Kropumulig! Om sundhed, skønhed og selvværd

Vist 0 gange.
Kropumulig!

Kropumulig!

Titel Kropumulig!
Om sundhed, skønhed og selvværd
Udarbejdet og
udgivet af
Det Etiske Råd
Udgivet 28. april 2017
Antal sider 44
Sprog Dansk
ISBN-13 978-87-92915-03-0

Et undervisningshæfte om unges forhold til kroppen og dens betydning for unges identitet. Materialet kan bruges som diskussionsoplæg, som inspiration til projektopgaver eller tværfaglige forløb i grundskolens afgangsklasser (8. – 10. klasse), men også 1.g.
Det Etiske Råd lægger med dette materiale op til en debat om kroppens betydning for unge og deres udvikling.
Det Etiske Råd har udarbejdet en lærervejledning til undervisningshæftet.

Side 36. Handler om unge transpersoner
Side 38. Hjemme hos Zephyr, der blev tilskrevet kønnet pige ved fødslen, men som i dag ønsker at møde andre som transmaskulin.

Indhold
Kapitel 1. Hvad er “kroppen” overhovedet for noget?
Kapitlet handler om kroppens mange betydninger. Kroppen er en organisme, som kræver at blive passet. Men samtidig er kroppen også indpakningen af vores person.
Kapitel 2. Krop og etik
Kapitlet drejer sig om etiske overvejelser om kroppen. Etik og krop handler om, hvordan vi ser på hinanden og på andre. Når du diskuterer kroppens etik med dine venner i klassen, kan du blive opmærksom på vigtigheden af at behandle andre ud fra de værdier, som du selv sætter højt.
Kapitel 3. Krop og samfund
Kapitet handler om kroppens tilhørsforhold til en bestemt kultur. Du kan i kapitlet læse om, at det samfund, som du fødes ind i, har stor betydning for dit syn på kroppen. Du kan læse om kropsidealer – på godt og ondt. Du møder i kapitlet Lasse under træning i fitnesscenteret. Du møder også plastikkirurgen Faye Sarmady på job i skønhedsklinikken.
Kapitel 4. Krop og identitet
Kapitlet handler om den betydning, som kroppen har for unges identitet. Du kan få indsigt i, at det undertiden kan blive en udfordring at forlige sig med sin egen krop. Du møder i kapitlet Helle, hvis datter er ramt af meget svær spiseforstyrrelse. Du møder også Zephyr, der blev tilskrevet kønnet “pige” ved fødslen, men i dag ønsker at møde andre som transmaskulin.

* * *
Omtale af undervisningshæftet hos Det Etiske Råd med link til download af materialet.
Onlinevisning af undervisningshæftet hos Det Etiske Råd med link til at downloade det i pdf-format.
Omtale af lærervejledningen hos Det Etiske Råd.
Forslag til læringsmål i pdf-format hos Det Etiske Råd.

FN kampagne – The Lesson – om mobning af LGBTIQ-unge lanceret den 2. maj 2017.

Vist 0 gange.
UN Free & Equal - The Lesson

UN Free & Equal – The Lesson

UN Free & Equal lancerede den 2. marts 2017 en ny mikro-kampagne, der har til formål at øge bevidstheden om omfanget og virkningerne af mobning af LGBTIQ-unge og opfordrer forældre, lærere, skoler og regeringer til at gøre deres indflydelse gældende til at bringe det til ophør.

Kampagnen har en kort, animeret video, “The Lesson”, skabt med berømte børnebogsforfatter Daniel Errico og animationsselskabet Kavaleer Productions. Den fortæller den bittersøde historie om en dreng, hvis venskab med en pige bliver problematisk, da hans mor ser hende kysse en anden pige.
Se videoen herunder.
Den tilhørende hjemmeside indeholder link til et faktablad, der er produceret i samarbejde med UNESCO med henstillinger til uddannelsesministerier og skolemyndigheder, og har praktiske råd til forældre og LGBTIQ-unges kammerater. Der er også materialer til at dele med venner og følgere på sociale medier.

FN Free & Equal skriver:
Hver dag bliver lesbiske, bøsser, biseksuelle, trans (LGBT) og intersex børn – og andre børn som trodser kønsstereotyperne – mobbet i skolen, i hjemmet og i samfundet. Mobning kan antage mange former – fra hån og øgenavne til brutal vold.

Børn, der udsættes for denne form for overgreb har en højere risiko for angst, ensomhed, lavt selvværd, selvskadende adfærd, depression og selvmord. De er også mere tilbøjelige til at droppe ud af skolen.

FN opfordrer alle – fra forældre og lærere til regeringer – til at beskytte disse børns grundlæggende ret til at leve uden vold og diskrimination. Dine handlinger betyder noget!

Besøg den tilhørende hjemmeside for at lære mere.

Hvis du vil vide mere om, hvad regeringerne kan gøre:

Unge transkønnede kan godt få fornavneskift, hvis Sexologisk Klinik erklærer, at de er transseksuelle eller ganske kan ligestilles hermed. 18. januar 2017.

Vist 0 gange. LGBT Danmark har fra en ung transperson fået oplyst, at denne rettede henvendelse til sit kordegnekontor for at få foretaget fornavneskift. Den unge er af Sexologisk Klinik vurderet at være transseksuel. Kordegnekontoret var usikker på proceduren og ringede derfor til derom Statsforvaltningen, som oplyste, at det ikke var muligt.
LGBT Danmark skrev derom til Statsforvaltningen, der svarede, at hvis den unge opfyldt reglerne, så ville der blive givet tilladelse til fornavneskiftet.

Herunder gengives LGBT Danmarks skrivelse til Statsforvaltningen og forvaltningens svar.

* * *
LGBT Danmarks henvendelse til Statsforvaltningen

LGBT Danmark

LGBT Danmark

Torsdag den 5. januar 2017.
Statsforvaltningen
Ansvarshavende kommunikationskonsulent Johanne Duus Hornemann
joduho@statsforvaltningen.dk

Vedr.: Transpersoners fornavneskift

Kære Johanne Duus Hornemann.

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner har fra en ung transperson fået oplyst, at denne ledsaget af sin moder rettede henvendelse til sit kordegnekontor for at få foretaget fornavneskift. Den unge er af Sexologisk Klinik vurderet at være transseksuel, men har ikke søgt om juridisk kønsskifte, hvilket efter gældende lovgivning jo ikke er mulig for personer under 18 år. Kordegnekontoret var usikker på proceduren og ringede derfor til derom Statsforvaltningen, som oplyste, at det ikke var muligt at få fornavneskift til et fornavn betegnende det modsatte køn på grundlag af en udtalelse fra Sexologisk Klinik om, at ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed.

LGBT Danmark beder venligst oplyst, om Statsforvaltningen ikke vil anerkende, at det er muligt for transpersoner at få fornavneskift til et fornavn betegnende det modsatte køn på grundlag af en udtalelse fra Sexologisk Klinik om, at ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, som det er beskrevet i navnebekendtgørelsen.

Med venlig hilsen
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson.

Henvisninger/citater
  1. Bekendtgørelse af navneloven
    LBK nr 1816 af 23/12/2015
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=173271
    § 13, stk. 3. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 2.
  2. Disse nærmere regler er af Social- og Indenrigsministeren den 23. december 2015 fastsat i:
    Bekendtgørelse om navne
    BEK nr 1862 af 23/12/2015
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=176085
    § 13. Til brug for vurderingen af, om der kan gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. lovens § 4, stk. 4, § 7, stk. 2, og § 13, stk. 2, vurderer Rigshospitalets Sexologiske Klinik, om ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed.
    Stk. 2. Hvis vurderingen fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
    Stk. 3. Sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. stk. 1, behandles af Statsforvaltningen
  3. Social- og Indenrigsministeriet har den 30. december 2015 udstedt:

    Vejledning om navne
    VEJ nr 11359 af 30/12/2015
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=176627
    5.5. Særligt om fornavne til transseksuelle og personer, der ganske må ligestilles med transseksuelle
    Navneloven
    § 13. […] Stk. 2. Et fornavn må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet.
    Stk. 3. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 2.
    Navnebekendtgørelsen
    § 13. Til brug for vurderingen af, om der kan gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. lovens § 4, stk. 4, § 7, stk. 2 og § 13, stk. 2, vurderer Rigshospitalets Sexologiske Klinik, om ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed.
    Stk. 2. Hvis vurderingen fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
    Stk. 3. Sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. stk. 1, behandles af Statsforvaltningen.
    Af bestemmelserne fremgår, at der efter helt særlige betingelser, for så vidt angår transseksuelle eller personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, kan undtages fra kravet om, at et fornavn skal være kønskorrekt i forhold til den, der skal bære navnet. Bestemmelsen regulerer således kun navneændringer for personer, der ikke har gennemført et egentlig kønsskifte.

    Personregisterføreren skal sende disse sager videre til Statsforvaltningen, der behandler sagen. Til brug for sagen indhenter Statsforvaltningen en udtalelse fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik og i tvivlstilfælde tillige en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

    Kan ansøgningen imødekommes, indfører Statsforvaltningen ændringen i CPR med advis til personregisterføreren.

Statsforvaltningens svar

Fra: Hroar Kolmos [HROKOL@statsforvaltningen.dk] Sendt: 9. januar 2017 13:19
Til: Linda Thor Pedersen
Emne: Transpersoners fornavneskift

Kære Linda Thor Pedersen.

Tak for din henvendelse.

Du gengiver reglerne helt korrekt i din henvendelse. Statsforvaltningen sagsbehandler ligeledes efter disse regler.
Hvor det er gået galt i kommunikationen mellem kirkekontoret og Statsforvaltningen i det konkrete tilfælde du refererer til, har jeg ikke noget bud på.

Efter navneloven må et fornavn ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Dette står i Navnelovens § 13, stk. 2.
Efter navnebekendtgørelsen kan der dog gøres undtagelse fra reglen for personer, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle eller ganske at måtte ligestilles hermed. Dette står i Navnelovens § 13, stk. 3.

Når Statsforvaltningen får en sådan ansøgning, kontaktes Sexologisk Klinik på Rigshospitalet med anmodning om at udarbejde en erklæring.
Hvis ansøgningen drejer sig om en person under 18 år, indhentes forud et skriftligt samtykke fra indehaverne af forældremyndigheden.

På baggrund af indholdet i denne erklæring vurderes det, om betingelserne for det ønskede navneskifte er opfyldt.

For transseksuelle er betingelserne således:
Ansøgere, der går i et observationsforløb på Sexologisk Klinik for senere at søge tilladelse til kønsskifte, og som af Sexologisk Klinik er blevet henvist til kønshormonbehandling med hormoner fra det ønskede køn.
Ansøgere, der ikke aktuelt ønsker kønsskifte, men som gennem længere tid har levet som det andet køn. Det er en betingelse, at Sexologisk Klinik afgiver en udtalelse om, at ansøger er transseksuel. Ønsket om at leve som det andet køn skal være stabilt, og det er en betingelse, at ansøgerens livskvalitet skønnes at blive væsentligt forbedret ved et fornavn, der svarer til den kønslige fremtoning.

For ansøgere, der ganske kan ligestilles med transseksuelle er betingelserne således:
Ansøgere, der igennem en længere årrække jævnligt har klædt sig som det modsatte køn, og som efter lange overvejelser giver efter for et basalt behov for permanent at klæde sig som og i det hele taget leve som det andet køn. Disse ansøgere fremtræder således som transseksuelle, dvs. som det andet køn, såvel over for sig selv som for andre, men kan ikke fra Sexologisk Kliniks side opnå en egentlig betegnelse som transseksuel eller tiltrædelse til en kønsskifteoperation.

Hvis det fremgår af Rigshospitalets erklæring, at betingelserne er opfyldt, sørger Statsforvaltningen for det ønskede navneskifte. Herunder opdatering i CPR. Hvis der er tvivl, indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

Det ønskede navn skal selvfølgelig stadig skal opfylde de almindelige regler for navne efter navneloven.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har yderligere eller uddybende spørgsmål. Mit direkte telefonnummer er 72567727.

Med venlig hilsen
Hroar Kolmos
Kontorchef
Statsforvaltningen

* * *
LGBT Danmark til Statsforvaltningen i pdf-format.
Omtale hos LGBT Danmark: “Ung transkønnet nægtet navneskift”.

Jess, Chunk, and the Road Trip to Infinity

Vist 0 gange.
Jess, Chunk, and the Road Trip to Infinity

Jess, Chunk, and the Road Trip to Infinity

Titel Jess, Chunk, and the Road Trip to Infinity
Forfatter Kristin Elizabeth Clark
Forlag Farrar, Straus and Giroux (BYR)
Udgivet 8. november 2016
Antal sider 272
Sprog Engelsk
ISBN-10 0374380066
ISBN-13 978-0374380069

Undomsbog om den unge transkvinde, Jess, der er på vej til sin fars bryllup – fuld af bekymringer over sin fars reaktioner, når de ses.

Sidste gang Jess så sin far, var hun en dreng. Nu er hun en ung kvinde, sidste-års gymnasieelev og skal snart begynde på en kunstskole. Nu kører hun halvvejs gennem landet til hans bryllup. Han skal giftes med hendes mors ex-bedste ven. Det er ikke fordi, Jess ikke er inviteret, for det er hun. Hun havde bare fortalt, at hun kommer. Overraskelse!

Heldigvis skal Jess ikke køre den lange vej alene. Hendes bedste ven, Christophe – kaldet Chunk – ledsager hende.
Undervejs lærer Jess og Chunk også et par ting om sig selv og hinanden, som skaber tvivl om deres følelser for hinanden.

* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Barnes & Noble, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Saxo, hvor den også kan købes.
Forfatterens hjemmeside.

Look Past

Vist 0 gange.
Look Past

Look Past

Titel Look Past
Forfatter Eric Devine
Forlag Running Press
Udgivet 4. oktober 2016
Antal sider 288
Sprog Engelsk
ISBN-10 0762459212
ISBN-13 9780762459216

Ungdomsbog.
Mary Mathison blev brutalt myrdet. Hun var datter af en fremtrædende og meget konservativ lokale præst.
Avery, en transkønnet dreng, var forelsket i Mary.
Avery beslutter han, at han vil finde morderen og indfinder sig derfor på gerningsstedet for at søge efter spor, men indser hurtigt, at han er i fare.
Modvilligt må Avery se til fra sidelinjen medens politiet efterforsker drabet.
Men efter Marias begravelse modtager Avery den første i en serie af foruroligende tekstbeskeder, der kun kan komme fra morderen: Beskederne er klare: Avery skal ignorere sin kønsidentitet; ellers vil han blive den næste, som bliver dræbt.
Nu er Avery splittet mellem at finde morderen og beskytte sig mod morderen, som spiller et foruroligende “katten mod musen”-spil mod Avery.
Kan Avery fornægte sin kønsidentitet i forsøget på at afsløre Marys morder? Eller går han på kompromis med sig selv – begår det ultimative forræderi mod sig selv og sin kønsidentitet?

* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Barnes & Noble, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Saxo, hvor den også kan købes.

My Transgender Kid

Vist 0 gange.
My Transgender Kid

My Transgender Kid

Titel My Transgender Kid
Dansk titel Mit barn er transkønnet
Produktionsselskab Channel 4 Television Corporation
Instruktør Emma Young og Nick Sweeney
Medvirkende George tidl. Georgina (transdreng)
Moderen
Tvillingesøsteren Jasmine
Storesøsteren
Paddy McGuire (transpige)
Forældrene
Storebroderen
Nic, transmand
Alle som sig selv
Premiere 6.oktober 2015
Spilletid 47 minutter
Sprog Engelsk.
Danske undertekster
Baggrundsfortælling på dansk

Britisk dokumentarfilm om to syvårige transbørn i England og deres familier.
Selv ganske små børn kan føle, at de er blevet født i en forkert krop. Men det behøver ikke nødvendigvis at være et problem.
Georgina og Jasmine blev født som enæggede tvillinger i Warrington, men allerede som 3-årig blev Georgina til George, og den nu syvårige har levet glad som dreng lige siden.

I Leicester er en engang genert dreng blevet til den selvsikre og glade pige, Paddy. Foreløbig mest derhjemme, men familien overvejer, om han skal begynde at gå i skole som pige.
Paddys far er efterfølgende blevet rost i høje toner for sin måde at acceptere og støtte sin transdatter.

Dokumentarfilmen blev sendt på DR2 den 22. august 2016 kl. 1955 og den 23. august 2016 kl. 0055 med danske undertekster og baggrundsfortælling på dansk.
Omtale af filmen hos DR.
Se filmen med danske undertekster og dansk baggrundstale hos DR.

Filmen er den ene af en serie på fire dokumentarfilm fra Channel 4 om transbørn.
De tre andre har titlerne “My Trans Story”, “Girls to men” og “My Transgender Summer Camp”.

* * *
Omtale af filmen hos IMDb.
Omtale af filmen hos Channel 4.

George

Vist 0 gange.
George

George

Titel George
Original titel George
Forfatter Alex Gino
Oversat af Kasper Hoff
Forlag Alvilda
Udgivet 1. august 2016
Antal sider 202
Sprog Dansk
ISBN-10 8771651527
ISBN-13 9788771651522

Når folk ser George, tror de, at de ser en dreng. Men George ved, at hun ikke er en dreng – hun er en pige. Men George tror, at hun er nød til at holde det hemmeligt for altid.

I 4. klasse skal hun være med til at opføre “Charlottes tryllespind”, og hun vil virkelig, virkelig, VIRKELIG gerne spille Charlotte. Men læreren siger, at det overhovedet ikke kan lade sig gøre. Rollen skal spilles af en pige, og Georg er jo en dreng.
Men George føler sig ikke som en dreng. Når hun står foran spejlet og børster pandehåret frem, er det Melissa hun ser, og hun elsker lipglos.
Sammen med sin bedste veninde, Kelly lægger hun en plan. Hvis planen lykkes, skal hun spille Charlotte – og hendes familie og resten af skolen vil endelig forstå, hvem hun egentlig er.

I bogen følgers Georges kamp for at få andre til at forstå hende. For læseren kan det de første sider være lidt forvirrende, at George omtales med “hun”, men lige så snart læseren lærer George at kende, passer det perfekt.

* * *
Omtale af bogen hos forlaget Alvilda.
Omtale af bogen hos Saxo, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Salling.dk, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Dansk boghandel, hvor den også kan købes.

LGBT Danmarks skr. af 26. juli 2016 til JM om X som kønsbetegnelse i pas til unge under 18 år.

Vist 0 gange. LGBT Danmark sendte den 26. juli 2016 en skrivelse til justitsminister Søren Pind, Justitsministeriet om at ændre pasbekendtgørelsen, så unge under 18 år kan få X som kønsbetegnelse i deres pas.

Skrivelsen gengives herunder.

* * *

LGBT Danmark

LGBT Danmark

Tirsdag den 26. juli 2016.

Justitsminister Søren Pind,
Justitsministeriet
jm@jm.dk

Vedr.: Ændring af § 4 i pasbekendtgørelsen, så unge under 18 år kan få X som kønsbetegnelse i deres pas

LGBT Danmark anmoder Justitsministeriet om at ændre pasbekendtgørelsen så unge under 18 år kan få X som kønsbetegnelse i deres pas ved i pasbekendtgørelsens§ 4 at slette ”, der er fyldt 18 år,”.

Et stadig stigende antal unge under 18 år kommer i behandling på Sexologisk Klinik på grund af, at de oplever sig som tilhørende det andet køn i forhold til deres ved fødslen tildelte køn.

Da også unge under 18 år skal have pas ved udenlandsrejser, så vil det for en del af dem være en stor hjælp, hvis de som personer over 18 år kan få et X som kønsbetegnelse i deres pas.

Da pasbekendtgørelsens § 18 anfører, at forældremyndighedsindehaveren skal meddele samtykke til udstedelse af pas til personer under 18 år, er der ikke risiko for, at unge efter en pludselig indskydelse kan få X som kønsbetegnelse i deres pas.

LGBT Danmark håber, at Justitsministeriet ser med velvillighed på ønsket om ændring af pasbekendtgørelsen som foreslået, og imødeser ministeriets svar derpå.

Med venlig hilsen.

Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson

* * *
Skrivelsen i pdf-format.

Transkønnethed og kønsidentitet hos børn og unge. Information fra Region Hovedstadens Psykiatri. Juni 2016.

Vist 0 gange.
Transkønnethed og kønsidentitet hos børn og unge.

Transkønnethed og kønsidentitet hos børn og unge.

Region Hovedstaden Psykiatri har lavet pjecen “Information om transkønnethed og kønsidentitet hos børn og unge”.

Herunder gengives pjecens indhold.

Region Hovedstadens Psykiatri
Information om transkønnethed og kønsidentitet hos børn og unge

HVAD ER TRANSKØNNETHED?
Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet men mange beskriver det som at føle sig født i en forkert krop eller med det forkerte køn.

Oftest giver det sig udslag i, at den transkønnede ikke kan identificere sig med det ved fødslen tildelte køn (fødselskøn). Den transkønnede kan have svært at genkende sig selv i spejlet og bryder sig ofte ikke om at se sine kønsorganer. Den transkønnede tænker og opfører sig anderledes end andre med samme fødselskøn.

Det kan påvirke situationer i hverdagen og ind imellem opleves svært og frustrerende.

Alle nyfødte får tildelt et køn. Det er den nyfødtes kønsorganer, der bestemmer kønnet.
“Det ved fødslen tildelte køn” eller den korte version “fødselskøn” er den gængse betegnelse.

For mange betyder disse følelser, at det er svært at finde ro omkring sig selv og sin kønsidentitet Støtte fra de nærmeste pårørende (familie og tætte venner) og hjælp og vejledning fra professionelle fagpersoner, der har erfaringer med at hjælpe børn og unge i lignende situation, kan derfor være en stor hjælp undervejs.

De fleste (ca. 75 %) med følelser og tanker om transkønnethed i barndommen finder ved starten af deres pubertet deres egen måde at leve i overensstemmelse med deres fødselskøn.

Kønsidentitet er den opfattelse man har af, hvilket køn man er.
For nogle passer den ikke med det ved fødslen tildelte køn.

UNDERSØGELSE OG BEHANDLING
Transkønnethed er ikke en sygdom, men de, der oplever deres krop så anderledes, at det giver gener og ubehag, kan få forskellige former for hjælp. Det kan være enkeltstående rådgivning og vejledning, længerevarende samtaleterapi, hormonbehandling og for nogle kønsskifteoperation, når de er blevet voksne.

Det vides ikke med sikkerhed, hvad der forårsager, at nogle personer er transkønnede.

Forskellige kromosomsygdomme, hormonelle sygdomme eller psykiske sygdomme kan bringe nogle mennesker i tvivl om deres kønsidentitet. Det er vigtigt at opdage sådanne tilstande, inden en eventuel behandling starter, fordi der kan være brug for særskilt hjælp og behandling. Derfor vil du også møde og blive undersøgt af forskellige behandlere.

Undersøgelser og forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind med rådgivning og vejledning, jo lettere er det for den enkelte at reflektere over sin situation og blive afklaret og sikker i sit videre forløb og de valg, der skal træffes.

BEHANDLERTEAM
Teamet, der tilbyder børn og unge mulighed for rådgivning, vejledning, observation og behandling i forhold til tanker og følelser omkring transkønnethed og kønsidentitet, består af forskellige behandlere fra forskellige enheder i Region Hovedstaden.

Det overordnede formål med kontakten til de forskellige enheder er at hjælpe dig til at blive mere afklaret om din kønsidentitet og mere sikker i dine videre valg – samt at kunne tilbyde dig den relevante rådgivning og behandling

LOVGIVNING
Udredning, observation og behandling følger Sundhedsstyrelsens
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede.

Se
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/faglig-vejledning-om-behandling-af-transkoennede
og
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167172

INDLEDENDE SAMTALER PÅ SEXOLOGISK KLINIK
Hvis du ønsker rådgivning eller behandling, skal du henvises til Sexologisk Klinik af din egen læge eller en psykiater. Du modtager herefter et brev med indkaldelse til de indledende samtaler med en psykolog eller psykiater. I brevet er der også et skema, hvori du og dine forældre eller værge skal tage stilling til fra hvem, Sexologisk Klinik må indhente yderligere oplysninger om dig. I vil også blive bedt om at udfylde et skema, der beskriver hvordan du og dine forældre hver især oplever din kønsidentitet Når I har udfyldt skemaet, skal I sende det til Sexologisk Klinik.

De indledende samtaler vil være tilpasset og afhænge af, hvem du er og hvad, der giver mening at tale om med dig.
Forløbet beskrevet er derfor også kun vejledende.
  • Ved 1. samtale laver vi en journal og taler med dig om, hvordan du har det psykisk og fysisk, og hvad det er, du ønsker. Dine forældre skal med til denne første samtale, da vi også skal tale med dem. I slutningen af samtalen taler vi om, hvordan det videre forløb typisk vil blive, og du og dine forældre har mulighed for at stille spørgsmål.
  • 2. samtale er en dobbeltaftale. Først mellem dig og behandleren og bagefter med dine forældre og behandleren. Her vil vi tale mere om din kønsidentitet og hvordan du oplever den og dens udvikling. Du vil måske blive bedt om at udfylde nogle spørgeskemaer. Behandleren vil tale med dine forældre om, hvordan de oplever situationen.
  • 3. og 4. samtale er mellem dig og din behandler. Dine forældre må gerne være med, hvis du ønsker det. Vi taler nærmere med dig om, hvad det betyder for dig at være dreng/pige, hvordan du opfatter og beskriver dig selv, og hvordan det viser sig i hverdagen. Du vil måske blive bedt om at udfylde nogle spørgeskemaer Hvis det er relevant, vil vi tale om dine erfaringer med seksualitet.

Nogle af samtalerne kan måske føles svære, da vi kommer til at tale om noget, der gør dig ked af det. Det er vigtigt, at du siger til, hvis noget er svært at tale om. Det er også vigtigt, at du ved, at der ikke er nogle “rigtige” eller “forkerte” svar. Det handler om, at vi gerne vil lære dig at kende og tale med dig om, hvad du gerne vil.

Efter de første to samtaler vil du blive henvist til Børne- og ungdomspsykiatrisk Center. Sideløbende vil du få tider til 3. og 4. samtale på Sexologisk Klinik.

UNDERSØGELSE PÅ BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK CENTER, AFD. BISPEBJERG
På Bispebjerg skal du og dine forældre deltage i en række samtaler med en børne- og ungdomspsykiater og en psykolog. Du skal også udfylde en række spørgeskemaer, gennemgå en psykologisk test, og en læge skal undersøge din krop. Det sker alt sammen som del af en afklaring for eventuelle tegn på psykisk sygdom, der kan kræve yderligere støtte i dit videre forløb.

At udredning og behandling foregår i psykiatrien skyldes, at de har ekspertise til at vurdere, om du har psykiske vanskeligheder, der vil kunne komplicere det videre forløb. Samtidig har centeret erfaring med at hjælpe og støtte børn og unge, der sideløbende med deres transkønnethed slås med andre problemer, som f.eks. angst eller depression.

Hvor længe forløbet i Børne- og ungdomspsykiatrisk Center varer, afhænger af en individuel vurdering, men vi vil altid sikre, at både du og dine pårørende løbende bliver inddraget og er med til at træffe de endelige beslutninger.

– DET KAN VÆRE SVÆRT AT STÅ VED.
OG FOR NOGEN ER DET OGSÅ SVÆRERE END FOR ANDRE.
MEN VI ER ALLE SAMMEN FORSKELLIGE, OG DER ER JO INGEN
DER PASSER IND l ALLE KASSER ALLIGEVEL.

– JEG ER FØDT SOM EN PIGE,
MEN HAR ALTID FØLT MIG SOM EN DRENG.

DET VIDERE FORLØB
Efter de indledende samtaler og undersøgelser vil de behandlere, der har talt med jer undervejs, drøfte og vurdere, hvad vi kan tilbyde og foreslå dig videre frem. Der kan være forskellige muligheder afhængig af din situation:
  • Hvis du ønsker at komme i behandling med stophormoner, kan vi evt. have brug for flere samtaler med dig, før vi kan tage endelig stilling til din behandling
  • Hvis du fortsætter i forløbet og får stophormoner eller fremadrettet får kønshormoner, vil du blive henvist til Klinik for Vækst og reproduktion. Du vil samtidig blive inviteret til samtale ca. en gang om måneden på Sexologisk Klinik. Det kan være i en gruppe og/eller individuelle samtaler, hvor du har mulighed for at dele dine tanker og følelser undervejs
  • Dine forældre vil også få et tilbud om samtaler
  • Du kan få tilbudt psykiatrisk støtte enten i Børne- og ungdomspsykiatrisk Center eller der, hvor du bor
  • Hvis vi vurderer, at din situation ikke umiddelbart indebærer transkønnethed, vil vi tilbyde dig støttende samtaler uden at hormonbehandling kommer på tale, eller hjælpe dig til at få kontakt med andre behandlere i nærheden af, hvor du bor.

Vi vil præsentere dig for mulighederne og sammen drøfte næste skridt. Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere afklaring, taler vi sammen om det.

UNDERSØGELSE OG BEHANDLING I KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION
Hvis du, dine forældre og behandlerne finder frem til, at du skal fortsætte i behandling for på sigt at få mulighed for at skifte køn, kan du fra ca. 12 års alderen, og hvis din pubertet er startet, få medicin, der sætter din pubertet på pause.
Medicinen kaldes populært for stophormoner og hormonblokkere. Så har du tid til at blive mere sikker i din beslutning uden, at der sker for mange forandringer i din krop.

Når du bliver 16 år, hvis du er fyldt 16 år eller er ældre er der mulighed for at få medicin i form af kønshormoner, der gør, at din krop udvikler sig i det ønskede køns retning. Det betyder, at du får østrogen (kvindeligt kønshormon), hvis dit fødselskøn er dreng, eller Testosteron (mandligt kønshormon), hvis dit fødselskøn er pige. Medicinen ændrer langsomt dit udseende og dermed dit kønsudtryk. For at få kønshormoner skal du have været gennem et udredningsforløb som beskrevet tidligere samt ca. et år med samtaler på Sexologisk Klinik.
I Klinik for Vækst og reproduktion laver en børne-ungelæge med speciale i hormonsygdomme en undersøgelse af dig og tager blodprøver og knoglealder for at finde ud af, hvor langt du er i din pubertet og vækst. Du kan være så ung på henvisningstidspunktet at det først senere vil være relevant at henvise dig til denne undersøgelse.

Fra ca. 18-års alderen tilknyttes du et behandlerteam på Gynækologisk Klinik. Har du henvendt dig sent i puberteten, vil du i særlige tilfælde kunne starte hormonbehandling direkte på Gynækologisk Klinik.

– JEG VAR UTROLIG KED AF DET, FRUSTRERET OG IRRITERET.
JEG KUNNE INTET GØRE.
FORESTIL DIG, AT DU TROR, AT DU ER EN DRENG,
MEN AT OMVERDENEN HELE TIDEN FORTÆLLER DIG, AT DU IKKE ER DET.

VIL DU VIDE MERE
Hvis du eller din familie og venner har spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte din behandler el ler et af de involverede teams.

I kan også læse mere på www.psykiatri-regionh.dk og www.rigshospitalet.dk

BESØGSADRESSER
Psykiatrisk Center København
Sexologisk Klinik
Tagensvej 20, opgang 74,
2200 København N.
Tlf. 38 64 71 50

Børne- og ungdomspsykiatrisk Center
Ambulatorium for unge
Lersøpark Alle 107, 1,
2400 København NV.
Tlf. 38 64 11 73

Rigshospitalet
Klinik for Vækst og reproduktion
Blegdamsvej 58, opgang 95,
2100 København Ø.
Tlf. 35 45 79 58

Region Hovedstadens Psykiatri
Kristineberg 3
2100 København Ø.
Tlf. 3864 0000

Grafisk design: Region H Design
2016

* * *
Pjecen i pdf-format.
Pjecen i pdf-format hos Region Hovedstadens Psykiatri.

Hej med dig Bjørn

Vist 0 gange.
Hej med dig Bjørn

Hej med dig Bjørn

Titel Hej med dig Bjørn
Original titel Introducing Teddy
Forfatter Jessica Walton
Illustrator Dougal MacPhersons
Oversat af Nanna Gyldenkærne
Forlag Høst & Søn/Rosinante & Co
Udgivet 16. juni 2016
Antal sider 40
Sprog Dansk
ISBN-13 9788763844871

Mange mindre børn oplever i løbet af deres opvækst at afprøve det køn, de ikke er født som – drenge vil være piger og omvendt, ligesom i denne billedbog.

Nikolaj og bjørnen Bertram leger sammen hver dag. De cykler, graver, laver picnic indendørs, gynger og meget andet. En morgen vågner Nikolaj i super humør og kan ikke forstå, hvorfor Bertram er så trist. ”Jeg har fundet ud af, at jeg hellere vil hedde Bella”, fortæller bjørnen, ”men jeg er bange for, at du så ikke længere vil være min ven”. Nikolaj vil dog rigtig gerne være ven med Bella Bjørn, og det vil Nikolajs kusine også gerne.

Finurlig billedbog for de mindste (3 til 6 år) om at acceptere og blive accepteret som den, man er.

* * *
Forfatteren, Jessica Walton er tidligere folkeskolelærer og bor i Melburne, Australien. Hendes far har skiftet køn til kvinde.

* * *
Omtale af bogen hos forlaget.
Omtale af bogen hos Saxo, hvor den også kan købes.
Anmeldelse af bogen den 24. juni 2016 hos Børnenes Bøger.
Anmeldelse af bogen den 1. juli 2016 af Rikke Schmidt Maltesen hos Fine Spind.

Hormonbehandling af transkønnede unge under 18 år. Vejledning i forbindelse med behandling.

Vist 0 gange.
Hormonbehandling af transkønnede unge under 18 år.

Hormonbehandling af transkønnede unge under 18 år.

Rigshospitalet, Juliane Marie Centret, Klinik for Vækst og Reproduktion, der varetager kønshormonbehandlingen af transkønnede, der har fået tilladelse dertil, har primo 2016 lavet en vejledning om kønshormonbehandling af transkønnede unge under 18 år.

Herunder gengives vejledningen.

Hormonbehandling af transkønnede unge under 18 år
Transkønnede børn og unge udredes og behandles i et team bestående af fagpersoner fra det nye Videnscenter for transkønnede børn og unge dannet af Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, Børne-Unge Psykiatrisk Klinik, Bispebjerg Hospital, Afdeling for Vækst og Reproduktion og Gynækologisk Afdeling, Rigshospitalet. Behandlingen tilbydes endnu ikke andre steder i Danmark for denne aldersgruppe.

Denne patientfolder beskriver i korte træk, hvordan hormonbehandling af transkønnede unge under 18 år forløber. Behandlingen følger de internationale anbefalinger på området. Før og under behandlingen fortsætter opfølgning på Sexologisk Klinik og evt. også Børne-Unge Psykiatrien.

Fase 1 (fra 12 år, hvis puberteten er startet)
Behandling med ’Stophormon’, som bremser kroppens pubertetsudvikling og som forhindrer uønskede kønskarakterer. Dette skaber tid og ro til at blive sikker på ens valg. Puberteten bliver derved ’forsinket’ i forhold til kammeraternes, indtil man starter ’krydshormoner’.

Fase 2 (fra 16 år)
Behandling med ’Krydshormoner’, som fremmer kroppens pubertetsudvikling i den retning som ønskes.

Kontrolbesøg
Der kan være et eller flere besøg på Afdeling for Vækst og Reproduktion mens udredningen foregår. Dette kan være, når der er behov for at vurdere vækst og pubertetsudvikling. Under behandlingen ses den unge hver 12. uge, evt. hyppigere ved behov (se også særlige forhold ved opstart af ’Stophormon’). Ved besøget gives indsprøjtning med stophormonet, man bliver målt og vejet, undersøgt for pubertetsudvikling og får målt blodtryk. Ved alle besøg tages blodprøver for at sikre, at stophormoner helt undertrykker kønshormonerne, og at der ikke opstår bivirkninger til krydshormonbehandling på blodprocent, sukker-, og fedtstofskifte, lever og nyrefunktion og blodstørkningsevne. Omtrent en gang årligt måles knoglealder (ved røntgen af venstre hånd) for at bedømme sluthøjdepotentiale og hvert andet år udføres knoglescanning for at kontrollere indhold af kalk i knogler. I blodprøverne måles tillige calcium og vitamin D niveau. Al medicin udleveres fra afdelingen. Teamet består af to professorer og en afdelingssygeplejerske med ekspertviden i hormonbehandling af børn og unge.

Alle behandlinger kan afbrydes når som helst uden nedtrapning.

Transition til voksenopfølgning
Omkring 18 år alderen (med mulighed for individualisering) bliver den unge flyttet til behandlerteamet for voksne, hvilket foregår i en fælles konsultation med læger fra begge afdelinger for at lette overgangen. Unge, som henvender sig sent i puberteten og hos hvem væksten er afsluttet, kan i særlige tilfælde starte hormonbehandling direkte i gynækologisk klinik.

Pubertet
Puberteten starter, når hypofysen begynder at danne de overordnede kønshormoner. Hvornår dette sker, kan variere betydeligt. Højdevæksten øges og de ydre kvindelige og mandlige træk tiltager over en periode på flere år. Kroppen udvikler ydre tegn såsom kønsbehåring og bryster, ligesom penis og testikler vokser. De indre kønsorganer (skede, livmoder, æggestokke) vokser ligeledes. Derimod er behåring på arm og ben stort set uafhængigt af hormoner, men tiltager med alder. Menstruation hos biologiske piger og stemmeovergang/skægvækst hos drenge sker typisk sent i puberteten.

Det er vigtigt at vide, at en helt anden kirtel i kroppen, nemlig binyrerne, også danner en lille mængde mandlige hormoner fra barnealder, som hos nogle kan give kønsbehåring, behåring under armene og uren hud, svedlugt, modne knoglealderen og fremme væksten. Dette finder sted hos både piger og drenge. Hverken den naturlige pubertet, stophormon eller krydshormoner har indflydelse på dette.

Det er ligeledes vigtigt at vide, at piger og drenge/kvinder og mænd fra naturens side har både mandlige og kvindelige hormoner i kroppen, dog i forskellig mængder og med forskellige ændringer i løbet af livet. Den nedenfor beskrevne krydshormonbehandling efterligner derfor de naturlige hormonniveauer som passer med det ønskede køn.

Stophormon
Stophormon’ blokerer dannelsen af de overordnede kønshormoner. Dette afbryder puberteten indvendig og udvendig. Helt tidlige pubertetstegn forsvinder ofte helt, mens mere udviklede kønskarakterer ikke udvikler sig yderligere. Der anvendes som standardmedicin Prostap (Leuprorelin) som skal gives som depotindsprøjtning under huden. I starten gives indsprøjtning igen allerede efter 1 og 2 måneder, herefter hver 3. måned. Behandlingen er velkendt fra børn med for tidlig pubertet og tåles almindeligvis godt. For mulige bivirkninger se www.medicin.dk, den hyppigste er vægtøgning og steril absces. Der findes alternativer ved udvikling af allergi, hvilket dog er sjældent. Vores viden om mulige langtidseffekter af pubertetsudsættelse mellem 12 og 16 år på det sociale og kognitive plan er meget begrænset. Behandling med stophormon er fysisk reversibelt, når den afbrydes, dvs. den biologiske pubertet går i gang igen.

Behandling med ’krydshormon
Under denne behandling fortsættes med stophormon for at forhindre, at den biologiske pubertet ’bryder igennem’, mens krydshormoner trappes op til voksendosis. Under behandling kan den unge opleve uren hud, fedtet hår, svedlugt, humørsvingninger o.l. hvilket er en hel naturlig del af puberteten. Som hovedprincip gives hormonerne gennem huden (med plaster eller gel), fordi dette giver et lige så godt kosmetisk resultat som tabletter, men med mindre dosis, hvilket mindsker risikoen for bivirkninger.

Kvindeligt hormon
Der anvendes ß-østradiol, som er naturens naturlige kvindelige hormon for at fremme dannelsen af bryster. Hormonet kan gives som plaster (Evorel, Vivelle) eller tablet (Østradiol, Estrofem). For at sikre at kroppen og humøret kan ’følge med’ og resultatet bliver kosmetisk pænt, startes med en lav dosis på samme måde som hos unge med forsinket pubertet. Ved hver kontrol besluttes, hvor hurtigt dosis kan trappes op til fuld voksen dosis. For mulige bivirkninger se www.medicin.dk, den hyppigste er brystspænding og ømhed, hvorimod hovedpine og kvalme er sjældne.

Mandligt hormon
Der anvendes testosteron, som er naturens naturlige mandlige hormon for at fremme behåring, maskuline træk hvad angår kæbe, skuldre, muskler og stemmeovergang. Hormonet kan gives som gel (Tostran) eller tablet (Andriol). For at sikre at kroppen og humøret kan ’følge med’ og resultatet bliver kosmetisk pænt, startes med en lav dosis på samme måde som hos unge med forsinket pubertet. Ved hver kontrol besluttes, hvor hurtigt dosis kan trappes op til fuld voksen dosis. For mulige bivirkninger se www.medicin.dk, den hyppigste er uren hud, humørsvingninger og sjældent aggression.

Der er flere valgmuligheder hvad angår medicin, når man har nået voksendosis, f.eks. gel med østradiol eller indsprøjtning med testosteron.

De fysiske ændringer af kroppen under krydshormoner er ikke reversible, hvis behandlingen afbrydes, men udvikles ikke videre.

Vækst
Der er en naturlig forskel i højden mellem mænd og kvinder på gennemsnitlig ca. 13 cm. Ens sluthøjde afhænger af mange faktorer, bl.a. ens egne kønskromosomer, men også af højden på mor og far. Det er medicinsk ikke muligt at ’modellere’ sluthøjden til et helt bestemt antal centimeter ved hjælp af hormoner, hverken hos biologiske piger og drenge eller hos transkønnede.

Fertilitet
Pubertetsbremsende behandling med stophormon forventes at være reversibel og forventes ikke at medføre sterilitet efter ophør. Vi har ingen systematisk viden om, hvilken effekt krydshormonbehandling har på kønskirtlernes reproduktionsevne, dvs. testosteronæggestokke og østradiol på testikler.

Der foretages ingen irreversible kirurgiske eller invasive indgreb på børn og unge under 18 år, f.eks. kirurgisk fjernelse af ovarievæv. Hos biologiske drenge som er langt i puberteten ved behandlingsstart kan lejlighedsvis tilbydes sæddeponering.

* * *
Vejledningen hos Klinik for Vækst og Reproduktion.

Being Jazz: My Life as a (Transgender) Teen

Vist 0 gange.
Being Jazz

Being Jazz

Titel Being Jazz
My Life as a (Transgender) Teen
Forfatter Jazz Jennings
Forlag Crown Books for Young Readers
Udgivet 7. juni 2016
Antal sider 272
Sprog Engelsk
ISBN-10 0399554645
ISBN-13 978-0399554643

Jazz Jennings er en af de yngste og mest fremtrædende unge stemmer i debatten om kønsidentitet. Kun fem år gammel skiftede Jazz fra at leve som en dreng til at leve som en pige – med støtte fra sine forældre. Et år senere lod hendes forældre hende deltage i sit første Barbara Walters interview – på et tidspunkt, hvor offentligheden var langt mindre vidende eller acceptere om tranforhold. Dette banebrydende interview blev i de følgende år efterfulgt af andre højt profilerede interviews, medvirken idokumentarfilmen My Secret Self, lanceringen af hendes YouTube-kanal, billedbogen I Am Jazz, og hendes egen tv-serie “I Am Jazz” gjorde hende til en af de mest genkendelige aktivister for transkønnede teenagere, børn og voksne.

I sin bemærkelsesværdige erindringsbog reflekterer Jazz over disse erfaringer og om, hvordan de har bidraget til at forme holdningen til transkønnede i samfundet.
Men det har ikke alt sammen været let. Jazz har stået over for mange problemer, mobning, diskrimination og afvisning, men hun holdt ud samtidig med, at hun fortæller andre om sit liv som en transkønnede teenager.
Hele vejen har hendes familie stået ved hendes side og støttet hende.

Nu skal Jazz lære at navigere i de fysiske, sociale og følelsesmæssige omvæltninger i ungdomsårene. Vejen fra pige til kvinde er aldrig let, især ikke, når du begyndte dit liv som dreng.

* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Barnes & Noble, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Saxo, hvor den også kan købes.

Det første transkønnede barn i Danmark startede behandling med stophormoner den 17. maj 2016. Linda Thor Pedersen, 25. august 2016.

Vist 0 gange. Af Linda Thor Pedersen, den 25. august 2016.
Det første transkønnede barn i Danmark startede behandling med stophormoner den 17. maj 2016.

Det første transkønnede barn i Danmark – en transpige – startede tirsdag den 17. maj 2016 på sin behandling med stophormoner. Det har sat hendes pubertet på pause, og når hun bliver 16 år, har hun mulighed for at få kvindelige kønshormoner, og den ønskede kvindelige pubertet vil begynde.

I LGBT Danmark har vi i flere år arbejdet for, at transkønnede børn og unge skal tilbydes behandling. Derfor var vi glade for, at SundhedsstyrelsensVejledning om udredning og behandling af transkønnede” af 19. december 2014 indeholdt et særskilt afsnit om behandling af transkønnede børn og unge.
Vejledningen var længe undervejs, så vi havde en forventning om, at behandlingen af de transkønnede børn og unge ville starte umiddelbart efter vedledningens ikrafttrædelse, men dér blev vi skuffede.

For et år siden blev jeg kontaktet af en mor, som var ulykkelig over sin datters desperation over de fysiske forandringer, der så småt var ved at komme på grund af datterens begyndende pubertet. Hendes datter var tildelt drengekøn ved fødslen, men var helt entydigt allerede fra helt lille en pige. Moren bad mig og foreningen om hjælp til at fremme behandlingen, så hendes datter ikke kom til at udvikle mandlige kønskarakteristika. Jeg besøgte familien, og jeg fik en fuldmagt fra forældrene til at handle på familiens vegne. (Uden en fuldmagt må sundhedspersonale ikke udtale sig om konkrete personer).

Jeg har siden talt mange gange med professor Annamaria Giraldi, der er leder af Sexologisk Kliniks behandling af transkønnede, om den unge transpige.
Det største problem var, at der ikke var afsat penge til behandling af transkønnede børn og unge.
Sundhedsstyrelsen burde i tide have informeret Region Hovedstaden, som er den eneste region, der reelt kunne byde på opgaven, så regionen kunne have indregnet behandlingen i budgettet for 2015. Regionen har kun modtaget et beskedent tilskud fra Sundhedsstyrelsen til udvikling og behandling i 2015. En anonym embedsmand i regionens administration har udtalt: “Sundhedsstyrelsen designer en Rolls Royce vel vidende, at vi kun har råd til en Mini”.

Da Region Hovedstaden reelt var den eneste region, som kunne byde på behandlingen, der af Sundhedsstyrelsen betegnes som højt specialiseret, måtte ansøgningsprocessen betragtes som en proformaproces. Først den 2. marts 2015 ansøgte Region Hovedstaden om specialefunktionen, og først den 1. juni 2015 modtog regionen Sundhedsstyrelsens godkendelse. Et halvt år spildt med bureaukrati, mens transkønnede børn og unge fortsat led.

Den 30. juni 2015 mødtes LGBT Danmark med Sundhedsstyrelsen. Vi udbad os dokumentation for baggrunden for vejledningens afsnit om behandlingen af transkønnede børn og unge. Den kunne ikke fremskaffes. I stedet fik vi en mundtlig forklaring: “Vi har talt med kollegaer i vores nabolande og læst en hollandsk rapport”. Rapporten kunne de ikke huske titlen på.

Efter mødet blev jeg hurtigt klar over, hvad det var for en rapport, idet jeg havde kendskab til, at Holland var langt fremme med behandling af transkønnede børn og unge. Rapporten var en videnskabelig artikel skrevet af blandt andet professor Peggy T. Cohen-Kettenis.

Jeg skrev til Peggy T. Cohen-Kettenis og bad om en kopi af artiklen og spurgte samtidig, om hun kunne anbefale andre artikler. To dage senere modtog jeg artiklen og 14 andre.

Med den viden, jeg fik gennem disse artikler, blev det klart for mig, at afsnittet i Sundhedsstyrelsens vejledning af 19. december 2014 om behandling af børn og unge er en gang makværk.
Samtidig var den manglende finansiering med til at forsinke etablering af et behandlingstilbud. Regionen mente Sundhedsstyrelsen burde finansiere opstarten, og Sundhedsstyrelsen mente det modsatte.

Den 11. august 2015 skrev jeg på vegne af LGBT Danmarks transpolitiske udvalg til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde. Jeg fremhævede de gode erfaringer, de havde i Holland, som åbnede en specialiseret kønsidentitetsklinik for børn og unge i 1987. Brevet til ministeren sluttede med to spørgsmål:
“Hvilke tiltag vil ministeren iværksætte for at sikre, at der hurtigst muligt etableres et velfungerende behandlingstilbud for transbørn og -unge?
Vil ministeren sikre og i givet fald hvordan, at “den dybe tallerken” ikke skal genopfindes i Danmark, når der findes 3 årtiers forskning i behandling af transbørn og -unge?”

Ministeren svarede os den 9. november 2015. I sit svar skrev ministeren bl.a.: “Jeg er også enig i, at vi i Danmark bør lære af de erfaringer, man allerede har gjort sig i udlandet, fx i Holland. Derfor hæfter jeg mig positivt ved, at Region Hovedstaden har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at Sexologisk Klinik fra september til december 2015 forventer at igangsætte internationalt samarbejde og læring på området, herunder fra Holland.”

LGBT Danmark har et tæt samarbejde med Sexologisk Klinik. Vi har medvirket til at kvalitetssikre behandling af transkønnede børn og unge. Regionen har etableret “Teamet for behandling af transkønnede børn og unge“, som består af Sexologisk Klinik, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg og Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet.

I november 2015 præsenterede “Teamet for behandling af transkønnede børn og unge” det planlagte behandlingstilbud. Den danske model for udredning og behandling af transkønnede børn og unge er baseret på den hollandske model. En model, som vi har arbejdet intenst på at få indført. Vi har en tæt dialog med teamet for at sikre, at modellen implementeres optimalt.

For børn med en kønsidentitet, der ikke svarer til det køn, de fik tildelt ved fødslen, er puberteten et mareridt.
I LGBT Danmark er vi derfor bekymrede over de rigide aldersgrænser, som Sundhedsstyrelsen har anført i vejledningen af 19. december 2014. Ifølge vejledningen må behandling med stophormoner tidligst anvendes, når den unge er fyldt 12 år. Mange af disse børn vil imidlertid være nået langt ind i puberteten inden de fylder 12 år. De får derfor uoprettelige skader eller skader, der kræver operationer at afhjælpe. Transmænd får bl.a. uønskede bryster, der skal fjernes operativt; brede hofter og lavere slut-højde i forhold til andre mænd. Transkvinder får bl.a. uønsket hår- og skægvækst, som kun delvist kan fjernes med laser og elektrolyse; adamsæble, som kan fjernes operativt; en dyb mandsstemme og højere slut-højde i forholde til andre kvinder.
Det er derfor utroligt vigtigt, at de transkønnede børn og unge har mulighed for en ordentlig og rettidig behandling.

Behandlingsforløbet af transkønnede børn og unge består indledningsvis af fem samtaler på Sexologisk Klinik, to samtaler på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg og en undersøgelse på Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet. Behandlingsforløbet tilpasses individuelt til barnet/den unge.

Jeg har deltaget i to af samtalerne, som transpigen, der den 17. maj 2016 starter behandling med stophormoner, har haft på Sexologisk Klinik.
Overordnet finder jeg behandlingen god, men der er plads til forbedringer. Det kan heller ikke forventes, at behandlingen er perfekt for det første barn, der gennemgår behandlingsforløbet. Det glæder mig derfor, at personalet lytter til familiernes og LGBT Danmarks forslag og kritik af behandlingen og deres store velvilje til at forbedre behandlingen.

En kold decemberdag i 2015 blev jeg ringet op af Annamaria Giraldi, som fortalte mig, at indkaldelsen til den unge transpiges første samtale på Sexologisk Klinik var afsendt samme dag. Vi aftalte, at jeg skulle overbringe nyheden til moderen.
Det var en stor glæde at viderebringe den gode nyhed. Dagen efter modtog moderen brevet med indkaldelsen til samtale den 4. januar 2016. Datteren blev lykkelig. “Det er den bedste julegave, jeg kan få”, udbrød hun.

Tirsdag den 10. maj 2016 fik familien den næste gode nyhed. Datteren skulle have den første stophormonbehandling tirsdag den 17. maj 2016 kl. 12.00.
Behandlingen består i en indsprøjtning i låret med stophormoner, men da hun ikke bryder sig om nåle, var det med en hvis frygt, hun gik ind til behandlingen. Efter behandlingen udtalte hun: “Det kunne næsten ikke mærkes”. Siden har hun fået to behandlinger mere. Hun er forskånet for bivirkninger, og den eneste gene familien oplever, er, at blot fordi hun er transkønnet, skal de rejse til København for en simpel behandling, som andre børn modtager lokalt.

Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson
LGBT Danmark

* * *

Far, kan man godt tage sin tissemand af? Artikel den 2. april 2016 af Max Martinussen.

Vist 0 gange.
Svigermor kan skrige om kastration alt det, hun vil, men jeg tror, min datter er inden i min søn. Og hvis Jannik en dag vælger kniven, så har han sine fædres støtte

Svigermor kan skrige om kastration alt det, hun vil, men jeg tror, min datter er inden i min søn. Og hvis Jannik en dag vælger kniven, så har han sine fædres støtte

Af Max Martinussen den 1. april 2016.
maxmartinussen@gmail.com

Far, kan man godt tage sin tissemand af?
Min søn vil hellere klæde dukker på i stedet for af. Det har jeg betragtet ham gøre et par år nu. Det er okay, jeg kan for så vidt godt relatere.

Han vælger ofte dukkerne frem for actionlegetøjet, der hober sig op på hylderne og i skabet. Det er svigerfamilien, der leverer biler og Nerf i en lind strøm, de forstår det ikke.

De lader ikke til at lytte, når vi forklarer, at det ikke er hans forældre, der forsøger at præge ham, når der står pigede ting på ønskelisten. Det er hans egne ønsker: Vi spørger og respekterer og skriver gerne ’Elsa-ting’ i vores fælles ønsketråd på Facebook.

Jannik, min søn, fyldte fem i februar. Han har sin Frozen Elsa-rygsæk fra Disney på altid; tager den nærmest kun af for at kigge på den. Destroyer-robotten, der vist nok er noget fra Transformers-universet, har han ikke skænket en tanke.

Jeg tror, min søn kommer til at vokse op og kysse på drenge, og det har jeg det fint med, men jeg tror ikke, han er homoseksuel, som hans fædre er det. Jeg baserer mine overvejelser udelukkende på fornemmelser og små ting fra hverdagen.

Han kom hjem en dag og fortalte, at Stinna fra børnehaven havde fire kærester. Han fortsatte og remsede hele seks forskellige drengenavne op. Jeg spurgte, om han havde lyst til at være kærester med Stinna. Hans egne ord var således: »Nej. Stinna har for mange kærester. Anders har ikke nogen.«

Hvor kom nu ham Anders fra? Jeg spurgte, om han hellere ville være kærester med Anders. Jannik sagde ikke mere, men hans manglende protest sagde mig alt muligt, imens han fortsat makkede løs på en himmel, han havde besluttet at male blå med farveblyant.

Lyseblåt tylskørt
Det er måske meget naturligt, at det er let at forestille sig at være kærester med en af samme køn, hvis ens forældre begge er mænd. Jeg kan ikke være sikker, jeg er selv barn af to meget lykkelige heteroseksuelle mennesker.

Det til trods, så tror jeg egentlig ikke, det er hans seksualitet, der er til diskussion. Jeg tror snarere, det handler om hans køn. Han er ikke typisk drenget, jeg ville snarere kalde ham piget – på samme måde som en pige kan være en drengepige, så synes jeg mest af alt, at han minder mig om en pigedreng.

For ikke så forfærdelig længe siden stod jeg med ham i brusekabinen, og ud af det blå spørger han: »Far, kan man godt tage sin tissemand af?«

Jeg spurgte ham, hvorfor han ville tage sin tissemand af. Det vidste han ikke helt. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at spørgsmålet må springe af en overvejelse over, om det måske ikke ville være bedre uden den. Nok mest på et underbevidst plan af en art. Jeg har ikke styr på, hvad Freud sagde om den slags.

De største skænderier, vi har, er, når Jannik skal klædes på. Han vil allerhelst have sit lyseblå tylskørt på, et vi lavede til fastelavn, da han ville klædes ud som Elsa. Det er næsten en fast del af outfittet nu. Han bryder sig ikke meget om at trække i et par bukser.

»De er til drenge.«

»Jamen, du er jo en dreng.«

»Nej.«

Hvad der får en lille dreng til at benægte sit køn, ved jeg ikke. Hvad der får ham til at foretrække lyserøde legesager, kan der være mange årsager til.

Men jeg har observeret et hav af den slags små hverdagsfinurligheder, hvor han på en eller anden måde får påpeget, at der er noget, der er skævt inde i ham, til trods for at han nok ikke selv forstår det endnu. Jeg kunne slå det hen som et barns mærkeligheder, en fase, tilfældigheder … Det kan jeg spekulere længe over.

Min svigerfamilie, min svigermor især, har som sagt lidt svært ved at forstå. Hun har febrilsk forsøgt at overtale os til at sende den lille til en børnepsykolog. Hun har forsøgt at overtale os til KUN at købe drengelegetøj, hun vil gå så langt som at gå med til kønsneutralt legetøj (som i øvrigt er noget fjolleri).

Hun gik over stregen, da hun kontaktede Janniks surrogatmor i håbet om, at hun kunne tale os til fornuft. Hun undskyldte ikke, men blev ved at fastholde, at vi da måtte gøre noget – »uanset om de mener, han er homo eller ej, eller hvad i alverden, de nu mener, han fejler,« sagde hun.

Min svigermors måde at reagere på har gjort mig opmærksom på, at der desværre er mange, der vil se på Jannik på samme måde; at der er mange, der har svært ved at forstå både hans situation og vores måde at håndtere den på.

Pædagoger med store hjerter
Jeg har haft svært ved at forstå, at det er svært at forstå. Jeg tror, jeg er velsignet med et ret åbent sind. Det tror jeg, at jeg skylder mine forældre.

Min mor kendte til min seksualitet mange år før min far – troede jeg. For da jeg i sin tid flyttede til København og fik min første kæreste og var nødt til at springe ud over for den gamle, var han allerede udmærket klar over, at jeg var til fyre. Han bruger jo, som han selv sagde det, hvert et frit øjeblik, han har, på at betragte mig og forsikre sig, at jeg er glad og har det godt.

Når man betragter en, man elsker, med det for øje, lærer man en hel masse om det menneske, ofte før de selv gør det – man får i al fald nogle fornemmelser. Sådan ser jeg også mit forhold til min egen søn.

Min far forsikrede mig om, at havde jeg på noget tidspunkt rakt ud, så havde han grebet min hånd. Og derfor krævede det absolut intet for mig at relatere til Jannik, da jeg begyndte at overveje hans seksualitet og køn.

Men den ro, som min far besidder, ser jeg ikke meget til hos andre voksne – særligt ikke de med egne børn. I børnehaven er det mest bedrøvede smil, vi får – hvis vi overhovedet får smil. Jeg har sågar været nødt til at diskutere både rygsæk og jakkefarve en enkelt gang med en fremmed far.

Heldigvis er vi velsignet med en håndfuld pædagoger med store hjerter og med samme overbevisning som os: Børn skal have lov at være lige præcis dem, de har brug for at være, og så længe, de får den fornødne kærlighed og omsorg, så er de svære at ødelægge.

Oprejst pande
For mig handler det om, at Jannik skal være glad. Hvis han spørger, så har jeg i sinde at svare; hvis han har brug for hjælp, har jeg i sinde at hjælpe. Men Jannik er måske en pige inden i, lige så vel som jeg er en mand, og det er der ikke noget i vejen med.

Skulle han ønske at blive opereret en dag, så finder han måske selv ud af det, måske spørger han mig eller hans papa om råd, og så er vi der for ham.

Min mand og jeg har talt om det, og vi har besluttet at købe knægten nogle kjoler. Hvis det gør ham glad, så fred være med det. Mobning er så et problem, vi må tage senere, selv om jeg faktisk tror, han vil tage det med oprejst pande – han finder vel også ud af, at hunkøn kan være feminine i et par jeans.

Svigermor kan skrige om kastration alt det, hun vil, men sagen er, at vi faktisk har med et lille individ at gøre, der om en årrække muligvis selv vælger kniven, uden at nogen har nævnt den for ham. Jeg vil i al fald støtte ham og betragte ham i alle mine vågne øjeblikke og sikre mig, at han er glad uanset hans valg.

Næ, så jeg tror ikke, min søn vokser op som homoseksuel, selv om han muligvis vil gå i byen og kysse drenge. Jeg tror, min datter er inden i min søn.

Kønsskiftevejledninger. Tina Thranesen, den 1. marts 2016.

Vist 0 gange. Transkønnede kan ofte være i tvivl om hvilke muligheder, de har for at få hjælp, behandling, ændret deres fornavn, juridisk kønsskifte m.v.

Forældre til transkønnede børn og unge kan ligeledes være i tvivl om, hvordan de skal forholde sig, hvilke muligheder for hjælp og støtte de kan få, og hvilke behandlingsmuligheder der er for deres transkønnede børn og unge.

Herunder er der vejledninger om de forskellige forhold og muligheder.
Vær opmærksom på, at det ikke er “køreplaner” for, hvordan de enkelte transkønnede eller deres forældre, skal takle problemerne, eller hvordan den enkeltes behandling vil forløbe, men alene vejledninger og praktiske oplysninger.

I nogle situationer skal der indgives en ansøgning eller en erklæring, som skal have et bestemt indhold.
Der gives eksempler på formulering af sådanne ansøgninger og erklæringer.
Tina Thranesen.

Indhold (Alfabetisk efter overskrifter). Indhold (Rækkefølgen af vejledningerne).
  1. Juridisk kønsskifte
  2. Kastration med henblik på kønsskifte (kønsskifteoperation)
  3. Kønshormonbehandling
  4. Real life experience
  5. Anden kønsskiftebehandling
  6. Stemmetræning
  7. Beslutning, om du kan få tilladelse til kønsskifteoperation
  8. Retslægerådet
  9. Tilladelsen til kønsskifteoperation
  10. Kønsskifteoperationen
  11. Ventetidsgaranti
  12. Efter operationen
  13. Fornavneskift
  14. Anerkendelse af kønsskifteoperation foretaget i udlandet
  15. Transkønnede børn og unge under 18 år
  16. Springe ud før pubertetens start
  17. Udredning og behandling af transkønnede børn og unge
  18. Springe ud efter pubertetens start
  19. X som kønsbetegnelse i pas

1. Juridisk kønsskifte – nyt personnummer
[Til indhold] [Retur til 4] [Retur til 5] Lovgrundlaget:
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Juridisk kønsskifte betyder, at du får tildelt et nyt personnummer med et endetal svarende til det modsatte køn i forhold til dit nuværende registrerede køn. Herefter betragtes du som tilhørende det nye køn med de rettigheder og forpligtigelser, som dette medfører.
  • Du skal ikke gennem nogen undersøgelse, og der skal ikke udfærdiges nogen form for lægeerklæring.
    Det kræver alene, at du indsender en ansøgning, som skal være begrundet i, at du oplever dig som tilhørende det andet køn (i forhold til dit nuværende registrerede køn).
  • Seks måneder senere skal du indsende en bekræftelse på, at du fastholder din ansøgning om juridisk kønsskifte. De seks måneder kaldes en reflektionsperiode.
  • Kort efter får du fra CPR-kontoret tilsendt en skrivelse med det nyt personnummer med et endetal svarende til dit nye køn. Du får også tilsendt et nyt sundhedskort.
  • Skrivelsen fra CPR-kontoret kan du bruge som dokumentation, hvis du skal have nyudstedet kørekort, pas, eksamensbeviser mv.
  • Hvis dit fornavn efter dit juridiske kønsskifte ikke mere er kønskorrekt eller et såkaldt unisex-navn, så skal du have ændret dit fornavn. Se under: Fornavneskift [1].
  • NemID. Hvis dit personnummer indgår i dit NemID-login, så bør du ændre det, inden du bekræfter din ansøgning om juridisk kønsskifte, så dit personnummer ikke indgår i dit NemID-login.
    Det skyldes, at du, efter modtagelsen af dit nye personnummer, ikke mere kan logge ind, hvis det gamle personnummer indgår i dit NemID-login.
    Hvis du ønsker det, kan du efter modtagelse af dit nye personnummer igen ændre dit NemID-login, så dit personnummer (det nye) igen indgår i dit NemID-login.
Der er ikke gebyr for at få juridisk kønsskifte.

Ansøgning om juridisk kønsskifte
CPR-kontoret har på deres hjemmeside de nødvendige ansøgningsblanketter og udførlige vejledninger.

Formular til ansøgning om nyt personnummer (juridisk kønsskifte) i Word-format.
Formular til bekræftelse af ansøgningen i Word-format.
Vejledning til ansøgningen og bekræftelsen.
Vejledende information til personer, som har søgt om nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.
Udstedelse af dokumentation for nyt personnummer.


2. Kastration med henblik på kønsskifte (kønsskifteoperation)
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling (ventetidsgaranti)
Sundhedsloven
Kastrationsbekendtgørelsen
Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

En kønsskifteoperation (nedre kønskorrigerende operation) medfører kastration (fjernelse af testikler henholdsvis fjernelse af æggestokke og livmoder) og kræver ifølge sundhedsloven tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.

Hvis du ønsker en kønsskifteoperation, skal du have en henvisning til Sexologisk Klink via din egen læge.
Sexologisk Klink vil efter, at du har været gennnem forskellige undersøgelser og test vurdere, om du
  • er transseksuel
  • om dit ønske om kønsskifteoperation er vedholdende og
  • om du kan overskue konsekvenserne.
  • Afhængig af hvor afklaret du er med hensyn til ønsket om at skifte køn og Sexologisk Klinks vurderinger, så kan det vare op til et flere år, inden du eventuelt får tilladelse til operationen.
  • Du skal gennem en længere række samtaler, test og undersøgelser.
  • Du kan ikke få noget forhåndstilsagn om, hvad forløbet ender med.
  • I starten af forløbet træffer Sexologisk Klink afgørelse om, de kan tilbyde dig et udrednings- og behandlingsforløb med henblik på kønsskiftebehandlingen.

Hvis Sexologisk Klink ikke finder dig egnet til et sådant forløb, kan de tilbyde dig samtaler for, at du bedre kan komme videre med dit liv.

Kønsskiftebehandlingen kan ske til den grad, som du ønsker, når betingelserne og forudsætningerne efter Sexologisk Klinks vurdering i øvrigt er opfyldt.
Det vil sige, at ønsker du f.eks. kun tilladelse til behandling med kønshormoner og/eller fjernelse af bryster, så kan du stoppe, når du har fået tilladelse dertil.

3. Kønshormonbehandling
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
Faglig vejledning om behandling af transkønnede

Kønshormonbehandling betragtes af Sundhedsstyrelsen som en kønsskiftebehandling (kønsmodificerende behandling) og kræver derfor en tilladelse efter et gennemgået forløb på Sexologisk Klink.
Du skal derfor bede din egen læge om en henvisning til Sexologisk Klink.

Under forløbet vurderes det, om du kan få tilladelse til at begynde på behandling med det modsatte køns kønshormoner.

For mand til kvinde vil virkningen primært være en ændring af fedtdepoterne i kvindelig retning – bredere hofter og udvikling af bryster – og styrkelse af hovedhåret.
Kønshormonbehandlingen kan ikke ændre stemmen.
For kvinde til mand vil virkningen primært være øget kropsbehåring, skægvækst og en dybere stemme.

Får du tilladelse til kønshormonbehandling, vil den blive indledt på Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet.

Når din kønshormonbehandling er stabil, og der ikke er komplicerende faktorer, kan din vedligeholdelsesbehandling med kønshormoner varetages på et andet sygehus, hos en praktiserende speciallæge i gynækologi/obstetrik eller hos din egen læge.
Vedligeholdelsesbehandling varer resten af dit liv.
Du skal kontakte den læge, som du ønsker skal overtage vedligeholdelsesbehandlingen. Vil denne overtage behandlingen, aftaler denne det med Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet.

4. Real life Experience
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Du skal også gennem en såkaldt “Real life Experience” – det vil sige, at du skal leve fuldtids som det køn, du ønsker at skifte til. Her lægges der vægt på din påklædning og adfærd – det vil sige dit kønsudtryk – og hvor godt du befinder dig i dit ønskede køn.

5. Anden kønsskiftebehandling
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Enhver behandling af transkønnede, som er begrundet i en persons kønsidentitet, betragtes af Sundhedsstyrelsen som en kønsskiftebehandling (kønsmodificerende behandling) og kræver derfor en tilladelse efter et gennemgået forløb på Sexologisk Klink.

Du har under forløbet mulighed for (men ikke ret til) at få forskellige former for kønsmodificerende behandlinger.
Det kan afhængig af det køn, du fik tildelt ved fødslen f.eks. bestå af:

  • henvisning til audiologopæd (stemmetræning),
  • kirurgi på adamsæble,
  • stemmelæber,
  • epilering (fjernelse af uønsket behåring),
  • paryk som kompensation for manglende hårvækst,
  • fjernelse af bryster,
  • indsættelse af brystimplantater og
  • deponering og nedfrysning af sædceller.

6. Stemmetræning
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Lov om specialundervisning for voksne

Se den særskilte vejledning om mulighederne for stemmetræning (taleundervisning).

7. Beslutning, om du kan få tilladelse til kønsskifteoperation
[Til indhold] På et tidspunkt er Sexologisk Klink klar til at afgive en erklæring til Sundhedsstyrelsen om deres vurdering af dig. Det sker efter den sidste af en række beslutningskonferencer, som Sexologisk Klink afholder, og hvor du ikke kan deltage.

Hvis du fortsat ønsker kønsskifteoperation, kan du indsende en ansøgning til Sundhedsstyrelsen om tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte.
Sundhedsstyrelsen beder om en udtalelse fra Sexologisk Klink.

Udtalelsen fra Sexologisk Klink indeholder en lang række faktuelle oplysninger og vurderinger om dig samt en indstilling om, hvorvidt der efter Sexologisk Klinks vurdering er grundlag for at gå mod dit ønske om kastration med henblik på kønsskifte. Det vil sige, om de støtter dit ønske om kønsskifteoperation eller ej.

Ansøgningen
Selv om du principielt kan indgive ansøgningen når som helst, er det hensigtsmæssigt, at du først indgiver ansøgningen, når Sexologisk Klink har truffet beslutning om, hvorvidt de kan støtte eller ikke støtte dit ønske.

Hvis Sexologisk Klink ikke går mod dit ønske (underforstået, at de støtter dit ønske), så vil Sundhedsstyrelsen som hovedregel give tilladelse til kønsskifteoperationen (kastration med henblik på kønsskifte).

Ansøgningseksempel om kastration med henblik på kønsskifte for dem, der ikke har fået juridisk kønsskifte.
Teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse, nuværende fornavn, det ønskede fornavn og underskrift og [ ] slettes.
I teksten “mand til kvinde/kvinde til mand” slettes det ikke gældende og skråstregen.

Til:
Sundhedsstyrelsen
Enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab,
Islands Brygge 67,
2300 København S.

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ansøger om tilladelse til kastration som led i kønsskifte fra mand til kvinde/kvinde til mand.

Jeg ønsker også ændring af mit personnummer.
Mit fornavn ønsker jeg ændret fra [nuværende fornavn] til [det ønskede fornavn].

Mit udrednings- og observationsforløb er foregået hos Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København.

Jeg giver sammen med ansøgningen tilladelse til, at Sundhedsstyrelsen kan indhente udtalelser fra Sexologisk Klinik og fra Retslægerådet.

Med venlig hilsen
[Underskrift]

Ansøgningseksempel om kastration med henblik på kønsskifte for dem, der har fået juridisk kønsskifte.
Teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse og underskrift og [ ] slettes.
I teksten “mand til kvinde/kvinde til mand” slettes det ikke gældende og skråstregen.

Til:
Sundhedsstyrelsen
Enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab,
Islands Brygge 67,
2300 København S.

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ansøger om tilladelse til kastration som led i kønsskifte fra mand til kvinde/kvinde til mand.

Jeg har fået juridisk kønsskifte.

Mit udrednings- og observationsforløb er foregået hos Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København.

Jeg giver sammen med ansøgningen tilladelse til, at Sundhedsstyrelsen kan indhente udtalelser fra Sexologisk Klinik og fra Retslægerådet.

Med venlig hilsen
[Underskrift]

8. Retslægerådet
[Til indhold] Giver erklæringen fra Sexologisk Klink anledning til tvivl, så kan Sundhedsstyrelsen bede Retslægerådet om en udtalelse, hvorefter Sundhedsstyrelsen.
Hvis udtalelsen fra Retslægerådet støtter dit ønske, træffer Sundhedsstyrelsen sin afgørelse og giver dig besked derom.
Støtter Retslægerådet ikke dit ønske, bliver du partshørt, det vil sige, at du får mulighed for at kommentere Retslægerådets udtalelse, hvorefter Sundhedsstyrelsen træffer sin afgørelse og meddeler dig denne.

9. Tilladelsen til kønsskifteoperation
[Til indhold] Når Sundhedsstyrelsen har givet dig tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte (kønsskifteoperation), skal du kontakte Sexologisk Klink, og bede dem om en henvisning til at få foretaget operationen.
Operationen vil blive foretaget på Rigshospitalets klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårshehandling.

10. Kønsskifteoperationen
[Til indhold] Du vil få en indkaldelse fra Rigshospitalets klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårshehandling, hvor du vil få en samtale med lægen, der skal foretage operationen. Du skal besvare en række spørgsmål, der har til formål at sikre, at du rent fysisk kan tåle at gennemgå operationen. Du vil sædvanligvis også få en samtale med en narkoselæge og få taget blodprøver.
Derefter får du en indkaldelse til operationen.
Du skal regne med at være indlagt omkring en uge. Derefter følger en rekonvalcensperiode.

For transmænds vedkommende foregår tildannelse af penis hos Universitetsklinikken i Gent, Belgien.

Der er ikke noget gebyr for ansøgning om kastration med henblik på kønsskifte, og operationen betales af det offentlige.

11. Ventetidsgaranti
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. (Ventetidsgaranti)
Faglig vejledning om behandling af transkønnede

Kønsskifteoperationen, og det vil efter Sundhedsstyrelsens definition sige al kønsskiftebehandling (kønsmodificerende behandling) af transkønnede, der er begrundet i deres kønsidentitet, er specifikt undtaget fra ventetidsreglerne. Så selv om du har fået en tilladelse, så kan der være lang ventetid, inden du får behandlingen.

12. Efter operationen
[Til indhold] Når kønsskifteoperationen er foretaget, giver afdelingen, der har foretaget operationen, meddelelse derom til Sundhedsstyrelsen, der sørger for, at CPR-kontoret ændrer din kønsbetegnelse og tildeler dig et nyt personnummer med et endetal svarende til dit nye køn.
CPR-kontoret sender dig en meddelelse med det nye personnummer.

Har du et fornavn, som kønsligt ikke svarer til dit nye køn, så skal du ansøge om et nyt fornavn, som enten kønsligt svarer til dit nye køn eller er et unisex-navn. Se nærmere under: Fornavneskift [2].

Ønsker du mere detaljeret information, så skal du læse i: Vejledning om udredning og behandling af transkønnede.


13. Fornavneskift
[Til indhold] [Retur til 1] [Retur til 2] Lovgrundlaget:
Navneloven
Navnebekendtgørelsen
Navnevejledningen
Cirkulæreskrivelse om navneændringsgebyr

Ifølge navneloven må et fornavn som hovedregel ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet.
På trods af dette, så har du som transkønnet flere muligheder for at få et fornavn, der svarer til det køn, du identificerer dig som.
Der skal betales gebyr for navneændring.

Ansøgningen
[Retur til 3] [Retur til 6]
  1. Ansøgning om navneskift kan du foretage online via det fællesoffentlige login med NemID.
    Efter login kan du udfylde en digital ansøgningsblanket. Følg vejledningen.
    Ansøgningsblanketten kan også printes til manuel ansøgning. Vejledningen indeholder et indbetalingskort til betaling af gebyr.
  2. Ansøgningen kan også foregå manuelt ved, at du afleverer eller fremsender ansøgningen til personregisterføreren (kordegnekontoret/præsten) i det sogn, hvor du bor. I Sønderjylland til folkeregistret i din kommune.
Transkønnede, der ønsker et fornavn, der betegner det modsatte køn i forhold til det køn, de fik tildelt ved fødslen, har følgende muligheder.
  1. Unisex-fornavn
    Ankestyrelsen har en funktion, hvor du kan finde fornavne (unisex-navne), der er godkendt både som pigefornavn og drengefornavn.
    Det også muligt at finde godkendte pigefornavne og godkendte drengefornavne.
    Navnelisterne med søgefunktion hos Ankestyrelsen.
  2. Undtagelse for transseksuelle
    Transseksuelle har mulighed for at skifte til et fornavn, der betegner det modsatte køn i forhold til det køn, de fik tildelt ved fødslen.
    Det kræver en udtalelse fra Sexologisk Klink at bruge denne mulighed.
    Er du i et forløb på Sexologisk Klink, kan du gøre brug af denne mulighed.
    Er du ikke i et forløb på Sexologisk Klink, vil du efter indgivelse af ansøgningen blive indkaldt til et sådant forløb på Sexologisk Klink.
    Denne mulighed kan derfor reelt kun anvendes, hvis du er i et forløb på Sexologisk Klink.
    1. Indgiv en ansøgning som anført i starten under “Ansøgningen” [3].
    2. Sexologisk Klink afgiver en erklæring om, hvorvidt de vurderer, om du er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed.
    3. Giver vurderingen fra Sexologisk Klink giver anledning til tvivl derom, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
    4. Ansøgningen bør derfor vedlægges en tilladelse til, at der må indhentes en erklæring fra Sexologisk Klink og en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

      Eksempel på en sådan tilladelse, idet teksterne i [ ] udskiftes med ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse og underskrift og [ ] slettes:

Dato

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] giver hermed tilladelse til, at der i forbindelse med min ansøgning om fornavneskift fra [det nuværende fornavn] til [det ønskede fornavn] indhentes en erklæring hos Sexologisk Klinik om, hvorvidt jeg er transseksuel eller ganske kan ligestilles hermed, samt at der i tvivlstilfælde indhentes en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

[Underskrift]

  1. Fornavn som mellemnavn
    Du kan tages et fornavn som mellemnavn, uanset hvilket køn navnet betegner.
    En person, der har fået tildelt kvindeligt køn ved fødslen og har fået navnet Tina Jensen kan altså få Michael som mellemnavn og komme til at hedde Tina Michael Jensen. I daglig tale kan pågældende derved kalde sig Michael Jensen og underskrive sig og anføre sit navn som T. Michael Jensen.
    Tilsvarende kan person, der har fået tildelt mandligt køn ved fødslen og har fået navnet Ole Jensen få Lene som mellemnavn og dermed komme til at hedde Ole Lene Jensen. I daglig tale kan pågældende derved kalde sig Lene Jensen og underskrive sig og anføre sit navn som O. Lene Jensen.
  2. Børn og unges fornavneskift
    Det kræver forældremyndighedsindehavernes samtykke for, at et barn kan skifte navn.
    Er barnet fyldt 12 år, kan forældremyndighedsindehaverne ikke ændre barnets navn uden barnets skriftlige og i nogle situationer også mundtlige samtykke over for myndigheden.

    Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning om barnets holdning til den påtænkte navneændring tilvejebragt på en måde, der er afpasset barnet modenhed og sagens omstændigheder.

    Ansøgning indgives som anført i starten under “Ansøgning”.

  3. Juridisk kønsskifte
    Fornavneskift i forbindelse med juridisk kønsskifte. Se under Juridisk kønsskifte [4].
  4. Efter en kønsskifteoperation
    Har du fået en kønsskifteoperation, underretter afdelingen, der har foretaget operationen Sundhedsstyrelsen derom. Sundhedsstyrelsen underretter CPR-kontoret, der ændrer din kønsbetegnelse og tildeler dig et nyt kønskorrekt personnummer.
    Du kan herefter få foretaget fornavneskift til et kønskorrekt fornavn eller et unisex-fornavn.


14. Anerkendelse af kønsskifteoperation foretaget i udlandet
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Efter en kønsskifteoperation foretaget i udlandet kan du, hvis du ikke allerede har fået juridisk kønsskifte, inden du fik operationen i udlandet, ansøge om juridisk kønsskifte, når du kommer hjem.
Se nærmere under: Juridisk kønsskifte [5].

Det er en god ting at få en erklæring, der nøje specificerer operationen, fra den opererende læge.


15. Transkønnede børn og unge under 18 år
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Sundhedsloven
Kastrationsbekendtgørelsen
Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, (afsnit “3. Rådgivnings-, udrednings og observationsforløb
Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling (ventetidsgaranti)
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Navneloven
Navnebekendtgørelsen
Navnevejledningen
Cirkulæreskrivelse om navneændringsgebyr

Transkønnede børn og unge har behov for hjælp og støtte fra deres forældre.
Det er ikke muligt at give præcis vejledning for, hvordan forældrene eller de transkønnede børn og unge skal forholde sig.
Denne vejledning er derfor også kun vejledende og alene beregnet til at give forældrene, de transkønnede børn og unge og andre et elementært kendskab til transforhold og give oplysning om, hvordan og hvor, der kan fås hjælp og støtte.

Unge, der er fyldt 15 år, kan ifølge Sundhedslovens § 17 selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal dog jf. § 16 inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Det indebærer dog ikke, at de selv kan bestemme, hvilken behandling, de vil have. Det informerede samtykke giver ikke ret til behandling.

Transkønnede børn og unge under 18 år kan ikke få juridisk kønsskifte.

Sexologisk Klink har et særligt tilbud til udredning og behandling af transkønnede børn og unge.
Tilbuddet består af rådgivning, udredning, observation og eventuel behandling forankret i et fast multidisciplinært teamsamarbejde. Det omfatter både speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri og speciallæger i psykiatri med særlig viden om kønsidentitetsproblemer hos børn og unge.
En speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri eller i psykiatri i teamet skal have det overordnede ansvar for forløbet.

16. Springe ud før pubertetens start
[Til indhold] Der er flere måder at blive opmærksom på et barns kønsatypiske adfærd.
Et barns kønsatypiske adfærd kan være begrundet i transkønnethed, men behøver ikke at være tilfældet.
Små piger vil typisk være iført lyserødt tøj og ofte en kjole. Små drenge typisk i lyseblåt tøj og sædvanligvis bukser.
Børn kommer typisk i dagpleje og i børnehave fra de er helt små og er dermed sammen med andre børn – både drenge og piger.
Små børn lærer hurtigt, at der er forskel på piger og drenge. Det sker i samværet med forældre, søskende og med andre børn.
Det forekommer, at en lille pige i tale og adfærd giver udtryk for at være en dreng, og tilsvarende, at en lille dreng giver udtryk for at være en pige.
Sproget hos f.eks. en treårig er selvfølgelig ikke færdigudviklet, men barnet vil typisk have så stort et ordforråd, at det vil være tydeligt, hvis barnet protesterer mod sit køn.
Vedrørende barnets adfærd, så vil det ofte vise sig gennem protester mod forælderens valg af deres tøj eller legetøj.
Den lille pige vil ikke have lysrødt tøj og kjoler på eller viser stor interesse for drengetøj og er ikke særligt interesseret i typisk pigelegetøj, men mere i drengelegetøj.
Tilsvarende vil den lille dreng ikke have lyseblåt tøj og bukser på eller viser stor interesse for pigetøj og er ikke særligt interesseret i typisk drengelegetøj, men mere i pigelegetøj.

Hvis en sådan kønsatypisk adfærd er vedholdende (altså forekommer igen og igen), så kan det være fordi, at barnet er transkønnet, og så er det vigtigt ikke at ignorere det.
Forældrene bør derfor overveje, hvordan de bedst sikrer, at barnet ikke udsættes for mobning og chikane.

Hvordan hjælper forældrene bedst deres barn?
Primært ved at vise tillid og forståelse over for barnet og ved at sætte sig grundigt ind i, hvad det vil sige at være et transkønnet barn.
  • Det er forståeligt, hvis forældrene er tilbageholdende med at føje det lille barn, men er barnets adfærd vedholdende, er det bedst at gøre det.
    Går det over, altså hvis det kun er en kortere periode, så er der ikke sket nogen skade.
    Er det derimod vedholdende, så gør forældrene deres barn en stor tjeneste ved at føje barnet og støtte det i udlevelsen og etablering af dets kønsidentitet.
  • Vær helt klar over, at hverken barnet eller forældrene er skyld i det, hvis barnets kønsidentitet ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn. Årsagen er ikke endelig klarlagt, men det er alment anerkendt, at det er medfødt.
  • Inddrag personalet i dagplejen, børnehaven og skolen, så disse voksne har kendskab til og får forståelse for barnets situation.
  • Henstil til vuggestue, børnehave og skole, at de respekterer barnets kønsidentitet og påklædningsønsker mv. og til- og omtaler barnet i overensstemmelse hermed.
  • Søg eventuelt professionel hjælp.
    Afhængig af barnets alder kan dette ske til familiens læge, der kan henvise til en børnepsykolog, eller ved konsultation af skolepsykologen.
    Det er også muligt at få en henvisning fra egen læge til Sexologisk Klink.
    Hvad der vælges, afhænger af barnets alder.
  • Deltagelse i sociale netværk og sociale grupper for transbørn og transforældre kan være en god støtte.

Trives barnet som det modsatte køn i forhold til det køn, det fik tildelt ved fødslen, så vil barnet formentlig på et tidspunkt insistere på at få et kønskorrekt fornavn – altså et fornavn, der kønsligt svarer til det køn, som barnet føler sig som.
  • Barnet har mulighed for fornavneskift som beskrevet under: Fornavneskift [6].
    Hvis barnet på et tidspunkt fortryder, så er det muligt at skifte tilbage til det oprindelige fornavn.

17. Udredning og behandling af transkønnede børn og unge
[Til indhold] Børn og unge, der er usikre på deres kønsidentitet, og dem, der giver udtryk for at være afklarede om, at de ønsker et kønsskifte, har mulighed for at komme i et udredning- og behandlingsforløb, som foregår på Sexologisk Klink i samarbejde med Børne- og ungdompsykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

Forældrene og barnet skal være særlig opmærksomme, når barnet nærmer sig puberteten.
  • Trives barnet med sin kønsidentitet, så er det på tide, hvis det ikke allerede er sket, at barnet kommer i det udrednings- og behandlingsforløbet.

I puberteten udvikles de sekundære kønskarakterer – det vil sige den kropslige udvikling, som er typisk for henholdsvis piger og drenge.
For piger primært udvikling af bryster og start på menstruation.
For drenge primært udvikling af kropsbehåring og skægvækst, og at stemmen går i overgang og bliver dybere (bliver til en mandestemme).
De fleste transbørn frygter at komme i puberteten, idet de ikke ønsker den kropslige udvikling, som puberteten medfører.

Denne behandling kræver, at barnet (den unge) er i et udrednings- og behandlingsforløb på Sexologisk Klink.

Den pubertetsudsættende hormonbehandling kan udsætte puberteten i to til tre år.
  • Den pubertetsudsættende hormonbehandling er uden bivirkninger, hvis barnet (den unge) fortsat er vedholdende i ønsket om at leve som det modsatte køn i forhold til det køn, det fik tildelt ved fødslen.
  • Hvis barnet (den unge) derimod i denne periode kommer til erkendelsen af, at det ønsker at leve i overensstemmelse med det køn, det fik tildelt ved fødslen, så kan behandlingen indstilles.
    • For piger vil der ikke bivirkninger af behandlingen.
    • For drenge kan behandlingen have den bivirkning, at de ikke når den samme voksenhøjde og får samme muskelmasse, som uden behandlingen.
  • Fælles er, at de ikke kønsmodnes i takt med andre børn (unge) på samme alder.

Når den unge bliver 16 år er det muligt for den unge at komme i behandling med det modsatte køns kønshormoner.
Det vil herunder blive vurderet, om den pubertetsudsættende hormonbehandling skal fortsætte, idet den fortsat kan modvirke udviklingen af de sekundære kønskarakterer for det køn, den unge fik tildelt ved fødslen.
Kønshormonbehandlingen vil udvikle de sekundære kønskarakterer for det køn, den unge identificerer sig som.

Den unge vil herefter fortsætte i udrednings- og behandlingsforløbet til det fyldte 18 år, hvorefter den unge vil overgå til voksenbehandlingen.

18. Springe ud efter pubertetens start
[Til indhold] Forældre og andre, som er tæt på unge under 18 år vil ofte ikke være klar over, at den unges kønsidentitet ikke svarer til det køn, den unge fik tildelt ved fødslen.
Når unge transkønnede springer ud, vil forældre og andre tæt på den unge dog ofte erindre forskellige situationer, som får dem til at tænke på, hvorfor de dog ikke var mere opmærksomme på det, så de kunne støtte deres barn på et tidligere tidspunkt.
Det kan der ikke ændres på, men forældre og andre kan udvise forståelse og støtte den unge, når den unge springer ud – den unge har behov for denne forståelse og støtte.
Selv om forældre og andre ikke har været opmærksomme på det, så har den unge selv været klar over det gennem mange år.

Grundene til, at den unge ikke tidligere har fortalt om sine kønsidentitetsproblemer, kan være mange, men skyldes oftest frygt for omgivelsernes reaktion.

Hvordan hjælper forældrene bedst den unge?
  • Vise den unge tillid og forståelse.
  • Sætte sig grundigt ind i, hvad det vil sige at være trankønnet.
  • Få via familiens læge en henvisning til Sexologisk Klink, så den unge kan komme i et udrednings- og behandlingsforløb.
  • Er puberteten kun lige startet, så er det muligt, at den unge kan tilbydes en pubertetsudsættende hormonbehandling – også betegnet som en supprimerende hormonbehandling.
    Virkningen er ikke helt så god, som hvis behandlingen var påbegyndt før pubertetens start.
    Trods dette, så vil behandlingen sikre, at der ikke sker yderligere uønsket kropslig udvikling.


19. X som kønsbetegnelse i pas
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Pasbekendtgørelsen
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Generelt om ansøgning om pas.
Når du ønsker at få et pas, skal du henvende dig personligt i en kommunes borgerservice. Du kan frit vælge hvilken kommune.
Alle nye pas skal indeholde fingeraftryk, så du får taget digitale fingeraftryk, når du bestiller et nyt pas.
Der skal betales gebyr for udstedelse af pas. Det koster ikke ekstra at få X som kønsbetegnelse i passet.
Der kan opkræves et gebyr for optagelse af fingeraftrykket.

Ansøgningen
Du skal medbringe:
  • dit sidst udstedte pas, hvis passet skal fornys,
  • original dåbs- eller navneattest, hvis du ikke har et pas i forvejen,
  • sundhedskort (sygesikringsbevis), hvis dit personnummer ikke fremgår af attesten eller af din billedlegitimation, og du ikke har et pas i forvejen. Men husk, det ikke er nok kun at medbringe dit sundhedskort, og
  • et vellignende foto.
    Det er hos de fleste kommuner muligt mod betaling at få taget et digitalt pasfoto til brug i passet.
    Fotoet kan også laves hos fotohandlere. Mange fotohandlere tilbyder at sende fotoet digitalt direkte til pasudstederen. Tal med fotohandleren derom.

Det tager 10 til 14 dage, før du får dit nye pas. Passet bliver sendt til den af dig opgivne adresse.

Specielt vedrørende X som kønsbetegnelse i pas
ur skal afgive en skriftlig erklæring om, at ønsket om kønsbetegnelsen X er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, eller at den pågældende dokumenterer tidligere at være blevet tildelt nyt personnummer efter § 3, stk. 6, i lov om Det Centrale Personregister.

Erklæringseksempel 1 – begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, idet teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse og underskrift og [ ] slettes:

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ønsker et X som kønsbetegnelsen i mit pas jf. pasbekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas m.v.

Ønsket er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.

[Underskrift]

Erklæringseksempel 2 – begrundet i juridisk kønsskifte, idet teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse, dato for det nye personnummer (juridisk kønsskifte) og underskrift og [ ] slettes.
Sammen med ansøgningen og erklæringen skal der afleveres en kopi af skrivelsen fra CPR-kontoret om tildelingen af nyt personnummer (juridisk kønsskifte).

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ønsker et X som kønsbetegnelsen i mit pas jf. pasbekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas m.v..

Ønsket er begrundet i, at jeg [dato] fik tildelt nyt personnummer (juridisk kønsskifte) efter § 3, stk. 6 i lov om Det Centrale Personregister.

[Underskrift]

Lucy Parker – en af Englands yngste transseksuelle medvirkde i 2007 i to BBC-dokumentarudsendelser.

Vist 2.120 gange.
Lucy Parker

Lucy Parker

Lucy Parker, der er født som dreng og fik navnet Richard Parker, var i 2007 en af Englands yngste transseksuelle.
I 2007 fyldte hun 18 år og var da allerede i behandling med kvindelige kønshormoner, havde samme år fået indopereret brystimplantater og stilede efter en mand til kvinde kønsskifteoperation.

Ligeledes i 2007 medvirkede Lucy medvirkede i to BBC fjernsynsdokumentarer.
Den første fik titlen: Lucy: Teen Transsexual. Den blev sendt på BBC3 søndag den 25. marts 2007 og genudsendt den 9. og den 11. april 2007. I udsendelsen forklarede hun om transseksualitet og om, hvordan det var at være ung transseksuel.

Den anden fik titlen: Lucy: Teen Transexual. Den blev vist i slutningen af september 2007. I denne dokumentar fulgte et fjernsynshold Lucy til Thailand, hvor hun fik sin mand til kvinde kønsskifteoperation, som blev udført af Dr. Suporn Watanyusakul.

* * *
Omtale hos BBC af den første dokumentar. Filmen kan ikke vises.
Omtale hos BBC af den anden dokumentar. Filmen kan ikke vises.
Omtale den 29. august 2007 af dokumentarfilmene hos Pink News.

Transkønnede børn og unge på venteliste hos Sexologisk Klinik indkaldes til samtaler januar/februar 2016. (16. december 2015).

Vist 0 gange. Linda Thor Pedersen, transpolitisk talsperson i LGBT Danmark oplyste den 16. december 2015 følgende om behandling af transkønnede børn og unge.

* * *
Behandling af transkønnede børn og unge.
Jeg har talt med Annamaria Giraldi fra Teamet for transkønnede børn og unge. Indkaldelserne til samtaler er blevet forsinket, men vil blive afsendt i løbet af januar og februar måned 2016.

Familier der måtte være i tvivl om de står på ventelisten, må meget gerne kontakte Sexologisk Klinik på mail sexologi@regionh.dk eller tlf. 38647150 for at sikre, at de er på ventelisten.

Venlig hilsen
Linda Thor Pedersen
Linda@lgbt.dk

* * *
Se også Linda Thor Pedersens artikel: Behandlingstilbud til transkønnede børn og unge er på vej. Linda Thor Pedersen den 26. november 2015.

Lucas og det lyserøde tylskørt

Vist 0 gange.
Lucas og det lyserøde tylskørt

Lucas og det lyserøde tylskørt

Titel Lucas og det lyserøde tylskørt
Forfatter Merete Martin Jensen
Illustrationer Maria Rathje
Forlag Tulle Tutu Børnebøger
Udgivet 1. december 2015
Antal sider 35
Sprog Dansk
ISBN-13 9788799897209

Børnebog om børnehavedrengen Lucas, der elsker at gå med tylskørt, lægger op til en god snak om det at være anderledes.

Det er okay at være anderledes. Det er temaet i en ny børnebog for de 3-7-årige med titlen ’Lucas og det røde tylskørt’. Bogen handler om Lucas, der elsker at gå med tylskørt og insisterer på det – også selvom hans far prøver at tale ham fra det. Han vil også helst lege med pigerne og lave perlekæder. Og han ønsker sig en dukke med lyserød kjole til sin fødselsdag. Lucas bliver drillet i børnehaven, og damen i supermarkedet tror han er en pige. Men Lucas er ligeglad. Han elsker sit lyserøde tylskørt.

Det er en fin lille bog, som lægger op til en snak om køn og forskelligheder – og om at få lov til at være den man er. Den er krydret med søde illustrationer af Maria Rathje, som er gode at pege på og snakke ud fra.

* * *
Omtale af bogen hos forlaget, der indehavaves af forfatteren.
Omtale af bogen hos Saxo, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Arnold Busck, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Bog&Ide, hvor den også kan købes.

How to Be a Girl.

Vist 0 gange.How to Be a Girl” er en hjemmeside lavet af en mor til en transpige. Hun fortæller om sin hjemmeside på følgende måde:

"Hej, jeg er Marlo Mack. Jeg er en enlig mor med en ung transkønnet datter. Vi bor et sted i USA.
Med min datters hjælp, producerer jeg “How to Be a Girl” med lydudsendelser om vores liv sammen, og om de problemer, vi står over for.
Jeg skriver også om dette på min blog, hvor du kan lære meget mere om os.
Du kan også se min tegneserie om, hvordan vores historie begyndte.

Marlo Mack er et pseudonym. Jeg ønsker at min datter, når hun er blevet lidt ældre, selv kan bestemme, hvem hun fortælle, at hun er transkønnet. Derfor holder jeg vores identiteter for os selv. Det håber jeg, at du vil forstå og respektere.

My Transgender Summer Camp

Vist 0 gange.
My Transgender Summer Camp

My Transgender Summer Camp

Titel My Transgender Summer Camp
Dansk titel Min sommer som pige
Produktionsselskab Channel 4
Instruktør Nick Sweeney
Medvirkende Transpiger og deres forældre
Premiere 20. oktober 2015
Spilletid 46 minutter
Sprog Engelsk

Dokumentarfilm om en gruppe helt almindelige piger, der er født som drenge, mødes sammen med deres familier på en sommerlejr, hvor de kan være sig selv.
Mens pigerne leger, forsøger forældrene at kommer overens med den enorme beslutning at lade deres børn starte pubertetsbremsende hormonbehandling, der skal udsætte deres begyndende pubertet, eller risikere, at deres små piger at få en mandlig kropsudvikling.
Oprindeligt sendt som en serie i tre afsnit.

Vist på DR2 den 18. april 2016 med danske undertekster.

* * *
Omtale af filmen hos IMDb.
Omtale af filmen hos Channel 4.

Dreng

Vist 0 gange.
Dreng

Dreng

Titel Dreng
Originaltitel Poika
Forfatter Marja Björk
Forlag Turbine
Oversat af Siri Nordborg Møller
Udgivet 16. oktober 2015
Antal sider 176
Sprog Dansk
Originalsprog Finsk
ISBN-10 8740605795
ISBN-13 978-87-406-0579-2

Det er ikke nogen konventionel ungdomsbog, men behandler modigt og åbent transkønnethed og et ungt menneskes voldsomme krise med sin splittede kønsidentitet.

Læseren følger pigen Marion, som i virkeligheden hellere vil være drengen Makke. Det er en historie fortalt i jeg-form, som lige fra de første beretninger fra barndommen er præget af en ligefrem tone, der hurtigt giver læseren en fornemmelse af, der dette er en barsk historie om at kæmpe sig frem i livet, en historie fortalt med råstyrke og ikke uden en vis kynisme.

Det er en ungdomsbog, der virkelig sætter unges kønsnormer, gruppenormer, seksualitet og forældrerelationer i relief, og er en inspiration til at holde fast i sin personlighed og i sine helt egne drømme og længsler som ung.

Forfatteren Marja Björk, født 1958, har skrevet bogen på baggrund af oplevelser med sin egen søn. Hun har en juridisk uddannelse og lever som freelanceskribent og forfatter i Helsinki. Dette er hendes fjerde bog og første ungdomsbog. I sit forfatterskab har hun en særlig evne til at sætte fingeren på menneskers skrøbelighed og skriver præcist og uden forskønnelser om udsatte personer, der forsøger at finde sig selv, selvom det går imod den gængse moral og den ydre verdens domme. Hendes hovedpersoner er alle nogle, der kæmper med sociale problemer, hemmelige længsler og skam.

* * *
Omtale af bogen hos forlaget, Turbine, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Saxo, hvor den også kan købes.

XY

Vist 0 gange.
XY

XY

Titel XY
Forfatter Nicole Boyle Rødtnes
Forlag Alvilda
Udgivet 1. oktober 2015
Antal sider 240
Sprog Dansk
ISBN-13 9788771651232

“Du har en tilstand, som vi kalder for XY-pige. Det betyder, at selvom du ser ud som en pige, så er du genetisk set faktisk en dreng”, siger hun.
Ordene snor sig i mit hoved. Vikler sig sammen til små eksplosioner, der efterlader sorte huller i mine tanker. Det giver ingen mening. Jeg skulle have været en dreng, men blev en pige. Min krop har leget gemmeleg i 15 år og skjult, hvad den er. Selv for mig. Mest for mig.

Da Asta som 15-årig får meldingen om, at hun er en XY-pige og derfor genetisk set en dreng, falder hendes verden sammen. Hun kæmper med vrede og selvmordstanker – men så møder hun Christoffer. Han har selv forsøgt at begå selvmord, og med ham kan hun tale om alt det, som de andre ikke forstår. Langsomt forelsker Asta sig i Christoffer. Men kan man elske uden køn?
Bogen er en del af en trilogi om temaerne kærlighed og identitet. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

* * *
Omtale af bogen på forfatterens hjemmeside.
Omtale af bogen på forlaget, Alvildas hjemmeside.
Omtale af bogen hos Saxo, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Bog&Ide, hvor den også kan købes.

Pojkarna – film

Vist 0 gange.
Pojkarna

Pojkarna

Original titel Pojkarna
Engelsk titel Girl Lost
Baseret på bogen Pojkarna
af Jessica Schiefauer
Bogen udkom i 2011.
ISBN: 9789163868665
Produktionsselskab Götafilm, Periferia Productions Ky, Film i Väst
Instruktør Alexandra-Therese Keining
Medvirkende Emrik Öhlander som Kim som dreng
Alexander Gustavsson som Momo som pige
Louise Nyvall som Momo som dreng
Wilma Holmén som Bella som pige
Vilgot Ostwald Vesterlund som Bella som dreng
og flere andre
Premiere 12. september 2015 ved
Toronto International Film Festival
Premiere i Sverige 19. februar 2016
Premiere i Danmark 4. oktober 2016 ved Mix Copenhagen filmfestival,
hvor den vandt Lili-prisen
Spilletid 106 minutter
Sprog Svensk

De tre veninder Kim, Momo og Bella bliver mobbet i skolen. Alt ændrer sig dog, da de drikker saften fra en mystisk blomst.
Saften giver de pubertetsplagede piger muligheden for i nogle få timer ad gangen at leve livet som drenge – en oplevelse, der viser sig at ændre deres venskab for altid.
Forvandlingen giver dem fornyet selvtillid, men hvor Momo og Bella blot ser det som sjov og ballade, betyder det mere for Kim, som gerne vil forblive en dreng.

En magisk og anderledes film om det at være ung og finde sig tilrette i forhold til kønsidentitet og seksualitet.

* * *
Omtale af filmen hos IMDb.
Omtale af filmen hos Mix Copenhagen.

Transgender Kids

Vist 0 gange.
Transgender Kids

Transgender Kids

Titel Transgender Kids
Dansk titel Børn født i den forkerte krop
Selskab BBC
Instruktør Tom Barrow
Medvirkende Louis Theroux og
transbørn og -unge, deres forældre,
læger, psykologer og andre
Premiere 5. april 2015
Spilletid 59 minutter
Sprog Engelsk

Dokumentarfilm.
I San Francisco får transseksuelle børn og unge mulighed for at skabe den identitet, de ønsker, men det er stadig svært at leve med for børnene og deres forældre.
Louis Theroux undersøger miljøet og taler med læger, psykologer og forældre til børn, der mener, de er født i den forkerte krop.
Et af disse børn er femårige Camille, der indtil for nylig blev kaldt Sebastian. Camille er overbevist om, at hun er en pige, selvom hun er født som dreng, men det er ikke helt let at acceptere for Camilles forældre.
I filmen medvirker også:
Amaya, 14 årig KtM.
Chrystal. Født som drengen Cole. Skifter mellem at være dreng og pige.
Nikki, 14 år og født som drengen Nick.
Ketch, 36 årig KtM.
Minerva. Ung voksen MtK.
Tristan. Ung voksen MtK.

Vist på DR2 onsdag den 9. september 2015 kl. 2000.

* * *
Omtale af filmen hos IMDb.
Omtale af filmen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Mulighed for efter tilmelding at downloade filmen hos Dailymotion.

Se eller gense filmen på DR2.

LGBT Danmarks åbne brev af 11. august 2015 til sundhedsministeren: Er bekymret over, at der endnu ikke er etableret et behandlingstilbud til transbørn og -unge. Svar 9. november 2015.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner meddelte onsdag den 12. august 2015 i en pressemeddelelse, at foreningen dateret den 11. august 2015 havde sendt et åbent brev til Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde Jacobsen om, at foreningen er bekymret over, at der endnu ikke er etableret et behandlingstilbud til transbørn og -unge. Ministeren svarede den 9. november 2015.

Det åbne brev og ministerens svar gengives herunder.
Det åbne brev til ministeren af 11. august 2015
Ministerens svar af 9. november 2015

* * *
[Til top] Det åbne brev til ministeren.

Tirsdag den 11. august 2015.

Åbent brev til:
Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde Jacobsen
sum@sum.dk

Vedr.: Transbørn og -unge

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner er bekymret over, at der endnu ikke er etableret et behandlingstilbud til transbørn og -unge.
De danske myndigheder ignorerer transbørn og -unge.
Unge transpersoner har ringere psykosocial sundhed end resten af befolkningen.
Det er stærkt kritisabelt, at sundhedsvæsenet ikke tilbyder disse unge mennesker den nødvendige behandling.
Vi kan som samfund ikke være bekendt, at transbørn og -unge skal betale prisen for årtiers laden stå til.

Den hollandske model (The Dutch Approach)
Den første specialiserede kønsidentitets klinik for børn og unge i Holland blev åbnet i 1987 på Utrecht University Medical Center. I 2002 flyttede klinikken til VU University Medical Center i Amsterdam og er nu en del af Center of Expertise on Gender Dysphoria (Center for ekspertise om kønsdysfori).

Da klinikken åbnede, fandtes der ingen retningslinjer i Holland for behandling af børn og unge med kønsdysfori. De metoder og værktøjer, som klinikken anvender, er udviklet af klinikken – i de senere år i samarbejde med klinikker i udlandet. Metoden kaldes i fagsprog for “The Dutch Approach” og “The Dutch protocol” [1a]. I perioden fra 2006 til 2011 har f.eks. Belgien, Finland, Italien, Norge, Schweiz, Spanien, Tyskland, Australien og USA indført behandlingsformen.

I de første år modtog klinikken kun ganske få patienter med en moderat stigning frem til årtusindskiftet, hvor der skete en kraftig stigning. Mulige forklaringer kan være internettets udbredelse og/eller en større accept af transpersoner i Holland. I perioden 2004 – 2009 fik klinikken i gennemsnit henvendelse fra 40 børn og 40 unge (det vil omregnet til danske forhold svare til 25 – 30 børn og unge). Frem til 2011 har klinikken behandlet over 800 børn og unge.

Behandlingen [1b og 2a]
Behandlingen indledes med en samtale med barnet og forældrene både sammen og hver for sig for at sikre, at barnet ønsker behandlingen, og at barnet har forældrenes støtte. Hvis der er uoverensstemmelse mellem barnets og forældrenes ønsker, forsøges disse løst. Er dette ikke muligt, tilbydes der terapi, men ingen medicinsk behandling.

Når barnet er 12 år og har nået Tannerstadie 2 – 3 [1c, 2b, 3a og 4a], kan behandling med pubertetsudsættende medicin (stophormoner) påbegyndes. Der er dog en række kriterier, der skal være opfyldt. F.eks. skal ubehaget ved den kønslige udvikling være øget, familien skal støtte, og barnet må udover diagnosen kønsdysfori højest have 3 psykiatriske diagnoser.

Når den unge fylder 16 år, kan behandling med kønshormoner påbegyndes, såfremt en række kriterier er opfyldt. Den unge skal stadig lide af kønsdysfori, og eventuelle andre psykiatriske lidelser skal være under kontrol. Det er et krav, at den unge skifter kønsudtryk og navn, så de svarer til kønsidentiteten, såfremt det ikke allerede er sket.

Når den unge fylder 18 år, anbefales kønskorrigerende operationer. Transkvinder får fjernet testikler og penis og får tildannet en kunstig skede mm. Transmænd får fjernet æggestokke og livmoder.
Da dannelse af en kunstig penis er i rivende udvikling, anbefales det at udsætte denne operation.

Forskning
Siden klinikkens åbning har den forsket i transbørn og -unge. Denne forskning har ført til en høj kvalitet i behandlingen, og af de unge, der har fået stophormoner og senere kønshormoner, er der endnu ingen, der har fortrudt. For de fleste af dem, der ikke har fået tilbudt pubertetsudsættende behandling, er kønsdysforien forsvundet i løbet af puberteten. Hos dem, der stadig lider af kønsdysfori, har der været for mange komplikationer til, at det har været forsvarligt at påbegynde en behandling med hormonblokkere.

Klinikken har udgivet mange videnskabelige artikler. I oktober 2011 udgav klinikken en rapport [2c] med anbefalinger til WPATH i forbindelse med revision af Standards of Cares v7 som stort set alle er blevet fulgt.

I en undersøgelse fra 2014 [3b] er 55 transbørn (22 transpiger og 33 transdrenge) fulgt. Børnene var fra 11 til 17 år da de første gang blev set af klinikken. De blev interviewet mindst et år efter deres kønskorrigerende operation. Hos alle var kønsdysforien forsvundet og de var lige så velfungerende som deres jævnaldrende.
I flere publikationer [1d, 2d, 3c og 4b] overvejes det, om 12-års grænsen skal ophæves, idet flere og flere børn når Tannerstadie 2 og endog 4, inden de fylder 12 år, hvorfor behandlingen er mindre effektiv.

Danmark
Sundhedsstyrelsen har i “Vejledning om udredning og behandling af transkønnede” [5] af 19. december 2014 beskrevet, hvordan transbørn og -unge skal tilbydes behandling.

Behandlingstilbuddet er endnu ikke implementeret. Af vejledningen fremgår:
  “Rådgivning, udredning, observation og eventuel behandling af under 18-årige med kønsidentitetsproblemer kræver særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært teamsamarbejde. Det omfatter både speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri og speciallæger i psykiatri med særlig viden om kønsidentitetsproblemer hos børn og unge, herunder kønsidentitetsforstyrrelser i barndom (F64.2), ungdom (F66,
F64.8) og transseksualitet (F64.0) samt speciallæger i henholdsvis pædiatri (pædiatrisk endokrinologi, vækst og reproduktion m.v.), gynækologi/obstetrik og plastikkirurgi – alle med særlig viden om kønsidentitetsproblemer hos børn og unge.”

Da der i Danmark kun findes sparsom viden om behandling af transbørn og -unge er det i dag næppe muligt at leve op til vejlednings kriterier.

For børn, der lider af kønsdysfori, er puberteten et mareridt. De får uoprettelige skader eller skader, der kræver operationer at afhjælpe. Transmænd får bl.a. uønskede bryster, der skal fjernes operativt, brede hofter og lavere slut-højde i forhold til andre mænd. Transkvinder får bl.a. uønsket hårvækst, som kan fjernes med laser og elektrolyse; adamsæble, som kan fjernes med operation; en dyb stemme og højere slut-højde i forholde til andre kvinder.

Baseret på de hollandske erfaringer vil der årligt være 3 – 5 transbørn og -unge i Danmark, som vil kunne opfylde de strenge hollandske kriterier til behandling med stophormoner og kønshormoner, og de vil have behov for ganske mange konsultationer frem til, de fylder 18 år. Det er derfor vigtigt, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer, så der ikke opstår lange ventetider med svære skader til følge – særligt da nogle af disse er uoprettelige.

Det er kritisabelt, at danske myndigheder så længe har ignoreret transbørn og -unge. Der må skabes tilbud med tilstrækkelige ressourcer til at imødegå de problemer, disse står overfor. Vi ved fra danske undersøgelser, at unge transpersoner statistisk set har ringere psykosocial sundhed end resten af befolkningen. Vi kan ikke som samfund være tjent med, at transbørn og -unge skal betale prisen for årtiers laden stå til.

Spørgsmål
Hvilke tiltag vil ministeren iværksætte for at sikre, at der hurtigst muligt etableres et velfungerende behandlingstilbud for transbørn og -unge?

Vil ministeren sikre og i givet fald hvordan, at “den dybe tallerken” ikke skal genopfindes i Danmark, når der findes 3 årtiers forskning i behandling af transbørn og -unge?

Linda Thor Pedersen og David Zennaro
Transpolitiske talspersoner

Noter
  1. [Retur til 1a] [Retur 1b] [Retur 1c] [Retur 1d] Clinical Management of Gender Dysphoria in Children and Adolescents: The Dutch Approach
    28. Marts 2012.
    Annelou L. C. de Vries og Peggy T. Cohen-Kettenis.
    1. PubMed med resumé
      http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22455322
    2. Taylor & Francis Online med resumé og mulighed for at købe rapporten
      http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/00918369.2012.653300#.VcX68Msw_mg
  2. [Retur 2a] [Retur 2b] [Retur 2c] [Retur 2d] Treatment of Adolescents With Gender Dysphoria in the Netherlands
    Oktober 2011.
    Peggy T. Cohen-Kettenis, PhD, Thomas D. Steensma, MSc a, Annelou L.C. de Vries, MD, PhD
    1. PubMed med resumé
      http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22051006
    2. ResearchGate med rapporten i pdf-format i siden
      http://www.researchgate.net/publication/51768297_Treatment_of_Adolescents_
      With_Gender_Dysphoria_in_the_Netherlands
    3. ResearchGate med rapporten i pdf-format
      http://www.researchgate.net/profile/Peggy_Cohen-Kettenis/publication/
      51768297_Treatment_of_Adolescents_With_Gender_Dysphoria_in_the_Netherlands/
      links/02e7e535cc489e1f76000000.pdf?inViewer=true&disableCoverPage=true&
      origin=publication_detail
  3. [Retur 3a] [Retur 3b] [Retur 3c] Young Adult Psychological Outcome After Puberty Suppression and Gender Reassignment
    7. juli 2014.
    MD, phd. Annelou L.C. de Vries, MPH phd. Jenifer K. McGuire, phd. Thomas D. Steensma, MD Eva C.F. Wagenaar, MD, phd. Theo A.H. Doreleijers og phd. Peggy T. Cohen-Kettenis.
    1. Pediatrics med resumé
      http://pediatrics.aappublications.org/content/early/2014/09/02/peds.2013-2958.abstract
  4. [Retur 4a] [Retur 4b] Early Medical Treatment of Children and Adolescents With Gender Dysphoria: An Empirical Ethical Study
    12. januar 2015.
    L.J. Vrouenraets, A. Miranda Fredriks, Sabine E. Hannema, Peggy T. Cohen-Kettenis og Martine C. de Vries
    1. PubMed med resumé
      http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26119518
    2. ResearchGate med rapporten i pdf-format i siden
      http://www.researchgate.net/publication/279313190_Early_Medical_Treatment_of_
      Children_and_Adolescents_With_Gender_Dysphoria_An_Empirical_Ethical_Study
    3. ResearchGate med rapporten i pdf-format
      http://www.researchgate.net/profile/Martine_De_Vries/publication/279313190_
      Early_Medical_Treatment_of_Children_and_Adolescents_With_Gender_Dysphoria_
      An_Empirical_Ethical_Study/links/55a35f5508ae1c0e04654703.pdf?inViewer=true&
      disableCoverPage=true&origin=publication_detail
  5. [Retur 5] Vejledning om udredning og behandling af transkønnede af 19. december 2014.
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167172

* * *
[Til top] Ministerens svar af 9. november 2015

Sundheds- og ældreministeriet
Sundheds- og ældreministeren

9. november 2015

Linda Thor Pedersen
linda@lgbt.dk

Kære Linda Thor Pedersen

Tak for din henvendelse fra den 12. august 2015, hvor du på vegne af LGBT Danmark udtrykker bekymring over, at der ikke er etableret et behandlingstilbud til transkønnede børn og unge, og henviser til de erfaringer, man har gjort sig i Holland med behandling af og forskning i målgruppen. Først og fremmest skal jeg beklage, at mit svar har været så længe undervejs.

Jeg kan oplyse, at Region Hovedstaden i juni 2015 fik Sundhedsstyrelsens godkendelse af, at Region Hovedstaden (Sexologisk Klinik) kan varetage et højt specialiseret behandlingstilbud til transkønnede børn og unge under 18 år. Jeg kan samtidig fortælle, at regionen har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at klinikken har en forventning om at starte behandlingen af nogle få transkønnede børn og unge i løbet af 2015, og at starte det egentlige indtag af alle henviste børn og unge fra den 1. januar 2016.

Som minister er jeg selvfølgelig tilfreds med, at behandlingstilbuddet er ved at blive etableret, og at transkønnede børn og unge snart kan få den behandling, de har brug for.

Jeg er også enig i, at vi i Danmark bør lære af de erfaringer, man allerede har gjort sig i udlandet, fx i Holland. Derfor hæfter jeg mig positivt ved, at Region Hovedstaden har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at Sexologisk Klinik fra september til december 2015 forventer at igangsætte internationalt samarbejde og læring på området, herunder fra Holland.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Det åbne brev i pdf-format.
Ministerens svar i pdf-format.
Pressemeddelelsen om det åbne brev hos LGBT Danmark.
Det åbne brev i pdf-format hos LGBT Danmark.

LGBT Danmark: Jannicks historie er frygtelig tragisk. Linda Thor Pedersen i Kristeligt Dagblad den 7. januar 2015.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

Kristeligt Dagblad bragte den 7. januar 2014 en artikel i form af en udtalelse til avisen fra LGBT Danmarks transpolitiske talsperson, Linda Thor Pedersen i anledning af avisens artikel den 5. januar 2015 “Drengen, der ikke var som de andre” om den unge MtK transkønnede, Jannick Nordsted fra Skibby, der begik selvmord den 19. marts 2014. – kun 19 år gammel.

Artiklen med udtalelsen indledes således:
  Det er trist at læse, hvordan en ung transperson begik selvmord, skriver LGBT, der mener, at der er for lidt kendskab til transkønnethed i samfundet – herunder også hos skolevæsenet.

Det er en frygtelig tragisk beretning, som blev bragt i Kristeligt Dagblad den 5. januar 2014, om Jannick Nordsted, der kæmpede med sin seksualitet og sit køn – indtil han til sidst valgte livet fra.

Jeg og foreningen har den største medfølelse med de efterladte.

* * *
Artiklen med udtalelsen hos Kristeligt Dagblad.

Drengen, der ikke var som de andre. Kristeligt Dagblad den 5. januar 2015.

Vist 0 gange.
Kristeligt Dagblad den 5. januar 2015.

Kristeligt Dagblad den 5. januar 2015.

Kristeligt Dagblad bragte den 5. januar 2015 en artikel om den unge MtK transkønnede, Jannick Nordsted fra Skibby, der begik selvmord den 19. marts 2014. – kun 19 år gammel.
I artiklen, der fortæller om Jannicks vanskelige liv, er der udtalelser fra moderen, Mette Nordsted og andre nære familiemedlemmer.
I artiklen fremgår, at Jannick, da han gik i 4. klasse havde skrevet på sin iPhone, at han var en pige ved navn Michelle.

Artiklen indledes således:
  I Skibby på Sjælland sidder en familie med flere spørgsmål end svar. Sønnen Jannick Nordsted kæmpede med sin seksualitet og sit køn. Til sidst valgte han livet fra. Familien kan godt se, at han havde det svært. Men hvorfor sagde han ikke noget til dem? Hvorfor gjorde de ingenting selv?

* * *
Artiklen hos Kristeligt Dagblad.

Udtalelse den 7. januar 2015 i Kristeligt Dagblad fra LGBT Danmarks transpolitiske talsperson, Linda Thor Pedersen: Jannicks historie er frygtelig tragisk.

I Am Jazz

Vist 0 gange.
I Am Jazz

I Am Jazz

Titel I Am Jazz
Forfatter Jessica Herthel og Jazz Jennings
Forlag Dial
Udgivet 4. september 2014
Sprog Engelsk
Antal sider 32
ISBN-10 0803741073
ISBN-13 978-0803741072
Tegninger Shelagh McNicholas

Børnebog
Fra hun var to år gammel, vidste Jazz, at hun havde en piges hjerne i en drengs krop. Hun elskede pink og at klæde sig som en havfrue. Hun følte sig ikke tilpas i drengetøj. Det forvirrede hendes familie. Hendes forældre tog hende til en læge, der diagnosticeres Jazz som transseksuel og forklarede, at hun var født på denne måde.
Børnebogen er baseret på Jazz’ virkelige liv og erfaringer. Historien er fortæller på en enkel og klar måde. Det bør vil blive en værdsat billedbog af børn, deres forældre og lærere.

* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos forfatteren, Jessica Herthel.
Omtale af bogen hos Trans Kids Purple Rainbow Foundation.

Boy

Vist 0 gange.
Boy

Boy

Titel Boy
Selskab Station Next
Instruktør Lucas Helth Postma
Manuskriptforfattere Olivia Karoline Fløe Lyng og
Lucas Helth Postma
Medvirkende Laura Hancock som Emilie/Emil
Christina Selden som moderen
Oliver Wollenberg som storebroderen Simon
Pernille Dahl Nielsen som moderens veninde
Susanne Solberg Hansen som Pernilles datter
Premiere 18. juni 2014 i Imperial Bio
og offentliggjort den 19. juni 2014
Spilletid 16 minutter
Sprog Dansk. Engelske undertekster

Den 16-årige Emil, der blev født som pige og fik navnet Emilie, har altid følt sig som dreng. Forholdet til moderen bliver dårligere. Moderen ved godt, at Emilie har problemer, men forstår ganske enkelt ikke sin datter.
Ting bliver sagt og kommer frem under og især efter en sammenkomst med gode venner.

En sød og rørende film, der på kort tid formår at fortælle meget om en ung transseksuels fortvivlelse og en moderes “blindhed” og manglende forståelse, som vender til accept.

Filmen er lavet af en gruppe unge mennesker på ungdomsfilmskolen Station Next. Instruktøren, Lucas Helth Postma fra Holte er således blot 15 år. Til Rudersdal Avis og bragt på avisen.dk udtaler han bl.a.: “Jeg håber, at filmen kan bringe noget opmærksomhed. Ikke mindst på grund af det vigtige emne, men også fordi vi er unge mennesker, der har lavet den, og jeg vil gerne vise, at unge mennesker også kan have talent”.

Filmens profil på Facebook.
Omtale af filmen hos avisen.dk.
Interview med manuskriptforfatterne Olivia Karoline Fløe Lyng og Lucas Helth Postma på TV Lorry den 18. juni 2018.

Drengen med kjolen

Vist 0 gange.

Drengen med kjolen

Titel Drengen med kjolen
Original titel The boy in the dress
Forfatter David Walliams
Illustreret af Quentin Blake
Oversættelse Jens Christiansen
Forlag Sohn
Udgivet 7. september 2013
Sprog Dansk
Antal sider 227
ISBN-13 9788771220780
  Børnebog

Forlaget skriver:
Drengen med kjolen handler om 12-årige Dennis, som bor alene med sin far og storebror og savner sin mor, der ikke bor hjemme mere. Uden hende er livet gråt og kedeligt.
De eneste lyspunkter i Dennis’ liv er hans bedste ven, Darvesh, som han spiller fodbold med på skoleholdet – og så selvfølgelig det nummer af modemagasinet Vogue, som Dennis gemmer under sengen.
En dag opdager skolens mest populære pige, Lisa, at Dennis interesserer sig for mode, og hun inviterer ham hjem og viser ham alle sine modeblade og alt sit tøj.
Endelig har Dennis fundet en at snakke med, men da Lisa overtaler ham til at prøve den kjole, han bedst kan lide, tøver han først, men lader sig så overtale.
Først narrer ‘Denis’ den lokale kioskmand og derefter hele skolen, da Lisa tager sin franske udvekslingselev med i skole. Men det går galt: Dennis bliver afsløret og udvist fra skolen for at gå i pigetøj.
Det var værre, for Dennis er fodboldholdets stjerne, og da der netop er finale næste weekend, er gode råd dyre. Heldigvis er de andre spillere solidariske med Dennis, og så er der bygget op til den helt store komiske og forløsende finale!

* * *
Omtale af bogen hos CDON.com, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Saxo, hvor den også kan købes.

Being Emily

Vist 18 gange.
Being Emily

Being Emily

Titel Being Emily
Forfatter  
Forlag Bella Books
Udgivet 26. juni 2012
Sprog Engelsk
Antal sider 264
ISBN-10 1594932832
ISBN-13 978-1594932830

Christopher – kaldet Chris – ved, at han skulle være Emily, men hans forældre og terapeuter mener, at han simpelthen er syg, men en vikarierende terapeut og en ny ven ved navn Natalie giver Chris håb om at få sit ydre til at matche hans indre.

Som 16-årig følte Emily sig som den ultimative outsider – selv om Emily inderst inde ved, at hun er kvinde, er hun født med en mandekrop.
Dette er året, hvor hun ved, at hun er nødt til at begynde at tale om, hvem hun virkelig er.

En ungdomsroman om en transpige
De siger, at uanset hvem du er, så det er okay, at du født på den måde. Disse ord var ikke en trøst for Emily.
De siger, at det bliver bedre, at du bare skal være den er du er.
Det var svært for Emily at fortælle sine forældre, hvem hun virkelig var – ikke mindst, da en terapeut insisterede på, at Christopher er normal og Emily er syg.

Først da en vikarierende terapeut og en pige ved navn Natalie komme ind i Emilys liv, føler hun, at hun har en chance for rent faktisk at være Emily.

En historie for alle, der føler eller har følt, at det indre og det ydre ikke stemmer overens – og, at ingen vil forstå det.

* * *
Omtale af bogen på forfatterens hjemmeside, Just Girls.
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Saxo (dansk), hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Powell’s, hvor den også kan købes.
Anmeldelse af bogen den 5. november 2012 hos The Transgender Institute.

Transitions of the Heart: Stories of Love, Struggle and Acceptance by Mothers of Transgender and Gender Variant Children

Vist 41 gange.
Transitions of the Heart

Transitions of the Heart

Titel Transitions of the Heart:
Stories of Love, Struggle
and Acceptance by Mothers
of Transgender and
Gender Variant Children
Redigeret af Rachel Pepper, kønspecialist
Forlag Cleis Press
Udgivet 15. maj 2012
Sprog Engelsk
Antal sider 240
ISBN-10 1573447889
ISBN-13 978-1573447881

Bogen består af en samling hjertevarme sande historier fra mødre til transbørn skildret med forståelse, accept og kærlighed.
Mødrene kommer fra alle samfundsklasser og racer. Nogle er gifte, andre er adoptiv-, single- og stedmødre.
Det er korte historie om mødrenes opdragelse af deres børn, deres opdagelse af børnenes transkønnethed og sluttende med en beskrivelse af kønsskiftet og dets eftervirkninger.

For Cheryl Kilodavis blev hendes søns, Dysons transkønnethed tydelig lige så snart han kunne gå og tale, og han søgte mod pink, lilla og glitrende ting.
Nogle mødre som Michelle Schnur skulle også håndtere deres mænds spørgsmål om deres børns transkønnethed, og nogle mødre forstod og støttede deres børn hurtigere end andre.
En anonym mor husker sin dårlige væremåde mod sin søns (nu sin datters) kæreste, når de kom på besøg.
Mange kæmpede endvidere mod deres følelser af at have mistet en søn eller datter under kønsskifteprocessen og deres bekymringer om mulige bivirkninger ved kønshormonbehandlingerne.

* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Barnes&Noble, hvor den også kan købes.
Anmeldelse af bogen den 16. laugust 2012 hos Advocate.com.

Becoming Me. 8 True Stories: How Real Families Handle Trans Children

Vist 55 gange.
Becoming Me

Becoming Me

Titel Becoming Me
8 True Stories: How Real Families Handle Trans Children
Selskab In the Life Media
Instruktør Kathryn Morrison
Medvirkende Jake – 5 år født som pige. Sarah moder. Yuri fader
Jay – 8 år født som pige. Priscilla moder
Jackie – 7 år født som dreng. Brian fader. Maria moder
Dan – 12 år født som pige. Colleen moder
Kaeleigh – 15 år født som dreng. Lori moder
Skylar – 16 år født som pige. Melissa moder. Roger fader
Joel Braun – 25 år født som pige. Ann moder. Ken fader
Will – 18 år født som dreng. Catherine Hyde moder
Premiere April 2012
Spilletid 27 minutter 51 sekunder
Sprog Engelsk

Spørgsmålet om, hvad de skal gøre, når deres barn er transkønnet, bliver virkelighed for otte familier i udsendelsen fra In the Life.

“Så snart han kunne tale, han begyndte at sige, at han var en dreng”, fortæller moderen om sit 5-årige barn, Jake. Et andet barn siger: “Jeg er en pige, jeg vil ikke lege med drengting.” En forælder spørger, “Hvordan skal vi klare puberteten?”

I fjernsynsudsendelsen fortælles den stærke historie om otte forskellie familier, der har det til fælles, at de har et transbarn.

* * *
Omtale af filmen den 2. april 2012 hos Advocate.

Josephine Reher, 16 år. Sådan blev jeg pigespejder. 10. februar 2012.

Vist 0 gange. Af Josephine Reher
Sådan blev jeg pigespejder
Fakta om mig
Navn: Josephine
Alder 16 år
Født som dreng
Grøn pigespejder

Hvorfor jeg valgte at blive grøn pigespejder
Jeg har længe gået og tænkt over hvordan jeg kunne få noget socialt med andre jævnaldrende teenagepiger, så en dag sad jeg og så live fra Ramasjang hvor der var noget med artige børn som gør noget godt for miljøet og der var 2 grønne pigespejdere med.

Jeg har egentlig længe gået og tænkt på at jeg gerne ville have et fristed hvor jeg bare kan slappe af og være “mig selv”, så da at jeg så spejderne tænkte jeg med det samme “Det er bare lige mig”. Jeg kontaktede de grønne pigespejdere i Silkeborg, nærmere bestemt senior troppen. Jeg skrev til tropsføreren og fortalte hende om min situation og om, hvordan jeg havde det. Hun var meget venlig og tog straks kontakt til korpskontoret for at sikre sig at der ikke var noget i vejen for at jeg blev optaget. Hun fik først afslag fra korpsets administrerende direktør. Hun foreslog mig, at jeg skulle skrive til korpsets formand. Hvis det lykkedes mig at blive optaget, så ville hun meget gerne hjælpe mig med at finde et korps, hvor det kunne lade sig gøre.

Jeg skrev derfor til korpsformanden og fik et meget venligt svar, hvori hun skrev, at det ikke var svært for hende at give dispensation, men at der skulle laves en aftale med den pågældende gruppe.

Jeg tog så kontakt til min gruppes leder, Susanne og fortalte hende, hvad jeg havde fået at vide.
Hun fortalte mig, at hun havde kontaktet Silkeborggruppes leder for at være helt sikker. Kort efter fik jeg en mail fra hende om, at hun nu havde fået grønt lys fra gruppelederen.

Første gang, jeg i januar 2011 skulle have været til et spejdermøde, skulle de i svømmehallen. Lidt tid før modtog jeg en mail fra Susanne om, at hun havde haft møde med de andre ledere i Silkeborggruppen. De syntes, at det var bedst, at hun lige snakkede med pigerne først. Jeg skrev så en sms til Susanne om aftenen og spurgte hvordan at pigerne havde taget det. Jeg fik det dejlige svar, at de havde taget det pænt, men selvfølgelig havde et par spørgsmål. Det er selvfølgelig helt forståeligt, for det er jo desværre ikke alle, der endnu ved, hvad at det vil sige at være transkønnet.

Den første gang
Da jeg første gang tirsdag d. 7/2 var til et spejdermøde, blev jeg modtaget af Susanne. Hun så meget venlig ud, og der virkede som om at hun opfattede mig som en helt normal pige.
Da de første piger begyndte at komme, stod vi lidt og kiggede på hinanden, inden de sagde “hej”. Ca. 5 min. senere kom de sidste piger, og den ene af dem var så venlig at give hånd.
Klokken blev så 19:00, hvor mødet startede. Susanne startede med at introducere mig for de andre piger, hvorefter pigerne kunne stille spørgsmål til mig, og jeg til dem. Sjovt nok havde de ingen spørgsmål.
På et tidspunkt skulle der skrives noget blog om de første to gange.
Vi blev delt i 2 grupper, og hende der havde givet hånd kom hen til mig og spurgte om jeg ville sidde hos dem og hjælpe dem. Jeg sagde selvfølgelig “ja”.
Da mødet lakkede mod enden og vi skulle til at rydde op, efter at vi både havde haft noget sjov med kiks og en leg hvor vi skulle vælte flasker med en nylonstrømpe over hovedet hvor der var stoppet noget ned i det ene ben, stod nogle af pigerne og kiggede billeder på en mobil.
Jeg gik lige så stille derover, og søde som de var, spurgte de om jeg ville kigge med. Det ville jeg selvfølgelig gerne.
Jeg har ikke været så glad og grinet så meget i MANGE år! Pigerne var bare så søde og venlige, og jeg følte mig 100 % accepteret som pige.

Fakta om korpset “De grønne pigespejdere”
Vi klæ’r os selv og verden på
De grønne pigespejdere er en ambitiøs og moderne spejderorganisation. Vi arbejder ud fra en mission og en vision om at skabe livsduelige piger og kvinder.
Vi udfordrer og udvikler vores medlemmer, så de er godt klædt på.
Vores spejderarbejde bygger på det pædagogiske princip ‘learning by doing’. Det princip er internationalt forankret i vores medlemskab af World Association of Girl Guides and Girl Scouts.
De grønne pigespejdere bygger også på et kristent grundlag. Man kommer som grøn pigespejder til at stifte bekendtskab med kristendom og værdier som tro, etik, ærlighed, tolerance, tilgivelse, omsorg og kærlighed.

Som transkønnet psykolog må jeg sige, at jeg aldrig har hørt om transmænd, der har fortrudt en brystoperation. Simon Gjerløv den 28. oktober 2011.

Vist 635 gange.
Simon Gjerløv

Simon Gjerløv

Simon Gjerløv er transmandtranskønnet psykolog med 11 års psykologerfaring inden for børne-unge-området. Han er en af de heldige få, der på Sexologisk Klinik har fået diagnosen transseksuel. Han valgte selv at betale 30.000 kr. for at få fjernet sine bryster af en privatpraktiserende plastikkirurg.

* * *
Af Simon Gjerløv en 28. oktober 2011.
Både som fag- og privatperson er det glædeligt, at der via Caspiansagen er kommet fokus på behandlingsmulighederne – eller rettere sagt manglen på samme – af unge og voksne transkønnede i Danmark.

Umiddelbart forstår jeg skepsissen og forargelsen blandt fagfolk, politikere m.fl., når de hører om en 15-årig “pige”, der har fået bortopereret sine bryster.

Men denne reaktion bunder i generaliseringer ud fra gængse køns-, modenheds- og identitetsopfattelser og manglende kendskab til transkønnethed, behandlingssystemet og det konkrete unge menneske.

Sagen drejer sig imidlertid om en ekstraordinært moden, psykisk stabil 15-årig, der hele livet har følt, at han var en dreng.

Som 13-årig indsamlede Caspian viden om navnelovgivningen m.m. og anmodede sine forældre om navneskifte. Han har turdet stå frem over for sine klassekammerater, venner, familie og flere medier.

Caspian opsøgte for et år siden T-gruppen under Landsforeningen af Lesbiske, Bøsser (gay), Biseksuelle og Transpersoner, hvor han – med en moden tænksomhed og grundighed, mange voksne, der udtaler sig om hans situation, kunne lære meget af – opsamlede viden, lyttede til råd og erfaringer. Således var det velovervejet i forhold til risikomomenterne, at han valgte et fuldt kønsskifte fra, men i sommer valgte at få fjernet brysterne.

I alle sociale sammenhænge bliver man i langt højere grad, end de fleste mennesker gør sig bevidst, bedømt og behandlet ud fra sit køn.

Kvindebryster er ekstremt socialt belastende og hæmmende for enhver, der føler sig som en dreng/mand.

Herudover er brysterne for de fleste transmænd (kvinde til mand) en forhindring for kram, mange former for fysisk berøring, fysisk udfoldelse og intim kontakt.

Som transkønnet psykolog med 11 års psykologerfaring inden for børne-unge-området, der via T-gruppen har et personligt godt kendskab til og interessefællesskab med hovedpersonen, er jeg bestemt ikke uvildig. For at kunne udtale sig om sagen må man have sat sig ind i det meget svært tilgængelige, restriktive behandlingssystem for transkønnede, hvorunder der ikke eksisterer behandlingsgarantier, gennemskuelige behandlingsplaner og reelle klage- og ankemuligheder, som det gør sig gældende i det øvrige behandlingssystem.

Sexologisk Klinik Rigshospitalet (SK) har i 25 år via Sundhedsstyrelsen haft statsmonopol på behandlingen af transseksuelle i Danmark.

Danmark er et af de få lande, hvor transseksualitet stadigvæk er en psykiatrisk diagnose, ligesom homoseksualitet indtil 1981 var. Den officielle diagnose “transseksuel” er en dårlig og misvisende oversættelse af den engelske betegnelse “transgender“, der ret beset betyder transkønnet. Det er ikke seksualiteten, men kønsidentiteten, der er det centrale i problematikken.

“Behandlingen” af danske transkønnede foregår stadigvæk ligesom “behandlingen” for homoseksualitet for 30 år siden ud fra en psykiatrisk synsvinkel, hvor man på alle tænkelige, særdeles grænseoverskridende, krænkende, nedværdigende og manipulerende måder forsøger at overbevise personen om, at denne tager fejl – og ikke selv ved, hvad og hvem vedkommende er og føler.

Da behandlingen foregår på Sexologisk Klinik er seksualiteten i centrum.

Ligesom alle andre patienter på klinikken, der til forskel fra de transkønnede kommer til behandling pga. specifikke seksuelle problemer, skal transkønnede inden første visitationssamtale skriftligt svare på et udførligt, særdeles grænseoverskridende og stødende standardskema angående deres seksualitet.

Gamle patient-, skole- og kommunale journaler m.m. indhentes. Disse 2.-, 3.- og x.-hånds oplysninger vægtes højere end patientens egne ord. Uanset i hvilken kontekst disse oplysninger er indhentet, og hvor overfladiske og fejlfulde de end måtte være.

På to forvisiterende samtaler hos to forskellige psykologer eller psykiatere bruges det meste af tiden på at gentage de samme seksuelle, intimiderende og krænkende spørgsmål, man skriftligt har svaret på. Proceduren er den samme uanset alder eller problematik.

Sexologisk Klinik holder så behandlingskonference, hvorfra patienten ikke får journaludskrift og ikke har mulighed for at kende til, eller rette, fejloplysninger. Under en tredje visiterende samtale oplyses patienten om diagnosen, Sexologisk Klinik er kommet frem til, og om der eventuelt kan tilbydes et indledende observationsforløb på mindst et år, før klinikken tilbyder førstedelen af den egentlige behandling.

Som psykiatriske patienter bliver transkønnede betragtet som ustabile mennesker, der i praksis via lovgivningen på mange måder også er umyndiggjorte. Transkønnede må ikke selv bestemme over deres krop, hvad de vil hedde, eller hvilken kønsbetegnelse de bliver tiltalt – og som de i journaler m.m. bliver omtalt med.

Det gør sig gældende i alle forhold i offentligt regi, i kontakter til kommuner, hospitaler, læger, apoteker m.m. Også i forhold til pas, NemID, banker, forsikrings- og teleselskaber samt andre virksomheder, der automatisk indhenter oplysninger i cpr-registeret.

Transkønnethed giver naturligvis voksenindivider seksuelle problemer, men selve problematikken er relateret til kønsopfattelsen, der skal være kontinuerlig siden barndommen for på Sexologisk Klinik at berettige til transseksualismediagnosen F64.0 – jævnfør det officielle internationale diagnosesystem ICD-10. For at “bevise” dette kræves der bl.a. én pårørendesamtale. Helst med patientens forældre. Dette er på mange måder problematisk.

Selv om Sexologisk Klinik har statsmonopol på behandling af transkønnede, og som universitetshospital har forskningsforpligtelser, har klinikken først lige igangsat sit første forskningsprojekt angående transseksualitet.

Behandlingsprocedurerne og -kriterierne afspejler forældede, stereotype kønsrolleforestillinger og et forældet samfundssyn på problematikken.

Til forskel fra andre somatiske eller psykiatriske patienter kan transkønnedeSexologisk Klinik ikke få oplyst kontakter til patient- eller interessegrupper.

Normal adfærd bliver ofte sygeliggjort.

Patienterne bliver forsøgt overtalt til at se sig som medlemmer af deres biologiske køn.

Alle følelsesmæssige kvaler, som den transkønnede har i forbindelse med transtilstanden, bliver bagatelliseret, ignoreret og ofte slet ikke skrevet ind i journalen, som på senere behandlingskonferencer danner grundlaget for behandlingstiltag.

De fleste 70-80 personer, der årlig konsulterer Sexologisk Klinik pga. kønsidentitetsproblemer, får en anden diagnose end transseksuel – som ofte “kønsidentitetsforstyrrelse uspecifik”, der ikke giver behandlingsmuligheder.

Mange, der på SK får denne og andre diagnoser, opfylder diagnosekriterierne for transseksualitet.

Selv om Sexologisk Klinik er en psykiatrisk afdeling på et offentligt hospital, undlades det systematisk at bruge det officielle internationale diagnosesystem objektivt. Som psykolog inden for børneområdet ville jeg også finde det betænkeligt, hvis en 15-årig “pige” havde fået fjernet brysterne ved en kosmetisk operation. Fjernelse af transmænds bryster er imidlertid ikke primært kosmetiske operationer, da de er identitetsrelaterede.

Transmænd er ikke piger, men mænd med anderledes kroppe.

Det er bespottende og en udtalt mangel på forståelse af problematikken, samt manglende respekt for personen, at kalde en transmand for en pige.

Kirurg og direktør på H.C. Andersen Klinikken i Odense Jens Pilgaard, der udførte Caspians brystoperation, har udført sådanne på voksne transmænd, men ikke tidligere på et barn.

Pilgaard har sikkert kunnet mærke den usædvanlige modenhed og grundige velovervejethed, som alle vi, der kender Caspian, ved, at han sin unge alder i betragtning i stor grad besidder.

Her er ikke tale om uansvarlige forældre, der føjer deres teenager i en ungdomsgrille.

Den eneste hjælp, Caspian har fået af det etablerede behandlingssystem, er tre skabelonagtige, forvisiterende samtaler, der foregik på den beskrevne, særdeles grænseoverskridende, krænkende, unødvendigt seksual– og kønsorganfokuserede måde. Hvorefter Caspian blev afvist, da han er tre år for ung til at kunne blive behandlet.

Burde det ikke være ulovligt at udsætte 15-årige børn for en så ydmygende og uetisk “behandling”?

Sundhedsminister Astrid Krag og overlæge, chef for tilsyn og patientsikkerhed i Sundhedsstyrelsen Anne Mette Dons m.fl. har i medierne udtalt, at det bør undersøges, om Jens Pilgaard ved at operere Caspian har forbrudt sig mod loven om at vise »omhu og samvittighedsfuldhed«. Da Pilgaard “kun” har haft én grundig forvisiterende samtale med Caspian og hans mor, Cecilie.

Pilgaard forvissede sig om, at Caspian var svært belastet af sine bryster, har haft alvorlige, trivselshæmmende kønsidentitetsproblemer hele livet, tilsyneladende ikke har andre psykiske eller sociale vanskeligheder; at Caspian og hans forældre har gennemtænkt, handlet på og overvejet diverse tiltag igennem længere tid, samt i mindst tre år ingen offentlige behandlingsmuligheder har haft.

Jens Pilgaard understreger, at han som læge vurderede, at Caspians livskvalitet, trivsel og videre udvikling i betragtelig grad ville kunne blive forbedret af brystoperationen. I dette lever Jens Pilgaard op til sit lægeløfte. Disse lægelige overvejelser og omsorg, mærker man som patient på Sexologisk Klinik ikke meget til.

Jeg kender ca. 100 transpersoner, der har været til de frygtede og forhadte forvisiterende samtaler på klinikken, og kender mange, som i et eller andet omfang er kommet videre i et behandlingsforløb dér.

Samtlige af disse transpersoner har fundet forløbet, især de visiterende samtaler på Sexologisk Klinik, særdeles krænkende, ydmygende og i et stort omfang irrelevant for problematikken.

Mange transkønnede har efter de visiterende samtaler på klinikken og den næsten obligatoriske afvisning fået det så dårligt, at de har været selvmordstruede, fået depressioner m.m.

Man burde spørge Astrid Krag og Anne Mette Dons m.fl., om de har undersøgt, hvordan transkønnede bliver og føler sig “behandlet” i det statsmonopoliserede behandlingssystem, og om de mener, at Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i sin behandling af, og i særdeleshed i sine forvisiterende samtaler med, transkønnede lever op til loven om at vise »omhu og samvittighedsfuldhed«?

Jeg har aldrig hørt om transmænd, der har fortrudt brystoperationen. Nogle har fortrudt, de fik foretaget den på Rigshospitalet, der ofte ikke retter op på beskæmmende fejl og mangler, og hvor ventetiden er nedbrydende lang.

Jeg er en af de heldige få, der på Sexologisk Klinik har fået transseksueldiagnosen.

Jeg er bl.a. berettiget til brystoperation. Jeg valgte selv at betale 30.000 kr. for indgrebet hos en privatpraktiserende plastikkirurg. Det er ubetinget mit livs bedste investering.

Generelt mener jeg ikke, at alle 15-årige transmænd er modne og velovervejede nok til at få fjernet brysterne. Nogle 15-årige som Caspian er, andre voksne transmænd er ikke.

Det er betænkeligt lovmæssigt at fastsætte en aldersgrænse.

I hvert enkelt tilfælde må man lave en grundig, individuel vurdering.

De, der offentligt udtaler sig om, at 15-årige ikke er færdigudviklede, og at det er et irreversibelt indgreb, har på den ene side ret, men tager på den anden side gruelig fejl.

Tænk på alle os danske reelt transkønnede. Vi må alle resten af livet trækkes med store fysiske og psykiske ar og gener, pga. den skade vores biologiske køns pubertet har forvoldt os.

Jeg har selv ar fra armhule til armhule. Har gennemgået en transplantation af brystvortevævet, hvor nervetrådene og følesansen definitivt blev overskåret.

Unge småtbarmede transmænd, som Caspian, har mulighed for at få foretaget den meget mindre omfattende og mindre beskæmmende operation, der kun efterlader små ar, hvor brystvorten løftes, brystvævet fjernes og følesansen bevares. De kommer således ikke resten af livet til at være beskæmmet af arrene efter den uundgåelige, irreversible pubertetsproces, som ikke stemte overens med deres livslange kønsidentitet.

Kønsidentiteten etableres tidligt. Udenlandsk forskning påviser, at de fleste transkønnede teenagere, der led af gender identity disorder som småbørn, forbliver transkønnede resten af livet.

Udenlandske transkønnede børn behandles ofte med pubertetsudsættende medikamenter for at give dem mere tid til at leve i og overveje deres identitetsmæssige køn, inden kønskorrigerende behandling eventuelt iværksættes.

I Danmark burde man også have klinikker, hvor man tog børn i alle aldre i behandling. Forældrene, barnet og dets nærmiljø kunne støttes, rådgives og vejledes, så udvikling af tillægsproblematikker som depression m.m. kunne begrænses eller undgås.

Observationsforløbet ville ofte have stået på i årevis, når barnet blev 18, så en behandling straks kunne sættes i gang. Så transformationen foregik mere harmonisk, udramatisk og mindre problemfyldt uden årelang identitetskrise med manglende accept og forståelse.

I nogle tilfælde er problematikken så tydelig og barnet så afklaret og modent, at hormonelle og kirurgiske behandlingstiltag bør påbegyndes før 18-års alderen.

Her er fokusset på transmænd. Man bør også påtænke fordelene ved en tidlig behandlingsindsats over for transkvinder (mand til kvinde), der ofte livet igennem plages af store afslørende hænder, fødder, dyb stemme og mandehøjde m.m.

Behandlingsklinikker for voksne med et mere lødigt, støttende og oplysende transbehandlingstilbud burde også oprettes i Danmark.

Ud over store menneskelige besparelser ville sådanne klinikker give samfundsøkonomiske gevinster, da mange transpersoner er så belastede af deres biologiske kroppe og manglende behandlingsmuligheder, at de ikke kan arbejde eller studere, er på overførselsindkomster eller belaster behandlingssystemet med depression, social angst og andre belastningsrelaterede lidelser, der ofte letter eller forsvinder, når kroppen kommer til at stemme overens med kønsidentiteten.

Efter brystoperationen er Caspian tydeligvis blevet en meget gladere, mere udadvendt og selvtilfreds ung mand, der på sin egen prisværdige og tænksomme måde har valgt at stå frem og være et forbillede for andre unge transkønnede.

Transmiljøet rummer megen desperation, frustration og mange hårdtprøvede sjæle. Det er svært, når man som Caspian og jeg er tilbageholdende og selektiv i forholdet til, hvem og hvornår man udleverer navne og data på de stadigvæk få, men stigende antal speciallæger, der de seneste år har brudt SK’s monopol mht. hormonbehandling og brystoperationer.

Det afspejler, at samfundets rummelighed og tolerance har “overhalet” det etablerede behandlingstilbud.

Mange speciallæger har observeret den åbenlyse mistrivsel og de mange tragiske skæbner, manglen på behandling i det etablerede behandlingssystem forårsager blandt transkønnede i Danmark.

Tammy Lobel er som 11-årig i sommeren 2011 begyndt med pubertetsbremsende behandling.

Vist 47 gange.
Tammy Lobel flankeret af sine mødre - Debra (tv) og Pauline (th).

Tammy Lobel flankeret af sine mødre – Debra (tv) og Pauline (th).

Pauline Moreno og Debra Lobel er et lesbisk par fra Berkeley i Californien, der adopterede en lille 2-årig dreng, der fik navnet Thomas Lobel. Lige fra 3 års alderen fastholdt Thomas, at han er en pige. Fra 8-års alderen fik Tomas lov til at leve leve som pige og bruge navnet Tammy.

Nu – som 11-årig i 2011 – lever Tammy stadig som pige, klæder sig som en pige, opfattes af omgivelserne som en pige og går i skole som pige. Tammy begyndte i sommeren behandling med pubertetsbremsende medicin, så puberteten udskydes til 14 – 15 års alderen, så Tammy får længere tid til at blive helt afklaret om sin kønsidentitet og dermed, om livet fortsat skal leves som pige.

* * *
Artikel den 27. september 2011 hos CNN bragte om Tammy Lobel.
Artikel den 17. oktober 2011 hos Fox News om Tammy Lobel.
Artikel den 18. oktober 2011 hos Ekstra Bladet bragte om Tammy Lobel.

Pojkarna – bog

Vist 0 gange.
Pojkarna

Pojkarna

Titel Pojkarna
Forfatter Jessica Schiefauer
Forlag Bonnier Carlsen
Udgivet 3. august 2011
Antal sider 185
Sprog Svensk
ISBN-13 9789163868665

Bella, Momo og er tre 14-årige piger, som holder sammen og holder sig for sig selv.
Vintereftermiddagene tilbringer de gerne hjemme hos Momo. Den varme del af året mest i haven hos Bella – eller inde i drivhuset, hvis det regner.
Drivhuset er en frizone; et sted at være, hvor de ikke bliver mobbet, for i skolen bliver de dagligt mobbet af drengene.
En sjælden blomst i drivhuset drypper saft. De drikker af saften og bliver forvandlet til drenge. Som drenge oplever de en frihed – fri for mobning.
Bella og Momo kan dog ikke lide drengelivet så meget som Kim, og de stopper med at tage med hende, når hun er drengen Kim, og de glider mere og mere fra hinanden.
Kim kan derimod ikke få nok af at være dreng, men bliver også forelsket i en anden dreng, Tony, der også har sine hemmeligheder. Sammen oplever de både spænding og tiltrækning.

Bogen er en teenage-skildring som ingen anden. Den kombinerer smerten i hverdagen med den smukke magi i opvækst, kønsskifte, kærlighed og søsterskab.

* * *
Bogen vandt “Augustprisen” i 2011 som den bedste bog i børne- og ungdomskategorien.
Augustprisen er opkaldt efter August Strindberg og er svensk litteraturs mest opmærksomhedsskabende og prestigefyldte litteraturpris.

Bogen danner baggrund for en film af samme navn, som havde præmiere i 2015.

* * *
Omtale af bogen hos Bonnier Carlsen, hvor den også kan købes.

GLBTQ: The Survival Guide for Gay, Lesbian, Bisexual, Transgender, and Questioning Teens

Vist 20 gange.
GLBTQ: The Survival Guide

GLBTQ: The Survival Guide

Titel GLBTQ: The Survival Guide for
Gay, Lesbian, Bisexual, Transgender,
and Questioning Teens
2. reviderede udgave.
Forfatter Kelly Huegel
Forlag Free Spirit Publishing
Udgivet 1. marts 2011
Sprog Engelsk
Antal sider 240
ISBN-10 1575423634
ISBN-13 978-1575423630

Da bogen første gang udkom i 2003, blev den en uundværlig ressource for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transkønnede samt for spørgelystne teenagere.

Denne fuldt revideret og opdateret udgave bevarer alle de præcise oplysninger og praktiske råd fra den oprindelige udgave og beskriver et moderne syn på samfundet og dets voksende accept af LGBTQ-personer.

Bogen indeholder også de seneste bestræbelser på at fremme ligestilling, herunder den aktuelle status for lovgivningsinitiativer. (I USA).
Bogen er på følsom vis skrevet for unge, der er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved deres seksuelle identitet eller kønsidentitet, for dem, arbejder for fremme af LGBTQ-rettigheder, og for dem, der i øvrigt kan have brug for råd og vejledning eller vished for, at de ikke er alene.

* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.

My Princess Boy: A Mom’s Story about a Young Boy Who Love to Dress Up

Vist 83 gange.
My Princess Boy

My Princess Boy

Titel My Princess Boy:
A Mom’s Story about a Young Boy
Who Love to Dress Up
Forfatter Cheryl Kilodavis
Illustrator Suzanne DeSimone
Forlag Simon & Schuster
Udgivet 21. december 2010
Sprog Engelsk
Antal sider 36
ISBN-10 1442429887
ISBN-13 9781442429888

Billedbog for børn i 4 – 8 års alderen om accept skrevet i let forståeligt sprog med illustrationer, så selv de yngste børn kan forstå historien om en 4-årig dreng, der lykkeligt giver udtryk for sin indre lyst til at iføre sig kjoler, og som nyder de traditionelle pigeting som smykker og alt lyserødt.
Bogen er skrevet ud fra en mors synspunkt og deler ud af både gode og dårlige iagttagelser og oplevelser med venner og familie, i skolen og i butikker. Bogen åbner for dialog om det unikke, og om at acceptere unge drenge, der krydser de traditionelle kønsbestemte linjer i valg af tøj. Bogen slutter med den forståelse, at “min” Princess Boy er “vores” Princess Boy, og som et fællesskab, hvor vi accepterer og støtter unge som dem de er og ønsker at være.

Forfatteren, Cheryl Kilodavis, der er fra egen Seattle, USA, fortæller, at bogen er skrevet med baggrund i, at hendes egen 4-årige søn, Dyson Kilodavis, elsker pink og lilla kjoler og at klæde sig som en fe og ballerina.

* * *
Bogens hjemmeside.
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Barnes&Noble, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen den 5. januar 2011 hos Pink News.

I Am a Girl

Vist 41 gange.
I Am a Girl

I Am a Girl

Titel I Am a Girl
Original titel Ik ben een meisje
Selskab Hollandse Helden
Instruktør Susan Koenen
Medvirkende Joppe te Veldhuis
som sig selv
Premiere Oktober 2010
Spilletid 15 minutter
Sprog Tysk med engelske undertekster

Dokumentarisk kortfilm om Joppe, der er en køn 13-årig pige, som blev født som en dreng.
Hun drømmer om Brian, men Brian ved ikke, at hun faktisk er en dreng. Joppe og hendes veninder er dog sikre: Hun er simpelthen er en pige. En pige, der fejlagtigt er fanget i en drengs krop.
Men hvordan kan du bede en dreng som Brian, om han vil være din kæreste? Vil han forstå? Og hvad er det rigtige tidspunkt at fortælle ham om det?

Kortfilmen har vundet adskillige priser.

Ved Mix Copenhagens filmfestival efterår 2012 vistes filmen som forfilm til Girl or Boy: My Sex is Not My Gender.

* * *
Filmens hjemmeside.
Omtale af filmen hos IMDb.
Omtale af filmen hos Eye film institute netherlands.
Omtale af filmen hos Kalpana.it.

Maskeblomstfamilien

Vist 53 gange.
Maskeblomstfamilien

Maskeblomstfamilien

Titel Maskeblomstfamilien
Baseret på bogen Maskeblomstfamilien
Selskab Maipo AS
Instruktør Petter Næss
Medvirkende Marcus Aarnseth som Adrian
Maria Bonnevie som Adrians moder
Eindride Eidsvold som Adrians fader
Andrea Pharo Ronde som Emilie
og flere andre
Premiere 8. oktober 2010
Spilletid 97 minutter
Sprog Norsk

Det er sommeren 1951. Lillian og Amund Wang får deres første og eneste barn. En dreng – eller er det en pige? Forældrene nægter at lade lægerne foretage den operation, som måske kunne have gjort Adrian til et helt menneske. Adrian er interkønnet.

Adrian vokser op under dystre familieforhold. Faderen har taget livet af sig og moderen er syg. Selv er han ikke skabt som alle andre, hverken fysisk eller psykisk, og de handlinger, han begår, er vanskelige at sympatisere med. Adrian betegner seg selv som et menneske som ikke egentlig er ondt – han ejer bare ikke skam. Medens vi i bogen følger hovedpersonen fra han er tolv til han er sytten år, koncentrerer filmen sig om Adrian som 15-årig.

* * *
Omtale af filmen hos IMDb.
Omtale af filmen hos Filmweb.
Omtale af filmen hos Cdon.com (dansk), hvor den også kan købes.

Feeling Wrong in Your Own Body: Understanding What It Means to Be Transgender

Vist 24 gange.
Feeling Wrong in Your Own Body

Feeling Wrong in Your Own Body

Titel Feeling Wrong in Your Own Body:
Understanding What It Means
to Be Transgender
(Gallup’s Guide to Modern Gay,
Lesbian and Transgender Lifestyle)
Forfatter Jaime A. Seba
Forlag Mason Crest Publishers
Udgivet 1. september 2010
Sprog Engelsk
Antal sider 64
ISBN-10 142221866X
ISBN-13 978-1422218662

Diskuterer normative kønsroller i samfundet og identificerer, hvad det betyder at være transkønnet ved hjælp af personlige beretninger fra unge transkønnede og bringer eksempler på transkønnethed gennem historien.

Velegnet for 12 – 18 årige.

* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.

16-årig i Spanien fik ved juletid 2009 foretaget en MtK kønsskifteoperation.

Vist 216 gange. Den 12. januar 2010 afholdt kirurg, Ivan Manero, der udførte MtK kønsskifteoperationen på den 16-årig, en pressekonference i Barcelona, hvorunder han oplyste om operationen, der fandt sted tre uger tidligere. Den 16-årigs navn blev ikke oplyst.
Operationen blev foretaget på et hospital i Barcelona efter tilladelse fra både forældre og en domstol efter anbefaling fra læger og psykiatere.
Operationen, der varede i to en halv time, forløb godt, og den 16-årige har det godt.
Den 16-årige havde i to år været i psykiatri- og kønshormonbehandling, og har siden fire års alderen følt sig som en pige.

Det er den første kønsskifteoperation på en mindreårig i Spanien, og det formodes, at den 16-årige på nuværende tidspunkt er verdens yngste, der har gennemgået en kønsskifteoperation.

I Spanien foretages der under 50 kønsskifteoperationer om året. I 2009 blev der gennemført 25 kønsskifteoperationer i Barcelona – alle på personer over 18 år.

De enkelte regioner har deres egne sundhedssystemer og i tre af dem, Catalonien, Madrid og Andalusien betaler det offentlige for operationerne.
Den 16-åriges kønsskifteoperation blev betalt af forældrene, da de er fra en region, hvor det offentlige sundhedsvæsen ikke betaler for sådanne operationer.

Den spanske lovgivning indeholder særlige bestemmelser om kønsskifteoperationer på mindreårige, herunder, at ønsket om en kønsskifteoperation skal forelægges for domstolen, der skal give samtykke til, at operationen foretages.
En dommer gav i november 2009 efter at have læst de omfattende medicinske og psykiatriske rapporter samtykke til, at den 16-årige fik foretaget kønsskifteoperationen.
En gruppe speciallæger og psykiatere skal overvåge og hjælpe den unge i de kommende måneder.

* * *
Artikel i Mail Online den 13. januar 2010 om operationen.

Josie Romero, 8 år blev diagnostiseret transseksuel som 6-årig. 15. oktober 2009.

Vist 539 gange.
Josie Romero

Josie Romero

Josie er udadtil en ganske almindelig 8-årig pige, der elsker at have neglelak på neglene, have langt år og lege med dukker. Josie Romero blev imidlertid født som dreng og fik navnet Joseph Romero. Allerede som 4-årig begyndte hun at sige, at hun var en pige og rettede både forældre og andre, når de sagde, at hun var en dreng. Hun ville ikke klippes og helst lege med pigelegetøj. Det drengelegetøj, hun fik, forsøgte hun at behandle som pigelegetøj. Legetøjssoldater vuggede hun i armene, som var det babyer.
Forældrene, moderen Venessia og faderen Joseph begge 42 år var på det tidspunkt bosiddende i Japan – udstationeret af det amerikanske militær, hvor faderen er luftfartsingeniør.
Medens de var i Japan, og da Josie var 4 år adopterede de en lille to-årig pige, der havde behov for et nyt hjem. De var lidt bekymrede for, hvordan Josie ville reagere, men hun var begejstret over at få en lillesøster. Og i dag er de som to søstre.
Det blev mere og mere klart for forældrene, at Josie ikke var som andre drenge. Det var deres læge, som de havde betroet sig til, der foreslog, at de på internettet søgte på ordet transgender.
Da de havde søgt og fundet sider om transbørn, gav det hele pludselig mening for dem, og de konstaterede, at der var mange andre børn, der havde det på samme måde som deres barn.

Familien flyttede hjem til USA og kontaktede en kønsspecialist, der diagnostiserede Josie som transseksuel. Hun var da 6 år.
Det tog nogen tid for forældrene at vænne sig rigtigt til, at deres søn var en pige, men de har fuldt ud accepteret det. Sværest var det for faderen. Men, som forældrene siger: “Hvad der end sker med ens søn eller datter, så har de brug for at vide, at vi er der for at støtte dem”.

Josie lever nu fuldstændigt som en pige, og det er lykkedes forældrene at få ændret hendes fødselsattest, pas og sundhedskort, så det fremgår, at hun er en pige.
Det eneste sted, de har haft problemer var, da Josie skulle starte i skole. Skolen ville ikke acceptere, at Josie var en pige. Det medførte, at Josie og lillesøsteren begge bliver hjemmundervist. Forældrene håber dog, at det bliver muligt at få pigerne i skole, når de bliver ældre.

Forældrene er nu ved at undersøge mulighederne for, at Josie kan få pubertetsbremsende medicin og senere kvindelige kønshormoner.
Josie Romero er i dag godt klar over, at hun er født i en drengekrop, og at hun, når hun bliver voksen skal have en operation for at blive en rigtig kvinde.

Dr. Norman Spack fra Boston Children’s Hospital, der forsker specielt i transbørns forhold, er orienteret om Josies forhold.

Familien har valgt at stå offentligt frem for at hjælpe andre forældre med transkønnede børn, og Josie taler åbent og gerne om, hvordan det er at være et transkønnet barn.

* * *
Artikel den 15. oktober 2009 hos Dayli Mail om familien.
Artikel den 15. oktober 2009 hos The Sun bragte om familien.
Artikel den 15. oktober 2009 hos BT bragte om Josie Romero.
Det anføres i artiklen i BT: “Josie får i dag kvindelige kønshormoner…”
Det er forkert! Josie Romero får ikke kønshormoner. Af artiklen i amerikanske Dayli Mail fremgår det tydeligt, at forældrene er ved at undersøge mulighederne for, at Josie kan få pubertetsbremsende medicin. Det er noget ganske andet. Tina Thranesen.

Kampagne for unge transkønnede – I’m a kid. 1. oktober 2009.

Vist 53 gange.
I'm a kid

I’m a kid

I'm a kid

I’m a kid

Den amerikanske forening TransActive Gender Center, der arbejder for at forbedre forholdene for transkønnede og kønsvarierende børn og unge, søsatte den 1. oktober 2009 en kampagne for at skabe ekstra opmærksomhed omkring disse unge ved udsendelse af posters med teksten:

I’m a kid
I live next door
I’m in your class
I go to your church
I might even be your kid…
and I am
TRANSGENDER

De er udfærdiget både i farve og sort/hvid og på engelsk og spansk.

* * * .
Cafe Press, TransActive DreamShop, hvor de kan købes, men kun i farve og på engelsk. (Scroll ned til “Wall Decor”).

10.000 Dresses

Vist 61 gange.
10.000 Dresses

10.000 Dresses

Titel 10.000 Dresses
Forfatter Kilian Melloy
Forlag Consortium Book Sales & Dist
Udgivet 15. november 2008
Sprog Engelsk
Antal sider 32
ISBN-10 1583228500
ISBN-13 978-1-58322-850-0

Hver nat drømmer Bailey om fantastiske kjoler lavet af krystaller, regnbuer og blomster. Men når Bailey våger, er der ingen, som vil høre om disse smukke drømme – tværtimod. “Du er en dreng!” siger Baileys mor og far. “Du skal ikke tænke på kjoler”.
Så møder Bailey Laurel, en ældre pige, som bliver berørt og inspireret af Baileys fantasi og mod. De bliver venner og sammen begynder de at lave kjoler. Og Bailey bliver pigen, hun altid drømte, hun vil være!

Denne fantastiske børne-billedebog er et moderne eventyr om at blive den person, du i dit indre føler, du er. En bog, som vil glæde folk i alle aldre. Det er formentlig den første børnebog om transkønnethed.

* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Barnes & Noble, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Saxo (dansk), hvor den også kan købes.
Omtale af bogen den 10. november 2008 hos Edge.
Omtale af bogen den 20. oktober 2008 hos Edge med interview med forfatteren.
Omtale af bogen den 4. december 2008 hos SF Gate.

The Transgender Child: A Handbook for Families and Professionals

Vist 36 gange.
The Transgender Child. Forside.

The Transgender Child. Forside.

Titel The Transgender Child:
A Handbook for Families and Professionals
Forfatter Stephanie A. Brill og Rachel Pepper
Forlag Cleis Press
Udgivet 28. juni 2008
Sprog Engelsk
Antal sider 200
ISBN-10 1573443182
ISBN-13 978-1573443180

Denne omfattende håndbog, der er den første af sin slags, udforsker de særlige udfordringer tusindvis af familier står over for hver dag med deres transbørn.
Gennem omfattende research og interviews og med års erfaring inden for området dækker forfatterne kønvariationer fra fødslen frem til gymnasietiden.
Hvad gør du, når din lille datters første sætning er, at hun er en dreng?
Hvad vil der ske, når din lille søn insisterer på at have en kjole på i skole? Er det bare en fase?

The Transgender Child. Bagside.

The Transgender Child. Bagside.

Hvordan forklarer du det til dine naboer og familie? Hvordan kan forældre forklare om og beskytte deres deres transbarn i skolen?
Hvad er de gældende love om rettigheder for transbørn? Hvad anbefaler læger med speciale i transbørn? Hvad siger terapeuter?
Hvilke råd har andre familier, der har transbørn? Hvad med pubertetsbremsende medicin og kirurgi?
Hvilke forhold skal du og dit barn tænke på ved valg af gymnasium? Hvordan kan jeg bedst støtte og give kærlighed til mit transbarn, når jeg knap nok forstår de problemer, der ligger foran os? Og hvad er køn egentlig?
Disse spørgsmål og flere besvares i denne bog, der giver en dybere forståelse for kønsvariation, transbørn og transteenagere.

* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Barnes & Noble, hvor den også kan købes.

Den dag da Rikke var Rasmus og Frederik var Frida

Vist 205 gange.
Den dag da Rikke var Rasmus

Den dag da Rikke var Rasmus

Titel Den dag da Rikke var Rasmus
og Frederik var Frida
Forfatter Louise Windfeldt (tekst)
Katrine Clante (illustrationer)
Forlag Ligestillingsministeriet
Udgivet 7. marts 2008
Sprog Dansk
ISBN 78-87-92142-15-3

Slut med én slags drenge og én slags piger
Velfærdsminister og Minister for Ligestilling, Karen Jespersen oplyste fredag den 7. marts 2008, at Ligestillingsministeriet den 7. marts 2008 udsender en børnebog og en inspirations-guide til børnehavepædagoger om, hvordan de kan hjælpe drenge og piger med at slippe fri af gammeldags kønsroller.

“Piger og drenges forestillinger om, hvordan de hver især skal opføre sig for at være “rigtige” drenge og piger kan være med til ikke bare at begrænse deres leg, men også deres muligheder senere i livet. Det har konsekvenser for de valg de træffer, når det gælder uddannelse, job og familieliv”, siger minister for ligestilling, Karen Jespersen.

Den dag da Frederik var Frida

Den dag da Frederik var Frida

Formålet med indsatsen er at gøre pædagogerne bevidste om, at det kan have store konsekvenser for det enkelte barn, hvis kønnet bliver en spændetrøje for, hvad der forventes af barnet. På kort sigt er målet at styrke pædagogernes fokus, de skal blive klar over, hvordan deres adfærd over for børnene kan være med til at begrænse/udvide piger og drenges muligheder for at udfolde sig. På lang sigt er målet at få dem til aktivt at indarbejde ligestilling som et pædagogisk værktøj, for at kunne tilbyde både drenge og piger et bredere spektrum af tilbud og muligheder.

Men det er også vigtigt at få børnene til at tænke anderledes på køn i fællesskab med pædagogerne.

“Piger skal have lov til at klæde sig ud som prinsesser og lege far, mor og børn, hvis de gerne vil, og drenge skal have lov til at lege Spiderman og spille fodbold. Men det skal også være en mulighed for dem at gøre det modsatte. Det vigtige er, at man ikke per automatik har en forventning om eller opfordrer til, at piger og drenge på grund af deres køn leger bestemte lege eller indtager bestemte roller,” fortsætter Karen Jespersen.

“Hvordan kan en kommune i Danmark i 2008 indvie en helt ny fritidsordning, hvor syrummet er malet lyserødt og computerrummet er malet grønblåt? For mig at se, kunne man lige så godt have sat et skilt op med “adgang forbudt for drenge” og “adgang forbudt for piger”. Det er ikke bare ærgerligt. Det er dumt. Og det fortæller mig, at der er et stykke vej igen, før vi kan tale om reel ligestilling”, siger ministeren.

Børnebogen præsenteres for børnehavebørn mellem 5-6 år på Blågårdens Bibliotek på Nørrebro i København fredag d. 7. marts kl. 10-11. TV-værter fra børneprogrammet “lillenørd” vil læse op af bogen. Samarbejdspartnere fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og BUPL vil være til stede ved arrangementet og til rådighed for spørgsmål fra journalister.

Omtale af bogen Den dag da Rikke var Rasmus og Frederik var Frida hos Ligestillingsministeriet med mulighed for at downloade den i to dele.
Hent bogen Den dag da Rikke var Rasmus i pdf-format hos Ligestillingsministeriet.
Hent bogen Den dag da Frederik var Frida i pdf-format hos Ligestillingsministeriet.

Medical care for gender variant children and young people: answering families questions. 13. februar 2008.

Vist 60 gange.
Medical care for gender variant children and young people

Medical care for gender variant children and young people

Titel Medical care for gender variant
children and young people:
answering families’ questions
Trans wellbeing and healthcare
Oversat titel Lægelig omsorg for børn og unge
med kønsvariationer:
besvarelse af spørgsmål fra familier
Transkønnedes trivsel
og omsorg for deres sundhed
Forfattere Dr Richard Curtis
Professor Andrew Levy
Dr Joyce Martin
Professor Zoe-Jane Playdon
Dr Kevan Wylie
Terry Reed
Bernard Reed
Udgivet af Department of Health
Sundhedsministeriet
Udgivet 13. februar 2008
Sprog Emgelsk
Antal sider 32

Publikation giver svar på de spørgsmål, som forældrene typisk stiller om behandling af børn og unge (i alderen op til 17) med kønsvariation. Den hjælper familier til at forstå kønsvariationer og giver nogle råd om, hvordan de skal reagere.
Kønsvariationer hos børn og unge er ikke sjældent, selvom det måske ikke resulterer i, at de som voksne erklærer sig som transseksuelle.
Normalt kræver det ingen medicinsk behandling før starten af puberteten.
I de tilfælde, hvor barnet har en tidlig og ukuelig trang til at ændre sit køn, kan forældre og andre familiemedlemmer finde det nyttigt at tale med andre, der har haft denne oplevelse.

* * *
Department of Health (The National Archives) med omtale af publikationen.
Publikationen i pdf-format.

Nati, 17-årig transseksuel i Argentina har 4. december 2007 fået en MtK kønsskifteoperation.

Vist 712 gange. En 17-årig transseksuel i Argentina har ifølge en meddelelse den 4. december 2007 fra Associated Press (AP) [1] fået foretaget en mand til kvinde kønsskifteoperation på en privatklinik i La Plata. Operationen gik fint, og nu venter hun blot på at få sin identitet ændret officielt til kvinde, herunder også sit navn.

Den 23. august 2007 oplystes følgende om hende:
Nati er 17 år og født den 18. juli 1990. Hun er fra Córdoba i Argentina.
Nati er født som en dreng. Da hun var i begyndelsen af teenageårene blev hendes kønsidentitetsproblem helt klare for hende og hendes forældre – faderen Javier og moderen Alicia.
Forældrende støttede Nati og sørgede for, at hun kom i kyndig behandling.

Af hensyn til såvel Nati som forældrene er det ikke deres rigtige navne. Det er navne, som “The Voice of the Interior” gav dem i 2005, da sagen blev kendt.

I oktober 2004 ansøgte forældrene retten om tilladelse til, at Nati fik foretaget en kønsskifteoperation, men fik afslag.
Famileretsdommer Rodolfo Álvarez afviste sagen i november 2004, idet han ikke fandt, at forældreretten gav forældrene ret til at godkende en irreversibel operation af den art på så ungt et menneske.
Forældrene ankede afgørelsen i juni 2005.
I juli 2006 bestemte Højrestret, at sagen skulle genbehandles.

Med de psykologiske erklæringer, der herefter blev udfærdiget på grundlag af den behandling Nati havde gennemgået og de mange undersøgelser af hende, der var foretaget, håbede både forældrene og Nati, at tilladelsen ville blive givet.

Den 22. august 2007 indstillede et etisk nævn bestånde af otte specialister, at der gives tilladelse til, at Nati fik foretaget en kønsskifteoperation, at alle relevante dokumenter derefter skulle rettes, så de bliver i overensstemmelse med hendes nye køn og selvvalgte navn, og at hun skal være under psykologisk behandling, indtil hun fylder 21 år og dermed bliver myndig.

På grundlag af denne erklæring forventer forældrene, at Nati inden for kort tid får den endelige tilladelse til sin kønsskifteoperation.

Alejandra Victoria Portatadino, der er aktiv i Argentina Homosexual Community – CHA, og som selv har fået foretaget en mand til kvinde kønsskifteoperation har ydet bistand til Nati og hendes familie.
Efter den etiske komites afgørelse udtaler hun, at komiteen har truffet afgørelse på grundlag af artikel 12 i Convention on Childrens’s Rights, som bestemmer at børn, der er fyldt fjorten år har ret til at træffe beslutninger af helbredsmæssig karakter.

Den 4. december 2007 meddelte Associated Press som indledningsvis nævnt, at Nati havde fået foretaget kønsskifteoperationen på en privatklinik i La Plata, at.operationen gik fint, og at Nati nu blot venter på at få sin identitet ændret officielt til kvinde, herunder også sit navn.

* * *
Artikel den 23. august 2007 hos La Voz om sagen.
Artikel den 26. september 2007 hos BBC News om sagen.
Artikel den 27. september 2007 hos Pink News.
Artikel den 23. august 2007 hos La Voz om sagen.
Artikel den 26. september 2007 hos La Voz om sagen.

* * *
[Retur] AP-artiklen, der omtales i starten

2:55 p.m. December 4, 2007
Argentine Undergoes Sex-Change Surgery

BUENOS AIRES, Argentina (AP) – A 17-year-old Argentine has undergone surgery to become a female only months after winning a court battle in the first case of its kind involving a minor in this country, a representative for the teen said Tuesday.

A judge in 2004 ruled the teen had to wait until age 21 for the operation, but the parents appealed successfully, swaying a court panel to issue a decision in September authorizing surgery as a minor.

The teenager was operated on at a private clinic in La Plata, near the Argentine capital. Courts have withheld the teen’s name because she is still a minor and local media have not published the identity.

“Everything went perfectly,” said Alejandra Victoria Portatadino, who represented the teenager in court and is also legal counsel for the Argentine Homosexual Community. “Now we just need to ask to get her legal identification changed to reflect her name as a woman.”

The teenager has a condition called gender dysphoria, doctors and experts ruled, saying she was born with a man’s body but is psychologically a woman.

In order to undergo surgery to acquire female genitalia, Portatadino said an exemption was necessary from Argentine law prohibiting “mutilation.”

In the United States, no court permission is necessary but most doctors are hesitant to operate on minors, said Denise Leclair, executive director of the International Foundation for Gender Education in Waltham, Mass.

Violet, der var født som drengen Armand, begyndte at leve som pige som 10-årig den 19. august 2007.

Vist 3.946 gange. Robert og Danielle var lykkelige forældre til sønnen Armand. Men meget meget tidligt i Armands liv blev det klart, at hans adfærd ikke var som andre små drengebørns. Som 2-årig fandt han et gammel Minie Mouse kostume, som forældrene havde købt under et besøg i Disney World til Armands storesøster, Melina.
For at beskytte familien er kun deres fornavne oplyst.
Forældrene kunne ikke forklare Armand, at det var pigetøj, og Armand nægtede at tage Minie Mouse kostumet af.
I den følgende tid og de følgende år blev det værre og værre. Armand ville kun have pigetøj på, og hans adfærd var mere som en piges end som en drengs.
Det gjorde, at forældrene, da Armand var omkring 5 år, accepterede, at han klædte sig som pige, når han var hjemme.
Situationen udviklede sig imidlertid, så forældrene på et tidspunkt så sig nødsaget til at søge hjælp for at klare situationen, som de ikke forstod og efterhånden ikke kunne håndtere. De var i kontakt med adskillige læger, men uden resultat.

Efter adskillige år fik de kontakt til en psykolog, som var specialist i kønsidentitetsforhold. Efter to måneders konsultation var psykologens diagnose klar – kønsidentitetsforstyrrelse.
På det tidspunkt var Armand 10 år. Han ønskede at blive kaldt for Violet og ønskede at forældrene betragtede og behandlede ham som en pige.
På grundlag af diagnosen og konsultationerne hos psykologen accepterede forældrene at betragte deres søn som en pige og lade ham bruge navnet Violet.

Den 19. august 2007 begyndte Violets liv.
Forældrene støtter fuldt ud deres nye datter, Violet og vil inden længe forsøge at få hende sat i behandling med pubertetsudsættende medicin.
Da Violet begyndte i skolen igen – som Violet var hun rystende nervøs, men det forløb godt. Skolen har været meget forstående og støttende.
I tiden, som er forløbet, siden Violet begyndte sit nye liv, har tilværelsen været meget lettere for hele familien.

* * *
Den 8. maj 2008 bragte npr, der er hjemmehørende i Washington, DC og har radiostationer spredt over det meste af USA, en artikel om Violet og hendes forældre med supplerende informative oplysninger fra bl.a. Norman Spack, endocrinologist og lærer ved Harvard Medical School og en af initiativtagerne til oprettelsen af Gender Management Service Clinic på Childrens Hospital i Boston.

Ligeledes den 8. maj 2008 deltog Violet sammen med forældrene, Robert og Danielle og storesøsteren Melina i et radioprogram. I programmet deltog også Polly Carmichael, psykolog ved The Portman Clinic og Normank Spack.
Programmet drejede sig både om Violets forhold og om behandlingen af unge transkønnede.
Afskrift af radioudsendelsen.

My Secret Self (Dokumentarfilm med og om transbørn)

Vist 170 gange.
Barbara Jill Walters

Barbara Jill Walters

Titel My Secret Self
(Dokumentarfilm med
og om transbørn)
Produceret af Barbara Jill Walters
hos abc News
Medvirkende Jazz Jennings på 6 år
Reiley på 10 år
Jeromy på 14 år
og deres familier
samt Barbara Jill Walters
Premiere Maj 2007
Spilletid Samlet ca. 40 minutter
Sprog Engelsk

I dokumentarfilmen i fem afsnit har journalist Barbara Jill Walters samtale med transbørnene Jazz Jennings på 6 år, Reiley på 10 år og Jeromy på 14 år og deres familier.
Hun taler både med forældrene, transbørnene, deres søskende og psykologer og forklarer om, hvad det vil sige at være transkønnet.

Afsnit 1 indledes med en kort præsentation af de deltagende transbørn og deres familier, hvorefter journalist Barbara Walters fortæller om transkønnethed.
Barbara Walters oplyser, at vi i filmene vil følge tre amerikanske familier, der hver har et transkønnet barn, og at beslutningen om at træde offentligt frem er truffet efter indgående drøftelser mellem familierne, NBC News og professionelle vejledere.

Afsnit 5 afsluttes med bemærkninger fra Barbara Walters som om de tre transbørn og om, hvad de forventeligt vil gennemgå af hormonbehandling og operative indgreb i fremtiden, og omtale af sammenkomster i foreninger for transbørn.





Melanie McPryce gennemgik MtK kønsskifteoperation som 18 årig i begyndelsen af 2007.

Vist 1.471 gange.
Melanie McPryce som Tom.

Melanie McPryce som Tom.

Melanie McPryce

Melanie McPryce

Melanie McPryce har siden hun var 5 år vidst, at hun var en pige. Men hun blev født som en dreng og fik navnet Tom McGlone.
Heldigvis havde hun en forstående moder, så hun kom meget tidligt i behandling for kønsidentitetsforstyrrelse.
Da hun fyldte 18 år, var hun godkendt til at få foretaget en kønsskifteoperation.
Operationen, der kostede 12.000 £, fik hun som 18 års fødselsdagsgave af sin moder.
For at få midler til operationen optog moderen, Denise lån i deres hus.
Operationen, der fandt sted i Thailand, varede i 10 timer.
I et interview oplyste Melanie, at hun først fik kendskab til muligheden for en kønsskifteoperation, da hun så realityshowet Big Brother med Nadia Almada.
Medens moderen hele tiden støttede Melanie, så var det sværere for faderen, Charlie at acceptere, at hans søn ville være en pige. Men efter operationen har han fuldt ud accepteret det.

Melenie led som teenager meget af angst og havde også andre psykiske problemer. Det er nu overstået.
Hun har allerede haft sin første drengekæreste. Han kendte intet til hendes fortid som dreng.

* * *
Artikel den 3. april 2007 hos Aftonbladet om Melanie.

Sarah

Vist 84 gange.
Sarah

Sarah

Titel Sarah
Originale titel Sarah. Udgivet i 2000.
Forfatter J.T. LeRoy alias Laura Albert
Forlag Fringeløv
Udgivet 17. september 2004
Sprog Dansk
Antal sider 168
ISBN-10 87-989283-3-3
ISBN-13 9788798928331

Ungdomsroman om Cherry Vanilla, der er tolv år gammel og ofte klæder sig som pige, og som drømmer om at blive det bedste “truckerfirben” (rastepladsluder) i West Virginia ligesom sin mor.
Alfonsen Glad, der også driver en rasteplads for lastbiler, tager ham under sine vinger, men undervurderer hans ærgerrighed, og snart søger Cherry ud i verden for at forfølge sit mål om at blive den bedste rastepladsluder i verden.

J.T. LeRoy står for Jeremiah Terminator LeRoy.
I 2006 bekendtgjorde Laura Albert, at hun var identisk med personen bag forfatternavnet J.T. LeRoy.
I 2014 – fjorten år efter den første udgivelse – blev den internationalt anerkendte roman af J.T. LeRoy tilgængelig som e-bog!

Bogen kan formentlig kun erhverves antikvarisk.

* * *
Omtale af bogen hos Arnold Busck.
Artikel den 8. november 2011 af Hans Henrik Rasmussen hos Information om forfatteren J.T. LeRoy, alias Laura Albert. Historien om J.T. LeRoy er næsten en roman i sig selv.

Kim Petras kom i behandling med kønshormoner som 12-årig, fik ændret civilretslig status som 14-årig og kønsskifteoperation som 16-årig.

Vist 1.334 gange.
Kim Petras

Kim Petras

Kim Petras er fra Nordrhein-Westfalen, Tyskland. Hendes fødselsdato er ikke kendt, men hun er født i 1992. Siden hun var 12 år har hun været i behandling med det kvindelige kønshormonøstrogen. Kim er nemlig født som en dreng og fik drengenavnet Tim Petras, men lige så langt tilbage, hun kan huske, har hun følt sig som en pige.
Hun er antageligvis verdens yngste, der er i gang med processen mod en kønsskifteoperation. Da hun fyldte 14 år, fik hun ændret sin civilretslige status fra mand til kvinde, og fik udstedt nye legitimationspapirer, hvor hendes køn var anført som kvinde, og hendes navn ændret fra det mandlige Tim Petras til det kvindelige Kim Petras.

Kims far, der kun er kendt som Lutz. P., har udtalt, at familiens liv er ganske almindeligt. De ser kun Kim som en pige, men nu, hvor Kim er ved at være i pubertetsalderen, giver hun udtryk for angst for, at hendes stemme på trods hormonbehandlingen vil gå i overgang og blive dyb, og at hun vil begynde at få skægvækst.

De læger, som har haft og har Kim i behandling, er enige om, at det så absolut er det bedste for Kim, at der er taget skridt mod en kønsskifteoperation, idet det ville være psykisk ødelæggende, hvis hun skulle vokse op som mand.
Bern Meyenburg, læge med speciale i transseksualitet og leder af klinikken for børn og voksne med identitetsforstyrrelse ved universitetet i Frankfurt, har diagnosticeret Kim som transseksuel. Han betegner Kim som mentalt godt udviklet, glad og i balance med sig selv. Der er heller ingen tvivl om, at hendes ønske er stabilt og reelt og har været til stede siden hendes tidlige barndom, og at Kims ønske er både seriøst og stabilt.
Han skrev i sin diagnose: “Kim er et mentalt velfungerende barn, der fremstår glad og velafbalanceret”.
Meyenburg finder, at det vil være meget forkert at lade Kim vokse op som mand, og at det er dejligt, at have et så entydigt tilfælde.

Kim har blondt hår, blå øjne og begyndende bryster. Og i weekender får hun lov til at bruge makeup. Hun har ingen drengekæreste, men hendes forældre oplyser, at hun er interesseret i drenge.
Hendes behandling har til nu koster 18.000 £, som er betalt af det offentlige.

Selv om hun endnu ikke har fået foretaget selve kønsskifteoperation, så har hun fået nyt sygesikringsbevis med sit pigenavn – Kim – anført, ligesom hendes køn er angivet som værende kvinde.
Det har ikke været nødvendigt for hende at skifte skole. De øvrige elever i skolen har derfor kendt hende som drengen Tim, men har fuldt ud accepteret hende som pige.

Kim klæder sig moderne som andre unge piger. Hun drømmer om at flytte til Paris og blive en berømt designer.
Faderen har oplyst, at som lille legede hun med Barbie dukker og har siden hun var to år givet udtryk for, at hun var en pige.

Forældrene har konsulteret psykiatere over helt Tyskland.
Nogle af dem var klart imod at indlede en behandling med henblik på et kønsskifte og anbefalede forældrene, at deres barn i stedet blev holdt under observation.
Andre fandt imidlertid, at det deres barn burde have behandling, da det ville være ødelæggende for hende at vokse op som mand.

Selve kønsskifteoperationen kan først blive foretaget om fire år.
Tysk lov tillader hormonbehandling af mindreårige, men en person skal være fyldt 18 år for at få tilladelse til en kønsskifteoperation.

Den hidtil yngste, der har fået en kønsskifteoperation, er den engelske Angel Paris-Jordan, der blev født som dreng og fik navnet Oliver Weadon.

Som 16-årig fik Kim Petras i november 2008 foretaget sin kønsskifteoperation – antageligvis som den yngste i verden.

* * *
Kim Pertras’ My Space med mulighed for at lytte til flere af hendes musiknumre, læse andres bemærkninger om hende mm.

Kims sag har været omtalt i flere medier:
Artikel den 28. februar 2007 hos Daily Mail.
Artikel den 18. september 2008 hos Daily Telegraph.
Artikel den 4. februar 2009 hos The Sun om Kim Petras.
Artikel den 5. februar 2009 hos om Kim Petras.

Luna

Vist 12 gange.
Luna

Luna

Titel Luna
Forfatter Julie Anne Peters
Forlag Megan Tingley Books
Little, Brown and Company
Udgivet 26. maj 2004
Sprog Engelsk
Antal sider 256
ISBN-10 0316733695
ISBN-13 978-0316733694

Lige så langt Regan O’Neill kan huske tilbage, har hun vidst, at hendes bror Liam var anderledes – at han rent faktisk var en pige, var transseksuel. At have en transseksuel bror har aldrig været et problem for Regan – før nu, hvor Liam (eller Luna, da hun foretrækker at blive kaldt ved sit selvvalgte navn) er klar til at påbegynde sit kønsskifte.
Hvad betyder det – kønsskiftet? At klæde sig som en pige? I det offentlige?
Forventer Liam, at Regan skal være med til at tage denne beslutning – byde hans kønsskifte velkommen?
Regan har aldrig røbet sin broders hemmelighed – har altid været hans fortrolige, men nu er hendes accept og kærlighed sat på en prøve.
Bogen er primært beregnet til unge fra omkring 9-klasse.

* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Powells, hvor den også kan købes.
Forfatterens hjemmeside.

Maskeblomstfamilien

Vist 27 gange.
Maskeblomstfamilien

Maskeblomstfamilien

Titel Maskeblomstfamilien
Original norsk titel Maskeblomstfamilien
Forfatter Lars Saabye Christensen
Forlag Athene
Udgivet 2. april 2004
Sprog Dansk
Originalsprog Norsk
Antal sider 263
ISBN 8711170964
ISBN-13 9788711170960

Det er sommeren 1951. Lillian og Amund Wang får deres første og eneste barn. En dreng – eller er det en pige? Forældrene nægter at lade lægerne foretage den operation, som måske kunne have gjort Adrian til et helt menneske. Adrian er interkønnet – tidligere betegnet som hermafrodit.
En bog skrevet i jeg-form om en familie hvor løgne og fortielser kaster mørke skygger over tilværelsen og gradvis knækker både hovedpersonen Adrian og de øvrige familiemedlemmer.
Det er historien om Adrian fra han er 12 til 17. Han vokser op i Oslo i 1960’erne.

Maskeblomstfamilien er en mørk og urovækkende fortælling om en dreng i Oslo. Han vokser op i et hjem præget af hemmeligheder, fortielser og forstillelser. Ved sine vrangvendte handlinger bliver han en ensom figur i det borgerlige miljø, han færdes i. Kun til pigen Emilie, der er som et ubesmittet spejlbillede af hans eget tvetydige væsen, har han en slags relation.

Bogen blev i 2010 filmatiseret i Norge under titlen: Maskeblomstfamilien.

Omtale af bogen hos Gyldendals Bogklub, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Saxo, hvor den også kan købes.

Angel Paris-Jordan var i 2002 som 17-årig den yngste i England, der fik foretaget kønsskifteoperation.

Vist 1.068 gange.
Angel Paris-Jordan

Angel Paris-Jordan

Angel Paris-Jordan blev født i 1984 som dreng og fik navnet Oliver Weadon. Allerede som ganske lille var hun klar over, at hun var en pige, som desværre havde fået en drengs krop. Som otteårig begyndte hun at tage sin moders hormonpiller, og som elleveårig købte hun med sin moders kreditkort kønshormoner via internettet.

Hun havde en svær barndom, men da hendes forældre endelig forstod, hvordan det hang sammen, støttede de hende fuldt ud og fik hende i behandling.

I juni måned 1999, da hun var 14 år, fik hun diagnosen transseksuel af psykiater Russell Reid i London.
Derefter levede Angel fuldtids som kvinde og fik tilladelse til mand til kvinde kønsskifteoperation.
Operationen blev foretaget den 20. februar 2002, da hun var sytten år, af kirurgen Timothy Terry på Leicester’s Nuffield Hospital i London.
Angel var dermed på dette tidspunkt den yngste i England, der fik en kønsskifteoperation.

En lokal fond sponserede de 7.290 £, som operationen kostede.
Der har siden været stor mediebevågenhed om hende.

* * *
Angel Paris-Jordan var i 2002 den yngste i England, der fik foretaget kønsskifteoperation.

Børn i homoseksuelle familier. Svensk rapport af 2001.

Vist 77 gange. Hvordan er det for børn at vokse op i en homoseksuel familie, hvor de voksne er to kvinder eller to mænd?
Hvis den ene af et homoseksuelt forældrepar får foretaget en kønsskifteoperation og samlivet fortsætter, så er der tale om et homoseksuelt forhold.
Erfaringerne viser, at det ikke har negativ betydning for børnene.
I 2001 udgav Justitiedepartementet i Sverige kommisionsrapporten “SOU 2001:10 Barn i homosexuella familjer”.
I rapporten konkluderes det, at børn, der vokser op i homoseksuelle familier, ikke lider skade af det.
Rapporten indeholder dog ikke noget om børn, der er vokset op i familier med en transseksuel voksen.

* * *
Omtale af rapporten hos Regeringskansliet, Sverige, med mulighed for at hente rapportgens fire dele.

Sarah

Vist 84 gange.
Sarah

Sarah

Titel Sarah
Forfatter J.T. LeRoy alias Laura Albert
Forlag Bloomsbury
Udgivet 24. april 2000
Sprog Engelsk
Antal sider 166
ISBN-10 1582340765
ISBN-13 978-1582340760
Billigbogsudgave
Udgivet 9. juni 2001
Forlag Bloomsbury
ISBN-10 158234146X
ISBN-13 978-1582341460
E-bog
Udgivet 23. januar 2014

Ungdomsroman om Cherry Vanilla, der er tolv år gammel og ofte klæder sig som pige, og som drømmer om at blive det bedste “truckerfirben” (rastepladsluder) i West Virginia ligesom sin mor.
Alfonsen Glad, der også driver en rasteplads for lastbiler, tager ham under sine vinger, men undervurderer hans ærgerrighed, og snart søger Cherry ud i verden for at forfølge sit mål om at blive den bedste rastepladsluder i verden.

Udgivet i dansk oversættelse den 17. september 2004 med samme titel.
I 2006 bekendtgjorde Laura Albert, at hun var identisk med personen bag forfatternavnet J.T. LeRoy.
I 2014 – fjorten år efter den første udgivelse – blev den internationalt anerkendte roman af J.T. LeRoy udgivet som e-bog!

Sarah. Billigbog

Sarah. Billigbog

Sarah. E-bog

Sarah. E-bog

Tilbage i 2000 fik en teenager og tidligere gadedreng, der kaldte sig J.T. LeRoy, udgivet sin første roman – Sarah. Ved at kombinere humor og chok, poetisk fantasi og grynet realisme blev bogen en succes og blev oversat til 20 forskellige sprog. Denne fortælling om tab og overlevelse omfavnede de mest marginaliserede: de fattige og hjemløse, sexarbejdere og kønvarierede personer.
Kunstneren Matt Pipes skabte et nyt omslag til e-bogen. Enkelte formatering- og tastefejl er rettet, men derudover er e-bogen identisk med oprindelige trykte udgave.

* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Abe Books, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Barnes&Noble, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Saxo (dansk onlineboghandel), hvor den også kan købes i billigbogsudgave.
Omtale af E-bogen på forfatteren, Laura Alberts hjemmeside, hvor E-bogen også kan købes, og hvor der er omtale af andre bøger af hende.

Jazz Jennings har levet som pige, fra hun var 5 år.

Vist 189 gange.
Jazz Jennings. 9 år.

Jazz Jennings. 9 år.

Jazz Jennings er født den 6. oktober 2000 i USA som dreng. Lige fra hun var et par år gammel var det tydeligt for forældrene, at hun opførte sig mere som en pige end som en dreng. Og da Jazz blev ældre gav hun også klart udtryk for, at hun var en pige. Når forældrene f.eks. forsøgte at forklare, at han ikke skulle have kjole på og skulle være en god dreng, svarede Jazz, at hun skulle nok være en god pige.
Forældrene, Renee og Scott Jennings søgte professionel hjælp, og Jazz fik som 3-årig diagnosticeret, at hun var transkønnet.
Det medførte, at forældrene lod Jazz vokse op som en pige fra hun var 5 år. Håret fik lov at vokse, hun fik huller i ørerne og var kun iført pigetøj. Det er gået fint også i børnehaven og skolen.
I skolen er Jazz indskrevet som dreng, men hendes lærerer kender til hendes forhold. De fleste af hendes skolekammerater kender hende kun som pige.

Jazz Jennings. 13 år.

Jazz Jennings. 13 år.

Forældrene, Renee og Scott Jennings har stiftet organisationen TransKids Purple Rainbow Foundation (TKPRF) og dedikeret den til finansiering af forskning og undervisning om transkønnedes forhold for derigennem at skabe en lysere fremtid for alle transbørn.

Den 27. april 2007 bragte abc News en artikel som baggrund for en videoserie med journalist Barbara Walters – My Secret Self – om og med transbørn og deres forældre.
Jazz og hendes forældre medvirkede i videoserien.
Den 27. juni 2008 bragte abc News en opfølgende artikel om Jazz.

Jazz Jennings deltog i dokumentarfilmen My Secret Self, der havde premiere i maj 2007.

Den 4. september 2014 udkom børnebilledbogen “I Am Jazz” af Jessica Herthel og Jazz Jennings. Bogen er baseret på Jazz’ virkelige liv og erfaringer.

Den 7. juni 2016 udkom Jazz Jennings erindringsbog: Being Jazz: My Life as a (Transgender) Teen.

* * *
TransKids Purple Rainbow Foundation (TKPRF)




Social Services With Transgendered Youth

Vist 6 gange.
Social Services With Transgendered Youth

Social Services With Transgendered Youth

Titel Social Services With Transgendered Yout
Forfatter Gerald P. Mallon
Forlag Routledge
Udgivet 25. maj 2000
Sprog Engelsk
Antal sider 190
ISBN-10 156023136X
ISBN-13 978-1560231363

Gennem personlige fortællinger og casestudier giver bogen forslag, der vil hjælpe socialrådgivere og andre, der arbejder med unge transkønnede og disse familier, til at lære mere om unge transkønnede personers liv.
Der forklares om forskellene mellem mand til kvinde (MtF) og kvinde til mand (FtM) transkønnede og om de særlige forhold for transkønnede personer med forskellig race, kultur og religiøs baggrund.
I bogen gives forslag til både individuelle øvelser og gruppearbejde med transkønnede børn og deres familier og forslag til effektive strategier til mere effektivt at arbejde med denne marginaliserede og underbetjente befolkningsgruppe.

Gerald P. Mallon er professor og administrerende direktør for National Resource Center for Family-Centered Practice and Permanency Planning ved Hunter College School of Social Work.
Han har mere end 30 års erfaring med børns velfærd. Han har holdt foredrag i USA, Canada, Irland, Australien og England og har et stort forfatterskab bag sig om børn og unges sociale og velfærdsmæssige forhold.

* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.

Mom, I need to be a girl

Vist 343 gange.
Mom, I need to be a girl

Mom, I need to be a girl

Titel Mom, I need to be a Girl
Forfatter Evelyn D. Lindenmuth
Forlag Walter Trook Publishing
Udgivet 2. april 1998
Sprog Engelsk
Antal sider 116
ISBN-10 0966327209
ISBN-13 978-0966327205

Sandfærdig beretning om drengen Daniel født i 1977, hvis moder forstod, at han skulle være født som pige.
I bogen møder vi Daniels far, der mener, at kønsskifte er en gudssynd.
Men primært får vi indblik i moderens kamp mod bureaukratiet, og om hvordan moderen modigt og med forståelse hjalp Daniel til at blive den charmerende og ukuelige pige – Danielle.

* * *
Læs bogen i pdf-format.
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.

Ma Vie En Rose

Vist 52 gange.
Ma Vie En Rose

Ma Vie En Rose

Titel Ma Vie En Rose
Engelsk titel My life in pink
Selskab Canal+ sammen med flere andre selskaber
Instruktør Alain Berliner
Medvirkende Georges Du Fresne som Ludovic Fabre
og mange andre
Premiere 28. maj 1997
Dansk premiere 6. november 1998
Spilletid 88 minutter
Sprog Fransk

Mens familien forbereder havefest for venner og naboer, sidder lille Ludovic i prinsessekjole foran sin mors spejl og lægger makeup.
Da det ca. 7-årige barn kommer ned i haven til gæsterne forstummer al samtale. Ludovic er ikke familiens yngste datter, men derimod den yngste søn, og så falder påklædningen pludselig ikke i god jord.
Ludovic og hans familie bliver kvarterets sorte får, og det bliver en hård kamp at overleve fordomme og forskrækkede miner.

* * *
Omtale af filmen hos IMDb.
Omtale af filmen hos Amazon, hvor den også kan købes.