælp til udfærdigelse af en klage over et afslag.

* * *
[Til indhold] Regelgrundlaget
Lov om specialundervisning for voksne
Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne
Vejledning om specialundervisning for voksne

Selv om titlerne lyder på “voksne”, så gælder reglerne også for unge.

Se evt. også:
Stemmeundervisning tilbydes voksne transkønnede af Kommunikationscentret i Hillerød.
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, pkt. 2,4 Anden behandling.

* * *
Vejledningen om ansøgning om/henvisning til stemmetræning (taleundervisning) og om klage ved afslag i pdf-format.

Spgsm. 865 af 25. august 2016 om processen for administreringen af behandlingen for DSD. Svar 4. november 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 25. august 2016 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) spørgsmål 865 – Samling: 2015-16 – omprocessen for administreringen af behandlingen af Disorders of Sexual Development for voksne, som selv henvender sig med ønske om behandling, til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, der svarede den 4. november 2016.

Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for processen for administreringen af behandlingen af Disorders of Sexual Development (DSD) for voksne, som selv henvender sig med ønske om behandling?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Patienter med DSD (Klinefelter, Turner syndrom, AGS etc.) følges i børneårene på klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, samt på børnekirurgisk klinik (ved behov). Alle DSD tilfælde tilbydes livslang kontrol. I voksenlivet følges DSD patienter på hhv. afdeling for Vækst og Reproduktion (mænd med Klinefelter syndrom, AGS, PAIS, hypogonadotrop hypogonadisme), gynækologisk afdeling (kvinder med Turner syndrom, AGS, CAIS) og voksenendokrinologisk afdeling PE (kvinder med Turner syndrom, AGS). Behandlingen indebærer hormonbehandling og evt. fertilitetsbehandling.

På gynækologisk samt endokrinologisk afdeling, OUH, følges voksne patienter diagnosticeret med DSD i barne- og ungdomsårene. Endvidere kan der være tilfælde med milde former for late-onset AGS, der først bliver diagnosticeret i voksenalderen. Behandlingen i voksenalderen er koncentreret omkring fortsat hormonsubstitutions behandling samt evt. fertilitetsfremmende behandling.

På Aarhus Universitetshospital følges voksne med DSD typisk af gynækologer og/eller endokrinologer. Ved nye tilfælde vil udredningen (som også involverer genetikerne) og en evt. medicinsk behandling af tilstanden varetages af de samme læger. Hvis der er et ønske om kirurgisk behandling, varetages denne på AUH af børneurologerne efter grundig samtale omkring fordele og ulemper ved en sådan behandling.

Samme kirurger foretager hypospadioperationer på voksne, som dels kan være operationer på baggrund af komplikationer til operationer foretaget i barnealderen, men også kan være et ønske fra den enkelte om at få korrigeret en let grad af hypospadi for første gang.

Proximale hypospadier og redo-hypospadier gennemgår en 2-stadie operation. Øvrige operationer foretages i èt stadie.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 864 af 25. august 2016 hvem, der er ansvarlige for diagnosticering og behandling for DSD. Svar 4. november 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 25. august 2016 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) spørgsmål 864 – Samling: 2015-16 – om, hvilke medicinske institutioner og afdelinger, som er ansvarlige for diagnosticeringen og behandlingen af voksne med Disorders of Sexual Development, til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, der svarede den 4. november 2016.

Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke medicinske institutioner og afdelinger, som er ansvarlige for diagnosticeringen og behandlingen af voksne med Disorders of Sexual Development (DSD)?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”I specialevejledningerne for Specialevejledning for pædiatri[1] og endokrinologi [2] har Sundhedsstyrelsen fastlagt, at udredning og behandling af DSD-tilstande er specialfunktioner. Dette for at sikre, at disse børn og voksne får den støtte, behandling og kontrol som de måtte have behov for igennem opvækst og voksenliv.

Udredning og behandling af DSD-tilstande er således centraliseret på tre højt-specialiserede afdelinger på hhv. Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

  1. [Retur] Specialevejledning for pædiatri
  2. [Retur] Specialevejledning for endokrinologi

Spgsm. 863 af 25. august 2016 om antal hormonel behandling for DSD. Svar 4. november 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 25. august 2016 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) spørgsmål 863 – Samling: 2015-16 – om, hvor mange hhv. nyfødte, spædbørn og børn som er blevet tildelt hormonel behandling for behandling af deres Disorders of Sexual Developmentst type, til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde der svarede den 4. november 2016, der svarede den 4. november 2016.

Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange hhv. nyfødte, spædbørn og børn som er blevet tildelt hormonel behandling for behandling af deres Disorders of Sexual Development (DSD) type (for eksempel testosteron behandling for spædbørn med micropenis).

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Nyfødte med DSD tilstanden AdrenoGenitalt Syndrom (AGS), for hvilke alle danske børn screenes, behandles, så snart diagnosen stilles (1. leveuge) med hydrokortison tre gange dagligt samt mineralokortikoid (2 gange dagligt). Denne behandling er livreddende og fortsætter resten af livet. Stilles diagnosen sent, og opstartes hormonbehandling dermed for sent, er der stor risiko for død.

Nyfødte med DSD tilstande såsom hypogonadotrop hypogonadisme eller manglende testikler kan tilbydes kortvarig (3-6 måneder) testosteronbehandling pga. mikropenis i de første leveår, da kønshormonproduktionen i fosterlivet og spædbarnsalder hos sådanne patienter er insufficient. Størrelsen af penis kan nærnormaliseres hos sådanne drenge. Behandlingen genoptages i 11 års alderen for at fremme normal pubertetsudvikling.

Der findes ikke præcise registreringer af, hvor mange børn som behandles medicinsk, men der diagnosticeres ca. 5-8 børn med AGS om året, og de sættes alle i behandling med hydrokortison. Hormonbehandling registreres ikke systematisk i registre. Der diagnosticeres ca. 1 dreng årligt med dobbeltsidig manglende testikler.

Væksthormonbehandling tilbydes til patienter med Turner syndrom, såfremt der er risiko for at de vil opnå en meget lav sluthøjde.

Kønshormonbehandling tilbydes til forskellige kategorier af DSD-patienter mhp. at opnå en normal pubertetsudvikling. Hos piger tilbydes østrogenbehandling eksempelvis til patienter med Turner syndrom, gonadedysgenesi eller CAIS (såfremt de intraabdominale gonader er fjernet). Hos drenge tilbydes kønshormonbehandling til patienter med eksempelvis Klinefelter syndrom, PAIS eller androgensyntesedefekt.

Behandling med kønshormoner opstartes først i puberteten eller senere og varetages af børneendokrinologer og i voksentilværelsen af gynækologer og endokrinologer.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 862 af 25. august 2016 om antal operationer for behandling af DSD jan. 2011 og dec. 2015. Svar 4. november 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 25. august 2016 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) spørgsmål 862 – Samling: 2015-16 – om, hvor mange operationer for behandling af Disorders of Sexual Development er gennemført imellem januar 2011 og december 2015 på hhv. nyfødte, spædbørn og ældre børn, til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, der svarede den 4. november 2016.

Spørgsmål
Hvor mange operationer for behandling af Disorders of Sexual Development (DSD) er gennemført imellem januar 2011 og december 2015 på hhv. nyfødte, spædbørn og ældre børn. Her tænkes på genitale operationer så som: ’feminiserende’ operationer: Formindskelse af klitoris, recession, clitoroplasty, clitorectomy Vaginoplasty Gonadectomy og ’Maskuliniserende’ operationer: Phallosplastik, Hysterektomi, Micropenis forøgelse, Udbedring af Hypospadia (inklusiv chordee) og urogenital lukning samt Gonadectomy?

Hvor mange af disse hhv. nyfødte, spædbørn og ældre børn har været underlagt flere operationer end en?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Der henvises til bidrag til besvarelse af spm. 857-859. [1]

Sundhedsdatastyrelsen kan oplyse, at for så vidt angår operationer af de nævnte typer på genitalier, så er der ikke umiddelbart specifikke koder for de nævnte operationer på eksempelvis klitoris, og flere af de øvrige operationskoder anvendes i forbindelse med andre sygdomme – f.eks. hysterektomi (fjernelse af livmoderen) i forbindelse med kræftsygdom.

./. Bilag 6 viser en dataopgørelse, hvor der er trukket på de i spørgsmålet nævnte operationskoder i det omfang, det har kunnet lade sig gøre. Således er Phallosplastik KKGH99 og Micropenis forøgelse KKGW 99, som ikke findes i klassifikationen, undladt. Derudover er der heller ikke lavet udtræk vedr. ”Urogenital lukning”, hvor der ikke er defineret en kode. For alle koder gælder, at der er betinget med, at kontakternes aktionsdiagnose skal tilhøre de anførte diagnoser.

Fra de involverede specialafdelinger (se svar på spm. 864) er følgende oplyst:
Klitorektomi (fjernelse af klitoris) foretages ikke i Danmark. På Rigshospitalet foretages ikke klitorisreduktion. På Odense Universitetshospital er i perioden foretaget 1 klitorisreduktionsplastik.
Vaginoplastik udføres hos spædbørn kun ved fælles sinus urogenitalis (sammenvækst af urinrørsudmundingen) og vagina, som adskilles.

Gonadektomi (fjernelse af æggestokke) foretages kun, når cancerrisiko er høj.
Phallosplastik udføres ikke på spædbørn.
Hysterektomi (fjernelse af livmoderen) udføres kun hos drenge med Persi-stent Müllerian duct syndrom (ofte nødvendig for at kunne operere testiklen på plads). At der fjernes livmoder på drenge kan lyde mærkeligt, men skyldes, at de første uger i fosterlivet, er der hos alle fostre både anlæg til kvindelige og mandlige kønsorganer. Almindeligvis sørger naturen omkring gestationsuge 8-10 for, at de kvindelige anlæg går til grunde hos drenge og omvendt. DSD-tilstande kan medføre forstyrrelsen i netop denne proces, så derfor findes der drenge, som har en hel eller halv livmoder, evt. med tilhørende æggeleder. Det er disse, der fjernes ved hysterektomi.

Der findes ikke operationer, som forøger penisstørrelse. Der udføres hypospadioperationer og chordae operationer af funktionel årsag, ’Urogenital lukning’ er ikke et begreb, der er kendt.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.
Bilag 6.

  1. Retur
    Spgsm. 857.
    Spgsm. 858.
    Spgsm. 859.

Spgsm. 861 af 25. august 2016 om antal DSD-tilfælde henvist til genitial operation jan. 2011 og dec. 2015. Svar 4. november 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 25. august 2016 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) spørgsmål 861 – Samling: 2015-16 – om, hvor mange henvisninger til genitale operationer for behandling af Disorders of Sexual Development er givet af de multidisiplinære DSD teams på Rigshospitalet, Odense og Århus hospitaler i mellem januar 2011 og december 2015, til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, der svarede den 4. november 2016.

Spørgsmål
Hvor mange henvisninger til genitale operationer for behandling af Disorders of Sexual Development (DSD) er givet af de multidisiplinære DSD teams på Rigshospitalet, Odense og Århus hospitaler i mellem januar 2011 og december 2015 (opdelt i år)?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
./. ”LPR indeholder ikke henvisninger til specifikke operationer, men kun selve henvisningsdiagnosen. Derudover indeholder LPR de foretagne operationer.
Sundhedsdatastyrelsen (SDS) har derfor udarbejdet et udtræk for hysterektomi og hypospadi for de diagnoser, der er listet i Bilag 1 tilknyttet spørgsmål 857 (og markeret med gult i bilaget).

./. Ovennævnte data fremgår af bilag 4

Det skal anføres, at Isoleret hypospadi ikke anses for at være en DSD diagnose. Svære hypospadier kan dog indgå som en del af sygdomsbilledet ved nogle DSD tilstande. Majoriteten af børnene opereres i 12-18 måneders alderen. Distale (lette grader af hypospadi) opereres i et stadium, mens proximale (svære) hypospadier typisk opereres i 2 stadier med 6-9 måneders interval.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.
Bilag 1.
Bilag 4.

Spgsm. 860 af 25. august 2016 om hvordan DSD-tilfælde registreret mellem jan. 2011 og dec. 2015 fordeler sig rent typemæssigt. Svar 4. november 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 25. august 2016 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) spørgsmål 860 – Samling: 2015-16 – om, hvordan antallet af Disorders of Sexual Development tilfælde, registreret mellem januar 2011 og december 2015, fordeler sig rent typemæssigt, til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, der svarede den 4. november 2016.

Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan antallet af Disorders of Sexual Development (DSD) tilfælde, registreret mellem januar 2011 og december 2015, fordeler sig rent typemæssigt? Her tænkes på kromosomale, endokrine og genitale med følgende eksempler:
– 46 XX, 46 XY
– 45X- Turner’s syndrom
– 47 XXY- Klinefelter’s syndrom
– Swyer syndrome
– 45,X/46,XY mosaicism
– Congenital Adrenal Hyperplasia (CAH) eller Androgenital syndrom (AGS): klassisk salttabende, den simple viriliserende og Ikke klassisk
Androgen Insensivitets Syndrom (AIS): Komplet (CAIS/Morris) og Delvist (PAIS)
– 5-alpha reductase
– Vaginal Atresia
– Micropenis
– Gonadal dysgenesis (including Mixed Gonatal Dysgenesi
Hypospadia.

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Der henvises til bidrag til besvarelse af spm. 857-859. [1]

./. Sundhedsdatastyrelsen har foretaget vedhæftede udtræk (Bilag 3 og Bilag 3A) fra Landspatientregisteret, hvoraf det fremgår hvordan de efterlyste grupper fordeler sig rent typemæssigt. I Bilag 3A er kromosomanomalier markeret med gul, endokrine sygdomme med blå og genitale misdannelser med lyserød markering.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.
Bilag 3
Bilag 3A

  1. [Retur] Spgsm. 857.
    Spgsm. 858.
    Spgsm. 859.

Spgsm. 859 af 25. august 2016 om antal tilfælde af DSD fr jan. 2011 til dec. 2015. Svar 4. november 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 25. august 2016 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) spørgsmål 859 – Samling: 2015-16 – om, hvor mange tilfælde omhandlende Disorders of Sexual Development – inklusiv alle lidelser og syndromer, også Hypospadia – som er registreret mellem januar 2011 og december 2015, til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, der svarede den 4. november 2016.

Spørgsmål
Vil ministeren oplyse hvor mange tilfælde omhandlende Disorders of Sexual Development (DSD) – inklusiv alle lidelser og syndromer, også Hypospadia – som er registreret mellem januar 2011 og december 2015, gerne opdelt i årstal og hospital? Vil ministeren herunder oplyse, om DSD er konstateret ved hhv. prænatal screening, ved fødslen eller hos ældre børn f.eks. ved puberteten?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 857858 vedr. identifikation og klassifikationen Disorders of Sexual Development (DSD) i det danske sundhedssystem.

Der er så vidt vides ikke international konsensus om, hvad begrebet ”Disorders of Sex(ual) Ddevelopment” dækker over, men i det aktuelle spørgsmål, er valgt de koder og kodetekster, som er indeholdt i Sygdomsklassifikationen samt nedenstående afgrænsninger.

./. I de vedhæftede udtræk fra LPR (Bilag 2) er anvendt de koder med tilhørende tekster, som svarer til inddelingen i Sygdomsklassifikationen (ICD-10) og viser alle de tilfælde af DSD, som er registreret mellem januar 2011 og december 2015 listet efter diagnosekode og opdelt efter dels årstal og dels hospital.

Angående hvor mange personer med ”DSD (der) er konstateret ved hhv. prænatal screening, ved fødslen eller hos ældre børn f.eks. ved puberteten”, så kan udtræk i LPR ikke umiddelbart give svar på de stillede spørgsmål, men aldersafgrænsningerne i tabellerne viser, hvilken aldersgruppe patienten har tilhørt omkring registreringstidspunktet. Dette kan give et fingerpeg om, hvilken alder patienten har haft på tidspunktet for den første sygehuskontakt med den pågældende aktions-diagnose.

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet.
Spørgsmålet i pdf-format hos Folketinget.
Bilag 2

Spgsm. 858 af 25. august 2016 om hvilke sygdomme og syndromer, der er inkluderet i klassifikationen Disorders of Sexual Development. Svar 4. november 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 25. august 2016 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) spørgsmål 858 – Samling: 2015-16 – om, hvilke sygdomme og syndromer er inkluderet i klassifikationen Disorders of Sexual Development i det danske sundhedssystem, til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, der svarede den 4. november 2016.

Spørgsmål
Præcis hvilke sygdomme og syndromer er inkluderet i klassifikationen Disorders of Sexual Development (DSD) i det danske sundhedssystem?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Der eksisterer ikke systematiske registre over patienter med DSD.
Disorders of Sex Development indgår ikke i WHO’s Classification of Diseases and Related Health Problems, 10th Revision (ICD-10), der danner grundlag for den danske oversættelse: Klassifikation af sygdomme og helbredsrelaterede tilstande (Sygdomsklassifikationen), som anvendes ved indberetning til Landspatientregisteret (LPR).

I den kommende specialevejledning for pædiatri fra Sundhedsstyrelsen, som forventes at træde i kraft i løbet af 2017, anvendes følgende inddeling af DSD tilstandene:
(1) Kønskromosomanomalier (fx Turner og Klinefelter syndrom)
(2) Forstyrrelser i androgen syntese eller funktion (dannelse og funktion af kønshormoner)
(3) Gonade-dysgenesi (mangelfund udvikling af kønskirtler)
(4) Andre forstyrrelser i ovarie– eller testikelfunktion.

./. Sundhedsdatastyrelsen kan supplerende oplyse, at i ICD-10 er de ovennævnte sygdomme og/eller sygdomsgrupper placeret i forskellige kapitler. I den vedhæftede kodeliste (Bilag 1) er anvendt de koder med tilhørende kodetekster, som svarer til inddelingen i (Sygdomsklassifikationen ICD-10).
Med gul er markeret de koder, der er relevante i forhold til ovenstående grupper af diagnoser.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.
Bilag 1.

Spgsm. 857 af 25. august 2016 om der på børn født med DSD foretages kønskorrigerende behandlinger helt ned i spædbørnsalderen. Svar 4. november 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 25. august 2016 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) spørgsmål 857 – Samling: 2015-16 – om der i Danmark foretages operationer og kønskorrigerende behandlinger på børn helt ned i spædbørnsalderen i fald børnene er født med DSDDisorders of Sexual Development, til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, der svarede den 4. november 2016.

Spørgsmål
Det er Enhedslistens forståelse, at der i Danmark foretages operationer og kønskorrigerende behandlinger på børn helt ned i spædbørnsalderen i fald børnene er født med DSDDisorders of Sexual Development. Kan ministeren bekræfte dette og sende udvalget fakta og data på området, særligt om operationer og andre medicinske behandlinger, udført af medicinsk fagpersonale i Danmark.

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
Sundhedsstyrelsen kan generelt oplyse følgende:

Om DSD tilstande
For at undgå misforståelser refererer DSD i det følgende til Disorders of Sex Development (og ikke til Disorders of Sexual Development).
DSD-området udgør en variation af tilstande, som også har mange undergrupper.

I den kommende specialevejledning for pædiatri fra Sundhedsstyrelsen,
som forventes at træde i kraft i løbet af 2017, anvendes følgende inddeling
af DSD tilstandene:
  1. Kønskromosomanomalier (fx Turner og Klinefelter syndrom)
  2. Forstyrrelser i androgen syntese eller funktion (dannelse og funktion af kønshormoner)
  3. Gonade-dysgenesi (mangelfund udvikling af kønskirtler)
  4. Andre forstyrrelser i ovarie– eller testikelfunktion.

Diagnoserne hos DSD patienter kan stilles på forskellige tidspunkter:

Hvornår diagnosen stilles, kommer an på, hvilken DSD-tilstand det drejer sig om, og dermed hvordan symptomerne præsenterer sig.

Behandlingen af DSD tilstande
Konstatering af et nyfødt barns køn sker typisk ved fødslen ved fødselshjælperens iagttagelse af barnets ydre kønsorganer, og barnet får umiddelbart herefter tildelt et cpr-nummer, som er kønsspecifikt. Der kan i enkeltstående tilfælde være uklarhed eller umiddelbar tvivl om barnets køn ved fødslen. Der kan fx være tale om misdannelse af de ydre kønsorganer eller andre forhold, der medfører behov for afklaring. Her vil en børnelæge foretage undersøgelse af de ydre kønsorganer, som kan suppleres med billediagnostiske undersøgelser af de indre kønsorganer, med kromosomundersøgelser mv. Således kan man oftest komme frem til en entydig afklaring af det biologiske og genetiske køn samt de anatomiske og andre forhold, der kan forklare, hvorfor der initialt opstod tvivl om kønnet.

Kønsbestemmelsen foretages i tæt samråd med forældrene. Sådanne børn vil blive fulgt tæt af børnelæger med særlig ekspertise. Viser det sig i forløbet, og efter dialog med familie og senere med barnet selv, at der er foretaget en forkert eller problematisk beslutning, vil et skift af cpr-nr. kunne ske ved meddelelse fra Sundhedsstyrelsen til CPR-kontoret i Social- og Indenrigsministeriet om, at cpr-nummeret er fejlagtigt.

Der udføres ikke kønskorrigerende operationer på spædbørn.
Behandlingerne er helt overvejende individualiseret medicinsk behandling, afhængigt af den specifikke årsag til DSD. Nogle børn skal behandles medicinsk fra neonatal perioden. Få tilstande opereres.

Piger med Adrenogenitalt syndrom (AGS: en medfødt, arvelig sygdom, som bl.a. medfører en overproduktion af mandlige kønshormoner) kan fødes med viriliserede kønsorganer, dvs. forstørret klitoris, sammenvoksning mellem urinrør og skede, og sammenvoksede skamlæber. Dette kan i sjældne tilfælde kræve mindre kirurgisk korrektion mhp. at forebygge svære urinvejsinfektioner mv.

Nogle syndromer medfører anden sygelighed (co-mobiditet), fx hjertemisdannelser hos Turner patienter, som også kan kræver operation. Nogle få DSD-tilstande har stærkt øget risiko for cancerudvikling i kønskirtlerne, hvorfor disse anbefales fjernet.

Børn, som har ændret anatomi i urinvejene eller kønsorganer, opereres. Heraf udgør kryptorkisme (manglende nedstigning af testis i pungen) og hypospadi (udmunding af urinrøret på undersiden af penis) en stor del.

Enhver operation tilstræber at bevare så meget funktionalitet som muligt og begrænses til et minimum. Fx har man ikke i Danmark foretaget klitorisreduktion hos piger med Adrenogenitalt syndrom i flere årtier – hvilket tidligere var international praksis. En tilstand som kryptorkisme (manglende nedstigning af testiklerne i pungen) opereres tidligt, for at bevare så meget fertilitet som muligt.

Yderligere fakta og data på området fremgår af besvarelserne på spørgsmål 858-865.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

My Transgender Kid

Vist 0 gange.
My Transgender Kid

My Transgender Kid

Titel My Transgender Kid
Dansk titel Mit barn er transkønnet
Produktionsselskab Channel 4 Television Corporation
Instruktør Emma Young og Nick Sweeney
Medvirkende George tidl. Georgina (transdreng)
Moderen
Tvillingesøsteren Jasmine
Storesøsteren
Paddy McGuire (transpige)
Forældrene
Storebroderen
Nic, transmand
Alle som sig selv
Premiere 6.oktober 2015
Spilletid 47 minutter
Sprog Engelsk.
Danske undertekster
Baggrundsfortælling på dansk

Britisk dokumentarfilm om to syvårige transbørn i England og deres familier.
Selv ganske små børn kan føle, at de er blevet født i en forkert krop. Men det behøver ikke nødvendigvis at være et problem.
Georgina og Jasmine blev født som enæggede tvillinger i Warrington, men allerede som 3-årig blev Georgina til George, og den nu syvårige har levet glad som dreng lige siden.

I Leicester er en engang genert dreng blevet til den selvsikre og glade pige, Paddy. Foreløbig mest derhjemme, men familien overvejer, om han skal begynde at gå i skole som pige.
Paddys far er efterfølgende blevet rost i høje toner for sin måde at acceptere og støtte sin transdatter.

Dokumentarfilmen blev sendt på DR2 den 22. august 2016 kl. 1955 og den 23. august 2016 kl. 0055 med danske undertekster og baggrundsfortælling på dansk.
Omtale af filmen hos DR.
Se filmen med danske undertekster og dansk baggrundstale hos DR.

Filmen er den ene af en serie på fire dokumentarfilm fra Channel 4 om transbørn.
De tre andre har titlerne “My Trans Story”, “Girls to men” og “My Transgender Summer Camp”.

* * *
Omtale af filmen hos IMDb.
Omtale af filmen hos Channel 4.

LGBT-personers oplevelse af åbenhed på arbejdsmarkedet. Epinion-undersøgelse. 18. august 2016.

Vist 0 gange. Analyseinstituttet Epinion har for LO, FTF og Akademikerne gennemført en undersøgelse fra 28. juli til 10. august 2016 af LGBT-personers oplevelse af åbenhed på arbejdsmarkedet, som blev offentliggjort den 18. august 2016
Undersøgelsen er et led i en større undersøgelse blandt 17.000 repræsentativt udvalgte danskere. Af dem har 500 personer svaret, at de definerer sig som andet end alene heteroseksuelle. Det er svar fra disse 500, som undersøgelsen af LGBT-personer på arbejdsmarkedet bygger på.

I undersøgelsen er der blevet stillet følgende spørgsmål:

  1. I hvilken grad er du på din arbejdsplads åben om din seksualitet eller kønsidentitet?
  2. I hvilken grad er du på din arbejdsplads åben om din seksualitet og kønsidentitet? (beskæftigede/alder)
  3. Har du på en nuværende eller tidligere arbejdsplads fortrudt, at du har været åben om din seksualitet eller kønsidentitet?
  4. Hvordan har dine kolleger forholdt sig til din åbenhed?
  5. Hvilke årsager har du haft til ikke at være åben om din seksualitet eller kønsidentitet på arbejdspladsen?
  6. Har du følt dig diskrimineret på baggrund af din seksualitet eller kønsidentitet på din nuværende eller tidligere arbejdsplads?
  7. Hvordan har du følt dig diskrimineret?
  8. Oplever du, at du kan gå til din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller fagforening med de bekymringer, der kan opstå, hvis du er åben om din seksualitet eller kønsidentitet?
  9. I hvilken grad føler du, at du kan være lige så åben om dit privatliv som dine heteroseksuelle kolleger?
  10. I hvilken grad føler du, at du er nødt til at forklare din seksualitet eller kønsidentitet over for dine kolleger?
  11. Er du på din nuværende eller tidligere arbejdsplads af din overordnede blevet bedt om ikke at være åben om din seksualitet eller kønsidentitet over for kunder eller samarbejdspartnere?

Omtale af rapporten hos LO.
Rapporten hos LO.
Omtale af rapporten hos FTF.
Rapporten hos FTF.
Omtale af rapporten hos Ugebrevet A4.

* * *
Bemærkning af Tina Thranesen.
Undersøgelsen og dermed også rapporten lider af den svaghed, at hvert spørgsmål reelt består af to spørgsmål.
Alle mennesker har en kønsidentitet – nogle er ciskønnede, andre er transkønnede.
Underforstået i spørgsmålene ligger endvidere, at der med seksualitet primært menes seksuelle orientering.

Da alle mennesker – både ciskønnede og transkønnede – i en eller anden udstrækning har en seksualitet, havde det været hensigtsmæssigt, hvis hvert enkelt spørgsmål havde været opdelt i to spørgsmål, som f.eks.:
Hvor åben er du om din kønsidentitet?
Hvor åben er du om din seksuelle orientering?

Som spørgsmålene er formulerede, kan det reelt ikke udledes, om der svares på åbenhed om “seksualitet” (underforstået “seksuelle orientering“) eller på åbenhed om “kønsidentitet“.

Endvidere bruges i de redaktionelle omtaler af rapporten næsten kun “seksualitet“, hvorved “kønsidentiteten” bliver til en del af seksualiteten, uagtet seksualitet og kønsidentitet er to forskellige forhold.

På trods af dette, så er det glædeligt, at kønsidentitet er indtænkt i undersøgelsen.
Og så viser rapporten, at der er stor åbenhed på arbejdspladserne, men også, at der er plads til store forbedringer.

Transpersoners adgang til sundhedsydelser: Analyse af love og administrative bestemmelser: Nødvendige ændringer

Vist 0 gange.
Transpersoners adgang til sundhedsydelser

Transpersoners adgang til sundhedsydelser

Titel Transpersoners adgang til sundhedsydelser
Analyse af love og administrative bestemmelser
Nødvendige ændringer
Udgivet af LGBT Danmark
Udgivet 16. august 2016
Antal sider 20
Sprog Dansk
ISBN-13 978-87-982907-0-4

LGBT Danmarks rapport redegør for de forskellige love og administrative bestemmelser, som regulerer transpersoners adgang til kønsmodificerende behandling og mulighed for rådgivning og støtte.
LGBT Danmark finder, at en lang række ændringer er nødvendige for sikre en ordenligt behandling af transpersoner i sundhedsvæsenet. Som systemet er skruet sammen i dag, oplever transpersoner, at adgangen til sundhedsydelser er overreguleret.

Rapporten gengives herunder.

Indhold
  1. Forord
  2. Introduktion
    1. Vejen til sundhedsydelser
    2. Sådan fungerer behandlingssystemet i dag
  3. Lovhjemlet regulering
    1. Sundhedsstyrelsens rolle
  4. Specialeplanlægning
    1. Funktionsniveauer
    2. Al behandling som højt speciale
    3. Kravet om psykiatrisk udredning
  5. Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
    1. Udredning
    2. Informeret samtykke
    3. Gældende vejledning
    4. Rammer for en vejledning
  6. Ventetidsgaranti for udredning og behandling
  7. Konklusion
  8. Referencer
  9. Bilag: LGBT Danmarks transpolitik

[Indhold] Forord
Transpersoners adgang til sundhedsydelser er overreguleret, og konsekvenserne er mange, herunder unødvendigt langvarige og unødvendigt centraliserede behandlingsforløb.
Dette fører til dårlig trivsel og øget selvmedicinering.
Der er tale om et systemisk problem, som skal løses på flere beslutningsniveauer.

Med nærværende rapport ønsker LGBT Danmark at bidrage til den fortsatte forbedring af transpersoners adgang til sundhedsydelser i Danmark.
Hele sundhedsområdet er gennemreguleret, men for transpersoners adgang til sundhedsydelser findes en række særlige bestemmelser, som skaber forhindringer.
Disse bestemmelser findes i forskellige former for regulering, som er delvis sammenknyttede. Det gør det vanskeligt at overskue konsekvenserne af disse, ligesom det er vanskeligt at gennemskue vejen til at få gennemført forandringer.

I det følgende beskrives de forskellige former for regulering.
Samtidig redegøres for den ønskede tilstand, og det beskrives, hvad der skal til, for at komme dertil.

[Indhold] 1. Introduktion
LGBT-DK_Rapp_01Denne rapport handler om transpersoners adgang til sundhedsydelser. I almindelighed er adgangen til sundhedsydelser styret af en række lovgivningsmæssige og administrative bestemmelser. I forhold til transpersoners adgang til sundhedsydelser er disse bestemmelser restriktive, formynderiske og umyndiggørende.

Indledningsvis skal den overordnede ramme for reguleringen beskrives. I de efterfølgende kapitler beskrives de forskellige områder nærmere.

En patient skal her forstås som en person, der har behov for ydelser i sundhedsvæsenet. For at få adgang til sådanne ydelser, skal patienten udredes, og på basis heraf skal der træffes en beslutning om behandling.

Hvis det besluttes, at der kan behandles, skal patienten give samtykke. I ganske få tilfælde skal der gives særlig tilladelse til behandling. Er alt dette på plads, gives en henvisning til behandling, som så kan gå i gang.

[Indhold] 1.1 Vejen til sundhedsydelser
Sundhedsloven sætter rammerne for den overordnede proces. Det er Folketinget, der fastlægger lovgivningen.
I sundhedsloven er det bestemt, at kastration som led i kønsskifte er en af de ganske få undtagelser, som kræver særlig tilladelse.

I bekendtgørelse om adgang til sygehusbehandling fastlægger sundheds- og ældreministeren de nærmere regler om adgang til sundhedsydelser på sygehusene.
Af bekendtgørelsen fremgår, at behandling i forbindelse med kønsskifte som en af de få undtagelser er undtaget ventetidsgarantien.

Specialeplanlægningen bestemmer, hvem der må udføre hvilke opgaver. Specialeplanlægningen forestås af Sundhedsstyrelsen.
I specialeplanlægningen er det fastsat, at kønsmodificerende behandling er det, der betegnes som højt speciale.

Fortolkningen af specialeplanen gør, at tilnærmelsesvis al behandling af transpersoner betragtes som højt speciale og derfor kun må foregå på Sexologisk Klinik under Region Hovedstadens Psykiatri og forskellige klinikker under Rigshospitalet.

Gennem specialeplanlægningen er Rigshospitalet tildelt specialefunktionen vedr. udredning og behandling af transpersoner.

Der udarbejdes faglige vejledninger for sundhedspersoner for hele forløbet, hvori der for et givet område beskrives de nærmere processer, faglige kriterier osv. Det er Sundhedsstyrelsen, der udarbejder vejledninger.
Den gældende vejledning er udarbejdet på en måde, der ikke fremmer transpersoners sundhed, men institutionaliserer et formynderisk system.

[Indhold] 1.2 Sådan fungerer behandlingssystemet i dag
Transpersoner kan have brug for forskellige former for behandlinger. Det er forskelligt, hvad den enkelte ønsker.

Rådgivning
Rådgivning tilbydes i dag ikke som en del af forløbet på Sexologisk Klinik.

Kønshormonbehandling
Kønshormonbehandling er en vidt udbredt behandling. Ikke desto mindre betragtes kønshormonbehandling af netop transpersoner som et højt speciale.

Brystkirurgi
Brystkirurgi er en vidt udbredt behandling.
Men hvis brystfjernelse eller -tildannelse skal udføres på netop transpersoner, betragtes det som et højt speciale. Konsekvensen er krav om udredning og behandling på Sexologisk Klinik og Rigshospitalet på trods af, der er masser af kvalificerede behandlingssteder over hele landet.

Genitalkirurgi
Tildannelse af genitalier er kompliceret og fordrer særlige kompetencer. Her er tale om et højt speciale, hvilket giver god mening.

Anden behandling
Epilering, stemmetræning, kirurgi på adamsæble og stemmelæber, feminiseringskirurgi og maskuliniseringskirurgi er eksempler på andre former for behandling af betydning for transpersoners transition.

[Indhold] 2. Lovhjemlet regulering

Der findes i dansk lovgivning særlige bestemmelser, som regulerer transpersoners adgang til behandling. Det drejer sig om Sundhedslovens §§ 115 og 116, som vedrører kastration.
Der opstilles heri en række betingelser for tilladelse til kastration som led i kønsskifte:

[Indhold] 2.1 Sundhedsstyrelsens rolle
Siden 1929 har kastration krævet en særlig tilladelse. Oprindeligt fra justitsministeren i dag fra Sundhedsstyrelsen.

I 2005 blev vilkårene for tilladelse til kastration overført til den nye sundhedslov, og loven om sterilisation og kastration blev ophævet.

At kastration oprindeligt blev lovreguleret var begrundet i racehygiejne (ønsket om, at personer med psykisk funktionsnedsættelse ikke skulle få børn) og for at forhindre seksualforbrydere i at begå nye overgreb.

Da sundhedsloven blev indført, blev fysisk kastration udelukkende anvendt i forbindelse med kønsskifteoperationer. Det gjorde, at formuleringen af betingelserne for at få tilladelse til kastration blev ændret, således at tilladelse kunne gives til personer, som led i ”deres kønsskifte” eller hvis ansøgerens ”kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser”.

Men hvor der oprindeligt var tale om tvangsindgreb, anvendes indgrebet altså i dag til behandling, der ikke bare er frivillig, men ønsket. Der findes ingen saglig begrundelse for, at kastration som led i en persons kønsskifte skulle behøve en særlig tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.

Det skal i den forbindelse også erindres, at der foretages adskillige sundhedsbetingede kastrationer (som ikke kræver en sådan tilladelse), som fx i forbindelse med testikelkræft, livmoderkræft eller ulykke, hvor testiklerne er beskadiget.

Sagsbehandleren i Sundhedsstyrelsen har ingen mulighed for at forholde sig konkret til den enkelte sag, og styrelsen fungerer i praksis som et gummistempel på ansøgningen, som igen er baseret på udbyttet af udredningen, det vil sige erklæringen fra Sexologisk Klinik. Der er således tale om en falsk sikkerhedsprocedure, som skaber et uhensigtsmæssigt forhold mellem patient og behandler. Dette vil blive uddybet i de næste to kapitler.

Sundhedsloven
§ 115. En person kan efter ansøgning få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.
Stk. 2. En person kan få tilladelse til kastration, hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser.
Stk. 3. Kastration af personer under 18 år må ikke tillades.

§ 116. Tilladelse til kastration gives af Sundhedsstyrelsen.

LBK 1202 af 14/11/2014

Bekendtgørelse om sterilisation og kastration
§ 7. Anmodning om kastration, herunder som led i kønsskifte, jf. Sundhedslovens § 115 indgives til Sundhedsstyrelsen.

BEK 957 af 28/8/2014

Nødvendige ændringer
Revider sundhedsloven
Ophæv § 115, stk. 1, så kastration som led i et kønsskifte ikke længere kræver myndighedsgodkendelse.

Kastration som led i et kønsskifte skal kunne gennemføres på basis af et informeret samtykke fra patienten. Det skal således – som med næsten al anden behandling – være lægens og patientens beslutning.

Mandat: Folketinget

[Indhold] 3. Specialeplanlægning
Sundhedsstyrelsen har ansvaret for specialeplanlægningen, som handler om opgavefordelingen mellem forskellige specialiseringsniveauer på sygehusene. Der er to elementer: Dels fastsætter styrelsen, hvad der skal betragtes som specialfunktioner i sygehusvæsenet, dels fastsætter den, på hvilke sygehuse disse funktioner skal placeres.

Når styrelsen har fastsat specialefunktionerne kan behandlingsstederne ansøge om at kunne varetage disse funktioner, og styrelsen tildeler på basis heraf specialfunktionerne til de enkelte behandlingssteder.

Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanlægning har til opgave at sikre, at tværfaglige, ressourcemæssige og organisatoriske konsekvenser af forskellige forslag og løsninger i den nationale specialeplanlægning vurderes og derigennem bidrager til at forankre den nationale specialeplanlægning regionalt.

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning rådgiver Sundhedsstyrelsen i spørgsmål om specialeplanlægning.

For hvert speciale er der nedsat en faglig arbejdsgruppe med fagfolk fra regionerne og fra de faglige selskaber for læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre m.v. til at rådgive Sundhedsstyrelsen.

Hverken de to udvalg eller de tilknyttede sagkyndige rådgivere har afgivet rapporter, redegørelser eller lignende om transforhold.

Sundhedsstyrelsen bestemmer i sidste ende udformningen af specialerne. Ingen af de fast tilknyttede sagkyndige rådgivere har særlig ekspertise i transforhold.

Der er to grundlæggende problemer forbundet med den eksisterende fastlæggelse af specialefunktioner vedr. transpersoner: For det første fortolkningen, at enhver form for behandling i forbindelse med kønsskifte skal betegnes som højt speciale. For det andet kravet om en psykiatrisk udredning. Disse to problemer beskrives nærmere i afsnit 3.2 og 3.3.

  • Fastsættelse af specialfunktioner
  • Placering af specialfunktioner: Tildeling efter ansøgning
Relevante vejledninger i specialeplanen
  • Specialevejledning for psykiatri
  • Specialevejledning for gynækologi og obstetrik
  • Specialevejledning for plastikkirurgi

[Indhold] 3.1 Funktionsniveauer
I specialeplanlægningen opereres med følgende begreber, der afgør, hvor en given behandling må foregå.

1. Hovedfunktionsniveau
På hovedfunktionsniveauet varetages opgaver af begrænset kompleksitet. Dvs. hos den alment praktiserende læge.

2. Specialfunktionsniveau
På specialfunktionsniveauet varetages de opgaver, der er fastsat som henholdsvis regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner.

3. Regionsfunktion
En regionsfunktion omfatter opgaver, der er af nogen kompleksitet, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er relativt sjældent forekommende, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af ydelserne. En regionsfunktion etableres typisk i hver region 1-3 steder.

4. Højt specialiseret funktion
De højt specialiserede funktioner omfatter opgaver
  1. af betydelig kompleksitet og
  2. forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere,
  3. hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er meget sjældent forekommende og derfor skaber behov for samling af viden, rutine og erfaring, og/eller
  4. hvor ressourceforbruget er betydeligt.
  5. Samlingen på bestemte sygehuse skal medvirke til at udnytte synergien, ved at den enkelte funktion kan understøttes og samarbejde med andre funktioner og andre specialer på samme niveau.
  6. Dette gælder også for forskning og udvikling samt uddannelse, hvor tilstedeværelsen af mange forskellige funktioner skaber et bedre grundlag for at etablere og udvikle disse områder.
  7. Der forudsættes et samarbejde mellem sygehuse på landsplan, der er godkendt til varetagelse af samme højt specialiserede funktion.
  8. En højt specialiseret funktion etableres typisk på sygehuse 1-3 steder i landet.

5. Højt specialiseret behandling i udlandet
Nogle funktioner er af så stor kompleksitet, så sjældent forekommende eller kræver så mange ressourcer, at behandlingen ikke kan etableres selvstændigt i Danmark på et passende niveau. I sådanne tilfælde bør patienterne af højeste indenlandske specialkundskab på området indstilles til højt specialiseret behandling i udlandet.

[Indhold] 3.2 Al behandling som højt speciale
I november 2012 udsendte Sundhedsstyrelsen en meddelelse om præcisering af fortolkningen af, hvad der falder under det høje speciale. Navnligt anførtes, at også når der ikke ønskes ‘fuldt kønsskifte’ (må fortolkes som behandling, der indbefatter genitalkirurgi), er behandlingerne omfattet af specialet og må derfor kun foregå efter henvisning fra Sexologisk Klinik.

Kønshormonbehandling, indsættelse af brystimplantater, fjernelse af bryster og feminiseringskirurgi af/på transpersoner var i årtier i stor udstrækning foregået hos privatpraktiserende gynækologer, endokrinologer og kirurger uden nævneværdige problemer.
Dette satte Sundhedsstyrelsens præcisering en stopper for.

Præciseringen var en stramning, som må betegnes som gående langt ud over, hvad der oprindeligt var tiltænkt og beskrevet i specialevejledningerne for psykiatri og plastikkirurgi.

Specialevejledning for psykiatri har fra den første version blev udfærdiget indeholdt ”Vurdering for kønsskifteoperation”.

Præciseringen fra Sundhedsstyrelsen gjorde, at al kønskorrigerende behandling blev betragtet som et led i en ”kønsskifteoperation” og derfor var højt specialiseret.
Det er en overfortolkning af begrebet ”kønsskifteoperation”.
Kønsskifteoperation” var oprindeligt – både i specialevejledningen og i almindelig brug – betegnelsen for den nedre operation, altså kastration og genitalkirurgi.

Der er ikke udfærdiget rapporter eller andet fra hverken Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanlægning, Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning eller fra en faglig arbejdsgruppe, som ændrer på denne oprindelige betydning af begrebet kønsskifteoperation.

Det kan dermed konstateres, at Sundhedsstyrelsen af egen drift og uden rådgivning lavede en meget omfattende og indgribende opstramning af transpersoners mulighed for at få kønsmodificerende behandling.

[Indhold] 3.3 Kravet om psykiatrisk udredning
I forbindelse med Folketingets behandling af beslutningsforslag B 7 i samlingen 2015-16 har både Folketinget, regeringen og Sundhedsstyrelsen udtalt, at det at være transkønnet ikke er en psykisk lidelse, og sundheds- og ældreminiseren har meddelt, at de transrelevante diagnosekoder flyttes fra afsnittet om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Et samlet sundhedsudvalg i Folketinget har cementeret meddelelsen i en beretning til beslutningsforslaget.

Desuagtet er kønsmodificerende behandling af transpersoner den eneste ikke-psykiatriske behandling, der kræver en udredning i det psykiatriske system. Dette skal sammenholdes med den vejledning, der sætter rammerne for udredningen, se næste afsnit.

Hertil kommer, at specialeplanlægningen i dag har placeret udredningen hos Sexologisk Klinik, der er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Klinikkens praksis i forhold til transpersoner har været genstand for en meget omfattende kritik fra transpersoner, der har været i udredning på klinikken, og andre.

Det er vanskeligt at se begrundelsen for, at behandlinger som ikke-transpersoner – det vil sige ciskønnede – kan få efter henvisning fra egen læge, kræver en psykiatrisk udredning, når det drejer sig om transpersoner.

Som eksempler kan næves, at ciskvinder kan få reduceret, ja endog fjernet deres bryster, få indsat brystimplantater, og få fjernet uønsket hårvækst uden en særlig udredning i det psykiatriske system.

Nødvendige ændringer
Revider specialeplanen, så alene genitalkirurgi defineres som højt speciale, mens kønshormonbehandling, brystkirurgi og anden behandling for transpersoner ikke er højt speciale.

Revider specialeplanen, så udredning til kønsmodificerende behandling ikke forudsætter psykiatrisk udredning.

Mandat : Sundhedsstyrelsen

[Indhold] 4. Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
[Indhold] 4.1 Udredning
En persons ønsker om eller behov for behandling i sundhedsvæsenet kan være begrundet i fx en opstået sygdom, en tilskadekomst (ulykke), en medfødt lidelse eller en identificeret tilstand. Når en person ønsker eller har behov for behandling i sundhedsvæsenet, så er det nødvendigt, at disse bliver klarlagt, så den rigtige behandling kan gives.
En sådan klarlægning af ønsket eller behovet betegnes som en udredning.

Indgangsvinklen er personens egen alment praktiserende læge. Der er enkelte undtagelser såsom tandlæger og øjenlæger, som kan konsulteres uden henvisning.

Den alment praktiserende læge kan afhængig af personens ønsker eller behov og under iagttagelse af specialeplanen vælge selv at behandle personen, henvise personen til supplerende undersøgelser hos en speciallæge/hospital eller henvise personen til en speciallæge/hospital for behandling af ønsket eller behovet.

På baggrund af udredningen træffer lægen beslutning om, hvilken behandling, der skal igangsættes, eller om der evt. ikke skal igangsættes nogen behandling.

Et informeret samtykke består af
  • Fyldestgørende information herunder om mulige komplikationer og bivirkninger skal gives den pågældende af en sundhedsperson.
  • Patienten skal kunne overskue konsekvenserne.
  • Samtykket skal være frivilligt.
  • Samtykket skal være udtrykkeligt.
  • Samtykket kan være mundtligt og/eller skriftligt.
  • Samtykket skal gives til konkret behandling i forbindelse med den aktuelle situation.
  • Kommer der nye oplysninger, eller der sker ændringer i behandlingsplanen, skal der indhentes fornyet samtykke.
  • Samtykket kan på ethvert tidspunkt tilbagekaldes.
  • Ansvaret for, at der foreligger det nødvendige informerede samtykke til behandling og til videregivelse af helbredsoplysninger mv., påhviler den for behandlingen ansvarlige sundhedsperson.
Enhver behandling i sundhedssystemet er funderet på informeret samtykke. I langt de fleste tilfælde mundtligt og ofte uden, at det overhovedet bliver bragt på bane, men betragtes som givet i og med, at personen har opsøgt en læge for behandling af et problem, en lidelse, en sygdom.
Informeret samtykke inkluderer blandt andet:
  • Fyldestgørende information herunder om mulige komplikationer og bivirkninger skal gives den pågældende af en sundhedsperson.
  • Patienten skal kunne overskue konsekvenserne af behandlingen.

[Indhold] 4.3 Gældende vejledning
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede er et sammenfattende dokument, som på samlet form vejleder sundhedspersoner, som arbejder med udredning og behandling af transpersoner.

Der er tale om en faglig vejledning, og den beskriver blandt andet forholdene fra de foregående kapitler, altså forhold, der følger af specialeplanlægningen og forhold, der følger af sundhedsloven.

Men vejledningen indeholder også en detaljeret beskrivelse af forhold, der ikke er direkte afledt af anden regulering, fx:
  • at udredning og behandling af voksne transkønnede kræver særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært team, som består af speciallæger i psykiatri, gynækologi og plastikkirurgi med særlig viden om transseksuelle,
  • at [statusrapporter] skal indeholde en beskrivelse af patientens ”real life experience“,
  • at erklæringen [for opnåelse af tilladelse til kastration] fra den afdeling, hvor udrednings- og observationsforløbet er foretaget bl.a. skal indeholde oplysninger om sociale forhold og seksuelle udvikling.

Dette er eksempler på problematiske krav.

Det giver fx ikke mening, at en kirurg skal deltage i en udredning af en person, der alene ønsker kønshormonbehandling. Kravet er et udtryk for en manglende forståelse for eller anerkendelse af, at den enkelte kan have vidt forskelligt ønske om, hvilke behandlinger der ønskes.

Når forhold vedrørende “real life experience“, sociale forhold og seksuel udvikling inddrages i udredningen, betyder det, at der opstår et forventningsrum, hvor den enkelte gør sig forestillinger om, hvad der er det “rigtige svar” på de forskellige spørgsmål, hvad der er de “rigtige” normer. Dette er ikke til gavn for den, der søger behandlingen. Hvor mødet med sundhedsvæsenet skulle hjælpe vedkommende til at blive afklaret til at beslutte sig vedrørende behandling, så presses vedkommende i stedet ud i et mummespil for at optimere sine chancer for at opnå behandling.

Informeret samtykke anvendes som eneste betingelse ved meget alvorlige behandlinger i sundhedsvæsenet, hvor der kan være alvorlige bivirkninger ved en behandling og endog risiko for, at patienten ikke overlever behandlingen.

Det er derfor vanskeligt at se begrundelsen for, at kønsmodificerende behandlinger ikke også kan foretages alene på grundlag af informeret samtykke.

[Indhold] 4.4 Rammer for en ny vejledning
Grundlaget for vejledningen bør være, at det er den enkelte, der bedst kender sin kønsidentitet. Et ønske om kønsmodificerende behandling skal ikke mistænkeliggøres, men betragtes som et legitimt ønske.

Der skal tilbydes rådgivning, som kan hjælpe den enkelte frem til at kunne tage stilling til informeret samtykke.

Adgang til kønshormonbehandling og brystkirurgi skal ikke være genstand for større og andre krav for transpersoner end for andre – altså ciskønnede – patienter.

Brystkirurgi skal derfor kunne udføres af en speciallæge, og kønshormonbehandling skal kunne igangsættes og vedligeholdes af personens alment praktiserende læge. Mener denne sig ikke i stand til at forestå en sådan behandling, skal lægen henvise til fx en endokrinolog eller gynækolog, som kan igangsætte og vedligeholde kønshormonbehandlingen.

Andre sundhedspersoner, herunder egen læge, skal kunne rådgive og henvise til andre former for kønsmodificerende behandlinger.

Genitalkirurgi vil først komme på tale, når patienten er i kønshormonbehandling. Det betyder, at på det tidspunkt vil det være åbenbart, at et ønske om operativt kønsskifte hos vedkommendes er vedholdende.
Udredningen skal derfor på det tidspunkt alene ske i forhold til forudsætningerne for kirurgiske indgreb.

Nødvendige ændringer
Revider Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, så fokus er at hjælpe patienten frem til at kunne afgive informeret samtykke.

Mandat: Sundhedsstyrelsen

Legemlige eller psykiske lidelser må ikke være selvstændige grunde til ikke at give kønsmodificerende behandling. Hvis der opstår formodning om sådanne samtidige lidelser (komorbiditet), skal det afklares, om
  1. der skal iværksættes sideløbende behandlinger for disse forhold, eller
  2. om disse forhold er så alvorlige, at personens afklarethed om ønsket om et operativt kønsskifte må betvivles. I så fald drøftes det med vedkommende, og der udarbejdes en tids- og behandlingsplan for det videre forløb.

[Indhold] 5. Ventetidsgaranti for udredning og behandling
Kønsskifteoperation er specifikt undtaget fra ”ventetidsgarantien” på 1 måned på udredning og 2 måneder på behandling.

Bestemmelsen har fået en vidtgående betydning, idet Sundhedsstyrelsensom tidligere nævnt – siden efteråret 2012 har defineret enhver form for behandling af transpersoner, der er begrundet i deres kønsidentitet, som værende et led i en kønsskifteoperation.

Den heraf følgende centralisering skaber flaskehalse, lange ventetider og ikke mindst selvmedicinering.

Bekendtgørelse om adgang til sygehusbehandling
§ 21. Bestemmelserne i §§ 13 og 19 gælder ikke henvisning til organtransplantation, sterilisation, fertilitetsbehandling, herunder refertilisationsbehandling, høreapparatbehandling, kosmetisk behandling, kønsskifteoperation og rekreations- og rehabiliteringsophold.

BEK nr 469 af 23/05/2016

Nødvendige ændringer
Fjern kønsskifteoperation fra undtagelsesbestemmelsen for ventetidsgaranti

Mandat: Sundheds-og ældreministeren

[Indhold] 6. Konklusion
Som beskrevet i de foregående kapitler er transpersoners adgang til sundhedsydelser genstand for en usædvanlig vidtrækkende regulering:
  • Særlig individuel tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til operativt indgreb (kastration),
  • krav om psykiatrisk udredning som forudsætning for ikke-psykiatrisk behandling,
  • krav om psykiatrisk udredning som forudsætning for behandlinger, som ciskønnede har adgang til uden psykiatrisk udredning
  • centralisering af behandlinger, som ciskønnede har adgang til decentralt,
  • specifik undtagelse fra udrednings- og behandlingsgarantien, som rammer alle transrelaterede behandlinger.

Der er tale om en overregulering, som fører til mistrivsel og selvmedicinering. Der savnes begrundelser for, hvorfor transpersoner skal underlægges anden regulering end resten af befolkningen i forhold til adgang til de samme behandlinger. Det må bringes til ophør.

Denne særlige mistro til transpersoners evner til at tage vare på eget helbred er samtidig med til at stigmatisere alle transpersoner, også dem som ikke ønsker medicisk behandling.

Det skal, som for alle andre, være den behandlende sundhedsperson og patienten, der sammen træffer beslutning om behandling. Sundhedspersonen baserer sin beslutning på den relevante – og kun den relevante – udredning. Patienten baserer sin beslutning på sit ønske og den information, vedkommende har modtaget, og giver på dette grundlag et informeret samtykke.

Denne del af behandlingsforløbet skal sigte på at hjælpe patienten til at træffe beslutning om informeret samtykke.

Revider

Alle andre transrelaterede behandlinger end genitalkirurgi skal nedklassificeres, så de ikke længere betragtes som højt speciale, så de sundhedspersoner, der er eksperter i de respektive behandlinger, får adgang til også at behandle transpersoner.

Den arbitrære beslutning om at lade al transrelateret behandling være undtaget fra behandlingsgarantien må omgøres.

Hvad angår genitalkirurgi er visse behandlinger så komplekse og sjældne, at der ikke kan etableres et selvstændigt behandlingstilbud i Danmark på et betryggende niveau. Derfor må der være bedre adgang til behandlingstilbud på tværs af landegrænser.

[Indhold] 7. Referencer
Sundhedsloven
§ 115. En person kan efter ansøgning få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.
Stk. 3. Kastration af personer under 18 år må ikke tillades.
§ 116. Tilladelse til kastration gives af Sundhedsstyrelsen.

Bekendtgørelse om sterilisation og kastration
§ 7. Anmodning om kastration, herunder som led i kønsskifte, jf. Sundhedslovens § 115 indgives til Sundhedsstyrelsen.
Derudover indeholder bekendtgørelsen ikke noget
vedrørende transforhold.

Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
Denne vejledning regulerer yderst detaljeret vilkårene for hjælp til og kønsmodificerende behandling af transpersoner. Vejledningen er udstedt af Sundhedsstyrelsen. Den er netop påbegyndt revideret.

Diagnoser
Den alment praktiserende læge, speciallægen eller hospitalet undersøger personen (laver en udredning) og stiller en diagnose inden behandlingen gennemføres.

Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS)
SKS indeholder og beskriver diagnoserne, og indeholder bl.a. den danske version af WHO’s The International Classification of Diseases (pt. ICD-10) og administreres af Sundhedsdatastyrelsen.
De transrelaterede diagnoser er placeret i ”Kapitel V. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”.

Flytning af transrelaterede diagnoser
Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde, har i besvarelsen af spørgsmål 13 under behandling af beslutningsforslag B 7 (Samling: 2015/16) oplyst, at det er ”Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at der allerede i indeværende år vil blive vedtaget kodeændringer i WHO-regi, der er i overensstemmelse med kodeønskerne fra LGBT Danmark” og at hun vil ”tage initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualitet med effekt den 1. januar 2017. Det er min forventning, at denne flytning kan gennemføres i overensstemmelse med WHO’s klassifikationssystem. Såfremt kodeændringen, mod forventning, ikke vedtages i WHO til oktober, vil Danmark etablere en særskilt national løsning for diagnosekoden for transseksualisme pr. 1. januar 2017”.

Et enigt Sundheds- og Ældreudvalg har afgivet en beretning til B 7, som bakker ministerens løsningsforslag op.

Informeret samtykke
Som hovedregel må ingen behandling i sundhedsvæsenet påbegyndes uden, at personen, der skal modtage behandlingen, har givet sit informerede samtykke. (Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september1998 jf. Sundhedslovens § 15). Udstedt af Sundheds- og Forebyggelsesministeriet (i dag Sundhedslovens § 15). Udstedt af Sundheds- og Ældreministeriet).

Specialeplanlægning – Hvor må en behandling foregå
Sundhedsstyrelsen bestemmer, hvor en behandling i sundhedsvæsenet må foregå, idet det er Sundhedsstyrelsen, som fastsætter krav til lands- og landsdelsfunktioner, herunder til placeringen af lands- og landsdelsfunktioner på regionale og private sygehuse, efter høring af det rådgivende udvalg for specialeplanlægning. (Sundhedslovens kapitel 64 (§§ 207 – 209) og Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet med tilhørende specialeplaner).

Specialevejledning for psykiatri (1. juli 2015)
Fastsætter, at ”Vurdering af indikation for kønsskifteoperation” er en højt specialiserer funktion, som skal foregå på ”Psykiatrisk Center København (Rigshospitalet)”.
Denne beskrivelse har været uændret siden første specialeplan blev lavet.

Specialevejledning for gynækologi og obstetrik (14. april 2016)
Fastsætter, at ”Transseksualisme og intersex tilstande” er højt specialiseret og skal foregå på ”Rigshospitalet (transseksualisme i samarbejde med sexologisk klinik)”.
Transseksualisme blev først anført i specialeplanen i 2008.

Specialevejledning for plastikkirurgi (30. marts 2016)
Fastsætter, at ”kønsskifteoperation” er højt specialiseret, der efter visitation fra Sexologisk Klinik varetages af Rigshospitalet – phallo-plastik i samarbejde med udenlandsk center.

De øvrige specialevejledninger indeholder ikke noget om kønsmodificerende behandlinger.

Ventetidsgaranti for udredning og behandling
Kønsskifteoperation er specifikt undtaget fra ”ventetidsgarantien” på 1 måned på udredning og 2 måneder på behandling. (Bekendtgørelse nr. 469 af 23. maj 2016 om ret til sygehusbehandling m.v. § 21).
Bekendtgørelsen er udstedt af Sundheds- og Ældreministeriet.

Behandling af transseksuelle. Præcisering af regler fra Sundhedsstyrelsen den 23. november 2012
Både fortolkningen af specialeplanerne og af ventetidsgarantien blev væsentligt mere vidtgående med den præcisering Sundhedsstyrelsen udsendte efteråret 2012.

Selvmedicinering
Oplysninger om selvmedicinering findes i SFIs LGBTsundhed, en undersøgelse udført for Københavns Kommune

[Indhold] 8. Bilag:
Retten til at være den du er!
LGBT Danmarks transpolitik

[Gengivis ikke her. Se i stedet LGBT Danmarks transpolitik “Retten til at være den du er!” her.]

* * *
Omtale af rapporten hos LGBT Danmark.
Rapporten i pdf-format hos LGBT Danmark.

Rapporten blev den 17. august 2016 sendt til Sundheds- og Ældreudvalget, der har journaliseret den som bilag 680 – SUU Alm. del 2015-16.
Rapporten var ledsaget af den herunder gengivne følgeskrivelse.

Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
17. august 2016

Vedhæftet fremsendes LGBT Danmarks nye rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser. Rapporten indeholder en analyse af de lovgivningsmæssige og administrative reguleringer af området og kommer med en række konkrete anbefalinger til ændringer. I den forbindelse redegøres også for, hvem der har mandat til at foretage disse ændringer.

LGBT Danmark ønsker med rapporten at fremme processen med at komme den overregulering til livs, der i dag har stor negativ indflydelse på transpersoners trivsel.

Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson
Søren Laursen
Forperson

Folketingets journal vedrørende rapporten.
Følgeskrivelsen hos Folketinget.
Rapporten hos Folketinget.

* * *
Se evt. Tina Thranesens artikel af 27. juni 2016: Love og administrative bestemmelser, som regulerer kønsmodificerende behandling.

Billigere entrépriser for gæster i pigetøj end for andre til et diskotek er ulovligt konstaterede Ligebehandlingsnævnet den 12. juni 2013. KEN 10034.

Vist 0 gange. Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et diskotek havde billigere entrépriser, hvis man var iklædt pigetøj.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede havde billigere entrépriser, hvis gæster var iklædt pigetøj.

Sagsfremstilling
Der er klaget over, at et diskotek på en annonce på Facebook, reklamerede med billigere entré, hvis man var iklædt pigetøj.

En del af annonceteksten så således ud:

“FRI BAR HELE NATTEN NÅR FØRST ENTRÉEN ER BETALT! – 150 kr – 95 kr (iklædt pigetøj)”

Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at det indklagede diskotek forskelsbehandler ved at tilbyde billigere entré, hvis man har pigetøj på.

Efter klager havde læst diskotekets annonce på Facebook, skrev klager en mail til diskoteket via Facebook. Klager spurgte, om det var rigtigt, at entréen kun var 95 kr., når man var iklædt pigetøj. Dette bekræftede indklagede.

Klager ønsker en godtgørelse.

Indklagede giver klager ret i, at der var forskellige entrépriser til fri-bar-arrangementet.

Indklagede har oplyst, at personer iklædt pigetøj statistisk set drikker mindre end personer iklædt drengetøj.

Indklagede gør gældende, at klager ikke har været på diskoteket, og at der derfor ikke skal fastsættes en godtgørelse.

Indklagede har oplyst, at klager kunne være gået videre til et andet diskotek, hvor der ikke blev opkrævet en entré.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet har lagt vægt på, at det af den omtalte annonce fremgår, at folk der ankommer i pigetøj får billigere entré. Der er tale om et tilbud, der i al væsentlighed er rettet mod kvinder.

Ligebehandlingsnævnet finder derfor, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager på grund af sit køn har været udsat for forskelsbehandling.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede har overtrådt ligestillingsloven ved at tilbyde billigere entré, hvis man ankom i pigetøj.

Da klager efter det oplyste ikke har besøgt diskoteket, er der efter praksis ikke grundlag for at tilkende klager nogen godtgørelse.

* * *
Lovgivning, afgørelsen vedrører
LBK nr 905 (Lov om Ligebehandlingsnævnet) af 03/09/2012 § 1, stk. 1-2, § 9, stk. 1, § 12, stk. 1-2
LBK nr 1678 (Lov om ligestilling af kvinder og mænd) af 19/12/2013 § 1 a, § 2, § 2, stk. 4

* * *
Afgørelsen hos Retsinformation. (KEN nr 10034 af 12/06/2013).

Hvordan tager jeg T

Vist 0 gange.
Hvordan tager jeg T

Hvordan tager jeg T

Titel Hvordan tager jeg T
Produceret af T-Lounge Society
Malene Andreasen
Ide, medvirken og foto David Zennaro
Video og klip Malene Andreasen
Premiere 5. august 2016
Spilletid 5 minutter 36 sekunder
Sprog Dansk

T-Lounge Society udsendte den 12. august 2016 den herunder gengivne pressemeddelse om filmen.

Pressemeddelelse
Ny Youtube-video på dansk viser, hvordan man selv tager testosteron

T-Lounge Society udgiver video for at vise, hvordan man tager testosteron selv. Den er henvendt til de transmænd, som enten ikke kan få eller vil vente på at få tilladelsen gennem Sexologisk Klinik på Rigshospitalet.
[Fortsættes under filmen.]

“Der er stadig ‘unge’ transmænd, som vælger at gå andre veje end Sexologisk Klinik. Tidligere havde de mulighed for at gå til gynækologer uden for hospitalerne, men den mulighed er blevet lukket for et par år siden af Sundhedsstyrelsen. De udsendte dengang en vejledning, som gjorde den praksis ulovlig, med mindre man havde været i behandling i 2 år. Det har betydet, at de som enten ikke kan eller vil vente på Sexologisk Klinik, får det fra andre kanaler. Og vi vil gerne hjælpe dem med at tage testosteronen på en sikker måde.” udtaler David Zennaro, som i videoen demonstrerer på sig selv, hvordan man gør.

Tidligere blev mange afvist på Sexologisk Klinik, fordi kravene var meget strammere end de er i dag. Men der er stadig nogle som bliver afvist – normalt på grund af psykiske problemer:

Malene Andreasen, som er projektleder i T-Lounge Society fortæller at det har været vigtigt at øge sikkerheden, fordi: “Det er stadig ikke alle, som kan få tilladelsen gennem Sexologisk Klinik. Det kan for eksempel skyldes, at man har for mange psykiske problemer. Og ubehandlede transkønnede har mange psykiske problemer, for det er en stor belastning, så længe man ikke er i behandling. Det er en ond cirkel at havne i, og vi ser det desværre stadig jævnligt i vores rådgivning. Atter andre har bare ikke lyst til at komme ind i det offentlige system.”

Testosteron kaldes det mandlige kønshormon, men både mænd og kvinder har det, bare i forskellige niveauer. Det testosteron man sprøjter ind, er modificeret, så det kan holde mere end en enkelt dag. Der er flere forskellige præparater på markedet. Nogle tages hver 2.-3. uge, mens andre kan holde op til 3 måneder. Der findes også testosteron-præparater, som man smører ind på huden hver dag. Derimod kan man ikke behandle transmænd med piller, da man ikke kan få høj nok dosis på den måde.

Testosteron opfattes normalt som et doping-præparat, og alle har hørt om de farlige bivirkninger, som bodybuildere og andre mænd får, når de tager det. Desuden er det ikke et lægemiddel, som ret mange læger har kendskab til. Derfor er det svært at få læger til at udskrive det, og det var det også før den nye vejledning. Testosteron er farligt i for store doser, men kroppen har selv et forsvar mod det, i den omdanner det overskydende til østrogen. Men generelt får transmænd ikke højere niveauer af testosteron end cismænd, og bivirkninger derfor ret sjældne.

Det er ikke lovligt for læger at påbegynde en behandling med testosteron, men det er stadig lovligt at hjælpe patienter med at overvåge dem med blodprøver mm.
For yderligere oplysninger om emnet, henvendelse til David Zennaro, 2068 8068.

T-Lounge Society er en kulturel og social forening, som arbejder for at forbedre transkønnedes liv og rettigheder. Foreningen arrangerer kulturelle og sociale events og arbejder målrettet på at give transkønnede et ansigt i samfundet.

T-Lounges hjemmeside: http://www.tlounge.dk/
T-Lounge Society
Projektleder Malene Andreasen

George

Vist 0 gange.
George

George

Titel George
Original titel George
Forfatter Alex Gino
Oversat af Kasper Hoff
Forlag Alvilda
Udgivet 1. august 2016
Antal sider 202
Sprog Dansk
ISBN-10 8771651527
ISBN-13 9788771651522

Når folk ser George, tror de, at de ser en dreng. Men George ved, at hun ikke er en dreng – hun er en pige. Men George tror, at hun er nød til at holde det hemmeligt for altid.

I 4. klasse skal hun være med til at opføre “Charlottes tryllespind”, og hun vil virkelig, virkelig, VIRKELIG gerne spille Charlotte. Men læreren siger, at det overhovedet ikke kan lade sig gøre. Rollen skal spilles af en pige, og Georg er jo en dreng.
Men George føler sig ikke som en dreng. Når hun står foran spejlet og børster pandehåret frem, er det Melissa hun ser, og hun elsker lipglos.
Sammen med sin bedste veninde, Kelly lægger hun en plan. Hvis planen lykkes, skal hun spille Charlotte – og hendes familie og resten af skolen vil endelig forstå, hvem hun egentlig er.

I bogen følgers Georges kamp for at få andre til at forstå hende. For læseren kan det de første sider være lidt forvirrende, at George omtales med “hun”, men lige så snart læseren lærer George at kende, passer det perfekt.

* * *
Omtale af bogen hos forlaget Alvilda.
Omtale af bogen hos Saxo, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Salling.dk, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Dansk boghandel, hvor den også kan købes.

LGBT Danmark sendte den 1. august 2016 høringsskrivelse om, at ventetidsgarantien også bør gælde for kønsskifteoperation.

Vist 0 gange. LGBT Danmark sendte den 1. august 2016 en høringsskrivelse til Sundheds- og ældreministeriet i hvilken det henstilles, at ordet “kønsskifteoperation” fjernes i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v., så denne behandling også bliver omfattet af de ventetidsgarantier, som gælder for næsten alle behandlinger.

Høringsskrivelsen gengives herunder.

* * *

LGBT Danmark

LGBT Danmark

Søndag den 31. juli 2016.

Sundheds- og ældreministeriet
sum@sum.dk

Kopi til mkdp@sum.dk

Vedr.: Høring om
udkast til bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. og
vejledning om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og
information til henviste patienter

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner henstiller, at ministeren benytter ændringen af bekendtgørelserne og vejledningen til at yde et stærkt bidrag til forbedring af vilkårene for behandlingen af transkønnede, ved
i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. § 21 og i vejledning om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg pkt.3.2 at fjerne ordet “kønsskifteoperation“, således at denne behandling bliver omfattet af bekendtgørelsens §§ 13, 14 og 19.

Kønsskifteoperation er jf. bekendtgørelsens § 21 specifikt undtaget fra “udrednings- og behandlingsgarantien“. Da enhver behandling af transkønnethed betragtes som led i en kønsskifteoperation, har transkønnede ingen “udrednings- og behandlingsgaranti“.

Som en konsekvens af undtagelsen oplever transkønnede ventetider mange gange i et udrednings- og behandlingsforløb.
I et konkret eksempel, som ikke er enestående, har udrednings- og behandlingsforløbet varet i 33 måneder, og den pågældende venter stadig på at få foretaget selve operationen, selv om tilladelsen dertil blev givet den 29. januar 2016.
Den reelle udredning og behandling har samlet varet i 12 måneder. Den endnu ikke foretagne kønsskifteoperation forventes at medføre en behandling (indlæggelse) på ca. 1 uge. De resterende 21 måneder var ventetid – og ventetiden er endnu ikke slut.

LGBT Danmark henleder opmærksomheden på følgende:

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde udtalte den 11. september 2015 i en pressemeddelelse fra Sundheds- og Ældreministeriet følgende:
“Vi skal styrke patienternes rettigheder i sundhedsvæsnet. De skal have en reel ret til hurtig udredning, og de skal have mulighed for at vælge ventetid fra. Regeringen vil derfor sikre, at patienterne får udvidede valgmuligheder, hvis de offentlige sygehuse ikke har kapacitet til at udrede og behandle dem inden for 30 dage”.

LGBT Danmark kan fuldt ud tilslutte sig ministerens udtalelse.

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde anførte knap to måneder senere (den 4. november 2015) i et svar til LGBT Danmark bl.a.:
Jeg kan bekræfte, at bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. i § 21 fastsætter, at bl.a. retten til udvidet frit sygehusvalg ikke omfatter henvisning til kønsskifteoperation.

Baggrunden herfor er beskrevet i bemærkningerne til det lovforslag, som blev præsenteret for Folketinget i 2002 og dannede grundlaget for lov nr. 143 af 25. marts 2002 om ændring af lov om sygehusvæsenet, der indførte et såkaldt udvidet frit sygehusvalg. Det er således anført, at “(d)et er endvidere tanken at afgrænse ordningen, så den ikke omfatter en række behandlingsformer, hvor en ventetid på over 2 måneder i almindelighed ikke kan anses for et problem, der bør prioriteres. Det gælder f.eks. kosmetiske operationer i det omfang, de finder sted i det offentlige sundhedsvæsen, barnløshedsbehandling, sterilisation, kønsskifteoperationer m.m., (…)“.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at begrebet “kønsskifteoperation” fortolkes bredt, hvorfor det således også dækker eksempelvis fjernelse af bryster hos transmænd eller ændring af de primære kønskarakteristika, som du selv nævner.

http://www.thranesen.dk/lgbt-danmark-20150913/

LGBT Danmark bemærker, at siden “kønsskifteoperation” for 14 år siden blev indsat i bekendtgørelsen som en behandlingsform, hvor “en ventetid på over 2 måneder i almindelighed ikke kan anses for et problem, der bør prioriteres”, er der i Folketinget opstået en bredt funderet forståelse for transkønnedes forhold og behandlingsbehov, hvorfor det må lægges til grund, at denne 14 år gamle udlægning af transkønnedes behandlingsbehov ikke mere er gældende.

LGBT Danmark må også bemærke, at det er en overfortolkning at fortolke “kønsskifteoperation” til også at dække f.eks. fjernelse af bryster hos transmænd, som der ikke er historisk dækning for.
Kønsskifteoperation” var oprindeligt – og i hvert fald i 2002 – både i specialeplanen for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet og de tilhørende specialeplaner, samt i almindelig sprogbrug betegnelsen for operativ ændring af kønsorganerne ved fjernelse af penis og testikler og tildannelse af en vagina henholdsvis fjernelse af æggestokke og livmoder og eventuelt tildannelse af en penis.

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde anførte i et svar den 5. juli 2016 til LGBT Danmark bl.a.:
Accept og anerkendelse af transkønnede i det danske samfund er af stor vigtighed.
Og forbedringen af transkønnedes forhold i Danmark er et område, som jeg og regeringen kontinuerligt arbejder på.

http://www.thranesen.dk/lgbt-dk-20160502-sum/

LGBT Danmark påskønner ministerens og regeringens holdning og ser frem til forbedringerne.

LGBT Danmark vil afslutningsvis anføre, at siden “kønsskifteoperation” i 2002 blev indsat i bekendtgørelsen som en af de behandlingstyper, der ikke er omfattet af retten til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg, er kendskabet til transkønnede og forståelsen for deres behandlingsbehov steget markant er dermed også viljen til at forbedre forholdene. Tiden synes derfor at være inde til at fjerne “kønsskifteoperation” fra bekendtgørelsens § 21 og vejledningens pkt. 3.2.

Med venlig hilsen.
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson

* * *
Skrivelsen i pdf-format.

LGBT Danmarks skr. af 26. juli 2016 til JM om X som kønsbetegnelse i pas til unge under 18 år.

Vist 0 gange. LGBT Danmark sendte den 26. juli 2016 en skrivelse til justitsminister Søren Pind, Justitsministeriet om at ændre pasbekendtgørelsen, så unge under 18 år kan få X som kønsbetegnelse i deres pas.

Skrivelsen gengives herunder.

* * *

LGBT Danmark

LGBT Danmark

Tirsdag den 26. juli 2016.

Justitsminister Søren Pind,
Justitsministeriet
jm@jm.dk

Vedr.: Ændring af § 4 i pasbekendtgørelsen, så unge under 18 år kan få X som kønsbetegnelse i deres pas

LGBT Danmark anmoder Justitsministeriet om at ændre pasbekendtgørelsen så unge under 18 år kan få X som kønsbetegnelse i deres pas ved i pasbekendtgørelsens§ 4 at slette ”, der er fyldt 18 år,”.

Et stadig stigende antal unge under 18 år kommer i behandling på Sexologisk Klinik på grund af, at de oplever sig som tilhørende det andet køn i forhold til deres ved fødslen tildelte køn.

Da også unge under 18 år skal have pas ved udenlandsrejser, så vil det for en del af dem være en stor hjælp, hvis de som personer over 18 år kan få et X som kønsbetegnelse i deres pas.

Da pasbekendtgørelsens § 18 anfører, at forældremyndighedsindehaveren skal meddele samtykke til udstedelse af pas til personer under 18 år, er der ikke risiko for, at unge efter en pludselig indskydelse kan få X som kønsbetegnelse i deres pas.

LGBT Danmark håber, at Justitsministeriet ser med velvillighed på ønsket om ændring af pasbekendtgørelsen som foreslået, og imødeser ministeriets svar derpå.

Med venlig hilsen.

Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson

* * *
Skrivelsen i pdf-format.

Hadforbrydelser i 2015. Rigspolitiets årsrapport af 1. juli 2016.

Vist 0 gange.
Hadforbrydelser i 2015.

Hadforbrydelser i 2015.

Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC) offentliggjorde den 1. juli 2016 sin årsrapport vedrørende hadforbrydelser i 2015.
Det er den første hadforbrydelsesrapport fra Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC) overtog indsamling af data og udarbejdelse af hadforbrydelsesstatistik fra PET.

Registrering af hadforbrydelser mod transpersoner er nu selvstændigt registreret. Desværre har NFC ved udarbejdelse af rapporten ikke fulgt de anbefalinger om betegnelser, som LGBT Danmark anbefalede i sin skrivelse den 16. februar 2016 til Rigspolitiet og under det efterfølgende møde med NFC.

Registrering af hadforbrydelser mod transpersoner er således i rapporten registreret under begrebet “Transvestisme” som et underpunkt under “Seksuelt orienteret“, hvor LGBT Danmark anbefalede, at registreringen skete under et selvstændigt hovedpunkt betegnet “Kønsidentitet, kønsudtryk“. LGBT Danmark anbefalede endvidere, at der i stedet for betegnelsen “Seksuelt orienteret” blev anvendt “Seksuel orientering“.

Herunder gengives rapporten.

Hadforbrydelser i 2015
Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser

Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC), juni 2016

Indhold
Resumé
  1. Indledning
  2. Politiets monitering af hadforbrydelser
  3. Årsrapportens datagrundlag
  4. Hadforbrydelser i 2015
    1. Antal
    2. Geografisk fordeling
    3. Kriminalitetstype
    4. Motiv
    5. Gerningssteder
  5. Gerningspersoner og ofre
  6. Internationale tendenser
  7. Offerundersøgelser vedrørende hadforbrydelser i Danmark
  8. Aktuelle og fremtidige initiativer
  9. Litteratur

[Til indhold] Resumé
Denne rapport udgør Rigspolitiets årlige afrapportering vedrørende hadforbrydelser i 2015. Årsrapportens datamateriale består af sager fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS), hvori Rigspolitiet har identificeret i alt 539 sager, som efterfølgende er gennemgået enkeltvis, for at vurdere, hvor mange hadforbrydelser, der er registreret af politiet i 2015, samt hvad der karakteriserer hadforbrydelserne.

Årsrapporten beskriver politiets monitering af hadforbrydelsesområdet efter, at Rigspolitiet den 2. november 2015 etablerede en egentlig moniteringsordning for at styrke registreringen af hadforbrydelser og for løbende at have et overblik over antallet af hadforbrydelser og deres fordeling på forskellige politikredse, motivtyper, kriminalitetstyper, gerningssteder, politikredse m.v. Det beskrives herudover, hvordan ændringer i politiets registreringspraksis og datagrundlag betyder, at opgørelserne over hadforbrydelser i 2015 ikke er fuldt sammenlignelige med tidligere års opgørelser foretaget af PET. Det vil derfor først i kommende årsrapporter være muligt at vise udviklingen i hadforbrydelsernes omfang og karakter.

Årsrapporten viser følgende i forhold til antallet og fordelingen af hadforbrydelser i 2015:
  • På baggrund af en gennemgang af 539 sager er det vurderet, at politiet i 2015 registrerede 198 sager, som kunne karakteriseres som hadforbrydelser. I disse 198 sager er der (på tidspunktet for rapportens udarbejdelse) rejst sigtelse i 42 sager mod i alt 48 personer.
  • Der er stor forskel på antallet af registrerede hadforbrydelser i landets 12 politikredse. Det er ikke muligt at give en entydig forklaring på disse forskelle, om end det er sandsynligt, at forklaringen kan relatere sig til forskelle i politikredsenes beboersammensætning, anmeldelsestilbøjelighed eller fokus på registreringen af hadforbrydelser.
  • Hadforbrydelserne i 2015 fandt særligt sted indenfor kriminalitetstyperne vold, trusler, hærværk/graffiti og hadefulde ytringer (straffelovens § 266 b).
  • Racistisk motiverede hadforbrydelser var den mest udbredte motivkategori i 2015 (104 sager). Herefter fulgte religiøst motiverede hadforbrydelser (60 sager) og seksuelt orienterede hadforbrydelser (31 sager).
  • En stor del af hadforbrydelser i 2015 foregik på offentligt tilgængelige steder såsom på åben gade, i butikker eller i offentlige transportmidler. Omkring hver femte hadforbrydelse i 2015 fandt sted på sociale medier (særligt Facebook) og omhandlede primært hadefulde ytringer og trusler.

Samlet set viser årsrapporten, at politiet i 2015 har håndteret en række forskellige former for hadforbrydelser, hvilket således bekræfter, at der er borgere i samfundet, som på baggrund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering kan betragtes som særligt udsatte for kriminalitet. Årsrapporten viser endvidere, at politiet fremadrettet bør have et særligt fokus på hadforbrydelser på sociale medier og hadforbrydelser som reaktion på terrorhændelser.

Med baggrund i offerundersøgelser (Justitsministeriet 2015, COWI 2015) viser årsrapporten, at hadforbrydelsesområdet er præget af store mørketal, hvorfor der fortsat er behov for at styrke politiets registrering af hadforbrydelser og iværksætte initiativer, der kan øge borgernes anmeldelsestilbøjelighed. Rigspolitiet vil fremadrettet bruge den løbende monitering af hadforbrydelsesområdet til at sikre, at alle relevante sager registreres som hadforbrydelser og vil samtidig videreudvikle efter- og videreuddanelsestilbud, som skal bidrage til at sikre et tilstrækkeligt kompetenceniveau i politikredsene i forhold til identificering, håndtering, forebyggelse og efterforskning af hadforbrydelser. Rigspolitiet har herudover iværksat en dialogindsats med en række væsentlige interessenter på området, som blandt andet har til formål at afdække, hvordan der kan samarbejdes om at få flere ofre for hadforbrydelser til at anmelde disse sager til politiet.

[Til indhold] 1. Indledning
Denne rapport udgør Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser i 2015. Formålet med årsrapporten er at tilvejebringe viden omkring omfanget og karakteren af hadforbrydelser i Danmark samt beskrive politiets indsats på området. Rapporten supplerer samtidig det billede af hadforbrydelsesområdet, som kan udledes på baggrund af offerundersøgelser (Justitsministeriet 2015, COWI 2016). Årsrapporten vil fremadrettet blive offentliggjort årligt i 1. halvår efterfølgende det år, som den enkelte rapport omhandler.

Det er Rigspolitiets første årsrapport, idet Rigspolitiet primo 2015 overtog det overordnede ansvar for hadforbrydelsesområdet, herunder den årlige afrapportering på området, fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). Denne beslutning blev truffet som led i overvejelser i Rigspolitiet om behovet for at styrke politiets indsats mod hadforbrydelser, og fordi Rigspolitiet i forvejen følger kriminalitetsudviklingen særlig tæt på en række andre kriminalitetsområder.

Sager karakteriseret som hadforbrydelser indgik tidligere i PET’s RACI-ordning, der omhandlede kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund og blev afrapporteret i de såkaldte RACI-rapporter (Politiets Efterretningstjeneste 2015). Det overordnede ansvar for kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund er fortsat forankret i PET. Dette omfatter bl.a. kriminelle forhold begået på baggrund af ofrets politiske baggrund, som derfor ikke indgår i Rigspolitiets monitering af hadforbrydelsesområdet og datagrundlaget for denne årsrapport. Som følge af dette forhold samt en række ændringer i den metode, der er anvendt til at registrere og kvalitetssikre hadforbrydelser fra politiets systemer (se afsnit om datagrundlag), adskiller datagrundlaget for denne årsrapport sig fra den, der tidligere er lagt til grund for afrapporteringen på området. Det betyder, at opgørelsen vedrørende hadforbrydelser i 2015 ikke er fuldt sammenlignelig med tidligere års opgørelser fra PET, hvorfor det først i de kommende årsrapporter vil være muligt at beskrive udviklingen i hadforbrydelsernes omfang og karakter.

Politiets arbejde med hadforbrydelser baserer sig på en strafferetlig afgrænsning af hadforbrydelsesbegrebet, ud fra hvilken en hadforbrydelse er et strafbart forhold, der har baggrund i ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. En hadforbrydelse består således af to elementer: En kriminel handling samt det forhold, at der ligger et diskriminerende udvælgelseselement (et såkaldt hadmotiv) til grund for den kriminelle handling. Hadforbrydelser ses typisk i sager vedrørende trusler, vold eller hærværk, men et hadmotiv kan også foreligge ved andre former for strafbare forhold.

Strafbare forhold, der har baggrund i ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, kan være en overtrædelse af straffelovens § 266 b (vedrørende såkaldte hadefulde ytringer) eller racediskriminationsloven (Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.). Sidstnævnte kan f.eks. omhandle nægtelse af adgang til diskotek på baggrund af race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Herudover kan hadforbrydelser være strafbare forhold, hvor det er relevant at anvende straffelovens § 81, nr. 6 (strafskærpelsesgrund), idet den kriminelle gerning helt eller delvist har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende [1]. Bestemmelsen knytter sig både til straffelovsovertrædelser og særlovsovertrædelser (f.eks. overtrædelser af ordensbekendtgørelsen). Der kan læses mere om de nævnte bestemmelser og deres anvendelsesområde i Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2011 om hadforbrydelser, der findes på anklagemyndighedens hjemmeside.

Politiet har særlig fokus på at identificere, forebygge og efterforske hadforbrydelser. Det skyldes dels, at hadforbrydelser har en skadende effekt for det enkelte offer, dels at hadforbrydelser kan have en skadende effekt for den gruppe, offeret tilhører eller opfattes at tilhøre, da forbrydelsen sender et symbolsk signal om denne gruppes sårbarhed, mindreværd og manglende ret til anerkendelse. Politiets indsats mod hadforbrydelser handler således om at skabe sikkerhed og retfærdighed for borgere, der kan anses som særligt udsatte i kraft af f.eks. deres etniske, religiøse eller seksuelle baggrund.

[Til indhold] 2. Politiets monitering af hadforbrydelser
Rigspolitiet etablerede den 2. november 2015 en moniteringsordning på hadforbrydelsesområdet for at styrke registreringen af hadforbrydelser og for løbende at have et overblik over antallet af hadforbrydelser og deres fordeling på forskellige motivtyper, kriminalitetstyper, gerningssteder, politikredse m.v. Dette overblik skal fremadrettet danne grundlag for overvejelser om, hvordan den nationale forebyggelsesindsats på området mest hensigtsmæssigt tilrettelægges og udføres. Den løbende monitering af hadforbrydelsesområdet skal samtidig anvendes til at sikre kvalitet i politiets registrering og behandling af hadforbrydelser.

Moniteringsordningen indebærer, at hadforbrydelser registreres i politiets systemer via en række søgenøgler, som gør det muligt for politiet at anføre, at der ses et muligt hadmotiv i den pågældende sag. Hadforbrydelsessøgenøglerne påføres den enkelte sag, som samtidig kategoriseres ud fra, om det kriminelle forholds motiv har været gerningsmandens opfattelse af ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Søgenøglen påføres typisk ved sagens oprettelse, f.eks. når et offer for en hadforbrydelse indgiver en anmeldelse til politiet. Søgenøglen kan dog også tilknyttes sagen efterfølgende, hvilket f.eks. kan være relevant, hvis den videre efterforskning af sagen viser, at en forbrydelse, der i første omgang ikke har været anset for en hadforbrydelse, viser sig at være det. På samme måde kan søgenøglerne fjernes løbende i politiets arbejde med sagen, hvis det, man i første omgang opfattede som en hadforbrydelse, viser sig ikke at være det.

Ved hjælp af hadforbrydelsessøgenøglerne kan der efterfølgende laves specifikke dataudtræk for denne sagstype på tværs af forskellige kriminalitetstyper som f.eks. vold, trusler og hærværk.

Alle anmeldelser til politiet registreres i politiets sagsstyringssystem POLSAS. Her oprettes anmeldelsen som en såkaldt skarp sag, hvis der er tale om, at et strafbart forhold er begået, og der ikke er tvivl om gerningsindholdet. Herudover kan sagerne oprettes som hændelser eller undtagelsesvis som undersøgelsessager, hvis der ud fra de umiddelbart foreliggende oplysninger er tvivl om, hvorvidt anmeldelsen vedrører et kriminelt forhold eller tvivl omkring gerningsindholdet. Både skarpe sager, hændelser og undersøgelsessager kan registreres som hadforbrydelser via søgenøgler (se tabel 3).

Som det fremgår af figur 1, skelnes der i moniteringen mellem tre overordnede motivkategorier: Racistisk motiverede, religiøst motiverede og seksuelt orienterede hadforbrydelser. Herudover arbejdes der med en række underkategorier, som giver en nærmere specificering af motivet.

Figur 1: Oversigt over motivkategorier
Monitering (Hadforbrydelser) Racistisk motiveret Nationalitet/etnicitet
Race/hudfare
Øvrige racistisk motiveret
Religiøst motiveret Kristendom
Jødedom
Islam
Buddhisme
Hinduisme
Øvrige trossamfund og menigheder
Seksuelt orienteret Homoseksualitet
Transvestisme
Seksualitet i øvrigt

Kilde: Rigspolitiet.

Kategorien ”Seksuelt orienterede hadforbrydelser” omfatter både hadforbrydelser rettet mod personer med en bestemt seksualitet (f.eks. homoseksuelle) og personer med en bestemt kønsidentitet (f.eks. transvestitter) [2].
For at sikre, at relevante strafbare forhold efterforskes som en hadforbrydelse, er det afgørende, at politiet er opmærksomme på, om der foreligger et hadmotiv i den sag, som behandles. Det er endvidere afgørende, at sagerne registreres korrekt bl.a. til brug for analyser af omfanget og karakteren af de hadforbrydelser, der anmeldes til politiet. Rigspolitiet har derfor som led i implementeringen af moniteringsordningen udsendt en vejledning til samtlige politikredse om, hvad der karakteriserer en hadforbrydelse, og hvordan man foretager korrekt registrering med søgenøgler på hadforbrydelsesområdet.

Selvom der er etableret ensartede procedurer for registreringen af hadforbrydelser, ligger der dog fortsat en udfordring i at sikre, at alle relevante sager opdateres med søgenøgler. Rigspolitiet arbejder målrettet på at øge datakvaliteten på området og har siden moniteringsordningen trådte i kraft foretaget månedlige gennemgange af politikredsenes registreringer af hadforbrydelsessager med henblik på at understøtte implementeringen af søgenøglerne. Den løbende monitering skal samtidig bidrage til at følge udviklingen i antallet af hadforbrydelser og til at spotte nye tendenser og udfordringer i hadforbrydelsernes karakter, som kan adresseres i samarbejde med politikredsene eller eksterne samarbejdspartnerne.

[Til indhold] 3. Årsrapportens datagrundlag
Datamateriale
Årsrapporten baserer sig på sagsoplysninger indhentet ved datatræk fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Datamaterialet omfatter både sager, som borgere har anmeldt til politiet samt de sager, som politiet har opstartet på eget initiativ. Alle datatræk i politiets sagsstyringssystem er foretaget primo januar 2016. Det bemærkes, at der er tale om dynamiske data forstået på den måde, at alle sager ikke nødvendigvis har været afsluttet på tidspunktet for datatrækket, og at der derfor kan være sket ændringer efterfølgende. For eksempel kan efterforskningen af en given sag vise, at det, der først ansås som en hadforbrydelse, viste sig ikke at være det, eller omvendt, at en sag, der af politiet ikke i første omgang blev registreret som en hadforbrydelse, viser sig at være det, og derfor senere er påført en søgenøgle.

Årsrapporten omfatter hadforbrydelser i hele 2015, men baserer sig på to forskellige datagrundlag for henholdsvis perioden 1. januar 2015 – 1. november 2015 og perioden 2. november 2015 – 31. december 2015. Det skyldes, at muligheden for at registrere hadforbrydelser via søgenøgler, der først blev indført 2. november 2015 (som del af moniteringsordningen), har givet anledning til ændringer i den måde, hvorpå relevante sager kan fremsøges i politiets systemer. Denne ændring i politiets registreringspraksis og datagrundlaget er medvirkende til, at opgørelserne i dette års rapport ikke er fuldt sammenlignelige med tidligere opgørelser på hadforbrydelsesområdet foretaget af PET.

Identificering og kvalitetssikring af hadforbrydelsessager
Der er i udarbejdelsen af årsrapporten anvendt to forskellige metoder til at identificere de sager i politiets systemer, som har været relevante i arbejdet med årsrapporten. For det første indgår alle de sager, som politiet siden november 2015 har registreret med en hadforbrydelsessøgenøgle (jf. forrige afsnit). For det andet er der identificeret et antal sager gennem søgninger i det såkaldte ”resumefelt” i POLSAS, som indeholder korte beskrivelser af den enkelte sags indhold og karakter.

Via hadforbrydelsessøgenøgler og søgningerne i ”resumefeltet” er der i alt identificeret 539 sager, som har indgået i arbejdet med årsrapporten. For at kvalitetssikre datagrundlaget for rapporten har Rigspolitiet efterfølgende gennemgået hver enkelt sag for at foretage en konkret vurdering af, om sagen kan kategoriseres som en hadforbrydelse. Denne kvalitetssikring er nødvendig, fordi der er lavet forholdsvis brede søgninger i ”resumefeltet” for at identificere hadforbrydelsessager i POLSAS, hvorfor det var forventelig, at der for et større antal af de 539 sager ikke var tale om hadforbrydelser. På baggrund af kvalitetssikringen er det fundet, at i alt 198 af de 539 sager kan kategoriseres som hadforbrydelser.

Vurderingen af de enkelte sager tager udgangspunkt i Rigspolitiets nationale vejledning vedrørende registrering af hadforbrydelser og Rigsadvokatens retningslinjer vedrørende hadforbrydelser (Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2011), som indeholder eksempler på indikationer for tilstedeværelsen af et hadmotiv i en given sag. Hver enkelt sag er vurderet ud fra de foreliggende oplysninger i sagen, herunder den forurettedes egen beskrivelse af hændelsen, tilstedeværelsen af relevante mundtlige tilkendegivelser, relevante forhold omkring gerningsstedets karakter samt andre oplysninger, der kan indikere tilstedeværelsen eller fraværet af et hadmotiv.

Tabel 1: Oversigt over datagrundlag
Tidsperiode Identificerede sager Hadforbrydelser
1. januar 2015 – 1. november 2015 372 143
2. november 2015 – 31. december 2015 167 55
I alt 539 198

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Som tabel 1 viser, er der registreret forholdsmæssigt flere hadforbrydelser i de to sidste måneder af 2015 end i de 10 første måneder af året. Selvom det ikke er muligt at give nogen entydig forklaring på disse forskelle, er det sandsynligt, at forskellene skal ses i lyset af etableringen af den nye moniteringsordning, da der i forbindelse hermed er udsendt en vejledning til politikredsene og afholdt informationsmøder med alle politikredse omkring registreringen af hadforbrydelser via søgenøgler. Dette øgede fokus på området kan have bidraget til et øget antal registreringer af hadforbrydelser i de efterfølgende måneder, og forskellene bør således ikke nødvendigvis tolkes som udtryk for, at der har været et højere antal hadforbrydelser i november-december end i årets forudgående måneder.

[Til indhold] 4. Hadforbrydelser i 2015
[Til indhold] 4.1 Antal
Der er i 2015 identificeret i alt 198 sager, der kan kategoriseres som hadforbrydelser. Som følge af de allerede beskrevne ændringer i registreringspraksis og datagrundlag er det ikke meningsfuldt at foretage sammenligninger med tidligere års opgørelser af antallet af hadforbrydelser. Med henblik på at beskrive udviklingen på området vil fremtidige årsrapporter dog indeholde beskrivelser af udviklingen i det samlede antal hadforbrydelser samt hadforbrydelsernes karakter fra år til år.

[Til indhold] 4.2 Geografisk fordeling
Figur 2 viser, hvordan de 198 registrerede hadforbrydelsessager fordeler sig på landets politikredse.

Figur 2: Fordeling af hadforbrydelser på politikredse
Fordeling på politikredse. Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Det er ikke muligt at give en entydig forklaring på forskellene på tværs af de enkelte politikredse. Én tolkning kan være, at forskellene i registrerede hadforbrydelser er udtryk for reelle forskelle i antallet af hadforbrydelser i politikredsene. Her må det bl.a. antages at have betydning, at der særligt i de større og mest urbaniserede politikredse (f.eks. Københavns politikreds) generelt bor et større antal af de borgere, som er særligt udsatte i forhold til hadforbrydelser (f.eks. personer med anden etnisk baggrund end dansk). Det er samtidig sandsynligt, at en del af forklaringen på forskellene mellem politikredsene har baggrund i forskelle i anmeldelsestilbøjeligheden, eller at politikredsene har haft forskelligt fokus på registreringen af hadforbrydelser i perioden [3].

[Til indhold] 4.3 Kriminalitetstype
Tabel 2 viser, hvordan de 198 registrerede hadforbrydelser fordeler sig på forskellige kriminalitetstyper.

Tabel 2: Hadforbrydelser i 2015 fordelt på kriminalitetstyper
Kriminalitetstype Antal sager
Vold 38
Hærværk og graffiti 31
Hadefulde ytringer (straffelovens § 266 b) 23
Trusler 13
Røveri 3
Indbrud 1
Tyveri 1
Andre strafbare forhold [4] 7
I alt 117

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Datamaterialet indeholder 81 hadforbrydelsessager, der er registreret på undersøgelsesnumre eller som hændelser, hvilket f.eks. kan hænge sammen med, at der på tidspunktet for registrering har været tvivl om gerningsindholdet eller hvilken straffelovsbestemmelse, sagen kunne kategoriseres under. Disse 81 sager omfatter en række forskellige kriminalitetstyper, og er derfor opgjort særskilt i tabel 3.

Tabel 3: Hadforbrydelser i 2015 registreret som hændelser og undersøgelser
Registrering Antal sager
Undersøgelser 36
Hændelser 45
I alt 117

Opgørelsen viser, at det især er personfarlig kriminalitet som vold og trusler samt hærværk og graffiti, der registreres som hadforbrydelser. Herefter følger sager i kategorien hadefulde ytringer, som omfatter de sager, der kan henføres under straffelovens § 266 b. En stor del af disse sager vedrører hadefulde ytringer og trusler fremsat på Facebook. Se nærmere herom i afsnittet ”Gerningssteder”.

[Til indhold] 4.4 Motiv
En hadforbrydelses motiv handler om gerningsmandens opfattelse af ofrets baggrund. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om ofret rent faktisk har den etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering m.v., som gerningsmanden tillægger personen. Det afgørende er gerningsmandens subjektive opfattelse af ofrets baggrund, og at denne opfattelse har været motiverende for den kriminelle gerning. Tabel 4 viser, hvordan de 198 hadforbrydelser i 2015 fordeler sig på motivkategorierne i politiets monitering, hvor hovedkategorierne er 1) racistisk motiverede, 2) religiøst motiverede og 3) seksuelt orienterede hadforbrydelser. Indenfor de tre hovedkategorier skelnes der ydermere mellem en række underkategorier, som giver en nærmere specificering af hadforbrydelsens motiv.

Tabel 4: Hadforbrydelser i 2015 fordelt på motivkategorier
Motiv Underkategori Antal sager
Racistisk motiveret Nationalitet/etnicitet 56
Race/hudfarve 46
Øvrige racistisk motiveret 2
I alt 104
Religiøst motiveret Islam 41
Jødedom 13
Kristendom 2
Øvrige trossamfund og menigheder 1
Hinduisme 0
Buddhisme 0
I alt 60
Seksuelt orienteret Homoseksualitet 26
Transvestisme 5
Seksualitet i øvrigt 0
I alt 31
Ikke muligt at specificere motiv I alt 3
Alle motivkategorier 198

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

I et mindre antal sager har det på grund af manglende oplysninger ikke været muligt at specificere hadmotivet. Sagerne er dog medtaget som hadforbrydelser på baggrund af, at enten sagsbehandler, anmelder eller forurettede har angivet, at der kan have været tale om en hadforbrydelse.

Racistisk motiverede hadforbrydelser
I alt 104 hadforbrydelser, dvs. lidt over halvdelen af de sager, som er registreret af politiet i 2015, var racistisk motiverede. Der er indenfor denne kategori tale om et bredt udsnit af de kriminalitetstyper, som er mest fremtrædende i forbindelse med hadforbrydelser generelt, hvilket vil sige vold, trusler, hærværk/graffiti og hadefulde ytringer (se tabel 2). Hadmotivet er i mange tilfælde identificeret ved, at gerningsmanden har fremsat mundtlige eller skriftlige racistiske udtalelser i forbindelse med det kriminelle forhold, f.eks. i forbindelse med et voldeligt overfald eller en trussel (se eksemplerne herunder).

Eksempler på racistisk motiverede hadforbrydelser
Vold
I september 2015 anmeldte en kvinde med somalisk baggrund, at hun på et gadehjørne var blevet antastet af en mand, som sparkede hende i ryggen, da hun passerede ham. Manden sagde i forbindelse med overfaldet: ”du skal bare fise tilbage til dit land”.

Trusler
Politiet modtog i januar 2015 en anmeldelse fra en kvinde med anden etnisk baggrund end dansk. Kvinden fortalte, at hun og hendes mand var i færd med at gøre rent i deres pizzeria, da de blev antastet af to danske mænd, der begyndte at tale grimt og racistisk til dem. Den ene mand tog i den forbindelse en pistol op af lommen og truede anmelderens mand med den på kort afstand.

Gennemgangen af sagerne indenfor denne motivkategori har vist, at det i praksis er vanskeligt at skelne mellem underkategorierne for de racistisk motiverede hadforbrydelser, dvs. afgøre om det kriminelle forhold har haft baggrund i ofrets nationalitet/etnicitet, race/hudfarve eller øvrige racistiske bevæggrunde. Dette hænger givetvis sammen med, at mange sager på anmeldelsestidspunktet ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger fra anmelder eller vidner til at afgøre, hvorvidt gerningspersonens handling bunder i, at ofret f.eks. har en bestemt nationalitet eller hudfarve. Det kan skyldes, at sagerne endnu ikke har været undergivet efterforskning, men kan i nogen tilfælde også have baggrund i mangelfuld sagsregistrering. Rigspolitiet vil på baggrund af erfaringerne løbende overveje, om den kategorisering af hadforbrydelser som anvendes i moniteringsordningen, er meningsfuld og praktisk anvendelig.

Religiøst motiverede hadforbrydelser
I alt 60 af de 198 hadforbrydelser i 2015 var religiøst motiverede hadforbrydelser. 41 af sagerne indenfor denne kategori var rettet mod personer med muslimsk baggrund. Muslimer er således den religiøse gruppe, som er udsat for flest hadforbrydelser. Det bemærkes i den sammenhæng, at islam udgør den største religiøse minoritet i Danmark, hvorfor det er forventeligt, at politiet modtager forholdsvis flere anmeldelser fra personer med muslimsk baggrund end fra personer fra mindre udbredte trosretninger. Hadforbrydelser rettet mod personer med jødisk baggrund tegner sig med 13 sager for det næsthøjeste antal af religiøst motiverede hadforbrydelser.

En forholdsmæssig stor andel af de religiøst motiverede hadforbrydelser mod personer med muslimsk baggrund omhandler hadefulde ytringer og trusler på internettet. Herved adskiller de sig både fra andre religiøst motiverede hadforbrydelser samt fra racistisk motiverede hadforbrydelser, da disse i større udstrækning vedrører en række forskellige kriminalitetstyper såsom vold, trusler, hærværk/graffiti, hadefulde ytringer mv.

Eksempler på religiøst motiverede hadforbrydelser
Hadefulde ytringer
Politiet modtog i april 2015 en anmeldelse om, at en person var fremkommet med diskriminerende udtalelser rettet mod muslimer på dennes Facebook-profil. Personen havde blandt andet skrevet, at ”…den muslimske verden er indavlet”, at ”…muslimer er analfabeter og sinker” og at muslimer er ”…væsner, ikke mennesker”.

Hærværk
Politiet modtog i januar 2015 en anmeldelse om, at en jødisk privatskole var blevet udsat for hærværk, idet to ruder var blevet knust i forbindelse med, at der var kastet en genstand over hegnet til skolens område.

Seksuelt orienterede hadforbrydelser
Størstedelen af de i alt 31 seksuelt orienterede hadforbrydelsessager i 2015 var rettet mod homoseksuelle, men der ses også flere eksempler på sager, som har omhandlet hadforbrydelser mod transpersoner. Det er kendetegnende for de seksuelt orienterede sager, at hovedparten vedrører voldelige overfald, røverier eller trusler, og at der i mange af disse sager har været tale om, at homoseksuelle eller transpersoner er blevet antastet på åben gade af personer, som de ikke havde et forudgående kendskab til.

Eksempler på seksuelt orienterede hadforbrydelser
Vold
I januar 2015 modtog politiet en anmeldelse om et voldeligt overfald. Anmelderne var to mænd, som havde stået og krammet i en port, da to personer havde råbt ”bøsserøve” efter dem. Gerningsmændene var derefter gået hen til de to personer i porten, hvor de havde tildelt den ene et slag under øjet samt skubbet og sparket ud efter begge mænd. De forurettede vidste ikke, hvem gerningspersonerne var.

Vold
I februar 2015 anmeldte to transpersoner, at de var blevet chikaneret med tilråb og skubbet på jorden af en gruppe på 5-6 unge personer. De forurettede var ude at gå en tur med deres cykler, da de passerede gruppen af unge, som henvendte sig til dem og kommenterede, at en pige ikke skulle gå med så stor en drengecykel. Den ene forurettede blev skubbet, så denne væltede ned i sin cykel.

En sammenligning med de to øvrige motivkategorier viser, at der i de seksuelt orienterede sager ofte er flere involverede gerningspersoner end det er tilfældet i de racistisk og religiøst motiverede hadforbrydelser. Eksempelvis er der registreret to eller flere gerningspersoner i syv ud af 10 voldssager indenfor denne kategori. Dette gør sig alene gældende i fem af de 22 racistisk motiverede voldssager og i ingen af de seks religiøst motiverede voldssager. Det bemærkes dog, at disse sammenligninger er baseret på et mindre antal sager, hvorfor det derfor ikke kan udelukkes, at de forskelle der ses, kan være udtryk for tilfældigheder.

[Til indhold] 4.5 Gerningssteder
Tabel 5 viser hadforbrydelsernes fordeling på forskellige typer af gerningssteder. Opgørelsen tager udgangspunkt i den gerningsstedsregistrering, som politiet foretager i hver enkelt sag ud fra en række foruddefinerede gerningsstedstyper. Disse gerningsstedstyper er herefter inddelt i seks overordnede kategorier: ”Offentligt tilgængelige steder”, ”Restaurant/beværtning/diskotek”, ”Privat bolig”, ”Arbejde/uddannelse”, ”Internettet” og ”Øvrige”.

Et mindre antal sager indeholder ikke oplysninger omkring gerningsstedet, og er derfor kategoriseret som ”Ukendt”.

Tabel 5: Hadforbrydelser i 2015 fordelt på gerningssteder
Gerningssted Antal sager
Offentligt tilgængelige steder 78
Internettet 44
Arbejdsplads/uddannelsessted 26
Privat bolig 22
Øvrige 12
Restaurant/beværtning/diskotek 8
Ukendt 8
I alt 198

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Hadforbrydelser på offentligt tilgængelige steder
I alt 78 af de 198 hadforbrydelser i 2015 blev begået på offentligt tilgængelige steder. Denne kategori omfatter 51 forhold, som er begået på åben gade og 27 forhold, som er begået på andre offentlige steder, såsom i butikker, tankstationer eller offentlige transportmidler. Kategorien ”Restaurant/beværtning/diskotek” kan også siges at omfatte hadforbrydelser på offentlige steder, men er her opgjort særskilt, fordi den i høj grad omfatter hadforbrydelser i nattelivet.

Eksempler på hadforbrydelser på offentligt tilgængelige steder
Røveri
I juli 2015 modtog politiet en anmeldelse fra en mand, som efter besøg på en bar (som er kendt som tilhørssted for homoseksuelle), blev antastet af fire personer, som frarøvede manden hans pung og samtidig tildelte ham en lussing. Gerningsmændene havde i forbindelse med røveriet spurgt ”var du på bøssebar?” og ”er du bøsse?”.

Vold
I oktober 2015 anmeldte en mand med somalisk baggrund, at han var blev et overfaldet i forbindelse med et besøg på en tankstation. Manden fortalte, at en mand, som han ikke kendte, havde rettet henvendelse til ham udenfor butikken og bl.a. sagt ”du er ikke her fra landet, skrub ud perker”. Manden havde herefter slået ham på kæben, hvorefter ofret søgte tilflugt i butikken.

Hadforbrydelser på internettet
Internettet er med 44 af de i alt 198 sager den næststørste gerningsstedskategori. Politiet har i de senere år haft opmærksomhed på betydningen af den teknologiske udvikling, den udbredte brug af sociale medier og den generelle stigning i it-brugere for kriminalitetsudviklingen (Rigspolitiet 2015). Det er dog første gang, at politiets årlige opgørelse vedrørende hadforbrydelser beskriver, hvor mange af de registrerede hadforbrydelser, der fandt sted på internettet, herunder på sociale medier.

Eksempler på hadforbrydelser på internettet
Trusler på livet
Politiet modtog i december 2015 en anmeldelse om, at der på en navngiven Facebook-side blev prædiket had mod jøder samt disses støtter. Politiet vurderede, at udtalelserne var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for jøders og andres liv eller helbred, idet der blev truet med vold mod såvel jøder som personer, der støtter jøder.

Hadefulde ytringer
Politiet modtog i april 2015 en anmeldelse om, at en person i en gruppe på Facebook var kommet med flere hadefulde og forhånende udtalelser omkring muslimer. Personen havde blandt andet skrevet ”udryd islammuslimer fra jordens overflade – så vil freden sænke sig i hele verden”, ”muslimer er beviseligt indavlede onde parasitter” og ”muslimer er sgu ikke mennesker.”.

Som tabel 6 viser, var det 40 af de 44 hadforbrydelser på internettet, der fandt sted på sociale medier. Heraf foregik 38 sager på Facebook, mens det i de resterende to sager ikke – ud fra de foreliggende sagsoplysninger – var muligt at identificere, hvilket socialt medie sagen relaterede sig til. I hovedparten af hadforbrydelserne på internettet er der tale om sager i gerningskategorierne ”Hadefulde ytringer” (straffelovens § 266 b) og ”Trusler”.

Tabel 6: Hadforbrydelser i 2015 på internettets fordeling på medier
Medie Antal
Sociale medier 40 – heraf 38 på Facebook
Hjemmesider 3
Arbejdsplads/uddannelsessted 1
I alt 44

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Opgørelsen viser, at hadforbrydelser på sociale medier udgør en forholdsmæssig stor andel af det samlede antal hadforbrydelser, hvilket taler for, at politiet fremadrettet har særligt fokus på denne problematik. Det er imidlertid Rigspolitiets vurdering, at der er et betydeligt mørketal på området, da det eksempelvis må antages, at der også finder hadforbrydelser sted på en række andre sociale medier end Facebook (f.eks. Twitter, Snapchat m.v.). At politiets opgørelse ikke indeholder sager relateret til disse sociale medier kan indikere, at der er visse typer af hadforbrydelser på internettet, som ikke kommer til politiets kendskab.

Hadforbrydelser på arbejds- og uddannelsessteder
I alt 26 af de 198 hadforbrydelser i 2015 er foregået på ofrets arbejdsplads eller uddannelsessted.

Det bemærkes, at otte af de 26 sager omhandler kriminelle forhold begået af passagerer mod taxa- eller buschauffører (f.eks. voldelige overfald, trusler eller hadefulde ytringer), hvor indikationer på et hadmotiv samtidig har været tilstede [5].

Det bemærkes i øvrigt, at der ikke registreret seksuelt orienterede hadforbrydelsessager på arbejdspladser eller uddannelsessteder. Det er dog svært at sige, hvorvidt dette bør tolkes som et udtryk for, at få homoseksuelle og transpersoner udsættes for hadforbrydelser i forbindelse med deres arbejde, eller om fraværet af sager i stedet indikerer, at denne type sager sjældent anmeldes til politiet.

Eksempler på hadforbrydelser på arbejds- og uddannelsessteder
Hadefulde ytringer
I november 2015 modtog politiet en anmeldelse om, at en buspassager havde udtalt, at buschaufføren ”…var en abekat, som ikke havde noget at gøre i Danmark” samt at buschaufførens gud – Allah – var ”…en pikslikker”. Passageren gav ligeledes udtryk for, at alle ”perkere” skulle forlade landet, og at de kun var her for at slå danskerne ihjel. Udtalelserne blev fremført, mens der var ca. 20 passagerer i bussen, ligesom to polititjenestemænd overhørte udtalelserne.

Vold
Politiet modtog i juni 2015 en anmeldelse fra en kvinde med anden etnisk baggrund end dansk, som forklarede, at hun var blevet forulempet af en kunde, hun havde ekspederet i den forretning, hun arbejdede i. Kvinden havde indledningsvis ekspederet og vejledt kunden uden problemer, men herefter var kunden begyndt at stille spørgsmål ved kvindens religion. Kvinden fortalte, at hun blandt andet fik at vide at hun ”skulle pisse hjem til den kloak, hvor hun kom fra”, og at hun afslutningsvist blev spyttet i ansigtet, før kunden forlod forretningen.

Hadforbrydelser i privat bolig
I 22 af de 198 hadforbrydelsessager er det kriminelle forhold begået i eller i umiddelbar nærhed af ofrets private bolig (f.eks. opgang til lejlighed). Det kendetegner sagerne i denne kategori, at der kun i få tilfælde er tale om personfarlig kriminalitet såsom vold og trusler. I stedet vedrører mange af sagerne hærværk og graffiti, eksempelvis hvor hadefulde tekster eller tegn er påført den forurettedes bolig.

Eksempler på hadforbrydelser i privat bolig
Hærværk, grafitti
Politiet modtog i april 2015 en anmeldelse om, at en familie med muslimsk baggrund havde fået spraymalet to hagekors i rød farve på deres hus, ligesom der også var tegnet to hagekors på familiens bil.

Vold
Politiet modtog i januar 2015 en anmeldelse fra en mand med anden etnisk baggrund end dansk. Manden fortalte, at en mand, som han ikke kendte, havde antastet ham på hans bopæl ved at sparke på døren, mens han lå og sov. Da han åbnede døren, var manden fremkommet med racistiske udtalelser og trusler, og efter noget tids diskussion havde han ligeledes slået ham i ansigtet.

Hadforbrydelser på øvrige steder
Kategorien ”Øvrige steder” omfatter primært religiøse institutioner (f.eks. moskéer og kirker), gravpladser (f.eks. kirkegårde) og andre institutioner (f.eks. asylcentre). For begge typer gerningssteders vedkommende er der hovedsageligt tale om hærværkssager.

[Til indhold] 5. Gerningspersoner og ofre
Dette afsnit baserer sig på personoplysninger fra de 198 hadforbrydelsessager fra 2015. Hver enkelt sag indeholder alene oplysninger omkring de involverede personers køn, nationalitet, alder og bopæl, hvorfor det på baggrund af datamaterialet kun er muligt at tegne et groft billede af, hvad der karakteriserer hadforbrydelsernes ofre og gerningspersoner [6]. Det bemærkes samtidig, at der grundet det lave antal sager er en vis usikkerhed forbundet med opgørelserne, som derfor ikke nødvendigvis giver et repræsentativt billede af gerningspersoner og ofre i forhold til hadforbrydelser.

Gerningspersoner
Ud af de 198 hadforbrydelsessager for 2015 er der rejst sigtelse i 42 sager. Der er rejst sigtelse mod 48 personer [7], idet der i tre sager er rejst sigtelse mod mere end én person. I 16 af de 42 sager er der tale om sigtelser indenfor kategorien ”Vold”, som også er den kriminalitetstype, der generelt er flest hadforbrydelsessager indenfor (se tabel 2). Hernæst er det kategorierne ”Hadefulde ytringer” og ”Trusler”, der med henholdsvis 10 og syv sigtelser tegner sig for flest sigtelser.

Det bemærkes, at der i 2015 ikke er sigtet personer i sager vedrørende hærværk og graffiti på trods af, at der anmeldes mange hadforbrydelser indenfor denne kriminalitetstype. Forklaringen herpå er angiveligt, at ofret i langt hovedparten af disse sager ikke konfronteres med gerningspersonen, hvorfor det kan være vanskeligt for politiet at identificere gerningspersoner.

Ud af de 48 sigtede personer var 42 mænd og seks kvinder. 42 af de sigtede personer havde dansk statsborgerskab, mens de resterende seks sigtede fordelte sig på andre nationaliteter. Alderen på de sigtede/mistænkte spænder vidt, da den yngste mistænkte var 12 år, og den ældste sigtede var 76 år. Gennemsnitsalderen på de sigtede/mistænkte ligger dog på 38 år, hvilket er højere end gennemsnitsalderen for f.eks. voldsforbrydelser generelt. Her skal der dog tages forbehold for, at tallene baserer sig på et forholdsvis lille antal personer.

Ofre
Opgørelserne over ofre for hadforbrydelser er baseret på personoplysninger fra 109 personer, der er kategoriseret som forurettede i de identificerede hadforbrydelsessager [8]. Ud af disse 109 personer var 75 mænd og 34 kvinder, og kønsfordelingen adskiller sig herved fra gerningspersonerne i hadforbrydelsessagerne, som hovedsageligt er mænd.

Der kan ligeledes observeres en forskel i ofrenes og gerningspersonernes nationalitet. Hvor det for gerningspersonernes vedkommende kun var et mindre antal personer med udenlandsk nationalitet, var det således 41 af de 109 ofre for hadforbrydelser, der ikke var danske statsborgere. Herudover havde en større andel af de danske statsborgere, som havde været udsat for en hadforbrydelse, en anden etnisk baggrund end dansk.

Ligesom for gerningspersonerne ses der et stort spænd i ofrenes aldre, idet den yngste forurettede var 11 år og den ældste forurettede 74 år. Gennemsnitsalderen for forurettede var 33 år, hvilket vil sige en anelse yngre end for gerningspersonernes vedkommende.

[Til indhold] 6. Internationale tendenser
I dette afsnit fremhæves to aktuelle internationale tendenser på hadforbrydelsesområdet, som politiet fremadrettet vil have fokus på i indsatsen mod hadforbrydelser i Danmark.

Sociale medier
Ligesom i Danmark er der også internationalt en stigende opmærksomhed på, at hadforbrydelser begås på internettet og sociale medier. Dette ses eksempelvis udtrykt ved, at EU-Kommissionen i 2015 har taget initiativ til en række koordinerende møder mellem medlemsstater, IT-virksomheder og civilsamfundet vedrørende ”online hate speech” med det formål at opnå en fælles strategi for at identificere og adressere skadeligt onlinemateriale gennem offentlige og private partnerskaber (European Commission 2015). Det er i denne sammenhæng vigtigt at være opmærksom på grænserne mellem de former for hadefuld tale, som ligger henholdsvis indenfor og udenfor rammerne af ytringsfriheden, hvilket i en international sammenhæng vil variere fra land til land grundet forskellige lovgivningsmæssige rammer.

Også blandt internationale forskere har man påpeget problematikker omkring ”cyberhate” som et område, der kræver stigende fokus i takt med, at borgernes onlineaktivitet er steget eksponentielt de to seneste årtier, og sociale medier har manifesteret sig som nye virtuelle rum for den offentlige debat (Williams & Pearson 2016). Som eksempel viser et finsk studie af 723 unge finske Facebook-brugere, at 67% af de unge har stiftet bekendtskab med hadefuldt materiale på de sociale medier (materiale der indeholder truende eller degraderende udtalelser om en specifik gruppe mennesker), og at 21 % af de unge har oplevet, at sådant materiale var rettet mod dem personligt. Studiet viser ligeledes, at de unge, der var udsat for hadforbrydelser på sociale medier, havde et højt aktivitetsniveau på netop de sociale medier (Oksanen m.fl. 2014).

Hadforbrydelser som reaktion på terrorhændelser
Flere studier har vist, at der tidligere er set en sammenhæng mellem terrorhændelser og antallet af hadforbrydelser med racistisk og religiøst motiv, og at terrorhændelser kan fungere som ”trigger events” for stigninger i forekomsten af Hadforbrydelser (Williams & Pearson 2016, Williams & Purnap 2015). Eksempelvis viser en amerikansk undersøgelse en sammenhæng mellem terrorangrebet på World Trade Center i 2001 og hadforbrydelser i USA, hvor hadforbrydelser rettet mod muslimer og arabere steg drastisk i ugerne umiddelbart efter terrorhændelsen (King & Sutton 2014). Ligeledes viser et engelsk studie, at antallet af hadforbrydelser rettet mod arabere og asiater i England steg voldsomt umiddelbart efter terrorangrebet, der ramte USA i 2001 og igen efter terrorangrebet, der ramte London i 2005. I begge tilfælde ebbede antallet af hadforbrydelser ud efter en periode, men var dog ét år efter terrorangrebet i London stadig højere end før terrorangrebene (Hanes & Machin 2013).

[Til indhold] 7. Offerundersøgelser vedrørende hadforbrydelser i Danmark
Da det ikke er alle hadforbrydelser, der anmeldes til politiet, udgør offerundersøgelser en vigtig kilde for politiet i forhold til viden omkring hadforbrydelsers samlede omfang i Danmark. Offerundersøgelserne kan give et indtryk af ”mørketallet” [9] på området og karakteren af hadforbrydelserne, som politiet kan bruge til at bestemme, hvordan forebyggelsesindsatsen på området bør tilrettelægges og udføres. I den forbindelse er det dog vigtigt at være opmærksom på, at forskellige offerundersøgelser anvender forskellige konceptualiseringer af hadforbrydelsesbegrebet, hvilket gør, at de ikke altid er sammenlignelige med politiets opgørelser, som baserer sig på en strafferetlig afgrænsning af hadforbrydelsesbegrebet (se nærmere om hadforbrydelsesbegrebet på side 4 og 5).

Justitsministeriets Forskningskontor har i årlige offerundersøgelser siden 2008 belyst voldsofres opfattelse af, om den voldshændelse, som de var udsat for, var motiveret af racisme eller homo- eller transfobi (Justitsministeriet 2015). Den seneste undersøgelse viser, at 6% af voldsofrene (svarende til ca. 3.700 personer årligt) mente, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme, samtidig med at 2% (svarende til ca. 1.500 personer årligt) mente, at volden helt sikkert var motiveret af homo- eller transfobi . Denne fordeling stemmer overens med politiets opgørelser, som også peger på racistisk motiverede hadforbrydelser som den mest udbredte type af hadforbrydelser. Resultaterne af undersøgelsen vidner samtidig om, at der er et stort mørketal på området, hvilket også kan udledes af COWI’s kortlægning fra 2015, som dog også inkluderer motivkategorier (f.eks. køn, alder) og hændelser (f.eks. chikane), der ikke umiddelbart kan karakteriseres som hadforbrydelser i en strafferetlig forstand (COWI 2015).

Justitsministeriets offerundersøgelse viser, at anmeldelsestilbøjeligheden i forhold til hadmotiverede voldsforbrydelser tilsyneladende ikke adskiller sig væsentligt fra anmeldelsestilbøjeligheden for andre voldsforbrydelser. For begges vedkommende er det ifølge undersøgelsen 42-43% af ofrene, som angiver, at de har anmeldt forbrydelsen til politiet (Justitsministeriet 2015: 71). Det vides dog ikke, hvorvidt det samme gør sig gældende for andre typer af hadforbrydelser, og da der fortsat er mange hadforbrydelser, der ikke anmeldes til politiet, vurderes det, at politiet fortsat bør prioritere indsatser for at øge anmeldelsestilbøjeligheden på området.

[Til indhold] 8. Aktuelle og fremtidige initiativer
Dette afsnit beskriver aktuelle og fremtidige initiativer, som skal bidrage til at styrke politiets indsats på hadforbrydelsesområdet.

Styrket registrering af hadforbrydelser
Selvom der er etableret en moniteringsordning med særlige søgenøgler, som gør det muligt at identificere hadforbrydelsessager i politiets systemer, vidner årsrapporten og den foreløbige monitering på området om, at det fortsat er en udfordring at sikre, at alle relevante sager registreres som hadforbrydelser i politiets systemer.

Rigspolitiet arbejder målrettet på at styrke registreringen af hadforbrydelser. Eksempelvis foretages der løbende opfølgning i forhold til den generelle brug af søgenøgler med henblik på at sikre, at søgenøglerne anvendes og anvendes korrekt.

Siden moniteringsordningen trådte i kraft, har Rigspolitiet således på månedsbasis gennemgået de sager, der af politikredsene er forsynet med hadforbrydelsessøgenøgler. Udover at bidrage til et løbende overblik over hadforbrydelsesområdet, er formålet hermed endvidere at foretage en kvalitetssikring af politikredsenes registrering af sagerne, som skal danne udgangspunkt for Rigspolitiets dialog med hver enkelt politikreds omkring, hvordan der foretages en dækkende og korrekt registrering af alle hadforbrydelser.

Uddannelse
Undervisning i politiets behandling og håndtering af hadforbrydelser indgår som en integreret del af Politiskolens basisuddannelse. Herudover arbejder Rigspolitiet i øjeblikket på at videreudvikle den uddannelse i politiets arbejde med hadforbrydelser, som er en del af politiets nationale tilbud om efter- og videreuddannelse. Uddannelsen skal bidrage til at sikre et tilstrækkeligt kompetenceniveau i politikredsene i forhold til identificering, håndtering, forebyggelse og efterforskning af hadforbrydelser.

Dialog med interessenter på hadforbrydelsesområdet
Rigspolitiet har iværksat en dialogindsats med en række centrale interessenter på hadforbrydelsesområdet, herunder bl.a. Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT), Muslimernes Fællesråd og Det Jødiske Samfund i Danmark. Intentionen er, at der gennem afholdelse af en række dialogmøder skal etableres et tættere og løbende samarbejde med interessenterne, som kan bidrage med input til overvejelserne om tilrettelæggelsen af politiets fremadrettede indsats på området. Endvidere har dialogen til formål at afdække, hvordan der kan samarbejdes om at få flere ofre for hadforbrydelser til at anmelde disse sager til politiet.

Deltagelse i internationale netværk
Rigspolitiet vil fremadrettet have fokus på at indhente viden og etablere samarbejder via deltagelse i internationale netværk vedrørende hadforbrydelser.

Aktuelt deltager Rigspolitiet i en række koordinerende møder vedrørende ”online hate speech” organiseret af EU-Kommissionen mellem medlemsstater, IT-virksomheder og civilsamfundet.

Rigspolitiet har herudover pr. 1. november 2015 overtaget den nationale kontaktpunktsfunktion i forhold til OSCE’s Office for Democratic Institutions and Human Rights (ODIHR) fra Justitsministeriet. Siden overtagelsen af ansvaret på hadforbrydelsesområdet har Rigspolitiet i denne funktion deltaget i ODIHR konferencer vedrørende hadforbrydelser, og vil herudover løbende bidrage med opgørelser over danske hadforbrydelser til ODIHR’s årlige hadforbrydelsesopgørelser.

[Til indhold] 9. Litteratur
COWI (2015). Kortlægning af hadforbrydelser i Danmark. En undersøgelse af befolkningens oplevede hadforbrydelser. København: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

European Commission (2015). EU Internet Forum: Bringing together governments, Europol and technology companies to counter terrorist content and hate speech online. http://europa.eu/rapid/press-release_IP-15-6243_da.htm (hentet d. 29.05.2016)

Hanes, E. & Machin, S. (2013). Hate Crime in the wake of Terror Attacks: Evidence From 7/7 and 9/11. http://personal.lse.ac.uk/machin/pdf/hanes%20machin%20september%202013%20web.pdf (hentet d. 29.05.2016)

Justitsministeriet (2015). Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering. København: Justitsministeriets Forskningskontor.

King, R. D. & Sutton, G. M. (2014). High Times for Hate Crimes: Explaining the Temporal Clustering of Hate Motivated Offending. Criminology, 51:871-894.

Oksanen, A., Hawdon, J., Holkeri, J. , Näsi, M. & Räsänen, P. (2014). Exposure to Online Hate among Young Social Media Users in M. Nicole Warehime (ed.) Soul of Society: A Focus on the Lives of Children & Youth, 253-273. Emerald.

Politiets Efterretningstjeneste (2015). Kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund. https://www.pet.dk/publikationer/raci-indberetning.aspx (hentet d. 29.05.2016)

Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2011 om hadforbrydelser https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/api/portals(6e302527-f0b3-4a5e-889a-668aa67e5491)/Print/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/a7a856c5-1a4f-4f49-8df5-4a17ad49a73e (hentet d. 29.05.2016)

Rigspolitiet (2016). Strategisk Analyse 2015.
https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/546B865E-8EB2-4927-8821-FF0AF6B386D7/0/StrategiskAnalyse2015_print.pdf (hentet d. 29.05.2016)

Williams, M. & Pearson, O. (2016). Hate Crime and Bullying in the Age of Social Media. https://orca-mwe.cf.ac.uk/88865/1/Cyber-Hate-and-Bullying-Post-Conference-Report_English_pdf.pdf (hentet d. 29.05.2016)

Williams, M. L. & Burnap, P. (2016). US and them: identifying cyber hate on Twitter across multiple protected characteristics.
http://epjdatascience.springeropen.com/articles/10.1140/epjds/s13688-016-0072-6

* * *
Noter
  1. [Retur] Det fremgår af forarbejderne til lovgivningen, at straffelovens § 81, nr. 6, skal fortolkes med udgangspunkt i straffelovens § 266 b, som indeholder de nævnte kategorier race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.
  2. [Retur] Der henvises til forarbejderne til straffelovens § 266 b, hvoraf fremgår, at der ved begrebet ”seksuel orientering” forstås en persons lovlige seksuelle adfærd og indstilling, samt at også andre former for seksuelle orientering end den homoseksuelle, f.eks. transvestitisme vil være beskyttet. Den senere indførte bestemmelse i straffelovens § 81, nr. 6, skal fortolkes i overensstemmelse med § 266 b.
  3. [Retur] Som eksempel på initiativer der kan have bidraget til øget fokus på registrering af hadforbrydelser i perioden, har både Københavns politikreds og Fyns politikreds i 2014 gennemført uddannelsesinitiativer i samarbejde med eksterne interessenter på hadforbrydelsesområdet. Ligeledes kan det for Fyns politikreds have haft betydning, at politikredsen i 2015 har haft etableret et partnerskabsprojekt vedrørende hadforbrydelser med en række centrale eksterne interessenter, hvor målsætningen blandt andet har været at bidrage til at nedbringe mørketal og skabe et bedre analysegrundlag på området.
  4. [Retur] Kategorien omfatter en række sager, der ikke falder under de øvrige kategorier, f.eks. en sag vedrørende husfredskrænkelse og en sag vedrørende fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.
  5. [Retur] I forhold til hadefulde ytringer fremsat overfor personer, der handler i offentlig tjeneste eller hverv (og som i kraft af deres hverv er særligt udsat for udtalelser, der kan være truende, forhånende eller nedværdigende), bemærkes, at disse normalt ikke anses for omfattet af straffelovens § 266 b, såfremt udtalelsen – på baggrund af sagens omstændigheder – må anses som fremsat på grund af disse personers udførelse af deres tjeneste eller hverv, og ikke f.eks. på grund af disse personers race, tro eller seksuelle orientering., jf. Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2011, pkt. 4.1.3..
  6. [Retur] Sagsoplysningerne er baseret på datatræk fra medio maj 2015.
  7. [Retur] Tre personer under 15 år er inkluderet i statistikken, selvom de ikke sigtes i en strafferetlig forstand. Disse personer er derfor opgjort som ”mistænkte” i de omfattede sager.
  8. [Retur] Der er forskellige årsager til, at der ikke indgår personoplysninger fra alle 198 hadforbrydelsessager i denne opgørelse. Dels har det i et antal sager ikke været muligt at afgøre, om anmelderen i sagen er identisk med den forurettede. Herudover er sager med virksomheder, institutioner eller lignende som forurettede udeladt.
  9. [Retur] Den kriminalitet, der ikke anmeldes eller registreres på anden vis af politiet.

* * *
Rapporten hos Rigspolitiet i pdf-format.
Omtale af hadforbrydelser og link til årsrapporten om hadforbrydfelser 2015 hos Rigspolitiet.

Love og administrative bestemmelser, som regulerer kønsmodificerende behandling. Tina Thranesen den 27. juni 2016.

Vist 0 gange. Af Tina Thranesen den 27. juni 2016.
Love og administrative bestemmelser, som regulerer kønsmodificerende behandling.
Redegørelse om hvilke love og administrative bestemmelser, som regulerer kønsmodificerende behandling.
Redegørelsen er bl.a. nyttig i forbindelse med udarbejdelse af høringsskrivelser til beslutningsforslag og/eller lovforslag om kønsmodificerende behandling og drøftelse med myndigheder om vilkårene for kønsmodificerende behandling, da er det vigtigt, ja nødvendigt, at have kendskab til de relevante love og administrative bestemmelser på området for at kunne lave velbegrundede høringsskrivelser og argumentere for forbedringer af vilkårene.

Indhold
Bekendtgørelsen om sterilisation og kastration
Udredning
  Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
  Faglig vejledning om behandling af transkønnede
Diagnoser
  Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS)
  Flytning af transrelaterede diagnoser
Hvem kan iværksætte en behandling
Undtagelser, der kræver særlig tilladelse
Informeret samtykke
Specialeplanlægning – Hvor må en behandling foregå
  Hovedfunktionsniveau
  Specialfunktionsniveau
  Regionsfunktion
  Højt specialiseret funktion
  Højt specialiseret behandling i udlandet
  Placeringen af specialfunktionerne
    Specialevejledning for psykiatri
    Specialevejledning for gynækologi og obstetrik
    Specialevejledning for plastikkirurgi
Ventetidsgaranti for udredning og behandling
Sexologisk Klinik
Sundhedsstyrelsen
Retslægerådet
Konklusion
  Erklæring fra Sexologisk Klinik
  Sundhedsstyrelsens administrative skærpelse
  Særlig tilladelse
  Udredning i det psykiatriske system
  Informeret samtykke
  Samlet om udredning i det psykiatriske system og informeret samtykke
  Lovændring eller administrativ ændring
  Flytningen af transdiagnoserne
  Samlet kan det konstateres
Oversigt over love og administrative bestemmelser

[Til indhold] Sundhedsloven
§ 115. En person kan efter ansøgning få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.
Stk. 3. Kastration af personer under 18 år må ikke tillades.
§ 116. Tilladelse til kastration gives af Sundhedsstyrelsen.

[Til indhold] Bekendtgørelse om sterilisation og kastration
§ 7. Anmodning om kastration, herunder som led i kønsskifte, jf. sundhedslovens § 115 indgives til Sundhedsstyrelsen.
Derudover indeholder bekendtgørelsen ikke noget vedrørende transforhold. Bekendtgørelsen, nr. 957 af 28. august 2014 er udstedt af Sundheds- og Forebyggelsesministeriet (i dag Sundheds- og Ældreministeriet).

[Til indhold] Udredning
Når en person ønsker eller har behov for behandling i sundhedsvæsenet, så er det nødvendigt, at pågældendes ønsker eller behov bliver klarlagt, så den rigtige behandling kan gives. En sådan klarlægning af ønsket eller behovet betegnes som en udredning.
Indgangsvinkling erpersonens egen alment praktiserende læge. Der er enkelte undtagelser såsom tandlæger og øjenlæger, som kan konsulteres uden henvisning.
Den alment praktiserende læge kan afhængig af personens ønsker eller behov og under iagttagelse af “Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet med tilhørende specialeplaner” vælge selv at behandle personen, henvise personen til supplerende undersøgelser hos en speciallæge/hospital eller henvise personen til en speciallæge/hospital for behandling af ønsket eller behovet.

[Til indhold] Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
Denne vejledning regulerer yderst detaljeret vilkårene for hjælp til og kønsmodificerende behandling af transpersoner. Vejledningen er udstedt af Sundhedsstyrelsen. Den er netop påbegyndt revideret.

[Til indhold] Faglig vejledning om behandling af transkønnede
Vejledningen er udstedt den 19. januar 2015 af Sundhedsstyrelsen og præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge skal udvise ved udredning og behandling af transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling, og fastlægger ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner.

[Til indhold] Diagnoser
Den alment praktiserende læge, speciallægen eller hospitalet undersøger personen (laver en udredning) og stiller en diagnose inden behandlingen gennemføres.

[Til indhold] Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS)
SKS indeholder og beskriver diagnoserne, og indeholder bl.a. den danske version af WHO’s The International Classification of Diseases (pt. ICD-10) og administreres af Sundhedsdatastyrelsen.
De transrelaterede diagnoser er placeret i “Kapitel V. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser“.

[Til indhold] Flytning af transrelaterede diagnoser
Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde har imidlertid i besvarelsen af spørgsmål 13 om at kommentere LGBT Danmarks skrivelse af 18. april 2016 til Sundheds- og Ældreudvalget under behandling af beslutningsforslag B 7 (Samling: 2015/16) oplyst, at det er “Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at der allerede i indeværende år vil blive vedtaget kodeændringer i WHO-regi, der er i overensstemmelse med kodeønskerne fra LGBT Danmark” og at hun vil “tage initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualitet med effekt den 1. januar 2017. Det er min forventning, at denne flytning kan gennemføres i overensstemmelse med WHO’s klassifikationssystem. Såfremt kodeændringen, mod forventning, ikke vedtages i WHO til oktober, vil Danmark etablere en særskilt national løsning for diagnosekoden for transseksualisme pr. 1. januar 2017″.

Ministerens meddelelse indebærer, at det ikke alene er diagnosekoden for transseksualitet, men alle transrelaterede diagnosekoder, som bliver flyttet, samt at de skal have nye betegnelser, hvilket fremgår af Sundheds- og Ældreudvalgets beretning til beslutningsforslag B 7 (Samling: 2015/16), hvori der bl.a. anføres “Udvalget konstaterer med tilfredshed, at diagnosekoderne vedrørende transkønnethed nu vil blive flyttet til et andet eller et nyt kapitel, hvor diagnosen ikke opfattes som en sygdom, lidelse eller seksuel tilstand.”

[Til indhold] Hvem kan iværksætte en behandling
En persons ønsker eller behov kan være begrundet i en opstået sygdom, en tilskadekomst (ulykke) eller en medfødt tilstand eller lidelse.
Uanset årsagen, så kan behandlingen, når der er stillet en diagnose, iværksættes af enten den alment praktiserende læge, speciallægen eller hospitalet under iagttagelse af “Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet med tilhørende specialeplaner”.

Der skal med få undtagelser ikke indhentes tilladelse fra en højere myndighed.

[Til indhold] Undtagelser, der kræver særlig tilladelse
  1. Hvis en gravid person ønsker svangerskabsafbrydelse eller at få reduceret antallet af fostre efter 12. svangerskabsuge, skal der indhentes tilladelse dertil hos et regionalt samråd og ankenævn for svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.
    Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid uden særlig tilladelse få sit svangerskab afbrudt eller få reduceret antallet af fostre, hvis det f.eks. er nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægefagligt begrundet. (sundhedslovens kapitel 25 og 26).
  2. Ønsker en person at blive steriliseret, så skal personen (med enkelte undtagelser) være fyldt 18 år. (sundhedslovens afsnit VIII).
  3. Ønsker en person at blive kastreret skal personen (sundhedslovens kapitel 33 (§§ 115 – 117))
    1. have stillet diagnosen transseksualitet,
    2. have et vedholdende ønske om kastration,
    3. kunne overskue konsekvenserne heraf,
    4. være fyldt 18 år og
    5. have ansøgt derom og fået tilladelse dertil fra Sundhedsstyrelsen.
    En person kan også få tilladelse til kastration,
    1. hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser.
  4. Ved “eksperimentelle” behandlinger skal der indhentes tilladelse fra ministeren, inden behandlingen iværksættes. (Sundhedslovens kapitel 72 (§ 233)).

[Til indhold] Informeret samtykke
Som hovedregel må ingen behandling i sundhedsvæsenet påbegyndes uden, at personen, der skal modtage behandlingen, har givet sit informerede samtykke. (Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september1998 jf. sundhedslovens § 15). Udstedt af Sundheds- og Forebyggelsesministeriet (i dag Sundheds- og Ældreministeriet).
Et informeret samtykke består af en række elementer:
  1. Fyldestgørende information herunder om mulige komplikationer og bivirkninger skal gives den pågældende af en sundhedsperson.
  2. Patienten skal kunne overskue konsekvenserne.
  3. Samtykket skal være frivilligt.
  4. Samtykket skal være udtrykkeligt.
  5. Samtykket kan være mundtligt og/eller skriftligt.
  6. Samtykket skal gives til konkret behandling i forbindelse med den aktuelle situation.
  7. Kommer der nye oplysninger, eller der sker ændringer i behandlingsplanen, skal der indhentes fornyet samtykke.
  8. Samtykket kan på ethvert tidspunkt tilbagekaldes.
  9. Ansvaret for, at der foreligger det nødvendige informerede samtykke til behandling og til videregivelse af helbredsoplysninger mv., påhviler den for behandlingen ansvarlige sundhedsperson.

[Til indhold] Specialeplanlægning – Hvor må en behandling foregå
Sundhedsstyrelsen bestemmer, hvor en behandling i sundhedsvæsenet må foregå, idet det er Sundhedsstyrelsen, som fastsætter krav til lands- og landsdelsfunktioner, herunder til placeringen af lands- og landsdelsfunktioner på regionale og private sygehuse, efter høring af det rådgivende udvalg for specialeplanlægning. (sundhedslovens kapitel 64 (§§ 207 – 209) og Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet med tilhørende specialeplaner).

Specialeplanen opererer med følgende begreber, der afgør hvor en given behandling må foregå.
[Til indhold]
  1. Hovedfunktionsniveau
    På hovedfunktionsniveauet varetages opgaver af begrænset kompleksitet. Dvs. hos den alment praktiserende læge.
  2. Specialfunktionsniveau
    På specialfunktionsniveauet varetages de opgaver, der er fastsat som henholdsvis regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner.
  3. Regionsfunktion
    En regionsfunktion omfatter opgaver, der er af nogen kompleksitet, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er relativt sjældent forekommende, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af ydelserne. En regionsfunktion etableres typisk i hver region 1-3 steder.
  4. Højt specialiseret funktion
    De højt specialiserede funktioner omfatter opgaver
    1. af betydelig kompleksitet og
    2. forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere,
    3. hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er meget sjældent forekommende og derfor skaber behov for samling af viden, rutine og erfaring, og/eller
    4. hvor ressourceforbruget er betydeligt.
    5. Samlingen på bestemte sygehuse skal medvirke til at udnytte synergien, ved at den enkelte funktion kan understøttes og samarbejde med andre funktioner og andre specialer på samme niveau.
    6. Dette gælder også for forskning og udvikling samt uddannelse, hvor tilstedeværelsen af mange forskellige funktioner skaber et bedre grundlag for at etablere og udvikle disse områder.
    7. Der forudsættes et samarbejde mellem sygehuse på landsplan, der er godkendt til varetagelse af samme højt specialiserede funktion.
    8. En højt specialiseret funktion etableres typisk på sygehuse 1-3 steder i landet.
  5. Højt specialiseret behandling i udlandet
    Nogle funktioner er af så stor kompleksitet, så sjældent forekommende eller kræver så mange ressourcer, at behandlingen ikke kan etableres selvstændigt i Danmark på et passende niveau. I sådanne tilfælde bør patienterne af højeste indenlandske specialkundskab på området indstilles til højt specialiseret behandling i udlandet.
  6. Placeringen af specialfunktionerne
    Specialevejledningerne for de enkelte specialer fastlægger, hvor de forskellige behandlinger må udføres.

[Til indhold] Specialevejledning for psykiatri (1. juli 2015)
Fastsætter, at “Vurdering af indikation for kønsskifteoperation” er en højt specialiserer funktion, som skal foregå på “Psykiatrisk Center København (Rigshospitalet)”.
Denne beskrivelse har været uændret siden første specialeplan blev lavet.

[Til indhold] Specialevejledning for gynækologi og obstetrik (14. april 2016)
Fastsætter, at “transseksualisme og intersex tilstande” er højt specialiseret og skal foregå på “Rigshospitalet (Transseksualisme i samarbejde med Sexologisk Klinik)”.
Transseksualisme blev først anført i specialeplanen i 2008.

[Til indhold] Specialevejledning for plastikkirurgi (30. marts 2016)
Fastsætter, at “Kønsskifteoperation” er højt specialiseret, der efter visitation fra Sexologisk Klinik varetages af Rigshospitalet – phallo-plastik i samarbejde med udenlandsk center.

De øvrige specialevejledninger indeholder ikke noget om kønsmodificerende behandlinger.

Specialeplanen for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet og de tilhørende specialevejledninger begyndte at blive udformet i midten af 1990’erne.
Sundhedsstyrelsen anfører, at “et grundlæggende udgangspunkt for specialeplanlægningen er, at “øvelse gør mester”; dvs. at kvaliteten bliver bedre, hvis den sundhedsfaglige erfaring og antallet af behandlinger samles”.

Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanlægning har til opgave at sikre at tværfaglige, ressourcemæssige og organisatoriske konsekvenser af forskellige forslag og løsninger i den nationale specialeplanlægning vurderes og derigennem bidrager til at forankre den nationale specialeplanlægning regionalt.
Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning rådgiver Sundhedsstyrelsen i spørgsmål om specialeplanlægning.
For hvert speciale er der nedsat en faglig arbejdsgruppe med fagfolk fra regionerne og fra de faglige selskaber for læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre m.v. til at rådgive Sundhedsstyrelsen.

Hverken de to udvalg eller de tilknyttede sagkyndige rådgivere har afgivet rapporter, redegørelser eller lignende om transforhold.

Sundhedsstyrelsen bestemmer i sidste ende udformningen.
Ingen af de fast tilknyttede sagkyndige rådgivere har særlig ekspertise i transforhold.

[Til indhold] Ventetidsgaranti for udredning og behandling
Kønsskifteoperation er specifikt undtaget fra “ventetidsgarantien” på 1 måned på udredning og 2 måneder på behandling. (Bekendtgørelse nr. 469 af 23. maj 2016 om ret til sygehusbehandling m.v. § 21).
Bekendtgørelsen er udstedt af Sundheds- og Ældreministeriet.
Bestemmelsen har fået en alvorligere betydning, idet Sundhedsstyrelsen siden efteråret 2012 har defineret “kønsskifteoperation” som enhver form for behandling af transpersoner, der er begrundet i deres kønsidentitet“, som værende et led i en kønsskifteoperation. Dette fremgår ikke skriftligt, men er de facto forholdet.

[Til indhold] Sexologisk Klinik
Sexologisk Klinik blev oprettet som en del af det psykiatriske system på Rigshospitalet den 1. april 1986.
Samtidig bestemtes det, at Sexologisk Klinik skulle være det eneste sted i landet, hvor udredning og behandling af transpersoner skulle foregå, og at selve kønsskifteoperationen kun skulle foregå på Rigshospitalet.
I dag hører Sexologisk Klinik under Region Hovedstadens Psykiatri og er jf. specialeplanen for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet stadig det eneste sted i landet, hvor udredning og behandling af transpersoner må foregå.

[Til indhold] Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen er den øverste lægefaglige myndighed i Danmark. Sundhedsstyrelsen udfærdiger en lang række vejledninger om lægelige forhold, herunder også om kønsmodificerende behandlinger.
Sundhedsstyrelsen er også tilsynsmyndighed – dvs., at Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med, om læger, klinikker og hospitaler følger de regler, som er fastsat i love og administrative bestemmelser.
Det er også Sundhedsstyrelsen, der jf. sundhedslovens § 116 giver tilladelse til kønsskifteoperationen, eller som det er betegnet i sundhedslovenkastration som led i kønsskifte“.
Når en person ansøger Sundhedsstyrelsen om en sådan tilladelse, rekvirerer Sundhedsstyrelsen en udtalelse fra Sexologisk Klinik, inden de træffer afgørelse.

[Til indhold] Retslægerådet
Retslægerådet afgiver lægevidenskabelige skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold.
Sundhedsstyrelsen kan, hvis erklæringen fra Sexologisk Klinik giver anledning til tvivl, om der er grundlag for at give ansøgeren tilladelse til kastration som led i kønsskifte, indhente en udtalelse fra Retslægerådet, inden der træffes afgørelse.

[Til indhold] Konklusion

[Til indhold] Erklæring fra Sexologisk Klinik
Erklæringen, som Sundhedsstyrelsen rekvirerer hos Sexologisk Klinik, er af afgørende betydning for, om Sundhedsstyrelsen giver tilladelsen eller giver afslag på en ansøgning om kønsskifteoperationen, eller som det er betegnet i sundhedslovenkastration som led i kønsskifte“.
Her skal det bemærkes, at Sexologisk Klinik i erklæringen aldrig udtrykker støtte til ansøgerens ønske om en kønsskifteoperation. Sexologisk Klinik kan derimod godt i erklæringen udtrykke, at ansøgerens ønske ikke kan støttes – altså reelt fraråde, at der gives tilladelse til kønsskifteoperationen.
Hvis erklæringen ikke kan støtte ansøgerens ønske, så er det så godt som sikkert, at Sundhedsstyrelsen giver afslag på ønsket om kønsskifteoperation.

[Til indhold] Sundhedsstyrelsens administrative skærpelse
Sundhedsstyrelsen udsendte den 23. november 2012 en præcisering om, at al kønsmodificerende behandling af transpersoner var højt specialiseret og derfor kun måtte foregå hos/efter henvisning fra Sexologisk Klinik.

Kønshormonbehandling, indsættelse af brystimplantater, fjernelse af bryster og feminiseringskirurgi af/på transpersoner var i årtier i stor udstrækning foregået hos privatpraktiserende gynækologer og kirurger uden klager fra dem, der modtog behandlingerne. Dette satte Sundhedsstyrelsens præcisering en stopper for.

Præciseringen var en stramning, som må betegnes som gående langt ud over, hvad der oprindeligt var tiltænkt og beskrevet i specialevejledningerne for psykiatri og plastikkirurgi.

Specialevejledningen for psykiatri har fra den første version blev udfærdiget indeholdt “Vurdering for kønsskifteoperation“.
Præciseringen fra Sundhedsstyrelsen gjorde, at al kønskorrigerende behandling blev betragtet som et led i en “kønsskifteoperation” og derfor var højt specialiseret.
Det er en overfortolkning af begrebet “kønsskifteoperation“.
Kønsskifteoperation” var oprindeligt – både i specialevejledningen og i almindelig brug – betegnelsen for den nedre operation. Det vil sige operativ ændring af kønsorganerne ved fjernelse af penis og testikler og tildannelse af en vagina for MtK og fjernelse af æggestokke og livmoder og eventuelt tildannelse af en penis for KtM.
Der er ikke udfærdiget rapporter eller andet fra hverken “Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanlægning”, “Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning” eller fra “en faglig arbejdsgruppe”, som ændrer på denne oprindelige betydning af begrebet “kønsskifteoperation“.

Det kan dermed konstateres, at Sundhedsstyrelsen af egen drift og uden rådgivning lavede en meget omfattende og indgribende opstramning af transpersoners mulighed for at få kønsmodificerende behandling.

[Til indhold] Særlig tilladelse
Kønsskifteoperation – forstået som nedre operation – er den eneste behandling, som kræver Sundhedsstyrelsens tilladelse. Det er lovbestemt jf. sundhedslovens § 116.
Nedre operation, det vil sige operativ ændring af kønsorganerne ved fjernelse af penis og testikler og tildannelse af en vagina for MtK og fjernelse af æggestokke og livmoder og eventuelt tildannelse af en penis for KtM medfører jo en kastration.

Her er det værd at erindre, at siden 1929 har kastration krævet en særlig tilladelse. Oprindeligt fra justitsministeren i dag fra Sundhedsstyrelsen.
I 2005 blev vilkårene for tilladelse til kastration blev overført til den nye sundhedslov og loven om sterilisation og kastration blev ophævet.
At kastration oprindeligt blev lovreguleret var begrundet i racehygiejne (ønsket om at åndsvage ikke skulle få børn) og for at forhindre voldtægtsforbrydere i at begå nye voldtægter.
Da sundhedsloven blev indført, blev fysisk kastration udelukkende anvendt i forbindelse med kønsskifteoperationer.
Det gjorde også, at formuleringen af betingelserne for at få tilladelse til kastration blev ændret, således at tilladelse kunne gives til personer,
  • som led i “deres kønsskifte” og
  • hvis ansøgerens “kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser”.

Her skal ikke konkluderes om spørgsmålet om rimeligheden i, at det kræver Sundhedsstyrelsens tilladelse til kastration begrundet i “hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser”.

Derimod bør det revurderes, om der er et sagligt behov for at kastration som led i en persons kønsskifte behøver en særlig tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.
Det skal i den forbindelse erindres, at der foretages adskillige sundhedsbetingede kastrationer (som ikke kræver en sådan tilladelse), som f.eks. i forbindelse med testikelkræft, livmoderkræft eller uheld, hvor testiklerne er beskadiget.

[Til indhold] Udredning i det psykiatriske system
Gentagne gange har såvel Sexologisk Klinik, Sundhedsstyrelsen og politikere tilkendegivet, at transkønnethed hverken er en somatisk eller psykiatrisk sygdom.
Desuagtet er kønsmodificerende behandling af transpersoner den eneste ikke-psykiatriske behandling, der kræver en udredning i det psykiatriske system – hos Sexologisk Klinik, der er en del af Region Hovedstadens Psykiatri.
Det er en følge af sundhedslovens §§ 115 – 117 og Sundhedsstyrelsens Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet med tilhørende specialeplaner.

[Til indhold] Informeret samtykke
Enhver behandling i sundhedssystemet er funderet på informeret samtykke. I langt de fleste tilfælde mundtligt og ofte uden, at det overhovedet bliver bragt på bane, men betragtes som givet i og med, at personen har opsøgt en læge for behandling af et problem, en lidelse, en sygdom.
Informeret samtykke er derfor allerede i dag naturligt i forbindelse med kønskorrigerende behandling.

Informeret samtykke anvendes som eneste betingelse ved meget alvorlige behandlinger i sundhedsvæsenet, hvor der kan være alvorlige bivirkninger ved en behandling og endog risiko for, at patienten ikke overlever behandlingen.

Det er derfor vanskeligt at se begrundelsen for, at kønsmodificerende behandlinger ikke også kan foretages alene på grundlag af informeret samtykke.
Det er vanskeligt at se begrundelsen for, at behandlinger som ikke-transpersoner (også betegnet som ciskønnede, ciskvinder, cismænd) kan få efter henvisning fra egen læge og alene på baggrund af informeret samtykke, ikke også kan tillades transpersoner alene på baggrund af informeret samtykke.

Som eksempler kan næves, at ciskvinder kan få reduceret, ja endog fjernet deres bryster, få indsat brystimplantater, få fjernet uønsket hårvækst alene med baggrund i informeret samtykke og uden en særlig udredning i det psykiatriske system.
Det er svært at se begrundelsen for, at tilsvarende behandlinger af transpersoner ud over informeret samtykke er betinget af en udredning i det psykiatriske system og efterfølgende særlig tilladelse.

En kønsskifteoperation (nedre operation) er en alvorlig ting. Derfor er det også rimeligt, at personen, som ønsker en sådan behandling har et “vedholdende ønske om kastration” og kan overskue konsekvenserne heraf, som det er anført i sundhedslovens § 115.
At kunne overskue konsekvenserne er indeholdt i informeret samtykke.

Dét, at det ikke er specifikt nævnt i informeret samtykke, om en person “har et vedholdende ønske om kastration“, er en svag begrundelse for en langvarig udredning i det psykiatriske system.
For det første er begrebet “vedholdende ønske” meget upræcist og svært at definere. Det er reelt kun den pågældende person selv, som kan afgøre, om pågældende har et sådant vedholdende ønske.
For det andet, kan det gøres meget enklere og lige så sikkert ved f.eks. at anføre det i en administrativ bekendtgørelse eller vejledning.

[Til indhold] Samlet om udredning i det psykiatriske system og informeret samtykke
Der ses ikke at være saglige endsige videnskabeligt belæg for at kræve en udredning i det psykiatriske system for at tillade kønsmodificerende behandling.
Betingelserne i informeret samtykke synes at være alt tilstrækkelige som betingelse for at udføre kønsmodificerende behandlinger.
Der er derfor heller ikke grundlag for at bibeholde sundhedslovens bestemmelser om “kastration som led i kønsskifte“, hvorfor sundhedsloven bør ændres.

[Til indhold] Lovændring eller administrativ ændring
Det kan hermed konstateres, at sundhedsloven er den eneste lov, som indeholder bestemmelser om kønsmodificerende behandling. Alle andre bestemmelser derom er administrativt fastsat.

Det kan endvidere konstateres, at de væsentligste administrative bestemmelser
er udstedt af Sundhedsstyrelsen.

[Til indhold] Flytningen af transdiagnoserne
Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhdes bebudede flytning af transdiagnoserne kan gennemføres administrativt.
For at blive i overensstemmelse med Sundheds- og Ældreudvalgets beretning til beslutningsforslag B 7 (SUU. Bilag 10. Samling: 2015-16) er det nødvendigt, at transdiagnoserne udover at blive flyttet også skal have nye betegnelser og beskrivelser, så diagnoserne ikke opfattes som en sygdom, lidelse eller seksuel tilstand.

Flytningen og tildelingen af nye betegnelser må nødvendigvis medføre ændringer i Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet og de tilhørende specialevejledninger.
Det kan gøres administrativt.

Nye betegnelser kan afhængig af hvilke betegnelser, der vælges, føre til, at sundhedslovens § 115, der indeholder diagnosebetegnelsen “transseksualitet“, må ændres.
Det kræver en lovændring.

[Til indhold] Samlet kan det konstateres, at langt de fleste forbedringer af kønsmodificerende behandling af transpersoner i sundssystemet kan gennemføres administrativt. Det er kun et spørgsmål, om viljen dertil er til stede.

[Til indhold] Oversigt over love og administrative bestemmelser
Oversigten er opstillet efter hvem, der har udstedt lovene og de administrative bestemmelser og dermed også kan ændre dem.

Folketinget
Kan ændres af Folketinget ved vedtagelse af en ændringslov.

Sundheds- og Ældreministeriet
Kan ændres administrativt af ministeren.

Sundhedsstyrelsen
Kan ændres administrativt af Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsdatastyrelsen
Kan ændres administrativt af Sundhedsdatastyrelsen.

[Til indhold]

* * *
Redegørelsen i pdf-format.

Transkønnethed og kønsidentitet hos børn og unge. Information fra Region Hovedstadens Psykiatri. Juni 2016.

Vist 0 gange.
Transkønnethed og kønsidentitet hos børn og unge.

Transkønnethed og kønsidentitet hos børn og unge.

Region Hovedstaden Psykiatri har lavet pjecen “Information om transkønnethed og kønsidentitet hos børn og unge”.

Herunder gengives pjecens indhold.

Region Hovedstadens Psykiatri
Information om transkønnethed og kønsidentitet hos børn og unge

HVAD ER TRANSKØNNETHED?
Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet men mange beskriver det som at føle sig født i en forkert krop eller med det forkerte køn.

Oftest giver det sig udslag i, at den transkønnede ikke kan identificere sig med det ved fødslen tildelte køn (fødselskøn). Den transkønnede kan have svært at genkende sig selv i spejlet og bryder sig ofte ikke om at se sine kønsorganer. Den transkønnede tænker og opfører sig anderledes end andre med samme fødselskøn.

Det kan påvirke situationer i hverdagen og ind imellem opleves svært og frustrerende.

Alle nyfødte får tildelt et køn. Det er den nyfødtes kønsorganer, der bestemmer kønnet.
“Det ved fødslen tildelte køn” eller den korte version “fødselskøn” er den gængse betegnelse.

For mange betyder disse følelser, at det er svært at finde ro omkring sig selv og sin kønsidentitet Støtte fra de nærmeste pårørende (familie og tætte venner) og hjælp og vejledning fra professionelle fagpersoner, der har erfaringer med at hjælpe børn og unge i lignende situation, kan derfor være en stor hjælp undervejs.

De fleste (ca. 75 %) med følelser og tanker om transkønnethed i barndommen finder ved starten af deres pubertet deres egen måde at leve i overensstemmelse med deres fødselskøn.

Kønsidentitet er den opfattelse man har af, hvilket køn man er.
For nogle passer den ikke med det ved fødslen tildelte køn.

UNDERSØGELSE OG BEHANDLING
Transkønnethed er ikke en sygdom, men de, der oplever deres krop så anderledes, at det giver gener og ubehag, kan få forskellige former for hjælp. Det kan være enkeltstående rådgivning og vejledning, længerevarende samtaleterapi, hormonbehandling og for nogle kønsskifteoperation, når de er blevet voksne.

Det vides ikke med sikkerhed, hvad der forårsager, at nogle personer er transkønnede.

Forskellige kromosomsygdomme, hormonelle sygdomme eller psykiske sygdomme kan bringe nogle mennesker i tvivl om deres kønsidentitet. Det er vigtigt at opdage sådanne tilstande, inden en eventuel behandling starter, fordi der kan være brug for særskilt hjælp og behandling. Derfor vil du også møde og blive undersøgt af forskellige behandlere.

Undersøgelser og forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind med rådgivning og vejledning, jo lettere er det for den enkelte at reflektere over sin situation og blive afklaret og sikker i sit videre forløb og de valg, der skal træffes.

BEHANDLERTEAM
Teamet, der tilbyder børn og unge mulighed for rådgivning, vejledning, observation og behandling i forhold til tanker og følelser omkring transkønnethed og kønsidentitet, består af forskellige behandlere fra forskellige enheder i Region Hovedstaden.

Det overordnede formål med kontakten til de forskellige enheder er at hjælpe dig til at blive mere afklaret om din kønsidentitet og mere sikker i dine videre valg – samt at kunne tilbyde dig den relevante rådgivning og behandling

LOVGIVNING
Udredning, observation og behandling følger Sundhedsstyrelsens
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede.

Se
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/faglig-vejledning-om-behandling-af-transkoennede
og
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167172

INDLEDENDE SAMTALER PÅ SEXOLOGISK KLINIK
Hvis du ønsker rådgivning eller behandling, skal du henvises til Sexologisk Klinik af din egen læge eller en psykiater. Du modtager herefter et brev med indkaldelse til de indledende samtaler med en psykolog eller psykiater. I brevet er der også et skema, hvori du og dine forældre eller værge skal tage stilling til fra hvem, Sexologisk Klinik må indhente yderligere oplysninger om dig. I vil også blive bedt om at udfylde et skema, der beskriver hvordan du og dine forældre hver især oplever din kønsidentitet Når I har udfyldt skemaet, skal I sende det til Sexologisk Klinik.

De indledende samtaler vil være tilpasset og afhænge af, hvem du er og hvad, der giver mening at tale om med dig.
Forløbet beskrevet er derfor også kun vejledende.
  • Ved 1. samtale laver vi en journal og taler med dig om, hvordan du har det psykisk og fysisk, og hvad det er, du ønsker. Dine forældre skal med til denne første samtale, da vi også skal tale med dem. I slutningen af samtalen taler vi om, hvordan det videre forløb typisk vil blive, og du og dine forældre har mulighed for at stille spørgsmål.
  • 2. samtale er en dobbeltaftale. Først mellem dig og behandleren og bagefter med dine forældre og behandleren. Her vil vi tale mere om din kønsidentitet og hvordan du oplever den og dens udvikling. Du vil måske blive bedt om at udfylde nogle spørgeskemaer. Behandleren vil tale med dine forældre om, hvordan de oplever situationen.
  • 3. og 4. samtale er mellem dig og din behandler. Dine forældre må gerne være med, hvis du ønsker det. Vi taler nærmere med dig om, hvad det betyder for dig at være dreng/pige, hvordan du opfatter og beskriver dig selv, og hvordan det viser sig i hverdagen. Du vil måske blive bedt om at udfylde nogle spørgeskemaer Hvis det er relevant, vil vi tale om dine erfaringer med seksualitet.

Nogle af samtalerne kan måske føles svære, da vi kommer til at tale om noget, der gør dig ked af det. Det er vigtigt, at du siger til, hvis noget er svært at tale om. Det er også vigtigt, at du ved, at der ikke er nogle “rigtige” eller “forkerte” svar. Det handler om, at vi gerne vil lære dig at kende og tale med dig om, hvad du gerne vil.

Efter de første to samtaler vil du blive henvist til Børne- og ungdomspsykiatrisk Center. Sideløbende vil du få tider til 3. og 4. samtale på Sexologisk Klinik.

UNDERSØGELSE PÅ BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK CENTER, AFD. BISPEBJERG
På Bispebjerg skal du og dine forældre deltage i en række samtaler med en børne- og ungdomspsykiater og en psykolog. Du skal også udfylde en række spørgeskemaer, gennemgå en psykologisk test, og en læge skal undersøge din krop. Det sker alt sammen som del af en afklaring for eventuelle tegn på psykisk sygdom, der kan kræve yderligere støtte i dit videre forløb.

At udredning og behandling foregår i psykiatrien skyldes, at de har ekspertise til at vurdere, om du har psykiske vanskeligheder, der vil kunne komplicere det videre forløb. Samtidig har centeret erfaring med at hjælpe og støtte børn og unge, der sideløbende med deres transkønnethed slås med andre problemer, som f.eks. angst eller depression.

Hvor længe forløbet i Børne- og ungdomspsykiatrisk Center varer, afhænger af en individuel vurdering, men vi vil altid sikre, at både du og dine pårørende løbende bliver inddraget og er med til at træffe de endelige beslutninger.

– DET KAN VÆRE SVÆRT AT STÅ VED.
OG FOR NOGEN ER DET OGSÅ SVÆRERE END FOR ANDRE.
MEN VI ER ALLE SAMMEN FORSKELLIGE, OG DER ER JO INGEN
DER PASSER IND l ALLE KASSER ALLIGEVEL.

– JEG ER FØDT SOM EN PIGE,
MEN HAR ALTID FØLT MIG SOM EN DRENG.

DET VIDERE FORLØB
Efter de indledende samtaler og undersøgelser vil de behandlere, der har talt med jer undervejs, drøfte og vurdere, hvad vi kan tilbyde og foreslå dig videre frem. Der kan være forskellige muligheder afhængig af din situation:
  • Hvis du ønsker at komme i behandling med stophormoner, kan vi evt. have brug for flere samtaler med dig, før vi kan tage endelig stilling til din behandling
  • Hvis du fortsætter i forløbet og får stophormoner eller fremadrettet får kønshormoner, vil du blive henvist til Klinik for Vækst og reproduktion. Du vil samtidig blive inviteret til samtale ca. en gang om måneden på Sexologisk Klinik. Det kan være i en gruppe og/eller individuelle samtaler, hvor du har mulighed for at dele dine tanker og følelser undervejs
  • Dine forældre vil også få et tilbud om samtaler
  • Du kan få tilbudt psykiatrisk støtte enten i Børne- og ungdomspsykiatrisk Center eller der, hvor du bor
  • Hvis vi vurderer, at din situation ikke umiddelbart indebærer transkønnethed, vil vi tilbyde dig støttende samtaler uden at hormonbehandling kommer på tale, eller hjælpe dig til at få kontakt med andre behandlere i nærheden af, hvor du bor.

Vi vil præsentere dig for mulighederne og sammen drøfte næste skridt. Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere afklaring, taler vi sammen om det.

UNDERSØGELSE OG BEHANDLING I KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION
Hvis du, dine forældre og behandlerne finder frem til, at du skal fortsætte i behandling for på sigt at få mulighed for at skifte køn, kan du fra ca. 12 års alderen, og hvis din pubertet er startet, få medicin, der sætter din pubertet på pause.
Medicinen kaldes populært for stophormoner og hormonblokkere. Så har du tid til at blive mere sikker i din beslutning uden, at der sker for mange forandringer i din krop.

Når du bliver 16 år, hvis du er fyldt 16 år eller er ældre er der mulighed for at få medicin i form af kønshormoner, der gør, at din krop udvikler sig i det ønskede køns retning. Det betyder, at du får østrogen (kvindeligt kønshormon), hvis dit fødselskøn er dreng, eller Testosteron (mandligt kønshormon), hvis dit fødselskøn er pige. Medicinen ændrer langsomt dit udseende og dermed dit kønsudtryk. For at få kønshormoner skal du have været gennem et udredningsforløb som beskrevet tidligere samt ca. et år med samtaler på Sexologisk Klinik.
I Klinik for Vækst og reproduktion laver en børne-ungelæge med speciale i hormonsygdomme en undersøgelse af dig og tager blodprøver og knoglealder for at finde ud af, hvor langt du er i din pubertet og vækst. Du kan være så ung på henvisningstidspunktet at det først senere vil være relevant at henvise dig til denne undersøgelse.

Fra ca. 18-års alderen tilknyttes du et behandlerteam på Gynækologisk Klinik. Har du henvendt dig sent i puberteten, vil du i særlige tilfælde kunne starte hormonbehandling direkte på Gynækologisk Klinik.

– JEG VAR UTROLIG KED AF DET, FRUSTRERET OG IRRITERET.
JEG KUNNE INTET GØRE.
FORESTIL DIG, AT DU TROR, AT DU ER EN DRENG,
MEN AT OMVERDENEN HELE TIDEN FORTÆLLER DIG, AT DU IKKE ER DET.

VIL DU VIDE MERE
Hvis du eller din familie og venner har spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte din behandler el ler et af de involverede teams.

I kan også læse mere på www.psykiatri-regionh.dk og www.rigshospitalet.dk

BESØGSADRESSER
Psykiatrisk Center København
Sexologisk Klinik
Tagensvej 20, opgang 74,
2200 København N.
Tlf. 38 64 71 50

Børne- og ungdomspsykiatrisk Center
Ambulatorium for unge
Lersøpark Alle 107, 1,
2400 København NV.
Tlf. 38 64 11 73

Rigshospitalet
Klinik for Vækst og reproduktion
Blegdamsvej 58, opgang 95,
2100 København Ø.
Tlf. 35 45 79 58

Region Hovedstadens Psykiatri
Kristineberg 3
2100 København Ø.
Tlf. 3864 0000

Grafisk design: Region H Design
2016

* * *
Pjecen i pdf-format.
Pjecen i pdf-format hos Region Hovedstadens Psykiatri.

Hej med dig Bjørn

Vist 0 gange.
Hej med dig Bjørn

Hej med dig Bjørn

Titel Hej med dig Bjørn
Original titel Introducing Teddy
Forfatter Jessica Walton
Illustrator Dougal MacPhersons
Oversat af Nanna Gyldenkærne
Forlag Høst & Søn/Rosinante & Co
Udgivet 16. juni 2016
Antal sider 40
Sprog Dansk
ISBN-13 9788763844871

Mange mindre børn oplever i løbet af deres opvækst at afprøve det køn, de ikke er født som – drenge vil være piger og omvendt, ligesom i denne billedbog.

Nikolaj og bjørnen Bertram leger sammen hver dag. De cykler, graver, laver picnic indendørs, gynger og meget andet. En morgen vågner Nikolaj i super humør og kan ikke forstå, hvorfor Bertram er så trist. ”Jeg har fundet ud af, at jeg hellere vil hedde Bella”, fortæller bjørnen, ”men jeg er bange for, at du så ikke længere vil være min ven”. Nikolaj vil dog rigtig gerne være ven med Bella Bjørn, og det vil Nikolajs kusine også gerne.

Finurlig billedbog for de mindste (3 til 6 år) om at acceptere og blive accepteret som den, man er.

* * *
Forfatteren, Jessica Walton er tidligere folkeskolelærer og bor i Melburne, Australien. Hendes far har skiftet køn til kvinde.

* * *
Omtale af bogen hos forlaget.
Omtale af bogen hos Saxo, hvor den også kan købes.
Anmeldelse af bogen den 24. juni 2016 hos Børnenes Bøger.
Anmeldelse af bogen den 1. juli 2016 af Rikke Schmidt Maltesen hos Fine Spind.

Hormonbehandling af transkønnede unge under 18 år. Vejledning i forbindelse med behandling.

Vist 0 gange.
Hormonbehandling af transkønnede unge under 18 år.

Hormonbehandling af transkønnede unge under 18 år.

Rigshospitalet, Juliane Marie Centret, Klinik for Vækst og Reproduktion, der varetager kønshormonbehandlingen af transkønnede, der har fået tilladelse dertil, har primo 2016 lavet en vejledning om kønshormonbehandling af transkønnede unge under 18 år.

Herunder gengives vejledningen.

Hormonbehandling af transkønnede unge under 18 år
Transkønnede børn og unge udredes og behandles i et team bestående af fagpersoner fra det nye Videnscenter for transkønnede børn og unge dannet af Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, Børne-Unge Psykiatrisk Klinik, Bispebjerg Hospital, Afdeling for Vækst og Reproduktion og Gynækologisk Afdeling, Rigshospitalet. Behandlingen tilbydes endnu ikke andre steder i Danmark for denne aldersgruppe.

Denne patientfolder beskriver i korte træk, hvordan hormonbehandling af transkønnede unge under 18 år forløber. Behandlingen følger de internationale anbefalinger på området. Før og under behandlingen fortsætter opfølgning på Sexologisk Klinik og evt. også Børne-Unge Psykiatrien.

Fase 1 (fra 12 år, hvis puberteten er startet)
Behandling med ’Stophormon’, som bremser kroppens pubertetsudvikling og som forhindrer uønskede kønskarakterer. Dette skaber tid og ro til at blive sikker på ens valg. Puberteten bliver derved ’forsinket’ i forhold til kammeraternes, indtil man starter ’krydshormoner’.

Fase 2 (fra 16 år)
Behandling med ’Krydshormoner’, som fremmer kroppens pubertetsudvikling i den retning som ønskes.

Kontrolbesøg
Der kan være et eller flere besøg på Afdeling for Vækst og Reproduktion mens udredningen foregår. Dette kan være, når der er behov for at vurdere vækst og pubertetsudvikling. Under behandlingen ses den unge hver 12. uge, evt. hyppigere ved behov (se også særlige forhold ved opstart af ’Stophormon’). Ved besøget gives indsprøjtning med stophormonet, man bliver målt og vejet, undersøgt for pubertetsudvikling og får målt blodtryk. Ved alle besøg tages blodprøver for at sikre, at stophormoner helt undertrykker kønshormonerne, og at der ikke opstår bivirkninger til krydshormonbehandling på blodprocent, sukker-, og fedtstofskifte, lever og nyrefunktion og blodstørkningsevne. Omtrent en gang årligt måles knoglealder (ved røntgen af venstre hånd) for at bedømme sluthøjdepotentiale og hvert andet år udføres knoglescanning for at kontrollere indhold af kalk i knogler. I blodprøverne måles tillige calcium og vitamin D niveau. Al medicin udleveres fra afdelingen. Teamet består af to professorer og en afdelingssygeplejerske med ekspertviden i hormonbehandling af børn og unge.

Alle behandlinger kan afbrydes når som helst uden nedtrapning.

Transition til voksenopfølgning
Omkring 18 år alderen (med mulighed for individualisering) bliver den unge flyttet til behandlerteamet for voksne, hvilket foregår i en fælles konsultation med læger fra begge afdelinger for at lette overgangen. Unge, som henvender sig sent i puberteten og hos hvem væksten er afsluttet, kan i særlige tilfælde starte hormonbehandling direkte i gynækologisk klinik.

Pubertet
Puberteten starter, når hypofysen begynder at danne de overordnede kønshormoner. Hvornår dette sker, kan variere betydeligt. Højdevæksten øges og de ydre kvindelige og mandlige træk tiltager over en periode på flere år. Kroppen udvikler ydre tegn såsom kønsbehåring og bryster, ligesom penis og testikler vokser. De indre kønsorganer (skede, livmoder, æggestokke) vokser ligeledes. Derimod er behåring på arm og ben stort set uafhængigt af hormoner, men tiltager med alder. Menstruation hos biologiske piger og stemmeovergang/skægvækst hos drenge sker typisk sent i puberteten.

Det er vigtigt at vide, at en helt anden kirtel i kroppen, nemlig binyrerne, også danner en lille mængde mandlige hormoner fra barnealder, som hos nogle kan give kønsbehåring, behåring under armene og uren hud, svedlugt, modne knoglealderen og fremme væksten. Dette finder sted hos både piger og drenge. Hverken den naturlige pubertet, stophormon eller krydshormoner har indflydelse på dette.

Det er ligeledes vigtigt at vide, at piger og drenge/kvinder og mænd fra naturens side har både mandlige og kvindelige hormoner i kroppen, dog i forskellig mængder og med forskellige ændringer i løbet af livet. Den nedenfor beskrevne krydshormonbehandling efterligner derfor de naturlige hormonniveauer som passer med det ønskede køn.

Stophormon
Stophormon’ blokerer dannelsen af de overordnede kønshormoner. Dette afbryder puberteten indvendig og udvendig. Helt tidlige pubertetstegn forsvinder ofte helt, mens mere udviklede kønskarakterer ikke udvikler sig yderligere. Der anvendes som standardmedicin Prostap (Leuprorelin) som skal gives som depotindsprøjtning under huden. I starten gives indsprøjtning igen allerede efter 1 og 2 måneder, herefter hver 3. måned. Behandlingen er velkendt fra børn med for tidlig pubertet og tåles almindeligvis godt. For mulige bivirkninger se www.medicin.dk, den hyppigste er vægtøgning og steril absces. Der findes alternativer ved udvikling af allergi, hvilket dog er sjældent. Vores viden om mulige langtidseffekter af pubertetsudsættelse mellem 12 og 16 år på det sociale og kognitive plan er meget begrænset. Behandling med stophormon er fysisk reversibelt, når den afbrydes, dvs. den biologiske pubertet går i gang igen.

Behandling med ’krydshormon
Under denne behandling fortsættes med stophormon for at forhindre, at den biologiske pubertet ’bryder igennem’, mens krydshormoner trappes op til voksendosis. Under behandling kan den unge opleve uren hud, fedtet hår, svedlugt, humørsvingninger o.l. hvilket er en hel naturlig del af puberteten. Som hovedprincip gives hormonerne gennem huden (med plaster eller gel), fordi dette giver et lige så godt kosmetisk resultat som tabletter, men med mindre dosis, hvilket mindsker risikoen for bivirkninger.

Kvindeligt hormon
Der anvendes ß-østradiol, som er naturens naturlige kvindelige hormon for at fremme dannelsen af bryster. Hormonet kan gives som plaster (Evorel, Vivelle) eller tablet (Østradiol, Estrofem). For at sikre at kroppen og humøret kan ’følge med’ og resultatet bliver kosmetisk pænt, startes med en lav dosis på samme måde som hos unge med forsinket pubertet. Ved hver kontrol besluttes, hvor hurtigt dosis kan trappes op til fuld voksen dosis. For mulige bivirkninger se www.medicin.dk, den hyppigste er brystspænding og ømhed, hvorimod hovedpine og kvalme er sjældne.

Mandligt hormon
Der anvendes testosteron, som er naturens naturlige mandlige hormon for at fremme behåring, maskuline træk hvad angår kæbe, skuldre, muskler og stemmeovergang. Hormonet kan gives som gel (Tostran) eller tablet (Andriol). For at sikre at kroppen og humøret kan ’følge med’ og resultatet bliver kosmetisk pænt, startes med en lav dosis på samme måde som hos unge med forsinket pubertet. Ved hver kontrol besluttes, hvor hurtigt dosis kan trappes op til fuld voksen dosis. For mulige bivirkninger se www.medicin.dk, den hyppigste er uren hud, humørsvingninger og sjældent aggression.

Der er flere valgmuligheder hvad angår medicin, når man har nået voksendosis, f.eks. gel med østradiol eller indsprøjtning med testosteron.

De fysiske ændringer af kroppen under krydshormoner er ikke reversible, hvis behandlingen afbrydes, men udvikles ikke videre.

Vækst
Der er en naturlig forskel i højden mellem mænd og kvinder på gennemsnitlig ca. 13 cm. Ens sluthøjde afhænger af mange faktorer, bl.a. ens egne kønskromosomer, men også af højden på mor og far. Det er medicinsk ikke muligt at ’modellere’ sluthøjden til et helt bestemt antal centimeter ved hjælp af hormoner, hverken hos biologiske piger og drenge eller hos transkønnede.

Fertilitet
Pubertetsbremsende behandling med stophormon forventes at være reversibel og forventes ikke at medføre sterilitet efter ophør. Vi har ingen systematisk viden om, hvilken effekt krydshormonbehandling har på kønskirtlernes reproduktionsevne, dvs. testosteronæggestokke og østradiol på testikler.

Der foretages ingen irreversible kirurgiske eller invasive indgreb på børn og unge under 18 år, f.eks. kirurgisk fjernelse af ovarievæv. Hos biologiske drenge som er langt i puberteten ved behandlingsstart kan lejlighedsvis tilbydes sæddeponering.

* * *
Vejledningen hos Klinik for Vækst og Reproduktion.

Toiletter, omklædnings- og baderum. Der er ikke krav om separate toiletter (wc’er), omklædningsrum eller baderum for mænd og kvinder. (7. juni 2016).

Vist 0 gange. Der er ikke krav om separate toiletter (wc’er), omklædningsrum eller baderum for mænd og kvinder.

På faste arbejdssteder og steder, hvortil der er offentlig adgang som f.eks. biografer, restaurationer, selskabslokaler, idrætshaller, diskoteker og teatre, er reglerne i korthed:

  1. At der indrettes særskilte wc’er for mænd og kvinder, medmindre hver enkelt wc anbringes i selvstændigt rum med forrum uden urinaler.
  2. At kvinder og mænd enten skal have adskilte baderum eller have mulighed for at benytte baderummet hver for sig.
  3. At faciliteterne for ansatte normalt ikke må stå til rådighed for andre end dem, der er ansat hos den pågældende arbejdsgiver, eller på anden måde er beskæftiget på arbejdsstedet.

Der er særskilte regler om toilet- omklædnings- og badeforhold for handicappede og kørestolsbrugere.

* * *

Being Jazz: My Life as a (Transgender) Teen

Vist 0 gange.
Being Jazz

Being Jazz

Titel Being Jazz
My Life as a (Transgender) Teen
Forfatter Jazz Jennings
Forlag Crown Books for Young Readers
Udgivet 7. juni 2016
Antal sider 272
Sprog Engelsk
ISBN-10 0399554645
ISBN-13 978-0399554643

Jazz Jennings er en af de yngste og mest fremtrædende unge stemmer i debatten om kønsidentitet. Kun fem år gammel skiftede Jazz fra at leve som en dreng til at leve som en pige – med støtte fra sine forældre. Et år senere lod hendes forældre hende deltage i sit første Barbara Walters interview – på et tidspunkt, hvor offentligheden var langt mindre vidende eller acceptere om tranforhold. Dette banebrydende interview blev i de følgende år efterfulgt af andre højt profilerede interviews, medvirken idokumentarfilmen My Secret Self, lanceringen af hendes YouTube-kanal, billedbogen I Am Jazz, og hendes egen tv-serie “I Am Jazz” gjorde hende til en af de mest genkendelige aktivister for transkønnede teenagere, børn og voksne.

I sin bemærkelsesværdige erindringsbog reflekterer Jazz over disse erfaringer og om, hvordan de har bidraget til at forme holdningen til transkønnede i samfundet.
Men det har ikke alt sammen været let. Jazz har stået over for mange problemer, mobning, diskrimination og afvisning, men hun holdt ud samtidig med, at hun fortæller andre om sit liv som en transkønnede teenager.
Hele vejen har hendes familie stået ved hendes side og støttet hende.

Nu skal Jazz lære at navigere i de fysiske, sociale og følelsesmæssige omvæltninger i ungdomsårene. Vejen fra pige til kvinde er aldrig let, især ikke, når du begyndte dit liv som dreng.

* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Barnes & Noble, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Saxo, hvor den også kan købes.

Det første transkønnede barn i Danmark startede behandling med stophormoner den 17. maj 2016. Linda Thor Pedersen, 25. august 2016.

Vist 0 gange. Af Linda Thor Pedersen, den 25. august 2016.
Det første transkønnede barn i Danmark startede behandling med stophormoner den 17. maj 2016.

Det første transkønnede barn i Danmark – en transpige – startede tirsdag den 17. maj 2016 på sin behandling med stophormoner. Det har sat hendes pubertet på pause, og når hun bliver 16 år, har hun mulighed for at få kvindelige kønshormoner, og den ønskede kvindelige pubertet vil begynde.

I LGBT Danmark har vi i flere år arbejdet for, at transkønnede børn og unge skal tilbydes behandling. Derfor var vi glade for, at SundhedsstyrelsensVejledning om udredning og behandling af transkønnede” af 19. december 2014 indeholdt et særskilt afsnit om behandling af transkønnede børn og unge.
Vejledningen var længe undervejs, så vi havde en forventning om, at behandlingen af de transkønnede børn og unge ville starte umiddelbart efter vedledningens ikrafttrædelse, men dér blev vi skuffede.

For et år siden blev jeg kontaktet af en mor, som var ulykkelig over sin datters desperation over de fysiske forandringer, der så småt var ved at komme på grund af datterens begyndende pubertet. Hendes datter var tildelt drengekøn ved fødslen, men var helt entydigt allerede fra helt lille en pige. Moren bad mig og foreningen om hjælp til at fremme behandlingen, så hendes datter ikke kom til at udvikle mandlige kønskarakteristika. Jeg besøgte familien, og jeg fik en fuldmagt fra forældrene til at handle på familiens vegne. (Uden en fuldmagt må sundhedspersonale ikke udtale sig om konkrete personer).

Jeg har siden talt mange gange med professor Annamaria Giraldi, der er leder af Sexologisk Kliniks behandling af transkønnede, om den unge transpige.
Det største problem var, at der ikke var afsat penge til behandling af transkønnede børn og unge.
Sundhedsstyrelsen burde i tide have informeret Region Hovedstaden, som er den eneste region, der reelt kunne byde på opgaven, så regionen kunne have indregnet behandlingen i budgettet for 2015. Regionen har kun modtaget et beskedent tilskud fra Sundhedsstyrelsen til udvikling og behandling i 2015. En anonym embedsmand i regionens administration har udtalt: “Sundhedsstyrelsen designer en Rolls Royce vel vidende, at vi kun har råd til en Mini”.

Da Region Hovedstaden reelt var den eneste region, som kunne byde på behandlingen, der af Sundhedsstyrelsen betegnes som højt specialiseret, måtte ansøgningsprocessen betragtes som en proformaproces. Først den 2. marts 2015 ansøgte Region Hovedstaden om specialefunktionen, og først den 1. juni 2015 modtog regionen Sundhedsstyrelsens godkendelse. Et halvt år spildt med bureaukrati, mens transkønnede børn og unge fortsat led.

Den 30. juni 2015 mødtes LGBT Danmark med Sundhedsstyrelsen. Vi udbad os dokumentation for baggrunden for vejledningens afsnit om behandlingen af transkønnede børn og unge. Den kunne ikke fremskaffes. I stedet fik vi en mundtlig forklaring: “Vi har talt med kollegaer i vores nabolande og læst en hollandsk rapport”. Rapporten kunne de ikke huske titlen på.

Efter mødet blev jeg hurtigt klar over, hvad det var for en rapport, idet jeg havde kendskab til, at Holland var langt fremme med behandling af transkønnede børn og unge. Rapporten var en videnskabelig artikel skrevet af blandt andet professor Peggy T. Cohen-Kettenis.

Jeg skrev til Peggy T. Cohen-Kettenis og bad om en kopi af artiklen og spurgte samtidig, om hun kunne anbefale andre artikler. To dage senere modtog jeg artiklen og 14 andre.

Med den viden, jeg fik gennem disse artikler, blev det klart for mig, at afsnittet i Sundhedsstyrelsens vejledning af 19. december 2014 om behandling af børn og unge er en gang makværk.
Samtidig var den manglende finansiering med til at forsinke etablering af et behandlingstilbud. Regionen mente Sundhedsstyrelsen burde finansiere opstarten, og Sundhedsstyrelsen mente det modsatte.

Den 11. august 2015 skrev jeg på vegne af LGBT Danmarks transpolitiske udvalg til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde. Jeg fremhævede de gode erfaringer, de havde i Holland, som åbnede en specialiseret kønsidentitetsklinik for børn og unge i 1987. Brevet til ministeren sluttede med to spørgsmål:
“Hvilke tiltag vil ministeren iværksætte for at sikre, at der hurtigst muligt etableres et velfungerende behandlingstilbud for transbørn og -unge?
Vil ministeren sikre og i givet fald hvordan, at “den dybe tallerken” ikke skal genopfindes i Danmark, når der findes 3 årtiers forskning i behandling af transbørn og -unge?”

Ministeren svarede os den 9. november 2015. I sit svar skrev ministeren bl.a.: “Jeg er også enig i, at vi i Danmark bør lære af de erfaringer, man allerede har gjort sig i udlandet, fx i Holland. Derfor hæfter jeg mig positivt ved, at Region Hovedstaden har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at Sexologisk Klinik fra september til december 2015 forventer at igangsætte internationalt samarbejde og læring på området, herunder fra Holland.”

LGBT Danmark har et tæt samarbejde med Sexologisk Klinik. Vi har medvirket til at kvalitetssikre behandling af transkønnede børn og unge. Regionen har etableret “Teamet for behandling af transkønnede børn og unge“, som består af Sexologisk Klinik, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg og Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet.

I november 2015 præsenterede “Teamet for behandling af transkønnede børn og unge” det planlagte behandlingstilbud. Den danske model for udredning og behandling af transkønnede børn og unge er baseret på den hollandske model. En model, som vi har arbejdet intenst på at få indført. Vi har en tæt dialog med teamet for at sikre, at modellen implementeres optimalt.

For børn med en kønsidentitet, der ikke svarer til det køn, de fik tildelt ved fødslen, er puberteten et mareridt.
I LGBT Danmark er vi derfor bekymrede over de rigide aldersgrænser, som Sundhedsstyrelsen har anført i vejledningen af 19. december 2014. Ifølge vejledningen må behandling med stophormoner tidligst anvendes, når den unge er fyldt 12 år. Mange af disse børn vil imidlertid være nået langt ind i puberteten inden de fylder 12 år. De får derfor uoprettelige skader eller skader, der kræver operationer at afhjælpe. Transmænd får bl.a. uønskede bryster, der skal fjernes operativt; brede hofter og lavere slut-højde i forhold til andre mænd. Transkvinder får bl.a. uønsket hår- og skægvækst, som kun delvist kan fjernes med laser og elektrolyse; adamsæble, som kan fjernes operativt; en dyb mandsstemme og højere slut-højde i forholde til andre kvinder.
Det er derfor utroligt vigtigt, at de transkønnede børn og unge har mulighed for en ordentlig og rettidig behandling.

Behandlingsforløbet af transkønnede børn og unge består indledningsvis af fem samtaler på Sexologisk Klinik, to samtaler på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg og en undersøgelse på Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet. Behandlingsforløbet tilpasses individuelt til barnet/den unge.

Jeg har deltaget i to af samtalerne, som transpigen, der den 17. maj 2016 starter behandling med stophormoner, har haft på Sexologisk Klinik.
Overordnet finder jeg behandlingen god, men der er plads til forbedringer. Det kan heller ikke forventes, at behandlingen er perfekt for det første barn, der gennemgår behandlingsforløbet. Det glæder mig derfor, at personalet lytter til familiernes og LGBT Danmarks forslag og kritik af behandlingen og deres store velvilje til at forbedre behandlingen.

En kold decemberdag i 2015 blev jeg ringet op af Annamaria Giraldi, som fortalte mig, at indkaldelsen til den unge transpiges første samtale på Sexologisk Klinik var afsendt samme dag. Vi aftalte, at jeg skulle overbringe nyheden til moderen.
Det var en stor glæde at viderebringe den gode nyhed. Dagen efter modtog moderen brevet med indkaldelsen til samtale den 4. januar 2016. Datteren blev lykkelig. “Det er den bedste julegave, jeg kan få”, udbrød hun.

Tirsdag den 10. maj 2016 fik familien den næste gode nyhed. Datteren skulle have den første stophormonbehandling tirsdag den 17. maj 2016 kl. 12.00.
Behandlingen består i en indsprøjtning i låret med stophormoner, men da hun ikke bryder sig om nåle, var det med en hvis frygt, hun gik ind til behandlingen. Efter behandlingen udtalte hun: “Det kunne næsten ikke mærkes”. Siden har hun fået to behandlinger mere. Hun er forskånet for bivirkninger, og den eneste gene familien oplever, er, at blot fordi hun er transkønnet, skal de rejse til København for en simpel behandling, som andre børn modtager lokalt.

Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson
LGBT Danmark

* * *

Far, kan man godt tage sin tissemand af? Artikel den 2. april 2016 af Max Martinussen.

Vist 0 gange.
Svigermor kan skrige om kastration alt det, hun vil, men jeg tror, min datter er inden i min søn. Og hvis Jannik en dag vælger kniven, så har han sine fædres støtte

Svigermor kan skrige om kastration alt det, hun vil, men jeg tror, min datter er inden i min søn. Og hvis Jannik en dag vælger kniven, så har han sine fædres støtte

Af Max Martinussen den 1. april 2016.
maxmartinussen@gmail.com

Far, kan man godt tage sin tissemand af?
Min søn vil hellere klæde dukker på i stedet for af. Det har jeg betragtet ham gøre et par år nu. Det er okay, jeg kan for så vidt godt relatere.

Han vælger ofte dukkerne frem for actionlegetøjet, der hober sig op på hylderne og i skabet. Det er svigerfamilien, der leverer biler og Nerf i en lind strøm, de forstår det ikke.

De lader ikke til at lytte, når vi forklarer, at det ikke er hans forældre, der forsøger at præge ham, når der står pigede ting på ønskelisten. Det er hans egne ønsker: Vi spørger og respekterer og skriver gerne ’Elsa-ting’ i vores fælles ønsketråd på Facebook.

Jannik, min søn, fyldte fem i februar. Han har sin Frozen Elsa-rygsæk fra Disney på altid; tager den nærmest kun af for at kigge på den. Destroyer-robotten, der vist nok er noget fra Transformers-universet, har han ikke skænket en tanke.

Jeg tror, min søn kommer til at vokse op og kysse på drenge, og det har jeg det fint med, men jeg tror ikke, han er homoseksuel, som hans fædre er det. Jeg baserer mine overvejelser udelukkende på fornemmelser og små ting fra hverdagen.

Han kom hjem en dag og fortalte, at Stinna fra børnehaven havde fire kærester. Han fortsatte og remsede hele seks forskellige drengenavne op. Jeg spurgte, om han havde lyst til at være kærester med Stinna. Hans egne ord var således: »Nej. Stinna har for mange kærester. Anders har ikke nogen.«

Hvor kom nu ham Anders fra? Jeg spurgte, om han hellere ville være kærester med Anders. Jannik sagde ikke mere, men hans manglende protest sagde mig alt muligt, imens han fortsat makkede løs på en himmel, han havde besluttet at male blå med farveblyant.

Lyseblåt tylskørt
Det er måske meget naturligt, at det er let at forestille sig at være kærester med en af samme køn, hvis ens forældre begge er mænd. Jeg kan ikke være sikker, jeg er selv barn af to meget lykkelige heteroseksuelle mennesker.

Det til trods, så tror jeg egentlig ikke, det er hans seksualitet, der er til diskussion. Jeg tror snarere, det handler om hans køn. Han er ikke typisk drenget, jeg ville snarere kalde ham piget – på samme måde som en pige kan være en drengepige, så synes jeg mest af alt, at han minder mig om en pigedreng.

For ikke så forfærdelig længe siden stod jeg med ham i brusekabinen, og ud af det blå spørger han: »Far, kan man godt tage sin tissemand af?«

Jeg spurgte ham, hvorfor han ville tage sin tissemand af. Det vidste han ikke helt. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at spørgsmålet må springe af en overvejelse over, om det måske ikke ville være bedre uden den. Nok mest på et underbevidst plan af en art. Jeg har ikke styr på, hvad Freud sagde om den slags.

De største skænderier, vi har, er, når Jannik skal klædes på. Han vil allerhelst have sit lyseblå tylskørt på, et vi lavede til fastelavn, da han ville klædes ud som Elsa. Det er næsten en fast del af outfittet nu. Han bryder sig ikke meget om at trække i et par bukser.

»De er til drenge.«

»Jamen, du er jo en dreng.«

»Nej.«

Hvad der får en lille dreng til at benægte sit køn, ved jeg ikke. Hvad der får ham til at foretrække lyserøde legesager, kan der være mange årsager til.

Men jeg har observeret et hav af den slags små hverdagsfinurligheder, hvor han på en eller anden måde får påpeget, at der er noget, der er skævt inde i ham, til trods for at han nok ikke selv forstår det endnu. Jeg kunne slå det hen som et barns mærkeligheder, en fase, tilfældigheder … Det kan jeg spekulere længe over.

Min svigerfamilie, min svigermor især, har som sagt lidt svært ved at forstå. Hun har febrilsk forsøgt at overtale os til at sende den lille til en børnepsykolog. Hun har forsøgt at overtale os til KUN at købe drengelegetøj, hun vil gå så langt som at gå med til kønsneutralt legetøj (som i øvrigt er noget fjolleri).

Hun gik over stregen, da hun kontaktede Janniks surrogatmor i håbet om, at hun kunne tale os til fornuft. Hun undskyldte ikke, men blev ved at fastholde, at vi da måtte gøre noget – »uanset om de mener, han er homo eller ej, eller hvad i alverden, de nu mener, han fejler,« sagde hun.

Min svigermors måde at reagere på har gjort mig opmærksom på, at der desværre er mange, der vil se på Jannik på samme måde; at der er mange, der har svært ved at forstå både hans situation og vores måde at håndtere den på.

Pædagoger med store hjerter
Jeg har haft svært ved at forstå, at det er svært at forstå. Jeg tror, jeg er velsignet med et ret åbent sind. Det tror jeg, at jeg skylder mine forældre.

Min mor kendte til min seksualitet mange år før min far – troede jeg. For da jeg i sin tid flyttede til København og fik min første kæreste og var nødt til at springe ud over for den gamle, var han allerede udmærket klar over, at jeg var til fyre. Han bruger jo, som han selv sagde det, hvert et frit øjeblik, han har, på at betragte mig og forsikre sig, at jeg er glad og har det godt.

Når man betragter en, man elsker, med det for øje, lærer man en hel masse om det menneske, ofte før de selv gør det – man får i al fald nogle fornemmelser. Sådan ser jeg også mit forhold til min egen søn.

Min far forsikrede mig om, at havde jeg på noget tidspunkt rakt ud, så havde han grebet min hånd. Og derfor krævede det absolut intet for mig at relatere til Jannik, da jeg begyndte at overveje hans seksualitet og køn.

Men den ro, som min far besidder, ser jeg ikke meget til hos andre voksne – særligt ikke de med egne børn. I børnehaven er det mest bedrøvede smil, vi får – hvis vi overhovedet får smil. Jeg har sågar været nødt til at diskutere både rygsæk og jakkefarve en enkelt gang med en fremmed far.

Heldigvis er vi velsignet med en håndfuld pædagoger med store hjerter og med samme overbevisning som os: Børn skal have lov at være lige præcis dem, de har brug for at være, og så længe, de får den fornødne kærlighed og omsorg, så er de svære at ødelægge.

Oprejst pande
For mig handler det om, at Jannik skal være glad. Hvis han spørger, så har jeg i sinde at svare; hvis han har brug for hjælp, har jeg i sinde at hjælpe. Men Jannik er måske en pige inden i, lige så vel som jeg er en mand, og det er der ikke noget i vejen med.

Skulle han ønske at blive opereret en dag, så finder han måske selv ud af det, måske spørger han mig eller hans papa om råd, og så er vi der for ham.

Min mand og jeg har talt om det, og vi har besluttet at købe knægten nogle kjoler. Hvis det gør ham glad, så fred være med det. Mobning er så et problem, vi må tage senere, selv om jeg faktisk tror, han vil tage det med oprejst pande – han finder vel også ud af, at hunkøn kan være feminine i et par jeans.

Svigermor kan skrige om kastration alt det, hun vil, men sagen er, at vi faktisk har med et lille individ at gøre, der om en årrække muligvis selv vælger kniven, uden at nogen har nævnt den for ham. Jeg vil i al fald støtte ham og betragte ham i alle mine vågne øjeblikke og sikre mig, at han er glad uanset hans valg.

Næ, så jeg tror ikke, min søn vokser op som homoseksuel, selv om han muligvis vil gå i byen og kysse drenge. Jeg tror, min datter er inden i min søn.

Stemmeundervisning tilbydes voksne transkønnede af Kommunikationscentret i Hillerød.

Vist 0 gange.
Stemmeundervisning i Hillerød.

Stemmeundervisning i Hillerød.

Kommunikationscentret i Hillerød tilbyder stemmetræning til voksne transkønnede.

Kommunikationscentret har udgivet en pjece om undervisningstilbuddet, hvoraf fremgår bl.a. følgende:
Visitation
For at vi kan hjælpe dig, er det nødvendigt, at du først bliver undersøgt af en øre-næse-halslæge, og at vi får en kopi af undersøgelsen, når du henvender dig til Kommunikationscentret. Hvis du har et job, hvor du skal tale meget, er det vigtigt at oplyse os om det, når du henvender dig til os.
Når Kommunikationscentret har modtaget din henvisning fra halslægen, bliver du indkaldt til en udredning af din stemme, og de vanskeligheder du oplever ift. den.
Hvis vi vurderer, at du har behov for undervisning, anbefaler vi din kommune at visitere dig til et tilbud.
Det er din bopælskommune, der visiterer og underretter dig om afgørelsen.

* * *
Pjece om stemmeundervisningen hos Kommunikationscentret i Hillerød i pdf-format.
Pjecen kan også bestilles i trykt udgave hos Kommunikationscentret i Hillerød.

Kønsskiftevejledninger. Tina Thranesen, den 1. marts 2016.

Vist 0 gange. Transkønnede kan ofte være i tvivl om hvilke muligheder, de har for at få hjælp, behandling, ændret deres fornavn, juridisk kønsskifte m.v.

Forældre til transkønnede børn og unge kan ligeledes være i tvivl om, hvordan de skal forholde sig, hvilke muligheder for hjælp og støtte de kan få, og hvilke behandlingsmuligheder der er for deres transkønnede børn og unge.

Herunder er der vejledninger om de forskellige forhold og muligheder.
Vær opmærksom på, at det ikke er “køreplaner” for, hvordan de enkelte transkønnede eller deres forældre, skal takle problemerne, eller hvordan den enkeltes behandling vil forløbe, men alene vejledninger og praktiske oplysninger.

I nogle situationer skal der indgives en ansøgning eller en erklæring, som skal have et bestemt indhold.
Der gives eksempler på formulering af sådanne ansøgninger og erklæringer.
Tina Thranesen.

Indhold (Alfabetisk efter overskrifter). Indhold (Rækkefølgen af vejledningerne).
  1. Juridisk kønsskifte
  2. Kastration med henblik på kønsskifte (kønsskifteoperation)
  3. Kønshormonbehandling
  4. Real life experience
  5. Anden kønsskiftebehandling
  6. Stemmetræning
  7. Beslutning, om du kan få tilladelse til kønsskifteoperation
  8. Retslægerådet
  9. Tilladelsen til kønsskifteoperation
  10. Kønsskifteoperationen
  11. Ventetidsgaranti
  12. Efter operationen
  13. Fornavneskift
  14. Anerkendelse af kønsskifteoperation foretaget i udlandet
  15. Transkønnede børn og unge under 18 år
  16. Springe ud før pubertetens start
  17. Udredning og behandling af transkønnede børn og unge
  18. Springe ud efter pubertetens start
  19. X som kønsbetegnelse i pas

1. Juridisk kønsskifte – nyt personnummer
[Til indhold] [Retur til 4] [Retur til 5] Lovgrundlaget:
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Juridisk kønsskifte betyder, at du får tildelt et nyt personnummer med et endetal svarende til det modsatte køn i forhold til dit nuværende registrerede køn. Herefter betragtes du som tilhørende det nye køn med de rettigheder og forpligtigelser, som dette medfører.
  • Du skal ikke gennem nogen undersøgelse, og der skal ikke udfærdiges nogen form for lægeerklæring.
    Det kræver alene, at du indsender en ansøgning, som skal være begrundet i, at du oplever dig som tilhørende det andet køn (i forhold til dit nuværende registrerede køn).
  • Seks måneder senere skal du indsende en bekræftelse på, at du fastholder din ansøgning om juridisk kønsskifte. De seks måneder kaldes en reflektionsperiode.
  • Kort efter får du fra CPR-kontoret tilsendt en skrivelse med det nyt personnummer med et endetal svarende til dit nye køn. Du får også tilsendt et nyt sundhedskort.
  • Skrivelsen fra CPR-kontoret kan du bruge som dokumentation, hvis du skal have nyudstedet kørekort, pas, eksamensbeviser mv.
  • Hvis dit fornavn efter dit juridiske kønsskifte ikke mere er kønskorrekt eller et såkaldt unisex-navn, så skal du have ændret dit fornavn. Se under: Fornavneskift [1].
  • NemID. Hvis dit personnummer indgår i dit NemID-login, så bør du ændre det, inden du bekræfter din ansøgning om juridisk kønsskifte, så dit personnummer ikke indgår i dit NemID-login.
    Det skyldes, at du, efter modtagelsen af dit nye personnummer, ikke mere kan logge ind, hvis det gamle personnummer indgår i dit NemID-login.
    Hvis du ønsker det, kan du efter modtagelse af dit nye personnummer igen ændre dit NemID-login, så dit personnummer (det nye) igen indgår i dit NemID-login.
Der er ikke gebyr for at få juridisk kønsskifte.

Ansøgning om juridisk kønsskifte
CPR-kontoret har på deres hjemmeside de nødvendige ansøgningsblanketter og udførlige vejledninger.

Formular til ansøgning om nyt personnummer (juridisk kønsskifte) i Word-format.
Formular til bekræftelse af ansøgningen i Word-format.
Vejledning til ansøgningen og bekræftelsen.
Vejledende information til personer, som har søgt om nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.
Udstedelse af dokumentation for nyt personnummer.


2. Kastration med henblik på kønsskifte (kønsskifteoperation)
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling (ventetidsgaranti)
Sundhedsloven
Kastrationsbekendtgørelsen
Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

En kønsskifteoperation (nedre kønskorrigerende operation) medfører kastration (fjernelse af testikler henholdsvis fjernelse af æggestokke og livmoder) og kræver ifølge sundhedsloven tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.

Hvis du ønsker en kønsskifteoperation, skal du have en henvisning til Sexologisk Klink via din egen læge.
Sexologisk Klink vil efter, at du har været gennnem forskellige undersøgelser og test vurdere, om du
  • er transseksuel
  • om dit ønske om kønsskifteoperation er vedholdende og
  • om du kan overskue konsekvenserne.
  • Afhængig af hvor afklaret du er med hensyn til ønsket om at skifte køn og Sexologisk Klinks vurderinger, så kan det vare op til et flere år, inden du eventuelt får tilladelse til operationen.
  • Du skal gennem en længere række samtaler, test og undersøgelser.
  • Du kan ikke få noget forhåndstilsagn om, hvad forløbet ender med.
  • I starten af forløbet træffer Sexologisk Klink afgørelse om, de kan tilbyde dig et udrednings- og behandlingsforløb med henblik på kønsskiftebehandlingen.

Hvis Sexologisk Klink ikke finder dig egnet til et sådant forløb, kan de tilbyde dig samtaler for, at du bedre kan komme videre med dit liv.

Kønsskiftebehandlingen kan ske til den grad, som du ønsker, når betingelserne og forudsætningerne efter Sexologisk Klinks vurdering i øvrigt er opfyldt.
Det vil sige, at ønsker du f.eks. kun tilladelse til behandling med kønshormoner og/eller fjernelse af bryster, så kan du stoppe, når du har fået tilladelse dertil.

3. Kønshormonbehandling
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
Faglig vejledning om behandling af transkønnede

Kønshormonbehandling betragtes af Sundhedsstyrelsen som en kønsskiftebehandling (kønsmodificerende behandling) og kræver derfor en tilladelse efter et gennemgået forløb på Sexologisk Klink.
Du skal derfor bede din egen læge om en henvisning til Sexologisk Klink.

Under forløbet vurderes det, om du kan få tilladelse til at begynde på behandling med det modsatte køns kønshormoner.

For mand til kvinde vil virkningen primært være en ændring af fedtdepoterne i kvindelig retning – bredere hofter og udvikling af bryster – og styrkelse af hovedhåret.
Kønshormonbehandlingen kan ikke ændre stemmen.
For kvinde til mand vil virkningen primært være øget kropsbehåring, skægvækst og en dybere stemme.

Får du tilladelse til kønshormonbehandling, vil den blive indledt på Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet.

Når din kønshormonbehandling er stabil, og der ikke er komplicerende faktorer, kan din vedligeholdelsesbehandling med kønshormoner varetages på et andet sygehus, hos en praktiserende speciallæge i gynækologi/obstetrik eller hos din egen læge.
Vedligeholdelsesbehandling varer resten af dit liv.
Du skal kontakte den læge, som du ønsker skal overtage vedligeholdelsesbehandlingen. Vil denne overtage behandlingen, aftaler denne det med Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet.

4. Real life Experience
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Du skal også gennem en såkaldt “Real life Experience” – det vil sige, at du skal leve fuldtids som det køn, du ønsker at skifte til. Her lægges der vægt på din påklædning og adfærd – det vil sige dit kønsudtryk – og hvor godt du befinder dig i dit ønskede køn.

5. Anden kønsskiftebehandling
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Enhver behandling af transkønnede, som er begrundet i en persons kønsidentitet, betragtes af Sundhedsstyrelsen som en kønsskiftebehandling (kønsmodificerende behandling) og kræver derfor en tilladelse efter et gennemgået forløb på Sexologisk Klink.

Du har under forløbet mulighed for (men ikke ret til) at få forskellige former for kønsmodificerende behandlinger.
Det kan afhængig af det køn, du fik tildelt ved fødslen f.eks. bestå af:

  • henvisning til audiologopæd (stemmetræning),
  • kirurgi på adamsæble,
  • stemmelæber,
  • epilering (fjernelse af uønsket behåring),
  • paryk som kompensation for manglende hårvækst,
  • fjernelse af bryster,
  • indsættelse af brystimplantater og
  • deponering og nedfrysning af sædceller.

6. Stemmetræning
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Lov om specialundervisning for voksne

Se den særskilte vejledning om mulighederne for stemmetræning (taleundervisning).

7. Beslutning, om du kan få tilladelse til kønsskifteoperation
[Til indhold] På et tidspunkt er Sexologisk Klink klar til at afgive en erklæring til Sundhedsstyrelsen om deres vurdering af dig. Det sker efter den sidste af en række beslutningskonferencer, som Sexologisk Klink afholder, og hvor du ikke kan deltage.

Hvis du fortsat ønsker kønsskifteoperation, kan du indsende en ansøgning til Sundhedsstyrelsen om tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte.
Sundhedsstyrelsen beder om en udtalelse fra Sexologisk Klink.

Udtalelsen fra Sexologisk Klink indeholder en lang række faktuelle oplysninger og vurderinger om dig samt en indstilling om, hvorvidt der efter Sexologisk Klinks vurdering er grundlag for at gå mod dit ønske om kastration med henblik på kønsskifte. Det vil sige, om de støtter dit ønske om kønsskifteoperation eller ej.

Ansøgningen
Selv om du principielt kan indgive ansøgningen når som helst, er det hensigtsmæssigt, at du først indgiver ansøgningen, når Sexologisk Klink har truffet beslutning om, hvorvidt de kan støtte eller ikke støtte dit ønske.

Hvis Sexologisk Klink ikke går mod dit ønske (underforstået, at de støtter dit ønske), så vil Sundhedsstyrelsen som hovedregel give tilladelse til kønsskifteoperationen (kastration med henblik på kønsskifte).

Ansøgningseksempel om kastration med henblik på kønsskifte for dem, der ikke har fået juridisk kønsskifte.
Teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse, nuværende fornavn, det ønskede fornavn og underskrift og [ ] slettes.
I teksten “mand til kvinde/kvinde til mand” slettes det ikke gældende og skråstregen.

Til:
Sundhedsstyrelsen
Enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab,
Islands Brygge 67,
2300 København S.

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ansøger om tilladelse til kastration som led i kønsskifte fra mand til kvinde/kvinde til mand.

Jeg ønsker også ændring af mit personnummer.
Mit fornavn ønsker jeg ændret fra [nuværende fornavn] til [det ønskede fornavn].

Mit udrednings- og observationsforløb er foregået hos Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København.

Jeg giver sammen med ansøgningen tilladelse til, at Sundhedsstyrelsen kan indhente udtalelser fra Sexologisk Klinik og fra Retslægerådet.

Med venlig hilsen
[Underskrift]

Ansøgningseksempel om kastration med henblik på kønsskifte for dem, der har fået juridisk kønsskifte.
Teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse og underskrift og [ ] slettes.
I teksten “mand til kvinde/kvinde til mand” slettes det ikke gældende og skråstregen.

Til:
Sundhedsstyrelsen
Enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab,
Islands Brygge 67,
2300 København S.

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ansøger om tilladelse til kastration som led i kønsskifte fra mand til kvinde/kvinde til mand.

Jeg har fået juridisk kønsskifte.

Mit udrednings- og observationsforløb er foregået hos Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København.

Jeg giver sammen med ansøgningen tilladelse til, at Sundhedsstyrelsen kan indhente udtalelser fra Sexologisk Klinik og fra Retslægerådet.

Med venlig hilsen
[Underskrift]

8. Retslægerådet
[Til indhold] Giver erklæringen fra Sexologisk Klink anledning til tvivl, så kan Sundhedsstyrelsen bede Retslægerådet om en udtalelse, hvorefter Sundhedsstyrelsen.
Hvis udtalelsen fra Retslægerådet støtter dit ønske, træffer Sundhedsstyrelsen sin afgørelse og giver dig besked derom.
Støtter Retslægerådet ikke dit ønske, bliver du partshørt, det vil sige, at du får mulighed for at kommentere Retslægerådets udtalelse, hvorefter Sundhedsstyrelsen træffer sin afgørelse og meddeler dig denne.

9. Tilladelsen til kønsskifteoperation
[Til indhold] Når Sundhedsstyrelsen har givet dig tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte (kønsskifteoperation), skal du kontakte Sexologisk Klink, og bede dem om en henvisning til at få foretaget operationen.
Operationen vil blive foretaget på Rigshospitalets klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårshehandling.

10. Kønsskifteoperationen
[Til indhold] Du vil få en indkaldelse fra Rigshospitalets klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårshehandling, hvor du vil få en samtale med lægen, der skal foretage operationen. Du skal besvare en række spørgsmål, der har til formål at sikre, at du rent fysisk kan tåle at gennemgå operationen. Du vil sædvanligvis også få en samtale med en narkoselæge og få taget blodprøver.
Derefter får du en indkaldelse til operationen.
Du skal regne med at være indlagt omkring en uge. Derefter følger en rekonvalcensperiode.

For transmænds vedkommende foregår tildannelse af penis hos Universitetsklinikken i Gent, Belgien.

Der er ikke noget gebyr for ansøgning om kastration med henblik på kønsskifte, og operationen betales af det offentlige.

11. Ventetidsgaranti
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. (Ventetidsgaranti)
Faglig vejledning om behandling af transkønnede

Kønsskifteoperationen, og det vil efter Sundhedsstyrelsens definition sige al kønsskiftebehandling (kønsmodificerende behandling) af transkønnede, der er begrundet i deres kønsidentitet, er specifikt undtaget fra ventetidsreglerne. Så selv om du har fået en tilladelse, så kan der være lang ventetid, inden du får behandlingen.

12. Efter operationen
[Til indhold] Når kønsskifteoperationen er foretaget, giver afdelingen, der har foretaget operationen, meddelelse derom til Sundhedsstyrelsen, der sørger for, at CPR-kontoret ændrer din kønsbetegnelse og tildeler dig et nyt personnummer med et endetal svarende til dit nye køn.
CPR-kontoret sender dig en meddelelse med det nye personnummer.

Har du et fornavn, som kønsligt ikke svarer til dit nye køn, så skal du ansøge om et nyt fornavn, som enten kønsligt svarer til dit nye køn eller er et unisex-navn. Se nærmere under: Fornavneskift [2].

Ønsker du mere detaljeret information, så skal du læse i: Vejledning om udredning og behandling af transkønnede.


13. Fornavneskift
[Til indhold] [Retur til 1] [Retur til 2] Lovgrundlaget:
Navneloven
Navnebekendtgørelsen
Navnevejledningen
Cirkulæreskrivelse om navneændringsgebyr

Ifølge navneloven må et fornavn som hovedregel ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet.
På trods af dette, så har du som transkønnet flere muligheder for at få et fornavn, der svarer til det køn, du identificerer dig som.
Der skal betales gebyr for navneændring.

Ansøgningen
[Retur til 3] [Retur til 6]
  1. Ansøgning om navneskift kan du foretage online via det fællesoffentlige login med NemID.
    Efter login kan du udfylde en digital ansøgningsblanket. Følg vejledningen.
    Ansøgningsblanketten kan også printes til manuel ansøgning. Vejledningen indeholder et indbetalingskort til betaling af gebyr.
  2. Ansøgningen kan også foregå manuelt ved, at du afleverer eller fremsender ansøgningen til personregisterføreren (kordegnekontoret/præsten) i det sogn, hvor du bor. I Sønderjylland til folkeregistret i din kommune.
Transkønnede, der ønsker et fornavn, der betegner det modsatte køn i forhold til det køn, de fik tildelt ved fødslen, har følgende muligheder.
  1. Unisex-fornavn
    Ankestyrelsen har en funktion, hvor du kan finde fornavne (unisex-navne), der er godkendt både som pigefornavn og drengefornavn.
    Det også muligt at finde godkendte pigefornavne og godkendte drengefornavne.
    Navnelisterne med søgefunktion hos Ankestyrelsen.
  2. Undtagelse for transseksuelle
    Transseksuelle har mulighed for at skifte til et fornavn, der betegner det modsatte køn i forhold til det køn, de fik tildelt ved fødslen.
    Det kræver en udtalelse fra Sexologisk Klink at bruge denne mulighed.
    Er du i et forløb på Sexologisk Klink, kan du gøre brug af denne mulighed.
    Er du ikke i et forløb på Sexologisk Klink, vil du efter indgivelse af ansøgningen blive indkaldt til et sådant forløb på Sexologisk Klink.
    Denne mulighed kan derfor reelt kun anvendes, hvis du er i et forløb på Sexologisk Klink.
    1. Indgiv en ansøgning som anført i starten under “Ansøgningen” [3].
    2. Sexologisk Klink afgiver en erklæring om, hvorvidt de vurderer, om du er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed.
    3. Giver vurderingen fra Sexologisk Klink giver anledning til tvivl derom, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
    4. Ansøgningen bør derfor vedlægges en tilladelse til, at der må indhentes en erklæring fra Sexologisk Klink og en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

      Eksempel på en sådan tilladelse, idet teksterne i [ ] udskiftes med ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse og underskrift og [ ] slettes:

Dato

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] giver hermed tilladelse til, at der i forbindelse med min ansøgning om fornavneskift fra [det nuværende fornavn] til [det ønskede fornavn] indhentes en erklæring hos Sexologisk Klinik om, hvorvidt jeg er transseksuel eller ganske kan ligestilles hermed, samt at der i tvivlstilfælde indhentes en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

[Underskrift]

  1. Fornavn som mellemnavn
    Du kan tages et fornavn som mellemnavn, uanset hvilket køn navnet betegner.
    En person, der har fået tildelt kvindeligt køn ved fødslen og har fået navnet Tina Jensen kan altså få Michael som mellemnavn og komme til at hedde Tina Michael Jensen. I daglig tale kan pågældende derved kalde sig Michael Jensen og underskrive sig og anføre sit navn som T. Michael Jensen.
    Tilsvarende kan person, der har fået tildelt mandligt køn ved fødslen og har fået navnet Ole Jensen få Lene som mellemnavn og dermed komme til at hedde Ole Lene Jensen. I daglig tale kan pågældende derved kalde sig Lene Jensen og underskrive sig og anføre sit navn som O. Lene Jensen.
  2. Børn og unges fornavneskift
    Det kræver forældremyndighedsindehavernes samtykke for, at et barn kan skifte navn.
    Er barnet fyldt 12 år, kan forældremyndighedsindehaverne ikke ændre barnets navn uden barnets skriftlige og i nogle situationer også mundtlige samtykke over for myndigheden.

    Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning om barnets holdning til den påtænkte navneændring tilvejebragt på en måde, der er afpasset barnet modenhed og sagens omstændigheder.

    Ansøgning indgives som anført i starten under “Ansøgning”.

  3. Juridisk kønsskifte
    Fornavneskift i forbindelse med juridisk kønsskifte. Se under Juridisk kønsskifte [4].
  4. Efter en kønsskifteoperation
    Har du fået en kønsskifteoperation, underretter afdelingen, der har foretaget operationen Sundhedsstyrelsen derom. Sundhedsstyrelsen underretter CPR-kontoret, der ændrer din kønsbetegnelse og tildeler dig et nyt kønskorrekt personnummer.
    Du kan herefter få foretaget fornavneskift til et kønskorrekt fornavn eller et unisex-fornavn.


14. Anerkendelse af kønsskifteoperation foretaget i udlandet
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Efter en kønsskifteoperation foretaget i udlandet kan du, hvis du ikke allerede har fået juridisk kønsskifte, inden du fik operationen i udlandet, ansøge om juridisk kønsskifte, når du kommer hjem.
Se nærmere under: Juridisk kønsskifte [5].

Det er en god ting at få en erklæring, der nøje specificerer operationen, fra den opererende læge.


15. Transkønnede børn og unge under 18 år
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Sundhedsloven
Kastrationsbekendtgørelsen
Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, (afsnit “3. Rådgivnings-, udrednings og observationsforløb
Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling (ventetidsgaranti)
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Navneloven
Navnebekendtgørelsen
Navnevejledningen
Cirkulæreskrivelse om navneændringsgebyr

Transkønnede børn og unge har behov for hjælp og støtte fra deres forældre.
Det er ikke muligt at give præcis vejledning for, hvordan forældrene eller de transkønnede børn og unge skal forholde sig.
Denne vejledning er derfor også kun vejledende og alene beregnet til at give forældrene, de transkønnede børn og unge og andre et elementært kendskab til transforhold og give oplysning om, hvordan og hvor, der kan fås hjælp og støtte.

Unge, der er fyldt 15 år, kan ifølge Sundhedslovens § 17 selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal dog jf. § 16 inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Det indebærer dog ikke, at de selv kan bestemme, hvilken behandling, de vil have. Det informerede samtykke giver ikke ret til behandling.

Transkønnede børn og unge under 18 år kan ikke få juridisk kønsskifte.

Sexologisk Klink har et særligt tilbud til udredning og behandling af transkønnede børn og unge.
Tilbuddet består af rådgivning, udredning, observation og eventuel behandling forankret i et fast multidisciplinært teamsamarbejde. Det omfatter både speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri og speciallæger i psykiatri med særlig viden om kønsidentitetsproblemer hos børn og unge.
En speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri eller i psykiatri i teamet skal have det overordnede ansvar for forløbet.

16. Springe ud før pubertetens start
[Til indhold] Der er flere måder at blive opmærksom på et barns kønsatypiske adfærd.
Et barns kønsatypiske adfærd kan være begrundet i transkønnethed, men behøver ikke at være tilfældet.
Små piger vil typisk være iført lyserødt tøj og ofte en kjole. Små drenge typisk i lyseblåt tøj og sædvanligvis bukser.
Børn kommer typisk i dagpleje og i børnehave fra de er helt små og er dermed sammen med andre børn – både drenge og piger.
Små børn lærer hurtigt, at der er forskel på piger og drenge. Det sker i samværet med forældre, søskende og med andre børn.
Det forekommer, at en lille pige i tale og adfærd giver udtryk for at være en dreng, og tilsvarende, at en lille dreng giver udtryk for at være en pige.
Sproget hos f.eks. en treårig er selvfølgelig ikke færdigudviklet, men barnet vil typisk have så stort et ordforråd, at det vil være tydeligt, hvis barnet protesterer mod sit køn.
Vedrørende barnets adfærd, så vil det ofte vise sig gennem protester mod forælderens valg af deres tøj eller legetøj.
Den lille pige vil ikke have lysrødt tøj og kjoler på eller viser stor interesse for drengetøj og er ikke særligt interesseret i typisk pigelegetøj, men mere i drengelegetøj.
Tilsvarende vil den lille dreng ikke have lyseblåt tøj og bukser på eller viser stor interesse for pigetøj og er ikke særligt interesseret i typisk drengelegetøj, men mere i pigelegetøj.

Hvis en sådan kønsatypisk adfærd er vedholdende (altså forekommer igen og igen), så kan det være fordi, at barnet er transkønnet, og så er det vigtigt ikke at ignorere det.
Forældrene bør derfor overveje, hvordan de bedst sikrer, at barnet ikke udsættes for mobning og chikane.

Hvordan hjælper forældrene bedst deres barn?
Primært ved at vise tillid og forståelse over for barnet og ved at sætte sig grundigt ind i, hvad det vil sige at være et transkønnet barn.
  • Det er forståeligt, hvis forældrene er tilbageholdende med at føje det lille barn, men er barnets adfærd vedholdende, er det bedst at gøre det.
    Går det over, altså hvis det kun er en kortere periode, så er der ikke sket nogen skade.
    Er det derimod vedholdende, så gør forældrene deres barn en stor tjeneste ved at føje barnet og støtte det i udlevelsen og etablering af dets kønsidentitet.
  • Vær helt klar over, at hverken barnet eller forældrene er skyld i det, hvis barnets kønsidentitet ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn. Årsagen er ikke endelig klarlagt, men det er alment anerkendt, at det er medfødt.
  • Inddrag personalet i dagplejen, børnehaven og skolen, så disse voksne har kendskab til og får forståelse for barnets situation.
  • Henstil til vuggestue, børnehave og skole, at de respekterer barnets kønsidentitet og påklædningsønsker mv. og til- og omtaler barnet i overensstemmelse hermed.
  • Søg eventuelt professionel hjælp.
    Afhængig af barnets alder kan dette ske til familiens læge, der kan henvise til en børnepsykolog, eller ved konsultation af skolepsykologen.
    Det er også muligt at få en henvisning fra egen læge til Sexologisk Klink.
    Hvad der vælges, afhænger af barnets alder.
  • Deltagelse i sociale netværk og sociale grupper for transbørn og transforældre kan være en god støtte.

Trives barnet som det modsatte køn i forhold til det køn, det fik tildelt ved fødslen, så vil barnet formentlig på et tidspunkt insistere på at få et kønskorrekt fornavn – altså et fornavn, der kønsligt svarer til det køn, som barnet føler sig som.
  • Barnet har mulighed for fornavneskift som beskrevet under: Fornavneskift [6].
    Hvis barnet på et tidspunkt fortryder, så er det muligt at skifte tilbage til det oprindelige fornavn.

17. Udredning og behandling af transkønnede børn og unge
[Til indhold] Børn og unge, der er usikre på deres kønsidentitet, og dem, der giver udtryk for at være afklarede om, at de ønsker et kønsskifte, har mulighed for at komme i et udredning- og behandlingsforløb, som foregår på Sexologisk Klink i samarbejde med Børne- og ungdompsykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

Forældrene og barnet skal være særlig opmærksomme, når barnet nærmer sig puberteten.
  • Trives barnet med sin kønsidentitet, så er det på tide, hvis det ikke allerede er sket, at barnet kommer i det udrednings- og behandlingsforløbet.

I puberteten udvikles de sekundære kønskarakterer – det vil sige den kropslige udvikling, som er typisk for henholdsvis piger og drenge.
For piger primært udvikling af bryster og start på menstruation.
For drenge primært udvikling af kropsbehåring og skægvækst, og at stemmen går i overgang og bliver dybere (bliver til en mandestemme).
De fleste transbørn frygter at komme i puberteten, idet de ikke ønsker den kropslige udvikling, som puberteten medfører.

Denne behandling kræver, at barnet (den unge) er i et udrednings- og behandlingsforløb på Sexologisk Klink.

Den pubertetsudsættende hormonbehandling kan udsætte puberteten i to til tre år.
  • Den pubertetsudsættende hormonbehandling er uden bivirkninger, hvis barnet (den unge) fortsat er vedholdende i ønsket om at leve som det modsatte køn i forhold til det køn, det fik tildelt ved fødslen.
  • Hvis barnet (den unge) derimod i denne periode kommer til erkendelsen af, at det ønsker at leve i overensstemmelse med det køn, det fik tildelt ved fødslen, så kan behandlingen indstilles.
    • For piger vil der ikke bivirkninger af behandlingen.
    • For drenge kan behandlingen have den bivirkning, at de ikke når den samme voksenhøjde og får samme muskelmasse, som uden behandlingen.
  • Fælles er, at de ikke kønsmodnes i takt med andre børn (unge) på samme alder.

Når den unge bliver 16 år er det muligt for den unge at komme i behandling med det modsatte køns kønshormoner.
Det vil herunder blive vurderet, om den pubertetsudsættende hormonbehandling skal fortsætte, idet den fortsat kan modvirke udviklingen af de sekundære kønskarakterer for det køn, den unge fik tildelt ved fødslen.
Kønshormonbehandlingen vil udvikle de sekundære kønskarakterer for det køn, den unge identificerer sig som.

Den unge vil herefter fortsætte i udrednings- og behandlingsforløbet til det fyldte 18 år, hvorefter den unge vil overgå til voksenbehandlingen.

18. Springe ud efter pubertetens start
[Til indhold] Forældre og andre, som er tæt på unge under 18 år vil ofte ikke være klar over, at den unges kønsidentitet ikke svarer til det køn, den unge fik tildelt ved fødslen.
Når unge transkønnede springer ud, vil forældre og andre tæt på den unge dog ofte erindre forskellige situationer, som får dem til at tænke på, hvorfor de dog ikke var mere opmærksomme på det, så de kunne støtte deres barn på et tidligere tidspunkt.
Det kan der ikke ændres på, men forældre og andre kan udvise forståelse og støtte den unge, når den unge springer ud – den unge har behov for denne forståelse og støtte.
Selv om forældre og andre ikke har været opmærksomme på det, så har den unge selv været klar over det gennem mange år.

Grundene til, at den unge ikke tidligere har fortalt om sine kønsidentitetsproblemer, kan være mange, men skyldes oftest frygt for omgivelsernes reaktion.

Hvordan hjælper forældrene bedst den unge?
  • Vise den unge tillid og forståelse.
  • Sætte sig grundigt ind i, hvad det vil sige at være trankønnet.
  • Få via familiens læge en henvisning til Sexologisk Klink, så den unge kan komme i et udrednings- og behandlingsforløb.
  • Er puberteten kun lige startet, så er det muligt, at den unge kan tilbydes en pubertetsudsættende hormonbehandling – også betegnet som en supprimerende hormonbehandling.
    Virkningen er ikke helt så god, som hvis behandlingen var påbegyndt før pubertetens start.
    Trods dette, så vil behandlingen sikre, at der ikke sker yderligere uønsket kropslig udvikling.


19. X som kønsbetegnelse i pas
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Pasbekendtgørelsen
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Generelt om ansøgning om pas.
Når du ønsker at få et pas, skal du henvende dig personligt i en kommunes borgerservice. Du kan frit vælge hvilken kommune.
Alle nye pas skal indeholde fingeraftryk, så du får taget digitale fingeraftryk, når du bestiller et nyt pas.
Der skal betales gebyr for udstedelse af pas. Det koster ikke ekstra at få X som kønsbetegnelse i passet.
Der kan opkræves et gebyr for optagelse af fingeraftrykket.

Ansøgningen
Du skal medbringe:
  • dit sidst udstedte pas, hvis passet skal fornys,
  • original dåbs- eller navneattest, hvis du ikke har et pas i forvejen,
  • sundhedskort (sygesikringsbevis), hvis dit personnummer ikke fremgår af attesten eller af din billedlegitimation, og du ikke har et pas i forvejen. Men husk, det ikke er nok kun at medbringe dit sundhedskort, og
  • et vellignende foto.
    Det er hos de fleste kommuner muligt mod betaling at få taget et digitalt pasfoto til brug i passet.
    Fotoet kan også laves hos fotohandlere. Mange fotohandlere tilbyder at sende fotoet digitalt direkte til pasudstederen. Tal med fotohandleren derom.

Det tager 10 til 14 dage, før du får dit nye pas. Passet bliver sendt til den af dig opgivne adresse.

Specielt vedrørende X som kønsbetegnelse i pas
ur skal afgive en skriftlig erklæring om, at ønsket om kønsbetegnelsen X er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, eller at den pågældende dokumenterer tidligere at være blevet tildelt nyt personnummer efter § 3, stk. 6, i lov om Det Centrale Personregister.

Erklæringseksempel 1 – begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, idet teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse og underskrift og [ ] slettes:

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ønsker et X som kønsbetegnelsen i mit pas jf. pasbekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas m.v.

Ønsket er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.

[Underskrift]

Erklæringseksempel 2 – begrundet i juridisk kønsskifte, idet teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse, dato for det nye personnummer (juridisk kønsskifte) og underskrift og [ ] slettes.
Sammen med ansøgningen og erklæringen skal der afleveres en kopi af skrivelsen fra CPR-kontoret om tildelingen af nyt personnummer (juridisk kønsskifte).

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ønsker et X som kønsbetegnelsen i mit pas jf. pasbekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas m.v..

Ønsket er begrundet i, at jeg [dato] fik tildelt nyt personnummer (juridisk kønsskifte) efter § 3, stk. 6 i lov om Det Centrale Personregister.

[Underskrift]

LGBT Danmarks skrivelse den 16. februar 2016 til Rigspolitiet om registrering af hadforbrydelser.

Vist 0 gange. LGBT Danmark sendte den 16. februar 2016 en skrivelse til Rigspolitiet i anledning af, at Justitsministeriet havde besluttet, at Rigspolitiet havde overtaget det overordnede ansvar for området vedrørende hadforbrydelser fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Det skal bemærkes, at PET også er en afdeling under Rigspolitiet, så det er en anden afdeling under Rigspolitiet, som har overtaget ansvaret.
I skrivelsen anførte LGBT Danmark sine ønsker om registrering af hadforbrydelser, herunder en selvstændig registrering af hadforbrydelser mod transpersoner, og anmodede om et møde derom.

Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter inviterede LGBT Danmark til et møde den 25. februar 2016 om registering og bekæmpelse af hadforbrydelser.
Fra LGBT Danmark deltog Søren Laursen og Linda Thor Pedersen, der begge efterfølgende oplyste, at der bvar stor forstårelse for foreningens ønsker.

Skrivelsen til Rigspolitiet gengives herunder.

LGBT Danmark

LGBT Danmark

Tirsdag den 16. februar 2016.

Rigspolitiet
politiafd@politi.dk

Vedr.: Rigspolitiets monitoreringsordning af hadforbrydelser og diaglogmøder
1. Moniteringens gruppering og disses betegnelser
2. Registrering af anvendelsen straffelovens § 81, nr. 6 (strafskærpelsesbestemmelsen)
3. Anmodning om at blive indkaldt til diaglogmøderne om hadforbrydelser

Foranlediget af oplysninger fra Folketingets Retsudvalgs åbne samråd torsdag den 11. februar 2016 om hadforbrydelser og i fortsættelse af:
LGBT Danmarks skrivelse til Rigspolitiet den 18. september 2015,
– Rigspolitiets svar den 21. september 2015 og
LGBT Danmarks supplerende skrivelse den 29. september 2015
fremsætter LGBT Danmark følgende bemærkninger og ønsker.

1. Moniteringens gruppering og disses betegnelser
Vi må forstå, at Rigspolitiet næsten er færdig med udarbejdelsen af moniteringsordningen og har lavet en vejledning til politikredsene om registrering af hadforbrydelser.

LGBT Danmark anmoder derfor om at få tilsendt kopi af beskrivelsen af moniteringsordningen og af vejledningen til politikredsene.

LGBT Danmark noterede sig, at justitsminister, Søren Pind under det åbne samråd oplyste, at der i moniteringsordningen vil være følgende hoved- og undergrupper
  1. Racistisk motiveret med fire undergrupper.
  2. Religiøst motiveret med seks undergrupper.
  3. Seksuelt orienteret med følgende tre undergrupper:
    1. Homoseksualitet
    2. Transvestisme
    3. Seksualitet i øvrigt

LGBT Danmark er meget skuffede over betegnelsen af hovedgruppe 3 og betegnelserne af de tre underpunkter.

LGBT Danmark gjorde især i sin skrivelse til Rigspolitiet den 29. september 2015 meget ud af at beskrive og forklare om de korrekte ord og begreber.

LGBT Danmark må derfor på det stærkeste henstille, at betegnelsen af hovedgruppe 3 og de tre undergrupper ændres. Da den første rapport endnu ikke er udfærdiget, må det være ret nemt at rette betegnelserne, så de bliver korrekte og ikke virker stødende eller diskriminerende over for de personer, som gruppebetegnelserne omhandler.

Det korrekte vil være følgende:
  1. Seksuel orientering
    Justitsministeren betegnede det som ”Seksuelt orienteret”. I og med, at straffeloven og andre love bruger betegnelsen ”Seksuel orientering”, så bør det også være den betegnelse, som anvendes i moniteringen og i rapporten.
    1. Homoseksuel
    2. Biseksuel
    3. Andet

Moniteringen af og dermed registrering af hadforbrydelser mod biseksuelle ses at være ”glemt”. Det ser LGBT Danmark som en alvorlig mangel og må insistere på, at det indføres som et underpunkt.

Betegnelsen, som justitsministeren nævnte for hovedpunkt 3, underpunkt 2 ”Transvestisme”, er helt uacceptabel.
Transvestisme betegner alene transvestitter og omfatter ikke andre personer, hvis kønsidentitet og/eller kønsudtryk ikke svarer til det, der normalt forbindes med det ved fødslen tildelte køn.
Det er derfor tvingende nødvendigt, at betegnelsen ”Transvestisme” ændres til ”Kønsidentitet, kønsudtryk”, således at alle tiltænkte bliver omfattet og ingen stødes over det anvendte sprogbrug i moniteringen og i rapporten.

Som LGBT Danmark har forklaret, så er der forskel på seksuel orientering og på kønsidentitet og kønsudtryk.
Selv om underbetegnelsen ”Transvestisme” ændres til ”Kønsidentitet, kønsudtryk, så er det faktuelt forkert, stødende og diskriminerende at placere dette punkt under ”Seksuel orientering” (af justitsministeren betegnet ”Seksuelt orienteret”). Det bør have sin egen hovedgruppe:
  1. Kønsidentitet, kønsudtryk

LGBT Danmark gør opmærksom på, at det er nødvendigt, at både ”kønsidentitet” og ”kønsudtryk” er nævnt og medtages i registreringen, idet 1) en hadforbrydelse kan være begrundet i offerets kønsudtryk (altså udseende mv.), og 2) hvor en hadforbrydelse alene er begrundet i offerets kønsidentitet (alene dét, at offeret er transkønnet).

LGBT Danmark vil også anføre, at der foreligger en dom om forskelsbehandling af en transkønnet på grund af dennes kønsidentitet og kønsudtryk. Det er ikke en dom om en hadforbrydelse, men viser, at domstolen anerkender, at transkønnede nyder en særlig beskyttelse. Også derfor bør der være en særskilt registrering af hadforbrydelser begået på grundlag af offerets kønsidentitet og kønsudtryk.
Det drejer sig om dommen afsagt den 9. juni 2015 af Retten i Aarhus, 72. afdeling i sag nr. BS 72-45/2014.
Omtale af dommen:
http://www.thranesen.dk/retten-aarhus-bs-72-45-2014/

Dommen i sin helhed:
http://www.thranesen.dk/artikler/Michellesagen_20150609_Dombog.pdf

Såfremt det ikke er muligt at tilføje en fjerde hovedgruppe, vil LGBT Danmark nødtvunget stille sig tilfreds med, at hovedpunkt 3 med underpunkter formuleres således:
  1. Seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk
    1. Homoseksualitet
    2. Biseksualitet
    3. Kønsidentitet, kønsudtryk
    4. Andet

* * *
2. Registrering af anvendelsen straffelovens § 81, nr. 6 (strafskærpelsesbestemmelsen)
LGBT Danmark noterede sig, at under samrådet blev der spurgt til og af justitsministeren svaret på registreringen af tiltalerejsning med anvendelse af straffelovens § 81 nr. 6 (strafskærpelsesbestemmelsen) og domme, hvor denne bestemmelse har været anvendt ved udmålingen af straffen.
Justitsministeren oplyste, at der for nogen tid tilbage havde været forsøgt en sådan ordning, men at Rigsadvokaten havde besluttet at stoppe registreringen.

LGBT Danmark anbefaler, at moniteringsordningen kommer til at omfatte de tilfælde, hvor anklagemyndigheden rejser tiltale med anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6, og domme, hvor denne bestemmelse har været anvendt ved udmålingen af straffen.

Begrundelsen om, at det var et lille antal eller en usikker registrering, gør i sig selv, at det er vigtigt for registrering af hadforbrydelser, at vi også får klarhed over i hvor stor udstrækning anklagemyndigheden påberåber sig straffelovens § 81, nr. 6 anvendt, og i hvilken udstrækning dommerne anvender bestemmelsen ved strafudmålingen.

Det er vigtigt at få så godt et overblik som muligt over antallet af registrerede hadforbrydelser, men følges det ikke op med en registrering af anklagemyndighedens og dommernes anvendelse af strafskærpelsesbestemmelsen, så lider registreringen og dermed det totale kendskab til omfanget af hadforbrydelser af en alvorlig mangel.

LGBT Danmark finder at i og med, at Rigspolitiet overtager moniteringen og udgivelse af rapporter om hadforbrydelser, så er det et godt tidspunkt at indføre en registrering af anklagemyndighedens og dommernes anvendelse af strafskærpelsesbestemmelsen.
Det må også anses for at være en lille ting, at anklagerne ved udfærdigelse af et anklageskrift også laver en markering i systemet, hvis strafskærpelsesbestemmelsen er anvendt.

Med hensyn til dommernes anvendelse af strafskærpelsesbestemmelsen, må det være muligt at lave en henstilling eller direkte pålægge dommerne, at de klart og tydeligt i dommene anfører, hvis de gør brug af strafskærpelsesbestemmelsen ved udmåling af straffen.
Hvis det anses for uhensigtsmæssigt, at dommerne skal lave indberetning til moniteringsordningen om anvendelse af strafskærpelsesbestemmelsen, så kan det overlades til anklagerne, der jo får dommene tilsendt. Det vil derfor være en lille ting for anklagerne at lave en registrering i systemet i de tilfælde, hvor det af dommene fremgår, at strafskærpelsesbestemmelsen er anvendt ved strafudmålingen.
På denne måde vil der blive fremskaffet et endnu bedre overblik over omfanget af hadforbrydelser.

* * *
3. Anmodning om at blive indkaldt til diaglogmøderne om hadforbrydelser
LGBT Danmark er bekendt med, at Rigspolitiet påtænker eller allerede er påbegynd at afholde en række møder med interessenter med særlig interesse i hadforbrydelser.

LGBT Danmark anmoder om at blive indkaldt til disse møder.

Med venlig hilsen.

Søren Laursen
Forperson
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson
Ask Ulrich Petersen
Talsperson vedr. hadforbrydelser

* * *
Skrivelsen i pdf-format.

Transkønnethed handler om mere end genitalier. Den 4. februar 2016 af Kristian Lindberg.

Vist 0 gange.
Kristian Lindberg er Berlingskes filmredaktør.
Artiklen bringes med tilladelse fra
Kristian Lindberg og blev oprindeligt bragt
den 4. februar 2016 i Berlingske.

Af Kristian Lindberg den 4. februar 2016.
»Transkønnethed handler om mere end genitalier«

Den biografaktuelle film “Den Danske Pige” hævder at vise sympati for de transkønnede, men ifølge transgender-forskeren Tobias Raun er filmen ikke anderledes end tidligere spillefilm, der beskriver transkvinder udefra – som tragiske skæbner og som en trussel for de ikke-transkønnede. Berlingskes filmredaktør Kristian Lindberg får afprøvet sin opfattelse af køn.

Det er nydelige billeder, der bruges i “Den Danske pige“, den biografaktuelle spillefilm, der handler om den danske landskabsmaler Einar Wegener, bedre kendt som Lili Elbe, som i 1931 blev en af de første transpersoner, der kirurgisk skiftede køn.

Datidens København fremstår som en kultiveret hovedstad med ballet og malerkunst, hvor Einars hustru, Gerda Wegener, får succes med at male sin mand i kvindetøj, det tøj, der i filmen portrætteres som det, der gradvist fører til Einars erkendelse af sin indre, sande natur som kvinde.

Einar optræder mere og mere i rollen som Lili for til slut at få sin kønsskifteoperation, og filmen slutter med en efterskrift, hvor Lili Elbe hyldes som en pionér for verdens transkønnede.

Ifølge den danske kønsforsker fra Roskilde Universitetscenter, Tobias Raun, er “Den Danske Pige” dog ikke et pionérarbejde, hvad angår en større forståelse for transkønnede. Tværtimod er filmen i hans øjne endnu et nedslående eksempel på, hvor svært mainstreamkulturen har det med at lave portrætter af transkønnede, der ikke blot skal bekræfte majoritetens fordomme.

Som filmanmelder har jeg indimellem overvejet, hvordan kønslige minoriteter selv forholder sig til såvel negative og som positive fremstillinger i Hollywood-film, og ifølge Tobias Raun er det snarere reglen end undtagelsen, at spillefilm om transkønnede går galt i byen, når de prøver at være mest fordomsfri.

Transkønnede som en andethed
Hvorfor er der så mange film om transkønnede – Google lister 70 spillefilm og 60 Tv-serier, der helt eller delvist handler om transkønnede?

Transkønnede er for mange en grænsefigur, der både fascinerer og skræmmer. Der er en lang tradition indenfor film for at skildre identitetstransformationer af forskellig art, og her virker kønstransition for mange som den ultimate forandring.

Men samtidig portrætteres den transkønnede ofte sådan, at man bekræfter, at kønnet netop ikke helt står til at forandre. Det anderledes – og ikke mindst det visuelt anderledes – er også noget, film dyrker, og her bliver de transkønnede ofte en form for andethed.”

Hvilken fejl laver Hollywood altid i film om transkønnede personer?

“Fejl er måske et drastisk ord, men skal man sammenfatte de mange, meget forskellige film, så er det mest påfaldende, at den person som publikum skal identificere sig med, aldrig er den transkønnede person.

»Men i »Transamerica« griner man for første gang med transkvinden og ikke ad hende,« siger Tobias Raun.Foto: Fra »Transamerica«

»Men i »Transamerica« griner man for første gang med transkvinden og ikke ad hende,« siger Tobias Raun. Foto: Fra »Transamerica«

Samtidig er der en meget skæv fordeling af transkønnede i spillefilm. Der er stort set altid tale om transkvinder (personer, der er født mænd, men som identificerer sig som kvinder, red.), hvilket formentlig skyldes, at transitionen fra mand til kvinde er mere krævende og mere spektakulær. Transkvinder er således ofte nødsaget til at tage hormoner i årevis og få forskellige kirurgiske indgreb (ex. ansigt, bryster, genitalier) for at blive fuld genkendelig som kvinde.

Desuden gør kvindetøj, smykker og make-up sig bare bedre filmisk som del af en transformationsproces. Og transitionen, altså rejsen fra det ene køn til det andet, er altid det, der dvæles ved, når transkønnede optræder i film. Transkønnede på film er sjældent nogen, der bare hviler i sig selv og deres kønslige udtryk. De portrætteres ofte i smerte – og på en kønsrejse.”

Portrætteres udefra
The Crying Game” (1992), “Transamerica” (2005) og “Den Danske Pige” (2015) – tre film, der i hvert sit årti skildrer transkønnede karakterer. Ser du en udvikling i de tre film, hvad angår den skildring?

The Crying Game rummer for så vidt et sympatiserende portræt af transkvinden, Dil, men det er ikke desto mindre en film, der følger en tvivlsom filmtradition med at skildre transkønnede som “fordækte”.

Da vi ser transkvindens mandlige genitalier, er det konstrueret som en afsløringsscene. Denne scene er central for hele filmens handling, og der ledes op til den som en chokscene, og dermed understreges skildringen af den transkønnede som en “ulv i fåreklæder”.

Det var en scene, man snakkede meget om i 1990erne…

“Ja, det skyldtes, at de fleste blev overrasket og chokeret på samme måde som filmens hovedperson. Men filmen skal have ros for at vise en transperson, der tilsyneladende ikke vil lave om på sig selv. Hvor det ikke handler om de operationer, hun vil have. Men også her ser vi kun den transkønnede udefra, gennem hovedpersonen blik.”

Det er på tide, at Hollywood kommer videre fra altid at skildre transkønnede som tragiske eller komiske, siger transgender-forsker Tobias Raun. Her er det »The Crying Game« fra 1992.Foto: Fra filmen.

Det er på tide, at Hollywood kommer videre fra altid at skildre transkønnede som tragiske eller komiske, siger transgender-forsker Tobias Raun. Her er det »The Crying Game« fra 1992. Foto: Fra filmen.

Hvordan er blikket på transkvinden i “Den Danske Pige” i forhold til i “The Crying Game“?

“Det er slående, at selv om “Den Danske Pige” giver sig ud for at handle om transkvinden Lili Elbe, så er det reelt hendes hustru Gerda Wegener, som publikum skal identificere sig med.

I begge film er det en anden, der betragter transkvinden udefra. Forskellen er, at “Den Danske Pige” handler om Lili Elbes kamp for at skifte køn, og hendes hustrus kvaler med at acceptere det skifte, mens kampen i “The Crying Game” udelukkende udspiller sig inde i IRA-manden, der skal finde ud af, om han fortsat kan have en relation til transkvinden.

Det spørgsmål afklares delvist, da de fortsætter med at have en relation til hinanden, hvorimod Lilis transition i “The Danish Girl” fremstilles som en trussel, og som noget, der ødelægger ægteskabet.”

Overhovedet ikke solidarisk
Den Danske Pige” ligner stedvist næsten en horrorfilm. Hver gang Einar nærmer sig sin kvindelige identitet ved for eksempel at tage en damesko på, hører man ildevarslende gyserfilmsvioliner…?

“Ja, og det skyldes netop, at det er Lilis hustru Gerda Wegeners blik, filmen adopterer, men i forhold til virkelighedens Gerda på en meget forsimplet måde. Virkelighedens Gerda Wegener lavede utallige malerier og tegninger af lesbiske og kønsambivalente par, og ikke mindst mange malerier af Lili Elbe, der afslører et udsyn og et blik for kønslige og seksuelle tvetydigheder.

Filmen kunne have udforsket dette komplekse forhold mellem maleren Gerda og modellen Lili meget mere, og de lesbiske antydninger som deres relation med al sandsynlighed også har haft.

Men i stedet vælger filmen ensporet at skildre Gerdas rene gru ved, at Lili optræder mere og mere som kvinde. Vi får en entydig fortælling om tabet af en mand, men i forhold til den historiske virkelighed er det tvivlsomt, om Gerda kun har været til mænd og om deres relation har været entydigt heteroseksuel.”

Så når filmen postulerer at være solidarisk med transkønnede, og at den skulle skildre Einar/Lili som en pionér for transkønnede, er det en hul påstand?

“Den er overhovedet ikke solidarisk, nej. I det hele taget repræsenterer de tre film, der over tredive år præsenterer tre forskellige billeder af transkvinder, slet ikke nogen udvikling mod et mere nuanceret billede. I alle tre tilfælde er den transkønnede noget, der holdes ud i strakt arm foran det “normale” publikums blik.

I tilfældet “Transamerica” er der i en henseende dog sket en form for udvikling. Tidligere var transkvinder hyppigt et komisk element i film, hvor man typisk brugte meget store mænd i kvindetøj, som for eksempel i “Hotel New Hampshire”. Men i “Transamerica” griner man for første gang med transkvinden og ikke ad hende. Man griner af Brees forstokkede forældre, og har sympati for hende.

Til gengæld er Bree en helt afseksualiseret karakter, og det aseksuelle bliver et greb, der skal forhindre, at vi som publikum skal føle os ukomfortable ved hendes seksuelle udstråling og ageren. Vi bliver dermed ikke sat i en situation, hvor vi skal forhandle med os selv om det begær, som en mere seksualiseret karakter kunne have vakt.”

Der dvæles ved operationen

Transamerica” har vel det til fælles med “Den Danske Pige“, at det er en meget lidelsesfuld transition for hovedkarakteren?

“Ja, og i det hele taget er fokus i begge film uddelukkende på transitionen, altså rejsen fra det ene til det andet køn, hvor endemålet er kønsskifteoperationen. Det er det, der dvæles ved, som om operationer er alt, hvad transkønnethed handler om. Generelt er der uforholdsmæssigt mange genitalier med i film om transkønnede.

Vi skal altid se pikken i film, der handler om transkvinder, hvilket kun for ganske nylig er ved at blive mere almindeligt i film om ikke-transkønnede, som i “Shame”. Men transkønnethed handler om mere end genitalier. Der er mange flere og meget mere komplekse problemstillinger forbundet med at blive genkendelig som mand/kvinde.

»Den Danske Pige« handler om landskabsmaleren Einar Wegener bedre kendt som Lili Elbe.Foto: Fra filmen.

»Den Danske Pige« handler om landskabsmaleren Einar Wegener bedre kendt som Lili Elbe. Foto: Fra filmen.

Der er også store dele af en transpersons liv, der handler om bare at leve et almindeligt liv men på nogle lidt andre præmisser end mange andre – og hvordan det er muligt i en verden, hvor transkønnethed fortsat er mærkeligt og uforståeligt for mange.”

Jeg kommer til at tænke på de ganske mange film fra tidligere tider, hvor homoseksuelle altid skildres som så ulykkelige, at de ender med at begå selvmord.

Den Danske Pige” skyder sig lige præcis ind i den sørgelige Hollywood-tradition. Selvfølgelig døde Lili Elbe også i virkeligheden, men da det nu engang er film, vi snakker om, kunne man have skåret den del af historien på 100 andre måder end den dybt tragiske. Man kunne have lavet en film, der betonede det frirum, som Lili Elbe opnår i kunstens rum som kvindelig model for Gerda, men i stedet er hele filmen en rejse ind i et mørkt sted, hvor døden venter,” siger Tobias Raun.

Publikum undervurderes

Men er det ikke ganske forventeligt, at Hollywoods film fokuserer på de transkønnedes kampe og konflikter, snarere end bruge de transkønnedes eget blik for så at sige at normalisere deres tilstand? For gør man det sidste, fjerner man også dramaet i historien?

“Ja, det er netop det argument som altid bruges, når Hollywood vil forklare, hvorfor man igen gør, som man altid har gjort. Men se så på de nye TV-serier, der indeholder stærke transkønnede karakterer, såsom “Transparent” og “Orange Is The New Black”.

Sidstnævnte serie om et kvindefængsel er en af de første TV-serier, der rent faktisk bruger en virkelig transkvinde til at spille en transkvinde, nemlig den Emmy-nominerede Laverne Cox.

Og kvinderne er netop ikke skildret på majoritetens præmisser som “lækre lesbiske“, der skal tilfredsstille et heteroseksuelt mandligt blik – de er i alle størrelser og former, og der er flere meget maskuline kvinder. Den serie har fået enorm omtale og stor seerudbredelse.”

Så en autentisk fremstilling af transkønnede behøver ikke stå i vejen for mainstream-udbredelse?

“Nej. Man undervurderer, hvad publikum vil have – som i “Den Danske Pige” trods alle dens gode intentioner. De mange seere til “Orange Is The New Black” tyder på, at folk er interesserede i at få nogle nye synsvinkler ind.”

»Den Danske Pige« havde premiere i danske biografer i går.

Transgender Surgery in Denmark From 1994 to 2015: 20-Year Follow-Up Study. (Transkirurgi i Danmark fra 1994 til 2005: 20-års opfølgningsundersøgelse).

Vist 0 gange.
Titel Transgender Surgery in Denmark From 1994 to 2015
20-Year Follow-Up Study
Oversat titel Transkirurgi i Danmark fra 1994 til 2005
20-års opfølgningsundersøgelse
Forfatter Dogu Aydin, MD; Liv Johanne Buk, MD;
Søren Partoft, MD; Christian Bonde, MD;
Michael Vestergaard Thomsen, MD;
Tina Tos, MD
Forlag Navn
Udgivet Februar 2016
Antal sider 7
Sprog Engelsk

Herunder gengives rapportens resumé i dansk oversættelse.
Der tages forbehold for oversættelsen. Ved brug som dokumentation henvises til den originale rapport.
Tina Thranesen.

* * *
Resumé
Indledning: Kønsdysfori er et misforhold mellem en persons biologiske køn og kønsidentitet. Den bedste behandling menes at være hormonbehandling og kønsbekræftelseskirurgi, der vil føre den enkelte mod det ønskede køn. Behandling er i Danmark dækket af den offentlige sygesikring, og kønsbekræftelseskirurgi i Danmark er centraliseret på et enkelt center, hvor få specialiserede plastikkirurger udfører topkirurgi (mastektomi (brystfjernelse) eller brystforstørrelse) og bundkirurgi (vaginoplasty eller metoiodoplasty).

Målsætning: At rapportere den første landsdækkende gennemgang af transseksuelle patienter i Danmark, som gennemgår kønsbekræftelsesoperation udført af et enkelt kirurgisk hold, og vurdere, om alderen på tidspunktet for kønsbekræftelseskirurgi faldt over en 20-årig periode.

Metoder: Elektroniske patientjournaler databaser blev brugt til at identificere patienter med diagnosen kønsidentitetsproblemer fra januar 1994 til marts 2015. Patienter blev udelukket fra undersøgelsen, hvis de var pseudohermafrodit, eller hvis deres køn ikke var rapporteret.

Vigtigste undersøgelsesmål: Kønsfordeling, alderstendenser og operationer udført for danske patienter, som gennemgik kønsbekræftelseskirurgi.

Resultater: 158 patienter, der er nævnt for kønsbekræftelseskirurgi blev inkluderet. 55 tilfælde (35%) var mand til kvinde (MtK) og 103 (65%) var kvinde til mand (KtM). I alt blev 126 kønsbekræftende operationer udføres. For KtM tilfælde blev topkirurgi (mastektomi (brystfjernelse)) gennemførte på 62 patienter og bundkirurgi (metoiodoplasty) blev udført på 17 patienter. For MtK-tilfælde gennemgik 45 bundkirurgi (vaginoplasty), 2 af dem fik også brystforstørrelse. Forholdet mellem KtM og MtK henviste patienter var 1,9:1. Middelalderen på tidspunktet for kirurgi faldt fra 40 til 27 år i løbet af 20-års perioden.

Konklusion: Kønsbekræftende operationer blev udført på 65 KtM og 40 MtK på vores hospital, og 21 transseksuelle blev opereret i udlandet. Mastektomi blev udført i 62 KtM-tilfælde og bundkirurgi i 17 KtM-tilfælde. Vaginoplasty blev udført i 45 MtK-tilfælde og brystforstørrelse i 2 MtK-tilfælde. Der var et signifikant fald i alder på tidspunktet for kønsbekræftelseskirurgi i løbet af den undersøgte periode.

* * *
Rapporten hos ResearchGate.
Resumé hos PubMed med mulighed for at købe rapporten.

* * *
Statistikoplysninger uddraget fra rapporten af Tina Thranesen.
  • Beslutningen om at udføre kirurgi blev foretaget i henhold til vores standardkriterier: Godkendelse fra Sexologisk Klinik, ikke-ryger, og normal kropsvægt (BMI <25 kg / m2).
  • Studiet undersøgte kønsfordeling, alderstendens og typer kirurgi udført på danske patienter, som gennemgik kønsbekræftelseskirurgi.
  • 184 patienter blev henvist fra januar 1994 til marts 2015.
  • 26 patienter blev udelukket (23 var dubletter, 2 hermafroditter, og i 1 tilfælde patientens køn var ukendt).
  • Således indgik 158 patienter henvist til kønsbekræftelseskirurgi fra januar 1994 til marts 2015 i undersøgelsen.
  • 55 (35 %) var MtK og 103 (65 %) var KtM transseksuelle patienter, hvilket gav en kønsfordeling på 1,9:1.
  • I alt 126 transseksuelle undergik kønsbekræftelseskirurgi (6,3 operationer om året).
  • KtM bundkirurgi blev udført på 17 patienter (0,8 operationer per år).
  • MtK topkirurgi blev udført på 2 patienter (0,1 operation om året).
  • MtK bundkirurgi blev udført på 45 patienter (2,1 operationer per år).
  • MtK topkirurgi blev udført på 2 patienter (0,1 operation om året).
  • Gennemsnitsalderen på tidspunktet for kirurgi faldt fra 40 år i 1994 til 27 år i 2015.
  • Gennemsnitsalderen på tidspunktet for kirurgi for hele 20-års perioden var 28 år.

Kvinde til mand patienter
Topkirurgi blev udført på 62 KtM patienter i form af mastektomi (brystfjernelse)
  • 51 blev udført på Rigshospitalet og
  • de resterende 11 i udlandet.
  • Yderligere 10 patienter forventede mastektomi (brystfjernelse),
  • 3 ikke var interesseret i mastektomi (brystfjernelse),
  • 2 blev ikke godkendt til operation på grund af overvægt, og
  • for 26 patienter manglede der data.
Bundkirurgi blev udført på 17 KtM patienter:
  • 10 undergik metoiodoplasty (kirurgisk ændring af klitoris til en minipenis),
  • 5 undergik phalloplasty (tildannelse af penis),
    • De 5 phalloplasty operationer (tildannelse af penis) bestod af 3 med væv radialis (nerve i armen),
    • 1 med hud fra lårets forside, og
    • 1 med hud fra thoracodorsal arterie perforator (??).
  • 2 gennemgik metoiodoplasty (kirurgisk ændring af klitoris til en minipenis) og phalloplasty (tildannelse af penis).
  • Yderligere 10 patienter forventede at få foretaget bundkirurgi, og
  • 8 patienter blev ikke tilbudt bundkirurgi, fordi de forventede mastektomi (brystfjernelse).
  • 5 patienter valgte operation i udlandet.
  • 23 overvejede bundkirurgi, og
  • 24 var ikke interesseret i bundkirurgi.
  • 7 patienter blev ikke godkendt til operation og
  • For 9 patienter manglede der data.
  • Alderen på tidspunktet for mastektomi (brystfjernelse) faldt fra 32 år i 1994 til 27 år i 2015.
    Den gennemsnitlige alder var 25 år.
  • Alderen på tidspunktet for bundkirurgi steg fra 33 år i 1995 til 36 år i 2013.
    Gennemsnitsalderen var 34,5 år.

Mand til kvinde patienter
  • 45 patienter gennemgik vaginoplasty (tildannelse af skede);
  • 38 af disse blev udført på Rigshospitalet
  • 2 MtK transseksuelle fik foretaget brystforstørrelse med implantater på Rigshospitalet./li>
  • 3 patienter forventede at få foretaget vaginoplasty (tildannelse af skede),
    • hvoraf den ene har valgt operation i udlandet.
    • 1 patient var ikke interesseret i bundkirurgi.
    • For 6 patienter manglede der data.
    • Alderen på tidspunktet for vaginoplasty faldt fra 41 år i 1994 til 35 år i 2015.
    • Gennemsnitsalderen var 36 år.
    • Kun 2 patienter gennemgik brystforstørrelse. De var henholdsvis 47 og 24 år; disse operationer blev udført i 2005.
  • Kønsbekræftelseskirurgi i Danmark.
    Fra 1994 til 2015 65 KtM og 40 MtK transseksuelle undergik kønsbekræftelseskirurgi på Rigshospitalet, og
  • 21 transseksuelle blev opereret i udlandet.
  • Yderligere 28 transseksuelle forventede kirurgisk behandling.
  • I gennemsnit er der kun gennemført 2 KtM kønsbekræftelsesoperationer i Danmark hvert tredje år (0,7 år).

* * *
Der tages forbehold for oversættelsen. Ved brug som dokumentation henvises til den originale rapport.
Tina Thranesen.

Kønsskiftetilladelse meddeldt af Sundhedsstyrelsen til Linda Thor Pedersen den 29. januar 2016.

Vist 0 gange. Linda Thor Pedersen fik den 29. januar 2016 af Sundhedsstyrelsen tilladelse til kastration med benblik på kønsskifte fra mand til kvinde.

Skrivelsen gengives herunder.

Sundhedsstyrelsen

29. januar 2016.

Linda Thor Pedersen.

Tilladelse til kønsskifte

Sundhedsstyrelsen har nu på baggrund af erklæring af 8. december fra Sexologisk Klinik behandlet din ansøgning om tilladelse til kastration med benblik på kønsskifte fra mand til kvinde.

Sundhedsstyrelsen giver dig herved tilladelse til kastration som led i kønsskifte efter Sundhedsloven § 116, stk. 1, jf. § 115, stk. 1.

Indgrebet foretages på Rigshospitalet, og du bedes henvende dig til Sexologisk Klinik for at få en henvisning til indlæggelse.

Sexologisk Klinik modtager kopi af dette brev.

Hvis du ønsker at få erklæringen fra Sexologisk Klinik, kan du rette henvendelse herom til Sundhedsstyrelsen.

Med venlig hilsen

(Underskriften er udeladt i denne gengivelse).

* * *
Tilladelsen i pdf-format.

Lucy Parker – en af Englands yngste transseksuelle medvirkde i 2007 i to BBC-dokumentarudsendelser.

Vist 2.120 gange.
Lucy Parker

Lucy Parker

Lucy Parker, der er født som dreng og fik navnet Richard Parker, var i 2007 en af Englands yngste transseksuelle.
I 2007 fyldte hun 18 år og var da allerede i behandling med kvindelige kønshormoner, havde samme år fået indopereret brystimplantater og stilede efter en mand til kvinde kønsskifteoperation.

Ligeledes i 2007 medvirkede Lucy medvirkede i to BBC fjernsynsdokumentarer.
Den første fik titlen: Lucy: Teen Transsexual. Den blev sendt på BBC3 søndag den 25. marts 2007 og genudsendt den 9. og den 11. april 2007. I udsendelsen forklarede hun om transseksualitet og om, hvordan det var at være ung transseksuel.

Den anden fik titlen: Lucy: Teen Transexual. Den blev vist i slutningen af september 2007. I denne dokumentar fulgte et fjernsynshold Lucy til Thailand, hvor hun fik sin mand til kvinde kønsskifteoperation, som blev udført af Dr. Suporn Watanyusakul.

* * *
Omtale hos BBC af den første dokumentar. Filmen kan ikke vises.
Omtale hos BBC af den anden dokumentar. Filmen kan ikke vises.
Omtale den 29. august 2007 af dokumentarfilmene hos Pink News.

Transkønnede børn og unge på venteliste hos Sexologisk Klinik indkaldes til samtaler januar/februar 2016. (16. december 2015).

Vist 0 gange. Linda Thor Pedersen, transpolitisk talsperson i LGBT Danmark oplyste den 16. december 2015 følgende om behandling af transkønnede børn og unge.

* * *
Behandling af transkønnede børn og unge.
Jeg har talt med Annamaria Giraldi fra Teamet for transkønnede børn og unge. Indkaldelserne til samtaler er blevet forsinket, men vil blive afsendt i løbet af januar og februar måned 2016.

Familier der måtte være i tvivl om de står på ventelisten, må meget gerne kontakte Sexologisk Klinik på mail sexologi@regionh.dk eller tlf. 38647150 for at sikre, at de er på ventelisten.

Venlig hilsen
Linda Thor Pedersen
Linda@lgbt.dk

* * *
Se også Linda Thor Pedersens artikel: Behandlingstilbud til transkønnede børn og unge er på vej. Linda Thor Pedersen den 26. november 2015.

Hormonbehandling – transmænd. Pjece fra RH, januar 2016.

Vist 0 gange. Rigshospitalet, Juliane Marie Centret, Gynækologisk Klinik, der varetager kønshormonbehandlingen af transkønnede, der har fået tilladelse dertil, har januar 2016 lavet en pjece om kønshormonbehandling af transmænd.

Herunder gengives pjecen.

Rigshospitalet
Juliane Marie Centeret
Gynækologisk Klinik

Hormonbehandling ved transkønnethed eller anden kønsidentitetsproblematik for transmænd (biologisk fødte kvinder)

I denne pjece finder du information om hormonbehandling, du skal starte på.

Før behandling
Før du kan starte hormonbehandlingen skal du have lavet en række undersøgelser:
  • Blodprøver for at sikre at dine nyrer, lever og stofskifte fungerer normalt, ligesom vi måler fedtstoffer samt mængden af mandligt og kvindeligt hormon i dit blod
  • En generel kropsundersøgelse med måling af højde, vægt og blodtryk evt. stetoskopi af hjerte og lunger
  • Eventuelt en gynækologisk undersøgelse samt ultralydsscanning af underlivet.

Det er bedst, hvis du møder i blodprøvetagningen i stueetagen mellem opgang 4 og 5 og får taget de indledende blodprøver så hurtigt som muligt, gerne en måned før første konsultation. Hvis du får lavet undersøgelserne, og resultaterne er, som de skal være, kan du påbegynde behandlingen med det samme.

Du kan også få taget prøverne ved den første konsultation, men du må da regne med at skulle afvente svar (op til 4 uger), før du kan starte på hormonbehandlingen.

I langt de fleste tilfælde vil vi anbefale, at du starter med at få tilført det mandlige hormon gennem huden i form af en gel.

TESTOGEL
Gelen indeholder det mandlige kønshormon, testosteron. Du skal smøre dig dagligt på ren og tør hud på skuldre, arme eller mave. Du må ikke bruge gelen omkring kønsorganerne.
Du skal være opmærksom på, at der er risiko for overføring af testosteron ved tæt hudkontakt med andre, læs derfor indlægssedlen i pakken grundigt vedrørende forholdsregler ved brug.

Kontrol
Når du har taget hormonerne i 3-4 måneder, skal du komme til kontrol. Det er vigtigt, at du ikke smører gelen i albuebøjningen den dag, du skal have taget blodprøver, da det kan give forkerte prøvesvar.
Ved den kliniske kontrol undersøger vi dig og kontrollerer blodprøverne, så vi kan justere din testosterondosis.

Næste kontrol er efter yderligere 3-6 måneders behandling. Hvis vi da har fundet den rette dosis testosteron, og du tåler behandlingen godt, vil vi tale med dig, om du eventuelt skal overgå til depotindsprøjtning.

NEBIDO
Nebido er testosteron i form af depotindsprøjtning. Nebido gives i en muskel ca. hver 12. uge (ved opstart også efter 6 uger) hos egen læge.

Du skal efter opstart kontrolleres med lægeundersøgelse/samtale samt blodprøver på Rigshospitalet efter ca. 3, 6 og 12 måneder.
Dette er for at justere hormondosis eller tidsafstanden mellem indsprøjtningerne.
Herefter skal du komme til kontrol med 1-2 års mellemrum.

Ved både behandling med Testogel samt Nebido skal du selv betale udgifterne til medicinen, men vi kan søge om enkelttilskud, således at du opnår tilskud efter de almindelige regler, når du har købt medicin over et vist niveau. Se https://sundhedsstyrelsen.dk/da/medicin/tilskud.

Hvad kan du forvente af ændringer under behandlingen?
  • Dine menstruationer stopper. Dette vil typisk ske indenfor 1-4 mdr. Hos enkelte stopper menstruationen ikke. Det kan skyldes for høj dosering af testosteron, men ses indimellem også ved normalt niveau. I sidste nævnte tilfælde kan det være nødvendigt i en periode at supplere med gestagen.
  • Du vil gradvist udvikle mandlig hårvækst, med skæg og behåring på bryst, arme og ben
  • Din stemme vil blive dybere
  • Din klitoris vil vokse lidt i størrelse
  • I starten vil du måske opleve en øget sexlyst, men denne effekt aftager efter et par måneder
  • Psykiske ændringer, nogen kan opleve, at de i starten bliver mere opfarende og vrede
De fleste af disse ændringer sker gradvist, og det kan tage op til flere år før den fulde effekt er opnået.

Hvad er bivirkningerne ved behandlingen?
Der er en række bivirkninger ved behandlingen, som det er vigtigt at være opmærksom på, og som er grunden til, at vi kontrollerer dig hyppigt i starten af behandling
  • Rød og irriteret hud ved gel-behandling
  • Ophobning af væske i kroppen
  • Blødningsforstyrrelser fra underlivet
  • Øget svedtendens og ændret lugt
  • Forhøjet blodprocent (doping)
  • Smerter i muskler og led
  • Ved for høj dosering er der risiko for blodpropper i venesystemet
  • Let øget risiko for hjertekarsygdom, dvs. forhøjet blodtryk og blodprop i hjertet
  • Uren hud
  • Hårtab
  • Påvirkning af leveren
  • Påvirkning af nyrerne
  • Vægtstigning.

Patienter bosiddende i Jylland eller på Fyn, vil typisk efter det første år kunne overgå til kontrol af hormonbehandlingen på hhv. Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital og Gynækologisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Den videre behandling foregår herefter her i tæt samarbejde med Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet.

Hvis du allerede er i behandling med mandligt kønshormon
Hvis du allerede er i behandling med mandligt kønshormon, når du henvises til Gynækologisk Klinik, vil vi foretage en samlet vurdering med blodprøver og kropslig undersøgelse. Formålet er at afklare om behandlingen umiddelbart kan fortsættes, eller der eventuelt skal foretages justeringer, for at sikre en sund balance mellem ønskede effekter og eventuelle bivirkninger.

Kirurgisk kønsskifte
Hvis du senere får fjernet dine æggestokke, er det vigtigt, at du fortsætter med hormonbehandlingen, da det derefter er den eneste måde, du får kønshormoner på. Kønshormoner er nødvendige for, at din krop fungerer normalt og for at undgå knogleskørhed. Når du har fået fjernet æggestokkene, kan du ikke længere få børn med dine egne æg. Der er aktuelt ikke noget tilbud om at opbevare æg til senere brug.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller dele af hormonbehandlingen, anbefaler vi, at du skriver dine spørgsmål ned og tager dem med til første konsultation.

* * *
Pjecen i pdf-format hos Gynækologisk Klinik.
Pjeceoversigt hos Gynækologisk Klinik.

Hormonbehandling – transkvinder. Pjece fra RH, januar 2016.

Vist 0 gange. Rigshospitalet, Juliane Marie Centret, Gynækologisk Klinik, der varetager kønshormonbehandlingen af transkønnede, der har fået tilladelse dertil, har januar 2016 lavet en pjece om kønshormonbehandling af transkvinder.

Herunder gengives pjecen.

Rigshospitalet
Juliane Marie Centeret
Gynækologisk Klinik

Hormonbehandling ved transkønnethed eller anden kønsidentitetsproblematik for transkvinder (biologisk fødte mænd)

I denne pjece finder du information om hormonbehandling med kvindelige kønshormoner.

Før behandling
Før du kan starte hormonbehandlingen skal du have lavet følgende undersøgelser:
  • Blodprøver for at sikre at dine nyrer, lever og stofskifte fumgerer normalt, ligesom vi måler fedtstoffer samt mængden af mandligt og kvindeligt hormon i dit blod
  • En generel kropsundersøgelse med måling af højde, vægt og blodtryk evt. stetoskopi af hjerte og lunger

Det er bedst, hvis du kan møde til blodprøvetagning i stueetagen mellem opgang 4 og 5 og få taget de indledende blodprøver så hurtigt som muligt, gerne en måned før første konsultation. Hvis du får lavet undersøgelserne, og hvis resultaterne er som de skal være, kan du starte på behandlingen med det samme efter første konsultation.

Du kan også få taget prøverne ved den første konsultation, men må da regne med at skulle afvente svar (op til 4 uger), før du kan gå i gang med hormonbehandlingen.

I langt de fleste tilfælde vil vi anbefale, at du starter din behandling med kvindeligt hormon, ØSTRADIOL/ESTRADIOL enten i form af tabletter, plaster eller gel.

Som udgangspunkt anbefales det at tage hormonerne enten som plaster eller som gel. Ved anvendelse af plastre skiftes disse 2 gange om ugen, mens gel og tabletter tages dagligt.
Plastrene kan efterlade limrester på huden, som nemt fjernes med lidt neglelakfjerner på noget vat.

Hvilken dosis og behandling du skal have, er afhængig af din alder, vægt og evt. andre sygdomme. Vi justerer dosis ved kontrollerne.

Derudover vil vi anbefale anti-mandligt hormon, da det kvindelige hormon ikke fuldt ud kan hæmme din egen produktion af mandligt hormon. De to kønshormoner vil derfor arbejde imod hinanden.

CYPROTERONACETAT (ANDROCUR©)
Androcur er et anti-mandligt hormon, som stopper din egen produktion af mandligt hormon fra testiklerne. På den måde får det tilførte kvindelige hormon bedre mulighed for at udøve sin virkning. Det er vigtigt at være opmærksom på at det medfører, at du ikke længere vil kunne opnå fuld erektion.

Når du har taget hormonerne i ca. 3 måneder, skal du komme til kontrol. Ved kontrollen undersøger vi dig og kontrollerer blodprøverne, så vi kan justere din hormondosis.

Næste kontrol er efter yderligere 3 og 6 måneders behandling. Herefter skal du komme til kontrol med 1-2 års mellemrum.

Vi tilstræber, at du ender med et hormonniveau i blodet, som svarer til en kvindes. Er du over ca. 50 år anbefaler vi, at du går lidt ned i dosis for at mindske risikoen for bivirkninger. Dette efterligner den normale kvindelige overgangsalder.

Hvad kan du forvente af ændringer under behandlingen?
  • Du vil gradvist udvikle bryster. Størrelsen på dem er ligesom for biologisk fødte kvinder meget individuelt
  • Du vil gradvist få en mere feminin fedtfordeling på kroppen
  • Du vil gradvist få mindre hårvækst (skæg og behåring på bryst, arme, ben og omkring kønsorganerne), men din skægvækst især vil ikke forsvinde helt.
De fleste af disse ændringer sker langsomt, og det kan tage op til flere år før den fulde effekt er opnået.

Hvad er bivirkningerne ved behandlingen?
Der er en række bivirkninger ved behandlingen, som det er vigtigt at være opmærksom på, og som er grunden til, at vi kontrollerer dig hyppigt i starten af behandlingen:
  • Rød og irriteret hud ved plaster-behandling
  • Ophobning af væske i kroppen
  • Ved for høj dosering er der risiko for blodpropper i venesystemet
  • Nedsat sexlyst
  • Humørpåvirkning
  • Let øget risiko for hjertekarsygdom, dvs. forhøjet blodtryk og risiko for blodprop i hjertet
  • Påvirkning af leveren
  • Øget vægt
  • Påvirkning af stofskiftet
  • Øget risiko for brystkræft
  • Ved behandling med anti-mandlig hormon vil du ikke kunne få rejsning
  • Skrumpning af testiklerne og nedsat produktion af sædceller evt. helt ophør.
    Fornyet sædcelle produktion kræver ophør af behandling med kvindeligt hormon.

Hvis du senere får fjernet dine testikler, skal du stoppe med det anti-mandlige hormon, men det er vigtigt, at du så fortsætter behandlingen med kvindeligt kønshormon, da det derefter er den eneste måde, du får kønshormoner på. Kønshormoner er nødvendige, for at din krop fungerer normalt og for at undgå knogleskørhed.

Når du får fjernet testiklerne vil du ikke længere kunne få børn med din egen sæd.
Der er et tilbud om at få deponeret sæd til evt. senere brug. Tilbuddet er gratis. Sæden bør indsamles og deponeres før opstart med hormoner.

Patienter bosiddende i Jylland eller på Fyn vil efterhånden kunne overgå til kontrol af hormonbehandlingen på hhv. Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital og Gynækologisk Afdeling, Odense Universitetshospital.
Den videre behandling foregår herefter her i tæt samarbejde med Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet.

Hvis du allerede er i behandling med kvindeligt kønshormon
Hvis du allerede er i behandling med kvindeligt kønshormon, når du henvises til Gynækologisk Klinik, vil vi foretage en samlet vurdering med blodprøver og kropslig undersøgelse. Formålet er at afklare om behandlingen umiddelbart kan fortsættes eller der eventuelt skal foretages justeringer for at sikre en sund balance mellem ønskede effekter og eventuelle bivirkninger.

Hvis du har spørgsmål til hormonbehandlingen eller opstarten, anbefaler vi, at du skriver dem ned og tager dem med til første konsultation.

* * *
Pjecen i pdf-format hos Gynækologisk Klinik.
Pjeceoversigt hos Gynækologisk Klinik.