Skr. fra transorganisationer den 16. maj 2017 om processen for udarbejdelse af en vejledning for behandling af transkønnede.

Vist 0 gange. Transpolitisk Forum, Amnesty International, Copenhagen Pride, FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn, LGBT+ Ungdom og LGBT Danmark har dateret den 16. maj 2017 sendt en skrivelse til sundhedsministeren og partiernes sundhedsordførere med en appel om politisk indgriben i forhold til proces og indhold af Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling.
Skrivelsen registreret hos Sundheds- og Ældreudvalget som bilag 322 – Alm. del 2016-17.

Skrivelsen gengives herunder.

Tirsdag den 16. maj 2017
Kære Sundhedsminister og Sundhedsordførere

Appel om politisk indgriben i forhold til proces og indhold af Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling.

I, beretning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 26. maj 2016, anfører udvalget:
”Et enigt udvalg konstaterer med stor tilfredshed, at problemstillingen vedrørende behandling af transkønnede, der længe har optaget udvalget, nu endelig ser ud til at finde sin løsning.

En persons kønsidentitet er ikke i sig selv en medicinsk eller psykiatrisk tilstand og skal ikke behandles, helbredes eller undertrykkes. Udvalget konstaterer med tilfredshed, at diagnosekoderne vedrørende transkønnethed nu vil blive flyttet til et andet eller et nyt kapitel, hvor diagnosen ikke opfattes som en sygdom, lidelse eller seksuel tilstand.

Det betyder, at et samlet udvalg støtter, at det, forslagsstillerne ønskede gennemført med beslutningsforslaget, nu bliver til virkelighed og sættes i kraft inden for de næste 7 måneder. Såfremt kodeændringerne mod forventning ikke vedtages i WHO til oktober, har ministeren givet tilsagn om, at Danmark vil etablere en særskilt national løsning for diagnosekoderne pr. 1. januar 2017, hvormed Danmark, som ønsket af udvalget, vil gå forrest på dette område. På den baggrund er det også udvalgets forventning, at man som transkønnet i Danmark skal opleve et hensynsfuldt udredningsforløb og tilbydes en værdig og afklarende indsats i forbindelse med et eventuelt kønsskifte.”

Ændringen af koderne har stor betydning for mange transpersoner, som ikke finder de nye koder stigmatiserende.

Vi vil gerne takke Sundheds- og Ældreudvalget samt Sundheds- og Ældreministeren for jeres indsats.
Samtidig vil vi rose Sundhedsdatastyrelsen for at følge vores folkevalgtes ønsker, som respekterer både beretningen og ministerens udtalelser.

På baggrund af nedennævnte beskrivelse samt vedhæftede indsigelser til Sundhedsstyrelsens vejledningsudkast, er det derfor vores ønske at der fra politisk side gribes ind nu for at sikre at såvel arbejdsproces som vejledningsindhold reelt afspejler LGBTI-rettigheder samt konkret og faktuel ny viden således at vi her i Danmark som minimum lever op til dette, hvilket for nuværende IKKE er tilfældet.

Processen for udarbejdelse af Sundhedsstyrelsens nye vejledning for behandling af transkønnede.
Sundhedsstyrelsen indkaldte organisationer (undtaget FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn) til to timers møde tirsdag den 21. marts 2017 om den ny vejledning.

Sundhedsstyrelsen afholdt tirsdag den 28. marts 2017 en offentlig konference (på engelsk) ”GENDER IDENTITY AND HEALTH CARE”. Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning, blev hverken offentliggjort eller blev præsenteret på denne konference.

Sundhedsstyrelsen indkaldte organisationer samt fagpersoner til to timers møde tirsdag den 2. maj 2017.
Forinden afholdelse af mødet havde transorganisationerne indgivet vedlagte kommentarer til Sundhedsstyrelsens arbejdsudkast til vejledning.

Dagsorden til mødet blev udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og udsendt dagen før mødeafholdelse.
Vedhæftet var Sundhedsstyrelsens arbejdsudkast, som var uforandret og dateret den 6. marts 2017.

Vi oplystes på mødet om at vores kommentarer er blevet læst og at vejledningen vil komme i høring om ca. 14 dage. Ligeledes fastholdes det fra Sundhedsstyrelsens side, at behandling på børneområdet vil indgå i denne vejledning.

Sundhedsstyrelsen har flere gange i 2016 tilkendegivet, at revisionen af behandling af transkønnede børn og unge skulle være en separat proces, nu har styrelsen imidlertid valgt at inddrage børn og unge i revisionen. B – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn er først blevet inddraget i revision af vejledningen i april 2017 og har derfor ikke haft mulighed for at bidrage nævneværdigt med deres erfaringer.

Region Hovedstaden udgiver en rapport om behandling af transkønnede børn og unge til efteråret.
Afsnittet vedrørende behandling af børn og unge vil derfor være forældet når vejledningen træder i kraft eller kort efter.

Samtlige organisationer indgav derfor, i deres tilsendte kommentarer, ønske om at revision af afsnittet vedrørende børn og unge udsættes til efteråret således at den nyeste viden på området foreligger og at vi får mulighed for at bidrage til afsnittet. Dette ønske er trods tidligere lovning fra Sundhedsstyrelsen altså ikke efterkommet.

Ønsker til en ny vejledning.
Kønsidentitetsforhold er hverken en somatisk eller psykiatrisk sygdom og en ny vejledning må nødvendigvis afspejle dette. Vi har derfor følgende ønsker til en ny vejledning:
  • At sproget i vejledningen hverken må direkte eller indirekte antyde, at der tale om en sygdom.
  • At der må ikke stilles krav om psykiatrisk udredning for behandling uden at der er en begrundet mistanke om at ønsket om behandling skyldes psykiatriske forhold.
  • At den velfungerende praksis vedrørende kønshormonbehandling fra før Sundhedsstyrelsens stramning af 23. november 2012 genindføres.
  • At nedre kirurgi, med undtagelse af rutine operationer, varetages i et internationalt samarbejde da der i Danmark ikke findes den fornødne ekspertise.
  • At afsnittet vedrørende børn og unge revideres når Region Hovedstaden har udgivet deres rapport om behandling af børn og unge (forventes til efteråret 2017).
Sundhedsstyrelsens arbejdsdokument til en ny vejledning.
Sundhedsstyrelsens udkast til en ny vejledning er endnu ikke sendt i høring og dets indhold er derfor fortsat ukendt, men på baggrund af de afholdte møder med Sundhedsstyrelsen finder vi det bekymrende at:

Kønshormonbehandling.
Tidligere kunne en transperson henvende sig til egen læge, få en henvisning til en speciallæge og få adgang til lægekontrolleret kønshormonbehandling. En praksis der har fungeret i tre årtier uden nævneværdige problemer.

Sundhedsstyrelsen har over for os anført, at denne praksis var uforsvarlig da mange personer, som led af en psykisk sygdom fejlagtigt fik kønshormoner. Vi har gentagne gange udbedt os oplysninger om omfanget af fejlbehandlinger, men vores spørgsmål er forblevet ubesvaret.

Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen har stillet tre spørgsmål til sundhedsministeren:
Spørgsmål 620:
”Ministeren bedes oplyse, om der forud for den 23. november 2012 er indgivet klager over privatpraktiserende speciallægers kønshormonbehandling af transpersoner, og i bekræftende fald hvor mange klager der dels er indgivet og dels er behandlet, klagernes indhold og indholdet af afgørelserne.”

”Ministeren bedes oplyse, om der forud for den 23. november 2012 er tilfælde, hvor myndighederne har fundet grundlag for eller overvejet, om der var grundlag for kritik eller anden sanktion over for privatpraktiserende speciallæger på grund af deres kønshormonbehandling af transpersoner, og i bekræftende fald oplyse, hvor mange sager det drejede sig om og baggrunden for disse sager, sa..t indholdet af afgørelserne?”

Svarerne på disse to spørgsmål bekræfter at der ikke tidligere har være nævneværdige problemer.
Derimod har vi kendskab til mange forhold hvor behandlingen, i det såkaldt højt specialiserede tilbud, er mangelfuld eller uforsvarlig.

”Ministeren bedes endvidere oplyse, hvilken dokumentation Sundhedsstyrelsen lægger til grund for, at kønshormonbehandling af transpersoner betegnes som højt specialiseret?”

Sundhedsstyrelsen har i deres bidrag til ministerens svar blandt andet anført:
”Væsentligst at nævne er den faglige retningslinje ’Standards of Care’ (SOC) som er udsendt af the World Professional Association for Transgender Health (WPATH)

Standards of Care beskriver to tilgange til behandling med kønshormoner, den traditionelle psykiatriske udredning med oprindelse i halvtredserne og den mere moderne tilgang udviklet i halvfemserne.
Sundhedsstyrelsen har valgt ensidigt, at anføre den restriktive model i deres bidrag til svaret fra ministerens svar.
Vi er forundrede over, at den langt mindre restriktive tilgang, ikke er nævnt i Sundhedsstyrelsens bidrag. En tilgang, som vi ikke finder optimal, men som er langt tættere på vores ønsker.

Nedre kønsmodificerende kirurgi
Nedre kønsmodificerende kirurgi foretages kun i begrænset omfang i Danmark. Det vil derfor aldrig blive muligt at opnå den fornødne ekspertise og rutine.
Belgien og Holland, som har en befolkning der er henholdsvis to og tre gange større end Danmarks har valgt at samarbejde om operationerne for at sikre en høj faglig standard.

Fjernelse af livmoder, æggeleder og æggestokke (hysterektomi og salpingo-ooferektomi) samt fjernelse af testikler (orkiektomi) kan ikke betragtes som højt specialiserede, da disse indgreb foretages rutinemæssigt ved forskellige sygdomme. Disse operationer må derfor kunne udføres i borgerens egen region.

Vores appel.
Vi har bedt Sundhedsstyrelsen afholde endnu et møde med os inden et udkast til en vejledning sendes i høring. Arbejdsdokumentet har kun i yders beskedent omfang taget hensyn til vores bidrag indsendt i august 2016. Sundhedsstyrelsen meddelte os at dette næppe kan nås da det haster med at vejledningen gjort færdig.

Det er vores opfattelse, at vi reelt ikke er blevet inddraget i revisionen og vi frygter en ny vejledning som er mindst lige så ringe som den gældende.

Vi er bekymrede over den stigende anvendelse af selvmedicinering, siden Sundhedsstyrelsen stramning i 2012. Særligt da selvmedicinering nu også forekommer blandt børn og unge. Vi frygter at stigningen vil fortsætte indtil de problemer, som er i den gældende vejledning, løses.

Vi appellerer derfor til politisk indgriben i udarbejdelse af en ny vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling.

Med venlig hilsen

Transpolitisk Forum

FSTB – Foreningen for Støtte
til Transkønnede Børn

Amnesty International

LGBT+ Ungdom

Copenhagen Pride

LGBT Danmark

Bilag:
Sundhedsstyrelsen arbejdsdokument af 6. marts 2017.
Transpolitisk Forums og Amnesty Internationals brev af den 17. april 2017.
FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børns brev af den 17. april 2017.
LGBT Danmarks brev af den 18. april 2017.

* * *
Folketingets journal vedrørende skrivelsen.
Skrivelsen i pdf-format hos Folketinget.

Kropumulig! Om sundhed, skønhed og selvværd

Vist 0 gange.
Kropumulig!

Kropumulig!

Titel Kropumulig!
Om sundhed, skønhed og selvværd
Udarbejdet og
udgivet af
Det Etiske Råd
Udgivet 28. april 2017
Antal sider 44
Sprog Dansk
ISBN-13 978-87-92915-03-0

Et undervisningshæfte om unges forhold til kroppen og dens betydning for unges identitet. Materialet kan bruges som diskussionsoplæg, som inspiration til projektopgaver eller tværfaglige forløb i grundskolens afgangsklasser (8. – 10. klasse), men også 1.g.
Det Etiske Råd lægger med dette materiale op til en debat om kroppens betydning for unge og deres udvikling.
Det Etiske Råd har udarbejdet en lærervejledning til undervisningshæftet.

Side 36. Handler om unge transpersoner
Side 38. Hjemme hos Zephyr, der blev tilskrevet kønnet pige ved fødslen, men som i dag ønsker at møde andre som transmaskulin.

Indhold
Kapitel 1. Hvad er “kroppen” overhovedet for noget?
Kapitlet handler om kroppens mange betydninger. Kroppen er en organisme, som kræver at blive passet. Men samtidig er kroppen også indpakningen af vores person.
Kapitel 2. Krop og etik
Kapitlet drejer sig om etiske overvejelser om kroppen. Etik og krop handler om, hvordan vi ser på hinanden og på andre. Når du diskuterer kroppens etik med dine venner i klassen, kan du blive opmærksom på vigtigheden af at behandle andre ud fra de værdier, som du selv sætter højt.
Kapitel 3. Krop og samfund
Kapitet handler om kroppens tilhørsforhold til en bestemt kultur. Du kan i kapitlet læse om, at det samfund, som du fødes ind i, har stor betydning for dit syn på kroppen. Du kan læse om kropsidealer – på godt og ondt. Du møder i kapitlet Lasse under træning i fitnesscenteret. Du møder også plastikkirurgen Faye Sarmady på job i skønhedsklinikken.
Kapitel 4. Krop og identitet
Kapitlet handler om den betydning, som kroppen har for unges identitet. Du kan få indsigt i, at det undertiden kan blive en udfordring at forlige sig med sin egen krop. Du møder i kapitlet Helle, hvis datter er ramt af meget svær spiseforstyrrelse. Du møder også Zephyr, der blev tilskrevet kønnet “pige” ved fødslen, men i dag ønsker at møde andre som transmaskulin.

* * *
Omtale af undervisningshæftet hos Det Etiske Råd med link til download af materialet.
Onlinevisning af undervisningshæftet hos Det Etiske Råd med link til at downloade det i pdf-format.
Omtale af lærervejledningen hos Det Etiske Råd.
Forslag til læringsmål i pdf-format hos Det Etiske Råd.

B 83. Bilag 1. Spgsm. 1. LGBT Danmarks høringsskrivelse den 29. marts 2017 til B 83 om sundhedsvæsenets behandlingstilbud til transkønnede. Svar 17. maj 2017.

Vist 0 gange. LGBT Danmark indsendte den 30. marts 2017 sin høringsskrivelse af 29. marts 2017 til beslutningsforslag B 83 om sundhedsvæsenets behandlingstilbud til transkønnede til Sundheds- og Ældreudvalget.
Registreret hos Folketinget som bilag 1.
Sundheds- og Ældreudvalget har den 31. marts 2017 som spgsm. 1 – Samling: 2016-17 – bedt om en kommentar til skrivelsen fra fungerende sundhedsminister, Karen Ellemann. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby svarede den 17. maj 2017.

Indhold
Høringsskrivelsen.
Spørgsmålet
Foreløbigt svar
Endeligt svar

LGBT Danmark

LGBT Danmark

[Til indhold] Høringsskrivelsen

Til
Sundheds- og Ældreudvalget
Onsdag den 29. marts 2017.

Vedr.: Beslutningsforslag B 83 – Samling: 2016-17 – af 14. marts 2017 om sundhedsvæsenets behandlingstilbud til transkønnede.

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner anbefaler, at der fremsættes ændringsforslag til beslutningsforslaget, så det får denne formulering:

I forlængelse af Folketingets beslutning om at fjerne de transrelaterede koder fra listen over psykiatriske diagnoser pålægger Folketinget regeringen at sikre,

  1. at sundhedsfaglig hjælp ved kønsmodificerende behandling reelt flyttes fra sexologien og psykiatrien til specialer for det konkrete behandlingsønske som f.eks. endokrinologi, gynækologi og plastikkirurgi,
  2. at udredningen alene vedrører det konkrete behandlingsønske og dermed ikke skal være af psykiatrisk karakter,
  3. at den behandlingsansvarlige skal være en speciallæge inden for det speciale, som behandlingsønsket vedrører,
  4. at speciallæger, der udfører nedre kirurgi har den fornødne faglige kompetence gennem et samarbejde med udenlandske klinikker/hospitaler,
  5. at personer, der er usikre på deres kønsidentitet, tilbydes hjælp til afklaring om, hvorvidt de ønsker kønsmodificerende behandling eller ej,
  6. at behandling og rådgivning alene sker med baggrund i og efter reglerne om informeret samtykke,
  7. at rådgivning, støtte og behandling bliver omfattet af udrednings- og behandlingsgarantierne og reglerne om frit sygehusvalg, og
  8. at det sikres, at kønsmodificerende behandling fortsat betales af det offentlige.

Bemærkninger til LGBT Danmarks
ændringsforslag til beslutningsforslaget

LGBT Danmark finder ikke, at beslutningsforslaget i den fremsatte form i tilstrækkelig grad tilgodeser rimelige ønsker fra personer, der har ønsker om kønsmodificerende behandling, eller til dem, der er usikre på deres kønsidentitet.

Sprogligt er der foreslået nogle ændringer, så teksten mere er i overensstemmelse med det igangværende arbejde med udformning af en ny vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitet og kønsmodificerende behandling.

Ændringen i indledningen er begrundet i en forenkling af teksten og dét, at beslutningsforslaget ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser rimelige ønsker fra personer, der har ønsker om kønsmodificerende behandling, eller fra dem, der er usikre på deres kønsidentitet.

Ændringerne i beslutningsforslagets tre prikker (punkterne 1 – 3) præciser, at behandling skal flyttes fra psykiatrien til de specialer, som behandlingsønskerne vedrører.

LGBT Danmarks begrundelser for tilføjelse af punkterne 4 – 8.

Punkt 4
Transmænd kan i dag få Sundhedsstyrelsens tilladelse til at få foretaget den nedre kirurgi i udlandet, men henvises udelukkende til Universitetshospitalet i Gent, Belgien (Universitair Ziekenhuis Gent), hvor ventetiden pt. er 5 år. I London, hvor den tilsvarende behandling kan udføres, er ventetiden blot 3 måneder.

Transkvinder tilbydes i dag udelukkende nedre kirurgi på Rigshospitalet, hvor kirurgerne blandt andet ikke behersker teknikken med at skabe de indre skamlæber, en teknik, der allerede fra 2009 har været en almindelig anvendt teknik i udlandet.

Nedre kirurgi, dvs. ændring af kønsorganerne, foretages kun få gange om året i Danmark, hvorfor de danske kirurger ikke har mulighed for at opnå den nødvendige rutine og høje faglige kompetence. Når nedre kirurgi foretages i Danmark bør det være med deltagelse af en udenlandsk kirurg med den fornødne rutine og høje faglige kompetence, eller at nedre kirurgi henvises til udførelse på udenlandsk klinik/hospital, der har den fornødne rutine og høje faglige kompetence.

Punkt 5
Der er personer, som er usikre på deres kønsidentitet og derfor har behov for hjælp til afklaring om, hvorvidt de ønsker kønsmodificerende behandling eller ej.
Denne hjælp bør foregå ved pågældendes alment praktiserende læge, der, hvis det viser sig nødvendigt, kan henvise til kvalificeret rådgivning hos psykolog eller psykiater.
Det skal imidlertid være klart, at en sådan psykologisk/psykiatrisk hjælp ikke må tillægges betydning, hvis en sådan person efter at være afklaret, henvender sig til sundhedsvæsenet med ønske om kønsmodificerende behandling.

Punkt 6
Teksten om “informeret samtykke” er flyttet fra beslutningsforslagets indledning til et særskilt punkt.

Punkt 7
I dag er “kønsskifteoperation” specifikt undtaget fra udrednings- og behandlingsgarantierne og reglerne om frit sygehusvalg. Her skal det bemærkes, at ordet “kønsskifteoperation” oprindeligt alene betød og var tiltænkt det, der i dag betegnes som “nedre kirurgi“. Der har derfor oprindeligt ikke været hensigten, at andre former for kønsmodificerende behandlinger skulle være undtaget.
I dag tolker sundhedsvæsenet “kønsskifteoperation” som al kønsmodificerende behandling, hvilket som nævnt oprindeligt ikke var intentionen.

Undtagelsen medfører, at der er meget lange ventetider i transpersoners udrednings- og behandlingsforløb.
Helt galt er det med hensyn til nedre kirurgi.
Nedre kirurgi – altså ændring af kønsorganerne – medfører kastration, som i dag fordrer Sundhedsstyrelsens tilladelse.

Men selv når denne tilladelse foreligger, er der i dag årelange ventetider.
Først skal der laves en faglig udredning, som tager meget lang tid.
Giver denne udredning ikke grund til at afslå operationen, så kan der være behov for f.eks. epilering af kønsorganerne for at fjerne uønsket hårvækst. Også her er der meget lange ventetider.
Men selv når disse eventuelle og velbegrundede behandlinger er gennemført og personen er klar til at få foretaget nedre kønskirurgi, så er der fortsat meget lange ventetider – pt. mellem 6 og 18 måneders ventetid. Ja selv planlagte operationer udsættes.
Derfor er det er enormt behov for, at ændre på disse forhold, så disse årelange ventetider fjernes.

Pkt. 8
Folketinget og regeringen anerkender fuldt ud, at transpersoner ikke er hverken somatisk eller psykisk syge.
De anerkender også, at transpersoners ønsker om forskellige former for kønsmodificerende behandling er legitime, og at disse behandlinger som i dag skal være offentligt betalte.

Søren Laursen
Forperson
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson

* * *
[Til indhold] Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. marts 2017 fra LGBT Danmark.

* * *
[Til indhold] Foreløbigt svar den 11. april 2017
Jeg har til brug for min besvarelse anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse. Jeg besvarer spørgsmålet endeligt, når udtalelsen foreligger. Forventeligt primo maj 2017.

Med venlig hilsen
Karen Ellemann

* * *
[Til indhold] Endeligt svar
LGBT Danmark i deres henvendelse af 29. marts 2017 stillet otte ændringsforslag til beslutningsforslag B 83 om sundhedsvæsnets behandlingstilbud til transkønnede.
Disse gennemgås nedenfor.

Spørgsmål 1: At sundhedsfaglig hjælp ved kønsmodificerende behandling reelt flyttes fra sexologien og psykiatrien til specialer for det konkrete behandlingsønske som f.eks. endokrinologi, gynækologi og plastikkirurgi.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at det væsentligste ifm med udredning og kønsmodificerende behandling, både medicinsk og kirurgisk, er, at indsatsen forankres i et tværfagligt team med de nødvendige faglige kompetencer, som inddrager både fysiske og psykosociale aspekter. Det betyder bl.a., at der i teamet bør indgå speciallæger i gynækologi og psykiatri, psykologer m.v., og at teamet – ved kirurgisk behandling – suppleres med speciallæge i plastikkirurgi.

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens faglige vurdering.

Spørgsmål 2: At udredningen alene vedrører det konkrete behandlingsønske og dermed ikke skal være af psykiatrisk karakter.
Sundhedsstyrelsen forventer, at det i den nye faglige vejledning vil blive præciseret, at omfanget af udredningen skal tilpasses den enkeltes situation. Den psykosociale del af udredningen skal således stå i rimeligt forhold til formålet og omfanget af den behandling, som den pågældende ønsker.

Ved kønsmodificerende behandling finder Sundhedsstyrelsen dog, at der må foregå en indledende faglig vurdering af såvel somatiske som psykiske og sociale forhold for at sikre, at det behandlingstilbud, der gives, er sundhedsfagligt forsvarligt. Dette med henvisning til, at kønsmodificerende behandlinger er irreversible, og at kønsskifte må betragtes som en meget indgribende behandling.

Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste, idet jeg forventer, at individuel tilpasset udredning vil erstatte det psykiatriske udredningsforløb, som nogle har oplevet meget omfattende og som har føltes diskriminerende. Denne tilgang til også stemme overens med den danske flytning af diagnosekoden på området.

Spørgsmål 3: At den behandlingsansvarlige skal være en speciallæge inden for det speciale, som behandlingsønsket vedrører.
Sundhedsstyrelsen finder, at der i det tværfaglige team konkret fra sag til må aftales, hvilke fagpersoner der skal være ansvarlige for forløbet med udgangspunkt i en faglig vurdering af den enkelte persons situation, ønsker og behandlingsbehov. I den nye vejledning på området forventer Sundhedsstyrelsen således ikke at stille krav om, at den behandlingsansvarlige læge i alle tilfælde skal være en speciallæge i psykiatri, men styrelsen vil omvendt heller ikke kræve, at det ikke må være en psykiater, hvis det ud fra en konkret faglig vurdering findes mest hensigtsmæssigt.

Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste.

Spørgsmål 4: At speciallæger, der udfører nedre kirurgi har den fornødne faglige kompetence gennem et samarbejde med udenlandske klinikker/hospitaler.
Ved godkendelse af højtspecialiserede funktioner stiller Sundhedsstyrelsen en række krav, soom er beskrevet i ”Specialeplanlægning – beegreber, principper og krav”, som ligger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Kravene omhandler blandt andet tilstrækkeligt patientvolumen, at de nødvendige særlige ressourcer er tilgængelige, herunder fx speciallæger med relevante kompetencer og et tæt samarbejde med andre specialer på højt specialiseret niveau, samt at der foregår faglig udvikling, forskning og uddannelse på området.

I den nye specialeplan, som Sundhedsstyrelsen netop har udsendt, og som skal implementeres frem til den 1. juni 2017, godkendes Rigshospitalets plastikkirurgiske afdeling til at varetage kønsmodificerende kirurgikønsorganer.

Sundhedsstyrelsen finder, at antallet af personer, som ønsker nedre kønsmodificerende kirurgi, og kompleksiteten af indgrebene tilsiger, at funktionen kun skal varetages på et sygehus i Danmark, men finder samtidigt, at antallet af operationer er tilstrækkeligt til at fastholde de nødvendige kompetencer, således at disse operationer som udgangspunkt kan foretages i Danmark.

Sundhedsstyrelsen har i dialogen med Rigshospitalet specifikt ift. varetagelse af funktionen vedr. fallosplastik (operation med tildannelse af mandligt lem) bedt om en uddybende beskrivelse af Rigshospitalets varetagelse af funktionen, herunder varetagelse på niveau med udenlandske centre, sikring af håndtering af komplikationer, tilstrækkelige kompetencer og sikring af kompetenceudvikling, acceptable ventetider samt sikring af tilstrækkeligt volumen.

Rigshospitalet har i den forbindelse bl.a. oplyst, at udviklingen i antallet af patienter, der ønsker behandling vedrørende kønsidentitetsforhold, gør, at man forventer at få henvist flere patienter til kønsmodificerende kirurgi. Man har samtidig oplyst, at funktionen varetages i et multidisciplinært team samarbejde (MDT-team). Den nedre kirurgi varetages i samarbejde med gynækologer og urologer pga. kompleksiteten.
Operationerne er komplicerede og med store risici for komplikationer, og afdelingen har et formalisereret vagtberedskab til varetagelse af evt. opståede komplikationer.
Operationerne kræver ekspertise inden for mikrokirurgi. Afdelingen har en mikrokirurgisk sektion med et mikrokirurgisk team med ekspertise og erfaring inden for fri vævsforflytninger ved mikrokirurgi. Teamet har daglig erfaring med mikrokirurgi inden for andre typer indgreb. Rigshospitalet har oplyst, at der aktuelt pågår udvikling af en kvalitetsdatabase på området.

Rigshospitalet har desuden oplyst, at der er taget initiativ til dannelse af en nordisk gruppe NPATH (Nordic Professional Association for Transgender Health) og vurderer det hensigtsmæssigt, at der på nordisk plan fremadrettet udvikles et tættere samarbejde vedr. patientgruppen.

Sundhedsstyrelsen har på baggrund af ovenstående vurderet, at Rigshospitalet kan varetage fallosplastikker uden inddragelse af udenlandsk center. I konkrete tilfælde, og ud fra en individuel vurdering, vil hospitalet kunne henvise patienten til behandling i udlandet jfr. bestemmelserne i sygehusbekendtgørelsen §25 og §26.

Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste ovenfor.

Spørgsmål 5: At personer, der er usikre på deres kønsidentitet, tilbydes hjælp til afklaring om, hvorvidt de ønsker kønsmodificerende behandling eller ej.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at transkønnede kan henvises til sundhedsfaglig hjælp til afklaring af kønsidentitet, herunder rådgivning om behandlingsmuligheder og samtaler til understøttelse af udvikling af egen kønsidentitet. Den sundhedsfaglige hjælp kan varetages i det tværfaglige team på relevant specialiseringsniveau. Det kan f.eks. ske ved psykolog, sygeplejerske, læge eller speciallæge.

Spørgsmål 6: At behandling og rådgivning alene sker med baggrund i og efter reglerne om informeret samtykke.
Det følger af sundhedsloven, at enhver form for behandling som udgangspunkt kun må foretages på baggrund af et informeret samtykke fra patienten. Et informeret samtykke er på denne måde et fundamentalt grundlag for forholdet mellem lægen og patienten.

Et informeret samtykke skal gives på baggrund af fyldestgørende information fra en sundhedsperson, og samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Sundhedsloven beskriver hvordan og om hvad, sundhedspersonen skal informere.

Et informeret samtykke er dog ikke ensbetydende med, at patienten har valgfrihed mellem behandlinger i sundhedsvæsenet. Det er lægen, der altid vurderer, om der er indikation for behandling eller behov for yderligere udredning.

Ift. kastration kræves der ud over et informeret samtykke til behandlingen også en tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til at foretage indgrebet. Det overvejes på nuværende tidspunkt, hvorvidt reglerne vedr. kastration bør justeres, bl.a. således at det ikke fremgår, at personen skal have stillet diagnosen transseksualitet, men at personen skal være transkønnet.

Spørgsmål 7: At rådgivning, støtte og behandling bliver omfattet af udrednings- og behandlingsgarantierne og reglerne om frit sygehusvalg.
Transkønnedes udredning og behandling er omfattet af reglerne om frit sygehusvalg i medfør at sundhedslovens § 86. Transkønnede henvist til udredning er også omfattet af sundhedslovens bestemmelse i § 82 b om udredning inden for 30 dage, såfremt dette er fagligt muligt. Det fremgår af bemærkningerne til sundhedslovens § 82 b, at ”situationer, hvor det ikke er fagligt muligt at udrede inden for 30 dage, kan fx være, at der som led i udredningen skal udføres en række undersøgelser i forlængelse af hinanden, eller at den behandlingsansvarlige læge har behov for en observationsperiode for at kunne vurdere, om patientens tilstand er stabil.” I det omfang dette er tilfældet for den aktuelle udredning, vil det ikke være fagligt muligt at udrede patienten inden for 30 dage. Patienten skal i den situation modtage en plan for det videre forløb.

I forhold til reglerne om udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med udredning og behandling, jf. sundhedslovens § 87, er bl.a. kønsskifteoperation undtaget. Begrænsningen i forhold til behandlingstilbud omfattet af det udvidede frie sygehusvalg blev fastsat ved det udvidede frie sygehusvalgs indførelse i 2002, jf. L 2002 143. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ordningen bl.a. ikke omfatter en række behandlingsformer, hvor en ventetid på over 2 måneder i almindelighed ikke kan anses for et problem, der bør prioriteres. Formålet med at lovændringen i 2016 om reel ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg ved 30 dages ventetid på behandling var ikke at udvide i forhold til, hvilke behandlingsområder det udvidede frie sygehusvalg omfatter.

På baggrund af spørgsmålet, er Sundheds- og Ældreministeriet blevet opmærksom på, at det fejlagtigt i § 21 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. fremstår, som om de anførte undtagelser i forhold til det udvidede frie sygehusvalg også gælder i forhold til udredning i medfør af sundhedslovens§ 82 b. Dette vil snarest blive rettet med en ændringsbekendtgørelse.

Afslutningsvis kan jeg informere, at jeg er i dialog med regionerne om, hvordan ventetiderne for udredning og behandling af transkønnede kan nedbringes.

Spørgsmål 8: At det sikres, at kønsmodificerende behandling fortsat betales af det offentlige.
Regeringen har aktuelt ingen planer om at indføre egenbetaling på området.

Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby

* * *
Folketingets journal vedrørende høringsskrivelsen.
Høringsskrivelsen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og det endelige svar.
Spørgsmålet i pdf-format hos Folketinget.
Det foreløbige svar i pdf-format hos Folketinget.
Det endelige svar i pdf-format hos Folketinget.

LGBT Danmark skrev den 27. marts 2017 til Sundhedsministeriet og Børne- og Socialministeriet med kopi til SOU og SUU om familieretlige forhold for transmænd ifm. assisteret reproduktion.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark skrev den 27. marts til Sundhedsministeriet og Børne- og Socialministeriet med kopi til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget (SOU) og Sundheds- og Ældreudvalget (SUU) om familieretlige forhold for transmænd ifm. assisteret reproduktion.
Skrivelsen er registreret hos:
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget (SOU) som SOU, Alm. del 2016-17: bilag 188.
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget (SOU) har endvidere tilknyttet henvendelsen som bilag 1 til beslutningsforslag B 119 – Samling 2016-17 – om anerkendelse af personers juridiske køn i børneloven.
Sundheds- og Ældreudvalget (SUU) som SUU, Alm. del 2016-17: bilag 523.

Baggrunden er, at Information fredag den 23. marts 2017 omtalte, at en transmand var blevet forhindret i at registrere sig som far til sit barn, men er i stedet var blevet henvist til at lade sig registrere som medmor.
Det var LGBT Danmarksk opfattelse, at dette beroede på en misforståelse og har derfor udarbejdet den herunder gengivne analyse og sendt den til Sundhedsministeriet for at få bekræftet analysen.

Skrivelsen gengives herunder.

Til.
Børne- og socialministeriet
27. marts 2017

I artikler i Information 23. marts 2017 berettes om en sag, hvor en kvinde og en transmand får et barns sammen, og hvor manden efter nedkomsten ikke kan blive anerkendt som far:
  • Kvinden bliver gravid ved insemination med donorsæd, da manden som transmand ikke har sædceller
  • Manden er på befrugtningstidspunktet juridisk mand efter juridisk kønsskifte
  • Der anvendes kendt donor
  • Statsforvaltningen oplyser, at der ikke kan søges faderskab, men medmoderskab
  • Artiklerne kredser om et citat om, at ”i børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med”
  • Børne- og socialministeren udtaler skriftligt til avisen, at hun ikke agter at ændre loven

Det er LGBT Danmark, landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoners opfattelse, at det hele beror på en misforståelse, og at manden skal anerkendes som far.

Sagen rejser en række principielle spørgsmål, som LGBT Danmark ønsker afklaret af hensyn til vores mulighed for at udføre vores arbejde, herunder vores rådgivningsaktiviteter.

Indledningsvis skal knyttes nogle bemærkninger – i brede træk – om funktionen af lovgivningen. Børnelovens § 27 indeholder bestemmelser om, hvilke erklæringer, der skal afgives forud for assisteret reproduktion. Med erklæringerne fastlægges, hvem der kan udlægges som juridiske forældre til et eventuelt kommende barn. Dermed bestemmes, hvem der kan idømmes forælderskab ved retten. Børnelovens §§ 1, 2, 3 og 14 indeholder bestemmelser om, hvordan et konkret barns juridiske forældre bestemmes: Den, der føder barnet er barnets mor, og den anden forælder vil være enten dennes ægtefælle eller en, der anerkender barnet gennem en omsorgs- og ansvarserklæring. Det kan også være en, der idømmes forælderskab ved retten.

Børneloven og det reproduktive køn

Det i avisartiklen nævnte citat om at i ”børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig …” stammer ikke fra børneloven, men til forarbejderne til lovforslag L 189 om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. i forbindelse med indførelse af juridisk kønsskifte (2013-14 L 189 / LOV nr 744 af 25/06/2014), nærmere bestemt fra høringsnotatet:

Det Etiske Råd konstaterer, at ændringer i børneloven ikke indgår i udkastet til lovforslaget, men da der er kobling mellem den foreslåede definition af lov om assisteret reproduktion til børnelovens definition af køn og fastlæggelse af henholdsvis moderskab og faderskab, finder Etiske Råd anledning til at fremkomme medbemærkninger herom. Således henviser Det Etiske Råd til børneloven §§ 1 og 30, og giver udtryk for, at man her kan mene, at en konsekvent anerkendelse af det juridiske kønsskifte kræver en gennemskrivning af børneloven, så f.eks. en transseksuel tidligere kvinde ikke definitorisk opfattes som mor. Det Etiske Råd spørger desuden, om den person, der føder barnet, faktisk skal regnes for barnets far, hvis der er tale om en transseksuel tidligere kvinde, der har foretaget juridisk kønsskifte? Rådet finder, at dette vil være en logisk følge af en holdning, hvorefter de lovgivningsmæssige formuleringer skal anerkende personen som værende det køn, personen juridisk set har. Hvis man juridisk set er en mand og også ønsker at blive opfattet som en mand, fungerer det naturligvis ikke, at man lovgivningsmæssigt anses for at være mor til sine børn.

Under alle omstændigheder finder Rådet, at børnelovens § 1 og § 30 i forening en asymmetri mellem transseksuelle tidligere kvinder, der har foretaget juridisk kønsskifte til en mand, idet de tildeles forskellige roller alt afhængigt af, om de selv føder et barn eller er gift med en kvinde, der føder et barn. I det første tilfælde tildeles den transseksuelle tidligere kvinde således moderskabet, mens den transseksuelle tidligere kvinde i det andet tilfælde formodentlig tildeles faderskabet.

Idet børneloven henhører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indhentet en udtalelse herfra:

Idet børneloven henhører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indhentet en udtalelse herfra:
”I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge forældre ved barnets undfangelse har et andet juridisk køn end deres biologiske køn. Det er således forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse, der afgør deres rolle i børneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der føder et barn, vil – uanset om personen juridisk er en mand – være barnets mor i børnelovens forstand. Ligeledes vil en person, der har gjort sin kvindelige partner gravid på naturlig vis – uanset at personen juridisk er en kvinde – være barnets far i børnelovens forstand.

Det er Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds opfattelse, at tiden ikke er moden til at gøre op med det biologiske udgangspunkt for definitionen af det retlige forældreskab, der da også er dækkende for langt størstedelen af befolkningen. Her henvises blandt andet til rapporten, hvoraf det fremgår, at arbejdsgruppen anbefaler, at man fastholder børnelovens udgangspunkt, blandt andet på baggrund af det meget begrænsede antal personer, der vil blive berørt af problemstillingen (man anslår, at et sted mellem 15 og 70 personer vil få foretaget et juridisk kønsskifte om året), og den omfattende ændring af børneloven og relateret lovgivning, der vil være påkrævet, såfremt udgangspunktet ændres.

Ministeriet bemærker desuden, at en juridisk kønsskiftet person efter Økonomi- og Indenrigsministeriets lovforslag kan skifte tilbage til sit oprindelige køn, hvilket vil kunne give anledning til gentagne ændringer af det retlige forældreskab medmanglende kontinuitet for barnet til følge.

Det primære sigte for lovforslaget er at sikre transkønnede mulighed for at blive anerkendt som tilhørende det køn, de føler sig som, uden at stille krav om operation, kastration etc. Der er ingen tvivl om, at muligheden for juridisk kønsskifte skaber nogle udfordringer i forhold til eksisterende lovgivning, herunder blandt andet børneloven. En gennemskrivning af børneloven, der ville tage hensyn til de ved juridisk kønsskifte opståede problemstillinger, vil være et tidskrævende og omfattende arbejde, der vil kræve nedsættelse af et udvalg eller en arbejdsgruppe. Derfor er der lige nu behov for at finde en pragmatisk løsning, hvilket vil være at beholde det biologiske udgangspunkt.

Ministeriet vil følge udviklingen på området og løbende vurdere behovet for en præcisering eller ændring af børneloven også i relation til andre spørgsmål om faderskab, moderskab og medmoderskab.

Det er afgørende for ministeriet, at der med fastholdelsen af børnelovens udgangspunkt ikke lægges hindringer i vejen for, at juridisk kønsskiftede kan få børn og blive registreret som retlige forældre til deres børn.”

http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l189/bilag/1/1363528/index.htm
(LGBT Danmarks fremhævelser)

Den arbejdsgruppe, der henvises til er den tværministerielle arbejdsgruppe, der arbejdede forud for fremsættelsen af lovforslaget om juridisk kønsskifte. Den udgav Rapport fra arbejdsgruppen om juridisk kønsskifte, Justitsministeriet, 27. februar 2014. Heri finder man en uddybning vedrørende fortolkningen af forældreskab:

9.3.2. Modellernes konsekvenser for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Uanset hvilken model for juridisk kønsskifte der vælges, vil personer, der vælger et juridisk kønsskifte, stadig være fertile eller kunne refertiliseres, hvorfor det er relevant at vurdere, om muligheden for juridisk kønsskifte vil få betydning for børnelovens bestemmelser om faderskab, moderskab og medmoderskab.

Børnelovens udgangspunkt er, at den kvinde, der føder et barn, er barnets mor. Hvem der er barnets far eller medmor fastsættes blandt andet ud fra deres relation til barnets mor i tiden omkring undfangelse og fødsel.

I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge forældre ved barnets undfangelse har et andet juridisk køn end deres biologiske køn. Det er således forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse, der afgør deres rolle i børneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der føder et barn, vil – uanset om personen juridisk er en mand – være barnets mor i børnelovens forstand.

En ændring af udgangspunktet om, at forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens forstand, vil nødvendiggøre en gennemgribende ændring af særligt børneloven og forældreansvarsloven.

Blandt andet på baggrund af det meget begrænsede antal personer, der vil blive berørt af dette forhold, og den vidtgående ændring af børneloven og dertil relateret lovgivning, der vil være påkrævet, et det arbejdsgruppens anbefaling, at man fastholder udgangspunktet om, at forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens forstand.

http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/
2014/Rapport%20om%20juridisk%20kønsskifte.pdf

(LGBT Danmarks fremhævelser)

Her fremgår tydeligt, at det er de fertile parters biologiske køn, der tillægges betydning. Den, der føder et barn, er mor uanset juridisk køn, og som det er uddybet i høringsnotatet fra L 189 er en person, der har gjort sin partner gravid på naturlig vis at betragte som far uanset juridisk køn.

Der skal en sædcelle og en ægcelle til at undfange et barn, og derfor kan man i høringsnotatet anføre, at der ikke vil være fortolkningstvivl. Men den infertile person bruger ikke sit køn til at forplante sig med, og teksten i høringsnotatet er følgelig ikke møntet på denne.

Man kan undre sig over, at arbejdsgruppen mener, at ”personer, der vælger et juridisk kønsskifte, stadig [vil] være fertile”. Det er jo indlysende forkert. I nogle tilfælde vil de være fertile, i andre tilfælde ikke, som det også eksemplificeres i nærværende sag: Transmanden er infertil, da han ikke har sædceller til at gøre partneren gravid. Det ændrer dog ikke på, at intentionen i forarbejderne tydeligvis er, at børneloven for fertile (trans-)personer sætter lighedstegn mellem forældrekøn og reproduktivt køn.

Opsamlende kan det konkluderes, at det i den nærværende sag omtalte afsnit om ”det køn, man bruger til at forplante sig med” ingen betydning har for sagen.

Assisteret reproduktion
Et par kan få hjælp til at få børn, hvis det er ramt af infertilitet. Det er også tilfældet, hvis infertiliteten skyldes den ene parts mangel på sædceller herunder, at partneren er kvinde eller transmand.

I lov om assisteret reproduktion (2013-14 L 189 / LBK nr 93 af 19/01/2015) anføres

Stk. 3. I denne lov forstås ved:
1) Kvinde: en person med livmoder eller æggestoksvæv.
2) Mand: en person med mindst en testikel.

Men som det også fremgår af loven, er den mand, der omtales, den person, der leverer sædcellerne. Der er ingen specifikke henvisninger til kvindens infertile partners køn, idet der blot refereres til ”eventuelle ægtefælle, registrerede partner eller partner”.

Af bemærkningerne til lovforslag L 189 fremgår

Det foreslåede § 1, stk. 3, fastlægger lovens definition af kvinder og mænd. Det foreslås således med § 1, stk. 3, nr. 1, at en kvinde i lovens forstand defineres som en person med livmoder. Bestemmelsen indsættes for at sikre, at personer, der efter juridisk kønsskifte har besvaret livmoderen og dermed har reproduktive evner, har ret til lovens ydelser, eksempelvis behandling med assisteret reproduktion.
Tilsvarende foreslås der i § 1, stk. 3, nr. 2, indsat en definition af mænd i lovens forstand, hvorefter det fremgår, at der ved en mand forstås en person med mindst en testikel.

Lov om assisteret reproduktion giver således ingen fortolkningsbidrag til den juridiske forståelse af den infertile partners køn.

Som beskrevet i det foregående afsnit, vil fertile forældre, der får børn med egne kønsceller, blive betragtet som henholdsvis far og mor i forhold til deres reproduktive køn. Hvis parret imidlertid ikke råder over egnede kønsceller, må det ty til donation.

Der blev ved en lovrevision i 2012 (2011-12 L 138 / LOV nr 602 af 18/06/2012) åbnet op for, at par af modsat køn kunne anvende kendt sæddonor. Revisionen indeholdt blandt andet revidering af børneloven, og udgangspunktet er, at ægtemanden, der skal give samtykke til behandlingen, automatisk er juridisk forælder.

Året efter revideredes loven igen (2012-13 L 207 / LOV nr 1313 af 27/11/2013), idet der blev åbnet op for, at et par bestående af to kvinder, kan anvende en kendt donor. Her fik de tre parter imidlertid mulighed for selv at bestemme, om det skulle være moderens partner eller manden, der skulle være den anden juridiske forælder.

Moderen er her den, der føder barnet. Hendes partners køn afgør donors retsstilling. Er det en mand, bliver denne anset som far, og de kan ikke vælge, at donor skal være far. Hvis det er en kvinde, kan de tre i forening beslutte, at donor skal være far.

I nærværende sag er der anvendt kendt donor. Ville parterne her have haft mulighed for at lade donor registrere som far? Iflg. børnelovens § 27 a, stk. 1 fordrer det, at kvinden er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner. Der er en lang og entydig retstradition for, at ægteskabet følger det juridiske køn. Indtil ægteskabet blev åbent for alle, kunne en kvinde kun gifte sig med en transmand, såfremt han havde fået juridisk kønsskifte. Det må således konkluderes, at familien i nærværende sag ikke ville kunne have benyttet bestemmelsen i § 27 a, stk. 1. Tilsvarende er bestemmelsen i § 27 a, stk. 2 – bestemmelsen om medmoderskab – ikke tilgængelig for familien. Deres situation vil følgelig være omfattet af hovedbestemmelsen § 27, stk. 1. Med andre ord: Moderens partner vil ikke kunne udlægges som medmor, men som far.

Herefter forestår opgaven at finde ud af efter hvilken bestemmelse, forældreskabet til det resulterende barn skal anerkendes. Også bestemmelserne om anerkendelse refererer til moderens partner, gift (ægteskab/registreret partnerskab) eller ugift. Igen er der ikke tvivl om, at ægteskab og registreret partnerskab referer til juridisk køn, ikke til reproduktivt køn. Derfor er det i nærværende sag udelukket, at bestemmelserne i kapitel 1 a om medmoderskab kan bringes i anvendelse. Dermed falder situationen ind under § 14, stk. 3. Med andre ord: Hvis den mandlige partner i den nærværende sag ikke anerkender barnet, vil han skulle idømmes faderskab ved retten.

Hjemmeinsemination i forlængelse af klinisk insemination
I den nærværende sag er der yderligere aspekter, der må tages i betragtning:
  • Parret har i første omgang forsøgt sig med assisteret reproduktion på klinik
  • Efterfølgende har parret forsøgt hjemmeinsemination, hvilket førte til graviditet
  • Ved hjemmeinseminationen er anvendt sæd fra donor via sædbanken
  • Den kvindelige part er sundhedsperson (jordemoder)

Dette rejser spørgsmålet om, hvilke dele af børneloven, der skal bringes i anvendelse. Lovgiver har i sin tid besluttet, at de samtykkeerklæringer, der ligger til grund for børnelovens tillæggelse af faderskab og medmoderskab alene kan afgives til en behandlende fertilitetsklinik og ikke fx til en notar. Det betyder, at hjemmeinsemination i udgangspunktet ikke er omfattet af børnelovens bestemmelser i forhold til assisteret reproduktion. Lovgivers intention har været, at de kommende forældre skal rådgives om de familieretlige implikationer af deres valg i forbindelse med assisteret reproduktion. Denne intention er ligefrem lovhjemlet (lov om assisteret reproduktion § 24).

Da jordemoder Nina Stork i 1999 åbnede sin inseminationsklinik, var hun ikke omfattet af lov om kunstig befrugtning. Der gennemførtes en række prøvesager ved retten for at afgøre, hvordan de resulterende børn skulle ses i forhold til børneloven:

Det er på denne baggrund Civilretsdirektoratets opfattelse, at sager om faderskabet til et barn, som er blevet til ved kunstig befrugtning foretaget hos eksempelvis en jordemoder, efter direktoratets opfattelse kan henlægges, hvis det findes godtgjort, at befrugtningen er foretaget med sæd, der er doneret eller anvendt som beskrevet i børnelovens § 28, stk. 1, at sæden er købt gennem en læge og stammer fra samme sædbank, som hospitaler og fertilitetsklinikker benytter sig af, og at donorsæden alene er identificeret med et donornummer, ejakulatnummer eller lignende. Det er herudover en betingelse, at moderen overfor statsamtet oplyser, at hun ikke har haft seksuelt forhold til en mand i den periode, hvor hun blev gravid, og at der i øvrigt ikke er oplyst om forhold, som gør det betænkeligt at henlægge sagen.

Cirkulæreskrivelse af 11. juni 2003, J.nr. 03-7109-00002
https://panbloggen.files.wordpress.com/2012/08/2003_juni_cirkulaere_faderskab.pdf

Essensen er, at selvom børnene blev til udenfor fertilitetsklinikkerne og dermed udenfor lov om assisteret reproduktions regi, kunne man alligevel benytte børnelovens bestemmelser vedr. børn undfanget ved assisteret reproduktion, såfremt sæden var leveret som til fertilitetsklinikker.

I nærværende sag er der modtaget information og afgivet de nødvendige samtykker til en klinik, hvorfor forudsætningen for behandling er opfyldt. Sæden, der er anvendt, er doneret til et vævscenter jfr. børnelovens § 28. Det er LGBT Danmarls opfattelse, at betingelserne for anerkendelse efter børnelovens § 14, stk. 3 dermed er opfyldt, og at transmanden dermed kan anerkendes som far til barnet.

Statsforvaltningens adkomst til oplysninger om tidligere juridisk køn
I nærværende sag, har statsforvaltningen stillet spørgsmål om en forælders tidligere juridiske køn.

Når man får et barn og går til myndighederne for at registrere forældreskab, oplyser man ikke om barnets tilblivelseshistorie. Man oplyser fx ikke, at barnet er blevet til ved assisteret reproduktion. Børneloven sikrer, at parter, der har en retlig interesse i barnet, kan beskytte denne interesse fx ved at starte en forælderskabssag ved retten.

Det er LGBT Danmarks opfattelse, at statsforvaltningen i forbindelse med registrering af forælderskab (faderskab/medmoderskab) ikke har nogen retlig interesse i at kende forældres eventuelle tidligere juridiske køn, hvorfor der i nærværende sag er sket et rettighedsbrud. Dette sker blandt andet i forhold til Ministerkomitéens rekommandation CM/Rec(2010)5 af 31. marts 2010 om bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet:

19. Medlemsstaterne bør sikre, at personlige oplysninger om en persons seksuelle orientering eller kønsidentitet ikke indsamles, opbevares eller på anden måde bruges af offentlige institutioner, herunder især inden for retshåndhævende myndigheder, medmindre det er nødvendigt for at opfylde specifikke, lovlige og legitime formål; eksisterende optegnelser, som ikke overholder disse principper, bør destrueres.

http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/andre_publ/
ministerkomitéens%20rekommandation.pdf

Sprogbrug
Hele denne diskussion og forvirringen omkring den nærværende sag skyldes, at lovgivningen har en meget uklar sprogbrug i forhold til køn og kønsrelaterede roller. Af hensyn til den videre diskussion skal her præciseres de roller, der er omfattet af eksisterende dansk lovgivning. Bemærk, at disse forskellige køn i udgangspunktet er uafhængige, men gennem lovgivning og retspraksis bindes sammen.

Juridisk partnerkøn

Juridisk forælderkøn (forælderskab, medforælderskab)
  • Mandlig juridisk forælder
    • Den, der efter børneloven er far ved ægteskab, anerkendelse eller dom
    • Den juridiske mand, der ved adoption har overtaget et mandligt eller kvindeligt juridisk forælderskab
    • Den juridiske mand, der ved stedbarnsadoption af barn med én juridisk forælder, skaber et juridisk forælderskab
  • Kvindelig juridisk forælder
    • Den, der efter børneloven er mor, dvs. den, der har født barnet
    • Den juridiske kvinde, der ved adoption har overtaget et mandligt eller kvindeligt juridisk forælderskab
    • Den juridiske kvinde, der ved stedbarnsadoption af barn med én juridisk forælder, skaber et juridisk forælderskab
  • Kvindelig juridisk medforælder

Reproduktivt køn (genetisk ophav, fødselsforælder)
  • Mandligt genetisk ophav: Den, hvis sæd er indgået ved undfangelse
  • Kvindeligt genetisk ophav: Den, hvis æg er indgået ved undfangelse
  • Kvindelig fødselsforælder: Den juridiske kvinde, der gennemfører svangerskab og føder barnet
  • Mandlig fødselsforælder: Den juridiske mand, der gennemfører svangerskab og føder barnet

Juridisk intentionsforælderkøn
  • Mandlig intentionsforælder: Den juridiske mand, der ved samtykke giver sin partner ret til at modtage assisteret reproduktion og dermed kan tillægges juridisk mandligt forælderskab (faderskab) ved ægteskab, anerkendelse eller dom.
  • Kvindelig intentionsforælder: Den juridiske kvinde, der ved samtykke giver sin partner ret til at modtage assisteret reproduktion og dermed kan tillægges kvindeligt juridisk medforælderskab (medmoderskab) ved ægteskab, anerkendelse eller dom.

Med dette vokabular kan familiedannelser diskuteres mere præcist.

Eksempler
I de følgende eksempler opføres kønnene for de forskellige roller for forskellige forældrekonstellationer. ”K” og ”M” står for henholdsvis kvindelig og mandlig, mens ”-” anvendes, hvor rollen ikke er udfyldt. Hvor kombinationen af rolle og forældretype (fødende/ikkefødende) aldrig eksisterer, er feltet gennemstreget.

Eks. 1: En cismand og en ciskvinde får et barn sammen ved samleje (majoritetsbefolkningen)
  Fødende forælder
(Kvinde)
Ikkefødende forælder
(Mand)
Juridisk køn K M
Juridisk partner K M
Intentionsforælder
Genetisk ophav K K
Fødselsforælder K ————————–
Juridisk forælder K M
Juridisk medforælder ———————

Eks. 2: Et par bestående af to ciskvinder får et barn sammen under anvendelse af anonym sæddonation
  Fødende forælder
(Kvinde)
Ikkefødende forælder
(Kvinde)
Juridisk køn K K
Juridisk partner K K
Intentionsforælder K
Genetisk ophav K
Fødselsforælder K ————————–
Juridisk forælder K
Juridisk medforælder ———————

Eks. 3: En person, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, får et barn med en kvinde ved anvendelse af donorsæd
  Fødende forælder
(Kvinde)
Ikkefødende forælder
(Transmand)
Juridisk køn K M
Juridisk partner K M
Intentionsforælder M
Genetisk ophav K
Fødselsforælder K ————————–
Juridisk forælder K M
Juridisk medforælder ———————

Eks. 4: En transmand, der har gennemført juridisk kønsskifte får et barn med en mand ved anvendelse af dennes sæd og egne æg og egen livmoder
  Fødende forælder
(Transmand)
Ikkefødende forælder
(Mand)
Juridisk køn M M
Juridisk partner M M
Intentionsforælder (M)
Genetisk ophav K M
Fødselsforælder M ————————–
Juridisk forælder K ————————–
Juridisk medforælder ———————

Det vil formentligt kræve fertilitetsbehandling, og i så fald vil den ikkefødende forælder skulle give samtykke – derfor står intentionsforælder i parentes. Efter børneloven er den fødende forælder at betragte som mor. Derfor er den juridiske, fødende forælder her opført som K. LGBT Danmark finder dette utilfredsstillende.

Eks. 5: En transkvinde får et barn med en kvinde under anvendelse af egen opbevaret sæd
  Fødende forælder
(Kvinde)
Ikkefødende forælder
(Transkvinde)
Juridisk køn K K
Juridisk partner K K
Intentionsforælder K
Genetisk ophav K M
Fødselsforælder K ————————–
Juridisk forælder K
Juridisk medforælder ——————— K

LGBT Danmark ønsker også, at der åbnes op for partnerdonation af æg, således en infertil kvinde i et par bestående af to kvinder kan modtage et æg fra sin partner, og så en transmand kan donere et opbevaret æg til sin partner.

Forståelse af eksisterende lovgivning
På baggrund af denne analyse ønsker LGBT Danmark at stille følgende afklarende spørgsmål:

Spørgsmål 1

Er ministeriet enig i, at en person, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand
  • som får et barn med en kvinde ved hjælp af donorsæd, og
  • har givet samtykke til fertilitetsbehandling,
i og med, at han er mandlig juridisk partner til moderen vil skulle tillægges faderskab til barnet ved ægteskab, anerkendelse eller dom?

Spørgsmål 2

Er ministeriet enig i, at i en situation,

  • hvor der ved en fertilitetsklinik er afgivet samtykke til behandling,
  • og hvor der er modtaget information og vejledning om familieretlige forhold på klinikken,
  • og hvor der anvendes donorsæd leveret gennem godkendt vævscenter,
er betingelserne til stede for anvendelse af børnelovens bestemmelser om fastlæggelse af juridisk forældreskab ved ægteskab eller anerkendelse?

Spørgsmål 3
Er ministeriet enig i, at Statsforvaltningen i forbindelse med registrering af forælderskab ikke har nogen retlig interesse i en forælders eventuelle tidligere juridiske køn?

Med venlig hilsen
LGBT Danmark Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Søren Laursen
Forperson
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson

* * *
Folketingets journal vedr. henvendelsen til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget (SOU).
Henvendelsen til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget (SOU) i pdf-format.
Folketingets journal vedr. tilknytningen af henvendelsen til beslutningsforslag B 119.
Henvendelsen som bilag 1 til beslutningsforslag B 119.
Folketingets journal vedr. henvendelsen til Sundheds- og Ældreudvalget (SUU).
Henvendelsen til Sundheds- og Ældreudvalget (SUU) i pdf-format.
Omtale af henvendelsen hos LGBT Danmark.
Henvendelsen (her til Børne- og socialministeriet) i pdf-format hos LGBT Danmark.

Transkønnede krænkes stadig på klinik. Amnesty International Danmark 3. marts 2017. SUU bilag 212.

Vist 0 gange.
Amnesty International

Amnesty International

Amnesty International Danmark udsendte den 3. marts 2017 en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af opfølgningen på deres rapport af 1. marts 2019 “Briefing: Transkønnedes adgang til sundhed i Danmark“.
Den opfølgende rapport blev den 2. marts 2017 sendt til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalget, der registrerede den som SUU, Alm. del bilag 212 Samling 2016-17.

Indhold
Pressemeddelelsen
Omtale af og link til opfølgningsrapporten
Video om opfølgningen

* * *
[Indhold] Transkønnede krænkes stadig på klinik.
Sexologisk Klinik i København holder fast i de lange og umyndiggørende forløb for behandling af transkønnede, selv om transkønnethed ikke længere er på Sundhedsstyrelsen liste over psykiske lidelser. Det viser ny research fra Amnesty.

Transkønnethed blev fjernet fra den psykiatriske sygdomsliste i januar i år. Men det har ikke ført til bedre behandling af danske transpersoner, der ønsker at få adgang til hormoner og operationer.

De skal stadig igennem lange, umyndiggørende og ydmygende forløb på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København, som har monopol på udredning og behandling af transkønnede i Danmark. Det dokumenterer Amnesty i en opfølgning på organisationens rapport fra 1. marts 2016, ”Transkønnedes adgang til sundhed i Danmark”.

Amnesty har interviewet syv transpersoner, som i øjeblikket er i gang med udredning eller observation på Sexologisk Klinik. Deres beretninger viser, at klinikken fortsætter de krænkende procedurer trods den historiske beslutning fra et enigt folketing om at fjerne transkønnethed fra Sundhedsstyrelsens diagnosefortegnelse over psykiatriske lidelser.
Ifølge 34-årige Charlie har samtalerne på Sexologisk Klinik stadig fokus på seksualitet, selv om det er kønsidentitet, det handler om.

”Man får et skema, hvor der er tomme felter med tilhørende spørgsmål, hvor der for eksempel står: ”Hvordan var synet på sex i din familie? Talte I om det? Har du været udsat for overgreb? Beskriv din sexdebut. Har du plaget dyr? Er du religiøs?”, fortæller Charlie, der i lighed med de andre personer, Amnesty har talt med, er rystet over klinikkens syn på transkønnede.

Ifølge kampagneleder Helle Jacobsen fra Amnesty understreger det, at behandlingen af transkønnede bør flyttes helt væk fra psykiatrien.

”Det var en milepæl i kampen for Transkønnedes rettigheder, at Danmark den 1. januar i år blev det første land i verden til at fjerne transkønnethed fra den psykiatriske sygdomsliste. Men det forbliver en symbolsk handling uden betydning for de transkønnede, hvis adgangen til behandling ikke ændres markant. Amnesty opfordrer derfor sundhedsministeren til at sikre, at transkønnede ikke længere tvinges igennem psykiatriske udredningsforløb, men at de tilbydes behandlinger på baggrund af informeret samtykke”, siger hun.

Informeret samtykke betyder, at den transkønnede bliver informeret om virkningen af en given behandling, mulige bivirkninger og derefter selv træffer beslutning om, hvorvidt vedkommende vil modtage behandlingen.

Sundhedsordførerne fra næsten alle partier i Folketinget bakker op om Amnestys krav om, at fjernelsen af diagnosen fra sygdomslisten bør føre til et paradigmeskift i behandlingen af danske transkønnede, så beslutningskompetencen placeres hos individet.
Og det opnås ikke ved, at Sexologisk Klinik i Aalborg også får mulighed for at behandle transkønnede fremover, som sundhedsministeren foreslog i sidste uge, mener Amnesty.

”Det vil tværtimod fastholde danske transkønnede i umyndiggørende, psykiatriske udredningsforløb. Under den nuværende model er det en psykiater, der er behandlingsansvarlig, hvilket er dybt kritisabelt, da den behandling, som transpersoner har behov for, ikke er af psykiatrisk men af fysisk karakter”, siger Helle Jacobsen.

Yderligere information
Kontakt venligst kampagneleder Helle Jacobsen 24463829 eller pressemedarbejder Roberto Zacharias på 29614486

* * *

Transkønnede skal selv træffe beslutninger om deres krop.

Transkønnede skal selv træffe beslutninger om deres krop.

[Indhold] Opfølgningningsrapporten
Indledning
I nærværende opfølgning på Amnestys rapport fra 1. marts 2016, ”Transkønnedes adgang til sundhed i Danmark”, har Amnesty interviewet syv transpersoner, som i øjeblikket er i gang med udredning eller observation på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet under Psykiatri Hovedstaden. I rapporten fra 2016 dokumenterede Amnesty, hvordan danske Transkønnedes menneskerettigheder krænkes, når de søger om behandling og adgang til sundhed i det danske sundhedssystem. Deres ret til privatliv, ret til sundhed og ret til et liv fri fra diskrimination krænkes.

De syv personer er:

Sander er 30 år gammel og identificerer sig med pronomenet han. Han har været på Sexologisk Klinik siden august 2015. Sander har flere klager rettet imod Sexologisk Klinik, Sundhedsstyrelsens og Gynækologisk Afdeling.

Mark er 40, og identificerer sig som han. Han var en del af Amnestys briefing ”Transkønnedes adgang til sundhed i Danmark” fra 2016, og har gået på Sexologisk Klinik siden 2014.

Jaque er 34 år gammel, og han startede på Sexologisk Klinik i november 2015. Han var også en del af Amnestys briefing fra 2016, og befinder sig altså stadig i systemet. Han identificerer sig med pronomenet ”han”.

Mathias er 20 år og identificerer sig med pronomenet ”han” og har været i forløb på Sexologisk Klinik siden maj 2016. Det er ikke lykkedes Mathias at blive godkendt til hormonbehandling.

Mikkel er 27 år gammel, har været i hormonbehandling siden 2011 og identificerer sig med pronomenet ”han”. Han deltog også i Amnestys briefing fra 2016 og befinder sig altså stadig i systemet.

Charlie på 34 år identificerer med en non-binær kønsidentitet*, og bruger pronomenet ”han”. Charlie oplevede forløbet på Sexologisk Klinik som krænkende og stiller i dag spørgsmålstegn ved blandt andet klinikkens monopol på behandlingen af transkønnede.

Kristian er 24 år og har i mange år vidst, at han ville opereres og har bestilt tid til en topoperation i Tyskland. Han begyndte på Sexologisk Klinik i oktober 2016, men hans ansøgning om hormoner blev i første omgang afvist og hans sag forlænget.

* * *
[Indhold] Video om opfølgningen.

* * *
Pressemeddelelsen hos Amnesty International Danmark.
Omtale af den opfølgende rapport hos Amnesty International Danmark.
Den opfølgende rapport i sin helhed i pdf-format hos Amnesty International Danmark.
Folketingets journal over henvendelse af 2. marts 2017 fra Amnesty vedrørende opfølgningsrapporten – SUU, Alm. del bilag 212 Samling 2016-17.
Den opfølgende rapport i pdf-format hos Folketinget.

FATID’s åbne brev til sundhedsministeren om ventetid på at få foretaget kønskorrigerende indgreb. SUU 8. januar 2017, bilag 134.

Vist 0 gange. Foreningen af Transkønnede I Danmark – FATID har i et udateret åbent brev sundhedsminister Ellen Trane Nørby, som er modtaget hos Sundheds- og Ældreudvalget den 8. januar 2016, stillet en række spørgsmål om ventetid på at få foretaget selve det kønskorrigerende indgreb.

Det åbne brev gengives herunder

Åben brev til sundhedsminister Ellen Trane Nørby

I Danmark er det fra d.1/1 2017 vedtaget af transkønnede ikke længere skal diagnosticeres som psykisk syge hvilket har stor betydning for den enkelte.

Det der idag kan påvirke de transkønnede er den helt urimelige lange ventetid på at få foretaget selve det kønskorrigerende indgreb efter godkendelse fra Sundhedsstyrelsen til fuld kastration mand til kvinde. Det er ganske opslidende at sidde i uvished for den enkelte transkønnet.

FATID er bekendt med den danske regering har som et af sine mål, at få nedbragt ventelister i det danske sundhedsvæsen. Men på dette specifikke området lader det til det ikke er tilfældet. FATID har en række spørgsmål i forbindelse med denne alvorlige problematik.

  • Det er alm. kendt at der er en lang række transkønnede der har ventet på selve indgrebet i mere end 2 ar og undertegnet har i januar 2016 fået besked om jeg var øverst i bunken. Dette i lighed med mange andre i samme situation. Hvor i ligger rimeligheden i at en transkønnet skal sidde fast på en venteliste så lang tid ?
  • Hvis der ikke er foretaget nævnevardige indgreb i hele 2016 hvordan kan en transkønnet så være sikker på at den pågældende kirurg har den nødvendige rutine i et så omfattende indgreb ?
  • Har sundhedsministeren overvejet at få foretaget disse indgreb med hjælp fra udenlandske kirurger for at få nedbragt ventelisterne så en transkønnet ikke skal vente i op til et halvt årti ?
  • Der sidder en del transkønnede som har fået Sundhedsstyrelsen’s godkendelse til kastration ( m til k) men så at sige har mistet tålmodigheden med det danske sundhedssystem og søger at få foretaget indgrebet feks. i ex – Jugoslavien. Er der mulighed for den enkelte kan få finansieret dette eller vil sundhedsministeren rejse problematikken i Folketinget ?
  • Mange transkønnede er udpræget skeptisk over for manglen på rutinen i dette indgreb foretages i Danmark. Har sundhedsministeren overvejet at få lavet en aftale med f.eks. Sava Perovic Foundation i ex- Jugoslavien ?
  • FATID vil gerne vide om der i skrivende stund gøres tiltag til at den ansvarlige kirurg Michael Westergaard, Riget bliver videreuddannet så indgrebet kan udføres mere regelmassigt, med et langt bedre kosmetisk resultat, og derved opnås rutine som der er gældende i udlandet ?

Venlig hilsen

Lotte Dersgaard
Næstformand
F.A.T.I.D
Foreningen af Transkønnede I Danmark

Tlf.31716013
N.B : dette brev er også blevet sendt til udvalgte medier i Danmark

* * *
Folketingets journal vedrørende det åbne brev.
Det åbne brev i pdf-format hos Folketinget.

Unge transkønnede kan godt få fornavneskift, hvis Sexologisk Klinik erklærer, at de er transseksuelle eller ganske kan ligestilles hermed. 18. januar 2017.

Vist 0 gange. LGBT Danmark har fra en ung transperson fået oplyst, at denne rettede henvendelse til sit kordegnekontor for at få foretaget fornavneskift. Den unge er af Sexologisk Klinik vurderet at være transseksuel. Kordegnekontoret var usikker på proceduren og ringede derfor til derom Statsforvaltningen, som oplyste, at det ikke var muligt.
LGBT Danmark skrev derom til Statsforvaltningen, der svarede, at hvis den unge opfyldt reglerne, så ville der blive givet tilladelse til fornavneskiftet.

Herunder gengives LGBT Danmarks skrivelse til Statsforvaltningen og forvaltningens svar.

* * *
LGBT Danmarks henvendelse til Statsforvaltningen

LGBT Danmark

LGBT Danmark

Torsdag den 5. januar 2017.
Statsforvaltningen
Ansvarshavende kommunikationskonsulent Johanne Duus Hornemann
joduho@statsforvaltningen.dk

Vedr.: Transpersoners fornavneskift

Kære Johanne Duus Hornemann.

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner har fra en ung transperson fået oplyst, at denne ledsaget af sin moder rettede henvendelse til sit kordegnekontor for at få foretaget fornavneskift. Den unge er af Sexologisk Klinik vurderet at være transseksuel, men har ikke søgt om juridisk kønsskifte, hvilket efter gældende lovgivning jo ikke er mulig for personer under 18 år. Kordegnekontoret var usikker på proceduren og ringede derfor til derom Statsforvaltningen, som oplyste, at det ikke var muligt at få fornavneskift til et fornavn betegnende det modsatte køn på grundlag af en udtalelse fra Sexologisk Klinik om, at ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed.

LGBT Danmark beder venligst oplyst, om Statsforvaltningen ikke vil anerkende, at det er muligt for transpersoner at få fornavneskift til et fornavn betegnende det modsatte køn på grundlag af en udtalelse fra Sexologisk Klinik om, at ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, som det er beskrevet i navnebekendtgørelsen.

Med venlig hilsen
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson.

Henvisninger/citater
  1. Bekendtgørelse af navneloven
    LBK nr 1816 af 23/12/2015
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=173271
    § 13, stk. 3. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 2.
  2. Disse nærmere regler er af Social- og Indenrigsministeren den 23. december 2015 fastsat i:
    Bekendtgørelse om navne
    BEK nr 1862 af 23/12/2015
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=176085
    § 13. Til brug for vurderingen af, om der kan gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. lovens § 4, stk. 4, § 7, stk. 2, og § 13, stk. 2, vurderer Rigshospitalets Sexologiske Klinik, om ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed.
    Stk. 2. Hvis vurderingen fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
    Stk. 3. Sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. stk. 1, behandles af Statsforvaltningen
  3. Social- og Indenrigsministeriet har den 30. december 2015 udstedt:

    Vejledning om navne
    VEJ nr 11359 af 30/12/2015
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=176627
    5.5. Særligt om fornavne til transseksuelle og personer, der ganske må ligestilles med transseksuelle
    Navneloven
    § 13. […] Stk. 2. Et fornavn må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet.
    Stk. 3. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 2.
    Navnebekendtgørelsen
    § 13. Til brug for vurderingen af, om der kan gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. lovens § 4, stk. 4, § 7, stk. 2 og § 13, stk. 2, vurderer Rigshospitalets Sexologiske Klinik, om ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed.
    Stk. 2. Hvis vurderingen fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
    Stk. 3. Sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. stk. 1, behandles af Statsforvaltningen.
    Af bestemmelserne fremgår, at der efter helt særlige betingelser, for så vidt angår transseksuelle eller personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, kan undtages fra kravet om, at et fornavn skal være kønskorrekt i forhold til den, der skal bære navnet. Bestemmelsen regulerer således kun navneændringer for personer, der ikke har gennemført et egentlig kønsskifte.

    Personregisterføreren skal sende disse sager videre til Statsforvaltningen, der behandler sagen. Til brug for sagen indhenter Statsforvaltningen en udtalelse fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik og i tvivlstilfælde tillige en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

    Kan ansøgningen imødekommes, indfører Statsforvaltningen ændringen i CPR med advis til personregisterføreren.

Statsforvaltningens svar

Fra: Hroar Kolmos [HROKOL@statsforvaltningen.dk] Sendt: 9. januar 2017 13:19
Til: Linda Thor Pedersen
Emne: Transpersoners fornavneskift

Kære Linda Thor Pedersen.

Tak for din henvendelse.

Du gengiver reglerne helt korrekt i din henvendelse. Statsforvaltningen sagsbehandler ligeledes efter disse regler.
Hvor det er gået galt i kommunikationen mellem kirkekontoret og Statsforvaltningen i det konkrete tilfælde du refererer til, har jeg ikke noget bud på.

Efter navneloven må et fornavn ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Dette står i Navnelovens § 13, stk. 2.
Efter navnebekendtgørelsen kan der dog gøres undtagelse fra reglen for personer, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle eller ganske at måtte ligestilles hermed. Dette står i Navnelovens § 13, stk. 3.

Når Statsforvaltningen får en sådan ansøgning, kontaktes Sexologisk Klinik på Rigshospitalet med anmodning om at udarbejde en erklæring.
Hvis ansøgningen drejer sig om en person under 18 år, indhentes forud et skriftligt samtykke fra indehaverne af forældremyndigheden.

På baggrund af indholdet i denne erklæring vurderes det, om betingelserne for det ønskede navneskifte er opfyldt.

For transseksuelle er betingelserne således:
Ansøgere, der går i et observationsforløb på Sexologisk Klinik for senere at søge tilladelse til kønsskifte, og som af Sexologisk Klinik er blevet henvist til kønshormonbehandling med hormoner fra det ønskede køn.
Ansøgere, der ikke aktuelt ønsker kønsskifte, men som gennem længere tid har levet som det andet køn. Det er en betingelse, at Sexologisk Klinik afgiver en udtalelse om, at ansøger er transseksuel. Ønsket om at leve som det andet køn skal være stabilt, og det er en betingelse, at ansøgerens livskvalitet skønnes at blive væsentligt forbedret ved et fornavn, der svarer til den kønslige fremtoning.

For ansøgere, der ganske kan ligestilles med transseksuelle er betingelserne således:
Ansøgere, der igennem en længere årrække jævnligt har klædt sig som det modsatte køn, og som efter lange overvejelser giver efter for et basalt behov for permanent at klæde sig som og i det hele taget leve som det andet køn. Disse ansøgere fremtræder således som transseksuelle, dvs. som det andet køn, såvel over for sig selv som for andre, men kan ikke fra Sexologisk Kliniks side opnå en egentlig betegnelse som transseksuel eller tiltrædelse til en kønsskifteoperation.

Hvis det fremgår af Rigshospitalets erklæring, at betingelserne er opfyldt, sørger Statsforvaltningen for det ønskede navneskifte. Herunder opdatering i CPR. Hvis der er tvivl, indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

Det ønskede navn skal selvfølgelig stadig skal opfylde de almindelige regler for navne efter navneloven.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har yderligere eller uddybende spørgsmål. Mit direkte telefonnummer er 72567727.

Med venlig hilsen
Hroar Kolmos
Kontorchef
Statsforvaltningen

* * *
LGBT Danmark til Statsforvaltningen i pdf-format.
Omtale hos LGBT Danmark: “Ung transkønnet nægtet navneskift”.

L 55. Bilag 4. Spgsm. 1. Høringsskr. af 19. december 2016 fra LGBT Danmark om at undlade personnummer i legitimationskort. Svar 20. januar 2017.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark indsendte den 19. december 2016 høringsskrivelse til lovforslag L 55 – samling 2016-17 – om udstedelse af legitimationskort med anbefaling om, at personnummer ikke påføres legitimationskortet, idet det bl.a. afslører indehaverens køn.
Høringsskrivelsen er registreret hos Social-, Indenrigs- og Børneudvalget som bilag 4 til L 55.

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget har den 20. december 2016 som spørgsmål nr. 1 – samling 2016-17 – bedt økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll (LA) om at kommentere høringsskrivelsen hvilket skete den 20. januar 2017.

Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og følger op på Folketingets Social- og Indenrigsudvalgs beretning fra den 3. marts 2016 over beslutningsforslag B 31 om indførelse af gyldig billedlegitimation ud over pas og kørekort.

Indhold
Høringsskrivelsen fra LGBT Danmark
Spørgsmålet til økonomi- og indenrigsministeren
Svaret fra økonomi- og indenrigsministeren

[Indhold] Høringsskrivelsen fra LGBT Danmark

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

Mandag den 19. december 2016.

Vedr.: Høringsskrivelse til L 55 Forslag til lov om udstedelse af legitimationskort

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner ser overordnet positivt på lovforslaget.

LGBT Danmark finder det imidlertid meget uheldigt – og også unødvendigt at anføre personnummeret på legitimationskortet.

Kønsidentitet
Da der kan være et misforhold mellem transpersoners fremtræden (kønsudtryk) og personnummerets kønsangivelse, vil transpersoner ved anvendelse af legitimationskortet til stadighed få deres kønsidentitet afsløret og udstillet i et utal af dagligdagssituationer, hvor det er helt irrelevant.

Europarådets ministerkomités anbefaling CM/Rec(2010)5 [1] LGBT Danmark minder om, at Europarådets ministerkomité den 31. marts 2010 vedtog anbefaling CM/Rec(2010)5 om foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet, hvor det i bilaget under pkt. 19 anføres:
Medlemsstaterne bør sikre, at personlige oplysninger om en persons seksuelle orientering eller kønsidentitet ikke indsamles, opbevares eller på anden måde bruges af offentlige institutioner, herunder især inden for retshåndhævende myndigheder, medmindre det er nødvendigt for at opfylde specifikke, lovlige og legitime formål; eksisterende optegnelser, som ikke overholder disse principper, bør destrueres.

Gennem ministerkomitéens anbefaling har Danmark tilkendegivet, at transpersoners ret til privatliv betyder, at oplysninger om deres kønsidentitet ikke må anvendes af offentlige institutioner, hvor sådanne oplysninger er irrelevante.

LGBT Danmark henstiller, at Folketinget følger Europarådets ministerkomités anbefaling og beslutter, at personnummeret ikke påføres legitimationskortet, da det er unødvendigt og vil være til stor gene for transpersoner.

LGBT Danmark finder det yderst beklageligt, hvis Folketinget ikke efterlever de anbefalinger, Danmark har været med til at lave i Europarådets ministerkomité.

Persondataloven [2] Ifølge persondatalovens § 7 må der ikke behandles oplysninger om bl.a. seksuelle forhold.
LGBT Danmark påpeger, at kønsidentitet ikke er et seksuelt forhold, men i og med at kønsidentitet i dansk diskriminationslovgivning henføres under seksuel orientering, vil det være ulovligt efter Persondatalovens § 7 at anføre personnummeret på legitimationskortet, da en persons kønsidentitet dermed behandles og afsløres.

Ifølge persondatalovens § 8 må der ikke behandles oplysninger om “andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver”.
LGBT Danmark påpeger, at i og med, at det ikke er nødvendigt, at personnummeret anføres på legitimationskortet, vil det være ulovligt efter persondatalovens § 8, hvis det sker.

Ifølge persondatalovens § 11, stk. 3 må der ikke ske offentliggørelse af personnummer uden udtrykkeligt samtykke.
LGBT Danmark påpeger, at hvis personnummeret anføres på et legitimationskort, så må det betegnes som en offentliggørelse af personnummeret, idet legitimationskortet jo netop er tænkt brugt over for både det offentlige og over for private.

LGBT Danmark vil også fremføre følgende forhold.

Identificering
Legitimationskortet skal gøre det muligt for en person at dokumentere sin identitet.
De væsentlige elementer dertil er, at kortet er udstedt af en offentlig myndighed, at fotoet svarer til personen, og at fødselsåret svarer til personens alder.
De sidste fire tal i personnummeret bidrager i sig selv ikke til identificering af en person og er derfor unødvendige.

I nogle situationer kan der være behov for også at dokumentere personnummeret. Det kan ske ved, at den pågældende legitimerer sig yderligere – f.eks. ved fremvisning af sit sundhedskort.
Kombinationen af legitimationskortet og f.eks. sundhedskortet dokumenterer personens personnummer.

I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser anføres det til § 2:
Men hensyn til forslagets krav om, at legitimationskortet skal indeholde personnummer bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt, at der alene anføres ansøgerens fødselsdato.
Der er i bemærkningerne ikke anført nogen begrundelse for, at det ikke findes tilstrækkeligt alene at anføre fødselsdato.

I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser anføres det til § 1:

Legitimationskortet skal således ikke kunne stå alene i enhver situation.

Karen Ellemann svarede på spørgsmål 3 til beslutningsforslag B 31, som danner baggrund for lovforslaget, bl.a.:
Det er min opfattelse, at legitimationskortet som minimum bør indeholde de oplysninger, som kræves i hvidvaskloven.
Erhvervs- og Vækstministeriet har i den forbindelse oplyst, at et legitimationskort, som indeholder både navn, adresse og cpr.nr., vil leve op til de basale krav i hvidvaskloven. Legitimation skal dog foretages ud fra en risikovurdering. Det kan derfor ikke udelukkes, at en person skal legitimere sig yderligere.
Henset til bemærkningerne til lovforslaget og oplysningerne fra Erhvervs- og Vækstministeriet kan der ikke være betænkeligheder ved at undlade personnummer på legitimationskortet. I de situationer, hvor det vurderes nødvendigt, kan yderligere legitimation som f.eks. sundhedskortet dokumentere en persons personnummer.

Identitetstyveri
Identitetstyveri er et stigende problem.
For at gennemføre et identitetstyveri er personnummeret et væsentligt element.
Da identitetstyveri ofte sker med baggrund i tyveri/afluring af legitimationspapirer, bør legitimationspapirer ikke være påført personnummer.

Legitimationskortet bør derfor ikke påføres personnummer.

Kortnummer
LGBT Danmark anbefaler, at legitimationskortet i stedet for personnummer påføres et kortnummer, som refererer til personen i CPR-registret.

Linda Thor Pedersen.
Transpolitisk talsperson.

Noter
  1. [Retur] CM/Rec(2010)5
    1. CM/Rec(2010)5 i Justitsministeriets danske oversættelse
      http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/andre_publ/ministerkomit%E9ens%20rekommandation.pdf
    2. CM/Rec(2010)5 i den originale engeske udgave hos Council of Europe
      https://search.coe.int/cm/Pages/result_details.aspx?ObjectID=09000016805cf40a
  2. [Retur] Persondataloven
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=828
    § 7. Der må ikke behandles oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold.
    § 8. For den offentlige forvaltning må der ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver.
    § 11. Offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer.
    Stk. 2. Private må behandle oplysninger om personnummer, når
    1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov,
    2) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil eller
    3) behandlingen alene finder sted til videnskabelige eller statistiske formål, eller hvis der er tale om videregivelse af oplysninger om personnummer, når videregivelsen er et naturligt led i den normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende art, og når videregivelsen er af afgørende betydning for at sikre en entydig identifikation af den registrerede eller videregivelsen kræves af en offentlig myndighed.
    Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 3, må der ikke ske offentliggørelse af personnummer uden udtrykkeligt samtykke.

[Indhold] Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19/12-16 fra LGBT Danmark, jf. L 55 – bilag 4.

[Indhold] Svar
LGBT Danmark anfører i henvendelsen, at det er uheldigt og unødvendigt, at det foreslåede legitimationskort påføres indehaverens personnummer. Som årsag hertil anføres bl.a., at transpersoner vil få deres kønsidentitet afsløret og udstillet i et utal af dagligdagssituationer, hvor det er helt irrelevant.

Jeg forstår LGBT Danmarks bekymring, men jeg deler ikke opfattelsen af, at det er problematisk, at legitimationskortet påføres indehaverens personnummer. Det skal bl.a. ses i lyset af, at legitimationskortet er et tilbud og ikke en obligatorisk ordning.

Årsagen til, at det foreslåede legitimationskort skal indeholde indehaverens personnummer, er bl.a., at det fremgår af den såkaldte hvidvasklov (lovbekendtgørelse nr. 1022 af 13. august 2013 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme), at legitimation for en fysisk person bl.a. i forbindelse med oprettelse af et fast kundeforhold i et pengeinstitut, skal omfatte navn, adresse og personnummer eller anden lignende dokumentation, hvis den pågældende ikke har et personnummer.

Af samme årsag mener jeg ikke, at LGBT Danmarks forslag om, at legitimationskortet i stedet for indehaverens personnummer påføres et kortnummer, der henviser til personen i Det Centrale Personregister (CPR), er en anvendelig løsning.

I tilknytning hertil gør jeg opmærksom på, at indehaverens personnummer allerede i dag også findes på f.eks. sundhedskort og pas.

Med hensyn til LGBT Danmarks bekymring for risikoen for identitetstyveri kan jeg desuden oplyse, at Økonomi- og Indenrigsministeriet i særlige tilfælde efter skriftlig anmodning herom kan tildele nyt personnummer til en person, hvis personnummer indgår eller har indgået i forbindelse med misbrug af vedkommendes identitet, jf. § 3, stk. 7, i lov om Det Centrale Personregister.

Jeg kan i øvrigt henvise til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, stk. 2, hvor det er anført, at ministeren fastsætter nærmere regler for udstedelsen og udformningen af legitimationskortet, herunder nærmere krav for, at ansøgerens identitet kan anses for godtgjort, og høringsnotatet, som den tidligere social- og indenrigsminister har oversendt til udvalget den 9. november 2016.

Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll

* * *
Høringsskrivelsen i pdf-format.
Folketingets journal vedr. høringsskrivelsen.
Høringsskrivelsen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Transpolitisk Forum

Vist 0 gange.
Transpolitisk Forum
Danmark
E-mail: transpolitiskforum@gmail.com

Transpolitisk Forum består af en mindre gruppe personer, der på deres facebookprofil skriver følgende om deres intentioner:

Transpolitisk Forum vil skabe en platform for transaktivisme, som kæmper for mere end juridiske rettigheder for en bestemt marginaliseret befolkningsgruppe. En transaktivisme, der stiller sig kritisk over for og kæmper imod strukturer i samfundet.

Lige nu ser vi en stigende interesse for transkønnede identiteter i mainstreammedierne og i partipolitiske sammenhænge. Vi er bekymrede for på hvilken bekostning synlighed opnås. Hvilke kampe går tabt? Hvilke identiteter bliver usynliggjorte? Vi stiller os kritiske over for den overordnede LGBT kamp, fordi den i takt med at homoseksuelle rettighedskampe er blevet vundet, har indoptaget heteronormative diskurser, der undertrykker og usynliggør visse transpersoner.

  • Vi ser kampe som værende sammenhængende, fordi normalitet ALTID kræver en ”Anden”. Og den gør det uanset hvilken norm, der er tale om.
  • Vi ser kritisk på hetero- såvel som homonormativitet.
  • Vi ser undertrykkelse som et strukturelt fænomen.
    Når nogen ”normaliseres” skabes der i samme bevægelse en ny ”Anden”. Det ser vi både i en overordnet LGBT kamp, internt i transbevægelsen og i et bredere intersektionelt perspektiv.
  • Transpolitisk Forum er solidarisk over for andre marginaliserede befolkningsgrupper, der er i konflikt med normer for køn, krop, race , klasse og seksualitet.

Eksamens- og kursusbeviser kan genudstedes og det uden gebyr meddelte børne-, undervisnings- og ligestillingsminister, Ellen Trane Nørby (V) den 14. oktober 2016 til LGBT Danmark.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark skrev den 3. oktober 2016 til uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs og børne- undervisnings- og ligestillingsminister, Ellen Trane Nørby om at drage omsorg for, at personer, der har fået juridisk kønsskifte kan få udstedt nye eksamens- og kursusbeviser uden gebyr.
I dag kan uddannelsesinstitutioner udstede nye eksamensbeviser, men har ikke pligt til det. Ministrene vil derfor tage initiativ til at ændre reglerne, så uddannelsesinstitutionerne fremover bliver forpligtet til at udstede nye eksamensbeviser i disse situationer.
Lovgivningen giver ikke mulighed for opkrævning af gebyr, så Ellen Trane Nørby har foreslået LGBT Danmark at råde personer, der efter juridisk kønsskifte er blevet opkrævet gebyr for genudstedelse af sådanne beviser, til at kontakte uddannelsesinstitutionen for at få tilbagebetalt evt. indbetalte beløb

Herunder gengives:
Henvendelsen til ministrene, Ulla Tørnæs og Ellen Trane Nørby
Svaret fra Ellen Trane Nørby

[Til top] Henvendelsen til ministrene

Ulla Tørnæs, Uddannelses- og forskningsminister, ufm@ufm.dk
Ellen Trane Nørby, minister for børn, undervisning og ligestilling, uvm@uvm.dk

Vedr.: Problemer med ændring af navn og cpr-nummer på eksamens-, kursus- og lignende beviser efter juridisk kønsskifte

3. oktober 2016.

Kære Ulla Tørnæs og Ellen Trane Nørby

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner erfarer, at der er personer, som efter deres juridiske kønsskifte har fået afslag på at få udstedt nye eksamens-, kursus- og lignende beviser med deres nye identitetsoplysninger. Der er forskel fra den ene uddannelsesinstitution til den anden; nogle kan uden videre lave nye dokumenter, andre vil ikke.

LGBT Danmark anmoder derfor om, at I, eksempelvis gennem en cirkulæreskrivelse, sikrer, at personer, der har fået juridisk kønsskifte, har ret til at få udstedt nye eksamens-, kursus- og lignende beviser med deres nye identitetsoplysninger anført.

Uoverensstemmelser mellem en persons officielle navn, køn og personnummer og identitetsoplysningerne på eksamens-, kursus- og lignende beviser, giver store problemer for eksempel ved jobansøgninger. Arbejdsgivere betvivler ganske forståeligt, at det er ansøgerens beviser. Det betyder, at ansøgeren må forklare om sit kønsskifte og indsende dokumentation fra CPR-kontoret om sit juridiske kønsskifte.

Udover at være krænkende må det desuden anses for at være diskrimination, hvis personer, der har fået juridisk kønsskifte, skal oplyse herom eller blive outet i sammenhænge, hvor det grundlæggende er irrelevant.

LGBT Danmark skal på den baggrund spørge, om I er indstillet på at imødegå problemet?

Med venlig hilsen
LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Med venlig hilsen.

Søren Laursen
Forperson
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson

* * *
[Til top] Svaret fra Ellen Trane Nørby

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Ministeren

14-10-2016

Søren Laursen, forperson
Linda Thor Pedersen, transpolitisk talsperson
LGBT Danmark

Kære Søren Laursen og Linda Thor Pedersen

Tak for jeres brev af 3. oktober 2016 om problemer vedrørende udstedelse af nye eksamensbeviser m.v. til personer, der har foretaget juridisk kønsskifte. Efter aftale med uddannelses- og forskningsministeren, som I også har stilet brevet til, svarer jeg på vegne af os begge.

Det er beklageligt, hvis en person ikke kan få udstedt et nyt eksamensbevis efter at have fået foretaget juridisk kønsskifte. Der er aktuelt ikke noget til hinder for, at uddannelsesinstitutioner kan udstede nye eksamensbeviser, men omvendt har de ikke pligt til det. Derfor vil vi ministre tage initiativ til at ændre reglerne, så uddannelsesinstitutionerne fremover bliver forpligtet til at udstede nye eksamensbeviser i disse situationer.

Vi kan forstå, at I derudover har oplyst til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, at I har kendskab til tilfælde, hvor uddannelsesinstitutionen har opkrævet gebyr for udstedelse af nyt eksamensbevis. Lovgivningen giver ikke mulighed for opkrævning af gebyr, så vi vil foreslå, at I råder pågældende til at kontakte uddannelsesinstitutionen for at få tilbagebetalt evt. indbetalte beløb.

Det er vores opfattelse, at problemerne i de fleste tilfælde opstår på grund af uddannelsesinstitutioners manglende kendskab til mulighederne inden for reglerne og ikke nødvendigvis af manglende velvilje. Derfor vil vi gøre de relevante lederforeninger og videregående uddannelsesinstitutioner opmærksomme på, at de i dag kan imødekomme ønsker om at få udstedt nye eksamensbeviser, og at vi snarest vil tage initiativ til at ændre reglerne, så dette bliver et krav for institutionerne.

Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby

* * *
Henvendelsen fra LGBT Danmark til ministrene i pdf-format.
Svaret fra børne-, undervisnings- og ligestillingsminister, Ellen Trane Nørby i pdf-format.
Omtale den 1. november 2016 af henvendelsen og svaret fra Ellen Trane Nørby hos LGBT Danmark.

LGBT Danmarks "lov"forslag af 4. oktober 2016 om juridisk kønsskifte til personer under 18 år. SOU bilag 5. LIU bilag 4.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark har udarbejdet et regulært lovforslag til ændring af lov om Det Centrale Personregister, der muliggør juridisk kønsskifte til personer under 18 år som en konsekvens af, at Social- og Indenrigsminister, Karen Ellemann den 6. september 2016 afslog LGBT Danmarks anmodning om at gøre det muligt for unge under 18 år at få juridisk kønsskifte.
Forslaget og en følgeskrivelse med en anmodning om foretræde for udvalgene for at præsentere foreningens forslag og uddybe baggrunden for forslaget blev den 5. oktober 2016 fremsendt til Social- og Indenrigsudvalget og Ligestillingsudvalget.

Social- og Indenrigsudvalget registrerede den 7. oktober 2016 LGBT Danmarks følgeskrivelse som SOU, Alm. del 2016-17 – bilag 5. Selve "lov"forslag er ikke offentliggjort af Folketinget.

Ligestillingsudvalget registrerede den 7. oktober 2016 LGBT Danmarks følgeskrivelse og "lov"forslag som LIU, Alm. del – 20146-17 – bilag 4.
Ligestillingsudvalget oplyste samtidig, at LGBT Danmark kommer i foretræde i Social- og Indenrigsudvalget, og at medlemmerne af Ligestillingsudvalget vil blive inviteret med hertil.

* * *
Herunder gengives:
Følgeskrivelse til udvalgene og anmodning om foretræde
Forslaget

[Til indhold] Følgeskrivelse til udvalgene og anmodning om foretræde

Onsdag den 5. oktober 2016.
Social- og Indenrigsudvalget
Ligestillingsudvalget

Vedr.: Ændring af CPR-loven og anmodning om foretræde

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner anmoder om foretræde for Social- og Indenrigsudvalget og/eller Ligestillingsudvalget med henblik på at præsentere foreningens forslag om ændring af lov om Det Centrale Personregister, så det bliver muligt for personer under 18 år at få juridisk kønsskifte, og uddybe baggrunden for forslaget.
Foreningens forslag er vedhæftet.

Enslydende henvendelse er sendt både til Social- og Indenrigsudvalget og Ligestillingsudvalget.

Med venlig hilsen

Søren Laursen
Forperson
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson
linda@lgbt.dk
[Til indhold] Forslaget

Forslag
LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
til
Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
(Tildeling af nyt personnummer til personer under 18 år,
der oplever sig som tilhørende det andet køn)

§ 1

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 494 af 21. maj 2013, § 1 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, lov nr. 311 af 29. marts 2014, lov nr. 752 af 25. juni 2014, § 15 i lov nr. 752 af 25. juni 2014, § 3 i lov nr. 1488 af 23. december 2014, lov nr. 545 af 29. april 2015 og § 12 i lov nr. 742 af 1. juni 2015
foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 6 slettes “Det er endvidere en betingelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år.”

2. I § 3 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
“Stk. 7. En person, der er fyldt 15 år kan selvstændigt ansøge om juridisk kønsskifte. Er personen ikke fyldt 15 år, indgives ansøgningen af myndighedsindehaveren.”

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

3. I § 26, stk. 4, ændres “§ 3, stk. 8” til: “§ 3, stk. 9”.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 2017.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med lovforslaget
Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt, at personer under 18 år, som oplever et misforhold mellem det biologiske køn og det køn, som de pågældende oplever at tilhøre og identificerer sig med, kan opnå juridisk kønsskifte. Det foreslås således, at juridisk kønsskifte kan opnås ved indgivelse af skriftlig ansøgning om nyt personnummer, hvoraf det fremgår, at ansøgningen er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.

2. Lovforslagets baggrund
Forslagsstillerne ønsker med lovforslaget at gøre det muligt, at børn og unge under 18 år kan opnå juridisk kønsskifte på samme måde, som personer over 18 år i dag har mulighed for.
Dette foreslås gennemført med sletning af sidste sætning i § 3, stk. 6, der lyder: “Det er endvidere en betingelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år.”

Juridisk kønsskifte for personer over 18 år blev indført med vedtagelsen af lovforslag L 182 den 11. juni 2014 og udmøntet ved lov nr. 752 af 25. juni 2014 om ændring af lov om Det Centrale Personregister med ikrafttrædelse den 1. september 2014.

Gennem de senere år har der været stigende opmærksomhed på og erkendelse af, at også børn og unge – ja helt ned til omkring 3-års alderen – oplever sig som tilhørende det modsatte køn i forhold til det køn, de fik tildelt ved fødslen. Det ses bl.a. af det stadig stigende antal af unge under 18 år, som frekventerer Sexologisk Klinik.
Disse børn og unge lider meget i dagligdagen på grund af uoverensstemmelse mellem deres officielt registrerede køn, fornavn og personnummer, og det køn, som de identificerer sig som, og deres kønsudtryk.
Den hjælp og støtte, de kan få på Sexologisk Klinik, kan hjælpe dem til at blive afklarede om deres kønsidentitet, men hjælper ikke på de daglige problemer uoverensstemmelsen medfører.

Uoverensstemmelsen mellem den officielle registrering af disse børn og unge og deres kønsudtryk medfører mange problemer og ydmygelser i dagligdagen både for børnene og de unge og for deres forældre. Igen og igen er de nødsaget til at forklare, hvorfor der er denne uoverensstemmelse. Det gælder f.eks. ved indmeldelse i sports- og ungdomsklubber, ved lægebesøg, biblioteksbesøg, rejser til udlandet m.v.
Forældrene, der jo er voksne, kan forklare om grunden til uoverensstemmelsen, men for børn og unge kan det svært og nærmest traumatisk igen og igen at skulle forklare derom. Og i mange tilfælde sker det offentligt omgivet af andre (i denne sammenhæng uvedkommende) personer.

Både hos disse børn og unge og deres forældre er det juridiske kønsskifte et stort ønske.
At det juridiske kønsskifte er en stor hjælp, synes dokumenteret alene ved, at 426 voksne pr. 31. august 2016 har fået juridisk kønsskifte siden mulighedens start den 1. september 2014.

Det juridiske kønsskifte vil forhindre mange problemer for disse børn og unge og for deres forældre, idet der vil blive overensstemmelse mellem disse børn og de unges kønsidentitet og kønsudtryk og oplysningerne på deres sundhedskort, pas og legitimationskort for unge under 18 år.
Tilsvarende vil der også blive overensstemmelse mellem registreringerne i børnehaver og skoler, hvilket også vil medvirke til at give disse udsatte børn og unge en lettere dagligdag.

Da det juridiske kønsskifte er uafhængigt af udredningen og behandlingen af disse børn og unge på Sexologisk Klinik, er det uden betydning hvor megen viden, der aktuelt er om børns og unges kønsidentitetsproblemer.

Hvis et barn eller en ung i løbet af barndommen, ungdommen og puberteten skulle fortryde det juridiske kønsskifte, er der ingen skade sket.
Det juridiske kønsskifte er jo fuldt reversibelt, idet de efter ansøgning kan få gentildelt deres oprindelige personnummer.

Der er derfor ikke nogen betænkeligheder ved at gøre det muligt, at personer under 18 år, som oplever et misforhold mellem det biologiske køn og det køn, som de pågældende oplever at tilhøre og identificerer sig med, kan opnå juridisk kønsskifte.

Da det er almindeligt, at børn i Danmark inden skolestart er i børnehave, og at skolestarten begynder i 5 års alderen, bør det være muligt for få juridisk kønsskifte inden børnene starter i børnehaven og inden deres skolestart, således at der er overensstemmelse mellem deres kønsudtryk og kønsidentitet og deres officielt registrerede fornavn, køn og personnummer. Der bør derfor ikke være nogen nedre aldersgrænse for juridisk kønsskifte.

Unge bør fra de er fyldt 15 år selv kunne ansøge om juridisk kønsskifte.
15 år er alderen, hvor unge jf. sundhedsloven skal inddrages i deres behandling og give informeret samtykke til en behandling. Derfor synes det rimeligt, at de også selv kan ansøge om juridisk kønsskifte.

Børn og unge under 15 år skal kunne få juridisk kønsskifte, idet myndighedsindehaveren indgiver ansøgningen.

Der henvises yderligere til, at Malta og Norge, som det fremgår herunder, i henholdsvis 2015 og 2016 indførte juridisk kønsskifte for børn og unge.

Malta vedtog den 1. april 2015 en lov om kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika uden en nedre grænse for juridisk kønsskifte:
“3. Alle personer, der borgere i Malta, har ret til
(a) anerkendelse af deres kønsidentitet,
(b) fri udvikling af deres person i henhold til deres kønsidentitet,
Mindreårige
7. De personer, der har forældremyndigheden over den mindreårige eller er vejleder for den mindreårige, kan indgive en ansøgning til civilretten (Voluntary Jurisdiction Section) med anmodning om, at retten ændrer den registrerede kønsbetegnelse og fornavnet på den mindreårige, således at de svarer til den mindreåriges kønsidentitet.”

(Oversat fra TGEU’s gengivelse af loven).
http://tgeu.org/wp-content/uploads/2015/04/Final-Gender-Identity-Gender-Expression-and-Sex-Characteristics-Act.doc

Norge vedtog den 6. juni 2016 en lov om juridisk kønsskifte med en nedre aldersgrænse 6 år, der er begrundet med, at de unge så kunne få overensstemmelse mellem deres officielle registrering og deres kønsidentitet og kønsudtryk inden de begyndte i skolen:
“§ 4 Endring av juridisk kjønn for barn
Barn som har fylt 16 år kan selv søke om endring av juridisk kjønn.
Barn mellom 6 og 16 år må søke om endring av juridisk kjønn sammen med den eller de som har foreldreansvar for barnet. Dersom foreldre har felles foreldreansvar, men søknaden fremmes sammen med bare en av dem, kan det juridiske kjønnet likevel endres dersom dette er til barnets beste.
Søknad om endring av juridisk kjønn for barn under 6 år fremmes av den eller de som har foreldreansvar for barnet. Barn som er i stand til å danne seg egne synspunkter om det saken gjelder, skal informeres og gis mulighet til å uttale seg før søknaden fremmes. Det er et vilkår for endring at barnet har en medfødt usikker somatisk kjønnsutvikling. Søker må legge frem dokumentasjon på tilstanden fra helsepersonell.”

https://www.stortinget.no/no/Saker-og-publikasjoner/Vedtak/Beslutninger/Lovvedtak/2015-2016/vedtak-201516-071/

3. Forslaget om tildeling af nyt personnummer til personer under 18 år, der oplever at tilhøre det andet køn
3.1. Gældende ret
Juridisk kønsskifte for personer over 18 år blev indført med vedtagelsen af lovforslag L 182 den 11. juni 2014 og udmøntet ved lov nr. 752 af 25. juni 2014 om ændring af lov om Det Centrale Personregister med ikrafttrædelse den 1. september 2014.
“§ 3, stk. 6. Økonomi- og Indenrigsministeriet tildeler efter skriftlig ansøgning nyt personnummer til en person, som oplever sig som tilhørende det andet køn. Tildeling af nyt personnummer er betinget af, at den pågældende afgiver en skriftlig erklæring om, at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, og at den pågældende efter en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt bekræfter sin ansøgning. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år.”

3.2. Lovforslagets indhold
Ved lovforslaget foreslås, at det fremover bliver muligt at tildele nyt personnummer til personer under 18 år, som oplever sig som tilhørende det andet køn, ligesom personer over 18 år har mulighed for.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget forventes ikke at få økonomiske og administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om tildeling af nyt personnummer til personer under 18 år, som oplever sig selv som tilhørende det andet køn, har positive konsekvenser for de børn og unge, som ønsker et juridisk kønsskifte og disses forældre. Mange situationer vil blive lettere for dem, når der er overensstemmelse mellem disse børns og unges fornavn, køn og personnummer og deres kønsidentitet og kønsudtryk.

8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Sammenfattende skema
  Positive konsekvenser/indre udgifter Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget har positive administrative konsekvenser både for børn og unge under 18 år, som ønsker et juridisk kønsskifte, og for deres forældre. Mange situationer vil således blive lettere, når der er overensstemmelse mellem deres kønsudtryk og kønsidentitet og deres officielt registrerede fornavn, køn og personnummer. Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1

Til nr. 1.
Ved sletning af den sidste sætning i § 3, stk. 6 “Det er endvidere en betingelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år.” indføres der hjemmel til, at børn og unge under 18 år, som oplever sig som tilhørende det andet køn, kan tildeles nyt personnummer på samme måde, som personer over 18 år i dag kan få tildelt nyt personnummer.

Til nr. 2.
Indsættelse af et nyt stk. 7 giver personer, der er fyldt 15 år, ret til selvstændigt at ansøge om juridisk kønsskifte, medens det for børn og unge under 15 år kræves, at det er myndighedsindehaveren, der indgiver ansøgningen.

Til nr. 3.
Ændringen i § 26 stk. 4, at § 3, stk. 8 bliver til § 3, stk. 9, er en konsekvens af indsættelsen af det nye stk. 7 i § 3.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2017.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

CPR-loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men CPR-loven er med virkning fra den 1. januar 2007 sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1198 af 29. november 2006.

Det foreslås derfor, at ændringen af CPR-loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
 
§ 1

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 494 af 21. maj 2013, § 1 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, lov nr. 311 af 29. marts 2014, lov nr. 752 af 25. juni 2014, § 15 i lov nr. 752 af 25. juni 2014, § 3 i lov nr. 1488 af 23. december 2014, lov nr. 545 af 29. april 2015 og § 12 i lov nr. 742 af 1. juni 2015 foretages følgende ændring:

§ 3.
Stk. 6. Økonomi- og Indenrigsministeriet tildeler efter skriftlig ansøgning nyt personnummer til en person, som oplever sig som tilhørende det andet køn. Tildeling af nyt personnummer er betinget af, at den pågældende afgiver en skriftlig erklæring om, at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, og at den pågældende efter en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt bekræfter sin ansøgning. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år.
1. I § 3, stk. 6slettes:
“Det er endvidere en betingelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år.”
§ 3. — 2. I § 3, indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
“Stk. 7. En person, der er fyldt 15 år kan selvstændigt ansøge om juridisk kønsskifte. Er personen ikke fyldt 15 år, indgives ansøgningen af myndighedsindehaveren.”

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

§ 26.
Stk. 4. Personer, som er tildelt et personnummer efter § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller § 3, stk. 8, har ret, men ikke pligt til at få registreret en eventuel kontaktadresse her i landet eller i udlandet, hvortil offentlige myndigheder og private kan sende vedkommendes post.
3. I § 26, stk. 4, ændres “§ 3, stk. 8” til: “§ 3, stk. 9”.
 
§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2017.

 
§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

* * *
Følgeskrivelsen i pdf-format.
Forslaget i pdf-format.

Folketingets journal vedrørende forslaget i pdf-format hos Social- og Indenrigsudvalget.
Følgeskrivelsen hos Social- og Indenrigsudvalget i pdf-format.
Forslaget i pdf-format hos Social- og Indenrigsudvalget.

Folketingets journal vedrørende forslaget hos Ligestillingsudvalget.
Følgeskrivelsen hos Ligestillingsudvalget i pdf-format.
Forslaget i pdf-format hos Ligestillingsudvalget.

Meddelelse i pdf-format hos Ligestillingsudvalget om, at LGBT Danmark kommer i foretræde hos udvalgene.

FATID’s skrivelse af 8. august 2016 til SUU – bilag 679 – om kønshormonbehandlingen af transkønnede.

Vist 0 gange. Dateret den 8. august 2016 har FATID sendt en skrivelse til Sundheds- og ÆldreudvalgetSUU Alm.del bilag 679. Modtaget den 18. august 2016. Samling 2015-16 – med kritik af den centralistiske måde kønshormonbehandlingen af transkønnede foregår.

Herunder gengives henvendelsen.

Til
Sundheds-og ældreudvalget
Christiansborg
8. august 2017

Foreningen Af Transkønnede I Danmark – FATID – har i 2 år fulgt hormonbehandlingen af Transkønnede i Danmark tæt og har på flere møder med danske sundhedsmyndigheder gjort opmærksom på at den behandling der i dag er gældende er både bureaukratisk, meget dyr og genererer lange ventetider og helt uacceptable lange returrejser igennem landet for at komme til 40 min. vurderingssamtaler i København og har desuden nogle højst uacceptable følgevirkninger.
Gældende hormonbehandling for transkønnede blev fastlagt i L 189 [1] der blev vedtaget i juni 2014. I denne lov strammede man reglerne for hormonbehandlingen på baggrund af at en københavnsk gynækolog havde udskrevet hormoner til en mindreårig. Den såkaldte Caspian sag [2]. Før denne sag, der vakte stor opsigt, havde hormonbehandlingen af transkønnede fungeret uden de store problemer. Transkønnede henvendte sig til egen læge, fik en tid hos en lokal psykiater og blev derefter sendt til en lokal gynækolog, hvoraf en del var vigtige støtter for de transkønnede.
Dette ellers velfungerende system blev med ét ændret med L189.
Nu skulle ALLE transkønnede, uanset geografisk hjemsted, til Sexologisk Klinik i København og vurderes af klinikkens psykologer ved flere samtaler før de kunne henvises til en gynækolog.
Det har givet en række problemer som vi i FATID mener er ved at være helt ude af proportioner:

I dag er der konstant 60-70 transkønnede på rejse igennem Danmark for at komme til disse samtaler. Det medfører tabt arbejdsfortjeneste, tabt studietid og koster regionerne store udgifter i rejseomkostninger. Fra de yderste områder er der ofte tale om en op til 12 timers returrejse og hvis mødetiden på Sexologisk Klinik ikke er tilpasset kommer en overnatning til.
Det er dyrt – ikke alene for den transkønnede, men også for samfundet.

En sort side af denne lov om en centraliseret hormonbehandling er den illegale tilgang til hormoner. FATID har bemærket at en del ikke orker disse lange besværlige rejser og skaffer sig hormonerne ad anden vej. Dette bifalder vi ikke, men undrer os samtidig over at man bibeholder en hormonbehandling der direkte fremmer denne praksis.

Sexologisk Klinik i København har 300-400 nye henvendelser fra transkønnede om behandling hvert år. Ventetiderne er oppe på op til 9 måneder.
Foreningen Af Transkønnede I Danmark finder forholdene uacceptable og kan kun konstatere at man skabte et fremskridt med tilladelsen til det juridiske kønsskifte (L182) men skabte samtidig et stort tilbageskridt med L 189.

Vi vil gerne opfordre udvalget til at se på en eventuel revidering af L 189 og få hormonbehandlingen af transkønnede på omgangshøjde med tidens krav om besparelser og sund fornuft og ikke mindst på omgangshøjde med udmeldingen fra Sundhedsminister Sophie Løhdes om, at transkønnede skal fjernes fra de psykiatriske sygdomslister.
Med venlig hilsen
Irene Haffner – Formand

* * *
Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] L 189.
    Den gældende hormonbehandling for transkønnede blev ikke fastlagt i L 189.
    Lovforslag L 189 blev fremsat den 30. april 2014 og vedtaget under 3. behandlingen den 11. juni 2014.
    Lovforslag vedrører ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion som følge af indførelse af juridisk kønsskifte.
    De nugældende regler om hormonbehandling af transkønnede er fastsat af Sundhedsstyrelsen i Vejledning om udredning og behandling af transkønnede – VEJ nr. 10353 af 19. december 2014.
  2. [Retur] “Caspian-sagen”.
    “Sagen” vedrørte ikke udskrivning af hormoner til en mindreårig.
    “Sagen” drejede sig om, at Caspian operativt fik fjernet sine bryster.

Transpersoners adgang til sundhedsydelser: Analyse af love og administrative bestemmelser: Nødvendige ændringer

Vist 0 gange.
Transpersoners adgang til sundhedsydelser

Transpersoners adgang til sundhedsydelser

Titel Transpersoners adgang til sundhedsydelser
Analyse af love og administrative bestemmelser
Nødvendige ændringer
Udgivet af LGBT Danmark
Udgivet 16. august 2016
Antal sider 20
Sprog Dansk
ISBN-13 978-87-982907-0-4

LGBT Danmarks rapport redegør for de forskellige love og administrative bestemmelser, som regulerer transpersoners adgang til kønsmodificerende behandling og mulighed for rådgivning og støtte.
LGBT Danmark finder, at en lang række ændringer er nødvendige for sikre en ordenligt behandling af transpersoner i sundhedsvæsenet. Som systemet er skruet sammen i dag, oplever transpersoner, at adgangen til sundhedsydelser er overreguleret.

Rapporten gengives herunder.

Indhold
  1. Forord
  2. Introduktion
    1. Vejen til sundhedsydelser
    2. Sådan fungerer behandlingssystemet i dag
  3. Lovhjemlet regulering
    1. Sundhedsstyrelsens rolle
  4. Specialeplanlægning
    1. Funktionsniveauer
    2. Al behandling som højt speciale
    3. Kravet om psykiatrisk udredning
  5. Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
    1. Udredning
    2. Informeret samtykke
    3. Gældende vejledning
    4. Rammer for en vejledning
  6. Ventetidsgaranti for udredning og behandling
  7. Konklusion
  8. Referencer
  9. Bilag: LGBT Danmarks transpolitik

[Indhold] Forord
Transpersoners adgang til sundhedsydelser er overreguleret, og konsekvenserne er mange, herunder unødvendigt langvarige og unødvendigt centraliserede behandlingsforløb.
Dette fører til dårlig trivsel og øget selvmedicinering.
Der er tale om et systemisk problem, som skal løses på flere beslutningsniveauer.

Med nærværende rapport ønsker LGBT Danmark at bidrage til den fortsatte forbedring af transpersoners adgang til sundhedsydelser i Danmark.
Hele sundhedsområdet er gennemreguleret, men for transpersoners adgang til sundhedsydelser findes en række særlige bestemmelser, som skaber forhindringer.
Disse bestemmelser findes i forskellige former for regulering, som er delvis sammenknyttede. Det gør det vanskeligt at overskue konsekvenserne af disse, ligesom det er vanskeligt at gennemskue vejen til at få gennemført forandringer.

I det følgende beskrives de forskellige former for regulering.
Samtidig redegøres for den ønskede tilstand, og det beskrives, hvad der skal til, for at komme dertil.

[Indhold] 1. Introduktion
LGBT-DK_Rapp_01Denne rapport handler om transpersoners adgang til sundhedsydelser. I almindelighed er adgangen til sundhedsydelser styret af en række lovgivningsmæssige og administrative bestemmelser. I forhold til transpersoners adgang til sundhedsydelser er disse bestemmelser restriktive, formynderiske og umyndiggørende.

Indledningsvis skal den overordnede ramme for reguleringen beskrives. I de efterfølgende kapitler beskrives de forskellige områder nærmere.

En patient skal her forstås som en person, der har behov for ydelser i sundhedsvæsenet. For at få adgang til sådanne ydelser, skal patienten udredes, og på basis heraf skal der træffes en beslutning om behandling.

Hvis det besluttes, at der kan behandles, skal patienten give samtykke. I ganske få tilfælde skal der gives særlig tilladelse til behandling. Er alt dette på plads, gives en henvisning til behandling, som så kan gå i gang.

[Indhold] 1.1 Vejen til sundhedsydelser
Sundhedsloven sætter rammerne for den overordnede proces. Det er Folketinget, der fastlægger lovgivningen.
I sundhedsloven er det bestemt, at kastration som led i kønsskifte er en af de ganske få undtagelser, som kræver særlig tilladelse.

I bekendtgørelse om adgang til sygehusbehandling fastlægger sundheds- og ældreministeren de nærmere regler om adgang til sundhedsydelser på sygehusene.
Af bekendtgørelsen fremgår, at behandling i forbindelse med kønsskifte som en af de få undtagelser er undtaget ventetidsgarantien.

Specialeplanlægningen bestemmer, hvem der må udføre hvilke opgaver. Specialeplanlægningen forestås af Sundhedsstyrelsen.
I specialeplanlægningen er det fastsat, at kønsmodificerende behandling er det, der betegnes som højt speciale.

Fortolkningen af specialeplanen gør, at tilnærmelsesvis al behandling af transpersoner betragtes som højt speciale og derfor kun må foregå på Sexologisk Klinik under Region Hovedstadens Psykiatri og forskellige klinikker under Rigshospitalet.

Gennem specialeplanlægningen er Rigshospitalet tildelt specialefunktionen vedr. udredning og behandling af transpersoner.

Der udarbejdes faglige vejledninger for sundhedspersoner for hele forløbet, hvori der for et givet område beskrives de nærmere processer, faglige kriterier osv. Det er Sundhedsstyrelsen, der udarbejder vejledninger.
Den gældende vejledning er udarbejdet på en måde, der ikke fremmer transpersoners sundhed, men institutionaliserer et formynderisk system.

[Indhold] 1.2 Sådan fungerer behandlingssystemet i dag
Transpersoner kan have brug for forskellige former for behandlinger. Det er forskelligt, hvad den enkelte ønsker.

Rådgivning
Rådgivning tilbydes i dag ikke som en del af forløbet på Sexologisk Klinik.

Kønshormonbehandling
Kønshormonbehandling er en vidt udbredt behandling. Ikke desto mindre betragtes kønshormonbehandling af netop transpersoner som et højt speciale.

Brystkirurgi
Brystkirurgi er en vidt udbredt behandling.
Men hvis brystfjernelse eller -tildannelse skal udføres på netop transpersoner, betragtes det som et højt speciale. Konsekvensen er krav om udredning og behandling på Sexologisk Klinik og Rigshospitalet på trods af, der er masser af kvalificerede behandlingssteder over hele landet.

Genitalkirurgi
Tildannelse af genitalier er kompliceret og fordrer særlige kompetencer. Her er tale om et højt speciale, hvilket giver god mening.

Anden behandling
Epilering, stemmetræning, kirurgi på adamsæble og stemmelæber, feminiseringskirurgi og maskuliniseringskirurgi er eksempler på andre former for behandling af betydning for transpersoners transition.

[Indhold] 2. Lovhjemlet regulering

Der findes i dansk lovgivning særlige bestemmelser, som regulerer transpersoners adgang til behandling. Det drejer sig om Sundhedslovens §§ 115 og 116, som vedrører kastration.
Der opstilles heri en række betingelser for tilladelse til kastration som led i kønsskifte:

[Indhold] 2.1 Sundhedsstyrelsens rolle
Siden 1929 har kastration krævet en særlig tilladelse. Oprindeligt fra justitsministeren i dag fra Sundhedsstyrelsen.

I 2005 blev vilkårene for tilladelse til kastration overført til den nye sundhedslov, og loven om sterilisation og kastration blev ophævet.

At kastration oprindeligt blev lovreguleret var begrundet i racehygiejne (ønsket om, at personer med psykisk funktionsnedsættelse ikke skulle få børn) og for at forhindre seksualforbrydere i at begå nye overgreb.

Da sundhedsloven blev indført, blev fysisk kastration udelukkende anvendt i forbindelse med kønsskifteoperationer. Det gjorde, at formuleringen af betingelserne for at få tilladelse til kastration blev ændret, således at tilladelse kunne gives til personer, som led i ”deres kønsskifte” eller hvis ansøgerens ”kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser”.

Men hvor der oprindeligt var tale om tvangsindgreb, anvendes indgrebet altså i dag til behandling, der ikke bare er frivillig, men ønsket. Der findes ingen saglig begrundelse for, at kastration som led i en persons kønsskifte skulle behøve en særlig tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.

Det skal i den forbindelse også erindres, at der foretages adskillige sundhedsbetingede kastrationer (som ikke kræver en sådan tilladelse), som fx i forbindelse med testikelkræft, livmoderkræft eller ulykke, hvor testiklerne er beskadiget.

Sagsbehandleren i Sundhedsstyrelsen har ingen mulighed for at forholde sig konkret til den enkelte sag, og styrelsen fungerer i praksis som et gummistempel på ansøgningen, som igen er baseret på udbyttet af udredningen, det vil sige erklæringen fra Sexologisk Klinik. Der er således tale om en falsk sikkerhedsprocedure, som skaber et uhensigtsmæssigt forhold mellem patient og behandler. Dette vil blive uddybet i de næste to kapitler.

Sundhedsloven
§ 115. En person kan efter ansøgning få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.
Stk. 2. En person kan få tilladelse til kastration, hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser.
Stk. 3. Kastration af personer under 18 år må ikke tillades.

§ 116. Tilladelse til kastration gives af Sundhedsstyrelsen.

LBK 1202 af 14/11/2014

Bekendtgørelse om sterilisation og kastration
§ 7. Anmodning om kastration, herunder som led i kønsskifte, jf. Sundhedslovens § 115 indgives til Sundhedsstyrelsen.

BEK 957 af 28/8/2014

Nødvendige ændringer
Revider sundhedsloven
Ophæv § 115, stk. 1, så kastration som led i et kønsskifte ikke længere kræver myndighedsgodkendelse.

Kastration som led i et kønsskifte skal kunne gennemføres på basis af et informeret samtykke fra patienten. Det skal således – som med næsten al anden behandling – være lægens og patientens beslutning.

Mandat: Folketinget

[Indhold] 3. Specialeplanlægning
Sundhedsstyrelsen har ansvaret for specialeplanlægningen, som handler om opgavefordelingen mellem forskellige specialiseringsniveauer på sygehusene. Der er to elementer: Dels fastsætter styrelsen, hvad der skal betragtes som specialfunktioner i sygehusvæsenet, dels fastsætter den, på hvilke sygehuse disse funktioner skal placeres.

Når styrelsen har fastsat specialefunktionerne kan behandlingsstederne ansøge om at kunne varetage disse funktioner, og styrelsen tildeler på basis heraf specialfunktionerne til de enkelte behandlingssteder.

Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanlægning har til opgave at sikre, at tværfaglige, ressourcemæssige og organisatoriske konsekvenser af forskellige forslag og løsninger i den nationale specialeplanlægning vurderes og derigennem bidrager til at forankre den nationale specialeplanlægning regionalt.

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning rådgiver Sundhedsstyrelsen i spørgsmål om specialeplanlægning.

For hvert speciale er der nedsat en faglig arbejdsgruppe med fagfolk fra regionerne og fra de faglige selskaber for læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre m.v. til at rådgive Sundhedsstyrelsen.

Hverken de to udvalg eller de tilknyttede sagkyndige rådgivere har afgivet rapporter, redegørelser eller lignende om transforhold.

Sundhedsstyrelsen bestemmer i sidste ende udformningen af specialerne. Ingen af de fast tilknyttede sagkyndige rådgivere har særlig ekspertise i transforhold.

Der er to grundlæggende problemer forbundet med den eksisterende fastlæggelse af specialefunktioner vedr. transpersoner: For det første fortolkningen, at enhver form for behandling i forbindelse med kønsskifte skal betegnes som højt speciale. For det andet kravet om en psykiatrisk udredning. Disse to problemer beskrives nærmere i afsnit 3.2 og 3.3.

  • Fastsættelse af specialfunktioner
  • Placering af specialfunktioner: Tildeling efter ansøgning
Relevante vejledninger i specialeplanen
  • Specialevejledning for psykiatri
  • Specialevejledning for gynækologi og obstetrik
  • Specialevejledning for plastikkirurgi

[Indhold] 3.1 Funktionsniveauer
I specialeplanlægningen opereres med følgende begreber, der afgør, hvor en given behandling må foregå.

1. Hovedfunktionsniveau
På hovedfunktionsniveauet varetages opgaver af begrænset kompleksitet. Dvs. hos den alment praktiserende læge.

2. Specialfunktionsniveau
På specialfunktionsniveauet varetages de opgaver, der er fastsat som henholdsvis regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner.

3. Regionsfunktion
En regionsfunktion omfatter opgaver, der er af nogen kompleksitet, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er relativt sjældent forekommende, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af ydelserne. En regionsfunktion etableres typisk i hver region 1-3 steder.

4. Højt specialiseret funktion
De højt specialiserede funktioner omfatter opgaver
  1. af betydelig kompleksitet og
  2. forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere,
  3. hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er meget sjældent forekommende og derfor skaber behov for samling af viden, rutine og erfaring, og/eller
  4. hvor ressourceforbruget er betydeligt.
  5. Samlingen på bestemte sygehuse skal medvirke til at udnytte synergien, ved at den enkelte funktion kan understøttes og samarbejde med andre funktioner og andre specialer på samme niveau.
  6. Dette gælder også for forskning og udvikling samt uddannelse, hvor tilstedeværelsen af mange forskellige funktioner skaber et bedre grundlag for at etablere og udvikle disse områder.
  7. Der forudsættes et samarbejde mellem sygehuse på landsplan, der er godkendt til varetagelse af samme højt specialiserede funktion.
  8. En højt specialiseret funktion etableres typisk på sygehuse 1-3 steder i landet.

5. Højt specialiseret behandling i udlandet
Nogle funktioner er af så stor kompleksitet, så sjældent forekommende eller kræver så mange ressourcer, at behandlingen ikke kan etableres selvstændigt i Danmark på et passende niveau. I sådanne tilfælde bør patienterne af højeste indenlandske specialkundskab på området indstilles til højt specialiseret behandling i udlandet.

[Indhold] 3.2 Al behandling som højt speciale
I november 2012 udsendte Sundhedsstyrelsen en meddelelse om præcisering af fortolkningen af, hvad der falder under det høje speciale. Navnligt anførtes, at også når der ikke ønskes ‘fuldt kønsskifte’ (må fortolkes som behandling, der indbefatter genitalkirurgi), er behandlingerne omfattet af specialet og må derfor kun foregå efter henvisning fra Sexologisk Klinik.

Kønshormonbehandling, indsættelse af brystimplantater, fjernelse af bryster og feminiseringskirurgi af/på transpersoner var i årtier i stor udstrækning foregået hos privatpraktiserende gynækologer, endokrinologer og kirurger uden nævneværdige problemer.
Dette satte Sundhedsstyrelsens præcisering en stopper for.

Præciseringen var en stramning, som må betegnes som gående langt ud over, hvad der oprindeligt var tiltænkt og beskrevet i specialevejledningerne for psykiatri og plastikkirurgi.

Specialevejledning for psykiatri har fra den første version blev udfærdiget indeholdt ”Vurdering for kønsskifteoperation”.

Præciseringen fra Sundhedsstyrelsen gjorde, at al kønskorrigerende behandling blev betragtet som et led i en ”kønsskifteoperation” og derfor var højt specialiseret.
Det er en overfortolkning af begrebet ”kønsskifteoperation”.
Kønsskifteoperation” var oprindeligt – både i specialevejledningen og i almindelig brug – betegnelsen for den nedre operation, altså kastration og genitalkirurgi.

Der er ikke udfærdiget rapporter eller andet fra hverken Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanlægning, Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning eller fra en faglig arbejdsgruppe, som ændrer på denne oprindelige betydning af begrebet kønsskifteoperation.

Det kan dermed konstateres, at Sundhedsstyrelsen af egen drift og uden rådgivning lavede en meget omfattende og indgribende opstramning af transpersoners mulighed for at få kønsmodificerende behandling.

[Indhold] 3.3 Kravet om psykiatrisk udredning
I forbindelse med Folketingets behandling af beslutningsforslag B 7 i samlingen 2015-16 har både Folketinget, regeringen og Sundhedsstyrelsen udtalt, at det at være transkønnet ikke er en psykisk lidelse, og sundheds- og ældreminiseren har meddelt, at de transrelevante diagnosekoder flyttes fra afsnittet om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Et samlet sundhedsudvalg i Folketinget har cementeret meddelelsen i en beretning til beslutningsforslaget.

Desuagtet er kønsmodificerende behandling af transpersoner den eneste ikke-psykiatriske behandling, der kræver en udredning i det psykiatriske system. Dette skal sammenholdes med den vejledning, der sætter rammerne for udredningen, se næste afsnit.

Hertil kommer, at specialeplanlægningen i dag har placeret udredningen hos Sexologisk Klinik, der er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Klinikkens praksis i forhold til transpersoner har været genstand for en meget omfattende kritik fra transpersoner, der har været i udredning på klinikken, og andre.

Det er vanskeligt at se begrundelsen for, at behandlinger som ikke-transpersoner – det vil sige ciskønnede – kan få efter henvisning fra egen læge, kræver en psykiatrisk udredning, når det drejer sig om transpersoner.

Som eksempler kan næves, at ciskvinder kan få reduceret, ja endog fjernet deres bryster, få indsat brystimplantater, og få fjernet uønsket hårvækst uden en særlig udredning i det psykiatriske system.

Nødvendige ændringer
Revider specialeplanen, så alene genitalkirurgi defineres som højt speciale, mens kønshormonbehandling, brystkirurgi og anden behandling for transpersoner ikke er højt speciale.

Revider specialeplanen, så udredning til kønsmodificerende behandling ikke forudsætter psykiatrisk udredning.

Mandat : Sundhedsstyrelsen

[Indhold] 4. Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
[Indhold] 4.1 Udredning
En persons ønsker om eller behov for behandling i sundhedsvæsenet kan være begrundet i fx en opstået sygdom, en tilskadekomst (ulykke), en medfødt lidelse eller en identificeret tilstand. Når en person ønsker eller har behov for behandling i sundhedsvæsenet, så er det nødvendigt, at disse bliver klarlagt, så den rigtige behandling kan gives.
En sådan klarlægning af ønsket eller behovet betegnes som en udredning.

Indgangsvinklen er personens egen alment praktiserende læge. Der er enkelte undtagelser såsom tandlæger og øjenlæger, som kan konsulteres uden henvisning.

Den alment praktiserende læge kan afhængig af personens ønsker eller behov og under iagttagelse af specialeplanen vælge selv at behandle personen, henvise personen til supplerende undersøgelser hos en speciallæge/hospital eller henvise personen til en speciallæge/hospital for behandling af ønsket eller behovet.

På baggrund af udredningen træffer lægen beslutning om, hvilken behandling, der skal igangsættes, eller om der evt. ikke skal igangsættes nogen behandling.

Et informeret samtykke består af
  • Fyldestgørende information herunder om mulige komplikationer og bivirkninger skal gives den pågældende af en sundhedsperson.
  • Patienten skal kunne overskue konsekvenserne.
  • Samtykket skal være frivilligt.
  • Samtykket skal være udtrykkeligt.
  • Samtykket kan være mundtligt og/eller skriftligt.
  • Samtykket skal gives til konkret behandling i forbindelse med den aktuelle situation.
  • Kommer der nye oplysninger, eller der sker ændringer i behandlingsplanen, skal der indhentes fornyet samtykke.
  • Samtykket kan på ethvert tidspunkt tilbagekaldes.
  • Ansvaret for, at der foreligger det nødvendige informerede samtykke til behandling og til videregivelse af helbredsoplysninger mv., påhviler den for behandlingen ansvarlige sundhedsperson.
Enhver behandling i sundhedssystemet er funderet på informeret samtykke. I langt de fleste tilfælde mundtligt og ofte uden, at det overhovedet bliver bragt på bane, men betragtes som givet i og med, at personen har opsøgt en læge for behandling af et problem, en lidelse, en sygdom.
Informeret samtykke inkluderer blandt andet:
  • Fyldestgørende information herunder om mulige komplikationer og bivirkninger skal gives den pågældende af en sundhedsperson.
  • Patienten skal kunne overskue konsekvenserne af behandlingen.

[Indhold] 4.3 Gældende vejledning
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede er et sammenfattende dokument, som på samlet form vejleder sundhedspersoner, som arbejder med udredning og behandling af transpersoner.

Der er tale om en faglig vejledning, og den beskriver blandt andet forholdene fra de foregående kapitler, altså forhold, der følger af specialeplanlægningen og forhold, der følger af sundhedsloven.

Men vejledningen indeholder også en detaljeret beskrivelse af forhold, der ikke er direkte afledt af anden regulering, fx:
  • at udredning og behandling af voksne transkønnede kræver særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært team, som består af speciallæger i psykiatri, gynækologi og plastikkirurgi med særlig viden om transseksuelle,
  • at [statusrapporter] skal indeholde en beskrivelse af patientens ”real life experience“,
  • at erklæringen [for opnåelse af tilladelse til kastration] fra den afdeling, hvor udrednings- og observationsforløbet er foretaget bl.a. skal indeholde oplysninger om sociale forhold og seksuelle udvikling.

Dette er eksempler på problematiske krav.

Det giver fx ikke mening, at en kirurg skal deltage i en udredning af en person, der alene ønsker kønshormonbehandling. Kravet er et udtryk for en manglende forståelse for eller anerkendelse af, at den enkelte kan have vidt forskelligt ønske om, hvilke behandlinger der ønskes.

Når forhold vedrørende “real life experience“, sociale forhold og seksuel udvikling inddrages i udredningen, betyder det, at der opstår et forventningsrum, hvor den enkelte gør sig forestillinger om, hvad der er det “rigtige svar” på de forskellige spørgsmål, hvad der er de “rigtige” normer. Dette er ikke til gavn for den, der søger behandlingen. Hvor mødet med sundhedsvæsenet skulle hjælpe vedkommende til at blive afklaret til at beslutte sig vedrørende behandling, så presses vedkommende i stedet ud i et mummespil for at optimere sine chancer for at opnå behandling.

Informeret samtykke anvendes som eneste betingelse ved meget alvorlige behandlinger i sundhedsvæsenet, hvor der kan være alvorlige bivirkninger ved en behandling og endog risiko for, at patienten ikke overlever behandlingen.

Det er derfor vanskeligt at se begrundelsen for, at kønsmodificerende behandlinger ikke også kan foretages alene på grundlag af informeret samtykke.

[Indhold] 4.4 Rammer for en ny vejledning
Grundlaget for vejledningen bør være, at det er den enkelte, der bedst kender sin kønsidentitet. Et ønske om kønsmodificerende behandling skal ikke mistænkeliggøres, men betragtes som et legitimt ønske.

Der skal tilbydes rådgivning, som kan hjælpe den enkelte frem til at kunne tage stilling til informeret samtykke.

Adgang til kønshormonbehandling og brystkirurgi skal ikke være genstand for større og andre krav for transpersoner end for andre – altså ciskønnede – patienter.

Brystkirurgi skal derfor kunne udføres af en speciallæge, og kønshormonbehandling skal kunne igangsættes og vedligeholdes af personens alment praktiserende læge. Mener denne sig ikke i stand til at forestå en sådan behandling, skal lægen henvise til fx en endokrinolog eller gynækolog, som kan igangsætte og vedligeholde kønshormonbehandlingen.

Andre sundhedspersoner, herunder egen læge, skal kunne rådgive og henvise til andre former for kønsmodificerende behandlinger.

Genitalkirurgi vil først komme på tale, når patienten er i kønshormonbehandling. Det betyder, at på det tidspunkt vil det være åbenbart, at et ønske om operativt kønsskifte hos vedkommendes er vedholdende.
Udredningen skal derfor på det tidspunkt alene ske i forhold til forudsætningerne for kirurgiske indgreb.

Nødvendige ændringer
Revider Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, så fokus er at hjælpe patienten frem til at kunne afgive informeret samtykke.

Mandat: Sundhedsstyrelsen

Legemlige eller psykiske lidelser må ikke være selvstændige grunde til ikke at give kønsmodificerende behandling. Hvis der opstår formodning om sådanne samtidige lidelser (komorbiditet), skal det afklares, om
  1. der skal iværksættes sideløbende behandlinger for disse forhold, eller
  2. om disse forhold er så alvorlige, at personens afklarethed om ønsket om et operativt kønsskifte må betvivles. I så fald drøftes det med vedkommende, og der udarbejdes en tids- og behandlingsplan for det videre forløb.

[Indhold] 5. Ventetidsgaranti for udredning og behandling
Kønsskifteoperation er specifikt undtaget fra ”ventetidsgarantien” på 1 måned på udredning og 2 måneder på behandling.

Bestemmelsen har fået en vidtgående betydning, idet Sundhedsstyrelsensom tidligere nævnt – siden efteråret 2012 har defineret enhver form for behandling af transpersoner, der er begrundet i deres kønsidentitet, som værende et led i en kønsskifteoperation.

Den heraf følgende centralisering skaber flaskehalse, lange ventetider og ikke mindst selvmedicinering.

Bekendtgørelse om adgang til sygehusbehandling
§ 21. Bestemmelserne i §§ 13 og 19 gælder ikke henvisning til organtransplantation, sterilisation, fertilitetsbehandling, herunder refertilisationsbehandling, høreapparatbehandling, kosmetisk behandling, kønsskifteoperation og rekreations- og rehabiliteringsophold.

BEK nr 469 af 23/05/2016

Nødvendige ændringer
Fjern kønsskifteoperation fra undtagelsesbestemmelsen for ventetidsgaranti

Mandat: Sundheds-og ældreministeren

[Indhold] 6. Konklusion
Som beskrevet i de foregående kapitler er transpersoners adgang til sundhedsydelser genstand for en usædvanlig vidtrækkende regulering:
  • Særlig individuel tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til operativt indgreb (kastration),
  • krav om psykiatrisk udredning som forudsætning for ikke-psykiatrisk behandling,
  • krav om psykiatrisk udredning som forudsætning for behandlinger, som ciskønnede har adgang til uden psykiatrisk udredning
  • centralisering af behandlinger, som ciskønnede har adgang til decentralt,
  • specifik undtagelse fra udrednings- og behandlingsgarantien, som rammer alle transrelaterede behandlinger.

Der er tale om en overregulering, som fører til mistrivsel og selvmedicinering. Der savnes begrundelser for, hvorfor transpersoner skal underlægges anden regulering end resten af befolkningen i forhold til adgang til de samme behandlinger. Det må bringes til ophør.

Denne særlige mistro til transpersoners evner til at tage vare på eget helbred er samtidig med til at stigmatisere alle transpersoner, også dem som ikke ønsker medicisk behandling.

Det skal, som for alle andre, være den behandlende sundhedsperson og patienten, der sammen træffer beslutning om behandling. Sundhedspersonen baserer sin beslutning på den relevante – og kun den relevante – udredning. Patienten baserer sin beslutning på sit ønske og den information, vedkommende har modtaget, og giver på dette grundlag et informeret samtykke.

Denne del af behandlingsforløbet skal sigte på at hjælpe patienten til at træffe beslutning om informeret samtykke.

Revider

Alle andre transrelaterede behandlinger end genitalkirurgi skal nedklassificeres, så de ikke længere betragtes som højt speciale, så de sundhedspersoner, der er eksperter i de respektive behandlinger, får adgang til også at behandle transpersoner.

Den arbitrære beslutning om at lade al transrelateret behandling være undtaget fra behandlingsgarantien må omgøres.

Hvad angår genitalkirurgi er visse behandlinger så komplekse og sjældne, at der ikke kan etableres et selvstændigt behandlingstilbud i Danmark på et betryggende niveau. Derfor må der være bedre adgang til behandlingstilbud på tværs af landegrænser.

[Indhold] 7. Referencer
Sundhedsloven
§ 115. En person kan efter ansøgning få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.
Stk. 3. Kastration af personer under 18 år må ikke tillades.
§ 116. Tilladelse til kastration gives af Sundhedsstyrelsen.

Bekendtgørelse om sterilisation og kastration
§ 7. Anmodning om kastration, herunder som led i kønsskifte, jf. Sundhedslovens § 115 indgives til Sundhedsstyrelsen.
Derudover indeholder bekendtgørelsen ikke noget
vedrørende transforhold.

Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
Denne vejledning regulerer yderst detaljeret vilkårene for hjælp til og kønsmodificerende behandling af transpersoner. Vejledningen er udstedt af Sundhedsstyrelsen. Den er netop påbegyndt revideret.

Diagnoser
Den alment praktiserende læge, speciallægen eller hospitalet undersøger personen (laver en udredning) og stiller en diagnose inden behandlingen gennemføres.

Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS)
SKS indeholder og beskriver diagnoserne, og indeholder bl.a. den danske version af WHO’s The International Classification of Diseases (pt. ICD-10) og administreres af Sundhedsdatastyrelsen.
De transrelaterede diagnoser er placeret i ”Kapitel V. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”.

Flytning af transrelaterede diagnoser
Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde, har i besvarelsen af spørgsmål 13 under behandling af beslutningsforslag B 7 (Samling: 2015/16) oplyst, at det er ”Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at der allerede i indeværende år vil blive vedtaget kodeændringer i WHO-regi, der er i overensstemmelse med kodeønskerne fra LGBT Danmark” og at hun vil ”tage initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualitet med effekt den 1. januar 2017. Det er min forventning, at denne flytning kan gennemføres i overensstemmelse med WHO’s klassifikationssystem. Såfremt kodeændringen, mod forventning, ikke vedtages i WHO til oktober, vil Danmark etablere en særskilt national løsning for diagnosekoden for transseksualisme pr. 1. januar 2017”.

Et enigt Sundheds- og Ældreudvalg har afgivet en beretning til B 7, som bakker ministerens løsningsforslag op.

Informeret samtykke
Som hovedregel må ingen behandling i sundhedsvæsenet påbegyndes uden, at personen, der skal modtage behandlingen, har givet sit informerede samtykke. (Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september1998 jf. Sundhedslovens § 15). Udstedt af Sundheds- og Forebyggelsesministeriet (i dag Sundhedslovens § 15). Udstedt af Sundheds- og Ældreministeriet).

Specialeplanlægning – Hvor må en behandling foregå
Sundhedsstyrelsen bestemmer, hvor en behandling i sundhedsvæsenet må foregå, idet det er Sundhedsstyrelsen, som fastsætter krav til lands- og landsdelsfunktioner, herunder til placeringen af lands- og landsdelsfunktioner på regionale og private sygehuse, efter høring af det rådgivende udvalg for specialeplanlægning. (Sundhedslovens kapitel 64 (§§ 207 – 209) og Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet med tilhørende specialeplaner).

Specialevejledning for psykiatri (1. juli 2015)
Fastsætter, at ”Vurdering af indikation for kønsskifteoperation” er en højt specialiserer funktion, som skal foregå på ”Psykiatrisk Center København (Rigshospitalet)”.
Denne beskrivelse har været uændret siden første specialeplan blev lavet.

Specialevejledning for gynækologi og obstetrik (14. april 2016)
Fastsætter, at ”Transseksualisme og intersex tilstande” er højt specialiseret og skal foregå på ”Rigshospitalet (transseksualisme i samarbejde med sexologisk klinik)”.
Transseksualisme blev først anført i specialeplanen i 2008.

Specialevejledning for plastikkirurgi (30. marts 2016)
Fastsætter, at ”kønsskifteoperation” er højt specialiseret, der efter visitation fra Sexologisk Klinik varetages af Rigshospitalet – phallo-plastik i samarbejde med udenlandsk center.

De øvrige specialevejledninger indeholder ikke noget om kønsmodificerende behandlinger.

Ventetidsgaranti for udredning og behandling
Kønsskifteoperation er specifikt undtaget fra ”ventetidsgarantien” på 1 måned på udredning og 2 måneder på behandling. (Bekendtgørelse nr. 469 af 23. maj 2016 om ret til sygehusbehandling m.v. § 21).
Bekendtgørelsen er udstedt af Sundheds- og Ældreministeriet.

Behandling af transseksuelle. Præcisering af regler fra Sundhedsstyrelsen den 23. november 2012
Både fortolkningen af specialeplanerne og af ventetidsgarantien blev væsentligt mere vidtgående med den præcisering Sundhedsstyrelsen udsendte efteråret 2012.

Selvmedicinering
Oplysninger om selvmedicinering findes i SFIs LGBTsundhed, en undersøgelse udført for Københavns Kommune

[Indhold] 8. Bilag:
Retten til at være den du er!
LGBT Danmarks transpolitik

[Gengivis ikke her. Se i stedet LGBT Danmarks transpolitik “Retten til at være den du er!” her.]

* * *
Omtale af rapporten hos LGBT Danmark.
Rapporten i pdf-format hos LGBT Danmark.

Rapporten blev den 17. august 2016 sendt til Sundheds- og Ældreudvalget, der har journaliseret den som bilag 680 – SUU Alm. del 2015-16.
Rapporten var ledsaget af den herunder gengivne følgeskrivelse.

Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
17. august 2016

Vedhæftet fremsendes LGBT Danmarks nye rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser. Rapporten indeholder en analyse af de lovgivningsmæssige og administrative reguleringer af området og kommer med en række konkrete anbefalinger til ændringer. I den forbindelse redegøres også for, hvem der har mandat til at foretage disse ændringer.

LGBT Danmark ønsker med rapporten at fremme processen med at komme den overregulering til livs, der i dag har stor negativ indflydelse på transpersoners trivsel.

Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson
Søren Laursen
Forperson

Folketingets journal vedrørende rapporten.
Følgeskrivelsen hos Folketinget.
Rapporten hos Folketinget.

* * *
Se evt. Tina Thranesens artikel af 27. juni 2016: Love og administrative bestemmelser, som regulerer kønsmodificerende behandling.

LGBT Danmarks forslag af 16. august 2016 til social- og indenrigsminister, Karen Ellemann om juridisk kønsskifte for unge under 18 år. Svar 6. september 2016.

Vist 0 gange. LGBT Danmark sendte den 16. august 2016 en skrivelse til social- og indenrigsminister, Karen Ellemann med anmodning om, at gøre det muligt for unge under 18 år at få juridisk kønsskifte og at fjerne refleksionsperioden på 6 måneder.
Den 17. august 2016 sendtes en kopi til Ligestillingsudvalget.

Forslaget er journaliseret hos Ligestillingsudvalget som LIU bilag 90 – Alm. del 2015-16 – og hos Social- og Indenrigsudvalget som SOU bilag 364 – Alm. del 2015-16.

Social- og indenrigsminister, Karen Ellemann svarede i et brev dateret den 6. september 2014.

Forslaget fra LGBT Danmark
Svaret fra ministeren

LGBT Danmark

LGBT Danmark

[Indhold] Forslaget gengives herunder.

Tirsdag den 16. august 2016.

Social- og Indenrigsministeriet
Social- og indenrigsminister, Karen Ellemann
sim@sim.dk
Kopi til Ligestillingsudvalget

Vedr.: Juridisk kønsskifte til unge under 18 år
LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner anmoder social- og indenrigsministeren om at fremsætte forslag til Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister. (Fjerne refleksionsperioden på 6 måneder og aldersgrænsen på 18 år for juridisk kønsskifte).
LGBT Danmark foreslår, at dette sker på følgende måde:
  1. I § 3, stk. 6 slettes, ”og at den pågældende efter en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt bekræfter sin ansøgning”.
  2. I § 3, stk. 6 slettes den sidste sætning ”Det er endvidere en betingelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år.”.
  3. I § 3 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke: ”Stk. 7. En person, der er fyldt 15 år kan selvstændigt ansøge om juridisk kønsskifte. For børn og unge under 15 år kan forældrene/værgerne med barnets/den unges samtykke ansøge om juridisk kønsskifte for barnet/den unge.”
  4. Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

Norge vedtog den 6. juni 2016 en lov om juridisk kønsskifte uden en refleksionsperiode og med en nedre aldersgrænse på 6 år. [1a]

Malta vedtog den 1. april 2015 en lov om bl.a. juridisk kønsskifte uden en refleksionsperiode og uden en nedre aldersgrænse. [2a].

Vedrørende sletning af refleksionsperioden
Den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende juridisk kønsskifte pegede i sin rapport på, at en refleksionsperiode ville kunne sikre, at ønsket om juridisk kønsskifte ikke var udtryk for en impulsiv beslutning. [3]

LGBT Danmark vurdere, at den tværministerielle arbejdsgruppes bekymringen var ubegrundet, og finder derfor ikke, at der er behov for at opretholde refleksionsperioden. Dette underbygges af de vedtagne love i Norge [1b] og Malta [2b].

Vedrørende sletning af aldersgrænsen på 18 år
Den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende juridisk kønsskifte overvejede, om det skulle være muligt for unge under 18 år at få juridisk kønsskifte, men fandt ikke, at de havde det fornødne grundlag til at vurdere det.

Antallet af unge under 18 år, som oplever sig som tilhørende det andet køn, er stigende. Det ses bl.a. af det stadig stigende antal af unge under 18 år, som frekventerer Sexologisk Klinik.

Unge under 18 år, ja selv børn, der endnu ikke er nået skolealderen, lider meget, når de oplever sig som tilhørende det andet køn. Det er i vid udstrækning begrundet i eller forstærket af uoverensstemmelsen mellem deres kønsidentitet og kønsudtryk og det køn, de er registreret som.

Et juridisk kønsskifte er en stor hjælp. Det synes dokumenteret alene ved det antal voksne, der har fået juridisk kønsskifte siden mulighedens start den 1. september 2014.

I den netop vedtagne norske lov om juridisk kønsskifte er den nedre aldersgrænse 6 år. Grænsen på 6 år er begrundet med, at de unge så kunne få overensstemmelse mellem deres officielle registrering og deres kønsidentitet og kønsudtryk inden de begyndte i skolen. [1c]

Da det er almindeligt, at børn i Danmark inden skolestart er i børnehave, og at skolestarten begynder i 5 års alderen, bør det være muligt for få juridisk kønsskifte inden børnene starter i børnehaven og inden deres skolestart.

Ansøgning fra børn og unge under 18 år
Unge bør fra de er fyldt 15 år selv kunne ansøge om juridisk kønsskifte.
15 år er alderen, hvor unge jf. sundhedsloven skal inddrages i deres behandling og give informeret samtykke til en behandling. Derfor synes det rimeligt, at de også selv kan ansøge om juridisk kønsskifte.
Børn og unge under 15 år skal kunne få juridisk kønsskifte med deres forældres/værges samtykke.

Hvis et barn eller en ung i løbet af barndommen, ungdommen og puberteten skulle fortryde det juridiske kønsskifte, så er der ingen skade sket.
Det juridiske kønsskifte er jo fuldt reversibelt, idet de efter ansøgning kan få gentildelt deres oprindelige personnummer.

Vi håber, vores forslag kan nyde fremme, og står selvfølgelig til rådighed for yderligere oplysninger.

LGBT Danmark henviser endvidere til:

Med venlig hilsen.

Søren Laursen
Forperson
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson

Noter
1a. [Retur 1a] Norges lov om juridisk kønsskifte. Vedtaget den 6. juni 2016 med ikrafttrædelse den 1. juli 2016.
 
1b. [Retur 1b] I “Høringsnotat” fra Helse- og omsorgsdepartementet anføres bl.a. følgende om en refleksionsperiode:
  6.1.3 Pålagt refleksjonsperiode?
Flertallet begrunner sin anbefaling slik:
“Flertallet vektlegger at personer som ønsker å endre navn i tråd med sin kjønnsidentitet, i en fremtidig ordning uten krav til diagnose eller kirurgiske inngrep, vil søke om både endring av navn og endring av juridisk kjønn samtidig. Ekspertgruppa mener at det er hensiktsmessig at endring av juridisk kjønn ikke gjøres til en uforholdsmessig lengre prosess enn det som kreves for å endre navn.

En venteperiode før innvilgelse av endring av juridisk kjønn vil kunne innebære at søkeren ser seg nødt til å utsette utdanning og arbeid, reiser eller andre aktiviteter.

Å sammenligne endring av juridisk kjønn med inngåelse og oppløsning av ekteskap har begrenset verdi, da den enkeltes valg i disse tilfellene har konsekvenser for en annen person.

Etter flertallets syn er det stor sannsynlighet for at personer som allerede har brukt tid på å reflektere rundt sitt valg om å endre juridisk kjønn, vil oppleve det som formyndersk og unødvendig med pålegg om ytterligere venting.

Flertallet vil påpeke at den største ytre forandringen for personen selv og dennes omgivelser i de fleste tilfeller er endring i kjønnsuttrykk, bruk av fornavn og ønsket pronomen. Disse endringene vil vanligvis finne sted før personen velger å endre juridisk kjønn, og ha en større direkte påvirkning på sosiale relasjoner, og liknende, enn endringen av juridisk kjønn.

Flertallet vil fremheve at det å endre juridisk kjønn i de fleste tilfeller ikke vil være resultat av et plutselig innfall, men en veloverveid og reflektert beslutning som de fleste på eget initiativ vil ha drøftet med sine nærmeste og/eller fagpersonell.

I praksis antas erklæringsmodellen uten en refleksjonsperiode å medføre en “ventetid” som tilsvarer saksbehandling, utsending av informasjonsmateriale fra vedtaksorganet, innsending av svarslipp, og utsending av vedtak.

Det vil kunne forekomme tilfeller der personer søker, og eventuelt også bekrefter, meldingen om endring av juridisk kjønn, uten fullt ut å være i stand til å forstå hva beslutningen omfatter. Flertallet i ekspertgruppa anser at dette hensynet ikke kan tillegges avgjørende vekt da endring av juridisk kjønn er en reversibel beslutning. Omgjøring av beslutninger om å endre juridisk kjønn vil, slik ekspertgruppa vurderer det, heller ikke medføre utgifter av betydning for det offentlige.”

 
1c. [Retur 1c] Norges lov om juridisk kønsskifte. Vedtaget den 6. juni 2016 med ikrafttrædelse den 1. juli 2016.
  § 4 Endring av juridisk kjønn for barn
Barn som har fylt 16 år kan selv søke om endring av juridisk kjønn.
Barn mellom 6 og 16 år må søke om endring av juridisk kjønn sammen med den eller de som har foreldreansvar for barnet. Dersom foreldre har felles foreldreansvar, men søknaden fremmes sammen med bare en av dem, kan det juridiske kjønnet likevel endres dersom dette er til barnets beste.
Søknad om endring av juridisk kjønn for barn under 6 år fremmes av den eller de som har foreldreansvar for barnet. Barn som er i stand til å danne seg egne synspunkter om det saken gjelder, skal informeres og gis mulighet til å uttale seg før søknaden fremmes. Det er et vilkår for endring at barnet har en medfødt usikker somatisk kjønnsutvikling. Søker må legge frem dokumentasjon på tilstanden fra helsepersonell.

Den vedtagne norske lov om juridisk kønsskifte indeholder ikke bestemmelse om en refleksionsperiode.

 
2a og 2b. [Retur 2a] [Retur 2b] Maltas lov om kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika af 1. april 2015.
  3. Alle personer, der borgere i Malta, har ret til
(a) anerkendelse af deres kønsidentitet,
(b) fri udvikling af deres person i henhold til deres kønsidentitet,
Mindreårige
7. De personer, der har forældremyndigheden over den mindreårige eller er vejleder for den mindreårige, kan indgive en ansøgning til civilretten (Voluntary Jurisdiction Section) med anmodning om, at retten ændrer den registrerede kønsbetegnelse og fornavnet på den mindreårige, således at de svarer til den mindreåriges kønsidentitet.
 
3. [Retur 3] Den tværministerielle arbejdsgruppes rapport af 27. februar 2014.
 
4. [Retur 4] Institut for Menneskerettigheders høringsskrivelse af 27. marts 2014 til lovforslag L 182 indeholder bl.a. følgende:
  Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der indsættes en dispensationsbestemmelse for unge under 18 år.
 
5. [Retur 5] Lovforslag L 182 blev vedtaget den 11. juni 2014 som lov nr. 752 af 25. juni 2014 og trådte i kraft den 1. september 2014.
 
6. [Retur 6] Lov om Det Centrale Personregister (LBK nr. 5 af 9. januar 2013 jf. lov nr. 752 af 25. juni 2014).
  § 3, stk. 6. Økonomi- og Indenrigsministeriet tildeler efter skriftlig ansøgning nyt personnummer til en person, som oplever sig som tilhørende det andet køn. Tildeling af nyt personnummer er betinget af, at den pågældende afgiver en skriftlig erklæring om, at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, og at den pågældende efter en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt bekræfter sin ansøgning. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år.
 

* * *
[Indhold] Svaret gengives herunder.

Social- og Indenrigsministeriet
06-09-2016

LGBT Danmark
Nygade 7
1007 København K

Kære Søren Laursen og Linda Thor Pedersen

Tak for jeres brev af 16. august 2016, hvori LGBT Danmark foreslår, at jeg afskaffer kravet om en refleksionsperiode på seks måneder og kravet om, at ansøgeren skal være fyldt 18 år for at kunne opnå juridisk kønsskifte.

Disse forslag var også genstand for drøftelse på vores møde den 26. januar 2016.

Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at jeg glæder mig over den succes, som den gældende ordning for juridisk kønsskifte for de over 18-årige faktisk opleves at være.

Med hensyn til kravet om en refleksionsperiode på seks måneder er det min opfattelse, at der ikke er grund til at afskaffe denne.

Som bekendt var Venstre ikke fortaler for den model for juridisk kønsskifte, som blev gennemført for personer over 18 år. Vi havde hellere set en løsning, hvor der indgik en lægelig vurdering.

Derfor er det heller ikke min opfattelse, at refleksionsperioden bør afskaffes.

Ministeriets sagsbehandling har også vist, at der er tilfælde, hvor det juridisk kønsskifte er fortrudt, ligesom der er tilfælde, hvor en indsendt ansøgning ikke bekræftes efter seks måneder.

Det er for mig at se udtryk for, at juridisk kønsskifte dækker over forskellige livssituationer – lige fra det bevidste, velovervejede valg til den lidt usikre, tøvende beslutning.
Ordningen for juridisk kønsskifte skal kunne rumme begge dele.

Samtidig er det min opfattelse, at en refleksionsperiode på seks måneder ikke er et urimeligt krav for den enkelte.

Med hensyn til juridisk kønsskifte for børn og unge under 18 år har jeg forstået, at der kun foreligger meget beskeden viden om børns og unges kønsidentitetsproblemer.
Det er derfor min opfattelse, at dette forhold maner til betydelig forsigtighed.

Jeg finder derfor ikke for nuværende grundlag for at arbejde videre med modeller for juridisk kønsskifte for børn og unge.

Med venlig hilsen.

Karen Ellemann

* * *
Folketingets journal vedrørende henvendelsen til Ligestillingsudvalget.
Forslaget i pdf-format hos Folketingets Ligestillingsudvalg.
Folketingets journal vedrørende henvendelsen, der også er registreret og dermed modtaget af Social- og Indenrigsudvalget.
Forslaget i pdf-format hos Folketingets Social- og Indenrigsudvalg.

Svaret fra social- og indenrigsminister, Karen Ellemann i pdf-format.

Hvordan tager jeg T

Vist 0 gange.
Hvordan tager jeg T

Hvordan tager jeg T

Titel Hvordan tager jeg T
Produceret af T-Lounge Society
Malene Andreasen
Ide, medvirken og foto David Zennaro
Video og klip Malene Andreasen
Premiere 5. august 2016
Spilletid 5 minutter 36 sekunder
Sprog Dansk

T-Lounge Society udsendte den 12. august 2016 den herunder gengivne pressemeddelse om filmen.

Pressemeddelelse
Ny Youtube-video på dansk viser, hvordan man selv tager testosteron

T-Lounge Society udgiver video for at vise, hvordan man tager testosteron selv. Den er henvendt til de transmænd, som enten ikke kan få eller vil vente på at få tilladelsen gennem Sexologisk Klinik på Rigshospitalet.
[Fortsættes under filmen.]

“Der er stadig ‘unge’ transmænd, som vælger at gå andre veje end Sexologisk Klinik. Tidligere havde de mulighed for at gå til gynækologer uden for hospitalerne, men den mulighed er blevet lukket for et par år siden af Sundhedsstyrelsen. De udsendte dengang en vejledning, som gjorde den praksis ulovlig, med mindre man havde været i behandling i 2 år. Det har betydet, at de som enten ikke kan eller vil vente på Sexologisk Klinik, får det fra andre kanaler. Og vi vil gerne hjælpe dem med at tage testosteronen på en sikker måde.” udtaler David Zennaro, som i videoen demonstrerer på sig selv, hvordan man gør.

Tidligere blev mange afvist på Sexologisk Klinik, fordi kravene var meget strammere end de er i dag. Men der er stadig nogle som bliver afvist – normalt på grund af psykiske problemer:

Malene Andreasen, som er projektleder i T-Lounge Society fortæller at det har været vigtigt at øge sikkerheden, fordi: “Det er stadig ikke alle, som kan få tilladelsen gennem Sexologisk Klinik. Det kan for eksempel skyldes, at man har for mange psykiske problemer. Og ubehandlede transkønnede har mange psykiske problemer, for det er en stor belastning, så længe man ikke er i behandling. Det er en ond cirkel at havne i, og vi ser det desværre stadig jævnligt i vores rådgivning. Atter andre har bare ikke lyst til at komme ind i det offentlige system.”

Testosteron kaldes det mandlige kønshormon, men både mænd og kvinder har det, bare i forskellige niveauer. Det testosteron man sprøjter ind, er modificeret, så det kan holde mere end en enkelt dag. Der er flere forskellige præparater på markedet. Nogle tages hver 2.-3. uge, mens andre kan holde op til 3 måneder. Der findes også testosteron-præparater, som man smører ind på huden hver dag. Derimod kan man ikke behandle transmænd med piller, da man ikke kan få høj nok dosis på den måde.

Testosteron opfattes normalt som et doping-præparat, og alle har hørt om de farlige bivirkninger, som bodybuildere og andre mænd får, når de tager det. Desuden er det ikke et lægemiddel, som ret mange læger har kendskab til. Derfor er det svært at få læger til at udskrive det, og det var det også før den nye vejledning. Testosteron er farligt i for store doser, men kroppen har selv et forsvar mod det, i den omdanner det overskydende til østrogen. Men generelt får transmænd ikke højere niveauer af testosteron end cismænd, og bivirkninger derfor ret sjældne.

Det er ikke lovligt for læger at påbegynde en behandling med testosteron, men det er stadig lovligt at hjælpe patienter med at overvåge dem med blodprøver mm.
For yderligere oplysninger om emnet, henvendelse til David Zennaro, 2068 8068.

T-Lounge Society er en kulturel og social forening, som arbejder for at forbedre transkønnedes liv og rettigheder. Foreningen arrangerer kulturelle og sociale events og arbejder målrettet på at give transkønnede et ansigt i samfundet.

T-Lounges hjemmeside: http://www.tlounge.dk/
T-Lounge Society
Projektleder Malene Andreasen

LGBT Danmark sendte den 1. august 2016 høringsskrivelse om, at ventetidsgarantien også bør gælde for kønsskifteoperation.

Vist 0 gange. LGBT Danmark sendte den 1. august 2016 en høringsskrivelse til Sundheds- og ældreministeriet i hvilken det henstilles, at ordet “kønsskifteoperation” fjernes i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v., så denne behandling også bliver omfattet af de ventetidsgarantier, som gælder for næsten alle behandlinger.

Høringsskrivelsen gengives herunder.

* * *

LGBT Danmark

LGBT Danmark

Søndag den 31. juli 2016.

Sundheds- og ældreministeriet
sum@sum.dk

Kopi til mkdp@sum.dk

Vedr.: Høring om
udkast til bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. og
vejledning om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og
information til henviste patienter

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner henstiller, at ministeren benytter ændringen af bekendtgørelserne og vejledningen til at yde et stærkt bidrag til forbedring af vilkårene for behandlingen af transkønnede, ved
i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. § 21 og i vejledning om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg pkt.3.2 at fjerne ordet “kønsskifteoperation“, således at denne behandling bliver omfattet af bekendtgørelsens §§ 13, 14 og 19.

Kønsskifteoperation er jf. bekendtgørelsens § 21 specifikt undtaget fra “udrednings- og behandlingsgarantien“. Da enhver behandling af transkønnethed betragtes som led i en kønsskifteoperation, har transkønnede ingen “udrednings- og behandlingsgaranti“.

Som en konsekvens af undtagelsen oplever transkønnede ventetider mange gange i et udrednings- og behandlingsforløb.
I et konkret eksempel, som ikke er enestående, har udrednings- og behandlingsforløbet varet i 33 måneder, og den pågældende venter stadig på at få foretaget selve operationen, selv om tilladelsen dertil blev givet den 29. januar 2016.
Den reelle udredning og behandling har samlet varet i 12 måneder. Den endnu ikke foretagne kønsskifteoperation forventes at medføre en behandling (indlæggelse) på ca. 1 uge. De resterende 21 måneder var ventetid – og ventetiden er endnu ikke slut.

LGBT Danmark henleder opmærksomheden på følgende:

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde udtalte den 11. september 2015 i en pressemeddelelse fra Sundheds- og Ældreministeriet følgende:
“Vi skal styrke patienternes rettigheder i sundhedsvæsnet. De skal have en reel ret til hurtig udredning, og de skal have mulighed for at vælge ventetid fra. Regeringen vil derfor sikre, at patienterne får udvidede valgmuligheder, hvis de offentlige sygehuse ikke har kapacitet til at udrede og behandle dem inden for 30 dage”.

LGBT Danmark kan fuldt ud tilslutte sig ministerens udtalelse.

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde anførte knap to måneder senere (den 4. november 2015) i et svar til LGBT Danmark bl.a.:
Jeg kan bekræfte, at bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. i § 21 fastsætter, at bl.a. retten til udvidet frit sygehusvalg ikke omfatter henvisning til kønsskifteoperation.

Baggrunden herfor er beskrevet i bemærkningerne til det lovforslag, som blev præsenteret for Folketinget i 2002 og dannede grundlaget for lov nr. 143 af 25. marts 2002 om ændring af lov om sygehusvæsenet, der indførte et såkaldt udvidet frit sygehusvalg. Det er således anført, at “(d)et er endvidere tanken at afgrænse ordningen, så den ikke omfatter en række behandlingsformer, hvor en ventetid på over 2 måneder i almindelighed ikke kan anses for et problem, der bør prioriteres. Det gælder f.eks. kosmetiske operationer i det omfang, de finder sted i det offentlige sundhedsvæsen, barnløshedsbehandling, sterilisation, kønsskifteoperationer m.m., (…)“.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at begrebet “kønsskifteoperation” fortolkes bredt, hvorfor det således også dækker eksempelvis fjernelse af bryster hos transmænd eller ændring af de primære kønskarakteristika, som du selv nævner.

http://www.thranesen.dk/lgbt-danmark-20150913/

LGBT Danmark bemærker, at siden “kønsskifteoperation” for 14 år siden blev indsat i bekendtgørelsen som en behandlingsform, hvor “en ventetid på over 2 måneder i almindelighed ikke kan anses for et problem, der bør prioriteres”, er der i Folketinget opstået en bredt funderet forståelse for transkønnedes forhold og behandlingsbehov, hvorfor det må lægges til grund, at denne 14 år gamle udlægning af transkønnedes behandlingsbehov ikke mere er gældende.

LGBT Danmark må også bemærke, at det er en overfortolkning at fortolke “kønsskifteoperation” til også at dække f.eks. fjernelse af bryster hos transmænd, som der ikke er historisk dækning for.
Kønsskifteoperation” var oprindeligt – og i hvert fald i 2002 – både i specialeplanen for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet og de tilhørende specialeplaner, samt i almindelig sprogbrug betegnelsen for operativ ændring af kønsorganerne ved fjernelse af penis og testikler og tildannelse af en vagina henholdsvis fjernelse af æggestokke og livmoder og eventuelt tildannelse af en penis.

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde anførte i et svar den 5. juli 2016 til LGBT Danmark bl.a.:
Accept og anerkendelse af transkønnede i det danske samfund er af stor vigtighed.
Og forbedringen af transkønnedes forhold i Danmark er et område, som jeg og regeringen kontinuerligt arbejder på.

http://www.thranesen.dk/lgbt-dk-20160502-sum/

LGBT Danmark påskønner ministerens og regeringens holdning og ser frem til forbedringerne.

LGBT Danmark vil afslutningsvis anføre, at siden “kønsskifteoperation” i 2002 blev indsat i bekendtgørelsen som en af de behandlingstyper, der ikke er omfattet af retten til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg, er kendskabet til transkønnede og forståelsen for deres behandlingsbehov steget markant er dermed også viljen til at forbedre forholdene. Tiden synes derfor at være inde til at fjerne “kønsskifteoperation” fra bekendtgørelsens § 21 og vejledningens pkt. 3.2.

Med venlig hilsen.
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson

* * *
Skrivelsen i pdf-format.

LGBT Danmarks skr. af 26. juli 2016 til JM om X som kønsbetegnelse i pas til unge under 18 år.

Vist 0 gange. LGBT Danmark sendte den 26. juli 2016 en skrivelse til justitsminister Søren Pind, Justitsministeriet om at ændre pasbekendtgørelsen, så unge under 18 år kan få X som kønsbetegnelse i deres pas.

Skrivelsen gengives herunder.

* * *

LGBT Danmark

LGBT Danmark

Tirsdag den 26. juli 2016.

Justitsminister Søren Pind,
Justitsministeriet
jm@jm.dk

Vedr.: Ændring af § 4 i pasbekendtgørelsen, så unge under 18 år kan få X som kønsbetegnelse i deres pas

LGBT Danmark anmoder Justitsministeriet om at ændre pasbekendtgørelsen så unge under 18 år kan få X som kønsbetegnelse i deres pas ved i pasbekendtgørelsens§ 4 at slette ”, der er fyldt 18 år,”.

Et stadig stigende antal unge under 18 år kommer i behandling på Sexologisk Klinik på grund af, at de oplever sig som tilhørende det andet køn i forhold til deres ved fødslen tildelte køn.

Da også unge under 18 år skal have pas ved udenlandsrejser, så vil det for en del af dem være en stor hjælp, hvis de som personer over 18 år kan få et X som kønsbetegnelse i deres pas.

Da pasbekendtgørelsens § 18 anfører, at forældremyndighedsindehaveren skal meddele samtykke til udstedelse af pas til personer under 18 år, er der ikke risiko for, at unge efter en pludselig indskydelse kan få X som kønsbetegnelse i deres pas.

LGBT Danmark håber, at Justitsministeriet ser med velvillighed på ønsket om ændring af pasbekendtgørelsen som foreslået, og imødeser ministeriets svar derpå.

Med venlig hilsen.

Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson

* * *
Skrivelsen i pdf-format.

LGBT Danmarks skr. af 24. juli 2016 til Rigspolitiet om årsrapporten vedrørende hadforbrydelser i 2015. Svar den 6. sept. 2016.

Vist 0 gange. LGBT Danmark sendte den 24. juli 2016 en skrivelse vedrørende Rigspolitiets rapport “Hadforbrydelser i 2015. Rigspolitiets årsrapport af 1. juli 2016” til Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC), der svarede den 6. september 2016.

Herunder gengives først skrivelsen og derefter svaret.

LGBT Danmark

LGBT Danmark

Søndag den 24. juli 2016.

Rigspolitiet
Nationalt Forebyggelsescenter (NFC)
politiafd@politi.dk

Vedr.: Hadforbrydelser i 2015 – Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, har med interesse studeret Rigspolitiets årsrapport om hadforbrydelser i 2015 og glæder sig over, at hadforbrydelser mod transpersoner nu registreres selvstændigt.

LGBT Danmark sendte den 16. februar 2016 en skrivelse til Rigspolitiet med landsforeningens ønsker til registrering af hadforbrydelser. På mødet hos den 25. februar 2016 hos Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC) blev ønskerne gentaget og yderlig begrundet. Vi fik opfattelsen, at der var stor forståelse for ønskerne.

LGBT Danmark må desværre konstatere, at foreningens ønsker slet ikke er imødekommet. Vi vil i den sammenhæng gerne stille spørgsmål til tre områder.
  1. LGBT Danmark har foreslået kategoriseringen af hadforbrydelser under LGBT-området ændret, så sprogbrugen bliver korrekt og dækkende, hvad den ikke er nu. Hvad er årsagen til, at denne kritik helt er tilsidesat?
  2. I samme forbindelse gjorde vi opmærksom på, at kategoriseringen vedrørende seksuel orientering burde indeholde en opdeling, så biseksualitet ses som særskilt motiv, idet gruppen er udsat men usynliggjort. Hvad er begrundelsen for ikke at introducere biseksualitet som kategori?
  3. LGBT Danmark foreslog, at anvendelsen af straffelovens § 81, nr. 6 (strafskærpelsesbestemmelsen) dels i anklageskrifter og bødeforlæg og dels i domme burde medtages i rapporten, hvilket ikke er sket. Hvad er begrundelsen for dette?

LGBT Danmark medsender og henviser til sin skrivelse af 16. februar 2016 i stedet for at gentage ønskerne og begrundelserne.

Hvis rapporten skal hjælpe med at klarlægge omfanget og karakteren af hadforbrydelser i Danmark, er det vigtigt, at begrebsapparatet er korrekt. Ellers skabes ikke gennemsigtighed. Tvært imod kommer rapporten til at cementere strukturelle problemer i arbejdet med bekæmpelse af hadforbrydelser rettet mod LGBT-segmentet.

Med venlig hilsen.

Søren Laursen
Forperson
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson
Ask Ulrich Petersen
Retspolitisk talsperson [1]

Svaret den 6. september 2016 fra Rigspolitiet.
LGBT Danmark
Dato: 06. september 2016.
Sagsbehandler: Peter Steffensen

LGBT har i skrivelse til Rigspolitiet dateret søndag den 24. juli 2016, på baggrund af Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser, stillet nedennævnte 3 spørgsmål.

Rigspolitiet skal indledningsvist beklage, at svaret på Deres forespørgsel først foreligger på nuværende tidspunkt.

Spørgsmål 1
LGBT Danmark har foreslået kategoriseringen af hadforbrydelser under LGBT-området ændret, så sprogbrugen bliver korrekt og dækkende, hvad den ikke er nu. Hvad er årsagen til, at denne kritik helt er tilsidesat?

Spørgsmål 2
I samme forbindelse gjorde vi opmærksom på, at kategoriseringen vedrørende seksuel orientering burde indeholde en opdeling, så biseksualitet ses som særskilt motiv, idet gruppen er udsat men usynliggjort. Hvad er begrundelsen for ikke at introducere biseksualitet som kategori?

Spørgsmål 3
LGBT Danmark foreslog, at anvendelsen af straffelovens § 81, nr. 6 (strafskærpelsesbestemmelsen) dels i anklageskrifter og bødeforlæg og dels i domme burde medtages i rapporten, hvilket ikke er sket. Hvad er begrundelsen for dette?

Rigspolitiets svar spørgsmål 1
Rigspolitiet anerkender til fulde distinktionen mellem seksualitet og kønsidentitet. I årsrapporten anføres, at kategorien ”seksuelt orienterede forbrydelser” både omfatter hadforbrydelser rettet mod personer med en bestemt seksualitet (f.eks. homoseksuelle) og personer med en bestemt kønsidentitet (f.eks. transvestitter). Formålet hermed er netop at gøre opmærksom på, at der er tale om forskellige grupper af forurettede, om end begge grupper er omfattet af samme hovedkategori.

Rigspolitiet kan generelt om politiets anvendelse af søgenøgler oplyse, at søgenøglerne anvendes til at optimere de data, der ligger til grund for politiets kriminalitetsanalyser, og derved medvirker til nærmere at belyse udviklingen inden for et givent kriminalitetsområde. Det er derfor af stor betydning, at sagsbehandlerne forstår betydningen af de søgenøgler, som skal påføres under sagsbehandlingen, da der ellers kan være en risiko for at sagsbehandleren afstår fra at registrere søgenøgler på en given sag. Rigspolitiet anser det i den forbindelse for nødvendigt at tage højde for, at de sagsbehandlere som modtager anmeldelser, ikke nødvendigvis har ekspertviden inden for hadforbrydelsesområdet. På baggrund af dette har Rigspolitiet valgt få overordnede kategorier, for at nedsætte kompleksiteten samt sikre forståelsen og brugervenligheden i arbejdet med at identificere hadforbrydelser.

Rigspolitiets søgenøgler er udfærdiget ud fra den juridiske betragtning der fremlægges i Rigsadvokatens meddelelse.

Rigspolitiets svar spørgsmål 2
I forhold til at indføre en underkategori, som dækker ”biseksualitet” har Rigspolitiet valgt at bibeholde de nuværende kategorier i moniteringsordningen, for at nedsætte kompleksiteten samt sikre forståelsen og brugervenligheden i arbejdet med at identificere hadforbrydelser.

Søgenøglerne skal tage udgangspunkt gerningspersonernes motiv. Rigspolitiet vurderer, at det meget sjældent vil være muligt at identificere, hvorvidt gerningspersonen har skelnet mellem, hvorvidt forurettede er homo– eller biseksuel. Rigspolitiets vurdering er derfor, at biseksualitet som særskilt kategori vil være vanskelig at anvende i praksis.

Rigspolitiets svar spørgsmål 3
Rigspolitiet har med rapporten ”Hadforbrydelser i 2015 – Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser” beskrevet omfanget af hadforbrydelserne, deres karakter og politiets initiativer på området ud fra politiets datamateriale.

Tiltaler og domfældelser henhører under anklagermyndigheden, hvorfor disse ikke er medtaget i Rigspolitiets rapport.

LGBT Danmark er en nøgleinteressent i forhold til politiets arbejde med at forebygge og bekæmpe hadforbrydelser i Danmark og Rigspolitiet vil også i 2017 indkalde til et dialogmøde. På mødet vil vi gerne dele viden og udveksle erfaringer.

Med venlig hilsen
Peter Steffensen
politikommissær

* * *
Skrivelsen i pdf-format.
Svaret i pdf-format.

  1. [Retur] Ask Ulrich Petersen er fejagtigt anført som “Retspolitisk talsperson”. Det skulle rettelig være “Talsperson vedrørende hadforbrydelser”.