Trans-Danmarks bestyrelse nedlagde den 15. september 2012 deres poster.

Vist 81 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Trans-Danmarks daværende Facebook-side meddelte Camilla K. Voss lørdag den 15. september 2012 omkring kl. 14 følgende:

TRANS-DANMARK INFORMERER:
Der er dags dato ingen bestyrelse i Trans-Danmark! Konflikten i Trans-Danmark er nået et punkt hvor håndklædet igen er blevet kastet i ringen. Bestyrelsen i Trans-Danmark har arbejdet utrolig godt sammen og resultaterne har overgået selv de største forventninger. Ikke alle medlemmerne hos Trans-Danmark har bakket op om bestyrelsens gode arbejde og det har nu betydet at 5 ud af 7 har opgivet bestyrelsesarbejdet i Trans-Danmark.

Det har den konsekvens, at Trans-Danmark kl. 10:52 kunne erklæres død. Skal Trans-Danmark genoplives skal der indkaldes til en ekstra ordinær generalforsamling. Det må siges, at være nødvendig med hjerte-lunge massage hvis Trans-Danmark skal genoplives.

Er der lys forude? Det er op til medlemmerne at afgøre, fordi de skal vælges en ny bestyrelse i Trans-Danmark.

På vegne af det afgående bestyrelse og med ønsket om genoplivning af Trans-Danmark

Midlertidig Formand i
Trans-Danmark Camilla K. Voss

Tina Thranesens oplevelse af Trans-Danmarks 10-års jubilæumsfest den 30. juni 2012.

Vist 569 gange.
Ulla Rørvig, Karin Astrup og Tina Vyum, der holder velkomsttale. Bagerst tv. Michelle Holst-Fischer.

Ulla Rørvig, Karin Astrup og Tina Vyum, der holder velkomsttale. Bagerst tv. Michelle Holst-Fischer.

Af Tina Thranesen.
Fredag den 29. juni 2012 havde Trans-Danmark 10-års jubilæum.
Foreningen blev stiftet lørdag den 29. juni 2002.
Under “Eventuelt” på foreningens generalforsamling den 17. marts 2012 omtalte jeg det kommende 10-års jubilæum i fald, at bestyrelsen ikke var opmærksom på det, da jeg mente, at et 10-års foreningsjubilæum fortjente at blive markeret.

Der dukkede også en invitation op fra foreningen til 10-års jubilæumsfest til afholdelse lørdag den 30. juni 2012. Et medlem af foreningen havde stillet en ejendom i nærheden af Juelsminde, som for tiden stod tom, til rådighed for festen.

Jubilæumsfesten ville starte kl. 15 med velkomst ledsaget af et glas champagne og kransekage.
Derefter hyggeligt samvær resten af dagen og aftenen.
Spisningen ville være grillmad, hvor hver enkelt skulle selv medbringe kød til egen fortæring og selv sørge for stegning på en opstillet grill.
Foreningen ville sørge for salat og andet tilbehør, herunder mulighed for at købe øl, vand og vin til rimelige priser.
Ud over betaling for drikkevarervar det gratis at deltage.

Trans-Danmarks stiftelse den 29. juni 2002.

Trans-Danmarks stiftelse den 29. juni 2002.

Jeg var en af initiativtagerne og stifterne af foreningen, så jeg ville selvfølgelig ikke gå glip af 10-års jubilæumsfesten – uanset hvilke former, den skulle afholdes under – så den 5. juni 2012 – straks efter modtagelse af invitationen – sendte jeg min tilmelding.

Mine tanker kunne dog ikke lade være med at gå tilbage til den 30. maj 2009, hvor jeg var med til 15-års jubilæumsfest i TiD. Den blev afholdt på Café á Porta på Kongens Nytorv i København.

Mine tanker gik også tilbage til efterårsfesten den 25. oktober 2008, som Trans-Danmark afholdt i Den Gamle Kro i Hornslet.

Hvordan skal en jubilæumsfest afholdes? Det kan der selvfølgelig være delte meninger om.
Imidlertid vil jeg ikke lægge skjul på, at jeg følte skuffelse over, at foreningens 10-års jubilæumsfest skulle afvikles som en grillaften, hvor hver enkelt selv skulle medbringe grillvarer og stå og svede over grillens varme. Men jeg accepterede selvfølgelig bestyrelsens ret til at fastsætte rammerne for jubilæumsfesten, og der var ingen tvivl hos mig om, at jeg ville deltage.

Trans-Danmarks stiftelse den 29. juni 2002. Tina Vyum i hvid bluse. Karin Astrup i gul dragt.

Trans-Danmarks stiftelse den 29. juni 2002. Tina Vyum i hvid bluse. Karin Astrup i gul dragt.

Trans-Danmarks stiftelse den 29. juni 2002.

Trans-Danmarks stiftelse den 29. juni 2002.

I dagene op til lørdag den 30. juni blev vejrudsigten studeret med ekstra opmærksomhed. Når der skulle grilles, var det jo ikke uden betydning, hvordan vejret ville være.
Dagen før – altså om fredagen – var der voldsomt regnvejr i store dele af landet, men vejrudsigten for lørdagen lovede dog overvejende sol med spredte byger.

Og så oprandt lørdag den 30. juni 2012 – jubilæumsdagen.
Fra morgenstunden var vejret fint. Solen strålede fra en næsten skyfri himmel.
Linda T. Pedersen og jeg havde aftalt af køre sammen fra Korsør Station, hvortil hun ville ankomme kl. 1224 med toget fra København.
Toget var imidlertid forsinket et kvartersstid. Linda fortalte, at det skyldes ekstra langt ophold i Roskilde på grund af enormt mange mennesker, der skulle til Roskildefestivalen.
Lidt forsinket startede vi turen mod festadressen ved Juelsminde. Trafikken var meget tæt, men skolerne havde jo også haft sidste skoledag før sommerferien om fredagen, så der var nok mange ferierejsende blandt de mange trafikanter.
Over Fyn gik det langsomt, og ikke nok med det, så fik vi et par ganske voldsomme regnbyger. Lige efter Odense gik trafikken nærmest i stå. Der var sket et færdselsuheld længere fremme. Jeg bryder mig ikke om at køre i langsomme køer på motorveje, så jeg valgte at køre fra motorvejen ved den første frakørsel, som heldigvis kun var en kilometer længere fremme. Vi kørte videre ad den gamle hovedlandevej A1 en halv snes kilometer og derefter ud på motorvejen igen. Vi var tydeligvis kommet på den anden side af uheldet, for trafikken gled ubesværet.

Linda T. Pedersen på rastepladsen, Skærup Øst.

Linda T. Pedersen på rastepladsen, Skærup Øst.

Vi kørte ind på rastepladsen “Lillebælt” kort før Lillebæltsbroen for at få en lille frokost. Rastepladsen var imidlertid næsten fyldt med parkerede biler, så vi opgav at gå ind på cafeteriet, da vi formodede, at det ville være stuvende fuldt. Vi var jo også blevet yderligere forsinket, så vi havde dårligt tid til at stå for længe i kø hvorfor vi valgte at fortsætte kørslen.
Selv om vi var forsinket, så kørte vi ind på rastepladsen, Skærup Øst med Shell-tanken umiddelbar før Vejle for at se, om der var lige så optaget. Det var der heldigvis ikke, så vi gik ind i cafeteriet og fik os hver et stykke smørrebrød.
Det var et kort ophold, men alligevel dejligt. Der var jo gået temmelig lang tid, siden vi hver især fik morgenmad. Så gik det videre – over Vejlefjordsbroen, bort fra motorvejen mod Horsens ad den første frakørsel og lidt efter til højre mod Juelsminde. Der var kun let trafik, så vi regnede med, at vi trods for forsinkelsen alligevel ville være fremme klokken 15 – eller i hvert fald kun lidt forsinkede.
Det sidste stykke gik ad ganske små veje. Pludselig var vi fremme. Husnummeret så jeg ikke – derimod så jeg den fiskekutter ligge på land i vejsiden, som Michelle Holst-Fischer havde fortalt mig, lå lige over for ejendommen, hvor jubilæumsfesten skulle holdes. Klokken var blevet fem minutter over tre om eftermiddagen – fint ramt.

Var vi kommet lidt senere, havde det såmænd ikke gjort noget, da kun cirka halvdelen af de forventede deltagere var ankommet.
Vi blev budt velkommen af Michelle Holst-Fischer og Ulla Rørvig, som dels er bestyrelsesmedlemmer i foreningen og dels de ihærdige og flittige tilrettelæggere af adskillige sammenkomster – herunder også denne jubilæumsfest – og hilst på dem, som var kommet.
I løbet af godt og vel den næste times tid ankom de resterende lidt efter lidt, så vi i alt nåede op på 16 deltagere.

Særligt hyggeligt var det at gense og snakke med Helene, som jeg ikke havde set i flere år, da hun havde arbejdet i udlandet.

Klokken 1637 bød formanden for Trans-Danmark, Tina Vyum velkommen og ønskede en god jubilæumsfest. Hun nævnte herunder, at så vidt hun kunne se, så var der kun tre af de tilstedeværende, som havde været med fra starten. Hun udbragte en skål i champagne og et hurra for foreningen. Til champagnen kunne vi yderligere fornøje vore smagsløg med Michelles hjemmelavede og uhyre velsmagende kransekage.

Ejendommen, hvor Trans-Danmarks 10-års jubilæumsfest blev afholdt. Linda T. Pedersen står på terrassen.

Ejendommen, hvor Trans-Danmarks 10-års jubilæumsfest blev afholdt. Linda T. Pedersen står på terrassen.

Vejret artede sig fra sin bedste side. Sol, nogle få spredte højtliggende skyer og behagelig varmt udendørs.
I de næste par timer blev der snakket på kryds og tværs. Grillen blev tændt. Det lugtede en tid fælt af tændvæske, men da kullene var klar, til at grilningen kunne begynde, var tændvæskelugten heldigvis forsvundet.
I køkkenet var der rettet an med flødekartofler og forskellige former for salater og andet tilbehør.
På et bord i entreen var der vin, øl og vand, samt termokander med kaffe og i stuen var der dækket et bord med plads til alle.
Grilningen begyndte. I starten var der nærmest trængsel, men lidt efter lidt lykkedes det for alle at få grillstegt deres kødvarer, at forsyne sig med tilbehøret fra fadene i køkkenet og få plads ved bordet i stuen.

Jeg ventede spændt på, at Tina Vyum som formand for foreningen ville holde en jubilæumstale. Jeg ventede også på, om Karin Astrup, som foreningens første og mangeårige formand ville holde en tale.

Jeg havde hjemmefra bestemt mig for at holde en tale om foreningens tilblivelse og virke. Der var siden starten kommet mange nye til, som ikke nødvendigvis kendte til foreningens start og virke.
Da jeg forventede, at i hvert fald formanden og måske også den første formand ville holde tale, havde jeg opdelt mit manuskript, så jeg let kunne springe afsnit over for ikke at lave gentagelser af, hvad de eventuelt måtte sige.

Stuen, hvor vi spiste.

Stuen, hvor vi spiste.

Vi kom godt ind i spisningen, men der var ikke nogen af dem, der gjorde mine til at tale, så jeg rejste mig og holdt min tale.
Derefter udspandt sig en længere snak om ikke mindst den kommende tids politiske muligheder for at få gennemført vore transpolitiske ønsker.

Herefter blev bordet ryddet, så vi kunne sprede os og sidde i en sofagruppe, ved et mindre spisebord og for nogles vedkommende udendørs i den lune sommeraften. Der blev hyppigt skiftet plads og snakken gik lystigt.

Hen mod klokken 23 sagde de første farvel. Lidt over klokken 23 måtte Linda og jeg også sige farvel, så Linda kunne nå sit tog fra Korsør Station kl. 0124.

Turen til Korsør Station forløb under masser af snak – dels om indtryk fra jubilæumsfesten, dels om transpolitiske forhold generelt og om alt muligt andet. En hyggelig hjemtur afbrudt af en enkelt pause undervejs.

Klokken 0140 var jeg hjemme.

Det havde været en dejlig sammenkomst – en rigtig hyggelig grillsammenkomst med skønt vejr.
Havde det ikke været en jubilæumsfest, ville jeg ubetinget beskrive sammensten som en succes.
Som en 10-års jubilæumsfest var det for så vidt også en succes, men jeg synes stadig, at en jubilæumsfest skulle være afholdt på en mere højtidelig måde – også med andre jubilæumstaler, end min.
Uanset dette, så vil jeg slutte med en tak til arrangørerne.

Tina Thranesen.

Tina Thranesens tale ved Trans-Danmarks 10-års jubilæumsfest den 30. juni 2012.

Vist 86 gange.
Trans-Danmarks 10-års jubilæum
29. juni 2002 – 29. juni 2012
afholdt den 30. juni 2012

Af Tina Thranesen.
Den dag et barn kommer til verden, bliver født, kalder vi barnets fødselsdag. Den dag bliver gerne i større eller mindre grad fejret livet igennem – især de runde fødselsdage.

Når et barn bliver født, så er der gået noget forud. Cirka ni måneder tidligere blev moderen gravid.
Og sædvanligvis er det forældrenes store ønske at få et barn.

* * *
Den dag en forening kommer til verden, kalder vi stiftelsesdagen. Den er der også grund til at fejre -ikke mindst den første runde stiftelsesdage.
Og det er jo netop det, vi er samlet for i dag – at fejre Trans-Danmarks første runde dag – Trans-Danmarks 10-års jubilæum.

Trans-Danmark blev stiftet – vi kan jo også sige født – den 29. juni 2002. Det skete på en dejlig varm og solrig sommerdag i et festtelt i en villahave i Hvidovre ved København.

Der var også gået noget forud for Trans-Danmarks fødsel – noget, som startede cirka ni måneder tidligere.

I efteråret 2001 – altså cirka ni måneder før Trans-Danmark blev stiftet – var vi en lille gruppe, som drøftede forholdene for transpersoner i Danmark.
Vi blev hurtigt enige om, at forholdene trængte til at blive forbedret, og at vi gerne ville gøre en indsats for at det skete.
Det var ikke vores ønske at stifte en forening.
Omstændighederne gjorde imidlertid nødvendigt, for at vi kunne få fremmet vores politiske ønsker.

Gruppen bestod af:
Tina Larsen, Karin Astrup, Tina Thranesen, Anna Jonna Armannsdottir, Charlotte Nielsen, Anja Christensen, Annette Bjerre, Solveig Lerche, Qvickie
og hustruen Jeanette (Sort Rose) og Rebecca Holm.

Anette Bjerre foreslog, at vi kaldte os Netstrømperne. Vi mødte hinanden på internettet.
Vi erindrede tidligere tiders rødstrømper, der med succes kæmpede for kvindernes ligeberettigelse.
Det var betegnelsen for en speciel strømpetype.
Vi fandt derfor, at navnet Netstrømperne var det ideelle navn for en transgruppe.

* * *
I løbet af de næste cirka ni måneder havde vi intense drøftelser både på nettet og på en række møder.
Undervejs udarbejdede vi en hensigtserklæring og et program.

Programmet indeholdt bl.a. en række ønsker til forbedring af forholdene for transkønnede.
Når jeg i dag ser på disse punkter, så er det i stor udstrækning, hvad Trans-Danmark har beskæftiget sig med – og hvad der ønskes i dag.

Hensigtseserkæringen beskrev, hvorledes vi forestillede os, at programmet gennemført.
Vi ønskede som sagt ikke at lave en ny forening – men fandt, at TiD – Transvestitforeningen i Danmark – var en god forening, hvorigennem det kunne gennemføres.

Vi havde flere møder med TiD’s bestyrelse, men måtte til sidst konstatere, at den daværende bestyrelse reelt ikke var interesserede.

Derfor besluttede vi at stifte en ny forening, udarbejdede forslag til en vedtægt og indkaldte til afholdelse af stiftende generalforsamlingen den 29. juni 2002, hvor Netstrømperne samtidig ophørte med at eksistere.

* * *
Den stiftende generalforsamling fandt som nævnt sted den 29. juni 2010, og den første bestyrelse kom til at bestå af:
Formand for 2 år: Karin Astrup
Medlem for 1 år: Solveig Lerche
Medlem for 1 år: Tina Thranesen
Medlem for 2 år: Jeanette (Sort Rose)
Medlem for 2 år: Charlotte Nielsen
1. suppleant: Tina Larsen
2. suppleant: Qvickie
Revisor: Anna Jonna Armansdottir
Revisor: Anette Bjerre
Revisorsuppleant: Kitt Skotte

Kontingentet blev fastsat til 200 kr. pr. husstand.

Trans-Danmarks formål var fra starten:
  at fremme befolkningens forståelse for og accept af transvestitters og transseksuelles særlige forhold og søge at sikre, at lovgivningen i størst mulig udstrækning tilgodeser sammes forhold.
Dette formål er uændret i dag, idet det dog på generalforsamlingen i 2003 blev udvidet med:
  samt yde støtte og vejledning til transvestitter og transseksuelle
Og på generalforsamlingen i 2010 yderligere med:
  at afholde sammenkomster og andre former for sociale og oplysende arrangementer primært for medlemmerne

Virke via internettet
Det var som sagt oprindeligt ikke vores hensigt at lave sociale arrangementer, men at koncentrere kræfterne om at forbedre forholdene for transvestitter og transseksuelle ved primært at påvirke medierne og politikerne.

TS-kontakt
Imidlertid måtte vi ret hurtigt konstatere, at det var nødvendigt med sammenkomster for at få medlemmer til foreningen.
Der indledtes derfor et samarbejde med TS-kontakt, som gennem nogle år havde lavet sociale arrangementer. Det førte til en sammenlægning af de to foreninger under Trans-Danmark, hvorefter TS-kontakt skulle være den sociale del af arbejdet i Trans-Danmark.
Sammenlægningen blev godkendt på generalforsamlingerne i 2005 i TS-kontakt og 2006 i Trans-Danmark.

* * *
Sammenkomster
Gennem årene er det blevet til en lang række sammenkomster – nogle gange med et emne og en oplægsholder – andre gange alene hyggeligt samvær.
Fælles for alle møderne har dog været, at mange transpolitiske og foreningsmæssige forhold er blevet drøftet og afklaret.
Mange ting afklares lettere, når vi er sammen, end når det skal foregå på skrift.

* * *
Tidspunktet for dannelsen af Trans-Danmark viste sig at være godt, da Regeringen meget kort efter nedsatte et navnelovsudvalg, der skulle forberede en ændring af navneloven – og derefter er det gået slag i slag.

Navneloven
I 2005 blev der vedtaget en ny navnelov. Arbejdet var dog startet meget tidligere.
I december 2002 blev Navnelovsudvalget, der skulle forberede en ændring af navneloven, nedsat.
Trans-Danmark søgte at få sæde i udvalget, hvilket ikke lykkedes.
Foreningen skrev til udvalget med ønsker om, at en myndig person skulle kunne skifte fornavn uden anden indskrænkning end, at navnet skulle være eller skulle kunne godkendes som et fornavn.

Det blev desværre ikke resultatet, da den nye navnelov blev vedtaget den 24. juni 2005.

§ 13, stk. 2 i den nye navnelov kom til at lyde:
  Et fornavn må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.
Vilkårene blev dog forbedret, da navneloven den 30. april 2009 fik tilføjet:
  eller ganske må ligestilles hermed

hvilket gjorde, at flere transseksuelle fik mulighed for at ændre fornavn.

Ministeren fastsatte bestemmelser om, at der skulle indhentes en erklæring fra Sexologisk Klinik, hvilket blev fastholdt efter lovændringen i 2009.

Sundhedsloven
Den 24. februar 2005 blev der fremsat forslag om en ny sundhedslov.
Den blev vedtaget den 24. juni 2005 med ikrafttrædelse den 1. januar 2007.
Det gjorde, at den gamle kastrationslov blev ophævet.
I stedet blev der indsat en bestemmelse i sundhedsloven:
  § 115. En person kan få tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.
§ 117. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om ansøgning om kastration og om behandlingen af sager herom.

Ministeren fastsatte regler om et udredningsforløb, som kun kan foregå på Sexologisk Klinik.

Trans-Danmark satte fingeraftryk
Både ved navneloven og sundhedsloven, der blev vedtaget samme dag, fik Trans-Danmark afsat tydelige fingeraftryk.
Det var således første gang, at ordet “transseksuel” blev nævnt i dansk lovgivning.
Det var forbedringer, men ikke tilstrækkeligt til, at vi var tilfredse.

* * *
Transpolitisk aktivitet
De to nævnte forhold, var blot et par konkrete eksempler, og jeg har ikke til hensigt at gennemgå alle lov- og beslutningsforslag, som Trans-Danmark har øvet påvirkning på.

Det er en kendsgerning, at Trans-Danmark har været meget aktiv på den transpolitiske front.
Det er frem til oktober 2010 blevet til 12 pressemeddelelser og 40 skrivelser til ministerier, folketingsudvalg, høringssvar til beslutningsforslag og lovforslag, flere møder med ministre og folketingsmedlemmer, foruden, at der er knyttet personlige politiske kontakter.

Det samlede resultat kan selvfølgelig diskuteres. Men det kan ikke diskuteres, at Trans-Danmark har formået at sætte transforhold på dagsordenen på Christiansborg – både blandt politikere og blandt embedsmænd i ministerier og styrelser.

* * *
Da Trans-Danmark startede sit transpolitiske virke, var foreningen ene om det.
Det er ikke mere tilfældet.
Andre foreninger og organisationer her i Danmark – også offentlige så som Institut for Menneskerettigheder – er også kommet på banen og har bidraget positivt.

På Europæisk og verdensplan er der gennem de senere år sket markante ting.
Hver for sig og samlet har de været med til at påvirke den politiske holdning til transforhold – også her i Danmark.

* * *
Hjemmesiden og debatforummet
Trans-Danmark har fra kort efter stiftelsen haft sin egen hjemmeside.
Den første blev lavet af Qvickie. Derefter blev der lavet en ny hver gang, der kom ny webmaster, indtil Tina Vyum overtog funktionen.
Hver gang, der blev lavet en ny hjemmeside, blev der desværre mistet informationer.

Hjemmesiden har haft en omtumlet tilværelse og har næppe levet op til ønskerne. Der er på et seneste sket væsentlige forbedringer.
Ikke mindst har debatforummet og måden, det gennem årene er administreret på givet anledning til mange stridigheder. Det ser dog heldigvis ud til at være ophørt.

* * *
Personstridigheder har der været en del af gennem hele foreningens levetid.
Jeg vil ikke gå nærmere ind på disse forhold ud over at nævne, at de har været til stede lige fra foreningen blev stiftet og var årsag til, at jeg ikke genopstillede til bestyrelsen i 2005 ved udgangen af min anden valgperiode.
Jeg vedblev imidlertid at servicere bestyrelsen frem til efteråret 2010, hvor den daværende bestyrelse undsagde mig og valgte en anden side i en – ja en personstrid.

* * *
Foreningskrise
Det havde ikke noget med den krise, som starte i foreningen i efteråret 2010 og kulminerede med den ekstraordinære generalforsamling den 15. september 2011, hvor bestyrelsen blev afsat og en ny valgt.
Foreningskrisen viste sig imidlertid ikke at være slut, da den nyvalgte bestyrelse ikke magtede opgaven og fremsatte en dagsorden til generalforsamlingen den 17. marts 2012 om ophævelse af foreningen, såfremt der ikke kunne vælges en ny bestyrelse.

Der blev valgt en ny bestyrelse – hvilket bl.a. gør, at vi i dag kan fejre foreningens 10-års jubilæum.

Foreningskrisen har imidlertid bevirket, at Trans-Danmark ikke har været fuldt funktionsdygtig på det transpolitiske område i snart to år og ikke har søgt indflydelse ved de seneste lovforslag.

Foreningskrisen vil jeg ikke komme nærmere ind på. Den er stadig så frisk i erindring, at de fleste har tydelige erindringer om den.
Blot vil jeg bemærke, at bestyrelsen fortsat har til gode at vise, at den magter at løfte foreningen op på et niveau, hvor den har en transpolitisk berettigelse.

* * *
Det var en kort gennemgang af Trans-Danmarks historie. At fortælle den fulde historie, vil kræve betydelig længere tid, så det skal jeg spare jer for.
Jeg vil dog nævne, at andre sikkert ville have fokuseret på andre ting, end jeg har gjort.

Jeg har bevidst ikke fortalt om enkeltpersoner, og vil heller ikke gøre det. Jeg har som flere andre haft både gode og dårlige oplevelser med enkeltpersoner.
Der er personer, som fortjener en stor tak for deres indsats, og der er personer, der fortjener det modsatte.
De enkelte ved hver især sikkert, hvem jeg tænker på.

* * *
Den nuværende politiske situation ser ud til at være gunstig. Det bliver spændende at se, hvad de kommende år fører til af forbedringer for transkønnede.
En ting er i hvert fald sikkert – Trans-Danmark har gødet jorden for, at der kan vokse noget godt frem.

* * *
Sluttelig vil jeg udtrykke håb om, at foreningen med bestyrelsen i spidsen formår at genrejse sig og gøre en positiv transpolitisk forskel til gavn for alle transkønnede.

Jeg vil bede jer rejse jer – så vi sammen kan udbringe et trefoldigt hurra for foreningen.

Trans-Danmark længe leve. Hurra Hurra Hurra.

Tina Thranesen.

Visionsoplæg 2012 til debat blandt Trans-Danmarks medlemmer. 25. november 2007.

Vist 307 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Trans-Danmark har den 25. november 2007 udsendt et visionsoplæg “Vision 2012” til debat blandt medlemmerne.
Visionsoplægget er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Tina Vyum, Pia Nielsen og Karin Astrup.

I visionsoplægget har de anført ti emner, som bestyrelsen ønsker debatteret blandt medlemmerne, inden den endelige “Vision 20012” formuleres.

“Vision 2012” skal være med til, at bestyrelsen kan formulere foreningens mål de næste 4 -5 år, så bestyrelsen kan lægge en strategi for, hvorledes målene nås, og for at få foreningen professionaliseret yderligere.

* * *
Deltag i debatten om visionsoplægget
Vision 2012 – et arbejdspapir.
Karup, den 25. november 2007

På det sidste bestyrelsesmøde blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af Tina Vyum, Pia Nielsen og Karin Astrup, som
skal arbejde med visionerne for foreningens virke frem til 2012. Arbejdsgruppen har holdt møde den 24. november 2007, og resultatet kan læses i dette arbejdspapir.

Trans-Danmark har nu eksisteret siden juni 2002, og i de forgangne 5½ år er foreningen vokset fra fødselsstadiet til at være
nået til det tidspunkt hvor Trans-Danmark skal træde ind i de voksnes rækker. Vi mener selv at de første spæde skridt er lagt; men nu skal vi have formuleret visionerne for de næste 4-5 år, således at bestyrelsen kan lægge en strategi for hvorledes vi kan nå vore mål, og få lavet handlingsplaner til at føre dem ud i livet. Dette er et forsøg fra bestyrelsens side at få organisationen professionaliseret yderligere.

Resultatet af vision 2012 foreligger nu og vil blive lagt ud til diskussion med medlemmerne.

Arbejdsgruppen havde en lang og frugtbar diskussion som førte til at man fik prioriteret og udvalgt 10 emner som skal være
med til at udvikle foreningen og bringe os nærmere vore mål:
Visionen:

  1. Arbejdsløshedsprocenten for transpersoner skal ned på samme niveau som det generelle arbejdsmarked
  2. Forbedrede behandlings tilbud i sundhedsvæsenet herunder fri adgang til behandling i udlandet.
  3. Juridisk kønsskifte skal stadfæstes i lovgivningen, herunder adgangen til ændringen i civilretslig status.
  4. Trans-Danmark skal påvirke den europæiske udvikling på transgender området, således at vilkårene for transpersoner forbedres på europæisk plan
  5. Rådgivningsfunktionen hos Trans-Danmark skal videreudvikles og udbygges.
  6. Trans-Danmark skal arbejde for øget forskning indenfor transgender området.
  7. Skabe finansielle rammer for den øgede aktivitet
  8. Trans-Danmark skal arbejde for at opbygge et internationalt netværk til erfaringsudveksling.
  9. Trans-Danmark skal arbejde for at blive anerkendt som den førende transgender forening i Danmark.
  10. Trans-Danmark vil arbejde for at få transpersoner til deltage aktivt i den politiske proces.

Arbejdsløshedsprocenten for transpersoner skal ned på samme niveau som det generelle arbejdsmarked

På trods af den generelt stigende tolerance og forståelse for minoritetsgruppers forhold, så kniber det stadig meget
med tolerancen og forståelsen for transpersoners forhold.
Det er således ikke ualmindeligt, at transpersoner fyres, når det opdages, eller at de forbigås ved jobansøgninger, de ellers er bedst egnet til. Men der gives selvfølgelig altid en anden begrundelse

Det er vores smertelige erfaring, at fuldtids transvestitter og transseksuelle bliver marginaliseret når de springer ud, og de nuværende arbejdsformidlinger straks kører folk ud på et sidespor, hvor man havner på evig offentlig forsørgelse, dette på trods af at denne gruppe besidder ressourcer, kompetencer samt erfaringer som samfundet efterspørger og som virker grotesk når man tænker på at samfundet skriger efter kvalificeret arbejdskraft.

Det er mere reglen end undtagelsen, at vi ender på offentlig forsørgelse i en tidlig alder, alene på grund af vores fremtoning og den officielle identitet ikke stemmer overens. Når det endelig lykkes for den transseksuelle eller transvestitten at finde et job, står det ofte ikke i relation til den uddannelsesmæssige baggrund, hvilket betyder en dårligere samfundsøkonomisk ressourceallokering.

I vor kreds er stort set alle kategorier repræsenteret, herunder læger, jurister, it-specialister, programmører, civiløkonomer, kvalititetschefer, håndværkere etc. Problemet for disse mennesker er fra det øjeblik de ønsker at leve i deres ikke biologiske køn, så har man en tendens til at sætte disse mennesker ud på et sidespor, som medfører en social deroute. Det er efter vores opfattelse uhensigtsmæssigt at en sådan vidensbank ikke udnyttes. Samfundsøkonomisk er det også en dårlig forretning, idet man for hver person der kan bringes tilbage på arbejdsmarkedet, reducerer vi ikke kun udgifterne til overførselsindkomster, vi øger også personens selvværd og samfundet får en skatteyder, der i mange tilfælde vil høre til i de højere lønningsgrupper.

Derfor prioriterer arbejdsgruppen dette område meget højt, og vi vil i perioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2012 igangsætte aktiviteter som kan afhjælpe denne tilstand. Det vil f.eks. være:

  • Hjælp til medlemmer i forbindelse med kønsskifte, når man er i arbejde – information på arbejdspladsen
  • Kursus-/rådgivningsaktivitet for medlemmer, hvilket kan være et iværksætterkursus for dem der ønsker at være selvstændige, samt efterfølgende rådgivning og sparring
  • Udarbejdelse af informationsmaterialer rettet mod arbejdsgiveren og en version rettet imod kollegaer, som skal afmystificere transpersoner og dermed skabe den fornødne respekt.
  • Foredrag om emnet for arbejdsmarkedets partnere.

Forbedrede behandlings tilbud i sundhedsvæsenet herunder fri adgang til behandling i udlandet.

Trans-Danmark skal arbejde for at få forbedret behandlingstilbudene i sundhedsvæsenet.

Hvad mener vi med dette? Det kan kort beskrives således:

Trans-Danmark er af den opfattelse at aldersgrænsen for kønskorrigerende operationer skal sænkes og at man skal påbegynde behandlingen i en tidligere alder:

I de tilfælde hvor børn har vist konsekvent og ekstreme adfærdsmønstre af GID med en stærk identifikation med det modsatte køn findes der alternativer som kan føre til hormonal og kønstildeling i den tidlige barndom. Argumenterne for at følge den rute er at ved at påbegynde en form for aktiv intervention, forebygger man unødvendige følelser af håbløshed, imens den unge venter på at blive voksen og få “tilladelse” at begynde kønsskiftet. Det forbedrer også udsigten til en overbevisende fysisk fremtoning i den nye kønsrolle som de antager og det forhindrer begyndelsen af permanente sekundære kønskarakteristika, såsom en dyb stemme hos m-t-k transseksuelle, hvilket vil forpeste deres fremtidige liv i det nye køn. Det er blevet bevist i mange opfølgningsundersøgelser at jo tidligere kønsskiftet bliver gennemført, desto større er chancen for et lykkeligt post-op resultat.

Fra hvilken alder skal man så tillade denne behandling?
Stephen Whittle skriver: ” Hvis forældrene til en teenager giver tilladelse til behandling, så bør, uanset barnets kompetence til at selv træffe beslutningen, pubertetshæmmende behandling ikke nægtes, med mindre der foreligger andre modsat rettede indikationer. Såfremt forældrene til en teenager nægter at give tilladelsen, så bør man vurdere teenagerens egen kompetence til at træffe beslutningen inden han/hun er fyldt 16.”

I mange lande, herunder UK, Tyskland, Nederlandene, Australien og USA, bliver behandlingen af teenagere og pre-teenagere godkendt af en etisk komité på universiteterne eller i sundhedsvæsenet. I Würzburg området har vi kendskab til flere i alderen 17-21 år som er i hormonbehandling, både m-t-k og k-t-m. Den yngste er 14 og vi har kendskab til at operationen foretages på en 17-årig.

Samtidig er vi af den opfattelse at den øvre grænse er for lav. I Danmark foretages den kønskorrigerende operation i de fleste tilfælde når man er mellem 35 og 45 år. Vi mener at den øvre grænse bør hæves.

Vi mener FFS bør i vid udstrækning støttes af det offentlige, da det vil højne livskvaliteten betydeligt for den enkelte, hvis man kan formindske eller fjerne typiske træk fra ens biologiske køn.

Sexologisk Klinik
SK er i dag tillagt landsfunktion til behandling af transseksuelle, der ønsker kønsskifteoperation. Det vil sige, at alle uanset bopæl i landet skal til samtaler m.v. på Sexologisk Klinik i København en gang om måneden i flere år.

De vilkår, der tilbydes de transseksuelle, der ønsker tilladelse til kønsskifteoperation er yderst utilfredsstillende. De transseksuelle kan frekventere Sexologisk Klinik i årevis uden på noget tidspunkt at få klarhed over, om det vil ende med en “tilladelse” eller ej.

Det kan altid diskuteres, hvilke oplysninger det er nødvendigt at indhente fra såvel den transseksuelle og fra pårørende og evt. andre, herunder lægelige erklæringer m.v.
Men det findes uacceptabelt, at Sexologisk Klinik f.eks. insisterer på en samtale med forældre til en transseksuel, der er over fyrre år, og hvor forældrene derfor er oppe i tresårsalderen eller højere. Disse forældre vil ofte have meget svært ved at acceptere, at deres søn/datter ønsker et kønsskifte. Sådanne samtaler kan ikke have nogen reel værdi og kan i værste fald være yderst traumatisk for såvel forældrene som den transseksuelle. Ofte har disse et anspændt forhold i forvejen, hvis ikke forbindelsen er afbrudt på grund af forældrenes
manglende forståelse for og accept af deres søns/datters kønsidentitetsforstyrrelse.

Det findes endvidere betænkeligt, at Sexologisk Klinik fokuserer så meget på de transseksuelles seksuelle erfaringer og seksuelle orientering, som tilfældet er.
Der kan generelt stilles spørgsmålstegn ved, hvor stor en ekspertise Sexologisk Klinik reelt har i relation til kønsidentitetsforstyrrelse.
Sexologisk Klinik har mange forskelligartede funktioner, hvoraf “behandlingen” af transseksuelle, der ønsker kønsskifte, kun er en mindre del.
Endvidere er Sexologisk Klinik en relativ lille afdeling, hvor der er en stor gennemstrømning af ansatte, idet der i stor udstrækning anvendes turnuspersonale.
Det er meget naturligt, at der anvendes turnuspersonale. Dels er der ikke mange avancementsmuligheder, og dels ser det godt ud på turnuspersonalets CV, at de har været beskæftiget på Sexologisk Klinik.
Når en “behandler” starter på Sexologisk Klinik er det en begrænset viden pågældende har om kønsidentitetsforstyrrelse.

I dag er det Sundhedsstyrelsen, der træffer afgørelse om en ansøgning om kønsskifte skal imødekommes eller ej.
Faktuelt er det imidlertid Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, der har afgørelsen, idet der ikke gives tilladelse, hvis Sexologisk Klinik ikke støtter personens ønske om kønsskiftet.
Det er en uholdbar situation, at Sexologisk Klinik er tillagt så store beføjelser.

Fordelen ved at overlade behandlingen af transseksuelle til enkeltpersoner rundt om i landet er, at

  • det vil være personer med interesse for området, der får transseksuelle i behandling,
  • de har i forvejen egen praksis eller indtager stillinger på et hospital – privat eller offentligt – og har derfor de nødvendige praktiske faciliteter til rådighed,
  • de vil have betydelig større praktisk erfaring, både gennem deres almindelige praksis, (De, der kan tænkes at påtage sig sådant arbejde, vil antageligvis have haft en turnusperiode på Sexologisk Klinik, have erfaring fra udenlandske sexologiske klinikker, og antageligvis også allerede i dag på forskellig vis have transseksuelle i behandling, inden de må henvise dem videre til Sexologisk Klinik, eller sammen med den transseksuelle når til den konklusion, at de ikke skal søge kønsskifteoperation.)
  • deres erfaringer vil konstant blive øget, idet de vil have behandling af transseksuelle i mange år i modsætning til turnuspersonalet på Sexologisk Klinik, hvorved sikkerheden for et godt behandlingsresultat vil blive større,
  • det må antages, at de også vil være interesserede i på anden vis at øge deres viden f.eks. ved deltagelse i internationale konferencer,
  • det må antages at blive væsentligt billigere,
  • de transseksuelle får kortere rejsetid for at komme i behandling, hvilket betyder en stor lettelse for den enkelte og også store besparelser for det offentlige.

Fri adgang til operation i udlandet (ikke blot EU) Indbyggere i EU skal frit kunne vælge enhver psykolog, læge, kirurg eller andre behandlere i ethvert EU land i henhold til den frie udveksling af varer og tjenesteydelser som det er nedfældet i traktaten om det indre marked.

EU-domstolen gav Smits/Peerbooms [1] medhold i forbindelse med en sag mod flere hollandske sygekasser at sygehusbehandling er en vare i traktatens forstand.

I Danmark er de transseksuelle i forbindelse med kønsskifteoperationer ikke engang dækket af det hjemlige sygehusvalg, og med de få operationer der udføres i Danmark, er det forbundet med betydelig højere risiko at blive opereret i Danmark end i andre lande i Europa, hvor man foretager flere hundrede operationer årligt.

Trans-Danmark vil gerne have dette område udvidet til også at omfatte de lande hvor specialisterne findes, såsom Thailand og USA.
Domstolen: Sygehusbehandling er en vare i traktatens forstand.
Retten til fri udveksling af varer og tjenesteydelser er en af de helt grundlæggende frihedsrettigheder i traktaten om det indre marked. Det første, som domstolen slår fast er, at læge- og hospitalsydelser er omfattet af reglerne om fri bevægelighed. Det fremgår ifølge domstolen, “af fast retspraksis, at lægelig virksomhed henhører under anvendelsesområdet for traktatens artikel 60, uden at der herved skal sondres efter, om hjælpen ydes inden for eller uden for hospitalssektoren” (præmis 53).
Domstolen fastslår, at hovedreglen er retten til fri udveksling af læge- og hospitals-ydelser i unionen, EØS landene for at være helt korrekt.

Med dette en mente, er det vores opfattelse, at sundhedslovens § 89 og 90, angående udlandsfunktionen, som siger:

I visse særlige tilfælde vil patientunderlaget i Danmark være for lille til, at indenlandsk ekspertise kan etableres på passende niveau. I sådanne tilfælde bør patienterne via den relevante landsdelsafdeling henvises til højt specialiseret behandling i udlandet i henhold til reglerne herfor.

Udlandsfundktion omfatter diagnostik, behandling og rehabilitering ved sygdomme og tilstande, hvor sygdom eller sundhedsvæsenets ydelser er så sjældent forekommende, og/eller hvor ydelserne er så sjældent forekommende, og/eller hvor ydelserne er af så stor kompleksitet, og/eller hvor ressourceforbruget er så omfattende, at behandling i Danmark ikke kan etableres på et passende niveau.

Det er vores opfattelse at RHSK ikke kan opnå den fornødne ekspertise i forbindelse med de kirurgiske indgreb under den kønsmodificerende operation, da man opererer mindre end 10 personer årligt, enten mand til kvinde eller kvinde til mand. De seneste par år viser statistikken at der er blevet opereret 7 personer.

Til sammenligning bliver der opereret flere hundrede personer i nogle af vore nabolande i EU. Eksempelvis blev 768 personer opereret i Tyskland sidste år.

Så med henvisning til Smits/Peersboom og sundhedslovens § 90, bør man oplyse at der er mulighed for at gennemføre behandlingen i udlandet og få den betalt efter sundhedslovens § 243.

Da udlandsfunktionen omfatter både diagnostik, behandling og rehabilitering jævnfør ovenstående, så bør dette omfatte hele behandlingsforløbet, idet der ikke findes nogen saglig begrundelse for at det kun bør omfatte det kirurgiske indgreb, hvilket også fremgår af Smits/Peersboom dommen.

Juridisk kønsskifte skal stadfæstes i lovgivningen, herunder adgangen til ændringen i civilretslig status.
Trans-Danmark vil arbejde for at det juridisk kønsskifte bliver stadfæstet i lovgivning, herunder adgangen til ændring i civilretslig status og navneskift gøres lettere.

Der skal arbejdes for at man kan opnå at få ændret sin civilretslige status uden et kirurgisk indgreb.

Trans-Danmark skal påvirke den europæiske udvikling på transgender området, således at vilkårene for transpersoner forbedres på europæisk plan
Hvorfor skal vi så have et sådant samarbejde på europæisk plan?

  • Fordi at mere og mere lovgivning vil ske i et europæisk kontekst
  • Fordi et europæisk netværk vil bidrage med udveksling af erfaringer på tværs af landegrænser
  • Fordi vi gennem et europæisk samarbejde vil få større indflydelse på vores egen dagligdag
  • Fordi ved at løfte i flok, så får vi også de økonomiske ressourcer til at kunne foretage det fornødne politiske lobby arbejde
  • Som en europæisk paraply organisation vil vi få lettere adgang til de politiske institutioner som vi ønsker at påvirke.
  • Vi skal arbejde på at få igangsat mere forskning på transgender området

Megen lovgivning vil i fremtiden ske i et europæiske kontekst, det er en udvikling som Europa har gennemgået siden EF og senere EU blev grundlagt. I takt med den større integration i mellem medlemslandene og de associerede lande, vil vi se at kommissionen og EU parlamentet vil få øget indflydelse på lovgivningen i medlemslandene. Derfor er det vigtigt at Trans-Danmark i videst muligt omfang forsøger at få indflydelse på den lobbyisme der nødvendig for vores minoritet bliver hørt i EU. Dette kan kun ske gennem et øget Europæisk samarbejde.

Det er arbejdsgruppens opfattelse at en europæisk erfaringsudveksling, som den TGEU står for, vil kunne bidrage til udviklingen her i landet.

Derfor er det Trans-Danmarks mål at holde de to pladser som vi har i TGEU’s bestyrelse (Steering Committee), hvor Tina og Karin har sæde. Det er et ambitiøst mål, da vil selv har opnået at få reduceret antallet af pladser til 9 i stedet for de nuværende 15. Det er desuden vores mål at få Karin valgt til direktionen (board) i forbindelse med den stiftende generalforsamling i maj 2008 i Berlin.

Rådgivningsfunktionen hos Trans-Danmark skal videreudvikles og udbygges
Det er vores mål at rådgivningsfunktionen for vore medlemmer skal udbygges i den kommende periode på disse områder:

  • Jura
  • Samliv
  • Arbejdsmarkedsforhold
  • Dagligdags problemstillinger.
  • Sociale arrangementer

Trans-Danmark skal arbejde for øget forskning indenfor transgender området
Trans-Danmark har den opfattelse at der sker alt for lidt forskning på det transgender område især nationalt; men også internationalt.

Med udgangspunkt i de erfaringer som Trans-Danmark får og har fået igennem vores europæiske samarbejde vil vi sætte mere fokus på dette område i den kommende periode. Trans-Danmark skal være initiativtager til forskningsprojekter og skal etablere samarbejdsrelationer til universiteterne.

Vores mål er at kunne påtage os projektkoordinatorrollen i disse projekter.

Skabe finansielle rammer for den øgede aktivitet
Det vil være den nuværende og kommende bestyrelsers store opgave at finde finansiering af vore ambitiøse visioner, herunder at kunne have et sekretariat med en ansat.

Hvordan forestiller vi os dette kan ske?
Vi har et fromt håb om at kunne øge antallet af medlemmer til dobbelte henover perioden. Dette i sig selv giver ikke de store indtægtskilder med det lave kontingent vi kan tillade os at opkræve, derfor ser vi på andre finansieringskilder:

  1. Projektfinansiering af forskningsprojekter
  2. Arrangere temadage og konferencer
  3. Forlagsvirksomhed, begyndende med vores nuværende bogprojekt
  4. Fondsmidler
  5. Sponsormidler
  6. Øget foredragsvirksomhed
  7. Kursustilbud
  8. Andet

Det finansielle grundlag er fundamentet til at nå de mål vi sætter os.

Trans-Danmark skal arbejde for at opbygge et internationalt netværk til erfaringsudveksling.
Vi tror på at erfaringsudveksling mellem Trans-Danmark og internationale søsterorganisationer vil bidrage betydeligt til at vi kan gennemføre vore visioner og mål.

Vi har allerede etableret en erfaringsudveksling mellem os og de foreninger der er aktive i TGEU; men vi skal ikke stoppe der. Det er vores oplevelse at vi kan lære meget af hinanden og derfor skal vi ikke stoppe her men gøre netværket større.

Trans-Danmarks skal arbejde for at blive anerkendt som den førende transgender forening i Danmark.
Vi skal befæstige vores position som en seriøs partner til politik og myndigheder, og søge at samle det transgender miljø under vores paraply.

United we stand – divided we fall

Så kort formulerede Martin Luther King de farvedes kamp I USA I 1960’erne, og det passer også på os i dag.

Trans-Danmark vil arbejde for at få transpersoner til deltage aktivt i den politiske proces.
Vi ser gerne at der kommer transgender personer ind som folkevalgte i kommunalpolitik, regionsråd, Folketinget og i EU parlamentet inden udgangen af 2012.

Dette er nok vores mest ambitiøse vision. Vi ved at det kræver mere end bare at melde sig ind i et politisk parti, personerne skal også via deres arbejde opnå accepten internt i partiet, samt derefter kunne overbevise vælgerne om at de er det rette valg.

Trans-Danmark vil gerne støtte alle der har disse ambitioner, og hjælpe med de midler vi har til rådighed.

Afsluttende bemærkninger:
Nu har du kæmpet dig igennem de foregående mange sider. Måske stiller du dig selv spørgsmålet, er dette realistisk?

Arbejdsgruppen er klar over at vi har sat overlæggeren meget højt og at vort ambitionsniveau også er sat meget højt. Det er vores erfaring at vis vi sætter vore visioner og mål på et højt niveau, ja så kræver det også at vi selv yder mere for at nå disse. Dette i sig selv vil føre til at de mål hvor overlæggeren ligger lidt lavere vil være nemmere at gennemføre.

Det er ligeledes vores håb, at vi kan inddrage vore medlemmer mere aktivt i realiseringen af vore visioner. Vi håber, at I vil finde områder, som I synes er interessante og vigtige, dermed også bidrage med en indsats på området.

Send dine kommentarer til
formand@trans-danmark.dk

Arbejdsgruppen “Vision 2012”

Pia Nielsen, Tina Vyum, Karin Astrup.

* * *
Visionsoplægget i pdf-format.

* * *
Note af Tina Thranesen
  1. [Retur] Vedrørende Smits/Peersboom-sagen.
    1. Journalen vedrørende sagen Smits og Peerbooms – C-157/99 – hos EU-domstolen.
      Forslag til afgørelse den 18 maj 2000 i pdf-format hos EU-domstolen.
      Dom den 12. juli 2001 i pdf-format hos EU-domstolen.
    2. Folketingets journal vedr. lovforslag L 64 fremsat den 29. januar 2002.
      Lovforslag L 64 af 29. januar 2002 om Lov om ændring af lov om sygehusvæsenet hos Folketinget.
      I bemærkningerne til lovforslaget anføres:
      4. Lovforslagets EU-retlige aspekter
      EF Domstolen har i en dom af 12. juli 2001 (C 157/99) taget stilling til visse EU-retlige spørgsmål vedrørende sygehusbehandling. Domstolen har fastslået, at sygehusydelser er omfattet af EF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed for tjenesteydelser. Hensynene til planlægning og økonomisk styring kan imidlertid begrunde visse indskrænkninger i adgangen til behandling for de offentlige sundhedsvæseners eller sygeforsikringsordningers regning. Sådanne regler skal imidlertid være objektive, proportionale og ikke-diskriminerende. Det indebærer formentlig, at når der gives adgang til behandling for det offentliges regning på “uafhængige” sygehuse uden for det offentliges styring og planlægning, sådan som det er tilfældet i nærværende lovforslag, må der også gives adgang på tilsvarende vilkår til sygehuse i andre EU-lande. Lovforslaget er i overensstemmelse hermed.
    3. Spgsm. 346 af 25. april 2008 om sundhedsbehandling i udlandet. Svar 9. maj 2008.

Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transsekseuelle

Vist 4.569 gange.
Trans-Danmark
Adresse som anført i CVR

Trans-Danmarks logoTrans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transsekseuelle arbejder politisk og socialt.
Foreningens formål er at fremme befolkningens forståelse for og accept af transvestitters og transseksuelles særlige forhold og søge at sikre, at lovgivningen i størst mulig udstrækning tilgodeser sammes forhold.
Foreningen blev stiftet den 29. juni 2002.
Foreningen må pr. 28. september 2013 betragtes som inaktiv.

Stiftelsen af og orientering om starten af Trans-Danmark. 14. maj 2002.

Vist 726 gange. Indholdsfortegnelse
Tina Larsen fortæller om baggrunden for den nye forening
Formålsparagraffen, som den ligger i forslag
Kopi af brev sendt til TiD som information om den nye forening
Kopi af brev modtaget fra TiD

Mandag den 14. maj 2002.
På udvalgets vegne. Tina Thranesen.

* * *
[Indholdsfortegnelsen] Kære alle

Som almen information, og for at imødekomme spekulationer, gætterier og rygtedannelse, vil vi gerne fortælle lidt om hvad vi er i gang med forberedelserne til.

Vi er ved at starte en forening op ved navn trans-danmark. Det skal ikke være endnu en forening, som alle de andre, men en interesseorganisation, hvor der ikke lægges specielt vægt på socialt samkvem, mange medlemmer osv. Det drejer sig mere om at søge at samle alle de gode kræfter, der findes rundt omkring og støtte op om deres ideer. Det drejer sig om at søge indflydelse, f.eks. ved at få gang i lobbyisme, både på Christiansborg og lokalt. Det drejer sig om at få skabt mere åbenhed og accept, både blandt os selv og i hele samfundet.
I princippet ønsker vi at samarbejde med alle, det være sig foreninger, presse, politikere osv. osv. så længe de lever op til vores formålsparagraf.
trans-danmark.dk er tænkt som en paraplyorganisation (moderorganisation) for mindre grupper spredt ud over hele landet. Disse mindre grupper som eksempelvis trans-nordjylland etc. kan så helt for sig selv og i eget regi arrangere private sammenkomster mv. – altså mindre grupper med socialt sigte. Hvis disse mindre grupper så lige pludselig får en genial idé, som kan være mere samfundsrelateret, så kan gruppen kontakte moderorganisationen for at få denne til at påtage sig opgaven.
Hver af disse lokalgrupperinger kunne så få deres egen side på vores fælles hjemmeside på adressen www.trans-danmark.dk.

Vi er en gruppe mennesker, som har stukket hovederne sammen. Det startede i efteråret med, at vi lavede nogle undersøgelser, en “ønskeliste” og et program. Det var det, som endte med at hedde Netstrømperne.

Da vi ikke kunne se nogen mening i at starte endnu en forening op, forsøgte vi at “sælge” ideen til Transvestitforeningen i Danmark – TiD. De var/er absolut ikke afvisende overfor ideerne, men foreningen TiD er ikke rigtigt gearet til disse opgaver, og medlemsskaren ønsker tilsyneladende ikke at TiD forening skal være så udadvendt, som interesseorganisation. Det er mere baseret på et socialt samvær.

Da vi ikke ønsker at ødelægge en eksisterende forening, eller ændre grundlæggende på noget som ca. 100 medlemmer bakker op om, valgte vi at lave interesseorganisationen som en ny forening, der kører parallelt med TiD, gerne i et samarbejde.
Fidusen ved dette skulle være at der ikke ændres ved den eksisterende forening, men at der er en interesseorganisation som arbejder på et mere overordnet plan.

For at illustrere hvad vi påtænker den nye forening skal arbejde med, har jeg, nedenfor, indsat formålsparagraffen som vi regner med den ca. kommer til at se ud.
Jeg har ligeledes indsat det brev, vi sendte til TiD´s formand (Henriette Sørensen) som information vedr. den nye forening og det svar, vi har modtaget fra TiD.

Mandag den 14. maj 2002.
trans-danmark´s vegne. Tina Larsen.

* * *
[Indholdsfortegnelsen] Formålsparagraffen, som den ligger i forslag.
§ 2. Foreningens formål er at fremme befolkningens forståelse for og accept af transvestitters og transseksuelles særlige forhold og søge at sikre, at lovgivningen i størst mulig udstrækning tilgodeser sammes forhold.
Stk. 2. Formålet søges gennemført ved at
a) påvirke politikere, beslutningstagere og meningsdannere,
b) arbejde for ændring og ajourføring af love, bekendtgørelser, cirkulærer, regelsæt og andet, som har betydning for transvestitter og transseksuelles forhold,
c) udøve oplysningsvirksomhed overalt, hvor det kan fremme formålet,
d) støtte og hjælpe med gennemførelsen af projekter og ideer, som efter bestyrelsens skøn vil fremme formålet,
e) få indvalgt medlemmer i råd og nævn, som er relevante for at fremme formålet, og
f) andet, der efter bestyrelsens skøn vil fremme formålet.

* * *
[Indholdsfortegnelsen]
Kopi af brev sendt til TiD som information om den nye forening.

Til TiD.

Kære Henriette.
Karin Astrup, Tina Larsen og jeg har netop været sammen og har herunder drøftet såvel Netstrømpernes formål og program som den måde, det er blevet modtaget på af TiD.
Vi har den fælles opfattelse, at TiD ikke har udvist særlig stor interesse for Netstrømpernes program og de intentioner, vi har fremlagt, og tror ikke det inden for en overskuelig fremtid vil være muligt at forene TiD´s aktivitetsniveau med vore intentioner i en og samme forening.
Derfor har vi besluttet at starte en ny forening.
Hele tanken bag det at danne endnu en forening er at lave “parallelkørsel” med TiD. Ikke at konkurrere.
Vi ønsker, det skal være en slank, men stærk forening, hvorfor vi heller ikke har intentioner om at få en stor medlemsskare. Vi ønsker IKKE at konkurrere om medlemmerne.
Hensigten med foreningen vil blive at fremme befolkningens forståelse for og accept af transvestitters og transseksuelles særlige forhold og søge at sikre, at lovgivningen i størst mulig udstrækning tilgodeser sammes forhold.
Til din orientering vedhæfter jeg udkast til vedtægter for den nye forening.
Som du kan se, så vil den nye forening ikke være en konkurrent til TiD, da vi ikke har til hensigt at drive socialt samkvem i foreningen.
Foreningen vil derimod beskæftige sig med de emner, som TiD eller en del af TiD’s medlemmer og bestyrelsesmedlemmer ikke rigtigt kan gå ind for.
Vi håber, at såvel du som TiD’s bestyrelse vil være positive over for vores initiativ og betragte det som et supplement til det arbejde, som TiD udfører.
Jeg modtager meget gerne dine/TiD’s reaktioner på vores initiativ.

Kærlig hilsen Tina Thranesen.

* * *
[Indholdsfortegnelsen] Kopi af brev modtaget fra TiD.

Kære Tina.

Tak for din mail.

Du skriver bl.a. “Vi har den fælles opfattelse, at TiD ikke har udvist særlig stor interesse for Netstrømpernes program og de intentioner, vi har fremlagt, og tror ikke det inden for en overskuelig fremtid vil være muligt at forene TiD’s aktivitetsniveau med vore intentioner i en og samme forening”.

Fra TiD’s side har vi bedt bl.a. Sophie være kontaktperson til Netstrømperne. Den tilbagemelding, jeg har fra Sophie er, at hun ikke føler, der sker noget med hensyn til samarbejdet, når hun kontakter jer. For mig ser det ud til, at det er et problem at komme i kontakt med hinanden, ikke at TiD ikke er interesseret i det, Netstrømperne har lagt frem. Fra TiD’s side har vi hele tiden giver udtryk for, at den overvejende del af det, Netstrømperne har lagt frem er gode initiativer. Som vi tidligere har gjort opmærksom på, har TiD ikke ressourcer til at gennemføre Netstrømpernes program og intentioner, dette må foregå i et samarbejde mellem Netstrømperne og TiD.

Som jeg ser det lige nu er problemet altså, at vi ikke kan komme i gang med samarbejdet. Dette beklager jeg på TiD’s vegne, da jeg tror vi i fællesskab kunne nå langt.

Vi vil ønske jer held og lykke med den nye forening.

Kærlig hilsen. Henriette.
[Indholdsfortegnelsen]