Kropumulig! Om sundhed, skønhed og selvværd

Vist 0 gange.
Kropumulig!

Kropumulig!

Titel Kropumulig!
Om sundhed, skønhed og selvværd
Udarbejdet og
udgivet af
Det Etiske Råd
Udgivet 28. april 2017
Antal sider 44
Sprog Dansk
ISBN-13 978-87-92915-03-0

Et undervisningshæfte om unges forhold til kroppen og dens betydning for unges identitet. Materialet kan bruges som diskussionsoplæg, som inspiration til projektopgaver eller tværfaglige forløb i grundskolens afgangsklasser (8. – 10. klasse), men også 1.g.
Det Etiske Råd lægger med dette materiale op til en debat om kroppens betydning for unge og deres udvikling.
Det Etiske Råd har udarbejdet en lærervejledning til undervisningshæftet.

Side 36. Handler om unge transpersoner
Side 38. Hjemme hos Zephyr, der blev tilskrevet kønnet pige ved fødslen, men som i dag ønsker at møde andre som transmaskulin.

Indhold
Kapitel 1. Hvad er “kroppen” overhovedet for noget?
Kapitlet handler om kroppens mange betydninger. Kroppen er en organisme, som kræver at blive passet. Men samtidig er kroppen også indpakningen af vores person.
Kapitel 2. Krop og etik
Kapitlet drejer sig om etiske overvejelser om kroppen. Etik og krop handler om, hvordan vi ser på hinanden og på andre. Når du diskuterer kroppens etik med dine venner i klassen, kan du blive opmærksom på vigtigheden af at behandle andre ud fra de værdier, som du selv sætter højt.
Kapitel 3. Krop og samfund
Kapitet handler om kroppens tilhørsforhold til en bestemt kultur. Du kan i kapitlet læse om, at det samfund, som du fødes ind i, har stor betydning for dit syn på kroppen. Du kan læse om kropsidealer – på godt og ondt. Du møder i kapitlet Lasse under træning i fitnesscenteret. Du møder også plastikkirurgen Faye Sarmady på job i skønhedsklinikken.
Kapitel 4. Krop og identitet
Kapitlet handler om den betydning, som kroppen har for unges identitet. Du kan få indsigt i, at det undertiden kan blive en udfordring at forlige sig med sin egen krop. Du møder i kapitlet Helle, hvis datter er ramt af meget svær spiseforstyrrelse. Du møder også Zephyr, der blev tilskrevet kønnet “pige” ved fødslen, men i dag ønsker at møde andre som transmaskulin.

* * *
Omtale af undervisningshæftet hos Det Etiske Råd med link til download af materialet.
Onlinevisning af undervisningshæftet hos Det Etiske Råd med link til at downloade det i pdf-format.
Omtale af lærervejledningen hos Det Etiske Råd.
Forslag til læringsmål i pdf-format hos Det Etiske Råd.

HateNoMore: Toolkit for the Law Enforcement Bodies: Accommodating the Needs of the Victims of Homophobic and Transphobic Hate Crimes

Vist 0 gange.
HateNoMore: Toolkit

HateNoMore: Toolkit

Titel HateNoMore
Toolkit for the Law Enforcement Bodies
Accommodating the Needs of the Victims
of Homophobic and Transphobic Hate Crimes
Forfatter Chapter 1: Nikica Hamer Vidmar
Chapter 2: Sanita Sile
Chapter 3: Natalija Bitiukova, Csilla Faix-Prukner
Udgivet af Kampania Przeciw Homofobii
(Campaign Against Homophobia)
Udgivet November 2016
Antal sider 130
Sprog Engelsk
ISBN 978-83-944839-7

Publikationen er udarbejdet som et nyttigt instrument til alle relevante offentlige myndigheder herunder retssystemet og andre fagfolk, der er eller kan blive involveret i kontakt med ofre for forbrydelser motiveret på grund af seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk.

Publikationen er resultatet af en gruppe internationale eksperters deltagelse i projektet “Imødekomme behovene hos ofrene for homofobiske og transfobiske hadforbrydelser – Højnelse af kompetencerne hos de retshåndhævelse myndigheder” (Accommodating the Needs of the Victims of Homophobic and Transphobic Hate Crimes – Raising the Competencies of Law Enforcement Institutions).
Projektet er støttet af Europa-Kommissionen og gennemført under “Campaign Against Homophobia” (Polen), Zagreb Pride (Croatia), Hatter Society (Hungary), Lithuanian Gay League (Lithuania) and Mozaika (Latvia).

Den væsentligste grund til at gennemføre projektet var vedtagelsen af direktiv 2012/29/EU fra Europa-Parlamentet og Rådet den 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse. [1] Direktivet fastsætter forpligtelser for staternes retshåndhævende embedsmænd og anfører specifikke foranstaltninger, der skal anvendes i sager med ofre for hadforbrydelser begrundet i seksuel orientering og kønsidentitet.

Publikationen i pdf-format hos HateNoMore.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Direktiv 2012/29/EU
    Direktivet er ikke gældende for Danmark på grund af det danske retsforbehold.

* * *
I forbindelse med projektet blev der udgivet to publikationer – den her omtalte og "HateNoMore: Understanding the needs of persons who experience homophobic or transphobic violence or harassment".

* * *

Kampagnen “HateNoMore”
Tryk for vise/skjule tekst

Stemmetræning. Vejledning om ansøgning om/henvisning til stemmetræning (taleundervisning) og om klage ved afslag. Tina Thranesen den 11. september 2016.

Vist 0 gange. Af Tina Thranesen, den 11. september 2016.
Vejledning til transpersoner om ansøgning om (henvisning til) stemmetræning (taleundervisning) for at få tilpasset stemmen, så den lyder mere som det køn, de lever som, og om klage ved afslag.

Transpersoner (især transpiger og transkvinder), der først begynder deres kønsmodificerende behandling efter, at puberteten er startet eller overstået for år tilbage, kan have behov for hjælp til at ændre deres stemme, så den lyder mere som det køn, de lever som.

Der er stor forskel på en kvindestemme og en mandestemme. Forskellen starter for alvor i puberteten, hvor den unges stemme ændres fra drenge- til mandestemme henholdsvis pige- til kvindestemme.

Hvis en transperson først begynder sin kønsmodificerende behandling under eller efter puberteten, vil stemmen ofte volde problemer ved kontakt til andre personer – det være sig personligt som telefonisk. Samtalepartneren vil undres over stemmen, da den ikke lyder som forventet i forhold til navn og/eller kønsudtryk. Stemme vil måske endog være det eneste, som “afslører”, at pågældende er transkønnet.

Der er imidlertid mulighed for at få hjælp hos en logopæd til at ændre stemmen, så den bedre passer til det køn, som pågældende lever som. Den enkelte kan selv betale for at få hjælp hos en logopæd, men det er også muligt at få hjælpen betalt af det offentlige.

Denne vejledning beskriver mulighederne for at få hjælp gennem det offentlige.

Vejledningen er udarbejdet på grundlag af Lov om specialundervisning for voksne, Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne og Vejledning om specialundervisning for voksne.

Indhold
Transpiger og transkvinder (tildelt drengekøn ved fødslen)
Transdrenge og transmænd (tildelt pigekøn ved fødslen)
Hjælp til ændring af stemmen
  Henvisning (ansøgning)
  Afdækning (udredning)
  TVQ (MtF) spørgeskema
Klage over afslag på hjælp til stemmetræning (taleundervisning)
  Klagenævnets afgørelse
Regelgrundlaget

[Til indhold] Transpiger og transkvinder (tildelt drengekøn ved fødslen)
Drenges og dermed også transpigers strubehoved vokser under puberteten i højden, dybden og bredden, hvorved stemmebåndene bliver længere, og der dannes et mere eller mindre synligt adamsæble. Det kaldes, at stemmen går i overgang.

Slutresultatet er en dybere stemme – en mandestemme.

Puberteten giver derfor transpiger store problemer med hensyn til stemmen.

Disse og andre problemer kan undgås ved, at transpiger behandles med stophormoner, som udsætter puberteten, efterfulgt af behandling med det det kvindelige kønshormon.

Denne behandling gør, at en transpiges strubehoved vil udvikle sig som hos piger, hvorved transpiger ikke får den dybere mandestemme og heller ikke et adamsæble, men en kvindestemme.

Transkvinder, der ikke har fået behandling under puberteten, har derfor en mandestemme. Deres stemme kan ikke ændres til en kvindestemme ved behandling med kvindelige kønshormoner, idet kønshormonbehandlingen ikke får strubehovedet og dermed stemmelæberne og adamsæblet til at blive mindre.

[Til indhold] Transdrenge og transmænd (tildelt pigekøn ved fødslen)
Pigers og dermed også transdrenges strubehoved vokser under puberteten i højden, men ikke i dybden og bredden, som hos drenge. Stemmebåndene bliver derved kun en smule længere, og der dannes ikke noget adamsæble. Pigernes stemme ændres derfor ikke nær så meget som drengenes, men dog nok til, at der sædvanligvis er tydelig forskel på pigestemmen og kvindestemmen.

Puberteten giver derfor ikke piger og transdrenge de store problemer med hensyn til stemmen.

Puberteten giver imidlertid transdrenge andre problemer, som kan undgås ved, at de behandles med stophormoner, som udsætter puberteten, efterfulgt af behandling med det det mandlige kønshormon.

Denne behandling gør, at en transdrengs strubehoved, som hos drenge, vil vokse i højden, dybden og bredden, hvorved stemmebåndene bliver længere, og der dannes et mere eller mindre synligt adamsæble.

Slutresultatet er en dybere stemme – en mandestemme.

Transmænd, der ikke har fået behandling under puberteten, har derfor en kvindestemme. Ved behandling med mandlige kønshormoner vil deres stemme imidlertid ændres, idet kønshormonbehandlingen vil få strubehovedet til at vokse i højden, dybden og bredden som hos drenge i puberteten, hvorved stemmebåndene bliver længere, og der dannes et mere eller mindre synligt adamsæble.

Slutresultatet er en dybere stemme – en mandestemme.

[Til indhold] Hjælp til ændring af stemmen
Transpiger, hvis stemme er kommet i overgang – det vil sige, at stemmen har ændret sig i mandlig retning – og transkvinder kan få hjælp af en logopæd til at få en mere kvindelig stemme.
Det er også muligt operativt at forkorte stemmelæberne, så stemmen bliver lysere. Det er en kompliceret operation og der er ingen vished for resultatet.

Transdrenge og transmænd vil kun i sjældne tilfælde have behov for sådan hjælp, men muligheden er også tilgængelig for dem.

[Til indhold] Henvisning (ansøgning)
Transpersoner, som har stemmeproblemer og er i behandling på Sexologisk Klinik, kan få Sexologisk Klinik til at lave en henvisning til stemmetræning (taleundervisning) og i sjældne tilfælde for mand til kvinde en henvisning til kirurgi på adamsæble, stemmelæber m.v., hvis stemmetræning m.v. har vist utilstrækkelig effekt.

Hjælp til stemmetræning gives efter reglerne i Lov om specialundervisning for voksne.
Ifølge denne lov har kommunerne pligt til at tilbyde hjælp til personer med talevanskeligheder for at øge deres mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet. Hjælpen foregår på en undervisningsinstitution (et kommunikationscenter), som drives af Regionen.
Taleproblemet skal dog have et omfang, hvor der er tale om en funktionsnedsættelse, der giver begrænsninger i den pågældendes livsførelse, herunder eventuel beskæftigelse.

Transpersoner, der ikke er i behandling på Sexologisk Klinik har samme mulighed.
De kan ansøge deres kommune om at få en henvisning til stemmetræning (taleundervisning).
De kan også bede deres egen læge om en henvisning til en øre-næse-halslæge, som kan udfærdige en erklæring og en henvisning til Regionens kommunikationscenter. Hvis kommunikationscentret vurderer, at der er behov for taleundervisning, anbefaler de bopælskommunen om at visitere pågældende til et behandlingstilbud.

Uanset, hvordan ansøgningen/henvisningen foregår, så er det bopælskommunen, som afgør, om de vil tilbyde pågældende et behandlingstilbud.

Det er vigtigt, at henvisningen til/ansøgningen om stemmetræning (taleundervisning) er så fyldestgørende som muligt, og at alle forhold, der taler for en godkendelse, er beskrevet.
Lige så vigtigt er det, at konsekvenserne ved en manglende stemmetræning (taleundervisning) er medtaget.

[Til indhold] Afdækning (udredning)
Kommunen vil foranledige, at der laves en afdækning (udredning) af pågældendes færdigheder, behov og forudsætninger for undervisning, hvorefter kommunen beslutter, om de vil henvise til stemmetræning (taleundervisning) på Regionens kommunikationscenter.
Skal der indhentes erklæringer eller laves undersøgelser, skal den pågældende godkende, at det sker. Det er kommunen, som skal betale eventuelle regninger.
Hvis de laver henvisningen, så udfærdiger Regionen i samarbejde med kommunen og efter samråd med personen, der skal modtage undervisningen, en undervisningsplan, hvori undervisningens mål, indhold og omfang beskrives.
Kommunen betaler for undervisningen.
Kommunen kan give afslag på ønsket om stemmetræning (taleundervisning), men afslaget må ikke være af økonomiske grunde.

I forbindelse med afdækningen (udredningen) er det vigtigt at påse, at alle relevante oplysninger, der taler for behovet for stemmetræning (taleundervisning), bliver medtaget og beskrevet.
Er der tale om unge, må forældrene påse, at det sker.
Er den pågældende eller den unges forældre usikre på, at det sker, må det anbefales at søge sagkyndig bistand.

[Til indhold] TVQ (MtF) (Transsexual Voice Questionnaire (Male-to-Female)
Det er et spørgeskema beregnet til at klarlægge, hvor generende en transpige eller en transkvinde oplever sin stemme i forskellige situationer.
Udbredelsen af skemaets anvendelse er ukendt.
Hvis skemaet anvendes, er det vigtigt at være meget omhyggelig ved besvarelsen af hvert enkelt spørgsmål.
Hvis det er unge, der skal besvare skemaets spørgsmål, er det vigtigt at sikre, at de forstår formålet med skemaet og forstår spørgsmålene.

[Til indhold] Klage over afslag på hjælp til stemmetræning (taleundervisning)
Hvis kommunen giver afslag på den ansøgte hjælp, skal kommunen give en klar og forståelig skriftlig begrundelse for afslaget og en klagevejledning.
Et afslag kan dog være ledsaget af et andet tilbud, som kommunen finder relevant.

Det kan kun i et vist omfang klages over kommunens afgørelse.
Klagefristen er 4 uger fra afgørelsen er meddelt til klageren.
Klagen sendes til Klagenævnet for Specialundervisning.
Der er et klageskema på Klagenævnets hjemmeside.

Der kan ikke klages over kommunens skønsmæssige afgørelse af behovet for stemmetræning (taleundervisning).
Der kan kun klages over det, der hedder retlige spørgsmål, hvilket vil sige
  • om de lovgivningsmæssige betingelser i loven og bekendtgørelsen er opfyldt,
  • om bekendtgørelsens procedureregler er fulgt,
  • om der er fortaget partshøring,
  • om der er givet begrundelse for afslaget, og
  • om der er givet klagevejledning, eller
  • hvis de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund for afgørelsen, ikke er korrekte, og
  • over retlige mangler, hvilket vil sige, at afslaget er truffet på et mangelfuldt grundlag.

Inden der klages over et afslag, bør der laves en samlet gennemgang af hele “sagen” for at vurdere, om der er grundlag for at klage.

Sædvanligvis vil de formelle regler (de retslige spørgsmål) være overholdt.
En klage vil derfor i de fleste tilfælde skulle begrundes i, at de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund for afgørelsen, ikke er korrekte, og/eller, at afslaget er truffet på et mangelfuldt grundlag.

Om de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund for afgørelsen, ikke er korrekte, eller om afslaget er truffet på et mangelfuldt grundlag, kan kun vurderes fra sag til sag. Det kan der ikke gives generel vejledning om.

Selv om der ikke kan klages over kommunens skønsmæssige afgørelse, så bør det også undersøges, om de foreliggende oplysninger åbenlyst er vurderet forkert. Er dette tilfældet, må det antages, at det i sig selv kan begrunde en klage, og i hvert fald styrke en klage, som primært er begrundet i andre forhold.

Det bør derfor undersøges, om alle relevante undersøgelser er lavet, og at alle relevante udtalelser fra sagkyndige, pårørende (relevant vedrørende unge), institutioner som f.eks. skole og/eller uddannelsessted og eventuelt fra arbejdsplads foreligger.

[Til indhold] Klagenævnets afgørelse
Hvis Klagenævnet for Specialundervisning giver medhold i klagen, tilbagesendes sagen til kommunen, som derefter skal genbehandle sagen.
Giver Klagenævnet ikke medhold i klagen, så kan der ikke klages videre.
Det er dog muligt at indbringe et afslag for domstolen, men det er både en langvarig og bekostelig proces.

Det må anbefales at søge kvalificeret hjælp til udfærdigelse af en klage over et afslag.

* * *
[Til indhold] Regelgrundlaget
Lov om specialundervisning for voksne
Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne
Vejledning om specialundervisning for voksne

Selv om titlerne lyder på “voksne”, så gælder reglerne også for unge.

Se evt. også:
Stemmeundervisning tilbydes voksne transkønnede af Kommunikationscentret i Hillerød.
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, pkt. 2,4 Anden behandling.

* * *
Vejledningen om ansøgning om/henvisning til stemmetræning (taleundervisning) og om klage ved afslag i pdf-format.

Hvordan tager jeg T

Vist 0 gange.
Hvordan tager jeg T

Hvordan tager jeg T

Titel Hvordan tager jeg T
Produceret af T-Lounge Society
Malene Andreasen
Ide, medvirken og foto David Zennaro
Video og klip Malene Andreasen
Premiere 5. august 2016
Spilletid 5 minutter 36 sekunder
Sprog Dansk

T-Lounge Society udsendte den 12. august 2016 den herunder gengivne pressemeddelse om filmen.

Pressemeddelelse
Ny Youtube-video på dansk viser, hvordan man selv tager testosteron

T-Lounge Society udgiver video for at vise, hvordan man tager testosteron selv. Den er henvendt til de transmænd, som enten ikke kan få eller vil vente på at få tilladelsen gennem Sexologisk Klinik på Rigshospitalet.
[Fortsættes under filmen.]

“Der er stadig ‘unge’ transmænd, som vælger at gå andre veje end Sexologisk Klinik. Tidligere havde de mulighed for at gå til gynækologer uden for hospitalerne, men den mulighed er blevet lukket for et par år siden af Sundhedsstyrelsen. De udsendte dengang en vejledning, som gjorde den praksis ulovlig, med mindre man havde været i behandling i 2 år. Det har betydet, at de som enten ikke kan eller vil vente på Sexologisk Klinik, får det fra andre kanaler. Og vi vil gerne hjælpe dem med at tage testosteronen på en sikker måde.” udtaler David Zennaro, som i videoen demonstrerer på sig selv, hvordan man gør.

Tidligere blev mange afvist på Sexologisk Klinik, fordi kravene var meget strammere end de er i dag. Men der er stadig nogle som bliver afvist – normalt på grund af psykiske problemer:

Malene Andreasen, som er projektleder i T-Lounge Society fortæller at det har været vigtigt at øge sikkerheden, fordi: “Det er stadig ikke alle, som kan få tilladelsen gennem Sexologisk Klinik. Det kan for eksempel skyldes, at man har for mange psykiske problemer. Og ubehandlede transkønnede har mange psykiske problemer, for det er en stor belastning, så længe man ikke er i behandling. Det er en ond cirkel at havne i, og vi ser det desværre stadig jævnligt i vores rådgivning. Atter andre har bare ikke lyst til at komme ind i det offentlige system.”

Testosteron kaldes det mandlige kønshormon, men både mænd og kvinder har det, bare i forskellige niveauer. Det testosteron man sprøjter ind, er modificeret, så det kan holde mere end en enkelt dag. Der er flere forskellige præparater på markedet. Nogle tages hver 2.-3. uge, mens andre kan holde op til 3 måneder. Der findes også testosteron-præparater, som man smører ind på huden hver dag. Derimod kan man ikke behandle transmænd med piller, da man ikke kan få høj nok dosis på den måde.

Testosteron opfattes normalt som et doping-præparat, og alle har hørt om de farlige bivirkninger, som bodybuildere og andre mænd får, når de tager det. Desuden er det ikke et lægemiddel, som ret mange læger har kendskab til. Derfor er det svært at få læger til at udskrive det, og det var det også før den nye vejledning. Testosteron er farligt i for store doser, men kroppen har selv et forsvar mod det, i den omdanner det overskydende til østrogen. Men generelt får transmænd ikke højere niveauer af testosteron end cismænd, og bivirkninger derfor ret sjældne.

Det er ikke lovligt for læger at påbegynde en behandling med testosteron, men det er stadig lovligt at hjælpe patienter med at overvåge dem med blodprøver mm.
For yderligere oplysninger om emnet, henvendelse til David Zennaro, 2068 8068.

T-Lounge Society er en kulturel og social forening, som arbejder for at forbedre transkønnedes liv og rettigheder. Foreningen arrangerer kulturelle og sociale events og arbejder målrettet på at give transkønnede et ansigt i samfundet.

T-Lounges hjemmeside: http://www.tlounge.dk/
T-Lounge Society
Projektleder Malene Andreasen

Love og administrative bestemmelser, som regulerer kønsmodificerende behandling. Tina Thranesen den 27. juni 2016.

Vist 0 gange. Af Tina Thranesen den 27. juni 2016.
Love og administrative bestemmelser, som regulerer kønsmodificerende behandling.
Redegørelse om hvilke love og administrative bestemmelser, som regulerer kønsmodificerende behandling.
Redegørelsen er bl.a. nyttig i forbindelse med udarbejdelse af høringsskrivelser til beslutningsforslag og/eller lovforslag om kønsmodificerende behandling og drøftelse med myndigheder om vilkårene for kønsmodificerende behandling, da er det vigtigt, ja nødvendigt, at have kendskab til de relevante love og administrative bestemmelser på området for at kunne lave velbegrundede høringsskrivelser og argumentere for forbedringer af vilkårene.

Indhold
Bekendtgørelsen om sterilisation og kastration
Udredning
  Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
  Faglig vejledning om behandling af transkønnede
Diagnoser
  Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS)
  Flytning af transrelaterede diagnoser
Hvem kan iværksætte en behandling
Undtagelser, der kræver særlig tilladelse
Informeret samtykke
Specialeplanlægning – Hvor må en behandling foregå
  Hovedfunktionsniveau
  Specialfunktionsniveau
  Regionsfunktion
  Højt specialiseret funktion
  Højt specialiseret behandling i udlandet
  Placeringen af specialfunktionerne
    Specialevejledning for psykiatri
    Specialevejledning for gynækologi og obstetrik
    Specialevejledning for plastikkirurgi
Ventetidsgaranti for udredning og behandling
Sexologisk Klinik
Sundhedsstyrelsen
Retslægerådet
Konklusion
  Erklæring fra Sexologisk Klinik
  Sundhedsstyrelsens administrative skærpelse
  Særlig tilladelse
  Udredning i det psykiatriske system
  Informeret samtykke
  Samlet om udredning i det psykiatriske system og informeret samtykke
  Lovændring eller administrativ ændring
  Flytningen af transdiagnoserne
  Samlet kan det konstateres
Oversigt over love og administrative bestemmelser

[Til indhold] Sundhedsloven
§ 115. En person kan efter ansøgning få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.
Stk. 3. Kastration af personer under 18 år må ikke tillades.
§ 116. Tilladelse til kastration gives af Sundhedsstyrelsen.

[Til indhold] Bekendtgørelse om sterilisation og kastration
§ 7. Anmodning om kastration, herunder som led i kønsskifte, jf. sundhedslovens § 115 indgives til Sundhedsstyrelsen.
Derudover indeholder bekendtgørelsen ikke noget vedrørende transforhold. Bekendtgørelsen, nr. 957 af 28. august 2014 er udstedt af Sundheds- og Forebyggelsesministeriet (i dag Sundheds- og Ældreministeriet).

[Til indhold] Udredning
Når en person ønsker eller har behov for behandling i sundhedsvæsenet, så er det nødvendigt, at pågældendes ønsker eller behov bliver klarlagt, så den rigtige behandling kan gives. En sådan klarlægning af ønsket eller behovet betegnes som en udredning.
Indgangsvinkling erpersonens egen alment praktiserende læge. Der er enkelte undtagelser såsom tandlæger og øjenlæger, som kan konsulteres uden henvisning.
Den alment praktiserende læge kan afhængig af personens ønsker eller behov og under iagttagelse af “Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet med tilhørende specialeplaner” vælge selv at behandle personen, henvise personen til supplerende undersøgelser hos en speciallæge/hospital eller henvise personen til en speciallæge/hospital for behandling af ønsket eller behovet.

[Til indhold] Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
Denne vejledning regulerer yderst detaljeret vilkårene for hjælp til og kønsmodificerende behandling af transpersoner. Vejledningen er udstedt af Sundhedsstyrelsen. Den er netop påbegyndt revideret.

[Til indhold] Faglig vejledning om behandling af transkønnede
Vejledningen er udstedt den 19. januar 2015 af Sundhedsstyrelsen og præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge skal udvise ved udredning og behandling af transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling, og fastlægger ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner.

[Til indhold] Diagnoser
Den alment praktiserende læge, speciallægen eller hospitalet undersøger personen (laver en udredning) og stiller en diagnose inden behandlingen gennemføres.

[Til indhold] Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS)
SKS indeholder og beskriver diagnoserne, og indeholder bl.a. den danske version af WHO’s The International Classification of Diseases (pt. ICD-10) og administreres af Sundhedsdatastyrelsen.
De transrelaterede diagnoser er placeret i “Kapitel V. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser“.

[Til indhold] Flytning af transrelaterede diagnoser
Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde har imidlertid i besvarelsen af spørgsmål 13 om at kommentere LGBT Danmarks skrivelse af 18. april 2016 til Sundheds- og Ældreudvalget under behandling af beslutningsforslag B 7 (Samling: 2015/16) oplyst, at det er “Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at der allerede i indeværende år vil blive vedtaget kodeændringer i WHO-regi, der er i overensstemmelse med kodeønskerne fra LGBT Danmark” og at hun vil “tage initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualitet med effekt den 1. januar 2017. Det er min forventning, at denne flytning kan gennemføres i overensstemmelse med WHO’s klassifikationssystem. Såfremt kodeændringen, mod forventning, ikke vedtages i WHO til oktober, vil Danmark etablere en særskilt national løsning for diagnosekoden for transseksualisme pr. 1. januar 2017″.

Ministerens meddelelse indebærer, at det ikke alene er diagnosekoden for transseksualitet, men alle transrelaterede diagnosekoder, som bliver flyttet, samt at de skal have nye betegnelser, hvilket fremgår af Sundheds- og Ældreudvalgets beretning til beslutningsforslag B 7 (Samling: 2015/16), hvori der bl.a. anføres “Udvalget konstaterer med tilfredshed, at diagnosekoderne vedrørende transkønnethed nu vil blive flyttet til et andet eller et nyt kapitel, hvor diagnosen ikke opfattes som en sygdom, lidelse eller seksuel tilstand.”

[Til indhold] Hvem kan iværksætte en behandling
En persons ønsker eller behov kan være begrundet i en opstået sygdom, en tilskadekomst (ulykke) eller en medfødt tilstand eller lidelse.
Uanset årsagen, så kan behandlingen, når der er stillet en diagnose, iværksættes af enten den alment praktiserende læge, speciallægen eller hospitalet under iagttagelse af “Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet med tilhørende specialeplaner”.

Der skal med få undtagelser ikke indhentes tilladelse fra en højere myndighed.

[Til indhold] Undtagelser, der kræver særlig tilladelse
  1. Hvis en gravid person ønsker svangerskabsafbrydelse eller at få reduceret antallet af fostre efter 12. svangerskabsuge, skal der indhentes tilladelse dertil hos et regionalt samråd og ankenævn for svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.
    Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid uden særlig tilladelse få sit svangerskab afbrudt eller få reduceret antallet af fostre, hvis det f.eks. er nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægefagligt begrundet. (sundhedslovens kapitel 25 og 26).
  2. Ønsker en person at blive steriliseret, så skal personen (med enkelte undtagelser) være fyldt 18 år. (sundhedslovens afsnit VIII).
  3. Ønsker en person at blive kastreret skal personen (sundhedslovens kapitel 33 (§§ 115 – 117))
    1. have stillet diagnosen transseksualitet,
    2. have et vedholdende ønske om kastration,
    3. kunne overskue konsekvenserne heraf,
    4. være fyldt 18 år og
    5. have ansøgt derom og fået tilladelse dertil fra Sundhedsstyrelsen.
    En person kan også få tilladelse til kastration,
    1. hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser.
  4. Ved “eksperimentelle” behandlinger skal der indhentes tilladelse fra ministeren, inden behandlingen iværksættes. (Sundhedslovens kapitel 72 (§ 233)).

[Til indhold] Informeret samtykke
Som hovedregel må ingen behandling i sundhedsvæsenet påbegyndes uden, at personen, der skal modtage behandlingen, har givet sit informerede samtykke. (Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september1998 jf. sundhedslovens § 15). Udstedt af Sundheds- og Forebyggelsesministeriet (i dag Sundheds- og Ældreministeriet).
Et informeret samtykke består af en række elementer:
  1. Fyldestgørende information herunder om mulige komplikationer og bivirkninger skal gives den pågældende af en sundhedsperson.
  2. Patienten skal kunne overskue konsekvenserne.
  3. Samtykket skal være frivilligt.
  4. Samtykket skal være udtrykkeligt.
  5. Samtykket kan være mundtligt og/eller skriftligt.
  6. Samtykket skal gives til konkret behandling i forbindelse med den aktuelle situation.
  7. Kommer der nye oplysninger, eller der sker ændringer i behandlingsplanen, skal der indhentes fornyet samtykke.
  8. Samtykket kan på ethvert tidspunkt tilbagekaldes.
  9. Ansvaret for, at der foreligger det nødvendige informerede samtykke til behandling og til videregivelse af helbredsoplysninger mv., påhviler den for behandlingen ansvarlige sundhedsperson.

[Til indhold] Specialeplanlægning – Hvor må en behandling foregå
Sundhedsstyrelsen bestemmer, hvor en behandling i sundhedsvæsenet må foregå, idet det er Sundhedsstyrelsen, som fastsætter krav til lands- og landsdelsfunktioner, herunder til placeringen af lands- og landsdelsfunktioner på regionale og private sygehuse, efter høring af det rådgivende udvalg for specialeplanlægning. (sundhedslovens kapitel 64 (§§ 207 – 209) og Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet med tilhørende specialeplaner).

Specialeplanen opererer med følgende begreber, der afgør hvor en given behandling må foregå.
[Til indhold]
  1. Hovedfunktionsniveau
    På hovedfunktionsniveauet varetages opgaver af begrænset kompleksitet. Dvs. hos den alment praktiserende læge.
  2. Specialfunktionsniveau
    På specialfunktionsniveauet varetages de opgaver, der er fastsat som henholdsvis regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner.
  3. Regionsfunktion
    En regionsfunktion omfatter opgaver, der er af nogen kompleksitet, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er relativt sjældent forekommende, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af ydelserne. En regionsfunktion etableres typisk i hver region 1-3 steder.
  4. Højt specialiseret funktion
    De højt specialiserede funktioner omfatter opgaver
    1. af betydelig kompleksitet og
    2. forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere,
    3. hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er meget sjældent forekommende og derfor skaber behov for samling af viden, rutine og erfaring, og/eller
    4. hvor ressourceforbruget er betydeligt.
    5. Samlingen på bestemte sygehuse skal medvirke til at udnytte synergien, ved at den enkelte funktion kan understøttes og samarbejde med andre funktioner og andre specialer på samme niveau.
    6. Dette gælder også for forskning og udvikling samt uddannelse, hvor tilstedeværelsen af mange forskellige funktioner skaber et bedre grundlag for at etablere og udvikle disse områder.
    7. Der forudsættes et samarbejde mellem sygehuse på landsplan, der er godkendt til varetagelse af samme højt specialiserede funktion.
    8. En højt specialiseret funktion etableres typisk på sygehuse 1-3 steder i landet.
  5. Højt specialiseret behandling i udlandet
    Nogle funktioner er af så stor kompleksitet, så sjældent forekommende eller kræver så mange ressourcer, at behandlingen ikke kan etableres selvstændigt i Danmark på et passende niveau. I sådanne tilfælde bør patienterne af højeste indenlandske specialkundskab på området indstilles til højt specialiseret behandling i udlandet.
  6. Placeringen af specialfunktionerne
    Specialevejledningerne for de enkelte specialer fastlægger, hvor de forskellige behandlinger må udføres.

[Til indhold] Specialevejledning for psykiatri (1. juli 2015)
Fastsætter, at “Vurdering af indikation for kønsskifteoperation” er en højt specialiserer funktion, som skal foregå på “Psykiatrisk Center København (Rigshospitalet)”.
Denne beskrivelse har været uændret siden første specialeplan blev lavet.

[Til indhold] Specialevejledning for gynækologi og obstetrik (14. april 2016)
Fastsætter, at “transseksualisme og intersex tilstande” er højt specialiseret og skal foregå på “Rigshospitalet (Transseksualisme i samarbejde med Sexologisk Klinik)”.
Transseksualisme blev først anført i specialeplanen i 2008.

[Til indhold] Specialevejledning for plastikkirurgi (30. marts 2016)
Fastsætter, at “Kønsskifteoperation” er højt specialiseret, der efter visitation fra Sexologisk Klinik varetages af Rigshospitalet – phallo-plastik i samarbejde med udenlandsk center.

De øvrige specialevejledninger indeholder ikke noget om kønsmodificerende behandlinger.

Specialeplanen for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet og de tilhørende specialevejledninger begyndte at blive udformet i midten af 1990’erne.
Sundhedsstyrelsen anfører, at “et grundlæggende udgangspunkt for specialeplanlægningen er, at “øvelse gør mester”; dvs. at kvaliteten bliver bedre, hvis den sundhedsfaglige erfaring og antallet af behandlinger samles”.

Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanlægning har til opgave at sikre at tværfaglige, ressourcemæssige og organisatoriske konsekvenser af forskellige forslag og løsninger i den nationale specialeplanlægning vurderes og derigennem bidrager til at forankre den nationale specialeplanlægning regionalt.
Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning rådgiver Sundhedsstyrelsen i spørgsmål om specialeplanlægning.
For hvert speciale er der nedsat en faglig arbejdsgruppe med fagfolk fra regionerne og fra de faglige selskaber for læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre m.v. til at rådgive Sundhedsstyrelsen.

Hverken de to udvalg eller de tilknyttede sagkyndige rådgivere har afgivet rapporter, redegørelser eller lignende om transforhold.

Sundhedsstyrelsen bestemmer i sidste ende udformningen.
Ingen af de fast tilknyttede sagkyndige rådgivere har særlig ekspertise i transforhold.

[Til indhold] Ventetidsgaranti for udredning og behandling
Kønsskifteoperation er specifikt undtaget fra “ventetidsgarantien” på 1 måned på udredning og 2 måneder på behandling. (Bekendtgørelse nr. 469 af 23. maj 2016 om ret til sygehusbehandling m.v. § 21).
Bekendtgørelsen er udstedt af Sundheds- og Ældreministeriet.
Bestemmelsen har fået en alvorligere betydning, idet Sundhedsstyrelsen siden efteråret 2012 har defineret “kønsskifteoperation” som enhver form for behandling af transpersoner, der er begrundet i deres kønsidentitet“, som værende et led i en kønsskifteoperation. Dette fremgår ikke skriftligt, men er de facto forholdet.

[Til indhold] Sexologisk Klinik
Sexologisk Klinik blev oprettet som en del af det psykiatriske system på Rigshospitalet den 1. april 1986.
Samtidig bestemtes det, at Sexologisk Klinik skulle være det eneste sted i landet, hvor udredning og behandling af transpersoner skulle foregå, og at selve kønsskifteoperationen kun skulle foregå på Rigshospitalet.
I dag hører Sexologisk Klinik under Region Hovedstadens Psykiatri og er jf. specialeplanen for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet stadig det eneste sted i landet, hvor udredning og behandling af transpersoner må foregå.

[Til indhold] Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen er den øverste lægefaglige myndighed i Danmark. Sundhedsstyrelsen udfærdiger en lang række vejledninger om lægelige forhold, herunder også om kønsmodificerende behandlinger.
Sundhedsstyrelsen er også tilsynsmyndighed – dvs., at Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med, om læger, klinikker og hospitaler følger de regler, som er fastsat i love og administrative bestemmelser.
Det er også Sundhedsstyrelsen, der jf. sundhedslovens § 116 giver tilladelse til kønsskifteoperationen, eller som det er betegnet i sundhedslovenkastration som led i kønsskifte“.
Når en person ansøger Sundhedsstyrelsen om en sådan tilladelse, rekvirerer Sundhedsstyrelsen en udtalelse fra Sexologisk Klinik, inden de træffer afgørelse.

[Til indhold] Retslægerådet
Retslægerådet afgiver lægevidenskabelige skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold.
Sundhedsstyrelsen kan, hvis erklæringen fra Sexologisk Klinik giver anledning til tvivl, om der er grundlag for at give ansøgeren tilladelse til kastration som led i kønsskifte, indhente en udtalelse fra Retslægerådet, inden der træffes afgørelse.

[Til indhold] Konklusion

[Til indhold] Erklæring fra Sexologisk Klinik
Erklæringen, som Sundhedsstyrelsen rekvirerer hos Sexologisk Klinik, er af afgørende betydning for, om Sundhedsstyrelsen giver tilladelsen eller giver afslag på en ansøgning om kønsskifteoperationen, eller som det er betegnet i sundhedslovenkastration som led i kønsskifte“.
Her skal det bemærkes, at Sexologisk Klinik i erklæringen aldrig udtrykker støtte til ansøgerens ønske om en kønsskifteoperation. Sexologisk Klinik kan derimod godt i erklæringen udtrykke, at ansøgerens ønske ikke kan støttes – altså reelt fraråde, at der gives tilladelse til kønsskifteoperationen.
Hvis erklæringen ikke kan støtte ansøgerens ønske, så er det så godt som sikkert, at Sundhedsstyrelsen giver afslag på ønsket om kønsskifteoperation.

[Til indhold] Sundhedsstyrelsens administrative skærpelse
Sundhedsstyrelsen udsendte den 23. november 2012 en præcisering om, at al kønsmodificerende behandling af transpersoner var højt specialiseret og derfor kun måtte foregå hos/efter henvisning fra Sexologisk Klinik.

Kønshormonbehandling, indsættelse af brystimplantater, fjernelse af bryster og feminiseringskirurgi af/på transpersoner var i årtier i stor udstrækning foregået hos privatpraktiserende gynækologer og kirurger uden klager fra dem, der modtog behandlingerne. Dette satte Sundhedsstyrelsens præcisering en stopper for.

Præciseringen var en stramning, som må betegnes som gående langt ud over, hvad der oprindeligt var tiltænkt og beskrevet i specialevejledningerne for psykiatri og plastikkirurgi.

Specialevejledningen for psykiatri har fra den første version blev udfærdiget indeholdt “Vurdering for kønsskifteoperation“.
Præciseringen fra Sundhedsstyrelsen gjorde, at al kønskorrigerende behandling blev betragtet som et led i en “kønsskifteoperation” og derfor var højt specialiseret.
Det er en overfortolkning af begrebet “kønsskifteoperation“.
Kønsskifteoperation” var oprindeligt – både i specialevejledningen og i almindelig brug – betegnelsen for den nedre operation. Det vil sige operativ ændring af kønsorganerne ved fjernelse af penis og testikler og tildannelse af en vagina for MtK og fjernelse af æggestokke og livmoder og eventuelt tildannelse af en penis for KtM.
Der er ikke udfærdiget rapporter eller andet fra hverken “Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanlægning”, “Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning” eller fra “en faglig arbejdsgruppe”, som ændrer på denne oprindelige betydning af begrebet “kønsskifteoperation“.

Det kan dermed konstateres, at Sundhedsstyrelsen af egen drift og uden rådgivning lavede en meget omfattende og indgribende opstramning af transpersoners mulighed for at få kønsmodificerende behandling.

[Til indhold] Særlig tilladelse
Kønsskifteoperation – forstået som nedre operation – er den eneste behandling, som kræver Sundhedsstyrelsens tilladelse. Det er lovbestemt jf. sundhedslovens § 116.
Nedre operation, det vil sige operativ ændring af kønsorganerne ved fjernelse af penis og testikler og tildannelse af en vagina for MtK og fjernelse af æggestokke og livmoder og eventuelt tildannelse af en penis for KtM medfører jo en kastration.

Her er det værd at erindre, at siden 1929 har kastration krævet en særlig tilladelse. Oprindeligt fra justitsministeren i dag fra Sundhedsstyrelsen.
I 2005 blev vilkårene for tilladelse til kastration blev overført til den nye sundhedslov og loven om sterilisation og kastration blev ophævet.
At kastration oprindeligt blev lovreguleret var begrundet i racehygiejne (ønsket om at åndsvage ikke skulle få børn) og for at forhindre voldtægtsforbrydere i at begå nye voldtægter.
Da sundhedsloven blev indført, blev fysisk kastration udelukkende anvendt i forbindelse med kønsskifteoperationer.
Det gjorde også, at formuleringen af betingelserne for at få tilladelse til kastration blev ændret, således at tilladelse kunne gives til personer,
  • som led i “deres kønsskifte” og
  • hvis ansøgerens “kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser”.

Her skal ikke konkluderes om spørgsmålet om rimeligheden i, at det kræver Sundhedsstyrelsens tilladelse til kastration begrundet i “hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser”.

Derimod bør det revurderes, om der er et sagligt behov for at kastration som led i en persons kønsskifte behøver en særlig tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.
Det skal i den forbindelse erindres, at der foretages adskillige sundhedsbetingede kastrationer (som ikke kræver en sådan tilladelse), som f.eks. i forbindelse med testikelkræft, livmoderkræft eller uheld, hvor testiklerne er beskadiget.

[Til indhold] Udredning i det psykiatriske system
Gentagne gange har såvel Sexologisk Klinik, Sundhedsstyrelsen og politikere tilkendegivet, at transkønnethed hverken er en somatisk eller psykiatrisk sygdom.
Desuagtet er kønsmodificerende behandling af transpersoner den eneste ikke-psykiatriske behandling, der kræver en udredning i det psykiatriske system – hos Sexologisk Klinik, der er en del af Region Hovedstadens Psykiatri.
Det er en følge af sundhedslovens §§ 115 – 117 og Sundhedsstyrelsens Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet med tilhørende specialeplaner.

[Til indhold] Informeret samtykke
Enhver behandling i sundhedssystemet er funderet på informeret samtykke. I langt de fleste tilfælde mundtligt og ofte uden, at det overhovedet bliver bragt på bane, men betragtes som givet i og med, at personen har opsøgt en læge for behandling af et problem, en lidelse, en sygdom.
Informeret samtykke er derfor allerede i dag naturligt i forbindelse med kønskorrigerende behandling.

Informeret samtykke anvendes som eneste betingelse ved meget alvorlige behandlinger i sundhedsvæsenet, hvor der kan være alvorlige bivirkninger ved en behandling og endog risiko for, at patienten ikke overlever behandlingen.

Det er derfor vanskeligt at se begrundelsen for, at kønsmodificerende behandlinger ikke også kan foretages alene på grundlag af informeret samtykke.
Det er vanskeligt at se begrundelsen for, at behandlinger som ikke-transpersoner (også betegnet som ciskønnede, ciskvinder, cismænd) kan få efter henvisning fra egen læge og alene på baggrund af informeret samtykke, ikke også kan tillades transpersoner alene på baggrund af informeret samtykke.

Som eksempler kan næves, at ciskvinder kan få reduceret, ja endog fjernet deres bryster, få indsat brystimplantater, få fjernet uønsket hårvækst alene med baggrund i informeret samtykke og uden en særlig udredning i det psykiatriske system.
Det er svært at se begrundelsen for, at tilsvarende behandlinger af transpersoner ud over informeret samtykke er betinget af en udredning i det psykiatriske system og efterfølgende særlig tilladelse.

En kønsskifteoperation (nedre operation) er en alvorlig ting. Derfor er det også rimeligt, at personen, som ønsker en sådan behandling har et “vedholdende ønske om kastration” og kan overskue konsekvenserne heraf, som det er anført i sundhedslovens § 115.
At kunne overskue konsekvenserne er indeholdt i informeret samtykke.

Dét, at det ikke er specifikt nævnt i informeret samtykke, om en person “har et vedholdende ønske om kastration“, er en svag begrundelse for en langvarig udredning i det psykiatriske system.
For det første er begrebet “vedholdende ønske” meget upræcist og svært at definere. Det er reelt kun den pågældende person selv, som kan afgøre, om pågældende har et sådant vedholdende ønske.
For det andet, kan det gøres meget enklere og lige så sikkert ved f.eks. at anføre det i en administrativ bekendtgørelse eller vejledning.

[Til indhold] Samlet om udredning i det psykiatriske system og informeret samtykke
Der ses ikke at være saglige endsige videnskabeligt belæg for at kræve en udredning i det psykiatriske system for at tillade kønsmodificerende behandling.
Betingelserne i informeret samtykke synes at være alt tilstrækkelige som betingelse for at udføre kønsmodificerende behandlinger.
Der er derfor heller ikke grundlag for at bibeholde sundhedslovens bestemmelser om “kastration som led i kønsskifte“, hvorfor sundhedsloven bør ændres.

[Til indhold] Lovændring eller administrativ ændring
Det kan hermed konstateres, at sundhedsloven er den eneste lov, som indeholder bestemmelser om kønsmodificerende behandling. Alle andre bestemmelser derom er administrativt fastsat.

Det kan endvidere konstateres, at de væsentligste administrative bestemmelser
er udstedt af Sundhedsstyrelsen.

[Til indhold] Flytningen af transdiagnoserne
Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhdes bebudede flytning af transdiagnoserne kan gennemføres administrativt.
For at blive i overensstemmelse med Sundheds- og Ældreudvalgets beretning til beslutningsforslag B 7 (SUU. Bilag 10. Samling: 2015-16) er det nødvendigt, at transdiagnoserne udover at blive flyttet også skal have nye betegnelser og beskrivelser, så diagnoserne ikke opfattes som en sygdom, lidelse eller seksuel tilstand.

Flytningen og tildelingen af nye betegnelser må nødvendigvis medføre ændringer i Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet og de tilhørende specialevejledninger.
Det kan gøres administrativt.

Nye betegnelser kan afhængig af hvilke betegnelser, der vælges, føre til, at sundhedslovens § 115, der indeholder diagnosebetegnelsen “transseksualitet“, må ændres.
Det kræver en lovændring.

[Til indhold] Samlet kan det konstateres, at langt de fleste forbedringer af kønsmodificerende behandling af transpersoner i sundssystemet kan gennemføres administrativt. Det er kun et spørgsmål, om viljen dertil er til stede.

[Til indhold] Oversigt over love og administrative bestemmelser
Oversigten er opstillet efter hvem, der har udstedt lovene og de administrative bestemmelser og dermed også kan ændre dem.

Folketinget
Kan ændres af Folketinget ved vedtagelse af en ændringslov.

Sundheds- og Ældreministeriet
Kan ændres administrativt af ministeren.

Sundhedsstyrelsen
Kan ændres administrativt af Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsdatastyrelsen
Kan ændres administrativt af Sundhedsdatastyrelsen.

[Til indhold]

* * *
Redegørelsen i pdf-format.

Transkønnethed og kønsidentitet hos børn og unge. Information fra Region Hovedstadens Psykiatri. Juni 2016.

Vist 0 gange.
Transkønnethed og kønsidentitet hos børn og unge.

Transkønnethed og kønsidentitet hos børn og unge.

Region Hovedstaden Psykiatri har lavet pjecen “Information om transkønnethed og kønsidentitet hos børn og unge”.

Herunder gengives pjecens indhold.

Region Hovedstadens Psykiatri
Information om transkønnethed og kønsidentitet hos børn og unge

HVAD ER TRANSKØNNETHED?
Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet men mange beskriver det som at føle sig født i en forkert krop eller med det forkerte køn.

Oftest giver det sig udslag i, at den transkønnede ikke kan identificere sig med det ved fødslen tildelte køn (fødselskøn). Den transkønnede kan have svært at genkende sig selv i spejlet og bryder sig ofte ikke om at se sine kønsorganer. Den transkønnede tænker og opfører sig anderledes end andre med samme fødselskøn.

Det kan påvirke situationer i hverdagen og ind imellem opleves svært og frustrerende.

Alle nyfødte får tildelt et køn. Det er den nyfødtes kønsorganer, der bestemmer kønnet.
“Det ved fødslen tildelte køn” eller den korte version “fødselskøn” er den gængse betegnelse.

For mange betyder disse følelser, at det er svært at finde ro omkring sig selv og sin kønsidentitet Støtte fra de nærmeste pårørende (familie og tætte venner) og hjælp og vejledning fra professionelle fagpersoner, der har erfaringer med at hjælpe børn og unge i lignende situation, kan derfor være en stor hjælp undervejs.

De fleste (ca. 75 %) med følelser og tanker om transkønnethed i barndommen finder ved starten af deres pubertet deres egen måde at leve i overensstemmelse med deres fødselskøn.

Kønsidentitet er den opfattelse man har af, hvilket køn man er.
For nogle passer den ikke med det ved fødslen tildelte køn.

UNDERSØGELSE OG BEHANDLING
Transkønnethed er ikke en sygdom, men de, der oplever deres krop så anderledes, at det giver gener og ubehag, kan få forskellige former for hjælp. Det kan være enkeltstående rådgivning og vejledning, længerevarende samtaleterapi, hormonbehandling og for nogle kønsskifteoperation, når de er blevet voksne.

Det vides ikke med sikkerhed, hvad der forårsager, at nogle personer er transkønnede.

Forskellige kromosomsygdomme, hormonelle sygdomme eller psykiske sygdomme kan bringe nogle mennesker i tvivl om deres kønsidentitet. Det er vigtigt at opdage sådanne tilstande, inden en eventuel behandling starter, fordi der kan være brug for særskilt hjælp og behandling. Derfor vil du også møde og blive undersøgt af forskellige behandlere.

Undersøgelser og forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind med rådgivning og vejledning, jo lettere er det for den enkelte at reflektere over sin situation og blive afklaret og sikker i sit videre forløb og de valg, der skal træffes.

BEHANDLERTEAM
Teamet, der tilbyder børn og unge mulighed for rådgivning, vejledning, observation og behandling i forhold til tanker og følelser omkring transkønnethed og kønsidentitet, består af forskellige behandlere fra forskellige enheder i Region Hovedstaden.

Det overordnede formål med kontakten til de forskellige enheder er at hjælpe dig til at blive mere afklaret om din kønsidentitet og mere sikker i dine videre valg – samt at kunne tilbyde dig den relevante rådgivning og behandling

LOVGIVNING
Udredning, observation og behandling følger Sundhedsstyrelsens
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede.

Se
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/faglig-vejledning-om-behandling-af-transkoennede
og
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167172

INDLEDENDE SAMTALER PÅ SEXOLOGISK KLINIK
Hvis du ønsker rådgivning eller behandling, skal du henvises til Sexologisk Klinik af din egen læge eller en psykiater. Du modtager herefter et brev med indkaldelse til de indledende samtaler med en psykolog eller psykiater. I brevet er der også et skema, hvori du og dine forældre eller værge skal tage stilling til fra hvem, Sexologisk Klinik må indhente yderligere oplysninger om dig. I vil også blive bedt om at udfylde et skema, der beskriver hvordan du og dine forældre hver især oplever din kønsidentitet Når I har udfyldt skemaet, skal I sende det til Sexologisk Klinik.

De indledende samtaler vil være tilpasset og afhænge af, hvem du er og hvad, der giver mening at tale om med dig.
Forløbet beskrevet er derfor også kun vejledende.
  • Ved 1. samtale laver vi en journal og taler med dig om, hvordan du har det psykisk og fysisk, og hvad det er, du ønsker. Dine forældre skal med til denne første samtale, da vi også skal tale med dem. I slutningen af samtalen taler vi om, hvordan det videre forløb typisk vil blive, og du og dine forældre har mulighed for at stille spørgsmål.
  • 2. samtale er en dobbeltaftale. Først mellem dig og behandleren og bagefter med dine forældre og behandleren. Her vil vi tale mere om din kønsidentitet og hvordan du oplever den og dens udvikling. Du vil måske blive bedt om at udfylde nogle spørgeskemaer. Behandleren vil tale med dine forældre om, hvordan de oplever situationen.
  • 3. og 4. samtale er mellem dig og din behandler. Dine forældre må gerne være med, hvis du ønsker det. Vi taler nærmere med dig om, hvad det betyder for dig at være dreng/pige, hvordan du opfatter og beskriver dig selv, og hvordan det viser sig i hverdagen. Du vil måske blive bedt om at udfylde nogle spørgeskemaer Hvis det er relevant, vil vi tale om dine erfaringer med seksualitet.

Nogle af samtalerne kan måske føles svære, da vi kommer til at tale om noget, der gør dig ked af det. Det er vigtigt, at du siger til, hvis noget er svært at tale om. Det er også vigtigt, at du ved, at der ikke er nogle “rigtige” eller “forkerte” svar. Det handler om, at vi gerne vil lære dig at kende og tale med dig om, hvad du gerne vil.

Efter de første to samtaler vil du blive henvist til Børne- og ungdomspsykiatrisk Center. Sideløbende vil du få tider til 3. og 4. samtale på Sexologisk Klinik.

UNDERSØGELSE PÅ BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK CENTER, AFD. BISPEBJERG
På Bispebjerg skal du og dine forældre deltage i en række samtaler med en børne- og ungdomspsykiater og en psykolog. Du skal også udfylde en række spørgeskemaer, gennemgå en psykologisk test, og en læge skal undersøge din krop. Det sker alt sammen som del af en afklaring for eventuelle tegn på psykisk sygdom, der kan kræve yderligere støtte i dit videre forløb.

At udredning og behandling foregår i psykiatrien skyldes, at de har ekspertise til at vurdere, om du har psykiske vanskeligheder, der vil kunne komplicere det videre forløb. Samtidig har centeret erfaring med at hjælpe og støtte børn og unge, der sideløbende med deres transkønnethed slås med andre problemer, som f.eks. angst eller depression.

Hvor længe forløbet i Børne- og ungdomspsykiatrisk Center varer, afhænger af en individuel vurdering, men vi vil altid sikre, at både du og dine pårørende løbende bliver inddraget og er med til at træffe de endelige beslutninger.

– DET KAN VÆRE SVÆRT AT STÅ VED.
OG FOR NOGEN ER DET OGSÅ SVÆRERE END FOR ANDRE.
MEN VI ER ALLE SAMMEN FORSKELLIGE, OG DER ER JO INGEN
DER PASSER IND l ALLE KASSER ALLIGEVEL.

– JEG ER FØDT SOM EN PIGE,
MEN HAR ALTID FØLT MIG SOM EN DRENG.

DET VIDERE FORLØB
Efter de indledende samtaler og undersøgelser vil de behandlere, der har talt med jer undervejs, drøfte og vurdere, hvad vi kan tilbyde og foreslå dig videre frem. Der kan være forskellige muligheder afhængig af din situation:
  • Hvis du ønsker at komme i behandling med stophormoner, kan vi evt. have brug for flere samtaler med dig, før vi kan tage endelig stilling til din behandling
  • Hvis du fortsætter i forløbet og får stophormoner eller fremadrettet får kønshormoner, vil du blive henvist til Klinik for Vækst og reproduktion. Du vil samtidig blive inviteret til samtale ca. en gang om måneden på Sexologisk Klinik. Det kan være i en gruppe og/eller individuelle samtaler, hvor du har mulighed for at dele dine tanker og følelser undervejs
  • Dine forældre vil også få et tilbud om samtaler
  • Du kan få tilbudt psykiatrisk støtte enten i Børne- og ungdomspsykiatrisk Center eller der, hvor du bor
  • Hvis vi vurderer, at din situation ikke umiddelbart indebærer transkønnethed, vil vi tilbyde dig støttende samtaler uden at hormonbehandling kommer på tale, eller hjælpe dig til at få kontakt med andre behandlere i nærheden af, hvor du bor.

Vi vil præsentere dig for mulighederne og sammen drøfte næste skridt. Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere afklaring, taler vi sammen om det.

UNDERSØGELSE OG BEHANDLING I KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION
Hvis du, dine forældre og behandlerne finder frem til, at du skal fortsætte i behandling for på sigt at få mulighed for at skifte køn, kan du fra ca. 12 års alderen, og hvis din pubertet er startet, få medicin, der sætter din pubertet på pause.
Medicinen kaldes populært for stophormoner og hormonblokkere. Så har du tid til at blive mere sikker i din beslutning uden, at der sker for mange forandringer i din krop.

Når du bliver 16 år, hvis du er fyldt 16 år eller er ældre er der mulighed for at få medicin i form af kønshormoner, der gør, at din krop udvikler sig i det ønskede køns retning. Det betyder, at du får østrogen (kvindeligt kønshormon), hvis dit fødselskøn er dreng, eller Testosteron (mandligt kønshormon), hvis dit fødselskøn er pige. Medicinen ændrer langsomt dit udseende og dermed dit kønsudtryk. For at få kønshormoner skal du have været gennem et udredningsforløb som beskrevet tidligere samt ca. et år med samtaler på Sexologisk Klinik.
I Klinik for Vækst og reproduktion laver en børne-ungelæge med speciale i hormonsygdomme en undersøgelse af dig og tager blodprøver og knoglealder for at finde ud af, hvor langt du er i din pubertet og vækst. Du kan være så ung på henvisningstidspunktet at det først senere vil være relevant at henvise dig til denne undersøgelse.

Fra ca. 18-års alderen tilknyttes du et behandlerteam på Gynækologisk Klinik. Har du henvendt dig sent i puberteten, vil du i særlige tilfælde kunne starte hormonbehandling direkte på Gynækologisk Klinik.

– JEG VAR UTROLIG KED AF DET, FRUSTRERET OG IRRITERET.
JEG KUNNE INTET GØRE.
FORESTIL DIG, AT DU TROR, AT DU ER EN DRENG,
MEN AT OMVERDENEN HELE TIDEN FORTÆLLER DIG, AT DU IKKE ER DET.

VIL DU VIDE MERE
Hvis du eller din familie og venner har spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte din behandler el ler et af de involverede teams.

I kan også læse mere på www.psykiatri-regionh.dk og www.rigshospitalet.dk

BESØGSADRESSER
Psykiatrisk Center København
Sexologisk Klinik
Tagensvej 20, opgang 74,
2200 København N.
Tlf. 38 64 71 50

Børne- og ungdomspsykiatrisk Center
Ambulatorium for unge
Lersøpark Alle 107, 1,
2400 København NV.
Tlf. 38 64 11 73

Rigshospitalet
Klinik for Vækst og reproduktion
Blegdamsvej 58, opgang 95,
2100 København Ø.
Tlf. 35 45 79 58

Region Hovedstadens Psykiatri
Kristineberg 3
2100 København Ø.
Tlf. 3864 0000

Grafisk design: Region H Design
2016

* * *
Pjecen i pdf-format.
Pjecen i pdf-format hos Region Hovedstadens Psykiatri.

Hormonbehandling af transkønnede unge under 18 år. Vejledning i forbindelse med behandling.

Vist 0 gange.
Hormonbehandling af transkønnede unge under 18 år.

Hormonbehandling af transkønnede unge under 18 år.

Rigshospitalet, Juliane Marie Centret, Klinik for Vækst og Reproduktion, der varetager kønshormonbehandlingen af transkønnede, der har fået tilladelse dertil, har primo 2016 lavet en vejledning om kønshormonbehandling af transkønnede unge under 18 år.

Herunder gengives vejledningen.

Hormonbehandling af transkønnede unge under 18 år
Transkønnede børn og unge udredes og behandles i et team bestående af fagpersoner fra det nye Videnscenter for transkønnede børn og unge dannet af Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, Børne-Unge Psykiatrisk Klinik, Bispebjerg Hospital, Afdeling for Vækst og Reproduktion og Gynækologisk Afdeling, Rigshospitalet. Behandlingen tilbydes endnu ikke andre steder i Danmark for denne aldersgruppe.

Denne patientfolder beskriver i korte træk, hvordan hormonbehandling af transkønnede unge under 18 år forløber. Behandlingen følger de internationale anbefalinger på området. Før og under behandlingen fortsætter opfølgning på Sexologisk Klinik og evt. også Børne-Unge Psykiatrien.

Fase 1 (fra 12 år, hvis puberteten er startet)
Behandling med ’Stophormon’, som bremser kroppens pubertetsudvikling og som forhindrer uønskede kønskarakterer. Dette skaber tid og ro til at blive sikker på ens valg. Puberteten bliver derved ’forsinket’ i forhold til kammeraternes, indtil man starter ’krydshormoner’.

Fase 2 (fra 16 år)
Behandling med ’Krydshormoner’, som fremmer kroppens pubertetsudvikling i den retning som ønskes.

Kontrolbesøg
Der kan være et eller flere besøg på Afdeling for Vækst og Reproduktion mens udredningen foregår. Dette kan være, når der er behov for at vurdere vækst og pubertetsudvikling. Under behandlingen ses den unge hver 12. uge, evt. hyppigere ved behov (se også særlige forhold ved opstart af ’Stophormon’). Ved besøget gives indsprøjtning med stophormonet, man bliver målt og vejet, undersøgt for pubertetsudvikling og får målt blodtryk. Ved alle besøg tages blodprøver for at sikre, at stophormoner helt undertrykker kønshormonerne, og at der ikke opstår bivirkninger til krydshormonbehandling på blodprocent, sukker-, og fedtstofskifte, lever og nyrefunktion og blodstørkningsevne. Omtrent en gang årligt måles knoglealder (ved røntgen af venstre hånd) for at bedømme sluthøjdepotentiale og hvert andet år udføres knoglescanning for at kontrollere indhold af kalk i knogler. I blodprøverne måles tillige calcium og vitamin D niveau. Al medicin udleveres fra afdelingen. Teamet består af to professorer og en afdelingssygeplejerske med ekspertviden i hormonbehandling af børn og unge.

Alle behandlinger kan afbrydes når som helst uden nedtrapning.

Transition til voksenopfølgning
Omkring 18 år alderen (med mulighed for individualisering) bliver den unge flyttet til behandlerteamet for voksne, hvilket foregår i en fælles konsultation med læger fra begge afdelinger for at lette overgangen. Unge, som henvender sig sent i puberteten og hos hvem væksten er afsluttet, kan i særlige tilfælde starte hormonbehandling direkte i gynækologisk klinik.

Pubertet
Puberteten starter, når hypofysen begynder at danne de overordnede kønshormoner. Hvornår dette sker, kan variere betydeligt. Højdevæksten øges og de ydre kvindelige og mandlige træk tiltager over en periode på flere år. Kroppen udvikler ydre tegn såsom kønsbehåring og bryster, ligesom penis og testikler vokser. De indre kønsorganer (skede, livmoder, æggestokke) vokser ligeledes. Derimod er behåring på arm og ben stort set uafhængigt af hormoner, men tiltager med alder. Menstruation hos biologiske piger og stemmeovergang/skægvækst hos drenge sker typisk sent i puberteten.

Det er vigtigt at vide, at en helt anden kirtel i kroppen, nemlig binyrerne, også danner en lille mængde mandlige hormoner fra barnealder, som hos nogle kan give kønsbehåring, behåring under armene og uren hud, svedlugt, modne knoglealderen og fremme væksten. Dette finder sted hos både piger og drenge. Hverken den naturlige pubertet, stophormon eller krydshormoner har indflydelse på dette.

Det er ligeledes vigtigt at vide, at piger og drenge/kvinder og mænd fra naturens side har både mandlige og kvindelige hormoner i kroppen, dog i forskellig mængder og med forskellige ændringer i løbet af livet. Den nedenfor beskrevne krydshormonbehandling efterligner derfor de naturlige hormonniveauer som passer med det ønskede køn.

Stophormon
Stophormon’ blokerer dannelsen af de overordnede kønshormoner. Dette afbryder puberteten indvendig og udvendig. Helt tidlige pubertetstegn forsvinder ofte helt, mens mere udviklede kønskarakterer ikke udvikler sig yderligere. Der anvendes som standardmedicin Prostap (Leuprorelin) som skal gives som depotindsprøjtning under huden. I starten gives indsprøjtning igen allerede efter 1 og 2 måneder, herefter hver 3. måned. Behandlingen er velkendt fra børn med for tidlig pubertet og tåles almindeligvis godt. For mulige bivirkninger se www.medicin.dk, den hyppigste er vægtøgning og steril absces. Der findes alternativer ved udvikling af allergi, hvilket dog er sjældent. Vores viden om mulige langtidseffekter af pubertetsudsættelse mellem 12 og 16 år på det sociale og kognitive plan er meget begrænset. Behandling med stophormon er fysisk reversibelt, når den afbrydes, dvs. den biologiske pubertet går i gang igen.

Behandling med ’krydshormon
Under denne behandling fortsættes med stophormon for at forhindre, at den biologiske pubertet ’bryder igennem’, mens krydshormoner trappes op til voksendosis. Under behandling kan den unge opleve uren hud, fedtet hår, svedlugt, humørsvingninger o.l. hvilket er en hel naturlig del af puberteten. Som hovedprincip gives hormonerne gennem huden (med plaster eller gel), fordi dette giver et lige så godt kosmetisk resultat som tabletter, men med mindre dosis, hvilket mindsker risikoen for bivirkninger.

Kvindeligt hormon
Der anvendes ß-østradiol, som er naturens naturlige kvindelige hormon for at fremme dannelsen af bryster. Hormonet kan gives som plaster (Evorel, Vivelle) eller tablet (Østradiol, Estrofem). For at sikre at kroppen og humøret kan ’følge med’ og resultatet bliver kosmetisk pænt, startes med en lav dosis på samme måde som hos unge med forsinket pubertet. Ved hver kontrol besluttes, hvor hurtigt dosis kan trappes op til fuld voksen dosis. For mulige bivirkninger se www.medicin.dk, den hyppigste er brystspænding og ømhed, hvorimod hovedpine og kvalme er sjældne.

Mandligt hormon
Der anvendes testosteron, som er naturens naturlige mandlige hormon for at fremme behåring, maskuline træk hvad angår kæbe, skuldre, muskler og stemmeovergang. Hormonet kan gives som gel (Tostran) eller tablet (Andriol). For at sikre at kroppen og humøret kan ’følge med’ og resultatet bliver kosmetisk pænt, startes med en lav dosis på samme måde som hos unge med forsinket pubertet. Ved hver kontrol besluttes, hvor hurtigt dosis kan trappes op til fuld voksen dosis. For mulige bivirkninger se www.medicin.dk, den hyppigste er uren hud, humørsvingninger og sjældent aggression.

Der er flere valgmuligheder hvad angår medicin, når man har nået voksendosis, f.eks. gel med østradiol eller indsprøjtning med testosteron.

De fysiske ændringer af kroppen under krydshormoner er ikke reversible, hvis behandlingen afbrydes, men udvikles ikke videre.

Vækst
Der er en naturlig forskel i højden mellem mænd og kvinder på gennemsnitlig ca. 13 cm. Ens sluthøjde afhænger af mange faktorer, bl.a. ens egne kønskromosomer, men også af højden på mor og far. Det er medicinsk ikke muligt at ’modellere’ sluthøjden til et helt bestemt antal centimeter ved hjælp af hormoner, hverken hos biologiske piger og drenge eller hos transkønnede.

Fertilitet
Pubertetsbremsende behandling med stophormon forventes at være reversibel og forventes ikke at medføre sterilitet efter ophør. Vi har ingen systematisk viden om, hvilken effekt krydshormonbehandling har på kønskirtlernes reproduktionsevne, dvs. testosteronæggestokke og østradiol på testikler.

Der foretages ingen irreversible kirurgiske eller invasive indgreb på børn og unge under 18 år, f.eks. kirurgisk fjernelse af ovarievæv. Hos biologiske drenge som er langt i puberteten ved behandlingsstart kan lejlighedsvis tilbydes sæddeponering.

* * *
Vejledningen hos Klinik for Vækst og Reproduktion.

Toiletter, omklædnings- og baderum. Der er ikke krav om separate toiletter (wc’er), omklædningsrum eller baderum for mænd og kvinder. (7. juni 2016).

Vist 0 gange. Der er ikke krav om separate toiletter (wc’er), omklædningsrum eller baderum for mænd og kvinder.

På faste arbejdssteder og steder, hvortil der er offentlig adgang som f.eks. biografer, restaurationer, selskabslokaler, idrætshaller, diskoteker og teatre, er reglerne i korthed:

  1. At der indrettes særskilte wc’er for mænd og kvinder, medmindre hver enkelt wc anbringes i selvstændigt rum med forrum uden urinaler.
  2. At kvinder og mænd enten skal have adskilte baderum eller have mulighed for at benytte baderummet hver for sig.
  3. At faciliteterne for ansatte normalt ikke må stå til rådighed for andre end dem, der er ansat hos den pågældende arbejdsgiver, eller på anden måde er beskæftiget på arbejdsstedet.

Der er særskilte regler om toilet- omklædnings- og badeforhold for handicappede og kørestolsbrugere.

* * *

Stemmeundervisning tilbydes voksne transkønnede af Kommunikationscentret i Hillerød.

Vist 0 gange.
Stemmeundervisning i Hillerød.

Stemmeundervisning i Hillerød.

Kommunikationscentret i Hillerød tilbyder stemmetræning til voksne transkønnede.

Kommunikationscentret har udgivet en pjece om undervisningstilbuddet, hvoraf fremgår bl.a. følgende:
Visitation
For at vi kan hjælpe dig, er det nødvendigt, at du først bliver undersøgt af en øre-næse-halslæge, og at vi får en kopi af undersøgelsen, når du henvender dig til Kommunikationscentret. Hvis du har et job, hvor du skal tale meget, er det vigtigt at oplyse os om det, når du henvender dig til os.
Når Kommunikationscentret har modtaget din henvisning fra halslægen, bliver du indkaldt til en udredning af din stemme, og de vanskeligheder du oplever ift. den.
Hvis vi vurderer, at du har behov for undervisning, anbefaler vi din kommune at visitere dig til et tilbud.
Det er din bopælskommune, der visiterer og underretter dig om afgørelsen.

* * *
Pjece om stemmeundervisningen hos Kommunikationscentret i Hillerød i pdf-format.
Pjecen kan også bestilles i trykt udgave hos Kommunikationscentret i Hillerød.

Kønsskiftevejledninger. Tina Thranesen, den 1. marts 2016.

Vist 0 gange. Transkønnede kan ofte være i tvivl om hvilke muligheder, de har for at få hjælp, behandling, ændret deres fornavn, juridisk kønsskifte m.v.

Forældre til transkønnede børn og unge kan ligeledes være i tvivl om, hvordan de skal forholde sig, hvilke muligheder for hjælp og støtte de kan få, og hvilke behandlingsmuligheder der er for deres transkønnede børn og unge.

Herunder er der vejledninger om de forskellige forhold og muligheder.
Vær opmærksom på, at det ikke er “køreplaner” for, hvordan de enkelte transkønnede eller deres forældre, skal takle problemerne, eller hvordan den enkeltes behandling vil forløbe, men alene vejledninger og praktiske oplysninger.

I nogle situationer skal der indgives en ansøgning eller en erklæring, som skal have et bestemt indhold.
Der gives eksempler på formulering af sådanne ansøgninger og erklæringer.
Tina Thranesen.

Indhold (Alfabetisk efter overskrifter). Indhold (Rækkefølgen af vejledningerne).
  1. Juridisk kønsskifte
  2. Kastration med henblik på kønsskifte (kønsskifteoperation)
  3. Kønshormonbehandling
  4. Real life experience
  5. Anden kønsskiftebehandling
  6. Stemmetræning
  7. Beslutning, om du kan få tilladelse til kønsskifteoperation
  8. Retslægerådet
  9. Tilladelsen til kønsskifteoperation
  10. Kønsskifteoperationen
  11. Ventetidsgaranti
  12. Efter operationen
  13. Fornavneskift
  14. Anerkendelse af kønsskifteoperation foretaget i udlandet
  15. Transkønnede børn og unge under 18 år
  16. Springe ud før pubertetens start
  17. Udredning og behandling af transkønnede børn og unge
  18. Springe ud efter pubertetens start
  19. X som kønsbetegnelse i pas

1. Juridisk kønsskifte – nyt personnummer
[Til indhold] [Retur til 4] [Retur til 5] Lovgrundlaget:
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Juridisk kønsskifte betyder, at du får tildelt et nyt personnummer med et endetal svarende til det modsatte køn i forhold til dit nuværende registrerede køn. Herefter betragtes du som tilhørende det nye køn med de rettigheder og forpligtigelser, som dette medfører.
  • Du skal ikke gennem nogen undersøgelse, og der skal ikke udfærdiges nogen form for lægeerklæring.
    Det kræver alene, at du indsender en ansøgning, som skal være begrundet i, at du oplever dig som tilhørende det andet køn (i forhold til dit nuværende registrerede køn).
  • Seks måneder senere skal du indsende en bekræftelse på, at du fastholder din ansøgning om juridisk kønsskifte. De seks måneder kaldes en reflektionsperiode.
  • Kort efter får du fra CPR-kontoret tilsendt en skrivelse med det nyt personnummer med et endetal svarende til dit nye køn. Du får også tilsendt et nyt sundhedskort.
  • Skrivelsen fra CPR-kontoret kan du bruge som dokumentation, hvis du skal have nyudstedet kørekort, pas, eksamensbeviser mv.
  • Hvis dit fornavn efter dit juridiske kønsskifte ikke mere er kønskorrekt eller et såkaldt unisex-navn, så skal du have ændret dit fornavn. Se under: Fornavneskift [1].
  • NemID. Hvis dit personnummer indgår i dit NemID-login, så bør du ændre det, inden du bekræfter din ansøgning om juridisk kønsskifte, så dit personnummer ikke indgår i dit NemID-login.
    Det skyldes, at du, efter modtagelsen af dit nye personnummer, ikke mere kan logge ind, hvis det gamle personnummer indgår i dit NemID-login.
    Hvis du ønsker det, kan du efter modtagelse af dit nye personnummer igen ændre dit NemID-login, så dit personnummer (det nye) igen indgår i dit NemID-login.
Der er ikke gebyr for at få juridisk kønsskifte.

Ansøgning om juridisk kønsskifte
CPR-kontoret har på deres hjemmeside de nødvendige ansøgningsblanketter og udførlige vejledninger.

Formular til ansøgning om nyt personnummer (juridisk kønsskifte) i Word-format.
Formular til bekræftelse af ansøgningen i Word-format.
Vejledning til ansøgningen og bekræftelsen.
Vejledende information til personer, som har søgt om nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.
Udstedelse af dokumentation for nyt personnummer.


2. Kastration med henblik på kønsskifte (kønsskifteoperation)
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling (ventetidsgaranti)
Sundhedsloven
Kastrationsbekendtgørelsen
Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

En kønsskifteoperation (nedre kønskorrigerende operation) medfører kastration (fjernelse af testikler henholdsvis fjernelse af æggestokke og livmoder) og kræver ifølge sundhedsloven tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.

Hvis du ønsker en kønsskifteoperation, skal du have en henvisning til Sexologisk Klink via din egen læge.
Sexologisk Klink vil efter, at du har været gennnem forskellige undersøgelser og test vurdere, om du
  • er transseksuel
  • om dit ønske om kønsskifteoperation er vedholdende og
  • om du kan overskue konsekvenserne.
  • Afhængig af hvor afklaret du er med hensyn til ønsket om at skifte køn og Sexologisk Klinks vurderinger, så kan det vare op til et flere år, inden du eventuelt får tilladelse til operationen.
  • Du skal gennem en længere række samtaler, test og undersøgelser.
  • Du kan ikke få noget forhåndstilsagn om, hvad forløbet ender med.
  • I starten af forløbet træffer Sexologisk Klink afgørelse om, de kan tilbyde dig et udrednings- og behandlingsforløb med henblik på kønsskiftebehandlingen.

Hvis Sexologisk Klink ikke finder dig egnet til et sådant forløb, kan de tilbyde dig samtaler for, at du bedre kan komme videre med dit liv.

Kønsskiftebehandlingen kan ske til den grad, som du ønsker, når betingelserne og forudsætningerne efter Sexologisk Klinks vurdering i øvrigt er opfyldt.
Det vil sige, at ønsker du f.eks. kun tilladelse til behandling med kønshormoner og/eller fjernelse af bryster, så kan du stoppe, når du har fået tilladelse dertil.

3. Kønshormonbehandling
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
Faglig vejledning om behandling af transkønnede

Kønshormonbehandling betragtes af Sundhedsstyrelsen som en kønsskiftebehandling (kønsmodificerende behandling) og kræver derfor en tilladelse efter et gennemgået forløb på Sexologisk Klink.
Du skal derfor bede din egen læge om en henvisning til Sexologisk Klink.

Under forløbet vurderes det, om du kan få tilladelse til at begynde på behandling med det modsatte køns kønshormoner.

For mand til kvinde vil virkningen primært være en ændring af fedtdepoterne i kvindelig retning – bredere hofter og udvikling af bryster – og styrkelse af hovedhåret.
Kønshormonbehandlingen kan ikke ændre stemmen.
For kvinde til mand vil virkningen primært være øget kropsbehåring, skægvækst og en dybere stemme.

Får du tilladelse til kønshormonbehandling, vil den blive indledt på Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet.

Når din kønshormonbehandling er stabil, og der ikke er komplicerende faktorer, kan din vedligeholdelsesbehandling med kønshormoner varetages på et andet sygehus, hos en praktiserende speciallæge i gynækologi/obstetrik eller hos din egen læge.
Vedligeholdelsesbehandling varer resten af dit liv.
Du skal kontakte den læge, som du ønsker skal overtage vedligeholdelsesbehandlingen. Vil denne overtage behandlingen, aftaler denne det med Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet.

4. Real life Experience
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Du skal også gennem en såkaldt “Real life Experience” – det vil sige, at du skal leve fuldtids som det køn, du ønsker at skifte til. Her lægges der vægt på din påklædning og adfærd – det vil sige dit kønsudtryk – og hvor godt du befinder dig i dit ønskede køn.

5. Anden kønsskiftebehandling
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Enhver behandling af transkønnede, som er begrundet i en persons kønsidentitet, betragtes af Sundhedsstyrelsen som en kønsskiftebehandling (kønsmodificerende behandling) og kræver derfor en tilladelse efter et gennemgået forløb på Sexologisk Klink.

Du har under forløbet mulighed for (men ikke ret til) at få forskellige former for kønsmodificerende behandlinger.
Det kan afhængig af det køn, du fik tildelt ved fødslen f.eks. bestå af:

  • henvisning til audiologopæd (stemmetræning),
  • kirurgi på adamsæble,
  • stemmelæber,
  • epilering (fjernelse af uønsket behåring),
  • paryk som kompensation for manglende hårvækst,
  • fjernelse af bryster,
  • indsættelse af brystimplantater og
  • deponering og nedfrysning af sædceller.

6. Stemmetræning
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Lov om specialundervisning for voksne

Se den særskilte vejledning om mulighederne for stemmetræning (taleundervisning).

7. Beslutning, om du kan få tilladelse til kønsskifteoperation
[Til indhold] På et tidspunkt er Sexologisk Klink klar til at afgive en erklæring til Sundhedsstyrelsen om deres vurdering af dig. Det sker efter den sidste af en række beslutningskonferencer, som Sexologisk Klink afholder, og hvor du ikke kan deltage.

Hvis du fortsat ønsker kønsskifteoperation, kan du indsende en ansøgning til Sundhedsstyrelsen om tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte.
Sundhedsstyrelsen beder om en udtalelse fra Sexologisk Klink.

Udtalelsen fra Sexologisk Klink indeholder en lang række faktuelle oplysninger og vurderinger om dig samt en indstilling om, hvorvidt der efter Sexologisk Klinks vurdering er grundlag for at gå mod dit ønske om kastration med henblik på kønsskifte. Det vil sige, om de støtter dit ønske om kønsskifteoperation eller ej.

Ansøgningen
Selv om du principielt kan indgive ansøgningen når som helst, er det hensigtsmæssigt, at du først indgiver ansøgningen, når Sexologisk Klink har truffet beslutning om, hvorvidt de kan støtte eller ikke støtte dit ønske.

Hvis Sexologisk Klink ikke går mod dit ønske (underforstået, at de støtter dit ønske), så vil Sundhedsstyrelsen som hovedregel give tilladelse til kønsskifteoperationen (kastration med henblik på kønsskifte).

Ansøgningseksempel om kastration med henblik på kønsskifte for dem, der ikke har fået juridisk kønsskifte.
Teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse, nuværende fornavn, det ønskede fornavn og underskrift og [ ] slettes.
I teksten “mand til kvinde/kvinde til mand” slettes det ikke gældende og skråstregen.

Til:
Sundhedsstyrelsen
Enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab,
Islands Brygge 67,
2300 København S.

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ansøger om tilladelse til kastration som led i kønsskifte fra mand til kvinde/kvinde til mand.

Jeg ønsker også ændring af mit personnummer.
Mit fornavn ønsker jeg ændret fra [nuværende fornavn] til [det ønskede fornavn].

Mit udrednings- og observationsforløb er foregået hos Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København.

Jeg giver sammen med ansøgningen tilladelse til, at Sundhedsstyrelsen kan indhente udtalelser fra Sexologisk Klinik og fra Retslægerådet.

Med venlig hilsen
[Underskrift]

Ansøgningseksempel om kastration med henblik på kønsskifte for dem, der har fået juridisk kønsskifte.
Teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse og underskrift og [ ] slettes.
I teksten “mand til kvinde/kvinde til mand” slettes det ikke gældende og skråstregen.

Til:
Sundhedsstyrelsen
Enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab,
Islands Brygge 67,
2300 København S.

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ansøger om tilladelse til kastration som led i kønsskifte fra mand til kvinde/kvinde til mand.

Jeg har fået juridisk kønsskifte.

Mit udrednings- og observationsforløb er foregået hos Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København.

Jeg giver sammen med ansøgningen tilladelse til, at Sundhedsstyrelsen kan indhente udtalelser fra Sexologisk Klinik og fra Retslægerådet.

Med venlig hilsen
[Underskrift]

8. Retslægerådet
[Til indhold] Giver erklæringen fra Sexologisk Klink anledning til tvivl, så kan Sundhedsstyrelsen bede Retslægerådet om en udtalelse, hvorefter Sundhedsstyrelsen.
Hvis udtalelsen fra Retslægerådet støtter dit ønske, træffer Sundhedsstyrelsen sin afgørelse og giver dig besked derom.
Støtter Retslægerådet ikke dit ønske, bliver du partshørt, det vil sige, at du får mulighed for at kommentere Retslægerådets udtalelse, hvorefter Sundhedsstyrelsen træffer sin afgørelse og meddeler dig denne.

9. Tilladelsen til kønsskifteoperation
[Til indhold] Når Sundhedsstyrelsen har givet dig tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte (kønsskifteoperation), skal du kontakte Sexologisk Klink, og bede dem om en henvisning til at få foretaget operationen.
Operationen vil blive foretaget på Rigshospitalets klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårshehandling.

10. Kønsskifteoperationen
[Til indhold] Du vil få en indkaldelse fra Rigshospitalets klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårshehandling, hvor du vil få en samtale med lægen, der skal foretage operationen. Du skal besvare en række spørgsmål, der har til formål at sikre, at du rent fysisk kan tåle at gennemgå operationen. Du vil sædvanligvis også få en samtale med en narkoselæge og få taget blodprøver.
Derefter får du en indkaldelse til operationen.
Du skal regne med at være indlagt omkring en uge. Derefter følger en rekonvalcensperiode.

For transmænds vedkommende foregår tildannelse af penis hos Universitetsklinikken i Gent, Belgien.

Der er ikke noget gebyr for ansøgning om kastration med henblik på kønsskifte, og operationen betales af det offentlige.

11. Ventetidsgaranti
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. (Ventetidsgaranti)
Faglig vejledning om behandling af transkønnede

Kønsskifteoperationen, og det vil efter Sundhedsstyrelsens definition sige al kønsskiftebehandling (kønsmodificerende behandling) af transkønnede, der er begrundet i deres kønsidentitet, er specifikt undtaget fra ventetidsreglerne. Så selv om du har fået en tilladelse, så kan der være lang ventetid, inden du får behandlingen.

12. Efter operationen
[Til indhold] Når kønsskifteoperationen er foretaget, giver afdelingen, der har foretaget operationen, meddelelse derom til Sundhedsstyrelsen, der sørger for, at CPR-kontoret ændrer din kønsbetegnelse og tildeler dig et nyt personnummer med et endetal svarende til dit nye køn.
CPR-kontoret sender dig en meddelelse med det nye personnummer.

Har du et fornavn, som kønsligt ikke svarer til dit nye køn, så skal du ansøge om et nyt fornavn, som enten kønsligt svarer til dit nye køn eller er et unisex-navn. Se nærmere under: Fornavneskift [2].

Ønsker du mere detaljeret information, så skal du læse i: Vejledning om udredning og behandling af transkønnede.


13. Fornavneskift
[Til indhold] [Retur til 1] [Retur til 2] Lovgrundlaget:
Navneloven
Navnebekendtgørelsen
Navnevejledningen
Cirkulæreskrivelse om navneændringsgebyr

Ifølge navneloven må et fornavn som hovedregel ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet.
På trods af dette, så har du som transkønnet flere muligheder for at få et fornavn, der svarer til det køn, du identificerer dig som.
Der skal betales gebyr for navneændring.

Ansøgningen
[Retur til 3] [Retur til 6]
  1. Ansøgning om navneskift kan du foretage online via det fællesoffentlige login med NemID.
    Efter login kan du udfylde en digital ansøgningsblanket. Følg vejledningen.
    Ansøgningsblanketten kan også printes til manuel ansøgning. Vejledningen indeholder et indbetalingskort til betaling af gebyr.
  2. Ansøgningen kan også foregå manuelt ved, at du afleverer eller fremsender ansøgningen til personregisterføreren (kordegnekontoret/præsten) i det sogn, hvor du bor. I Sønderjylland til folkeregistret i din kommune.
Transkønnede, der ønsker et fornavn, der betegner det modsatte køn i forhold til det køn, de fik tildelt ved fødslen, har følgende muligheder.
  1. Unisex-fornavn
    Ankestyrelsen har en funktion, hvor du kan finde fornavne (unisex-navne), der er godkendt både som pigefornavn og drengefornavn.
    Det også muligt at finde godkendte pigefornavne og godkendte drengefornavne.
    Navnelisterne med søgefunktion hos Ankestyrelsen.
  2. Undtagelse for transseksuelle
    Transseksuelle har mulighed for at skifte til et fornavn, der betegner det modsatte køn i forhold til det køn, de fik tildelt ved fødslen.
    Det kræver en udtalelse fra Sexologisk Klink at bruge denne mulighed.
    Er du i et forløb på Sexologisk Klink, kan du gøre brug af denne mulighed.
    Er du ikke i et forløb på Sexologisk Klink, vil du efter indgivelse af ansøgningen blive indkaldt til et sådant forløb på Sexologisk Klink.
    Denne mulighed kan derfor reelt kun anvendes, hvis du er i et forløb på Sexologisk Klink.
    1. Indgiv en ansøgning som anført i starten under “Ansøgningen” [3].
    2. Sexologisk Klink afgiver en erklæring om, hvorvidt de vurderer, om du er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed.
    3. Giver vurderingen fra Sexologisk Klink giver anledning til tvivl derom, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
    4. Ansøgningen bør derfor vedlægges en tilladelse til, at der må indhentes en erklæring fra Sexologisk Klink og en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

      Eksempel på en sådan tilladelse, idet teksterne i [ ] udskiftes med ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse og underskrift og [ ] slettes:

Dato

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] giver hermed tilladelse til, at der i forbindelse med min ansøgning om fornavneskift fra [det nuværende fornavn] til [det ønskede fornavn] indhentes en erklæring hos Sexologisk Klinik om, hvorvidt jeg er transseksuel eller ganske kan ligestilles hermed, samt at der i tvivlstilfælde indhentes en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

[Underskrift]

  1. Fornavn som mellemnavn
    Du kan tages et fornavn som mellemnavn, uanset hvilket køn navnet betegner.
    En person, der har fået tildelt kvindeligt køn ved fødslen og har fået navnet Tina Jensen kan altså få Michael som mellemnavn og komme til at hedde Tina Michael Jensen. I daglig tale kan pågældende derved kalde sig Michael Jensen og underskrive sig og anføre sit navn som T. Michael Jensen.
    Tilsvarende kan person, der har fået tildelt mandligt køn ved fødslen og har fået navnet Ole Jensen få Lene som mellemnavn og dermed komme til at hedde Ole Lene Jensen. I daglig tale kan pågældende derved kalde sig Lene Jensen og underskrive sig og anføre sit navn som O. Lene Jensen.
  2. Børn og unges fornavneskift
    Det kræver forældremyndighedsindehavernes samtykke for, at et barn kan skifte navn.
    Er barnet fyldt 12 år, kan forældremyndighedsindehaverne ikke ændre barnets navn uden barnets skriftlige og i nogle situationer også mundtlige samtykke over for myndigheden.

    Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning om barnets holdning til den påtænkte navneændring tilvejebragt på en måde, der er afpasset barnet modenhed og sagens omstændigheder.

    Ansøgning indgives som anført i starten under “Ansøgning”.

  3. Juridisk kønsskifte
    Fornavneskift i forbindelse med juridisk kønsskifte. Se under Juridisk kønsskifte [4].
  4. Efter en kønsskifteoperation
    Har du fået en kønsskifteoperation, underretter afdelingen, der har foretaget operationen Sundhedsstyrelsen derom. Sundhedsstyrelsen underretter CPR-kontoret, der ændrer din kønsbetegnelse og tildeler dig et nyt kønskorrekt personnummer.
    Du kan herefter få foretaget fornavneskift til et kønskorrekt fornavn eller et unisex-fornavn.


14. Anerkendelse af kønsskifteoperation foretaget i udlandet
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Efter en kønsskifteoperation foretaget i udlandet kan du, hvis du ikke allerede har fået juridisk kønsskifte, inden du fik operationen i udlandet, ansøge om juridisk kønsskifte, når du kommer hjem.
Se nærmere under: Juridisk kønsskifte [5].

Det er en god ting at få en erklæring, der nøje specificerer operationen, fra den opererende læge.


15. Transkønnede børn og unge under 18 år
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Sundhedsloven
Kastrationsbekendtgørelsen
Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, (afsnit “3. Rådgivnings-, udrednings og observationsforløb
Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling (ventetidsgaranti)
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Navneloven
Navnebekendtgørelsen
Navnevejledningen
Cirkulæreskrivelse om navneændringsgebyr

Transkønnede børn og unge har behov for hjælp og støtte fra deres forældre.
Det er ikke muligt at give præcis vejledning for, hvordan forældrene eller de transkønnede børn og unge skal forholde sig.
Denne vejledning er derfor også kun vejledende og alene beregnet til at give forældrene, de transkønnede børn og unge og andre et elementært kendskab til transforhold og give oplysning om, hvordan og hvor, der kan fås hjælp og støtte.

Unge, der er fyldt 15 år, kan ifølge Sundhedslovens § 17 selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal dog jf. § 16 inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Det indebærer dog ikke, at de selv kan bestemme, hvilken behandling, de vil have. Det informerede samtykke giver ikke ret til behandling.

Transkønnede børn og unge under 18 år kan ikke få juridisk kønsskifte.

Sexologisk Klink har et særligt tilbud til udredning og behandling af transkønnede børn og unge.
Tilbuddet består af rådgivning, udredning, observation og eventuel behandling forankret i et fast multidisciplinært teamsamarbejde. Det omfatter både speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri og speciallæger i psykiatri med særlig viden om kønsidentitetsproblemer hos børn og unge.
En speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri eller i psykiatri i teamet skal have det overordnede ansvar for forløbet.

16. Springe ud før pubertetens start
[Til indhold] Der er flere måder at blive opmærksom på et barns kønsatypiske adfærd.
Et barns kønsatypiske adfærd kan være begrundet i transkønnethed, men behøver ikke at være tilfældet.
Små piger vil typisk være iført lyserødt tøj og ofte en kjole. Små drenge typisk i lyseblåt tøj og sædvanligvis bukser.
Børn kommer typisk i dagpleje og i børnehave fra de er helt små og er dermed sammen med andre børn – både drenge og piger.
Små børn lærer hurtigt, at der er forskel på piger og drenge. Det sker i samværet med forældre, søskende og med andre børn.
Det forekommer, at en lille pige i tale og adfærd giver udtryk for at være en dreng, og tilsvarende, at en lille dreng giver udtryk for at være en pige.
Sproget hos f.eks. en treårig er selvfølgelig ikke færdigudviklet, men barnet vil typisk have så stort et ordforråd, at det vil være tydeligt, hvis barnet protesterer mod sit køn.
Vedrørende barnets adfærd, så vil det ofte vise sig gennem protester mod forælderens valg af deres tøj eller legetøj.
Den lille pige vil ikke have lysrødt tøj og kjoler på eller viser stor interesse for drengetøj og er ikke særligt interesseret i typisk pigelegetøj, men mere i drengelegetøj.
Tilsvarende vil den lille dreng ikke have lyseblåt tøj og bukser på eller viser stor interesse for pigetøj og er ikke særligt interesseret i typisk drengelegetøj, men mere i pigelegetøj.

Hvis en sådan kønsatypisk adfærd er vedholdende (altså forekommer igen og igen), så kan det være fordi, at barnet er transkønnet, og så er det vigtigt ikke at ignorere det.
Forældrene bør derfor overveje, hvordan de bedst sikrer, at barnet ikke udsættes for mobning og chikane.

Hvordan hjælper forældrene bedst deres barn?
Primært ved at vise tillid og forståelse over for barnet og ved at sætte sig grundigt ind i, hvad det vil sige at være et transkønnet barn.
  • Det er forståeligt, hvis forældrene er tilbageholdende med at føje det lille barn, men er barnets adfærd vedholdende, er det bedst at gøre det.
    Går det over, altså hvis det kun er en kortere periode, så er der ikke sket nogen skade.
    Er det derimod vedholdende, så gør forældrene deres barn en stor tjeneste ved at føje barnet og støtte det i udlevelsen og etablering af dets kønsidentitet.
  • Vær helt klar over, at hverken barnet eller forældrene er skyld i det, hvis barnets kønsidentitet ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn. Årsagen er ikke endelig klarlagt, men det er alment anerkendt, at det er medfødt.
  • Inddrag personalet i dagplejen, børnehaven og skolen, så disse voksne har kendskab til og får forståelse for barnets situation.
  • Henstil til vuggestue, børnehave og skole, at de respekterer barnets kønsidentitet og påklædningsønsker mv. og til- og omtaler barnet i overensstemmelse hermed.
  • Søg eventuelt professionel hjælp.
    Afhængig af barnets alder kan dette ske til familiens læge, der kan henvise til en børnepsykolog, eller ved konsultation af skolepsykologen.
    Det er også muligt at få en henvisning fra egen læge til Sexologisk Klink.
    Hvad der vælges, afhænger af barnets alder.
  • Deltagelse i sociale netværk og sociale grupper for transbørn og transforældre kan være en god støtte.

Trives barnet som det modsatte køn i forhold til det køn, det fik tildelt ved fødslen, så vil barnet formentlig på et tidspunkt insistere på at få et kønskorrekt fornavn – altså et fornavn, der kønsligt svarer til det køn, som barnet føler sig som.
  • Barnet har mulighed for fornavneskift som beskrevet under: Fornavneskift [6].
    Hvis barnet på et tidspunkt fortryder, så er det muligt at skifte tilbage til det oprindelige fornavn.

17. Udredning og behandling af transkønnede børn og unge
[Til indhold] Børn og unge, der er usikre på deres kønsidentitet, og dem, der giver udtryk for at være afklarede om, at de ønsker et kønsskifte, har mulighed for at komme i et udredning- og behandlingsforløb, som foregår på Sexologisk Klink i samarbejde med Børne- og ungdompsykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

Forældrene og barnet skal være særlig opmærksomme, når barnet nærmer sig puberteten.
  • Trives barnet med sin kønsidentitet, så er det på tide, hvis det ikke allerede er sket, at barnet kommer i det udrednings- og behandlingsforløbet.

I puberteten udvikles de sekundære kønskarakterer – det vil sige den kropslige udvikling, som er typisk for henholdsvis piger og drenge.
For piger primært udvikling af bryster og start på menstruation.
For drenge primært udvikling af kropsbehåring og skægvækst, og at stemmen går i overgang og bliver dybere (bliver til en mandestemme).
De fleste transbørn frygter at komme i puberteten, idet de ikke ønsker den kropslige udvikling, som puberteten medfører.

Denne behandling kræver, at barnet (den unge) er i et udrednings- og behandlingsforløb på Sexologisk Klink.

Den pubertetsudsættende hormonbehandling kan udsætte puberteten i to til tre år.
  • Den pubertetsudsættende hormonbehandling er uden bivirkninger, hvis barnet (den unge) fortsat er vedholdende i ønsket om at leve som det modsatte køn i forhold til det køn, det fik tildelt ved fødslen.
  • Hvis barnet (den unge) derimod i denne periode kommer til erkendelsen af, at det ønsker at leve i overensstemmelse med det køn, det fik tildelt ved fødslen, så kan behandlingen indstilles.
    • For piger vil der ikke bivirkninger af behandlingen.
    • For drenge kan behandlingen have den bivirkning, at de ikke når den samme voksenhøjde og får samme muskelmasse, som uden behandlingen.
  • Fælles er, at de ikke kønsmodnes i takt med andre børn (unge) på samme alder.

Når den unge bliver 16 år er det muligt for den unge at komme i behandling med det modsatte køns kønshormoner.
Det vil herunder blive vurderet, om den pubertetsudsættende hormonbehandling skal fortsætte, idet den fortsat kan modvirke udviklingen af de sekundære kønskarakterer for det køn, den unge fik tildelt ved fødslen.
Kønshormonbehandlingen vil udvikle de sekundære kønskarakterer for det køn, den unge identificerer sig som.

Den unge vil herefter fortsætte i udrednings- og behandlingsforløbet til det fyldte 18 år, hvorefter den unge vil overgå til voksenbehandlingen.

18. Springe ud efter pubertetens start
[Til indhold] Forældre og andre, som er tæt på unge under 18 år vil ofte ikke være klar over, at den unges kønsidentitet ikke svarer til det køn, den unge fik tildelt ved fødslen.
Når unge transkønnede springer ud, vil forældre og andre tæt på den unge dog ofte erindre forskellige situationer, som får dem til at tænke på, hvorfor de dog ikke var mere opmærksomme på det, så de kunne støtte deres barn på et tidligere tidspunkt.
Det kan der ikke ændres på, men forældre og andre kan udvise forståelse og støtte den unge, når den unge springer ud – den unge har behov for denne forståelse og støtte.
Selv om forældre og andre ikke har været opmærksomme på det, så har den unge selv været klar over det gennem mange år.

Grundene til, at den unge ikke tidligere har fortalt om sine kønsidentitetsproblemer, kan være mange, men skyldes oftest frygt for omgivelsernes reaktion.

Hvordan hjælper forældrene bedst den unge?
  • Vise den unge tillid og forståelse.
  • Sætte sig grundigt ind i, hvad det vil sige at være trankønnet.
  • Få via familiens læge en henvisning til Sexologisk Klink, så den unge kan komme i et udrednings- og behandlingsforløb.
  • Er puberteten kun lige startet, så er det muligt, at den unge kan tilbydes en pubertetsudsættende hormonbehandling – også betegnet som en supprimerende hormonbehandling.
    Virkningen er ikke helt så god, som hvis behandlingen var påbegyndt før pubertetens start.
    Trods dette, så vil behandlingen sikre, at der ikke sker yderligere uønsket kropslig udvikling.


19. X som kønsbetegnelse i pas
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Pasbekendtgørelsen
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Generelt om ansøgning om pas.
Når du ønsker at få et pas, skal du henvende dig personligt i en kommunes borgerservice. Du kan frit vælge hvilken kommune.
Alle nye pas skal indeholde fingeraftryk, så du får taget digitale fingeraftryk, når du bestiller et nyt pas.
Der skal betales gebyr for udstedelse af pas. Det koster ikke ekstra at få X som kønsbetegnelse i passet.
Der kan opkræves et gebyr for optagelse af fingeraftrykket.

Ansøgningen
Du skal medbringe:
  • dit sidst udstedte pas, hvis passet skal fornys,
  • original dåbs- eller navneattest, hvis du ikke har et pas i forvejen,
  • sundhedskort (sygesikringsbevis), hvis dit personnummer ikke fremgår af attesten eller af din billedlegitimation, og du ikke har et pas i forvejen. Men husk, det ikke er nok kun at medbringe dit sundhedskort, og
  • et vellignende foto.
    Det er hos de fleste kommuner muligt mod betaling at få taget et digitalt pasfoto til brug i passet.
    Fotoet kan også laves hos fotohandlere. Mange fotohandlere tilbyder at sende fotoet digitalt direkte til pasudstederen. Tal med fotohandleren derom.

Det tager 10 til 14 dage, før du får dit nye pas. Passet bliver sendt til den af dig opgivne adresse.

Specielt vedrørende X som kønsbetegnelse i pas
ur skal afgive en skriftlig erklæring om, at ønsket om kønsbetegnelsen X er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, eller at den pågældende dokumenterer tidligere at være blevet tildelt nyt personnummer efter § 3, stk. 6, i lov om Det Centrale Personregister.

Erklæringseksempel 1 – begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, idet teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse og underskrift og [ ] slettes:

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ønsker et X som kønsbetegnelsen i mit pas jf. pasbekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas m.v.

Ønsket er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.

[Underskrift]

Erklæringseksempel 2 – begrundet i juridisk kønsskifte, idet teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse, dato for det nye personnummer (juridisk kønsskifte) og underskrift og [ ] slettes.
Sammen med ansøgningen og erklæringen skal der afleveres en kopi af skrivelsen fra CPR-kontoret om tildelingen af nyt personnummer (juridisk kønsskifte).

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ønsker et X som kønsbetegnelsen i mit pas jf. pasbekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas m.v..

Ønsket er begrundet i, at jeg [dato] fik tildelt nyt personnummer (juridisk kønsskifte) efter § 3, stk. 6 i lov om Det Centrale Personregister.

[Underskrift]

Hormonbehandling – transmænd. Pjece fra RH, januar 2016.

Vist 0 gange. Rigshospitalet, Juliane Marie Centret, Gynækologisk Klinik, der varetager kønshormonbehandlingen af transkønnede, der har fået tilladelse dertil, har januar 2016 lavet en pjece om kønshormonbehandling af transmænd.

Herunder gengives pjecen.

Rigshospitalet
Juliane Marie Centeret
Gynækologisk Klinik

Hormonbehandling ved transkønnethed eller anden kønsidentitetsproblematik for transmænd (biologisk fødte kvinder)

I denne pjece finder du information om hormonbehandling, du skal starte på.

Før behandling
Før du kan starte hormonbehandlingen skal du have lavet en række undersøgelser:
  • Blodprøver for at sikre at dine nyrer, lever og stofskifte fungerer normalt, ligesom vi måler fedtstoffer samt mængden af mandligt og kvindeligt hormon i dit blod
  • En generel kropsundersøgelse med måling af højde, vægt og blodtryk evt. stetoskopi af hjerte og lunger
  • Eventuelt en gynækologisk undersøgelse samt ultralydsscanning af underlivet.

Det er bedst, hvis du møder i blodprøvetagningen i stueetagen mellem opgang 4 og 5 og får taget de indledende blodprøver så hurtigt som muligt, gerne en måned før første konsultation. Hvis du får lavet undersøgelserne, og resultaterne er, som de skal være, kan du påbegynde behandlingen med det samme.

Du kan også få taget prøverne ved den første konsultation, men du må da regne med at skulle afvente svar (op til 4 uger), før du kan starte på hormonbehandlingen.

I langt de fleste tilfælde vil vi anbefale, at du starter med at få tilført det mandlige hormon gennem huden i form af en gel.

TESTOGEL
Gelen indeholder det mandlige kønshormon, testosteron. Du skal smøre dig dagligt på ren og tør hud på skuldre, arme eller mave. Du må ikke bruge gelen omkring kønsorganerne.
Du skal være opmærksom på, at der er risiko for overføring af testosteron ved tæt hudkontakt med andre, læs derfor indlægssedlen i pakken grundigt vedrørende forholdsregler ved brug.

Kontrol
Når du har taget hormonerne i 3-4 måneder, skal du komme til kontrol. Det er vigtigt, at du ikke smører gelen i albuebøjningen den dag, du skal have taget blodprøver, da det kan give forkerte prøvesvar.
Ved den kliniske kontrol undersøger vi dig og kontrollerer blodprøverne, så vi kan justere din testosterondosis.

Næste kontrol er efter yderligere 3-6 måneders behandling. Hvis vi da har fundet den rette dosis testosteron, og du tåler behandlingen godt, vil vi tale med dig, om du eventuelt skal overgå til depotindsprøjtning.

NEBIDO
Nebido er testosteron i form af depotindsprøjtning. Nebido gives i en muskel ca. hver 12. uge (ved opstart også efter 6 uger) hos egen læge.

Du skal efter opstart kontrolleres med lægeundersøgelse/samtale samt blodprøver på Rigshospitalet efter ca. 3, 6 og 12 måneder.
Dette er for at justere hormondosis eller tidsafstanden mellem indsprøjtningerne.
Herefter skal du komme til kontrol med 1-2 års mellemrum.

Ved både behandling med Testogel samt Nebido skal du selv betale udgifterne til medicinen, men vi kan søge om enkelttilskud, således at du opnår tilskud efter de almindelige regler, når du har købt medicin over et vist niveau. Se https://sundhedsstyrelsen.dk/da/medicin/tilskud.

Hvad kan du forvente af ændringer under behandlingen?
  • Dine menstruationer stopper. Dette vil typisk ske indenfor 1-4 mdr. Hos enkelte stopper menstruationen ikke. Det kan skyldes for høj dosering af testosteron, men ses indimellem også ved normalt niveau. I sidste nævnte tilfælde kan det være nødvendigt i en periode at supplere med gestagen.
  • Du vil gradvist udvikle mandlig hårvækst, med skæg og behåring på bryst, arme og ben
  • Din stemme vil blive dybere
  • Din klitoris vil vokse lidt i størrelse
  • I starten vil du måske opleve en øget sexlyst, men denne effekt aftager efter et par måneder
  • Psykiske ændringer, nogen kan opleve, at de i starten bliver mere opfarende og vrede
De fleste af disse ændringer sker gradvist, og det kan tage op til flere år før den fulde effekt er opnået.

Hvad er bivirkningerne ved behandlingen?
Der er en række bivirkninger ved behandlingen, som det er vigtigt at være opmærksom på, og som er grunden til, at vi kontrollerer dig hyppigt i starten af behandling
  • Rød og irriteret hud ved gel-behandling
  • Ophobning af væske i kroppen
  • Blødningsforstyrrelser fra underlivet
  • Øget svedtendens og ændret lugt
  • Forhøjet blodprocent (doping)
  • Smerter i muskler og led
  • Ved for høj dosering er der risiko for blodpropper i venesystemet
  • Let øget risiko for hjertekarsygdom, dvs. forhøjet blodtryk og blodprop i hjertet
  • Uren hud
  • Hårtab
  • Påvirkning af leveren
  • Påvirkning af nyrerne
  • Vægtstigning.

Patienter bosiddende i Jylland eller på Fyn, vil typisk efter det første år kunne overgå til kontrol af hormonbehandlingen på hhv. Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital og Gynækologisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Den videre behandling foregår herefter her i tæt samarbejde med Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet.

Hvis du allerede er i behandling med mandligt kønshormon
Hvis du allerede er i behandling med mandligt kønshormon, når du henvises til Gynækologisk Klinik, vil vi foretage en samlet vurdering med blodprøver og kropslig undersøgelse. Formålet er at afklare om behandlingen umiddelbart kan fortsættes, eller der eventuelt skal foretages justeringer, for at sikre en sund balance mellem ønskede effekter og eventuelle bivirkninger.

Kirurgisk kønsskifte
Hvis du senere får fjernet dine æggestokke, er det vigtigt, at du fortsætter med hormonbehandlingen, da det derefter er den eneste måde, du får kønshormoner på. Kønshormoner er nødvendige for, at din krop fungerer normalt og for at undgå knogleskørhed. Når du har fået fjernet æggestokkene, kan du ikke længere få børn med dine egne æg. Der er aktuelt ikke noget tilbud om at opbevare æg til senere brug.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller dele af hormonbehandlingen, anbefaler vi, at du skriver dine spørgsmål ned og tager dem med til første konsultation.

* * *
Pjecen i pdf-format hos Gynækologisk Klinik.
Pjeceoversigt hos Gynækologisk Klinik.

Hormonbehandling – transkvinder. Pjece fra RH, januar 2016.

Vist 0 gange. Rigshospitalet, Juliane Marie Centret, Gynækologisk Klinik, der varetager kønshormonbehandlingen af transkønnede, der har fået tilladelse dertil, har januar 2016 lavet en pjece om kønshormonbehandling af transkvinder.

Herunder gengives pjecen.

Rigshospitalet
Juliane Marie Centeret
Gynækologisk Klinik

Hormonbehandling ved transkønnethed eller anden kønsidentitetsproblematik for transkvinder (biologisk fødte mænd)

I denne pjece finder du information om hormonbehandling med kvindelige kønshormoner.

Før behandling
Før du kan starte hormonbehandlingen skal du have lavet følgende undersøgelser:
  • Blodprøver for at sikre at dine nyrer, lever og stofskifte fumgerer normalt, ligesom vi måler fedtstoffer samt mængden af mandligt og kvindeligt hormon i dit blod
  • En generel kropsundersøgelse med måling af højde, vægt og blodtryk evt. stetoskopi af hjerte og lunger

Det er bedst, hvis du kan møde til blodprøvetagning i stueetagen mellem opgang 4 og 5 og få taget de indledende blodprøver så hurtigt som muligt, gerne en måned før første konsultation. Hvis du får lavet undersøgelserne, og hvis resultaterne er som de skal være, kan du starte på behandlingen med det samme efter første konsultation.

Du kan også få taget prøverne ved den første konsultation, men må da regne med at skulle afvente svar (op til 4 uger), før du kan gå i gang med hormonbehandlingen.

I langt de fleste tilfælde vil vi anbefale, at du starter din behandling med kvindeligt hormon, ØSTRADIOL/ESTRADIOL enten i form af tabletter, plaster eller gel.

Som udgangspunkt anbefales det at tage hormonerne enten som plaster eller som gel. Ved anvendelse af plastre skiftes disse 2 gange om ugen, mens gel og tabletter tages dagligt.
Plastrene kan efterlade limrester på huden, som nemt fjernes med lidt neglelakfjerner på noget vat.

Hvilken dosis og behandling du skal have, er afhængig af din alder, vægt og evt. andre sygdomme. Vi justerer dosis ved kontrollerne.

Derudover vil vi anbefale anti-mandligt hormon, da det kvindelige hormon ikke fuldt ud kan hæmme din egen produktion af mandligt hormon. De to kønshormoner vil derfor arbejde imod hinanden.

CYPROTERONACETAT (ANDROCUR©)
Androcur er et anti-mandligt hormon, som stopper din egen produktion af mandligt hormon fra testiklerne. På den måde får det tilførte kvindelige hormon bedre mulighed for at udøve sin virkning. Det er vigtigt at være opmærksom på at det medfører, at du ikke længere vil kunne opnå fuld erektion.

Når du har taget hormonerne i ca. 3 måneder, skal du komme til kontrol. Ved kontrollen undersøger vi dig og kontrollerer blodprøverne, så vi kan justere din hormondosis.

Næste kontrol er efter yderligere 3 og 6 måneders behandling. Herefter skal du komme til kontrol med 1-2 års mellemrum.

Vi tilstræber, at du ender med et hormonniveau i blodet, som svarer til en kvindes. Er du over ca. 50 år anbefaler vi, at du går lidt ned i dosis for at mindske risikoen for bivirkninger. Dette efterligner den normale kvindelige overgangsalder.

Hvad kan du forvente af ændringer under behandlingen?
  • Du vil gradvist udvikle bryster. Størrelsen på dem er ligesom for biologisk fødte kvinder meget individuelt
  • Du vil gradvist få en mere feminin fedtfordeling på kroppen
  • Du vil gradvist få mindre hårvækst (skæg og behåring på bryst, arme, ben og omkring kønsorganerne), men din skægvækst især vil ikke forsvinde helt.
De fleste af disse ændringer sker langsomt, og det kan tage op til flere år før den fulde effekt er opnået.

Hvad er bivirkningerne ved behandlingen?
Der er en række bivirkninger ved behandlingen, som det er vigtigt at være opmærksom på, og som er grunden til, at vi kontrollerer dig hyppigt i starten af behandlingen:
  • Rød og irriteret hud ved plaster-behandling
  • Ophobning af væske i kroppen
  • Ved for høj dosering er der risiko for blodpropper i venesystemet
  • Nedsat sexlyst
  • Humørpåvirkning
  • Let øget risiko for hjertekarsygdom, dvs. forhøjet blodtryk og risiko for blodprop i hjertet
  • Påvirkning af leveren
  • Øget vægt
  • Påvirkning af stofskiftet
  • Øget risiko for brystkræft
  • Ved behandling med anti-mandlig hormon vil du ikke kunne få rejsning
  • Skrumpning af testiklerne og nedsat produktion af sædceller evt. helt ophør.
    Fornyet sædcelle produktion kræver ophør af behandling med kvindeligt hormon.

Hvis du senere får fjernet dine testikler, skal du stoppe med det anti-mandlige hormon, men det er vigtigt, at du så fortsætter behandlingen med kvindeligt kønshormon, da det derefter er den eneste måde, du får kønshormoner på. Kønshormoner er nødvendige, for at din krop fungerer normalt og for at undgå knogleskørhed.

Når du får fjernet testiklerne vil du ikke længere kunne få børn med din egen sæd.
Der er et tilbud om at få deponeret sæd til evt. senere brug. Tilbuddet er gratis. Sæden bør indsamles og deponeres før opstart med hormoner.

Patienter bosiddende i Jylland eller på Fyn vil efterhånden kunne overgå til kontrol af hormonbehandlingen på hhv. Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital og Gynækologisk Afdeling, Odense Universitetshospital.
Den videre behandling foregår herefter her i tæt samarbejde med Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet.

Hvis du allerede er i behandling med kvindeligt kønshormon
Hvis du allerede er i behandling med kvindeligt kønshormon, når du henvises til Gynækologisk Klinik, vil vi foretage en samlet vurdering med blodprøver og kropslig undersøgelse. Formålet er at afklare om behandlingen umiddelbart kan fortsættes eller der eventuelt skal foretages justeringer for at sikre en sund balance mellem ønskede effekter og eventuelle bivirkninger.

Hvis du har spørgsmål til hormonbehandlingen eller opstarten, anbefaler vi, at du skriver dem ned og tager dem med til første konsultation.

* * *
Pjecen i pdf-format hos Gynækologisk Klinik.
Pjeceoversigt hos Gynækologisk Klinik.

Anbefalinger om forebyggelse, diagnose og behandling af seksuelt overførbare infektioner 2015

Vist 0 gange.
Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen 2015

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen 2015

Titel Anbefalinger om forebyggelse,
diagnose og behandling af
seksuelt overførbare infektioner
Forfatter Forskellige
Udgivet af Sundhedsstyrelsen
Udgivet 11. november 2015
Sprog Dansk
Antal sider 60
ISBN-13 978-87-7104-652-6

Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med fagpersoner udarbejdet disse anbefalinger om forebyggelse, diagnose og behandling af de seksuelt overførbare infektioner (SOI). Anbefalingerne erstatter Sundhedsstyrelsens to udgivelser ”Vejledning for diagnose og behandling af seksuelt overbare sygdomme” fra 1999 og ”Klamydiainfektioner. Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis” fra 2005, der hermed begge udgår.

Formålet med denne anbefaling er ét sted at samle alt skriftligt grundlag for forebyggelse, rådgivning og handlingsanvisning vedrørende håndtering af tiltag mod smitte.

Anbefalingen er i forhold til den tidligere vejledning fra 1999 revideret på en række områder, bl.a. på baggrund af de store fremskridt på behandlingsområdet, Desuden er forebyggelsesperspektivet understreget med et styrket fokus på kommunernes og frivilligorganisationers opgaver. Som noget nyt er der inkluderet links til patientinformation, der direkte kan printes ud og gives til patienten.

Målgruppen er alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger. Herudover er det Sundhedsstyrelsens forhåbning, at også sygehuslæger samt sundhedspersoner tilknyttet den kommunale forebyggelsesindsats og undervisningsinstitutioner vil bruge anbefalingen.

Det er Sundhedsstyrelsens ambition, at anbefalingerne vil give et fælles overblik for alle involverede i indsatsen og på samme tid anvise helt konkrete handlinger i den enkelte kliniske situation.

En række af landets førende eksperter inden for klinik, mikrobiologi, diagnostik og epidemiologi har bidraget med deres kendskab til litteraturen og god klinisk/faglig praksis.

* * *
Anbefalingerne i pdf-format hos Sundhedsstyrelsen.
Omtale af anbefalingerne den 20. november 2015 hos Sundhedsstyrelsen.

Skønhedsuniverset

Vist 1.898 gange.
Skønhedsuniverset

Skønhedsuniverset

Skønhedsuniverset
Danmark

Her kan fås inspirerende tips og tricks til den daglige make up, hud- og hårpleje. Leksikon med ordforklaringer.
Der kan oprettes egen profil og tilføjes egne favorittips og tricks, så andre kan få glæde af dem.
Under menupunktet “Leksikon” er der en ordliste med forklaring på diverse udtryk fra skønhedsbranchen.

Kønsskifteoperation. Information fra RH om kønsskifteoperation fra mand til kvinde. Oktober 2016.

Vist 0 gange.
Information om kønsskifteoperation fra mand til kvinde.

Information om kønsskifteoperation fra mand til kvinde.

Kønsskifteoperationer i Danmark foretages på Rigshospitalets Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling.
I oktober4 måned 2016 udgav klinikken “Information om kønsskifteoperation – fra mand til kvinde”.
Informationen forklarer om forløbet fra indlæggelsen til en månedstid efter operationen.

* * *
Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 2104 og 3101/2.

Information om kønsskifteoperationer fra mand til kvinde
l denne pjece vil vi gerne informere dig om din indlæggelse i forbindelse med din kønsskifteoperationer.

Hvad skal der ske der inden operationen?
  • Det er vigtigt. at dine tarme er tømte inden operationen, da en fyldt tarm kan gøre operationen vanskelig. Du vil derfor to dage før operationen få nogle afføringspiller og pulver. I disse to dage skal du kun spise flydende kost. Aftenen før operationen vil du få et lavement. dvs. afføringsmiddel som gives i endetarmen.
  • Du må ikke spise fra kl. 24.00 aftenen før operationen – Se venligst uddybende information om dette i pjecen “Anæstesi/Bedøvelse.”

Selve operationsdagen
  • For at forebygge infektion er det vigtigt, at du tager brusebad om morgenen og børster dine tænder grundigt. Se badevejledning i baderummet.
  • Om morgenen, før operationen, vil du eventuelt få noget beroligende medicin, hvis du dagen før har aftalt det med en narkoselæge.
  • Du vil enten blive kørt af en portør, eller efter aftale gå selv til operationsgangen, hvor du vil blive modtaget af en sygeplejerske.

Hvad skal der ske efter operationen?
  • Du bliver observeret nogle timer på opvågningsafdelingen, før du kommer tilbage til sengeafdelingen.
  • Den nydannede skede vil være udfyldt med en skumgummiforbinding (stent), og kønslæberne vil være midlertidigt syet sammen for at holde denne stent på plads.
  • Det er normalt. at der siver blod fra skeden de første dage.
  • Du har et tyndt plastikrør i en blodåre, hvorigennem du får væske.
  • Det er almindeligt at have smerter efter operationen, og du vil derfor få smertestillende medicin.
    Hvis du trods medicinen fortsat har smerter, er det vigtigt, at du kontakter sygeplejersken for at få yderligere eller anden smertestillende medicin.
  • For at holde operationsområdet tørt og dermed give operationsområdet de bedste betingelser for at hele, vil du få lagt et kateter i blæren under operationen.
  • For at forebygge blodpropper vil du efter operationen få en indsprøjtning af blodfortyndende medicin om aftenen.
  • Du vil have et eller to sugedræn i operationsområdet. Sugedrænet er en tynd plastikslange, som leder overskydende lymfevæske/blod fra operationsområdet ud i en plastikbeholder. Sugedrænene fjernes sædvanligvis efter et par dage.
  • For at mindske risikoen for forstoppelse, som kan genere operationsområdet, skal du have flydende kost i 5-7 dage. Desuden får du medicin, som bevirker at din afføring bliver lind.
  • Du skal ligge i sengen ca. en uge. For at undgå belastning af operationsområdet skal du ligge næsten fladt i sengen.
  • Plejepersonalet vil en gang dagligt rense operationsområdet med vand og sæbe.
  • Ca. 5 dage efter operationen kommer du til en undersøgelse på operationsgangen, hvor lægen vil undersøge det område, der er opereret og fjerne
    eller skifte stenten. Denne undersøgelse vil foregå i en kort bedøvelse. I forbindelse med undersøgelsen får du som regel fjernet katetret i blæren.
  • Du må efter undersøgelsen spise almindelig mad.
  • Efter undersøgelse vil du som regel få lov at komme ud af sengen.

Hvordan undgår jeg, at skeden vokser sammen igen?
Efter at stenten er fjernet er det vigtigt, at skeden udvides dagligt, så den ikke skrumper sammen.
Du får derfor udleveret nogle plastikstave (dilatatorer), som du skal anvende for at udvide skeden.
Disse skal anvendes 3 gange 5 minutter om dagen efter anvisning fra plejepersonalet. Hvor længe du skal fortsætte med dette er individuelt ud fra lægens vurdering. Inden du sætter plastikstaven op er det meget vigtigt, at du vasker dig grundigt for neden og på hænderne. Efter brug skal plastikstaven vaskes grundigt med vand og sæbe.

Hvor længe skal jeg være indlagt?
Du skal være indlagt ca. syv dage efter operationen.
Du skal komme til ambulant kontrol tre måneder efter operationen i Ambulatoriet for Ortopædkirurgi, Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3004. Du vil få den ambulante tid udleveret inden udskrivelsen.

Hvor længe skal jeg være sygemeldt?
Efter tre uger kan du normalt genoptage ikke fysisk belastende arbejde. Sygemeldingsperioden vil dog altid være individuel og afhængig af dit arbejdes beskaffenhed. Spørg derfor lægen som har opereret dig.

Hvad skal jeg være særligt opmærksom på efter udskrivelsen?
  • Ugen efter udskrivelsen skal du tage den med ro. Du må gerne gå i bad, gå en lille tur og lave mad.
  • To uger efter udskrivelsen må du gå ture, cykle og lave lettere huslige aktiviteter.
  • Tre uger efter må du genoptage dit normale aktivitetsniveau i derhjemme og fx handle ind og bære tunge indkøbsposer.
  • En måned efter operationen må du starte med at dyrke motion igen.

I hvilke situationer skal jeg kontakte klinikken?
Hvis du får feber, hvis det siver/bløder mere fra skeden end da du blev udskrevet eller hvis du får mere ondt, skal du kontakte Ambulatoriet for Ortopædkirurgi, Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3004. Mandag-fredag mellem 8.00 -15.00 på telefon 38 65 37 64.

* * *
Informationen i pdf-format.

* * *
Informationen afløser indformationsfolderen af januar 2006.

LGBT-Ligestilling på arbejdspladsen

Vist 0 gange.
LGBT-Ligestilling på arbejdspladsen

LGBT-Ligestilling på arbejdspladsen

Titel LGBT-Ligestilling
på arbejdspladsen
Tekst Kristine Esrom Raunkjær,
i samarbejde med
Susanne Fast Jensen,
3F og LGBT Danmark,
Q-Factor og Sabaah
Udgivet af FIU-Ligestilling
Udgivet 7. september 2015
Sprog Dansk
Antal sider 28

Folderen er et informations- og værktøjsmateriale til tillidsvalgte og kollegaer om lesbiskes, bøssers, biseksuelles og transpersoners ligestilling på arbejdspladsen.

Folderen handler om, hvordan tillidsvalgt og arbejdskollegaer kan arbejde med at øge ligestilling og mindske diskriminationen af LGBT-personer på arbejdspladsen.

Ikke mange heteroseksuelle tænker over, hvor problemfrit det er for dem at omtale deres partner eller “en de er lun på” over for deres arbejdskollegaer, og på den måde “springe ud” som heteroseksuel. Sådan er ikke for alle bi- eller homoseksuelle. En del oplever, at det ikke føles trygt at være åben om deres seksualitet over for deres arbejdskollegaer. På samme måde føler mange transpersoner det utrygt at udtrykke sig og være åbne om deres kønsidentitet over for deres arbejdskollegaer af frygt for, at de ikke vil blive anerkendt på lige fod med deres kollegaer eller ligefrem vil blive chikaneret. De fleste, der ikke er transpersoner, også kaldet ciskønnede, har ikke dette problem i deres arbejdsliv.

Ligestillingen af LGBT-personer på arbejdspladsen halter altså stadig.

Ud over de åbenlyse negative personlige konsekvenser, den manglende tryghed og anerkendelse, har for den enkelte, så har muligheden for at være åben om sin seksualitet og kønsidentitet også stor betydning for at kunne deltage i udviklingsprocesser, demokrati og socialt liv på arbejdspladsen. Det er et fagligt problem, som vi har et fælles ansvar for at gøre noget ved.

I folderen kan der læses om, hvordan det er at være LGBT-person på det danske arbejdsmarked, og hvilke barrierer for ligestilling LGBT-personer møder. I folderen er der også introduktion til LGBT-personers rettigheder på arbejdsmarkedet vedrørende barsel og diskrimination, og den indeholder konkrete ideer og forslag til, hvordan tillidsvalgte eller arbejdskollegaer kan bidrage til at skabe et arbejdsmiljø, der er mere trygt for LGBT-personer. Til sidst i folderen bringes et kort overblik over LGBT-personers mere generelle situation i samfundet og henvisninger til, hvor der kan læse mere.

I tilslutning til folderen har FIU-Ligestilling lavet en lille film: Inklusion af transkønnede på arbejdspladsen.

* * *
Folderen i pdf-format.
Omtale af folderen hos FIU-Ligestilling.
Folderen i pfd-format hos FIU-Ligestilling.

Inklusion af transkønnede på arbejdspladsen

Vist 0 gange.
Inklusion af transkønnede på arbejdspladsen

Inklusion af transkønnede på arbejdspladsen

Titel Inklusion af transkønnede
på arbejdspladsen
Udfærdiget af FIU-Ligestilling
i samarbejde med LGBT Danmark
Medvirkende Linda Thor Pedersen
Tina Vyum
Annemarie, tillidsrepræsentant
Rune Asmussen
Offentliggjort 19. august 2015
Spilletid 4 minutter 56 sekunder
Sprog Dansk

FIU-Ligestilling har i samarbejde med LGBT Danmark lavet en lille film om, hvordan tillidsvalgte kan bidrage til ligestilling af deres trans-kollegaer på arbejdspladsen.

FIU står for: Fagbevægelsens Interne Uddannelser.
Linda Thor Pedersen er er MtK og transpolitisk talsperson i LGBT Danmark.
Tina Vyum er MtK og var i adskillige år aktiv i transforeninger.
Rune Asmussen er advokat (H) i 3F. Han førte sagen for Michelle Holst-Fischer og 3F, hvor Retten i Aarhus den 9. juni 2015 fastslog, at det var ulovligt at fyre en transperson på grund af dennes kønsudtryk.

I tilslutning til filmen har FIU-Ligestilling udarbejdet en folder: LGBT-Ligestilling på arbejdspladsen.

CPR-kontorets dokumentationsskrivelse vedrørende tildeling af nyt personnummer. 15. april 2015.

Vist 0 gange. CPR-kontoret udsendte en uheldigt formuleret dokumentationsskrivelse til personer, der i forbindelse med juridisk kønsskifte havde fået nyt personnummer, således at de over for andre myndigheder, arbejdsgiver, private og offentlige institutioner og andre kunne dokumentere, at de havde fået nyt personnummer.
Dokumentationsskrivelsen indeholdt imidlertid oplysning om, at tildelingen af det nye personnummer skyldes en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Det var en oplysning, som LGBT Danmark fandt irrelevant og meget uheldig.

Dokumentationsskrivelsen fra CPR-kontoret vedrørende tildeling af nyt personnummer bliver derfor efter anmodning fra LGBT Danmark denne formulering:
Økonomi- og Indenrigsministeriet skal hermed bekræfte, at [Navn], den [dato] blev tildelt nyt personnummer.
[Navn] fik tildelt følgende personnummer: [personnummeret].
Det tidligere personnummer var: [personnummeret].

* * *
Korrespondancen vedrørende dokumentationsskrivelsen
CPR-kontoret meddelte den 6. marts 2015 til LGBT Danmark, at borgere, der har fået nyt personnummer efter anmodning kan få udstedt en dokumentation for det det nye personnummer.

Dokumentationsskrivelsen, som CPR-kontoret udstedte fik efter LGBT Danmarks mening en uheldig formulering, idet den også oplyste, at det nye personnummer var begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.

Dokumentationsskrivelsen fra CPR-kontoret, som LGBT Danmark fandt uheldt formuleret
Økonomi- og
i ndenrigsministeriet

IT og CPR
Finsensvej 15
2000 Frederiksberg
Telefon 72 28 24 00
cpr@cpr.dk
www.cpr.dk
[Navn] Sagsnr. [sagsnr] Doknr. [doknr] Dato: [Dato] Økonomi- og Indenrigsministeriet skal hermed bekræfte, at du den [dato] blev tildelt et nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, jf. CPR-lovens § 3, stk. 6.

Du fik således tildelt følgende personnummer: [personnummeret] Dit tidligere personnummer var: [personnummeret]

Du modtog ved tildelingen af din nye personnummer en registerindsigt i de oplysninger, der er registreret i CPR om dig, herunder både det tidligere tildelte personnummer, som bliver stående i CPR som historisk, og det nye personnummer, hvorunder nye oplysninger i CPR fremover vil blive registreret.

Med venlig hilsen.

* * *
LGBT Danmark fandt ikke, at det ikke var relevant at oplyse, at tildelingen af det nye personnummer var begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.
LGBT Danmark skrev derfor til CPR-kontoret med forslag til en anden formulering af dokumentationsskrivelsen.

CPR-kontoret meddelte den 15. april 2015, at CPR-kontoret vil ændre dokumentationsskrivelsen, så den får et indhold, som foreslået af LGBT Danmark.

* * *
LGBT Danmarks skrivelse til CPR-kontoret
Fra: Linda Thor Pedersen [mailto:linda@lgbt.dk] Sendt: 30. marts 2015 10:37
Til: Grethe Kongstad
Emne: Sv: Juridisk kønsskifte

Vedrørende: Dokumentationsskrivelse om tildeling af nyt personnummer

CPR-kontoret meddelte den 6. marts 2015 LGBT Danmark:
CPR-kontoret har forståelse for, at borgere, der allerede har fået nyt personnummer kan have behov for dokumentation for det nye personnummer såvel som det tidligere tildelte personnummer på anden vis end i den medsendte registerindsigt. CPR-kontoret finder, at det for sådanne borgere skal være muligt, at rette henvendelse til CPR-kontoret og få udstedt dokumentation i form af et brev fra CPR-kontoret, hvor det bekræftes, at den pågældende borger er tildelt nyt personnummer fra en given dato med angivelse af såvel det nye som det tidligere tildelte personnummer.

LGBT Danmark har fra undertegnede modtaget kopi af en sådan dokumentationsskrivelse fra CPR-kontoret.

LGBT Danmark er meget glad med CPR-kontorets hurtige reaktion. Imidlertid finder vi, at dokumentationsskrivelsen er uheldigt formuleret.
LGBT Danmark ser gerne, at skrivelsen får en udformning, så den er udformet, så den er direkte anvendelig som dokumentation over for myndigheder, arbejdsgivere, banker, forsikringsselskaber m.v.
Skrivelsen bør derfor ikke indeholde oplysning om, at personnummerændringen er begrundet i oplevelsen af at tilhøre det andet køn. Det er ikke relevant. Det er heller ikke relevant at anføre, at pågældende person har modtaget en registerindsigt.

LGBT Danmark foreslår derfor, at CPR-kontoret anvender følgende formulering af sådanne skrivelser.
Økonomi- og Indenrigsministeriet skal hermed bekræfte, at [Navn], den [dato] blev tildelt nyt personnummer.
[Navn] fik tildelt følgende personnummer: [personnummeret].
Det tidligere personnummer var: [personnummeret].

Med venlig hilsen
Linda Thor Pedersen

* * *
CPR-kontorets svar
Fra: Grethe Kongstad [gk@cpr.dk] Sendt: 15. april 2015 10:29
Til: Linda Thor Pedersen
Cc: Lea Marie Mannov
Emne: SV: Juridisk kønsskifte

Kære Linda Thor Pedersen

I anledning af din henvendelse kan det oplyses, at CPR-kontoret kan efterkomme LGBT´s ønske om, at den omtalte dokumentationsskrivelse får et indhold, som foreslået af LGBT.

CPR-kontoret vil snarest på CPR-kontorets hjemmeside ændre den allerede foreliggende information om muligheden for at modtage dokumentation for personnummertildelingen i overensstemmelse hermed.

CPR-kontoret vil ligeledes drage omsorg for, at du modtager en dokumentationsskrivelse med et ændret indhold.

Med venlig hilsen

Grete Kongstad
Chefkonsulent

ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET
IT- og CPR

CPR-kontoret vil efter anmodning udstede skriftlig dokumentation for tildeling af nyt personnummer. 6. marts 2015.

Vist 0 gange.

CPR-kontoret vil fra i dag – den 6. marts 2015 – på anmodning udstede et dokument til personer, der har fået nyt personnummer, som bekræfter pågældendes personnummerskift.
Økonomi- og indenrigsminister, Morten Østergaard svarede den 2. marts 2015 på henvendelsen af 2. februar 2015 fra LGBT Danmark, at CPR-kontoret fremadrettet vil sende en skrivelse til personer, der har fået nyt personnummer, i en form, så det er anvendeligt som dokumentation for personnummerskiftet.
LGBT Danmark skrev derfor den 3. marts 2015 til CPR-kontoret og anmodede om, at også personer, som har fået et nyt personnummer, også kan få en sådan dokumentation for personnummerskiftet.
CPR-kontoret svarede den 6. marts 2015, at personer, som har fået et personnummerskift, ved henvendelse til CPR-kontoret, kan få udstedt dokumentation i form af et brev fra CPR-kontoret, hvori det bekræftes, at den pågældende borger er tildelt nyt personnummer.

Skrivelsen fra LGBT Danmark
Fra: Linda Thor Pedersen [mailto:linda@lgbt.dk] Sendt: 3. marts 2015 20:24
Til: CPR-kontoret
Emne: Juridisk kønsskifte

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard har oplyst i sit svar til LGBT Danmark, der medsendes:
“Jeg kan også oplyse, at CPR-kontoret fremadrettet i selve afgørelsen, hvorved der tildeles nyt personnummer, vil oplyse om både det tidligere tildelte personnummer og det nye personnummer, således at selve afgørelsen kan tjene som grundlag for eventuel dokumentation i stedet for den medsendte registerindsigt, som LGBT Danmark påpeger ikke egner sig som dokumentationsgrundlag.”

Det er en god løsning.

Det løser dog ikke problemet for de borgere, der tidligere har fået nyt personnummer. De kan have behov for at dokumentere deres personnummerskift flere år efter, det nye personnummer er tildelt.

Jeg vil derfor foreslå, at disse borgere får tilsendt et tilsvarende dokument.

Venlig hilsen

Linda Thor Pedersen
Landsledelsesmedlem og Transpolitisk Talsperson
LGBT Danmark

* * *
Svaret fra CPR-kontoret
Fra: Grethe Kongstad [gk@cpr.dk] Sendt: 6. marts 2015 15:18
Til: Linda Thor Pedersen
Emne: SV: Juridisk kønsskifte

Kære Linda Thor Pedersen

Tak for din henvendelse.

CPR-kontoret har forståelse for, at borgere, der allerede har fået nyt personnummer kan have behov for dokumentation for det nye personnummer såvel som det tidligere tildelte personnummer på anden vis end i den medsendte registerindsigt. CPR-kontoret finder, at det for sådanne borgere skal være muligt, at rette henvendelse til CPR-kontoret og få udstedt dokumentation i form af et brev fra CPR-kontoret, hvor det bekræftes, at den pågældende borger er tildelt nyt personnummer fra en given dato med angivelse af såvel det nye som det tidligere tildelte personnummer.

CPR-kontoret vil drage omsorg for, at der oplyses om denne mulighed på www.cpr.dk samt ved telefoniske henvendelser til kontoret, hvor det kan være relevant.

CPR-kontoret skal opfordre til, at LGBT Danmark ligeledes oplyser om denne mulighed på foreningens hjemmeside.

Med venlig hilsen

Grete Kongstad
Chefkonsulent
ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET

CPR-Kontoret den 3. marts 2015: Systemudfordringer i forbindelse med tildeling af nyt personnummer til personer, som oplever sig som tilhørende det andet køn.

Vist 0 gange. Information om håndtering af opståede systemudfordringer

Ved lov nr. 752 af 25. juni 2014, der trådte i kraft den 1. september blev det muligt for personer, som oplever at tilhøre det andet køn, at få tildelt nyt personnummer i overensstemmelse hermed.

Der tildeles endvidere fortsat nyt personnummer til transkønnede efter et fysisk kønsskifte.

CPR-kontoret er blevet gjort opmærksom på en række praktiske og it-mæssige udfordringer, som personer, der får tildelt nyt personnummer som følge af en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn, kan opleve som følge af, at der i forskellige systemer ikke foretages en koblingen mellem det nye og det tidligere tildelte personnummer.

Da der efter 1. marts 2015 forventes tildelt nyt personnummer i en række sager efter udløbet af den i loven fastsatte refleksionsperiode på 6 måneder skal CPR-kontoret oplyse følgende:

CPR-systemet er indrettet således, at når en person tildeles nyt personnummer, kobles det nye og det tidligere tildelte personnummer sammen, ligesom oplysningerne fra det tidligere tildelte personnummer overføres til det nye, hvorunder nye oplysninger fremover registreres. Dette indebærer, at oplysninger om det nye personnummer og aktuelle persondata altid er tilgængelige i CPR, uanset hvordan en bruger tilgår systemet.

Når en person tildeles nyt personnummer i CPR-systemet, sendes der endvidere samme dag besked til de offentlige og private it-systemer, der aftager data fra CPR.

Der henvises i den forbindelse både til det nye personnummer og det tidligere tildelte personnummer. Det sker for at de modtagende systemer kan foretage den nødvendige kobling mellem de to personnumre og sikre, at allerede registrerede oplysninger overføres til det nye personnummer.

CPR-kontoret kan oplyse, at oplysningerne udsendes i de daglige ændringsudtræk. Oplysningerne vil fremgå i udtrækket i recordtype 001 (personoplysninger) samt i recordtype 009 (hændelser) med hændelseskoden P03.

Opståede systemudfordringer i de systemer, som aftager data fra CPR skal løses lokalt i disse systemers opsætning. Det er således nødvendigt i aftager-systemet at foretage den nødvendige kobling mellem de to personnumre og drage omsorg for, at allerede registrerede oplysninger overføres til det nye personnummer.

Opleves systemudfordringer i forbindelse med tildeling af nyt personnummer, skal henvendelse herom rettes til den instans, som varetager administrationen af det pågældende system. Ovenstående information kan benyttes ved sådanne henvendelser med henblik på den relevante instans håndtering af opståede systemudfordringer.

* * *
Informationen hos CPR-kontoret.

Transkønnede. Faglig vejledning om behandling af. Sundhedsstyrelsen den 19. januar 2015.

Vist 0 gange. Faglig vejledning om behandling af transkønnede
19. januar 2015

Sundhedsstyrelsen har udsendt en ny vejledning til sundhedspersoner om udredning og behandling af transkønnede.

Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge skal udvise ved udredning og behandling af transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling, og fastlægger ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner.

Den kønsmodificerende behandling kan omfatte medicinsk behandling med hormoner og kønsmodificerende kirurgi. Kønsmodificerende behandling omfatter generelt irreversible indgreb.

Vejledningen indeholder derfor krav til udrednings- og observationsforløbet, behandling og opfølgning i forhold til voksne transkønnede over 18 år. Vejledningen indeholder herudover særlige krav til rådgivning, udredning, observation og eventuel behandling af børn og unge under 18 år med kønsidentitetsproblemer.

Behandling af transkønnede
Transkønnede, der ønsker kønsmodificerende behandling, skal i henhold til vejledningen henvises til udredning og behandling af et multidisciplinært team, som blandt andet omfatter speciallæger i psykiatri, gynækologi/obstetrik og plastikkirurgi med særlig viden om transseksuelle. I henhold til Sundhedsstyrelsens specialevejledninger kan sådanne patienter for nuværende henvises til Sexologisk Klinik, Rigshospitalet.

Voksne patienter, der efter udredning sættes i hormonbehandling, kan efterfølgende kontrolleres og følges på en gynækologisk afdeling, hos praktiserende speciallæge eller hos egen læge.

Hvad betyder vejledningen for speciallæger, som aktuelt har transkønnede i behandling med kønshormoner, eller som vil overtage behandlingen af disse patienter?
Praktiserende speciallæger kan under iagttagelse af omhu og samvittighedsfuldhed varetage kønshormonbehandling af:

Praktiserende speciallæger kan endvidere under iagttagelse af omhu og samvittighedsfuldhed vælge at fortsætte kønshormonbehandling af:
  • voksne patienter, der hidtil har været i langvarig (mindst 2 år) kønshormonbehandling hos speciallægen.
  • voksne patienter, der hidtil har været i langvarig kønshormonbehandling hos en anden speciallæge. Dette kræver, at speciallægen foretager en aktuel status i overensstemmelse med vejledningen, herunder på baggrund af journaloplysninger fra den forrige speciallæge.

Sådanne patienter kan dog også henvises til Sexologisk Klinik/Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet.

Alle øvrige patienter skal henvises til udredning og behandling i henhold til vejledningen.

Ændringer i vejledningen efter høringsprocessen
Vejledningen har været i bred høring, og Sundhedsstyrelsen har modtaget mange høringssvar.

Sundhedsstyrelsen har blandt andet på den baggrund foretaget en række præciseringer, uddybninger og ændringer i den endelige vejledning. Det er for eksempel præciseret i vejledningen, at diagnosen transeksualitet ikke er udtryk for en somatisk eller psykiatrisk sygdomstilstand. Det er desuden præciseret, at pårørende eller andre, som er tæt knyttede til patienten, ikke kan inddrages uden patientens samtykke. Herudover fremgår, at patienter, der af den ene eller anden grund ikke kan tilbydes kønsmodificerende behandling, skal have tilbud om støttende og rådgivende samtaler.

Links
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede (Vej nr. 10353 af 19/12/2014)

* * *
Den faglige vejledning hos Sundhedsstyrelsen. Vejledningen er unummereret.

Kønsskifte, Fremgangsmåde i sager om anmodning om. Sundhedsstyrelsens beskrivelse af 26. januar 2016.

Vist 143 gange. Sundhedsstyrelsen har på sin hjemmeside anført følgende beskrivelse:

Fremgangsmåden ved anmodning om kastration i forbindelse med kønsskifte

Ansøgeren skal sende sin ansøgning om tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte til:
Sundhedsstyrelsen, Enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab, Islands Brygge 67, 2300 København S.

I ansøgningen skal følgende oplysninger fremgå:

  1. Navn, adresse og cpr. nummer,
  2. om kønsskiftet er fra mand til kvinde eller kvinde til mand,
  3. at man ønsker ændring af cpr. nummer samt eventuelt navn, hvis dette ikke allerede er skiftet, se nedenfor i dette afsnit,
  4. på hvilken afdeling/klinik observationsforløbet har foregået,
  5. at der gives tilladelse til at Sundhedsstyrelsen indhenter udtalelser fra den pågældende afdeling/klinik og Retslægerådet
  6. samt på hvilket sygehus operationen/operationerne ønskes udført.

Ansøgningen skal dateres og underskrives.

Kønsskifteområdet er klassificeret som en højt specialiseret behandlingsform, hvorfor det af Sundhedsstyrelsens Vejledning om specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet vil fremgå hvilket/hvilke steder, der kan varetage denne behandlingsform. [1]

Sundhedsstyrelsen giver som udgangspunkt ikke tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, medmindre ansøgeren i nogle år har gennemgået et observationsforløb på en af de afdelinger/klinikker, som ifølge specialeplanlægningsvejledningen er tillagt kompetence til at varetage denne vurdering og behandlingsform.

Ansøgeren skal henvises til observationsforløbet af en læge, oftest ansøgerens egen læge.

Efter bekendtgørelse nr. 1324, af 27. november 2013 om navne er der mulighed for, at der for personer, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle, kan gøres en undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn.

Lovgivning
Lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014, Sundhedsloven, afsnit VIII (kap. 29 – 33) om sterilisation og kastration
Bekendtgørelse nr. 957 af 28. august 2014 om sterilisation og kastration
Vejledning nr. 10353 af 19. december 2014 om udredning og behandling af transkønnede

* * *
Vejledningen hos Sundhedsstyrelsen. Vejledningen er unummereret.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] “hvilket/hvilke steder, der kan varetage denne behandlingsform”.
    Ifølge Vejledning om specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet er det kun Sexologiske Klinik, der er godkendt til at varetage udredning og behandling af transkønnede.

* * *
Historik
Beskrivelsen er identisk med beskrivelsen af 12. januar 2015 og med undtagelse af lovgivningshenvisningerne identisk med beskrivelsen af 5. februar 2007.

Forskellighed og fordomme: En lærebog til grundskolen om intolerance

Vist 0 gange.
Forskellighed og fordomme

Forskellighed og fordomme

Titel Forskellighed og fordomme
En lærebog til grundskolen
om intolerance
Forfatter Stine Thuge og Tine Brøndum
Udgivet af DIIS – Dansk Institut for
Internationale Studier
Udgivet 1. september 2014
Sprog Dansk
Antal sider 119
ISBN-13 trykt 978-87-7605-711-4
ISBN-13 web 978-87-7605-712-1

Bogen, der også findes i pdf-format, behandler temaer som: Fællesskab, medborgerskab, kategorisering, stereotyper, fjendebilleder, racisme, konspirationsteorier, ekstremisme, sprogbrug, hadforbrydelse, diskrimination og folkedrab.
ogen er beregnet til grundskolens 7. – 10. klasse og ønsker at sætte fokus på
intolerance. Bogen kan bruges til at give læreren egen viden, redskaber og konkrete
øvelser til undervisningen.
Bogen indeholder et øvelseskatalog med 35 opgaver, en ordliste og et webbaseret elevmateriale på www.folkedrab.dk/forskellighed.

Bogens kapitler har desuden detaljerede referencer til Fælles Mål 2014.

Bogen indeholder ikke særskilte afsnit om transpersoners forhold, men transbegreber
er indflettet som elementer i de enkelte kapitler.

Stine Thuge er cand.Comm i historie og kommunikation fra RUC og har en
MA i Conflict, Development & Security Studies fra Leeds Universitet (UK).
Tine Brøndum er cand. Mag. i religionssociologi og ph.d. studerende ved
Syddansk Universitet, Institut for Kulturvidenskaber, Uddannelsesvidenskab.

* * *
Omtale af bogen hos DIIS.
Bogen i pdf-format fra DIIS.

Vejledende information til personer, som har søgt om nyt personnummer fra CPR-kontoret den 1. september 2014.

Vist 0 gange. CPR-kontoret har udfærdiget den vejledning, som kontoret sender til en ansøger om juridisk kønsskifte sammen med bekræftelsen på modtagelsen af ansøgningen.
Vejledningen gengives herunder.

Vejledende information til personer, som har søgt om nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn

1. Sagsbehandlingsproceduren
Du har ansøgt om nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.

For at du kan få tildelt et nyt personnummer, skal du bekræfte din ansøgning efter en refleksionsperiode. Du vil kunne benytte refleksionsperioden til at leve som det ønskede køn og til generelt at overveje nogle af de problemstillinger, der er forbundet med et juridisk kønsskifte, jf. nedenfor.

I brevet til dig er det angivet, fra hvilket tidspunkt refleksionsperioden regnes for dit vedkommende.

Refleksionsperioden er normalt 6 måneder og regnes fra tidspunktet for indgivelse af din ansøgning om nyt personnummer. Det gælder dog ikke, hvis du inden den 1. september 2014 efter de hidtil gældende regler har søgt om

  • tilladelse til at bære et fornavn, der betegner det modsatte køn,
  • tilladelse til at få kønsbetegnelsen X i dit pas, eller
  • tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte

I disse tilfælde regnes refleksionsperioden på 6 måneder fra tidspunktet for indgivelse af ansøgning herom. Har du indgivet ansøgning om to eller flere af de nævnte tilladelser, regnes refleksionsperioden fra tidspunktet for indgivelsen af den første ansøgning.

Du skal selv efter udløbet af refleksionsperioden sørge for skriftligt at bekræfte din ansøgning over for CPR-kontoret. Det er en betingelse for, at CPR-kontoret kan tildele dig et nyt personnummer.

Når din skriftlige bekræftelse af ansøgningen om nyt personnummer er modtaget i CPR-kontoret, tildeler CPR-kontoret dig et nyt personnummer i overensstemmelse med det køn, som du oplever at tilhøre.

Du bliver orienteret om det nye personnummer pr. brev. CPR-kontoret fremsender samtidig en registerindsigt i de oplysninger, der er registreret om dig i CPR, herunder både det tidligere tildelte personnummer, som bliver stående i CPR som historisk, og det nye personnummer, hvorunder nye oplysninger fremover vil blive registreret.

Du vil automatisk modtage nyt sundhedskort med oplysning om det nye personnummer.

Det nye personnummer giver adgang til udstedelse af nye personlige dokumenter her i landet som f.eks. pas, kørekort og fødselsattest i overensstemmelse med det nye køn.

2. Hvad betyder det at få tildelt nyt personnummer?
Tildeling af nyt personnummer, som betegner en person af det andet køn, indebærer, at du juridisk betragtes som en person tilhørende det andet køn.

Det kan have konsekvenser for din retsstilling i forhold til anden lovgivning.

Efter navnelovens § 13, stk. 2, må et fornavn f.eks. ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Hvis dit fornavn ikke er kønsneutralt eller i øvrigt i overensstemmelse med det køn, du som følge af tildelingen af nyt personnummer anses for at tilhøre, skal du ansøge om ændring af dit fornavn hos personregisterføreren i dit sogn. Transseksuelle og personer, der ganske må ligestilles hermed, kan under visse betingelser undtages fra kravet om, at et fornavn skal være kønskorrekt, og på den baggrund kan du således allerede have et fornavn, der er overensstemmende med kønsangivelsen i dit nye personnummer.

Din juridiske status som far eller mor til et barn efter børneloven ændres ikke, selvom du skifter køn. I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med, og det er således forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse, der afgør deres rolle i børneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der føder et barn, vil – uanset om den pågældende juridisk er en mand – være at betragte som barnets mor i børnelovens forstand.

Det kan også nævnes, at værnepligtsloven indebærer, at enhver dansk mand er undergivet værnepligt. For en mand, der foretager juridisk kønsskifte til kvinde, vil der ske bortfald af værnepligt. Den omvendte situation indtræder for en kvinde, der foretager juridisk kønsskifte til mand.

Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå praktiske problemer eller problemer med at anerkende dit juridiske køn i særlige sammenhænge. Det gælder f.eks., hvis du efter et juridisk kønsskifte bosætter dig i et andet land og der søger om statsborgerskab, såfremt det pågældende land ikke anerkender det juridiske kønsskifte. Det kan også være tilfældet i forbindelse med ansøgning om nyt pas, hvis du på tidspunktet for det juridiske kønsskifte ikke er dansk statsborger, og statsborgerskabslandet ikke anerkender det juridiske kønsskifte foretaget her i landet.

3. Særligt om sundhedsområdet
3.1. Kønsspecifikke screeninger og vaccinationer Når du har fået tildelt nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, vil du i CPR fremstå med det køn, du har skiftet til. Du vil derfor blive indkaldt til kønsspecifikke screeninger, som retter sig mod dette køn.

Omvendt vil du ikke længere blive indkaldt til screeninger, som retter sig mod dit tidligere køn. Gennemfører du eksempelvis juridisk kønsskifte fra kvinde til mand, vil du ikke længere automatisk blive indkaldt til f.eks. tilbud om screening for bryst- eller livmoderhalskræft (mammografiundersøgelse eller celleprøve for livmoderhalskræft).

Du bevarer retten til disse screeningstilbud, men for at gøre brug af dem skal du selv bede din læge henvise dig til dem. Du kan også rette henvendelse herom til screeningssekretariatet i din bopælsregion (se regionens hjemmeside). [1] [2]

3.2. Oplys om dit kønsskifte
Når du er tildelt et nyt personnummer, skal du være opmærksom på, at du i visse situationer for en sikkerheds skyld bør gøre opmærksom på, at du har skiftet køn. Skal du behandles i sundhedsvæsenet, f.eks. hos lægen eller på hospitalet, kan der i nogle tilfælde opstå risiko for alvorlige fejl eller mangler i behandlingen, hvis lægen eller hospitalet ikke ved, at du har gennemført et juridisk kønsskifte, og de derfor ikke har den nødvendige viden til at sikre dig den rigtige behandling.

Du opfordres desuden til at være opmærksom på dine registreringer i sundhedsvæsenet i forbindelse med tildeling af nyt personnummer ved juridisk kønsskifte.

Eksempelvis overføres en persons saldo ikke automatisk fra det tidligere tildelte personnummer til det nye, når det drejer sig om tilskud til køb af lægemidler. Du skal derfor selv rette henvendelse til dit apotek eller til Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk, og anmode om, at din saldo i Det centrale Tilskudsregister (CTR) overføres fra det tidligere tildelte personnummer til det nye. Herved kan de nødvendige ændringer foretages manuelt, således at du ikke ved personnummerskifte skal starte forfra med CTR-saldoen, der er grundlaget for beregningen af medicintilskuddets størrelse.

4. Hvis du har yderligere spørgsmål
Hvis der i refleksionsperioden opstår spørgsmål, som du ikke kan finde svar på i denne vejledning, er du velkommen til at rette henvendelse til CPR-kontoret telefonisk på telefon 72 26 96 06. CPR-kontoret vil om nødvendigt henvise dig til rette myndighed.

Noter
  1. [Retur] Fakta om kønsspecifikke vaccinationer
    Kvinder har fra det fyldte 18 år ret til gratis vaccination mod røde hunde af hensyn til risiko for barnet i forbindelse med graviditet.
    Gratis HPV vaccination mod livmoderhalskræft tilbydes til piger mellem 12 og 18 år. Herudover kan enhver kvinde født i årene 1993-1997 imidlertid i 2014 og 2015 blive gratis vaccineret mod livmoderhalskræft (HPV)
  2. [Retur] Fakta om kønsspecifikke screeninger
    Kvinder mellem 50 og 69 år tilbydes mammografiscreening for brystkræft.
    Kvinder mellem 23 og 65 år tilbydes celleprøver for livmoderhalskræft.

* * *
Vejledningen i pdf-format hos CPR-kontoret.

Vejledning om ansøgning om juridisk kønsskifte. Tina Thranesen den 24. juni 2014. Ikke gyldig mere. 25. august 2014.

Vist 0 gange. Ikke gyldig mere. Tina Thranesen, den 25. august 2014.
CPR-kontoret har den 25. august 2014 offentliggjort en vejledning til og en ansøgningsformular om juridisk kønsskifte, hvortil der henvises.

* * *
Fra den 1. september 2014 bliver det muligt at foretage juridisk kønsskifte jf. lov nr. 752 af 25. juni 2014.
Der vil blive udarbejdet en officiel vejledning inden den 1. september 2014.
Når den officielle vejledning udgives, vil nedenstående, såfremt der bliver behov derfor, blive justeret.
Det er CPR-kontoret, som hører under Økonomi- og Indenrigsministeriet, som rent praktisk kommer til at behandle ansøgninger om nyt personnummer.
Ajourført 4. august 2014.

  • En person får et nyt personnummer med et endetal svarende til det køn, som den pågældende oplever sig som tilhørende.
    Herefter vil den pågældende juridisk i et og alt være at betragte som det nye køn.
Kort beskrivelse
  • Der kræves ikke nogen form for behandling, udredning eller erklæring fra læge, psykiater, Sexologisk Klinik eller andre.
  • Der er ikke nogen krav til påklædning eller udseende i øvrigt.
  • Det er alene den pågældendes egen oplevelse af at tilhøre det andet køn.
  • Personen skal være fyldt 18 år på ansøgningstidspunktet.
Fremgangsmåde
  1. Indsend en skriftlig ansøgning om nyt personnummer til CPR-kontoret, hvoraf det fremgår at ansøgningen om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.
  2. Fornavnet skal om nødvendigt ændres, så det bliver kønskorrekt i forhold til det nye køn, eller er anerkendt til brug for begge køn.
  3. Angiv derfor i ansøgningen det kønskorrekte fornavn, der ønske skiftet til. Hvis fornavnet er et af de navne, som er kønskorrekte til begge køn, og der ikke ønskes fornavneskift, så anfør dette i ansøgningen.
  4. Indsend en skriftligt bekræftelse efter en reflektionsperiode på 6 måneder efter ansøgningstidspunktet om, at ansøgningen fastholdes.
  5. CPR-kontoret tildeler derefter den pågældende et nyt personnummer i overensstemmelse med det nye køn i form af et nyt sundhedskort med et nyt personnummer med endetal svarende til det nye kønog det nye navn.
  6. Herefter kan der udstedes nye personlige dokumenter som f.eks. pas, kørekort og dåbs-/fødselsattest i overensstemmelse med det nye køn.
    Der skal ansøges på sædvanlig vis og betales sædvanligt gebyr.
Overgangsbestemmelse
For personer, som inden lovens ikrafttræden den 1. september 2014 efter de hidtil gældende regler har ansøgt om
regnes reflektionsperioden på 6 måneder fra tidspunktet for indgivelse af ansøgning herom.
Har en person indgivet ansøgning om flere af disse tilladelser, regnes reflektionsperioden fra tidspunktet for den først indgivne ansøgning.

Der er ikke krav om, at ansøgningen/ansøgningerne skal være imødekommet – kun, at der er ansøgt.

Det vil sige, at en person, der har indgivet ansøgning om en af de tre nævnte tilladelser inden lovens ikrafttrædelse den 1. september 2014, kan indsende en skriftligt bekræftelse efter en reflektionsperiode på 6 måneder efter datoen for ansøgningen – dog tidligst ved lovens ikrafttrædelse den 1. september 2014.

En person, der har indgivet ansøgning:
  • Den 1. marts 2014 eller tidligere kan indsende en skriftligt bekræftelse allerede ved lovens ikrafttrædelse den 1. september 2014.
  • Den 1. maj 2014 kan indsende en skriftlig bekræftelse den 1. oktober 2014.

Personer, der inden lovens ikrafttrædelse den 1. september 2014 har ansøgt om en af de tre nævnte tilladelser, kan også efter lovens ikrafttrædelse henvise til den tidligere indgivne ansøgning og dermed undgå reflektionsperioden på 6 måneder.

Det anbefales, at pågældende
  • afgiver en skriftlig ansøgning om nyt personnummer til Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvoraf det fremgår at ansøgningen om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn,
  • anfører, at der (med angivelse af dato) tidligere er ansøgt om fornavneskift/X som kønsbetegnelse i passet/kastration med henblik på kønsskifte, og
  • at medsende kopi af den tidligere ansøgning derom.

* * *
Vær opmærksom på følgende
  • Ansøgningen må ikke være begrundet i andre forhold, så som et ønske om at skifte køn for sjov, som led i en aktion for større ligestilling mellem mænd og kvinder m.v., et forsøg på at sløre sin identitet eller for at opnå kønsrelaterede fordele.
  • Hvis Økonomi- og Indenrigsministeriet senere, eksempelvis gennem omtale i pressen, bliver opmærksom på, at den afgivne erklæring er urigtig, vil tilladelsen til at skifte personnummer kunne tilbagekaldes efter de almindelige forvaltningsretlige regler. Konsekvensen heraf vil være, at den pågældende gentildeles det oprindelige personnummer.
  • Urigtige oplysninger i den afgivne erklæring om begrundelsen for ansøgningen om nyt personnummer vil efter omstændighederne kunne straffes efter straffelovens § 163.
* * *
Ansøgningerne sendes til:
Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor
Finsensvej 15,
2000 Frederiksberg.

* * *
Eksempler på ansøgninger

Eksempel 1a – ansøgning om nyt personnummer (juridisk kønsskifte)

  Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor
Finsensvej 15,
2000 Frederiksberg.

(Skriv dato)

Vedrørende: Ansøgning om nyt personnummer (juridisk kønsskifte)

Undertegnede, der biologisk er født som mand, ansøger om et kvindeligt personnummer, idet jeg oplever mig som værende kvinde.

Samtidig ønsker jeg at skifte mit nuværende fornavn (skriv navnet) til det kvindelige fornavn (skriv navnet), som er godkendt som kvindenavn.

Med venlig hilsen.
Nuværende fulde navn
Nuværende personnummer
Adresse
Evt. telefonnummer
Evt. e-mail adresse

Eksempel 1b – bekræftelse på ansøgningen om nyt personnummer tidligst 6 måneder efter ansøgningen

  Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor
Finsensvej 15,
2000 Frederiksberg.

(Skriv dato)

Vedrørende: Bekræftelse på ansøgning om nyt personnummer (juridisk kønsskifte)

Undertegnede, der biologisk er født som mand, bekræfter hermed min ansøgning af (skriv dato for indgivelsen af ansøgningen) om et kvindeligt personnummer, idet jeg oplever mig som værende kvinde.

Samtidig bekræfter jeg, at jeg ønsker at skifte mit nuværende fornavn (skriv navnet) til det kvindelige fornavn (skriv navnet), som er godkendt som kvindenavn.

Med venlig hilsen.
Nuværende fulde navn
Nuværende personnummer
Adresse
Evt. telefonnummer
Evt. e-mail adresse

Eksempel 2 – har tidligere søgt om fornavneskift/X som kønsbetegnelse i passet/kastration med henblik på kønsskifte

  Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor
Finsensvej 15,
2000 Frederiksberg.

(Skriv dato)

Vedrørende: Ansøgning om nyt personnummer (juridisk kønsskifte)

Undertegnede, der biologisk er født som mand, ansøger om et kvindeligt personnummer, idet jeg oplever mig som værende kvinde.

Med henvisning til § 2, stk. 2 i lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister vedtaget den 11. juni 2014 gør jeg opmærksom på, at jeg den (skriv dato) ansøgte om (skriv et eller flere af følgende: fornavneskift/X som kønsbetegnelse i passet/kastration med henblik på kønsskifte).

Vedlagt kopi af min ansøgning derom.

Samtidig ønsker jeg at skifte mit nuværende fornavn (skriv navnet) til det kvindelige fornavn (angiv navnet), som er godkendt som kvindenavn.

Med venlig hilsen.
Nuværende fulde navn
Nuværende personnummer
Adresse
Evt. telefonnummer
Evt. e-mail adresse

* * *
I eksemplerne er for nemheds skyld brugt mand til kvinde.
For kvinde til mand udskiftes “mand” til “kvinde”, “kvindelige” til “mandlige” og “kvindenavn” til “mandenavn”.

I tilfælde af, at der bæres et fornavn, der er godkendt både som kvindenavn og mandenavn, og dette ikke ønskes ændret, anføres i stedet:
  Jeg ønsker ikke at ændre mit nuværende fornavn (skriv navnet), idet det er godkendt både som kvindenavn og mandenavn.

* * *
Det skal bemærkes, at der med indførelse af juridisk kønsskifte ikke er sket ændringer i reglerne om udredning og behandling af transpersoner, der ønsker operativt kønsskifte og/eller kønshormonbehandling.

* * *
Orientering af 12. juni 2014 fra CPR-kontoret. Orienteringen afsluttes med:
CPR-kontoret vil inden længe på hjemmesiden offentliggøre nærmere oplysninger om proceduren ved indgivelse af ansøgning, om den vejledning, CPR-kontoret vil fremsende til ansøgere om konsekvenserne af tildeling af nyt personnummer, og om kravene til den erklæring, der skal afgives.
Pr. 4. august 2014 oplyste CPR-kontoret ved min telefoniske henvendelse, at det ikke vides, hvornår der vil foreligge en vejledning. Tina Thranesen.

Model Transgender Employment Policy (Model for firmavejledning om transkønnede ansatte) af 21. decdember 2013.

Vist 0 gange.
Model Transgender Employment Policy

Model Transgender Employment Policy

Titel Model Transgender Employment Policy
(Model for firmavejledning
om transkønnede ansatte)
Udgivet af Transgender Law Center
Udgivet 21. december 2013
Sprog Engelsk
Antal sider 10

Den amerikanske organisation – Transgender Law Center – har lavet en vejledning til virksomheder om, hvordan de bør indrette deres virksomhedspolitik i forhold til transpersoner.
Vejledningen er lavet til amerikanske forhold, men er i det store og hele også anvendelig for danske forhold.

Vejledningen hos Transgender Law Center i pdf-format.
Omtale af vejledningen hos Transgender Law Center.

Hadforbrydelser: En håndbog til politiet

Vist 0 gange.
Hadforbrydelser: En håndbog til politiet

Hadforbrydelser: En håndbog til politiet

Titel Hadforbrydelser
En håndbog til politiet
Forfatter Annali Kristiansen,
Klaus Slavensky,
Lumi Zuleta og
Lisbeth Garly Andersen
Udgivet af Institut for Menneskerettigheder
Udgivet 2011
Sprog Dansk
Antal sider 82
ISBN13 978-87-91836-27-5

Håndbogen er primært rettet mod politi, som gerne vil lære om hadforbrydelser og især hadforbrydelser mod LGBT-personer. Håndbogen er en opslagsbog, og kan bruges til træning af politi rundt om i Europa.

I håndbogen behandles følgende emner: Hadforbrydelser, menneskerettigheder, LGBT-rettigheder, fordomme, politiarbejde.

* * *
Håndbogen i pdf-format hos Institut for Menneskerettigheder.
Omtale af håndbogen hos Institut for Menneskerettigheder, hvor den også kan downloades.

Brystimplantater. Ricisi ved at få indsat brystimplantat. Pjece fra Sundhedsstyrelsen juli 2011.

Vist 70 gange.
Ricisi ved brystimplantater

Ricisi ved brystimplantater

Titel Ricisi ved at få indsat brystimplantat
– til kvinder, der overvejer
brystforstørrende operation
Udgivet af Sundhedsstyrelsen
Tilsyn og Patientsikkerhed
Udgivet Juli 2011
Sprog Dansk
Antal sider 9

Pjecen oplyser om fordele og ulemper ved forskellige måder at udføre operationen på og om de risici, der er forbundet med operationen.

Formålet med pjecen er at pege på en række overvejelser, kvinder bør gøre sig, inden de beslutter sig for at få en brystforstørrende operation. Det er vigtigt, at være opmærksom på de risici, der er forbundet med brystforstørrende operationer.

Pjecen i pdf-format fra Sundhedsstyrelsen.

Folder og kampagne den 6. marts 2011 fra LGBT Danmark: Bryd tavsheden Stop hadforbrydelser mod homoseksuelle, biseksuelle & transpersoner.

Vist 28 gange. Lørdag den 5. marts 2011 lancerede LGBT Danmark sin nye kampagne

Bryd tavsheden
Stop hadforbrydelser
mod homoseksuelle, biseksuelle & transkønnede
Bryd tavsheden Stop hadforbrydelser

Bryd tavsheden
Stop hadforbrydelser

Det skete ved, at LGBT Danmark uddelte den til kampagnen udfærdigede folder “Bryd tavsheden” i de københavnske LGBT-miljøer.
I løbet af de kommende dage vil alle hovedbiblioteker og LGBT-steder modtage folderen, så den bl.a. vil være at finde på diskoteker og caféer i Danmark.

LGBT Danmark oplyser om kampagnen og folderen:
At bryde tavsheden er det første skridt mod at stoppe voldsmænd i at begå vold mod andre.
Folderen fortæller.

  1. Hvor skal jeg anmelde?
  2. Hvad skal jeg gøre.
  3. Hvad er mine rettigheder?
  4. Hvad er en hadforbrydelse?

* * *
Projektet er igangsat af LGBT Danmark, Institut for Menneskerettigheder og Københavns Politi.

Folderen i pdf-format.
Læs om kampagnenLGBT Danmarks hjemmeside.

* * *
Læs om betydningen af hadforbrydelser og hate crime.

Københavns Politis interne informationsfolder med vejledning om hadforbrydelser udsendt i 2009.

Vist 29 gange.
Københavns Politis interne informationsfolder

Københavns Politis interne informationsfolder

Informationsfolderen med vejledning om den indledende sagsbehandling og efterforskning af hadforbrydelsessager

Hadforbrydelseskampagne [Det er ingen forbrydelse at være sig selv -] Københavns Politi indledte i januar 2009 et samarbejde med Københavns Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske samt World Outgames om at modvirke hadrelateret kriminalitet: sammen står vi nu bag en oplysningskampagne, som vi håber vil hjælpe til, at alle kan føle sig trygge ved at leve åbent, uanset etnicitet, religion eller seksuel orientering.

Kampagnen har titlen: “Det er ingen forbrydelse at være sig selv -” og den bliver synlig i København i denne og næste uge i forbindelse med afholdelsen af World Outgames 2009: der opsættes 250 plakater, der distribueres 15.000 GoCards og annonceres i relevante medier, der er udarbejdet et særligt website med information om hadforbrydelserhttps://www.facebook.com/StopHadVisRespekt – også på politistationerne opsættes der plakater og omdeles GoCards.

Målet med kampagnen er at afdække antallet af hadforbrydelser med henvisning til straffelovens strafskærpende omstændigheder beskrevet i § 81, nr. 6, som fx finder anvendelse i forbindelse med vold, røverier, sædelighedsforbrydelser, hærværk mv., hvorunder der kan nedlægges påstand om skærpet straf, såfremt disse forbrydelser har været mutiveret i et hadforbrydelsesmotiv.

Samtidig håber jeg, at vi ved udsendelse af denne informationsfolder samt vejledning i indledende sagsbehandling og efterforskning af hadforbrydelsessager kan bidrage til, at vi bliver endnu dygtigere til at håndtere også denne slags sager.

Per Larsen
Chefpolitiinspektør

Hvad er en hadforbrydelse
En hadforbrydelse er en forbrydelse, som er motiveret i had mod grupper og individer, som gerningsmanden oplever som anderledes på grund af disse gruppers eller individers etniske tilhørsforhold, deres religiøse overbevisning, deres seksuelle orientering eller anden lignende omstændighed.

Det, der adskiller en hadforbrydelse fra andre forbrydelser, er, at forbrydelsen er motiveret i et had, frem for alene at være motiveret i et forsæt til fx at stjæle, øve vold eller anden form for kriminalitet.

Som det fremgår af den vedlagte vejledning i indledende sagsbehandling! efterforskning af hadforbrydelser , er det afgørende, at vi i forbindelse med den indledende visitation af sager stiller åbne spørgsmål til forurettedes/vidnets opfattelse af motivet til forbrydelsen, da vi herved forhåbentlig øger muligheden for, at vi får oplysninger om et eventuelt hadmotiv, som herefter kan efterforskes.

Straffelovens § 266 b [hetz mod minoritetsgruppering] Denne paragraf i straffeloven indeholder et forbud mod, at man offentligt siger eller på anden måde kommunikerer et budskab, der truer, håner eller nedværdiger en gruppe af personer på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Enhver anmeldelse om overtrædelse af straffelovens § 266 b skal medføre iværksættelse af indledende efterforskning og oprettelse af særskilt sag i PolSas jf. Rigsadvokatmeddelelse nr. 912006.

Straffelovens § 81, nr. 6 [hadmotiv – en strafskærpende omstændighed] En hvilken som helst straffelovsovertrædelse kan bedømmes som en hadforbrydelse, såfremt forbrydelsen er begrundet i gerningsmandens negative indstilling til en gruppe af personer på grund af deres etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. En hadforbrydelse kan altså være alt fra tyveri til drab.

Hadmotivet er altså begrundet i gerningsmandens antagelser om forurettedes nationalitet! etnicitet, religion! tro eller seksuelle orientering. Det afgørende er i denne forbindelse gerningsmandens antagelse om forurettede – ikke forurettedes faktiske nationalitet! etnicitet, religion! tro eller seksuelle orientering.

For at afdække antallet af hadforbrydelser, de geografiske gerningssteder og for at skabe grundlag for efterforskning og kriminalpræventive tiltag iværksættes følgende praksis i sagsbehandling af sager med et hadmotiv:
I feltet [Sagens genstand] i PolSas skrives: “Hadmotiv… “, ligesom væsentlige sagsforhold anføres.

Racediskriminationsloven [lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.] Også denne lov skal fremhæves i sammenhæng med hadforbrydelser, idet den angår et forbud mod at erhvervsdrivende/ansatte diskriminerer kunder på grund af kundens race, hudfarve, nationalitet, etnicitet, tro, religion eller seksuelle orientering.

Enhver anmeldelse om overtrædelse af Racediskriminationsloven skal medføre iværksættelse af indledende efterforskning og oprettelse af særskilt sag jf. Rigsadvokatmeddelelse nr. 912006.

HADFORBRYDELSE [vejledning: indledende sagsbehandling/efterforskning]

STRAFFELOVENS § 266 b [hetz mod minoritetsgruppering]
  • Enhver anmeldelse om overtrædelse af straffelovens § 266 b skal medføre iværksættelse af indledende efterforskning og oprettelse af sag jf. Rigsadvokatmeddelelse nr. 912006 [PolSas jour.nr.: 74274 – racediskrimination]
STRAFFELOVENS § 81, nr. 6 [strafskærpende omstændighed ved forbrydelser med et hadmotiv]
  • Hadmotivet kan være begrundet i gerningsmandens antagelser om forurettedes nationalitet/etnicitet, religion/tro eller seksuelle orientering. Fremkommer der oplysninger om et muligt hadmotiv, anføres dette i anmeldelsesbilledet i PolSas; i feltet Sagens genstand skrives: “Hadmotiv… ” og væsentlige informationer om konkrete sagsforhold anføres.
SÆRLIGE OPGAVER
  • I Sagens genstand skrives: “Hadmotiv… ” og konkrete sagsforhold beskrives.
  • Fotografer/dokumenter gerningsstedet, musik mv.
  • Beklædning eller genstande med racistisk/homofobisk karakter beslaglægges
ANMELDER/FORURETTEDE [afhøring]
  • Signalement og besigtigelse af personen; spirituspåvirket, sindstilstand, påklædning; foto optages hvis samtykke
  • Stil åbne spørgsmål om personens opfattelse af motivet/årsagen til forbrydelsen
  • Personens nationalitet/etnisk tilhørsforhold, tro/religion, seksuelle orientering
  • Har gerningsmanden ageret eller ytret sig racistisk/homofobisk?
  • Signalement af gerningsmanden
MISTÆNKTE/SIGTEDE [afhøring]
  • Signalement og besigtigelse af mistænkte! sigtede, optagelse af foto
  • Motiv og indstilling til forbrydelsen
  • Giver den mistænkte/ sigtede udtryk for rascistiske, homofobiske eller andre synspunkter, der kan relateres til et hadmotiv?
VIDNER: [afhøring]
  • Stil åbne spørgsmål om vidnets opfattelse af motivet/årsagen til forbrydelsen
  • Beskrivelse af hændelsesforløbet, forurettedes og mistænktes påklædning, opførsel
RACEDISKRIMINATIONSLOVEN [lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.] DISKRIMINATION [vejledning: indledende sagsbehandling/efterforskning]
SÆRLIGE OPGAVER
  • Fotografer/dokumenter gerningsstedet, musik mv,
  • Identificere vagter/adgangsgivende personale/forretningsdrivende/ansatte
  • Antal gæsteri kunder på gerningsstedet
  • Andel af gæsteri kunder med race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro, religion eller seksuelle orientering forskellig fra flertallet
  • Gæsternes/kundernes påklædning, beruselsesgrad mv. Gæsteliste sikres
ANMELDER! FORURETTEDE [afhøring]
  • Signalement og besigtigelse af personen; spirituspåvirket, sindstilstand, påklædning; foto optages hvis samtykke
    Personens opfattelse af årsag til afvisning/nægtelse af adgang
  • Hvem forestod afvisningen! nægtelse af adgang?
  • Hvad er opgivet/udtalt om årsagen til afvisningen/nægtelse af adgang?
  • Forholdene på gerningsstedet på tidspunktet for afvisningen/nægtelse af adgang
  • Personens nationalitet/etnisk tilhørsforhold, tro/religion, seksuelle orientering
MISTÆNKTE/SIGTEDE [afhøring]
  • Signalement og besigtigelse af mistænkte/sigtede
  • Årsag til at nægte anmelder/forurettede adgang
  • Regler for afvisning af gæster
VIDNER [afhøring]
  • Vidnets opfattelse af årsag til afvisning/nægtelse af adgang
  • Hvorledes blev arunelderen! forurettede behandlet?
  • Hvorledes blev øvrige gæster, der blev givet adgang, behandlet?

* * *
Vejledningen i pdf-format hos Folketinget i forbindelse med justitsministerens svar den 4. august 2009 på spørgsmål 1075 af 27. juli 2009.

* * *
I artiklen “Hadforbrydelse – Hate crime. Betydningen af begrebet” forklarer Tina Thranesen nærmere om betydningen af begrebet hadforbrydelse – Hate crime.

Trans staff and students in higher education

Vist 3 gange.
Trans staff and students in higher education. 2008.

Trans staff and students in higher education. 2008.

Titel Trans staff and students
in higher education
Udgivet af Equality Challenge Unit
Udgivet Marts 2008
Sprog Engelsk
Antal sider 46
Revideret genudgivelse 2010
Antal sider 56

I England skønnes der at være mellem 5.000 og 6.000 transkønnede, så mange universiteter og andre højre undervisningsinstitutioner har måske aldrig haft en transkønnet blandt deres medarbejdere eller studerende. Men i de måske sjældne tilfælde, hvor en institution har en ansat eller en studerende, der er under kønsskifte, melder en lang række spørgsmål sig – også af lovgivningsmæssig art.
Denne vejledning beskriver en række af de opståede spørgsmål, forklarer om lovgivningen og foreslår klare løsningsmodeller ud fra en række eksempler fra universiteter og andre højere læreanstalter, der har været igennem en sådan proces.
Det skal bemærkes, at vejledningen er skrevet ud fra engelske forhold med baggrund i engelsk lovgivning. Imidlertid vil den i stor udstrækning også kunne anvendes i Danmark.

* * *
Equality Challenge Unit (Ligestillings- og udfordringsenheden) støtter de videregående og højere uddannelser i deres mission om at udnytte potentialet i alle medarbejdere og studerende uanset deres race, køn, handicap, seksuel orientering, religion og tro eller alder, til gavn for enkeltpersoner, institutioner for videregående og højere uddannelse og dermed for samfundet.
Enheden er dannet i fællesskab af universiteter, andre højere uddannelsesinstitutioner og forskellige ministerier.

Equality Challenge Unit.
Omtale af guiden hos Equality Challenge Unit.
Vejledningen i pdf-format hos Equality Challenge Unit.
Vejledningen i Word-format hos Equality Challenge Unit.

Medical care for gender variant children and young people: answering families questions. 13. februar 2008.

Vist 60 gange.
Medical care for gender variant children and young people

Medical care for gender variant children and young people

Titel Medical care for gender variant
children and young people:
answering families’ questions
Trans wellbeing and healthcare
Oversat titel Lægelig omsorg for børn og unge
med kønsvariationer:
besvarelse af spørgsmål fra familier
Transkønnedes trivsel
og omsorg for deres sundhed
Forfattere Dr Richard Curtis
Professor Andrew Levy
Dr Joyce Martin
Professor Zoe-Jane Playdon
Dr Kevan Wylie
Terry Reed
Bernard Reed
Udgivet af Department of Health
Sundhedsministeriet
Udgivet 13. februar 2008
Sprog Emgelsk
Antal sider 32

Publikation giver svar på de spørgsmål, som forældrene typisk stiller om behandling af børn og unge (i alderen op til 17) med kønsvariation. Den hjælper familier til at forstå kønsvariationer og giver nogle råd om, hvordan de skal reagere.
Kønsvariationer hos børn og unge er ikke sjældent, selvom det måske ikke resulterer i, at de som voksne erklærer sig som transseksuelle.
Normalt kræver det ingen medicinsk behandling før starten af puberteten.
I de tilfælde, hvor barnet har en tidlig og ukuelig trang til at ændre sit køn, kan forældre og andre familiemedlemmer finde det nyttigt at tale med andre, der har haft denne oplevelse.

* * *
Department of Health (The National Archives) med omtale af publikationen.
Publikationen i pdf-format.

Handbook for Parents

Vist 51 gange.
Handbook for Parents

Handbook for Parents

Titel Handbook for Parents
Forlag Consortium on the Management of
Disorders of Sex Development
Intersex Society of North America
Udgivet 18. september 2006
Sprog Engelsk
Antal sider 132
ISBN-10 0-9773201-0-3

Bogen er resultatet af et ekstraordinært sammarbejdet mellem forældre til børn med DSD (Disorders of Sex Development), voksne med DSD og behandlere.
Bogen indeholder ikke en masse medicinsk information, da der er mange forskellige forhold og variationer af DSD.
Derimod er den velegnet til at give indblik og forståelse og dermed hjælp til forældre og andre pårørende til børn med DSD.
Bogen kan læses fra begyndelse til slutning, men kan også anvendes som opslagsværk.
Fra side 111 til 121 er der en forklarende ordliste.

Clinical Guidelines for the Management of Disorders of Sex Development in Childhood er tilsvarende beregnet for professionelle, der beskæftiger sig med børn med DSD, som hjælp til at stille diagnose, fastlægge behandling, hjælpe med uddannelse og på anden måde støtte disse børn og deres forældre.

* * *
Bogen i pdf-format hos DSD Guidelines.

Clinical Guidelines for the Management of Disorders of Sex Development in Childhood.

Vist 100 gange.
Clinical Guidelines for the Management of Disorders of Sex Development in Childhood.

Clinical Guidelines for the Management of Disorders of Sex Development in Childhood.

Titel Clinical Guidelines
for the Management of Disorders
of Sex Development in Childhood
Bidragsydere 45 personer har bidraget
Forlag Consortium on the Management of
Disorders of Sex Development
Intersex Society of North America
Udgivet 16. august 2006
Sprog Engelsk
Antal sider 64
ISBN-10 0-9773201-1-1
ISBN-13 xx

Retningslinjerne er resultatet af et ekstraordinært sammarbejdet mellem behandlere, der beskæftiger sig med børn med DSD, forældre til børn med DSD og voksne med DSD.
Retningslinjerne er beregnet som en hjælp til at stille diagnose, fastlægge behandling, hjælpe med uddannelse og på anden måde støtte børn med Disorders of Sex DevelopmentDSD – også betegnet Disorders of Sexual Differentiation og deres forældre.

Gender Management Service Clinic – GeMS – er en speciel tværfaglig klinik på Children’s Hospital i Boston, der specielt beskæftiger sig med DSD.

* * *
Retningslinjerne i pdf-format.

Höra hemma – om transpersoner. Tryksag fra 2005 om transpersoner fra RFLS.

Vist 66 gange.
Höra hemma - om transpersoner

Höra hemma – om transpersoner

Höra hemma – om transpersoner- er en 16 siders tryksag om transpersoner med beskrivelse af transvestisme, transseksualisme, interkøn m.v. udgivet i 2005 af den svenske forening RFSL.
I tryksagen udtrykker foreningen også sine politiske ønsker.

Riksförbundet för sexuellt likaberättigande (RFSL) er en svensk forening for bøsser, lesbiske, biseksuelle, interkønnede og transpersoner stiftet i 1950. Transpersoner
kom først med i foreningen i 2001.

* * *
Höra hemma – om transpersoner – Tryksag om transpersoner fra 2005 fra RFSL.

Hårfjerning. Uønsket hår- og skægvækst. Af Tina Sandie Nielsen. 6. august 2003.

Vist 3.777 gange. Hvordan fjernes uønskede hår og skæg bedst?
Da mange har stillet dette spørgsmål, har jeg fået Tina Sandie Nielsen til at skrive denne artikel om forskellige former for hår- og skægfjerning.
Tina Thranesen.

* * *
Tina Sandie Nielsen

Tina Sandie Nielsen

Tina Sandie Nielsen er 49 år og læge.
I en pause fra lægegerningen arbejdede hun nogle år som edb-systemudvikler.
Men hun vendte tilbage til lægegerningen og arbejder nu som radiolog.
Hun fik i år 2000 foretaget kønsskifteoperation.

Af Tina Sandie Nielsen.
Uønsket hårvækst
Både transvestitter og transseksuelle kan have et ønske om at få fjernet uønsket hårvækst.
Uønsket hårvækst kan opdeles i to hovedområder: kropsbehåring og skægvækst.
Det er lidt forskelligt, hvad der kan gøres ved det. Derfor vil hvert område blive omtalt hver for sig.
Hårfjerning kan være permanent eller en behandling, som må gentages med jævne mellemrum. Det er lidt af en følelsesmæssig sag hvilken metode, der passer den enkelte.

Lidt om hår
Inden jeg vil begynde at omtale metoder til fjernelse af hår, vil jeg kort gennemgå, hvorledes hår vokser og hvilke hårtyper, der findes.

Hår kan inddeles i to typer – lanugohår og terminalhår.
Lanugohår er korte, fine og ofte uden farve.
Terminalhårene er lange, grovere og gerne pigmenterede (farvede) og er knyttet til bestemte regioner af kroppen – hovedhår, øjenbryn, øjenvipper, næsehår, øregangshår, skæg, hår i armhuler og kønsbehåring.
Det er terminalhårene, der kan give gener, så det er i virkeligheden dem, man ønsker fjernet visse steder.

Levetiden for et hår er forskellig fra sted til sted. Øjenbryn er dem, der skiftes hurtigst – ca. hver femte måned, medens hovedhår kan blive vekslende mellem to og fire år eller endnu længere.

Hårene er en del af huden. Hårløget findes i hårsækken. Det er herfra væksten sker. Hårsække har forskellig dybde. De forløber mere eller mindre skråt ned i huden. Nogle på et par millimeter andre op til fem eller mere. Huden er delvis gennemsigtig så selv med en virkelig tæt barbering, vil der være en synlig skygge især hos meget mørkhårede.

Håret har en cyklus med en vækstfase, en hvilefase, hvor håret ikke vokser, og en afstødelsesfase.
I hvilefasen er hårsækkens bund lukket. På et tidspunkt begynder der i den lukkede del igen at dannes et hårløg, der bryder op og udstøder det gamle hår.
Mennesket har i modsætning til dyr ikke nogen egentlig fældningsperiode. Hårene udskiftes hele tiden og er i forskellig fase. Dette er af betydning for, hvorledes den permanente hårfjerning har succes.

Uønskede hår i ansigt
Almindelig barbering kan være en ganske udmærket og tilstrækkelig metode, og den er ikke skadelig i den forstand, at hårene ikke forsvinder permanent.
Ret lyshårede har ikke nogen synlig skygge fra et barberet skæg.
Mørkhårede vil ofte have en skygge, som eventuelt kan dækkes af en foundation eventuelt i form af pancake makeup også kaldet kamuflage makeup. Væksthastigheden er dog så stor, at selv ved en grundig barbering om morgenen vil hårene hen ad eftermiddagen både kunne føles og ses igen.
Ved barbering skæres håret over, og spidserne vil derfor være hårde og ru.

Andre ikke permanente metoder til fjernelse af skæg er plukning med pincet. Nogle er ret hardcore og anvender epileringsmaskiner. Dette vil jeg omtale længere fremme i denne artikel.

Derfor kan der være et ønske om permanent fjernelse af disse hår. Det kaldes epilering.
Der findes to hovedtyper for epilering. Den traditionelle med elektrolyse eller diatermi (brænding) og laser.

Epilering med diatermi (brænding) og elektrolyse
Metoden har været anvendt i mange år. Først kom elektrolyse siden diatermi.
I begge tilfælde går behandlingen ud på, at der føres en meget tynd nål ned i hårsækken oven på håret, der vokser skråt ud.
På undersiden findes en udførselsgang for en talgkirtel, der er med til at holde huden smidig og hindre udtørring.
Nålen føres til bunden af hårsækken, hvor håret vokser ud fra. Ved elektrolyse sendes en ret svag strøm gennem personen. Effekten er størst ved hårsækken, og her vil der ske en elektrolyse af den væske, der er i cellerne i hårsækken og omliggende hertil. Derved dannes natronlud, der virker ætsende, og dette hæmmer eller ødelægger de celler, hvorfra væksten af håret udgår fra.

Ved diatermi er princippet, at der anvendes en højfrekvent strøm (ligesom en radiosender). Der sker en varmeudvikling lige i og omkring nålen. Derved hæmmes eller ødelægges cellerne.
Der dannes lidt arvæv, som bevirker, at der ikke kommer blod og dermed næring og ilt til cellerne i hårsækken. Det gør virkningen permanent.

Ved elektrolyse skal nålen, der føres ned i hårsækken sidde i ca. tyve sekunder for at opnå en tilfredsstillende virkning, og da der er ca. 600 hårsække pr. cm2, bliver man nærmest aldrig færdig med denne behandlingsmetode. (Ved diatermi kan en kyndig epilør klare temmelig mange hår på den tid).

Det kan lyde voldsomt at brænde håret på denne måde, men der anvendes en afmålt effekt i nogle få millisekunder. Der bør testes for hvor stor effekt og tid, der er tilstrækkeligt til, at behandlingen virker.
Når en gruppe hår er behandlet, skal de fjernes med en pincet. Hvis håret slipper uden videre og uden, at det gør ondt, så har det fået, hvad der skal til.
Der er risiko for sårdannelse med ar til følge.

Elektrolysen er imidlertid stort set helt afløst af diatermi.

Når man skal epilere, bør der udvises stor renlighed. Afvaskning med kloramin eller klorhexedin bør foretages for at mindske risikoen for at føre bakterier ude fra huden med ned i hårsækken.

Hver kunde bør have sine egne nåle hos epiløren. Der findes mange typer af nåle til brug ved epilering. Det er lidt en temperamentssag hvilke nåle, der føles bedst.

Det er kun medens håret er i vækstfasen, at hårløget kan rammes, så der er succes. Det er ikke muligt at vide hvilken fase, håret befinder sig i, så i princippet skal alle hårene have en tur.

Hvis behandlingen er korrekt udført, vil der være en genvækstratio på ti til femten procent.

Fordelen ved behandlingen er, at den er virkelig dokumenteret permanent.

Bagdelen ved metoden er, at den ikke er helt smertefrit. Især på overlæben er det for de fleste ret ubehageligt. Der kan forsøges med lokalbehandling med Elma under okklution (påføring af en creme med lokalbedøvelse, der dækkes med noget film, som skal sidde mindst en time, før behandlingen påbegyndes).

Virkningen kan være rimelig og fjerne en del af ubehaget. Ellers kan der hos vedkommendes tandlæge træffes aftale om egentlig lokalbedøvelse.

En anden bagdel ved metoden er, at der skal behandles i hver eneste hårsæk og med et antal på omkring 600 pr. cm2, vil behandlingen strække sig over mere end et år.
En fuld epilering kan derfor også let løbe op i omkring 70.000 kr. Det bør undersøges, om der er rabatordninger ved at få sammenlagt behandling til eksempelvis en time eller mere ad gangen, hvorved der kan spares en del penge. For epiløren er der den fordel, at der spares tid med klargøring før og oprensning efter behandlingen, hvilket sædvanligvis ikke er indregnet i behandlingstiden.

Der kan optræde komplikationer med infektion med bylder til følge. Endelig kan der opstår ar.

Andre mindre bivirkninger ved behandlingen er hævelse og rødme, der kan vare fra timer op til et par dage.

Det er ofte kosmetologer, der tilbyder epilering. Der findes også hårklinikker, hvor det er læger, der tilbyder behandling. Endelig kan man i visse tilfælde blive henvist til dermatologiske afdelinger.
Det er meget forskelligt, om der kan opnås tilskud fra ens kommune til behandlingen – uanset hvad man er.

Laserbehandling
Laserbehandling er en forholdsvis ny metode til hårfjerning. Den udføres med forskellige typer af lasere. Der er fremhævet forskellige egenskaber ved de forskellige typer lasere, men i virkeligheden er der ingen reel undersøgelse, der kan belyse, hvor effektiv langtidsvirkningen er ved laserbehandling.
Det er en hurtigere metode end traditionel behandling med nål (diatermi eller elektrolyse) til at opnå et hurtigt resultat, hvis man har mørkt hår.
På rødt og lyst hår virker laserbehandling ikke. Det skyldes, at der skal afsættes en varmevirkning, som i teorien bedst sker på materiale, som kan opsuge varme – altså mørke genstande. Derfor vil lyse eller rødlige hår ikke kunne opsuge den varme, der er forudsætningen for behandlingen.

Der foreligger ikke mange regelrette undersøgelser om den egentlige langtidsvirkning ved laserbehandling. De fleste undersøgelser er foretaget alt for kort tid efter behandlingen med laser til at sige, om der kommer genvækst af hår på de behandlede steder.

Sammenfattende kan det siges, at laserbehandling er en hurtig metode til fjernelse af uønsket hårvækst hos folk med mørkt hår.

Bivirkninger er bl.a. sår grundet brandskader, hvilket kan give smerter og føre til ardannelse.

Sammenfattende
Det er lidt vanskeligt at holde den traditionelle diatermi op overfor den nye laserbehandling, idet der mangler beviser for en virkelig permanent virkning af laserbehandlingen.
Der kan således ikke anbefales een metode frem for en anden. Kun kan det siges, at der er bevis for, at den klassiske metode med brænding (diatermi) har en permanent virkning med en genvækstratio på ti til femten procent.

Hår på arme, ben og krop
Modsætningsvis ansigtshår, så er traditionel epilering en affære, som næsten må anses for udsigtsløs fraset behandling på særlige områder som bikinilinien.
Arme og ben er nærmest uoverskuelige at behandle på den måde.
Laser kan her være en langt mere attraktiv behandling.
De fleste, jeg kender, anvender almindelig fjernelse med enten barbering, voksbehandling eller epileringsmaskine.

Barbering er den mest tilgængelige form. Man skære bare hårene væk. Ingen egentlige kendte bivirkninger ved denne metode. Blot ses der mørke hårrester inde i selve huden.

Voksbehandling, som ikke blev omtalt ved uønsket hårvækst i ansigtet, virker bedst på steder, hvor der er tilstrækkeligt med hår.

Ved voksbehandling påføres flydende voks på huden. Når voksen størkner er hårene indstøbt i voksen. Når voksen fjernes i “et hug”, rives hårene ud af huden.

Jeg har ikke hørt om nogen, der har anvendt voks i ansigtet.

Epileringsmaskiner virker ved, at de har nogle roterende pincetter. De griber om hårene og hiver dem ud.
Nogle føler en stor smerte herved og er på nippet til at opgive Det er ikke let at gøre det de første gange, men det bliver faktisk lettere efterhånden. Det gælder om at holde ud!
De første gange kan være en sand gru. Derefter bliver det lidt lettere, og jeg kan da godt sige, at det efterhånden er en hyggelig del af mit morgenritual. Jeg mærker det ikke mere.

I brugsanvisningerne tilrådes det ikke at bruge epileringsmaskiner i ansigtet. Imidlertid har både andre og jeg selv erfaret, at de faktisk er et glimrende alternativ til barbermaskinen i ansigtet.

Det er ikke muligt entydigt at anbefale den ene metode frem for en anden.
Hensigten med denne artikel er at beskrive de forskellige metoder til fjernelse af uønsket hår- og skægvækst. Du må prøve dig frem og selv finde den metode, som du finder bedst.

Bryster – forskellige muligheder for at få bryster. Tina Thranesen den 8. maj 2002.

Vist 4.092 gange. Af Tina Thranesen.

Indholdsfortegnelse
  1. Hormonbehandling og implantater
  2. Proteser
  3. Hjemmelavede bryster
    1. Vandfyldte plastposter
    2. Gryn i en nylonstrømpe
    3. Silikoneblokke
    4. Gele a.la. frugtgele
  4. Tape om brystkassen
  5. “Ægte”, men midlertidige bryster

Det også naturligt, at transvestitter gerne vil have nogle pæne bryster. Der er flere former og måder at få bryster på.
Uanset hvilken form for bryster eller måde, du vælger, er det vigtigt at vælge en passende størrelse.
Men hvad er en passende størrelse? Det er individuelt.
Er du begejstret for store bryster, vil du måske selv vælge store bryster. Du kan måske ligefrem ikke få dem store nok.
Søger du derimod at ligne en kvinde bedst muligt, skal du passe på ikke at vælge for store bryster. Hellere for små end for store.
Ud over størrelsen har vægten af brysterne, brysternes blødhed og bevægelighed for de fleste også stor betydning.

[Indhold] 1. Hormonbehandling og implantater
Disse to punkter jeg ikke komme nærmere ind på.
Behandling af transpersoner med kønshormoner kræver et udredningsforløb på Sexologisk Klinik. og at kønshormoner er receptpligtige.
Det er muligtat købe kønshormoner via internettet, men jeg må fraråde, at du begynder at eksperimentere med det.
Det er også meget individuelt, hvor meget brysterne vokser af hormonbehandlingen. For de flestes vedkommende bliver det til omkring størrelse A til B.
Implantater foretages på enten offentligt sygehus eller hos privatpraktiserende speciallæger.

[Indhold] 2. Proteser
Kunstige bryster kan købes i mange udgaver fra ganske billige i skumgummi fra omkring hundrede kroner til meget naturtro silikoneproteser til adskillige tusinde kroner.
Silikoneproteserne kan købes i bandagistforretninger og forskellige specialforretninger samt via internettet.

[Indhold] 3. Hjemmelavede bryster/fyld i BH’en
Mange transvestitter starter med hjemmelavede bryster. Der er mange måder at gøre det lige fra et par sammenrullede sokker til at fylde BH’en ud med til proteser, der næsten er lige så flotte, som de købte.
Her vil jeg give et par tips om, hvordan du hurtigt og uden nævneværdige omkostninger kan lave et par kunstige bryster.
Fælles for disse er imidlertid, at det er fyld i en BH, og at du ikke kan bære tøj, der er så nedringet, at brysterne kan ses.

[Indhold] 3.1. Vandfyldte plastposer
Det nemmeste er at tage en 4 liters plastikpose og fylde vand i og derefter binde en knude. Til en B-skål skal bruges 3 – 4 dl.
Når du binder knuden, skal du lade en smule luft være tilbage i posen, så den ikke bliver for hård.
Det overskyende af posen klippes af lige over knuden. Det er en god ide at lægge denne pose i en ny, der også bindes knude på og den igen i en tredje pose. Det giver en god sikkerhed mod utæthed og en styrke, så du kan ligge på maven.
Du kan evt. sætte et lille stykke dobbeltklæbende tape i bunden af posen inden du putter den i den næste pose. Så ruller de ikke rundt.
Tilsvarende kan du på den yderste pose også sætte et stykke dobbeltklæbende tape. På den måde kan du tape “brystet” fast til huden, så det ikke er BH’en, der skal bære hele vægten. Har du hår på brystet, så kan det godt være både vanskeligt og noget pinefuldt at tage det af, men det kan lade sig gøre.
Med lidt omhu og evt. et par forsøg, kan du godt få et par hæderlige bryster ud af det.
Sørg for at bruge plastikposer, der ikke knitrer.

[Indhold] 3.2. Gryn i en nylonstrømpe.
Du kan også tage en nylonstrømpe – naturfarvet – og fylde den med forskellige former gryn. Igen binder du en knude og klipper det overskydende af sprømpen bort. Også her bruger du flere lag for at opnå tilstrækkelig styrke.
Fordelen er, at “brystet” er let at forme, så det med en bh på ser yderst naturtro ud. Ulempen er, at de virker meget faste og noget hårde.

[Indhold] 3.3. Silikoneblokke.
Det er vanskeligt, men dog muligt at finde siliconeblokke, som du kan skære i facon. Der findes håndledsstøtter i blød silicone til brug for aflastning af håndleddene ved skrivning på pc-tastatur. De har ikke nogen hensigtsmæssig facon, men kan skæres og limes, så resultatet bliver hæderligt. Ulempen er, at de som oftest er sorte eller i anden stærk farve.
Selv om det er en siliconemasse, bliver resultatet på ingen måde som de færdigkøbte brystproteser.

[Indhold] 3.4. Gele a. la. frugtgele v/Nanna Nielsen.
Følg en hvilken som helst opskrift på frugtgele, men undlad frugten.
Kog ca. 1 liter vand med 250 g. sukker til en lage.
Læg det dobbelte af opskriftens husblas i koldt vand i ca. 10 minutter.
Tag sukkerlagen af blusset og lad det afkøle en smule.
Tag husblassen op af det kolde vand. Pres vandet af med hænderne, og kom det direkte i sukkerlagen og rør rundt, til det er helt opløst.
Stil det til køling.
Når det er koldt, skæres en “brystformet” klump ud, som kommes i en plastpose, som lukkes forsvarligt.
Brug eventuelt to poser indeni hinanden. Luk den første, og kom den i den anden, som derefter lukkes.
Som “brystvorte” kan eventuelt placeres et dekorations-kirsebær det rigtige sted.

Bryster med tape.

Bryster med tape.

[Indhold] 4. Tape om brystkassen
BrysterTape.jpg
Med tape er det muligt at lave en kavalergang og dermed synlige bryster.
Kort går det ud på, at du trækker huden på brystet mod midten og opad og holder hudfolderne på plads med tape.

[Indhold] 5.”Ægte”, men midlertidige bryster
Denne metode giver et ægte udseende, men du skal kunne give dig selv indsprøjtninger, eller få en anden til at gøre det på dig.
Metoden går ud på at indsprøjte sterilt saltvand i dine bryster. Derved kan du få bryster, der passer op til en B-skål. Ægte at se og føle på.
Saltvandet fordeler sig langsomt i kroppen og udskilles med urinen. Virkningen er derfor midlertidig. Brysterne svinder lidt efter lidt, og efter ca. 3 timer er virkningen borte.
Sådan gør du
Fyld sprøjten med saltvandet. Hold sprøjten med nålen opad og tryk stemplet langsomt til der kommer vand ud af nålen. Derved sikrer du, at der ikke er luft i sprøjten.
Stik nålen ind i det ene bryst cirka 5 cm. fra brystvorten og tryk langsomt 5 til 10 ml. saltvand ind i brystet.
Nålen skal kun ind under huden. Ikke dybt. Du skal trykke langsomt, så væsken får tid til at fordele sig. En bule vil vokse frem.
Gentag i samme position og med samme mængde i det andet bryst.
Derefter gentager du processen i det første bryst 3 til 5 cm. ved siden af den første indsprøjtning og i samme afstand fra brystvorten som første gang.
Foretag på den måde indsprøjtningerne på skift i brysterne til du har været hele vejen rundt. Det bliver 7 til 10 indsprøjtninger i hvert bryst og må forventes at vare omkring en halv time.
Du skal eventuelt skifte nål efter 2 til 3 indsprøjtninger, da nålen kan blive sløv.
Husk også at spritte huden med hospitalssprit, der hvor du stikker.
Stikker du for dybt, bruger du en sløv nål eller trykker for hårdt på sprøjtens stempel, kan du risikere blå mærker, og det skal du jo helst undgå.
Hvor meget saltvand, du vil bruge, må du vurdere ud fra resultatet første og eventuelle efterfølgende gange.

Første gang anbefales at bruge følgende
En karton med 18 ampuller á 20 ml. Natriumclorid øjenbadevand.
En 20 ml. injektionssprøjte.
Ca. 10 injektionsnåle betegnet “orange med kort nål” eller “blå med kort nål”. Farven angiver nålens diameter.
Prisen er ca. eller lige godt 100 kr. for det hele.
Efterfølgende gange
Hvis du efter første forsøg vil fortsætte med metoden, kan du med fordel købe saltvand i større mængder.
Dertil kan anbefales:
Natriumclorid, isotonisk saltvand uden konserveringsmiddel i 1 liters flaske f. eks. “Ecotainer NaCi 0.9%” fra B. Braun eller tilsvarende fra en anden leverandør.
Fås på apoteket og er væsentligt billigere end øjenbadevandet – ca. 30 kr. for en 1-liters flaske.

Jeg har ikke selv prøvet metoden og fralægger mig ethvert ansvar.
Metoden og beskrivelse af ingrediencerne har jeg fra en kvinde, der har den faglige baggrund i orden. Hun har en kæreste, der er transvestit, og som regelmæssigt bruger metoden.
[Indhold]

Parykkens pleje. Råd og vejledning om vask og pleje af parykker. Rebecca Holm. 26. februar 2002.

Vist 120 gange.
Rebecca Holm

Rebecca Holm

Rebecca Holm har tidligere i mange år arbejdet i en butik som bl.a. sælger såkaldt teatermakeup. Hun har derfor en stor viden om makeup, parykker m.m.
Rebecca er medarrangør af Butterfly Club på Never Mind i København og har været redaktionsmedlem at TiD’s medlemsblad.
Ved TiD’s julefeste i 2000 blev hun af medlemmerne i TiD kåret som “Årets Transvestit 2000-2001”.

Af Rebecca Holm.
Vask
Parykken lægges i lunkent vand tilsat en til to spiseskefulde shampoo. Efter ca. ti minutters iblødsætning skvulpes parykken let i vandet.
Parykken skylles herefter i lunkent vand til vandet er rent. Sidste hold skyllevand tilsættes en spiseskefuld fter-vask-balsam.
Parykken trykkes let i et håndklæde, rystes og anbringes på et åbnt plaststativ, hvor der kan komme luft til parykken nedefra, medens den tørrer.
Det dur ikke at sætte en våd paryk på et af de massive parykhoveder af flamingoplast, for så tager det alt for lang tid for parykken at tørre.
Alternativt kan parykken hænges på en tørresnor med tøjklemmer. Det fungerer sådan set lige så godt, men kan skabe lidt uorden i frisuren.
Hæng evt. parykken med “bunden i vejret”, så krøllerne kommer til at fylde så meget som muligt, medens parykken tørrer.
Ved daglig brug af paryk anbefales vask ca. hver ottende dag.

Pleje
Når parykken er tør, børstes den i frisure med en velegnet børste.
Dernæst tilføres parykken en speciel fiberolie, der bevarer det naturlige udseende, beskytter mod unødig slitage og udtørring af fibrene. Olien anvendes dagligt umiddelbart inden parykken tages i brug eller i forbindelse med frisering af parykken.

Advarsel
Er hårene i parykken af fiber (kunstigt hår), skal det erindres, at krøllejern, føntørring og damp fra f.eks. opvaskemaskine og varme fra ovne ødelægger fibrene og dermed parykkens udseende.

Kønsskifteoperationen fra mand til kvinde. Af Tina Sandie Nielsen. 17. januar 2002.

Vist 847 gange. Hvordan foregår en kønsskifteoperation. Da mange har stillet disse spørgsmål, har jeg fået Tina Sandie Nielsen til at skrive denne artikel, der beskriver operationen fra mand til kvinde.
Tina Thranesen.

* * *
Tina Sandie Nielsen

Tina Sandie Nielsen

Tina Sandie Nielsen er 49 år og læge.
I en pause fra lægegerningen arbejdede hun nogle år som edb-systemudvikler.
Men hun vendte tilbage til lægegerningen og arbejder nu som radiolog.
Hun fik i år 2000 foretaget kønsskifteoperation.

Af Tina Sandie Nielsen.
Kønsskifteoperation fra mand til kvinde

Der foretages kønsskifteoperationer både fra mand til kvinde og den modsatte vej. Denne artikel gennemgår, hvorledes kønsskifteoperationerne fra mand til kvinde foretages her i Danmark. Der kan være lidt tekniske forskelle på måden, de udføres i andre lande, men principperne er stort set ret ens.

Forberedelse er en indledende samtale forud for den egentlige indlæggelse, hvor personen, der skal opereres i ro og mag snakker det hele igennem med den kirurg, der skal udføre operationen.
Her i Danmark er det udelukkende på Plastikkirurgisk Afdeling, Rigshospitalet denne type operationer foretages.

Der sker indlæggelse med almindelig journaloptagelse og eventuelle undersøgelser (blodprøver m.v., hvis det skønnes nødvendigt).
Inden operationen foretages en udtømmelse, som er rimelig effektiv, og som skal lette forløbet efter operationen.

Operationen udføres i fuld bedøvelse (naturligvis); og patienten lejres i passende beholdere, da kirurgen foretager det meste fra “bunden af”.

Trin 1: Der foretages fjernelse af testikler og bitestikler.

Trin 2: Selve penis åbnes i begge sider således, at huden skånes.
Der arbejdes videre ind på at fjerne de tre svulmelegemer, som penis er opbygget af, samt urinrøret, hvor det er i forvejen lagt en kateter i til blæren, så det er til at vide, hvor urinrøret er under operationen.

Under denne del af processen skånes nervebaner og blodforsyning til glanspenis, der skal tjene til tildannelse af en klitoris senere.

Trin 3: Der laves derefter en poche – kanal – op lige foran endetarmen. Dens dybde afhænger af, hvor højt oppe bughinden findes. Det kan være et sted mellem femten til atten cm.
Hverken endetarm eller bughinden må perforeres, da det giver væsentlige komplikationer.

Trin 4: Af penishudens to lapper og af en del af huden fra pungen tildannes så selve skeden.
Der er normalt hud nok til formålet, Men ellers kan det være nødvendigt at hente en hudlap fra inderlåret til at supplere med.

Trin 5: Til tildannelse af ydre kønslæber benyttes en del af testikelhuden, som foldes via nogle anlagte snit (hudsnipper).

Trin 6: Klitoris tildannes med den efterladte stilk med kar og nerver samt glanspenis, som reduceres til cirka en tredjedel af oprindelig størrelse. Den anbringes lige under toppen af skamlæberne og syes fast her med kar og nerver.
Urinrørets åbning syes på huden under klitoris, og der foretages endelig lukning.

Der efterlades et par sugedræn, der kan fjernes efter nogle døgn. I vagina efterlades en “pølle”, der skal holde det hele på plads, og der vil ske en tilheling af huden op i den tildannede kanal (under trin 3). Dette tager en uges tid.

Efter sædvane på Rigshospitalet er det herefter sengeleje i den ugestid tilhelingen foregår.
Blærekateteret kan fjernes efter nogle dage, når den værste hævelse har fortaget sig. Dette sker efter skøn.

Trådene, der anvendes ved operation, er af typen, der selv opløses.

Efterbehandling:
Efterbehandlingen er meget vigtig.
Det drejer sig om udvidelsesbehandling, der foretages med en passende stent. (Det kan være en dildo). Det er for, at der dels skabes bedre plads, og dels for, at der ikke indtræder skrumpninger, der kan være svære at behandle bagefter.
Behandling foretages minimum en gang dagligt i mindst ti minutter og skal gennemføres i to år efter operation.

Det er noget forskelligt hvor hurtigt, de opererede kommer sig efter en operation og er klar til at genoptage deres arbejde. Typisk fra tre til fem uger forudsat, der ikke er indtrådt komplikationer under operation, eller indtræder komplikationer med fornøden blodtilførsel til den lange hudstilk.