Foreningen der forsvandt. Irene Haffner den 25. maj 2011.

Vist 280 gange. IreneHaffner_140311-t.jpg
Af Irene Haffner.
FORENINGEN DER FORSVANDT

Efter 3 år med Trans-Danmark og med et politisk lobbyarbejde i kølvandet har jeg valgt at træde ud af Trans-Danmarks bestyrelse og senere helt at forlade foreningen.

Det følgende er hverken et smædeskrift eller en personlig vendetta. Problemet er at jeg, og sikkert andre med mig, simpelthen ikke kan finde foreningen mere. Den er forsvundet syd for grænsen til det danske kongerige. Jeg har flere gange prøvet at opklare hvorhen og hvorfor den er forsvundet, men mødes blot af en rungende tavshed. Trans-Danmark er ikke eksisterende i Danmark som andet end en hjemmeside som udadtil er den synlige del af Trans-Danmark. Resten fortoner sig i de europæiske tåger med underforståede og til tider direkte bemærkninger om at det europæiske politiske arbejde er vigtigere end det danske. Som hovedaktør for en netop veloverstået Høring på Christiansborg den 14. marts kan jeg naturligvis ikke sidde en sådan holdning overhørig og da jeg langsomt er begyndt at forstå hvad der sker og er sket, er min beslutning altså at stå af inden foreningens situation, efter min mening, bliver for pinlig. Der er og har været meget forvirring om hvad der egentlig er sket og sandheden er svær at stykke sammen, men her er mit bud:

For tre år siden flyttede foreningens formand Karin Astrup og foreningens kasserer, Pia Nielsen til Tyskland og bosatte sig lidt syd for den danske grænse. De oprettede et firma med kontor i Flensborg. De var og er desuden begge 2 medlemmer af TGEU`s bestyrelse.

TGEU er en europæisk paraply organisation for de små europæiske foreninger, herunder foreningen Trans-Danmark. Det var der naturligvis en del der var stolte af på det tidspunkt, herunder jeg selv. Man skal lægge mærke til at medlemskabet af TGEU altså er et foreningsmedlemskab og derfor er det vigtigt for de 2 danske medlemmer at de havde den danske trans-forening i ryggen. Spørgsmålet er så om der med tiden er opstået en ligegyldighed overfor hvad den danske transforening præsterede i hjemlandet Danmark, og at den væsentligste faktor til at besidde henholdsvis formandsposten og kassererposten i netop Trans-Danmark var og er at disse poster bliver brugt som adgangs billet til bestyrelsesposterne i TGEU. Hvis dette er korrekt, hvilket jeg efterhånden er overbevist om, medvirker 2 danske medlemmer af TGEU`s bestyrelse altså til at en af de små nationale foreninger, som TGEU netop er skabt til at beskytte, forsvinder. Det er vel næppe TGEU`s hensigt? Tilbage i Danmark er et velfungerende politisk talerør ved at forsvinde af mangel på lederskab og engagement fra netop disse 2 tyske bestyrelsesmedlemmer. Trans-Danmark forsvinder lige så stille ned over grænsen og er i fare for at opløses af mangel på aktivitet og dermed medlemmer som finder foreningen attraktiv. Medlemstallet er faldet drastisk de sidste 3 år.

Foreningens høringssvar er ophørt, og blev i øvrigt slet ikke skrevet af foreningens formand, som jeg fejlagtigt troede i starten. Foreningens sociale aktiviteter er næsten døet ud. Vi var nogle bestyrelsesmedlemmer der råbte vagt i gevær og lavede et krisemøde for medlemmer i efteråret 2010 og fra Tyskland blev Pia Nielsen sendt til mødet. Her indtog hun med en fejende direktørstil ledelsen af mødet og inddrog taletid og punkter som slet ikke var planlagt endsige på dagsordenen.. Det hele gik ud på at vise nogle grafer der viste at det gik fremragende for foreningen, som havde mistet over halvdelen af sine medlemmer siden flytningen til Tyskland. Pia Nielsens optimistiske grafer beroede på at der netop var blevet indmeldt 2 nye medlemmer og det gav jo nogle drastiske udslag på kurverne. Jeg følte mig næsten hensat til et møde i Mærskkoncernen og måtte beklage at det ellers velmenende faresignal blev ignoreret og faktisk påtalt som noget vi ikke sådan skulle gå og sprede her i lille Danmark. De fremmødte medlemmer fik ikke meget ud af mødet, ud over de utallige opfordringer til at melde sig til nogle aktiviteter. Det var heller ikke første gang at Pia Nielsen tog sig taletid uden for nummer. Det samme gjorde hun ved høringen på Christiansborg da hun uden for nummer begyndte at tale om sin egen kæphest, arbejdsforhold for transkønnede, og ikke holdt sig til det emne der var til høring. Det var pinligt og uanstændigt, men direktører, uanset om de er nuværende eller tidligere, har jo som bekendt en status der hæver dem op over alle andre.

Forretningen i Tyskland gik, ifølge det vi først hørte, svimlende godt. Jeg hørte om millioner af EURO og Dollars og rejser i den ganske verden. TGEU hørte vi til gengæld meget lidt til. Igennem næsten 2 år har vi i Danmark presset og presset for at få rapporter om hvad de lavede i TGEU, hvad det handlede om og hvilke resultater der forekom på europæisk plan. Og med megen møje er det lykkedes at få 1 – EN lille rapport – om et enkelt møde i Bruxelles. Derudover ved resten af foreningen egentlig ikke noget om hvilket arbejde de 2 tysk bosatte bestyrelses medlemmer egentlig udretter i TGEU. Men det stod efterhånden klart at deres forretningseventyr gik skidt. Rigtig skidt og at millionerne måske ikke var nogen de tjente men nogen de skyldte og når vi i lange perioder ikke hørte fra dem var undskyldningen ofte at de havde travlt med at redde firmaet – meget travlt. Men at man har travlt bør vel ikke gå ud over de få betalende medlemmer som stadig putter 300 kr. i foreningens kasse hvert år. Det gør på nuværende tidspunkt ca. 33 medlemmer, hvoraf nogle stykker kom til efter den overståede høring. Sikkert i troen på at her var en forening som kæmpede de transkønnedes sag i Danmark. De kan gå hen og blive meget skuffede.

I bestyrelsen arbejder Ulla Rørvig ufortrødent med sin TS-kontakt, som i sin tid blev opslugt af Trans-Danmark. Det er en af de aktiviteter der har fungeret upåklageligt, men også helt uden kontakt med det øvrige Trans-Danmark. Ulla har utrætteligt lagt hjem til adskillige møder med op til 10 – 16 fremmødte. En aktivitet som ikke har den store anerkendelse. Men flot gået! Da foreningens mangeårige sociale dynamo, Signe Kruse trak sig i protest mod den måde Trans-Danmark udviklede sig på stoppede al øvrig social aktivitet, og et enkelt medlem i Århus (Michelle) forsøger så godt hun kan, at stable et arrangement på benene her i den kommende pinse. For de fleste sociale arrangementer her i Danmark siger det sig selv at de to tyske medlemmer meget sjældent møder op. Det kan have geografiske årsager, men mistanken om manglende interesse spøger da.

De sociale aktiviteter er naturligvis hæmmet meget af foreningens skrantende økonomi, og på generalforsamling i marts 2011 kom det så frem at ca. ¾ af foreningens penge var brugt på rejser rundt i Europa. Bestyrelsesarbejde skal naturligvis have dækning for transport, men her var der tale om TGEU møder og der var flere bekymrende bemærkninger om et så stort indhug i forenings økonomi var yderst betænkeligt, når der samtidig var stort behov for at gøre foreningen synlig og skabe sociale kontakter hvis foreningen skulle have en chance for at tiltrække flere medlemmer. Skulle vi her i Danmark sige til kommende medlemmer at det de fik for at melde sig ind og betale 300,- kr. var en masse bilag for rejser i TGEU regi.

Det tyske forretningseventyr og dets truende fallit gjorde at der umærkeligt skete et lederskift. Pia Nielsen optrådte mere og mere som leder af foreningen. Hun ledede møderne og satte dagsordenen. Jeg protesterede i en mail og mente ikke at man uden videre kunne skifte ledelse og hvis formanden var inhabil var det naturligt at posten gik til næstformanden. Næstformanden, Formanden og kassereren er nære venner og udgør til enhver tid et flertal i Trans-Danmarks bestyrelse, som består af 5 medlemmer. Så det er næsten umuligt at indføre ændringer i foreningen uden om dette flertal.
Jeg har haft et rigtigt godt samarbejde med næstformanden Tina Wyum som er en slider i foreningen, og netop hendes flid har jeg en stærk mistanke om at de 2 tyske medlemmer tager som en selvfølge og de regner med næstformandens opbakning som sikker og dermed har de ryggen fri til det der flere gange er kommet åbent frem: At bruge Trans-Danmark som adgang til TGEU og så i øvrigt lade den lille forening klare sig så godt den nu kan med næstformandens hiv og slip.

Foreningen – eller rettere landsforeningen Trans-Danmark – er i dag en skygge af sig selv og dens udsigter er desværre ikke for gode. Med manglende aktiviteter vil den hurtigt sygne hen og miste indflydelse. Chancen for at de resterende medlemmer skulle blive ramt af et transpolitisk forår er små, men ikke helt umulige. Det sørgelige i denne sammenhæng er, at os der har været aktive i det politiske system her i Danmark har oplevet et velrenommeret navn, og vi har nok med vilje slået på at vi var en landsforening og undladt at nævne de 33 medlemmer. Det har været en åbning ind til de politiske korridorer at nævne at man kom fra Trans-Danmark. Denne politiske døråbner er der så 2 tyske bestyrelsesmedlemmer der i den grad er ved at ødelægge. De underminerer fremtidige muligheder i Danmark og fratager andre i fremtiden at arbejde konstruktivt for forbedringer i Danmark. Jeg skal kort fremlægge følgende:

Trods påstanden om at det i sidste ende er EU ændringerne kommer fra, kan det ikke bortforklares at der ikke bliver lovgivet om transforhold i Danmark. Vi har set hvordan både Hammarberg-rapporten og EU’s øvrige henstillinger bliver ignoreret som det passer de siddende magthavere. Og det er vel netop det EU laver. Henstillinger og gode råd! Vi er stadig nødt til selv at tage teten i det danske politiske landskab hvis vi vil have ændringer og reformer. EU kan vel heller ikke skabe bedre forhold på sexologisk klinik. Der er forhold i Danmark som hører Danmark til, og sådan vil det vedblive med at være så længe vi har et nationalt parlament.

En siddende formand i en transforening og i øvrigt andre bestyrelsesmedlemmer forventes vel ind imellem at skrive artikler, læserbreve m.v. eller på anden måde være medvirkende til meningsdannelse i medierne. Dette blev overladt til mig og jeg har gjort mit bedste, men jeg finder de manglende skriverier helt i tråd med at de 2 tyske bestyrelsesmedlemmer ikke ønsker at bruge kræfter på arbejdet i Danmark og heller ikke føler sig engageret i det.

Konklusionen kan kun være som følger: Hvis disse 2 tyskbosatte medlemmer mener deres engagement i Europæisk transpolitik tjener det bestemt ikke til deres ære at de medvirker til at udpine og udmanøvrere en lille forening der engang havde en mission, men som nu blot er blevet en taburet man klamrer sig til for at fastholde sine europæiske ambitioner.

Det ville tjene både til foreningens og medlemmernes bedste at de 2 tyske medlemmer tilbagesendte foreningen så den igen kunne slå rod på dansk jord, hvor den hører til, og det ville især tjene 2 ellers veluddannede transpersoners ære at de erkendte at deres forsøg på at sidde på 2 – 3 taburetter på én gang er for meget.

Nedlæg Trans-Danmark eller giv plads til en ny styregruppe der har et fælles sigte for de reformer vi alle kæmper for. Især her i Danmark hvor situationen skriger på at der følges op på de positive åbninger i det politiske liv der er sket de sidste par år. Lige her og nu er der ikke brug for personlige ambitioner men om fælles fodslag i kampen for en hverdag der kan rumme alle os danske transpersoner.

Til slut, vil jeg gøre opmærksom på at jeg skriver dette fordi jeg synes at en transforening som Trans-Danmark ikke er en personlig ejendom man kan bruge til egne personlige ambitioner, men at det er vores fælles eje og at vi uanset fortidens skærmydsler alle bliver fattigere af, at et politisk værktøj tages fra os. Jeg skriver for at lægge sandheden som jeg opfatter den, efter 3 års forsøg på at dreje foreningen ind på den danske bane igen. Dette er omsonst med den nuværende bestyrelses sammensætning. Så enten siger vi farvel til Trans-Danmark og lader den forsvinde ned over grænsen eller så forlanger vi den tilbage på dansk jord og til gavn for de danske transpersoner der stadig har mod og energi til at kæmpe for fælles rettigheder.

Hilsen

Irene Haffner
Tidligere sekretær i Trans-Danmark.

Trans-Danmarks bestyrelse nedlagde den 15. september 2012 deres poster.

Vist 81 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Trans-Danmarks daværende Facebook-side meddelte Camilla K. Voss lørdag den 15. september 2012 omkring kl. 14 følgende:

TRANS-DANMARK INFORMERER:
Der er dags dato ingen bestyrelse i Trans-Danmark! Konflikten i Trans-Danmark er nået et punkt hvor håndklædet igen er blevet kastet i ringen. Bestyrelsen i Trans-Danmark har arbejdet utrolig godt sammen og resultaterne har overgået selv de største forventninger. Ikke alle medlemmerne hos Trans-Danmark har bakket op om bestyrelsens gode arbejde og det har nu betydet at 5 ud af 7 har opgivet bestyrelsesarbejdet i Trans-Danmark.

Det har den konsekvens, at Trans-Danmark kl. 10:52 kunne erklæres død. Skal Trans-Danmark genoplives skal der indkaldes til en ekstra ordinær generalforsamling. Det må siges, at være nødvendig med hjerte-lunge massage hvis Trans-Danmark skal genoplives.

Er der lys forude? Det er op til medlemmerne at afgøre, fordi de skal vælges en ny bestyrelse i Trans-Danmark.

På vegne af det afgående bestyrelse og med ønsket om genoplivning af Trans-Danmark

Midlertidig Formand i
Trans-Danmark Camilla K. Voss

Tina Thranesens oplevelse af Trans-Danmarks 10-års jubilæumsfest den 30. juni 2012.

Vist 569 gange.
Ulla Rørvig, Karin Astrup og Tina Vyum, der holder velkomsttale. Bagerst tv. Michelle Holst-Fischer.

Ulla Rørvig, Karin Astrup og Tina Vyum, der holder velkomsttale. Bagerst tv. Michelle Holst-Fischer.

Af Tina Thranesen.
Fredag den 29. juni 2012 havde Trans-Danmark 10-års jubilæum.
Foreningen blev stiftet lørdag den 29. juni 2002.
Under “Eventuelt” på foreningens generalforsamling den 17. marts 2012 omtalte jeg det kommende 10-års jubilæum i fald, at bestyrelsen ikke var opmærksom på det, da jeg mente, at et 10-års foreningsjubilæum fortjente at blive markeret.

Der dukkede også en invitation op fra foreningen til 10-års jubilæumsfest til afholdelse lørdag den 30. juni 2012. Et medlem af foreningen havde stillet en ejendom i nærheden af Juelsminde, som for tiden stod tom, til rådighed for festen.

Jubilæumsfesten ville starte kl. 15 med velkomst ledsaget af et glas champagne og kransekage.
Derefter hyggeligt samvær resten af dagen og aftenen.
Spisningen ville være grillmad, hvor hver enkelt skulle selv medbringe kød til egen fortæring og selv sørge for stegning på en opstillet grill.
Foreningen ville sørge for salat og andet tilbehør, herunder mulighed for at købe øl, vand og vin til rimelige priser.
Ud over betaling for drikkevarervar det gratis at deltage.

Trans-Danmarks stiftelse den 29. juni 2002.

Trans-Danmarks stiftelse den 29. juni 2002.

Jeg var en af initiativtagerne og stifterne af foreningen, så jeg ville selvfølgelig ikke gå glip af 10-års jubilæumsfesten – uanset hvilke former, den skulle afholdes under – så den 5. juni 2012 – straks efter modtagelse af invitationen – sendte jeg min tilmelding.

Mine tanker kunne dog ikke lade være med at gå tilbage til den 30. maj 2009, hvor jeg var med til 15-års jubilæumsfest i TiD. Den blev afholdt på Café á Porta på Kongens Nytorv i København.

Mine tanker gik også tilbage til efterårsfesten den 25. oktober 2008, som Trans-Danmark afholdt i Den Gamle Kro i Hornslet.

Hvordan skal en jubilæumsfest afholdes? Det kan der selvfølgelig være delte meninger om.
Imidlertid vil jeg ikke lægge skjul på, at jeg følte skuffelse over, at foreningens 10-års jubilæumsfest skulle afvikles som en grillaften, hvor hver enkelt selv skulle medbringe grillvarer og stå og svede over grillens varme. Men jeg accepterede selvfølgelig bestyrelsens ret til at fastsætte rammerne for jubilæumsfesten, og der var ingen tvivl hos mig om, at jeg ville deltage.

Trans-Danmarks stiftelse den 29. juni 2002. Tina Vyum i hvid bluse. Karin Astrup i gul dragt.

Trans-Danmarks stiftelse den 29. juni 2002. Tina Vyum i hvid bluse. Karin Astrup i gul dragt.

Trans-Danmarks stiftelse den 29. juni 2002.

Trans-Danmarks stiftelse den 29. juni 2002.

I dagene op til lørdag den 30. juni blev vejrudsigten studeret med ekstra opmærksomhed. Når der skulle grilles, var det jo ikke uden betydning, hvordan vejret ville være.
Dagen før – altså om fredagen – var der voldsomt regnvejr i store dele af landet, men vejrudsigten for lørdagen lovede dog overvejende sol med spredte byger.

Og så oprandt lørdag den 30. juni 2012 – jubilæumsdagen.
Fra morgenstunden var vejret fint. Solen strålede fra en næsten skyfri himmel.
Linda T. Pedersen og jeg havde aftalt af køre sammen fra Korsør Station, hvortil hun ville ankomme kl. 1224 med toget fra København.
Toget var imidlertid forsinket et kvartersstid. Linda fortalte, at det skyldes ekstra langt ophold i Roskilde på grund af enormt mange mennesker, der skulle til Roskildefestivalen.
Lidt forsinket startede vi turen mod festadressen ved Juelsminde. Trafikken var meget tæt, men skolerne havde jo også haft sidste skoledag før sommerferien om fredagen, så der var nok mange ferierejsende blandt de mange trafikanter.
Over Fyn gik det langsomt, og ikke nok med det, så fik vi et par ganske voldsomme regnbyger. Lige efter Odense gik trafikken nærmest i stå. Der var sket et færdselsuheld længere fremme. Jeg bryder mig ikke om at køre i langsomme køer på motorveje, så jeg valgte at køre fra motorvejen ved den første frakørsel, som heldigvis kun var en kilometer længere fremme. Vi kørte videre ad den gamle hovedlandevej A1 en halv snes kilometer og derefter ud på motorvejen igen. Vi var tydeligvis kommet på den anden side af uheldet, for trafikken gled ubesværet.

Linda T. Pedersen på rastepladsen, Skærup Øst.

Linda T. Pedersen på rastepladsen, Skærup Øst.

Vi kørte ind på rastepladsen “Lillebælt” kort før Lillebæltsbroen for at få en lille frokost. Rastepladsen var imidlertid næsten fyldt med parkerede biler, så vi opgav at gå ind på cafeteriet, da vi formodede, at det ville være stuvende fuldt. Vi var jo også blevet yderligere forsinket, så vi havde dårligt tid til at stå for længe i kø hvorfor vi valgte at fortsætte kørslen.
Selv om vi var forsinket, så kørte vi ind på rastepladsen, Skærup Øst med Shell-tanken umiddelbar før Vejle for at se, om der var lige så optaget. Det var der heldigvis ikke, så vi gik ind i cafeteriet og fik os hver et stykke smørrebrød.
Det var et kort ophold, men alligevel dejligt. Der var jo gået temmelig lang tid, siden vi hver især fik morgenmad. Så gik det videre – over Vejlefjordsbroen, bort fra motorvejen mod Horsens ad den første frakørsel og lidt efter til højre mod Juelsminde. Der var kun let trafik, så vi regnede med, at vi trods for forsinkelsen alligevel ville være fremme klokken 15 – eller i hvert fald kun lidt forsinkede.
Det sidste stykke gik ad ganske små veje. Pludselig var vi fremme. Husnummeret så jeg ikke – derimod så jeg den fiskekutter ligge på land i vejsiden, som Michelle Holst-Fischer havde fortalt mig, lå lige over for ejendommen, hvor jubilæumsfesten skulle holdes. Klokken var blevet fem minutter over tre om eftermiddagen – fint ramt.

Var vi kommet lidt senere, havde det såmænd ikke gjort noget, da kun cirka halvdelen af de forventede deltagere var ankommet.
Vi blev budt velkommen af Michelle Holst-Fischer og Ulla Rørvig, som dels er bestyrelsesmedlemmer i foreningen og dels de ihærdige og flittige tilrettelæggere af adskillige sammenkomster – herunder også denne jubilæumsfest – og hilst på dem, som var kommet.
I løbet af godt og vel den næste times tid ankom de resterende lidt efter lidt, så vi i alt nåede op på 16 deltagere.

Særligt hyggeligt var det at gense og snakke med Helene, som jeg ikke havde set i flere år, da hun havde arbejdet i udlandet.

Klokken 1637 bød formanden for Trans-Danmark, Tina Vyum velkommen og ønskede en god jubilæumsfest. Hun nævnte herunder, at så vidt hun kunne se, så var der kun tre af de tilstedeværende, som havde været med fra starten. Hun udbragte en skål i champagne og et hurra for foreningen. Til champagnen kunne vi yderligere fornøje vore smagsløg med Michelles hjemmelavede og uhyre velsmagende kransekage.

Ejendommen, hvor Trans-Danmarks 10-års jubilæumsfest blev afholdt. Linda T. Pedersen står på terrassen.

Ejendommen, hvor Trans-Danmarks 10-års jubilæumsfest blev afholdt. Linda T. Pedersen står på terrassen.

Vejret artede sig fra sin bedste side. Sol, nogle få spredte højtliggende skyer og behagelig varmt udendørs.
I de næste par timer blev der snakket på kryds og tværs. Grillen blev tændt. Det lugtede en tid fælt af tændvæske, men da kullene var klar, til at grilningen kunne begynde, var tændvæskelugten heldigvis forsvundet.
I køkkenet var der rettet an med flødekartofler og forskellige former for salater og andet tilbehør.
På et bord i entreen var der vin, øl og vand, samt termokander med kaffe og i stuen var der dækket et bord med plads til alle.
Grilningen begyndte. I starten var der nærmest trængsel, men lidt efter lidt lykkedes det for alle at få grillstegt deres kødvarer, at forsyne sig med tilbehøret fra fadene i køkkenet og få plads ved bordet i stuen.

Jeg ventede spændt på, at Tina Vyum som formand for foreningen ville holde en jubilæumstale. Jeg ventede også på, om Karin Astrup, som foreningens første og mangeårige formand ville holde en tale.

Jeg havde hjemmefra bestemt mig for at holde en tale om foreningens tilblivelse og virke. Der var siden starten kommet mange nye til, som ikke nødvendigvis kendte til foreningens start og virke.
Da jeg forventede, at i hvert fald formanden og måske også den første formand ville holde tale, havde jeg opdelt mit manuskript, så jeg let kunne springe afsnit over for ikke at lave gentagelser af, hvad de eventuelt måtte sige.

Stuen, hvor vi spiste.

Stuen, hvor vi spiste.

Vi kom godt ind i spisningen, men der var ikke nogen af dem, der gjorde mine til at tale, så jeg rejste mig og holdt min tale.
Derefter udspandt sig en længere snak om ikke mindst den kommende tids politiske muligheder for at få gennemført vore transpolitiske ønsker.

Herefter blev bordet ryddet, så vi kunne sprede os og sidde i en sofagruppe, ved et mindre spisebord og for nogles vedkommende udendørs i den lune sommeraften. Der blev hyppigt skiftet plads og snakken gik lystigt.

Hen mod klokken 23 sagde de første farvel. Lidt over klokken 23 måtte Linda og jeg også sige farvel, så Linda kunne nå sit tog fra Korsør Station kl. 0124.

Turen til Korsør Station forløb under masser af snak – dels om indtryk fra jubilæumsfesten, dels om transpolitiske forhold generelt og om alt muligt andet. En hyggelig hjemtur afbrudt af en enkelt pause undervejs.

Klokken 0140 var jeg hjemme.

Det havde været en dejlig sammenkomst – en rigtig hyggelig grillsammenkomst med skønt vejr.
Havde det ikke været en jubilæumsfest, ville jeg ubetinget beskrive sammensten som en succes.
Som en 10-års jubilæumsfest var det for så vidt også en succes, men jeg synes stadig, at en jubilæumsfest skulle være afholdt på en mere højtidelig måde – også med andre jubilæumstaler, end min.
Uanset dette, så vil jeg slutte med en tak til arrangørerne.

Tina Thranesen.

Tina Thranesens tale ved Trans-Danmarks 10-års jubilæumsfest den 30. juni 2012.

Vist 86 gange.
Trans-Danmarks 10-års jubilæum
29. juni 2002 – 29. juni 2012
afholdt den 30. juni 2012

Af Tina Thranesen.
Den dag et barn kommer til verden, bliver født, kalder vi barnets fødselsdag. Den dag bliver gerne i større eller mindre grad fejret livet igennem – især de runde fødselsdage.

Når et barn bliver født, så er der gået noget forud. Cirka ni måneder tidligere blev moderen gravid.
Og sædvanligvis er det forældrenes store ønske at få et barn.

* * *
Den dag en forening kommer til verden, kalder vi stiftelsesdagen. Den er der også grund til at fejre -ikke mindst den første runde stiftelsesdage.
Og det er jo netop det, vi er samlet for i dag – at fejre Trans-Danmarks første runde dag – Trans-Danmarks 10-års jubilæum.

Trans-Danmark blev stiftet – vi kan jo også sige født – den 29. juni 2002. Det skete på en dejlig varm og solrig sommerdag i et festtelt i en villahave i Hvidovre ved København.

Der var også gået noget forud for Trans-Danmarks fødsel – noget, som startede cirka ni måneder tidligere.

I efteråret 2001 – altså cirka ni måneder før Trans-Danmark blev stiftet – var vi en lille gruppe, som drøftede forholdene for transpersoner i Danmark.
Vi blev hurtigt enige om, at forholdene trængte til at blive forbedret, og at vi gerne ville gøre en indsats for at det skete.
Det var ikke vores ønske at stifte en forening.
Omstændighederne gjorde imidlertid nødvendigt, for at vi kunne få fremmet vores politiske ønsker.

Gruppen bestod af:
Tina Larsen, Karin Astrup, Tina Thranesen, Anna Jonna Armannsdottir, Charlotte Nielsen, Anja Christensen, Annette Bjerre, Solveig Lerche, Qvickie
og hustruen Jeanette (Sort Rose) og Rebecca Holm.

Anette Bjerre foreslog, at vi kaldte os Netstrømperne. Vi mødte hinanden på internettet.
Vi erindrede tidligere tiders rødstrømper, der med succes kæmpede for kvindernes ligeberettigelse.
Det var betegnelsen for en speciel strømpetype.
Vi fandt derfor, at navnet Netstrømperne var det ideelle navn for en transgruppe.

* * *
I løbet af de næste cirka ni måneder havde vi intense drøftelser både på nettet og på en række møder.
Undervejs udarbejdede vi en hensigtserklæring og et program.

Programmet indeholdt bl.a. en række ønsker til forbedring af forholdene for transkønnede.
Når jeg i dag ser på disse punkter, så er det i stor udstrækning, hvad Trans-Danmark har beskæftiget sig med – og hvad der ønskes i dag.

Hensigtseserkæringen beskrev, hvorledes vi forestillede os, at programmet gennemført.
Vi ønskede som sagt ikke at lave en ny forening – men fandt, at TiD – Transvestitforeningen i Danmark – var en god forening, hvorigennem det kunne gennemføres.

Vi havde flere møder med TiD’s bestyrelse, men måtte til sidst konstatere, at den daværende bestyrelse reelt ikke var interesserede.

Derfor besluttede vi at stifte en ny forening, udarbejdede forslag til en vedtægt og indkaldte til afholdelse af stiftende generalforsamlingen den 29. juni 2002, hvor Netstrømperne samtidig ophørte med at eksistere.

* * *
Den stiftende generalforsamling fandt som nævnt sted den 29. juni 2010, og den første bestyrelse kom til at bestå af:
Formand for 2 år: Karin Astrup
Medlem for 1 år: Solveig Lerche
Medlem for 1 år: Tina Thranesen
Medlem for 2 år: Jeanette (Sort Rose)
Medlem for 2 år: Charlotte Nielsen
1. suppleant: Tina Larsen
2. suppleant: Qvickie
Revisor: Anna Jonna Armansdottir
Revisor: Anette Bjerre
Revisorsuppleant: Kitt Skotte

Kontingentet blev fastsat til 200 kr. pr. husstand.

Trans-Danmarks formål var fra starten:
  at fremme befolkningens forståelse for og accept af transvestitters og transseksuelles særlige forhold og søge at sikre, at lovgivningen i størst mulig udstrækning tilgodeser sammes forhold.
Dette formål er uændret i dag, idet det dog på generalforsamlingen i 2003 blev udvidet med:
  samt yde støtte og vejledning til transvestitter og transseksuelle
Og på generalforsamlingen i 2010 yderligere med:
  at afholde sammenkomster og andre former for sociale og oplysende arrangementer primært for medlemmerne

Virke via internettet
Det var som sagt oprindeligt ikke vores hensigt at lave sociale arrangementer, men at koncentrere kræfterne om at forbedre forholdene for transvestitter og transseksuelle ved primært at påvirke medierne og politikerne.

TS-kontakt
Imidlertid måtte vi ret hurtigt konstatere, at det var nødvendigt med sammenkomster for at få medlemmer til foreningen.
Der indledtes derfor et samarbejde med TS-kontakt, som gennem nogle år havde lavet sociale arrangementer. Det førte til en sammenlægning af de to foreninger under Trans-Danmark, hvorefter TS-kontakt skulle være den sociale del af arbejdet i Trans-Danmark.
Sammenlægningen blev godkendt på generalforsamlingerne i 2005 i TS-kontakt og 2006 i Trans-Danmark.

* * *
Sammenkomster
Gennem årene er det blevet til en lang række sammenkomster – nogle gange med et emne og en oplægsholder – andre gange alene hyggeligt samvær.
Fælles for alle møderne har dog været, at mange transpolitiske og foreningsmæssige forhold er blevet drøftet og afklaret.
Mange ting afklares lettere, når vi er sammen, end når det skal foregå på skrift.

* * *
Tidspunktet for dannelsen af Trans-Danmark viste sig at være godt, da Regeringen meget kort efter nedsatte et navnelovsudvalg, der skulle forberede en ændring af navneloven – og derefter er det gået slag i slag.

Navneloven
I 2005 blev der vedtaget en ny navnelov. Arbejdet var dog startet meget tidligere.
I december 2002 blev Navnelovsudvalget, der skulle forberede en ændring af navneloven, nedsat.
Trans-Danmark søgte at få sæde i udvalget, hvilket ikke lykkedes.
Foreningen skrev til udvalget med ønsker om, at en myndig person skulle kunne skifte fornavn uden anden indskrænkning end, at navnet skulle være eller skulle kunne godkendes som et fornavn.

Det blev desværre ikke resultatet, da den nye navnelov blev vedtaget den 24. juni 2005.

§ 13, stk. 2 i den nye navnelov kom til at lyde:
  Et fornavn må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.
Vilkårene blev dog forbedret, da navneloven den 30. april 2009 fik tilføjet:
  eller ganske må ligestilles hermed

hvilket gjorde, at flere transseksuelle fik mulighed for at ændre fornavn.

Ministeren fastsatte bestemmelser om, at der skulle indhentes en erklæring fra Sexologisk Klinik, hvilket blev fastholdt efter lovændringen i 2009.

Sundhedsloven
Den 24. februar 2005 blev der fremsat forslag om en ny sundhedslov.
Den blev vedtaget den 24. juni 2005 med ikrafttrædelse den 1. januar 2007.
Det gjorde, at den gamle kastrationslov blev ophævet.
I stedet blev der indsat en bestemmelse i sundhedsloven:
  § 115. En person kan få tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.
§ 117. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om ansøgning om kastration og om behandlingen af sager herom.

Ministeren fastsatte regler om et udredningsforløb, som kun kan foregå på Sexologisk Klinik.

Trans-Danmark satte fingeraftryk
Både ved navneloven og sundhedsloven, der blev vedtaget samme dag, fik Trans-Danmark afsat tydelige fingeraftryk.
Det var således første gang, at ordet “transseksuel” blev nævnt i dansk lovgivning.
Det var forbedringer, men ikke tilstrækkeligt til, at vi var tilfredse.

* * *
Transpolitisk aktivitet
De to nævnte forhold, var blot et par konkrete eksempler, og jeg har ikke til hensigt at gennemgå alle lov- og beslutningsforslag, som Trans-Danmark har øvet påvirkning på.

Det er en kendsgerning, at Trans-Danmark har været meget aktiv på den transpolitiske front.
Det er frem til oktober 2010 blevet til 12 pressemeddelelser og 40 skrivelser til ministerier, folketingsudvalg, høringssvar til beslutningsforslag og lovforslag, flere møder med ministre og folketingsmedlemmer, foruden, at der er knyttet personlige politiske kontakter.

Det samlede resultat kan selvfølgelig diskuteres. Men det kan ikke diskuteres, at Trans-Danmark har formået at sætte transforhold på dagsordenen på Christiansborg – både blandt politikere og blandt embedsmænd i ministerier og styrelser.

* * *
Da Trans-Danmark startede sit transpolitiske virke, var foreningen ene om det.
Det er ikke mere tilfældet.
Andre foreninger og organisationer her i Danmark – også offentlige så som Institut for Menneskerettigheder – er også kommet på banen og har bidraget positivt.

På Europæisk og verdensplan er der gennem de senere år sket markante ting.
Hver for sig og samlet har de været med til at påvirke den politiske holdning til transforhold – også her i Danmark.

* * *
Hjemmesiden og debatforummet
Trans-Danmark har fra kort efter stiftelsen haft sin egen hjemmeside.
Den første blev lavet af Qvickie. Derefter blev der lavet en ny hver gang, der kom ny webmaster, indtil Tina Vyum overtog funktionen.
Hver gang, der blev lavet en ny hjemmeside, blev der desværre mistet informationer.

Hjemmesiden har haft en omtumlet tilværelse og har næppe levet op til ønskerne. Der er på et seneste sket væsentlige forbedringer.
Ikke mindst har debatforummet og måden, det gennem årene er administreret på givet anledning til mange stridigheder. Det ser dog heldigvis ud til at være ophørt.

* * *
Personstridigheder har der været en del af gennem hele foreningens levetid.
Jeg vil ikke gå nærmere ind på disse forhold ud over at nævne, at de har været til stede lige fra foreningen blev stiftet og var årsag til, at jeg ikke genopstillede til bestyrelsen i 2005 ved udgangen af min anden valgperiode.
Jeg vedblev imidlertid at servicere bestyrelsen frem til efteråret 2010, hvor den daværende bestyrelse undsagde mig og valgte en anden side i en – ja en personstrid.

* * *
Foreningskrise
Det havde ikke noget med den krise, som starte i foreningen i efteråret 2010 og kulminerede med den ekstraordinære generalforsamling den 15. september 2011, hvor bestyrelsen blev afsat og en ny valgt.
Foreningskrisen viste sig imidlertid ikke at være slut, da den nyvalgte bestyrelse ikke magtede opgaven og fremsatte en dagsorden til generalforsamlingen den 17. marts 2012 om ophævelse af foreningen, såfremt der ikke kunne vælges en ny bestyrelse.

Der blev valgt en ny bestyrelse – hvilket bl.a. gør, at vi i dag kan fejre foreningens 10-års jubilæum.

Foreningskrisen har imidlertid bevirket, at Trans-Danmark ikke har været fuldt funktionsdygtig på det transpolitiske område i snart to år og ikke har søgt indflydelse ved de seneste lovforslag.

Foreningskrisen vil jeg ikke komme nærmere ind på. Den er stadig så frisk i erindring, at de fleste har tydelige erindringer om den.
Blot vil jeg bemærke, at bestyrelsen fortsat har til gode at vise, at den magter at løfte foreningen op på et niveau, hvor den har en transpolitisk berettigelse.

* * *
Det var en kort gennemgang af Trans-Danmarks historie. At fortælle den fulde historie, vil kræve betydelig længere tid, så det skal jeg spare jer for.
Jeg vil dog nævne, at andre sikkert ville have fokuseret på andre ting, end jeg har gjort.

Jeg har bevidst ikke fortalt om enkeltpersoner, og vil heller ikke gøre det. Jeg har som flere andre haft både gode og dårlige oplevelser med enkeltpersoner.
Der er personer, som fortjener en stor tak for deres indsats, og der er personer, der fortjener det modsatte.
De enkelte ved hver især sikkert, hvem jeg tænker på.

* * *
Den nuværende politiske situation ser ud til at være gunstig. Det bliver spændende at se, hvad de kommende år fører til af forbedringer for transkønnede.
En ting er i hvert fald sikkert – Trans-Danmark har gødet jorden for, at der kan vokse noget godt frem.

* * *
Sluttelig vil jeg udtrykke håb om, at foreningen med bestyrelsen i spidsen formår at genrejse sig og gøre en positiv transpolitisk forskel til gavn for alle transkønnede.

Jeg vil bede jer rejse jer – så vi sammen kan udbringe et trefoldigt hurra for foreningen.

Trans-Danmark længe leve. Hurra Hurra Hurra.

Tina Thranesen.

Referat af 22. marts 2012 fra Trans-Danmarks generalforsamling den 17. marts 2012.

Vist 0 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Referat fra
Trans-Danmarks generalforsamling
lørdag den 17. marts 2012 kl. 1500
i Dalbyneder Forsamlingshus, Stenhøjvej 5, 8970 Havndal

Dagsorden
  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsen aflægger beretning for det forløbne år.
  3. Bestyrelsen forelægger det reviderede regnskab.
  4. Fremlæggelse afbudget for det kommende år.
  5. Fastsættelse af kontingent for det kommende år.
  6. Eventuel ophævelse af foreningen.
    Bestyrelsen foreslår:
    1. Hvis der under dagsordenens pkt. 7 ikke er muligt at få valgt en formand, så afbrydes valghandlingen, hvorefter der sker behandling af forslag om ophævelse af foreningen jf. vedtægtens §§ 24 og 25.
    2. Hvis der bliver valgt en formand, men det ikke er muligt at få valgt medlemmer til de under pkt. 8 anførte poster, så afbrydes valghandlingen, hvorefter der sker behandling af forslag om ophævelse af foreningen jf. vedtægtens §§ 24 og 25.
    3. Hvis enten pkt. a eller b bliver aktuel, så stiller bestyrelsen forslag om, at foreningens formue tilfalder Kontakt-Cafeen og TiD, i overensstemmelse med vedtægtens § 25.
  7. Valg af formand.
  8. Valg af:
    1. 4 bestyrelsesmedlemmer,
    2. 2 bestyrelsessuppleanter,
    3. 2 revisorer, og
    4. l revisorsuppleant.
  9. Eventuelt.

Referat
Generalforsamlingen startede kl. 1505.

Kassereren, Marie Clemmensen bød de fremmødte velkommen og oplyste, at formanden, Susanne Selmer havde meddelt, at hun var syg og derfor ikke kunne deltage.
  1. Valg af dirigent
    Valg af dirigent
    Kassereren, Marie Clemmensen foreslog Tina Thranesen.

    Ikke andre forslag.
    Tina Thranesen valgt som dirigent.
    Dirigenten konstaterede, at der var 14 tilstedeværende.
    Marie Clemmensen oplyste på dirigentens forespørgsel, at alle var medlemmer.

    Referent
    Dirigenten forespurgte, om bestyrelsen havde en referent. Det var ikke tilfældet.
    Camilla Voss erklærede sig villig til at være referent.

    Stemmetællere
    Dirigenten udbad sig forslag til l stemmetæller til hjælp ved afstemninger.
    Nauja foreslået og erklærede sig villig.

    Dirigenten konstaterede,
    1. at generalforsamlingen afholdtes i marts måned som bestemt i vedtægtens § 12, stk. l ,
    2. at generalforsamlingen var indvarslet med angivelse af dagsorden via e-mail den 19. marts 2012 og dermed overholdt indvarslingsfristen på 2 uger jf. § 10, stk. 2 og 3,
    3. at en nyrevideret dagsorden med forslag om eventuel ophævelse af foreningen, der var udsendt via e-mail den 28. februar 2012 overholdt udsendelsesfristen på 2 uger jf. § 12, stk. 4, og
    4. at dagsordenen var i overensstemmelse med vedtægten.
    Dirigenten erklærede herefter generalforsamlingen for lovlig og gennemgik kort dagsordenen.

  2. Bestyrelsen aflægger beretning for det forløbne år.
    Dirigenten forespurgte, hvem der i formandens fravær aflagde beretning.
    Kassereren, Marie Clemmensen oplyste, at formanden ikke havde fremsendt nogen beretning, men at hun kunne oplyse følgende.
    Bestyrelsen blev valgt på den ekstraordinære generalforsamling for et halvt år siden.
    Allerede efter en måned udtrådte to bestyrelsesmedlemmer af bestyrelsen og de to suppleanter tiltrådte bestyrelsen.
    Ved omkonstituering blev Erwin Maria Jöhnk valgt som næstformand.
    Bestyrelsen havde været repræsenteret ved et enkelt møde på Christiansborg.
    Ud over deltagelse i dette møde, havde bestyrelsen ikke udført noget transpolitisk.
    Der var afholdt enkelte sociale arrangementer.

    Dirigenten konstaterede, at det ikke kunne betegnes som en beretning, men som en orientering, og satte orienteringen til debat.
    Irene Haffner orienterede om, hvad der inden for det sidste halve år var sket på det transpolitiske område, herunder, at der var en ny transkonference i vente til efteråret og fandt det vigtigt, at Trans-Danmark deltog.
    Ulla Rørvig oplyste, at cafe-aftenerne i det forløbne vinterhalvår var gået. Som noget nyt var nogle af møderne med succes flyttet fra fredag til lørdag.
    Karin Astrup forespurgte, hvor skrivelser fra foreningen, referater mv. ikke var offentliggjort på foreningens hjemmeside.
    Pia Nielsen udtrykte skuffelse over den manglende åbenhed fra bestyrelsen. Det havde netop været et væsentligt punkt for den.
    Tina Thranesen fandt, at det for et halvt år siden var det rigtige at vælge ny bestyrelse og derfor støttede op om krav om ny bestyrelse. Tina udtrykte stærk skuffelse over den valgte bestyrelse og følte sig som formentlig flere andre at være blevet misbrugt. Bestyrelsen kunne ikke være sig selv bekendt.
    Kassereren, Marie Clemmensen forklarede, at når halvdelen af bestyrelsen efter kort tid sagde fra, så var det et stort knæk for de tilbageblevne.
    Karin Astrup oplyste, at hun havde kontaktet formanden, Susanne Selmer og tilbudt sin hjælp, men ikke fået noget svar.
    Karin udtrykte ønske om, at der efter generalforsamlingen blev udfærdiget et referat og tilbød sin hjælp for det første halve år op til den ekstraordinære generalforsamling.
    Karin udtrykte bekymring for, at der, fra medlemmer af Trans-Danmark skete en sammenblanding af deres medlemskab af Trans-Danmark og af SF.
    Irene Haffner oplyste, at hun var medlem af SF’ s LGBT-udvalg, at SF efter det sidste folketingsvalg var i regering, at SF var positivt indstillet til forbedring af transkønnedes forhold, og at det derfor var vigtigt at holde kontakt til dem og udnytte de muligheder, det gav.

    Det førte til flere meningsudvekslinger om foreningspolitik og partipolitik.

    Patricia Larsen gav udtryk for, at det var ved at have karakter af mudderkastning og henstillede, at komme videre med generalforsamlingen.
    Dirigenten forespurgte, om der var flere kommentarer eller spørgsmål med relation til orienteringen fra Marie Clemmensen. Det var ikke tilfældet.

    Dirigenten konkluderede følgende:
    Generalforsamlingen udtrykker skuffelse over den manglende beretning og henstiller, at Susanne Selmer kontaktes med henblik på, at hun udfærdiger en beretning for hele foreningsåret med bistand fra Karin Astrup vedrørende det første halve år, og at beretningen offentliggøres på foreningens hjemmeside eller udsendes til medlemmerne via e-mail.
    Afstemning.
    Enstemmigt vedtaget.

  3. Bestyrelsen forelægger det reviderede regnskab
    Kassereren, Marie Clemmensen henviste til det omdelte regnskab, idet hun gjorde opmærksom på, at det ikke var revideret.
    Hun havde fra revisoren, Jan Rasmussen for en dag siden modtaget oplysning om, at han ikke kunne revidere regnskabet uden at få tilsendt bilagene til regnskabet.
    Marie oplyste, at der pt. var 38 medlemmer, heraf 2 kontingentfrie – henholdsvis formanden for TiD og formanden for Trans Island.
    Marie gennemgik og kommenterede herefter regnskabet.

    Pia Nielsen fandt, at det havde været mere overskueligt, hvis regnskabet havde været udformet som et egentligt regnskab og fandt, at f eks. årets resultat ikke fremgik tydeligt nok.
    Karin Astrup forespurgte, hvorfor der ikke var udsendt påmindelser til medlemmerne om, at deres kontingent snart skulle betales.
    Marie oplyste, at hun havde bestræbt sig på at udsende påmindelser en uge inden kontingentforfald.
    Dirigenten meddelte, at det påhvilede kassereren og også formanden at sørge for, at regnskabet blev fremsendt til revisorerne så betids, at revisionen kunne gennemføres.
    Dirigenten konkluderede og satte følgende under afstemning:
    Generalforsamlingen godkender regnskabet som det foreligger med det forbehold, at der skal foretages revision af det, og at information om revisionen skal oplyses medlemmerne enten via hjemmesiden eller via e-mail.
    Afstemning.
    For: 12
    Imod: O
    Undlod at stemme: l
    Vedtaget.

  4. Fremlæggelse af budget for det kommende år
    Kassereren, Marie Clemmensen oplyste, at der ikke var udarbejdet noget budget, grunden forholdene i bestyrelsen, og at et budget ville bero på for meget gætteri, da især udgiftsforholdene nærmest var ukendte.
    Pia Nielsen fandt det stærkt kritisabelt, at der ikke forelå noget budget.
    Patricia Larsen henstillede at stoppe med brokkeri, da det ikke hjalp.
    Irene Haffner udtrykte ros til Marie, der har lavet et stort stykke arbejde, som hun ikke har bedt om, og at hun har gjort det godt.
    Karin Astrup gav udtryk for, at vi måtte videre.
    Dirigenten konkluderede og satte følgeode under afstemning:
    Generalforsamlingen tager kassererens orientering til efterretning, udtrykker beklagelse over det manglende budget, og pålægger den kommende bestyrelse at udarbejde et budget og udsende det til medlemmerne enten via hjemmesiden eller via e-mail.
    Afstemning.
    Enstemmigt vedtaget.

  5. Fastsættelse af kontingent for det kommende år
    Kassereren, Marie Clemmensen oplyste, at det ikke havde været drøftet i bestyrelsen, men at hun foreslog uændret 300 kr.
    Dirigenten forespurgte, om der var andre forslag til kontingentstørrelse. Det var ikke tilfældet.
    Kontingentet for det kommende år uændret 300 kr.

  6. Eventuel ophævelse af foreningen
    Dirigenten orienterede om, at der på nuværende tidspunkt ikke skulle tages stilling til en eventuel ophævelse af foreningen.
    Et forslag om ophævelse af foreningen skal imidlertid fremstå som et særskilt punkt på dagsordenen jf § 11 stk. 3, og at dette skal være inden valg til bestyrelse, således at medlemmerne kender konsekvenserne inden de stiller op til valg til bestyrelsen, til genvalg eller ikke ønsker at blive valgt til bestyrelsen.
    Afstemning om forslaget afgøres ved simpel stemmeflerhed.
    Hvis forslaget vedtages, og der ikke kan vælges de under dagsordenens pkt. 7 og 8 nævnte poster, så kommer ophævelse af foreningen til behandling.

    Hvis det ikke vedtages, og der ikke kan vælges de under dagsordenens pkt. 7 og 8 nævnte poster, så kan der blive tale om indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling enten med henblik på suppleringsvalg eller ophævelse af foreningen.
    Pia Nielsen gav udtryk for, at hun ikke fandt det rimeligt at gå til ophævelse af foreningen, hvis det alene ikke kunne lade sig gøre at få valgt revisorer og revisorsuppleant.

    Dirigenten forespurgte og Pia bekræftede, at hendes bemærkning skulle tages som udtryk for et ændringsforslag vedrørende forslagets punkt b, således at dette kommer til at lyde:
    Hvis der bliver valgt en formand, men det ikke er muligt at få valgt medlemmer til de under pkt. 8, a og b anførte poster, så afbrydes valghandlingen, hvorefter der sker behandling af forslag om ophævelse af foreningen jf. vedtægtens §§ 24 og 25.
    Afstemning om ændringsforslaget.
    Enstemmigt vedtaget.
    Afstemning om forslaget med dets ændrede formulering. Enstemmigt vedtaget.

  7. Valg af formand
    Dirigenten udbad sig forslag til formand.
    Foreslået blev: Tina Vyum og Karin Astrup.
    Dirigenten orienterede om, at der kun måtte skrives et navn på stemmesedlen – navnet på den af personerne, som ønskes valgt som formand.
    Skriftlig afstemning.
    Tina Vyum 9
    Karin Astrup 3
    Blanke l
    Ugyldige l
    Tina Vyum valgt som formand.
    (Da valget er sket på et lige år, er valget for 2 år jf § 12, stk. 2, pkt. 7.)

  8. Valg af
    1. 4 bestyrelsesmedlemmer
      Dirigenten orienterede om, at valget skulle ske i to omgange. Først af 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år og derefter af 2 medlemmer for l år, således at kontinuiteten kommer på plads, så der fremover sker valg af 2 bestyrelsesmedlemmer hvert år.

      Dirigenten udbad sig forslag til 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år.
      Foreslået blev: Ulla Rørvig, Pia Nielsen, Karin Astrup og Michelle Holst-Fischer.
      Dirigenten orienterede om, at der skulle skrives to navne på stemmesedlen – navnene på de to personer, som ønskes valgt som bestyrelsesmedlemmer.
      Skriftlig afstemning.
      Ulla Rørvig 11
      Pia Nielsen 3
      Karin Astrup 6
      Michelle Holst-Fischer 8
      Ulla Rørvig og Michelle Holst-Fischer valgt som bestyrelsesmedlemmer for 2 år.

      Dirigenten udbad sig forslag til 2 bestyrelsesmedlemmer for l år.
      Foreslået blev: Irene Haffner, Karin Astrup, Pia Nielsen og Camilla Voss.
      Dirigenten orienterede om, at der skulle skrives to navne på stemmesedlen – navnene på de to personer, som ønskes valgt som bestyrelsesmedlemmer.
      Skriftlig afstemning.
      Irene Haffner 8
      Karin Astrup 5
      Pia Nielsen 3
      Camilla Voss 12
      Camilla Voss og Irene Haffner valgt som bestyrelsesmedlemmer for 2 år.

    2. 2 bestyrelsessuppleanter
      Dirigenten udbad sig forslag til 2 bestyrelsessuppleanter.
      Foreslået blev: Patricia Larsen og Gry Victoria Simonsen.
      Dirigenten orienterede om, at der skulle skrives l navn på stemmesedlen – navnet på den af de 2 personer, som ønskes valgt som l . suppleant.
      Skriftlig afstemning.
      Patricia Larsen lO
      Gry Victoria Simonsen 2
      Patricia Larsen valgt som l. suppleant.
      Gry Victoria Simonsen valgt som 2. suppleant.
    3. 2 revisorer
      Dirigenten udbad sig forslag til 2 revisorer.
      Foreslået blev: Jan Rasmussen (nuværende revisor – ikke til stede, men der forelå tilsagn om at modtage valg) og Pia Nielsen.
      Jan Rasmussen og Pia Nielsen valgt som revisorer.
    4. l revisorsuppleant
      Dirigenten udbad sig forslag til l revisorsuppleant.
      Foreslået blev: Anna Jonna Armannsdottir (nuværende revisor – ikke til stede, men der forelå tilsagn om at modtage valg).
      Anna Jonna Armannsdottir valgt som revisorsuppleant.

  9. Eventuelt
    Nauja udtrykte, at vi alle skal tage vores medlemskab af foreningen alvorligt, at foreningen står på sit yderste, så der skal vises sammenhold, der skal fokuseres på hvem, der kan hvad, styring og støtte til bestyrelsen. Der skal gøres en indsats for at få flere medlemmer.
    Vigtigt er det også at have nogle klare fokusområder og få nogle succeser samt at udnytte hjemmesiden.
    Pia Nielsen udtrykte, at der lå en stor udfordring for den nye bestyrelse og et stort behov for, at der sker noget, men at det skal erindres, at ting tager tid. Hun var bekymret for foreningens fremtid efter denne generalforsamling og spekulerede over, om bestyrelsen var rigtigt sammensat. Sluttede med at ønske held og lykke.
    Gry Victoria Simonsen tilkendegav, at ikke alt var negativt.
    Karin Astrup udtrykte bekymring over enkeltmedlemmers partitilhørsforhold til SF.
    Irene Haffner henstillede til medlemmerne om at kontakte deres eget politiske parti, uanet hvilket det måtte være for at påvirke partiet og dets folketingsmedlemmer.
    Nauja udtrykte, at vi skulle udnytte de muligheder, der var til stede.
    Pia Nielsen henstillede, at der blevet taget kontakt til alle politiske beslutningstagere – ikke kun til SF.
    Tina Thranesen orienterede om, at den 29. juni i år er det 10 år siden, der var stiftende generalforsamling i foreningen, og at foreningen godt kan være sig selv bekendt for den indsats, der er ydet, og de resultater, der er opnået. Ikke alle ønsker er opfyldt, men foreningen har formået at sætte transforhold på dagsordenen adskillige gange og har haft indflydelse på mange ting gennem årene. Transkønnedes forhold er i dag noget, det er naturligt at drøfte på Christiansborg. Det var det ikke for 10 år siden. Da var Trans-Danmark reelt ene om at føre transpolitik. Trans-Danmark
    har sat sine tydelige fingeraftryk.
    Henstillede til bestyrelsen at overveje, om og i givet fald hvordan 10 års fødselsdagen skal markeres.

    Dirigenten konstaterede, at der ikke var flere, der ønskede ordet, takkede for god ro og orden og gav ordet til den nyvalgte formand, Tina Vyum for en afsluttende bemærkning.

    Den nyvalgte formand, Tina Vyum takkede for valget og tilkendegav, at hun ville gøre alt, hvad hun kunne, for at foreningen kunne bevares, og at hun var villig til at samarbejde med alle såvel internt som eksternt, og at hun helt klart fik brug for hjælp.

Generalforsamlingen sluttede kl. 1635.

Camilla Voss
Referent
Tina Thranesen
Dirigent

Konstituering
Den nyvalgte bestyrelse samledes umiddelbart efter generalforsamlingen og konstituerede sig, så bestyrelsen ser således ud.
Formand Tina Vyum
Næstformand Camilla Voss
Kasserer Michelle Holst-Fischer
Sociale arrangementer Ulla Rørvig og Michelle Holst-Fischer
Politik Irene Haffner og Camilla Voss
Hjemmesiden Tina Vyum

* * *
Referatet i pdf-format.

Dagsorden af 28. februar 2011 for Trans-Danmarks generalforsamling den 17. marts 2012 med evt. ophævelse af foreningen.

Vist 86 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Dagsorden
til den den 19. februar 2012 indkaldte generalforsamling, i Trans-Danmark
som jf. indkaldelsen finder sted

lørdag, den 17. marts 2012 kl. 1500
i Dalbyneder Forsamlingshus

Dagsorden
  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsen aflægger beretning for det forløbne år.
  3. Bestyrelsen forelægger det reviderede regnskab.
  4. Fremlæggelse af budget for det kommende år.
  5. Fastsættelse af kontingent for det kommende år
  6. Eventuel ophævelse af foreningen.
    Bestyrelsen foreslår:
    1. Hvis det under dagsordenens pkt. 7 ikke er muligt at få valgt en formand, så afbrydes valghandlingen, hvorefter der sker behandling af forslag om ophævelse af foreningen jf. vedtægtens §§ 24 og 25.
    2. Hvis der bliver valgt en formand, men det ikke er muligt at få valgt medlemmer til de under pkt. 8 anførte poster, så afbrydes valghandlingen, hvorefter der sker behandling af forslag om ophævelse af foreningen jf. vedtægtens §§ 24 og 25.
    3. Hvis enten pkt. a eller b bliver gennemføres, så stiller bestyrelsen forslag om, at 1.500 kr. af foreningens formue tilfalder Kontakt-Cafeen v/Ulla Rørvig, og resten tilfalder Transvestitforeningen i Danmark, TiD, i overensstemmelse med vedtægtens § 25.
  7. Valg af formand.
  8. Valg af:
    1. 4 bestyrelsesmedlemmer,
    2. 2 bestyrelsessuppleanter,
    3. 2 revisorer, og
    4. 1 revisorsuppleant.
  9. Eventuelt.

Mødet er åbent for foreningens medlemmer, og foreningen giver kaffe og hjemmebag.

Efter mødet er der spisning og hyggeligt samvær.
Pris for spisning er 100,- kr., som betales ved tilmelding.
Seneste tilmelding er den 10. marts.
Beløbet bedes indsat på regnr.: 9365 og konto: 0000495115
med det navn, du anvender ved tilmelding hos Ulla.

Det er muligt at leje seng for 175 kr. pr. person, tillæg 100 kr. for enkeltværelse. Overnatning i fællessalen på medbragt liggeunderlag kan ske uden beregning.

For tilmelding og mere info om arrangementet kan Ulla træffes på e-mail: ulla@rorvig.be eller på tlf.: 86249668/26629628.

* * *
Dagsordenen i pdf-format.

Fællesskrivelse af 28. februar 2012 fra LGBT Danmark og Trans-Danmark til DSN og DSL om tilføjelse og ændring af ord i ordbøger.

Vist 182 gange.
Trans-Danmark og LGBT Danmark

Trans-Danmark og LGBT Danmark

Foreningerne LGBT Danmark og Trans-Danmark har den 28. februar 2012 sendt en fælles skrivelse til Dansk Sprognævn (DSN) og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) om optagelse af ordene “transkønnet” og “transperson” og ændret betydning af de eksisterende ord transvestit, transvestisme, transseksuel og transseksualitet i Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog.

Retskrivningsordbogen er pt. under revision. Den nye udgave udkommer i slutningen af 2012.

Skrivelsen fra foreningerne gengives herunder

Den 28. februar 2012.

Dansk Sprognævn – DSN
sproget@sproget.dk
og
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab – DSL
ordnet@dsl.dk

Foreningerne LGBT Danmark og Trans-Danmark anmoder hermed om

  1. optagelse af ordene “transkønnet” og “transperson” og
  2. ændret betydning af de eksisterende ord
    1. transvestit
    2. transvestisme
    3. transseksuel
    4. transseksualitet

i Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog.

1. Optagelse af ordene “transkønnet” og “transperson” i ordbøgerne
Foreningerne anmoder om, at ordene “transkønnet” og “transperson” optages i ordbøgerne som almindeligt brugte danske ord med betydningen:

Ordene “transkønnet” og “transperson” (transkønnet person) er fællesbetegnelser om personer, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de blev tildelt ved fødslen.

Ordene har efterhånden været anvendt i ganske mange år og er i dag almindeligt udbredte [1] og anvendes af så at sige alle trykte og elektroniske medier, ligesom de også anvendes af Folketinget i lovgivningsarbejdet.
Ordene har sit udspring i debatter blandt transvestitter og transseksuelle som en direkte oversættelse af det engelske ord “transgender“.

Efterhånden er brugen af ordene bredt sig, så de i dag er alment anvendte, om end der stadig er nogle, som har svært ved at anvende dem korrekt. Det vil derfor være kærkomment, om ordene bliver optaget i ordbøgerne.

2. Ændret betydning af eksisterende ord
Foreningerne må desværre konstatere, at ordbøgerne har forkerte og forældede beskrivelser af ordene “transvestit, transvestisme, transseksuel og transseksualitet“.

a) Transvestit
Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog har følgende beskrivelse:

person, især en mand, der har (en seksuelt betinget) lyst til at gå klædt i tøj der er typisk for det modsatte køn;

Beskrivelsen er meget forældet, idet transvestisme for de fleste ikke har med seksualitet at gøre.
Foreningerne anmoder derfor om, at beskrivelsen ændres til:

Person, der i påklædning, adfærd mv. udtrykker det modsatte køn, og hvis kønsidentitet i større eller mindre grad adskiller sig fra det køn, pågældende blev tildelt ved fødslen.

b) Transvestisme
Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog har følgende beskrivelse:

(seksuelt betinget) lyst til at gå klædt i tøj som er typisk for det modsatte køn, især mænds lyst til at klæde sig i dametøj;

Beskrivelsen er meget forældet, idet transvestisme for de fleste ikke har med seksualitet at gøre.
Foreningerne anmoder derfor om, at beskrivelsen ændres til:

i større eller mindre grad udtrykke det modsatte køn gennem påklædning, adfærd mv., idet kønsidentiteten i større eller mindre grad adskiller sig fra det køn, pågældende blev tildelt ved fødslen.

c) Transseksuel
Retskrivningsordbogen har følgende beskrivelse:

som opfatter sig selv som hørende til det modsatte køn og nærer et ønske om kønsskifte;

Den Danske Ordbog har følgende beskrivelse:

som opfatter sig selv som hørende til det modsatte køn og nærer et ønske om kønsskifte;
Den transseksuelt orienterede er.. helt overbevist om, at klæder og sminke kun er den ydre skal

Beskrivelserne er forældede.
Foreningerne anmoder derfor om, at beskrivelserne ændres til:

Person, hvis kønsidentitet adskiller sig fra det køn, pågældende blev tildelt ved fødslen, og som derfor ønsker at leve og blive anerkendt som tilhørende det modsatte køn i forhold til det ved fødslen tildelte.
Nogle, men ikke alle, ønsker behandling med kønshormoner eller kirurgisk kønskorrektion.

d) Transseksualitet
Retskrivningsordbogen har følgende beskrivelse:

som opfatter sig selv som hørende til det modsatte køn og nærer et ønske om kønsskifte;

Den Danske Ordbog har følgende beskrivelse:

psykologisk og seksuel opfattelse af sig selv som hørende til det modsatte køn, ledsaget af et ønske om kønsskifte

Beskrivelserne er forældede.
Foreningerne anmoder derfor om, at beskrivelserne ændres til:

ønsket om at leve og blive anerkendt som tilhørende det modsatte køn i forhold til det ved fødslen tildelte.
Nogle, men ikke alle, ønsker behandling med kønshormoner eller kirurgisk kønskorrektion.

Vi står selvfølgelig til rådighed for uddybende information.

Med venlig hilsen

Vivi Jelstrup
Forperson
vivi@lgbt.dk
LGBT Danmark
http://www.lgbt.dk www.lgbt.dk
Susanne Selmer
Formand
formand@transdanmark.dk
Trans-Danmark

Noter
[Retur] 1) Lidt om udbredelsen

  1. Ved et opslag på Google på ordet “transkønnet” findes der ca. 16.200 forekomster med ordet.
    http://www.google.dk/search?q=transk%C3%B8nnet
  2. Ved et opslag på Google på ordet “transperson” findes der ca. 124.000 forekomster med ordet.
    http://www.google.dk/search?q=transperson
  3. Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi, har under forkortelsen LGBT ordet “transkønnet” med som betegnelse for bogstavet “T” med supplerende henvisning til ordet “transperson“.
  4. Nye ord i dansk på nettet fra 1955 til i dag har optaget ordene:
    1. transkønnet” adj. (1995) som har en kønsindentitet der hverken er mandlig eller kvindelig
    2. transperson” sb. (2000) samlebetegnelse for transvestitter og transseksuelle
  5. Institut for Menneskerettigheder
    Under ordforklaringer har de følgende:
    En transkønnet, eller transperson, er en person hvis kønsidentitet adskiller sig fra normen eller en person, der ikke føler sig tilpas som deres biologiske køn. Ikke alle transkønnede personer ønsker at skifte køn,
    men de, som gør, kan søge om at få lov til en såkaldt kønsskifteoperation. Nogle transkønnede ønsker hormonbehandling for at komme til at ligne deres ønskede køn. At være transkønnet har ikke noget med ens seksuelle
    orientering
    at gøre.

Opslag på ordene “transperson” og “transkønnet” i Google giver bl.a. disse forekomster:

  1. Netstrømpernes tilblivelse 2001/2002
    Hvem er Netstrømperne? Det er en mindre gruppe personer – fortrinsvis transpersoner, der har lært hinanden at kende på internettet…
  2. 2002 – et tilbageblik på året der gik v/formanden Karin Astrup. (Ultimo 2002).
    En lille håndfuld af transpersoner, som på baggrund af Navnesagen, dannede…
  3. Sophie Frederikke Schröder * Biografi. (15. september 2002)
    Ordet “transperson” bruges flere gange.
  4. Tina Thranesens hjemmesides to års fødselsdag. * 26. oktober 2002
    I februar måned åbnede jeg for muligheden for, at transpersoner
  5. Ordinær generalforsamling lørdag den 29. marts 2003 i trans-danmark.dk
    2. Bestyrelsen aflægger beretning for det forløbne år.
    En lille håndfuld af transpersoner som på baggrund af “navnesagen”…
    Ad. 4) Kontaktnetværket findes på vores hjemmeside, hvor transpersoner kan…
  6. Chat på TV2s tekst-tv chat * Transpersoner kan være sig selv på chatten (25. april 2007)
    1. E-mail fra LBL – nuværende LGBT Danmark – den 1. april 2007 til TV2
      Vedr. politik for transpersoner på TV2 Tekst-TV chat.
    2. E-mail fra LBL den 14. april 2007 til Telekommunikationsindustrien i Danmark.
      Mener TI, at brancheaftalen skal fortolkes således, at en transperson, der er bruger af en chat, skal hemmeligholde sin kønsidentitet?…
      Mener TI, at det, at en part i en kommunikation identificeres som transperson, homo- eller biseksuel, bøsse eller lesbisk eller lignende…
  7. LBL inkluderer transpersoner i vedtægternes formålsparagraf.
    LBL – Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske holdt ekstraordinært landsmøde lørdag den 16. februar 2008.
    På landsmødet besluttedes det at ændre § 2 – formålsparagraffen – i vedtægterne, så foreningen også kan arbejde for transpersoners politiske, sociale, kulturelle og arbejdsmarkedsmæssige ligestilling på alle niveauer i samfundet.
  8. Avisen.dk bragte en artikel den 19. februar 2008
    Homo-forening åbner døren for transseksuelle
    Også transseksuelle og transvestitter – de såkaldte transpersoner – er udsatte…
    Foreningen, der i år fylder 60 år, besluttede derfor på weekendens landsmøde, at den også vil kæmpe for transpersonerne og optage disse som medlemmer i foreningen.
    http://www.avisen.dk/homo-forening-aabner-doeren-for-transseksuelle_6680.aspx
  9. Aktivist.nu
    *Tidens Feminismer af Inge Kongsgaard Hansen
    “Vi hilser alle der yder modstand: Bi- og heterokvinder, der banker deres voldelige mænd. Bøsser der jager deres overfaldsmænd ud af H.C. Ørstedsparken, transkønnede der stjæler de hormoner, de skal bruge…
    Artiklen er oprindeligt offentliggjort i kulturtidsskriftet Øjeblikket,nr.46, sommeren 2006.
  10. B 142 – Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder fremsat den 30. marts 2007 af Per Clausen (EL) og Line Barfod (EL)
    http://www.ft.dk/samling/20061/beslutningsforslag/B142/index.htm
  11. Seksualpolitisk Forum
    Kronik af Henrik List bragt i Information d. 8. maj 2007
    Ikke fordi jeg på nogen måde ønsker at være talsmand for sexindustrien, pornobranchen eller for dén sags skyld de omkring 5.-6.000 kvindelige, mandlige og transkønnede prostituerede i Danmark
  12. Information den 12. marts 2009
    Hun blev voldtaget af en kunde – og blev vred på samfundet
    Information har mødt parlamentets mest passionerede fortaler for loven, den transkønnede, voldsramte eks-prostituerede Georgina Beyer
    http://www.information.dk/185226
  13. Mit Kbh
    Transmannequin show 11/7 2009 kl 11,30 13,00 og 14,30
    SOM JER ER er den aktuelle udstillings tittel om homo- bi- og transpersoner. På lørdag d. 11/7 2009 kan opleves et udsædvanligt særarrangement hvor transkønnede går mannequin.
  14. Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår.
    Udgivet den 10. juli 2009 af CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse. ISBN 978-87-92384-32-4.
    http://www.casa-analyse.dk/default.asp?Action=Details&Item=387
  15. B 168. Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af transkønnedes rettigheder fremsat fredag den 26. marts 2010.
    http://www.ft.dk/samling/20091/beslutningsforslag/B168/index.htm
  16. EU ændrer fra den 5. oktober 2010 oversættelsen af det engelske ord transgender fra transseksuel til transpersontranskønnet person
  17. Socialforskningsinstituttet
    I rapporten “Prostitution i Danmark” udgivet 8. juni 2011, ISBN 978-87-7119-020-5, anvendes ordet “transkønnet” flere gange.
    http://www.sfi.dk/resultater-4726.aspx?Action=1&NewsId=3013&PID=9422
    http://www.sfi.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fSFI%2fPdf
    %2fRapporter%2f2011%2f1121_Prostitution_i_Danmark.pdf

* * *
Fællesskrivelse af 28. februar 2012 i pdf-format.

* * *
Den 7. april 2015. Flere url’er er fjernet, idet siderne ikke mere kan vises. De fjernede url’er er imidlertid, uagtet de ikke virker, fortsat anført i skrivelsen i pdf-format. Tina Thranesen.

Indkaldelse af 19. februar 2012 med dagsorden til generalforsamling i Trans-Danmark den 17. marts 2012.

Vist 9 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Hermed indkaldes til foreningens ordinære generalforsamling. Forsamlingen finder sted
lørdag, den 17. marts 2012 kl. 1500
i Dalbyneder Forsamlingshus.

Dagsorden.
– Valg af dirigent.
– Bestyrelsen aflægger beretning for det forløbne år.
– Bestyrelsen forelægger det reviderede regnskab.
– Fremlæggelse af budget for det kommende år.
– Fastsættelse af kontingent for det kommende år.
– Behandling af indkomne forslag.
– Valg af formand.
– Valg af:
– 4 bestyrelsesmedlemmer,
– 2 bestyrelsessuppleanter,
– 2 revisorer, og
– 1 revisorsuppleant.
– Eventuelt

Mødet er åbent for foreningens medlemmer, og foreningen giver kaffe og hjemmebag.

Efter mødet er der spisning og hyggeligt samvær.
Pris for spisning er 100,- kr., som betales ved tilmelding.
Seneste tilmelding er den 10. marts.
Beløbet bedes indsat på regnr.: 9365 og konto: 0000495115
med det navn du anvender ved tilmelding hos Ulla.

Det er muligt at leje seng for 175 DKK pr. person, tillæg 100 DKK for enkeltværelse. Overnatning i fællessalen på medbragt liggeunderlag kan ske uden beregning.

For tilmelding og mere info om arrangementet kan Ulla træffes på e-mail: ulla@rorvig.be
eller på tlf.: 86249668/26629628.

* * *
Indkaldelsen med dagsorden i pdf-format.

Bekendtgørelse nr. 1180 om ændringen af pasbekendtgørelsen offentliggjort den 12. december 2011 med ikrafttrædelse den 1. januar 2012.

Vist 241 gange.
Dansk pas

Dansk pas

Den 12. december 2011 underskrev justitsminister, Morten Bødskov ændringsbekendtgørelse nr. 1180 om ændring af den gældende bekendtgørelse om pas ved at indføre digitalt fingeraftryk i pas, afskaffe de såkaldte fællespas og nogle ændringer af mere teknisk karakter.
I ændringsbekendtgørelsen er der ingen ændringer af forholdene for transkønnede.

LGBT Danmark indgav den 1. november 2011 en skrivelse til Justitsministeriet om ved samme lejlidghed at gøre adgangen til at få X som kønsbetegnelse lettere og mindre bureaukratisk. Det medførte, at Retsudvalget på foranledning af Stine Brix (EL) den 29. november 2011 stillede spørgsmål
nr. 252
– Alm. del 2011-12 – til justitsminister, Morten Bødskov.

Trans-Danmark indgav den 10. november 2011 en skrivelse til Justitsministeriet om ved samme lejlidghed at gøre adgangen til at få X som kønsbetegnelse lettere og mindre bureaukratisk.

Foreningernes ønsker er dermed ikke imødekommet, og ændringsbekendtgørelsen er udstedt inden justitsminister, Morten Bødskov har besvaret det stillede spørgsmål.

* * *
Ændringsbekendtgørelse nr. 1180 på Retsinformation.

Er køn et livsvilkår? Artikel den 3. december 2011 af Susanne Selmer i Damefrokosten.com.

Vist 681 gange.
Susanne Selmer

Susanne Selmer

Er køn et livsvilkår? Artikel den 3. december 2011 af Susanne Selmer i Damefrokosten.com

Damefrokosten.com bragte lørdag den 3. december 2011 i deres tema om homoseksuelle og transseksuelle en artikel af Susanne Selmer, formand for Trans-Danmark.

Artiklen indledes således

  Bordet fanger. Der er intet at gøre. Når først jordemoderen med højrøstet begejstring har forkyndt, at “Det blev en dreng!” eller “Det blev en pige!”, er det sådan, det er. Det kan der ikke laves om på.

Og hermed er barnets fremtidige adfærdsmønster, dets holdninger og dets tankegang én gang for alle bestemt.

Er det en dreng, er muligheden for at kunne lide farven lyserød for evigt frataget ham. Han er berøvet muligheden for at kunne lide at lege med dukker, at gå i lange støvler og at have langt hår, som er sat op i en fiks frisure.

Hvis det blev en pige, vil hun i al fremtid sikkert ikke kunne lege med biler eller spille fodbold, hun vil ikke kunne interessere sig for at reparere maskiner, og en fremtid som tømrer vil nok ikke vække den helt store begejstring hos forældrene.

Artiklen i sin helhed hos Damefrokosten.com.

Trans-Danmarks høringssvar af 10. november 2011 til Justitsministeriet vedr. ændring af pasbekendtgørelsen.

Vist 71 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Den 10. november 2011 indsendte Trans-Danmark høringssvar til Justitsministeriet i anlednin af, at ministeriet den 20. oktober 2011 sendte et udkast til bekendtgørelse om ændring af pasbekendtgørelsen i høring.

Skrivelsen gengives herunder

Til Justitsministeriet

Dato: 10. november 2011

Høringssvar til
Høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pas m.v.

Kommentar til ændringsforslaget.
Trans-Danmark har intet at indvende imod de foreslåede ændringer i bekendtgørelse om pas m.v. Det er foreningens opfattelse, at man med en yderligere sikkerhed for pasindehaverens identitet forbedrer mulighederne for, at transkønnede, hvis fysiske fremtræden ikke svarer til det køn, som følger af CPR-nummeret, vil kunne undgå, at der opstår ubehagelige episoder i forbindelse med forevisning af pas.

Forslag til yderligere ændring af bekendtgørelsen.
Trans-Danmark vil indtrængende opfordre til, at der i forbindelse med ændring af bekendtgørelse om pas m.v. yderligere foretages følgende ændringer i bekendtgørelsens § 5:
§ 5. stk. 5 og 6 udgår.
I stedet indsættes som nyt stk. 5:
Rigspolitichefen kan tillade, at kønnet for en person, som med sin underskrift erklærer sig i besiddelse af en kønsidentitet, som ikke svarer til det medfødte køn, betegnes X.

Begrundelse.
Det fremgår af nuværende § 5 stk. 5 og 6, at kønsbetegnelsen X i passet kun kan gives efter en udtalelse fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik og eventuelt efter udtalelse fra Retslægerådet. I praksis har det vist sig, at indhentning af disse udtalelser kræver en langvarig psykiatrisk udredning med adskillige konsultationer på Rigshospitalets Sexologiske Klinik.
Trans-Danmark finder det uantageligt, at en transkønnet ansøger om pas skal pålægges en ventetid på mere end et år og adskillige rejser til Rigshospitalets Sexologiske Klinik for blot at få udstedt pas med kønsbetegnelse X i stedet for F eller M.
Trans-Danmark ønsker også at understrege, at de særlige krav til transkønnede pasansøgere er i strid med internationale retningslinjer om menneskerettigheder. Ingen andre borgere end transkønnede skal underkastes psykiatrisk udredning forud for udstedelsen af pas. Vi vil derfor opfordre til, at transkønnede pasansøgere gives samme betingelser og rettigheder som den øvrige befolkning.

Med venlig hilsen
Trans-Danmark

Erwin Maria Jöhnk & Camilla Kate Voss
Sundhedspolitisk udvalg.

Susanne Selmer
Formand

* * *
Høringssvaret fra Trans-Danmark i pdf-format.
Høringsportalens journal vedrørende høring om forslaget.
Udkastet i pdf-format på Høringsportalen.

Orientering den 19. oktober 2011 fra formanden for Trans-Danmark.

Vist 164 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Af Susanne Selmer, formand for Trans-Danmark
Hvorfor sker der ikke noget?
Sådan kunne man måske godt som medlem af Trans-Danmark og som bruger af vores forum tænke lige for tiden. Det er ikke helt sådan, det forholder sig, men meget af aktiviteten foregår på bestyrelsesforum og pr. mail med forskellige mennesker, som måske kan hjælpe os i kampen for vore rettigheder.
Problemet er måske bare, at I kan ikke se det. Og det var jo lige præcis det, jeg i foråret beklagede mig over i forhold til den forrige bestyrelse. Og derfor er det vel på sin plads, at jeg orienterer jer om, hvad der foregår.

Aktivitetsudvalget
Arbejder lige nu med at stable et arrangement på benene, så vi kan mødes igen. Jeg kender ikke plan A, det er derfor vi har et udvalg, men der kommer et eller andet ud om ikke så længe.

Sundhedsudvalget
Arbejder på højtryk med at samle ammunition til en bredside mod sundhedsstyrelsen og Sexologisk Klinik. Det er jo særligt aktuelt lige nu efter den massive medieomtale af sagen om Caspian Drumm.
Herudover er udvalget gået i gang med at oversætte den seneste udgave af Standards of Care v.7 til nogenlunde forståeligt dansk. Og det skal også bruges til at påvirke Sundhedsstyrelsen og de politiske partier i den rigtige retning,

Transpolitisk Udvalg
Har i den forgangne uge markeret Trans-Danmarks holdning til sagen om Caspian Drumm. Det kan blandt andet ses i den pressemeddelelse, som blev sendt ud fredag den 14. oktober, og som kan læses på vores hjemmeside. Jeg har haft kontakt til TV2 og gjort opmærksom på, at vi i Danmark ikke har et reelt tilbud om rådgivning af unge transkønnede under 18 år.
Der arbejdes på at få et møde i stand med Özlem Cerkic, hvor vi kan fremlægge vore ønsker om forandringer. Og selv tager jeg til Fredericia på mandag den 24. oktober, hvor SF holder storkredsmøde, og hvor Karina Lorentzen Dehnhardt er en af talerne.
Vi har givet opbakning til en undersøgelse af Sexologisk Klinik, som LGBT Danmark skal stå for at udarbejde, og som sandsynligvis bliver lavet som en brugerundersøgelse med et spørgeskema.
Desværre har alt det hurlumhej, som kom i forbindelse med Caspian-sagen, taget hårdt på Irene Haffner. Hun skrev pressemeddelelse og talte med journalister i mange timer fredag og lørdag, og det gav et mentalt breakdown, så hun har været nødt til at trække sig lidt ud af udvalget. Jeg håber, hun kommer til hægterne igen, så hun kan hjælpe lidt til med de ting, hun er rigtig god til.

Bestyrelsen
Har lige nu gang i at få en ny hjemmeside til at fungere. Jeg håber inderligt, at den bliver mere overskuelig og lettere at finde rundt i. Og jeg har en stille bøn om, at det bliver en informativ hjemmeside, også for folk, som kommer udefra. Lige nu står for eksempel journalister, som vil vide noget om os og vore holdninger, stort set foran en lukket dør. Det er ikke så hensigtsmæssigt.
Lykke og jeg har været i Vejle hos Pia Nielsen og har fået overdraget regnskaber, bogføringsprogram, kassebeholdning og bilag. Og hvis det nu tager Lykke lidt tid at få tygget sig igennem hele historien, kan jeg godt forstå det, det er en ordentlig mundfuld. Vi bør lige have lidt tålmodighed.

Så – Jo, der sker noget, selv om det ikke er så åbenbart. Og jeg håber, at vi også i overskuelig fremtid vil se nogle resultater af anstrengelserne.

Kram
Susanne

Trans-Danmarks skrivelse den 16. oktober 2011 til sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag om Caspian Drumm. Svar 10. november 2011.

Vist 79 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Foranlediget af den opmærksomhed, der i de forudgående dage havde været i medierne, om at den 15-årige unge transmand, Caspian Drumm havde fået fjernet sine bryster, sendte Irene Haffner den 16. oktober 2011 på vegne af Trans-Danmark den herunder gengivne henvendelse til sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag, der svarede den 10. november 2011.

Henvendelsen af 16. oktober 2011.

From: haffner26@msn.com
To: sum@sum.dk
Subject: Sagen om Caspian
Date: Sun, 16 Oct 2011 07:56:36 +0000

Kære Astrid Krag

Der har været en meget ophedet debat om den 15 årige Caspian som har fået sine bryster fjernet på et privathospital.
Dækningen har været meget ensidig og jeg tillader mig at sende dig 2 PR-Meddeleser fra henholdsvis Trans-Danmark og LGBT Danmark – samt en artikel af undertegnede.

mvh.
Irene Haffner

Henvendelsen var vedhæftet:
Pressemeddelelse af 14. oktober 2011 fra Trans-Danmark.
Pressemeddelelse af 15. oktober 2011 fra LGBT Danmark.
Læserbrev af 19. oktober 2011 fra Irene Haffner – Den rene trans forvirring! – i Jyllands Posten.

Svaret af 10. november 2011.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Dato: 10. november 2011

Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMANI
Sags nr.: 1111436
Dok nr.: 685954

Trans-Danmark
Att.: Irene Haffner
Haffner26@msn.dk

Kære Irene Haffner

Tak for de fremsendte pressemeddelelser fra Trans-Danmark om transseksuelles vilkår i Danmark generelt og om den i medierne omtalte sag om bortoperation af en 15-årigs bryster på baggrund af dennes opfattelse af sin egen kønsidentitet.

Jeg er glad for at læse, at Trans-Danmark bakker op om, at regeringen vil undersøge reglerne om kønskorrigerende behandling, herunder mulighederne for at foretage juridisk kønsskifte uden krav om kirurgiske indgreb.

Det er min opfattelse, at undersøgelsen af de nugældende regler må søge at balancere hensynene til procedurernes særlige karakter, herunder deres uigenkaldelighed og kompleksitet, og at der skal være tilstrækkelig sundhedsfaglige indikation for at påbegynde et forløb, som sigter mod en kønsskifteoperation, samt de behov, som en behandlingssøgende person har, herunder at det kan opleves som en stor personlig belastning at skulle gennemgå et længere udredningsforløb. Endvidere må der tages udgangspunkt i, at udredning i forbindelse med transseksualitet, herunder kønsskiftevurdering, i Sundhedsstyrelsens nugældende vejledning om lands- og landsdelsfunktioner er fastsat som højt specialiseret landsfunktion ved Rigshospitalets Sexologiske Klinik.

Jeg håber, at Trans-Danmark deler min opfattelse af forudsætningerne for de videre overvejelser, og at I vil bidrage konstruktivt til det videre forløb.

I forhold til selve proceduren for tilladelse til kønsskifteoperation kan jeg oplyse, at der pågår overvejelser om, hvorvidt sagsbehandlingen kan lettes og gøres mindre bureaukratisk for ansøgerne. Overvejelserne udspringer bl.a. af, at Sundhedsstyrelsen har oplyst, at Sverige og Danmark skiller sig ud fra Norge, Finland og Storbritannien ved at kræve, at personer, der ønsker kønsskifte, skal ansøge henholdsvis Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen om tilladelse. Der kan således være mulighed for at afbureaukratisere området, bl.a. med henblik på at sikre en hurtigere sagsbehandling ift. selve afgørelsen.

I forhold til den konkrete sag omtalt i medierne om en 15-årig, der har fået bortopereret sine bryster, har Sundhedsstyrelsen oplyst, at styrelsen vil se på, om indgrebet er overensstemmelse med lægens pligt efter autorisationsloven til at vise omhu og samvittighedsfuldhed. Jeg håber, at Trans-Danmark har forståelse for, at jeg som minister naturligvis ikke kan foregribe resultatet af denne vurdering, og at jeg derfor ikke kan tage stilling til den konkrete sag.

Endnu engang tak for henvendelserne.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

* * *

Skrivelsen af 16. oktober 2011 fra Trans-Danmark til sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag om Caspian Drumm.
Svaret fra Astrid Krag i pdf-format.

Pressemeddelelse af 14. oktober 2011 fra Trans-Danmark om en ung transmand, der har fået fjernet bryster.

Vist 0 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Den 14. oktober 2011 udsendte Trans-Danmark en pressemeddelelse i anledning af den megen medieomtale af Caspian Drumm foranlediget af, at det medicinske nyhedsmagasin Dagens Medicin samme dag bragte en artikel derom.

PRESSEMEDDELELSE

En 15 årig transseksuel har fået fjernet brysterne med støtte fra sine forældre, på et dansk privathospital.
Landsforeningen Trans-Danmark er ikke uvidende om at der findes transseksuelle børn og unge i Danmark og rundt om i verden, og der er eksempler på børn helt ned i 4-5 års alderen der føler de er født i den forkerte krop. Det er stadig et stort tabu for både børn og unge og deres forældre. I Danmark skal man være 18 år før man kan starte i en visitationsproces og en evt. hormonbehandling på Sexologisk Klinik [1] som hører under [2] Sundhedsstyrelsen. Denne proces er meget langvarig.

På en Høring om transkønnedes forhold i Danmark på Christiansborg den 14. marts 2011, hvor også sundhedsstyrelsen og sexologisk klinik var til stede, var der en massiv kritik af de procedurer som i dagens Danmark er gældende for transkønnede, og vi i Trans-Danmark forstår godt at der er forældre der tager affære for at sikre deres barns livskvalitet.
Mange transseksuelle unge er selvmordstruede og udsat for nogle meget svære livsbetingelser, herunder depressioner, hvis de ikke får støtte og hjælp. Og støtte og hjælp er ikke hvad sexologisk klinik er kendt for blandt transseksuelle i Danmark. Historierne er mange om ydmygende og særdeles langtrukne samtaler hvor det kan vare op til 5-6 år før der træffes en afgørelse.
I det danske sundhedsvæsen er dette helt og aldeles uhørt og ikke menneskeligt og slet ikke for unge mennesker der ønsker et godt og indholdsrigt liv.

Er man 15 år og lever i en svær situation som født i den forkerte krop, er det en tidshorisont som næsten er uoverskuelig, og da alle erfaringer peger på, at jo hurtigere man behandler unge transseksuelle med fks. kønshormoner eller foretager kønsmodificerende indgreb, nu bedre bliver resultaterne, og af den grund vælger en del unge, samt deres forældre, behandling på privathospitaler her i landet eller i udlandet.

Vi i Trans-Danmark har længe påpeget behovet for en undersøgelse af de procedurer som sundhedsstyrelsen og sexologisk klinik egenrådigt bestemmer som blandt andet bygger mere på sygeliggørelse, end på livskvalitet og ikke er i overensstemmelse med den nyeste version af det internationale anerkendte Standard of Care, som anbefaler behandling af unge transseksuelle ned til 12 års alderen.

Ledende overlæge på Rigshospitalets sexologiske klinik, Ellids Kristensen, udtaler ifølge Dagens Medicin, at “En operation kan have vidtrækkende konsekvenser, hvis vedkommende fortryder, og det skal hverken forældre eller den 15-årig selv kunne bestemme. Her skal de professionelle være professionelle og vurdere, om en operation er det rigtige”.

Trans-Danmark er enig i at man skal være forsigtig med irreversible indgreb, men støtter også at man sætter de unges trivsel og livskvalitet højere end sygeliggørelsen, og opfordrer til hjælp og støtte til disse udsatte unge og deres forældre.

Vi vil opfordre den nye sundhedsminister til at se på procedurerne for hjælp til transseksuelle unge under 18 år, og til transkønnede i Danmark i øvrigt, og vi opfordrer til at Danmark følger det internationale anerkendte Standard of Care, samt de anbefalinger som kommer fra EU og Europarådets menneskerettighedskommissær Thomas Hammerberg.

Med venlig hilsen
Landsforeningen Trans-Danmark
Susanne Selmer og Irene Haffner
Kontakt 97997701 – Irene Haffner
Presseansvarlig

Pressemeddelelsen i pdf-format.

* * *
Jyllands Posten bragte samme dag en artikel foranlediget af pressemeddelelsen, der indledes: “transkønnede: Vi forstår brystfjerning” – “Forening frygter, at de nuværende regler for kønsskifte kan føre til depression og selvmord” på baggrund af den udsendte pressemeddelelse.
Politiken bragte ligeledes samme dag en artikel foranlediget af pressemeddelelsen, der indledes: “Transforening bifalder 15-årigs brystfjerning. Debatten har været ophedet om den 15-årige Caspian, der har fået sine bryster fjernet, fordi han ikke føler sig som en pige, men en dreng”.

Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Det er ikke korrekt, at man i Danmark skal være 18 år, før man kan starte i en visitationsproces og en evt. hormonbehandling på Sexologisk Klinik.
    Der er i lovgivningen ikke nogen nedre aldersgrænse for, hvor gammel en person skal være for at komme i behandling på eller få ordineret kønshormoner af Sexologisk Klinik. Det er imidlertid kendt, at Sexologisk Klinik er meget tilbageholdende for ikke at sige afvisende for at tage unge transkønnede i behandling.
  2. [Retur] Sexologisk Klinik hører ikke under Sundhedsstyrelsen. Klinikken er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Sundhedsstyrelsen er Danmarks øverste sundhedsfaglige myndighed og har dermed tilsyn med bl.a. også Sexologisk Klinik, ligesom styrelsden udfærdiger rammerne for den specialiserede behandling på sygehusene i Danmark.

Referat af 26. september fra Trans-Danmarks ekstraordinære generalforsamling den 15. september 2011.

Vist 321 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Den 15. september 2011 afholdtes ekstraordinær generalforsamling i Trans-Danmark jf. beslutning derom truffet på generalforsamlingen den 19. marts 2011 om en eventuel ændring af foreningens navn og foranlediget af en begæring derom med henblik på valg af ny bestyrelsen (mistillidsvotum mod den siddende bestyrelse). Da der samtidig var sket udelukkelse (ekskludering) af to medlemmer, og de ønskede deres udelukkelse forelagt for førstkommende generalforsamling, skulle udelukkelserne også behandles.

Referat udfærdiget af Lykke L.

Referat fra
Trans-Danmarks ekstraordinær generalforsamling
torsdag den 15. september 2011 kl. 1900
i Slogs Herreds Hus, Slogsherredsvej 20, Bylderup, 6372 Bylderup-Bov

Dagsorden
  1. Valg af dirigent
  2. Eventuel ændring af foreningens navn
  3. Mistillidsvotum til bestyrelsen
    1. Fremlæggelse af begrundelse for mistilliden
    2. Bestyrelsens replik
    3. Drøftelse
    4. Afstemning
  4. Hvis mistillidsvotum bliver vedtaget, så valg af ny bestyrelse.
  5. Udelukkelser
    1. Irene Haffner
    2. GNOEQA [1]

Referat
Formanden Karin Astrup indledte kl. 1900 generalforsamlingen med at byde velkommen.
  1. Formanden foreslog Tanja Lorentzen fra Frivilligcenter Sønderborg som dirigent.
    Tanja Lorentzen præsenterede sig kort med, at hun kom fra Frivilligcentret, som yder støtte til foreninger, at hun ikke var medlem af Trans-Danmark og derfor neutral.
    Michelle Holst-Fischer og Susanne Selmer foreslog begge Tina Thranesen som dirigent.
    Formanden protesterede mod Tina Thranesen som dirigent, da hun ikke kunne betragtes som neutral, og at hun i hvert fald ikke selv måtte tage ordet, hvis hun blev dirigent.
    Susanne Selmer begrundede sit forslag med, at Tina Thranesen har et indgående kendskab til foreningens vedtægter og til foreningens historie. Herudover erfaring som dirigent i foreningen, et indgående kendskab til principperne for afvikling af en generalforsamling samt et grundigt kendskab til begivenhederne frem til generalforsamlingen.
    Tina Thranesen erklærede sig villig til at være dirigent og tilføjede, at det vigtigste for en dirigent var at være objektiv, og det mente hun sig i stand til at være. Hun nævnte, at en dirigent, der var medlem af foreningen, selvfølgelig havde samme ret til at få ordet, som alle andre fremmødte medlemmer.
    Pia Nielsen, kasserer oplyste på forespørgsel, at det var Karin Astrup, Tina Vyum og hende selv der havde besluttet at foreslå Tanja Lorentzen som dirigent.
    Formanden satte de to forslag til dirigent til afstemning.
    Ulla Rørvig bad om skriftlig afstemning.

    Nana Sloth blev forslået og valgt som stemmetæller.

    Afstemning
    Tanja Lorentzen fik 3 stemmer.
    Tina Thranesen fik 8 stemmer.
    2 stemte blankt.
    Tina Thranesen blev valgt som dirigent.

    Dirigenten konstaterede, at der var 13 tilstedeværende.
    Pia Nielsen oplyste på dirigentens forespørgsel, at alle var medlemmer.

    Dirigenten fortsatte med følgende om generalforsamlingens lovlighed og anførte, at hun sædvanligvis, når hun virker som dirigent i en forening, får underretning fra bestyrelsen inden generalforsamlingens afholdelse om forhold, som kan tænkes at have betydning for generalforsamlingens afholdelse. Det har hun ikke fået til denne generalforsamling, men har modtaget informationer fra flere medlemmer.
    Ved vurderingen, om generalforsamlingen er lovlig, lagde hun til grund,
    1. 1. at beslutningen om dato, tidspunkt og sted for generalforsamlingens afholdelse og udformningen af dagsordenen ikke er truffet af bestyrelsen, idet disse forhold ikke har været behandlet på et bestyrelsesmøde, men alene er besluttet af nogle enkelte bestyrelsesmedlemmer, og derfor ikke er i overensstemmelse med foreningens vedtægt jf. § 18, stk. 3 – Bestyrelsen leder foreningens daglige virke – og heller ikke i overensstemmelse med almindelige foreningsprincipper,
    2. at datoen for afsendelse af indkaldelsen – den 1. september 2011 overholder fristen på 2 uger jf. § 13, stk. 3,
    3. at det, at nogle medlemmer har tilkendegivet, at de ikke har modtaget indkaldelsen, men på anden vis er blevet bekendt med hvor og hvornår, generalforsamlingen afholdes og dens dagsorden, ikke gør indkaldelsen ulovlig,
    4. at når bestyrelsen, som tilkendegivet af de udelukkede medlemmer, ikke har tilsendt dem meddelelse om, hvor og hvornår generalforsamlingen, der skal behandle deres udelukkelse, skal afholdes, så er det, selv om de på anden vis er blevet bekendt med det, en overtrædelse af følgerne af § 6, stk. 5

      Det udelukkede medlem kan kræve udelukkelsen forelagt på førstkommende generalforsamling, hvor medlemmet har mulighed for at møde frem under dette punkts behandling og tale sin sag.

      idet tilsendelse information om hvor og hvornår er en forudsætning for, at de kan møde frem på generalforsamlingen og tale deres sag,

    5. at det, at bestyrelsen den 5. september 2011 tilsendte de udelukkede medlemmer information om, at den ekstraordinære generalforsamling behandler deres udelukkelse som dagsordenens punkt 5, ikke kan betegnes som en gyldig underretning, da informationen ikke indeholdt oplysning om hvor og hvornår, den ekstraordinære generalforsamling afholdes, og ændrer derved ikke ved det i forrige punkt nævnte, men må, hvis meddelelse havde været fyldestgørende, betegnes som en overtrædelse af afsendelsesfristen på to uger § 10, stk. 3, som også må anses for at gælde for udelukkede medlemmer,
    6. at beslutningen fra generalforsamlingen den 19. marts 2011 om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling senest efter et halvt år – dvs. senest den 19. september 2011 – for eventuelt at vedtage nyt navn, er overholdt,
    7. at fristen på 2 måneder jf. § 13, stk. 2 for afholdelse af den ekstraordinære generalforsamling, der blev begæret den 17. og 22. august 2011 af 12 medlemmer, er overholdt,
    8. at de emner, de begærede behandlet, er medtaget i dagsordenen, og
    9. at rækkefølgen af punkterne i dagsordenen ved,

      1. at punktet om bestyrelsens udelukkelse af to medlemmer (dagsordenens punkt 5) er placeret efter punktet med mistillidserklæring (dagsordenens punkt 3), der, hvis det vedtages,
      2. fører til valg af ny bestyrelse (dagsordenens punkt 4), hvorved
      3. valg af bestyrelse vil blive foretaget inden alle beslutninger er vedtaget og andre afgørelser er truffet,

      ikke er i overensstemmelse med vedtægtens § 12, stk. 2 om generalforsamlingens dagsorden og heller ikke i overensstemmelse med almindelige dagsordensprincipper.

    10. Dirigenten må derfor samlet set konstatere,

      1. at beslutningen om generalforsamlingens afholdelse ikke blev truffet af bestyrelsen, men alene af enkelte bestyrelsesmedlemmer,
      2. at de udelukkede medlemmer ikke har fået tilsendt meddelelse om generalforsamlingens afholdelse eller ikke har fået tilsendt rettidig og fyldestgørende meddelelse derom, selv om deres udelukkelse er til behandling, og
      3. at punkterne i dagsordenen er anført forkert,

      og derfor erklære, at denne ekstraordinære generalforsamling ikke er lovlig.

    11. Løsningsforslag
      Uanset, om generalforsamlingen gennemføres eller ej, vil beslutningen kunne indbringes for domstolen af såvel medlemmer som ikke-medlemmer, der må antages at have en retslig interesse i forhold, der er til behandling på generalforsamlingen, hvilket betyder at i begge tilfælde, kan beslutningen af domstolen risikere at blive kendt ulovlig af domstolen.

      Hvis generalforsamlingen afsluttes nu, vil den nuværende bestyrelse være forpligtet til at indkalde til en ny ekstraordinær generalforsamling senest på 2-måneders dagen for i dag – dvs. senest tirsdag den 15. november 2011 – med samme punkter til behandling som i dag jf. § 13, stk. 2.

      Dirigenten anbefalede følgende
      Generalforsamlingen beslutter,
      1. at betegne måden, hvorpå generalforsamlingen blev besluttet, som fejlbehæftet, men uden alvorlige konsekvenser,
      2. at betegne, det, at de udelukkede ikke har fået tilsendt meddelelse om generalforsamlingens afholdelse, som en alvorlig fejl, som, taget i betragtning at de på anden måde alligevel er blevet bekendt med dens afholdelse, ikke har haft reel betydning, og
      3. at betegne dagsordenspunkternes rækkefølge som en fejl, der imidlertid rettes ved, at generalforsamlingen hermed gør punkt 5 om udelukkelserne til punkt 2 og punkterne 2, 3 og 4 til 3, 4 og 5,

      og dermed betegne denne ekstraordinære generalforsamling som lovlig

    Pia Nielsen protesterede mod en sådan afstemning og fandt den ulovlig, idet bestyrelsen havde en forretningsorden, som anførte at udelukkelserne skulle behandles under “Eventuelt”.
    Dirigenten meddelte, at en forretningsorden for bestyrelsen alene havde gyldighed for bestyrelsen. Generalforsamlingen var foreningens højeste myndighed og kunne aldrig blive forpligtiget af en forretningsorden for bestyrelsen.
    Pia Nielsen anførte, at foreningens vedtægt ikke indeholdt noget om, at udelukkelserne skulle behandles før eventuelt valg af bestyrelse, og at Tanja Lorentzen, som var foreslået som dirigent, havde godkendt det.
    Dirigenten gennemgik vedtægtens § 12, stk. 2 om dagsorden på generalforsamling og konkluderede, at afledt deraf og efter almindelige principper for en dagsordens udformning, så skulle beslutninger – og hermed beslutning om udelukkelserne – behandles før eventuelt valg af bestyrelse.
    Susanne Selmer fremførte, at der ikke står nogen steder, at punktet om udelukkelserne ikke må flyttes, og at Irene Haffner stod udenfor og frøs, så det ville være en ide at få dette punkt behandlet snarest.
    Pia Nielsen afviste dette som uden betydning, og insisterede på, at det blev noteret i referatet, at det var en ulovlig beslutning, der vil blive truffet, hvis dette bliver sendt til afstemning.
    Dirigenten meddelte, at alternativet var, at generalforsamlingen blev erklæret ulovlig og afsluttet.
    Pia Nielsen var uenig i dette.
    Lykke L. spurgte, hvem der var højeste myndighed.
    Dirigenten svarede, at det var generalforsamlingen.
    Karin Astrup, formanden, forklarede, at hun af generalforsamlingen den 19. marts 2011 blev pålagt at lave denne generalforsamling, og at det derfor var hende, der besluttede den.
    Dirigenten forklarede, at et pålæg fra generalforsamlingen til formanden om at foranledige en ekstraordinær generalforsamling afholdt, selvfølgelig indebar, at den skulle tilrettelægges af bestyrelsen.
    Marie Clemmensen forslog afstemningen om generalforsamlingens lovlighed opdelt.
    Dirigenten accepterede dette.
    Pia Nielsen anførte, at det var bestyrelsen, som havde truffet beslutning om generalforsamlingen.
    Lykke L. spurgte, om det var hele bestyrelsen, som havde deltaget i denne beslutning.
    Pia Nielsen oplyste, at de bestyrelsesmedlemmer, der var med til at begære den ekstraordinære generalforsamling, ikke var blevet spurgt, da det var unødvendigt, da de var i opposition til bestyrelsen.

    Dirigenten satte følgende til afstemning:
    Kan det accepteres, at beslutningen om generalforsamlingens afholdelse ikke blev truffet af bestyrelsen, men alene af enkelte bestyrelsesmedlemmer.
    Afstemning
    Ja: 10.
    Nej: 1
    Undlod at stemme: 2.
    Overtrædelsen accepteres.
    Dirigenten satte følgende til afstemning:
    Kan det accepteres, at de udelukkede medlemmer ikke har fået tilsendt meddelelse om generalforsamlingens afholdelse eller ikke har fået tilsendt rettidig og fyldestgørende meddelelse derom, selv om deres udelukkelse er til behandling, når de på anden måde var blevet bekendt dermed
    Afstemning
    Ja: 10.
    Nej: 1
    Undlod at stemme: 2.
    Overtrædelsen accepteres.

    Dirigenten satte følgende til afstemning:
    Punkt 5 i den udsendte dagsorden – udelukkelse af Irene Haffner og GNOEQA – fremrykkes og bliver punkt 2, idet punkterne i dagsordenen var anført forkert.

    Pia Nielsen protesterede og mente ikke, at det kunne være rigtigt og udtrykte, at hun var stærkt utilfreds med dirigenten.
    Dirigenten meddelte, at det lå inden for en dirigents kompetence, og at der ved utilfredshed med dirigenten kan stilles forslag om at afsætte dirigenten og vælge en ny.

    Afstemning af det af dirigenten fremsatte
    For: 9.
    Imod: 3
    Undlod at stemme: 1.
    Dagsordenens punkt 5 bliver punkt 2, og punkterne 2, 3 og 4 bliver dermed til 3, 4 og 5.

    Dirigenten satte herefter følgende til afstemning:
    Kan generalforsamlingen på baggrund af resultatet af de 3 afstemninger erklæres for lovlig og gennemføres.
    For: 13.
    Imod: 0.
    Undlod at stemme: 0.
    Generalforsamlingen er lovlig og gennemføres.

    Revideret dagsorden
    1. Valg af dirigent
    2. Udelukkelser
      1. Irene Haffner
      2. GNOEQA
    3. Eventuel ændring af foreningens navn.
    4. Mistillidsvotum til bestyrelsen
      1. Fremlæggelse af begrundelse for mistilliden
      2. Bestyrelsens replik
      3. Drøftelse
      4. Afstemning
    5. Hvis mistillidsvotum bliver vedtaget, så valg af ny bestyrelse.

  2. Udelukkelser
    Inden selve behandlingen af de to udelukkelsessager begyndte, var der debat om formaliteterne omkring behandlingen deraf, herunder fortolkning af vedtægten om, hvorvidt et udelukket medlem ved en eventuel ophævelse af udelukkelsen igen var fuldgyldigt medlem eller var udmeldt og dermed skulle genindmelde sig igen – og dermed spørgsmålet, om et udelukket medlem, hvis udelukkelsen blev ophævet, kunne overvære resten af generalforsamlingen eller ej.
    Camilla Voss mente at udelukkelserne skulle behandles, når der af den/de udelukkede havde begæret det skriftligt, og sammenlignede det med, at anmeldes noget f.eks. til Familiestyrelsen, så er personligt fremmøde ikke påkrævet.
    Karin Astrup, formanden, anførte, at ved udelukkelse, var pågældende ikke mere medlem, hvorfor en genindmeldelse var nødvendig, hvis udelukkelsen blev ophævet.
    Maria Clemmensen erklærede sig uenig med Karin Astrup.
    Pia Nielsen oplæste vedtægtens § 6, stk. 4:
    “Udelukkelsen er gældende fra det tidspunkt meddelelse derom er afsendt til medlemmet til den af medlemmet opgivne adresse”.
    Dirigenten pointerede, at generalforsamlingen skal vurdere og træffe afgørelse om, hvorvidt udelukkelserne var rimelige
    Dirigenten henstillede, som følge af et spørgsmål om der forelå skriftlige krav om behandling af udelukkelserne, at dette først blev drøftet, når selve udelukkelsessagerne blev behandlet.
    Formanden fremførte, at længden af en udelukkelse ikke kan debatteres på en generalforsamling.
    Dirigenten konstaterede, at en generalforsamling er foreningens højeste myndighed og kan omgøre alt, hvad en bestyrelse beslutter.
    Pia Nielsen fremførte, at bestemte et flertal, at udelukkelserne af Irene Haffner og GNOEQA skulle ophæves, så skulle de indmelde sig igen.

    Dirigenten satte følgende fortolkning af vedtægten til afstemning:
    Hvis generalforsamlingen ophæver en udelukkelse af et medlem, kræver det så, at pågældende skal genindmelde sig, eller at de automatisk er medlem igen?
    Afstemning
    Kræver genindmeldelse: 3.
    Er automatisk medlem igen: 9.
    Undlod at stemme: 1.
    Ved ophævelse af en udelukkelse er den udelukkede igen fuldgyldigt medlem af foreningen.

    Pia Nielsen fremviste på overhead, at Irene Haffner har på debatforummet har skrevet, at hun udmeldte sig.
    Nana Sloth anførte, at det var uddrag af et indlæg på foreningens debatforum og bad om at få fremlagt bevis for, at Irene Haffner havde udmeldt sig
    Pia Nielsen kunne ikke fremvise en original e-mail med udmeldelse.

    Pause fra kl. 2033 til kl. 2042.

    1. Udelukkelsen af Irene Haffner.
      Irene Haffner kaldt ind.
      Dirigenten
      gav ordet til bestyrelsen til begrundelse af udelukkelsen.
      Karin Astrup, formanden, oplyste, at Irene Haffner gentagende gange har brudt foreningens vedtægt, at Irene har indrømmet at have medvirket til foreningsskadelig virksomhed og oplyst fortrolige personlige oplysninger.
      Pia Nielsen anførte, at Irene Haffner havde beskyldt bestyrelsen for at smide om sig med penge, og at Irene Haffner selv havde oplyst, at hun lider af OCD, som alle jo ved, er tvangs tanker.
      Irene Haffner afbrød heftigt Pia Nielsen med, at hun aldeles ikke led af tvangstanker og forklarede, at OCD (Obsessive Compulsive Disorder) kan bestå af tvangstanker eller af tvangshandlinger. For hendes vedkommende var det tvangshandlinger, hvilket var noget ganske andet.
      Pia Nielsen undskyldte og fremførte videre, at Irene Haffner havde lavet foreningsskadelig virksomhed ved at ville meddele politikere, at Trans-Danmark ikke repræsentere de transkønnede.

      Dirigenten gav ordet til Irene Haffner.
      Irene Haffner undskyldte sig heftige udbrud. Derefter anførte hun, at udelukkelsen af hende var urimelig. Hun havde ganske rigtigt oplyst, at formandens og kassereren private firma gik dårligt, og at “de millioner I tjente måske også var millioner I skyldte”, men at det var begrundet i, at de dermed ikke passede deres bestyrelsesarbejde, og ikke svarede på skrivelser sendt til bestyrelsen.
      Hun anførte, at bestyrelsens skrivelse til en kommende regering indeholdt krav om kastration, hvilket flere medlemmer mente, ikke var rigtigt.
      Hun forklarede, at hun var klar over den skadelige virkning det kunne have for foreningen, men anså det for nødvendigt for at prøve at redde foreningen fra helt at dø.
      Hun anførte, at begrundelserne for at udelukke hende, var taget ud af større sammenhænge.
      Hun anførte: “Dette er den mest tynde kop te, jeg har været udsat for”.
      Hun fandt, at det var nødvendigt med en udskiftning af bestyrelsen, og at navnet Trans-Danmark betød, at vi skal arbejde for og i Danmark.
      Hun mente, at udelukkelsen mest skyldtes, at Karin Astrup og Pia Nielsen var blevet stangfornærmede på hende
      Pia Nielsen anførte, at det ikke var korrekt, at bestyrelsen ikke havde svaret på skrivelser. Irene Haffner havde imidlertid skrevet så mange skrivelser, at det slet ikke var muligt at besvare dem alle. Indlæg i foreningens debatforum forsøgte de at besvare i rimeligt omfang. Hun fandt heller ikke, at det gik dårligt for foreningen, og at bestyrelsen forsøger at skabe resultater.
      Karin Astrup, formanden, anførte, at Irene Haffner hele tiden fastholder sin uskyldighed, men ikke laver andet end at kritisere bestyrelsen, brokke sig og så melder sig ud af bestyrelsen og foreningen. Hun fandt at Irene Haffner var helt ude i hampen med sine udtalelser. Hun fandt også, at når Irene Haffner ville henvende sig til politikere og herunder til SF om, at Trans-Danmark
      ikke repræsenterede de transkønnede, så var det foreningsskadelig virksomhed.
      Irene Haffner anførte, at det da var uskyldigt i forhold til Datatilsynets afgørelse af en klage over foreningen og det at sende breve til et tidligere medlem med offentligt navn anført.

      Dirigenten åbnede for debat.
      Camilla Voss spurgte formanden, om denne på bestyrelse vegne havde givet advarsel pga. skadelig virksomhed.
      Karin Astrup, formanden, svarede: Nej.
      Pia Nielsen supplerede med, at der kan gives advarsler, men at det er bestyrelsen, der træffer valgt.
      Susanne Selmer fandt, at udelukkelse skete på et dårligt tidspunkt, da der netop var meget kritik af bestyrelsen fra mange, og at det kunne føre til tanken om, at udelukkelsen skete for at lukke munden på en kritiker.
      Karin Astrup, formanden, svarede, at det handlede om, hvornår der kunne laves et bestyrelsesmøde. Udelukkelsen blev besluttet med 4 stemmer for og en, der ikke stemte.
      Irene Haffner fandt at der var en sober debat, men at der intet svar kom på debatforummet, og at kritikken kunne havde været undgået.
      Hun fandt videre, at de svar, der kom fra Karin Astrup og Pia Nielsen lige så meget var personangreb som indlæg fra så mange andre.
      Karin Astrup, formanden, fandt, at Irene Haffner fordrejede tingene og omtalte bl.a. regnskabet fra transhøringen.
      Irene Haffner fandt det usagligt, at det blev personligt, hvilket ikke klæder nogen.
      Camilla Voss spurgte, hvorfor der ikke var lavet en egentlig sagsfremstilling, hvilket havde været den rigtige måde at fremlægge sagen på og behandle den ud fra.
      Hun fandt, det var mere mudderkastning og svært at forholde sig til.
      Hun anførte videre, at oplysning om private forhold kunne afgøres ved et privat retsligt søgsmål.
      Pia Nielsen anførte, at hun var beskyldt for at være direktøragtig og fandt, at en sådan sagsmappe ville blive alt for stor til, at det kunne lade sig gøre.
      Hun anførte videre, at Karin Astrup og hun forbeholdt sig ret til et efterfølgende privat retsligt søgsmål.
      Camilla Voss anførte, at det var en meget stor ting at ekskludere et medlem, og at hun ikke kan forholde mig til det. Der mangler noget på papir.
      Lykke L. anførte, at burde have været en sagsmappe.
      Dirigenten spurgte, om der var flere spørgsmål eller kommentarer.
      Et medlem anførte at hun mente, at det meget bundede i misforståelser, hvilket har fået det til at køre helt af sporet.
      Karin Astrup, formanden, anførte, at de var blevet beskyldt for at være tyskere og omtalt som hjemmetyskere, og at det er irriterende og en smule under lavmålet.
      Endvidere, blev alle svar også kritiseret.
      Hun mente, at Irene Haffner burde være gået i dialog i stedet for at angribe Pia Nielsen.
      Camilla Nielsen bemærkede, at det er dårligt, at der bliver bragt venskabsforhold ind i foreningsforhold.
      Pia Nielsen fastholdt, at der var sket brud på regler og vedtægten, og at konsekvensen af dette var udelukkelse.
      Karin Astrup, formanden, oplyste, at der i vedtægten står, at lavers der foreningsskadelig virksomhed, så er det bestyrelsens pligt at skride til ”action” – specielt, når det er et tidligere bestyrelsesmedlem.
      Hun anførte desuden, at Irene Haffner ville droppe transhøringen fordi hun og Vibe ikke kunne enes, og at Irene Haffner havde fået mandat fra bestyrelsen til at arrangere transhøringen.
      Pia Nielsen viste en overhead, hvoraf det ifølge Pia Nielsen fremgik, at Irene Haffner advarede andre mod at arbejde med foreningen.
      Irene Haffner anførte dertil, at hun netop med den skrivelse reddede foreningen, da det ville lyde et ramaskrig, hvis den tidligere nævnte skrivelse til politikerne med krav om kastration var blevet afsendt.
      Pia Nielsen fandt det forkert af Irene Haffner og tilføjede, at den nævnte skrivelse kun var til debat, og at bemærkninger til skrivelsen fra Susanne Selmer var medtaget i skrivelsen.
      Karin Astrup, formanden, anførte, at det ikke var skrevet på Trans-Danmarks hjemmeside, men på en anden, og at hun ikke tjekker disse sider.
      Susanne Selmer spurgte om datoen for den viste e-mail var før eller efter udelukkelsen af Irene Haffner.
      Irene Haffner oplyst, at den var efter.
      Tina Vyum, næstformand fandt, at det var kørt helt af sporet og kunne være gået helt anderledes, men at Irene Haffner har grebet det forkert an, og måske skulle havde sendt det til Karin Astrup og Pia Nielsen i stedet for at smide det op på et debatforum.

      Dirigenten satte til afstemning, om bestyrelsens udelukkelse af Irene Haffner skulle godkendes.
      Afstemning
      Ja til godkendelse: 3.
      Nej til godkendelse: 7.
      Blanke: 4.
      Afstemningen ugyldig, da der er 1 stemme for meget.

      Ny afstemning
      Ja til godkendelse: 3.
      Nej til godkendelse: 9.
      Blanke: 1.
      Bestyrelsens udelukkelse af Irene Haffner omgjort – Irene Haffner på ny fuldgyldigt medlem af foreningen.

    Hermed 14 medlemmer til stede.

    1. Udelukkelsen af GNOEQA.
      GNOEQA ikke til stede.
      Dirigenten gav ordet til bestyrelsen til begrundelse af udelukkelsen
      Pia Nielsen anførte, at når GNOEQA ikke var mødt, var der ikke noget at behandle, og at bestyrelsens beslutning om udelukkelse stod ved magt.
      Karin Astrup tilføjede, at GNOEQA i private mails har truet et bestyrelsesmedlem og har forsøgt at bruge forenings blad til personlig vendetta mod bestyrelsen og beskyldt Pia Nielsen og hende for mandatsvig.
      Pia Nielsen anførte, at GNOEQA konkret har truet adskillige medlemmer.
      Dirigenten spurgte Karin Astrup, om GNOEQA havde begrundet sit ønske om, at få udelukkelsen forelagt generalforsamlingen.
      Karin Astrup, formanden, svarede, at det havde GNOEQA ikke.
      Dirigenten spurgte, om det skulle forstås således, at GNOEQA alene havde krævet udelukkelsen forelagt generalforsamlingen, men ikke havde indgivet nogen redegørelse for, at hun mente, at udelukkelsen var forkert.
      Karin Astrup, formanden, svarede “Ja”, at der ikke var indgivet nogen redegørelse.
      Camilla Voss anførte, at det var irrelevant at fortsætte, når GNOEQA ikke var mødt.
      Lykke L. anførte, at GNOEQA havde haft alle muligheder for at tale sin sag.
      Karin Astrup, formanden, oplyste, at det var en enig bestyrelse, der havde besluttet udelukkelsen på opfordring fra et medlem.
      Dirigenten meddelte, at så måtte behandlingen af udelukkelsen af GNOEQA foretages på grundlag af, hvad der kom frem her under generalforsamlingen.

      Pause fra kl. 2141 til kl. 2153.
      Tina Vyum
      meddelte, at hun var nødsaget til at forlade generalforsamlingen, da hun skulle møde på arbejde kl. 23.
      Hermed er 13 medlemmer til stede.

      Susanne Selmer oplyste, at hun var det medlem, som på foreningens deabatforum havde opfordret til at udelukke GNOEQA, da hun havde set de e-mails, der bl.a. lå til grund, og fandt indholdet i dem rystende.
      Irene Haffner anførte, at hun også havde set de e-mails, der er talt om, og hun finder dem rystende. Dirigenten gav ordet til sig selv/Tina Thranesen.
      Tina Thranesen tilkendegav, at uanset begrundelserne for udelukkelsen af GNOEQA, så var det et meget uheldigt tidspunkt. Der foregik en voldsom debat i debatfora om bestyrelsen, og henviste for ikke at lave gentagelser til de begrundelser, som Susanne Selmer havde fremført vedrørende Irene Haffners udelukkelse.
      Lykke L. spurgte, hvornår det så var det rigtige tidspunkt at foretage udelukkelsen på.
      Tina Thranesen svarede, at bestyrelsen havde kompetencen, men at der var grund til ekstra tilbageholdenhed netop på grund af store debat.
      Pia Nielsen anførte, at det var før udelukkelsen.
      Camilla Voss spurgte, om det at GNOEQA ikke var mødt, var det samme som at samtykke i udelukkelsen.
      Dirigenten oplyste, at generalforsamlingen skulle behandle udelukkelsen, idet GNOEQA havde fremsat ønske om at få udelukkelsen forelagt generalforsamlingen.
      Marie Clemmensen spurgte, om det var muligt at ændre udelukkelsesperioden.
      Formanden svarede, at så skulle der stilles forslag derom.
      Dirigenten forklarede uddybende, at såfremt generalforsamlingen omgjorde udelukkelsen, så kunne tilstedeværende medlemmer stille forslag om en anden udelukkelsesperiode, som der efter behandling ville blive stemt om.
      Susanne Selmer anførte, at et udelukket medlem kan ansøge om medlemskab, som så skal behandles på en generalforsamling.

      Dirigenten satte til afstemning, om bestyrelsens udelukkelse af GNOEQA skulle godkendes.
      Afstemning
      Ja til godkendelse: 9.
      Nej til godkendelse: 1.
      Blanke: 2.
      Ugyldig: 1.
      Bestyrelsens udelukkelse af GNOEQA godkendt – GNOEQA udelukket af foreningen på livstid som af bestyrelsen besluttet.

      Der fremkom ikke forslag om ændring af udelukkelsesperioden.

      Dirigenten meddelte, at bestyrelsen er forpligtiget til at meddele de to udelukkede om generalforsamlingens beslutning om deres udelukkelse.

  3. Eventuel ændring af foreningens navn.
    Pia Nielsen
    oplyste, at det skulle have været Tina Vyum, som skulle have fremlagt sagen. Der var imidlertid ikke kommet forslag til nyt navn for foreningen eller været debat derom siden generalforsamlingen i marts d.å.
    Lykke L. oplyste, at der var 14 indlæg på foreningens debatforum om foreningens navn, herunder flere forskellige forslag.
    Irene Haffner stillede spørgsmål om at bruge ordet transperson i foreningsnavnet.
    Lykke L. foreslog at stemme om det fremsatte forslag: Trans-Danmark, Landsforeningen for transkønnede.
    Marie Clemmensen fremførte, at der ikke burde tilføjes flere elementer i foreningsnavnet.
    Dirigenten resumerede, at sagen om eventuel ændring af foreningens navn nu havde kørt siden før generalforsamlingen i 2009 og derfor bør finde sin afslutning. Anførte, at det ikke var rimeligt at lave afstemning om navne anført i debatforummet, når de ikke var anført på dagsordenen som forslag til behandling og afsluttede med følgende forslag:
    “Generalforsamlingen beslutter, at sagen om eventuel ændring af foreningens navn afsluttes uden at ændre foreningens navn. Såfremt nogen herefter ønsker en navneændring, må de fremsættes et dagsordensforslag derom til behandling på en generalforsamling”

    Afstemning
    Ja til det fremsatte forslag: 8.
    Nej til det fremsatte forslag: 4.
    Blanke stemmer: 1
    Det siden generalforsamlingen i 2009 verserende forslag om eventuel ændring af foreningens navn er afsluttet med, at der ikke sker navneændring.

  4. Mistillidsvotum til bestyrelsen
    1. Fremlæggelse af begrundelse for mistilliden
      Susanne Selmer
      fremførte den herunder gengivne begrundelse for mistilliden og ønsket om en ny bestyrelse på vegne af gruppen, der har fremsat den.

      Jeg vil på vegne af den gruppe, som har begæret en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at vælge en ny bestyrelse, begrunde det fremsatte mistillidsvotum.

      For det første har bestyrelsen i lang tid ikke været synligt aktiv i forhold til det politiske arbejde i Danmark og i forhold til foreningens egne medlemmer og deres interesser. Karin og Pia har i to svar på den massive kritik fra adskillige medlemmer nævnt nogle punkter, som bestyrelsen skal have arbejdet med, men det er ikke forhold, som de har ønsket at informere medlemmerne om.
      Foreningen har i næsten et år ikke været aktiv i forbindelse med høringssvar eller på anden måde markeret sig omkring transpolitiske forhold over for Folketinget, ministerier, styrelser m.v. Bortset fra en meget vellykket høring på Christiansborg den 14. marts i år, som de nuværende medlemmer af bestyrelsen ikke med rimelighed kan krediteres for, er der altså ikke synlige tegn på, at Trans-Danmark har søgt indflydelse på den politiske dagsorden. Tina Thranesen har på Videnbanken offentliggjort en
      oversigt over sager
      , som Trans-Danmark kunne have søgt indflydelse på, men ikke gjorde det. Herudover er det vores opfattelse, at et flertal i bestyrelsen ikke interesserer sig for medlemmerne, begrundet i manglen på tilstedeværelse ved vore arrangementer og i manglen på respons i forbindelse med utallige henvendelser fra medlemmerne. Det virker som om, at bestyrelsen ikke ønsker en dialog med foreningens medlemmer.

      For det andet er der nogle forhold, som gør, at det er mere end vanskeligt at bevare tilliden til, at bestyrelsen varetager medlemmernes interesser. Der synes at være alt for meget hemmelighedskræmmeri i forbindelse med driften af vores hjemmeside og debatforum, og der foregår tilsyneladende ting bag kulisserne, som medlemmerne ikke må vide noget om.
      Det må også konstateres, at der bliver afholdt bestyrelsesmøder, uden at alle bestyrelsesmedlemmer er indkaldt. Det forekommer i den forbindelse også underligt, at vi på vores hjemmeside kan finde en oversigt med overskriften “Reduceret bestyrelse”, som Ulla Rørvig ikke er anført på og derfor må formodes ikke at være medlem af. En sådan reduceret bestyrelse har i hvert fald ikke hjemmel i foreningens vedtægt. Sådanne tilstande er medvirkende til, at man som menigt medlem af foreningen godt kan få det indtryk, at dele af bestyrelsen regerer i henhold til egne interesser uden tanke for, hvad medlemmerne måtte tro og tænke.
      Endeligt er bestyrelsens omgang med de betroede midler fra høringen og bogprojektet, som formentlig aldrig bliver færdigt, bekymrende og ikke befordrende for tilliden til, at bestyrelsen forvalter midlerne korrekt.

      På den baggrund skal jeg på gruppens vegne udtale, at vi ikke har tillid til den nuværende bestyrelse, og derfor opfordrer jeg til at stemme for det fremsatte mistillidsvotum, så der kan blive valgt en ny bestyrelse.

    2. Bestyrelsens replik
    3. Drøftelse
      Punkterne b og c gled ind hinanden.
      Pia Nielsen fandt kritikken uhyrlig. Bestyrelsen fremmer ikke egne interesser. Der er intet konkret i det fremførte. Fører gerne seriøse debatter.
      Karin Astrup, formanden, spurgte, om Susanne virkelig mente, at de svindlede med pengene.
      Susanne Selmer svarede, at det var forkert opfattet. Det havde hun ikke fremført, men at der kunne opstå mistanke om det.
      Pia Nielsen forklarede, at bl.a. Erwin Maria Jöhnk på et bestyrelsesmøde i 2005 var med til at beslutte at foreningen betalte bestyrelsesmedlemmernes TGEU-rejser.
      Anførte, at det var Irene Haffner, der havde ansvaret for at informere medlemmerne, hvorfor eventuel bebrejdelse om manglende information, måtte rettes mod Irene Haffner.
      Karin Astrup, formanden, anførte, at kontingentet blev hævet fra 200 til 300 kr. for bl.a. at have midler til rejseomkostningerne til TGEU-møder.
      Hun har selv gennem foreningens 9-årige levetid deltaget i mindst 50 arrangementer, og at der altid har deltaget mindst 1 bestyrelsesmedlem – Ulla Rørvig har således deltaget i mange. Alle er imidlertid nødt til at prioritere, hvilke og hvor mange arrangementer de deltager i.
      Pia Nielsen anførte, at alle direkte henvendelser var blevet besvaret.
      Irene Haffner anførte, at der ikke var tale om beskyldninger om kriminalitet, men om anvendelse af midlerne. Hun havde således stået for ansøgning hos Græsrodsbevægelsen og modtaget pengene fra dem til transhøringen.
      Karin Astrup, formanden, anførte, at hun forinden havde søgt Græsrodsbevægelsen om tilskud, men trak ansøgningen pga. Irene Haffners ansøgning.
      Pia Nielsen fremførte, at der tre gange tidligere var søgt penge hos Græsrodsfonden, og at de hver gang var bevilliget.
      Irene Haffner anførte, at når der var søgt om penge til transhøringen, så skulle pengene også gå til høringen.
      Karin Astrup, formanden, mente ikke at der var fundet nogen fejl i regnskabet.
      Pia Nielsen sammenfattede og mente ikke, at der var hold i noget af det fremførte og var dybt uenig de den fremførte kritik.
      Karin Astrup, formanden, fremførte, at der havde været et angreb mod bestyrelsen og ikke en dialog, og at bl.a. GNOEQA havde bombarderet bestyrelsen med e-mails. Bestyrelsen havde hele tiden været åben for dialog, men den har ikke været. Hun forklare desuden, at hun ikke havde været så aktiv, som hun kunne ønske, grundet personlige forhold (oplyst, men udeladt i referatet).
      Pia Nielsen fremførte, at der er givet beretninger omkring TGEU-aktiviteterne, og at de var blevet bedre hen ad vejen.
      Karin Astrup, formanden, anførte, at der i de udsendte ”newsletters” altid har været informationer om TGEU.
      Susanne Selmer anførte, at der var skrevet og sagt meget, men at der ikke rigtig er kommet noget tilbage fra bestyrelsen, og tilføjede, at når der blev forsøgt dialog, så sker der ikke noget.
      Karin Astrup, formanden, anførte, at de havde udført rådgivning, men at de selvfølgelig ikke kunne offentliggøre personfølsomme oplysninger derom. I øvrigt var Irene Haffners opgave som sekretær at offentliggøre informationer.
      Ulla Rørvig spurgte, hvorfor hun ikke kunne få en medlemsliste, som hun havde manglede for at kunne sende invitationer ud til medlemmerne om de arrangementer hun afholdt. Pia Nielsen havde givet afslag på at give hende en medlemsliste med begrundelsen, at hun gav medlemslisten videre til højre og venstre, hvilket var usandt.
      Pia Nielsen meddelte, at Ulla Rørvig en gang har fået en medlemsliste, men at det ifølge vedtægten kun er formanden og kassereren, der må have en medlemsliste.
      Dirigenten anførte, at en sådan bestemmelse var der i en tidligere vedtægt, men ikke i den nugældende.
      Pia Nielsen oplyste, at det troede hun var tilfældet.
      Susanne Selmer spurgte, hvori problemet bestod ved at medlemmerne havde adgang til en medlemsliste, idet hun anerkendte behovet for diskretion omkring personfølsomme oplysninger.
      Pia Nielsen forklare, at en medlemsliste netop indeholder personfølsomme oplysninger, som for nogle kan være meget røbende
      Marie Clemmensen medgav, at der selvfølgelig kan være fortrolige oplysninger, men at der mangler en medlemsliste.
      Karin Astrup, formanden, anførte, at det også var et problem, at medlemmer ikke opdaterer deres e-mail adresse, hvilket kostede store anstrengelser med at finde disse medlemmer.
      Michelle Holst-Fischer oplyste, at brugernavn og e-mail var, hvad hun og Ulla Rørvig har fået og ikke andet.
      Ulla Rørvig forklare, at hun bliver harm over, at hun ikke kan få de ønskede oplysninger, når hun står for arrangementer og har behov for dem for at kunne udsende invitationer.
      Susanne Selmer oplyste, at hun ikke havde modtaget noget ”newsletter”, men nok har fået e-mails fra Pia.
      Nana Sloth forklare, at der må være et problem hvis e-mailsystemet er så ustabilt.
      Karin Astrup, formanden, oplyste, at der for tiden var problemer hos udbyderen.
      Nana Sloth fremførte, at det ikke kan være rigtigt, at der ikke på ordentlig vis kan indkaldes til generalforsamling.
      Pia Nielsen oplyste, at hun ikke ved hvor problemet ligger, da det kan ligge mange steder.
      Dirigenten spurgte, om der var flere spørgsmål eller kommentarer med relation til det fremsatte mistillidsvotum.
      Det var der ikke.
    4. Det fremsatte mistillidsvotum til bestyrelsen blev sat til afstemning.
      Afstemning.
      Ja til mistillidsvotummet: 11.
      Nej til mistillidsvotummet: 2.
      Mistillidsvotummet vedtaget.
      Dirigenten fremførte, at dette havde den konsekvens, at bestyrelsen trådte tilbage.
      Karin Astrup, formanden, erklærede sig enig heri.

  5. Hvis mistillidsvotum bliver vedtaget, så valg af ny bestyrelse.
    Pia Nielsen anførte, at der ikke skulle vælges en bestyrelse, men en styregruppe, der skulle lede foreningen frem til den næste ordinære generalforsamling.
    Karin Astrup, formanden, supplerede, at der først kunne vælges en bestyrelse på den næste ordinære generalforsamling.
    Dirigenten udbad sig forklaring om, hvad de mente med en styregruppe, og hvilke kompetencer en sådan styregruppe skulle have.
    Pia Nielsen oplyste, at Tanja Lorentzen, bestyrelsens forslag som dirigent, havde forklaret, at det var den rigtige måde at gøre det på.
    Susanne Selmer spurgte om meningen med denne debat.
    Karin Astrup, formanden, oplyste, at det var for nemheds skyld, da det så ikke var nødvendigt at vælge suppleanter, revisorer og revisorsuppleant.
    Lykke L. spurgte, om det skulle forstås således, at medlemmerne først kunne vælge ny bestyrelse ved generalforsamlingen til marts 2012.
    Karin Astrup, formanden, svarede: Ja.
    Dirigenten spurgte Susanne Selmer om der var taget højde for valg til samtlige poster.
    Susanne Selmer svarede, at det var der.
    Karin Astrup, formand og Pia Nielsen gav begge udtryk for, at der ikke burde vælges nogen for en længere periode en frem til den ordinære generalforsamling i marts måned 2012.
    Dirigenten spurgte Susanne Selmer, om der var indvendinger mod, at valg til bestyrelsen kun var glædende frem til den ordinære generalforsamling, hvor der så skulle vælges bestyrelsesmedlemmer for henholdsvis 1 og 2 år for at komme ind i den rigtige kontinuitet.
    Susanne Selmer svarede, at det havde hun ingen indvendinger mod.
    Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen havde kompetence til at vælge ny bestyrelse, og at samtlige valg ville være gældende frem til den ordinære generalforsamling i marts måned 2012.

    1. Valg af formand.
      Dirigenten udbad sig forslag.
      Nana Sloth foreslog Susanne Selmer.
      Der var ikke flere forslag.
      Susanne Selmer valgt som formand.
    2. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer.
      Dirigenten
      udbad sig forslag.
      Foreslået blev: Lykke L., Nana Sloth, Marie Clemmensen, Ulla Rørvig, Patricia Larsen, Erwin Maria Jöhnk, Michelle Holst-Fischer og Camilla Voss.
      Karin Astrup, formanden, foreslog Tina Thranesen, der meddelte, at hun ikke modtog valg.
      Afstemning.
      Nana Sloth 13 stemmer.
      Lykke L. 11 stemmer.
      Ulla Rørvig l8 stemmer.
      Camilla Voss 6 stemmer.
      Marie Clemmensen 5 stemmer.
      Erwin Maria Jöhnk 5 stemmer.
      Michelle Holst-Fischer 2 stemmer.
      Patricia Larsen 2 stemmer.
      1 ugyldig stemme.
      Nana Sloth, Lykke L., Ulla Rørvig og Camilla Voss valgt som bestyrelsesmedlemmer.

    Patricia Larsen forlod generalforsamlingen kl. 2345.
    Hermed 12 medlemmer til stede.

    1. Valg af 2 suppleanter.
      Dirigenten
      udbad sig forslag.
      Foreslået blev:
      Michelle Holst-Fischer, Erwin Maria Jöhnk, Patricia Larsen, Marie Clemmensen og Birthe Hansen.
      Afstemning.
      Erwin Maria Jöhnk 7 stemmer.
      Marie Clemmensen 7 stemmer.
      Michelle Holst-Fischer 6 stemmer.
      Patricia Larsen 2 stemmer.
      Birthe Hansen 2 stemmer.
      Erwin Maria Jöhnk og Marie Clemmensen valgt som suppleanter.
      Grundt stemmeligheden foretoges valg mellem dem om posten som 1. henholdsvis 2. suppleant.
      Afstemning og resultat.
      1. suppleant, Marie Clemmensen 7 stemmer.
      2. suppleant, Erwin Maria Jöhnk 5 stemmer.
      1 blank stemme.
    2. 2 revisorer.
      Dirigenten
      udbad sig forslag.
      Jan Rasmussen, nuværende revisor, der havde givet tilsagn.
      Nauja Folin, der havde givet tilsagn.
      Christina Hansen, nuværende revisor, der ikke var spurgt om villighed til genvalg.
      Karin Astrup, formand bragte Christina Hansen i forslag.
      Dirigenten, Karin Astrup og Pia Nielsen tilkendegav alle, at der ikke var problemer i at vælge Christina Hansen, da hun ved valget i marts d.å. blev valgt for 1 år.
      Afstemning.
      Christina Hansen 12 stemmer.
      Jan Rasmussen 10 stemmer.
      Nauja Folin 2 stemmer.
      Christina Hansen og Jan Rasmussen valgt som revisorer.
    3. 1 revisorsuppleant.
      Dirigenten
      udbad sig forslag.
      Anna Johnna Armannsdottir, der ikke var spurgt om villighed til genvalg.
      Ikke andre forslag.
      Dirigenten, Karin Astrup og Pia Nielsen tilkendegav alle, at der ikke var problemer i at vælge Anna Johnna Armannsdottir, da hun ved valget i marts d.å. blev valgt for 1 år.
      Anna Johnna Armannsdottir valgt som revisorsuppleant.

Dirigenten meddelte, at der ikke var noget “Eventuelt” på dagsordenen, men at hun fandt det rimeligt at lade dem, der måtte ønske det, få ordet til en kortere bemærkning med relation til generalforsamlingen.
Pia Nielsen udtalte, at hun havde en dårlig smag over generalforsamlingen. Hun havde været med i bestyrelsen i mange år og havde lagt et stort arbejde i bestyrelsen for foreningen. Hun fandt denne afslutning dybt uretfærdig.
Dirigenten gav ordet til den afgående formand, Karin Astrup.
Karin Astrup ønskede den nyvalgte formand, Susanne Selmer tillykke med valget. Formandsposten er øretævernes holdeplads. Det var let i dag omgivet af tilhængere. Men det ville næppe vare ved, og så ville vanskelighederne melde sig.
Dirigenten takkede for god ro og orden og gav ordet til den nyvalgte formand, Susanne Selmer til en afsluttende bemærkning.
Susanne Selmer takkede for valget og meddelte, at nu skulle bestyrelsen konstitueres, og derefter ville den begynde sit arbejde.
Ønskede alle en god hjemtur.

Generalforsamlingen sluttede kl. 2354.

Lykke L.
Referent
Tina Thranesen
Dirigent

Referatet i pdf-format.

* * *
Note af Tina Thranesen.

  1. [Retur] GNOEQA er indsat i stedet for pågældendes navn, hvilket dog er mig bekendt. Tina Thranesen.

Konstituering efter den ekstraordinære generalforsamling den 15. september 2011.

Vist 0 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

På den ekstraordinære generalforsamling den 15. september 2011 i Trans-Danmark blev der valgt ny bestyrelse.
Den 16. september 2011 oplystes det på Trans-Danmarks hjemmeside, at bestyrelsen var konstitueret på følgende måde:

Formand: Susanne Selmer.
Næstformand: Nana Sloth.
Kasserer: Lykke L.
Bestyrelsesmedlem: Camilla Voss.
Bestyrelsesmedlem: Ulla Rørvig.
1. suppleant: Marie Clemmensen.
2. suppleant: Erwin Maria Jöhnk.

Valgdagen, torsdag den 15. september 2011 resulterede i en ny bestyrelse i Trans-Danmark og en ny regering i Danmark.

Vist 442 gange. Af Tina Thranesen.
Torsdag den 15. september 2011 kl. 1900 startede den ekstraordinære generalforsamling i Trans-Danmark i dejlige omgivelser i Slogs Herreds Hus i Bylderup i Sønderjylland. Da generalforsamlingen sluttede kl. 2355, var det den nyvalgte formand, Susanne Selmer, der kunne sige de afsluttende ord.

Den 15. september 2011 var der folketingsvalg i Danmark. Omkring samme tidspunkt var det klart, at valget resulterede i et regeringsskifte. Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraterne, bliver dermed den nye statsminister – Danmarks første kvindelige statsminister.

Baggrunden for den ekstraordinære generalforsamling
Generalforsamlingsbeslutning
På generalforsamlingen i Trans-Danmark den 19. marts 2011 blev det besluttet inden for et halvt år at afholde en ekstraordinær generalforsamling inden for et halvt år for at træffe afgørelse om foreningen skulle have et nyt navn.
I 2009 fremsatte Tina Vyum forslag om, at foreningen skulle skifte navn til: Trans-Danmark, Landsforeningen for Transkønnede. Der kunne ikke opnås enighed på generalforsamlingen, hvorfor der blev nedsat et navneudvalg, der skulle fremsætte forslag om eventuel navneændring på generalforsamlingen i 2010. På generalforsamlingen i 2010 kunne navneudvalget kun fremsætte forslag om, at en eventuel ændring af foreningens navn blev udsat til generalforsamlingen i 2011, idet udvalget ikke fandt, at ordet transkønnet var alment kendt. På generalforsamlingen i 2011 havde bestyrelsen glemt at sætte punktet om eventuel ændring af foreningens navn på dagsordenen, hvilket førte til en kritik af bestyrelsen og beslutningen om en ekstraordinær generalforsamling om eventuel ændring af foreningens navn.

Begæring
Den 17. august 2011 med gentagelse den 22. august fremsatte en gruppe medlemmer af Trans-Danmark begæring om afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling med henblik på valg af en ny bestyrelse begrundet i utilfredshed med den siddende bestyrelse.

Udelukkede medlemmer
Den 16. september 2011 besluttede bestyrelsen at udelukke (ekskludere) Irene Haffner og GNOEQA [1].
Udelukkelserne af Irene og GNOEQA var også til behandling på den ekstraordinære generalforsamling, idet både Irene og GNOEQA havde krævet deres udelukkelse forelagt på førstkommende generalforsamling, hvilket de havde mulighed for ifølge foreningens vedtægt, og hvilket også var indeholdt i begæringen fra gruppen, der ønskede en ekstraordinær generalforsamling.

Den ekstraordinære generalforsamlings resultat
Der var 13 medlemmer til stede.

Udelukkelserne
Irene Haffner var mødt og deltog i drøftelserne af udelukkelsen af hende. Bestyrelsens udelukkelse af Irene blev omgjort af generalforsamlingen, hvorved Irene på ny var fuldgyldigt medlem.
GNOEQA var ikke mødt frem og deltog derfor ikke i drøftelserne af udelukkelsen af hende. Bestyrelsens udelukkelse af GNOEQA blev godkendt, hvorved GNOEQA fortsat er udelukket af foreningen som besluttet af bestyrelsen.

Foreningsnavn
Tina Vyum skulle have forelagt sagen på vegne af bestyrelsen. Hun måtte imidlertid forlade generalforsamlingen for at nå på arbejde kl. 23.
I stedet fremsatte Karin Astrup bestyrelsens forslag om at der ikke træffes afgørelse om navneændring, men at bestyrelsen på et senere tidspunkt igen kunne sætte punktet på dagsordenen på en generalforsamling.
Efter en kort debat vedtoges et ændringsforslag fra Tina Thranesen om at afslutte sagen uden ændring foreningens navn med den konsekvens, at ønsker nogen en ændring af foreningens navn, må de fremsætte et nyt forslag derom til behandling på en generalforsamling.

Mistillidsvotum/valg af ny bestyrelse
Det begærede valg af ny bestyrelse var af bestyrelsen i dagsordenen opdelt i to punkter: 1) Et mistillidsvotum mod bestyrelsen. En vedtagelse af mistillidsvotummet, ville føre til: 2) Valg af bestyrelse. Ved forkastelse af mistillidsvotummet ville punkt 2 selvfølgelig bortfalde.
Ved afstemningen stemte 11 for mistillidsvotummet og 2 imod. Mistillidsvotummet var dermed vedtaget, og der blev afholdt valg af ny bestyrelse.
Susanne Selmer blev valgt som formand uden modkandidat.
Som bestyrelsesmedlemmer valgtes Nana Sloth, Cathrine L. Ulla Rørvig og Camilla Voss. Som 1. suppleant Marie Clemmensen og som 2. suppleant Erwin Maria Jöhnk.

Folketingsvalget
Det var muligt at afgive sin stemme til fra kl. 08 til kl. 20 og var dermed ikke afsluttet, da Trans-Danmarks generalforsamling begyndte.
Valgaftenen gik vi, der deltog i generalforsamlingen jo glip af og måtte derfor efterfølgende erfare om valgresultatet.
Valgresultat
Rød blok bestående af Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre havde fået et snævert flertal, hvorved Blå blok bestående af regeringen (Venstre og Konservative) og deres støttepartier, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kom i mindretal. Kristendemokraterne kom ikke i Folketinget.
Den siddende statsminister Lars Lykke Rasmussen, Venstre havde lykønsket Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraterne med valget, og tilkendegivet, at han ville indgive regeringens afskedsbegæring til Dronningen.
Dronningerunde
Efter statsministerens afskedsbegæring vil den såkaldte dronningerunde blive afholdt.
På grundlag af valgresultatet og tilkendegivelserne forud for valget, må det forventes, at der dannes en regering under ledelse af Helle Thorning-Schmidt.

Fremtiden
Til bestyrelsen i Trans-Danmark må der efter lang tid med megen uro stilles forventninger om at skabe ro og sammenhold i foreningen, at der udvises større åbenhed, og at der bliver mere aktivitet på det danske transpolitiske område.

Til den nye regering må der på det transpolitiske område stilles store forventninger. Partierne og medlemmer af partierne, som nu skal danne regering eller være parlamentarisk støtte for regeringen, har gennem de seneste år fremsat mange beslutningsforslag, stillet spørgsmål, udtalt sig fra Folketingets talerstol og på andre måder fremsat tilkendegivelser om at forbedre forholdene for transkønnede.

Den 16. september 2011 om formiddagen.

Tina Thranesen.

Note
  1. [Retur] GNOEQA er indsat i stedet for pågældendes navn, hvilket dog er mig bekendt. Tina Thranesen.


Uvisheden om forløbet om den ekstraordinære generalforsamling fortsætter. Opfordring af 9. september 2011 fra Tina Thranesen.

Vist 180 gange. Formanden for Trans-Danmark, Karin Astrup har ikke bidraget ret meget til at skabe klarhed omkring forvirringen og uvisheden omkring den indkaldte ekstraordinære generalforsamling. Det burde være en enkel sag – men det er det måske ikke for Karin?

Når forskellige udmeldinger studeres nærmere, er det dog muligt at sammenstykke, at beslutningen om at indkalde til den ekstraordinære generalforsamling må være truffet på et tidspunkt mellem den 23. august og 1. september 2011. [1] Den 23. august 2011 meddelte Karin Astrup: “Bestyrelsen vil fastsætte tidspunkt, sted og dagsorden i henhold til foreningens vedtægter og fremsende indkaldelse hertil“.
Når Karin Astrup skrev, at “Bestyrelsen vil fastsætte tidspunkt.”, må det konstateres, at bestyrelsen på dette tidspunkt ikke havde fastsat (truffet beslutning) om tidspunkt, sted og dagsorden.
Den 1. september 2011 må det nødvendige bestyrelsesmøde have været afholdt, idet indkaldelsen til ekstraordinær generalforsamling blev udsendt.

Det er imidlertid også muligt at konstatere, at det ikke er bestyrelsen, der har fastsat tidspunkt, sted og dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling.
Både Ulla Rørvig, Cathrine og Michelle Holst-Fischer har oplyst, at de ikke har kendskab til eller været med til at drøfte eller vedtage, hvornår den ekstraordinære generalforsamling skulle afholdes eller udforme dagsordenen.

Kære Karin
  1. Hvorfor fortæller du ikke klart og tydeligt, hvorledes det er foregået?
  2. Er det ikke korrekt, at det er dig og Pia Nielsen samt eventuelt også Tina Vyum, som uden om den øvrige bestyrelse har bestemt datoen og udformet dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling?
  3. Ved udsendelsen af indkaldelsen den 1. september må I jo have været klar over, at der den 26. august var blevet udskrevet folketingsvalg til afholdelse den 15. september.
    Da det kun var jer to – måske tre, som traf beslutningen om datoen for den ekstraordinære generalforsamling, må det jo være utroligt let for jer at vælge en anden dato, inden I udsendte indkaldelsen.
    Hvorfor fastholdt I datoen for den ekstraordinære generalforsamling?
  4. Den 4. september 2011 kl. 0743 skrev Karin Astrup i Trans-Danmarks debatforum bl.a.:
    “Du ved lige så godt som jeg at hvis ikke bestyrelsen overholder pålægget om at holde den af generalforsamlingen pålagte ekstraordinære generalforsamling indenfor så ville ikke mindst Tina Thranesen hudflette bestyrelsen for ikke at overholde regler og pålæg fra generalforsamlingen.”

    Det har du ganske enkelt ikke belæg for at skrive, Karin.
    Jeg har ganske rigtigt på flere generalforsamlinger påpeget forsømmelser fra bestyrelsens side, men har hver eneste gang også været med til at få tingene til at glide.

    Jeg har endvidere allerede den 2. september i en e-mail til dig – to dage før du skrev nævnte tekst – opfordret til, at generalforsamlingen blev flyttet grundet folketingsvalget og anført:
    “Skulle valget af en anden dato betyde, at fristen på det halve år ikke kan overholdes, så vil der næppe lyde mange protester med en mindre overskridelse.”

    Der er også flere andre medlemmer, som har udtrykt ønske om flytning af generalforsamlingen og tilkendegivet, at de accepterer, at tidsfristen overskrides.
    Derfor Karin – skynd dig at få flyttet datoen for den ekstraordinære generalforsamling – du vil høste anerkendelse for det! Og vælg en lørdag og gerne et mere centralt sted.
    Det er ikke for sent!
    Det vil samtidig give dig mulighed for at få bragt formaliteterne omkring indkaldelsen og dagsordenens udformning i orden.

* * *
Dagsordenen
Den udsendte dagsorden til den ekstraordinære generalforsamling ser sådan ud
  1. Valg af dirigent
  2. Eventuel ændring af foreningens navn.
  3. Mistillidsvotum til bestyrelsen
    1. Fremlæggelse af begrundelse for mistilliden
    2. Bestyrelsens replik
    3. Drøftelse
    4. Afstemning
  4. Hvis mistillidsvotum bliver vedtaget, så valg af ny bestyrelse.
  5. Udelukkelser
    1. Irene Haffner
    2. GNOEQA [a]

Dagsordenen er ikke i overensstemmelse med almindelige foreningsmæssige principper
for en dagsorden.
Der er i foreningens vedtægt ikke direkte anført noget om, hvordan dagsordenen til en ekstraordinær generalforsamling som denne skal udformes, men der er alligevel nogle overordnede foreningsmæssige principper, som skal følges.

Det er således et overordnet foreningsmæssigt princip, et overordnet dagsordensprincip, at alle forslag skal være behandlet og evt. andre beslutninger truffet inden valg af bestyrelse.
De, der stiller op til valg skal vide, hvad der er besluttet, så de kan trække deres kandidatur, hvis de ikke kan acceptere beslutningerne.
Tilsvarende skal bestyrelsesmedlemmer, der ikke er på valg, vide, hvad der besluttet, så de har mulighed for at nedlægge deres mandat, hvis de ikke kan acceptere beslutningerne, inden valghandlingen finder sted.
Dette overordnede dagsordenprincip er også grunden til, at punktet om valg af bestyrelse i foreningens vedtægt§ 12 om generalforsamling og generalforsamlingens dagsorden er placeret som sidste punkt inden “Eventuelt.

Den udsendte dagsorden indeholder som punkt 3 et mistillidsvotum til bestyrelsen, og såfremt dette vedtages af generalforsamlingen et punkt 4 om valg af ny bestyrelse.

At placere behandling af udelukkelserne som det sidste punkt og dermed efter det eventuelle valg af bestyrelse er derfor et klart brud på det overordnede dagsordensprincip.

Dagsordenen bør derfor ændres, så behandlingen af udelukkelserne bliver punkt 2. (Punktet efter valg af dirigent).

Udover, at den udsendte dagsorden er et brud på det overordnede dagsordensprincip, er det grænsende til det uanstændige at sætte udelukkelserne på som sidste punkt på dagsordenen.
  1. Det er på grund af de forudgående punkter meget vanskeligt at vurdere hvor lang tid, det tager fra generalforsamlingens start, før behandlingen af udelukkelserne begynder.
    Det gør, at det er svært at meddele et mødetidspunkt til de udelukkede, som har ret til at deltage i dette punkt.
    De udelukkede er derfor nærmest tvunget til at være lige uden for døren fra generalforsamlingens start med en ukendt ventetid foran sig – måske en ventetid på flere timer.
  2. Hvis behandlingen af udelukkelserne resulterer i, at udelukkelsen omgøres, så er pågældende fuldgyldigt medlem igen, og har derfor ret til at deltage i resten af generalforsamlingen.
    Det er imidlertid uden betydning, når det er sidste punkt på generalforsamlingen.
    Hvis udelukkelsen derimod behandles som punkt 2 og resulterer i en omgørelse af udelukkelsen, så har pågældende mulighed for at deltage i behandlingen af de øvrige punkter.
    Hvis udelukkelsen derimod bliver godkendt, så må pågældende forlade generalforsamlingen og kan derfor ikke deltage i behandlingen af de øvrige punkter – og de har ikke haft ret lang ventetid.

Karin Astrup opfordres derfor til at ændre dagsordenen, så udelukkelserne bliver punkt 2.
Såfremt dette ikke sker, bør dirigenten orientere generalforsamlingen om, at dagsordenen ikke overholder overordnede principper for en dagsorden til en foreningsgeneralforsamling og stille forslag om, at dagsordenen ændres, hvilket generalforsamlingen må stemme om.

* * *
Udelukkelserne af Irene Haffner og GNOEQA
Jeg har ikke tænkt mig at kommentere de grunde til at udelukke Irene Haffner og GNOEQA, som Karin Astrup har fremført i sin skrivelse vedhæftet en e-mail den 3. september 2011 kl. 1832 til udvalgte (eller i hvert fald ikke alle) medlemmer af Trans-Danmark

Derimod finder jeg tidspunktet for udelukkelserne meget uheldigt. Udelukkelserne blev ifølge nævnte skrift besluttet på et bestyrelsesmøde den 16. juni 2011. På det tidspunkt havde der gennem nogen tid raset en til tider voldsom debat om foreningen og bestyrelsen – en debat, som flere andre end de to udelukkede deltog i.

Uanset om det har været bestyrelsens hensigt at forsøge at gøre to kritikere tavse og sætte dem uden for indflydelse eller ej, så kan tidspunktet for udelukkelsernes vedtagelse ikke undgå, at tanken opstår. Det er derfor et utroligt dårligt valgt tidspunkt at gennemføre udelukkelserne.

Det er klart, at bestyrelsen har retten til at udelukke medlemmer, hvis bestyrelsen finder det tilstrækkeligt begrundet. Det er derfor muligheden er til stede i foreningens vedtægt.
Det er imidlertid lige så klart, at en bestyrelse skal være enormt påpasselig med at gribe til udelukkelser af medlemmer, der er deltagere i en (til tider hæftig) debat om bestyrelsens virke.

* * *
Bemærkninger til et par punkter i skrivelsen fra Karin Astrup udsendt vedhæftet en e-mail den 3. september 2011 kl. 1832 til udvalgte (eller i hvert fald ikke
alle) medlemmer af Trans-Danmark

Citat
Trans-Danmark har mistet sine høringssvar og som det kan læses har LGBT nu fået plads som en meget vigtig høringspartner i det danske parlament. Hvorfor har Trans-Danmark ikke taget skridt til at genoprette sin praksis med høringssvar? Skal det udledes som en nedprioritering af dansk transpolitik? Det er et af de spørgsmål som stadig blæser i vinden og som ville være interessant at få belyst. Så her gentages spørgsmålet: Hvorfor er Trans-Danmark ikke på pletten i nationale sager? (citat Irene)
Nu er det jo således at LGBT Danmark har en bredere agenda en Trans-Danmark og Trans-Danmark har aldeles ikke nedprioriteret dette. Jeg har derfor svært ved at se, hvad det konkret er, at vi ikke har svaret eller reageret på.

Bemærkning
I slutningen af 2010 ophørte jeg med at servicere bestyrelsen med orientering om, hvad der foregik på Christiansborg og med at skrive udkast til myndigheder og høringsskrivelser grundet uoverensstemmelser med bestyrelsen.
I stedet har jeg ydet hjælp til LGBT Danmark og bla. medvirket til følgende transrelaterede initiativer, hvor Trans-Danmark (bestyrelsen) også kunne (og burde) have været på banen, men ikke var det.
  1. Skrivelse den 20. februar 2011 til Datatilsynet om transkønnedes beskyttelse i persondataloven.
  2. Pressemeddelelse den 19. april 2011 og andre skrivelser vedr. transfoberne Julia Bindels og Janice Raymonds deltagelse konference om prostitution.
  3. Henvendelse den 1. maj 2011 til Familiestyrelsen om ændring af brugen af kønsbetegnelser i vielsesattester.
  4. Høringssvar den 25. april 2011 til Retsudvalget vedrørende beslutningsforslag B 129 om en styrket indsats over for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet, etnicitet m.v. (hadforbrydelser).
  5. Henvendelse den 15. maj 2011 til Retsudvalget om kønsneutrale personnumre.
  6. Skrivelse den 6. juni 2011 til Retsudvalget vedrørende Justitsministerens bemærkninger til LGBT Danmarks høringssvar af 25. april 2011.
  7. Tryksag til brug ved det udskrevne folketingsvalg offentliggjort den 26. august 2011.

Derudover har LGBT Danmark haft andre transrelaterede initiativer, som jeg ikke har medvirket til.

Det var en konkret opremsning, hvor Trans-Danmark kunne have været på banen, men ikke var det.

Kære Karin: Skyldes det en nedprioritering eller hvad?

Citat
Det er nu engang således, at flertallet i en bestyrelse bestemmer. Men Irene glemmer at hun også har haft medhold i sager, blandt andet da hun plæderede for at Tina Thranesen ikke skulle have så megen indflydelse i foreningen og at Tina Thranesen ikke skulle foreslås til dirigent på generalforsamlingen, bare for at tage et par eksempler.

Bemærkning
Det er legalt at have en holdning om, at jeg ikke skulle have så megen indflydelse i Trans-Danmark, og at jeg ikke skulle foreslås som dirigent.
Indflydelse
Indflydelsen er gerne et resultat af en aktiv indsats, og min indsats for foreningen på det transpolitiske område overgås næppe af andre.
Det kan hver enkelt så have sin holdning til. Det er for mig ret tydeligt, at den siddende bestyrelse ikke mere ønsker min bistand.
Som jeg har anført lige herover, så har det allerede haft yderst synlige resultater.
Jeg har tilkendegivet for for gruppen, der har fremsat mistillidsvotum til den siddende bestyrelse, at kommer der en ny bestyrelse, så er jeg villig til at servicere dem og bistå dem, hvis det ønskes.
Dirigent
Det er generalforsamlingen, som vælger dirigenten – sædvanligvis efter forslag fra bestyrelsen.
Lad det være helt klart, at jeg aldrig har bedt om at være dirigent. Det er noget, jeg hver eneste gang er blevet bedt om – både i Trans-Danmark og i andre foreninger. Og det er blevet til rigtigt mange gange gennem årene.

* * *

Opfordring til Trans-Danmarks medlemmer
Uanset om Karin Astrup vælger at lytte og flytte generelforsamlingen eller ej, så bliver der holdt en ekstraordinær generalforsamling, hvor der bl.a. skal tages stilling til
  1. udelukkelsen (eksklusionen) af Irene Haffner og GNOEQA,
  2. eventuel ændring af foreningens navn,
  3. det fremsatte mistillidsvotum til bestyrelsen, og hvis det bliver vedtaget,
  4. valg af ny bestyrelse.

Jeg opfordrer alle medlemmer af Trans-Danmark, som har mulighed for det, til at deltage i denne yderst vigtige ekstraordinære generalforsamling den 15. september 2011 – eller senere, hvis den bliver flyttet.

Jeg er en af initiativtagerne til stiftelsen af foreningen og har til for et års tid siden været yderst aktiv i foreningen både på det transpolitiske område og som deltager i sociale sammenkomster.

Det gør mig usigeligt ondt at se den uro og splid i foreningen, som finder sted, ligesom jeg finder det enormt trist, at Trans-Danmarks bestyrelse ikke mere deltager i og ikke er synlige i den danske transpolitik.
Det har gjort, at jeg gennem det sidste års tid har gjort mig tanker om ikke det var bedre at nedlægge foreningen og overlade det til andre at føre kampen for bedre forhold for transpersoner videre.

Da der nu er en gruppe transpersoner, som er klar til at tage udfordringen op og prøve at gøre det bedre, så synes jeg, at de skal have chancen.
Derfor var jeg blandt dem, der begærede den ekstraordinære generalforsamling for at få valgt en ny bestyrelse.

Jeg vil anbefale, at dirigenten stiller forslag om ændring af dagsorden, så udelukkelserne bliver behandlet allerede som punkt 2, hvis Karin Astrup ikke forinden selv har gjort det.

En eventuel ændring af foreningens navn finder jeg ikke grund til at komme med anbefalinger om.

Jeg vil anbefale at stemme mod bestyrelsens udelukkelse af Irene Haffner og GNOEQA.

Jeg vil også anbefale at stemme for det fremsatte mistillidsvotum, så der kan blive valgt en ny bestyrelse.

Tina Thranesen.

* * *
Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Ud fra datoer på beslutninger, skrivelser og udtalelser kan følgende sammenstykkes
    Dato Dette skete
    19. marts 2011 Generalforsamlingen pålagde bestyrelsen at afholde ekstraordinær generalforsamling senest om et halvt år – dvs. senest 19. september 2011 – om eventuel ændring af foreningens navn.
    22. maj 2011 Irene Haffner meddelte, at hun udtræder af bestyrelsen.
    14. august 2011 Begæring om ekstraordinær generalforsamling. Ikke anerkendt.
    22. august 2011 Begæring om ekstraordinær generalforsamling genfremsat.
    23. august 2011kl. 0935 Karin Astrup meddelte i en e-mail:
    Jeg bekræfter hermed modtagelsen af begæringen af 22. august 2011 om ekstraordinær generalforsamling.
    Bestyrelsen vil fastsætte tidspunkt, sted og dagsorden i henhold til foreningens vedtægter og fremsende indkaldelse hertil.
    26. august 2011 Statsminister, Lars Løkke Rasmussen udskrev folketingsvalg til afholdelse 15. september 2011.
    Mellem den 23. august og
    den 1. september 2011
    Beslutning truffet om at indkalde til ekstraordinær generalforsamling til afholdelse den 15. september.
    1. september 2011 Indkaldelse via indlæg på foreningens debatforum til afholdelse den 15. september 2011 kl. 1900.
    og via e-mail kl. 1648 (i hvert fald til nogle medlemmer).
    2. september 2011 kl. 0135
    Tina Thranesen opfordrede i en e-mail til Karin Astrup, at hun flyttede generalforsamlingen, da der samme dag er folketingsvalg, og tilføjede:
    1. Skulle valget af en anden dato betyde, at fristen på det halve år ikke kan overholdes, så vil der næppe lyde mange protester med en mindre overskridelse.
    3. september 2011 kl. 1521 Cathrine meddelte i et indlæg i Trans-Danmarks debatforum, at datoen for den ekstraordinære generalforsamling var truffet uden, at hun som bestyrelsesmedlem havde været involveret i beslutningen.
    3. september 2011 kl. 1732 Cathrine meddelte i et indlæg i Trans-Danmarks debatforum, at hun ikke har været indkaldt til eller modtaget referat fra noget bestyrelsesmøde i august.
    Hun havde lavet referat af et bestyrelsesmøde i juli, hvor dato for en eventuel generalforsamling ikke blev drøftet.
    4. september 2011 kl. 1832
    Karin Astrup skrev i Trans-Danmarks debatforum bl.a. følgende
    1. Datoen er ikke den mest optimale; men den blev valgt før valgets udskrivelse,.
    2. Da den ansvarlige for navneudvalget skal arbejde i weekenden, så valgte vi en hverdagsaften til at afholde denne generalforsamling og valgte bevidst at lægge det på en torsdag, da vi regnede med at et eventuelt folketingsvalg ville blive afholdt på en tirsdag som hidtil. Normalt er der valgdag i Danmark på tirsdage [2], derfor valgte vi en torsdag, idet vi forventede at hvis der blev udskrevet valg, at dette ikke ville kollidere med valgdagen.
    3. Du ved lige så godt som jeg, at hvis ikke bestyrelsen overholder pålægget om at holde den af generalforsamlingen pålagte ekstraordinære generalforsamling indenfor så ville ikke mindst Tina Thranesen hudflette bestyrelsen for ikke at overholde regler og pålæg fra generalforsamlingen.
    6. september 2011
    Bestyrelsesmedlem, Ulla Rørvig, og bestyrelsessuppleant, Michelle Holst-Fischer offentliggjorde en erklæring i hvilken de anførte:
    1. Vi har ikke været med til at fastsætte dato og sted for den ekstraordinære generalforsamling.
    2. Vi har ikke været med til at beslutte udformningen af dagsordenen.
    3. Vi har ikke været indkaldt til et bestyrelsesmøde, hvor disse punkter var på dagsordenen, og ved ikke, hvornår de er besluttet.
    7. september 2011 kl.1318
    Karin Astrup skrev i et debatindlæg på Trans-Danmarks debatforum bl.a. følgende:
    1. Som følge af en begæring fra en gruppe medlemmer om en ekstra ordinær generalforsamling, var valget i mellem at slå de to ekstra ordinære generalforsamlinger sammen eller afholde to med 4-6 ugers mellemrum.
      Da gruppen der begærede den ekstra ordinære generalforsamling samtidig har givet udtryk for at denne skulle afholdes huritgst muligt, hvorefter valget blev at slå dem sammen, men under forudsætning at vi overholder den af generalforsamlingen fastlagte tidsfrist.
  2. [Retur] Oversigt over alle afholdte folketingsvalg, EU-valg og folkeafstemninger i perioden fra 1945 til og med det den 15. september 2011 udskrevne folketingsvalg
    Ugedag 1945 – 2011 Afgrænset til
    1992 – 2011
    Mandag 1 0
    Tirsdag 28 5
    Onsdag 3 2
    Torsdag 12 5
    Fredag 0 0
    Lørdag 0 0
    Søndag 3 3
    (I alt) 47 15

    47 folketingsvalg, EU-parlamentsvalg og folkeafstemninger afholdt i hele perioden.
    15 folketingsvalg, EU-parlamentsvalg og folkeafstemninger i de sidste 10 år.

    Som det kan ses i skemaet, har der i hele perioden fra 1945 været afholdt valg og afstemninger på 28 tirsdage og 12 torsdage.
    Inden for de sidste ti år – 1992 til 2011 – har der imidlertid været afholdt lige så mange på torsdage som på tirsdage.

Skrivelsen i pdf-format.

  1. [Retur] GNOEQA er indsat i stedet for pågældendes navn, hvilket dog er mig bekendt. Tina Thranesen.