Bekendtgørelse nr. 1180 om ændringen af pasbekendtgørelsen offentliggjort den 12. december 2011 med ikrafttrædelse den 1. januar 2012.

Vist 241 gange.
Dansk pas

Dansk pas

Den 12. december 2011 underskrev justitsminister, Morten Bødskov ændringsbekendtgørelse nr. 1180 om ændring af den gældende bekendtgørelse om pas ved at indføre digitalt fingeraftryk i pas, afskaffe de såkaldte fællespas og nogle ændringer af mere teknisk karakter.
I ændringsbekendtgørelsen er der ingen ændringer af forholdene for transkønnede.

LGBT Danmark indgav den 1. november 2011 en skrivelse til Justitsministeriet om ved samme lejlidghed at gøre adgangen til at få X som kønsbetegnelse lettere og mindre bureaukratisk. Det medførte, at Retsudvalget på foranledning af Stine Brix (EL) den 29. november 2011 stillede spørgsmål
nr. 252
– Alm. del 2011-12 – til justitsminister, Morten Bødskov.

Trans-Danmark indgav den 10. november 2011 en skrivelse til Justitsministeriet om ved samme lejlidghed at gøre adgangen til at få X som kønsbetegnelse lettere og mindre bureaukratisk.

Foreningernes ønsker er dermed ikke imødekommet, og ændringsbekendtgørelsen er udstedt inden justitsminister, Morten Bødskov har besvaret det stillede spørgsmål.

* * *
Ændringsbekendtgørelse nr. 1180 på Retsinformation.

Trans-Danmarks høringssvar af 10. november 2011 til Justitsministeriet vedr. ændring af pasbekendtgørelsen.

Vist 71 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Den 10. november 2011 indsendte Trans-Danmark høringssvar til Justitsministeriet i anlednin af, at ministeriet den 20. oktober 2011 sendte et udkast til bekendtgørelse om ændring af pasbekendtgørelsen i høring.

Skrivelsen gengives herunder

Til Justitsministeriet

Dato: 10. november 2011

Høringssvar til
Høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pas m.v.

Kommentar til ændringsforslaget.
Trans-Danmark har intet at indvende imod de foreslåede ændringer i bekendtgørelse om pas m.v. Det er foreningens opfattelse, at man med en yderligere sikkerhed for pasindehaverens identitet forbedrer mulighederne for, at transkønnede, hvis fysiske fremtræden ikke svarer til det køn, som følger af CPR-nummeret, vil kunne undgå, at der opstår ubehagelige episoder i forbindelse med forevisning af pas.

Forslag til yderligere ændring af bekendtgørelsen.
Trans-Danmark vil indtrængende opfordre til, at der i forbindelse med ændring af bekendtgørelse om pas m.v. yderligere foretages følgende ændringer i bekendtgørelsens § 5:
§ 5. stk. 5 og 6 udgår.
I stedet indsættes som nyt stk. 5:
Rigspolitichefen kan tillade, at kønnet for en person, som med sin underskrift erklærer sig i besiddelse af en kønsidentitet, som ikke svarer til det medfødte køn, betegnes X.

Begrundelse.
Det fremgår af nuværende § 5 stk. 5 og 6, at kønsbetegnelsen X i passet kun kan gives efter en udtalelse fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik og eventuelt efter udtalelse fra Retslægerådet. I praksis har det vist sig, at indhentning af disse udtalelser kræver en langvarig psykiatrisk udredning med adskillige konsultationer på Rigshospitalets Sexologiske Klinik.
Trans-Danmark finder det uantageligt, at en transkønnet ansøger om pas skal pålægges en ventetid på mere end et år og adskillige rejser til Rigshospitalets Sexologiske Klinik for blot at få udstedt pas med kønsbetegnelse X i stedet for F eller M.
Trans-Danmark ønsker også at understrege, at de særlige krav til transkønnede pasansøgere er i strid med internationale retningslinjer om menneskerettigheder. Ingen andre borgere end transkønnede skal underkastes psykiatrisk udredning forud for udstedelsen af pas. Vi vil derfor opfordre til, at transkønnede pasansøgere gives samme betingelser og rettigheder som den øvrige befolkning.

Med venlig hilsen
Trans-Danmark

Erwin Maria Jöhnk & Camilla Kate Voss
Sundhedspolitisk udvalg.

Susanne Selmer
Formand

* * *
Høringssvaret fra Trans-Danmark i pdf-format.
Høringsportalens journal vedrørende høring om forslaget.
Udkastet i pdf-format på Høringsportalen.

Trans-Danmarks skrivelse den 16. oktober 2011 til sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag om Caspian Drumm. Svar 10. november 2011.

Vist 79 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Foranlediget af den opmærksomhed, der i de forudgående dage havde været i medierne, om at den 15-årige unge transmand, Caspian Drumm havde fået fjernet sine bryster, sendte Irene Haffner den 16. oktober 2011 på vegne af Trans-Danmark den herunder gengivne henvendelse til sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag, der svarede den 10. november 2011.

Henvendelsen af 16. oktober 2011.

From: haffner26@msn.com
To: sum@sum.dk
Subject: Sagen om Caspian
Date: Sun, 16 Oct 2011 07:56:36 +0000

Kære Astrid Krag

Der har været en meget ophedet debat om den 15 årige Caspian som har fået sine bryster fjernet på et privathospital.
Dækningen har været meget ensidig og jeg tillader mig at sende dig 2 PR-Meddeleser fra henholdsvis Trans-Danmark og LGBT Danmark – samt en artikel af undertegnede.

mvh.
Irene Haffner

Henvendelsen var vedhæftet:
Pressemeddelelse af 14. oktober 2011 fra Trans-Danmark.
Pressemeddelelse af 15. oktober 2011 fra LGBT Danmark.
Læserbrev af 19. oktober 2011 fra Irene Haffner – Den rene trans forvirring! – i Jyllands Posten.

Svaret af 10. november 2011.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Dato: 10. november 2011

Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMANI
Sags nr.: 1111436
Dok nr.: 685954

Trans-Danmark
Att.: Irene Haffner
Haffner26@msn.dk

Kære Irene Haffner

Tak for de fremsendte pressemeddelelser fra Trans-Danmark om transseksuelles vilkår i Danmark generelt og om den i medierne omtalte sag om bortoperation af en 15-årigs bryster på baggrund af dennes opfattelse af sin egen kønsidentitet.

Jeg er glad for at læse, at Trans-Danmark bakker op om, at regeringen vil undersøge reglerne om kønskorrigerende behandling, herunder mulighederne for at foretage juridisk kønsskifte uden krav om kirurgiske indgreb.

Det er min opfattelse, at undersøgelsen af de nugældende regler må søge at balancere hensynene til procedurernes særlige karakter, herunder deres uigenkaldelighed og kompleksitet, og at der skal være tilstrækkelig sundhedsfaglige indikation for at påbegynde et forløb, som sigter mod en kønsskifteoperation, samt de behov, som en behandlingssøgende person har, herunder at det kan opleves som en stor personlig belastning at skulle gennemgå et længere udredningsforløb. Endvidere må der tages udgangspunkt i, at udredning i forbindelse med transseksualitet, herunder kønsskiftevurdering, i Sundhedsstyrelsens nugældende vejledning om lands- og landsdelsfunktioner er fastsat som højt specialiseret landsfunktion ved Rigshospitalets Sexologiske Klinik.

Jeg håber, at Trans-Danmark deler min opfattelse af forudsætningerne for de videre overvejelser, og at I vil bidrage konstruktivt til det videre forløb.

I forhold til selve proceduren for tilladelse til kønsskifteoperation kan jeg oplyse, at der pågår overvejelser om, hvorvidt sagsbehandlingen kan lettes og gøres mindre bureaukratisk for ansøgerne. Overvejelserne udspringer bl.a. af, at Sundhedsstyrelsen har oplyst, at Sverige og Danmark skiller sig ud fra Norge, Finland og Storbritannien ved at kræve, at personer, der ønsker kønsskifte, skal ansøge henholdsvis Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen om tilladelse. Der kan således være mulighed for at afbureaukratisere området, bl.a. med henblik på at sikre en hurtigere sagsbehandling ift. selve afgørelsen.

I forhold til den konkrete sag omtalt i medierne om en 15-årig, der har fået bortopereret sine bryster, har Sundhedsstyrelsen oplyst, at styrelsen vil se på, om indgrebet er overensstemmelse med lægens pligt efter autorisationsloven til at vise omhu og samvittighedsfuldhed. Jeg håber, at Trans-Danmark har forståelse for, at jeg som minister naturligvis ikke kan foregribe resultatet af denne vurdering, og at jeg derfor ikke kan tage stilling til den konkrete sag.

Endnu engang tak for henvendelserne.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

* * *

Skrivelsen af 16. oktober 2011 fra Trans-Danmark til sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag om Caspian Drumm.
Svaret fra Astrid Krag i pdf-format.

Bilag 579. Trans-Danmarks skrivelse til Retsudvalget den 15. juni 2010 om ændring af pasbekendtgørelsen.

Vist 104 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Den 15. juni 2010 sendte Trans-Danmark den herunder gengivne skrivelse – Retsudvalget, Alm. del 2009-10 – Bilag 579 – til justitsminister, Lars Barfod og Retsudvalget om ændring af pasbekendtgørelsen.

* * *
Retsudvalget
15. juni 2010

Ændring af pasbekendtgørelsen

Trans-Danmark har dd. sendt den herunder gengivne skrivelse justitsminister, Lars Barfod, som vi hermed gør Retsudvalget bekendt med og samtidig anmoder om, at Retsudvalget vil være behjælpelig med at få ændret pasbekendtgørelsen som anført i skrivelsen til justitsministeren.

* * *
Justitsminister, Lars Barfoed

Uagtet pasbekendtgørelsen netop er ændret med ikrafttrædelse den 1. juli 2010, og at der i den forbindelse har været en høringsfase, hvor Trans-Danmark indgav høringssvar den 21. maj 2010, anmoder foreningen om ændringer i pasbekendtgørelse foranlediget af, at reglerne i USA for udstedelse af pas til transkønnede netop er ændret med ikrafttrædelse den 10. juni 2010 og reglerne for brug af kønsbetegnelsen X i pas i New Zealand er væsentlig lempeligere end i Danmark.

For transkønnede, der er i processen mod et kønsskifte
De nye regler i USA er anført i U.S. Department of State Foreign Affairs Manual – Volume 7 Consular Affairs – 7 FAM 1300 Appendix M.[1]

Efter de nye regler kan transkønnede få anført kønsbetegnelsen for det køn, de er i processen til at skifte til alene ved at vedlægge deres pasansøgning en erklæring fra den behandlende læge om, at de er i processen mod et kønsskifte.
Passet skal endvidere forsynes med et vellignende billede af ansøgeren i det køn pågældende er i processen mod at skifte til.

Derfor anmoder Trans-Danmark om, at den danske pasbekendtgørelse ændres, så vilkårene for ændring af kønsbetegnelse bliver som i USA.

For transkønnede, der ikke ønsker et kønsskifte
Foreningen gør også opmærksom på, at transkønnede i New Zealand har mulighed for at få anført et X som kønsbetegnelse i deres pas alene ved afgivelse af en erklæring og dermed uden en omfattende undersøgelse, som i Danmark.[2]

Derfor anmoder Trans-Danmark om, at den danske pasbekendtgørelse ændres, så vilkårene for at få anført et X som kønsbetegnelse, bliver som i New Zealand.

* * *
Foreningen vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at vi helst ser, at reglerne bliver ændret, så det bliver muligt for alle transkønnede, der måtte ønske det, at få anført en kønsbetegnelse i deres pas, som er i overensstemmelse med det køn, som de lever som, og at det kan ske alene ved afgivelse af en erklæring derom i forbindelse med pasansøgningen.

Irene Haffner
Sekretær i Trans-Danmark

Noter/henvisninger
  1. [Retur] U.S. Department of State
    1. Foreign Affairs Manual – Volume 7 Consular Affairs – 7 FAM 1300 Appendix M
      http://www.state.gov/documents/organization/143160.pdf
    2. Journal over retningslinjer og vejledninger fra U.S. Department of State
      http://www.state.gov/m/a/dir/regs/fam/07fam/index.htm
  2. [Retur] How to Apply for a New Zealand Passport
    http://www.dia.govt.nz/diawebsite.NSF/wpg_URL/Services-Passports-How-to-Apply-for-a-New-Zealand-Passport?OpenDocument#fifteen

* * *
Folketingets journal vedrørende bilaget.
Bilaget i pdf-format hos Folketinget.

Høringssvar af 21. maj 2010 fra LGBT Danmark og Trans-Danmark vedr. udkast til ændring af pasbekendtgørelsen.

Vist 62 gange. Den 21. maj 2010 indsendte de to foreninger – LGBT Danmark og Trans-Danmark – et fælles høringssvar vedrørende udkastet til forslag til ændring af den nuværende pasbekendtgørelse nr. 1003.

Høringssvaret gengives herunder

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Høringssvaret gengives herunder

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner og Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle bemærker med tilfredshed, at transkønnedes rettigheder er kommet på den politiske dagsorden.

Baggrund
Landsforeningerne finder at den foreslåede ændring af Bekendtgørelse om pas § 5, stk. 5-6, hvor muligheden for at opnå kønsbetegnelsen X i passet udvides fra at gælde en person, der “af Sexologisk Klinik vurderes at være transseksuel” til en person, der “af Sexologisk Klinik vurderes at være transseksuel eller ganske ligestillet hermed” svarer nøje til den ændring, der blev indført i Navneloven ved Lov 350 af 06/05/2009.
Landsforeningerne har derfor studeret baggrunden for denne ændring.

Af bemærkningerne til Forslag til Lov om ændring af navneloven fremsat 28/01/2009 fremgår, at der en gruppe personer, der vil opnå væsentligt forbedret livskvalitet ved at få mulighed for navneskift, selvom personerne ikke kan vurderes at være egentligt transseksuelle. I punkt 4.2 hedder det

“Rigshospitalets Sexologiske Klinik har således defineret denne persongruppe som personer, der igennem en længere årrække jævnligt har klædt sig som det modsatte køn, og som efter lange overvejelser giver efter for et basalt behov for permanent at klæde sig som og i det hele taget leve som det modsatte køn…. Et typisk eksempel på en person i denne persongruppe er ifølge Sexologisk Klinik en mand på 50 – 60 år, som hele sit voksenliv har haft glæde af at klæde sig i kvindetøj. Vedkommende har i de seneste år i stigende omfang givet efter for trangen til at klæde sig som kvinde for til sidst fuldtids at fremtræde som sådan over for omverdenen. Dog har personen på det seksuelle plan lejlighedsvis fortsat glæde af sit mandlige kønsorgan. Derfor kan personen ikke i psykiatrisk forstand betegnes
som transseksuelSexologisk Klinik har således peget på, at der er tale om en gruppe mennesker, der permanent lever som det modsatte køn på baggrund af årelange personlige overvejelser.”

Diagnostiske kriterier og retningslinjer
Landsforeningerne har gennemgået de diagnostiske kriterier for transseksualisme i ICD-10 vedtaget af WHO, i DSM-IV vedtaget af den amerikanske psykiatriforening APA, samt i den internationalt anerkendte vejledning Standards of Care for Gender Identity Disorders af WPATH, som Sexologisk Klinik siger de følger.

I ICD-10 er det centrale kriterium for DF64.0 Transsexualism:
“A desire to live and be accepted as a member of the opposite sex, usually accompanied by a sense of discomfort with, or inappropriateness of, one’s anatomic sex and a wish to have hormonal treatment and surgery to make one’s body as congruent as possible with the preferred sex.” (1)

Videre hedder det, at identiteten skal have været konstant i to år og ikke må være et resultat af psykiatriske eller kromosomale sygdomme.

I DSM-IV fremgår under 302.85 Gender Identity Disorder in Adolescents or Adulthood følgende kriterier for voksne:

A. A strong and persistent cross-gender identification (not merely a desire for any perceived cultural advantages of being the other sex).
In adolescents and adults, the disturbance is manifested by symptoms such as a stated desire to be the other sex, frequent passing as the other sex, desire to live or be treated as the other sex, or the conviction that he or she has the typical feelings and reactions of the other sex.

B. Persistent discomfort with his or her sex or sense of inappropriateness in the gender role of that sex.

In adolescents and adults, the disturbance is manifested by symptoms such as preoccupation with getting rid of primary and secondary sex characteristics (e.g., request for hormones, surgery, or other procedures to physically alter sexual characteristics to simulate the other sex) or belief that he or she was born the wrong sex.

C. The disturbance is not concurrent with a physical intersex condition.

D. The disturbance causes clinically significant distress or impairment in social, occupational, or other important areas of functioning. (2a).

Endelig fremgår i Standards of Care for Gender Identity Disorders:
“During the 1960s and 1970s, clinicians used the term true transsexual. The true transsexual was thought to be a person with a characteristic path of atypical gender identity development that predicted an improved life from a treatment sequence that culminated in genital surgery. True transsexuals were thought to have: 1) crossgender identifications that were consistently expressed behaviorally in childhood, adolescence, and adulthood; 2) minimal or no sexual arousal to cross-dressing; and 3) no heterosexual interest, relative to their anatomic sex. True transsexuals could be of either sex. True transsexual males were distinguished from males who arrived at the desire to change sex and gender via a reasonably masculine behavioral developmental pathway. Belief in the true transsexual concept for males dissipated when it was realized that such patients were rarely encountered, and thatsome of the original true transsexuals had falsified their histories to make their stories match the earliest theories about the disorder.” (3)

Sexologisk Klinik og anbefalingerne
Det fremgår altså af de diagnostiske kriterier såvel som af den internationalt anbefalede vejledning for behandling af transseksuelle, at et ønske om hormonel eller kirurgisk ændring af kroppen ikke er et krav for at stille diagnosen transseksualisme, hvilket understreges med ordene ‘usually’ og ‘or’ i kriterierne. Ingen af kriterierne berører den transseksuelles seksuelle udfoldelse. Tværtimod fremhæver en anden vejledning Sexologisk Klinik har erklæret sig grundlæggende enig med:
“Assumptions should not be made about sexual activities…. individuals in both the MTF and FTM spectrum may engage in the full spectrum of sexual behaviour, including erotic touch; receptive or insertive oral, vaginal, and anal penetration; and role-playing. Other… identify as asexual, or choose celibacy.” (4)
I vejledningen i Standards of Care fremgår, at konceptet true transsexual, der blandt andet indebar at kønsuoverensstemmelsen skulle være demonstreret siden personens tidligste barndom er af ældre dato og siden er blevet forkastet.

Det centrale element i kriterierne synes at være et stærkt og stabilt ønske om at leve som det modsatte køn. Der synes ikke at være noget i det eksempel Sexologisk Klinik giver, der begrunder, at personen ikke opfylder de diagnostiske kriterier og eksemplet antyder dermed, at Sexologisk Klinik ikke følger de kriterier, der er vedtaget af WHO og APA eller den anbefalede vejledning fra verdensorganisationen for behandling af transseksuelle, WPATH. Konsekvensen heraf kan meget vel være, at der trods den foreslåede udvidelse stadig er en gruppe personer, som ikke kan opnå ændring af kønsbetegnelsen på baggrund af bestemmelserne i pasbekendtgørelsen til trods for, at de er transseksuelle i følge internationale kriterier og vejledninger.

LGBT Danmark og Trans-Danmark finder det på baggrund af ovenstående særdeles beklageligt, at vurdering af om en person er transseksuel eller at ligestille hermed ved den foreslåede ændring af pasbekendtgørelsen stadig ikke sikres at ske i overensstemmelse med gældende kriterier og internationale vejledninger for en sådan vurdering.

Kønsidentitet er subjektiv
Landsforeningerne bemærker, at der i de centrale diagnostiske kriterier anvendes subjektive ord som ‘desire’ og ‘belief’ og at den kommende udgave af kriterierne fra APA, DSM-V (2b) anvender subjektive termer som ‘desire’ og ‘experienced’ i samtlige kriterier for tilstanden. Landsforeningerne bemærker desuden, at pionerer indenfor behandlingen af transseksualisme allerede i 1960’erne erkendte, at kønsidentitet er den enkeltes subjektive oplevelse af tilhørsforhold til et køn (5).
Landsforeningerne konkluderer derfor, at det strider imod næsten et halvt århundredes forskning, hvis man ikke giver den enkelte ret til at opnå anerkendelse af sin egen kønsidentitet uden at underlægge personen andres vurdering.
LGBT Danmark og Trans-Danmark finder derfor at kravet om, at en person vurderes at være transseksuel eller at kunne ligestilles med transseksuelle grundlæggende er overflødigt og mener teksten bør ændres således at alle myndige individer gives mulighed for at vælge kønsmarkør i passet.

Kønsmarkeringen i følge ICAO
Landsforeningerne bemærker, at der findes to markeringer af køn i den internationale standard: I den øvre del til visuel aflæsning (VIZ, Visual Inspection Zone) anføres køn med et enkelt bogstav, som kan være “F”, “M” eller “X” (Sec. 8.6 i ICAO Doc 9303 Part 1 Vol 1). Det er dette, der refereres til i høringsbrevet. I de nedre maskinlæsbare linjer (MRZ, Machine Readable Zone) benyttes “<” for “ikkespecificeret”. Her kan altså stå “F”, “M” eller “<” (Sec. 9.7 i ICAO Doc 9303 Part 1 Vol 1). Desuden bemærker landsforeningerne, at cpr
nummeret
udgør en synlig markering af det anatomiske køn på passet.
LGBT Danmark og Trans-Danmark anbefaler, at en synlig markering med “X” i passet følges af en maskinelt læsbar markering med “<” i passet og at transkønnede, der tillades en ændret kønsbetegnelse også opnår ret til ændring af cpr nummeret således at transkønnede personer ikke fortsat udstilles unødigt som transkønnede.

Høringslisten
LGBT Danmark er Danmarks største forening for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transkønnede og anmoder venligst om at blive tilføjet listen over organisationer, der høres i spørgsmål vedrørende lovgivning af relevans for landsforeningens medlemmer.

Med venlig hilsen

Robin Svegaard og Vibe Grevsen
Transpolitisk Udvalg

LGBT Danmark,
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Postboks 1023
1007 København K
transpol@lbl.dk
www.lgbt.dk

Karin Astrup
Formand

Trans-Danmark,
Landsforeningen for Transseksuelle og Transvestitter

Hostrupsvej 7
7000 Fredericia
bestyrelsen@trans-danmark.dk
www.transdanmark.dk

Referencer
  1. [Retur til 1] The ICD-10 for Mental and Behavioural Disorders Clinical Descriptions and Diagnostic Guidelines, WHO, p. 168.
  2. [Retur til 2a] [Retur til 2b] Diagnostic and Statistical Manual for Mental Disorders Fourth Revision, APA.
    Fanebladet DSM-IV.
  3. [Retur til 3] The Harry Benjamin International Gender Dysphoria Association’s Standards Of Care For Gender Identity Disorders, Sixth Version, W PATH, 2001, p. 3.
    (Siden findes ikke mere. I stedet henvises til Version 6 i dansk oversættelse og til Version 7 i pdf-format hos WPATH. Den 8. april 2014. Tina Thranesen).
  4. [Retur til 4] Bockting W, e.a. Counselling and Mental Health Care of Transgender Adults and Loved Ones, 2006, p. 32.
  5. [Retur til 5] Gender Identity I: International Dictionary of Psychoanalysis. (Siden findes ikke mere. Den 8. april 2014. Tina Thranesen).

* * *
Høringssvaret fra LGBT Danmark og Trans-Danmark i pdf-format.

Høringssvar af 21. maj 2010 fra Trans-Danmark vedr. udkast til ændring af pasbekendtgørelsen.

Vist 91 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Den 21. maj 2010 indsendte Trans-Danmark høringssvar vedrørende udkast til ændring af den nuværende pasbekendtgørelse nr. 1003.

Høringssvaret gengives herunder

Justitsministeriet
[oss@jm.dk] Kopi til: [jm@jm.dk]

21. maj 2010

Høringssvar til – 2009·271-0005 – Justitsministeriets udkast til ændring af den nuværende pasbekendtgørelse – bekendtgørelse nr. 1003.
Ændringen indebærer en udvidelse af den eksisterende mulighed for at benytte kønsbetegnelsen X i danske pas, således at ikke blot transseksuelle – men også personer, der ganske må ligestilles hermed – får mulighed for at få udstedt et pas, hvor deres biologiske køn ikke er angivet med den sædvanlige kønsbetegnelse F eller M, men i stedet markeres med et X.

Trans-Danmark hilser den foreslåede udvidelse af adgangen til at anvende X som kønsbetegnelse i pas velkommen.

Den foreslåede ændring af pasbekendtgørelsen er en naturlig følge af de ændringer, der blev indført i Navneloven med vedtagelsen af lovforslag L 107 [1] den 30. april 2009, hvor der i navneloven bl.a. i § 13 blev indsat:
  Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 2.

Med den foreslåede ændring af pasbekendtgørelsen kommer denne i overensstemmelse med de tilsvarende regler gældende for navneloven.

Trans-Danmark henleder opmærksomheden på, at den 12. december 2008 fremsatte JustitsministerietUdkast til ændring af navneloven” REU alm. del – bilag 190 [2], som senere udmøntedes i lovforslag L 107 om ændring af navneloven, og at Trans-Danmark den 10. januar 2009 indsendte høringssvar [3] dateret 30. december 2008 om udkastet til Familiestyrelsen.
  Da de samme forhold gør sig gældende i relation til pasbekendtgørelsen, gengives følgende i høringssvaret om ordene/begreberne “transseksuel eller ganske må ligestilles hermed” til Justitsministeriets overvejelser i afsnit 4.2. afsnit 5 i udkastet til lovforslaget indledende med gengivelse af afsnittet.
“Det er hensigten, at den administrative procedure for navneændring for den nævnte gruppe af personer tilrettelægges således, at proceduren svarer til den procedure, der anvendes i forhold til transseksuelle. Sexologisk Klinik vil således i disse tilfælde skulle afgive en erklæring om, at vedkommende ganske kan ligestilles med en transseksuel, idet han eller hun lever som det modsatte køn og har gjort dette gennem længere tid, ligesom det skal være en betingelse at en navneændring vil kunne forbedre den pågældendes livskvalitet væsentligt.”
Begrebet “ganske må ligestilles hermed” medfører, at der sker en uhensigtsmæssig opdeling af transseksualisme.

Der er i dag en mindre forskel i WHO’s (ICD-10) og APA’s (DSM-IV-TR) beskrivelse af transseksualisme, idet ICD-10 taler om ønske om “kirurgisk og hormon behandling”, hvor DSM-IV-TR taler om ønske om “f.eks. kirurgisk eller hormonbehandling“.

1a. World Health Organization – WHO’s diagnosticeringssystem ICD-10:
F64.0
Transsexualism
A desire to live and be accepted as a member of the opposite sex, usually accompanied by a sense of discomfort with, or inappropriateness of, one’s anatomic sex, and a wish to have surgery and hormonal treatment to make one’s body as congruent as possible with one’s preferred sex.
1a. American Psychiatric Association – APA’s diagnosticeringssystem DSM-IV-TR
302.85 Gender Identity Disorder in Adolescents or Adults
Individuals with this mental disorder are uncomfortable with their apparent or assigned gender and demonstrate persistent identification with the opposite sex. A strong and persistent cross-gender identification (not merely a desire for any perceived cultural advantages of being the other sex).
B. Persistent discomfort with his or her sex or sense of inappropriateness in the gender role of that sex.
In adolescents and adults, the disturbance is manifested by symptoms such as preoccupation with getting rid of primary and secondary sex characteristics (e.g., request for hormones, surgery, or other procedures to physically alter sexual characteristics to simulate the other sex) or belief that he or she was born the wrong sex.

Det er imidlertid i dag internationalt anerkendt, at det ikke kræver ønske om kønsskifteoperation for at få stillet diagnosen transseksualisme.
Det skal tilføjes, at DSM-IV-TR pt. er under revision, at ICD-10 antageligvis også snart bliver revideret, og at der er stærke kræfter, som arbejder for, at transseksualisme udgår af diagnosefortegnelserne.

At indføre begrebet “ganske må ligestilles hermed” går imod international definition, forståelse og accept af, hvad det vil sige at være transseksuel.

Det må forstås, at det at være transseksuel ikke nødvendigvis medfører et ønske om en kønsskifteoperation. Det kan have flere årsager som f.eks. den transseksuelles alder eller helbredssituation.

Trans-Danmark vil derfor anbefale, at ordene/begreberne “transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed” ændres til “transkønnede“, og at de nærmere afgrænsninger sker i de af Justitsministeren nærmere fastsatte regler (nuværende stk. 2 og efter forslaget stk. 3).

Dette vil yderligere have den fordel, at formuleringen ikke senere kommer i sproglig modstrid med de internationale standarder, og vil gøre det lettere at tilpasse vilkårene, ikke mindst set i lyse af den igangværende revision af diagnosefortegnelsen(erne).

Trans-Danmark vil yderligere tilføje, at foreningen finder det unødvendigt, at der skal udarbejdes en vurdering af Sexologisk Klinik.
Et X i passet i stedet for F eller M vil kun gøre det lettere for transkønnede, der ikke fremtræder fysisk som det køn, de er født som. For alle andre vil det kun medføre unødig ekstra forklaring i paskontrol om deres identitet og kønsidentitetsforhold.
Der vil derfor næppe være andre end netop transkønnede, som lever fuldtids som det modsatte køn i forhold til det køn, de er født som, der vil gøre brug af muligheden.

Det findes derfor at være helt og aldeles unødvendigt at disse personer skal vurderes af Sexologisk Klinik.

Yderligere skal det bemærkes, at det også findes at være spild af ressourcer – både personalemæssige på Sexologisk Klinik og økonomiske.
I svaret på spørgsmål 8 [4] af 26. februar 2009 under behandlingen af lovforslag L 107 oplyste Sexologisk Klinik, at et skønnet udgiftsniveau for sager, som omhandler personer, der ikke forud for en navnesag er kendt af klinikken, vil ligge på mellem 5.000 – 30.000 kr.
Udgiftsniveauet må være det samme for sager vedrørende kønsbetegnelsen i pas.
Både aktuelt, hvor der skal spares på de offentlige ressourcer, og generelt må det betegnes som værende spild af ressourcer at disse personer skal belaste sundhedssystemet ved at konsultere Sexologisk Klinik flere gange for at få lavet en vurdering, som er helt overflødig.

Trans-Danmark vil derfor anbefale, at teksten

  § 5, stk. 5 – 6, affattes således:
Stk. 5. Rigspolitichefen kan tillade, at kønnet for en person, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuel eller ganske ligestillet hermed, betegnes X.
Stk. 6. Hvis vurderingen fra Rigshospitalet giver anledning til tvivl om, hvorvidt personen er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, kan der indhentes en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.”
ændres til denne formulering

  § 5, stk. 5 – 6, affattes således:
Stk. 5. Rigspolitichefen kan tillade, at kønnet for en person, som ved ansøgning om pas afgiver erklæring om at være transkønnet, betegnes X.

Det foreslåede stk. 6 udgår.

Trans-Danmark vil afslutningsvis bemærke, at foreningen har haft lejlighed til at gennemse høringssvaret fra LGBT Danmark og kan tilslutte sig de anførte bemærkninger.

Med venlig hilsen

Irene Haffner
Sekretær.

Noter
  1. [Retur] Folketingets journal vedr. lovforslag L 107.
  2. [Retur] Folketingets journal vedr. bilaget – REU alm. del – bilag 190.
    Bilaget på Folketingets hjemmeside.
  3. [Retur] Folketingets journal vedrørende høringssvarene til lovudkastet.
    Høringssvarene i pdf-format på Folketingets hjemmeside – Trans-Danmarks høringssvar er placeret som det femte og sidste.
  4. [Retur] Folketingets journal vedr. spørgsmål 8 under lovforslag L 107.
    Ministerens svar på spørgsmålet.

* * *
Høringssvaret fra Trans-Danmark i pdf-format.

Skrivelse af 210410 fra Trans-Danmark til Udenrigsmin. og Udenrigsudv. – URU bilag 167 – om Europarådets anbef. CM/Rec(2010)5 om bekæmpelse af forskelsbeh. pga. kønsidentitet.

Vist 78 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Dateret den 21. april 2010 har Trans-Danmark skrevet til udenrigsminister, Lene Espersen og Udenrigsvalget om om oversættelse og udbredelse af kendskabet til Europarådets anbefaling – CM/Rec(2010)5 – om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet.

Herunder skrivelsen til Udenrigsudvalget – URU, Alm. del – bilag 167.

Udenrigsudvalget
Fredag den 21. april 2010

Vedrørende: Europarådets anbefaling CM/Rec(2010)5 [1] af 31. marts 2010 til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet.

Foreningen har i dag tilskrevet udenrigsminister, Lene Espersen det herunder anførte, som vi venligst udbeder os Udenrigsudvalgets bemærkninger til.

Foreningen udbeder sig venligst udenrigsministerens oplysning om, hvornår Danmark offentliggør en oversættelse til dansk og offentliggørelse af den ovennævnte vedtagne anbefaling inklusiv dets tillæg, som anført i anbefalingen under pkt.:

5. ensure by appropriate means and action that this recommendation, including its appendix, is translated and disseminated as widely as possible.

Da Danmark efter foreningens opfattelse ikke opfylder alle punkterne i anbefalingen og det tilhørende tillæg, udbeder foreningen sig venligst også udenrigsministerens oplysning om, hvad regeringen agter at gøre for, at Danmark opfylder alle punkterne, og hvornår det kan forventes at ske.

Med venlig hilsen.
Karin Astrup.
Formand for Trans-Danmark.

  1. [Retur] Recommendation CM/Rec(2010)5 of the Committee of Ministers to member states on measures to combat discrimination on grounds of sexual orientation or gender identity
    https://wcd.coe.int/ViewDoc.jsp?id=1606669

* * *
Til brug for Trans-Danmark har Tina Thranesen den 7. april 2010 udarbejdet et notat med gennemgang af Europarådets anbefaling CM/Rec(2010)5 med kommentarer om i hvor stor udstrækning, Danmark lever op til anbefalingerne. Notatet
blev medsendt foreningens skrivelse.

* * *
Folketingets journal vedørende skrivelsen.
Skrivelsen af 21. april 2010 fra Trans-Danmark hos Folketinget i pdf-format.
Notatet af 7. april 2010 fra Tina Thranesen hos Folketinget i pdf-format.

Trans-Danmark foreslog den 10. april 2010 ændringer i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning.

Vist 113 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Dateret den 10. april 2010 har Trans-Danmark skrevet til Folketingets Sundhedsudvalg med forslag til ændringer i den igangværende revision af Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, som bl.a. indeholder bestemmelse om, at vurdering af indikation for kønsskifteoperation betegnes som højt specialiseret og dermed samles ét sted – på Sexologisk Klinik – og at selve kønsskifteoperationen betegnes som speciel plastikkirurgi, som – efter visitation fra Sexologisk Klinik – varetages af Rigshospitalet og phalloplastik varetages af Rigshospitalet i samarbejde med udenlandsk center.

* * *
Skrivelsen i sin helhed:

Sundhedsudvalget
Lørdag, den 10. april 2010

Vedrørende: specialeplanlægning
1) Vurdering af indikation for kønsskifteoperation og
2) Kønsskifteoperation

1) Vurdering af indikation for kønsskifteoperation
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens Specialevejledning for psykiatri af 26. februar 2010 j.nr. 7-203-01-90/19, som gengivet i SUU alm. del Bilag 255 (2009-10) på denne adresse http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/suu/bilag/255/809848.pdf, at vurdering af indikation for kønsskifteoperation betegnes som en højt specialiseret funktion med placering på Rigshospitalet – underforstået på Sexologisk Klinik, hvorved der ikke er nogen ændring i forhold til den eksisterende specialeplanlægning.

Foreningen finder det forkert, at vurdering af indikation for kønsskifteoperation betegnes som højt specialiseret og dermed samles ét sted – på Sexologisk Klinik.

Vi finder, at Sexologisk Kliniks monopolagtige status er uheldig og ikke sikrer transkønnede tilstrækkelig grad af retssikkerhed i behandlingssystemet. Vi finder samtidig, at vurderingen af, om en person er transseksuel og i så fald opfylder kriterierne for kønsskifteoperation, er en udredning, der kan foregå fuldt betryggende blandt en større kreds af læger end alene lægerne ansat på Sexologisk Klinik. Endelig finder vi det uheldigt, at der blandt Sexologisk Kliniks målgruppe af transkønnede findes så mange erfaringer, hvor mødet med klinikken er oplevet som intimiderende og krænkende.

Foreningen medsender skriftet – Fem punkter til forbedring af transkønnedes forhold – af 6. november 2009, der er tiltrådt af Trans-Danmark og LGBT Danmark (dengang LBL) og henviser til pkt. 4) Behandlingssted og valgmuligheder, som mere uddybende redegør for, at vurderingen af indikation for kønsskifteoperation bør decentraliseres.

Foreningen henstiller derfor til Folketingets Sundhedsudvalget, at der drages omsorg for, at Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning ændres, således at indikation for kønsskifteoperation decentraliseres.

2) Kønsskifteoperation
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens Specialevejledning for plastikkirurgi af 26. februar 2010 j.nr. 7-203-01-90/19, som gengivet i SUU alm. del Bilag 255 (2009-10) på denne adresse http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/suu/bilag/255/809847.pdf, at selve kønsskifteoperationen betegnes som speciel plastikkirurgi, som – efter visitation fra Sexologisk Klinik – varetages af Rigshospitalet og phalloplastik varetages af Rigshospitalet i samarbejde med udenlandsk center.

Foreningen kan tilslutte sig, at disse operationer varetages af Rigshospitalet, men ser gerne, at entalsbetegnelsen “udenlandsk center” ændres til flertalsbetegnelsen “udenlandske centre”, således at formuleringen ikke i sig selv kommer til at virke som en hæmsko for at samarbejde med flere centre.
Endvidere ønsker foreningen, at samarbejdet med udenlandske centre udvides til at omfatte alle former for kønsskifteoperation og ikke kun phalloplastik operation.

Som en konsekvens af vores bemærkninger om vurderingen af indikation for kønsskifteoperation under pkt. 1, ser foreningen gerne, at ordlyden “efter visitation fra Sexologisk Klinik” ændres til “efter meddelt tilladelse til kønsskifteoperation“.
En sådan ændring vil i sig selv ikke ændre ved tingenes nuværende tilstand. Ændringen vil imidlertid betyde, at kan foreningens ønske vedrørende vurdering af indikation for kønsskifteoperation ikke imødekommes på nuværende tidspunkt, så vil en senere ændring som ønsket af foreningen ikke medføre, at også specialeplanlægningen for plastikkirurgi også skal ændres.
Det bør også erindres, at selve kønsskifteoperationen jo ikke kan finde sted alene efter en visitation fra Sexologisk Klinik, men først efter en meddelt tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, hvorfor den foreslåede ændring også må siges at være mere korrekt og i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Karin Astrup.
Formand for Trans-Danmark.

* * *
Hendendelsen i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Henvendelsen hos Folketinget i pdf-format.
Skriftet: Fem punkter til forbedring af transkønnedes forhold hos Folketinget i pdf-format.

Skrivelse af 24. oktober 2009 til ministre og udvalgsformænd om Thomas Hammarbergs rapport af 29. juli 2009.

Vist 43 gange. Den 24. oktober 2009 sendte Trans-Danmark en skrivelse til samtlige landets ministre samt til de udvalgsformænd, som skønnes relevante for transpolitiske spørgsmål vedlagt kopi af rapporten af 29. juli 2009 udfærdiget af Europarådets Menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg i forbindelse med World Outgames 2009 i København.
I skrivelsen til ministrene og udvalgsformændene anføres, at Danmark ikke overholder 9 af de 12 punkter, som er nævnt i Thomas Hammarbergs rapport og kun delvist overholder de sidste 3 punkter.

Herunder gengives brevet, idet det bemærkes, at alle brevene (bortset fra modtagerangivelsen) var enslydende.

Trans-Danmark

Trans-Danmark

24. oktober 2009

Lene Espersen
Øresund Allé 15
2791 Dragør

Kommissæren for Menneskerettigheder, Thomas Hammarbergs Issue Paper (2009) 2, Europarådet:”Human Rights and Gender Identity (Menneskerettigheder og kønsidentitet)

Kommissæren for Menneskerettigheder, Thomas Hammarberg har for nylig i København på World Outgames konference om menneskerettigheder præsenteret 12 menneskerettigheder, der bør være gældende for alle transkønnede [1] i Europa.
Til Deres information vedlægges det notat, som Menneskerettighedskommissæren har udarbejdet.

Trans-Danmark hilser Thomas Hammarbergs notat velkommen og takker ham for det fine arbejde.
Dokumentet er et længe savnet stykke papir, der tydeligt viser, at det ikke står særlig godt til med menneskerettighederne for transkønnede i Danmark.

I juni måned, da det stod klart, at kommissæren ville komme til Menneskerettighedskonferencen i forbindelse med World Out Games, skrev foreningen til Thomas Hammarberg, og gjorde ham opmærksom på problemerne i Danmark.

Når man læser Thomas Hammarbergs anbefalinger til Europarådets medlemslande, afsnit 5 på side 43-44 ”Recommendations to Council of Europe member states”, så er det iøjnefaldende, at ud af de 12 anbefalinger så lever Danmark slet ikke op til 9 af disse og de sidste 3 lever man kun delvist op til.

  1. Har Danmark implementeret Yogyakarta principperne i lovgivningen?
    Svaret er nej
  2. Har Danmark en særskilt Hate Crime lovgivning?
    Nej, er svaret da det henfalder under almindelige bestemmelser i straffeloven, ligeledes har man ikke ført registreringer af disse.
  3. Findes der en hurtig og transparent procedure for at få ændret dokumenter?
    Nej, der findes ingen faste procedurer til at få ændret dokumenter
  4. Stop sterilisation og tvungne medicinske krav
    Danmark kræver at man gennemgår en operation før man kan blive anerkendt i det ønskede køn, så her følger vi heller ikke anbefalingen.
  5. Det offentlige sundhedsvæsen dækker omkostningerne til behandling og operation
    Danmark lever delvis op til denne anbefaling, men det er stadig en brøkdel af de transkønnede personer der frekventerer sygehusvæsenet, årligt opereres ca. 5 ud af de omkring 70 transkønnede der er i systemet.
  6. Kan den transkønnede forblive i ægteskabet efter en operation?
    Igen er svaret nej og det er imod anbefalingen
  7. Har Danmark antidiskriminations lovgivning som kan gøre det lettere for transkønnede på arbejdsmarkedet, i uddannelsessektoren og sygehusvæsenet?
    Nej, selv om Trans-Danmark ved flere lejligheder har gjort regeringen og de politiske partier opmærksom herpå, så har vi ikke nogen form for antidiskriminations lovgivning på området, man nævner ofte seksuel orientering, men det er kønsidentitet vi taler om og det nævnes ikke.
  8. Trans-organisationerne skal involveres i og konsulteres i forbindelse med udvikling og implementering af politiker og lovgivning der vedrører dem.
    Trans-Danmark har været indkaldt til møder i forskellige udvalg; men man har kun i et meget beskedent udstrækning fulgt Trans-Danmarks anbefalinger.
  9. At gøre samfundet opmærksom på transkønnedes menneskerettigheder og diskrimination, gennem uddannelse og kendskabsskabende kampagner.
    Trans-Danmark har flere gange foreslået dette; men har altid fået afslag.
  10. Give uddannelse til sundhedsvæsenets medarbejdere
    Nej, er svaret; men Trans-Danmark har tilbudt at arrangere sådanne kurser og stadig kan tilbyde disse.
  11. Inkludere transkønnedes menneskerettighedsbekymringer i ligestillings og nationale menneskerettighedsstrukturer.
    I enkelte områder omtales “seksuel orientering” men der bør tilføjes begrebet “kønsidentitetsopfattelse”
  12. Stille forskningsmidler til rådighed for området.
    I Danmark er det Rigshospitalets Sexologisk Klinik, der har forskningsforpligtelsen indenfor området. Siden klinikkens oprettelse i 1989 har denne imidlertid ikke foretaget nogen forskning indenfor transrelaterede områder.

Det er Trans-Danmarks opfattelse, at alle danske politikere burde læse rapporten, samt at få øjnene op for de problemer som transkønnede i Danmark har. I forhold til mange af de lande vi normalt sammenligner os med, er vi et tilbagestående land i håndteringen af transkønnede i samfundet. Sjovt nok var Danmark engang foregangslandet; men det er så længe siden, at det er med i historiebøgerne.
Det grundlæggende spørgsmål er således, om Danmark, der normalt lægger stor vægt på at menneskerettigheder overholdes – hvert fald i udlandet, ikke burde lægge vægt på at følge grundlæggende menneskerettigheder her hjemme hos os selv, således som de anbefales af Europas Menneskerettighedskommissær.
Eller med andre ord: Kan vi leve med, at Danmark er et af de lande i Europa, der overholder de færreste af de grundlæggende menneskerettigheder for en befolkningsgruppe i landet?
Ændringerne vil være enkle at gennemføre ligesom det vil kunne gøres for en beskeden omkostning.

Trans-Danmark står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen
Trans-Danmark
Pia Nielsen
Bestyrelsesmedlem
Tlf. 23 80 79 38
pia_nielsen_@hotmail.com

[Retur] 1) Anvendes som fællesbetegnelse for transvestitter og transseksuelle.

* * *
Skrivelsen til ministre og udvalgsformænd i pdf-format.
Rapporten – Issue Paper – af 29. juli 2009 fra Thomas Hammarberg med 12 anbefalinger.

Trans-Danmark skrev den 24. maj 2009 til sundhedsministeren og Sundhedsudvalget om fjernelse af transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme. SUU bilag 487.

Vist 73 gange. billeder/TD-Logo.jpg
Trans-Danmark skrev dateret den 24. maj 2009 til justitsminister, Jacob Axel Nielsen med kopi til Sundhedsudvalget om ministeren vil tage initiativ til at få fjernet transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme.
Skrivelsen journaliseret hos Folketinget som: Sundhedsudvalget (SUU), Alm. del 2008-09: Bilag 487.
Henvendelsen er indirekte besvaret ved ministerens besvarelse af spørgsmål S 2242.

Skrivelsen fra Trans-Danmark gengives herunder.

Trans-Danmark

Trans-Danmark

Folketingets Sundhedsudvalg
Christiansborg
1240 København K

24. maj 2009

Transkønnethed som psykisk sygdom

Til Sundhedsudvalgets orientering er dags dato fremsendt det følgende brev til Sundheds- og Forebyggelsesministeren Jacob Axel Nielsen:

Som det naturligvis er ministeriet bekendt har den franske sundhedsminister, Roselyne Bachelot den 17. maj tilkendegivet, at hun har til hensigt at fjerne transseksualisme fra diagnoselisten.
Dette har bl.a. afstedkommet et spørgsmål den 18. maj 2009 nr. S 2242 fra Per Clausen, Enhedslisten: “Vil ministeren tage initiativ til at få fjernet transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme?”

Trans-Danmark, der er landsforeningen for transvestitter og transseksuelle, støtter klart et sådant tiltag også i Danmark. Vi har forstået, at ministeren deler denne holdning.

På den anden side er vi meget optaget af, at det ikke vil medføre forringede behandlingstilbud.
Danmarks behandlingstilbud er i forvejen dårligere end de er i vores nabolande.
Det kan bl.a. underbygges med følgende:
  • Der er markant længere undersøgelsesforløb i Danmark end i vores nabolande. Det tager
    typisk 4-5 år – og altså bestemt ikke 2 år, som det fejlagtigt fremføres af Sexologisk Klinik.
    I vores nabolande tager det 1½ (Tyskland) – 2 år (Norge og Sverige)
  • Der er som det eneste område indenfor Sundhedssektoren ingen ankeinstans ved afslag på behandling
  • Det fremgår af svaret på spørgsmål 223 besvaret i Folketinget af Sundhedsministeren den 15. februar 2008, at Sexologisk Klinik på trods af, at de har forpligtelsen hertil, ikke har ydet nogen som helst forskning i deres 20 årige historie.

Vi er således særdeles interesserede i en forbedring af mulighederne for at gennemgå en kønskorrigerende operation. I Danmark er der i de seneste mange år blevet opereret op til 5 om året. I Tyskland opereres der omkring 1.500 om året. Tysklands befolkning er 15 gange så stor som Danmarks, hvorfor det danske tal skal omregnes til Tysklands størrelse for at give en reel sammenligning. Det sammenlignelige tal for Danmark er 75, som dermed er 20 gange lavere end i Tyskland. At der skulle være en lavere andel af transseksuelle i Danmark, end i Tyskland er der absolut intet belæg for at fremføre, hvorfor det danske niveau altså er markant lavere end i Tyskland. Også i forhold til andre af vores nabolande ligger Danmark på et klart lavere niveau.
Der er altså grund til at fokusere på en forbedring af forholdene i Danmark og en eventuel forringelse vil være fuldkommen uholdbar.uholdbar.

Vi vil gerne spørge, hvorvidt ministeren kan garantere, at behandlingstilbuddene ikke forringes samt om ministeren vil fremsætte tiltag, der kan bringe Danmarks behandlingstilbud op på linje med vores nabolandes?

Vi har flere forslag til forbedrende tiltag, som vi meget gerne vil have anledning til at præsentere for ministeren. Skulle der i forbindelse med besvarelse af spørgsmålet fra Per Clausen være ønske om et møde med kort varsel vil det kunne arrangeres.
En kopi af denne skrivelse sendes til Sundhedsudvalget.

Med venlig hilsen
Trans-Danmark
Pia Nielsen
Bestyrelsesmedlem

* * *
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra Trans-Danmark – bilag nr. 487.
Henvendelsen fra Trans-Danmark – bilag nr. 487 i pdf-format hos Folketinget.

Anmodning af 18. april 2009 om foretræde for beskæftigelsesminister Inge Støjberg om transseksuelles arbejdsløshedsforhold.

Vist 175 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Att. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg

18. april 2009

Anmodning om foretræde.
Vi har i Trans-Danmark, der er landsforeningen for transvestitter og transseksuelle, med interesse noteret Deres ønske om, at tale med grupper af personer med særlige beskæftigelsesudfordringer.
Der er i Danmark ca. 1.500 transseksuelle, som alle har ønske om at arbejde i det modsatte af det biologiske køn. Der findes desværre ikke nogen offentlig tilgængelig statistik om arbejdsløshedsprocenten for transseksuelle. Derfor har vi lavet vores egen undersøgelse. Den viser, at arbejdsløsheden for denne minoritet udgør 50%! Hertil kommer, at yderligere 20%points arbejder på et niveau langt under deres kvalifikationer. F.eks. kan nævnes en transseksuel .net programmør, som der ellers er en rivende efterspørgsel efter,
der må arbejde som parkeringsvagt. Desværre findes der mange andre eksempler.
Det betyder, at der er absolut ingen tvivl om, at transseksuelle er landets mest udsatte minoritet hvad angår beskæftigelsessituationen. Grupper, som f.eks. indvandrere, der normalt anses for at være udsatte har jo en langt lavere arbejdsløshed.
Er det så fordi, at transseksuelle ikke er kvalificerede? Vores undersøgelse viser, at der blandt transseksuelle er en dobbelt så høj andel end resten af befolkningen, der har studentereksamen. En tilsvarende engelsk undersøgelse har vist, at blandt transseksuelle er der en andel med kandidatgrad fra et universitet, der er 4 gange så høj som resten af befolkningen. Endvidere kan vi garantere for, at den samlede gruppe er særdeles motiveret for at gøre et godt indtryk på arbejdsmarkedet, hvilket naturligvis skyldes, at gruppen er fuldstændig klar over vigtigheden af at have et arbejde.
For at kunne drøfte området mere indgående og besvare alle spørgsmål, vil vi gerne anmode ministeren om et foretræde. Vi har bl.a. flere forslag til bedring af situationen, som vi gerne vil præsentere.

Trans-Danmark
Pia Nielsen

* * *
Svar fra Beskæftigelsesministeriet den 30. april 2009.

Kære Pia Nielsen

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har bedt mig takke for din henvendelse vedr. foretræde.

Desværre er ministerens kalender på nuværende tidspunkt fuldt booket, således at hun ikke har mulighed for at mødes med jer. I er dog altid velkomne til at vende tilbage på et senere tidspunkt, ligesom I er velkomne til at sende den omtalte undersøgelse til ministeren.

Med venlig hilsen
Rikke Maria Harhoff
Ministersekretær
T: +45 7220 5002
E-mail: rmh@bm.dk

* * *
Anmodningen i pdf-format.
Afslaget i pdf-format.

Trans-Danmarks høringssvar af 5. marts 2009 ændring af pasbekendtgørelsen.

Vist 49 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Justitsministeriet
Slotholmsgade 10
1216 København K
Att.: Hr. justitsminister Brian Mikkelsen

Karup, den 5. marts 2009.

Ang.: Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pas mv.

Med henvisning ovennævnte skrivelse af 5. februar 2009 vil Trans-Danmark gerne kommentere udkastet.

Det er Trans-Danmarks generelle holdning, at kønsbetegnelsen skal betegne det køn, som personen lever fuldtids i. Dette skal gælde fra første dag for alle officielle papirer, herunder pas samt CPR-registrering (også uden operativt indgreb).

§5 stk. 4
Stk. 4. Den i stk. 2 nævnte pasblanket skal indeholde oplysning om pasindehaverens køn bestemt ud fra personens CPR-nummer. For personer med lige endetal anføres F, og for personer med ulige endetal anføres M, jf. dog stk. 5.

Sådan som CPR-registreringen for transkønnede fungerer i dag, kræves der et operativt indgreb for at få ændret dette. Trans-Danmark anbefaler, at man i stedet for den automatiske tildeling af kønsbetegnelsen anvender personens egenopfattelse, altså det køn som personen opfatter sig som.

Dette er anerkendt af Retslægerådet i deres kommentarer i Årsberetningen for 2006, udgivet i 2007, hvor konklusionen er:

Rådet fandt således samlet, at “kriterierne for kønnet (må) være den subjektive, private opfattelse af kønsidentiteten og den offentlige manifestation af kønsopfattelsen

Registreringen af kønnet vil kunne ske via den i stk.2 nævnte blanket.

§5 stk. 5

Stk. 5. Rigspolitichefen kan tillade, at kønnet for en person, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuel, betegnes X.

Trans-Danmark ønsker at man bibeholder de nuværende kønsbetegnelser F og M for transkønnede personer, hvilket ikke kolliderer med specifikationerne i Sexologiske Klinik (International Civil Aviation Organization) doc. 9303, part 1, sixth edition.
Vore nabolande kan sagtens håndtere, at personer der lever i det modsatte af deres biologiske køn, kan få en kønsbetegnelse i passet der svarer til den offentlige manifestation af kønsopfattelsen.

I den tyske paslovgivning kan man læse i § 4 følgende:

Die Angabe des Geschlechts richtet sich nach der Eintragung im Melderegistger.
Abweichend von Satz 3 ist einem Passbewerber, dessen Vornamen auf Grund gerichtlicher Entscheidung gemäß § 1 des Transsexuellengestzes geändert wurden, auf Antrag ein Pass mit der Angabe des anderen, von dem Geburtseintrag abweichenden Geschlechts auszustellen.

“Kønsangivelsen retter sig efter registreringen i folkeregistret. Afvigelser fra pkt. 3 skal gives til en pasansøger, hvis fornavn på grund af en retskendelse i henhold til § 1 i loven om transseksuelle er blevet ændret til et kønsspecifikt fornavn der afviger fra fødselsattestens kønsangivelse.”

Dette betyder med andre ord, at nationalstaten, i dette tilfælde Tyskland, godt kan anvende betegnelserne F eller M for transkønnede personer. Trans-Danmark har derfor vanskeligt ved at forstå begrundelsen for kun at ville tillade X for transkønnede personer i passet.

I forbindelse med den igangværende revision af Navneloven, vil der åbnes muligheder for transkønnede til at ændre fornavnet til et kønsspecifikt fornavn, derfor mener Trans-Danmark at kønsbetegnelsen i passet skal følge det kønsspecifikke fornavn. I tilfælde af, at personen har et fornavn fra fælleslisten med navne, der både kan betegne mænd og kvinder, skal personen selv have mulighed for at angive den ønskede kønsbetegnelse.

Ligeledes mener Trans-Danmark, at man ikke har overvejet de økonomiske konsekvenser af at personerne skal via Rigshospitalets Sexologiske Klinik.

Foreningen er bekymret over udsigten til, at transseksuelle personer, som ønsker at forbedre deres livskvalitet væsentligt, ved at ændre deres fornavn til et, der passer til deres ydre fremtoning og kønsidentitet, samt ændret kønsbetegnelsen i passet, kan se frem til at skulle konsultere Sexologisk Klinik på Rigshospitalet et ukendt antal gange over et ligeså ukendt antal år. Skal ansøgeren følge de kendte procedurer, vil udgiften for den enkelte region løbe op i minimum 130.000 DKK pr. person. (24 x ca. 5.500 DKK.). Det er samtidig Trans-Danmarks klare opfattelse, at behandlingstiden på Sexologisk Klinik markant overstiger de af Sexologisk Klinik oplyste 2 år.
Det vil efter Trans-Danmark opfattelse være helt uforsvarligt at bruge skatteydernes penge på denne måde.
Såfremt en transseksuel person IKKE ønsker et kønsmodificerende indgreb, ser foreningen ikke det formålstjenlige i, at personen skal konsultere sexologer og lignende.
Det må siges, at man i sådanne tilfælde “Skyder gråspurve med kanoner”.
Under folketingsdebatten om navneloven bemærkede vi, at der blev talt meget om mobning. At blive mobbet kan gå meget hårdt ud over det psykiske velbefindende såvel hos børn som hos voksne. Det være sig fornavn eller en “forkert” kønsbetegnelse i passet.

§5 stk. 6

“Hvis vurderingen fra Rigshospitalet giver anledning til tvivl om, hvorvidt personen er transseksuel, kan der indhentes en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.”

Med udgangspunkt i Trans-Danmarks kommentarer til § 5 Stk. 4 og 5, overflødiggøres stk. 6.

Skulle vi ikke få medhold i vores forslag til ændring, så mener Trans-Danmark, at bekendtgørelsen har en væsentlig mangel, idet der ikke gives ansøgeren adgang til at anke afgørelsen om kønsbetegnelsen. Dette anser vi som et brud på den retssikkerhed som ellers er gældende her i landet.

Med venlig hilsen

Trans-Danmark
Karin Astrup
Formand

* * *
Høringsportalen om udkastet til ændring af pasbekendtgørelsen.
Høringssvar fra Trans-Danmark i pdf-format.
Samtlige høringssvar i pdf-format på Høringsportalen.

Henvendelse den 11. december 2008 fra Trans-Danmark til Ankestyrelsen vedr. informationsvirksomhed om Ligebehandlingsnævnet.

Vist 70 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Den 1. januar 2009 påbegynder Ligebehandlingsnævnet sin funktion. Ligebehandlingsnævnet er oprettet i medfør af Lov om ligebehandlingsnævnet, der blev vedtaget den 27. maj 2008 med ikrafttrædelse den 1. januar 2009.
Beskæftigelsesministeren oplyste den 2. december 2008 i sit svar på spørgsmål 26 af 12. november 2008 fra Arbejdsmarkedsudvalget, at Ankestyrelsen vil iværksætte information om Ligebehandlingsnævnets opgaver.

På denne baggrund har Trans-Danmark sendt nedenfor gengivne skrivelse til Ankestyrelsen for at gøre opmærksom på det vigtige i, at også transkønnedes forhold bliver medtaget i den oplysningsvirksomhed, som Ankestyrelsen igangsætter.

* * *
Ankestyrelsen
Amaliegade 25,
1022 København K.
E-mail: ast@ast.dk

Karup,11. december 2008

Vedr. transkønnedes forhold i forbindelse med Ankestyrelsens kommende informationsvirksomhed om Ligebehandlingsnævnets opgaver.

Transkønnede – dvs. transvestitter og transseksuelle – er ofte udsat for diskrimination i forskellige grader og under forskellige former.

I det efterfølgende vil vi redegøre og beskrive, at transkønnede er omfattet af beskyttelsen mod diskrimination i de forskellige love, og at der foregår en omfattende om end ofte skjult diskrimination – en diskrimination, som i visse tilfælde nok skyldes uvidenhed.

Det er derfor vores håb, at Ankestyrelsen i sin informationsvirksomhed også vil orientere om, at transkønnede også er omfattet af de forskellige bestemmelser om forbud mod diskrimination.

Indhold
  1. Transkønnede, transvestitter, transseksuelle, kønsidentitet
  2. Transkønnede er omfattet, men diskrimineres i lovgivningen
  3. Beskæftigelsesforhold, arbejdsgivere, arbejdsgiverorganisationer, fagforbund
  4. Forretninger, restaurationer, diskoteker
  5. Idrætsfaciliteter, svømmehaller, bade- og omklædningsfaciliteter
  6. Toiletfaciliteter
  7. Foreningen bringer gerne Ankestyrelsens informationer

[Indhold] Pkt. 1. Transkønnede, transvestitter, transseksuelle, kønsidentitet
Transkønnet og transperson er to ord, der anvendes som fællesbetegnelse om transvestitter og transseksuelle.
En transvestit har en kønsidentitet, der gør, at pågældende med varierende hyppighed klæder sig i det modsatte køns tøj, men i øvrigt helt eller i overvejende grad føler sig som tilhørende sit biologiske køn.
En transseksuel har en kønsidentitet, der gør, at pågældende føler sig som tilhørende det modsatte køn i forhold til personens biologiske køn.
Grænsen mellem transvestisme og transseksualisme er flydende.
Foreningen har udarbejdet en ordliste over ord og begreber, som vi gerne ser alment anvendt, delt for at anvende korrekte ord/begreber og dels for at undgå brug af slangudtryk og nedværdigende ord/begreber.

Når en transseksuel efter en kønsskifteoperation har fået ændret sin kønsangivelse, er pågældende i et og alt at betragte som tilhørende det nye køn. Transseksuelle, der ikke har fået foretaget kønsskifteoperation, tilhører derimod juridisk deres biologiske køn, hvilket også er tilfældet for transvestitter.

Det skal – og ikke uvæsentligt – bemærkes, at transkønnethed ikke har noget med seksuel orientering at gøre, der jo drejer sig jo om, hvilket køn en person seksuel er tiltrukket af/orienteret imod.
Transkønnethed drejer sig derimod om kønsidentitet – altså hvilket køn pågældende i sit indre føler sig som.

[Indhold] Pkt. 2. Transkønnede er omfattet, men diskrimineres i lovgivningen
Det ligger fast, at transkønnede er omfattet af de forskellige loves bestemmelser om forbud mod diskrimination.

Imidlertid skal beskyttelsen findes under ordene/begreberne “køn” og “seksuel orientering“, hvilket gør det vanskeligt ud af lovteksten at se, at transkønnede er omfattet af bestemmelserne. Faktuelt skal vi ind over EU-lovgivningen, EF-Domstolens og Menneskerettighedsdomstolens domme for at konstatere, at
det er tilfældet.

Dernæst må vi konstatere, at transkønnede diskrimineres groft i lovgivningen.
Navneloven og enkelte til den tilknyttede bekendtgørelser og vejledninger er til nu de eneste steder i dansk lovgivning, som specifikt anvender ordet “transseksuel“.
Der er endnu ingen steder i lovgivningen, hvor ordet/begrebet kønsidentitet eller transvestit anvendes.


At det forholder sig sådan belyses af følgende.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens besvarede den 2. december 2008 spørgsmål fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, om der i forbindelse med etableringen af Ligebehandlingsnævnet påtænkes en generel oplysningskampagne rettet mod arbejdsgivere og offentligheden til forebyggelse af diskrimination, ved at udtale

“Jeg kan oplyse, at Ankestyrelsen tager sig af den primære information om Ligebehandlingsnævnet, og at Ankestyrelsen over for Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at Ankestyrelsen i samarbejde med formandskabet for det nye Ligebehandlingsnævn generelt og konkret vil informere offentligheden om Ligebehandlingsnævnets opgaver, herunder reglerne på området og nævnets praksis. Der vil dels blive tale om generel information i form af trykte pjecer, information på nævnets hjemmeside og på relevante organisationers og foreningers hjemmesider, dels mere konkret og målrettet information i forhold til arbejdsgivereorganisationer og andre interessenter”.

Journaloplysninger vedr. spørgsmålet:
http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/amu/spm/26/index.htm
Svaret på spørgsmålet:
http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/amu/spm/26/svar/585806/618997.pdf

I beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksens skrivelse af 22. september 2008 til Trans-Danmark, skrev ministeren bl.a. følgende:

Som I selv er inde på, gælder der allerede et forbud mod at forskelsbehandle personer på grund af køn og seksuel orientering på det danske arbejdsmarked. Det gælder i kraft af ligebehandlingsloven, ligelønsloven og forskelsbehandlingsloven.
Alle disse love har en EU-retlig baggrund, og det er gennem EF-Domstolens praksis fastslået, at fx personer, der har gennemgået et kønsskifte, er omfattet af ligebehandlingsprincippet. Dette indgår altså allerede i forståelsen af kriteriet “køn“. Diskrimineres en person på grund af sit køn/kønsskifte,
vil denne fx være omfattet af den delte bevisbyrde, der gælder i kønsdiskrimineringssager.
Endnu er der ikke mig bekendt faldet afgørelser om transvestitter, men der er ingen tvivl om, at også transvestitter er omfattet af forbuddet mod at blive forskelsbehandlet på arbejdsmarkedet.
De danske love følger de underliggende EU-direktivers sprogbrug og skal selvfølgelig forstås i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis. Jeg ser på den baggrund ikke behov for at ændre i lovgivningen. Tværtimod kunne det ligefrem skabe en uklarhed på området, som ikke er heldig.

Af Rigsadvokatens “Redegørelse om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6 og nr. 7, samt sager om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.” af april 2008 kan under pkt. 4.4.1. bl.a. læses:

Kun én sag, der har været forelagt for rigsadvokaturen i indberetningsperioden, er endeligt afgjort. I sagen havde en direktør, der samtidig var bestyrelsesmedlem i et aktieselskab, som drev en “Bang & Olufsen”- forretning, overtrådt lovens § 1, stk. 1, ved at have nægtet at betjene en mandlig transvestit, der indfandt sig i butikken iklædt kjole, på samme vilkår som andre, idet han oplyste prisen på en pladespiller til 10.000 kr. og bl.a. udtalte: “det er altså prisen, og så er du i øvrigt ikke velkommen i butikken, så længe du har det tøj på” og “hvis du går hjem og tager din mors tøj af, kan det være vi finder en bedre pris”. Direktøren har den 24. august 2007 vedtaget et bødeforelæg på 2.000 kr. i anledning af overtrædelsen, og aktieselskabet har den 14.
september 2007 vedtaget en bøde på 1.000 kr., jf. lovens § 3.
http://www.anklagemyndigheden.dk/sites/vidensbase/Documents/Redegørelse%20hatecrime.pdf

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. § 1, stk. 1 lyder:

Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.

Lovens § 3 lyder:

Er en af de i § 1 nævnte overtrædelser begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=59249

Det kan dermed ses, at transvestitter er omfattet af ordene/begrebet “seksuel orientering” i lovens § 1, og det må deraf følge, at også transseksuelle er omfattet.

Som det ses af det foranstående, så er der ingen tvivl om, at transkønnedetransvestitter og transseksuelle – er omfattet af de forskellige loves beskyttelse mod diskrimination på trods af, at ordene/begreberne kønsidentitet/transseksuel/transvestit
ikke er specifikt nævnte.
Imidlertid er det i sig selv diskriminerende, at transkønnede i lovgivningen er inkluderet under ordene/begrebet “seksuel orientering“.
Der bør derfor ske lovændringer, således at ordet/begrebet “kønsidentitet” indføjes på lige fod med “seksuel orientering“.

[Indhold] Pkt. 3. Beskæftigelsesforhold, arbejdsgivere, arbejdsgiverorganisationer, fagforbund
Der er blandt transseksuelle en arbejdsløshed, der er væsentlig større end i befolkningen som helhed. Mange transkønnede har sendt flere hundrede ansøgninger og har været til mange ansættelsessamtaler, men uden at få arbejde. De transseksuelles kvalifikationer er fuldt på højde med den øvrige befolknings.
Det er ikke til at føre bevis for, at de transseksuelles manglende succes med at komme i beskæftigelse er udtryk for diskrimination.
Imidlertid er der ingen tvivl om, at det er tilfældet.
Vi hører jævnligt fra transseksuelle, der mere eller mindre direkte har fået fortalt, at godt nok var deres kvalifikationer i orden, men at arbejdsgiveren var bange for, at det ville medføre for store problemer at have en transseksuel ansat. Hvordan vil de øvrige ansatte reagere, hvordan med bade- toilet- og omklædningsforhold, hvordan vil virksomhedens samarbejdspartnere reagere og lignende udtalelser.
Men dette angives selvfølgelig ikke som grunden til den manglende ansættelse i afslaget på stillingen. Der anføres sædvanligvis, at ansøgerens profil ikke passer til virksomheden, eller at stillingen er besat til en bedre kvalificeret og lignende udtalelser, hvis der da overhovedet gives nogen begrundelse på afslaget.

Erfaringerne fra de virksomheder og de transseksuelle der har været i arbejde eller som er i arbejde viser da også, at de nævnte problemer (undskyldninger) ikke er reelle. De transseksuelle kan fuldt ud bestride et arbejde og der er kun sjældent problemer i relation til andre ansatte eller samarbejdspartnere. De få gange, der har været det i sådanne positivt indstillede virksomheder, er problemerne relativt let blevet løst ved en ordentlig information.
Erfaringer fra udlandet er identiske med de forhold, vi har beskrevet – både med hensyn til vanskeligheden ved at få arbejde og med, at det hos de virksomheder, som ansætter transseksuelle ikke volder problemer, som ikke kan løses.
Flere virksomheder i udlandet har direkte udformet personalepolitikker omkring ansættelse af transseksuelle.
Ligeledes er der i flere lande udarbejdet informationsmateriale rettet mod arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer samt over for bl.a. fritidscentre m.v.

[Indhold] Pkt. 4. Forretninger, restaurationer, diskoteker
Det er sjældent, at der opleves diskrimination af transkønnede i forretninger og spiserestaurationer. Sædvanligvis er der en venlig og hjælpsom betjening.
Den af Rigsadvokaten omtalte og ovenfor omtalte sag om diskrimination af en transvestit i en forretning hører altså til sjældenhederne. Imidlertid kan der næppe være tvivl om, at denne sag med den store eksponering, den fik, har haft en stor oplysende værdi og måske også en præventiv værdi.

Derimod erfarer vi jævnligt, at der er problemer på diskoteker, hvor transkønnede ikke så sjældent afvises, eller hvis de lukkes ind nægtes adgang til toiletfaciliteterne.

[Indhold] Pkt. 5. Idrætsfaciliteter, svømmehaller, bade- og omklædningsfaciliteter
Vi har ikke kendskab til det store antal forhold af diskrimination i forbindelse med transkønnedes idrætsudøvelse eller besøg i svømmehaller, og i de kendte tilfælde, så er opståede problemer gerne blevet løst, når den transseksuelle har forklaret om sin situation. Oftest ved, at der er stillet særskilt bad- og omklædningsfaciliteter til rådighed så som faciliteter til handikappede eller for personale/trænere. Det viser også, at information om forholdene kan løse mange problemer.

Det ligger imidlertid fast, at en hel del transseksuelle undlader at deltage i sport eller anvende svømmehaller af frygt for ubehagelige oplevelser – altså diskrimination.

Derimod er der ofte problemer med bade- og omklædningsfaciliteter på arbejdspladserne, hvilket dels kan føre til, at en ansøger ikke får en stilling, men også at en transseksuel i arbejde, der påbegynder forløbet mod et kønsskifte og på et tidspunkt fremtræder som det modsatte køn, bliver fyret, selv om fyringsgrunden selvfølgelig angives som noget andet.

[Indhold] Pkt. 6. Toiletfaciliteter
Det må slås fast, at der ikke er noget blufærdighedskrænkede i, at en transkønnet anvender toilettet for det køn, som pågældende fremtræder som – uanset om det er en transvestit eller transseksuel.

I dette sted er det måske hensigtsmæssigt at nævne, at transkønnede kan være både mand til kvinde ofte forkortet som MtK dækkende for en mand, der klæder sig som kvinde/har en indre kvindelig kønsidentitet og kvinde til mand ofte forkortet KtM dækkende for en kvinde, der klæder sig som en mand/har en mandlig kønsidentitet.

Mand til kvindetranskønnede vil oftere end kvinde til mand transkønnede blive spottet (altså opdaget) som transkønnet, hvilket i de fleste tilfælde skyldes højde og kropsbygningen samt stemmen.

Fælles for mand til kvinde og kvinde til mand transkønnede, der anvender det toilet, som svarer til det køn, de fremtræder som, er, at de går direkte ind i et aflukke med toilet.
På dametoiletter er der ikke urinaler, og kun få kvinde til mand transkønnede har fået tildannet en penis, så de kan anvende urinalet.
Der er altså ikke tale om, at de transkønnede på nogen måde blotter deres kønsdele i andres overværelse.
Efter at have besørget det nødvendige på toilettet, finder der almindelig håndvask sted, samt evt. anden nødvendig soignering foran et spejl.
Der foregår dermed på ingen måde noget, der kan betegnes som blufærdighedskrænkende.
Ydermere vil det antageligvis også skabe større problemer, hvis en transkønnet indfandt sig på det toilet, der svarer til pågældende biologiske køn – en af udseendet værende kvinde på et herretoilet og tilsvarende en af udseendet værende mand på et dametoilet.

I langt de fleste tilfælde forløber sådanne toiletbesøg også uden problemer, og uden at andre besøgende på toilettet overhovedet opdager, at der har været en transkønnet derinde.
Endelig skal det også erindres, at der mange steder kun findes én type toiletter. F.eks. i toge, hvor det ikke volder vanskeligheder, at samme toilet anvendes af både mænd og kvinder.

Imidlertid er det et område, som giver anledning til problemer og dermed diskrimination, når den transkønnede enten er kendt, som på arbejdspladsen, eller spottes f.eks. på restaurationer, diskoteker, butikscentre og andre steder.

Det er derfor helt klart et område, hvor det vil være rart med information.

[Indhold] Pkt. 7. Foreningen bringer gerne Ankestyrelsens informationer
Foreningen vil gerne på sin hjemmeside informere om relevante forhold, hvilket vi er sikre på, at også andre transrelaterede hjemmesider vil gøre.

* * *
Såfremt Ankestyrelsen måtte have behov for yderligere informationer om kønsidentitet, transkønnede, transvestisme og transseksualisme, så er vi til rådighed.

Med venlig hilsen.

Karin Astrup
Formand for Trans-Danmark

* * *
Skrivelsen i pdf-format.

Trans-Danmarks skrivelse den 17. oktober 2008 til justitsministeren og Retsudvalget om kønsbetegnelse bl.a. i pas. Spgsm. 149. Svar 22. december 2008.

Vist 146 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Trans-Danmark sendte den 17. oktober 2008 en skrivelse dateret den 16. oktober 2008 til justitsminister, Brian Mikkelsen med kopi til Retsudvalget, hvori foreningen anførte, at det må anses for en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke at ændre en persons civilretslige status fra det øjeblik personen begynder at leve som det modsatte køn, og om kønsbetegnelse i pas.

Justitsminister, Brian Mikkelsen anførte i sit svar den 22. december 2008, at han ikke var enig i, at der var tale om en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
I sit svar tilkendegav han imidlertid, at han i den nærmeste fremtid sende et udkast til ændring af pasbekendtgørelsen i høring, som vil indeholde mulighed for at få et X som kønsbetegnelse i pas.

Indhold
Skrivelsen til Retsudvalget
Skrivelsen til justitsministeren
Retsudvalgets spørgsmål til justitsministeren
Svaret til Retsudvalget fra justitsministeren
Svaret til Trans-Danmark fra justitsministeren
Kildehenvisning

Til indhold] Skrivelsen til Retsudvalget

Folketinget
Att.: Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K

Vedr.: Trans-Danmarks brev til justitsministeren den 16. oktober 2008

Til orientering for Retsudvalget fremsender Trans-Danmark en kopi af foreningens henvendelse til justitsminister Brian Mikkelsen angående retten til ændring af civilretslig status, herunder ændring af kønsbetegnelsen i pas.

Vi vil i denne forbindelse gøre Retsudvalget opmærksom på, at Danmark ikke i praksis følger retspraksis fra dommen B v France (ECHR), 1992 57/1990/248/319.
Konklusionen er, at det er en overtrædelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 8 ikke at ændre den civilretslige status fra det øjeblik en person ønsker at leve i det modsatte af det biologiske køn.

Med venlig hilsen
Karin Astrup, formand
Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

* * *
Til indhold] Skrivelsen til justitsministeren

Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Att.: Hr. justitsminister Brian Mikkelsen

Karup, 16. oktober 2008

Vedr.: Retten til ændring af civilretslig status, herunder ændring af kønsbetegnelse i pas.

Kære Brian Mikkelsen,
Med henvisning til behandlingen af B 65, hvorunder Sundhedsudvalget fremsendte følgende til Justitsministeriet:

De oplysninger, der er indeholdt i passet, følger af specifikationerne i ICAO (International Civil Aviation Organization) doc. 9303, part 1, sixth edition. Her fremgår det af specifikationerne, for så vidt angår kønsangivelsen i passet, at indehaverens køn skal fremgå ved brug af et enkelt bogstav, og at der kan anføres F for female, M for male og X for unspecified. I Danmark er der hidtil alene udstedt pas med betegnelserne M og F.

Udvalget konstaterer på den baggrund, at betegnelsen X bl.a. kan anvendes i transseksuelle personers pas. Eftersom det er op til hvert enkelt land, om man vil udnytte muligheden for at anvende betegnelsen X, opfordrer udvalget justitsministeren til at undersøge de praktiske muligheder for at tillade transseksuelle at få et X i deres pas i stedet for den sædvanlige kønsangivelse F eller M. Idet en eventuel ændring af reglerne vedrørende kønsangivelse i de danske pas forudsætter ændringer i det nuværende pasproduktionssystem, opfordrer udvalget ligeledes justitsministeren til at undersøge de tidsmæssige og økonomiske forudsætninger herfor.

I denne forbindelse blev det ikke klargjort hvilke ændringer i det nuværende pasproduktionssystem, der ville være nødvendige.

Det er Trans-Danmarks opfattelse, at man ikke behøver at begynde med at anvende X i forbindelse med transseksuelle. I den tyske paslovgivning kan man læse i § 4 følgende:

Die Angabe des Geschlechts richtet sich nach der Eintragung im Melderegister.
Abweichend von Satz 3 ist einem Passbewerber, dessen Vornamen auf Grund Gerichtlicher Entscheidung gemäß § 1 des Transsexuellengesetzes geändert wurden, auf Antrag ein Pass mit der Angabe des anderen, von dem Geburtseintrag abweichenden Geschlechts auszustellen

“Kønsangivelsen retter sig efter registreringen i folkeregistret. Afvigelser fra pkt. 3 skal gives til en pas ansøger, hvis fornavn på grund af en retskendelse i henhold til § 1 i loven om transseksuelle er blevet ændret til et kønsspecifikt fornavn der afviger fra fødselsattestens kønsangivelse.”

Dette betyder med andre ord, at nationalstaten, i dette tilfælde Tyskland, godt kan anvende betegnelserne F eller M for transkønnede personer. Trans-Danmark har derfor vanskeligt ved at forstå begrundelsen for kun at ville tillade X for transkønnede personer i passet.

Yderligere forstærkes kravet om ændring af civilretslig status med Retslægerådet kommentarer i Årsberetningen for 2006 udgivet i 2007
I Retslægerådets årsberetning for 2006, der kan læses på Justitsministeriets hjemmeside, refereres på side 75 til 79 til en sag om en 61-årig transseksuel, der havde fortrudt sit mand til kvinde kønsskifte. Sundhedsstyrelsen gav tilladelse til, at den 61-åriges kønsangivelse blev ændret fra kvinde til mand efter anbefaling fra Retslægerådet.

Det er den første sag af sin art, der har været forelagt Retslægerådet.

Sagen gav anledning til mange overvejelser i Retslægerådet, såvel ved forelæggelsen i 1982 som ved den aktuelle.
I 1982 overvejede man blandt andet, om A var transseksuel, ligesom der på daværende tidspunkt var en vis usikkerhed om, hvad rådet egentlig skulle udtale sig om. Hertil var der terminologiske overvejelser, hvilket blandt andet viste sig i, at rådet anvendte betegnelsen “kønsskifte“, hvor citationstegnene blandt andet var udtryk for, at de (med rådets daværende terminologi) “kønsmodificerende indgreb” ikke medfører et egentligt kønsskifte, idet det biologiske køn er forankret i kromosomerne i hver enkelt celle.
I den aktuelle sag, som er den første af sin art, der har været forelagt Retslægerådet, blev rådet anmodet om “…særligt at forholde sig til spørgsmålet om, hvilke kriterier, der på nuværende tidspunkt bør lægges vægt på ved anerkendelsen af kønsskiftet.” Rådet fandt, at kromosomsammensætningen alene ikke kan lægges til grund for fastlæggelsen af kønnet.” Der kendes således sjældent forekomne tilstande, hvor en biologisk dreng ved fødslen har testiklerne ligger i bughulen, hvorfor hormonproduktionen aldrig kommer i gang. Barnet opfattes som pige og vil oftest også senere i livet opfatte sig som kvinde.

Kønsorganerne er heller ikke afgørende – en mand, der ved et ulykkestilfælde læderer penis og pungen, som derfor må fjernes operativt, vil stadig opfatte sig som – og være – en mand.
Rådet fandt således samlet, at “kriterierne for kønnet (må) være den subjektive, private opfattelse af kønsidentiteten og den offentlige manifestation af kønsopfattelsen”.

Det virker således urimeligt, at man fra myndighedernes side stadig fastholder krav om et operativt kønsmodificerende indgreb (læs: kastration) for at få ændret civilretslig status, når der samtidig findes en dom omkring civilretslig status fra 1992, en dom som Danmark ikke har rettet sig efter:

B v France (ECHR), 1992, 57/1990/248/319
I domsudskriften kan man læse følgende på side 13 afsnit 46:
According to the applicant, science appears to have contributed two new elements to the debate on the contrast between appearance (changed somatic sex and constructed gonadal sex) and reality (unchanged chromosomal sex but contrary psycho-social sex) as regards the sex of transsexuals. Firstly, the chromosomal criterion was not infallible (cases of persons with intra-abdominal testicles, so-called testicular feminisation, or with XY chromosomes despite their feminine appearance); secondly, current research suggested that the ingestion of certain substances at a given stage of pregnancy, or during the first few days of life, determined transsexual behaviour, and that transsexualism might result from a chromosome anomaly. There might thus be a physical, not merely psychological explanation of the phenomenon, which would mean that there could be no excuse for refusing to take it into account in law.

Efterfølgende på side 16 afsnit 59 a:
The applicant stressed that an increasing number of official documents indicated sex: extracts of birth certificates, computerised identity cards, European Communities passports, etc. Transsexuals could consequently not cross a frontier, undergo an identity check or carry out one of the many transactions of daily life where proof of identity is necessary, without disclosing the discrepancy between their legal sex and their apparent sex.

Dommen fastslår således følgende på side 17, afsnit 63:
The Court thus reaches the conclusion, on the basis of the above-mentioned factors which distinguish the present case from the Rees and Cossey cases and without it being necessary to consider the applicant’s other arguments, that she finds herself daily in a situation which, taken as a whole, is not compatible with the respect due to her private life. Consequently, even having regard to the State’s margin of appreciation, the fair balance which has to be struck between the general interest and the interests of the individual (see paragraph 44 above) has not been attained, and there has thus been a violation of Article 8 (art. 8).
The respondent State has several means to choose from for remedying this state of affairs. It is not the Court’s function to indicate which is the most appropriate (see inter alia the Marckx v. Belgium judgment of 13 June 1979, Series A no. 31, p. 25, para. 58, and the Airey v. Ireland judgment
of 9 October 1979, Series A no. 32, p. 15, para. 26).

Konklusionen er, at det er en overtrædelse af Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke at ændre den civilretslige status fra det øjeblik en person ønsker at leve i det modsatte af det biologiske køn.

Kombinerer man dommen fra ECHR med Retslægerådets definition på kønsidentitet i årsberetningen fra 2006 mener Trans-Danmark, at transkønnede har en menneskeret til at få ændret alle officielle dokumenter, herunder pas og cpr-nummer til den kønsidentitet som vedkommende lever i.

Med henvisning til CommDH(2007)26, 12 December 2007 af THE COMMISSIONER FOR HUMAN RIGHTS, MR. THOMAS HAMMARBERG, hvor der i afsnit 5.2 #57 står følgende:

“57 repræsentanter informerede kommissæren om, at transseksuelle personer i Østrig står over for store vanskeligheder på grund af deres kønsidentitet, efter at reglerne omkring kønsskifte blev ophævet af Forfatningsdomstolen i 2006.
På grund af manglende retningslinjer, kræver myndighederne nu et omfattende kirurgisk indgreb i genitialområdet før de vil anerkende et kønsskifte.
Kommissæren anbefaler de Østrigske myndigheder at udarbejde et sæt retningslinjer for dette område.
Ved udarbejdelsen af disse retningslinjer, bør der tages hensyn til følgende: Forfatningsdomstolens afgørelse, Retningslinjer fra Menneskerettighedsdomstolen (F.eks. Christine Goodwin mod den Engelske stat) og den aktuelle videnskabelige stand i spørgsmål omkring kønsskifte

Trans-Danmark vil med henvisning til ovenstående gerne bede om Justitsministeriets holdning til at få lovgivningen tilpasset, således at der tages hensyn til de af Retslægerådet fremførte konklusioner og at Danmark lever op til dommen fra ECHR fra 1992, samt de anbefalinger som Thomas Hammarberg fremkom med i december 2007.

Med venlig hilsen
Karin Astrup
Formand

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Trans-Danmark og herunder redegøre for ministerens holdning til at få den danske lovgivning tilpasset således, at der tages hensyn til de af Retslægerådet fremførte konklusioner, at Danmark lever op til dommen fra ECHR fra 1992, samt at Danmark lever op til de anbefalinger, Thomas Hammarberg fremkom med i december 2007?

[Til indhold] Svaret til Retsudvalget
Der henvises til vedlagte kopi af mit svar på den pågældende henvendelse.

[Til indhold] Svaret til Trans-Danmark

Kære Karin Astrup

Tak for dit brev, hvor du som formand for Trans-Danmark spørger til mulighederne for, at transseksuelle personer kan få ændret de kønsbestemte oplysninger i deres cpr-nummer og pas, så oplysningerne svarer til de pågældendes fysiske fremtoning.

Til støtte for en ændring af de kønsbestemte oplysninger henviser du til en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, B mod Frankrig, af 25. marts 1992, en udtalelse i Retslægerådets årsberetning (2006) s. 75 ff i en sag, hvor en transseksuel person, der havde gennemgået en kønsskifteoperation, ønskede at vende tilbage til sit biologiske køn, samt en udtalelse af 12. december 2007 fra Europarådets Menneskerettighedskommissær Thomas Hammarberg foranlediget af den østrigske forfatningsdomstols annullation af statens regler om kønsskifte.
Spørgsmålet om tildeling af nyt cpr-nummer hører under Velfærdsministeriets område. Jeg har derfor bedt dette ministerium om at besvare spørgsmålet direkte over for dig.

Med hensyn til angivelse af køn i pas følger den danske ordning – som du selv nævner i dit brev – retningslinjerne fra ICAO (International Civil Aviation Organization), hvorefter indehaverens køn skal angives med enten F for female, M for male eller X for unspecified. I Danmark er der hidtil alene udstedt pas med F eller M, da kønsbetegnelsen i pas dannes automatisk på baggrund af ansøgerens cpr-nummer, så personer med lige endetal bliver anført med F, og personer med ulige endetal bliver anført med M.

Denne fremgangsmåde indebærer, at transseksuelle personer, der har gennemgået en kønsskifteoperation og på denne baggrund har fået tildelt et nyt cpr-nummer, får en kønsbetegnelse i deres pas svarende til det nye køn. transseksuelle, der ikke ønsker eller ikke har mulighed for at undergå en kønsskifteoperation, har derimod ikke adgang til et nyt cpr-nummer svarende til den oplevede kønsidentitet og dermed heller ikke til en ændret kønsbetegnelse i pas.

Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Ifølge artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Justitsministeriet finder ikke, at Danmark i medfør af konventionens artikel 8 har en positiv pligt til at ændre kønsangivelsen i et pas i et tilfælde, hvor den pågældende indehaver af passet er transseksuel, men ikke ønsker at få gennemført et fysisk kønsskifte. Justitsministeriet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i en afvisningsafgørelse, Roetzheim mod Tyskland, 23. oktober 1997, fandt, at det ikke var i strid med konventionens artikel 8 at afslå at ændre kønsangivelsen i fødselsregistret mv., så længe en transseksuel mand ikke var blevet kønsskifteopereret.

Den dom og de udtalelser, som du har henvist til i dit brev, kan efter Justitsministeriets opfattelse ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes i den forbindelse, at både dommen og udtalelsen fra Retslægerådet vedrører transseksuelle personer, som har gennemgået en kønsskifteoperation. Udtalelsen fra Europarådets Menneskerettighedskommissær Thomas Hammarberg tager heller ikke stilling til spørgsmålet.

Jeg har imidlertid stor forståelse for det ubehag og besvær, som transseksuelle, der ikke er kønsskifteopereret, kan opleve, når de i forbindelse med rejser er henvist til at forevise et pas, hvor angivelsen af de pågældendes køn ikke svarer til den fysiske fremtoning.

I forlængelse af Sundhedsudvalgets beretning af 4. juni 2008 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles rettigheder (B 65) har jeg derfor overvejet mulighederne for en løsning, der både tilgodeser hensynet til de transseksuelles og hensynet til paskontrollen.

Rigspolitiet har givet udtryk for, at det kan give anledning til problemer ved paskontrollen, hvis pasindehaverens biologiske køn ikke er i overensstemmelse med passets kønsangivelse, hvilket i givet fald kan ses på det anførte cpr-nummer.

En løsning, hvorefter passet for en transseksuel person indeholder et cpr-nummer, der henviser til personens biologiske køn, men en kønsbetegnelse, der svarer til den pågældendes fysiske fremtoning, vil i øvrigt næppe fjerne de vanskeligheder, som transseksuelle oplever i paskontrollen i dag.
Det er derfor min opfattelse, at den mest hensigtsmæssige løsning på den rejste problemstilling er at åbne mulighed for, at personer, der ikke har gennemgået en kønsskifteoperation, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle, kan benytte sig af ICAO bestemmelsen om, at kønsbetegnelsen i pas også kan ske ved bogstavet X (for unspecified).

Denne løsning indebærer, at transseksuelle personer undgår at blive benævnt ved deres biologiske køn, samtidig med at der ikke er uoverensstemmelse mellem angivelsen af køn og det anførte cpr-nummer.

Justitsministeriet vil i den nærmeste fremtid sende et udkast til ændring af pasbekendtgørelsen i høring, som vil indeholde de regler, som er nødvendige for at gennemføre den skitserede model.

Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende skrivelsen fra Trans-Danmark.
Skrivelsen fra Trans-Danmark til Retsudvalget og til justitsminister, Brian Mikkelsen i pdf-format hos Folketinget.
Skrivelsen fra Trans-Danmark til justitsminister, Brian Mikkelsen i pdf-format i Vidensbanken.
Folketingets journal vedrørende spørgsmål 149 og svaret.
Spørgsmål 149 og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Trans-Danmark søger foretræde for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. 9. oktober 2008.

Vist 95 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
Christiansborg
1240 København K
9. oktober 2008

Anmodning om foretræde

Trans-Danmark, der er landsforeningen for transvestitter og transseksuelle, har som en af sine vigtigste målsætninger, at de af foreningens medlemmer, der ønsker at arbejde i det modsatte køn og det vil i praksis sige de transseksuelle, ikke må have en arbejdsløshedsprocent, der er højere end den øvrige befolknings.

Det er imidlertid i udtalt grad tilfældet. Idet der desværre ikke findes nogen officiel statistik på området har vi lavet vores egen undersøgelse. Den viser, at de transseksuelle, der er på arbejdsmarkedet i det ønskede køn, har en arbejdsløshedsprocent på 50,0 %.
Hertil kommer, at yderligere 22,2 % ikke lever i det ønskede – altså modsatte – køn, fordi de er bekymret for, om de kan beholde deres arbejde ved at gennemføre skiftet.
Landets samlede arbejdsløshedsprocent er som bekendt på 1,6 %, hvorfor der er tale om et betydeligt problem.

Er vi da ikke kvalificerede til at have et job? En engelsk undersøgelse blandt alle engelske transseksuelle viser, at 21 % af de transseksuelle har en videregående uddannelse, medens det er 5,6 % af befolkningen i England som helhed.
Vi har blandt vores medlemmer i Danmark fastslået, at 40,7 % af vores medlemmer har studentereksamen, medens det er 21,4 % for befolkningen som helhed.
En undersøgelse blandt alle verdens astronomer viser, at de transseksuelles IQ er 18 % højere end de ikke-transseksuelle.
Vi er altså kvalificerede til at have et job.

Desuden sætter vi pris på ikke at blive forvekslet med dragqueens, som er skuespillere. Vi ser rimeligt normale ud og bliver ikke opdaget som noget afvigende i det normale gadebillede. Derfor har udvalget med sikkerhed set mange af os, men uden at lægge mærke til det. Vi er altså helt som andre mennesker – vi er blot født i en forkert krop.
Vi er nok Danmarks mest udsatte minoritet. Ingen andre minoriteter har en så høj arbejdsløshedsprocent som vi. I Danmark udgør vi ca. 1.500 personer, medens der i det samlede Europa er ca. 822.000 – altså flere end i Luxembourg. Vi er altså ikke mange, men der bør alligevel tages hensyn til os.
Statsministeren udtalte i sin åbningstale, at manglen på hænder er et af de væsentligste problemer for landet. Beskæftigelsesministeren har ved gentagne lejligheder udtalt, at alle der vil arbejde, kan få et arbejde.

Derfor har vi i to omgange forsøgt at få foretræde for Beskæftigelsesministeren jfr. vedlagte skrivelser og svarskrivelser. Desværre har ministeren ikke fundet det ulejligheden værd at tage en drøftelse af vores situation.

Da vi altså på baggrund af typisk adskillige hundrede ansøgninger har særdeles vanskeligt ved at få job, vil vi derfor bede om foretræde for Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på en drøftelse af situationen.
Vi kan her henvise til de forslag, som vi har foreslået Beskæftigelsesministeren, idet vi naturligvis fortsat er overbevidst om deres rigtighed.

I håbet om at kunne uddybe situationen personligt.

Trans-Danmark

Pia Nielsen
Bestyrelsesmedlem
Fousbjergvej 20
7100 Vejle
Tlf. 75 81 53 72 / 23 80 79 38
E-mail: kasseren@trans-danmark.dk

Bilag:
1. Ansøgning om foretræde for Beskæftigelsesministeren af 21/7 2008.
2. Afslag om foretræde for Beskæftigelsesministeren af 22/9 2008.
3. Fornyet ansøgning om foretræde for Beskæftigelsesministeren af 27/9 2008.
4. Fornyet afslag om foretræde for Beskæftigelsesministeren af 7/10 2008.

* * *
Anmodningen om foretræde i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende anmodningen.
Anmodningen om foretræde hos Folketinget i pdf-format.
Bilag til anmodningen i form af en rapport af 1. november 2008 om resultatet af Trans-Danmarks spørgeskemajundersøgelse fra maj til august 2008 udarbejdet af Pia Nielsen i pdf-format.

* * *
Af dagsorden udsendt af Arbejdsmarkedsudvalget den 6. november 2008 fremgår følgende:

Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: Onsdag den 12. november 2008
Tidspunkt: kl. 10.00
Sted: Vær. 2-141
Dagsorden
1. Modtagelse af deputation:
Trans-Danmark vedr. transseksuelles høje arbejdsløshed, jf. AMU alm. del – bilag 6.

Trans-Danmark gentog den 28. september 2008 sit ønske om foretræde for beskæftigelsesministeren.

Vist 65 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Foranlediget af svaret af 22. september 2008 fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, har Trans-Danmark den 28. september 2008 fremsendt en fornyet anmodning om foretræde for ministeren. Beskæftigelsesministeriet svarede den 7. oktober 2008.

Herunder gengives først henvendelsen fra Trans-Danmark og derefter ministeriets svar.

Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K

28. september 2008

Under henvisning til Beskæftigelsesministerens svar på vores anmodning om foretræde dateret 22. september 2008 har vi følgende kommentarer.

Svarskrivelsen bærer desværre præg af manglende forståelse for problemets omfang.

Der er ikke tale om transvestitter, der prøver at få job som det modsatte køn – det ønsker ingen transvestitter. Imidlertid er der tale om transseksuelle, der som sandsynligvis som den minoritet i landet, der har den højeste arbejdsløshedsprocent. Transseksuelle er født i en forkert krop, og føler sig altså i sit indre som det modsatte af det biologiske køn.
Nogle foreslår som løsning, at man da bare kan klæde sig i det biologiske køns tøj. Det, man her skal forstå, er, at det vil svare til at skulle sige til ikke-transseksuelle mænd, at de skal gå på arbejde i kjole eller nederdel. Det har ingen lyst til – og det samme forhold gælder for transseksuelle!

Vi må endvidere henvise til vores oprindelige anmodning om foretræde dateret 21. juli 2008, hvoraf det fremgår, at vi ikke beder om lovændringer, men om en bedre håndtering af loven, der sikrer, at dens formål rent faktisk bliver efterlevet. Det bliver den langt fra i dag. Således sker der en meget klar diskrimination på området. Ved et møde kan vi få lejlighed til at uddybe dette område.

Desuden fremførte vi ønsket om en særskilt opgørelse af ledigheden for transseksuelle i arbejdsløshedsstatistikkerne. Dette ønske omtales ikke i svarskrivelsen af 22. september.

Endvidere fremførte vi et ønske om hjælp til at udbrede mere information om forholdet dels til arbejdsgivere og dels til befolkningen i almindelighed.

Vi må derfor gentage vores anmodning om foretræde. Som den befolkningsgruppe, der har landets højeste arbejdsløshed samtidig med at alle inklusive Beskæftigelsesministeren ofte udtaler, at der er behov for flere hænder, bør Beskæftigelsesministeren have en interesse i at tale med os. Vi har hænderne (og hovedet) og vi vil rigtigt gerne have mulighed for at bruge dem. Vi er ikke særlinge – vi har en andel af personer med studentereksamen, der er på det dobbelte af landsgennemsnittet.

Med venlig hilsen
Trans-Danmark
Pia Nielsen
Bestyrelsesmedlem
Fousbjergvej 20
7100 Vejle
Tlf. 75 81 53 72 / 23 80 79 38
E-mail: kasseren@trans-danmark.dk

* * *
Henvendelsen i pdf-format.

* * *
Beskæftigelsesministeriet svar
Trans-Danmark
Fousbjergvej 20
7100 Vejle

7. oktober 2008

Kære Pia Nielsen

Tak for jeres henvendelse til ministeriet, hvor I kommenterer på Beskæftigelsesministerens svar, herunder afslaget på at få foretræde.

Beskæftigelsesministeriet skal indledningsvis henholde sig til ministerens svar.

Hvad angår jeres bemærkninger om en bedre håndtering af loven, skal ministeriet bemærke, at beskyttelsen mod forskelsbehandling allerede gælder uanset jobbets karakter. Også indirekte forskelsbehandling er forbudt, fx hvis en arbejdsgiver stiller krav til påklædning, fremtoning mv., som særligt rammer visse grupper omfattet af de beskyttede kriterier i diskriminationslovgivningen. Det er dog tilladt, at en arbejdsgiver kan kræve, at de ansatte bærer uniform eller en bestemt beklædning, når dette er en del af virksomhedens præsentation udadtil og hvis det er et konsekvent krav, der stilles til alle ansatte i samme stillinger. Det er også i praksis anerkendt at en arbejdsgiver fx kan have en beklædningspolitik, hvis formål er over for kunder mv. at signalere, at virksomheden er en politisk og religiøs neutral virksomhed.

Hvis I oplever forskelsbehandling, vil ministeriet opfordre jer til at gå videre med de konkrete sager. I dag har ministeriet nemlig ikke kendskab til danske afgørelser om forskelsbehandling af transvestitter eller transseksuelle. Det betyder selvsagt ikke, at der ikke kan være et problem. Ministeriet synes da også, at det vil være en god ide, hvis Trans-Danmark kan medvirke til at udbrede kendskabet til den nye gratis administrative klagevej til ligebehandlingsnævnet, som fremgår af ministerens tidligere svar til jer, og som ministeriet i forvejen bredt informerer om.

Ministeriet er selvsagt interesseret i at få bekæmpet al diskrimination inden for de beskyttede kriterier i lovgivningen. For nuværende ser ministeriet dog ikke behovet for en særskilt kampagne i forhold til beskyttelsen af transseksuelle og transvestitter. Tværtimod ser ministeriet den risiko, at en sådan særskilt kampagne og/eller en synliggørelse af trans-personer i ledigbedsstatistikker mv. kan virke modsat og denned stigmatiserende for de omfattede heraf.

Venlig hilsen
Lise Fangel
Afdelingschef
Juridisk, Arbejdsretligt og Internationalt Center
Tlf.: 7220 51 00
E-mail: lfa@bm.dk

* * *
Svaret fra ministeriet i pdf-format.

Transpersoner er omfattet af antidiskriminationslovene, fastslog beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen den 22. september 2008.

Vist 115 gange.
Claus Hjort Frederiksen

Claus Hjort Frederiksen

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen svarede den 22. september 2008 på henvendelsen af 21. juli 2008 fra Trans-Danmark, hvor foreningens kasserer, Pia Nielsen redegjorde for de transkønnedes forhold på arbejdsmarkedet og anmodede om et møde med ministeren.

Ministeren bemærkede i sit svar, at med ligebehandlingsloven, ligelønsloven og forskelsbehandlingsloven havde den danske lovgivning allerede forbud mod at forskelsbehandle personer på grund af køn og seksuel
orientering
på det danske arbejdsmarked, og henviste til, at de EU-retslige forhold, og at det via EF-Domstolen er fastslået, at personer, der har gennemgået et kønsskifte er omfattet af ligebehandlingsprincippet, og at diskrimination af en person på grund af dennes køn eller kønsskifte vil være omfattet af den delte bevisbyrde.

Vedrørende transvestitter, oplyste ministeren, at ham bekendt, var der ikke faldet afgørelser om transvestitter, men der er ingen tvivl var om, at også transvestitter er omfattet forbuddet mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Ministeren fandt derfor ikke behov for et møde med foreningen og havde ikke planer om at ændre i de omtalte love.

Herunder gengives ministerens svar i sin helhed.

  Beskæftigelsesministeriet
22. september 2008

Trans-Danmark
Landsforeningen af Transvestitter og Transeksuelle

Fousbjergvej 20
7100 Vejle

Kære Pia Nielsen

Jeg takker for Trans-Danmarks henvendelse om den retlige beskyttelse af transvestitter og transseksuelle på arbejdsmarkedet. Bl.a. peger I på nogle tilpasninger og mulige forbedringer i Beskæftigelsesministeriets lovgivning.

Som l selv er inde på, gælder der allerede et forbud mod at forskelsbehandle personer på grund af køn og seksuel orientering på det danske arbejdsmarked. Det gælder i kraft af ligebehandlingsloven, ligelønsloven og forskelsbehandlingsloven.

Alle disse love har en EU-retlig baggrund, og det er gennem EF-Domstolens praksis fastslået, at fx. personer, der har gennemgået et kønsskifte, er omfattet af ligebehandlingsprincippet. Dette indgår altså allerede i forståelsen af kriteriet “køn“. Diskrimineres en person på grund af sit køn/kønsskifte, vil denne fx være omfattet af den delte bevisbyrde, der gælder i kønsdiskrimineringssager.

Endnu er der ikke mig bekendt faldet afgørelser om transvestitter, men der er ingen tvivl om, at også transvestitter er omfattet af forbuddet mod at blive forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

De danske love følger de underliggende EU-direktivers sprogbrug og skal selvfølgelig
forstås i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis. Jeg ser på den baggrund ikke behov for at ændre i lovgivningen. Tværtimod kunne det ligefrem skabe en uklarhed på området, som ikke er heldig.

Til jeres bemærkninger om høje og mærkbare erstatninger vil jeg bemærke, at der i dag ikke er lofter for godtgørelsens størrelse i diskrimineringssageme. De retlige instanser udmåler godtgørelsen under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Samtidig vil jeg særligt pege på, at jeg har taget initiativ til, at der med virkning fra 1. januar 2009 etableres et nyt ligebehandlingsnævn, som kan behandle klagesager efter såvel ligebehandlingsloven, ligelønsloven og forskelsbehandlingsloven. Der indføres altså en ny gratis administrativ klagevej på området og ikke mindst en forbedret beskyttelse i de sager, hvor flere diskrimineringskriterier
indgår, fx køn ogøseksuel orientering. Jeg er interesseret i at få bekæmpet diskrimination inden for alle de beskyttede kriterier i lovgivningen.

Da jeg for øjeblikket ikke har planer om ændre i de nævnte love og heller ikke finder behov herfor, ser jeg ikke for nuværende det fornødne grundlag for et møde med Trans-Danmark, men I skal være meget velkomne til at skrive til ministeriet, hvis I har yderligere forslag, som I ønsker skal indgå i ministeriets overvejelser.

Venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen

* * *
Ministerens svar om, at transpersoner er omfattet af diskriminationslovene i pdf-format.

Plejesektorens forhold til transpersoner. Trans-Danmark spurgte den 1. september 2008 Socialforvaltningerne derom.

Vist 79 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Den 1. september 2008 rettede Trans-Danmark henvendelse til samtlige danske kommuners socialforvaltning og udtrykte bekymring for den behandling transpersoner modtager på plejehjem og hjemmeplejen.
Samtidig bad foreningen de enkelte socialforvaltninger om senest den 30. september 2008 at oplyse, om de har erfaring med transpersoner i plejen, og om hvorledes de forholder sig til at hjælpe transpersoner med påklædning, makeup mm.
De samlede besvarelser vil foreningen samle i en rapport, som vil blive anvendt over for Folketingets partier.

* * *
Henvendelsen i sin helhed

Til Socialforvaltningen
Fredericia den 01. september 2008

Undersøgelse vedr. transpersoners vilkår på plejecentre

Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle, har fået et antal henvendelser fra medlemmer, som forudser snart at skulle på plejehjem eller må søge om hjælp, da det begynder at knibe med at kunne klare sig i eget hjem.
Vi har desuden hørt fra nogle, der allerede er inde under hjemmeplejen, at deres livsførelse bliver vanskelig, når de kommer ind under hjemmeplejen eller kommer på plejehjem.

Det er jo naturligt, at folk tænker over, hvordan og i hvilket omfang de kan fortsætte med deres vante livsførelse, når de flytter på plejehjem eller bliver afhængig af hjælp fra kommunens hjemmepleje.

Trans-Danmark har derfor besluttet at rette henvendelse til samtlige Socialforvaltninger i landet i håb om, at de vil drage omsorg for, at de rette personer får forelagt disse spørgsmål og besvarer dem.

Vi vil gerne bede om svar på følgende spørgsmål:
  1. Har Jeres kommune nogen erfaring med transpersoner
    i plejen? Hvis ja: Hvorledes fungerer hverdagen?
  2. Er personalet forberedt på, at de kan få et ønske om at iklæde en person, det modsatte køns tøj, ordne paryk og lægge makeup?
  3. Vil personalet acceptere, at beboeren lever som det modsatte køn?
  4. Personalet bør være forberedt på, at der kan komme en beboer, som udadtil efterlader indtrykket af at tilhøre et køn, men fysisk og psykisk tilhører det modsatte køn i større eller mindre grad.

Resultaterne af alle landets socialforvaltningers besvarelser på denne undersøgelse vil blive sammenfattet i en rapport, der vil blive anvendt overfor Folketingets partier.

Hvis De måtte være interesseret i at modtage en kopi af rapporten, skal De blot lade os det vide og vi vil da tilsende Dem rapporten, når den foreligger.

Vi håber, at De kan besvare spørgsmålene senest den 30. september 2008.

På forhånd tak
Trans-Danmark
Tina Vyum
Næstformand

* * *
Forespørgslen i pdf-format.

På foreningens generalforsamling i 2010 oplyste formanden, Karin Astrup i sin beretning, at foreningen fik mere end 70 % besvarelse og var i gang med at lave rapporten. Derefter er der ikke yderligere information om resultatet af undersøgelsen.

Skrivelse fra Trans-Danmark den 26. juli 2008 til Københavns Kommune om kommunens diskriminationsundersøgelse.

Vist 82 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Trans-Danmark har den 26. juli 2008 skrevet til Københavns Kommune om det uheldige i, at kommunens diskriminationsundersøgelse, der blev startet ultimo juni 2008, ikke gør det muligt at registrere diskrimination på grund af kønsidentitet, og henstillet, at dette ændres.

Skrivelsen gengives herunder.

Københavns Kommune
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Kontoret for Integrationspolitik
Rådhuset
1599 København V

Vejle den 26. juli 2008

Diskriminationsundersøgelse

Vi, der er landsforeningen for transvestitter og transseksuelle i Danmark, skal indledningsvis takke for det gode initiativ med at belyse niveauet for diskrimination i Danmark.

Vi repræsenterer den minoritet i Danmark, der efter vores opfattelse er udsat for mest diskrimination. Derfor er det særdeles beklageligt, at fravores minoritet ikke indgår i opdelingen i jeres undersøgelse.
Vi skal således gøre opmærksom på, at vi bestemt ikke henhører under grupperingen seksuel orientering. Transvestitter og transseksuelles seksuelle præferencer har næsten det samme mønster, som resten af befolkningens.
Det, der imidlertid karakteriserer vores befolkningsgruppe, er vores kønsidentitet. Ved kønsidentitet forstås den enkeltes opfattelse af sit eget køn. En transseksuel, der er født som mand, føler sig altså i sit indre som kvinde, der blot er født i en forkert krop.
Betegnelsen kønsidentitet bør derfor indgå i opgørelsen på lige fod med de øvrige kriterier i opgørelsen. Svarmulighederne bør være mand, kvinde og transkønnet.

Vi håber derfor, at I omgående vil medtage også dette begreb i jeres opgørelse. Sker det ikke mister I den gruppe, der bliver mest diskrimineret i jeres undersøgelse, hvilket vi ikke kan forestille os var hensigten.

Skulle I have spørgsmål omkring vores situation, definition af begreber m.v. står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen
Trans-Danmark
Pia Nielsen
Bestyrelsesmedlem

* * *
Skrivelsen i pdf-format.

Anmodning af 21. juli 2008 fra Trans-Danmark om foretræde for beskæftigelsesministeren med oplysninger om transpersoners vanskeligheder på arbejdsmarkedet.

Vist 0 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Att. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen

21. juli 2008

Anmodning om foretræde for Beskæftigelsesministeren
Trans-Danmark, der er landsforeningen for transvestitter og transseksuelle, har som et af sine vigtigste mål, at medvirke til at ledighedsprocenten for transpersoner ligger på linje med den øvrige befolknings.

Der er et langt stykke vej, førend denne målsætning kan indfries. Vi har netop lavet en undersøgelse blandt vores medlemmer, der viser, at de af vores medlemmer, der ønsker at arbejde som det modsatte af det biologiske køn – altså i praksis de transseksuelle – har en ledighed på 50 %. Det er naturligvis milevidt fra den øvrige befolknings.

Nogle vil indvende, at vores medlemmer ikke er kvalificerede til at varetage et normalt abejde. En række undersøgelser viser dog, at transseksuelle i gennemsnit har en højere intelligenskvotient end den øvrige del af befolkningen. Vi kan her henvise til en undersøgelse blandt transseksuelle astronomer i IAU (The International Astronomical Union – Verdens største professionelle organisation for astronomer) foretaget i 2004.

Der er heller ikke tale om manglende lyst til arbejde. Mange sender i hundredvis af ansøgninger uden at kunne få et arbejde.

Vi har flere love, der omhandler forbud mod diskrimination, hvilke er i overensstemmelse med EU direktiverne desangående. De kræver blot mindre korrektioner. Et eksempel er:

Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. [1] I § 1 er det nævnt, at der ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås, at der ikke må finde forskelsbehandling sted på grund af køn. Det gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling, navnlig under henvisning til graviditet eller til ægteskabelig eller familiemæssig stilling.
Loven sikrer derved ligestilling mellem mænd og kvinder omkring arbejdsretlige forhold, ligesom den indeholder bestemmelser om, at der ikke må forskelsbehandles på grund køn eller udøves chikane – sexchikane.

I § 1 bør den første del ændres til:
Ved ligebehandling forstås i denne lov, at der ikke må finde forskelsbehandling sted på grund af en persons køn, dennes egenopfattelse af sit køn eller det køn, som pågældende fremtræder som.

Det er ordet ”køn” som ønskes udvidet til den ovenfor nævnte beskrivelse, idet egenopfattelsen er central. Ligeberettigelsen i loven kommer derved også til at sikre, at den gælder for personer, der lever som det modsatte køn.

Lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet [2] er en anden væsentlig lov, der skulle sikre, at der ikke sker forskelsbehandling. Som nævnt tidligere sker dette imidlertid i udtalt grad.

Vi ser umiddelbart flere muligheder for at forbedre situationen:
  • Mener en transperson, at der sker diskrimination sted i forbindelse med en ansættelsesprocedure, skal der automatisk bevilges fri proces for gennemførelse af sagen. Det er allerede fastsat i loven, at det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at der ikke er fundet diskrimination sted. Ønskes det af transpersonen, skal sagen gennemføres for lukkede døre.
  • Der skal bevilges erstatninger til transpersoner i fald de vinder retssager, som vil kunne mærkes af arbejdsgiverne (altså 6 cifrede beløb pr. sag eller eventuelt 6 måneders løn).
  • Der skal gennemføres en informationskampagne med stor opbakning til arbejdsgivere generelt omkring problemstillingen. Det bør være i form af skriftligt materiale, fremlægning af sagen i landsdækkende medier m.v.
  • Transpersoner skal have særskilt opdeling i arbejdsløshedsstatistikkerne.

Det må anføres, at der vil kunne blive tale om et meget stort antal retssager, indtil der bliver afgjort en præcedens. En enkelt transseksuel vil kunne anlægge mere end 100 retssager, hvorfor den automatiske bevilling af fri proces er væsentlig.

Vi skal således bede om foretræde for at drøfte mulighederne for at intentionen med lovene efterleves i praksis.

Med venlig hilsen
Trans-Danmark
Pia Nielsen
Bestyrelsesmedlem
Fousbjergvej 20
7100 Vejle
Tlf. 75 81 53 72 / 23 80 79 38
E-mail: kasseren@trans-danmark.dk

Note
  1. [Retur] Bekendtgørelse af Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. – LBK nr 734 af 28/06/2006
  2. [Retur] Forskelsbehandling på arbejdsmarkedet – Lov nr. 31 af 12. januar 2005.

* * *
Anmodningen i pdf-format.
Svar den 22. september 2008 fra beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen.

Høringssvar af 17. august 2006 fra Trans-Danmark til udkast til Vejledning om kastration.

Vist 113 gange. Trans-Danmark indsendte den 17. august 2006 høringssvar til Sundhedsstyrelsens forslag til vejledning om kastration med henblik på kønsskifte udsendt den 30. juni 2006.

Høringsskrivelsen gengives herunder

Enhed For tilsyn
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67,
2300 København S.

Karup, den 17. august 2006

Høringssvar vedrørende vejledning om kastration med henblik på kønsskifte.
J.nr. 0-608-01-15/1/KWI

Det udsendte forslag til vejledning virker i sin struktur noget rodet, idet egentlige retningslinjer er sammenblandet med eksisterende administrativ praksis og nye regler.

Vejledningen bør være udformet, så den klart viser, hvad der kræves for at få tilladelse til Kastration med henblik på kønsskifteoperation, og den procedure som skal følges.

Foreningen tillader sig derfor at formulere sit eget forslag til vejledning.

Herunder:
Forslag til vejledning.
Forslag til vejledning i kommenteret form.

Vejledning om kastration i forbindelse med kønsskifte

Denne vejledning knytter sig til bekendtgørelse nr. 14 af 10. januar 2006 om sterilisation og kastration, herunder med henblik på kønsskifte (herefter bekendtgørelse om sterilisation og kastration), samt sundhedsloven nr. 546 af 24. juni 2005.

1. Almindelige bemærkninger
Kastration med henblik på kønsskifte er reguleret i sundhedslovens kapitel 33.
Efter § 115 kan der gives tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.
Efter § 116 er det indenrigs- og sundhedsministeren der giver tilladelse til kastration. Denne kompetence er i henhold til bekendtgørelse om sterilisation og kastration § 5, videregivet til Sundhedsstyrelsen.
Efter § 246 afholdes udgifterne til kastration af staten.

2. Betingelser
2.1. Ansøgerens kønsdrift skal som anført i sundhedslovens § 115 medføre betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.
2.2. Ansøgerens ønske om kønsskifte skal være vedholdende, og ansøgeren skal kunne overskue konsekvenserne af et kønsskifte.

3. Fremgangsmåden ved anmodning om kastration i forbindelse med kønsskifte
3.1. Indledende fase
3.1.1. Ansøgeren henvender sig til sin alment praktiserende læge, der henviser til den afdeling/klinik, der skal stå for observationsforløbet og udfærdige erklæring til brug for afgørelsen af, om tilladelse til kønsskifte skal tillades.
3.1.2. Det fremgår af SundhedsstyrelsensVejledning om specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet” hvilket/hvilke steder, der kan varetage denne behandlingsform.

3.2. Observationsfase
3.2.1. Observationsfasen indledes med en generel samtale med ansøgeren og indhentning nødvendige lægelige oplysninger.
3.2.2. Der udarbejdes en plan over observationsforløbet indeholdende oplysning om
3.2.2.1. hvilke undersøgelser og test, der skal gennemføres, og
3.2.2.2. en tidsmæssig ramme over forløbet, der som hovedregel ikke må overstige 2 år.
3.2.2.3. Såfremt ansøgeren ikke allerede ved observationsfasens begyndelse lever fuld tids som det ønskede køn, skal pågældende inden observationsforløbets afslutning have levet fuldtids som det ønskede køn i 1 år.
3.2.2.4. Bliver der undervejs i forløbet behov for yderligere undersøgelser eller test, eller kan tidsrammen ikke overholdes, skal dette begrundes af den afdeling/klinik, som foretager observationen og tidsplanen ajourføres.

3.3. Erklæring
En erklæring vil typisk skulle indeholde følgende:
3.3.1. Generelle oplysninger
a) navnet på den læge ansøgeren har haft kontakt med i forbindelse med observationsforløbet,
b) varighed af ansøgerens kontakt til den læge, der har stået for observationsforløbet,
c) psykologiske tests, herunder navn og stillingsbetegnelse på den person der har stået for testene,
d) kontakt med andre afdelinger,
e) kontakt med andre relevante personer/institutioner.
3.3.2. Observations oplysninger
Endvidere skal erklæringen indeholde oplysning om:
a) sociale forhold,
b) legemlige sygdomme,
c) medicin- og alkoholforbrug, herunder misbrug,
d) tidligere og nuværende psykiske tilstand,
e) seksuel udvikling,
f) kønsskifteønsket (ansøgerens og andres oplysninger, forløbet indtil nu etc.),
g) kønshormonbehandling,
h) psykologisk undersøgelse, (eventuelt flere, konklusion af undersøgelsen, eventuelle kommentarer til undersøgelsen af den der udarbejder erklæringen),
j) objektiv psykisk undersøgelse,
3.3.3. Konklusion indeholdende
a) et kort resume af observationsforløbet, og resumé af
b) hvad er taler for og imod ansøgerens ønske om et kønsskifte,
c) hvorledes det skønnes, at ansøgeren vil klare en eventuel den kønsmodificerende behandling, herunder ansøgerens mentale ressourcer,
d) testpsykologisk og klinisk indtryk,
e) ansøgerens reaktion på kønshormonbehandling – både psykisk og fysisk,
f) ansøgerens reaktion på afdelingens/klinikkens erklæring.

3.4. Ansøgning og tilladelse
3.4.1. Ansøgning om tilladelse til kønsskifte indsendes til Sundhedsstyrelsen, der træffer afgørelse.
3.4.2. Hvis den afdeling/klinik, der har udfærdiget erklæringen, ikke kan anbefale ansøgerens ønske om et kønsskifte, forelægges sagen for Retslægerådet til udtalelse inden Sundhedsstyrelsen træffer sin afgørelse.
3.4.3. Sundhedsstyrelsen kan i øvrigt, hvis der skønnes at være særlige forhold til stede, forelægge en sag for Retslægerådet.

3.5. Operation
3.5.1. Operationen foregår på det hospital/den klinik som ifølge Sundhedsstyrelsens Vejledning om specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet foretager kønsskifteoperationer.
3.5.2. Operationens omfang. For at blive godkendt som et kønsskifte kræves, at
a) kønskirtlerne er fjernet (orchidektomi),
b) penis er fjernet (penektomi),kønslæber
c) vaginoplastik og tildannelse af er foretaget.
d) Ved kvinde til mand kønsskifte kan forholdene variere. Det er dog en, at både livmoder og begge æggestokke er fjernet.
3.5.3. Lægen, der har foretaget operationen udfærdiger en erklæring til ansøgeren om, at operationen opfylder kravene til anerkendelse af kønsskiftet.

4. Efter operationen
4.1. Ansøgeren indsender erklæringen fra den opererende læge til Sundhedsstyrelsen.
4.2. Sundhedsstyrelsen sørger for, at den pågældendes nye køn bliver registreret i Det Centrale Personregister, og at den pågældende får et nyt personnummer, der svarer til det nye køn.
4.3. Herefter kan den pågældende få nyt fornavn, der svarer til det nye køn og få udstedt nyt pas, kørekort m.v.

5. Anerkendelse af kønsskifte foretaget i udlandet
5.1. Ansøgning om godkendelse af kønsskifte foretaget i udlandet indsendes til Sundhedsstyrelsen vedlagt en erklæring fra den opererende læge om operationen.
5.2. Såfremt erklæringen ikke skønnes fyldestgørende, skal der indhentes en erklæring fra en dansk læge.

Sundhedsstyrelsen, den……… 2006
Underskrifter.

Kommentarer til forslaget
Indledningsvis er det foreningens opfattelse at denne udformning er mere logisk og lettere at læse og forstå.
Vejledningen indeholder i det alt væsentligste det samme, som Sundhedsstyrelsens forslag.

Kommentarer til de enkelte punkter.
Kommentarer Forslaget
Her er samlet henvisninger til og omtale af love og bekendtgørelser. 1. Almindelige bemærkninger
Kastration med henblik på kønsskifte er reguleret i sundhedslovens kapitel 33.
Efter § 115 kan der gives tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.
Efter § 116 er det indenrigs- og sundhedsministeren der giver tilladelse til kastration. Denne kompetence er i henhold til bekendtgørelse om sterilisation og kastration § 5, videregivet til Sundhedsstyrelsen.
Efter § 246 afholdes udgifterne til kastration af staten.
De overordnede betingelser. 2. Betingelser
2.1. Ansøgerens kønsdrift skal som anført i sundhedslovens § 115 medføre betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse
2.2. Ansøgerens ønske om kønsskifte skal være vedholdende, og ansøgeren skal kunne overskue konsekvenserne af et kønsskifte.
  3. Fremgangsmåden ved anmodning om kastration i forbindelse med kønsskifte
Dette er dels en god vejledning for ansøgeren, men også af betydning for den alment praktiserende læge, der sædvanligvis er den første, som ansøgeren får forbindelse til. 3.1. Indledende fase
3.1.1. Ansøgeren henvender sig til sin alment praktiserende læge, der henviser til den afdeling/klinik, der skal stå for observationsforløbet og udfærdige erklæring til brug for afgørelsen af, om tilladelse til kønsskifte skal tillades.
Der er ikke anført, at kønsskifteområdet er klassificeret som højt specialiseret. Hvis klassifikationen ændres, så vil det dermed ikke være nødvendigt at ændre vejledningen. 3.1.2. Det fremgår af ”Sundhedsstyrelsens Vejledning om specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet” hvilket/hvilke steder, der kan varetage denne behandlingsform.
Vi finder det væsentligt, at der laves en plan over observationsforløbet, da det er meget belastende for ansøgeren ikke at have et ordentligt kendskab til forløbet og især til den tidsmæssige horisont. 3.2. Observationsfase
3.2.1. Observationsfasen indledes med en generel samtale med ansøgeren og indhentning nødvendige lægelige oplysninger.
3.2.2. Der udarbejdes en plan over observationsforløbet indeholdende oplysning om
3.2.2.1. hvilke undersøgelser og test, der skal gennemføres, og
3.2.2.2. en tidsmæssig ramme over forløbet, der som hovedregel ikke må overstige 2 år.
Dette punkt var ikke med i Sundhedsstyrelsens forslag, men vi finder det vigtigt, at det anføres. 3.2.2.3. Såfremt ansøgeren ikke allerede ved observationsfasens begyndelse lever fuld tids som det ønskede køn, skal pågældende inden observationsforløbets afslutning have levet fuldtids som det ønskede køn i 1 år.
Anføres, da enhver planlægning kan skride, ligesom der kan blive behov for undersøgelser, som ikke fra start var forudset. Men det er vigtigt, at det begrundes over for ansøgeren, og at planen ajourføres. 3.2.2.4. Bliver der undervejs i forløbet behov for yderligere undersøgelser eller test, eller kan tidsrammen ikke overholdes, skal dette begrundes af den afdeling/klinik, som foretager observationen og tidsplanen ajourføres.
Indholdet er i det væsentligste i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens forslag, men ændret lidt i rækkefølgen og formuleringen. 3.3. Erklæring
En erklæring vil typisk skulle indeholde følgende: 3.3.1. Generelle oplysninger
a) navnet på den læge ansøgeren har haft kontakt med i forbindelse med observationsforløbet,
b) varighed af ansøgerens kontakt til den læge, der har stået for observationsforløbet,
c) psykologiske tests, herunder navn og stillingsbetegnelse på den person der har stået for testene,
d) kontakt med andre afdelinger,
e) kontakt med andre relevante personer/institutioner.
3.3.2. Observations oplysninger
Endvidere skal erklæringen indeholde oplysning om:
a) sociale forhold,
b) legemlige sygdomme,
c) medicin- og alkoholforbrug, herunder misbrug,
d) tidligere og nuværende psykiske tilstand,
e) seksuel udvikling,
f) kønsskifteønsket (ansøgerens og andres oplysninger, forløbet indtil nu etc.),
g) kønshormonbehandling,
h) psykologisk undersøgelse, (eventuelt flere, konklusion af undersøgelsen, eventuelle kommentarer til undersøgelsen af den der udarbejder erklæringen),
i) objektiv legemlig undersøgelse,
j) objektiv psykisk undersøgelse,
3.3.3. Konklusion indeholdende
a) et kort resume af observationsforløbet, og resumé af
b) hvad er taler for og imod ansøgerens ønske om et kønsskifte,
c) hvorledes det skønnes, at ansøgeren vil klare en eventuel den kønsmodificerende
behandling, herunder ansøgerens mentale ressourcer,
Bemærkning:
”og om nuværende genitalia m.m. medfører betydelige sjælelige lidelser”
er udeladt, da det skønnes grænsende til det umulige for en læge at gøre den vurdering.
Det, der må tælle, er, at når ansøgeren er nået så langt i forløbet, er det irelevant at vurdere mere på dette punkt.
d) testpsykologisk og klinisk indtryk,
Uændret. e) ansøgerens reaktion på kønshormonbehandling – både psykisk og fysisk,
f) ansøgerens reaktion på afdelingens/klinikkens erklæring.
Det findes mest hensigtsmæssigt og hensynsfuldt, at tilladelse til kønsskiftet gives inden operationen bliver foretaget. Det vil jo være malplaceret, at Sundhedsstyrelsen først skal træffe afgørelsen efter operationen – især, hvis afgørelsen er et afslag. 3.4. Ansøgning og tilladelse
3.4.1. Ansøgning om tilladelse til kønsskifte indsendes til Sundhedsstyrelsen, der træffer afgørelse.
Vi er af den opfattelse at inddragelsen af Retslægerådet generelt er unødvendig. At forelægge en ansøgning om kastration for Retslægerådet er oprindeligt en sikkerhedsforanstaltning i forbindelse med tvangsmæssige kastrationer.
I forbindelse med ansøgning om kønsskifte er det modsatte jo tilfældet. Der er det jo et ønske fra ansøgeren.
Vi finder derfor ikke, at der er behov for at forelægge samtlige sager for Retslægerådet. Hvis en erklæring støtter en patients ønske om kønsskifte, så findes en forelæggelse for Retslægerådet derfor helt unødvendig omkostningskrævende og tidsrøvende. Derimod findes det vigtigt, at en erklæring, der ikke støtter ansøgerens ønske om kønsskifte kan blive vurderet en ekstra gang.
Vores forslag giver dog en mulighed for, at sagen i særlige tilfælde alligevel kan forelægges for Retslægerådet.
3.4.2. Hvis den afdeling/klinik, der har udfærdiget erklæringen, ikke kan anbefale ansøgerens ønske om et kønsskifte, forelægges sagen for Retslægerådet til udtalelse inden Sundhedsstyrelsen træffer sin afgørelse.
3.4.3. Sundhedsstyrelsen kan i øvrigt, hvis der skønnes at være særlige forhold til stede, forelægge en sag for Retslægerådet.
Ikke anført i Sundhedsstyrelsens forslag.
Hvis der sker ændringer i vejledningen om specialeplanlægning, berører det ikke denne vejledning.
3.5. Operation
3.5.1. Operationen foregår på det hospital/den klinik som ifølge Sundhedsstyrelsens Vejledning om specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet foretager kønsskifteoperationer.
Ingen ændringer. 3.5.2. Operationens omfang.
For at blive godkendt som et kønsskifte kræves, at
a) kønskirtlerne er fjernet (orchidektomi),
b) penis er fjernet (penektomi),
c) vaginoplastik og tildannelse af kønslæber er foretaget.
d) Ved kvinde til mand kønsskifte kan forholdene variere. Det er dog en, at både livmoder og begge æggestokke er fjernet.
Tilføjelse. Der vil jo være behov for en form for udtalelse for at Sundhedsstyrelsen kan vide, at operationen er gennemført. 3.5.3. Lægen, der har foretaget operationen udfærdiger en erklæring til ansøgeren om, at operationen opfylder kravene til anerkendelse af kønsskiftet.
Findes mest hensigtsmæssigt, at det er ansøgeren, der får udleveret erklæringen og sender den til Sundhedsstyrelsen. 4. Efter operationen
4.1. Ansøgeren indsender erklæringen fra den opererende læge til Sundhedsstyrelsen.
Noget forenklet, men i det store og hele identisk med Sundhedsstyrelsens forslag. 4.2. Sundhedsstyrelsen sørger for, at den pågældendes nye køn bliver registreret i Det Centrale Personregister, og at den pågældende får et nyt personnummer, der svarer til det nye køn.
4.3. Herefter kan den pågældende få nyt fornavn, der svarer til det nye køn og få udstedt nyt pas, kørekort m.v.
Noget forenklet. Det må være tilstrækkeligt for Sundhedsstyrelsen med en erklæring fra den opererende læge for at kunne træffe afgørelse. Forslaget giver dog mulighed for at kræve en supplerende dansk erklæring. 5. Anerkendelse af kønsskifte foretaget i udlandet
5.1. Ansøgning om godkendelse af kønsskifte foretaget i udlandet indsendes til Sundhedsstyrelsen vedlagt en erklæring fra den opererende læge om operationen.
5.2. Såfremt erklæringen ikke skønnes fyldestgørende, skal der indhentes en erklæring fra en dansk læge.

Sluttelig skal jeg anmode om at foreningen får tilsendt samtlige indkomne høringssvar og i øvrigt bliver holdt orienteret om sagens videre forløb.

Med venlig hilsen

Karin Astrup
Formand Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle.

* * *
Høringsskrivelsen fra Trans-Danmark i pdf-format.

Trans-Danmarks høringssvar 23. august 2004 til Justitsministeriet vedr. navnelovsbetænkningen.

Vist 158 gange. Foreningen trans-danmark.dk fremsendte den 23. august 2004 sit høringssvar om Navnelovsudvalgets betænkning nr. 1446 til Justitsministeriet.
I høringssvaret redegør foreningen for sine ønsker til den nye navnelov.

Høringsskrivelsen

Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10,
1216 København K.

23. august 2004

Høringssvar vedr. Navnelovsudvalgets betænkning nr. 1446.
Foreningen – trans-danmark.dk, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle – kan i det store og hele tilslutte sig Navnelovsudvalgets betænkning og det deri anførte lovudkast.

Dog har foreningen enkelte bemærkninger og ønsker.

1. Om fornavne.
Udvalget har som anført i navnelovsudvalgets lovudkast § 13 stk. 2, 2. pkt. foreslået, at (betænkningens side 221 og 248)Justitsministeren kan fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.” – altså fra kravet om fornavnes kønskorrekthed.

Navnelovsudvalget har lagt vægt på, at Civilretsdirektoratet i februar 2002 i samråd med Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet etablerede en forsøgsordning, hvorefter det var muligt for transseksuelle, der venter på en tilladelse til operation, samt for visse transseksuelle, der ikke kan eller vil opereres, at opnå tilladelse til at få et fornavn, der normalt kun gives til personer af det modsatte køn.
I betænkningen anføres videre, at Civilretsdirektoratet har oplyst, at (betænkningens side 196)det er direktoratets opfattelse, at ordningen ikke har givet anledning til praktiske problemer, at den i vidt omfang imødekommer det eksisterende behov for navneændringer for transseksuelle personer“.

Foreningen deler ikke Civilretsdirektoratets opfattelse.
Det er derimod foreningens opfattelse, at ordningen er yderst bureaukratisk, og at der er adskillige, som på forhånd opgiver at søge fornavneskift efter forsøgsordningen.

Det, at Civilretsdirektoratet kræver en udtalelse fra Sexologisk Klinik, betyder,
  1. at potentielle ansøgere til fornavneskift skal henvises til Sexologisk Klinik af deres praktiserende læge,
  2. at Amtet, hvori de er bosiddende, skal afgive kautionserklæring til konsultationerne, samt
  3. at ansøgerne skal til flere konsultationer på Sexologisk Klinik, og dér redegøre detaljeret for hele deres liv, deres seksuelle orientering og erfaringer, om baggrunden for deres ønske om fornavneskift,
  4. alt for at Sexologisk Klinik kan vurdere, om de er transseksuelle, om deres ønske er dybtfølt og skønnes at være et vedvarende ønske, og om det vil betyde en forbedret livskvalitet for dem, og
  5. at ordningen tager alt for lang tid – især i det tilfælde, hvor ansøgningen forelægges for Retslægerådet.
Det er foreningens opfattelse, at Sexologisk Klinik
  1. er for tilbageholdende med at afgive en “positiv erklæring” til støtte for ønsket om fornavneskift,
  2. at de tilsyneladende nødigt gør det, hvis ansøgeren ikke ønsker “kønsskifteoperation”, og
  3. at Civilretsdirektoratet helt og holdent baserer deres afgørelse på udtalelsen fra Sexologisk Klinik.

Endvidere og væsentligst gør ordlyden i navnelovsudvalgets lovudkast § 13, stk. 2, 2. pkt. , at Justitsministeren alene kan fastsætte regler om undtagelse af fornavnes kønskorrekthed for transseksuelle.

Navnelovsudvalget anfører da også, at de er opmærksomme på, (betænkningens side 197)at sondringen mellem transvestitter og transseksuelle i praksis i særlige tilfælde kan give anledning til betydelig tvivl, også for den pågældende selv. Det gælder navnlig i forholdet mellem transseksuelle, der ikke ønsker en kønsskifteoperation, og transvestitter, der overvejende eller udelukkende klæder sig som personer af det modsatte køn“.

Det er videre foreningens opfattelse, at den foreslåede ordlyd i § 13, stk. 2, 2. pkt. bør flyttes til et nyt stk. 3, hvorved det vil få en mere tydelig placering og være lettere at henvise til.

Sammenfattende mener foreningen derfor, at teksten § 13, stk. 2, 2. pkt. i navnelovsudvalgets lovudkast bør flyttes og have følgende formulering:
§ 13, stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler, der for transseksuelle og transvestitter gør undtagelse fra bestemmelsen i stk. 2.“.

Denne ændring vil betyde, at de personer om hvem, der kan være tvivl om, hvorvidt de er transseksuelle eller transvestitter, men som overvejende eller udelukkende klæder sig som personer af det modsatte køn, vil få mulighed for at få et fornavn, som er i overensstemmelse med det køn, som de ønsker at leve som.
Da Justitsministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler, findes det ikke betænkeligt at lave denne udvidede adgang til fornavneskift, idet det i Justitsministerens regler nærmere kan beskrives, hvilke kriterier, der skal være opfyldt.

Foreningen finder videre, at der bør ske en kraftig forenkling af reglerne for fornavneskift og ser gerne, at Sexologisk Klinik ikke indblandes i disse ansøgninger.
I den forbindelse vil foreningen henlede opmærksomheden på de norske regler, som navnelovsudvalget har beskrevet i sin betænkning og fremhæve følgende (betænkningens side 89): “Det er muligt for transseksuelle personer, der er i gang med en kønsskifteproces, at tage et kønsukorrekt navn, uanset om kønsskiftet er afsluttet, hvis dog hormonbehandling er påbegyndt.

Det samme gælder personer med “transgender identitet” (transpersoner), uanset om den pågældende er i gang med en kønsskifteproces. Også transvestitter antages at være omfattet af dette begreb. Der kræves ikke nogen særlig dokumentation for at ansøgeren er transseksuel eller transvestit. Det er således tilstrækkeligt, at den pågældende erklærer at være dette i forbindelse med ansøgningen.
(Den fede fremhævning er foreningens) Endvidere kan enhver tage et kønsneutralt fornavn“.

2. Om følgerne af transpersoners navneskift.
Foreningen foreslog over for navnelovsudvalget, at “der skal være en lovbestemt ret til på grundlag af en navneændring til et fornavn, der betegner det modsatte køn, at få ændret alle legitimationspapirer, eksamensbeviser, svendebreve, kursusbeviser og andre papirer og dokumenter, som er relevante for den pågældendes virke såvel professionelt som i fritiden i overensstemmelse med det nye navn“.

Dette afviste navnelovsudvalget med begrundelsen (betænkningens side 194): “Da dette ønske vedrører spørgsmål, der ikke er reguleret i navneloven, har navnelovsudvalget dog ikke fundet at burde tage stilling hertil“.

Foreningen finder, at der er et stort behov for at sikre, at personer, der har skiftet til et kønsbestemt navn – fornavn og/eller efternavn, har et behov for at få ændret de nævne dokumenter.

Imidlertid kan foreningen tilslutte sig, at dette forhold ikke hører hjemme i navneloven.
I stedet burde det være at finde i en særlig lov for transpersoners forhold.
Der findes imidlertid ikke en sådan lov, og p.t. er der ikke taget skridt til lave en sådan.

Foreningen foreslår derfor, at der i navnelovsudvalgets navnelovsforslag § 13 indføres et nyt stk. 4 med følgende ordlyd:
§ 13, stk. 4. Justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om i hvilket omfang personer, der jf. stk. 3 har fået tilladelse til at gøre undtagelse fra stk. 2, skal have krav på at få ændret relevante legitimationspapirer, dokumenter m.v.“.

På denne måde er det som ønsket af navnelovsudvalget ikke medtaget i loven, men alligevel give de berørte personer sikkerhed for at kunne få ændret de relevante legitimationspapirer, dokumenter m.v..

3. Om regler fastsat af Justitsministeren i medfør af foreningens forslag til den ny navnelovs § 13, stk. 3 og 4.
Som navnelovsudvalget har anført i sin betænkning giver § 13 stk. 2, 1. pkt. (foreningens § 13, stk. 3), så vil der blive (betænkningens side 197)en ganske vid adgang for Justitsministeren til at fastsætte regler om transseksuelles og transvestitters navneforhold i lyset af de til enhver tid eksisterende forhold. Der vil i den forbindelse bl.a. kunne fastsættes regler om, hvilket krav til dokumentation der bør stilles for at være omfattet af de særlige regler om transseksuelle, herunder om der fortsat bør stilles krav om en udtalelse fra Sexologisk Klinik og evt. Retslægerådet, eller om det bør være tilstrækkeligt med en erklæring fra ansøgeren.

Og med foreningens forslag til stk. 4 vil Justitsministerens tilsvarende få en ganske vid adgang til at fastsætte regler for, hvorledes offentlige myndigheder, skoler, gymnasier, universiteter, virksomheder, private arbejdsgivere m.fl. skal have pligt til at udstede nye legitimationspapirer til personer, der har fået tilladelse til navneskift jf. foreningens forlag til § 13, stk. 3, således at eksamensbeviser, svendebreve, kursusbeviser og andre papirer og dokumenter, som er relevante for de pågældendes virke såvel arbejdsmæssigt som i fritiden, er i overensstemmelse med de pågældendes nye navn.

Foreningen anmoder derfor Justitsministeren om at blive taget med på råd ved udformning af disse regler.

Med venlig hilsen
Karin Astrup

* * *
Høringsskrivelsen fra trans-danmark.dk til Justitsministeriet i pdf-format.

Skr. af 12. november 2002 fra trans-danmark.dk til folketingsudvalg, ministre og partier om Civilretsdirektoratets midlertidige ordning for fornavneskift og problemer med personnummeret.

Vist 9 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

trans-danmark.dk skrev den 12. november 2002 til folketingsudvalg, ministre og partier om Civilretsdirektoratets midlertidige ordning for fornavneskift og problemer med personnummeret.

Skrivelsen gengives herunder

Tirsdag den 12. november 2002

Sundhedsudvalget
Folketinget
Christiansborg,
1240 København K.

Vedr. Civilretsdirektoratets midlertidige ordning transsexuelles mulighed for at skifte fornavn og problemerne ved at dette ikke også gælder personnummeret og kønsbetegnelsen i pas.

Foreningen trans-danmark.dk formål er at fremme befolkningens forståelse for og accept af transvestitters og transseksuelles særlige forhold og søge at sikre, at lovgivningen i størst mulig udstrækning tilgodeser sammes forhold.

trans-danmark.dk henvender sig til Dem, for at gøre Dem opmærksom på, at en gruppe borgere – de transsexuelle – har store vanskeligheder i deres dagligdag foranlediget af, at lovgivningen omkring navneskift og personnummerskift administreres uhensigtsmæssigt.

Civilretsdirektoratet har i år indført en midlertidig ordning efter hvilken transsexuelle under visse betingelser kan få tilladelse til at skifte fornavn således at deres fornavn svarer til det køn, de gerne vil leve som, uden at eller inden de har gennemgået et operativt kønsmodificerende indgreb (“kønsskifteoperation“), der ellers er betingelsen for et sådant navneskift.
Civilretsdirektoratet har fastsat, at en af følgende to betingelser skal være opfyldt for at få tilladelsen til navneskiftet efter forsøgsordningen.
  1. Ansøgere, der går i et observationsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på senere at søge tilladelse til kønsskifte.
  2. Ansøgere, der ikke aktuelt ønsker kønsskifte, men som gennem længere tid har levet som det andet køn.
Civilretsdirektoratet indhenter en erklæring fra Sexologisk Klinik på Rigshospitalet om ansøgeren og forbeholder sig endvidere retten til at forelægge sagen for Retslægerådet.


Gennem mange år har en fast bestanddel i Sexologisk Klinik været, at ansøgere til et operativt kønsmodificerende indgreb, skal gennemleve en “real life” test, hvor de i ikke under et år skal leve som det køn, de ønsker at tilhøre.
Imidlertid har det ikke været muligt at få et navn eller et personnummer, som svarede til det køn, de pågældende under testen levede som.
Det har selvfølgelig gjort det unødigt vanskeligt at gennemleve “real life” testen. Dette indebar videre, at de ikke kunne legitimere sig på behørig vis, idet der ikke var overensstemmelse mellem deres legitimation og deres udseende og det navn, som de ønskede at anvende.
Dette har selvfølgelig gjort forholdene for disse personer yderst vanskelige – ja fuldstændig uacceptable.

Endvidere er der en gruppe transsexuelle, som ønsker at leve fuldt ud som det modsatte køn, men som af forskellige grunde så som alder ikke ønsker at gennemføre et operativt kønsmodificerende indgreb. Disse personer havde overhovedet ingen mulighed for på noget tidspunkt at opnå tilladelse til navneskift til et navn, der svarede til det køn, som de fremtrådte som og ønskede at leve som.

Med den midlertidige navneordning, som Civilretsdirektoratet har indført, har de to grupper af transsexuelle fået det væsentligt bedre.
Men forholdene er stadig unødvendigt vanskelige. På nogle punkter kan de endog vise sig endnu vanskeligere.
Civilretsdirektoratets midlertidige ordning vedrører alene fornavnet – ikke personnummeret eller andre betegnelser af kønsbestemt art.

Her i landet har vi kønsbestemte fornavne og et personnummer, hvis endetal også er kønsbestemt, ligesom vore pas er forsynet med kønsbetegnelse.

Den midlertidige navneordning løser derfor ikke de transsexuelles legitimationsproblemer.
Ordningen er et skridt i den rigtige retning, men ikke tilstrækkelig.

Ordningen må udvides til også at omfatte et nyt personnummer, hvis kønsbestemte endetal svarer til det fornavn, de pågældende får lov til at skifte til og det køn, som de fremtræder som og ønsker at leve som, ligesom kønsbetegnelsen i passet tilsvarende skal ændres.

At tildele en person et kønsbestemt fornavn, et kønsbestemt personnummer og ændre kønsbetegnelsen i passet, så det svarer til den pågældende persons ydre kønsmæssige udseende, kan i visse situationer medfører vanskeligheder af samme karakter, som i dag eller endog værre.
Ved kontakt med myndigheder så som politi og toldvæsenet f. eks. i forbindelse med udlandsrejser eller ulykke med akut hospitalsindlæggelse til følge, vil kunne åbenbare det indlysende misforhold mellem personens oprindelige køn og den pågældendes ydre fremtoning og legitimationspapirernes indhold.

Der bør derfor efter anmodning eller som fast procedure udstedes yderlig et legitimationskort til disse transsexuelle, som kort og klart oplyser, at den pågældende er transsexuel og har fået myndighedernes tilladelse til at skifte fornavn, personnummer og kønsbetegnelsen i sit pas.

Uagtet disse personer ønsker at leve som det modsatte køn, så vil de fleste ved nærmere betragtning for ikke at tale om lægelige undersøgelser eller visitationer ikke kunne skjule deres oprindelige køn.

Hvis det kun er fornavnet, der udskiftes, så vil et udstedt legitimation virke forkert, idet der er et umiddelbart misforhold mellem det kønsbestemte fornavn og det kønsbestemte endetal i personnummeret.
Dette vil derfor let – måske i særdeleshed i udlandet – kunne give mistanke om, at legitimationen er falsk.
Hvis personnummeret og kønsbetegnelsen i passet derimod svarede til fornavnet, ville denne risiko minimeres betragtelig.
Og ved udstedelse af et supplerende legitimationskort må risikoen for, at sådanne problemer opstår betragtes som tilnærmelsesvis ikke eksisterende.

Det synes heller ikke nødvendigt, at disse sager skal forelægges for Retslægerådet. Det er for bureaukratisk og gør forløbet fra ansøgningen indgives til et svar meddeles unødvendig lang.

Efter at have gjort Dem opmærksom på disse forhold, er det foreningens håb, at De vil medvirke til, at forholdene for de transseksuelle forbedres efter de retningslinier, vi har anført, og at det sker snarest muligt.

Afslutningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at foreningen er i færd med at lave et større analysearbejde om forholdene for de transseksuelle.
Dette vil danne grundlag for en senere henvendelse med beskrivelse af de transsexuelles forhold og forslag om, hvorledes forholdene kan forbedres.

Karin Astrup
Formand for trans-danmark.dk

Dette brev er sendt dels som almindeligt brev og dels som e-mail til:
Justitsministeren, Socialministeren, Sundhedsministeren, Kirkeministeren og Folketingets retsudvalg, socialudvalg, sundhedsudvalg og kirkeudvalget samt Folketingets partiers organisationer.

* * *
Skrivelsen fra trans-danmark.dk til Sundhedsudvalget i pdf-format. Bortset fra modtagerangivelsen er skrivelsen til de øvrige modtagere identisk med denne.

Folketingets journal vedrørende skrivelsen hos Kirkeudvalget – Bilag 47.
Folketingets journal vedrørende skrivelsen hos Retsudvalget – Bilag 281.
Folketingets journal vedrørende skrivelsen hos Sundhedsudvalget – Bilag 205.

De øvrige modtagere har ikke offentliggjort skrivelsen på deres hjemmesider.

Spgsm. af 17. oktober 2002 fra Trans-Danmark til Sexologisk Klinik om klinikken og den procedure. Svar 5. marts 2003.

Vist 63 gange. Den 17. oktober 2002 stillede Trans-Danmark de herunder gengivne spørgsmål til Sexologisk Klinik, der svarede den 5. marts 2003 efter at være rykket for svar den 23. januar 2003.

Svarene følger indrykket lige efter spørgsmålene. For nogle svars vedkommende omfatter de flere spørgsmål og følger indrykket lige efter det sidste af de spørgsmål, de omfatter.
  1. Proceduren, når en person ansøger om tilladelse til kønsmodificerende operativt indgreb.
    Svar
    En person der ansøger om tilladelse til kønsmodificerende indgreb, skal selv sende ansøgning til Civilretsdirektoratet. Som led i deres vurdering udbeder Civilretsdirektoratet sig normalt en erklæring fra Sexologisk Klinik, hvis personen har været tilknyttet her. Sædvanligvis indhenter Civilretsdirektoratet også Retslægerådets
    vurdering på baggrund af erklæringen fra Sexologisk Klinik. Til grund for Sexologisk Kliniks erklæring ligger et stort arbejde både for ansøgeren og klinikkens personale. Sexologisk Klinik henholder sig til de internationale regler formuleret i Harry Benjamin kriterierne. Hvis en person skønnes at skulle indgå i et observationsforløb med henblik på eventuelt senere kønsmodificerende indgreb, vil observationsperioden forud for stillingtagen til patientens ønske om kønsmodificerende indgreb, derfor minimum vare 2 år. Heraf minimum i år før stillingtagen til eventuel henvisning til hormonel behandling.
  2. Hvis der eksisterer administrative bestemmelser eller anden vejledning, ønskes kopi af disse tilsendt.
      Svar
    Der foreligger kun interne arbejdsdokumenter, til hvilke der ikke er aktindsigt ifølge offentlighedslovens § 7.
  3. Hvor mange personer er hos Sexologisk Klinik beskæftiget med disse ansøgninger? og hvilke stillingsbetegnelser og funktioner har disse personer?
      Svar
    Sexologisk Klinik ledes af overlæge Ellids Kristensen, og der er ansat medarbejdere inden for følgende faggrupper: psykologer, fysioterapeuter, socialrådgiver, psykiatere og andre læger samt sekretærer.
  4. Hvor mange mænd har inden for de sidste 10 år søgt om tilladelse til kønsmodificerende operativt indgreb til kvinde?
  5. I hvor mange tilfælde har Sexologisk Kliniks indstilling til Civilretsdirektoratet været en støtte til ansøgerens ønske om kønsmodificerende operativt indgreb efter dennes første ansøgning?
  6. I hvor mange tilfælde har Sexologisk Kliniks indstilling til Civilretsdirektoratet været en støtte til ansøgerens ønske om kønsmodificerende operativt indgreb efter dennes anden ansøgning?
  7. I hvor mange tilfælde har Sexologisk Kliniks indstilling til Civilretsdirektorates været en støtte til ansøgerens ønske om kønsmodificerende operativt indgreb efter dennes tredje ansøgning o.s.v.?
  8. Hvor mange kvinder har inden for de sidste 10 år søgt om tilladelse til kønsmodificerende operativt indgreb til mand?
  9. I hvor mange tilfælde har Sexologisk Kliniks indstilling til Civilretsdirektoratet været en støtte til ansøgerens ønske om kønsmodificerende operativt indgreb efter dennes første ansøgning?
  10. I hvor mange tilfælde har Sexologisk Kliniks indstilling til Civilretsdirektoratet været en støtte til ansøgerens ønske om kønsmodificerende operativt indgreb efter dennes anden ansøgning?
  11. I hvor mange tilfælde har Sexologisk Kliniks indstilling til Civilretsdirektoratet været en støtte til ansøgerens ønske om kønsmodificerende operativt indgreb efter dennes tredje ansøgning o.s.v.?
      Svar ad. 4 – 11
    Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at svare på disse spørgsmål. Vi er for tiden i gang med en opgørelse, der skal beskrive forløbet i Sexologisk Klinik efter en henvisning hertil på grund af transseksualitet. En sådan opgørelse vil gøre det nemmere at svare på de nævnte spørgsmål.
  12. Hvor lang tid går der typisk fra en person konsulterer Sexologisk Klinik m.h.p. kønsmodificerende operativt indgreb til den første indstilling foreligger?
      Svar
    Som det fremgår af svaret på spørgsmål 1, vil en person minimum skulle observeres i 2 år, før der tages stilling.
  13. I de tilfælde hvor Sexologisk Klinik ikke støtter en ansøger i første omgang, hvor lang tid går der da typisk, inden der foreligger en indstilling til de pågældendes anden, tredje m.fl. ansøgninger?
      Svar
    Kan ikke besvares, det afhænger af konkrete forhold vedrørende den enkelte person.
  14. I hvor mange tilfælde sendes ansøgeren til andre specialister og hvilke specialister, drejer det sig om fordelt på mænd til kvinde og kvinde til mand?
      Svar
    Der indhentes altid oplysninger fra tidligere behandling hos andre specialister. I konkrete tilfælde kan der være behov for henvisning til yderligere vurdering, det afhænger af den enkelte sag.
  15. Hvor mange af de operationer, som Sexologisk Klinik har kendskab til som er udført her i Danmark, betragter Sexologisk Klinik som succesfuldt gennemførte?
  16. I de tilfælde, hvor operationen ikke kan betragtes som succesfuldt gennemført, hvad er årsagen da?
  17. Har der i disse tilfælde været foretaget supplerende operationer, og i givet fald, hvordan betragtes resultaterne? Hvor mange af de operationer, som Sexologisk Klinik har kendskab til som er udført her i udlandet, betragter Sexologisk Klinik som succesfuldt gennemførte?
  18. I de tilfælde, hvor operationen ikke kan betragtes som succesfuldt gennemført, hvad er årsagen da?
  19. Har der i disse tilfælde været foretaget supplerende operationer, og i givet fald, hvordan betragtes resultaterne?
  20. Hvilke behandlinger ud over operation tilbyder Sexologisk Klinik til personer, der søger om kønsmodificerende operativt indgreb?
      Svar Ad 15 – 20
    Her spørges til forskellige forhold vedrørende “succesfyldt operation”. Hvorvidt der er tale om en succesfuld operation må vel være en subjektiv vurdering, som den enkelte kan gøre op. Flere forhold kan gøre, at en operation er mere eller mindre succesfyldt. Dels kan det operative resultat i sig selv have betydning, og dels kan det også have betydning, hvorledes den enkelte patient opfatter resultatet. Med andre ord, om vedkommende har forventet sig mere end en operation kunne indfri. Vi ønsker altid at have kontakt med patienterne i en periode efter det operative indgreb, men ikke alle patienter ønsker det. Det er ikke muligt at angive procentsatser i forhold til spørgsmålene omkring udfaldet af operationerne. Hvor mange reoperationer der foretages, må I søge oplysning om på de kirurgiske afdelinger.
    I forbindelse med samtalerne på Sexologisk Klinik, både i fasen hvor ansøgningen om operation overvejes, og efter en eventuel operation, forsøger Sexologisk Klinik at være sparringspartnere i forhold til patientens overvejelser og problemer, som transseksualiteten kan give i forhold til venner, familie og arbejde. I et vist omfang kan klinikken være behjælpelig med henvisning til eksempelvis øre-, næse-, halslæge med henblik på stemmetræning. Hvis der er behov for det, kan der også blive tale om støfteerklæringer til sociale myndigheder i forbindelse med eksempelvis epilering eller revalidering.
  21. Ifølge overlæge Søren Partoft Rigshospitalet er der angiveligt en del, der ikke har noget egentligt ønske om et kønsmodificerende operativt indgreb, men som alene har søgt derom for at opfylde kravet om “dokumenteret kønsskifte“, før de kan få tilladelse til at ændre fornavn og personnummer, så det svarer til det køn, de ønsker at leve som.
    Sexologisk Klinik bedes oplyse, hvor mange sådanne tilfælde klinikken har kendskab til fordelt på mænd, der ønsker at få kvindenavn med tilhørende personnummer med lige endetal og kvinder, der ønsker at få mandenavn med tilhørende ulige endetal.
      Svar
    Sexologisk Klinik møder biologiske mænd og kvinder som primært ønsker kønsskifte med efterfølgende skift af cpr.nr. og navn. Det kan vel ikke udelukkes, at der findes personer, der ville undlade operativt indgreb, hvis de kunne opnå cpr.nr. ændring og navneændring i overensstemmelse med det køn de føler de tilhører.

* * *
Skrivelsen af 23. oktober 2002 til Sexologisk Klinik i pdf-format.
Rykkeren af 23. januar 2003 til Sexologosk Klinik i pdf-format.
Svaret af 5. marts 2003 fra Sexologisk Klinik i pdf-format.