LGBT Danmarks pressemeddelelse af 21. januar 2016 om Danmarks eksamen i FN om overholdelse af menneskerettigheder.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

PRESSEMEDDELELSE 21. januar 2016

I dag har Danmark været til eksamen i FN om overholdelse af menenskerettigheder. Adskillige lande gav Danmark anbefalinger til forbedringer på LGBTI-området, det vil sige forhold vedrørende bøsser, lesbiske, biseksuelle, transpersoner og interkønnede.

Holland mener, Danmark skal give unge transpersoner adgang til juridisk kønsskifte, mens Uruguay peger på problemer med LGBTI-personers adgang til behandling i sundhedsvæsenet, herunder transpersoners vanskelige adgang til kønskorrigerende behandlinger. Sydafrika, Columbia og Bulgarien peger på behovet for bedre beskyttelse mod diskrimination på grund af seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk.

Det er vigtigt Danmark lytter til disse kritikpunkter,” udtaler Søren Laursen, forperson for LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, ”for de er helt reelle. I Danmark tror vi tit, vi er verdensmestre i dette felt, men på mange områder er andre lande foran os. Det her kalder på handling, for Danmark bør sikre LGBTI-borgeres rettigheder fuldt ud,” mener Søren Laursen.

For yderligere oplysninger: Søren Laursen, forperson, sl@lgbt.dk

UDDYBNING og udtalelser

I de Forenede Nationer i Geneve valgte en række lande i dag at sætte fingeren på Danmarks mangler i forhold til rettigheder for LGBTI-personer. Flere lande roste dog også Danmark for allerede at være nået langt på området.

Holland anbefaler at børn og unge får adgang til juridisk kønsskifte. I dag er det kun muligt for personer over 18 år. Dette er en meget væsentlig anbefaling. Danmark var først i Europa med at give adgang til frit juridisk køn, men man valgte at indføre en aldersgrænse. Sidenhen har Malta og Holland lavet tilsvarende love, men med muligheder også for børn og unge. Norge har et tilsvarende lovforslag under behandling. ”Danmark bør følge trop og respektere unge transpersoners integritet,” mener Søren Laursen, forperson for LGBT Danmark.

Holland roser endvidere Danmark for at påtage sig værtskabet for European IDAHO Forum til maj, en årlig konference hvor politikere og embedsfolk på højt niveau tager temperaturen på LGBTI-rettigheder i Europa.

USA og Brasilien roser Danmark for at være ét af de førende lande, hvad angår LGBT-rettigheder.

Uruguay anbefaler den danske stat at sikre lige adgang til sundhedsydelser for LGBT-personer samt lettere adgang til kønskorrigerende behandling. ”Anbefalingen rammer helt præcist,” mener Søren Laursen, ”idet transpersoner i dag har dårlig adgang til behandling. Det gælder fx den siden sidste år væsentligt forringede adgang til hormonbehandling, og også adgangen til kirurgisk behandling.”

Sydafrika og Columbia anbefaler, at den danske stat underbygger beskyttelsen mod diskrimination af LGBTI-personer. Den danske ligebehandlings- og anti-diskriminationslovgivning beskytter ikke transpersoner specifikt, hvilket er en afgørende mangel. Det er ikke en forglemmelse: Skiftende regeringer har afvist at tilføje denne beskyttelse.

Bulgarien anbefaler Danmark at beskytte mod diskrimination på grund af blandt andet seksuel orientering også udenfor arbejdsmarkedet. I dag er seksuel orientering alene beskyttet indenfor arbejdsmarkedet, hvorimod etnicitet og køn er beskyttet både indenfor og udenfor arbejdsmarkedet. Årsagen til den bedre beskyttelse for kategorierne etnicitet og køn skyldes EU-lovgivning.

Serbien roser Danmark for at beskytte mod diskrimination på grund af kønsudtryk, hvilket er en lidt overraskende bemærkning al den stund, Danmark ikke eksplicit beskytter kønsidentitet og kønsudtryk i ligebehandlings- og ikke-diskriminationslovgivningen. Til gengæld er den ufuldstændige lov sidste år blevet fortolket af en domstol derhen, at den også gælder transpersoner, selvom det ikke står i den. Serbien har en ung og derfor mere moderne lovgivning end Danmark, og modsat den danske beskytter deres lovgivning transpersoner direkte.

Det er hele rigsfællesskabet, der er til eksamen. Island anbefaler Færøerne at indføre ægteskab for alle uanset køn. I dag er der hverken registreret partnerskab eller samkønsægteskab på Færøerne. Færøerne er således den eneste jurisdiktion i det vestlige Europa, hvor der slet ikke er nogen juridisk anerkendelse af par af samme køn.

LGBT Danmark har været meget aktive i forbindelse med UPR-processen og har mødt forskellige landes FN-repræsentationer i Geneve, ligesom vi har mødtes med ambassader i Danmark. LGBT Danmarks specifikke LGBTI-anbefalinger til den danske stat er:

* * *
Pressemeddelelsen i pdf-format.

FN: Danmark skal forbedre rettigheder for LGBT-personer. Konklusion af FN’s Menneskerettighedsråds eksamination af Danmark den 21. januar 2016.

Vist 0 gange. Den danske stat repræsenteret af en delegation ledet af udenrigsminister Kristian Jensen var til eksamen foran FN’s Menneskerettighedsråd den 21. januar 2016. Under denne eksamen kunne alle FN’s 193 medlemslande stille anbefalinger til forbedring af menneskerettighederne i Danmark. Det gjorde 87 lande i form af 199 anbefalinger.
Syv medlemslande fremførte anbefalinger, som udtrykkeligt råder Danmark til bedre rettigheder for LGBT-personer i Danmark.

De syv landes anbefalinger gør det tydeligt, at den danske stat har meget at se til. Det er et kraftigt vink med en vognstang til det officielle Danmark, at disse syv landene er så enige om, hvad der er galt med rettighederne for LGBT-personer i Danmark.

Udenrigsministeriet skal inden juli måned 2016 tage konkret stilling til hver eneste anbefaling. Danmark skal enten acceptere anbefalingen og tage skridt til at implementere anbefalingen, eller tage anbefalingen “ad notam” og overveje den. “Afvisning af en anbefaling” er ikke en mulighed i FN’s UPR-mekanisme.

Ved Danmarks næste eksamen i 2020 bliver det tjekket, om anbefalingerne er implementeret. De anbefalinger, som er taget “ad notam” må forventes at blive genfremsat.

Herunder er indsat lydfiler med hvert enkelt af de syv landes korte taler til Danmark med deres anbefalinger. Uruguays tale blev simultantolket fra spansk til engelsk.
Oversættelse fra engelsk og spansk foretaget af Stephen Wessels, LGBT Danmark.

Bulgarien

1 minut 26 sekunder.
FN’s web-tv.
Anbefaler bl.a. et udtrykkeligt forbud mod diskriminering af personer uden for arbejdsmarkedet på grund af handicap, tro, seksuel orientering og alder.
Canada

1. minut 15 sekunder.
FN’s web-tv.
Anbefaler:
For det første, at Danmark sikrer, at der sker målrettet uddannelse af politiet, så dets evne til at efterforske hadforbrydelser styrkes, at hadforbrydelser registreres detaljeret, og at der reflekteres over ofrenes egne oplevelse af forbrydelsen.
For det andet, at Danmark revurderes sin lovgivning, så den forbyder alle former for diskrimination og udtrykkeligt forbyder diskrimination på grundlag af handicap, alder, tro, seksuel orientering eller kønsidentitet.
Island

1 minut 31 sukunder.
FN’s web-tv.
Anbefaler, at Færøerne ændrer ægteskabsloven, så den tillader samkønsægteskab.
Nederlandene

1 minut 31 sukunder.
FN’s web-tv.
Vi vil gerne rose Danmark, når det drejer sig om beskyttelse af LGBTI-personers rettigheder.
Anbefaler, at mindreårige får mulighed for juridisk kønsskifte på grundlag af den mindreåriges ansøgning, da det vil sikre dem en bedre livskvalitet, hvis de oplever, at deres selvoplevede køn anerkendes som ægte og legitimt.
Norge

1 minut 34 sukunder.
FN’s web-tv.
Norge havde forud for eksaminationen indsendt et skriftlige spørgsmål:
Hvilke skridt har Danmark taget for at forbyde diskrimination uden for arbejdsmarkedet på grund af handicap, tro, alder, seksuel orientering og kønsidentitet?
Sydafrika

1 minut 8 sukunder.
FN’s web-tv.
Anbefaler etablering af støtte-tjenester [for LGBT-samfundet] og at sikre ikke-diskrimination af LGBT-personer.
Uruguay

1 minut 29 sukunder.
Simultantolkning til engelsk fra FN’s web-tv.
Anbefaler, at Danmark sikrer lige adgang til sundhedssystemet for LGBTI-personer og fjernelse af eksisterende juridiske barrierer for adgang til kønsskiftebehandling.

* * *
Journalen vedrørende UPR-processen for Danmark hos FN’s højkommissionær for menneskerettigheder.
Skriftlige bemærkninger indsendt inden mødet den 21. januar 2016.
Hele mødet på 3 ½ time kan ses på UN WEB TV.

FN’s Menneskerettighedsråd rapport af 4. maj 2011 om menneskerettighedssituationen i Danmark.

Vist 9 gange. Den 4. maj 2011 vedtog FN’s arbejdsgruppe under FN’s Menneskerettighedsråd en rapport om den universelle periodiske bedømmelse af menneskerettighedssituationen i Danmark – Universal Periodic Review – UPR – udarbejdet på grundlag af den interaktive dialog med Danmark den 2. maj 2011, hvor der deltog delegationer fra 48 FN-lande, som tilsammen formulerede 133 anbefalinger.

FN-landenes delegationer fokuserede primært på:
  1. Danmarks forhold til internationale konventioner,
  2. kvinders rettigheder,
  3. diskrimination af etniske minoriteter,
  4. børns rettigheder,
  5. tortur,
  6. flygtninge og asylansøgere.

Transkønnede personers forhold blev ikke omtalt af nogen af delegationerne, og ingen af anbefalingerne vedrørte noget derom.

Den danske regering skal senst ved FN’s Menneskerettighedsråds 18. session i september 2011 afgive svar om dens holdning til de 133 anbefalinger.

Presseddelelse af 2. maj 2011 på engelsk fra fra FN’s Menneskerettighedsråd om den interaktive dialog med Danmark den 2. maj 2011.
FN’s arbejdsgruppes vedtagne rapport af 4. maj 2011 i pdf-format. Findes kun på engelsk.
Sammenfatning af anbefalingerne fra FN udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder – IMR.
IMR’s vurdering af anbefalingerne fra FN.

Udenrigsministeriets nationale rapport af 1. april 2011 til FN’s Menneskerettighedsråd om menneskerettighedssituationen i Danmark.

Vist 25 gange. Den 1. april 2011 har Udenrigsministeriet til Retsudvalget fremsendt regeringens nationale rapport om menneskerettighedssituationen i Danmark – REU, Alm. del – bilag 370 – idet Danmark den 2. maj 2011 skal til bedømmelse i FN’s Menneskerettighedsråd, det såkaldte Universal Periodic Review – UPR.
Rapporten på 24 sider er på engelsk.

Rapporten indeholder ikke noget om forholdene for transkønnede personer, uagtet Trans-Danmark den 25. oktober 2010 indsendte bemærkninger til Udenrigsministeriet, og LGBT Danmark og Trans-Danmark den 2. november 2010 indsendte fællesskrivelse til Udenrigsministeriet.

Folketingets journal vedrørende rapporten.
Rapporten i pdf-format.

Fællesskrivelse af 2. november 2010 fra Trans-Danmark og LGBT Danmark til FN om menneskerettighedssituationen i Danmark.

Vist 98 gange. Dateret den 2. november 2010 har LGBT Danmark og Trans-Danmark i fællesskab indsendt skrivelse med bemærkninger direkte til FN Human Rights med kopi til Udenrigsministeriet om foreningernes syn på menneskerettighedsforholdene i Danmark i forbindelse med den periodiske bedømmelse hos FN om Danmarks efterlevelse af menneskerettighederne – Universal Periodic Review – UPR.
Den fælles skrivelse kom i stand efter forslag fra Søren Laursen.
At skrivelsen kan sendes direkte til FN skyldes, at LGBT Danmark af FN har status som Non Governmental Organisation – NGO. [a]

I skrivelsen, der er på engelsk, henvises bl.a. til Yogyakarta principperne, til FN erklæring om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet fremsat på vegne af 66 nationer fra fem kontinenter – heriblandt Danmark og de øvrige EU-lande, til Thomas Hammarbergs rapport af 29. juli 2009, til rapporten af 5. februar 2010 fra FN’s udvalg til afskaffelse af diskrimination imod kvinder i Holland.

Det fremhæves i skrivelsen, at det ikke er i overensstemmelse med menneskerettighederne, at
  1. Danmark kræver hormonel eller kønsskifteoperation som betingelse for godkendelse af kønsskifte,
  2. Danmark kun tillader selvvalgt fornavn efter godkendelse fra Sexologisk Klinik,
  3. Danmark kun tillader “X” i pas som kønsbetegnelse efter godkendelse fra Sexologisk Klinik,
  4. det danske CPR-system anvender kønsbestemte endetal i personnumrene,
  5. den danske lovgivning er upræcis ved ikke specifikt at anføre kønsidentitet som grund til, at der ikke må udøves diskrimination,
  6. det er forkert, at kønsidentitet i flere love er henført under enten seksuel orientering eller køn.
  7. Desuden indeholder skrivelsen et afsnit om problemer for børn af homoseksuelle forældre.

Det anbefales i skrivelsen, at Danmark retter op på de anførte forhold.

Herunder gengives skrivelsen i sin helhed.

Logo for Trans-Danmark og LGBT DanmarkSubmission to the United Nations Human Rights Council for its
Universal Periodic Review of Denmark

This information is submitted on behalf of

  • LGBT Denmark – The Danish National Organisation for Gay Men,Lesbians, Bisexuals and Transgendered Persons [1]
  • Trans-Danmark – Danish National Association of Transvestites and Transsexuals

in the framework of the Universal Periodic Review [2].

We note,

That the Yogyakarta Principles [3] identifies the right to non-discrimination regardless of gender identity and sexual orientation:
“Everyone has the right to recognition everywhere as a person before the law.
Persons of diverse sexual orientations and gender identities shall enjoy legal capacity in all aspects of life. Each person’s self-defined sexual orientation and gender identity is integral to their personality and is one of the most basic aspects of self-determination, dignity and freedom. No one shall be forced to undergo medical procedures, including sex reassignment surgery, sterilisation or hormonal therapy, as a requirement for legal recognition of their gender identity. […]” (Principle 3)

That the statement on human rights in regards to sexual orientation and gender identity in the UN General Assembly [4] was signed by 66 states including Denmark.

That Denmark has ratified the Convention on the Rights of the Child.

That Council of Europe Commissioner for Human Rights has criticized member countries [5] for insufficient procedures for legal recognition of preferred gender: “Despite ample case law from the European Court of Human Rights in favour of recognition, legal recognition remains a challenging process for many transgender persons in the Council of Europe member states”.

That the CEDAW committee similarly has recognized the rights and criticized the conditions for legal recognition of preferred gender [6].

Children of same-sex couples
Citizenship
We find it problematic that the gender of the parents determines, if a child gets Danish citizenship or not. If a foreign woman gives birth to a child in Denmark, then if her partner is a Danish man the child gets Danish citizenship but not if her partner is a Danish woman.
In the latter case the child can get Danish citizenship only by naturalisation.

The reason is that the legal status of children of heterosexual couples is determined in the Children’s Act whereas the parenthood of the co-parenthood in a same-sex couple is established by means of second-parent adoption, i.e. in the Adoption Act. Thus, although the recognition of parenting of same-sex couples has improved over the years there is still a significant distinction in family law between children of same-sex couples and other children.

We consider it not being in the best interests of the child, that its Danish citizenship is not recognized from the birth as for other children.

Non-discrimination
Furthermore there is a thorough lack of recognition of same-sex couples with children in the administrative practices in all areas concerning children, e.g. registration systems for pregnant women, registration forms for childbirth, and application forms for child care.

Ignoring the diversity of families with children results in discrimination of children of samesex
parents.

Recognition of gender identity
Legal recognition of gender identity
Denmark requires hormonal or surgical sex reassignment before legal recognition of gender identity is possible. This is not compatible with human rights provisions on recognition before the law.

Furthermore the access to choose ones name is restricted in regard to the gender the name specifies [7]. To get access to a name of the gender opposite to ones biological sex one has to submit to an assessment at Sexological Clinic, Rigshospitalet University Hospital, and only when diagnosed at the clinic (as transsexual or completely comparable to transsexual) a name change is possible.

The same rules apply for having an “X” as the gender designation in ones passport [8].

Right to privacy
All persons living in Denmark are registered in the Danish Civil Registration System. Each individual has an identification number, the cpr number. The number uniquely identifies a person, but at the same time it shows the date of birth and the gender: Even numbers for women, odd numbers for men. As the number is used throughout public administration and even private companies, this is a severe breach of the right to privacy in regard to gender identity. Furthermore the registration system actually contains information on gender separately. There is no justification for exposing the gender in the identification number [9].

Non-discrimination
It should be mentioned, that Danish law and administration suffer from lack of precision and consistency by not recognising gender identity as a ground for discrimination. Rather cases concerning gender identity are treated in scope of either sexual orientation or gender, which is wrong [10]. Considering that discrimination on grounds of gender identity is eminent [11] it is highly problematic it is not directly addressed in the legislation and administrative practice.

Recommendations
We recommend
That all necessary legislative, administrative and other measures are taken to ensure that no person is discriminated on the basis of gender identity or sexual orientation.

Specifically
That Denmark amends the Children’s Act to reflect the diversity of families and thus to ensure equal rights to all children born in Denmark.

That Denmark adjusts the laws regarding legal recognition of preferred gender to comply with recommendations from human rights bodies. This includes legal recognition of gender without sex reassignment, freedom to take a name of own choice regardless of gender indicated by the name, and freedom to decide to have an “X” as gender specification in the passport.

That Denmark ends the use of gender identifying person numbers.

That Denmark recognises gender identity as a ground for discrimination.

02-11-2010

LGBT Denmark
HC Seidelin
Chairperson
www.lgbt.dk

Trans-Danmark
Karin Astrup
President

Noter
  1. [Retur] LGBT Denmark is an NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations
  2. [Retur] Correspondence concerning this submission is to be addressed to Søren Laursen, sla@lgbt.dk, Postbox 1023, 1007 Copenhagen K
  3. [Retur] Yogyakarta Principles on the Application of International Human Rights Law in relation to Sexual Orientation and Gender Identity
    (http://www.yogyakartaprinciples.org/principles_en.htm)
  4. [Retur] UN General Assembly, Annex 2008, A/63/635
    (http://daccess-ods.un.org/access.nsf/Get?OpenAgent&DS=A/63/635&Lang=E)
  5. [Retur] Strasbourg, 29 July 2009, CommDH/IssuePaper(2009)2: Human Rights and Gender Identity, Issue Paper by Thomas Hammarberg, Council of Europe Commissioner for Human Rights (sec. 3.2)
    (https://wcd.coe.int/wcd/ViewDoc.jsp?id=1476365)
  6. [Retur] United Nations, Forty-fifth session, 18 January-5 February 2010, Concluding observations of the Committee on the Elimination of Discrimination against Women, The Netherlands
    (http://www2.ohchr.org/english/bodies/cedaw/docs/co/CEDAW-C-NLD-CO-5.pdf)
  7. [Retur] Name law, Law no. 524 of 24/06/2005, amended by Law no. 350 af 06/05/2009
  8. [Retur] Pasbekendtgørelse (executive order) no. 1003 of 06/10/2006, and no. 931 of 15/07/2010
  9. [Retur] See 2007-08 (II) B 65, annex 5 and 10, Parliamentary Decision on transgender rights (in Danish)
  10. [Retur] LGBT Denmark, The Little Green Book on LGBT
    (http://www.lgbt.dk/fileadmin/site/om_foreningen/TheLittleGreenBookOnLGBT.pdf)
  11. [Retur] Equal and Unequal, The living conditions and wellbeing of gay and lesbian people, bisexuals and transgenders in Denmark, CASA (http://casa-analyse.dk/files/rapporter-social-arbejdsmarked/2009/equal_and_unequal.pdf)

Fællesskrivelsen i pdf-format.

Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Non Governmental Organisation – NGO – er en særlig godkendelse fra FN til foreninger og organisationer og betyder, at de får konsultativ status og dermed direkte adgang til at udtale sig og påvirke beslutningsprocessen i FN.
    Den 11. december 2006 tildelte FN NGO status til LGBT Danmark.
    Ved at kunne sende bemærkninger direkte til FN sikres, at FN Human Rights bliver bekendt med foreningernes holdning.
    Foreninger og organisationer, der ikke har NGO status er henvist til at sende deres bemærkninger til Udenrigsministeriet. Der er imidlertid ikke sikkerhed for, at bemærkninger eller alle bemærkninger kommer med i den endelige skrivelse, som Danmark skal sende til FN Human Rights, idet denne højest må være på 20 sider.

Trans-Danmarks bidrag af 25. oktober 2010 fra til Danmarks rapport til FN’s Menneskerettighedsråd om menneskerettighederne i Danmark.

Vist 91 gange. Dateret den 25. oktober 2010 sendte Trans-Danmark den 1. november 2010 den herunder gengivne skrivelse til Udenrigsministeriet i anledning af, at Danmark den 2. maj 2011 skal til bedømmelse hos FN om Danmarks efterlevelse af menneskerettighederne i hvilken anledning Udenrigsministeriet har efterlyst bidrag fra foreninger, organisationer og andre interesserede aktører til at indsende konkrete bidrag og forslag til at forbedre forholdene.

Trans-Danmarks logo Udenrigsministeriet
jtmrstud@um.dk

Mandag, den 25. oktober 2010

Trans-Danmarks bidrag til Danmarks rapport til FN’s Menneskerettighedsråd om menneskerettighedssituationen i Danmark

For transkønnedes – transvestitters og transseksuelles – vedkommende er der en række punkter, hvor Danmark ikke lever op til ønskede og af internationalt anerkendte menneskerettighedseksperters anbefalede standarder.

  1. Kønsidentitet
    Kønsidentitet[1] nævnes ikke specifikt i danske love.[2] Der er en lang række love, hvor transkønnede faktuelt forkert og diskriminerende henføres under seksuel orientering og/eller ikke på tilstrækkelig præcis måde er nævnt.[3] Den såkaldte Kjole-Ole sag[4] fra 2006 viser med al tydelighed det forkerte i, at kønsidentitet ikke er medtaget i lovene.
    Yogyakarta principperne anfører i princip 3, at staterne bør tage alle nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og andre skridt for fuldt ud at respektere og juridisk anerkende enhver persons selvdefinerede kønsidentitet.[5] Norge er aktuelt i færd med at ændre deres lovgivning, så transkønnede specifikt nævnes i diskriminationslovgivningen.[6] Erklæring fremsat og drøftet den 18. december 2008 på FN’s generalforsamling om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet indeholder indirekte opfordring om at sikre, at alle love og administrative bestemmelser specifikt nævner og medtager kønsidentitet/transkønnethed.[7]

Ud over de påpegede forkerte og/eller manglende benævnelser af transkønnede er der flere områder, hvor Danmark ikke lever op til de ønskede menneskerettighedsstandarder.

  1. Juridisk kønsskifte
    Danmark tillader ikke juridisk kønsskifte – dvs. kønsskifte uden forudgående kønsskifteoperation.
    FN’s Committee on the Elimination of Discrimination against Women – udvalg til afskaffelse af diskrimination imod kvinder – kritiserede i sin rapport af 5. februar 2010[8] bl.a., at Holland kræver, at transkvinder steriliseres, for at de kan ændret deres fødselsattester – hvilket vil sige kritik af krav om stirilisation for anerkendelse af kønsskifte.
    Yogyakarta principperne anfører klart i princip 18, at ingen person må tvinges til at underkaste sig nogen form for medicinsk eller psykologisk behandling, procedure, testning, eller nægtes nogen medicinsk behandling på grundlag af pågældendes seksuelle orientering eller kønsidentitet.[9]
  2. Anke/klagemulighed
    Der er ingen mulighed for at klage over et afslag på tilladelse til kønsskifteoperation
    Sundhedsstyrelsen er den højeste sundhedsfaglige myndighed i Danmark. Det er samtidig Sundhedsstyrelsen, der som første og eneste instans tager stilling til, om en kønsskifteoperation kan bevilliges.
    Sagerne forelægges ganske vist for Retslægerådet, men det ændrer ikke noget ved, at der ikke er nogen klagemulighed.
    Som alle forvaltningsafgørelser kan et afslag selvfølgelig indbringes for domstolen, men det må siges at være illusorisk at forestille sig, at en sådan retssag kan vindes af den, der har fået afslag af landets højeste lægefaglige myndighed.
    Der er her tale om en alvorlig retssikkerhedsmæssig mangel, som en retsstat ikke kan være bekendt.
  3. Unge transkønnede
    Unge transkønnede dvs. fra før og i puperteten har reelt ingen behandlingsmulighed, idet kendskabet om transkønnethed generelt er lavt i sundhedssystemet og behandlingen af unge transkønnede totalt fraværende på Sexologisk Klinik.
  4. Fornavneændring
    1. Det er meget krænkende, at voksne, myndige mennesker ikke selv må bestemme, hvilket fornavn, de ønsker. Især for transkønnede, der lever i overensstemmelse med deres indre kønsidentitet, det vil sige som det modsatte køn i forhold til deres biologiske køn, er det meget krænkende, at de ikke frit må tage et fornavn, der kønsmæssigt er i overensstemmelse med deres ydre kønslige fremtoning. Der er ganske enkelt ingen rimelig grund til at lovregulere voksne, myndige personers ønske om fornavneskift.[10]
    2. Selv de nugældende regler, der i et vist omfang giver transkønnede mulighed for fornavneskift, gør det unødigt besværligt at få tilladelse til skift af fornavn. Det bør ikke være nødvendigt at skulle gennem en “godkendelsesprocedure” på Sexologisk Klinik.[11] Det er endvidere krænkende, at personer skal konfronteres med det psykiatriske system, når de på ingen måde har psykiske problemer, men alene ønsker et fornavn svarende til deres kønsidentitet.
      Fornavneskift bør, såfremt kravet om kønsbestemte fornavne ikke fjernes som anført under pkt. 1 herover, forenkles til, at tilladelsen kan gives efter ansøgning hos kommunen.
  5. Kønsbetegnelsen X i pas
    Det er det samme som med fornavneskift, der gør sig gældende, når en transkønnet ønsker kønsbetegnelsen X anført i sit pas.[12] Det bør være muligt i forbindelse med almindelig pasbestilling -fornyelse hos kommunen ved afkrydsning af skemaet at få anført X som kønsbetegnelse i passet.
    En sådan kønsmarkering i passet vil medvirke til at højne sikkerheden i lufthavne, men nok så vigtigt medvirke til, at den transkønnede ikke udsættes for ydmygende behandling i forbindelse med tjekinn og sikkerhedskontrol.
  6. Identitetskort for transkønnede
    Transkønnede udsættes jævnligt for ydmygende og nedværdigende situationer, når der ikke er overensstemmelse mellem deres ydre kønslige fremtoning og deres biologiske køn, hvilket kun forstærkes af, at deres legitimationer – sundhedskort, kørekort, pas mm. – udviser deres biologiske køn og identitet.
    Dette kan afhjælpes ved, at det offentlige efter anmodning udsteder et ekstra identitetskort med deres valgte køn og navn og et dertil vellignende billede.

Karin Astrup.
Formand.

Noter
  1. [Retur] Køn – kønsidentitet
    Ordet/begrebet “køn” er ikke et dækkende ord for de kønslige forhold – at opfatte kønnet som enten mandligt eller kvindeligt er utilstrækkeligt.
    Til belysning af kønnet skal følgende anføres:
    Det biologiske køn kommer til udtryk både på genetisk niveau via kønskromosomerne (som ikke kan ændres), og anatomisk via kroppens kønstegn (som kan ændres) mv.
    Det oplevede køn er det køn, den enkelte føler at have. De fleste af os har en klar opfattelse af, hvilket køn vi tilhører.
    Det udtrykte køn er enhver form for kønsmanifestation: Navn, påklædning, adfærd, kropslige kønsudtryk, f.eks. hår, mmm.
    Socialt køn er den kollektive forståelse af køn. Det er de normer og forståelser af køn, som opbygges i et samfund – det, at vi i en kultur anser nogle kønsudtryk for at være feminine, andre for at være maskuline. På den måde er det sociale køn resultatet af alle individers kommunikation om køn med hinanden.
    Transperson eller transkønnet (person) er en fællesbetegnelse for personer, der gennem sine kønsudtryk og/eller kønsidentitet afviger fra en binær kønsnorm eller fortolker sine biologiske køn på en ikke-konventionel måde.
  2. [Retur] Europarådets menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg anfører i sin rapport af 29. juni 2009 – Human Rights and Gender Identity – at kønsidentitet bør nævnes specifikt i lovgivningen.
  3. [Retur] Love, hvor der anvendes forkerte og diskriminerende betegnelser
    1. § 1. Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.
      Det er faktuelt forkert forkert og diskriminerende overfor transkønnede personer, at kønsidentitet i dag er inkluderet i “seksuel orientering”.
      Det ses tydeligt i den såkaldte Kjole-Ole sag, hvor en B&O forhandler fik en bøde på 3.000 kr. for ikke at ville betjene en transvestit.
      Transvestisme vedrører kønsidentitet og ikke seksuel orientering. Det er derfor både faktuelt forkert og diskriminerende at transkønnede, herunder Kjole-Ole i den anførte sag skal søge beskyttelsen mod diskrimination på grundlag af seksuel orientering.
      Kjole-Ole var ikke udsat for hverken sexchikane eller forskelsbehandling på grund af sin seksualitet, men på trund af sin transvestisme – sin kønsidentitet.
    2. Forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
      LBK nr. 1349 af 16. december 2008
      § 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
      Der bør tilføjes “kønsidentitet”, da det er både faktuelt forkert og diskriminerende, at transkønnede personer skal søge beskyttelsen mod diskrimination på grundlag af seksuel orientering.
    3. § 1. Ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås i denne lov, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling, navnlig under henvisning til graviditet eller til ægteskabelig eller familiemæssig stilling.
      Loven sikrer ligestilling mellem mænd og kvinder omkring arbejdsretlige forhold og indeholder bestemmelser om, at der ikke må udøves chikane – sexchikane.
      Loven er imidlertid upræcis i relation til transkønnede personer, idet de ikke er nævnt.
      I § 1 bør første del derfor ændres til:
      § 1. Ved ligebehandling forstås i denne lov, at der ikke må finde forskelsbehandling sted på grund af en persons køn, dennes egenopfattelse af sit køn eller det køn, som pågældende fremtræder som.
      Det er ordet “køn” som ønskes udvidet til den ovenfor nævnte beskrivelse, idet egenopfattelsen er central. Ligeberettigelsen i loven kommer derved entydigt til også at gælde for personer, der lever som det modsatte køn – transkønnede.
    4. Lige løn til mænd og kvinder
      Lovbekendtgørelse nr. 899 af 5. september 2008
      § 1. Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling.
      Loven sikrer ligestilling mellem mænd og kvinder omkring lønmæssige forhold, men.
      er imidlertid upræcis i relation til transkønnede personer, idet de ikke er nævnt.
      I § 1 bør første del derfor ændres til:
      § 1. Der må ikke på grund af en persons køn, dennes egenopfattelse af sit køn eller det køn, som pågældende fremtræder som finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling.
      Det er ordet “køn” som ønskes udvidet til den ovenfor nævnte beskrivelse, idet egenopfattelsen er central. Ligeberettigelsen i loven kommer derved entydigt til også at gælde for personer, der lever som det modsatte køn – transkønnede.
    5. Ligestilling af kvinder og mænd
      Lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. maj 2007
      § 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og sexchikane.
      Ordet “køn” indgår flere andre stedet i loven.
    6. Navneloven
      Lov nr. 524 af 24/06/2005 [b] I loven anvendes generelt ordet “transseksuel”, hvilket bør ændres til “personer med kønsidentitetsforstyrrelse”.
    7. Straffeloven
      Lovbekendtgørelse nr. 1034 af 29. oktober 2009 [c]
      10. kapitel Straffens fastsættelse
      § 81, stk. 1. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed,
      Pkt. 6) at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.
      27. kapitel Freds- og ærekrænkelser
      § 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
      Baggrundsmateriale fra Justitsministeriet om tidligere justitsminister, Brian Mikkelsens betegnelse af kønsidentitet som en seksuel orientering.
      Under Folketingets 1. behandling af beslutningsforslag B 50 om en styrket indsats mod hadforbrydelser betegnede tidligere justitsminister, Brian Mikkelsen den 26. januar 2010 kønsidentitet som værende en seksuel orientering og henviste senere til, at det fremgik af forarbejderne til Straffelovens § 266 b.
      Forslag til Lov om ændring af borgerlig straffelov, kriminallov for Grønland og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. (Forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering) (LFF 1986-1987.1.196)
      Af lovforslagets bemærkninger fremgår indledningsvis, at
      lovforslaget har til formål at udvide den eksisterende antidiskriminationslovgivning, der i forvejen omfatter race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse og tro, til også at omfatte seksuel orientering.
      Senere i bemærkningerne anføres:
      Også andre former for “seksuel orientering” end den homoseksuelle, f.eks. transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling. Heri ligger ikke, at ulovlige former for seksuel adfærd, som f.eks. seksuel omgang med personer under den seksuelle lavalder, anerkendes.
      Den anførte begrundelse fra daværende justitsminister, Brian Mikkelsen med henvisning til det herover refererede lovforslag skal følgende bemærkes.
      Lovforslaget er fra 1986-1987 og vedrører i ånd og ord alene ønsket om et forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering.
      Det fremgår tydeligt med ordene “f.eks. transvestisme”, at forfatteren af bemærkningerne ikke har haft kendskab, hvad transvestisme er. Dette kan begrundes og undskyldes med, at transvestisme og transseksualisme oprindeligt, da det blev lægeligt beskrevet blev henført som værende en seksuel variation. Dette er imidlertid ikke mere tilfældet, da al nutidig videnskab entydigt henfører transvestisme og transseksualisme til kønsidentitet. Der er dermed tale om forældet viden, hvorfor ministerens henvisningen ikke kan tillægges nogen værdi.
    8. Sundhedsloven
      Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010
      § 115. En person kan få tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.
      Når en person ønsker et kønsskifte, er det for at bringe så stor overensstemmelse som muligt mellem personens indre kønsidentitet og pågældendes krop.
      En persons kønsdrift har såvel som en persons seksuelle orientering ikke noget med kønsidentitet at gøre.
      Det er derfor faktuelt forkert at gøre en persons kønsdrift til en betingelse for tilladelse til kønsskifte.
      Derfor bør § 115 opdeles:
      § 115. En person kan få tilladelse til kastration, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.
      Stk. 2. En person kan få tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsidentitetsforstyrrelse medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.
      I stk. 1 er “med henblik på kønsskifte” fjernet og i stk. 2 er ordet “kønsdrift” ændret til “kønsidentitetsforstyrrelse”.
  4. [Retur] Kjole-Ole sagen
    I sagen havde en direktør, der samtidig var bestyrelsesmedlem i et aktieselskab, som drev en Bang & Olufsen- forretning, overtrådt lov om Forskelsbehandling på grund af race, køn, seksuelle orientering m.v. § 1, stk. 1, ved at have nægtet at betjene en mandlig transvestit, der indfandt sig i butikken iklædt kjole, på samme vilkår som andre, idet han oplyste prisen på en pladespiller til 10.000 kr. og bl.a. udtalte: “det er altså prisen, og så er du i øvrigt ikke velkommen i butikken, så længe du har det tøj på” og “hvis du går hjem og tager din mors tøj af, kan det være vi finder en bedre pris”. Direktøren har den 24. august 2007 vedtaget et bødeforlæg på 2.000 kr i anledning af overtrædelsen, og aktieselskabet har den 14. september 2007 vedtaget en bøde på 1.000 kr., jf. lovens § 3.
    Uagtet lovens titel “Lov om Forskelsbehandling på grund af race, køn, seksuelle orientering m.v.“, er der ikke i lovteksten nævnt noget om “m.v.”.
    Der blev udstedt bedeforlæg for overtrædelse af lovens § 1 og bødeforlægger blev betalt. § 1 omtaler specifikt “race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”. På grundlag af sagens omstændigheder må det konstateres, at det er “seksuel orientering”, der er retsgrundlaget for at udstede bødeforlægget.
    Som tidligere beskrevet, så har transvestisme intet med seksualitet at gøre – det har derimod med kønsidentitet at gøre. Det må dermed konstateres, at den danske lovgivning er mangelfuld ved ikke specifikt at nævne kønsidentitet, ligesom Kjole-Oles og dermed alle transkønnedes kønsidentitet lovgivningsmæssigt betragtes som noget seksuelt.
  5. [Retur] Yogyakarta principperne blev udarbejdet af 29 internationale menneskerettighedseksperter og offentliggjort den 26. marts 2007 i Geneve i forbindelse med FN’s Menneskerettighedsrådsmøde.
    PRINCIPLE 3. The Right to recognition before the law
    State shall: b) Take all necessary legislative, administrative and other measures to fully respect and legally recognise each persons self-defined gender identity;
    1. b) Tage alle nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og andre skridt for fuldt ud at respektere og juridisk anerkende enhver persons selvdefinerede kønsidentitet.
  6. [Retur] Nordisk Institutt for Kunnskap om Kjønn – NIKK – oplyste i en artikel den 22. september, at Norge i efteråret 2010 vil vedtage en ny diskriminationslov i hvilken transpersoner specifikt bliver nævnt.
  7. [Retur] Erklæring fremsat og drøftet den 18. december 2008 på FN’s generalforsamling om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet
    Pkt. 10. Vi opfordrer alle stater og relevante internationale menneskerettighedsorganisationer til at forpligte sig til at fremme og beskytte menneskerettighederne for alle personer, uanset seksuel orientering eller kønsidentitet.
    Deri ligger en indirekte opfordring om at sikre, at alle love og administrative bestemmelser specifikt nævner og medtager kønsidentitet/transkønnethed.
    Der mindes om, at erklæringen blev fremsat på vegne af 66 nationer fra fem kontinenter – heriblandt Danmark og de øvrige EU-lande.
  8. [Retur] FN’s Committee on the Elimination of Discrimination against Women kritiserede i sin rapport den 5. februar 2010 bl.a. Hollands krav om sterilisering af transkvinder og manglende betaling for transkvinders brystimplantater.
  9. [Retur] Yogyakarta principperne blev udarbejdet af 29 internationale menneskerettighedseksperter og offentliggjort den 26. marts 2007 i Geneve i forbindelse med FN’s Menneskerettighedsrådsmøde.
    PRINCIP 18. Beskyttelse mod umenneskelig medicinsk behandling
    Ingen person må tvinges til at underkaste sig nogen form for medicinsk eller psykologisk behandling, procedure, testning, eller nægtes nogen medicinsk behandling på grundlag af pågældendes seksuelle orientering eller kønsidentitet.
  10. [Retur] Navneloven
    Lov nr. 524 af 24/06/2005
    § 4. Et navn kan tages som efternavn, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
    Stk. 4. Et navn kan endvidere ikke tages i medfør af stk. 1, nr. 6, hvis det betegner det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.
    § 13, stk. 2. Et fornavn må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.
  11. [Retur] Navnebekendtgørelse
    Bekendtgørelse af 29. september 2009 nr. 923 om navne [d] Transseksuelle
    § 13. Til brug for vurderingen af, om der kan gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. Navnelovens § 4, stk. 4, § 7, stk. 2 og § 13, stk. 2, vurderer Rigshospitalets Sexologiske Klinik, om ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed.
    Stk. 2. Hvis vurderingen fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
  12. [Retur] Pasbekendtgørelse nr. 1003 af 6. oktober 2006 med senere ændringer.
    Ifølge bekendtgørelse nr. 931 af 15. juli 2010, som træder ikraft den 1. august 2010, sker der i § 5, stk. 5 – 6 en udvidelse af personkredsen, som kan få anført et X som kønsbetegnelse i deres pas fra at være personer, som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuel til også at omfatte personer, som ganske ligestillet hermed.
    Bekendtgørelse nr. 931 af 15. juli 2010 om ændring af Pasbekendtgørelsen.

Se skrivelsen i pdf-format.

Noter den 12. september 2013 af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. blev ændret den 8. juni 2011. Der er ikke ærdret vedrørende de forhold, som anføres i Trans-Danmarks skrivelse.
  2. [Retur] Navneloven blev ændret den 1. maj 2012. Der er ikke ærdret vedrørende de forhold, som anføres i Trans-Danmarks skrivelse.
  3. [Retur] Straffeloven blev ændret den 22. august 2013. Der er ikke ærdret vedrørende de forhold, som anføres i Trans-Danmarks skrivelse.
  4. [Retur] Navnebekendtgørelsen blev ændret den 18. juni 2013. Der er ikke ærdret vedrørende de forhold, som anføres i Trans-Danmarks skrivelse.

Danmark skal den 2. maj 2011 til bedømmelse hos FN om Danmarks efterlevelse af menneskerettighederne. (3. oktober 2010)

Vist 88 gange. Den universelle periodiske bedømmelse – Universal Periodic Review (UPR) er en mekanisme under FN’s Menneskerettighedsråd, hvor alle FN’s medlemsstater på lige fod skal rapportere om – og eksamineres i – den samlede menneskerettighedssituation i det pågældende land.
Danmark skal den 2. maj 2011 for første gang til bedømmelse. Bedømmelsen finder sted i FN’s Menneskerettighedsråd i Genève.

I forbindelse med den periodiske bedømmelse skal den danske regering udarbejde en national rapport på højst 20 sider om menneskerettighedssituationen i Danmark. Regeringen prioriterer udarbejdelsen af denne rapport højt og lægger op til en åben og bred høringsproces med alle interesserede parter, inkl. civilsamfundsorganisationer og privatpersoner.
Rapporten skal dække Danmarks generelle efterlevelse af hele menneskerettighedsspektret og skal bl.a. identificere resultater og udfordringer på menneskerettighedsområdet. Rapporten udarbejdes i samarbejde med andre relevante ministerier.
Interesserede aktører kan løbende indsende konkrete bidrag og forslag til at forbedre forholdene til jtmrstud@um.dk.

Tidslinien for den danske UPR proces
8. november 2010:
Sidste frist for indsendelse af bemærkninger til Udenrigsministeriet.
Efteråret 2010-marts 2011:
Høringsproces herunder oplysningskampagner om den nationale UPR rapport, som er udarbejdet af regeringen.
Sommer – november 2010:
Interessenter udarbejder individuelle eller fælles UPR rapporter.
2. maj 2011:
UPR bedømmelse af Danmark finder sted i arbejdsgruppen under FN’s Menneskerettighedsråd.
4. maj 2011:
Rapport om UPR bedømmelsen vedtages i arbejdsgruppen under FN’s Menneskerettighedsråd.
Ultimo 2011:
FN’s Menneskerettighedsråd vedtager endeligt UPR bedømmelsen af den danske rapport.
Ultimo 2011 – 2015:
Den danske regering planlægger og igangsætter initiativer, der sikrer, at UPR anbefalinger udmøntes evt. i samråd med relevante interessenter.
Civilsamfund, Institut for Menneskerettigheder, specialister etc. søger dialog med regeringen om samarbejde omkring udmøntningen af UPR anbefalingerne.
Civilsamfund, Institut for Menneskerettigheder, specialister etc. monitorerer udmøntningen af UPR-anbefalingerne.
2014 – 2015:
Høringsproces herunder oplysningskampagner om den anden nationale UPR rapport udarbejdet af regeringen.
2015:
Anden UPR bedømmelse af Danmark finder sted i arbejdsgruppen under Rådet og på baggrund af implementeringen af anbefalinger fra den første UPR bedømmelse af Danmark.

Introduktion til den universielle periodiske bedømmelse udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder.
Fakta om den universielle periodiske bedømmelse på FN’s hjemmeside. Engelsksproget.
Officiel hjemmeside for den universielle periodiske bedømmelse – Universal Periodic Review (UPR).