Underskriftsindsamling den 24. september 2014 for behandling af transpersoner i sundhedsvæsenet på baggrund af informeret samtykke.

Vist 0 gange. Facebookgruppen “Til kamp for Informeret samtykke” har den 24. september 2014 startet en underskriftsindsamling til fordel for behandling af transpersoner i sundhedsvæsenet på baggrund af informeret samtykke.

Om underskriftsindsamlingen anføres:
Som et resultat af Sundhedsstyrelsens udkast til en ny vejledning om udredning og behandling af transkønnede, står transkønnede nu i en urimelig, magtesløs og sårbar position, da vi ikke har adgang til den nødvendige hormonbehandling. Som vi ser det, er løsningen på dette problem enkel: Vi har brug for behandlingstilbud, der anerkender, at det er os der bedst ved hvad vi vil med vores kroppe. Vi har brug for retten til selv at bestemme over vores kroppe. Vi har brug for behandling inden for en rimelig tidshorisont. Vi har brug for informeret samtykke istedet for Sundhedsstyrelsens vejledning.

Facebookgruppen “Til kamp for Informeret samtykke” har den 24. september 2014 også lavet en protest- og bønskrivelsen mod udkastet af 2. juni 2014 fra Sundhedsstyrelsen til: Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, som betegnes som en kæmpe forringelse af situation for transpersoner.

Til kamp for informeret samtykke. Protest- og bønskrivelse af 24. september 2014.

Vist 0 gange. Facebookgruppen “Til kamp for Informeret samtykke” har den 24. september 2014 udsendt en protest- og bønskrivelse mod udkastet af 2. juni 2014 fra Sundhedsstyrelsen til: Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, som betegnes som en kæmpe forringelse af situation for transpersoner.
Protest- og bønskrivelsen, der er blevet til efter debat på facebookgruppen “Til kamp for Informeret samtykke“, er understegnet af Magnild og Elvin og har fået opbakning fra Transpolitisk Front, LGBT Danmark, LGBT Ungdom, Stop Overformynderiet af Transkønnede, Transpolitisk Forum, Stop Had, Øjne i Natten, Queer gruppen i Internationalt Forum.

Facebookgruppen har endvidere iværksat en underskriftsindsamling: Informeret samtykke nu

Protest- og bønskrivelsen gengives i sin helhed herunder.

D. 15 september meddelte en praktiserende speciallæge, at han med øjeblikkelig virkning stopper behandlingen af transpersoner. Udover Sexologisk Klinik på Rigshospitalet er han den læge der, under den offentlige sygesikring, har behandlet flest transpersoner.

Denne udmelding kom efter en artikel i Politiken D. 6 september (læs artiklen her: http://politiken.dk/indland/ECE2388147/styrelse-reglerne-beskytter-mod-fejl/) og efter Sundhedsstyrelsens udkast til en ny vejledning, der fremover medfører at Sexologisk Klinik på Rigshospitalet får eneret til at yde behandling til transpersoner. (Læs vejledningen her: http://www.thranesen.dk/udkast-sstvejl-udredning)

For os som transpersoner betyder det en kæmpe forringelse af vores situation.

Den pågældende læge har indtil d. 15 september haft den holdning og arbejdet efter den overbevisning, at vi som transpersoner selv er i stand til at beslutte hvad der skal ske med vores kroppe.
Hans rolle som læge var at informere, rådgive og derefter, i samarbjde med den enkelte transperson, at starte en hormonbehandling – og ikke stille spørgsmål eller gøre sig til dommer over hvad den enkelte ønskede at gøre med sin krop og sit kønsudtryk.
Denne lægehjælp har for os som transpersoner betydet, at vi kunne starte på en behandling i samarbejde med en professionel læge uden at skulle forsvare vores kønsidentitet. Vi havde selvbestemmelse. Vi kom i behandling inden for en måned. Vi blev set som eksperterne over vores egen krop og det var en selvfølge, at vi bedst selv vidste, hvad vi havde brug for. Den pågældende læge hjalp os med en meget konkret og nødvendig ting: han udskrev hormoner.

Efter at den pågældende læge har følt sig tvunget til at stoppe sin behandling, har vi nu kun ét sted at henvende os; Sexologisk Klinik, som følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for behandling af transkønnede. Retningslinjer som vi mener er under al kritik.

Sexologisk Klinik er ikke en reel mulighed for mange af os, da de fratager os vores selvbestemmelse og klinikken har i årevis været under hård kritik pga. deres procedurer og mangel på ressourcer. Som transperson skal man gennemgå et omstændigt og langtrukkent udredningsforløb, der har til formål at vurdere, om man i deres øjne er transkønnet og dermed berettiget til behandling.

Men vi mener ikke at Sexologisk Klinik (eller nogen andre instanser) skal bestemme over vores kroppe – vi mener, at vi skal bestemme over vores kroppe. Vi er eksperterne, og vi skal bestemme.

Udover at vi har mistet retten til at bestemme over vores egen krop, har Sexologisk Klinik lige nu uoverskueligt lange ventetider og hvis Sundhedsstyrelsens udkast bliver vedtaget, står vi som transpersoner uden behandlingsgaranti. For os der allerede er startet i en hormonbehandling betyder det, at vi ikke ved hvornår det er muligt at fortsætte med den nødvendige lægehjælp. For os, der ikke er startet i behandling endnu, betyder det, at ingen ved hvor lang tid der går, før det er muligt at starte på den nødvendige behandling.

Situationen vi står i nu kan betyde, at nogle af os bliver tvunget til at stoppe vores hormonbehandling – hvilket ikke er ufarligt. Udover de fysiske konsekvenser kan det have alvorlige psykiske konsekvenser. Det er heller ikke ufarligt at fortsætte en hormonbehandling uden regelmæssige lægetjek. Denne situation er dybt uansvarlig.

For os betyder hormonbehandling, at vi kan leve i den krop og blive genkendt som det køn, vi føler os som. Det er en behandling, der gør det muligt at leve et sundt liv på lige fod med resten af samfundet. Beslutningen om at starte i hormonbehandling er altid en individuel og velovervejet beslutning taget på baggrund af et liv i en krop, der føles forkert og ikke stemmer overens med ens selvopfattelse. Det er umuligt at forklare alle de mange grunde vi som transpersoner har til at vælge hormonbehandling. Og pointen er vi ikke skal forklare os. For det er os – og os alene – der bedst ved hvad vi har brug for, for at kunne leve et værdigt liv.

Ligesom med alle andre former for sundhedsfaglig behandling, så har vi brug for læger og brug for et sundhedssystem, som kan hjælpe os med adgangen til den nødvendige behandling – som i dette tilfælde er hormoner. Og ikke et system, der som nu, fratager os en mulighed for en professionel behandling. Vi har som alle andre borgere krav på adgang til lægehjælp og behandlingsgaranti. Ventetiden og uvisheden er stressende og ubehagelig for alle transpersoner, der har behov for hormonbehandling og for nogle af os betyder det, at vi finder andre måder at skaffe livsnødvendig medicin på. Nogle af os skaffer potentielt skadelige hormoner på illegal vis og har ikke adgang til de nødvendige lægetjek. At man er villig til at gå så usikre veje, velvidende hvor farligt det er, viser hvor nødvendige hormoner er for transkønnede personer.

Som transpersoner står vi i en urimelig, magtesløs og sårbar position. Som vi ser det, er løsningen på dette problem enkel: Vi har brug for behandlingstilbud, der anerkender, at det er os der bedst ved hvad vi vil med vores kroppe. Vi har brug for retten til selv at bestemme over vores kroppe. Vi har brug for behandling inden for en rimelig tidshorisont. Kort sagt: vi har brug flere behandlingsmuligheder end én klinik, der lige nu ikke kan give os den hjælp vi har brug for.

Den her tekst er ment som et råb om hjælp. Vi er en lille, marginaliseret og sårbar gruppe, der er afhængige af et system, der lige nu svigter os. De eneste, der lige nu ved hvad der sker, er os, der er direkte berørt af Sundhedsstyrelsens udkast. Vi er efterladt med en meget stor kamp som vi ikke er i stand til at tage alene. Vi er ikke i en position hvor vi kan skabe nok synlighed og opmærksomhed til at råbe politikerne og medierne op alene og forhindre, at udkastet bliver vedtaget. Vi har brug for jeres hjælp til at få den nødvendige opmærksomhed. Til at få den debat, der er så nødvendig lige nu.

Det vi beder jer om, er at sprede denne viden til så mange mennesker som overhovedet muligt og derudover skrive under på, at transkønnede, ligesom alle andre, har krav på retten til at bestemme over egen krop. Og har krav på den nødvendige lægefaglige behandling som Sundhedsstyrelsens udkast vil fratage en i forvejen udsat gruppe mennesker.

Magnild & Elvin
Med opbakning fra Transpolitisk Front, LGBT Danmark, LGBT Ungdom, Stop Overformynderiet af Transkønnede, Transpolitisk Forum, Stop Had, Øjne i Natten, Queer gruppen i Internationalt Forum og alle de transpersoner, der lige nu står i en urimelig og sårbar situation.

* * *
Protest- og bønskrivelsen i pdf-format.

Regeringen vil give transkønnede mulighed for juridisk kønsskifte uden krav om kastration. Pressemeddelelse fra Justitsministeriet fredag den 28. februar 2014.

Vist 0 gange. Justitsministeriet udsendte fredag den 28. februar 2014 en pressemeddelelse om, at den tværministerielle arbejdsgruppe om juridisk kønsskifte har afgivet rapport til regeringen, som agter at fremsætte lovforslag om gennemførelse af den såkaldte erklæringsmodel.
Erklæringsmodellen indebærer, at transkønnede kan opnå juridisk kønsskifte, uden at der stilles krav om kirurgiske indgreb eller anden kønskorrigerende behandling. Det stilles heller ikke krav om, at diagnosen transseksualisme foreligger.

* * *
Justitsministeriests pressemeddelelse

Transkønnede får lettere adgang til juridisk kønsskifte
Fredag 28. februar 2014

Regeringen vil give transkønnede mulighed for juridisk kønsskifte uden krav om kastration

Den tværministerielle arbejdsgruppe om juridisk kønsskifte har afgivet rapport til regeringen.

Rapporten indeholder tre mulige modeller for en fremtidig ordning for juridisk kønsskifte, hvor der – i modsætning til den gældende ordning – ikke stilles krav om, at den transkønnede underkaster sig et fysisk kønsskifte i form af kastration.

Regeringen agter at fremsætte lovforslag om gennemførelse af den såkaldte erklæringsmodel. Modellen indebærer, at transkønnede kan opnå juridisk kønsskifte, uden at der stilles krav om kirurgiske indgreb eller anden kønskorrigerende behandling. Det stilles heller ikke krav om, at diagnosen transseksualisme foreligger. Juridisk kønsskifte vil således alene være betinget af, at der indgives en ansøgning, som vedlægges en erklæring om, at ansøgningen er begrundet
i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Modellen kombineres med et krav om en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet, hvorefter den pågældende skal bekræfte sin ansøgning, inden den kan imødekommes.

Et udkast til lovforslag vil – sammen med arbejdsgruppens rapport – blive sendt i høring snarest muligt.

Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen udtaler:
Retten til at bestemme over eget liv og egen krop er en del af vores danske værdier og frisind. Det skal være muligt for alle – uanset køn, kønsidentitet og seksuel orientering – at leve det liv, vi hver især ønsker. Derfor er jeg meget glad for, at regeringen med dette forslag rækker hånden ud til de transkønnede, så det bliver lettere for dem at gennemføre et juridisk kønsskifte. Det er både en sejr for de transkønnede og for den personlige frihed i det hele taget. For selvfølgelig skal det være muligt at skifte køn rent juridisk i Danmark, uden at vi stiller et så gennemgribende krav som kastration.”

Justitsminister Karen Hækkerup udtaler:
Der bør naturligvis ikke lægges unødige hindringer i vejen for juridisk kønsskifte for personer, som oplever et misforhold mellem deres biologiske køn og det køn, som de oplever at tilhøre og altså identificerer sig med. Nu gennemfører vi en erklæringsmodel, så vi får en enkel og lettilgængelig ordning for juridisk kønsskifte.”

Baggrund
Det fremgår af regeringsgrundlaget fra 2011, at regeringen vil ”undersøge reglerne om kønskorrigerende behandling, herunder mulighederne for at foretage juridisk kønsskifte uden krav om kirurgisk indgreb”.

På den baggrund blev en tværministerielle arbejdsgruppe med repræsentanter for Justitsministeriet, Social-, Børne- og Integrationsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Økonomi- og Indenrigsministeriet nedsat i januar 2013. Arbejdsgruppen fik til opgave at opstille og vurdere modeller for, at et kønsskifte kan anerkendes juridisk, uden at der – som i dag – stilles krav om kastration.

Den gældende ordning for juridisk kønsskifte

Juridisk kønsskifte kan i dag opnås efter et fysisk kønsskifte i form af kastration.

Sundhedsstyrelsen anerkender et kønsskifte efter ansøgning fra den pågældende, hvis kastration er gennemført, og diagnosen transseksualisme foreligger. Sundhedsstyrelsen underretter herefter Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor, som udsteder et nyt cpr-nummer til den pågældende i overensstemmelse med det nye køn.
Det nye cpr-nummer giver adgang til udstedelse af nye personlige dokumenter som f.eks. pas, kørekort og fødselsattest i overensstemmelse med det nye køn. Endvidere skal den pågældendes fornavn om nødvendigt ændres, så det bliver kønskorrekt i forhold til det nye køn.

Transseksuelle, som har planlagt kastration med henblik på kønsskifte, er orienteret om de igangværende overvejelser om at ændre reglerne på området.

Arbejdsgruppens modeller for en fremtidig ordning for juridisk kønsskifte

Arbejdsgruppen om juridisk kønsskifte har opstillet tre modeller for en fremtidig ordning for juridisk kønsskifte: erklæringsmodellen, vurderingsmodellen og diagnosemodellen. Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, men forkastet en fjerde model: behandlingsmodellen. Arbejdsgruppen har for samtlige modeller forudsat, at ansøgeren skal være fyldt 18 år.

Erklæringsmodellen indebærer, at personer, der oplever et misforhold mellem det biologiske køn og det køn, som den pågældende oplever sig selv som tilhørende, kan få tilladelse til juridisk kønsskifte ved at indgive ansøgning herom vedlagt en erklæring fra ansøgeren om, at ansøgningen er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Modellen kan kombineres med et krav om en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet, hvorefter den pågældende skal bekræfte sin ansøgning, inden den kan imødekommes. Tilladelsen meddeles af Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor.

Vurderingsmodellen indebærer, at personer, som er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, kan få tilladelse til juridisk kønsskifte. Tilladelsen meddeles af Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor på baggrund af en erklæring fra en psykiater.

Efter diagnosemodellen kan en person, der er blevet diagnosticeret som transseksuel, få tilladelse til juridisk kønsskifte. Diagnosen skal være stillet af Sexologisk Klinik. Tilladelsen meddeles af Sundhedsstyrelsen på baggrund af en erklæring fra Sexologisk Klinik.

Behandlingsmodellen indebærer, at der (kun) kan meddeles tilladelse til juridisk kønsskifte, hvis ansøgeren er diagnosticeret som transseksuel og har fået hormonbehandling i et år.

Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
Som det fremgår af arbejdsgruppens rapport, er det Justitsministeriests vurdering, at det ikke kan udelukkes, at Danmark vil blive dømt for overtrædelse af EMRK (artikel 8 om retten til selvbestemmelse og privatliv) ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis den nuværende ordning, hvor kastration er en forudsætning for juridisk kønsskifte, fastholdes.

Justitsministeriet har endvidere vurderet, at det heller ikke kan udelukkes, at Danmark vil blive dømt for overtrædelse af EMRK, hvis der indføres en ny ordning med krav om hormonbehandling. Arbejdsgruppen har på den baggrund forkastet behandlingsmodellen som en mulig fremtidig ordning.

* * *
Den tværministerielle arbejdsgruppens rapport i pdf-format hos Justitsministeriet.

Journalister kan kontakte pressemedarbejder i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Lene Nording-Grooss, på 4185 1360 eller kommunikationschef i Justitsministeriet, Emil Melchior, på 4037 6737.

* * *
Pressemeddelelsen hos Justitsministeriet.

Regeringen Helle Thorning-Schmidt II. Regeringsændring og ministerieomlægning. 3. februar 2014.

Vist 0 gange.
Statsminister, Helle Thorning-Schmidt præsenterer sin nye regering på Amalienborg Slotsplads den 3. februar 2014. Foto: DR 2 fjernsyn.

Statsminister, Helle Thorning-Schmidt præsenterde sin nye regering på Amalienborg Slotsplads den 3. februar 2014.
Foto: DR 2 fjernsyn.

Statsminister, Helle Thorning-Schmidt præsenterede mandag den 3. februar 2014 sin nye regering for Dronningen.
Regeringen består nu alene af Scoialdemokraterne og Det Radikale Venstre, efter at Socialistisk Folkeparti (SF) den 30. januar 2014 udtrådte af regeringen.

I relation til transforhold er det værd at bemærke følgende.
Sundheds- og Forebyggelsesministeriet
Nick Hækkerup, Socialdemokraterne udnævnes til minister for sundhed og forebyggelse.

* * *
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er en udvidelse af det hidtidige Social-, Børne- og Integrationsministeriet, idet Ligestillingsafdelingen i Ligestillings- og Kirkeministeriet med tilhørende sagsområder nedlægges og overføres til det udvidede ministerium.

Manu Sareen, Det Radikale Venstre, fritages som minister for kirke og minister for nordisk samarbejde og udnævnes til minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

* * *
Mogens Jensen, Socialdemokraterne udnævnes til handels- og udviklingsminister, som har hjemme hos Udenrigsministeriet.

* * *
Martin Lidegaard, Det Radikale Venstre, der ikke er medlem af Folketinget udnævnes til udenrigsminister

* * *
Ministeriet for Ligestilling og Kirke ændres til: Kirkeministeriet.

Ungdommens Nordiske Råd vedtog den 30. oktober 2011 resolutioner om frit fornavnevalg, asyl pga. kønsidentitet og stop for sterilisation af transkønnede.

Vist 40 gange.
Ungdommens Nordiske Råd. Ung i Norden

Ungdommens Nordiske Råd. Ung i Norden

Ungdommens Nordiske Råd (UNR) [1] holdt session iden 28. til 30. oktober 2011 i København på Christiansborg samtidig med Nordisk Råd [2].

I henhold til vedtægten for UNR var resolutionsforslagene indsendt til UNR forud for sessionen. De nummereres i den orden, de modtages.
Der var indsendt fire resolutionsforslag indeholdende emner vedrørende seksuel orientering og kønsidentitet.
Efter behandling [3] blev følgende tre resolutionsforslag søndag den 30. oktober 2011 vedtaget af sessionen.

19. Alla ska få heta vad de vill [4] Barn ges oftast namn som “visar” vilket kön de har registrerats med – antingen får man “flicknamn” eller så får man “pojknamn”. Därmed är ett namn ofta en så kallad gender marker. I några nordiska länder kan man i vuxen ålder byta namn och välja ett “könsneutralt” namn, och i Sverige kan man byta andra namnet till ett “könskontroversiellt” namn, men för att byta hela namnet till ett “könskontroversiellt” krävs att man genomgått könskorrigering och blivit steriliserat.
Ungdomens nordiska råd kräver därför att
  1. de nordiska länderna förändrar sin namnlagstiftning så att alla namn blir könsneutrala.

Reservation från Gustav Kasselstrand (Sverigedemokratisk Ungdom), Anna Liisa Räsänen (Samlingspartiets Ungdomsförbund), Trine Imer Kappel (Konservativ Ungdom), Simon Elo (Perussuomalaiset Nuoret/Sannfinländarnas Unga), Erik Winther Paisley (UNR-presidiet/Nordisk Ungkonservativ Union), Aron Modig (Kristdemokratiska Ungdomsförbundet) samt Raine Klemola (UNRpresidiet/Kristdemokratisk Ungdom i Norden) till förmån för att förkasta resolutionen.

20. Säkra asyl på grund av sexuell läggning och könsidentitet [5] I många länder i världen är det olagligt att vara homosexuell, bisexuell eller transperson.
Människor förföljas och dödas på grund av sexuell läggning eller könsidentitet eller könsuttryck.
I Finland, Island och Sverige är sexuell läggning ett skäl för att få asyl, och bara i Island är könsidentitet ett skäl för asyl. Och trots att det står i lagen finns det ändå i praxis många hinder för en HBTQ-person (homo- eller bisexuell och/eller trans- eller queerperson) att få asyl i de nordiska länderna.
På torsdag den 27 oktober 2011 beslutade Europaparlamentet om ett nytt direktiv som kräver att medlemsländerna lägger till könsrelaterade aspekter inklusive könsidentitet som ett explicit skäl för en person att få asyl.
Därför kräver UNR att
  1. de nordiska länderna enhetliggör sin lagstiftning så att alle som blir förföljda i sitt hemland på grunn av sexuell läggning får asyl
  2. de nordiska länderna lägger till könsidentitet som ett skäl för en person att få asyl
  3. de nordiska länderna ser till att personer som jobbar med asylsökande får bra kunskaper inom området

21. Stoppa tvångssteriliseringen av transpersoner [6] När människor föds registreras de med ett kön utgående från vad de har för organ mellan benen.
De får också ett könskodat namn. Människans egen upplevelse av sitt kön är inte alltid samma som systemets och då kan man gå igenom en könsutredning och könskorrigering som till eksempel kan innebära operationer och/eller hormonbehandling. Men för att få sitt kön juridiskt erkänt med ett nytt personnummer och namn krävs det att personen steriliseras.
Ungdomens Nordiska Råd anser detta vara ett hemskt ingrepp från statens sida och en fråga som handlar om den mänskliga rättigheten att få bestämma över sin egen kropp.
Därför kräver UNR att de nordiska länderna följer rekommendationerna från Europarådets kommissionär för mänskliga rättigheter (Commissioner for Human Rights of the Council of Europe) om att
  1. ge lagligt erkännande för det könet en transperson föredrar samt att utveckla en skyndsam och öppen procedur för byte av både namn och juridiskt kön hos en transperson på födelsebevis, medborgarregister, identitetskort, pass, studiekort och andra dylika dokument
  2. avskaffa steriliseringskravet och eventuellt andra medicinska ingrepp som idag är obligatoriska för att få ett lagligt erkännande av det kön som transpersoner föredrar.
    Detta komprometterar individens självbestämmanderätt över sin egen kropp och utsätter även individens hälsa för onödiga påfrestningar.

Reservation från Heikki Autto (Nordisk Ungkonservativ Union), Gustav Kasselstrand (Sverigedemokratisk Ungdom), Simon Elo (Perussuomalaiset Nuoret/Sannfinländarnas Unga) samt Anna Liisa Räsänen (Samlingspartiets Ungdomsförbund) till förmån för att förkasta resolutionen.

Resolutionsforslaget [7] “Stop volden mod HBTQ-personer” blev ikke vedtaget.

Interview med den nyvalgte præsident for Ungdommens Nordiske Råd – UNR – Erik Winther Paisley, hvorunder han omtalte en liberalisering af navneloven og asyl pga seksuel orientering og kønsidentitet.

Hjemmeside for Session 2011 i Ungdommens Nordiske Råd.
Vedtagne resolutionsforslag under session 2011 i UNR i pdf-format.
Omtale af sessionen hos UNR med valg af ny præsident og om vedtagelse af resolutionerne om, at de nordiske lande skal sikre asyl på baggrund af seksuel orientering og kønsidentitet, og at navnelovgivningen i de nordiske lande skal ændres, således at alle navne bliver kønsneutrale og alle dermed kan få lov til at hedde hvad de vil – uanset køn, og at resolutionerne er sendt til Nordisk Råd.

* * *
Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Ungdommens Nordiske Råd (UNR) er et forum for de politiske ungdomsorganisationer i Norden.

  2. [Retur] Nordisk Råd blev dannet i 1952. Rådet har 87 valgte medlemmer fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.

  3. [Retur] Forslag til resolutioner indsendes til sekretariatet forud for sessionsmødet.
    På sessionsmødet præsenteres forslagene for sessionen og går derefter til behandling i arbejdsgrupper.
    Sluttelig stemmer sessionen om resolutionerne. Et resolutionsforslag kan forkastes med 2/3 flertal.
    Resolutionsforslag nr. 12 – 30.

  4. [Retur] Arbejdsgruppe 4 behandlede resolutionsforslag:
    22. Alla ska få heta vad de vill!
    Resolutionsforslaget utarbetades av workshopen i HBTQ-personers rättigheter och det stödjas av Socialistisk ungdom i Norden

    Barn ges oftast namn som “visar” vilket kön de har registrerats med – antingen får man “flicknamn” eller så får man “pojknamn”. Därmed är ett namn ofta en så kallad gender marker. I några nordiska länder kan man i vuxen ålder byta namn och välja ett “könsneutralt” namn, och i Sverige kan man byta andra namnet till ett “könskontroversiellt” namn men för att byta hela namnet till ett “könskontroversiellt” krävs att man genomgått könskorrigering och blivit steriliserat.
    Vi anser att en så privat sak som namn inte ska regleras av staten.
    Ungdomens nordiska råd kräver därför att
    1. de nordiska länderna förändrar sin namnlagstiftning så att alla namn blir könsneutrala så att alla människor får ha vilket namn de vill

    Arbeidsgruppens innstilling: vedtas
    Reservasjon: Sverigedemokratisk ungdom

    Forslaget anført som nr. 19 i den endelige gengivelse af vedtagne resolutioner.

  5. [Retur] Arbejdsgruppe 4 behandlede følgende resolutionsforslag :
    23. Säkra asyl på grund av sexuell läggning och könsidentitet
    Resolutionsforslaget utarbetades av workshopen i HBTQ-personers rättigheter och det stödjas av Socialistisk ungdom i Norden

    I många länder i världen är det olagligt att vara homosexuell, bisexuell eller transperson. Människor förföljas och dödas på grund av sexuell läggning eller könsidentitet eller könsuttryck.
    I Finland, Island och Sverige är sexuell läggning ett skäl för att få asyl, och bara i Island är könsidentitet ett skäl för asyl. Och trots att det står i lagen finns det ändå i praxis många hinder för en HBTQ-person (homo- eller bisexuell och/eller trans- eller queerperson) att få asyl i de nordiska länderna.
    På torsdag den 27 oktober 2011 beslutade Europaparlamentet om ett nytt direktiv som kräver att medlemsländerna lägger till könsrelaterade aspekter inklusive könsidentitet som ett explicit skäl för en person att få asyl.
    Därför kräver UNR att
    1. de nordiska länderna enhetliggör sin lagstiftning så att alle som blir förföljda i sitt hemland på grunn av sexuell läggning får asyl
    2. de nordiska länderna följer Europaparlamentets direktiv om att lägger till könsidentitet som ett skäl för en person att få asyl
    3. de nordiska länderna ser till att personer som jobbar med asylsökande får bra kunskaper inom området

    Arbeidsgruppens innstilling: vedtas

    Forslaget anført som nr. 20 i den endelige gengivelse af vedtagne resolutioner.

  6. [Retur] Arbejdsgruppe 4 behandlede følgende resolutionsforslag:
    25. Stoppa tvångssteriliseringen av transpersoner!
    Resolutionsforslaget utarbetades av workshopen i HBTQ-personers rättigheter och det stödjas av Socialistisk ungdom i Norden

    När människor föds registreras de med ett kön utgående från vad de har för organ mellan benen. De får också ett könskodat namn. Människans egen upplevelse av sitt kön är inte alltid samma som systemets och då kan man gå igenom en könsutredning och könskorrigering som till exempel kan innebära operationer och/eller hormonbehandling. Men för att få sitt kön juridiskt erkänt med ett nytt personnummer och namn krävs det att personen steriliseras.
    Ungdomens Nordiska Råd anser detta vara ett hemskt ingrepp från statens sida och en fråga som handlar om den mänskliga rättigheten att få bestämma över sin egen kropp.
    Därför kräver UNR att de nordiska länderna följer rekommendationerna från Europarådets kommissionär för mänskliga rättigheter (Commissioner for Human Rights of the Council of Europe) rekommendationer om att
    1. ge lagligt erkännande för det könet en transperson föredrar samt att utveckla en skyndsam och öppen procedur för byte av både namn och juridiskt kön hos en transperson på födelsebevis, medborgarregister, identitetskort, pass, studiekort och andra dylika dokument
    2. avskaffa sterilisering och andra obligatoriska medicinska ingrepp och behandlingar som kan inverka negativt på självbestämmande rätten över den egna kroppen, hälsan och välmående hos en individ vilka idag är nödvändiga krav för lagligt igenkännande av könet en transperson föredrar

    Arbeidsgruppens innstilling: Vedtas
    Reservasjon: Sverigedemokratisk ungdom

    Forslaget anført som nr. 21 i den endelige gengivelse af vedtagne resolutioner.

  7. [Retur] Arbejdsgruppe 4 behandlede følgende resolutionsforslag:
    24. Stop volden mod HBTQ-personer
    Stillet af arbejdsgruppen med deltagere fra: Siumuts Ungdom (Grønland), Konservativ Ungdom (Danmark), Sverigedemokratisk Ungdom (Sverige), og Sosialistisk Ung (Færøerne).

    Vold mod homo-, bi- og transsseksuelle, samt queerpersoner (HBTQ-personer) er et problem frem for alt i nattelivet. Mange HBTQ-personer bliver udsat for tilråb, overfald, endda grov vold, hvis de opfattes som anderledes udseende eller ses i nærheden af gå-i-byen-steder, der er kendt som populære homo-tilholdssteder.
    Denne vold er ikke tilfældig, men udgår i høj grad fra bestemte indvandrer- og højreekstreme fodboldmiljøer. Det er et faktum, som myndighederne burde tage højde for i sit kriminalitetsforebyggende arbejde.
    Oplysningsarbejde har en vigtig rolle at spille, men det er også nødvendigt med en synlig og tryghedsskabende politi-tilstedeværelse. Politiet må være synligere i nattelivet, således at voldsomme situationer kan afværges og potentielle ofre beskyttes imod deres gerningsmænd. Øget politi ville desuden ikke kun komme HBTQ-personer til gavn, men i det hele taget være fremmende for et trygt, festligt og inkluderende natteliv.
    Derfor mener UNR,
    1. At politiet i de enkelte lande skal øge sin tilstedeværelse i nattelivet
    2. At der burde foretages en kortlægning af holdningerne til HBTQ-personer på nordisk plan, hvor forskellige politiske tiltag sammenlignes ud fra effektivitet
    3. At det burde accepteres, at hadet mod HBTQ-personer ikke er tilfældigt, men udgår fra bestemte miljøer, bl.a. indvandrermiljøer
    4. At oplysningsarbejdet burde målrettes efter omfanget af negative holdninger og handlinger mod HBTQ-personer i det pågældende miljø

    Arbeidsgruppens innstilling: avvist
    Reservasjon: Sverigedemokratisk ungdom

Robert Biedroñ, Europarådets rapportør vedr. LGBT personers rettigheder, har den 13. december 2013 skrevet til Ligestillingsudvalget om sin funktion, sine intentioner og sit ønske om samarbejde.

Vist 0 gange.
Europarådet

Europarådet

Robert Biedroñ, Europarådets rapportør vedrørende lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede (LGBT) personers rettigheder, har den 13. december 2013 skrevet til formanden for Folketingets ligestillingsudvalg (LIU), Merete Riisager (LA) om sin funktion og sine intentioner samt udtrykt ønske om samarbejde.
Ligestillingsudvalget, Alm. del 2013-14: Bilag 20. Offentliggjort den 17. december 2013.

Henvendelsen gengives herunder i min danske oversættelse.
Der tages forbehold for oversættelsens korrekthed. Ved brug som dokumentation henvises til den originale engelske skrivelse. Tina Thranesen.

* * *
Europarådets Parlamentariske Forsamling
Ligestillings- og ikke-forskelsbehandlingsudvalget

Strasbourg, den 13. december 2013

Kære fru Riisager
Jeg skriver for at informere Dem om funktionen som rapportør vedrørende lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede (LGBT) personers rettigheder, som er etableret inden for Europarådets Parlamentariske Forsamling, og at jeg for nylig havde den ære at blive valgt til denne funktion.

Det vil være mit ansvar at gribe ind på området for beskyttelse og fremme af menneskerettigheder for alle og mod alle former for diskrimination og fjendtlighed på grund af seksuel orientering og kønsidentitet. Min vigtigste prioriteter vil omfatte øget bevidsthed om krænkelser af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Europa, fremme af overholdelsen af principper stadfæstet af Den Parlamentariske Forsamling og fuldbyrdelse af domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I denne forbindelse vil lovgivning om såkaldt homoseksuel propaganda, som er i kraft eller under drøftelse i nogle af Europarådets medlemslande, være blandt mine største bekymringer. Desuden har jeg til hensigt at henlede offentlighedens opmærksomhed på situationen for særlige grupper, såsom LGB kvinder og transpersoner.

I min egenskab af rapportør, vil jeg bestræbe sig på at følge de relevante juridiske og politiske udviklinger i Europarådets medlemslande for at sikre, at der tages hensyn til de internationale menneskerettighedsstandarder. Udvikling af samarbejdsrelationer med eksterne organer og institutioner, der er aktive i bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet og fremme af lige rettigheder for LGBT-personer er derfor en prioritet.

Jeg vil være meget taknemmelig, hvis De kunne holde mig orienteret om udviklingen på dette område i Deres land. Jeg ser frem til at etablere vores samarbejde.

Tøv ikke med at kontakte Giorgio Loddo, Co-sekretær for Udvalget om ligestilling og ikke-forskelsbehandling ( tlf. + (33) 3 90 21 59 08 , fax + (33) 3 90 21 56 52, e-mail giorgio.loddo@coe.int) for yderligere information.

Med venlig hilsen

Robert Biedroñ
General Rapporteur on the rights of LGBT people
Committee on Equality and Non-Discrimination
Parliamentary Assembly of the Council of Europe

Fru Merete Riisager
Ligestillingsudvalget
Danmark
liu@ft.dk

* * *
Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Originalskrivelsen på engelsk i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Information om Robert Biedroñ hos Europarådet.
Interview den 2. oktober 2013 med Robert Biedroñ hos Europarådet.

Statsministerens redegørelse i Folketinget den 29. november 2011. Populært kaldet: Regeringens lovkatalog.

Vist 159 gange.
Lovkatalog 2011-12

Lovkatalog 2011-12

Den 29. november 2011 fremlagde statsminister, Helle Thorning Schmidt, den skriftlige oversigt over lovgivning i folketingsåret 2011-12 (dvs. frem til oktober 2011) indeholdende en kort omtale af de lovforslag og forslag til folketingsbeslutning, som regeringen har fremsat siden sin tiltræden, og som regeringen forventer at fremsætte i den resterende del af folketingsåret.

Det må konstateres, at de gode tilkendegivelser om forbedring af transkønnedes forhold, som flere politikere fra de nu regeringsbærende partier fremkom med, da de var i opposition, ikke er kommet med i lovkataloget.
Dog skal nævnes, at lovkatalovet indeholder:
  1. forslag om kirkelig vielse af homoseksuelle og ophævelse af lov om registreret partnerskab, som vil have betydning for et mindre antal transkønnede,
  2. ændring af lov om kunstig befrugtning, som afhængig af sin udformning, måske kan have betydning for transseksuelles deponering af arvemateriale, og
  3. forslag om etablering af Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution og lov om etablering af Dansk Institut for Internationale Studier, der er en opdeling af det nuværende Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder – Institut for Menneskerettigheder, IMR i to enheder.
    Det har ikke direkte betydning for transkønnede, men betydning i relation til, at det er samarbejdspartnere for transforeninger i bestræbelse på at forbedre forholdene for transkønnede.

Herunder gengives teksten, som den fremgår af lovkatatoget – anført under de respektive resortministerier.

Ministeren for ligestilling og kirke
Ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Feb II)
Social- og integrationsministeren fremsætter lovforslag om kirkelig vielse uanset seksuel orientering. Nærværende lovforslag giver præster, som af samvittighedsmæssige og/eller teologiske grunde ikke ønsker at medvirke ved disse kirkelige handlinger, ret til at sige nej til en sådan medvirken.
Forslaget følger op på regeringsgrundlaget “Et Danmark, der står sammen” fra oktober 2011.

Social- og integrationsministeren
Ændring af ægteskabsloven og ophævelse af lov om registreret partnerskab (Kirkelig vielse uanset seksuel orientering) (Feb II)
Lovforslaget gør det muligt for homoseksuelle par at indgå ægteskab både på rådhuset og i kirken. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget fra ministeren for ligestilling og kirke på området.
Forslaget følger op på regeringsgrundlaget “Et Danmark, der står sammen” fra oktober 2011.

Ministeren for sundhed og forebyggelse
Ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Mar I)

Lovforslaget vil justere en række bestemmelser i lov om kunstig befrugtning, herunder lovens anvendelsesområde og vilkår for æg- og sæddonation.

Udenrigsministeren
Lov om etablering af Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution (Mar II)
Forslaget indebærer at Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder opsplittes i de selvstændige institutioner Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution og Dansk Institut for Internationale Studier. Formålet med forslaget er især at styrke og tydeliggøre Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitutions uafhængighed og selvstændige betydning.
Forslaget følger op på regeringsgrundlaget “Et Danmark, der står sammen” fra oktober 2011.

Lov om etablering af Dansk Institut for Internationale Studier (Mar II)
Forslaget indebærer at Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder opsplittes i de selvstændige institutioner Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution og Dansk Institut for Internationale Studier. Formålet med forslaget er at gøre Dansk Institut for Internationale Studier til en selvstændig institution, således at instituttets stilling styrkes og tydeliggøres.
Forslaget følger op på regeringsgrundlaget “Et Danmark, der står sammen” fra oktober 2011.

* * *
Lovkataloget/redegørelsen i sin helhed på Statsministeriets hjemmeside.
Lovkataloget/redegørelsen i sin helhed i pdf-format på Statsministeriets hjemmeside.

Regeringsgrundlaget af 3. oktober 2011 for den nye regering vedrørende ligestilling, seksuel orientering, kønsskifte og etnisk ligestilling.

Vist 95 gange.
Regeringsgrundlag af 3. oktober 2011

Regeringsgrundlag af 3. oktober 2011

Regeringsgrundlaget af 3. oktober 2011 for den nye regering vedrørende ligestilling, seksuel orientering, kønsskifte og etnisk ligestilling.

Den nye regering, der blev præsenteret den 3. oktober 2011, og som består af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radeikale Venstre, offentliggjorde deres regeringsgrundlag under overskriften “Et Danmark, der står sammen”.

I afsnittet underafsnittet “Seksuel ligestilling” i afsnittet “Ligestilling og mangfoldighed” omtales transkønnede indirekte under begrebet “andre grupper” i teksten:
Regeringen vil styrke indsatsen med at registrere, opklare og forebygge
hate-crimes mod homoseksuelle og andre grupper.

I samme afsnit omtales anføres følgende om kønsskifte:
Regeringen vil undersøge reglerne om kønskorrigerende behandling, herunder mulighederne for at foretage juridisk kønsskifte uden krav om kirurgiske indgreb.

* * *
Regeringsgrundlaget side 65 og 66 gengives herunder.
Ligestilling og mangfoldighed
Gør Danmark stærkt
Det danske samfund bygger på, at alle mennesker er både lige og forskellige. Ingen mennesker er ens. Men alle mennesker er lige meget værd. Mangfoldighed giver nye ideer og nye løsninger. Mangfoldighed skaber trygge rammer for kreativitet og dialog.

Regeringen ønsker at fremme et Danmark, hvor mennesker bliver bedømt på, hvad de gør og ikke, hvordan de ser ud, eller hvor de kommer fra.

Regeringen ønsker at fremme et Danmark, hvor den enkeltes muligheder og rettigheder udvides og ikke indskrænkes.

Et mangfoldigt Danmark er et moderne Danmark.

Derfor vil regeringen sikre lige muligheder og lige rettigheder for alle danske borgere.
Diskrimination af enhver form er uacceptabelt, uanset om det sker på baggrund af køn, seksuel orientering, etnicitet, religion eller handikap.

Derfor vil regeringen tage skridt til at ratificere tillægsprotokollen til FNs handicapkonvention og give Ligebehandlingsnævnet mulighed for at tage sager op af egen drift.

Ligestilling mellem mænd og kvinder
Danmark er et af de lande i verden, hvor kvinderne har den højeste erhvervsfrekvens. Uden kvinderne på arbejdsmarkedet ville vores velstand være markant mindre.

Sammenlignet med andre lande har Danmark opnået en forholdsvis høj grad af ligestilling.
Men desværre er det gået den forkerte vej de seneste år. Og der er langt fra fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i det danske samfund, når det handler om løn og indflydelse.
Danmark har et meget kønsopdelt arbejdsmarked. Det skaber ligestillingsmæssige udfordringer.

Regeringen vil indlede en dialog med erhvervslivet med henblik på at sikre flere kvindelige medlemmer af bestyrelserne for de børsnoterede virksomheder, og herunder vurdere forslag om kvoter på baggrund af køn.

Regeringen vil øremærke op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden.

Regeringen vil undersøge mulighederne for at udbygge kønsopdelt lønstatistik.

Regeringen vil etablere en barselsfond for selvstændige.

Regeringen vil sikre at frivilligt enlige mødre sidestilles med andre enlige forsørgere i forhold til blandt andet det særlige børnetilskud.

Regeringen vil gennemføre en helhedsindsats for udsatte drenge, som i dag har en markant større frafald og deraf følgende lavere uddannelsesgrad end piger. Indsatsen skal blandt andet omfatte diskrimination på baggrund af køn og etnicitet i forbindelse med praktikpladser.

Danmark skal være et land, hvor piger og drenge, kvinder og mænd reelt har lige muligheder.

Seksuel ligestilling
Regeringen vil give alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken – uanset deres seksuelle orientering. Regeringen vil derfor fjerne forbuddet mod vielser af homoseksuelle i folkekirken og i øvrigt undersøge yderligere tiltag i retningen af en kønsneutral ægteskabslovgivning.

Regeringen vil styrke indsatsen med at registrere, opklare og forebygge hate-crimes mod homoseksuelle og andre grupper.
Regeringen vil sikre at medmødre til børn undfanget ved kunstig befrugtning omfattes af børneloven på lige fod med fædre.

Regeringen vil undersøge reglerne om kønskorrigerende behandling, herunder mulighederne for at foretage juridisk kønsskifte uden krav om kirurgiske indgreb.

Etnisk ligestilling
Diskrimination og social udstødning af nydanskere er uacceptabelt og en selvstændig barriere for integration. Derfor vil regeringen oprette en national antidiskriminationsenhed.

Enheden skal kortlægge omfanget og typerne af diskrimination på arbejdsmarkedet og i samfundslivet Enheden skal endvidere gennemføre offentligt finansierede antidiskrimineringskampagner, koordinere tværkommunale tiltag imod diskrimination og understøtte virksomheder, der ønsker at bekæmpe diskrimination på arbejdspladsen.

* * *
Regeringsgrundlaget i sin helhed på Statsministeriets hjemmeside i pdf-format.

Helle Thorning-Schmidts regering af 3. oktober 2011 i relation til transpersoner.

Vist 94 gange. Mandag den 3. oktober 2011 fik Danmark en ny regering. Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraterne dannede en regering bestående af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti (SF) og Det Radikale Venstre.
Regeringen kom til at bestå af i alt 23 ministre, nye ministerier blev oprettet, nogle blev nedlagt og resortområdet blev flyttet.
Af umiddelbar betydning for transpersoner kan følgende oplyses om ændringer af ministerier og nye ministre. Omtalt i alfabetisk rækkefølge.
Det skal dog nævnes, at ikke alle nye ministerier er på plads endnu, og at der heller ikke er hjemmesider til alle nye ministerier, eller at eksisterende ministeriers hjemmesider er ajourført mht. til deres resortområder.
Der kan derfor være enkelte områder, som er anført under forkert ministerium. Efterhånden, som det bliver helt klarlagt, bliver Vidensbanken ajourført.

Beskæftigelsesministeriet – Mette Frederiksen
Har bl.a. Ligebehandlingsnævnet og Ankestyrelsen under sit resortområde.

Børne- og undervisningsministeriet – Christine Antorini
Det tidligere navn var Undervisningsministeriet.
Har som hidtil ansvaret for forhold for folkeskolen, undervisning af børn og unge.
Får fra Social- og Integrationsministeriet overført ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud for børn og unge.
Får fra Flygtninge-, Indvandrer- og Integrationsministeriet, der nedlægges, overført ansvaret for danskundervisning som andetsprog.
Får fra Økonomi- og Indenrigsministeriet overført sager vedrørende nationale mindretal.

Europaministeriet – Nicolai Halby Wammen
Fra Udenrigsministeren overføres sager vedrørende europapolitiske opgaver, herunder det danske EU-formandskab (1. januar 2012 – 30. juni 2012), samt danske handelspolitiske interesser.
Den departementale ekspedition af sager vedrørende disse forretningsområder sker i Udenrigsministeriet under ledelse af europaministeren og på dennes ansvar.

Justitsministeriet – Morten Bødskov
Varetager fortsat opgaver vedrørende det samlede justitsvæsen.
Afgiver Familiestyrelsen med tilhørende sagsområdet, hvilket bl.a. er navneloven og Det Centrale Personregister til Social- og Integrationsministeriet.
Får fra Flygtninge-, Indvandrer- og Integrationsministeriet, der nedlægges, ansvaret for sager vedrørende udlændingeområdet, herunder sager vedrørende asyl, humanitær opholdstilladelse, familiesammenføring, EU og-indfødsret, inklusive de til området hørende institutioner m.v., hvilket bl.a. har betydning i relation til flygtninge, der angiver deres transkønnethed som flygtningegrund.

Kulturministeriet – Uffe Elbæk
Har ikke sagsområder, der har direkte betydning for transkønnede, men Uffe Elbæk, der er homoseksuel, har ved flere lejligheder udtalt støtte til transkønnedes forhold.

Ligestillings- og kirkeministeriet (og ministerium for nordisk samarbejde) – Manu Sareen
Hed tidligere Kirkeministeriet.
Får fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet overført Ligestillingsafdelingen med tilhørende sagsområder.
Ligestillingsafdelingen er ikke et selvstændigt ministerium, men arbejder med ligestilling på tværs af alle ministerområder.

Social- og IntegrationsministerietKaren Hækkerup
Hed tidligere Socialministeriet.
Får fra Justitsministeriet bl.a. Familiestyrelsen med tilhørende sagsområder, hvilket bl.a. er forhold om forældremyndighed, barnets bopæl, ægtefælle- og børnebidrag, adoption, ægteskabsloven, lov om registreret partnerskab, separation og skilsmisse, ægtefællers pensionsrettigheder, faderskab og godkendelse af trossamfund, lov om ligestilling af kvinder og mænd og navneloven.
Får fra Flygtninge-, Indvandrer- og Integrationsministgeriet, som nedlægges, ansvaret for sager vedrørende integrationspolitik, forebyggelse af radikalisering og integrationsanalyser, inklusive de til området hørende institutioner m.v.

Sundheds- og Forebyggelsesministeriet – Astrid Krag
Tidligere Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Har ansvar for sager vedrørende området for sundhed og forebyggelse, inklusive de til omådet hørende institutioner m.v.

Uddannelsesministeriet – Morten Østergaard
Ministeriets fulde navn er: Ministerium for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Ministerens daglige titel er: Uddannelsesminister.
Får fra Undervisningsministeriet overført ansvaret for sager vedrørende videregående uddannelser på professionsbachelomiveau, herunder de videregående uddannelser for voksne under åben uddannelse, inklusive de til området hørende institutioner m.v.

Økonomi- og IndenrigsministerietMargrethe Vestager
Får fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet overført ansvaret for sager vedrørende indenrigsområdet, inklusive de til området hørende institutioner m.v. herunder Det Centrale Personregister, valg og folkeafstemninger.
Får fra Kulturministeriet overført ansvaret for sager vedrørende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet og lov om Danmarks Biblioteksskole, inklusive de af loven omfattede institutioner, samt kunstneriske uddannelser, som modtager tilskud fra Kulturministeriet, dog bortset fra Statens Teaterskole, Filmskolen, Kunstakademiets Billedkunstskole samt musikkonservatorierne.

* * *
Regeringen Helle Thorning-Schmidt pr. 3. oktober 2011
  • Statsminister Helle Thorning-Schmidt
  • Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager
  • Udenrigsminister Villy Søvndal
  • Finansminister Bjarne Fog Corydon
  • Justitsminister Morten Bødskov
  • Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard
  • Skatteminister Thor Möger Pedersen
  • Transportminister Henrik Dam Kristensen
  • Erhvervs- og vækstminister Ole Christian Liep Sohn
  • Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Mogens Hansen
  • Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen
  • Børne- og undervisningsminister Christine Edda Antorini
  • Social- og integrationsminister Karen Angelo Hækkerup
  • Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Mette Gjerskov
  • Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard
  • Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr
  • Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag Kristensen
  • Forsvarsminister Nick Hækkerup
  • Miljøminister Ida Margrete Meier Auken
  • Europaminister Nicolai Halby Wammen
  • Minister for ligestilling og kirke og minister for nordisk samarbejde Manu Sareen
  • Minister for udviklingsbistand Christian Friis Bach
  • Kulturminister Uffe Elbæk

Den 7. oktober 2011.
Tina Thranesen.

Valgdagen, torsdag den 15. september 2011 resulterede i en ny bestyrelse i Trans-Danmark og en ny regering i Danmark.

Vist 442 gange. Af Tina Thranesen.
Torsdag den 15. september 2011 kl. 1900 startede den ekstraordinære generalforsamling i Trans-Danmark i dejlige omgivelser i Slogs Herreds Hus i Bylderup i Sønderjylland. Da generalforsamlingen sluttede kl. 2355, var det den nyvalgte formand, Susanne Selmer, der kunne sige de afsluttende ord.

Den 15. september 2011 var der folketingsvalg i Danmark. Omkring samme tidspunkt var det klart, at valget resulterede i et regeringsskifte. Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraterne, bliver dermed den nye statsminister – Danmarks første kvindelige statsminister.

Baggrunden for den ekstraordinære generalforsamling
Generalforsamlingsbeslutning
På generalforsamlingen i Trans-Danmark den 19. marts 2011 blev det besluttet inden for et halvt år at afholde en ekstraordinær generalforsamling inden for et halvt år for at træffe afgørelse om foreningen skulle have et nyt navn.
I 2009 fremsatte Tina Vyum forslag om, at foreningen skulle skifte navn til: Trans-Danmark, Landsforeningen for Transkønnede. Der kunne ikke opnås enighed på generalforsamlingen, hvorfor der blev nedsat et navneudvalg, der skulle fremsætte forslag om eventuel navneændring på generalforsamlingen i 2010. På generalforsamlingen i 2010 kunne navneudvalget kun fremsætte forslag om, at en eventuel ændring af foreningens navn blev udsat til generalforsamlingen i 2011, idet udvalget ikke fandt, at ordet transkønnet var alment kendt. På generalforsamlingen i 2011 havde bestyrelsen glemt at sætte punktet om eventuel ændring af foreningens navn på dagsordenen, hvilket førte til en kritik af bestyrelsen og beslutningen om en ekstraordinær generalforsamling om eventuel ændring af foreningens navn.

Begæring
Den 17. august 2011 med gentagelse den 22. august fremsatte en gruppe medlemmer af Trans-Danmark begæring om afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling med henblik på valg af en ny bestyrelse begrundet i utilfredshed med den siddende bestyrelse.

Udelukkede medlemmer
Den 16. september 2011 besluttede bestyrelsen at udelukke (ekskludere) Irene Haffner og GNOEQA [1].
Udelukkelserne af Irene og GNOEQA var også til behandling på den ekstraordinære generalforsamling, idet både Irene og GNOEQA havde krævet deres udelukkelse forelagt på førstkommende generalforsamling, hvilket de havde mulighed for ifølge foreningens vedtægt, og hvilket også var indeholdt i begæringen fra gruppen, der ønskede en ekstraordinær generalforsamling.

Den ekstraordinære generalforsamlings resultat
Der var 13 medlemmer til stede.

Udelukkelserne
Irene Haffner var mødt og deltog i drøftelserne af udelukkelsen af hende. Bestyrelsens udelukkelse af Irene blev omgjort af generalforsamlingen, hvorved Irene på ny var fuldgyldigt medlem.
GNOEQA var ikke mødt frem og deltog derfor ikke i drøftelserne af udelukkelsen af hende. Bestyrelsens udelukkelse af GNOEQA blev godkendt, hvorved GNOEQA fortsat er udelukket af foreningen som besluttet af bestyrelsen.

Foreningsnavn
Tina Vyum skulle have forelagt sagen på vegne af bestyrelsen. Hun måtte imidlertid forlade generalforsamlingen for at nå på arbejde kl. 23.
I stedet fremsatte Karin Astrup bestyrelsens forslag om at der ikke træffes afgørelse om navneændring, men at bestyrelsen på et senere tidspunkt igen kunne sætte punktet på dagsordenen på en generalforsamling.
Efter en kort debat vedtoges et ændringsforslag fra Tina Thranesen om at afslutte sagen uden ændring foreningens navn med den konsekvens, at ønsker nogen en ændring af foreningens navn, må de fremsætte et nyt forslag derom til behandling på en generalforsamling.

Mistillidsvotum/valg af ny bestyrelse
Det begærede valg af ny bestyrelse var af bestyrelsen i dagsordenen opdelt i to punkter: 1) Et mistillidsvotum mod bestyrelsen. En vedtagelse af mistillidsvotummet, ville føre til: 2) Valg af bestyrelse. Ved forkastelse af mistillidsvotummet ville punkt 2 selvfølgelig bortfalde.
Ved afstemningen stemte 11 for mistillidsvotummet og 2 imod. Mistillidsvotummet var dermed vedtaget, og der blev afholdt valg af ny bestyrelse.
Susanne Selmer blev valgt som formand uden modkandidat.
Som bestyrelsesmedlemmer valgtes Nana Sloth, Cathrine L. Ulla Rørvig og Camilla Voss. Som 1. suppleant Marie Clemmensen og som 2. suppleant Erwin Maria Jöhnk.

Folketingsvalget
Det var muligt at afgive sin stemme til fra kl. 08 til kl. 20 og var dermed ikke afsluttet, da Trans-Danmarks generalforsamling begyndte.
Valgaftenen gik vi, der deltog i generalforsamlingen jo glip af og måtte derfor efterfølgende erfare om valgresultatet.
Valgresultat
Rød blok bestående af Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre havde fået et snævert flertal, hvorved Blå blok bestående af regeringen (Venstre og Konservative) og deres støttepartier, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kom i mindretal. Kristendemokraterne kom ikke i Folketinget.
Den siddende statsminister Lars Lykke Rasmussen, Venstre havde lykønsket Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraterne med valget, og tilkendegivet, at han ville indgive regeringens afskedsbegæring til Dronningen.
Dronningerunde
Efter statsministerens afskedsbegæring vil den såkaldte dronningerunde blive afholdt.
På grundlag af valgresultatet og tilkendegivelserne forud for valget, må det forventes, at der dannes en regering under ledelse af Helle Thorning-Schmidt.

Fremtiden
Til bestyrelsen i Trans-Danmark må der efter lang tid med megen uro stilles forventninger om at skabe ro og sammenhold i foreningen, at der udvises større åbenhed, og at der bliver mere aktivitet på det danske transpolitiske område.

Til den nye regering må der på det transpolitiske område stilles store forventninger. Partierne og medlemmer af partierne, som nu skal danne regering eller være parlamentarisk støtte for regeringen, har gennem de seneste år fremsat mange beslutningsforslag, stillet spørgsmål, udtalt sig fra Folketingets talerstol og på andre måder fremsat tilkendegivelser om at forbedre forholdene for transkønnede.

Den 16. september 2011 om formiddagen.

Tina Thranesen.

Note
  1. [Retur] GNOEQA er indsat i stedet for pågældendes navn, hvilket dog er mig bekendt. Tina Thranesen.


Fire transkønnede opstillet til valg ved kommunal- og regionalvalget den 17. november 2009.

Vist 792 gange. Anette Egelund opstillet for Liberal Alliance i København, Region Hovedstaden.
Hun var opstillet som nr. 7 på listen. Der var sideordnet opstillingsform.
Liberal Alliance fik 3.508 stemmer. Anette Egelund fik 117 personlige stemmer i hele regionen, deraf 60 i København. Hun blev ikke indvalgt.
Valgresultatet for hele regionen.
Valgresultatet for delvalget i Københavns Kommune, hvor Anette Egelund var opstillet.

Elizabeth Japsen opstillet for Enhedslisten – De Rød-Grønne i Århus Kommune.
Hun var opstillet som nr. 6 på listen. Der var partiliste opstillingsform.
Enhedslisten – De Rød-Grønne fik 5.718 stemmer. Elizabeth Japsen fik 45 personlige stemmer. Hun blev ikke indvalgt.
Valgresultatet Århus Kommune.

Erwin Maria Jöhnk opstillet for Socialdemokraterne i Nordjurs Kommune.
Han var opstillet som nr. 16 på listen. Der var sideordnet opstillingsform.
Socialdemokraterne fik 7.539 stemmer. Erwin Maria Jöhnk fik 8 personlige stemmer. Han blev ikke indvalgt.
Valgresultatet Norddjurs Kommune.

Irene Haffner opstillet for Socialistisk Folkeparti (SF) i Thisted Kommune.
Hun var opstillet som nr. 5 på listen.Ukendt opstillingsform, men formentlig
listeopstilling, hvilket SF sædvanligvis bruger.
Socialistisk Folkeparti fik 1.873 stemmer. Irene Haffner fik 34 personlige stemmer. Hun blev ikke indvalgt.
Valgresultatet Thisted Kommune.

Anette Egelund blev den 8. oktober 2009 opstillet for Liberal Alliance ved valget den 17. november 2009 til Region Hovedstaden.

Vist 244 gange. Anette Egelund opstiller for Liberal Alliance til valg til Region Hovedstaden
ved valget den 17. november 2009.
Anette var inden sin MtK kønsskifteoperation i januar 2004 som manden Hugo Holm medlem af Folketinget for Fremskridtspartiet.
Efter først en tur omkring Det Radikale Venstre var Anette Egelund medlem af Simon Emil Ammitzbølls Borgerligt Centrum og fulgte siden Simon Emil Ammitzbøll videre over i Liberal Alliance.

Ritzaus Bereau bragte oplysningen om opstillingen den 8. oktober 2009. Samme dag blev oplysningen videregivet af de fleste elektroniske medier og den 9. oktober 2009 i mange trykte medier.

* * *
Ekstra Bladet bragte den 8. oktober 2009 en artikel om opstillingen.

Norges socialistiske flertalsregering indskrev den 7. oktober 2009 forhold for transpersoner i deres regeringsgrundlag.

Vist 90 gange.
Norges regering 7. oktober 2009

Norges regering 7. oktober 2009

Den 17. oktober 2005 fik Norge en flertalsregering bestående af Arbeiderpartiet, Sosialistisk Venstreparti og Senterpartiet. Regeringens tiltrædelseserklæring blev baseret på en politisk aftale for perioden 2005 – 2009.

Ved stortingsvalget den 14. september i 2009 fik disse partiene fornyet deres mandat af vælgerne, idet de igen opnåede et samlet flertal i Stortinget. Resultatet af partiernes indbyrdes forhandling i perioden fra den 28. september til 7. oktober 2009 resulterede i en politisk aftale for regjeringens videre arbejde i perioden 2009 – 2013.

Aftalen indeholder i kapitel 15 nogle hensigtseerklæringer vedrørende bl.a. transpersoner.
(I regeringsgrundlaget for 2005 – 2009 var transpersoner
ikke nævnt.) Herunder gengives det transrelevante fra kapitlet.

Kapitel 15: Et inkluderende Norge (Side 69)
Regjeringen vil bekjempe all diskriminering. Alle skal ha muligheten til å utnytte sine evner og leve gode liv uavhengig av kjønn, sosial bakgrunn, religion, seksuell orientering, funksjonsevne eller etnisk bakgrunn. Regjeringen vil vurdere forslaget om en enhetlig lov mot diskriminering, jf NOU 2009:14. Vi vil styrke innsatsen mot hatkriminalitet.

Homofiles livssituasjon (Side 70 nederst)
Regjeringen vil aktivt motarbeide diskriminering av homofile, lesbiske, bifile og transpersoner. Vi vil særlig satse på å bedre livssituasjonen for homofile og lesbiske i ulike livsfaser og som er i miljøer der det fortsatt er en utfordring å stå fram med sin legning. Barn og unge må få vokse opp i fordomsfrie miljøer der ingen føler seg truet, latterliggjort eller usynliggjort på grunnlag av sin seksuelle orientering.
Regjeringen vil:

  • videreføre arbeidet i handlingsplanen “Bedre livskvalitet for lesbiske, homofile, bifile og transpersoner 2009-2012”.

* * *
Den norske socialistiske flertalsregering har indskrevet transpersoner i deres regeringsgrundlag den 7. oktober 2009.

Irene Haffner blev den 21. september 2009 udpeget som kontaktperson af Kvinderådet ifb. med dets kampagne op til kommunalvalget den 17. november 2009.

Vist 188 gange.
Irene Haffner

Irene Haffner

Irene Haffner, der er MtK transkønnet, stiller op for SF til valg til byrådet i Thisted. Hun blev af Kvinderådet den 21. september 2009 udpeget som Kvinderådets kontaktperson i Thisted Kommune i forbindelse med aktiviteter op til valget.

Kvinderådet

Kvinderådet

Kvinderådet har iværksat en kampagne under sloganet “Kommunalvalg 2009 – KVINDER TIL TOPS” for at få flere kvinder valgt ved kommunalvalget tirsdag den 17. november 2009 og har udnævnt lørdag den 7. november 2009 til dagen, hvor kvindelige kandidater til kommunal- og regionsråds valgene markerer sig samlet i landets kommuner.

Omtalen af valget af Irene Haffner som kontaktperson i Thisted Kommune findes ikke mere på Kvinderådet hjemmeside.

* * *
Kvinderådet blev oprettet i 1899 med det formål at koordinere de kvindepolitiske krav og påvirke den kønspolitiske udvikling nationalt og internationalt.
I dag er 45 organisationer medlemmer af Kvinderådet, og bag dem står mere end 1 million medlemmer. Det er bl.a. fagforbund, politiske partiers kvindeudvalg og humanitære foreninger, men også etniske minoritetskvindeforeninger, kønsforskere og faglige kvindegrupper er medlemmer.

* * *
Kvinderådet.

REU alm. del bilag 4. Regeringens lovprogram af 9. oktober 2008 indeholder ændring af navneloven (Revisionsklausul).

Vist 60 gange. Den 9. oktober 2008 fremsatte regeringen (Regeringen Anders Fogh Rasmussen III) sit lovprogram for folketingsåret 2008/2009.
På side 3 i lovprogrammet fremgår det, at navneloven skal revideres:
Navneloven indeholder en revisionsklausul, hvorefter der i folketingsåret 2008/2009 skal fremsættes forslag om revision af loven. Lovforslaget vil indeholde forslag om ændringer eller justeringer af loven i det omfang, der i lyset af de hidtidige erfaringer med loven findes at være anledning hertil.

* * *
§ 31 i den den 9. oktober 2008 gældende navneloven lyder:
Forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget i folketingsåret 2008-09.

* * *
Der er endnu ingen informationer om, hvad lovforslaget om ændring af navneloven vil indeholde.

Folketingets journal vedrørende lovprogrammet.
Lovprogrammet i pdf-format hos Folketinget.