Sandy Brown, transkvinde og strafafsoner fik den 1. april 2015 dom for, at fængslet i Maryland krænkede hende.

Vist 0 gange. Sandy Brown, 40 årig transkvinde med fødenavnet Neon Brown afsonede 5 års fængsel for overfald i et fængsel i Maryland, USA. I fængslet udsatte fængselspersonalet hende for gentagne ydmygelser, alene fordi hun var transkvinde. Hun klagede derover, og fik hjælp af den civile retshjælpsorganisation FreeState Legal, der den 27. maj 2014 anlagde en retssag mod fængslet. Sagen blev vundet ved domsafsigelse den 1. april 2015, og Sandy Brown blev herunder tildelt 5.ooo $ i erstatning.

FreeState Legal udsendte den 24. september 2015 den herunder i dansk oversættelse gengivne pressemeddelelse om sagen. Der tages forbehold for oversættelsen. Ved brug som dokumentation henvises til den originale engelsksprogede pressemeddelelse og dom.
Tina Thranesen.

* * *
Pressemeddelelsen af 24. september 2015 fra FreeState Legal

FreeState Legal vinder banebrydende sejr om beskyttelse af transpersoner i fængsel

Maryland fængsler skal nu sikre reel beskyttelse mod chikane og vold.

Baltimore, Maryland, USA den 24. september 2015 – FreeState Legal, der er en civil retshjælpsorganisation, der giver gratis juridisk bistand til lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og queer (LGBTQ) personer (LGBTQ)
med små indkomster i Maryland, annoncerer en banebrydende sejr i en sag om chikane og mishandling af en transpersoner, der er indsat i et fængsel i Maryland.

Afgørelsen i sagen Brown mod Patuxent Institution fastslår, at et fængsel i Maryland undlod at handle i overensstemmelse med de nationale standarder til beskyttelse af indsatte mod seksuelle overgreb, idet handlinger begået af fængselspersonale mod FreeState Legals klient, Sandy Brown, er en krænkelse af de nationale standarder i den føderale lov om modvirkning af voldtægt i fængsler fra 2003, og pålægger staten Maryland at fastlægge klare politikker for og obligatorisk uddannelse af fængselspersonale om behandlingen af transkønnede indsatte.

“De holdt mig i isolation, bare fordi jeg er transkønnet. Jeg tilbragte 24 timer i døgnet i isolation og blev kun tilladt en times rekreation i løbet af de 66 dage, jeg var der,” udtalte fr. Brown, sagsøger i sagen. “De betragtede mig ikke, som det menneske er jeg. De behandlede mig som et cirkusnummer. De gloede, pegede og gjorde grin med mig og forsøgte at nedbryde mig psykisk”, tilføjede hun.

“Tænk, hvis nogen trak forhænget til side hver gang, du tog et brusebad, og stirrede på dig. Hvad, hvis de tilkaldte andre personer for at se og ydmyge dig? Hvordan ville det føles, hvis nogen fortalte dig, at du skal slå dig selv ihjel og fik dig til at føle dig mere som et dyr end som et menneske? Det er det, denne sag handler om", sagde Rebecca Earlbeck, advokat i FreeState Legal, der repræsenterede fr. Brown sammen med Jer Welter, vicedirektør og ledende advokat i FreeState Legal.

“Fr. Brown, en transkvinde, blev holdt i isolation i 66 dage, alene fordi hun er transkønnet, og mens hun var der, latterliggjorde fængselsbetjente hende, opfordrede hende til at begå selvmord, og trak endog bruseforhænget tilbage, så en gruppe af fængselspersonale kunne se på hendes nøgne krop”, sagde Earlbeck. “Hun var så ydmyget og bange, at hun faktisk overvejet at begå selvmord”.

I afgørelsen konkluderede en dommeren i Marylands forvaltningsdomstol, at disse forseelser var en overtrædelse af de nationale standarder for beskyttelse af indsatte transpersoner, og at fr. Brown burde have kompensation for den nedbrydelse af hendes selvrespekt og den ydmygelse, hun var udsat for. Lederen af Maryland Department of Public Safety & Correctional Services modtog dommerens afgørelse om, at Maryland skal vedtage nye, omfattende politikker til beskyttelse af transkønnede indsatte i fængsler, for visitationer og samværet mellem vagter og transkønnede fanger, samt at der skal indføres obligatorisk undervisning af alt fængselspersonale om disse politikker.

De nationale standarder, der blev krænket i fr. Browns sag, blev oprettet ved det amerikanske justitsministeriet i 2012 i henhold til lov om afskaffelse af voldtægt i fængsler (the Prison Rape Elimination Act – PREA), for at forhindre personer, der er fængslet fra at blive chikaneret og misbrugt. Ifølge en undersøgelse fra 2011, blev næsten 40 % af transkønnede i fængsel chikaneret af fængselspersonale på grund af deres kønsidentitet. Fordi transkønnede er særligt sårbare over for misbrug i fængsel, indeholder de nationale standarder bestemmelser, der specifikt beskriver hvordan fængsler bør behandle transkønnede indsatte, hvordan visitation af transkønnede indsatte bør gennemføres, og om forholdene generelt mellem vagterne og de transkønnede indsatte. Desværre indeholder standarderne ikke en håndhævelsesregel, og standarderne ignoreres ofte.

“Så vidt vi ved, er dette den første sag i dette land, at en transperson har været i stand til at vinde en retssag og herunder få en økonomisk erstatning for overtrædelser af de nationale PREA-standarder”, udtalte Earlbeck. “Vi mener, denne sag skaber en ramme for håndhævelsen af de nationale standarder, som transpersoner, der er fængslet i andre stater og deres fortalere, kan følge for at medvirke til at sikre, at andre ikke skal udsættes for den smerte og traume, som fr. Brown oplevede", tilføjede hun.

Earlbeck påpegede også vigtigheden af at have juridisk assistance i sager som denne. “Hvis fr. Brown ikke havde været modig nok til at indgive en klage over sine misbrugere, og hvis hun ikke havde adgang til hjælp fra en civil juridisk organisation som FreeState Legal, så ville hun meget muligt stadig opleve dagligt misbrug og traumer fra fængselsbetjentenes side”.

“Til de andre transkønnede og interkønnede kvinder bag tremmer: Giv ikke op. Der er håb for os”, understregede fr. Brown.

* * *
Pressemeddelelsen fra FreeState Legal i pdf-format.
Dommen af 1. april 2015 fra den administrative domstol i Maryland i pdf-format hos FreeState Legal.
Omtale af sagen den 24. september 2015 i The Guardian.
Omtale af sagen den 24. september 2015 i Huffpost Gay Woices.
Omtale af sagen den 25. september 2015 i Planet Transgender.

Fundamental rights-based police training: A manual for police trainers. Udgivet den 3. december 2013 af FRA.

Vist 0 gange.
Fundamental rights-based police training: A manual for police trainers

Fundamental rights-based police training: A manual for police trainers

Titel Fundamental rights-based police training: A manual for police trainers
Udgivet af FRA – European Union Agency for Fundamental Rights
Udgivet 3. december 2013
på the International Conference on Human Rights Education and Training for the Civil and Public Service i Dublin, Irland
Sprog Engelsk
Antal sider 203
ISBN-13 978-92-9239-230-7

Politiets uddannelse er det første og vigtigste skridt i retning af at skabe et mere effektivt og professionelt politi i fremtiden.
Menneskerettigheder – baseret på uddannelse hjælper deltagerne til proaktivt at respektere og beskytte de grundlæggende rettigheder. Det sikrer, at anvendelsen af magt udøves i overensstemmelse med principperne om legalitet, nødvendighed og proportionalitet – principper, der er grundlæggende for udvikling af et samfund. En sådan uddannelse vil derfor gøre det muligt for politifolk at opfylde den rolle, som er planlagt for dem i Den Europæiske Unions køreplan for arbejdet på området retfærdighed, frihed og sikkerhed.
Denne uddannelsesmanual har til formål at bidrage til at fremme tillidsforholdet mellem politiet og samfundet som helhed og i al dets mangfoldighed, og fokuserer derfor på retten til ikke-diskrimination, værdighed og liv. En række undersøgelser og projekter i Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) har understreget sammenhængen mellem tillid til myndighederne og udøvelse af de grundlæggende rettigheder.
Hvor tillid eksisterer, vil anmeldelse af kriminalitet stige; flere forbrydelser vil derfor blive behandlet og yde retfærdighed til ofrene. Ved at sikre alle borgeres grundlæggende rettigheder, vil politiet skabe tillid i hele samfundet, hvilket bidrager til en god cirkel, der vil tilskynde til anmeldelse af kriminalitet, bidrage til en mere effektiv kriminalitetsbekæmpelse, øge retfærdighed for ofrene og mindske spændinger i samfundet.
FRA-udviklede grundrettigheder – baseret på politiets uddannelses manual i tæt samarbejde med Association of European Police Colleges, the European Police College og deres netværk af nationale politiskoler hjælper med at opbygge en sådan tillid og fremme etableringen af fælles standarder for politiarbejde, som respekterer principperne i grundlæggende rettigheder. Vores hensigt er at øge politiets professionalisme og effektivitet i hele EU ved at give politiets undervisere et praktisk og let tilgængeligt værktøj, der hjælper med at integrere grundlæggende rettigheder i politiets uddannelse.

Ovennævnte er en oversættelse af forordet til manualen skrevet af direktøren for FRA – European Union Agency for Fundamental Rights, Morten Kjærum.
Der tages forbehold for oversættelsens rigtighed. Ved brug som dokumentation henvises til den originale tekst.

Herunder gengives manualens indholdsfortegnelse. Den er ikke oversat, da hele manualen er på engelsk.
Tina. Thranesen.

Indholdsfortegnelsen

FOREWORD 3
INTRODUCTION 9
HOW TO USE THE MANUAL 13
MODULE 1: BASICS OF HUMAN RIGHTS00
Introduction 23
Activity: Understanding the basics of human rights 24
Handout – Basic ideas and concepts of human rights 26
Briefing notes 27
1. What are human rights? 27
2. What types of human rights are there? 28
3. What do human rights do? 29
4. What obligations exist under human rights? 30
5. Where are human rights embodied in law and how are they monitored? 32
Supplementary material 35
MODULE 2: POLICING FROM A HUMAN RIGHTS PERSPECTIVE
Introduction 45
Activity: Policing from a human rights perspective 46
Handout 1 – Discussing police and human rights 49
Handout 2 – Practical human rights examples 50
Briefing notes 51
1. Key concepts 51
2. Handouts – Questions and answers 51
  a. Handout 1 – Questions and answers 52
  b. Handout 2 – Questions and answers 57
Supplementary material 59
Extended activities 63
Extended activity 1: One-on-one interviews in Sweden’s police
academy
63
Extended activity 2: Human rights education for German police
officers at historical sites of Nazi crimes. Police work today and in the
past
65
MODULE 3: HUMAN RIGHTS ANALYSIS – THE OBLIGATIONS TO RESPECT
AND TO PROTECT Introduction
69
Activity: Human rights analysis – obligations to respect and
to protect
70
Handout 1 – Human rights analysis – obligation to respect 72
Handout 2 – Human rights analysis – obligation to protect 75
Briefing notes 78
1. Key concepts 78
  a. What is a human rights obligation? 78
  b. What do we mean by necessity and proportionality in human rights? 78
2. Activity guide: human rights analysis 80
  a. Handout 1 – obligation to respect 83
  b. Handout 2 – obligation to protect 90
Supplementary material 95
Extended activities 104
Extended activity 1: Scenario training at Austria’s police
academies
104
Extended activity 2: Scenario training at Germany’s State
Police of North Rhine-Westphalia
106
MODULE 4: THE PROHIBITION OF TORTURE AND INHUMAN OR DEGRADING
TREATMENT OR PUNISHMENT
Introduction 111
Activity – Version 1: Conditions that facilitate or prevent
ill-treatment
112
Activity – Version 2: Ill-treatment role play and case studies 112
Handout – Activity version 1: Conditions that facilitate or prevent ill-treatment 115
Handout – Activity version 2: Ill-treatment role play and Case studies A and B 117
Briefing notes 119
1. Key concepts 119
2. What is inhuman or degrading treatment? 120
3. Activity version 1 – Conditions that facilitate or prevent
ill-treatment
121
  a. Milgram experiment 121
  b. Stanford prison experiment 122
4. Activity version 2 – Ill-treatment role play and Case studies A and B 123
Supplementary material 125
MODULE 5: DIVERSITY, EQUALITY AND NON-DISCRIMINATION
Introduction 133
Activity 1 – Version 1: Left hand/right hand 134
Activity 1 – Version 2: Multiple identities 137
Handout – Activity 1 version 2: Multiple identities 139
Activity 2: Role play – job applications 140
Handout – Activity 2: Role play – job applications 143
Activity 3: Human rights analysis – non-discrimination 144
Handout – Activity 3: Human rights analysis – non-discri mi
nation
146
Briefing notes 149
1. Key concepts 149
  a. Diversity and identity 149
  b. Equality and non-discrimination: basic concepts 151
  c. Discrimination and profiling 155
2. Analytical scheme – non-discrimination 156
Handout – Activity 3: Human rights analysis – non-discrimination 158
Supplementary material 163
MODULE 6: HUMAN RIGHTS OF POLICE OFFICERS
Introduction 171
Activity 1: Human rights experiences 172
Activity 2: Case study – discrimination in the workplace 174
Handout – Activity 2: Case study – discrimination in the workplace 176
Briefing notes 178
1. Key concepts 178
  a. Do police officers have human rights? 178
  b. Challenges to the human rights of police officers 180
  c. Which human rights are particularly relevant to police officers? 181
2. Activity guide: human rights analysis 183
ANNEXES
Annex 1: Workshop programmes 189
Annex 2: Basic guidance for trainers 194
Annex 3: Case study preparation – tips 197
Annex 4: Compilation of practices 201

Manualen i pdf-format hos FRA – European Union Agency for Fundamental Rights.
Omtale af manualen hos FRA – European Union Agency for Fundamental Rights.

Hadforbrydelser: En håndbog til politiet

Vist 0 gange.
Hadforbrydelser: En håndbog til politiet

Hadforbrydelser: En håndbog til politiet

Titel Hadforbrydelser
En håndbog til politiet
Forfatter Annali Kristiansen,
Klaus Slavensky,
Lumi Zuleta og
Lisbeth Garly Andersen
Udgivet af Institut for Menneskerettigheder
Udgivet 2011
Sprog Dansk
Antal sider 82
ISBN13 978-87-91836-27-5

Håndbogen er primært rettet mod politi, som gerne vil lære om hadforbrydelser og især hadforbrydelser mod LGBT-personer. Håndbogen er en opslagsbog, og kan bruges til træning af politi rundt om i Europa.

I håndbogen behandles følgende emner: Hadforbrydelser, menneskerettigheder, LGBT-rettigheder, fordomme, politiarbejde.

* * *
Håndbogen i pdf-format hos Institut for Menneskerettigheder.
Omtale af håndbogen hos Institut for Menneskerettigheder, hvor den også kan downloades.

Katherine Anne Johnson, MtK transseksuel, der afsoner livsvarigt fængsel for drab sagsøger fængselsvæsenet i Canada.

Vist 74 gange.
Katherine Anne Johnson

Katherine Anne Johnson

Katherine Anne Johnson, der er 61 år (august 2009) afsoner en livsvarig dom for drab.
Hun har lige siden hun var ganske lille følt sig som en pige selv om hun biologisk var en mand.
I 1979 fik hun fjernet sine testikler og siden har hun 6 gange forsøgt at skære sin penis af. I 1983 var det ved at koste hende livet på grund af blodtab, men hun overlevede – dog med skader på nerverne og kan ikke opnå erektion.

Hun har et længere kriminelt synderegister bag sig.
Sammen med Stephanie Castle skrev hun bogen – Prisoner of Gender: A Transsexual in the System – som udkom i september 1997 og beskæftiger sig med transseksuelles forhold i fængslerne i Canada.

I dag afsoner hun i mandefængsel, idet fængselsmyndighederne træffer afgørelse om, hvorvidt en person skal afsone i et kvinde- eller i et mandefængsel ud fra afsonernes kønsorganer. Og da Katherine Anne Johnson har en penis, så skal hun afsone i et mandefængsel.

Hun opholder sig imidlertid så vidt muligt døgnet rundt i sin celle for at undgå overgreb fra de mandlige fangers side.
Det har dog ikke forhindret, at hun gennem årene har været udsat for en lang stribe af seksuelle overgreb lige fra voldtægt til at blive tvunget til at sutte den af på flere mandlige fanger.

Katherine Anne Johnson har flere gange forgæves søgt om at blive overført til et kvindefængsel.
Gennem årene er hun flere gange blevet undersøgt, og der foreligger erklæringer om, at hun bør have tilladelse til en kønsskifteoperation, da hun fuldt ud opfylder betingelserne.
Ligeledes har hun flere gange forgæves søgt om at få bortopereret sin penis.

Horace Stevens

Horace Stevens

Horace Stevens, som Katherine Anne Johnson dræbte, var 56 år og levede af offentlig pension efter at have været narkoman i mange år, og var i metadonbehandling. Han havde i sine yngre dage ernæret sig ved forskellige jobs på hestevæddeløbsbaner, så som at trække heste rundt efter deres løb, så de kunne blive afkølede. Han havde været gift, men havde ikke nogen børn. Det var alment kendt, at han var bøsse, hvilket indgik i politiets efterforskning.
Politiet i Wancouver udlovede den 18. november 2006 en dusør på 10.000 $ for oplysninger, der kunne føre til, at gerningsmanden blev pågrebet og dømt, da politiet havde udtømt alle muligheder for yderligere efterforskning.
Om det var dusøren eller andre omstændigheder har det ikke været muligt at klarlægge, men i oktober 2007 blev Katherine Anne Johnson idømt livsvarigt fængsel efter at have erkendt sig skyldig i drab på Horace Stevens den 1. august 2006 ved under et skænderi at have slået ham i hovedet med en baseballkølle i lejligheden, East 11th Avenue 1217, Vancouver i Canada.
Det har ikke været muligt at finde detaljer om deres indbyrdes forhold, men det fremgår, at de begge beboede lejligheden.

I forsøg på at komme til at afsone i et kvindefængsel har Katherine Anne Johnson indledt en retssag mod fængselsmyndighederne med krav om, at hun skal have tilladelse til at få bortopereret sin penis, og at det offentlige skal betale.

Den 27. april 2014 døde Katherine Anne Johnson, 66 år, i kvindefængslet i Abbotsford, Canada.

* * *
Omtale af sagen den 11. august 2009 hos Courthouse News Service med link til søgsmålsskrivelsen fra Katherine Anne Johnson af 30. juli 2009.
Søgsmålsskrivelsen fra Katherine Anne Johnson af 30. juli 2009 hos Courthouse News Service.
Omtale den 29. april 2014 hos The News om Katherine Anne Johnsons død.

Josephime Von Isaak, transseksuel drabsdømt stævner fængselsvæsenet i Idaho, USA for ikke at ville behandle hende med østrogen. 9. oktober 2007.

Vist 54 gange. Josephime Von Isaak, Pocatello, Idaho, USA afsoner livsvarigt fængsel for drab. Hun har anlagt retssag mod staten og fængselsvæsenet, idet de ikke vil behandle hende med det kvindelige kønshormon østrogen.

Isaak fik livsvarigt fængsel med mulighed for prøveløsladelse tidligst efter afsoning af 20 år efter at have erklæret sig skyldig i uagtsomt manddrab i 1995, hvor han dræbte den 53 årig mand Jack Herridge. De boede begge i det samme boligkompleks i Pocatello.
Retssagen blev ekstra kompliceret på grund af Isaaks mentale tilstand. Han blev diagnosticeret som værende skizofren, men egnet til at gennemgå retssagen og til almindelig straf.
Under retssagen forklarede Isaak retspsykriaterne, at han gav Jack Herridge skylden for, at han ikke kunne få en kønsskifteoperation.

Isaak skiftede officielt navn i 2006 fra Augustus Joseph Isaak.
Under afsoningen søgte Isaak fængselsledelsen om at blive behandlet for kønsidentitetsforstyrrelse ved at få behandling med det kvindelige kønshormon østrogen med henblik på at få en mand til kvinde kønsskifteoperation.
Det blev afslået med henvisning til Isaaks skizofreni og hans biologiske køn.
Den 15. september 2004 kastrerede Isaak sig selv med en barberkniv og skar i juli 2005 spidsen af sin penis.

Isaak hævder, at staten behandler hende grusomt ved at straffe hende unødigt hårdt og ved, at fængselslægen medicinerer hende forkert.
Staten og fængselsvæsenet benægter anklagerne.
Derfor har Isaak har anlagt sag mod fængselsvæsenet.
Datoen for retssagen er ikke fastsat endnu.

I første omgang forsøgte fængselsvæsenet at få sagen afvist eller overført fra den lokale domstol til en føderal, men dommer B. Lynn Winmill ville ikke afvise sagen og fastslog, at sagen hørte under hans område.

* * *
Der er ikke nogen afgørelse på sagen tilgængelig.

Sagen minder meget om sagen om Jenniffer Spencer tidligere Randall Garmmett, hvor Dommer Mikel Williams i Idaho, USA den 27. juli 2007 bestemte, at Jenniffer Spencer, der er født som mand, og som afsoner en fængselsdom for tyveri, skal behandles med det kvindelige kønshormon østrogen under resten af sin afsoning.

Jenniffer Spencer, transkønnede strafafsoner i Idaho, USA, har ifølge en dommer ret til behandling med østrogen. 27. juli 2007.

Vist 81 gange. Dommer Mikel Williams i Idaho, USA bestemte fredag den 27. juli 2007, at Jenniffer Spencer, der er født som mand, og som afsoner en fængselsdom for tyveri, skal behandles med det kvindelige kønshormon østrogen under resten af sin afsoning.

Jenniffer Spencer, som skiftede navn fra Randall Garmmett, efter hun blev indsat til afsonig af en fængselsdom i 2000 for professionelle biltyverier og flugt, levede fuldtid som kvinde og tog p-piller for at få kvindelige former.
Da hun blev indsat til afsoning, fortalte hun ikke noget om, at hun led af kønsidentitetsforstyrrelse. Det gjorde hun først, da hun i september 2003 blev klar over, at staten havde en egentlig politik for behandlingen af indsatte transpersoner.

Hun fremsendte herefter 75 ansøgninger om behandling for sin kønsidentitetsforstyrrelse, men fængselslægen ville ikke tiltræde denne diagnose.

I august 2007 forsøgte Spencer at hænge sig i sin celle, men overlevede. To måneder senere forsøgte hun at kastrere sig selv, hvilket i første omgang mislykkedes. Da hun gentog forsøget ti dage senere lykkedes det for hende at kastrere sig selv.

Spencer anlagde derfor retssag mod fængselsvæsenet i Idaho for at tilsidesætte hendes grundlovssikrede rettigheder og for at udsætte hende for hensynsløs og brutal behandling, idet fængselslægen ikke ville diagnostisere, at hun led af kønsidentitetsforstyrrelse, og derfor nægtede hende behandling med kvindelige kønshormoner, men i stedet gentagne gange ordinerede det mandlige kønshormon testoteron.

Under det indledende retsmøde fredag den 27. juli 2007 bestemte dommeren, at staten skulle yde Spencer psykoterapi og behandling med det kvindelige kønshormon østrogen under retssagen.
Dommeren bestemte videre, at da det var tvivlsomt, om retssagen kunne nå at blive færdigbehandlet, inden Spencer om to år skulle løslades, fandt han ikke grundlag for at gennemføre retssagen, og at hans beslutning om behandling og ordination af østrogen derfor var endelig.

Statens advokat gjorde gældende, at fængselslægen ikke havde fundet holdepunkter for, at Spencer led af kønsidentitetsforstyrrelse, og at det ville være uansvarligt at behandle Spencer med et medikament, der kunne være skadevoldende.

Dommeren var ikke enig i dette og fastslog, at det var retten bekendt, at behandling med kvindelige kønshormoner ikke kunne forvolde skade på mænd, der ikke længere selv producerede testoteron.
Videre var dommeren bekendt med, at andre strafafsonere allerede var i behandling med kvindelige kønshormoner, og at staten derfor var i stand til at håndtere eventuelle komplikationer, som måtte opstå, hvis Spencer fik østrogen.

Dommeren vurderede, at Spencer havde en god chanche for at vinde retssagen, hvis den blev gennemført, hvilket var baggrund for den trufne afgørelse.

Jennifer Spencer blev løsladt i slutningen af 2009.

* * *
Artikel den 31. juli 2007 i NBC News om sagen.
Artikel den 31. juli 2007 i Pink News om sagen.

Tanya Bowie, transseksuel, idømt 2 års fængsel for checfalskneri i Philadelphia, men hvor skal hun afsone? (14. november 2006).

Vist 512 gange.
Tanya Bowie

Tanya Bowie

Tanya Bowie er 33 år, fra Philadelphia og født som mand med navnet Anthony Bowie.
Hun gennemgik i 1999 første del af en kønsskifteoperation, hvorved hun stadig har mandlige kønsorganer.

Hun har gjort sig skyldig i dokumentfalsk ved at udstede mere end 350 falske check med et udbytte på over 90.000 US $ og anvende forskellige falske navne, for hvilket hun blev idømt 2 års fængsel.
Men det er for hende næsten det mindste. Det store problem for hende er, hvor og under hvilke forhold, hun skal afsone sin fængselsdom.

På grund af den ikke fuldt gennemførte kønsskifteopertion, betragtes hun af fængselsvæsenet som en mand.
Men de ved ikke, hvad de skal stille op med hende? Skal hun afsone i mandefængsel eller i kvindefængsel?

Hun var først i et alm. mandefængsel, men det gik ikke på grund af chikanerier fra de mandlige fanger.
Så kom hun i en ungdomsafdeling – fortsat i mandefængslet, men det var også problematisk på grund af chikanerier.
Nu er hun anbragt i et statsfængsel i Delaware, men i isolation og uden samkvem med de øvrige fanger for ikke at blive forulempet af dem.

* * *
Artikel den 17. november 2006 i Pink Nerws om sagen.

Cruel and Unusual

Vist 65 gange.
Cruel and Unusual

Cruel and Unusual

Titel Cruel and Unusual:
Transgender Women in Prison
Selskab Outcast Films
Instruktør Janet W. Buus, Dan Hunt og Reid Williams
Medvirkende Ashley, Linda, Anna, Yolanda og Ophelia
alle som sig selv.
Premiere Marts 2006
Spilletid 66 minutter
Sprog Engelsk

Dokumentarfilmen, der er optaget over tre år, fortæller om fem mand til kvinde transseksuelles forhold i amerikanske fængsler, hvor en persons genitalier er afgørende for, om personen bliver indsat i et mandsfængsel eller et kvindefængsel.

De fem kvinder, som vises i filmen, er alle født som mænd og er på forskellige stadier i deres proces mod et kønsskifte til kvinder og er alle idømt fængselsstraf for kriminalitet. Da ingen af dem har gennemgået kønsskifteoperation, bliver de indsat i mandefængsler og får ikke mulighed for at fortsætte deres hormonbehandling eller anden behandling, de var igang med.
De udsættes for ydmygende behandling og seksuelle overgreb fra andre fanger og så galt også fra vagterne.

Af filmen fremgår, at 30 % af mand til kvinde transseksuelle indsat i amerikanske fængsler har været udsat for seksuelle overgreb under deres afsoning. Som beskyttelse vælger de ofte at være i frivillig isolation i fængslerne.
Filmen rejser kraftige spørgsmål ved det amerikanske fængselssystems måde at behandle transseksuelle fanger på.

Filmen blev vist på filmfestivals overalt på kloden i efteråret 2006 og blev blevet meget rosende omtalt.
Copenhagen Gay & Lesbian Filmfestival viste filmen mandag den 23. oktober 2006 kl. 1845 i Cinemateket og søndag den 29. oktober 2006 kl. 1615 i Gloria.

* * *
Omtale af filmen hos IMDb.
Omtale af filmen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Omtale af filmen hos Outcast Films, hvor den også kan købes.

Michelle Kosilek – drabsdømt transseksuel livstidsfange i USA fører retssager mod det offentlige for at få kønsskifteoperation.

Vist 103 gange.
Michelle Kosilek

Michelle Kosilek

Michelle Kosilek blev født i 1949 som dreng og fik navnet Robert Kosilek.
Robert blev gift, men i 1990 var hans hustru, Cyril så uheldig, at hun kom til at spilde varm te på hans kønsorganer. Det var et meget fatalt uheld, da det resulterede i, at Robert kvalte sin hende til døde. I retten hævdede han, at det var sket i lovligt selvforsvar. Den forklaring købte juryen ikke og dømte ham skyldig i drab og fastsatte straffen til livsvarigt fængsel.

Tidlige i starten af sin afsoning gav Robert Kosilek udtryk for, at han havde en kvindelig kønsidentitet og ønskede en kønsskifteoperation og behandling med kvindelige kønshormoner. Han blev nøje undersøgt, og det blev godtgjort, at hun var transseksuel, og siden hun var helt lille har følt sig som en pige og som voksen som en kvinde.

I 1993 fik Robert Kosilek officiel tilladelse til at skifte fornavn til Michelle Kosilek.
Dommer Mark Wolf bestemte i 2002, at Michelle Kosilek var berettiget til behandling for sin kønsidentitetsforstyrrelse i form af kvindelige kønshormoner og epilering. Michelle Kosilek fik også tilladelse til at være iført kvindeundertøj og adgang til at bruge lidt makeup.
Spørgsmålet om tilladelse til en kønsskifteoperation blev ikke afgjort.
Michelle Kosilek lever som kvinde i et mandefængsel i Norfolk.

Michelle Kosilek anlagde igen i 2005 sag ved retten i Boston mod fængselsvæsenet for at få rettens dom for, at hun har krav på at få en kønsskifteoperation, og at det offentlige skal betale for den.
Michelle Kosilek finder, at det er grusomt og en ekstra straf at skulle leve i en mandekrop.
Denne sag er endnu ikke afgjort.
Fængselsvæsnet modsætter sig kønsskifteoperation, idet de finder, at det vil udgøre et sikkerhedsproblem, da hun vil være i fare, uanset om hun efter en eventuel operation bliver anbragt i et kvinde- eller i et mandefængsel.

Udgifterne til lægelig ekspertbistand ved behandling af sagen er vokset til over 52.000 US $, da begge parter og dommerne har gjort brug af eksperter – og det er skatteyderne, der betaler for det.

Michelle Kosileks tilfælde bliver nøje fulgt af andre transseksuelle strafafsonere. Ingen transseksuel strafafsoner har hidtil fået dømt det offentlige til at dække udgifter til en kønsskifteoperation.
I 2005 formodedes det, at der var 12 stærkt belastede kriminelle i amerikanske fængsler, der ønskede kønsskifteoperation.
En kønsskifteoperation koster omkring 20.000 US $, så denne retssag har allerede kostet mere end det kønsskifteoperation.
Men der er også andre, som følger nøje med i sagen.
Den republikanske senator, Scott Brown, der uden held har forsøgt at få gennemført et lovforslag om, at strafafsonere ikke kan få tilladelse til kønsskifteoperation, har udtalt:
“De er fanger. Det er de, fordi de har brudt loven. Andre, der ønsker at få disse typer af operationer, er nødt til at gå gennem deres sygeforsikring eller spare op til selv at betale. Skal det være muligt, at de, der er i fængsel, kan få det gjort gratis? Det vil være helt urimeligt”.

Michelle har forsøgt selvmord to gange. Hun modtager medicinsk behandling for kønsidentitetsforstyrrelse i form af behandling med kvindelige kønshormoner og psykoterapi, men siger, at det er ikke tilstrækkeligt, og at hun ikke ønsker at leve på denne måde.
Eksperterne er uenige om, hvorvidt Michelle Kosilek har behov for en kønsskifteoperation.

Da fængselsvæsenet stoppede hendes epilerings-behandlinger, anlagde Michelle Kosilek sag ved retten for at få dom for, at hun var berettiget til fortsat behandling mod uønsket hårvækst og krævede, at det skulle være i form af elektrolysebehandling.
Under retssagen fremførte Michelle Kosileks advokat, Joseph Sulman, at der var et alvorligt medicinsk behov for elektrolysebehandlingerne, da den manglende behandling havde en negativ påvirkning af Michelle Kosileks mentale sundhed.
Fængselsvæsenets advokat fremførte, at der var billigere alternativer til hårfjerning, herunder barbering.
Advokat, Joseph Sulman imødegik dette ved at anføre, at barbering var en decideret mandlig aktivitet.

Den 11. august 2009 afsagde dommer Mark Wolf fra den føderale domstol i Boston dom om, at Michelle Kosilek skulle have tilladelse til elektrolyse behandling.

Dommer Mark Wolf fandt imidlertid ikke, at Michelle Kosilek havde krav på den ønskede behandling, idet hun ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at hendes rettigheder var blevet krænket. Dommeren tilkendegav dog, at han var villig til at tage spørgsmålet op igen, såfremt der fremkom nye relevante oplysninger.

Michelle Kosileks sag om at få tilladelse til og offentlig betalt kønsskifteoperation var ikke til behandling i denne retssag og er fortsat ikke afgjort.

* * *
Artikel den 27. juni 2009 i Digital Journal om sagen.
Retsbogsudskrift af 28. august 2002 fra distriktsdomstolen i Massachusetts i sagen Michelle Kosilek mod Michael T. Maloney (fængselsinspektør), der konkluderede, at Michael T. Maloney ikke havde draget tilstrækkelig omsorg for Michelle Kosileks helbred. Derimod var der ikke ført bevis for, at Michael T. Maloney havde overtrådt forfatningen, hvorfor Maloney blev frikendt. Det vil sige, at Michelle Kosilek ikke fik rettens ord for, at hun skulle have en kønsskifteoperation.
Artikel den 4. maj 2015 i Boston Globe om, at Højesteret afviser en Michelle Kosileks ønske om en appelsag.

Prisoner of Gender: A Transsexual in the System

Vist 0 gange.
Prisoner of Gender

Prisoner of Gender

Titel Prisoner of Gender
A Transsexual in the System
Forfatter Katherine Anne Johnson og
Stephanie Castle
Forlag Perception Press
Udgivet September 1997
Sprog Engelsk
Antal sider 250
ISBN-10 1895590183
ISBN-13 978-1895590180

En blanding af debatbog og biografisk bog om transseksuelles vilkår, når de anbringes i fængsel, og Katherine Anne Johnsons (MtK transseksuel) egne oplevelser som fængslet transseksuel, hendes kamp for bedre forhold, at få en kønsskifteoperation og at få lov til at afsone i et kvindefængsel.

* * *
Omtale af bogen hos Amazon.