“Ikke specifikt” kan anerkendes som kønsbetegnelse efter en kønsskifteoperation, afgjorde den australske højesteret den 2. april 2014.

Vist 0 gange. Den australske højesteret afgjorde den 2. april 2014 en sag om, hvorvidt justitssekretæren, der fører registeret over fødsler, dødsfald og ægteskaber, kan anføre en persons køn som “uoplyst”.

Sagen vedrørte Norrie [1], der havde fået foretaget en mand til kvinde kønsskifteoperation. Efter operationen måtte det imidlertid konstateres, at kønnet ikke var entydigt mandligt eller kvindeligt.
Norrie ønskede derfor at få sit køn registreret som “ikke specifikt”, hvilket blev afslået af justitssekretæren, der i “kønsskifteattesten” og “navneattesten” anførte Norries køn som “uoplyst”.

Højesteret konstaterede, at loven gav mulighed for, at en person kunne få ændret sin kønsbetegnelse efter en kønsskifteoperation, men at det i loven også var anført, at en persons køn ikke altid var entydigt mandligt eller kvindeligt og derfor kunne anføres som “ikke-specificeret”.
Højesteret bestemte derfor, at justitssekretæren skulle genbehandle Norries ansøgning om kønsbetegnelse i overensstemmelse hermed – dvs. udstede kønsskifteattest og navneattest med kønnet angivet som “ikke specifikt”.

Resume af sagen i pdf-format hos den australske højesteret.
Dommen i sin helhed hos den australske højesteret.
Den australske højesteret

* * *
Flere udenlandske og danske medier har i deres omtale af dommen anført, at den australske højesteret har anerkendt “et tredje køn“. Det er forkert.
Den australske højesteret har konstateret, at det i loven også var anført, at en persons køn ikke altid var entydigt mandligt eller kvindeligt og derfor kunne anføres som “ikke-specificeret”. Det er ikke en anerkendelse af et”tredje køn“.

Note
  1. [Retur] Norrie May-Welby blev født som dreng 23. maj 1961 i Paisley, Renfrewshire, Skotland og fik navnet Bruce Norrie Watson. Som syv-årig flyttede han til Perth i Vestaustralien. May-Welby gennemgik en mand til kvinde kønsskifteoperation den 3. april 1989, men fandt senere ud af, at han heller ikke brød sig om at være en kvinde.

Tina Thranesen.

Krav om sterilisering ved kønsskifte strider mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fastslog Kammarrätten i Sverige den 19. december 2012.

Vist 56 gange.
Sverige

Sverige

Kammarrätten i Stockholm, Sverige udsendte den 19. december 2012 en pressemeddelelse i anledning af, at Kammarrätten samme dag havde afsagt dom om, at krav om sterilisering ved kønsskifte strider mod den svenske grundlov og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Herunder gengives pressemeddelelsen, dommen af 19. december 2012 fra Kammarrätten og dommen af 9. marts 2012 fra Förvaltningsrätten oversat til dansk.
Der tages forbehold for oversættelsens korrekthed.
Ved brug som dokumentation anbefales at henvise til originalteksterne. Tina Thranesen.

Pressemeddelelsen

[2012-12-19] Kravet om sterilisering ved kønsskifte strider mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Kammarrätten [1] i Stockholm, inklusive Migrationsöverdomstolen [2]

Kravet i Kønstilhørsloven om sterilisering for at kunne skifte køn strider mod Regeringsformen [3] og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Steriliseringskravet kan derfor ikke anvendes.
Det konstaterer Kammarrätten i Stockholm i dag i en dom.

Kønstilhørsloven indeholder i dag et krav om, at den enkelte skal have gennemgået sterilisering eller en anden form for fjernelse af forplantningsevnen for at komme i betragtning til et kønsskifte.
Socialstyrelsen har med henvisning til dette givet afslag på en persons ansøgning om ændring af dennes køn, da personen har modsat sig at blive steriliseret.

Kammarrätten anser ligesom förvaltningsrätten, at kravet om sterilisering ikke kan anvendes, idet kravet strider mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Kammarrätten afslår derfor Socialstyrelsens anke.

Kammarrätten bedømmer, at steriliseringskravet ikke længere kan retfærdiggøres med hensyn til nutidens værdier, at kravet ikke hviler på frivillighed, og at det er diskriminerende i forhold til gruppen af transseksuelle. Kravet er således ikke foreneligt med forbuddet mod at tvinge kropslige indgreb i kapitel 2, § 6 i Regeringsformen og artikel 8 og 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om ret til privatliv og familieliv og forbuddet mod diskriminering.

Regeringen har i lovforslag 2011/12:142 [4] foreslået, at steriliseringskravet fjernes i Kønstilhørsloven og at ændringen skal træde i kraft den 1. juli 2013.

Kammarrättens pressemeddelelse i pdf-format.

Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Kammarrätten er en forvaltningsdomstol.
    Dens beslutninger og domme kan normalt ankes til Højesteret.
  2. [Retur] Migrationsöverdomstolen
    Siden den 31. marts 2006 har Kammarrätten i Stockholm haft funktionen som Migrationsöverdomstol (højeste retsinstans) ved behandling af ankesager om udlændinge- og statsborgerskabsforhold.
  3. [Retur] Sverige har fire grundlove, som tilsammen danner den svenske forfatning:
    1. Regeringsformen – RF
    2. Tryckfrihetsförordningen
    3. Yttrandefrihetsgrundlagen
    4. Successionsordningen
    Omtale af den svenske grundlov hos lagen.nu.
    Regeringsformen – hele loven i omtrykt ajourført version i pdf-format.
    https://lagen.nu/1974:152 Regeringsformen – hele loven med ændringer – Kungörelse (1974:152) om beslutad ny regeringsform
  4. [Retur] Lovforslag 2011/12:142. På svensk roposition 2011/12:142
    Proposition 2011/12:142 – Ändrad könstillhörighet hos Sveriges Riksdag.

* * *
Dommen fra Kammarrätten i uddrag

KAMMARRÄTTEN
I STOCKHOLM
Avdelning 03

DOM 2012-12-19
Mål nr 1968-12
Socialstyrelsen mod N.N.

I dommen, som er på 8 sider, gennemgås de argumenter som parterne hver for sig har fremført.
Afslutnings vis i dommen anfører Kammarrätten følgende:

Der er i øvrigt ikke fremkommet nogen grund for steriliseringskravet, som opfylder kravene for saglighed eller proportionalitet. Kravet kan dermed ikke anses for at være en tilladt indskrænkning i forhold til Regeringsformen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Kammarrätten finder derfor i lighed med Förvaltningsrätten, at steriliseringskravet i Kønstilhørslovens (könstillhörighetslagen) § 1 ikke kan anvendes.

Eftersom Socialstyrelsen ikke har anført andet til støtte for deres afslag af N.N.s ansøgning om ændret køn skal anken afvises.

Kammarrättens dom af 19. december 2012 i pdf-format.

* * *
Dommen fra Förvaltningsrätten i uddrag

FÖRVALTNINGSRÄTTEN.
I STOCKHOLM
Allmänna avdelingen

DOM
2012-03-09
Meddelad i
Stockholm

Mål nr 45723-10
Enhet 15

Klager, N. N. mod Socialstyrelsen vedr. dennes beslutning af 5. oktober 2010 om fastsættelse af kønstilhørsforhold.

Indledningsvis anføres dommens konklussion.

Dom
1. Förvaltningsrätten anerkender anken og forklarer, N.N.s kønstilhørsforhold skal være mand.
2. Det tilkommer Socialstyrelsen at foretage det nødvendige som følge af denne dom.

I dommen, som er på 14 sider, gennemgås herefter de argumenter som parterne hver for sig har fremført.
På side 11 anfører Förvaltningsrätten afslutningsvis:

Förvaltningsrätten anser kravet om sterilisering ved kønsskifte for at få et nyt køn juridisk anerkendt som et tvunget kropsligt indgreb, eftersom et sådant indgreb kræves for fuldt ud at få anerkendt et nyt køn juridisk. Dermed er lovens krav i strid med retten til respekt for privatliv og familieliv jf. Artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som gælder som svensk lov, og konventionen
bør gives fortrinsret frem for § 1 i Kønstilhørsloven.

Som følge heraf findes der ikke grund til at bedømme de øvrige omstændigheder, som klageren har fremført.

Eftersom det er frafaldet af kravet om sterilisering, og da det ikke vides, om N.N. savner forplantningsevnen, som er motivet for afslaget på N.N.s ansøgning, anser Forvaltningsrätten med baggrund i sin bedømmelse, at anken skal godkendes, og N.N. skal betragtes som mand.

Förvaltningsrättens dom den 9. marts 2012 i pdf-format.

* * *
Der tages forbehold for oversættelsens korrekthed. Ved brug som dokumentation anbefales at henvise til originalteksterne. Tina Thranesen.

Italien. Kirurgisk indgreb er ikke et absolut krav for tilladelse til kønsskifte, fastslog en Italiensk domstol den 11. marts 2011.

Vist 22 gange.
Italien

Italien

Den civile domstols første afdeling i Rom, Italien afsagde den 11. marts 2011 dom i sag nr. 5896 om, at en mand til kvinde transkønnet person i medfør af artikel 2 og 3 i lov nr. 164 fra 1982 skal have tilladelse til at skifte køn uden sterilisation, idet sterilisation ikke er et absolut krav.
Dommen, der blev offentliggjort den 6. juli 2011, er endelig og kan ikke ankes.

Lov nr. 164 fra 1982 omhandler tilladelse til kirurgisk kønsskifte og berigtigelse af civilstand i offentlige registre, udstedelse af ny korrigeret fødselsattest mm.

Af dommen fremgår, at en transkønnet, der biologisk var født som mand, ønskede tilladelse til juridisk kønsskifte, men ikke ønskede operative indgreb.
Den transkønnede havde siden barndommen følt sig som pige/kvinde, havde lige så længe psykologisk og adfærdsmæssig været typisk kvindelig, havde siden 2003 været i behandling med kvindelige kønshormoner og havde en typisk kvindelig figur.
Der forelå dokumentation for diagnosen kønsidentitetsforstyrrelse.

Domstolen fandt, at medicinsk og kirurgisk behandling som nævnt i lov nr. 164 fra 1982 ikke var absolutte krav, men kun skulle finde anvendelse i tilfælde, hvor det var nødvendigt for at sikre en transseksuel person en stabil mental og fysisk balance, når uoverensstemmelserne mellem det anatomiske og psykiske køn medførte konflikt og en generel afvisende holdning til de anatomiske kønsorganer.
Når der ikke var en sådan konflikt, fandtes der i loven ikke at være krav om kirurgiske indgreb for at tillade korrektion af fødselsattesten.

Domstolen anførte også, at den forfatningsmæssige forestilling om kønsidentitet tager højde for, at kønnet ikke alene er bestemt af de eksterne kønsorganer, men også af personlige psykologiske og sociale elementer.

Det lagdes også til grund, at pågældende i dag havde opnået en tilfredsstillende balance i sit liv – selv i seksuelle forhold – hvorfor et kirurgisk indgreb fandtes upassende og unødigt risikabelt.
Videre lagdes det til grund, at kønshormonbehandlingen havde gjort, at den pågældendes evne til som mand at reproducere sig stærkt reduceret.

Domstolen bestemte derfor, at den pågældende havde krav på at få anerkendt et kønsskifte uden kirurgiske indgreb, og at myndighederne skulle ændre pågældendes kønsbetegnelse fra mand til kvinde og det mandlige fornavn til det ønskede kvindelige fornavn.

* * *
Dommen på italiensk i pdf-format hos EqualJus.
Kort omtale af dommen på engelsk hos EqualJus.
Kort omtale af dommen og sagsnummer mm. på engelsk hos EqualJus.

Olin Yuri Winn-Ritzenberg, transmand i New York fik den 21. oktober 2009 ret til fornavneskift.

Vist 88 gange.
Olin Yuri Winn-Ritzenberg

Olin Yuri Winn-Ritzenberg

State Supreme Court – Højesteret – i New York fastslog den 21. oktober 2009, at en transkønnet person, der søger navneskift, ikke behøver at fremlægge bevis for medicinske begrundelser for navneændringen, som en underret havde bestemt. Domstolen bestemte dermed, at der ikke kunne stilles krav til transkønnede, som ikke blev stillet til andre borgere, der ønskede fornavneskift.

Den 18. februar 2009 ansøgte den 26-årige transmand, Olin Yuri Winn-Ritzenberg om rettens tilladelse til at skifte sit fødenavn, Leah Uri Winn-Ritzenberg til sit selvvalgte navn Olin Yuri Winn-Ritzenberg, idet han ønskede, at fornavnet skulle svare til hans mandlige kønsidentitet. Olin Yuri Winn-Ritzenberg er født i Louisiana, og hans fødselsattest anfører, at han er en kvinde. Han har ikke været gift, har ingen børn, har aldrig været i konflikt med loven og er ikke insolvent

Den 27. februar 2009 nægtede Civil Court (underretten) i New York ham ret til det ønskede fornavneskift med begrundelsen, at der manglede en erklæring fra en læge, psykolog eller socialrådgiver om, at navneændringen var en nødvendighed. Dommeren, J. Mendez, har nægtet flere andre transkønnede fornavneskift med samme korte begrundelse.

Den 21. oktober 2009 afgjorde the Supreme Court i New York (Højesteret) sagen ved at meddele, at ønsket om navneskiftet skulle imødekommes. Der var ingen lovmæssige grunde til at nægte ønsket, og der var ikke lovmæssig grund til at kræve erklæringer fra læge, psykolog eller socialrådgiver.
Rettens afgørelse blev truffet på grundlag af skriftlige indlæg.

Det skal anføres, at lovgivningen i New York ikke stiller specielle krav for at få tilladelse til navneskift – heller ikke fornavneskift – og der er ingen bestemmelser om, at fornavnet skal være kønsbestemt.

Olin Yuri Winn-Ritzenberg fik bistand fra organisationen Transgender Legal Defense & Education Found (TLDEF), der stillede advokatbistand til rådighed i appelsagen.
På deres hjemmeside omtaler de den vigtige retsafgørelse og slutter af med ordene:
Det er mange måneder siden, vi indgav ankeskrift i denne sag. Vi stillede spørgsmålene: Hvem bestemmer? Hvem bestemmer, hvad din kønsidentitet er? Læger, embedsmænd eller administratorer? Eller er det hver enkelt af os som selvstændige individer? Efter disse mange måneder er vi meget glade for at have lukket cirklen med en sejr for frihed og selvbestemmelse.

Da afgørelsen var offentliggjort, udtalte Olin Yuri Winn-Ritzenberg, at det betød, at han endelig kan ændre sit navn og komme videre med sit liv, at hans kønsskifte har været en lang rejse, og at ingen er bedre til at vide, om et navneskift er bedst for ham, end han selv er.

* * *
Ankeskriftet af 11. maj 2009 fra Transgender Legal Defense & Education Found til New York Supreme Court, der yderst detaljeret redegør for, at underrettens afgørelse bør omgøres og tilladelse til navneskiftet gives.
Supplement af 7. juli 2009 til ankeskriftet med detaljeret gennemgang afsagen, erklæringer fra en længere række juridiske specialister, detaljeret gennemgang aflovgrundlaget m.m. afsluttende med påstand om, at navneskiftet skal tillades.
Domsudskrift af 21. oktober 2009 fra Supreme Court, der kort meddeler, at navneskiftet skal tillades.
Artikel den 21. oktober 2009 hos Transgender Legal Defense & Education Found om dommen.

Sverige. Voksne må selv bestemme deres fornavn uanset navnets kønskarakter fastslog Regeringsrätten i Stockholm den 28. september 2009.

Vist 288 gange.
Sverige

Sverige

Regeringsretten i Stockholm afsagde den 28. september 2009 dom om, at voksne, myndige personer selv må bestemme deres fornavn, uanset hvilket køn de har, og uanset hvilket køn fornavnet betegner.

Krav mm.
Skatteverket påstår, at Regeringsrätten omstøder Kammarrättens dom og ønsker Skatteverkets afgørelse stadfæstet. Til støtte for sin påstand har Skatteverket bl.a. anført følgende.
Kammarrätten i Göteborg har i dommen den 15. oktober og den 14. november 2001 (Sag nr. 1426-2001 og 2053-2001) bedømt, at Malin og Kristina er uegnede fornavne for en mand.
Kammarrätten i Sundsvall fundet, at AA var berettiget til at tilføje fornavnet Madeleine.
To kammarrätter har således været uenighed i nøjagtig samme spørgsmål, nemlig om en voksen person i henhold til § 34 navneloven (1982:670) skal kunne anmelde tilføjelse af et fornavn som traditionelt bæres af personer af det modsatte køn.
Usikkerheden berører et stort antal sager.

AA afviste anken og fremførte bl.a. følgende.
Lovtekstens ordlyd er ikke en hindring for, at et navn, der ifølge Skatteverket anses for at være af “kvindelige natur”, godkendes som fornavn for en mand eller vice versa.
I forarbejderne til loven findes ikke noget, der kan betragtes som en hindring for, at en voksen person kan få et fornavn alene på grund af sit køn. Den del af forarbejdet til loven, som vedrører til køn refererer til en anden situation.
Der er heller ikke nogen samfundsmæssige hensyn at tilgodese i bedømmelsen, når voksne mennesker ansøger om at ændre eller tilføje fornavne.
Praktiske og hensigtsmæssige grunde taler også imod det, idet Skatteverket vil spares for en stor arbejdsbyrde med at skulle vurdere, om et fornavn har en kvindelig, mandlig eller unisex karakter.
Personer skal kunne få det navn, de ønsker, uden hensyn til deres køn.

Regeringsrättens begrundede afgørelse
AA har til Skatteverket anmeldt, at han ønskede sine to første navne E… J… slettet og ønskede at tilføje fornavnet Madeleine.
Af 34 § i navneloven fremgår klart, at et bestemt navn ikke kan godkendes, hvis det kan virke anstødeligt, kan medføre ubehag for dem, der bærer det, eller hvis det af anden grund ikke er egnet som fornavn. Udgangspunktet er derfor, at et navn kan godkendes, medmindre et af de anførte kriterier er til stede.
Madeleine er et almindeligt fornavn. Navnet kan i sig selv ikke vække anstød. Navnet, som AA har valgt, kan heller ikke forventes at medføre ubehag for ham.
Spørgsmålet er om den omstændighed, at navnet Madeleine traditionelt bæres af kvinder, gør, at Madeleine er uegnet som fornavn til en mand.
Valget af fornavn er en så personlig sag, at den enkelte skal have en omfattende valgfrihed. Det gælder især i tilfælde, hvor en voksen, myndig person ønsker at ændre, eller som i dette tilfælde, at tilføje et fornavn. Regeringsrätten finder, at der ikke er grund til at tro, at navnet Madeleine vil medføre ulempe for AA.
Derfor afvises anken.

Regeringsrättens dom
Dok. ID 78.389
Sag nr. 2893-09

Der tages forbehold for oversættelsen. Ved brug som dokumentation henvises til originalteksten. Tina Thranesen.

Svensk dom af 28. september 2009 fastslår, at voksne selv må bestemme deres fornavn uanset navnets kønskarakter.

* * *
Den svenske navnelov.
§ 34 lyder:
Som förnamn får inte godkännas namn som kan väcka anstöt eller kan antas leda till obehag för den som skall bära det eller namn som av någon annan anledning uppenbarligen inte är lämpligt som förnamn.

På dansk:
Et fornavn kan ikke godkendes, hvis det kan vække anstød eller må antages at føre til ubehag for den, som skal bære navnet, eller hvis det af anden grund ikke er egnet som fornavn.

Sexoverfald og vold den 13. april 2009 mod en transkvinde i Storbritannien kostede den 30. september 2009 gerningsmanden otte års fængsel.

Vist 36 gange.
Kiron Singh Chand

Kiron Singh Chand

Kiron Singh Chand, 20 år fra byen Llanelli i det sydlige Wales i Storbritannien blev den 10. september 2009 kendt skyldig i sexoverfald ved den 13. april 2009 i centrum af Llanelli at have tvunget en transkvinde til at udføre oralsex på sig. Straffen blev den 30. september 2009 af retten fastsat til otte års fængsel.

Offeret, en transkvinde, hvis identitet ikke er oplyst, tog den 12. april 2009 om aftenen en tur i byen en aften med nogle venner i Swansea og endte i de tidlige morgentimer den 13. april 2009 i bymidten i Llanelli omkring 20 – 25 km vest for Swansea. Hun var iført leggings og højhælede sko.
Da hun krydsede en gade omkring kl. 4 om morgenen, blev hun kontaktet af Kiron Singh Chand. De havde kun talt sammen i kort tid, da Chand forlangte, at hun skulle udføre oralsex på ham.
Da hun nægtede, begyndte han at slå hende og skubbede hende omkuld, trak sine bukser ned og tvang hende til at udføre oralsex sig.
Derefter lykkedes det hende at flygte efterladende sine sko og sin taske på jorden.

Kvinden anmeldte straks sexoverfaldet til politiet. Ved en retsmedicinsk undersøgelse blev der konstateret spor af sæd i kvindens mund.
På grundlag af kvindens forklaring og politiets øvrige undersøgelser blev den formodede gerningsmand identificeret som værende den 20-årige Kiron Singh Chand, der boede i Pottery Place i Llanelli – tæt ved stedet, hvor overfaldet fandt sted.
Kiron Singh Chand blev kort tid efter – omkring kl. 6 om morgenen – anholdt i sit hjem.

Chand nægtede indledningsvis overhovedet at have mødt eller set den overfaldne kvinde, men ændrede hurtigt sin forklaring til, at en kvinde havde tiltalt ham, da han var på vej hjem efter en bytur og tilbød ham oralsex. Da hun stak sin tunge ind i hans mund blev han vred og slog hende. Han nægtede fortsat, at der havde været tale om oralsex.
Da resultatet af en DNA-undersøgelse viste, at sæden fra kvindens mund stammede fra Chand, erkendte han, at hun havde udført oralsex på ham, men at hun gjorde det frivilligt.
Chand blev fremstillet i retten og varetægtsfængslet.

Under retssagen ved Swansea Crown Court, hvor der medvirkede nævninge, beskrev anklageren, at offeret, som transkvinde var meget sårbar. Hun skulle snart gennemgå en kønsskifteoperation, men har ændret sit fornavn til et kvindeligt.
Under hele retssagen blev offeret omtalt som en kvinde, idet dommeren, anklageren og forsvareren var enige om, at selv om hun endnu ikke havde fået foretaget en kønsskifteoperation, ville de i respekt for hendes ønske omtale hende som kvinde.

I retten forklarede Chand, at han var på vej hjem efter en nat i byen, da han hørte en kvindestemme tilbyde ham oralsex. Det tilbud tog han imod, men da han opdagede, at det ikke var en kvinde, følte han sig bedraget og frastødt ved, at han havde ladet en anden mand udføre oralsex på ham.
Denne forklaring afviste dommeren som den rene fantasi, og at han havde tvunget kvinden til oralsex for at straffe og ydmyge hende.
Han erkendte derfor vold mod kvinden, men nægtede sexoverfaldet.

Afslutningsvis fortalte Chand nævningene: “Min religiøse overbevisning tillader ikke en mand at have sex med en anden mand. Jeg har tre ældre brødre og jeg var flov over, at jeg havde ladet en anden mandlig udføre oralsex på mig. Jeg ønskede ikke nogen til at tro, jeg var bøsse“.

Nævningeting afviste imidlertid Chands forklaringer og kendte ham den 10. september 2009 Chand skyldig i både sexoverfald og vold.

Dommer John Diehl idømte den 30. september 2009 Chand otte års fængsel og udtalte, at Chand havde voldtaget hende for at “straffe og ydmyge hende”, da han blev klar over hun var transseksuel.
Dommeren udtalte videre til Chand: “Jeg tor ikke, at du vil forstå det, men det er ikke offerets skyld, at hun er transseksuel. Hun er særlig sårbar, og du har ikke vist nogen anger.”

* * *
Artikel den 9. september 2009 hos Pink News om sagen.
Artikel den 11. september 2009 hos Pink News om sagen og dommen.
Artikel den 1. oktober 2009 hos Pink News bragte sagen og strafudmålingen.

Esben Esther Pirelli Benestad den 3. oktober 2008 fundet skyldig i flere lovovertrædelser.

Vist 101 gange.
Esther Pirelli

Esther Pirelli

Den norske transkønnede læge og sexolog Esben Esther Pirelli Benestad er af Statens helsetilsyn fundet skyldig i flere lovovertrædelser.

Baggrunden er, at Benestad skulle have hjulpet transmænd med at få fjernet brysterne fuldstændigt. Da de ikke havde fået diagnosen transseksuelle, ville de selv skulle betale for operationen. Bennestad henviste dem derfor til en privat klinik for at få fjernet brysterne på grund af rygsmerter. Med denne diagnose var det en operation, som staten betalte – samme situation som for kvinder med for store bryster.

Denne praksis reagerede Statens helsetilsyn kraftigt på.
  1. Han har henvist tre kvindelige patienter med diagnosen nakkesyndrom til brystfjerning på en privatklinik. Det er en behandling, hvor staten betaler. Den reelle henvisning var imidlertid en bestilling på brystfjerning, som staten ikke betaler, men som patienterne selv skal betale, udtaler Grammeltvedt fra Statens helsetilsyn.
  2. Benestad har med denne henvisningspraktis bevidst vildledt det offentlige til at betale for et indgreb, som ikke er forhåndsgodkendt og dermed ikke skulle betales af det offentlige. Det er også en alvorlig sag for den privatpraktiserende plastikkirurg, som er blevet meddelt, at han skal stoppe med denne praksis.

Artikel den 3. oktober 2008 hos Aftenposten om, at Statens helsetilsyn har afgjort sagen mod Benestad med en advarsel.

Filippinernes højesteret afgjorde den 22. oktober 2007, at en kønsskiftet person ikke kan få ændret navn og kønsbetegnelse i sin fødselsattest.

Vist 30 gange.
Supreme Court

Supreme Court

Den 26. november 2002 søgte Mely Silverio underretten i Manila, Filippinerne om tilladelse til ændring af sit fornavn fra “Rommel Jacinto” til “Mely” og kønsbetegnelsen i sin fødselsattest fra “mand” til “kvinde”.

Underretten
Ansøgningen var indgivet under hendes mandlige fødenavn Rommel Jacinto Dantes Silverio.
Som grund anførte hun, at hun født i Manila, var mand til kvinde transseksuel, siden siden barneår havde følt sig som en pige/kvinde, havde været i behandling hos psykologer i USA, været i behandling med kønshormoner, fået brystforstørrende operation og den 27. januar 2001 fået foretaget en kønsskifteoperation i Bangkok, Thailand, hvilket var bekræftet af en læge i Filippinerne.
Yderligere anførte hun, at hun levede sit liv som kvinde, var forlovet og ønskde at blive gift.

Den 4. juni 2003 afsagde retten dom i favør til hende – i det væsentligste begrundet i, at hun ønskede at skabe overensstemmelse mellem oplysningerne i sin fødselsattest og nuværende køn.
Retten fandt, at det at give tilladelsen ville være mere i overensstemmelse med principperne i loven og dens ånd. Hun har altid følt sig som, opført sig som og nu fremstår fysisk som en kvinde, og det, at hun var født med en mandekrop, var ikke hendes eget valg, og burde derfor ikke tale imod hendes ønske.
Endvidere fandt retten, at der ikke var nogen, der kunne lide skade ved, at hendes ønske blev imødekommet – hverken enkeltpersoner eller samfundet som helhed. Yderligere ville tilladelsen give hende den glæde, at hendes og hendes forlovedes drømme kunne opfyldes.
Sluttelig var der ikke over for retten fremført noget, som talte imod hendes ønske – end ikke af myndighederne.
Retten bestemte derfor, at hendes ansøgning skulle imødekommes og bestemte, at folkeregistret i Manila på hendes fødselsattest skulle ændre hendes fornavn fra “Rommel Jacinto” til “Mely” og hendes køn fra “mand” til “kvinde”.

Appelretten
Den 18. august 2003 ankede den Filipinske stat afgørelsen til appelretten (nogenlunde svarende til landsretten i Danmark), idet det gjordes gældende, at der ikke var nogen lov, der gav tilladelse til ændring i en fødselsattest begrundet i et kønsskifte.
Appelretten afsagde den 23. februar 2006 dom i sagen i favør til staten og omgjorde dermed underrettens tilladelse.
I dommen anførte appelretten, at underretten ikke havde det fornødne lovgrundlag, idet der ikke fandtes nogen lov, som tillod ændringer af hverken navn eller køn i fødselsattester på grundlag af kønsskifteoperation.

Supreme Court
Sagen blev bragt for “Supreme Court” svarende til højesteret i Danmark.

Supreme Court stadfæstede den 22. oktober 2007 appelrettens afgørelse om, at hun ikke kunne få tilladelse til at få ændret fornavn og kønsbetegnelsen i sin fødeselsattest.
I dommen gennemgik retten detaljeret alle bestemmeler om fødselsattester og de muligheder, der fandtes for at ændre i attesterne og fastslog, at der ikke var lovhjemmel til at lave ændringer begrundet i en kønsskifteoperation.
Supreme Court udtrykte forståelse for hendes situation og hendes ønsker, men kunne ikke give tilladelse til de ønskede ændringer, når lovgrundlaget ikke gav mulighed for det og tilføjede, at det var en politisk sag at ændre lovgivningen.

Dommen fra Supreme Court af 22. oktober 2007 i sin helhed i pdf-format.
Artikel om dommen den 22. oktober 2007 hos Inquirer.

Irlands Højesteret pålagde den 19. oktober 2007 staten at ændre navn og kønsbetegnelse i en kønsskifteopererets fødselsattest.

Vist 388 gange. Da den irske “High Court” anden gang behandlede sagen, som Lydia Foy havde anlagt mod staten, fik hun endelig medhold i, at hun havde krav på at få ændret fornavn og kønsangivelse i sin fødselsattest.

* * *
Den 23. juni 1947 fik Ernest Mark Foy og Annice Mary Foy et drengebarn, der blev døbt Donal Mark.
Drengen voksede til, blev voksen, blev tandlæge, gift og fik sammen med sin hustru to børn.
Imidlertid følte han sig som en pige, og allerede i skoletiden begyndte han at iføre sig pigetøj.

Han begyndte at søge information om, hvorfor han følte sig som en pige. I en bog fandt han således ordet transseksuel, som blev beskrevet som en seksuel afvigelse. Det gjorde kun det hele mere forvirrende, og fyldte ham med skyldfølelse, så han gjorde alt for at undertrykke det.
Gennem sin studietid søgte han fortsat forklaringer på sin kønsidentitet, men selv om han nu havde bedre adgang til ordentlig litteratur, var det stadig svært at finde noget, der forklarede hans egen situation eller gav ham en tilfredsstillende forklaring på, hvad det var at være transseksuel. Herunder erfarede han om Jan Morris – en journalist, der fik foretaget en kønsskifteoperation i Casablanca

Den 21. december 1971 fik han eksamensbevis som tandlæge.
I 1975 mødte han den otte år yngre Ann Naughton med hvem han blev gift den 28. september 1977. Jennifer, deres første datter, blev født den 16. august 1978, og deres anden datter, Claire den 18. september 1980.
I 1983 rejste han til Saudiarabien for at arbejde dér i to år. Familien var ikke med.
Kontrakten blev forlænget og familien kom ned til ham indtil de efter kontraktens udløb flyttede sammen tilbage til Irland.

Fra omkring 1982 voldte konfliken mellem hans udvendige køn og indvendige følelse af at være kvinde ham store sjælelige vanskeligheder og resulterede i flere depressioner og konsultationer hos psykiatere.
Han fortalte herunder sin kone om, at han ind i mellem klædte sig i kvindetøj. Det kunne hun på ingen måde acceptere og ville absolut ikke have noget med at gøre og forbød ham, at han nævne noget om det igen til hende eller omtalte det for deres børn.

I 1989 kollapsede han og blev indlagt på et psyikiatrisk hospital den 24. september. Under den efterfølgende behandling fik han stillet diagnosen, at han var transseksuel.
Herefter fulgte behandling med kvindelige kønshormoner.

Foy fortalte sin kone om behandligen og diagnosen. Hun blev meget chokeret, men deltog i flere samtaler hos psykiateren, og fik forklaret om transseksualisme.
Men ægteskabet holdt ikke. I april 1990 flyttede Foy fra deres fælles bopæl og blev separeret den 14. juni og senere skilt.
Der fulgte flere retssager om skilsmisse og samkvem med børnene. De resulterede i, at Foy fik frataget retten til samkvem med børnene.
Den 25. juli 1992 gennemgik Foy en mand til kvinde kønsskifteoperation og tog navnet Lydia.

Kønsskiftet var for så vidt på alle måder en succes og hun fik udstedt både kørekort og pas med sit nye navn og kønsangivelsen anført som kvinde.
Men myndighederne ville ikke tillade, at Lydia Foy fik ændret navn og kønsbetegnelse på sin fødselsattest.
For at få ændret dette vigtige dokument anlagde Lydia Foy retssag mod staten.
Sagen kom for i den irske “High Court”, hvilket nogenlunde svarer til de danske landsretter. Den højeste domstol i Irland er “Supreme Court”.
Dommen – 1997 No. 131 JR – i sin fulde ordlyd hos British and Irish Legal Information Institute – BAILII.

Lydia Foy kæmpede imidlertid videre.
Hun ankede sagen til The Supreme Court”, der imidlertid i 2005 sendte sagen tilbage til fornyet behandling hos “High Court” med besked om, at “High Court” skulle genbehandle sagen og herunder tage stilling til en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Artikel den 20. oktober 2007 i Indepent, hvoraf det fremgår, at Lydia Foy vandt retssagen.
I dommen bestemtes det, at staten havde overtrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at staten skulle drage omsorg for, at lovgivningen blev ændtet, så hun kunne få ændret navn og kønsangivelse i sin fødselsattest.

Jimmy Maurice Lewis II, transkvinde idømt 4 år og 3 mdr.s fængsel.

Vist 63 gange.
Jimmy Maurice Lewis II

Jimmy Maurice Lewis II

Jimmy Maurice Lewis II, der er 26 år og kendt under navnene Destinee J. Lewis og Christy Nicole Lewis, lever som og klæder sig som en kvinde og har fået indsat brystimplantater, men er også bankrøver.
Lewis er 170 cm høj og vejer 63,5 kg., har langt hår og har en tatoveret sommerfugl i nakken. Lewis kører i en sølvfarvet Lincoln Navigator med Alabama nummerplader.

Den 28. juni 2007 blev der begået et røveri mod FSG Bank i Cleveland, Tennessee.
Den 23. august 2007 blev Lewis fundet sovende i sin bil på en parkeringsplads i Lenoir City, Tennessee og anholdt, men blev i retten løsladt mod kaution. Kautionens størrelse er ukendt. I retten blev det oplyst, at Lewis stilede efter at få foretaget en kønsskifteoperation.

Den 9. november 2007 blev der begået bankrøveri i Alabama Credit Union i Decatur i Tennessee, hvor vidner var uenige om bankrøveren var en mand eller en kvinde.
Bankrøveren havde langt sort hår, var iført en sort læderjakke, bukser og en højhalset sweater og bar en brun taske.
Lewis mistænkes for røveriet, og det blev konstateret, at flugtbilen var magen til den sølvfarvede Lincoln Navigator, som Lewis kørte i.

Jimmy Maurice Lewis II

Jimmy Maurice Lewis II

Den 18. december 2007 blev der begået bankrøveri i First National Bank på Preston Road, Plano i Texas.
Vidner forklarede, at en sort kvinde indfandt sig i banken og lagde en seddel til kassereren med krav om udlevering af penge. Kassereren udleverede nogle penge, hvorefter bankrøveren forsvandt i ukendt retning.
Den 20. decdember blev bankrøveren identificeret som værende Lewis.

Lewis blev anholdt den 14. januar 2008 i Los Angeles, Californien ved ankomsten med et fly fra Mexico. Tolderne blev opmærksom på Lewis, idet de genkendte navnet i legitimationspapirerne som et af de alias-navne, som Lewis var kendt for at anvende. Da navnet blev tjekket i registrene konstateredes det, at personen retteloig var Lewis, som var efterlyst for flere bankrøverier i Texas, Tennessee og Alabama.
Lewis blev underkastet en lægeundersøgelse for at fastslå det aktuelle køn, hvilket var afgørende ved valg af, hvilket fængsel Lewis skal anbringes i, indtil der kan afsiges dom. Resultatet er ukendt.

Den 4. august 2008 startede retssagen mod Lewis ved retten Huntsville. Herunder kom det frem, at udbyttet ved røveriet i Alabama Credit Union blev på 9.609 $.

Den 6. august 2008 tog det nævningene 36 minutter at kende Lewis skyldig i røverierne. Straffen vil blive meddelt den 11. december 2008.

Den 11. december 2008 blev Lewis af dommer Lynwood Smith idømt 4 år og 3 måneders fængsel og to års prøvetid efter løsladelse, samt til at tilbagebetale de røvede penge.

* * *
Artikel den 21. december 2007 i Decatur Daily: A Texas link to search for transsexual suspect?
Artikel den 24. januar 2008 i Decatur Dailyen: Bank heist suspect nabbed.
Artikel den 4. august 2008 hos All Alabama: Transgender man on trial for Decatur bank robbery.
Artikel den 5. august 2008 i Decatur Dailyen: Transgender robbery suspect on trial.
Artikel den 5. august 2008 i Decatur Dailyen: Jury convicts transgender bank robber.
Artikel den 12. december hos All Alabama: Transgender bank robber sentenced to four years.

Sandy Clarissa Gast, kønsskifteopereret frikendt for dokumentfalsk i Kansas, USA. 12. november 2004.

Vist 73 gange.
Sandy Clarissa Gast (tv) og George Somers "Georgi" (th)

Sandy Clarissa Gast (tv) og George Somers “Georgi” (th)

Den 48 årige Sandy Clarissa Gast fra Kansas, USA blev født som mand og fik navnet Edward. Han blev gift og fik en datter. Da datteren blev voksen blev de skilt, og Sandy har siden levet som kvinde og gennemgik i oktober 2004 en kønsskifteoperation.
Hun lever nu sammen med George Somers kaldet Georgi, der også er transseksuel, men som ikke har gennemgået kønsskifteoperation.
I februar 2004 ønskede de at indgå ægteskab og udfyldte de nødvendige papirer. I disse anførte Sandy, at hun var kvinde.
Sandy har tidligere helt legalt fået udstedt kørekort med navnet Sandy og sit køn anført som kvinde.
To dage før brylluppet skrev Sandys datter til myndighederne, at Sandy ikke var en kvinde, og at begge – både Sandy og George – var mænd, som levede som kvinder.
Det resulterede i, at Sandy blev anholdt og sigtet for dokumentfalsk ved falskeligt at have skrevet i bryllypsformularen, at hun var en kvinde.
Hun blev afkrævet en bøde på 500 $.
Sagen endte for retten, hvor dommeren den 12. november 2004 frikendte Sandy.
Dommeren begrundede det med, at Sandy berettiget havde opfattet sig som kvinde.

Lovgivningen i Kansas tillader ikke transseksuelle at få ændret deres fødselsattest, men alene andre legitimationspapirer så som kørekort, hvorfor de heller ikke kan indgå ægteskab med en person af samme køn, som de var inden kønsskiftet.

* * *
Artikel den 22. marts 2004 hos cjonline.com om, at Sandy Clarissa Gast blev sigtet for dokumentfalsk.
Artikel den 17. november 2004 hos cjonline.com om frifindelsen af Sandy Clarissa Gast.
Artikel den 17. november 2004 hos The Spokesman-Review om frifindelsen af Sandy Clarissa Gast.

Maddison Hall, dræbte den 22. december 1987 en mand, blev dømt og fik kønsskifteoperation i australsk fængsel.

Vist 131 gange.
Lyn Saunders

Lyn Saunders

Maddison Hall blev prøveløsladt fra Dillwynia kvindefængsel i Windsor, New South Wales, Australien efter at have afsonet 20 år af en dom på 22 år for drab. Det særlige ved Maddison Hall er, at hun fik foretaget en mand til kvinde kønsskifteoperation under sin afsoning.

Kort

Kort

  1. Gol Gol, hvor liget af
    Lyn Saunders blev fundet.
    Se det andet kort.
  2. Adelaide, hvortil Lyn Saunders
    var på vej for at holde jul.
  3. Broken Hill, hvorfra politiet
    ledte undersøgelsen.
  4. Campbelltown, hvor
    Noel Crompton Hall boede
    med sin kone.
  5. Mulawa Correctional Center
    senere omdøbt til
    Silverwater Women’s
    Correctional Centre.
  6. Junee mandefængsel.
  7. Dillwynia kvindefængsel.

Den 22. december 1987 var den 28-årige Lyn Saunders i sin bil på vej hjem til sin moder, Marrion Saunders i Adelaide i det sydlige Australien for at fejre julen sammen med hende og sine to brødre. Han nåede aldrig frem.
Liget af Lyn Saunders blev fundet af en tilfældig trafikant ved Murray River uden for Gol Gol – en lille by ved den nordlige bred af Murray River tæt ved Mildura i New South Wales.
Politiet i Broken Hill konstaterede, at Lyn Saunders var skudt i ryggen med et oversavet jagtgevær og derefter direkte ind i munden, så hele hans baghoved var sprængt bort.
Det gik 18 måneder, før politiet kunne anholde drabsmanden. Det skete umiddelbart efter, at sagen var omtalt i fjernsynsprogrammet: Australiens Most Wanted.
En anonym kvinde ringede efter programmet til politiet og henledte opmærksomheden på den dengang 26-årige Noel Crompton Hall, der boede sammen med sin kone, Sharon i Campbelltown, sydøst for Sidney.
Tippet viste sig at være rigtigt, og den 1. august 1989 blev Noel Crompton Hall anholdt og sigtet for drabet, som han erkendte at have forøvet.

Noel Crompton Hall havde givet Lyn Saunders et lift, da han stod på vejen og tomlede, da hans egen bil var brudt sammen.
Grunden til drabet var ifølge Noel Crompton Hall, at Lyn Saunders til gengæld for liftet tilbød at skaffe noget marihuanna. Da det ikke lykkedes, blev Noel Crompton Hall vred og skød Lyn Saunders to gange. Den sidste gang – i munden – for at stoppe hans skrig.

I forbindelse med efterforskningen viste det sig, at Noel Crompton Hall på et tidligere tidspunkt havde brugt det samme gevær til at true sin hustru, Sharron i deres fælles hjem i Nowra, hvor de boede med deres to børn.

I 1989 blev Noel Crompton Hall idømt livsvarigt fængsel for drabet. Det tog kun nævningene 12 minutter at nå frem til afgørelsen. Dommeren, Kep Enderby udtalte ved domsafsigelsen, at der ikke var nogen formildende omstændigheder.

Gol Gol, hvor Lyn Saunders lig blev fundet

Gol Gol, hvor Lyn Saunders lig blev fundet

Maddison Hall blev født i 1964 som dreng og fik navnet Noel Crompton Hall.
Omkring tidspunktet for domsafsigelsen i 1989 fortalte Noel Crompton Hall, at han i sit indre følte sig som en kvinde – at han i virkeligheden var en kvinde fanget i en mandekrop – og ønskede at blive fuldgyldig kvinde.

Et stykke tid inde i afsoningen ønskede Noel Crompton Hall at blive overført fra et mandefængsel til et kvindefængsel, idet han i sit indre følte sig som kvinde. Han var på dette tidspunkt kommet i behandling med kvindelige kønshormoner.
I august 1999 anbefalede Forvaltningskomiten for alvorlige lovovertrædelser – Serious Offenders Management Committee, at hun blev flyttet til kvindefængslet i Mulawa. Fængslet, der senere blev omdøbt til Silverwater Women’s Correctional Centre, er et kvindefængsel med højeste sikkerhedsniveau beliggende i Silverwater, New South Wales ca. 20 km vest for Sidney.
Opholdet i kvindefængslet kom kun til at vare i tre måneder.
En anklage for at have voldtaget kvinden, hun delte celle med og anklager for at have forulempet flere andre kvinder seksuelt, førte til, at Noel Crompton Hall blev flyttet tilbage til mandefængslet Junee, der er et mandefængsel med mellemste sikkerhedsniveau beliggende ca. 450 km vest for Sidney og er det første privatdrevne fængsel i New South Wales.
Sigtelsen for voldtægt blev senere frafaldet, da offeret var blevet løsladt og var rejst hjem til New Sealand.
Der var forlydende om, at Noel Crompton Hall i mandefængslet prostituerede sig for narkotika.

Noel Crompton Hall

I november 2001 fik Noel Crompton Hall sin livstidsdom forelagt for Højesteret.
Noel Crompton Hall mødte i retten som en velnæret og muskuløs mand med kraftige, muskuløse overarme opnået ved løfte jern i fængslets fitnesscenter og med kraftig skægskygge.
I retten blev det oplyst, at Noel Crompton Hall var høflig og passede sit fængselsarbejde med behandling af genbrugsmaterialer på tilfredsstillende måde.
Den 29. november 2001 ændrede Højesteret livstidsdommen til fængsel i 22 år uden mulighed for prøveløsladelse de første 16 ½ år.

Guvernøren for Junee fængslet, Ron Woodham forsøgte at holde Noel Crompton Hall i mandefængslet. Det blev en hård og langvarig kamp, som guvernøren tabte. Noel Crompton Hall udnyttede med hjælp fra den offentligt finansierede forening Strafafsoneres juridiske hjælpetjeneste – Prisoners Legal Service – alle juridiske muligheder. Herunder sagsøgte Noel Crompton Hall fængselsvæsenet – Department of Corrective Services, idet han hævdede, at han led af psykiske traumer ved ikke at få lov til at være den kvinde, han følte sig som, og ved at være i et mandefængsel. Han vandt sagen og fik tilkendt en erstatning på 25.000 $.

Noel Crompton Halls kamp for at få tilladelse til en kønsskifteoperation blev en prestigesag for Gender Centre, der er finansieret af det offentlige Department of Community Services, der beskæftiger sig med styrkelse af familiemæssige forhold. Det er senere omdøbt til Community Services. Kampen endte med tilladelse til en kønsskifteoperation, der blev gennemført i 2003 og kostede 25.000 $. Samtidig skiftede Noel Crompton Hall navn til Maddison Hall.
Under behandlingen forud for kønsskifteoperationen oplyste Noel Crompton Hall, at hun i 1985 – to år før drabet på Lyn Saunders – havde konsulteret en læge om sine kønsidentitetsproblemer.
En retspsykiater skrev i sin rapport: “Fru Halls eneste psykiatrisk diagnose er kønsidentitetsforstyrrelse af den transseksuelle art. Den vellykkede adoption af kvindelig identitet og en fortsættelse af behandling med kønshormoner kan godt nedbringe hendes aggressivitet”.

På et ikke angivet tidspunkt blev Maddison Hall igen overført til kvindefængslet i Mulawa – Silverwater Women’s Correctional.

I januar 2006 søgte Maddison Hall om prøveløsladelse, da hun nu havde afsonet de 16 ½ års fængsel, som Højesteret havde anført skulle forløbe, inden der var mulighed for prøveløsladelse.
Prøveløsladelseskomiteen – State Parole Authority – afholdt derfor en høring.
Maddison Hall, som deltog i høringen via video, fremstod som blondine med en touperet frisure.
Som registreret offer blev Marrion Saunders, moder til den dræbte Lyn Saunders, informeret om høringen og opfordret til at fremsætte bemærkninger. Hun indledte med at kritisere, at hun skulle betale 10 dollars pr. side, der blev udskrevet fra høringen. Derefter udtalte hun, at hun ikke ville modsætte sig prøveløsladelsen, blot det blev sikret, at Maddison Hall blev omhyggeligt overvåget uden for fængslet mure.
Noel Crompton Hall tidligere hustru, Sharron skrev til prøveløsladelseskomiteen, at Noel Crompton Hall gentagne gange var voldelig i løbet af deres tid sammen.
Hun skrev videre, at hun helt ærligt ikke troede, at Noel Hall havde respekt for nogen eller kunne vise hensyn for andre end sig selv. Hun beskrev ham som en egoistisk og selvoptaget person, der kun bekymrede sig for sine egne ønsker og behov.
Prøveløsladelseskomiteen besluttede, at Maddison Hall skulle prøveløslades den 15. april 2006. Som betingelser blev fastsat nogle meget strenge betingelser, herunder at Maddison Hall 24 timer i døgnet skulle bære en elektronisk fodlænke.
Beslutningen om prøveløsladelse blev imidlertid indbragt for flere retsinstanser, senest for Højesteret, der stadfæstede beslutningen om, at Maddison Hall skulle prøveløslades.
Den 25. august 2006 meddelte prøveløsladelseskomiteen imidlertid, at prøveløsladelsen var annulleret, og at den nu 42-årige Maddison Hall derfor skulle forblive fængslet.
Prøveløsladelseskomiteen begrundede annulleringen med Maddison Halls voldelige fortid og risiko for tilbagefald, og at den beskyttede bolig for personer med HIV/AIDS i Sydney, som Maddison Hall skulle have boet i, ikke længere til rådighed.
Maddison Hall, som medvirkede i høringen via video, blev tydeligt ophidset, da det viste sig, at hun skulle forblive fængslet.
Den 21. september 2006 meddelte prøveløsladelseskomiteen, at Maddison Hall skulle forblive fængslet i yderligere mindst 15 måneder, før der kunne blive tale om prøveløsladelse.
Det blev samtidig oplyst, at fængselsvæsenet – Serious Offences Review Council – i New South Wales havde udarbejdet et særligt program for Maddison Hall, som ville holde hende fængslet i hvert fald indtil slutningen af 2007. Programmet, der var det første program af sin art i New South Wales, gik ud på, at Maddison Hall en gang ugentlig skulle deltage i en to timer lang samtale med en vejleder, som skulle observere Maddison Hall for tegn på, vrede, anger og Maddison Halls seksuelle tilbøjeligheder.
Ordningen var udviklet specielt for Maddison Hall, da der ikke var andre strafafsonere, der havde fået foretaget kønsskifteoperation.
Maddison Halls advokat, Phil Young mente, at ordningen var en kynisk udtænkt plan for fortsat at holde Maddison Hall fængselet.

Den 15. august 2006 – inden høringen om prøveløsladelsen var helt tilendebragt – sagsøgte Maddison Hall guvernøren for Mulawa kvindefængsel, Karen Boyko for ulovlig forskelsbehandling ved
  1. at have fortalt de andre indsatte, at hun havde AIDS,
  2. at nægte hende besøg,
  3. at en vagt kaldte hende for “ham”, og sagde, at hun ikke var kvindelig, og i øvrigt kom med nedsættende bemærkninger om hende, og ved
  4. at hun var adskilt fra andre fanger, fordi hun er HIV-positiv.

Fængslet ville ikke kommentere anklagerne, men oplyste dog, at adskillelsen ikke skyldes, at Maddison Hall var HIV-positiv, men at hun på grund af sin adfærd var til fare for de andre indsatte.
(Det har ikke været muligt at finde resultatet af søgsmålet. Tina Thranesen).

Den 21. september 2007 blev der stillet spørgsmål i parlamentet i New South Wales til justitsministeren om “strafafsoneren, Noel Crompton, kendt som Maddison Hall”.
Det ærede medlem, Fred Nile:
Jeg vil gerne stille justitsministeren et spørgsmål, der vedrører et svar, han tidligere har givet. Er det en kendsgerning, at dømte morder, Noel Crompton, fik lov til at foretage en kønsskifteoperation under afsoning? Er det en kendsgerning, at Noel Crompton, nu kendt som Maddison Hall, blev overført fra afdelingen for mandlige indsatte til den kvindelige afdeling i Mulawa fængslet? Er det en kendsgerning, at han er blevet anklaget af kvindelige fanger for voldtægt, seksuelle overgreb og intimidering? Vil regeringen forbyde enhver kønsskifteoperation for fanger, og vil regeringen holde mandlige kønsskifteopererede fanger som Noel Crompton i en speciel fængselsafdeling og ikke anbringe dem i en kvindeafdeling?

Justitsminister, Tony Kelly:
Som jeg sagde tidligere, er det bekræftet, at Madison Hall vil forblive i fængsel. Det er påstået, at Madison Hall overfaldt en anden fange, men politiet var ude af stand til at forfølge sagen, fordi den person, der blev angrebet, har forladt landet efter sin løsladelse fra fængslet, så sagen er stadig et påstået overfald. Ganske vist har regeringen ikke på nogen måde støttet fanger med kønsskifteoperation, og det vil fortsat være vores politik. Men regeringen er bundet af bestemmelserne i antidiskriminationsloven med hensyn til, hvor de indsatte skal opholde sig -selvfølgelig baseret på rådgivning fra psykologer og psykiatere, som det er tilfældet i forbindelse med Madison Hall. De ærede medlemmer kan være forvisset om, at jeg holder et vågent øje med præcis hvor, sådanne fanger anbringes.

Den 26. september 2007 blev der stillet spørgsmål i parlamentet i New South Wales til finansministeren om Gender Centre Inc. og Noel Crompton.
Det ærede medlem, Fred Nile:
Mit spørgsmål er rettet til finansministeren. Har Gender Centre Inc., som er beliggende på Morgan Street 75, Petersham, ydet finansiering og støtte til Noel Cromptons kønsskifteoperation til 25.000 $, medens han var fængslet for mord? Hvad er den samlede støtte Gender Centre Inc. modtager fra New South Wales regering eller fra ministerier, styrelser mm.? Hvilke skridt vil regeringen tage for at vurdere de finansielle og andre aktiviteter hos Gender Centre Inc., især hos medlemmerne af dets støttegruppe for unge transkønnede, som er i alderen 16 til 25? Tilskynder centeret aktivt til kønsskifteoperation?

Finansminister, Michael Costa:
Klart, jeg har brug for til at søge rådgivning i relation til dette spørgsmål, og jeg vil.

Det ærede medlem, Duncan Gay:
Det er meget klogt.

Finansminister, Michael Costa:
De råd jeg har fået er, at det begyndte som en Commonwealth finansieret organisation. Jeg vil indhente nærmere oplysninger og give dem til det ærede medlem, Fred Nile.

(Det har ikke været muligt at finde et efterfølgende svar. Tina Thranesen).

Den 18. marts 2010 blev ikke en god dag for Maddison Hall, nu 46 år. Det var forventet, at hun ville blive prøveløsladt samme morgen, men det skete ikke.
Årsagen, til at prøveløsladelsen blev annulleret, forbliver hemmelig, idet offentligheden og medierne blev udelukket fra høringen, mens beviserne fra et hemmeligt vidne blev fremlagt.
Høringen blev herefter udsat til den 1. april 2010.

Den 1. april 2010 meddelte Prøveløsladelseskomiteen, at Maddison Hall ville blive prøveløsladt på et tidspunkt mellem den 15. og 22. april 2010, men at hun ville være under 24-timers elektronisk overvågning i form af en elektronisk fodlænke, og at hun ikke på nogen måde måttetage kontakt til den dræbtes familie, prøveløsladelsesperioden blev fastsat til 3 år under tilsyn af Kriminalforsorgen, og der var tilknyttet yderlig en række vilkår.
Maddison Hall havde fået arbejde og et sted at bo, men hvor ville blive hemmeligholdt for at undgå mediernes intense opmærksomhed.
Det blev videre oplyst, at Maddison Halls fulde afsoning ville udløbe til juli næste år, og at det var i alles interesse, at hun inden da blev prøveløsladt under tilsyn.
Maddison Hall lyttede med et stenansigt via video fra Dillwynia kvindefængsel i Windsor.
Ved prøveløsladelsen ville Maddison Hall have afsonet 20 af de 22 år, som Højesteret nedsatte straffen til.

Den 22. april 2010 om morgenen blev Maddison Hall, nu 46 år, prøveløsladt fra Dillwynia kvindefængsel efter at have afsonet godt 20 år for drabet på Lyn Saunders.
Maddison Hall forlod fængslet iført mørke briller og en hue. Hun steg ind i en ventende bil for at blive kørt til sin nye bopæl. Hun skal fortsætte sit arbejde hos det firma, hvor hun allerede har arbejdet nogle måneder, og hvor hun allerede er blevet forfremmet en enkelt gang.

(Der er ikke tilgængelige oplysninger om, hvornår Maddison Hall blev overført til Dillwynia kvindefængsel, der er et mellemsikret kvindefængsel beliggende 5 km syd for Windsor, New South Wales. Tina Thranesen).

* * *
Henvisninger til artikler mm. om Maddison Hall og sagen.
Prøveløsladelseskomisionens skrivelse af 1. april 2010 om prøveløsladelsen og vilkårerne for den i pdf-format.
Artikel den 15. august 2006 hos Smh.
Artikel den 25. august 2006 hos Smh.
Artikel den 21. september 2006 hos Daily Telegraph.
Artikel den 18. februar 2010 hos Adelaide Now.
Artikel den 18. marts 2010 hos Daily Telegraph.
Artikel den 1. april 2010 hos Adelaide Now.
Artikel den 3. april 2010 hos Daily Telegraph.
Artikel den 3. april 2010 hos Daily Telegraph.
Artikel den 14. april 2010 hos South Coast Register.
Artikel den 22. april 2010 hos Same Same.
Artikel den 22. april 2010 hos Daily Telegraph med videoreportage fra løsladelsen.