L 86. Bilag 1. Høringsskrivelse af 2. oktober 2010 fra Trans-Danmark til Beskæftigelsesministeriet og høringsnotat af 10. november 2010.

Vist 132 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Det Politisk-Økonomiske Udvalg – PØU – i Folketinget gennemgår i høringsnotatet, der blev offentliggjort den 1. december 2010, de indkomne høringssvar til lovudkastet af 29. september 2010 til lovforslag L 86 og knytter bemærkninger til dem.
Det Politisk-Økonomiske Udvalg – PØU – anfører følgende:
Af høringsberettigede organisationer mv. har følgende afgivet høringssvar:
Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, KL, Landsorganisationen i Danmark, FTF, Kristelig Fagbevægelse, Institut for Menneskerettigheders, Ligebehandlingsnævnet, Kvinderådet, Kvinfo, og Foreningen for Kønsforskning i Danmark.

Derudover har Dansk Magisterforening og Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle afgivet høringssvar.

Det er kun høringssvaret fra Trans-Danmark, som har et transrelateret forhold. Derfor gengives herunder alene Trans-Danmarks høringsskrivelse og udvalgets bemærkninger dertil.

Indhold
Høringsskrivelsen fra Trans-Danmark
Bemærkningerne fra Det Politisk-Økonomiske Udvalg – PØU til høringsskrivelsen.
Kildehenvisning

* * *
[Til indhold] Høringsskrivelsen fra Trans-Danmark
Den 10. oktober 2010 sendte Trans-Danmark der herunder gengivne høringssvar dateret den 2. oktober 2010 til Beskæftigelsesministeriet vedrørende det fremsatte udkast til ændring af tre love om ligestilling og Institut for Menneskerettigheder.

Beskæftigelsesministeriet
Att. Lise Fangel
Afdelingschef
lfa@bm.dk

Lørdag, den 2. oktober 2010

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love (Institut for Menneskerettigheders kompetence i forhold til køn).

Trans-Danmark kan overordnet tilslutte sig udkastet til lovforslag, men mener, at der er nogle forhold, hvor udkastet ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, med tilkendegivelser fra førende menneskerettighedsorganisationer og -eksperter eller følger nutidig lovgivning, som det ses i andre lande.

Foreningen har følgende bemærkninger
  1. Institut for Menneskerettigheders øgede indflydelse
  2. Tilføjelsen af “køn,” ændres til “personens køn, udtrykt køn eller kønsidentitet,”
  3. Unøjagtig gengivelse af direktivtekster i udkastet
  4. Noter

1) [Indhold] Institut for Menneskerettigheder
Institut for Menneskerettigheder har ved flere lejligheder beskæftiget sig med forhold af betydning for transkønnede [1]. Foreningen ser derfor yderst positivt på, at instituttet får en endnu større rolle at spille, da det helt sikker vil medvirke til en øget forståelse for og accept af transkønnede og dermed forbedrede forholdene for transkønnede personer.

2) [Indhold] Tilføjelsen af “køn,” ændres til “personens køn, udtrykt køn eller kønsidentitet,”
Trans-Danmark kan tilslutte sig intentionerne i udkastet til lovforslag om at tilføje “køn” i de omhandlede love.
Imidlertid er ordet/begrebet “køn” for snævert til på behørig vis at omfatte alle personer. At det er tilfældet bliver reelt værre ved, at det netop drejer sig om love omhandlende ligebehandling, ligestilling og menneskerettigheder.
Ved kun at anvende ordet køn, sker der reelt en diskrimination af transkønnede, hvilket i særdeleshed må siges at være yderst uheldigt i udkastet til en lov, som netop omhandler ligebehandling og ligestilling.

Ordet “køn” er ikke et dækkende ord for de kønslige forhold – at opfatte kønnet som enten mandligt eller kvindeligt er utilstrækkeligt. Det har det aldrig været. I de senere år er det også blevet mere og mere tydeligt, at kønnet er mangfoldigt.
Til belysning af kønnet skal følgende anføres:
Det biologiske køn kommer til udtryk både på genetisk niveau via kønskromosomerne (som ikke kan ændres), og anatomisk via kroppens kønstegn (som kan ændres) mv.
Det oplevede køn er det køn, den enkelte føler at have. De fleste af os har en klar opfattelse af, hvilket køn vi tilhører.
Det udtrykte køn er enhver form for kønsmanifestation: Navn, påklædning, adfærd, kropslige kønsudtryk, f.eks. hår, mmm.
Socialt køn er den kollektive forståelse af køn. Det er de normer og forståelser af køn, som opbygges i et samfund – det, at vi i en kultur anser nogle kønsudtryk for at være feminine, andre for at være maskuline. På den måde er det sociale køn resultatet af alle individers kommunikation om køn med hinanden.
Transperson eller transkønnet er en fællesbetegnelse for personer, der gennem sine kønsudtryk og/eller kønsidentitet afviger fra en binær kønsnorm eller fortolker sine biologiske køn på en ikke-konventionel måde.

At ordet/begrebet “køn” ikke er tilstrækkeligt dækkende fremgår endvidere tydeligt af udtalelser og beskrivelser fra internationalt anerkendte menneskerettighedsforkæmpere og -organisationer.

Europarådets menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg anfører i sin rapport af 29. juli 2009 – Human Rights and Gender Identity [2] – at kønsidentitet bør nævnes specifikt i lovgivningen.
Yogyakarta principperne [3] blev udarbejdet af 29 internationale menneskerettighedseksperter og offentliggjort den 26. marts 2007 i Geneve i forbindelse med FN’s Menneskerettighedsrådsmøde.
I principperne fastslås bl.a., at staterne skal tage alle nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger for fuldt ud respektere og juridisk anerkende enhver persons selvdefinerede kønsidentitet.
Norge har indset det rimelige i, at transkønnede nævnes specifikt i diskriminationslovgivningen, hvilket vil ske i efteråret 2010.[4] Rådet for Den Europæiske Unions Menneskerettighedsgruppes værktøjskasse af 17. juni 2010 til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for LGBT personer [5] I værktøjskassen er der ikke specifikt noget om, at transkønnede direkte skal nævnes i lovgivningen, men det ligger i hele teksten, at det bør være tilfældet.

Som det ses, er det fra flere internationalt anerkendte menneskerettighedsforkæmpere og -organisationer anført, at transkønnedes forhold skal respekteres og beskyttelse af disse direkte anføres i lovgivningen, hvilket som anført netop er ved at ske i Norge.

Tidligere ligestillingsminister nu beskæftigelsesminister, Inger Støjberg anførte i sin skrivelse af 9. december 2009 “Institut for Menneskerettigheder skal vurdere forskelsbehandling på grund af køn“[6], at “Danmark skal blive bedre til at hjælpe borgere, der bliver uretfærdig behandlet på grund af køn” og beskæftigede sig bl.a. med at bringe den danske lovgivning i overensstemmelse med EU’s ligebehandlingsdirektiv.
Det vil derfor være et paradoks, at netop den lovgivning, hun skrev om, i sig selv skal medføre forskelsbehandling af personer på grund af deres køn – på grund af, at der ikke er overensstemmelse mellem deres fødte køn og deres kønsidentitet.
Det vil også være naturligt, at Danmark efterlever ånden i direktivet og følger de mange anbefalinger om specifikt at nævne transkønnethed i dansk lovgivning.

Trans-Danmark må derfor stærkt henstille, at foreningens forslag om at ændre tilføjelsen af ordet/begrebet “køn,” til “personens køn, udtrykt køn eller kønsidentitet,” bliver imødekommet.

3) [Indhold] Unøjagtig gengivelse af direktivtekster i udkastet
I bemærkningerne til udkastets §§ 2 og 3 anføres afslutningsvis: “Der er tale om en ordret gengivelse af direktivteksten.“[7] Det er korrekt vedrørende § 3, men ukorrekt vedrørende § 2.
Vedrørende § 2.
Der anføres i § 18 “. herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med deres klager over forskelsbehandling.”.
Direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006
Der anføres i Kapitel 2, Artikel 20, nr. 2, a “. bistå ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager.”.
I udkastteksten mangler ordene “i forbindelse”.

Endvidere er der forskel i teksterne i direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006, som vedrører udkastets § 2 og direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004, der vedrører udkastets § 3.
Som anført herover, så er teksten i Direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006″… bistå ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager …”.
I direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004, Kapitel III, Artikel 12, nr. 2, a anføres “… give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at få behandlet deres klager …”.

Den engelsksprogede originaludgave af begge direktiver har følgende enslydende tekst “… providing independent assistance to victims of discrimination in pursuing their complaints …”, der oversat til dansk lyder “. yde uafhængig bistand til ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager.”.

Det må dermed konstateres, at teksterne i udkastet til lovforslaget hverken i § 2 eller i § 3 er en korrekt ordret gengivelse af direktivteksterne.

Trans-Danmark vil derfor henstille, at teksten i §§ 2 og 3 ændres til:

“. herunder ved at yde uafhængig bistand til ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager over forskelsbehandling.”, så teksterne bliver i overensstemmelse med direktivteksterne.

Karin Astrup
Formand for Trans-Danmark

[Indhold] Noter
  1. [Retur] Institut for Menneskerettigheder
    Skrivelser mm. fra Institut for Menneskerettigheder til støtte for transkønnedes forhold

    1. Institut for Menneskerettigheder støtter Trans-Danmark i deres høringssvar om navnelovsbetænkningen. (20. september 2004)
    2. Legal Study on Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation – Denmark. (Februar 2008)
    3. Høringssvar af 20. marts 2009 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. ændring af pasbekendtgørelsen.
    4. Høringssvar af 12. maj 2010 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. udkast til ændring af pasbekendtgørelsen.
    5. The social situation concerning homophobia and discrimination on grounds of sexual orientation in Denmark. (Marts 2009) Udarbejdet af Cowi for Institut for Menneskerettigheder.
  2. [Retur] Thomas Hammarbergs rapport – Human Rights and Gender Identity – af 29. juli 2009
    II. International Human Rights Law

    1. In order to overcome this limitation in coverage of all transgender persons, there is an opportunity to include ‘gender identity’ explicitly as a discrimination ground in future EU Directives through the review of the EU Gender Directives in 2010.
    2. The recognition of gender identity as one of the universally protected discrimination grounds has also been voiced by the UN High Commissioner for Human Rights: “Neither the existence of national laws, nor the prevalence of custom can ever justify the abuse, attacks, torture and indeed killings that gay, lesbian, bisexual, and transgender persons are subjected to because of who they are or are perceived to be. Because of the stigma attached to issues surrounding sexual orientation and gender identity, violence against LGBT persons is frequently unreported, undocumented and goes ultimately unpunished. Rarely does it provoke public debate and outrage. This shameful silence is the ultimate rejection of the fundamental principle of universality of rights”
    3. Statement of the Office of the UN High Commissioner for Human Rights to the International Conference on LGBT human rights, Montreal 26 July 2006, available at
      http://www.unhchr.ch/huricane/huricane.nsf/0/B91AE52651D33F0DC12571BE002F172C?opendocument

    III. Specific human rights issues
    “. Discrimination based on gender identity is not explicitly covered in legal frameworks in a large majority of Council of Europe member states..”, og “. This results not only in a situation of legal uncertainty as to the precise protection of transgender persons from discrimination, but also in a much lower level of protection of transgender persons..”

    V. Recommendations to Council of Europe member states
    Member states of the Council of Europe should:
    1. Implement international human rights standards without discrimination, and prohibit explicitly discrimination on the ground of gender identity in national non-discrimination legislation. The Yogyakarta Principles on the Application of International Human Rights Law in relation to Sexual Orientation and Gender Identity should be used to provide guidance for national implementation in this field.

  3. [Retur] Yogyakarta principperne blev udarbejdet af 29 internationale menneskerettighedseksperter og offentliggjort den 26. marts 2007 i Geneve i forbindelse med FN’s Menneskerettighedsrådsmøde.
    PRINCIPLE 3. The Right to recognition before the law
    States shall:
    b) Take all necessary legislative, administrative and other measures to fully respect and legally recognise each persons self-defined gender identity;

  4. [Retur] Nordisk Institutt for Kunnskap om Kjønn – NIKK – oplyste i en artikel den 22. september, at Norge vil i efteråret 2010 vedtage en ny diskriminationslov i hvilken transpersoner specifikt bliver nævnt.
    [Artiklen findes ikke mere – url’en fjernet. Tina Thranesen.]
  5. [Retur] Rådet for Den Europæiske Unions Menneskerettighedsgruppes værktøjskasse af 17. juni 2010 til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for LGBT personer
    http://register.consilium.europa.eu/pdf/da/10/st11/st11179.da10.pdf

  6. [Retur] Skrivelse af 9. december 2009 fra daværende ligestillingsminister nu beskæftigelsesminister, Inger Støjberg
    Institut for Menneskerettigheder skal vurdere forskelsbehandling på grund af køn
    Danmark skal blive bedre til at hjælpe borgere, der bliver uretfærdig behandlet på grund af køn. Derfor vil minister for ligestilling, Inger Støjberg give Institut for Menneskerettigheder kompetence til at se på forskelsbehandling på grund af køn.
    Institut for Menneskerettigheder skal foretage uafhængige undersøgelser og offentliggøre rapporter og komme med henstillinger, hvis der er tale om forskelsbehandling. Instituttet varetager i forvejen de samme opgaver i forbindelse med race og etnicitet.
    EU Kommissionen har i to år set på, hvordan ligebehandlingsdirektivet er implementeret i den danske ligestillingslovgivning. Undervejs er en lang række spørgsmål og tvivlsspørgsmål blevet afklaret. Tilbage står kun, at kommissionen ikke mener, at Danmark i tilstrækkeligt omfang bistår borgere, der er ofre for forskelsbehandling og ikke har et uafhængigt organ, der kan lave undersøgelser vedrørende forskelsbehandling på grund af køn. Det følger regeringen nu op på.
    – Ved at inddrage Institut for Menneskerettigheder har vi fundet den bedste løsning på, hvordan vi kan opfylde de sidste krav i direktivet, og samtidig lægger forslaget sig op af Kommissionens egen anbefaling.
    Vi har i forvejen Ligebehandlingsnævnet, hvor man gratis kan få behandlet klager over forskelsbehandling. Nu får vi også samlet ekspertisen til en uafhængig bistand til borgere – uanset hvilken diskrimination man er udsat for.
    Samtidig får vi mulighed for at få samlet viden på flere områder. Ekspertisen til at se på diskrimination ligger allerede i Institut for Menneskerettigheder, og det er fagligt fornuftigt, at de derfor også behandler ligestillingsspørgsmål”, siger minister for ligestilling Inger Støjberg.
    http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddelelser/Arkiv/2009/1209%20Institut%20for%20Menneskerettigheder%20
    skal%20vurdere%20forskelsbehandling%20paa%20grund%20af%20koen.aspx

  7. [Retur] Udkast til lovforslag, § 2 – lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov mv.
    1. § 18 affattes således:
    § 18 Institut for Menneskerettigheder har til opgave at fremme, evaluere og overvåge samt støtte ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.”

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/54/EF af 5. juli 2006
    KAPITEL 2 – Fremme af ligebehandling – dialog
    Artikel 20 – Ligebehandlingsorganer
    2. Medlemsstaterne sikrer, at disse organer også har kompetence til:
    a) at bistå ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager over forskelsbehandling, uden at det berører de rettigheder, ofrene, foreningerne, organisationerne og andre juridiske personer, jf. artikel 17, stk. 2.
    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:204:0023:0036:da:PDF

    DIRECTIVE 2006/54/EC OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL of 5 July 2006
    CHAPTER 2
    Promotion of equal treatment – dialogue
    Article 20
    Equality bodies
    2. Member States shall ensure that the competences of these
    bodies include:
    (a) without prejudice to the right of victims and of associations, organisations or other legal entities referred to in Article 17(2), providing independent assistance to victims of discrimination in pursuing their complaints about discrimination;
    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:204:0023:0036:EN:PDF http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:204:0023:0036:EN:PDF

    Udkast til lovforslag, § 3 – lov om ligestilling af kvinder og mænd
    1. Efter § 13 i indsættes i Kapitel 5:
    Institut for Menneskerettigheder
    § 14. Institut for Menneskerettigheder har til opgave at fremme, evaluere og overvåge samt støtte ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn herunder ved at give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uvildige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre uvildige rapporter og fremsætte henstillinger om ethvert spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.

    RÅDETS DIREKTIV 2004/113/EF af 13. december 2004
    KAPITEL III
    ORGANER TIL FREMME AF LIGEBEHANDLING
    Artikel 12
    2. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede organer også har kompetence til at:
    a) give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, jf. artikel 8, stk. 3.
    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:373:0037:0043:DA:PDF

    COUNCIL DIRECTIVE 2004/113/EC of 13 December 2004
    CHAPTER III
    BODIES FOR THE PROMOTION OF EQUAL TREATMENT
    Article 12
    2. Member States shall ensure that the competencies of the bodies referred to in paragraph 1 include:
    (a) without prejudice to the rights of victims and of associations, organisations or other legal entities referred to in Article 8(3), providing independent assistance to victims of discrimination in pursuing their complaints about discrimination;
    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:373:0037:0043:EN:PDF

(Røde markering foretaget af Trans-Danmark for tydelighedens skyld).

* * *
[Til indhold] Bemærkninger fra Det Politisk-Økonomiske Udvalg – PØU
Trans-Danmark finder overordnet, at der er nogle forhold, hvor lovforslaget ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, med tilkendegivelser fra førende menneskerettighedsorganisationer og – eksperter eller følger nutidig lovgivning, som ses i andre lande. Trans-Danmark er yderst positiv overfor, at Instituttet får en endnu større rolle at spille og er sikre på, at det vil medvirke til en øget forståelse for og accept af transkønnede og dermed forbedre forholdene for transkønnede
personer.
Ved kun at anvende ordet køn, sker der reelt en diskriminering af transkønnede og det foreslås, at tilføjelsen “køn” ændres til personens køn, udtrykt køn eller kønsidentitet.
Kommentar:
Forskelsbehandling af transkønnede er også omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn, og transkønnedes forhold vil derfor være omfattet af lovforslaget.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Høringssvaret i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende bilag 1 – høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat fra beskæftigelsesministeren.
Alle høringssvar herunder høringssvaret fra Trans-Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Høringsnotatet med bemærkninger til de indkomne høringssvar i pdf-format hos Folketinget.

L 130. Bilag 2. Spgsm. 1. Trans-Danmarks bemærkninger af 13. marts 2010 til lovforslaget. Spgsm. den 15. marts 2010. Svar den 25. marts 2010.

Vist 71 gange. Trans-Danmark skrev den 13. marts 2010 til Sundhedsudvalget om L 130 – Samling: 2009-10 – om forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet mv., lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love.
Sundhedsudvalget stillede samme dag spørgsmål 1 om henvendelsen til sundhedsminister, Bertel Haarder, der svarede den 25. marts 2010.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

Til indhold] Henvendelsen

Folketinget, Att.: Sundhedsudvalget
Christiansborg, 1240 København K.
Den 13. marts 2010
Bemærkninger til L 130 – Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet mv. fremsat den 3. marts 2010.

Trans-Danmark må beklageligvis konstatere, at ministeren ikke har benyttet lejligheden til at sikre transkønnede en klagemulighed i tilfælde, hvor Sundhedsstyrelsen giver afslag på tilladelse til en kønsskifteoperation (tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte).

Foreningen foreslår derfor, at der i lovforslagets § 7, der lyder:
§ 7. Sundhedsstyrelsens afgørelser m.v. efter § 88 i sundhedsloven eller regler fastsat i medfør heraf kan påklages til Patientombuddet.
sker en tilføjelse, således at den lyder:
§ 7. Sundhedsstyrelsens afgørelser m.v. efter §§ 88 og 116 i sundhedsloven eller regler fastsat i medfør heraf kan påklages til Patientombuddet.

Ifølge sundhedslovens § 115 kan en person få tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte. Ifølge § 116 kan ministeren for sundhed- og forebyggelse give tilladelse til kastration. Ministeren har ifølge bekendtgørelse om sterilisation og kastration, § 5 overdraget kompetencen til Sundhedsstyrelsen.

Med lovforslagets § 7 indføres der mulighed for at klage over afgørelser truffet af Sundhedsstyrelsen og tilkendegives samtidig, at uagtet Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed, skal det være muligt at klage over styrelsens afgørelser.

Ved at lave den foreslåede tilføjelse i lovforslagets § 7 får transkønnede mulighed for at klage over et eventuelt afslag på en kønsskifteoperation – en mulighed, som der ikke eksisterer i dag.

Transkønnede, der får afslag på tilladelse til en kønsskifteoperation, har sædvanligvis levet som deres ønskede/følte køn i adskillige år og været i et flerårigt observationsforløb på Sexologisk Klinik. Et afslag på tilladelse til en kønsskifteoperation er yderst alvorligt for dem – grænsende til og for nogle måske ligefrem livstruende.
Det findes derfor yderst rimeligt, at de får en mulighed for at klage over et eventuelt afslag.
Da det samtidig må vurderes, at der ikke vil være tale om et stort antal, kan der ikke være nogen begrundelse for ikke at tilføje den foreslåede klagemulighed.

Med venlig hilsen.
Karin Astrup. Formand.

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. marts 2010 fra Trans-Danmark, jf. L 130 – bilag 2.

[Til indhold] Svaret
Trans-Danmark ønsker, at der indføres mulighed for at klage til Patientombudet over Sundhedsstyrelsens afgørelser vedrørende tilladelse til kastration, jf. sundhedslovens § 115.

Det finder jeg ikke nødvendigt og heller ikke hensigtsmæssigt.

Der er fastsat nærmere procedurer for Sundhedsstyrelsens afgørelse af sager om tilladelse til kastration, som af hensyn til de berørte patienters retssikkerhed bl.a. sikrer, at sagerne, inden der træffes afgørelse, forelægges for Retslægerådet. Afgørelseskompetencen er desuden netop tillagt Sundhedsstyrelsen, fordi styrelsen er landets øverste sundhedsfaglige myndighed. Hvis Patientombudet fik mulighed for at tilsidesætte Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige vurderinger i konkrete sager, kunne det skabe en uhensigtsmæssig uklarhed om Sundhedsstyrelsens rolle som øverste sundhedsfaglige myndighed.

Patientombudet kan efter lovforslagets § 7 kun på ét område behandle klager over Sundhedsstyrelsen. Det drejer sig om Sundhedsstyrelsens pligt efter sundhedslovens § 88 til at tilvejebringe behandlingstilbud m.v. til visse patienter med livstruende sygdomme.

Sundhedsstyrelsens pligt hertil indtræder, når regionsrådet ikke kan tilvejebringe behandlingstilbud for en patient, der er henvist til behandling. Der er således tale om en administrativ pligt for Sundhedsstyrelsen, og der er derfor ikke i sådanne sager risiko for, at Patientombudets kompetence kan skabe uklarhed om Sundhedsstyrelsens rolle som øverste sundhedsfaglige myndighed.

Med venlig hilsen
Bertel Haarder.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Henvendelsen – bilag 2 – i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget

L 123. Bilag 1. Trans-Danmark anbefalede den 2. februar 2010 forslaget til vedtagelse.

Vist 31 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Den 22. februar 2010 sendte Trans-Danmark bemærkninger til Retsudvalget vedrørende L 123 – Samling: 2009-10 – om, at foreningen anbefaler lovforslaget til vedtagelse.

* * *
Folketinget
Att.: Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K.

Den 22. februar 2010

Vedr.: L 123 Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab.

Trans-Danmark hilser lovforslaget velkommen og anbefaler dets vedtagelse.

Karin Astrup.
Formand.

Folketingets journal vedrørende henvendelsen – bilag 1.
Henven i pdf-format.

L 107. Bilag 6. Spgsm. 3. Trans-Danmarks bem. af 19. februar 2009 om lovsforslaget og ansøgning om foretræde for Retsudvalget. Spgsm. den 23. februar 2009. Svar den 26. marts 2009.

Vist 135 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Trans-Danmark indsendte den 19. februar 2009 bemærkninger til Retsudvalget om navnelovsforslaget – L 107 Samling: 2008-09 – og ansøgte om foretræde for Retsudvalget.
Den 23. februar 2009 stillede Retsudvalget spørgsmål nr. 3 om kommentar til henvendelsen fra Trans-Danmark til justitsminister, Brian Mikkelsen, der svarede den 26. marts 2009.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

[Til indhold] Henvendelsen

Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K.

19. februar 2009
Anmodning om foretræde.

Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle, skal herved anmode om foretræde for Retsudvalget i forbindelse med behandlingen af L 107.

Foreningen er bekymret over udsigten til, at transseksuelle personer, som ønsker at forbedre deres livskvalitet væsentligt, ved at ændre deres fornavn til et, der passer til deres ydre fremtoning og kønsidentitet, kan se frem til at skulle konsultere Sexologisk Klinik på Rigshospitalet et ukendt antal gange over et ligeså ukendt antal år. Skal ansøgeren følge de kendte procedurer, vil udgiften for den enkelte region løbe op i minimum 130.000 DKK pr. person. (24 x ca. 5.500 DKK.) Dette vil efter foreningens opfattelse være helt uforsvarligt at bruge skatteydernes penge på denne måde.

Såfremt en transseksuelle person IKKE ønsker et kønsmodificerende indgreb, ser foreningen ikke det formålstjenlige i, at personen skal konsultere sexologer og lignende. Det må siges, at man i sådanne tilfælde “Skyder gråspurve med kanoner”. Under folketingsdebatten bemærkede vi, at der blev talt meget om mobning. At blive mobbet, kan gå meget hårdt ud over det psykiske velbefindende såvel hos børn som hos voksne.

At skulle leve med et “forkert” fornavn, er mindst ligeså belastende for en transseksuel person. Der er i forbindelse med ønsket om navneskifte udelukkende tale om myndige personer. Efter vores opfattelse vil ingen myndig person ønske et fornavn, der ikke passer med den pågældendes opfattelse af sit køn – det gælder også i forbindelse med et navneskifte!!

Det er korrekt, at man så “bare” kan tage et navn fra fælleslisten, eller man kan vælge et kønsbestemt fornavn som mellemnavn, og samtidig henstille til, at det faktiske fornavn ikke benyttes. Dette er dog på ingen måde en tilfredsstillende løsning, da det ofte vil være nødvendigt med en forklaring, før det lader sig gøre.

Foreningen anbefaler derfor, at voksne myndige personer frit kan vælge det fornavn, de mener passer til dem. Men da dette lige for øjeblikket, næppe kan finde politisk flertal i folketinget, skal vi således tillade os, at fremsætte forslag til en anden løsning.

Forslag:
  1. Man indsender ønsket om navneændring til Familiestyrelsen, der derefter sagsbehandler ansøgningen. Styrelsen kan anmode ansøger om at tilvejebringe behørig dokumentation for, at ansøger rent faktisk lever som det modsatte køn, og således vil opnå en væsentlig forbedring af livskvaliteten ved at ændre sit fornavn. Denne dokumentation kunne f. eks være udtalelse fra ansøgerens egen læge, arbejdsgiver, uddannelsesinstitution eller lignende.
    Denne procedure skal naturligvis kun bruges, såfremt ansøger udelukkende ønsker at ændre sit kønsbestemte fornavn. Såfremt personen har ønske om at få foretaget et kønsmodificerende indgreb, så skal dette ske ved henvendelse til egen læge.

  2. Såfremt man fastholder kravet om, at ansøgeren skal konsultere Sexologisk Klinik, ønsker foreningen, at der fastsættes et krav om, at ansøgeren skal færdig vurderes efter maximalt 2 besøg. Såfremt Sexologisk Klinik ikke vurdere, at ansøgeren vil opnå en forbedret livskvalitet ved at skifte navn, skal dette begrundes udførligt, og ansøger skal have mulighed for at påklage afgørelsen til Familiestyrelsen.

Tina Vyum
Næstformand
Hostrupsvej 7
7000 Fredericia
Tlf. 28114158

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 19/2-09 fra Trans-Danmark, jf. L 107 – bilag 6.

[Til indhold] Svaret
1. Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle fremsætter i deres henvendelse til Folketingets Retsudvalg bl.a. et forslag om, at der bør fastsættes særlige krav til Sexologisk Kliniks inddragelse i sager, hvor en person ønsker et navn, der betegner det modsatte køn.

Det anføres i den forbindelse i henvendelsen, at der bør fastsættes et krav om, at disse sager skal færdigvurderes af Sexologisk Klinik efter maksimalt 2 besøg, samt at Sexologisk Klinik vil skulle begrunde deres vurdering udførligt, ligesom ansøgeren skal have mulighed for at påklage afgørelsen til Familiestyrelsen.

2. Justitsministeriet kan oplyse, at der i sager, hvor der ansøges om et navn, der betegner det modsatte køn, indhentes en erklæring fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik.

Det er med lovforslaget hensigten, at den administrative procedure for navneændring for personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, skal tilrettelægges således, at proceduren kommer til at svare til den procedure, der anvendes i dag i forhold til de egentlige transseksuelle.

For så vidt angår forslaget om, at Sexologisk Klinik skal færdigvurdere en sag efter maximalt 2 besøg, er det Justitsministeriets opfattelse, at Sexologisk Klinik som den sagkyndig instans på området i hvert enkelt tilfælde konkret skal kunne tilrettelægge det praktiske og fornødne forløb for vurderingen af de pågældende sager.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 og 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra Trans-Danmark – bilag 6.
Henvendelsen fra Trans-Danmark i pdf-format – bilag 6.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet – spørgsmål nr. 3 – og svaret.
Spørgsmål og svar i pdf-format hos Folketinget.

L 107. Trans-Danmarks brev af 8. februar 2009 til formanden for Retsudvalget, Peter Skaarup om hjælp til ændring af navneloven.

Vist 88 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Den 8. februar 2009 sendte Trans-Danmark v/formanden Karin Astrup et personligt brev til formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup med anmodning om hjælp til, at navneloven i forbindelse med den igangværende revision bliver ændret således, at kravet om kønsbestemt fornavn ikke gælder for transseksuelle, der lever i overensstemmelse med deres indre kønsidentitet.

Herunder gengives brevet.

Peter Skaarup
8. februar 2009

Vedr. den igangværende revision af navneloven

Kære Peter Skaarup

Som du som medlem af Retsudvalget er bekendt med, så er navneloven for tiden til revision og skal førstebehandles i Folketinget den 17. dm., hvilket er anledningen til, at jeg henvender mig til dig og beder om din forståelse og hjælp.

Vi har alle en identitet – den er entydigt defineret gennem vores personnummer. Personnummeret er en praktisk foranstaltning, men meget upersonligt.
Anderledes er det med vores navn – vores fornavn og vores efternavn – de er identitetsskabende. Vores efternavn fortæller om vores slægtsmæssige tilhørsforhold og er med til at skabe vores identitet. Men dét, som virkelig er det enkelte menneskes sande identitet er fornavnet. Det er unikt for hvert enkelt menneske.
For dig er Peter Skaarup din identitet – en identitet, som du kendes under og som du bruger til at fortælle andre, hvem du er. Fornavnet og efternavnet Peter Skaarup er din identitet. Dit efternavn – Skaarup – fortæller om dit slægtsmæssige tilhørsforhold – et navn, som du har fælles med andre i din slægt. Men dit fornavn – Peter – er unikt for dig. Det er din sande identitet.
Fornavnet er for de flestes vedkommende valgt af forældrene. Vi er vokset op med vores fornavn fra vi var små. Vi er identiske med vores fornavn og kun få har ønske om at skifte deres fornavn til et andet. De fleste vil føle det forkert at hedde noget andet. Og de, der vælger at skifte fornavn skifter altid til et nøje valgt fornavn.

Der er imidlertid nogle få, som frygtelig gerne vil skifte fornavn, da fornavnet udgør et stort problem for dem. Det er de transseksuelle. De ønsker sig brændende et fornavn, de kan identificere sig med, og som de med lige så stor glæde kan anvende, som du anvender dit fornavn. Derfor er det også vigtigt for dem, at de selv kan vælge deres fornavn, og – at de ikke begrænses til at vælge mellem et relativt begrænset antal fornavne.

Navnelovens bestemmelser om fornavne er historisk set en beskyttelse mod, at nyfødte får tildelt navne, som kan give anledning til drillerier – eller som det i den forrige navnelov hed sig “være til ulempe for barnet”. Den nuværende navnelov, er imidlertid tilnærmelsesvis lige så restriktiv, som den forrige, hvad angår fornavne.

Både under forberedelserne til den nuværende navneloven, som ved revisionen af den nuværende, har vi udtrykt ønske om, at voksne myndige mennesker kan få lov til at ændre deres fornavn til et fornavn, de selv vælger – uanset hvilket køn det signaliserer.
Det er utroligt ydmygende for en transseksuel, der lever som og i overensstemmelse med sin indre kønsopfattelse, at være nødsaget til at bære og bruge et fornavn, der signaliserer det modsatte køn i forhold til det køn, den transseksuelle fremstår som og lever som.
Næsten lige så ydmygende er det, at være tvunget til at vælge et fornavn fra en liste med fornavne, som andre har bestemt må anvendes af begge køn, men som ikke indeholder det ønskede fornavn.

Spørgsmålet om fornavne er mere etik end det er jura.

Næppe nogen vil have nogen indvendig mod, at der i navneloven er en bestemmelse om, at nyfødte ikke må tildeles et fornavn, der kan give anledning til drillerier. Derfor er det rimeligt, at nyfødte skal have et navn, der er i overensstemmelse med deres køn.

Bør det samme så ikke rent etisk gælde for transseksuelle – altså at der er overensstemmelse mellem deres køn og deres fornavn?
Det er utroligt ydmygende for en mand til kvinde transseksuel, der lever sit liv i overensstemmelse med sin indre kønsidentitet at have et mandligt fornavn – og tilsvarende for en kvinde til mand transseksuel, at have et kvindeligt fornavn.
Ville du bryde dig om at hedde Lone, Inge eller Sara til fornavn? Nej vel!

Derfor beder jeg dig om din støtte og hjælp til, at navneloven i forbindelse med den igangværende revision bliver ændret således, at kravet om kønsbestemt fornavn ikke gælder for transseksuelle, der lever i overensstemmelse med deres indre kønsidentitet – så de også kan føle, at deres fornavn er en væsentlig del af deres identitet.

Mere detaljeret henviser jeg til foreningens høringssvar til Familiestyrelsen af 30. december 2008, som er optaget som “bilag 1, høringssvar.pdf” til L 107.

Med venlig hilsen.
Karin Astrup
Formand for Trans-Danmark.

* * *
Henvendelsen til formanden for Retsudvalget, Peter Skaarup i pdf-format.

L 107. Bilag 1. Høringsoversigt af 28. januar 2009 kommenteret af Justitsministeriet.

Vist 35 gange.
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
Udkast til forslag til lov om ændring af navneloven
(Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn m.v.)
(L 107)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Den 19. december 2008 sendte Justitsministeriet et udkast til forslag til lov om ændring af navneloven i høring.

Lovforslaget blev sendt har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Foreningen af Familieretsadvokater, Danske Advokater, Advokatrådet, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Den Danske Præsteforening, Danmarks Kordegneforening, Den romersk-katolske Kirke, Det mosaiske trossamfund, Den reformerte menighed i Fredericia, Den fransk-reformerte menighed i København, Den tysk-reformerte menighed i København, Det metodistiske trossamfund, Baptistkirken i København, Den ortodokse russiske kirkes menighed i København, Den norske menighed ved Kong Haakon kirken i København, Svenska Gustafsförsamlingen i København, Den til St. Alban’s English Church i København hørende menighed, Personregisterførerne i Sønderjylland, Kommunernes Landsforening, Rigshospitalets Sexologiske Klinik, Trans-Danmark
og Patientforeningen for transseksuelle.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer:
Advokatrådet, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Danmarks Kordegneforening, Den Danske Præsteforening, Den Katolske Kirke i Danmark og Trans-Danmark.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med kursiv.

2. Høringssvarene
Foreningen af Statsforvaltningsdirektører og Advokatrådet har ikke bemærkninger til lovforslaget.

Danmarks Kordegneforening er enig med Justitsministeriet i, at der ikke er behov for større ændringer af navneloven. Foreningen udtrykker også tilfredshed med, at der indføres en adgang til at tage sin afdøde ægtefælles eller samlevers mellem- eller efternavn, idet denne mulighed vil løse et følelsesmæssigt problem for en mindre gruppe medborgere. Endelig noterer foreningen sig, at administrationen af spørgsmålet om transseksuelles udvidede mulighed for at få et fornavn, der betegner det modsatte køn, forsat skal hvile på en erklæring fra Sexologisk Klinik.
På den baggrund kan foreningen anbefale ændringen.

Den Danske Præsteforening kan støtte en ændring af loven således, at den personkreds, der efter den nuværende navnelovs ikrafttræden havde en forventning om, at loven tillige gav mulighed for, at de kunne tage deres afdøde ægtefælles eller samlevers mellem- og efternavn, nu får denne mulighed. Derimod finder foreningen det betænkeligt, at muligheden også gives til personer, der siden lovens ikrafttræden har haft mulighed for at tage ægtefællens eller samleverens navn. Foreningen finder, at der kan forudses administrative problemer ved vurderingen af, om man kan få en afdød samlevers navn.

Den foreslåede adgang til at kunne få en afdød ægtefælle eller samlevers mellem- eller efternavn retter sig fortrinsvis mod den personkreds, der ikke med den tidligere navnelov kunne få deres ægtefælles mellemnavn og som gennem et langvarigt ægteskab har en særlig tilknytning til afdødes navn.

Med den nuværende navnelov er det muligt at få en afdød sted- eller plejeforælders mellem- eller efternavn. Justitsministeriet finder ikke, at det forhold, at en person kan få sin afdøde sted- eller plejeforælders navn adskiller sig væsentligt fra de situationer, hvor en person ønsker sin afdøde ægtefælles eller samlevers navn. På denne baggrund foreslås det, at der indføres en generel adgang til at tage sin afdøde ægtefælle eller samlevers mellem- og efternavn.

For at kunne få sin samlevers mellem- eller efternavn forudsættes det, jf. navnelovens § 5, stk. 2, at man erklærer, at man lever sammen i et ægteskabslignende forhold, samt at man har levet sammen i 2 år eller sammen har fælles børn under 18 år, der også skal have navnet. Myndighederne kan ved opslag i CPR-registret konstatere, om kravet om mindst 2 års samliv er opfyldt. Vurderingen af, hvorvidt ansøgeren har levet i et ægteskabslignende forhold med den nu afdøde samlever, vil – som anført i lovforslaget – skulle foretages på baggrund af en erklæring fra afdødes nærmeste pårørende, der således træder i stedet for den erklæring ugifte samlevende afgiver for at tage hinandens navne.

Den Katolske Kirke i Danmark anfører, at man ikke kan støtte forslaget om en udvidelse af adgangen til at få et navn, der betegner det modsatte køn. Den Katolske Kirke mener bl.a., at muligheden for at få et navn, der betegner det modsatte køn, legitimerer den holdning, at den biologiske kønsbestemmelse ikke er væsentlig for en persons identitet og kan bidrage til en identitetskrise.

Trans-Danmark anfører bl.a., at selv om lovforslaget lægger op til en forbedring af transkønnede menneskers mulighed for at få et fornavn, der betegner det modsatte køn, er reglerne fortsat for restriktive og bureaukratiske. Foreningen mener, at det bør være op til hver enkelt voksen person selv at vælge sit fornavn.

Foreningen anfører også, at det allerede i dag i mange tilfælde kan være vanskeligt at vurdere, om et navn har karakter af et drenge- eller et pigefornavn. Foreningen henviser i den forbindelse til Familiestyrelsens liste over godkendte drenge- og pigefornavne, samt Danmarks Statistiks hjemmeside, hvor det kan konstateres, hvor mange der bærer et konkret navn.

Foreningen ønsker på den baggrund, at § 13 i navneloven ændres, således at en voksen person frit kan vælge sit fornavn, også selv om navnet betegner det modsatte køn.

Herudover bemærker foreningen, at formuleringen “ganske må ligestilles hermed” (transseksuelle) er for upræcis, og foreningen ønsker i stedet formuleringen “transseksuelle eller transkønnede”.

Foreningen er endvidere betænkelig ved, at Rigshospitalets Sexologiske Klinik skal afgive en erklæring om, hvorvidt en person ganske må ligestilles med en transseksuel.

Endelig ønsker foreningen en række ændringer i navneloven og anden lovgivning som følge af den foreslåede ændring af navnelovens § 13, herunder at det bør fastsættes, at en person, der får ændret sit navn, har krav på at få ændret relevante papirer og dokumenter.

Justitsministeriet finder, at udgangspunktet i navneloven fortsat bør være, at det ikke er muligt at få et fornavn, der betegner det modsatte køn.

Som Trans-Danmark peger på, er der allerede i dag navne, der kan bæres af begge køn. Dette gælder både navne af dansk/nordisk oprindelse og navne fra andre navnekulturer, herunder navnekulturer, der ikke skelner mellem drenge- og pigefornavne. Ved administrationen af navnelovens regler om godkendelse af et fornavn tages der højde for, om et navn kan bæres af begge køn.

Som det fremgår af afsnit 2.2 i lovforslagets bemærkninger, har Justitsministeriet løbende haft drøftelser om navnelovens anvendelse med relevante myndigheder og organisationer, herunder Rigshospitalets Sexologiske Klinik. Justitsministeriet finder, at det fortsat må anses for mest hensigtsmæssigt, at Sexologisk Klinik inddrages som faglig instans i sager, hvor der søges om et fornavn, der betegner det modsatte køn.

Justitsministeriet finder ikke grundlag for i denne sammenhæng at fastsætte særlige regler om spørgsmål, der vil kunne opstå efter en navneændring – hverken for transseksuelle, personer der ganske må ligestilles med transseksuelle eller for andre personer, der får foretaget en navneændring. Det må således afhænge af de gældende regler og administrativ praksis på de relevante områder, om der som følge af en navneændring kan ske ændringer af f.eks. allerede udstedte eksamensbeviser.

* * *
Høringssvaret fra Trans-Danmark, som kommenteres herover, blev den 10. januar 2009 indsendt til Familiestyrelsen.

* * *
Folketingets journal vedrørende høringsoversigten.
Kommenteret høringsoversigt i pdf-format hos Folketinget.
Høringssvarene i deres helhed i pdf-format hos Folketinget.

Trans-Danmarks høringssvar om navnelovsudkastet den 10. januar 2009 til Familiestyrelsen.

Vist 172 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Den 10. januar 2009 indsendte Trans-Danmark foreningens høringssvar dateret den 30. december 2008 vedr. forslag til lov om ændring af navnelovenBilag 190 – til Familiestyrelsen.

* * *
Karup, den 30. december 2008

Familiestyrelsen
Kristineberg 6,
2100 København Ø.
Att. fuldmægtig Merethe Johansen
mejo@famstyr.dk

Vedr.: Høring over forslag til lov om ændring af navneloven – J.nr.: 2008-400-00001

Indhold

  1. Indledning
  2. Foreningens primære ønske
  3. Justitsministerens særlige bemyndigelse
  4. Ordene/begreberne “transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed”
  5. Overvejelser og begrundelse
  6. Mellemnavne
  7. Efternavne
  8. Følger af navneskift
  9. Retssikkerhed
  10. Et fremskridt
  11. Yogyakarta principperne
  12. Afsluttende bemærkninger
  13. Herunder vises hvilket køn navnene betegner
  1. [Til indholdsfortegnelsen] Indledning
    Foreningen Trans-Danmark hilser revisionen af navneloven velkommen, men er skuffet over indholdet i det lovudkast, som Justitsministeren har fremlagt.
    Selv om lovudkastet indeholder forbedringer for transkønnede, så finder foreningen, at det fortsat indeholder for restriktive og bureaukratiske regler.

    Lad os minde om, at Statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale den 1. januar 2002 bl.a. udtalte:
    Vi vil sætte mennesket før systemet. Den enkelte skal have større frihed til at forme sit liv. Vi vil gøre op med stive systemer, umyndiggørelse og ensretning.
    Vi tror på, at mennesker er bedst til selv at vælge. Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne.
    Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst. Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden. Men når vi skal træffe personlige valg, er vi alle eksperter.”

    Foreningen finder det rimeligt og fornuftigt, at der er regler om tildeling af fornavne til nyfødte, men at sætte grænser for voksne, myndige menneskers eget valg af fornavn, så har det karakter af umyndiggørelse af disse mennesker og eksperttyranni fra myndighedernes side.
    Det enkelte voksne myndige menneske må ubetinget være den største ekspert, når det gælder noget så personligt som valg af eget fornavn.

    [Til indholdsfortegnelsen] Hvad kan der tænkes at ske ved, at det blev overladt til den enkelte voksne, myndige person selv at bestemme sit fornavn?

    Vil en mand eller kvinde hvis kønsidentitet er entydig mand respektive kvinde skifte til et fornavn, der betegner det modsatte køn? Vil en mand med mandefornavnet Jørgen vælge at hedde Kirsten? Eller en kvinde ved navn Else vælger at skifte til mandefornavnet Børge? Det vil nærmest være utænkeligt. Der vil næppe være en eneste, som frivilligt vil udsætte sig for de problemer, som det medfører at have et fornavn, der umiddelbart vil identificerer det modsatte af det køn, de er.

    Anderledes stiller det sig for transkønnede – både de, der har fået en kønsskifteoperation, de, som er i gang med processen mod et ønsket kønsskifte, eller de, som ikke ønsker et kønsskifte, men som lever fuldtids som det modsatte køn! For disse personer vil det være en enorm lettelse i dagligdagen at kunne skifte til et fornavn, der betegner det køn, som de selv identificerer sig som og udadtil fremstår som og lever som.

    Det vil være en lige så stor lettelse for dem, som det vil være til besvær og ubehag for den først beskrevne gruppe.

    [Til indholdsfortegnelsen] Svaret på spørgsmålet om, hvad der vil ske ved at overlade den enkelte voksne, myndige person selv at bestemme sit fornavn må derfor nødvendigvis være, at det vil være til gavn for et lille mindretal og helt uden betydning for det store flertal af befolkningen.

    [Til indholdsfortegnelsen] Indvendinger mod fri adgang til valg af fornavn og bemærkninger dertil
    Flere folketingsmedlemmer har ved forskellige lejligheder bl.a. fremhævet:

    Et fornavn ikke må være til ulempe for børn, som ikke unødigt skal udsættes for drillerier på grund af deres fornavn.
    Ulempebegrebet fandtes i den gamle navnelov. Det er dog stadig et vigtigt element, at beskytte børn mod unødige drillerier på grund af deres fornavn.
    Trans-Danmark ønsker derfor også, at den frie ret til valg af fornavn alene skal gælde for voksne, myndige personer. På den måde risikerer børn jo ikke at blive udsat for drillerier. Det kan give forviklinger, hvis en mand har et kvindenavn og kvinder har mandenavn. Det kan da være rigtigt, at det vil kunne give forviklinger, hvis en mand med mandlig kønsidentitet og klædt som mand har et kvindefornavn og tilsvarende for en kvinde.
    Sandsynligheden for, at der vil opstå sådanne situationer er nok mere teoretiske end reelle, da der næppe er nogen mænd med mandlig identitet, der vil skifte til et kvindefornavn eller tilsvarende for kvinder.
    Derimod udsættes transkønnede jævnligt for sådanne forviklinger, da de netop må tåle at have et fornavn, der ikke svarer overens med deres fremtoning.

    Et fornavn tjener til at identificere den pågældendes køn.
    Sådan var det i stor udstrækning for år tilbage.
    I dag er forholdene anderledes. Det er ofte vanskeligt eller direkte umuligt at udlede en persons køn alene ud fra fornavnet.
    Ganske vist findes der lister over godkendte pige- og drengefornavne, men der er så mange afvigelser, ligesom der er mange navne, som det ikke er muligt at vurdere kønnet ud fra.

    [Til indholdsfortegnelsen] Hvilket køn betegner følgende navne?
    De korrekte kønsbetegnelser er anført i slutningen af denne henvendelse under pkt. 13. (Print evt. siden ud og lav en afkrydsning af hvilket køn du mener, navnet repræsenterer).
    Navn Pige Drenge Både og   Navn Pige Drenge Både og
    Abiola         Abir      
    Adi         Ashley      
    Aies         Ayaj      
    Ajay         Bailie      
    Alec         Bela      
    Aleksi         Bjork      
    Alfie         Bonny      
    Aneel         Caisy      
    Angel         Cendy      
    Chi         Lemola      
    Chidozie         Lenni      
    Chini         Lesley      
    Christol         Leslie      
    Cilla         Li      
    Co         Ly      
    Dan         Lykke      
    Dane         Madni      
    Daniele         Maes      
    Daris         Mai      
    Dhiya         Maik      
    Diren         Matas      
    Dominic         Maxim      
    Dress         Maxino      
    Dulaale         Mehari      
    Eitel         Milija      
    Eliel         Mire      
    Elmedin         Mirza      
    Erkki         Monroe      
    Frei         Mujo      
    Gia         Muse      
    Gil         Nebi      
    Gisli         Nicki      
    Glenni         Nicky      
    Gwyn         Niffe      
    Haj         Ny      
    Haji         Ola      
    Henne         Onni      
    Idris         Osiris      
    Kayra         Othello      
    Kebba         Paris      
    Kelli         Parly      
    Kelly         Pei      
    Kenji         Phinneas      
    Kenta         Pil      
    Khia         Rahny      
    Kian         Raini      
    Kim         Rammi      
    Kit         Rani      
    Kuuku         Rehmi      
    Kürsat         Reinis      
    Lali         Remi      
    Lamine         Rene      
    Laween         René      
    Rida         Sri      
    Rojin         Sufian      
    Rollo         Suni      
    Roma         Suninder      
    Roman         Temme      
    Romann         Temmi      
    Royni         Terri      
    Rubin         Terry      
    Ruhdi         Thierry      
    Sabri         Tim      
    Sagid         Tonny      
    Sahil         Tony      
    Saki         Torre      
    Saliq         Torri      
    Sam         Tume      
    Sami         Tumi      
    Sang         Ulver      
    Sanjin         Urs      
    Sascha         Val      
    Schyeler         Valfred      
    Seenu         Valfrid      
    Serif         Wailea      
    Shinji         Warsame      
    Siggi         Yasin      
    Sigli         Zafer      
    Sohail         Zelfi      
    Sohejl         Zhi      
    Sote                
    [Til indholdsfortegnelsen] Navneforvirringsskema
    Familiestyrelsens lister over godkendte pige- og drengefornavne indeholder 10.527 godkendte pigefornavne og 8.129 godkendte drengefornavne. Deraf er der 337 navne, som fremtræder på både pige- og drengelisterne og dermed frit kan tages af både kvinder og mænd.

    Hvis der laves en sammenligning mellem Familiestyrelsens fornavnelister og Danmarks Statistiks fortegnelse over, hvor mange personer, der bærer et givet navn, så bliver billedet nærmest forvirrende. Det viser sig, at der er flere godkendte pigenavne, som bæres af flere mænd en af kvinder, og flere godkendte drengenavne, som bæres af flere kvinder end af mænd, samt adskillige, som bæres af henholdsvis mænd og kvinder uagtet de ikke fremtræder på de respektive lister.

    Herunder vises en oversigt over fornavne med begyndelsesbogstaverne a – e fra Familiestyrelsens lister over godkendte pige- og drengenavne, hvor det vises, hvor mange, der i henholdsvis 2007 og 2008 bar det pågældende navn.
    De to første kolonner viser navnene fra de godkendte fornavnelister. Fremtræder navnet både i pige- og drengekolonnen, så er navnet optaget på bagge listerne. De næste to kolonner viser hvor mange mænd, der i 2007 og 2008 bar det pågældende navn. De to sidste kolonner viser hvor mange kvinder, der i 2007 bar det pågældende navn.

    Betegnelsen ”Højst 2” dækker over, at Danmarks Statistik af diskretionshensyn ikke viser navne, hvis de kun bæres af 1 eller 2 personer.
    Familiestyrelsens
    navnelister
    Mand
    Danmarks
    Statistik
    Kvinde
    Danmarks
    Statistik
    Pige Drenge 2007 2008 2007 2008
    Abebe   3 3 Højst 2 Højst 2
    Abrar   11 11 12 13
    Adama Adama 9 10 9 9
      Acelya Højst 2 Højst 2 6 6
      Adar 6 6 12 12
      Aden 23 23 3 3
    Adi Adi 35 34 51 51
      Adis 109 112 3 3
    Agne Agne 3 3 17 17
    Ai   6 7 33 32
      Aiko Højst 2 Højst 2 11 9
      Aiman 30 28 11 11
    Aino   3 4 196 197
      Ajo Højst 2 Højst 2 14 15
    Akram Akram 61 62 29 30
    Ala   22 22 41 44
    Alae   5 6 Højst 2 Højst 2
    Alex Alex 4798 4865 0 3
      Alexis 31 35 4 5
    Alfie   0 3 Højst 2 Højst 2
      Alham Højst 2 Højst 2 9 9
      Ali 3.466 3.553 6 6
      Alija 83 83 8 9
    Alin   14 19 5 6
      Alix 9 10 20 20
    Alla   7 7 74 9
      Alli 8 9 24 23
    Ally   4 4 93 0
    Almas Almas 4 4 17 17
    Alpha Alpha 12 12 11 13
    Altaf   10 9 Højst 2 Højst 2
    Alva   5 5 65 69
    Alvi   3 3 6 6
    Alaa Alaa 129 128 116 1220
    Amal   7 7 431 433
    Aman Aman 16 16 6 7
      Amandeep Højst 2 Højst 2 5 7
    Amar Amar 129 134 39 42
    Amel Amel 70 71 27 27
      Amin 236 250 3 3
    Amine Amine 14 15 47 51
    Amran Amran 8 11 25 25
    An An 20 21 25 25
    Ananda Ananda 5 7 4 6
      Anas 312 345 4 3
    Andrea Andrea 62 71 2596 2796
      Andy 497 506 4 4
    Ange   3 3 8 8
    Angel Angel 36 38 11 14
    Anh Anh 56 55 56 58
      Anik Højst 2 Højst 2 3 3
      Anil 49 56 3 3
    Anis Anis 49 56 3 3
    Anne   8 8 48.423 48.313
    Antonie   3 3 43 42
    Anwar Anwar 90 97 50 51
      Arda 22 35 3 3
    Aputsiaq   14 15 Højst 2 Højst 2
      Arian 92 101 10 10
    Ariel Ariel 23 24 0 4
      Arli 6 6 3 3
      Arni 65 60 3 3
      Arshad 32 33 13 12
    Arshia   4 4   3
      Arta Højst 2 Højst 2 24 26
      Arun 7 8 4 3
    Arya Arya 7 8 4 3
      Asa Højst 2 Højst 2 37 35
    Aseel   3 3 22 24
    Ashley Ashley 21 22 26 30
      Ashraf 59 57 23 23
      Aska Højst 2 Højst 2 4 4
      Aslaug Højst 2 Højst 2 67 68
    Ata Ata 13 14 6 6
    Augustine   3 3 16 16
    Avesta   4 4 6 6
      Awat 6 6 6 6
    Ayan Ayan 11 12 126 131
    Ayaan   6 11 36 40
      Aycan Højst 2 Højst 2 7 7
      Ayhan 112 115 11 11
      Ayman 123 126 5 5
      Ayo Højst 2 Højst 2 42 45
      Ayaan 6 11 36 40
      Aza Højst 2 Højst 2 3 3
      Azam 9 9 23 23
    Azhar Azhar 25 25 28 29
      Aziz 129 128 18 18
    Badr   16 16 3 3
      Bahtiyar 8 8 3 3
    Bao Bao 32 32 14 15
    Baraa   8 8 9 9
      Bashir 108 194 13 12
      Bay 6 6 3 3
      Bayram 188 194 3 3
    Be   3 4 3 3
    Bende   7 7 249 150
    Benne   8 8 Højst 2 Højst 2
    Benni Benni 210 208 32 32
    Bennie Bennie 34 32 16 18
    Benny Benny 8.730 8.626 6 7
      Bera Højst 2 337 6 7
    Bernie   4 5 Højst 2 337
      Beverly Højst 2 337 12 11
    Bi   6 6 8 8
    Biak   7 8 4 7
      Bin 20 18 7 8
      Bing 12 12 12 12
      Binh 26 26 8 7
      Bircan 3 3 14 14
    Birke   4 4 3 4
    Bjørg   4 4 352 357
      Björk Højst 2 0 17 18
    Bjørk Bjørk 48 45 131 163
      Blessing Højst 2 337 8 8
      Bo 11.673 11.647 11 11
    Bobbie Bobbie 4 5 4 4
    Bode Bode 3 4 5 5
      Boi 13 13 5 5
    Bonnie   4 4 490 487
      Bonny 17 17 14 14
    Cam   8 8 14 14
    Camille   4 6 612 379
      Can 94 96 5 5
    Canan   3 3 113 113
    Carol   6 7 95 92
      Carly 7 6 8 9
    Casey Casey 8 8 4 7
    Cecil Cecil 12 11 10 11
    Cemre   3 3 3 4
      Cennet Højst 2 337 36 37
    Ceylan   5 5 47 47
      Chan 26 28 9 9
      Chang 20 23 3 0
    Charlie Charlie 454 474 8 10
    Chau   15 14 19 18
    Chen   16 17 27 26
      Cheng 14 16 7 9
    Chi Chi 69 70 29 31
    Chia   5 6 9 10
    Chin   6 6 5 7
      Ching Højst 2 337 59 59
    Cho Cho 3 3 6 6
      Chong 8 9 4 4
    Chris Chris 2.093 2.106 31 32
    Chun   19 19 12 14
      Cihan 95 95 6 7
      Cilla Højst 2 337 12 11
      Claude 44 43 8 10
      Claudi 31 31 3 3
      Cong 66 66 5 5
    Conni   0 3 1.968 1.956
      Conny 80 78 4.101 4.060
      Daban 0 3 3 3
      Dai 14 14 3 4
      Dali 3 3 0 3
    Dan Dan 6.828 6.787 30 29
    Dana Dana 26 29 196 211
    Daniele Daniele 37 44 13 13
      Danish 16 17 3 3
      Danni 1.291 1.296 3 3
      Dannie 327 327 4 4
      Danny 1.180 1.877 4 4
      Dany 25 25 4 4
      Dao 3 3 7 6
    Dara Dara 23 2310 11  
    Darin Darin 6 7 32 36
    Davide   30 34 Højst 2 Højst 2
    Dayan   5 5 Højst 2 Højst 2
      De 9 10 4 5
    Dede   21 20 5 5
      Delshad 15 19 3 3
      Delvin Højst 2 Højst 2 5 5
    Deniz Deniz 423 433 36 37
      Denny 55 55 5 4
    Dennie   5 5 17 17
    Derya   6 6 170 174
    Desire   6 6 9 9
    Dia Dia 9 9 25 25
    Dian Dian 23 28 16 17
      Diar 7 7 3 3
    Dilan Dilan 18 20 128 126
    Dima   3 3 30 32
      Dinh 78 73 8 9
      Dinny 12 13 7 7
      Diyar 39 40 3 3
    Divine   4 3 5 6
    Dominique Dominique 28 30 50 50
    Dorde   15 14 34 34
    Dorin   6 9 6 6
    Dung Dung 36 38 39 39
      Dursun 40 40 10 10
      Eddi 58 58 4 4
      Eddie 329 332 5 5
    Eddy Eddy 98 95 79 77
      Edi 24 25 6 6
    Ehm   8 8 Højst 2 Højst 2
    Ehsan Ehsan 46 46 3 3
      Eik 119 128 3 3
    Eike   9 11 42 43
      El 92 91 14 14
      Elaf Højst 2 Højst 2 11 11
    Elga   8 8 77 75
    Elham   8 8 92 92
    Eli Eli 494 479 698 971
    Elia   11 12 19 22
      Elian 4 4 5 6
    Elie   16 16 8 6
    Elif Elif 8 8 232 240
    Elin   5 5 4.423 4.378
    Elis Elis 60 53 37 36
      Elith 88 85 5 5
    Ellis Ellis 18 17 581 873
    Elvan   7 8 33 34
      Elvig 23 22 5 5
    Eman   6 6 90 89
      Emile 0 3 4 3
    Engel   0 3 4 3
      Enis 67 71 17 17
      Eriko Højst 2 Højst 2 3 4
    Erin Erin 5 5 23 31
    Erle   5 5 3 3
      Erly 5 5 4 4
    Erni   5 6 42 39
    Esa   13 13 Højst 2 Højst 2
      Eser 10 10 4 4
    Esra   10 10 233 2358
      Evan 368 362 5 6
    Evin Evin 17 16 36 38
  2. [Til indholdsfortegnelsen] Foreningens primære ønske
    Trans-Danmark anbefaler derfor, at Navnelovens § 13 ændres, således at det det bliver tilladt for voksne, myndige personer at skifte til et selvvalgt fornavn, også selv om det betegner det modsatte køn i forhold til den pågældendes biologiske køn.

Såfremt foreningens primære ønske ikke kan imødekommes, fremsætter foreningen følgende yderligere bemærkninger til det fremsatte lovudkast.

  1. [Til indholdsfortegnelsen] Justitsministerens særlige bemyndigelse
    Trans-Danmark hilser med glæde forslaget om, at bemyndigelsen til Justitsministeren om at fastsætte nærmere regler for transseksuelle bliver et selvstændigt stk. 3, hvilket foreningen fremsatte forslag om den 23. august 2004 i sit høringssvar til Justitsministeriet vedr. Navnelovsudvalgets betænkning nr. 1446.

  2. [Til indholdsfortegnelsen] Ordene/begreberne ”transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed”
    Trans-Danmark finder det imidlertid meget uheldigt at indføre begrebet ”ganske må ligestilles hermed”, da det er en unødvendig og upræcis formulering.

    Foreningens modvilje forstærkes yderligere af, at det af ”Overvejelser og begrundelse” i lovudkastet fremgår:
    Det er hensigten, at den administrative procedure for navneændring for den nævnte gruppe af personer tilrettelægges således, at proceduren svarer til den procedure, der anvendes i forhold til transseksuelle. Sexologisk Klinik vil således i disse tilfælde skulle afgive en erklæring om, at vedkommende ganske kan ligestilles med en transseksuel, idet han eller hun lever som det modsatte køn og har gjort dette gennem længere tid, ligesom det skal være en betingelse at en navneændring vil kunne forbedre den pågældendes livskvalitet væsentligt“.

    Begrebet ”ganske må ligestilles hermed” medfører, at der sker en uhensigtsmæssig opdeling af transseksualisme.

    Der er i dag en mindre forskel i WHO’s (ICD-10) og APA’s (DSM-IV-TR) beskrivelse af transseksualisme, idet ICD-10 taler om ønske om ”kirurgisk og hormon behandling”, hvor DSM-IV-TR taler om ønske om ”f.eks. kirurgisk eller hormon behandling”.
    1. [Til indholdsfortegnelsen] World Health Organization – WHO’s diagnosticeringssystem ICD-10:
      F64.0
      Transsexualism
      A desire to live and be accepted as a member of the opposite sex, usually accompanied by a sense of discomfort with, or inappropriateness of, one’s anatomic sex, and a wish to have surgery and hormonal treatment to make one’s body as congruent as possible with one’s preferred sex.
    2. [Til indholdsfortegnelsen] American Psychiatric Association – APA’s diagnosticeringssystem DSM-IV-TR:
      302.85 Gender Identity Disorder in Adolescents or Adults
      Individuals with this mental disorder are uncomfortable with their apparent or assigned gender and demonstrate persistent identification with the opposite sex.
      1. strong and persistent cross-gender identification (not merely a desire for any perceived cultural advantages of being the other sex).
      2. Persistent discomfort with his or her sex or sense of inappropriateness in the gender role of that sex.
        In adolescents and adults, the disturbance is manifested by symptoms such as preoccupation with getting rid of primary and secondary sex characteristics (e.g., request for hormones, surgery, or other procedures to physically alter sexual characteristics to simulate the other sex) or belief that he or she was born the wrong sex.

      Det er imidlertid i dag internationalt anerkendt, at det ikke kræver ønske om kønsskifteoperation for at få stillet diagnosen transseksualisme.
      Det skal tilføjes, at DSM-IV-TR pt. er under revision, at ICD-10 antageligvis også snart bliver revideret, og at der er stærke kræfter, som arbejder for, at transseksualisme udgår af diagnosefortegnelserne.

      At indføre begrebet ”ganske må ligestilles hermed” går imod international definition, forståelse og accept af, hvad det vil sige at være transseksuel.

      Det må forstås, at det at være transseksuel ikke nødvendigvis medfører et ønske om en kønsskifteoperation. Det kan have flere årsager som f.eks. den transseksuelles alder eller helbredssituation.

    3. [Til indholdsfortegnelsen] Trans-Danmark vil derfor anbefale, at ordene/begreberne ”transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed” ændres til ”transkønnede”, og at de nærmere afgrænsninger sker i de af Justitsministeren nærmere fastsatte regler (nuværende stk. 2 og efter forslaget stk. 3).

      Dette vil yderligere have den fordel, at formuleringen ikke senere kommer i sproglig modstrid med de internationale standarder, og vil gøre det lettere at tilpasse vilkårene, ikke mindst set i lyse af den igangværende revision af diagnosefortegnelsen(erne).

  3. [Til indholdsfortegnelsen] Overvejelser og begrundelse
    [Til indholdsfortegnelsen] Foreningen anbefaler, at transkønnede får et retskrav til fornavneskift, hvis den pågældende ansøger:
    1. er myndig,
    2. lever fuldtids som det ønskede køn (det modsatte af det biologiske køn) og fremlægger en erklæring om at være transkønnet (transseksuel) udstedt af pågældendes alment praktiserende læge eller af en speciallæge, der evt. har en speciel godkendelse dertil udstedt af Sundhedsstyrelsen.

    Foreningen er ganske klar over, at de i udkastet fremsatte overvejelser og begrundelser er af orienterende og forklarende karakter, men finder alligevel anledning til at knytte nogle bemærkninger til dem.
    Problemet relaterer sig i stor udstrækning til den tilbageholdenhed, som Sexologisk Klinik udøver mht. at diagnosticere personer som transseksuelle.
    Det er en kendt sag, at der hvert eneste år er et antal personer, som får foretaget kønsskifteoperation i udlandet. Det kunne de ikke få, hvis ikke de var diagnosticeret som værende transseksuelle.
    Enkelte af dem har fået diagnosen af Sexologisk Klinik, uden at klinikken ville støtte deres ønske om en kønsskifteoperation, så de kunne få kønsskifteoperationen i Danmark. Flere af dem har fået diagnosen af andre danske læger. Sexologisk Klinik har jo ikke eneret på at stille en sådan diagnose, og der findes adskillige læger, der er mindst om ikke bedre kvalificerede til det, end Sexologisk Klinik.

    Hovedparten – om ikke samtlige, der af Sexologisk Klinik skønnes vil kunne komme i betragtning til et fornavneskift efter de foreslåede udvidede bestemmelse, har for de flestes vedkommende fået stillet diagnosen transseksuel.

    Årsagen til behovet for lovændringen vedr. transkønnedes mulighed for fornavneskift skyldes derfor Sexologisk Klinik – og selvfølgelig det politiske ønske ved den forrige navnelovsændring om, at der skulle være specifikke regler for fornavne.

    Trans-Danmark er derfor meget betænkelig ved, at det som anført i bemærkningerne er Sexologisk Klinik, der med en erklæring afgør, om en transkønnet efter de udvidede bestemmelse kan få tilladelse til fornavneændring.

  4. [Til indholdsfortegnelsen] Mellemnavne
    Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet fremgår: ”Det må dog antages, at den nævnte persongruppes behov for en navneændring straks efter en udvidelse af ordningen vil medføre et noget større antal ansøgninger.”
    Trans-Danmark kan tilslutte sig denne vurdering og tilføje, at en del af dem antageligvis vil være nogle af de ganske mange transkønnede, som efter den nuværende navnelovs ikrafttrædelse har benyttet sig af muligheden for at få et fornavn, der betegner det modsatte køn i forhold til deres biologiske køn, som mellemnavn.

    Trans-Danmark anbefaler derfor, at transkønnede, der har fået et fornavn, der betegner det modsatte køn i forhold til deres biologiske køn, som mellemnavn, efter ansøgning og evt. ved fremlæggelse af lægeerklæring om, at de er transkønnede (transseksuelle),
    kan få ændret et sådant mellemnavn til et fornavn i stedet for deres nuværende fornavn.

  5. [Til indholdsfortegnelsen] Efternavne
    Trans-Danmark gør opmærksom på, at lovudkastet ikke indeholder mulighed for en udvidet adgang til at få et efternavn med kønsbestemt endelse eller et patronymnavn jf. Navnelovens § 4, stk. 1, pkt. 6 henholdsvis § 7, som begge har tilknyttet en bestemmelse om, at ministeren kan fastsætte særlige regler for transseksuelle.
    Foreningen henstiller derfor, at dette bliver muligt for transkønnede at få disse navne på samme vilkår, som det bliver muligt at få ændret fornavn.

  6. [Til indholdsfortegnelsen] Følger af navneskift
    Af hensyn til beskæftigelsesmulighederne er det vigtigt, at transkønnede, der har fået foretaget et kønsskifte og dermed har fået ændret deres civilretslige kønsstatus, og de som lever fuldtids som det ønskede køn og har fået tilladelse til fornavneskift, får et retskrav på at få ændret eksamensbeviser, kursusbeviser, anbefalinger og andre relevante dokumenter, uanset om de er udstedt af en offentlig myndighed/institution eller af private. Det tillades at opkræve et ekspeditionsgebyr for dette.

    [Til indholdsfortegnelsen] Trans-Danmark foreslår derfor, at der i navnelovens § 13 indføres et nyt stk. 4 med følgende ordlyd:
    § 13, stk. 4. Personer, der jf. stk. 3 har fået tilladelse til at gøre undtagelse fra stk. 2, har krav på at få ændret relevante legitimationspapirer, dokumenter m.v. Justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler derom.”

    De af Justitsministeren fastsatte regler bør indeholde følgende:
    1. En person, der på grund af sit ønske om at leve som det modsatte køn, har opnået tilladelse til navneskift, og en person, der har fået foretaget kønsskifteoperation og dermed fået ændret sin civilretslige kønsbetegnelse, har krav på at få ændret relevante papirer og dokumenter.
    2. Det pålægges derfor alle – offentlige såvel som private, der har udstedt legitimationspapirer, eksamensbeviser, svendebreve, kursusbeviser og andre papirer og dokumenter, som er relevante for den pågældendes virke såvel i arbejdssituationer som i fritiden, at udstede nye tilsvarende forsynet med det nye navn, kønsbetegnelse og personnummer.
    3. Det tillades at opkræve et ekspeditionsgebyr.

  7. [Til indholdsfortegnelsen] Retssikkerhed
    Såvel Navneloven som Navnebekendtgørelsen indeholder godt nok bestemmelser om klage over trufne afgørelser i navnesager.
    Imidlertid er der ingen reel klageadgang over erklæringer afgivet af Sexologisk Klinik. Der kan formelt klages til Sundhedsstyrelsen og resortministeren, men da Sexologisk Klinik er tillagt status af højeste ekspertise inden for det transkønnede område, er det illusorisk at forestille sig, at en klager vil få medhold.
    Dette understøtter ønsket om, at Sexologisk Klinik ikke skal behandle transkønnede eller afgive erklæringer om transkønnedes ansøgning om navneændring.
    Disse behandlinger og erklæringer bør afgives af andre kompetente læger (evt. læger godkendt dertil af Sundhedsstyrelsen).
    Derved vil det være muligt at lade Sexologisk Klinik vurdere afgivne erklæringer i forbindelse med klager.
    I dag er det ikke muligt at få vurderet, om erklæringer afgivet af Sexologisk Klinik er korrekte.
    Sundhedsstyrelsen kan forelægge sager for Retslægerådet, men den mulighed har den transkønnede ikke, ligesom det er en ualmindelig langsommelig proces. Ved at fjerne behandling og afgivelse af erklæringer fra Sexologisk Klinik kan klinikken som højeste ekspertise bruges til vurdering af rigtigheden i erklæringer, der klages over. Derved vil retssikkerheden vil blive styrket.

  8. [Til indholdsfortegnelsen] Et fremskridt
    Såfremt hverken det primære ønske eller de i øvrigt fremsatte ønsker kan imødekommes, tilslutter foreningen sig det fremsatte lovudkast, da det trods alt er et fremskridt for transkønnede i forhold til de nuværende forhold.

  9. [Til indholdsfortegnelsen] Yogyakarta principperne
    http://www.yogyakartaprinciples.org/principles_en.htm
    Yogyakarta principperne er udarbejdet af 29 internationale menneskerettighedseksperter og offentliggjort den 26. marts 2007 i Geneve i forbindelse med FN’s Menneskerettighedsrådsmøde.
    Yogyakarta principperne opstiller en række menneskerettighedsprincipper, som også bør gælde i relation til personers seksuelle orientering og kønsidentitet. Samtidig opfordres til, at alle landes regeringer efterlever principperne og indarbejder dem i deres lovgivning. Her vil vi særlig henlede opmærksomheden på princip 3:

    [Til indholdsfortegnelsen] PRINCIPLE 3. The Right to recognition before the law
    Everyone has the right to recognition everywhere as a person before the law. Persons of diverse sexual orientations and gender identities shall enjoy legal capacity in all aspects of life. Each persons self-defined sexual orientation and gender identity is integral to their personality and is one of the most basic aspects of self-determination, dignity and freedom. No one shall be forced to undergo medical procedures, including sex reassignment surgery, sterilisation or hormonal therapy, as a requirement for legal recognition of their gender identity No status, such as marriage or parenthood, may be invoked as such to prevent the legal recognition of a persons gender identity. No one shall be subjected to pressure to conceal, suppress or deny their sexual orientation or gender identity.
    [Til indholdsfortegnelsen] States shall:
    1. Ensure that all persons are accorded legal capacity in civil matters, without discrimination on the basis of sexual orientation or gender identity, and the opportunity to exercise that capacity, including equal rights to conclude contracts, and to administer, own, acquire (including through inheritance), manage, enjoy and dispose of property;
    2. Take all necessary legislative, administrative and other measures to fully respect and legally recognise each persons self-defined gender identity;
    3. Take all necessary legislative, administrative and other measuresto ensure that procedures exist whereby all State-issued identity papers which indicate a persons gender/sex – including birth certificates, passports, electoral records and other documents – reflect the persons profound self-defined gender identity;
    4. Ensure that such procedures are efficient, fair and non-discriminatory, and respect the dignity and privacy of the person concerned;
    5. Ensure that changes to identity documents will be recognised in all contexts where the identification or disaggregation of persons by gender is required by law or policy;
    6. Undertake targeted programmes to provide social support for all persons experiencing gender transitioning or reassignment.

  10. [Til indholdsfortegnelsen] Afsluttende bemærkninger
    Trans-Danmark vil afslutningsvis gentage ønsket om, at Navnelovens § 13 ændres, således at det det bliver tilladt for voksne, myndige personer at skifte til et selvvalgt fornavn, også selv om det betegner det modsatte køn i forhold til den pågældendes biologiske køn.
    Foreningen gør også opmærksom på, at det i beretningen til beslutningsforslag B 65 om transkønnedes rettigheder afgivet af Sundhedsudvalget den 4. juni 2008 og offentliggjort den 12. juli 2008 fremgår, at ”Et mindretallet (S, SF, RV og EL) foreslår, at myndige personer frit skal kunne vælge fornavn.”, ligesom flere folketingsmedlemmer under folketingsdebatterne om henholdsvis beslutningsforslag B 65 og B 142 af 30. marts 2007 tilsluttede sig, at voksne myndige mennesker frit bør kunne vælge deres fornavn.

  11. Drengenavn Pigenavn Både og   Drengenavn Pigenavn Både og
    Abiola
    Aies
    Ajay
    Alec
    Aneel
    Api
    Ayaj
    Abir
    Adane
    Addy
    Adian
    Aggis
    Ahlam
    Aksa
    Alev
    Alvett
    Andrée
    Anthonia
    Anthonie
    Arense
    Arla
    Ashlie
    Athil
    Adi
    Alex
    Alfie
    Alvild
    Aman
    Angel
    Anh
    Asa
    Ashley
      Bailie
    Bela
    Bjork
    Bonny
    Badr
    Barni
    Basik
    Bati
    Benny
    Beril
    Binnur
    Binnur
    Buket
    Bjørk
    Caisy
    Cendy
    Chidozie
    Chini
    Christol
    Co
    Cami
    Cocco
    Concha
    Chi
    Cilla
      Dane
    Daris
    Dhiya
    Diren
    Dominic
    Dress
    Dulaale
    Dilber Dan
    Daniele
    Domenic
    Eitel
    Elmedin
    Erkki
    Eitel
    Elmedin
    Erkki Ebru
    Edanur
    Edy
        Frei Farhat
    Fides
     
    Gil
    Gisli
    Glenni
    Gwyn
    Gilsi Gia   Haj
    Haji
    Henne
    Ha
    Haley
    Hamzo
    Hiam
    Hodan
    Hodo
     
    Idris Iman
    Irem
        Kebba
    Kelli
    Kenji
    Kenta
    Khia
    Kian
    Kuuku
    Kürsat
    Kaday
    Kadek
    Khlood
    Kitt
    Kristin
    Kay
    Kayra
    Kelly
    Kim
    Kit
    Lali
    Lamine
    Laween
    Lemola
    Lenni
    Laurence
    Luz
    Lesley
    Leslie
    Li
    Ly
    Lykke
      Madni
    Maik
    Matas
    Maxim
    Maxino
    Mehari
    Milija
    Mire
    Monroe
    Mujo
    Muse
    Malaz
    Maxamud
    Melek
    Merrick
    Mojgan
    Maes
    Mai
    Mirza
    Nebi
    Nicki
    Nicky
    Niffe
    Nat
    Naz
    Nazo
    Nurto
    Nakita
    Ny
      Onni
    Osiris
    Othello
    Onni
    Osiris
    Othello
    Odborg
    Ola
    Ola
    Onni
    Osiris
    Othello
    Parly
    Pei
    Phinneas
      Paris
    Pil
      Rahny
    Raini
    Rammi
    Rani
    Rehmi
    Reinis
    Remi
    Rene
    René
    Rida
    Rollo
    Roman
    Romann
    Royni
    Rubin
    Ruhdi
    Rind
    Rudi
    Rojin
    Roma
    Rudy
    Ryan
    Sabri
    Sagid
    Sahil
    Saki
    Saliq
    Sang
    Sanjin
    Schyeler
    Seenu
    Serif
    Shinji
    Siggi
    Sigli
    Sohail
    Sohejl
    Sote
    Sri
    Sufian
    Suni
    Suninder
    Saman
    Samar
    Samsam
    Sedef
    Shelby
    Somphorn
    Saadet
    Sami
    Sascha
      Temmi
    Terri
    Terry
    Thierry
    Tim
    Torre
    Torri
    Tume
    Tumi
    Toma Tonny
    Tony
    Ulver
    Urs
        Val
    Valfred
    Valfrid
    Vally  
    Wailea
    Warsame
        Yasin    
    Zafer
    Zelfi
    Zhi
               
[Til indholdsfortegnelsen] Karin Astrup Formand for Trans-Danmark.

* * *
Høringssvaret fra Trans-Danmark i pdf-format.

L 152 Bilag 1. 7. januar 2005. Kommenteret høringsoversigt til navnelovsbetænkning nr. 1446/2004 om personnavne.

Vist 84 gange. Folketingets Retsudvalg udsendte den 7. januar 2005 en kommenteret oversigt på 25 sider over de høringsvar, som var indkommet ved høringsfristens udløb, til Navnelovsudvalgets betænkning nr. 1446.

Foreningen Trans-Danmark (dengang med navnet trans-danmark.dk) indgav høringssvar.

Af den kommenterede oversigt over indkomne høringssvar fremgår følgende vedr. Trans-Danmarks høringssvar:

1. Generelt
Foreningen trans-danmark kan i det store hele tilslutte sig Navnelovsudvalgets betænkning og det deri anførte lovudkast.

5.1. Egnet og passende fornavn (side 14 nederst til side 16 øverst)
Viborg Stift er af den opfattelse, at den hidtidige ordning, hvorefter et navn ikke må antages, såfremt det er til ulempe, bør fastholdes. Stiftet finder det vigtigt, at navnet er passende, ikke kan vække anstød og ikke er til ulempe for den pågældende.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab bifalder, at der fortsat skelnes mellem pige- og drengenavne i den danske navngivning og finder, at lempelse af adgangen til at tage et kønsneutral fornavn vil kunne løse problemer for transseksuelle. Selskabet anser det for særdeles vigtigt, at afklaringen af, om et navn kan karakteriseres som et fornavn eller et efternavn, og om et navn kan siges at være egnet eller passende som fornavn, ofres passende opmærksomhed.

Foreningen trans-danmark finder, at den eksisterende ordning for transseksuelle [se herom Navnelovsudvalgets betænkning s. 59-60, ministeriets tilføjelse] er yderst bureaukratisk, og at der er adskillige personer, der på forhånd opgiver at søge fornavnsskift efter forsøgsordningen. Det er foreningens opfattelse, at Sexologisk Klinik er for tilbageholdende med at afgive en positiv erklæring til støtte for ønsket om navneskift, at klinikken sjældent støtter navneskiftsønsket, hvis ansøgeren ikke ønsker kønsskifteoperation, og at Civilretsdirektoratet [nu Familiestyrelsen,
ministeriets tilføjelse] alene baserer dets afgørelse på Sexologisk Kliniks udtalelse.

Efter foreningen trans-danmarks opfattelse bør muligheden for at tage et navn, der betegner det modsatte køn også gælde for transvestitter, og en ansøgning om at tage et navn, der betegner det modsatte køn, bør imødekommes alene på baggrund af en erklæring fra den pågældende om at være transseksuel eller transvestit. Foreningen har henvist til, at dette er ordningen i Norge. Herudover har trans-danmark anført, at der i loven bør fastsættes en regel, hvorefter justitsministeren [ministeren for familie- og forbrugeranliggender, ministeriets tilføjelse] kan fastsætte regler om i hvilket omfang personer, der har fået tilladelse til at antage et fornavn, der betegner det modsatte køn, skal have krav på at få ændret legitimationspapirer, dokumenter m.v.

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er fortsat af den opfattelse, at den eksisterende ordning fungerer tilfredsstillende, og at denne ordning på til fredsstillende vis imødekommer hensynet til transseksuelle personers behov for at erhverve et fornavn, der betegner det ønskede køn, samtidig med at den helt klare hovedregel om krav om fornavnes kønskorrekthed beskyttes på tilfredsstillende vis.
Ministeriet finder således ikke, at muligheden for at tage et fornavn, der betegner det modsatte køn, på nuværende tidspunkt bør udvides yderligere. For så vidt angår spørgsmålet om fastsættelse af regler om ret til nye dokumenter finder Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender som Navnelovsudvalget ikke i forbindelse med den nye navnelov at burde tage stilling hertil, da dette spørgsmål ikke er reguleret eller bør reguleres i Navneloven.

Folketingets journal vedrørende bilag 1 – høringsnotatet.
Det kommenterede høringsnotat i pdf-format.

Trans-Danmark havde den 5. november 2003 foretræde for Navnelovsudvalget og afleverede ønsker til ny navnelov.

Vist 63 gange.
Invitation til møde med Navnelovsudvalget.

Invitation til møde med Navnelovsudvalget.

Foreningen trans-danmark.dk ved næstformanden, Tina Schuldt og kassereren, Qvickie havde den 5. november 2003 kl. 1315 fortræde for Navnelovsudvalget og redegjorde mundtligt for foreningens ønsker til den nye navnelov.
Afslutningsvis afleverede de den herunder viste skrivelse, hvori foreningens ønsker til den nye navnelov er præciseret.

Navnelovsudvalget
Lørdag den 1. november 2003

trans-danmark.dk takker for at få mulighed for at møde navnelovsudvalget, så vi kan redegøre for de ønsker, foreningen har til en ny navnelov.

Det er primært forhold omkring fornavne, som har foreningens interesse.

trans-danmark.dk’s formål er at fremme befolkningens forståelse for og accept af transvestitters og transseksuelles særlige forhold og søge at sikre, at lovgivningen i størst mulig udstrækning tilgodeser sammes forhold.

Foreningen vil derfor henlede udvalgets opmærksomhed på følgende forhold omkring fornavne.

Forhold, som er af særlig betydning for transvestitter og i særdeleshed for transseksuelle.

Indledning.
Fornavne såvel som efternavne skal i deres stavemåde og deres udtale have karakter af et navn.
Et navn skal derfor godkendes af et særligt udvalg. (Gerne som nu).

1) Fornavne skal ikke være kønsbestemte.
  Fornavne tildeles umiddelbart efter et barn er født. Der er derfor ikke noget underligt ved, at en person som voksen kan ønske at udskifte det tildelte fornavn med et selvvalgt.
Et fornavn er en del af en persons identitet, og det er derfor vigtigt – ja en menneskeret, at der er overensstemmelse mellem en persons identitet og fornavn.
Det må være en persons ret selv at vælge det fornavn, som den enkelte føler sig bedst tilpas ved, og som giver pågældende den største livskvalitet.
Foreningen finder det heller ikke betænkeligt, at forældre har mulighed for og måske vælger at tildele deres barn et fornavn, som efter alm. tradition anvendes til børn af modsatte køn. Det vil antageligvis kun ske i ganske få tilfælde.
Men det giver forældre mulighed for at tildele deres barn et fornavn efter tradition gældende f. eks. i lande, hvor de kommer fra eller har tilknytning til.
  Forslag til lovtekst:
  a) Fornavne er ikke kønsbestemte.
  b) Et barn kan tildeles et fornavn, og en myndig person kan skifte fornavn uden anden indskrænkning end, at navnet skal være eller skal kunne godkendes som et fornavn.
Kan navneudvalget ikke tiltræde dette under nr. 1 beskrevne forslag, foreslår foreningen alternativt:
  2) Fornavne opdeles i tre kategorier.
    a) Drengenavne.
    b) Pigenavne.
    c) Kønsneutrale navne.
    Allerede i dag må det konstateres, at mange mennesker har et fornavn, som her i landet efter den nuværende opdeling i “godkendte drenge- og pigenavne” tilhører det modsatte køn.
Denne udvikling må forventes at vokse med det stigende antal personer af fremmed herkomst, som får ophold her i landet.
Mange af disse personer har en anden kultur end vores – også i relation til fornavne.
F.eks. er Hannah et drengenavn i Mellemøsten, Inge er et drengenavn i Sverige, Jean er et drengenavn i Frankrig, men et pigenavn i UK; Johnnie er et pigenavn i engelsktalende lande etc.
Da det ikke forlanges, at disse personer skal udskifte deres fornavne for at få ophold her i landet, må danskfødte selvfølgelig have samme ret til at bære et sådant fornavn.

Fornavne, som ikke entydigt overalt i verden er kønsbestemt til samme køn skal således være placeret i kategori 3 – kønsneutrale navne.
Konstateres det, at et kønsbestemt fornavn et andet sted i verden bruges af modsatte køn, end her i landet, skal navnet overføres til kategori 3 – kønsneutralt navn.

Forslag til lovtekst:

    a) Fornavne opdeles i drengenavne, pigenavne og kønsneutrale navne.
    b) Et barn kan tildeles et fornavn, og en myndig person kan skifte fornavn uden anden indskrænkning end, at navnet enten skal være fra samme kønskategori eller fra gruppen af kønsneutrale navne, og at navnet skal være eller skal kunne godkendes som et fornavn.
    c) class=”celleindholdlefttop”Fornavne, der ikke entydigt overalt i verden er kønsbestemt til samme køn, betragtes som kønsneutralt navn.
    d) Konstateres det, at et fornavn i et andet land anvendes af modsatte køn end her i landet, overføres det pågældende fornavn til gruppen af kønsneutrale navne.
Kan navneudvalget ikke tiltræde de under nr. 1 eller nr. 2 beskrevne forslag, foreslår foreningen alternativt, at der i den nye navnelov indføres et særskilt afsnit for transvestitter og transseksuelles muligheder for at skifte fornavn:
3) Særlige forhold for personer, der ønsker at leve som det modsatte køn.
Transseksuelle og transvestitter har behov for at kunne bruge og identificere sig med et fornavn svarende til det køn, pågældende fremtræder som.
Det drejer sig om:
  a) Transvestitter, der lejlighedsvis klæder sig som det modsatte køn.
  b) Transvestitter, der overvejende eller fuldtids klæder sig som det modsatte køn.
  c) Transseksuelle, der er ønsker en kønsskifteoperation.
  d) Transseksuelle, der ikke ønsker en kønsskifteoperation.
  Det skal bemærkes, at det er vanskeligt helt præcist at skelne mellem de fire grupper.

Problemet er ikke så stort for gruppe a, hvorfor foreningen ikke vil fremkomme med forslag møntet på denne gruppe.
Men for de tre andre grupper er det et stort problem, at deres fornavn ikke svarer til det køn, de udad til fremtræder som.

Siden maj måned 2002 har Civilretsdirektoratet haft en forsøgsordning efter hvilken transseksuelle under visse betingelser kan få fornavneskift til et fornavn svarende til det køn, de ønsker at leve som.

Civilretsdirektoratets skriver følgende om den midlertidige ordning:

Civilretsdirektoratet afsluttede i begyndelsen af maj måned 2002 sine overvejelser og drøftelser om lempelse af praksis om, hvornår transseksuelle kan få navneforandring med følgende resultat:

  1. Der er tale om en forsøgsordning, hvor kun patienter, der lever fuldtids som tilhørende det andet køn, kan komme i betragtning til en fornavneændring.
  2. Der er aftalt en fremgangsmåde med Sexologisk Klinik, hvor personer, der ønsker ændring af fornavn, indsender en ansøgning til Civilretsdirektoratet.
Civilretsdirektoratet indhenter fra Sexologisk Klinik enten blot en bekræftelse (jf. nedenfor pkt. 3) eller en egentlig erklæring (jf. nedenfor pkt. 4).
Vi mener, det er væsentligt at pointere, at forsøgsordningen alene omfatter transseksuelle.
Som udgangspunkt er der to grupper af transseksuelle, som kan få mulighed for at få navneforandring, selvom et egentligt kønsskifte ikke endnu ikke har fundet sted.
De to grupper og sagsbehandlingen i forbindelse med ansøgningen om ændring af fornavn kan beskrives således:
  3. Ansøgere, der går i et observationsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på senere at søge tilladelse til kønsskifte.
Sexologisk Klinik bekræfter, at ansøgere, der går i et observationsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på senere at søge tilladelse til kønsskifte fra Sexologisk Klinik, er blevet henvist til kønshormonbehandling med hormoner fra det ønskede køn.
  4. Ansøgere, der ikke aktuelt ønsker kønsskifte, men som gennem længere tid har levet som det andet køn.
Sexologisk Klinik afgiver en udtalelse om, at der er tale om en transseksuel, der gennem længere tid har levet fuldtids som det andet køn, men ikke ønsker at gennemgå kønsskifte.
Ønsket om at leve som det andet køn skal være stabilt, og det er en betingelse, at ansøgerens livskvalitet skønnes at blive væsentligt forbedret ved et fornavn, der svarer til den kønslige fremtoning.
  5. Civilretsdirektoratet forbeholder sig endvidere muligheden for i tvivlstilfælde at forelægge de konkrete sager for Retslægerådet.
  6. Som det fremgår, omfatter forsøgsordningen alene personer, der har kontakt med Sexologisk Klinik i et omfang, der gør Sexologisk Klinik i stand til at afgive en udtalelse til brug for Civilretsdirektoratets vurdering af ansøgningen.
  trans-danmark.dk finder, at Civilretsdirektoratets midlertidige ordning er unødig bureaukratisk og langvarig.
Samtidig har Civilretsdirektoratet efter høring hos Sexologisk Klinik på Rigshospitalet og høring i Retslægerådet tilladt en person, som efter Sexologisk Klinik’s erklæring ikke er transseksuel, men som længerevarende havde levet som det modsatte køn, tilladelse til fornavneskift. (Solveig Lerche sagen).

Når en myndig person ønsker at skifte til et fornavn, som “normalt” opfattes som tilhørende det modsatte køn, så er det efter store overvejelser og et dybfølt ønske.

Foreningen foreslår derfor, at det bør være en ret for en myndig person at afgive en erklæring om, at den pågældende lever fast som det modsatte køn og derfor ønsker et fornavn svarende dertil.

Forslag til lovtekst:
En myndig transseksuel person – uanset om pågældende ønsker at gennemføre en kønsmodificerende operation (kønsskifteoperation) eller ej – og transvestitter, som gennem længere tid har levet som det modsatte køn, har ret til fornavneskift så fornavnet svarer til det køn, pågældende lever som.

Såfremt udvalget ikke kan følge foreningens forslag 3 foreslås, at Civilretsdirektoratets midlertidig ordning gøres permanent ved, at den indføjes i den nye navnelov.

Dog vil det være ønskværdigt, om forelæggelsen for Retslægerådet kan undlades, da det erfaringsmæssigt må betragtes som en formalitet og meget tidskrævende.
Endvidere vil det være ønskværdigt om udtalelsen, som Civilretsdirektoratet indhenter hos Sexologisk Klinik kan udfærdiges af en praktiserende læge eller evt. psykolog.

4) Efternavne af udenlandsk oprindelse.
  I Danmark er efternavne ikke kønsbestemte, men må betragtes som kønsneutrale.
Derimod har f. eks Island efternavne, som er kønsbestemte.
En person, som flytter her til Danmark, kan selvfølgelig beholde sit efternavn. Men får en transseksuel her i landet bevilget foretaget kønsskifteoperation fra mand til kvinde, så kan den pågældende ikke få tilladelse til at antage et typisk islandsk kønsbestemt efternavn – f. eks. med endelsen “dottir”.
I dag, hvor det er tilladt og ikke ualmindeligt, at ægtepar beholder hvert sit ved dåb/navngivning tildelte efternavn, synes der ikke noget betænkeligt ved at tillade, at kønsbestemte efternavne kan anvendes og erhverves her i landet. Og i særdeleshed ikke, når det er navne, som er godkendte i et land (Island), som er i rigsfællesskab med Danmark.

Forslag til lovtekst.

  a) En myndig person kan ved navneskift få et kønsbestemt efternavn, såfremt det er et efternavn, som anvendes i et land, som er i rigsfællesskab med Danmark, og det kønsbestemte efternavn svarer til den pågældendes køn eller det køn, som den pågældende har valgt at leve som.
  b) Et barn kan tilsvarende navngives med et kønsbestemt efternavn.
  c) Indgår en person med et kønsbestemt efternavn ægteskab eller registreret partnerskab, kan ægtefællen/partneren ikke få det kønsbestemte efternavn.
5) Følger af fornavneskift.
Uanset hvilken af foreningens ønsker om mulighed for fornavneskift og valg af kønsbestemt efternavn, som udvalget vælger at tiltræde, så vil det være af uvurderlig betydning, at et bevilliget navneskift har til følge, at pågældende får et retskrav på at få ændret alle relevante legitimationspapirer, eksamensbeviser, svendebreve, kursusbeviser og andre papirer og dokumenter, som er relevante for den pågældendes virke såvel i arbejdssituationer som i fritiden.

Forslag til lovtekst:

  a) En person, der på grund af sit ønske om at leve som det modsatte køn, har opnået tilladelse til navneskift har ret til at få ændret relevante papirer og dokumenter.
  b) Det pålægges derfor alle, der har udstedt legitimationspapirer, eksamensbeviser, svendebreve, kursusbeviser og andre papirer og dokumenter, som er relevante for den pågældendes virke såvel i arbejdssituationer som i fritiden, at udstede nye tilsvarende forsynet med det nye navn og kønsbetegnelse.
Afsluttende bemærkninger.
Afslutningsvis vil foreningen nævne, at vi er af den overbevisning, at fornavneskift til et fornavn svarende til det køn, som den pågældende lever som og fremtræder som, er dybfølt og med til at give personen en forøget livskvalitet.
Vi er sikre på, at det vil medføre praktiske lettelser i dagligdagen for den pågældende, at navnet på legitimationspapirer m.v. svarer til den pågældende persons ydre fremtoning.
Derved slipper pågældende for mange ydmygende situationer.

Foreningen er til rådighed, såfremt udvalget ønsker yderligere oplysninger eller ønsker noget uddybet, det være sig under et møde eller skriftligt.

Høringsberettiget.
trans-danmark.dk anmoder om at få tilsendt udvalgets betænkning/rapport, når den foreligger, og sendes den til høring, så at vi bliver registreret som høringsberettigede.

Med venlig hilsen. Tina Schuldt, næstformand.

Skrivelsen med foreningens ønsker i pdf-format.