Fernanda Milán fra Guatemala anerkendt som FN-flygtning. LGBT Danmark har spillet en ikke uvæsentlig rolle i afgørelsen. 3. januar 2013.

Vist 10 gange.
Fernanda Milán

Fernanda Milán

Den 3. januar 2013 bragte Politiken en artikel under overskriften: “Transkønnet anerkendt som FN-flygtning. Fernanda Milán er den første transperson på flugt, der får beskyttelse i Danmark.

Artiklen indledes således:
Først skulle den transkønnede menneskeretsaktivist Fernanda Milán fra Guatemala sidste år forlade Danmark efter afslag på asyl.
Men nu har Flygtningenævnet ombestemt sig. Det er første gang, en transkønnet på flugt opnår beskyttelse her i landet. Fernanda Milán har endda fået status som ‘ægte’ flygtning efter FN’s flygtningekonvention.

Stor principiel betydning
Asylrådgiver i organisationen LGBT Danmark (Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner) Søren Laursen er ikke i tvivl om, at afgørelsen er af stor principiel betydning.

»Nu er det fastslået, at mennesker, der er forfulgt i hjemlandet på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet, kan have et lige så stort beskyttelsesbehov som andre grupper«, siger Søren Laursen.

Artiklen afsluttes således:
Afgørelsen i Fernanda Miláns sag faldt allerede i november, men støttegruppen har først offentliggjort den nu, fordi Fernanda ikke havde det godt dengang. Til Politiken fortæller hun, at hun har været udmattet efter alle sine trængsler.
»Men nu skal jeg til at skabe mig en fremtid og finde job. Og så vil jeg fortsat arbejde for retfærdighed for transkønnede og andre, hvis menneskerettigheder ikke bliver anerkendt«.

Artiklen i sin helhed hos Politiken.

* * *
At den langvarige sag endte, med at Fernanda Milán har fået lov at blive i Danmark, skyldes i ikke uvæsentlig grad det engagement, som Søren Laursen, retspolitisk talsperson i LGBT Danmark har udvist i sagen.

Den 23. september 2012 skrev Søren Laursen, retspolitisk talsperson i LGBT Danmark følgende:

Fernandas asylsag genåbnet
Vigtig beslutning fra Flygtningenævnets side.

I januar 2012 blev Fernanda Miláns asylsag afgjort i Flygtningenævnet. Forud var gået en lang proces, som havde ført til afslag i Udlændingestyrelsen, et afslag som automatisk ankes til Flygtningenævnet.

LGBT Danmark har fulgt sagen meget længe og også lavet indlæg i sagen. “Jeg var højst overrasket over afslaget i nævnet,” forklarer Søren Laursen, asylrådgiver i LGBT Danmark. “Jeg mener sagen var velbelyst og at det er indlysende, at Fernanda er i fare og har brug for det internationale samfunds beskyttelse. Jeg synes nævnet har afvist sagen med en meget ‘asylteknisk’ forklaring, og at man overser eller tilsidesætter nogle væsentlige grundvilkår.”

Flygtningenævnet er den instans i Danmark, der træffer den endelige afgørelse i asylsager, og afgørelserne kan derfor ikke ankes. Den eneste måde at komme videre på er at få sagen genåbnet, men det er i almindelighed nærmest umuligt. Det kræver, at der fremkommer væsentlige substantielt nye oplysninger i sagen.

“Det er et problem,” forklarer Søren Laursen, “for jeg synes jo grundlæggende, man traf en forkert beslutning i nævnet, og at sagen på de foreliggende oplysninger skulle have givet asyl. Men når den er afvist, skal man have nye oplysninger, og nye oplysninger vil typisk være mere af det samme og dermed ikke substantielt nye – det er jo Kafkask. Derfor har vi sammen med Fernanda siden januar forsøgt at skaffe oplysninger fra kilder i Guatemala, som har kunnet uddybe den konkrete risiko, som Fernanda er udsat for. Først for nylig er der kommet svar.”

I den seneste måneds tid har Fernandas sag været genstand for en offentligt eksponering i dagspressen, ligesom der er ført kampagner og lavet demonstrationer.

Flere af landets dygtigste asyleksperter har gennemgået sagen med henblik på at vurdere muligheden for en genoptagelse, men disse har været skeptiske. “Hvis man kender lidt til området, så ved man, at genoptagelse generelt er nærmest umuligt, og at afvisninger om genoptagelser normalt begrundes ret sporadisk. Man skal derfor have rigtigt gode kort på hånden for at komme nogen vegne,” uddyber Søren Laursen. “Jeg forstår helt og holdent den skepsis der er kommet til udtryk og begrundelsen for den. Jeg kender også udmærket systemet, og man skal jo ikke stikke en asylansøger blår i øjnene, hvis det alligevel er udsigtsløst – det ville være dårlig rådgivning. Det er dog som sagt min opfattelse, at Fernanda vitterligt har brug for beskyttelse, og derfor har jeg insisteret på at der skulle gøres et forsøg. Derfor indsendte jeg, efter aftale med advokaten og på vegne af Fernanda, en begæring om genoptagelse.

Flygtningenævnet har fået adskillige henvendelser i sagen, blandt andet fra ILGA-Europe, og de har nu valgt at genåbne den.

“Det er en glædelig beslutning, og den eneste rigtige beslutning,” mener Søren Laursen. “Det er min opfattelse, at Fernanda hele vejen gennem sagen er blevet forkert behandlet. I mine øjne ser det ud som om, at man ikke forstår transpersoners vilkår rundt om i verden – og heller ikke herhjemme. Det er et fundamentalt problem. Jeg var den danske landeekspert i et stort, tværeuropæisk forskningsprojekt om LGBT-asylansøgere i Europe, og selv i dette forum, var der meget lidt fokus på transkønnede ansøgere.
Det betyder, det er forfølgelsesmønstre og asylbegrundelser for LGB-personer, der tegner billedet, desuagtet der er grundlæggende forskel på LGB-sager på den ene side og T-sager på den anden side.”

“Jeg håber, en fornyet nævnsbehandling af Fernandas sag vil føre til en forståelse af den risiko hun står overfor og behovet for beskyttelse.
Hvis det sker, vil det være en succes for de aktivister, der har gjort en stor indsats for at få transpersoner som asylansøgere på lystavlen,” slutter Søren Laursen.

* * *
LGBT Danmark rådgiver LGBT-asylansøgere i Danmark, ligesom man arbejder politisk nationalt og internationalt med emnet.
Søren Laursen er retspolitisk talsperson og asylrådgiver i LGBT Danmark og tidligere medlem af Flygtningenævnet.

LGBT-flygtninge kan fra den 26. oktober 2012 anerkendes som konventionsflygtning i Danmark.

Vist 29 gange. Flygtningenævnet medelte den 26. oktober 2012 til LGBT Danmark, at LGBT-personer vil kunne anerkendes som omfattet af Flygtningekonventionen.

Den 23. september 2012 rettede LGBT Danmark henvendelse til Flygtningenævnet og redegjorde for, hvorfor nævnet bør ændre praksis og give flygtninge, der er forfulgt på grund af kønsidentitet eller seksuel orientering, flygtningestatus i stedet for som i dag beskyttelsesstatus.

Den 26. oktober 2012 meddelte Flygtningenævnet som svar, at LGBT-personer vil efter nævnets opfattelse kunne anerkendes som tilhørende en særlig social gruppe og dermed som omfattet af Flygtningekonventionen, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

LGBT Danmark har i mange år uden held plæderet for at LGBT-flygtninge skulle kunne få konventionsstatus. I de asylsager foreningen har været involveret i, er der som regel krævet konventionsstatus, men der er kun givet sekundær status (beskyttelsesstatus/de facto-status). Det er således en lang tradition, der nu gøres op med. Som det fremgår af LGBT Danmarks henvendelse, har Danmark ligget på et lavere niveau end fx. standarden i resten af EU.

Skrivelsen fra LGBT Danmark i sin helhed

Flygtningenævnet
Koordinationsudvalget
23. september 2012

Seksuel orientering og kønsidentitet i forhold til særlig social gruppe
LGBT-flygtninge [1], det vil sige personer, der er flygtet som følge af forfølgelse på grund af deres kønsidentitet eller seksuelle orientering, får i Danmark beskyttelsesstatus snarere end konventionsstatus. Dette fremgår blandt andet af et studie udført af LGBT Danmark og Dansk Flygtningehjælp i 2009 [2]. Heraf fremgår, at der på det tidspunkt i Flygtningenævnet alene var en enkelt afgørelse fra 1995, hvor der var givet konventionsstatus, mens andre sager før og siden har ført til de facto- eller beskyttelsesstatus. LGBT Danmark har kendskab til en række sager siden 2009, som ligeledes har resulteret i beskyttelsesstatus.

UNHCR har i deres Guidance Note [3] om temaet konkluderet, at national og international retspraksis viser, at LGBT-personer kan anses for at tilhøre en særlig social gruppe i flygtningekonventionens betydning.

Af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse [4] fremgår

(30) Det er ligeledes nødvendigt at indføre en fælles opfattelse af forfølgelsesgrunden “tilhørsforhold til en bestemt social gruppe”. Med henblik på afgrænsningen af en bestemt social gruppe bør der tages hensyn til faktorer i forbindelse med ansøgerens køn, herunder kønsidentitet og seksuel orientering, som kan være forbundet med visse retstraditioner og skikke, der f.eks. fører til genital lemlæstelse, tvangssterilisation eller tvungen abort, for så vidt som disse faktorer er forbundet med ansøgerens velbegrundede frygt for forfølgelse.

Artikel 10 Grundene til forfølgelse
Afhængigt af omstændighederne i hjemlandet kan en bestemt social gruppe omfatte en gruppe, hvis fælles karakteristiske træk er seksuel orientering. Seksuel orientering kan ikke forstås således, at det omfatter handlinger, der betragtes som kriminelle i henhold til medlemsstaternes nationale lovgivning. Der tages hensyn til kønsrelaterede aspekter, herunder kønsidentitet, ved afgørelsen af, om en person tilhører en bestemt social gruppe, og ved bestemmelsen af de karakteristiske træk ved en sådan gruppe

Det skal bemærkes, at sætningen “Afhængigt af omstændighederne i hjemlandet kan en bestemt social gruppe omfatte en gruppe, hvis fælles karakteristiske træk er seksuel orientering” allerede findes i 2004 direktivet [5]. Således har andre EU-medlemsstater siden 2004 betragtet seksuel orientering som konventionsgrund, mens kønsidentitet først kom med i 2011.

Af Europarådets rapport om diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet i Europa fremgår [6]

Twenty-six member states have explicitly recognised in their national legislation that sexual orientation is included in the notion of “membership of a particular social group” (Austria, Belgium, Bulgaria, Croatia, Cyprus, the Czech Republic, Finland, France, Germany, Hungary, Iceland, Ireland, Italy, Latvia, Lithuania, Luxembourg, Malta, Moldova, the Netherlands, Poland, Portugal, Romania, Slovakia, Slovenia, Spain and Sweden).

Samme kilde beskriver, hvorledes også kønsidentitet af forskellige medlemsstater er blevet tolket ind under særlig social gruppe, ligesom ICJ SOGI Case Book [7] nævner eksempler herpå.

En ekspertgruppe under UNHCR, IARLJ og ELENA nævner, at omkring 40 lande anerkender forfølgelse på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet som konventionsgrund og anfører [8]

Today, however, there is acceptance not only that gay men can constitute a particular social group but also that lesbian, bisexual, transgender and intersex individuals can be considered as protected groups under the 1951 Convention.
Analysis has evolved from considering sexual orientation and gender identity as innate and immutable characteristics to regarding them as fundamental parts of human identity, which should be protected in the same way as, for example, political opinion or religion.

Det kan heraf konkluderes, at Flygtningenævnet opererer med en ringere standard end den, der foreskrives af EU-direktivet og den retspraksis, der udledes af UNHCR og andre.

LGBT Danmark skal på den baggrund opfordre Flygtningenævnet til at ændre praksis og bringe den danske tilstand på niveau med EU og andre stater, der anerkender forfølgelse på grund af kønsidentitet eller seksuel orientering som konventionsgrund.

Med venlig hilsen

LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Søren Laursen
Retspolitisk talsperson

Noter

  1. [Retur] LGBT: Lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner (Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender), en forkortelse, der anvendes internationalt.
  2. [Retur] Disturbing Knowledge, Decisions from asylum cases as documentation of persecution of LGBT-persons (2009), Søren Laursen, LGBT Danmark (dengang LBL), Mary Lisa Jayaseelan, Dansk Flygtningehjælp,
    http://panbloggen.files.wordpress.com/2012/07/disturbingknowledge-pa-01.pdf
  3. [Retur] UNHCR Guidance Note on Refugee Claims Relating to Sexual Orientation and Gender Identitety (2008), UNHCR,
    http://www.unhcr.org/refworld/docid/48abd5660.html
  4. [Retur] http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:337:0009:0026:DA:PDF
  5. [Retur] http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:304:0012:0023:DA:PDF
  6. [Retur] Discrimination on grounds of sexual orientation and gender identity in Europe, 2nd edition (2011), Council of Europe (p. 65),
    http://www.coe.int/t/Commissioner/Source/LGBT/LGBTStudy2011_en.pdf
  7. [Retur] Sexual Orientation, Gender Identity, and Justice: A Comparative Law Casebook (2011) International Commission of Jurists,
    http://www.icj.org/sogi-casebook-introduction/chapter-twelve-asylum-and-integration/
  8. [Retur] UN High Commissioner for Refugees, Summary Report, Informal Meeting of Experts on Refugee Claims relating to Sexual Orientation and Gender Identity, 10 September 2011,
    http://www.unhcr.org/refworld/docid/4fa910f92.html
Skrivelsen fra Flygtningenævnet i sin helhed
Flygtningenævnet
LGBT Danmark
Nygade 7
Postboks l 023
1007 København K
Att. Søren Laursen

Dato: 26. okt. 2012
J.nr.: 09/04638
Sagsbehandler: CLG

De har ved brev af 23. september 2012 rettet henvendelse til Flygtningenævnet om nævnets praksis i sager vedrørende asylansøgere, der som asylmotiv har henvist til deres seksuelle orientering eller kønsidentitet (LGBT -personer).

Deres brev har været drøftet på møder i Flygtningenævnets formandskab og Koordinationsudvalg.

Flygtningenævnet kan i den anledning oplyse følgende:

Flygtningenævnet træffer afgørelse på baggrund af en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt den pågældende asylansøger opfylder betingelserne for at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. l, eller udlændingelovens § 7, stk. 2. I denne vurdering indgår blandt andet ansøgerens forklaring sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, herunder det baggrundsmateriale, som Flygtningenævnet er i besiddelse af vedrørende ansøgerens hjemland.

Statusvalget i en asylsag sker således efter en konkret vurdering, og LGBT-personer vil efter nævnets opfattelse kunne anerkendes som tilhørende en særlig social gruppe og dermed som omfattet af Flygtningekonventionen, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

P.N.V.
B. O. Jespersen

* * *
Skrivelsen af 23. september 2012 fra LGBT Danmark til Flygtningenævnet i pdf-format.
Skrivelsen af 26. oktober 2012 fra Flygtningenævnet til LGBT Danmark i pdf-format.
Omtale af skrivelserne i Panblokken.

Transseksuelle fik ikke asyl i Danmark. Disturbing knowledge: Decisions from asylum cases as documentation of persecution of LGBT-persons. 2001 og 2009.

Vist 52 gange.
Disturbing knowledge

Disturbing knowledge

Denne udvidede undersøgelse af 28. juli 2009 er udført som supplement til en undersøgelse fra 2001 om krænkelse af LGBT asylansøgeres menneskerettigheder, som blev udført efter anmodning fra FN’s menneskerettighedskommissær.

Undersøgelserne er udført af Søren Laursen (LGBT Danmark) og Mary Lisa Jayaseelan (Dansk Flygtningehjælp), der havde fået adgang til Dansk Flygtningehjælps database over afgørelser om anmodning om asyl i Danmark, hvor seksuel orientering og/eller transkønnethed var begrundelsen eller en del af begrundelsen for asylansøgningen.

I databasen fandtes 94 sager i perioden 1990 – 2001, hvor seksuel orientering har været berørt – herunder de tre sager vedrørende transseksuelle, som kort omtales herunder. I alle tre sager blev der givet afslag på asyl.

Rusland – 2003. Side 16 i rapporten.
En transkvinde startede på en landbrugsskole i 1994, men stoppede på grund af konstant verbal chikane og nedværdigende behandling.
Under militærtjeneste hun blev dagligt ydmyget, slået og seksuelt misbrugt herunder voldtaget. Hun turde ikke anmelde det til myndighederne.
I 1998 fik hun indsat brystimplantater af en medicinstuderende.
Siden 1997 er hun flere gange blevet tilbageholdt og hendes identitet kontrolleret – nogle gange flere gange om dagen. På forskellige politistationer blev hun chikaneret, ydmyget og seksuelt misbrugt – herunder voldtaget to gange.
Hun er også blevet udsat for overfald af unge i bygningen, hvor hun boede.

Flygtningenævnet fandt på grundlag af baggrundsoplysningerne, at der ikke var grund forventer systematiske forfølgelse af transpersoner i Rusland – hverken fra privatpersoner eller fra myndighederne.
Flygtningenævnet henviste således ansøgeren til at søge beskyttelse af højere myndigheder i Rusland og foreslog, at hun flytte til en større by, hvor det kunne forventes, at der ville være en mulighed for at finde et fællesskab af personer med hendes seksuelle orientering, og hvor det er mindre sandsynligt ansøgeren være offer for ulovlig misbrug af politiet.

Slovakiet – 1999. Side 19 nederst og 20 øverst i rapporten.
Ansøgeren er transseksuel. I den kommunistiske tid fik hun sin fødselsattest ændret fra mandligt til kvindeligt køn.
Hun og hendes partner bor i en lille by. I otte år blev de mobbet og ydmyget af politiet.
Chikanen blev intensiveret i 1998-1999. Flere gange blev sagsøgerens og hendes partner tvunget til at klæde sig på offentlige steder eller på politistation. En gang blev partneren lænket til radiatoren under tilbageholdelsen. I et tilfælde blev ansøgeren afklædt og beordret til at løbe rundt om et bord på politistationen, mens politifolk prikkede til hende og slog hende på kønsdelene med en stok, som efterfølgende blev tvunget ind i hendes endetarm.
I et anden tilfælde fik angsøgeren slået to fortænder ud af politiet.
De forsøgte at anmelde hændelserne til chefen for politiet, men det gjorde blot chikanerne værre.

Flygtningenævnet afviste ansøgningen, og angsøgeren blev henvist til at søge beskyttelse hos højere myndigheder i sit hjemland.

Tyrkiet – 2000. Side 23 i rapporten.
Sagen vedrørte en transseksuel. Hun ønsker en MtK kønsskifteoperation. Ansøgeren ønsker ikke at gøre militærtjeneste. Ifølge angsøgeren bliver transseksuelle og homoseksuelle forfulgt og sendt til turbulente områder i det sydøstlige Tyrkiet for at blive dræbt.
Mange af ansøgerens venner havde gjort militærtjeneste og herunder været udsat for voldtægt og sexchikane.
Hun har oplevet mange vilkårlige tilbageholdelser.
Hun boede hos transseksuelle i Tyrkiet, som var alle prostituerede.
I 1996 blev angsøgeren anholdt af tre politifolk, der tog hende til et øde område og voldtog hende i næsten en time. I 1998, mens ansøgeren boede hos en transseksuel ven, kom to politibetjente ind i lejligheden og voldtog dem begge. Det var almindelig adfærd for politiet i det område, der husede mange transseksuelle.

Flygtningenævnet afviste ansøgningen, og angsøgeren blev henvist til at søge beskyttelse hos højere myndigheder i sit hjemland.

* * *
Undersøgelsen fra 2009 Panbloggen – LGBT Danmarks websted til dokumentation og kommentarer.