LGBT-flygtninge kan fra den 26. oktober 2012 anerkendes som konventionsflygtning i Danmark.

Vist 29 gange. Flygtningenævnet medelte den 26. oktober 2012 til LGBT Danmark, at LGBT-personer vil kunne anerkendes som omfattet af Flygtningekonventionen.

Den 23. september 2012 rettede LGBT Danmark henvendelse til Flygtningenævnet og redegjorde for, hvorfor nævnet bør ændre praksis og give flygtninge, der er forfulgt på grund af kønsidentitet eller seksuel orientering, flygtningestatus i stedet for som i dag beskyttelsesstatus.

Den 26. oktober 2012 meddelte Flygtningenævnet som svar, at LGBT-personer vil efter nævnets opfattelse kunne anerkendes som tilhørende en særlig social gruppe og dermed som omfattet af Flygtningekonventionen, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

LGBT Danmark har i mange år uden held plæderet for at LGBT-flygtninge skulle kunne få konventionsstatus. I de asylsager foreningen har været involveret i, er der som regel krævet konventionsstatus, men der er kun givet sekundær status (beskyttelsesstatus/de facto-status). Det er således en lang tradition, der nu gøres op med. Som det fremgår af LGBT Danmarks henvendelse, har Danmark ligget på et lavere niveau end fx. standarden i resten af EU.

Skrivelsen fra LGBT Danmark i sin helhed

Flygtningenævnet
Koordinationsudvalget
23. september 2012

Seksuel orientering og kønsidentitet i forhold til særlig social gruppe
LGBT-flygtninge [1], det vil sige personer, der er flygtet som følge af forfølgelse på grund af deres kønsidentitet eller seksuelle orientering, får i Danmark beskyttelsesstatus snarere end konventionsstatus. Dette fremgår blandt andet af et studie udført af LGBT Danmark og Dansk Flygtningehjælp i 2009 [2]. Heraf fremgår, at der på det tidspunkt i Flygtningenævnet alene var en enkelt afgørelse fra 1995, hvor der var givet konventionsstatus, mens andre sager før og siden har ført til de facto- eller beskyttelsesstatus. LGBT Danmark har kendskab til en række sager siden 2009, som ligeledes har resulteret i beskyttelsesstatus.

UNHCR har i deres Guidance Note [3] om temaet konkluderet, at national og international retspraksis viser, at LGBT-personer kan anses for at tilhøre en særlig social gruppe i flygtningekonventionens betydning.

Af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse [4] fremgår

(30) Det er ligeledes nødvendigt at indføre en fælles opfattelse af forfølgelsesgrunden “tilhørsforhold til en bestemt social gruppe”. Med henblik på afgrænsningen af en bestemt social gruppe bør der tages hensyn til faktorer i forbindelse med ansøgerens køn, herunder kønsidentitet og seksuel orientering, som kan være forbundet med visse retstraditioner og skikke, der f.eks. fører til genital lemlæstelse, tvangssterilisation eller tvungen abort, for så vidt som disse faktorer er forbundet med ansøgerens velbegrundede frygt for forfølgelse.

Artikel 10 Grundene til forfølgelse
Afhængigt af omstændighederne i hjemlandet kan en bestemt social gruppe omfatte en gruppe, hvis fælles karakteristiske træk er seksuel orientering. Seksuel orientering kan ikke forstås således, at det omfatter handlinger, der betragtes som kriminelle i henhold til medlemsstaternes nationale lovgivning. Der tages hensyn til kønsrelaterede aspekter, herunder kønsidentitet, ved afgørelsen af, om en person tilhører en bestemt social gruppe, og ved bestemmelsen af de karakteristiske træk ved en sådan gruppe

Det skal bemærkes, at sætningen “Afhængigt af omstændighederne i hjemlandet kan en bestemt social gruppe omfatte en gruppe, hvis fælles karakteristiske træk er seksuel orientering” allerede findes i 2004 direktivet [5]. Således har andre EU-medlemsstater siden 2004 betragtet seksuel orientering som konventionsgrund, mens kønsidentitet først kom med i 2011.

Af Europarådets rapport om diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet i Europa fremgår [6]

Twenty-six member states have explicitly recognised in their national legislation that sexual orientation is included in the notion of “membership of a particular social group” (Austria, Belgium, Bulgaria, Croatia, Cyprus, the Czech Republic, Finland, France, Germany, Hungary, Iceland, Ireland, Italy, Latvia, Lithuania, Luxembourg, Malta, Moldova, the Netherlands, Poland, Portugal, Romania, Slovakia, Slovenia, Spain and Sweden).

Samme kilde beskriver, hvorledes også kønsidentitet af forskellige medlemsstater er blevet tolket ind under særlig social gruppe, ligesom ICJ SOGI Case Book [7] nævner eksempler herpå.

En ekspertgruppe under UNHCR, IARLJ og ELENA nævner, at omkring 40 lande anerkender forfølgelse på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet som konventionsgrund og anfører [8]

Today, however, there is acceptance not only that gay men can constitute a particular social group but also that lesbian, bisexual, transgender and intersex individuals can be considered as protected groups under the 1951 Convention.
Analysis has evolved from considering sexual orientation and gender identity as innate and immutable characteristics to regarding them as fundamental parts of human identity, which should be protected in the same way as, for example, political opinion or religion.

Det kan heraf konkluderes, at Flygtningenævnet opererer med en ringere standard end den, der foreskrives af EU-direktivet og den retspraksis, der udledes af UNHCR og andre.

LGBT Danmark skal på den baggrund opfordre Flygtningenævnet til at ændre praksis og bringe den danske tilstand på niveau med EU og andre stater, der anerkender forfølgelse på grund af kønsidentitet eller seksuel orientering som konventionsgrund.

Med venlig hilsen

LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Søren Laursen
Retspolitisk talsperson

Noter

  1. [Retur] LGBT: Lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner (Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender), en forkortelse, der anvendes internationalt.
  2. [Retur] Disturbing Knowledge, Decisions from asylum cases as documentation of persecution of LGBT-persons (2009), Søren Laursen, LGBT Danmark (dengang LBL), Mary Lisa Jayaseelan, Dansk Flygtningehjælp,
    http://panbloggen.files.wordpress.com/2012/07/disturbingknowledge-pa-01.pdf
  3. [Retur] UNHCR Guidance Note on Refugee Claims Relating to Sexual Orientation and Gender Identitety (2008), UNHCR,
    http://www.unhcr.org/refworld/docid/48abd5660.html
  4. [Retur] http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:337:0009:0026:DA:PDF
  5. [Retur] http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:304:0012:0023:DA:PDF
  6. [Retur] Discrimination on grounds of sexual orientation and gender identity in Europe, 2nd edition (2011), Council of Europe (p. 65),
    http://www.coe.int/t/Commissioner/Source/LGBT/LGBTStudy2011_en.pdf
  7. [Retur] Sexual Orientation, Gender Identity, and Justice: A Comparative Law Casebook (2011) International Commission of Jurists,
    http://www.icj.org/sogi-casebook-introduction/chapter-twelve-asylum-and-integration/
  8. [Retur] UN High Commissioner for Refugees, Summary Report, Informal Meeting of Experts on Refugee Claims relating to Sexual Orientation and Gender Identity, 10 September 2011,
    http://www.unhcr.org/refworld/docid/4fa910f92.html
Skrivelsen fra Flygtningenævnet i sin helhed
Flygtningenævnet
LGBT Danmark
Nygade 7
Postboks l 023
1007 København K
Att. Søren Laursen

Dato: 26. okt. 2012
J.nr.: 09/04638
Sagsbehandler: CLG

De har ved brev af 23. september 2012 rettet henvendelse til Flygtningenævnet om nævnets praksis i sager vedrørende asylansøgere, der som asylmotiv har henvist til deres seksuelle orientering eller kønsidentitet (LGBT -personer).

Deres brev har været drøftet på møder i Flygtningenævnets formandskab og Koordinationsudvalg.

Flygtningenævnet kan i den anledning oplyse følgende:

Flygtningenævnet træffer afgørelse på baggrund af en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt den pågældende asylansøger opfylder betingelserne for at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. l, eller udlændingelovens § 7, stk. 2. I denne vurdering indgår blandt andet ansøgerens forklaring sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, herunder det baggrundsmateriale, som Flygtningenævnet er i besiddelse af vedrørende ansøgerens hjemland.

Statusvalget i en asylsag sker således efter en konkret vurdering, og LGBT-personer vil efter nævnets opfattelse kunne anerkendes som tilhørende en særlig social gruppe og dermed som omfattet af Flygtningekonventionen, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

P.N.V.
B. O. Jespersen

* * *
Skrivelsen af 23. september 2012 fra LGBT Danmark til Flygtningenævnet i pdf-format.
Skrivelsen af 26. oktober 2012 fra Flygtningenævnet til LGBT Danmark i pdf-format.
Omtale af skrivelserne i Panblokken.

Transseksuelle fik ikke asyl i Danmark. Disturbing knowledge: Decisions from asylum cases as documentation of persecution of LGBT-persons. 2001 og 2009.

Vist 52 gange.
Disturbing knowledge

Disturbing knowledge

Denne udvidede undersøgelse af 28. juli 2009 er udført som supplement til en undersøgelse fra 2001 om krænkelse af LGBT asylansøgeres menneskerettigheder, som blev udført efter anmodning fra FN’s menneskerettighedskommissær.

Undersøgelserne er udført af Søren Laursen (LGBT Danmark) og Mary Lisa Jayaseelan (Dansk Flygtningehjælp), der havde fået adgang til Dansk Flygtningehjælps database over afgørelser om anmodning om asyl i Danmark, hvor seksuel orientering og/eller transkønnethed var begrundelsen eller en del af begrundelsen for asylansøgningen.

I databasen fandtes 94 sager i perioden 1990 – 2001, hvor seksuel orientering har været berørt – herunder de tre sager vedrørende transseksuelle, som kort omtales herunder. I alle tre sager blev der givet afslag på asyl.

Rusland – 2003. Side 16 i rapporten.
En transkvinde startede på en landbrugsskole i 1994, men stoppede på grund af konstant verbal chikane og nedværdigende behandling.
Under militærtjeneste hun blev dagligt ydmyget, slået og seksuelt misbrugt herunder voldtaget. Hun turde ikke anmelde det til myndighederne.
I 1998 fik hun indsat brystimplantater af en medicinstuderende.
Siden 1997 er hun flere gange blevet tilbageholdt og hendes identitet kontrolleret – nogle gange flere gange om dagen. På forskellige politistationer blev hun chikaneret, ydmyget og seksuelt misbrugt – herunder voldtaget to gange.
Hun er også blevet udsat for overfald af unge i bygningen, hvor hun boede.

Flygtningenævnet fandt på grundlag af baggrundsoplysningerne, at der ikke var grund forventer systematiske forfølgelse af transpersoner i Rusland – hverken fra privatpersoner eller fra myndighederne.
Flygtningenævnet henviste således ansøgeren til at søge beskyttelse af højere myndigheder i Rusland og foreslog, at hun flytte til en større by, hvor det kunne forventes, at der ville være en mulighed for at finde et fællesskab af personer med hendes seksuelle orientering, og hvor det er mindre sandsynligt ansøgeren være offer for ulovlig misbrug af politiet.

Slovakiet – 1999. Side 19 nederst og 20 øverst i rapporten.
Ansøgeren er transseksuel. I den kommunistiske tid fik hun sin fødselsattest ændret fra mandligt til kvindeligt køn.
Hun og hendes partner bor i en lille by. I otte år blev de mobbet og ydmyget af politiet.
Chikanen blev intensiveret i 1998-1999. Flere gange blev sagsøgerens og hendes partner tvunget til at klæde sig på offentlige steder eller på politistation. En gang blev partneren lænket til radiatoren under tilbageholdelsen. I et tilfælde blev ansøgeren afklædt og beordret til at løbe rundt om et bord på politistationen, mens politifolk prikkede til hende og slog hende på kønsdelene med en stok, som efterfølgende blev tvunget ind i hendes endetarm.
I et anden tilfælde fik angsøgeren slået to fortænder ud af politiet.
De forsøgte at anmelde hændelserne til chefen for politiet, men det gjorde blot chikanerne værre.

Flygtningenævnet afviste ansøgningen, og angsøgeren blev henvist til at søge beskyttelse hos højere myndigheder i sit hjemland.

Tyrkiet – 2000. Side 23 i rapporten.
Sagen vedrørte en transseksuel. Hun ønsker en MtK kønsskifteoperation. Ansøgeren ønsker ikke at gøre militærtjeneste. Ifølge angsøgeren bliver transseksuelle og homoseksuelle forfulgt og sendt til turbulente områder i det sydøstlige Tyrkiet for at blive dræbt.
Mange af ansøgerens venner havde gjort militærtjeneste og herunder været udsat for voldtægt og sexchikane.
Hun har oplevet mange vilkårlige tilbageholdelser.
Hun boede hos transseksuelle i Tyrkiet, som var alle prostituerede.
I 1996 blev angsøgeren anholdt af tre politifolk, der tog hende til et øde område og voldtog hende i næsten en time. I 1998, mens ansøgeren boede hos en transseksuel ven, kom to politibetjente ind i lejligheden og voldtog dem begge. Det var almindelig adfærd for politiet i det område, der husede mange transseksuelle.

Flygtningenævnet afviste ansøgningen, og angsøgeren blev henvist til at søge beskyttelse hos højere myndigheder i sit hjemland.

* * *
Undersøgelsen fra 2009 Panbloggen – LGBT Danmarks websted til dokumentation og kommentarer.