Legal Gender Recognition in Europe: 2nd Revised Version

Vist 0 gange.
Legal Gender Recognition in Europe

Legal Gender Recognition in Europe

Titel Legal Gender Recognition in Europe
2nd Revised Version
Redigeret af Richard Köhler og Julia Ehrt
Udgivet af TGEU
Udgivet November 2016
Antal sider 57
Sprog Engelsk

TGEU har udarbejdet en rapport – et værktøjssæt – over lovgivningen om juridisk kønsskifte i Europa.
Herunder gengives introduktionen i dansk oversættelse.
Der tages forbehold for oversætelsen. Ved brug som dokumentation henvises til den originale engelske tekst.
Tina Thranesen.
Derefter gengives indholdsfortegnelsen (på engelsk).

* * *
Introduktion til den anden reviderede version
Det europæiske landkort for juridisk kønsskifte har ændret sig dramatisk siden udgivelsen af den første udgave af værktøjssættet Legal Gender Recognition in Europe.
Siden 2013 har yderligere otte stater indført regler, der gør det muligt for en person at få ændret deres officielle registrering og dokumenter, og fire ud af de 41 stater med sådanne regler, baserer reglerne på selvbestemmelse. I 2015 hilste Europarådets Parlamentariske Forsamling fremkomsten af retten til kønsidentitet, som giver den enkelte ret til anerkendelse af sin kønsidentitet, velkommen. Vi har været vidne til et paradigmeskift fra sygeliggørende regler til en generation af love med menneskerettigheder som det vigtigste kriterie.

Juridisk kønsskifte er vigtige ikke-forskelsbehandlinglove, som juridisk og socialt anerkender en transpersons kønsidentitet. Europa har nu en første generation af love – oplyst af transorganisationer – der bygger på individuel selvbestemmelse og således bryder med en tradition af gatekeeping og formynderiskhed. Malta, Irland, Danmark og Norge viste vejen, da de lyttede til transpersoner og etablerede hurtige, gennemskuelige og tilgængelige regler baseret på selvbestemmelse. Vi er stolte over, at den første udgave af dette værktøjssæt hjalp maltesiske og andre politiske beslutningstagere på tværs af kontinentet til at forme fremskridtsvenlig lovgivning. Den ændrede retstilstand samt de mangfoldige praktiske anvendelser af værktøjssættet nødvendiggjorde en revision af publikationen for at afspejle de seneste erfaringer på området.
Vi ønskede også at lægge mere vægt på de fællesskabsmedlemmer, der stod over for ekstra problemer såsom mindreårige, fængslede, flygtninge og indvandrere, handicappede eller dem med en ikke-binær kønsidentitet.

Den første del omhandler de grundlæggende aspekter ved kønsanerkende lovgivning som udspringer fra internationale og europæiske menneskerettighedsforpligtelser, herunder opdateringer fra den seneste udvikling i lovgivning og retspraksis. Det nye afsnit om implementering omhandler yderligere aspekter fra tilgængelig lovgivning om anerkendelse af køn. Det helt omarbejdede og opdaterede afsnit om retspraksis præsenterer europæisk og et udvalg af national retspraksis. Foruden de argentinske forhold er den maltesiske lovgivning om juridisk kønsskifte behandlet i detaljer og betegnet som god praksis. Den forbedrede tjekliste om lovgivning om juridisk kønsskifte er fortsat et praktisk værktøj til hjælp med at vurdere enhver lovgivning eller lovforslag i forhold til grundlæggende menneskerettighedskrav. Afsnittet om testning af myter (myth busters) er udvidet og omarbejdet.
Endelig er den fulde ordlyd af de maltesiske og norske love om juridisk kønsskifte er tilgængelige på engelsk i bilaget.

Kapitlerne er skrevet, så de kan læses uafhængigt af hinanden. Det kan føre til en vis overlapning.

Vi håber, at dette værktøjssæt vil støtte og inspirere transrettighedsaktivister og andre, der arbejder professionelt med emnet til at stræbe efter endnu bedre love til gavn for transpersoner i hele kontinentet og resten af verden.

Table of Contents (Indholdsfortegnelse. På engelsk).

Introduction to the Second Revised Edition 6   Implementation 35
Fact Sheet Legal Gender Recognition 8   Jurisprudence (compiled by Constantin Cojocariu) 37
Why Legal Gender Recognition? 8   I. Right to legal gender recognition 37
What is Legal Gender Recognition? 9   II. Faulty procedures for legal gender recognition (medical) 40
Overview Legal Gender Recognition in Europe 9   III. Medical requirements for legal gender recognition 44
Basic Standards in Legal Gender Recognition 11   IV. Forced Divorce 52
Positive Obligation 11   V. Parental rights 58
Procedure 14   VI. Immigration 60
Privacy Protection 15   VII. Age limits 63
Fair Trial 16   VIII. Changing other documents after legal gender recognition 64
Change of Name 17   Country Good Practices: Argentina and Malta 66
Citizens Living Abroad and Recognition of Foreign Procedures 18   The Argentinian Gender Identity Law 66
Foreign Residents, Migrants, Asylum Seekers and Refugees 18   Implementation of the Argentinian Gender Identity Law – A spotlight interview with Fernando Rodriguez from Hombres Trans Argentinos 68
Benefits of Clear Legislation 19   The "Gender Identity, Gender Expression and Sex Characteristics Act" of Malta 69
Procedure – Conclusions 21   Checklist Legal Gender Recognition 74
Requirements 22   Procedures 75
Principle of No Conflict 22   Requirements 76
Diagnosis/Medical Opinion 23   Effects 77
Real-life Experience and Physical Examinations 25   How to Win the Argument – Overcoming Myths in Legal Gender Recognition Discussions 78
Compulsory Medical Intervention 25   Security & Safety 78
Forced Divorce 27   Society 79
Age Restrictions 28   Marriage 81
People with a Non-Binary Gender Identity 30   Reproduction 81
Requirements – Conclusions 31   Mental Health Diagnosis 82
Effects 32   Children 83
Full Legal Capacity 33   ANNEX 86
Parent-Child Relationships 33   Malta Gender Identity, Gender Expression and Sex Characteristics Act (2015) 86
Effects – Conclusion 34   Norway Legal Gender Amendment Act (2016) 96
Implementation 35      

* * *
Omtale hos TGEU med link til publikationen.
Publikatione – Legal Gender Recognition in Europe i pdf-format hos TGEU.
Interactive Checklist Gender Recognition hos TGEU.
TGEU.

Nytårsstatus 2014 af Lisa Andersen den 4. januar 2014.

Vist 0 gange. Lisa Andersen.

2014

Som vanligt blev det gamle år afsluttet med Dronningens Nytårstale og det nye år indledt med Statsministerens tale. Det var Statsministerens tredje tale, og heller ikke denne gang blev de transkønnede omtalt, selv om deres sag var en del af regeringsgrundlaget. Nå, men det havde vel heller ingen forventet, og endnu mindre i lyset af de mange brudte valgløfter med større tyngde. Desuden var sagen nok mere en ide stammende fra SF end fra de andre regeringspartier, men eftersom SF har rettet ind i større sager end denne, forstår man jo udmærket at temaet ikke berøres i Statsministerens tale, der fokuserede på at hente nogle af de mange stemmer hjem til folden igen – og set i det lys er de transkønnede en dråbe i havet.

Til gengæld kan man måske hente hjælp hos Dronningen, der for tiden så absolut har sit på det tørre hvad angår opbakning fra befolkningen, når hun talte om, at Danmark nok var et lille land, men derfor ikke behøvede at være småligt.

Smålig, det kan man med rette sige om den holdning og indstilling der er til de transkønnede i såvel politiske, administrative som i behandlingsmæssige kredse. Ingen har keret sig om at reformere en for længst forældet sundhedslovgivning på området (fra 1935), den famøse § 115 i Sundhedsloven, som er i strid med menneskerettigheder og moderne sygdoms klassifikation ved at fastslå, at “En person kan få tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.” Sammenholdt med den internationale sygdomsklassifikation ICD-10, så tales der ikke her om patientens kønsdrift, som man i dag ved ikke har noget med transseksualitet at gøre, lige så lidt som der tales om “betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse”, men alene om ” et ønske om at leve og blive accepteret som et medlem af det modsatte køn, sædvanligvis ledsaget af en følelse af ubehag med eller af utilstrækkelighed med ens anatomiske køn“. Sædvanligvis ledsaget af en følelse af ubehag, men altså ikke altid, og slet ikke betydelige sjælelige lidelser. Denne indsigt ser ud til at vinde fodfæste internationalt, idet den nye version af den amerikanske psykiatriorganisations klassifikation, DSM 5, ændre formuleringen til “dysfori” som udtryk for de sjælelige lidelser der berettiger, at de transseksuelle også fremover skal være med i listen over mentale lidelser.

Forbudsstyrelsen, som nogle ynder at betegne Sundhedsstyrelsen, havde jo meget travlt med at komme efter læger der udskrev hormoner og foretog plastiske operationer på umyndige personer, har tilsyneladende ikke haft tilsvarende travlt med at komme efter Sexologisk Klinik. Som højeste behandlingsinstans inden for det transseksuelle område, er de langt bag efter gældende internationale standarder på området – og man kunne med disciplinærudvalget, der udtalte sig om plastikkirurgen, sige, at de “… har handlet væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard…”. 1

Men alt dette skulle der gøres noget ved, ifølge regeringsgrundlaget. Nu godt to år efter er der ikke sket meget. Man startede efter et års tid med at nedsætte en tværministerielle kommission og så kunne der jo gå lidt tid med det. Desuden var det bekvemt, for så kunne man uden problemer syntes man, stemme nej til et forslag om at fjerne transseksualitet fra sygdomslisterne med henvisning til, at kommissionen arbejdede! Lyder det bekendt?

Desuden henviste man til, at ændringer i sygdomsklassifikationslisterne bør foregå internationalt, og den overfor Sundhedsstyrelsen endda meget lydhøre, næsten selvudslettende, sundhedsminister, kunne da også give udtryk for, at hun personligt ikke mente at de transseksuelle var psykisk syge, men nu måtte man jo afvente…Hvorefter hun indtil nu har sagt ja og ammen til samme styrelses samtlige skrivelser om transkønnede og om at fagligheden skal være i højsædet. Hvad ingen er uenige i – derimod kan man som sagt med rette være uenig med den såkaldte faglighed.

Hvad kan vi så forvente os på den front? Nogle politikere henviser fromt og naivt (mere kynisk kunne man tale om at trække tiden ud) til den kommende revision af ICD-10 og antyder, at hvis de transseksuelle skal fjernes fra listerne så skal det ske dér. Men ser man på hvad der er sket i forbindelsen med udgivelsen i år af den nye version af DSM 5 2, så er det i hvert tilfælde ikke sket der.

Hvor man tidligere talte om ‘kønsidentitetsforstyrrelse‘ (GID -Gender Identity Disorder), bruger man nu betegnelsen ‘kønsdysfori‘ der betegner en tilstand af følelsesmæssig nedtrykthed og ulyst betinget af forskellen mellem det fysiologiske og det oplevede køn. Dog er symptomerne blevet mindre patologiske, har ikke præg af “betydelig sjælelig lidelse“, men af ønsker om tilhøre det andet køn. Igen en ændring der signalerer andre toner end man finder i den danske § 115 – samt det ikke uvigtige, at dysforien forsvinder når kønsskiftet er gennemført.

Undervejs har der været forslag om helt at fjerne transseksuelle fra sygdomslisten, om at bruge det klinisk mere neutrale ‘kønsinkongruens‘, der beskriver misforholdet mellem det biologiske og det oplevede køn, men undlader at tage stilling til eventuelle følgetilstande. Men ikke engang dette kunne man nå til enighed om. Karakteristisk for de diagnostiske kriterier i dag er, og har været, at transkønnethed er ledsaget af lidelse og ubehag som kvalificerer til en placering under de psykiske sygdomme, og det skulle undre om medlemmerne af WHO skulle kunne blive enige om at ændre på dette i en kommende revision. De vil, bakket op af danske psykiatere kan man forvente, fastholde stigmatiserende diagnoser i stil med ændringerne i DSM 5. Det vil være naivt at tro, at man fra det hold får støtte til politisk at ændre på den urimelige sygeliggørelse af de transseksuelle. Kan man forestille sig at danske politikere og en fagligt set ukvalificeret sundhedsminister vil gå imod dette? Jeg kan ikke.

Med klassifikationslisterne i hånden vil det tilsvarende blive svært at få ændret på vilkårene for det juridiske kønsskifte. Som det er i dag, skal det juridiske kønsskifte forud gås af kastration (ikke kun sterilisation, som er et langt mindre indgreb, som nogle fejlagtigt fremfører), inden den civilretslige status, navn, pas osv. kan ændres. Som jeg har argumenteret for gennem flere år 3, er det vigtigt at betragte det juridiske kønsskifte som det egentlige kønsskifte og at de kropsmodificerende indgreb er dette uafhængigt – et synspunkt som transpolitisk nu ser ud til at trængt igennem de fleste steder, men som får vanskeligere ved at trænge igennem politisk er jeg bange for, selv om den nedsatte kommission med udgangen af 2013 skal undersøge: “mulighederne for juridisk kønsskifte uden krav om, at kønskirtlerne skal være fjernet kirurgisk. Der er i den forbindelse behov for at kortlægge de eksisterende behandlingstilbud….”

Der er to vigtige aspekter i dette. Det første vedrører om man vil fjerne kravene om kastration/sterilisation eller ej. Meget taler for dette kravs bortfald som det er sket i flere lande, senest Tyskland, Sverige og Holland. Kravet om kastration og eventuel anvendelse af hormoner kan betragtes som tvangsbehandling, som man politisk i alle andre sammenhænge forsværger anvendelsen af – selv i forhold til psykiske sygdomme med potentielt farlige symptomer (pædofili f.eks.). Hertil kommer at kravene klart er i konflikt med alle nationale såvel som internationale menneskerettighedsdeklarationer. Igen noget regeringspartierne ellers helhjertet går ind for.

Det andet vedrører hvor og hvorledes et juridisk kønsskifte kan gennemføres, hvis der ikke stilles krav om kropsmodificerende indgreb. I de ovenfor nævnte lande stilles der i alle tilfælde krav om en eller anden form for sundhedsfaglig, her lægefaglig/psykiatrisk vurdering. Selv har jeg foreslået at det eneste krav der skal stilles er, at personen kan dokumentere at have levet som det modsatte køn i mindst et år. Alle de andre eksisterende procedurer rummer som sagt yderligere en sundhedsfaglig vurdering – og det samme vil jo desværre også blive tilfældet i Danmark, er jeg sikker på. Det sandsynlige udfald bliver, at Sexologisk Klinik bibeholder sin enestatus på området – alle udtalelser fra Sundhedsstyrelsen i de forgangne år, samt sundhedsministerens tilslutning til hvad de ellers har sagt tyder på dette. Når sundhedsministeren bare for et år siden i et svar til Sundhedsudvalget bl.a. kunne skrive: “Sundhedsstyrelsen forventer i øvrigt at præcisere kravene til omhu og samvittighedsfuldhed i relation til lægelig behandling af transkønnede ved en kommende revision af Sundhedsstyrelsens vejledning om kønsskifte. Jeg kan fuldt ud støtte Sundhedsstyrelsens fokus på … en yderligere præcisering af kravene til omhu og samvittighedsfuldhed. Det er min forventning, at det vil styrke kvaliteten i behandlingstilbuddene og endvidere give både sundhedspersoner og transkønnede bedre overblik over mulighederne for behandling.”

Når Sundhedsstyrelsen og ministeren desuden i samme periode igen og igen har understreget nødvendigheden af, at behandlingen af transseksuelle er højt specialiseret, og derfor centraliseret, er det vanskeligt at forestille sig at dette ændres over nat – hvorfor en forudgående vurdering inden det juridiske kønsskifte ifølge samme optik må ske samme sted som i dag: Sexologisk Klinik, Rigshospitalet.

En del af problemet er, at man i årevis har betragtet kønsskifte som usædvanligt og kompliceret, som en dybtgående psykisk lidelse der skulle behandles med kirurgiske og irreversible indgreb i en ellers ’sund’ krop. I dag er det langt mere almindeligt og især synligt, man har langt flere erfaringer at trække på internationalt og området betragtes derfor ikke som specielt kompliceret. Også andre behandlere end en lille snæver ekspertgruppe kan tage sig af det – dette kan læses ud af mange nyere behandlingsvejledninger, se f.eks. SOC 4, men det er som om dette ikke rigtigt er gået op for behandlerne på SK og i Sundhedsstyrelsen, hvor man fastholder at der er tale om højt specialiseret behandling. Hvor dette gælder selve de operative indgreb, gælder det ikke den psykologiske side af problemet; i mange tilfælde ville man kunne komme behandlingsmæssigt langt ved hjælp af vejledning, hormonbehandling og med mindre eller slet ingen operative indgreb. Og med tillid til, at de fleste transkønnede er mennesker der ellers fungerer fint i samfundet og selv kan tage vare på deres liv og identitet med lidt hjælp. Den kategoriske tilgang til behandling som et enten – eller der har karakteriseret den danske – behandling kan man ikke rigtig kalde det – håndtering af transseksuelle, har ikke alene skabt mange menneskelige problemer, men er også sundhedspolitisk dårlig økonomi og under normen for almindelig anerkendt international faglig standard.

Ved års skiftet er det populært at gætte på fremtiden. Så lad mig slutte af med i kort form at give mine bud:
  • Den tværministerielle kommission vil barsle med en anbefaling af, at man fjerner §115 i sundhedsloven og giver mulighed for juridisk kønsskifte uden krav om operative eller hormonelle indgreb.
  • De vil pege på en model (hvilket de er blevet bedt om) der rummer et tidsperspektiv på 1 – 2 år samt en lægefaglig vurdering som kræver højeste faglige sagkundskab, dvs. Riget og Sexologisk Klinik.
  • Dette skal omformes til et lovforslag som også skal se på hvorledes denne ændring kan implementeres i eksisterende lovgivning, det afsættes der et halvt til et helt år til – således at der vil gå så lang tid, at et nyt folketingsvalg måske er rullet i gang.
  • Loven når måske at blive vedtaget.
  • Sundhedsstyrelsen vil på den baggrund fremsætte nye behandlingsplaner med afsæt i SOC, og hvor såvel hormonbehandling, operation, juridisk kønsskifte vil indgå i en samlet pakke.
    Et halvt til et helt år vil SK og Sundhedsstyrelsen nok også påberåbe sig. Måske vil de endda begynde at rådgive… 5
  • Transseksualitet vil ikke blive fjernet fra sygdomslisterne. WHO vil formulere sig om de transseksuelle i stil med det der er sket i DSM 5.
Godt nytår
Noter
  1. Retur Kommentarer til antallet af ansøgere til kønsskifteoperationer i Danmark henholdsvis Sverige, foranlediget af Sundhedsministerens svar til SUU af 26 november 2013
    http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/SUU/bilag/167/index.htm
  2. Retur American Psychiatric Association. (APA) 2013. DSM-5 Development: Gender Dysphoria in Adolescents or adults. DSM-5 er den seneste udgave af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) fra 2013.
  3. Retur Lisa Andersen Notat om transkønnedes forhold: Sygeliggørelse, diagnostisering og behandling,juridisk kønsskifte samt afledte civilretsligekonsekvenser. Folketinget 2012.
    http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/SUU/bilag/417/1147452/index.htm
  4. Retur World Professional Association for Transgender Health (WPATH): SOC for the Health of Transsexual, Transgender, and Gender Nonconforming People. The World Professional Association for Transgender Health. 7th Version 2010. [www.wpath.org]
  5. Retur Se note iv

Det hemmelig ‘X’ …eller ganske ligestillet hermed. Lisa Andersen den 16. november 2013.

Vist 0 gange. Af Lisa Andersen
På baggrund af et nyligt stillet spørgsmål til justitsministeren om hvor mange der har søgt og fået et ‘X’ i deres pas blev svaret, at 22 har søgt og at 20 har fået imødekommet deres ansøgning efter en omstændig, urimelig omstændig, procedure med så vidt vides 5-6 konsultationer på Sexologisk Klinik. Hvis en person permanent lever som det modsatte køn, kan det undre at SK skal bruge så mange konsultationer for at konstaterer at det faktisk forholder sig sådan.

Ingen andre end personer der biologisk fremstår som det ene køn, men psykologisk oplever sig som tilhørende det modsatte køn og som socialt og samfundsmæssigt fungerer i overensstemmelse hermed, kunne man vel forestille sig ville ønske et ‘X’ i passet. Et ‘X’ i passet fortæller at kønnet er uoplyst. Et ‘X’ er en information til myndigheder – typisk paskontrol – om at være ekstra opmærksom på om personen, der foreviser passset, er den rigtige person, selv om den uoplyste kønsbetegnelse er godkendt af den udstedende pasmyndighed. At personen umiddelbart ‘ikke er den han/hun udgiver sig for at være’, men at denne dobbelthed er godkendt af den udstedende pasmyndighed. Kan man ikke få lov til at få en angivelse i passet af at man tilhører det køn men ligner (eller prøver at ligne) kan ‘X’ ‘forklare’ betjenten ved skranken, at den er god nok.

Gennem snart flere år har jeg imidlertid undret mig over hvorfor nogle egentlig ønsker at få et ‘X’ i passet og hvad det skal bruges til?

Psykologisk kan man naturligvis opfatte det som en ‘blåstempling’ af, at man er en ikke opereret transseksuel – og det kan måske være en tilfredsstillelse i sig selv for nogle.

I praksis har jeg til gengæld svært ved at se, hvornår det er nogen fordel med et ‘X’ i passet, tværtimod er der en række umiddelbare ulemper.

Nu har jeg i årevis rejst som kvinde med et ‘M’ i passet, og har sandt at sige ingen problemer haft i den anledning. Rejser har altid været til lande hvor det er lovligt at færdes som transkønnet – hvis dette ikke er tilfældet eller hvis der er risiko for chikane osv. så hjælper et ‘X’ i passet alligevel ingenting. Det forudsætter naturligvis også, at man får et pasbillede der ligner en i det køn man fremtræder som – hvis ikke har jeg oplevet nogle få problemer eller snarere krydderier på rejsen. For mange år siden, inden jeg fik et pas med et ‘kvindebillede’, var der en skrankeperson i lufthavnen der højlydt spurgte om jeg virkelig var personen på passet og billeten (med mit mandenavn), en anden opfordrede kraftigt til at jeg fik et tilsvarende pasbillede og et nyt pas. Et par år senere, da pasbilledet lignede en kvinde, men hvor jeg rejste som mand, udbrød en stewardesse smilende ‘at du har vist fået din kones pas med’. I alle tilfælde har misforståelserne kun givet anledning til smil og venlige bemærkninger.

I langt de fleste tilfælde her jeg imidlertid ikke observeret, at nogen har registreret at der stod et ‘M’ i stedet for et ‘F’. Dette forudsætter måske nok at man passerer så nogenlunde 100 %. Men hvis man ikke gør det, gør ‘X’ jo hverken fra eller til – om man selv erklærer sig for trans og/eller det også fremgår af passet gør jo i virkeligheden ingen forskel. Det samme gælder på de hoteller i lande hvor man ved lov skal fremvise billeddokumentation ved indchekning (det gælder fx Italien) har jeg ikke oplevet, at nogen har registreret denne lille uoverensstemmelse.

Problemerne er således få og ubetydelige efter min mening. Men hertil kommer, at et ‘X’ i passet vil give en række andre problemer, ikke mindst hvis man bestiller flyblillet på internettet og især hvis man vil rejse til USA. Jeg var afsted her i efteråret og med de skærpede sikkerhedsbestemmelser skal der udfyldes en række papirer.

Først skal der ansøges om indrejse til USA – det kan gøres på nettet hvis man er borger i EU, men på den blanket man udfylder (EFTA) er det vigtigt, som der står, at oplysningerne nøje svarer til det der står i passet. Da rubrikken for køn skal udfyldes elektronisk og der kun er to muligheder ‘M’ eller ‘F’, så har man altså et problem med ‘X’ . Det samme gælder for køb af flybillet og for de oplysninger man skal give til flyselskabet som igen nøje skal svare til pasoplysningerne, når man rejser til USA – med et ‘X’ i passet kan man ikke udfylde disse felter. Med et ‘M’ eller ‘F’ i passet er der naturligvis ingen problemer. Det er altså muligt at få et ‘X’ i passet, men det er ikke indarbejdet i noget elektronisk registreringssytem hvor kønnet skal afkrydses som enten ‘M’ eller ‘K’ – hvad man så gør ved jeg ikke, men man skal vel en vej omkring den amerikanske ambasade og få et visa og en skranke ved flyselskabet?

Men hvad så når man chekker ind i lufthavnen? og når man møder den amerikanske paskontrol?

Her skal man huske, at formålet med passet er at identificerer personens identitet og at denne modsvarer pasoplysningerne. Her har politiet en række informationer der sikre det, og endnu mere med biometriske pas. Men først og fremmest: svarer personen til billedet? – hertil kommer alder, højde, køn osv. Men i praksis tror jeg, at den umiddelbare overensstemmelse med billedet er langt den vigtigste, og er passet ikke i sig selv suspekt, vil det række. Jeg kom sammen med min kone hen til paskontrollen i New York, og han spurgte om vi var søskende – vel pga samme efternavn. Vi svarerede som sandt var, at vi var gift, og så var den pot ikke længere (hvad man forøvrigt også kan være som to kvinder i flere lande). Høflig og korrekt, det samme da vi kom til tolden, hvor man har udfyldt endnu et papir, og hvor der blev spurgt om hvordan vi var i familie (en familie kan nøjes med at udfylde én erklæring i stedet for én pr. person), og det var det. Om de har registreret at der var tale om en trans ved jeg sandt at sige ikke, men jeg fik ikke indtryk af det. Men måske er de bare vant til maser af transer!

Ingen har nogen sinde spurgt om noget ved indchekning i lufthavnen eller i sikkerhedskontrollen, og jeg har heller ikke registreret at de har lagt mærke til noget.
Paskontrollen er ikke en kønskontrol – det har vi Sexologisk Klinik til med Folketingets velsignelse!

Et ‘X’ i mit pas havde således kun givet mig problemer og ingen fordele overhovedet. Og så er der jo ingen grund til selv at pege på man er trans, hvis der ellers ikke er noget der peger i den retning. At muligheden eksisterer er fint nok for dem der vil, selv kunne jeg ikke tænke mig det.

* * *
Skrivelsen i pdf-format.

Ministres betegnelse af kønsidentitet som seksuel orientering, og at transkønnede derfor allerede er omfattet af strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 6 og ligestillingsloven. 13. maj 2013. Tina Thranesen.

Vist 167 gange. Af Tina Thranesen.
13. maj 2013.
Ministres betegnelse af kønsidentitet som seksuel orientering,
og at transkønnede derfor allerede er omfattet
af strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 6
og ligestillingsloven

  1. 18. januar 2013. 1. behandlingen af B 28. Ligestillings- og kirkeminister, Manu Sareen
    Under 1. behandlingen den 18. januar 2013 af B 28 – Forslag til folketingsbeslutning om indføjelse af kategorien kønsidentitet i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning – (Samling: 2012-13) udtalte ligestillings- og kirkeminister, Manu Sareen ifølge det officielle referat bl.a.:
    Punkt 2 – start kl. 1141 – afsnit 3:
    Ligebehandlingsnævnet har i tre forskellige sager afgjort, at kønsidentitet er omfattet af begrebet køn i ligestillingsloven [1]. Så sent som i november kom en ny afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet, hvor kønsidentitet ansås for at være beskyttet på samme måde som køn. Desuden har EU-Domstolen i to sager afgjort, at personer, som har taget skridt til kønsskifte, er beskyttet af begrebet køn i ligebehandlingslovgivningen [2]. Også straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og racismeparagraffen beskytter transpersoner. Det fremgår af bemærkningerne til straffeloven [3a]. Kønsidentitet er derfor fuldt ud omfattet af den gældende lovgivning. Indførelse af kønsidentitet som selvstændig beskyttelseskategori er derfor ud fra en beskyttelsesmæssig betragtning ikke nødvendigt.
    Ministeren fremførte med lidt andre ord det samme i et senere indlæg – punkt 6 – start kl. 1144.

    Efter debatten blev beslutningsforslaget henvist til behandling i Ligestillingsudvalget.
    Folketingets officielle referat hos Folketinget.

  2. 26. januar 2009. 1. behandling af B 50. Samling: 2009-10. Justitsminister, Brian Mikkelsen
    Under 1. behandlingen den 26. januar 2009 af B 50 – Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats over for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet, etnicitet m.v. (hadforbrydelser) – (Samling: 2009-10) udtalte justitsminister, Brian Mikkelsen ifølge det officielle referat bl.a.:
    Punkt 2 – start kl. 1850 – afsnit 14:
    Regeringen pålægges også at fremsætte et lovforslag, så offerets køn, alder og handicap tilføjes til straffelovens § 81, nr. 6 om forhold, som i almindelighed skal tillægges skærpet vægt ved strafudmålingen. For så vidt angår forslaget om at tilføje køn, er det anført i bemærkningerne til forslaget, at der hermed sigtes til at medtage forbrydelser rettet mod transkønnede. Hertil skal jeg bemærke, at straffelovens § 81, nr. 6 allerede henviser til forurettedes seksuelle orientering som en strafskærpende omstændighed.
    Det skal således allerede i dag indgå i skærpende retning, at en forbrydelse er motiveret i, at ofret er transkønnet eller transseksuel. Så der er altså ikke nogen merværdi på det her punkt i forslaget. […]

    Folketingets officielle referat hos Folketinget.

  3. 28. januar 2010. B 50. Bilag 3. Trans-Danmark
    Trans-Danmark udtrykte den 28. januar 2010 i sin skrivelse til Retsudvalget beklagelse over, at justitsministeren betegnede kønsidentitet som en seksuel orientering. Folketingets journal vedr B 50, Bilag 3 hos Folketinget.
    Skrivelsen i pdf-format hos Folketinget.

  4. 19. februar 2010. Justitsministerens svar på spørgsmål 2 og 3 under B 50
    Spørgsmål 2 vedrører bilag 2, høringsskrivelse fra LGBT Danmark af 10. januar 2012 til beslutningsforslaget.
    Spørgsmål 3 vedrører bilag 3, henvendelse fra Trans-Danmark med beklagelse over, at justitsministeren betegnede kønsidentitet som en seksuel orientering.

    I sit svar på spørgsmål 3 henviste ministeren til sit svar på spørgsmål 2, hvori ministeren bl.a. skrev:

    Pkt. 3.
    Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det efter straffelovens § 81, nr. 6, i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.
    Opregningen er ikke udtømmende, jf. ordene “eller lignende”.

    Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at anvendelsesområdet skal forstås i overensstemmelse med anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b. Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til bestemte forbrydelsestyper eller tilfælde, hvor gerningsmandens motiv har været at true, forhåne eller nedværdige.

    Efter straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Straffen er bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf. § 266 b, stk. 2.

    Med “seksuelle orientering” menes ifølge forarbejderne til § 266 b ikke blot homoseksualitet, men også andre former for seksuel orientering. Som eksempel på en sådan anden form for seksuel orientering er nævnt “transvestitisme”.

    Det må på den baggrund antages, at ’seksuel orientering’, således som dette udtryk må forstås med hensyn til anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b – og dermed også for § 81, nr. 6, jf. ovenfor – også omfatter “kønsidentitet”.

    Dette er også baggrunden for, at jeg under 1. behandlingen af B 50 med henvisning til straffelovens § 81, nr. 6, gav udtryk for, at lovgivningen allerede i dag fastslår, at det i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at en forbrydelse er motiveret af, at den forurettede er transkønnet/transperson.

    Folketingets journal vedr B 50, bilag 3, skrivelsen fra Trans-Danmark af 28. januar 2010 til Retsudvalget med beklagelse over, at justitsministeren betegnede kønsidentitet som en seksuel orientering.
    Skrivelsen fra Trans-Danmark af 28. januar 2010 i pdf-format hos Folketinget.
    Folketingets journal vedr. B 50 spørgsmål 3 vedr. skrivelsen fra Trans-Danmark af 28. januar 2010 til Retsudvalget.
    Spørgsmål 3 og svaret i pdf-format hos folketinget.
    Folketingets journal vedr. B 50, bilag 2, høringsskrivelse fra LGBT Danmark af 10. januar 2010 vedrørende beslutningsforslaget hos Folketinget.
    Høringsskrivelsen fra LGBT Danmark af 10. januar 1010 i pdf-format hos Folketinget.
    Folketingets journal vedr. B 50, spørgsmål 2 vedr. høringsskrivelsen fra LGBT Danmark af 10. januar 2010 hos Folketinget.
    Spørgsmål 2 og svaret i pdf-format hos Folketinget.

  5. 11. marts 2010. Justitsministeriets svar til Tina Thranesen med baggrundsmateriale for justitsminister, Brian Mikkelsens bemærkninger under 1. behandlingen og svaret på spørgsmål 2 og 3.
    Foranlediget af Justitsministerens bemærkning rettede Tina Thranesen den 23. februar 2010 henvendelse til Justitsministeriet og bad om henvisning til/kopi af relevant materiale til belysning af udtalelsen.

    Justitsministeriet svarede [3], at
    1. forarbejderne til straffelovens § 81, stk. 1 nr. 6, findes i LOV nr 218 af 31/03/2004 – Historisk – på Retsinformation.
    2. og det tilhørende lovforslag på Retsinformation.
      (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse m.v.). 2003/1 LF 99.
    3. straffelovens § 266 b blev udvidet ved lov nr. 357 af 3. juni 1987 om ændring af borgerlig straffelov og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. til også at omfatte seksuel orientering – på Retsinformation.
    4. de tilhørende lovforarbejder – herunder lovforslag nr. 196, som fremsat den 12. februar 1987, hvoraf bl.a. følgende anføres:
      Også andre former for “seksuel orientering” end den homoseksuelle, f.eks. transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling. [4]

      Det fremgår af lovforslaget, at den anførte tekst hidhører fra Betænkning nr. 1127 om homoseksuelles vilkår. [5] Justitsministeriets svar af 11. marts 2010 om lovforarbejderne.
      Lovforslaget i pdf-format.

  6. 22. september 2008. Beskæftigelsesministeren fastslog, at transkønnede er omfattet af antidiskriminationslovene [6]
    Daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen oplyste den 22. september 2008 i en skrivelse til Trans-Danmark,
    1. at der i ligebehandlingsloven, ligelønsloven og forskelsbehandlingsloven, der alle havde en EU-retslig baggrund, allerede var forbud mod at forskelsbehandle personer på grund af køn og seksuel orientering på det danske arbejdsmarked,
    2. at EF-Domstolen havde fastslået, at personer, der har gennemgået et kønsskifte var omfattet af ligebehandlingsprincippet, og
    3. at diskrimination af en person på grund af dennes køn eller kønsskifte vil være omfattet af den delte bevisbyrde.

    Vedrørende transvestitter, oplyste Ministeren, at ham bekendt, var der ikke faldet afgørelser om transvestitter, men der er ingen tvivl var om, at også transvestitter var omfattet forbuddet mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Noter
  1. [Retur] Ligebehandlingsnævnet har i tre forskellige sager afgjort, at kønsidentitet er omfattet af begrebet køn i ligestillingsloven
    Ligestillingsnævnet har behandlet ikke tre, men fire klager fra transkønnede personer. I tre af dem er der klar henvisning til ligestillingsloven, medens der i en enkelt ikke er nogen lovhenvisning anført. Sagens karakter er dog, så også denne sag må henføres til ligestillingsloven.

    Det må derfor lægges til grund, at uagtet det ikke direkte er nævnt i loven for Ligebehandlingsnævnet, at de kan behandle klager vedrørende kønsidentitet, så behandler nævnet sådanne sager.

    1. Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at personalet på et hospital havde fremsat nedsættende udtalelser over for en patient i forbindelse med, at denne gennemgik en kønsskifteoperation.
      21. november 2001
      Afgørelse nr. 23/2001

      Ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at personalet på hospital havde fremsat nedsættende udtalelser over for en patient i forbindelse med, at denne gennemgik en kønsskifteoperation.

      Klageren klagede over nedsættende udtalelser fremsat af personalet på et hospital i forbindelse med en kønsskifteoperation. Indklagede anførte, at ingen kunne genkende de udtalelser, som refereres i klagen. Ligestillingsnævnet bemærkede, at klagen, som den var formuleret, var omfattet af Ligestillingsnævnets kompetence, men nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at ligestillingslovgivningen var overtrådt af hospitalets personale i det foreliggende tilfælde. Ligestillingsnævnet tog derfor ikke klagen til følge.

      Ligestillingsnævnet fandt sagen omfattet af nævnets kompetence jf. EF-Domstolens dom i sag C-13/94
      C-13/94:
      P mod S. og Cornwall County Council

      EF-Domstolen fastslog, at en mand til kvinde kønsskifteopereret fra England var berettiget til pension fra kvinders pensionsalder. (27. april 2006).
      Sammendrag:
      Når henses til formålet med direktiv 76/207 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår, er direktivets artikel 5, stk. 1, til hinder for afskedigelse af en transseksuel på grund af dennes kønsskifte. Da det er en af menneskets grundlæggende rettigheder ikke at blive udsat for forskelsbehandling på grundlag af køn, kan direktivets anvendelsesområde ikke skulle indskrænkes til blot at omfatte den forskelsbehandling, som følger af, at den pågældende tilhører det ene eller det andet køn. Direktivet finder også anvendelse på den forskelsbehandling, der udspringer af den pågældendes kønsskifte, idet en sådan forskelsbehandling væsentligst, hvis ikke udelukkende, finder sted på grundlag af den pågældendes køn, idet afskedigelse af en sådan person med den begrundelse, at den pågældende har til hensigt at gennemgå eller har gennemgået et kønsskifte udsætter vedkommende
      for en behandling, som er mindre gunstig set i forhold til personer af det køn, som vedkommende ansås at tilhøre før operationen.

      EUR-Lex med sagen på dansk.

      Ligebehandlingsnævnet – resume.
      Ligebehandlingsnævnet – afgørelse.

    2. Ligestillingsnævnet fandt ikke, at det var godtgjort, at en teaterskoles henstilling til en elev om at overveje det videre forløb på skolen skyldtes klagerens seksualitet.
      25. januar 2006
      Afgørelse nr. 32/2005

      Klageren, der var transseksuel, blev optaget på en teaterskole fra den 30. august 2004. Efter færdiggørelsen af første år på skolen anbefalede skolen klageren at tage orlov for at overveje sin fremtid på skolen. Klageren anførte, at henstillingen skyldtes klagerens seksualitet. Skolen bestred dette og anførte, at klageren ikke havde opnået de færdigheder, der var en forudsætning for et videregående kursus på skolen.
      Nævnet fandt ikke, at klageren havde sandsynliggjort, at henstillingen fra indklagede om at overveje det videre forløb på skolen skyldtes klagerens seksualitet, hvorfor klagen ikke blev taget til følge.

      Ligebehandlingsnævnet – resume.
      Ligebehandlingsnævnet – afgørelsen.

    3. Ligestillingsnævnet gav ikke en transseksuel med mandligt personnummer medhold i hendes klage over ubehagelig behandling hos en kommunal forvaltning, der ifølge klageren tiltalte hende som “han”
      11. november 2011
      Afgørelse nr. 166/2011

      Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af kønsidentitet i forbindelse med en kommunes behandling af klager, som var transseksuel. Nævnet fandt, at indklagede ikke havde handlet i strid med ligebehandlingsloven. Nævnet lagde til grund, at klager oplevede mødet med forvaltningen som ubehageligt. Nævnet fandt det dog ikke godtgjort, at klagers kønsidentitet havde haft indflydelse på indklagedes sagsbehandling. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.

      * * *
      Det skal bemærkes, at klageren var transkvinde med et mandligt personnummer, og at hendes klage drejede sig om, at hun derfor blev tiltalt som “han”. Disse forhold ses ikke beskrevet i nævnets vurdering og afgørelse.

      Ligebehandlingsnævnet behandlede sagen med henvisning til Lov om ligestilling af mænd og kvinder.

      Ligebehandlingsnævnet – resume.
      Ligebehandlingsnævnet – afgørelsen.

    4. Ligestillingsnævnet gav ikke medhold til en transseksuel, som klagede over at havde været udsat for cikane fra andre beboere i et ejendomskompleks, og at boligselskabet ikke gjorde nok ved problemerne
      21. november 2012
      Afgørelse nr. 418/2012

      Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af kønsidentitet i forbindelse med indklagedes håndtering af klager over chikane. Nævnet fandt, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager havde været udsat for forskelsbehandling på grund af kønsidentitet. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var noget, der tydede på, at klagers kønsidentitet var blevet tillagt betydning i forbindelse med indklagedes sagsbehandling af klagers henvendelser om påstået chikane. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

      * * *
      Det skal yderligere bemærkes, at sagen vedrører, at en transkvinde følte sig cikaneret af andre beboere i ejendomskomplekset pga. sin kønsidentitet, og at boligselskabet ikke gjorde nok ved problemerne.

      Ligebehandlingsnævnet behandlede sagen med henvisning til Lov om ligestilling af mænd og kvinder.

      Sagen er specifikt LGBT Danmark bekendt.
      Ligebehandlingsnævnet – resume.
      Ligebehandlingsnævnet – afgørelsen.

  2. [Retur]Desuden har EU-Domstolen i to sager afgjort, at personer, som har taget skridt til kønsskifte, er beskyttet af begrebet køn i ligebehandlingslovgivningen

    De to sager fra EU-Domstolen kan ikke bruges til at konkludere, at transkønnede personer generelt er omfattet af beskyttelsen mod diskrimination.
    Herunder kort omtale af de to domme med link.

    1. C-13/94.
      EF-Domstolen fastslog, at en mand til kvinde kønsskifteopereret fra England var berettiget til pension fra kvinders pensionsalder. (27. april 2006)
      Se nærmere beskrivelse af sagen under note 1.1.

      EUR-Lex med omtale af dommen og link til dokumenter om sagen.
      Curia viser dommen af 30. april 1996 i sin helhed i pdf-format.
      Curia viser forslag til afgørelse af 14. december 1995.

    2. C-117/01.
      Sagen drejede sig om hvorvidt K.B., der har fået foretaget kønsskifte kunne oppebære efterladtepension fra sin samlever.

      Artikel 141 EF er i princippet til hinder for en lovgivning, der i strid med den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950, hindrer et par som K.B. og R i at opfylde den nødvendige betingelse om ægteskab for, at den ene kan nyde godt af en del af den andens løn. Det påhviler den nationale ret at efterprøve, om en person i K.B.’s situation i et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede kan støtte ret på Artikel 141 EF med henblik på at opnå, at dennes partner får tillagt ret til efterladtepension.

      EUR-Lex med dommen på dansk.
      Curia med omtale af dommen.

    3. C-423/04.
      Sagen drejer sig om Sarah Margaret Richards, der havde gennemgået en kønsskifteoperation fra mand til kvinde, havde ret til at få udbetalt alderspension fra det fyldte 60. år.
      I England kan (kunne) kvinder født før den 6. april 1950 få alderspension som 60 årige og mænd som 65 årige.
      Domstolens afgørelse
      1. Artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring skal fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning, som nægter alderspension til en person, som i overensstemmelse med de i national ret opstillede betingelser har gennemgået et kønsskifte fra mand til kvinde, fordi denne ikke er fyldt 65 år, uanset at samme person ville have været berettiget til en sådan pension ved det 60. år, hvis hun efter national ret var blevet anset for at være en kvinde.
      2. Det er ufornødent at begrænse denne doms tidsmæssige virkning.

      EUR-Lex med dommen på dansk.
      Curia med dommen på dansk.

      I sagen C-13/94 skal det bemærkes, at personen havde til hensigt at gennemgå en kønsskifteoperation og allerede havde gennemgået flere mindre operationer.
      I sagen C-117/01 skal det bemærkes, at personen havde gennemgået kønsskifteoperation.
      I sagen C-423/04 skal det bemærkes, at personen havde gennemgået kønsskifteoperation.

      Det skal også tages i betragtning, at dommene er fra henholdsvis 1994, 2001 og 2004, hvor begrebet kønsskifte entydigt var forbundet med, at der var sket eller ville blive foretaget en kønsskifteoperation, og først derefter skete en juridisk anerkendelse og ændring af pågældendes civilretslige status (kønsbetegnelse) – det såkaldte juridiske kønsskifte.

      I dag betragtes en kønsskifteoperation og det juridiske kønsskifte som selvstændige og af hinanden uafhængige forhold.
      Der er i dag således ganske mange, som ikke ønsker kønsskifteoperationen, men alene det juridiske kønsskifte.

      Det skal også erindres, at førende menneskerettighedseksperter fastslår, at krav om medicinske eller operative indgreb som betingelse for et juridisk kønsskifte er en overtrædelse af elementære menneskerettigheder.

      De to domme kan derfor ikke umiddelbart bruges som retsgrundlag for, at alle transkønnede personer – dvs. alle transseksuelle og transvestitter er omfattet af lovgivningen mod diskrimination.

      Det skal yderligere bemærkes, at personen nævnt i C-117/01 i Danmark i dag på alle måder ville være at betragte som en person af det nye køn, jf. Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte, og at personen i C-13/94 ville blive det, når den tiltænkte kønsskifteoperation var gennemført.
      Retsinformation.

  3. [Retur] Justitsministeriets svar af 11. marts 2010 til Tina Thranesen:
    Civil- og Politiafdelingen
    Kontor:
    Sagsbeh:
    Sagsnr.:
    Dok.:
    Politikontoret
    Søs Carstensen
    2010-955-4282
    SSC40021
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K.
    Telefon 7226 8400
    Telefax 3393 3510

    JUSTITSMINISTERIET
    Dato: 11. marts 2010

    Tina Thranesen
    tina@thranesen.dk

    Justitsministeriet har modtaget Deres e-mail af 31. januar 2010 om svar på spørgsmål nr. 2 (B 50) fra Folketingets Retsudvalg om en styrket indsats over for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet, etnicitet mv. (hadforbrydelser).

    I Deres e-mail beder De om en henvisning til et sted, hvor forarbejderne til straffelovens § 81, stk. 1, nr. 6, samt forarbejderne til straffelovens § 266 b findes online.

    Justitsministeriet kan i den anledning oplyse, at forarbejderne til straffelovens § 81, stk. 1 nr. 6, er tilgængelige via www.retsinfoffilation.dk ved at søge på lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse m.v.), og det dertil hørende lovforslag nr. 99, som blev fremsat den 26. november 2003.

    For så vidt angår straffelovens § 266 b kan Justitsministeriet oplyse, at den eksisterende antidiskriminationslovgivning blev udvidet ved lov nr. 357 af 3. juni 1987 om ændring af borgerlig straffelov og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. til også at omfatte seksuel orientering. De tilhørende lovforarbejder – herunder lovforslag nr. 196, som fremsat den 12. februar 1987 – findes ikke umiddelbart på hverken rets information eller Folketingets hjemmeside. Der vedlægges derfor en kopi til Deres orientering.

    Med venlig hilsen
    Thomas Klyver
    Civil- og Politiafdelingen

    www.justitsministeriet.dk
    jm@jm.dk

  4. (3a) [Retur 3a] [Retur 4] “de tilhørende lovforarbejder – herunder lovforslag nr. 196, som fremsat den 12. februar 1987″
    I lovforslag nr. 196 fremsat den 12. februar 1987 gengives konklusionen af Betænkning nr. 1127 om homoseksuelles vilkår, (se note 5) hvori bl.a. står:
    Også andre former for “seksuel orientering” end den homoseksuelle, f.eks. transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling.

    Det skal bemærkes, at lovforslaget blev fremsat inden offentliggørelsen af af Betænkning nr. 1127 om homoseksuelles vilkår (se note 5), hvilket kan være årsagen til, at der i lovforslaget bruges betegnelsen “konklussion”, hvor der i betænkningen anvendes “overvejelser”, ligesom der i betænkningen anføres “heteroseksuel transvestisme”, hvilket i lovforslagets gengivelse af “konklussionen” er reducderet til “transvestisme”, idet ordet “heteroseksuel” ikke er med.

    Herunder den fulde “konklussion”, som den er gengivet i lovforslaget:
    Forslag til Lov om ændring af borgerlig straffelov og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.
    (Forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering). LFF 1986-1987.1.196.
    Fremsat den 12. februar 1987.

    KOMMISSIONENS KONKLUSION
    Nærværende lovforslag er identisk med det, der anbefales af et klart flertal fra den danske kommisson.

    Kommissionens konklusion har følgende ordlyd:
    “Det betimelige i overhovedet at indføre straffebestemmelser om diskrimination og forskelsbehandling af homoseksuelle må først overvejes. Udgangspunktet er imidlertid, at der allerede eksisterer diskriminationsregler i straffelovens § 266 b og i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. Den generelle diskussion om det rimelige i at indføre strafsanktionerede regler mod diskrimination og forskelsbehandling af minoritetsgrupper har kommissionen derfor ikke fundet anledning til at rejse på ny.

    Under drøftelserne er fremhævet det uheldige i, at det fra opregningen i de gældende diskriminationsregler kan sluttes, at homoseksuelle ikke er omfattet. Deres behov for beskyttelse er måske større end behovene hos nogle af de minoritetsgrupper, der allerede er omfattet af bestemmelserne. Dette taler for, at der bør lovgives mod diskrimination og forskelsbehandling af homoseksuelle. I den forbindelse henvises til, at der er en om end sparsom retspraksis vedrørende nugældende regler.

    Dernæst har det været overvejet, om indførelse afbestemmelser om homoseksuelle skal ske ved en udvidelse af de gældende antidiskriminationsregler eller ved særskilt lovgivning. Det er fremhævet, at det forekommer mest naturligt at samle lovgivningen på området i så få bestemmelser som muligt. Rent lovteknisk vil det være ganske enkelt at udvide de gældende regler til også at omfatte diskrimination og forskelsbehandling, f.eks. på grund af seksuel eller homoseksuel orientering.

    Til støtte for at indføre særskilte bestemmelser om homoseksuelle kan det anføres, at de gældende antidiskriminationsbestemmelser har en speciel baggrund, nemlig at skabe mulighed for ratifikation af den ovenfor … omtalte FN-konvention. Endvidere vil særskilt lovgivning antagelig indebære, at man bliver mindre bundet af den praksis, der har udviklet sig omkring de gældende bestemmelser, end hvis disse udvides til at omfatte homoseksuelle.

    Efter drøftelse er der i kommissionen enighed om, at lovgivning på området i givet fald bør ske ved en udvidelse af de nugældende bestemmelser.
    . . .
    Forslagene indebærer, at der i opregningen af forhold, som ikke må danne grundlag for diskrimination, indsættes “seksuel orientering”.
    Om baggrunden herfor henviser flertallet først til de synspunkter, der er fremsat af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske over for kommissionen, og som gengives ovenfor … Hertil kommer, at den politiske og psykologiske effekt af lovændringerne vejer tungere end den indskrænkning af den åbne debat, en ændret lovgivning medfører.
    Med en vedtagelse i Folketinget af, at der ikke må gøres forskel på grund af “seksuel orientering”, vil de homoseksuelle få samfundets accept af deres livsform. Dette vil være af stor betydning for dem, for holdningen hos andre og tor ligestillingen. Selvom udvidelsen af antidiskriminationsreglerne vil have en positiv betydning i sig selv, vil det være naturligt, at lovændringerne følges op af oplysning over for befolkningen.

    Om ordene “seksuel orientering” bemærkes, at i de tilsvarende norske bestemmelser,jf. ovenfor … , anvendes formuleringen “homotillegning, leve form eller orientering”, hvor begrebet “legning” må oversættes med det danske ord “anlæg”. Kommissionen har ikke fundet det hensigtsmæssigt at medtage sådanne begreber i de danske bestemmelser, idet man finder, at “orientering” er dækkende.
    Også andre former for “seksuel orientering” end den homoseksuelle, f.eks. transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling. Heri ligger ikke, at ulovlige former for seksuel adfærd, som f.eks. seksuel omgang med personer under den seksuelle lavalder, anerkendes.”

    Det skal tilføjes, at to medlemmer af kommissinen ikke har givet tilslutning til denne konklusion og det foreslåede lovforslag. Det ene medlem har ikke ønsket at tage stilling til den foreslåede udvidelse af de nugældende antidiskriminationsbestemmelser. Det andet medlem har betvivlet værdien af lovbestemmelser som de foreslåede, “idet de næppe vil påvirke den faktiske diskrimination af homoseksuelle, men alene har karakter af moralske vurderinger, som, hvor enig man end kan være i dem, ikke naturligt hører hjemme i lovbestemmelser”.

    Forslagsstillerne kan imidlertid tilslutte sig kommissionens overvejende flertal og betragter forslaget som værende afvæsentlig holdningsmæssig og psykologisk betydning. I betragtning heraf og i betragtning af den formentlig begrænsede praktiske anvendelse tinder man det endvidere ubetænkeligt at foretage en udvidelse af antidiskriminationsbestemmelserne som de foreslåede.

    Lovforslaget i pdf-format i Vidensbanken.

  5. [Retur] Betænkning nr. 1127 om homoseksuelles vilkår
    I betænkningen, der blev afgivet den 25. januar 1988 om fremgår bl.a. følgende:
    “Kapitel 4”. “Afsnit 4.6. Kommissionens overvejelser”. Side 42.
    lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. § 1, stk. 1, vil få følgende formulering:

    § 1, stk. 1: Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder.

    Side 43.
    Også andre former for “seksuel orientering” end homoseksualitet, f.eks. heteroseksuel transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling. Heri ligger ikke, at ulovlige former for seksuel adfærd, som f.eks. seksuel omgang med personer under den seksuelle lavalder, anerkendes.

    Betænkningen i sin helhed på statensnet.dk

  6. [Retur] 22. september 2008. Beskæftigelsesministeren fastslog, at transkønnede er omfattet af antidiskriminationslovene
    Daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksens skrivelse af 22. september 2008 til Trans-Danmark i sin helhed.

    Beskæftigelsesministeriet
    22. september 2008

    Trans-Danmark
    Landsforeningen af Transvestitter og Transseksuelle
    Fousbjergvej 20
    7100 Vejle

    Sagsnr.: 2008-0000898

    Kære Pia Nielsen

    Jeg takker for Trans-Danmarks henvendelse om den retlige beskyttelse af transvestitter og transseksuelle på arbejdsmarkedet. Bl.a. peger I på nogle tilpasninger og mulige forbedringer i Beskæftigelsesministeriets lovgivning.

    Som l selv er inde på, gælder der allerede et forbud mod at forskelsbehandle personer på grund af køn og seksuel orientering på det danske arbejdsmarked. Det gælder i kraft af ligebehandlingsloven, ligelønsloven og forskelsbehandlingsloven.

    Alle disse love har en EU-retlig baggrund, og det er gennem EF-Domstolens praksis fastslået, at fx. personer, der har gennemgået et kønsskifte, er omfattet af ligebehandlingsprincippet. Dette indgår altså allerede i forståelsen af kriteriet “køn”.
    Diskrimineres en person på grund af sit køn/kønsskifte, vil denne fx være omfattet af den delte bevisbyrde, der gælder i kønsdiskrimineringssager.

    Endnu er der ikke mig bekendt faldet afgørelser om transvestitter, men der er ingen tvivl om, at også transvestitter er omfattet af forbuddet mod at blive forskelsbehandlet på arbejdsmarkedet.

    De danske love følger de underliggende EU-direktivers sprogbrug og skal selvfølgelig forstås i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis. Jeg ser på den baggrund ikke behov for at ændre i lovgivningen. Tværtimod kunne det ligefrem skabe en uklarhed på området, som ikke er heldig.

    Til jeres bemærkninger om høje og mærkbare erstatninger vil jeg bemærke, at der i dag ikke er lofter for godtgørelsens størrelse i diskrimineringssagerne. De retlige instanser udmåler godtgørelsen under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

    Samtidig vil jeg særligt pege på, at jeg har taget initiativ til, at der med virkning fra 1. januar 2009 etableres et nyt ligebehandlingsnævn, som kan behandle klagesager efter såvel ligebehandlingsloven, ligelønsloven som forskelsbehandlingsloven. Der indføres altså en ny gratis administrativ klagevej på området og ikke mindst en forbedret beskyttelse i de sager, hvor flere diskrimineringskriterier indgår, fx køn og seksuel orientering. Jeg er interesseret i at få bekæmpet diskrimination inden for alle de beskyttede kriterier i lovgivningen.

    Da jeg for øjeblikket ikke har planer om ændre i de nævnte love og heller ikke finder behov herfor, ser jeg ikke for nuværende det fornødne grundlag for et møde med Trans-Danmark, men I skal være meget velkomne til at skrive til ministeriet, hvis I har yderligere forslag, som I ønsker skal indgå i ministeriets overvejelser.

    Venlig hilsen
    Claus Hjort Frederiksen

    Skrivelsen i pdf-format i Vidensbanken.

Notatet i pdf-format.

Transords betydning hos statslige organisationer, universiteter, politimyndigheder, transforeninger mv. rundt om i verden. 6. juli 2012. Opdateret 17. januar 2014.

Vist 90 gange.
Af Tina Thranesen.
[Indholdsfortegnelsen] Forord
Der er blandt enkeltpersoner og blandt foreninger, der beskæftiger sig med transforhold megen uenighed om brugen og betydningen af de transrelaterede ord:
trans, transkønnet, transperson, transkønnet person, transseksuel, transvestit m.fl.

og de engelske ord, som de er oversat/stammer fra.

Herunder har jeg lavet en redegørelse med en lang række eksempler på, hvordan forskellige statslige organisationer, universiteter, politimyndigheder, transforeninger m.fl. rundt om i verden bruger disse ord.
Beskrivelserne er anført i to kolonner. I den venstre den originale tekst og i den højre den danske oversættelse. Der er før beskrivelsen anført navn på organisationen, hvorfra teksten stammer og link til originalteksten.
Jeg har lavet en analyse af de enkelte organisationer m.fl.s anvendelse af de nævnte ord/begreber, som bringes umiddelbart efter indholdsfortegnelsen og dermed før beskrivelserne.

Da redegørelsen beskriver, hvorledes de nævnte transrelaterede ord anvendes rundt om i verden, er der for at undgå forvirring eller misforståelser om betydningerne ikke interne links til andre steder i Vidensbanken med beskrivelser, forklaringer om ordene/begreberne.

Den 6. juli 2012.
Tina Thranesen.

Jeg har tjekket de anførte adresser og sider. Nogle adresser er ændret og nogle sider findes ikke mere. Enkelte har ændret formuleringerne. Jeg har gjort notat ved hved enkelt forekomst ændringerne i forhold til, hvad der fandtes for halvandet år siden, da jeg lavede redegørelsen.

Den 17. januar 2014.
Tina Thranesen.

Indholdsfortegnelse
Forord
Analyse
  1. LGBT Danmark og Trans-Danmark den 26. februar 2012
  2. Transvestitforeningen i Danmark – TiD i skrivelse den 10. april 2012
  3. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab – DSL – den 19. april 2012
  4. Transvestitforeningen i Danmark – TiD – skrev den 29. april 2012
  5. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab – DSL – den 22. maj 2012
  6. Europa-Kommissionen – Rapporten af 11. juni 2012: Trans and intersex people
  7. The Home Office is the lead government department for immigration and passports, drugs policy, crime, counter-terrorism and police
  8. NHS – National Health Service – Det offentlige sundhedsvæsen i England
  9. King County, Washington, USA
  10. Ontario – delstat i Canada
  11. Australian Human Rights Commission
  12. Australsk rapport af 9. juli 2012: Beyond the Binary
  13. Kent Police, England
  14. Sussex Police, England
  15. The Crown Prosecution Service, London, England
  16. Associtation of Chief Police Officers in Scotland – ACPOS
  17. Queensland Police, Australien
  18. NSW Police Force, New South Wales, Australien
  19. American Psychological Association – APA
  20. Encyplopedia Britannica
  21. The Free Dictionary by Farlex
  22. University of Georgia – The University Healt Center – USA
  23. Ohio University, USA
  24. The Florida State University, USA
  25. University of California, San Francisco, USA
  26. TS Road Map – Californien, USA
  27. HRC – Human Rights Campaign – Washington, USA
  28. Gender Talk – USA
  29. Transgender Zone
  30. National Gay and Lesbian Task Force
  31. TransGender Association of Florida – TGAF
  32. National Center for Transgender Equality – NTCE
  33. The Beaumont Trust
  34. PFLAG Canada
  35. The Northern Concord
  36. IFGE – The International Foundation for Gener Education
  37. Equality and Human Rights Commission
  38. Transföreningen FPES
  39. ILGA-Europe
  40. Foreningen for Transpersoner – Norge
  41. Aboyt.com Civil Liberties
  42. Transgenders in Nederland: prevalentie en attitudes
  43. GLAAD Media Reference Guide – Transgender Glossary Of Terms
[Indholdsfortegnelsen] Analyse
Ved at gennemgå de efterfølgende beskrivelser fra de forskellige statslige organisationer, universiteter, politimyndigheder, transforeninger mv. rundt om i verden har jeg uddraget følgende anvendelse af de nævnte ord/begreber. Det skal nævnes, at det ikke er et præcist udtryk for holdningerne hos de forskellige, men hvad der kan udledes af beskrivelserne.
  1. Trans
    Fællesbetegnelse: 7.
    Forstavelse for andre ord: 3.
    Forkortelse for ordet transkønnet: 2.
  2. Transkønnet
    Fællesbetegnelse: 23.
    Omfatter ikke transvestitter: 1.
    Beskrivelse om transseksuelle: 5.
    Ønsker betegnelsen transkønnet i stedet for transseksuel: 1.
  3. Transperson
    Fællesbetegnelse: 6.
  4. Transseksuel
    Kræver ønske om hormon- og operation: 4.
    Måske hormonbehandling: 13.
    Måske operation: 16.
    Foretrække begrebet transkønnet frem for transseksuel: 1.
  5. Transvestit (crossdresser)
    Måske ønske om at leve fuldtids: 4.
    Seksuelle grunde anført som årsagen eller som en af flere årsager: 6.

Som det kan ses af optællingen og endny tydeligere ved at studere de enkelte beskrivelser, så er der stor enighed om beskrivelsen af ordene, selv om der er stor forskel i formuleringerne.

Det fremgår tydeligt, at der er en markant overvægt for, at ordene trans, transkønnet og transperson anvendes som fællesbetegnelse/paraplybetegnelse.
Nogle få beskriver ordet transkønnet med en betydning svarende til ordet transseksuel.
ILGA-Europe er den ene af dem.
Europa-Kommississionen anfører som note 1 om ordet transkønnede:
Indtil for nylig var dette udtryk også den primære paraplybetegnelse for alle transpersoner, men denne anvendelse er nu at miste fordel til begrebet “trans”, som opfattes at være mere inklusive alle trans samfund.

Trods omfattende søgning, har det ikke været muligt for mig at konstatere rigtigheden deraf – tværtimod.

Det skal bemærkes, at Silvan Agius, der er den ene af de to forfattere af rapporten fra Europa-Kommissionen er ansat i som politisk direktør i ILGA-Europe.

Begrebet transseksuel beskrives af langt de fleste som en person, der føler sig som det modsatte køn, ønsker at blive betragtet som og leve som dette køn, og ønsker et kønsskifte enten med eller uden behandling med kønshormoner og kirurgiske indgreb.

Begrebet transvestit beskrives af næsten alle som en person, der lejlighedsvis klæder sig som og gennem brug af makeup og adfærd søger at blive opfattet som det modsatte køn, men som generelt er tilfreds med sit medfødte køn og ikke ønsker medicinsk behandling eller kønsskifte.

Begrebet cross dresser anvendes i den engelsksprogede verden i det store og hele på samme måde, som vi i Danmark anvender begrebet transvestit. Begrebet cross dresser er de fleste steder oversat til det fordanskede crossdresser. Enkelte steder, hvor det fremgår af sammenhængen, er det oversat til transvestit. Betydningen er imidlertid i det store og hele den samme.
Flere anfører med forskellige formuleringer, at det ikke er passende at bruge begrebet transvestit, da det føles/kan føles krænkende. Det er dog ikke tilfældet i Danmark.

De enkelte organisationer m.fl.s beskrivelse af de anførte ord/begreber
  1. [Indholdsfortegnelsen] LGBT Danmark og Trans-Danmark fremførte den 26. februar 2012 i en fællesskrivelse nogle ønsker til ordbøgerne til Dansk Sprognævn – DSN – og Det Danske Sprog og Litteraturselskab – DSL.
    Transkønnet – transperson – transkønnet person
    Ordene “transkønnet” og “transperson” (transkønnet person) er fællesbetegnelser om personer, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de blev tildelt ved fødslen.
    Transvestit
    Person, der i påklædning, adfærd mv. udtrykker det modsatte køn, og hvis kønsidentitet i større eller mindre grad adskiller sig fra det køn, pågældende blev tildelt ved fødslen.
    Transvestisme
    I større eller mindre grad udtrykke det modsatte køn gennem påklædning, adfærd mv., idet kønsidentiteten i større eller mindre grad adskiller sig fra det køn, pågældende blev tildelt ved fødslen.
    Transseksuel
    Person, hvis kønsidentitet adskiller sig fra det køn, pågældende blev tildelt ved fødslen, og som derfor ønsker at leve og blive anerkendt som tilhørende det modsatte køn i forhold til det ved fødslen tildelte.
    Nogle, men ikke alle, ønsker behandling med kønshormoner eller kirurgisk kønskorrektion.
    Transseksualitet
    Ønsket om at leve og blive anerkendt som tilhørende det modsatte køn i forhold til det ved fødslen tildelte. Nogle, men ikke alle, ønsker behandling med kønshormoner eller kirurgisk kønskorrektion.

  2. [Indholdsfortegnelsen] Transvestitforeningen i Danmark – TiD fremførte bemærkninger den 10. april 2012 til Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
    Trans
    I slang og jovial tale benyttes ofte ordet “trans”, som en fællesbetegnelse og som en folkelig forkortelse om personer med kønsudtryk, der afviger fra det køn, personen er tildelt ved fødslen. Ofte anvendes ordet “trans” med en nedgørende klang. Indførelsen af ordet “Transperson” som fællesbetegnelse ville derfor samtidig hæve det sproglige niveau; om end ordet “trans” nok fortsat vil leve i folkemunde.

    Transperson
    Transvestit
    Transvestisme
    Transseksuel
    Transseksualitet
    TiD tilsluttede sig brugen af dem som anført fællesskrivelsen af den 26. februar 2012 fra LGBT Danmark og Trans-Danmark.

    Transkønnet
    Transperson
    Transvestitforeningen gør opmærksom på at sætningen: “det køn de blev tildelt ved fødslen” overordnet set definerer en persons juridiske køn idet kønsbestemmelsen ved fødslen udelukkende baserer sig på personens ydre kønsorganer og ikke på en bestemmelse af det genetiske køn. Det genetiske køn tildeles ud fra en biologisk betragtning ved befrugtningen, når ægcelle og sædcelle smelter sammen. Er personen født med tvetydige ydre kønsorganer taler man om en intersex tilstand som foranlediger udredning med blandt andet kønskromosombestemmelse.

    Transkønnet
    Transvestitforeningen finder ikke, at ordet transkønnet kan anvendes som en fællesbetegnelse, der også omfatter transvestitter.
    Ordet “transkønnet” opfattes og anvendes i befolkningen og i pressen om personer, der ønsker at transformere (ændre) det køn, den pågældende er tildelt ved fødslen. Dette er ikke tilfældet for transvestitter, som i de fleste tilfælde er ganske godt tilfredse med det køn, de er tildelt ved fødslen.
    Den seksuelle orientering blandt transvestitter er ligesom fordelingen i befolkningen i øvrigt, hvor flertallet er heteroseksuelle, og få er biseksuelle eller homoseksuelle.
    Mange transvestitter er gifte og har børn. Især for personer i denne gruppe af transvestitter, der har erkendt med sig selv at være transvestit, og som har indviet sin ægtefælle og andre pårørende i transvestismen eller står for at gøre det, er det uacceptabelt at blive karakteriseret som transkønnet, da det skaber et forklaringsproblem til omverdenen omkring det at leve heteroseksuelt. Hos ægtefællen kan det skabe en ubegrundet tvivl, om ægteskabet kan opretholdes.
    Det er således de færreste transvestitter, der kan identificere sig som værende transkønnede.
    Transvestitforeningen finder derfor ikke, at det er sprogligt korrekt at anvende ordet transkønnet som en fællesbetegnelse, uanset det i nogle kredse anvendes inkluderende.

    Transperson
    Transvestitforeningen finder, at ordet transperson udmærket kan anvendes som en fællesbetegnelse for personer, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de er blevet tildelt ved fødslen, og hvor det kan være praktisk at omtale disse grupper i generelle vendinger og sammenhænge.
    I slang og jovial tale benyttes ofte ordet “trans”, som en fællesbetegnelse og som en folkelig forkortelse om personer med kønsudtryk, der afviger fra det køn, personen er tildelt ved fødslen. Ofte anvendes ordet “trans” med en nedgørende klang. Indførelsen af ordet “Transperson” som fællesbetegnelse ville derfor samtidig hæve det sproglige niveau; om end ordet “trans” nok fortsat vil leve i folkemunde.

  3. [Indholdsfortegnelsen] Det Danske Sprog- og Litteraturselskab – DSL – v/Lars Trap-Jensen meddelte i e-mail den 19. april 2012, at fælleshenvendelsen fra LGBT Danmark og Trans-Danmark den 26. februar 2012 og henvendelsen fra Transvestitforeningen den 10. april 2012 resulterede i følgende:

    Jeg har læst jeres argumentation og dokumentation med interesse og kan følge jeres ræsonnementer et langt stykke ad vejen. Jeg har derfor gennemset de berørte artikler i Den Danske Ordbog og revideret dem på en række punkter, og i mange tilfælde har jeg fulgt jeres forslag.

    Det gælder dog ikke altid, og derfor sender jeg jer resultatet af min revision til orientering.

    Revisionerne slår igennem på ordbogens hjemmeside næste gang vi opdaterer, hvilket formentlig sker i maj-juni 2012.

    Transkønnet: “med en kønsidentitet der er i konflikt med det biologiske køn, og evt. med ønske om at skifte køn” Syn: “transseksuel”, Encykl: “mange med en sådan identitet foretrækker betegnelsen transkønnet frem for transseksuel da deres kønsidentitet er uafhængig af seksuel orientering”

    Transkønnethed: “det at en person har en kønsidentitet der er i konflikt med det biologiske køn, evt. ledsaget af et ønske om at skifte køn”, Syn: “transseksualitet”, Encykl: “mange med en sådan identitet foretrækker betegnelsen transkønnethed frem for transseksualitet da deres kønsidentitet er uafhængig af seksuel orientering”

    Transseksuel: “med en kønsidentitet der er i konflikt med det biologiske køn, og evt. med ønske om at skifte køn” Syn: “transkønnet”, Encykl: “mange med en sådan identitet foretrækker betegnelsen transkønnet frem for transseksuel da deres kønsidentitet er uafhængig af seksuel orientering”

    Transseksualitet: “det at en person har en kønsidentitet der er i konflikt med det biologiske køn, evt. ledsaget af et ønske om at skifte køn”, Syn: “transkønnethed”, Encykl: “mange med en sådan identitet foretrækker betegnelsen transkønnethed frem for transseksualitet da deres kønsidentitet er uafhængig af seksuel orientering”

    Transvestit: “person der (lejlighedsvis) gennem sin påklædning og adfærd udtrykker det modsatte køn, og hvis kønsidentitet i større eller mindre grad adskiller sig fra vedkommendes biologiske køn”, Syn: “(kortform) trans”; Jf: transkønnet, transseksuel

    Transvestisme: “det fænomen at personer (lejlighedsvis) gennem deres påklædning og adfærd udtrykker det modsatte køn, idet deres kønsidentitet i større eller mindre grad adskiller sig fra deres biologiske køn”, JF: “transkønnethed, transseksualitet”

    Trans: “person hvis kønsidentitet el. kønsudtryk i større eller mindre grad er i uoverensstemmelse med vedkommendes biologiske køn, fx en transvestit el. en transkønnet person”, Sprogbrug: “nedsættende eller uformelt”, Syn: “transperson”

    Transperson: “person hvis kønsidentitet el. kønsudtryk i større eller mindre grad er i uoverensstemmelse med vedkommendes biologiske køn, fx en transvestit el. en transkønnet person”, Syn: “(nesættende eller uformelt) trans”

  4. [Indholdsfortegnelsen] Transvestitforeningen i Danmark – TiD – skrev den 29. april 2012 følgende til Det Danske Sprog- og Litteraturselskab som svar på deres skrivelsde af 19. april 2012 følgende.
    Transvestit
    Transvestisme
    Transvestitforeningens bestyrelse finder den rigtig god, men skal samtidig henlede opmærksomheden på, at “(lejlighedsvis)” i beskrivelserne af henholdsvis Transvestit og Transvestisme ikke er hensigtsmæssige og bør udgå, idet mange transvestitter ikke kun lejlighedsvis gennem deres påklædning og adfærd udtrykker det modsatte køn, og at flere transvestitter ønsker at gøre det i fuldt omfang, hvis fordomme i deres omgangskreds og sociale netværk tillod det.
    Derfor ser Transvestitforeningen meget gerne, at “(lejlighedsvis)” udgår de to steder.

  5. [Indholdsfortegnelsen] Det Danske Sprog- og Litteraturselskab – DSL – v/Lars Trap-Jensen meddelte i en e-mail den 22. maj 2012:
    Vi har nu været gennem opslagsordene en gang mere. Det er gået op for os hvor vanskeligt et område det er, og hvor mange ønsker og følelser der er i spil. Det gør det ikke nemmere at transpersonerne selv internt synes at være uenige. Vi har brugt meget tid på sagen efterhånden, og nu er de involverede artikler endt med at se ud som i vedhæftede dokument. Det er ikke sikkert det sidste ord er sagt i sagen, og I er velkomne til at henvende jer igen med synspunkter og argumenter, men i denne omgang bliver det sådan vi opdaterer næste gang.
    trans sb. fk. -en, -er, -erne; [HtrqnZs] (sex) * fx en transvestit el. en transkænnet person;
    (nedsattende el. uformelt); SYN transperson. Jeg får øjenkontakt med en smuk trans i en nedringet, sort kjole. Hans lyse hår falder ned over skuldrene, og jeg fortaber mig i hans grønne øjne Cupido91. Det var lidt vildt, for man er altid nervøs for at skulle fortælle, at man er trans JyP2012. Vognen er åben for alle, der på en eller anden måde definerer sig selv som trans (transkønnede, transseksuelle, transvestitter, drags, genderbenders, genderqueers osv.) Lbl.dk2011.

    transkønnet adj. -t,..kønnede; [HtrqnZs-] el. [Htrqns-] (sex) med en kønsidentitet der ikke stemmer overens med det biologiske køn, og evt. med ønske om at skifte køn; JF transseksuel???. Som transkønnet kvinde bliver det morsomt igen at troppe op med valgkort, der ikke passer til den fysiske fremtoning, men afslører mig som Hr. Xxxxx Freja Nordam Inf2009. Vi henter altså det uni- eller det transkønnede, ikke at forveksle med det androgyne, der blev høj mode i firserne WeekA95
    * (sex) (som sb.) person med en sådan kønsidentitet; SYN transkortform JF transperson. Amnesty finder det problematisk, at transkønnedes ret til lægebehandling betinges af en psykiatrisk diagnose Pol2011. Transkønnede kan vare både hetero-, homo- og biseksuelle og har lige så forskellig seksualitet som alle andre VejAFbl2006. Mange transkønnede føler intet behov for at blive opereret Inf2007. Transkønnede, der vil skifte køn, skal lade sig kastrere for at få et navn og et cpr-nummer, der svarer til det nye køn JyP2012. Det er ikke usædvanligt, at transkønnede brænder alle deres barndomsbilleder, hvor de optræder i en forkert fysisk indpakning JyP2009. Hvorfor skal man gennemgå en smertefuld kønsskifteoperation for at andret et M i passet til et F? De transkønnede samlede sig i går for for at spørge på Christiansborg Urban2011. Derskønnes at være godt 50.000 transkønnede i Danmark Inf2011.
    AFL SUFF transkønnethed Sb.

    transkønnethed sb. fk. -en; [HtrqnZskOnEDBheDZ] el. [Htrqns-] (sex) det at en person har en kønsidentitet der ikke stemmer overens med det biologiske køn, evt. ledsaget af et ønske om at skifte køn; JF transseksualitet. Selvfølgelig kommer den vigtigste erkendelse indefra, men den bliver bestemt ikke lettere, hvis samfundet ikke accepterer, at der er noget, der hedder transkønnethed OutAbout2011. For så vidt tager transkønnetheden snarere sigte på ustandselig at overskride kønnet end på at identificere det WeekA95.

    transperson (trans|person) sb. fk. -en, -er, -erne; [HtrqnZs-] (sex) person hvis kønsidentitet el. kønsudtryk i større eller mindre grad er i uoverensstemmelse med vedkommendes biologiske køn * fx en transvestit el. en transkønnet person; SYN (nedsættende el. uformelt) trans. Mange storbyer i verden har en årlig Pride Parade, hvor bøsser, lesbiske, biseksuelle, transpersoner og heteroseksuelle fester for mangfoldigheden ArhOnsd2011. ét er naturligvislovgivning, noget andet folks holdninger til transpersoner Pol2012. At klubben primært henvender sig til bøsser, lesbiske og transpersoner udelukker ikke andre fra festen ibyen.dk2012. Jeg kendte to lesbiske kolleger, men jeg kendte ikke nogen homoseksuelle mænd og heller ikke biseksuelle eller transpersoner PrideNews2012. En trans-person… har en intens følelse af role-relief, dvs. en befrielse fra manderollen, når jakkesættet smides og kjolen kommer på Inf2000.

    transseksualitet sb. fk. -en; [HtrqnZs-] el. [Htrqns-] (sex) det at en person har en kønsidentitet der ikke stemmer overens med det biologiske køn, og har et ønske om at leve fuldt ud som det modsatte køn; JF transkønnethed; ENC mange med en sådan identitet foretrækker betegnelsen transkønnethed frem for transseksualitet da deres kønsidentitet er uafhængig af seksuel orientering. I Holland peger en anerkendt hjerneforskers resultater på, at transseksualitet er et af naturens ’små’ luner Pol98. en række socialdemokratiske politikere markerer, at de vil have transseksualitet fjernet fra Sundhedsstyrelsens liste over sygdomme Ritzau2009

    transseksuel adj. -t, -le; [HtrqnZs-] el. [Htrqns-] (sex) med en kønsidentitet der ikke stemmer overens med det biologiske køn, og med et ønske om at leve fuldt ud som det modsatte køn; JF transkønnet. Den transseksuelt orienterede er.. helt overbevist om, at klæder og sminke kun er den ydre skal TlfLageleks9 * (sex) (som sb.) person med en sådan kønsidentitet; JF transperson, transvestit. Mange transseksuelles største ønske [er at] blive opereret, få omformet kroppen, så den kommer mere i overensstemmelse med sjælen fagb-
    fam.91.

    transvestisme el. transvestitisme sb. fk. -n; transvestisme: [trqnsvaHsdismE] el. [-ve-], transvestitisme: [-vasdiHtismE] el. [-ve-] (sex) det fænomen at personer (lejlighedsvis) gennem deres påklædning og adfærd udtrykker det modsatte køn, idet deres kønsidentitet i større eller mindre grad adskiller sig fra deres biologiske køn; JF transkønnethed, transseksualitet. Transvestisme bliver ofte betragtet som anderledes og afvigende fordi vi i vores kultur tanker imodsætninger, og her kommer køn i to udgaver, mand og kvinder RetMag2011. Transvestisme er naturligvis tilladt i Danmark, hvor der gives plads for alle seksuelle minoriteter TlfLageleks90.

    transvestit sb. fk. -ten, -ter, -terne; [trqnsvEHsdid] (sex) person der (lejlighedsvis) gennem sin påklædning og adfærd udtrykker det modsatte køn, og hvis kønsidentitet i større eller mindre grad adskiller sig fra vedkommendes biologiske køn; SYN transkortform JF transkønnet, transseksuel. Jeanette, Conny og Michelle er transvestitter. De kan lide at klade sig i kvindetøj, men kunne ikke drømme om at gå i seng med en anden mand BT91
    HIST af trans- og afl. af lat. vestis ‘beklædning’.

  6. [Indholdsfortegnelsen] Europa-Kommissionen
    Rapport af 11. juni 2012 forfattet af Silvan Agius og Christa Tobler:
    Trans and intersex people: Discrimination on the grounds of sex, gender identity and gender expression.
    1. Vidensbankens omtale af rapporten:
      http://www.thranesen.dk/trans-and-intersex-people-discrimination-20120611/.
    2. Rapporten hos Europa-Kommissionen i pdf-format:
      http://ec.europa.eu/justice/discrimination/files/trans_and_intersex_people_web3_en.pdf
    Side 12 og 13 i rapporten
    1. Definitions
    The term trans includes those people who have a gender identity and/or a gender expression that is different from the sex they were assigned at birth. Indeed the term trans is an umbrella term that includes, but is not limited to, men and women with transsexual pasts and people who identify as transsexual, transgender, transvestite/crossdressing, androgyne, polygender, genderqueer, agender, gender variant or with any other gender identity and gender expression which is not standard male or female, and who express their gender through their choice of clothes, presentation or body modifications, including the undergoing of multiple surgical procedures.
    1. Definitioner
    Udtrykket trans omfatter de personer, der har en kønsidentitet og/eller et kønsudtryk, som er forskellig fra det køn, de blev tildelt ved fødslen. Faktisk er ordet trans en samlebetegnelse, der omfatter, men ikke er begrænset til mænd og kvinder med transseksuelle fortid og personer, der identificerer som transseksuel, transskønnet, transvestit/crossdresser, androgyne, polygender, genderqueer, agender, kønsvariant eller med en helt anden kønsidentitet og andet kønsudtryk som ikke er standard mand eller kvinde, og som udtrykker deres køn gennem deres valg af tøj, fremtoning eller et kropsændringer, inklusive dem, som får foretaget flere kirurgiske ændringer.
    Transsexual people identify with the gender role opposite to the sex assigned to them at birth and seek to live permanently in the preferred gender role. This is often accompanied by strong rejection of their physical primary and secondary sex characteristics and a wish to align their body with their preferred gender. Transsexual people might intend to undergo, be undergoing or have undergone gender reassignment treatment (which may or may not involve hormone therapy or surgery). Men and women with a transsexual past fully identify with their acquired gender and seek to be recognised in it without any references to their previous sex and/or the transition process that they undertook to align their sex with their gender. Transseksuelle personer identificere sig med kønsrollen modsat det køn, de fik tildelt ved fødslen, og søger at leve permanent i den foretrukne kønsrolle. Det er ofte ledsaget af en stærk afvisning af deres fysiske primære og sekundære kønskarakterer og et ønske om at tilpasse deres krop til deres foretrukne køn. Transseksuelle personer kan have ønske om at gennemgå, skal gennemgå eller har gennemgået en kønsskiftebehandling (som måske eller måske ikke indebære hormonbehandling eller kirurgi). Mænd og kvinder med en transseksuel fortid identificerer sig fuldt ud sig med deres erhvervede køn og søge at blive anerkendt i det uden nogen henvisning til deres tidligere køn og/eller til overgangsprocessen, som de gennemgik for at tilpasse deres fysiske køn med deres foretrukne køn.
    Transgender [8] people live permanently in their preferred gender. Unlike transsexuals, however, they may not necessarily wish to or need to undergo any medical interventions. Transkønnede [8] lever permanent som deres foretrukne køn. I modsætning til transseksuelle, har de nødvendigvis ikke ønske om eller har brug for at gennemgå eventuelle medicinske indgreb.
    Transvestite/Cross dressing people enjoy wearing the clothing of another gender for certain periods of time. Their sense of identification with another gender can range from being very strong and indeed it being their primary gender, to being a less critical part of their identity. Some transvestite or cross-dressing people may seek medical assistance to transition and live permanently in their preferred gender at some point in their lives. Others are happy to continue cross dressing part-time for the rest of their lives. Transvestit/crossdresser er personer, der nyder at iføre sig det andet køns tøj i visse perioder. Deres følelse af identifikation med et andet køn kan spænde fra at være meget stærk, og kan endog være deres primære køn, til at være en mindre vigtig del af deres identitet. Nogle transvestitter eller crossdessere kan på et tidspunkt i deres liv søge lægehjælp med overgangsperioden og leve permanent i deres foretrukne køn. Andre er glade for at fortsætte med lejlighedsvis omklædning resten af deres liv.
    The terms androgyne, polygender and genderqueer are very similar in their definition and refer to those people who, having a combination of masculine and feminine characteristics, are ‘gender fluid’ and move between genders, and have blurred lines between their gender identity, gender expression and sexual orientation. Agender people do not have a gender identity and refuse to be classified as male or female or in any other way. Begreberne androgyne, polygender og genderqueer er meget ens i deres definition og refererer til de personer, der har en kombination af maskuline og feminine egenskaber, er “kønsflydende” og skifter mellem kønnene, og har udvisket linierne mellem deres kønsidentitet, kønsudtryk og seksuel orientering.
    Agender personer har ikke en kønsidentitet og nægter på nogen måde at blive klassificeret som mandlig eller.
    Gender variant refers to anyone whose gender varies from normative gender identity and the roles of the gender assigned at birth. Kønsvariant refererer til alle hvis køn afviger fra normerne om den ved fødslen tildelte kønsidentitet og kønrolle.
    Intersex people differ from trans people as their status is not gender related but instead relates to their biological makeup (genetic, hormonal and physical features) which is neither exclusively male nor exclusively female, but is typical of both at once or not clearly defined as either. These features can manifest themselves in secondary sexual characteristics such as muscle mass, hair distribution, breasts and stature; primary sexual characteristics such as reproductive organs and genitalia; and/or in chromosomal structures and hormones. The term intersex has replaced the term ‘hermaphrodite’ which was used extensively by medical practitioners during the eighteenth and nineteenth centuries. Interkønnede personer adskiller sig fra transpersoner, da deres status ikke er kønsrelateret, men vedrører i stedet deres biologiske sammensætning (genetiske, hormonelle og fysiske), som hverken er udelukkende mand eller kvinde, men typisk er både og på én gang eller ikke på én gang eller ikke entydigt defineret. Disse forhold kan manifestere sig i de sekundære kønskarakteristika såsom muskelmasse, kropsbehåring, bryster og statur; og/eller de primære kønskarakterer såsom reproduktionsorganer og genitalier og/eller sammensætningen af kromosom og hormoner. Udtrykket interskønnet har erstattet udtrykket hermafrodit, som blev brugt intensivt af praktiserende læger i løbet af det attende og nittende århundrede.
    In this paper a clear distinction applies with regard to the terms sex and gender. Sex refers to biological makeup such as primary and secondary sexual characteristics, genes, and hormones, while gender refers to people’s internal perception and experience of maleness and femaleness, and the social construction that allocates certain behaviours to male and female roles which vary across history, societies, cultures and classes. Gender is hence strongly linked to society’s expectations and is not exclusively a biological matter. This distinction is blurred when discussing the legal meaning of the grounds of sex, primarily because sex has been interpreted broadly to cover aspects of gender. Notably, “[t]he Court of Justice has held that the scope of the principle of equal treatment for men and women cannot be confined to the prohibition of discrimination based on the fact that a person is of one or other sex” (Directive 2006/54/EC, Recital
    3).
    I dette papir er der en klar skelnen med hensyn til begreberne “sex” og “gender”.
    “Sex” refererer til biologiske sammensætning så som primære og sekundære kønskarakteristika, gener og hormoner.
    “Gender” henviser til personers indre opfattelse og oplevelse af mandighed og kvindelighed og den sociale konstruktion, som betegner bestemte adfærdsforhold som mandlige og kvindelige, som varierer på tværs af historie, samfund, kulturer og klasser. “gender” er derfor stærkt knyttet til samfundets forventninger, og er ikke udelukkende et biologisk forhold.
    Denne skelnen er sløret, når vi diskuterer den juridiske betydning af ordet “sex”, primært fordi ordet “sex” er blevet fortolket til at dække brede aspekter af “gender”. Især har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at”rækkevidden af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder ikke kan begrænses til forbuddet mod forskelsbehandling baseret på det faktum, at en person er af det ene eller det andet køn” – direktiv 2006/54/EF, betragtning 3.
    Gender identity refers to each person’s deeply felt internal and individual experience of gender, which may or may not correspond with the sex assigned at birth, including the personal sense of the body (which may involve, if freely chosen, modifications of bodily appearance or function by medical, surgical or other means) and other expressions of gender, including dress, speech and mannerism. [9] Kønsidentitet refererer til hver enkelt persons dybtfølte indre og individuelle oplevelse af sit køn, som måske eller måske ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn, herunder den personlige følelse af kroppen (hvilket, hvis personen frit kunne vælge, kan indebære ændringer af kropslig fremtoning eller funktion af medicinsk, kirurgisk eller anden art) og andre kønsudtryk, herunder påklædning, tale og adfærd. [9]
    Gender expression refers to peoples’ manifestation of their gender identity, and the one that is perceived by others. Typically, people seek to make their gender expression or presentation match their gender identity/identities, irrespective of the sex that they were assigned at birth. Kønsudtryk henviser til personers manifestation af deres kønsidentitet, og som den opfattes af andre.
    Typisk søger personer at få deres kønsudtryk eller fremtoning til at svare til deres kønsidentitet/kønsidentiteter uanset hvilket køn, som de fik tildelt ved fødslen.
    2. Difficulties presented by the binary gender model and gender stereotypes
    Negative attitudes towards trans and intersex people are directly correlated to the importance that a determinate society places on the binary gender model and the level of gender stereotypes, sexism and gender inequalities that exist within it. The binary gender model classifies both sex and gender into two distinct and exclusive forms of masculine and feminine identities. This system is maintained through a cisnormativity [10] system which legitimises and privileges those who are comfortable in the gender belonging to the sex assigned to them at birth through various practices and institutions. Additionally, this norm systematically disadvantages and marginalises all persons whose sex, gender identity and gender expression do not meet social expectations. This happens through the enforcement of wide boundaries between the two sexes (and their corresponding genders) to discourage people from crossing them or establishing alternative third sexes or third genders. Gender stereotypes
    also play a significant role in othering and marginalising trans and intersex people. In fact, gender stereotypes that favour a particular form of ‘masculinity’ in relation to men and a particular form of ‘femininity’ in relation to women expose many trans and intersex people to institutionalised discrimination.
    2. Vanskeligheder ved den binære kønsmodel og kønsstereotyper

    Negative holdninger til trans- og interkønnede personer er direkte forbundet til den betydning, som et afgrænset samfund giver den binære kønsmodel og omfanget af kønsstereotyper, kønsdiskrimination og kønsrelaterede uligheder, der findes i det. Den binære kønsmodel klassificerer både “sex” og “gender” i to særskilte og eksklusive former for maskuline og feminine identiteert. Dette system opretholdes gennem et cisnormativ [10] , der legitimerer og privilegier dem, der er konfortable i det de blev tildelt ved fødslen gennem forskellige praksisser og institutioner. Desuden har denne norm systematiske ulemper og marginaliserer alle personer, hvis køn, kønsidentitet og kønsudtryk ikke lever op til de sociale forventninger. Dette sker gennem opretholdelse af stærke grænser mellem de to køn for at afholde personer fra at krydse dem eller etablere alternative køn eller tredje køn. Kønsstereotyper spiller også en væsentlig rolle i isolering og marginalisering af trans- og interkønnede
    personer. Faktisk udsætter kønsstereotyper, der favoriserer en bestemt form for “maskulinitet” i forhold til “mænd” og en særlig for “kvindelighed” i forhold til “kvinder” mange trans- og interkønnede personer til institutionaliseret diskrimination.

    In addition to the disadvantage emanating out of the binary gender model, trans and intersex people are subjected to transphobia and interphobia which consist of cultural and personal beliefs, opinions, attitudes and behaviours based on prejudice, disgust, fear and/or hatred of trans and intersex people or against variations of sex, gender identity and gender expression. Institutional transphobia and interphobia manifest themselves though legal sanctions and the legal entrenchment of the binary gender system; pathologisation of trans identities and intersex bodies and inexistent/inadequate mechanisms to counter violence and discrimination. Social transphobia and interphobia manifest themselves in the forms of physical and other forms of violence, hate speech, discrimination, threats, marginalisation, social exclusion, exoticisation, ridicule and insults. Ud over den ulempe, den binære køn model medfører, udsættes trans- og interkønnede personer for transfobi og interfobi, som består af kulturelle og personlige overbevisninger, meninger, holdninger og adfærd baseret på fordomme, afsky, frygt og/eller had mod trans- og interkønnede personer eller mod kønsvariationer, kønsidentitet og kønsudtryk. Institutionel transfobi og interfobi manifesterer sig som juridiske sanktioner, og den juridiske forankring af det binære kønssystemet sygeliggørelse af trans identiteter og interkønnede kroppe og ikke-eksisterende/utilstrækkelige mekanismer til at imødegå vold og diskrimination. Social transfobi og interfobi manifesterer sig i form af fysiske og andre former for vold, hadefulde ytringer, diskrimination, trusler, marginalisering, social udstødelse, fremmedgørelse, latterliggørelse og fornærmelser.
    (Noter)
    8. Until recently, this term was also the primary umbrella term referring to all trans people, but this use is now losing favour to the term ‘trans’ which is perceived to be more inclusive of all trans communities.
    Noter
    8. Indtil for nylig var dette udtryk også den primære paraplybetegnelse for alle tranpersoner, men denne anvendelse er nu at miste fordel til begrebet “trans”, som opfattes at være mere inklusive alle transsamfund.
    9. As defined in The Yogyakarta Principles: Principles on the Application of International Human Rights Law in relation to Sexual Orientation and Gender Identity (2006), (Yogyakarta Principles, for short). 9. Som defineret i The Yogyakarta Principles: Principles on the Application of International Human Rights Law in relation to Sexual Orientation and Gender Identity (2006). Kort betegnet som Yogyakarta Principperne.
    10. The gender identity and gender expression of cisgender people match the sex they were assigned at birth and the social expectations related to their gender. Cisgender people are considered to constitute the norm within society. 10. Det, at kønsidentitet og kønsudtryk hos cisgender personer svarer til det køn, de blev tildelt ved fødslen, og de sociale forventninger knyttet til deres køn. Cisgender personer anses for at være normen i samfundet.

  7. [Indholdsfortegnelsen] The Home Office is the lead government department for immigration and passports, drugs policy, crime, counter-terrorism and police
    Home Office.
    https://www.gov.uk/government/organisations/home-office (Ny adresse. 17. januar 2014).
    Transgender equality. (Siden findes ikke mere. 17. januar 2014).
    What we mean by transgendered?
    While there is no agreed definition of transgender (or trans), it is generally used as an umbrella term used to describe people whose gender identity (self-identification as being a woman, man, neither or both) differs from the sex they were registered with at birth.
    The term includes, but is not limited to, transsexual people.
    Hvad forstår vi ved transkønnede?
    Der ikke er nogen aftalt definition af ordene transkønnet eller trans, der generelt bruges som en paraplybetegnelse til at beskrive personer, hvis kønsidentitet (selvidentifikation som kvinde, mand, hverken det ene eller det andeteller begge dele) adskiller sig fra køn, de blev registreret med ved fødslen.
    Begrebet inkluderer, men er ikke begrænset til transseksuelle personer.
    Gender identity and transgenderism are different and separate from sexual orientation. Kønsidentitet og transkønnethed er forskellige og adskiller sig samtidig fra seksuel orientering.
    Sexual orientation is how someone defines their sexual attraction and is not linked to how one defines their internal sense of gender. Transgendered people can identify themselves as gay, lesbian, bisexual or heterosexual. Seksuel orientering er hvordan en person definerer sin seksuelle orientering, og har ikke noget med personens indre kønsidentitet at gøre. Transkønnede personer kan identificere sig som homoseksuel, lesbisk, biseksuel eller heteroseksuel.

  8. [Indholdsfortegnelsen] NHS – National Health Service
    Det offentlige sundhedsvæsen i England
    Gender dysphoria – Definition:
    http://www.nhs.uk/Conditions/Gender-dysphoria/Pages/Definition.aspx
    Transgender health:
    http://www.nhs.uk/Livewell/Transhealth/Pages/Transoverview.aspx
    Cross-dressers (Transvestites)
    Some people with choose to sometimes dress as members of the ‘opposite’ sex, while not choosing to live full-times as a member of that sex.
    Crossdresser (Transvestitter)
    Nogle personer vælger lejlighedsvis at klæde sig som medlemmer af det “modsatte” køn, selv om de ikke vælger at leve fuldtids som medlem af dette køn.
    Trans and transgender are terms used to describe people who don’t conform to the traditional division of male and female.
    Trans embraces many different types of people and lifestyles, including:
    • People who cross-dress (transvestite people). These are people who sometimes wear the clothing of the opposite sex, but don’t want to live full-time as a member of the opposite sex.
    • People who feel that they’re both male and female, or neither male nor female.
    • rag queens, drag kings and other people who don’t appear conventionally masculine or feminine.
    • Transsexual people. These are people who have a strong and constant desire to live and be accepted as a member of the opposite sex. Many transsexual people have gender reassignment treatment to make their appearance more consistent with their preferred gender. This often involves hormone therapy and surgery.
    Trans og transkønnet er udtryk, der anvendes til at beskrive personer, der ikke stemmer overens med den traditionelle opdeling af mænd og kvinder.
    Trans favner mange forskellige typer personer og livsstil, herunder:
    • Personer, der lejlighedsvis klæder sig i det modsatte køns tøj (transvestiter). Det er mennesker, der lejlighedsvis bærer tøj af det modsatte køn, men ikke ønsker at leve fuldtids som medlem af det modsatte køn.
    • Mennesker, der føler, at de er både mandlige og kvindelige eller hverken mand eller kvinde.
    • dragqueens, dragkings og andre personer, der ikke fremtræder traditionelt maskuline eller feminine.
    • Transseksuelle personer. Det er mennesker, der har et stærk og konstant ønske om at leve og blive accepteret som medlem af det modsatte køn. Mange transseksuelle personer får kønsskiftebehandling for at gøre deres udseende mere i overensstemmelse med deres foretrukne køn. Det indebærer ofte hormon behandling og kirurgi.
    Trans people often have complex gender identities (their idea of who they are), and their gender identity may change over time. For example, a man may begin by cross-dressing occasionally, then decide later in life that he wants to live full-time as a woman (which is called transitioning).
    Some people who live full-time as the opposite gender prefer not to use the term ‘trans’ at all. For example, a trans man (someone who has transitioned from female to male) may simply prefer to be called a man.
    Transpersoner har ofte komplekse kønsidentiteter (deres idé om, hvem de er), og deres kønsidentitet kan ændre sig over tid. For eksempel kan en mand begynde lejlighedsvis at klæde sig i kvindetøj, og derefter senere i livet beslutte, at han ønsker at leve fuldtids som kvinde.
    Nogle mennesker, der lever fuldtids som det modsatte køn foretrækker ikke at bruge begrebet trans. For eksempel vil en transmand foretrækker blot at blive kaldt en mand.
    Transsexuals
    Transsexual people have strong and long-lasting feelings of gender dysphoria.
    Trannsexual people can be biological males who gender identify as females, or biological females who gender identify as males. Some transsexual people do not gender identify as either male or female, but feel they are both, or somewhere inbetween.
    Many transsexual people seek to change their biological sex using hormone treatment and surgery.
    Transseksuelle
    Transsexual mennesker har stærke og langvarige følelser af køn dysfori.
    Transseksuelle personer kan være biologiske mænd, hvis kønsidentitet er kvindelig, eller biologiske kvinder, hvis kønsidentitet er mandlig. Nogle transseksuelle personer vil ikke identificeres som hvrken mand eller kvinde, men føler de er begge køn eller et sted derimellem.
    Mange transseksuelle personer søger at ændre deres biologiske køn ved hjælp af hormonbehandling og kirurgi.

  9. [Indholdsfortegnelsen] King County, Washington, USA
    http://www.kingcounty.gov/
    Transgender health. What does transsexual mean? (Siden findes ikke mere. 17. januar 2014).
    These pages are about the special health concerns of transsexual people, those who want to change their bodies to be like the other sex. The process of changing the body, through hormones, surgeries, and other means, is commonly referred to as “transitioning.” Disse sider handler om transseksuelle personers særlige sundhedsmæssige bekymringer. Transseksuelle ønsker at ændre deres kroppe til at være som det andet køns. Processen med at ændre kroppen gennem hormoner, operations og andre midler, omtales almindeligvis som kønsskifteprocessen.
    Transgendered people are a diverse group, including people who feel a strong identification with the other gender; people who cross-dress occasionally or regularly; and people who actually change their bodies to look and feel more like the other sex. Transkønnede personer er en sammensat gruppe, inklusive personer, der føler en stærk identifikation med det andet køn; mennesker, der lejlighedsvis eller regelmæssigt ifører sig det andet køns tøj, og folk, der rent faktisk ændrer deres kroppe til at se ud som og føles mere som det andet køns.
    Transsexuals are persons who identify so strongly with the other sex or gender (biologic females who identify as men and vice versa) that they change their bodies, through hormones and sometimes surgery, to look and feel more like the other sex. Following transition, transsexual people often function quite normally in society in their sex of reassignment, and often those around them do not know that they were born the other sex. They may be straight, lesbian, gay, or bisexual Transseksuelle identificerer sig så stærkt med det andet køn eller køn (biologiske kvinder, der identificerer sig som mænd og omvendt), at de ændrer deres kroppe ved hjælp af hormoner og sommetider kirurgi for at se ud som og føle sig mere som det andet køn. Efter kønsskifteprocessen fungerer transseksuelle personer ofte fungerer helt normalt i samfundet i deres nye køn. Ofte ved personer omkring dem ikke, at de blev født som andet køn. De kan være heteroseksuelle, lesbiske, bøsser eller biseksuelle.
    – gender identity is neither the same as, nor is it necessarily related to, sexual orientation. Kønsidentitet er ikke det samme som og nødvendigvis ikke relateret til seksuel orientering.

  10. [Indholdsfortegnelsen] Ontario – delstat i Canada
    Ontario Human Rights Commission
    http://www.ohrc.on.ca/en
    Statslig hjemmeside
    What is gender identity hvad er kønsidentitet. (Siden findes ikke mere. 17. januar 2014).
    What is gender identity?
    Gender identity is linked to a person’s sense of self, and the sense of being male or female. A person’s gender identity is different from their sexual orientation, which is also protected under the Code. People’s gender identity may be different from their birth-assigned sex, and may include:
    Hvad er kønsidentitet? Køn identitet er knyttet til en persons følelse af sig selv, og følelsen af at være mand eller kvinde. En persons kønsidentitet er forskellig fra deres seksuelle orientering, som også er beskyttet i henhold til kodeksen. Personernes kønsidentitet kan være forskellig fra deres fødselstildelte køn, og kan omfatte:
    Transgender: People whose life experience includes existing in more than one gender. This may include people who identify as transsexual, and people who describe themselves as being on a “gender spectrum” or as living outside the categories of “man” or “woman.” Transkønnet: Personer, hvis livserfaring inkluderer eksistesen af mere end et køn. Dette kan omfatte personer, der identificerer som transseksuelle, og personer, der beskriver sig selv som værende i et “kønsspektrum” eller som placerer sig uden for kategorierne “mand” eller “kvinde”.
    Transsexual: People who were identified at birth as one sex, but who identify themselves differently. They may seek or undergo one or more medical treatments to align their bodies with their internally felt identity, such as hormone therapy, sex-reassignment surgery or other procedures. Transseksuel: Personer, der blev identificeret ved fødslen med et køn, men som identificerer sig anderledes. De kan ønske eller gennemgår en eller flere medicinske behandlinger for at tilpasse deres kroppe til deres indre følte identitet, såsom gennem hormonbehandling, sex-omplacering kirurgi eller andre procedurer.
    Intersex: People who are not easily classified as “male” or “female,” based on their physical characteristics at birth or after puberty. This word replaces the inappropriate term “hermaphrodite.” Intersex: Personer, som ikke let kan klassificeres som “mandlige” eller “kvindelig”, baseret på deres fysiske karakteristika ved fødslen eller efter puberteten. Dette ord erstatter upassende udtrykket “tvekønnet”.
    Crossdresser: A person who, for emotional and psychological well-being, dresses in clothing usually associated with the “opposite” sex. Crossdresser: En person, der for følelsesmæssige og psykologiske velbefindende, kjoler i tøj normalt er forbundet med “modsatte” køn.
    Trans: An umbrella term used to describe individuals who, to varying degrees, do not conform to what society usually defines as a man or a woman. Trans: En paraplybegreb, som anvendes til at beskrive personer, der i varierende grad, der ikke svarer til, hvad samfundet normalt definerer som en mand eller en kvinde.

  11. [Indholdsfortegnelsen] Australian Human Rights Commission
    Addressing sexual orientation and sex and/or gender identity discrimination: Consultation Report (2011)
    http://www.humanrights.gov.au/publications/addressing-sexual-orientation-and-sex-andor-gender-identity-discrimination-consultation. (Ny adresse. 17. januar 2014).
    Ord og beskrivelser hidhører fra:
    Section 3 – A note on terminology
    http://www.humanrights.gov.au/publications/section-3-note-terminology-addressing-sexual-orientation-and-sex-andor-gender-identity. (Ny adresse. 17. januar 2014).
    Appendix 2: Definitions in state and territory laws
    http://www.humanrights.gov.au/publications/appendix-2-definitions-state-and-territory-laws-addressing-sexual-orientation-and-sex. (Ny adresse. 17. januar 2014).
    Table 2: Gender Identity Grounds in State and Territory Anti-Discrimination Legislation.
    Gender: The term ‘gender’ refers to the way in which a person indentifies or expresses their masculine or feminine characteristics. Gender is generally understood as a social and cultural construction. A person’s gender identity or gender expression is not always exclusively male or female and may or may not correspond to their sex. Køn: Udtrykket refererer til den måde, hvorpå en person indentifirer eller udtrykker deres maskuline eller feminine egenskaber. Køn er generelt forstået som en social og kulturel konstruktion. En persons kønsidentitet eller kønsudtryk er ikke altid udelukkende mandlige eller kvindelige, som måske eller måske ikke svarer til deres køn.
    Trans: The term ‘trans’ is a general term for a person whose gender identity is different to their sex at birth. A trans person may take steps to live permanently in their nominated sex with or without medical treatment. Trans: Udtrykket er en generel betegnelse for en person, hvis kønsidentitet er anderledes end deres køn ved fødslen. En transperson kan tage skridt til at leve permanent i sit foretrukne køn med eller uden medicinsk behandling.
    Transgender: A reference in this Part to a person being transgender or a transgender person is a reference to a person, whether or not the person is a recognised transgender person. Transkønnet: Reference til en person, uanset om personen er genkendt som transperson.

  12. [Indholdsfortegnelsen] Australsk rapport af 9. juli 2012:
    Beyond the Binary: legal recognition of sex and gender diversity in the ACT – Australian Capital Territory
    http://www.justice.act.gov.au/resources/attachments/LRAC_Report_7_June.pdf
    Afsnit: 1.2 Terms used in this report. (Side 13).
    Transgender, is intended to identify the sex and gender identity of people who, having been born as physiologically either male or female, have changed or are changing their identity from one sex and gender to another. Transkønnet er tænkt til at identificere køn og kønsidentitet hos personer, som er født fysiologisk som enten mand eller kvinde, og som har ændret eller er ved at ændre deres identitet fra et køn til et andet.

  13. [Indholdsfortegnelsen] Kent Police, England
    http://www.kent.police.uk/
    Teksten hentet fra dokumentet:
    Searching of Transgender, Transsexual and Transvestite personshttp://www.kent.police.uk/about_us/policies/m/documents/M17_Searching_of_Transgender.doc
    Transgender person: Transgender is an umbrella term for the wider community of people who have cross gender identification. Individuals may identify as transgender because they cross-dress some of the time, because they cross-gender live much of the time, because they undergo gender reassignment, or just because their gender identity or gender role is not conventional. Transkønnet person: Paraplybetegnelse for det bredere samfund af personer, der har krydsende [1] kønsidentifikation. Enkeltpersoner kan identificeres som transkønnede, fordi de kryds-klæder noget af tiden, fordi de lever på kryds af køn noget af tiden, fordi de gennemgår et kønsskifte, eller blot fordi deres kønsidentitet eller kønsrolle ikke er konventionel.
    Transsexual: Transsexual people have a gender identity, their sense of their own gender differs from their anatomical sex. This clash of sex and gender is medically termed gender dysphoria and it will cause a person so much emotional distress that they may undergo gender reassignment – a process which is undertaken under medical supervision for the purpose of bringing the physical appearance more in line with the gender identity. This may include counselling, hormone treatment or surgery. Transseksuel: Har en kønsidentitet, en følelse af, at deres eget køn adskiller sig fra deres anatomiske køn. Dette sammenstød af anatomiske køn og det indre følte køn kaldes lægeligtfor kønsdysfori, og det vil forårsage en person så megen følelsesmæssig pine, at de måske vil gennemgå et kønsskifte – en proces, der foregår under lægeligt tilsyn med henblik på at bringe den fysiske fremtoning mere på linje med kønidentiteten. Dette kan omfatte rådgivning, hormonbehandling eller kirurgi.
    Transvestism: Transvestism is a compulsion, or wish, to dress in the clothes of the opposite sex. Generally, transvestites do not wish to alter their body and do not experience gender dysphoria. Transvestism is mostly, but not exclusively, practised by men. Transvestisme: Transvestisme er en trang, eller et ønske om at klæde sig i det modsatte køns tøj. Generelt ønsker transvestitter ikke at ændre deres krop og oplever ikke kønsdysfori. Transvestisme praktiseres for det meste, men ikke udelukkende, af mænd.
      Note af Tina Thranesen.
    1. Ordet “krydsende (kønsidentifikation)” er ikke det mest velvalgte, men jeg kunne ikke finde et bedre uden at ændre formuleringen så meget, at den ikke mere var i overensstemmelse med den oprindelige engelske tekst.
    Der menes selvfølgelig, at det er en person, der klæder sig i det modsatte køns tøj.

  14. [Indholdsfortegnelsen] Sussex Police, England
    ttp://www.sussex.police.uk/
    Transgender Employment Policy. (Siden findes ikke mere. 17. januar 2014).
    Transgender
    A generic term commonly used to cover those people whose gender identity does not conform to the existing social and cultural classifications of men and women. It includes:
    Transkønnet
    Et generisk udtryk, der almindeligvis anvendes som betegnelse om de personer, hvis kønsidentitet ikke er i overensstemmelse med de eksisterende sociale og kulturelle klassifikationer af mænd og kvinder. Det omfatter:
    • Transsexual People – have a deep conviction that their gender identity does not match that of their appearance or anatomy and they wish to present to the world in a different gender to that assigned at birth. This is defined as Gender Dysphoria – a recognised medical condition. The majority will undergo hormone replacement therapy (HRT) of oestrogen and testosterone depending upon their birth gender and the gender they wish to acquire. Most will also undergo some surgery to bring their bodies in line with their gender identity.
    • Transseksuelle personer, der har en dyb overbevisning om, at deres kønsidentitet ikke svarer, at deres udseende eller anatomi og som ønsker at præsentere sig for verden som det modsatte køn af, hvad de blev tildelt ved fødslen. Det er defineret som kønsdysfori – en anerkendt medicinsk tilstand. Flertallet ønsker at gennemgå en hormonbehandling (HRT) med østrogen og testosteron afhængig af deres fødselskøn og det køn, de ønsker at erhverve. De fleste vil også gennemgå nogle operation for at bringe deres kroppe i overensstemmelse med deres kønsidentitet.
    • Transvestism – the wearing of clothing appropriate to the opposite sex, normally on an intermittent basis. While a transvestite person is seeking to adopt the appearance of the opposite sex while so dressed, they are normally considered to be distinct from transsexual people as they do not fully identify with the opposite sex or wish to live permanently as a member of the opposite sex. However, a transsexual person is likely to exhibit a period of intermittent cross-dressing while they explore their true gender identity.
    • Transvestisme er, når en person – normalt periodevis – ifører sig det modsatte køns tøj og søger at få et udseendet som det modsatte køn. De adskiller sig normalt fra transseksuelle personer, idet transvestitter ikke fuldt ud identificerer sig som det modsatte køn eller ønsker at leve permanent som et medlem af det modsatte køn.
      Trods dette, så kan en transseksuel person i en periode godt have transvetisk periode, medens de udforsker deres sande kønsidentitet.
    Transgender is generally the preferred term amongst transgender people as it removes the emphasis away from sexuality and towards gender. This term will be used in this document and by Sussex Police personnel. Transkønnet er generelt det foretrukne begreb blandt transkønnede mennesker, da det fjerner fokus fra seksualitet hen imod ligestilling. Dette begreb vil blive anvendt i dette dokument og af personalet ved Sussex politi.

  15. [Indholdsfortegnelsen] The Crown Prosecution Service – CPS, London, England (Anklagemyndigheden)
    http://www.cps.gov.uk/
    Guidance on Prosecuting Cases of Homophobic Crime. (Siden findes ikke mere. Der henvises i stedet til de to herunder anførte adresser til sider med beskrivelser svarende til det citerede. 17. januar 2014).
    Policy for Prosecuting Cases of Homophobic and Transphobic Hate Crime
    Glossary of Terms. (Side 41).
    http://www.cps.gov.uk/publications/docs/htc_policy.pdf
    Proposals for the CPS Equality and Diversity Objectives 2011-14 – Annex C: Explanation of terms and list of abbreviations. (Side 28).
    http://www.cps.gov.uk/consultations/proposals_for_the_cps_equality_and_diversity_objectives_2011_-
    _14_public_consultation_document.doc
    The term “trans person” includes transsexuals and transvestites, that is, people who dress with the desire to adopt the clothes, appearance and behaviour which is associated with the opposite gender. This may be on a full time or temporary basis. It also embraces people who adopt the clothes, appearance and behaviour which is associated with the opposite gender in order to entertain or perform; for example, drag queens are men who impersonate women, and drag kings are women who impersonate men. Begrebet transperson omfatter transseksuelle og transvestitter, det vil sige personer, der klæder sig med ønsket om at adoptere tøj, udseende og adfærd, der forbindes med det modsatte køn. Dete kan være fuldtids eller midlertidigt. Det omfatter også personer, der adopterer tøj, udseende og adfærd, der er forbundet med det modsatte køn med henblik på at underholde eller efterligne som for eksempel dragqueens, der er mænd, der udgive sig for kvinder, og dragkings, der er kvinder, der udgive mænd.

  16. [Indholdsfortegnelsen] Association of Chief Police Officers in Scotland – ACPOS
    http://www.acpos.police.uk/ (Adressen meget ustabil. Derfor ikke aktivt link. 17. januar 2014).
    Transgender People in Employment Guidelines. February 2009. (Siden findes ikke mere. 17. januar 2014).
    Transgender People or Trans People:
    These are inclusive umbrella terms used to describe a diverse range of people whose gender identity or gender expression differ in some way from the gender assumptions made about them when they were born. These terms can include transsexual women and men, cross-dressing people, androgyne people and others. It can be useful to think of the terms ‘transgender’ and ‘trans’ as being similar to the umbrella term ‘ethnic minority’
    Transkønnede personer eller transpersoner:
    Det er inklusive paraplybegreber, der anvendes til at beskrive en bred vifte af mennesker, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk adskiller sig fra de kønslige forudsætninger, de fik, da de blev født. Disse paraplybegreber kan omfatte transseksuelle kvinder og mænd, personer, der ifører sig det modsatte køns tøj, androgyne personer og andre. Det kan være nyttigt at tænke på begreberne transkønnet og trans som svarende til paraplybegrebet etnisk mindretal.
    – within any umbrella term there will be significant diversity of identity, experiences and needs. For example, a Polish person who has recently moved to Scotland and a second-generation Asian-Scot may both come under the umbrella term of ethnic minority but their identities, experiences and needs may differ substantially. Similarly, a transsexual person and a cross-dressing person may both consider themselves to be transgender people but have very different identities, experiences and needs. Inden for ethvert paraplynegreb vil der være betydelige mangfoldigheder af identiteter, erfaringer og behov. For eksempel kan en polsk person, der for nylig er flyttet til Skotland, og en asiatisk-skotsk andengeneration indvandrer komme under paraplybegrebet etniske mindretal, men deres identitet, oplevelser og behov kan variere betydeligt. Ligeledes kan en transseksuel person og en transvestit begge betragte sig selv som transkønnet og alligevel have meget forskellige identiteter, erfaringer og behov.
    Transsexual People:
    This term refers to people who consistently self-identify as the opposite gender from the gender they were labelled at birth based on their physical body. Depending on the range of options and information available to them during their life, transsexual people may try to cope in a variety of ways. Many will manage (some while still children, most as young adults and some much later in life) to find a way to transition (undergo gender reassignment) to live fully in the gender that they self-identify as. Whether people receive medical or surgical interventions can depend on health issues, personal choice, social circumstances and other factors.
    Transseksuel person:
    Dette begreb refererer til personer, der konsekvent identificerer sig som det modsatte køn i forhold til det køn, de blev tildelt ved fødslen på grundlag af deres fysiske krop. Afhængigt af forskellige muligheder og adgang til information til i løbet af deres liv, kan transseksuelle mennesker forsøger at klare sig på en række forskellige måder. Mange vil (nogle, medens de stadig er børn, de fleste som unge voksne og nogle meget senere i livet) klare at finde en måde at komme gennem kønsskifteprocessen (gennemgå et kønsskifte) og fuldt ud leve som det køn, de selv identificerer sig som. Det afhænger af sundhedsforhold, personlige valg, sociale forhold og andre faktorer om personer modtager medicinsk eller kirurgisk indgreb.
    Cross-dressing People (also sometimes called Transvestite People):
    This term refers to people who dress, either occasionally or more regularly, in clothes associated with the opposite gender, as defined by socially accepted norms. Cross-dressing people are generally happy with their birth gender and do not want to permanently alter the physical characteristics of their bodies or change their legal gender. They may dress as the opposite gender for emotional satisfaction, erotic pleasure, or just because they feel more comfortable doing so.
    Crossdresser (også nogle gange kaldet transvestitter):
    Disse begreber refererer til personer, der enten lejlighedsvis eller mere regelmæssigt klæder sig i tøj, der er forbundet med det modsatte køn, som defineret af de socialt accepterede normer. Crossdressere er personer, der generelt er tilfredse med deres fødselskøn ogønsker ikke permanente fysiske ændringer af deres krop eller juridiske ændring af deres køn. De kan klæde sig som det modsatte køn for at opnå følelsesmæssig tilfredsstillelse, erotisk nydelse, eller bare fordi de føler sig mere konfortable ved at gøre det.

  17. [Indholdsfortegnelsen] Queensland Police, Australien
    http://www.police.qld.gov.au/
    Queensland Police Service – Good Practice Guide for Interaction with Transgender Clients
    Understanding the Transgender Community: Definitions/Terms
    http://www.police.qld.gov.au/Resources/QPS/specialist/OSC/cscpb/documents/
    Good%20Practice%20Guide%20Interaction%20with%20Transgender%20Clients%20V12.pdf
    Transgender means a person who is either: Transkønnet betyder enten:
    1. a person who though born physically of one gender, is of the opposite gender in physiological disposition; or
    2. a person who has undergone or is undergoing a gender reassignment operation.
    1. en person, der skønt født fysisk som det ene køn, er af det modsatte køn i fysiologisk forstand, eller
    2. en person, der har gennemgået eller gennemgår en kønsskifte operation.
    Transgender is unrelated to sexual orientation, hence transgender people may be heterosexual, homosexual, lesbian or of any sexual orientation. Transkønnethed er ikke relateret til seksuel orientering, selvom transkønnede personer kan være heteroseksuelle, homoseksuelle, lesbiske eller af enhver anden seksuel orientering.
    NOTE – ‘Transvestite /Cross Dresser / Drag Queen /Drag King” means a person who wears clothing typical of the opposite sex. Typically transvestites are satisfied with their gender and do not undergo any gender reassignment operations. Some transvestites/cross dresser/drag queen/drag king maintain heterosexual relationships and marriages. BEMÆRK
    Transvestit/crossdresser/dragqueen/dragking er begreber om en person, der bærer tøj, der er typisk for det modsatte køn. Typisk er transvestitter tilfredse med deres køn og gennemfår ikke kønsskifteoperationer. Nogle transvestitter/crossdresser/dragqueen/dragking lever i heteroseksuelle parforhold og ægteskaber.
    It is not appropriate to use the term ‘transvestite’ for transgender or cross dressing people. Most people may take offence to the use of this term. Det er ikke passende at bruge begrebet transvestit om transkønnede eller crossdressere. De fleste personer føler brug dette begreb krænkende.

  18. [Indholdsfortegnelsen] NSW Police Force, New South Wales, Australien
    http://www.police.nsw.gov.au/
    NSW Police Force Policy on Sexuality and Gender Diversity 2011-2014.
    Working with gay, lesbian, bisexual, transgender and intersex people
    http://www.police.nsw.gov.au/__data/assets/pdf_file/0007/195154/
    Sexuality_and_Gender_Policy_Doc_LRES.pdf
    .
    “Transgender” or “gender diverse” is a broad category referring to any person who feels their assigned gender does not completely or adequately reflect their internal gender (how they feel).
    Transgender people may or may not take steps to live as a different gender.
    Transsexual is a term sometimes used to refer to people undergoing or who have undergone a gender transition.

    A person from a gender diverse background may express any sexuality – heterosexual, homosexual or bisexual.

    The terms ‘transgender’ and ‘gender diverse’ are used interchangeably in this document.

    Transkønnet eller kønsmangfoldig er en bred kategori, der refererer til alle personer, der ikke føler, at deres tildelte køn helt eller i tilstrækkelig grad afspejler deres indre kønsfølelse.
    Transkønnede personer vil eller vil måske ikke tage skridt til at leve som et andet køn.
    Transseksuel er et begreb, der sommetider bruges til om personer som gennemgår eller har gennemgået et kønsskifte.

    En person en kønsafvigende baggrund kan have enhver seksuel orientering – heteroseksuel, homoseksuel eller biseksuel.

    Begreberne transkønnet og kønsmangfoldig bruges i flæng i dette dokument.

  19. [Indholdsfortegnelsen] American Psychological Association – APA
    http://www.apa.org/
    Transgender People in Employment Guidelines
    February 2009
    http://www.apa.org/topics/sexuality/transgender.aspx
    Nr. 1. What does transgender mean?
    Transgender is an umbrella term for persons whose gender identity, gender expression, or behavior does not conform to that typically associated with the sex to which they were assigned at birth.
    Nr. 1. Hvad betyder transkønnethed?
    Transkønnet er en samlebetegnelse for personer, hvis kønsidentitet, kønsudtryk eller adfærd ikke er i overensstemmelse med, hvad der typisk er forbundet med det køn, som de blev tildelt ved fødslen.
    Gender identity refers to a person’s internal sense of being male, female, or something else; Kønsidentitet henviser til en person indre følelse af at være mand, kvinde eller noget andet.
    gender expression refers to the way a person communicates gender identity to others through behavior, clothing, hairstyles, voice, or body characteristics. Kønsudtryk refererer til den måde, en person kommunikerer sin kønsidentitet til andre gennem adfærd, tøj, frisurer, tale, eller kroppens egenskaber.
    “Trans” is sometimes used as shorthand for “transgender.” Trans bruges undertiden som forkortelse for transkønnet.
    While transgender is generally a good term to use, not everyone whose appearance or behavior is gender-nonconforming will identify as a transgender person. Selv om transkønnet generelt er et godt udtryk at bruge, er det ikke alle, hvis udseende eller adfærd er i uoverensstemmelse med det køn, som de blev tildelt ved fødslen, som vil identificeres som en transkønnet person.
    The ways that transgender people are talked about in popular culture, academia, and science are constantly changing, particularly as individuals’ awareness, knowledge, and openness about transgender people and their experiences grow. De måder transkønnede personer omtales på i populærlitteraturen, den akademiske verden, og i videnskaben er under konstant forandring, især som følge af de enkeltes voksende bevidsthed, viden og åbenhed om transkønnede personer og deres erfaringer.
    Nr. 2. What is the difference between sex and gender?
    Sex is assigned at birth, refers to one’s biological status as either male or female, and is associated primarily with physical attributes such as chromosomes, hormone prevalence, and external and internal anatomy.
    Gender refers to the socially constructed roles, behaviors, activities, and attributes that a given society considers appropriate for boys and men or girls and women. These influence the ways that people act, interact, and feel about themselves. While aspects of biological sex are similar across different cultures, aspects of gender may differ.
    Nr. 2. Hvad er forskellen mellem sex and gender?
    Ordet “sex” refererer til ens biologiske status som enten mand eller kvinde og er primært forbundet med fysiske egenskaber, såsom kromosomer, hormonforekomst og ekstern og intern anatomi og bestemmes ved fødslen.
    Ordet “gender” henviser til de socialt konstruerede roller, adfærd, aktiviteter, og attributter, som et samfund finder passende for drenge og mænd eller piger og kvinder. Disse forhold påvirker, hvordan personer handler, interagerer og føler om sig selv. Medens de biologisk kønsaspekter er ens på tværs af forskellige kulturer, kan de socialt konstruerede kønroller være forskellige.
    Nr. 4. What are some categories or types of transgender people?
    Many identities fall under the transgender umbrella.
    The term transsexual refers to people whose gender identity is different from their assigned sex. Often, transsexual people alter or wish to alter their bodies through hormones, surgery, and other means to make their bodies as congruent as possible with their gender identities
    Nr. 4. Nogle kategorier eller typer af transkønnede personer.
    Mange identiteter falder ind under transkønnet-paraplyen.
    Udtrykket transseksuelle refererer til personer, hvis kønsidentitet er forskellig fra deres ved fødslen tildelte køn. Transseksuelle personer vil ofte ændre eller ønsker at ændre deres krop gennem hormoner, kirurgi og andre midler for at skabe så stor overensstemmelse som mulig mellem deres kroppe og deres kønsidentiteter.
    People who cross-dress wear clothing that is traditionally or stereotypically worn by another gender in their culture. They vary in how completely they cross-dress, from one article of clothing to fully cross-dressing. Those who cross-dress are usually comfortable with their assigned sex and do not wish to change it. Mennesker, der klæder sig i tøj, som i deres kultur traditionelt eller sædvanligt bæres af det andet køn. De varierer i, hvordan helt de cross-kjole, fra en artikel af tøj til fuldt ud at cross-dressing. De, der på tværs af kjole er normalt godt med deres tildelte køn, og ikke ønsker at ændre det.
    The term drag queens generally refers to men who dress as women for the purpose of entertaining others at bars, clubs, or other events. The term drag kings refers to women who dress as men for the purpose of entertaining others at bars, clubs, or other events. Udtrykket dragqueens henviser generelt til mænd, der klæder sig som kvinder med henblik på at underholde andre på barer, klubber eller under andre begivenheder. Udtrykket dragkings refererer til kvinder, der klæder sig som mænd med det formål at underholde andre på barer, klubber eller under andre begivenheder.
    Genderqueer is a term that some people use who identify their gender as falling outside the binary constructs of “male” and “female.” They may define their gender as falling somewhere on a continuum between male and female, or they may define it as wholly different from these terms. They may also request that pronouns be used to refer to them that are neither masculine nor feminine, such as “zie” instead of “he” or “she,” or “hir” instead of “his” or “her.” Some genderqueer people do not identify as transgender. Genderqueer er et begreb, som nogle personer bruger til at identificerer, at deres køn falder udenfor de binære konstruktioner af “mandlige” og “kvindelige”. De kan definere deres køn er sted på en linje mellem mand og kvinde, eller de kan definere det helt forskellig fra disse begreber. De kan også anmode om, at stedord bruges til at henvise til dem, som hverken maskuline eller feminine, såsom “zie” instead of “he” or “she,” or “hir” instead of “his” or “her”. Nogle genderqueer personer identificerer sig ikke som transkønnede.
    Other categories of transgender people include androgynous, multigendered, gender nonconforming, third gender, and two-spirit people. Exact definitions of these terms vary from person to person and may change over time, but often include a sense of blending or alternating genders. Some people who use these terms to describe themselves see traditional, binary concepts of gender as restrictive. Andre kategorier af transkønnede personer er androgyne, multikønnede, kønsfejlramte, tredje køn og two-spirit” personer. Præcise definitioner af disse udtryk varierer fra person til person og kan ændre sig over tid, men vil ofte inkludere en følelse af at blande eller vekslende køn. Nogle personer, der bruger disse begreber til beskrivelse af dem selv, ser de traditionelle, binære begreber for køn som restriktiv.

  20. [Indholdsfortegnelsen] Encyplopedia Britannica
    Forklaringerne hentet fra flere opslag jf. de under beskrivelserne anførte links.
    Transsexualism, variant of gender identity in which the affected person believes that he or she should belong to the opposite sex. The transsexual male, for example, was born with normal female genitalia and other secondary characteristics of the feminine sex; very early in life, however, he identified with men and behaved in a manner appropriate to the male sex. His sexual orientation is generally one of attraction to other females.
    http://www.britannica.com/EBchecked/topic/
    603183/transsexualism
    Transseksualitet er en variant af kønsidentitet, hvor den berørte person mener, at han eller hun skal tilhøre det modsatte køn. Den transseksuelle mand, for eksempel, blev født med normal kvindelige genitalier og andre sekundære kendetegn for det feminine køn. Meget tidligt i livet identificerede han sig som en mand og opførte sig på en måde, der passer til det mandlige køn. Hans seksuel orientering er generelt rettet mod kvinder.
    Gender identity, an individual’s self-conception as being male or female, as distinguished from actual biological sex. For most persons, gender identity and biological characteristics are the same. There are, however, circumstances in which an individual experiences little or no connection between sex and gender; in transsexualism, for example, biological sexual characteristics are distinct and unambiguous, but the affected person believes that he or she is-or ought to be-of the opposite sex (see transsexualism).
    http://global.britannica.com/EBchecked/topic/
    228219/gender-identity
    Kønsidentitet er den enkeltes selvforståelse som mand eller kvinde, som adskiller sig fra det faktiske biologiske køn. For de fleste personer er der sammenhæng mellem kønsidentitet og biologiske. Der er dog omstændigheder, hvor en person kun oplever en lille eller slet ingen sammenhæng mellem det biologiske køn og det følte køn. For eksempel er de biologiske kønskarakterer ved transseksualitet entydige, men den berørte person mener, at han eller hun er, eller burde være, af det modsatte køn (se transseksualitet).
    Transvestism, practice of wearing the clothes of the opposite sex (cross-dressing), generally to derive some kind of sexual pleasure. It is often mistakenly associated with homosexuality; in fact, however, transvestites may be either heterosexual or homosexual, and the practice of cross-dressing is sometimes even ridiculed among homosexuals. The transvestite must also be distinguished from the transsexual, who desires to become a functioning member of the opposite sex; most transvestites are men who comfortably fill male roles in society and are satisfied with their biological sex.
    http://www.britannica.com/EBchecked/
    topic/603314/transvestism
    Transvestisme er den praksis at iføre sig det modsatte køns tøj (crossdressing) – generelt for at opnå en form for seksuel nydelse. Det er ofte fejlagtigt forbundet med homoseksualitet. I virkeligheden kan transvestitter være enten heteroseksuelle eller homoseksuelle, og transvestisme findes sommetider endog latterlig blandt homoseksuelle. Der skal skelnes mellem transvestitten og den transseksuelle, der ønsker at blive et fungerende medlem af det modsatte køn. De fleste transvestitter er mænd, der komfortabelt udfylder deres mandlige roller i samfundet og er tilfredse med deres biologiske køn.

  21. [Indholdsfortegnelsen] The Free Dictionary by Farlex
    Farlex, Inc. er en uafhængig, privatejet virksomhed hjemmehørende i Huntingdon Valley, Pennsylvanien, USA, der tilbyder online referenceprodukter. Deres flagskib er bl.a. The Free Dictionary.
    Forklaringerne hentet fra flere opslag jf. de under beskrivelserne anførte links.
    Transgender
    1. The American Heritage® Dictionary of the English Language
      adj.
      1. Appearing as, wishing to be considered as, or having undergone surgery to become a member of the opposite sex.
      2. Of or relating to transgender people.
        n.
        A transgender person.
    2. Collins English Dictionary – Complete and Unabridged adj.
      (Psychology) of or relating to a person who wants to belong to the opposite sex transgendered

    http://www.thefreedictionary.com/transgender

    Transkønnet
    1. The American Heritage® Dictionary of the English Language
      adj.
      1. Fremtræder som, ønsker at blive betragtet som, eller har gennemgået kirurgi for at blive medlem af det modsatte køn.
      2. Af eller i forbindelse med transpersoner.
        n.
        A transgender person.
    2. Collins English Dictionary – Complete and Unabridged
      adj.
      (Psykologi) af eller i forbindelse med en person, der ønsker at tilhøre det modsatte køn.
    Transsexual
    1. The American Heritage® Dictionary of the English Language
      n.
      1. One who wishes to be considered by society as a member of the opposite sex.
      2. One who has undergone a sex change.
    2. Collins English Dictionary – Complete and Unabridged
      N.
      1. (Psychiatry) a person who permanently acts the part of and completely identifies with the opposite sex
      2. (Medicine / Surgery) a person who has undergone medical and surgical procedures to alter external sexual characteristics to those of the opposite sex

      http://www.thefreedictionary.com/transsexual

    Transseksuel
    1. The American Heritage® Dictionary of the English Language
      n.
      1. En, der ønsker at blive behandlet af samfundet som medlem af det modsatte køn.
      2. En, der har gennemgået et kønsskifte.
    2. Collins English Dictionary – Complete and Unabridged
      N.
      1. (Psykiatri) En person, der permanent opfører sig som og helt identificerer sig med det modsatte køn
      2. (Medicin/kirurgi) en person, der har gennemgået medicinske og kirurgiske behandlinger for at ændre de ydre kønskarakterer svarende til det modsatte køns.
    Transvestite
    1. The American Heritage® Dictionary of the English Language
      n.
      A person who dresses and acts in a style or manner traditionally associated with the opposite sex.
    2. Collins English Dictionary – Complete and Unabridged
      n.
      (Psychiatry) a person who seeks sexual pleasure from wearing clothes that are normally associated with the opposite sex

    http://www.thefreedictionary.com/transvestite

    Transvestit
    1. The American Heritage® Dictionary of the English Language
      n.
      En person, der klæder og opfører sig i en stil eller måde, der traditionelt forbindes med det modsatte køn.
    2. Collins English Dictionary – Complete and Unabridged
      n.
      (Psykiatri) en person, der søger seksuel nydelse ved at være iført tøj, der normalt forbindes med det modsatte køn.

  22. [Indholdsfortegnelsen] University of Georgia – The University Healt Center – USA
    Transgender Definitions
    http://www.uhs.uga.edu/sexualhealth/LGBT/transgender.html
    Transgender: This is an umbrella term that applies to anyone who does not feel that their gender identity (e.g., identifying as male, female, or other) matches their anatomical/biological sex. Transkønnet: Paraplybegreb, der gælder for alle, der ikke føler, at deres kønsidentitet svarer til deres anatomiske/biologiske køn.
    Transsexual: This is typically used to describe people who identify as transgender who are transitioning toward the gender with which they identify. This may include socially presenting (e.g., clothing, hair, mannerisms, overall gender expression) as the gender with which they identify, or it may include more extensive changes like taking hormones and/or surgical procedures to modify their body. Transseksuel: Bruges typisk til at beskrive personer, der identificeres som transkønnede, der er i kønsskifteprocessen mod det køn, de identificerer sig som. Dette kan inkludere social fremtoning (f.eks tøj, hår, manerer, det samlede kønsudtryk) som det køn, de identificerer sig som, eller det kan inkludere mere omfattende ændringer som at tage hormoner og/eller kirurgiske procedurer til at ændre deres krop.
    Cross Dressers: Wear clothing usually associated with the gender “opposite” to their anatomical sex. Cross dressing may be done full- or part-time in the privacy of the person’s own home or in public. Cross-dressers’ gender identity remains the same as their anatomical sex, and they typically do not seek medical treatment. Erotic pleasure is sometimes the motivation for cross dressing, especially in younger people. Cross-dressers can be attracted to either same-sex or opposite-sex partners, or both. Crossdressere: Ifører sig tøj, der normalt forbindes med det modsatte køn i forhold til deres anatomiske køn. Crossdressing kan være fuldtids eller deltids, i privatlivet, i personens eget hjem eller i offentligheden. Crossdresseres kønsidentitet forbliver den samme som deres anatomiske køn, og de ønsker typisk ikke medicinsk behandling. Erotisk nydelse er nogle gange den motivationen for crossdressing, især hos yngre mennesker. Crossdressere kan blive tiltrukket af enten samme køn, modsatte køn partnere eller begge.

  23. [Indholdsfortegnelsen] Ohio University, USA
    https://www.ohio.edu/lgbt/upload/LGBT-Definitions-and-Information.pdf
    Educate Yourself, Educate Others: Definitions
    Cross Dressing:
    The act of wearing the clothing of the “opposite” sex for performance, sexual encounters, or comfort. Generally, the term cross dresser is preferred to transvestite.
    Crossdresser:
    En person, der bærer det modsatte køns tøj af af seksuelle eller komfortable grunde. Generelt foretrækkes udtrykket crossdresser frem for transvestit. Se transvestit.
    Transgender:
    An umbrella term for people who transgress society’s view of gender and biological sex as necessarily fixed, unmoving, and following from one’s biological sex. They view gender on a spectrum, rather than a polarized, either/or construct. This can range from identification to cross dressing, to undergoing hormone therapy, to sex reassignment surgery and/or to other forms of dress/presentation. Transgender people can include transsexuals, cross-dressers, drag kings/queens, masculine women, feminine men, and all those who defy what society tells them is appropriate for their “gender”.
    Transkønnet:
    En samlebetegnelse om personer, der bryder samfundets syn på køn som en nødvendig stabil følge af ens biologiske køn. De ser kønnet som et spektrum, snarere end som en polariseret enten/eller konstruktionen. Det kan variere fra at crossdressing til at undergå hormonbehandling, til kønsskifteoperation og/eller andre former for påklædning/præsentation. Transkønnede kan inkludere transseksuelle, crossdressere, dragkings, dragqueens, maskuline kvinder, feminine mænd, og alle dem, der trodser, hvad samfundet fortæller dem, er passende for deres køn.
    Transsexual:
    A person whose core gender identity is “opposite” their assigned sex. Transsexuals may live as the opposite sex, undergo hormone therapy, and/or have sex reassignment surgery to “match” their bodies with their gender identity.
    Transseksuel:
    En person, hvis indre kønsidentitet er modsat deres tildelte køn. Transseksuelle kan leve som det modsatte køn, undergå hormonbehandling, og/eller kønsskifteoperation for at “matche” deres kroppe med deres kønsidentitet.
    Transvestite:
    A person who cross-dresses for erotic pleasure or relaxation.
    Transvestit:
    En person, der ifører sig det modsatte køns tøj af erotiske grunde eller afslapning.

  24. [Indholdsfortegnelsen] The Florida State University, USA
    http://sga.fsu.edu/safe_zone/. (Ny adresse. 17. januar 2014).
    Safe Zone – en LGBT organisation funderet under universitetet.
    Definitions and Common Questions about People who are Transgender. (Siden findes ikke mere. 17. januar 2014).
    I stedet findes en side med mere kortfattede definitioner på FSU Trans* Allies under: A Common Language, som i det væsentligste har samme betydningsmæssige beskrivelser.
    Transgender: This term originally meant a pre-operative transsexual who has no desire to have the sexual reassignment surgery (SRS). It later became an umbrella term for transvestites, transsexuals, female and male impersonators, drag queens, intersexuals, gender dysphorics, and those that do not fit any gender label. Transgender best describes someone who does not fit into the standard male or female gender patterns accepted by society. We might also call them gender variant. Transkønnet: Dette udtryk betød oprindeligt en præ-operativ transseksuel, der ikke ønskede en kønsskifteoperation (SRS).
    Det blev senere en samlebetegnelse for transvestitter og transseksuelle, kvindelige og mandlige impersonators, dragqueens, interkønnede, personer med kønsidentitetsforstyrrelse, og dem, der ikke passede til nogen kønskategori. transkønnet kan bedst beskrives som en person, der ikke passer ind i de af samfundet almindelige accepterede mandlige eller kvindelige kønsrollemønstre. Vi kan også kalde dem kønsvarianter.
    Transsexual: People who have a strong and persistent feeling that they are living in the wrong sex. The clinical term for transsexualism is gender dysphoria. Gender dysphoria means that the gender identity enforced by society on the basis of biological sex at birth is difficult to bear and causes the individual significant emotional stress and discomfort. Transseksuel: Personer, der har en stærk og vedvarende følelse af, at de lever i det forkerte køn. Den kliniske betegnelse for transseksualitet er kønsdysfori. Kønsdysfori, der betyder, at kønsidentiten defineres af samfundet på grundlag af biologiske køn ved fødslen, er belastende og forårsager betydelige følelsesmæssig stress og ubehag.
    Cross Dresser is a person who adopts the clothing and sometimes the behavior of the opposite sex.
    Transvestitism is primarily a male practice. This is probably because it is more acceptable for women to wear men’s clothing than for men to cross-dress as women. It is a misconception that cross-dressing is done only for sexual arousal. There are many different categories of transvestitism which include drag queens/kings, who dress with the intent to entertain; fetishistic transvestites, who are sexually stimulated by certain objects; and shaman, who cross-dress during religious/spiritual ceremonies.
    Crossdresser er en person, der lejlighedsvis ifører sig det modsatte køns tøj og undertiden også væremåde.
    Transvestitisme findes primært hos mænd. Det er sandsynligvis fordi det er mere acceptabelt for kvinder at bære mændetøj end for mænd at klæde sig som kvinder. Det er en misforståelse, at crossdressing kun sker for seksuel ophidselse. Der er mange forskellige kategorier af transvestitisme som omfatter dragqueens/-konger, der klæder sig for at underholde; fetishistiske transvestitter, der er seksuelt stimuleret af visse genstande, og shaman, der crossdresser ved religiøse/spirituelle ceremonier.

  25. [Indholdsfortegnelsen] University of California, San Francisco, USA
    http://www.ucsf.edu/
    http://transhealth.ucsf.edu/trans?page=protocol-terminology
    Transgender Terminology
    Trans: shorthand term for a variety of transgender identities. Also, trans people or transpeople. Avoid using this term as a noun: a person is not “a trans”; they may be a trans person. Trans: Kort begetnelse om en række transidentiteter. Undgå at bruge betegnelsen som et navneord: en person er ikke “en trans”, de kan være en transperson.
    Transgender: literally “across gender”; sometimes interpreted as “beyond gender”; a community-based term that describes a wide variety of cross-gender behaviors and identities. This is not a diagnostic term, and does not imply a medical or psychological condition. Avoid using this term as a noun: a person is not “a transgender”; they may be a transgender person. Transkønnet: Bogstaveligt “på tværs af køn”, undertiden fortolket som “hinsides køn”, en forenings-baseret begreb, der beskriver en bred vifte af transadfærd og transidentiteter. Det er ikke en diagnostisk betegnelse, og indebærer ikke en medicinsk eller psykologisk tilstand. Undgå at bruge denne betegnelse som et navneord: en person, er ikke “en transkønnet”, det kan være transkønnet person.
    Transsexual: a medical term applied to individuals who seek hormonal (and often, but not always) surgical treatment to modify their bodies so they may live full time as members of the sex category opposite to their birth-assigned sex (including legal status). Some individuals who have completed their medical transition prefer not to use this term as a self-referent. Avoid using this term as a noun: a person is not “a transsexual”; they may be a transsexual person. Transseksuel: Et medicinsk begreb, der anvendes om personer, der søger hormonal (og ofte, men ikke altid), kirurgisk behandling for at ændre deres kroppe, så de kan leve fuldtids som medlemmer af kønskategorien modsat deres fødsel-tildelte køn (herunder juridisk status). Nogle personer, der har afsluttet deres medicinske kønsskifte foretrækker ikke at bruge denne betegnelse som en selvstændig referent. Undgå at bruge denne betegnelse som et navneord: en person, er ikke “en transseksuel”, det kan være en transseksuel person.
    Transvestite: a psychiatric term applied to male-bodied people who wear female clothing, periodically, episodically, for sexual gratification, and may experience significant distress. Some people who crossdress will use this term as a self-referent, but others reject its potentially stigmatizing psychiatric/diagnostic meaning, or use the term crossdresser in its place because they do not dress for sexual gratification or feel distress about the behavior. Transvestit: Et psykiatrisk begreb, der anvendes om personer med mandekrop, som jævnligt eller periodisk bærer kvindetøj for seksuel tilfredsstillelse, og som kan opleve betydelige pinsler. Nogle mennesker, der klæder sig i det modsatte køns tøj, vil bruge dette udtryk som en selvstændig referent, medens andre afviser dets potentielt stigmatiserende psykiatriske/diagnostiske betydning, eller bruge udtrykket crossdresser i stedet, da de ikke klæder sig af seksuelle grunde eller føler pinsel ved adfærden.

  26. [Indholdsfortegnelsen] TS Road Map – Californien, USA
    En af de største amerikanske hjemmesider om transforhold. Hjemmehørende i Hollywood, Californien, USA
    http://www.tsroadmap.com/start/tgterms.html
    Glossary of transgender terms
    Gender: social phenomena associated with masculinity, femininity. Køn: sociale fænomener forbundet med maskulinitet, femininitet.
    Gender role: The behaviors, traits, thoughts, and dress expected by a culture of members of a particular sex. Kønsrolle: Adfærd, karaktertræk, tanker og påklædning, som kulturelt forventes af medlemmer af et bestemt køn.
    Trans-: a prefix related to transgender, i.e. a trans-friendly business Trans: et præfiks (forstavelse) i relation til transkønnede, f.eks. en transvenlig virksomhed.
    Trans (noun): transgender: “She’s a trans.” Sometimes considered offensive. Trans (navneord): transseksuelle: “Hun er en trans.” Undertiden betragtet som stødende.
    Transgender: An umbrella term used to describe anyone whose gender identity or expression situates them differently than the traditional gender role they were assigned at birth. Some of the countless categories lumped together under this term include crossdressing, drag, transgenderism, transsexualism, androgyny, and many shadings between these larger groupings. Transskønnet: Et paraply begreb, som anvendes til at beskrive enhver, hvis kønsidentitet eller -udtryk placerer dem anderledes end den traditionelle kønsrolle de blev tildelt ved fødslen. Nogle af de utallige kategorier slået sammen under dette udtryk omfatter crossdresser, drag, transgenderism, transseksualitet, androgyne, og mange nuancer mellem disse større grupperinger.
    Transgenderist: A person who lives as their target gender without wishing to change their target sex. Transgenderist: En person, der lever som sit ønskede køn uden ønske om at kønsskifte.
    Transsexual: someone who wishes to take all the steps necessary to be accepted as completely as possible in their chosen gender. Transseksuel: en person, der ønsker at tage alle nødvendige skridt til at blive accepteret så fuldstændigt som muligt i deres valgte køn.
    Transvestite: an outdated term for crossdresser, primarily used as a clinical diagnosis. Transvestit: en forældet betegnelse for crossdresser, der primært anvendes som en klinisk diagnose.
      Note af Tina Thranesen. Transgenderrist.
    Begrebet bruges ikke i Danmark, men svarer bedst til transseksuel.

  27. [Indholdsfortegnelsen] HRC – Human Rights Campaign – Washington, USA
    Organisationen er stiftet i 1980 og er en af de største organisationer for LGBT personer i USA.
    http://www.hrc.org/resources/entry/sexual-orientation-and-gender-identity-terminology-and-definitions Sexual Orientation and Gender Identity: Terminology and Definitions
    Gender identity
    The term “gender identity,” distinct from the term “sexual orientation,” refers to a person’s innate, deeply felt psychological identification as male or female, which may or may not correspond to the person’s body or designated sex at birth (meaning what sex was originally listed on a person’s birth certificate).
    Kønsidentitet
    Betegnelsen, der adskiller sig fra udtrykket “seksuel orientering”, refererer til en persons medfødte, dybtfølte psykologiske identifikation som mand eller kvinde, som måske eller måske ikke svarer til personens krop eller det ved fødslen tildelte køn (dvs. det køn, der oprindeligt blev opført på en persons fødselsattest).
    Gender expression
    Gender expression refers to all of the external characteristics and behaviors that are socially defined as either masculine or feminine, such as dress, grooming, mannerisms, speech patterns and social interactions. Social or cultural norms can vary widely and some characteristics that may be accepted as masculine, feminine or neutral in one culture may not be assessed similarly in another.
    Kønsudtryk
    Betegnelsen henviser til alle de ydre kendetegn og adfærdsmønstre, der er socialt defineret som enten maskuline eller feminine, såsom påklædning, udseende, manerer, talemønstre og sociale interaktioner. Sociale eller kulturelle normer kan variere meget, og nogle karakteristika, der kan accepteres som maskuline, feminine eller neutrale i en kultur, bliver måske ikke vurderet på samme måde i en anden.
    Transgender
    A broad range of people who experience and/or express their gender differently from what most people expect – either in terms of expressing a gender that does not match the sex listed on their original birth certificate (i.e., designated sex at birth), or physically changing their sex.
    It is an umbrella term that includes people who are transsexual, cross-dressers or otherwise gender non-conforming. Not all people who consider themselves (or who may be considered by others as) transgender will undergo a gender transition.
    Transkønnet
    En bred vifte af personer, der oplever og/eller udtrykker deres køn anderledes end de fleste forventer – enten i form af at udtrykke et køn, der ikke svarer til det køn, der er anført på deres oprindelige fødselsattest (dvs. kønsbetegnelsen ved fødslen), eller ved fysisk at ændre deres køn.
    Det er et paraplybegreb, der omfatter personer, der er transseksuelle, crossdressere eller som på anden kønslig måde er ikke-overensstemmende. Ikke alle personer, der betragter sig selv (eller af andre kan betragtes som) transkønnede ønsker at gennemgå et kønsskifte.
    Transsexual
    A transsexual person has changed, or is in the process of changing, his or her physical and/or legal sex to conform to his or her internal sense of gender identity. The term can also be used to describe people who, without undergoing medical treatment, identify and live their lives full-time as a member of the gender opposite their birth sex.
    Transseksuel
    En person, der har skiftet eller er i færd med at skifte, sit fysiske og/eller juridiske køn, så det passer til hans eller hendes indre følelse af kønsidentitet. Udtrykket kan også bruges til at beskrive personer, der, uden at gennemgå medicinsk behandling, identificerer og lever fuldtids som medlem af det modsatte køn i forhold til deres køn ved fødselen.
    Cross-dresser
    A cross-dresser wears the clothing and/or accoutrements, such as makeup and accessories, that are considered by society to correspond to the “opposite sex.” Unlike transsexuals, cross-dressers typically do not seek to change their physical characteristics and/or manner of expression permanently or desire to live full-time as the opposite gender.
    (Cross-dressers are sometimes called “transvestites,” but that term is considered pejorative.)
    Crossdresser
    Betegnelse om en person, der ifører sig tøj og/eller makeup og tilbehør, som af samfundet anses anvendt af det modsatte køn. I modsætning til transseksuelle vil crossdressere typisk ikke søge at ændre deres fysiske egenskaber og/eller kønsudtryk permanent eller at leve fuldtids som det modsatte køn.
    Crossdressere kaldes også transvestitter, men dette begreb betragtes som nedsættende.

  28. [Indholdsfortegnelsen] Gender Talk – USA
    Foruden informationen på hjemmesiden om transforhold, sender organisationen radioudsendelser via internettet – ligeledes om transforhold. Hjemmehørende i Massachusetts, USA.
    http://www.gendertalk.com/info/tgism.shtml
    Transgenderism – Transgressing Gender Norms
    Transvestite: Person who enjoys wearing clothes identified with the opposite gender, often but not always straight. Transvestit: Person, der nyder at iføre sig tøj, som identificeres med det modsatte køn, ofte men ikke altid heteroseksuel.
    Crossdresser: Polite term for transvestite. Crossdresser: Høflig betegnelse for transvestit.
    Transgenderist: Person who lives as gender opposite to anatomical sex, i.e. person with penis living as woman. Sexual orientation varies. Transgenderist: Person, der lever som det modsatte køn i forhold til sit anatomiske køn, dvs. en person med penis lever som kvinde. Seksuel orientering varierer.
    Transsexual: Person whose sexual identity is opposite to their assignment at birth. Not all TS folk undergo ’sex reassignment surgery’ (SRS), for various reasons, including personal preference. Sexual orientation varies. Transseksuel: Person, hvis kønsidentitet er modsat det ved fødslen tildelte køn. Af forskellige grunde – herunder personlige præferencer – er det ikke alle transseksuelle, der gennemgår kønsskifteoperation (SRS). Seksuel orientering varierer.
      Note af Tina Thranesen. Transgenderrist.
    Begrebet bruges ikke i Danmark, men svarer bedst til transseksuel.

  29. [Indholdsfortegnelsen] Transgender Zone
    http://www.transgenderzone.com/
    Stor engelsk transorganisation stiftet i 1998.
    http://library.transgenderzone.com/?page_id=1352. (Ny adresse. Indholdet i beskrivelserne er betydningsmæssigt den samme. 17. januar 2014).
    Labels – the transgender terminology explained
    Cross-dresser: A term for people who dress in clothing traditionally or stereotypically worn by the other sex, but who generally have no intent to live full-time as the other gender.Transkønnet Crossdresser: En betegnelse for personer, der klæder sig i tøj traditionelt eller sædvanligt bæres af det andet køn, men som generelt ikke har til hensigt at leve på fuld tid som det andet køn.
    Transgender: An umbrella term for people whose gender identity, expression or behavior is different from those typically associated with their assigned sex at birth, including but not limited to transsexuals, crossdressers, androgynous people, genderqueers, and gender non-conforming people. Transgender is a broad term and is good for health and social care providers to use. : En samlebetegnelse for personer, hvis kønsidentitet, fremtræden eller adfærd er forskellig fra, hvad der typisk er forbundet med det køn, de fik tildelt ved fødslen, herunder, men ikke begrænset til transseksuelle, crossdressere og androgyne personer, genderqueers og ikke-kønsoverensstemmende mennesker. transkønnet er en bred betegnelse, som er god for sundheds- og socialarbejdere at bruge.
    Transsexual: A term for people whose gender identity is different from their assigned sex at birth. Often, but not always, transsexual people alter their bodies through hormones or surgery in order to make it match their gender identity. Transseksuel: En betegnelse for personer, hvis kønsidentitet er forskellig fra deres ved fødslen tildelte køn. Ofte, men ikke altid ønsker transseksuelle personer at ændre deres krop gennem hormoner eller operation for at få den til at svare til deres kønsidentitet.
    Transvestite: A term for a cross-dresser that is considered derogatory by many. Transvestit: En betegnelse for en crossdresser, der af mange anses for nedsættende.

  30. [Indholdsfortegnelsen] National Gay and Lesbian Task Force
    Stor amerikansk LGBT organisation hjemmehørende i New York og stiftet i 1973.
    http://www.thetaskforce.org/
    Transgender Equality – A Handbook for Activists and Policymakers
    Introduction to Transgender Issues by Jamison Green
    Defining some common Terms: “Gender,” “Gender Identity” and “Gender Expression”
    http://www.thetaskforce.org/downloads/reports/reports/TransgenderEquality.pdf Teksterne er fra introduktionen af Jamison Green, der i indtroduktionen uddyber begreberne.

    Transsexual People
    For a transsexual person, however, there is a conflict between one’s physical sex and one’s gender identity as a man or a woman. Many, but not all, transsexual people undergo medical treatment to change their physical sex through hormone therapy and sex reassignment surgeries.
    Transseksuelle personer
    For en transseksuel person er der en konflikt mellem ens fysiske køn og ens kønsidentitet som en mand eller en kvinde. Mange, men ikke alle, transseksuelle personer gennemgår medicinsk behandling for at ændre deres fysiske køn via hormonbehandling og kønskifteoperationer.
    Transgender
    Unlike the term “transsexual,” it is not a medical or psychiatric diagnosis. In contemporary usage, transgender has become an “umbrella” term that is used to describe a wide range of identities and experiences, including but not limited to: pre-operative, post-operative, and non-operative transsexual people; male and female cross-dressers (sometimes referred to as “transvestites,” “drag queens” or “drag kings”); intersexed individuals; and men and women, regardless of sexual orientation, whose appearance or characteristics are perceived to be gender atypical.
    Transkønnet I modsætning til ordet transseksuel, er det ikke en medicinsk eller psykiatrisk diagnose. I moderne brug, er transkønnet blivet et paraplybegreb, der bruges til at beskrive en bred vifte af identiteter og oplevelser, herunder, men ikke begrænset til: pre-operative, post-operative, og ikke-operative transseksuelle mennesker, mandlige og kvindelige crossdressere (undertiden benævnt transvestitter, dragqueens eller dragkings); interkønnede personer og mænd og kvinder, uanset seksuel orientering, hvis udseende eller egenskaber opfattes som kønsatypisk.
    In its broadest sense, transgender encompasses anyone whose identity or behavior falls outside of stereotypical gender norms. That includes people who do not self-identify as transgender, but who are perceived as such by others and thus are subject to the same social oppressions and physical violence as those who actually identify with any of these categories. Other current synonyms for transgender include “gender variant,” “gender different,” and “gender non-conforming. I sin bredeste forstand omfatter transkønnede alle, hvis identitet eller adfærd falder uden for de stereotype kønsnormer. Det omfatter personer, der ikke selv identificerer sig som transkønnede, men som opfattes som sådan af andre, og dermed er underlagt de samme sociale undertrykkelse og fysisk vold som dem, der rent faktisk kan identificere sig med nogen af disse kategorier. Andre aktuelle synonymer for transkønnet omfatter kønsvariant, kønsanderledes, og ikke-kønsoverensstemmende.
    Before the mid-1990s, the term “transgender” had a narrower and more specific meaning. Several decades ago by, the term originally referred to biological men who are satisfied with their male genitalia, but who wish to be seen and to live in the world as women. Før midten af 1990’erne havde begrebet transkønnet en smallere og mere specifik betydning. For flere årtier siden refererede begrebet oprindeligt til biologiske mænd, der var tilfredse med deres mandlige kønsorganer, men som ønsker at blive set og at som kvinder.
    As a group, their sexual orientation is predominantly heterosexual (based on genitalia), but there are also bisexual, asexual, and homosexual individuals. Sexual orientation or behavior is not the primary issue or primary motivation for transgendered people; rather, the issue is wishing to live and to be perceived as a gender that is different than one’s biological sex. Set som en gruppe, er deres seksuelle orientering overvejende heteroseksuel (baseret på kønsorganer), men der er også biseksuelle, aseksuelle, og homoseksuelle individer.
    Seksuel orientering eller adfærd er ikke det primære problem eller den primære motivation for transkønnede personer. Det er ønsket om at leve og blive opfattet som et køn, der er anderledes end deres biologiske køn.

  31. [Indholdsfortegnelsen] TransGender Association of Florida – TGAF
    Amerikans transforening hjemmehørende i Florida.
    Siden findes ikke mere. 19. januar 2016.
    Definitions
    Transgender: Transgender describes a person whose gender does not match what society believes they should have for their anatomical sex. This would include cross dressers, drag queens, drag queens, transvestites, fetishistic transvestites, transgenderists and transsexuals. Transkønnet: Beskriver en person, hvis køn ikke svarer til det, samfundet mener henset til deres anatomiske køn. Begrebet omfatter crossdressere, dragqueens, transvestitter, fetishistiske transvestitter og transseksuelle.
    Transsexual: A transsexual is a transgender person who feels a need to change their sex. These can be from female to male or male to female. This includes people who have had surgery, plan on surgery or have decided not to have surgery. Transseksuel: En person, der føler et behov for at ændre sit køn. Det kan være fra kvinde til mand eller mand til kvinde. Begrebet omfatter personer, der er blevet opereret, har planer om derom eller har besluttet ikke at få det.
    Transvestite: In the USA transvestite is the pejorative term for crossdresser. In the UK transvestite is used the same as crossdresser is in the USA. Transvestit: I USA er det en nedsættende betegnelse for crossdresser. I Storbritannien anvendes transvestit på samme måde som crossdresser er i USA.

  32. [Indholdsfortegnelsen] National Center for Transgender Equality – NTCE
    Amerikansk forening stiftet i 2003 for at fremme lighed for transkønnede personer.
    http://transequality.org/Resources/NCTE_TransTerminology.pdf
    Transgender Terminology
    Transgender: An umbrella term for people whose gender identity, expression or behavior is different from those typically associated with their assigned sex at birth, including but not limited to transsexuals, cross-dressers, androgynous people, genderqueers, and gender non-conforming people. Transgender is a broad term and is good for non-transgender people to use. Transkønnet: En samlebetegnelse om personer, hvis kønsidentitet, udtryk eller adfærd er forskellig fra dem, der typisk er forbundet med deres ved fødslen tildelte køn, herunder, men ikke begrænset til transseksuelle, crossdressere, androgyne personer, genderqueer og ikke-køn-overensstemmende personer. Transkønnet er en samlebetegnelse, og er god for ikke-transkønnede personer at bruge.
    Trans is shorthand for “transgender.” Trans er en kort form for transkønnet.
    Transsexual: A term for people whose gender identity is different from their assigned sex at birth. Often transsexual people alter or wish to alter their bodies through hormones or surgery in order to make it match their gender identity. Transseksuel: Betegnelse om personer, hvis kønsidentitet er forskellig fra deres ved fødslen tildelte køn. Ofte ønsker transseksuelle personer at ændre deres krop gennem hormoner eller operation for at få den til at svare til deres kønsidentitet.
    Cross-dresser: A term for people who dress in clothing traditionally or stereotypically worn by the other sex, but who generally have no intent to live full-time as the other gender. Crossdresser: Betegnelse om personer, der klæder sig i tøj, der traditionelt eller sædvanligt bæres af det andet køn, men som generelt ikke har til hensigt at leve fuldtids som det andet køn.
    Transvestite: A term for a cross-dresser that is considered derogatory by many. Transvestit: Betegnelse for en crossdresser, der af mange anses for nedsættende.

  33. [Indholdsfortegnelsen] The Beaumont Trust
    Stor engelsk transforening stiftet i 1975 og hjemmehørende i London.
    http://www.gender.org.uk/bt/definitions.htm
    Definitions
    Transsexual (TS): A Transsexual person is someone who, usually before puberty, has long held a strong sense of discomfort with his or her body and gender role. This feeling is so strong that their mind is not in tune with their body, i.e. they feel that they have a male brain-sex, or mind and a female body, or vice versa. The recognised medical term for this difficulty is Gender Dysphoria. A male to female TS person is referred to as mtf, whilst female to male as ftm. There seem to be fewer ftm people than mtf. Transseksuel (TS): Er en person, der, som regel før puberteten, længe har haft en stærk følelse af ubehag med sin krop og kønsrolle. Følelselsen er så stærk, at deres sind ikke er i harmoni med deres krop, dvs de føler, at de har en mandlig kønshjerne eller sind og en kvindelig krop eller vice versa. Den anerkendte medicinske betegnelse for denne vanskelighed er kønsdysfori. En mand til kvinde transseksuel person benævnes som MtK og kvinde til mand som KtM. Der synes at være færre KtM personer end MtK.
    Transvestite: A Transvestite, or Cross-dresser, is someone who likes to wear the clothing and may try to take on the appearance of the opposite sex, normally on an intermittent basis. While so dressed they are considered to be distinct from people who are transsexed, as they do not want to live permanently in this role. Transvestit eller crossdresser: En person, der sædvanligvis lejlighedsvis kan lide at bære tøj og forsøge at tillægge sig et udseende af det modsatte køn. De anses ikke for at være transseksuelle, da de ikke ønsker at leve permanent i denne kønsrolle.
    Transgender (TG): Is either a general term including transsexed, transgendered and transvestite people, or in the UK it can describe someone who lives in the opposite gender role to their birth sex, without full surgical intervention. Transkønnet: En generel betegnelse inkluderende transsseksuelle, transkønnede og transvestiter. I Storbritannien kan det betegne en person, der lever i den modsatte kønsrolle i forhold til deres fødselskøn uden fuld kønsskifteoperation.

  34. [Indholdsfortegnelsen] PFLAG Canada
    National organisation, der hjælper alle canadier, der har problemer af seksuel eller kønsidentitetsmæssig art.
    http://www.pflagcanada.ca/en/glossary-e.html. (Ny adresse. 17. januar 2014).
    Glossary
    Transgender: “Transgender” is an umbrella term that encompasses anyone whose behavior or identity crosses gender roles assigned to them by society based on their anatomical sex. This includes a wide range of identities: transvestites, cross-dressers, two-spirit people and drag queens and kings, as well as pre-operative, post-operative and non-operative transsexual people. Transgender people may identify as heterosexual, homosexual or bisexual. Transkønnet: Paraplybetegnelse, der omfatter enhver person, hvis adfærd eller identitet krydser de kønsroller, de er tillagt af samfund baseret på deres anatomiske køn. Det omfatter en bred vifte af identiteter: transvestitter, crossdressere, two-spirit personer, dragqueens og dragkings, såvel som præ-operative, post-operative og ikke-operative transseksuelle personer. Transkønnede personer kan identificere sig som heteroseksuelle, homoseksuelle eller biseksuelle.
    Transsexual: A transsexual is a person whose inner-self gender identity is opposite to their anatomical sex at birth. Transsexuals sometimes alter their bodies with sexual reassignment surgery (SRS) to reconcile their gender identity and their physical body and/or anatomical sex. Transseksuel: En person, hvis indre kønsidentitet er modsat det anatomiske køn ved fødslen. Transseksuelle ønsker sommetider at ændre deres kroppe med kønsskifteoperation (SRS) for at forene deres kønsidentitet og deres fysiske krop og/eller anatomiske køn.

  35. [Indholdsfortegnelsen] The Northern Concord
    Stor engelsk forening for “Cross Dressers – Transvestites – Transsexuals – Transgendered – TV – TS – TG – Wives & Partners” hjemmehøårende i Manchester.
    http://www.northernconcord.org.uk/definiti.htm
    Definitions
    Transgendered this word has recently come to be used as the ‘general term’ to encompass all cross dressers, transvestites and transsexuals. Transkønnet. Et nyere ord, der skal bruges som en generel betegnelse omfattende alle crossdressere, transvestitter og transseksuelle.
    Cross-Dressing refers to the adoption, fully or partially, of the clothes normally identified as belonging to the opposite sex. People may cross-dress for a variety of reasons of which transvestism, transsexualism and fetishism are the commonest. Some people may also cross-dress as part of a disguise or for entertainment. Others may cross-dress as part of masochistic activities. Crossdresser refererer til helt eller delvist at iføre sig tøj, der normalt identificeres som tilhørende det modsatte køn. Personer kan iføre sig dette tøj af en række årsager, hvoraf transvestisme, transseksualisme og fetichisme er de hyppigste. Nogle personer gør det også som forklædning eller underholdning. Andre som en del af masochistiske aktiviteter.
    Transvestism is cross-dressing, with the desire to adopt the clothes, appearance and behaviour normally associated with the opposite gender. For some it is simply ‘dressing up,’ while for others, known as Dual Role Transvestites, it is a need to adopt the opposite role as fully as possible on a temporary or full-time basis. Transvestisme er det samme som crossdressing – ønsket om at iført sig tøj, tillæge sig udseende og adfærd, som normalt er forbundet med det modsatte køn. For nogle er det simpelthen udklædning, mens det for andre er kendt som dobbelte rolle, dvs. transvestitter, der har er et behov for midlertidig så fuldstændigt som muligt at være i den modsattekønsrolle.
    Transsexuality is a profound form of gender dysphoria where there is a conviction of being “trapped in the wrong body” and the need to express oneself and to be as far as is possible in the gender to which one feels comfortable. Transseksualitet er en stærk form for kønsdysfori, hvor der er en overbevisning om at være “fanget i den forkerte krop”, og behov for at udtrykke sig og så vidt muligt være køn, i hvilket pågældelde føler sig godt tilpas.

  36. [Indholdsfortegnelsen] IFGE – The International Foundation for Gener Education
    Stor nordamerikansk organisation, der blev stiftet i 1987 og driver en omfattende lobbyvirksomhed for at fremme forholdene for transpersoner og informere om sammes forhold.
    http://www.ifge.org/info/cdinfo1.htm
    About Cross-dressers and Crossdressing
    A crossdresser is someone who enjoys dressing as a member of the gender “opposite” from their birth gender, but has no desire to change their sex permanently. Crossdressing is one form of being transgendered. Crossdresser. En person, der nyder at klæde sig som et medlem af det modsatte køn i forhold til denne fødselskøn, men som ikke har ønske om at ændre deres køn permanent. Crossdressing er én form for at være transkønnet.
    Transsexuals feel “in their soul” that they are the opposite sex. They feel at odds with their own body. Many will crossdress to feel more comfortable, but this is a temporary remedy. Some will undergo SRS (sexual reassignment surgery), or hormone treatment, others simply live full-time crossdressed. Transseksuel. En person, der i sit indre føler sig som det modsatte køn og i modstrid med sin egen krop. Mange vil klæde sig i det modsatte køns tøj for at føle sig bedre tilpas, men det er en midlertidig løsning. Nogle vil gennemgå kønsskifteoperation – SRS eller hormonbehandling, andre blot lever fuldtids klædt som det modsatte køn.

  37. [Indholdsfortegnelsen] Equality and Human Rights Commission
    Stor engelsk ligestillingsorganisation.
    Rapporten: Trans research review
    ISBN 978 1 84206 160 2
    Udgivet i 2009
    http://www.equalityhumanrights.com/sites/default/files/documents/research/trans_research_review_rep27.pdf
    Glossary
    Trans. The terms ‘trans people’ and ‘transgender people’ are both often used as umbrella terms for people whose gender identity and/or gender expression differs from their birth sex, including transsexual people (those who intend to undergo, are undergoing or have undergone a process of gender reassignment to live permanently in their acquired gender), transvestite/cross-dressing people (those who wear clothing traditionally associated with the other gender either occasionally or more regularly), androgyne/polygender people (those who have non-binary gender identities and do not identify as male or female), and others who define as gender variant. Trans. Ordene transpersoner og transkønnede personer bruges ofte brugt som paraplybetegnelse om personer, hvis kønsidentitet og/eller kønsudtryk adskiller sig fra deres ved fødslen tildelte køn, herunder transseksuelle personer (dem, der har til hensigt at gennemgå, er ved eller har gennemgået processen med kønsskifte for at leve permanent i deres foretrukne køn), transvestitter/crossdressere (dem, der ifører sig tøj, der traditionelt forbindes med det andet køn enten lejlighedsvis eller mere regelmæssigt), androgyne/polykønnede personer (dem, der har ikke-binær kønsidentiteter og som ikke identificerer sig som mand eller kvinde), og andre, der definerer sig som kønvariant.
    Transgender. An umbrella term for people whose gender identity and/or gender expression differs from their birth sex. They may or may not seek to undergo gender reassignment hormonal treatment/surgery. Often used interchangeably with trans. Transkønnet. En samlebetegnelse for personer, hvis kønsidentitet og/eller kønsudtryk adskiller sig fra deres ved fødslen tildelte køn. De vil eller vil ikke søge at gennemgå kønsskifte, hormonbehandling/kirurgi. Bruges ofte vekslende med trans.
    Transsexual. A person who intends to undergo, is undergoing or has undergone gender reassignment (which mTransseksuelay or may not involve hormone therapy or surgery). . En person, der har til hensigt at gennemgå, gennemgår eller har gennemgået et kønsskifte (som måske eller måske ikke indebære hormonbehandling eller kirurgi).
    Transsexual people feel the deep conviction to present themselves in the appearance of the opposite sex. They may change their name and identity to live in the acquired gender. Some take hormones and have cosmetic treatments to alter their appearance and physical characteristics. Some undergo surgery to change their bodies to approximate more closely to their acquired gender. Transseksuellel personer føler en dyb overbevisning om at præsentere sig selv med et udseendet som det modsatte køn. De kan ændre deres navn og identitet for at leve i den foretrukne køn. Nogle tager hormoner og får foretaget kosmetiske behandlinger for at ændre deres udseende og fysiske egenskaber. Nogle blive opereret for at ændre deres kroppe for at komme tættere til deres foretrukne køn.
    Transvestite. The term used to describe a person who dresses in the clothing of the opposite sex. Generally, transvestites do not wish to alter their body and do not necessarily experience gender dysphoria. Transvestit. En person, der klæder sig i tøj af det modsatte køn. Generelt ønsker transvestitter ikke at ændre deres krop og oplever nødvendigvis kønsdysfori.

  38. [Indholdsfortegnelsen] Transföreningen FPES
    Svensk forening for transpersoner.
    Det anføres, at kilden til definitionerne er Wikipedia, men i og med, at foreningen bringer teksten på sin hjemmeside, må det lægges til grund, at foreningen tilslutter sig beskrivelsen.
    http://fpes.se/transpersoner/. (Ny adresse. Let ændret formulering. 17. januar 2014).
    Om Transpersoner
    Transperson är ett paraplybegrepp. Med transpersoner menas oftast personer som genom sina könsuttryck och/eller könsidentiteter avviker från könsnormen. Det kan till exempel vara transvestiter, transgenderister, dragkings/dragqueens, transsexuella, intergender och intersexuella. Begreppet är inte tvingade; det står var och en fritt att definiera sig som transperson eller ej. Transperson er en paraplybetegnelse. Med betegnelsen transperson menes for det meste personer, som gennem deres kønsudtryk og/eller kønsudtryk er forskellig fra kønsnormen. Det kan for eksempel være transvestitter, transseksuelle, dragkings/dragqueens, transseksuelle, mellemkønnnede og interkønnede. Begrebet er ikke tvunget. Det er enhver person fri at definere sig selv som transperson eller ej.
    Transpersoner kan uppfatta sig varandes män, kvinnor, både man/och kvinna eller neutrala, oberoende av om deras biologiska kön och juridiska kön är manligt eller kvinnligt. De kan också välja att inte definiera sitt kön alls Transpersoner kan opfatte sig selv som mænd, kvinder, både mand og kvinde eller neutral, uanset om deres biologiske køn og juridiske køn er mand eller kvinde. De kan også vælge ikke at definere deres køn overhovedet.

  39. [Indholdsfortegnelsen] ILGA-Europe
    Den europæiske region af Ingernational Lesbian, Gay, Bisexual, Trans and Intersex Association.
    http://www.ilga-europe.org/media_library/ilga_europe/publications/reports_and_other_publications/ilga_europe_glossary
    Glossary
    Transgender: refers to those trans people who live permanently in their preferred gender, without necessarily needing to undergo any medical intervention/s.
    Until recently, this term was also the primary umbrella term referring to all trans people, but this use is now loosing favour to the term ‘trans’ which is perceived to be more inclusive of all trans communities. ILGA-Europe is using the wider inclusive term trans in its work.
    Transkønnet: Refererer til de transpersoner, der lever permanent som deres foretrukne køn, uden nødvendigvis at ville gennemgå nogen medicinsk behandling.
    Indtil for nylig var dette udtryk også den primære paraplybetegnelse for alle trans mennesker, men denne anvendelse er nu at miste fordel til begrebet “trans”, som opfattes at være mere inklusive alle trans samfund. ILGA-Europe bruger den bredere omfattende udtryk trans i sit arbejde.
    Transsexual: refers to people who identifies entirely with the gender role opposite to the sex assigned to at birth and seeks to live permanently in the preferred gender role. This often goes along with strong rejection of their physical primary and secondary sex characteristics and wish to align their body with their preferred gender. Transsexual people might intend to undergo, are undergoing or have undergone gender reassignment treatment (which may or may not involve hormone therapy or surgery). Transseksuel: Refererer til personer, der identificerer sig helt med kønsrollen modsat kønnet tildelt ved fødslen, og søger at leve permanent i den foretrukne kønsrolle. Dette sker ofte sammen med en stærk afvisning af deres fysiske primære og sekundære kønskarakterer og ønsker at tilpasse deres krop med deres foretrukne køn. Transseksuelle personer kan have ønske om at gennemgå, er i gang med eller har gennemgået et kønsskifte (som måske eller måske ikke indebære hormonbehandling eller kirurgi).
    Transvestite/Cross dresser: refers to people who enjoy wearing the clothing of another gender for certain periods of time. Their sense of identification with another gender can range from being very strong and indeed their primary gender, to being a less critical part of their identity. Some transvestite or crossdressing people may seek medical assistance to transition and live permanently in their preferred gender at some point in their life. Others are happy to continue cross dressing part-time for the rest of their lives. Transvestit/crossdresser: Refererer til personer, der lejlighedsvis nyder at være iført det andet køns tøj. Deres følelse af identifikation med et andet køn kan spænde fra at være meget stærk og faktisk deres primære køn, til at være en mindre vigtig del af deres identitet. Nogle transvestitter eller crossdressere vil måske søge lægehjælp til processen mod på et tidspunkt i deres liv at leve permanent som deres foretrukne køn. Andre er glade for at fortsætte med lejlighedsvis resten af deres liv at klæde sig i det andet køns tøj.
    Trans Person/People/Man/Woman: is an inclusive umbrella term referring to those people whose gender identity and/or a gender expression differs from the sex they were assigned at birth. It includes, but is not limited to: men and women with transsexual pasts, and people who identify as transsexual, transgender, transvestite/cross-dressing, androgyne, polygender, genderqueer, agender, gender variant or with any other gender identity and/or expression which is not standard male or female and express their gender through their choice of clothes, presentation or body modifications, including undergoing multiple surgical procedures. Transperson/-mennesker/-mand/-kvinde: En rummeligt paraplybetegnelse for de personer, hvis kønsidentitet og/eller kønsudtryk adskiller sig fra det køn, de blev tildelt ved fødslen. Det omfatter, men er ikke begrænset til: Mænd og kvinder med en transseksuel fortid og personer, der identificerer som transseksuel, transkønnet, transvestit/crossdresser, androgyn, polykønnet, genderqueer, agender, kønsvariant eller med en anden kønsidentitet og/eller udtryk, som ikke er standard mand eller kvinde, og udtrykke deres køn gennem deres valg af tøj, fremtoning eller kropsændringer, herunder gennemgår flere kirurgiske procedurer.

  40. [Indholdsfortegnelsen] Foreningen for Transpersoner – Norge
    http://www.ftpn.no/
    Informasjonsbrosjyre
    Transvestitter og transvestisme
    Begrepene Transvestitt og Transseksuell – side 21 – Terminologi
    Siden findes ikke mere. 19. januar 2016.
    Folderen
    Foreningen for Trans-Personer
    Folderen findes ikke mere. 19. januar 2016.
    Informasjonsbrosjyre
    Transvestitter og transvestisme
    Begrepene Transvestitt og Transseksuell – side 21
    Terminologi
    De viktigste av disse er:
    • TV betyr transvestitt
    • TS betyr transseksuell
    • TG betyr “transgenderist” og blir brukt om en TV som er omkledd på heltid
    Informationsbrochure
    Transvestitter og tranasvestisme
    Begreberne transvestit og transseksuel – side 21
    Terminologi
    De vigtigste:
    • TV betyder transvestit
    • TS betyder transseksuel
    • TG betyder betyder “transgenderist” og bliver brugt om en TV, som er fuldtids omklædt

    Note af Tina Thranesen. Transgenderrist.
    Begrebet bruges ikke i Danmark, men svarer bedst til transseksuel.

    Folderen
    Transpersoner:
    Mennesker med to kjønnsidentiteter og to kjønnsuttrykk
    Transvestitt:
    Mennesker som kler seg som det motsatt biologiske kjønn
    Trans/Transe:
    Slanguttrykk for transpersoner og transvestitter
    Folderen
    Transpersoner:
    Mennesker med to kønsidentiteter og to kønsudtryk
    Transvestit:
    Mennesker som klæder sig som det modsatte køn i forhold til sit biologiske køn
    Trans:
    Slangudtryk om transpersoner og transvestitter

  41. [Indholdsfortegnelsen] Aboyt.com Civil Liberties
    http://civilliberty.about.com/
    The About Group is owned by and part of The New York Times Company.
    Ordene med beskrivelser er hentet fra en meget stor artikelsamling.
    Der er under hver enkelt beskrivelse indsat link til forekomsten.
    Transsexual
    Definition: A person is someone who identifies as a member of the sex opposite to his or her assigned sex. There are essentially two types of transsexual persons: male-to-female (MTF), and female-to-male (FTM).
    Transsexual persons are considered transgender, but not all transgender persons are considered transsexual, as transgender persons might also identify as androgynous, bigender, Intersex, or something other than the gender opposite to his or her assigned gender.
    http://civilliberty.about.com/od/
    gendersexuality/g/transsexual.htm
    Transseksuel
    En person, der identificerer sig som medlem af det modsatte køn i forhold til hans eller hendes tildelte køn. Der er grundlæggende to typer af transseksuelle personer: mand-til-kvinde (MtF), og kvinde-til-mand (KtM).
    Transseksuelle personer betragtes som transkønnede, men ikke alle transkønnede personer betragtes som transseksuelle. Transkønnede personer kan også identificeres som androgyne, bikønnet, interkønnet eller andet end det køn hans eller huns tildelte køn.
    Transgender
    Definition: A transgender person is someone whose personal idea of gender does not correlate with his or her assigned gender role.

    It does not exclusively refer to transsexual persons, i.e. those who are transitioning or have transitioned from one gender to another; all transsexual persons are transgender, but not all transgender persons are transsexual. A transgender person is anyone who fully accepts a gender identity–androgynous, hermaphroditic, Intersex, transsexual, third gender, bigender, or otherwise gender non-conformist–does not match his or her assigned gender.
    http://civilliberty.about.com/od/
    gendersexuality/g/transgender.htm

    Transkønnet
    En person er en person, hvis personlige idé om køn ikke svarer til hans eller hendes tildelte kønsrolle.

    Transkønnet refererer er ikke udelukkende til transseksuelle personer, dvs. dem, der skifter eller har skiftet fra det ene køn til det andet. Alle transseksuelle personer er transkønnede, men ikke alle transkønnede personer er transseksuelle. En transkønnet person accepterer fuldt ud, at hans eller hendes kønsidentitet – androgyn, hermafrodit, interkønnet, transseksuelle, tredje køn, bikønnet eller på anden måde ikke-køns-konform – ikke passer til hans eller hendes tildelte køn.

    Cross Dressing
    Definition: A person that cross dresses adopts the identity of the opposite through dress and behavior. Cross dressing is a form of gender expression. People that cross dress can be either gay or heterosexual.
    http://gaylife.about.com/od/
    transgender/g/crossdressing.htm
    Crossdressing
    En person, der ifører sig det modsatte køns tøj, adopterer identiteten af det modsatte køn gennem påklædning og adfærd. Crossdressing er en form for kønsudtryk. Folk, der ifører sig det modsatte køns tøj kan enten være homoseksuelle eller heteroseksuelle.
    The term “transvestite” is often incorrectly used in reference to a person that cross dresses and is considered defamatory.
    http://gaylife.about.com/od/
    transgender/g/crossdressing.htm
    Transvestit
    Begrebet bruges ofte forkert i forhold til en person, der ifører sig det modsatte køns tøj, og anses for at være ærekrænkende.
    Question: Is It Okay To Use The Word ‘Tranny’?
    Answer: Although still-but not as-common today, the words “tranny,” “trannie,” “she-male,” “he-she,” “it,” or “gender-bender” are used in reference to transgender individuals. However, these words are considered defamatory and dehumanizing toward transgender people. A more proper word is “transgender,” used in reference to varying types of people who identify as transsexual, transvestite, drag queen, or cross dresser.
    http://gaylife.about.com/od/
    transgender/f/tranny.htm
    Spørgsmål: Er det okay at bruge ordet tranny?
    Selv om det ikke er så almindeligt i dag, bruges ordene “tranny”, “trannie”, “shemale”, “han-hun,” “det” eller “gender-bender” stadig i forhold til transkønnede personer.
    Men – disse ord betragtes som ærekrænkende og uværdigt mod transpersoner.
    Ordet transkønnet er mere korrekt at anvende i om forskellige typer af personer, der identificerer som transseksuel, transvestit, dragqueen eller crossdresser.

  42. [Indholdsfortegnelsen] Transgenders in Nederland: prevalentie en attitudes
    Lisette Kuyper, psykolog og forsker ved:
    Rutgers WPF, Utrecht, Holland
    http://www.rutgerswpf.nl/sites/default/files/TVS%2036-2%20%20Kuyper%20Transgenders%20in%20Nederland%20-%20prevalentie%20en%20attitudes.pdf
    Summary
    Summary
    Transgenders in the Netherlands: prevalence and attitudes
    Transgender is an umbrella term for individuals whose sex assigned at birth, gender identity and gender expression do not match.
    Few studies have examined the prevalence of transgenderism among the general population or provided information about the attitude of the general population towards transgender individuals.
    The current study attempted to investigate these topics. A Dutch population study on sexual health offered the opportunity to include questions reflecting several characteristics of transgenderism: an ambivalent or incongruent gender identity, gender dysphoric feelings and a desire to obtain medical care to affirm the desired (or experienced) gender. In addition, the attitudes towards transgender individuals were assessed. The results of the study showed that 0.6% of the Dutch men and 0.2% of the Dutch women reported an ambivalent or incongruent gender identity combined with gender dysphoric feelings and a desire to obtain hormones or operations to affirm the desired (or experienced) gender. The results regarding the attitude towards transgender individuals in the population sample showed that transgender individuals cannot always count on acceptance of their feelings and identity in the Netherlands. Implications of these key findings are discussed.
    Resumé
    Transkønnede i Holland: prævalens og holdninger
    Transkønnet er en paraplybetegnelse for personer, hvis køn tildelt ved fødslen, kønsidentitet og kønsudtryk ikke stemmer overens.
    Få studier har undersøgt forekomsten af transkønnethed blandt den almindelige befolkning eller skaffet oplysninger om holdningen hos den almindelige befolkning til transkønnede personer.
    Denne undersøgelse har forsøgt at undersøge disse emner. En hollandsk befolkningsundersøgelse om seksuel sundhed havdee mulighed for at medtage spørgsmål om en række karakteristika om transkønnethed: en ambivalent eller inkongruent kønsidentitet, kønsdysforiske følelser og ønske om at få lægehjælp til at bekræfte det ønskede (eller oplevede) køn. Desuden blev holdningen til transkønnede personer vurderet. Resultaterne af undersøgelsen viste, at 0,6 % af de hollandske mænd og 0,2 % af de hollandske kvinder rapporterede en ambivalent eller inkongruent kønsidentitet kombineret med kønsdysforiske følelser og et ønske om at få hormoner eller operationer for at bekræfte det ønskede (eller oplevede) køn. Resultaterne med hensyn til holdningen til transkønnede personer i befolkningen viste, at transkønnede personer ikke altid kan regne med accept af deres følelser og identitet i Holland. Sammenhængen af disse centrale resultater er drøftet.

  43. [Indholdsfortegnelsen] Glaad – Gay & Lesbian Alliance Against Defamation – Los Anhgeles, USA
    Glaad Media Reference Guide – Transgender Glossary Of Terms
    http://www.glaad.org/reference/transgender
    Transgender An umbrella term (adj.) for people whose gender identity and/or gender expression differs from the sex they were assigned at birth. The term may include but is not limited to: transsexuals, cross-dressers and other gender-variant people. Transgender people may identify as female-to-male (FTM) or male-to-female (MTF). Use the descriptive term (transgender, transsexual, cross-dresser, FTM or MTF) preferred by the individual. Transgender people may or may not decide to alter their bodies hormonally and/or surgically. Transkønnet. En paraplybetegnelse (adj.) om personer, hvis kønsidentitet og/eller kønsudtryk adskiller sig fra det køn, de blev tildelt ved fødslen. Udtrykket kan omfatte, men er ikke begrænset til: transseksuelle, crossdressere og andre kønsmangfoldige personer. Transkønnede personer kan være kvinde til mand – KtM – eller mand til kvinde – MtK. Brug det beskrivende ord (transkønnet, transseksuel, crossdresser, KtM eller MtK), som foretrækkes af den enkelte. Transkønnede personer vil eller vil ikke ændre deres kroppe hormonelt og/eller kirurgisk.
    Transsexual (also Transexual) An older term which originated in the medical and psychological communities. While some transsexual people still prefer to use the term to describe themselves, many transgender people prefer the term transgender to transsexual. Unlike transgender, transsexual is not an umbrella term, as many transgender people do not identify as transsexual. It is best to ask which term an individual prefers. Transseksuel. En ældre betegnelse, der opstod i det medicinske og psykologiske samfund. Mens nogle transseksuelle personer stadig foretrækker at bruge udtrykket til at beskrive sig selv, foretrækker mange transkønnede personer udtrykket transkønnet om transseksuelle. I modsætning til transtranskønnet er transseksuel ikke en paraplybetegnelse, idet mange transkønnede personer ikke identificerer sig som transseksuel. Det er bedst at spørge, hvilke begreb den enkelte person foretrækker.
    Transvestite Derogatory see Cross-Dressing. Transvestit. Nedsættende. Se crossdressing.
    Cross-Dressing To occasionally wear clothes traditionally associated with people of the other sex. Cross-dressers are usually comfortable with the sex they were assigned at birth and do not wish to change it. “Cross-dresser” should NOT be used to describe someone who has transitioned to live full-time as the other sex or who intends to do so in the future. Cross-dressing is a form of gender expression and is not necessarily tied to erotic activity. Cross-dressing is not indicative of sexual orientation. Crossdressing. Bærer lejlighedsvis tøj, der traditionelt forbindes med personer af det andet køn. Crossdressere er som regel godt tilfredse med det køn, de blev tildelt ved fødslen og ønsker ikke at ændre det. Ordet crossdresser bør ikke bruges til at beskrive en person, der har lever fuldtids som det andet køn eller som har til hensigt at gøre det i fremtiden. Crossdressing er en måde at udtrykke sit køn og er nødvendigvis ikke forbundet med erotisk aktivitet. Crossdressing er ikke udtryk for seksuel orientering.
[Indholdsfortegnelsen] Redegørelsen i pdf-format.
Se også redegørelsen: Oversættelse og betydning af de engelske ord: Transsexual, transvestite og transgender.

Er der flere end to køn? Er kønnet mangfoldigt? Tina Thranesen. 28. maj 2012.

Vist 142 gange. Af Tina Thranesen.
Det påstås af nogle, at der er flere end to køn, at kønnet er mangfoldigt, og nogle ønsker, at hver enkelt selv skal have ret til at definere sit køn.
Men kan det være rigtigt, at der findes flere end to køn? Der er i hvert fald nogle, som påstår det.
Der er jo nyfødte, hvor det på grund af kønsorganernes udseende ikke er muligt uden større undersøgelser at afgøre, om det er en pige eller en dreng.
Der er også personer, der fra den tidlige barndom føler, at de er det modsatte køn i forhold til det, de fik tildelt ved fødslen – på trods af, at deres kønsorganer er entydigt kvindelige eller mandlige.
Vil det derfor ikke være nærliggende og rimeligt at antage og acceptere, at der findes flere end et køn? At der er mennesker, som hverken tilhører det kvindelige eller det mandlige køn, men et tredje køn, fjerde eller femte køn?
Hvis det lægges til grund, at der findes flere end to køn/at kønnet er mangfoldigt, vil det så også være nærliggende og rimeligt at give den enkelte ret til selv at definere sit køn?

Indhold
[Til indhold] Spørgsmål og konsekvens
Hvad kan eller vil der i øvrigt ske ved, at acceptere påstandene om, at der er flere køn/at kønnet er mangfoldigt og indrette lovgivningen efter det og sådan, at hver enkelt har ret til selv at definere sit køn?

Det må nødvendigvis rejse i hvert fald følgende spørgsmål:
  • Kan/vil befolkningen henholdsvis politikerne acceptere påstanden om, at der findes flere end to køn/at der kønnet er mangfoldigt?
  • Kan/vil befolkningen henholdsvis politikerne acceptere ønsket om, at den enkelte selv må definere sit køn?
  • Hvad vil der ske/hvilke følgevirkninger vil det få, hvis lovgivning ændres, så den svarer til påstanden om, at der findes flere end to køn/at der kønnet er mangfoldigt?
  • Hvad vil der ske/hvilke følgevirkninger vil det få, hvis lovgivning ændres, så den svarer til ønsket om, at den enkelte selv må definere sit køn?

Det er ikke muligt entydigt at besvare spørgsmålene, hvorfor jeg overlader det til hver enkelt at filosofere derover og besvare for sig selv.
Derimod er det muligt at beskrive de lovændringer, som Folketinget vil være nødsaget til at lave og de ændringer af bekendtgørelser, cirkulære og vejledninger, ministerier, styrelser og offentlige såvel som private institutioner og arbejdspladser vil være nødsaget til at lave.
Vedrørende processen frem til, at en eventuel vedtagelse i Folketinget henviser jeg til artiklen: En lovs tilblivelse [1].
Jeg vil ikke detaljeret lave en opremsning af alle de lovgivningsmæssige og administrative ændringer, det vil medføre, men nøjes med at bemærke, at det vil være et meget, meget omfattende projekt. Lad mig blot som eksempler nævne, at det vil kræve ændring af personregistrering – CPR, folkeregistrering, ægteskabsforhold, registreret partnerskab, arveforhold, sundhedsforhold, straffelov, skattelove, ligestillingslovgivning og forbud mod forskelsbehandling, pensionsforhold og arbejdsmarkedslovgivning – og så er opremsningen ikke fuldstændig.
Hvis ønsket om, at den enkelte skal have ret til selv at definere sit køn, skal imødekommes, må følgen nødvendigvis blive, at de også skal have ret til at omdefinere deres køn.
Spørgsmålet er derfor, om der skal/kan laves en lovgivning, der er total kønsneutral, således at kønnet ingen betydning har rent lovgivningsmæssigt og samværsmæssigt i samfundet som helhed.
Hvis ikke, så melder spørgsmålet sig, om der skal være begrænsninger for hvor mange gange, en person må omdefinere sit køn, eller om der skal være en tidsmæssig periode mellem hver enkelt omdefinering – en karensperiode.

[Til indhold] Hvem og hvorfor
Når enkelte transkønnede betegner sig som “det tredje køn” eller “kvindemand”, må det primært tages som udtryk for, at de ikke entydigt kan identificere sig som mand eller som kvinde. Det kan derfor også være nærliggende at bruge sådanne betegnelser om deres køn og påstå, at der findes flere end to køn, idet det kan give dem en kønsidentitet.
Påstanden om, at kønnet er mangfoldigt fremføres fortrinsvis af queerpersoner. Gennem påklædning og kropslige udtryksformer signaliserer queerpersoner ofte en ikke-kønslig eller blandet kønslig fremtoning, og der er generelt en afstandstagen til de fleste almindeligt anerkendte kønsnormer og kønslige adfærdsmønstre. Med sådanne holdninger er det derfor også nærliggende at påstå, at kønnet er mangfoldigt.
Debattører er en særlig gruppe, som bruger påstanden om flere end to køn, og at kønnet er mangfoldigt.
Betegnelsen “debattør” er måske ikke helt retvisende, men jeg har valgt at bruge den, da disse personer primært har gjort sig og deres holdning kendte gennem artikler og bøger, og afledt deraf formået at blive så kendte, at de er blevet interviewet til de trykte medier og elektroniske medier.
Generelt bruger de deres påstande, om at der er flere end to køn, og at kønnet er mangfoldigt som begreber for at modsige andres udlægninger omkring køn og kønslig adfærd. Generelt har de ikke foretaget selvstændig forskning, og deres artikler og bøger er primært udtryk for analyserende holdninger til andres værker.
Når påstandene fra de nævnte tre grupper – enkelte transkønnede, queerpersoner og nogle debattører – ses nærmere efter, viser det sig, at deres forklaringer og begrundelser ikke underbrygger deres påstand, men primært må betegnes som beskrivelser på afvigelser fra det mandlige eller kvindelige køn.
Men kan det være rigtigt, at der er flere end to køn/at kønnet er mangfoldigt?
For at svare på spørgsmålet, er det nødvendigt at se nærmere på, hvad køn egentlig er.

[Til indhold] Hvad betyder ordet “køn“?
  • Den Danske Ordbog [1] køn: Hver af de to grupper som mennesker, dyr og planter deles i ud fra deres forplantningsorganer.
  • Latinsk
    • Latinsk til dansk
      • Genus: køn, genre. (Genre kan have betydningen “slægt”).
      • Sexus: køn.
    • Dansk til latinsk
      køn: sexus, genus.
[Til indhold] Ord med “køn
Ordet “køn” indgår i mange sammenhænge i forbindelse med beskrivelse af kønnet. Nogle ord har en umiddelbar og tydelig betydning, andre ikke.
Som note er anført et udvalg af sådanne ord. [3] I noten er ordene med “køn” suppleret med en forklaring af deres betydning.
Der er imidlertid ikke nogen af dem, som har en karakter, der kan underbygge påstanden om, at der er flere end to køn, eller at kønnet er mangfoldigt.

[Til indhold] Kønsbetegnelse og kønsmarkering
Det enkelte menneske til- og omtales og kønnene omtales på skrift og i tale med flere forskellige ord, begreber og forkortelser.
Nogle af dem anvendes entydigt om det ene eller det andet køn, nogle er kønsneutrale og så er der (i denne sammenhæng) nogle, som direkte er relaterede til transkønnede. De fleste er umiddelbart forståelige og alment anvendte.
Som note er anført en række ord, begreber og forkortelser i en tabel, hvor det ved afkrydsning er markeret, om de er kønsbestemte, kønsneutrale, anvendes om transkønnede eller om af disse grupper. [4] Der er imidlertid ikke nogen af dem, som har en karakter, der kan underbygge påstanden om, at der er flere end to køn, eller at kønnet er mangfoldigt.

[Til indhold] Er det en dreng eller en pige?
Det traditionelle spørgsmål om et nyfødt barn er gerne: Hvad køn har den lille nye? Er det en dreng eller en pige?
Spørgsmålet synes enkelt, og er i de fleste tilfælde også enkelt, og svaret lyder gerne: Det er en pige. Eller: Det er en dreng.
Spørgsmålet besvares gerne på grundlag, om den nyfødte har en tissemand eller en skedeåbning.
Enkelt og ligetil. Eller – er det så enkelt og ligetil?

[Til indhold] Kønnet og formering – et barn bliver til
En mand (hankøn) og en kvinde (hunkøn) har samleje, hvorunder manden får sædafgang. Sædcellerne får forbindelse med kvindens æg, der befrugtes, og begyndelsen til et barn er skabt. Det befrugtede æg bliver til et foster og vokser i kvindens livmoder i ca. ni måneder, hvorefter fødslen sker – et nyt barn er født.
Fødslen af et barn er altså betinget af en mand og en kvinde – af sæd og æg. Andre muligheder findes ikke. Der findes ikke mennesker, som både er i stand til at befrugte og blive befrugtet.
Det må derfor konstateres, at både manden (hankøn) og kvinden (hunkøn) er nødvendige, for at et barn kan blive til – altså to køn.
Da denne artikel alene vedrører mennesker, ses der bort fra, at enkelte “laverestående” individer har evnen til at ændre deres køn eller er hermafroditter, idet disse forhold ikke er til stede hos mennesker.
Ligeledes ses der bort fra, hvad lægevidenskaben ved forskellige former for indgreb og manipulationer er og/eller fremover kan tænkes at blive i stand til i relation til menneskers mulighed for formering.

[Til indhold] Graviditet
[Til indhold] Kan en mand blive gravid?
Der er ikke noget usædvanligt i, at en kvinde bliver gravid. Der er heller ikke noget usædvanligt i, at en mand gør en kvinde gravid.
Sådan har det været i årtusinder og betragtes som ganske naturligt.
Imidlertid må det konstateres at med ændret lovgivning i forskellige lande, er det i dag muligt for en
kvinde at få tilladelse til at skifte køn uden operative indgreb, men alene efter i en periode at have været i behandling med det mandlige kønshormon, testosteron.
Hvis pågældende, der nu juridisk er en mand, stopper med kønshormonbehandlingen, er det muligt for manden at blive gravid – evt. ved kunstig insemination.

[Til indhold] Kan en kvinde gøre en kvinde gravid?
Dertil må der juridisk set også svares: Ja.
Hvis en biologisk født mand får tilladelse til et kønsskifte med eller uden operative indgreb, og inden kønsskiftet har fået deponeret sæd, så vil denne sæd ved insemination kunne gøre en kvinde gravid.
Derved vil en juridisk kvinde reelt være far til barnet og dermed må det også siges, at en kvinde kan gøre en anden kvinde gravid.
Dermed vil det også være muligt for to personer, der biologisk er født som henholdsvis mand og kvinde, og hvor begge efterfølgende får tilladelse til kønsskifte, således at manden bliver kvinde og kvinden bliver mand, at føde et barn, hvor den juridiske kvinde er far til barnet og den juridiske mand er mor til barnet.
Det gør imidlertid ikke, at der er grundlag for at påstå, at der er flere end to køn.
Det kan konstateres, at kønnet juridisk set kan ændres, og at rollen som “mor” og som “far” har fået et videre perspektiv.
Der er imidlertid intet belæg for at betegne nogle af de skitserede personer som værende et selvstændigt tredje, fjerde eller femte køn. Der er fortsat tale om henholdsvis en mand og en kvinde – altså to køn.

[Til indhold] Hvad kendetegner kønnet? Kønskaraktererne [5] Kønnet kendetegnes på grundlag af kønskaraktererne, det vil sige de legemlige og psykologiske egenskaber, som beskrives på fem niveauer:
  1. det genetiske køn, dvs. den for kønnet karakteristiske kromosombestykning,
  2. det gonadiske køn, dvs. typen af de primære kønskirtler, gonader (ovarier eller testikler), som individet har udviklet, og som i meget sjældne tilfælde ikke svarer til det genetiske køn,
  3. det genitale køn, dvs. typen af indre og ydre kønsorganer, hvis udformning bestemmes dels direkte af de kønsspecifikt udtrykte gener, dels indirekte af de hanlige (mandlige) eller hunlige (kvindelige) kønshormoner, der produceres af individets gonader,
  4. det somatiske køn, dvs. de øvrige legemlige kendetegn ved kønnet, de såkaldt sekundære kønskarakterer, f.eks. behåring, fedtfordeling, muskelmasse, bækkenform, stemmeleje og brystkirteludvikling, der styres af typen af kønshormoner, der produceres af individets gonader, samt
  5. det psykosociale køn, dvs. de for kønnet særlige adfærdsformer.
    Mens de fire førstnævnte kønskarakterer næsten altid er i indbyrdes overensstemmelse, er det femte – det psykosociale køn – mindre sammenhængende med de øvrige og mere påvirkeligt af kulturelle og andre prægninger.
[Til indhold] Det, der kendetegner kønnet, kan også udtrykkes på denne måde
De to køn kan kendetegnes ved det ene køns manglende evne til at blive gravid.
Ikke alle kvinder er i stand til at føde børn, men alle mænd mangler denne evne, så kvinder kan defineres som “ikke-mænd” – altså repræsentanter for det køn, der kan have de egenskaber, som ingen mænd har. [6] [Til indhold] Kønsafvigelser
Det sker, at noget “går galt”, så barnet ikke har et entydigt køn eller vokser op og i større eller mindre grad føler, at det ikke tilhører det køn, det blev tillagt ved fødslen.

[Til indhold] Fysiske kønsafvigelser
Der findes en lang række kroniske lidelser og handicap, som medfører udtalt fysisk funktionsnedsættelse, som fortrinsvis er medfødte og hyppigt arvelige.
Lidelserne og handicappene er større eller mindre, ydre og/eller indre afvigelser fra det “normale” sunde mandlige eller kvindelige køn.
Af kroniske lidelser og handicap – fysiske afvigelser – kan nævnes:
Adrenogenitalt syndromAGS [7]. Androgen Insensitivity SyndromeAIS [8]. Hermafrodit [9]. Interkøn [10]. Kleinfelters syndrom [11]. Morris syndrom [12]. Triple-X syndrom [13]. Tvekønnet [14].

[Til indhold] Ikke fysiske kønsafvigelser
Transkønnethed [15] – spændende fra fetichistisk transvestisme over transvestisme til transseksualisme – må antages at være en medfødt tilstand, der er stationær og vedvarende livet igennem.
Fælles for transkønnede personer er, at deres kønsidentitet i større eller mindre grad ikke stemmer overens med det køn, de fik tillagt ved fødslen – de føler sig i større eller mindre grad som det modsatte køn i forhold til det køn, de fik tillagt ved fødslen.

[Til indhold] Psykiske lidelser
Der er forskellige psykiske lidelser, som f.eks. skizofreni [16], som kan medføre vrangforestillinger – bl.a. at være det modsatte køn i forhold til det køn pågældende blev tildelt ved fødslen. Helbredes lidelsen, vil denne følelse også forsvinde.

[Til indhold] Identitet
En persons identitet kendetegner eller afgrænser personen som forskellig fra andre og svarer på mange måder til begreberne “personlighed” og “karakter”.
Identiteten består af flere dele, som dels er selvstændige og dels overlapper hinanden.
En del af identiteten opstår i samværet og kommunikationen med andre mennesker, en del er en følge af personens egne bevidste valg, og en del er en følge af personens ubevidste eller kun delvist bevidste valg.
I forlængelse heraf og som barnet i øvrigt udvikler sig og bliver ældre får personens evner og færdigheder samt tilhørsforhold til forskellige grupperinger og samfundslag betydning for identitetsdannelsen.
Forældre er nok dem, der øver størst påvirkning på barnets identitetsdannelse – især i de tidlige barneår er forældrenes påvirkning meget stor.
Identitetsdannelsen er en kontinuerlig proces, som starter fra den tidlige barndom, formes under puberteten og videreudvikles og ændres i voksenalderen.

[Til indhold] Kønsidentitet
Kønsidentiteten er nok den væsentligste del af en persons samlede identitet.
Kønsidentiteten kendetegnes ved den enkelte persons dybtfølte indre og individuelle oplevelse af
  • sit køn, hvilket måske, måske ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn, og
  • sin krop, hvilket, hvis muligheden er til stede, for nogle kan indebære ønske om ændring af kroppens udseende eller funktion gennem medicinsk, kirurgisk eller anden behandling og måder at udtrykke sit køn på, herunder påklædning, tale og manerer.
[Til indhold] Kønsrolle
Den almene forventning om, hvordan en pige/kvinde og en dreng/mand skal opføre sig og se ud for at være “rigtige” piger/kvinder og drenge/mænd.
De fleste personers kønsrolle svarer til disse forventninger.
Transkønnede afviger i større eller mindre grad fra forventningerne.

[Til indhold] Kønssocialisering
Begrebet anvendes som betegnelse for den proces, hvorigennem den enkelte tilegner sig, udformer og udtrykker sit køn. Processen foregår i mange forskellige sammenhænge – i familien, i skolen, i fritiden, gennem medier, sociale netværk og på arbejdspladserne.

[Til indhold] Socialt køn – kønsopfattelse
Det sociale køn er defineret af, hvad der kulturelt og traditionelt betragtes som mandligt og kvindeligt og kommer til udtryk gennem måden at vise sit køn på f.eks. ved valg af tøj, frisure, makeup, bevægelser, aktiviteter m.v.
Kønnet er i mange sammenhænge grundlæggende for den sociale struktur i samfundet herunder sociale og retslige pligter og rettigheder.
Kønnet har også betydning i måden personer omgår og opfatter hinanden på og danner relationer til hinanden – venner/veninder, kærester og parforhold arbejdskolleger mv.
Disse forhold er i en vis udstrækning bestemt af og forskellige i forskellige lande med forskellige kulturelle og juridiske forhold.
Kønsopfattelsen er derfor stærkt knyttet til samfundets forventninger og ikke kun til biologisk forhold.

[Til indhold] Queer [17] Begrebet queer bruges om personer, der modsætter sig cisheteronormativiteten [18], og som ikke anerkender, at der kun er to køn, at heteroseksualitet er det normale, eller at kønsidentitet kun kan være mandlig eller kvindelig. Der er imidlertid intet i queerteorierne, der underbygger, at der er flere end to køn/at kønnet er mangfoldigt. Hver gang, det påstås, viser det sig, at der er tale om kønsafvigelse og/eller kønsidentiteten. De begår dermed den fejl, at de definerer en kønsafvigelse og/eller kønsidentiteten
som et selvstændigt køn.

[Til indhold] Juridiske definitioner
Uanset hvordan, der forholdes til begrebet køn – videnskabeligt, filosofisk eller holdningsmæssigt – vil det altid være muligt for et folketingsflertal at lave lovgivning, der indeholder politisk betingede definitioner, som måske, måske ikke kan underbygges nærmere.
Ændring af stillingsbetegnelser er et sådant tilfælde. Rent lovgivningsmæssigt blev f.eks. stillingsbetegnelserne, lærerinde, danserinde, skuespillerinde ændret til lærer, danser, skuespiller. Det var ikke for at ændre på kønsopfattelsen, men som led i ligestilling af mænd og kvinder, idet det var blevet politisk ukorrekt med kønsbestemte stillingsbetegnelser. Stillingsbetegnelsen sygeplejerske forblev dog uændret, hvilket nok skyldes, at betegnelsen sygeplejer allerede var i brug til en stilling af kortere og mindre omfattende uddannelse, men havde så til følge, at en hidtil entydig kvindelig stillingsbetegnelse fremover også skulle bruges af mænd. Samtidig indførtes, at der ikke måtte annonceres efter eller foretrækkes personer af bestemte køn. Herunder indførtes betegnelsen M/K som tilføjelse i de tilfælde, hvor stillingsbetegnelsen ikke i sig selv var helt kønsneutral.

[Til indhold] Definerer kønsafvigelse som et selvstændigt køn
Gennemgangen af de forskellige aspekter af “køn” understøtter ikke påstandene om, at der er mere end to køn/at kønnet er mangfoldigt – tværtimod. Det er også gennemgående, at påstandene derom ikke er videnskabeligt underbygget.
Transkønnethed er – som et eksempel – ikke et selvstændigt køn, men en kønsidentitet.
Inden for både hankønnet og hunkønnet findes der afvigelser – fysiske såvel som ikke-fysiske. Hos nogle kan det være vanskeligt entydigt at fastlægge kønnet. Hos andre svarer deres indre kønsidentitet ikke med det ved fødslen tildelte køn. Ingen af disse afvigelser giver imidlertid grundlag for at påstå, at det drejer sig om selvstændige køn/at der er mere end to køn.
De, der fremkommer med påstanden om flere end to køn/at kønnet er mangfoldigt, begår den fejl, at de definerer en kønsafvigelse som et selvstændigt køn.
I videnskabeligt funderede rapporter og undersøgelser konstateres det derimod klart, at der kun findes to køn.

[Til indhold] Engelske betegnelser
De engelske ord/begreber ord transsexual, transvestite og transgender har i denne sammenhæng ikke direkte betydning til, om der kun findes to køn, eller om der findes flere/om kønnet er mangfoldigt, men for at forstå betydningen af de engelske ord transsexual, transvestite og transgender og deres danske oversættelse til transseksuel, transvestit, transkønnet person, transperson og transkønnet og dermed bruge dem rigtigt kan det være gavnligt at have kendskab til i hvilken sammenhæng, de blev skabt.
Da jeg tidligere har skrevet en selvstændig artikel derom, vil jeg ikke komme nærmere ind på disse forhold, men henvise interesserede til artiklen [19].

[Til indhold] Afslutning – konklusion
Folketinget kan lave love, der giver rettigheder eller begrænsninger for alle eller for bestemte grupper af personer. Det vil derfor også være muligt for Folketinget at tilrettelægge lovgivningen som om, der er flere end to køn/at kønnet er mangfoldigt.
Afslutningsvis vil jeg fremføre, at alt taler for, at der kun er to køn, og at det ikke er sandsynligt, at lovgivningen bliver tilrettelagt som om, at der er flere end to køn/at kønnet er mangfoldigt.

Jeg stillede tidligere spørgsmålet:
Men kan det være rigtigt, at der er flere end to køn/at kønnet er mangfoldigt?

Svaret må entydigt besvares således:
Nej, der findes ikke flere end to køn, og kønnet er ikke mangfoldigt. Der kun findes to køn.

En person af det ene eller det andet køn kan imidlertid i større eller mindre grad, fysisk eller ikke-fysik have en kønsafvigelse i forhold til det ved fødslen tildelte køn, men det gør ikke, at pågældende har et selvstændigt tredje, fjerde eller femte køn!

Der findes kun to køn!

Tina Thranesen.

[Til indhold] Noter og henvisninger
  1. [Retur] En lovs tilblivelse. Af Tina Thranesen den 4. december 2007. Opdateret 24. oktober 2013.
  2. [Retur] Hvad betyder ordet “køn“?
    Den Danske Ordbog udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab – DSL
  3. [Retur] Ord med “køn
    Ord med “køn Betydning
    Binære kønssystem Binær betyder “dobbelt”, “to dele”.
    Det binære kønssystem henviser til, at der kun er to køn – manden/hankøn og kvinden/hunkøn.
    Biologisk køn Det køn – dreng eller pige – en nyfødt bliver tildelt ved fødslen.
    Tildelingen af kønnet baseres på kroppens indre og ydre kønstegn.
    For de flestes vedkommende svarer det tildelte køn – også senere i livet – til det køn pågældende i sit indre føler sig som.
    Det modsatte køn Det modsatte af det køn, som blev tildelt ved fødslen.
    Det tredje køn Kønsbetegnelse for en transkønnet ud fra den betragtning, at transkønnethed udgør et selvstændigt køn.
    Kulturelle køn Måden, kønnet er blevet opfattet på, har gennem tiderne været meget påvirket af kulturelle forhold – herunder også religiøse.
    Kønsopfattelsen er også i dag stærkt knyttet til samfundets forventninger til, hvordan mænd/drenge og kvinder/piger bør opføre sig.
    Kønnet sidder ikke mellem benene Populær måde at udtrykke, at kønsidentiteten ikke skabes af kønsorganerne, men dannes i hjernen.
    Kønnet sidder mellem ørerne Populær måde at udtrykke, at kønsidentiteten dannes i hjernen og dermed ikke behøver at være i overensstemmelse med personens kønsorganer.
    Kønsdrift Det naturlige behov for seksuel stimulation og tilfredsstillelse.
    Kønsforskning Videnskabelig (eventuel tværvidenskabelig) forskning vedr. kønnets betydning.
    Kønsforståelse Forståelse for kønnenes egenskaber, ligheder og forskelle biologisk, kulturelt og historisk set.
    Kønshierarki Gammeltestamentlig opfattelse af, at manden er kvinden overlegen.
    Kønsidentitet
    Den enkelte persons dybtfølte indre og individuelle oplevelse af:
    • sit køn, hvilket måske, måske ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn, og
    • sin krop hvilket, hvis muligheden er til stede, kan indebære ændringer af kroppens udseende eller funktion gennem medicinsk, kirurgisk eller anden behandling og måder at udtrykke sit køn på herunder påklædning, tale og manerer.
    Kønsidentitetsforstyrrelse Uoverensstemmelse mellem en persons tildelte køn, og det køn pågældende i sit indre føler sig som.
    Ordet tilstræbes af forskellige erstattet med kønsmistrivsel.
    Kønskategori Opdelingen af kønnene i hankøn og hunkøn.
    Kønskorrektion Ændring af en person køn ved hjælp af behandling med kønshormoner og kirurgi.
    Kønskriterier Situationer, hvor en persons køn – mand/kvinde – lægges til grund for en afgørelse, beslutning el. lign.
    Kønskromosomer Kromosomer er de “beholdere”, som gemmer på vores gener og vores DNA.
    Et “normalt” menneske har 46 kromosomer delt op i 23 par med numrene 1 til 23. De vigtigste har de laveste numre. Et foster uden f.eks. kromosom nr. 1 kan ikke overleve.
    Det 23. par er kønskromosomerne, hvor kvinder har XX og mænd XY.
    Kønskultur Den kulturelle opfattelse af kønnene og disses forskelligheder – en pige-/kvindeverden og en drenge-/mandeverden med forskellige regler, normer og værdier.
    Kønsmistrivsel Uoverensstemmelse mellem en persons tildelte køn, og det køn pågældende i sit indre føler sig som.
    Ordet tilstræbes af forskellige erstattet med kønsidentitetsforstyrrelse.
    Kønsmønster Synlige tegn i adfærd, udseende, talemåde, uddannelse mm., som typisk tillægges henholdsvis kvinder/hunkøn og mænd/hankøn.
    Kønsopfattelse Opfattelsen af personers køn typisk ud fra kulturel opfattelse af kønnene og disses forskelligheder – en pige-/kvindeverden og en drenge-/mandeverden med forskellige regler, normer og værdier.
    Kønsorganer
    Kønsorganer eller kønsdele (fra det latinske genitalia – fordansket til genitalier) er de organer som benyttes til forplantning blandt mennesker og dyr.
    Kvindens kønsorganer
    • Klitoris – lille knop med forhud, meget følsom, bruges til seksuel stimulering.
    • Kønslæbe – ydre og indre organ omkransende indgangen til skeden og urinrøret.
    • Livmoder – organ til at beskytte og nære æg, samt senere fosteret.
    • Ovarium – modning af æg og hormonproduktion, opbevaring af umodne æg.
    • Skede – organ, hvor penis indføres og det nyfødte barns udgang ved fødslen.
    • Æggeleder – fører æg fra ovarie til livmoder.
    Mandens kønsorganer
    • Penis/Tissemand – ydre organ til indføring i skeden, bruges også som urinvej.
    • Testikel – organ, hvor sædcelleproduktionen foregår.
    • Prostata – organ, der danner en del af sædvæsken.
    Kønssprog Forskelle i mænds og kvinders sprogbrug.
    Kønsrolle Den almene opfattelse af, hvordan en pige/kvinde og en dreng/mand skal opføre sig og se ud for at være “rigtige” piger/kvinder og drenge/mænd.
    Kønssocialisering Kønssocialisering fokuserer på det kønnede aspekt af socialisering. Altså den proces, hvor det enkelte menneske former og formes af sit køn. Processen begynder ved livets start og foregår i alle livets scenarier fra familien til børnehaven, i skolen, på arbejdsmarkedet og i medier.
    Kønsspecifik Særegen for et køn.
    Kønssygdom Infektionssygdom som overføres ved seksuelt samvær som f.eks. gonore, klamydia og syfilis.
    Socialt køn Det sociale køn er defineret af, hvad der kulturelt og traditionelt betragtes som mandligt og kvindeligt og kommer til udtryk gennem måden at vise sit køn på f.eks. ved valg af tøj, frisure, makeup, bevægelser, aktiviteter m.v.
    Sociokulturelt køn Kønnets værdier og kompetencer set i et socialt og kulturelt perspektiv.
  4. [Retur] Kønsbetegnelse og kønsmarkering
    Betegnelse (til- og omtale) Hankøn Hunkøn Kønsneutral Transkønnet
    D (Dreng) X      
    Det tredje køn       X
    Fru.   X   X
    Frøken (Frk.)   X   X
    Han X     X
    Hr. X     X
    Hun   X   X
    K (Kvinde)   X    
    M (Mand) X      
    Mandekvinde       X
    M/K (Mand/kvinde)     X  
    P (Pige)   X    
    Person(en)     X  
    Shemale       X
    Transkvinde       X
    Transkønnet       X
    Transmand       X
    X (Uspecificeret – kun i pas)       X
  5. [Retur] Kønskaraktererne
    Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi
  6. [Retur] Det, der kendetegner kønnet, kan også udtrykes på denne måde
    “Race” og “køn” som sociale kategorier
    Ole Poulsens filosofiopgave fra 2005: “Undertrykkelse og lighed i den liberale og den radikale filosofi“.
  7. [Retur] Adrenogenitalt syndromAGS
    Medfødt arvelig lidelse, som skyldes en genetisk fejl i produktionen af hormoner fra binyrebarken.
    Der fremkommer en overproduktion af mandlige kønshormoner (androgener) samtidig med en mangel på binyrebarkhormon (kortisol).
    For drenge betyder det en tidlig forstørrelse af penis og øget kropsbehåring, mens det for piger medfører forandringer i kønsdele, sommetider i en grad, hvor den nyfødte pige ligner en dreng.
  8. [Retur] Androgen Insensitivity SyndromeAIS
    På dansk: Androgent insensitivitetssyndrom. Forkortes AIS. En anden betegnelse for Morris syndrom.
    Personer med AIS er kvinder med mandlige arveanlæg. De udvikler kvindelige kønsorganer og bryster samt kvindelig kropsformer.
    De mangler livmoder, æggestokke og æggeleder, får ingen eller sparsom kønsbehåring.
    Der dannes testikler, som bliver liggende i bughulen.
    Syndromet har fået navn efter den amerikanske læge J. M. Morris, der i 1953 afgrænsede syndromet.
  9. [Retur] Hermafrodit
    En person født med kønsorganer, der er misdannede eller ikke entydigt mandlige eller kvindelige.
  10. [Retur] Interkøn
    Dansk betegnelse for det engelske intersex. Nyere betegnelse for tvekønnet og hermafrodit.
  11. [Retur] Kleinfelters syndrom
    Tvekønnethed. Dreng født med XXY kromosom.
    Kroppens celler består normalt af 46 kromosomer, heraf er de to kønskromosomer, dvs. de bestemmer kønnet. Hos drenge er kønskromosomerne XY og hos piger XX. Af ukendte og ikke arvelige årsager kan der opstå fejl ved celledelingen under eller lige efter befrugtningen, så cellerne får et ekstra X. Derved opstår tilstanden XXY, eller Klinefelters syndrom.
  12. [Retur] Morris syndrom
    Morris syndrom omtales også som androgyn, androgent insensitivitetssyndrom (AIS) og intersex.
    Morris syndrom er kendetegnet ved en tilstand med mandlige arveanlæg, men kvindelige fremtrædelsesformer. Dvs. personer med syndromet er kvinder, både psykosocialt og med hensyn til udseende, på trods af de mandlige arveanlæg. De får de ydre kvindelige kønsorganer og udvikler kvindelige bryster og kropsformer. De vil mangle de indre kvindelige kønsorganer: livmoder, æggestokke og æggeleder. De får ingen eller kun sparsom kønsbehåring. Der dannes testikler, men de bliver liggende i bughulen.
    Syndromet forekommer i en fuldstændig form og i forskellige ufuldstændige grader.
  13. [Retur] Triple-X syndrom
    XXX-afvigelse i kønskromosomtallet.
    Kvinder med et X-kromosom for meget. Har normal kønsudvikling, men er lidt senere udviklet end gennemsnittet, og har derfor mere behov for omsorg og stimulering. Fysisk udvikles de normalt og altså i stand til at få børn som andre kvinder.
  14. [Retur] Tvekønnet
    Intersex på dansk interkønnet – også tidligere omtalt som hermafrodit.
  15. [Retur] Kønsidentitet. Artikel af Tina Thranesen af 21. april 2008.
  16. [Retur] Skizofreni
    Personer, der lider af skizofreni, vil opleve en række symptomer. Men det er meget forskelligt fra person til person, hvor dominerende skizofreni-symptomerne er, og hvor hårdt den enkelte er ramt. Hallucinationer og vrangforestillinger vil dog ofte indgå i symptombilledet, men også social tilbagetrækning og inaktivitet er almindeligt.
    Vrangforestillinger
    Forestillinger om, at kroppen eller kropsfunktioner har undergået en ændring, er også relativt almindelige. Der kan være tale om forestillinger om, at udseendet er ændret, om at være blevet ramt af en sygdom eller om, at dele af kroppen er forkert proportionerede, ikke fungerer som de skal eller ligefrem mangler. Der kan være forestillinger om, at organer har byttet plads, om at farlige stoffer, dyr eller andre uønskede elementer er trængt ind i kroppen. Beslægtet med dette er forestillinger om imaginær graviditet. Vrangforestillinger af seksuel karakter kan også optræde. Det kan være forestillinger om en indbildt seksuel relation eller seksuelt misbrug.
  17. [Retur] Queer
    Leksikon for det 21. århundrede.
  18. [Retur] Cisheteronormativitet
    Den udbredte antagelse om, at mennesker enten er mand eller kvinde og seksuelt er tiltrukket af det modsatte køn, og som derved marginaliserer personer, der ikke er ciskønnede eller heteroseksuelle.
  19. [Retur] Engelske betegnelser. Artikel af Tina Thranesen den 11. april 2012: Oversættelse og betydning af de engelske ord: transsexual, transvestite og transgender.
[Til indhold]

Oversættelse og betydning af de engelske ord: Transsexual, transvestite og transgender. Tina Thranesen den 11. april 2012.

Vist 650 gange. Af Tina Thranesen.
For at forstå betydningen af de engelske ord transsexual, transvestite og transgender og deres danske oversættelse til transseksuel, transvestit og transkønnet person/transkønnet/transperson og dermed bruge dem rigtigt kan det være gavnligt at have kendskab til deres oprindelse.

I hvilken sammenhæng blev ordene skabt
Ordet transseksuel blev skabt i sidste halvdel af 1800-tallet af lægen Magnus Hirschfeld, der forskede i seksualitet – herunder og ikke mindst i homoseksualitet. Han fik i sit arbejde kontakt til og fattede interesse for mænd, der i større eller mindre udstrækning følte sig og klædte sig som kvinder. Det skal for en ordens skyld nævnes, at han også, men kun i mindre omfang, fik kontakt til kvinder, der følte sig og klædte sig som mænd.
Han manglede imidlertid et ord om personer og opfandt/skabte ordet transseksuel.

Ordet transvestit blev dannet på et senere tidspunkt som en variation af ordet transsexual, idet nogle læger fandt ud af, at der var personer, hvor ønsket om/følelsen af at være det modsatte køn var af mindre grad, og at disse personer i det væsentligste var tilfredse med det køn, de blev tildelt ved fødslen.

Ordene transkønnet person, transkønnet og transperson er derimod skabt af transorganisationer inden for de seneste år, da de fandt, at det i mange sammenhænge var hensigtsmæssigt at have en fællesbetegnelse om transvestisme og transseksualisme.

Transsexual blev oversat/fordansket til transseksuel
For forståelse af ordet transsexual er det nødvendigt at forstå betydningen og især den forskellige betydning af de to engelske ord for kønsex og gender – og betydningen af det latinske ord trans.

  • Sex er betegnelsen for det køn, som en person blev tildelt ved fødslen.
  • Gender er betegnelsen for måden at vise/udtrykke sit køn f.eks. ved valg af tøj, frisure, makeup, bevægelser, aktiviteter m.v.
    Ordet anvendes hyppigt som for- og slutstavelse i sammensatte ord
  • Trans, der er latinsk, er en forstavelse til andre ord med betydningen: Over til, modsat.

Med forstavelsen “trans” og slutstavelsen “sexual” bør det være let at se, at ordet “transsexual” er betegnelsen om en person, der er modsat det køn, pågældende blev tildelt ved fødslen – altså en mand, der føler sig som en kvinde, henholdsvis en kvinde, der føler sig som en mand.
Oprindeligt og ud fra de forudsætninger, som gjorde sig gældende på den tid, ordet blev dannet, blev tilstanden vurderet at være seksuelt begrundet.
I dag ved vi, at det ikke er tilfældet, men at transseksualisme har med kønsidentiteten at gøre.

Imidlertid er der en del som stadig forbinder ordet med en seksuel tilstand.
Derfor er der hos nogle en vis modvilje mod ordet, enten fordi den enkelte ikke selv kender oprindelsen og betydningen af ordet, eller fordi de frygter at andre personer ikke gør det, og derfor vil opfatte transseksualisme som noget seksuelt.

Transvestite blev oversat/fordansket til transvestit
Ordet blev som nævnt dannet som en variation af ordet transsexual.
Oprindeligt og igen ud fra de forudsætninger, som gjorde sig gældende på den tid, ordet blev dannet, blev tilstanden vurderet at være seksuelt begrundet. Det gør, at vi i ældre danske ordbøger og leksika kan se ordet beskrevet som en seksuel tilstand/som seksuelt betinget.
I dag ved vi, at det ikke er tilfældet. Efterhånden er lykkedes at få ændret denne opfattelse, så transvestit ikke mere betegnes som en seksuel tilstand, men at transvestisme har med kønsidentitet at gøre.

Transgender blev oversat til dansk som transkønnet person/transkønnet/transperson
Gennem de senere år og i særdeleshed fra omkring 2005 er der internationalt og i Danmark gjort store anstrengelser for at skabe ensartet betydning og anvendelse af de transrelaterede ord.
Et væsentligt resultat af disse anstrengelser er, at ordet transgender er blevet anerkendt som fællesbetegnelse om alle personer, der i større eller mindre udstrækning føler sig som tilhørende det modsatte køn eller klæder sig som det modsatte køn i forhold til det køn, de blev tildelt ved fødslen.
Transgender er en sammensætning af de to tidligere beskrevne ord – trans og gender.
Betydning af de to engelske ord for kønsex og gender – volder sædvanligvis ikke de store problemer i engelsk sprogbrug.
På dansk har vi ikke to ord for køn med hver sin betydning. De to engelske ord – sex og gender – bliver derfor oversat til køn, hvilket ofte kan volde forståelsesmæssige problemer.

For at bevare ensartethed i forhold til hele den engelsksprogede verden blev transgender på dansk oversat til transkønnet person/transkønnet/transperson.
Afhængig af den sproglige formulering af en tekst kan der vælges mellem at bruge
transkønnet person, transkønnet eller transperson.

Det er således korrekt at skrive:
  • Der er tale om en transkønnet person.
    Det betyder, at personen, der tales om/det drejer sig om, er en person, der i større eller mindre udstrækning føler sig som tilhørende det modsatte køn eller klæder sig som det modsatte køn i forhold til det køn, de blev tildelt ved fødslen.
  • Der er tale om en transperson.
    Det har samme betydning og er alene en forkortet måde at udtrykke sig på.
  • Selskabet bestod af både mænd og kvinder, hvoraf en enkelt var transkønnet, hvilket kun få af deltagerne bemærkede.
    Her kan ordet transkønnet bruges alene, idet det giver en mere mundret tekst, og fordi, det er unødvendigt for forståelsen at bruge ordet person.

Transseksuel eller transkønnet
Der er nogle, som ønsker at oversætte det engelske ord transsexual til transkønnet, og at ordet transkønnet skal erstatte ordet transseksuel og dermed ikke anvendes som en fællesbetegnelse.
En sådan oversættelse og brug vil gøre, at vi på dansk afviger fra hele den engelsksprogede verdens anvendelse og forståelse af ordenes betydning, hvilket kan volde problemer i internationalt samarbejde. Og så er det ikke en korrekt oversættelse.

Det er ikke en “hellig ko” for mig, om ordet transkønnet bliver brugt i stedet for transseksuel. Jeg finder det imidlertid væsentligt, at vi oversætter og bruger ord korrekt, og endnu vigtigere, at der er så stor enighed som muligt om brugen og betydningen af ordene.
Med undtagelse af nogle få personer, så bruges ordet transseksuel som den korrekte oversættelse af det engelske ord transsexual. Og ordet transkønnet anvendes som en fællesbetegnelse.

Afslutning
Nye ord og disses betydning kan ofte volde problemer – ikke mindst, når der er enkelte, som danner sig deres egen betydning af de nye ord uden at sætte sig ind i baggrunden for de nye ords historiske tilblivelse.

Det er mit håb, at jeg med denne artikel har bidraget til at skabe større forståelse for betydningen af nogle få vigtige transrelaterede ord og fjernet noget af forvirringen om ordene og deres betydning.

Engelsk Dansk
Transsexual Transseksuel
Transvestite Transvestit
Transgender Transkønnet person/transkønnet/transperson
(Fællesbetegnelse om transseksuelle og transvestitter)

Tina Thranesen

Artiklen i pdf-format.
Se også redegørelsen: Transords betydning hos statslige organisationer, universiteter, politimyndigheder, transforeninger mv. rundt om i verden.

Kønsidentitet.

Vist 2.302 gange. Af Tina Thranesen den 21. april 2008.
I denne artikel beskrives årsagssammenhængen mellem transvestisme og transseksualisme ved at forklare om begreberne kønsidentitet, kønsidentitetsforstyrrelse, transvestisme, transseksualisme og seksuel orientering.

Lad det være klart, at der på nuværende tidspunkt ikke findes videnskabelige undersøgelser, der entydigt forklarer om årsag m.v. til kønsidentitetsforstyrrelse, transvestisme og transseksualisme.
Denne artikel er derfor en teori, – men en teori, der er vægtige grunde til at mene er rigtig.

På andre hjemmesider findes artikler og udtalelser om, at transseksualisme intet har med transvestisme at gøre. De er ofte udformet, så indholdet fremstår som kendsgerninger. De må imidlertid betegnes som manipulerende, usandfærdige og vildledende.
Enhver har lov at have sin mening og holdning til disse forhold, men det er useriøst at fremlægge ting som kendsgerninger, når de alene er udtryk for en personlig holdning.
Med denne artikel har jeg gjort mig stor umage for at forklare og uddybe, hvorfor jeg mener, at der er en direkte årsagssammenhæng.

Indholdsfortegnelse
  1. Kønsidentitet
  2. Kønsrolle
  3. Kønsidentitetsforstyrrelse
  4. Medfødt
  5. Ydre påvirkning og graden af kønsidentitetsforstyrrelsen
  6. Kønsidentitetsforstyrrelsesskema
  7. Begrebsforklaring
  8. Transvestit/transvestisme
  9. Transseksuel/transseksualisme
  10. Seksuel orientering
  11. Sammenfatning af begrebsforklaring
  12. Supplerende om graden af kønsidentitetsforstyrrelse
  13. Grad 0
  14. Grad 1
  15. Grad 2
  16. Grad 3
  17. Grad 4
  18. Grad 5
  19. Grad 6
  20. Grad 7
  21. Grad 8 og 9 – fælles
  22. Grad 8
  23. Grad 9
  24. Afsluttende bemærkninger
  25. Andre former for mænd i kvindetøj og kvinder i mandetøj

[Til indholdsfortegnelsen] Kønsidentitet
Kønsidentitet er en persons indre opfattelse af sit køn.
For de flestes vedkommende er der overensstemmelse mellem det biologiske køn, altså det køn en person er født som, og personens indre kønsopfattelse. Det vil sige, at en mand, der ved fødslen var forsynet med mandlige kønsorganer, føler sig som værende en mand, er en mand, og tilsvarende for en kvinde.

[Til indholdsfortegnelsen] Kønsrolle
Kønsrollen er den ydre fremtoning af en mand eller en kvinde og bestemmes af kulturelle og sociale forhold såvel som måden, andre opfatter personens køn. Andres opfattelse af en persons kønsrolle afgøres af personens påklædning og øvrig ydre fremtoning såsom hår, makeup og smykker samt personens adfærd.
Normalt er der ligevægt mellem kønsidentitet og kønsrolle.
Kønsidentitet og kønsrolle må ikke forveksles med seksuel orientering.

[Til indholdsfortegnelsen] Kønsidentitetsforstyrrelse
Det er ikke alles kønsidentitet, som er i overensstemmelse med det køn, som pågældende biologisk er født som.
Hvis en biologisk født mand i sit indre føler sig som kvinde, så har personen en kvindelig kønsidentitet og dermed en kønsidentitetforstyrrelse. Og tilsvarende for en biologisk født kvinde, der i sit indre føler sig som en mand.

[Til indholdsfortegnelsen] Medfødt
Forskningen peger på, at kønsidentitetsforstyrrelse er medfødt ved, at der tidligt i fosterstadiet opstår en “defekt” i den del af hjernen, der hedder hypotalamus.
Når der kan opstå en “defekt”, må det være rimeligt at antage, at defekten kan være af forskellig størrelse, hvorved personer kan fødes med en større eller mindre grad af kønsidentitetsforstyrrelse.

[Til indholdsfortegnelsen] Ydre påvirkning og graden af kønsidentitetsforstyrrelsen
De ydre omgivelser forstået som forældre, søskende, anden familie, kammerater, skole m.v. har stor indflydelse på et barns og et ungt menneskes opvækst og udviklingsforløb.

Størrelse (graden) af den medfødte kønsidentitetsforstyrrelse vil være meget afgørende for barnets/den unges opvækst.
Størrelsen af kønsidentitetsforstyrrelsen er afgørende for, hvor meget barnet/den unge påvirkes af den i opvæksten. Jo større kønsidentitetsforstyrrelse, desto mere vil opvæksten være præget deraf.
En kønsidentitetskonflikt er svær at diagnosticere og vil ofte blive forvekslet med forskellige former for adfærdsproblemer.
Ved en mindre grad af kønsidentitetsforstyrrelse vil omgivelserne i de fleste tilfælde ikke opdage noget, da barnet/den unge ikke påvirkes i så stor en grad, at det er synligt for omgivelserne.
Men jo større kønsidentitetsforstyrrelsen er, desto mere vil den påvirke opvæksten og give problemer, som også er synlige for omgivelserne.
Problemerne vil ofte give sig udslag i bl.a. koncentrationsbesvær, manglende tilpasningsevne, problemer med at lege med børn af samme køn, mere eller mindre udtalte ønsker om at klæde sig i pigetøj, ønske om ikke at have en tissemand, forestilling om at den nok forsvinder af sig selv.
Hvis barnet/den unge har indsigtsfulde og forstående forældre, er der stor sandsynlighed for, at kønsidentitetsforstyrrelsen bliver erkendt tidligt i barnets/den unges opvækst.
Omvendt, hvis forældrene, lærer, læger og skolepsykologer mangler indsigt og viden og dermed forståelse for barnets/den unges kønsidentitetsforstyrrelse, så vil barnet/den unge gennem opvæksten og ind i voksenalderen lide af det.
Den unge vil heller ikke selv have nogen klar forståelse for årsagen til sin indre kønsidentitetforstyrrelse og vil sædvanligvis søge at undertrykke den i forsøget på at leve op til omgivelsernes forventninger og krav.
Imidlertid vil den unge sædvanligvis have en mere eller mindre problematisk barndom og ungdom, men dog på en måde som umiddelbart set er, hvad der forventes af et barn og en ung.
Men kønsidentitetsforstyrrelsen er der hele tiden. Det er derfor kun et spørgsmål om tid, inden den pågældende får tilstrækkelig viden til selv at erkende og forstå sin kønsidentitetsforstyrrelse.
Når det sker, vil personen ofte være så integreret med familie, socialt liv og arbejdsliv, at det kræver store overvejelser at betro sig til andre om sine kønsidentitetsproblemer. Derfor vil det ofte i lang tid blive forsøgt undertrykt eller mere eller mindre søgt udlevet i det skjulte på grund af frygt for reaktionen fra familie, venner, arbejdsplads m.v.
Det kan betyde, at nogle voksne selv med en høj grad af kønsidentitetsforstyrrelse vælger at leve hele eller en stor del af livet som mand. Hensynet til familie, venner og karriereforløb er baggrunden for dette valg.

På grund af disse meget forskelligartede udviklingsforløb, vil det også være meget forskelligt, hvornår de enkelte kommer til erkendelse med sig selv, og deres selvdiagnose vil ofte være ufuldstændig og ofte også forkert – primært på grund af manglende viden.

[Til indholdsfortegnelsen] Kønsidentitetsforstyrrelsesskema – skemaet beskriver mand til kvinde, men er lige så vel gældende for kvinde til mand
[Supplerende om graden af kønsidentitetsforstyrrelse]

Betegnelse Grad Beskrivelse
Biologisk født mand 0 Ingen kønsidentitetsforstyrrelse
Transfetisk fetichisme      1 Primært seksuelt betonet og ofte i forbindelse med onani. Lille trang til at iføre sig kvindetøj. For det meste lingeri.
    2 Større trang til at iføre sig kvindetøj. Ofte udfordrende klædt i kvindetøj med ultrakorte nederdele og høje hæle. Stærkt seksuelt betonet.
Transvestisme    3 Ønsker at klæde sig i kvindetøj for i større udstrækning at ligne en kvinde. Ikke eller kun lidt seksuelt betonet. Drømmer om at bevæge sig uden for hjemmets fire vægge.
    4 Ønsker at klæde sig i kvindetøj for i større udstrækning at ligne en kvinde. Ikke eller kun lidt seksuelt betonet. Drømmer om at bevæge sig uden for hjemmets fire vægge.
    5 Den kvindelige kønsidentitet er så stor og ønsket om at ligne en kvinde så meget som muligt gør, at der anskaffes og anvendes paryk, brystproteser og makeup. Påklædningen søges tilpasset, så den passer til type og alder. Har et behov for at være socialt sammen med andre mennesker eller blandt andre mennesker medens pågældende er omklædt.
Vil ofte have tanker om at være seksuelt sammen med en mand og har måske prøvet det.
  Transseksualisme  6 Føler sig meget som kvinde, benytter enhver lejlighed til at klæde sig som en kvinde. Færdes ofte offentligt, men måske ikke i sit nærområde.
Påklædning og udseende tilpasses til type og alder.
Den seksuelle orientering vil for de flestes vedkommen være rettet mod kvinder, men for en del vil den være rettet mod mænd.
  7 Følelsen af at være kvinde er så stor, at manden lever deltids nogle endog fuldtids som kvinde.
Påklædning m.v. er som kvinder i øvrigt om end ofte feminint, men også med benklæder i stedet for kjole.
Enkelte ønsker kønshormonbehandling, men sjældent kønsskifteoperation. Ville gerne være født som kvinde.
Den seksuelle orientering vil for de flestes vedkommen være rettet mod kvinder, men for en del vil den være rettet mod mænd.
    8 Føler sig i et og alt som kvinde. Lever fuldtids som kvinde.
Påklædningen m.v. er som kvinder i øvrigt.
Er for de flestes vedkommende i et behandlingsforløb med henblik på kønsskifte, hvis ikke de har gennemgået den.
Den seksuelle orientering er rettet mod kvinder.
    9 Føler sig i et og alt som kvinde. Lever fuldtids som kvinde.
Påklædningen m.v. er som kvinder i øvrigt.
Er for de flestes vedkommende i et behandlingsforløb med henblik på kønsskifte, hvis ikke de har gennemgået den.
Den seksuelle orientering er rettet mod mænd.

Det skal bemærkes, at der er variationer og overlapninger indenfor grupperne, og at det ikke er muligt at lave en fuldt dækkende skematisk opstilling, hvorfor den kun er vejledende.

[Til indholdsfortegnelsen] Begrebsforklaring
[Til indholdsfortegnelsen] Transvestit/transvestisme
Beskrivelse og dermed betydningen af ordene transvestit og transvestisme er skiftet noget gennem årene.
Grundlæggende betyder “transvestit” at iklæde sig tøj, som almindeligvis anses som forbeholdt for det modsatte køn.
Gennem mange år var det flere læger og forskeres opfattelse, at transvestisme udelukkende var seksuelt betinget, og at transvestitter kun iførte sig det modsatte køns tøj for at få seksuel tilfredsstillelse, hvilket kan ses anført i ældre ordbøger.
Flere læger og psykologer har også gennem tiderne hævdet, at transvestisme kunne helbredes.
Det er imidlertid efterhånden mange år siden, at det seksuelle islæt blev fjernet til beskrivelse af, hvad transvestisme er.

I dag anvendes ordet transvestit fortsat, men betydningen er en noget andet og har et bredere spekter end oprindeligt beskrevet.

Almindeligvis anvendes ordet “transvestit” stadig om en person, der iklæder sig det tøj, som normalt anses som forbeholdt det modsatte køn – typisk om en mand, der iklæder sig kvindetøj. Men det er lige så vel gældende for en kvinde, der iklæder mandetøj.
Imidlertid har den kvindelige mode gennem årene tilnærmelsesvis udryddet begrebet kvindelig transvestit, idet kvinder gennem mange år har haft fri mulighed for at iføre sig lange bukser, slips, jakke, habit som tidligere blev anset som typisk mandetøj.
I det efterfølgende vil transvestisme derfor beskrive den mandlige transvestit.

Det er meget forskelligt, hvordan en transvestit udlever sin transvestisme.

For nogle er det tilstrækkeligt kun lejlighedsvis at iføre sig en smule kvindetøj – typisk nylonstrømper og/eller lingeri – ofte under sit almindelige mandetøj.
Andre gør det i forbindelse med onani, hvorved det får karakter af fetichisme.

Men for mange transvestitter er det ikke tilstrækkeligt. De ønsker at klæde sig helt som en kvinde, altså kvindeundertøj, nylonstrømper, kjole/nederdel og bluse og gør det for det meste i det skjulte.
Det er ikke usædvanligt, at disse transvestitter dyrker det mere ekstremt feminine med masser af flæser, ultrakorte nederdele og ultrahøje stilethæle.

Det er imidlertid en del transvestitter for hvem, det ikke er tilstrækkeligt blot at iføre sig kvindetøjet.
De ønsker i kortere eller længere tid ad gangen at forvandle sig mest muligt til kvinder og anskaffer sig og anvender derfor parykker i typiske kvindefrisurer, brystproteser og anvender makeup samtidig med, at de bedst muligt skjuler deres mandlige kønsorganer. Det er heller ikke usædvanligt, at de anvender korset for at få en mere markeret kvindelig talje, eller små puder på hofterne, igen for at få en mere kvindelig kropsfacon.
Samtidig bliver de også mere stilsikre og klæder sig som oftest som kvinder almindeligvis gør, om end stadig mere feminint end de fleste biologisk fødte kvinder gør til dagligt.
Det er også ganske almindeligt, at disse transvestitter antager et pigefornavn.
Samtidig er det yderst sjældent, at der er noget seksuelt forbundet med deres transformation.

De fleste transvestitter lever skjult med deres transvestisme. Men for de transvestitter, der som lige beskrevet, tilstræber at ligne kvinder mest muligt, opstår også et behov for at færdes offentligt “som kvinde” herunder at være sammen med andre mennesker.
Når de således er fuldt klædt om, søger de som oftest at færdes på en måde, så de ikke skiller sig ud fra andre kvinder. Og det er ikke usædvanligt, at de kan færdes frit i offentligheden uden, at det bliver opdaget, at de er mænd.
Og når disse transvestitter er sammen med andre mennesker, vil de gerne, at de bliver betragtet og behandler som kvinder og tiltalt og omtalt som kvinder.

Og så er det et mindre antal, som ønsker at leve fuldtids som kvinde. De har ikke noget ønske om at få foretaget en kønsskifteoperation, men ønsker at leve som og at blive opfattet som en kvinde, og det vil nok være mere korrekt at betegne dem som transseksuelle.

De fleste transvestitter har erindring om, at de meget tidligt i deres liv havde en stærk trang til at iføre sig kvinde/pigetøj.
Langt de fleste transvestitter er i det store og hele tilfredse med deres biologiske køn og har ikke noget ønske om hverken kønshormonbehandling eller kønsskifteoperation, og de har for de fleste vedkommende også familie og karriereforløb i overensstemmelse med det køn, de er fødte som.
Men en del transvestitter giver dog udtryk for, at kunne de have valgt, så ville de være født som kvinde.

[Til indholdsfortegnelsen] Transseksuel/transseksualisme
Relativt tidligt, det vil sige i den midterste del af 1900-tallet, var der rimelig enighed blandt læger og forskere om, at en transseksuel i sit indre i større eller mindre grad følte sig som det modsatte køn i forhold til det køn, den pågældende biologisk var født som. Der skelnedes ikke mellem en mand, der følte, han var en kvinde, eller en kvinde, der følte, hun var en mand.
Der var også læger og psykologer, der var af den opfattelse, at det kunne helbredes.
I det efterfølgende vil transseksualisme for nemheds skyld være beskrevet ud fra mand til kvinde situationen, men er også dækkende for kvinde til mand situationen.

Grundlæggende betyder “transseksuel” stadig, at en person har en indre følelse af at tilhøre det modsatte køn i forhold til det køn, personen biologisk er født som.
Det ses også ofte anført, at en transseksuel har et ønske om hormonbehandling og om at skifte køn.

Der er stor forskel på, hvor tidligt en person bliver bevidst om sin indre følelse af at tilhøre det modsatte køn.
For nogles vedkommende bliver det dog klart ret tidligt i barndommen eller ungdommen, at de er “anderledes” end de andre børn/unge. Ofte er det imidlertid svært både for dem selv, for deres forældre, skolelærer, skolepsykologer m.fl. at stille den rette diagnose.
Dette er dog blevet bedre gennem årene i takt med den øgede viden på området.
Disse unge transseksuelle vil derfor ofte have det svært i barndommen og ungdommen og have svært ved at tilpasse sig.

Det er ikke ualmindeligt, at transseksuelle først betragter sig selv som transvestitter og først, når de har fundet information om transseksualisme finder ud af, at de er transseksuelle.
Med internettets udbredelse er det blevet betydeligt lettere, hvorfor der i dag er betydeligt flere, der identificerer sig som transseksuelle i en tidlig alder, end der var tidligere.

Det er ganske almindeligt, at transseksuelle har levet en større eller mindre del af deres voksenliv som det biologiske køn, de er født som. Ofte bliver de gift, får børn og et karriereforløb.

Når først den transseksuelle – det være sig i en tidlig alder eller mere moden alder – bliver bevidst om sin transseksualitet, så opnås sædvanligvis en større indre ro, men til gengæld også et stort ønske om at komme i behandling med kønshormoner og at få foretaget en kønsskifteoperation.

Den transseksuelle tilstræber sædvanligvis at tilpasse sit ydre, så det mest muligt svarer til det køn, som den pågældende føler sig som i sit indre. Men modsat de fleste transvestitter, så betyder tøjet ikke helt så meget for dem. Det er derfor ganske almindeligt for mand til kvinde transseksuelle at klæde sig i lange bukser, om end i et kvindeligt snit. Og makeup bruges sædvanligvis også. Typisk vil de også lade håret vokse og få det klippet i en kvindelig frisure.

De transseksuelle har et stort ønske om at komme i behandling med kønshormoner.
Hormonbehandlingen er stærkt medvirkende til deres psykiske velvære og fremmer også deres ønske om udvendigt at ligne det køn, de i deres indre identificerer sig som.

Det er imidlertid ikke alle transseksuelle, der ønsker at gennemgå en egentlig kønsskifteoperation. Nogle finder ikke, at de mandlige kønsorganer er til så stor ulempe for dem, at de vil gennemgå den omfattende operation, en kønsskifteoperation er. Nogle synes måske, at de har nået en for høj alder til, at selve kønsskifteoperationen har den store betydning.
Andre lægger større vægt på feminiseringskirurgi så som fjernelse af adamsæble, ændring af næse, af kæben, epilering for fjernelse af skæg og uønsket kropsbehåring, stemmetræning og evt. stemmebåndsoperation, samt kønshormonbehandlingen for ændring af fedtdepoterne og voksende bryster evt. suppleret med brystimplantater.

For kvinde til mand transseksuelle er det for nogle tilstrækkeligt med fjernelse af brysterne.

Selve hormonbehandlingen, feminiseringskirurgi og hele kønsskifteprocessen er en svær tid at komme igennem. Det vil derfor være godt med støtte fra familie og venner eller eventuelt med professionel bistand.

[Til indholdsfortegnelsen] Seksuel orientering
Seksuel orientering anvendes til beskrivelse af, om mennesker er seksuelt orienteret mod (tiltrukket af) personer af modsatte køn, samme køn eller begge køn.
En heteroseksuel person er seksuelt orienteret mod en person af modsatte køn, hvilket er det mest almindeligt forekommende.
En homoseksuel er en mand eller en kvinde, som er seksuelt orienteret mod personer af eget køn og opdeles kønsmæssigt med betegnelserne bøsser og lesbiske.
Bøsser er mænd, der er seksuelt orienteret mod mænd.
Lesbiske er kvinder, der er seksuelt orienteret mod kvinder.
Biseksuelle er mænd og kvinder, der er seksuelt orienteret mod både personer af modsatte køn og mod personer af eget køn – oftest mest mod modsatte køn.

Kønsidentitet anvendes derimod som tidligere beskrevet til beskrivelse af, hvilket køn en person – uanset sit biologiske køn – føler sig som i sit indre.

[Til indholdsfortegnelsen] Sammenfatning af begrebsforklaring
Både transvestitter og transseksuelle lider i forskellige grader af kønsidentitetsforstyrrelse. Transvestisme og transseksualisme er diagnosebetegnelser/populære betegnelser for, hvor stor kønsidentitetsforstyrrelsen er.
Ifølge den meste forskning er kønsidentitetsforstyrrelse medfødt. Der er imidlertid ingen entydige forskningsresultater endnu, hvorfor det ikke er muligt at dokumentere ret meget om disse forhold.
Vedrørende seksuel orientering, så er de videnskabelige forhold ikke bedre. Der er ingen entydige forskningsresultater, der forklarer om årsagen til, at de fleste er heteroseksuelle, nogen homoseksuelle og nogen biseksuelle. At de fleste er heteroseksuelle, og at det alment opfattes som det normale, hænger sammen med, at kun et heteroseksuelt seksuelt forhold kan resultere i børn og dermed artens beståen.

Der er også almen enighed om, at kønsidentitetsforstyrrelse i sig selv ikke har noget med seksualitet at gøre, og at kønsidentitetsforstyrrelse dermed ikke er seksuelt betinget.

Ved vurdering af graden af kønsidentitetsforstyrrelse er det imidlertid rimeligt at inddrage den seksuelle orientering.

Det normale for menneskehedens beståen er, at den seksuelle orientering er heteroseksuel – altså rettet mod en person af modsatte køn.
Personer med kønsidentitetsforstyrrelse har i større eller mindre grad en kønsidentitet, der er modsat i forhold til det køn, de biologisk er født som.
En mand med kønsidentitetsforstyrrelse har dermed en større eller mindre indre kvindelig kønsidentitet. Når den er størst, tales der ofte om, at den pågældende er født i en forkert krop.

Da den heteroseksuelle orientering er den mest almindelige, må deraf også udledes, at personer med den største grad af kønsidentitetsforstyrrelse også har en seksuel orientering rettet mod en person af modsatte køn set i forhold til det køn, som de i deres indre føler sig som.
Det vil sige, at en mand med den højeste grad af kønsidentitetsforstyrrelse, en transseksuel og som derfor i sit indre i et og alt føler sig som en kvinde, må have en kønsidentitet rettet mod mænd. Denne person vil i sit indre derfor også opfatte sig selv som heteroseksuel.

Hvis den samme persons seksuelle orientering derimod er rettet mod kvinder, må der enten være tale om homoseksualisme (lesbisk) eller en lavere grad af kønsidentitetsforstyrrelse.

[Til indholdsfortegnelsen] [Til kønsidentitetsforstyrrelsesskema] Supplerende om graden af kønsidentitetsforstyrrelse
Med udgangspunkt i det ovenover viste skema forklares herefter sammenfattende om kønsidentitetsforstyrrelse og seksuel orientering.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 0
Det er mænd, som entydigt identificerer sig som mænd. Det vil sige, at der er overensstemmelse mellem det fysiske køn og den indre kønsidentitet.
Disse personer er for de flestes vedkommende heteroseksuelle og dermed seksuelt orienteret mod kvinder.

I denne gruppe hører også bøsser og biseksuelle.
Det skal nævnes, at der er en del mænd, som er seksuelt tiltrukket af transpersoner. De vil ofte over for sig selv have svært ved at erkende sig som homoseksuelle eller biseksuelle. Disse personer har imidlertid ikke nogen kønsidentitetsforstyrrelse og er ikke omfattet af denne redegørelse.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 1
Primært seksuelt betonet og ofte i forbindelse med onani. Lille trang til at iføre sig kvindetøj. For det meste lingeri.
Det er for det meste heteroseksuelle mænd og seksualiteten er det absolut væsentligste.
De har imidlertid opdaget, at de får en ekstra dimension at lege med og en større seksuel tilfredsstillelse, når de ifører sig noget kvindetøj. Det er for det meste lingeri, nylonstrømper og måske et par sko med stilethæle.
De fleste lever med det i det skjulte og udlever det sædvanligvis i forbindelse med onani.
Nogle behøver imidlertid end ikke at have det på. Det kan være tilstrækkeligt at føle på det eller endog kun at fantasere om det. De kan derved udmærket få den ekstra tilfredsstillelse i et parforhold.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 2
Større trang til at iføre sig kvindetøj. Ofte udfordrende klædt i kvindetøj med ultrakorte nederdele og høje hæle. Stærkt seksuelt betonet.
Også for disse personer gælder, at deres lyst/behov for at iføre sig kvindetøj er meget – ja primært af seksuel karakter.
Imidlertid er behovet større og de anskaffer sig ofte mere tøj end blot lingeri.
Tøjstilen vil sædvanligvis være meget sexet og udfordrende så som ultrakorte nederdele, enorme bryster og høje stilethæle. Brysterne er ofte blot fyld af forskellig art i en bh.
For en dels vedkommende indgår også meget overdreven brug af makeup.
Da det primært er af seksuel karakter, så aftages tøjet og den eventuelle makeup straks efter den seksuelle udløsning.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 3
Ønsker at klæde sig i kvindetøj for i større udstrækning at ligne en kvinde. Ikke eller kun lidt seksuelt betonet. Drømmer om at bevæge sig uden for hjemmets fire vægge.
Denne gruppe har en klar kønsidentitetsforstyrrelse. Den er ikke stor, men deres behov for at iføre sig kvindetøj er primært begrundet i, at de gennem tøjet får mulighed for at udtrykke deres indre kvindelige identitet. Det er dermed ikke eller kun i meget lille grad fetichistisk betinget.
De anskaffer sig typisk mere kvindetøj så som kjole og nederdel i ønsket om i større grad at ligne en kvinde.
Ofte drømmer de om at komme uden for hjemmets beskyttende fire vægge.
For manges vedkommende er der også en seksuel opstemthed ved at iføre sig kvindetøjet, men der er også en indre tilfredshed og fred blot ved at være omklædte i kvindetøjet.
Deres seksuelle orientering er for de flestes vedkommende rettet mod kvinder.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 4
Har tillige en indre følelse af velvære ved at være omklædt i kvindetøj og identificere sig ofte som en kvinde i den tid han er omklædt. Begynder så småt at bevæge sig uden for hjemmets fire vægge. Ikke seksuelt betonet.
I denne gruppe overstiger kønsidentitetsforstyrrelsen klart det fetichistiske og den indre følelse af velvære, når de er omklædte gør, at de ofte vil benytte lejlighederne til at være omklædte i kvindetøjet i flere timer ad gangen.
Der vil dog ofte indgå onani og seksuelle fantasier på et tidspunkt under deres omklædning – ikke så sjældent umiddelbart før, de må afføre sig deres kvindetøj.
De vil også ofte prøve at bevæge sig en smule udendørs. Evt. på deres altan eller terrasse, eller måske køre en tur i deres bil. Frygten for opdagelse gør dog, at det kun er ganske små og korte ture.
Behovet for at betro sig til deres nærmeste, f.eks. forældre, kæreste eller kone om deres trang til at være iført kvindetøj er til stede, men de vil sædvanligvis være tilbageholdende med betroelserne af frygt for reaktionen.
Den seksuelle orientering hos denne gruppe vil typisk være rettet mod kvinder, men der vil ofte være tanker/ønsker om at være den kvindelige part, når de har sex med en kvinde.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 5
Den kvindelige kønsidentitet er så stor og ønsket om at ligne en kvinde så meget som muligt gør, at der anskaffes og anvendes paryk, brystproteser og makeup. Påklædningen søges tilpasset, så den passer til type og alder. Har et behov for at være socialt sammen med andre mennesker eller blandt andre mennesker medens de er omklædte.
Denne gruppe anskaffer sig ofte en mere eller mindre komplet kvindelig garderobe og tilstræber et udseende, som er mere afdæmpet, rimeligt alderssvarende om end meget feminint.
De vil ofte også anskaffe sig en paryk og et par brystproteser og eksperimentere seriøst med brug af makeup for at få et så kvindeligt udseende som muligt.
Deres kønsidentitetsforstyrrelse er så udpræget, at de har et stort behov for at være socialt sammen med andre, når de er iført kvindetøjet for også på denne måde og i længere tid at kunne lade deres kvindelige identitet komme til udfoldelse.
De vil derfor ofte søge ligesindedes bekendtskab via internettet og/eller via foreningerne.
I takt med, at de bliver mere og mere “rutinerede” og flere og flere gange møder andre, vil de typisk også begynde at bevæge sig ud i det offentlige rum – ofte dog i byer noget fra deres bopæl og tit også i de mørke timer.
De har kun ringe eller slet ingen seksuel opstemthed i forbindelse med deres omklædning.
Den seksuelle orientering vil for de flestes vedkommende være rettet mod kvinder.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 6
Føler sig meget som kvinde, benytter enhver lejlighed til at klæde sig som en kvinde. Færdes ofte offentligt, men måske ikke i deres nærområde.
Påklædning og udseende tilpasses til type og alder.
Kønsidentitetsforstyrrelsen er udpræget og fylder meget i deres indre. For disse personer kan det ofte være svært at definere om de er transvestitter eller transseksuelle om end de fleste nok hører hjemme i gruppen transvestitter.
Ofte vil de i længere tid ad gangen være klædt som kvinde, når de er hjemme. De færdes også ofte i det offentlige rum om end ikke i deres eget nærområde.
Tanken om hormonbehandling og kønsskifteoperation strejfer dem lejlighedsvis, men de har ikke noget egentligt ønske om nogen af delene.
Mange af dem ønsker i deres indre, at de var født som kvinde.
For nogles vedkommende er tanken om at være seksuelt sammen med en mand meget markant, og nogle prøver det. Dette ønske er sædvanligvis betinget af, at de er klædte som kvinder under samværet. Deres mandlige kønsidentitet er dog stadig fremherskende og deres seksuelle orientering er for de flestes vedkommende rettet mod kvinder.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 7
Følelsen af at være kvinde er så stor, at manden lever deltids nogle endog fuldtids som kvinde.
Påklædning m.v. er som kvinder i øvrigt om end ofte mere feminint, men også med benklæder i stedet for kjole.
Enkelte ønsker kønshormonbehandling, men sjældent kønsskifteoperation. Ville gerne være født som kvinde.
Her er tale om en høj grad af kønsidentitetsforstyrrelse, hvor den pågældende for at få en indre fred lever deltids som kvinde. For disse personer kan det ofte også være svært at definere om de er transvestitter eller transseksuelle om end de fleste nok hører hjemme i gruppen transseksuelle.
Det sker typisk ved, at arbejdet bliver udført som mand, hvorimod al eller det meste af fritiden tilbringes som kvinde.
Påklædningen, makeup, brystproteser og måske paryk er midlerne til at kunne leve en kvindelig identitet, men det er ikke et formål i sig selv. De er hjælpemidler, som gør den pågældende i stand til at færdes udenfor hjemmets fire vægge som kvinde. Derfor er det også ganske almindeligt, at disse personer klæder sig i benklæder og i øvrigt mere afslappet tøj, som fødte kvinder også gør i dagligdagen.
Mange overvejer og enkelte påbegynder en behandling med kvindelige kønshormoner for at fremme de kvindelige former. Det er dog de færreste, som ønsker en egentlig kønsskifteoperation, selv om tanken ofte er vendt i hovedet.
Flere har tanke om at prøve at være seksuelt sammen med en mand, nogle prøver det og nogle har også tanke om at danne fast parforhold med en mand.
De fleste er dog seksuelt mest orienteret mod kvinder.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 8 og 9 – fælles
Føler sig i et og alt som kvinde. Lever fuldtids som kvinde – både på arbejde og i fritiden.
Påklædningen m.v. er som kvinder i øvrigt.
Denne gruppes kønsidentitetsforstyrrelse er så stor, at den på det nærmeste er ren kvindelig.
De føler lede og afsky ved deres mandlige kønsorganer, og mange vil være i behandling med kvindelige kønshormoner, og sædvanligvis også i et behandlingsforløb med henblik på en kønsskifteoperation, hvis den ikke allerede er gennemført.
Mange har et ønske om feminiseringskirurgi og andre former for operative indgreb med henblik på at få et mere kvindeligt udseende, som f.eks. at få ændret næsens og hagens facon, at få indsat brystimplantater og reducering af adamsæblets størrelse.
Nogle prioriterer disse indgreb højere end selv kønsskifteoperationen, idet de derved bedre kan færdes upåagtet blandt andre mennesker. Det skyldes, at selve kønsskifteoperationen ikke er synlig for andre, hvorimod feminiseringskirurgien umiddelbart ændre udseendet i en mere kvindelig/feminin retning.

Hormonbehandling og kønsskifteoperation er for dem sædvanligvis den eneste måde at komme i harmoni med deres indre kønsidentitet og dermed en betingelse for at få et ordentligt liv.

Som nævnt under afsnittet “Ydre påvirkning og graden af kønsidentitetsforstyrrelsen” kan nogle med en høj grad af kønsidentitetsforstyrrelse pga. omgivelsernes påvirkning, opvækst, uddannelsesforløb, karriereforløb m.v. og ikke mindst hensynet til familien føle sig nødsaget til at leve hele eller store dele af livet som mand.
Det ændrer dog ikke ved, at de føler sig som kvinde og derfor “forkerte”.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 8
Disse personer er seksuelt orienteret mod kvinder og vil sædvanligvis betegne sig som lesbiske kvinder.
Mange af dem har eller har haft tanken om at være seksuelt sammen med en mand og eventuelt danne par med en mand. Nogle har også prøvet det, men fravalgt det.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 9
Disse personer er seksuelt orienteret mod mænd og vil sædvanligvis betegne sig som heteroseksuelle kvinder.
De føler sig i deres indre fuldt ud kvinder og har overhovedet ingen bevidst mandlig kønsidentitet.

[Til indholdsfortegnelsen] Afsluttende bemærkninger
For yderlig forståelse skal det gentages, at graden af kønsidentitetsforstyrrelse må antages at være medfødt, hvorimod det er omgivelserne, der i stor udstrækning er afgørende for, hvor tidligt eller sent i livet, at den erkendes.

Det sker derfor ofte, at personer i en moden eller endog høj alder ikke mere kan modstå det indre pres, og derfor “springer ud” og for nogles vedkommende gennemgår et forløb med henblik på et kønsskifte.
Det kan ofte ske i forbindelse med, at de i deres tilværelse bliver udsat for andre store omskiftelser. Det kan være skilsmisse, hustruen, der dør, børnene bliver voksne og flytter hjemmefra, pensionering eller fyring fra jobbet.
De har hele livet haft deres kønsidentitetsforstyrrelse, men har på grund af omgivelserne og hensynet til pårørende, karriere m.v. valgt at undertrykke de indre følelser og derfor valgt at leve livet som mand. De vil dog ofte have klædt sig som kvinde i den udstrækning, det har været muligt.

For de fleste fetichistiske transvestitter gælder, at det er samme tilstand hele livet igennem.

For transvestitter gælder, at hovedparten har et behov for i større eller mindre udstrækning at være iført dametøj og at føle sig som kvinde. For nogle er det at være iført tøjet det væsentligste. For andre er tøjet mere et middel til at udleve den kvindelige identitet.
Nogle må imidlertid erkende, at de er transseksuelle.

For transseksuelle gælder, at deres kvindelige kønsidentitet gør, at de i stor udstrækning eller entydigt identificerer sig som værende kvinde. Tøj, makeup m.v. er primært midler til at få mulighed for at færdes offentligt uden at blive opfattet som mand.

Mange – måske især lidt ældre, der har en høj kønsidentitetsforstyrrelse vil føle, at de har gennemløbet flere af graderne.
Det er ikke fordi der sker en ændring af graden af kønsidentitetsforstyrrelse. Den er konstant.
Det er derimod et tegn på, at de pågældende ikke har haft den fornødne viden om tingene til at diagnosticere sit eget indre, og at deres omgivelser ikke har bemærket og/eller tolket/diagnosticeret tegnene korrekt.
Når det især er lidt ældre, der har et sådant “gennemløb” skyldes det, at åbenheden i samfundet og den almene viden om kønsidentitetsforstyrrelse, transvestisme og transseksuel tidligere var meget begrænset – både hos de enkelte, men så sandelig også hos behandlersystemet og i samfundet som helhed.
Mange af dem har derfor troet, at de var transvestitter, uagtet den korrekte diagnose fra starten har været transseksualisme.
De vil derfor også ofte over for andre have betegnet sig som transvestitter. For nogles vedkommende har det måske også ligesom været lettere at betegne sig som transvestit frem for transseksuel, idet de har tænkt, at det for omgivelserne og måske især kærester og ægtefæller ville være lettere at acceptere transvestismen frem for, at den pågældende rent faktisk helt og fuldt i sit indre følte sig som en kvinde og ønskede at være kvinde.

Det skal for en ordens skyld også nævnes, at uanset graden af kønsidentitetsforstyrrelse, så har de fleste et seksuelt behov, og der er intet i vejen for, at dette kombineres med de forskellige grader af kønsidentitetsforstyrrelse.
At en person med en kønsidentitetsforstyrrelse dyrker sex iført kvindetøj gør ikke i sig selv pågældende til en fetichst.

[Til indholdsfortegnelsen] Andre former for mænd i kvindetøj og kvinder i mandetøj
Det sker ofte at såvel mænd/drenge som kvinder/piger klæder sig som det modsatte køn i forbindelse med f.eks. karneval, maskeradebal, fastelavnsfest og under den amerikanske halloween.
Men det har intet med kønsidentitet at gøre. Det er kun sjov måde at feste på.

Dragqueens er mænd, der optræder som kvinder. Det er underholdning, og disse mænd har sjældent nogen kønsidentitetsforstyrrelse.
I mange tilfælde er dragqueens bøsser – altså seksuelt orienteret mod mænd.
Dragqueens har været kendt gennem hele historien. Om de ældst kendte kan det dog være vanskeligt at vide præcist, om der var tale om skuespil, eller det var en måde at kunne udtrykke og leve med en kønsidentitetsforstyrrelse. Men i dag er det sjældent tilfældet.

Dragkings er tilsvarende kvinder, der optræder som mænd.
De har også sjældent nogen kønsidentitetsforstyrrelse. Deres seksuelle orientering er i mindre grad kendt end for dragqueens vedkommende.

I litteratur og medierne anvendes mange forskellige udtryk. Især pornoindustrien har fostret mange udtryk såsom shemale.
Fælles for disse udtryk er generelt manglende viden om tingene, ønsket om at vække opmærksomhed eller måske ligefrem at opfinde nye ord.
[Til indholdsfortegnelsen]

Tina Thranesen.

Artiklen i pdf-format.

En lovs tilblivelse. 4. december 2007. Opdateret 24. oktober 2013.

Vist 58 gange. Af Tina Thranesen.
Der er en række formelle regler om udformningen og behandlingen af lovforslag og beslutningsforslag. Disse regler fremgår af Folketingets forretningsorden.
Med denne artikel vil jeg i korte træk forklare, hvorledes en lov bliver til her i Danmark.

Indhold
[Til indhold] Lovforslag
Det mest almindelige er, at det er en minister, der på vegne af den siddende regering fremsætter et lovforslag. Men ethvert folketingsmedlem kan fremsætte et lovforslag jf. Grundlovens § 41, stk. 1.
Et lovforslag skal behandles 3 gange i Folketinget jf. Grundlovens § 41 stk. 2.

[Til indhold] 1. behandling
Ved 1. behandlingen drøftes lovforslaget ud fra principielle synspunkter uden nærmere gennemgang af enkeltheder. Der kan ikke stilles ændringsforslag.
Som afslutning på 1. behandlingen bestemmes, om forslaget skal henvises til et udvalg.

[Til indhold] 2. behandling
Ved 2. behandlingen kan der fremsættes udtalelser såvel om lovforslaget i almindelighed som om de enkelte paragraffer og om foreliggende ændringsforslag
Som afslutning på 2. behandlingen bestemmes, om forslaget skal henvises til fornyet behandling i et udvalg.

[Til indhold] 3. behandling
Ved 3. behandlingen kan der fremsættes ændringsforslag.
Der stemmes først om ændringsforslag.
Efter denne afstemning kan behandlingen indstilles, og forslaget kan henvises til fornyet behandling i et udvalg.
Ved genoptagelse af 3. behandlingen kan der på ny stilles ændringsforslag.
Igen stemmes først om ændringsforslag.
Når der er stemt om alle ændringsforslag, kan der ske drøftelse af lovforslaget i sin helhed, hvorefter der stemmes om det.
Det endeligt vedtagne lovforslag underskrives af formanden og af en tingsekretær og sendes til statsministeren.
Sluttelig bringer statsministeren det vedtagne lovforslag til dronningen til underskrift.
Det endeligt vedtagne lovforslag underskrives af formanden og af en tingsekretær
og sendes til statsministeren.
Sluttelig bringer statsministeren det vedtagne lovforslag til dronningen til underskrift.

[Til indhold] Ikrafttrædelse
I loven vil der være en bestemmelse om, hvornår den træder i kraft. Det kan enten være en bestemt dato, eller en bemærkning om, at loven træder i kraft efter offentliggørelse i Lovtidende.
Der vil også ofte være en bestemmelse om ophævelse af gamle love, som den nye erstatter.

[Til indhold] Bemærkninger
Til et lovforslag er der tilknyttet nogle bemærkninger, der begrunder og uddyber forslaget og – i hvert fald for regeringsforslags vedkommende – angiver konsekvenser af vedtagelsen af forslaget.

[Til indhold] Beslutningsforslag
Beslutningsforslag fremsættes typisk af medlemmer af oppositionspartierne, det vil sige de partier, der ikke er med i regeringen, men kan også fremsættes af andre folketingsmedlemmer og af en minister.
Et beslutningsforslag indeholder sædvanligvis en henstilling til regeringen om at udarbejde et lovforslag efter nærmere angivne retningslinjer.
Beslutningsforslag behandles kun to gange i Folketingssalen svarende til 1. og 3. behandlingen af et lovforslag.
Forslag fra en minister kaldes “regeringsforslag”, andre forslag “private forslag”.

[Til indhold] 1. behandling
Ved 1. behandlingen drøftes beslutningsforslaget ud fra principielle synspunkter uden nærmere gennemgang af enkeltheder. Der kan ikke stilles ændringsforslag.
Som afslutning på 1. behandlingen bliver beslutningsforslaget sædvanligvis
sendt til et udvalg til nærmere behandling.

[Til indhold] 2. behandling
Ved 2. behandlingen kan der fremsættes ændringsforslag.
Der stemmes først om ændringsforslag.
Efter denne afstemning kan behandlingen indstilles, og forslaget kan henvises
til fornyet behandling i et udvalg.
Ved genoptagelse af 2. behandlingen kan der på ny stilles ændringsforslag.
Igen stemmes først om ændringsforslag.
Når der er stemt om alle ændringsforslag kan der ske drøftelse af beslutningsforslaget i sin helhed, hvorefter der stemmes om det.
Bliver et beslutningsforslag vedtaget, udarbejder regeringen et eller flere lovforslag i overensstemmelse med beslutningsforslaget.
Sådanne lovforslag undergives herefter normal behandling for lovforslag.

[Til indhold] Udvalgsbehandling
Under udvalgsbehandlingen af et beslutningsforslag gennemgår udvalget forslagets indhold,indkomne høringssvar og det, som fremkommer under foretræder, og vurderer lovforslagets/beslutningsforslagets konsekvenser.
Udvalget afslutter sit udvalgsarbejde med en skriftlig betænkning.
Det sker, at udvalget ikke er enigt. I så fald vil der ofte være mindretalsudtalelser i betænkningen.

[Til indhold] Fravalg af 1. behandling af beslutningsforslag
Med virkning fra 1. oktober 2013 kan 1. behandlingen undlades [1], idet Folketingets formand med forslagsstillerens/forslagsstillernes samtykke kan bestemme, at et beslutningsforslag henvises direkte til behandling i et udvalg.
Det er derefter op til udvalget at fastsætte, hvorledes forslaget skal behandles i udvalget.
Afgiver udvalget betænkning undergives forslaget alene én behandling i Folketingssalen svarende til 3. behandlingen af et lovforslag.

[Til indhold] Foretræde
Organisationer, foreninger og enkeltpersoner vil ofte bede om foretræde for udvalget for mundtligt at uddybe deres holdninger til et beslutningsforslag. Et foretræde varer typisk 15 minutter.
Sædvanligvis vil udvalget bede den relevante minister om at kommentere de henvendelser, som udvalget modtager.

[Til indhold] Høring
Et ministerium sender ofte et kommende lovforslag i høring hos andre ministerier, organisationer og foreninger m.fl. inden lovforslaget fremsættes for Folketinget.
Formålet med høringen er, at interesserede kan fremsætte deres kommentarer til forslaget.
Organisationer, foreninger og enkeltpersoner vil ofte fremsætte bemærkninger til udvalget om deres holdning og ønsker.
De indkomne høringssvar vil ofte resultere i ændring af lovforslaget.

[Til indhold] Tilbagetagelse af lov- eller beslutningsforslag
Et forslag kan på ethvert trin af behandlingen tages tilbage af forslagsstilleren. Når tilbagetagelsen er anmeldt i Folketinget, spørger Folketingets formand, om forslaget ønskes optaget af en anden. I bekræftende fald anføres forslaget herefter som optaget af pågældende folketingsmedlem(mer)/minister.

[Til indhold] Bortfald af lov- og beslutningsforslag
Et lov- eller beslutningsforslag, der ikke er færdigbehandlet i Folketinget inden Folketingsårets eller Folketingssamlingens udløb, bortfalder.

[Til indhold] Lovforberedende udvalg
Det sker, at en eller flere love lidt efter lidt kommer ud af trit med den almindelige samfundsudvikling og derfor bør justeres.
Det kan ske ved fremsættelse af et lovændringsforslag i Folketinget. Det behandles som alle andre lovforslag.
Men der kan også være behov for en dybere analyse af, hvordan en lov bør være udformet for at være i overensstemmelse med samfundsudviklingen.
I sådanne tilfælde nedsættes et specielt udvalg, som får en nærmere beskrivelse af omfanget af deres opgave.
Udvalget sammensættes af sagkyndige inden for det område, som emnet vedrører. Det sker også ofte, at organisationer og foreninger bliver repræsenteret i et sådant udvalg.
Udvalget kan under deres arbejde indkalde eksperter til belysning af forhold, der kan holdes offentlige høringer og indkaldes høringssvar fra interesserede.
Udvalget afslutter sit arbejde med udfærdigelse af en betænkning.
En sådan betænkning vil sædvanligvis resultere i, at det relevante ministerium udarbejder lovforslag i overensstemmelse med betænkningen.

[Til indhold] Henvisninger
Folketingets forretningsorden
Indeholder detaljerede regler for Folketingets arbejde.
Folketingets leksikon
Et online leksikon med informationer om ord og vendinger fra Folketingets arbejdsområde
Lovprocesguiden
Et elektronisk værktøj til ansatte, der i centraladministrationen har ansvar for at udarbejde lovforslag. Indeholder bl.a. detaljerede beskrivelser om lovarbejdet og en ordbog med forklaringer.

[Til indhold]

Note
  1. [Retur] Beslutningsforslag – fravalg af 1. behandling – direkte til udvalgsbehandling uden 1. behandling.
    Muligheden blev indført den 1. oktober 2013 og fremgår af Folketingets forretningsorden 2013 § 17, stk. 2:
    • Uanset stk. 1, 3. pkt., kan Folketingets formand med forslagsstillerens eller forslagsstillernes samtykke bestemme, at et forslag til folketingsbeslutning, som ikke er fremkommet som indstilling fra et udvalg, umiddelbart ved anmeldelsen henvises til behandling i et udvalg. Tinget beslutter da, til hvilket udvalg forslaget skal henvises. Afgiver udvalget betænkning over forslaget, undergives dette herefter alene én behandling efter tilsvarende regler, som gælder for lovforslags 3. behandling.

    Folketingets forretningsorden

    Folketingets udvalgssekretariat udsendte den 24. oktober 2013 et notat om den nye behandlingsform af beslutningsforslag til Folketingets stående udvalg.
    • Notatet indledes således:
      samtykke bestemme, at et forslag til folketingsbeslutning, som ikke er fremkommet som indstilling fra et udvalg, umiddelbart ved anmeldelsen henvises til behandling i et udvalg. Tinget beslutter da, til hvilket udvalg forslaget skal henvises. Afgiver udvalget betænkning over forslaget, undergives dette herefter alene én behandling efter tilsvarende regler, som gælder for lovforslags 3. behandling.
      […]

    Notatet af 24. oktober 2013 i sin helhed i pdf-format

[Til indhold]

Hadforbrydelse – Hate crime. Betydningen af begrebet af Tina Thranesen den 27. juli 2006.

Vist 234 gange. Af Tina Thranesen.
Den 27. juli 2006.

Hadforbrydelser

Begrebet “hate crime” er af amerikansk oprindelse, men har bredt sig ud over hele verden.

Hate crime kan bedst oversættes til dansk som “hadforbrydelse”, men udtrykket hate crime har vundet indpas i det almindelige sprogbrug.
Hadforbrydelse er en kriminel handling mod en person begrundet i personens race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.
Kønsidentitettransvestisme og transseksualisme – er ikke direkte nævnt, men falder ind under betegnelsen “seksuelle orientering“.
Den kriminelle handling kan være verbal, skriftlig eller fysisk. Dog bruges begrebet/udtrykket for det meste om voldelig kriminalitet.

Hadforbrydelse kan måske bedst illustreres med et par eksempler.

Eksempel 1.
En transvestit har været i byen og er nu på vej hen til sin bil for at køre hjem. Transvestitten er nydeligt klædt i en lys sommerkjole.
Da transvestitten passerer en portåbning, springer en to mænd frem og griber fat i transvestitten. På trods af sin modstand bliver transvestitten slæbt ind i en mørk baggård. De to mænd og transvestitten kender ikke hinanden og har ikke tidligere mødt hinanden.
Mændene begynder at flå tøjet af transvestitten.
Transvestitten gør modstand og råber på hjælp.
Pludselig udbryder den ene af mændende: “Det er faneme en mand – sådan en ulækker stodder. Nu skal han faneme få.”
Mændene begynder nu systematisk at tæve løs på transvestitten, der vælter om på asfalten og bliver sparket adskillige gange i hovedet og på kroppen, inden de to mænd forlader steder.
Beboere har hørt støjen, tilkalder politiet og en ambulance.
Transvestitten kommer på hospitalet, hvor det konstateres, at sparkene har resulteret i et brækket ribben, en brækket næse, to knækkede tænder og div. hudafskrabninger i ansigtet.

Er der tale om en hadforbrydelse?

Af hændelsesforløbet fremgår, at der indledningsvis er tale om et voldtægtsforsøg.
Men da mændene opdagede, at det er en transvestit – en mand – gik mændenes handling over til at være vold – vold af særlig farlig karakter oven i købet med personskade til følge.
Ud fra mændenes udbrud er det tydeligt, at volden er begrundet i den overfaldnes transvestisme.
Derfor et klart tilfælde af en hadforbrydelse.

Mændene ville formentlig også blive tiltalt for forsøg på voldtægt, idet det jo var den oprindelige hensigt.

Havde det været en kvinde, der var blevet overfaldet, havde der ikke – uanset om overfaldet havde resulteret i voldtægt eller ej – været tale om en hadforbrydelse. Det ville være betragtet som voldtægt, hvis voldtægten var blevet gennemført, men ellers forsøg på voldtægt og vold.

Eksempel 2.
Den samme transvestit er på samme måde på vej til sin bil.
En ung mand springer ud fra en portåbning og griber fat i transvestittens taske. Transvestitten holder fat i sin taske. Den unge mand skriger: “Så slip dog tasken kælling”. Så giver den unge mand transvestitten et knytnæveslag i ansigtet og får revet tasken fra transvestitten og forsvinder med den.
Politiet bliver tilkaldt og transvestitten kommer på hospitalet, hvor det konstateres, at transvestitten har brækket sin næse som følge af knytnævneslaget.

Er der tale om en hadforbrydelse?

Det fremgår tydeligt, at den unge mand under hele forløbet var af den opfattelse, at det var en kvinde, han begik sin kriminalitet imod.
Der er derfor ikke tale om en hadforbrydelse, men om et tasketyveri, der udviklede sig til røveri.

* * *
Som det fremgår af eksemplerne, så er kriminalitet mod en person, der tilhører en af de nævnte persongrupper ikke automatisk en hadforbrydelse.
For at være en hadforbrydelse skal kriminaliteten mod personen være begrundet i, at personen tilhører en af de nævnte grupper. Deraf følger, at personer tilhørende de nævnte grupper godt kan blive udsat for kriminalitet uden, at der er tale om en hadforbrydelse.

Straf for hadforbrydelse
Straffelovens § 81.
Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed,
Pkt. 6) at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

Der skal dermed i hvert enkelt tilfælde laves en bedømmelse af, hvorvidt den kriminelle handling havde sin baggrund i ofrets etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.
Hvis retten findet dette bevist, så skal det betragtes som en skærpende omstændighed med mulighed for at idømme en hårdere straf. Det vil i så fald fremgå af dommens præmisser – altså den begrundelse, som dommeren oplyser i forbindelse med domsafsigelsen og som fremgår af den skriftlige udgave af dommen.

Det skal bemærkes, at uagtet det i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, så er der ikke nogen bestemmelse i straffeloven om, hvor meget straffen skal forøges med. Det er helt overladt til domstolens vurdering.

Forskelsbehandling
I Danmark er der flere såkaldte beskyttelseslove, der gør det ulovligt at diskriminere på grundlag af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Lov om forskelsbehandling på grund af race m.v.
Det er således ulovligt at nægte at betjene eller give en person adgang på samme vilkår som andre på grund af en personens race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Det gælder f.eks. betjening i eller adgang til forretninger, hoteller, restaurationer, diskoteker m.v.

Lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
På arbejdsmarkedet er det ulovligt at forskelsbehandle på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Det er således ulovligt at behandle personer fra de nævnte grupper ringere, end andre ville blive behandlet i tilsvarende situationer. Chikane betragtes som forskelsbehandling og er dermed også ulovligt.

Fælles for lovene er, at kønsidentitet, transvestisme og transseksualisme ikke direkte nævnt, men falder ind under “seksuelle orientering“.

* * *
Heldigvis er det ikke så ofte, at der finder en hadforbrydelse sted i Danmark mod transpersoner.
Det fremgår f.eks. af justisministerens svar den 12. juni 2006 til Folketingets Retsudvalg på spørgsmål 361.

Andre steder rundt om i verden er det desværre anderledes med hyppige overfald mod og endog drab på transpersoner, hvor overfaldet eller drabet er begrundet i, at den overfaldne eller dræbte var transperson.

“Gay panic defence” – “panic strategies”
Når gerningsmændene til sådanne overfald kommer for retten, så sker det ofte, at overfaldet eller drabet af forsvarerne forsøges gjort undskyldeligt med henvisning til, at gerningsmanden følte sig voldsomt krænket, forulempet og provokeret, da han opdagede, at det ikke var en “rigtig” kvinde, men en transperson, hvorfor han følte sig stærkt provokeret og handlede i pludselig panik, hvorfor overfaldet eller drabet burde være straffrit eller i det mindste straffes mildt.
Forsvarerne gør det på denne måde nærmest til offerets egen skyld, at det blev overfaldet/dræbt.

Det har i USA fået så voldsomt et omfang, at det går under begrebet “gay panic defence” og “panic strategies” – altså “panik strategi”.

En af de mest kendte og groveste sager er om den 17 årige mand til kvinde transseksuelle Gwen Araujo fra Californien, USA, der blev dræbt natten mellem torsdag den 3. og fredag den 4. oktober 2002 af fire unge mænd, da de opdagede, at hun biologisk var en mand.
De fire unge mænd blev pågrebet af politiet.
Den første retssag mod dem endte den 22. juni 2004 uden domfældelse, da nævningene ikke kunne blive enige.

Forsvarerne brugte i denne sag i stort omfang begrebet “gay panic defence/panic strategies” – faktisk så meget, at der rejste sig stor misstemning mod denne praksis.

Misstemningen resulterede bl.a. i, at der i parlamentet i Californien den 22. februar 2005 blev fremsat lovforslag “Bill number AB 1160” om, at det skulle være ulovligt for forsvarerne at anvende “gay panic defence/panic strategies”.
Den 28. september 2006 godkendte den californiske guvernør, Arnold Schwarzenegger loven, der yderlig fik navnet “the Gwen Araujo Justice for Victims Act” som minde om og ære for Gwen Araujo.

Den anden retssag startede den 9. maj 2005. Forsvarerne brugte under denne retssag ikke begrebet “gay panic defence/panic strategies”.
Den 12. september 2005 blev gerningsmændene fundet skyldige i drabet og den 27. januar 2006 blev straffenes størrelse offentliggjort. Gerningsmændene blev idømt langvarige fængselsdomme, men de blev ikke dømt for hadforbrydelse.

Tina Thranesen.