B 83. Bilag 1. Spgsm. 1. LGBT Danmarks høringsskrivelse den 29. marts 2017 til B 83 om sundhedsvæsenets behandlingstilbud til transkønnede. Svar 17. maj 2017.

Vist 0 gange. LGBT Danmark indsendte den 30. marts 2017 sin høringsskrivelse af 29. marts 2017 til beslutningsforslag B 83 om sundhedsvæsenets behandlingstilbud til transkønnede til Sundheds- og Ældreudvalget.
Registreret hos Folketinget som bilag 1.
Sundheds- og Ældreudvalget har den 31. marts 2017 som spgsm. 1 – Samling: 2016-17 – bedt om en kommentar til skrivelsen fra fungerende sundhedsminister, Karen Ellemann. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby svarede den 17. maj 2017.

Indhold
Høringsskrivelsen.
Spørgsmålet
Foreløbigt svar
Endeligt svar

LGBT Danmark

LGBT Danmark

[Til indhold] Høringsskrivelsen

Til
Sundheds- og Ældreudvalget
Onsdag den 29. marts 2017.

Vedr.: Beslutningsforslag B 83 – Samling: 2016-17 – af 14. marts 2017 om sundhedsvæsenets behandlingstilbud til transkønnede.

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner anbefaler, at der fremsættes ændringsforslag til beslutningsforslaget, så det får denne formulering:

I forlængelse af Folketingets beslutning om at fjerne de transrelaterede koder fra listen over psykiatriske diagnoser pålægger Folketinget regeringen at sikre,

  1. at sundhedsfaglig hjælp ved kønsmodificerende behandling reelt flyttes fra sexologien og psykiatrien til specialer for det konkrete behandlingsønske som f.eks. endokrinologi, gynækologi og plastikkirurgi,
  2. at udredningen alene vedrører det konkrete behandlingsønske og dermed ikke skal være af psykiatrisk karakter,
  3. at den behandlingsansvarlige skal være en speciallæge inden for det speciale, som behandlingsønsket vedrører,
  4. at speciallæger, der udfører nedre kirurgi har den fornødne faglige kompetence gennem et samarbejde med udenlandske klinikker/hospitaler,
  5. at personer, der er usikre på deres kønsidentitet, tilbydes hjælp til afklaring om, hvorvidt de ønsker kønsmodificerende behandling eller ej,
  6. at behandling og rådgivning alene sker med baggrund i og efter reglerne om informeret samtykke,
  7. at rådgivning, støtte og behandling bliver omfattet af udrednings- og behandlingsgarantierne og reglerne om frit sygehusvalg, og
  8. at det sikres, at kønsmodificerende behandling fortsat betales af det offentlige.

Bemærkninger til LGBT Danmarks
ændringsforslag til beslutningsforslaget

LGBT Danmark finder ikke, at beslutningsforslaget i den fremsatte form i tilstrækkelig grad tilgodeser rimelige ønsker fra personer, der har ønsker om kønsmodificerende behandling, eller til dem, der er usikre på deres kønsidentitet.

Sprogligt er der foreslået nogle ændringer, så teksten mere er i overensstemmelse med det igangværende arbejde med udformning af en ny vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitet og kønsmodificerende behandling.

Ændringen i indledningen er begrundet i en forenkling af teksten og dét, at beslutningsforslaget ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser rimelige ønsker fra personer, der har ønsker om kønsmodificerende behandling, eller fra dem, der er usikre på deres kønsidentitet.

Ændringerne i beslutningsforslagets tre prikker (punkterne 1 – 3) præciser, at behandling skal flyttes fra psykiatrien til de specialer, som behandlingsønskerne vedrører.

LGBT Danmarks begrundelser for tilføjelse af punkterne 4 – 8.

Punkt 4
Transmænd kan i dag få Sundhedsstyrelsens tilladelse til at få foretaget den nedre kirurgi i udlandet, men henvises udelukkende til Universitetshospitalet i Gent, Belgien (Universitair Ziekenhuis Gent), hvor ventetiden pt. er 5 år. I London, hvor den tilsvarende behandling kan udføres, er ventetiden blot 3 måneder.

Transkvinder tilbydes i dag udelukkende nedre kirurgi på Rigshospitalet, hvor kirurgerne blandt andet ikke behersker teknikken med at skabe de indre skamlæber, en teknik, der allerede fra 2009 har været en almindelig anvendt teknik i udlandet.

Nedre kirurgi, dvs. ændring af kønsorganerne, foretages kun få gange om året i Danmark, hvorfor de danske kirurger ikke har mulighed for at opnå den nødvendige rutine og høje faglige kompetence. Når nedre kirurgi foretages i Danmark bør det være med deltagelse af en udenlandsk kirurg med den fornødne rutine og høje faglige kompetence, eller at nedre kirurgi henvises til udførelse på udenlandsk klinik/hospital, der har den fornødne rutine og høje faglige kompetence.

Punkt 5
Der er personer, som er usikre på deres kønsidentitet og derfor har behov for hjælp til afklaring om, hvorvidt de ønsker kønsmodificerende behandling eller ej.
Denne hjælp bør foregå ved pågældendes alment praktiserende læge, der, hvis det viser sig nødvendigt, kan henvise til kvalificeret rådgivning hos psykolog eller psykiater.
Det skal imidlertid være klart, at en sådan psykologisk/psykiatrisk hjælp ikke må tillægges betydning, hvis en sådan person efter at være afklaret, henvender sig til sundhedsvæsenet med ønske om kønsmodificerende behandling.

Punkt 6
Teksten om “informeret samtykke” er flyttet fra beslutningsforslagets indledning til et særskilt punkt.

Punkt 7
I dag er “kønsskifteoperation” specifikt undtaget fra udrednings- og behandlingsgarantierne og reglerne om frit sygehusvalg. Her skal det bemærkes, at ordet “kønsskifteoperation” oprindeligt alene betød og var tiltænkt det, der i dag betegnes som “nedre kirurgi“. Der har derfor oprindeligt ikke været hensigten, at andre former for kønsmodificerende behandlinger skulle være undtaget.
I dag tolker sundhedsvæsenet “kønsskifteoperation” som al kønsmodificerende behandling, hvilket som nævnt oprindeligt ikke var intentionen.

Undtagelsen medfører, at der er meget lange ventetider i transpersoners udrednings- og behandlingsforløb.
Helt galt er det med hensyn til nedre kirurgi.
Nedre kirurgi – altså ændring af kønsorganerne – medfører kastration, som i dag fordrer Sundhedsstyrelsens tilladelse.

Men selv når denne tilladelse foreligger, er der i dag årelange ventetider.
Først skal der laves en faglig udredning, som tager meget lang tid.
Giver denne udredning ikke grund til at afslå operationen, så kan der være behov for f.eks. epilering af kønsorganerne for at fjerne uønsket hårvækst. Også her er der meget lange ventetider.
Men selv når disse eventuelle og velbegrundede behandlinger er gennemført og personen er klar til at få foretaget nedre kønskirurgi, så er der fortsat meget lange ventetider – pt. mellem 6 og 18 måneders ventetid. Ja selv planlagte operationer udsættes.
Derfor er det er enormt behov for, at ændre på disse forhold, så disse årelange ventetider fjernes.

Pkt. 8
Folketinget og regeringen anerkender fuldt ud, at transpersoner ikke er hverken somatisk eller psykisk syge.
De anerkender også, at transpersoners ønsker om forskellige former for kønsmodificerende behandling er legitime, og at disse behandlinger som i dag skal være offentligt betalte.

Søren Laursen
Forperson
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson

* * *
[Til indhold] Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. marts 2017 fra LGBT Danmark.

* * *
[Til indhold] Foreløbigt svar den 11. april 2017
Jeg har til brug for min besvarelse anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse. Jeg besvarer spørgsmålet endeligt, når udtalelsen foreligger. Forventeligt primo maj 2017.

Med venlig hilsen
Karen Ellemann

* * *
[Til indhold] Endeligt svar
LGBT Danmark i deres henvendelse af 29. marts 2017 stillet otte ændringsforslag til beslutningsforslag B 83 om sundhedsvæsnets behandlingstilbud til transkønnede.
Disse gennemgås nedenfor.

Spørgsmål 1: At sundhedsfaglig hjælp ved kønsmodificerende behandling reelt flyttes fra sexologien og psykiatrien til specialer for det konkrete behandlingsønske som f.eks. endokrinologi, gynækologi og plastikkirurgi.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at det væsentligste ifm med udredning og kønsmodificerende behandling, både medicinsk og kirurgisk, er, at indsatsen forankres i et tværfagligt team med de nødvendige faglige kompetencer, som inddrager både fysiske og psykosociale aspekter. Det betyder bl.a., at der i teamet bør indgå speciallæger i gynækologi og psykiatri, psykologer m.v., og at teamet – ved kirurgisk behandling – suppleres med speciallæge i plastikkirurgi.

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens faglige vurdering.

Spørgsmål 2: At udredningen alene vedrører det konkrete behandlingsønske og dermed ikke skal være af psykiatrisk karakter.
Sundhedsstyrelsen forventer, at det i den nye faglige vejledning vil blive præciseret, at omfanget af udredningen skal tilpasses den enkeltes situation. Den psykosociale del af udredningen skal således stå i rimeligt forhold til formålet og omfanget af den behandling, som den pågældende ønsker.

Ved kønsmodificerende behandling finder Sundhedsstyrelsen dog, at der må foregå en indledende faglig vurdering af såvel somatiske som psykiske og sociale forhold for at sikre, at det behandlingstilbud, der gives, er sundhedsfagligt forsvarligt. Dette med henvisning til, at kønsmodificerende behandlinger er irreversible, og at kønsskifte må betragtes som en meget indgribende behandling.

Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste, idet jeg forventer, at individuel tilpasset udredning vil erstatte det psykiatriske udredningsforløb, som nogle har oplevet meget omfattende og som har føltes diskriminerende. Denne tilgang til også stemme overens med den danske flytning af diagnosekoden på området.

Spørgsmål 3: At den behandlingsansvarlige skal være en speciallæge inden for det speciale, som behandlingsønsket vedrører.
Sundhedsstyrelsen finder, at der i det tværfaglige team konkret fra sag til må aftales, hvilke fagpersoner der skal være ansvarlige for forløbet med udgangspunkt i en faglig vurdering af den enkelte persons situation, ønsker og behandlingsbehov. I den nye vejledning på området forventer Sundhedsstyrelsen således ikke at stille krav om, at den behandlingsansvarlige læge i alle tilfælde skal være en speciallæge i psykiatri, men styrelsen vil omvendt heller ikke kræve, at det ikke må være en psykiater, hvis det ud fra en konkret faglig vurdering findes mest hensigtsmæssigt.

Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste.

Spørgsmål 4: At speciallæger, der udfører nedre kirurgi har den fornødne faglige kompetence gennem et samarbejde med udenlandske klinikker/hospitaler.
Ved godkendelse af højtspecialiserede funktioner stiller Sundhedsstyrelsen en række krav, soom er beskrevet i ”Specialeplanlægning – beegreber, principper og krav”, som ligger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Kravene omhandler blandt andet tilstrækkeligt patientvolumen, at de nødvendige særlige ressourcer er tilgængelige, herunder fx speciallæger med relevante kompetencer og et tæt samarbejde med andre specialer på højt specialiseret niveau, samt at der foregår faglig udvikling, forskning og uddannelse på området.

I den nye specialeplan, som Sundhedsstyrelsen netop har udsendt, og som skal implementeres frem til den 1. juni 2017, godkendes Rigshospitalets plastikkirurgiske afdeling til at varetage kønsmodificerende kirurgikønsorganer.

Sundhedsstyrelsen finder, at antallet af personer, som ønsker nedre kønsmodificerende kirurgi, og kompleksiteten af indgrebene tilsiger, at funktionen kun skal varetages på et sygehus i Danmark, men finder samtidigt, at antallet af operationer er tilstrækkeligt til at fastholde de nødvendige kompetencer, således at disse operationer som udgangspunkt kan foretages i Danmark.

Sundhedsstyrelsen har i dialogen med Rigshospitalet specifikt ift. varetagelse af funktionen vedr. fallosplastik (operation med tildannelse af mandligt lem) bedt om en uddybende beskrivelse af Rigshospitalets varetagelse af funktionen, herunder varetagelse på niveau med udenlandske centre, sikring af håndtering af komplikationer, tilstrækkelige kompetencer og sikring af kompetenceudvikling, acceptable ventetider samt sikring af tilstrækkeligt volumen.

Rigshospitalet har i den forbindelse bl.a. oplyst, at udviklingen i antallet af patienter, der ønsker behandling vedrørende kønsidentitetsforhold, gør, at man forventer at få henvist flere patienter til kønsmodificerende kirurgi. Man har samtidig oplyst, at funktionen varetages i et multidisciplinært team samarbejde (MDT-team). Den nedre kirurgi varetages i samarbejde med gynækologer og urologer pga. kompleksiteten.
Operationerne er komplicerede og med store risici for komplikationer, og afdelingen har et formalisereret vagtberedskab til varetagelse af evt. opståede komplikationer.
Operationerne kræver ekspertise inden for mikrokirurgi. Afdelingen har en mikrokirurgisk sektion med et mikrokirurgisk team med ekspertise og erfaring inden for fri vævsforflytninger ved mikrokirurgi. Teamet har daglig erfaring med mikrokirurgi inden for andre typer indgreb. Rigshospitalet har oplyst, at der aktuelt pågår udvikling af en kvalitetsdatabase på området.

Rigshospitalet har desuden oplyst, at der er taget initiativ til dannelse af en nordisk gruppe NPATH (Nordic Professional Association for Transgender Health) og vurderer det hensigtsmæssigt, at der på nordisk plan fremadrettet udvikles et tættere samarbejde vedr. patientgruppen.

Sundhedsstyrelsen har på baggrund af ovenstående vurderet, at Rigshospitalet kan varetage fallosplastikker uden inddragelse af udenlandsk center. I konkrete tilfælde, og ud fra en individuel vurdering, vil hospitalet kunne henvise patienten til behandling i udlandet jfr. bestemmelserne i sygehusbekendtgørelsen §25 og §26.

Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste ovenfor.

Spørgsmål 5: At personer, der er usikre på deres kønsidentitet, tilbydes hjælp til afklaring om, hvorvidt de ønsker kønsmodificerende behandling eller ej.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at transkønnede kan henvises til sundhedsfaglig hjælp til afklaring af kønsidentitet, herunder rådgivning om behandlingsmuligheder og samtaler til understøttelse af udvikling af egen kønsidentitet. Den sundhedsfaglige hjælp kan varetages i det tværfaglige team på relevant specialiseringsniveau. Det kan f.eks. ske ved psykolog, sygeplejerske, læge eller speciallæge.

Spørgsmål 6: At behandling og rådgivning alene sker med baggrund i og efter reglerne om informeret samtykke.
Det følger af sundhedsloven, at enhver form for behandling som udgangspunkt kun må foretages på baggrund af et informeret samtykke fra patienten. Et informeret samtykke er på denne måde et fundamentalt grundlag for forholdet mellem lægen og patienten.

Et informeret samtykke skal gives på baggrund af fyldestgørende information fra en sundhedsperson, og samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Sundhedsloven beskriver hvordan og om hvad, sundhedspersonen skal informere.

Et informeret samtykke er dog ikke ensbetydende med, at patienten har valgfrihed mellem behandlinger i sundhedsvæsenet. Det er lægen, der altid vurderer, om der er indikation for behandling eller behov for yderligere udredning.

Ift. kastration kræves der ud over et informeret samtykke til behandlingen også en tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til at foretage indgrebet. Det overvejes på nuværende tidspunkt, hvorvidt reglerne vedr. kastration bør justeres, bl.a. således at det ikke fremgår, at personen skal have stillet diagnosen transseksualitet, men at personen skal være transkønnet.

Spørgsmål 7: At rådgivning, støtte og behandling bliver omfattet af udrednings- og behandlingsgarantierne og reglerne om frit sygehusvalg.
Transkønnedes udredning og behandling er omfattet af reglerne om frit sygehusvalg i medfør at sundhedslovens § 86. Transkønnede henvist til udredning er også omfattet af sundhedslovens bestemmelse i § 82 b om udredning inden for 30 dage, såfremt dette er fagligt muligt. Det fremgår af bemærkningerne til sundhedslovens § 82 b, at ”situationer, hvor det ikke er fagligt muligt at udrede inden for 30 dage, kan fx være, at der som led i udredningen skal udføres en række undersøgelser i forlængelse af hinanden, eller at den behandlingsansvarlige læge har behov for en observationsperiode for at kunne vurdere, om patientens tilstand er stabil.” I det omfang dette er tilfældet for den aktuelle udredning, vil det ikke være fagligt muligt at udrede patienten inden for 30 dage. Patienten skal i den situation modtage en plan for det videre forløb.

I forhold til reglerne om udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med udredning og behandling, jf. sundhedslovens § 87, er bl.a. kønsskifteoperation undtaget. Begrænsningen i forhold til behandlingstilbud omfattet af det udvidede frie sygehusvalg blev fastsat ved det udvidede frie sygehusvalgs indførelse i 2002, jf. L 2002 143. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ordningen bl.a. ikke omfatter en række behandlingsformer, hvor en ventetid på over 2 måneder i almindelighed ikke kan anses for et problem, der bør prioriteres. Formålet med at lovændringen i 2016 om reel ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg ved 30 dages ventetid på behandling var ikke at udvide i forhold til, hvilke behandlingsområder det udvidede frie sygehusvalg omfatter.

På baggrund af spørgsmålet, er Sundheds- og Ældreministeriet blevet opmærksom på, at det fejlagtigt i § 21 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. fremstår, som om de anførte undtagelser i forhold til det udvidede frie sygehusvalg også gælder i forhold til udredning i medfør af sundhedslovens§ 82 b. Dette vil snarest blive rettet med en ændringsbekendtgørelse.

Afslutningsvis kan jeg informere, at jeg er i dialog med regionerne om, hvordan ventetiderne for udredning og behandling af transkønnede kan nedbringes.

Spørgsmål 8: At det sikres, at kønsmodificerende behandling fortsat betales af det offentlige.
Regeringen har aktuelt ingen planer om at indføre egenbetaling på området.

Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby

* * *
Folketingets journal vedrørende høringsskrivelsen.
Høringsskrivelsen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og det endelige svar.
Spørgsmålet i pdf-format hos Folketinget.
Det foreløbige svar i pdf-format hos Folketinget.
Det endelige svar i pdf-format hos Folketinget.

B7. Bilag 3 til bilag 5. Skrivelse af 18. april 2016 fra LGBT Danmark til SUU om anvendelsen af diagnosebetegnelser.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

Sundheds- og Ældreudvalget havde inviteret LGBT Danmark til et lukket ekspertmøde den 12. april 2016 om beslutningsforslag B 7 – Samling: 2015-15 – om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste. Mødet varede godt en time.
Efter mødet sendte LGBT Danmark den 18. april. 2016 en skrivelse til Sundheds- og Ældreudvalget om hvordan sundhedsvæsenet på tilfældig måde anvender diagnosebetegnelserne.
Sundheds- og Ældreudvalget registrerede skrivelsen som bilag 3 til bilag 5.

Skrivelsen gengives herunder.

* * *
Sundheds- og Ældreudvalget
Mandag den 18. april 2016.

Vedr.: B 7 Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.

På mødet, hvor LGBT Danmark var inviteret tirsdag den 12. april 2016, omtale jeg, at diagnoserne DF649 og DF640 anvendes tilfældigt. I nedenstående tabel er en oversigt over de henvisningsdiagnoser, som er anvendt i fem henvisninger.
I udtalelsen fra Sexologisk Klinik til Sundhedsstyrelsen af den 8. december 2015 erklærer klinikken: “LTP er over 18 år gammel, har igennem 1 år haft et stabilt ønske om operativt kønsskifte, og kender og kan overskue konsekvenserne af en sådan operation. LTP har diagnosen transseksualitet“.

Dato Henvist til speciale Henvisningsdiagnose Henvisningstekst
19/1-2015 Gynækologi og obstetrik DF649: Kønsidentitetsforstyrrelse UNS Henvises med henblik på hormonbehandling
17/8-2015 Dermatovenerologi DF640: Transseksualisme Henvises med ønsket om epilering
3/2-2016 Plastikkirurgi DF649: Kønsidentitetsforstyrrelse UNS Ovennævnte patient henvises grundet ønske om kasteration i forbindelse med kønsskifte fra mand til kvinde. Patienten har i brev af 29.01.2 016 fra sundhedsstyrrelsen fået tilladelse til kasteration. Der medsendes kopi af breve
3/2-2016 Plastikkirurgi DF649: Kønsidentitetsforstyrrelse UNS Ovennævnte patient henvises mhp. vurdering til brystforstørende operation, som led i kønsskiftet fra mand til kvinde
5/4-2016 Dermato-venerologi DF640: Transseksualisme Ovenstående patient har Sundhedsstyrelsen givet tilladelse til nedre kønsskifte u.d. transseksualisme male to female.
Forud for patientens operation vil det være hensigtsmæssigt, at patienten bliver epilereret svarende til penis og scrotum og i området umiddelbart i nærheden heraf

Henvisningerne med undtagelse af den af 5/4-2016 er skrevet af Sexologisk Klinik. Den af 5/4-2016 er skrevet af Plastikkir., Brystkir. og Brandsårs, Rigshospitalet.

Med venlig hilsen
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson

* * *
Folketingets journal vedrørende skrivelsen.
Skrivelsen i pdf-format hos Folketinget.

B 7. Bilag 2 til bilag 5. LGBT Danmarks planche til det lukkede ekspertmøde den 12. april 2016 om B7.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

Sundheds- og Ældreudvalget havde inviteret LGBT Danmark til et lukket ekspertmøde den 12. april 2016 om beslutningsforslag B 7 – Samling: 2015-15 – om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste. Mødet varede godt en time.
Forud for mødet havde LGBT Danmark indsendt en skrivelse med oplysninger om beslutningsforslaget og en planche om de relevante diagnosekoder med anbefalinger. Den 15. april 2016 blev skrivelsen og planchen offentliggjort på Folketingets hjemmeside som henholdsvis bilag 1 og 2 til bilag 5 til B 7.

Herunder gengives LGBT Danmarks planche om beslutningsforslaget.

DIAGNOSEKODER
ICD-6 (1948)
  • Forstyrrelser af karakter, adfærd og intelligens (320)
    • Seksuelle afvigelser (320.6) inklusive
      homoseksualitet, som på det tidspunkt opfattedes
      som en samlebetegnelse for alt, hvad vi i dag samler
      under LGBT-betegnelsen
ICD-8 (1965)
  • Seksuelle afvigelser (302) adskilles fra
    Personlighedsforstyrrelser (301)

    • Homoseksualitet (302.0) bliver selvstændig diagnose
    • Transvestitisme (302.3) introduceres
ICD-9 (1975)
  • Seksuelle afvigelser (302)
    • Transvestisme (302.3)
    • Trans-seksualisme (302.5) introduceres
ICD-10 (1990)

Fortegnelserne revideres løbende

 
ICD-10: Kapitelnummer ikke en del af koden
Kapitel V Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (F00-F99)

Forstyrrelser i personlighedsstruktur… (F60-F69)

(I den danske implementering af ICD-10, SKS, skrives koderne lidt anderledes, fx. DF64)

 
ICD-11 Beta: Kapitelnummer ér en del af koden
05 Conditions related to sexual health*
Gender incongruence (A4)

5A40 Gender incongruence of adolescence and adulthood
*utilfredsstillende
Anbefaling
  • Koderne i SKS flyttes til nyt kapitel i den eksisterende klassifikation (fx. XXII eller unummereret)
  • Ordbrugen skal moderniseres. Tal ikke om transseksualisme og kønsidentitetsforstyrrelse, men fx. transkønnethed og kønsidentitetsvariation
  • Kodenummer: Der er huller i koderrækken i SKS, men bogstavet ville give associationer til et afsnit. Man kunne bruge en Z-kode, men så associeres koden til et kapitel om kontakt med sundhedsvæsenet. Et sådant kapitel kommer også i ICD-11, men vi anbefaler et særskilt kapitel.
Konkret
I SKS:
  1. Lav nyt kapitel, fx. XXII: Forhold vedr. kønsidentitet.
  2. Flyt F64 koderne hertil.
  3. Moderniser kodebeskrivelserne, så ordene transseksualisme og kønsidentitetsforstyrrelse udskiftes med transkønnethed hhv. kønsidentitetsvariation.
  4. Slet Transvestisk fetichisme DF651.
I ICD-11:
  1. Arbejd for tilføjelse af tilsvarende selvstændigt kapitel (dvs. ikke under sexual health eller kontakt med sundhedsvæsenet).
  2. Støt fortsat at transvestisk fetichisme (F65.1) ikke videreføres.

SPECIALE-
PLANLÆGNING
  VEJLEDNINGEN
Alt vedr. kønsskifte fortolkes som højt
speciale
, incl.:

Forud for 2015 ligger årtiers erfaring
med hormonbehandling hos
speciallæger uden problemer

Alle andre end transkønnede kan
behandles med brystkirurgi uden
videre

 
  • Tager udgangspunkt i systemet – ikke den transkønnede
  • Hjælper ikke den transkønnede til et informeret samtykke
  • Giver Sexologisk Klinik en gate-keeper-funktion, dvs. at den
    transkønnede skal bevise overfor behandleren, at der er
    behov for behandling, ellers gives ikke tilladelse til denne
  • Dermed tvinges den transkønnede ud i en forsvarsposition,
    der fx. er til hinder for rådgivning
  • Vejledningen tager endvidere udgangspunkt i, at al
    kønsrelateret behandling af transpersoner er højt speciale
Praksis
  • Uforholdsmæssigt stort krav til antallet af samtaler
  • Ufrivillig deltagelse i forskning
 
Pil-ned-200   Pil-ned-200
 
Konsekvens
  • Centralisering
  • Ventetid/kapacitetsmangel
  • Ressourcespild
  • Selvmedicinering
  • Egen behandling i udlandet
  • Stress og tab af livskvalitet
 
Pil-ned-200   Pil-ned-200
Anbefaling
Specialeplanens omtale af
kønsskifteoperation skal fortolkes som
genitalkirurgi, dvs. alene genitalkirurgi
skal betragtes som højt speciale
  Anbefaling
Udarbejd en ny vejledning, der understøtter transkønnede
både de, der er afklarede, og de, der er uafklarede

* * *
Folketingets journal vedrørende planchen.
Planchen i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 13, B 7 fra SUU den 18. april 2016 om LGBT Danmarks skrivelse og planche til SUU. Svar 13. maj 2016. Supplerende svar 21. december 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 3. marts spørgsmål nr. 13 – Samling: 2015-16 – om skrivelsen og planchen fra LGBT Danmark til Sundheds- og Ældreudvalgets lukkede ekspertmøde den 12. april 2016, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 13. maj 2016.
Ellen Trane Nørby (V), der den 28. november 2016 var blevet sundhedsminister, afgav den 21. december 2016 et supplerende svar.

Indhold
Spørgsmålet
Svaret
Supplerende svar

* * *
[Indhold] Spørgsmålet
Vil ministeren kommentere LGBT Danmarks oplæg til møde med Sundheds- og Ældreudvalget den 12. april 2016 om B 7, jf. B 7 – bilag 5, herunder særligt afsnit 11-14?

[Indhold] Svaret
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen. I bidraget oplyser styrelsen følgende:
”Danmark tilsluttede sig ved den 43. Verdenssundhedskongres i 1989 anbefalingerne vedr. ICD-10. Dette indebar implementering af en detaljeret liste af tre-karakters kategorier og fire-karakters underkategorier samt særskilte regler og instruktioner for definitioner og rapporteringskrav i forhold til blandt andet aktionsdiagnoser.

Det er følgelig Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at flytning af diagnosekoder i den danske version, Klassifikation af Sygdomme og Helbredsrelaterede tilstande, der strider imod den internationale version, ikke kan foretages i overensstemmelse med beslutningen i WHO.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Jeg kan dertil meddele, at Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen er i færd med at undersøge, hvorvidt diagnosekoden for transvestisk fetichisme [DF65.1] fortsat er kliniske relevant, og hvis dette ikke er tilfældet, hvilke muligheder der er for at deaktivere DF65.1.

Jeg kan også meddele, at WHO, blandt andet på baggrund af danske bidrag, har taget initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualisme i regi af ICD-10, frem for at vente på ICD-11.

Med dette initiativ foreslås diagnosekoden for transseksualisme, F64, ændret og flyttet til en ny kategori i Z-kapitlet med startkaraktererne Z77 og med den engelsksprogede titel: ”Gender incongruence”.

Diskussion af oplægget og afstemning af resultatet forventes afsluttet i oktober 2016.
Når ændringsforslaget er vedtaget, kan det umiddelbart implementeres i den danske version, hvilket ifølge Sundhedsdatastyrelsen kan blive effektueret pr. 1. januar 2017.

Det er følgelig Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at der allerede i indeværende år vil blive vedtaget kodeændringer i WHO-regi, der er i overensstemmelse med kodeønskerne fra LGBT Danmark.

På denne baggrund vil jeg tage initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualitet med effekt den 1. januar 2017. Det er min forventning, at denne flytning kan gennemføres i overensstemmelse med WHO’s klassifikationssystem. Såfremt kodeændringen, mod forventning, ikke vedtages i WHO til oktober, vil Danmark etablere en særskilt national løsning for diagnosekoden for transseksualisme pr. 1. januar 2017.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

[Indhold] Supplerende svar
Fra Sundheds- og Ældreministeriet
Den 21. december 2016
Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Opfølgning på svar på spørgsmål 13 vedrørende beslutningsforslag B 7 om diagnosekoder for transseksualitet

Som anført i min besvarelse af spørgsmål 13 (B 7) har WHO, bl.a. på baggrund af danske bidrag, taget initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualitet som led i opdateringen af ICD-10 – frem for at vente på ICD-11. Med dette initiativ foreslås diagnosekoden for transseksualitet, F64, ændret og flyttet til en ny kategori i Z-kapitlet med startkaraktererne Z77 og med den engelsksprogede titel: ”Gender incongruence”.

Sundhedsdatastyrelsen har oplyst, at det ikke er faldet endeligt på plads, hvor koden/koderne skal placeres i den kommende ICD-11, hvorfor man heller ikke er klar med placeringen i en opdateret udgave af ICD-10 endnu.

Sundhedsdatastyrelsen har endvidere oplyst, at opdateringsforslaget fra WHO blev vedtaget på det nyligt afholdte årsmøde i WHO. Da det betragtes som en større opdatering (”major update”), er implementeringen i ICD-10 imidlertid først sat til 2019.

På den baggrund har jeg derfor besluttet, at vi nu går dansk enegang. Sundhedsdatastyrelsen har foreslået, at man allerede pr. 1. januar 2017 etablerer en kodeændring med lukning af DF64 med tilhørende underkoder, og en midlertidig placering i Z-kapitlet, uden egen kategori, i den danske version af ICD-10, Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem (SKS).

Forslaget indebærer, at hele DF64-gruppen flyttes til DZ-kapitlet i SKS, og at der anvendes nedenstående terminologi, der er blevet til i enighed mellem repræsentanter fra LGBT Danmark og Sundhedsdatastyrelsen:

SKS kode Fuldtekst
DZ768 Kontakt med sundhedsvæsenet under anden omstændighed
DZ768A Barns ophold på sygehus eller institution ifm. adoption
DZ768B Kontakt mhp. udlevering af journaloplysninger
DZ768C Barn eller ung indlagt begrundet i sociale forhold
DZ768D Rask forsøgsperson
DZ768E Kontakt pga. kønsidentitetsforhold
DZ768E1 Kontakt pga. transkønnethed
DZ768E2 Kontakt pga. kønsidentitetsforhold i barndommen
DZ768E3 Kontakt pga. andre kønsidentitetsforhold
DZ768E4 Kontakt pga. kønsidentitetsforhold UNS
DZ768Z Kontakt uden begrundelse i sygdom IKA

Dette forslag forelægges nu Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering, Sundhedsstyrelsen, Dansk Psykiatrisk Selskab og Sexologisk Klinik (Region Hovedstaden Psykiatri).

Som det fremgår, vil Danmark således etablere en særskilt dansk løsning for flytning af koderne vedr. transseksualitet pr. 1. januar 2017. Det skal bemærkes, at der er tale om en midlertidig placering, og at en endelig placering af koderne således afventer WHO’s beslutning i forbindelse med den kommende opdatering af ICD-10.

Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende det supplerende svar.
Det supplerende svar i pdf-format hos Folketinget.

Bilag 1. Spgsm 1. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 25. oktober 2015 til B 7. Spgsm. den 28. oktober 2015. Svar 27. november 2015.

Vist 0 gange. LGBT Danmark sendte den 25. oktober 2015 en høringsskrivelse til Sundheds- og Ældreudvalget om beslutningsforslag B 7 – Samling: 2015-15 – om at fjerne DF640 transseksualisme og DF651 transvestisk fetichisme fra Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS), at arbejde aktivt for at fjerne F64 kønsidentitetsforstyrrelser og F65.1 fetichistisk transvestisme fra WHO’s sygdomsklassifikation (ICD).
Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 28. oktober 2015 spørgsmål nr. 1 til om høringsskrivelsen til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 27. november 2015.

Indhold
Høringsskrivelsen fra LGBT Danmark
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

[Til indhold] Høringsskrivelse fra LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark

Søndag den 25. oktober 2015.
Til Sundheds- og Ældreudvalget

Vedr.: Beslutningsforslag B 7 af 8. oktober 2015 – Samling: 2015-16 – om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner anbefaler, at beslutningsforslag B 7 af 8. oktober 2015 – Samling: 2015-16 – vedtages.

LGBT Danmark anbefaler imidlertid, at der fremsættes det herunder nævnte ændringsforslag.

Ændringsforslag
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at:
  1. flytte kønsidentitetsforstyrrelser (DF64) med underpunkter fra afsnittet om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser i Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS) til et afsnit, hvor det ikke kan opfattes som en sygdom, en lidelse eller en seksuel tilstand;
  2. slette transvestisk fetichisme (DF651) fra Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS);
  3. arbejde aktivt for at Gender identity disorders (F64) med underpunkter fjernes fra afsnittet Mental and behavioural disorders i WHO’s sygdomsklassifikation (ICD) til et afsnit, hvor det ikke kan opfattes som en sygdom, en lidelse eller en seksuel tilstand;
  4. arbejde aktivt for at Fetishistic transvestism (F65.1) slettes fra WHO’s sygdomsklassifikation (ICD).

LGBT Danmark vil ud over de bemærkninger, som er fremsat i det fremsatte beslutningsforslag, bemærke følgende.

Begrundelse for og bemærkninger til ændringsforslaget
Danmark følger i det væsentligste diagnoserne i WHO’s sygdomsklassifikation (ICD). Derfor hænger de fire punkter sammen, idet punkterne 1 og 2 findes i Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS) og punkterne 3 og 4 i WHO’s sygdomsklassifikation (ICD).

WHO er aktuelt i gang med at revidere sygdomsklassifikationen (ICD). Revisionen har stået på gennem flere år og færdiggørelsen er flere gange blevet udskudt. På nuværende tidspunkt forventes revisionen at være færdig i 2018.
Imidlertid har WHO længe haft et forslag (ICD-11) om at flytte de transrelaterede diagnoser fra det psykiatriske afsnit til et nyt hovedafsnit betegnet “05 Conditions related to sexual health” (Forhold relateret til seksuel sundhed) som et underafsnit “05 Gender incongruence” (Kønsuoverensstemmelse).
WHO’s forslag til revision af sygdomsklassifikationen (ICD-11) indeholder, som det pt. foreligger, ikke nogen diagnose for transvestisk fetichisme.

1 og 3. Vedrørende diagnosen DF64 (SKS)/F64 (ICD) med underpunkter og DF651 (SKS)/F65.1 (ICD)
Da det vil vare flere år, før revisionen af WHO’s sygdomsklassifikation (ICD) er tilendebragt, og da såvel folketingsmedlemmer, Sundhedsstyrelsen og Sexologisk Klinik ved flere lejligheder har tilkendegivet, at transkønnethed (transseksualisme og transvestisme) ikke er en sygdom, bør Folketinget handle i overensstemmelse hermed og flytte “Kønsidentitetsforstyrrelser (DF64) med underpunkter fra “Kap. V: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelse (DF00-DF99)” i SKS -Sundhedsvæsenets Klassifikations System til et nyt afsnit, hvor de ikke opfattes som en sygdom eller en lidelse og slette “Transvestisk fetichisme (DF651)”.
Da det samtidig er alment anerkendt, at kønsidentitet ikke er en seksuel tilstand, bør flytningen af “Kønsidentitetsforstyrrelser (DF64) med underpunkter endvidere ske til et afsnit, hvor de heller ikke opfattes som en seksuel tilstand.

WHO har allerede i udkastet til den nye sygdomsklassifikation flyttet F.64 med underpunkter fra det psykiatriske afsnit. Imidlertid er de flyttet til en underafsnit under “05 Conditions related to sexual health” (Forhold relateret til seksuel sundhed). Samtidig er betegnelsen ændret fra “Transsexualism” til “Gender incongruence” (kønsvariation).
Placeringen som et underafsnit om seksuel sundhed er uheldig, idet det signaliserer, at kønsidentitet (kønsvariation) er en seksuel tilstand.
Danmark bør derfor aktivt arbejde for, at ikke alene flyttes F64 fra WHO’s sygdomsklassifikations psykiatriske afsnit, men at det ikke bliver placeret som et underafsnit til seksuel sundhed, som det er tilfældet i det nuværende revisionsforslag, men flyttes til et selvstændigt afsnit, hvor det ikke kan opfattes som hverken en sygdom, en lidelse eller en seksuel tilstand.
Det kan gøres let ved at løfte det ud af punkt 05 til et selvstændigt punkt.

2 og 4. Vedrørende diagnosen: DF651 (SKS)/F65.1 (ICD)
I dagens Danmark dyrkes mange forskellige former for seksuelle feticher. F.eks. er BDSM (bondage, dominans, sadisme og masochisme) og latex- og gummibeklædning ganske udbredt i alle befolkningslag. Ingen af disse fetichister er anført med særskilt kode i SKS -Sundhedsvæsenets Klassifikations System.
Derfor forekommer det uforståeligt, at transvestisk fetichisme skal anføres i SKS – Sundhedsvæsenets Klassifikations System.
I forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag B 116 om fjernelse af transkønnede fra sygdomslisten over psykiske lidelser (Samling: 2012-13) udtalte Sundhedsstyrelsen i ministerens svar på spørgsmål 5 bl.a. følgende:
For så vidt angår seksuelle praktiker, der i overvejende grad foregår alene eller eventuelt mellem samtykkende voksne, som lever fint hermed, vil der sædvanligvis ikke være behov for at anvende diagnoser, idet der ikke er tale om et problem med behov for sundhedsfaglig behandling. Kun i de sjældne situationer, hvor dette ikke er tilfældet, fx i forbindelse med en persons egen lidelse kan eksisterende koder under F65 med tilhørende kodetekster findes relevante. I en sexologisk behandlingskontekst kan der således være brug for diagnoser fra gruppen F65, når en person henvender sig og søger behandling f.eks. på grund af ekstrem seksualitet, som de selv eller deres omgivelser oplever som en plage. Fra faglig sexologisk side oplyses at man kun yderst sjældent finder behov for at anvende diagnosen: Transvestisk fetichisme.
http://www.thranesen.dk/b-116-bilag-1-spgsm-5/

Som det fremgår af afslutningen, så er det kun yderst sjældent, at der er behov for diagnosen “transvestisk fetichisme DF651“. Og skulle en sådan yderst sjælden situation opstå, så indeholder SKS -Sundhedsvæsenets Klassifikations System under afsnittet “Seksuelle afvigelser (DF65) underkoden Fetichisme DF650, som i givet fald kan anvendes.

LGBT Danmark er bekendt med, at Sexologisk Klinik anvender diagnosen transvestisk fetichisme (DF651) til afvisning af transpersoner, der konsulterer Sexologisk Klinik i den hensigt at opnå tilladelse til en kønsskifteoperation.
Selv i tilfælde, hvor Sexologisk Klinik ikke kan støtte en persons ønske om kønsskifte, så er diagnosen “transvestisk fetichisme (DF651)” unødvendig.
LGBT Danmark finder det helt uacceptabelt, at der findes en særskilt fetich-kode specielt for transpersoner. Det er med til at stigmatisere transpersoner, at de risikerer at få tildelt en sådan diagnose.
Det skal endvidere erindres, at Danmark i 1981 fraveg WHO’s sygdomsklassifikation (ICD) ved at fjerne homoseksualitet fra sygdomsklassifikationen, hvilket formentlig var medvirkende til, at WHO senere valgte at slette homoseksualitet fra ICD.

Da WHO’s forslag til revision af sygdomsklassifikationen (ICD-11), som det pt. foreligger, endvidere ikke indeholder nogen diagnose for transvestisk fetichisme, finder LGBT Danmark, at Danmark uden betænkeligheder straks bør fjerne “transvestisk fetichisme (DF651)” fra SKS -Sundhedsvæsenets Klassifikations System, og arbejde for, at diagnosen under det fortsatte revisionsarbejde af WHO’s sygdomsklassifikation ikke bliver indsat.

* * *
Psykiatrisk udredning og diagnosticering som betingelse for eller som et led i kønskorrigerende behandling
LGBT Danmark kan endvidere tilslutte sig bemærkningen i det fremsatte beslutningsforslag om, at der ikke skal foretages en psykiatrisk udredning eller diagnosticering for transkønnethed som betingelse for eller som et led i kønskorrigerende behandling.

Linda Thor Pedersen.
Transpolitisk talsperson.

Henvisninger

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. oktober 2015 fra LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, jf. B 7 – bilag 1.

* * *
[Til indhold] Svaret
LGBT Danmark anmoder i deres henvendelse Folketinget om at pålægge regeringen i indeværende folketingssamling at:
  1. flytte kønsidentitetsforstyrrelser (DF64) med underpunkter fra afsnittet om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser i Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS) til et afsnit, hvor det ikke kan opfattes som en sygdom, en lidelse eller en seksuel tilstand;
  2. slette transvestisk fetichisme (DF651) fra Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS);
  3. arbejde aktivt for, at Gender identity disorders (F64) med underpunkter fjernes fra afsnittet Mental and behavioural disorders i WHO’s sygdomsklassifikation (ICD) til et afsnit, hvor det ikke kan opfattes som en sygdom, en lidelse eller en seksuel tilstand;
  4. arbejde aktivt for, at Fetishistic transvestism (F65.1) slettes fra WHO’s sygdomsklassifikation (ICD)

Til brug for besvarelsen har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen.

Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen har i en fælles udtalelse oplyst følgende:
”Indledningsvist vil Sundhedsstyrelsen anføre, at det er vigtigt, at personer, som ønsker hormonbehandling og indgribende kirurgiske indgreb m.v., bliver udredt grundigt. Sundhedsstyrelsen har fastlagt de overordnede krav til udredning og behandling af transkønnede i Sundhedsstyrelsens vejledning
om udredning og behandling af transkønnede.
Vejledningen fastlægger også ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner i forbindelse med udredning og behandling af transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling.

Vejledningen præciserer, at udredning og behandling af voksne transkønnede kræver særlig ekspertise, der er forankret i et fast multidisciplinært teamsamarbejde. Det multidisciplinære teamsamarbejde omfatter speciallæger i psykiatri, gynækologi/obstetrik og plastikkirurgi og andet personale, herunder psykologer, med særlig viden, indsigt og kompetence på området. Vejledningen præciserer yderligere, at i forbindelse med udredning og behandling af transkønnede
er det psykiateren i teamet, der har ansvaret for patientens forløb. Herunder den indledende udredning, observation, koordinering af den øvrige udredning og behandling samt opfølgning på behandlingen.

Formålet med udredningen er at afklare, om der foreligger indikation for kønsmodificerende behandling på baggrund af en transseksuel tilstand. Det er i den forbindelse vigtigt at afklare, om der er eventuelle samtidige somatiske eller psykiske lidelser (komorbiditet), misbrug og sociale problemer, der kan kontraindicere behandlingen.

Kønsmodificerende behandling indebærer en proces med betydelige fysiske og psykiske ændringer, som kan have sociale konsekvenser for det enkelte individ. De fysiske ændringer kan være af reversibel, delvist reversibel eller irreversibel karakter, og en grundig udredning forud for den kønsmodificerende behandling er derfor vigtig. Udredningen er med til at sikre at kønsskiftet kan ske til den grad, som den transseksuelle ønsker, når betingelser og forudsætninger herfor i øvrigt er opfyldt.

Vedr. 1 Flytning af kønsidentitetsforstyrrelser (DF64) med underpunkter fra afsnit om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser i Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS).
Sygdomsklassifikationen er primært et arbejdsredskab, som anvendes i forbindelse med dokumentation og indberetning af patientrelaterede data til Landspatientregisteret. I selve patientjournalen vil der typisk være mere detaljerede oplysninger om det enkelte behandlingsforløb.

Der bør opretholdes overensstemmelse mellem den danske version af sygdomsklassifikationen, som den fremstår i SKS, og WHO’s (ICD). En eventuel flytning af DF64 i SKS bør således afvente ændringer i ICD systemet, så denne overensstemmelse opretholdes. Flytter man koder med tilhørende kodetekster fra et sted i sygdomsklassifikationen, og i stedet etablerer nationale koder et andet sted i sygdomsklassifikationen, vil dette kunne afstedkomme misforståelser. Det kan potentielt få alvorlige konsekvenser, hvis man begynder at registrere patientrelaterede data efter ikkestandardiseret national registreringspraksis uden sammenhæng med international konsensus, idet patienter ikke altid kun behandles inden for et enkelt lands sundhedsvæsen.

Vedr. 2 Sletning af transvestisk fetichisme (DF651)) fra SKS.
Den danske version af sygdomsklassifikationen opdateres løbende, herunder i forbindelse med de årlige opdateringer, der vedtages i det internationale klassifikationssamarbejde i WHO-FIC (Family of International Classifications).

Det er muligt at foreslå ændringer til den danske version af sygdomsklassifikationen, som den fremstår i Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS). Der vil typisk, i forbindelse med sagsbehandlingen af kodeønsker, foregå en høring af de relevante lægefaglige selskaber, inden man foretager ændringer i klassifikationen. Mange af de kodeønsker, der indsendes, drejer sig om yderligere detaljer, dvs. underkoder, eller de såkaldte ”ekstensioner”, som ikke afstedkommer de samme problemer, som flytning eller lukning af allerede eksisterende koder gør.

Hvis et indsendt forslag indebærer ændringer i den internationale version af sygdomsklassifikationen, vil forslaget kunne sendes videre til en af de nordiske repræsentanter i WHO’s klassifikationssamarbejde, hvorefter det vil kunne blive behandlet i de relevante arbejdsgrupper i WHO-regi, forudsat der er faglig opbakning til forslaget.

Vedr. 3 Gender identity disorders (F64) placering i WHO’s ICD klassifikationssystem.
I dag indgår transseksualitet i WHO’s klassifikationssystems kapitel under ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser” i gruppen ”kønsidentitetsforstyrrelser”. Klassifikationssystemet ICD-10 er under revision, og der arbejdes aktuelt på en revideret 11. udgave af klassifikationen (ICD-11), og denne reviderede udgave forventes vedtaget på World Health Assembly (WHA) i 2018. Der vil endvidere være en implementeringsfase fra ICD-11 vedtages til den er i drift, forventeligt af størrelsesorden et par år. Her
vil blandt andet oversættelse, oplæring og tilretning til danske patientregistreringsforhold skulle foregå. Det er forventningen, at der i forbindelse med revisionen vil blive foretaget ændringer i dele af klassifikationens struktur og indhold i forhold til ICD-10.

Danmark indgår i det internationale samarbejder med flere af de øvrige EU-lande i forbindelse med dette revisionsarbejde. Det kan i den forbindelse nævnes, at Danmark sammen med de øvrige nordiske lande aktivt støtter WHO’s forslag om, at diagnosen transseksualitet flyttes til en kategori i ICD-11, som ikke opleves som stigmatiserende og/eller diskriminerende af de transkønnede.

Status for revisionsarbejdet med ICD-11 er, at der forventes at blive etableret et nyt afsnit/kapitel med overskriften ”Conditions related to sexual Health”. ”Transseksualitet (Transsexualism)” (F64.0) forventes at blive placeret i ”Conditions related to sexual Health” under overskriften ”Gender incongruence of adolescence and adulthood”. F64.0 vil således ikke længere være omfattet af afsnittet/kapitlet om ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (Mental and behavioural disorders)”.

Man bør imidlertid være varsom med allerede nu at lægge sig fast på både en engelsksproget term og en dansk oversættelse af kodeteksterne i ICD-11, idet revisionsarbejdet fortsat er i gang, og man kan således stadig nå at få adgang til at kommentere eller komme med ændringsforslag på ICD-11 Beta Browseren (http://www.who.int/classifications/icd/revision/en/).

De engelsksprogede termer ”sex/sexual” kan endvidere oversættes dels med ”sex/seksuel”, men også med ”køn/kønslig” således at forstå, at ”køn” i sig selv ikke er ensbetydende med ”seksuel” – muligvis ville man eksempelvis vælge at oversætte ”Conditions related to sexual health” til ”Sundhedstilstande/forhold med relation til køn”. Det er som nævnt endnu for tidligt at lægge sig fast på en endelig terminologi både i den engelsksprogede version og for den danske oversættelse. I denne sammenhæng bør det desuden tilføjes, at der også inden for den engelsksprogede verden er variationer i termernes anvendelse og deres (med)betydninger.

Vedr. 4 Sletning af Fetishistic transvestism (F65.1) slettes fra WHO’s sygdomsklassifikation (ICD).
I forhold til ”Kønsidentitetsforstyrrelser” (F64) og ”Fetishistic transvestism (F65.1) er forventningen, at disse begreber vil udgå af klassifikationssystemet med etableringen af ICD-11.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens og Sundhedsdatastyrelsens oplysninger.

I forhold til forslaget angivet under pkt. 2 om at fjerne ”Transvestisk fetichisme” fra Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS), kan jeg supplerende oplyse, at Sundhedsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen ikke har planer om at anbefale, at der tages initiativ hertil. Styrelserne finder det således vigtigt at opretholde overensstemmelse mellem SKS og WHO’s klassifikationssystem (ICD).
Som det fremgår ovenfor under pkt. 4, er det forventningen, at ”Transvestisk fetichisme” vil udgå af klassifikationssystemet med etableringen af ICD-11.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende høringsskrivelsen fra LGBT Danmark.
Høringsskrivelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

B 120. LGBT Danmarks skr. af 16. juli 2013 til LIU og REU om Europarådets konvention – CM(2011)49 – om vold mod kvinder og spgsm. 4 af 22. august 2013 til JM om at kommentere skrivelsen.

Vist 0 gange. Dateret den 16. juli 2013 har LGBT Danmark sendt en skrivelse til Folketingets Ligestillingsudvalg og Retsudvalg, at landsforeningen er meget tilfreds med, at regeringen har til hensigt at undertegne og ratificere Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmetCM(2011)49 – og bemærkninger til Justitsministeriets notat af 26. juni 2013 om de lovgivningsmæssige konsekvenser ved dansk tiltrædelse af konventionen.
Bemærkning af 14. september 2013.
Den herunder gengivne skrivelse er revideret, men adskiller sig alene fra originalskrivelsen derved, at links er blevet opdateret, hvor de oprindelige links er blevet ændret.
Tina Thranesen.

Indhold
Skrivelsen fra LGBT Danmark
Referencer til skrivelsen fra LGBT Danmark
Spørgsmål til Justitsministeren fra Ligestillingsudvalget vedr. skrivelsen fra LGBT Danmark

[Til Indhold] Skrivelsen fra LGBT Danmark i sin helhed.

Til Folketingets Ligestillingsudvalg og Retsudvalg
København, den 16. juli 2013

Vedr. dansk ratifikation af Europarådets konvention – CM(2011)49 – til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner er meget tilfreds med, at regeringen har til hensigt at undertegne konventionen.

Landsforeningen bemærker sig, at det i det af Justitsministeriets notat af 26. juni 2013, afsnit “4. Sammenfatning” fremgår, at dansk lovgivning i vidt omfang opfylder de forpligtelser, der er indeholdt i konventionen, men at en dansk ratifikation på to punkter kunne kræve lovændringer.

På side 6 i notatet om “Artikel 4 – Grundlæggende rettigheder, ligestilling og ikke-diskrimination” anføres bl.a.:
Efter artikel 4, stk. 3, skal konventionen, især foranstaltningerne til beskyttelse af ofres rettigheder, gennemføres uden nogen form for diskrimination, det være sig på grund af biologisk køn (sex), sociokulturelt køn (gender), […] kønsidentitet, […]

På side 7 anføres bl.a.:
Konventionens artikel 4 og 5 vurderes på denne baggrund ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Landsforeningen bemærker, at med begreberne “biologisk køn” og “sociokulturelt køn” tilkendegives det, at beskyttelsen i konventionen ud over at omhandle biologisk fødte kvinder også omhandler kvinder, hvis kønsudtryk afviger fra det, som sædvanligt anses for kvindeligt, hvilket yderligere underbygges ved, at “kønsidentitet” også nævnes som en specifik beskyttelsesgrund.

Landsforeningen noterer sig, at Justitsministeriets notat vedrørende kønsidentitet desværre følger den nuværende og tidligere regeringers opfattelse af, at kønsidentitet er omfattet i eksisterende lovgivning, og at kønsidentitet derfor ikke behøver at nævnes specifikt.
En lang række af lande har i dag indskrevet kønsidentitet og kønsudtryk som særlig beskyttelsesgrund i deres lovgivning, og deler dermed ikke denne opfattelse.

Denne stigende erkendelse af, at det er nødvendigt, at det klart og tydeligt fremgår i lovene, at kønsidentitet og kønsudtryk er særlige beskyttelsesgrunde, deles også af FN, EU, Europarådet og internationalt førende menneskerettighedseksperters anbefalinger. [1]

Også i denne konvention anerkendes behovet. Det fremgår tydeligt ved, at der i artikel 4, stk. 3 specifikt er anført “biologisk køn (sex)”, “sociokulturelt køn (gender)” og “kønsidentitet” som beskrevet i notatet.

Kønsidentitet er hidtil lovgivningsmæssigt blevet betragtet som henholdsvis “køn” og “seksuel orientering” afhængig af den konkrete situation.
Begge dele er faktuelt forkert. Kønsidentitet er ikke et selvstændigt køn og er ikke en seksuel orientering.

Køn forstås som en persons biologisk køn, et oplevet køn og et udtrykt køn.
På engelsk findes to ord for køn: “Sex” for biologisk køn og “gender” for socialt køn.
På dansk har vi kun et ord, “køn”, der bruges i begge sammenhænge, og som forstavelse f.eks. i kønsidentitet.
Kønsidentitet er den enkelte persons vedholdende indre og individuelle oplevelse af:

  • sit køn – hvilket måske, måske ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn og
  • sin krop – hvilket, hvis muligheden er til stede, kan indebære ændringer af kroppens udseende eller funktion gennem medicinsk, kirurgisk eller anden behandling og måder at udtrykke sit køn på herunder påklædning, tale og manerer.
Seksuel orientering er et begreb, som anvendes for at gruppere personer ud fra hvem, de forelsker sig i og bliver seksuelt tiltrukket af. Seksuel orientering kan f.eks. være
hetero-, homo- eller biseksualitet. Den måde, udtrykket bruges på i dag dækker både seksuel, romantisk og følelsesmæssig orientering, da mange ikke skelner mellem dem.
Kønsudtryk er måden at vise sit køn som mand eller kvinde f.eks. ved valg af tøj, frisure, make-up, aktiviteter, bevægelser, tale, omgangen med andre m.v.

Landsforeningen er derfor af den opfattelse, at ratificeringen af konventionen kræver ændring af de love, hvori køn og seksuel orientering indgår som beskyttelsesgrund, og i Straffelovens strafskærpelsesbestemmelse, ved, at “kønsidentitet” og “kønsudtryk” indskrives som beskyttelses- og strafskærpelsesgrund.

Det skal også bemærkes, at der i notatet om artikel 4, stk. 2 på side 6 anføres bl.a.:
[…] i deres nationale forfatninger eller i anden passende lovgivning at indarbejde princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd og sikre dets anvendelse i praksis […]

Landsforeningen finder ikke, at den anførte ligestilling i relation til “biologisk køn (sex)”, “sociokulturelt køn (gender)” og “kønsidentitet” fremgår tilstrækkeligt tydeligt i eksisterende lovgivning.

Der eksisterer en længere række love, som på forskellig vis forbyder diskrimination og forskelsbehandling og påbyder ligebehandling.

Landsforeningen henstiller derfor, at der i forbindelse med ratificeringen af konventionen træffes bestemmelse om et eftersyn af disse love, således at de i videst muligt omfang samles i en enkelt lov.

På side 14 i notatet om “Artikel 14 – Undervisning” anføres bl.a.:
Efter artikel 14 skal de kontraherende parter i behørigt omfang træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for, at pensumlister og læseplaner på alle niveauer med støtte af undervisningsmateriale tilpasset det enkelte klassetrin behandler emner som f.eks. ligestilling mellem kvinder og mænd, ikke-stereotype kønsroller, gensidig respekt, ikke-voldelig løsning af konflikter mellem mennesker, kønsbetinget vold mod kvinder og retten til personlig integritet. Disse principper skal også fremmes i uformelle uddannelsessammenhænge samt inden for sport, kultur- og fritidsaktiviteter og i medierne.
(Landsforeningens fremhævelse af “ikke-stereotype kønsroller”).

Kønsrolle er den almene opfattelse af, hvordan piger/kvinder og drenge/mænd skal opføre sig og se ud for at være “rigtige” piger/kvinder og drenge/mænd.

Landsforeningen noterer sig med tilfredshed, at teksten om undervisning indeholder “ikke-stereotype kønsroller”, hvilket er yderst relevant for udbredelse af forståelsen og accepten af transpersoner (både transmænd og transkvinder), der ofte lider på grund af deres kønsrolle eller ligefrem udsættes for vold.

Landsforeningen har en årelang erfaring i formidling af information og undervisning om seksuelle forhold, seksuel orientering og kønsidentitet – områder, som er omfattet af konventionen – og tilsiger sin støtte og aktive deltagelse i undervisning på alle niveauer, hvilket også gælder medvirken til uddannelse af relevante faggrupper som anført på side 18 i notatet om “Artikel 15 – Uddannelse af fagfolk”.

Med venlig hilsen

Vibe Grevsen
Talsperson for transpolitik

[Til Indhold] [Retur til 1]Referencer

  1. Direktiver, resolutioner, anbefalinger, rapporter m.v., som indeholder kønsidentitet i teksten og/eller anbefaler, at kønsidentitet indskrives i relevant lovgivning
    1. EU direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.
      http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:373:0037:0043:DA:PDF
    2. EU’s ligestillingsdirektiv 2006/54/EF fra Europa-Parlamentet af 5. juli 2006.
      Ifølge Domstolen kan anvendelsesområdet for princippet om ligebehandling af mænd og kvinder ikke indskrænkes til at omfatte forbud mod den forskelsbehandling, som følger af, at den pågældende tilhører det ene eller det andet køn.
      Som følge af hensigten med princippet og arten af de rettigheder, det søger at sikre, finder det også anvendelse på den forskelsbehandling, der udspringer af den pågældendes kønsskifte.
      http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:204:0023:0036:DA:PDF
    3. EU’s asyldirektiv P7_TA(2011)0469 af 27. oktober 2011 om minimumsstandarder for anerkendelse af asyl.
      Under pkt. 29, i artikel 10 og i begrundelsen anføres specifikt kønsidentitet.
      http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=P7-TA-2011-0469&language=DA&ring=A7-2011-0271
    4. EU, Rådet for den Europæiske Unions retningslinjer for at fremme og beskytte udbyttet af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede – LGBTI – personer.
      24. juni 2013.
      Under pkt. B, 6 anføres, at retningslinjerne har til formål at forsyne embedsmænd i EU-institutionerne og EU-medlemsstaterne med vejledning til brug ved kontakter med tredjelande og internationale organisationer og civilsamfundsorganisationer ved hjælp af en sag til sag tilgang for at fremme og beskytte LGBTI personers menneskerettigheder. Retningslinjerne søger at gøre det muligt for EU proaktivt at fremme LGBT personers menneskerettigheder for bedre at forstå og bekæmpe enhver strukturel diskrimination, de må møde, og at reagere på krænkelser af deres menneskerettigheder. Derved vil retningslinjerne yderligere bidrage til at styrke og støtte EU’s menneskerettighedspolitik i almindelighed.
      Selv om retningslinjerne er beregnet til brug ved kontakter med tredjelande og internationale organisationer og civilsamfundsorganisationer, så gør indholdet, at retningslinjerne også er relevante i dansk sammenhæng.
      http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_Data/docs/pressdata/EN/foraff/137584.pdf

      Samlenotat af 12. juni 2013 fra Det Udenrigspolitiske Nævn – 2012-13 bilag 232 – i forbindelse med Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 24. juni 2013 – pkt. 6, “Menneskerettigheder – retningslinjer om tros- og ytringsfrihed samt LGBTI-personers Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender & Intersex) menneskerettigheder”:
      http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/upn/bilag/232/1259908/index.htm

    5. Lesbiske, homofile, bifile og transpersoners utsatthet for vold i nære relasjoner.
      En kunnskapsoversikt udgivet den 30. maj 2013.
      I denne rapporten presenterer vi resultatene av en litteraturstudie hvor hovedmålet er å kartlegge utsatthet for vold i nære relasjoner blant lesbiske, homofile, bifile og transpersoner. Vi har undersøkt hva den internasjonale forskningslitteraturen sier om denne voldens ytringsformer, omfang og konsekvenser, samt behov for hjelp og beskyttelse. Er slike fenomener like eller forskjellige mellom de ulike lhbt-gruppene og mellom disse og heterofile utsatt for denne typen vold?

      Udført af Eivind Grip Fjær, Tonje Gundersen og Svein Mossige.
      Udgivet af Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring – NOVA Rapport 5/13.

      Omtale af rapporten og mulighed for at bestille den i trykt version:
      http://www.nova.no/id/26919.0
      Rapporten i pdf-format:
      http://www.nova.no/asset/6809/1/6809_1.pdf
      Sammendrag:
      http://www.nova.no/id/26919.0?longFormat=1

    6. EU-Parlamentets betænkning af 8. marts 2011 om ligestilling i 2010 mellem kvinder og mænd i EU.
      I relation til transkønnede er det især værd at hæfte sig ved punkt 60 og 65:
      60) opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage særligt hensyn til de grupper af kvinder, der er mest udsatte: handicappede, ældre, indvandrere, lesbiske, biseksuelle og transkønnede.
      65) bemærker, at transkønnede personer fortsat udgør en stærkt marginaliseret og forfulgt gruppe, der udsættes for en høj grad af stigmatisering, udstødelse og vold, som rapporteret af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at følge agenturets henstillinger om en stærkere og tydeligere beskyttelse mod diskrimination på grund af kønsidentitet.
      http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+REPORT+A7-2011-0029+0+DOC+PDF+V0//DA
    7. EU-Parlamentet opfordrede den 16. december 2010 til beskyttelse af LGBT-personers menneskerettigheder på verdensplan.
      http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT%20REPORT%20A7-2010-0339%200%20DOC%20XML%20V0//DA
    8. Europa-Parlamentets rapport af 9. juli 2010:
      Transgender Persons Rights in the EU Member States.
      http://www.lgbt-ep.eu/wp-content/uploads/2010/07/NOTE-20100601-PE425.621-Transgender-Persons-Rights-in-the-EU-Member-States.pdf
    9. EU’s værktøjskasse af 17. juni 2010 om LGBT menneskerettigheder.
      I Rådet for Den Europæiske Union har Menneskerettighedsgruppen den 8. juni 2010 vedtaget og derefter offentliggjort et værktøjssæt til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle (LGBT-personer).
      http://register.consilium.europa.eu/pdf/da/10/st11/st11179.da10.pdf
    10. Europarådets tidligere menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarbergs rapport af 29. juli 2009 med 12 anbefalinger, som bør være gældende for alle transkønnede i Europa.
      https://wcd.coe.int/ViewDoc.jsp?id=1476365
    11. Europarådets anbefaling CM/Rec(2010)5 af 31. marts 2010:
      Bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet.
      http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/andre_publ/ministerkomitéens%20rekommandation.pdf
    12. Europarådet den 27. juli 2011:
      Combating discrimination on grounds of sexual orientation or gender identity: Council of Europe standards.
      Indeholder vedtagelser og anbefalinger fra Europarådet inden for LGBT-området.
      http://book.coe.int/EN/ficheouvrage.php?PAGEID=36&lang=EN&produit_aliasid=2590
    13. Europarådet rapport af 23. juni 2011:
      Diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet i Europa
      Se ikke mindst udtalelserne i forordet af menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg.
      http://www.coe.int/t/Commissioner/Source/LGBT/LGBTStudy2011_en.pdf
    14. Europarådets til dato største undersøgelse om homofobi, transfobi og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet i Europarådets 47 medlemslande.
      23. juni 2011.
      http://www.coe.int/t/Commissioner/Source/LGBT/LGBTStudy2011_en.pdf
    15. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols pressemeddelelse af marts 2012 med oversigt over 13 sager om transforhold, som Domstolen har behandlet.
      http://www.echr.coe.int/NR/rdonlyres/6E6BB0DC-A41D-4ADB-94B3-37407490C629/0/FICHES_Les_droits_des_transsexuels_EN.pdf
    16. FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon udtalte den 25. januar 2011 bl.a.:
      Vi må afvise forfølgelse af mennesker på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.
      http://www.un.org/sg/statements/?nid=5051
    17. FN’s Højkommissær for Menneskerettigheders rapport A/HRC/19/41 af 17. november 2011 om diskriminerende love og praksis vedrørende vold mod personer pga. deres seksuelle orientering og kønsidentitet.
      Hænger sammen med resolution A/HRC/17/19.
      http://www2.ohchr.org/english/bodies/hrcouncil/docs/19session/A.HRC.19.41_English.pdf
    18. FN’s Menneskerettighedsråd vedtog den 15. juni 2011 resolution A/HRC/17/19 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet.
      Hænger sammen med FN’s Højkommissær for Menneskerettigheders rapport A/HRC/19/41.
      http://www.equal-jus.eu/node/568
    19. Yogyakarta principperne af 26. marts 2007om seksuel orientering og kønsidentitet.
      http://www.yogyakartaprinciples.org/principles_en.htm
    20. NGO’ers fælleserklæring om seksuel orientering, kønsidentitet og menneskerettigheder fremsat for FN’s Menneskerettighedsråd den 22. marts 2010.
      http://www.equal-jus.eu/node/267
      http://www.ilga-europe.org/media_library/ilga_europe/issues/
      ilga_europe_s_global_work/un/ngo_joint_statement_hrc_2011
    21. Den norske regerings handlingsplan:
      Bedre livskvalitet for lesbiske, homofile, bifile og transpersoner 2009-2012
      Udgivet 25. juni 2008.
      To steder er der imidlertid afsnit specifikt om transpersoner. De gengives herunder.
      1.4 Politikken mod diskriminering – side 11.
      Diskrimineringslovgivningen.
      Likestilings- og diskrimineringsombudet har i sin praksis lagt til grunn at et vern mot diskriminering av transpersoner må innfortolkes i vernet mot kjønnsdiskriminering gitt i likestillingsloven. Denne praksis en er for øvrig i samsvar med den fortolkningen Den europeiske menneskerettsdomstol har av den europeiske menneskerettskonvensjonen, og EF-domstolens fortolkning av EUs direktiv om likebehandling av menn og kvinner.
      Tiltak 51 Bedre oppfølging av barn og ungdom med alternativ kjønnsidentitet og kjønnsuttrykk – Side 39.
      I Norge er det ingen systematisk oppfølging av barn og ungdom med alternative kjønnsuttrykk eller -identiteter, det vil si som “transer”. Det sexologiske fagmiljøet har uttrykt bekymring for at det foregår diagnostisering, behandling og sykeliggjøring av mennesker som kunne hatt godt utbytte av mer desentralisert oppfølging. Ofte er det slik at disse unge blir henvist til helsetjenestene på grunn av omgivelsenes reaksjoner på barnets uklare eller mangende identifisering med tradisjonelle kjønnsstereotypier eller på at barnet overskrider tradisjonelle stereotype kjønnsutrykk. For å unngå å forsterke skyld og skam hos barna det gjelder, er det viktig at personell i helse- og omsorgsektoren har kunnskaper og metodikk til å forstå den unges kjønn på en nyansert og ikke sykeliggjørende måte. I de sexologiske fagmiljøene er det gode erfaringer med lokale tiltak rettet mot de i barnets omgivelsene som forstyrres av barnets atlerd, for eksempel familie, barnehage eller skole. Barne- og likestillingsdepartementet skal i løpet av 2009, sammen med berørte departementer, vurdere tiltak på dette området.
      Gjennomføring: 2009-2012.
      Ansvarlig: BLD.

      http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/suu/bilag/476/1158265.pdf
    22. Rigsadvokatens redegørelse – J.nr. RA-2006-120-0033 – af april 2008 om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6 og nr. 7, samt sager om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.
      Pkt. 4.4.1. Sager, hvor der er rejst tiltale/endeligt afgjorte sager (Side 14 – 15)
      I sagen havde en direktør, der samtidig var bestyrelsesmedlem i et aktieselskab, som drev en “Bang & Olufsen”- forretning, overtrådt lovens § 1, stk. 1, ved at have nægtet at betjene en mandlig transvestit, der indfandt sig i butikken iklædt kjole, på samme vilkår som andre, idet han oplyste prisen på en pladespiller til 10.000 kr. og bl.a. udtalte: “det er altså prisen, og så er du i øvrigt ikke velkommen i butikken, så lange du har det tøj på” og “hvis du går hjem og tager din mors tøj af, kan det være vi finder en bedre pris”. Direktøren har den 24. august 2007 vedtaget et bødeforelæg pa 2.000 kr. i anledning af overtrædelsen, og aktieselskabet har den 14. september 2007 vedtaget en bøde på 1.000 kr., jf. lovens § 3.
      http://www.rigsadvokaten.dk/media/dokumenter/Redegorelse_hatecrime_-_April_2008.pdf
    23. Hadforbrydelser i Danmark – vejen til en effektiv beskyttelse.
      Udredning nr. 8 af 7. februar 2011 fra Institut for Menneskerettigheder – IMR
      Afsnit 7.3. Omfanget af den strafferetlige beskyttelse (anbefaling nr. 2), hvor IMR anbefaler en nærmere afklaring af, hvilke tilhørsforhold til bestemte grupper straffelovens § 81, nr. 6, omfatter.
      http://menneskeret.dk/files/pdf/Publikationer/IMR-Udr-8-Hadforbrydelser.pdf
    24. Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2010.
      http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/
      Forskningsrapporter/2011/Offerrapport_2010.pdf
    25. Homophobia, Transphobia and Discrimination on grounds of Sexual Orientation and Gender Identity 2010.
      http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/1286-FRA-LGBT-report-update2010.pdf
    26. Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation and Gender Identity in the EU Member States Part II – The Social Situation. (31. marts 2009).
      http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/397-FRA_hdgso_report_part2_en.pdf
    27. Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation in the EU Member States. Part I – Legal Analysis. Juni 2008.
      http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/192-FRA_hdgso_report_Part%201_en.pdf
    28. Transgender Law & Policy Institute – TLPI.
      Non-Discrimination Laws that include gender identity and expression:
      Oversigt over hvilke stater i USA, der har indført diskriminationslove, der inkluderer kønsidentitet – gender identity – og kønsudtryk -gender expression – lovenes betegnelser og link til dem.
      http://www.transgenderlaw.org/ndlaws/index.htm
    29. Manglende anerkendelse af en persons foretrukne køn.
      I nogle lande er der ingen bestemmelser om retslig anerkendelse af en persons foretrukne køn. I andre lande kan kravene om juridisk kønsanerkendelse være overdrevne, såsom at kræve bevis for sterilitet eller ufrugtbarhed, kønsskifteoperation, hormonbehandling, en mental sundhedsdiagnose og/eller at have levet som det foretrukne køn i en bestemt tidsperiode (den såkaldte real- life experience.

      Sådanne overdrevne bestemmelser eller praksis er i strid med retten til lighed og ikke-forskelsbehandling som anført i artikel 2 og 26 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) http://www.ohchr.org/EN/ProfessionalInterest/Pages/CCPR.aspx og artikel 2 i Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR). https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=60835
      Originalen på engelsk: http://www.un-documents.net/icescr.htm

    30. Regeringsgrundlaget af 3. oktober 2011 for regeringen vedrørende ligestilling, seksuel orientering, kønsskifte og etnisk ligestilling.
      I afsnittet underafsnittet “Seksuel ligestilling” i afsnittet “Ligestilling og mangfoldighed” omtales transkønnede indirekte under begrebet “andre grupper” i teksten:
      Regeringen vil styrke indsatsen med at registrere, opklare og forebygge hate crimes mod homoseksuelle og andre grupper.
      I samme afsnit anføres følgende om kønsskifte:
      Regeringen vil undersøge reglerne om kønskorrigerende behandling, herunder mulighederne for at foretage juridisk kønsskifte uden krav om kirurgiske indgreb.
      http://www.statsministeriet.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/
      Regeringsgrundlag_okt_2011.pdf

* * *
Folketingets journal vedrørende henvendelsen hos Retsudvalget – bilag 357 – Alm. del 2012-13.
Folketingets journal vedrørende henvendelsen hos Ligestillingsudvalget – bilag 83 – Alm. del 2012-13.
Skrivelsen i pdf-format.

[Til Indhold] Spørgsmål til Justitsministeren fra Ligestillingsudvalget vedr. skrivelsen fra LGBT Danmark

Den 22. august 2013 stillede Ligestillingsudvalget på foranledning af Nikolaj Villumsen (EL) spørgsmål 4 – Samling 2012-13 – om at kommentere høringsskrivelsen fra LGBT Danmark til justitsminister, Morten Bødskov, der svarede den 3. september 2013.

Høringsskrivelsen fra LGBT Danmark af 16. juli 2013 til Folketingets Ligestillingsudvalg vedr. forslag til folketingsbeslutning B 120 – Samling: 2012-13 – om at underskrive og ratificere Europarådets konvention om vold mod kvinderCM(2011)49.
Journaliseret som LIU, Alm. del 2012-13 – bilag 83.

Spørgsmål:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra LGBT Danmark med opfordring til at skrive kønsidentitet og kønsudtryk ind i dansk lovgivning som særlig beskyttelsesgrund, jf. LIU alm.del – bilag 83?”

Svar:
I henvendelsen af 16. juli 2013 til Folketingets Ligestillingsudvalg og Folketingets Retsudvalg gør LGBT Danmark bl.a. gældende, at ratificeringen af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet kræver, at de love, hvori køn og seksuel orientering indgår som beskyttelsesgrund, ændres, således at ”kønsidentitet” og ”kønsudtryk” indskrives som beskyttelses- og strafskærpelsesgrund.
LGBT Danmark anbefaler endvidere, at der i forbindelse med ratificeringen af konventionen foretages et eftersyn af de love, der forbyder diskrimination og forskelsbehandling og påbyder ligebehandling, således at disse love i videst muligt omfang samles i en enkelt lov.
Justitsministeriet kan oplyse, at konventionen efter ministeriets opfattelse ikke stiller krav om, at ”kønsidentitet” og ”kønsudtryk” indsættes som beskyttelses- og strafskærpelsesgrund i de love, hvori køn og seksuel orientering indgår som beskyttelsesgrund.
Justitsministeriet kan henvise til det notat om de lovgivningsmæssige konsekvenser af konventionen, som ministeriet den 26. juni 2013 sendte til Folketingets Ligestillingsudvalg og Folketingets Retsudvalg.
Hvad angår LGBT Danmarks anbefaling om at samle de love, der forbyder diskrimination og forskelsbehandling og påbyder ligebehandling, kan ministeriet henvise til Social- og Integrationsministeriets svar af 8. april 2013 på Ligestillingsudvalgets spørgsmål nr. 34 (LIU Alm. del).

Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende LGBT Danmarks høringsskrivelse til Ligestillingsudvalget.
LGBT Danmarks høringsskrivelse i pdf-format.

B 116. Bilag 4. Spgsm. 7. Skrivelse fra LGBT Danmark om B 116 og spgsm. om skrivelsen den 30. maj 2013. Svar 31. maj 2013.

Vist 0 gange. LGBT Danmark indsendte den 30. maj 2013 skrivelse til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget om beslutningsforslag B 116 om fjernelse af transkønnede fra sygsomslisten over psykiske lidelser.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede samme dag efter ønske fra Stine Brix (EL) og Jørgen Arbo-Bæhr (EL) spørgsmål 7 – Samling: 2012-13 – om kommentar til skrivelsen til Sundheds- og Forebyggelsesminister, Astrid Krag (S), der svarede den 31. maj 2013.

Indhold
Skrivelsen fra LGBT Danmark
Spørgsmål af 30. maj 2013
Svar af 31. maj 2013
Kildehenvisninger

[Indhold] Skrivelsen fra
Til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
København, 30/5-2013

Vedr. behandlingen af B 116 om klassificeringen af transkønnede

LGBT Danmark ønsker at præcisere vores holdning til spørgsmålet om klassificeringen af transkønnede.

Landsforeningen bemærker, at beslutningsforslag B 116 indeholder to hovedpunkter
  1. Et forslag om at fjerne transkøn fra listen over psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
  2. Et forslag om at afskaffe den obligatoriske udredning for transkønnethed forud for behandling

LGBT Danmark forstår på debatten, at de politiske ordførere er enige om at transkøn ikke skal klassificeres som en psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse, hvorimod landsforeningen forstår, at der er uenighed om hvorvidt der skal foretages en udredning for transkønnethed.

Landsforeningen ønsker at præcisere, at der er tale om to uafhængige spørgsmål og vil i det følgende behandle dem individuelt.

Forslaget om at fjerne transkøn fra listen over psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
Som det fremgår af landsforeningens politik til forbedring af transkønnedes vilkår og af beslutningsforslaget er transkøn ikke i sig selv en medicinsk eller psykiatrisk lidelse. Thomas
Hammarberg
udtalte i 2009, at det hverken ud fra et menneskeretligt eller sundhedsfagligt perspektiv er nødvendigt at give transkønnede en psykiatrisk diagnose forud for behandling. Ud fra et ligebehandlingsperspektiv er der tale om at en gruppe af mennesker kategoriseres som psykisk syge eller havende en adfærdsmæssig forstyrrelse forud for en behandling, som andre grupper tilbydes uden en lignende kategorisering.

Forslaget om at fjerne transkøn fra listen over psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser er således et forslag, der tilgodeser menneskerettighederne, som de er udledt i Yogyakarta-principperne og bringer diskrimination i sundhedsvæsenet til ophør.

At fjerne transkøn fra listen over psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser og tilbyde transkønnede behandling ud fra de samme koder som anvendes ved tilsvarende behandlinger hos personer, der ikke er transkønnede forhindrer ikke i sig selv at der kan foretages lægelige undersøgelser forud for de ønskede behandlinger. Det er jo også tilfældet, når personer, der ikke er transkønnede opsøger tilsvarende behandlinger.

Ud fra et fagligt synspunkt spænder transkønnedes helbredsbehov imidlertid vidt lige fra behandlinger, såsom stemmetræning, der er fuldstændigt reversibel over hormonbehandling, der er delvist reversibel, til genitalkirurgi, der ikke er reversibel.
Landsforeningen finder det, i overensstemmelse med anbefalingerne i Standards of Care, hensigtsmæssigt at transkønnede har været i behandling med kønshormoner i en periode forud for genitalkirurgi, der gør personen afhængig af fortsat hormonbehandling, hvorimod et sådant krav ikke er relevant forud for fx stemmetræning.

I lyset af, at der er tale om så bredt et spektrum af behandlinger finder vi det hensigtsmæssigt at behandlingerne tilbydes ud fra eksisterende enkeltdiagnoser frem for ud fra en samlet diagnose. Samtidig undgår man derved at gøre transkøn i sig selv til en medicinsk eller psykiatrisk lidelse i overensstemmelse med intentionen, og man anerkender den behandlingssøgende som en person af et givet køn hvis krop på et eller flere punkter ikke harmonerer hermed.

LGBT Danmark er enig i at transkøn ikke bør betegnes som en psykisk lidelse eller en adfærdsmæsig forstyrrelse og opfordrer til at Danmark bringer en sådan klassificering til ophør. Det bør ikke vente til 2015 eller gøres afhængigt af den internationale proces.

Forslaget om at afskaffe udredningen for transkøn forud for behandling
I beslutningsforslag B 116 fremgår desuden, at der ikke skal foretages en psykiatrisk udredning eller diagnosticering for transkønnethed som forudsætning for behandling. Som det tidligere er fremført anfører menneskerettighedseksperter, at den enkelte bør kunne definere og få anerkendt sin kønsidentitet, og sundhedsministeren har udtalt, at det udelukkende er den enkelte selv, der kan tage stilling til sin kønsidentitet herunder hvordan personen forholder sig til sin krop. Kønsidentiteten er altså subjektiv.

For nuværende er det således, at Sexologisk Klinik varetager observation af transkønnede forud for behandling. Klinikken har bl.a. udtalt, at forhold såsom om transkønnede står op eller sidder ned, når de tisser, påklædningen og deres seksualitet indgår i vurderingen.
Klinikken har imidlertid aldrig fremlagt evidens for at nogen af deres undersøgelser har klinisk relevans. På mødet i Fællessalen 21. maj 2013 bekræftede overlæge Anna-Maria Giraldi, at der ikke er evidens for at forløbet i det hele taget har indflydelse på om transkønnede oplever tilfredshed med behandlingen efterfølgende.

Modsat fremgår det af tidligere indsendte materialer at et stort antal transkønnede oplever at rammerne i forløbene forhindrer fri og ærlig refleksion over deres livssituation og køn. Adskillige undersøgelser heriblandt levevilkårsundersøgelsen Lige eller ulige? – Homoseksuelle, biseksuelle og transpersoners levevilkår melder om høje andele af selvmordsforsøg i blandt transkønnede.

Landsforeningen finder det ikke fagligt forsvarligt at gennemføre en udredning, hvorom der ikke findes klinisk evidens for at den gavner nogen, når det er dokumenteret, at den reducerer ansøgernes mulighed for at reflektere over sin situation og sandsynliggjort, at den kan koste menneskeliv.

LGBT Danmark ønsker jf. vores politik til forbedring af transkønnedes vilkår pkt. 6.2 at kønskorrigerende behandling tilbydes på baggrund af informeret samtykke.

Eftersom det kun er den enkelte selv, der kan afgøre sin egen kønsidentitet herunder hvordan personen ønsker at forholde sig til sin krop er det ikke muligt for andre at diagnosticere transkøn. Derimod kan der, i lighed med hvad der er tilfældet for øvrige behandlinger i sundhedsvæsenet, foretages en undersøgelse for om personen kan afgive informeret samtykke såfremt den behandlende læge finder anledning til tvivl herom.

Med venlig hilsen
Vibe Grevsen
talsperson for transpolitik

[Indhold] Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 30. maj 2013 fra LGBT Danmark, jf. B 116 – bilag 4.

[Indhold] Svar
LGBT Danmark bemærker i sin henvendelse, at B116 indeholder to hovedpunkter
  1. Et forslag om at fjerne transkøn fra listen over psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
  2. Et forslag om at afskaffe den obligatoriske udredning for transkønnethed forud for behandling

Jeg bemærker indledningsvis, at beslutningsforslag B 116 ifølge sin ordlyd opfordrer regeringen til at fjerne kategorien transseksuelle fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem, hvor transpersoner klassificeres i kategorien »psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.

Jeg opfatter det således, at B 116 opfordrer til, transkønnethed slettes fra diagnoselisten i det hele taget, som det også fremgår LGBT’s nærmere bemærkninger til dette punkt og af Enhedslistens bemærkninger i udvalgets betænkning. Jeg er ikke enig i dette synspunkt og finder, at der er redegjort udmærket herfor
i bemærkningerne til flertallets ændringsforslag i udvalgets betænkning over beslutningsforslaget.

Hvad angår spørgsmålet om udredning forud for behandling af transkønnede, er det ikke behandlet i forslagets tekst, men i dets bemærkninger. Også i dette spørgsmål kan jeg tilslutte mig bemærkningerne til flertallets ændringsforslag i udvalgets betænkning over beslutningsforslaget.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

* * *
[Indhold] Kildehenvisninger
Folketingets journal vedrørende bilag 4 – skrivelsen fra LGBT Danmark.
Skrivelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

B 116. Bilag 1. Spgsm. 5. Skrivelse fra LGBT Danmark om B 116 og spgsm. om skrivelsen af 16. maj 2013. Svar 30. maj 2013 og 11. juni 2013.

Vist 0 gange. LGBT Danmark indsendte den 16. maj 2013 skrivelse til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget om beslutningsforslag B 116 om fjernelse af transkønnede fra sygsomslisten over psykiske lidelser.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede samme dag efter ønske fra Stine Brix (EL) og Jørgen Arbo-Bæhr (EL) spørgsmål 5 – Samling: 2012-13 – om kommentar til skrivelsen til Sundheds- og Forebyggelsesminister, Astrid Krag (S), der svarede den 30. maj 2013 og den 11. juni 2013 med supplerede svar.

Indhold
Skrivelsen fra LGBT Danmark af 16. maj 2013
Spørgsmål af 16. maj 2013
Svar af 30. maj 2013
Supplerende svar af 11. juni 2013
Kildehenvisninger

[Indhold] Skrivelsen fra LGBT Danmark af 16. maj 2013
København, 16/5-2013
Til Folketingets Sundheds og Forebyggelsesudvalg

Høringssvar vedrørende B 116 (Samling 2012-13) – Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transkønnede fra sygsomslisten over psykiske lidelser.

Enhedslisten har 10. april 2013 fremsat beslutningsforslag om fjernelse af transseksualitet fra listen over psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser i sundhedsvæsenets klassifikationssystem.

Idet der både skrives “transkønnede” og “transpersoner” formoder landsforeningen, at det er hensigten med beslutningsforslaget ud over kategorien “transseksuelle” også at fjerne kategorien “transvestisk fetichisme” fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem.

Såfremt det ikke skulle være tilfældet, henstiller landsforeningen til, at der laves et ændringsforslag til beslutningsforslaget, således at alle transkategorier fjernes fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem.

Som omtalt i beslutnigsforslaget tog LGBT Danmark i 2011 initiativ til en kampagne for at fjerne transkøn fra sygdomslisten. Kampagnen modtog tilslutning fra 37 organisationer på verdensplan heriblandt talrige danske interesseorganisationer indenfor LGBT-området såvel som fra behandlerorganisationer som Dansk Sexologforening og IMCC København.

I forlængelse heraf indsamlede LGBT Danmark underskrifter fra et stort antal læger, sygeplejersker, psykologer og sexologer, og Amnesty International indsamlede mere end 11.000 underskrifter for fjernelse af sygeliggørelsen af transkønnede.

Internationalt har institutioner som WPATH, WHO og Europa-Parlamentet taget afstand fra klassificering af transkøn i blandt psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.

Adgang til behandling
Enhedslisten nævner, at behandlingen af transkønnede kan kodes på samme måde som behandlingen af andre personer, der har behov for hjælp grundet uønsket hårvækst, uønsket brystvækst, uudviklede kønsorganer osv. Dette ligger fuldt ud på linje med den model for behandling landsforeningen har fremlagt for Sundhedsstyrelsen.

I sundhedsvæsenets klassifikationssystem findes allerede koder for sådanne behandlinger, og det er således ikke nødvendigt at tildele transkønnede en diagnose i kategorien psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forud for behandling jf. nedenstående case-eksempler.

Case 1
En transkønnet kvinde henvender sig til sin læge med et ønske om hormonbehandling. Lægen undersøger hende, og vejleder om mulige behandlinger, herunder tilbydes hun rådgivning med henblik på at få større klarhed over sine behov på samme måde som enhver anden kvinde, der mangler sin naturlige østrogenproduktion.
Eftersom hun jo er født uden ovarier får hun diagnosen Q50.0 Agenesi af æggestok og henvises til hormonsubstitutionsterapi.

Mens de taler sammen drøfter de også hendes overdrevne ansigtsbehåring og hendes stemme. Hun henvises til hårfjerning under diagnosen L68.0 Hirsutisme og til stemmetræning under diagnosen R49.0 Dysfoni.
I overensstemmelse med retningslinjerne i Standards of Care kan kvinden efter et år i hormonbehandling henvende sig til sin læge med henblik på genitalkorrektion om ønsket. Eftersom hun blev født uden vagina udføres operationen under diagnosen Q52.0 Agenesi af vagina.

På intet tidspunkt i behandlingen er det nødvendigt at stemple hende som kønsvarierende eller at tildele hende en diagnose indenfor afsnittet ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”.

Case 2
En transkønnet mand henvender sig til sin læge med et ønske om hormonbehandling. Lægen undersøger ham, og vejleder om mulige behandlinger, herunder tilbydes han rådgivning med henblik på at få større klarhed over sine behov på samme måde som enhver anden mand, der mangler sin naturlige testosteronproduktion.

Eftersom han jo er født uden testikler får han diagnosen Q55.0 Agenesi eller aplasi af testikel og henvises til hormonsubstitutionsterapi.

Såfremt han henvender sig til lægen på grund af ubehag forbundet med overdreven brystudvikling kan dette behandles under diagnosen N62.9A Gynækomasti.
I overensstemmelse med retningslinjerne i Standards of Care kan manden efter et år i hormonbehandling henvende sig til sin læge med henblik på genitalkorrektion om ønsket. Eftersom han blev født med en manglende eller underudviklet penis kan operationen udføres under diagnosen Q55.5A Agenesi af penis. Testikelimplantater kan tilbydes under diagnosen Q55.0 Agenesi eller aplasi af testikel.

Igen er det på intet tidspunkt i behandlingen nødvendigt at stemple ham som kønsvarierende eller at tildele ham en diagnose indenfor afsnittet ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”.

Der er altså ikke tale om at transkønnede mister adgang til behandling. Tværtimod handler fjernelse af transkøn fra sygdomslisten om at ophæve en diskriminerende praksis i sundhedsvæsenet, der har ført til at én gruppe af mennesker er kategoriseret som havende psykiske lidelser eller adfærdsmæssige forstyrrelser i forbindelse med et ønske om en behandling, der ikke har udløst en sådan kategorisering hos andre med tilsvarende behandlingsbehov. Kravet om fjernelse af transkøn fra sygdomslisten rummer således en parallel til intentionen om lige adgang til behandling i Sundhedslovens §2.

Diagnosticering
I beslutningsforslaget anføres, at transkønnede ikke automatisk skal gennemgå en psykiatrisk udredning eller diagnosticering af transkøn som betingelse for behandling.
Dette ligger fuldt ud på linje med Yogyakarta-principperne, og med LGBT Danmarks politik til forbedring af transkønnedes vilkår.

Sexologisk Klinik, der i dag foretager udredning af transkønnede med ønske om kønskorrigerende behandling har ved flere lejligheder svaret på spørgsmål omkring udredningen på klinikken. Herunder har de bekræftet at forhold som hvorvidt en person står op eller sidder ned og tisser og hvorledes personen klæder sig indgår i vurderingen.
Klinikken har imidlertid aldrig fremlagt kontrollerede kliniske undersøgelsr, der støtter disse eller andre af klinikkens udvælgelseskriterier. Klinikken udgav tillige i april 2011 en jubilæumsbog, hvor de beskriver behandlingen af transkønnede på stedet. Heri nævnes, med henvisning til materiale fra 1984 og 1998 kriterier som et livslangt ønske om at skifte køn, personens seksuelle orientering samt personlighed. Kriterier World
Professional Association for Transgender Health Care
tog afstand fra allerede i 2001. Det er LGBT Danmarks vurdering, at der ikke findes evidens for de kriterier, der indgår i vurderingen af transkønnede. For så vidt angår udredning af transkønnede i det hele taget er der aldrig foretaget klinisk kontrollerede studier af livskvaliteten iblandt transkønnede, der har modtaget behandling efter et observationsforløb på Sexologisk
Klinik
og transkønnede, der har valgt behandling i privat regi eller i udlandet. Der findes således ikke dokumentation for værdien af en udredning på Sexologisk Klinik.

Et andet hovedproblem ved udredningsforløbene er at de resulterer i farvning af den transkønnedes livshistorie fra den transkønnedes såvel som fra behandlerside. I vedlagte artikler fra Norge, [1] der på mange måder ligner Danmark hvad angår behandlingen af transkønnede fremgår at transkønnede føler sig tvunget til at lyve for at få behandling.
Den ene artikel henviser til en undersøgelse, hvor mere end 60% af de transkønnede har angivet, at de ikke følte de kunne være ærlige om sig selv i forløbet. LGBT Danmark hører om lignende oplevelser i blandt de transkønnede i Danmark, og der er fra tid til anden debattråde, hvor transkønnede drøfter med hinanden hvad der er gunstigt at fortælle i observationsforløbet på Sexologisk Klinik. Vi oplever imidlertid også behandlere, der farver transkønnedes historier således at de bedre passer til de officielle normer for forløbet.
Eksempler herpå er transkønnede, der oplyser ved de indledende samtaler at de er i tvivl og ønsker at snakke om muligheden for operation, hvor det siden noteres i journalen at personen altid har følt sig placeret i den forkerte krop. Det kan være transkønnede, hvorom det skrives at de foretrak pigesysler som leg med dukker som børn, selvom de aldrig har ejet en dukke. Det kan være personer, hvis påklædning ved samtalerne beskrives anderledes end den faktisk har været således at de bedre svarer til gængse kønsstereotyper osv.

Herudover har vi modtaget beretninger fra transkønnede, der motiveret af et ønske om at fremstå overbevisende overfor Sexologisk Klinik har påbegyndt behandlinger i privat regi før de selv følte sig parate til det. Udover at savne evidens medfører diagnosticeringen altså at transkønnede og professionelles mulighed for at tale åbent om den enkeltes ønsker reduceres væsentligt.

Sundhedsministeren har i lighed med adskillige internationale aktører udtrykt, at det udelukkende er den enkelte selv, der kan afgøre sin kønsidentitet og hvordan personen ønsker at forholde sig til sit biologiske køn. For at sikre at transkønnede kan reflektere frit og træffe velafbalancerede beslutninger herom finder landsforeningen det afgørende at diagnosticering af transkøn bringes til ophør.

Psykiatrisk behandling
Der er ikke foretaget undersøgelser af danske transkønnedes brug af psykiatrisk behandling i nyere tid.

Som tidligere omtalt har en stor del af de transkønnede imidlertid oplevet, at de ikke kunne være sig selv i observationsforløbene på Sexologisk Klinik. Vi møder i landsforeningen personer, der søger støtte til at klare observationsforløbene og personer, der efter mødet med Sexologisk Klinik søger støtte til at bearbejde de oplevelser de har haft på klinikken.

Et problem i denne forbindelse er Sundhedslovens §115:

”En person kan få tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.”

Vi har i LGBT Danmark journalmateriale, hvori der i konferencenotater optræder diagnoser, som ikke er begrundet i psykologiske undersøgelser, pårørendesamtaler eller tidligere notater, som ikke er tildelt diagnosekoder og ikke fremgår af stedets epikriser.
Flere personer i vores netværk har omtalt noget lignende. Det kan se ud til at være administrativ praksis at transkønnede, der ellers er psykisk sunde, af Sexologisk Klinik proforma tildeles psykiatriske diagnoser (udover transseksualisme) for at begrunde, at de har ”betydelige sjælelige lidelser” jf. ovenstående.

Det er imidlertid tabubelagt iblandt professionelle såvel som transkønnede, og kan ikke udelukkes at nogle har søgt behandling for sådanne pseudolidelser.

Antal og fortrydelse
I forhold til antallet af kønskorrektioner iblandt danskere har Sundhedsstyrelsen i brev af 14. september 2010 oplyst, at der i perioden fra 2005 til 2010 var givet tilladelse til kønskorrektion i Danmark for 18 ud af 18 transmænd, der søgte herom og for 6 ud af 10 transkvinder, der søgte herom. I samme periode havde 3 transmænd og 14 transkvinder i følge Sundhedsstyrelsen gennemført kønskorrektion i udlandet.

Ovenstående svarer til, at der er givet tilladelse til omkring fire kønskorrektioner i Danmark årligt, hvilket er væsentligt færre end i vore skandinaviske nabolande jf. bl.a. vedlagte artikler.

Landsforeningen finder det bekymrende at mere end dobbelt så mange transkvinder har fundet det nødvendigt at søge udenlands for behandling i forhold til antallet af transkvinder, der har opnået tilladelse til behandling herhjemme. Dette stiller spørgsmål ved om der er let og lige adgang til behandling for transkønnede jf. intentionen i Sundhedsloven såvel som ved den oplevede kvalitet af de danske behandlingstilbud.

For så vidt angår transkønnedes livskvalitet efter operation henviser Socialstyrelsen i sin udredning til flere undersøgelser, der viser at transkønnede opnår bedre social, psykisk og arbejdsmæssig trivsel efter kønskorrektionen.

I et studie med 232 opererede transkvinder fandt Anne Lawrence, at alle på nær én udtrykte markant øget livskvalitet efter kønskorrektionen. Ingen udtrykte vedvarende fortrydelse af indgrebet, mens få procent lejlighedsvist havde kastet nostalgiske tilbageblik på tilværelsen før korrektionen. Hun fandt ingen sammenhæng med de faktorer, der traditionelt indgår i udredning af transkønnede. Derimod havde manglende opbakning fra familie og omgivelser og kvaliteten af de operative indgreb betydning for om personerne kastede sådanne tilbageblik på tilværelsen før operationen. Væsentligst var antallet af operationskomplikationer og fysiske funktionsproblemer.

Fundene er i overensstemmelse med øvrig litteratur på området. Heriblandt har svenske registerundersøgelser vist at 3,8 % af de personer, der blev opereret i 1972 – 1992 senere ønskede deres juridiske køn tilbageført, hvorimod det tilsvarende tal for 1992 – 2009 var 0,9 %. Faldet i antal af tilbageførsler er sket sideløbende med at der er opereret tre gange så mange om året i Sverige i den seneste periode, hvilket underbygger betydningen af de kirurgiske kompetencer. Det skal i samme forbindelse nævnes at Socialstyrelsen i sin udredning argumenterer for yderligere åbning af adgangen til behandling af transkønnede.

Udover betydningen af omgivelsernes accept og kvaliteten af operationerne er der i litteraturen eksempler på at transkønnede har følt sig pressede til at lyve for at leve op til behandlingssystemets normer eller direkte har følt sig pressede til at gennemføre behandlinger enten for at virke overbevisende overfor behandlerne eller for at leve op til juridiske krav eller andre normer. Eksempler herpå findes i den svenske dokumentar ”Jeg vil ha’ min penis tilbage”, i vedlagte artikler og i bogen ”Ned til kvinderne”, hvor det oplyses at personen på operationsdagen udtrykker, at hun alligevel ikke ønsker operationen.

LGBT Danmark finder det af yderste vigtighed at transkønnede kan reflektere frit over ønsker vedrørende kønskorrektion. Observationsforløb og diagnosticering sætter alvorlige begrænsninger herfor. Landsforeningen anbefaler på baggrund heraf at praksis omkring diagnosticering af transkøn som forudsætning for behandling bringes til ophør.

LGBT Danmark tilslutter sig beslutningsforslag B 116 om fjernelse af transkøn fra listen over psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.

Med venlig hilsen
Vibe Grevsen
talsperson for transpolitik

[Indhold] Spørgsmål af 16. maj 2013
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. maj 2013 fra LGBT, jf. B 116 – bilag 1.

[Indhold] Svar af 30. maj 2013
Henvendelsen fra LGBT omhandler forhold, jeg tidligere har kommenteret i mine besvarelser af spørgsmål 1-4 til beslutningsforslaget. For så vidt angår foreningens bemærkninger til de forskellige trans-kategorier, har jeg bedt Sundhedsstyrelsen om en udtalelse.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

[Indhold] Svar af 11. juni 2013
I min besvarelse af den 30. maj 2013 af spørgsmål 5 oplyste jeg, at Sundhedsstyrelsen var blevet bedt om en udtalelse til spørgsmålet. Styrelsen har nu fremsendt sin udtalelse med kommentarer til LGBT’s bemærkninger om forskellige trans-kategorier. Selvom B 116 siden er trukket tilbage i forbindelse med 2. behandlingen, finder jeg det rimeligst at orientere udvalget om styrelsens svar. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:

Sundhedsstyrelsen skal indledningsvis henvise til styrelsens tidligere bidrag i sagen.

Sundhedsstyrelsen skal vedr. diagnoser generelt som tidligere understrege at den internationale WHO-klassifikation, ICD-10 (International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems) er et professionelt fagligt arbejdsredskab. Det er et vigtigt værktøj for alle i sundhedssektoren, der arbejder med behandling og formidling af patientdata, for statistik og epidemiologi samt for den generelle informationsvirksomhed i sundhedsvasenet. Det kan eksempelvis vare i forbindelse med:

  • Kommunikation af konkret diagnostik og behandling af den enkelte patient, som henvender sig med ønske om behandling,
  • til at vurdere statistisk forekomst af en bestemt lidelse og deraf følgende vurderet behov for behandlingstilbud eller forebyggende foranstaltninger i den forbindelse samt
  • til ydelses- og afregningstekniske forhold.

Sundhedsstyrelsen finder det som tidligere nævnt vigtigt, at der i faglig professionel sammenhæng anvendes en klar og så vidt overhovedet mulig entydig og præcis kommunikation vedr. diagnoser, når disse skal begrunde, dvs. udgøre indikation, for videre diagnostik og behandling.

Sundhedsstyrelsen har konstateret, at forslaget til folketingsbeslutning har omhandlet ønske om behandling i sundhedsvæsenet og ændringer i WHO-klassifikationssystem. Sundhedsstyrelsen har i sine bidrag i sagen anvendt den i henhold til WHO’s ICD-klassifikationssystem officielle og korrekte terminologi: kønsidentitetsforstyrrelser (F64) og herunder transseksualisme (F64.0).

Transkønnethed er ikke et sundhedsfagligt veldefineret og entydigt begreb, der kan derfor være forskellige opfattelser af, hvad dette omfatter.

Sundhedsstyrelsen konstaterer, at LGBT fremsætter et ønske om eller en formodning om at beslutningsforslaget endvidere også omfatter diagnosen: Transvestitisk fetichisme (F65.1)

Hertil skal Sundhedsstyrelsen oplyse følgende.

For så vidt angår seksuelle praktiker, der i overvejende grad foregår alene eller eventuelt mellem samtykkende voksne, som lever fint hermed, vil der sædvanligvis ikke være behov for at anvende diagnoser, idet der ikke er tale om et problem med behov for sundhedsfaglig behandling. Kun i de sjældne situationer, hvor dette ikke er tilfældet, fx i forbindelse med en persons egen lidelse kan eksisterende koder under F65 med tilhørende kodetekster findes relevante. I en sexologisk behandlingskontekst kan der således være brug for diagnoser fra gruppen F65, når en person henvender sig og søger behandling f.eks. på grund af ekstrem seksualitet,
som de selv eller deres omgivelser oplever som en plage. Fra faglig sexologisk side oplyses at man kun yderst sjældent finder behov for at anvende diagnosen: Transvestitisk fetichisme.”

Jeg kan henholde mig til styrelsens oplysninger.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

* * *
[Indhold] Kildehenvisninger
Folketingets journal vedrørende bilag 1 – skrivelsen fra LGBT Danmark.
Skrivelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svarene.
Spørgsmålet og svaret af 30. maj 2013 hos Folketinget i pdf-format.
Spørgsmålet og svaret af 11. juni 2013 hos Folketinget i pdf-format.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Artikler fra Norge.
    1. Den medsendte artikel: NRK – Transpersoner må lyve for å få behandling i pdf-format hos Folketinget.
    2. Den medsendte artikel: IngenTransLand – På Rikshospitalet avgjør tre personer skjebnen til alle som vil skifte kjønn i Norge i pdf-format hos Folketinget.

B 28. Bilag 1. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark af 10. januar 2013.

Vist 78 gange. Dateret den 10. januar 2013 indsendte LGBT Danmark høringsskrivelse til Ligestillingsudvalget med kopi til ligestillings- og kirkeminister, Manu Sareen vedrørende beslutningsforslag B 28 om indføjelse af kategorien “kønsidentitet” i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning.

Anført som bilag 1 i Folketingets journal vedrørende beslutningsforslaget.

Skrivelsen gengives i sin helhed herunder.

LGBT Danmark

LGBT Danmark

Til Ligestillingsudvalget
Kopi til minister for ligestilling og kirke
10. januar 2013

Vedr.: Beslutningsforslag B 28 – Samling 2012-13 – om indføjelse af kategorien “kønsidentitet” i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, hilser det fremsatte beslutningsforslag velkommen og anbefaler det vedtaget og udmøntet i lovgivningen.

Da sprogbrugen vedrørende kønsidentitet og transpersoner i en vis grad er præget af uklarhed og uensartethed, finder Landsforeningen det væsentligt at det præciseres – som fortolkningsbidrag til domstolene – hvad det er for former for diskrimination, der skal beskyttes imod.

Fortolkningsbidrag
Det enkelte menneske har en indre følelse af, hvilket køn det er. Det kan være mandligt, kvindeligt eller falde udenfor disse to kategorier. Dette kaldes her, for enkelheds skyld, det indre køn. Det enkelte menneske udtrykker også sit køn udadtil på forskellig vis, f.eks. ved påklædning, frisure, makeup, tale og manerer. Hvad, vi betragter som udtryk for mandligt og kvindeligt, er ikke givet, men varierer over&sp;tid og fra kultur til kultur. Dette kaldes her kort det udtrykte køn. Kønnet kommer også til udtryk gennem kroppen, f.eks. på genetisk niveau og ved ydre kønstegn. Dette kaldes her kort det kropslige køn. For de fleste mennesker er det indre køn, det udtrykte køn og det kropslige køn det samme og enten mandligt eller kvindeligt. Det er at være ciskønnet – at være en ciskønnet mand eller en ciskønnet kvinde.

For transpersoner er der imidlertid en uoverensstemmelse mellem disse køn.
En transseksuel er en person, hvis indre køn adskiller sig fra det køn, pågældende blev tildelt ved fødslen, og som derfor ønsker at leve og blive anerkendt som kønnet svarende til det indre køn.
En transvestit er en person, der i påklædning, adfærd m.v. udtrykker det modsatte køn end det kropslige køn, og hvis indre køn i større eller mindre grad adskiller sig fra det køn, pågældende blev tildelt ved fødslen.
En interkønnet er en person, hvis kønskromosomer og/eller indre og/eller ydre kønsorganer ikke entydigt er enten mandlige eller kvindelige.
Der findes mange former for ikke-ciskønnethed, dette er blot eksempler.

Det enkelte menneske har endvidere et juridisk køn. Dette tildeles ved fødslen og er enten kvindeligt eller mandligt. Det er altså i udgangspunktet omverdenen, der gennem lovgivningen definerer det juridisk køn.

Som eksempler på diskrimination kan nævnes 1) en transkønnet person, der nægtes en serviceydelse på grund af sin påklædning, eller 2) en transkønnet person, hvis arbejdsgiver ikke anerkender dennes indre køn.

I det første tilfælde sker diskriminationen på grund af en viden eller en formodning om, at der er en uoverensstemmelse mellem det udtrykte køn og det kropslige køn. Det er ikke således, at personer med mandlig påklædning eller med kvindelig påklædning diskrimineres. Heller ikke at personer med mandlig krop eller med kvindelig krop diskrimineres. Det er kombinationen af ét udtrykt køn og et andet kropsligt køn, der fører til diskriminationen.

I det andet tilfælde kunne der f.eks. være tale om en arbejdsgiver, som ikke tillader en påklædning/uniform og/eller en tiltaleform, der svarer til medarbejderens indre køn, som medarbejderen ønsker at leve i. Bevæggrunden vil typisk være, at det indre køn, som medarbejderen ønsker at leve i, ikke stemmer overens med det kropslige køn eller det juridisk køn. Det vil sige, at arbejdsgiveren ikke anerkender medarbejderens kønsidentitet – at medarbejderen er transperson, men behandler vedkommende som ciskønnet. Igen er der ikke tale om at diskriminere personer, der føler sig som mænd, eller personer, der føler sig som kvinder, eller personer med mandlige eller kvindelige kroppe eller personer med mandlige eller kvindelige personnumre. Der er tale om, at en person, der føler sig som ét køn, men har en krop af modsat køn, står ringere end en ciskønnet person.

For at forstå det urimelige i handlingen, kan enhver gøre det tankeeksperiment, at en arbejdsgiver sagde til en ciskønnet, mandlig medarbejder, at denne skulle bære kvindelig uniform og tiltales som kvinde.
Som det fremgår, er der ikke tale om kønsdiskrimination i form af forskelsbehandling mellem ciskønnede kvinder og ciskønnede mænd. Der er derimod tale om diskrimination i form af forskelsbehandling mellem ciskønnede og ikke-ciskønnede – altså diskrimination af transkønnede personer.

Landsforeningen håber med disse eksempler og bemærkninger at have tydeliggjort behovet for, at kategorien “kønsidentitet” indføjes i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning, som foreslået i beslutningsforslaget.

Landsforeningen gør opmærksom på, at rækken af love nævnt i beslutningsforslaget, hvori indføjelsen af “kønsidentitet” skal foretages, ikke er fuldstændig. F.eks. er lov om forskelsbehandling på grund af race, køn, seksuelle orientering m.v. ikke nævnt i beslutningsforslaget.

Landsforeningen må desværre bekræfte bemærkningerne til beslutningsforslaget om, at Danmark på dette område halter bagud i forhold til mange andre lande. Således har mange lande i dag indført beskyttelse på området kønsidentitet, f.eks. Tyskland, Slovakiet, Spanien, Sverige, UK i EU og de nyere lovgivninger i Albanien, Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Montenegro og Serbien.

Landsforeningen vil i den forbindelse henvise til de mange direktiver, resolutioner, anbefalinger, rapporter m.v. fra FN, EU, Europarådet og andre [1] om specifikt at indføje kønsidentitet/transkønnethed som beskyttelsesgrund i lovgivningen.

Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Vivi Jelstrup
Landsforperson
Vibe Grevsen
Transpolitisk talsperson
Søren Laursen
Retspolitisk talsperson
[Retur] Noter

  1. Direktiver, resolutioner, anbefalinger, rapporter m.v.

    1. EU direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser
      http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:373:0037:0043:DA:PDF
    2. EU’s ligestillingsdirektiv 2006/54/EF fra Europa-Parlamentet af 5. juli 2006
      Ifølge Domstolen kan anvendelsesområdet for princippet om ligebehandling af mænd og kvinder ikke indskrænkes til at omfatte forbud mod den forskelsbehandling, som følger af, at den pågældende tilhører det ene eller det andet køn.
      Som følge af hensigten med princippet og arten af de rettigheder, det søger at sikre, finder det også anvendelse på den forskelsbehandling, der udspringer af den pågældendes kønsskifte.
      http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:204:0023:0036:DA:PDF
    3. EU’s asyldirektiv P7_TA(2011)0469 af 27. oktober 2011 om minimumsstandarder for anerkendelse af asyl
      Under pkt. 29, i artikel 10 og i begrundelsen anføres specifikt kønsidentitet.
      http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=P7-TA-2011-0469&language=DA&ring=A7-2011-0271
    4. Europa-Parlamentets betænkning af 8. marts 2011 om ligestilling i 2010 mellem kvinder og mænd i EU
      I relation til transkønnede er det især værd at hæfte sig ved punkt 60 og 65:
      60) opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage særligt hensyn til de grupper af kvinder, der er mest udsatte: handicappede, ældre, indvandrere, lesbiske, biseksuelle og transkønnede.
      65) bemærker, at transkønnede personer fortsat udgør en stærkt marginaliseret og forfulgt gruppe, der udsættes for en høj grad af stigmatisering, udstødelse og vold, som rapporteret af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at følge agenturets henstillinger om en stærkere og tydeligere beskyttelse mod diskrimination på grund af kønsidentitet.
      http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+REPORT+A7-2011-0029+0+DOC+PDF+V0//DA
    5. Europa-Parlamentet opfordrede den 16. december 2010 til beskyttelse af LGBT-personers menneskerettigheder på verdensplan
      http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT%20REPORT%20A7-2010-0339%200%20DOC%20XML%20V0//DA
    6. Europa-Parlamentets rapport af 9. juli 2010:
      Transgender Persons Rights in the EU Member States
      http://www.lgbt-ep.eu/wp-content/uploads/2010/07/NOTE-20100601-PE425.621-Transgender-Persons-Rights-in-the-EU-Member-States.pdf
    7. EU’s værktøjskasse af 17. juni 2010 om LGBT menneskerettigheder
      I Rådet for Den Europæiske Union har Menneskerettighedsgruppen den 8. juni 2010 vedtaget og derefter offentliggjort et værktøjssæt til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle (LGBT-personer).
      http://register.consilium.europa.eu/pdf/da/10/st11/st11179.da10.pdf
    8. Europarådets konvention – CM(2011)49 – vedtaget den 7. april 2011 af Ministerkomitéen i Europarådet om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
      Konventionen er den første juridisk bindende internationale aftale nogensinde, som omfatter seksuel orientering og kønsidentitet og bekræfter dermed, at lesbiske, bøsser, biseksuelle, trans- og interkønnede – LGBTI – personers rettigheder udgør en integrerende del af de universelle menneskerettigheder.
      https://wcd.coe.int/ViewDoc.jsp?id=1772191
    9. Europarådets tidligere menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarbergs rapport af 29. juli 2009 med 12 anbefalinger, som bør være gældende for alle transkønnede i Europa
      https://wcd.coe.int/ViewDoc.jsp?id=1476365
    10. Europarådets anbefaling CM/Rec(2010)5 af 31. marts 2010:
      Bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet
      http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/andre_publ/ministerkomitéens%20rekommandation.pdf
    11. Europarådet den 27. juli 2011:
      Combating discrimination on grounds of sexual orientation or gender identity: Council of Europe standards
      Indeholder vedtagelser og anbefalinger fra Europarådet inden for LGBTområdet.
      http://book.coe.int/EN/ficheouvrage.php?PAGEID=36&lang=EN&produit_aliasid=2590
    12. Europarådet rapport af 23. juni 2011:
      Diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet i Europa
      Se ikke mindst udtalelserne i forordet af menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg
      http://www.coe.int/t/Commissioner/Source/LGBT/LGBTStudy2011_en.pdf
    13. Europarådets til dato største undersøgelse om homofobi, transfobi og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet i Europarådets 47 medlemslande
      23. juni 2011.
      http://www.coe.int/t/Commissioner/Source/LGBT/LGBTStudy2011_en.pdf
    14. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols pressemeddelelse af marts 2012 med oversigt over 13 sager om transforhold, som Domstolen har behandlet
      (Pressemeddelelsen er ikke mere tilgængelig hos domstolen.16. november 2013. Tina Thranesen).
    15. FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon udtalte den 25. januar 2011 bl.a.:
      Vi må afvise forfølgelse af mennesker på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.
      http://www.un.org/sg/statements/?nid=5051
    16. FN’s Højkommissær for Menneskerettigheders rapport A/HRC/19/41 af 17. november 2011 om diskriminerende love og praksis vedrørende vold mod personer pga. deres seksuelle orientering og kønsidentitet
      Hænger sammen med resolution A/HRC/17/19. (Omtalt som punkt 17).
      http://www2.ohchr.org/english/bodies/hrcouncil/docs/19session/A.HRC.19.41_English.pdf
    17. FN’s Menneskerettighedsråd vedtog den 15. juni 2011 resolution A/HRC/17/19 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet
      Hænger sammen med FN rapport A/HRC/19/41 af 171111. (Omtalt som punkt 16).
      http://www.equal-jus.eu/node/568
    18. Yogyakarta principperne af 26. marts 2007om seksuel orientering og kønsidentitet
      http://www.yogyakartaprinciples.org/principles_en.htm
    19. NGO’ers fælleserklæring om seksuel orientering, kønsidentitet og menneskerettigheder om seksuel orientering, kønsidentitet og menneskerettigheder fremsat for FN’s Menneskerettighedsråd den 22. marts 2010
      http://www.equal-jus.eu/node/267
    20. Den norske regerings handlingsplan:
      Bedre livskvalitet for lesbiske, homofile, bifile og transpersoner 2009-2012
      Udgivet 25. juni 2008.
      To steder er der imidlertid afsnit specifikt om transpersoner. De gengives herunder.
      1.4 Politikken mod diskriminering – side 11
      Diskrimineringslovgivningen
      Likestilings- og diskrimineringsombudet har i sin praksis lagt til grunn at et vern mot diskriminering av transpersoner må innfortolkes i vernet mot kjønnsdiskriminering gitt i likestillingsloven. Denne praksis en er for øvrig i samsvar med den fortolkningen Den europeiske menneskerettsdomstol har av den europeiske menneskerettskonvensjonen, og EF-domstolens fortolkning av EUs direktiv om likebehandling av menn og kvinner.
      Tiltak 51 Bedre oppfølging av barn og ungdom med alternativ kjønnsidentitet og kjønnsuttrykk – Side 39
      I Norge er det ingen systematisk oppfølging av barn og ungdom med alternative kjønnsuttrykk eller -identiteter, det vil si som «transer». Det sexologiske fagmiljøet har uttrykt bekymring for at det foregår diagnostisering, behandling og sykeliggjøring av mennesker som kunne hatt godt utbytte av mer desentralisert oppfølging. Ofte er det slik at disse unge blir henvist til helsetjenestene på grunn av omgivelsenes reaksjoner på barnets uklare eller mangende identifisering med tradisjonelle kjønnsstereotypier eller på at barnet overskrider tradisjonelle stereotype kjønnsutrykk. For å unngå å forsterke skyld og skam hos barna det gjelder, er det viktig at personell i helse- og omsorgsektoren har kunnskaper og metodikk til å forstå den unges kjønn på en nyansert og ikke sykeliggjørende måte. I de sexologiske fagmiljøene er det gode erfaringer med lokale tiltak rettet mot de i barnets omgivelsene som forstyrres av barnets atlerd, for eksempel familie, barnehage eller skole. Barne og likestillingsdepartementet skal i løpet av 2009, sammen med berørte departementer, vurdere tiltak på dette området.
      Gjennomføring: 2009-2012
      Ansvarlig: BLD
      http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/suu/bilag/476/1158265.pdf
    21. Rigsadvokatens redegørelse – J.nr. RA-2006-120-0033 – af april 2008 om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6 og nr. 7, samt sager om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.
      Pkt. 4.4.1. Sager, hvor der er rejst tiltale/endeligt afgjorte sager (Side 14 – 15)
      I sagen havde en direktør, der samtidig var bestyrelsesmedlem i et aktieselskab, som drev en “Bang & Olufsen”- forretning, overtrådt lovens § 1, stk. 1, ved at have nægtet at betjene en mandlig transvestit, der indfandt sig i butikken iklædt kjole, på samme vilkår som andre, idet han oplyste prisen på en pladespiller til 10.000 kr. og bl.a. udtalte: “det er altså prisen, og så er du i øvrigt ikke velkommen i butikken, så lange du har det tøj på” og “hvis du går hjem og tager din mors tøj af, kan det være vi finder en bedre pris”. Direktøren har den 24. august 2007 vedtaget et bødeforelæg pa 2.000 kr. i anledning af overtrædelsen, og aktieselskabet har den 14. september 2007 vedtaget en
      bøde på 1.000 kr., jf. lovens § 3.
      http://www.anklagemyndigheden.dk/sites/vidensbase/Documents/Redegørelse%20hatecrime.pdf
      Rigsadvokatens dokumenter er flyttet til ny adresse, hvorfor ovennævnte adresse er ajourført til den nugældende. Den 17. november 2013. Tina Thranesen.
    22. Hadforbrydelser i Danmark – vejen til en effektiv beskyttelse.
      Udredning nr. 8 af 7. februar 2011 fra Institut for Menneskerettigheder – IMR
      Afsnit 7.3. Omfanget af den strafferetlige beskyttelse (anbefaling nr. 2), hvor IMR anbefaler en nærmere afklaring af, hvilke tilhørsforhold til bestemte grupper straffelovens § 81, nr. 6, omfatter.
      http://menneskeret.dk/files/pdf/Publikationer/IMR-Udr-8-Hadforbrydelser.pdf
    23. Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2010
      http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/
      Forskningsrapporter/2011/Offerrapport_2010.pdf
    24. Homophobia, Transphobia and Discrimination on grounds of Sexual Orientation and Gender Identity 2010.
      http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/1286-FRA-LGBT-report-update2010.pdf
    25. Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation and Gender Identity in the EU Member States Part II – The Social Situation. (31. marts 2009).
      http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/397-FRA_hdgso_report_part2_en.pdf
    26. Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation in the EU Member States. Part I – Legal Analysis.
      Juni 2008
      http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/192-FRA_hdgso_report_Part%201_en.pdf
    27. Transgender Law & Policy Institute – TLPI
      I Non-Discrimination Laws that include gender identity and expression:
      Oversigt over hvilke stater i USA, der har indført diskriminationslove, der inkluderer kønsidentitet – gender identity – og kønsudtryk –gender expression – lovenes betegnelser og link til dem.
      http://www.transgenderlaw.org/ndlaws/index.htm
    28. Regeringsgrundlaget af 3. oktober 2011 for regeringen vedrørende ligestilling, seksuel orientering, kønsskifte og etnisk ligestilling
      I afsnittet underafsnittet “Seksuel ligestilling” i afsnittet “Ligestilling og mangfoldighed” omtales transkønnede indirekte under begrebet “andre grupper” i teksten:
      Regeringen vil styrke indsatsen med at registrere, opklare og forebygge hate crimes mod homoseksuelle og andre grupper.
      I samme afsnit anføres følgende om kønsskifte:
      Regeringen vil undersøge reglerne om kønskorrigerende behandling, herunder mulighederne for at foretage juridisk kønsskifte uden krav om kirurgiske indgreb.
      http://www.statsministeriet.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/
      Regeringsgrundlag_okt_2011.pdf

Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Høringsskrivelsen i pdf-format.

B 129. Bilag 2. Spgsm. 4. LGBT Danmark skrev den 6. juni 2011 til Retsudvalget om JM’s svar på spgsm. 1, bilag 2. Spgsm. den 23. august 2011. Svar 23. august 2011.

Vist 66 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark skrev den 6. juni 2011 til Retsudvalget om, at det er meget beklageligt og ikke i overensstemmelse med regeringens udmeldinger internationaltat, at justitsminister, Lars Barfoed i sit svar på spgsm. 1, bilag 2 – beslutningsforslag B 129 – Samling 2010-11 – om en styrket indsats over for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet, etnicitet m.v. (hadforbrydelser), bruger 25 år gamle forarbejder som begrundelse for ikke tilføje ordene “kønsidentitet eller kønsudtryk” til straffelovens § 81, nr. 6.
Retsudvalget stillede den 9. juni 2011 spørgsmål nr. 4 om at kommentere henvendelsen til justitsminister, Lars Barfoed, der svarede den 23. august 2011.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

Til indhold] Henvendelsen

Til Folketingets Retsudvalg
København, 6. juni 2011

Kønsidentitet ifm. straffelovens § 81, nr. 6 og § 266 b

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, har med interesse fulgt Folketingets arbejde med beslutningsforslag B 129, Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats over for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet, etnicitet m.v. (hadforbrydelser).

I sin besvarelse den 31. maj 2011 af spørgsmål 1 vedrørende B 129 – Samling 2010-11, bilag 1 – afviste justitsminister, Lars Barfoed, at tilføje ordene “kønsidentitet eller kønsudtryk” til straffelovens § 81, nr. 6 med begrundelsen.

  Baggrunden herfor er, at en fortolkning af straffelovens § 81, nr. 6, med baggrund i bestemmelsens forarbejder [1] medfører, at bestemmelsen allerede omfatter strafbare forhold, der eksempelvis har baggrund i, at forurettede er transkønnet, selv om det ikke udtrykkeligt fremgår af bestemmelsens ordlyd.

Det er yderst beklageligt, at Justitsministeren ikke vil medvirke til denne tiltrængte og helt naturlige ændring af straffeloven. Det er endnu mere beklageligt, at Justitsministeren som begrundelse henviser til bestemmelsens forarbejder.

Forarbejderne til bestemmelserne må på dette punkt anses for forældede, og Justitsministeren har da også undladt at oplyse nærmere om dem.

Justitsministeriets oplyste den 11. marts 2010 som svar på forespørgsel fra Tina Thranesen bl.a. følgende:

  For så vidt angår straffelovens § 266 b kan Justitsministeriets oplyse, at den eksisterende antidiskriminationslovgivning blev udvidet ved lov nr. 357 af 3. juni 1987 om ændring af borgerlig straffelov og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. til også at omfatte seksuel orientering. De tilhørende lovforarbejder – herunder lovforslag nr. 196, som fremsat den 12. februar 1987 – findes ikke umiddelbart på hverken retsinformation eller Folketingets hjemmeside. Der vedlægges derfor en kopi til Deres orientering.

http://www.thranesen.dk/artikler/19870212_ForslagStraffelov.pdf

Som det fremgår af ovenstående, vedrører forarbejderne bestemmelserne

Forslag til Lov om ændring af borgerlig straffelov,
kriminallov for Grønland og
lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.
(Forbud mod diskrimination på grund af seksuelle orientering)
LFF 1986-1987.1.196

http://www.thranesen.dk/artikler/19870212_ForslagStraffelov.pdf

Det kan deraf ses, at der under “KOMMISSIONENS KONKLUSION” – i 3. sidste afsnit anføres:

  Også andre former for “seksuelle orientering” end den homoseksuelle, f.eks. transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling.

Andet og mere findes der ikke med relation til kønsidentitet, kønsudtryk og transkønnethed.

Det skal især bemærkes, at det pågældende lovforslag er 25 år gammelt. For 25 år siden var kendskabet til transkønnethedtransvestisme, transseksualisme mv. – sparsomt, og det var ikke udsædvanligt at se det omtalt som en variation under seksuelle orientering.

I dag er der imidlertid ingen med kendskab til transkønnethed, som vil bruge en sådan formulering. I dag er det internationalt anerkendt både juridisk og lægevidenskabeligt, at seksuelle orientering og kønsidentitet er to forskellige ting.

Det skal bemærkes, at regeringen selv, via Europarådets ministerkomités anbefaling af 31. marts 2010, CM/Rec(2010)5 on measures to combat discrimination on grounds of sexual orientation or gender identity, har bidraget til, på internationalt plan at anerkende og forbedre forståelsen af dette forhold. Gennem hele anbefalingen tales netop om seksuelle orientering eller kønsidentitet, f.eks. anbefaling A2:

  Member states should ensure that when determining sanctions, a bias motive related to sexual orientation or gender identity may be taken into account as an aggravating circumstance.

https://wcd.coe.int/ViewDoc.jsp?id=1606669

Det skal endvidere bemærkes, at regeringen for nylig har medvirket til vedtagelsen af den første internationale konvention, der specifikt nævner kønsidentitet, nemlig Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder:

  3. The implementation of the provisions of this Convention by the Parties, in particular measures to protect the rights of victims, shall be secured without discrimination on any ground such as sex, gender, race, colour, language, religion, political or other opinion, national or social origin, association with a national minority, property, birth, sexual orientation, gender identity, age, state of health, disability, marital status, migrant or refugee status, or other status.

https://wcd.coe.int/wcd/ViewDoc.jsp?id=1772191

Formuleringen i det nævnte forarbejde med at betegne transvestisme som en seksuelle orientering er således decideret forkert. Kønsidentitet er ikke en seksuelle orientering, og et overfald begrundet i offerets kønsidentitet kan ikke tolkes som et overgreb begrundet i seksuelle orientering. Da lovens (forarbejdernes) bogstav er forkert, er man henvist til løse overvejelser om lovens ånd. Transkønnede er i høj grad i risiko for hadforbrydelser og kan ikke være tjent med denne uklare retstilstand.

Det er derfor meget beklageligt og ikke i overensstemmelse med regeringens udmeldinger internationalt at Justitsministeren bruger disse 25 år gamle forarbejder som begrundelse for ikke tilføje ordene “kønsidentitet eller kønsudtryk” til straffelovens § 81, nr. 6, således at bestemmelsen kan gøres tidssvarende og klargøre, at overgreb begrundet i kønsidentitet er omfattet af bestemmelsen.

Landsforeningen skal derfor anmode Retsudvalget om at bede Justitsministeren redegøre for, 1) om det er regeringens opfattelse at transvestitisme er en seksuelle orientering, således som det siges i forarbejderne, 2) om regeringen finder dette i overensstemmelse med ministerkomiteens anbefalinger, og 3) om ministeren opretholder sin afvisning af at tilføje kønsidentitet og kønsudtryk til straffelovens § 81, nr. 6.

Landsforeningen stiller sig naturligvis gerne til rådighed for yderligere information.

Med venlig hilsen
LGBT Danmark Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Søren Laursen
Retspolitisk talsperson
Sebastian Svegaard
Transpolitisk talsperson

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. juni 2011 fra LGBT Danmark, jf. B 129 – bilag 2.

[Til indhold] Svaret
I den pågældende henvendelse er LGBT Danmark på ny inde på foreningens forslag om at tilføje ordene “kønsidentitet eller kønsudtryk” til straffelovens § 81, nr. 6. Det er LGBT Danmarks opfattelse, at der foreligger en uklar retstilstand i relation til anvendelsesområdet for den pågældende strafskærpelsesbestemmelse, og at transkønnede ikke kan være tjent med dette.

Jeg har tidligere forholdt mig til det omtalte forslag og kan i den forbindelse henvise til min besvarelse af 31. maj 2011 af spørgsmål nr. l fra Folketingets Retsudvalg vedrørende beslutningsforslaget.

Som det fremgår af den nævnte besvarelse, kan jeg ikke støtte forslaget.
Som anført i besvarelsen er baggrunden herfor, at en fortolkning af straffelovens § 81, nr. 6, med baggrund i bestemmelsens forarbejder medfører, at bestemmelsen allerede omfatter strafbare forhold, der eksempelvis har baggrund i, at forurettede er transkønnet, selv om det ikke udtrykkeligt fremgår af bestemmelsens ordlyd. Der er således efter min opfattelse ikke noget hjemmelsmæssigt behov for en ændring på dette punkt.

Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at der heri ikke fra min side ligger en afstandstagen fra de internationale anbefalinger mv., der er omtalt i LGBT Danmarks henvendelse, og som lægger op til at bekæmpe diskrimination bl.a. på baggrund af kønsidentitet.

Som jeg således også gav klart udtryk for under l. behandlingen af beslutningsforslaget den 19. maj 2011, er det naturligvis helt uacceptabelt, når nogen udsættes for vold eller chikane mv. på baggrund af eksempelvis vedkommendes kønsidentitet.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra LGBT Danmark – bilag nr. 2.
Henvendelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Note ved Tina Thranesen.
  1. [Retur] Forslag til Lov om ændring af borgerlig straffelov.
    Under “KOMMISSIONENS KONKLUSION” – i 3. sidste afsnit anføres:
    Også andre former for “seksuelle orientering” end den homoseksuelle, f.eks. transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling.

B 129. Bilag 1. Spgsm. 1. LGBT Danmark skrev den 25. april 2011 til Retsudvalget. Spgsm. den den 3. maj 2011. Svar den 31. maj 2011.

Vist 75 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark skrev den 25. april 2011 Retsudvalget om beslutningsforslag B 129 – Samling 2010-11, bilag 1 – om en styrket indsats over for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet, etnicitet m.v. (hadforbrydelser).
Retsudvalget stillede den 3. maj 2011 spørgsmål nr. 1 om henvendelsen, til justitsminister, Lars Barfoed, der svarede den 31. maj 2011.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

Til indhold] Henvendelsen

Til Folketingets LGBT Danmark skrev den 25. april 2011 Retsudvalg
København, 25. april 2011

Bemærkninger til beslutningsforslag B 129 om hadforbrydelser

LGBT Danmark hilser beslutningsforslag B 129 om en styrket indsats over for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet, etnicitet m.v. (hadforbrydelser) velkommen og kan overordnet støtte forslaget.

Vi anbefaler imidlertid, at forslagets del om ændring af straffeloven formuleres således:

Det pålægges ministeren at fremsætte lovforslag om ændring af straffeloven, således at § 81, stk. 1, nr. 6 får følgende ordlyd:
at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering, kønsidentitet eller kønsudtryk, alder, handicap eller lignende.

Forslagsstillerne anfører, at køn medtages særligt med henblik på transkønnede. Landsforeningen finder imidlertid, at ordet køn er for upræcist.

Med formuleringen kønsidentitet eller kønsudtryk sikres, at transkønnede specifikt bliver omfattet af bestemmelsen uanset deres aktuelle fremtoning/kønsudtryk. Vi henleder opmærksomheden på, at internationale menneskerettighedseksperter nævner kønsidentitet og kønsudtryk særskilt [1][2].
En hadforbrydelse mod en transkønnet f.eks. vold behøver nødvendigvis ikke at ske, medens denne er klædt som det modsatte køn i forhold til pågældendes biologiske køn.

Det kan også ske f.eks. ved, at pågældende klædt som sit biologiske køn fortæller om, at han/hun er transkønnet. I et sådant tilfælde er forbrydelsen også begrundet i pågældendes kønsidentitet og bør derfor også entydigt være omfattet af den strafskærpende bestemmelse.

Med venlig hilsen

LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Søren Laursen
Retspolitisk ordfører

Referencer:
  1. [Retur] Introduktion og fodnoter. I: The Yogyakarta Principles – the Application of International Human Rights Law in relation to Sexual Orientation and Gender Identity.
    URL: http://www.yogyakartaprinciples.org/principles_en.htm
  2. [Retur] Item 14 (b). I: McDougall G. [1] Report of the independent expert on minority issues. COMMISSION ON HUMAN RIGHTS, Economic and Social Council E/CN.4/2006/74. United Nations, 6 January 2006.
    URL: http://daccess-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/G06/101/26/PDF/G0610126.pdf

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. april 2011 fra LGBT Danmark, jf. B 129 – bilag 1.

[Til indhold] Svaret
Det fremgår af henvendelsen, at LGBT Danmark støtter beslutningsforslag nr. B 129. LGBT Danmark finder imidlertid, at forslaget om at tilføje ordet “køn” til straffelovens § 81, nr. 6, bør ændres, så i stedet ordene “kønsidentitet eller kønsudtryk” tilføjes til bestemmelsen. Det er LGBT Danmarks opfattelse, at en sådan ordlyd er mere præcis i forhold til at sikre, at bestemmelsen omfatter strafbare forhold, der har baggrund i, at forurettede eksempelvis er transkønnet.

Som jeg tilkendegav under 1. behandlingen af beslutningsforslaget den 19. maj 2011, kan jeg ikke støtte forslaget om at tilføje ordet “køn” til straffelovens § 81, nr. 6.

Jeg kan endvidere ikke støtte LGBT Danmarks forslag om at tilføje ordene “kønsidentitet eller kønsudtryk” til straffelovens § 81, nr. 6.

Baggrunden herfor er, at en fortolkning af straffelovens § 81, nr. 6, med baggrund i bestemmelsens forarbejder [2] medfører, at bestemmelsen allerede omfatter strafbare forhold, der eksempelvis har baggrund i, at forurettede er transkønnet, selv om det ikke udtrykkeligt fremgår af bestemmelsens ordlyd.

Jeg kan i øvrigt om spørgsmålet om rækkevidden af straffelovens § 81, nr. 6, henvise til Justitsministeriets besvarelser af 19. februar 2010 og 3. maj 2010 af henholdsvis spørgsmål nr. 2 og 7 fra Folketingets LGBT Danmark skrev den 25. april 2011 Retsudvalg
vedrørende forslag til folketingsbeslutning nr. B 50 i folketingssamlingen 2009/2010.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra LGBT Danmark – bilag nr. 1.
Henvendelsen fra NAVN i pdf-format hos LGBT Danmark.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Note ved Tina Thranesen.
  1. [Retur] McDougall G.
    Gay J. McDougall blev født den 13. august 1947 i Atlanta, Georgia, USA. Hun var administrerende direktør for Global Rights, Partners for Justice fra september 1994 til 2006. I august 2005 blev hun udnævnt til FN’s første uafhængige ekspert vedrørende minoritetsforhold, hvilket hun virkede som indtil 2011.
  2. [Retur] Forslag til Lov om ændring af borgerlig straffelov.
    Under “KOMMISSIONENS KONKLUSION” – i 3. sidste afsnit anføres:
    Også andre former for “seksuelle orientering” end den homoseksuelle, f.eks. transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling.

L 123. Bilag 12. Spgsm. 5. B 122. Bilag 9. Spgsm. 3. B 123. Bilag 8. Spgsm. 2. LGBT Danmarks bem. af 16. maj 2010 om lovforslaget og beslutningsforslagene. Spgsm. den Svar 25. maj 2010.

Vist 80 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark indsendte den 16. maj 2010 bemærkninger om:
  • Lovforslag L 123 – Samling: 2009-10 – ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab. (Ægteskab mellem to personer af samme køn).
  • Beslutningsforslag B 122 – Samling: 2009-10 – om at indføre en kønsneutral ægteskabslovgivning, så homoseksuelle par og heteroseksuelle par bliver ligestillede.
  • Beslutningsforslag B 123 – Samling: 2009-10 – om at give trossamfund mulighed for at vie homoseksuelle par.

Den 18. maj 2010 stillede Retsudvalget spørgsmål 5 vedrørende L 123, spørgsmål 3 vedr. B 122 og spørgsmål 2 vedrørende B 123 om, kommentar til henvendelsen fra LGBT Danmark, til justitsminister, Lars Barfoed, der svarede den 25. maj 2010.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

[Til indhold] Henvendelsen

  • L 123 Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn).
    Af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV), Morten Østergaard (RV)
  • B 122 Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en kønsneutral ægteskabslovgivning, så homoseksuelle par og heteroseksuelle par bliver ligestillede.
    Af Kamal Qureshi (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Ole Sohn (SF), Mogens Jensen (S), Karen J. Klint (S), Flemming Møller Mortensen (S), Per
    Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
  • B 123 Forslag til folketingsbeslutning om at give trossamfund mulighed for at vie homoseksuelle par.
    Af Kamal Qureshi (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Ole Sohn (SF), Mogens Jensen (S), Karen J. Klint (S), Flemming Møller Mortensen (S), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Folketingets Retsudvalg
16. maj 2010

Indledning
LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, skal indledningsvis takke for at få de fremsatte forslag i høring.

Forslagene handler om retlig regulering af parforhold. Landsforeningen finder det rigtigt at ligestille parforhold uanset parternes køn. Det er landsforeningens opfattelse, at der kun bør være ét retsinstitut, ægteskabet. Det var et udtryk for det politisk mulige, da Folketinget i 1989 gennem vedtagelse af lov om registreret partnerskab skabte et nyt retsinstitut vedrørende par af samme køn.

Således bør fortolkningen af ægteskabet omfatte alle parforhold, og lov om registreret partnerskab bør ophæves. Dermed vil man også få fjernet den forskelsbehandling, der i dag finder sted i medfør af de to loves forskellige retsvirkninger.

Denne forskelsbehandling finder sted på flere områder:

1) Tilknytningskrav: Der findes i partnerskabsloven et tilknytningskrav, som stiller visse krav til parternes statsborgerskab. Sådanne krav findes ikke i ægteskabslovgivningen.
En af konsekvenserne ved dette er, at en dansk statsborger, der er udstationeret i udlandet, ikke kan indgå registreret partnerskab i Danmark med en udlænding.
Bestemmelsen er begrundet i, at da ikke alle lande anerkender registrerede partnerskaber, vil en registreret partner efterfølgende kunne indgå ægteskab i udlandet, hvorefter vedkommende efter dansk lovgivning er bigamist.
Justitsministeren har netop brugt denne argumentation under 1. behandlingen af forslagene. Skønt ræsonnementet er korrekt, finder landsforeningen ikke, der er proportionalitet – det skal ikke være nok til at berøve en dansk statsborger retten til retlig anerkendelse af sit parforhold i Danmark, hvilket er et væsentligt indgreb i borgerens rettigheder. På grund af mistænkeliggørelse kan en homoseksuel i den situation således f.eks. ikke sikre sin partner arvemæssigt osv.

2) Børn: Der findes i partnerskabsloven en undtagelse vedr. adoption. Denne er dog netop med vedtagelsen af L 146 ophævet pr. 1. juli 2010.

Det ene af nærværende forslag, L 123, nævner specifikt en ligestilling af gifte medmødre med gifte fædre. Det er landsforeningens opfattelse, at alle børns slægtskabsforhold skal reguleres under børneloven og ikke, som i dag, hvor børn af lesbiske par får fastlagt slægtskab i medfør af adoptionsloven, for så vidt angår medmoderen.

Som en konsekvens af børnelovens og adoptionslovens forskellige retsvirkninger, har børnene forskellig retsstilling. En væsentlig forskel er vedrørende barnets statsborgerskab. Hvis en udenlandsk kvinde føder et barn i Danmark, får barnet dansk statsborgerskab, hvis hendes partner er en dansk mand, men ikke, hvis hendes partner er en dansk kvinde. Det skyldes, at statsborgerskabet nedarves via børneloven, men ikke via adoptionsloven. Således skal disse børn af et lesbisk parforhold have dansk statsborgerskab ved naturalisation. Landsforeningen kender eksempler på, at der er store børn, der er født og opvokset i Danmark, som ikke har dansk statsborgerskab fordi deres forældre er kvinder1.

Ligeledes er det uheldigt, at forældrepar af samme køn ikke kan blive anerkendt, hvis parterne er ugifte (ikke-registrerede). Og endelig er det i praksis et stort problem, at forældrepar af samme køn ofte ikke forstår, at de skal gøre noget andet og meget mere end andre forældrepar for at blive anerkendt. Når man lige har fået et lille barn, er der meget andet end adoptionsformularer, der presser sig på. og det kan konstateres, at mange ender med aldrig at få gennemført adoptionen. Dette har alvorlige følger for de familier, der siden går fra hinanden.

Justitsministeren udtalte under 1. behandlingen af L 123 sin modstand mod en ligestilling af medmødre og fædre i børneloven og begrundede dette med det naturlige i, at der skal en mand og en kvinde til at skabe et barn. Det er landsforeningens opfattelse, at regeringen dermed lukker øjnene for forskelsbehandling af danske børnefamilier og tilsidesætter børns retsstilling, hvis deres forældre er homoseksuelle. Familier i dagens Danmark ser ud på mange måder, og det er ikke styret af biologi – lovgivning om sociale forhold kan ikke begrundes i biologi.

3) Kirkelig vielse. Dansk lovgivning giver trossamfund mulighed for at foretage juridisk bindende vielser. Den bemyndigelse, staten således har givet trossamfundene, begrænses i partnerskabsloven til kun at gælde par af modsat køn.
Landsforeningen finder det helt uforeneligt med en moderne retsopfattelse, at en verdslig lovgivning skal udmønte særlige religiøse forbud, og i øvrigt at den skal tvinge alle religiøse samfund, uanset anskuelse, til at overtage disse forbud.

Folkekirkens indstilling til det registrerede partnerskab har været genstand for en debat gennem årtier. Folkekirken har på den baggrund indført velsignelsesritualer til anvendelse for registrerede partnere, svarende til velsignelse af borgerligt indgået ægteskab. Folkekirken har således gjort, hvad den kan, indenfor sine egne rammer.

Regeringens holdning om, at en betydelig del af folkekirken skal udtrykke sit ønske om adgang til kirkelig vielse af par af samme køn, for at en lovændring kan komme på tale, er alene et politisk synspunkt. Da Rigsdagen 23. maj 1947 vedtog loven om kvindelige præster skete det under massiv modstand fra biskopper og menighedsråd.

Landsforeningen finder det i forlængelse heraf endvidere utilfredsstillende, at regeringen afviser at ændre loven før et udvalg under Kirkeministeriet har færdiggjort sit arbejde. Det er Folketinget uvedkommende, hvad dette udvalg mener. Den lovgivning Folketinget udfærdiger er – og skal være – verdslig. Hvis udvalget skulle nå frem til, at ægteskab for par af samme køn er uforeneligt med folkekirkens trosgrundlag, hvad skulle konsekvensen heraf så være? At Folketinget ikke kunne ændre ægteskabsloven, som handler om juridisk ægteskab? Ved at indsætte et forbud i partnerskabsloven har Folketinget gjort sig skyldig i usaglig forskelsbehandling, idet Folketinget ikke kan begrunde lovgivning i religiøse forestillinger.

Internationalt: Det bemærkes, at en række lande allerede gennem de sidste 10 år har åbnet ægteskabet for par af samme køn: Holland (2001), Belgien (2003), Spanien (2005), Canada (2005), Sydafrika (2006), Norge (2008) og Sverige (2009). I Portugal har parlamentet vedtaget et lovforslag, som afventer præsidentens ratifikation. Også flere stater i USA har åbnet ægteskabet, ligesom Mexico City (2010), som blev den første jurisdiktion i Latinamerika, der gjorde ægteskabet kønsneutralt.

Der eksisterer i dag en helt utilfredsstillende situation, hvor Danmark kun har anerkendt få landes partnerskabslove, ligesom man anerkender andre landes kønsneutrale ægteskaber blot som registrerede partnerskaber i Danmark.

Transpersoner : Indførelsen af et kønsneutralt ægteskab være den rigtige løsning i forhold til transkønnede, idet et par i så fald ikke skal skifte retsinstitut, dersom den ene part skifter juridisk køn. I praksis er det allerede sådan for ægtepar, idet man ikke længere tvangsopløser disse ved kønsskifte. Det betyder altså, at der findes ægtepar af samme køn i Danmark. Også af den grund er det utilfredsstillende, at Danmark ikke anerkender andre landes kønsneutrale ægteskaber.

På den baggrund kan Landsforeningen tilslutte sig alle tre forslag – og B 56.

Til de enkelte forslag

Vedr. L 123
Forslaget handler om at åbne ægteskabet for par af samme køn, hvilket grundlæggende er det, landsforeningen ønsker. Der skal dog knyttes nogle bemærkninger til de konkrete formuleringer.

Ad § 1, nr. 1. Det foreslås indsat forrest i ægteskabslovens at “Loven finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af forskelligt køn og mellem to personer af samme køn.” Det er landsforeningens opfattelse, at man så vidt muligt skal undgå at lovgive med udgangspunkt i en kønsopfattelse, der bygger på en forenklet forståelse af to køn.
En mere inkluderende formulering ville være: “Loven finder anvendelse på ægteskab mellem to personer uanset disses køn.”

Ad § 1, nr. 4-7. Punkterne handler om, at præster kan afvise lysning, velsignelse, vielse og mægling af par af samme køn. Landsforeningen er helt enig i, at en præst ikke skal tvinges til disse handlinger, men er uenig i måden dette foreslås reguleret. Loven bør ikke tage udgangspunkt i parrets køn, men derimod i præstens religion. Det handler her om religionsfrihed og trossamfundenes ret til fortolkning af deres religion. At nogle trossamfund og/eller præster mv. finder, at deres religion er uforenelig med anerkendelsen af par af samme køn, skal ikke føre til, at en sådan forestilling skal finde en plads i en verdslig lovgivning.

En præst må ikke i almindelighed afvise en handling på basis af parternes køn. Men præsten kan med udgangspunkt i en religionsfortolkning afvise en handling, f.eks. pga. parternes køn eller fordi en af parterne tidligere har været gift.
Bestemmelserne er en beskyttelse af religionsfortolkning, ikke en adgang til diskrimination.

Det skal i øvrigt bemærkes, at den ret præsterne i dag har til at afvise fraskilte, ikke er hjemlet direkte i loven men i en administrativ forskrift2. Denne praksis kunne fortsættes, også i forhold til andre forhold ved parrene herunder parternes køn, hvorved § 1, nr. 4-7 helt kan udelades.

Hvis man vil fastholde, at dette skal lovhjemles, bør det ikke, som foreslået, ske gennem henvisning til parrets køn, (f.eks. “Præsten kan afvise at foretage lysning for to personer af samme køn. Regler om lysning fastsættes af kirkeministeren.”), men gennem henvisning til religionsfortolkning (f.eks. “Præsten kan afvise at foretage lysning for et par, hvis dette er uforeneligt med dennes og/eller trossamfundets religionsfortolkning.
Regler om lysning fastsættes af kirkeministeren.”).

Ad § 4.
Landsforeningen mener, at børnelovens bestemmelser om fædre også skal gælde for medmødre. Landsforeningen hilser derfor dette forslag, der ligestiller gifte medmødre med gifte fædre, velkomment. I forlængelse heraf bør børnelovens bestemmelser vedrørende anerkendelsesproceduren for ugifte forældre også finde anvendelse for forældrepar af samme køn.

Vedr. B 122 og B 123
Såfremt der ikke kan findes flertal for at gøre ægteskabet kønsneutralt – ved L 123 eller B 56 – kan Landsforeningen tilslutte sig en opdeling af indholdet som udtrykt i de to beslutningsforslag B 122 og B 123.

Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

HC Seidelin. Landsforperson

Søren Laursen. Retspolitisk talsperson

Noter
  1. [Retur] Regnbuefamiliers forhold 2008 [a], LGBT Danmark (dengang LBL), 2008
  2. [Retur] Bekendtgørelse om vielse indenfor folkekirken, BEK nr 547 af 15/12/1969, § 2, stk. 5.
    Her fremgår også, at “Mener han iøvrigt af religiøse grunde ikke at kunne eller burde foretage en vielse, skal han forelægge biskoppen sagen. Denne afgør da, om præsten bør fritages for at foretage vielsen.”

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere høringssvaret af 16. maj 2010 fra LGBT Danmark, (jf. L 123 – bilag 12, B 122 – bilag 9 og B 123 – bilag 8).

[Til indhold] Svaret
Jeg har under 1. behandling af lovforslaget (beslutningsforslagene) redegjort nærmere for regeringens holdning til forslaget.

Jeg finder ikke herudover anledning til at kommentere lovforslaget (beslutningsforslagene) eller høringssvaret fra LGBT Danmark.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
L 123:

Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra LGBT Danmark – bilag nr. 12.
Henvendelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmål 5 og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

B 122:
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra LGBT Danmark – bilag nr. 9.
Henvendelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmål 3 og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

B 123:
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra LGBT Danmark – bilag nr. 8.
Henvendelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmål 2 og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Note af Tina Thranesen
  1. [Retur] Regnbuefamiliers forhold 2008
    Den anførte url virker ikke mere efter omlægning af LGBT Danmarks hjemmeside. Skriftet findes imidlertid i PanbloggenLGBT Danmarks hjemmeside til dokumentation og kommentarer.
    Omtale af Regnbuefamiliers forhold 2008 i Panbloggen.
    Regnbuefamiliers forhold 2008 i pdf-format i Panbloggen.

B 168. Bilag 1. LGBT Danmark skrev den 3. maj 2009 til Sundhedsudvalget. Spgsm. den 5. maj 2010. Svar den 17. maj 2010.

Vist 207 gange. LGBT Danmark skrev den 3. maj 2009 til Sundhedsudvalget om beslutningsforslag B 168 – Samling: 2009-10 – om forbedring af transkønnedes rettigheder.
Sundhedsudvalget stillede den 5. maj 2010 spørgsmål 1 om henvendelsen til indenrigs- og sundhedssministerer, Bertel Haarder, der svarede den 17. maj 2010.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

Til indhold] Henvendelsen

Vedr. Beslutningsforslag B 168

LGBT Danmark har noteret sig, at der er fremsat beslutningsforslag om forbedring af transkønnedes rettigheder. LGBT Danmark har følgende bemærkninger til forslaget:

1. Bedre adgang til at skifte fornavn
Forslaget ligger fuldstændig på linje med LGBT Danmarks overbevisning om, at et individs navn er en beslutning, denne selv må tage, såfremt der er tale om voksne og myndige personer. LGBT Danmark bakker derfor op om forslaget.

2. Id-kort, hvormed man kan identificere sig i overensstemmelse med sit udtrykte køn
LGBT Danmark finder at forslaget kan være til stor hjælp for mange transkønnede i deres hverdag og kan være med til at forhindre ubehagelige situationer. Desuden er det et vigtigt signal, at transkønnedes identitet anerkendes. LGBT Danmark bakker derfor op om forslaget.

3. Revision af betingelserne for juridisk kønsskifte
LGBT Danmark udtrykker sin støtte til dette forslag, idet LGBT Danmark anbefaler, at det nuværende krav om fuld kastraktion erstattes med sterilisation eller helt bortfalder. Dette bl.a. af hensyn til de mulige bivirkninger af så stort et indgreb både fysisk og endokrint.
Mht. evt. diskussion af de problemer, der måtte komme af, at flere personer skifter CPR-nummer, henviser vi desuden til vort svar til B 142 ang. om afskaffelse af den synlige kønsmarkør i CPR-nummeret (sidste ciffer). CPR håndterer allerede oplysninger ang. kønsbestemte indkaldelser m.m. uden nødvendigvis at bruge den synlige kønsmarkør. Der er altså højst tale om en minimal administrativ ændring for at undgå problemer i forbindelse med f.eks medicinske screeninger. Desuden ønsker transkønnede, der er interesserede i et juridisk kønsskifte, som oftest at indgå fuldt ud i samfundet
som deres opfattede køn – herunder også evt. session.

4. Forbedrede rettigheder for personer, der gennemgår behandlingsforløb på Sexologisk Klinik
LGBT Danmark bakker op om forslaget. Desuden bemærkes at forslagsstillernes begrundelse er i stor overensstemmelse med foreningens erfaringer på området.

På vegne af LGBT Danmark

Robin Svegaard,
Talsperson for transpolitik

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. maj 2010 fra LGBT, til indenrigs- og sundhedsministeren.

[Til indhold] Svaret
Jeg har noteret mig, at LGBT Danmark bakker op om beslutningsforslagets fire tiltag.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra LGBT Danmark – bilag nr. 1.
Henvendelsen fra NAVN i pdf-format hos LGBT Danmark.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

B 50. Bilag 5. Spgsm. 5. LGBT Danmark har den 4. februar 2010 indsendt bemærkninger til B 50 til Retsudvalget. Spgsm. den 8. februar 2010. Svar den 19. februar 2010.

Vist 103 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark skrev den 4. februar 2010 til Retsudvalget om beslutningsforslag B 50 – Samling: 2009-10 – om en styrket indsats mod hadforbrydelser.
Retsudvalget stillede den 8. februar 2010 spørgsmål 1 om henvendelsen til justitsministerer, Brian Mikkelsen, der svarede den 19. februar 2010.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

Til indhold] Henvendelsen

Bemærkninger til førstebehandlingen af B 50 Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats over for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet, etnicitet m.v. (hadforbrydelser)

04-02-2010

Justitsministeren nævnte i sin indledende tale ved behandlingen af B 50: “For så vidt angår forslaget om at tilføje køn, er det anført i bemærkningerne til forslaget, at der hermed sigtes til at medtage forbrydelser rettet mod transkønnede. Hertil skal jeg bemærke, at straffelovens § 81, nr. 6 allerede henviser til forurettedes seksuelle orientering som en strafskærpende omstændighed. Det skal således allerede i dag indgå i skærpende retning, at en forbrydelse er motiveret i, at ofret er transkønnet eller transseksuel.”

Dette beror imidlertid på en alvorlig misforståelse. En misforståelse, der desværre er vidt udbredt, og som skaber uklarhed i både lovgivning og -fortolkning. Nogle eksempler:

  1. Kjole-Ole sagen førte til bødeforlæg efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., dvs. under henvisning til seksuelle orientering
  2. I Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 14/2009 dømmer man en pornoklub for forskelsbehandling efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder, idet kvinder og transvestitter kommer gratis ind, mens mænd skal betale. Efter afgørelsens ordbrug tolkes transvestitter ind under køn.

Også i lovgivningen findes en fejlagtig brug af seksuelle orientering: Sundhedslovens § 115 om kastration henviser til ansøgerens kønsdrift. Bestemmelsen regulerer transseksuelles adgang til kastration, men transseksuelle søger ikke kastration pga. kønsdriften men pga. kønsidentiteten 1.

Denne betydelige uklarhed er yderst uheldig, da den medfører, at transpersoners beskyttelse mod forskelsbehandling og hadforbrydelser bliver utydelig. Det er ikke mindst uheldigt i betragtning taget, at gruppen af transpersoner er en af de mest stigmatiserede grupper i samfundet. Landsforeningens levevilkårsundersøgelse fra sidste sommer viste f.eks. at 2/3 af alle transpersoner aldrig havde talt med nogen om deres kønsidentitet, ligesom transpersoner var tydeligt mere diskriminerede og på anden vis udsatte, end homo- og biseksuelle 2.

Som bilag til denne skrivelse medsendes foreningens pjece Den lille grønne om LGBT, der giver en enkel introduktion til begreberne 3.

Det er på denne baggrund, det anbefales, at kønsidentitet medtages som beskyttelsesgrund.

Justitsministeren argumenterede endvidere for, at offer ikke i almindelighed skal spørges, om vedkommende mener, der kunne være tale om en hadforbrydelse.
Dette er uheldigt, da det ikke bør være offerets opgave at kende lovgivningens forskellige facetter og dermed vide, hvad en hadforbrydelse er i juridisk forstand, for at kunne bringe den relevante bestemmelse i anvendelse.

Justitsministeren bemærkede også, “at man, i det omfang de enkelte politikredse finder anledning hertil, naturligvis lokalt kan samle ekspertisen om særlige aspekter af håndteringen af hadforbrydelser. Et eksempel herpå er Københavns Politis oprettelse af en særlig kampagnestab i forbindelse med kampagnen »STOP hadforbrydelser«.”

Kampagnen blev til i forbindelse med World Outgames 2009, og var et samarbejde mellem Københavns Politi, Københavns Kommune, Outgames, Institut for Menneskerettigheder og landsforeningen. Relevansen af kampagnen blev understreget af, at der faktisk skete to hadforbrydelser i forbindelse med arrangementet.

Landsforeningen finder det overordentligt prisværdigt, at Københavns Kommune og Københavns Politi her er så langt fremme i indsatsen for at beskytte borgerne mod hadforbrydelser, men kan ikke ignorere, at initiativerne er blevet til som en konsekvens af manglende initiativer på statsligt niveau.

Med venlig hilsen

LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Søren Laursen
Retspolitisk talsperson

Noter
  1. [Retur] Se også Kønsskifte – juridisk set, Marianne Holdgaard og Bettina Lemann Kristiansen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag (2004)
  2. [Retur] Lige og ulige? – Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår, Leyla Gransell og Henning Hansen, CASA (Juni 2009), http://www.casa-analyse.dk/default.asp?Action=Details&Item=387
  3. [Retur] Kan også downloades her:
    http://lgbt.dk/wp-content/uploads/DenLilleGroenneOmLGBT.ppt

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. februar
2010 fra LGBT Danmark, jf. B 50 – bilag 5.

[Til indhold] Svaret
LGBT Danmark anfører i henvendelsen bl.a., at det er uheldigt, at ofre for forbrydelser ikke i almindelighed skal spørges, om vedkommende mener, at der kunne være tale om en hadforbrydelse.

Jeg kan i den anledning henvise til mine bemærkninger under 1. behandlingen den 26. januar 2010 af beslutningsforslag nr. B 50. Som jeg i den forbindelse gav udtryk for, er det min opfattelse, at den politibetjent, som modtager en anmeldelse, er fuldt ud i stand til på baggrund af alle sagens omstændigheder at vurdere, om det er relevant at spørge offeret, om der eventuelt kan være tale om en hadforbrydelse.

Som det også blev fremhævet under 1. behandlingen, vil spørgsmål, som refererer til anmelderens race, seksuelle orientering mv., efter omstændighederne kunne opfattes som en irrelevant og stødende snagen i anmelderens rent private forhold. En ordning, hvorefter enhver anmelder af en forbrydelse automatisk skal spørges, om anmelderen mener, at der foreligger en hadforbrydelse, ville derfor efter min opfattelse være både unødvendig og uhensigtsmæssig.

Jeg kan i øvrigt henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende beslutningsforslaget.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra LGBT Danmark – bilag nr. 5.
Henvendelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

B 50. Bilag 2. Spgsm. 2. LGBT Danmark har den 100110 indsendt bemærkninger til B 50 til Retsudvalget. Spgsm. den 14. januar 2010. Svar den 19. februar 2010.

Vist 116 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark skrev den 10. januar 2010 til Retsudvalget om beslutningsforslag B 50 – Samling: 2009-10 – om en styrket indsats mod hadforbrydelser.
Retsudvalget stillede den 14. januar 2010 spørgsmål 1 om henvendelsen til justitsministerer, Brian Mikkelsen, der svarede den 19. februar 2010.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

Til indhold] Henvendelsen

Vedr. B 50: Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats over for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet, etnicitet m.v. (hadforbrydelser)

10. 01.2010

LGBT Danmark 1 er enig i, at der på området hadforbrydelser er en del mangler, som betyder, at borgerne ikke i tilstrækkelig grad er beskyttet mod sådanne.

Sagsoplysning
Landsforeningen er enig i, at det må sikres, at der ifm. sagsoplysningen ved en forbrydelse afdækkes, om der potentielt er tale om en hadforbrydelse. Det kan ikke pålægges offeret af egen drift at oplyse dette, da det ikke kan antages, at offeret kender sine rettigheder og betydningen af disse oplysninger.

Straffelovens hadforbrydelsesbestemmelse
I forslaget indgår udvidelsen af straffelovens hadforbrydelsesbestemmelse, § 81 nr. 6. I dag omtaler bestemmelsen følgende grunde: “Etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende”. Til disse grunde ønskes tilføjet køn, alder og handicap.

LGBT Danmark er enig i, at bestemmelsen bør omfatte disse grunde, da det ikke er ønskværdigt, at der prioriteres i overgrebsmotiverne. F.eks. omfatter straffelovens diskriminationsparagraf, § 266b alle grundene, hvilket da også er tilfældet for Lissabon-traktaten [2] (og tidligere Amsterdam-traktaten).

Når det er sagt, ønsker LGBT Danmark imidlertid, at der til grundene tilføjes kønsidentitet. I beslutningsforslaget nævnes, at tilføjelsen “køn” foreslås, blandt andet med henblik på at imødegå overgreb mod transpersoner. Landsforeningen er enig i, at transpersoner er en af de mest udsatte befolkningsgrupper, og at netop dette er medvirkende til tab af livskvalitet og en meget stor tilbageholdenhed ift. at leve åbent som transkønnethed.

Men begrebet køn er i lovgivning og retspraksis forbundet med forholdet mellem mænd og kvinder. Der hersker stor forvirring, også blandt jurister, om hvordan sådanne bestemmelser skal fortolkes ift. kønsidentitet. Dette er stærkt utilfredsstillende, særligt i betragtning taget, at transgruppen er en af de mest udsatte. Den specifikke omtale af kønsidentitet er også en af anbefalingerne til medlemslandene i Europarådets menneskerettighedskommissærs Issue Paper om transpersoners rettigheder [3]. Det er afgørende vigtigt for muligheden for anvendelsen af instrumenter til beskyttelse af menneskerettigheder, at retssamfund som det danske implementerer sådanne anbefalinger.

For en introduktion til forståelsen af køn, kønsidentitet og seksuelle orientering se Den lille grønne om LGBT [4].

Registrering
LGBT Danmark er enig med forslagsstillerne i, at der er mange indikationer på, at problemer med hadforbrydelser er mere udbredt end retspraksis på området viser. Dette skyldes i høj grad manglende registrering. Dette fremgår af de i forslaget omtalte dokumenter, og også af initiativer af borgerrådgiveren og beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune, herunder blandt andet registrer diskrimination-hjemmesiden [5], hvor borgerne anonymt kan registrere diskriminationshændelser.

Etableringen af en registreringsmulighed, som kunne anvendes af rådgivninger i foreninger og organisationer, som har kontakt med ofre for hadforbrydelser, vil være af stor betydning. Det er velkendt at mange ofre, af vidt forskellige årsager, ikke ønsker at anmelde hændelser til myndighederne. Det giver en stor skævhed i belysningen af problemernes omfang og muligheden for at skabe initiativer til at imødegå sådanne overgreb.

Registreringsmuligheder drøftes blandt andet i Ligebehandlingsudvalget, som er et udvalg ved Institut for Menneskerettigheder bestående af NGO-er.

Med venlig hilsen

LGBT Danmark

Kenneth Engberg. Talsperson vedr. hadforbrydelser

Søren Laursen. Retspolitisk talsperson

Noter
  1. [Retur] Ved landsmødet i november 2009 ændrede foreningen navn fra Landsforeningen for bøsser og lesbiske – Forbundet af 1948 (LBL) til LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersonerLGBT Danmark
  2. [Retur] “Ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tilstræber Unionen at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuelle orientering.”
  3. [Retur] “2. Enact hate crime legislation which affords specific protection for transgender persons against transphobic crimes and incidents”, https://wcd.coe.int/wcd/ViewDoc.jsp?id=1476365 – Se pkt. V. Recommendations to Council of Europe member states.
  4. [Retur] Den lille grønne om LGBT, LGBT Danmark (2009), http://www.lbl.dk/fileadmin/site/om_foreningen/DenLilleGroenneOmLGBT.pdf
  5. [Retur] http://www.registrerdiskrimination.kk.dk/

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet

[Til indhold] Svaret
1. LGBT Danmark anfører i henvendelsen bl.a., at det bør sikres, at det i forbindelse med sagsoplysningen ved en forbrydelse afdækkes, om der er tale om en hadforbrydelse, og at det ikke kan antages, at offeret af egen drift oplyser dette. Endvidere foreslås “kønsidentitet” tilføjet til straffelovens § 81, nr. 6, så der ikke er tvivl om, hvorvidt transpersoner/transkønnede (transvestitter og transseksuelle) er beskyttet af bestemmelsen. Det anføres også, at mange af problemerne i kampen mod hadforbrydelser skyldes manglende registrering.

2. Jeg kan i den anledning indledningsvis henvise til mine bemærkninger under 1. behandlingen den 26. januar 2010 af beslutningsforslag nr. B 50, hvor jeg havde lejlighed til at redegøre for de mange initiativer, der er iværksat med henblik på at styrke politiets indsats over for hadforbrydelser. Som jeg i den forbindelse nævnte, er der bl.a. fokus på spørgsmålet om at afdække motivet bag f.eks. vold, ligesom der er igangsat tiltag med henblik på at sikre en mere ensartet registrering af omfanget af hadforbrydelser.

Særligt for så vidt angår spørgsmålet om afdækning af motivet bag en forbrydelse kan jeg henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende beslutningsforslaget.

3. For så vidt angår forslaget om at tilføje “kønsidentitet” til straffelovens § 81, nr. 6, har LGBT Danmark bl.a. henvist til pjecen “LGBT Danmark bl.a. henvist til pjecen “Den lille grønne om LGBT“”. Det fremgår heraf, at begreberne “kønsidentitet” og ‘seksuelle orientering‘ ikke anses for sammenfaldende.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det efter straffelovens § 81, nr. 6, i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Opregningen er ikke udtømmende, jf. ordene “eller lignende”.

Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at anvendelsesområdet skal forstås i overensstemmelse med anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b. Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til bestemte forbrydelsestyper eller tilfælde, hvor gerningsmandens motiv har været at true, forhåne eller nedværdige.

Efter straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Straffen er bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf. § 266 b, stk. 2.

Med “seksuelle orientering” menes ifølge forarbejderne til § 266 b ikke blot homoseksualitet, men også andre former for seksuelle orientering. Som eksempel på en sådan anden form for seksuelle orientering er nævnt “transvestitisme“.

Det må på den baggrund antages, at ‘seksuelle orientering‘, således som dette udtryk må forstås med hensyn til anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b – og dermed også for § 81, nr. 6, jf. ovenfor – også omfatter “kønsidentitet“.

Dette er også baggrunden for, at jeg under 1. behandlingen af B 50 med henvisning til straffelovens § 81, nr. 6, gav udtryk for, at lovgivningen allerede i dag fastslår, at det i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at en forbrydelse er motiveret af, at den forurettede er transkønnethed/transperson.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra LGBT Danmark – bilag nr. 2.
Henvendelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

B 56. Bilag 1. Spgsm. 1. LGBT Danmark skrev den 30. november 2009 om forslaget til Retsudvalget. Spgsm. den 1. december 2009. Svar den 7. december 2009.

Vist 90 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Dannmark skrev den 30. november 2009 til Retsudvalget om beslutningsforslag B 56 – Samling: 2009-10 – om at ændre ægteskabslovgivningen, så den ligestiller homoseksuelle par med heteroseksuelle par.
Retsudvalget stillede den 1. december 2009 spørgsmål 1 om henvendelsen til justitsministerer, Brian Mikkelsen, der svarede den 7. december 2009.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

[Til indhold] Henvendelsen

30.11.2009

Vedr. B 56 Forslag til folketingsbeslutning om at ændre ægteskabslovgivningen, så den ligestiller homoseksuelle par med heteroseksuelle par.

LGBT Dannmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner finder det rigtigt at indføre et kønsneutralt ægteskab, således som det findes i Norge, Sverige, Holland, Belgien, Spanien, Canada, visse amerikanske og australske stater og Sydafrika. Den 1. december indgås det første ægteskab mellem personer af samme køn i Buenos Aires, Argentina [1].

Stop parallellovgivning
For det første finder landsforeningen det kritisabelt, der skal være parallellovgivning for forskellige befolkningsgrupper. Det registrerede partnerskab er defineret som havende de samme retsvirkninger som ægteskab på nær nogle få undtagelser, som nu er ganske få. Der bør i et retssamfund ikke være forskellig lovgivning med samme formål for forskellige befolkningsgrupper.

Adoptionsforbehold fjernet
Allerede i 1999 lempedes undtagelsen i forhold til adoptionsloven [2], idet registrerede partnere fik adgang til stedbarnsadoption. Der er tidligere i år gennemført ændringer i adoptionsloven [3], så reglerne om stedbarnsadoption bedre svarer til anvendelse i familier, hvor lesbiske par får børn ved kunstig befrugtning med anonym donorsæd.

Regeringen fremsætter selv i indeværende samling i forlængelse af en folketingsbeslutning [4] forslag om revision af adoptionsloven, så par af samme køn får adgang til at blive prøvet som adoptanter, jfr. lovkataloget.

Fjern diskrimination af danske statsborgere
Partnerskabsloven indeholdt oprindeligt væsentlige restriktioner i forhold til partnernes statsborgerskab. Disse er gennem årene blevet lempet i meget vid udstrækning. Der findes stadig et besynderligt forbud mod at en dansk statsborger, der bor i udlandet, ikke kan indgå registreret partnerskab med en udlænding i Danmark. En bestemmelse der er klart diskriminerende i forhold til den del at befolkningen, der kan indgå ægteskab.

Partnerskabsloven indeholder en bestemmelse om, at justitsministeren kan bestemme, at statsborgere fra lande med tilsvarende lovgivning ligestilles med danske statsborgere. I loven er nu indskrevet de skandinaviske lande [5], mens Holland siden er tilføjet administrativt [6]. Siden da har både Holland, Sverige og Norge indført kønsneutralt ægteskab. Et ægteskab mellem personer af samme køn anerkendes i Danmark blot som registreret partnerskab. Hvis en dansk statsborger indgår ægteskab i Norge med en person af samme køn, vil de i Danmark opføres som registrerede partnere [7]. Dette er utilfredsstillende: Man har givet tilsagn om at indgå ægteskab – man har ikke givet tilsagn om at indgå et registreret partnerskab.

Transpersoners ægteskab: God praksis med inkonsekvens
Der har tidligere været en praksis, at et ægteskab eller registreret partnerskab skulle opløses forud for et kønsskifte. Denne praksis er dog nu ændret [8], således ægteskabet/partnerskabet består efter kønsskifte. Det betyder altså, at det i Danmark er muligt for to personer af samme køn at være gift, såfremt ægteskabet er indgået før den ene partners kønsskifte. Det er tilfredsstillende, at tidligere tiders tvangsopløsning af ægteskaber [9] er ophørt, men det udstiller samtidig inkonsekvensen i lovgivningen.

Giv trossamfundene selvbestemmelse
Folkekirken har med sin udarbejdelse af velsignelsesritual gjort hvad den kan indenfor egne rammer for at sidestille registreret partnerskab med ægteskab. Landsforeningen finder, at forbuddet mod, at trossamfund kan indstifte registreret partnerskab er en urimelig indgriben i trossamfundenes indre anliggender. Også derfor finder foreningen det tilfredsstillende, at åbne ægteskabet for par af samme køn. Det skal for god ordens skyld bemærkes, at trossamfund eller præster i trossamfund kan afstå fra at forestå en vielse af personer af samme køn under henvisning til religiøse forbehold.

Der er derfor intet, der taler for, at Danmark ikke skulle tilslutte sig den efterhånden lange række af lande, der har ryddet op i lovgivningen og åbnet ægteskabet for par af samme køn.

Med venlig hilsen
LGBT Dannmark

Søren Laursen
Retspolitisk talsperson

* * *
Noter
  1. [Retur] http://www.guardian.co.uk/world/2009/nov/29/latin-america-first-gay-wedding
  2. [Retur] 1998-99 L 70A
  3. [Retur] 2008-09 L 105
  4. [Retur] 2008-09 B 36
  5. [Retur] LBK nr 938 af 10/10/2005
  6. [Retur] BEK nr 1285 af 08/12/2006
  7. [Retur] CIS nr 9674 af 25/08/2009
  8. [Retur] Jfr. besvarelsen af 2007-08 (II) L 67, spm. 3
  9. [Retur] En sådan tvangsopløsning af ægteskabet er ikke foreneligt med menneskeretlige principper om beskyttelse af familielivet, herunder hensynet til barnets tarv, hvis der er børn i ægteskabet. Afgørelser fra såvel den østrigske forfatningsdomstol [BverfG, 1 BvL 1/04 (18. juli 2006)] som den tyske [BVerfG, 1BvL 10/05 (27. maj 2008)] har bestemt, at der ikke kan stilles krav om opløsning af ægteskabet. Europarådets menneskerettighedskommissær har da også netop dette punkt med blandt sine anbefalinger vedrørende transpersoners forhold i medlemslandene [Human Rights and Gender Identity, Issue Paper, Commissioner for Human Rights, Council of Europe, CommDH/IssuePaper(2009)2, Juli 2009]

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 30/11-09 fra LGBT Dannmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, jf. B 56 – Bilag 1.

[Til indhold] Svaret
I henvendelsen fra LGBT Dannmark (Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner) er det bl.a. anført, at landsforeningen finder det rigtigt at indføre et kønsneutralt ægteskab i Danmark, således som det findes i en række andre lande. Der gives i den forbindelse udtryk for, at det er kritisabelt, at der skal være parallellovgivning for forskellige befolkningsgrupper.

Det er endvidere bl.a. anført i henvendelsen, at kravene om tilknytning til Danmark for at kunne indgå registreret partnerskab her i landet er klart diskriminerende i forhold til den del af befolkningen, der kan indgå ægteskab. Ifølge landsforeningen er det desuden utilfredsstillende, at et ægteskab indgået mellem to personer af samme køn i andre lande blot anerkendes som registreret partnerskab i Danmark.

Med beslutningsforslag nr. B 56 lægges der op til, at “Folketinget skal pålægge regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne administrative ændringer, der skal til for at indføre en ægteskabslovgivning, som ligestiller homoseksuelle par med heteroseksuelle, således at alle, der indgår ægteskab, opnår samme rettigheder og bliver pålagt samme pligter”.

Justitsministeren vil under 1. behandlingen den 19. januar 2010 af beslutningsforslaget redegøre nærmere for regeringens holdning til forslaget og dermed også til de synspunkter, der fremføres i landsforeningens henvendelse.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Henvendelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

B 65. Bilag 10. Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes henvendelse af 12. juni 2008 til Sundhedsudvalget.

Vist 0 gange. Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL) fremsendte dateret den 12. juni 2008 en skrivelse til Sundhedsudvalget med bemærkninger til beretningen fra Sundhedsudvalget om, at afsnittet om CPR-numre er faktuelt forkert.

Henvendelsen i sin helhed.

Sundhedsudvalget

12. juni 2008

Vedr. B 65: Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske har allerede været i dialog med udvalget vedr. forslag B 65. Når vi finder anledning til at skrive igen skyldes det, at beretningen [1] indeholder følgende afsnit:

I dag udgør cpr-systemet i en lang række tilfælde hele grundlaget for offentlig myndighedsudøvelse. V, DF og KF er således ikke enige i, at personnummeret slet ikke skal indeholde en kønsangivelse. Forslaget ville i praksis underminere hele cpr-systemet, idet der i så fald ikke længere ville være en klar indikator for, hvorvidt man er mand eller kvinde. Et fuldstændig frit valg af kønsangivelse i CPR-nummeret ville eksempelvis i den praktiske virkelighed betyde, at kvinder blev indkaldt til værnepligt og mænd blev indkaldt til forebyggende
undersøgelser af bryst- og livmoderhalskræft. Forslaget om frit valg af kønsangivelse i cpr-nummeret rummer dog mange gode intentioner, som V, DF og KF er enige i, men er desværre bare svært realiserbart i forhold til den praktiske virkelighed.

Afsnittet er faktuelt forkert. Som Landsforeningen allerede tidligere redegjorde for [2], og som ministeren har undladt at kommentere [3], indeholder CPR-registret mange oplysninger ud over CPR-nummeret, hvorfor der ikke er nogen grund til nødvendigvis at indkode forskellige informationer, f.eks. køn, i CPR-nummeret.

Landsforeningen har efterfølgende været i dialog med CPR-kontoret, som oplyser følgende [4]

Jeg kan oplyse, at personnummeret består af 10 cifre, hvoraf det 10. ciffer angiver personens køn (ulige cifre tildeles mænd og lige cifre tildeles kvinder). Der henvises herved til § 1, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1153 af 23. november 2006 om folkeregistrering m.v. Kønsangivelsen indgår endvidere som en del af dataindholdet i Det Centrale Personregister (CPR), jf. § 4 i CPR-loven (lovbekendtgørelse nr. 1134 af 20. november 2006), hvori der henvises til bilag l til loven (bilag l, punkt 4, vedrører bl.a. køn).

Såvel kønsangivelsen i personnummeret som i CPR’s dataindhold beror på en konstatering af kønnet ved fødsel her i landet eller ved konstatering heraf i forbindelse med indrejse eventuelt efter forevist dokumentation.

En persons køn kan udledes enten af personnummeret eller af kønsangivelsen i CPR. Oplysning om en persons køn kan derfor hentes i såvel CPR’s dataindhold, ligesom det kan udledes af selve personnummeret. CPR-kontoret stiller ikke krav om, at oplysning om køn skal udledes af i CPR’s dataindhold.

I CPR-systemet findes køn som særskilt dataelement, men kun værdieme M og K anvendes. At køn ifølge OIO infostrukturbasen kan antage tre værdier, skyldes CPR-kontoret bekendt bl.a. hensynet til intemationale standarder.

Til slut kan jeg oplyse, at der ikke eksisterer en datamodel for CPR.

Som det fremgår, findes køn allerede i dag både som selvstændigt dataelement og indkodet i CPR-nummerets endetal. Denne oplysning findes altså to gange i registret. Der ville derfor ikke gå nogen som helst infomation tabt ved at ophøre at bruge endetalsspecifikation af kønnet, og derfor er det ikke korrekt, som flertallet i beretningen mener, at et sådant skridt ville underminere CPR-systemet.

Robin Svegaard. Transpolitisk talsperson
Søren Laursen. Retspolitisk talsperson

Noter
  1. [Retur] B 65Bilag 8
  2. [Retur] B 65Bilag 5
  3. [Retur] B 65svar på spm. 4
  4. [Retur] mail af 9. juni 2008 ved kontorchef i CPR-kontoret Carsten Grage

* * *
Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketinget.

B 65. Bilag 5. Spgsm. 4. Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes henvendelse af 15. maj 2008 til Sundhedsudvalget. Spørgsmål den 19. maj 2008. Svar den 9. juni 2008.

Vist 53 gange. Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL) fremsendte dateret den 15. maj 2008 en skrivelse til Sundhedsudvalget med bemærkninger til beslutningsforslag B 65 – Samling: 2007-08 (2. samling).
Den 19. maj 2008 stillede Sundhedsudvalget spørgsmål nr. 4 om kommentar til henvendelse af 15. maj 2008 fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske – bilag 5 – til sundheds- og forebyggelsesminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 9. juni 2008.

* * *
Indholdsfortegnelse
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes skrivelse af 16. april 2008
Spørgsmålet til ministeren
Ministerens svar på spørgsmålet
Kildehenvisninger

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes skrivelse af 15. maj 2008.

Sundhedsudvalget

Vedr. B 65: Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske har med stor interesse fulgt debatten omkring førstebehandlingen af forslag B 65.

Landsforeningen finder det rigtigt at gennemføre et opgør med usmidig lovgivning, som via rigid opfattelse af køn skaber helt unødvendige problemer for en gruppe borgere.

Det var os derfor en stor glæde at bemærke, at modstanden mod forslaget var mindre en ved denne forstehehandling end sidst, forslaget blev fremsat. Vi mener dog, at debatten har overset visse fakta, som vi her vil gøre rede for.

Det hævdes fra manges side, at det at gøre cpr-nummeret kønsneutralt ødelægger cpr-registrets karakter af grundregister [1]. Dette beror imidlertid på en misforståelse.

Cpr-registret indeholder en række oplysninger om borgerne, f.eks.
  1. Navn
  2. Adresse
  3. Fødedato
  4. køn
  5. Entydig ID (cpr-nr)

Det er i dag sådan, at de sidste elementer er slået sammen, således fødselsdato og køn er kodet ned i cpr-nummeret: Datoen er en del af nummeret og kønnet fremgår af en regel, som tillægger lige numre til kvinder, ulige numre til mænd.

Der er intet til hinder for at skille dataelementerne ad og lagre oplysninger om køn (og evt. fødselsdato) særskilt. Myndigheder og virksomheder, som har en legitim interesse i at kende borgernes køn, vil stadig have adgang til dette via cpr-registret.

Grænsefladen mellem cpr-registret og brugerne er i dag webservices, og allerede i dag er køn tilgængeligt som særskilt felt i mange af disse services [2]. Brugerne vil således fortsat have adgang til dataelementet køn.

Der er muligvis en del applikationer i dag, der benytter reglen om lige og ulige cpr-numre.
Det kan dog ikke ses som en forhindring for at gennemføre ændringen. Således har man f.eks. i 2001 besluttet at modificere reglen om modulus 11 kontrol, hvorefter CPR-Kontoret opfordrede alle kunder til at ændre deres IT-systemer, således de ikke indeholder moduluskontrollen. Det første personnummer, der ikke opfylder modulus 11 kontrol blev tildelt 1. oktober 2007.

Da cpr-registret blev oprettet, var det ydermere praktisk at have så meget information som muligt i selv nummeret pga. de tekniske begrænsninger i it-systemerne. I nutiden er det intet problem at håndtere meget store datamængder, og derfor heller ikke til besvær at indhente sekundære oplysninger fra cpr-registret frem for at lade dem fremgå af selve cpr-nummeret.

Der er således intet der taler imod at gøre cpr-nummeret kønsneutralt, og processen i den retning bør sættes i gang nu.

Hvad angår de resterende dele af forslaget, kan Landsforeningen varmt anbefale at det gøres lettere at skifte navn. Det tjener intet formål at tvinge borgere til at bære et navn, der ikke er i overensstemmelse med deres kønsidentitet.

Det er i debatten fremført, at det allerede i dag er muligt at skifte navn, men det er en sandhed med modifikationer. Loven bemyndiger ressortministeren til at fastsætte regler om, hvordan transseksuelle kan undtages fra kravet om at navnet skal svare til (biologisk) køn. Reglerne er blevet sådan, at kun hvis borgeren af Sexologisk Klinik er blevet diagnosticeret som transseksuel, kan der skiftes navn. Dette finder Landsforeningen helt overflødigt. Beslutningsforslagets punkt om frit navneskift er derfor substantielt.

Med hensyn til tredje og sidste del af forslaget vedrørende transpersoners adgang til operation, er det entydigt, at der i dag opleves problemer. Det er Landsforeningens holdning, at der bør initeres en proces, der kan bedre forholdene omkring adgang til behandling.

Robin Svegaard. Transpolitisk talsperson
Søren Laursen. Retspolitisk talsperson

Noter
  1. [Retur] Jfr. F.eks. 2006-07 B 142 Spm. 23 og 1. behandlingen af nærværende forslag
  2. [Retur] F.eks. STAM, STAMBEGR, NAVNE1, NAVNE2, NAVNE3 OG FODSOG

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. maj 2008 fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, jf. B 65 – bilag 5.

[Til indholdsfortegnelsen] Svar
I henvendelsen har Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske bl.a. givet udtryk for støtte til de forslag, der er fremsat med beslutningsforslag nr. B 65, om myndige personers frie adgang til at vælge, hvilken kønsidentitet deres personnummer skal udtrykke, og frie adgang til at vælge fornavn.

Jeg har ingen bemærkninger hertil. Jeg kan om regeringens synspunkter på forslagene henvise til min tale ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget.

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske har desuden anført, at der bør igangsættes en proces, der kan bedre forholdene omkring adgang til behandling.

Jeg kan hertil oplyse, at det udredningsforløb, som personer, der ønsker en kønsskifteoperation, gennemgår, skal sikre, at der er medicinsk indikation for indgrebet, og at ansøgeren fuldt ud kan overskue konsekvenserne af indgrebet. Udredningen sker i overensstemmelse med internationale standarder på området. De oplysninger, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har om proceduren for kønsskifte i blandt andet de øvrige nordiske lande, tyder således heller ikke på, at udredningsforløbet i Danmark adskiller sig væsentligt fra udredningsforløbet i de pågældende lande. Jeg ser på den baggrund ikke behov for at igangsætte en særskilt undersøgelse af proceduren for kønsskifteoperationer.

Jeg kan tilføje, at spørgsmålet om den fremtidige tilrettelæggelse af udredningen af personer, der ønsker at gennemgå et kønsskifte – som i dag varetages af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet – indgår i Sundhedsstyrelsens overvejelser vedrørende specialeplanlægning på området.

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Kildehenvisninger
Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Henvendelsen fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 67. Bilag 1. Spgsm. 1. Landsforeningen for bøsser og lesbiskes bemærkninger af 8. april 2008. Spgsm. den 8. april 2008. Svar den 30. april 2008.

Vist 0 gange. Landsforeningen for bøsser og lesbiske (LBL) sendt en udateret skrivelse til Retsudvalget, der har registret skrivelsen modtaget den 8. apirl 2008 vedrørende lovforslag L 67 om ændring af ægteskabsloven m.fl. – Samling: 2007-08 (2. samling) Bilag 1.
Den 8. april 2008 stillede Retsudvalget spørgsmål nr. 1 om at kommentere henvendelsen fra Landsforeningen for bøsser og lesbiske til justitsminister, Lene Espersen, der svarede den 30. april 2008.

Indhold
[Til indhold] skrivelsen

Retsudvalget

Vedr. L 67: Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab

Landsforeningen for bøsser og lesbiske hilser lovforslaget om kønsneutralt ægteskab velkomment og skal her fremkomme med bemærkninger til dette.

Kønsneutralt ægteskab i Norge og Sverige
Det skal indledningsvist bemærkes, at både Norge og Sverige forventes at indføre kønsneutralt ægteskab, for så vidt den norske regering har fremsat lovforslag herom og den svenske regering har afsluttet udredningsarbejdet og forventes at fremsætte forslag [1]. Dette nævnes, da der er tradition for harmonisering de nordiske lande imellem på det familieretlige område [2].

Kirkelig vielse
Det er Landsforeningens opfattelse, at Folketinget ikke bør blande sig i kirkens indre anliggender.
Derfor bør det være op til trossamfundene selv at beslutte, om de vil vie par af samme køn. I dag har Folketinget truffet beslutningen på deres vegne.

Landsforeningen finder forslagets bestemmelser om præsters mulighed for at afvise at forestå en vielse for tilfredsstillende.

I forhold til folkekirken bør det bemærkes, at man her allerede har gjort, hvad man kan i eget regi, nemlig at indføre ritualer, der svarer til vielsesritualet. Det er således muligt for en borger i Danmark at få et registreret partnerskab velsignet efter et ritual, der er fuldstændig analogt til vielsesritualet med tilspørgelse og håndspålæggelse. Kirken har altså gennemført en ligestilling, men det har Folketinget ikke, idet man her har besluttet, at denne kirkelige handling ikke kan få retsvirkning som for andre par.

Staten giver således vielseskompetence til trossamfund, men pålægger dem at skelne mellem borgerne på baggrund af disses køn/seksuelle orientering. Det tillades, at trossamfundene kan stille relevante krav ift. deres religiøse identitet. Således er det lovligt kun at ansætte præster efter trosretning, mens det f.eks. er ulovligt at ansætte rengøringspersonale til kirker etc. efter trosretning, idet deres tro her ikke er relevant ift. deres arbejde.
Tilsvarende tillades det f.eks., at der er krav om, at de der skal giftes eller evt. kun en af dem, er medlem af trossamfundet. Men når Folkekirken har indført vielseslignende ritualer for par af samme køn, må det konkluderes, at parforhold af samme køn ikke er uforeneligt med religionen, hvorfor det er Landsforeningens opfattelse, at der er tale om en usaglig forskelsbehandling, når staten pålægger folkekirken at skelne på basis af køn og/eller seksuel orientering.

Det kan tillades, at i den udstrækning, der er en religiøs begrundelse for restriktionen tillades den.
Det ses f.eks. ift. vielse af fraskilte. Sådanne regler er typisk ikke lovbestemte, men fastsatte af kirkeministeren. Der er forskellige synspunkter – også indenfor folkekirken – om der er religiøse grunde til at nægte vielse af par af samme køn, og dette må respekteres. Det må der være plads til i den rummelige folkekirke.

Børn i lesbiske parforhold
Lovforslaget vil være en meget væsentlig forbedring for de børnefamilier, hvor lesbiske får børn ved hjælp af anonym donorsæd. I dag er den eneste mulighed for medmoderen for at blive anerkendt som juridisk forælder at hun stedbarnsadopterer. Med stedbarnsadoption følger imidlertid en række regler:

25-års-reglen siger, at man først kan adoptere, når man er 25 år gammel. Reglen gælder også for stedbarnsadoption.

2,5-års-reglen siger, at man først kan stedbarnsadoptere, når man har boet sammen i 2,5 år.
Reglen gælder oprindeligt både forældre og børn, men ved planlagt familieforøgelse hos et lesbisk par, er barnet undtaget – men forældrene skal stadig opfylde reglen.

3-måneders-reglen siger, at en mor ikke kan give tilsagn til adoption før tidligst tre måneder efter fødslen. Reglen stammer fra en tid, det at være enlig mor var en katastrofe og skulle forhindre at forladte mødre ikke skulle handle overilet. Dette har selvfølgelig intet med lesbiskes børnefamilier, hvor familieforøgelsen er planlagt og ønsket. En vigtig konsekvens af reglen er, at medmødre ikke kan få orlov i forbindelse med fødslen, idet de på det tidspunkt ikke juridisk er i familie med deres børn.

Hertil kommer 6-måneders-reglen, som siger, at en mand skal have mulighed for at rejse faderskabssag i 6 måneder efter fødslen. Reglen har ingen betydning, hvor det kan dokumenteres, der er anvendt anonym donorsæd. Den havde betydning i forbudstiden, når lesbiske blev behandlet på klinik og ikke kunne dokumentere dette.

Alle disse regler er fulgt med i købet, fordi forældreskab for par af samme køn er havnet i adoptionsloven i stedet for børneloven. Det bør være børneloven, der regulerer forældreskab i forbindelse med fødsel. Børn, der er undfanget på klinik, vil få to forældre fra starten, hvis forældrene er af hvert sit køn, men kun en, hvis forældrene er af samme køn.

Reglerne forbundet med stedbarnsadoption har mange uacceptable konsekvenser.

Landsforeningen har f.eks. kendskab til flere familier, hvor den biologiske mor er udlænding og medmor dansk. Barnet får i den situation ikke dansk statsborgerskab. Børn i regnbuefamilier risikerer altså at blive født og vokse op her i landet uden dansk statsborgerskab. Det ville ikke være tilfældet, hvis den biologiske mors partner været en mand. Det er en konsekvens af, at medmors forælderskab reguleres i adoptionsloven.

Landsforeningen må konstatere, at der ikke er nogen problemer i forhold til faggrupper og institutioner, der professionelt beskæftiger sig med børnefamilier: Læger, jordemødre, fødselsforberedelse, scanning, fødsel, sundhedsplejerske, mødregrupper, vuggestue, børnehave og skole. Familierne har kun ros til overs for systemerne og de mennesker, de møder her.

Der har været enkelte uheldige oplevelser på kirkekontorer i forbindelse med registrering af barnet, hvor personalet har følt sig kaldet til at give udtryk for afstandstagen til familieformen.

Der hvor der ér problemer, er i forbindelse med fødslen, hvor medmor i de første måneder ikke er forælder. Det er meget belastende og kilde til megen bekymring. Dels i forhold til at kunne få en dagligdag til at fungere med en nyfødt med en mor alene hjemme, dels i forhold til frygt for den biologiske mors død før stedbarnsadoptionens gennemførelse.

Der er i praksis også mange, der falder på 25-års-reglen eller 2,5-års-reglen. Her skal barnet leve endnu læggere med kun én forælder.

Det viser sig, at mange arbejdsgivere ønsker at behandle medmødre på lige fod med fædre, men de skal selv finde på en løsning. Der er mange eksempler på, at man finder pragmatiske løsninger ift. fædreorlov, men det er afhængig af arbejdsgiver. Der er et eksempel på, at to medmødre i forskellige afdelinger i en større virksomhed fik hhv. blev nægtet orlov af deres respektive lokale chefer. Situationen er uholdbar både for arbejdsgiver og arbejdstager.

Det kan bemærkes, at statens ansatte har fået ind i deres nye overenskomst, at medmødre har ret til, hvad der svarer til fædreorlov. Samtidig motiverer staten virksomheder til at forskelsbehandle medmødre blandt deres ansatte, ved ikke at kompensere udgifterne til fædreorlov til disse som man gør ift. fædre.

Alle disse problemer skyldes reglerne fra adoptionsloven og ville blive løst, hvis disse familier kommer ind under børneloven sammen med alle andre familier. Ud over de praktiske aspekter, er det tillige nødvendigt at se mere overordnet på sagen: Ikke alle børn, der fødes i Danmark, fødes lige. De fødes med forskellige rettigheder, rettigheder bestemt af deres forældres seksuelle orientering. Det er ikke acceptabelt.

Det kunne med fordel i bemærkningerne tilføjes, at juridisk set er der ingen forskel på samleje og hjemmeinsemination. Mange regnbuefamilier skabes ved at bøsser og lesbiske får børn sammen. Her skal moderens partner ikke automatisk tillægges forældreskabet. Det burde være muligt for en lesbisk og en bøsse at få et barn sammen og anerkende forældreskabet ved § 14 i børneloven, desuagtet, de begge måtte leve i ægteskab med deres respektive partnere.

Adoption
Selvom det ikke er eksplicit fremhævet i bemærkningerne til lovforslaget, vil en konsekvens af L 67 være, at par af samme køn får adgang til at blive prøvet som adoptanter.

LBL finder, at de nuværende regler, hvor par af samme køn ikke kan blive prøvet som adoptanter, er utidssvarende. Det er heller ikke konsekvent, at enlige homoseksuelle kan adoptere, mens par ikke kan.

Danmark bør i lighed med en række andre lande åbne op for denne mulighed. Indenfor EU har Sverige, Holland, Spanien og Storbritannien indført lige adgang til adoption.

Det kan bemærkes, at den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en nylig afgørelse E.B. v Frankrig [3] har fundet, at den franske lovgivning, efter hvilken en enlig lesbisk adoptant blev afvist på grund af hendes seksuelle orientering, er i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 i sammenhæng med artikel 8. Afgørelsen viser, at homoseksuelles
rettigheder til at fungere som forældre er omfattet konventionens beskyttelse af familier. Konventionen er inkorporeret i dansk lov.

Transpersoner
I forhold til transpersoner vil en gennemførelse af lovforslaget betyde en forbedring af retsstillingen. I dag er det således, at et hvis en person i et parforhold gennemgår en kønsskifteoperation, skal et evt. ægteskab opløses og erstattes af et registreret partnerskab eller omvendt. Dette vil blive overflødiggjort ved et kønsneutralt ægteskab.

LANDSFORENINGEN FOR BØSSER OG LESBISKE

Anja Bang
Familiepolitisk talsperson
Maren Fich Granlien
Familiepolitisk talsperson
Søren Laursen
Retspolitisk tealsperson
Noter
  1. [Retur] Norge: Ot. prp. nr. 33 (2007-2008) Om lov om endringer i ekteskapsloven, barnelova, adopsjonsloven, bioteknologiloven mv., fremsat af regeringen 14.03.2008; Sverige: Færdig med udredningsarbejde (Äktenskab för par med samma kön – Vigselfrågor, SOU 2007:17, høring afsluttet)
  2. [Retur] Se f.eks. Kommissorium for udvalget om forældremyndighed og samvær, Familiestyrelsen, 9. marts 2005, del 3: I lyset af traditionen for samarbejde og harmonisering mellem de nordiske lande på det familieretlige område bør udvalget i sit arbejde inddrage udviklingstendenserne i de øvrige nordiske lande.
  3. [Retur] (Notat af Tina Thranesen: Her var anført et link til dommen. Det anførte link virkede ikke. Det korrekte link er: http://hudoc.echr.coe.int/sites/eng/pages/search.aspx?i=001-84571 i sagen E.B. v. France – Application nr. 43546/02 – af 22. januar 2008 om adoption).

* * *
[Til indhold] Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8/4-08 fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL), jf. L 67 – bilag 1.

[Til indhold] Svar
1. Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske fremkommer i henvendelsen til Folketingets Retsudvalg med en række synspunkter i tilknytning til lovforslaget.

2. Landsforeningen anfører i henvendelsen blandt andet, at det bør være op til de enkelte trossamfund, om de ønsker at vie par af samme køn.

Hertil skal Justitsministeriet bemærke, at regeringen sidste år afviste et forslag om kirkelig vielse mellem to personer af samme køn. Det skete med henvisning til, at hverken folkekirken eller de anerkendte trossamfund ønsker en sådan ligestilling. Som anført under førstebehandlingen den 9. april 2008 af L 67 har regeringens holdning ikke ændret sig på det punkt.

3. Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske peger endvidere i henvendelsen på en række problemer for de børnefamilier, hvor lesbiske får børn ved hjælp af anonym donorsæd, idet medmoderen i disse tilfælde skal stedbarnsadoptere partnerens barn for at blive juridisk forælder. Landsforeningen er i den forbindelse kritisk overfor, at en mor ikke kan give tilsagn til adoption før tidligst tre måneder efter fødslen.

Justitsministeriet kan oplyse, at en kvindes ønske om at blive juridisk forælder (såkaldt ”medmor”) til det barn, som hendes registrerede partner har født, kan imødekommes efter reglerne om stedbarnsadoption i adoptionsloven. Efter adoptionslovens § 8, stk. 2, kan samtykke til adoption dog ikke modtages før tidligst 3 måneder efter barnets fødsel, medmindre der er tale om ganske særlige forhold.

Som jeg tilkendegav under førstebehandlingen af L 67, finder regeringen, at meget taler for at ændre reglerne på dette område, sådan at et lesbisk par, som i fællesskab har planlagt, at den ene af dem gennem kunstig befrugtning skal blive gravid og føde et barn, får en retsstilling, der betyder, at den anden kvinde kan adoptere barnet straks fra fødslen.

Regeringen forventer at kunne fremsætte et lovforslag herom i folketingsåret 2008-2009.

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske anfører desuden, at det er uhensigtsmæssigt, at man først kan stedbarnsadoptere, når man har boet sammen i 2 ½ år.

Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at Familiestyrelsen i begyndelsen af 2008 har ændret praksis i forbindelse med den administrative behandling af sager om stedbarnsadoption. Som Landsforeningen anfører, er det ifølge praksis ved stedbarnsadoption et udgangspunkt, at man først kan stedbarnsadoptere sin ægtefælles eller partners barn, når man har levet sammen i 2 ½ år. Denne praksis har Familiestyrelsen imidlertid valgt at fravige
i forhold til lesbiske par i forbindelse med kunstig befrugtning. Familiestyrelsen lægger nu i stedet vægt på, om parterne var samlevende på tidspunktet for den kunstige befrugtning, idet der i så fald er en formodning for, at graviditeten er planlagt i fællesskab, og at den anvendte donorsæd er anonym.

4. Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske finder desuden, at par af samme køn bør have mulighed for at kunne fremmedadoptere sammen. Der henvises i den forbindelse til, at enlige kan adoptere, ligesom der peges på udviklingen i andre lande.

Som det blev tilkendegivet under førstebehandlingen af lovforslaget, er spørgsmålet om, hvorvidt to personer af samme køn bør have mulighed for at fremmedadoptere sammen, blevet behandlet i Folketinget hvert år siden 2003, og regeringen har ikke tidligere støttet et sådant forslag og gør det fortsat ikke. Regeringen kan således fortsat ikke gå ind for, at to personer af samme køn får mulighed for at fremmedadoptere sammen.

* * *
[Til indhold] Kilder
Folketingets journal vedrørende skrivelsen fra Landsforeningen for bøsser og lesbiske – bilag 1.
Skrivelsen fra Landsforeningen for bøsser og lesbiske i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.