R 9. Ligestillingsministerens redegørelse den 28. februar 2017 om perspektiv- og handlingsplan 2017.

Vist 0 gange.
Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2017

Redegørelse/Perspektiv- og
handlingsplan 2017

Titel Redegørelse/Perspektiv-
og handlingsplan 2017
Udfærdiget og
udgivet af
Minister for ligestilling og
Udenrigsministeriet
Udgivet 28. februar 2017
Antal sider 24
Sprog Dansk
ISBN-13 Trykt 978-87-7195-006-9
ISBN-13 Elektronisk 978-87-7195-007-6

Ligestillingsminister, Karen Ellemann (V) anmeldte den 28. februar 2017 sin redegørelse om perspektiv- og handlingsplan 2017 til Folketinget. Den er planlangt til debat den 28. marts 2017.

Herunder gengives:
Uddrag af redegørelsen
(herunder afsnittet “Fremme LGBTI-personers deltagelse i samfundet”
Omtale af debatten i Folketinget onsdag den 29. marts 2017
(herunder videoklip og link til debatten hos TV fra Folketinget)

* * *
Uddrag af redegørelsen

Redegørelse af 28/2 17 om perspektiv- og handlingsplan 2017. (Redegørelse nr. R 9).
Ministeren for ligestilling (Karen Ellemann):

FORORD: LIGESTILLING BETYDER LIGE MULIGHEDER FOR ALLE
Ligestilling betyder, at vi skal værne om – og forsvare – den enkeltes ret til at udtrykke sig, og til at udfolde sig frit. At ethvert menneske frit bestemmer over egen krop og eget liv.
Ligestilling betyder, at alle – uanset køn, seksualitet eller kønsidentitet skal have frihed til at være, den de er. At vi skal respektere hinanden og den enkeltes valg.
[…]

1. RETTIGHEDER OG FRIHED FOR DEN ENKELTE
Alle i det danske samfund har ret til at bestemme over egen krop og liv og frihed til at bestemme sin partner. Vold, menneskehandel, sexisme, negativ social kontrol og diskrimination skal bekæmpes, så den enkeltes frihedsrettigheder og mulighed for at udfolde sig ikke begrænses.
[…]

Fremme LGBTI-personers deltagelse i samfundet
Friheden til at vælge sin partner og leve åbent med sin seksuelle orientering og kønsidentitet er en grundlæggende frihedsrettighed i Danmark.

Danmark har som det første land i verden besluttet, at transkønnethed ikke skal betragtes som en psykisk sygdom.
Danmark er også et af de lande i Europa, hvor færrest oplever diskrimination eller chikane på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. I 2016 blev Danmark placeret på en fjerdeplads i ILGA Europes såkaldte Rainbow map, som rangerer lande efter LGBTI-personers [1] levevilkår.

Men der er stadig problemer med diskrimination og manglende accept af LGBTI-personer både i Danmark og internationalt. Udfordringerne starter allerede i skolealderen, hvor undersøgelser viser, det er almindeligt, at elever oplever negative kommentarer eller lignende over for skolekammerater, der opfattes som LGBT. Og alt for mange danskere med LGBT-baggrund har skjult sin seksuelle orientering eller kønsidentitet, da de gik i skole.

Der er derfor brug for at fortsætte arbejdet med at fremme lige muligheder og frihed for den enkelte uafhængigt af seksuel orientering og kønsidentitet.

Fakta
FRA (2014) EU LGBT Survey
[…]

Indsatser:
[…] Styrke fokus på LGBTI-personer i uddannelsessystemet: I forsommeren 2016 tilsluttede undervisningsministeren sig UNESCO’s »Call for Action« om LGBTI-personer i uddannelsessystemet, som der følges op på.

Opbakning til Happy Copenhagen i 2021: Regeringen vil gennem en støtteerklæring bakke op om Happy Copenhagens arbejde med at tiltrække Eurogames og WorldPride til København i 2021. Samtidig vil kulturministeren og ligestillingsministeren gå i dialog med fx Spillerforeningen, Danmarks Idrætsforbund og Dansk Boldspil Union for at undersøge, hvordan de kan bidrage til at fremme åbenhed og tolerance over for LGBTI-personer i idræt og sport.
[…]

2. BEDRE UDNYTTELSE AF RESSOURCER OG TALENTER
[…] Fremme ligestilling for børn og unge i dagtilbud og uddannelse
Alle uanset køn skal have lige muligheder for at udfolde sine potentialer og udleve sine drømme. Der skal være plads til at være pige og dreng på forskellige måder, og børn skal have rollemodeller af begge køn at spejle sig i både i dagtilbud og uddannelsessystemet.

Der eksisterer i dag mange indgroede bevidste og ubevidste normer om køn, som præger bl.a. læreres, pædagogers og forældres møde med og tilgang til børn og unge. Forestillinger og forventninger til piger og drenge skal ikke stå i vejen for det enkelte barns frie valg og udfoldelsesmuligheder.
[…]

* * *
Noter
  1. [Retur] ILGA Europe undersøgelse og FRA’s survey omfatter alene LGBT personer, hvorfor der ikke anvendes betegnelsen LGBTI, når der henvises til disse.

* * *
Folketingets journal vedrørende redegørelse R 9 om perspektiv- og handlingsplan 2017.
Redegørelse R 9 om perspektiv- og handlingsplan 2017 i Folketingstidende G i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende redegørelsen som Ligestillingsudvalgets bilag 44 – Alm. del 2016-17.
Redegørelsen som Ligestillingsudvalgets bilag 44 – Alm. del 2016-17 – i pdf-format.

* * *
Omtale af debatten i Folketinget onsdag den 29. marts 2017

Debatten startede kl. 1723 og sluttede kl. 2038.
Selv om redegørelsen indeholder et særskilt afsnit om LGBTI-personer, så fyldte LGBTI-personers forhold kun ganske lidt i debatten. Ja reelt var der ikke debat om disse forhold – det var begrænset til enkelte korte udtalelser.

Jakob Engel-Schmidt, Venstres ligestillingsordfører kom med den længste udtalelse:
Kampen for ligestilling er selvfølgelig ikke givet. Det er vores privilegie heller ikke. Det er noget, vi hele tiden skal kampe for. Vi skal hele tiden sørge for, at mænd og kvinder, folk af transkøn har lige muligeder, man skal have lov at være den, man er, ligegyldig hvordan man ser ud, hvilken religion man har, hvordan man går klædt, hvilket køn man vælger og så videre og så videre.

Pernille Skipper, Enhedslisten nævnte ordet “kønsidentiet” i en opremsning af flere punkter.
May-Britt Kattrup, Liberal Alliance nævnte “LGBT-personer” i forbifarten.
Carolina Magdalene Maier, Alternativet nævnte, at transmænd skal kunne godkendes som far.
Trine Torp, SF nævnte “kønsidentiet” i en opremsning af flere punkter.
Sundhedsminister, Karen Ellemann, Venstre udtalte, at alle have lige ret til at udtrykke sig uanset køn eller kønsidentiet.

* * *
Tidligere redegørelser
R 10. Redegørelse den 25. februar 2016 om perspektiv- og handlingsplan for 2016.
Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2015.

Åbent samråd den 10. februar 2017 om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Vist 0 gange. Udenrigsudvalget har kaldt udenrigsministeren og justitsministeren i samråd om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Samrådet er åbent for alle og finder sted fredag den 10. februar 2017 kl. 10.00 i vær. 2-080.

Under henvisning til regeringsgrundlaget, hvoraf det fremgår, at ”Regeringen ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde og overholde de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig”, og at der er ”behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention” er udenrigsministeren og justitsministeren blevet bedt om at redegøre for, om regeringen vil tage andre initiativer end afholdelse af en ekspertkonference om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for at foretage et kritisk eftersyn af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkningsstil.

Derudover ønsker udvalget svar på, om ministrene har identificeret udfordringer med andre konventioner, som Danmark har tiltrådt, Udvalget vil i givet fald gerne vide, hvilke initiativer ministrene agter at tage i den anledning.

Samrådsspørgsmål I [1] er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S).

Tilmelding til samrådet er nødvendig.

Tilmelding:
Amalie Andresen
Udvalgsassistent
Tlf.: 33373618
E-mail: amalie.andresen@ft.dk

* * *
Folketingets journal vedrørende omtalen af det åbne samråd.

* * *
Gæster må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen i Rigsdagsgården for adgang til Christiansborg på grund af sikkerhedstjek.

  1. [Retur] Samrådsspørgsmål I
    URU, Alm. del 2016/2017 samrådsspørgsmål I.

    Samrådsspm., om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, til udenrigsministeren og justitsministeren
    Dokumentdato: 07-12-2016

    Samrådsspørgsmålets ordlyd:
    Det fremgår af regeringsgrundlaget, at ”Regeringen ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde og overholde de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig”. Det fremgår videre, at der er ”behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention”.
    • Vil ministeren redegøre for, om regeringen vil tage andre initiativer end afholdelse af en ekspertkonference om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i forhold til at foretage et kritisk eftersyn af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkningsstil?
    • Og har ministeren identificeret udfordringer med andre konventioner, som Danmark har tiltrådt, i forhold til, at Danmark ikke kan varetage egne interesser bedst muligt, og at konventionen beskytter de forkerte? Og såfremt dette er tilfældet, hvilke initiativer agter ministeren at tage i den anledning?

    Spørger:
    Nick Hækkerup (S)

    Minister:
    Udenrigsministeren, Justitsministeren

    * * *
    Folketingets journal vedr. samrådsspørgsmålet.
    Samrådsspørgsmålet i pdf-format hos Folketinget.

Regeringsgrundlaget af 27. november 2016 for den nye regering om seksuel overbevisning og kønsidentitet.

Vist 0 gange.
Regeringsgrundlaget af 27. november 2016

Regeringsgrundlaget af 27. november 2016

På et pressemøde søndag den 27. november 2016 kl. 1500 oplyste statsminister, Lars Løkke Rasmussen (Venstre) sammen med Anders Samuelsen (Liberal Alliance) og Søren Pape Poulsen (Det Konservative Folkeparti), at de sammen danner en ny regering til afsløning af Venstres et-parti-regering. Regeringen bliver præsenteret mandag den 28. november 2016.
Under pressemødet blev de tre partiers regeringsgrundlag “FOR ET FRIERE, RIGERE OG MERE TRYGT DANMARK” offentliggjort.

I afsnittet “LIGESTILLING – Kapitel 25” står der nederst på side 82 og øverst på side 83:
Friheden til at vælge sin partner og til at leve åbent om sin seksuelle overbevisning og kønsidentitet er grundlæggende i det danske samfund. Regeringen vil fortsætte arbejdet med at fremme lige muligheder og frihed for den enkelte uafhængigt af seksualitet og kønsidentitet.

* * *
Regeringsgrundlaget af 27. november 2016 i sin helhed hos Statsministeriet i pdf-format.

Ellen Trane Nørbys orientering den 8. juli 2016 til Ligestillingsudvalget (Bilag 84) om EPSCO-rådsmødets erklæring om LGBTI-personers rettigheder.

Vist 0 gange. Børne-, undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby, Venstre sendte den 8. juli 2016 en orientering til Ligestillingsudvalget (LIU) – Alm. del 2015-16: Bilag 84 – om, at EPSCO-rådsmødet den 16. juni 2016 i enighed havde vedtaget en konklusion som svar på Europa-KommissionensListe over tiltag til fremme af LGBTI lighed” af 7. december 2015 og tre tilhørende erklæringer fra henholdsvis 1) Danmark, Sverige, Belgien og Østrig, 2) Polen og 3) Ungarn.

Herunder gengives ministerens orientering.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Ministeren

08-07-2016

Kønsligestilling og LGBTI-personers rettigheder
Jeg sender hermed til udvalgets orientering rådskonklusioner om kønsligestilling og LGBTI-personers rettigheder, som blev vedtaget på EPSCO-rådsmødet den 16. juni 2016 samt tre erklæringer om LGBTI-personers rettigheder, som blev fremsat på rådsmødet.

Udkast til rådskonklusioner om kønsligestilling og LGBTI-personers rettigheder blev behandlet første gang på EPSCO-rådsmødet i marts i år, hvor der ikke kunne opnås tilslutning i Rådet, da en enkelt medlemsstat mente, at rådskonklusionerne gik for langt i forhold til LGBTI-personers rettigheder. Efterfølgende blev der indsat en række ændringsforslag i rådskonklusionerne om LGBTI-rettigheder med henblik på at kunne samle enighed i Rådet.

Den 10. juni 2016 fremlagde jeg EPSCO-rådsmødets dagsordenspunkter om ligestilling for Europaudvalget [1]. Udvalget bakkede op om regeringen også i forhold til at støtte rådskonklusioner om LGBTI-rettigheder, men delte samtidig regeringens bekymring for, om der kom for mange forbehold ind i rådskonklusionerne.

Det lykkedes at nå til enighed på EPSCO-rådsmødet den 16. juni om rådskonklusioner om både kønsligestilling og LGBTI-rettigheder. De endelige rådskonklusioner var dog mindre ambitiøse, end regeringen havde håbet. Regeringen valgte derfor sammen med Sverige, Belgien og Østrig at fremsætte en erklæring om, at vi gerne havde set, at rådskonklusionerne var mere ambitiøse. På rådsmødet tilsluttede Luxembourg, Malta, Grækenland og Portugal sig også denne erklæring. Også Polen og Ungarn fremsatte erklæringer, som gik i den modsatte retning [2].

Jeg mener, at det er et fremskridt for LGBTI-personer i hele EU, at EPSCO-rådet nu har vedtaget de første rådskonklusioner nogen sinde om LGBTI-rettigheder. Jeg håber, at det bliver ét af flere skridt henimod et mere intensivt europæisk samarbejde om at fremme LGBTI-personers ligestilling og menneskerettigheder.

Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby

* * *
Folketingets journal vedrørende orienteringen og de tilhørende vedtagelser og erklæringer.
Orienteringen fra Ellen Trane Nørby i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Europaudvalgets dagsorden den 10. juni 2016.
    Rådsmøde nr. 3474 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 16.-17. juni 2016
    1. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering – Fremskridtsrapport
    Dagsordenen hos Folketinget.
  2. [Retur] EPSCO’s rådskonklusion og tilhørende erklæringer om LGBTI-rettigheder gengives særskilt her i Vidensbanken.

Diagnosekoden DF651, transvestisk fetichisme deaktiveres den 1. juli 2016 meddelte sundhedsministeren den 22. juni 2016. SUU bilag 574.

Vist 0 gange. Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde meddelte den 22. juni 2016 – SUU, Alm. del bilag 574 – til Sundheds- og ældreudvalget som opfølgning på besvarelsen af spgsm. 10 under beslutningsforslag B 7, at diagnosekoden DF651, Transvestisk fetichisme i Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS) bliver deaktiveret den 1. juli 2016.

Ministerens meddelelse gengives herunder.

Sundheds- og ældreministeren
22. juni 2016

Folketingets Sundheds- og ældreudvalg

Vedr. deaktivering af diagnosekoden for transvestisk fetichisme

I besvarelsen af SUU B 7 nr. 10 meddelte jeg Sundheds- og ældreudvalget, at jeg var åben for at deaktivere diagnosekoden for transvestisk fetichisme, såfremt denne ikke længere var klinisk relevant.

Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen har på baggrund af konsultation med Dansk Psykiatrisk Selskab, Børne- og Unge-psykiatrisk selskab i Danmark og Region Hovedstadens Psykiatri konkluderet, at koden ikke længere findere anvendelse og derfor kan deaktiveres.

Diagnosekoden for transvestisk fetichisme vil følgelig blive deaktiveret den 1. juli 2016 i forbindelse med Sundhedsdatastyrelsens kvartalsvise opdatering af Sygehusvæsenets Klassifikationssystem.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. meddelelsen.
Meddelelsen i pdf-format hos Folketinget.

Danmark tilslutter sig Call For Action. Meddelelse den 16. juni 2016 fra Børne- undervisnings- og ligestillingsministeriet.

Vist 0 gange. Børne- undervisnings- og ligestillingsministeriet meddelte den 16. juni 2016, at Danmark tilslutter sig ministrenes opfordring “Call For Action” den 18. maj 2016 under UNESCO’s møde til handling for en inkluderende og retfærdig uddannelse uden diskrimination og vold.

Meddelelsen gengives herunder.
16. juni 2016.

Erklæring mod vold og mobning på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet.

Danmark tilslutter sig den kreds af lande i UNESCO og i FN-systemet, der klart siger fra over for vold og diskrimination af børn og unge i skolen på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet.

Vold og diskrimination af børn og unge på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet er et udbredt og globalt problem. En ny rapport fra UNESCO dokumenterer, at 60 procent af LGBTI-elever (lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede) globalt oplever fordomme og diskrimination i skolen. Rapporten peger på, at problemet også gør sig gældende i lande, som Danmark sammenligner sig med.

Som opfølgning på rapporten har ministre fra 29 lande tilsluttet sig en international erklæring ”Call For Action”, der er et opråb til handling for LGBTI-elever og -studerende i uddannelsessystemet. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby har besluttet, at Danmark fredag den 17. juni 2016 officielt tilslutter sig erklæringen. Samme dag mødes ministeren med den russiske aktivistgruppe Pussy Riot til en uformel drøftelse om LGBTI-rettigheder på Folkemødet på Bornholm.

”Det kan have store konsekvenser for unges trivsel og fremtid, hvis deres rettigheder krænkes på et tidspunkt i livet, der i forvejen er præget af usikkerhed og søgen efter identitet. Danmark er på mange måder foregangsland, når det gælder LGBTI-rettigheder, og det skal vi blive ved med at være. Over hele verden oplever LGBTI-elever vold og diskrimination i uddannelsessystemet. Vi skal stå sammen om at kræve handling og sige fra over for dem, der opildner til had mod LGBTI-personer. Det er vi på mest tragiske vis blevet mindet om med weekendens forfærdelige terrorangreb i Orlando,” siger Ellen Trane Nørby.

Erklæringen “Call For Action by Ministers – Inclusive and equitable education for all learners in an environment free from discrimination and violence” opfordrer blandt andet til, at landene monitorerer vold og mobning i skoler, at de udvikler politikker til forebyggelse og håndtering af vold og diskrimination, både nationalt, lokalt og på skolerne, og at de udvikler undervisningsmiljøer med fokus på inklusion og trivsel for alle.

Minister Ellen Trane Nørby har i juni måned sat et arbejde i gang, der skal forebygge og bekæmpe mobning af enhver slags på skolerne. – også af LGBTI-elever. Arbejdet vil munde ud i en aktionsplan med anbefalinger til stat, kommune og institutioner og skoler om, hvordan de kan forebygge og bekæmpe mobning.

* * *
Meddelelsen hos Børne- undervisnings- og ligestillingsministeriet.

Kompensation til kastrerede i fbm. kønsskifte indføres ikke i Danmark. 5. juli 2016.

Vist 0 gange. Den danske regering har ikke umiddelbart planer om at følge den svenske regering ved at give mulighed for kompensation til transpersoner, der frem til indførelse af det juridiske kønsskifte i 2014 blev kastreret i forbindelse med deres kønsskifte.
Dette meddelte sundheds- og ældreminister Sophie Løhde den 5. juli 2016 til LGBT Danmark som svar på LGBT Danmarks forespørgsel derom den 2. maj 2016.

Herunder gengives først LGBT Danmarks henvendelse til ministeren og derefter ministerens svar.

LGBT Danmarks skrivelse

LGBT Danmark

LGBT Danmark

Mandag 2. maj 2016

Sundheds- og ældreminister
Sophie Løhde sum@sum.dk

Vedr.: Om regeringen vil følge den svenske regerings initiativ og give mulighed for kompensation til transpersoner, der blev kastreret i forbindelse med deres kønsskifte

Kære Sophie Løhde
Den svenske regering har den 27. april 2016 besluttet at give transpersoner mulighed for at søge kompensation for, som betingelse for et juridisk kønsskifte, at skulle undergå sterilisation.

Før indførelsen af juridiske kønsskifte i 2014, var situationen herhjemme tilsvarende – ja faktisk værre. Transpersoner måtte udstå vidtrækkende, indgribende og irreversible indgreb (herunder kastration) for at kunne opnå juridisk kønsskifte.

Det er Landsforeningens opfattelse, at der her er tale om et overgreb, et unødvendigt og vilkårligt indgreb i de berørte transpersoners privatliv og familieliv.

Vi henleder opmærksomheden på Justitsministeriets udtalelse i rapporten af 27. februar 2014 fra arbejdsgruppen om juridisk kønsskifte:

Det er Justitsministeriets vurdering, at det ikke kan udelukkes, at Danmark vil blive dømt for overtrædelse af EMRK (artikel 8 om retten til selvbestemmelse og privatliv) ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, både hvis den nuværende ordning med krav om kastration fastholdes, og hvis der indføres en ny ordning med krav om hormonbehandling (med eller uden et tillægskrav om sterilisation)”.

På den baggrund skal LGBT Danmark spørge, om den danske regering har planer om at følge den svenske regering ved at give mulighed for kompensation til transpersoner, der frem til indførelse af det juridiske kønsskifte i 2014 blev kastreret?

Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Søren Laursen
Forperson
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson linda@lgbt.dk

* * *
Sundheds- og ældreminister Sophie Løhdes svar

Sundheds- og ældreministeren
5. juli 2016

Til LGBT Danmark

Tak for jeres brev fra den 2. maj 2016, hvor I spørger, om den danske regering har planer om at følge den svenske regering ved at give mulighed for kompensation til transkønnede, der i forbindelse med juridisk kønsskifte har undergået sterilisation.

Accept og anerkendelse af transkønnede i det danske samfund er af stor vigtighed.
Og forbedringen af transkønnedes forhold i Danmark er et område, som jeg og regeringen kontinuerligt arbejder på. Senest med beslutningen om at flytte diagnosekoden for transkønnede fra overskrifter som ”personlighedsforstyrrelse” og ”kønsidentitetsforstyrrelse” til en placering, som ikke opleves utidssvarende eller diskriminerende.

Jeg sætter stor pris, at I bidrager med information om, hvilke initiativer vore nabolande foretager på området.

Fra dansk side vil vi naturligvis følge udviklingen og implementeringen af den svenske kompensationsordning, som jeg kan forstå er planlagt til at træde i kraft i juli 2018.

Regeringen har dog ikke umiddelbart planer om at indføre en tilsvarende kompensationsordning.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Henvendelsen fra LGBT Danmark i pdf-format.
Svaret fra Sundheds- og ældreministeren i pdf-format.

R 10. Redegørelse den 25. februar 2016 om perspektiv- og handlingsplan for 2016.

Vist 0 gange. Børne-, undervisnings- og ligestillingsminister, Ellen Trane Nørby (V) afgav den 25. februar 2016 en redegørelse – R 10, Samling: 2015-16 – om perspektiv- og handlingsplan for 2016.
Herunder gengives ministerens forord og enkelte dele af redegørelsen.

Der er forhandling om redegørelsen den 29. marts 2016.

* * *
Minister for børn, undervisning og ligestilling (V):

1. Forord: Ligestilling giver frihed og muligheder for den enkelte
Kvinder og mænds lige muligheder for at deltage og udfolde deres potentialer og talenter er en af de grundsten, vi bygger det danske samfund på. Det gælder i skolerne, på arbejdsmarkedet, i den politiske debat og en række andre steder.
Ligestilling giver frihed for den enkelte til at vælge sin egen livsvej og ikke mindst frihed fra at blive diskrimineret på grund af sit køn.

Når vi i disse år oplever en stor tilstrømning af flygtninge og indvandrere, er det derfor helt centralt, at der tidligt oplyses om ligestilling, rettigheder og kvinder og mænds lige værd. At piger på lige fod med drenge kan gå til sport efter skole, at far sagtens kan gå hjemme med børnene, at kvinderne er på arbejdsmarkedet, og at det ikke er acceptabelt at slå sin kone eller sine børn. Alle i det danske samfund har ret til at udfolde sig frit.

Menneskehandel krænker den enkeltes ret til at bestemme over egen krop og eget liv. Bagmændene er kyniske. De opererer på tværs af landegrænser og tjener ikke mindst penge på at sælge kvinder til prostitution. Det vil vi ikke acceptere.
Bagmændene skal retsforfølges og ofrene hjælpes videre i livet. Derfor har regeringen styrket indsatsen til bekæmpelse af menneskehandel.

Vold i familien, forfølgelse og stalking er en del af livet for alt for mange mennesker. Både mænd og kvinder rammes, men det går særlig hårdt ud over kvinder. Det kan have alvorlige konsekvenser for ofret selv, men også for de børn, der vokser op med volden tæt inde på livet. Alle har ret til et liv fri for vold og forfølgelse.

Hadytringer og sexisme kan begrænse den enkeltes muligheder for frit at deltage i samfundet og den offentlige debat.
Angsten for sexistiske angreb, kommentarer og andre former for chikane rettet mod ens køn kan afholde især kvinder og piger fra aktivt at engagere sig offentligt og fra at bevæge sig rundt blandt andet i nattelivet. Hverdagssexisme og hadytringer udfordrer retten til frit at deltage i samfundet. Der er behov for at sætte fokus på en mere respektfuld adfærd i det offentlige rum og på internettet.

Ligestillingens centrale placering i vores dagtilbud og uddannelsessystem er en af årsagerne til, at vores samfund er blandt de mest ligestillede i verden. Derfor er der også netop her gode muligheder for at fremme ligestillingen yderligere.

Ligestilling som grundlæggende og bærende værdi skal derfor gennemsyre den hverdag, vores børn møder i dagtilbud, på skoler og i uddannelsesinstitutioner.Samtidig skal der tages hånd om de uhensigtsmæssige forskelle, der er mellem piger og drenge, når det gælder trivsel, faglige præstationer og uddannelsesvalg. Pigerne kæmper ofte med selvværds- og identitetsproblemer, mens drengenes problemer i højere grad omhandler faglighed og motivation. Uddannelsessystemet skal favne begge køn, så både drenge som piger får de bedst mulige vilkår for at lære, trives og udvikle sig.

Et samfund, hvor drenge og piger har lige muligheder, handler ikke om, at alle skal være ens, men derimod om at alles talenter og potentialer kommer i spil. Unges valg af uddannelse er stadig meget kønsopdelt. Det er ikke i sig selv et problem. Men det er et problem, hvis det er udtryk for, at de unge begrænses i at vælge uddannelse fra hele paletten. Forældre, lærere og vejledere skal i højere grad udfordre de unge på deres valg af uddannelse og støtte dem, som vil bryde de vante mønstre. I dag kræver det i høj grad sin mand at blive vuggestuepædagog og sin kvinde at blive mekaniker. På sigt vil et mindre kønsopdelt uddannelsesvalg også få betydning for det kønsopdelte arbejdsmarked, lønforskelle og kønsbalancen i ledelse i virksomheder og organisationer.

Sammen med vores nordiske naboer bliver vi anset som pionerer, når det kommer til ligestilling. Det giver os en vigtig rolle at gå foran internationalt. Derfor er jeg stolt over, at vi har to internationale begivenheder på dansk jord i 2016.
Nemlig Women Deliver, som er verdens største konference om kvinders rettigheder og sundhed, og IDAHO Forum, der sætter fokus på blandt andre homoseksuelles rettigheder og vilkår.

Vi skal blive ved med at værne om og fremme ligestilling nationalt og internationalt. ligestilling er grundlæggende for vores samfund og demokrati og en forudsætning for den enkeltes frihed og muligheder.

God læselyst.
[…] (Side 2).
3. Rettigheder og frihed for den enkelte
Ligestilling og retten til at bestemme over egen krop og liv er grundlæggende i det danske samfund. Alle skal kunne deltage i samfundet og udfolde sig frit uden at blive udsat for menneskehandel, vold, stalking, sexisme, social kontrol eller diskrimination.
[…] (Side 10 undet afsnittet: 5. Global ligestillingsindsats).
Aktiv dansk indsats i Europa for LGBTI-personers deltagelse i samfundet
Friheden til at vælge sin partner og til at leve åbent om sin seksuelle overbevisning og kønsidentitet er en grundlæggende ret.

I mange lande, også i Europa, oplever homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner og interkønnede (LGBTI-personer) begrænsninger af deres rettigheder, frihed og muligheder til aktivt at deltage i samfundet. Det kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte, der i fx sociale sammenhænge eller på arbejdspladsen ikke kan være eller ikke tør være åben om sin seksuelle orientering eller kønsidentitet af frygt for diskrimination, udstødelse eller vold.

Danmark vil derfor bidrage til internationalt at styrke LGBTI-personers deltagelse på arbejdsmarkedet og den sociale accept i samfundet generelt.

Fakta om LGBT-personers* samfundsdeltagelse

* Undersøgelserne beskæftiger sig udelukkende med gruppen af homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner.

FRA – Fundamental Rights Agency (2013) EU LGBT survey – European Union lesbian, gay, bisexual and transgender survey, Workplace Pride (2013) LGBT at Work: An Economic Case for Europe

[…] (Side 11).
Fokus på LGBTI-personerIDAHO Forum i København: Danmark er den 10.-12. maj vært for den årlige europæiske konference IDAHO Forum om homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner og interkønnedes rettigheder. På konferencen samles ministre og embedsmænd fra en lang række europæiske lande, EU-institutioner, menneskerettighedsorganisationer, civilsamfund, virksomheder og andre centrale aktører for at drøfte centrale problemstillinger for LGBTI-personer i samfundet og styrke samarbejdet landene imellem. Overskriften for IDAHO Forum 2016 er “Building Bridges and Alliances”, og der sættes fokus på arbejdsmarkedet og social accept.

* * *
Folketingets journal vedrørende redegørelsen.
Redegørelsen i sin helhed i Folketingstidende G.

Patientombuddet og Sundhedsstyrelsens tilsynsenheder samles i en ny styrelse: Styrelsen for Patientsikkerhed. 1. oktober 2015.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreministeriet udsendte den 1. oktober 2015 en pressemeddelse, hvoraf det fremgår, at det i august i år blev besluttet, at der under Sundheds- og Ældreministeriet skal etableres en ny styrelse: Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsen – der skabes ved en sammenlægning af Patientombuddet og Sundhedsstyrelsens tilsynsenheder og kommer til at have ca. 300 medarbejdere – får hovedadresse i København, men der bliver etableret en stor afdeling i Aarhus.

Udflytningen af afdelingen sker som led i regeringens plan om at flytte en række statslige arbejdspladser ud i landet.

Afdelingen i Aarhus skal behandle klager fra patienter, og det vil sige, at det primært er opgaver fra det nuværende Patientombud, der fremover vil ligge i Aarhus.
Det forventes, at den nye afdeling vil være en realitet ved årsskiftet.

* * *
Pressemeddelelsen i sin helhed hos Sundheds- og Ældreministeriet.

LGBT Danmarks skrev den 13. september 2015 til sundheds- og ældreministeren om den manglende behandlingsgarranti for kønsskifteoperation. Svar den 4. november 2015.

Vist 0 gange. LGBT Danmark skrev den 13. september 2015 til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde om den manglende behandlingsgaranti for kønsskifteoperation og spurgte, om hun ville ændre derpå.

Herunder gengives først LGBT Danmarks skrivelse og derefter ministerens svar.
LGBT Danmarks skrivelse af 13. september 2015 til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde

LGBT Danmark

LGBT Danmark

Søndag den 13. september 2015.

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde
sum@sum.dk

Vedrørende den manglende behandlingsgaranti for kønsskifteoperation.
LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner har erfaret, at begrebet ”kønsskifteoperation” i ”Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.” i sundhedsvæsnet fortolkes således, at det dækker alle former for behandling af transkønnede. Vi kan ikke forestille os, at fortolkningen er i overensstemmelse med de folkevalgtes intentioner.

Begrebet ”kønsskifteoperation” anvendes om en række forskellige kønskorrigerende operationer f.eks. fjernelse af bryster hos transmænd eller ændring af de primære kønskarakteristika.
Transkønnede, der er godkendt til ”kønsskifteoperationer”, må pænt vente på, at der kommer et afbud på den afdeling, som skal forestå operationen. Den uvished, som den ukendte operationsdato medfører, er svært belastende for den transkønnede.

Der foretages 5 til 10 ”kønsskifteoperationer” i Danmark årligt, og det vil næppe påvirke sundhedsvæsnet ressourcer nævneværdigt, at give de transkønnede samme rettigheder, som den øvrige befolkning.

Transmænd (kvinde til mand) kan ansøge Sundhedsstyrelsen om operation i Belgien. Ordningen er etableret som følge af erkendelsen af, at der er for få patienter til, at den nødvendige ekspertise kan opnås i Danmark.
I perioden 1978 til 2008 er der foretaget 58 mand til kvindekønsskifteoperationer” i Danmark, hvilket vi anser for værende utilstrækkeligt til, at der kan opnås den nødvendige ekspertise.

Spørgsmål
Vi anmoder venligst ministeren om en præcisering af, hvordan begrebet ”kønsskifteoperation” skal fortolkes.

Vil ministeren fjerne begrebet ”kønsskifteoperation” fra § 21 i ”Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.”, således at transkønnede også er omfattet af ventetidsgarantien?

Vil ministeren sikre, at transkvinder (mand til kvinde) også får mulighed for ”kønsskifteoperationer” i udlandet?

Venlig hilsen
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson

* * *
Sundheds- og ældreminister Sophie Løhdes svar af 4. november 2015 til LGBT Danmark

4. november 2015

LGBT Danmark
Att. Linda Thor Pedersen

Sendt via e-mail: linda@lgbt.dk

Kære Linda Thor Pedersen

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde har bedt mig takke for og besvare LGBT Danmarks henvendelse af 13. september 2015.

Jeg kan bekræfte, at bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. i § 21 fastsætter, at bl.a. retten til udvidet frit sygehusvalg ikke omfatter henvisning til kønsskifteoperation.

Baggrunden herfor er beskrevet i bemærkningerne til det lovforslag, som blev præsenteret for Folketinget i 2002 og dannede grundlaget for lov nr. 143 af 25. marts 2002 om ændring af lov om sygehusvæsenet, der indførte et såkaldt udvidet frit sygehusvalg. Det er således anført, at “(d)et er endvidere tanken at afgrænse ordningen, så den ikke omfatter en række behandlingsformer, hvor en ventetid på over 2 måneder i almindelighed ikke kan anses for et problem, der bør prioriteres. Det gælder f.eks. kosmetiske operationer i det omfang, de finder sted i det offentlige sundhedsvæsen, barnløshedsbehandling, sterilisation, kønsskifteoperationer m.m., (…)”.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at begrebet “kønsskifteoperation” fortolkes bredt, hvorfor det således også dækker eksempelvis fjernelse af bryster hos transmænd eller ændring af de primære kønskarakteristika, som du selv nævner.

I forhold til dit spørgsmål om behandling i udlandet kan det oplyses, at transkønnede under særlige omstændigheder kan tilbydes kønsmodificerende kirurgisk behandling (kønsskifteoperation) i udlandet.

Efter den nævnte bekendtgørelses § 25 har den region, som patienten bor i, mulighed for at kunne henvise til behandling i udlandet uden Sundhedsstyrelsens godkendelse. Det fremgår således af bestemmelsen, at et regionsråd kan tilbyde patienter henvisning til behandling i udlandet. Bestemmelsen gør det med andre ord muligt for regionsrådet at henvise til behandling i udlandet, men den udløser ikke en rettighed for patienten.

Et regionsråd skal derimod efter bekendtgørelsens § 26 tilbyde en patient henvisning til udlandet, hvis patienten er indstillet til en nødvendig behandling, der ikke kan ydes på et dansk sygehus. En sådan indstilling skal udfærdiges af højeste indenlandske specialkundskab på området og godkendes af Sundhedsstyrelsen.

Bekendtgørelsens § 26 indeholder således en forpligtelse for regionen – og dermed en rettighed for patienten.

Efter sundhedslovens § 208 godkender Sundhedsstyrelsen specialfunktioner på sygehusene. Efter den gældende specialevejledning er plastikkirurgisk afdeling på Rigshospitalet godkendt til at varetage den højtspecialiserede funktion “kønsskifteoperation“. Rigshospitalets plastikkirurgiske afdeling kan derfor varetage kønsmodificerende kirurgisk behandling fra mand til kvinde.

Sundhedsstyrelsen kan derfor kun efter § 26 godkende en kønsskifteoperation i udlandet, hvis der foreligger en indstilling fra overlægen ved plastikkirurgisk afdeling på Rigshospitalet, der ud fra en konkret lægefaglig vurdering indstiller patienten til et konkret behandlingstilbud på en navngiven sygehusafdeling i udlandet, og hvis dette behandlingstilbud ikke kan tilbydes i Danmark.

Jeg beklager, at svaret har været længe undervejs.

Med venlig hilsen
Kirstine F. Hindsberger

* * *
Skrivelsen fra LGBT Danmark i pdf-format.
Svaret fra sundheds- og ældreminister Sophie Løhde i pdf-format.

Udredningsretten er en tom patientrettighed udtalte sundhedsminister, Sophie Løhde i en pressemeddelelse den 11. september 2015.

Vist 0 gange.

Sundhedsminister, Sophie Løhde kaldte den 11. september 2015 i en pressemeddelelse den nuværende udredningsret for en “skuffelse” og en “tom patientrettighed”.

Udredningsretten, som populært også kaldes udredningsgarantien gælder for alle, som henvises til udredning på et sygehus. Det gælder også transpersoner, som henvises til Sexologisk Klinik.
Sexologisk Klinik har ifølge sundhedsloven pligt til at lave en udredning inden for 30 dage. Det sker ikke. Det tager måneder, ja i nogle tilfælde år. Det er der også taget højde for i sundhedsloven.
Af § 82 b, stk. 2 i sundhedsloven fremgår det, at såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned skal der inden for samme måned udarbejdes en plan for det videre udredningsforløb. Det kaldes populært for udredningsgarantien.

Derfor vil det være glædeligt, hvis ministerens udtalelse “Vi skal styrke patienternes rettigheder i sundhedsvæsnet. De skal have en reel ret til hurtig udredning, og de skal have mulighed for at vælge ventetid fra. Regeringen vil derfor sikre, at patienterne får udvidede valgmuligheder, hvis de offentlige sygehuse ikke har kapacitet til at udrede og behandle dem inden for 30 dage” også kommer til at gælde for transpersoner.

Pressemeddelelsen i sin helhed
Kun 57 procent af de patienter, som i 2. kvartal 2015 blev henvist til et sygehus for at få klarhed over, hvad de fejler, blev udredt inden for 30 dage. Det får Sundhedsminister Sophie Løhde til at kalde den nuværende udredningsret for en “skuffelse” og en “tom patientrettighed”.

Udredningsretten, der giver patienter ret til at blive udredt inden for 30 dage efter henvisning til et sygehus, blev indført i 2013.

Nye tal fra Statens Serum Institut viser imidlertid, at kun 57 procent af patienterne blev udredt inden for tidsfristen i 2. kvartal 2015. Det er den laveste procentandel, der hidtil er målt, og det udløser skarp kritik fra sundhedsminister Sophie Løhde:

“Her to år efter udredningsretten blev indført, er det kun lidt over halvdelen af patienterne, som får en diagnose til tiden. Uanset hvordan man vender og drejer tallene, er det skuffende. Jeg er i hvert fald ikke imponeret over regionernes indsats, og jeg mener godt, vi kan konkludere, at udredningsretten ikke virker godt nok. Som den er skruet sammen i dag, er det en tom patientrettighed”, siger sundhedsministeren og uddyber:

“Udredningsretten blev af den tidligere regering præsenteret som om, den var en kæmpe gave til patienterne. Men sandheden er, at den ikke giver patienterne ret til andet end at klage til Patientombuddet, hvis regionerne ikke overholder tidsfristen. Patienterne kan jo ikke selv vælge at blive udredt på private sygehuse og klinikker, hvis ventetiden er for lang på de offentlige sygehuse, og der ikke er lægefaglige grunde til at forlænge udredningsforløbet.”

Og ministeren er klar til at tage konsekvensen og ændre reglerne på området, så patienterne får ret til hurtig udredning og behandling:

“Vi skal styrke patienternes rettigheder i sundhedsvæsnet. De skal have en reel ret til hurtig udredning, og de skal have mulighed for at vælge ventetid fra. Regeringen vil derfor sikre, at patienterne får udvidede valgmuligheder, hvis de offentlige sygehuse ikke har kapacitet til at udrede og behandle dem inden for 30 dage”.

Tallene viser samtidig, at mange af de patienter, som det ikke er muligt at udrede inden for 30 dage, ikke rettidigt får udleveret en plan for deres videre udredningsforløb.

I 2. kvartal 2015 var det således ca. 68 pct. af de udleverede forløbsplaner, der blev givet til tiden. Til sammenligning har det tidligere været 87 pct., som har fået en udredningsplan rettidigt.

Fakta: Så mange patienter udredes til tiden
Udredningsretten trådte i kraft 1. september 2013.

Med udredningsretten har alle patienter, der henvises til et sygehus, ret til at blive udredt inden for 30 dage. Hvis det ikke er muligt at stille en diagnose inden for tidsfristen, skal patienten have en plan for den videre udredning.

Udredningsretten er siden 2. kvartal 2014 blevet monitoreret, og de seneste fem kvartaler er mellem 57 og 65 pct. af udredningsforløbene blevet afsluttet inden for 30 dage:
  • 2. kvartal 2015: 57 pct. – ca. 96.000 udredningsforløb
  • 1. kvartal 2015: 60 pct. – ca. 83.000 udredningsforløb
  • 4. kvartal 2014: 63 pct. – ca. 88.500 udredningsforløb
  • 3. kvartal: 2014: 60 pct. – ca. 72.300 udredningsforløb
  • 2. kvartal 2014: 65 pct. – ca. 52.700 udredningsforløb

Yderligere oplysninger:
Særlig rådgiver Alexandra Kaarsen, tlf.: 22798274.
Pressechef Thomas Bille Winkel, tlf.: 40919878.

* * *
Pressemeddelelsen hos Sundheds- og Ældreministeriet.
Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 2. kvartal 2015 i pdf-format hos Sundheds- og Ældreministeriet.

Aktstk. 158 af 27. august 2015. For 2015 er der afsat 2,4 millioner kr. og for hvert af årene 2016, 2017 og 2018 er der afsat 3, 3 millioner kr. til udredning og behandling af transkønnede.

Vist 0 gange. Af aktstykke 158 af 27. august 2015 side 15 under “Bilag 1 – Sundhed. Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse” fremgår, at der til “Vejledning nr. 10353 af 19. december 2014 om udredning og behandling af transkønnede” for 2015 blev afsat 2,4 millioner kr., og for hvert af årene 2016, 2017 og 2018 blev der afsat 3, 3 millioner kr.

Claus Hjort Frederiksen fremsatte den 27. august 2015 et aktstykket – Aktstk. 158. Folketingsår: 2014-15 – om tilskud til regionerne til finansiering af sundhedsområdet, der blev tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 3. september 2015. Enhedslistens medlem af udvalget stemte imod.

* * *
Folketingets journal vedrørende aktstykket.
Aktstykket i Folketingstidende E.

Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2015

Vist 0 gange.
Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2015

Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2015

Titel Redegørelse/Perspektiv-
og handlingsplan 2015
Udgivet af Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold,
Udgivet 26. februar 2015
Sprog Dansk
Antal sider 28

Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen (RV) fremlagde den 26. februar 2015 ministeriets redegørelse om perspektiv- og handlingsplan 2015 for Folketinget – Redegørelse R 10 – Samling: 2014-15, der i forbindelse hermed havde forhandling om den.

Herunder gengives de enkelte passager fra redegørelsen, som vedrører LGBT forhold.
(Sideangivelserne refererer til udgivelsen. Tallene i parentes refererer til gengivelsen i Folketingstidende).

Forord – side 5 (1).
Forord: Ligestilling er lige mulighed for deltagelse i samfundet!
I år er det 100 år siden, danske kvinder fik stemmeret og mulighed for at deltage demokratisk og aktivt i at forme vores land. I dag er næsten 40 pct. af medlemmerne i Folketinget kvinder. Vi er nået langt med ligestillingen mellem kvinder og mænd. Internationalt er Danmark blandt de lande, der ligger helt i top, når det gælder ligestilling. Men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage – tværtimod. Vi skal blive ved med at debattere, udvikle og fremme ligestilling.
For ligestilling kommer ikke af sig selv. Det er ikke en fast tilstand, som vi kan tage for givet. Det handler i bund og grund om hele tiden at skabe de bedst mulige rammer for, at kvinder og mænd kan udfolde deres potentiale og deltage i samfundet. Ligestilling er en værdi, som vi skal værne om.
Det bliver vi husket på i disse år, hvor de grundlæggende frihedsrettigheder som ytringsfrihed, ligestilling og demokrati er under pres rundt om i verden.

Side 9 (2)
Ligestilling som en basal ret
Retten til at bestemme over egen krop og liv og retten til at ytre sig og deltage i samfundet – uanset om man er kvinde eller mand – er helt grundlæggende i det danske samfund. Det udgør en central del af fundamentet for, at den enkelte kan leve det liv, hun eller han ønsker og kan tage aktivt del i vores samfund. Ingen bør opleve at blive begrænset af chikane, hadforbrydelser, vold, menneskehandel, social kontrol eller diskrimination.
[…] Også hadforbrydelser kan være motiveret af ofrets køn, ligesom hadforbrydelser kan være rettet mod bl.a. homoseksuelle og etniske minoriteter. Regeringen har igangsat en kortlægning af hadforbrydelser generelt, som skal give et mere præcist overblik over hadforbrydelsers omfang og karakter.

Side 11 (4)
Undersøgelse af levevilkår for nydanske LGBT-personer:
Der offentliggøres medio 2015 en undersøgelse af levevilkårene for nydanske homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner. Alle skal kunne leve et liv i åbenhed og i overensstemmelse med deres seksuelle orientering. Regeringen vil følge op på undersøgelsen og videreformidle resultaterne til relevante aktører.

Side 22 (9)
[…] Ligestilling og retten til at bestemme over eget liv og egen krop er en del af de danske værdier, også når det gælder lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede (LGBT-personer). I en lang række lande – både globalt og i EU – er der et potentiale for at forbedre vilkårene for LGBT-personer. En EU-rapport fra 2014 viser, at 47 pct. af europæiske LGBT-personer har oplevet diskrimination eller chikane på grund af deres seksualitet inden for det seneste år. Derfor er Danmark med i gruppen af europæiske lande, der arbejder for at fremme LGBT-rettigheder i Europa. [48 (45)] […] [48 (45)]: FRA (European Union Agency for Fundamental Rights) (2014): EU LGBT Survey – European Union lesbian, gay, bisexual and transgender survey
[…]

Side 23 (9)
Værtsskab for den europæiske fejring af den internationale dag imod homofobi i 2016:
Danmark vil i 2016 være europæisk vært for den internationale dag (»IDAHO-dagen«), der sætter fokus på undertrykkelse af LGBT-personers rettigheder. Værtsskabet omfatter bl.a. en konference for europæiske ministre, embedsmænd mfl. og skal bidrage til at fremme LGBT-personers ret til at leve deres liv frit i EU-landene. Planlægningen indledes i 2015.

* * *
Redegørelsen i pdf-format.
Omtale af redegørelsen hos Børne,- Ligestillings-, Integrations- og Socialministeriet, hvor den også kan hentes i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende redegørelsen og Folketingets forhandling af den.
Redegørelsen i Folketingstidende G i pdf-format.

Betænkning nr. 1546 af 15. august 2014 om inkorporering m.v. inden for menneskeretsområdet.

Vist 0 gange.
Betænkning nr. 1546

Betænkning nr. 1546

Titel Betænkning nr. 1546 af 15. august 2014
om inkorporering m.v.
inden for menneskeretsområdet.
Forfatter Udvalget om inkorporering mv. inden for
menneskeretsområdet,
der bestod af
16
personer med
højesteretsdommer
Hanne Schmidt som formand
Udgivet af Justitsministeriet
Udgivet 15. august 2014
Antal sider 527
Sprog Dansk
ISBN-13 978-87-92760-75-3
ISBN-13 978-87-92760-76-0 (e-udgave)

Den 21. december 2012 nedsatte regeringen udvalget om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet (Menneskeretsudvalget).
Udvalget skulle gennemgå og beskrive hvilke konventioner, Danmark har tilsluttet sig (inkorporeret i dansk lovgivning) på menneskerettighedsområdet, og komme med anbefaling om, hvilke konventioner Danmark yderligere burde tilslutte sig (inkorporere i dansk lovgivning).

Seks medlemmer af udvalget anbefaler, at Danmark inkorporerer:
* FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder,
* FN’s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination,
* FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,
* FN’s konvention om barnets rettigheder,
* FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder og
* FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.

De seks medlemmer af udvalget har også anbefalet, at Danmark tiltræder den 12. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Herunder gengives uddrag af indholdsfortegnelsens kapiteloverskrifter og i enkelte kapitler også dets underpunkter.

Indholdsfortegnelse Side
Kapitel 1. Indledning 1
1. Udvalgets kommissorium 1
2. Udvalgets sammensætning 3
3. Udvalgets arbejde 4
4. Resumé af betænkningen 4
Kapitel 2. Tidligere overvejelser og udviklingen siden betænkning nr. 1407/2001 21
Kapitel 3. Gennemførelse og anvendelse af internationale konventioner mv. 32
Kapitel 4. Danske domstoles anvendelse af internationale konventioner om menneskerettigheder 46
1. Indledning 46
2. Danske domstoles anvendelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention 47
3. Danske domstoles anvendelse af andre konventioner om menneskerettigheder siden 2001 50
  3.1. FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder 51
  3.2. FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder 56
  3.3. FN’s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination 57
  3.4. FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf 59
  3.5. FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder 60
  3.6. FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap 61
  3.7. FN’s konvention om barnets rettigheder 62
  3.8. Andre internationale konventioner 75
Kapitel 5. Menneskerettighedskonventionernes status i andre lande 79
1. Indledning 79
2. De enkelte lande 79
  2.1. Finland 80
  2.2. Frankrig 81
  2.3. Island 82
  2.4. Nederlandene 83
  2.5. Norge 84
  2.6. Storbritannien 87
  2.7. Sverige 88
  2.8. Tyskland 89
  2.9. Østrig 90
3. Udvalgets bemærkninger 91
Kapitel 6. Hensyn der bør indgå ved vurderingen af, om en konvention skal inkorporeres i dansk ret 94
Kapitel 7. Hvilke konventioner bør inkorporeres 112
1. Indledning 112
2. FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder 112
3. FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder 129
4. FN’s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination 148
5. FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf 175
6. FN’s konvention om barnets rettigheder 192
7. FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder 218
8. FN’s handicapkonvention 242
9. Udvalgets overvejelser og konklusion 255
Kapitel 8. Den individuelle klageadgang til FN’s komitéer 268
Kapitel 9. Den 12. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention 304
1. Indledning 304
2. Den 12. tillægsprotokol 304
  2.1. Forbuddets indhold og rækkevidde 305
  2.2. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols anvendelse af den 12. tillægsprotokol 307
  2.3. Erfaringer fra andre lande 316
3. Diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 320
4. Diskriminationsforbuddet i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder 322
  4.1. Danske domstoles anvendelse af Charterets diskriminationsforbud 324
  4.2. EU-Domstolens praksis vedrørende Charterets diskriminationsforbud 325
  4.3. Erfaringer fra andre lande med Charterets diskriminationsforbud 327
5. Diskriminationsforbuddet i artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder 328
  5.1. FN’s Menneskerettighedskomités praksis vedrørende forbuddet mod diskrimination i artikel 26 329
6. Retlige konsekvenser af en tiltrædelse 333
7. Hensyn der bør indgå ved vurderingen af, om Danmark bør tiltræde den 12. tillægsprotokol 334
  7.1. Styrkelse af borgernes retsstilling 335
  7.2. Internationale opfordringer og signalværdi 336
  7.3. Samspillet mellem lovgivningsmagten og domstolene 337
  7.4. Indholdet og rækkevidden af diskriminationsforbuddet 338
8. Sammenfatning og argumenter for og imod en tiltrædelse af den 12. tillægsprotokol 340
9. Udvalgets anbefalinger 341
Kapitel 10. Økonomiske konsekvenser 346
Kapitel 11. Lovudkast med bemærkninger 356
  1. Lovudkast 356
  2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 360
Bilag 363
1. Bekendtgørelse nr. 30 af 29. marts 1976 af international konvention af 16. december
1966 om borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende valgfri protokol (Lovtidende C)
363
2. Bekendtgørelse nr. 5 af 14. januar 1976 af international konvention af 16. december
1966 om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
389
3. Bekendtgørelse nr. 55 af 4. august 1972 af international konvention af 21. december
1965 om afskaffelse af alle former for racediskrimination (Lovtidende C)
399
4. Bekendtgørelse nr. 88 af 23. oktober 1998 af konvention af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf 412
5. Bekendtgørelse nr. 6. af 16. januar 1992 af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder 438
6. Bekendtgørelse nr. 83 af 9. september 1983 af konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder 472
7. Bekendtgørelse nr. 35 af 15. september 2009 af FN-konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap 484
8. Protokol nr. 12 til Konventionen for beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder (uofficiel oversættelse) 511

* * *
Betænkningen i pdf-format hos Justitsministeriet.
Betænkningen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende betænkningen hos Retsudvalget den 15. august 2014 – REU, Alm. del 2013-14 – bilag 341 den 15. august 2014 – REU, Alm. del 2013-14 – bilag 341.
Folketingets journal vedrørende betænkningen hos Retsudvalget den 10. november 2014 – REU, Alm. del 2014-15 – bilag 53 – med høringssvar.
Folketingets journal vedrørende betænkningen hos Socialudvalget den 15. august 2014 – SOU, Alm. del 2013-14 – bilag 340.
Folketingets journal vedrørende betænkningen hos Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 15. august 2014 – UUI, Alm. del 2013-14 – bilag 124.

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget drøfter møde med Sundhedsstyrelsen og Sexologisk Klinik vedr. transkønnedes rettigheder den 22. januar 2013.

Vist 8 gange. Af dagsordenen for møde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget tirsdag den 22. januar 2013 kl. 1400 er pkt.:

  1. Drøftelse af møde med Sundhedsstyrelsen og Sexologisk Klinik vedr. transkønnedes rettigheder.

* * *
Dagsordenen på Folketingets hjemmeside.

Regeringsgrundlaget af 3. oktober 2011 for den nye regering vedrørende ligestilling, seksuel orientering, kønsskifte og etnisk ligestilling.

Vist 95 gange.
Regeringsgrundlag af 3. oktober 2011

Regeringsgrundlag af 3. oktober 2011

Regeringsgrundlaget af 3. oktober 2011 for den nye regering vedrørende ligestilling, seksuel orientering, kønsskifte og etnisk ligestilling.

Den nye regering, der blev præsenteret den 3. oktober 2011, og som består af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radeikale Venstre, offentliggjorde deres regeringsgrundlag under overskriften “Et Danmark, der står sammen”.

I afsnittet underafsnittet “Seksuel ligestilling” i afsnittet “Ligestilling og mangfoldighed” omtales transkønnede indirekte under begrebet “andre grupper” i teksten:
Regeringen vil styrke indsatsen med at registrere, opklare og forebygge
hate-crimes mod homoseksuelle og andre grupper.

I samme afsnit omtales anføres følgende om kønsskifte:
Regeringen vil undersøge reglerne om kønskorrigerende behandling, herunder mulighederne for at foretage juridisk kønsskifte uden krav om kirurgiske indgreb.

* * *
Regeringsgrundlaget side 65 og 66 gengives herunder.
Ligestilling og mangfoldighed
Gør Danmark stærkt
Det danske samfund bygger på, at alle mennesker er både lige og forskellige. Ingen mennesker er ens. Men alle mennesker er lige meget værd. Mangfoldighed giver nye ideer og nye løsninger. Mangfoldighed skaber trygge rammer for kreativitet og dialog.

Regeringen ønsker at fremme et Danmark, hvor mennesker bliver bedømt på, hvad de gør og ikke, hvordan de ser ud, eller hvor de kommer fra.

Regeringen ønsker at fremme et Danmark, hvor den enkeltes muligheder og rettigheder udvides og ikke indskrænkes.

Et mangfoldigt Danmark er et moderne Danmark.

Derfor vil regeringen sikre lige muligheder og lige rettigheder for alle danske borgere.
Diskrimination af enhver form er uacceptabelt, uanset om det sker på baggrund af køn, seksuel orientering, etnicitet, religion eller handikap.

Derfor vil regeringen tage skridt til at ratificere tillægsprotokollen til FNs handicapkonvention og give Ligebehandlingsnævnet mulighed for at tage sager op af egen drift.

Ligestilling mellem mænd og kvinder
Danmark er et af de lande i verden, hvor kvinderne har den højeste erhvervsfrekvens. Uden kvinderne på arbejdsmarkedet ville vores velstand være markant mindre.

Sammenlignet med andre lande har Danmark opnået en forholdsvis høj grad af ligestilling.
Men desværre er det gået den forkerte vej de seneste år. Og der er langt fra fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i det danske samfund, når det handler om løn og indflydelse.
Danmark har et meget kønsopdelt arbejdsmarked. Det skaber ligestillingsmæssige udfordringer.

Regeringen vil indlede en dialog med erhvervslivet med henblik på at sikre flere kvindelige medlemmer af bestyrelserne for de børsnoterede virksomheder, og herunder vurdere forslag om kvoter på baggrund af køn.

Regeringen vil øremærke op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden.

Regeringen vil undersøge mulighederne for at udbygge kønsopdelt lønstatistik.

Regeringen vil etablere en barselsfond for selvstændige.

Regeringen vil sikre at frivilligt enlige mødre sidestilles med andre enlige forsørgere i forhold til blandt andet det særlige børnetilskud.

Regeringen vil gennemføre en helhedsindsats for udsatte drenge, som i dag har en markant større frafald og deraf følgende lavere uddannelsesgrad end piger. Indsatsen skal blandt andet omfatte diskrimination på baggrund af køn og etnicitet i forbindelse med praktikpladser.

Danmark skal være et land, hvor piger og drenge, kvinder og mænd reelt har lige muligheder.

Seksuel ligestilling
Regeringen vil give alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken – uanset deres seksuelle orientering. Regeringen vil derfor fjerne forbuddet mod vielser af homoseksuelle i folkekirken og i øvrigt undersøge yderligere tiltag i retningen af en kønsneutral ægteskabslovgivning.

Regeringen vil styrke indsatsen med at registrere, opklare og forebygge hate-crimes mod homoseksuelle og andre grupper.
Regeringen vil sikre at medmødre til børn undfanget ved kunstig befrugtning omfattes af børneloven på lige fod med fædre.

Regeringen vil undersøge reglerne om kønskorrigerende behandling, herunder mulighederne for at foretage juridisk kønsskifte uden krav om kirurgiske indgreb.

Etnisk ligestilling
Diskrimination og social udstødning af nydanskere er uacceptabelt og en selvstændig barriere for integration. Derfor vil regeringen oprette en national antidiskriminationsenhed.

Enheden skal kortlægge omfanget og typerne af diskrimination på arbejdsmarkedet og i samfundslivet Enheden skal endvidere gennemføre offentligt finansierede antidiskrimineringskampagner, koordinere tværkommunale tiltag imod diskrimination og understøtte virksomheder, der ønsker at bekæmpe diskrimination på arbejdspladsen.

* * *
Regeringsgrundlaget i sin helhed på Statsministeriets hjemmeside i pdf-format.

Folkekirken og registreret partnerskab. Rapport afleveret til kirkeministeren den 15. september 2010.

Vist 14 gange.
Folkekirken og registreret partnerskab

Folkekirken og registreret partnerskab

Rapporten, der er på 67 sider, blev afleveret af udvalget til kirkeminister, Birthe Rønn Hornbech den 15. september 2011.

Pkt. 2 i rapporten – Sammenfatning af udvalgets overvejelser og anbefalinger – er udgivet som selvstændigt dokument.

Udvalget har haft 12 medlemmer, som alle har været personligt udpeget. Ved sammensætningen af udvalget har det været tilstræbt, at medlemmerne tilsammen skulle repræsentere de forskellige synspunkter, som findes i folkekirken.

Udvalget har haft følgende sammensætning:
Formand:
Biskop Peter Skov-Jakobsen, Københavns Stift
Øvrige medlemmer:
Generalsekretær, pastor Jens Ole Christensen, Hillerød
Fhv. højskoleforstander Erling Christiansen, Farum
Biskop Kresten Drejergaard, Fyens Stift
Fhv. formand for Folketinget Christian Mejdahl, Oudrup, Løgstør
Sognepræst Lisbet Kjær Müller, Frederiksberg
Dyrlæge Susanne Møller, Vejleby, Rødby
Sognepræst Claus Thomas Nielsen, Stauning
Professor, dr. theol. Kirsten Busch Nielsen, Farum
Biskop Karsten Nissen, Viborg Stift
Fhv. universitetslektor Inge Lise Pedersen, Frederiksberg
Ph.d.-studerende, pastor Benedicte Hammer Præstholm, Beder.
I sekretariatet har deltaget:
Kontorchef Pernille Esdahl
Chefkonsulent Marjun Egholm
Informationskonsulent Jørgen Engmark.

Udvalgets kommissorium
  1. Skal ægteskabsindstiftelsen fortsat foregå i folkekirken, eller skal alle samliv indgås for den borgerlige øvrighed, hvorefter der er mulighed for en kirkelig velsignelse, og hvilket ritual skal kunne anvendes ved en sådan kirkelig handling?
  2. Under hvilke former skal også det registrerede partnerskab kunne indgås i folkekirken, således at to personer af samme køn har samme mulighed som ægtepar for at indgå deres samliv ifølge et kirkeligt ritual, og hvilket ritual skal kunne anvendes?
  3. Hvordan sikrer man, at præster, som af samvittighedsgrunde ikke kan medvirke ved indgåelse af registreret partnerskab i kirken, har frihed til at sige nej hertil?

Rapportens indholdsfortegnelse
1 Indledning
  1.1 Kommissorium
  1.2 Udvalgets sammensætning
  1.3 Udvalgets arbejde
2 Sammenfatning af udvalgets overvejelser og anbefalinger
  2.1 Skal ægteskab fortsat kunne indgås i folkekirken?
  2.2 Under hvilke former skal partnerskab kunne indgås i folkekirken?
    2.2.1 Overvejelser om ægteskab og partnerskab
    2.2.2 Kirkelig velsignelse af partnerskab?
    2.2.3 Indgåelse af partnerskab i kirken?
  2.3 Ritualer for velsignelse og indgåelse af partnerskab
    2.3.1 Ritual for velsignelse af partnerskab
    2.3.2 Ritual for indgåelse af partnerskab
    2.3.3 Ritualers placering i ritualbogen
  2.4 Frihedsrettigheder
    2.4.1 Fritagelse af præster
    2.4.2 Eventuel fritagelse af andre end præster
    2.4.3 Eventuelt alternativt gejstligt tilsyn
3 Skal ægteskab fortsat kunne indgås i folkekirken?
  3.1 Kirkelig vielse
    3.1.1 Ægteskabsindgåelse efter reformationen – hovedtræk
    3.1.2 Ægteskabsloven og kirkelig vielse
    3.1.3 Nødvielse
    3.1.4 Andre trossamfund
  3.2 Udvalgets overvejelser
  3.3 Udvalgets anbefalinger
4 Under hvilke former skal partnerskab kunne indgås i folkekirken?
  4.1 Registreret partnerskab
  4.2 Folkekirken og registreret partnerskab
    4.2.1 Biskoppernes udtalelser og vejledninger
    4.2.2 Otte organisationers udtalelse
    4.2.3 Forslag i Folketinget
  4.3 Indgåelse af partnerskab i folkekirken
    4.3.1 Ens vilkår for indgåelse af ægteskab partnerskab
    4.3.2 Supplerende bestemmelse om indgåelse af partnerskab
  4.4 Kirkelig velsignelse af partnerskab
  4.5 Udvalgets overvejelser om ægteskab og partnerskab
    4.5.1 Ægteskab
    4.5.2 Partnerskab
    4.5.3 Ægteskab sammenholdt med partnerskab
  4.6 Velsignelse af partnerskab
    4.6.1 Kirkelig velsignelse af partnerskab
    4.6.2 Videreførelse af nugældende ordning
    4.6.3 Ingen gudstjenestelig markering af det registrerede partnerskab
  4.7 Indgåelse af partnerskab ved en kirkelig handling
  4.8 Udvalgets anbefalinger
5 Ritualer
  5.1 Ritualer – historie og tilblivelsesproces
    5.1.1 Historisk redegørelse
    5.1.2 Regulering af kirkens indre anliggender efter grundloven
    5.1.3 Autoriseret ritual contra vejledende ordning
  5.2 Udvalgets overvejelser
    5.2.1 Kirkelig velsignelse af partnerskab
    5.2.2 Ritual for indgåelse af partnerskab ved en kirkelig handling
    5.2.3 Ritualers placering i ritualbogen
  5.3 Udvalgets anbefalinger
6 Frihedsrettigheder
  6.1 Folkekirkemedlemmers ret til kirkelig betjening
  6.2 Præsters mulighed for at nægte at vie fraskilte
  6.3 Udvalgets overvejelser
    6.3.1 Fritagelse af præster
    6.3.2 Eventuel fritagelse af kirkefunktionærer eller andre
    6.3.3 Eventuelt alternativt gejstligt tilsyn
  6.4 Udvalgets anbefalinger
Bilag 1 Mindretalsudtalelse af Jens Ole Christensen
Bilag 2 Mindretalsudtalelse af Claus Thomas Nielsen
Bilag 3 Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af partnerskab
Bilag 4 Forslag til ritual for indgåelse af partnerskab

Pkt 4.8 i rapporten – Udvalgets anbefalinger
Et flertal på 11 af udvalgets medlemmer (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Christiansen, Lisbet Müller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm, Karsten Nissen, Susanne Møller, Christian Mejdahl, Claus Thomas Nielsen og Jens Ole Chri-stensen) anbefaler, at den hidtidige sondring mellem ægteskab og registreret partnerskab fastholdes, således at der ikke bliver tale om vielse i henhold til et fælles ritual for hetero- og homoseksuelle.

Et flertal på ni af udvalgets medlemmer (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Christiansen, Lisbet Müller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm, Karsten Nissen, Susanne Møller og Kresten Drejergaard) anbefaler, at lovgivningen om registreret partnerskab og den kirkelige lovgivning ændres, således at der bliver mulighed for, at der kan ske kirkelig velsignelse af et registreret partnerskab i henhold til et autoriseret ritual.

Seks af udvalgets medlemmer (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Christiansen, Lisbet Müller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm) anbefaler, at lovgivningen om registreret partnerskab samt den kirkelige lovgivning ændres, således at der bliver mulighed for, at partnerskab kan indgås ved en kirkelig handling.

De seks medlemmer foreslår samtidig, at der autoriseres et ritual til brug ved indgåelse af partnerskab.

Et medlem af udvalget (Kresten Drejergaard) mener, at ægteskab og partnerskab sagligt set er ét og samme fænomen, hvorfor partnerskabsloven og ægteskabsloven bør erstattes af en samlivslov. Tilsvarende bør der – under forudsætning af at samlivet fortsat skal kunne stiftes i kirken – udarbejdes et kønsneutralt vielsesritual, som skal kunne anvendes på lige fod med det nugældende vielsesritual for heteroseksuelle par.

Det er for det samlede udvalg en forudsætning, at såvel kirkelig indgåelse af partnerskab som kirkelig velsignelse af registreret partnerskab kombineres med ændring af den kirkelige lovgivning, således at en præst har frihed til at nægte at medvirke ved den kirkelige handling. Udvalgets overvejelser om dette er beskrevet i kapitel 6.

To medlemmer af udvalget (Christian Mejdahl og Claus Thomas Nielsen) kan ikke tilslutte sig de nævnte forslag om indgåelse eller velsignelse af partnerskab i kirken. De ønsker i stedet, at 1997-ordningen fastholdes, således at en præst i folkekirken, som er villig dertil, kan medvirke ved en gudstjenestelig markering af det allerede indgåede registrerede partnerskab. En samlet redegørelse for Claus Thomas Nielsens synspunkter findes som bilag 2 i denne rapport.

Et medlem af udvalget (Jens Ole Christensen) kan af bibelteologiske grunde samt mere aktuelle kirkelige grunde ikke tilslutte sig de nævnte forslag om indgåelse eller velsignelse af partnerskab i kirken og ønsker af samme grunde heller ikke, at der som hidtil skal være mulighed for gudstjenestelig velsignelse af heteroseksuelle par.

* * *
Rapporten: Folkekirken og registreret partnerskab. Afleveret til kirkeministeren den 15. september 2010.
Pkt. 2 fra rapporten – Sammenfatning af udvalgets overvejelser og anbefalinger i pdf-format.

* * *
Pressemeddelelse af 15. april 2010 fra kirkeminister Birthe Rønn Hornbech om, at hun har nedsat det udvalg, som har udfærdiget ovennævnte rapport.

Forslag til høring om Danmarks forhold til menneskerettighederne fremsat af Det Radikale Venstre den 14. januar 2008.

Vist 48 gange.
Christiansborg

Christiansborg

I anledning af 60 årets for FN’s menneskerettighedserklæring foreslog Det Radikale Venstre den 14. januar 2008, at Folketinget afholder en konference om Danmarks forhold til menneskerettighederne.
Retsudvalget, Alm. del – Bilag 243.

Den historiske dato bør markeres
Den 10. december 2008 var det nøjagtig 60 år siden, at menneskerettighederne blev til. D. 10. december 1948 kunne Eleanor Roosevelt, Formanden for FN’s menneskerettighedskommission stolt fremvise det dokument, – som en enig FN’s Generalforsamling havde vedtaget – som erklærede at alle mennesker “er født frie og lige i værdighed og rettigheder”.

Den 10. december er en historisk dato, fordi den markerer et opgør med ideologier, som giver fællesskabet og flertallet ubegrænsede rettigheder på bekostning af individet. I lyset af 2. verdenskrig var der behov for at alle lande svor “aldrig igen”. Det er i høj grad i dette lys menneskerettighederne skal forstås. 60 år senere er det værd både at fejre Menneskerettighedskonventionens tilblivelse – og diskutere hvilke udfordringer menneskerettighederne står overfor i dag.

Menneskerettighederne giver anledning til dansk diskussion
En grundlæggende diskussion af Danmarks forhold til menneskerettighederne er ikke kun aktuel på grund af, at rettighederne har rundet deres 60 års fødselsdag.

Den danske regering konstaterer i sit regeringsgrundlag, at Danmark skal leve op til sit “internationale ansvar for demokrati, menneskerettigheder og udvikling”.

Alligevel er menneskerettighederne de seneste år gentagne gange blevet genstand for intens og vedholdende diskussion i Danmark.

I Danmark, som i mange andre vestlige lande, diskuteres forholdet til menneskerettighederne ikke mindst i lyset af den såkaldte “krig mod terror”. Og det er fortsat relevant at diskutere både børns rettigheder og brugen af isolationsfængsling i Danmark i forhold til menneskerettighederne. Dertil kommer diskussioner om menneskerettighedernes relation til udlændingepolitik og retspolitik i almindelighed.

Det seneste stykke tid har flere partier endda ytret ønske om at tage forbehold for eller omskrive menneskerettighederne.

Radikale Venstre finder på den baggrund, at der er anledning til at Folketinget får belyst Danmarks aktuelle forhold til konventionerne.

Forslag til skitse for konference
Vi vurderer at konferencen bør falde i tre dele.

I første del vurderer vi at der er behov for at de grundlæggende menneskerettigheder, deres udvikling og rolle og deres vilkår i Danmark – og verden generelt – i dag belyses af eksperter og andre, som har et udefrakommende perspektiv. Det kunne f.eks. være Europarådets Menneskerettighedskommissær og lederen af EU’s agentur for grundlæggende rettigheder.

Dernæst forestiller vi os at danske eksperter i menneskerettigheder belyser menneskerettighederne i deres danske kontekst. Vi forestiller os at dette punkt kunne belyses af Direktøren for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen og lederen af Amnesty International i Danmark.

Endelig finder vi at det er vigtigt at Folketingets partier får lejlighed til at give deres holdning til kende ovenpå eksperternes vurdering.

Folketingets journal vedrørende forslaget.
Forslaget fra Det Radikale Venstre i pdf-format hos Folketinget.