Kærligheden glæder sig ikke over uoverensstemmelsen! En kritisk rapport om juridisk kønsskifte og de samfundsmæssige og kirkelige konsekvenser. 20. oktober 2015.

Vist 0 gange. I rapportens sammenfatning skrives bl.a.: “Bag loven ligger en ideologisk overbevisning, som indebærer en radikal ændring af en række fundamentale værdier. Er kønspolaritet og de identitetsdannede ord i vores kultur, mor og far, dreng og pige, mand og hustru osv. bærer af gode relationelle værdier, som der må værnes om? Eller er det politikere og lovgiveres opgave at fremme et kønsneutralt menneskesyn og reducere forståelsen af menneskets køn til et valg, der helt kan løsrives fra biologi og fysik?”

Og:
“Udgangspunktet for menneskets forvaltning af sit køn og sin seksuelle orientering er ikke blot det enkelte menneskets personlige valg eller oplevelse af køn. Ifølge det bibelske menneskesyn er mennesket en uløselig helhed af krop og personlighed, og derfor kan man ikke gøre kønnet til individets personlige valg ud fra dets oplevelse og løsrevet fra biologi, kromosomer og kønsorganer.
Dette grundsyn ligger også bag en teologisk vurdering af transseksuelles ret til kirkelig vielse.
Bibelens menneskesyn og etiske vejledning indebærer ikke en legitimering af, at mennesker, der er diagnosticeret transseksuelle, får foretaget juridisk eller biologisk kønsskifte. I sagens natur vil det af teologiske grunde være utænkeligt at anbefale eller medvirke ved en vielse eller velsignelse af to, som biologisk set er af samme køn, men hvor den ene juridisk har fået ændret sit køn. Her bør efter vort syn være samme lovfæstede frihed for præsten til at sige nej, som der er til at vie fraskilte eller vie to af samme køn.”

Og slutter med:
“Der er vægtige grunde til at opfordre Folketinget og en ny regering til at gennemtænke loven om juridisk kønsskifte [1] igen. Hermed opfordres biskopperne og folkekirken til ikke med sin vejledning eller vielsespraksis at legitimere et menneskesyn, hvor menneskers kønsidentitet reduceres til oplevet køn og løsrives fra den grundlæggende biologiske struktur og de grundlæggende sociale relationer.
Hvis et nyt Folketing vil fastholde lovgivningen, opfordres biskopperne hermed til en grundig høringsfase i kirken og i den forbindelse at sikre i forlængelse af den kirkelige frihedslovgivning, så ingen præst tvinges til at vie eller velsigne i strid med sin samvittighed. Der er brug for at præcisere i vielsesritualet, at præster alene har vielsespligt for par bestående af en biologisk mand og en biologisk kvinde, uden at nogen af dem har foretaget juridisk kønsskifte. Præster, der af samvittighedsgrunde fastholder det kønspolære menneskesyn, bør være fritaget for at foretage vielser af andre kønskombinationer.”
Rapporten er skrevet af cand.theol., ph.d., lektor Carsten Elmelund Petersen, Dansk Bibel-Institut, som også er ordineret præst i Den danske Folkekirke. Dansk Bibel-Institut har bevilget arbejdstid til udarbejdelsen af rapporten.
Rapporten er blevet til i dialog med en række kirkelige organisationer.

Rapporten i pdf-format hos Forlagsgruppen Lohse.
Sammenfatning af rapporten i pdf-format hos Forlagsgruppen Lohse.
Omtale af rapporten hos Forlagsgruppen Lohse med mulighed for at downloade den.

* * *
Artikel om rapporten i Kristeligt Dagblad den 4. november 2015. Artiklen indlede på følgende måde: “Repræsentanter for kirkens højrefløj er klar med kritisk rapport om juridisk kønsskifte. Venstres kirkeordfører Carl Holst er åben for at lade præster sige nej til at vie personer, der har ændret køn“.

Omtale af rapporten hos Dansk Bibel-Institut (DBI), hvori Børge Haahr Andersen, rektor på Dansk Bibil-Institut bl.a. anfører: “Når Dansk Bibel-Institut har stillet resurser til rådighed for en kulegravning af de etiske og værdimæssige principper bag loven om juridisk kønsskifte, så er det, fordi vi er overbevist om, at Danmark har fået en lov, der gør børn fortræd. Loven om juridisk kønsskifte [2] og assisteret reproduktion er bevidst formuleret sådan, at en biologisk mand kan skifte køn til kvinde, men blive ved med at avle børn. Han kan endda få foretaget fysisk kønsskifte, men få nedfrosset sæd, sådan at han fremover kan blive biologisk far til børn, som han i juridisk forstand er mor til. De samme muligheder har en kvinde, som skifter juridisk køn til mand. Hun kan fortsat blive mor til børn, hun i juridisk forstand er far til. Denne opløsning af indholdet i den mest centrale relation i et barns liv, far/mor-relationen, er den pris, børn skal betale, fordi de voksne ønsker at eksperimentere med deres køn og opløse indholdet i ordene far og mor.”

Omtale af rapporten hos Evangelisk Luthersk Mission (ELM).

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur til 1] [ Retur til 2] “loven om juridisk kønsskifte”.
    Der er ikke nogen lov om juridisk kønsskifte.
    Den 30. april 2014 fremsatte Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV) lovforslag L 182 – Samling: 2013-14 – om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn).
    Lovforslaget blev vedtaget den 11. juni 2014.

Vatikanet siger nej til transseksuelle faddere. 2. september 2015.

Vist 0 gange. CNA Catolic News Agency oplyste den 2. september 2015 følgende.

Vatikanstaten, den 2. september 2015.
En mediestorm opstod i Spanien, efter at en transmand ønskede at være gudfar til sin nevø. Biskoppen i et førende bispedømme henvendte sig til Vatikanet om ønsket.

Efter at have skrevet til “Vatican’s Congregation for the Doctrine of the Faith” (Vatikanets forsamling om lære og tro) om problemet tidligere på måneden, fik Biskop Rafael Zornoza Boy of Cádiz og Ceuta oplyst, at da transpersoner, ikke konsekvent levede efter Kirke undervisning, var det “umuligt” for dem at opfylde deres opgaver som faddere.

Biskoppen skrev brevet efter, at Alex Salinas, 21 år gammel og født som kvinde, havde anmodet om at være gudfar til sin nevø.

Congregation – bemyndiget til sikring af katolsk undervisning – svarede, at det er “umuligt at tillade” en person med transseksuel adfærd ved en dåb at blive gudmor eller gudfar.

I en erklæring den 1. september 2015 udtalte biskoppen, at han henvendte sig til Vatikanet på grund af “forvirring blandt nogle af de troende” og “det indviklede forhold og mediernes opmærksomhed på forholdet”, samt de kirkelige følger af beslutningen.

I Vatikanets fulde svar – som biskoppen gengav i sin erklæring – Congregation forklarede, at transseksuel adfærd “offentligt udviser en holdning, der er modsat i forhold til de moralske bud om løsning af problemet med seksuel identitet i overensstemmelse med sandheden om ens egen seksualitet“.

“Derfor er det indlysende, at denne person ikke opfylder kravet om at føre et liv i overensstemmelse med troen og det at være gudfadder og derfor ikke kan blive gudfadder eller gudmor”, svarede de med henvisning til canon 874 § 3 i Code of Canon Law [1].

Congregation understregede dog, at det “ikke er forskelsbehandling (af Alex), men kun en objektiv konstatering af manglende opfyldelse af de krav, som efter deres natur er nødvendige for at påtage sig det kirkelige ansvar ved at være gudfadder.”

Biskop Zornoza påpeger i sin redegørelse funktionen som gudfadder i dåbssakramentet “for Gud og hans Kirke og i forhold til de døbte, har til opgave i samarbejde med forældrene at opdrage barnet i den kristne tro og at leve et liv i overensstemmelse med troen på dåben og trofast opfylde sine forpligtelser”.

Faddere skal være “faste i troen, i stand til og klar til at hjælpe den nydøbte – barn eller voksen – til et kristent liv”, redegørelsen fortsætter med henvisning til § 1255 i Catechism of the Catholic Church. [2]

Biskoppen foreslog også, at hvis ansøgere, der opfylder kravene til at være en fadder er ikke fundet, kan dåben stadig udføres i samme form, da antallet af faddere er ikke nødvendig for nadveren.

Biskop Zorzona mindede om pave Frans’ ord i sin skrivelse Laudato Si, hvor Paven sagde, at “værdsættelsen af ens egen krop i dens kvindelige eller maskuline form er nødvendig, hvis jeg skal være i stand til at genkende mig selv ved et møde med en person, der er anderledes”.

“På den måde kan vi med glæde acceptere de specifikke gaver fra en anden mand eller kvinde, Gud, Skaberens arbejde, og finde gensidig berigelse”, sagde paven og tilføjede, at “det er ikke en sund holdning, at forsøge at annullere de kønslige forskelle, fordi det ikke længere vides, hvordan man møde det”.

Biskop Zorzona understregede afslutningsvis i sin redegørelse, at “Kirken møder alle personer med næstekærlighed med ønsket om at hjælpe hver enkelt i deres situation med barmhjertighed, men uden at benægte sandheden, som tilbydes til alle, som en del af troen på en vej til at blive frit accepteret”.

* * *
Der tages forbehold for oversættelsen. Ved brug som dokumentation henvises til den originale engelske tekst.

Meddelelsen hos CNA (Catholic News Agency.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Code Of Canon Law
    I “Code Of Canon Law” er der under “Canon 874” ikke nogen § 3, men under § 1 er der et stk. 3, hvilket det må formodes, at der henvises til.
    Canon 874, § 1. For at få lov til at påtage sig funktionen som vejleder skal en person:
    3) være katolik, konfirmeret og under det mest hellige sakramente have modtaget nadveren, og leve et liv i troen, som sømmer sig for den påtagne funktion.
  2. [Retur] Catechism of the Catholic Church (Den katolske kirkes katekismus (lærebog))
    § 1255 For at få det fulde udbytte af dåben er forældrenes hjælp vigtig. Det er også vigtigt at være gudfader og gudmoder, som skal være fast troende og i stand til og klar til at hjælpe den nydøbte – barnet eller den voksne – på vejen i et kristent liv. Deres opgave er virkelig en kirkelig funktion (en helligt funktion). Hele det kirkelige fællesskab bærer en del af ansvaret for udvikling og sikring af nåden givet ved dåb.

Kvinder må ikke bære mandsdragt, og mænd må ikke gå i kvindeklæder. (Femte Mosebog)

Vist 129 gange.
Mosebog. Her: Anden Mosebog.

Mosebog.
Her: Anden Mosebog.

I Det Gamle Testamente, Femte Mosebog, kapitel 22, vers 5 står der:

Kvinder må ikke bære mandsdragt, og mænd må ikke gå i kvindeklæder. Herren din Gud afskyr enhver, som gør den slags.

Mosebøgerne, der er de fem første bøger i Bibelen, er skrevet af Moses – den store profet, der førte Jakobs (eller Israels) efterkommere fra deres fangenskab i Ægypten til Kana’ans land, og som gav israelitterne identitet af at være Guds udvalgte folk.
Moses skrev sandsynligvis bøgerne undervejs mod Kana’an mellem år 1446 og 1406 fvt. (eller mellem år 1290 og 1250 fvt.).
Moses’ oprindelige manuskript er blevet redigeret af senere forfattere, som samtidig har gjort visse tilføjelser.

Det Gamle Testamente, Femte Mosebog, kapitel 22, vers 5 hos Bibelselskabet.

Galli

Vist 54 gange. I den gamle romerske religion – omkring år 200 fvt. – var en Galli en eunuk, der var præst for gudinden Cybele. En Galli lod sig frivilligt kastrere – typisk under en ceremoniel fest kaldet bloddagen, som fandt sted den 24. marts. Under ceremonien klædte de sig i kvindetøj – for det meste i gule farver – turban og ørenringe.

Wikipedia har en artikel om betydningen af Galli.

The Trans-Evangelist: The Life and Times of A Transgender Pentecostal Preacher

Vist 0 gange.
The Trans-Evangelist

The Trans-Evangelist

Titel The Trans-Evangelist:
The Life and Times of
a Transgender Pentecostal Preacher
Forfatter Paula Nielsen
Forlag One Spirit Press
Udgivet 28. november 2012
Sprog Engelsk
Antal sider 324
ISBN-10 1893075230
ISBN-13 978-1893075238

Selvbiografi af Paula Nielsen, der er kendt som søster Paula Nielsen, har en historie at fortælle – en historie, som vi er nødt til at høre. Hendes unikke livserfaring er bredt accepteret af både liberale og konservative kristne og troende tilligemed verdslige personer. Paula elsker Jesus og har viet sit liv til at tjene ham. På trods af misforståelser og afvisninger, fortsætter hun at elske den kristne kirke. Hun proklamerer, at vi er alle syndere, som bliver frelst af nåde, og at hver enkelt af os kan komme til ham “Helt som vi er”. Lad os lytte til hende.

* * *
Paula Nielsen skiftede sin kønsidentitet fra mand til kvinde i 60’ernes USA i en tid, hvor det stadig var strafbart for transvestitter at færdes omklædte på offentlige steder.
Hun blev født 1938 og har levet som kvinde siden 1. maj 1963. Hun startede som fjernsynsprædikant som "sister Paula Nielsen" i 1987.

Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos AbeBooks.com, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Barnes & Noble, hvor den også kan købes.
Forfatteren, Paula Nielsens hjemmeside.

Through the Door of Life.

Vist 0 gange.
Through the Door of Life

Through the Door of Life

Titel Through the Door of Life:
A Jewish Journey between Genders
Forfatter Joy Ladin
Forlag The University of Wisconsin Press
Udgivet 15. februar 2012
Sprog Engelsk
Antal sider 255
ISBN-10 0299287300
ISBN-13 9780299287306

Indsigtsfuld og vigtig bog om det at være transkønnet, om skismaet mellem at vælge sig selv eller at miste sine kæreste – hvorunder selvmordet bliver en løsning, der fravælges. Bogen rummer langt flere problematikker end de, der er nævnt her. Særlig værdigfuld er beskrivelsen og analysen af hvorledes adskillelsen fra kone og børn gennemleves, hvor især forholdet til børnene beskrives hudløst og gribende. Desuden beskrivelser af forholdet til det kvinde-universitet Landin er ansat på og hvilke problemer, det giver der at springe ud. Som ortodoks jøde diskuterer Landin indgående sit forhold til religionen, og hvorledes denne og dens repræsentanter forholder sig til transkønnethed, samt den betydning, det har for Landin selv.

* * *
Bogen blev anmeldt den 15. april 2012 af Jasmia Henrika.
Lisa Andersen omtaler bogen yderligere den 31. oktober 2014 i sin artikel: Gennem livets dør.

* * *
Omtale af bogen hos Saxo (dansk), hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Abe Books, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.

LGBT Going To Hell

Vist 38 gange.
LGBT Going To Hell

LGBT Going To Hell

Titel LGBT Going To Hell
Forfatter A. Christian
Forlag Uoplyst
Udgivet 12. august 2011
Sprog Engelsk
Filstørrelse 91 KB
Format Amazon Kindle Edition
ASIN B004WKRPS4

En lille fundamentalistisk kristen bog, der forsøger at fortælle LGBT-miljøet, at det er en synd at leve en livsstil, der er imod Guds hellige ord i Bibelen. Dette er ikke en bog for at vinde venner, men at kalde syndere til omvendelse.

* * *
Omtale af bogen hos Amazon.
Omtale af bogen hos Pink News.

Islam og transpersoner. Af Karen M. Larsen den 1. marts 2011.

Vist 73 gange.
Karen M. Larsen

Karen M. Larsen

Af Karen M. Larsen, der er cand. mag. i historie og religion.
Der har i de senere år været en del fokus på islam og homoseksualitet, og emnet diskuteres ofte heftigt i medierne. Som mht. så mange andre problemstillinger, der berører transpersoner, har der imidlertid ikke været nogen nævneværdig interesse for islam og transpersoner.

Scott Siraj al-Haqq Kugle tager heldigvis denne problemstilling op i sin bog Homosexuality in Islam: Critical Reflection on Gay, Lesbian, and Transgender Muslims. Som titlen antyder handler bogen godt nok hovedsageligt om homoseksualitet og islam – men Scott Siraj al-Haqq Kugle skriver også om trans-problemstillinger.

Ifølge Scott Siraj al-Haqq Kugle er det ofte ikke let at være transperson og muslim, ja faktisk mener han, at transpersoner ofte har større vanskeligheder end homoseksuelle i en muslimsk sammenhæng, fordi de ikke som de sidstnævnte kan skjule, at de afviger fra normen.

Scott Siraj al-Haqq Kugle er overbevist om, at det er i modstrid med islam, når muslimer behandler transpersoner med afvisning, foragt og sommetider direkte forfølgelse. Ifølge ham er transpersoner nemlig, ligesom homoseksuelle, skabt af Gud med den identitet de nu har, og han gør opmærksom på, at Koranen opfordrer muslimer til at iagttage, opdage og værdsætte naturens og menneskehedens mangfoldighed. Koranen indeholder i øvrigt ikke noget direkte forbud mod at iføre sig “det andet køns” tøj etc.

Nu tager de fleste muslimer imidlertid ikke udelukkende udgangspunkt i Koranen. For ganske mange muslimer er de såkaldte hadith, dvs. fortællinger om hvad Muhammed sagde og gjorde, næsten lige så vigtige som kilder til Guds vilje som Koranen. Og der findes hadither om, at Muhammed skulle have taget afstand fra en konkret mukhannath, dvs. en biologisk mand, der klæder og opfører sig som en kvinde. Scott Siraj al-Haqq Kugle gør opmærksom på, at disse hadither, som alle kan føres tilbage til en grundfortælling, imidlertid er blevet fejltolket af de muslimske teologer og retslærde. Kigger man nemlig grundfortællingen efter i sømmene kan man se, at der på ingen måde er tale om, at Muhammed generelt afviste kønsoverskridere. Faktisk havde han sågar givet den pågældende mukhannath lov til at være sammen med hans koner uden opsyn, dvs. Muhammed havde i praksis accepteret vedkommende som kvinde. Da Muhammed imidlertid overhører pågældende person lovprise en kvindes seksuelle
potentialer til en mand, beslutter han at vedkommende skal forvises fra det muslimske samfund. Måske fordi Muhammed frygtede, at der i dette tilfælde var tale om en almindelig mand, der blot udgav sig som kvinde for at få seksuel adgang til kvinder – eller fordi han opfattede vedkommendes adfærd som et brud på den tillid pågældende var blevet mødt med. At udlede, at transpersoner lever i modstrid med islams normer på baggrund af denne historie er, i henhold til Scott Siraj al-Haqq Kugle, derfor en seriøs fejlfortolkning.

I Medina, den muslimske hovedby ved siden af Mekka, var mukhannather i de første 100 år efter Muhammeds død, i henhold til Scott Siraj al-Haqq Kugle, et kendt og accepteret fænomen. De arbejdede f.eks. som sangere og musikere, jobs som blev anset som upassende for mænd, og som kunstnere havde de en vis “narrefrihed” mht. at kritisere byens magthavere. Måske var det så også grunden til, at magthaverne i 700-tallet begyndte at forfølge dem. Dertil kom, at den fremvoksende klasse af muslimske retslærde begynde at se mukhannather som feminine mænd, der indtog den passive part i forbindelse med analsex mellem mænd. Og da en del retslærde i samme tid blev optaget af at bekæmpe analsex mellem mænd betød det, at mukhannather blev permanent forfulgte og at fænomenet generelt i den ligeledes fremvoksende muslimske lovgivning, den såkaldte sharia, blev negativt bedømt.

Dog har islam i Sydøst Asien, dvs. Indien, Pakistan og Bangladesh, haft en tradition for at tolerere de såkaldte hijras, biologiske mænd der føler sig som kvinder og som efter en kastration også lever som kvinder. Dog kommer Scott Siraj al-Haqq Kugle ikke nærmere ind på denne problemstilling.

Scott Siraj al-Haqq Kugle gør opmærksom på, at der imidlertid er ved at ske noget. F.eks. har sheik al-Tantawi, Egyptens stormufti og den højeste juridiske autoritet ved det prestigefyldte sunni muslimske universitet al-Azhar, udstedt en fatwa om, at det er forkert at give en person adgang til en kønsskifteoperation blot fordi vedkommende føler, at han eller hun er født i en forkert krop. Men på den anden side er det en pligt at foretage en operativ undersøgelse, hvis der er tvivl om hvorvidt en persons ydre kønsorganer svarer til hvad der egentligt er vedkommendes indre og ægte kønsorganer. Er der uoverensstemmelse her skal en operation sikre, at det køn vedkommende er skabt med også fremgår af de ydre kønsorganer. Usikkerhed om en person rette køn kan nemlig ikke accepteres. Umiddelbart har denne afgørelse ikke bragt forbedringer for transpersoner i Egypten, men måske kan den ses som det første spæde skridt i den rigtige retning.

Noget længere er man faktisk nået i det shia muslimske Iran. Her henvendte sig en transkvinde, Maryam Khatoon Molkara, sig i 1987 til ayattolah Khomeini med en bøn om at få lov til at skifte køn fra mand til kvinde. Efter blot en halv times samtale afgjorde han, at hun skulle have lov til at få foretaget en kønsskifteoperation.

I dag er det ret så nemt at få bevilliget en kønsskifteoperation i Iran. Irans ledende kønsskiftekirurg, dr. Mirjalali, hævder således, at han har foretaget 320 kønsskifteoperationer i de sidste 12 år i Iran, hvad er langt mere end hvad nogen europæisk kønsskiftekirurg kan prale af. Dog er situationen for transpersoner i Iran langt fra ideel. Transpersoner, der ikke er og ikke vil være entydige i deres kønsudtryk og som ikke ønsker en kønsskifteoperation,
bliver fortsat forfulgt. På samme måde kan homoseksuelle opleve, at myndighederne forsøger, at presse dem til en kønsskifteoperation, en operation de i sagens natur ikke er interesseret i.

Det er altså fortsat op ad bakke at være transperson og muslim – men Scott Siraj al-Haqq Kugles bog kan være en inspiration til dem, der ikke vil opgive hverken deres identitet som troende muslimer eller deres kønsidentitet.

* * *
Artiklen bringes med venlig tilladelse af Karen M. Larsen.

Folkekirken og registreret partnerskab. Rapport afleveret til kirkeministeren den 15. september 2010.

Vist 14 gange.
Folkekirken og registreret partnerskab

Folkekirken og registreret partnerskab

Rapporten, der er på 67 sider, blev afleveret af udvalget til kirkeminister, Birthe Rønn Hornbech den 15. september 2011.

Pkt. 2 i rapporten – Sammenfatning af udvalgets overvejelser og anbefalinger – er udgivet som selvstændigt dokument.

Udvalget har haft 12 medlemmer, som alle har været personligt udpeget. Ved sammensætningen af udvalget har det været tilstræbt, at medlemmerne tilsammen skulle repræsentere de forskellige synspunkter, som findes i folkekirken.

Udvalget har haft følgende sammensætning:
Formand:
Biskop Peter Skov-Jakobsen, Københavns Stift
Øvrige medlemmer:
Generalsekretær, pastor Jens Ole Christensen, Hillerød
Fhv. højskoleforstander Erling Christiansen, Farum
Biskop Kresten Drejergaard, Fyens Stift
Fhv. formand for Folketinget Christian Mejdahl, Oudrup, Løgstør
Sognepræst Lisbet Kjær Müller, Frederiksberg
Dyrlæge Susanne Møller, Vejleby, Rødby
Sognepræst Claus Thomas Nielsen, Stauning
Professor, dr. theol. Kirsten Busch Nielsen, Farum
Biskop Karsten Nissen, Viborg Stift
Fhv. universitetslektor Inge Lise Pedersen, Frederiksberg
Ph.d.-studerende, pastor Benedicte Hammer Præstholm, Beder.
I sekretariatet har deltaget:
Kontorchef Pernille Esdahl
Chefkonsulent Marjun Egholm
Informationskonsulent Jørgen Engmark.

Udvalgets kommissorium
  1. Skal ægteskabsindstiftelsen fortsat foregå i folkekirken, eller skal alle samliv indgås for den borgerlige øvrighed, hvorefter der er mulighed for en kirkelig velsignelse, og hvilket ritual skal kunne anvendes ved en sådan kirkelig handling?
  2. Under hvilke former skal også det registrerede partnerskab kunne indgås i folkekirken, således at to personer af samme køn har samme mulighed som ægtepar for at indgå deres samliv ifølge et kirkeligt ritual, og hvilket ritual skal kunne anvendes?
  3. Hvordan sikrer man, at præster, som af samvittighedsgrunde ikke kan medvirke ved indgåelse af registreret partnerskab i kirken, har frihed til at sige nej hertil?

Rapportens indholdsfortegnelse
1 Indledning
  1.1 Kommissorium
  1.2 Udvalgets sammensætning
  1.3 Udvalgets arbejde
2 Sammenfatning af udvalgets overvejelser og anbefalinger
  2.1 Skal ægteskab fortsat kunne indgås i folkekirken?
  2.2 Under hvilke former skal partnerskab kunne indgås i folkekirken?
    2.2.1 Overvejelser om ægteskab og partnerskab
    2.2.2 Kirkelig velsignelse af partnerskab?
    2.2.3 Indgåelse af partnerskab i kirken?
  2.3 Ritualer for velsignelse og indgåelse af partnerskab
    2.3.1 Ritual for velsignelse af partnerskab
    2.3.2 Ritual for indgåelse af partnerskab
    2.3.3 Ritualers placering i ritualbogen
  2.4 Frihedsrettigheder
    2.4.1 Fritagelse af præster
    2.4.2 Eventuel fritagelse af andre end præster
    2.4.3 Eventuelt alternativt gejstligt tilsyn
3 Skal ægteskab fortsat kunne indgås i folkekirken?
  3.1 Kirkelig vielse
    3.1.1 Ægteskabsindgåelse efter reformationen – hovedtræk
    3.1.2 Ægteskabsloven og kirkelig vielse
    3.1.3 Nødvielse
    3.1.4 Andre trossamfund
  3.2 Udvalgets overvejelser
  3.3 Udvalgets anbefalinger
4 Under hvilke former skal partnerskab kunne indgås i folkekirken?
  4.1 Registreret partnerskab
  4.2 Folkekirken og registreret partnerskab
    4.2.1 Biskoppernes udtalelser og vejledninger
    4.2.2 Otte organisationers udtalelse
    4.2.3 Forslag i Folketinget
  4.3 Indgåelse af partnerskab i folkekirken
    4.3.1 Ens vilkår for indgåelse af ægteskab partnerskab
    4.3.2 Supplerende bestemmelse om indgåelse af partnerskab
  4.4 Kirkelig velsignelse af partnerskab
  4.5 Udvalgets overvejelser om ægteskab og partnerskab
    4.5.1 Ægteskab
    4.5.2 Partnerskab
    4.5.3 Ægteskab sammenholdt med partnerskab
  4.6 Velsignelse af partnerskab
    4.6.1 Kirkelig velsignelse af partnerskab
    4.6.2 Videreførelse af nugældende ordning
    4.6.3 Ingen gudstjenestelig markering af det registrerede partnerskab
  4.7 Indgåelse af partnerskab ved en kirkelig handling
  4.8 Udvalgets anbefalinger
5 Ritualer
  5.1 Ritualer – historie og tilblivelsesproces
    5.1.1 Historisk redegørelse
    5.1.2 Regulering af kirkens indre anliggender efter grundloven
    5.1.3 Autoriseret ritual contra vejledende ordning
  5.2 Udvalgets overvejelser
    5.2.1 Kirkelig velsignelse af partnerskab
    5.2.2 Ritual for indgåelse af partnerskab ved en kirkelig handling
    5.2.3 Ritualers placering i ritualbogen
  5.3 Udvalgets anbefalinger
6 Frihedsrettigheder
  6.1 Folkekirkemedlemmers ret til kirkelig betjening
  6.2 Præsters mulighed for at nægte at vie fraskilte
  6.3 Udvalgets overvejelser
    6.3.1 Fritagelse af præster
    6.3.2 Eventuel fritagelse af kirkefunktionærer eller andre
    6.3.3 Eventuelt alternativt gejstligt tilsyn
  6.4 Udvalgets anbefalinger
Bilag 1 Mindretalsudtalelse af Jens Ole Christensen
Bilag 2 Mindretalsudtalelse af Claus Thomas Nielsen
Bilag 3 Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af partnerskab
Bilag 4 Forslag til ritual for indgåelse af partnerskab

Pkt 4.8 i rapporten – Udvalgets anbefalinger
Et flertal på 11 af udvalgets medlemmer (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Christiansen, Lisbet Müller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm, Karsten Nissen, Susanne Møller, Christian Mejdahl, Claus Thomas Nielsen og Jens Ole Chri-stensen) anbefaler, at den hidtidige sondring mellem ægteskab og registreret partnerskab fastholdes, således at der ikke bliver tale om vielse i henhold til et fælles ritual for hetero- og homoseksuelle.

Et flertal på ni af udvalgets medlemmer (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Christiansen, Lisbet Müller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm, Karsten Nissen, Susanne Møller og Kresten Drejergaard) anbefaler, at lovgivningen om registreret partnerskab og den kirkelige lovgivning ændres, således at der bliver mulighed for, at der kan ske kirkelig velsignelse af et registreret partnerskab i henhold til et autoriseret ritual.

Seks af udvalgets medlemmer (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Christiansen, Lisbet Müller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm) anbefaler, at lovgivningen om registreret partnerskab samt den kirkelige lovgivning ændres, således at der bliver mulighed for, at partnerskab kan indgås ved en kirkelig handling.

De seks medlemmer foreslår samtidig, at der autoriseres et ritual til brug ved indgåelse af partnerskab.

Et medlem af udvalget (Kresten Drejergaard) mener, at ægteskab og partnerskab sagligt set er ét og samme fænomen, hvorfor partnerskabsloven og ægteskabsloven bør erstattes af en samlivslov. Tilsvarende bør der – under forudsætning af at samlivet fortsat skal kunne stiftes i kirken – udarbejdes et kønsneutralt vielsesritual, som skal kunne anvendes på lige fod med det nugældende vielsesritual for heteroseksuelle par.

Det er for det samlede udvalg en forudsætning, at såvel kirkelig indgåelse af partnerskab som kirkelig velsignelse af registreret partnerskab kombineres med ændring af den kirkelige lovgivning, således at en præst har frihed til at nægte at medvirke ved den kirkelige handling. Udvalgets overvejelser om dette er beskrevet i kapitel 6.

To medlemmer af udvalget (Christian Mejdahl og Claus Thomas Nielsen) kan ikke tilslutte sig de nævnte forslag om indgåelse eller velsignelse af partnerskab i kirken. De ønsker i stedet, at 1997-ordningen fastholdes, således at en præst i folkekirken, som er villig dertil, kan medvirke ved en gudstjenestelig markering af det allerede indgåede registrerede partnerskab. En samlet redegørelse for Claus Thomas Nielsens synspunkter findes som bilag 2 i denne rapport.

Et medlem af udvalget (Jens Ole Christensen) kan af bibelteologiske grunde samt mere aktuelle kirkelige grunde ikke tilslutte sig de nævnte forslag om indgåelse eller velsignelse af partnerskab i kirken og ønsker af samme grunde heller ikke, at der som hidtil skal være mulighed for gudstjenestelig velsignelse af heteroseksuelle par.

* * *
Rapporten: Folkekirken og registreret partnerskab. Afleveret til kirkeministeren den 15. september 2010.
Pkt. 2 fra rapporten – Sammenfatning af udvalgets overvejelser og anbefalinger i pdf-format.

* * *
Pressemeddelelse af 15. april 2010 fra kirkeminister Birthe Rønn Hornbech om, at hun har nedsat det udvalg, som har udfærdiget ovennævnte rapport.

Balancing on the Mechitza: Transgender in Jewish Community

Vist 36 gange.
Balancing on the Mechitza

Balancing on the Mechitza

Titel Balancing on the Mechitza:
Transgender in Jewish Community
Redigeret af Noach Dzmura
Bidragsydere Rebecca Alpert
Rachel Biale
Kate Bornstein
Aaron Devor
Chav Doherty
Noach Dzmura
Charlotte Elisheva Fonrobert
Ari Lev Fornari
Lyn Greenhough
Eliron Hamburger
Elliot Kukla
Joy Ladin
Tucker Lieberman
Jane Rachel Litman
Catherine Madsen
Beth Orens
Judith Plaskow
Rachel Pollack
Martin Raqwlings-Fein
Jhos Singer
Max K. Strassfeld
Ri J. Turner
Julia Watts-Belser
Tobaron Waxman
Margaret Moers Wenig
Reuben Zellman
Forlag North Atlantic Books
Udgivet 1. juni 2010
Sprog Engelsk
Antal sider 288
ISBN-10 1556438133
ISBN-13 978-1556438134

Den første bog om transkønnedes liv og deres erfaringer med at opfylde de jødiske ritualer. Hidtil har der alene været artikler derom på internettet.
I bogen fokuserer forfatterene på forskellige aspekter af transkønnedes forhold til den jødiske tro, hvad der kan gøres for at være mere imødekomne over for transkønnede og om kønsskifte i relation til den jødiske tro.

Bogen er inddelt i tre temaer: 1) Retsforhold og næstekærlighed. 2) Hjælpsomhed og Torah. 3) Undervisning, vejledning og lovforhold.

Bogen henvender sig både til transkønnede, jurister, behandlere og andre med interesse for disse forhold.

Noach Dzmura, der har redigeret bogen, er 47 år og kvinde til mand transkønnet. Han er konverteret til den jødiske tro og har en mastergrad i jødiske studier fra Berkeleys University.

* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Saxo, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Jewish Transitions.
Omtale af bogen den 9. december 2010 hos J Weekly.

Bogens indhold
Titel Forfatter
Forord Rebecca Alpert
Introduktion Noach Dzmura
Chapter one – Acts of ovingkindness
Titel Forfatter
Abandonment to the Body’s Desire Rachel Pollack
Hoowahyoo Kate Bornstein
The Trayf Jew Chav Doherty
Transparent on High Jhos Singer
Lech Lecha Eliron Hamburger
Crossing the Mechitza Beth Orens
Queering the Jew and Jewing the Queer Ri J. Turner
Spiritual Lessons I have Learned fron Transsexuals Margaret Moers Wening
The God Thing Joy Ladin
Chapter two – Service
Titel Forfatter
Ritual for Gender Transition (Male to Female) Catherine Madsen and Joy Ladin
Narrow Bridge Aaron Devor
Ya’amdu Ari Lev Fornari
Hearing beneath the Surface: Crossing Gender Boundaries at the Ari Mikveh Tucker Lieberman
Hatafat Dam Brit (Extracting a Drop of Blood) Martin Rawlings-Fein
Becoming a Good Boy:
A Transmasculine Meditation on Gendered Ritual Objects
and the Challenges of Transfeminism
Max K. Strassfeld
Opshernish and selv-portrait as pshat Tobaron Waxman
Remapping the Road from Sinai Judith Plaskow and Elliot Kukla
Baruch Dayan Emet: Translating Death into Life Lynn Greenhough
Chapter three – Teaching, Instruction, Law
Titel Forfatter
Intersexed Bodies in Mishnah:
A Translation and a Activist’s Reading of Mishnah Androgynos
Noach Dzmura
Regulating the Human Body:
Rabbinic Legal Discourse and the Making of Jewish Gender
Charlotte Elisheva Fonrobert
An Ancient Strategy for Managing Gender Ambiguity Noach Dzmura
Created by the Hand of Heaven: Making Space for Intersex People Reuben Zellman and Elliot Kukla
Dismantling the Gender Binary within Judaism:
The Challenge of Transgender to Compulsory Heterosexuality
Judith Plaskow
Beyond the Binary Bubble: Adressing Transgender Issues in the Jewish Community Rachel Biale
Judaism and Gender Issues Beth Orens
Born to Be Wild: A Critique of Determisnism Jane Rachel Litman
Transing God/dress: Notes from the Borderlands Julia Watts-Belser

L 123. Kommissorie og sammensætning af udvalget om folkekirken og registreret partnerskab meddeldt den 23. april 2010 af kirkeministeren. Rapport september 2010.

Vist 0 gange. Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech meddelte den 15. april 2010 i en pressemeddelelse, at hun havde afholdt et møde med biskopperne om, hvordan folkekirken bør forholde sig til ønsket om, at partnerskab mellem to personer af samme køn skal kunne indgås ved en kirkelig handlingaf, og derfor nedsat et udvalg derom. Pressemeddelelsen indgår
som bilag
i kirkeministerens besvarelse af spørgsmål 2 under behandlingen af lovforslag L 123 – samling 2009-10 – om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab. (Ægteskab mellem to personer af samme køn).

Kirkeministeriet oplyste udvalgets kommissorie og sammensætning i meddelelsen den 23. april 2010.

* * *
Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech har efter drøftelse med biskopperne fastsat kommissoriet for Udvalg om folkekirken og registreret partnerskab og udpeget 12 medlemmer af udvalget. Alle medlemmer er personligt udpeget og har sagt ja til at indtræde i udvalget.

Udvalget afgav rapport i september 2014. Se nærmere nederst her på siden.

Kommissoriet
“Udvalgets kommissorium er at tage stilling til følgende spørgsmål:
  • Skal ægteskabsindstiftelsen fortsat foregå i folkekirken, eller skal alle samliv indgås for den borgerlige øvrighed, hvorefter der er mulighed for en kirkelig velsignelse, og hvilket ritual skal kunne anvendes ved en sådan kirkelig handling?
  • Under hvilke former skal også det registrerede partnerskab kunne indgås i folkekirken, således at to personer af samme køn har samme mulighed som ægtepar for at indgå deres samliv ifølge et kirkeligt ritual, og hvilket ritual skal kunne anvendes?
  • Hvordan sikrer man, at præster, som af samvittighedsgrunde ikke kan medvirke ved indgåelse af registreret partnerskab i kirken, har frihed til at sige nej hertil?

Udvalget skal afslutte sit arbejde senest den 15. september 2010.

Udvalget har mulighed for at rådføre sig med relevante enkeltpersoner, kirkelige grupperinger og organisationer i den udstrækning, udvalget ønsker det.

Hvis der under arbejdet opstår spørgsmål, der involverer andre ministerier, vil Kirkeministeriet sørge for sideløbende med udvalgets arbejde at tilvejebringe de nødvendige udredninger fra de pågældende ministerier. Det er vigtigt, at udvalget hurtigt kan få svar på spørgsmål, der måtte opstå undervejs, så udvalgsarbejdet kan afsluttes inden for tidsfristen.

Kirkeministeriet yder sekretariatsbistand til udvalget.”

Udvalgets medlemmer
Følgende er udpeget som medlemmer af udvalget:
Formand:
Biskop Peter Skov-Jakobsen, Københavns Stift

Øvrige medlemmer:
Generalsekretær, pastor Jens Ole Christensen, Hillerød
Fhv. højskoleforstander Erling Christiansen, København
Biskop Kresten Drejergaard, Fyens Stift
Fhv. formand for Folketinget Christian Mejdahl, Oudrup, Løgstør
Sognepræst Lisbet Kjær Müller, Frederiksberg
Dyrlæge Susanne Møller, Vejleby, Rødby
Sognepræst Claus Thomas Nielsen, Stauning
Professor, dr. theol. Kirsten Busch Nielsen, Farum
Biskop Karsten Nissen, Viborg Stift
Fhv. universitetslektor Inge Lise Pedersen, Frederiksberg
Ph.d.-studerende, pastor Benedicte Hammer Præstholm, Beder.

* * *
Folkekirken og registreret partnerskab. Rapport fra udvalg nedsag af kirkeministeren. September 2010.

L 123. Pressemeddelelse af 15. april 2010 fra kirkeministeren. Bilag til svar på spgsm. 2.

Vist 26 gange. Pressemeddelelse
15. april 2010

Kirkeministeren nedsætter udvalg om indgåelse af partnerskab i folkekirken
Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech har den 15. april 2010 holdt møde med biskopperne om, hvordan folkekirken bør forholde sig til ønsket om, at partnerskab mellem to personer af samme køn skal kunne indgås ved en kirkelig handling.

Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech udtaler efter mødet:
“Vi har drøftet en indstilling fra biskopperne om, at der skal nedsættes et udvalg til at belyse det.

Jeg har på mødet tilkendegivet, at jeg vil følge biskoppernes indstilling og omgående nedsætte et udvalg. Biskopperne har foreslået, at det centrale i udvalgets arbejde skal være at tage stilling til følgende tre spørgsmål:
  1. Skal ægteskabsindstiftelsen fortsat foregå i folkekirken, eller skal alle samliv indgås for den borgerlige øvrighed, hvorefter der er mulighed for en kirkelig velsignelse, og hvilket ritual skal kunne anvendes ved en sådan kirkelig handling?
  2. Under hvilke former skal også det registrerede partnerskab kunne indgås i folkekirken, således at to personer af samme køn har samme mulighed som ægtepar for at indgå deres samliv ifølge et kirkeligt ritual, og hvilket ritual skal kunne anvendes?
  3. Hvordan sikrer man, at præster, som af samvittighedsgrunde ikke kan medvirke ved indgåelse af registreret partnerskab i kirken, har frihed til at sige nej hertil?”

Kirkeministeren fortsætter:
“Udvalget skal arbejde meget hurtigt. Arbejdet skal afsluttes senest den 15. september 2010. Udvalget vil få mulighed for at rådføre sig med relevante enkeltpersoner, kirkelige grupperinger og organisationer i den udstrækning, udvalget ønsker det.

Hvis der under arbejdet opstår spørgsmål, der involverer andre ministerier, vil Kirkeministeriet sørge for sideløbende med udvalgets arbejde at tilvejebringe de nødvendige udredninger fra de pågældende ministerier. Det er vigtigt, at udvalget hurtigt kan få svar på spørgsmål, der måtte opstå undervejs, så udvalgsarbejdet kan afsluttes inden for tidsfristen.

Jeg har også med biskopperne drøftet sammensætningen af udvalget i øvrigt.

Det er allerede nu klart, at biskop Peter Skov-Jakobsen, Københavns Stift, bliver formand for udvalget, og at biskopperne Kresten Drejergaard, Fyens Stift og Karsten Nissen, Viborg Stift bliver medlemmer af udvalget.

Notat
Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke udtale mig konkret om, hvem der i øvrigt bliver medlemmer, da jeg først skal have kontaktet de pågældende. Kirkeministeriet vil yde sekretariatsbistand til udvalget. Jeg vil offentliggøre udvalgets kommissorium og den endelige sammensætning af udvalget så snart det er afklaret.”

* * *
Folketingets journal vedrørende pressemeddelelsen, som er anført som bilag til svaret på spørgsmål 2 under lovforslag L 123.
Pressemeddelelsen i pdf-format som bilag til svaret på spørgsmål 2 under lovforslag L 123 hos Folketinget.

Pressemeddelelsen indgår som bilag i kirkeministerens besvarelse af spørgsmål 2 under behandlingen af lovforslag L 123 – samling 2009-10 – om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab. (Ægteskab mellem to personer af samme køn)

Homosexuality in Islam: Critical Reflection on Gay, Lesbian, and Transgender Muslims

Vist 36 gange.
Homosexuality in Islam

Homosexuality in Islam

Titel Homosexuality in Islam:
Critical Reflection on Gay, Lesbian,
and Transgender Muslims
Forfatter Scott Siraj al-Haqq Kugle
Forlag Oneworld Publications
Udgivet 1. januar 2010
Sprog Engelsk
Antal sider 448
ISBN-10 1851687017
ISBN-13 9781851687015

Mange islamiske autoriteter hævder, at homoseksualitet kategorisk er forbudt, men virkeligheden er langt mindre klar. Der er ingen vers i Koranen, der utvetydigt fordømmer homoseksuelle, og der er nogle, der nævner, at det godt kan tolereres i muslimske samfund. Hertil kommer, at rapporter fra Hadith [1], som fordømmer homoseksuelle og transseksuelle personer, er af tvivlsom autenticitet.

Dette banebrydende arbejde er det første til at håndtere dette komplekse og kontroversielle spørgsmål fra et religiøst perspektiv.
Scott Kugle forholder sig kritisk til skriften, jura og tradition for at undersøge grundlaget for fremherskende holdninger til homoseksualitet i islam. Han argumenterer for, at muslimer godt kan forene sig med den uundgåelige mangfoldighed i samfundet uden at kompromittere deres principper, og han gør en stor indsats for fremme forståelsen for et fornyet islam, der accepterer alle tilhængere, uanset seksuel orientering eller kønsidentitet.

Karen M. Larsen har den 1. marts 2011 skrevet denne anmeldeldelse af bogen.

Note
  1. [Retur] Hadith.
    Arabisk: Ny, nyhed, beretning. Overleveringer om, hvad profeten Muhammed gjorde og sagde. Ordet bruges både om den enkelte overlevering og om det samlede kompleks af overleveringer, der næst efter Koranen udgør det vigtigste grundlag for islamisk liv og tro.

* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.

Sandra Alvino, 64 år og Fortune Talotta, 58 år blev viet den 25. oktober 2009. Præsten, der forestod vielsen, er suspenderet.

Vist 88 gange.
Sandra Alvino og Fortune Talotta

Sandra Alvino og Fortune Talotta

Den katolske præst, Alessandro Santoro fra Piaggio, en industriforstad til Firenze viede Sandra Alvino og Fortune Talotta ved en religiøs ceremoni søndag den 25. oktober 2009.
Bruden, den 64 årige Sandra Alvino fik foretaget skifte en mand til kvinde kønsskifteoperation for mere end 30 år siden. Hun har i 25 år dannet par med den 58 årige mand, Fortune Talotta. De ønskede en kirkelig velsignelse af deres samliv.

Ærkebiskop i Firenze, Giuseppe Betori Santoro har udtalt, at han har opfordret Alessandro Santoro til at “holde fri nogen tid for refleksion og bøn”, efter at Alessandro Santoro ignorerede protester fra den katolske kirke om at foretage vielsen.
Ærkebiskoppen beskrev parrets bryllup som blottet for værdi, da vielsen ikke havde det nødvendige religiøse indhold til et ægteskab. Ærkebiskoppen betegnede handlingen som særlig alvorlig, fordi den var vildledende for de to berørte personer og skabte “forvirring” blandt kristne og i den brede offentlighed, der kunne få den tanke, at de væsentlige betingelser for et religiøst ægteskab ændret.

Alessandro Santoro forsvarede sin handling og har udtalt, at det ikke var et oprør, men derimod en loyal handling over for menigheden, kirken og de folk, han elskede, og at det var hans pligt.

Kardinal Renato Martino, en højtstående embedsmand i Vatikanet, har stærkt kritiseret vielsen af parret og udtalt, at han ikke forstod, hvordan sådan noget kunne ske. Det var imod naturen, og det tilførte ikke noget til Kirken, som ikke anerkender samkønsægteskab; Gud skabte manden og kvinden, og det kan ikke ændres ved at snyde.

Den katolske præst, Alessandro Santoro blev født i Livorno i 1965. Fra udgangen af 1994, har han virket som præst i Piaggio, en forstad nordvest for Firenze, hvor han sammen med lokale beboere i kvarteret grundlagt af “Le Piagge Base Community”, der som den grundlæggende ide har at tale med folk i stedet for at tale til dem.
Han er nu suspenderet, og der er indledt en disciplinærsag mod ham.

* * *
Artikel den 26. oktober 2009 hos iol om sagen.

Louise Orlando identisk med Ron McCluskey/Louise McCluskey i TV2 Øst den 6. juli 2009.

Vist 1.284 gange.
Louise Orlando. Foto: TV2 Øst.

Louise Orlando. Foto: TV2 Øst.

TV2 Øst bragte mandag den 6. juli 2009 kl. 1948 i Dagens magasin et indslag på 11 minutter og 33 sekunder med Ron McCluskey også kendt som Louise McCluskey og som Louise Orlando med overskriften:
“I dag om Ron McCluskey, der i en alder af 81 år endelig har fået fred med sin lyst til at gå i dametøj.”

Louise Orlando, der er fra Skotland, men har boet det meste af sit liv i Danmark, er mangeårigt medlem af TiD og har skrevet adskillige artikler og noveller i TiD’s medlemsblade og i Tranny Scandinavia.

I udsendelsen fortæller Ron McCluskey/Louise McCluskey/Louise Orlando, der snart fylder 83 år, at han altid haft en særlig interesse for dametøj og beretter videre om sit liv.
Som lille var Ron alterdreng. Han voksede sammen med sine brødre op hos sin moder og gik i katolsk drengeskole, aftjente værnepligt i flåden. Som 18 årig gik han ind i Jesuiterordenen og blev jesuiterpræst. Efter sin uddannelse som præst virkede han rundt om i Europa i 15 år, inden han fik et embede i Danmark.

Louise Orlando. Foto: TV2 Øst.

Louise Orlando. Foto: TV2 Øst.

I 1962 iførte hans sig første gang dametøj. Han havde altid haft lysten dertil, men da det endelig skete føltes det som en åbenbaring for ham, men samtidig følte han sig skamfuld, og at det var skandaløst.
Som næsten 40-årig skete det, som ikke må ske for en katolsk præst. Han blev forelsket i en kvinde i sognet og måtte stoppe som præst. Han blev gift og fik to børn – en pige og en dreng. Det fyldte hans tilværelse så meget, at lysten til at iføre sig dametøj blev trængt i baggrunden, og han fortalte ikke sin kone om det.
Efter 18 års ægteskab blev de skilt. Ron var da beskæftiget som bibliotikar i Hjørring.
Som 62-årig flyttede Ron til Orø og begyndte igen at iføre sig dametøj. Han begyndte at færdes offentligt klædt som kvinde og har kun mødt venlighed og forståelse. Hans børn havde det dog svært ved det og har ikke set ham i dametøjet. Hans skotske familie har formodentlig ikke kendskab til det, og Ron har ikke behov for, at de får det at vide.
Han ville gerne have begyndt at gå i dametøj som 15-16-årig, men det var helt udelukket. Det var derfor det rigtige tidspunkt for ham, at det skete.

En ærlig og livsbekræftende fortælling tilrettelagt af Tina Engård Jensen.

* * *
Udsendelsen med Ron McCluskey/Louise McCluskey/Louise Orlando hos TV2 Øst.

Karen M. Larsens interview den 8. april 2009 med Alexandra P. om at være kristen og transseksuel.

Vist 238 gange. At være kristen er en del af min identitet
I interviewet af Karen M. Larsen fortæller Alexandra P. om, hvordan det for hende er at være kristen og transseksuel.

Hvilken rolle spiller den kristne tro i dit liv? Hvilke aspekter ved troen er mest vigtige for dig?
Min tro spiller en mere og mere central rolle i mit liv. Det at være kristen er en del af min identitet og påvirker både min dagligdag og min verdensanskuelse. Jeg synes, at alle aspekter ved kristendommen er vigtige: Både den uvurderlige rolle den har spillet for den vestlige civilisations udvikling gennem historien, men selvfølgelig også, på det mere intime plan, dens budskab om tro, håb og kærlighed, som alle mennesker har brug for.

Er du åben transseksuel i kristne sammenhænge og har du fundet en menighed som accepterer dig som den du er?
Jeg er oprindeligt døbt i den ortodokse tro, men allerede som meget ung begyndte jeg at sympatisere med den romersk-katolske kirke. Indtil for nylig gik jeg til messe i den katolske kirke dog uden at kunne modtage nadveren dér, da ortodokse og katolikker ikke må deltage i eukaristien hos hinanden. Ingen i kirken kendte til min fortid. Lige nu går jeg i den anglikanske kirke, hvor jeg fra starten valgte at være åben omkring min fortid overfor præsten. Jeg ønsker at tilhøre en menighed, som bygger på de oprindelige trosbekendelser og de traditionelle sakramenter, og som ikke benægter Jomfru Marias guddommelige natur og helgenerne. Alt det kan man finde hos anglikanerne, som i øvrigt er meget internationale, og hvor alle kristne kan modtage nadveren uden at konvertere. Af og til overværer jeg dog stadig gudstjenester i såvel den ortodokse som den katolske kirke.

Har din tro hjulpet dig eller hæmmet dig mht. din selverkendelse og coming out som transseksuel?
Min tro har på intet tidspunkt været med i mine overvejelser under min beslutningstagen og min coming out. Min selverkendelse som transseksuel kom ikke lige pludselig. Den har været der hele tiden (det er bare ikke altid man tør tage det første skridt), og det har ikke forhindret mig i at være praktiserende kristen. Da min coming out endelig fandt sted, kom det som en eksplosion, der overskyggede alt. Pludselig turde jeg være ærlig overfor mig selv, og jeg ville aldrig lade familien, vennerne, samfundet, kirken eller nogle andre fortælle mig, hvad jeg måtte og ikke måtte gøre.

Oplever du at dit forhold til Gud har forandret sig siden du erkendte, at du er en kvinde?
Det gør jeg ikke. Men det havde jeg faktisk forventet, at det ville gøre. Da jeg kom i gang med skiftet, fyldte det rigtig meget i mit liv. Alt handlede om at blive bekræftet som kvinde. I den periode fjernede jeg mig faktisk fra Gud. Jeg begyndte at føre en udsvævende og promiskuøs tilværelse, der primært handlede om overfladiske ting som penge, udseende, byture, mænd osv. Og jeg var faktisk overbevist om, at nu hvor jeg endelig var mig selv, havde jeg ikke brug for min tro mere. Men dér tog jeg fejl. Denne udsvævende periode varede ikke længe, før jeg indså, at mit væsen stadig var det samme og at jeg hungrede efter at få Gud ind i mit liv igen.

Hvordan forklarer du at en del kristne mener, at det er forkert, at leve som transseksuel/transperson?
Jeg tror, at mange mennesker har en generel tendens til at dæmonisere ting de ikke forstår. Jeg har skrevet en artikel om Biblen og transkønnede, som også blev bragt på religion.dk for et par måneder siden. I en kommentar til artiklen skrev en meget forarget herre, at transseksualitet skyldtes en dæmonbesættelse. Nu ved jeg ikke, hvilken religiøs gruppe denne mand tilhører, men i de etablerede kirker har besatte nogle helt konkrete, umiskendelige symptomer, og ingen af de symptomer peger i retning af, at den besatte ønsker at leve i det modsatte køns rolle. Sagen er den, at det er meget nemmere at se dæmoner overalt, i stedet for at sætte sig
ind i en ny situation og prøve at forstå den.

Har du oplevet diskrimination i kristne sammenhænge?
Nej, jeg har ikke oplevet noget diskriminerende i kristne sammenhænge. Men som sagt har jeg aldrig ført mig frem som trans i en kirkelig kontekst. Når jeg går i kirke, så er det ikke for at bekræfte mit nye køn, men for at lovprise Gud i fællesskab med andre. Og generelt tror jeg heller ikke, at man som transperson vil opleve noget åbenlyst fjendtligt, hvis man bare overværer gudstjenester. Derimod ville jeg uden tvivl opleve modvilje og forargelse, hvis jeg fx insisterede på at aflægge nonneløfter. Sådan er det i hvert fald i mange af de gamle, etablerede kirker. Det er dog min oplevelse, at det er på diverse ‘kristne’ fora på nettet, at man kan finde de mest intolerante udtalelser. Virkeligheden er ikke så slem.

Har du oplevet, at transseksuelle eller andre transpersoner har behandlet dig dårligt pga. din tro?
Selvom jeg oplever, at nogen smågriner ad mig, når jeg fx afslår en invitation til en bytur lørdag aften, fordi jeg skal i kirke søndag morgen, er jeg ikke direkte blevet behandlet dårligt af andre transpersoner pga. min tro. Jeg har haft en mindre konfrontation med nogle af mine homoseksuelle bekendte, der nærmest sammenlignede mig med en folkefjende, fordi jeg som trans støttede en religion, der er så intolerant overfor vores minoritetsgrupper. Fordomme florerer desværre i begge lejre.

Har du et eller flere gode råd til kristne transseksuelle og andre transpersoner?
Til de transpersoner, som oplever en indre konflikt mellem deres tro og kønsidentitet, vil jeg gerne sige, at man kan være kristen og trans på samme tid. Gud er kærlighed, og han elsker alle sine børn, også de transkønnede. Det ville være useriøst at påstå andet. Jeg ved, at det til tider føles som om man er den eneste person i hele verden, som er i den situation. Sådan er det ikke. Jeg synes derfor, at det ville være spændende og meget nyttigt, hvis flere kristne transpersoner fortalte deres historie.

Paula Nielsen, verdens første trans-evangelist.

Vist 2.546 gange.
Paula Nielsen

Paula Nielsen

Af Alexandra P. den 22. marts 2009.
70-årige Paula Nielsen er kendt for at være en af USA’s succesrige evangelister og prædikanter, som har sit eget tv-show, hvor hun under navnet Søster Paula forkynder evangeliet på sin helt egen måde. Søster Paula har følt sig kaldet til at forkynde det glædebudskab, siden hun var 12, og dette kald har ikke forladt hende efter, hun i begyndelsen af 60’erne skiftede sin kønsidentitet fra mand til kvinde. Søster Paulas show bliver fulgt af adskillige samfundsgrupper, og hun er anerkendt for sit virke af diverse kirkelige kredse.

En farverig prædikant
Da jeg for første gang så en video med søster Paula, var jeg et kort øjeblik i tvivl, om det var en joke, et underholdningsnummer, eller alvor. Klædt i en farverig kjole, med håret sat op, pyntet med store øreringe og kunstige øjenvipper sad hun dér og talte om Jesus og Guds kærlighed på sin helt egen, specielle måde. Men efter jeg havde vænnet sig til synet og var begyndt at lytte til hendes tale, gik det op for mig, at det budskab, hun kom med, var meget alvorligt og utrolig rammende. Jeg besluttede mig for at undersøge nærmere, hvem denne Søster Paula var, og efter jeg havde besøgt hendes hjemmeside – www.sisterpaula.org – skrev jeg til hende for at takke hende for hendes inspirerende engagement. Nogle dage efter fik jeg et svar, hvor hun takkede mig for, at jeg tog hendes prædikener seriøst. Jeg foreslog hende at skrive en artikel om hende og hendes virke til Vidensbanken. Hun blev meget glad for tilbuddet og sendte mig en del materiale, som ligger til grundt for denne artikel.

Fra Larry til Paula
Paula Nielsen skiftede sin kønsidentitet fra mand til kvinde i 60’ernes USA i en tid, hvor det stadig var strafbart for transvestitter at færdes omklædte på offentlige steder. På sig havde hun altid et brev udstedt af den berømte doktor Harry Benjamin, så hun altid kunne dokumentere, at hun var transseksuel, hvis hun blev stoppet af politiet. I 1963 skiftede hun officielt navn til Paula og flyttede til Sydcalifornien, hvor hun blev ansat som sekretær for et advokatfirma samtidig med, at hun var aktiv i pinsekirken. På det tidspunkt var hun ikke åben omkring sin fortid, og hverken på arbejdet eller i
kirken vidste de, at Paula var transkønnet.

Et vendepunkt
Meget ændrede sig en søndag i 1969, da Paula kom til en søndagsgudstjeneste i Metropolian Community Church (MCC), en ny kristen menighed, som året før var blevet grundlagt af pastor Troy Perry, en præst som blev ekskommunikeret af pinsekirken, da øvrigheden fandt ud af, at han var homoseksuel. (MCC’s københavnske afdeling er Markens liljer). På trods af den nye kirkes inkluderende politik var Paula ikke klar til at springe ud som trans. “Forstår du, alle de kirker, jeg var aktiv i, såvel som alle mine arbejdsgivere, anede jo ikke, at Paula havde en fortid som Larry,” skriver søster Paula. “Alle mine aktiviteter foregik i heteroverdenen. Jeg indså pludselig, at hvis omgivelserne ikke vidste, at jeg var trans,
var jeg fuldstændig accepteret. Så jeg var i tvivl, om jeg ønskede at involvere mig i en homokirke.”
Og selvom Paula ikke sprang ud af skabet den søndag morgen i 1969, satte det nogle tanker i gang hos hende. Og da hun i 1976 flyttede tilbage til sin fødeby Portland i delstaten Oregon, sprang hun ud af skabet og blev et aktivt medlem i MMC.

Drag og prædikant
I 1980’erne begyndte Paula at arbejde som entertainer på Portlands berømte drag klub Darcelle XV – http://www.darcellexv.com/. I fritiden tog hun et brevkursus for at blive forkynder af evangeliet. Det resulterede i, at hun i 1987 fik lov til at prædike på en lokal tv-kanel og efterfølgende fik sit eget show, hvor hun prædikede under navnet Søster Paula. Disse shows gjorde Søster Paula kendt i hele landet og førte til, at hun blev en populær gæst på landsdækkende fjernsyn. Selv betragter Søster Paula sit virke som Guds kald, som hun fik allerede som 12-årig. “Jeg er ikke pastor. Gud har ikke kaldet mig til at grundlægge en menighed. Gud har kaldet mig til at forkynde, da jeg var 12 år gammel”, fortæller Søster Paula og fortsætter: “Min mission er at være evangelist. Folk i heteroverdenen ville ikke selv gå på den anden side af gaden for at høre en transkønnet prædike. Men med den offentlige adgang til fjernsynet kan jeg også nå den heteroseksuelle del af kirken. Og ud fra den respons jeg har fået gennem tiderne, lytter de til, hvad jeg siger i fjernsynet”.

Søster Paula i dag
I februar 2005 overlevede Søster Paula et voldsomt hjertetilfælde. I 2006 fik hun egen hjemmeside til at køre og fortsatte med sine tv-udsendelser. Hun har medvirket i flere dokumentarprogrammer, som han ses online. I øjeblikket arbejder søster Paula på sin selvbiografi.

22. marts 2009. Alexandra P.

* * *
Søster Paula Nielsen er født 1938 og har levet som kvinde siden 1. maj 1963. Hun startede som fjernsynsprædikant som "sister Paula Nielsen" i 1987.
Hendes selvbiografi udkom den 28. november 2012 med titlen: The Trans-Evangelist: The Life and Times of a Transgender Pentecostal Preacher.


Transseksuelle har også brug for Gud. 11. marts 2009.

Vist 245 gange. Af Alexandra P. den 11. marts 2009.
Bibelen siger ikke noget direkte om transseksualitet. Alligevel accepterer de færreste kirker kønsskifte fuldt ud, påpeger en kristen transseksuel.

Mange transseksuelle med kristen baggrund kommer ofte i konflikt med deres tro, når de vælger at skifte køn. Af egne erfaringer ved jeg, at denne indre konflikt kan opleves som en tung byrde, der slider op på ens selvaccept og fører til selvhad.

Størstedelen af de etablerede kirker og trossamfund accepterer ikke kønsskiftet fuldt ud, og på adskillige kristne fora på internettet møder transseksuelle fordømmelse fra andre troendes side. Ikke desto mindre kan man ikke se bort fra, at transseksuelle kvinder og mænd er en reelt eksisterende gruppe i vores samfund, mange af dem er født i den kristne tro og opdraget med det kristne budskab.
For at undgå konfrontationen vælger størstedelen desværre at forlade kirkens fællesskab, men der er også nogle, hvor hvem det er vigtigt at slutte fred med deres tro. Sagen er den, at transseksualitet – til forskel fra f.eks. homoseksualiteten – ikke er nævnt i Bibelen direkte.

Der er dog nogle enkelte bibelvers, der indirekte berører problemstillinger, som kan have relevans for transseksuelle. I det nedenstående vil jeg reflektere over nogle af de vers, som man normalt bruger, når man omtaler transseksualitet og Biblen.

5. Mos. 22,5: En kvinde må ikke bære mandsdragt, og en mand må ikke iføre sig kvindeklæder; thi enhver, der gør det, er Herren din Gud en vederstyggelighed.

Denne passage bliver ofte brugt af de trossamfund, som afviser transseksuelle og transvestitter. Dette er ikke nyt. Som bekendt blev den hellige Jeanne d’Arc beskyldt for kætteri, bl.a. fordi hun gik klædt som mand.

Men selvom verset er meget ekskluderende over for folk, der vælger at fremtræde i det modsatte køns rolle, skal man i hvert fald være opmærksom på, at det er taget ud af sin kulturelle og historiske kontekst.

Derfor kunne man til at begynde med prøve at placere verset i en kulturhistorisk sammenhæng. Forbuddet fremstår nemlig som et af punkterne i den jødiske lovgivning på Det Gamle Testamentes tid. Mange af de love, som er nævnt i dette kapitel, bliver af gode grunde ikke fulgt af troende kristne nu om dage, tilsyneladende fordi de er ubrugelige i et moderne samfund.

Således er forbuddet mod at klæde sig i det modsatte køns tøj nævnt ved siden af love som: Du må ikke så to slags sæd i din vingård (22,9), Du må ikke pløje med en okse og et æsel sammen (22,10), og Du skal sætte kvaster i de fire hjørner af din kappe, som du hylder dig i (22,12). Og man kan blive ved.

I mine øjne kan dem, der f.eks. ikke sætter kvaster i de fire hjørner af deres kappe, heller ikke tillade sig at pege fingre ad dem, som har valgt at fremtræde som det modsatte køn.

I mangel af direkte omtale af transseksualitet i Bibelen refererer man ofte til passager, der handler om eunukker i stedet. Eunukker er mænd, som blev kastreret på et tidspunkt i deres liv. Selvom eunukker stadig levede som mænd efter operationen, svarer deres situation teknisk set til de transseksuelles, der gennemgår en kønsskifteoperation. F.eks. hører de danske transseksuelle, som bliver opereret på Rigshospitalet, ind under den gældende kastrationslov. Ligeledes kan man opnå en såkaldt kemisk kastration efter en længerevarende hormonbehandling.

Eunukker bliver omtalt både i Det Gamle og i Det Nye Testamente.

5. Mos. 23,1: Ingen, der er gildet (kastreret) ved knusning eller snit, har adgang til Herrens forsamling.

Samme sted bliver både Israels fjender (23,3) og skøger og mandsskøger (23,17) ramt af den samme hårde og kontante dom: ingen adgang til Herrens forsamling! Udmeldingen er klar og tydelig, og der er ingen tvivl om dens ekskluderende ordlyd. Derfor bliver man overrasket, når man lidt senere, nemlig hos profeten Esajas, læser det modsatte.

Es. 56,4-5: Thi så siger Herren: Gildinger (eunukker), som holder mine sabbatter, vælger, hvad jeg har behag i, og holder fast ved min pagt, dem vil jeg give i mit hus, på mine mure et minde, et navn, der er bedre end sønner og døtre; jeg giver dem et evigt navn, der ikke skal slettes.

Denne passage er meget inkluderende og modsiger direkte verset fra Femte Mosebog. Det er især interessant at læse Esajas’ vers i lyset af, at de forekommer i Det Gamle Testamente, ved siden af versene fra Femte Mosebog.

I Apostlenes Gerninger læser vi en beretning om evangelisten Filip, som møder en etiopisk eunuk. Filip hjælper eunukken med at læse og forstå en passage fra Esajas, som tilsyneladende handler om Jesu komme, hvorefter eunukken beder evangelisten om at døbe ham. Ifølge traditionen var det denne eunuk, som bragte kristendommen til Afrika.

Denne beretning viser tydeligt, at ens fysiske tilstand med evt. modificeringer ikke er nogen hindring i at modtage dåb, blive accepteret i den kristne familie og tjene Gud – igen modsat udmeldingen i Femte Mosebog.

Matt, 19, 12: Thi der er gildinger, som er født således fra moders liv, og der er gildinger, som er gildede af mennesker; og der er gildinger som har gildet sig selv for Himmerigets skyld. Den, som kan fatte det, kan fatte det!’

Jeg har altid syntes, at indholdet i dette vers er temmelig utydeligt (men det er jo ret karakteristisk for Jesu stil). Gennem tiden har man forsøgt at fortolke verset på mange forskellige måder. Nogle mener, at der er tale om livet i cølibat, andre læser det mere ordret og taler i den forbindelse om hermafroditter/tvekønnede (“som er født således’) og om transseksuelle (“som er gildede af mennesker’).
Passagen er i hvert fald meget værdifuld, da vi hører Jesus tale direkte til os. Efter min opfattelse er hovedbudskabet her, at folk i forskellige fysiske tilstande kan gøre sig fortjent til Himmeriget – dem, som kan modtage det, kan modtage det!

Selvom Bibelen er tavs om tilfælde af transseksualitet, har vi set, at der findes flere eksempler, som indirekte berører dette emne. Og selvom vi støder på negative udmeldinger i starten af Det Gamle Testamente, bliver de modsagt senere. I Det Nye Testamente hører vi derimod ingen ekskluderende erklæringer.

Derudover synes jeg ikke, man skal glemme, at troen på Gud er et mysterium – mysterium fidei, som man synger i den romerske liturgi. Den bygger på en levende og mystisk samtale med Gud og ikke udelukkende på Bibelen som en opslagsbog.

* * *
Alexandra P. er cand.mag. og har selv gennemgået en kønsskifteoperation.
Artiklen bringes med tilladelse af 11. marts 2009 fra Alexandra P. og blev den 11. marts 2009 også bragt på religion.dk.

Markens Liljer – et åndeligt fristed for bøsser, lesbiske og transkønnede. 24. januar 2009.

Vist 436 gange.
Markens Liljer

Markens Liljer

Af Alexandra P. den 24. januar 2009.
Der er ikke særlig mange transkønnede, der har hørt om den åbne kristne menighed Markens Liljer.

Menigheden holder gudstjenester i hjertet af København og fungerer som et åndeligt fristed for bøsser, lesbiske, transkønnede og andet godtfolk. Jeg har nu været til flere søndagsgudstjenester i Markens Liljer og vil gerne fortælle om mine oplevelser.

De fleste af os har sikkert mindst én gang fået at vide, at den måde, vi har valgt at leve på, er unaturlig og syndig. Af egne erfaringer ved jeg, at frygten for at blive konfronteret med folks negative reaktioner og fordømmelser især for nyudsprungne transkønnede kan være årsagen til, at mange ikke tør være sig selv i kirkelig sammenhæng. Der er dog ikke særlig mange der ved, at der rent faktisk eksisterer en kristen menighed, hvor transkønnede er velkomne, som de er. I København er sådan et sted Markens Liljer – en økumenisk [1] kristen menighed, der fungerer som et spirituelt fristed for bøsser, lesbiske, transkønnede og andet godtfolk.

Mia Andersen

Mia Andersen

For nogle måneder siden så jeg for første gang Markens Liljers hjemmeside [2] på internettet, hvorefter jeg kontaktede menighedens præst, pastor Mia Andersen, for at fortælle lidt om mig selv og høre mere om gudstjenesterne. Allerede den næstkommende søndag besluttede jeg at komme forbi og hilse på de andre. Pastor Mia bød mig venligt velkommen og præsenterede mig for sin kone, Laurence, som også prædiker til gudstjenester nogle gange. Ud over søndagsgudstjenesterne afholder menigheden et fællesspisnings-arrangement i et privat hjem en gang om måneden.

Da der kun kommer nogle få mennesker til gudstjenesterne, er den venlige og meget intime stemning det første, man lægger mærke til. Man føler sig afslappet og velkommen – og man forbliver ikke ubemærket. Da der ikke er særlig mange lignende menigheder andre steder i Danmark, kan man i Markens Liljer møde folk, der kommer fra nær og fjern. Sidste gang hilste jeg f.eks. på et lesbisk par fra Nordjylland. Den ene af pigerne havde rod i den jyske Indre Mission, men plejede altid at overvære en gudstjeneste i Markens Liljer, når hun var på besøg i København.

Gudstjenesterne foregår som meget afslappende møder, hvor der er plads til bøn, oplæsning af evangelierne, prædiken, sang af såvel kendte danske salmer som rytmiske vers, men også til stilhed og meditation. Under forbønnen har man mulighed for at fortælle om sine problemer, tvivl eller smerter, så at alle de tilstedeværende i fællesskab kan bede om det. I Markens Liljer er nadveren åben. På den måde ønsker man at understrege, at vi er ved Jesu bord og ikke kirkens eller præstens. Men det er ikke bindende at deltage i alle kirkehandlingerne, man vælger selv, hvor aktiv en del, man ønsker at tage i dem. Hvis man f.eks. ikke kan se meningen med nadveren, kan man blive siddende og meditere for sig selv. Under gudstjenesten forsøger man så vidt muligt at bruge et inkluderende sprog og undgå at omtale Gud udelukkende som Vorherre og Han. Som en fin lille detalje kan man også nævne et Guds Moders ikon, som pastor Mia har med til hver søndagsgudstjeneste. Efter gudstjenesten er der så mulighed for et hyggeligt samvær, hvor man over en kop te eller kaffe kan tale både om spirituelle og dagligdags emner med folk i samme situation.

Alle de gange, jeg har været til gudstjeneste i Markens Liljer, har jeg dog aldrig mødt andre transkønnede. Jeg synes, det ville være rigtig hyggeligt, hvis flere piger og drenge kom ud af busken og kiggede forbi Nygade 7 på Strøget – hos LBL – til en times meditation over det kristne budskab og det efterfølgende hyggelige samvær med ligesindede. Hvis I gerne vil vide mere om menighedens historie, præst, trosbekendelse mm., kan I besøge Markens Liljers hjemmeside. De, der ønsker at modtage et nyhedsbrev, skal skrive til pastor Mia Andersen, hvis e-mail-adresse I også finder på hjemmesiden.

* * *
Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Økumeni er arbejdet for forståelse mellem verdens forskellige kristne kirker og trossamfund og tilligemed den teologiske disciplin, der beskæftiger sig med kirkens enhed og splittelse.
    Med rod i det oldgræske ord for “den beboede verden” betegner økumenien således grundlæggende bestræbelsen på en enhed eller gensidig forståelse, der omfatter alle kirker i hele verden.
    På dansk oversættes “økumenisk” ofte til mellemkirkelig.
  2. [Retur] Hjemmesiden for Markens Liljer findes ikke mere.

Pave Benedict XVI: At redde menneskeheden fra homoseksuel eller transseksuel adfærd, er lige så vigtigt som at redde regnskovene. Den 22. december 2008.

Vist 101 gange.
Pave Benedict  XVI

Pave Benedict XVI

Pave Benedikt XVI udtalte mandag den 22. december 2008 i sin tale til de ansatte i sin centrale administration ifølge Nyhedsbereauet Reuters bl.a.:

Det, at redde menneskeheden fra homoseksuel eller transseksuel adfærd, er lige så vigtigt som at redde regnskovene fra ødelæggelse.
Kirken må også beskytte mennesket fra at ødelægge sig selv. Der er brug for en form for økologiske mennesker.
De tropiske skove fortjener vores beskyttelse. Men mennesket som et væsen, fortjener ikke mindre.

Artiklen findes ikke mere hos Reuters.
Kopi af artiklen af 22. december 2008 i pdf-format i Vidensbanken.
Vatikanets hjemmeside bragte den 22. december 2008 pavens tale på italiensk.
Den Katolske Kirke i England og Wales bragte den 23. december 2008 en uautoriseret oversættelse fra italiensk til engelsk af pavens tale.
Oversættelsen findes ikke mere hos Den Katolske Kirke i England og Wales.

Hvad sagde paven helt nøjagtigt?
Oversættelsen af pavens tale “The Address of the Holy Father, Pope Benedict XVI, to the Roman Curia on the occasion of their Christmas Greetings Sala Clementina, Vatican City, Monday 22nd December 2008” til engelsk af Rt. Rev Michael Campbell OSA, Coadjutor Bishop of Lancaster i pdf-format i Vidensbanken.

Den omstridte del af pavens tale gengives her: (Fra midten af side 6 til midten af side 7).
1. The first is the affirmation which we find at the beginning of the account of creation: there we hear of the Creator Spirit which hovers over the waters, creates the world and constantly renews it. Faith in the Creator Spirit is an essential part of the Christian Credo. The fact that matter carries within itself a mathematical structure, is full of spirit, and forms the foundation on which the modern natural sciences rest. Only because is structured in an intelligent fashion is our spirit competent to interpret it and to actively refashion it. Because this intelligent structure proceeds from the same Spirit Creator which has given us the spirit to us, it brings with a task and a responsibility. The ultimate foundation for our responsibility towards the earth rests on our beliefs about creation. The earth is not simply our possession which we can plunder according to our interests and desires. It is rather a gift of the Creator who has designed its intrinsic laws and with this has given us the basic directions for us to adhere as stewards of his creation.
The fact that the earth, the cosmos, mirror the Creator Spirit, clearly means that their rational structures which, transcending the mathematical order, become almost palpable in our experience, bear within themselves an ethical orientation. The Spirit which has formed them, is more than mathematics, he is the Good in person, using the language of creation, and points us to the way of right living.

Since faith in the Creator is an essential part of the Christian Credo, the Church cannot and should not confine itself to passing on the message of salvation alone. It has a responsibility for the created order and ought to make this responsibility prevail, even in public. And in so doing, it ought to safeguard not only the earth, water, and air as gifts of creation, belonging to everyone. It ought also to protect man against the destruction of himself.
What is necessary is a kind of ecology of man, understood in the correct sense.
When the Church speaks of the nature of the human being as man and woman and asks that this order of creation be respected, it is not the result of an outdated metaphysic. It is a question here of faith in the Creator and of listening to the language of creation, the devaluation of which leads to the selfdestruction of man and therefore to the destruction of the same work of God.
That which is often expressed and understood by the term “gender”, results finally in the self-emancipation of man from creation and from the Creator.
Man wishes to act alone and to dispose ever and exclusively of that alone which concerns him. But in this way he is living contrary to the truth, he is living contrary to the Spirit Creator. The tropical forests are deserving, yes, of our protection, but man merits no less than the creature, in which there is written a message which does not mean a contradiction of our liberty, but its condition. The great Scholastic theologians have characterised matrimony, the life-long bond between man and woman, as a sacrament of creation, instituted by the Creator himself and which Christ – without modifying the message of creation – has incorporated into the history of his covenant with mankind.
This forms part of the message that the Church must recover the witness in favour of the Spirit Creator present in nature in its entirety and in a particular way in the nature of man, created in the image of God. Beginning from this perspective, it would be beneficial to read again the Encyclical Humanae Vitae: the intention of Pope Paul VI was to defend love against sexuality as a consumer entity, the future as opposed to the exclusive pretext of the present, and the nature of man against its manipulation.

The Telegraph bragte den 25. december 2008 en artikel af Damin Thompson “Where was the English Catholic Church when the media lied about the Pope?”, i hvilken han fremfører, at paven på intet tidspunkt i sin tekst nævnte homoseksualitet og efterlyste reaktioner fra den engelske Katolske Kirke til støtte for paven.

Det omhandlede afsnit i talen.
(Der tages forbehold for oversættelsens rigtighed. Ved brug som dokumentation henvises til den originale engelske tekst, hvorfra oversættelsen stammer, og som er gengivet herover. Tina Thranesen).
1. Det første er den bekræftelse, som vi finder i begyndelsen skabelseshistorien, hvor vi hører om den skabende gud, der svæver over vandene, skaber verden og konstant fornyer den. Troen på den skabende gud er en væsentlig del af den kristne tro. Den kendsgerning, som i sig selv indeholder en matematisk struktur, er fuld af tro, som den moderne naturvidenskab bygger på. Kun fordi det er struktureret på en intelligent måde er vores tro i stand til at fortolke det og aktivt at genfortolke det. Fordi denne intelligente struktur udspringer fra den samme skabende gud, som har givet os troen, giver det os også en opgave og et ansvar. Det ultimative grundlag for vores ansvar over for jorden hviler på vores tro om skabelsen. Jorden er ikke blot vores ejendom, som vi kan plyndre efter forgodtbefindende. Det er snarere en gave fra Gud, der har skabt de indbyggede love og dermed givet os de grundlæggende retningslinjer at holde os til som forvaltere af det, han har skabt.
Det faktum, at jorden, kosmos, afspejler Skabernes ånd, betyder klart, at de rationelle strukturer overskrider den matematiske orden og næsten bliver håndgribelige i vores etiske opfattelse. Gud, der har dannet det, er større end matematik og viser os vejen til den rigtige måde at leve på.

Da troen på Skaberen er en væsentlig del af den kristne trosbekendelse, kan og bør kirken ikke begrænse sig til kun at videregive budskabet om frelse. Den har et ansvar for den skabte orden og bør give dette ansvar forrang, selv i offentligheden. Det bør ske på en måde, så det ikke alene beskytter jorden, vandet og luften som gaver, der tilhører alle. Det bør også beskytte mennesket mod at ødelæggelsen sig selv.
Hvad der er nødvendigt, er en form for et økologisk menneske, forstået på den korrekte måde.
Når Kirken taler om det naturlige i mennesket som mand og kvinde og beder om, at den skabte orden bliver overholdt, er det ikke et resultat af en forældet opfattelse. Det er et spørgsmål om at tro på Skaberen og lytte til sproget i skabelsen, idet en devaluering af dette vil føre til selvdestruktion af mennesket og dermed til ødelæggelse af Guds arbejde.
Dette ønske udtrykkes og forstås ofte ved ordet “køn” og resulterer til sidst i, at mennesket fjerner sig fra skabelsen og fra Gud.
Mennesker ønsker at reagere og disponere om forhold, som vedrører den enkelte. Men på denne måde, lever mennesket i modstrid med sandheden og mod Gud. De tropiske skove fortjener, ja har brug for vores beskyttelse, men mennesket som væsen fortjener ikke mindre. Deri ligger en besked, som ikke er i modstrid med vores frihed, men en betingelse for friheden. De store lærde teologer har betegnet ægteskabet som et livslangt bånd mellem mand og kvinde, som et sakramente af skabelsen, indstiftet af Skaberen selv, og som Kristus – uden at ændre budskabet i skabelsen – har indarbejdet i historien om hans pagt med menneskeheden.
Dette er en del af det budskab, at kirken skal vedblive at vidne om, at Gud er til stede overalt i naturen og især i mennesket, der er skabt i Guds billede. I dette perspektiv, vil det være gavnligt at læse Encyclical Humanae Vitae: hensigten for Pave Paul VI var at forsvare kærligheden mod seksualiteten som en brugsgenstand, som race mod manipulation.

Enkelte mediers omtale af pavens tale
BBC News bragte den 23. december 2008 kl. 1021 en artikel med et indhold meget identisk med det fra Reuter.
Pink News bragte den 23. december 2008 kl. 1201 en artikel om pavens tale. Det var ikke en kopi af artiklen fra Reuters, men indholsmæssigt virkede det, som informationen var hentet fra denne.
BBC News bragte den 23. december 2008 kl. 1303 en opfølgende artikel med vrede udtalelser fra homoseksuelle og transkønnede.
Pink News bragte den 23. december 2008 kl. 1333 yderlig en artikel om pavens tale, hvor der i artiklen omtales pavens fortid som ung i Hitler Jugend.

Danske mediers omtale af pavens tale
Politiken bragte den 23. december 2008 en artikel om pavens tale. I artiklen er der kommentarer fra den katolske præst ved Jesu Hjerte kirke på Vesterbro, Michael Hornbech-Madsen, der bl.a. udtaler, at pavens “udtalelse må være taget ud af sammenhæng”, “Selvfølgelig accepterer vi homoseksuelle i den katolske kirke”
Berlingske bragte den 23. december 2008 en artikel om pavens tale. I artiklen giver den katolske biskop i København Czeslaw Kozon sin støtte til paven.
Politiken bragte den 23. december 2008 en artikel om pavens tale med overskriften “Homoseksuelle raser mod paven” og underoverskriften “Bøsser og lesbiske er rasende på pave Benedikt XVI, efter at han i en tale har sagt, at homoseksualitet er en lige så stor trussel mod menneskeheden som den globale opvarmning”.
Katolsk Orientering bragte den 24. december 2008 en artikel om forståelsen af det omstridte afsnit i pavens tale.
Berlingske Tidende den 23. december 2008 en artikel om pavens tale med udtalelse fra den katolske præst ved Jesu Hjerte kirke på Vesterbro, Michael Hornbech-Madsen, der bl.a. er overbevist om, at pavens udtalelse er taget ud af en sammenhæng, og salgsdirektør i Star Tour Stig Elling, der er en af de katolske homoseksuelle i Danmark, er målløs over pavens afstandtagen til homoseksualitet. Sluttelig i artiklen afviser pastor Hugo Cabrera Aramayo, der er rektor for det katolske præstekollegie i Danmark, at pave Benedikt XVI overhovedet skulle have nævnt ordet homoseksualitet i sin tale.
Artikel den 27. december 2008 en om pavens tale af Karen M. Larsen.

Kan en transvestit blive nonne? 25. oktober 2007.

Vist 114 gange.
Kan en transvestit blive nonne?

Kan en transvestit blive nonne?

Den 25. oktober 2007 ses følgende spørgsmål og svar på Religion.dk.
Kan en transvestit blive nonne?

Spørgsmål:
Hej
Vi er to venner, der har diskuteret om en mand, der har fået foretaget en kønsskifteoperation, og dermed er blevet til en kvinde, kan blive nonne?
Håber du vil svare på dette måske ikke så simple spørgsmål.
Med venlig hilsen
Martin Pedersen

Svar:
Hej
I to spørger om en mand, der har fået foretaget en kønsskifteoperation – og nu altså er kvinde – kan blive nonne.
Betingelserne for at blive nonne er, at kvinden er fysisk og psykisk sund og rask.
At have fået foretaget en kønsskifteoperation tyder på, at der grundlæggende har været problemer for vedkommende. Derfor kan sådan en person ikke blive nonne.
Dette er ikke udtryk for en afvisning af personen – den ny kvinde – men at vedkommende ikke er egnet til klosterlivet. Hvis vedkommende havde ønsket at gå i kloster, havde han jo før operationen kunnet blive munk!
Med venlig hilsen
Søster Anna-Maria

Spørgsmålet og svaret i Religion.dk.

* * *
Religion.dk skriver selv bl.a. følgende om deres hjemmeside:
“Religion.dk er Danmarks største religionsportal.
Gennem Religion.dk kan læserne endvidere få svar på deres spørgsmål om religion fra mere end 70 eksperter inden for islam, kristendom, buddhisme, åndelig praksis, etik og eksistens og meget andet”.

* * *
Kommentar af Tina Thranesen.
Spørgsmålet blev, som det ses, besvaret af søster Anna-Maria Kjellegaard.
Hun er født i 1946 og opvokset i København, blev uddannet som sygeplejerske og indtrådte i 1975 i benediktinerklostret Høsterkøb, Birkerød nord for København og er nu dets priorinde.

* * *
Overskriften i artiklen (spørgsmålet) er om en transvestit kan blive nonne.
Spørgsmålet og svaret drejer sig om en mand, der har fået foretaget en kønsskifteoperation og nu er kvinde, kan blive nonne.
Svaret skal jeg ikke kommentere, men udtrykke forundring over overskriften, som tydeligt viser, at Religion.dk måske nok har eksperter inden for religion, men så sandelig ikke hvad transvestisme og transseksualisme angår. De burde sætte sig ordentlig ind i tingene.
Jeg har lavet en kommentar i religion.dk /Tina Thranesen.

Drew Phoenix, methodistpræst i Baltimore genindsat i sit embede efter kønsskifte. 26. maj 2007.

Vist 89 gange.
Drew Phoenix

Drew Phoenix

Den kvindelige methodistpræst, Ann Gordon havde virket i fem år i St. John’s United Methodist Church i Baltimore, USA, da hun på den årlige konference i “the United Methodist Church” 24. til 26. maj 2007 blev genudnævnt som præst.

Det specielle er, at hun har fået foretaget en kønsskifteoperation fra kvinde til mand. Det var dermed manden Drew Phoenix, der fik sin genudnævnelse som præst i methodistkirken.
På konferencen modtog Drew Phoenix applaus fra de 1.600 deltagere efter at have fortalt om, at han igennem det sidste år efter at have skiftet navn og modtaget medicinsk behandling havde gennemgået en spirituel forvandling. Han udtalte bl.a.: “Det er min intention og mit håb, at jeg ved at dele min historie, medvirker til at vi bliver bevidste om os selv som kristne og at United Methodist bliver mere vidende om det komplicerede i kønnene. Hver af os er et elsket barn af Gud – uden undtagelse”.

Methodistkirkens domstol – The Judicial Council traf den 27. oktober 2007 beslutning om, at Drew Phoenix kan fortsætte i sit præsteembede.

* * *
Artikel hos Transfaith om Drew Phoenix og the United Methodist Church.
Udtalelse fra Drew Phoenix den 24. maj 2007 hos Baltimore-Washington Conference. The United Methodist Church.
Kort artikel den 31. oktober 2007 om, at Methodistkirkens domstol havde afgjort, at Drew Phoenix kan forblive i sit embede.

Julie Marie Nemecek. Transseksuel universitetsprofessor i Michigan fyret december 2006.

Vist 1.188 gange.
Julie Marie Nemecek

Julie Marie Nemecek

Det private kristne universitet Spring Arbor University, 145 kilometervest for Detroit, Michigan, USA fyrede i slutningen af december 2006 en af deres ansatte professorer, John Nemecek få dage efter han havde meddelt, at han ville skifte køn fremover leve og klæde sig som kvinde og officielt havde fået navneskift til Julie Marie Nemecek.

Julie Marie Nemecek, der er 55 år er seksuelt orienteret mod kvinder, men kun mod én kvinde, nemlig sin hustru gennem 35 år.
Julie var tæt på selvmord, men erkendte for sig selv, at hun ikke begik nogen synd ved at være den, hun er. Hun fortalte derfor sin hustru og øvrige familie, herunder deres tre voksne børn og sine forældre om sit ønske om at være kvinde. Alle støttede hende.
Inden ansættelsen ved Spring Arbor University for 16 år siden, var Julie ordineret præst og virkede gennem en halv snes år ved en baptist kirke i Grand Rapids, Michigan.

Universitetet har udsendt en pressemeddelelse om fyringen, hvori de skriver, at den primære grund for fyringen er Johns beslutning om ikke at opfylde ansættelseskontrakten, og at de vil betale John løn til maj 2007, hvor skoleåret ender.

Julie har indgivet en klage over kønsdiskrimination, som blev behandlet af retten den 6. marts 2007.
Rettens afgørelse er ikke offentliggjort ud over, at begge parter udtrykker tilfredshed, og at Julie ikke fortsætter på universitetet.

* * *
Artikel den 20. marts 2007 af Joanna Grossman, der er juraprofessor i New York, har på Find Law skrevet en interessant artikel fyringen af transseksuelle og omtaler herunder fyringen af Julie Marie Nemecek.
I videoen “From John to Julie: Spring Arbor University dean John Nemecek decides to be true to his inner woman” fortæller Julie og hendes hustru om dem selv ledsaget af billeder. (4 minutter og 36 sekunder).

Sarah Jones, MtK kønsskiftet blev den 24. september 2004 som den første åbne transkønnede ordineret som præst i England.

Vist 223 gange.
Sarah Jones og biskop Anthony Priddis

Sarah Jones og biskop Anthony Priddis

Sarah Jones 43 år fra Ross on Wye in Herefordshire, England levede de første 33 år af sit liv som mand. Hun er tidligere ordineret som hjælpepræst.
Lørdag den 24. september 2004 blev hun ordineret som præst af biskoppen i Herefordshire, Anthony Priddis. Hun var dermed den første åbne transkønnede i England, som blev ordineret som præst.
Under ordinationen udtalte Anthony Priddis: “Hvad er vigtigt, er, at hun er en person, lavet af Gud, elsket af Gud og givet gaver af Gud, som føler, at hun er kaldet til at være præst, og det er et kald, der er strengt er blevet eksamineret af kirken … kønsskifteoperation hjælper løse dette forhold, og det handler om at gøre krop og sind til en helhed. Jeg ser dette som noget genoprettende og helbredende”.

Sarah Jones var omkring 23 år gammel, begyndte hun besluttede sig for at få en kønsskifteoperation.
Forinden havde hun store overvejelser om, hvorvidt det var i orden med en kønsskifteoperation i forhold til hendes kristne tro, men følte, at hun ikke havde noget valg.
Kønsskifteoperationen fik hun, da hun som 29 årig var blevet dimitteret fra St. Hughs College i Oxford.
Inden sit kønsskifte var hun som manden Colin Jones blevet både gift og skilt.

I årene efter sin ordinering har hun foruden sin gerning som præst også holdt foredrag rundt om i verden om transkønnethed suppleret med hendes egne sange og guitarspil.

* * *
Sarah Jones’ egen hjemmeside.
Artikel den 24. septemer 2005 hos BBC News om Sarah Jones.
Interview den 2. november 2006 med Sarah Jones hos Church Times.
Radiointerview den 12. januar 2013 (6 minutter og 57 sekunder) med Sarah Jones hos DW Made for minds.
Artikel den 9. oktober 2015 hos Stuff.co.nz om Sarah Jones.

Made in God’s image

Vist 23 gange.
Made in God's image

Made in God’s image

Titel Made in God’s Image:
A Resource for Dialogue
aboutthe Church and Gender
Forfatter Ann Thompson Cook
Forlag Dumbarton United Methodist Church
Udgivet 2003
Sprog Engelsk
Antal sider 24
ISBN-10 0976028123
ISBN-13 9780976028123

Bogens/hæftet er en vejledning til dialog om kirken og kønsforskelle.
Ann Thompson Cook fremfører det gavnlige i at fremme debatten om kønsforskelle med kirken og præsterne.
Med sit indhold af gode informationer og personlige fortællinger er bogen/hæftet et godt udgangspunkt til debat i de kirkelige menigheder, i familien eller for enkeltpersoner, der søger en bedre forståelse af transforhold – alt for at skabe et bedre miljø for alle Guds børn.

* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Abe Books, hvor den også kan købes.
Forfatterens, Ann thompson Cooks hjemmeside.

Kønsskifteoperation ændrer ikke en persons køn, udtalte Vatikanet den 14. januar 2003.

Vist 61 gange. Den herunder viste skrivelse har tidligere været vist på Catholic News Service. Det gør den ikke mere.
Skrivelsen af 14. januar 2003 fra Catholic News Service på latinsk med engelsk oversættelse hos Azionetrans.

Skrivelsen vises herunder i sin helhed først i dansk oversættelse fra ovennævnte engelske oversættelse, og derefter den engelske tekst.
Der tages forbehold for oversættelsens rigtighed – især vedrørende oversættelse af de katolske kirkelige betegnelser. Ved brug som dokumenttion henvises til den originale latinske og engelske tekst.
Tina Thranesen.

* * *
Dansk oversættelse
Vatikanet transseksuelle
14. januar 2003

Vatikanet udtaler “kønsskifteoperation” ændrer ikke personens køn
Af John Norton Catholic News Service

Vatikanstaten CNS) – Efter flere års studier, har Vatikanets doctrinal congregation [1a] har sendt kirkeledere et hemmeligt dokument, som konkluderer, at “kønsskifte”-procedurer i kirkens øjne ikke ændrer en persons køn.

Ifølge en kilde, der er bekendt med teksten i det hemmelige dokument, instruerer dokumentet biskopperne om aldrig at ændre kønsangivelser i kirkebøger og dåbsoptegnelser og udtaler, at katolikker, der har gennemgået kønsskifte”-procedurer ikke er berettigede til at gifte sig, blive ordineret som præst eller indgå i det religiøse liv.

Dokumentet blev færdiggjort i 2000 og sendt som “sub secretum” (hemmeligt) til de pavelige repræsentanter i hvert land som en “sag til sag”-vejledning for biskopperne. Men, da det stod klart, at mange biskopper stadig var uvidende om dokumentets eksistens i 2002 sendte the congregation [1b] det også til lederen af biskoppernes konferencer.

“Det centrale punkt er, at den (transseksuelles) kirurgiske operation er så overfladisk og udvendig, at det ikke ændrer personligheden. Hvis personen var mænd, forbliver han mand. Hvis hun var kvinde, forbliver hun kvinde”, siger kilden.

Biskop Wilton D. Gregor af Belleville, Illinois, formand for de amerikanske biskoppers konference sendte et kort brev til de amerikanske biskopper i oktober (2002), hvori han informerede dem om Vatikanets dokument og fremhævede dens instruktion om ikke at ændre dåbsoptegnelser – udover at gøre et notat i margenen, når det skønnedes nødvendigt.

“Civilrettens ændring af tilstanden for et troende medlem ændre ikke den kristne katolske lære om, hvem der er mand eller kvinde, som bestemt ved fødslen” skrev Biskop Gregor.

Vatikanets tekst definerer transseksualitet som en psykisk lidelse hos dem, hvis genetiske sammensætning og fysiske karakteristika er entydigt af det ene køn, men som føler, at de hører til det modsatte køn. I nogle tilfælde er følelsen så stærk, at personen gennemgår en “kønsskifte”-operation for at erhverve det modsatte køn eksterne kønsorganer. De nye organer har ikke reproduktive funktion.

Dokumentets konklusioner lukker et område af kontroversiel spekulation, der opstod i Italien i slutningen af 1980’erne, hvor en præst offentligt meddelte, at han havde gennemgået en “kønsskifte”-operation.

Eftersom kirkelæren siger, at kun mænd kan blive gyldigt ordineret som præster, stillede aviserne på det tidspunkt spørgsmål, om en præst, der gennemgår en “kønsskifte”-operation fortsat er præst – svaret er “ja” – og om en kvinde, der gennemgår proceduren, kan blive ordineret – “nej”.

En kilde hos Vatikanet udtalte, at teksten i vid udstrækning er udarbejdet af jesuitterpræsten Urbano Navarrete, nu pensioneret kirkelovsprofessor ved Roms Gregorianske Universitet.

I 1997 skrev præsten Navarrete en artikel om transseksualisme i et autoritativt tidsskrift om kirkelov og er blevet konsulteret af the doctrinal congregation [1c] om specifikke sager, der involverer transseksualitet og hermafrodisme.

Præsten afviste med henvisning til reglerne om tavshedspligt at udtale sig til referat til Catholic News Service om historien.

Vatikanets dokumenter påpeger bl.a. specifikt:
  • En analyse af det moralske ved en “kønsskifte”-operationer. Det konkluderes, at proceduren i visse ekstreme tilfælde kan være moralsk acceptabelt, hvis der er en medicinsk sandsynlighed for, at den vil “helbrede” patientens indre uro.
    Men en kilde bekendt med dokumentet sagde for nylig, at medicinsk evidens anførte, at fremgangsmåden i de fleste tilfælde øger sandsynligheden for depression og psykiske forstyrrelser.
  • En bestemmelse giver religiøse overordnede administrativ myndighed til at ekskludere et medlem af menigheden, der har gennemgået proceduren. I de fleste tilfælde af udstødelse fra det religiøse liv, skal den overordnede gennemføre en retssag.
  • Der anbefales psykiatrisk behandling og åndelig rådgivning til transseksuelle præster. Det foreslås, at de kan fortsætte med at udøve deres præstekald privat, hvis det ikke forårsager skandale.
  • Det konkluderes, at de, der har gennemgået kønsskifteoperationer er uegnede kandidater til præsteembeder og religiøst liv på grund af mental ustabilitet.
  • Det konkluderes, at personer, der har gennemgået en kønsskifteoperation ikke kan indgå et gyldigt ægteskab, enten fordi de i øjnene af kirken ville gifte sig med en person af samme køn, eller fordi deres mentale tilstand sår tvivl om deres evne til at gennemføre og opretholde deres ægteskabsløfter.
  • Det kræver en bekræftelse af gyldigheden af ægteskaber, hvor den ene partner senere gennemgår proceduren, medmindre en kirkedomstol afgør, at den transseksuelle tilstand var til stede før vielsen.

SLUT

2003/01/14 14:33 ET
Copyright (c) 2003 Catholic News Service/U.S. Konference af katolske biskopper.

* * *
Den engelske oversættelse fra latin fra Azionetrans
VATICAN-TRANSSEXUALS
Jan-14-2003

Vatican says ’sex-change’ operation does not change person’s gender
By John Norton Catholic News Service

VATICAN CITY (CNS) — After years of study, the Vatican’s doctrinal congregation has sent church leaders a confidential document concluding that “sex-change” procedures do not change a person’s gender in the eyes of the church.

Consequently, the document instructs bishops never to alter the sex listed in parish baptismal records and says Catholics who have undergone “sex-change” procedures are not eligible to marry, be ordained to the priesthood or enter religious life, according to a source familiar with the text.

The document was completed in 2000 and sent “sub secretum” (under secrecy) to the papal representatives in each country to provide guidance on a case-by-case basis to bishops. But when it became clear that many bishops were still unaware of its existence, in 2002 the congregation sent it to the presidents of bishops’ conferences as well.

“The key point is that the (transsexual) surgical operation is so superficial and external that it does not change the personality. If the person was male, he remains male. If she was female, she remains female,” said the source.

Bishop Wilton D. Gregory of Belleville, Ill., president of the U.S. bishops’ conference, sent a brief letter to U.S. bishops in October
informing them of the Vatican document and highlighting its instruction not to alter parish baptismal records, except to make a notation in the margin when deemed necessary.

“The altered condition of a member of the faithful under civil law does not change one’s canonical condition, which is male or female as determined at the moment of birth,” Bishop Gregory wrote.

The Vatican text defines transsexualism as a psychic disorder of those whose genetic makeup and physical characteristics are unambiguously of one sex but who feel that they belong to the opposite sex. In some cases, the urge is so strong that the person undergoes a “sex-change” operation to acquire the opposite sex’s external sexual organs. The new organs have no reproductive function.

The document’s conclusions close one area of controversial speculation that arose in Italy in the late 1980s when a priest publicly announced he had undergone a “sex-change” operation.

Given church teaching that only males can be validly ordained priests, the question posed in newspapers at the time was whether a priest who undergoes a “sex-change” operation remains a priest — the answer is “yes” — and whether a woman who undergoes the procedure can be ordained — “no.”

A Vatican source said the text was prepared largely by Jesuit Father Urbano Navarrete, now a retired canon law professor at Rome’s Gregorian University.

In 1997, Father Navarrete wrote an article on transsexualism in an authoritative canon law journal and has been consulted by the doctrinal congregation on specific cases involving transsexualism and hermaphroditism.

The priest, citing confidentiality rules, declined to speak on the record to Catholic News Service for this story.

The Vatican document’s specific points include:
  • An analysis of the moral licitness of “sex-change” operations. It concludes that the procedure could be morally acceptable in certain extreme cases if a medical probability exists that it will “cure” the patient’s internal turmoil.
    But a source familiar with the document said recent medical evidence suggested that in a majority of cases the procedure increases the likelihood of depression and psychic disturbance.
  • A provision giving religious superiors administrative authority to expel a member of the community who has undergone the procedure. In most cases of expulsion from religious life, the superior must conduct a trial.
  • A recommendation of psychiatric treatment and spiritual counseling for transsexual priests. It suggests they can continue to exercise their ministry privately if it does not cause scandal.
  • A conclusion that those who undergo sex-change operations are unsuitable candidates for priesthood and religious life because of mental instability.
  • A conclusion that people who have undergone a sex-change operation cannot enter into a valid marriage, either because they would be marrying someone of the same sex in the eyes of the church or because their mental state casts doubt on their ability to make and uphold their marriage vows.
  • An affirmation of the validity of marriages in which one partner later undergoes the procedure, unless a church tribunal determines that a transsexual disposition predated the wedding ceremony.

END

01/14/2003 2:33 PM ET
Copyright (c) 2003 Catholic News Service/U.S. Conference of Catholic Bishops

Skrivelsen af 14. januar 2003 fra Catholic News Service på latinsk med engelsk oversættelse hos Azionetrans.

* * *
Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur til 1a] [Retur til 1b] [Retur til 1c] 1a, 1b, 1c.
    Congregation: De højest rangerede afdelinger i Vatikanet. Der er 9 af dem.
    Vatikanet om: Congregation.
    Wikipedia: Congregation.

    Doctrinal congregation: (Congregation for the Doctrine of the Faith)
    Afdelingen vedrørende udlægning af den katolske tro. Den ældste af dem.
    Vatikanet om: Congregation for the Doctrine of the Faith.
    Wikipedia om: Congregation for the Doctrine of the Faith.


Crossing over: Liberating the Transgendered Christian

Vist 12 gange.
Crossing over.

Crossing over.

Titel Crossing over:
Liberating the Transgendered Christian
Forfatter Vanessa Sheridan
Forlag Pilgrim Press
Udgivet 28. oktober 2001
Sprog Engelsk
Antal sider 157
ISBN-10 0829814469
ISBN-13 978-0829814460

I denne bog viser Vanessa Sheridan, at det at være transkønnet og kristen ikke behøver at skabe konflikter. Hun hjælper læserne til at forstå, at accept versus forfølgelse af transkønnede kristne bibelsk er forankret og i overensstemmelse med Jesu lære. Endelig fremlægger hun flere forslag til, hvordan man åbner en dialog inden for det kirkelige samfund for at imødekomme de transkønnede.

* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.

By The Grace of God: Writings for Families, Friends and Clergy

Vist 25 gange.
By The Grace of God

By The Grace of Godv

Titel By The Grace of God:
Writings for Families, Friends and Clergy
Forfatter Lee Frances Heller
Med bidrag fra Terri Lynn Main, Rebecca Anne Allison
og andre transkønnede kristne forfattere
Redigeret af Julie Ann Johnson
Forlag SSP Publications, Wheaton, Illinois
Udgivet Marts 2001
Sprog Engelsk
Antal sider 368
ISBN-10 0970794703
ISBN-13 978-0970794703

Lee Frances Heller, der døde den 19. maj 2000 i en alder af 81, brugte de sidste femten år af sit liv til at dele Guds kærlighed med personer, der ligesom hende selv var blevet hånet og afvist af det etablerede religiøse lederskab. På en gammel skrivemaskine i sit hjem i Jackson, Mississippi startede hun sit nyhedsbrev, The Grace and Lace Letter med spørgsmålet: “Er Gud mod os?” Hendes passion, oprigtighed og vid gjorde læseren sikker på, at Gud virkelig ikke er imod personer som Lee Frances Heller – personer, der tilfældigvis er transkønnede.

Lees essays blev rost og værdsat, og andre transkønnede kristne forfattere sluttede sig til hende og bidrog med deres synspunkter i Grace and Lace Letters. I årenes løb hørte Lee fra mange af transseksuelle og transvestitter, der næsten havde mistet deres tro, men fandt nye håb gennem hendes publikationer. Da Lee døde, havde hendes værker en læserskare på flere hundrede kristne transkønnede personer samt deres familie, venner og præster.

By The Grace of God er en samling af essays fra Lee Frances Heller, Terri Lynn Main, Dr. Rebecca Anne Allison og andre transkønnede kristne forfattere, som blev offentliggjort i Grace and Lace Letter og senere i skriftet, Christian Love Letter. Det er vores bøn, at Lees liv og vidne vil leve videre gennem denne bog, som et fortsat vidnesbyrd om vores Gud, som elsker os, selv når andre afviser os.

* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.

Pave Johanne

Vist 94 gange.
Pave Johanne

Pave Johanne

Titel Pave Johanne
Original titel Pope Joan
Forfatter Donna Woolfolk Cross
Forlag Centrum
Udgivet 17. marts 2000
Sprog Dansk
Antal sider 469
ISBN 8758312269
ISBN-13 9788758312262

I 814 får præsten i Ingelheim i England til sin fortrydelse en datter – Johanne. Hun viser sig snart at være en begavet pige, og faderen går kun modvilligt med til at sende hende i skole.

Da vikingerne senere drager hærgende gennem landet, bliver broderen dræbt, og Johanne lader sig optage i benediktinerordenen i hans sted. Her værdsættes den unge munks evner, og Johanne stiger hurtigt i graderne.

Men prisen for at fornægte sin kvindelige identitet er høj, og en dag må Johanne vælge mellem kærlighed og karriere.
Johanne udgiver sig for at være mand og bliver munk og læge og dyrker samtidig kærligheden til sin ungdoms elskede. I Rom stiger hun i graderne, og i året 853 vælges hun i følge sagnet til pave.

* * *
Bogen kan formentlig kun erhverves antikvarisk.

Erin Swenson. Kønsskifteopereret og ordineret som præst i Californien.

Vist 244 gange.
Erin Swenson

Erin Swenson

Erin Swenson blev født i 1947 som mand og fik navnet Eric K. Swenson og blev i 1973 ordineret som præst i Presbyterian Church, Californien, USA.
I 1996 gennemførte han åbentlyst et kønsskifte (MtK) samtidig med, at han forblev i sit embede – nu som kvinde med fornavnet Erin. Efter kønsskiftet blev ordinationen som præst bekræftet. Erin Swenson er dermed formentlig den første præst, der efter et kønsskifte er forblevet i sit præsteembede.
Erin Swenson er også godkendt familie- og ægteskabsterapeut.
Hun har som mand været gift og har sammen med sin eks-hustru to døtre. Hun efter sit kønsskifte et godt forhold til dem og til resten af sin familie.

Den 26. februar 2005 blev Erin Swenson hædret med prisen “The Lazarus Award” for
hendes store og mangeårige arbejde for at forbedre forholdene for bøsser,
lesbiske
og transpersoner.
Prisen uddeles af The West Hollywood Presbyterian Church (WHPC), som med deres “Lazarus Project” netop søger at fremme forholdene for bøsser, lesbiske og transpersoner.

* * *
Erin Svendsons hjemmeside.

Ayatollah Khomeinis fatwa fra 1983, der anerkender og tillader kønsskifteoperationer i Iran.

Vist 0 gange.
Ayatollah Khomeinis fatwa fra 1983.

Ayatollah Khomeinis fatwa fra 1983.

Iran anerkender transseksuelle og tillader, at de får foretaget en kønsskifteoperation.
Det blev fastslået, da ayatollah Khomeini gav Maryam Khatoon Molkara et brev, der fastslår, at kønsskifteoperationer ikke er et religiøst problem, da hun i 1983 opsøgteham i hans residens i Theran.
Brevet er siden blevet kendt som ayatollah Khomeinis fatwa.

Teksten i det følgende er oversat til dansk fra en engelsk oversættelse. Der tages forbehold for evt. fej i oversættelserne. Til brug for dokumentation henvises til de originale tekster. Tina Thranesen.

Ayatollah Khomeinis udaterede fatwa (pkt. 3.5.1.), der lovliggør kønsskifteoperationer i Iran.
  I Hans Store Navn. Kønsskifteoperation ordineret af en anerkendt læge, er ikke et religiøst problem. Gud vil beskytte dig; og forhåbentlig vil de mennesker, du nævnte, være hensynsfulde over for dig.

Khomeinis fatwa anerkendes jf. note 216.
Khomeinis oprindelige fatwa er siden blevet bekræftet af den nuværende øverste leder af Iran, ayatollah Ali Khamenei, og støttes også af mange andre iranske gejstlige. Hojatoleslam Kariminia, en gejstlig på mellemniveau, der går ind for transseksuelle rettigheder, har udtalt, at han “vil foreslå, at det er en menneskeret for transseksuelle at ændre deres køn“; og at han gennem sit arbejde forsøger at “fremme folkets forståelse for transseksuelle
og derigennem fjerne den stigmatisering og de fornærmelser, disse mennesker undertiden udsættes for”.

Maryam Khatoon Molkara fik i 1983 den iranske ayatollah Khomeini til at skrive en fatwa om anerkendelse af kønsskifteoperation og transseksulle.

Vist 0 gange.
Maryam Khatoon Molkara

Maryam Khatoon Molkara

Maryam Khatoon Molkara er født i det islamiske Iran i 1950 som dreng. Fra hun var lille, ønskede hun, at hun var blevet født som pige – og hun elskede at klæde sig i kjoler og eksperimentere med makeup.

Molkara begyndte tidligt i sit voksenliv at leve som kvinde, men det var et liv i “skygge”, da hun måtte gøre alt for at skjule sin kønsidentitet.
Molkara er religiøs. Derfor opsøgte hun først i 1970’erne Ayatollah Behbehani, der var en af de førende religiøse ledere, og fortalte ham om sit ønske om at være kvinde. Han støttede hende, men anbefalede hende at skrive til ayatollah Khomeini, der, selvom han dengang var i eksil i Irak, var en af de førende religiøse eksperter.
Hun skrev til ayatollah Khomeini, der svarede hende, at hun burde have en kønsskifteoperation, da det var vigtigt at have en klar kønsidentitet for at kunne praktisere sin religion på den rigtige måde.

Før den iranske revolution i 1979, hvor shaen blev afsat, var der ikke nogen egentlig politik i Iran vedrørende transseksualisme eller kønsskifte. Revolutionen resulterede imidlertid også i, at mange homoseksuelle, transseksuelle og andre, som ikke fuldt ud levede op til de restriktive islamiske adfærds- og påklædningsregler, blev udsat for forfølgelse og for manges vedkommende blev smidt i fængsel, eller det, der var værre.
Da krigen mod Irak i midten af 1980’erne startede, meldte Maryam Khatoon Molkara sig som frivillig sygeplejerske og arbejdede tæt på frontlinjen. Under sin tjeneste som sygeplejerske lærte hun en hel del betydningsfulde mennesker at kende.

Maryam Khatoon Molkara arbejdede ihærdigt for at få tilladelse til en kønsskifteoperation og kom blandt andet i forbindelse med Irans senere præsident – Akbar Hashemi Rafsanjani, men alle anbefalede hende at skrive til ayatollah Khomeini.
Molkara havde godt nok haft kontakt til ayatollah Khomeini og var også vidende om, at han allerede i 1963 havde udgivet en bog, i hvilken han havde skrevet om, at det ikke var i strid mod islam, at der blev udført operative korrektioner på interkønnede personer (dengang betegnet som hermafroditter), så de kunne få et entydigt køn.
Molkara ville imidlertid gerne have helt klarhed om, hvorvidt myndighederne ville give tilladelse til en kønsskifteoperation og om, hvordan hun efterfølgende var stillet.

Derfor indfandt hun sig i 1983 – klædt i mandetøj – ved ayatollah Khomeinis residens i Theran og forsøgte at få foretræde for ham. Det var nær endt katastrofalt. Vagterne ville ikke give hende adgang og slog løs på hende. Kun det tilfælde, at Khomeinis broder, Hassan Pasandidie overværede optrinet, reddede hende. Han tog hende med ind og hørte på hende. Hun var noget ophidset og skreg, at hun var en kvinde og blottede sit bryst, så de kunne se, at hun havde kvindebryster.
På dette tidspunkt ankom Khomeinis søn, Ahmad og blev rørt over Molkaras historie. Han førte Molkara til ayatollah Khomeini.

Da hun efter nogen ventetid fik foretræde for ayatollah Khomeini, var der yderligere tre læger til stede. Ayatollah Khomeini spurgte dem, hvad forskel der var på hermafroditter og transseksuelle.

Da Molkara efter at have forklaret om forskellene forlod ayatollah Khomeini, medbragte hun et brev fra ham til myndighederne og lederen af det medicinsk-etiske råd, der gav hende og andre som hende tilladelse til at få ændret deres køn gennem en kønsskifteoperation.

Dette brev er senere blevet kendt som den fatwa udstedt af ayatollah Khomeini, der anerkendte transseksuelle og deres ret til en kønsskifteoperation.
Ayatollah Khomeinis originale fatwa er siden blevet anerkendt af den senere øverste leder af Iran, ayatollah Ali Khamenei, og anerkendes også af mange andre af Irans øverste religiøse ledere.

Maryam Khatoon Molkara har i dag fået fjernet testiklerne, men har endnu ikke fået sin kønsskifteoperation. Hun håber, at hendes familie vil hjælpe hende økonomisk. Hvis ikke, så er hun indstillet på at sælge en af sine nyrer for at få råd til operationen.

I 2000 startede Molkara en organisation, der skal hjælpe andre med kønsidentitetsproblemer. Medstifter af organisationen er Ali Razini, der er leder af en speciel sundhedsdomstol og Zahra Shojai, der er vicepræsident for kvindelige anliggender. En islamisk filantropisk gruppe kendt som the Imam Khomeini Charity Foundation yder lån til dem, der ønsker en kønsskifteoperation, men som ikke har pengene til den.

Selv har Molkara allerede haft kontakt til dr. Barham Mirdjalali, der er den førende kønsskiftekirurg i Theran i Iran. Han har siden 1992 primært arbejdet med kønsskifteoperationer og har frem til 2005 udført 370 mand til kvinde kønsskifteoperationer og 68 kvinde til mand kønsskifteoperationer.

* * *
The story of Maryam Khatoon Molkara indeholder to artikler om Maryam Khatoon Molkara fra henholdsvis den 2. august 2004 og 27. juli 2005.
Fatwa udstedt i 1983 af ayatollah Khomeini.

Theodora den hellige fra Vasta – munken, der rettelig var en kvinde

Vist 402 gange.
Theodoras kirke/kapel

Theodoras kirke/kapel

Theodora levede i 900-tallet i Peloponnesus i Grækenland i en lille by kaldet Vasta i grænseområdet mellem Messenia og Arcadia.
Som ung viede hun sit liv til Jesus Kristus, udgav sig for at være mand og blev munk.

Efter mange års tro og lydig tjeneste som munk ville djævelen teste, hvor stærk Theodora var i sin tro.
Theodora blev derfor beskyldt for at have gjort en ung pige gravid.
På det tidspunkt var der dødsstraf for sådan en anklage.
På intet tidspunkt forsvarede Theodora sig selv, idet hun fuldt og fast troede på, at Gud ville frelse hende og bringe sandheden for dagen.

Efter hun var dræbt opdagede beboerne i byen og munkene, at hun var en kvinde, og derfor jo ikke kunne have gjort den unge pige gravid.
I dyb skam over det skete og som bod byggede de en lille kirke/et kapel til hendes ære.

Og så begyndte der at ske underlige ting.
Først sprang der en kilde, og derefter voksede der sytten træer op gennem kirken/kapellet.

Gennem de følgende århundrede flød kilden fortsat og træerne voksede sig store. Hverken stormvejr eller mangel på nærende jord gjorde skade på træernes vækst.

Kirken/kapellet med træerne og kilden blev gennem tiderne kendt som åndeligt helbredende, og mange har bekendt deres fejl og ugerninger og har forladt stedet renset for skyld.

Selv om hun ikke nævnte noget til sit forsvar, fortælles det, at Theodoras sidste ord, inden hun udåndede var “Min krop skal blive til en kirke, mit hår til høje og stærke træer og mit blod til en flod”.

* * *
En anden version af overleveringen er, at hun forklædt som mand gjorde tjeneste som soldat. En ung kvinde blev forelsket i hende (i den tro, at Theodora var en mand), men da Theodora ikke ville (kunne) gifte sig med den unge kvinde, fortalte denne til Theodoras foresatte, at Theodora havde gjort hende gravid.
Theodoras foresatte gav to valg: Gift dig med den unge kvinde eller bliv henrettet.
Derefter følger versionen i det væsentligste den første version.

Pave Joan – Pave John VIII.

Vist 1.382 gange.
Pave Joan - Pave John VIII

Pave Joan føder.
Gravering fra kapitel XCIX i Giovanni Boccacios: De Claris Mulieribus.

Var der en kvindelig pave i midten af 800-tallet?
Der findes i hvert fald en beretning om Pave Joan også betegnet som Pave Johanna og Pave John VIII, der skulle have været pave i årene 855 til 857.
I de forskellige kilder er der en del unøjagtigheder med hensyn til årstallene. Nogle steder anføres det, at Pave Joan var pave fra 853 til 855 og i andre, at hun var pave fra 855 til 857, og andre steder andre årstal, men alle dog en kort periode omkring 855.
Den Katolske Kirkes hjemmeside i Danmark anføres:
Johanna, “fabel-pave”, angiveligt mellem 855 og 857/58.

John Anglicus blev født i England i 800 tallet. Han rejste til Athen og blev en kendt lærer. Senere rejste han til Rom, hvor hans omdømme steg, og han blev udnævnt til kardinal i kirken.
Ved Pave Leo IV’s død i 855 blev han valgt som pave under navnet Pave John VIII.
Under en tur til hest fra St. Peter til Lateran holdt paven pludselig ind til siden af vejen og fødte et barn. Det blev derved opdaget, at paven i virkeligheden var en kvinde.

Sagen blev dysset ned, og en ny pave blev valgt.

I de næste flere hundrede år frem til op i 1200-tallet forsvandt Pave Joan (Pave John VIII) ud af den kirkelige historie.

I et dokument dateret 1265 skrev den polske historiker Martin von Trappau om sagen.
Han beskrev, hvordan en ung kvinde klædt som mand blev præst først i Athen og derefter i Rom. Hun kaldte sig selv for John.
Hun havde et erotisk forhold til en anden præst.
Hun steg i det kirkelige heraki og blev en højt anset lærer.
Da pave Leo IV døde i 855, blev John valgt som ny pave.
Som pave fortsatte hun med at have seksuelt forhold og blev gravid.
Helt uventet fødte hun sit barn under en tur mellem Coliseum og St. Clements
kirke.
Van Trappau beskrev videre, at efter fødslen blev hun dræbt af menneskemængden
og begravet tæt ved vejen, hvor fødslen foregik.

Der er dog også andre versioner om den kvindelige paves oprindelse.

I tarokkort har pave Johanna også fået sin plads.

Om historien er sand eller ej, så har den givet anledning udgivelse af både en film og en bog.
Filmen Pope Joan havde præmiere i 1972.
Bogen Pope Joan af Donna Woolfolk Cross blev udgivet den 19. august 1997.
Bogen blev udgivet på dansk den 13. september 2000 med titlen Pave Johanne.

Artikel glbtq.
Artikel om Pope Joan hos Wikipedia.
Artikel hos New Advent med flere versioner om Pave Joan og analyser af troværdigheden eller manglen på samme.


Maetreum of Cybele

Vist 107 gange. Af Valborg Ravn.
Kybele eller Cybele er en gammel Frygisk modergudine fra Anatolien (i dag det vestlige Tyrkiet). Tilbedelsen af hende var i klassisk tid udbredt over hele det romerske rige. Hun herskede over de vilde dyr, og hun kørte i en vogn, trukket af han-løver.
Kybeles præsteskab bestod dels af kvinder kaldet Mellissae, dels af kastrerede mænd iført dametøj kaldet Galli/ eller Gallea. Sidstnævnte er af historikere traditionelt blevet betegnet som ‘eunukker,’ men i og med at de levede og omtalte sig selv som kvinder, er det mere rimeligt at betragte dem som vore dages post-opererede transseksuelle.

Dyrkelsen af Kybele er da også i takt med den moderne hedenske bevægelse blevet genoptaget af netop transseksuelle.
Gudindereligion er ikke noget ukendt fænomen indenfor moderne hedendom. Især er Wicca religionen bygget op omkring en generisk modergudinde og hendes hornede gemal. Wicca er idag mange forskellige ting, men særligt inden for den gren der hedder ‘Dianic Wicca’ er gudindedyrkelsen blevet enerådende og visse steder endda rent monoteistisk.
Mange gange er disse moderne gudindereligioner udelukkende forbeholdt kvinder. Ofte afviser de endda transseksuelle og kan udvise en lettere trans-fobisk holdning. Især det sidste står i kontrast til oldtidens gudinde-religioner. Selv om disse i et vist omfang kunne udelukke almindelige mænd eller i det mindste virke afskrækkende på dem, var det ikke ualmindeligt at de havde et præsteskab af både kvinder og ‘transseksuelle.’ Den babylonske gudinde, Inanna, der også gik under navnet Ishtar, havde hele to typer af mandlige præster. Den ene slags kaldtes Assinnu og havde knust deres testikler mellem to kampesten. Den anden slags havde kronjuvelerne i behold, men bar en dragt der var kvindelig på den ene side og mandlig på den anden. Disse kaldtes kurgarru.
Også denne gudindes kananæiske form Astarte eller Asherah havde mandlige præster iklædt kvindetøj. I den jødiske bibel er de beskrevet som Qedeshim. Det er muligvis disse Qedeshim, der er baggrunden for biblens forbud mod at iføre sig det modsatte køns tøj, da jødedommen med dens patriarkalske gud stod i modsætningsforhold til den mere rummelige Kaananæiske religion.

De moderne kybeledyrkere har valgt den kybelinske religion, fordi det var den gudinde-religion, der var mest udbredt i den klassiske oldtid. De er meget bevidst om, ikke at ville skabe bare en ny gren af Wicca-religionen, som de ser som elitær og mandehadende.
Kybeledyrkerne er rekonstruktivister. De ønsker at genoprette den gamle Kybele-dyrkelse ud fra historisk kilder og arkæologiske vidnesbyrd. De har også været involveret i genopdagelsen af det gamle Kybele-tempel i Rom.

Det vides ikke, hvor længe man har dyrket gudinden Kybele, men i en arkæologisk udgravning ved Çatal Hüyük (udtales tja-tal hø-jyk) nær Konya i det sydlige Tyrkiet er der fundet en over 8000 år gammel figur af en modergudinde, der ligesom senere afbildninger af Kybele er flankeret af to løver. Figuren peger også bagud i tid, i det gudinden har samme kropsideal, som de endnu ældre gudindebiller af ‘Venus fra Wellendorf’ typpen.

Der er ingen, der kan vide, hvilket navn Çatal Hüyük gudinden havde, men arkæologiske fund vidner om, at en modergudinde er blevet dyrket i det vestlige Lilleasien helt frem til klassisk tid.
Navnet Kybele er frygisk og betyder ‘hende fra bjerget.’ Med bjerget hentydes formodentlig til Idabjerget og i græsk oversættelse kaldes hun netop ‘Den store moder fra Idabjerget.’

Allerede ved begyndelsen af den klasiske oldtid havde Kybele-dyrkelsen spredt sig til egne rundt om Middelhavet. Det var ikke alle steder, de blev lige godt modtaget. Der er en græsk beretning om en skytisk prins, der i Frygien var blevet indviet til Kybele, men da han kom hjem til Skytien og forsøgte at indføre Kybeledyrkelsen der, blev han dræbt af sin bror.
Også i Athen blev en omvandrende Kybele- Galli fundet dræbt og smidt på en mødding. Det betød imidlertid, at en masse ulykker væltede ind over den athenske bystat. Disse ulykker holdt først op, da Athen byggede et officielt Kybele-tempel.

I Rom blev Kybeledyrkelsen også indført i en tid med trængsel og ulykke for romerne. Under den anden puniske krig spåede det sibyllinske orakel, at Rom ville sejre, hvis den store moder fra Frygien blev ført til Rom. Så længe hun blev æret i byen, ville det romerske rige bestå. Romerne regnede selv sin oprindelse til Troja i Lilleasien. Det blev så tribunen Scipio, der selv hentede de Frygiske Kybele-præster, med samt gudindens billede til byen. Det fortælles, at da båden med gudindens billede løb på en banke i Tiberen, sprang en prostitueret kvinde ud i floden og hev båden i land og reddede således sit rygte.
Senere slog tribunen Scipio den puniske general Hannibal og det romerske rige blomstrede lige ind til de kristne kejsere afskaffede Kybeledyrkelsen.

Nu er Kybeledyrkelsen så ved at komme til ære og værdighed igen. Dog hverken i Italien eller Anatolien, men i USA. Siden 2002 har der så eksisteret et Kybele Maetreum i Palenville i staten NewYork

Artikel har tidligere været bragt i Tidsskriftet Valravn og er tilføjet her af Lisbeth Merete Lund med tilladelse fra forfatteren og tidsskriftet.
Læs selv Maetreum of Cybele, Magna Mater!

Cybele

Vist 70 gange. Gudernes moder og herskerinde over naturen.
Cybele (også skrevet Kybele) kulten dateres tilbage til cirka år 200 før vor tidsregning og fik stor udbredelse i det gamle Rom. Hun blev dyrket med vilde, følelsesladede, blodige orgielignende renselsesceremonier, hvor Cybele-præsterne, der blev kaldt Galli, også kastrerede sig selv.
Det romerske senat så med stort mishag på denne kultdyrkelse og forsøgte at undertrykke den.

Se også artiklen: Maetreum of Cybele.