FATID’s åbne brev til sundhedsministeren om ventetid på at få foretaget kønskorrigerende indgreb. SUU 8. januar 2017, bilag 134.

Vist 0 gange. Foreningen af Transkønnede I Danmark – FATID har i et udateret åbent brev sundhedsminister Ellen Trane Nørby, som er modtaget hos Sundheds- og Ældreudvalget den 8. januar 2016, stillet en række spørgsmål om ventetid på at få foretaget selve det kønskorrigerende indgreb.

Det åbne brev gengives herunder

Åben brev til sundhedsminister Ellen Trane Nørby

I Danmark er det fra d.1/1 2017 vedtaget af transkønnede ikke længere skal diagnosticeres som psykisk syge hvilket har stor betydning for den enkelte.

Det der idag kan påvirke de transkønnede er den helt urimelige lange ventetid på at få foretaget selve det kønskorrigerende indgreb efter godkendelse fra Sundhedsstyrelsen til fuld kastration mand til kvinde. Det er ganske opslidende at sidde i uvished for den enkelte transkønnet.

FATID er bekendt med den danske regering har som et af sine mål, at få nedbragt ventelister i det danske sundhedsvæsen. Men på dette specifikke området lader det til det ikke er tilfældet. FATID har en række spørgsmål i forbindelse med denne alvorlige problematik.

  • Det er alm. kendt at der er en lang række transkønnede der har ventet på selve indgrebet i mere end 2 ar og undertegnet har i januar 2016 fået besked om jeg var øverst i bunken. Dette i lighed med mange andre i samme situation. Hvor i ligger rimeligheden i at en transkønnet skal sidde fast på en venteliste så lang tid ?
  • Hvis der ikke er foretaget nævnevardige indgreb i hele 2016 hvordan kan en transkønnet så være sikker på at den pågældende kirurg har den nødvendige rutine i et så omfattende indgreb ?
  • Har sundhedsministeren overvejet at få foretaget disse indgreb med hjælp fra udenlandske kirurger for at få nedbragt ventelisterne så en transkønnet ikke skal vente i op til et halvt årti ?
  • Der sidder en del transkønnede som har fået Sundhedsstyrelsen’s godkendelse til kastration ( m til k) men så at sige har mistet tålmodigheden med det danske sundhedssystem og søger at få foretaget indgrebet feks. i ex – Jugoslavien. Er der mulighed for den enkelte kan få finansieret dette eller vil sundhedsministeren rejse problematikken i Folketinget ?
  • Mange transkønnede er udpræget skeptisk over for manglen på rutinen i dette indgreb foretages i Danmark. Har sundhedsministeren overvejet at få lavet en aftale med f.eks. Sava Perovic Foundation i ex- Jugoslavien ?
  • FATID vil gerne vide om der i skrivende stund gøres tiltag til at den ansvarlige kirurg Michael Westergaard, Riget bliver videreuddannet så indgrebet kan udføres mere regelmassigt, med et langt bedre kosmetisk resultat, og derved opnås rutine som der er gældende i udlandet ?

Venlig hilsen

Lotte Dersgaard
Næstformand
F.A.T.I.D
Foreningen af Transkønnede I Danmark

Tlf.31716013
N.B : dette brev er også blevet sendt til udvalgte medier i Danmark

* * *
Folketingets journal vedrørende det åbne brev.
Det åbne brev i pdf-format hos Folketinget.

FATID’s skrivelse af 8. august 2016 til SUU – bilag 679 – om kønshormonbehandlingen af transkønnede.

Vist 0 gange. Dateret den 8. august 2016 har FATID sendt en skrivelse til Sundheds- og ÆldreudvalgetSUU Alm.del bilag 679. Modtaget den 18. august 2016. Samling 2015-16 – med kritik af den centralistiske måde kønshormonbehandlingen af transkønnede foregår.

Herunder gengives henvendelsen.

Til
Sundheds-og ældreudvalget
Christiansborg
8. august 2017

Foreningen Af Transkønnede I Danmark – FATID – har i 2 år fulgt hormonbehandlingen af Transkønnede i Danmark tæt og har på flere møder med danske sundhedsmyndigheder gjort opmærksom på at den behandling der i dag er gældende er både bureaukratisk, meget dyr og genererer lange ventetider og helt uacceptable lange returrejser igennem landet for at komme til 40 min. vurderingssamtaler i København og har desuden nogle højst uacceptable følgevirkninger.
Gældende hormonbehandling for transkønnede blev fastlagt i L 189 [1] der blev vedtaget i juni 2014. I denne lov strammede man reglerne for hormonbehandlingen på baggrund af at en københavnsk gynækolog havde udskrevet hormoner til en mindreårig. Den såkaldte Caspian sag [2]. Før denne sag, der vakte stor opsigt, havde hormonbehandlingen af transkønnede fungeret uden de store problemer. Transkønnede henvendte sig til egen læge, fik en tid hos en lokal psykiater og blev derefter sendt til en lokal gynækolog, hvoraf en del var vigtige støtter for de transkønnede.
Dette ellers velfungerende system blev med ét ændret med L189.
Nu skulle ALLE transkønnede, uanset geografisk hjemsted, til Sexologisk Klinik i København og vurderes af klinikkens psykologer ved flere samtaler før de kunne henvises til en gynækolog.
Det har givet en række problemer som vi i FATID mener er ved at være helt ude af proportioner:

I dag er der konstant 60-70 transkønnede på rejse igennem Danmark for at komme til disse samtaler. Det medfører tabt arbejdsfortjeneste, tabt studietid og koster regionerne store udgifter i rejseomkostninger. Fra de yderste områder er der ofte tale om en op til 12 timers returrejse og hvis mødetiden på Sexologisk Klinik ikke er tilpasset kommer en overnatning til.
Det er dyrt – ikke alene for den transkønnede, men også for samfundet.

En sort side af denne lov om en centraliseret hormonbehandling er den illegale tilgang til hormoner. FATID har bemærket at en del ikke orker disse lange besværlige rejser og skaffer sig hormonerne ad anden vej. Dette bifalder vi ikke, men undrer os samtidig over at man bibeholder en hormonbehandling der direkte fremmer denne praksis.

Sexologisk Klinik i København har 300-400 nye henvendelser fra transkønnede om behandling hvert år. Ventetiderne er oppe på op til 9 måneder.
Foreningen Af Transkønnede I Danmark finder forholdene uacceptable og kan kun konstatere at man skabte et fremskridt med tilladelsen til det juridiske kønsskifte (L182) men skabte samtidig et stort tilbageskridt med L 189.

Vi vil gerne opfordre udvalget til at se på en eventuel revidering af L 189 og få hormonbehandlingen af transkønnede på omgangshøjde med tidens krav om besparelser og sund fornuft og ikke mindst på omgangshøjde med udmeldingen fra Sundhedsminister Sophie Løhdes om, at transkønnede skal fjernes fra de psykiatriske sygdomslister.
Med venlig hilsen
Irene Haffner – Formand

* * *
Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] L 189.
    Den gældende hormonbehandling for transkønnede blev ikke fastlagt i L 189.
    Lovforslag L 189 blev fremsat den 30. april 2014 og vedtaget under 3. behandlingen den 11. juni 2014.
    Lovforslag vedrører ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion som følge af indførelse af juridisk kønsskifte.
    De nugældende regler om hormonbehandling af transkønnede er fastsat af Sundhedsstyrelsen i Vejledning om udredning og behandling af transkønnede – VEJ nr. 10353 af 19. december 2014.
  2. [Retur] “Caspian-sagen”.
    “Sagen” vedrørte ikke udskrivning af hormoner til en mindreårig.
    “Sagen” drejede sig om, at Caspian operativt fik fjernet sine bryster.

FATID skrivelse dateret 24. august 2014 til Retsudvalget om procedure ved fornavneskift og X som kønsbetegnelse i pas.

Vist 0 gange. FATID, Foreningen af Transkønnede I Danmark har dateret den 24. august 2014 sendt en skrivelse adresseret til Retsudvalget med anmodning om en forenklet procedure ved fornavneskift og X i pas som kønsbetegnelse.

Skrivelsen registreret hos Folketinget den 28. august 2014 som: Ligestillingsudvalget, Alm. del 2013-14: Bilag 66.

Skrivelsen gengives i sin helhed herunder.

Retsudvalget
Christiansborg

24.august 2014

Danmark har fået en ny kønsskiftelov [1] (L182) som indebærer at man kan skifte køn ved at underskrive en erklæring. Det såkaldte juridiske kønsskifte. Loven træder i kraft 1.9.2014.

Foreningen Af Transkønnede I Danmark (FATID) hilser det juridiske kønsskifte velkommen i Danmark selvom vi ikke er enige i præmisserne for at opnå det.

Vi henvender os til Retsudvalget fordi vi finder at situationen for transkønnede i Danmark er ude af proportioner.

Man kan skifte køn via en erklæring, men man skal stadig til en psykiatrisk vurdering på Sexologisk Klinik og diagnosticeres som transseksuel eller ligestillet dermed, for at erhverve et modsatkønnet fornavn eller et x i passet [2]. 2 ønsker som mange transkønnede har uden at ville skifte deres cpr. nr.

Foreningen finder det lidt absurd at det er nemmere at skifte køn end at skifte fornavn. At skifte køn er trods alt en større civilretslig ændring end at skifte navn. Eller at erhverve et x i passet.

Foreningen Af Transkønnede I Danmark har tidligere påpeget i vores reformforslag at der findes en større gruppe transkønnede i Danmark som hverken ønsker kirurgisk eller juridisk kønsskifte men blot ønsker at kunne leve med kønsrigtigt navn og gerne med et x i passet.

Foreningen vil gerne opfordre til at netop disse to faktorer – navn og x i passet – tages op til fornyet overvejelse og man som minimum omfatter dem med samme procedure som det juridiske kønsskifte, således at man kan skifte fornavn og erhverve sig et x i passet med en erklæring på lige fod med det juridiske kønsskifte.

Vi finder at de to forholdsvis enkle ordninger er omgærdet af et stort bureaukrati, og med lange, dyre rejser tværs igennem landet til følge, og som ikke svarer til de af regeringens lovede reformer. Det skal endvidere anføres at vi tidligere har klaget over, at en vurdering på Sexologisk Klinik ved ansøgning om et x i passet, beviseligt ender i Rigspolitiets arkiver hvilket vi finder særdeles krænkende.

Vi håber Retsudvalget vil tage disse forhold op til overvejelse.

Med venlig hilsen
Foreningen Af Transkønnede I Danmark
Irene Haffner
sekretær

* * *
Folketingets journal vedrørende skrivelsen.
Skrivelsen hos Folketinget i pdf-format.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Kønsskiftelov.
    Der er ikke indført en “kønsskiftelov”. Det juridiske kønsskifte er indført ved en ændring af CPR loven.
  2. [Retur] X i pas.
    FATID anfører: “… man skal stadig til en psykiatrisk vurdering på Sexologisk Klinik og diagnosticeres som transseksuel eller ligestillet dermed, for at erhverve et modsatkønnet fornavn eller et x i passet”.
    Vedrørende X i pas som kønsbetegnelse, så er det forkert, hvad FATID anfører.
    Justitsministeriet udsendte den 10. juli 2014 udkast til ændring af pasbekendtgørelsen med ikrafttrædelse den 1. september 2014.
    Efter dette udkast, så kan: “kønnet betegnes X, hvis en pasansøger, der er fyldt 18 år, afgiver en skriftlig erklæring om, at ønsket om kønsbetegnelsen X er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, eller den pågældende dokumenterer tidligere at være blevet tildelt nyt personnummer efter § 3, stk. 6, i lov om Det Centrale Personregister“.
    Der skal derfor ikke foretages nogen vurdering hos Sexologisk Klinik.

Transseksuelle i kønskamp. Udsendelsen DR2 Dagen. 13. november 2013.

Vist 0 gange.
Foto: Klip fra DR 2's udsendelse DR Dagen den 13. november 2013

Foto: Klip fra DR 2’s udsendelse DR Dagen den 13. november 2013.
Fra venstre: Tina Vyum, formand for FATID. Henrik Day Poulsen, psykiater. Lene Johansen, studievært.

Studievært, Jakob Illeborg. Frankrig og Argentina har gjort det – fjernet de transkønnede, altså dem der gerne vil skifte køn fra listen over psykiske forstyrrelser. Men i Danmark betragtes transseksualitet stadig som en psykisk forstyrrelse – over hele verden er de transseksuelles rettigheder til debat. Også i Chile, hvor en dokumentarfilm nu sætter spot på deres vilkår. En film, der i aften vises på dokumentarfilmfestivalen Copenhagen DOX. Jeg talte tidligere i dag – det skal vi se om lidt – med instruktøren, men først et klip fra filmen, hvor filmens hovedperson, Yermén møder sin mor til fest.

DR2 udsendelsen, DR2 Dagen (Nyhedsshow med Jakob Lilleborg og Lene Johansen) onsdag den 13. november 2013 kl. 1705 bragte klip af filmen Naomi Campbel, der samme aften havde verdenspremiere i Empire Bio, København og derefter et interview med filmens instruktør. Udsendelsen fortsatte med, at Studievært, Lene Johansen havde interview/samtale med Tina Vyum [1], formand for Foreningen af Transkønnede i Danmark (FATID), og Henrik Day Poulsen [2], psykiater.

Se eller gense udsendelsen på DR. Udsendelsen vises kun indtil den 27. november 2013.
Direkte link til indslagets start 7 minutter og 35 sekunder inde i udsendelsen, der i alt varer i 21 minutter og 15 sekunder. Filmklippet blev efterfulgt af Jakob Illeborgs interview med filmens instruktør, Nicolás Videla.

Nicolás Videla fortalte bl.a., at filmens hovedperson var hans veninde, og at filmen handler om identitet. Filmens hovedperson er hverken mand eller kvinde. Filmen er en måde at vise noget, som hverken er virkelighed eller fiktion, men en blanding.
Nicolás Videla ville med filmen give en historie, der ikke er fortalt før, for at give forståelse for hovedpersonen og mulighed for at sætte sig ind i hendes verden og se hendes problemer. Det er filmens vigtigste budskab.

* * *
Af hensyn til, når indslaget ikke mere kan vises, følger herunder en transskribering af, hvad der blev sagt i indslaget. Interviewet med instruktøren, Nicolás Videla er ikke transskriberet.

Studievært, Lene Johansen tog herefter over med interview af
Tina Vyum og Henrik Day Poulsen.
Direkte link til starten på denne del af indslaget, som startede 12 minutter 50 sekunder inde i udsendelsen.

Studievært, Lene Johansen. Herovre har jeg fået besøg af . Du er formand for Foreningen af Transkønnede i Danmark, og Henrik Day Poulsen, du er psykiater.
I filmen står hovedpersonen – velkommen til jer også – i filmen, som vi lige så et lille klip af og hørte interview om, står hovedpersonen over for et kønsskifte, som er en meget stor beslutning. Den har du været igennem, Tina.
Tina Vyum. Ja.
Studievært, Lene Johansen. Hvordan traf, hvordan besluttede du dig?
Tina Vyum. Det er nok ikke et valg, man har. Det er en følelse, man har. En følelse af – man er ikke rigtig, man er ikke hel – og så er der sådan set kun den mulighed tilbage og ændre på tingene, således at det ydre kommer nogenlunde overens med, men det, man føler er rigtigt.
Studievært, Lene Johansen. Men forinden havde du levet længe som Torben.
Tina Vyum. Ja, det er korrekt.
Studievært, Lene Johansen. Der var ikke noget, hvor du ligesom ku’ sige: Der var det her –
Tina Vyum. nej – æh.
Studievært, Lene Johansen. – det var det, der blev udslagsgivende. Det akkumulerede.
Tina Vyum. Det akkumulerede sig stille og roligt op gennem – forsøgte at lægge låg på og prøve at følge det omgivelserne stadigvæk gerne ser – ikke. Med de problemer, som jeg inderst inde godt vidste, det ville medføre, hvis det kom ud.
Studievært, Lene Johansen. Men i alle de år, du var Torben, havde du selv en indre følelse af, at du var en anden.
Tina Vyum. Ja.
Studievært, Lene Johansen. Herhjemme, der står transseksualitet på listen over diagnoser. Det betegnes som en kønsidentitetsforstyrrelse. Øh – og det er den diagnose, man så skal ha’ for at få en kønsskifteoperation. Og det ved jeg, at du og jeres forening synes er problematisk. Hvorfor?
Tina Vyum. Vi synes jo, at det er problematisk, for ikke alle ønsker – øhh skal man sige operationen og slet ikke herhjemme. Nogle vælger jo at tage til udlandet for at få det foretaget, fordi man ikke føler at kvaliteten af det arbejde, der kan udføres er i orden herhjemme, men så står problemet, at så skal man selv ud med pengene.
Studievært, Lene Johansen. Hvor tager man så hen?
Tina Vyum. Thailand. De lavet et meget bedre stykke arbejde, og der skal man så selv finde pengene.
Studievært, Lene Johansen. Og der har man så ikke nogen problemer med at få det gjort.
Tina Vyum. Overhovedet ikke. Det er nærmest –
Studievært, Lene Johansen. Det er business.
Tina Vyum. Det er nærmest business, som du siger. Det kan man simpelt hen klare på internettet herhjemme – og så bestille. De henter én i lufthavnen og kører én derud og man skal selvfølgelig have pengene med. Men det er jo et problem også, for i og med, at man skal have en diagnose, en psykiatrisk diagnose ud fra ICD-system, så føler man sig jo sygeliggjort, og som person, så føler jeg mig jo ikke syg. Så det er et problem.
Studievært, Lene Johansen. Ja. Henrik Day kan du forklare, hvorfor man skal stå på en liste over at ha’ en psykiatrisk diagnose for at få accepteret, at man har den her lidelse?
Henrik Day Poulsen. Ja. Psykiatriske diagnoser bliver jo skabt i Geneve af verdenssundhedsorganisationen WHO, der har lavet en liste. Det var den, som Tina omtalte før, som findes nu i 10. udgave.
Studievært, Lene Johansen. Og der beslutter vi, om vi vil være med på det elle ej – ikke?
Henrik Day Poulsen. Det er rigtigt. Det er de fleste lande i verden. De tilslutter sig den liste over psykiske sygdomme, som WHO laver. Øh og øh lige nu sidder man faktisk og arbejder på version 11. Og det, man kigger på, det er bl.a., om der er funktionstab. Og vi hører jo også Tina fortælle, at hun bryder sig ikke om og øh være Torben, så folk har jo en psykisk kan man sige forpinthed ved den her tilstand, og også jo at lægge krop til en meget omfangsrig operation, der er risikofyldt, og hvor mange også mister noget af det allermest basale hos mennesker – nemlig deres evne til at opnå orgasme. Så alle disse ting ser vi som psykiatere som et funktionstab, og det er derfor, at vi siger, at der er tale om en unormal tilstand og ikke en normaltilstand.
Studievært, Lene Johansen. Og du mener, at man skal bevare det og være transseksuel på en psykiatrisk diagnoseliste. Altså, du er enig med WHO.
Henrik Day Poulsen. Det er jeg, fordi jeg mener, at man –
Studievært, Lene Johansen. Men man kan jo få lidt den følelse, hvad nu hvis, hvad nu hvis man i virkeligheden får en psykiatrisk lidelse af at komme på en psykiatrisk liste?
Henrik Day Poulsen. Sådan tror jeg ikke, at det hænger sammen – altså igen er det det her funktionstab og det at underligge sig en så alvorlig ændring af kroppen, der er så risikofyldt vel at mærke ved en krop, der er fysisk rask. Det skal i jo holde fast i. Der er jo ikke noget fysisk galt med kroppen hos de her mennesker. De underligger sig den her meget risikofyldte operation og får nogle ret alvorlige mén ikke mindst på det seksuelle området. Og det, vil vi som psykiatere sige, er ikke normalt.
Studievært, Lene Johansen. Så det er behandlingskrævende i virkeligheden.
Henrik Day Poulsen. Ikke nødvendigvis. Det er jo ikke alle psykiatriske lidelser, som vi nødvendigvis behandler. Øh – det, som vi går op i som psykiatere, det er jo og skelne mellem, hva der er normalt og hvad der ikke er normalt. Og det er ikke normalt og ha’ den her psykologiske lidelse og føle sig, man er i den forkerte krop og heller ikke normalt at lade sig underligge en så voldsom operation.
Studievært, Lene Johansen. Hvad betyder det for jer at skulle være på sådan en liste?
Tina Vyum. Men, det gør os jo – åhh skal vi sige, vi føler os jo stigmatiserede og hængt ud – ikke. Og det er jo derfor, vi ligesom kæmper for at sige, vi er normale, men det jo et spørgsmål om ejers behov og hvem ser det, hvem er på det altså. Vi ser på os som raske. Samfundet ser på os som syge.
Henrik Day Poulsen. Og det er jo det, som du siger med stigmatisering, det forstår jeg udmærket godt, men det er jo et problem, som ikke kun transseksuelle har. Desværre er der jo i dag stadigvæk i vores moderne samfund nogle enorme fordomme over det at have en psykiatrisk sygdom, og det vil jeg jo gerne som psykiater være med til og øhh –
Studievært, Lene Johansen. (Bryder ind) – Og slå et slag for at ændre – tror du ikke det var et større slag at slå at tage dem af listen?
Henrik Day Poulsen. Så skal vi jo tage mange forskellige af listen – altså jeg, for mig at se, hvis det var mig selv, selv om det er svært at sætte sig ind i, så ville det ikke betyde så meget at stå på en liste. Jeg vil mere se på, hvordan bliver jeg behandlet i det omliggende samfund. Hvad er der af fordomme omkring den sygdom, som jeg har, som vi skal arbejde med.
Studievært, Lene Johansen. Hvad vil de betyde for jer at komme af listen?
Tina Vyum. Meget øh, fordi det ku’ måske så være, at folk, når de hører transkønnet, transseksuel, trans et eller andet ikke får et kedeligt billede på nethinden af en eller anden, der render rundt i et lyserødt tylskørt. For det, man ikke forstår, det tager man afstand fra. Og det, man tager helt afstand fra, det skubber man fra sig, og i værste tilfælde så går det over i mobning eller hate crimes, som vi også oplever.

Studievært, Lene Johansen. Vi skal lige prøve at se, for der er flere på den her område, som diskuteres andre steder i verden.

Et tredje køn godkendt [3] Næste del af indslaget indledtes at studievært Lene Johansen samtidig med, at der kom en undertekst: Et tredje køn godkendt.
Direkte link til starten på denne del af indslaget, der startede 19 minutter og 11 sekunder inde i udsendelsen.

Foto: Klip fra DR 2's udsendelse DR Dagen den 13. november 2013.

Foto: Klip fra DR 2’s udsendelse DR Dagen den 13. november 2013.
Lene Johansen, studievært.

Studievært, Lene Johansen indledte med denne information:
“Hermafroditter eller tvekønnede – det er nemlig også et problem. Der er kun to lande – Tyskland og Australien, som lader det være op til den enkelte, hvilket køn det ønsker at være, når det engang bliver voksen.
Man anslår, at 1 baby ud af 2.000 på verdensplan fødes som tvekønnet.
I alle andre lande end de to lande, der vælger læger og forældre, hvilket køn barnet skal ha’, og så er kønnet permanent.
Men her 1. november gør man det anderledes i Tyskland. Der kan forældre til nyfødte børn vælge at sætte kryds ved X frem for dreng eller pige efter fødslen. Det eneste andet land i verden, hvor det er muligt, er Australien.
I Tyskland kalder man det for interseksualitet, når man fra fødslen eller senere hen i livet ikke helt klart kan afgøre, hvilket køn et barn har, eller når der er tegn på, at en person har træk fra begge køn. Før var reglerne i Tyskland, at man i tvivlstilfælde havde 1 uge til at vælge sit nyfødte barns køn. Det førte til at mange forældre og læger tog forhastede beslutninger og ofte valgte at operere børnene så deres fysiske kønsdele svarede til det køn, som man havde valgt. Men med den nye lov kan man altså udskyde beslutningen, indtil barnet bliver ældre og selv kan udtrykke sit køn.

Studievært, Lene Johansen. Lasse Soll Sunde, du er med os fra Berlin. Hvordan er denne nye regel overhovedet kommet i stand?
Journalist, Lasse Soll Sunde. Jamen her i har man jo i årtier hørt ret forfærdelige historier om børn, der er blevet tvangsopereret, altså fordi man jo så entydigt skulle angive om det her var en dreng eller det var en pige, og det har så givet de her mennesker nogle enorme personlige problemer, fordi man jo ligesom var blevet afskrevet muligheden for at finde ud af, hvad køn man egentlig er. For nogle af dem har det betydet, at de skulle opereres om igen klog har givet en svær start på livet udover en i forvejen svær start. Det har så til gengæld betydet, at man har ret høje selvmordsrater blandt den her gruppe. Og så har man også i Tyskland erkendt, at det er ikke længere nogen farbar vej at tvangsoperere. Man skal simpelthen give plads til, at børnene og de unge og nogle gange også de voksne til at finde ud af, hvem de egentlig er.
Studievært, Lene Johansen. Men som de nye tyske regler så siger ny, så er det ikke forældrenes opgave at sætte kryds ud for et køn længere. Det er vel også et stort ansvar?
Journalist, Lasse Soll Sunde. Ja altså, det kan man sige, der har været et pres fra samfundets side, det er jo samfundet, der har krævet, at nu skulle der være et køn at angive, og det er jo så det pres, man på sæt og vis løfter væk fra forældrene – altså sammen med lægerne. Altså æhh – fordi forældrene tit har følt sig nødsaget til og så indlede et behandlingsforløb, som så har givet operationer og nogle gange i en ret tidlig alder. Altså nu sender man det her signal både til forældrene og til lægeverdenen om, at de ikke længere behøver at operere de her børn.
Studievært, Lene Johansen. Hvad siger fagkundskaben om reglerne?
Journalist, Lasse Soll Sunde. Altså mange af dem, tyske professorer, altså dem, som ved meget om det her, de bakker op omkring. De mener, at det her er helt klart et skridt i den rigtige retning – altså fordi at æh – de her mennesker er sammensat af æh æh – nogle af dem af, kan man sige, af begge køn, og måske endda finde ud af, at det har de det ok med senere hen i livet. Altså den, en velkendt professor siger, at reglerne rammer mere rigtigt end de hidtidige regler, fordi at det i sidste ende giver barnet retten til sin egen krop, det giver retten til at udtrykke sig og finde sin egen identitet over tid, før man så måske finder ud af, at man gerne vil opereres.
Studievært, Lene Johansen. Har der været modstand mod reglerne?
Journalist, Lasse Soll Sunde. Ja, det har der. Altså – det har så været i de tvekønnede, de interseksuelle selv, som har ment, at reglerne ikke har været helt skarpe nok. De nye regler siger kun, at man frem til det 18. år kan så at sige udsætte kønsbestemmelsen, men altså det fritager ikke barnet for at blive opereret som barn, altså – æh – det er ligesom i debatten om med omskæring af drenge her i Tyskland i løbet af sommeren, så handler det i sidste ende om barnet frihed til at være uberørt af lægehånd frem til det 18. år.

Studievært, Lene Johansen. Tak skal du have Lasse Soll Sunde. Jeg ved Henrik Day Poulsen, du er ikke begejstret for det, de har besluttet nede i Tyskland. Hvorfor er du ikke det.
Henrik Day Poulsen. Altså, det kan være lidt kompliceret, men her taler vi om en meget, meget, meget sjælden forekomst hos mennesker, altså mennesker, som både har kvindelige og mandlige gener. De fleste transseksuelle er jo enten eller. Det jeg kan være lidt bekymret for, det er, at hvis man venter med og lade barnet identificere sig selv til en ret sen alder. Det er meget meget vigtigt for alle mennesker, at man æh kan identificere, om man er det ene eller det andet. Det giver jo mulighed for at opdrage på forskellige måde. Drenge og piger er jo forskellige.
Studievært, Lene Johansen. (Bryder ind). Du mener simpelthen, at man skal have et køn fra starten, så man bliver vænnet til det. Er I enige, er du enig i det – både dig selv og jeres forening?
Tina Vyum. Jeg er i hvert fald enig med det så langt, at man skal så tidligt som muligt identificere sit køn, hvilket tyskerne jo som regel også er ret gode til – øh og ligesom tage dem, der kommer og siger, de er transseksuelle. Dem ta’r de inden puberteten, når så det, og så går man ind med de psykiatriske undersøgelser. Vi er enige om, at der skal en psykiatrisk undersøgelse til, for at man er sikker på, at – at er det nu den rigtige beslutning, men jeg er ikke glad for det, men altså det er nødvendigt med en undersøgelse for, at være sikker på, at det er den, man vil.
Studievært, Lene Johansen. Vi skal lige prøve at kigge, fordi når man ved fødslen tildeler er barn – øh et barn et køn, som man jo stadigvæk gør herhjemme og de fleste steder, så kan man jo i det her tilfælde, hvor man har tale om tvekønnede, der kan man jo dybest set komme til at gætte, og man kan også komme til at gætte forkert. Prøv lige at kigge med på eksempelet fra Storbritannien.

Der vistes klip fra en engelsk udsendelse, hvor en ung person følte sig fejlopereret og tildelt det forkerte køn.
Afskrift af de danske undertekster fra indslaget: “Da jeg blev født, kunne de ikke se, hvad jeg var. De besluttede, jeg var en dreng, og opererede mig med det samme. Hvis valget havde været mig, ville jeg være en pige. Billedet er fra min fjerde operation. Jeg troede, jeg ville blive en pige. jeg viste alle, jeg var en pige, og så fik jeg ballade i skolen”.

Studievært, Lene Johansen. Det er jo tydelig en, der har haft det rigtigt vanskeligt med det køn, som vedkommende blev tildelt.
Henrik Day Poulsen. Ja, det er en meget ulykkelig situation for den her person – æhh – og det er jo meget svært at vide på forhånd, hvad det vil ende med. Jeg ku’ heller ikke lade være med at tænke på at måske blandt nogle kulturelle grupper, vil netop det og ønsker at få en dreng tælle mere end at få en pige. Det er jo også et problem.
Studievært, Lene Johansen. Så det er altså det, der gør at forældrene vælger som de vælger, eller de beslutter, som de gør.
Henrik Day Poulsen. Det kan man jo ikke helt udelukke i visse tilfælde, at det, at der er nogle kulturer, hvor det at få en dreng er mere attraktivt for forældrene end at få en pige.
Studievært, Lene Johansen. Men der er alligevel ingen af jer, der mener, at vi skal indføre, hvad skal man sige, et kryds i kønsneutralt – altså, man skal enten være dreng eller pige fra starten.

Tina Vyum. Ja øh altså. Du står i en lufthavn, skal gennem sikkerhedskontrollen, og så står der et X. Okay – det må vi hellere se nærmere på. Det, det er i hvert fald med til at udstille én.
Studievært, Lene Johansen. Så tænker du, så bliver man virkelig – så kommer man virkelig ud noget, hvor der er et problem.
Tina Vyum. Ja.
Studievært, Lene Johansen. Det er jo langt fra alle transseksuelle, der vælger at få en kønsskifteoperation. Hvad betyder det, hvis man udadtil er et køn – øhh og der i et pas står, at man er noget andet?
Tina Vyum. Det kan jo give sine udfordringer bl.a. som jeg nævnte i sikkerhedskontrollerne, men det kan så sandelig også give udfordringer i hverdagen, at ens cpr-nummer ikke modsvarer det fysiske udseende. Jeg har et medlem, som er godkendt som er godkendt som vagt, og når man så søger arbejde, så kommer ens cpr-nummer op – ikke, og så er det jo, de siger, der er et eller andet galt her. Det kan godt være, vi har et billede, men er vi nu også sikker på, vi har den rigtige person, for billedet siger et, og personnummeret siger noget andet.
Studievært, Lene Johansen. Herhjemme er der jo diskussioner om vi skal ændre på reglerne både i forhold til tvekønnede, men også i forhold til transseksualitet og at være på den her liste. Og jeg ved jo, at du mener, at man skal blive på listen uanset hvad. (Peger på Henrik Day Poulsen).
Henrik Day Poulsen. Det synes jeg, man skal, og jeg er også bange for, at man bliver så tekniske, om der skal stå det ene eller det andet i passet. Så glemmer vi det for mig at se det allervigtigste, nemlig den diskrimination, som der er over for transseksuelle – altså, at man ikke kan gå på Strøget som mand i nederdele, uden man bliver råbt efter, buet efter. Det synes jeg er meget mere vigtigt.
Studievært, Lene Johansen. Så i stedet for at snakke om regler og paragraffer, så vil du meget hellere ha’, at der blev socialiserende faktorer, så man i virkeligheden bliver mere openmindet i samfundet generelt.
Henrik Day Poulsen. Præcist, det tror jeg også, mange transseksuelle vil være enige med mig i, at det er mere vigtigt end, hvad der står i passet.
Studievært, Lene Johansen. Hvad vil være det optimale?
Tina Vyum. Selvfølgelig vil det være optimalt, at samfundet var, som du kaldet det, openmindet, men det er jo ligesom et punkt, vi har forsøgt i mange år. Ja det er blevet bedre, absolut. Men, men der stadigvæk – vi har læst for nyligt en, der blev slået ned med en ølflaske ved Tivoli, og vi kunne jo se Gustav, som er homoseksuel, som blev slået ned med en ølflaske og måtte sys seks og – der er stadigvæk – (afbrydes).
Studievært, Lene Johansen. Tror du regler vil ændre noget?
Tina Vyum. Nej, det vil de nok ikke. Det er jo en ændring af samfundets normer og holdninger, der skal til. Men hvordan gør vi det?
Henrik Day Poulsen. Vi gør det jo ved netop at diskutere det og vise at transseksuelle har job, som du siger, kan være vagter, ka’ være TV-vært, hvis det var det. Det er jo den vej, vi skal – ikke?
Tina Vyum. Det er rigtigt.
Studievært, Lene Johansen. Tak skal I ha’.
Henrik Day Poulsen. Velbekomme.
Studievært, Lene Johansen. Vi kan så i øvrigt se filmen i aften på Copenhagen DOX. Det kan måske også hjælpe lidt på det.
Henrik Day Poulsen. Det tror jeg, det kan.

Slut 28 minutter og 50 sekunder inde i udsendelsen.

* * *
Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Tina Vyum. Tidligere næstformand og formand for Trans-Danmark. Forlod posten som formand i Trans-Danmark forlod hun utide samtidig med, at hun blev medstifter af en ny forening, FATID.
  2. [Retur] Henrik Day Poulsen er født i 1965. Han er overlæge ved Psykiatrisk Center København, og har egen speciallægepraksis i København.
    Han har været læge siden 1993 og erhvervede i 2000 ph.d. grad med en afhandling om anvendelse af tvang i psykiatrien. Han har været ansat i Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik og dér fortaget mentalundersøgelser af psykiske syge.
    Han har været redaktør for Ugeskrift for Læger, har skrevet adskillige bøger og artikler og er en ofte anvendt foredragsholder og hyppigt anvendt af medierne som psykiatrisk ekspert.
    Han har ikke ifølge jubilæumsskriftet 25 år med Sexologisk Klinik ikke på noget tidspunkt været tilknyttet Sexologisk Klinik.
    LIVA med en kort biografi.
    Region Hovedstadens hospital.
  3. [Retur] Et tredje køn godkendt. Omtale af en ny lov i Tyskland. Det er en fejlagtig undertekst. Der er ikke tale om, at loven godkender et tredje køn og der er i udsendelsen heller ikke noget, som giver dækning for underteksten.
    Endvidere bruges fejlagtigt begreberne “Hermafroditter eller tvekønnede”. Det er gamle udtryk, som er forladt til fordel for begreberne “intersex (engelsk)” eller “interkønnet (dansk)”.

Henvendelse fra FATID af 16. september 2013 til Retsudvalget – REU. Alm. del 2012-13: Bilag 406 – om proceduren ved at få “X” i passet som kønsbetegnelse.

Vist 0 gange. Dateret den 16. september 2013 har FATIDForeningen af Transkønnede I Danmark – sendt den herunder gengivne skrivelse til Retsudvalget – REU. Alm. del 2012-13: Bilag 406 – om “ordning at transkønnede, eller dem der ligestilles hermed, kan ansøge om at få et x i deres pas som indikerer at der er tale om en transkønnet” [1].

Skrivelsen gengives herunder
Den 16. september 2013

Til Retsudvalget
Christiansborg

I Danmark har man indført den ordning at transkønnede, eller dem der ligestilles hermed, kan ansøge om at få et x i deres pas som indikerer at der er tale om en transkønnet når man for eksempel rejser.
Selve godkendelsen til dette x i passet sker via en psykologisk vurdering på Sexologisk Klinik i København.

Foreningen af Transkønnede I Danmark har erfaret at referater fra disse vurderinger ender i Rigspolitiets arkiver, og at Rigspolitiet hermed ligger inde med meget intime og følsomme oplysninger om borgere der på grund af deres transkønnethed søger om at lette rejseprocedurerne i for eksempel lufthavne m.m.

Foreningen vil gerne protestere på det kraftigste mod at disse sagsakter ender i rigspolitiets arkiver.
Vi kan ikke se nogen rimelig grund til at Rigspolitiet skal ligge inde med intime og følsomme oplysninger på grund af en pasansøgning, og vi finder det krænkende og ude af trit med tidens ideer om ligestilling at en gruppe borgere skal behandles anderledes på grund af deres kønsopfattelse.

Ved Retsudvalget at Rigspolitiet modtager disse referater og sagsakter fra Sexologisk Klinik, og at de arkiveres?

Foreningen af Transkønnede I Danmark har flere gange foreslået at ordningen med et x i passet moderniseres og afbureaukratiseres. Ordningen er både dyr og besværlig idet den kræver rejser over lange afstande i Danmark til 40 min. samtale et vist antal gange på Sexologisk Klinik i København.
Det medvirker til øgede udgifter i danske regioner som havde en samlet udgift på samtaler og rejseudgifter i 2011 på 2,6 mill. kroner (oplysning fra regionerne).
Vi har gentagne gange gjort opmærksom på det noget absurde i, at man skal psykisk vurderes for at indhente et x i et pas, som jo kun kan anses som en hjælp for lufthavnspersonale m.m. til at fastslå at personlig fremtræden og identifikation har en sammenhæng og dermed ikke udgør en sikkerhedsrisiko.

Vi har endvidere gjort opmærksom på at ansøgning om x i pas burde behandles i Borgerservice og har henvist til at en sådan ordning fungerer fint i for eksempel New Zealand. Her underskriver man en erklæring under strafansvar, på at man er transkønnet, og passet påføres et x i stedet for et M eller et F.

Finder Retsudvalget den nuværende ordning i orden, når man påtænker både de store udgifter der er forbundet hermed, samt den krænkende procedure at der skal foretages psykologiske test og at disse ender i Rigspolitiets arkiver?

Foreningen af Transkønnede I Danmark vil gerne opfordre Retsudvalget til at se nærmere på denne ordning og vi ser gerne at man overvejer og eventuelt reviderer proceduren så den overholder og indeholder sund fornuft, økonomisk rationalitet samt menneskelig værdighed.

Med venlig hilsen
Irene Haffner
Sekretær
Foreningen af Transkønnede I Danmark
Hovsørvej 26
7700 Thisted

Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Henvendelsen i pdf-format på Folketingets hjemmeside.

* * *
Retsudvalget, REU har den 14. august 2013 på vegne af Pernille Skipper (EL) stillet spørgsmål 23 – Alm. del 2012-13 – om det er korrekt, at Rigspolitiet modtager og opbevarer Sexologisk Kliniks vurderinger af transkønnede, som har ønsket et X i deres pas i stedet for et F eller et M, til justitsminister, Morten Bødskov (S), der svarede den 7. november 2013.

* * *

Note af Tina Thranesen.
  1. [1] Det skal bemærkes, at FATID anvender ordet “transkønnede” i betydningen “transseksuelle”, som også er det ord, som anvendes i pasbekendtgørelsen.
    § 5, stk. 5. Rigspolitichefen kan tillade, at kønnet for en person, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuel eller ganske ligestillet hermed, betegnes X.

    Det skal også bemærkes, at et “X” i et pas ikke betyder, at pasindehaveren er transseksuel (eller transkønnet, som FATID skriver), men at pasindehaverens køn er uspecificeret, hvilket fremgår af ICAO-standarden om pas.

Henvendelse fra FATID af 15. september 2013 til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget – SUU. Alm. del 2012-13: Bilag 466 – om behandling af transkønnede.

Vist 0 gange. Dateret den 15. september 2013 har FATID – Foreningen af Transkønnede I Danmark – skrevet til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget – SUU. Alm. del2012-13: Bilag 466 – om udvalget finder det rimeligt, at Sundhedslovens § 115 ligger til grund for behandling af transkønnede [1], og opfordrer til, at bestemmelsen tages op til revision.

Henvendelsen gengives herunder

Foreningen af Transkønnede I Danmark
Hjemmeside: www.FATID.Org

Den 15.september 2013

Til Sundheds – og Forebyggelsesudvalget
Christiansborg

I Danmark behandler man transkønnede ud fra en paragraf i Sundhedsloven.
Kapitel 33 – paragraf 115:

”En person kan få tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.”

Denne lovbestemmelse har grundlæggende styret den måde man behandler transkønnede på i Danmark i snart adskillige årtier og selve bestemmelsen har rødder helt tilbage til 1930´erne.

Foreningen Af Transkønne I Danmark – FATID – finder det helt ude af trit med den udvikling der siden er sket i det danske samfund, og finder det forældet at man stadig navigerer efter en lovbestemmelsde som indskrænker det at være transkønnet til en betydelig sjælelig lidelse og dermed kun tilbyder behandling til de absolut få der kan fremvise ”betydelig sjælelig lidelse og social forringelse”.

I 2013 er det at være transkønnet dukket frem som en mere og mere accepteret levemåde for de mennesker som føler deres køn anderledes end deres medfødte. Det danske samfund og den danske befolkning er mere og mere tolerant og rummelig overfor denne mangfoldighed og det må derfor anses som helt ude af proportioner og direkte forældet at man stadig benytter en lovbestemmelse som i den grad indskrænker tolerancen i det offentlige sundhedssystem – og kun fokuserer på en meget lille sygeliggjort gruppe.

Foreningen Af Transkønnede I Danmark vil gerne spørge udvalget om de finder det rimeligt at en sådan gammel og forældet lov skal ligge til grund for den måde man behandler transkønnede på anno 2013?

Da det desuden er på kant med den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at man fordrer kastration og sterilisation som forudsætning for et juridisk kønsskifte, vil vi i foreningen gerne opfordre til at både bestemmelsen om kastration og sterilisation – og indholdet af Sundhedslovens paragraf 115 tages op til revision og modernisering og tilpasses den virkelighed som mange transkønnede i Danmark efterlyser.

Med Venlig Hilsen
Irene Haffner
Sekretær
Foreningen Af Transkønnede I Danmark – FATID

Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Henvendelsen i pdf-format på Folketingets hjemmeside.

Note af Tina Thranesen.
  1. [1] Det skal bemærkes, at FATID anvender ordet “transkønnede” i betydningen “transseksuelle”.

FATID’s skrivelse den 10. januar 2013 til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget – SSU bilag 118 – om svensk dom af 19. december 2012 om, at krav om sterilisering ved kønsskifte er ulovlig, giver anledning til overvejelse om at ændre dansk praksis.

Vist 200 gange. Dateret den 10. januar 2013 har FATID (Foreningen af Transkønnede i Danmark) skrevet til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget – Alm. del 2012-13: Bilag 118 – og forespurgt, om Kammarrätten i Sveriges dom den 19. december 2012 om, at sterilisering er ulovlig ved kønsskifte, giver anledning til overvejelse
om at ændre dansk praksis.

Henvendelsen gengives herunder

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Christiansborg

10. Januar 2013

Foreningen af Transkønnede i Danmark har med interesse læst den svenske Kammarrets afgørelse ang. Kirurgisk indgreb som betingelse for juridisk kønsskifte i Sverige.
Kammarrettens dom afviser kravet om kastration og sterilisation, som forudsætning for kønsskifte, som værende i strid med menneskerettighederne og dermed er denne praksis kendt ulovlig i Sverige.

Vi vedhæfter den svenske Kammarrets dom som ikke er anket!

Forholdene i Danmark er således, at Danmark fortsat kræver kastration og sterilisation som betingelse for at transkønnede kan få skiftet deres ID og dermed deres kønsidentitet så den passer til det selvopfattede køn.

Foreningen af Transkønnede i Danmark må forudsætte at denne gældende praksis, såvel som i Sverige, er på kant med de europæiske menneskerettigheder, og menneskerettighederne generelt.

Den tidligere menneskerettighedskommissær Thomas Hammarberg skrev i den seneste rapport fra 2011 i anbefaling 6.2..staterne skal gennemgå ethvert krav om en diagnose af mentale sygdomme som en forudsætning for at tilbyde sundhedsbehandling med henblik på at fjerne enhver hindring for at den transkønnede kan nyde godt af rettighederne til selvbestemmelse og den højst opnåelige standard for sundhed.

Yogyakarta princip nr. 18 fastslår endvidere at…..en persons seksuelle orientering eller kønsidentitet er ikke, og ikke i sig selv,en medicinsk tilstand og skal ikke behandles, kureres eller undertrykkes.

Justitsminister Morten Bødskov udtalte i marts 2012:
Menneskerettigheder er ikke kun noget, vi skal tale om, når det drejer sig om forhold på den anden side af kloden. Vi ønsker derfor at sætte fokus på spørgsmålet, om EU’s institutioner og medlemsstater gør nok for at sikre overholdelsen af EU’s Charter for Grundlæggende Rettigheder.
Hvis vi vil have, at landene udenfor EU skal overholde menneskerettighederne, må vi starte med at sikre, at de respekteres hos os selv.”

Er Sundheds- og Forebyggelsesudvalget bekendt med den svenske dom og hvad er udvalgets holdning til at man må formode at dansk praksis er lige så meget på kant med menneskerettighederne som de har været i Sverige, som altså nu ændrer praksis.

Vil udvalget tage denne skelsættende dom i vort naboland op til overvejelse, og samtidig overveje om ikke Danmark skulle følge Sverige og dermed afslutte en årelang krænkelse af menneskerettighederne?

Foreningen af Transkønnede i Danmark ser frem til en kommentar fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalget omkring denne skelsættende dom i Sverige.

Med Venlig Hilsen
Irene Haffner
Talskvinde
Foreningen af Transkønnede i Danmark
Hovsørvej 26
7700 Thisted
Haffner26@msn.com

* * *
Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Henvendelsen hos Folketinget i pdf-format.

FATID’s skrivelse den 2. januar 2013 til Retsudvalget – bilag 143 – om svensk dom om, at krav om sterilisering ved kønsskifte er ulovlig, giver anledning til overvejelse om at ændre dansk praksis.

Vist 38 gange. Dateret den 2. januar 2013 har FATID (Foreningen af Transkønnede i Danmark) skrevet til Retsudvalget – Alm. del 2012-13: Bilag 143 – og forespurgt, om Kammarrätten i Sveriges dom den 19. december 2012 om, at sterilisering ved kønsskifte er ulovlig, giver anledning til overvejelse om at ændre dansk praksis.

Henvendelsen gengives herunder

Folketingets Retsudvalget
Formand
Karina Dehenhardt Lorentzen
Christiansborg

2. Januar 2013

Foreningen af Transkønnede i Danmark har bemærket at Kammarretten i Sverige har afsagt dom om, at kravet om kastration og sterilisation, som forudsætning for Juridisk kønsskifte for transpersoner, er ulovligt og strider mod den europæiske menneskerettighedskonvention.
Kammarrettens afgørelse er ikke anket til højesteret og det må derfor anses at Sverige afskaffer kirurgiske indgreb som en betingelse for kønsskifte.
Tyskland har gjort det samme, og andre europæiske lande er på vej.

Se Kammarrettens afgørelse:
[Det anførte link er dødt. Kammarrätten dom kan i stedet ses her. Tina Thranesen den 31. marts 2015.]

I lyset af at Justitsminister Morten Bødskov netop har varslet, at justitsministeriet vil sætte ekstra fokus på menneskerettigheder, finder Foreningen af Transkønnede i Danmark (FATID) det oplagt at drage en forbindelse imellem den netop afsagte kendelse i Sverige og forholdene i Danmark, hvor man stadig kræver disse kirurgiske indgreb som betingelse for ændring af det juridiske køn.

Har retsudvalget taget stilling til om Danmark, ligesom Sverige, bør indse at den europæiske menneskerettighedskonvention overtrædes ved disse krav om kropsligt indgreb.

Den tidligere menneskerettighedskommissær Thomas Hammarberg skrev i den seneste rapport fra 2011 i anbefaling 6.2..staterne skal gennemgå ethvert krav om en diagnose af mentale sygdomme som en forudsætning for at tilbyde sundhedsbehandling med henblik på at fjerne enhver hindring for at den transkønnede kan nyde godt af rettighederne til selvbestemmelse og den højst opnåelige standard for sundhed.

Yogyakarta princip nr. 18 fastslår endvidere at…..en persons seksuelle orientering eller kønsidentitet er ikke, og ikke i sig selv,en medicinsk tilstand og skal ikke behandles, kureres eller undertrykkes.

Justitsminister Morten Bødskov udtalte i marts 2012:
Menneskerettigheder er ikke kun noget, vi skal tale om, når det drejer sig om forhold på den anden side af kloden. Vi ønsker derfor at sætte fokus på spørgsmålet, om EU’s institutioner og medlemsstater gør nok for at sikre overholdelsen af EU’s Charter for Grundlæggende Rettigheder.
Hvis vi vil have, at landene udenfor EU skal overholde menneskerettighederne, må vi starte med at sikre, at de respekteres hos os selv.”

Foreningen af Transkønnede i Danmark finder den svenske Kammarrets afgørelse, samt Justitsministerens varsel om fokus på menneskerettigheder i 2013 oplagt til at Retsudvalget forholder sig til den modstridende kendsgerning at man i Danmark gerne vil sætte fokus på de menneskerettigheder, men at Danmark ikke overholder samme menneskerettigheder når det gælder transpersoners rettigheder i Danmark.

Forening opfordrer hermed Retsudvalget til at tage den svenske Kammarrets dom op til overvejelse, og om Danmark skal følge de lande vi i øvrigt sammenligner os med, og dermed leve op til de menneskerettigheder som vi i Danmark har forpligtiget os til.

Vi vedhæfter Kammarrettens afgørelse som PDF-fil.

Med venlig hilsen

Irene Haffner
Foreningen af Transkønnede i Danmark.
Haffner26@msn.com

* * *
Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Henvendelsen hos Folketinget i pdf-format.

Pressemeddelelse den 15. september 2012 fra FATID om foreningens start.

Vist 67 gange. PRESSEMEDDELELSE

FATID – Foreningen Af Transkønnede I Danmark – har i dag, den 15.9.2012 – taget forskud på sin officielle åbning den 1. oktober.

FATID er en seriøs forening KUN for transkønnede. Transvestitter optages ikke og henvises til andre foreninger. FATID optager altså ikke medlemmer som er det ene køn den ene dag og et andet køn den næste, eller mennesker der lejlighedsvis klæder om til det modsatte køn. Grunden til dette er et ønske om at målrette foreningens arbejde mod udelukkende transkønnedes muligheder og behov, da foreningen finder forskellen imellem transvestitter og transkønnede for stor. Foreningen finder også, at det er på tide at skabe et samlingssted for den gruppe af transkønnede som ønsker et seriøst og styrket arbejde for bedre rettigheder og forhold for transkønnede i Danmark, uden tilknytning til partipolitik eller seksuelt betonede organisationer.

FATID findes på hjemmesiden FATID.org – og hjemmesiden er nu åbnet, men er kun åben for medlemmer af foreningen. Fatid vil senere gå på facebook.

FATID vil arbejde direkte og seriøst for reformer. FATID vil være en forening med et forholdsvist højt kontingent og vil forsøge at tiltrække seriøse og aktive transkønnede som hidtil har holdt sig udenfor foreningslivet, men som nu får et tilbud om en noget anderledes og meget direkte arbejdende forening. FATID står således bag en lille demonstration den 10.10.2012 foran Christiansborg under temaet: Transkønnede har været syge længe nok – gør os raske! Med andre ord: FATID vil prioritere handling og direkte henvendelser frem for ord og taler. FATID vil være for aktive transkønnede der ønsker at deltage aktivt i dette arbejde. Foreningens trend vil være: Hellere få aktive end mange inaktive.

FATID er Danmarks eneste nuværende samlingssted for transkønnede (tidl. transseksuelle) og vi vil opfordre transkønnede der før har savnet en sådan mulighed til at bakke op.

FATID ønsker Sexologisk Kliniks magt og monopol brudt. FATID ønsker fri navnelov. FATID ønsker mulighed for juridisk kønsskifte uden Sexologisk Kliniks vurderinger og FATID ønsker bedre forhold for dem der ønsker kønsskifte i øvrigt. FATID vil være en stærk hårdtarbejdende gruppe der går efter sammenhold og resultater på fælles basis. FATID er et længe ventet tilbud til de transkønnede.

Med Venlig Hilsen

FATID

Skr. af 11. sept. 2012 fra FATID til Sundheds-og Forebyggelsesudvalg om høringen om kønsidentitet og seksuel orientering den 18. sept. 2012.

Vist 143 gange. Irene Haffner sendte den 11. september 2012 på vegne af Foreningen af transkønnede i Danmark (FATID) den herunder gengivne skrivelse til Folketingets Sundheds-og Forebyggelsesudvalg om høringen den 18. september 2012 om kønsidentitet og seksuel orientering.

Skrivelsen i sin helhed

Foreningen af transkønnede i Danmark – FATID

Tirsdag den 11. september 2012

Til
Folketingets Sundheds-og Forebyggelsesudvalg

Ang.
Høring om kønsidentitetog seksuel orienteringi et LGBT-perspektiv den 18. september

FATID – Foreningen Af Transkønnede I Danmark, har bemærket afholdelsen af en høring om kønsidentitet og seksuel orientering den 18. september.

Foreningen finder det meget modstridende at:
Et statsligt udvalg vil diskutere sundhed i LGBT-miljøet, herunder de transkønnede, når netop staten er en hindring for en større sundhed blandt transkønnede.
Staten fastholder de transkønnede som mentalt syge og placerer i øvrigt de transkønnede under ‘seksuel minoritet’ i den danske lovgivning. Hvilket er med til at fastholde fordomme om seksuel afvigelse i befolkningen.

Staten, og dermed Sundheds-og Forebyggelsesudvalget, optræder efter vores mening i en dobbeltrolle, når man på den ene side vil arrangere en høring om tilstanden blandt de transkønnede, og samtidig er en del af hindringen for en bedre sundhed.
Fjern sygdommen og mange vil få det bedre.
Så enkelt kan det anskues – og den enkelthed savner vi i udvalgets oplæg.

Ville de danske myndigheder fjerne de transkønnede fra listen over mentalt syge, og i øvrigt nævne dem korrekt i lovgivningen, ville det betyde et stort skridt for sundheden blandt de transkønnede i Danmark.

Vil Sundheds-og Forebyggelsesudvalget arbejde for større sundhed blandt de transkønnede – eller er udvalget blot interesseret i at høre om den manglende sundhed de selv er en del af?

Med venlig hilsen

Irene Haffner
Foreningen Af Transkønnede I Danmark
haffner@msn.com

* * *
Folketingets journal vedr. skrivelsen.
Skrivelsen i pdf-format hos Folketinget.

FATID – Foreningen af Transkønnede i Danmark

Vist 52 gange.
FATID
Foreningen af Transkønnede i Danmark

Forening udelukkende for transkønnede, der lever som det modsatte af deres biologiske køn. Foreningen stiftet den 2. september 2012.
Foreningen beskriver sit formål på denne måde:

“Formålet med Fatid, er først og fremmest, at skabe en forening, der UDELUKKENDE arbejder for de transkønnede i Danmark, der lever som det modsatte køn, af deres biologiske. Med andre ord transkønnede, der ikke er et køn den ene dag og et andet køn den næste. Vi kan ikke hjælpe transvestitter eller andre, som lejlighedsvis klæder om til et andet køn, og sådanne personer kan IKKE optages som medlemmer. Ligeledes skal foreningen forsøge at arbejde for, ad politisk vej at bedre forholdene for de transkønnede i Danmark. Foreningen skal lave oplysningsarbejde samt tilbyde foredrag.”

Artikler vedrørende FATID.
Det skal bemærkes, at foreningen anvender ordet “trankønnet” i betydningen “transseksuel”.