Netstrømpernes program af 22. december 2001.

Vist 119 gange. Program for Netstrømperne udarbejdet på grundlag af Netstrømpernes debat via mail, på ICQ og på et møde lørdag den 22. december 2001 hos Charlotte Nielsen i Korsør.

  1. Udarbejdelse af netværk for transpersoner (transvestitter og transseksuelle).
    Kontaktnetværk i Danmark
    Et netværk spredt rundt i landet bestående af transpersoner, som vi alle kan henvise nye transpersoner til, og hvortil transpersoner med problemer kan henvende sig i første omgang.
    Deltagerne i netværket skal kunne give den første hjælp til nye og være behjælpelig med at få dem, der har problemer henvist til nogen, som har den fornødne ekspertise.
    TiD’s videnbank og rådgivning skal selvfølgelig stå til netværkspersonernes rådighed.
    Netværkspersonerne skal være anført på hjemmesider med angivelse af navn, e-mail og by/landsdel.
  2. Kontaktnetværk i Skandinavien og Europa
    Udbygning og oprettelse af kontakter til foreninger for transpersoner i Skandinavien og Europa. Hensigten er dels at få kendskab til, hvorledes transpersoners forhold er i andre lande og give disse indblik i vores forhold, og dels at knytte venskabelige bånd gerne af personlig karakter.
    Der er i forvejen et rigtig godt samarbejde mellem TiD og FPE i Norge og FPE-S i Sverige, blandt andet via Båstad Træffene. Sådant samarbejde skal sikres og udbygges yderligere.
  3. Reklamevirksomhed
    Kalender
    En kalender med 12 flotte transepiger; en for hver måned. Billederne skal vise personality. Pigerne skal være flot klædt og have en flot makeup. Pigerne må gerne være sexede, men billederne må på ingen måde virke vulgære eller pornografiske. Personality er vigtigere end at se sexet ud, og et bredt aldersudsnit blandt pigerne vil være at foretrække.
    På bagsiden kan hvert billede forsynes med dels lidt generel tekst om, hvad det vil sige at være transperson, og dels en lille biografi om hver pige. Hver enkelt model må selv tage stilling til, hvor meget hun vil skrive i sin biografi. Der er mange gode eksempler fra transvestithjemmesider på nettet.
    Kalenderen skal sælges gennem boghandlere på samme måde som f.eks. de brandmands- og Falckredder-kalendere, der kan købes i år.
    Kalenderen kan således være med til at skabe en indtægt til TiD. Fremstillingen skal finansieres af fondsmidler, sponsering eller lignende.
    Postkort og Go Cards
    Postkort og Go Cards med et billede af en transepige på samme måde som kalenderen. Kravene til billederne må anses for at være de samme som for kalenderen. På bagsiden kan der være en ultra kort biografi eller forklarende tekst, måske bare navnet på modellen, f.eks. “Jeg hedder Ursula og er transvestit“. Forsiden kan forsynes med en kort iøjnefaldende og måske lidt provokerende tekst som f.eks. “Jeg er transvestit” eller “Jeg tør godt vise min feminine side – tør du?” eller “Jeg er far til 2 – og bedstemor til 3”.
    Postkortene er gratis og distribueres til cafeer, hvor gæsterne frit kan tage dem.
    Fremstillingen skal som kalenderen finansieres af fondsmidler, sponsering eller lignende.
  4. Personlig udvikling og oplevelser
    Kurser
    Udarbejdelse af og afholdelse af kurser for transpersoner omkring emner som makeup, tøjstil, bevægelser, kropssprog og tale/stemme.
    Mange især nye transpersoner har behov for hjælp ikke mindst med at lægge makeup og at finde den rigtige tøjstil og dermed opnå større selvsikkerhed og personlige stil.
    Studieture/rejser
    Når transpersoner har fået en vis udvikling og erfaring, bliver ønsket om at opleve og lære mere større.
    Mange transpersoner ønsker af personlige grunde at leve meget skjult med deres transvestisme. De får på et tidspunkt et stort ønske om at opleve det at færdes på gaden, gå i forretninger, restaurationer og meget andet, men viger tilbage for det herhjemme.
    For dem vil en rejse til udlandet være en mulighed for at få disse oplevelser.
    Sådanne ture kan eventuelt kombineres med eller have som hovedformål at besøge andre transpersoner eller transvestitforeninger/-sammenkomster i udlandet eller noget helt andet.
    Transetræf/-sammenkomster
    Uanset hvor seriøse vi er, og hvilke fremskridt vi gør, så er der behov for social kontakt i form af samvær med andre transpersoner.
    Det kan være alt lige fra mindre private sammenkomster til større træf.
    Små private sammenkomster vil også være en god måde for nyere transpersoner at komme lidt ud af “skabet”.
    Både TiD og den anden danske transvestitforening, FPE-NE arrangerer selskabelige sammenkomster, ligesom en del transpersoner arrangerer private sammenkomster, som af og til annonceres på nettet.
    Sammenkomsterne skal styrkes ude i regionerne og gerne listes centralt på TiD’s hjemmeside.
    Synlighed
    Happenings – Pride Parade, messer, udstillinger, premierer m.v.
    Formålet er er at blive mere synlige i medierne.
    Vi skal holde øje med kommende mediebegivenheder så som indvielse af nye bygninger eller broer, store teater- eller biografpremierer el. lignende. Vi kan også deltage som publikum i quiz programmer i fjernsynet. Et hold af “piger”, som ikke er bange for at vise sig offentligt, deler vagterne i mellem sig og tager f.eks. to og to ud til den pågældende mediebegivenhed og sørger for at placere sig foran kameraerne. På den måde kommer vi til at indgå som et velkendt element i den medieverden, som danskerne omgiver sig med.
    Foredragsvirksomhed
    Fra forskellige transpersoner ved vi, at der ofte er stor interesse for at få en transvestit eller en transseksuel til at holde foredrag for skoleklasser og andre.
    Det vil være ønskværdigt at få udvidet denne virksomhed ved at flere melder sig som foredragsholdere.
    Lave udstillings- og oplysningsmateriale
    Ved happenings, udstillinger, foredrag m.v. vil der være behov for udstillings- og oplysningsmateriale. Det kan være plakater, tryksager og meget andet. Også her bør det tilstræbes at få omkostningerne dækket ind ved sponsorering, legater m.v.
  5. Videnbank/Rådgivning
    Rådgivning af transpersoner er en vigtig ting og bør prioriteres højt.
    Mange kan hen ad vejen få behov for rådgivning, det være sig lige fra den nye transvestit til den transseksuelle, der påtænker kønsmodificerende indgreb (kønsskifte) og alle grader der imellem.
    Der bør derfor opbygges en vidensbank, hvori skal samles alle relevante informationer, henvisninger til relevante informationskilder, erfaringer fra transpersoner om emner, som kan blive aktuelle for andre. Der er jo ikke nogen grund til at finde de samme oplysninger igen og igen.
  6. Politisk påvirkning og økonomi
    Politisk indflydelse
    Mange forhold, som indvirker på tilværelsen for transpersoner, er bestemt af lovgivning og administrationen af lovene.
    En af de mest virksomme måder at påvirke og ændre både lovgivning og administrationen af lovene er ved personlige kontakter til beslutningstagerne, altså politikere og embedsmænd.
    Det er derfor væsentligt, at Transvestitforeningen i Danmark – TiD’s bestyrelse skaber denne kontakt.
    Bedst vil det være, at det er bestyrelsesmedlemmerne med formanden i spidsen, som oparbejder politiske kontakter.
    Disse kontakter bør primært skabes blandt folketingsmedlemmer og embedsmænd i ministerier, men også til de politiske partier organisatoriske bagland og andre, som er hensigtsmæssigt placeret i det politiske system.
    På denne måde er det væsentligt lettere at få de besluttende myndigheder gjort bekendt med vores særlige problemer og modtagelige for at ændre uhensigtsmæssige forhold eller ligefrem lovgivningen.
    Denne form for politisk arbejde kaldes også lobbyisme.
    Lobbyist
    Det er et meget tidskrævende arbejde at oparbejde politiske kontakter og vedligeholde kontakterne.
    At drive lobbyisme er ikke gratis. Der er transportudgifter, mulighed for at drikke en kop kaffe, en øl eller et glas vin, måske deltage i en frokost sammen med vigtige beslutningstagere.
    Det kan være svært for mange – også for bestyrelsesmedlemmer i TiD – at have den tid og de økonomiske resurser, en sådan lobbyisme kræver. For at være virksom skal lobbyismen praktiseres såvel i dagtimerne som om aftenen.
    Det bør derfor overvejes at supplere bestyrelsens lobbyisme med “ansættelse” af en decideret lobbyist.
    Det kan næppe blive på tale ligefrem at ansætte og aflønne en lobbyist.
    Men såvel en lobbyist som bestyrelsesmedlemmer, der driver aktiv lobbyisme, skal have deres omkostninger dækket.
    Lobbyisten i TiD må nødvendigvis selv være transperson og være velorienteret, udadvendt, præsentabel og velformuleret.
    TiD vil måske med fordel kunne bruge en transperson som lobbyist, der ikke er aktiv på arbejdsmarkedet.
    En lobbyist behøver ikke at være medlem af TiD’s bestyrelse, men skal have et tæt forhold til bestyrelsen.
    Brug af en lobbyist må ikke medføre, at TiD’s bestyrelse ikke selv er aktiv i sin lobbyvirksomhed. En lobbyist skal kun være et supplement.
    Økonomi
    Skal TiD være en effektiv og offensiv forening, kan den ikke drives af kontingentkroner alene. Der er behov for betydelig større beløb for at drive en sådan forening.
    Derfor bør der gøres store bestræbelser på at få del i fondsmidler, søge legater og få sponsorstøtte. Disse midler kan søges til enkeltstående projekter såvel som til den daglige drift.
    Der påviler TiD’s bestyrelse et stort ansvar for at skabe så stærk en økonomi som muligt. Derfor bør der også gøres bestræbelser på at iværksætte andre former for indtægtsgivende virksomhed, herunder salg af en kalender, som TiDligere omtalt, og drift af en café/restaurant , som vil blive beskrevet senere. Der er eksempler fra USA på transgender foreninger, der driver restauration.
  7. Indkøbsforening
    En forening bør søge at få så gode indkøbsmuligheder for sine medlemmer som muligt. Det kan være ved at udarbejde en fortegnelse over indkøbssteder, hvor transpersoner behandles naturligt, det kan være ved indgåelse af rabatordninger med enkeltstående forretninger. Sådanne tiltag findes allerede i et vist omfang i TiD’s regi, og en liste over anbefalede indkøbssteder findes på foreningens hjemmeside.
    En måde yderligere at forbedre medlemmernes indkøbsmuligheder på er ved at oprette en indkøbsforening.
    En indkøbsforening skal have kontakt til et bredt udvalg af forretninger og sikre, at dens medlemmer kan købe varen til en fornuftig pris.
  8. Arbejdsforhold
    Arbejdsformidling
    Det er ofte vanskeligt for fuldtidstransvestitter og transseksuelle at få arbejde.
    Oprettelse af en arbejdsformidling specielt for disse vil kunne lette på dette problem.
    Arbejdet med at etablere en sådan arbejdsformidling er allerede iværksat ved ansøgning til rette myndighed. På grund af dels det igangsatte arbejde og det koncept, som der arbejdes med, skal en sådan arbejdsformidling ikke henlægges under en transvestitforening, men være en selvstændig enhed.
    Modelbureau
    Det vil være spændende, om vi kan formå kendte firmaer til at bruge transpersoner i deres reklamer. Alle reklamer, hvor der i dag bruges kvinder i reklamerne, vil være af interesse. Det må meget gerne i reklamen fremgå, at modellen er transvestit/transseksuel. Og kan vi formå firmaerne til yderligere at indsætte en lille tekst om, at det er helt naturligt at være transvestit/transseksuel, så meget desto bedre.
  9. Hjemmeside
    En aktiv forening skal have en aktiv hjemmeside, der til fulde afspejler foreningen.
    Den skal indeholde alle relevante informationer for såvel transvestitter, transseksuelle som for andre, der ønsker/har behov for information om transvestisme/transseksualitet. Det kan være journalister, politikere, læger m.v.
    Hjemmesiden kan suppleres med en lukket del for medlemmer ved brug af adgangskode, jævnfør FPE-S i Sverige. I denne afdeling kan bestyrelsesreferater og andet mere internt oploades.
  10. Cafe/restauration
    Tranny Café
    Det vil være ønskeligt at have et fast kontaktsted.
    Til dette formål kan vi lave Tranny Café. En café, hvor alt personalet er transpersoner.
    Caféen skal være en almindelig dag- og aften café, der er åben for alle på normal kommerciel basis. Den skal gerne være centralt beliggende i København og skal omsætningsmæssigt som minimum kunne dække løn til de ansatte, men det ville være ønskeligt, at den også kunne give et bidrag til at styrke TiD’s økonomi.
    Caféen skal fungere som et trygt sted, hvor folk kan komme ind lige fra gaden og få en snak med os, eller bare helt diskret betragte os fra deres borde, og derved vænne sig til, hvordan vi ser ud.
    Herudover kan caféen også tjene det formål at fungere som træningssted for transpersoner, som ønsker at afprøve sig selv i en jobsituation i det nye køns rolle.
    Hvis ikke det er muligt selv at åbne en café, kan det måske være muligt at indgå en aftale med en i forvejen etableret café om at bemande stedet med transpersoner. Måske bliver det et godt trækplaster. Hvis det bliver en succes, udvider vi det til en kæde.
  11. Definitioner
    1. Transvestit
      En transvestit er en person med trang til at klæde sig i det andet køns klædedragt.
    2. Fuldtidstransvestit
      En transvestit, der lever fuldtids i det modsatte køns klædedragt, men som ikke indtager kønshormoner eller har fået foretaget operative indgreb for at ligne det det modsatte køn bedre.
    3. Fritids-/deltidstransvestit
      En transvestit, der lejlighedsvis klæder sig i det modsatte køns klædedragt.
    4. Skabstransvestit
      En transvestit, der lever hemmeligt med sin transvestisme. Formentlig kender end ikke en samlever til dennes transvestisme.
    5. Transseksuel
      En person, der føler sig som tilhørende det modsatte køn, og derfor ud over at klæde sig i det modsatte køns klædedragt også vil være tilbøjelig til at indtage kønshormoner og evt. få foretaget operative indgreb for at ligne dette køn mest muligt.
    6. Transperson
      Fællesnordisk betegnelse for transvestitter og transseksuelle. Svarer til det engelske transgender, der dog i Danmark ofte fejlagtigt bliver opfattet synonymt med fuldtidstransvestit.
    7. Seksualitet
      At være transvestit er ikke seksuelt begrundet. Det betyder dog ikke, at der ikke kan være seksuel lystfølelse ved at iføre sig det modsatte køns klædedragt. Det vil dog for de fleste transvestitter mest være i begyndelsen, at dette er tilfældet.
    8. Biseksuel
      En person, der lejlighedsvis har seksuel samvær med en af samme køn, selv om den pågældendes seksualitet primært er rettet mod det modsatte køn.
      Nogle transvestitter er biseksuelle eller høster biseksuelle erfaringer ud fra tanken om at udleve deres transvestisme ved også at være seksuelt sammen med en af “modsatte” køn.
    9. Homoseksuel
      En person, der hovedsageligt tiltrækkes af og har seksuel samkvem med en af samme køn. Der er nogle transvestitter, der er homoseksuelle. Dette vil i de fleste tilfælde ikke være betinget af deres transvestisme, men vil kunne forenes fint med den.
    10. Kønsskifte
      Når en transseksuel person får foretaget operativt indgreb og indtager kønshormoner.
      For mandens vedkommende: Får fjernet penis og testikler og får lavet en kunstig skede, får fjernet uønsket hår- og skægvækst og udvikler bryster som følge af behandling med kvindeligt kønshormon.
      For kvindens vedkommende: Får fjernet brysterne og tildannet en penis og pung samt udvikler kraftigere hårvækst på krop og i ansigt og får en dybere stemme, som følge af behandling med mandligt kønshormon.
    11. Kønsmodifiserende operation
      Nok et mere korrekt udtryk for det, som normalt er kendt som kønsskifte. Idet der jo ved “kønsskifte” ikke sker et reelt kønsskifte, men nogle operative indgreb og indtagelse af kønshormoner, hvis resultat gør, at den pågældende fysisk kommer til at ligne det modsatte køn.
    12. Fetishist
      En person med en som reglen seksuel betonet lystfølelse ved at være i besiddelse af bestemte ting eller iføre sig bestemte klædningsdele.
      Mange mænd får stor seksuel tilfredsstillelse ved at iføre sig nylonstrømper, en bh, et par sko med stilethæle og andre kvindelige beklædningsgenstande. Men generelt foretager en fetishist ikke en egentlig og fuldstændig omklædning eller bestræber sig på at ligne en kvinde.
      Fetishisten, der ifører sig en del kvindebeklædning primært af seksuelle grunde, er derfor ikke transvestit. Mange transvestitter er begyndt på et fetish-grundlag, der så har udviklet sig til egentlig transvestisme.

Søndag 6. januar 2002.
Netstrømpernes vegne. Anette Bjerre og Tina Thranesen

* * *
Den 4. november 2008.
Vedr. definitioner henvises til artiklen “Kønsidentitet” og til Vidensbankens ordbog, idet de er af nyere dato og ajourførte på grundlag af den nyeste viden.

Tina Thranesen

Netstrømpernes hensigtserklæring. Søndag den 6. januar 2002.

Vist 62 gange. Netstrømperne har formuleret en hensigtserklæring, der overordnet beskriver vores hensigtet og tanker

Netstrømperne er en gruppe transvestitter og transseksuelle der gennem nogen tid har drøftet, hvorledes det er muligt at fremme forståelsen og accepten af transvestitter og transseksuelles særlige forhold i befolkningen og blandt politikerne.
Da de fleste forhold netop er fælles for transvestitter og transseksuelle, betragter vi dem i Netstrømperne som én gruppe, og beskriver dem under fællesbetegnelsen transpersoner, som også er en almindelig udbredt betegnelse i Norge og Sverige.
Når vi færdes i samfundet som vores ikke-biologiske køn, vil vi gerne mødes som hele personer, og det kan vi bedre med en identitet som transpersoner, end når vi beskriver os selv med medicinske betegnelser, der giver associationer om psykiske lidelser og seksuelle afarter.

Transpersoners forhold bedres bedst ved, at vi står sammen. Sammen har vi større gennemslagskraft over for befolkningen, politikere og embedsmænd, end vi har som enkeltpersoner.Vi mener, at det bedste sted at samles er i foreningen “Transvestitforeningen i Danmark” (TiD).
Imidlertid er det holdningen blandt en del transpersoner, at TiD ikke har det nødvendige aktivitetsniveau for tiden, og at det derfor ikke er tilstrækkeligt attraktivt at indmelde sig i foreningen. Det vil vi gerne være med til at lave om på.
Derfor har vi udarbejdet et program, som vi vil fremlægge for TiD’s bestyrelse. Vi vil også opfordre alle transpersoner til at indmelde sig i TiD, deltage aktivt i TiD’s aktiviteter, herunder udvalgsarbejde, møde frem på TiD’s generalforsamling, og hvis modet og lysten er til stede at stille op til valg til bestyrelsen i TiD. Vi ved fra os selv, at især mange transvestitter lever mere eller mindre alene og skjult med deres transvestisme, hvorimod transseksuelle generelt er nået længere med hensyn til at lade andre have kendskab til deres forhold og ønsker.

For at få så højt et aktivitetsniveau som muligt til alles bedste er det nødvendigt, at så mange som mulig er aktive.
Denne aktivitet kan foregå på mange måder – offentligt eller diskret, ja endog anonymt.
Vi har derfor udformet et spørgeskema, som vi beder transvestitter og transseksuelle og andre, som vil støtte vores bestræbelser på at forbedre forholdene for transpersoner, om at udfylde.

Netstrømperne har også udarbejdet et program opdelt i ti hovedafsnit over aktiviteter m.m. Disse aktiviteter ser vi gerne gennemført i TiD’s regi og med TiD’s navn/logo. Eventuelt skriftligt materiale så som ansøgninger, finder vi, bør underskrives af TiD’s formand eller formanden for det udvalg under TiD, som står for projektet/ansøgningen.
Det er vores ønske, at så mange som muligt skal være aktive i udførelsen af programmets enkelte punkter.
Derfor vil vi søge at inddrage dem, som udfylder det omtalte skema, idet vi vil tage hensyn til den grad af åbenhed, som de enkelte har angivet.

Videre forestiller vi os, at flere af punkterne med fordel kan henlægges til udvalg nedsat af TiD.
Udvalgene skal stå for detailplanlægning af og budget for de enkelte aktiviteter og for at føre dem ud i livet. Det er endvidere Netstrømpernes holdning, at:
  1. TiD skal være meget åben for ikke-medlemmer.
    Det er selvfølgelig mest hensigtsmæssigt, at transpersoner indmelder sig i TiD. Men det er meget vigtigt for at styrke sammenholdet blandt transpersoner i almindelighed, at TiD er åben over for ikke-medlemmer og i en vis grad tillader dem at deltage i TiD’s arrangementer så som sammenkomster. Det vil desuden ofte kunne føre til et medlemskab.
  2. TiD ikke skal være en seksualpolitisk forening, men må gerne må være kendt for sine liberale seksualpolitiske holdninger.
    Transvestismen er for de fleste transvestitter ikke af seksuel karakter, og deres eventuelle problemer er ikke primært seksuelle.
    Det vil virke forkert, hvis TiD bliver identificeret som en seksualpolitisk forening, idet det netop vil være med til at gøre transvestismen til noget seksuelt. De fleste
    transvestitter vil antageligvis også betakke sig for at blive betragtet som en seksuel minioritet.
    Derimod må TiD gerne engagere sig i den seksualpolitiske debat og også gerne støtte seksuelle minoriteter som bøsser og lesbiske og dermed vise en liberal holdning – et frisind, som vi gerne ser andre udvise over for os.
  3. TiD skal drive aktiv politik for at fremme forståelsen og accepten af transpersoners særlige forhold i befolkningen og blandt politikerne.
    Dette gøres ved aktivt at søge at påvirke politikere, embedsmænd og meningsdannere, således at såvel lovgivning som administrative bestemmelser ændres og administreres på en måde, så det er til mindst mulig ulempe for transpersoner.
  4. TiD skal være til støtte for medlemmerne i vanskelige situationer og tilbyde dem og i stor udstrækning også ikke-medlemmer en bred vifte af tilbud.
    Det vil medføre, at den enkelte transperson ikke står alene med sine problemer, men har et sted, hvor der er hjælp og støtte at hente.
    Det vil også medføre, at transpersoner får et socialt netværk og mulighed for under trykke former at være sammen med andre transpersoner både under festlige former og for tilegnelse af færdigheder, som gør det lettere at leve som transperson.

Netstrømpernes program omtaler disse punkter mere detaljeret.

Netstrømpernes vegne. Annette Bjerre og Tina Thranesen.

Netstrømpernes spørgeskema af 3. januar 2002.

Vist 305 gange. Indhold
Besvarelserne af spørgeskemaet
Spørgsmålene

* * *
Besvarelserne af spørgeskemaet.

Netstrømpernes spørgeskema til transvestitter og transseksuelle var åbent fra fredag den 4. til søndag den 27. januar 2002 og blev besvaret af 32 personer.
Siden med skemaet blev besøgt 236 gange.
Herunder kan du se besvarelserne i anonymiseret og skematisk form.

Øverst i skemaerne er spørgsmålene anført, under søjlerne ses svarmulighederne, og over søjlerne antallet af afkrydsninger.

Netstrømperne takker alle, der gav sig tid til at besvare spørgeskemaet.

Tina Thranesen.

Svar på spørgsmål 7. Svar på spørgsmål 8 - 10.
Svar på spørgsmål 11 - 14. Svar på spørgsmål 15 - 16.
Svar på spørgsmål 17 - 22.
Svar på spørgsmål 23 - 24.
Svar på spørgsmål 25 - 30.
Svar på spørgsmål 31 - 32. Svar på spørgsmål 33 - 35.
Svar på spørgsmål 36 - 37. Svar på spørgsmål 38 - 40.
Svar på spørgsmål 41 - 43. Svar på spørgsmål 44 - 46.
Svar på spørgsmål 47 - 49. Svar på spørgsmål 50 - 51.
Svar på spørgsmål 52 - 54. Svar på spørgsmål 55 - 56.
Svar på spørgsmål 57 - 59. Svar på spørgsmål 60 - 62.
Svar på spørgsmål 63 - 64. Svar på spørgsmål 65 - 66.
Svar på spørgsmål 67 - 68. Svar på spørgsmål 69 - 70.
Svar på spørgsmål 71 - 72. Svar på spørgsmål 73 - 74.
Svar på spørgsmål 75 - 76. Svar på spørgsmål 77 - 78.
Svar på spørgsmål 79 - 80. Svar på spørgsmål 81 - 82.
Svar på spørgsmål 83 - 84. Svar på spørgsmål 85 - 86.
Svar på spørgsmål 87 - 88. Svar på spørgsmål 89 - 90.
Svar på spørgsmål 91 - 92.
Svar på spørgsmål 93 - 116.
Svar på spørgsmål 118 - 119. Svar på spørgsmål 120 - 122.
Svar på spørgsmål 124 - 126. Svar på spørgsmål 128 - 130.
Svar på spørgsmål 132 - 133.

[Til indholdsfortegnelsen] Spørgsmålene

Netstrømperne er en mindre gruppe transvestitter og transseksuelle, der vil gøre en indsats for at fremme accepten af transvestitter og transseksuelle i samfundet og forbedre deres forhold.

Vi er ved at udarbejde et program med henblik på at fremme denne accept. Derfor har vi udarbejdet et spørgeskema, som vi beder dig udfylde, da vi har brug for din hjælp. Oplysningerne vil give os viden om, hvor udadvendte og aktive de danske transvestitter og transseksuelle ønsker at være.

Projektets videre forløb vil blive omtalt her på Netstrømpernes afdeling af min hjemmeside.
Transvestitforeningen i Danmark – TiD vil få det færdige program tilbudt. Netstrømperne vil fortsat deltage i projektet. Det er kun mig, der får kendskab til de personlige oplysninger i pkt. 1 til 5 i spørgeskemaet.
Hvis Netstrømperne eller TiD ønsker at komme i kontakt med dig, vil det ske gennem mig.
Derefter er det op til dig, om du vil i kontakt med Netstrømperne eller TiD.
Din anonymitet er derfor sikret af mig personligt.

Gør en aktiv indsats. Læs spørgeskemaet, udfyld det og send det.

Torsdag 3. januar 2002.
Netstrømpernes vegne. Tina Thranesen.

* * *
Spørgeskemaet blev lukket for besvarelse søndag den 27. januar 2002 kl. 2400.

* * *

Spørgeskema til transvestitter og transseksuelle

Udfyld venligst skemaet.

Som nævnt på siden “Henvenelse til transvestitter og transseksuelle”,
behandles de givne oplysninger fortroligt.

Det er kun mig – Tina Thranesen – der bliver bekendt med indholdet af pkt. 1 – 5.

Undersøgelsens resultat vil i anonymiseret og skematisk form blive vist her
på Netstrømpernes afdeling af min hjemmeside.

Punkt 1, dit (trans-)navn og pkt. 3, din e-mailadresse skal udfyldes.
Hvor mange af de øvrige punkter, du vil udfylde, er op til dig.

Personlige oplysninger
1) Dit transnavn
2) Dit rigtige navn
3) Din e-mail adresse
4) Din eventuelle hjemmeside adresse
5) Dit telefonnummer
6) Hvilken by/landsdel bor du i?
7) Din alder
Transgenderisme
8 – 10) Jeg opfatter mig selv som:      
11 – 14) Færdes du offentligt som transgender?
15 – 16) Er der nogen, som har kendskab til din transvestisme? 15) Ja           16) Nej
17 – 22) Hvis du svarede ja til forrige spørgsmål (pkt. 15 – 16), hvem har så kendskab til din transvestisme? 17) Andre transvestitter/transseksuelle
18) Min ægtefælle/samlever
19) Min nærmeste familie
20) De fleste i min omgangskreds
21) Mine arbejdskollegaer
22) Alle
23 – 24) Har du ønsker om, eller planlægger du at ændre den måde, du udlever din transvestisme/transseksualitet? 23) Ja           24) Nej

25 – 30) Svarede du ja til forrige spørgsmål (pkt. 23 – 24), er det så på nogen af disse måder:

Svarede du derimod nej under pkt. 23 – 24, så gå til pkt. 31.

25) Jeg vil gerne ud af “skabet”
26) Jeg vil gerne fortælle familie og venner om mit “andet jeg”
27) Jeg vil gerne deltage mere aktivt blandt andre transgendere
28) Jeg vil gerne leve på fuldtid
29) Jeg påtænker at påbegynde en hormonbehandling
30) Jeg påtænker, når Solveig Lerches navnesag er vundet, at søge at skifte navn til et, der passer til den kønsidentitet, jeg vil accepteres som
31 – 32) Deltager du i transvestitsammenkomster/-møder? 31) Ja           32) Nej
33 – 35) Svarede du ja til forrige spørgsmål (pkt. 31 – 32), kender de øvrige deltagere så begge dine identiter?
Offentlighed
36 – 37) ønsker du, eller er du villig til at bruge noget af din tid på at fremme forståelsen for og accepten af transvestitter og transseksuelle? 36) Ja           37) Nej
38 – 40) Vil du medvirke i et fjernsynsprogram?
41 – 43) Vil du medvirke i et radioprogram?
44 – 46) Vil du medvirke i artikler i aviser, ugeblade, magasiner og lignende trykte medier?
47 – 49) Vil du holde foredrag i foreninger, klubber og andre steder om transvestisme/transseksualitet?
50 – 51) Vil du være med til at lave en transvestitkalender med billeder af transvestitter og tekst om transvestisme? 50) Ja           51) Nej
52 – 54) Vil du eventuelt selv have dit billede på en sådan kalender?
55 – 56) Vil du være med til at lave postkort og Go Cards med billeder af transvestitter og tekst om transvestisme? 55) Ja           56) Nej
57 – 59) Vil du eventuelt selv have dit billede på postkort eller Go Cards?
60 – 62) Vil du være deltager som transvestit i offentlige happenings – Pride Parade, messer, udstillinger, premierer m.v., således at transvestitter kommer til at indgå som et velkendt element i den medieverden, vi som danskerne omgiver os med?
Arbejde med transrelaterede opgaver
63 – 64) Vil du virke som kontaktperson for nye transvestitter ved at være det yderste led i dit lokalområde, hvortil nye transvestitter og transvestitter/transseksuelle med problemer kan henvende sig, og give dem den første nødvendige vejledning og støtte? 63) Ja           64)Nej
65 – 66) Vil du være med til at opbygge et kontaktnet til transvestitforeninger evt. enkeltpersoner i Skandinavien og eventuelt i det øvrige Europa og udveksle information med disse? 65) Ja           66) Nej
67 – 68) Vil du være med til at arrangere kurser for transvestitter? 67) Ja           68) Nej
69 – 70) Vil du være med til at lave udstillings- og oplysningsmateriale? 69) Ja           70) Nej
71 – 72) Vil du være med til at indsamle og registrere relevant og faktuel viden og information om transvestisme på edb? 71) Ja           72) Nej
73 – 74) Virke som lobbyist for transvestitter/transseksuelle ved at tale med politikere, embedsmænd og andre? 73) Ja           74) Nej
75 – 76) Vil du være med til at rejse penge til drift af TiD og dens aktiviteter gennem fonde, legater, sponsorater m.v.? 75) Ja           76) Nej
77 – 78) Vil du være med til at etablere en indkøbsforening for transvestitter så disse kan få forbedret indkøbsmulighederne med hensyn til udvalg og pris? 77) Ja           78) Nej
79 – 80) Vil du være med til at udbygge en transvestitforenings hjemmeside til det optimale? 79) Ja           80) Nej
Projektdeltagelse
81 – 82) Vil du være med til at etablere en arbejdsformidling specielt for transvestitter og transseksuelle? 81) Ja           82) Nej
83 – 84) Kunne du tænke dig et arbejde som transgender? 83) Ja           84) Nej
85 – 86) Kunne du tænke dig at være med til at etablere en cafe/restauration, hvor betjeningen er transvestitter/transseksuelle? 85) Ja           86) Nej
87 – 88) Vil du være interesseret i at arbejde med servering i en sådan cafe/restauration? 87) Ja           88) Nej
89 – 90) Kunne du tænke dig at være transvestitfotomodel? 89) Ja           90) Nej
91 – 92) Kan du eventuelt formidle jobs for transvestitfotomodeller? 91) Ja           92) Nej
Færdigheder du kan tilbyde
93 – 116) Har du faglige kundskaber f. eks. inden for nogen af disse områder, så sæt kryds ud for det.
Du må gerne sætte flere krydser.
93) arbejde på modelbureau 94) arbejde som fotomodel 95) arbejdsformidling
96) ballet 97) dans 98) detailhandel
99) edb-programmering 100) foredrag 101) fremmedsprog
102) jura 103) kursusvirksomhed 104) lobbyvirksomhed
105) markedsføring 106) medicin 107) politik
108) psykoterapi 109) regnskabsføring 110) reklame
111) restaurationsdrift 112) revision 113) talepædagogik
114) web-site-design/programmering 115) virksomhedsdrift 116) økonomi
117) Er du i besiddelse af færdigheder, som ikke er nævnt ovenfor under forrige punkt – pkt. 40, som du mener kan være til gavn for projekterne?
Hvis ja, så skriv dem i feltet til højre herfor.
118 – 119) Er du medlem af Transvestitforeningen i Danmark – TiD? Hvis ja, så gå til pkt. 124. 118) Ja           119) Nej
120 – 122) Hvis du ikke er medlem, vil du så eventuelt melde dig ind i TiD? 120) Ja           121) Nej           122) I tvivl
123) Hvis du er i tvivl, så skriv kort om årsagen til tvivlen/dine “betingelser” for at melde dig ind i TiD.
124 – 126) Vil du eventuelt deltage i et udvalgsarbejde i TiD med nogle af de her nævnte projekter? 124) Ja           125) Nej           126) I tvivl
127) Hvis du er i tvivl, så skriv kort om årsagen til tvivlen/dine “betingelser” for at være med nogle af de her nævnte projekter.
128 – 130) Vil du eventuelt stille op til en bestyrelsespost i TiD? 128) Ja           129) Nej           130) I tvivl
131) Hvis du er i tvivl, så skriv kort om årsagen til tvivlen/dine “betingelser” for at stille op til en bestyrelsespost i TiD.
Politik
132 – 133) Mener du, at det er nødvendigt at påvirke offentlige myndigheder og politikere for at forbedre tilværelsen for transvestitter/transseksuelle? 132) Ja           133) Nej
134) Svarede du ja til forrige spørgsmål (pkt. 132 – 133), så skriv, hvilke områder du mener, der skal arbejdes med.
135) Dine eventuelle yderligere bemærkninger:
Som tidligere nævnt, så behandles dine oplysninger fortroligt.
Nu mangler du blot at trykke send. 🙂
Skemaet blev lukket for besvarelse
søndag den 27. januar 2002 kl. 2400.

Netstrømpernes tilblivelse 2001/2002. Tirsdag den 8. januar 2002.

Vist 305 gange. Hvem er Netstrømperne?
Det er en mindre gruppe personer – fortrinsvis transpersoner, der har lært hinanden at kende på internettet, og som alle er med på postlisten Transgender DK og har fulgt debatterne.
Sådanne debatter har imidlertid en tendens til at “dø ud af sig selv” efter nogen tid.

Tina Larsen tog derfor i begyndelsen af december 2001 initiativ til at sikre, at disse debatter blev fulgt op og fik samlet en gruppe bestående af:
Tina Larsen
ti2mna@hotmail.com
Karin Astrup
k_astrup@yahoo.com
Tina Thranesen
tina-thranesen@ofir.dk
Anna Jonna Armannsdottir
athena@image.dk
Charlotte Nielsen
charlotte8@privat.dk
Anja
Yepsy14@hotmail.com
Annette Bjerre
anettepige@cybergirls.dk
Solveig Lerche
solveig@solveiglerche.dk
Qvickie
qvickievrik@hotmail.com
Sort Rose
sort_rose@hotmail.com
Rebecca Holm
gogirl@worldonline.dk
 

Gruppen fik på forslag af Annette Bjerre navnet Netstrømperne.
Dels havde vi alle mødt hinanden på internettet, og dels erindrede vi tidligere tiders “Rødstrømper”, der med succes kæmpede for kvindernes ligeberettigelse, og så er det jo tilmed en betegnelse for en speciel strømpetype.

Netstrømperne var derfor det ideelle navn for vores gruppe.

Imidlertid arbejder Tina Larsen periodevis i udlandet og havde derfor ikke mulighed for at følge op på sit initiativ.

Tina Thranesen tog derfor over og skrev et sammendrag af den debat, der havde været på postlisten Transgender DK og oprettede en ny postliste Transgender-DK-2.

På den nye postliste udveksledes herefter tanker og ideer om, hvordan debatten og alle ideerne kunne omsættes til noget brugbart.
Dette resulterede i udsendelse af en invitation til et møde, som fandt sted lørdag den 22. december 2001 hos Charlotte Nielsen.
På mødet deltog Charlotte Nielsen, Karin Astrup, Annette Bjerre, Solveig Lerche og Tina Thranesen.

Det var et meget frugtbart møde, og der blev sat struktur på alle ideerne.
Der var enighed om, at Netstrømperne ikke skal være en ny forening, men derimod en initiativgruppe, som vil være med til at fremme forståelsen og accepten af transvestitters og transseksuelles særlige forhold i befolkningen og blandt politikerne og sætte projekter i værk til gavn for transpersoner i Danmark.
Videre blev det besluttet, at vi ville udarbejde en “Hensigtserklæring“, et “Program” og et spørgeskema.
Spørgeskemaet for at få en større viden om, hvor udadvendte og aktive de danske transvestitter og transseksuelle ønsker at være.
Der var også enighed om, at vi fandt, at Transvestitforeningen i Danmark – TiD – var det bedste forum til at føre disse ting ud i livet, men at der for tiden ikke var et tilstrækkeligt højt aktivitetsniveau i TiD.
Sluttelig besluttedes det, at Netstrømpernes spørgeskema snarest skulle oploadet på Tina Thranesens hjemmeside, og at alle var velkomne til at linke til det.

Tina Thranesen skrev derefter udkast til “Hensigtserklæring“, “Program” og “Spørgeskema“, som efter redigering af Annette Bjerre blev udsendt til alle på postlisten Transgender-DK-2.

“Spørgeskama” blev efter yderlig nogen debat godkendt og den 4. januar 2002 uploadet på Tina Thranesens hjemmeside under eget menupunkt Netstrømperne, hvor den første side er en indholdsoversigt.
Den 6. januar 2002 fulgte – Hensigtserklæring for Netstrømperne – og – Program for Netstrømperne.
I “Program for Netstrømperne” er der et særskilt punkt med “Definitioner omkring transvestisme m.m.”.

Annette Bjerre, der er medlem af TiD, vil forelægge Netstrømpernes program for TiD’s bestyrelse og omtale det på TiD’s kommende generalforsamling her i 2002, hvor hun vil søge at blive valgt ind i bestyrelsen.

Netstrømpernes vegne. Tina Thranesen.