Foreningen der forsvandt. Irene Haffner den 25. maj 2011.

Vist 280 gange. IreneHaffner_140311-t.jpg
Af Irene Haffner.
FORENINGEN DER FORSVANDT

Efter 3 år med Trans-Danmark og med et politisk lobbyarbejde i kølvandet har jeg valgt at træde ud af Trans-Danmarks bestyrelse og senere helt at forlade foreningen.

Det følgende er hverken et smædeskrift eller en personlig vendetta. Problemet er at jeg, og sikkert andre med mig, simpelthen ikke kan finde foreningen mere. Den er forsvundet syd for grænsen til det danske kongerige. Jeg har flere gange prøvet at opklare hvorhen og hvorfor den er forsvundet, men mødes blot af en rungende tavshed. Trans-Danmark er ikke eksisterende i Danmark som andet end en hjemmeside som udadtil er den synlige del af Trans-Danmark. Resten fortoner sig i de europæiske tåger med underforståede og til tider direkte bemærkninger om at det europæiske politiske arbejde er vigtigere end det danske. Som hovedaktør for en netop veloverstået Høring på Christiansborg den 14. marts kan jeg naturligvis ikke sidde en sådan holdning overhørig og da jeg langsomt er begyndt at forstå hvad der sker og er sket, er min beslutning altså at stå af inden foreningens situation, efter min mening, bliver for pinlig. Der er og har været meget forvirring om hvad der egentlig er sket og sandheden er svær at stykke sammen, men her er mit bud:

For tre år siden flyttede foreningens formand Karin Astrup og foreningens kasserer, Pia Nielsen til Tyskland og bosatte sig lidt syd for den danske grænse. De oprettede et firma med kontor i Flensborg. De var og er desuden begge 2 medlemmer af TGEU`s bestyrelse.

TGEU er en europæisk paraply organisation for de små europæiske foreninger, herunder foreningen Trans-Danmark. Det var der naturligvis en del der var stolte af på det tidspunkt, herunder jeg selv. Man skal lægge mærke til at medlemskabet af TGEU altså er et foreningsmedlemskab og derfor er det vigtigt for de 2 danske medlemmer at de havde den danske trans-forening i ryggen. Spørgsmålet er så om der med tiden er opstået en ligegyldighed overfor hvad den danske transforening præsterede i hjemlandet Danmark, og at den væsentligste faktor til at besidde henholdsvis formandsposten og kassererposten i netop Trans-Danmark var og er at disse poster bliver brugt som adgangs billet til bestyrelsesposterne i TGEU. Hvis dette er korrekt, hvilket jeg efterhånden er overbevist om, medvirker 2 danske medlemmer af TGEU`s bestyrelse altså til at en af de små nationale foreninger, som TGEU netop er skabt til at beskytte, forsvinder. Det er vel næppe TGEU`s hensigt? Tilbage i Danmark er et velfungerende politisk talerør ved at forsvinde af mangel på lederskab og engagement fra netop disse 2 tyske bestyrelsesmedlemmer. Trans-Danmark forsvinder lige så stille ned over grænsen og er i fare for at opløses af mangel på aktivitet og dermed medlemmer som finder foreningen attraktiv. Medlemstallet er faldet drastisk de sidste 3 år.

Foreningens høringssvar er ophørt, og blev i øvrigt slet ikke skrevet af foreningens formand, som jeg fejlagtigt troede i starten. Foreningens sociale aktiviteter er næsten døet ud. Vi var nogle bestyrelsesmedlemmer der råbte vagt i gevær og lavede et krisemøde for medlemmer i efteråret 2010 og fra Tyskland blev Pia Nielsen sendt til mødet. Her indtog hun med en fejende direktørstil ledelsen af mødet og inddrog taletid og punkter som slet ikke var planlagt endsige på dagsordenen.. Det hele gik ud på at vise nogle grafer der viste at det gik fremragende for foreningen, som havde mistet over halvdelen af sine medlemmer siden flytningen til Tyskland. Pia Nielsens optimistiske grafer beroede på at der netop var blevet indmeldt 2 nye medlemmer og det gav jo nogle drastiske udslag på kurverne. Jeg følte mig næsten hensat til et møde i Mærskkoncernen og måtte beklage at det ellers velmenende faresignal blev ignoreret og faktisk påtalt som noget vi ikke sådan skulle gå og sprede her i lille Danmark. De fremmødte medlemmer fik ikke meget ud af mødet, ud over de utallige opfordringer til at melde sig til nogle aktiviteter. Det var heller ikke første gang at Pia Nielsen tog sig taletid uden for nummer. Det samme gjorde hun ved høringen på Christiansborg da hun uden for nummer begyndte at tale om sin egen kæphest, arbejdsforhold for transkønnede, og ikke holdt sig til det emne der var til høring. Det var pinligt og uanstændigt, men direktører, uanset om de er nuværende eller tidligere, har jo som bekendt en status der hæver dem op over alle andre.

Forretningen i Tyskland gik, ifølge det vi først hørte, svimlende godt. Jeg hørte om millioner af EURO og Dollars og rejser i den ganske verden. TGEU hørte vi til gengæld meget lidt til. Igennem næsten 2 år har vi i Danmark presset og presset for at få rapporter om hvad de lavede i TGEU, hvad det handlede om og hvilke resultater der forekom på europæisk plan. Og med megen møje er det lykkedes at få 1 – EN lille rapport – om et enkelt møde i Bruxelles. Derudover ved resten af foreningen egentlig ikke noget om hvilket arbejde de 2 tysk bosatte bestyrelses medlemmer egentlig udretter i TGEU. Men det stod efterhånden klart at deres forretningseventyr gik skidt. Rigtig skidt og at millionerne måske ikke var nogen de tjente men nogen de skyldte og når vi i lange perioder ikke hørte fra dem var undskyldningen ofte at de havde travlt med at redde firmaet – meget travlt. Men at man har travlt bør vel ikke gå ud over de få betalende medlemmer som stadig putter 300 kr. i foreningens kasse hvert år. Det gør på nuværende tidspunkt ca. 33 medlemmer, hvoraf nogle stykker kom til efter den overståede høring. Sikkert i troen på at her var en forening som kæmpede de transkønnedes sag i Danmark. De kan gå hen og blive meget skuffede.

I bestyrelsen arbejder Ulla Rørvig ufortrødent med sin TS-kontakt, som i sin tid blev opslugt af Trans-Danmark. Det er en af de aktiviteter der har fungeret upåklageligt, men også helt uden kontakt med det øvrige Trans-Danmark. Ulla har utrætteligt lagt hjem til adskillige møder med op til 10 – 16 fremmødte. En aktivitet som ikke har den store anerkendelse. Men flot gået! Da foreningens mangeårige sociale dynamo, Signe Kruse trak sig i protest mod den måde Trans-Danmark udviklede sig på stoppede al øvrig social aktivitet, og et enkelt medlem i Århus (Michelle) forsøger så godt hun kan, at stable et arrangement på benene her i den kommende pinse. For de fleste sociale arrangementer her i Danmark siger det sig selv at de to tyske medlemmer meget sjældent møder op. Det kan have geografiske årsager, men mistanken om manglende interesse spøger da.

De sociale aktiviteter er naturligvis hæmmet meget af foreningens skrantende økonomi, og på generalforsamling i marts 2011 kom det så frem at ca. ¾ af foreningens penge var brugt på rejser rundt i Europa. Bestyrelsesarbejde skal naturligvis have dækning for transport, men her var der tale om TGEU møder og der var flere bekymrende bemærkninger om et så stort indhug i forenings økonomi var yderst betænkeligt, når der samtidig var stort behov for at gøre foreningen synlig og skabe sociale kontakter hvis foreningen skulle have en chance for at tiltrække flere medlemmer. Skulle vi her i Danmark sige til kommende medlemmer at det de fik for at melde sig ind og betale 300,- kr. var en masse bilag for rejser i TGEU regi.

Det tyske forretningseventyr og dets truende fallit gjorde at der umærkeligt skete et lederskift. Pia Nielsen optrådte mere og mere som leder af foreningen. Hun ledede møderne og satte dagsordenen. Jeg protesterede i en mail og mente ikke at man uden videre kunne skifte ledelse og hvis formanden var inhabil var det naturligt at posten gik til næstformanden. Næstformanden, Formanden og kassereren er nære venner og udgør til enhver tid et flertal i Trans-Danmarks bestyrelse, som består af 5 medlemmer. Så det er næsten umuligt at indføre ændringer i foreningen uden om dette flertal.
Jeg har haft et rigtigt godt samarbejde med næstformanden Tina Wyum som er en slider i foreningen, og netop hendes flid har jeg en stærk mistanke om at de 2 tyske medlemmer tager som en selvfølge og de regner med næstformandens opbakning som sikker og dermed har de ryggen fri til det der flere gange er kommet åbent frem: At bruge Trans-Danmark som adgang til TGEU og så i øvrigt lade den lille forening klare sig så godt den nu kan med næstformandens hiv og slip.

Foreningen – eller rettere landsforeningen Trans-Danmark – er i dag en skygge af sig selv og dens udsigter er desværre ikke for gode. Med manglende aktiviteter vil den hurtigt sygne hen og miste indflydelse. Chancen for at de resterende medlemmer skulle blive ramt af et transpolitisk forår er små, men ikke helt umulige. Det sørgelige i denne sammenhæng er, at os der har været aktive i det politiske system her i Danmark har oplevet et velrenommeret navn, og vi har nok med vilje slået på at vi var en landsforening og undladt at nævne de 33 medlemmer. Det har været en åbning ind til de politiske korridorer at nævne at man kom fra Trans-Danmark. Denne politiske døråbner er der så 2 tyske bestyrelsesmedlemmer der i den grad er ved at ødelægge. De underminerer fremtidige muligheder i Danmark og fratager andre i fremtiden at arbejde konstruktivt for forbedringer i Danmark. Jeg skal kort fremlægge følgende:

Trods påstanden om at det i sidste ende er EU ændringerne kommer fra, kan det ikke bortforklares at der ikke bliver lovgivet om transforhold i Danmark. Vi har set hvordan både Hammarberg-rapporten og EU’s øvrige henstillinger bliver ignoreret som det passer de siddende magthavere. Og det er vel netop det EU laver. Henstillinger og gode råd! Vi er stadig nødt til selv at tage teten i det danske politiske landskab hvis vi vil have ændringer og reformer. EU kan vel heller ikke skabe bedre forhold på sexologisk klinik. Der er forhold i Danmark som hører Danmark til, og sådan vil det vedblive med at være så længe vi har et nationalt parlament.

En siddende formand i en transforening og i øvrigt andre bestyrelsesmedlemmer forventes vel ind imellem at skrive artikler, læserbreve m.v. eller på anden måde være medvirkende til meningsdannelse i medierne. Dette blev overladt til mig og jeg har gjort mit bedste, men jeg finder de manglende skriverier helt i tråd med at de 2 tyske bestyrelsesmedlemmer ikke ønsker at bruge kræfter på arbejdet i Danmark og heller ikke føler sig engageret i det.

Konklusionen kan kun være som følger: Hvis disse 2 tyskbosatte medlemmer mener deres engagement i Europæisk transpolitik tjener det bestemt ikke til deres ære at de medvirker til at udpine og udmanøvrere en lille forening der engang havde en mission, men som nu blot er blevet en taburet man klamrer sig til for at fastholde sine europæiske ambitioner.

Det ville tjene både til foreningens og medlemmernes bedste at de 2 tyske medlemmer tilbagesendte foreningen så den igen kunne slå rod på dansk jord, hvor den hører til, og det ville især tjene 2 ellers veluddannede transpersoners ære at de erkendte at deres forsøg på at sidde på 2 – 3 taburetter på én gang er for meget.

Nedlæg Trans-Danmark eller giv plads til en ny styregruppe der har et fælles sigte for de reformer vi alle kæmper for. Især her i Danmark hvor situationen skriger på at der følges op på de positive åbninger i det politiske liv der er sket de sidste par år. Lige her og nu er der ikke brug for personlige ambitioner men om fælles fodslag i kampen for en hverdag der kan rumme alle os danske transpersoner.

Til slut, vil jeg gøre opmærksom på at jeg skriver dette fordi jeg synes at en transforening som Trans-Danmark ikke er en personlig ejendom man kan bruge til egne personlige ambitioner, men at det er vores fælles eje og at vi uanset fortidens skærmydsler alle bliver fattigere af, at et politisk værktøj tages fra os. Jeg skriver for at lægge sandheden som jeg opfatter den, efter 3 års forsøg på at dreje foreningen ind på den danske bane igen. Dette er omsonst med den nuværende bestyrelses sammensætning. Så enten siger vi farvel til Trans-Danmark og lader den forsvinde ned over grænsen eller så forlanger vi den tilbage på dansk jord og til gavn for de danske transpersoner der stadig har mod og energi til at kæmpe for fælles rettigheder.

Hilsen

Irene Haffner
Tidligere sekretær i Trans-Danmark.

Fællesskrivelse af 28. februar 2012 fra LGBT Danmark og Trans-Danmark til DSN og DSL om tilføjelse og ændring af ord i ordbøger.

Vist 182 gange.
Trans-Danmark og LGBT Danmark

Trans-Danmark og LGBT Danmark

Foreningerne LGBT Danmark og Trans-Danmark har den 28. februar 2012 sendt en fælles skrivelse til Dansk Sprognævn (DSN) og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) om optagelse af ordene “transkønnet” og “transperson” og ændret betydning af de eksisterende ord transvestit, transvestisme, transseksuel og transseksualitet i Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog.

Retskrivningsordbogen er pt. under revision. Den nye udgave udkommer i slutningen af 2012.

Skrivelsen fra foreningerne gengives herunder

Den 28. februar 2012.

Dansk Sprognævn – DSN
sproget@sproget.dk
og
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab – DSL
ordnet@dsl.dk

Foreningerne LGBT Danmark og Trans-Danmark anmoder hermed om

  1. optagelse af ordene “transkønnet” og “transperson” og
  2. ændret betydning af de eksisterende ord
    1. transvestit
    2. transvestisme
    3. transseksuel
    4. transseksualitet

i Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog.

1. Optagelse af ordene “transkønnet” og “transperson” i ordbøgerne
Foreningerne anmoder om, at ordene “transkønnet” og “transperson” optages i ordbøgerne som almindeligt brugte danske ord med betydningen:

Ordene “transkønnet” og “transperson” (transkønnet person) er fællesbetegnelser om personer, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de blev tildelt ved fødslen.

Ordene har efterhånden været anvendt i ganske mange år og er i dag almindeligt udbredte [1] og anvendes af så at sige alle trykte og elektroniske medier, ligesom de også anvendes af Folketinget i lovgivningsarbejdet.
Ordene har sit udspring i debatter blandt transvestitter og transseksuelle som en direkte oversættelse af det engelske ord “transgender“.

Efterhånden er brugen af ordene bredt sig, så de i dag er alment anvendte, om end der stadig er nogle, som har svært ved at anvende dem korrekt. Det vil derfor være kærkomment, om ordene bliver optaget i ordbøgerne.

2. Ændret betydning af eksisterende ord
Foreningerne må desværre konstatere, at ordbøgerne har forkerte og forældede beskrivelser af ordene “transvestit, transvestisme, transseksuel og transseksualitet“.

a) Transvestit
Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog har følgende beskrivelse:

person, især en mand, der har (en seksuelt betinget) lyst til at gå klædt i tøj der er typisk for det modsatte køn;

Beskrivelsen er meget forældet, idet transvestisme for de fleste ikke har med seksualitet at gøre.
Foreningerne anmoder derfor om, at beskrivelsen ændres til:

Person, der i påklædning, adfærd mv. udtrykker det modsatte køn, og hvis kønsidentitet i større eller mindre grad adskiller sig fra det køn, pågældende blev tildelt ved fødslen.

b) Transvestisme
Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog har følgende beskrivelse:

(seksuelt betinget) lyst til at gå klædt i tøj som er typisk for det modsatte køn, især mænds lyst til at klæde sig i dametøj;

Beskrivelsen er meget forældet, idet transvestisme for de fleste ikke har med seksualitet at gøre.
Foreningerne anmoder derfor om, at beskrivelsen ændres til:

i større eller mindre grad udtrykke det modsatte køn gennem påklædning, adfærd mv., idet kønsidentiteten i større eller mindre grad adskiller sig fra det køn, pågældende blev tildelt ved fødslen.

c) Transseksuel
Retskrivningsordbogen har følgende beskrivelse:

som opfatter sig selv som hørende til det modsatte køn og nærer et ønske om kønsskifte;

Den Danske Ordbog har følgende beskrivelse:

som opfatter sig selv som hørende til det modsatte køn og nærer et ønske om kønsskifte;
Den transseksuelt orienterede er.. helt overbevist om, at klæder og sminke kun er den ydre skal

Beskrivelserne er forældede.
Foreningerne anmoder derfor om, at beskrivelserne ændres til:

Person, hvis kønsidentitet adskiller sig fra det køn, pågældende blev tildelt ved fødslen, og som derfor ønsker at leve og blive anerkendt som tilhørende det modsatte køn i forhold til det ved fødslen tildelte.
Nogle, men ikke alle, ønsker behandling med kønshormoner eller kirurgisk kønskorrektion.

d) Transseksualitet
Retskrivningsordbogen har følgende beskrivelse:

som opfatter sig selv som hørende til det modsatte køn og nærer et ønske om kønsskifte;

Den Danske Ordbog har følgende beskrivelse:

psykologisk og seksuel opfattelse af sig selv som hørende til det modsatte køn, ledsaget af et ønske om kønsskifte

Beskrivelserne er forældede.
Foreningerne anmoder derfor om, at beskrivelserne ændres til:

ønsket om at leve og blive anerkendt som tilhørende det modsatte køn i forhold til det ved fødslen tildelte.
Nogle, men ikke alle, ønsker behandling med kønshormoner eller kirurgisk kønskorrektion.

Vi står selvfølgelig til rådighed for uddybende information.

Med venlig hilsen

Vivi Jelstrup
Forperson
vivi@lgbt.dk
LGBT Danmark
http://www.lgbt.dk www.lgbt.dk
Susanne Selmer
Formand
formand@transdanmark.dk
Trans-Danmark

Noter
[Retur] 1) Lidt om udbredelsen

  1. Ved et opslag på Google på ordet “transkønnet” findes der ca. 16.200 forekomster med ordet.
    http://www.google.dk/search?q=transk%C3%B8nnet
  2. Ved et opslag på Google på ordet “transperson” findes der ca. 124.000 forekomster med ordet.
    http://www.google.dk/search?q=transperson
  3. Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi, har under forkortelsen LGBT ordet “transkønnet” med som betegnelse for bogstavet “T” med supplerende henvisning til ordet “transperson“.
  4. Nye ord i dansk på nettet fra 1955 til i dag har optaget ordene:
    1. transkønnet” adj. (1995) som har en kønsindentitet der hverken er mandlig eller kvindelig
    2. transperson” sb. (2000) samlebetegnelse for transvestitter og transseksuelle
  5. Institut for Menneskerettigheder
    Under ordforklaringer har de følgende:
    En transkønnet, eller transperson, er en person hvis kønsidentitet adskiller sig fra normen eller en person, der ikke føler sig tilpas som deres biologiske køn. Ikke alle transkønnede personer ønsker at skifte køn,
    men de, som gør, kan søge om at få lov til en såkaldt kønsskifteoperation. Nogle transkønnede ønsker hormonbehandling for at komme til at ligne deres ønskede køn. At være transkønnet har ikke noget med ens seksuelle
    orientering
    at gøre.

Opslag på ordene “transperson” og “transkønnet” i Google giver bl.a. disse forekomster:

  1. Netstrømpernes tilblivelse 2001/2002
    Hvem er Netstrømperne? Det er en mindre gruppe personer – fortrinsvis transpersoner, der har lært hinanden at kende på internettet…
  2. 2002 – et tilbageblik på året der gik v/formanden Karin Astrup. (Ultimo 2002).
    En lille håndfuld af transpersoner, som på baggrund af Navnesagen, dannede…
  3. Sophie Frederikke Schröder * Biografi. (15. september 2002)
    Ordet “transperson” bruges flere gange.
  4. Tina Thranesens hjemmesides to års fødselsdag. * 26. oktober 2002
    I februar måned åbnede jeg for muligheden for, at transpersoner
  5. Ordinær generalforsamling lørdag den 29. marts 2003 i trans-danmark.dk
    2. Bestyrelsen aflægger beretning for det forløbne år.
    En lille håndfuld af transpersoner som på baggrund af “navnesagen”…
    Ad. 4) Kontaktnetværket findes på vores hjemmeside, hvor transpersoner kan…
  6. Chat på TV2s tekst-tv chat * Transpersoner kan være sig selv på chatten (25. april 2007)
    1. E-mail fra LBL – nuværende LGBT Danmark – den 1. april 2007 til TV2
      Vedr. politik for transpersoner på TV2 Tekst-TV chat.
    2. E-mail fra LBL den 14. april 2007 til Telekommunikationsindustrien i Danmark.
      Mener TI, at brancheaftalen skal fortolkes således, at en transperson, der er bruger af en chat, skal hemmeligholde sin kønsidentitet?…
      Mener TI, at det, at en part i en kommunikation identificeres som transperson, homo- eller biseksuel, bøsse eller lesbisk eller lignende…
  7. LBL inkluderer transpersoner i vedtægternes formålsparagraf.
    LBL – Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske holdt ekstraordinært landsmøde lørdag den 16. februar 2008.
    På landsmødet besluttedes det at ændre § 2 – formålsparagraffen – i vedtægterne, så foreningen også kan arbejde for transpersoners politiske, sociale, kulturelle og arbejdsmarkedsmæssige ligestilling på alle niveauer i samfundet.
  8. Avisen.dk bragte en artikel den 19. februar 2008
    Homo-forening åbner døren for transseksuelle
    Også transseksuelle og transvestitter – de såkaldte transpersoner – er udsatte…
    Foreningen, der i år fylder 60 år, besluttede derfor på weekendens landsmøde, at den også vil kæmpe for transpersonerne og optage disse som medlemmer i foreningen.
    http://www.avisen.dk/homo-forening-aabner-doeren-for-transseksuelle_6680.aspx
  9. Aktivist.nu
    *Tidens Feminismer af Inge Kongsgaard Hansen
    “Vi hilser alle der yder modstand: Bi- og heterokvinder, der banker deres voldelige mænd. Bøsser der jager deres overfaldsmænd ud af H.C. Ørstedsparken, transkønnede der stjæler de hormoner, de skal bruge…
    Artiklen er oprindeligt offentliggjort i kulturtidsskriftet Øjeblikket,nr.46, sommeren 2006.
  10. B 142 – Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder fremsat den 30. marts 2007 af Per Clausen (EL) og Line Barfod (EL)
    http://www.ft.dk/samling/20061/beslutningsforslag/B142/index.htm
  11. Seksualpolitisk Forum
    Kronik af Henrik List bragt i Information d. 8. maj 2007
    Ikke fordi jeg på nogen måde ønsker at være talsmand for sexindustrien, pornobranchen eller for dén sags skyld de omkring 5.-6.000 kvindelige, mandlige og transkønnede prostituerede i Danmark
  12. Information den 12. marts 2009
    Hun blev voldtaget af en kunde – og blev vred på samfundet
    Information har mødt parlamentets mest passionerede fortaler for loven, den transkønnede, voldsramte eks-prostituerede Georgina Beyer
    http://www.information.dk/185226
  13. Mit Kbh
    Transmannequin show 11/7 2009 kl 11,30 13,00 og 14,30
    SOM JER ER er den aktuelle udstillings tittel om homo- bi- og transpersoner. På lørdag d. 11/7 2009 kan opleves et udsædvanligt særarrangement hvor transkønnede går mannequin.
  14. Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår.
    Udgivet den 10. juli 2009 af CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse. ISBN 978-87-92384-32-4.
    http://www.casa-analyse.dk/default.asp?Action=Details&Item=387
  15. B 168. Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af transkønnedes rettigheder fremsat fredag den 26. marts 2010.
    http://www.ft.dk/samling/20091/beslutningsforslag/B168/index.htm
  16. EU ændrer fra den 5. oktober 2010 oversættelsen af det engelske ord transgender fra transseksuel til transpersontranskønnet person
  17. Socialforskningsinstituttet
    I rapporten “Prostitution i Danmark” udgivet 8. juni 2011, ISBN 978-87-7119-020-5, anvendes ordet “transkønnet” flere gange.
    http://www.sfi.dk/resultater-4726.aspx?Action=1&NewsId=3013&PID=9422
    http://www.sfi.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fSFI%2fPdf
    %2fRapporter%2f2011%2f1121_Prostitution_i_Danmark.pdf

* * *
Fællesskrivelse af 28. februar 2012 i pdf-format.

* * *
Den 7. april 2015. Flere url’er er fjernet, idet siderne ikke mere kan vises. De fjernede url’er er imidlertid, uagtet de ikke virker, fortsat anført i skrivelsen i pdf-format. Tina Thranesen.

Er køn et livsvilkår? Artikel den 3. december 2011 af Susanne Selmer i Damefrokosten.com.

Vist 681 gange.
Susanne Selmer

Susanne Selmer

Er køn et livsvilkår? Artikel den 3. december 2011 af Susanne Selmer i Damefrokosten.com

Damefrokosten.com bragte lørdag den 3. december 2011 i deres tema om homoseksuelle og transseksuelle en artikel af Susanne Selmer, formand for Trans-Danmark.

Artiklen indledes således

  Bordet fanger. Der er intet at gøre. Når først jordemoderen med højrøstet begejstring har forkyndt, at “Det blev en dreng!” eller “Det blev en pige!”, er det sådan, det er. Det kan der ikke laves om på.

Og hermed er barnets fremtidige adfærdsmønster, dets holdninger og dets tankegang én gang for alle bestemt.

Er det en dreng, er muligheden for at kunne lide farven lyserød for evigt frataget ham. Han er berøvet muligheden for at kunne lide at lege med dukker, at gå i lange støvler og at have langt hår, som er sat op i en fiks frisure.

Hvis det blev en pige, vil hun i al fremtid sikkert ikke kunne lege med biler eller spille fodbold, hun vil ikke kunne interessere sig for at reparere maskiner, og en fremtid som tømrer vil nok ikke vække den helt store begejstring hos forældrene.

Artiklen i sin helhed hos Damefrokosten.com.

Opfordring til nedsættelse af en transkommission fremlagt under transhøringen den 14. marts 2011.

Vist 37 gange.
Trans-Danmark og LGBT Danmark

Trans-Danmark og LGBT Danmark

Afslutningsvis i høringen om transkønnedes forhold i Danmark, som blev afholdt på Christiansborg den 14. marts 2011 blev der fremlagt en af Trans-Danmark og LGBT Danmark udfærdiget opfordring til Folketinget om at nedsætte en transkommission.

Opfordringen gengives herunder:

Mandag den 7. marts 2011.

Nedsættelse af kommission til undersøgelse af transkønnedes forhold

Idet det anerkendes, at transkønnedetransvestitter og transseksuelle og andre, der ikke entydigt identificerer sig som enten mand eller kvinde – bør have mulighed for at leve i overensstemmelse med deres kønsidentitet og indrette sig herefter i samfundet, og idet det erkendes, at mulighederne herfor ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang, opfordres Folketinget til at nedsætte en transkommission.

Kommissionen skal uden at være begrænset dertil

  1. sammenstille og fremlægge tilgængelig videnskabelig dokumentation om transkønnethed og transkønnedes forhold,
  2. foranstalte undersøgelser, der belyser transkønnedes juridiske, sociale og kulturelle situation,
  3. undersøge forholdene vedrørende kønsfastlæggelse ved fødslen med speciel opmærksomhed på interkønnede børn,
  4. undersøge forholdene omkring kønsskifte med og/eller uden behandling med kønshormoner og/eller operative indgreb – herunder omkring det juridiske kønsskifte dvs. ændring af fornavn, kønsbetegnelse og personnummer.

I forlængelse heraf skal kommissionen uden at være begrænset dertil fremkomme med forslag til foranstaltninger, der sigter mod

  1. en forenklet adgang til kønsskifte – herunder det juridiske kønsskifte,
  2. at forbedre forholdene for unge transkønnede – fra før pubertetens indtræden – herunder pubertetsbremsende behandling,
  3. at transkønnethed/transkønnede specifikt nævnes i relevante love og regler,
  4. udformning af lovgivning, der regulerer relevante forhold, som ikke naturligt er omfattet af anden lovgivning,
  5. forhold, som i øvrigt forbedrer de transkønnedes forhold.

Det henstilles,

  1. at kommissionen får tildelt de nødvendige midler til gennemførelse af dens kommissorium,
  2. at kommissionen færdiggør sit arbejde inden udgangen af 2012, og
  3. at kommissionen kommer til at bestå af personer med særligt kendskab til transkønnethed og fra Institut for Menneskerettigheder og transforeningerne.

Med venlig hilsen LGBT Danmark og Trans-Danmark.

* * *
Opfordringen om nedsættelse af en kommission til undersøgelse af transkønnedes forhold i pdf-format.

Invitation af 15. februar 2011 fra LGBT Danmark og Trans-Danmark til høring om transkønnedes forhold den 14. marts 2011. SUU – bilag 171.

Vist 204 gange. Den 15. februar 2011 har Sundhedsudvalget modtaget den herunder gengivne invitation – SUU. Alm. del 2010-11 (1. samling). Bilag 171.

Trans-Danmark og LGBT Danmark

Trans-Danmark og LGBT Danmark

INVITATION TIL EN HØRING OM TRANSKØNNEDES FORHOLD I DANMARK
CHRISTIANSBORG MANDAG D. 14. MARTS 2011 kl. 12.30 – 17.00
arrangeret af LGBT Danmark og Trans-Danmark

Høringen har til formål at belyse en række aktuelle forhold for transkønnede i dagens Danmark, herunder om transkønnethed fortsat skal betragtes som en identitetsforstyrrelse som i dag eller som en normal variation; om de civilretslige vilkår og muligheder for at indgå i samfundet som transkønnet; samt om vejledning, rådgivning og behandling af transkønnede, der ønsker hjælp til at ændre deres sociale og/eller kropslige køn for at bidrage til deres psykiske velbefindende og livskvalitet.

Kl. 12.30 – 13.00. Præsentation og indledende bemærkninger til høringen
Irene Haffner og Kamal Qureshi, SF.
Kl. 13.00 – 15.00. I Sygdom og behandling
  1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer?
    Karin Astrup, formand LGBT Danmark og Trans-Danmark
  2. Er det hensigtsmæssigt, at transkønnede underkastes psykiatrisk udredning forud for ændringer af
    deres krop?
    Vibe Grevsen, landsledelsesmedlem i LGBT Danmark.
  3. Hvordan sikres den bedst mulige vejledning af transkønnede i forbindelse med et kønsskifte?
    Sebastian Svegaard, transpolitisk talsperson LGBT Danmark.
  4. Skal Danmark forholde sig til internationale konventioner, herunder Hammarberg-rapporten, menneskerettigheder og henstillinger fra EU om transkønnedes forhold?
    Pia Nielsen, TGEU.
  5. Afsluttende bemærkninger og opsamling.

Kl. 15.30 – 16.45. II Kønsregistrering og socialpolitiske spørgsmål
  1. Skal Danmark fastholde krav om kirurgiske ændringer forud for anerkendelse af et kønsskifte?
    Juridiske og sociale konsekvenser af at tillade civilretsligt kønsskifte uden forudgående indgreb.
    Martin K.I. Christensen, formand ILGA-Europe.
  2. Daglige kønsbestemte registreringer: Herunder frit valg af fornavn, kønsbestemmelse i personnummer og pas, samt problemer med kun 2 registreringsfelter for køn.
    Dagligdagssituationer og pas: Irene Haffner, LGBT Danmark og Trans-Danmark.
    Fornavne og CPR-numre: David Zennaro, transpolitisk udvalg LGBT Danmark.
    Kønsregistrering og opdeling i samfundet: Beate Sløk-Andersen, cand. mag., Foreningen for Kønsforskning.
  3. Had-forbrydelser: Er love om hadforbrydelser og registrering af samme gode nok?
    Kamal Qureshi, SF. Pia Nielsen, TGEU.
  4. Afsluttende bemærkninger og forslag om nedsættelse af et transpolitisk udvalg med deltagelse af relevante politikere, institutioner og interesseorganisationer.
    Irene Haffner, LGBT Danmark og Trans-Danmark.

Høringen vil bestå afkorte indlæg (5 – 8 min.) til hver af de overordnede punkter med efterfølgende diskussion afsluttet med en opsamling.

Høringen vil – foruden deltagelse af politikere og repræsentanter fra institutioner med relevans for området – have et panel med deltagelse af repræsentanter fra de transpolitiske foreninger: LGBT Danmark og Trans-Danmark samt en repræsentant fra hver af de europæiske paraplyorganisationer TGEU og ILGA-Europe.

Høringen vil blive styret af Erik Hansen fra LGBT Danmark og Irene Haffner fra Trans-Danmark.

Tid og sted:
Landstingssalen, Christiansborg, 1216, København K.
Mandag den 14. marts 2011 kl. 12.30 – 17.00.
Man går/kører ind over Marmorbroen, forbi ridebanen og helt ind i inderste slotsgård og til højre.
Der er 2 handicapbåse lige foran indgangen.

Tilmelding:
Af sikkerhedshensyn er tilmelding til høringen nødvendig og sker til
Sekretæren for LGBT Danmark og Trans-Danmark
Irene Haffner
97997701
haffner26@msn.com
Tilmelding senest onsdag den 9. marts 2011.

Baggrund
Kommunikation er godt. Endnu bedre er kommunikation, når man er til stede og hører, hvad hinanden har at sige. Så her er en invitation til at mødes, høre og bidrage. I England har man anslået antallet af transkønnede til ca. 1-2 % af befolkningen, så følger vi den engelske udregning, lever der i Danmark minimum 50.000, der i større eller mindre grad lever med en kønsopfattelse, der adskiller sig fra den mest gængse. Internationalt har Danmark i de sidste år oplevet, at de lande, vi normalt sammenligner os med, overhaler os med reformer for transkønnede borgere. Eksempelvis kan nævnes en højesteretsdom i Sverige, som fastslog,
at retten til at vælge eget navn var et personligt og frit valg. En nylig højesteretsdom i Tyskland har fastslået, at kravet om kirurgisk ændring (kastration, sterilisation) af kroppen for at opnå ændret kønsstatus strider imod den tyske forfatning. Sverige har gennemført 219 kønsskifteoperationer i perioden 2005-2009. I samme periode har Danmark gennemført 24. Flere Europæiske lande støtter transorganisationeme i deres arbejde for bedre vilkår med store beløb. I Danmark er foreningerne slet ikke på finansloven.

Europarådets menneskerettighedskommissær Thomas Hammarberg var i Danmark i 2009 og afleverede den såkaldte Hammarberg-rapport om forholdene for de transkønnede i Europa.

Rapporten indeholdt 12 punkter med anbefalinger til, hvordan medlemslandene sikrer de transkønnedes grundlæggende menneskerettigheder, og Danmark opfylder til dels kun 3 af punkterne.

Programmet er bygget op over to hovedtemaer: I Sygdom og behandling og II Juridisk kønsskifte og Kønsregistrering. I det efterfølgende skal baggrunden herfor belyses som et udgangspunkt for selve høringen.

I Sygdom og kønsskifte – Baggrundsnoter
1) Skal Danmark fastholde transseksualitet og kønsidentitetsforstyrrelser på listen over sygdomme og helbredsproblemer?
Som bekendt er det amerikanske system til diagnosticering af psykiske sygdomme (DSM) under revision. I den forbindelse er der blandt sundhedssagkyndige, transpolitiske og andre organisationer rejst debat om hvorvidt transkønnede fortsat skal betragtes som lidende af en identitetsforstyrrelse (psykiatrisk regi), om de skal diagnosticeres som havende et fysisk problem (kromosomal eller hormonel afvigelse) eller helt fjernes fra diagnosesystememe. Høringen vil belyse såvel sundhedsfaglige som transpolitiske synspunkter herpå, samt forholde sig til de behandlingsrelaterede konsekvenser af de forskellige muligheder.

2) Er det hensigtsmæssigt, at transkønnede underkastes psykiatrisk udredning forud for ændringer af deres krop?
Ud fra en betragtning om, at transkønnethed ikke i sig selv er en psykisk sygdom, rejser sig naturligt spørgsmålet, hvorvidt en decideret psykiatrisk udredning er nødvendig ud over at konstatere at personen ikke lider af en psykisk sygdom. På denne baggrund kunne den transkønnede selv tage vare på sit eget liv og sit kønsskifte og omfanget heraf. Et hovedformål med forløbet er angiveligt, at sikre at den transkønnede kan overskue konsekvenserne af et kønsskifte, men i litteratur og kliniske erfaringer beskrives det, at bevidstheden om, at der er tale om et længerevarende observationsforløb forud for tilladelsen til kønskorrigerende ændringer af kroppen fører til, at de transkønnede bevidst tilbageholder oplysninger og forsøger at fremstille sig selv i overensstemmelse med de forventninger, de mener, terapeuten har til dem? Vil en afskaffelse eller afkortning af vurderingen forud for kønskorrektion i virkeligheden føre til mere velreflekterede beslutninger og bedre forberedte transkønnede?

3) Hvordan sikres den bedst mulige vejledning af de transkønnede i forbindelse med et kønsskifte?
I samfundet er det en udbredt opfattelse at kønnet og kroppen hænger uløseligt sammen, og det fører til et stort fokus på de kropslige ændringer i forbindelse med kønskorrektion, hvilket eksempelvis udtrykkes i de nuværende krav til anerkendelse af ændring af kønsstatus. Hvordan kan de professionelle bedst støtte den transkønnedes erkendelses- og udviklingsproces således, at der opnås praktisk erfaring fra livet i det ønskede køn med henblik på at gøre den transkønnede i stand til at overskue konsekvenserne af en kønskorrektion?

II Kønsregistrering og socialpolitiske spørgsmål – Baggrundsnoter
1) Skal Danmark fastholde krav om kirurgiske ændringer forud for anerkendelse af et kønsskifte?
Efter gældende vejledning er der opstillet en række kirurgiske krav til en person, der ønsker at ændre kønsstatus også juridisk. I forlængelse heraf kan man undre sig over vejledningens titel (“Om kastration i forbindelse med kønsskifte.”) når kastration i sig selv efter vejledningen ikke er tilstrækkeligt til anerkendelse af et kønsskifte? Hvorfor er det i øvrigt muligt at blive anerkendt som mand uden at ændre sine eksterne genitalier, når det samme ikke er tilfældet med hensyn til anerkendelse som kvinde?
Tilladelse af civilretsligt kønsskifte uden krav om foregående kirurgi vil gavne de transkønnede, der senere ønsker kirurgi, idet de som del af processen lever i en længere periode i deres ønskede køn forud for de kirurgiske ændringer. Ligeledes vil det være en stor lettelse for den store gruppe af mennesker, som lever som et andet køn end deres biologisk tildelte, uden at de ønsker at ændre på kroppen.

2) Daglige kønsbestemte registreringer
a) Der kan i denne forbindelse peges på problemer i forbindelse med:
Personnummeret, som er den registrering, der mest tydeligt fastholder transkønnede i deres biologiske og ofte uønskede køn. Det er afslørende trods den ydre fremtoning og særdeles afslørende i en lang række situationer.

b) Registrering af F, M eller X i pas. Mange finder den nuværende ordning med samtaler på Sexologisk Klinik for både bureaukratisk og for omkostningstung i forhold til den nytte et X kan gøre i en tid med øget sikkerhedskrav. Kan beslutningen om et X i passet gøres nemmere og mere smidig og ubureaukratisk end flere samtaler hos en psykiater (i København)?

c) Fornavn, der svarer til det opfattede køn. Navneloven tillader et modsatkønnet fornavn som mellemnavn, men ikke som fornavn. Navnet er en del af den personlige identitet og selvopfattelse, og der er personer, som trods deres levevis, ustandseligt ‘fremviser’ et navn, som angiver et køn, de ikke lever som.
Er det rimeligt at der skal foretages en psykiatrisk vurdering for valg af fornavn, der svarer til det køn man lever i, og som kan være modsat det biologiske køn?

3) Trænger vi til en revision af den generelle registrering af køn i Danmark? Som det er i dag, er der kun 2 muligheder – Mand/Kvinde. Ved f.eks. deltagelse i kommunalvalg eller folketingsvalg vil begge rubrikker i og for sig være forkerte hvis en transkønnet stiller op til valg, hvilket flere transkønnede har prøvet. Det samme gør sig gældende for biologisk interkønnede, hvis eksistens på den måde usynliggøres. Ved registreringer i øvrigt – fra køb af flybilletter til deltagelse i
undersøgelser – er der kun disse 2 muligheder, hvilket skaber vanskelige og ofte pinlige situationer for dem, der opfatter sig som et andet køn end det medfødte eller ikke føler de passer i en af de to kategorier.

4) Er indsatsen mod hadforbrydelser god nok?. De transkønnede er i skudlinien når det gælder fordomme, hadforbrydelser og diskrimination. Er vi gode nok til oplysning om de transkønnede?
Virker lovene, og får vi registreret hvomår der foregår hadforbrydelser mod transkønnede.
Medvirker staten til at fastholde fordomme når den konsekvent nævner de transkønnede som en seksuel minoritet i lovene om netop diskrimination?

5) Vi foreslår nedsættelse af et kontaktudvalg/transpolitisk udvalg så der fremover kan holdes kontakt imellem politikere, institutioner og de transpolitiske foreninger. Minimum med et møde om året, således at vi fremover kan finde løsninger, der gavner et fremtidigt samarbejde imellem parterne.

Høringen ønsker at belyse ovenstående problemstillinger og deres sundhedsfaglige og sociale/samfundsmæssige begrundelser og forholde sig til konsekvenserne af en liberalisering af kravene til fordel for et mere frit kønsvalg.

LGBT Danmark og Trans-Danmark har ønsket denne høring som et led i bestræbelserne på, at belyse de forhold, som gør sig gældende i dagens Danmark for en minoritet, som stadig lever med nogle betingelser, der gør hverdagen til en unødigt svær opgave for mange. Vi ønsker at få kontakt til relevante institutioner og politikere og indgå i en konstruktiv dialog, der kan klarlægge og eventuelt fjerne nogle af de væsentligste hindringer for en forbedret livskvalitet for denne gruppe af borgere.

Vi vil geme i forlængelse af denne høring fremlægge et forslag om at nedsætte et transpolitisk udvalg med deltagelse af relevante personer på området.

Vi har brug for jeres mening og opfordrer til at møde op til denne historiske høring.

Med venlig hilsen LGBT Danmark og Trans-Danmark

Irene Haffner

Tilmelding er nødvendig af hensyn til sikkerhedsreglerne på Christiansborg og sker til
Sekretæren for LGBT Danmark og Trans-Danmark
Irene Haffner
haffner26@msn.com
Tilmelding senest onsdag den 9. marts 2011.

* * *
Folketingets journal vedrørende invitationen.
Invitationen hos Folketinget i pdf-format.

Fællesskrivelse af 2. november 2010 fra Trans-Danmark og LGBT Danmark til FN om menneskerettighedssituationen i Danmark.

Vist 98 gange. Dateret den 2. november 2010 har LGBT Danmark og Trans-Danmark i fællesskab indsendt skrivelse med bemærkninger direkte til FN Human Rights med kopi til Udenrigsministeriet om foreningernes syn på menneskerettighedsforholdene i Danmark i forbindelse med den periodiske bedømmelse hos FN om Danmarks efterlevelse af menneskerettighederne – Universal Periodic Review – UPR.
Den fælles skrivelse kom i stand efter forslag fra Søren Laursen.
At skrivelsen kan sendes direkte til FN skyldes, at LGBT Danmark af FN har status som Non Governmental Organisation – NGO. [a]

I skrivelsen, der er på engelsk, henvises bl.a. til Yogyakarta principperne, til FN erklæring om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet fremsat på vegne af 66 nationer fra fem kontinenter – heriblandt Danmark og de øvrige EU-lande, til Thomas Hammarbergs rapport af 29. juli 2009, til rapporten af 5. februar 2010 fra FN’s udvalg til afskaffelse af diskrimination imod kvinder i Holland.

Det fremhæves i skrivelsen, at det ikke er i overensstemmelse med menneskerettighederne, at
  1. Danmark kræver hormonel eller kønsskifteoperation som betingelse for godkendelse af kønsskifte,
  2. Danmark kun tillader selvvalgt fornavn efter godkendelse fra Sexologisk Klinik,
  3. Danmark kun tillader “X” i pas som kønsbetegnelse efter godkendelse fra Sexologisk Klinik,
  4. det danske CPR-system anvender kønsbestemte endetal i personnumrene,
  5. den danske lovgivning er upræcis ved ikke specifikt at anføre kønsidentitet som grund til, at der ikke må udøves diskrimination,
  6. det er forkert, at kønsidentitet i flere love er henført under enten seksuel orientering eller køn.
  7. Desuden indeholder skrivelsen et afsnit om problemer for børn af homoseksuelle forældre.

Det anbefales i skrivelsen, at Danmark retter op på de anførte forhold.

Herunder gengives skrivelsen i sin helhed.

Logo for Trans-Danmark og LGBT DanmarkSubmission to the United Nations Human Rights Council for its
Universal Periodic Review of Denmark

This information is submitted on behalf of

  • LGBT Denmark – The Danish National Organisation for Gay Men,Lesbians, Bisexuals and Transgendered Persons [1]
  • Trans-Danmark – Danish National Association of Transvestites and Transsexuals

in the framework of the Universal Periodic Review [2].

We note,

That the Yogyakarta Principles [3] identifies the right to non-discrimination regardless of gender identity and sexual orientation:
“Everyone has the right to recognition everywhere as a person before the law.
Persons of diverse sexual orientations and gender identities shall enjoy legal capacity in all aspects of life. Each person’s self-defined sexual orientation and gender identity is integral to their personality and is one of the most basic aspects of self-determination, dignity and freedom. No one shall be forced to undergo medical procedures, including sex reassignment surgery, sterilisation or hormonal therapy, as a requirement for legal recognition of their gender identity. […]” (Principle 3)

That the statement on human rights in regards to sexual orientation and gender identity in the UN General Assembly [4] was signed by 66 states including Denmark.

That Denmark has ratified the Convention on the Rights of the Child.

That Council of Europe Commissioner for Human Rights has criticized member countries [5] for insufficient procedures for legal recognition of preferred gender: “Despite ample case law from the European Court of Human Rights in favour of recognition, legal recognition remains a challenging process for many transgender persons in the Council of Europe member states”.

That the CEDAW committee similarly has recognized the rights and criticized the conditions for legal recognition of preferred gender [6].

Children of same-sex couples
Citizenship
We find it problematic that the gender of the parents determines, if a child gets Danish citizenship or not. If a foreign woman gives birth to a child in Denmark, then if her partner is a Danish man the child gets Danish citizenship but not if her partner is a Danish woman.
In the latter case the child can get Danish citizenship only by naturalisation.

The reason is that the legal status of children of heterosexual couples is determined in the Children’s Act whereas the parenthood of the co-parenthood in a same-sex couple is established by means of second-parent adoption, i.e. in the Adoption Act. Thus, although the recognition of parenting of same-sex couples has improved over the years there is still a significant distinction in family law between children of same-sex couples and other children.

We consider it not being in the best interests of the child, that its Danish citizenship is not recognized from the birth as for other children.

Non-discrimination
Furthermore there is a thorough lack of recognition of same-sex couples with children in the administrative practices in all areas concerning children, e.g. registration systems for pregnant women, registration forms for childbirth, and application forms for child care.

Ignoring the diversity of families with children results in discrimination of children of samesex
parents.

Recognition of gender identity
Legal recognition of gender identity
Denmark requires hormonal or surgical sex reassignment before legal recognition of gender identity is possible. This is not compatible with human rights provisions on recognition before the law.

Furthermore the access to choose ones name is restricted in regard to the gender the name specifies [7]. To get access to a name of the gender opposite to ones biological sex one has to submit to an assessment at Sexological Clinic, Rigshospitalet University Hospital, and only when diagnosed at the clinic (as transsexual or completely comparable to transsexual) a name change is possible.

The same rules apply for having an “X” as the gender designation in ones passport [8].

Right to privacy
All persons living in Denmark are registered in the Danish Civil Registration System. Each individual has an identification number, the cpr number. The number uniquely identifies a person, but at the same time it shows the date of birth and the gender: Even numbers for women, odd numbers for men. As the number is used throughout public administration and even private companies, this is a severe breach of the right to privacy in regard to gender identity. Furthermore the registration system actually contains information on gender separately. There is no justification for exposing the gender in the identification number [9].

Non-discrimination
It should be mentioned, that Danish law and administration suffer from lack of precision and consistency by not recognising gender identity as a ground for discrimination. Rather cases concerning gender identity are treated in scope of either sexual orientation or gender, which is wrong [10]. Considering that discrimination on grounds of gender identity is eminent [11] it is highly problematic it is not directly addressed in the legislation and administrative practice.

Recommendations
We recommend
That all necessary legislative, administrative and other measures are taken to ensure that no person is discriminated on the basis of gender identity or sexual orientation.

Specifically
That Denmark amends the Children’s Act to reflect the diversity of families and thus to ensure equal rights to all children born in Denmark.

That Denmark adjusts the laws regarding legal recognition of preferred gender to comply with recommendations from human rights bodies. This includes legal recognition of gender without sex reassignment, freedom to take a name of own choice regardless of gender indicated by the name, and freedom to decide to have an “X” as gender specification in the passport.

That Denmark ends the use of gender identifying person numbers.

That Denmark recognises gender identity as a ground for discrimination.

02-11-2010

LGBT Denmark
HC Seidelin
Chairperson
www.lgbt.dk

Trans-Danmark
Karin Astrup
President

Noter
  1. [Retur] LGBT Denmark is an NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations
  2. [Retur] Correspondence concerning this submission is to be addressed to Søren Laursen, sla@lgbt.dk, Postbox 1023, 1007 Copenhagen K
  3. [Retur] Yogyakarta Principles on the Application of International Human Rights Law in relation to Sexual Orientation and Gender Identity
    (http://www.yogyakartaprinciples.org/principles_en.htm)
  4. [Retur] UN General Assembly, Annex 2008, A/63/635
    (http://daccess-ods.un.org/access.nsf/Get?OpenAgent&DS=A/63/635&Lang=E)
  5. [Retur] Strasbourg, 29 July 2009, CommDH/IssuePaper(2009)2: Human Rights and Gender Identity, Issue Paper by Thomas Hammarberg, Council of Europe Commissioner for Human Rights (sec. 3.2)
    (https://wcd.coe.int/wcd/ViewDoc.jsp?id=1476365)
  6. [Retur] United Nations, Forty-fifth session, 18 January-5 February 2010, Concluding observations of the Committee on the Elimination of Discrimination against Women, The Netherlands
    (http://www2.ohchr.org/english/bodies/cedaw/docs/co/CEDAW-C-NLD-CO-5.pdf)
  7. [Retur] Name law, Law no. 524 of 24/06/2005, amended by Law no. 350 af 06/05/2009
  8. [Retur] Pasbekendtgørelse (executive order) no. 1003 of 06/10/2006, and no. 931 of 15/07/2010
  9. [Retur] See 2007-08 (II) B 65, annex 5 and 10, Parliamentary Decision on transgender rights (in Danish)
  10. [Retur] LGBT Denmark, The Little Green Book on LGBT
    (http://www.lgbt.dk/fileadmin/site/om_foreningen/TheLittleGreenBookOnLGBT.pdf)
  11. [Retur] Equal and Unequal, The living conditions and wellbeing of gay and lesbian people, bisexuals and transgenders in Denmark, CASA (http://casa-analyse.dk/files/rapporter-social-arbejdsmarked/2009/equal_and_unequal.pdf)

Fællesskrivelsen i pdf-format.

Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Non Governmental Organisation – NGO – er en særlig godkendelse fra FN til foreninger og organisationer og betyder, at de får konsultativ status og dermed direkte adgang til at udtale sig og påvirke beslutningsprocessen i FN.
    Den 11. december 2006 tildelte FN NGO status til LGBT Danmark.
    Ved at kunne sende bemærkninger direkte til FN sikres, at FN Human Rights bliver bekendt med foreningernes holdning.
    Foreninger og organisationer, der ikke har NGO status er henvist til at sende deres bemærkninger til Udenrigsministeriet. Der er imidlertid ikke sikkerhed for, at bemærkninger eller alle bemærkninger kommer med i den endelige skrivelse, som Danmark skal sende til FN Human Rights, idet denne højest må være på 20 sider.

Trans-Danmarks bidrag af 25. oktober 2010 fra til Danmarks rapport til FN’s Menneskerettighedsråd om menneskerettighederne i Danmark.

Vist 91 gange. Dateret den 25. oktober 2010 sendte Trans-Danmark den 1. november 2010 den herunder gengivne skrivelse til Udenrigsministeriet i anledning af, at Danmark den 2. maj 2011 skal til bedømmelse hos FN om Danmarks efterlevelse af menneskerettighederne i hvilken anledning Udenrigsministeriet har efterlyst bidrag fra foreninger, organisationer og andre interesserede aktører til at indsende konkrete bidrag og forslag til at forbedre forholdene.

Trans-Danmarks logo Udenrigsministeriet
jtmrstud@um.dk

Mandag, den 25. oktober 2010

Trans-Danmarks bidrag til Danmarks rapport til FN’s Menneskerettighedsråd om menneskerettighedssituationen i Danmark

For transkønnedes – transvestitters og transseksuelles – vedkommende er der en række punkter, hvor Danmark ikke lever op til ønskede og af internationalt anerkendte menneskerettighedseksperters anbefalede standarder.

  1. Kønsidentitet
    Kønsidentitet[1] nævnes ikke specifikt i danske love.[2] Der er en lang række love, hvor transkønnede faktuelt forkert og diskriminerende henføres under seksuel orientering og/eller ikke på tilstrækkelig præcis måde er nævnt.[3] Den såkaldte Kjole-Ole sag[4] fra 2006 viser med al tydelighed det forkerte i, at kønsidentitet ikke er medtaget i lovene.
    Yogyakarta principperne anfører i princip 3, at staterne bør tage alle nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og andre skridt for fuldt ud at respektere og juridisk anerkende enhver persons selvdefinerede kønsidentitet.[5] Norge er aktuelt i færd med at ændre deres lovgivning, så transkønnede specifikt nævnes i diskriminationslovgivningen.[6] Erklæring fremsat og drøftet den 18. december 2008 på FN’s generalforsamling om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet indeholder indirekte opfordring om at sikre, at alle love og administrative bestemmelser specifikt nævner og medtager kønsidentitet/transkønnethed.[7]

Ud over de påpegede forkerte og/eller manglende benævnelser af transkønnede er der flere områder, hvor Danmark ikke lever op til de ønskede menneskerettighedsstandarder.

  1. Juridisk kønsskifte
    Danmark tillader ikke juridisk kønsskifte – dvs. kønsskifte uden forudgående kønsskifteoperation.
    FN’s Committee on the Elimination of Discrimination against Women – udvalg til afskaffelse af diskrimination imod kvinder – kritiserede i sin rapport af 5. februar 2010[8] bl.a., at Holland kræver, at transkvinder steriliseres, for at de kan ændret deres fødselsattester – hvilket vil sige kritik af krav om stirilisation for anerkendelse af kønsskifte.
    Yogyakarta principperne anfører klart i princip 18, at ingen person må tvinges til at underkaste sig nogen form for medicinsk eller psykologisk behandling, procedure, testning, eller nægtes nogen medicinsk behandling på grundlag af pågældendes seksuelle orientering eller kønsidentitet.[9]
  2. Anke/klagemulighed
    Der er ingen mulighed for at klage over et afslag på tilladelse til kønsskifteoperation
    Sundhedsstyrelsen er den højeste sundhedsfaglige myndighed i Danmark. Det er samtidig Sundhedsstyrelsen, der som første og eneste instans tager stilling til, om en kønsskifteoperation kan bevilliges.
    Sagerne forelægges ganske vist for Retslægerådet, men det ændrer ikke noget ved, at der ikke er nogen klagemulighed.
    Som alle forvaltningsafgørelser kan et afslag selvfølgelig indbringes for domstolen, men det må siges at være illusorisk at forestille sig, at en sådan retssag kan vindes af den, der har fået afslag af landets højeste lægefaglige myndighed.
    Der er her tale om en alvorlig retssikkerhedsmæssig mangel, som en retsstat ikke kan være bekendt.
  3. Unge transkønnede
    Unge transkønnede dvs. fra før og i puperteten har reelt ingen behandlingsmulighed, idet kendskabet om transkønnethed generelt er lavt i sundhedssystemet og behandlingen af unge transkønnede totalt fraværende på Sexologisk Klinik.
  4. Fornavneændring
    1. Det er meget krænkende, at voksne, myndige mennesker ikke selv må bestemme, hvilket fornavn, de ønsker. Især for transkønnede, der lever i overensstemmelse med deres indre kønsidentitet, det vil sige som det modsatte køn i forhold til deres biologiske køn, er det meget krænkende, at de ikke frit må tage et fornavn, der kønsmæssigt er i overensstemmelse med deres ydre kønslige fremtoning. Der er ganske enkelt ingen rimelig grund til at lovregulere voksne, myndige personers ønske om fornavneskift.[10]
    2. Selv de nugældende regler, der i et vist omfang giver transkønnede mulighed for fornavneskift, gør det unødigt besværligt at få tilladelse til skift af fornavn. Det bør ikke være nødvendigt at skulle gennem en “godkendelsesprocedure” på Sexologisk Klinik.[11] Det er endvidere krænkende, at personer skal konfronteres med det psykiatriske system, når de på ingen måde har psykiske problemer, men alene ønsker et fornavn svarende til deres kønsidentitet.
      Fornavneskift bør, såfremt kravet om kønsbestemte fornavne ikke fjernes som anført under pkt. 1 herover, forenkles til, at tilladelsen kan gives efter ansøgning hos kommunen.
  5. Kønsbetegnelsen X i pas
    Det er det samme som med fornavneskift, der gør sig gældende, når en transkønnet ønsker kønsbetegnelsen X anført i sit pas.[12] Det bør være muligt i forbindelse med almindelig pasbestilling -fornyelse hos kommunen ved afkrydsning af skemaet at få anført X som kønsbetegnelse i passet.
    En sådan kønsmarkering i passet vil medvirke til at højne sikkerheden i lufthavne, men nok så vigtigt medvirke til, at den transkønnede ikke udsættes for ydmygende behandling i forbindelse med tjekinn og sikkerhedskontrol.
  6. Identitetskort for transkønnede
    Transkønnede udsættes jævnligt for ydmygende og nedværdigende situationer, når der ikke er overensstemmelse mellem deres ydre kønslige fremtoning og deres biologiske køn, hvilket kun forstærkes af, at deres legitimationer – sundhedskort, kørekort, pas mm. – udviser deres biologiske køn og identitet.
    Dette kan afhjælpes ved, at det offentlige efter anmodning udsteder et ekstra identitetskort med deres valgte køn og navn og et dertil vellignende billede.

Karin Astrup.
Formand.

Noter
  1. [Retur] Køn – kønsidentitet
    Ordet/begrebet “køn” er ikke et dækkende ord for de kønslige forhold – at opfatte kønnet som enten mandligt eller kvindeligt er utilstrækkeligt.
    Til belysning af kønnet skal følgende anføres:
    Det biologiske køn kommer til udtryk både på genetisk niveau via kønskromosomerne (som ikke kan ændres), og anatomisk via kroppens kønstegn (som kan ændres) mv.
    Det oplevede køn er det køn, den enkelte føler at have. De fleste af os har en klar opfattelse af, hvilket køn vi tilhører.
    Det udtrykte køn er enhver form for kønsmanifestation: Navn, påklædning, adfærd, kropslige kønsudtryk, f.eks. hår, mmm.
    Socialt køn er den kollektive forståelse af køn. Det er de normer og forståelser af køn, som opbygges i et samfund – det, at vi i en kultur anser nogle kønsudtryk for at være feminine, andre for at være maskuline. På den måde er det sociale køn resultatet af alle individers kommunikation om køn med hinanden.
    Transperson eller transkønnet (person) er en fællesbetegnelse for personer, der gennem sine kønsudtryk og/eller kønsidentitet afviger fra en binær kønsnorm eller fortolker sine biologiske køn på en ikke-konventionel måde.
  2. [Retur] Europarådets menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg anfører i sin rapport af 29. juni 2009 – Human Rights and Gender Identity – at kønsidentitet bør nævnes specifikt i lovgivningen.
  3. [Retur] Love, hvor der anvendes forkerte og diskriminerende betegnelser
    1. § 1. Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.
      Det er faktuelt forkert forkert og diskriminerende overfor transkønnede personer, at kønsidentitet i dag er inkluderet i “seksuel orientering”.
      Det ses tydeligt i den såkaldte Kjole-Ole sag, hvor en B&O forhandler fik en bøde på 3.000 kr. for ikke at ville betjene en transvestit.
      Transvestisme vedrører kønsidentitet og ikke seksuel orientering. Det er derfor både faktuelt forkert og diskriminerende at transkønnede, herunder Kjole-Ole i den anførte sag skal søge beskyttelsen mod diskrimination på grundlag af seksuel orientering.
      Kjole-Ole var ikke udsat for hverken sexchikane eller forskelsbehandling på grund af sin seksualitet, men på trund af sin transvestisme – sin kønsidentitet.
    2. Forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
      LBK nr. 1349 af 16. december 2008
      § 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
      Der bør tilføjes “kønsidentitet”, da det er både faktuelt forkert og diskriminerende, at transkønnede personer skal søge beskyttelsen mod diskrimination på grundlag af seksuel orientering.
    3. § 1. Ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås i denne lov, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling, navnlig under henvisning til graviditet eller til ægteskabelig eller familiemæssig stilling.
      Loven sikrer ligestilling mellem mænd og kvinder omkring arbejdsretlige forhold og indeholder bestemmelser om, at der ikke må udøves chikane – sexchikane.
      Loven er imidlertid upræcis i relation til transkønnede personer, idet de ikke er nævnt.
      I § 1 bør første del derfor ændres til:
      § 1. Ved ligebehandling forstås i denne lov, at der ikke må finde forskelsbehandling sted på grund af en persons køn, dennes egenopfattelse af sit køn eller det køn, som pågældende fremtræder som.
      Det er ordet “køn” som ønskes udvidet til den ovenfor nævnte beskrivelse, idet egenopfattelsen er central. Ligeberettigelsen i loven kommer derved entydigt til også at gælde for personer, der lever som det modsatte køn – transkønnede.
    4. Lige løn til mænd og kvinder
      Lovbekendtgørelse nr. 899 af 5. september 2008
      § 1. Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling.
      Loven sikrer ligestilling mellem mænd og kvinder omkring lønmæssige forhold, men.
      er imidlertid upræcis i relation til transkønnede personer, idet de ikke er nævnt.
      I § 1 bør første del derfor ændres til:
      § 1. Der må ikke på grund af en persons køn, dennes egenopfattelse af sit køn eller det køn, som pågældende fremtræder som finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling.
      Det er ordet “køn” som ønskes udvidet til den ovenfor nævnte beskrivelse, idet egenopfattelsen er central. Ligeberettigelsen i loven kommer derved entydigt til også at gælde for personer, der lever som det modsatte køn – transkønnede.
    5. Ligestilling af kvinder og mænd
      Lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. maj 2007
      § 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og sexchikane.
      Ordet “køn” indgår flere andre stedet i loven.
    6. Navneloven
      Lov nr. 524 af 24/06/2005 [b] I loven anvendes generelt ordet “transseksuel”, hvilket bør ændres til “personer med kønsidentitetsforstyrrelse”.
    7. Straffeloven
      Lovbekendtgørelse nr. 1034 af 29. oktober 2009 [c]
      10. kapitel Straffens fastsættelse
      § 81, stk. 1. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed,
      Pkt. 6) at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.
      27. kapitel Freds- og ærekrænkelser
      § 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
      Baggrundsmateriale fra Justitsministeriet om tidligere justitsminister, Brian Mikkelsens betegnelse af kønsidentitet som en seksuel orientering.
      Under Folketingets 1. behandling af beslutningsforslag B 50 om en styrket indsats mod hadforbrydelser betegnede tidligere justitsminister, Brian Mikkelsen den 26. januar 2010 kønsidentitet som værende en seksuel orientering og henviste senere til, at det fremgik af forarbejderne til Straffelovens § 266 b.
      Forslag til Lov om ændring af borgerlig straffelov, kriminallov for Grønland og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. (Forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering) (LFF 1986-1987.1.196)
      Af lovforslagets bemærkninger fremgår indledningsvis, at
      lovforslaget har til formål at udvide den eksisterende antidiskriminationslovgivning, der i forvejen omfatter race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse og tro, til også at omfatte seksuel orientering.
      Senere i bemærkningerne anføres:
      Også andre former for “seksuel orientering” end den homoseksuelle, f.eks. transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling. Heri ligger ikke, at ulovlige former for seksuel adfærd, som f.eks. seksuel omgang med personer under den seksuelle lavalder, anerkendes.
      Den anførte begrundelse fra daværende justitsminister, Brian Mikkelsen med henvisning til det herover refererede lovforslag skal følgende bemærkes.
      Lovforslaget er fra 1986-1987 og vedrører i ånd og ord alene ønsket om et forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering.
      Det fremgår tydeligt med ordene “f.eks. transvestisme”, at forfatteren af bemærkningerne ikke har haft kendskab, hvad transvestisme er. Dette kan begrundes og undskyldes med, at transvestisme og transseksualisme oprindeligt, da det blev lægeligt beskrevet blev henført som værende en seksuel variation. Dette er imidlertid ikke mere tilfældet, da al nutidig videnskab entydigt henfører transvestisme og transseksualisme til kønsidentitet. Der er dermed tale om forældet viden, hvorfor ministerens henvisningen ikke kan tillægges nogen værdi.
    8. Sundhedsloven
      Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010
      § 115. En person kan få tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.
      Når en person ønsker et kønsskifte, er det for at bringe så stor overensstemmelse som muligt mellem personens indre kønsidentitet og pågældendes krop.
      En persons kønsdrift har såvel som en persons seksuelle orientering ikke noget med kønsidentitet at gøre.
      Det er derfor faktuelt forkert at gøre en persons kønsdrift til en betingelse for tilladelse til kønsskifte.
      Derfor bør § 115 opdeles:
      § 115. En person kan få tilladelse til kastration, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.
      Stk. 2. En person kan få tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsidentitetsforstyrrelse medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.
      I stk. 1 er “med henblik på kønsskifte” fjernet og i stk. 2 er ordet “kønsdrift” ændret til “kønsidentitetsforstyrrelse”.
  4. [Retur] Kjole-Ole sagen
    I sagen havde en direktør, der samtidig var bestyrelsesmedlem i et aktieselskab, som drev en Bang & Olufsen- forretning, overtrådt lov om Forskelsbehandling på grund af race, køn, seksuelle orientering m.v. § 1, stk. 1, ved at have nægtet at betjene en mandlig transvestit, der indfandt sig i butikken iklædt kjole, på samme vilkår som andre, idet han oplyste prisen på en pladespiller til 10.000 kr. og bl.a. udtalte: “det er altså prisen, og så er du i øvrigt ikke velkommen i butikken, så længe du har det tøj på” og “hvis du går hjem og tager din mors tøj af, kan det være vi finder en bedre pris”. Direktøren har den 24. august 2007 vedtaget et bødeforlæg på 2.000 kr i anledning af overtrædelsen, og aktieselskabet har den 14. september 2007 vedtaget en bøde på 1.000 kr., jf. lovens § 3.
    Uagtet lovens titel “Lov om Forskelsbehandling på grund af race, køn, seksuelle orientering m.v.“, er der ikke i lovteksten nævnt noget om “m.v.”.
    Der blev udstedt bedeforlæg for overtrædelse af lovens § 1 og bødeforlægger blev betalt. § 1 omtaler specifikt “race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”. På grundlag af sagens omstændigheder må det konstateres, at det er “seksuel orientering”, der er retsgrundlaget for at udstede bødeforlægget.
    Som tidligere beskrevet, så har transvestisme intet med seksualitet at gøre – det har derimod med kønsidentitet at gøre. Det må dermed konstateres, at den danske lovgivning er mangelfuld ved ikke specifikt at nævne kønsidentitet, ligesom Kjole-Oles og dermed alle transkønnedes kønsidentitet lovgivningsmæssigt betragtes som noget seksuelt.
  5. [Retur] Yogyakarta principperne blev udarbejdet af 29 internationale menneskerettighedseksperter og offentliggjort den 26. marts 2007 i Geneve i forbindelse med FN’s Menneskerettighedsrådsmøde.
    PRINCIPLE 3. The Right to recognition before the law
    State shall: b) Take all necessary legislative, administrative and other measures to fully respect and legally recognise each persons self-defined gender identity;
    1. b) Tage alle nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og andre skridt for fuldt ud at respektere og juridisk anerkende enhver persons selvdefinerede kønsidentitet.
  6. [Retur] Nordisk Institutt for Kunnskap om Kjønn – NIKK – oplyste i en artikel den 22. september, at Norge i efteråret 2010 vil vedtage en ny diskriminationslov i hvilken transpersoner specifikt bliver nævnt.
  7. [Retur] Erklæring fremsat og drøftet den 18. december 2008 på FN’s generalforsamling om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet
    Pkt. 10. Vi opfordrer alle stater og relevante internationale menneskerettighedsorganisationer til at forpligte sig til at fremme og beskytte menneskerettighederne for alle personer, uanset seksuel orientering eller kønsidentitet.
    Deri ligger en indirekte opfordring om at sikre, at alle love og administrative bestemmelser specifikt nævner og medtager kønsidentitet/transkønnethed.
    Der mindes om, at erklæringen blev fremsat på vegne af 66 nationer fra fem kontinenter – heriblandt Danmark og de øvrige EU-lande.
  8. [Retur] FN’s Committee on the Elimination of Discrimination against Women kritiserede i sin rapport den 5. februar 2010 bl.a. Hollands krav om sterilisering af transkvinder og manglende betaling for transkvinders brystimplantater.
  9. [Retur] Yogyakarta principperne blev udarbejdet af 29 internationale menneskerettighedseksperter og offentliggjort den 26. marts 2007 i Geneve i forbindelse med FN’s Menneskerettighedsrådsmøde.
    PRINCIP 18. Beskyttelse mod umenneskelig medicinsk behandling
    Ingen person må tvinges til at underkaste sig nogen form for medicinsk eller psykologisk behandling, procedure, testning, eller nægtes nogen medicinsk behandling på grundlag af pågældendes seksuelle orientering eller kønsidentitet.
  10. [Retur] Navneloven
    Lov nr. 524 af 24/06/2005
    § 4. Et navn kan tages som efternavn, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
    Stk. 4. Et navn kan endvidere ikke tages i medfør af stk. 1, nr. 6, hvis det betegner det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.
    § 13, stk. 2. Et fornavn må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.
  11. [Retur] Navnebekendtgørelse
    Bekendtgørelse af 29. september 2009 nr. 923 om navne [d] Transseksuelle
    § 13. Til brug for vurderingen af, om der kan gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. Navnelovens § 4, stk. 4, § 7, stk. 2 og § 13, stk. 2, vurderer Rigshospitalets Sexologiske Klinik, om ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed.
    Stk. 2. Hvis vurderingen fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
  12. [Retur] Pasbekendtgørelse nr. 1003 af 6. oktober 2006 med senere ændringer.
    Ifølge bekendtgørelse nr. 931 af 15. juli 2010, som træder ikraft den 1. august 2010, sker der i § 5, stk. 5 – 6 en udvidelse af personkredsen, som kan få anført et X som kønsbetegnelse i deres pas fra at være personer, som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuel til også at omfatte personer, som ganske ligestillet hermed.
    Bekendtgørelse nr. 931 af 15. juli 2010 om ændring af Pasbekendtgørelsen.

Se skrivelsen i pdf-format.

Noter den 12. september 2013 af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. blev ændret den 8. juni 2011. Der er ikke ærdret vedrørende de forhold, som anføres i Trans-Danmarks skrivelse.
  2. [Retur] Navneloven blev ændret den 1. maj 2012. Der er ikke ærdret vedrørende de forhold, som anføres i Trans-Danmarks skrivelse.
  3. [Retur] Straffeloven blev ændret den 22. august 2013. Der er ikke ærdret vedrørende de forhold, som anføres i Trans-Danmarks skrivelse.
  4. [Retur] Navnebekendtgørelsen blev ændret den 18. juni 2013. Der er ikke ærdret vedrørende de forhold, som anføres i Trans-Danmarks skrivelse.

Trans-Danmark inviterede den 17. september 2010 til medlemsmøde den 30. oktober 2010 i Vejle om foreningen.

Vist 0 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Trans-Danmark v/næstformanden, Tina Vyum udsendte den 17. september 2010 en invitation til et medlemsmøde. Invitationen gengives herunder.

* * *
Invitation til medlemsmøde, frokost og cabaret.
Bygningen i Vejle – lørdag den 30/10 – kl. 12.00

Ved Anlæget 14B – 7100 Vejle

Kære medlemmer af Trans-Danmark.

Vi har i det sidste år oplevet en vis medlemsflugt fra foreningen, vi har også oplevet en del, kritik både berettiget som uberettiget. Vore aktiviteter kunne godt klare at der kom lidt flere deltagere. Vi savner lidt tilbagemeldinger om hvad årsagen kunne være til, at der ikke er så mange der deltager, derfor kunne det være godt om i lige prøver at tænke over hvad i mener, kunne være årsagen, og så fortæller os det, så vi kan tilpasse aktiviteterne til jeres ønsker.

Foreningens hjemmeside kører rent teknisk, og den er ganske velbesøgt. Der har dog været en tendens til, at tonen skiftede til, en noget ubehagelig. Det er vi en del der ikke bryder sig om, prøv lige at tænke på de nye. Næsten uanset hvilket forum man besøger, så er det fyldt til bristepunktet med ballade og interne stridigheder, ikke så underligt at mange nye de holder sig langt væk fra dette her miljø, de er da skræmt fra vid og sans. Vi vil naturligvis ikke knægte nogens ytringsfrihed, alle har ret til at udtale sig, men vi kunne godt tænke os en dialog, om hvorledes debatterne kunne gøres mindre drastiske og direkte personangreb mindskes, ja helst undgås.

I stedet for at lade eventuel kritik komme til udtryk på diverse fora eller som løsrevne bemærkninger i forskellige debattråde ville det være dejligt, at man skrev en personlig mail med et konstruktivt forslag til hvad der kan gøres i stedet. Så kunne man så også få hele begrundelsen for, at det måske ikke lige fungere som man kunne tænke sig. Der er som bekendt altid flere sider af samme sag. Man kunne jo egentlig også bare fatte telefonen, og ringe til os.

Nogle ønsker et debatforum helt uden regler, så langt vil vi næppe gå, men vi er villige til, at drøfte reglerne så vi forhåbentlig kan nå frem til en løsning, som dem der tilstede her i dag, kan leve med.

Vi har følt, at der er behov for at medlemmerne samles, så vi kan få snakket lidt om tingene, og har derfor indkaldt til dette medlemsmøde, i øvrigt nok det første af sin art i foreningens historie. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at nogle af os, vi ind imellem kan føle os lidt udsatte og lidt trætte af det hele i vores arbejde for foreningen.

Det er mit håb, at medlemmerne, vil gøre sig nogle tanker om hvordan vi kan forbedre situationen, og gøre Trans-danmark til en spændende forening, som gerne skulle kunne agere politisk i samarbejde med de andre interesseorganisationer og foreninger, samt skabe en række aktiviteter både for nye og gamle. Det er mit håb, at de fremmødte medlemmer, vil dele de tanker de forhåbentlig har gjort sig om foreningen og dens fremtid med os andre. Således at vi kan få forbedret situationen, og komme i gang med at lave noget konstruktivt, i stedet for konstant at skulle bruge kræfter på, at slukke brande.

Det vi gerne vil have en dialog omkring, er følgende punkter:
  1. Foreningens synlighed og berettigelse
  2. Foreningens arbejde og arbejdsgang i bestyrelsen
  3. Samarbejdet med andre foreninger og organisationer (LGBT-Danmark, TID, TGEU)
  4. Orientering om baggrunden for noget af den massive kritik mod foreningen
  5. Aktiviteter
  6. Debatforum (regler og brug)
  7. Spring ud dag for Transkønnede
  8. Eventuelt.

Mødet afholdes i Bygningen i Vejle kl. 12.00 Lørdag d. 30/10 2010 og vil formentlig slutte omkring kl. 14.30

Foreningen er vært ved et let måltid samt Øl/vand/Kaffe og The. Menuen vil afhænge af deltagerantallet, da vi selv skal være kreative på mad området, der er intet køkkenpersonale i bygningen denne lørdag, og vi har heller ikke umiddelbart adgang til køkkenfaciliteter. Så derfor skal vi kende deltagerantallet før vi kan planlægge enhver form for kulinarisk oplevelse.

Ca. kl. 15.00 vil Irene opføre kabaretten ”Kun for normale” denne forestilling vil være åben for ALLE, entre 100,- kr. som går til dækning af kørselsudgifter mm.

Tilmelding til medlemsmødet er nødvendigt, og skal være foreningen i hænde senest onsdag d. 27/10 2010 ad hensyn til maden.

Med venlig hilsen
Tina Vyum
Næstformand

* * *
Invitationen i pdf-format.

Trans-Danmarks besvarelse den 5. november 2008 af spørgeskema fra TGEU om DSM klassifikationerne.

Vist 34 gange. I forbindelse med den igangværende forberedelse af DSM-5 har TGEU bedt sine medlemsorganisationer om at besvare et spørgeskema om deres holdning til, om GIDkønsidentitetsforstyrrelse – skal forblive i fortegnelsen eller ej.
Trans-Danmark har i sin besvarelse af skemaet anført, at foreningen ønsker GIDkønsidentitetsforstyrrelse – forbliver på listen.
Supplerende til afkrydsningerne i spørgeskemaet og som begrundelse for, at foreningen ikke ønsker GIDkønsidentitetsforstyrrelse – fjernet fra listen anfører foreningen:

Vi ønsker, at myndighederne skal give tilladelse til en kønsskifteoperation. Derfor vigtigt, at der er så klare definitioner på transkønnethed, som muligt. Det giver både myndigheder og enkeltpersoner fælles grundlag at vurdere ud fra.
Det er en politisk beslutning, om behandling vil blive dækket af det offentlige, men det må formodes, at nogle politikere vil forsøge at få ændret lovgivningen, så det offentlige ikke skal betale.
En GID-diagnose er nødvendig for tilladelse til kønsskifte, og da lov om værnepligt og enkelte diskriminationslove indeholder bestemmelser, der er forskellige for mænd og kvinder, har en GID-diagnose væsentlig betydning.

DSM er en amerikansk fortegnelse. Det må imidlertid forventes, at den kan få afsmittende virkning på ICD-10, WHO’s tilsvarende fortegnelse, som de europæiske lande, herunder også Danmark anvender.

Introduction

As you probably know, the American Psychiatric Association (APA) has recently appointed the members of the committees that will review the DSM-IV criteria. The task of the committees is to make recommendations to the APA on changes, which will be based on new scientific evidence and insights.

The subcommittee on Gender Identity Disorders is currently reviewing the literature for this purpose. The committee believes, however, that it is also important to be aware of the opinions of the community on a number of issues, and of the financial and legal impact a DSM diagnosis may have for individuals. This may greatly differ between countries. It should be noted, however, that the questions do not imply that any decisions or changes have been made.

A number of organisations, primarily based in the US, have already voiced their opinions. Also, some individuals have written about the DSM diagnosis and criteria. In order to have an idea how representative the already expressed opinions are for the international community as a whole, we ask organisations from all continents to participate in this short survey.

The committee will also solicit the input of the transgender community in later phases of the process. This is just a first step.

Please return your response by November 5th as a Word format to DSM5@VUmc.nl

Given our limited resources, we can only process one survey respondent per organization, who ideally is an officially designated spokesperson for the organization.

Please note that the opinions expressed in response to this survey will not be released to the public, except in anonymous aggregated summaries.

Questions
1. Name of Organization.
  Trans-Danmark, Danish National Association of Transvestites and Transsexuals.
2. Country.
  Denmark.
3. Name of Person Completing Form.
  Karin Astrup.
3a. Role in Organization.
  President.
4. Does your organisation believe GID should stay in the DSM?
  X Yes.
    No.
    Uncertain.
  Arguments for keeping GID in the DSM (use this space only).
  We want the authorities to give permission for sex reassignment surgery. Therefore is it important to have clear definitions on transgenderism as possible. It provides both the authorities and individuals a common base to evaluate from.
5. If GID was taken out of the DSM, would mental health care be reimbursed in your country?
    Yes.
    No.
  X Uncertain.
  It will be a political decision if the cost for treatment would be covered by the public health care system, but we fear that some politicians will try to change the legislation so that there will be no reimbursement.
6. If GID was taken out the DSM, would physical health care be reimbursed in your country?
    Yes.
    No.
  X Uncertain.
  It will be a political decision if the cost for treatment would be covered by the public health care system, but we fear that some politicians will try to change the legislation so that there will be no reimbursement.
7. In your country, is a DSM diagnosis of GID used for official or legal purposes? (examples: anti-discrimination laws; marriage; military service).
    Yes.
    No.
  X Uncertain.
  If yes, how is the diagnosis used in these situations in your country?
  A GID diagnosis is necessary for permission to undergo SRS, and the law on Marriage, the law on mandatory military service and some laws on discrimination are different for male and female, the GID diagnosis has a substantial importance.
8. If GID remains a disorder listed in the DSM, would you prefer to change the name?
    Yes.
  X No.
    Uncertain.
  If yes, what name would you favour?
9. If criteria for GID for children did not contain cross-gender behaviors per se, would you favour keeping it in the DSM?
  X Yes.
    No.
    Uncertain.
10. How many registered members does your organization have?
  ( Number:) 52 members.
11. Did your responses to this survey reflect the official, written position of your organization?
  X Yes.
    There is no official, written position of this organization, but I have consulted with (number:) members of the society.
    No, I gave my personal opinion.
12. We have had difficulty identifying representative transgender organizations in several parts of the world, such as Eastern Europe, Africa, Latin America and the Caribbean, the Middle East, and Asia.
If you know of organizations in these regions, please list them below, with as much contact information as possible, so that we may solicit their feedback with this survey.

Efterårsfest i Trans-Danmark den 25. oktober 2008 i Den Gamle Kro i Hornslet.

Vist 695 gange.
Den Gamle Kro Hornslet

Den Gamle Kro Hornslet

Af Freja Nordam
Lørdag, den 25. oktober 2008 havde 15 – 20 festklædte kvinder sat hinanden stævne på Hornslet Gamle Kro på Djursland for at nye hinandens selskab og en typisk dansk kro-menu: Gammeldags oksesteg og isdessert. Maden var virkelig veltillavet og serveringen var perfekt. På den baggrund kan det ikke undre at snakken gik lystigt hen over bordet – der var dækket op og pyntet, som om vi var til fødselsdag.

En af de tilstedeværende kvinder var psykoterapeut Sarah Alice Thorsen. Hun havde indvilliget i at holde et oplæg om hvordan man gennem psykoterapi kan opnå større forståelse af sig selv.
Sarahs hjertevarme udstråling betog vist os alle. Særlig da hun loyalt og kærligt fortalte hvorledes hendes søn, for nogle år siden sprang ud som transvestit. Anna er nu en fast bestanddel i families liv.

Sarah Alice Thorsen

Sarah Alice Thorsen

Sarah havde mange gode hint til os alle om hvordan vi kan arbejde med vores eget jeg. Det blev vel også lysende klart for alle de tilstedeværende, hvordan en person “udefra” kan være med til at skabe klarhed over vores liv.
Da Sarah gennem en times tid, havde vandret frem og tilbage i lokalet og fortalt om “overjeget” om kønsroller i indianerstammer og meget mere, blev der tid til at stille spørgsmål og diskutere. Lysten til at deltage var stor, men Signe styrede begivenhederne med kærlig og kyndig hånd, således alle fik lejlighed til at komme til orde.
Ikke uventet handlede en del af spørgsmålene om det nære miljø. Om at kunne forholde sig til familien og jobbet. Sarah kunne ikke give konkrete svar, men pege på nogle retninger og løsningsmodeller.

Sammenkomst i Trans-Danmark

Sammenkomst i Trans-Danmark

Hornslet Gamle Kro er et fantastisk sted at besøge. Her kan man virkelig få sig en kulinarisk oplevelse, der står mål med hvad andre gode madsteder kan byde på. Samtidig er det lokale, der stilles os til rådighed, hyggeligt og rart og beliggende så diskret, at de der ikke er rutinerede i at færdes åbent, kan føle sig trygge.

Jeg vil hermed sende de varmeste hilsner til alle der deltog, med særlig tak til Ulla (Ulva), og Signe.
Men en ganske særlig hilsen skal gå til Sarah og Sheila, der vist har haft en finger med i spillet ved at engager Sarah.

Kærlig hilsen
Freja

Trans-Danmark gennemførte en undersøgelse blandt transkønnede fra 28. maj til ultimo august 2008.

Vist 156 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Det var i første omgang meningen, at undersøgelsen skulle slutte den 30. juni 2008. Da der den 30. juni 2008 “kun” var 30 besvarelser, blev undersøgelsen forlænget til udgangen af august 2008.
Pia Nielsen, kasserer i Trans-Danmark udfærdigede derfor to rapporter på grundlag af besvarelserne.
Den første over de 30 besvarelser, der var indkommet den 30. juni 2008.
Den anden rapport, der var en opdatering af den første, på grundlag af de 39 besvarelser, der i alt var indkommet fra den 28. maj til udgangen af august 2008.

Indhold
Indledning
Rapporten over 30 besvarelser fra den 28. maj til den 30. juni 2008.
Rapporten over de i alt 39 besvarelser fra den 28. maj til udgangen af august 2008.
Spørgeskemaet

[Til indhold] Indledning
Bestyrelsen i Trans-Danmark opfordrer alle transkønnede til at besvare spørgeskemaet.

Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen vil bestyrelsen bruge til at forbedre foreningens arbejde til gavn for medlemmerne og transkønnede som helhed. Bestyrelsen fremhæver især fremhæves følgende:

  1. Ved henvendelse til politikere og andre beslutningstagere vil det have større vægt, hvis vi kan nævne, hvordan situationen er for vores medlemmer.
  2. Vi vil gerne inddrage flere medlemmer i foreningens arbejde. For at dette kan lade sig gøre, er vi nødt til at vide noget om, hvem der er interesseret i at hjælpe med hvad, og lidt om, hvilken baggrund den enkelte har.
  3. Desuden vil resultatet have betydning for, hvordan vi prioritere vores fremtidige arbejde.

Bestyrelsen fremhæver, at besvarelse af spørgeskemaet vil blive behandlet fortroligt, og at kun bestyrelsen får kendskab til svarene.

De generelle resultater af spørgeskemaundersøgelsen vil blive offentliggjort, når besvarelserne er analyseret.

Husk – sidste frist for besvarelse af spørgeskemaet er mandag den 30. juni 2008.
Gå til foreningens hjemmeside og besvar spørgeskemaet.
Linket til spørgeskemaet deaktiveret, da svarfristen er udløbet, og hjemmesiden ikke mere eksisterer.

* * *
[Til indhold] Rapporten over 30 besvarelser fra den 28. maj til den 30. juni 2008.
Offentliggjort den 2. august 2008.

Spørgeskemaundersøgelse
Vi har i løbet af maj og juni måned gennemført en spørgeskemaundersøgelse på vores hjemmeside. Hovedresultaterne skal her omtales.

Der er i alt afgivet 30 besvarelser på undersøgelsen. 73,3 % af respondenterne er medlemmer af Trans-Danmark.
Det beskedne antal på 30 besvarelser gør, at resultaterne ikke er statistisk signifikante.
Det vil med andre ord sige, at der er så stor usikkerhed omkring så få besvarelser, at vi ikke med sikkerhed kan sige, at tilsvarende gælder for gruppen af transpersoner. Man skal derfor være forsigtig med ikke at overvurdere betydningen af tallene.

Den gennemsnitlige alder på de, der har deltaget i undersøgelsen (kaldes herefter for respondenterne) er 49,7 år. Det svarer nogenlunde til det forventede.

Det første trin i undersøgelsen var at belyse hvilket køn respondenternes lever i – altså hvor mange af respondenterne lever i det køn, de er født som, og hvor mange lever i det modsatte og altså det ønskede køn. 18 svarende til 64,3 % lever i det biologiske køn og 10 svarende til 35,7 % lever i det ønskede køn.

Det næste trin var at fastslå fordelingen af, hvilket køn respondenterne søger arbejde i:

Det biologiske køn Det ønskede køn Ikke på arbejdsmarkedet Ønsker ej at svare I alt
11 14 2 3 30
44 % 56 %     100 %

Det fremgår altså, at næsten halvdelen af respondenterne ikke er på arbejdsmarkedet i det ønskede køn.
Sidste skridt er selve arbejdsløshedsprocenten blandt de – altså 14 af respondenterne, der er på arbejdsmarkedet i det modsatte af det biologiske køn altså det ønskede køn. Arbejdsløshedsprocenten er 50,0 %. Det skal sammenholdes med en generel arbejdsløshedsprocent på under 2.

Respondenternes uddannelsesniveau giver følgende billede:

  Realeksamen Student Faglært Mellemlang uddannelse Mellemlang uddannelse
Antal 9 11 12 13 4,5 [1]
Andel 33,3 % 40,7 % 44,4 % 48,1 % 16,7 %
Befolkning   21,4 % 38,0 %   22,0 %

Kilde for befolkningstallene er Statistisk Årbog 2008,
1) Den ½ er en person under videregående uddannelse

Andelen af respondenterne, der er studenter, udgør 40,7 %, medens den andel af befolkningen, der er studenter, blot udgør 21,4 % eller ca. halvdelen. Dette bekræfter antagelsen om, at transpersoner i gennemsnit har en højere IQ end gennemsnittet af befolkningen.

Andelen af respondenterne, der har en videregående uddannelse udgør 16,7 %. Landsgennemsnittet udgør 22,0 %. Her ligger respondenterne altså under landsgennemsnittet, men p.g.a. af det lave antal besvarelser dog ikke så meget under, at der kan siges noget sikkert om situationen.

Respondenternes sprogkendskab er ligeledes blevet belyst. Det har givet følgende resultat:

  Engelsk Tysk Fransk Andet [2]
  Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig
Gennemsnit 2,6 2,3 1,3 1,1 0,4 0,2 0,9 0,7
Gns. afv. 1,2 1,2 1,2 1,0 0,5 0,3 1,1 0,9

2) Ikke specificeret hvilket
Skala:
0 Intet
1 Beskedent
2 Rimeligt
3 Godt
4 Forhandlingsniveau

Kendskabet til forskellige softwaresystemer samt kendskab til hardware er belyst og vises her efter omtrent samme inddeling som sprogkundskaberne.

  Outlook Word Access Excel Visio Project Publisher Hjemmesideudv. Databaseudv. Hardware
Gns. 2,2 2,1 0,8 1,5 0,3 0,3 0,7 0,7 0,7 1,2
Gns.
afv.
1,0 1,0 0,9 1,2 0,5 0,6 0,9 0,8 0,8 1,2

Skala:
0 Intet
1 Beskedent
2 Rimeligt
3 Godt
4 Superbruger

Blandt de 20 respondenter, der ikke lever i det ønskede køn samt ikke har ønsket at svare, findes der en række forskellige forklaringer. Det drejer sig om følgende:

  Ønsker ikke at leve i ønsket køn Af hensyn til arbejde Af hensyn til familie Ønsker ikke at besvare
Antal svar 5 8 5 2
Fordeling 27,8 % 44,4 % 27,8 %  

Der synes således ikke at være nogen tvivl om, at bekymringen for sit arbejde er hovedårsagen til, at blot 56 % af respondenterne søger arbejde i det ønskede køn. Derfor er problemstillingen omkring arbejdsmarkedsforhold større end arbejdsløshedsprocenten alene indikerer.

Kønsfordelingen af respondenterne er følgende:

  MtK KtM
Antal 26 4
Fordeling 86,7 % 13,3 %

Fordelingen synes således ikke repræsentativ for landets generelle fordeling af transpersoner. Kilde herfor er bl.a. Sexologisk Klinik, der anfører en fordeling på 60/40 for MtK/KtM.

Graden af kønsidentitetsforstyrrelse er ligeledes belyst i spørgeskemaundersøgelsen. Det har givet følgende resultat:

  KtM KtM Samlet
Gns. kønsidentitetsforstyrrelse 5,5 8,5 5,9
Gennemsnitlig afvigelse 1,7 0,3 1,8
Antal besvarelser 24 3 27

Skala:
0 Ingen kønsidentitetsforstyrrelse
1 Primært seksuelt betonet og ofte i forbindelse med onani
2 Større trang til at iføre sig det ønskede køns klædedragt. Udfordrende
3 Ønsker så vidt muligt at ligne det ønskede køn. Kun lidt seksuelt
4 Har følelse af velvære ved at være omklædt. Begynder at være udendørs
5 Man forsøger at ligne det ønskede køn fuldt ud. Tilpasses køn og alder
6 Føler sig meget som det ønskede køn. Færdes ofte offentligt
7 Personen lever delvis som det ønskede køn. Enkelte ønsker hormoner
8 Føler sig i et og alt som det ønskede køn. Tiltrukket af det ønskede køn
9 Føler sig i et og alt som det ønskede køn. Tiltrukket af det biologiske køn

Som det ses er der en markant forskel på MtK og KtM besvarelserne. Der er godt nok en markant forskel på antallet af besvarelser – 24 ctr. blot 3, men KtM’erne er alle transseksuelle med næsten intet udsving.
Derimod varierer MtK’ernes kønsidentitetsforstyrrelse væsentligt mere. Gennemsnittet er 5,5, hvilket er en transvestit, der i stor udstrækning føler det rigtigt og behageligt at færdes som det modsatte køn. Den gennemsnitlige afvigelse er dog med 1,7 også væsentligt større, hvilket betyder, at MtK’ernes kønsidentitetsforstyrrelse svinger betydeligt mere. Lige fra personer med en lav kønsidentitetsforstyrrelse til fuldt transseksuelle.
Som forening kan vi glæde os over tallene for MtK’erne. Vi er landsforeningen for transvestitter og transseksuelle og vi kan her se, at de, der har deltaget i undersøgelsen, både er transvestitter og transseksuelle.

Hernæst er det undersøgt, om respondenterne på noget tidspunkt har følt sig chikaneret.

  Ja – I forbindelse med at gå på gaden Ja – Fra min familie Ja – Fra mine venner og bekendte Ja – Fra myndighedernes side Ja – På min arbejdsplads Ja
I alt
Nej
Antal 8 2 2 1 1 14 15
Andel 27,6 % 6,9 % 6,9 % 3,4 % 3,4 % 48,3 % 51,7 %

Nu ved vi ikke noget om, hvor udtalt chikanen har været, men det er altså ca. hver anden af respondenterne, der har været udsat for chikane.

24 ud af i alt 30 svarende til 80 % vil gerne hjælpe Trans-Danmark med forskellige ting. De sidste 6 ved ikke. Ingen har derfor totalt afvist at hjælpe.

Der er i alt afgivet 30 besvarelser på undersøgelsen. 73,3 % af respondenterne er medlemmer af Trans-Danmark.
Det beskedne antal på 30 besvarelser gør, at resultaterne ikke er statistisk signifikante. Det vil med andre ord sige, at der er så stor usikkerhed omkring så få besvarelser, at vi ikke med sikkerhed kan sige, at tilsvarende gælder for gruppen af transpersoner. Man skal derfor være forsigtig med ikke at overvurdere betydningen af tallene.

Undersøgelsen har dog givet en række nyttige oplysninger. Nogle er som forventet, medens andre er mere overraskende.

Vejle den 26. juli 2008

Pia Nielsen

Resultatet af Trans-Danmarks spørgeskemaundersøgelse i pdf-format baseret på de 30 besvarelser pr. 30. juni 2008.

* * *
[Til indhold] Rapporten over de i alt 39 besvarelser fra den 28. maj til udgangen af august 2008.
Offentliggjort den 9. november 2008.

Spørgeskemaundersøgelse
Vi har i Trans-Danmark fra maj til august måned gennemført en spørgeskemaundersøgelse på vores hjemmeside.
Da der kun var 30, der havde besvaret spørgeskemaet den 30. juni 2008, blev fristen for besvarelse forlænget til udgangen af august måned 2008. Det resulterede i yderligere 9 besvarelser, således at der i alt var 39 besvarelser.
Der blev derfor den 9. november 2008 udgivet en ny rapport på grundlag af de 39 besvarelser.

Hovedresultaterne skal her omtales.

Den gennemsnitlige alder på de, der har deltaget i undersøgelsen (kaldes herefter for respondenterne) er 48,8 år. Det svarer nogenlunde til det forventede.

Det første trin i undersøgelsen var at belyse hvilket køn respondenternes lever i – altså hvor mange af respondenterne lever i det køn, de er født som, og hvor mange lever i det modsatte og altså det ønskede køn. 61,1 % lever i det biologiske køn og 38,9 % lever i det ønskede køn.

Det næste trin var at fastslå fordelingen af, hvilket køn respondenterne søger arbejde i:

Det biologiske køn Det ønskede køn Ikke på arbejdsmarkedet Ønsker ej at svare I alt
16 18 2 3 39
47 % 53 %     100 %

Det fremgår altså, at næsten halvdelen af respondenterne ikke er på arbejdsmarkedet i det ønskede køn.
Sidste skridt er selve arbejdsløshedsprocenten blandt de – altså 18 af respondenterne, der er på arbejdsmarkedet i det modsatte af det biologiske køn altså det ønskede køn. Arbejdsløshedsprocenten er 50,0 %. Det skal sammenholdes med en generel arbejdsløshedsprocent på 1,6 %.

Respondenternes uddannelsesniveau giver følgende billede:

  Realeksamen Student Faglært Mellemlang uddannelse Mellemlang uddannelse
Antal 13 13 19 17 5,5 [1]
Andel 37,1 % 37,1 % 54,3 % 48,6 % 15,7 %
Befolkning   21,4 % 38,0 %   22,0 %

Kilde for befolkningstallene er Statistisk Årbog 2008,
1) Den ½ er en person under videregående uddannelse

Andelen af respondenterne, der er studenter, udgør 37,1 %, medens den andel af befolkningen, der er studenter, blot udgør 21,4 % eller ca. halvdelen. Dette bekræfter antagelsen om, at transpersoner i gennemsnit har en højere IQ end gennemsnittet af befolkningen.

Andelen af respondenterne, der har en videregående uddannelse udgør 15,7 %. Landsgennemsnittet udgør 22,0 %. Her ligger respondenterne altså under landsgennemsnittet, men p.g.a. af det lave antal besvarelser dog ikke så meget under, at der kan siges noget sikkert om situationen.

Respondenternes sprogkendskab er ligeledes blevet belyst. Det har givet følgende resultat:

  Engelsk Tysk Fransk Andet [2]
  Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig
Gennemsnit 2,6 2,2 1,4 1,0 0,4 0,2 0,8 0,6
Gns. afv. 1,1 1,2 1,2 1,0 0,5 0,3 1,0 0,8

2) Ikke specificeret hvilket
Skala:
0 Intet
1 Beskedent
2 Rimeligt
3 Godt
4 Forhandlingsniveau

Kendskabet til forskellige softwaresystemer samt kendskab til hardware er belyst og vises her efter omtrent samme inddeling som sprogkundskaberne.

  Outlook Word Access Excel Visio Project Publisher Hjemmesideudv. Databaseudv. Hardware
Gns. 2,1 2,1 0,9 1,5 0,2 0,3 0,7 0,6 0,7 1,1
Gns.
afv.
1,1 1,0 0,9 1,2 0,4 0,5 0,9 0,8 0,8 1,2

Skala:
0 Intet
1 Beskedent
2 Rimeligt
3 Godt
4 Superbruger

Blandt de 20 respondenter, der ikke lever i det ønskede køn samt ikke har ønsket at svare, findes der en række forskellige forklaringer. Det drejer sig om følgende:

  Ønsker ikke at leve i ønsket køn Af hensyn til arbejde Af hensyn til familie Ønsker ikke at besvare
Antal svar 6 10 6 2
Fordeling 27,3 % 45,5 % 27,3 %  

Der synes således ikke at være nogen tvivl om, at bekymringen for sit arbejde er hovedårsagen til, at blot 53 % af respondenterne søger arbejde i det ønskede køn. Derfor er problemstillingen omkring arbejdsmarkedsforhold større end arbejdsløshedsprocenten alene indikerer.

Kønsfordelingen af respondenterne er følgende:

  MtK KtM
Antal 34 5
Fordeling 87,2 % 12,8 %

Fordelingen synes således ikke repræsentativ for landets generelle fordeling af transpersoner. Kilde herfor er bl.a. Sexologisk Klinik, der anfører en fordeling på 60/40 for MtK/KtM.

Graden af kønsidentitetsforstyrrelse er ligeledes belyst i spørgeskemaundersøgelsen. Det har givet følgende resultat:

  KtM KtM Samlet
Gns. kønsidentitetsforstyrrelse 5,5 8,5 5,9
Gennemsnitlig afvigelse 1,8 0,4 1,9
Antal besvarelser 30 5 27

Skala:
0 Ingen kønsidentitetsforstyrrelse
1 Primært seksuelt betonet og ofte i forbindelse med onani
2 Større trang til at iføre sig det ønskede køns klædedragt. Udfordrende
3 Ønsker så vidt muligt at ligne det ønskede køn. Kun lidt seksuelt
4 Har følelse af velvære ved at være omklædt. Begynder at være udendørs
5 Man forsøger at ligne det ønskede køn fuldt ud. Tilpasses køn og alder
6 Føler sig meget som det ønskede køn. Færdes ofte offentligt
7 Personen lever delvis som det ønskede køn. Enkelte ønsker hormoner
8 Føler sig i et og alt som det ønskede køn. Tiltrukket af det ønskede køn
9 Føler sig i et og alt som det ønskede køn. Tiltrukket af det biologiske køn

Som det ses er der en markant forskel på MtK og KtM besvarelserne. Der er godt nok en markant forskel på antallet af besvarelser – 30 ctr. blot 5, men KtM’erne er alle transseksuelle med næsten intet udsving.
Derimod varierer MtK’ernes kønsidentitetsforstyrrelse væsentligt mere. Gennemsnittet er 5,5, hvilket er en transvestit, der i stor udstrækning føler det rigtigt og behageligt at færdes som det modsatte køn. Den gennemsnitlige afvigelse er dog med 1,8 også væsentligt større, hvilket betyder, at MtK’ernes kønsidentitetsforstyrrelse svinger betydeligt mere. Lige fra personer med en lav kønsidentitetsforstyrrelse til fuldt transseksuelle.
Som forening kan vi glæde os over tallene for MtK’erne. Vi er landsforeningen for transvestitter og transseksuelle og vi kan her se, at de, der har deltaget i undersøgelsen, både er transvestitter og transseksuelle.

Hernæst er det undersøgt, om respondenterne på noget tidspunkt har følt sig chikaneret.

  Ja – I forbindelse med at gå på gaden Ja – Fra
min familie
Ja – Fra mine venner og bekendte Ja – Fra myndighedernes side Ja – På min arbejdsplads Ja
I alt
Nej
Antal 9 2 2 1 2 16 16
Andel 28,1 % 6,3 % 6,3 % 3,1 % 6,3 % 50,0 % 50,0 %

Nu ved vi ikke noget om, hvor udtalt chikanen har været, men det er altså ca. hver anden af respondenterne, der har været udsat for chikane.

29 ud af i alt 39 svarende til 74 % vil gerne hjælpe Trans-Danmark med forskellige ting. De sidste 10 ved 7 ikke. 1 ønsker ikke at svare medens 2 har nægtet at hjælpe.

Der er i alt afgivet 39 besvarelser på undersøgelsen. Det beskedne antal gør, at resultaterne ikke er statistisk signifikante. Det vil med andre ord sige, at der er så stor usikkerhed omkring så få besvarelser, at vi ikke med sikkerhed kan sige, at tilsvarende gælder for gruppen af transpersoner. Man skal derfor være forsigtig med ikke at overvurdere betydningen af tallene.

Undersøgelsen har dog givet en række nyttige oplysninger. Nogle er som forventet, medens andre er mere overraskende.

Vejle den 9. november 2008

Pia Nielsen

Resultatet af Trans-Danmarks spørgeskemaundersøgelse i pdf-format på grundlag af de 39 besvarelser ved udgangen af august måned 2008.

* * *
[Til indhold] Spørgeskemaet

Spørgsmål 1. Hvem er du?
Navn  
E-mail  
Telefonnummer  
Ønsker ikke at besvare  
Spørgsmål 2. Hvor gammel er du?
Spørgsmål 3. Er du i arbejde?
Spørgsmål 4. Vil du gerne være i arbejde?
Spørgsmål 5. Hvis ja i spørgsmål 4, søger du arbejde i dit biologiske køn, eller i dit ønskede køn
Spørgsmål 6. Hvilken uddannelse har du? (afkryds alle der passer)  
Folkeskole
Realeksamen
Studentereksamen
Faglært
Mellemlang uddannelse (Udannelse der typisk varer 2 – 4 år)
Hvilken mellemlang uddannelse
Videregående uddannelse Uddannelse fra videregående uddannelsesinstitution typisk universitetet og som resultere i en kandidatgrad, master Ph.D. osv)
Husk at anføre hvilket speciale
Ønsker ikke at besvare
Spørgsmål 7. Øvrige kompetencer
Sproglige kompetencer mundtligt
Sprog
Engelsk
Tysk
Fransk
Andet
Sproglige kompetencer skriftligt
Sprog
Engelsk
Tysk
Fransk
Andet
IT Kompetencer
Office-pakken
Outlook
Word
Access
Visio
Project
Publisher
Andre områder
Udvikling af hjemmeside
Udvikling af databaser
Teknisk opbygning af pc
Øvrige kompetencer
Beskriv venligst, hvilke øvrige kompetencer, du besidder – herunder erhvervserfaring:
Spørgsmål 8. Lever du fuldtids i det ønskede køn?
Spørgsmål 9. Hvis ikke, hvad er årsagen?
Andre årsager, uddyb venligst
Spørgsmål 10. Hvilken gruppe tilhører du?
Spørgsmål 11. Hvis du tilhører Kvinde til mand gruppen. Hvilken beskrivelse passer så bedst på dig?
Ingen kønsidentitetsforstyrrelse
Primært seksuelt betonet og ofte i forbindelse med onani. Lille trang til at iføre sig mandetøj. For det meste undertøj
Større trang til at iføre sig mandetøj. Ofte udfordrende klædt i mandetøj. Stærkt seksuelt betonet.
Ønsker at klæde sig i mandetøj for i større udstrækning at ligne en mand. Ikke eller kun lidt seksuelt betonet. Drømmer om at bevæge sig uden for hjemmets fire vægge
Har tillige en indre følelse af velvære ved at være omklædt i mandetøj og identificerer sig ofte som en mand i den tid, hun er omklædt. Begynder så småt at bevæge sig uden for hjemmets fire vægge. Ikke eller kun lidt seksuelt betonet.
Den mandlige kønsidentitet er så stor og ønsket om at ligne en mand så meget som muligt gør, at der anskaffes og anvendes paryk ligesom brysterne strammes ind. Påklædningen søges tilpasset, så den passer til type og alder. Har et behov for at være socialt sammen med andre mennesker eller blandt andre mennesker medens pågældende er omklædt. Vil ofte have tanker om at være seksuelt sammen med en kvinde og har måske prøvet det.
Føler sig meget som mand, benytter enhver lejlighed til at klæde sig som en mand. Færdes ofte offentligt, men måske ikke i sit nærområde. Påklædning og udseende tilpasses til type og alder. Den seksuelle orientering vil for de flestes vedkommen være rettet mod mænd, men for en del vil den være rettet mod kvinder.
Følelsen af at være mand er så stor, at kvinden lever deltids som mand. Påklædning m.v. er som mænd i øvrigt. Enkelte ønsker kønshormonbehandling, men sjældent kønsskifteoperation. Ville gerne være født som mand. Den seksuelle orientering vil for de flestes vedkommen være rettet mod mænd, men for en del vil den være rettet mod kvinder
Føler sig i et og alt som mand. Lever fuldtids som mand. Påklædningen m.v. er som mænd i øvrigt. Er for de flestes vedkommende i et behandlingsforløb med henblik på kønsskifte, hvis ikke de har gennemgået den. Den seksuelle orientering er rettet mod mænd.
Føler sig i et og alt som mand. Lever fuldtids som mand. Påklædningen m.v. er som mænd i øvrigt. Er for de flestes vedkommende i et behandlingsforløb med henblik på kønsskifte, hvis ikke de har gennemgået den. Den seksuelle orientering er rettet mod kvinder.
Ønsker ikke at besvare
Spørgsmål 12. Hvis du tilhører gruppen Mand til Kvinde. Hvilken beskrivelse passer så bedst på dig?
Ingen kønsidentitetsforstyrrelse
Primært seksuelt betonet og ofte i forbindelse med onani. Lille trang til at iføre sig kvindetøj. For det meste lingeri.
Større trang til at iføre sig kvindetøj. Ofte udfordrende klædt i kvindetøj med ultrakorte nederdele og høje hæle. Stærkt seksuelt betonet
Ønsker at klæde sig i kvindetøj for i større udstrækning at ligne en kvinde. Ikke eller kun lidt seksuelt betonet. Drømmer om at bevæge sig uden for hjemmets fire vægge.
Har tillige en indre følelse af velvære ved at være omklædt i kvindetøj og identificere sig ofte som en kvinde i den tid han er omklædt. Begynder så småt at bevæge sig uden for hjemmets fire vægge. Ikke eller kun lidt seksuelt betonet.
Den kvindelige kønsidentitet er så stor og ønsket om at ligne en kvinde så meget som muligt gør, at der anskaffes og anvendes paryk, brystproteser og makeup. Påklædningen søges tilpasset, så den passer til type og alder. Har et behov for at være socialt sammen med andre mennesker eller blandt andre mennesker medens pågældende er omklædt. Vil ofte have tanker om at være seksuelt sammen med en mand og har måske prøvet det.
Føler sig meget som kvinde, benytter enhver lejlighed til at klæde sig som en kvinde. Færdes ofte offentligt, men måske ikke i sit nærområde. Påklædning og udseende tilpasses til type og alder. Den seksuelle orientering vil for de flestes vedkommen være rettet mod kvinder, men for en del vil den være rettet mod mænd.
Følelsen af at være kvinde er så stor, at manden lever deltids som kvinde. Påklædning m.v. er som kvinder i øvrigt om end ofte feminint, men også med benklæder i stedet for kjole. Enkelte ønsker kønshormonbehandling, men sjældent kønsskifteoperation. Ville gerne være født som kvinde. Den seksuelle orientering vil for de flestes vedkommen være rettet mod kvinder, men for en del vil den være rettet mod mænd.
Føler sig i et og alt som kvinde. Lever fuldtids som kvinde. Påklædningen m.v. er som kvinder i øvrigt. Er for de flestes vedkommende i et behandlingsforløb med henblik på kønsskifte, hvis ikke de har gennemgået den. Den seksuelle orientering er rettet mod kvinder.
Føler sig i et og alt som kvinde. Lever fuldtids som kvinde. Påklædningen m.v. er som kvinder i øvrigt. Er for de flestes vedkommende i et behandlingsforløb med henblik på kønsskifte, hvis ikke de har gennemgået den. Den seksuelle orientering er rettet mod mænd.
Ønsker ikke at besvare
Spørgsmål 13. Har du nogensinde følt dig chikaneret eller diskrimineret?
Spørgsmål 14. Vil du hjælpe Trans-Danmark, hvis passende projekter dukker op?
Spørgsmål 15. Har du nogle forslag til ting, som foreningen burde satse mere på?
Spørgsmål 16. Hvis du ikke er medlem af foreningen, hvad skal der så til for at du være det?

Trans-Danmarks ordliste og henstilling af 15. marts 2008 om anvendelse af ord og begreber.

Vist 682 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Trans-Danmarks ordliste og henstilling af 15. marts 2008 om anvendelse af ord og begreber.

Gennem årene har Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle gentagne gange konstateret, at der anvendes forskellige og ofte forkerte og/eller misvisende ord og begreber i artikler og i anden omtale af transvestitter og transseksuelle.
På engelsk findes en del ord, som i en vis udstrækning også anvendes i dansk sprogbrug – desværre ofte med forskellig udlægning af betydningen og nogle af pornografisk og nedladende karakter.

Trans-Danmark henstiller derfor at bruge de i ord og begreber, der er anført i ordlisten herunder.
I den udstrækning, det er hensigtsmæssigt for fuld forståelse af et ord, anbefales det at tilføje dets betydning første gang det anvendes.

Ordliste
Dansk Betydning og bemærkninger Engelsk
Fetichistisk transvestit En transvestit – oftest en mand, der ifører sig det modsatte køns tøj og typisk undertøj udelukkende eller primært af seksuelle grunde. Fetishistic transvestism
Juridisk kønsskifte 1. Betegnelse for processen med at få ændret kønsbetegnelse, personnummer og fornavn efter en gennemført kønsskifteoperation.
2. Betegnelse for muligheden for at få ændret kønsbetegnelse, personnummer og fornavn uden forudgående kønsskifteoperation.
 
Kønshormonbehandling Behandling med kønshormoner for at udvikle de sekundære kønskarakterer for det køn, som personen identificerer sig som og dæmpe det biologiske køns egenproduktion af kønshormoner. Hormone Replacement Therapy
Kønsidentitet Det køn, som en person i sit indre føler sig som. Gender identity
Kønsidentitetsforstyrrelse Uoverensstemmelse mellem en persons biologiske køn og det køn personen i sit indre føler sig som.
Forkortes nogle steder som KIF.
Andre bruger forkortelsen KIK – kønsidentitetskonflikt, men i samme betydning.
Gender identity Disorder,
Gender Disphoria Syndrom
Kønsskifteoperation Ændring af de ydre kønsorganer, så de svarer til det modsatte køns. Sex Reassignment Surgery (SRS),
Gender Reassignment Surgery (GRS),
Sex Change Operation,
Sex Change Surgery
Trans Kan anvendes som fællesbetegnelse for transvestitter og transseksuelle og som forstavelse i sammensatte ord.

Som eksempler på sammensatte ord kan nævnes:
transvestit, transseksuel, transkønnet, transperson, transbarn, transteenager.
Gennemgående, så er det sammensatte ord betegnelsen for den pågældendes kønsidentitet.

Oprindelsen er latinsk, hvor ordet er en forstavelse til andre ord med betydningen: over til, modsat.

Transgender
Transkvinde En kvinde, der inden sin kønsskifteoperation var en mand.
En transkvinde er udtryk for kvindens aktuelle kønsstatus. Forstavelsen trans viser, at hun har en fortid som mand.
Transwoman
Transkønnet Kan anvendes som fællesbetegnelse om transvestitter og transseksuelle. Transgender
Transmand En mand, der inden sin kønsskifteoperation var en kvinde.

En transmand er udtryk for mandens aktuelle kønsstatus. Forstavelsen trans viser, at han har en fortid som kvinde.

Transman
Transperson Kan anvendes som fællesbetegnelse om transvestitter og transseksuelle. Transgender
Transpolitik Politik om kønsidentitet, transvestisme og transseksualisme. Transgender policy
Transseksuel Person, der føler sig som tilhørende det modsatte køn.

Latinsk oprindelse bestående af ordene Trans og Sexus.
Trans er en forstavelse til andre ord med betydningen over til, modsat.
Sexus betyder køn.
Trans-sexus = transkøn = transseksuel altså en person, der føler sig som det modsatte køn.

Transsexual
Transvestit Person, der klæder sig i det modsatte køns tøj.

Latinsk oprindelse bestående af ordene trans og vestis.
Trans er en forstavelse til andre ord med betydningen over til, modsat.
Vestis betyder tøj, dragt, beklædning.
Trans-vestis = transvestit = en person – oftest en mand – i det modsatte køns tøj.

Transvestite
Crossdresser

Ordlisten og dermed de enkelte ord og begreber og disses betrydning blev drøftet og den herover gengivne ordliste godkendt på Trans-Danmarks generalforsamling den 15. marts 2015.

Bødeforlæg på 3.000 kr. den 23. juli 2007 sendt til B&O forhandler, Steffen Berg for ikke at ville betjene Kjole-Ole.

Vist 115 gange. Anklagemyndigheden ved Vestjyllands Politi i Viborg har tilsendt indehaveren af B&O forretningen i Viborg, Steffen Berg et bødeforlæg for forskelsbehandling på grund af race m.v. ved tirsdag den 14. november 2006 om formiddagen at have afvist at betjene Ole Steen Mortensen kendt som Kjole-Ole på samme vilkår som andre i sin forretning, fordi han var iført kjole.
Hvis Steffen Berg vælger at betale bøden, er sagen færdig. Vil han ikke betale den, kommer sagen for retten.
Trans-Danmark indgav den 25. november 2006 politianmeldelse til politiet i Viborg mod B&O-forretningsindehaver, Steffen Berg i Viborg i sagens anledning.

* * *
Artikel den 23. juli 2007 i Ekstra Bladet om bødeforlægget.
Artikel den 23. juli 2007 i Jyllands Posten om bødeforlægget.

Hvordan ser de transseksuelles organisationer på LBL? Karen M. Larsen juni 2007.

Vist 87 gange. Af Karen M. Larsen, juni 2007.
Der har nu i nogle år været en del debat om LBL’s attitude overfor transseksuelle og flere og flere kræver, at LBL skal organisere transseksuelle og generelt kæmpe for de transseksuelles sag.
Det må fastholdes, at kritikken ofte har været for ensidig. F.eks. er der for så vidt intet der hindrer transseksuelle i at melde sig ind i LBL, ligesom f.eks. også heteroseksuelle kan være med hos os, men LBL kæmper for tiden kun for homoseksuelles og biseksuelles rettigheder. Men også her sker der noget.

Det store spørgsmål er imidlertid om de transseksuelles foreninger selv ønsker, at LBL skal organisere ikke bare homoseksuelle og biseksuelle men også transseksuelle og hvordan de ser på at LBL evt. skulle melde sig på banen som interesseorganisation også for transseksuelle.

Jeg har derfor kontaktet de to foreninger, der fortiden organiserer transseksuelle, nemlig Patientforeningen For Transseksuelle og Trans-Danmark.

Patientforeningen For Transseksuelle
Patientforeningen For Transseksuelle (PFT) formål er ”at varetage interesser for alle transseksuelle i Danmark, såvel opererede som ikke opererede”. ”Patientforeningen mener ikke at man kan blande transvestisme og transseksualitet. Det betyder ikke at vi afviser transvestitter som medlemmer, men de kan blot ikke forvente at foreningen kan gøre noget for dem som gruppe. Vi vil til enhver tid prioritere arbejdet til fordel for transseksuelle.” Alle der kan stå inde for PFT’s vedtægter kan være medlem af foreningen, men man vil altså kun kæmpe for de transseksuelles sag. PFT blev stiftet den 1. marts 2003.

Alle eller de fleste af PFT’s godt og vel 35 medlemmer mener, at ordet ”transseksuel” reelt set er et uheldigt ord og at man i stedet for at tale om transseksuelle hellere skulle tale om mennesker, der er berørt af Harry Benjamins Syndrom (HBS). Harry Benjamins Syndrom handler om at ægte transseksualitet er en biologisk lidelse, der har sine rødder i at den berørte i fostertilstanden udviklede en kvindehjerne men en mandekrop hhv. en mandehjerne og en kvindekrop. Lidelsen kan dog kureres ved at den berørte får hormonbehandling og en kønsskifteoperation (eller en kønsbekræftelsesoperation som man foretrækker at kalde det) så kroppens køn kommer til at svare til hjernes køn. Dem der siger, at de er berørt af Harry Benjamins Syndrom, mener som udgangspunkt, at de ikke har noget tilfælles med transvestitter eller homoseksuelle. I sommeren 2006 var der en gruppe fra bestyrelsen i PFT som brød ud af foreningen og dannede en ny forening med navnet Patientforeningen for Anatomic Disorder (PAD). Denne forening antages dog at være sygnet hen.

Sophie Frederikke Schröder.

Sophie Frederikke Schröder

Jeg har kontaktet PFT’s forkvinde Sophie Frederikke Schröder for at høre hvordan PFT ser på muligheden for at LBL fremover kunne komme til at organisere transseksuelle og varetage de transseksuelles sag mfl.

Ville PFT være interesseret i en organisatorisk sammenlægning eller anden form for forpligtigende samarbejde med LBL?
Det kan jeg naturligvis ikke beslutte egenhændigt. Den slags skal ind omkring en generalforsamling. Men samarbejde mener jeg godt vi kan.

Hvordan ser PFT på muligheden for at LBL fremover målrettet ville organisere transseksuelle?
Som situationen er lige nu, tror jeg ikke at det er en god ide. Det skyldes blandt andet at der nu endelig er ved at ske en opblødning rent politisk. Og er der noget vi IKKE har brug for i den situation, er det en spredning af kræfter og ressourcer. Men jeg ta’r gerne en snak om emnet.

Ønsker PFT at LBL skal kæmpe også for de transseksuelles rettigheder?
Jeg tror ikke at LBL på nuværende tidspunkt kan gavne “kampen”. Det er jo f.eks. vigtigt at pointere at transseksualitet, på trods af betegnelsen, ikke har noget med seksualitet at gøre.

Hvilket forhold har PFT til LBL i dag?
Absolut godt, er i hvert fald mit indtryk.

Har PFT nogle andre ønsker eller forslag til LBL?
Ja, hvis I har medlemmer der er transseksuelle, ser vi gerne at de melder sig ind hos os. Det er billigt – kun 100,- pr. år. Det vil styrke os overfor politikerne. 🙂

Trans-Danmark
Trans-Danmark, landsforeningen for transvestitter og transseksuelle, blev stiftet i juni 2002 som en fortsættelse af at en mindre gruppe transvestitter og transseksuelle gennem et lille års tid på internettet havde drøftet forholdene for transvestitter og transseksuelle. Trans-Danmark optager som medlemmer transvestitter, transseksuelle, foreninger, virksomheder og andre, der kan tilslutte sig foreningens formål. Foreningens formål er at fremme befolkningens forståelse for og accept af transvestitters og transseksuelles særlige forhold og søge at sikre, at lovgivningen i størst mulig udstrækning tilgodeser sammes forhold. Trans-Danmark søger at blive paraplyorganisation for de mange grupperinger af transvestitter og transseksuelle, som findes rundt om i landet. Trans-Danmark har ca. 100 medlemmer hvoraf ca. 35 er transseksuelle.

Trans-Danmark giver i en skrivelse til Sundhedsudvalget i anledning af Enhedslistens folketingsbeslutningsforslag om transseksuelle/transkønnedes rettigheder udtryk for, at den rigtige betegnelse for disse er personer med en kønsidentitetsforstyrrelse, hvor transvetisk fetichist repræsenterer det laveste niveau af kønsidentitetsforstyrrelse, transvestit/transvestisme det mellemste niveau af kønsidentitetsforstyrrelse og transseksuel/transseksualisme repræsenterer det højeste niveau af kønsidentitetsforstyrrelse.

Karin Astrup

Karin Astrup

Jeg har kontaktet Trans-Danmarks forkvinde Karin Astrup for at høre hvordan Trans-Danmark ser på muligheden for at LBL fremover kunne komme til at organisere transseksuelle og varetage de transseksuelles sag mfl.

Ville Trans-Danmark være interesseret i en organisatorisk sammenlægning eller anden form for forpligtigende samarbejde med LBL?
Trans-Danmark er ikke interesseret i en organisatorisk sammenlægning med LBL af flere årsager.
Vi tror ikke på at LBL kan varetage vores interesser på samme måde som vi selv kan, da vi mener at vores problemstillinger vil drukne i LBL, blandt andet fordi vi som minoritetsgruppe ikke er særlig stor og LBL’s aktiviteter naturligt vil koncentrere sig om LBL emner.
Da vores medlemmer er meget forskellige, så findes der i blandt disse, især hos transvestitterne, en frygt for at de bliver opfattet som heteroseksuelle, hvis foreningen organisatorisk sammenlægges med LBL, hvilket de ikke ønsker. Denne gruppe ville vi være kede af at miste, da de er grundlaget for vores økonomi og dermed finansieringen af det politiske arbejde.
Men det betyder ikke at vi ikke vil indgå i et samarbejde med LBL, idet vi allerede gennem vores arbejde i Transgender Network Europe (TGEU) arbejder sammen med ILGA. Flere af medlemsorganisationerne i TGEU er underafdelingerne af lokale bøsse/lesbiske organisationer, oftest fordi disse organisationer er meget små og ikke særlig velorganiserede.

Hvordan ser Trans-Danmark på muligheden for at LBL fremover målrettet ville organisere transseksuelle?
Som nævnt ovenfor er det jo ikke usædvanligt at mange transgender grupper er en del af BLBT organisationerne; men jeg tror det er svært her i landet, bl.a. fordi der pt. findes flere mindre grupper som hver især har deres egen agenda, og som i nogens tilfælde er ”fundamentalistisk”.
De danske trans-organisationer har i forvejen svært ved at arbejde sammen. Hvis du tager Patientforeningen For Transseksuelle, PFT, så vil denne forening ikke arbejde sammen med os om forbedringer af de transseksuelles vilkår, fordi vi har transvestitter blandt vore medlemmer, så en sammenlægning med LBL kan jeg slet ikke forestille mig. Jeg ved at ALMA (Alternative Maskuliniteter) har holdt nogle arrangementer i LBL’s lokaler i København.
Men for at komme tilbage til muligheden for at LBL fremover vil organisere transseksuelle, så vil jeg ikke afvise det, blandt andet fordi LBL økonomisk er meget stærkere end det splittede transseksuelle miljø.

Ønsker Trans-Danmark at LBL skal kæmpe også for de transseksuelles rettigheder?
Vi støtter principielt alle som vil kæmpe for at forbedre de transkønnedes vilkår.
Hvad der er vigtigt for os er at dem der taler vores sag, forstår at problemstillingerne er mere komplekse end bare det at have en diagnose der hedder transseksualisme.
Der findes problemstillinger som fuldtids transvestitter skal slås med i dagligdagen, som er de samme som mange præoperative transseksuelle har.
Der er ingen tvivl om at LBL har en politisk pondus som ingen trans-forening har; men det har også taget LBL mange år at nå dertil.
Trans-Danmark har den opfattelse, at når mange vil gå ind i kampen for transseksuelles rettigheder, så er man nødt til at koordinere indsatsen, så man formulerer fælles mål; og det er her at den største udfordring ligger. Tager man PFT eller udbryderne derfra PAD, så taler de om HBS (Harry Benjamins Syndrom) som om det er et anerkendt udtryk; men det er noget som de mest fanatiske transseksuelle har opfundet, og som mener at den eneste måde folk kan ”bekræfte” deres køn er igennem en operation. Et argument vi bestrider, da vi er af den opfattelse at kønnet primært er en mental tilstand.

Hvilket forhold har Trans-Danmark til LBL i dag?
Vores forhold til LBL er begrænset til at vi tidligere benyttede nogle af LBL’s lokaler til arrangementer i Århus, derudover har vi gennem Erwin Jöhnk haft nogle sonderinger om hvorledes man kunne samarbejde; men de er aldrig kommet rigtigt i gang.
Vi er interesserede i at få en eller anden form for samarbejde i gang; blandt andet fordi vi i forvejen igennem TGEU har et samarbejde med ILGA; og vi mener at vi kan lære af hinanden.

* * *

Alt i alt ser det ud til, at de transseksuelles organisationer ikke har noget ønske om at indgå i en organisatorisk sammenlægning med LBL eller om at LBL skal være den organisation, der skal stå for at kæmpe for de transseksuelles rettigheder. Derimod er der et ønske om eller i hvert fald en interesse i at samarbejde med LBL.

B&O forhandler i Viborg den 25. november 2006 politianmeldt af Trans-Danmark for ulovlig forskelsbehandling af Kjole-Ole.

Vist 128 gange. Tirsdag formiddag den 14. november blev Kjole-Ole afvist i B&O forretning i Viborg.

Den 25. november 2006 indgav Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle politianmeldelse mod Steffen Berg, indehaver af B&O forretningen, Sankt Mathias Gade 30, 8800 Viborg til politimesteren i Viborg for overtrædelse af Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.

28. november 2006.
Foreningens kasserer, Jane Johansen har været i kontakt med Kjole-Ole og oplyser følgende om kontakten:
“Det var en rigtig hyggelig samtale, hvor det er mit indtryk, at Kjole-Ole nærmest var benovet over, at vi som forening havde reageret på den lovovertrædelse, han er blevet udsat for.”
I samtalen fremgik det også, at Kjole-Ole ønsker radioforhandleren, der har forulempet ham, straffet, og at en undskyldning fra B&O ikke er fyldestgørende. Kjole-Ole savner også en personlig undskyldning fra radioforhandleren.
Kjole-Ole oplyste også, at han pga. sygdom ikke magter at føre sagen videre og er, som det også fremgår af ovenstående, glad for at Trans-Danmark har indgivet politianmeldelse.

Herunder gengives politianmeldelsen.

Politimesteren i Viborg
Rødevej 1,
8800 Viborg.

Lørdag den 25. november 2006

Politianmeldelse

På vegne af foreningen Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle indgiver jeg hermed politianmeldelse mod

Steffen Berg,
indehaver af B&O-forretningen,
Sankt Mathias Gade 30, 8800 Viborg,

for overtrædelse af “Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.” ved tirsdag den 14. november 2006 om formiddagen at have afvist at betjene Ole Steen Mortensen kendt som Kjole-Ole på samme vilkår som andre i sin forretning med ordene “Jeg synes, du skal gå hjem og tage din mors tøj af. Så er du velkommen i butikken”.

Til underbygning af anmeldelsen henvises til sagens omtale på
1)
Viborg Stifts Folkeblad’s hjemmeside den 15. november 2006 på adressen:
[Artiklen findes ikke mere. /Tina Thranesen.] hvor blandt andet følgende udtalelse ses anført:

“Jeg synes, du skal gå hjem og tage din mors tøj af. Så er du velkommen i butikken. Sådan vedgår Steffen Berg, at han i går afviste Ole Steen Mortensen som kunde i B&O-forretningen på hjørnet af Sct. Mathias Gade og Dumpen tirsdag formiddag.”

2)
Hjemmesiden “Com on” den 17. november 2006 på adressen http://www.comon.dk/nyheder/B-O-forhandler-Kjole-Ole-valgte-selv-at-ga-1.149359.html hvor blandt andet følgende udtalelse ses anført:
“Jeg sagde det faktisk for at hjælpe ham lidt. Jeg opfatter det som om, han har nogle indestængte behov. Han vil ud og vise verden, at han godt tør at gå iklædt dametøj, denne gang var det et lyserødt miniskørt, så han kan fremvise hans behårede ben. Personligt så støder det mig. Jeg synes det er ulækkert og perverst. Han forsøger at trække sin perverse seksualitet ned over hovedet på mig”.

3)
Viborg Stifts Folkeblad’s hjemmeside den 25. november 2006 på adressen:
[Artiklen findes ikke mere. /Tina Thranesen.] hvoraf blandt andet fremgår, at Bang & Olufsen i Struer, har sendt Ole Steen Mortensen en skriftlig uforbeholden beklagelse, der ligner en meget stor undskyldning for den ulovlige forskelsbehandling.

4)
Viborg Stifts Folkeblad’s hjemmeside den 25. november 2006 på adressen:
[Artiklen findes ikke mere. /Tina Thranesen.] hvoraf blandt andet fremgår, at indehaveren af forretningen – Steffen Berg – af Bang & Olufsen har fået en kraftig reprimande på grund af sagen.

Det er foreningens opfattelse, at Ole Steen Mortensen kendt som “Kjole-Ole” har været udsat for forskelsbehandling alene på grund af, at han var iført kvindetøj.
Dette synspunkt synes Bang & Olufsen i Struer også at dele jf. deres skriftlige beklagelse til Ole Steen Mortensen og reprimanden over for Steffen Berg.

Uagtet det måske af artiklen i Viborg Stifts Folkeblad af 25. november 2006 (nr. 3) kan synes, at Ole Steen Mortensen ikke ønsker videre foretaget, så er det foreningens opfattelse, at der bør rejses tiltale mod Steffen Berg, idet det er væsentligt for alle transvestitter og transseksuelle, at en adfærd som Steffen Berg, har udvist bliver påtalt og straffet og dermed også for at modvirke, at Steffen Bergs holdning og handlemåde af andre erhvervsmæssige eller almennyttige virksomhed bliver opfattet som lovlige.

Foreningen har forståelse for, at Ole Steen Mortensen måske ikke ønsker videre foretaget, men i og med, at han er stået offentligt frem med fulde navn og billede i Viborg Stifts Folkeblad, er det foreningens opfattelse, at han må tåle de ulemper, som en straffesag mod Steffen Berg eventuelt må give ham.
Hensynet til “almenheden” primært forstået som alle transvestitter og transseksuelle i landet må i den sammenhæng vægtes højere.

De nævnte hjemmesider vises i kopi.

Med venlig hilsen.
Torben Tina Schuldt, næstformand i Trans-Danmark

* * *
Anmeldelsen i pdf-format.

Samarbejde i foreningerne til gavn for alle transpersoner. 16. april 2005.

Vist 28 gange. Lørdag den 16. april 2005 samledes repræsentanter for foreningerne Transvestitforeningen i Danmark – TiD, TS-Kontakt og trans-danmark.dk indkaldt af Erwin Jöhnk fra TS-Kontakt og afholdt hos Jane Johansen i Vivild på Djursland. Patientforeningen
for Transseksuelle – PfT
var indbudt, men var ikke mødt.

Tilstede:
Katja Tordrup, formand for TiD
Karin Astrup, formand for trans-danmark.dk
Erwin Jöhnk, formand for TS-Kontakt
Tina Thranesen, trans-danmark.dk
Jane Johansen, TS-Kontakt referent.

Som resultat af mødet kan nævnes, at TiD og trans-danmark.dk var enige om:

  1. At formændene for foreningerne tildeles frit medlemsskab i de øvrige foreninger.
  2. At foreningerne skal samarbejde så tæt som muligt.
  3. At foreningernes arrangementer og møder som udgangspunkt skal være åbne således, at”ikke-medlemmer” også kan deltage.
    Enkelte arrangementer vil dog fortsat være forbeholdt medlemmer.
  4. At lave omkring otte arrangementer for transpersoner rundt i hele landet ud over foreningernes faste mødeaftener,
    og at der helst skal være repræsentanter fra en eller flere af foreningerne blandt deltagerne.
    Foreningerne er indstillet på at leje egnede lokaler, hvis det ikke kan foregå i privat regi.
    At der under møderne gerne må være et indslag i form af foredrag, demonstrationer eller lignende.
  5. At der fortsat skal arbejdes for at påvirke myndigheder og lovgivningsprocesser for at forbedre forholdene for transpersoner – især i relation til transseksuelle.
  6. At oplysningsarbejdet over for skoler og offentligheden skal styrkes.
  7. At tage vel mod Tina Thranesens tilbud om en fælles arrangementskalender, som kan bringes på både foreningernes hjemmesider og private hjemmesider, således at alle arrangementer omtales ensartet flest muligt steder.

Det var et yderst positivt møde, som tegner godt for det fremtidige samarbejde til gavn for alle transpersoner.

19. april 2005.
Tina Thranesen.