Billigere entrépriser for gæster i pigetøj end for andre til et diskotek er ulovligt konstaterede Ligebehandlingsnævnet den 12. juni 2013. KEN 10034.

Vist 0 gange. Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et diskotek havde billigere entrépriser, hvis man var iklædt pigetøj.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede havde billigere entrépriser, hvis gæster var iklædt pigetøj.

Sagsfremstilling
Der er klaget over, at et diskotek på en annonce på Facebook, reklamerede med billigere entré, hvis man var iklædt pigetøj.

En del af annonceteksten så således ud:

“FRI BAR HELE NATTEN NÅR FØRST ENTRÉEN ER BETALT! – 150 kr – 95 kr (iklædt pigetøj)”

Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at det indklagede diskotek forskelsbehandler ved at tilbyde billigere entré, hvis man har pigetøj på.

Efter klager havde læst diskotekets annonce på Facebook, skrev klager en mail til diskoteket via Facebook. Klager spurgte, om det var rigtigt, at entréen kun var 95 kr., når man var iklædt pigetøj. Dette bekræftede indklagede.

Klager ønsker en godtgørelse.

Indklagede giver klager ret i, at der var forskellige entrépriser til fri-bar-arrangementet.

Indklagede har oplyst, at personer iklædt pigetøj statistisk set drikker mindre end personer iklædt drengetøj.

Indklagede gør gældende, at klager ikke har været på diskoteket, og at der derfor ikke skal fastsættes en godtgørelse.

Indklagede har oplyst, at klager kunne være gået videre til et andet diskotek, hvor der ikke blev opkrævet en entré.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet har lagt vægt på, at det af den omtalte annonce fremgår, at folk der ankommer i pigetøj får billigere entré. Der er tale om et tilbud, der i al væsentlighed er rettet mod kvinder.

Ligebehandlingsnævnet finder derfor, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager på grund af sit køn har været udsat for forskelsbehandling.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede har overtrådt ligestillingsloven ved at tilbyde billigere entré, hvis man ankom i pigetøj.

Da klager efter det oplyste ikke har besøgt diskoteket, er der efter praksis ikke grundlag for at tilkende klager nogen godtgørelse.

* * *
Lovgivning, afgørelsen vedrører
LBK nr 905 (Lov om Ligebehandlingsnævnet) af 03/09/2012 § 1, stk. 1-2, § 9, stk. 1, § 12, stk. 1-2
LBK nr 1678 (Lov om ligestilling af kvinder og mænd) af 19/12/2013 § 1 a, § 2, § 2, stk. 4

* * *
Afgørelsen hos Retsinformation. (KEN nr 10034 af 12/06/2013).

Thailandsk transprostitueret anholdt på massageklinik i Horsens den 9. december 2015.

Vist 0 gange. En 36-årig thailandsk transprostitueret blev den 9. december 2015 anholdt af politiet ved en rutinemæssig kontrol på Leena Thai Massage i Smedegade i Horsens.
Lokalavisen.dk bragte den 10. december 2015 en artikel om forholdet.
Artiklen indledes:
“Betjente kunne ikke kønsbestemme anholdt ladyboy“.

Og anfører bl.a.:
“Betjentene på stedet måtte spørge ind til den ansatte for at finde ud af, om det var en mand eller kvinde.
“Det viste sig at være en ladyboy. Men du ligner en pige, spurgte betjentene, hvortil den ansatte svarede ‘thank you’,” fortæller vicepolitiinspektør Peter Thaysen, Horsens Lokalpoliti.”

Den anholdtes visum var udløbet, så pågældende vil blive udvist af Danmark.

* * *
Artiklen den 10. december 2015 hos Lokalavisen.dk.

Ulovligt at fyre en transperson pga. dennes kønsudtryk fastslog byretten i Aarhus den 9. juni 2015.

Vist 0 gange.
Michelle Holst-Fischer

Michelle Holst-Fischer

Af Tina Thranesen.
Det er den første dom i Danmark om fyring af en transperson på grund af dennes kønsudtryk – det vil sige dennes påklædning og udseende.

Kort om sagen og dens forløb frem til dommen
Den 12. marts 2012 påbegyndte Michelle Holst-Fischer, der er transkvinde, et jobprøvningsarbejde med mulighed for et fleksjob hos Jysk Mandskabsservice, der leverede arbejdskraft til Føtex (Dansk Supermarked A/S) i Aarhus, hvor Michelle skulle arbejde på lageret.
Efter to dage blev Michelle fyret – eller mere korrekt betegnet, så blev jobprøvningen bragt til ophør af Jysk Mandskabsservice.
Begrundelsen var ifølge en ansat i det kommunale jobcenter, at driftschefen fra Føtex til Jysk Mandskabsservice havde sagt, at de ikke kunne have Michelle gående, pga. hendes fremtoning.
Jysk Mandskabsservice havde ikke haft noget at udsætte på Michelles arbejdsindsats, men valgte at bringe jobprøvningen til ophør.

Den 17. marts 2012 gennemgik jeg nøje sagen med Michelle og udfærdigede et notat derom. Herefter forelagde jeg sagen for Søren Laursen, forperson for LGBT Danmark, der besluttede at LGBT Danmark skulle gå ind i sagen.
LGBT Danmark forelagde sagen for fagforbundet 3F, som Michelle var medlem af.
3F meldte kort efter tilbage, at de ville følge op på sagen og stille advokatbistand til rådighed.

3F indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet, der imidlertid den 28. august 2013 (afgørelse nr. 171/2013) afviste at behandle sagen, da den krævede afgivelse af vidneforklaringer, hvilket Ligebehandlingsnævnet ikke har mandat til. Ligebehandlingsnævnet lavede på trods deraf alligevel en grundig gennemgang af klagen ud fra det skriftlige materiale, som nævnet havde modtaget.

3F indbragte herefter sagen for domstolen.
Inden sagen kom for retten blev der ført en omfattende korrespondance mellem advokaten for 3F og modpartens advokat.
LGBT Danmark var herunder advokaten for 3F behjælpelig med referencer til relevant dansk og europæisk lovgivning, udtalelser fra menneskerettighedsorganisationer, definitioner m.v.

Byretten i Aarhus behandlede sagen den 12. maj 2015 (sag nr. BS 72-45/2014) i et dagslangt retsmøde. Retsmødet sluttede med, at dommeren oplyste, at dommen ville blive afsagt den 9. juni 2015 kl. 1300.

Dommen den 9. juni 2015 fra Byretten i Aarhus fastslog, at afbrydelsen af jobprøvningen (fyringen) var begrundet i Michelles “påklædning og udseende” – altså Michelles kønsudtryk.

Dansk Supermarked A/S blev frikendt, idet der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at anse det for bevist, at det var Dansk Supermarked A/S, der foranledigede, at arbejdsprøvningen af Michelle blev afbrudt.

I dommen anføres, at afbrydelsen af jobprøvningen (fyringen) var begrundet i Michelles “påklædning og udseende” – altså Michelles kønsudtryk, og at den dermed skete diskrimination af Michelle var omfattet af såvel ligebehandlingsloven som af forskelsbehandlingsloven, hvorfor Jysk Mandskabesservice blev kendt skyldige og pålagt at betale en erstatning til Michelle på 30.000 kr.

Advokaten for Dansk Supermarked A/S havde under sagen bl.a. fremført, at Michelle slet ikke var omfattet af de beskyttelsesgrunde, som var anført i de to love, idet hverken transseksualitet eller transvestisme var anført som beskyttelsesgrunde i lovene. Advokaten fremførte endvidere, at Føtex (Dansk Supermarked A/S) ikke havde noget med hverken ansættelsen eller fyringen af Michelle at gøre.

Jysk Mandskabsservice, der efterfølgende var gået konkurs, var ikke repræsenteret af en advokat. Indehaveren tilsluttede sig argumentationerne fremført af advokaten for Dansk Supermarked A/S.

I dommen vurderes det ikke, om Michelle på daværende tidspunkt måtte betegnes som transseksuel eller transvestit, idet ejeren af Jysk Mandskabsservice og driftschefen i Føtex begge i retten forklarede, at de ikke kendte forskel på transseksualitet og transvestisme.

Ankefristen er udløbet, og ingen af parterne har anket sagen. Dommen er dermed endelig.

Retten i Aarhus

Retten i Aarhus

Rettens begrundelse og resultat
Kommunens notat om sagen, der er udarbejdet af Ronnie Vilstrup Andersen, er udarbejdet på baggrund af samtaler, som Ronnie Vilstrup Andersen har haft med enten Claus Nielsen og/eller Jan Steen Johansen fra daværende Jysk Mandskabsservice. Ronnie Vilstrup Andersen har ikke selv talt med nogen fra Føtex eller fra Dansk Supermarked A/S. Herefter, og efter de for klaringer, der i øvrigt er afgivet, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse det for bevist, at det var sagsøgte 1, Dansk Supermarked A/S, der foranledigede, at arbejdsprøvningen af sagsøgeren blev afbrudt. Allerede af den grund, tages sagsøgte 1, Dansk Supermarked A/S’ frifindelsespåstand til følge.

Det må herefter, jf. også forklaringerne fra Claus Nielsen og Jan Steen Johansen, bevismæssigt lægges til grund, at det var Dansk Mandskabsservice, der foranledigede jobprøvningen afbrudt. Det må efter de afgivne forklaringer endvidere lægges til grund, at det ikke var sagsøgerens arbejdsindsats, der var grunden til, at arbejdsprøvningen blev afbrudt. Efter det, der er forklaret om beklædningsreglementet, herunder de modstridende forklaringer om, hvorvidt sagsøgeren fik udleveret en personalehåndbog, er der heller ikke grundlag for at fastslå, at afbrydelsen skyldtes, at sagsøgeren ikke fulgte beklædningsreglementet. Afbrydelsen findes derfor at være sket alene på grund af sagsøgerens påklædning og udseende. Såvel Claus Nielsen som Jan Steen Johansen har forklaret, at de ikke kendte forskel på transseksualitet og transvestisme, og den (forskels)behandling, som Dansk Mandskabsservice udsatte sagsøgeren for, berettiger sagsøgeren til samme godtgørelse uanset, om sagsøgeren på daværende tidspunkt måtte betegnes som transseksuel eller transvestit.

Af de grunde, som sagsøgeren har anført, er forskelsbehandlingen af sagsøgeren omfattet af såvel ligebehandlings– som forskelsbehandlingsloven og af en så diskriminerende og krænkende karakter, at godtgørelsen bør fastsættes til 30.000 kr., også selv om sagsøgeren var 2 dage henne i et arbejdsprøvningsforløb, som kunne have ført til et flexjob. Godtgørelsen skal forrentes således, som sagsøgeren har påstået.

Med hensyn til sagens omkostninger skal 3F som mandatar for sagsøgeren erstatte Dansk Erhvervs udgifter til advokatbistand som mandatar for Dansk Supermarked A/S med 20.000 kr. og til vidneførsel med 114,80 kr., og sagsøgte Claus Nielsen skal erstatte 3F’s advokatudgifter med 20.000 kr.

Dansk Erhverv og Claus Nielsen skal efter omstændighederne ikke betale sagsomkostninger til hinanden.

Retten bemærker angående Claus Nielsen, at sagsøgeren og 3F, selv om retten fastsætter fuldbyrdelsesfrist for og forrentning af godtgørelseskravet og sagsomkostningerne, bør undersøge, om kravet, herunder sagsomkostningerne, skal indgå i gældssaneringsagen.

Thi kendes for ret:
Sagsøgte, Dansk Supermarked A/S, frifindes.
Sagsøgte, Claus Nielsen, skal inden 14 dage til 3F som mandatar for sagsøgeren, Gry Michelle Holst-Fischer, betale 30.000 kr. med procesrente fra den 31. oktober 2012.
[…]

* * *
Dommen af 9. juni 2015 fra Retten i Aarhus i pdf-format.
Notat af 17. marts 2012 udfærdiget af Tina Thranesen.

Transkønnet som fællesbetegnelse var ikke i strid med ligestillingsloven fastslog Ligebehandlingsnævnet i afgørelse nr. 106/2014 den 14. maj 2014. KEN nr. 9447.

Vist 0 gange.
Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsnævnet

Den 14. maj 2014 traf Ligebehandlingsnævnet afgørelse i en sag, Institut for Menneskerettigheder (IMR) gav på deres sigfranu.dk-hjemmeside ikke brugeren mulighed for at angive sig selv som transseksuel. På hjemmesiden var det muligt at registrere sig som mand, kvinde eller transkønnet. Man kunne også vælge ikke at registrere sit køn. Det faktum, at indklagede valgte “transkønnet” som fællesbetegnelse, for personer, der ikke anså sig selv som mand eller kvinde, var ikke i strid med ligestillingsloven.
Klager fik derfor ikke medhold.

J.nr. 2014-6811-00183

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med ligestillingsloven.

Sagsfremstilling
Der er klaget over hjemmesiden “sigfranu.dk“, som Institut for Menneskerettigheder (IMR) har oprettet med henblik på anonym registrering af diskrimination og hadforbrydelser.

Det anonyme spørgeskema til registrering af administration indeholder følgende afkrydsningsmuligheder under overskriften “Køn“:
Under overskriften “På hvilket grundlag er du blevet udsat for en hadforbrydelse” er der en række afkrydsningsmuligheder om “På grund af antagelse eller viden om mit”, herunder:

Parternes bemærkninger
Klager mener, at indklagede i forbindelse med “stemplet“-kampagnen og “sigfranu.dk” ikke tilgodeser de transseksuelles status som et tredjekøn, der kan identificeres på lige fod med de to binære køn. De transseksuelle bliver i stedet placeret under en LGBT paraplybetegnelse som en homoseksuel variation.

På grund af indklagedes diskrimination af transseksuelle kan den gruppe af personer, der er mest udsat for diskrimination, ikke indrapportere vold, hatecrime, chikane og diskrimination, uden at de skal logge sig ind under et andet køn eller en seksualitetsbetegnelse, som intet har at gøre med deres transseksuelle køn.

Klager ønsker, at transseksuelle kan bevare deres status som et kønsligt fænomen, der ikke blandes sammen med seksuelle varianter af homoseksualitet. Hvis ikke indklagede i forbindelse med kampagnen ophører med at diskriminere transseksuelle, således at de på lige fod med mænd og kvinder kan logge på som transseksuelle, må der stilles faciliteter og driftsmidler til rådighed for denne gruppe, så de kan køre deres egen statistikfunktion.

Klager henviser til, at man ved rapportering af hatecrime og diskrimination på “sigfranu.dk” enten kan angive sig som et af de to binære køn mand/kvinde eller som et udvalg af LGBT seksualiteter, under paraplybetegnelser som transkønnet eller transperson. Transseksuelle er hverken kvinder eller mænd og tilhører ikke nogen LGBT seksualitet, og de har faktisk ingen seksualitet, fordi de bliver fyldt med hormoner.

Klagers medfødte transseksualitet handler ikke om seksualitet, men om køn. Herudover har klager af lægerne fået et antihydrogen, som slog den mandighed, klager havde, ihjel. Klager er derfor ikke en mand og kan aldrig blive mand igen. Sundhedsstyrelsen efterlader borgere som klager som kønshybrider og nægter at gøre dem færdige. Klager er heller ikke kvinde, fordi sundhedsmyndighederne nægter at gøre kønsskiftet færdigt. Klager bliver
derfor aldrig til kvinde, og klager får heller aldrig en seksualitet igen.

Transseksuelle kan hverken betegnes med M eller F i passet, men betegnes med X, som angiver deres tredjekøn. For at klager i 2012 kunne antage sit kvindenavn, skulle klager have sit køn bedømt på Sexologisk Klinik, der skulle angive kønnet som transseksuel. Kønshybriders navn er altså fra statens side angivet som transseksuel.

Paraplybetegnelserne transkøn og transperson blander køn og seksualitet sammen. Ved at påtvinge transseksuelle en LGBT betegnelse påtvinges de diskriminerende at blive klassificeret med en homoseksualitet,
som de ikke har.

Klager har vedlagt en underskriftindsamling mod diskrimineringen af transseksuelle.

Indklagede oplyser, at der i forhold til de relevante danske regler ikke er legale definitioner, som tager stilling til afgrænsning af gruppen af transseksuelle eller i øvrigt gruppen af transpersoner.

Indklagede har i forbindelse med “sigfranu.dk“-kampagnen anvendt betegnelsen transkønnede og henviser herved overordnet til personens kønsidentitet eller kønsudtryk. Denne betegnelse henviser ikke til personens seksuelle orientering, således som klager giver udtryk for.

Indklagede har flere gange over for klager redegjort for begrundelsen for valget af begrebet “transkønnet“.

Hjemmesiden “sigfranu.dk” er oprettet for at gøre det muligt at foretage anonyme registreringer af oplevet diskrimination eller hadforbrydelser.

Der er mulighed for at angive personlige oplysninger herunder køn. I anerkendelse af, at ikke alle falder inden for det binære kønssystem – kvinde eller mand – kan en registrant vælge mellem, “kvinde”, “mand” “transkønnet” eller “ønsker ikke at oplyse”. Der er mulighed for at oplyse, på hvilket grundlag man er blevet diskrimineret, ved at vælge mellem blandt andet “køn“, “seksuel orientering“, “kønsidentitet” eller “andet”.

Den almene forståelse af køn er, at man enten er mand eller kvinde, at man er det køn, man er blevet tildelt ved fødslen, samt at man vedbliver at være det samme køn livet igennem. Personer, der falder inden for denne norm, kaldes ciskønnede. Det er ikke alle, der falder inden for eller efterlever den norm. Disse personer kaldes oftest transpersoner.

Begrebet transpersoner eller transkønnede er et paraplybegreb, der anvendes om personer, hvis opfattelse af egen kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de er blevet tildelt ved fødslen. I visse tilfælde kommer dette til udtryk igennem valg af påklædning, adfærd eller fysisk ændring af kroppen, herunder kønskorrigerende behandlinger. Begrebet transpersoner omfatter blandt andet personer, der identificerer sig som transseksuelle, transvestitter, kønsqueers, androgyne eller akønnede.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligestillingsloven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for myndigheder og organisationer inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.

Indklagede er en uafhængig selvejende institution inden for den offentlige forvaltning. Indklagede er derfor omfattet af ligestillingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet vurderer, at der ikke er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede i forbindelse med “sigfranu.dk” har udsat klager for forskelsbehandling på grund af kønsidentitet og dermed køn.

Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at man ved registrering af diskrimination og hadforbrydelser kan vælge mellem at registrere sig som “mand”, “kvinde” eller “transkønnet“. Man kan også vælge ikke at registrere sit køn.

Det forhold, at indklagede udover mand og kvinde har valgt samlebetegnelsen “transkønnet” for andre personer, er efter nævnets opfattelse ikke i strid med ligestillingsloven.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

  1. § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence
  2. § 9, stk. 1, om klagebehandling
  3. § 12, stk. 1, om klagebehandling
  1. § 1 om lovens formål
  2. § 1a om lovens anvendelsesområde
  3. § 2 om forbud mod forskelsbehandling

* * *
Afgørelsen hos Retsinformation.

Gratis entre til et diskotek mod at møde op i stiletter er i strid med ligestillingsloven, konstaterede Ligebehandlingsnævnet den 5. september 2012 i afgørelse nr. 337/2012. KEN nr. 10007.

Vist 52 gange. Den 5. september 2012 traf Ligebehandlingsnævnet afgørelse om, at det var en overtrædelse af lov om ligestilling af mænd og kvinder, da et diskotek tilbød gratis entré til gæster, der mødte op i stiletter, idet der utvivlsomt var tale om et tilbud, der i al væsentlighed var rettet mod kvinder.

Afgørelsen
Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 337/2012.
Truffet den 05. september 2012.
J.nr. 7100338-12
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et diskotek havde et tilbud om gratis entré til alle, der i et bestemt tidsrum mødte op i stiletter.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede havde et tilbud om gratis entré til alle, der i et bestemt tidsrum mødte op i stiletter.

Sagsfremstilling
Der er klaget over, at et diskotek havde et tilbud om, at man hver fredag mellem kl. 23.00 og 24.00 fik gratis entré, hvis man ankom til diskoteket iført stiletter.
I reklamen ses en kvinde iført stiletter.

Parternes bemærkninger
Klager påstår, at indklagedes tilbud er i strid med ligestillingsloven.
Klager har gentagne gange modtaget reklamemails og sms’er fra indklagede, hvori der reklameres med, at det er gratis at komme ind på diskoteket, hvis man er iført stiletter.
Klager henviser til, at stiletter uden tvivl er damefodtøj.

Indklagede påstår, at deres tilbud ikke er i strid med ligestillingsloven.
Indklagede oplyser, at det er korrekt, at diskoteket i en kortere periode fra den 6. januar 2012, har haft et tilbud om, at gæster, der kommer i stiletter, får gratis entré.
Indklagede gør gældende, at tilbuddet var gældende både for mandlige og kvindelige gæster, men at det hovedsageligt var kvindelige gæster, der havde benyttet sig af tilbuddet. Tilbuddet er dog også blevet benyttet af nogle mænd.
Indklagede henviser til, at tilbuddet har været ment som et sjovt indslag for diskotekets gæster.
Indklagede har oplyst, at man har valgt at ændre tilbuddet, så der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved indklagedes motiver.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede har overtrådt lov om ligestilling af mænd og kvinder ved at tilbyde gratis entré til gæster, der mødte op i stiletter. Der er utvivlsomt tale om et tilbud, der i al væsentlighed er rettet mod kvinder.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
  • Lov nr. 387 af 27. maj 2008 om Ligebehandlingsnævnet, som ændret ved lov nr. 530 af 11. juni 2012 om Ligebehandlingsnævnet
    § 1, stk. 1, og stk. 1, om nævnets kompetence
    § 9, stk. 1, om klagebehandling
    § 12, stk. 1, om klagebehandling
  • Lov nr. 388 af 30. maj 2000 om ligestilling af mænd og kvinder, som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007 og med senere ændringer som følge af lov nr. 387 af 27. maj 2008, lov nr. 484 af 12. juni 2009 og lov nr. 182 af 8. marts 2011
    § 1a, stk. 1, om lovens anvendelsesområde
    § 2, stk. 1 – 3, om forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn
    § 2, stk. 4, om delt bevisbyrde

Afgørelsen hos Retsinformation.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 249/2013 af 27. november 2013 om påstået forskelsbehandling pga. køn i fbm. udbetaling af ledighedsydelse til transmand efter dennes kønsskifte. KEN nr. 9419.

Vist 0 gange. En kønsskifteopereret mand fik efter operationen nyt CPR-nummer. Dette medførte, at klager ikke modtog ledighedsydelse rettidigt i oktober måned, samtidig med at han blev trukket for meget i skat idet, der på grund af manglende skattekort, blev trukket 55 % skat af ledighedsydelsen. Den indklagede kommune påpegede, at dette er normal procedure, når der ikke foreligger et skattekort. Klager gjorde gældende, at kommunen havde adgang til alle oplysninger og derfor uretmæssigt trak for meget skat. Nævnet fandt, at der ikke var forelagt oplysninger, der pegede på, at indklagedes handlemåde var begrundet i klagers køn.

Klager fik derfor ikke medhold.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 249/2013
Truffet den 27. november 2013

J. nr. 2013-6811-05093

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en sag om udbetaling af ledighedsydelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Indklagede har ikke handlet i strid med ligestillingsloven i forbindelse med behandlingen af klagers sag om udbetaling af ledighedsydelse.

Sagsfremstilling
Klager er transkønnet og er kønsskifteopereret fra kvinde til mand. Klager har endvidere opnået juridisk kønsskifte, hvorved klager har fået et nyt cpr.nr.

Klager har oplyst, at han, da han skiftede cpr.nr. den 22. november 2012, mistede sit gamle NemID og dermed adgang til alle sine gamle data.

Klager er tilkendt fleksjob og modtager ledighedsydelse. Det er kommunen, der står for udbetaling af ledighedsydelse.

Klagers ledighedsydelse for oktober 2012 blev udbetalt for sent. Ved udbetaling af ledighedsydelse for oktober, november og december 2012 blev der trukket 55 procent i skat.

Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at den indklagede afdeling i kommunen på baggrund af ændringen af klagers juridiske kønsstatus uretmæssigt og imod bedre vidende har trukket for meget skat af hans ledighedsydelse i månedsvis.

Klager kontaktede kommunen i oktober 2012, fordi han ikke havde fået udbetalt ledighedsydelse. Ifølge sagsbehandleren havde klager ikke indsendt pensionsoplysninger. Senere indrømmede sagsbehandleren, at de havde modtaget pensionsoplysningerne, men at disse ikke var tilstrækkelig dokumentation. Efter at sagsbehandleren havde fået bekræftet pensionsoplysningerne af klagers pensionsselskab, oplyste sagsbehandleren, at han ikke kunne udbetale ledighedsydelsen, fordi han ikke kunne trække skatteoplysninger på klagers gamle cpr.nr., der var gældende indtil fire dage før.

Sagsbehandleren sagde til klager, at klager skulle kontakte SKAT for at få skattekort for både det gamle og det nye cpr.nr. Disse skattekort skulle fremsendes til sagsbehandleren i kommunen, før ledighedsydelsen for oktober og november kunne blive udbetalt. Sagsbehandleren krævede også, at klager skulle få SKAT til at lade skattekortet for det nye cpr.nr. gælde fra den 1. oktober 2012, hvor cpr.nr.‘et rent faktisk ikke var gældende endnu, idet det først blev oprettet den 22. november 2012. I praksis ville det også betyde, at klager ville blive dobbeltbeskattet i perioden 1. oktober 2012 til 22. november 2012, fordi han ville skulle betale skat på to cpr.nr.

Klager har flere gange indsendt skattekort fra både hans gamle og hans nye cpr.nr. Indklagede har under hele sagen haft adgang til og har kunnet trække oplysninger fra det gældende skattekort, hvilket de faktisk har gjort flere gange, dog på en rodet og uhensigtsmæssig måde.

Sagsbehandleren påstod, at klager havde to trækprocenter, når han trak oplysninger fra SKAT, og at klager derfor måtte have et mellemværende med SKAT. Da klager kontaktede SKAT, fik han at vide, at han naturligvis kun havde én trækprocent, og at det så ud som om, at et barn på indklagedes vegne havde været inde i systemet og trække en masse irrelevante oplysninger, blandt andet irrelevante oplysninger om pension. Blandt disse trækninger var dog også de korrekte oplysninger om klagers trækprocent. Der var derfor ikke belæg for, at indklagede trak 55 procent skat af klagers ledighedsydelse gennem tre måneder.

Klager har i forbindelse med sagen flere gange forsøgt at kontakte sagsbehandleren i kommunen telefonisk. Klager har lagt flere beskeder i indklagedes automatiske telefonsystem med anmodning om at blive ringet op af en medarbejder. Dette er kun lykkedes i to tilfælde. Sagsbehandleren har kun ringet tilbage til klager to gange i løbet af tre måneder. Da klager endelig kom til at tale med sagsbehandleren, afbrød han konstant, lyttede ikke, og det var ikke muligt at få en konstruktiv dialog med ham.

SKAT har oplyst klager om, at det er den kommunale sagsbehandlers pligt at trække oplysninger hos SKAT, hvis sagsbehandleren er i tvivl om en borgers skatteprocent.

Klagers sagsbehandler hos indklagede nægtede at udføre denne sagsbehandleropgave, som han i en grov tone pålagde klager selv at udføre. Da klager selv indhentede de relevante skatteoplysninger, valgte sagsbehandleren i flere uger at ignorere oplysningerne. Efter en klage over dette forhold, sagde sagsbehandleren, at han ville “blæse på” de korrekte skatteoplysninger.

Klager gør gældende, at sagsbehandleren optrådte groft uforskammet og diskriminerende på grund af klagers køn. Klager kan via de fremsendte sagsakter dokumentere, at sagsbehandleren uretmæssigt og imod bedre vidende gennem tre måneder trak 55 procent skat af klagers ledighedsydelse, på trods af at han via SKATs systemer havde adgang til de korrekte oplysninger. Igennem tre måneder nægtede sagsbehandleren at handle på fakta med begrundelse i ændringen af klagers juridiske kønsstatus. Det forhold, at der er trukket for meget skat af klagers ledighedsydelse, har haft store økonomiske omkostninger for klager og hans børn. Indklagedes behandling af klager har ligeledes haft store menneskelige omkostninger for klager.

Juridisk set er en borgers køn tæt forbundet til det sidste ciffer i cpr.nr.‘et. Klager har som transkønnet i årevis måttet kæmpe hårdt for at opnå et cpr.nr., der stemmer overens med hans åbenlyse fremtoningsmæssige og følelsesmæssige køn. Det forhold, at klager hele livet har været tvunget til at bære et åbenlyst modsatkønnet cpr.nr. har i sig selv været grov diskrimination udøvet af staten. Når man så endelig opnår juridisk kønsskifte og får tildelt et cpr.nr., der er i overensstemmelse med ens åbenlyse køn, møder man fortsat en massiv diskrimination og en lige så massiv modvilje til at hjælpe og løse problemerne.

Indklagede har tydeligvis behandlet klager ekstremt dårligt og ringerestillet klager økonomisk, udelukkende på baggrund af klagers ændrede juridiske kønsstatus og hermed udelukkende på baggrund af hans køn.

Indklagede oplyser, at den telefoniske kommunikation mellem borger og indklagede er sat op således, at borgeren indtaster cpr.nr. og telefonnummer, hvorefter borgeren bliver ringet op inden for to arbejdsdage. Borgeren har også mulighed for at henvende sig til indklagede via e-mail eller almindeligt brev.

Indklagede beklager de tilfælde, hvor de ikke fuldt ud har levet op til disse løsninger, og de beklager de gener, det har påført klager.

Indklagede beklager desuden den forsinkede udbetaling af ledighedsydelsen på grund af manglende dokumentation for indtægt. Indklagede havde overset, at klager allerede på et tidligere tidspunkt havde indsendt den efterspurgte dokumentation. Indklagede beklager de gener, det har påført klager.

Indklagede har ikke nogen indflydelse på skattetræk. Hvis der ikke foreligger et skattekort, skal indklagede trække 55 procent skat af ledighedsydelsen. Indklagede har ikke mulighed for at regulere skat på et cpr.nr., der ikke længere er i brug. Indklagede retter sig efter de oplysninger, SKAT elektronisk sender til det benyttede elektroniske beregningssystem.

Når midten af januar 2013 er passeret, har indklagede ikke længere adgang til at regulere beregning af skat vedrørende skatteåret 2012. I øvrigt vedrører de påklagede forhold skatteåret 2012, som er færdiglignet af SKAT.

Indklagede beklager, at klager har haft en dårlig oplevelse af sagsbehandlingen, og indklagede beklager de gener, det har medført.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter ligestillingsloven.

Efter denne lov må en myndighed inden for den offentlige forvaltning ikke udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Det er klager, der i første omgang skal pege på faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klagers ledighedsydelse ikke blev udbetalt rettidigt i oktober 2012, og at der i ydelsen for oktober, november og december 2012 blev trukket skat på 55 procent.

Indklagede har beklaget, at de havde overset, at klager allerede havde indsendt den fornødne dokumentation. Indklagede har endvidere oplyst, at de ikke har indflydelse på, hvor meget skat, der trækkes af ydelsen, og at de skal trække 55 procent i skat, hvis der ikke foreligger et skattekort.

Klager har gjort gældende, at han flere gange har indsendt skattekort, herunder for hans tidligere cpr.nr., og at indklagede havde adgang til hans skattekort i systemet.

Imidlertid er der ikke oplysninger, der kan føre til en antagelse om, at indklagedes handlemåde var begrundet i klagers køn, herunder det forhold, at han havde opnået juridisk kønsskifte.

Nævnet har ikke kompetence til at tage stilling til, hvorvidt indklagede har handlet i strid med andre regler i forbindelse med behandlingen af klagers sag.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

  • § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence
  • § 9, stk. 1, om klagebehandling
  • § 12, stk. 1, om klagebehandling
  • § 1 a om lovens anvendelsesområde
  • § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling
  • § 2, stk. 4, om delt bevisbyrde

* * *
Afgørelsen hos Retsinformation.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 171/2013 af 28. august 2013 om påstået forskelsbehandling pga. kønsidentitet i forbindelse med afbrydelse af klagers arbejdsprøvning. KEN nr. 10237.

Vist 0 gange. Ligebehandlingsnævnet træffer afgørelser på skriftligt grundlag. Da sagen krævede en vurdering af forklaringer om sagens omstændigheder, som ikke kan finde sted for nævnet, kunne nævnet ikke behandle klagen.
På trods af, at nævnet ikke kunne behandle klagen, har de alligevel lavet en grundig gennemgang af klagen ud fra det skriftlige materiale, som nævnet havde modtaget.

Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Dansk Industris (DI) omtale af sagen
Ligestillingslovene med kommentarer: Bind 1 med omtale af sagen

[Til indhold] Ligebehandlingsnævnets afgørelse truffet den 28. august 2013.
J. nr. 7100646-12
Indklagede 1 har ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven.
Nævnet kan ikke behandle klagen vedrørende indklagede 2 og 3.

Sagsfremstilling
Klager er født som mand, men lever som kvinde, idet hun er transseksuel og kemisk kastreret.

Transseksuel er betegnelsen for en person, der eksempelvis er født som mand, og som iklæder sig kvindelige gevandter og over en længere årrække ønsker en anden kønsidentitet, hvilket giver sig udtryk i medicinske og kirurgiske indgreb.

Der er tre indklagede parter i sager; Indklagede 1 er et jobcenter, indklagede 2 er et vikarbureau, samt indklagede 3, der er et supermarked.

I forbindelse med aktiveringsforløb besluttede indklagede 1, at klager skulle i aktivering hos indklagede 2. Hendes kontaktperson var medarbejder X.

Indklagede 2 var inden arbejdsprøvningen informeret om, at klager er transseksuel.

Efter aftale med indklagede 1 mødte klager den 12. marts 2012 tidligt om morgenen medarbejder X foran indklagedes 3’s butik, der var arbejdspladsen for klager. Medarbejder X viste klager til rette på arbejdspladsen.

Klager var begge dage iført sit eget tøj, dog var hun på 2. dagen iført sikkerhedssko.

Den 13. marts 2012 meddelte indklagede 2 mundtligt til indklagede 1, at man ikke kunne ansætte klager.

I notat af 13. marts 2012 har praktikant W ved indklagede 1 udarbejdet et notat om sagen, der er fremlagt af klager:
“Mandag er der kontakt med både [indklagede 2] og [klager]. [Indklagede 2] ringer og fortæller at [klager] er flittig, en rigtig dygtig truckfører og tager initiativ allerede på sin første dag. Dog er [indklagede 2] bekymret, da det er tydeligt at [klager] er mand, men klæder sig som kvinde. Det gør at [indklagede 2] er bekymret for sin kunde, som er [indklagede 3]. Da flere af butikkens handlende har fundet det forstyrrende og har set utilpas ud, ved situationen. Efter at have talt lidt længere med arbejdsgiver er det tydeligt at der interesse for at ansætte [klager ], så længe at [klager] vil” skrue ned for det feminine, indtil kl. 09.30″ som [indklagede 2] vælger at sige. Dvs. at [klager] gerne må gå med make-up og have paryk på, dog ikke i det omfang der er oplevet første dag. Vi aftaler at ringes ved senere, når jeg har været i kontakt med [klager].

Da jeg ringer til [klager] for at høre hvordan dagen er gået. Fortæller [klager] om udfordringerne ved arbejdet, som f.eks. at køre truck, og hvorledes hun mestre dette, uden større besvær. Hvilket er helt i overensstemmelse med hvad [indklagede 2] tidligere har fortalt. [Klager] finder arbejdet interessant og giver udtryk for at hun gerne vil ansættes, såfremt at arbejdsgiver er tilfreds med dagens arbejde og dermed interesseret.

Jeg informerer [klager] om hvad arbejdsgiver har sagt og [klager] vil gerne forsøge at imødekomme dette, men nævner at hun har tænkt sig at bære make-up, i et vist omfang.

For at undgå misforståelser aftaler vi at [klager] kontakter arbejdsgiver, så de sammen kan finde et niveau hvor alle er tilfredse.

Jeg ringer til arbejdsgiver og erfarer at [klager] er informeret om bekymringerne ved at have hende gående, i forhold til at [indklagede 2] skal levere en indsats, som helhed, som kunden [indklagede 3] finder tilfredsstillende. Vi aftaler derfor at [klager] skal komme igen dagen efter og at der her vil blive dannet grundlag for endelig vurdering om fastansættelse i fleksjob. Da [klager] gerne skal have sikkerhedssko til at varetage arbejdet, aftaler vi at jeg sørger for dette.

Jeg ringer til [klager] og erfarer at alle parter er indforstået med aftalen om at [klager] møder op næstfølgende dag og arbejdsgiver får mulighed for en vurdere om de vil ansætte [klager]. Vi aftaler at [klager] kommer ind til [adresse] og får udleveret rekvisition til sikkerhedssko.

[Klager] ankommer cirka tre kvarter efter seneste telefonsamtale, for at modtage rekvisitions-blanket. Vi snakker om situationen og [klager] gør det klart at hun er bevidst om sin fremtoning og vil til den kommende dags arbejde forsøge at imødekomme arbejdsgivers ønske, så meget som hun nu finder rimeligt. [Klager] siger desuden at hun altid kan tage lidt mindre make-up på i starten og så efter fastansættelse begynde at bære mere make-up.

Jeg har i dag haft kontakt med [indklagede 2] der beklager at må sige nej til at ansætte en dygtig medarbejder, på grund af problematikken med [klagers] fremtoning. [Indklagede 2] er blevet kontaktet af driftschefen fra [indklagede 3’s butik], der siger at de ikke kan have [klager] gående, pga. hendes fremtoning. [Indklagede 2] fortæller at [klager] stadig bærer make-up og at det er forstyrrende for deres kundes forretning. Dog har [klager] sat håret op og valgt en anderledes make-up, men arbejdsgiver siger at det stadig er tydeligt at det er en mand iført paryk og make-up.

Jeg ringer til [klager] og fortæller at der ikke bliver fleksjob pga. hvad [indklagede 2] tidligere har fortalt [klager] og nu gentaget overfor mig. [Klager] er lidt uforstående, da hun mener at en kvinde sagtens kan bære make-up og varetage jobbet. Det er til trods for at [klager] har tilkendegivet at have forståelse for at hendes fremtoning kan provokere folk og virke opsigtvækkende.”

Indklagede 1 har henvist til notatet i deres svar til Ligebehandlingsnævnet.

I breve af 10. juli 2012 rettede klagers forbund henvendelse til indklagede 2 og 3 og rejste krav om godtgørelse for brud på reglerne om forbud mod forskelsbehandling. Begge parter afviste, at der var sket en overtrædelse og henviste til, at klager ikke havde overholdt indklagede 2’s forskrifter om anvendelse af arbejdstøj i arbejdstiden.

Sagen er efterfølgende blevet indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af det forhold, at hun er transkønnet. Klager fastholder, at sagen kan behandles af Ligebehandlingsnævnet, da der ikke er behov for parts- og vidneforklaringer.

Der er tre mulige pligtsubjekter i sagen. Klager har krav på en godtgørelse på 50.000 kr. fra hver af de tre mulige pligtsubjekter.

Parterne er uenige om sagens faktiske forhold. I den aktuelle sag har indklagede 1 lavet en skriftlig redegørelse i sagen på det tidspunkt, hvor den opstod. Redegørelsen støtter klagers forklaring. Der er ingen grund til at tro, at nogle af parterne skulle ændre forklaring, og der er tilstrækkelig bevis til, at nævnet kan behandle sagen.

Den 12. marts 2012 tog medarbejder X pænt mod klager og tiltalte hende med hendes pigenavn. Der var en venlig stemning mellem dem. Medarbejder X forklarede klager om arbejdet, og hun samlede mælkekasser og anden emballage på paller og flyttede det til et andet sted med en løftevogn. En leverandør ankom med brød. Brødet blev anbragt i et kølerum og noget blev bragt til bagerafdelingen i stueetagen.

Klager var under arbejdet ikke iført arbejdstøj, men sit eget tøj – en pæn rød frakke, lange benklæder, en bluse og sorte støvler med 5 centimeter kraftig hæl. Da der ikke var særligt varmt på arbejdsstedet, havde hun hele tiden haft sin frakke på. Klager bar minimal makeup. Under arbejdet var der ikke nogen kunder i forretningen – det var jo også tidligt om morgenen. Klager mødte enkelte ansatte fra indklagede 3. Kontakten var dog begrænset til “God morgen”.

Medarbejder X og klager fulgtes til hovedindgangen, da det var tid til at åbne butikken. Medarbejder X og klager holdt herefter kaffepause sammen. Så ankom mælkeleverandøren, og klager tog mod mælk og grøntsager, der blev anbragt i kølerum. Herefter transporterede klager skraldespande op i det fri og pressede affaldspapir til papirpaller. Arbejdet sluttede kl. 09:30. Klager syntes selv, at arbejdstiden var gået godt, og at hun havde leveret en god arbejdsindsats.

Medarbejder X meddelte klager, at han ville snakke med sin makker Y om fortsat ansættelse af klager, og at klager senere på dagen fra indklagede 1 ville få besked om, hvorvidt hun kunne fortsætte. Medarbejder X gav udtryk for, at han havde været tilfreds med klager og hendes arbejde. Der blev ikke talt om klagers transkønnethed under arbejdet eller samtalen efter arbejdet.

Klager ringede samme dag kl. 11:30 til indklagede 1 for at høre nærmere om, hvad indklagede 2 havde meddelt dem. Indklagede 2 havde oplyst, at man gerne ville beholde klager som ansat, hvis hun kunne dæmpe sin feminitet lidt – bruge mindre makeup og binde sit hår op. Klager spurgte, om medarbejder X havde forklaret eller begrundet sig nærmere. Det havde han ikke.

Klager foreslog derfor, at hun selv kunne ringe til medarbejder X for at høre nærmere om, hvad han mente.

Klager ringede som aftalt til medarbejder X, der udtalte, at han havde været glad for klagers arbejdsindsats. Det øvrige personale klager havde været i kontakt med havde heller ikke nogen indvendinger mod klager. Klager var dygtig til sit arbejde og havde udført det med omhu. Medarbejder X mente dog, at klager burde bruge mindre øjenskygge og læbestift og foreslog, at hun brugte et hårbånd til at holde sit lange hår på plads. Han foreslog, om klager ikke “kunne pakke det” sammen i arbejdstiden mellem kl. 04:30 og 09:30, så hun ikke skiltede med sin seksualitet. Klager afviste at have brugt meget makeup, men lovede medarbejder X at være mere diskret og at bruge et hårbånd.

Samme dag kl. 14 ringede klager igen til indklagede 1, der oplyste, at klager kunne fortsætte hos indklagede 2 med at arbejde hos indklagede 3. Hun kunne indfinde sig med det samme hos indklagede 1, hvor hun kunne få en rekvisition til et par sikkerhedssko. Arbejdstøjet ville indklagede 2 sørge for. Klager hentede rekvisitionen og købte et par sikkerhedssko. Klager fik udleveret arbejdstøj af indklagede 2, der bestod af en “Kansasjakke” med navnet på indklagede 3.

Næste dag mødte klager kl. 04:30 ved indgangen til indklagede 3, hvor hun mødte medarbejder X. Hun havde næsten ingen makeup på og anvendte et hårbånd. Hendes påklædning var den samme som dagen før, dog havde hun sikkerhedssko på.

Medarbejder X hilste venligt på klager og fortalte, at han ikke havde nået at få arbejdstøj til hende. Han fandt imidlertid en arbejdsjakke fra indklagede 3 til klager. Arbejdet var i det store og hele det samme som dagen før og sluttede igen kl. 0930. Da arbejdet var slut, talte medarbejder X i telefon og sagde til klager, at hun godt kunne slutte og tage hjem, samtidig med at han vinkede til hende.

Ved middagstid ringede indklagede 1 til klager og oplyste, at indklagede 3 ikke ønskede, at hun arbejdede hos dem – de ville ikke have sådan en som klager ansat, fortalte indklagede 1 hende. Indklagede 1 oplyste videre, at det var en fra indklagedes 3’s forretning, der havde talt med “en højere oppe” om klager, og at det var denne person “højere oppe”, der havde truffet beslutning om, at de ikke kunne have “sådan en” ansat.

Medarbejder X meddelte herefter indklagede 1, at han ikke kunne have en sådan person ansat, selv om det ikke var noget problem for ham selv at have klager ansat. Han havde imidlertid et hensyn til sine kunder, som han skulle leve af. Han kunne derfor ikke have klager ansat.

Klager udtrykte overfor indklagede 1, at hun fandt det “for groft” med sådan en begrundelse. Indklagede 1 fandt ikke, at “der var noget i den sag”, og at han ville finde et andet fleksjobtilbud til hende.

Det er i sagen gjort gældende, at indklagede 2 allerede den 12. marts 2012 overfor indklagede 1 oplyste, hvilken beklædning klager skulle bære. Denne påstand er udokumenteret, og oplysningen er ikke tilgået klager.

Der er af indklagede 3 også henvist til, at klagers påstand fremstår som udokumenteret. Indklagede 1’s skriftlige udlægning af sagen dokumenterer dog netop klagers opfattelse.

Klager har fulgt de beklædningsanvisninger, som blev oplyst af indklagede 2 og 3. Klager er først med brevene fra deres partsrepræsentanter fra december 2012 blevet bekendt med den omtalte personalehåndbog og beklædningsreglementet.

Hvis det lægges til grund, at man på baggrund af en generelt og politisk korrekt formuleret koncernpolitik har skabt en formodning imod, at indklagede 3 har diskrimineret klager vil enhver virksomhed kunne formulere en sådan koncernpolitik og kunne påstå, at diskrimination har formodningen imod sig.

Det er af indklagede 3 anført, at “kønsskifte” må fordre en klinisk operation. Det afviser klager. Klager er kemisk kastreret, har fået navneforandring og har levet som kvinde gennem mange år. Udadtil fremstår hun på alle måder som om hun har fået en operation. Hun er derfor omfattet af beskyttelsen i direktivet.

Klager afviser, at ligestillingsloven ikke kan finde anvendelse, fordi der ikke er tale om en kønsproblematik. Klager skal i den forbindelse henvise til Ligebehandlingsnævnets afgørelse fra november 2012, hvor nævnet fastslog, at diskrimination af en transseksuel var omfattet af ligestillingsloven. Klager henviser også til praksis fra EU-domstolen, der netop omhandler diskrimination af transseksuelle.

Det bestrides ikke, at en arbejdsgiver kan kræve en bestemt påklædning, der er nedskrevet i beklædningsreglement. I den konkrete sag bestrides det dog, at klagers manglende opfyldelse beklædningsreglementet skulle være baggrunden for, at hun ikke længere kunne være i arbejdsprøvning ved indklagede 2 og 3. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved sagligheden af beklædningskravet og den heri underliggende forudsætning om virksomhedens præsentation udadtil, når der henses til, at klager arbejdede på lageret i indklagede 3’s butik, hvor der ikke kom kunder.

Hvis nævnet anser manglende opfyldelse af påbud eller regelsæt om beklædning for at være en del af begrundelsen for afvisning af klager i arbejdsprøvning, så har klager under henvisning til indklagede 1’s beskrivelse af sagen påvist faktiske omstændigheder for forskelsbehandling. Herefter påhviler det indklagede at bevise, at klagers afvisning i arbejdsprøvning hverken var helt eller delvist begrundet i det forhold, at klager er transseksuel.

Indklagede 1 gør gældende, at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling.
De har blot videreformidlet oplysninger fra indklagede 2 til klager. De har derfor ikke på nogen måde udsat klager for forskelsbehandling. Praktikant W har i notat af 13. marts 2012 beskrevet indklagede 2’s bekymring omkring klagers fremtoning, og arbejdsgiveren bliver også citeret på følgende vis “arbejdsgiver siger, at det stadig er tydeligt, at det er en mand iført make-up og paryk”. Der blev fra indklagede 1’s side lagt op til, at klager og arbejdsgiver fik talt sammen for netop at få glattet tingene ud.

Indklagede 2 gør gældende, at sagen skal afvises, subsidiært at der skal ske frifindelse af indklagede. Hvis nævnet finder grundlag for at tilkende en godtgørelse bør den fastsættes til et væsentligt lavere beløb. Klager var i arbejdsprøvning og var dermed ikke fastansat. Godtgørelsesniveauet udgør efter fast praksis 25.000 kr. i denne type sager.

Der består en helt åbenbar og grundlæggende uenighed mellem sagens parter om det faktiske forløb af betydning for sagens afgørelse. Sagens afgørelse forudsætter derfor bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer ved domstolene. Indklagede 2 er uenig med klager i en lang række af de oplysninger, som klager er fremkommet med til sagen. Indklagede 2 er heller ikke enig i den fremstilling, som indklagede 1 har givet som sagen.

Det bestrides, at indklagede 2 den 12. marts 2012 skulle have undladt at påtale klagers påklædning overfor klager. Klager fik oplyst indklagede 2’s regler for neutral og sort påklædning samme dag. Det bestrides, at medarbejder X overfor klager skulle have bedt klager “pakke det sammen mellem 04:30 og 09:30”, og det bestrides, at virksomheden på noget tidspunkt skulle have omtalt eller henvist til klagers seksualitet eller feminitet, som anført af klager.

Indklagede 2 er helt uforstående overfor de oplysninger, som klager har angivet i forhold til klagers samtaler med en medarbejder fra indklagede 1. Det bestrides også, at indklagede 2 havde oplyst at ville skaffe arbejdstøj til klager. Det forekommer heller ikke indlysende, henset til beklædningsreglementets indhold, hvorefter indklagede 2 først skaffer arbejdstøj til medarbejderne efter tre måneders ansættelse. Klager var på dette tidspunkt end ikke ansat. Forpligtelsen til at anskaffe sig neutralt mørkt arbejdstøj var alene klagers egen efter indholdet af beklædningsreglementet.

Det bestrides også, at medarbejdere ved indklagede 3 skulle have givet de anførte oplysninger til indklagede 2, eller at indklagede 2 skulle have oplyst til indklagede 1, at indklagede 3 ikke ville have klager beskæftiget hos virksomheden.

Det bestrides også, at indklagede 2 overfor indklagede 1 skulle have oplyst andet end at klager ikke passede ind i virksomhedens profil med baggrund i manglende overholdelse af virksomhedens beklædningsregler.

Hverken forskelsbehandlingsloven, ligebehandlingsloven eller ligestillingsloven finder anvendelse i den konkrete sag, da klagers ønske om at iklæde sig kvindetøj ikke er udtryk for nogen seksuel orientering. Klagers køn er også uden relevans for sagen, da klager ikke har gennemgået en egentlig kønsskifteoperation.

Selvom en eller flere af ovennævnte regelsæt måtte finde anvendelse på sagen, er det åbenbart sagligt og lovligt at afbryde et arbejdsprøvningsforløb begrundet i, at klager trods henstillinger om det modsatte ikke ønskede at efterleve det reglement for beklædning, som af indklagede 2 blev oplyst overfor klager.

Indklagede 2’s beklædningsreglement er fastsat ud fra indklagede 2’s legitime interesse i at sikre en ensartet og neutral fremtoning blandt de ansatte, som har direkte kontakt kunderne. Beklædningsreglementet er dermed objektivt begrundet i et sagligt formål og reglementet udgør et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til at opfylde dette formål. Indklagede 2 håndhæver i øvrigt beklædningsreglementet konsekvent, ligesom det bemærkes, at klager gennem sit arbejde kom i kontakt med virksomhedens kunder. Der henvises til Højesterets dom af 21. januar 2005 om en lignende problemstilling.

Det har derfor formodningen imod sig, at indklagede 2’s manglende ansættelse af klager har sammenhæng med det forhold, at klager var transvestit, da indklagede 2 allerede inden arbejdsprøvningen var informeret om, at klager var transseksuel.

Tværtimod vurderede indklagede 2, at klager ikke passede ind i virksomheden, da klager både første og anden dag af arbejdsprøvningen nægtede at følge indklagede 2’s reglement for beklædning. Indklagede 2’s vurdering af klager havde derfor ikke sammenhæng med klagers transseksualitet. Indklagede 2 ville anlægge samme vurdering overfor en hvilken som helst jobansøger, der i ord eller handling nægtede at følge virksomhedens regler for beklædning.

Af indklagedes personalehåndbog fremgår det om virksomhedens beklædningsreglement:

“Arbejdstøj: Du får udleveret arbejdstøj med logo, som du selv skal holde rent og pænt efter 3 mdr.’ s ansættelse, inden da skal du selv sørge for at møde i en sort tshirt samt sorte arbejdsbukser. Du skal sørge for, at der forefindes et rent sæt til når du møder! Nyt arbejdstøj bestilles hos [medarbejder] efter behov. Derudover er selvfølgelig en regel at du møder på arbejdet velsoigneret.”

Indklagede 2 meddelte mundtligt til indklagede 1 allerede forinden arbejdsprøvningens begyndelse, hvilke krav der var gældende for beklædning ved indklagede 2. Virksomheden oplyste konkret, at klager skulle møde i almindeligt lagerarbejdstøj, herunder sorte bukser, sort T-shirt og et par flade sko.

Da klager trods dette mødte op på arbejdsprøvningens første dag, kunne indklagede 2 konstatere, at klager ikke var iført det foreskrevne sorte lagerarbejdstøj. Klager var derimod iført lilla joggingbukser, lang rød jakke og støvler med høj hæl. På denne baggrund gjorde indklagede 2 klager opmærksom på, at hun på næste dags arbejdsprøvning skulle møde i overensstemmelse med virksomhedens beklædningsreglement, det vil sige sorte bukser og sort T-shirt. Da klager den 13. marts 2012 mødte på arbejdet i det helt samme tøj som dagen før, besluttede indklagede 2, at arbejdsprøvningen ikke kunne fortsætte.

Der er af klager henvist til, at “oplysninger om beklædningskravet ikke er tilgået klager. Det er uklart, om klager hermed bestrider, at hun selv den 12. marts 2012 blev direkte orienteret af indklagede 2 om beklædningskravet, men på trods af dette valgte at møde op på arbejde den 13. marts i ureglementeret påklædning.

Det ville heller ikke give mening, at indklagede 2 havde et beklædningsreglement uden de facto at anvende reglementet. Da parterne er uenige om dette forhold må det lægges til grund, at klager har modtaget en sådan instruktion med mindre klager beviser det modsatte, hvilket ikke er tilfældet i denne sag.

Klager er enig i, at en arbejdsgiver kan kræve en særlig beklædning af medarbejdere i overensstemmelse med et beklædningsreglement. Klager synes dog at misforstå indklagede 2’s kundebegreb, når klager samtidig stiller spørgsmålstegn ved sagligheden af beklædningsreglementet med henvisning til, at klager arbejdede på lageret, hvor der ikke kom kunder. Indklagede 3 var netop indklagede 2’s kunde, og sidstnævnte ønskede derfor også overfor indklagede 3 at sikre en ensartet og neutral fremtoning blandt de ansatte.

Dertil kommer, at indklagede 3 overfor indklagede 2 har lagt vægt på, at de medarbejdere som indklagede 2 stiller til rådighed, overholder beklædningsreglementet.

Indklagede 3 gør gældende, at sagen skal afvises, subsidiært at der skal ske frifindelse af indklagede. Hvis nævnet måtte finde grundlag for at tilkende en godtgørelse, bør den fastsættes til et væsentligt lavere beløb. Der er tale om en ansættelsessituation, hvor godtgørelsesniveauet i praksis fastsættes til 25.000 kr. En godtgørelse kan derfor ikke overstige dette beløb.

Sagen beror på en påstand om, at en medarbejder fra indklagede 3 skulle have tilkendegivet, at man ikke kan have “sådan en” ansat. Indklagede 3 bestrider, at der skulle være fremkommet en sådan udtalelse eller at man på anden måde skulle have tilkendegivet, at man ikke ønskede, at klager arbejdede i varehuset. Der er meget forskellige opfattelser af sagens faktum. Det er vigtigt for sagens rette afgørelse, at afgørelsen bliver truffet på et fuldt oplyst grundlag. Det kan alene ske gennem afgivelse af parts- og vidneforklaringer.

Da indklagede 3 ikke var arbejdsgiver for klager, kan klager ikke påberåbe sig forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven overfor dem.

Hvis nævnet finder, at indklagede 3 er pligtsubjekt efter disse love, gøres det gældende, at der hverken er tale om kønsdiskrimination eller diskrimination på grund af seksuel orientering.

Af ligebehandlingsloven fremgår, at “ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås i denne lov, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.”. Køn dækker over, at der ikke må ske diskrimination som følge af, at man er mand eller kvinde.

Derudover er det i direktiv 2006/54/EF præciseret, at beskyttelsen også gælder ved kønsskifte. Der er imidlertid ikke tale om, at klager har været undergivet et kønsskifte, da det må fordre en operation. Forskelsbehandlingsloven finder heller ikke anvendelse i den pågældende situation, da ønsket om at bære kvindetøj og make-up ikke kan anses for at være udtryk for seksuel orientering.

Indklagede kan i forhold til de påberåbte love alene være pligtsubjekt efter ligestillingsloven. Da transseksualitet ikke er en kønsproblematik, finder ligestillingsloven dog ikke anvendelse.

Såfremt nævnet måtte finde grundlag for at realitetsbehandle sagen under henvisning til en eller flere af de af klager påberåbte love, gøres det gældende, at der ikke er sket direkte diskrimination, da arbejdsprøvningen på ingen måde er afbrudt grundet klagers transseksualitet.

Indklagede 3 har cirka 35.000 ansatte medarbejdere, hvorfor der naturligt er en mangfoldighed blandt de ansatte. Det fremgår også af indklagede 3’s koncernpersonalepolitik:

“Medarbejdere tilbydes lige vilkår. Vi vil modvirke enhver form for diskrimination på grund af køn, alder, etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering, handicap og lignende”.

Det har formodningen mod sig, at en ansat ved indklagede 3 skulle have udtalt sig som påstået af klager, en påstand der i øvrigt også må anses som ganske udokumenteret.

Indklagede 3 har ikke på noget tidspunkt forlangt overfor indklagede 2, at de skulle ophøre med samarbejdet med klager. Indklagede 3 er dog enig i, at de gældende beklædningsregler skal overholdes – klager har ved sin påklædning ikke overholdt gældende regler hos indklagede 2, ligesom den konkrete påklædning ikke levede op til reglerne i indklagedes 3’s butik.

Klager er omfattet af beklædningsreglementet for indklagede 2. Som det fremgår heraf, skal klager møde i en sort T-shirt samt sorte arbejdsbukser. Det skal ses i sammenhæng med beklædningsreglementet for indklagede 3, hvoraf det under afsnittet “bukser” fremgår:

“Hvis bukser ikke er en del af den udleverede uniform, skal du sørge for, at de passer til skjorten/trøjen. Bukserne skal være ensfarvede, helst mørke og naturligvis rene og uden huller.

Det er ikke tilladt at bære træningsbukser…”

Da klager ikke var ansat ved indklagede 3, var hun ikke bekendt med dette reglement. Men indklagede 2 var som leverandør til indklagede 3 forpligtet til at sikre, at personalet levede op til reglementet. Ved det citerede uddrag af beklædningsreglementet er det indklagede 3’s opfattelse, at indklagede 2 levede op til sin forpligtelse til at sikre, at virksomhedens personale, ved arbejde i indklagede 3’s butikker, levede op til det generelle beklædningsreglement.

Det følger af Højesterets dom af 21. januar 2005, at et beklædningsreglement ikke er ulovligt, såfremt kravet til en bestemt påklædning er en del af virksomhedens præsentation udadtil, kravet er konsekvent og at det stilles til alle medarbejdere i den pågældende stilling. I nærværende sag er der tale om et generelt krav til medarbejderens påklædning, som må anses som objektivt, særligt henset til at jysk mandskabsservice er forpligtet til at sikre, at medarbejderen lever op til indklagedes beklædningsreglement. Kravet til en bestemt påklædning og fremtoning kan således ikke anses for at være i strid med den påberåbte lovgivning.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af kønsidentitet både på arbejdsmarkedet og udenfor arbejdsmarkedet.

Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afskedigelse.

Hvis klageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede 1 har ikke truffet beslutningen om at bringe klagers arbejdsprøvning til ophør. Der er ikke oplysninger i sagen, der peger på, at indklagede 1 i forbindelse med behandlingen har behandlet klager i strid med ligebehandlingsprincippet i ligestillingsloven. Klagen tages herefter ikke til følge overfor indklagede 1.

Der er mellem klager på den ene side og indklagede 2 og 3 på den anden side uenighed om årsagen til ophøret af klagers arbejdsprøvning den 13. marts 2012. Klager har henholdt sig til notat af 13. marts 2012 fra indklagede 1, mens indklagede 2 og 3 bestrider væsentlige punkter i notatets gengivelse af hændelsesforløbet.

Nævnet træffer sine afgørelser på skriftligt grundlag. Da en afgørelse af sagen kræver en vurdering af forklaringer om de nævnte omstændigheder, og da sådanne forklaringer ikke kan finde sted for nævnet, kan nævnet ikke behandle klagen overfor indklagede 2 og 3.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence
• § 8 om klagebehandling
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Ligebehandlingsloven
• § 1 om lovens anvendelsesområde
• § 4 om ligebehandling af mænd og kvinder
• § 14 om godtgørelse
• § 16 a om delt bevisbyrde

Afgørelsen hos Retsinformation.

* * *
[Til indhold] Dansk Industris (DI) omtale af sagen den 30. september 2013
Transseksuel i mislykket arbejdsprøvning
Dansk Industri (DI) bringer på deres hjemmeside en omtale af Ligebehandlingsnævnets afgørelse. Artiklen er primært skrevet til underbygning af, at det er en god ting for virksomheder at have et beklædningsreglement, hvis virksomheden ønsker at stille krav til medarbejdernes påklædning.

Beskrivelsen af sagen er lettere farvet og omtaler transkvinden, der var i arbejdsprøvning, som “han”:
Anlagde sag for diskrimination
Medarbejderen mente, at virksomheden havde afbrudt arbejdsprøvningen, fordi medarbejderen var transseksuel. Derfor anlagde medarbejderen en sag for Ligebehandlingsnævnet, hvor han anklagede både virksomheden, lageret og jobcenteret for at udøve diskrimination.”

* * *
[Til indhold] Ligestillingslovene med kommentarer: Bind 1
I bogen gennemgås gennemgås og kommenteres bl.a. ligestillingsloven.
På side 268 anføres følgende om Ligebehandlingsnævnets behandling af sagen. Transkvinden omtales også her som “han”:
Kønsdiskrimination omfatter også kønsidentitet, som transkønnede er omfattet af. Ligebehandlingsnævnet har behandlet en sag om en transkønnet mand, der levede som kvinde. Han havde fået sin arbejdsprøvning ophævet, men det var uklart, på hvilket grundlag ophævelsen var sket. En afklaring af dette ville kræve parts- og vidneafhøring, og Ligebehandlingsnævnet måtte afvise sagen.

Ligestillingslovene: Bind 1.
Udgivet: 2015.
ISBN-13: 9788757431841
Omtale af bogen hos DJØF Forlag, hvor bogen også kan købes.


Kønsidentitet ikke årsag til påstået forskelsbeh. af en transseksuel i et boligselskab fastslog Ligebehandlingsnævnet i afgørelse nr. 418/2012 den 21. november 2012. KEN nr. 10158.

Vist 63 gange.
Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsnævnet

Den 21. november 2012 traf Ligebehandlingsnævnet afgørelse i en sag, hvor klageren, der er transseksuel, har påstået sig forskelsbehandlet på grund af sin kønsidentitet i forbindelse med boligselskabets håndtering af hendes klager over chikane fra andre beboere i lejlighedskomplekset, hvor hun dengang boede.
J.nr. 7100394-12

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med ligestillingsloven.

Sagsfremstilling
Klager er transseksuel.
Indklagede er et boligselskab, der udlejer en lejlighed til klager.
Klager er fraflyttet lejemålet efter klagens indbringelse for Ligebehandlingsnævnet.

Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af kønsidentitet i forbindelse med leje af lejlighed.
Klager føler sig diskrimineret af borgere, der benytter kommunens bænk udenfor klagers bopæl på [adresse], ligesom hun også er blevet chikaneret af andre beboere i afdelingen. Hun har blandt andet flere polititilhold på beboerne på [adressen] for at føre hate crime mod hende.
Hun har klaget over chikane fra de pågældende borgere til indklagede. Klager mener ikke, at indklagede har reageret godt nok på klagerne over chikane.
Klager har ikke besvaret indklagedes indlæg til sagen.
Indklagede gør gældende, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling.
Gennem de sidste par år har indklagede modtaget 12 klager fra klager og hendes sambo, [adresse], over andre beboere i afdelingen. Klager var medunderskriver på 4 af klagerne.

Indklagede har behandlet alle klagerne. I de tilfælde hvor indklagede har vurderet, at der var tale om overtrædelse af bestemmelserne i husordenen, lejekontrakten eller lov om leje af almene boliger, har indklagede sendt påmindelse til de påklagede beboere. Indklagede har også orienteret klager og hendes sambo, [adresse] om, hvad der skete i sagerne.
Indklagede har under alle omstændigheder forsøgt at vurdere, hvad der var ret og rimeligt, og hvor det var påkrævet, handlede indklagede ved at sende påbud og/eller opsigelse.
Indklagede har også modtaget 3 henvendelser fra klager, hvor hun klager over indklagedes håndtering af henvendelserne.
Indklagede har også modtaget klager fra andre beboere i området over truende adfærd og chikane, udført af beboerne på [adresse], som er klager og hendes sambo. Det har i to tilfælde udmøntet sig i 2 påmindelser om god skik og orden.
Den 28. september 2011 klagede klager over indklagede til Beboerklagenævnet i [by] kommune, da hun fandt, at indklagede ikke gjorde nok for at hjælpe hende. Indklagedes korrespondance med Beboerklagenævnet er fremlagt i sagen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Nævnet finder ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager har været udsat for forskelsbehandling på grund af kønsidentitet.
Nævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at der ikke er noget, der tyder på, at klagers kønsidentitet er blevet tillagt betydning i forbindelse med indklagedes sagsbehandling af klagers henvendelser om påstået chikane.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

  1. § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence
  2. § 9, stk. 1, om klagebehandling
  3. § 12, stk. 1, om klagebehandling
  1. § 1a om lovens formål og anvendelse
  2. § 2 om forbud mod forskelsbehandling
  3. § 2a om chikane

* * *
Afgørelsen hos Retsinformation.

Jens Pilegaard Bjarnesen, speciallæge fik kritik af Patientombudet den 1. november 2012 for den 4. juli 2011 af have fjernet brysterne på den dengang 15-årige transmand, Caspian Drumm.

Vist 189 gange. I løbet af sommeren 2011 omtalte medierne i en længere række artikler, fjernsynsindslag mm. den dengang 15-årige Caspian Drumm, der den 4. juni 2011 operativt fjernet sine bryster.
Lige så langt tilbage, Caspian kunne huske, havde han følt sig som en dreng. I begyndelsen af 2011 kom han som 15 årig igang med en behandling med mandlige kønshormoner og den 4. juni 2011 fik han i fuld overensstemmelse med sin forældre operativt fjernet sine bryster af speciallæge og kirurg, Jens Pilegaard, på privathospitalet H.C. Andersen-klinikken i Odense.

Sagen skabte som nævnt stor opmærksomhed med det resultat, at sundhedsminister Astrid Krag ville have undersøgt, om privatklinikken havde levet op til det, man må forvente af en læge og ville derfor have Sundhedsstyrelsen til at undersøge sagen, hvilket hun både udtalte til medierne og oplyste i sine svar på § 20 spgsm. S 258 og § 20 spgsm. S 259 den 28. oktober 2011.

Den 1. november 2011 offentliggjorde Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn sin afgørelse i sagen.
I den offentliggjorte afgørelse er Caspian Drumm ikke nævnt, men omtalt som <****> .

Det korte i afgørelsen er, at diciplinærnævnet finder, at fjernelsen af brysterne på Caspian Drumm ikke kan betragtes som en kosmetisk operation – se Bekendtgørelse om kosmetisk behandling og Vejledning om kosmetisk behandling – og at patienter, der ønsker kønsskifteoperationer eller indgreb, der kan betragtes som dele af et kønsskifte, ikke opereres uden forudgående sexologisk vurdering, hvilket ikke var set i tilfældet Caspian Drumm.

Herunder gengives afgørelsen fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i sin helhed

Kritik for behandling – speciallæge i… Jens Pilegaard Bjarnesen
Sagsnummer: 1294528. Kritik for behandling – speciallæge i plastikkirurgi Jens Pilegaard Bjarnesen (autorisationsID 0030P)
Kritik for behandling – speciallæge i plastikkirurgi Jens Pilegaard Bjarnesen (autorisationsID 0030P)

Personer:
Kritik af: Behandling
Sagsnummer: 1294528
Offentliggørelsesdato: 1. november 2012
Faggruppe: Læger
Speciale: Plastikkirurgi

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere speciallæge i plastikkirurgi Jens Pilegaard Bjarnesen (autorisationsID 0030P) for hans behandling af <****> i perioden fra den 17. maj til den 4. juli 2011 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Det skal desuden indskærpes overfor speciallæge i plastikkirurgi Jens Pilegaard Bjarnesen at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ‘normen for almindelig anerkendt faglig standard’. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

INDBERETNINGEN
Sundhedsstyrelsen har den 7. marts 2012 indberettet speciallæge i plastikkirurgi Jens Pilegaard Bjarnesens behandling af <****> i perioden fra den 17. maj til den 4. juli 2011.

BEGRUNDELSE
Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

<****> var den 17. maj 2011 til forundersøgelse hos speciallæge i plastikkirurgi Jens Pilegaard Bjarnesen med henblik på en brystreduktion. <****> var på undersøgelsestidspunktet 15 år og var ved undersøgelsen ledsaget af sin mor.

Ifølge journalen ønskede <****> sine brystkirtler fjernet helt (‘pt. ønsker fjernelse af mamma’), og videre fremgår, at <****> af speciallæge Jens Pilegaard Bjarnesen blev betragtet som transkønnet, jfr. det under diagnoser anførte.

Videre fremgår, at <****> og moderen oplyste, at <****> siden den tidlige barndom havde opført sig og fremstået som en dreng. <****> havde siden brystudviklingen begyndte haft et ønske om at få et mindre bryst.

Tillige fremgår det, at <****> var påbegyndt behandling med mandligt kønshormon, og at <****> ønskede at fremtræde som hankøn.

<****> fremstod ved den objektive undersøgelse klart maskulin, men med moderat store bryster. Det fremgår forskellige steder i journalen, at <****> fremstod med skægvækst, dyb stemme, ældre end svarende til alderen og i det hele taget ‘klart maskulin’. Der fremgår ikke beskrivelser af kønsorganer eller andre objektive fund.

<****> blev sammen med sin mor informeret om indgrebet og accepterede dette.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at <****> ved undersøgelsen havde kønsidenditetsproblemer i form af diskrepans mellem følelsen af at være en dreng og fremstå som pige.

Det er på den baggrund disciplinærnævnets vurdering, at ønsket om fjernelse af brystkirtlerne således var begrundet i ønsket om en ændret kønsfremtoning og ikke begrundet i gener fra for store bryster.

Der blev fra speciallæge Jens Pilegaard Bjarnesens side ikke gjort nogen overvejelser i den anledning.

Ifølge udtalelse til sagen fra speciallæge Jens Pilegaard Bjarnesen blev han ikke på noget tidspunkt præsenteret for et specifikt ønske fra <****> om at skifte køn, og fik ikke oplyst, at <****> var blevet afvist på <****>s sexologiske klinik på grund af sin alder.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at dette ikke fritager speciallæge Jens Pilegaard Bjarnesen fra at sikre sig en kompetent sexologisk vurdering, eller fra at afstå fra et irreversibelt indgreb, indtil en sådan måtte foreligge.

Den 4. juli 2011 blev indgrebet udført uden komplikationer.

På baggrund af den foreliggende operationsbeskrivelse var der tale om en komplet fjernelse af brystkirtlerne.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at dette ikke sædvanligvis foretages ved en brystreduktion, idet der her efterlades et normalt udseende, men formindsket bryst.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at en brystreducerende operation er klart forskellig fra en total fjernelse af brystkirtlen, og de to operationstyper kan sædvanligvis ikke substituere hinanden.

Det er samlet på den baggrund disciplinærnævnets vurdering, at den gennemførte operation havde til formål helt at fjerne brystkirtlerne.

Speciallæge Jens Pilegaard Bjarnesen har i udtalelse til sagen anført, at indgrebet ikke var irreversibelt, da man kan rekonstruere et bryst, for eksempel med en protese.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det foretagne indgreb må anses for irreversibel, da brystkirtlerne blev fjernet komplet, og da der således ikke vil være mulighed for i fremtiden at få et fysiologisk fungerende bryst, men alene en prominens på brystet.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det foretagne indgreb ikke kan betragtes som et kosmetisk indgreb, da det drejede sig om radikal fjernelse af brystkirtlerne på <****> på baggrund af et ønske hos <****> om ikke at have bryster, men fremstå maskulin.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at patienter, der ønsker kønsskifteoperationer eller indgreb, der kan betragtes som dele af et kønsskifte, ikke opereres uden forudgående sexologisk vurdering.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at disse patientgrupper betragtes som patienter, der skal behandles på specialafdelinger, der foretager kønsskifteoperationer.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det i forbindelse med behandling af kønsidentitetsproblemer blandt unge mennesker er særdeles vigtigt, at få udelukket, om patienten skulle have andre mulige differentialdiagnoser. Derudover er der hos disse patienter i mange tilfælde en psykiatrisk comorbiditet, som det er vigtigt at forholde sig til, inden en eventuel behandling iværksættes. Der skal derfor efter nævnets opfattelse, inden foretagelse af irreversible operative indgreb som led i en kønsskifteproces, foranlediges eller indhentes eksisterende oplysninger om psykiatrisk og sexologisk udredning.

Disciplinærnævnet finder herefter, at speciallæge Jens Pilegaard Bjarnesen har handlet væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****>.

Disciplinærnævnet finder videre, at det skal indskærpes speciallæge Jens Pilegaard Bjarnesen at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Offentliggørelse
Denne afgørelse vil i medfør af klage- og erstatningslovens § 17 og § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1445 af 15. december 2010 om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klage- og tilsynssager på sundhedsområdet blive offentliggjort på www.sundhed.dk [1] og Patientombuddets hjemmeside www.patientombuddet.dk med angivelse af titel, navn og autorisationsID/fødselsdato, for så vidt angår speciallæge i plastikkirurgi Jens Pilegaard Bjarnesen. Patientens navn og alle andre navne, herunder stednavne og navne
på sygehuse og afdelinger vil blive anonymiseret ved offentliggørelsen.

Oprettet: 01.11.2012

* * *
Note
  1. [Retur] Afgørelsen findes ikke mere på sundhed.dk. 28. januar 2014. Tina Thranesen

Billigere entrepris for gæster iklædt pigetøj end for andre til et diskotek er ulovligt konstaterede Ligebehandlingsnævnet den 18. oktober 2012. KEN 10044.

Vist 29 gange.
Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsnævnet

Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et diskotek opkrævede forskellige entrépriser for gæster, der var iklædt pigetøj, og for gæster, der ikke var iklædt pigetøj. Nævnet fandt, at indklagede havde overtrådt lov om ligestilling af mænd og kvinder ved at tilbyde en lavere entrépris for gæster, der mødte op i pigetøj. Nævnet lagde vægt på, at det overvejende er kvinder, der går i pigetøj, hvorfor der er tale om et tilbud, der i al væsentlighed er rettet mod kvinder. Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 2.500 kr.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 380 / 2012
Truffet den 18. oktober 2012
J.nr. 7100421-12
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et diskotek opkrævede forskellige entrépriser for gæster, der var iklædt pigetøj, og for gæster, der ikke var iklædt pigetøj.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med ligestillingsloven, at et diskotek krævede højere entrépris af klager, fordi han ikke var iklædt pigetøj.

Det indklagede diskotek skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 2.500 kr. med procesrente fra den 13. april 2012, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling
Der er klaget over, at et diskotek reklamerede med, at det kostede 175 kr. i entré. Gæster, der var iklædt pigetøj, skulle dog kun betale 125 kr.

Parternes bemærkninger
Klager påstår, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af køn, da han i april måned besøgte et “fri bar arrangement” på det indklagede diskotek.

Han måtte betale 175 kr. for at komme ind på diskoteket, mens det kun kostede 125 kr., hvis gæsterne var iført “pigetøj”.

Klager mener, at der er tale om kønsdiskrimination, selvom der ikke direkte gives rabat til kvinder.

Klager ønsker en godtgørelse.

Indklagede har ikke svaret på nævnets henvendelser.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede har overtrådt lov om ligestilling af mænd og kvinder ved at tilbyde en lavere entrépris for gæster, der mødte op i “pigetøj”.

Ligebehandlingsnævnet har lagt vægt på, at det overvejende er kvinder, der går i “pigetøj”, hvorfor der er tale om et tilbud, der i al væsentlighed er rettet mod kvinder.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse
Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 2.500 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 2.500 kr. til klager med procesrente fra den 13. april 2012, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov nr. 387 af 27. maj 2008 om Ligebehandlingsnævnet

  1. § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. om nævnets kompetence
  2. § 9, stk. 1, om klagebehandling
  3. § 12, stk. 2, om klagebehandling

Lov nr. 388 af 30. maj 2000 om ligestilling af mænd og kvinder, som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007 og med senere ændringer som følge af lov nr. 387 af 27. maj 2008, lov nr. 484 af 12. juni 2009 og lov nr. 182 af 8. marts 2011

  1. § 1a, stk. 1, om lovens anvendelsesområde
  2. § 2, stk. 1-3, om forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn
  3. § 2, stk. 4, om delt bevisbyrde
  4. § 3c om godtgørelse

Afgørelsen hos Retsinformation. (KEN nr 10044 af 18/10/2012).

Transseksuel fik jf. Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 166/2011 den 11. november 2011 ikke medhold i sin klage over Odense kommune om forskelsbehandling på grund af kønsidentitet. KEN nr. 10375 og KEN nr. 10383.

Vist 42 gange. Ligebehandlingsnævnet den 11. november 2011. Afgørelse nr. 166/2011.
Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af kønsidentitet i forbindelse med en kommunes behandling af klager fra en transseksuel. Nævnet fandt, at indklagede (kommunen) ikke havde handlet i strid med Ligebehandlingsloven.
Nævnet lagde til grund, at klager (den transseksuelle) oplevede mødet med forvaltningen som ubehageligt.
transseksuel har imidlertid ikke kompetence til at behandle klager over chikane, hvorved forstås, at der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning ar krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
Ligebehandlingsnævnet har derimod kompetence til at behandle klager om forskelsbehandling på grund af køn.
Nævnet fandt det dog ikke godtgjort, at klagers kønsidentitet havde haft indflydelse på kommunens sagsbehandling.
Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.

* * *
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Odense kommune har ikke handlet i strid med ligestillingsloven.

Sagsfremstilling
Klager er transseksuel. Hun var gift med en kvinde frem til 2001, hvor hun blev skilt. Klager bor på nuværende tidspunkt sammen med sin ekskone, idet hun lejer et værelse af hende.

Klager flyttede i august 2010 til sin nuværende bopælskommune, som er den indklagede part i sagen. Hun har i forbindelse med udbetaling af førtidspension og børnepenge været i kontakt med indklagede.

Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at hun bliver udsat for nedværdigende behandling af indklagede på grund af sin kønsidentitet. Indklagede vil ikke anerkende hende som kvinde.

Indklagede har blandt andet henvist til, at hun via sit mandlige CPR-nummer bliver betragtet i systemet som en mand.

Klager henviser til, at hun bor til leje hos sin ekskone, og at indklagede ikke vil acceptere, at klager har status som “enlig” og ikke som “samboende” med sin ekskone. Det har blandt andet betydet, at klager oplevede at få tilbageholdt udbetalingen af en del af hendes pensionsydelse.

Klager har også følt sig forskelsbehandlet på grund af sin kønsidentitet i forbindelse med den direkte kontakt med indklagede. Klager bliver tiltalt “han”, og en sagsbehandler har også sagt til klager, at “det er ikke dig for du har et kvindenavn og et mandligt personnummer”. Sagsbehandleren talte samtidig så højt, at borgerne omkring klager kunne overhøre samtalen.

Klager har efterspurgt, at indklagede udviser diskretion i forhold til klagers henvendelser ved kassen, da klager ligner en kvinde, og indklagede samtidig tiltaler hende som mand.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket en overtrædelse af loven.
Indklagede lægger noget andet i begrebet “samlevende” end klager. Det er ikke lykkedes for indklagede at få formidlet til klager, at der fra deres side er tale om et juridisk begreb, der ikke nødvendigvis er identisk med den gængse forståelse af begrebet.

Spørgsmålet om, hvorvidt en borger er enlig eller samlevende i pensionslovens forstand, har afgørende betydning for vurderingen af, i hvilket omfang en borger er berettiget til pension. Borgerens kønsidentitet er ikke afgørende for vurderingen af, om borgeren er enlig eller samlevende i lovens forstand.

I brugen af begrebet “samlevende” ligger ingen underkendelse af klager som en kvinde. For at udmåle den rigtige ydelse har det været vigtigt at afklare, om klager måtte anses som enlig eller samlevende. Denne vurdering er foretaget uafhængig af klagers kønsidentitet.

Indklagede beklager, at det ikke er lykkedes for dem at få etableret en bedre kommunikation med klager, og at hun på den baggrund har følt sig “kasseret” som kvinde. Det har på ingen måde været hensigten.

Det bemærkes, at det sociale nævn har ophævet indklagedes afgørelse om at betragte klager som samlevende i relation til pensionsudbetalingen.

I forbindelse med den af klager omtalte konkrete episode vil indklagede gerne understrege, at de har en forpligtelse til at behandle alle borgere ordentligt, uanset hvilken personlighed borgeren har, herunder om de eventuelt er transseksuelle.

Indklagede beklager, hvis klager har følt sig såret og ydmyget af indklagedes sagsbehandler. Klagers beskrivelse af sin kontakt med sagsbehandleren lever ikke på nogen måde op til den form, som en ekspedition skal afholdes på. Indklagede skal samtidig bemærke, at den pågældende sagsbehandler ikke kan genkende klagers udlægning af samtalens forløb.

Det er på personalemøder i Borgerservice blevet understreget, at alle borgere skal behandles ens, og det drøftes jævnligt, hvad der er god service og sagsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet skal indledningsvist bemærke, at nævnet ikke har kompetence til at behandle klager over chikane, hvorved forstås, at der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Nævnet har derimod kompetence til at behandle spørgsmålet, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet finder ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af sin kønsidentitet. Nævnet har lagt til grund, at klager oplevede mødet med forvaltningen som ubehageligt. Nævnet finder det imidlertid ikke godtgjort, at klagers kønsidentitet har haft indflydelse på indklagedes sagsbehandling.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
  1. Lov nr. 387 af 27. maj 2008 om Ligebehandlingsnævnet
    1. § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence
    2. § 9, stk. 1, om klagebehandling
    3. § 12, stk. 2, om klagebehandling
  2. Lov nr. 388 af 30. maj 2000 om ligestilling af mænd og kvinder, som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007
    1. § 1a om lovens formål og anvendelse
    2. § 2 om forbud mod forskelsbehandling

Afgørelsen hos Retsinformation.
Afgørelsen hos Retsinformation.
Der er tale om dobbeltregistrering af sagen hos Retsinformation.

Ulovligt at forfordele kvinder og “alle, der kommer i dametøj” på et diskotek – konstaterede Ligebehandlingsnævnet den 14. oktober 2011. KEN nr. 9993.

Vist 355 gange.
Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 156 / 2011
Truffet den 14. oktober 2011
J.nr. 2500034-11
Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et diskotek havde forskellige fordelagtige tilbud til deres kvindelige gæster, heriblandt gratis entré og en gratis drink.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med ligestillingsloven, at et diskotek gav deres kvindelige gæster forskellige tilbud, heriblandt en gratis drink og gratis entré, uden at de samme tilbud blev givet til mænd.

Indklagede skal herefter betale 2.500 kr. til klager med procesrenter fra den 9. februar 2011, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling
Der er klaget over, at et diskotek ved et koncept, de kaldte Ladies Night, gav deres kvindelige gæster særlige fordelagtige tilbud.

Diskoteket havde blandt andet tilbudt kvinderne gratis entré og en gratis drink.

Tilbuddene fremgik af plakater uden for diskoteket samt af facebook og diskotekets egen hjemmeside.

Diskoteket ændrede efterfølgende deres koncept, så tilbuddene i stedet var gældende for alle, der kom i dametøj.

Klager havde besøgt diskoteket i forbindelse med klagen.

Parternes bemærkninger
Klager mener, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, ved at han ikke kunne gøre brug af de fordelagtige tilbud, alene fordi han er mand.

Klager påstår, at alle diskotekets tilbud kun var gældende for kvinder.

Klager henviser til, at der ikke er ændret i konceptet, da det stadig fremgår af tilbuddet, at det er Ladies Party Night, og at der er “ALT TIL DAMERNE”.

Indklagede påstår, at deres koncept ikke længere er i strid med lovgivningen.

Indklagede mener, at konceptet nu er kønsneutralt, efter at de har ændret det til “en gratis drink til alle der kommer i dametøj”.

Indklagede henviser til, at de ikke ønsker at bryde lovgivningen i deres markedsføring.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede har udsat klager for direkte forskelsbehandling, ved ikke at have samme tilbud til mænd, som de havde til kvinder.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede har udøvet indirekte forskelsbehandling ved, at tilbuddene efterfølgende var gældende for alle der kommer i dametøj.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det overvejende er kvinder, der er iført dametøj sammenholdt med tilbuddets ordlyd.

Indklagede har ikke meddelt nævnet oplysninger, der kan danne grundlag for en vurdering af, om tilbuddet kan være begrundet i et legitimt formål m.v.

Indklagede har derfor overtrådt ligestillingsloven

Godtgørelse
Det fremgår af Rådets direktiv 2004/113/EF, artikel 14 om sanktion, at: “Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, og træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne bliver anvendt. De iværksatte sanktioner, der kan omfatte udbetaling af erstatning til ofret, skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.”

Ligebehandlingsnævnet finder, at der i en situation som den foreliggende, hvor klageren var mødt op hos indklagede og ikke kunne benytte sig af de samme tilbud som diskotekets kvindelige gæster, foreligger en krænkelse, som berettiger klager til en godtgørelse. Dette er også nødvendigt af hensyn til effektiv overholdelse af reglerne om ligestilling af kvinder og mænd.

Nævnet tilkender derfor klager en godtgørelse, der fastsættes til 2.500 kr.

Indklagede skal herefter betale 2.500 kr. til klager med procesrenter fra den 9. februar 2011, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

  1. § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. om nævnets kompetence
  2. § 9, stk. 1, om klagebehandling
  3. § 12, stk. 2, om klagebehandling
  1. § 1a, stk. 1, nr. 1, om lovens anvendelsesområde
  2. § 2, stk. 1 og stk. 2, om forbud mod direkte forskelsbehandling
  3. § 2, stk. 4, om delt bevisbyrde
  4. § 3c om godtgørelse

Afgørelsen hos Retsinformation.

Borgerrådgiveren i Københavns Kommune udtalte den 28. marts 2011 kritik af forvaltning i Kbh. pga. manglende hensyntagen til en borgers kønsidentitet.

Vist 56 gange. Københavns Kommune, Borgerrådgiveren meddelte den 28 marts 2011:

Borgerrådgiveren har udtalt kritik af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen på grund af Forvaltningen har udvist manglende hensyn til en borger ved, at en sagsbehandler fortsat har omtalt borgeren som “hun” og “hende” i journalen, efter at borgeren har besluttet af skifte køn.
Borgerrådgiveren finder sprogbrugen i de pågældende journalnotater hensynsløs og kritisabel, idet det virker krænkende at anvende en betegnelse for borgerens biologiske køn, når det ifølge sagens oplysninger er åbenbart, at borgeren er en (transseksuel) mand.

Borgerrådgiveren konstaterer, at det på den ene side strengt taget er juridisk korrekt at anvende “hun” og “hende” i journalen på grund af borgerens personnummer og på den anden side, at det er hensynsløst over for borgeren at fastholde den juridiske terminologi, når der ikke er anført administrative behov eller andre saglige begrundelser for det.

Man må almindeligvis antage, at beslutningen om at skifte køn er en meget stor og indgribende beslutning, hvorfor det er væsentligt for en myndighed at udvise særlig omhyggelighed i sin hensyntagen på dette punkt, da man må formode, at man som transperson har en meget stærk kønsidentitet og derfor har særligt behov for at manifestere sig i sit køn, i dette tilfælde som (transseksuel) mand.

Borgerrådgiveren finder det meget beklageligt, at borgeren har følt sig respektløst behandlet af forvaltningen. Borgerrådgiveren har – ud over at udtale kritik af forvaltningen – tilkendegivet, at en kønsneutral journalføring fremadrettet vil være mere hensigtsmæssig i en sådan situation.

Kritikken af 28. marts 2011 fra Borgerrådgiveren i Københavns Kommune.
Omtale af sagen hos HK.

Pressemeddelelse af 21. januar 2011 fra Uffe Elbæk med forslag om, at public service-stationerne bør stille skarpt på sprogbrugen.

Vist 199 gange. Den 21. januar 2011 kl. 2000 udsendte Uffe Elbæk, RadikaleVenstre folketingskandidat den herunder gengivne

Pressemeddelelse

Uffe Elbæk: Sprogbrug på tv skal strammes op

Efter debatten om en studieværts omtale af transseksuelle som “freakshow”, mener den radikale politiker, Uffe Elbæk, at public service-stationerne bør stille skarpt på sprogbrugen. Gør som BBC, foreslår han.

“Vi laver tv i farver, livet er i farver, og vi er et vindue til samfundet.” Sådan citerer præsidenten for European Broadcast Union (EBU) sin programdirektør på den franske public service-station, RTBF. Og det er netop den holdning til mangfoldighed, som Uffe Elbæk (R) mener, at de danske stationer mangler.

– Det er så vigtigt, at medierne gør en dyd ud af at beskrive virkeligheden så præcist og respektfuldt som muligt. Dvs. at journalisterne i deres arbejde er bevidste om ikke at producere endnu flere fordomme og fjendebilleder end godt er, siger Uffe Elbæk.

Elbæks reaktion kommer, efter en vært på TV2 østjylland for nylig omtalte transseksuelle som “freakshow” hvilket fik LGBT – tidligere Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske – til at indgive en officiel klage. Selve omtalen viste sig dog at være taget ud af en sammenhæng, men flere – herunder LGBT – fandt det alligevel så alvorligt, at debatten rasede i blandt andet dagbladet Politiken.

– Jeg ser denne sag som et symptom på, at vi alle har svært ved at finde de rigtige ord og begreber til at beskrive den mangfoldighed af livsudtryk og livsformer, som vores samfund i dag består af. Løsningen kunne være en mangfoldighedsstrategi, som vi ser det hos blandt andre BBC i England, foreslår Uffe Elbæk.

Mangfoldighedsstrategier er noget man har som prioriterede indsatsområder på public service-institutioner i Holland, Belgien, Sverige og England. I England er blandt andet BBC, Sky, og Channel 4 og en lang række andre medier desuden gået sammen i et Cultural Diversity Network, hvor man udvikler nye værktøjer og viden.

– Verden omkring os har set det. Vi lever i en socialt og kulturel kompleks verden, så derfor vil jeg opfordre DR og TV2: Gør som BBC, Sveriges Radio og mange andre. Tag problemet alvorligt, og få jer en klart formuleret strategi, lyder opfordringen fra Uffe Elbæk til de danske stationer.

For mere information, kontakt Uffe Elbæk på mobil 25 54 03 93.

Politiken.dk den 19. januar 2011: TV 2-chef om transseksuelle: Jeg er ikke fordomsfuld.

Vist 20 gange. Den 19. januar 2011 kl. 2349 bragte Politiken.dk en artikel under overskriften: TV 2-chef om transseksuelle: Jeg er ikke fordomsfuld.
Artiklen var formentlig foranlediget af den meddelelse, som redaktionschef på TV2 Østjylland, Eva Kvist udsendte tidligere samme dag.
Artiklen indledes således:

Redaktionschef Eva Kvist føler sig fejlciteret, men vil fortsat ikke beklage en studieværts udtalelser i et tv-program på TV 2 Østjylland.
I indslaget omtaler studieværten en transseksuel med både ordene ‘han’ og ‘hun’, og samtidig bruger studieværten ordene freakshow og perverse lyster.
Efterfølgende har redaktionschefen forsvaret studieværten, og den udtalelse har fået sindene i og hos Landsforeningen for bøsser og lesbiske, LGBT Danmark, som mener, at hun er fordomsfuld.
Men Eva Kvist vil gerne slå fast, at hun føler sig fejlciteret og ikke har fordomme overfor transseksuelle, som det fremstod som om.

* * *
Artiklen i Politiken.dk den 19. januar 2011.

Baggrunden er, at TV2 Østjylland fredag den 7. januar 2011 bragte et indslag om et “Nyt magasin for homoseksuelle”, hvor studieværten, Søren Ø. Jensen bl.a. næsten konsekvent omtalte Betina Hvejsel, der er MtK transseksuel, som “han”.

Meddelelse fra redaktionschef Eva Kvist, TV2 Østjylland den 19. januar 2011.

Vist 21 gange. Redaktionschef Eva Kvist, TV2 Østjylland sendte den 19. januar 2011 en e-mail kl. 1611 til Politiken og kl. 1640 til LGBT Danmark med en vedhæftet meddelelse i anledning af, at TV2 Østjylland fredag den 7. januar 2011 bragte et indslag om et "Nyt magasin for homoseksuelle", hvor studieværten, Søren Ø. Jensen bl.a. næsten konsekvent omtalte Betina Hvejsel, der er MtK transseksuel, som “han”.

E-mailen og meddelelsen gengives herunder
Fra: Eva Kvist [evkv@tv2oj.dk] Dato: 19. jan. 2011 16.40
Emne: Ingen fordomme fra TV2-chef
Til: lbl@lgbt.dk

Kære jer,

Hermed et indlæg i debatten om den fordomsfulde TV2-chef.
I er meget velkomne til at linke til det indslag, debatten handler om:
http://tv2oj.fynskemedier.dk/arkiv/2011/1/7?video_id=16360

Med venlig hilsen

Eva Kvist
Redaktionschef

Den vedhæftede meddelelse
TV 2 l ØSTJYLLAND har ingen fordomme mod hverken homoseksuelle, transseksuelle eller andre seksuelle minoriteter. Tværtimod. Vi inviterer dem gerne indenfor og det var det, der skete i programmet Go’ Aften Østjylland 7. januar, hvor studievært Søren Ø. Jensen interviewede redaktøren af et nyt homo-magasin. Et oplysende program, hvor alle seere bliver klogere på livet som homoseksuel og transseksuel. I forlængelse af udsendelsen er både studieværten og jeg blevet tillagt adskillige motiver og jeg er – baseret på et citat, der var revet ud af en sammenhæng – blandet andet kaldt en fordomsfuld TV2-chef. Lad mig understrege, at jeg og Go’ Aften Østjylland er det stik modsatte. Vi interesserer os levende for alle afskygninger af livet og har stor respekt for de udfordringer et liv som transseksuel eller homoseksuel byder på. Vi planlægger flere udsendelser om relaterede emner i tiden fremover og glæder os til at bevise dette på skærmen. Til glæde for vores seere.

Jeg opfordrer alle til at gå ind på vores hjemmeside og se det omtalte interview og selv bedømme.
Med venlig hilsen

Eva Kvist
Redaktionschef
TV2 Østjylland

* * *
Meddelelsen den 20. januar 2011 kl. 1032 i Politiken.dk.

Seksuelle minoriteter er vrede over »fordomsfuld« TV 2-chef. Politiken den 19. januar 2011.

Vist 69 gange. I Politiken den 19. januar 2011 kan læses, at landsformanden for LGBT Danmark, H.C. Seidelin finder, at redaktionschef på TV2 Østjylland, Eva Kvist med sit svar i medierne den 18. januar 2011 på kritik af en udsendelse “kastede benzin på bålet” ved bl.a. at udtale:

»Der findes jo inden for forskellige seksuelle minoriteter, herunder den homoseksuelle, nogen, som er helt ude på kanten af noget, hvad jeg tror, mange vil være enige om, er perverst, og hvor det også nærmer sig noget ulovligt«.

I artiklen kommer H.C. Seidelin med flere kritiske bemærkninger om Eva Kvist og hendes måde at håndtere og svare på den rejste kritik.

Artiklen slutter med:
»Eva Kvists forsvarstale er også faldet den radikale politiker politiker Uffe Elbæk for brystet. Han vil nu tage sagen op med den radikale ligestillingsordfører på Christiansborg, Manu Sareen«.

og en del af den pressemeddelelse, som Uffe Elbæk i sagens anledning har udsendt:

»Ikke nok med at Eva Kvist nægter at godtage klagen, så krænker hun seksuelle minoriteter yderligere, når hun siger, at navnlig homoseksuelle, foretager perverse handlinger. Det er stærkt fordomsfuldt og ude af trit med virkeligheden i år 2011. Og så er det dybt krænkende for homomiljøet, transseksuelle og andre seksuelle«.

* * *
Artiklen i Politiken den 19. januar 2011.

Baggrunden er, at TV2 Østjylland fredag den 7. januar 2011 bragte et indslag om et “Nyt magasin for homoseksuelle”, hvor studieværten, Søren Ø. Jensen bl.a. næsten konsekvent omtalte Betina Hvejsel, der er MtK transseksuel, som “han”.

Opgør om transseksuelle. Radikal angriber TV-station. Ekstra Bladet den 19. januar 2011.

Vist 36 gange. I Ekstra Bladet den 19. januar 2011 indledes en artikel med overskriften:
Opgør om transseksuelle.
Radikal angriber TV-station: Transseksuelle krænkes, mener han. Redaktionschef afviser.

I artiklen kan læses, at Uffe Elbæk, radikal folketingskandidat, men måske mest kendt som direktør for World Outgames 2009 i København, har udsendt en pressemeddelelse i anledning af udtalelser den 18. januar 2011 fra redaktionschef på TV2 Østjylland, Eva Kvist som svar på kritik af en udsendelse. I pressemeddelelsen har Uffe Elbæk bl.a. skrevet:

»Ikke nok med at Eva Kvist nægter at godtage klagen, så krænker hun seksuelle minoriteter yderligere, når hun siger, at navnlig homoseksuelle, foretager perverse handlinger. Det er stærkt fordomsfuldt og ude af trit med virkeligheden i år 2011. Og så er det dybt krænkende for homomiljøet, transseksuelle og andre seksuelle minoriteter«.

* * *
Artiklen i Ekstra Bladet den 19. januar 2011.

Baggrunden er, at TV2 Østjylland fredag den 7. januar 2011 bragte et indslag om et "Nyt magasin for homoseksuelle", hvor studieværten, Søren Ø. Jensen bl.a. næsten konsekvent omtalte Betina Hvejsel, der er MtK transseksuel, som “han”.

Pressemeddelelse af 19. januar 2011 fra Uffe Elbæk med kritik af redaktionschef for TV2 Østjylland, Eva Kvist.

Vist 37 gange. Den 19. januar 2011 kl. 1324 udsendte Uffe Elbæk, radikal folketingskandidat, og tidligere direktør for World Outgames 2009 i København den herunder gengivne

Pressemeddelelse

Uffe Elbæk: Redaktionschef fortsætter krænkelse af minoriteter

Den radikale politiker Uffe Elbæk anklager redaktionschef Eva Kvist på TV2 Østjylland for at krænke seksuelle minoriteter i sin forsvarstale af en studievært, som på tv blandt andet omtalte en transseksuel kvinde som “freakshow”.

Udtalelsen fik LGBT DanmarkLandsforeningen for bøsser og lesbiske – til at indgive en officiel klage til TV2 Østjylland. Redaktionschef Eva Kvist fastholder imidlertid overfor Politiken, at tv-stationen intet har at undskylde eller beklage.

“Der findes jo inden for forskellige seksuelle minoriteter, herunder den homoseksuelle, nogen, som er helt ude på kanten af noget, hvad jeg tror, mange vil være enige om, er perverst, og hvor det også nærmer sig noget ulovligt,” siger hun til Politiken.

Men så let skal hun ikke slippe, mener den radikale folketingskandidat, Uffe Elbæk, der selv er kendt som tidligere direktør for homobegivenheden, World Outgames 2009. Eva Kvist fortsætter nemlig selv med at krænke de seksuelle minoriteter, fastslår han.

– Ikke nok med at Eva Kvist nægter at godtage klagen, så krænker hun seksuelle minoriteter yderligere, når hun siger, at navnlig homoseksuelle, foretager perverse handlinger. Det er stærkt fordomsfuldt og ude af trit med virkeligheden i år 2011. Og så er det dybt krænkende for homomiljøet, transseksuelle og andre seksuelle minoriteter, siger Uffe Elbæk.

Uffe Elbæk vil nu tage sagen op med ligestillingsordfører i den radikale folketingsgruppe, Manu Sareen (R).

For mere information, kontakt Uffe Elbæk på mobil 25 54 03 93.

Transseksuelle klager over respektløs tv-vært. Artikel i Politiken og andre medier den 18. januar 2011.

Vist 90 gange. Tirsdag den 18. januar 2011 bragte Politiken en artikel under overskriften: “En studievært fra TV 2 Østjylland er kommet i homovælten efter direkte interview”.
Artiklen vedrører indslaget i TV2 Østjylland den 7. januar 2011 om “Nyt magasin for homoseksuelle”, hvor studieværten, Søren Ø. Jensen, lavede et interview med Tine Kristensen, der er indehaver og redaktør af det nye Proud! Magazine.
I interviewet fokuserede Søren Ø. Jensen på artiklen “Da far blev til mor” om Betina Hvejsel, der er MtK transseksuel, hendes hustru, Bodil og deres tre børn.

Artiklen i Politiken indledes således
En studieværts måde at omtale en transseksuel kvinde på som ‘ham’ og brug af ordet ‘freak show’ i et interview har bragt sindene i kog hos nogle af landets seksuelle minoriteter.
Landsforeningen for bøsser og lesbiske, LGBT, har derfor indgivet en officiel klage til TV 2 Østjylland.

Længere nede i artiklen kan læses følgende udtalelse fra TV2 Østjylland’s redaktionschef, Eva Kvist:
Hun har sammen med studieværten gennemgået indslaget efter LGBT’s kritik.
»Søren er i tvivl, om det er en han eller hun, men får det forklaret«, siger Eva Kvist, som mener, at det med ‘freak show’ er en misforståelse.
»Der findes jo inden for forskellige seksuelle minoriteter, herunder den homoseksuelle, nogen, som er helt ude på kanten af noget, hvad jeg tror, mange vil være enige om, er perverst, og hvor det også nærmer sig noget ulovligt« siger redaktionschefen.

* * *
Artiklen i Politiken den 18. januar 2011.

* * *
Tilsvarende artikler blev bragt:
Den 18. januar 2011 i BT.
Den 18. januar 2011 i TV2.
Den 18. januar 2011 i Avisen.dk.

Skrivelse af 14. januar 2011 fra Vibe Grevsen til TV2 Østjylland. Svar den 17. januar 2011.

Vist 394 gange.
Vibe Grevsen

Vibe Grevsen

Dateret den 14. januar 2011 sendte Vibe Grevsen en klage til redaktør/studievært Søren Ø. Jensen ved TV2 Østjylland i anledning af, at de fredag den 7. januar 2011 bragte et indslag om et "Nyt magasin for homoseksuelle", hvor studieværten, Søren Ø. Jensen bl.a. næsten konsekvent omtalte Betina Hvejsel, der er MtK transseksuel, som “han”.
Med tilladelse fra Vibe Grevsen bringes hendes skrivelse. TV2 Østjylland svarede den 17. januar 2011.

Skrivelsen fra Vibe Grevsen
Fra: Vibe Grevsen [grevsen@gmail.com] Dato: 14. jan 2011 23.36.13 GMT+01:00
Til: evkv@tv2oj.dk
Cc: soje@tv2oj.dk
Emne: Vedrørende TV2 Østjyllands fremstilling af transkønede 7. januar 2011

Kære TV2 Østjylland,

jeg skriver til jer vedrørende Søren Jensens interview med Tine Eriksen fra Proud! Magazine 7. januar 2011.
Indslaget fremstod usmageligt og usædvanlig uprofessionelt.

Journalisten refererer i indslaget til en artikel om en transkønnet person, der igennem flere år har levet fuldtids som kvinde og i artiklen beskriver, at hun føler sig sådan. Til trods herfor omtaler journalisten hende stortset konsekvent som mand. Han signalerer dermed, at han ved bedre end hende selv, hvem hun egentligt er og at hendes selvforståelse er en vildfarelse. Det er usædvanligt uforskammet, når en journalist, der udelukkende har kendskab til en person fra et magazin på den måde udtrykker at han til trods herfor er bedre berettiget til at definere personen end vedkommende selv. Et menneskes identitet er dybt forankret i personen og ved at modsige den sår man ikke blot tvivl om identiteten, men om selve personens troværdighed. Det er mildt sagt respektløst.

Selvom Tine Eriksen forklarer, at Betina siden hun var lille har følt sig som kvinde fastholder journalisten, at hun reelt er mand. Han objektgør således hendes krop og giver denne større betydning end hendes levede liv. Det er bogstaveligt talt en reference under bæltestedet.
Kropsfikseringen – specifikt genitalfokus – betyder samtidig, at journalisten ikke når dybere end det fysiske niveau og det kommer ikke frem hvorfor Betina er noget særligt i forhold til en hvilken som helst anden transkønnet. Hun gøres på den måde til repræsentant for en gruppe fremfor at blive fremstillet som et unikt menneske og omtalen bliver dermed unuanceret og uinteressant.

I indslaget spørger journalisten hvor grænsen går imellem en artikel som den omtalte og et freakshow med særlinge med perverse lyster. Han giver dermed udtryk for, at man kan være i tvivl om hvorvidt portrættet af Betina Hvejsel er et freakshow. Der er i dag dokumentation for at fordomme (stigma) har en negativ effekt på menneskers mentale, sociale og arbejdsmæssige trivsel [1]. TV2 Østjylland påtager sig således et stort ansvar, når I bringer et indslag som udtrykker en sådan tvivl i prime time.

Søren Jensen nævner, at han har læst artiklen flere gange. Alligevel omtaler han Betina som transvestit selvom det fremgår i artiklen at hun er transseksuel. Det vidner om mangelfuldt research. Desuden virker det dybt uprofessionelt, at interviewet forstyrres af høns i baggrunden. De burde have været i et andet lokale indtil indslaget om dyrene skulle begynde. Jeg har siden set hele udsendelsen igen og det undrer mig, at hønsene bliver særligt opskræmte under interviewet med Tine Kristensen eftersom det er lykkedes at undgå nævneværdige forstyrrelser under det tidligere indslag, der var dobbelt så langt.

TV2 Østjylland, dette kan I gøre bedre!

Med venlig hilsen

sygeplejestuderende
Vibe Grevsen

Note
  1. [Retur] Mak WW, Poon CY, Pun LY, Cheung SF. Meta-analysis of stigma and mental health. Social Science & Medicine, 2007 Jul;65(2):245-61

Svar den 17. januar 2011 fra Eva Kvist, TV2 Østjylland
Fra: Eva Kvist [evkv@TV2OJ.dk] Dato: 17. jan 2011 9.10.16 GMT+01:00
Til: [grevsen@gmail.com] Cc: [redaktion-svar@tv2oj.dk] Emne: SV: Vedrørende TV2 Østjyllands fremstilling af transkønede 7. januar 2011

Kære Vibe Grevsen,

Tak for din mail og for kritikken.

Vi tager naturligvis dine holdninger med i vores interne evaluering af indslaget.

Jeg er dog ikke enig i at interviewet var hverken usmageligt, uprofessionelt, uforskammet, respektløst, under bæltestedet, unuanceret eller uinteressant.

Til gengæld er jeg enig med dig i, at det var ærgerligt med hønsene, der forstyrrede – desværre er det, hvad der kan ske i et program som vores, og jeg synes, at både Søren Jensen og Tine Kristensen klarede det fint i den uhøjtidelige tone, der er programmets varemærke.

Til din orientering er vi uopfordret blevet kontaktet af Betina Hvejsel, der ikke føler, at hun blev kaldt et freakshow og generelt ikke er enig i kritikken.

Med venlig hilsen

Eva Kvist
Nyhedschef
TV 2 | ØSTJYLLAND

Klage af 14. januar 2011 fra Elizabeth Japsen til TV2 Østjylland. Svar samme dag.

Vist 132 gange. Dateret den 14. januar 2011 sendte Elizabeth Japsen en klage til redaktør/studievært Søren Ø. Jensen ved TV2 Østjylland i anledning af, at de fredag den 7. januar 2011 bragte et indslag om et "Nyt magasin for homoseksuelle", hvor studieværten, Søren Ø. Jensen bl.a. næsten konsekvent omtalte Betina Hvejsel, der er MtK transseksuel, som “han”.
Med tilladelse fra Elizabeth Japsen bringes hendes klage og svaret på klagen fra TV2 Østjylland.

Klagen fra Elizabeth Japsen
Fra: ejapsen@gmail.com [mailto:ejapsen@gmail.com] Sendt: 14. januar 2011 01:22
Til: Søren Ø. Jensen
Emne: klage

Jeg var, for at sige det pænt, forbløffet over den måde du omtalte en transkvinde i et tv-indslag for kort tid siden.
For det første kaldte du hende for ham, skønt du af din interview person blev rettet i dit sprogbrug.
For det andet, sammenkædede du artiklen om parret/transkvinden med begrebet freakshow.

Du omtaler på den måde en person, bosat i Århus, en person, med kone og barn, der har været modig nok til, at træde frem.
Har du overvejet hvilken betydning en sådan tv omtale har for hende og hendes families liv?

Jeg synes du på skærmen bør give personen og alle andre transkønnede en undskyldning.

Iflg en større undersøgelse findes der, antageligvis, lige så mange transkønnede som bøsser i dette land, men 2/3 af dem har aldrig talt med nogen om det.
Når der kommer tv-indslag som dit, forværrer det disse menneskers i forvejen tabuiserede liv.

Endelig vil jeg kraftigt opfordre jer til en seriøs debat om jeres journalistiske etik ifht dette tema på redaktionen.
I har både som alle andre individer, men så afgjort også som journalister et ansvar for ikke at sprede fordomme.

i håbet om et positivt svar

Elizabeth Japsen

Skrivelsen blev samme dag af Søren Ø. Jensen videresendt til nyhedschef, Eva Kvist
Fra: Søren Ø. Jensen
Sendt: 14. januar 2011 09:24
Til: Eva Kvist
Emne: VS: klage – een mere

Med venlig hilsen

Søren Ø. Jensen
Redaktør/studievært

Nyhedschef, Eva Kvist skrev samme dag følgende svar til Elizabeth Japsen
Fra: Eva Kvist [evkv@tv2oj.dk] Dato: 14. jan. 2011 15.04
Emne: SV: klage – een mere
Til: ejapsen@gmail.com
Cc: redaktion-svar@tv2oj.dk

Kære Elizabeth Japsen,

Tak for din mail og for kritikken.

Vi lytter naturligvis til dine indvendinger og tager dem med i vores interne evaluering af udsendelsen.

Når det er sagt, mener vi ikke, at vi skylder nogen undskyldning, da alle regler for god presseskik er overholdt. Tine Eriksen får lejlighed til på udtømmende vis at forklare, hvordan en transseksuel lever et lige så fint familieliv som alle mulige andre og ikke er i nærheden af at være hverken freak eller pervers. Hvad vi i øvrigt heller aldrig postulerer. Ved at give Tine modstand og præsentere hende for fordomme, misforståelser og spørgsmål, der findes i befolkningen, får hun lejlighed til at redegøre for sit nuancerede syn på sagen og jeg er ikke et sekund i tvivl om at interviewet samlet set bidrager til forståelsen og interessen for homoseksuelles livsvilkår generelt og transkønnede i særdeleshed. At enkelte føler sig trådt på, er vi naturligvis kede af, og det beklager vi, men vores hensyn er først og fremmest til seerne ude bag skærmen.

Med venlig hilsen

Eva Kvist
Nyhedschef

TV 2 | ØSTJYLLAND
evkv@tv2oj.dk

Fornyet spørgsmål fra Elizabeth Japsen den 15. januar 2011.
Fra: ejapsen@gmail.com
Sendt: 15. januar 2011 00:49
Til: Eva Kvist
Emne: klage – een mere

Kære Eva Kvist

Journalisten kalder gennem hele interviewet Betina for mand, ham, han.
Hvor gerne jeg end ville forstå indslaget i positivt lys, sådan som du fremstiller det, lader det sig ikke gøre, når journalisten således konsekvent fornærmer Betina ved at kalde hende for en mand.

Du skriver, at I selvvfølgelig er kede af det hvis der er enkelte der har følt sig stødt, eller hvordan din formulering er, men at jeres hensyn ligger hos dem ude bag skærmen.

Jeg er ikke et eneste sekund i tvivl om, og det vil ingen være, at I aldrig nogensinde ville interviewe en person fra Mellemøsten og sidde og kalde vedkommende perker.
Men når det drejer sig om en transkønnet kvinde finder du, at det ok, at kalde hende for en mand.

Hvori består den princielle forskel på de to eksempler?

Desuden er der på ingen måde tale om at enkelte er blevet stødt.
Jeres indslag er genstand for kritik i de medier der seriøst beskæftiger sig med såvel transkønnede som homosexuelle.

Som nævnt er transkønnede ikke en lille gruppe – det er en lige så stor gruppe som bøsser – men, som nævnt, har kun 2/3 af dem nogensinde nævnt dette for nogen.

At sidde og se en transkønnet kvinde blive kaldt for mand, får kun den transkønnede til at gemme sig bort for verden.

Med venlig hilsen
Elizabeth Japsen

Mads Ananda Lodahl har artikel i modkraft.dk den 14. januar 2011 under overskriften: En opvisning i transfobi.

Vist 200 gange. Mads Ananda Lodahl bragte den 14. januar 2011 en artikel i modkraft.dk med overskriften “En opvisning i transfobi” i anledning af, at TV2 Østjylland fredag den 7. januar 2011 bragte et indslag om et “Nyt magasin for homoseksuelle”, hvor studieværten, Søren Ø. Jensen bl.a. næsten konsekvent omtalte Betina Hvejsel, der er MtK transseksuel, som “han”.

Artiklen indledes således:
Sidste uge kunne man få en fin opvisning i transfobiske discipliner, da TV2 Østjyllands vært, Søren Ø. Jensen, sammenlignede transkønnethed med ”særlinge med perverse lyster,” ”et freakshow,” insisterede på at tale om en transkvindes kropstegn og konsekvent kaldte hende for en mand.

Jeg var næsten fascineret af den måde, han kunne presse alle de mest almindelige former for diskrimination mod transkønnede ind på under 100 sekunder.

* * *
Artiklen af Mads Ananda Lodahl i modkraft.dk.

LGBT Danmark sendte den 12. januar 2011 en kritisk skrivelse til TV2 Østjylland af omtale af transkønnede i nyhedsudsendelse.

Vist 200 gange. Den 12. januar 2011 sendte LGBT Danmark en kritisk skrivelse til TV2 Østjylland i anledning af, at de fredag den 7. januar 2011 bragte et indslag om et "Nyt magasin for homoseksuelle", hvor studieværten, Søren Ø. Jensen bl.a. næsten konsekvent omtalte Betina Hvejsel, der er MtK transseksuel, som “han”.

* * *
Herunder gengives den kritiske skrivelse.

LGBT Danmark

LGBT Danmark

Kritik af omtale af transkønnede i nyhedsudsendelse
12.01.2011

TV2 Østjyllands nyhedsudsendelse den 7. januar 2011 kl. 12:10 bragte et indslag om Proud! Magazine, et nyt magasin for homoseksuelle. Studieværten interviewer bladets redaktør og vælger at tage udgangspunkt i en af bladets artikler, som handler om en børnefamilie, hvor den ene af forældrene er transkønnet.

Redaktøren bliver sat til forsvare, hvorfor hun har valgt at præsentere noget, der er så marginalt, idet studieværten bruger ord som “freakshow” og konsekvent omtaler artiklens transkønnede kvinde som “ham”.

Den præmis, studieværten stiller op, er således, at homoseksualitet er noget, der er – eller potentielt kan være – omfattet af et normalitetsbegreb, mens transkønnethed er noget, der skiller sig ud og står i modsætning til det normale.

Dermed skriver studieværten sig ind i en meget lang tradition for at behandle transkønnede med afstandtagen og marginalisering og samtidig ikke anerkende den transkønnedes kønsidentitet. Og TV2 som medie kommer til at fremstå som eksponent for en sådan marginalisering, en unuanceret fremstilling af køn og en værdisætning eller prioritering, hvor transkønnede
sættes nederst i et hierarki.

LGBT DanmarkLandsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner – finder dette yderst beklageligt. Landsforeningen ønsker at fremme et inkluderende samfund, hvor diversiteten anerkendes og ikke bruges til at rangordne befolkningsgrupper.

Det er foreningens opfattelse, at nyhedsudsendelsens omtale at transkønnede ikke var fair og redelig, jf. dokumentet Journalistisk etik på TV2. Er I enige heri?

Landsforeningen fik i 2009 gennemført en omfattende levevilkårsundersøgelse 1 som blandt andet viste,

  1. At der skønsmæssigt er lige så mange transkønnede i Danmark, som der er bøsser.
  2. At 2 ud af 3 transkønnede aldrig har talt med andre om deres kønsidentitet.
  3. At transkønnede, der er åbne omkring deres kønsidentitet, har betydelig højere risiko for at blive diskrimineret end andre.

Også på den baggrund finder vi nyhedsindslaget forfejlet.

Det er Landsforeningens ønske, at de danske medier, og herunder ikke mindst public service medierne, fungerer på en inkluderende basis og påtager sig et ansvar for ikke at marginalisere befolkningsgrupper. Vi vil derfor opfordre til, at TV2 som virksomhed laver en strategi for, hvordan LGBT-personer, altså lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, fremstilles, både i forhold til sprogbrug og etik. Vi stiller os naturligvis til rådighed, hvis I har brug for sparring.

Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Sebastian Svegaard
Transpolitisk talsperson

Note
  1. [Retur] Udført for LGBT Danmark af CASA baseret på over 15.000 besvarelser fra et reprasentativt udsnit af den danske befolkning udvalgt af Catinet.
    (http://www.casa-analyse.dk/default.asp?Action=Details&Item=387)

* * *
Den kritiske skrivelse fra LGBT Danmark i pdf-format.

TV2 Østjyllands omtale af transkønnede i nyhedsudsendelse den 7. januar 2011.

Vist 200 gange. TV2 Østjylland bragte fredag den 7. januar 2011 et indslag om et “Nyt magasin for homoseksuelle“, hvor studieværten, Søren Ø. Jensen, havde et interview med Tine Kristensen, der er indehaver og redaktør af det nye magasin: Proud! Magazine.
I interviewet fokuserede Søren Ø. Jensen på artiklen “Da far blev til mor” om Betina Hvejsel, hustruen, Bodil og deres tre børn.
Søren Ø. Jensen omtalte næsten konsekvent Betina som “han” og kom bl.a. med denne udtalelse:

Har du gjort dig nogle overvejelser om, om ikke der er en grænse for – hvad skal man sige – hvor specielle sådan nogle artikler kan blive i deres udtryk, altså hvor går grænsen for et kærligt portræt af sådan en kvinde, mand til et decideret freakshow, altså med særlinge med perverse lyster?”

Søren Ø. Jensens måde at omtale Betina Hvejsel på og udtalelser generelt gav efterfølgende anledning til adskillige kritiske indlæg såvel i interne postlister som offentligt så som i Panbladet og et ønske om at sende en misbilligende skrivelse til TV2 Østjylland.

Politiet i Canada offentligjorde den 1. december 2009 en lerbuste af en uidentificeret transperson, der blev fundet død for 30 år siden.

Vist 111 gange.
Buste af den døde

Buste af den døde

Den 16. juni 1980 kl. 2030 fandt en mand skelettet af en mand fundet i et skovområde ca. 5 km. vest for byen Markham, der er en nordøstlig forstad til Toronto i Canada.
Manden var ude at køre en tur. Han parkerede sin bil i vejsiden af 11th Concession nord for Steeles Avenue vest for Markham og gik en tur i området, hvorunder han nærmest snublede over skelettet. Han alarmerede straks politiet.

Ved siden af liget fandt politiet et par røde højhælede sko, et par hvide strømper, et par damejeans og en pudderdåse med spejl.
Retsmedicinske undersøgelser viste, at der var tale om en mand på mellem 25 og 40 år, men dødsårsagen kunne ikke fastslås.
Politiet formoder, at de fundne beklædningsgenstande tilhørte den fundne, og at der derfor formentlig var tale om en transperson.
Politiets efterforskning gav ikke resultat. Det skeletterede lig er ikke identificeret, ingen savnede personer svarede til det fundne lig og henvendelse til transmiljøet hjalp heller ikke.

Den 24. november 2009 udsendte York Regional Police en pressemeddelelse, idet de havde fået lavet lerbuste, som skulle vise den dødes ansigtet, som det formentlig så ud, da han var i live. Det er politiets håb, at det vil føre til, at nogen kan genkende personen.

Pressemeddelelsen af 24. november 2009 fra York Regional Police, Canada
York Regional Police offentliggør nye oplysninger om FUNDET i 1980
af et uidentificeret lig i byen MARKHAM

Tegning af den døde og de fundne beklædningsgenstande

Tegning af den døde og de fundne beklædningsgenstande

York regionale politi inviterer medierne til at se en ny, museums-kvalitet lerbuste af en uidentificeret mand, hvis lig blev fundet i 1980 i byen Markham.

Ligets hoved er blevet genopbygget i ler og vil blive fremvist af drabsefterforsker Douglas Clarke, der vil fremlægge detaljerede oplysninger om liget tirsdag den 1. december 2009 kl. 11 i mødeværelse nr. 5 på politistationen McCowan , 8700 Markham.

Den 16. juli 1980 kl. ca. 2030 standsede en mand fra Markham sin bil i vejsiden på Eleventh Concession nord for Steeles Avenue.
Da han var steget ud af sin bil opdagede han, hvad han mente var et menneskeligt skelet, hvorfor han kontaktede politiet. En grundig efterforskning blev gennemført uden, at liget blev identificeret.

Retsmedicinske undersøgelser viste, at offeret er en kaukasisk mand (mand af hvid race) på mellem 25 og 40 år på tidspunktet for hans død. Han har sandsynligvis været cirka 152 cm. høj, slank af bygning, 45 til 55 kg og havde mørkebrunt hår, der var cirka 10 centimeter langt.

Sammen med skeletresterne fandt politiet et par røde højhælede sko, hvide strømper, jeans og en pudderdåse med spejl. Disse effekter menes at have været båret af offeret. En tegning af beklædningsgenstande samt et fotografi af ofrets genopbyggede hoved findes på vores hjemmeside.

York regionale politi håber busten og beskrivelsen af tøjet vil føre til identificering af manden og omstændighederne omkring hans død.

Alle med oplysninger bedes kontakte politiets drabsafdeling eller give et anonymt tip online på www.1800222tips.com

* * *
Pressemeddelelsen i pdf-format.
Artikel den 2. december 2009 i Toronto Sun med en ledsagende videoreportage.

Transkvinde fra Nyborg blev den 6. november 2009 dømt for vold mod unge.

Vist 62 gange. En transkvinde fra Nyborg havde gennem trekvart år – fra august 2008 til april 2009 – følt sig generet af, at unge gloede og nedstirrede hende, når hun gik på gaden, hvilket førte til, at hun i seks tilfælde begik vold og fremførte trusler mod dem – dog mindre alvorlig vold, men nok til, at forholdene blev anmeldt til politiet.
Fredag den 6. november 2009 blev sagen mod transkvinden afgjort af retten i Svendborg med en behandlingsdom i form af indlæggelse og behandling på en psykiatrisk afdeling.

Fyn.dk bragte den 7. november 2009 en artikel om sagen skrevet af journalist Henrik Mohr.

Politiet i Roskilde omtalte den 18. juli 2009 på upassende vis, at en kvindelig anholdt tidligere var en mand.

Vist 616 gange.
Døgnrapport for Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport for Midt- og Vestsjællands Politi

Lørdag den 18. juli 2009 blev en kvinde anholdt af politiet i Roskilde efter anmeldelse om, at hun havde forsøgt at stjæle en flaske vand fra Seven Eleven i Jernbanegade i Roskilde. Politiet fandt den pågældende kvinde gående på gaden. Imidlertid nægtede hun at oplyse sit navn og blev meget ophidset. Så ophidset, at politiet måtte anvende peberspray mod hende for at gennemtrumfe en anholdelse.
Det var i og for sig en banal sag. Det var da også det efterfølgende, som gør, at det ikke forblev en banal sag.

Indhold
Omtale af sagen
Midt- og Vestsjællands Politis hjemmeside
Medieomtale af sagen
Spørgsmål om sagen til minister
LBL, Landsforeningen for bøsser og lesbiske gik ind i sagen
Trans-Danmarks pressemeddelelse af 22. juli 2009

[Til indhold] Politiet i Midt- og Vestsjælland (Roskilde) offentliggør på deres hjemmeside i annonymiseret form uddrag af, hvad de har beskæftiget sig med i det forløbne døgn.
For døgnet fra fredag den 17. juli kl. 0700 til lørdag den 18. juli 2009 kl. 0777 omtales sagen, og det er omtalen, som er usædvanlig. Ud over det rent faktuelle om sagen skrives:

En ikke særlig feminin optræden, der måske hænger sammen med, at den 39-årige tidligere var en mand.

Deraf kan udledes, at det sagen drejer sig om en transseksuel kvinde.
Da personen omtales som en kvinde, og da der tilføjes, at den “39-årige tidligere var en mand”, kan altså udledes, at pågældende har gennemgået en kønsskifteoperation og juridisk fået ændret sin kønsstatus fra mand til kvinde.

Ifølge den kastrationsvejledning, der er udstedt den 27. november 2006 i medfør af sundhedsloven, fremgår det af pkt. 3.3 Praktiske forhold efter indgrebet.

Ansøgeren betragtes således på alle måder som en person af det nye køn

Derfor er det uanstændigt, at politiet på deres hjemmeside skriver: “En ikke særlig feminin optræden, der måske hænger sammen med, at den 39-årige tidligere var en mand”. Det er sagen totalt uvedkommende, at den 39-årige har gennemgået en mand til kvinde kønsskifteoperation. Den 39-årige skal på alle måder behandles som en kvinde.

Kommunikationsmedarbejder Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi erkender da også, at kvindens kønsskifteoperation intet har med sagen at gøre, men fandt oplysningen så underholdende, at den skulle med i sagens omtale på politiets hjemmeside.
Hans overordnede, politidirektør Anders Linnet fra Midt- og Vestsjællands Politi har efterfølgende erkendt, at der var tale om en fejl, og at formuleringen nu var fjernet fra politiets hjemmeside.

Det fremgår sluttelig af politiets omtale af sagen på deres hjemmeside:

“Den 39-årige blev løsladt ud på morgenen. Pgl. fik en bøde for overtrædelse af retsplejeloven.”

Bøden for overtrædelse af retsplejeloven er for ikke at ville oplyse sit navn til politiet, hvilket enhver forligtiget til jf. retsplejelovens § 750. Da der ikke er anført nogen om en bøde for tyveri, må det antages, at mistanken om tyveri var ubegrundet.

* * *
[Til indhold] Midt- og Vestsjællands Politis hjemmeside
På Midt- og Vestsjællands Politis hjemmeside kunne den herunder viste tekst læses:
  Midt- og Vestsjællands Politi
Døgnrapport 17. juli 2009
Uddrag af døgnrapport fra fredag 170709 kl. 0700 til lørdag 180709 kl. 0700.

Døgnrapport for Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport for Midt- og Vestsjællands Politi

Kl. 0230 blev en 39-årig kvinde med ukendt adresse anholdt af politiet. Den pgl. havde forinden forsøgt at stjæle en flaske vand i SevenEleven på Jernbanegade. Politiet fandt kvinden gående i Roskilde, og da man tog kontakt til hende, ville hun ikke oplyse, hvad hun hed. Hun blev meget ophidset og politiet måtte bruge peberspray mod kvinden for at gennemtrumfe en anholdelse. En ikke særlig feminin optræden, der måske hænger sammen med, at den 39-årige tidligere var en mand.
Den 39-årige blev løsladt ud på morgenen. Pgl. fik en bøde for overtrædelse af retsplejeloven.

[Til indhold] Medieomntale
Sjællands Nyheder bragte mandag den 20. juli 2009 kl. 1224 en artikel om sagen: “Politiet håner transseksuel“.
Ud over omtale af selve sagen fremgår følgende af artiklen:

  Kommunikationsmedarbejder Carsten Andersen i Midt- og Vestsjællands Politi erkender, at kvindens kønsskifteoperation intet har med sagen at gøre. Han fandt dog oplysningen så underholdende, at den skulle med i den efterfølgende presserapport.

Det fremgår videre, at

  Søren Laursen fra Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske kalder presserapporten for hårrejsende.
– Jeg har meget svært ved at se fornuften i, at politiet som en offentlig myndighed benytter lejligheden til at gøre sig munter og nedværdige en kønsskifteopereret, når det intet har med sagen at gøre. Det er ganske enkelt upassende, siger Søren Laursen.
Han vil nu på vegne af Foreningen af Bøsser og Lesbiske klage over den udsendte presserapport til Rigspolitichefen.


DR Nyheder
bragte mandag den 20. juli 2009 kl. 1231 med senere opdateringer ligeledes en omtale af sagen: “Transseksuel hånet af politiet“.

Ud over omtale af selve sagen fremgår følgende af artiklen:

  Politidirektør Anders Linnet fra Midt- og Vestsjællands Politi siger dog, at der var tale om en fejl, og at formuleringen nu er fjernet fra politiets hjemmeside.

[Til indhold] Spørgsmål om sagen til minister

Sagen er også blevet rejst politisk, idet Per Clausen fra Enhedslisten den 20. juli 2009 har stillet § 20-spørgsmål S 2666 til justitsminister Brian Mikkelsen
  Mener ministeren, at det er acceptabelt, at Midt- og Vestsjællands Politi i en presserapport har gjort opmærksom på, at en anholdt kvinde havde været udsat for en kønsskifteoperation, og vil ministeren sikre, at en sådan opførsel fra politiets side ikke gentages?

Justitsminister, Brian Mikkelsen, svarede den 31. juli 2009 på § 20-spørgsmål S 2666, at han var enig med politidirektøren for Midt- og Vestsjællands Politi i, at det som en fejl, og har tillid til, at man i politiet er opmærksom på, at lignende fejl ikke begås i fremtiden.

* * *
[Til indhold]
LBL, Landsforeningen for bøsser og lesbiske gik ind i sagen.

Foranlediget af omtalen den 18. juli 2009 i døgnrapporten fra Roskilde Politi om anholdelsen af en 39-årig transseksuel skrev Søren Laursen, retspolitisk talsperson for LBL, Landsforeningen for bøsser og lesbiske til Rigspolitiet og udtrykte beklagelse over en sådan latterliggørelse af en transperson i politiets pressemateriale.
I svaret fra Rigspolitiet og Roskilde Politi udtrykkes beklagelse over det passerede.

* * *
Henvendelsen fra LBL til Rigspolitiet
Fra: laursen.s@gmail.com [mailto:laursen.s@gmail.com] På vegne af Søren Laursen
Sendt: 20. juli 2009 12:43
Til: Eftf.afd FP Rigspolitichefen
Emne: Vedr. politiets pressemateriale om anholdelse af transseksuel

Til Rigspolitichefen

Vedhæftet fremsendes skrivelse fra Landsforeningen for bøsser og lesbiske vedr. Midt- og Vestsjællands politis håndtering af pressemateriale vedr. anholdelse af en transperson.

Med venlig hilsen

Søren Laursen
Landsforeningen for bøsser og lesbiske

* * *
Den vedhæftede skrivelse
Rigspolitiet
Rigspolitichefen
rpch@politi.dk
20. juli 2009

Landsforeningen for bøsser og lesbiske finder det kritisabelt, at Midt- og Vestsjællands Politi i en presserapport taler nedsættende om en anholdts kønsidentitet:
  Anholdelse – Roskilde.
Kl. 0230 blev en 39-årig kvinde med ukendt adresse anholdt af politiet. Den pgl. havde forinden forsøgt at stjæle en flaske vand i SevenEleven på Jernbanegade. Politiet fandt kvinden gående i Roskilde, og da man tog kontakt til hende, ville hun ikke oplyse, hvad hun hed. Hun blev meget ophidset og politiet måtte bruge peberspray mod kvinden for at gennemtrumfe en anholdelse. En ikke særlig feminin optræden, der måske hænger sammen med, at den 39-årige tidligere var en mand.
Den 39-årige blev løsladt ud på morgenen. Pgl. fik en bøde for overtrædelse af retsplejeloven.

Oplysningen om, at anholdte er transseksuel er sagen fuldstændigt uvedkommende, og det er helt utilstedeligt, at politiet i et pressemateriale gør sig munter over dette forhold.

Landsforeningen finder det endvidere kritisabelt, at politiet efterfølgende forsøgte at tale DAGBLADET Roskilde fra at skrive om den upassende behandling:
  1. Kommunikationsmedarbejder Carsten Andersen i Midt- og Vestsjællands Politi erkender, at kvindens kønsskifteoperation intet har med sagen at gøre. Han fandt dog oplysningen så underholdende, at den skulle med i den efterfølgende presserapport.
  2. Det er måske ikke noget, du skal skrive så meget om. Jeg kunne bare ikke lade være, det er bare lidt morsomt. Men det har ikke noget med sagen at gøre, sagde Carsten Andersen her til morgen i en kommentar til presserapporten, som er udsendt til såvel regionale som landsdækkende medier.
  3. Efterfølgende ringede kommunikationsmedarbejderen fra Midt- og Vestsjællands Politi tilbage til DAGBLADET for at tale sagen ned.
  4. Man kan da godt diskutere, om man skulle have skrevet det eller ej. Er det noget at lave sådan en stor historie ud af, lød det fra Carsten Andersen.

Hvordan skal man som transperson have tiltro til en saglig behandling hos politiet, når man samtidig kan opleve en sådan latterliggørelse i politiets pressemateriale?

Med venlig hilsen
LANDSFORENINGEN FOR BØSSER OG LESBISKE

Søren Laursen
Retspolitisk talsperson
HC Seidelin
Landsformand

Skrivelsen til Rigspolitiet i pdf.format.

* * *
Rigspolitiets bekræftelse på modtagelse af henvendelsen
Fra: Rpch FP Ledelsessekretariat
Sendt: 21. juli 2009 11:55
Til: ‘laursen.s@gmail.com’
Cc: ‘lbl@lbl.dk’
Emne: VS: Vedr. politiets pressemateriale om anholdelse af transseksuel

Rigspolitiet skal herved bekræfte modtagelsen af den nedenstående mail.

Sagen behandles under j.nr. 2009-2031-79.
Rigspolitiet vil anmode Midt- og Vestsjællands Politi om en udtalelse om sagen.
Rigspolitiet vender tilbage til sagen, når politikredsens udtalelse foreligger.

Med venlig hilsen
Ole Andersen, vicepolitimester
Rigspolitiet

* * *
Rigspolitiets endelige svar på henvendelsen fra LBL
From: [OAN001@politi.dk] Date: 2009/7/23
Subject: VS: Vedr. politiets pressemateriale om anholdelse af transseksuel
To: laursen.s@gmail.com, lbl@lbl.dk
Cc: MVSJ@politi.dk

Rigspolitiet vender herved tilbage til Landsforeningens henvendelse vedrørende pressemateriale om anholdelse af transseksuel.

Rigspolitiet har modtaget vedhæftede udtalelse fra Midt- og Vestsjællands Politi, hvoraf fremgår, at politikredsen beklager forholdet, hvilket politikredsen også har gjort direkte over for Landsforeningen.

Rigspolitiet kan tilslutte sig beklagelsen.

Det bemærkes, at det fremgår af det vedhæftede telefonnotat vedrørende en samtale mellem politikredsen og Landsforeningen, at henvendelsen til “Rigspolitiet ikke skulle opfattes som en egentlig klage, men som et udtryk for Landsforeningensønske om at markere det kritisable og upassende i Midt- og Vestsjællands Politis pressemateriale vedrørende den pågældende sag”.

Rigspolitiet foretager herefter ikke yderligere i anledning af Landsforeningens henvendelse.

Rigspolitiet skal for god ordens skyld bemærke, at de regionale statsadvokater (og ikke Rigspolitiet) behandler klager over politipersonalets adfærd i tjenesten, jf. retsplejelovens kap. 93 b, og straffesager med politipersonale, jf. retsplejelovens kap. 93 c. Det bemærkes herved, at bl.a. sprogbrug indgår i “adfærd”, ligesom det bemærkes, at “politipersonale” forstås som de ansatte ved politiet, der har politimyndighed, dvs. det politiuddannede personale og politiets jurister, men derimod ikke kontorpersonale og andre “civil-ansatte”.

Med venlig hilsen

Ole Andersen, vicepolitimester
Rigspolitiet, Juridisk Afdeling

* * *
Den i Rigspolitiets svar vedhæftede udtalelse fra Midt- og Vestsjællands Politi
MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI
Skovbogade 3
4000 Roskilde

22. juli 2009

Rigspolitiet
Ledelsessekretariatet

Rigspolitiet, Ledelsessekretariatet har ved e-mail af 21. juli 2009 anmodet om en udtalelse i anledning af en henvendelse fra Landsforeningen for bøsser og lesbiske vedrørende omtalen af en anholdelse i pressemateriale udarbejdet af Midt- og Vestsjællands Politi.

Midt- og Vestsjællands Politi skal i den anledning bemærke følgende:

Midt- og Vestsjællands Politi udarbejder som andre politikredse en offentlig tilgængelig udgave af politikredsens døgnrapport, hvor udvalgte hændelser fra døgnrapporten bearbejdes af politikredsens kommunikationsmedarbejdere med henblik på offentliggørelse, der sker via udsendelse til pressen samt udlægning på politikredsens hjemmeside.

Af denne offentlig tilgængelige døgnrapport fra den 17. juli 2009 (uddrag fra døgnrapporten for fredag den 17. juli 2009, kl. 07.00 til lørdag den 18. juli 2009, kl. 07.00) fremgår bl.a. følgende:

“Anholdelse – Roskilde.
Kl. 0230 blev en 39-årig kvinde med ukendt adresse anholdt af politiet. Den pgl. havde forinden forsøgt at stjæle en flaske vand i SevenEleven på Jernbanegade. Politiet fandt kvinden gående i Roskilde, og da man tog kontakt til hende, ville hun ikke oplyse, hvad hun hed. Hun blev meget ophidset og politiet måtte bruge peberspray mod kvinden for at gennemtrumfe en anholdelse. En ikke særlig feminin optræden, der måske hænger sammen med, at den 39-årige tidligere var en mand..
Den 39-årige blev løsladt ud på morgenen. Pgl. fik en bøde for overtrædelse af retsplejeloven.”

Politikredsens ledelse blev opmærksom på formuleringen, da flere medier den 20. juli 2009 rettede henvendelse vedrørende formuleringen omkring den anholdtes køn i døgnrapportuddragets tredjesidste sætning.

Bemærkningen vedrørende den anholdtes køn er en klar fejl fra politikredsens side, og burde ikke have forekommet. Midt- og Vestsjællands Politi har derfor via de medier, der har rettet henvendelse i sagen, beklaget det skete. Det er endvidere indskærpet overfor den medarbejder, som udarbejdede den pågældende døgnrapport, at den pågældende formulering var irrelevant og upassende og skal undgås i fremtiden.

Da det af politikredsens kontakt til medierne vedrørende hændelsen fremgik, at Landsforeningen af bøsser og lesbiske var gået ind i sagen og havde udtalt kritik af formuleringen, tog politikredsen den 20. juli 2009 telefonisk kontakt til foreningens retspolitiske talsperson Søren Laursen og beklagede ordvalget. Der vedhæftes telefonnotat af 20. juli 2009 vedrørende samtalen.

Den pågældende formulering er fjernet fra døgnrapporten på hjemmesiden.
Med venlig hilsen

Anders Linnet
politidirektør
Skrivelsen fra Roskilde Politi til Rigspolitiet i pdf.format.

* * *
Det i Rigspolitiets svar vedhæftede telefronnotat
MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI
Skovbogade 3
4000 Roskilde

21. juli 2009

På baggrund af en upassende formulering i politikredsens offentlig tilgængelige døgnrapport fra den 17. juli 2009 vedrørende en anholdts køn rettede jeg den 20. juli 2009 telefonisk henvendelse til Søren Laursen, retspolitisk talsperson for Landsforeningen for bøsser og lesbiske.

Jeg oplyste, at bemærkningen vedrørende den anholdtes køn var en klar fejl fra politikredsens side og beklagede det skete. Jeg oplyste endvidere, at det var blevet inskærpet for den medarbejder, der havde udarbejdet det pågældende døgnrapportuddrag, at sådanne formuleringer ikke måtte forekomme.

Søren Laursen modtog beklagelsen og oplyste, at foreningen allerede havde skrevet til Rigspolitiet vedrørende sagen. Han bemærkede i den forbindelse, at henvendelsen til Rigspolitiet ikke skulle opfattes som en egentlig klage, men som et udtryk for Landsforeningensønske om at markere det kritisable og upassende i Midt- og Vestsjællands Politis pressemateriale vedrørende den pågældende sag.

Jesper Kofoed
sekretariatschef
Telefonnotatet vedr. samtalen mellem Søren Laursen og Roskilde Politi i pdf.format.

* * *

Trans-Danmark

Trans-Danmark

[Til indhold] Onsdag den 22. juli 2009 kl. 1321 udsendte Trans-Danmark følgende pressemeddelelse:

Politiet håndtering af anholdelse af transseksuel i Roskilde

Den 18. juli foretager politiet i Roskilde en anholdelse af en person, som sidenhen viser sig at være transkønnet. Selve anholdelsen, har foreningen ingen kommentarer til.
At politiet på deres hjemmeside skriver: “En ikke særlig feminin optræden, der måske hænger sammen med, at den 39-årige tidligere var en mand”. Det er sagen totalt uvedkommende, at den 39-årige har gennemgået en mand til kvinde kønsskifteoperation. Den 39-årige skal på alle måder behandles som en kvinde.
Det er totalt uacceptabelt, at de ansvarlige betjente efterfølgende gør grin med denne person, det er så absolut ikke første gang foreningen hører om, at nogle betjente bliver endog særdeles grundige, når de stopper en person, der så viser sig at være transkønnet.

Som politibetjent skal man være korrekt i sin optræden over for borgeren, man må således ikke på noget tidspunkt lade sine personlige meninger eller holdninger komme til orde eller på anden måde komme til syne. Episoder som denne, er medvirkende til, at transkønnede personer, ikke tør stole på politiet, og derfor vil være meget tilbageholdne med at anmelde eventuelle forbrydelser som bliver begået mod dem, da de ikke kan være sikre på, om politiet overhovedet vil tage dem alvorligt, eller blot afvise dem med en udtalelse om, at “Det er din egen skyld, du kan bare lade være med at rende rundt som du gør”, vi siger ikke at sådanne udtalelser har fundet sted fra politiets side, men i andre sammenhæng er disse bemærkninger hørt før.

Foreningen skal på det kraftigste opfordre politiet til, at behandle transkønnede personer med den samme respekt, som de udviser over for borgere som ikke er transkønnede. Hvis disse forhold får lov til, at udvikle sig, kan det meget nemt ende op med, at vi får samme retstilstande som de har i visse andre lande, hvor forbrydelser mod transkønnede så absolut er hverdagsbegivenheder, og der er politiet ofte negativt involveret, forstået på den måde, at de enten er direkte impliceret i selve forbrydelsen, eller at de blot vender hovedet den anden vej.

Trans-Danmark vil gerne være politiet behjælpelig med at få en bedre forståelse af transkønnede og vil derfor henvende os til Rigspolitiet med tilbud om at give nuværende og kommende betjente indsigt i området.

Ligeledes bifalder foreningen Per Clausens spørgsmål til justitsminister Brian Mikkelsen:
“Mener ministeren, at det er acceptabelt, at Midt- og Vestsjællands Politi i en presserapport har gjort opmærksom på, at en anholdt kvinde havde været udsat for en kønsskifteoperation, og vil ministeren sikre, at en sådan opførsel fra politiets side ikke gentages?”

Den 25. juli 2009 begynder World Outgames 2009 i København, her vil politiet ganske givet få gode muligheder for, at møde personer, som de ser som anderledes. Politiet vi således have gode muligheder for at øve sig på at behandle disse med den fornødne respekt.

Karin Astrup
Formand

Pressemeddelelsen i pdf-format.

Michael Steven Adams Jr., MtK transkønnet dræbte den 14. juli 2009 sin hustru i deres hjem i Belton, Missouri.

Vist 60 gange.
Michael Steven Adams Jr.

Michael Steven Adams Jr.

Michael Steven Adams Jr., 37 år (født den 13. juli 1972) boede sammen med sin hustru, Amber Hartwig, 36 år og deres to børn – den 18 årige datter, Alicia Adams født den 10. marts 1991, og en 10 årig søn – i en villa i bunden af den blinde vej, Robie Drive i Belton i den sydlige udkant af Kansas City, Missouri, USA.

Michael Steven Adams Jr. var tømrer. Han havde i et par år klædt sig som kvinde, var i behandling med kvindelige kønshormoner og brugte navnet Michelle som fornavn.
Hustruen Amber Hartwig arbejdede i en lokal optikerforretning. Hun stammede fra Iowa, hvor hendes forældre stadig bor.
I løbet af vinteren 2008/09 fik hun behov for at tale med nogen om, at hendes mand, som hun havde kendt siden de gik i skole, var begyndt at klæde sig som kvinde, og fortalte om det til sine forældre, herunder også, at hun forsøgte at få det til at fungere – primært af hensyn til børnene.

Tirsdag aften den 14. juli 2009 var de på vej hjem efter at have været ude at købe slik til børnene i en dagligvareforretning. Under kørslen hjem forsøgte Michael at springe ud af bilen, men blev holdt tilbage af sin datter.
Hustruen sagde herefter til børnene, at når de kom hjem, skulle de pakke lidt tøj og tage med hende, da hun ville forlade hjemmet og tage dem med sig.

Da de ved 2230-tiden var kommet hjem, skyndte børnene sig ud af bilen og ind i huset. Michael og hustruen fulgte efter.
Ganske kort efter lød der to skud. Datteren skyndte sig ind i køkkenet og så sin mor ligge på gulvet og sin far sidde på gulvet rygende en cigaret.
Hun greb en telefon og ringede til alarmcentralen og fortalte, at hendes far havde skudt hendes mor. Hun blev instrueret om at få fat i sin broder og skynde sig at forlade huset.

Politifolkene, som ankom til stedet, fandt en død kvinde og en levende, men såret mand. De tilkaldte straks en ambulance, som bragte den sårede mand til hospitalet. Manden sagde gentagne gange, at han var blevet skudt, at Amber ikke var død, og at han selv ønskede at dø.
På hospitalet blev Michael behandlet for et overfladisk skudsår i brystet og indlagt til observation.
Medens Michael var på hospitalet, blev han afhørt af politiet, men påstod, at han ikke huskede noget om, hvad der var sket og ikke var i stand til at besvare spørgsmål om, hvor han boede eller navnene på sine børn.

Retsmedicineren, der undersøgte Amber oplyste, at skuddet, der dræbte hende, var affyret på mindst en meters afstand, og at der derfor var tale om drab.
Michael havde brugt en kaliber 45 revolver, da han skød sin hustru, Amber i hovedet.

Den 20. december 2011 faldt der dom i sagen.
Michael S. Adams Jr. erkendte sig skyldig i second-degree murder og blev idømt 15 års fængsel. Han erkendte sig også skyldig i ulovlig anvendelse af et skydevåben, for hvilket han fik yderlig fire års fængsel. De 15 og 4 års fængsel skal afsones i forlængelse af hinanden.

* * *
Retsbogsudskrift fra den 15. juli 2009.
Artikel den 21. december 2011 hos Globe Gazette om dommen.

Kommunes forbud, mod at mænd bar korte bukser, var efter Ligestillingsnævnets afgørelse den 4. december 2008 ulovlig. KEN. nr 11085.

Vist 86 gange.
Ligestillingsnævnet

Ligestillingsnævnet

Kommunes forbud mod, at mænd bar korte bukser, var efter Ligestillingsnævnets afgørelse den 4. december 2008 ulovlig.
Ligestillingsnævnets afgørelse nr. 23 / 2008
Resume:
Nævnet fandt, at en kommune havde handlet i strid med ligebehandlingslovens § 4 i forbindelse med et forbud for mænd mod at bære korte bukser i arbejdstiden.

En mand blev ansat som økonomikonsulent i en kommune den 1. marts 2005. I forbindelse med kommunesammenlægningen blev han den 1. januar 2007 i stedet ansat i en anden kommune. I den kommune, hvor manden tidligere havde været ansat, havde der ikke været regler angående påklædning, hvorfor det var kutyme at mænd kunne bære korte bukser i arbejdstiden. Chefen i den nye kommune ønskede dog ikke, at hans mandlige medarbejdere skulle gå i korte bukser, hvorfor han forbød de mandlige medarbejdere at bære korte bukser i arbejdstiden. Chefen informerede manden om dette primo maj 2007. Da manden efterfølgende mødte i korte bukser, modtog han en advarsel.
Manden gjorde gældende, at forbudet er i strid med ligebehandlingsloven fordi det alene gælder for de mandlige medarbejdere, mens de kvindelige medarbejdere gerne må bære korte bukser i arbejdstiden.
Kommunen gjorde gældende, at mænd i korte bukser leder tankerne hen på afslapning og ferie, og at forbudet var nødvendigt for at opretholde kommunens omdømme som seriøse samarbejdspartnere.
Ligestillingsnævnet fandt ikke, at kommunen havde begrundet tilstrækkeligt, hvorfor det alene signalerer afslapning og ferie, når mænd bærer korte bukser i arbejdstiden, mens det samme ikke er gældende for kvinder. Nævnet fandt herefter, at kommunen havde handlet i strid med ligebehandlingslovens § 4 i forbindelse med forbudet.

* * *
Sagsfremstilling:
Ligestillingsnævnets afgørelse nr. 23 / 2008
Truffet den 4. december 2008

Medlemmer:
Tuk Bagger (formand)
Ruth Nielsen
Niels Waage

Jr.nr.: IRJ 2008-2747

Klagen drejer sig om forbud for mænd mod at bære korte bukser i arbejdstiden i en kommunal økonomiafdeling.

Ligestillingsnævnet har truffet følgende afgørelse:
Kommunen har handlet i strid med ligebehandlingslovens § 4.

Sagsfremstilling:
En mand blev ansat som økonomikonsulent i Nysted Kommune den 1. marts 2005. I forbindelse med kommunesammenlægningen blev han den 1. januar 2007 i stedet ansat ved Guldborgsund Kommune dog med samme stillingsbetegnelse.
I Nysted kommune fandtes der ikke regler for påklædning, hvorfor det var kutyme, at mænd kunne gå i korte bukser. Da manden efterfølgende kom til Guldborgsund Kommune, fik han en ny chef, der ikke ønskede, at mandlige ansatte skulle gå i korte bukser i arbejdstiden. Chefen informerede manden om dette primo maj 2007, da manden mødte på arbejde i korte bukser. Der er divergerende opfattelser af, hvordan samtalen forløb. Manden mener, at der blot var tale om en løs samtale mellem ham og hans chef om beklædning på arbejdspladsen, mens chefen mener at have udtrykt et forbud mod korte bukser. Primo juni 2007 mødte manden igen i korte bukser, hvorefter chefen indskærpede overfor ham, at det ikke var tilladt for afdelingens mandlige ansatte at bære korte bukser i arbejdstiden.

Efterfølgende var der en del mailkorrespondance om emnet mellem manden og hans chef, hvori det blandt andet blev drøftet, hvorvidt eventuelle retningslinier skulle drøftes i MED-udvalg inden vedtagelse. Da manden den 17. juli 2007 for tredje gang mødte på arbejde iført korte bukser, modtog han en skriftlig påtale.

Sagen er indbragt for Ligestillingsnævnet af mandens faglige organisation ved brev af 22. april 2008.

Parternes påstande:
Klageren finder, at reglerne for beklædning er i strid med ligebehandlingslovens § 4, idet de alene er forbeholdt mænd, og at indklagede bør betale en godtgørelse.

Indklagede finder ikke at have handlet i strid med ligebehandlingslovens § 4.

Parternes argumentation.
Klageren gør til støtte for sin påstand gældende, at reglerne for beklædning alene gælder mænd, og at det er tilladt for kvinder i afdelingen at gå i korte bukser, nederdele og lårkorte kjoler. Dette er ifølge manden et udtryk for forskelsbehandling, da kønnene bør behandles lige på arbejdspladsen.

Klageren finder ikke, at mænd og kvinder får ens arbejdsvilkår, når retningslinjerne er sådan, at mændene ikke må bære korte bukser i arbejdstiden. Han mener ikke, at de retningsliner, der var gældende på hans tidligere arbejdsplads, gav anledning til problemer, og han finder ikke, at indklagedes argumenter om, at shorts leder tankerne hen på afslapning og ferie, og at det virker uprofessionelt, er relevante, navnlig når chefen åbenbart ikke finder, at det virker uprofessionelt at kvinder går i lårkorte nederdele, nedringede bluser og badesandaler.

Han gør endvidere gældende, at han ikke har borgerkontakt, og at han kun sjældent har kontakt til eksterne samarbejdspartnere.

Indklagede gør til støtte for sin påstand gældende, at chefen for økonomi- og finansafdelingen, har ret til at udstede retningslinjer for sine medarbejdere.

Retningslinjerne er begrundet med, at chefen ønsker, at økonomi- og finansafdelingen bliver anset som seriøse samarbejdspartnere. Det har endvidere betydning, at medarbejderne i økonomi og finans har daglig kontakt med eksterne samarbejdspartnere, så som kommunens institutioner, chefer, direktører, politikere og eksterne pengeinstitutter, hvorfor afdelingen finder det nødvendigt at indføre retningslinjer for medarbejdernes påklædning, for at sikre at kontorets personale fremtræder som seriøse og troværdige samarbejdspartnere.

Mænd i korte bukser leder tankerne hen på afslapning og ferie, og virker uprofessionelt, og det er derfor berettiget, at mændene i afdelingen ikke må gå i korte bukser i arbejdstiden.

Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion.
Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007) kan Ligestillingsnævnet behandle sager om forskelsbehandling på grund af køn bl.a. efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 28. juni 2006), og en person, hvis rettigheder er krænket efter ligebehandlingslovens § 4, kan tilkendes en godtgørelse, jf. ligebehandlingslovens § 14.

Ifølge lov om ligebehandling § 4, skal enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår.

Ligestillingsnævnet finder, at de af afdelingschefen besluttede retningslinjer for påklædning er i strid med ligebehandlingslovens § 4. Nævnet lægger herved vægt på, at reglerne alene gælder for mænd, således at kvinder har tilladelse til at gå i korte bukser. Det er ikke tilstrækkeligt begrundet, hvorfor det alene signalerer afslapning og ferie og er udtryk for uprofessionalisme, når mænd bærer korte bukser i arbejdstiden, mens det samme ikke er gældende for kvinder.

Efter det anførte lægger nævnet til grund, at Guldborgsund Kommune har handlet i strid med ligebehandlingslovens § 4.

Nævnet finder ikke grundlag for at tilkende manden godtgørelse. Nævnet har herved lagt vægt på, at mandens tilsidesættelse af retningslinierne alene har ført til en påtale.

Tuk Bagger

* * *
Afgørelsen hos Retsinformation.

Angie Zapata, 18-årig transkønnet dræbt den 17. juli 2008. Gerningsmanden idømt livsvarigt fængsel + 60 års fængsel for drab og hadforbrydelse.

Vist 275 gange.
Angie Zapata

Angie Zapata

Onsdag den 22. april 2009 kort efter kl. 15 kendte en jury Weld District Court i Colorado, USA den tiltalte Allen Ray Andrade født den 19. december 1976 skyldig i
* overlagt drab ved den 17. juli 2008 med knytnæveslag og slag med en ildslukker at have dræbt Angela Zapata, der blev født den 5. august 1989,
* at drabet som en skærpende omstændighed var at betegne som en hadforbrydelsehate crime,
* at have stjålet hendes bil og for
* identitetstyveri ved at have stjålet og anvendt hendes kreditkort.

Allen Ray Andrade hører på domsafsigelsen.

Juryen brugte mindre end to timer til at nå til deres afgørelse.
I umiddelbar forlængelse af juryens kendelse blev Allen Ray Andrade af dommer Marcelo Kopcow idømt livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse for drabet.
Allen Ray Andrade viste kun få følelser, da dommen blev afsagt. Han pillede sig i sit skæg og ved knapperne i sin skjorte med sin ene hånd.

Strafudmålingen for de resterende tre forhold blev udsat og afsagt den 8. maj 2009, hvor dommer Marcelo Kopcow idømte Allen Ray Andrade:
* 12 års fængsel for den skærpende omstændighed, at drabet var at betegne som en hadforbrydelsehate crime,
* 24 års fængsel for tyveriet af bilen og
* 24 års fængsel for identitetstyveriet ved at have stjålet og anvendt hendes kreditkort.
De sammenlagte 60 års fængsel skal afsones i forlængelse af den tidligere afsagte dom på livsvarigt fængsel for drabet og uden mulighed for prøveløsladelse.

Det er første gang i USA, at en delstats lov om hate crime blev bragt i anvendelse i en dom om drab på en transkønnet.

* * *
Angie Zapata født den 5. august 1989 blev fundet død i sin lejlighed i Greeley, Weld County, Colorado, USA af sin søster, Monica Zapata torsdag den 17. juli 2008, der indfandt sig i lejligheden, da hun ikke kunne komme i telefonisk kontakt til Angie. Søsteren fandt Angie liggende på gulvet i dagligstuen dækket af et tæppe, men død. Hun havde været udsat for grov vold og var voldsomt kvæstet i hoved og ansigt.
Hendes bil var tilsyneladende stjålet.

Angie Zapata var født som mand med navnet Justin Zapata, men levede og betragtede sig selv som en kvinde. Familien støttede hende fuldt ud. Hun havde tre ældre søstre – Monica Zapata, Ashley Zapata og Stephanie Zapata.
Angie Zapata var ikke kendt for nogen form for kriminalitet. Hun havde fået et par færdselsbøder og af den grund tre gange været i retten. Hver gang under navnet Justin Zapata og to af gangene identificeret som en mand og en gang som en kvinde.

Angie Zapata

Angie Zapata

Politiet efterlyste Zapatas bil. Tidligt om morgenen onsdag den 30. juli 2008 opdagede Thornton politi Zapatas efterlyste bil. I bilen befandt sig en mand ved navn Allen Ray Andrade. Han blev anholdt og overdraget til politiet i Greeley.

Allen Ray Andrade var 31 år og fra Thornton. Han havde afsonet nogle års fængsel for tyveri og hæleri.
Han erkendte under politiets afhøring af ham, at han havde forvoldt Zapatas død og forklarede, at han og Zapata have opnået kontakt via et datingsite og aftalte at mødes med hinanden.
Den 15. juli 2008 hentede Angie Zapata ham i Thornton i sin bil. De kørte sammen til hendes lejlighed i Greeley. De var sammen om natten i Zapatas lejlighed, og Zapata havde oralsex med ham, men hun ville ikke have, at han rørte ved hende.

Monica Zapata – Angies søster.

På et tidspunkt var han alene i hendes lejlighed. Herunder så han nogle billeder og begyndte at spekulere på, om Zapata nu også var en kvinde. Da hun kom hjem igen, spurgte han hende direkte, om hun var en mand eller en kvinde. Zapata svarede, at hun var fuldt ud en kvinde – “I am all woman”.

Allen Ray Andrade

Allen Ray Andrade

Da han forlangte, at hun beviste det, nægtede hun, hvorfor han stak sin hånd ned i skridtet på hende og fik fat i hendes mandlige kønsorganer.
Han blev vred og slog hende med en knyttet næve i ansigtet og derefter to gange i hovedet med en ildslukker. Han forklarede videre, at han troede, at han havde slået hende ihjel, men da hun lavede gurglende lyde og forsøgte at rejse sig op, slog han hende igen med ildslukkeren.
Under afhøring hos politiet udtalte Andrade, at han troede, at han havde “slået det ihjel”, idet han med ordet “det” hentydede til Zapata.

Derefter flygtede han fra lejligheden i Zapatas bil, som han brugte indtil han blev anholdt. Den 28. juli brugte han også hendes kreditkort til at købe benzin med. Han erkendte også, at han, da han forlod lejligheden stjal hendes taske og mobiltelefon.

* * *
Retssagen startede som nævnt tirsdag den 14. april 2009 i Weld District Court i Colorado under forsæde af dommer Marcelo Kopcow.
Juryen bestod af 14 personer – 4 kvinder og 10 mænd. 2 af dem var reserver. De fleste var hvide og flere var ældre.

Forud for retssagen havde dommer Marcelo Kopcow bestemt, at en afhøring af Andrade foretaget af politiet ikke kunne anvendes i retten, idet Andrade under afhøringen havde udtalt “Jeg er færdig. Ja – jeg vil ikke tale lige nu” (“I’m done. Yeah, I’m not talking right now”), hvilket dommeren udlagde som en klar tilkendegivelse om, at Andrade ikke ønskede at udtale sig til politiet. Da afhøringen imidlertid fortsatte, ville han ikke tillade, at de udtalelser, som Andrade fremkom med under den fortsatte afhøring blev anvendt i retten.
Ligeledes bestemte dommeren, at anklageren ikke måtte føre ekspertvidner, der kunne udtale, at Andrage var medlem af en bande, som rutinemæsigt straffede deres medlemmer – ja til tider dræbte dem – hvis det blev opdaget, at de havde homoseksuelle forhold, idet det ikke med sikkerhed kunne fastslå, om ekspertvidnet konkret havde en sådan viden.

Allen Ray Andrade hører på dommerens bemærkninger efter dommen.

Anklager, Brandi Nieto udtalte i sin åbningstale, at Allen Ray Andrade, da han dræbte Zapata, i 36 timer havde vidst, at hun var en transseksuel kvinde. Hans brug af en ildslukker til at slå hende ihjel viser hans brutalitet mod hende. Han har senere omtalt Zapata som “det” og udtalt, at alle “bøsseting er nødt til at dø”. Anklageren udtalte videre, at ingen fortjente at dø på den måde. Zapatas korte liv endte brutalt, fordi hun var transseksuel.

Forsvareren, Annette Kundelius udtalte i sin åbningstale, at Andrade ikke kunne dømmes for overlagt drab. Han var blev lokket af billeder af den 18-årige Zapata klædt meget provokerende som kvinde, men da han opdagede, at Zapata var en biologisk mand slog det kli for ham. Det er en sag om bedrag, og hans umiddelbare reaktion var, at han var blevet vildledt og snydt, og at han ikke selv var klar over, at han havde den slags raseri i sig. Han kan derfor ikke dømmes for overlagt drab eller for hadforbrydelsehate crime, da han ikke har handlet med overlæg.
Kapata var ikke en pige, han var ikke en dreng, han var en mand, fremførte forsvareren.

Angela Zapatas gravsten

Angela Zapatas gravsten

Under retssagen brugte anklageren betegnelsen “hun” og enten fornavnet Angie eller efternavnet Zapata om den dræbte, medens forsvareren brugte betegnelsen “han” og fornavnet Justin eller efternavnet Zapata.

Under retssagen blev der afspillet en båndoptaget telefonsamtale fra fængslet mellem Allen Ray Andrada og en tidligere veninde til ham, Angie Tyree, hvori Andrada bl.a. sagde:
“Det er ikke det samme, som hvis jeg skød en lærerinde i hovedet. Forstår du, hvad jeg mener? Det er ikke det samme, som hvis det var en almindelig lovlydig borger” “It’s not like I just went up to a schoolteacher and shot her in the head, you know what I mean? It’s not like I went up to a law-abiding, straight citizen”.

Retsmediciner, James Wilkerson forklarede jurymedlemmerne, at den 18-årige Angie Zapata døde som følge af kraftige slag i hovedet. Der var flænger og blodudtrækninger omkring Zapatas øjne, ører og læber, og der var flere knoglebrud i kraniet.
Han forklarede videre, at der også var blodudtrækninger i Zapatas hjerne, som kunne være forårsaget af slagene med ildslukkeren.

Under retssagen blev der afgivet forklaring af mere end 20 personer. Det drejede sig om politimænd, der havde deltaget i efterforskningen og bekendte og familie til den dræbte Angie Zapata og den tiltalte Allen Ray Andrade.

Den 8. maj 2009 blev strafudmålingen for de resterende tre forhold afsagt af dommer Marcelo Kopcow.
Umiddelbart efter udsendte en pressemeddelelse derom.

Den 9. april 2011 var der premiere på dokumentarfilmen om hende: Photos of Angie.

Pressekonference efter domsafsigelsen.

* * *
The Post Chronicle den 31. juli 2008 med artikel om sagen med en indsat videonyhedsreportage om sagen.
ABC News den 31. juli 2008 med en artikel om sagen.
Westword Denver den 16. april 2009 om retssagens start med de indledende bemærkninger.
Denver Post den 22. april 2009. Andrade gets life for murder of transgendered woman.
Denver Post den 16. april 2009. Retssagen den 16. april 2009 minut for minut.
Denver Post den 17. april 2009. Retssagen den 17. april minut for minut.
Denver Post den 20. april 2009. Retssagen den 20. april 2009 minut for minut.
Denver Post den 20. april 2009. Opsumering af retssagen.
7 News Denver den 22. april 2009. Allen Ray Andrade fundet skyldig i drab og hate crime.
CNN den 23. april 2009. Artikel om domsafsigelsen.
Denver Post den 23. april 2009. Fængsel på livstid til drabsmanden.
Denver Post den 8. maj 2009. Allen Ray Andrade får fængsel på livstid plus 60 års fængsel oven i.
Denver Post den 9. maj 2009. Life plus 60 for Zapata’s killer.
Westword Denver den 27. maj 2009. Hvem var Angie Zapata? Retssagen fortalte ikke hele historie. Interview med famile og venner.


Rigsadvokatens redegørelse – J.nr. RA-2006-120-0033 – af april 2008 om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6 og nr. 7, samt sager om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.

Vist 0 gange. Rigsadvokaten følger udviklingen i anvendelsen af straffelovens § 81, nr. 6 og nr. 7, samt sager om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.
I redegørelsen af april 2008 skal her alene omtales følgende, som vedrører den såkaldte Kjole-Ole sag.:

Pkt. 4.4.1. Sager, hvor der er rejst tiltale/endeligt afgjorte sager (Side 14 – 15)

I sagen havde en direktør, der samtidig var bestyrelsesmedlem i et aktieselskab, som drev en “Bang & Olufsen”- forretning, overtrådt lovens § 1, stk. 1, ved at have nægtet at betjene en mandlig transvestit, der indfandt sig i butikken iklædt kjole, på samme vilkår som andre, idet han oplyste prisen på en pladespiller til 10.000 kr. og bl.a. udtalte: “det er altså prisen, og så er du i øvrigt ikke velkommen i butikken, så lange du har det tøj på” og “hvis du går hjem og tager din mors tøj af, kan det være vi finder en bedre pris”. Direktøren har den 24. august 2007 vedtaget et bødeforelæg pa 2.000 kr. i anledning af overtrædelsen, og aktieselskabet har den 14. september 2007 vedtaget en bøde på 1.000 kr., jf. lovens § 3.

Rigsadvokatens redegørelse hos Anklagemyndigheden i pdf-format.

Drag queen slået ned nytårsaften 2007 i det indre København. 31. december 2007.

Vist 88 gange. Den kendte drag queen, Miss Almost Famous alias Martin Dufke, som ofte ses i det københavnske natteliv, var nytårsaften offer for et overfald på Vestergade i det indre København. Omkring klokken halv tolv var Miss Almost Famous alias Martin Dufke på frivilligt arbejde for STOP AIDS med at sprede information om HIV og AIDS i det københavnske bøssemiljø. Her blev han og den medfølgende vagt passet op af en ukendt gerningsmand og udsat for et hådt slag i ansigtet på åben gade.
Overfaldet blev anmeldt til politiet.

Artikel om overfaldet hos Out & About den 1. januar 2008.
Artikel om overfaldet i BT den 1. januar 2008.

Chloe Bradley, transseksuel blev den 4. oktober 2007 idømt 2 ½ års fængsel for to røverier mod samme tankstation i London.

Vist 218 gange. Chloe Bradley, der er en 23 årig endnu ikke kønsskifteopereret transseksuel, begik røveri mod en Texaco tankstation i London to gange inden for tre uger iført miniskørt og legginds med huller til øjnene trukket over hovedet.

Første gang var den 12. december 2006, hvor Chloe sprang over disken og stjal et ikke oplyst beløb fra kassen.
Anden gang var den 31. december 2006. Også denne gang sprang Chloe over disken – denne gang bevæbnet med en stor kniv. Udbyttet blev denne gang omkring 100 £.
Billeder optaget under røveriet gjorde, at en politimand genkendte røveren som Bradley, der plejede at arbejde som bartender på en pub.

Chloe Bradley blev anholdt og fremstillet i retten i Kingston, men løsladt af dommeren på grund af usikkerhed om, hvorvidt Chloe skulle anbringes i et mande- eller kvindefængsel.
Men i marts måned var det ikke muligt at komme i kontakt til Chloe Bradley, hvorfor hun blev anholdt påny og denne gang fængslet til sagen kommer for retten den 4. oktober 2007. Chloe Bradley blev anbragt i et mandefængsel.

Under retssagen erkendte Clo Bradley sig skyldig i de to røverier og blev idømt 2 ½ års fængsel. Afsoningen kommer til at ske i et mandefængsel.

* * *
Artikel den 11. september 2007 hos Pink News om røverisagen.
Artikel den 12. oktober 2007 hos Your Local Guardian om dommen.
Artikel den 12. oktober 2007 hos 24dash.com om dommen.

Drabssagsundersøgelse i London. Thematic Review of Lesbian Gay Bisexual Transgender Related Murders. Primo 2007.

Vist 48 gange.
LGBT Advisory Groups rapport

LGBT Advisory Groups rapport

LGBT Advisory Group offentliggjorde i begyndelsen af 2007 en undersøgelse af ti drabssager – Thematic Review of Lesbian Gay Bisexual Transgender Related Murders.
Drabene var alle begået mod LGBT-personer i perioden fra 1990 til 2002. Ni af de dræbte var bøsser og en var en MtK transseksuel ved navn Robyn Browne.

Drabet på Robyn Browne fandt sted den 28. februar 1997 og var fortsat uopklaret, da undersøgelsen blev offentliggjort.

I undersøgelsen, der er foretaget i samarbejde med politiet, er de enkelte sager beskrevet med et kort resume af sagernes faktuelle omstændigheder, et kort resume af de dræbtes baggrund og mediernes bevågenhed for sagerne.
LGBT-gruppen er herefter kommet med forskellige kommentarer og forslag til, hvordan politiet i de enkelte sager måske kunne have gjort det bedre, ud fra gruppens kendskab til de miljøer, som ofrene kom fra.

* * *
Rapporten hos LGBT Advisory Group.

Lesbisk forening i Australien anmeldt for diskrimination. 4. november 2007.

Vist 36 gange.
Tracie O'Keefe

Tracie O’Keefe

Tracie O’Keefe fra Sydney, der er mand til kvinde kønsskifteopereret, blev nægtet deltagelse i et arrangement, som den sydaustralske støtteguppe for lesbiske, Sappho havde arrangeret.
Sappho har den politik, at transkvinder ikke kan få adgang til deres arrangementer. Deres arrangementer er alene forbeholdt lesbiske, der er født som kvinder.

Tracie O’Keefe har derfor anmeldt Sappho for den sydaustralske menneskerettighedsdomstol – Equal Opportunity Tribunal – for ulovlig diskrimination. Domstolen holdt det første retsmøde i sagen i oktober måned 2007. Der ventes dom i sagen den 19. december 2007.

Forholdet fandt sted i januar 2006, hvor O’Keefe tilmeldte sig arrangementet via en e-mail. Hun modtog imidlertid et retursvar om, at det ikke ville være passende for hende at deltage.

Stacey McCaig, der er en af arrangørerne af Sapphos arrangement, har udtalt, at arrangementet alene var for lesbiske fødte kvinder.

Tracie O’Keefe er læge og psykoterapeut. Hun er 50 år og har fået en mand til kvinde kønsskifteopereret. Hun har levet som kvinde, siden hun var 15 år. De sidste 14 år har hun levet i et lesbisk forhold med den samme kvinde.

Artikel den 26. april 2009 i News.com.au anførte, at Tracie O’Kneefe tabte sagen. Dommeren anførte, at hun havde været udsat for diskrimination, men da hun var blevet afvist i at deltage i en privat sammenkomst, havde organisationen ikke handlet ulovligt.

* * *
Artikel den 3. november 2007 i Pride Depot om sagen.
Artikel den 4. november 2007 i Sydney Morning Herald om sagen.
Artikel den 5. november i Same Same om sagen.
Tracie O’keefes hjemmeside.

Thailandske transkønnede hjalp politiet med at finde den pædofile Christopher Paul Neil. 18. oktober 2007.

Vist 84 gange.
Mr. Swirl - Christopher Paul Neil

Mr. Swirl – Christopher Paul Neil

Christopher Paul Neil – født den 6. februar 1975 – blev fredag den 19. oktober 2007 anholdt af politiet i Thailand i byen Nakhon Ratchasima, 250 km nordøst for Bangkok.
Han var identificeret og efterlyst som gerningsmand til adskillige seksuelle forhold og voldtægter af mindreårige drenge.
Politiet i Tyskland og senere i flere andre lande havde fundet mange billeder af ham på internettet, medens han havde seksuelle forhold til mindreårige drenge. Imidlertid var hans ansigtstræk slørede, så det var uigenkendeligt.
Det lykkedes dog for politiet i Tyskland – Bundeskriminalamt – at genskabe billedet, så ansigtet var genkendeligt. På grund af billedet blev han kendt som Mr. Swirl.
Det førte til, at Interpol den 8. oktober 2007 udsendte en verdensomspændende anmodning om hjælp til at identificere ham, idet såvel det slørede som det genskabte billede blev offentliggjort.
Ekstra Bladet bragte den 8. oktober 2007 omtale af efterlysningen af Niel.

Interpols anmodning førte til mange henvendelser, hvoraf et stort antal identificerede manden på billedet som Christopher Paul Neil.

Christopher Paul Neil

Christopher Paul Neil

Det resulterede også i, at Thailands politi konstaterede, at han var indrejst i Thailand den 11. oktober 2007.
Thailands politi indledte en omfattende eftersøgning.

Interpol oplyste den 18. oktober 2007, at Niel var anholdt efter at være identificeret og konstateret indrejst i Thailand den 11. oktober 2007. På siden er der detaljeret omtale af sagen og anholdelsen af Neil.

Reuters berettede den 19. oktober, at transkønnede i Bangkok oplyste, at de havde set Neil sammen med en 25 årig transvestit kendt som Ohm.
Ohm blev identificeret af politiet. Men Ohm havde forladt Bangkok. Via Ohms mobiltelefon førte sporet til byen Nakhon Ratchasima, hvor politiet fandt Ohm og Neil.
Anholdelsen af Neil var udramatisk.

Ekstra Bladet bragte den 19. oktober 2007 omtale af anholdelsen af Neil.

Han blev den 15. august 2008 idømt 3 år og 3 måneders fængsel. Den 24. november 2008 blev straffet hævet til 6 års fængsel, idet det var kommet nye forhold af misbrug af børn for dagen, som han også blev dømt for.

Toronto Sun oplyste den 3. oktober 2012, at Christopher Paul Neil i 2008 var overført til Canada, hvor han blev løsladt med forskellige vilkår om ikke at opholde sig i nærheden af børn.

Transvestit klædt som sygeplejerske fik i september 2007 tre måneders fængsel for at opholde sig på et dametoilet i Hong Kong. 3. oktober 2007.

Vist 787 gange. Da en kvindelig tandlæge kom ud fra et toiletaflukke på et dametoilet på Princess Margaret Hospital i Hong Kong, fandt hun en transvestit, stående ved siden af sig.
Transvestitten, der var identisk med Chung Kai-lun, 29 år, blev anholdt af politiet, bar han en sort paryk og en grøn operationsmaske og var klædt i en hvid kjole og kvindetøj.

Under et retsmøde i Hong Kongs byret blev Chung fængslet for tre måneder for ulovligt at have opholdt sig på et dametoilet og for at have overtrådt vilkårerne i en betinget dom, han fik for mindre end et år siden, hvor han blev pågrebet i en pigeskoles kantine klædt som skolepige.
Under retsmødet oplyste han, at han følte sig som kvinde, men ikke havde råd til at få foretaget en kønsskifteoperation.

* * *
Artikel om sagen den 3. oktober 2007 i Digital Journal.

18 mænd iført kvindetøj anholdt den 5. august 2007 under et bøssebryllup i Nigeria og risikerer dødsstraf.

Vist 109 gange.
Nigeria

Nigeria

18 mænd er blevet anholdt i det nordlige Nigeria for sodomi (seksuel omgang med personer af samme køn), der kan medføre dødsstraf ifølge den islamiske sharialovgivning i delstaten Bauchi.
I et retsmøde onsdag den 8. august 2007 blev det oplyst, at mændene, der alle var iført kvindetøj ved anholdelsen, var kommet til byen fra nærliggende stater for at deltage i et bøssebryllup.
Dommer Malam Tanimu beordrede de 18 varetægtsfængslet med henblik på et nyt retsmøde 21. august, efter at de blev anholdt søndag den 5. august 2007 på et hotel i Bauchi By.
Anklageren, Tadius Boboi, sagde, at mændenes opførsel var i strid med sharia-lovgivningen, der er blevet indført i Bauchi og andre nordnigerianske delstater otte år tidligere (1999) efter afslutningen af det militære styre i landet.

Omtale af sagen den 9. august 2007 i Politiken.
Omtale af sagen i februar 2008 i OutRight.
Omtale af sagen på side 17 i rapporten: Sexual Orientation/Gender Identity References. U.S. Department of State Human Rights. Reports for 2011. (Released May 24, 2012).
Det fremgår kort, at sagen mod de 18 mænd var blevet udsat flere gange, men at de var blevet løsladt mod en kaution på 123 $, men at der ved udgangen af 2011 ikke var nogen oplysning om deres løsladelse.

Bødeforlæg på 3.000 kr. den 23. juli 2007 sendt til B&O forhandler, Steffen Berg for ikke at ville betjene Kjole-Ole.

Vist 115 gange. Anklagemyndigheden ved Vestjyllands Politi i Viborg har tilsendt indehaveren af B&O forretningen i Viborg, Steffen Berg et bødeforlæg for forskelsbehandling på grund af race m.v. ved tirsdag den 14. november 2006 om formiddagen at have afvist at betjene Ole Steen Mortensen kendt som Kjole-Ole på samme vilkår som andre i sin forretning, fordi han var iført kjole.
Hvis Steffen Berg vælger at betale bøden, er sagen færdig. Vil han ikke betale den, kommer sagen for retten.
Trans-Danmark indgav den 25. november 2006 politianmeldelse til politiet i Viborg mod B&O-forretningsindehaver, Steffen Berg i Viborg i sagens anledning.

* * *
Artikel den 23. juli 2007 i Ekstra Bladet om bødeforlægget.
Artikel den 23. juli 2007 i Jyllands Posten om bødeforlægget.

Jimmy Maurice Lewis II, transkvinde idømt 4 år og 3 mdr.s fængsel.

Vist 63 gange.
Jimmy Maurice Lewis II

Jimmy Maurice Lewis II

Jimmy Maurice Lewis II, der er 26 år og kendt under navnene Destinee J. Lewis og Christy Nicole Lewis, lever som og klæder sig som en kvinde og har fået indsat brystimplantater, men er også bankrøver.
Lewis er 170 cm høj og vejer 63,5 kg., har langt hår og har en tatoveret sommerfugl i nakken. Lewis kører i en sølvfarvet Lincoln Navigator med Alabama nummerplader.

Den 28. juni 2007 blev der begået et røveri mod FSG Bank i Cleveland, Tennessee.
Den 23. august 2007 blev Lewis fundet sovende i sin bil på en parkeringsplads i Lenoir City, Tennessee og anholdt, men blev i retten løsladt mod kaution. Kautionens størrelse er ukendt. I retten blev det oplyst, at Lewis stilede efter at få foretaget en kønsskifteoperation.

Den 9. november 2007 blev der begået bankrøveri i Alabama Credit Union i Decatur i Tennessee, hvor vidner var uenige om bankrøveren var en mand eller en kvinde.
Bankrøveren havde langt sort hår, var iført en sort læderjakke, bukser og en højhalset sweater og bar en brun taske.
Lewis mistænkes for røveriet, og det blev konstateret, at flugtbilen var magen til den sølvfarvede Lincoln Navigator, som Lewis kørte i.

Jimmy Maurice Lewis II

Jimmy Maurice Lewis II

Den 18. december 2007 blev der begået bankrøveri i First National Bank på Preston Road, Plano i Texas.
Vidner forklarede, at en sort kvinde indfandt sig i banken og lagde en seddel til kassereren med krav om udlevering af penge. Kassereren udleverede nogle penge, hvorefter bankrøveren forsvandt i ukendt retning.
Den 20. decdember blev bankrøveren identificeret som værende Lewis.

Lewis blev anholdt den 14. januar 2008 i Los Angeles, Californien ved ankomsten med et fly fra Mexico. Tolderne blev opmærksom på Lewis, idet de genkendte navnet i legitimationspapirerne som et af de alias-navne, som Lewis var kendt for at anvende. Da navnet blev tjekket i registrene konstateredes det, at personen retteloig var Lewis, som var efterlyst for flere bankrøverier i Texas, Tennessee og Alabama.
Lewis blev underkastet en lægeundersøgelse for at fastslå det aktuelle køn, hvilket var afgørende ved valg af, hvilket fængsel Lewis skal anbringes i, indtil der kan afsiges dom. Resultatet er ukendt.

Den 4. august 2008 startede retssagen mod Lewis ved retten Huntsville. Herunder kom det frem, at udbyttet ved røveriet i Alabama Credit Union blev på 9.609 $.

Den 6. august 2008 tog det nævningene 36 minutter at kende Lewis skyldig i røverierne. Straffen vil blive meddelt den 11. december 2008.

Den 11. december 2008 blev Lewis af dommer Lynwood Smith idømt 4 år og 3 måneders fængsel og to års prøvetid efter løsladelse, samt til at tilbagebetale de røvede penge.

* * *
Artikel den 21. december 2007 i Decatur Daily: A Texas link to search for transsexual suspect?
Artikel den 24. januar 2008 i Decatur Dailyen: Bank heist suspect nabbed.
Artikel den 4. august 2008 hos All Alabama: Transgender man on trial for Decatur bank robbery.
Artikel den 5. august 2008 i Decatur Dailyen: Transgender robbery suspect on trial.
Artikel den 5. august 2008 i Decatur Dailyen: Jury convicts transgender bank robber.
Artikel den 12. december hos All Alabama: Transgender bank robber sentenced to four years.

Transseksuel dømt for ildspåsættelse, hærværk og trusler i Randers den 13. juni 2007.

Vist 2.187 gange.
Transseksuel dømt for ildspåsættelse, hærværk og trusler i Randers den 13. juni 2007. Randers Amtsavis 14. juni 2007.

Transseksuel dømt for ildspåsættelse, hærværk og trusler i Randers den 13. juni 2007.
Randers Amtsavis 14. juni 2007.

Den transseksuelle blev onsdag den 13. juni 2007 af byretten i Randers dømt til ambulant retspsykiatrisk behandling i fem år og indlæggelse på psykiatrisk hospital i højst et år, samt til at betale sagens omkostninger. Den dømte udbad sig betænkningstid med hensyn til eventuel anke af dommen til landsretten.

Den 51 årige lider ifølge en retspsykiatrisk erklæring af en kønsidentitetsforstyrrelse, der har givet et lavt selvværd. Samtidig havde pågældende et stort alkoholmisbrug.
Det førte bl.a. til, at den transseksuelle fik polititilhold mod at kontakte sin ekshustru, hvilket ikke blev overholdt.

Anklageskriftet på 17 punkter omfattede bl.a. ildspåsættelse i affaldscontainer, trusler på livet og om ildspåsættelse mod den tidligere ægtefælle og andre samt hærværk i perioden fra 6. januar 2006 til 17. marts 2007.

Uddrag af: Retsliste den 13. juni 2007 for Retten i Randers.

Uddrag af: Retsliste den 13. juni 2007 for Retten i Randers.

Endvidere havde den transseksuelle opført sig voldsomt over for en læge ved at ødelægge en fladskærm, da den transseksuelle følte, at lægen ikke vil hjælpe.
Den transseksuelle hævdede ikke at kunne huske alle forholdene grundet hukommelsestab i forbindelse med alkoholmisbruget.

Ved domsafsigelsen i byretten i Randers mødte den transseksuelle frem klædt i høje, okseblodsfarvede støvler, matchende læbestift og neglelak, håret klippet i damefrisure, lang lys beige ruskindsnederdel og lyslilla bluse og smykker.

Randers Amtsavis bragte den 14. juni 2007 omtale af sagen. Artiklerne findes ikke mere på avisens hjemmeside.

Chat på TV2s tekst-tv chat. Transpersoner kan være sig selv på chatten. 25. april 2007.

Vist 644 gange. TV2 har den 25. april 2007 meddelt LBL, at man ændrer sin restriktive praksis for chat-navne på TV2 Tekst-TV chat, så brugere ikke længere udelukkes, hvis de benytter ordet “trans” i deres chat-navn eller hvis administrator ved man har et andet køn end ens chat-navn lader forstå.

Dette sker efter telekommunikationsindustrien har taget stilling til fortolkningen af retningslinjerne i brancheaftalen.

* * *
LBL’s retspolitisk sekretær, Søren Laursen har venligst tilsendt mig hele korrespondancen vedr. sagen og givet tilladelse til, at den offentliggøres.
Den gengives herunder.

Tina Thranesen.

* * *
Fra: laursen.s@gmail.com [mailto: laursen.s@gmail.com] På vegne af Søren Laursen
Sendt: 1. april 2007 14:31
Til: tv2
Emne: Politik for brug af TV2 Tekst-TV chat

Vedr. politik for transpersoner på TV2 Tekst-TV chat

Landsforeningen for bøsser og lesbiske har modtaget en henvendelse fra en transseksuel bruger af TV2 Tekst-TV chat.
Hun forklarer, at der er en praksis om,

* at ordet “trans” ikke må indgå i ens chat-navn,
* at man bliver udelukket fra chatten, såfremt man har et feminint chat-navn, og administrator ved, man er en mand.

Landsforeningen finder en sådan praksis beklagelig og usaglig. Chat er i dag en vigtig kommunikationsform for mange mennesker. En public service-virksomhed som TV2 bør ikke lægge et filter på et produkt som chat, som opstiller usaglige regler for borgernes kommunikation, herunder udelukker brugere på baggrund af kønsidentitet og seksuel identitet.

Har TV2 en politik for området, og er denne praksis i overensstemmelse med en eventuel sådan politik.

Med venlig hilsen
LANDSFORENINGEN FOR BØSSER OG LESBISKE

Søren Laursen
Retspolitisk sekretær
Landsforeningen for bøsser og lesbiske
Teglgårdstræde 13 – Postboks 1023 – 1007 København K
www.lbl.dk – lbl@lbl.dk – tlf. 33 13 19 48

* * *
Fra: laursen.s@gmail.com [mailto:laursen.s@gmail.com] På vegne af Søren Laursen
Sendt: 14. april 2007 18:58
Til: Telekommunikationsindustrien i Danmark
Emne: Restriktioner på chat

Til Telekommunikationsindustrien i Danmark

Landsforeningen for bøsser og lesbiske har modtaget en henvendelse fra en transseksuel bruger af TV2 Tekst-TV chat.
Hun forklarer, at der er en praksis om,

at ordet “trans” ikke må indgå i ens chat-navn,
at man bliver udelukket fra chatten, såfremt man har et feminint chat-navn, og administrator ved, man er en mand.
Landsforeningen finder en sådan praksis beklagelig og usaglig. Chat er i dag en vigtig kommunikationsform for mange mennesker. Landsforeningen rettede derfor henvendelse til TV2, idet vi anførte, at en public service-virksomhed som TV2 ikke bør lægge et filter på et produkt som chat, som opstiller usaglige regler for borgernes kommunikation, herunder udelukker brugere på baggrund af kønsidentitet og seksuel identitet.

TV2 svarede Landsforeningen, at det ikke er TV2, der har en politik på området, men at man henholder sig til TI’s brancheaftale, nærmere bestemt aftalens afsnit 8.1, som bestemmer, at udbudte teletjenester ikke må indeholde

Beskrivelser af seksuelle eller erotiske forhold.
Kontaktformidling med henblik på seksuelt samvær eller andre elementer heraf.
Landsforeningen ønsker på den baggrund at få oplyst:

Mener TI, at brancheaftalen skal fortolkes således, at en transperson, der er bruger af en chat, skal hemmeligholde sin kønsidentitet?
Mener TI, at brancheaftalen skal fortolkes således, at ord som ‘trans‘, ‘homo‘ eller ‘lesbisk‘ ikke må indgå i f.eks. et chatnavn?
Mener TI, at det, at en part i en kommunikation identificeres som transperson, homo– eller biseksuel, bøsse eller lesbisk eller lignende implicerer, at kommunikationen vil indeholde beskrivelser af seksuelle eller erotiske forhold eller kontaktformidling med henblik på seksuelt samvær eller andre elementer heraf?
Mener TI, at det, at en part i en kommunikation identificeres som heteroseksuel implicerer, at kommunikationen ikke vil indeholde beskrivelser af seksuelle eller erotiske forhold eller kontaktformidling med henblik på seksuelt samvær eller andre elementer heraf?
Mener TI, at en teleudbyder har lov til at nægte adgang til en udbudt tjeneste til en person, alene pga., at denne person er transperson, homo– eller biseksuel mv., med mindre denne hemmeligholder sin køns- og/eller seksuelle identitet?
Mener TI, at man som brancheorganisation kan tvinge en public service-virksomhed til at lægge restriktioner på borgernes adgang til virksomhedens services, således den gruppe borgere, der udgøres af transpersoner og homo– og biseksuelle nægtes adgang, med mindre man hemmeligholder sin køns- og/eller seksuelle identitet?
Landsforeningen ser frem til TI’s svar.

Med venlig hilsen
Landsforeningen for bøsser og lesbiske

Søren Laursen
Retspolitisk sekretær
Landsforeningen for bøsser og lesbiske
NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations
Teglgårdstræde 13 – Postboks 1023 – 1007 København K
www.lbl.dk – lbl@lbl.dk – tlf. 33 13 19 48

* * *
Fra: Telekommunikationsindustrien i Danmark [mailto:post@teleindu.dk] Sendt: 16. april 2007 11:57
Til: Ann-Louise Hansen; Camilla Nazareth; Jakob Lind; Lone Sørensen; Malene Thiele; Marie-Louise Back; Martin Rovsing; Martin Salamon; Mikkel Oxfeldt; Peter Mægbæk Madsen
Emne: VS: Restriktioner på chat

Kære TI Indholds- og betalingsgruppe

Vil I venligst svare Søren Laursen, Landsforeningen for bøsser og lesbiske, – på forhånd tak.

Med venlig hilsen
Ib M. Tolstrup / Susanne Poulsen
Telekommunikationsindustrien

* * *
Fra: Telekommunikationsindustrien i Danmark
Sendt: 16. april 2007 12:28
Til: ’soren_laursen@lbl.dk’
Emne: SV: Restriktioner på chat

Telekommunikationsindustrien, TI, kvitterer hermed for modtagelsen af din mail af 14. april vedrørende TV2 Tekst-tv chat.

Umiddelbart vil jeg blot nævne, at TIs brancheaftale på området er et vilkår, som gælder for mobilselskabernes udbud af tillægstakserede SMS, og som forventes overholdt af forbrugermyndighederne!

Jeg vil for en mere fuldstændig besvarelse sende din henvendelse til TIs arbejdsgruppe på området, som jeg er overbevist om, vil give dig et mere udførligt svar.

Med venlig hilsen

Ib M. Tolstrup
Telekommunikationsindustrien
Telefon: 33 13 80 20
e-mail: post@teleindu.dk
www.teleindustrien.dk

* * *
From: Jakob Lind [jlind@tdc.dk)
Date: Apr 24, 2007 6:17 PM
Subject: SV: Restriktioner på chat
To: laursen.s@gmail.com
Cc: Telekommunikationsindustrien i Danmark [post@teleindu.dk], Ann-Louise Hansen [Ann-Louise.Hansen@3.dk], Camilla Nazareth [Camilla.Nazareth@teliasonera.com], Lone Sørensen [los@debitel.dk], Malene Thiele [mth@tele2.com], Marie-Louise Back [MLBA@tdc.dk], Martin Rovsing [mro@tele2.com], Martin Salamon [mns@sonofon.dk], Mikkel Oxfeldt [Mikkel.Oxfeldt@3.dk],
Peter Mægbæk Madsen [pmm@fullrate.dk]

Til Søren Laursen,
Landsforeningen for bøsser og lesbiske

Tak for din mail vedrørende en chattjeneste udbudt af TV2.
TI’s Indholds- og Betalingsgruppe, der består af ‘3’, Tele2, Sonofon, Telia og TDC, har følgende svar til de konkrete spørgsmål i din mail:

Det simple svar på dine spørgsmål er generelt et ‘Nej’ med den uddybning, at de refererede krav fra den omtalte brancheaftale selvfølgelig skal overholdes, bl.a. fordi også børn og unge har adgang til mobile indholdstjenester.

Generelt mener vi, at der i beskrivelsen af én selv må være ret stor frihed, og konkret mener vi ikke, at man overtræder de nævnte krav ved at beskrive sig selv som f.eks. kvindelig, rødhåret, heteroseksuel katolik eller trans, afroamerikansk badmintonspiller.

Vi håber, at ovenstående svar er forståeligt og acceptabelt, og vi har meddelt TV2 vores vurdering.

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte undertegnede.

Hilsen Jakob Lind

Projektchef
Ledelsen/Management
TDC Mobil A/S
Telegade 2
DK-2630 Taastrup

Direct: +45 666 85981
Mobile: +45 4020 6020
Fax: +45 666 85009
Mail: jlind@tdc.dk

http://privat.tdc.dk/mobil/
http://privat.tdc.dk/mobil/tjenester/
http://erhverv.tdc.dk/mobilitet/
http:// ditmobilekontor.dk/
http://tdc.dk

* * *
Fra: Søren Laursen [mailto:laursen.s@gmail.com] Sendt: 24. april 2007 21:38
Til: Nana Jensen
Emne: Fwd: Restriktioner på chat

Kære Nana Jensen

Vi har tidligere skrevet sammen om TV2 Tekst-TV chat’s politik om at forhindre, at brugere benytter ordet ‘trans‘ i deres chat-navn (jeg har for fuldstændighedens skyld indkopieret korrespondancen nederst i mailen.

Jeg har efterfølgende været i dialog med Telekommunikationsindustriens brancheorganisation og forwarder hermed deres svar. Som det fremgår finder de ikke, at brancheaftalen skal fortolkes således, at man ikke kan bruge ordet ‘trans‘ i et chat-navn. TI har meddelt dette til alle teleselskaberne.
Kan jeg heraf konkludere, at TV2 Tekst-TV chat herefter vil ophøre med denne restriktive politik hvad angår chat-navne?

Med venlig hilsen
Landsforeningen for bøsser og lesbiske

Søren Laursen

* * *
From: Michael Hansen [miha@tv2.dk] Date: Apr 25, 2007 1:25 PM
Subject: VS: Restriktioner på chat
To: laursen.s@gmail.com

Kære Søren Laursen!
Tak for henvendelsen, som jeg har videresendt til projektlederen for chatten på tekst-tv, Jan Hoffmann. Han fortæller, at TV 2-chatten efter det nylige møde ændrer retningslinier på baggrund af nedenstående melding fra teleselskaberne:

“Først og fremmest er rigtig glade for, at I på TV2 superviser chatten , så der ikke opstår mislyde omkring tjenesten.

Og til dit konkrete spørgsmål om [brugernavn/slettet] har vi i IB-gruppen den holdning, at man principielt må have lov til at beskrive sig selv som f.eks. kvindelig, rødhåret, heteroseksuel katolik – eller [brugernavn/slettet] – hvis man har lyst til det. Lidt mere generelt mener vi, at der i beskrivelsen af én selv må være ret stor frihed.”

Med venlig hilsen
Michael Hansen
R E D A K T Ø R
T V 2 | K o m m u n i k a t i o n

TV 2 | DANMARK A/S
Rugaardsvej 25, 5100 Odense C, Danmark
Phone [+ 45] 65 91 91 91
Email: miha@tv2.dk
Fax: [+ 45] 65 21 18 49

Chat på TV2s tekst-tv chat. Transpersoner kan være sig selv på chatten. (25. april 2007).

Vist 644 gange. TV2 har den 25. april 2007 meddelt LBL, at de ændrer deres restriktive praksis for chat-navne på TV2 Tekst-TV chat, så brugere ikke længere udelukkes, hvis de benytter ordet “trans” i deres chat-navn eller hvis administrator ved man har et andet køn end ens chat-navn lader forstå.

Dette sker efter telekommunikationsindustrien har taget stilling til fortolkningen af retningslinjerne i brancheaftalen.

* * *
LBL’s retspolitisk sekretær, Søren Laursen har venligst tilsendt mig hele korrespondancen vedr. sagen og givet tilladelse til, at den offentliggøres.
Den gengives herunder.

* * *
Fra: laursen.s@gmail.com [mailto: laursen.s@gmail.com] På vegne af Søren Laursen
Sendt: 1. april 2007 14:31
Til: tv2
Emne: Politik for brug af TV2 Tekst-TV chat

Vedr. politik for transpersoner på TV2 Tekst-TV chat

Landsforeningen for bøsser og lesbiske har modtaget en henvendelse fra en transseksuel bruger af TV2 Tekst-TV chat.
Hun forklarer, at der er en praksis om,

* at ordet “trans” ikke må indgå i ens chat-navn,
* at man bliver udelukket fra chatten, såfremt man har et feminint chat-navn, og administrator ved, man er en mand.

Landsforeningen finder en sådan praksis beklagelig og usaglig. Chat er i dag en vigtig kommunikationsform for mange mennesker. En public service-virksomhed som TV2 bør ikke lægge et filter på et produkt som chat, som opstiller usaglige regler for borgernes kommunikation, herunder udelukker brugere på baggrund af kønsidentitet og seksuel identitet.

Har TV2 en politik for området, og er denne praksis i overensstemmelse med en eventuel sådan politik.

Med venlig hilsen
LANDSFORENINGEN FOR BØSSER OG LESBISKE

Søren Laursen
Retspolitisk sekretær
Landsforeningen for bøsser og lesbiske
Teglgårdstræde 13 – Postboks 1023 – 1007 København K
www.lbl.dk – lbl@lbl.dk – tlf. 33 13 19 48

* * *
Fra: laursen.s@gmail.com [mailto:laursen.s@gmail.com] På vegne af Søren Laursen
Sendt: 14. april 2007 18:58
Til: Telekommunikationsindustrien i Danmark
Emne: Restriktioner på chat

Til Telekommunikationsindustrien i Danmark

Landsforeningen for bøsser og lesbiske har modtaget en henvendelse fra en transseksuel bruger af TV2 Tekst-TV chat.
Hun forklarer, at der er en praksis om,

at ordet “trans” ikke må indgå i ens chat-navn,
at man bliver udelukket fra chatten, såfremt man har et feminint chat-navn, og administrator ved, man er en mand.
Landsforeningen finder en sådan praksis beklagelig og usaglig. Chat er i dag en vigtig kommunikationsform for mange mennesker. Landsforeningen rettede derfor henvendelse til TV2, idet vi anførte, at en public service-virksomhed som TV2 ikke bør lægge et filter på et produkt som chat, som opstiller usaglige regler for borgernes kommunikation, herunder udelukker brugere på baggrund af kønsidentitet og seksuel identitet.

TV2 svarede Landsforeningen, at det ikke er TV2, der har en politik på området, men at man henholder sig til TI’s brancheaftale, nærmere bestemt aftalens afsnit 8.1, som bestemmer, at udbudte teletjenester ikke må indeholde

Beskrivelser af seksuelle eller erotiske forhold.
Kontaktformidling med henblik på seksuelt samvær eller andre elementer heraf.
Landsforeningen ønsker på den baggrund at få oplyst:

Mener TI, at brancheaftalen skal fortolkes således, at en transperson, der er bruger af en chat, skal hemmeligholde sin kønsidentitet?
Mener TI, at brancheaftalen skal fortolkes således, at ord som ‘trans‘, ‘homo‘ eller ‘lesbisk‘ ikke må indgå i f.eks. et chatnavn?
Mener TI, at det, at en part i en kommunikation identificeres som transperson, homo- eller biseksuel, bøsse eller lesbisk eller lignende implicerer, at kommunikationen vil indeholde beskrivelser af seksuelle eller erotiske forhold eller kontaktformidling med henblik på seksuelt samvær eller andre elementer heraf?
Mener TI, at det, at en part i en kommunikation identificeres som heteroseksuel implicerer, at kommunikationen ikke vil indeholde beskrivelser af seksuelle eller erotiske forhold eller kontaktformidling med henblik på seksuelt samvær eller andre elementer heraf?
Mener TI, at en teleudbyder har lov til at nægte adgang til en udbudt tjeneste til en person, alene pga., at denne person er transperson, homo- eller biseksuel mv., med mindre denne hemmeligholder sin køns- og/eller seksuelle identitet?
Mener TI, at man som brancheorganisation kan tvinge en public service-virksomhed til at lægge restriktioner på borgernes adgang til virksomhedens services, således den gruppe borgere, der udgøres af transpersoner og homo- og biseksuelle nægtes adgang, med mindre man hemmeligholder sin køns- og/eller seksuelle identitet?
Landsforeningen ser frem til TI’s svar.

Med venlig hilsen
LANDSFORENINGEN FOR BØSSER OG LESBISKE

Søren Laursen
Retspolitisk sekretær
Landsforeningen for bøsser og lesbiske
NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations
Teglgårdstræde 13 – Postboks 1023 – 1007 København K
www.lbl.dk – lbl@lbl.dk – tlf. 33 13 19 48

* * *
Fra: Telekommunikationsindustrien i Danmark [mailto:post@teleindu.dk] Sendt: 16. april 2007 11:57
Til: Ann-Louise Hansen; Camilla Nazareth; Jakob Lind; Lone Sørensen; Malene Thiele; Marie-Louise Back; Martin Rovsing; Martin Salamon; Mikkel Oxfeldt; Peter Mægbæk Madsen
Emne: VS: Restriktioner på chat

Kære TI Indholds- og betalingsgruppe

Vil I venligst svare Søren Laursen, Landsforeningen for bøsser og lesbiske, – på forhånd tak.

Med venlig hilsen
Ib M. Tolstrup / Susanne Poulsen
Telekommunikationsindustrien

* * *
Fra: Telekommunikationsindustrien i Danmark
Sendt: 16. april 2007 12:28
Til: ’soren_laursen@lbl.dk’
Emne: SV: Restriktioner på chat

Telekommunikationsindustrien, TI, kvitterer hermed for modtagelsen af din mail af 14. april vedrørende TV2 Tekst-tv chat.

Umiddelbart vil jeg blot nævne, at TIs brancheaftale på området er et vilkår, som gælder for mobilselskabernes udbud af tillægstakserede SMS, og som forventes overholdt af forbrugermyndighederne!

Jeg vil for en mere fuldstændig besvarelse sende din henvendelse til TIs arbejdsgruppe på området, som jeg er overbevist om, vil give dig et mere udførligt svar.

Med venlig hilsen

Ib M. Tolstrup
Telekommunikationsindustrien
Telefon: 33 13 80 20
e-mail: post@teleindu.dk
www.teleindustrien.dk

* * *
From: Jakob Lind [jlind@tdc.dk)
Date: Apr 24, 2007 6:17 PM
Subject: SV: Restriktioner på chat
To: laursen.s@gmail.com
Cc: Telekommunikationsindustrien i Danmark [post@teleindu.dk], Ann-Louise Hansen [Ann-Louise.Hansen@3.dk], Camilla Nazareth [Camilla.Nazareth@teliasonera.com], Lone Sørensen [los@debitel.dk], Malene Thiele [mth@tele2.com], Marie-Louise Back [MLBA@tdc.dk], Martin Rovsing [mro@tele2.com], Martin Salamon [mns@sonofon.dk], Mikkel Oxfeldt [Mikkel.Oxfeldt@3.dk],
Peter Mægbæk Madsen [pmm@fullrate.dk]

Til Søren Laursen,
Landsforeningen for bøsser og lesbiske

Tak for din mail vedrørende en chattjeneste udbudt af TV2.
TI’s Indholds- og Betalingsgruppe, der består af ‘3’, Tele2, Sonofon, Telia og TDC, har følgende svar til de konkrete spørgsmål i din mail:

Det simple svar på dine spørgsmål er generelt et ‘Nej’ med den uddybning, at de refererede krav fra den omtalte brancheaftale selvfølgelig skal overholdes, bl.a. fordi også børn og unge har adgang til mobile indholdstjenester.

Generelt mener vi, at der i beskrivelsen af én selv må være ret stor frihed, og konkret mener vi ikke, at man overtræder de nævnte krav ved at beskrive sig selv som f.eks. kvindelig, rødhåret, heteroseksuel katolik eller trans, afroamerikansk badmintonspiller.

Vi håber, at ovenstående svar er forståeligt og acceptabelt, og vi har meddelt TV2 vores vurdering.

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte undertegnede.

Hilsen Jakob Lind

Projektchef
Ledelsen/Management
TDC Mobil A/S
Telegade 2
DK-2630 Taastrup

Direct: +45 666 85981
Mobile: +45 4020 6020
Fax: +45 666 85009
Mail: jlind@tdc.dk

http://privat.tdc.dk/mobil/
http://privat.tdc.dk/mobil/tjenester/

http://erhverv.tdc.dk/mobilitet/
http:// ditmobilekontor.dk/

http://tdc.dk

* * *
Fra: Søren Laursen [mailto:laursen.s@gmail.com] Sendt: 24. april 2007 21:38
Til: Nana Jensen
Emne: Fwd: Restriktioner på chat

Kære Nana Jensen

Vi har tidligere skrevet sammen om TV2 Tekst-TV chat’s politik om at forhindre, at brugere benytter ordet ‘trans‘ i deres chat-navn (jeg har for fuldstændighedens skyld indkopieret korrespondancen nederst i mailen.

Jeg har efterfølgende været i dialog med Telekommunikationsindustriens brancheorganisation og forwarder hermed deres svar. Som det fremgår finder de ikke, at brancheaftalen skal fortolkes således, at man ikke kan bruge ordet ‘trans‘ i et chat-navn. TI har meddelt dette til alle teleselskaberne.
Kan jeg heraf konkludere, at TV2 Tekst-TV chat herefter vil ophøre med denne restriktive politik hvad angår chat-navne?

Med venlig hilsen
LANDSFORENINGEN FOR BØSSER OG LESBISKE

Søren Laursen

* * *
From: Michael Hansen [miha@tv2.dk] Date: Apr 25, 2007 1:25 PM
Subject: VS: Restriktioner på chat
To: laursen.s@gmail.com

Kære Søren Laursen!
Tak for henvendelsen, som jeg har videresendt til projektlederen for chatten på tekst-tv, Jan Hoffmann. Han fortæller, at TV 2-chatten efter det nylige møde ændrer retningslinier på baggrund af nedenstående melding fra teleselskaberne:

“Først og fremmest er rigtig glade for, at I på TV2 superviser chatten , så der ikke opstår mislyde omkring tjenesten.

Og til dit konkrete spørgsmål om [brugernavn/slettet] har vi i IB-gruppen den holdning, at man principielt må have lov til at beskrive sig selv som f.eks. kvindelig, rødhåret, heteroseksuel katolik – eller [brugernavn/slettet] – hvis man har lyst til det. Lidt mere generelt mener vi, at der i beskrivelsen af én selv må være ret stor frihed.”

Med venlig hilsen
Michael Hansen
R E D A K T Ø R
T V 2 | K o m m u n i k a t i o n

TV 2 | DANMARK A/S
Rugaardsvej 25, 5100 Odense C, Danmark
Phone [+ 45] 65 91 91 91
Email: miha@tv2.dk
Fax: [+ 45] 65 21 18 49

Transseksuel udsat for røveri og voldtaget på massageklinik. 11. februar 2007.

Vist 0 gange. Tidligt søndag morgen den 11. februar 2011 brød fire gerningsmænd ind på en massageklinik i Oehlenschlægergade på Vesterbro i København, stjal 4.000 kroner og voldtog en ansat kønsskifteopereret transkvinde af thailandsk oprindelse.

Der var tale om tre mænd af arabisk oprindelse og en sort mand, der var bevæbnet med køller og knive, da de efter tur alle fire gennemførte den fuldbyrdede voldtægt.

Fredag den 16. februar 2007 blev to drenge på 15 og 16 år anholdt for røveriet og voldtægten. De blev begge næste dag, lørdag den 17. februar 2007 varetægtsfængslet i 26 dage sigtet for røveriet og voldtægten samt yderligere et røveri på en massageklinik dagen efter dvs. den 12. februar 2007.
Trods deres unge alder var de kendt af politiet for voldelig kriminalitet.
Anholdelserne skete efter et tip til politiet, der samtidig med anholdelserne også fandt effekter fra røverierne hos dem.

Den 9. april 2007 blev det oplyst, at politiet havde fået varetægtsfængslet en tredje formodet gerningsmand på 18 år. Det skete samtidig med, at politiet i retten fik varetægtsfængslet en fjerde formodet gerningsmand på blot 15 år, som havde tilstået at have været til stede.

Politiet fik efterfølgende anholdt yderlig to unge for røverier mod massageklinikker og havde dermed fået varetægtsfængslet i alt seks personer i sagerne.

Fredag den 5. november 2007 faldt der dom i sagerne mod de seks personer i alderen 15 – 20 år:
  • 15-årige TD, der er født i Guinea, var tiltalt for tre røveriforsøg, to røverier og voldtægt.
    Han blev idømt to år og seks måneders års fængsel.
  • 16-årige MI, der er født i Somalia, var tiltalt for tre røveriforsøg, to røverier og voldtægt.
    Han blev idømt tre år og ni måneders fængsel.
  • 19-årige PM, der er af dansk oprindelse, var tiltalt for tre røveriforsøg, to røverier og voldtægt.
    Han blev idømt tre år og ni måneders fængsel.
  • 17-årige SA, der er født i den kurdiske del af Irak, var tiltalt for tre røveriforsøg, to røverier og voldtægt.
    Han blev idømt tre års fængsel.
  • 17-årige MG, der er af dansk oprindelse, var tiltalt for tre røveriforsøg, to røverier og medvirken til voldtægt.
    Han blev idømt to år og tre måneders fængsel.
  • 20-årige EA, der er af dansk oprindelse, var tiltalt for røveri.
    Han blev idømt et års fængsel og løsladt, da han har siddet varetægtsfængslet siden februar 2007.

Anklageren havde krævet de tre af udenlandsk oprindelse udvist efter endt afsoning. Dette blev ikke fulgt af dommeren. De fik således lov at forblive i Danmark.

* * *
TV2 Nyheder den 16. februar 2007 om anholdelsen af to drenge for overfaldet.
TV2 Nyheder den 17. februar 2007 om varetægtsfængslingen af de to drenge.
TV2 Nyheder den 9. april om anholdelsen af en 15-årig for voldtægten.
DR Nyheder den 9. april om varetægtsfængsling af den 15-årige fjerde person.
Ekstra Bladet den 9. november 2007 om dom i sagerne.

Politimand i San Antonio, Texas den 19. januar 2007 idømt 24 års fængsel for i tjenestetiden den 10. juni 2005 at have voldtaget en transseksuel.

Vist 87 gange.
Dean Gutierrez

Dean Gutierrez

I en pressemeddelelse fra United States Department of Justice fredag den 19. januar 2007 oplystes det, at den tidligere politimand i San Antonio, Texas, Dean Gutierrez var idømt 24 år og 4 måneders fængsel for om natten den 10. juni 2005 at have voldtaget og krænket den dengang 21 årige MtK transseksuelle, Gabriel Bernals rettigheder, som han havde kontaktet, medens han var tjenstgørende.

Den 29. august 2007 forsøgte Dean Gutierrez uden held at få genoptaget sin sag ved en ny domstol, idet han oplyste, at han havde modtaget oplysninger om, at han har været udsat for et komplot, som gik ud på at få fjernet fra gaden. Planen var, at Gabriel Bernal skulle forsøge at få lokket Gutierrez til sex på et motel, hvorefter Gabriel Bernals kæreste skulle tæve hende, så det kom til at se ud, som om hun var blevet voldtaget af Dean Gutierrez.
Anklageren afviste et sådant komplot.

Gabriel Bernal

Gabriel Bernal

Den 13. juni 2005 anmeldte den MtK transseksuelle, Gabriel Bernal, at en politimand i San Antonio, Texas om aftenen den 10. juni 2005 havde udsat hende for seksuelle overgreb.
Gabriel Bernal, der var kendt under navnet Starlight, forklarede, at hun stod ved et busstoppested, da politimanden i sin patruljevogn standsede og spurgte, om hun havde en gyldig billet. Da billetten ikke var gyldig, sagde politimanden, at enten kunne hun køre med ham eller komme i fængsel.
Hun satte sig ind i patruljevognen og politimanden kørte til et nærliggende øde område, hvor han slog hende i hovedet og tvang hende til at tage tøjet af, hvorefter de seksuelle overgreb fandt sted. Derefter satte politimanden hende af på en parkeringsplads.
Politimanden, Dean Gutierrez, der var i midten af fyrrerne og havde 16 års tjeneste bag sig, blev overført til administrativt arbejde.

Tirsdag den 5. juli 2005 blev politimanden, Dean Gutierrez anholdt og fremstillet i retten sigtet for at have voldtaget den transseksuelle Gabriel Bernal, der var kendt under navnet Starlight.
Det kom herunder frem, at der var fundet biologiske spor fra Dean Gutierrez i patruljevognen og på den transseksuelle Gabriel Bernal.

Dean Gutierrez, der nægtede sig skyldig, blev løsladt mod en kaution på 100.000 $ og flere forskellige restriktioner, herunder forbud mod at bære våben. Samtidig blev han suspenderet fra tjeneste.

Dean Gutierrez i retten.

Dean Gutierrez i retten.

Den 19. januar 2007 blev Dean Gutierrez blev kendt skyldig i anklagerne og idømt 24 års fængsel for at have tvunget den dengang 21-årige transseksuelle Gabriel Bernal ind i sin patruljevogn og kørt til et øde sted, hvor han slog hende i ansigtet med sin hånd og på låret med sin politistav, tvang hende til at tage tøjet af, tvang hende til oralsex og voldtog hende i endetarmen.

Dean Gutierrez kom med et lang og meget følelsesmæssigt indlæg over for retten, hvor han fortalte, at han havde brugt sit liv til at tjene befolkningen, havde en 16 år lang pletfri karriere bag sig, og at han kom fra et kristent hjem. Han frygtede alvorligt for sit liv, såfremt han blev sendt i fængsel, og at hans familie også kom til at lide af det.

Gabriel Bernal havde også et indlæg, hvor hun forklarede, at hun havde grædt og bedt ham om at standse og sagt, at hun havde HIV, men at han blot var fortsat. Hun sluttede med at sige, at retten ikke skulle have medlidenhed med ham, for det havde han ikke haft over for hende.

Drusilla Marland, MtK fra England fik den 17. december 2006 medhold i en retssag om diskrimination og chikane på arbejdspladsen.

Vist 145 gange.
Drusilla Marland

Drusilla Marland

Den 48 årige Drusilla Marland fra Bristol i England, der har fået foretaget en MtK kønsskifteoperation fik dom for, at hun havde været udsat for sexdiskrimination og chikane på sin arbejdsplads på grund af sit kønsskifte og blev tilkendt en erstatning på 64.862 £ svarende til 721.622 kr.

Drusilla Marland var ansat på en kanalfærge fra selskabet P O Ferries, hvor hun var beskæftiget i maskinrummet.
Gennem to år i perioden fra 2002 til 2005 måtte hun tåle de værste verbale og psykiske chikanerier fra de andre ansatte, så hun til sidst ikke så anden udvej end at sige op.
Hun anlagde sag mod færgeselskabet.

I forbindelse med domsafsigelsen udtalte retten bl.a. at hun i næsten to år frem til sin fratrædelse blev tvunget til at arbejde i en atmosfære med trusler og en fjendtlig indstillet holdning på grund af den kendsgerning, at hun havde gennemgået en kønsskifteoperation.
Hun havde også måtte udholde kommentarer fra sine kolleger så som “når Gud skabte mennesket, var det Adam og Eva, ikke Adam og Steve”.

Det kom under retsagen endvidere frem, at denne adfærd blandt de ansatte blev tolereret, fremmet og godkendt af de ledende ansatte.
Det blev således forlangt, at hun skulle anvende mændenes omklædningsrum, og hun blev tiltalt og omtalt som “han” og “det” og måtte tåle at høre bemærkninger som “Vi er kun mænd her”.

* * *
Artikel den 9. august 2006 hos BBC News om sagen.
Artikel den 17. december 2006 hos BBC Newsom afgørelsen af sagen.

Tanya Bowie, transseksuel, idømt 2 års fængsel for checfalskneri i Philadelphia, men hvor skal hun afsone? (14. november 2006).

Vist 512 gange.
Tanya Bowie

Tanya Bowie

Tanya Bowie er 33 år, fra Philadelphia og født som mand med navnet Anthony Bowie.
Hun gennemgik i 1999 første del af en kønsskifteoperation, hvorved hun stadig har mandlige kønsorganer.

Hun har gjort sig skyldig i dokumentfalsk ved at udstede mere end 350 falske check med et udbytte på over 90.000 US $ og anvende forskellige falske navne, for hvilket hun blev idømt 2 års fængsel.
Men det er for hende næsten det mindste. Det store problem for hende er, hvor og under hvilke forhold, hun skal afsone sin fængselsdom.

På grund af den ikke fuldt gennemførte kønsskifteopertion, betragtes hun af fængselsvæsenet som en mand.
Men de ved ikke, hvad de skal stille op med hende? Skal hun afsone i mandefængsel eller i kvindefængsel?

Hun var først i et alm. mandefængsel, men det gik ikke på grund af chikanerier fra de mandlige fanger.
Så kom hun i en ungdomsafdeling – fortsat i mandefængslet, men det var også problematisk på grund af chikanerier.
Nu er hun anbragt i et statsfængsel i Delaware, men i isolation og uden samkvem med de øvrige fanger for ikke at blive forulempet af dem.

* * *
Artikel den 17. november 2006 i Pink Nerws om sagen.

Diciplinærsag mod den engelsk psykiater Russell Reid indledt den 11. oktober 2006 og afgjort den 25. maj 2007.

Vist 138 gange. Den 11. oktober 2006 indledtes en diciplinærsag mod Russell Reid ved The General Medical Council (Det medicinske råd) med 10 klagepunkter om i perioden fra 1984 til 2003 ikke at have behandlet fem transseksuelle patienter korrekt, idet han ordinerede hormonbehandling til flere af dem efter kun en enkelt konsultation og indstillede flere til kønsskifteoperation på hospitalet Eals Court, som efterfølgende fortrød deres kønsskifte.

Den 25. maj 2007 traf The General Medical Council afgørelse i sagen. Afgørelsen omtales nederst i artiklen.

Diciplinærsagen blev indledt på grundlag af en klage indgivet af Donald Montgomery, James Barratt, og Richard Green, der er nogle af Englands mest ansete psykiatere med speciale i kønsidentitetsforstyrrelser.
I klagen anførte de, at Russell Reid ikke fulgte minimumskravene for behandling af transseksuelle som anført i Standards of Care.

Psykiater og chef på NHS, James Barratt anførte således, at han følte, at Russell Reid tilsyneladende mere som reglen end som undtagelsen udskrev kønshormoner til sine patienter i strid mod retningslinierne, at Russell Reid var for hurtig til at henvise patienter til kønsskifteoperation, og at nogle af Russell Reid’s patienter efterfølgende fortrød deres behandling.

Richard Tyson, der i sagen repræsenterer de tre læger og en af patienterne har udtalt, at Russell Reid spillede hasard med sine patienters sikkerhed især ved ukritisk at ordinere dem kønshormoner uden forudgående nødvendig og omhyggelig undersøgelse.
Tyson udtalte videre, at Russell Reid gav, hvad patienterne ønskede, og når de ønskede det, og at disse patienter er kendte for at være en særdeles krævende type.

Men der er også adskillige, som støttede Russell Reid.
En af dem var Daphne Neal, sygeplejerske og en af Russell Reid’s patienter forklarede, at det var det eneste rigtige for hende, at Russell Reid ordinerede hende kønshormoner allerede efter første konsultation.
Andre støtter er læge Heather Peto fra Cambridge University og LGBT menneskerettighedsforeningen OutRage argumenterer mod undersøgelsen mod Russell Reid og fremfører, at det ikke er af interesse for de transseksuelle, og at det vil bringe skam over den medicinske og psykiatriske profession.

Russell Reid selv er af den opfattelse, at han har behandlet sine patienter korrekt i alle henseender. Ligeledes oplyser han, at han har fulgt retningslinierne i Standards of Care, som ikke er absolutte krav, men vejledende, og at det er ikke en forbrydelse at lytte til sine patienters ønsker.

De fem patienter i diciplinærsagen betegnes alene med bogstaverne B – F.

Patient B – mand til kvinde kønsskiftet person
Barrett forklarede om en patient, som fortrød sin kønsskifteoperation og efter denne fortsat følte sig spærret inde i en forkert krop og mente, at Russell Reid burde have udvist større forsigtighed i sin anbefaling af en kønsskifteoperation.

Den 25. oktober 2006 refereredes patientes forklaring på 24dash.com. Artiklen findes ikke mere på 24dash.com, men kan læses her.
Det drejer sig om en mand, der efter to skilsmisser og dødsfald i familien får tanken, at han burde være en kvinde. Han tager kontakt til en hjælpegruppe for transpersoner, der havde vejledt ham om, hvordan han skulle agere for at få sin kønsskifteoperation.
Han opsøgte Russell Reid i januar 1988 og forklarede, at han klædte sig i kvindetøj i ca. 50 % af sin tid. Han kom i hormonbehandling og fik foretaget kønsskifteoperation fra mand til kvinde i 1989.
Umiddelbart efter operationen blev han kaldt til sin faders dødsleje, men faderen var død ved hans ankomst.
Herefter kom han i voldsom tvivl, om han havde gjort det rigtige ved at få foretaget kønsskifteoperationen. En tid forsøgte han at leve som kvinde, men opgav i 1992.
I 1999 blev han indlagt på Charing Cross Hospital Sexologiske Klinik på grund af en depression.
Direkte adspurgt om sit syn på Russell Reid, svarede han, at han ikke personligt havde noget mod Russell Reid, men at han følte, at Russell Reid for meget fulgte hans ønsker om kønsskiftet.

I 2005 sendtes i engelsk fjernsyn dokumentarudsendelsen Return to Gender, om nogle engelske transseksuelle, der har fortrudt deres kønsskifteoperation. En af de medvirkende var Paula Rowe tidligere Paul Rowe, som har været patient hos Russell Reid.

* * *
Patient C – mand til kvinde kønsskifteopereret
Psykiater og chef på NHS James Barrett forklarede, at det var overraskende, at Russell Reid undlod at få verificeret de oplysninger patienten oplyste, som viste sig at være forkerte.
Patienten havde siden forklaret, at han af en ven havde fået forklaret, hvad han skulle fortælle Russell Reid, og hvordan han skulle være klædt under konsultationerne hos Russell Reid.
Patienten fortrød siden sit kønsskifte, har fået skæg og ønsker en ny operation for at få genskabt sin penis.

Den 30. oktober 2006 refereredes patientes forklaring hos The Guardian.
Patienten C er dømt for pædofili (dømt for at have seksuelt forhold til et barn).
Han forklarede som vidne, at han aldrig har været transseksuel og aldrig hverken under eller efter sine konsultationer hos Russell Reid havde levet som kvinde eller været iført kvindetøj, men hele tiden levet som mand.
Hele vejen igennem havde han løjet for Russell Reid under konsultationerne, som startede i marts 1993.
Han havde været forelsket i en mand, lidt af depressioner og havde været nødsaget til at få fjernet en af sine testikler, da han have injiceret luft ind i testiklerne for at bevise sin kærlighed til sin ven. Vennen ønskede, at han i større grad var en “modertype” for hans børn.
Derfor opsøgte han Russell Reid for at opnå en kønsskifteoperation og blive en kvinde, og vennen havde nøje instrueret ham om, hvad han skulle fortælle Russell Reid for at opnå kønsskifteoperationen.
Efterfølgende fortrød han kønsskifteoperation og fire år efter sin kønsskifteoperation konsulterede han to andre psykiatere og søgte om en ny operation for at få genskabt sin penis.
Psykiaterne James Barrett og Don Montgomery, begge fra den sexologiske klinik på Charring Cross hospital i London forklarede, at patienten tydeligvis så ud som en mand og havde skæg.
Russell Reid har afvist, at han har behandlet patienten forkert.

* * *
Patient D – kvinde, der ønskede at være mand
Psykiater Barrister Richard Tyson har på patientens vegne udtalt, at hun pludselig ønskede at være en mand efter at have set et fjernsynsprogram om transseksualisme.
Psykiater James Dalrymple forklarede, at patientens ønske virkede ustabilt, og at hun ikke burde have fået hormonbehandling, før det var afklaret, om hendes ønske om kønsskifte blot var en midlertidig reaktion som følge af den fjernsynsudsendelse, hun havde set.
Patienten blev senere indlagt på en psykiatisk afdeling efter at være fundet vandrende nøgen på gaden og givet udtryk for, at hun var Jesus.
Russell Reid har i dette tilfælde bekræftet, at han havde taget fejl mht. hendes mentale og fysiske tilstand og ikke burde have ordineret hende hormonbehandlingen.

Onsdag den 1. november 2006 afgav patienten D sin forklaring, som kan læses hos The Guardian.
Hun forklarede, at Russell Reid havde fejlet ved ikke at konstatere, at hun led af manisk depression, da han ordinerede hende kønshormoner og henviste hende til operation for at få fjernet sine bryster.
Videre forklarede hun, at hun aldrig havde været transseksuel og betegnede det som et held, at hun blev indlagt på et psykiatrisk hospital umiddelbart før, operationen skulle have fundet sted.

Hun konsulterede Russell Reid i 1996 efter at have set en fjernsynsudsendelse om transseksualisme, hvilken overbeviste hende om, at hun selv var transseksuel, og at det var årsagen til hendes depressioner og religiøse vrangforestillinger.
Mod afslutningen af hendes konsultationer med Russell Reid mente hun, at hun kunne kommunikere psykisk med andre mennesker, at hun kunne standse et tog alene ved tankens hjælp, og at hun havde kraft til at helbrede svagtseende.
Hun mente også, at hun var ved at blive Jesus, og at kønsskiftet ville fuldføre denne proces.

Psykiateren James Dalrymple bemærkede, at der var uoverensstemmelser i hendes historie, og at hun ikke burde modtage kønshormoner før det var helt aklaret, at hendes ønske om et kønsskifte ikke blot var en reaktion på, at hun havde set fjernsynsudsendelsen.

Efter sin sidste konsultation hos Russell Reid, hvor han henviste hende til en operation for at få fjernet brysterne, blev hun fundet vandrende nøgen på gaden. Hun blev indbragt på et psykiatrisk hospital, hvor lægerne mente, at hun havde en masse vrangforestillinger og var manio depressiv. Efter nogen behandling ønskede hun ikke længere at skifte køn.

Hendes familie havde over for Russell Reid fremført deres bekymring over den hastighed, hvormed han havde stillet hendes diagnose og anbefalet operationen. Hendes fader skrev således til Russell Reid, at det syntes klart, at de anerkendte vejledninger om behandling af transseksuelle var blevet ignoreret, og at diagnosen var forhastet.

Russell Reid vedgik, at han havde fejlet ved at ordinere hende kønsormoner og bekræftede, at han havde henvist hende til fjernelse af brysterne, inden hun havde levet som mand i et år.
Men han mente ikke, at han på nogen måde havde handlet eller behandlet hende uprofessionelt, eller at han havde overtrådt vejledningerne.

* * *
Patient E – mand til kvinde transseksuel
Russell Reid skulle have spurgt, hvordan hun ville financiere behandlingen og foreslået hende at arbejde som prostitueret, da der var et markede for nogen som hende.

* * *
Patient F – mand til kvinde transseksuel
Klage over at Russell Reid havde ordineret kvindelige kønshormoner til patienten i 26 måneder uden at have foretaget de nødvendige fysiske undersøgelser af patienten, og for at have udfærdiget en erklæring om, at patienten var kvinde til mand transseksuel, selv om det modsatte var tilfældet.

* * *
Fredag den 25. maj 2007.
The General Medical Council (Det medicinske råd) afsagde den 25. maj 2007 kendelse i diciplinærsagen mod mod Russell Reid.
Russell Reid blev fundet skyldig i grov forsømmelse i sin behandling af de fem patienter, som undersøgelsen drejede sig om, ved bl.a. at indstille dem til kønsskifteoperation på et for tidligt og ufuldstændigt grundlag.
Det bestemtes, at han ikke i de næste 12 måneder kun måtte arbejde under opsyn, men han fik ikke frataget retten til at praktisere. Det fik næppe den store praktiske betydning for Russell Reid, idet han i 2005 blev pensineret fra Charing Cross Hospital, og den 9. februar 2006 overdrog sin private kønsidentitetsklinik til psykiater, Richard Curtis.
Artikel den 25. maj 2007 om afgørelsen i The Guardian.

* * *
In Support of Dr. Russell Reid er en blog med information og links vedrørende diciplinærsagen.


B&O forhandler i Viborg den 25. november 2006 politianmeldt af Trans-Danmark for ulovlig forskelsbehandling af Kjole-Ole.

Vist 128 gange. Tirsdag formiddag den 14. november blev Kjole-Ole afvist i B&O forretning i Viborg.

Den 25. november 2006 indgav Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle politianmeldelse mod Steffen Berg, indehaver af B&O forretningen, Sankt Mathias Gade 30, 8800 Viborg til politimesteren i Viborg for overtrædelse af Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.

28. november 2006.
Foreningens kasserer, Jane Johansen har været i kontakt med Kjole-Ole og oplyser følgende om kontakten:
“Det var en rigtig hyggelig samtale, hvor det er mit indtryk, at Kjole-Ole nærmest var benovet over, at vi som forening havde reageret på den lovovertrædelse, han er blevet udsat for.”
I samtalen fremgik det også, at Kjole-Ole ønsker radioforhandleren, der har forulempet ham, straffet, og at en undskyldning fra B&O ikke er fyldestgørende. Kjole-Ole savner også en personlig undskyldning fra radioforhandleren.
Kjole-Ole oplyste også, at han pga. sygdom ikke magter at føre sagen videre og er, som det også fremgår af ovenstående, glad for at Trans-Danmark har indgivet politianmeldelse.

Herunder gengives politianmeldelsen.

Politimesteren i Viborg
Rødevej 1,
8800 Viborg.

Lørdag den 25. november 2006

Politianmeldelse

På vegne af foreningen Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle indgiver jeg hermed politianmeldelse mod

Steffen Berg,
indehaver af B&O-forretningen,
Sankt Mathias Gade 30, 8800 Viborg,

for overtrædelse af “Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.” ved tirsdag den 14. november 2006 om formiddagen at have afvist at betjene Ole Steen Mortensen kendt som Kjole-Ole på samme vilkår som andre i sin forretning med ordene “Jeg synes, du skal gå hjem og tage din mors tøj af. Så er du velkommen i butikken”.

Til underbygning af anmeldelsen henvises til sagens omtale på
1)
Viborg Stifts Folkeblad’s hjemmeside den 15. november 2006 på adressen:
[Artiklen findes ikke mere. /Tina Thranesen.] hvor blandt andet følgende udtalelse ses anført:

“Jeg synes, du skal gå hjem og tage din mors tøj af. Så er du velkommen i butikken. Sådan vedgår Steffen Berg, at han i går afviste Ole Steen Mortensen som kunde i B&O-forretningen på hjørnet af Sct. Mathias Gade og Dumpen tirsdag formiddag.”

2)
Hjemmesiden “Com on” den 17. november 2006 på adressen http://www.comon.dk/nyheder/B-O-forhandler-Kjole-Ole-valgte-selv-at-ga-1.149359.html hvor blandt andet følgende udtalelse ses anført:
“Jeg sagde det faktisk for at hjælpe ham lidt. Jeg opfatter det som om, han har nogle indestængte behov. Han vil ud og vise verden, at han godt tør at gå iklædt dametøj, denne gang var det et lyserødt miniskørt, så han kan fremvise hans behårede ben. Personligt så støder det mig. Jeg synes det er ulækkert og perverst. Han forsøger at trække sin perverse seksualitet ned over hovedet på mig”.

3)
Viborg Stifts Folkeblad’s hjemmeside den 25. november 2006 på adressen:
[Artiklen findes ikke mere. /Tina Thranesen.] hvoraf blandt andet fremgår, at Bang & Olufsen i Struer, har sendt Ole Steen Mortensen en skriftlig uforbeholden beklagelse, der ligner en meget stor undskyldning for den ulovlige forskelsbehandling.

4)
Viborg Stifts Folkeblad’s hjemmeside den 25. november 2006 på adressen:
[Artiklen findes ikke mere. /Tina Thranesen.] hvoraf blandt andet fremgår, at indehaveren af forretningen – Steffen Berg – af Bang & Olufsen har fået en kraftig reprimande på grund af sagen.

Det er foreningens opfattelse, at Ole Steen Mortensen kendt som “Kjole-Ole” har været udsat for forskelsbehandling alene på grund af, at han var iført kvindetøj.
Dette synspunkt synes Bang & Olufsen i Struer også at dele jf. deres skriftlige beklagelse til Ole Steen Mortensen og reprimanden over for Steffen Berg.

Uagtet det måske af artiklen i Viborg Stifts Folkeblad af 25. november 2006 (nr. 3) kan synes, at Ole Steen Mortensen ikke ønsker videre foretaget, så er det foreningens opfattelse, at der bør rejses tiltale mod Steffen Berg, idet det er væsentligt for alle transvestitter og transseksuelle, at en adfærd som Steffen Berg, har udvist bliver påtalt og straffet og dermed også for at modvirke, at Steffen Bergs holdning og handlemåde af andre erhvervsmæssige eller almennyttige virksomhed bliver opfattet som lovlige.

Foreningen har forståelse for, at Ole Steen Mortensen måske ikke ønsker videre foretaget, men i og med, at han er stået offentligt frem med fulde navn og billede i Viborg Stifts Folkeblad, er det foreningens opfattelse, at han må tåle de ulemper, som en straffesag mod Steffen Berg eventuelt må give ham.
Hensynet til “almenheden” primært forstået som alle transvestitter og transseksuelle i landet må i den sammenhæng vægtes højere.

De nævnte hjemmesider vises i kopi.

Med venlig hilsen.
Torben Tina Schuldt, næstformand i Trans-Danmark

* * *
Anmeldelsen i pdf-format.

Erika Sadowski, MtK transseksuel kidnappede den 17. marts 2006 de børn, hun passede gennem fem år.

Vist 186 gange.
Erika Sadowski

Erika Sadowski

Erika Sadowski – 59 år – boede gennem fem år, fra 2001 til 2006 hos parret Robert Smith og Sarah Garner i Delaware, Tennessee, USA og passede deres to børn, Meagan Smith og Breanna Garner på 1 og 5 år.

Fredag den 17. marts 2006 omkring kl. 19 tog hun børnene med, da hun skulle på indkøbstur.
Da hun og børnene ikke var vendt tilbage kl. 1 om natten (lørdag den 18. marts 2006) blev politiet tilkaldt, og Sadowski og børnene blev efterlyst gennem “Tennessee’s Amber Alert” – en hjemmeside, hvor bl.a. sådanne efterlysninger offentliggøres.
Allerede om morgenen (lørdag den 18. marts 2006) efter ca. 14 timers fravær blev de alle tre fundet i god behold efter at være genkendt på grundlag af radioomtale af efterlysningen.
Det var en kvinde, der i sin bil fik øje på bilen, som Sadowski kørte i og genkendte nummerpladen, hvis nummer var nævnt i radioen.
De kørte da på en landevej uden for byen.
Det konstateredes, at de ikke havde været i det supermarked, hvor de formodedes at skulle handle.

I fængslet, hvor Sadowski blev anbragt under politiets efterforskning, blev hun underkastet en lægeundersøgelse. Herunder konstateredes det, at den 59 årige Erika Sadowski biologisk var en mand og rettelig hed Edward Sadowski.

Ægteparret, hvis børn Sadowski havde passet, var rystede, da de blev gjort bekendt med det, og forklarede, at det forekom dem helt uvirkeligt. Sadowski havde boet hos dem igennem fem år, og de havde aldrig næret tvivl om, at hun var en kvinde.

Under et retsmøde tirsdag den 14. marts 2006 blev Sadowski løsladt af dommeren mod en kaution på 100.000 $.

I juni måned 2006 oplystes det af dommeren, at han havde modtaget en lægeerklæring fra et “Veterans hospital” (hospital for tidligere militærfolk), hvoraf fremgik, at det var konstateret, at Sadowski havde lungekræft, der havde bredt sig til hjerne og lever, og at Sadowski opholdt sig hos familie i Delaware.

Retssagen blev berammet til den 29. august 2006, men Sadowski mødte ikke frem.
Lørdag den 9. september 2006 døde Erica Sadowski.

Sadowski havde ifølge politiet ikke forklaret, hvorfor hun kidnappede børnene. Men hendes forsvarer har oplyst, at hun havde en god grund – uden dog at oplyse nærmere derom.

Sadowski ændrede sit navn omkring 1986 efter at være afskediget fra U.S. Air Force efter en 20 årig lang karriere.
Sadowski indtog kvindelige kønshormoner, havde udviklet bryster, havde en typisk kvindelig menstruel cyklus og havde langt mørkt hår.

Inden Sadowski kom til parret Robert Smith and Sarah Garner, havde hun været ansat hos to andre familier, hvis børn hun passede uden at nogen af dem nogen sinde opdagede hendes “hemmelighed”, og det oplystes, at børnene elskede hende.

Overfald på transseksuel i Valby udløste dom på 3 måneders fængsel. 24. januar 2005.

Vist 21 gange. En ung mand blev mandag den 24. januar 2005 dømt for at have overfaldet transkvinde på åben gade i Valby.
Ved overfaldet slog den unge mand transkvinden i hovedet med en tre kg. tung sten.
Gerningsmanden var tidligere dømt for adskillige forhold af kriminalitet og havde en tidligere betinget dom.
Dommen for overfaldet på transkvinden udløste sammen med den betingede dom en ny dom på tre måneders ubetinget fængsel, som blev anset for afsonet, da gerningsmanden havde været varetægtsængslet.
Den overfaldne transkvinde fik tilkendt en erstatning på 1.015 kr., som den dømte skal betale.

Artikel om overfaldet og livet som transkvinde dateret den 10. november 2009, hvori transkvinden identificerer sig som Pernille.

Dømt for at voldtage transvestit. 23. februar 2004.

Vist 21 gange. TV2 Øst oplyste den 23. februar 2004, at en 33-årig mand ved retten i Maribo var idømt 3 år og 6 måneders fængsel for ti ud af de tolv forskellige kriminelle forhold, han var tiltalt for.
De ti forhold, han blev dømt for, omfattede voldtægt, tyveri og vold mod en transvestit fra Nørreballe.

Manden havde opsøgt en mandlig transvestit på dennes bopæl og tvunget ham til analsex. Manden stjal derefter smykker og penge fra transvestitten, medens denne lå bundet på sengen.

Den 33-årige nægtede sig skyldig, og hans forsvarer ankede straks dommen til landsretten.

Transseksuel fik den 21. november 2001 ikke medhold hos Ligestillingsnævnet i klage over sygeplejerske og læge. KEN nr. 9476.

Vist 0 gange. Afgørelse nr. 23/2001
J.nr. E.2.1.0008.

Afgørelse nr. 23/2001
Truffet af Ligestillingsnævnet den 21. november 2001

Medlemmer:
Niels Waage (formand)
Ruth Nielsen
Pia Deleuran

Ved skrivelse af 30. september 2001 afviste Ligestillingsnævnets sekretariat en klage fra klageren over udtalelser fremsat af en sygeplejerske og læge på Y i forbindelse med en kønsskifteoperation.

Ifølge klageren havde en sygeplejerske nægtet at behandle klageren med den begrundelse, at klageren var “anderledes” (en transseksuel person). Endvidere havde en overlæge efter en mislykket kønsskifteoperation udtalt "hvad skal du med en skede, hvem tror du, at du kan få til at hoppe på dig".

Klageren har anmodet Ligestillingsnævnet om at tage stilling til denne afvisning.

Y har afgivet en udtalelse i anledning af klagen den 27. februar 2001.

Som klagen er fremsat finder Ligestillingsnævnet, at den er omfattet af Ligestillingsnævnets kompetence, jf. EF-domstolens dom i sag C-13/94 (refereret i "Ligestillingslovene med kommentarer" af Agnete Andersen, Ruth Nielsen og Kirsten Precht, 4. udgave, s. 455).

Det fremgår imidlertid af Y’s ovennævnte udtalelse, at ingen af de personer, som klagen vedrører, kan genkende de udtalelser, som refereres i klagen.

Ligestillingsnævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at ligestillingslovgivningen er overtrådt fra Y’s side i det foreliggende tilfælde.

Da det fremgår af klagen, at klageren også agter at klage til Sundhedsministeriet og Civilretsdirektoratet over de pågældende ansatte på Y, har Ligestillingsnævnet sendt kopi af klagesagens akter til disse myndigheder til eventuelt videre foranstaltning.

Herefter bestemmes:
Klagen tages ikke til følge.
Niels Waage

* * *
(Ligestillingsnævnet er nedlagt og erstattet af Ligebehandlingsnævnet).

Afgørelsen hos Retsinformation.

Tammy Lynn Felbaum, MtK transseksuel blev i december 2001 dømt for uagtsomt manddrab ved at kastrere sin mand, der ikke overlevede.

Vist 228 gange.
Tammy Lynn Felbaum

Tammy Lynn Felbaum

Tammy Lynn Felbaum var 42 år i 2001 og gift med James John Felbaum på 40 år. Han var hendes sjette ægtemand.
De boede i en trailer i en trailerpark i Harrisville, ca. 80 km. nord for Pittsburgh i staten Pennsylvania, USA.
Tammy blev i december 2001 dømt for uagtsomt manddrab ved i marts måned 2001 at have kastrere sin mand, hvilket han ikke overlevede.

Tammy blev født som dreng og fik navnet Tommy Wyda.
I 1980 kastrerede hun sig selv for at fremme en legal udført kønsskifteoperation, som hun ønskede. Det lykkedes også for hende, og hun fik officielt ændret sin kønsbetegnelse til kvinde.
Inden da havde hun ernæret sig som kvindelig stripper og ved at krølle tomme sodavandsdåser sammen ved at hamre sit bryst ned over dåsen.

Senere i 1980 indfandt Tammy Wyda sig på det offentlige kontor for ægteskabssager i Greensburg. Tammy ønskede en ægteskabsblanket for at indgå ægteskab med en mand ved navn Tim Barner.
Med sig medbragte Tammy et glas og oplyste, at hendes testikler lå i formaldehyd i glasset, så de på kontoret kunne se, at hun ikke mere var en mand.
På det grundlag fik hun dog ikke udleveret den ønskede blanket, hvorfor hun løftede op i sin bluse og blottede sine bryster for dermed at bevise, at hun var en kvinde.
Hun blev fortsat afvist.
Senere vendte Tammy dog tilbage medbringende et dokument, der viste, at hun var en kvinde. Så fik hun udleveret blanketten og giftede sig derefter med Tim Barner. Ægteskabet holdt dog kun i to år.

I 1992, da Tammy havde efternavnet Lipnicky eller Lipnicki. I forbindelse med et af sine ægteskaber, var hun indblandet i en sag om salg af amfetamin fra sit hjem i Penn Township, Butler County, hvor hun dengang boede.

Den 22. februar 2001 kom James, hendes sjette ægtemand, hjem efter at have været på et behandlingscenter for stofmisbrugere.
Tammy var som ved flere tidligere lejligheder ophidset, da hun troede at James var hende utro.

Da Tammy vågnede næste dag, fandt hun James liggende i sengen. Han havde kastreret sig selv og rakte hende sine testikler og sagde “Sig aldrig, at jeg ikke elsker dig”.
Men han havde kludret med kastrationen, og bad Tammy om at hjælpe sig ved at gøre færdig, herunder sy sårene sammen.
Tammy indvilligede i at gøre det, men fik først James til at underskrive en erklæring om, at han ønskede hjælpen.
Tammy fik anbragt James på et interimistisk operationsbord i stuen og færdiggjorde operationen og syede sårene sammen.

Om aftenen omkring kl. 19 ankom Charles Adams – en bekendt til dem – og fandt James liggende i en blodtilsølet seng. James fortalte, at han var kommet til skade ved et færdselsuheld. Vennen forsøgte forgæves at overtale James til at komme på hospitalet.

Søndag den 25. februar 2001 kl. 0352 tilkaldte Tammy telefonisk hjælp via alarmcentralen, da hun fandt James liggende bevidstløs. Hun forklarede, at James havde indtaget mange smertestillende piller og formodede, at hans bevidstløshed skyldes en overdosis.
Redningsfolkene fandt James liggende i blodigt sengetøj samtidig med, at han havde brunligt opkast.
James blev kørt til hospitalet i den nærliggende by – Grove City. Forsøg på at redde hans liv var dog forgæves. Han døde på hospitalet.

I de første dage var det lægernes opfattelse, at James var død af en overdosis smertestillende medicin. Først da resultatet af medicinske analyser viste, at det ikke var tilfældet, blev der den 5. marts 2001 gennemført en obduktion.
Her konstateredes det, at James var blevet kastreret, og at døden var forårsaget af kvælning i opkast. Det konkluderedes, at en kombination af smerter fra kastrationen og bivirkninger fra de smertestillende piller, havde hindret hans vejrtrækning og evne til at synke.

Ved politiets efterforskning herunder ransagning af Tammy og James trailerbolig og fandt de blodige bandager, blodigt sengetøj, et stykke papir med dato, puls og temperatur og en underskrevet erklæring fra James, i hvilken han bad sin kone om at færdiggøre den kastration, han selv havde påbegyndt.
Yderligere fandt de ligene af flere dyr – hunde, katte og fugle – hængende i træer i baghaven.
Tammy blev anholdt og sigtet for uagtsomt manddrab og uautoriseret lægevirksomhed samt dyremishandling.

Under retssagen blev Tammys første ægtemand Tim Barner nu Lynn Barner ført som vidne.
Hun forklarede, at hun tidligere var en mand med navnet Tim Barner. Som mand blev han gift med Tammy i 1980. De blev dog skilt efter to år.
Lynn forklarede videre, at efter skilsmissen blev Tammy gift igen. Selv ønskede Lynn at skifte køn og blive en kvinde.
Da hun vidste, at Tammy var rutineret i at kastrere dyr, bad hun Tammy om at kastrere sig. Når Tammy kunne kastrere en hund på under fem minutter, så kunne hun jo nok også kastrere en mand. Kastrationen foregik i hjemmet hos Tammy og dennes anden ægtemand.

I december 2001 blev Tammy fundet skyldig i uagtsomt manddrab og uautoriseret lægegerning samt dyremishandling ved at have gennemført en grusom kastration på sin mand og dermed forvoldt hans død samt grusom behandling og aflivning af dyr.
I februar 2002 blev straffen udmålt til mellem 5 ½ og 11 års fængsel.

Den 21. september 2006 blev Tammy Felbaum sigtet af politiet for at have sendt trusselbreve til den offentlige anklager i Butler County og for at have spyttet på en politibetjent, idet hun på parkeringspladsen ved politistationen havde spyttet på politibetjent Dorothy Boyd.

Under afhøringen erkendte hun, at hun havde sendt breve til dommerne William Shaffer og Sue Haggerty, der dømte hende i sagen om kastrationen af hendes mand, samt anklageren i sagen, Tim McCune. Hun erkendte også at have spyttet på politibetjenten.

I et af brevene skrev hun bl.a.:
“Du skal vide, at jeg kommer efter dig og de andre, og du kan ikke gøre en skid for at forhindre det.
I har alle begået en kriminel handling mod mig. Hvis jeg ikke kan straffe jer, så vil jeg straffe mig selv.
Jeg er jeres gud og jeres tage er talte. Fængsel vil ikke være at frygte i forhold til det, jeg vil gøre – – – Retfærdigheden vil ske fyldest”.

* * *
Artikel den 14. marts 2001 i PG News om sagen.

Svensk IT-chef købte sex af transvestit på Johannes kirkegården i Stockholm. 14. oktober 1999.

Vist 32 gange. Aftonbladet i Sverige berettede den 14. oktober 1999 om en IT-chef, der købte sex af en transvestit.
IT-chefen fortalte til politiet, at i mindst 20 år havde han levet et dobbeltliv. Han boede i den fashionable del af Stockholm og havde jævnligt gennem årene købt sig til seksuelle tjenester.

Ved årsskiftet 1998/99 trådte en ny lov ikraft i Sverige, som gjorde det ulovligt at købe sex. Det er ifølge loven kun køberen, der straffes – ikke den prostituerede.

Aktuelt, så havde IT-chefen mødt transvestitten, som var klædt i en mosgrøn dunjakke, kort sort kjole, nylonstrømper og sorte damesko.
Da kontakten var etableret, gik de sammen ind på Johnannes kirkegården, hvor IT-chefen betalte 500 kr for at få oralsex.
Få minutter senere blev både IT-chefen og transvestitten anholdt af politiet. IT-chefen erkendte straks, at han havde købt sig til sex, medens transvestitten nægtede og forklarede, at de blot sludrede sammen.

* * *
Artikel om sagen den 14. oktober 199 i Aftonbladet.

FBI årsstatistik over hadforbrydelser fra 1996 til 2015.

Vist 17 gange.
FBI statistik over hadforbrydelser

FBI statistik over hadforbrydelser

FBI – Federal Bureau of Investegation – fører statistik over hadforbrydelser (hate crime) i USA.
Seneste rapport er for året 2015, der blev offentliggjort 15. november 2016.

Herunder link til årsrapporterne fra FBI fra 1996.
Fra 1996 til og med 2002 er rapporterne i pdf-format.
Fra 2003 og frem er det link til en hovedside, hvorfra der er adgang til en række detaljerede oplysninger.

Årsrapporter
          1996 1997 1998 1999 2000
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
2011 2012 2013 2014 2015          

På denne side er der adgang til flere andre kriminalitetsstatistikker fra FBI.

0059-drabet. Mand i Nordjylland fik i midten af 1992 ved at udgive sig som kvinde kontakt til en mand via kontakttelefonen 0059, men blev dræbt af ham.

Vist 614 gange. Onsdag den 13. januar 1993 stadfæstede Vestre Landsret dommen over den 22 årige Peter Thorndal på 12 års fængsel, som byretten i Hjørring havde idømte ham for drabet på den 26 årige Martin Agerskov.
Sagen var startet en halvt års tid forinden, da Peter Thorndal via kontakttelefonen 0059 kom i forbindelse med Martin Agerskov.
Der var det specielle ved denne kontakt, at Peter Thorndal udgav sig for at være en kvinde ved navn “Ann-Karina Rosenberg”.
De førte timelange erotiske samtaler.

Martin Agerskov blev forelsket og pressede mere og mere på for, at de skulle mødes. Peter Thorndal/Ann-Karina derimod blev mere og mere betænkelig over forholdets udvikling.
På et tidspunkt angav Peter Thorndal/Ann-Karina, at han skulle til Island i to måneder for sit arbejde.
Da de to måneder var gået kontaktede Martin Agerskov igen “Ann-Karina”.
Under de efterfølgende samtaler lykkedes det for Martin Agerskov at få Peter Thorndal/Ann-Karina til at oplyse sin adresse.

Martin Agerskov meldte sig syg på sit arbejde og kørte af sted for at møde sin udkårne – “Ann-Karina”.
Da han ringede på dørklokken, blev døren åbnet af Peter Thorndal.
Martin Agerskov spurgte efter “Ann-Karina”, og Peter Thorndal svarede, at det var ham.
Det ville Martin Agerskov selvfølgelig ikke tro på.
Først da Peter Thorndal/Ann-Karina ændrede sin stemme og talte, som han gjorde via telefonen, blev Martin Agerskov overbevist.

Han blev vred og følte afsky over bedraget. Han slog ud efter Peter Thorndal og ville derefter gå sin vej.
Men Peter Thorndal forsøgte at holde ham tilbage og bad, om ikke de kunne forblive venner, for de havde jo talt så godt sammen.
Det resulterede i håndgement mellem dem. Herunder greb Peter Thorndal en halvandet kilogram tung mukkert fra en reol og slog Martin Agerskov flere gange i hovedet med den.
Martin Agerskov faldt om og lå blødende og rallende på gulvet.

Først forsøgte Peter Thorndal at få hjælp hos overboen, men der var ingen hjemme.
Da han kom tilbage, lå Martin Agerskov fortsat blødende på gulvet. Han var fortsat i live, da Peter Thorndal kunne høre, han rallede.
Derfor pressede Peter Thorndal en knytnæve mod Martin Agerskovs strube til lydene holdt op, og Martin Agerskov var død. Peter Thorndal trak derefter en plasticpose over Martin Agerskovs blodige hoved og pakkede liget ind i nogle plastiksække.
Han lod liget af Martin Agerskov ligge et par dage.
Så kørte han liget ud på landet i nærheden af den rideskole, hvor han selv havde en hest opstaldet og begravede liget på en mark.

* * *
Drabet blev dog opklaret af politiet. Peter Thorndal blev anholdt og liget fundet.
Først nægtede Peter Thorndal sig skyldig i drab, idet han forklarede, at det slet ikke havde været hensigten, at det skulle ende sådan.
Men senere erkendte han sig skyldig og blev som nævnt af byretten i Hjørring idømt 12 års fængsel for drabet.
Straffens længde ankede han til Vestre Landsret, der som nævnt stadfæstede dommen den 13. januar 1993.

* * *
Inden retssagen var Peter Thorndal blevet mentalundersøgt, og Retslægerådet havde tiltrådt indholdet af mentalerklæringen.
Mentalerklæringen godtgjorde, at Peter Thorndal ikke var sindssyg i gerningsøjeblikket. Den oplyste også, at Peter Thorndal havde en kønsidentitetskonflikt og i sit indre opfattede sig selv som en kvinde.

* * *
Ifølge referat af retssagen i B.T., så følte Peter Thorndal sig både glad og tilfreds, da han i Vestre Landsret fik stadfæstet dommen på 12 års fængsel.
Så vidt det var oplyst til BT, så havde de psykologer, der havde mentalundersøgt ham, nemlig anbefalet, at han fik en kønsskifteoperation.

Teena Brandon. Ung transseksuel dræbt den 31. december 1993.

Vist 372 gange.
Teena Brandon

Teena Brandon

Den 12. december 1972 i Lincoln, Nebraska, USA fødte JoAnn Brandon en velskabt pige, der fik navnet Teena Renae Brandon.
Faderen, Pat Brandon døde ved et færdselsuheld i april 1972. Hendes farfar var fuldblods Sioux indianer. Teena havde en storesøster ved navn Tammy.

Da Teena var en halvstor pige, blev hun seksuelt forulempet af en mand. Hun kom derfor i 1991 i terapi hos en psykiater og begyndte samtidig at klæde sig i mandetøj og havde pigekærester. Hun udgav sig for at være en mand for at undgå igen at blive seksuelt forulempet af mænd. Samtidig brugte hun ofte sit efternavn, Brandon som fornavn og blev dermed ofte kendt som Brandon Teena.

I 1993 flyttede Teena til Humbolt – en by med ca. 5.000 indbyggere, hvor hun levede som mand. Hun overvejde at få foretaget en kønsskifteoperation.
Hun lærte den unge kvinde Lana Tisdel og dennes moder at kende. Lana havde en otto måneder gammel datter og var ven med Philip DeVine.

Teena blev kort før jul 1993 anholdt af politiet, da hun havde udstedt en dækningsløs check.
Det blev omtalt i de lokale aviser.

Gennem bekendtskabet med Lana mødte Teena mændene John Lotter og Marvin Nissen også kendt som Tom Nissen. På grund af avisomtalen blev de klar over, at Teena ikke var mand, men kvinde og voldtog hende i Falls City, Nebraska.
Brandon anmeldte voldtægten til den lokale sheriff, Charles B. Laux. Efter en afhøring blev John Lotter og Marvin Nissen løsladt.
Den 31. december omkring klokken et, altså godt midnet, blev Teena opsøgt af John Lotter og Marvin Nissen i et lille landhus, hvor hun opholdt sig sammen med Lana Tisdel, dennes lille baby og Philip DeVine.

John Lotter og Marvin Nissen dræbte Teena, Lana og Philip, men skånede babyen.

John Lotter og Marvin Nissen blev dømt for drabene den 21. februar 1996.
John Lotter sidder i dag på dødsgangen i et fængsel og venter på at blive henrettet i den elektiske stol.
Marvin Nissen afsoner fængsel på livstid. At han ikke også blev dømt til døden skyldes, at han gik med til at vidne mod John Lotter.
Grunden til, at de dræbte Teena var, at de på den måde forsøgte at undgå at blive dømt for den voldtægt, som Teena havde anmeldt dem for. De to andre – Lana Tisdel og Philip DeVine blev alene dræbt fordi de var til stede og overværede drabet på Teena.

Den 20. september 2007 påtog Marvin Nissen – også kendt som Tom Nissen – sig ifølge CNN hele skylden for drabene på Teena, Lana Tisdel og Philip og frikendte dermed John Lotter. Det fik ikke retslige følger.

Drabet på Teena Brandon har givet anledning til flere bøger og film:
I 1996 udkom bogen All She Wanted.
I 1998 var der premiere på filmen The Brandon Teena Story.
I 1999 var der premiere på filmen Boys Don’t Cry.
I 2014 opsatte det Københavnske teater, Mungo Park stykket Boys Don’t Cry. Det spillede den 14., 15., og 16. april 2014. Artikel om teaterstykket i Information den 27. marts 2014.

* * *
Artikel om drabssagen hos Crime Library i ni afsnit.
Hjemmeside om Brandon Teena.


20 mænd i kvindeklæder anholdt af politiet. Artikel i Aftenbladet den 8. februar 1954.

Vist 152 gange.
Aftenbladet

Aftenbladet

I Aftenbladet – Københavneravis, der lukkede i 1959 – kunne der den 8. februar 1954 læses følgende artikel:

– Inden for de sidste par år har vi vel haft ca. 20 mænd indbragt, sigtet for at have færdedes offentligt i kvindeklæder, siger politiinspektør Jersild fra Sædelighedspolitiet til morgen i anledning af anholdelsen af en 21-årig malersvend, der sigtes for, kvindeklædt, at have overfaldet unge piger ved nattetide i København.

20 mænd i kvindeklæder anholdt af politiet. Artikel i Aftenbladet den 8. februar 1954.

20 mænd i kvindeklæder anholdt af politiet. Artikel i Aftenbladet den 8. februar 1954.

– Disse unge mænd kan inddeles i tre grupper fortæller politiinspektøren. 1. gruppe klæder sig for at kunne komme nærmere ind på livet af kvinder. 2. gruppe er homoseksuelle, der søger forbindelse med mænd. Det er vel nok den største gruppe, og i mange tilfælde opdager deres mandlige bekendte først sent, at de står over for mennesker af deres eget køn.
Den 3. gruppe er de såkaldte Transvestitter, der blot føler en overvældende trang til at færdes i kvindetøj, fordi de inderst inde nærer et had til deres eget køn. De behøver ikke at være homoseksuelle. Chris Jørgensen var et typisk tilfælde af en transvestit, og hun førte sin dragning ud i yderste konsekvens ved at skifte køn.
De, der blot klæder om og ikke begør noget kriminelt, kan straffes efter politivedtægten, men for nogle år siden havde vi her i byen et grelt tilfælde, idet en homoseksuel mand, iført kvindeklæder lod sig trantere af herrer på restaurationer og “rullede” sine ofre, når han kom hjem i deres lejligheder!

Elizabeth Debbie Eden

Vist 83 gange.
Elizabeth Debbie Eden

Elizabeth Debbie Eden

Elizabeth Debbie Eden kaldet Liz blev født den 19. august 1946 i Ozone Park, Queens, New York om dreng og fik navnet Ernest Aron. Tidlige i livet ønskede Ernest, at han var blevet født som pige. Han blev senere i livet klar over, at han var transseksuel og ønskede en kønsskifteoperation.
Elizabeth Debbie Eden døde den 29. september 1987 – 41 år gammel – i Genesee Hospital i Rochester i New York af AIDS-relateret lungebetændelse ifølge New York Times den 1. oktober 1987.

Hendes papirer, fotografier og avisudklip er doneret til National Archive of Lesbian, Gay, Bisexual & Transgender History at the Lesbian Gay Bisexual & Transgender Community Centre den 14. juni 1990.

John Wojtowicz – Sonny Wortzik i filmen Dog Day Afternoon – blev født den 9. marts 1945 i New York City. Hans moder var Theresa Basso Wojtowicz.
Han mødte Carmen Bifulco på en skiferie i marts 1966. De blev gift og fik to børn. Ægteskabet holdt imidlertid ikke, og de blev separeret i 1969 og senere skilt.
John Wojtowicz gjorde som værnepligtig soldat med tjeneste i Vietnam.

Debbie Eden og John Wojtowicz

Debbie Eden og John Wojtowicz

Efter separationen mødte John Wojtowicz i 1971 Ernest Aron i en italiensk basar i New York.
John Wojtowicz og Ernest Aron “giftede” sig den 4. december 1974 ved en kirkelig ceremoni i en kirke i Greenwich Village, New York. Vielsen var dog ikke legal. Dels var Elizabeth Debbie Eden officielt en mand, og dels var John Wojtowicz endnu ikke blevet skilt fra Carmen Bifulco.

Da de ikke kunne skaffe tilstrækkeligt med penge til kønsskifteoperation, forsøgte Ernest Aron flere gange at begå selvmord – sidste gang den 20. august 1972 dagen efter sin fødselsdag.

Som en sidste udvej for at skaffe penge til operationen besluttede John Wojtowicz at lave et bankrøveri.
Røveriet, som er filmatiseret i filmen Dog Day Afternoon, fandt sted allerede den 22. august 1972 mod Chase Manhattan bank på hjørnet af East Third Street og Avenue P i Gravesend i New York sammen med den 18-årige Salvatore Naturile og endnu en mand.
De havde regnet med, at det kun ville tage ti minutter, men gik grueligt galt. Politiet kom hurtigt til stedet, og det udviklede sig til en gidseltagning, der varede i fjorten timer.
Røveriet og gidseltagningen blev en voldsom mediebegivenhed. Der samledes en stor tilskuermængde på gaden uden for banken, ligesom medierne var talrigt til stede.
Filmen gengiver i det store hele, hvad der i virkeligheden skete.

Medens John Wojtowicz afsonede sin fængselsdom solgte han sin historie om bankrøveriforsøget for 7.500 $. Pengene blev brugt som delvis betaling for en kønsskifteoperation for Ernest Aron, der efter operationen tog navnet Elizabeth Debbie Eden – til daglig kaldet Liz.

John Wojtowicz blev løsladt efter at have afsonet 7 år af de 20 års fængsel, han blev idømt.
Han døde 2. januar 2006 af kræft i New York City. På sit sidste boede han hjemme hos sin aldrende moder, der få dage før, han døde, kørte ham til hospitalet.

Biografisk artikel om Elizabeth Debbie Eden hos Wikipedia.
Google bøger viser artiklen The Boys in the bank fra Life september 1972.