Transgender Surgery in Denmark From 1994 to 2015: 20-Year Follow-Up Study. (Transkirurgi i Danmark fra 1994 til 2005: 20-års opfølgningsundersøgelse).

Vist 0 gange.
Titel Transgender Surgery in Denmark From 1994 to 2015
20-Year Follow-Up Study
Oversat titel Transkirurgi i Danmark fra 1994 til 2005
20-års opfølgningsundersøgelse
Forfatter Dogu Aydin, MD; Liv Johanne Buk, MD;
Søren Partoft, MD; Christian Bonde, MD;
Michael Vestergaard Thomsen, MD;
Tina Tos, MD
Forlag Navn
Udgivet Februar 2016
Antal sider 7
Sprog Engelsk

Herunder gengives rapportens resumé i dansk oversættelse.
Der tages forbehold for oversættelsen. Ved brug som dokumentation henvises til den originale rapport.
Tina Thranesen.

* * *
Resumé
Indledning: Kønsdysfori er et misforhold mellem en persons biologiske køn og kønsidentitet. Den bedste behandling menes at være hormonbehandling og kønsbekræftelseskirurgi, der vil føre den enkelte mod det ønskede køn. Behandling er i Danmark dækket af den offentlige sygesikring, og kønsbekræftelseskirurgi i Danmark er centraliseret på et enkelt center, hvor få specialiserede plastikkirurger udfører topkirurgi (mastektomi (brystfjernelse) eller brystforstørrelse) og bundkirurgi (vaginoplasty eller metoiodoplasty).

Målsætning: At rapportere den første landsdækkende gennemgang af transseksuelle patienter i Danmark, som gennemgår kønsbekræftelsesoperation udført af et enkelt kirurgisk hold, og vurdere, om alderen på tidspunktet for kønsbekræftelseskirurgi faldt over en 20-årig periode.

Metoder: Elektroniske patientjournaler databaser blev brugt til at identificere patienter med diagnosen kønsidentitetsproblemer fra januar 1994 til marts 2015. Patienter blev udelukket fra undersøgelsen, hvis de var pseudohermafrodit, eller hvis deres køn ikke var rapporteret.

Vigtigste undersøgelsesmål: Kønsfordeling, alderstendenser og operationer udført for danske patienter, som gennemgik kønsbekræftelseskirurgi.

Resultater: 158 patienter, der er nævnt for kønsbekræftelseskirurgi blev inkluderet. 55 tilfælde (35%) var mand til kvinde (MtK) og 103 (65%) var kvinde til mand (KtM). I alt blev 126 kønsbekræftende operationer udføres. For KtM tilfælde blev topkirurgi (mastektomi (brystfjernelse)) gennemførte på 62 patienter og bundkirurgi (metoiodoplasty) blev udført på 17 patienter. For MtK-tilfælde gennemgik 45 bundkirurgi (vaginoplasty), 2 af dem fik også brystforstørrelse. Forholdet mellem KtM og MtK henviste patienter var 1,9:1. Middelalderen på tidspunktet for kirurgi faldt fra 40 til 27 år i løbet af 20-års perioden.

Konklusion: Kønsbekræftende operationer blev udført på 65 KtM og 40 MtK på vores hospital, og 21 transseksuelle blev opereret i udlandet. Mastektomi blev udført i 62 KtM-tilfælde og bundkirurgi i 17 KtM-tilfælde. Vaginoplasty blev udført i 45 MtK-tilfælde og brystforstørrelse i 2 MtK-tilfælde. Der var et signifikant fald i alder på tidspunktet for kønsbekræftelseskirurgi i løbet af den undersøgte periode.

* * *
Rapporten hos ResearchGate.
Resumé hos PubMed med mulighed for at købe rapporten.

* * *
Statistikoplysninger uddraget fra rapporten af Tina Thranesen.
  • Beslutningen om at udføre kirurgi blev foretaget i henhold til vores standardkriterier: Godkendelse fra Sexologisk Klinik, ikke-ryger, og normal kropsvægt (BMI <25 kg / m2).
  • Studiet undersøgte kønsfordeling, alderstendens og typer kirurgi udført på danske patienter, som gennemgik kønsbekræftelseskirurgi.
  • 184 patienter blev henvist fra januar 1994 til marts 2015.
  • 26 patienter blev udelukket (23 var dubletter, 2 hermafroditter, og i 1 tilfælde patientens køn var ukendt).
  • Således indgik 158 patienter henvist til kønsbekræftelseskirurgi fra januar 1994 til marts 2015 i undersøgelsen.
  • 55 (35 %) var MtK og 103 (65 %) var KtM transseksuelle patienter, hvilket gav en kønsfordeling på 1,9:1.
  • I alt 126 transseksuelle undergik kønsbekræftelseskirurgi (6,3 operationer om året).
  • KtM bundkirurgi blev udført på 17 patienter (0,8 operationer per år).
  • MtK topkirurgi blev udført på 2 patienter (0,1 operation om året).
  • MtK bundkirurgi blev udført på 45 patienter (2,1 operationer per år).
  • MtK topkirurgi blev udført på 2 patienter (0,1 operation om året).
  • Gennemsnitsalderen på tidspunktet for kirurgi faldt fra 40 år i 1994 til 27 år i 2015.
  • Gennemsnitsalderen på tidspunktet for kirurgi for hele 20-års perioden var 28 år.

Kvinde til mand patienter
Topkirurgi blev udført på 62 KtM patienter i form af mastektomi (brystfjernelse)
  • 51 blev udført på Rigshospitalet og
  • de resterende 11 i udlandet.
  • Yderligere 10 patienter forventede mastektomi (brystfjernelse),
  • 3 ikke var interesseret i mastektomi (brystfjernelse),
  • 2 blev ikke godkendt til operation på grund af overvægt, og
  • for 26 patienter manglede der data.
Bundkirurgi blev udført på 17 KtM patienter:
  • 10 undergik metoiodoplasty (kirurgisk ændring af klitoris til en minipenis),
  • 5 undergik phalloplasty (tildannelse af penis),
    • De 5 phalloplasty operationer (tildannelse af penis) bestod af 3 med væv radialis (nerve i armen),
    • 1 med hud fra lårets forside, og
    • 1 med hud fra thoracodorsal arterie perforator (??).
  • 2 gennemgik metoiodoplasty (kirurgisk ændring af klitoris til en minipenis) og phalloplasty (tildannelse af penis).
  • Yderligere 10 patienter forventede at få foretaget bundkirurgi, og
  • 8 patienter blev ikke tilbudt bundkirurgi, fordi de forventede mastektomi (brystfjernelse).
  • 5 patienter valgte operation i udlandet.
  • 23 overvejede bundkirurgi, og
  • 24 var ikke interesseret i bundkirurgi.
  • 7 patienter blev ikke godkendt til operation og
  • For 9 patienter manglede der data.
  • Alderen på tidspunktet for mastektomi (brystfjernelse) faldt fra 32 år i 1994 til 27 år i 2015.
    Den gennemsnitlige alder var 25 år.
  • Alderen på tidspunktet for bundkirurgi steg fra 33 år i 1995 til 36 år i 2013.
    Gennemsnitsalderen var 34,5 år.

Mand til kvinde patienter
  • 45 patienter gennemgik vaginoplasty (tildannelse af skede);
  • 38 af disse blev udført på Rigshospitalet
  • 2 MtK transseksuelle fik foretaget brystforstørrelse med implantater på Rigshospitalet./li>
  • 3 patienter forventede at få foretaget vaginoplasty (tildannelse af skede),
    • hvoraf den ene har valgt operation i udlandet.
    • 1 patient var ikke interesseret i bundkirurgi.
    • For 6 patienter manglede der data.
    • Alderen på tidspunktet for vaginoplasty faldt fra 41 år i 1994 til 35 år i 2015.
    • Gennemsnitsalderen var 36 år.
    • Kun 2 patienter gennemgik brystforstørrelse. De var henholdsvis 47 og 24 år; disse operationer blev udført i 2005.
  • Kønsbekræftelseskirurgi i Danmark.
    Fra 1994 til 2015 65 KtM og 40 MtK transseksuelle undergik kønsbekræftelseskirurgi på Rigshospitalet, og
  • 21 transseksuelle blev opereret i udlandet.
  • Yderligere 28 transseksuelle forventede kirurgisk behandling.
  • I gennemsnit er der kun gennemført 2 KtM kønsbekræftelsesoperationer i Danmark hvert tredje år (0,7 år).

* * *
Der tages forbehold for oversættelsen. Ved brug som dokumentation henvises til den originale rapport.
Tina Thranesen.

Antal kønsskifteoperationer m.v. fra 1951 til 2012.

Vist 267 gange. Det må desværre konstateres, at der ikke foreligger ordentlige statistiske oplysninger om antallet af kønsskifteoperationer i Danmark. Forskellige myndigheder og institutioner har uafhængigt af hinanden nogle tal derom. Tallene er ikke indsamlet kontinuerligt og heller ikke på samme vilkår og derfor ikke umiddelbart sammenlignelige.
Endvidere er det ikke muligt at se fordelingen mellem mand til kvinde og kvinde til mand kønsskifteoperationer.
I den nedenstående tabel vises en skematisk oversigt over de statistiske oplysninger, som det er muligt at udlede fra forskellige kilder.

Statistikoplysninger om kønsskifteoperationer m.v.
År Konsulteret
Rigshospitalet
Tilladelse
fra JM
Ansøgning om
kønsskifte
Antal kønsskifteoperationer Ændring af
navn/cpr.nr.
  Thorkil Sørensen [1] Retslæge-
rådet
[2]
Civilrets-
direktoratet
[3]
Retslæge-
rådet
[3]
Sundheds-
styrelsen
[4]
Sundheds-
styrelsen
[5]
RH[6] Retslæge-
rådet
[4]
1951 –
1978
99 39              
1985       2,5          
1986       2,5          
1987       2,5          
1988     5 2,5          
1990     5 2,5          
1991     5 2,5          
1992     5 2,5          
1993     5 2,5          
1994     5 2,5          
1995     5 2,5          
1996     5 2,5     0    
1997     5 2,5     1    
1998     5 2,5     0    
1999     5 2,5     2    
2000     5 2,5     3    
2001         6   6   3
2002         6   3 7 5
2003         6   4   5
2004         7   4   2
2005         5   1   1
2006         7   5   1 [3]
2007         4 20     0 [3]
2008         2       1 [3]
2009         4        
2010         6        
2011         7        
2012         10        
Noter
  1. Af Thorkil Sørensens bog Det transsexuelle syndrom – doktorafhandling fra 1984 fremgår:
    Fra 1951 til 1978 har 99 personer – 26 kvinder og 73 mænd – haft kontakt med Rigshospitalet med henblik på operativt kønsskifte.
    39 personer – 10 kvinder og 29 mænd opnåede operation. 60 fik således ikke udført operation nogle af dem frafaldt selv operationsønsket.
  2. Af Christina Ladefogeds juridiske speciale ved Århus Universitet af 19. oktober 2002 – Retsstillingen for transseksuelle i Danmark under kønsskifte – fremgår, at Retslægerådet siden 1988 har fået ca. 5 sager til udtalelse om året, og Civilretsdirektoratet har siden 1985 fået 10 – 20 ansøgninger om kastration med henblik på kønsskifte om året og i gennemsnit givet 2,5 tilladelser og 1,2 afslag pr. år. Det fremgår ikke, hvad der er sket med de resterende ansøgninger.
  3. Tallene er uddraget af Retslægerådets årsberetninger.
  4. Ministeren for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen har den 2. april 2008 som svar på spørgsmål nr. 225 stillet i Folketingets 2. samling i 2007-08 af Folketingets sundhedsudvalg den 14. februar 2008 oplyst:
    “Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser, at styrelsen har meddelt to afslag og 20 tilladelser til kastration med henblik på kønsskifte, siden Sundhedsstyrelsen overtog området den 1. juli 2005″.
    Da besvarelsen er afgivet den 2. april 2008, kan det kun være ganske få af de 20 tilladelser, der er givet i året 2008 – hvis overhovedet nogen af dem.
  5. Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har den 29. juni 2007 som svar på spørgsmål nr. 14 – beslutningsforslg B 142 – stillet af Folketingets sundhedsudvalg den 24. maj 2007 oplyst, at de i skemaet angivne tal er oplyst af Sundhedsudvalget på baggrund af udtræk fra Landspatientregistret.
  6. Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har som svar på spørgsmål nr. 162 stillet af Folketingets sundhedsudvalg 10. april 2003 oplyst: “Rigshospitalet har oplyst, at der i perioden 2001 – 2003 blev foretaget 7 kønsskifteoperationer, hvor priserne for indgrebene varierede mellem 118.000 kr. og 158.000 kr. svarende til en gennemsnitsomkostning på 139.000 kr. pr. operation”.
[Til statistikkens top]

Antal ansøgere til kønsskifteoperation. Spgsm. 96 til sundhedsministeren den 30. oktober 2013. Svar 26. november 2013.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, SUU har den 30. oktober 2013 efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Louise Schack Elholm (V) stillet spørgsmål 96 – Alm. del 2013-14 – om antallet af ansøgere til kønsskifteoperationer sammenlignet med resten af Europa, til sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag (SF), der svarede den 26. november 2013.

Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for antallet af ansøgere til kønsskifteoperationer, som får operationer, sammenlignet med resten af Europa.

Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oplyser følgende:

“Sundhedsstyrelsen antager, at der med spørgsmålet først og fremmest sigtes til kastration med henblik på kønsskifte.

Sundhedsstyrelsen skal i den forbindelse henvise til sundhedsloven § 115, der regulerer adgangen til at få tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte.
Efter bestemmelsen kan en person få tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse. Kastration af personer under 21 år må ikke tillades, medmindre ganske særlige grunde taler for det.

Tilladelse til kastration gives af ministeren for sundhed og forebyggelse efter § 116, som har delegeret denne beføjelse til Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen overtog beføjelsen hertil pr. 1. juli 2005. Indtil da hørte området under Justitsministeriets ressort, og Civildirektoratet varetog behandlingen af ansøgninger om kastration med henblik på kønsskifte. Sundhedsstyrelsen er derfor kun i besiddelse af oplysninger om godkendelse af ansøgninger om kastration for perioden 1. juli 2005 og indtil i dag.

Statistik
Tallene i nedenstående skema viser, hvor mange tilladelser og afslag på ansøgninger om kastration med henblik på kønsskifte, som Sundhedsstyrelsen har givet i perioden fordelt på mand til kvinde (mtk) og kvinde til mand (ktm).

Ansøgninger MtK KtM Tilladelser Afslag*
Afgjort i 2005 efter 1.7. 2 5 7 0
Afgjort i 2006 1 4 5 0
Afgjort i 2007 3 4 6 1
Afgjort i 2008 1 2 3 0
Afgjort i 2009 1 0 0 1
Afgjort i 2010 2 4 4 2
Afgjort i 2011 1 8 9 0
Afgjort i 2012 2 5 6 1
Afgjort i 2013 indtil 11. november 3 6 7 2
I alt 54 16 38 47 7
* Afslagene har alle vedrørt MtK.

Personer, som søger kønsskifte i udlandet for egen regning, skal ikke have Sundhedsstyrelsens tilladelse hertil. Tallene i skemaet omfatter derfor ikke disse personer.

Behandling
Når Sundhedsstyrelsen har givet tilladelse til en ansøger til at opnå kastration med henblik på kønsskifte, får den pågældende en henvisning af Sexologisk Klinik til at få foretaget kastration og tildannelse af ydre kønsorganer på Rigshospitalet. De fleste operationer foretages der.

Sundhedsstyrelsen har ikke en statistik over, hvor mange af dem, som har fået tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, der har gennemført operationen, men det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at det er langt de fleste.

Sundhedsstyrelsen har ikke umiddelbart viden om antallet af operationer med tildannelse af ydre kønsorganer efter kastration foretaget i Danmark.

Siden 2007 er nogle tilfælde af opfølgende tildannelse af ydre kønsorganer (kvinde til mand) i form af såkaldt phalloplastik, foretaget i Gent efter indstilling fra Rigshospitalet og med godkendelse fra Sundhedsstyrelsen i henhold til reglerne om højt specialiseret behandling i udlandet, jf. bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling § 27. Sundhedsstyrelsen har siden 2007 godkendt indstillinger vedr. 15 personer, hvoraf kun et mindre antal indtil nu har gennemført og afsluttet behandlingen. Det skyldes bl.a., at enkelte alligevel ikke har ønsket behandlingen gennemført, og at det typisk drejer sig om længerevarende forløb.

Andre lande
I rapport fra Socialstyrelsen i Sverige om Transsexuelle och övriga personer med könsidentitetsstörninngar (Rättsliga villkor för fastställelse av könstillhörighet samt vård och stöd) fra juni 2012 fremgår, at det Rättsliga Råd ved Socialstyrelsen i årene 1992-2009 har modtaget ca. 540 ansøgninger om ”ändred könstillhörighet” og ønske om indgreb i kønsorganerne. Der blev kun givet afslag i 12 tilfælde. Ca. 65 % af ansøgningerne vedrørte kønsskifte fra mand til kvinde og 35 % vedrørte kønsskifte fra kvinde til mand. Antallet af ansøgninger er øget de senere år. I perioden 1992-1997 fik rådet gennemsnitligt 17 ansøgninger om året. I årene 1998-2003 23 om året år. I årene 2004-2007 37 om året. Det vides ikke, hvad årsagen er til denne stigning, men en mulig forklaring er den stigende åbenhed i samfundet og mulighederne for behandling. Denne stigning er i overensstemmelse med, hvad der ses i det øvrige Europa.

Sundhedsstyrelsen har ikke herudover tal for, hvor mange, der i de andre europæiske lande får udført kastration med henblik på kønsskifte eller operation med tildannelse af ydre kønsorganer.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format.

* * *
Kommentar den 26. november 2013 fra Søren Laursen, retspolitisk talsperson for LGBT Danmark.

Danmark: ca. 8 år , ca. 5,5 mio. indb.
16+38 = 54 ansøgninger
47 tilladelser
Dvs.
  • 1,2 ansøgninger pr. 1 mio. indb. pr. år
  • 1,1 tilladelser pr. 1 mio. indb. pr. år

Sverige: 18 år, ca. 8,9 mio. indb. (gennemsnit)
540 ansøgninger
528 tilladelser
Dvs.
  • 3,4 ansøgninger pr. 1 mio. indb. pr. år
  • 3,3 tilladelser pr. 1 mio. indb. pr. år

Tallene er således tre gange højere i Sverige.

Bedste hilsener
Søren.
* * *
Lisa Andersen har dateret den 28. november 2013 sendt en skrivelse til Sundhedsudvalget med kommentarer til besvarelsen af spørgsmålet.

Antal kønsskifteoperationer 1. juli 2005 – 23. september 2013. Spgsm. 858 til SUU 26. august 2013 og svar 21. oktober 2013.

Vist 0 gange. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, SUU har den 26. august 2013 stillet spørgsmål 858 – Alm. del 2012-13 – om, hvor mange kønsskifteoperationer der er givet tilladelse til årligt de seneste 10 år, til sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag (SF), der svarede den 21. oktober 2013.

Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvor mange kønsskifteoperationer der er givet tilladelse til årligt de seneste 10 år. Af opgørelsen bedes det fremgå dels hvorvidt operationerne er foretaget i Danmark eller er henvist til udlandet, dels hvilke køn ansøgerne har haft. Det ønskes desuden oplyst hvor stor en del af operationerne, der har været vellykkede.

Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet nedenstående oplysninger fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til.

I medfør af sundhedslovens § 215, stk. 1, kan en person få tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse. Kastration af personer under 21 år må ikke tillades, medmindre ganske særlige grunde taler for det. Tilladelse til kastration gives af ministeren for sundhed og forebyggelse efter § 116, som har delegeret denne beføjelse til Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen overtog beføjelse til at meddele tilladelse til kastration pr. 1. juli 2005. Indtil da hørte området under Justitsministeriets ressort, og Civildirektoratet varetog behandlingen af ansøgninger om kastration med henblik pa kønsskifte. Sundhedsstyrelsen er derfor kun i besiddelse af oplysninger om godkendelse af ansøgninger om kastration for perioden 1. juli 2005 og indtil i dag, dvs. for en ca. 8 årig periode.

Statistik
Sundhedsstyrelsen har foranlediget af det stillede spørgsmal gennemgået sine journalsystemer for hele denne periode og har fundet frem til tallene i nedenstående skema. De viser, hvor mange tilladelser og afslag pa ansøgninger om kastration med henblik pa kønsskifte, som Sundhedsstyrelsen har givet i perioden fordelt på mand til kvinde (MtK) og kvinde til mand (KtM).

AnsøgningerMtKKtMTilladelseAfslag*
Afgjort i 2005 efter 1.7.2570
Afgjort i 20061450
Afgjort i 20073461
Afgjort i 20081230
Afgjort i 20091001
Afgjort i 20102442
Afgjort i 20111890
Afgjort i 20122561
Afgjort i 2013 indtil 23.9.3672
I alt 541638477
* Afslagene har alle vedrørt MtK.
Personer, som søger kønsskifte i udlandet for egen regning, skal ikke have Sundhedsstyrelsens tilladelse hertil. Tallene i skemaet omfatter derfor ikke disse personer.

Sundhedsstyrelsen er desuden i besiddelse af opgjorte tal for anerkendelse af kønsskifte på baggrund af kastration foretaget i udlandet i 2012 og i 2013. [1] Det fremgår heraf, at Sundhedsstyrelsen i 2012 har anerkendt kønsskifte foretaget i udlandet i 7 tilfælde. I de 6 tilfælde var kønsskiftet fra mand til kvinde og i 1 tilfælde fra kvinde til mand. I 2013 og til i dag har Sundhedsstyrelsen anerkendt kønsskifte foretaget i udlandet i 6 tilfælde. I alle tilfælde var kønsskiftet fra mand til kvinde.

Behandling
Når Sundhedsstyrelsen har givet tilladelse til en ansøger til at opnå kastration med henblik på kønsskifte, får den pågældende en henvisning af Sexologisk Klinik til at få foretaget kastration og tildannelse af ydre kønsorganer på Rigshospitalet. De fleste operationer foretages der.

Sundhedsstyrelsen har ikke umiddelbart viden om antallet af operationer med tildannelse af ydre kønsorganer efter kastration foretaget i Danmark.

Siden 2007 er nogle tilfælde af opfølgende tildannelse af ydre kønsorganer (kvinde til mand) i form af såkaldt phalloplastik foretaget i Gent efter indstilling fra Rigshospitalet og med godkendelse fra Sundhedsstyrelsen i henhold til reglerne om højt specialiseret behandling i udlandet, jf. § 27 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling. Sundhedsstyrelsen har siden 2007 godkendt indstillinger vedr. 15 personer, hvoraf kun et mindre antal indtil nu har gennemført og afsluttet behandlingen. Det skyldes bl.a., at enkelte alligevel ikke har ønsket behandlingen gennemført, og at det typisk drejer sig om længerevarende forløb.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet i pdf-format.
Svaret i pdf-format.

* * *
Note af Tina Thranesen
  1. [Retur] Den 20.september 2013 rettede LGBT Danmark foranlediget af det stillede spørgsmål henvendelse til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget og bad om udvalget foranledige oplyst, hvor mange kønsskifteoperationer, der er foretaget for egen regning i udlandet, og efterfølgende juridisk godkendt i Danmark.

Spgsm. 198 af 18. december 2012 til min. for sundh. og forebyg. om antal henvendelser til og afslag fra Sexologisk Klinik vedr. transkønnethed. Svar 28. januar 2013.

Vist 66 gange. Den 18. december 2012 stillede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget spørgsmål nr. 198 – Alm. del 2012-13 – om antal henvendelser til og afslag fra Sexologisk Klinik på behandling for transkønnethed til sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag, der svarede foreløbigt den 2. januar 2013 og endeligt den 28. januar 2013.

Spørgsmål
Hvor mange henvender sig årligt vedrørende transkønnethedSexologisk Klinik og hvor mange af dem får afslag på behandling?

Foreløbigt svar den 2. januar 2013
Jeg har bedt Region Hovedstaden om en udtalelse til brug for min besvarelse og vil besvare spørgsmålet endeligt, når regionens udtalelse foreligger.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

Endeligt svar den 28. januar 2013
Jeg har modtaget nedenstående udtalelse fra Region Hovedstaden med oplysninger
om søgningen til Sexologisk Klinik:

”De seneste år er der set omkring 60 nyhenviste patienter årligt. En del af disse har ikke ønsket egentligt kønsskifte, mens nogle allerede er opererede og ønsker støttende samtaler.

I 2012 er der lavet 7 kønsskifteoperationer på Rigshospitalet ved Plastikkirurgisk Klinik og Gynækologisk Klinik. Derudover laver plastikkirurgisk afdeling følgende operationer i tilknytning til kønsskifte:
  1. Fjernelse af bryster (mastektomi): ca. 10 pr. år.
  2. Peniskonstruktion (phalloplastik): 2-3 pr. år.

Det er dog ikke på nuværende tidspunkt muligt at udforme detaljerede opgørelser over, hvilket forløb de enkelte henviste har, og det er derfor ikke muligt at besvare spørgsmålene fyldestgørende. Det er forventningen, at denne type opgørelser vil kunne foretages, når pilotprojektet omtalt i svar på spg. 197 er gennemført. Dette forhold er samtidig en af grundene til, at pilotprojektet er iværksat.

Det kan generelt oplyses, at nogle henviste aldrig møder op til indledende samtaler, at nogle afsluttes efter typisk 2-3 samtaler, da det vurderes, at det er en anden problematik end transseksualitet, samt at nogle selv afslutter forløbet.

En gruppe fortsætter i et egentlig observationsforløb mhp. hormonbehandling og senere operation. Af disse falder nogle fra på forskellige tider i forløbet, og nogle stopper efter hormonbehandlinger. Af de, der fortsætter mhp. at blive opererede, gennemfører nogle hele forløbet og får operation, andre får tilladelsen, men skyder operationen,
og nogle fravælger alligevel til sidst operationen.

Når Sexologisk Klinik i konkrete tilfælde ikke kan anbefale, at et patientforløb fortsættes til næste trin i processen, er årsagen oftest, at det ikke vurderes at dreje sig om en transseksuel tilstand, eller at der er sociale eller psykiatriske kontraindikationer. Gynækologerne og plastikkirurgerne kan også afvise hormonbehandling og kirurgi. Ofte ses helbredsmæssige somatiske kontraindikationer, der gælder for alle, der overvejer at starte hormonbehandling, samt for den kirurgiske del også overvægt.”

Jeg kan henholde mig til regionens oplysninger.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Foreløbigt svar hos Folketinget i pdf-format.
Spørgsmålet og det endelige svar hos Folketinget i pdf-format.

Kønsskiftestatistik fra 1988 og frem fra Retslægerådet

Vist 123 gange. I årsberetningerne fra Retslægerådet er der enkelte informationer vedrørende ansøgninger om kønsskifte, som er forelagt Retslægerådet. Informationerne er imidlertid meget sparsomme, og det fremgår ikke, hvilket svar Retslægerådet har afgivet i sagerne. Nogle af informationerne vedrører ændring af navn/cpr.nr. uden nærmere information derom.
Sagerne registreres som C-sager.

Af årsberetningerne kan følgende tal udledes:

År Sterilisation
og kastration,
ændring af
navn og cpr.nr.
(I alt 1 og 2)
1:
Ansøgning
om
kønsskifte
2:
Ændring af
navn/cpr.nr.
Link til beretningerne, sidetal og bemærkninger/citater
1988 9 uoplyst uoplyst Side
25 og 26
. Citat: Disse sager vedrører næsten udelukkende ansøgninger om kønsskifte. 1 sag blev tilbagekaldt.
Bem.: Ikke yderligere oplysninger anført.
1989 8 5 2 Side
20 og 21
. Bem.: Der var også en sag om anmodning om aktindsigt.
1990 7 2 5 Side 18 og 19.
1991 8 7 1 Side 18 og 19.
1992 3 3 0 Side 17 og 18.
1993 6 5 1 Side 18 og 20.
1994 17 2 15 Side 20, 26 og 28. Bem.: Professor, overlæge, dr.med. Preben Hertoft, Rigshospitalet, Sexologisk Klinik (kønsskifte), er på side 20 anført som nr. 48 under “Sagkyndige anvendt i 1994”. Det er ikke anført, om han har været med til at behandle sagerne vedrørende ansøgning om kønsskifte.
1995 10 4 6 Side 13, 22 og 24. Bem.: Professor, overlæge, dr.med. Preben Hertoft, Rigshospitalet, Sexologisk Klinik (kønsskifte), er på side 13 anført som nr. 50 under “Sagkyndige anvendt i 1995”. Det er ikke anført, om han har været med til at behandle sagerne vedrørende ansøgning om kønsskifte.
1996 9 9 0 Side 13, 21 og 23. Bem.: Professor, overlæge, dr.med. Preben Hertoft, Rigshospitalet, Sexologisk Klinik (kønsskifte), er på side 13 anført som nr. 43 under “Sagkyndige anvendt i 1996”. Det er ikke anført, om han har været med til at behandle sagerne vedrørende ansøgning om kønsskifte.
1997 7 7 0 Side 12, 21 og 23. Bem.: Professor, overlæge, dr.med. Preben Hertoft, Rigshospitalet, Sexologisk Klinik (kønsskifte), er på side 12 anført som nr. 42 under “Sagkyndige anvendt i 1996”. Det er ikke anført, om har været med til at behandle sagerne vedrørende ansøgning om kønsskifte.
1998 7 7 0 Side 37 og 39. Bem.: Årsberetningen omhandler år 1998 og 1999.
1999 10 10 0 Side 40 og 42.
2000 16 15 1 Side 24 og 26.
2001 9 6 3 Side 40 og42. Bem.: Årsberetningen omhandler år 2001 og 2002.
2002 11 6 5 Side 43 og45.
2003 11 6 5 Side 52 og 54.   Bem.:
Årsberetningen
omhandler år
2003, 2004
og 2005.
2004 9 7 2 Side 55 og 57. Sagsbehandlingstid:
Netto 70 dage. Brutto 70 dage.*
2005 6 5 1 Side 58 og 60. Sagsbehandlingstid:
Netto 176 dage. Brutto 176 dage.*
2006 8 7 7 Side 24 og 26 samt en artikel på side 75 – 79:
Artikel: Kønsskifte – kriterier for kønsidentitet.
En nu 61-årig mand fik for cirka 25 år et kønsskifte. Efter få år fortrød han kønsskiftet, og genetablerede kontakten med sin tidligere hustru. Han havde i mange år herefter levet som mand, og han ønskede nu at få sit oprindelige (mandlige) navn og CPR-nummer tilbage. Ved sagens forelæggelse blev Retslægerådet anmodet om at tage stilling til …”spørgsmålet om, hvilke kriterier, der på nuværende tidspunkt bør lægges vægt på ved anerkendelsen af kønsskiftet.” Rådet fandt, at hverken kromosomer eller andre biologiske forhold er afgørende, men at “kriterierne for kønnet (må) være den subjektive, private opfattelse af kønsidentiteten og den offentlige manifestation af kønsopfattelsen”.
Sagsbehandlingstid: Netto 109 dage. Brutto 106 dage.*
2007 4 4 0 Side 83 og 85.
Sagsbehandlingstid: Netto 132 dage. Brutto 132 dage.*
2008 3 2 1 Side 75 og 77.
Sagsbehandlingstid: Netto 64 dage. Brutto 64 dage.*
2009 4 4 0 Side 93 og 94 samt statistikskema på side 96 vedrørende sagstype C. Sterilisation og kastration, ændring af navn og CPR-nr.:
Antal sager modtaget i 2007, 2008 og 2009: 4, 3, 4.
Antal sager afsluttet i 2008 og 2009: 4, 1.
Sagsbehandlingstid: Netto 101 dage. Brutto 101 dage.*
2010 7 6 0 Side 89 og 90 samt statikskema på side 92 vedrørende sagstype C. Sterilisation og kastration, ændring af navn og CPR-nr.:
Antal sager modtaget i 2008, 2009 og 2010: 3, 4, 7.
Antal sager afsluttet i 2008, 2009 og 2010: 4, 1, 8.
Bem.: Ledende overlæge, Astrid Højgaard, Regionhospital Randers, Jysk Sexologisk Klinik er på side 103 anført som nr. 51 under “Ad hoc sagkyndige anvendt i 2010”. Det er ikke anført, om hun har været med til at behandle sagerne vedrørende ansøgning om kønsskifte.
Sagsbehandlingstid: Netto 115 dage. Brutto 115 dage.*
2011 7 7 0 Side 130 samt statistikskema på side 132 vedrørende sagstype C. Sterilisation og kastration, ændring af navn og CPR-nr.:
Antal sager modtaget i 2009, 2010 og 2011: 4, 7, 7.
Antal sager afsluttet i 2009, 2010 og 2011: 1, 8, 5.
Bem.: Ledende overlæge, Astrid Højgaard, Regionhospital Randers, Jysk Sexologisk Klinik er på side 143 anført som nr. 51 under “Ad hoc sagkyndige anvendt i 2011”. Det er ikke anført, om hun har været med til at behandle sagerne vedrørende ansøgning om kønsskifte.
Sagsbehandlingstid: Netto 124 dage. Brutto 124 dage.*
2012 11 10 0 Side 121 og 122 samt statistikskema på side 124 vedrørende sagstype C. Sterilisation og kastration, ændring af navn og CPR-nr.:
Antal sager modtaget i 2010, 2011 og 2012: 7, 7, 11.
Antal sager afsluttet i 2010, 2011 og 2012: 8, 5, 9.
Sagsbehandlingstid: Netto 95 dage. Brutto 95 dage.*
2013 7 7 0 Side 91, 93, 95 og 96 afsnit II. Statistik vedrørende sagstype C.
Sterilisation og kastration, ændring af navn og CPR-nr.: 9
Ansøgning om kønsskifte: 7.
Ændring af navn/CPR-nr.: 0.
Side 96: Sagsbehandlingstid: Netto 152 dage. Brutto 152 dage. *
2014 10 10 0 Side 93, 94 og 98 vedrørende sagstype C.
Sterilisation og kastration, ændring af navn og CPR-nr.: 10
Ansøgning om kønsskifte: 10
Ændring af navn/CPR-nr.: 0
Sagsbehandlingstid: Netto 63 dage. Brutto 63 dage. *

* Sagsbehandlingstider: Ved “brutto” inkluderes den tid, der er gået med at gøre det muligt for rådet at behandle sagen (indhentelse af manglende oplysninger, tilladelser mv.).
Ved “netto” forstås sagsbehandlingstiden beregnet fra det tidspunkt, hvor sagen er klar til behandling hos de voterende sagkyndige.
Årsrapporter fra 2006 og frem hos Retslægerådet, hvorfra sagsbehandlingtiderne er hentet.
Årsberetninger fra 1988 og frem hos Retslægerådet, hvorfra informationerne er hentet.

Spgsm. 225 af 14. februar 2008 om antal kønsskifteoperationer i Danmark i forhold til Sverige. Svar 2. og 22. april 2008.

Vist 70 gange. Sundhedsudvalget stillede den 14. februar 2008 på foranledning af Per Clausen, Enhedslisten spørgsmål 225 – Alm. del 2007-08 (2. samling) – om antal kønsskifteoperationer i Danmark i forhold til Sverige til minister for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen, der svarede henholdsvis den 2. april 2008 og den 22. april 2008.

Spørgsmål
Kan ministeren forklare, hvorfor der i Danmark kun blev givet 29 tilladelser til kønsskifteoperationer i Danmark i perioden 1996-2005, mens der i Sverige blev givet 240 tilladelser i samme periode og at andelen af ansøgninger, der blev imødekommet i samme periode var 37 procent i Danmark og 91 procent i Sverige?

Svar af 2. april 2008
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser, at styrelsen har meddelt to afslag og 20 tilladelser til kastration med henblik på kønsskifte, siden Sundhedsstyrelsen overtog området den 1. juli 2005.

Procentdelen af ansøgninger om kastration med henblik på kønsskifte, der er imødekommet siden den 1. juli 2005, er således på 90 pct.
Sundhedsstyrelsen har ikke oplysninger om antallet af tilladelser henholdsvis afslag på kastration med henblik på kønsskifte i perioden forud for den 1. juli 2005, hvor området henhørte under Justitsministeriets ressort.

Jeg har derfor anmodet Justitsministeriet om en udtalelse med hensyn til perioden forud for den 1. juli 2005. Jeg vender tilbage, når udtalelsen foreligger.

Svar af 22. april 2008
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet med hensyn til perioden forud for den 1. juli 2005, hvor området henhørte under Justitsministeriets ressort, anmodet Justitsministeriet om en udtalelse, jf. min foreløbige besvarelse af spørgsmålet den 2. april 2008.

./. Justitsministeriet har oplyst, at der før den 1. juli 2005 ikke blev udarbejdet statistisk over antallet af afgørelser om kastration med henblik på kønsskifte. Justitsministeriet har i stedet fremsendt vedlagte notat om afgørelserne.

Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets oplysninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at der for perioden 1998-2003 er meddelt 43 tilladelser til kastration med henblik på kønsskifte.

Jeg kan tilføje, at der i Landspatientregistret for perioden 1996-2006 kun er registreret 29 kastrationer, hvor diagnosen transseksualisme samtidigt er registreret (hvoraf de 18 vedrører perioden 1998-2003), jf. indenrigs- og sundhedsministerens besvarelse den 29. juni 2007 af spørgsmål nr. 14 (FT 2006/07, B 142). Det kan skyldes dels, at der kan være tilfælde, hvor personer der har gennemgået et kønsskifte, ikke er blevet registreret i Landspatientregistret med såvel diagnosekoden for kastration som diagnosekoden for transseksualisme, dels at der kan være personer, der har fået tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, men har valgt (endnu) ikke at gennemgå selve operationen.

Det vedlagte notat

Justitsministeriet
Familiestyrelsen
Den 31. marts 2008
J.nr. 2008-0802-00004
Sagsbehandler: Lars Thøgersen

NOTAT
om
Civilretsdirektoratets afgørelser i kønsskiftesager
(Bidrag til besvarelsen af spørgsmål nr. 225 (Alm. del) fra
Folketingets Sundhedsudvalg om behandlingen af kønsskiftesager i Danmark)

1. Indledning
Civilretsdirektoratet under Justitsministeriet varetog indtil den l. juli 2005 [1] kastrationslovgivningen, herunder sager om kastration med henblik på kønsskifte (kønsskiftesager).
Direktoratet udarbejdede ikke statistik over behandlingen af disse sager. Det har derfor været nødvendigt at foretage en manuel gennemgang af akterne i kønsskiftesagerne for at kunne uddrage statistiske oplysninger om dem.

2. Afgørelser i anmodninger om kønsskifte fra perioden 1998 til 2003
Denne statistik indeholder en opgørelse af antal! et af ansøgninger om kønsskifte, som Civilretsdirektoratet modtog i perioden l. januar 1998 til 31. december 2003 [2] Statistikken indeholder endvidere en opgørelse af udfaldet af disse ansøgninger.

  Ansøgning om kønsskifte Tilladelse til kønsskifte Afslag på kønsskifte Andet*
1998 8 8 0 0
1999 10 9 0 1
2000 16 13 0 3
2001 6 5 0 1
2002 8 4 3 1
2003 5 4 1 0
I alt 53 43 4 6

* Tilbagekaldte ansøgninger samt ansøgninger, det blev henlagt, f.eks. fordi ansøgeren ikke indsendte de oplysninger, der var nødvendige til behandlingen af ansøgningen.

I skemaet er der taget udgangspunkt i, hvornår ansøgningen om kønsskifte blev indgivet.
Da afgørelsen ikke nødvendigvis er truffet i det år, hvor ansøgningen blev indgivet, viser statistikken ikke antallet af tilladelser til eller afslag på kønsskifte i de enkelte år. Det bemærkes i den forbindelse, at afgørelser om kønsskifte, der er truffet i undersøgelsesperioden, men som vedrører ansøgninger, der er indgivet inden den l. januar 1998, ikke er medtaget i skemaet. Tilsvarende indeholder skemaet afgørelser, der er truffet efter den 31. december 2003, hvis de vedrører en ansøgning, der hlev indgivet inden dette tidspunkt.

Sagsakterne indeholder ikke sikre oplysninger om, i hvilket omfang tilladelser til kønsskifte blev anvendt, således at ansøgeren gennemgik operativt kønsskifte (kastration med kønsmodificerende indgreb)

3. Analyse
Statistikken viser, at der i den omhandlede periode i gennemsnit blev indgivet 8,8 ansøgninger om kønsskifte om året.

Når der ses bort fra tilbagekaldte ansøgninger viser statistikken, at der blev truffet afgørelse om 47 af ansøgningerne. Disse 47 afgørelser fordelte sig på 43 tilladelser (91 %) og 4 afslag (9 %). I den omhandlede periode blev der i gennemsnit givet tilladelse til 7,1 kønsskifter om året.

Noter
  1. [Retur] Efter regeringsomdannelsen i august 2004 blev Civilretsdirektoratet nedlagt, og kastrationslovgivningen overgik til Civilstyrelsen under Justitsministeriet. Pr. 1. juli 2005 blev sagsområdet overført til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
  2. [Retur] Undersøgelsen er begrænset til ansøgninger fra denne periode, fordi kun disse sager umiddelbart er tilgængcligc.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret af 2. april 2008 i pdf-format hos Folketinget.
Spørgsmålet og svaret af 22. april 2008 i pdf-format hos Folketinget.
Notatet af 31. marts 2008 fra Justitsministeriet, Familiestyrelsen i pdf-format.

Svensk kønsskiftestatistik fra 14. september 2006 over antal ansøgninger og tilladelser i årene 1992 til 2005.

Vist 96 gange. Sveriges Radio har lavet en statistik over antallet af ansøgninger til kønsskifteoperation og antal givne tilladelser i Sverige i årene 1992 – 2005.
Det fremgår, at i alt 332 personer i perioden fra 1992 til 2005 søgte om tilladelse til at få foretaget en kønsskifteoperation.
De fordeler sig med 220 mand til kvinde og 112 kvinde til mand.

I alt fik 285 af dem tilladelse til at få foretaget kønsskifteoperation.
Det fordeler sig med 186 mand til kvinde og 99 kvinde til mand.

Antal ansøgninger og tilladelser om kønsskifteoperation i Sverige fra 1992 til 2005
  Mand til kvinde  Kvinde til mand  Samlet
Årstal Ansøgninger Tilladelser Ansøgninger Tilladelser Ansøgninger Tilladelser
1992 7 2 9 6 16 8
1993 11 6 10 7 21 13
1994 9 8 5 4 14 12
1995 12 9 4 3 16 12
1996 9 8 8 7 17 15
1997 13 13 3 3 16 16
1998 11 8 2 2 13 10
1999 19 16 6 6 25 22
2000 11 9 11 11 22 20
2001 17 16 10 9 27 25
2002 29 25 8 7 37 32
2003 18 17 8 7 26 24
2004 23 20 11 12 34 32
2005 31 29 17 15 48 44
I alt  220  186  112  99  332  285 
Kilde: Sveriges Radio


Det fremgår ikke af statistikken, om samtlige, der fik tilladelse til kønsskifteoperation, rent faktisk også fik den foretaget, ligesom det ikke fremgår i hvilket omfang, svenskere har fået foretaget kønsskifteoperation i udlandet.

* * *
Kønsskiftestatistik fra Sveriges Radio over antal ansøgninger og antal tilladelser til kønsskifteoperation i Sverige i årene 1992 til 2005 i pdf-format.
Artikel den 15. september 2006 i Sveriges Radio om øgning af ansøgninger om kønsskifteoperation.
Artikel den 14. september 2006 i Sveriges Radio om fakta om kønsskifteoperation.

Spgsm. 162 af 10. april 2003 om prisen for en kønsskifteoperation på Rigshospitalet. Udateret svar.

Vist 185 gange. Den 10. april 2003 stillede Folketingets Sundhedsudvalg spørgsmål nr. 162 – Sundhedsudvalget, – Alm. del – bilag 767 (2002-03) – om prisen på en kønsskifteoperation til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, hvis svar er udateret.
Spørgsmålet stillet med baggrund i henvendelsen af 9. april 2003 fra Patientforeningen for Transseksuelle som anført i spørgsmål nr. 161.

Spørgsmålet
Ministeren bedes oplyse, hvor meget en kønsskifteoperation koster.

Svaret
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har haft kontakt til Rigshospitalet, som i Danmark står for behandlingen af personer, der ønsker at få foretaget en kønsskifteoperation.

Rigshospitalet har oplyst, at der i perioden 2001-2003 blev foretaget 7 kønsskifteoperationer, hvor priserne for indgrebene varierede mellem 118.000 kr. og 158.000 kr. svarende til en gennemsnitsomkostning på 139.000 kr. pr. operation.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen

* * *
Folketingets arkiv med spørgsmålet og svaret.