F 48. Tidsplan.

Vist 0 gange. Tidsplan for F 48
Forespørgsel F 48 den 14. marts 2017 om faglig vejledning for transkønnede.

Handling Dato Bemærkning
Anmeldt 14. marts 2017  
Forhandling 17. maj 2017 Folketingets dagsorden den 17. maj 2017. Mødestart kl. 1300.
Pkt. 6. Forespørgsel nr. F 48.
Afstemning 18. maj 2017 Under forhandlingen blev der fremsat to forslag V 108 og V 109. Ved afstemningen blev V 109 vedtaget.

Tidsplanen hos Folketinget.

B 119. Spgsm. 1 den 9. maj 2017 om LGBT Danmarks skr. af 27. marts 2017 om familieretlige forhold for transmænd ifm. assisteret reproduktion. Svar 11. maj 2017.

Vist 0 gange. Ligestillingsudvalget stillede den 9. maj 2017 efter ønske fra Pernille Skipper (EL) spørgsmål 1 til beslutningsforslag B 119 – Samling: 2016-17 – om kommentarer til og besvarelse af en spørgsmål om LGBT Danmarks skrivelse af 27. marts 2017 til Sundhedsministeriet og Børne- og Socialministeriet med kopi til SOU og SUU om familieretlige forhold for transmænd ifm. assisteret reproduktion, herunder om en person, der har fået juridisk kønsskifte til mand, skal tillægges faderskab til et barn, som den kvinde, han er gift med føder, til børne- og socialminister, Mai Mercado (K), der svarede den 11. maj 2017.

Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 27. marts 2017 fra LGBT Danmark, jf. B 119 – bilag 1, og herunder specifikt svare på følgende tre spørgsmål:
  1. Er ministeriet enig i, at en person, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand
    • som får et barn med en kvinde ved hjælp af donorsæd, og
    • har givet samtykke til fertilitetsbehandling, i og med, at han er mandlig juridisk partner til moderen vil skulle tillægges faderskab til barnet ved ægteskab, anerkendelse eller dom?
  2. Er ministeriet enig i, at i en situation,
    • hvor der ved en fertilitetsklinik er afgivet samtykke til behandling,
    • og hvor der er modtaget information og vejledning om familieretlige forhold på klinikken,
    • og hvor der anvendes donorsæd leveret gennem godkendt vævscenter, er betingelserne til stede for anvendelse af børnelovens bestemmelser om fastlæggelse af juridisk forældreskab ved ægteskab eller anerkendelse?
  3. Er ministeriet enig i, at Statsforvaltningen i forbindelse med registrering af forælderskab ikke har nogen retlig interesse i en forælders eventuelle tidligere juridiske køn?

Svaret
LGBT Danmark har den 27. marts 2017 skrevet til Børne- og Socialministeriet med kopi til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget samt Sundheds- og Ældreudvalget. Henvendelsen er sendt på baggrund af en sag, der har været omtalt i artikler i Informationen, hvor et par får et barn, men hvor manden ikke anerkendes som far, idet han biologisk er kvinde og har fået et juridisk kønsskifte til mand.

I henvendelsen redegør LGBT Danmark for baggrunden for de gældende regler i primært børneloven og i lov om assisteret reproduktion, som er relevante for foreningens medlemmer. Foreningen perspektiverer bl.a. dette i forhold til lovgivningens sprogbrug omkring køn og kønsrelaterede roller, som foreningen finder uklar. Foreningen stiller desuden en række opklarende spørgsmål til lovgivningen. Disse spørgsmål er gengivet af spørgeren i dette udvalgsspørgsmål.

Generelt skal jeg bemærke, at LGBT Danmark er en vigtig aktør på området, og at foreningen i høj grad er med til at sætte dagsorden på området bl.a. ved at rejse relevante problemstillinger i den løbende debat om, hvordan vi indretter vores lovgivning, sådan at den rummer mangfoldigheden og de mange familieformer vi har i dag.

Henset til, at udvalget ønsker spørgsmålet besvaret inden 1. behandlingen af beslutningsforslaget samt det forhold, at LGBT Danmarks generelle bemærkninger også er materialiseret ved de tre stillede konkrete spørgsmål, vil jeg herefter svare på disse:

1. I børneloven er det det biologiske køn, der er udslagsgivende for, hvornår der kan fastsættet et retligt moderskab, et retligt faderskab og et retligt medmoderskab.

En mulig forælders biologiske køn samt dennes relation til barnets mor er desuden bestemmende for, om vedkommende kan anses som part i en sag om faderskab eller i en sag om medmoderskab. Dette gælder i forhold til at få fastslået et faderskab eller medmoderskab, anfægte et registreret faderskab eller medmoderskab inden for de første 6 måneder efter barnets fødsel og i forhold til at få genoptaget en sag om faderskab eller medmoderskab. Hertil kommer, at der kan anvendes retsgenetiske undersøgelser i sager, hvor den mulige forælder er en mand – både til at fastslå et faderskab men også til at udelukke en faderskabsmulighed.

Børneloven har således i sin struktur afsæt i, at der skal anvendes kønsceller fra både en mand og en kvinde til undfangelsen af et barn, også når der anvendes assisteret reproduktion. Det køn, man bruger til at forplante sig med, er således udslagsgivende for det retlige forældreskab i loven. At en donor træder i stedet, eller at en forælder efterfølgende ændrer sit juridiske køn, får ikke betydning.

Derimod giver børneloven mulighed for, at en person, der ikke føder et barn, kan blive forælder som henholdsvis far eller medmor alt afhængig af personens biologiske køn.
Reglerne i børneloven er derfor ikke til hinder for, at en person, der har gennemført et juridisk kønsskifte, kan blive forælder, uanset om personen anvender egne kønsceller eller donerede kønsceller.

Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af LIU alm. del spørgsmål 75 (vedlagt).

2. Børneloven regulerer ikke, hvor behandlingen (inseminationen) kan finde sted, men alene at behandlingen skal foretages af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, hvis børnelovens regler om faderskab og medmoderskab ved assisteret reproduktion skal finde anvendelse.

Hvis det ikke er muligt at anvende bestemmelserne i børnelovens kapitel 5 om faderskab, medmoderskab og moderskab ved assisteret reproduktion, vil det ikke være muligt, at fastsætte et medmoderskab. Derimod vil børnelovens øvrige faderskabsregler blive anvendt. Det betyder i udgangspunktet, at hvis moren er gift med en mand, så registreres ægtemanden som far til barnet. Er moren derimod ugift, kan hun sammen med en mand skriftligt erklære, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, hvorefter manden kan registreres som far til barnet.

Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af SUU alm. del. spørgsmål 363 (vedlagt).

3. Som det fremgår indledningsvist af mit svar, så indeholder børneloven kønsbestemte regler, der tager udgangspunkt i det biologiske køn. Det vil derfor både kunne være legitimt og relevant, hvis myndighederne søger oplysninger, om en parts tidligere juridiske køn i forbindelse med behandlingen af en sag om faderskab eller medmoderskab.

Med venlig hilsen
Mai Mercado

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

B 119. Beslutningsforslag den 31. marts 2017 om anerkendelse af personers juridiske køn i børneloven.

Vist 0 gange. Carolina Magdalene Maier (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT), Stine Brix (EL), Pernille Skipper (EL) fremsatte den 31. marts 2017 beslutningsforslag B 11 – Samling: 2016-17 – om anerkendelse af personers juridiske køn i børneloven.

Beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning
om anerkendelse af personers juridiske køn i børneloven

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2017 at fremsætte forslag til lov om ændring af de relevante regler i børneloven og ændre praksis, således at forældres køn defineres ud fra det juridiske og dermed selvvalgte køn.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund
I 2014 valgte Folketinget at give personer mulighed for at ændre deres køn juridisk, og i 2016 besluttede regeringen med opbakning fra hele Folketinget at fjerne det at være transkønnet fra listen over psykiske sygdomme.

De seneste ændringer reflekterer en bred enighed om, at transpersoner er i deres fulde ret og ved deres fornufts fulde brug, når de vælger at skifte køn – såvel juridisk som biologisk.

På trods af intentionen om at ligestille transpersoner juridisk med alle andre er der dele af den danske lovgivning, der ikke respekterer og imødekommer transpersoners valg, og et eksempel herpå er børnelovens regler om forældreskab.

Nuværende regler og praksis
I dag kan en mand der er i er forhold med en gravid kvinde og ikke er biologisk far til barnet, underskrive en omsorgs- og ansvarserklæring sammen med den gravide mor til barnet og dermed opnå juridisk forældreskab. Men den ordning er betinget af, at manden altid har været en biologisk og juridisk mand. I børneloven står der nemlig, at man har det køn, som man kan reproducere med.

I praksis betyder det, at f.eks. en mand, der lever som en mand og er anerkendt af staten som en mand, ikke kan anerkendes som barnets far, hvis han er født med et andet reproducerende køn.

En mand født som kvinde kan derfor kun registrere sig som medmor til barnet ved dets fødsel. På samme måde vil en kvinde født som mand kun kunne registrere sig som juridisk far og ikke som medmor.

Forslagsstillerne finder det ærgerligt og ufuldkomment, at man i et samfund, der ellers bygger på menneskers frie valg og ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder også mænd og kvinder, der aktivt har valgt deres køn til, ikke går hele vejen og sikrer, at rettighederne følger med i alle dele af livet – også når man skal være forældre til et barn.

Med forslaget ønsker forslagsstillerne at opdatere børnelovens forældede kønsforståelse og sikre, at ligestillingen gælder alle og gælder altid. Derfor skal muligheden for at søge om forældreskab baseres på forældrenes anerkendte juridiske køn.

* * *
Folketingets journal vedr. beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget i pdf-format hos Folketinget.

B 117. Beslutningsforslag den 31. marts 2017 om at gøre cpr-numre kønsneutrale.

Vist 0 gange. Carolina Magdalene Maier (ALT), Torsten Gejl (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) fremsatte den 31. marts 2017 beslutningsforslag B 117 – Samling: 2016-17 – om at gøre CPR-numre kønsneutrale.

Beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning
om at gøre cpr-numre kønsneutrale

Folketinget pålægger regeringen at gøre cpr-numre kønsneutrale. De nødvendige ændringer og tilpasninger skal være foretaget, således at nye cpr-numre fra årsskiftet 2017-18 er kønsneutrale.

Bemærkninger til forslaget

I dag indikerer danskernes cpr-nummer et køn i den forstand, at lige numre gives til dem, der fødes som kvinder, og ulige numre gives til dem, der er født som mænd.

Vores cpr-numre bruges i de fleste interaktioner, vi har med den offentlige sektor, men også andre steder, eksempelvis gennem brug af NemID i banken. Dertil fremgår personnummeret af flere offentligt udstedte identifikationskort:
Pas, sygesikringskort, kørekort m.fl.

I praksis er kønsidentiteten dog ikke knyttet absolut fast til det biologiske, binære køn. Det gælder eksempelvis personer, der har en mere flydende kønsidentitet og dermed ikke identificerer sig kategorisk som mand eller som kvinde. Den nuværende praksis med personnummeret påtvinger således alle danskere en kønsidentifikation, hvor en person kan vælge, om personen absolut vil være enten kvinde eller mand juridisk set. Og det kan for nogle være problematisk.

Kønsangivelsen i personnummeret er samtidig formelt set unødvendig, da køn er opført i personregisteret som et særskilt dataelement, jf. svar på REU alm. del – spm. 497 (folketingsåret 2010-11).

Dette beslutningsforslag er såleds et principielt opgør med et forældet binært kønssyn i udstedelsen af identifikationsnumre til danskere. I praksis er det tillige en måde at sikre, at folk, der ikke ønsker at dele informationen om deres juridiske køn i enhver formel interaktion med det offentlige, banken etc., kan være fri for det.

* * *
Folketingets journal vedr. beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget i pdf-format hos Folketinget.

B 83. Bilag 1. Spgsm. 1. LGBT Danmarks høringsskrivelse den 29. marts 2017 til B 83 om sundhedsvæsenets behandlingstilbud til transkønnede. Svar 17. maj 2017.

Vist 0 gange. LGBT Danmark indsendte den 30. marts 2017 sin høringsskrivelse af 29. marts 2017 til beslutningsforslag B 83 om sundhedsvæsenets behandlingstilbud til transkønnede til Sundheds- og Ældreudvalget.
Registreret hos Folketinget som bilag 1.
Sundheds- og Ældreudvalget har den 31. marts 2017 som spgsm. 1 – Samling: 2016-17 – bedt om en kommentar til skrivelsen fra fungerende sundhedsminister, Karen Ellemann. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby svarede den 17. maj 2017.

Indhold
Høringsskrivelsen.
Spørgsmålet
Foreløbigt svar
Endeligt svar

LGBT Danmark

LGBT Danmark

[Til indhold] Høringsskrivelsen

Til
Sundheds- og Ældreudvalget
Onsdag den 29. marts 2017.

Vedr.: Beslutningsforslag B 83 – Samling: 2016-17 – af 14. marts 2017 om sundhedsvæsenets behandlingstilbud til transkønnede.

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner anbefaler, at der fremsættes ændringsforslag til beslutningsforslaget, så det får denne formulering:

I forlængelse af Folketingets beslutning om at fjerne de transrelaterede koder fra listen over psykiatriske diagnoser pålægger Folketinget regeringen at sikre,

  1. at sundhedsfaglig hjælp ved kønsmodificerende behandling reelt flyttes fra sexologien og psykiatrien til specialer for det konkrete behandlingsønske som f.eks. endokrinologi, gynækologi og plastikkirurgi,
  2. at udredningen alene vedrører det konkrete behandlingsønske og dermed ikke skal være af psykiatrisk karakter,
  3. at den behandlingsansvarlige skal være en speciallæge inden for det speciale, som behandlingsønsket vedrører,
  4. at speciallæger, der udfører nedre kirurgi har den fornødne faglige kompetence gennem et samarbejde med udenlandske klinikker/hospitaler,
  5. at personer, der er usikre på deres kønsidentitet, tilbydes hjælp til afklaring om, hvorvidt de ønsker kønsmodificerende behandling eller ej,
  6. at behandling og rådgivning alene sker med baggrund i og efter reglerne om informeret samtykke,
  7. at rådgivning, støtte og behandling bliver omfattet af udrednings- og behandlingsgarantierne og reglerne om frit sygehusvalg, og
  8. at det sikres, at kønsmodificerende behandling fortsat betales af det offentlige.

Bemærkninger til LGBT Danmarks
ændringsforslag til beslutningsforslaget

LGBT Danmark finder ikke, at beslutningsforslaget i den fremsatte form i tilstrækkelig grad tilgodeser rimelige ønsker fra personer, der har ønsker om kønsmodificerende behandling, eller til dem, der er usikre på deres kønsidentitet.

Sprogligt er der foreslået nogle ændringer, så teksten mere er i overensstemmelse med det igangværende arbejde med udformning af en ny vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitet og kønsmodificerende behandling.

Ændringen i indledningen er begrundet i en forenkling af teksten og dét, at beslutningsforslaget ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser rimelige ønsker fra personer, der har ønsker om kønsmodificerende behandling, eller fra dem, der er usikre på deres kønsidentitet.

Ændringerne i beslutningsforslagets tre prikker (punkterne 1 – 3) præciser, at behandling skal flyttes fra psykiatrien til de specialer, som behandlingsønskerne vedrører.

LGBT Danmarks begrundelser for tilføjelse af punkterne 4 – 8.

Punkt 4
Transmænd kan i dag få Sundhedsstyrelsens tilladelse til at få foretaget den nedre kirurgi i udlandet, men henvises udelukkende til Universitetshospitalet i Gent, Belgien (Universitair Ziekenhuis Gent), hvor ventetiden pt. er 5 år. I London, hvor den tilsvarende behandling kan udføres, er ventetiden blot 3 måneder.

Transkvinder tilbydes i dag udelukkende nedre kirurgi på Rigshospitalet, hvor kirurgerne blandt andet ikke behersker teknikken med at skabe de indre skamlæber, en teknik, der allerede fra 2009 har været en almindelig anvendt teknik i udlandet.

Nedre kirurgi, dvs. ændring af kønsorganerne, foretages kun få gange om året i Danmark, hvorfor de danske kirurger ikke har mulighed for at opnå den nødvendige rutine og høje faglige kompetence. Når nedre kirurgi foretages i Danmark bør det være med deltagelse af en udenlandsk kirurg med den fornødne rutine og høje faglige kompetence, eller at nedre kirurgi henvises til udførelse på udenlandsk klinik/hospital, der har den fornødne rutine og høje faglige kompetence.

Punkt 5
Der er personer, som er usikre på deres kønsidentitet og derfor har behov for hjælp til afklaring om, hvorvidt de ønsker kønsmodificerende behandling eller ej.
Denne hjælp bør foregå ved pågældendes alment praktiserende læge, der, hvis det viser sig nødvendigt, kan henvise til kvalificeret rådgivning hos psykolog eller psykiater.
Det skal imidlertid være klart, at en sådan psykologisk/psykiatrisk hjælp ikke må tillægges betydning, hvis en sådan person efter at være afklaret, henvender sig til sundhedsvæsenet med ønske om kønsmodificerende behandling.

Punkt 6
Teksten om “informeret samtykke” er flyttet fra beslutningsforslagets indledning til et særskilt punkt.

Punkt 7
I dag er “kønsskifteoperation” specifikt undtaget fra udrednings- og behandlingsgarantierne og reglerne om frit sygehusvalg. Her skal det bemærkes, at ordet “kønsskifteoperation” oprindeligt alene betød og var tiltænkt det, der i dag betegnes som “nedre kirurgi“. Der har derfor oprindeligt ikke været hensigten, at andre former for kønsmodificerende behandlinger skulle være undtaget.
I dag tolker sundhedsvæsenet “kønsskifteoperation” som al kønsmodificerende behandling, hvilket som nævnt oprindeligt ikke var intentionen.

Undtagelsen medfører, at der er meget lange ventetider i transpersoners udrednings- og behandlingsforløb.
Helt galt er det med hensyn til nedre kirurgi.
Nedre kirurgi – altså ændring af kønsorganerne – medfører kastration, som i dag fordrer Sundhedsstyrelsens tilladelse.

Men selv når denne tilladelse foreligger, er der i dag årelange ventetider.
Først skal der laves en faglig udredning, som tager meget lang tid.
Giver denne udredning ikke grund til at afslå operationen, så kan der være behov for f.eks. epilering af kønsorganerne for at fjerne uønsket hårvækst. Også her er der meget lange ventetider.
Men selv når disse eventuelle og velbegrundede behandlinger er gennemført og personen er klar til at få foretaget nedre kønskirurgi, så er der fortsat meget lange ventetider – pt. mellem 6 og 18 måneders ventetid. Ja selv planlagte operationer udsættes.
Derfor er det er enormt behov for, at ændre på disse forhold, så disse årelange ventetider fjernes.

Pkt. 8
Folketinget og regeringen anerkender fuldt ud, at transpersoner ikke er hverken somatisk eller psykisk syge.
De anerkender også, at transpersoners ønsker om forskellige former for kønsmodificerende behandling er legitime, og at disse behandlinger som i dag skal være offentligt betalte.

Søren Laursen
Forperson
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson

* * *
[Til indhold] Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. marts 2017 fra LGBT Danmark.

* * *
[Til indhold] Foreløbigt svar den 11. april 2017
Jeg har til brug for min besvarelse anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse. Jeg besvarer spørgsmålet endeligt, når udtalelsen foreligger. Forventeligt primo maj 2017.

Med venlig hilsen
Karen Ellemann

* * *
[Til indhold] Endeligt svar
LGBT Danmark i deres henvendelse af 29. marts 2017 stillet otte ændringsforslag til beslutningsforslag B 83 om sundhedsvæsnets behandlingstilbud til transkønnede.
Disse gennemgås nedenfor.

Spørgsmål 1: At sundhedsfaglig hjælp ved kønsmodificerende behandling reelt flyttes fra sexologien og psykiatrien til specialer for det konkrete behandlingsønske som f.eks. endokrinologi, gynækologi og plastikkirurgi.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at det væsentligste ifm med udredning og kønsmodificerende behandling, både medicinsk og kirurgisk, er, at indsatsen forankres i et tværfagligt team med de nødvendige faglige kompetencer, som inddrager både fysiske og psykosociale aspekter. Det betyder bl.a., at der i teamet bør indgå speciallæger i gynækologi og psykiatri, psykologer m.v., og at teamet – ved kirurgisk behandling – suppleres med speciallæge i plastikkirurgi.

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens faglige vurdering.

Spørgsmål 2: At udredningen alene vedrører det konkrete behandlingsønske og dermed ikke skal være af psykiatrisk karakter.
Sundhedsstyrelsen forventer, at det i den nye faglige vejledning vil blive præciseret, at omfanget af udredningen skal tilpasses den enkeltes situation. Den psykosociale del af udredningen skal således stå i rimeligt forhold til formålet og omfanget af den behandling, som den pågældende ønsker.

Ved kønsmodificerende behandling finder Sundhedsstyrelsen dog, at der må foregå en indledende faglig vurdering af såvel somatiske som psykiske og sociale forhold for at sikre, at det behandlingstilbud, der gives, er sundhedsfagligt forsvarligt. Dette med henvisning til, at kønsmodificerende behandlinger er irreversible, og at kønsskifte må betragtes som en meget indgribende behandling.

Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste, idet jeg forventer, at individuel tilpasset udredning vil erstatte det psykiatriske udredningsforløb, som nogle har oplevet meget omfattende og som har føltes diskriminerende. Denne tilgang til også stemme overens med den danske flytning af diagnosekoden på området.

Spørgsmål 3: At den behandlingsansvarlige skal være en speciallæge inden for det speciale, som behandlingsønsket vedrører.
Sundhedsstyrelsen finder, at der i det tværfaglige team konkret fra sag til må aftales, hvilke fagpersoner der skal være ansvarlige for forløbet med udgangspunkt i en faglig vurdering af den enkelte persons situation, ønsker og behandlingsbehov. I den nye vejledning på området forventer Sundhedsstyrelsen således ikke at stille krav om, at den behandlingsansvarlige læge i alle tilfælde skal være en speciallæge i psykiatri, men styrelsen vil omvendt heller ikke kræve, at det ikke må være en psykiater, hvis det ud fra en konkret faglig vurdering findes mest hensigtsmæssigt.

Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste.

Spørgsmål 4: At speciallæger, der udfører nedre kirurgi har den fornødne faglige kompetence gennem et samarbejde med udenlandske klinikker/hospitaler.
Ved godkendelse af højtspecialiserede funktioner stiller Sundhedsstyrelsen en række krav, soom er beskrevet i ”Specialeplanlægning – beegreber, principper og krav”, som ligger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Kravene omhandler blandt andet tilstrækkeligt patientvolumen, at de nødvendige særlige ressourcer er tilgængelige, herunder fx speciallæger med relevante kompetencer og et tæt samarbejde med andre specialer på højt specialiseret niveau, samt at der foregår faglig udvikling, forskning og uddannelse på området.

I den nye specialeplan, som Sundhedsstyrelsen netop har udsendt, og som skal implementeres frem til den 1. juni 2017, godkendes Rigshospitalets plastikkirurgiske afdeling til at varetage kønsmodificerende kirurgikønsorganer.

Sundhedsstyrelsen finder, at antallet af personer, som ønsker nedre kønsmodificerende kirurgi, og kompleksiteten af indgrebene tilsiger, at funktionen kun skal varetages på et sygehus i Danmark, men finder samtidigt, at antallet af operationer er tilstrækkeligt til at fastholde de nødvendige kompetencer, således at disse operationer som udgangspunkt kan foretages i Danmark.

Sundhedsstyrelsen har i dialogen med Rigshospitalet specifikt ift. varetagelse af funktionen vedr. fallosplastik (operation med tildannelse af mandligt lem) bedt om en uddybende beskrivelse af Rigshospitalets varetagelse af funktionen, herunder varetagelse på niveau med udenlandske centre, sikring af håndtering af komplikationer, tilstrækkelige kompetencer og sikring af kompetenceudvikling, acceptable ventetider samt sikring af tilstrækkeligt volumen.

Rigshospitalet har i den forbindelse bl.a. oplyst, at udviklingen i antallet af patienter, der ønsker behandling vedrørende kønsidentitetsforhold, gør, at man forventer at få henvist flere patienter til kønsmodificerende kirurgi. Man har samtidig oplyst, at funktionen varetages i et multidisciplinært team samarbejde (MDT-team). Den nedre kirurgi varetages i samarbejde med gynækologer og urologer pga. kompleksiteten.
Operationerne er komplicerede og med store risici for komplikationer, og afdelingen har et formalisereret vagtberedskab til varetagelse af evt. opståede komplikationer.
Operationerne kræver ekspertise inden for mikrokirurgi. Afdelingen har en mikrokirurgisk sektion med et mikrokirurgisk team med ekspertise og erfaring inden for fri vævsforflytninger ved mikrokirurgi. Teamet har daglig erfaring med mikrokirurgi inden for andre typer indgreb. Rigshospitalet har oplyst, at der aktuelt pågår udvikling af en kvalitetsdatabase på området.

Rigshospitalet har desuden oplyst, at der er taget initiativ til dannelse af en nordisk gruppe NPATH (Nordic Professional Association for Transgender Health) og vurderer det hensigtsmæssigt, at der på nordisk plan fremadrettet udvikles et tættere samarbejde vedr. patientgruppen.

Sundhedsstyrelsen har på baggrund af ovenstående vurderet, at Rigshospitalet kan varetage fallosplastikker uden inddragelse af udenlandsk center. I konkrete tilfælde, og ud fra en individuel vurdering, vil hospitalet kunne henvise patienten til behandling i udlandet jfr. bestemmelserne i sygehusbekendtgørelsen §25 og §26.

Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste ovenfor.

Spørgsmål 5: At personer, der er usikre på deres kønsidentitet, tilbydes hjælp til afklaring om, hvorvidt de ønsker kønsmodificerende behandling eller ej.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at transkønnede kan henvises til sundhedsfaglig hjælp til afklaring af kønsidentitet, herunder rådgivning om behandlingsmuligheder og samtaler til understøttelse af udvikling af egen kønsidentitet. Den sundhedsfaglige hjælp kan varetages i det tværfaglige team på relevant specialiseringsniveau. Det kan f.eks. ske ved psykolog, sygeplejerske, læge eller speciallæge.

Spørgsmål 6: At behandling og rådgivning alene sker med baggrund i og efter reglerne om informeret samtykke.
Det følger af sundhedsloven, at enhver form for behandling som udgangspunkt kun må foretages på baggrund af et informeret samtykke fra patienten. Et informeret samtykke er på denne måde et fundamentalt grundlag for forholdet mellem lægen og patienten.

Et informeret samtykke skal gives på baggrund af fyldestgørende information fra en sundhedsperson, og samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Sundhedsloven beskriver hvordan og om hvad, sundhedspersonen skal informere.

Et informeret samtykke er dog ikke ensbetydende med, at patienten har valgfrihed mellem behandlinger i sundhedsvæsenet. Det er lægen, der altid vurderer, om der er indikation for behandling eller behov for yderligere udredning.

Ift. kastration kræves der ud over et informeret samtykke til behandlingen også en tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til at foretage indgrebet. Det overvejes på nuværende tidspunkt, hvorvidt reglerne vedr. kastration bør justeres, bl.a. således at det ikke fremgår, at personen skal have stillet diagnosen transseksualitet, men at personen skal være transkønnet.

Spørgsmål 7: At rådgivning, støtte og behandling bliver omfattet af udrednings- og behandlingsgarantierne og reglerne om frit sygehusvalg.
Transkønnedes udredning og behandling er omfattet af reglerne om frit sygehusvalg i medfør at sundhedslovens § 86. Transkønnede henvist til udredning er også omfattet af sundhedslovens bestemmelse i § 82 b om udredning inden for 30 dage, såfremt dette er fagligt muligt. Det fremgår af bemærkningerne til sundhedslovens § 82 b, at ”situationer, hvor det ikke er fagligt muligt at udrede inden for 30 dage, kan fx være, at der som led i udredningen skal udføres en række undersøgelser i forlængelse af hinanden, eller at den behandlingsansvarlige læge har behov for en observationsperiode for at kunne vurdere, om patientens tilstand er stabil.” I det omfang dette er tilfældet for den aktuelle udredning, vil det ikke være fagligt muligt at udrede patienten inden for 30 dage. Patienten skal i den situation modtage en plan for det videre forløb.

I forhold til reglerne om udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med udredning og behandling, jf. sundhedslovens § 87, er bl.a. kønsskifteoperation undtaget. Begrænsningen i forhold til behandlingstilbud omfattet af det udvidede frie sygehusvalg blev fastsat ved det udvidede frie sygehusvalgs indførelse i 2002, jf. L 2002 143. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ordningen bl.a. ikke omfatter en række behandlingsformer, hvor en ventetid på over 2 måneder i almindelighed ikke kan anses for et problem, der bør prioriteres. Formålet med at lovændringen i 2016 om reel ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg ved 30 dages ventetid på behandling var ikke at udvide i forhold til, hvilke behandlingsområder det udvidede frie sygehusvalg omfatter.

På baggrund af spørgsmålet, er Sundheds- og Ældreministeriet blevet opmærksom på, at det fejlagtigt i § 21 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. fremstår, som om de anførte undtagelser i forhold til det udvidede frie sygehusvalg også gælder i forhold til udredning i medfør af sundhedslovens§ 82 b. Dette vil snarest blive rettet med en ændringsbekendtgørelse.

Afslutningsvis kan jeg informere, at jeg er i dialog med regionerne om, hvordan ventetiderne for udredning og behandling af transkønnede kan nedbringes.

Spørgsmål 8: At det sikres, at kønsmodificerende behandling fortsat betales af det offentlige.
Regeringen har aktuelt ingen planer om at indføre egenbetaling på området.

Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby

* * *
Folketingets journal vedrørende høringsskrivelsen.
Høringsskrivelsen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og det endelige svar.
Spørgsmålet i pdf-format hos Folketinget.
Det foreløbige svar i pdf-format hos Folketinget.
Det endelige svar i pdf-format hos Folketinget.

LGBT Danmark skrev den 27. marts 2017 til Sundhedsministeriet og Børne- og Socialministeriet med kopi til SOU og SUU om familieretlige forhold for transmænd ifm. assisteret reproduktion.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark skrev den 27. marts til Sundhedsministeriet og Børne- og Socialministeriet med kopi til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget (SOU) og Sundheds- og Ældreudvalget (SUU) om familieretlige forhold for transmænd ifm. assisteret reproduktion.
Skrivelsen er registreret hos:
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget (SOU) som SOU, Alm. del 2016-17: bilag 188.
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget (SOU) har endvidere tilknyttet henvendelsen som bilag 1 til beslutningsforslag B 119 – Samling 2016-17 – om anerkendelse af personers juridiske køn i børneloven.
Sundheds- og Ældreudvalget (SUU) som SUU, Alm. del 2016-17: bilag 523.

Baggrunden er, at Information fredag den 23. marts 2017 omtalte, at en transmand var blevet forhindret i at registrere sig som far til sit barn, men er i stedet var blevet henvist til at lade sig registrere som medmor.
Det var LGBT Danmarksk opfattelse, at dette beroede på en misforståelse og har derfor udarbejdet den herunder gengivne analyse og sendt den til Sundhedsministeriet for at få bekræftet analysen.

Skrivelsen gengives herunder.

Til.
Børne- og socialministeriet
27. marts 2017

I artikler i Information 23. marts 2017 berettes om en sag, hvor en kvinde og en transmand får et barns sammen, og hvor manden efter nedkomsten ikke kan blive anerkendt som far:
  • Kvinden bliver gravid ved insemination med donorsæd, da manden som transmand ikke har sædceller
  • Manden er på befrugtningstidspunktet juridisk mand efter juridisk kønsskifte
  • Der anvendes kendt donor
  • Statsforvaltningen oplyser, at der ikke kan søges faderskab, men medmoderskab
  • Artiklerne kredser om et citat om, at ”i børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med”
  • Børne- og socialministeren udtaler skriftligt til avisen, at hun ikke agter at ændre loven

Det er LGBT Danmark, landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoners opfattelse, at det hele beror på en misforståelse, og at manden skal anerkendes som far.

Sagen rejser en række principielle spørgsmål, som LGBT Danmark ønsker afklaret af hensyn til vores mulighed for at udføre vores arbejde, herunder vores rådgivningsaktiviteter.

Indledningsvis skal knyttes nogle bemærkninger – i brede træk – om funktionen af lovgivningen. Børnelovens § 27 indeholder bestemmelser om, hvilke erklæringer, der skal afgives forud for assisteret reproduktion. Med erklæringerne fastlægges, hvem der kan udlægges som juridiske forældre til et eventuelt kommende barn. Dermed bestemmes, hvem der kan idømmes forælderskab ved retten. Børnelovens §§ 1, 2, 3 og 14 indeholder bestemmelser om, hvordan et konkret barns juridiske forældre bestemmes: Den, der føder barnet er barnets mor, og den anden forælder vil være enten dennes ægtefælle eller en, der anerkender barnet gennem en omsorgs- og ansvarserklæring. Det kan også være en, der idømmes forælderskab ved retten.

Børneloven og det reproduktive køn

Det i avisartiklen nævnte citat om at i ”børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig …” stammer ikke fra børneloven, men til forarbejderne til lovforslag L 189 om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. i forbindelse med indførelse af juridisk kønsskifte (2013-14 L 189 / LOV nr 744 af 25/06/2014), nærmere bestemt fra høringsnotatet:

Det Etiske Råd konstaterer, at ændringer i børneloven ikke indgår i udkastet til lovforslaget, men da der er kobling mellem den foreslåede definition af lov om assisteret reproduktion til børnelovens definition af køn og fastlæggelse af henholdsvis moderskab og faderskab, finder Etiske Råd anledning til at fremkomme medbemærkninger herom. Således henviser Det Etiske Råd til børneloven §§ 1 og 30, og giver udtryk for, at man her kan mene, at en konsekvent anerkendelse af det juridiske kønsskifte kræver en gennemskrivning af børneloven, så f.eks. en transseksuel tidligere kvinde ikke definitorisk opfattes som mor. Det Etiske Råd spørger desuden, om den person, der føder barnet, faktisk skal regnes for barnets far, hvis der er tale om en transseksuel tidligere kvinde, der har foretaget juridisk kønsskifte? Rådet finder, at dette vil være en logisk følge af en holdning, hvorefter de lovgivningsmæssige formuleringer skal anerkende personen som værende det køn, personen juridisk set har. Hvis man juridisk set er en mand og også ønsker at blive opfattet som en mand, fungerer det naturligvis ikke, at man lovgivningsmæssigt anses for at være mor til sine børn.

Under alle omstændigheder finder Rådet, at børnelovens § 1 og § 30 i forening en asymmetri mellem transseksuelle tidligere kvinder, der har foretaget juridisk kønsskifte til en mand, idet de tildeles forskellige roller alt afhængigt af, om de selv føder et barn eller er gift med en kvinde, der føder et barn. I det første tilfælde tildeles den transseksuelle tidligere kvinde således moderskabet, mens den transseksuelle tidligere kvinde i det andet tilfælde formodentlig tildeles faderskabet.

Idet børneloven henhører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indhentet en udtalelse herfra:

Idet børneloven henhører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indhentet en udtalelse herfra:
”I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge forældre ved barnets undfangelse har et andet juridisk køn end deres biologiske køn. Det er således forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse, der afgør deres rolle i børneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der føder et barn, vil – uanset om personen juridisk er en mand – være barnets mor i børnelovens forstand. Ligeledes vil en person, der har gjort sin kvindelige partner gravid på naturlig vis – uanset at personen juridisk er en kvinde – være barnets far i børnelovens forstand.

Det er Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds opfattelse, at tiden ikke er moden til at gøre op med det biologiske udgangspunkt for definitionen af det retlige forældreskab, der da også er dækkende for langt størstedelen af befolkningen. Her henvises blandt andet til rapporten, hvoraf det fremgår, at arbejdsgruppen anbefaler, at man fastholder børnelovens udgangspunkt, blandt andet på baggrund af det meget begrænsede antal personer, der vil blive berørt af problemstillingen (man anslår, at et sted mellem 15 og 70 personer vil få foretaget et juridisk kønsskifte om året), og den omfattende ændring af børneloven og relateret lovgivning, der vil være påkrævet, såfremt udgangspunktet ændres.

Ministeriet bemærker desuden, at en juridisk kønsskiftet person efter Økonomi- og Indenrigsministeriets lovforslag kan skifte tilbage til sit oprindelige køn, hvilket vil kunne give anledning til gentagne ændringer af det retlige forældreskab medmanglende kontinuitet for barnet til følge.

Det primære sigte for lovforslaget er at sikre transkønnede mulighed for at blive anerkendt som tilhørende det køn, de føler sig som, uden at stille krav om operation, kastration etc. Der er ingen tvivl om, at muligheden for juridisk kønsskifte skaber nogle udfordringer i forhold til eksisterende lovgivning, herunder blandt andet børneloven. En gennemskrivning af børneloven, der ville tage hensyn til de ved juridisk kønsskifte opståede problemstillinger, vil være et tidskrævende og omfattende arbejde, der vil kræve nedsættelse af et udvalg eller en arbejdsgruppe. Derfor er der lige nu behov for at finde en pragmatisk løsning, hvilket vil være at beholde det biologiske udgangspunkt.

Ministeriet vil følge udviklingen på området og løbende vurdere behovet for en præcisering eller ændring af børneloven også i relation til andre spørgsmål om faderskab, moderskab og medmoderskab.

Det er afgørende for ministeriet, at der med fastholdelsen af børnelovens udgangspunkt ikke lægges hindringer i vejen for, at juridisk kønsskiftede kan få børn og blive registreret som retlige forældre til deres børn.”

http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l189/bilag/1/1363528/index.htm
(LGBT Danmarks fremhævelser)

Den arbejdsgruppe, der henvises til er den tværministerielle arbejdsgruppe, der arbejdede forud for fremsættelsen af lovforslaget om juridisk kønsskifte. Den udgav Rapport fra arbejdsgruppen om juridisk kønsskifte, Justitsministeriet, 27. februar 2014. Heri finder man en uddybning vedrørende fortolkningen af forældreskab:

9.3.2. Modellernes konsekvenser for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Uanset hvilken model for juridisk kønsskifte der vælges, vil personer, der vælger et juridisk kønsskifte, stadig være fertile eller kunne refertiliseres, hvorfor det er relevant at vurdere, om muligheden for juridisk kønsskifte vil få betydning for børnelovens bestemmelser om faderskab, moderskab og medmoderskab.

Børnelovens udgangspunkt er, at den kvinde, der føder et barn, er barnets mor. Hvem der er barnets far eller medmor fastsættes blandt andet ud fra deres relation til barnets mor i tiden omkring undfangelse og fødsel.

I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge forældre ved barnets undfangelse har et andet juridisk køn end deres biologiske køn. Det er således forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse, der afgør deres rolle i børneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der føder et barn, vil – uanset om personen juridisk er en mand – være barnets mor i børnelovens forstand.

En ændring af udgangspunktet om, at forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens forstand, vil nødvendiggøre en gennemgribende ændring af særligt børneloven og forældreansvarsloven.

Blandt andet på baggrund af det meget begrænsede antal personer, der vil blive berørt af dette forhold, og den vidtgående ændring af børneloven og dertil relateret lovgivning, der vil være påkrævet, et det arbejdsgruppens anbefaling, at man fastholder udgangspunktet om, at forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens forstand.

http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/
2014/Rapport%20om%20juridisk%20kønsskifte.pdf

(LGBT Danmarks fremhævelser)

Her fremgår tydeligt, at det er de fertile parters biologiske køn, der tillægges betydning. Den, der føder et barn, er mor uanset juridisk køn, og som det er uddybet i høringsnotatet fra L 189 er en person, der har gjort sin partner gravid på naturlig vis at betragte som far uanset juridisk køn.

Der skal en sædcelle og en ægcelle til at undfange et barn, og derfor kan man i høringsnotatet anføre, at der ikke vil være fortolkningstvivl. Men den infertile person bruger ikke sit køn til at forplante sig med, og teksten i høringsnotatet er følgelig ikke møntet på denne.

Man kan undre sig over, at arbejdsgruppen mener, at ”personer, der vælger et juridisk kønsskifte, stadig [vil] være fertile”. Det er jo indlysende forkert. I nogle tilfælde vil de være fertile, i andre tilfælde ikke, som det også eksemplificeres i nærværende sag: Transmanden er infertil, da han ikke har sædceller til at gøre partneren gravid. Det ændrer dog ikke på, at intentionen i forarbejderne tydeligvis er, at børneloven for fertile (trans-)personer sætter lighedstegn mellem forældrekøn og reproduktivt køn.

Opsamlende kan det konkluderes, at det i den nærværende sag omtalte afsnit om ”det køn, man bruger til at forplante sig med” ingen betydning har for sagen.

Assisteret reproduktion
Et par kan få hjælp til at få børn, hvis det er ramt af infertilitet. Det er også tilfældet, hvis infertiliteten skyldes den ene parts mangel på sædceller herunder, at partneren er kvinde eller transmand.

I lov om assisteret reproduktion (2013-14 L 189 / LBK nr 93 af 19/01/2015) anføres

Stk. 3. I denne lov forstås ved:
1) Kvinde: en person med livmoder eller æggestoksvæv.
2) Mand: en person med mindst en testikel.

Men som det også fremgår af loven, er den mand, der omtales, den person, der leverer sædcellerne. Der er ingen specifikke henvisninger til kvindens infertile partners køn, idet der blot refereres til ”eventuelle ægtefælle, registrerede partner eller partner”.

Af bemærkningerne til lovforslag L 189 fremgår

Det foreslåede § 1, stk. 3, fastlægger lovens definition af kvinder og mænd. Det foreslås således med § 1, stk. 3, nr. 1, at en kvinde i lovens forstand defineres som en person med livmoder. Bestemmelsen indsættes for at sikre, at personer, der efter juridisk kønsskifte har besvaret livmoderen og dermed har reproduktive evner, har ret til lovens ydelser, eksempelvis behandling med assisteret reproduktion.
Tilsvarende foreslås der i § 1, stk. 3, nr. 2, indsat en definition af mænd i lovens forstand, hvorefter det fremgår, at der ved en mand forstås en person med mindst en testikel.

Lov om assisteret reproduktion giver således ingen fortolkningsbidrag til den juridiske forståelse af den infertile partners køn.

Som beskrevet i det foregående afsnit, vil fertile forældre, der får børn med egne kønsceller, blive betragtet som henholdsvis far og mor i forhold til deres reproduktive køn. Hvis parret imidlertid ikke råder over egnede kønsceller, må det ty til donation.

Der blev ved en lovrevision i 2012 (2011-12 L 138 / LOV nr 602 af 18/06/2012) åbnet op for, at par af modsat køn kunne anvende kendt sæddonor. Revisionen indeholdt blandt andet revidering af børneloven, og udgangspunktet er, at ægtemanden, der skal give samtykke til behandlingen, automatisk er juridisk forælder.

Året efter revideredes loven igen (2012-13 L 207 / LOV nr 1313 af 27/11/2013), idet der blev åbnet op for, at et par bestående af to kvinder, kan anvende en kendt donor. Her fik de tre parter imidlertid mulighed for selv at bestemme, om det skulle være moderens partner eller manden, der skulle være den anden juridiske forælder.

Moderen er her den, der føder barnet. Hendes partners køn afgør donors retsstilling. Er det en mand, bliver denne anset som far, og de kan ikke vælge, at donor skal være far. Hvis det er en kvinde, kan de tre i forening beslutte, at donor skal være far.

I nærværende sag er der anvendt kendt donor. Ville parterne her have haft mulighed for at lade donor registrere som far? Iflg. børnelovens § 27 a, stk. 1 fordrer det, at kvinden er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner. Der er en lang og entydig retstradition for, at ægteskabet følger det juridiske køn. Indtil ægteskabet blev åbent for alle, kunne en kvinde kun gifte sig med en transmand, såfremt han havde fået juridisk kønsskifte. Det må således konkluderes, at familien i nærværende sag ikke ville kunne have benyttet bestemmelsen i § 27 a, stk. 1. Tilsvarende er bestemmelsen i § 27 a, stk. 2 – bestemmelsen om medmoderskab – ikke tilgængelig for familien. Deres situation vil følgelig være omfattet af hovedbestemmelsen § 27, stk. 1. Med andre ord: Moderens partner vil ikke kunne udlægges som medmor, men som far.

Herefter forestår opgaven at finde ud af efter hvilken bestemmelse, forældreskabet til det resulterende barn skal anerkendes. Også bestemmelserne om anerkendelse refererer til moderens partner, gift (ægteskab/registreret partnerskab) eller ugift. Igen er der ikke tvivl om, at ægteskab og registreret partnerskab referer til juridisk køn, ikke til reproduktivt køn. Derfor er det i nærværende sag udelukket, at bestemmelserne i kapitel 1 a om medmoderskab kan bringes i anvendelse. Dermed falder situationen ind under § 14, stk. 3. Med andre ord: Hvis den mandlige partner i den nærværende sag ikke anerkender barnet, vil han skulle idømmes faderskab ved retten.

Hjemmeinsemination i forlængelse af klinisk insemination
I den nærværende sag er der yderligere aspekter, der må tages i betragtning:
  • Parret har i første omgang forsøgt sig med assisteret reproduktion på klinik
  • Efterfølgende har parret forsøgt hjemmeinsemination, hvilket førte til graviditet
  • Ved hjemmeinseminationen er anvendt sæd fra donor via sædbanken
  • Den kvindelige part er sundhedsperson (jordemoder)

Dette rejser spørgsmålet om, hvilke dele af børneloven, der skal bringes i anvendelse. Lovgiver har i sin tid besluttet, at de samtykkeerklæringer, der ligger til grund for børnelovens tillæggelse af faderskab og medmoderskab alene kan afgives til en behandlende fertilitetsklinik og ikke fx til en notar. Det betyder, at hjemmeinsemination i udgangspunktet ikke er omfattet af børnelovens bestemmelser i forhold til assisteret reproduktion. Lovgivers intention har været, at de kommende forældre skal rådgives om de familieretlige implikationer af deres valg i forbindelse med assisteret reproduktion. Denne intention er ligefrem lovhjemlet (lov om assisteret reproduktion § 24).

Da jordemoder Nina Stork i 1999 åbnede sin inseminationsklinik, var hun ikke omfattet af lov om kunstig befrugtning. Der gennemførtes en række prøvesager ved retten for at afgøre, hvordan de resulterende børn skulle ses i forhold til børneloven:

Det er på denne baggrund Civilretsdirektoratets opfattelse, at sager om faderskabet til et barn, som er blevet til ved kunstig befrugtning foretaget hos eksempelvis en jordemoder, efter direktoratets opfattelse kan henlægges, hvis det findes godtgjort, at befrugtningen er foretaget med sæd, der er doneret eller anvendt som beskrevet i børnelovens § 28, stk. 1, at sæden er købt gennem en læge og stammer fra samme sædbank, som hospitaler og fertilitetsklinikker benytter sig af, og at donorsæden alene er identificeret med et donornummer, ejakulatnummer eller lignende. Det er herudover en betingelse, at moderen overfor statsamtet oplyser, at hun ikke har haft seksuelt forhold til en mand i den periode, hvor hun blev gravid, og at der i øvrigt ikke er oplyst om forhold, som gør det betænkeligt at henlægge sagen.

Cirkulæreskrivelse af 11. juni 2003, J.nr. 03-7109-00002
https://panbloggen.files.wordpress.com/2012/08/2003_juni_cirkulaere_faderskab.pdf

Essensen er, at selvom børnene blev til udenfor fertilitetsklinikkerne og dermed udenfor lov om assisteret reproduktions regi, kunne man alligevel benytte børnelovens bestemmelser vedr. børn undfanget ved assisteret reproduktion, såfremt sæden var leveret som til fertilitetsklinikker.

I nærværende sag er der modtaget information og afgivet de nødvendige samtykker til en klinik, hvorfor forudsætningen for behandling er opfyldt. Sæden, der er anvendt, er doneret til et vævscenter jfr. børnelovens § 28. Det er LGBT Danmarls opfattelse, at betingelserne for anerkendelse efter børnelovens § 14, stk. 3 dermed er opfyldt, og at transmanden dermed kan anerkendes som far til barnet.

Statsforvaltningens adkomst til oplysninger om tidligere juridisk køn
I nærværende sag, har statsforvaltningen stillet spørgsmål om en forælders tidligere juridiske køn.

Når man får et barn og går til myndighederne for at registrere forældreskab, oplyser man ikke om barnets tilblivelseshistorie. Man oplyser fx ikke, at barnet er blevet til ved assisteret reproduktion. Børneloven sikrer, at parter, der har en retlig interesse i barnet, kan beskytte denne interesse fx ved at starte en forælderskabssag ved retten.

Det er LGBT Danmarks opfattelse, at statsforvaltningen i forbindelse med registrering af forælderskab (faderskab/medmoderskab) ikke har nogen retlig interesse i at kende forældres eventuelle tidligere juridiske køn, hvorfor der i nærværende sag er sket et rettighedsbrud. Dette sker blandt andet i forhold til Ministerkomitéens rekommandation CM/Rec(2010)5 af 31. marts 2010 om bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet:

19. Medlemsstaterne bør sikre, at personlige oplysninger om en persons seksuelle orientering eller kønsidentitet ikke indsamles, opbevares eller på anden måde bruges af offentlige institutioner, herunder især inden for retshåndhævende myndigheder, medmindre det er nødvendigt for at opfylde specifikke, lovlige og legitime formål; eksisterende optegnelser, som ikke overholder disse principper, bør destrueres.

http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/andre_publ/
ministerkomitéens%20rekommandation.pdf

Sprogbrug
Hele denne diskussion og forvirringen omkring den nærværende sag skyldes, at lovgivningen har en meget uklar sprogbrug i forhold til køn og kønsrelaterede roller. Af hensyn til den videre diskussion skal her præciseres de roller, der er omfattet af eksisterende dansk lovgivning. Bemærk, at disse forskellige køn i udgangspunktet er uafhængige, men gennem lovgivning og retspraksis bindes sammen.

Juridisk partnerkøn

Juridisk forælderkøn (forælderskab, medforælderskab)
  • Mandlig juridisk forælder
    • Den, der efter børneloven er far ved ægteskab, anerkendelse eller dom
    • Den juridiske mand, der ved adoption har overtaget et mandligt eller kvindeligt juridisk forælderskab
    • Den juridiske mand, der ved stedbarnsadoption af barn med én juridisk forælder, skaber et juridisk forælderskab
  • Kvindelig juridisk forælder
    • Den, der efter børneloven er mor, dvs. den, der har født barnet
    • Den juridiske kvinde, der ved adoption har overtaget et mandligt eller kvindeligt juridisk forælderskab
    • Den juridiske kvinde, der ved stedbarnsadoption af barn med én juridisk forælder, skaber et juridisk forælderskab
  • Kvindelig juridisk medforælder

Reproduktivt køn (genetisk ophav, fødselsforælder)
  • Mandligt genetisk ophav: Den, hvis sæd er indgået ved undfangelse
  • Kvindeligt genetisk ophav: Den, hvis æg er indgået ved undfangelse
  • Kvindelig fødselsforælder: Den juridiske kvinde, der gennemfører svangerskab og føder barnet
  • Mandlig fødselsforælder: Den juridiske mand, der gennemfører svangerskab og føder barnet

Juridisk intentionsforælderkøn
  • Mandlig intentionsforælder: Den juridiske mand, der ved samtykke giver sin partner ret til at modtage assisteret reproduktion og dermed kan tillægges juridisk mandligt forælderskab (faderskab) ved ægteskab, anerkendelse eller dom.
  • Kvindelig intentionsforælder: Den juridiske kvinde, der ved samtykke giver sin partner ret til at modtage assisteret reproduktion og dermed kan tillægges kvindeligt juridisk medforælderskab (medmoderskab) ved ægteskab, anerkendelse eller dom.

Med dette vokabular kan familiedannelser diskuteres mere præcist.

Eksempler
I de følgende eksempler opføres kønnene for de forskellige roller for forskellige forældrekonstellationer. ”K” og ”M” står for henholdsvis kvindelig og mandlig, mens ”-” anvendes, hvor rollen ikke er udfyldt. Hvor kombinationen af rolle og forældretype (fødende/ikkefødende) aldrig eksisterer, er feltet gennemstreget.

Eks. 1: En cismand og en ciskvinde får et barn sammen ved samleje (majoritetsbefolkningen)
  Fødende forælder
(Kvinde)
Ikkefødende forælder
(Mand)
Juridisk køn K M
Juridisk partner K M
Intentionsforælder
Genetisk ophav K K
Fødselsforælder K ————————–
Juridisk forælder K M
Juridisk medforælder ———————

Eks. 2: Et par bestående af to ciskvinder får et barn sammen under anvendelse af anonym sæddonation
  Fødende forælder
(Kvinde)
Ikkefødende forælder
(Kvinde)
Juridisk køn K K
Juridisk partner K K
Intentionsforælder K
Genetisk ophav K
Fødselsforælder K ————————–
Juridisk forælder K
Juridisk medforælder ———————

Eks. 3: En person, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, får et barn med en kvinde ved anvendelse af donorsæd
  Fødende forælder
(Kvinde)
Ikkefødende forælder
(Transmand)
Juridisk køn K M
Juridisk partner K M
Intentionsforælder M
Genetisk ophav K
Fødselsforælder K ————————–
Juridisk forælder K M
Juridisk medforælder ———————

Eks. 4: En transmand, der har gennemført juridisk kønsskifte får et barn med en mand ved anvendelse af dennes sæd og egne æg og egen livmoder
  Fødende forælder
(Transmand)
Ikkefødende forælder
(Mand)
Juridisk køn M M
Juridisk partner M M
Intentionsforælder (M)
Genetisk ophav K M
Fødselsforælder M ————————–
Juridisk forælder K ————————–
Juridisk medforælder ———————

Det vil formentligt kræve fertilitetsbehandling, og i så fald vil den ikkefødende forælder skulle give samtykke – derfor står intentionsforælder i parentes. Efter børneloven er den fødende forælder at betragte som mor. Derfor er den juridiske, fødende forælder her opført som K. LGBT Danmark finder dette utilfredsstillende.

Eks. 5: En transkvinde får et barn med en kvinde under anvendelse af egen opbevaret sæd
  Fødende forælder
(Kvinde)
Ikkefødende forælder
(Transkvinde)
Juridisk køn K K
Juridisk partner K K
Intentionsforælder K
Genetisk ophav K M
Fødselsforælder K ————————–
Juridisk forælder K
Juridisk medforælder ——————— K

LGBT Danmark ønsker også, at der åbnes op for partnerdonation af æg, således en infertil kvinde i et par bestående af to kvinder kan modtage et æg fra sin partner, og så en transmand kan donere et opbevaret æg til sin partner.

Forståelse af eksisterende lovgivning
På baggrund af denne analyse ønsker LGBT Danmark at stille følgende afklarende spørgsmål:

Spørgsmål 1

Er ministeriet enig i, at en person, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand
  • som får et barn med en kvinde ved hjælp af donorsæd, og
  • har givet samtykke til fertilitetsbehandling,
i og med, at han er mandlig juridisk partner til moderen vil skulle tillægges faderskab til barnet ved ægteskab, anerkendelse eller dom?

Spørgsmål 2

Er ministeriet enig i, at i en situation,

  • hvor der ved en fertilitetsklinik er afgivet samtykke til behandling,
  • og hvor der er modtaget information og vejledning om familieretlige forhold på klinikken,
  • og hvor der anvendes donorsæd leveret gennem godkendt vævscenter,
er betingelserne til stede for anvendelse af børnelovens bestemmelser om fastlæggelse af juridisk forældreskab ved ægteskab eller anerkendelse?

Spørgsmål 3
Er ministeriet enig i, at Statsforvaltningen i forbindelse med registrering af forælderskab ikke har nogen retlig interesse i en forælders eventuelle tidligere juridiske køn?

Med venlig hilsen
LGBT Danmark Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Søren Laursen
Forperson
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson

* * *
Folketingets journal vedr. henvendelsen til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget (SOU).
Henvendelsen til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget (SOU) i pdf-format.
Folketingets journal vedr. tilknytningen af henvendelsen til beslutningsforslag B 119.
Henvendelsen som bilag 1 til beslutningsforslag B 119.
Folketingets journal vedr. henvendelsen til Sundheds- og Ældreudvalget (SUU).
Henvendelsen til Sundheds- og Ældreudvalget (SUU) i pdf-format.
Omtale af henvendelsen hos LGBT Danmark.
Henvendelsen (her til Børne- og socialministeriet) i pdf-format hos LGBT Danmark.

Spgsm. 76 den 24. marts 2017 om det er ligestilling, når en transmand skal ansøge om forældreskab efter regler for medmoderskab. Svar 31. marts 2017.

Vist 0 gange. Ligestillingsudvalget stillede den 24. marts 2017 efter ønske fra Pernille Bendixen (DF) spørgsmål 76 – Alm. del Samling: 2016-17 – om der fuldt ud er ligestilling, når en transmand i henhold til Børnekonvention skal ansøge om forældreskab efter regler for medmoderskab, til børne- og socialminister, Mai Mercado (K), der svarede den 31. marts 2017.
Spørgsmålet blev den 12. april 2017 tilknyttet som bilag 2 til beslutningsforslag B 119 om anerkendelse af personers juridiske køn i børneloven.

Spørgsmål
Mener ministeren, at der fuldt ud er ligestilling, når en mand, der har fået juridisk kønsskifte, i henhold til Børnekonvention skal ansøge om forældreskab efter regler for medmoderskab? Der henvises til artiklen ”Juridisk er Jon en mand. Men for staten må han ikke være far for sin søn” bragt i Information den 23. marts 2017.

Svar
Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 75 (alm. del) til Folketingets Ligestillingsudvalg.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 75 den 24. marts 2017 om en transkønnet far er ligestillet med andre forældre i forhold til at blive anerkendt som far for sit barn. Svar 31. marts 2017.

Vist 0 gange. Ligestillingsudvalget stillede den 24. marts 2017 efter ønske fra Pernille Bendixen (DF) spørgsmål 75 – Alm. del Samling: 2016-17 – om en transkønnet far er ligestillet med andre forældre i forhold til at blive anerkendt som far for sit barn, til børne- og socialminister, Mai Mercado (K), der svarede den 31. marts 2017.
Spørgsmålet blev den 12. april 2017 tilknyttet som bilag 2 til beslutningsforslag B 119 om anerkendelse af personers juridiske køn i børneloven.

Spørgsmål
Mener ministeren, at den i artiklen omtalte transkønnede far er fuldt ud ligestillet med andre forældre i forhold til at blive anerkendt som far for sit barn? Der henvises til artiklen ”Juridisk er Jon en mand. Men for staten må han ikke være far for sin søn” bragt i Information den 23. marts 2017.

Svar
Indledningsvist kan jeg oplyse, at der forud for loven om juridisk kønsskifte, lov nr. 752 af 25. juni 2014 om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig om tilhørende det andet køn), var nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der afgav sin rapport den 27. februar 2014. I det tilhørende lovforslag, 2013/1 LF 182, henvises der i punkt 2 i de almindelige bemærkninger til denne rapport som baggrund for det fremsatte lovforslag.

Ifølge den tværministerielle arbejdsgruppes kommissorium, havde arbejdsgruppen bl.a. til opgave at opstille forskellige modeller for, at et kønsskifte kan anerkendes juridisk samt at beskrive og vurdere administrative og økonomiske konsekvenser af de enkelte modeller. Arbejdsgruppen havde også til at opgave at angive de etiske overvejelser, som de enkelte modeller efter arbejdsgruppens opfattelse måtte give anledning til.

Følgende fremgår af punkt 9.3.2. i rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe om betydningen for børnelovens bestemmeler om faderskab, moderskab og medmoderskab:
”Uanset hvilken model for juridisk kønsskifte der vælges, vil personer, der vælger et juridisk kønsskifte, stadig være fertile eller kunne refertiliseres, hvorfor det er relevant at vurdere, om muligheden for juridisk kønsskifte vil få betydning for børnelovens bestemmelser om faderskab, moderskab og medmoderskab.

Børnelovens udgangspunkt er, at den kvinde, der føder et barn, er barnets mor.
Hvem der er barnets far eller medmor fastsættes blandt andet ud fra deres relation til barnets mor i tiden omkring undfangelse og fødsel.

I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge forældre ved barnets undfangelse har et andet juridisk køn end deres biologiske køn, der afgør deres roller i børneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der fødet et barn, vil – uanset om personen juridisk er en mand – være barnets mor i børnelovens forstand.

En ændring af udgangspunktet om, at forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens forstand, vil nødvendiggøre en gennemgribende ændring af særligt børneloven og forældreansvarsloven.

Blandt andet på baggrund af det meget begrænsede antal personer, der vil blive berørt at dette forhold, og den vidtgående ændring af børneloven og dertil relaterede lovgivning, der vil være påkrævet, er det arbejdsgruppens anbefaling, at man fastholder udgangspunktet om, at forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens forstand.
[…]”

Arbejdsgruppens anbefaling er fulgt, og der er således ikke foretaget ændringer i børneloven som konsekvens af muligheden for at opnå et juridisk kønsskifte.

En mulig forælders køn samt dennes relation til barnets mor er fortsat bestemmende for, om vedkommende kan anses som part i en sag om faderskab eller i en sag om medmoderskab. Dette gælder i forhold til at få fastslået et faderskab eller medmoderskab, anfægte et registreret faderskab eller medmoderskab inden for de første 6 måneder efter barnets fødsel og i forhold til at få genoptaget en sag om faderskab eller medmoderskab. Hertil kommer, at der kan anvendes retsgenetiske undersøgelser i sager, hvor den mulige forælder er en mand – både til at fastslå et faderskab men også til at udelukke en faderskabsmulighed.

Børneloven har således i sin struktur stadig afsæt i, at der skal anvendes både en sædcelle og et æg til at lave et barn, også når der anvendes assisteret reproduktion.
Det køn, man bruger til at forplante sig med, er således udslagsgivende for det retlige forældreskab i loven. At en donor træder i stedet, eller at en forælder efterfølgende ændrer sit juridiske køn, får ikke betydning.

Derimod giver børneloven mulighed for, at en mand og en kvinde, der ikke føder et barn, kan blive forælder som henholdsvis far og medmor. Reglerne i børneloven er derfor ikke til hinder for, at en person, der har gennemført et juridisk kønsskifte, kan blive forælder, uanset om personen anvender egne kønsceller eller donerede kønsceller.
Børneloven er således i vid udstrækning indrettet til at imødekomme forskellige familieformer, samtidig med at vi har et fast retligt afsæt.

Med venlig hilsen
Mai Mercado

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

B 83. Tidsplan.

Vist 0 gange. Tidsplan for B 83
Beslutningsforslag B 83 den 14. marts 2017 – Samling: 2016-17 – om sundhedsvæsenets behandlingstilbud til transkønnede.

Handling Dato Bemærkning
Fremsat 14. marts 2017  
1. behandling 17. april 2017  
Udvalgsbehandling 23.maj 2017 Sundheds- og Ældreudvalget
Dagsordenspunkt 3, a.

Tidsplanen hos Folketinget.

B 83. Beslutningsforslag den 14. marts 2017 om sundhedsvæsenets behandlingstilbud til transkønnede.

Vist 0 gange. Enhedslisten v/Stine Brix og Pernille Skipper fremsatte den 14. marts 2017 beslutningsforslag B 83 – Samling: 2016-17 – om sundhedsvæsenets behandlingstilbud til transkønnede.

Beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning
om sundhedsvæsenets behandlingstilbud til transkønnede

I forlængelse af Folketingets beslutning om at fjerne transkønnede fra diagnoselisten over psykiatriske diagnoser pålægger Folketinget regeringen at sikre, at transkønnede reelt flyttes fra psykiatrien, og at transkønnede får adgang til behandling på baggrund af informeret samtykke. Regeringen skal således sikre,
  • at behandlingen af transkønnede flyttes fra den kliniske sexologi til specialer med relevans for den konkrete behandling, f.eks endokrinologi, gynækologi og plastikkirurgi,
  • at det ikke er et krav for at få adgang til behandling, at transkønnede skal igennem en udredning af psykiatrisk karakter, og
  • at den behandlingsansvarlige ikke bør være en psykiater.

Bemærkninger til forslaget

Folketinget vedtog den 11. juni 2014 lovforslag nr. L 182 om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn (folketingsåret 2013-14). Loven muliggjorde, at personer, som oplever et misforhold mellem det køn, de er tildelt ved fødslen, og det køn, som de reelt oplever at tilhøre og identificerer sig med, kan opnå juridisk kønsskifte. Juridisk kønsskifte var tidligere betinget af hormonel behandling, og at den transkønnede fik foretaget en kastration – dvs. fik fjernet penis og testikler eller livmoderen og æggestokkene, men L 182 ændrede denne mangeårige diskriminerende praksis. Forslagsstillerne hilste denne ændring meget velkommen.

Den 26. maj 2016 vedtog Folketinget i samme positive ånd at fjerne »transseksualisme« fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem, så det ikke længere kategoriseres som en psykiatrisk diagnose. Danmark forpligtede sig også til at arbejde aktivt for at fjerne diagnosekoderne F64 og F65 fra WHO’s sygdomsklassifikation, jf. beslutningsforslag nr. 7bilag 10, folketingsåret 2015-16.

Forslagsstillerne noterer sig med tilfredshed, at Danmark med de ovenstående vedtagelser således stiller sig i spidsen som et foregangsland for en generel bevægelse væk fra at betragte transkønnethed som en psykisk sygdom og dermed baner vej for en inkluderende, anerkendende og respektfuld tilgang til mennesker, som ikke identificerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen.

I beretningen til B 7, Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste, står der bl.a., at det er »udvalgets forventning, at man som transkønnet i Danmark skal opleve et hensynsfuldt udredningsforløb og tilbydes en værdig og afklarende indsats i forbindelse med et eventuelt kønsskifte«, jf. beslutningsforslag nr. 7bilag 10, folketingsåret 2015-16. Forslagsstillerne ønsker med nærværende forslag at præcisere, hvad dette konkret indebærer – nemlig, at der bør være overensstemmelse mellem den gældende lovgivning og sundhedsvæsenets behandlingspraksis.

Behandlingspraksis
På trods af at transkønnethed fra 2017 ikke længere figurerer som en psykiatrisk lidelse, er det fortsat således, at Sundhedsstyrelsens faglige vejledning vurderer det som nødvendigt for transkønnede personer at modtage psykiatrisk udredning og »højt specialiseret behandling«, jf. »Vejledning om udredning og behandling af transkønnede«, Sundhedsstyrelsen, vejledning nr. 10353 af 19. december 2014. I forlængelse heraf er behandlingen placeret i psykiatrien, i praksis under Region Hovedstadens Psykiatri via Sexologisk Klinik, Rigshospitalet.

Det synes imidlertid modstridende, at der fortsat skal foretages psykiatrisk udredning, når det at være transkønnet ikke længerer figurerer på listen over psykiske lidelser. Den psykiatriske udredning, som i praksis alene udføres af Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet, er i dag en forudsætning for eller led i en kropskorrigerende behandling og kirurgi. Denne udredning indebærer bl.a. en række af test, interview og samtaler, som er krænkende, grænseoverskridende og irrelevante, hvilket er grundigt dokumenteret af bl.a. menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, jf. rapporten »The State decides who I am«, Amnesty International, 2014 og opfølgende rapport om danske forhold, jf. Amnestys briefing, 2016, »Transkønnedes adgang til sundhed i Danmark«.

Ligeledes betød Sundhedsstyrelsens revision af den faglige vejledning fra 2014 en stramning af transkønnedes muligheder for hormonbehandling. Tidligere blev hormonbehandling opstartet og vedligeholdt hos privatpraktiserende speciallæger, hvilket var en populær og uproblematisk behandlingspraksis ifølge både transkønnede og speciallæger. Der henvises til artiklen »Kritikere slår alarm«: Flere transkønnede tager ulovlige hormoner, Information, den 12. oktober 2015, samt pressemeddelelse fra Amnesty, »Transkønnede venter længere på behandling«, den 14. august 2015.

Opsummerende kan det derfor konstateres, at der aktuelt ingen muligheder er for igangsættelse af kropskorrigerende tiltag under nogen form uden om den kliniske sexologi og psykiatrien. Alt i alt vurderer forslagsstillerne den aktuelle behandlingspraksis som direkte modstridende med den netop vedtagne lovgivning, idet man i praksis fortsat fastholder et syn på transkønnede som psykisk syge mennesker, hvis udredning og behandling derfor skal forankres i psykiatrien.
Forslagsstillerne ønsker derfor gennem vedtagelsen af dette forslag at bringe sundhedsvæsenets behandlingspraksis i overensstemmelse med linjen i den nyligt vedtagne lovgivning, hvor en persons selvoplevede kønsidentitet netop ikke ses som en medicinsk eller psykiatrisk tilstand.

Nyt behandlingsparadigme
Et nyt behandlingsparadigme skal basere sig på en grundlæggende anden tilgang til behandling af transkønnede end den, som er gældende i dag. Ligesom en persons kønsidentitet ikke skal helbredes eller undertrykkes, skal tilstanden heller ikke behandles, medmindre den enkelte har et aktivt og særskilt ønske herom. I så fald skal behandlingen tilrettelægges og iværksættes på individets præmisser inden for rammerne af informeret samtykke og selvbestemmelse, således som i resten af sundhedsvæsenet. Det er altså ikke sundhedsvæsenets rolle at afgøre, om den enkelte transkønnede må eller skal i behandling, hvilket er tilfældet i den nuværende behandlingsmodel.

Behandlingen af transkønnede skal ikke høre under den kliniske sexologi og psykiatrien, hvilket følger i forlængelse af, at diagnosen ikke betragtes som en psykiatrisk lidelse.
Det indebærer, at specialefunktionen ikke bør høre under psykiatrien, at behandlingen ikke skal foregå på en afdeling under psykiatrien, at den behandlingsansvarlige ikke skal være en psykiater, og endelig at det ikke skal være et krav at gennemgå en udredning af psykiatrisk karakter for at kunne få behandling.

Der er ingen grund til at udrede alle transkønnede for psykiske lidelser. Der er talrige eksempler af irreversible medicinske og kirurgiske behandlinger, der bliver tilbudt i sundhedsvæsnet, uden at patienten skal igennem en psykiatrisk udredning forinden. Udredning for psykiske lidelser er kun relevant, hvis der er mistanke om psykisk lidelse hos den enkelte person. Sådan en udredning bør desuden ikke påvirke den relevante behandling i forhold til kønsidentitet.

Forslagsstillerne er opmærksomme på, at der den 1. marts 2017 er blevet offentliggjort en revideret specialeplan 2017, som træder i kraft 1. juni 2017. Den reviderede specialeplan betyder, at behandlingen af transkønnede fortsat er placeret som højtspecialiseret behandling. Det følger af forslaget, at specialeplanen i forhold til behandling af transkønnede bør revideres. Praktiserende gynækologer og endokrinologer med særlig viden inden for området skal kunne træffe beslutning om hormonbehandling til transkønnede, ligesom det også bør være muligt at få topoperationer, uden at det er på højtspecialiseret niveau.

Det bør overvejes, at transkønnede, ud over den medicinske behandling, tilbydes, ikke pålægges, en henvisning til psykologsamtaler. Mange transkønnede døjer med psykiske udfordringer, ikke som direkte følge af deres kønsidentitet, men fordi det kan være psykisk belastende at leve i et transfobisk samfund og belastende at gå igennem en fysisk transition.

Kravet om et andet behandlingsregime bakkes op af Amnesty International (jf. anbefalingerne i Amnestys briefing, 2016, »Transkønnedes adgang til sundhed«, som gentagne gange har dokumenteret og kritiseret den eksisterende diskriminerende behandlingspraksis, samt en række rettighedshavere, LGBTI-organisationer og transpolitiske organisationer, som har protesteret mod den årelange behandlingspraksis.

* * *
Folketingets journal vedrørende beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget i pdf-format hos Folketinget.

Forespørgsel F 48 den 14. marts 2017 om faglig vejledning for transkønnede.

Vist 0 gange. Carolina Magdalene Maier (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT) anmeldte den 14. marts 2017 forespørgsel F 48 – Samling: 2016/17 – om processen omkring udarbejdelse af den nye faglige vejledning for transkønnede, til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Forespørgslen
Hvordan vil ministeren sørge for, at processen omkring udarbejdelse af den nye faglige vejledning for transkønnede bliver respektfuld, værdig, åben og inddragende for de transkønnede selv, og hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at de fremtidige behandlingstilbud ikke placeres i psykiatrien?

* * *
Folketingets journal med forespørgslen.

Bilag 10. B 7. Beretning den 26. maj 2016 fra SUU om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget har den 26. maj 2016 afgivet beretning over beslutningsforslag B 7 – Samling: 2015-16 – om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste. Offentliggjort den 31. maj 2016.

I og med, at Sundheds- og Ældreudvalget afgiver en beretning, så kommer beslutningsforslaget ikke til 2. behandling i folketingssalen. Behandlingen af beslutningsforslaget er dermed slut.

Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste
[af Carolina Magdalene Maier (ALT), Stine Brix (EL) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 8. oktober 2015 og var til 1. behandling den 25. februar 2016. og var til 1. behandlingen. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Ældreudvalget.

Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 5 møder.

Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra LGBT Danmark.
Sundheds- og ældreministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget. [1]

Ekspertmøder
Udvalget har holdt 2 lukkede ekspertmøder [2] om beslutningsforslaget med hhv. LGBT Danmark den 12. april 2016 og Sexologisk Klinik den 26. april 2016.

Spørgsmål
Udvalget har stillet 17 spørgsmål til sundheds- og ældreministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Politiske bemærkninger
Et enigt udvalg konstaterer med stor tilfredshed, at problemstillingen vedr. behandling af transkønnede, der længe har optaget udvalget, nu endelig ser ud til at finde sin løsning.
En persons kønsidentitet er ikke i sig selv en medicinsk eller psykiatrisk tilstand og skal ikke behandles, helbredes eller undertrykkes. Udvalget konstaterer med tilfredshed, at diagnosekoderne vedrørende transkønnethed nu vil blive flyttet til et andet eller et nyt kapitel, hvor diagnosen ikke opfattes som en sygdom, lidelse eller seksuel tilstand. Det betyder, at et samlet udvalg støtter, at det, forslagsstillerne ønskede gennemført med beslutningsforslaget, nu bliver til virkelighed og sættes i kraft inden for de næste 7 måneder.
Såfremt kodeændringerne mod forventning ikke vedtages i WHO til oktober, har ministeren givet tilsagn om, at Danmark vil etablere en særskilt national løsning for diagnosekoderne pr. 1. januar 2017, hvormed Danmark, som ønsket af udvalget, vil gå forrest på dette område.

På den baggrund er det også udvalgets forventning, at man som transkønnet i Danmark skal opleve et hensynsfuldt udredningsforløb og tilbydes en værdig og afklarende indsats i forbindelse med et eventuelt kønsskifte.

P.u.v.
Liselott Blixt
formand

* * *
Folketingets
journal
over beretningen.
Beretningeng i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur] 2 skriftlige henvendelser fra LGBT Danmark.
    1. Bilag 1. Spgsm 1. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 25. oktober 2015 til B 7. Spgsm. den 28. oktober 2015. Svar 27. november 2015.
    2. Bilag 2. Spgsm 3. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 20. februar 2016 til B 7. Spgsm. den 22. februar 2016. Svar 16. marts 2016.
  2. [Retur] 2 lukkede ekspertmøder


Bilag 9. B 7. Udkast den 23. maj 2016 til beretning fra SUU om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget har den 23. maj 2016 afgivet udkast til beretning over beslutningsforslag B 7 – Samling: 2015-16 – om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.
Udkastet behandles af Sundheds- og Ældreudvalget tirsdag den 24. maj 2016.

Udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste
[af Carolina Magdalene Maier (ALT), Stine Brix (EL) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 8. oktober 2015 og var til 1. behandling den 25. februar 2016. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandlingen henvist til behandling i Sundheds- og Ældreudvalget.

Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <> møder.

Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra LGBT Danmark.
Sundheds- og ældreministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget. [1]

Ekspertmøder
Udvalget har holdt 2 lukkede ekspertmøder [2] om beslutningsforslaget med hhv. LGBT Danmark den 12. april 2016 og Sexologisk Klinik den 26. april 2016.

Spørgsmål
Udvalget har stillet 17 spørgsmål til sundheds- og ældreministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Politiske bemærkninger
<> konstaterer med stor tilfredshed, at problemstillingen vedr. behandling af transkønnede, der længe har optaget udvalget, nu endelig ser ud til at finde sin løsning.
En persons kønsidentitet er ikke i sig selv en medicinsk eller psykiatrisk tilstand og skal ikke behandles, helbredes eller undertrykkes. Derfor bakker udvalget fuldt op om, at ministeren – efter behandlingen af beslutningsforslaget – nu har besluttet at flytte diagnosekoderne vedrørende transkønnethed til et andet eller et nyt kapitel, hvor diagnosen ikke opfattes som en sygdom, lidelse eller seksuel tilstand.
Det betyder, at det forslagsstillerne ønskede gennemført med beslutningsforslaget nu bliver til virkelighed, og sættes i kraft inden for de næste 7 måneder. Såfremt kodeændringerne mod forventning ikke vedtages i WHO til oktober, har ministeren givet tilsagn om, at Danmark vil etablere en særskilt national løsning for diagnosekoderne pr. 1. januar 2017.
Med ministerens beslutning om, at Danmark skal gå forrest på dette område, er det også udvalgets forventning, at man ikke som transkønnet i Danmark skal gennemgå et nedværdigende psykiatrisk udredningsforløb, men at man skal tilbydes værdige, afklarende og vejledende samtaler i forbindelse med et eventuelt kønsskifte.
Udvalget vil følge området nøje for at sikre, at de ændringer, ministeren har stillet i udsigt, bliver implementeret senest 1. januar 2017.

P.u.v.
Liselott Blixt
formand

* * *
Folketingets journal over udkastet til beretning.
Udkastet til beretning i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur] 2 skriftlige henvendelser fra LGBT Danmark.
    1. Bilag 1. Spgsm 1. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 25. oktober 2015 til B 7. Spgsm. den 28. oktober 2015. Svar 27. november 2015.
    2. Bilag 2. Spgsm 3. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 20. februar 2016 til B 7. Spgsm. den 22. februar 2016. Svar 16. marts 2016.
  2. [Retur] 2 lukkede ekspertmøder

Bilag 1, B 128 den 13. maj 2016 om, at der ikke skal afgives betænkning.

Vist 0 gange. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets sekretær oplyste den 13. maj 2016, at forslagsstillerne (Josephine Fock (ALT), René Gade (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) til beslutningsforslag B 128 – Samling: 2015-16 – om bekæmpelse af diskrimination i nattelivet har oplst, at de ikke ønsker beslutningsforslaget til betænkningsafgivelse.

* * *
Folketingets journal vedr. bilaget.
Bilaget i pdf-format hos Folketinget.

Radio- og fjernsynsindslag den 12. maj 2016 med bl.a. Linda Thor Pedersen om fjernelse af transdiagnoser fra de psykiatriske afsnit i sygdomsfortegnelserne.

Vist 0 gange. Danmarks Radio bragte i midnatsradioavisen – torsdag den 12. maj 2016 kl. 0002 – meddelelsen om, at sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V) var indstillet på, at transdiagnoserne skulle fjernes fra det psykiatriske afsnit i diagnosefortegnelserne. [1] Dette blev gentaget i DR P1 og DR2 Morgen:

DR P1 programbeskrivelse torsdag den 12. maj 2016 kl. 0753:
Transkønnede er psykisk syge.” Sådan står det sort på hvidt i sundhedssystemet i Danmark og WHO. Men i Folketinget er der bred enighed om at lave det om. Og sundhedsminister Sophie Løhde er åben for, at Danmark kan gå enegang uden om WHO. Medvirkende: Linda Thor Pedersen, transpolitisk talsperson, LGBT Danmark.

Hør radioindslaget på DR P1.

* * *
DR2 Morgen bragte samme dag kl. 0812 et indslag på samlet ni minutter (startede 01:12:24 og sluttede 01:21:11 inde i udsendelsen) startende med interview på to minutter optaget på Christiansborg med MF, Flemming Møller Mortensen (S) og sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde og derefter (startende 01:14:13 inde i udsendelsen) et direkte interview på 7 minutter med Linda Thor Pedersen, transpolitisk talsperson i LGBT Danmark.

Se fjernsynsindslaget på DR2.

* * *
Note af Tina Thranesen
  1. [Retur] Der er tale om to diagnosefortegnelser:

Spgsm. 2, B 128 den 12. maj 2016 om, hvad der bliver gjort i dag i forhold til restauratørerne for at imødekomme diskrimination i nattelivet.

Vist 0 gange. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget stillede den 12. maj 2016 på foranledning af Josephine Fock (ALT) spørgsmål nr. 2 til beslutningsforslag B 128 – Samling: 2015-16 – om, hvad der bliver gjort i dag i forhold til restauratørerne for at imødekomme diskrimination i nattelivet, til erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen (V).

Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvad der bliver gjort i dag i forhold til restauratørerne for at imødekomme diskrimination i nattelivet.

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet i pdf-format hos Folketinget.

LGBT Danmark den 12. maj 2016: Danmark vil fjerne transkønnede fra liste over psykiske sygdomme.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

Sundhedsministeren har lyttet til LGBT Danmark og resten af LGBT-miljøet og vil nu fjerne transkønnede fra listen over psykiatriske sygdomme. LGBT Danmark ser med stor tilfredshed på Sophie Løhdes beslutning.

Transkønnede er ikke psykisk syge. Derfor vil sundhedsminister Sophie Løhde fjerne transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme. LGBT Danmark ser ministerens beslutning som en stor og rettighed sejr for menneskerettighederne og vil i dag fejre, at transkønnede fra 1. Januar 2017 ikke længere anses som psykisk syge i Danmark.

Transpolitisk talsperson i LGBT Danmark Linda Thor Pedersen udtaler:

”Ministerens beslutning er et stort fremskridt for de transkønnedes forhold. Transkønnethed er en naturlig variation ligesom at være venstrehåndet. Vi er ikke syge, og vi hører derfor ikke hjemme i kapitlet for psykiatriske sygdomme. Der er stadig nogle, der tror, at vi er psykiske syge, da vores diagnose er placeret i det psykiatriske kapitel. Beslutningsforslaget vil helt klart være med til at ændre dette.”

Sundhedsminister Sophie Løhde vil i første omgang prøve at få overtalt verdenssundhedsorganisation WHO til at tage førertrøjen på. Sker det ikke, er hun parat til gå dansk enegang.

”Vi glæder os over, at Danmark igen er et foregangsland for LGBT-rettigheder. Men det er vigtigt for os, at regeringen vælger den rigtige løsning og udviser politisk lederskab. LGBT Danmark har været igennem lang dialog med Folketinget og er kommet frem til et godt forslag beskrevet i beslutningsforslaget B7. Vi forventer, at ministeren vil benytte sig af dette gode arbejde,” siger Linda Thor Pedersen.

For yderligere information:
Linda Thor Pedersen – 27 30 83 91, Transpolitisk talsperson i LGBT Danmark
Søren Laursen, Forperson for LGBT Danmark: 4260 4560
Anders Bernhoft, pressemedarbejder: 2252 8657

* * *
Pressemeddelelsen hos LGBT Danmark.

Transdiagnoserne bliver fjernet fra det psykiatriske afsnit i sygdomslisterne i Danmark, oplyste sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V) i DR-radioavisen torsdag den 12. maj 2016 kl. 0002.

Vist 0 gange.
Sophie Løhde

Sophie Løhde

DR, midnatsradioavisen, torsdag den 12. maj 2016 bragte kl. 0002 følgende indslag:
Speaker:Transkønnede skal ikke længere kategoriseres som psykisk syge. Sundhedsminister, Sophie Søhde er nu klar til selv at tage affære, hvis ikke Verdenssundhedsorganisationen fjerner de transkønnede fra listen over psykiatriske sygdomme“.
Sophie Løhde: “Jeg arbejder aktive for at vi kan få det ændret i WHO. Jeg har en forventning, en forhåbning om, at det kan lykkes her i efteråret, så det kan være ændret i WHO pr. 1. januar. Hvis det måtte mislykkes, så er jeg også klar til, at vi må gå dansk enegang på det område og så selv ændre det”.
Speaker: Verdenssundhedsorganisationen har siden 2012 fem gange udskudt beslutningen om at fjerne de transkønnede fra sygdomslisten, og sundhedsministeren forstår godt, hvis tålmodigheden er ved at slippe op.
Sophie Løhde: “Og så er der spørgsmålet om, hvor længe kan vi vente på WHO, og der igen har jeg en forståelse for, at nogen synes, at nu må tålmodigheden snart være ved at være sluppet op, fordi vi har ventet længe og vi har fået mange meldinger på, at om lidt lykkes det”.
Speaker: Og det sagde sundhedsminister, Sophie Løhde. Hvis Verdenssundhedsorganisationen fjerner de transkønnede fra listen, sker det fra 1. januar 2017.

* * *
Hør udsendelsen på DR.

Spgsm. 1, B 128 den 2. maj 2016 om hvilke regler, der findes i dansk ret i forhold til diskrimination i nattelivet.

Vist 0 gange. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget stillede den 2. maj 2016 på foranledning af Pelle Dragsted (EL) spørgsmål nr. 1 til beslutningsforslag B 128 – Samling: 2015-16 – om hvilke regler, der findes i dansk ret i forhold til diskrimination i nattelivet, til erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen (V).

Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvilke regler der findes i dansk ret i forhold til diskrimination i nattelivet. Herudover bedes ministeren redegøre for hvordan reguleringen er i Norge og Sverige, samt evt. i andre lande, hvor ministeren er bekendt med lovgivningen, eller finder det relevant at sammenligne regelgrundlag.

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet i pdf-format hos Folketinget.

B 7. Bilag 8. Sexologisk Kliniks præsentation ved det lukkede ekspertmøde den 26. april 2016 om B7.

Vist 0 gange.
Sexologisk Klinik. Nr. 1.

Sexologisk Klinik. Nr. 1.

Sundheds- og Ældreudvalget havde inviteret Sexologisk Klinik til et lukket ekspertmøde om udredning, rådgivning og behandling af transkønnede foranlediget af beslutningsforslag B 7 – Samling: 2015-15 – om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.
Sundheds- og Ældreudvalget offentliggjorde den 27. april 2016 Sexologisk Kliniks præsentation.

Her gengives Sexologisk Kliniks præsentation som billeder og som tekst.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Transkønnede/transseksuelle i Danmark
Annamaria Giraldi, Professor, Overlæge, Ph.d
Eva Grahn, Psykolog

Sexologisk Klinik. Nr. 2.

Sexologisk Klinik. Nr. 2.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Hvad er transseksualitet?

Sexologisk Klinik. Nr. 3.

Sexologisk Klinik. Nr. 3.

  • Ønsket om at leve som det modsatte køn og at være accepteret som tilhørende dette.
    Dette ledsages som regel af ønsket om at have en krop der er i så nær overensstemmelse som muligt med det ønskede køns karakteristika. Målet søges opnået gennem kirurgisk og hormonel behandling.
  • Den transseksuelle identitet har været til stede i
    mindst 2 år.
  • Uregelmæssigheden er ikke et udslag af anden mental eller kromosomal afvigelse
Sexologisk Klinik. Nr. 4.

Sexologisk Klinik. Nr. 4.

DSM 5 definitioner unge og voksne
A marked incongruence between one’s experienced/expressed gender and assigned gender, of at least 6 months duration, as manifested by at least two of the following:
Criteria A
  1. A marked incongruence between one’s experienced/expressed gender and primary and/or secondary sex characteristics (or in young adolescents, the anticipated secondary sex characteristics).
  2. A strong desire to be rid of one’s primary and/or secondary sex characteristics because of a marked incongruence with one’s experienced/expressed gender (or in young adolescents, a desire to prevent the development of the anticipated secondary sex characteristics).
  3. A strong desire for the primary and/or secondary sex characteristics of the other gender.
  4. A strong desire to be of the other gender (or some alternative gender different from one’s assigned gender).
  5. A strong desire to be treated as the other gender (or some alternative gender different from one’s assigned gender).
  6. A strong conviction that one has the typical feelings and reactions of the other gender (or some alternative gender different from one’s assigned gender).
Sexologisk Klinik. Nr. 5.

Sexologisk Klinik. Nr. 5.

DSM 5 unge og voksne
Criteria B
The condition is associated with clinically significant distress or impairment in social, occupational or other important areas of functioning.

Sexologisk Klinik. Nr. 6.

Sexologisk Klinik. Nr. 6.

  • En stærk følelse af et misforhold mellem det oplevede og det biologiske køn
  • Ofte med et ønske om at korrigere det og leve som det modsatte køn/ det køn man oplever sig som
Sexologisk Klinik. Nr. 7.

Sexologisk Klinik. Nr. 7.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Hvad er køn?
Sexologisk Klinik. Nr. 8.

Sexologisk Klinik. Nr. 8.

Sexologisk Klinik. Nr. 9.

Sexologisk Klinik. Nr. 9.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Behandlingsteam – en landsdækkende funktion.
    • Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København
    • Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet
    • Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet
    • Gynækologer i Odense og Aalborg
  • Børn og unge (< 18 år)
    • Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København
    • Børne og Ungdomspsykiatrisk afdeling, Bispebjerg hospital
    • Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet
    • Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet
    • (Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet)
Sexologisk Klinik. Nr. 10.

Sexologisk Klinik. Nr. 10.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Sundhedsystemet’s funktioner
Voksne
Sexologisk Klinik. Nr. 11.

Sexologisk Klinik. Nr. 11.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Udrednings og observationsforløb formål
Voksne
  • Opfylder pt diagnosen transseksualitet
  • Mulighed for refleksion
  • Kan overskue konsekvenserne af ønskede forandringer
Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte (SST 2014) [1a]

Sexologisk Klinik. Nr. 12.

Sexologisk Klinik. Nr. 12.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Udrednings og observationsforløb skal sikre
  • Pt informeres om forventede forløb
  • Psykosocial vurdering af kønsidentitetsproblemet herunder psykologisk vurdering
  • Med samtykke inddrage pårørende (dvs frivilligt)
  • Vurdering af om der foreligger psykisk, social eller legemlig lidelse der kontraindicerer kønsmodificerende behandling
  • Somatisk us. Inkl. kromosomanalyse
  • Information om mulighed for hormonbehandling /kirurgi
  • Tentativ behandlingsplan med forventede milepæle
  • (hensigtsmæssigt med psykoterapeutisk forløb)
  • Udredning andre steder kan indgå som en del af forløbet
Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte (SST 2014) [1b]

Sexologisk Klinik. Nr. 13.

Sexologisk Klinik. Nr. 13.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Forløb
  • Indledende samtale(r)
  • Udredning (måneder – 1 år) evt inkl psykologisk test
  • Stillingtagen og henvisning til hormoner evt. fjernelse af bryster
  • Fortsat udredningsforløb – et år i hormonbehandling
  • Stillingtagen til ønske om kastration
  • Patienten søger Sundhedsstyrelsen om tilladelse
  • Henvisning til kastration/nedre kirurgi efter tilladelse
  • Ikke krav om kirurgi for at indgå i forløb.
Sexologisk Klinik. Nr. 14.

Sexologisk Klinik. Nr. 14.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Status for udrednings og observationsforløb før henvisning til kønsmodificerende behandling 2.2.1
  • Psykosocial vurdering og evt diagnose
  • Varighed af kendskab til pt samt hvad er der foretaget
  • Vurdering af pt’s ønske er vedholdende og pt kan overskue konsekvenserne
  • Hvad er real life experience?
  • Kriterier for hormonbehandling/kirurgi opfyldt?
    Noget der taler imod?
  • Angiv givne information samt pt’s samtykke
Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte (SST 2014) [1c]

Sexologisk Klinik. Nr. 15.

Sexologisk Klinik. Nr. 15.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Krav til kønsmodificerende behandling
hormoner
  • 2.2.1 opfyldt
  • Halvt års udrednings/observationsforløb
  • Ikke nødvendigvis diagnosen DF64.0 eller real life
  • Vedholdende ønske om hormoner
  • Kan overskue konsekvensen
  • Informeret samtykke
  • Ikke væsentlige forhold der taler imod (somatiske, sociale, psykiatriske)
Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte (SST 2014) [1d]

Sexologisk Klinik. Nr. 16.

Sexologisk Klinik. Nr. 16.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Krav til kønsmodificerende behandling hormoner og brystreducerende kirurgi
  • 2.2.1 og hormonkrav opfyldt
  • ½ års real life
  • DF 64.0
  • Udrednings/observationsforløb
  • Kan overskue konsekvensen
  • Informeret samtykke
  • Kan henvises til speciallæge mhp hormoner
  • Vurderes egnet til brystreduktion
  • Kan henvises til speciallæge mhp kirurgi
  • Uklart om krav til hormonbehandling skal være opfyldt??
Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte (SST 2014) [1d]

Sexologisk Klinik. Nr. 17.

Sexologisk Klinik. Nr. 17.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Krav til kastration og kirurgi på genitalier
Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte (SST 2014)[1e]

Sexologisk Klinik. Nr. 18.

Sexologisk Klinik. Nr. 18.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Resume
  • Juridisk kønsskifte og X i passet kan fås administrativt – navn følger med cpr.nr.
  • Hormoner, mastektomi, kastration og tildannelse af genitalia skal ske ved kontakt til sundhedssystemet ved et udrednings og observationsforløb i et multidiciplinært team – navn, cpr.nr og pas kan følge den medicinske ændring
  • Vurdering af personer, der kun ønsker hormoner sker ved specialiseret enhed men kan overgå til andre speciallæger
Sexologisk Klinik. Nr. 19.

Sexologisk Klinik. Nr. 19.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Børn (< 12 år) og unge (12-17 år)
  • Nystartet tilbud (januar 2016)
  • 2015 henvist 62 børn og unge, i 2016 (marts) 39
  • Udredning i multidiciplinært team (psykiatere, psykologer, socialrådgiver, sygeplejerske, børnelæger)
  • Børn under 12 år rådgives sammen med forældre
  • Hvis kønsidentitetsproblematik mulighed for at stoppe puberteten fra 12. år
  • Hvis den unge er transseksuel og intet taler imod kan der startes modsatte køns hormonbehandling fra 16. år
Sexologisk Klinik. Nr. 20.

Sexologisk Klinik. Nr. 20.

ICD 10 børn
DF64.2 Kønsidentitetsforstyrrelse i barndommen:
Manifesterer sig tidligt i barndommen og altid længe før puberteten og karakteriseres ved vedvarende og intenst ubehag ved eget køn, ledsaget af et ønske om eller en insisterende påstand om at være af det modsatte køn. Der ses en vedholdende optagethed af det modsatte køns påklædning og aktiviteter ledsaget af nedgørelse af eget køn. Diagnosen forudsætter en dybtgående forstyrrelse af den normale kønsidentitet. Drengethed hos piger eller pigelig adfærd hos drenge er ikke tilstrækkelig herfor.

Tilstanden skal have varet mere end 6 måneder og barnet må ikke være gået i puberteten.

Sexologisk Klinik. Nr. 21.

Sexologisk Klinik. Nr. 21.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte (SST 2014) [1f]
Sexologisk Klinik. Nr. 22.

Sexologisk Klinik. Nr. 22.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Epidemiologi
  • Prævalens er usikker og sikkert underestimeret.
    • For MtF 0.005% – 0.014% og MtF 0.002% – 0.003%
    • MtF 1:30.00, FtM 1:100.000
  • Ratio varieret MtF:FtM fra 1:1 – 6.1:1
  • Udtrykket af kønsidentitet varierer afhængig af alder
    • ”Early onset” . Starter som barn og fortsætter ind i pubertet og voksenliv. Ofte med lille ”pause” med identifikation som homoseksuel. Altid at have ønsket at være det andet køn og opført sig sådan
    • ”late onset”. Kommer ved pubertet eller senere. Har måske ikke udtrykt sit ønske, eller ikke haft det som barn.
    • MtF EO oftest til trukket af mænd, LO ofte til kvinder/biseksuelle og med transvestitisk præg
    • FtM oftest EO og tiltrukket af kvinder
Sexologisk Klinik. Nr. 23.

Sexologisk Klinik. Nr. 23.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Ætiologi – stort set ukendt
  • Biologiske faktorer: Genetiske, prænatale hormoner, neuroanatomiske ændringer i retning af modsatte køn
  • Psyko-sociale faktorer: forældres tolerance (hønen og ægget) og selvforstærkning?
  • Multifaktoriel model:
    • Prædisponerende (biologiske) – udløsende – vedligeholdende faktorer
Sexologisk Klinik. Nr. 24.

Sexologisk Klinik. Nr. 24.

Sexologisk Klinik. Nr. 25.

Sexologisk Klinik. Nr. 25.

Sexologisk Klinik. Nr. 26.

Sexologisk Klinik. Nr. 26.

Sexologisk Klinik. Nr. 27.

Sexologisk Klinik. Nr. 27.

Sexologisk Klinik. Nr. 28.

Sexologisk Klinik. Nr. 28.

Sexologisk Klinik. Nr. 29.

Sexologisk Klinik. Nr. 29.

Engelske termer

* * *
Folketingets journal vedrørende præsentation.
Præsentation i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur til 1a] [Retur til 1b] [Retur til 1c] [Retur til 1d] [Retur til 1e] [Retur til 1f] I præsentationen skrives: Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte (SST 2014). Det er forkert.
    Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte er dels fra 2006 og væsentligst, så er den ophævet.
    Den er erstattet af Vejledning om udredning og behandling af transkønnede. VEJ nr. 10353 af 19. december 2014.

Spgsm. 17, B 7 fra SUU den 18. april 2016 om diagnosekoden for transvestisk fetichisme slettes i Danmark. Svar 13. maj 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 18. april 2016 spørgsmål nr. 17 – B 7 Samling: 2015-16 – om diagnosekoden for transvestisk fetichisme slettes i Danmark, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 13. maj 2016. Offentliggjort den 14. maj 2016.

Spørgsmålet
Vil ministeren bekræfte, at DF651 (F65.1) Transvestisk fetichisme slettes i Danmark, og at Danmark arbejder for at diagnosen ikke videreføres i ICD-11?

Svar
Jeg kan bekræfte, at Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen er i gang med at undersøge, hvorvidt diagnosekoden for transvestisk fetichisme DF65.1, er klinisk relevant og anvendes som indikation for behandling, og hvis dette ikke er tilfældet, hvilke muligheder der er for at deaktivere DF65.1.

Jeg kan dertil bekræfte, at Danmark fortsat arbejder for, at diagnosekoden ikke videreføres i ICD-11, hvilket på nuværende tidspunkt ser ud til at lykkes.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 16, B 7 fra SUU den 18. april 2016 om Sexologisk Kliniks anvendelse af diagnosekoderne for transseksualisme. Svar 13. maj 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 18. april 2016 spørgsmål nr. 16 – B 7 Samling: 2015-16 – om Sexologisk Klinik anvender nationalt tilpassede koder for f.eks. transseksualisme, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 13. maj 2016. Offentliggjort den 14. maj 2016.

Spørgsmålet
Vil ministeren oplyse, om man på Sexologisk Klinik anvender nationalt tilpassede koder for f.eks. transseksualisme, som skal ”oversættes” til de internationale koder, hvis de skal anvendes internationalt?

Svar
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen. I bidraget oplyser styrelsen følgende:
Sundhedsdatastyrelsen (SDS) kan oplyse at al lægelig behandling, inkl. patientkontakter på Sexologisk Klinik, der ikke er overenskomstdækket (sygesikringspatienter) skal indberettes til Landspatientregisteret. Indberetningen sker med koder fra Sygehusvæsenets KlassifikationsSystem, SKS, som udgives af SDS. Krav til indberetning er specificeret i ”Fællesindhold for Basisregistrering af Sygehuspatienter”, som udgives af SDS.

I SKS indgår ”Klassifikation af sygdomme og helbredsrelaterede tilstande”, som er baseret på WHO’s ICD-10. De diagnosekoder, der indberettes til LPR, kan således genfindes i ICD-10, således at der er mulighed for at sammenligne med andre lande, der benytter ICD-10. Der skal blot tages højde for, at de danske diagnosekoder har et foranstillet ”D” i modsætning til WHO’s koder.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 15, B 7 fra SUU den 18. april 2016 om diagnosekoderne for transseksualisme anvendes forskelligt i forskellige lande i Europa. Svar 13. maj 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 18. april 2016 spørgsmål nr. 14 – B 7 Samling: 2015-16 – om diagnosekoderne for transseksualisme anvendes forskelligt i forskellige lande i Europa, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 13. maj 2016. Offentliggjort den 14. maj 2016.

Spørgsmål
Kan ministeren redegøre for, hvorvidt diagnosekoderne for transseksualisme anvendes forskelligt i forskellige lande i Europa, så de f.eks. i nogle lande udelukkende anvendes i forbindelse med en operation og ikke som led i behandlingen?

Svar
Sundhedsdatastyrelsen har til Sundheds- og Ældreministeriet oplyst, at styrelsen ikke
har mulighed for at udtale sig om registreringspraksis i andre lande.

Det er derfor ikke umiddelbart muligt at besvare spørgsmålet.

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 14, B 7 fra SUU den 18. april 2016 om LGBT Danmarks skrivelse og planche til SUU. Svar 13. maj 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 18. april spørgsmål nr. 14 – Samling: 2015-16 – om skrivelsen og planchen fra LGBT Danmark til Sundheds- og Ældreudvalgets lukkede ekspertmøde den 12. april 2016, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 13. maj 2016. Offentliggjort den 14. maj 2016.

Spørgsmål
Vil ministeren kommentere LGBT Danmarks model for, hvordan diagnosekoderne kan anvendes fremover, jf. B 7 – bilag 5?

Svar
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 13.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

* * *
LGBT Danmarks oplæg – bilag 5 – bestod af en skrivelse og en planche.

Spgsm. 13, B 7 fra SUU den 18. april 2016 om LGBT Danmarks skrivelse og planche til SUU. Svar 13. maj 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 3. marts spørgsmål nr. 13 – Samling: 2015-16 – om skrivelsen og planchen fra LGBT Danmark til Sundheds- og Ældreudvalgets lukkede ekspertmøde den 12. april 2016, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 13. maj 2016. Offentliggjort den 14. maj 2016.

Spørgsmålet
Vil ministeren kommentere LGBT Danmarks oplæg til møde med Sundheds- og Ældreudvalget den 12. april 2016 om B 7, jf. B 7 – bilag 5, herunder særligt afsnit 11-14?

Svar
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen. I bidraget oplyser styrelsen følgende:
”Danmark tilsluttede sig ved den 43. Verdenssundhedskongres i 1989 anbefalingerne vedr. ICD-10. Dette indebar implementering af en detaljeret liste af tre-karakters kategorier og fire-karakters underkategorier samt særskilte regler og instruktioner for definitioner og rapporteringskrav i forhold til blandt andet aktionsdiagnoser.

Det er følgelig Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at flytning af diagnosekoder i den danske version, Klassifikation af Sygdomme og Helbredsrelaterede tilstande, der strider imod den internationale version, ikke kan foretages i overensstemmelse med beslutningen i WHO.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Jeg kan dertil meddele, at Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen er i færd med at undersøge, hvorvidt diagnosekoden for transvestisk fetichisme [DF65.1] fortsat er kliniske relevant, og hvis dette ikke er tilfældet, hvilke muligheder der er for at deaktivere DF65.1.

Jeg kan også meddele, at WHO, blandt andet på baggrund af danske bidrag, har taget initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualisme i regi af ICD-10, frem for at vente på ICD-11.

Med dette initiativ foreslås diagnosekoden for transseksualisme, F64, ændret og flyttet til en ny kategori i Z-kapitlet med startkaraktererne Z77 og med den engelsksprogede titel: ”Gender incongruence”.

Diskussion af oplægget og afstemning af resultatet forventes afsluttet i oktober 2016.
Når ændringsforslaget er vedtaget, kan det umiddelbart implementeres i den danske version, hvilket ifølge Sundhedsdatastyrelsen kan blive effektueret pr. 1. januar 2017.

Det er følgelig Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at der allerede i indeværende år vil blive vedtaget kodeændringer i WHO-regi, der er i overensstemmelse med kodeønskerne fra LGBT Danmark.

På denne baggrund vil jeg tage initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualitet med effekt den 1. januar 2017. Det er min forventning, at denne flytning kan gennemføres i overensstemmelse med WHO’s klassifikationssystem. Såfremt kodeændringen, mod forventning, ikke vedtages i WHO til oktober, vil Danmark etablere en særskilt national løsning for diagnosekoden for transseksualisme pr. 1. januar 2017.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

B7. Bilag 3 til bilag 5. Skrivelse af 18. april 2016 fra LGBT Danmark til SUU om anvendelsen af diagnosebetegnelser.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

Sundheds- og Ældreudvalget havde inviteret LGBT Danmark til et lukket ekspertmøde den 12. april 2016 om beslutningsforslag B 7 – Samling: 2015-15 – om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste. Mødet varede godt en time.
Efter mødet sendte LGBT Danmark den 18. april. 2016 en skrivelse til Sundheds- og Ældreudvalget om hvordan sundhedsvæsenet på tilfældig måde anvender diagnosebetegnelserne.
Sundheds- og Ældreudvalget registrerede skrivelsen som bilag 3 til bilag 5.

Skrivelsen gengives herunder.

* * *
Sundheds- og Ældreudvalget
Mandag den 18. april 2016.

Vedr.: B 7 Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.

På mødet, hvor LGBT Danmark var inviteret tirsdag den 12. april 2016, omtale jeg, at diagnoserne DF649 og DF640 anvendes tilfældigt. I nedenstående tabel er en oversigt over de henvisningsdiagnoser, som er anvendt i fem henvisninger.
I udtalelsen fra Sexologisk Klinik til Sundhedsstyrelsen af den 8. december 2015 erklærer klinikken: “LTP er over 18 år gammel, har igennem 1 år haft et stabilt ønske om operativt kønsskifte, og kender og kan overskue konsekvenserne af en sådan operation. LTP har diagnosen transseksualitet“.

Dato Henvist til speciale Henvisningsdiagnose Henvisningstekst
19/1-2015 Gynækologi og obstetrik DF649: Kønsidentitetsforstyrrelse UNS Henvises med henblik på hormonbehandling
17/8-2015 Dermatovenerologi DF640: Transseksualisme Henvises med ønsket om epilering
3/2-2016 Plastikkirurgi DF649: Kønsidentitetsforstyrrelse UNS Ovennævnte patient henvises grundet ønske om kasteration i forbindelse med kønsskifte fra mand til kvinde. Patienten har i brev af 29.01.2 016 fra sundhedsstyrrelsen fået tilladelse til kasteration. Der medsendes kopi af breve
3/2-2016 Plastikkirurgi DF649: Kønsidentitetsforstyrrelse UNS Ovennævnte patient henvises mhp. vurdering til brystforstørende operation, som led i kønsskiftet fra mand til kvinde
5/4-2016 Dermato-venerologi DF640: Transseksualisme Ovenstående patient har Sundhedsstyrelsen givet tilladelse til nedre kønsskifte u.d. transseksualisme male to female.
Forud for patientens operation vil det være hensigtsmæssigt, at patienten bliver epilereret svarende til penis og scrotum og i området umiddelbart i nærheden heraf

Henvisningerne med undtagelse af den af 5/4-2016 er skrevet af Sexologisk Klinik. Den af 5/4-2016 er skrevet af Plastikkir., Brystkir. og Brandsårs, Rigshospitalet.

Med venlig hilsen
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson

* * *
Folketingets journal vedrørende skrivelsen.
Skrivelsen i pdf-format hos Folketinget.

B 7. Bilag 2 til bilag 5. LGBT Danmarks planche til det lukkede ekspertmøde den 12. april 2016 om B7.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

Sundheds- og Ældreudvalget havde inviteret LGBT Danmark til et lukket ekspertmøde den 12. april 2016 om beslutningsforslag B 7 – Samling: 2015-15 – om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste. Mødet varede godt en time.
Forud for mødet havde LGBT Danmark indsendt en skrivelse med oplysninger om beslutningsforslaget og en planche om de relevante diagnosekoder med anbefalinger. Den 15. april 2016 blev skrivelsen og planchen offentliggjort på Folketingets hjemmeside som henholdsvis bilag 1 og 2 til bilag 5 til B 7.

Herunder gengives LGBT Danmarks planche om beslutningsforslaget.

DIAGNOSEKODER
ICD-6 (1948)
  • Forstyrrelser af karakter, adfærd og intelligens (320)
    • Seksuelle afvigelser (320.6) inklusive
      homoseksualitet, som på det tidspunkt opfattedes
      som en samlebetegnelse for alt, hvad vi i dag samler
      under LGBT-betegnelsen
ICD-8 (1965)
  • Seksuelle afvigelser (302) adskilles fra
    Personlighedsforstyrrelser (301)

    • Homoseksualitet (302.0) bliver selvstændig diagnose
    • Transvestitisme (302.3) introduceres
ICD-9 (1975)
  • Seksuelle afvigelser (302)
    • Transvestisme (302.3)
    • Trans-seksualisme (302.5) introduceres
ICD-10 (1990)

Fortegnelserne revideres løbende

 
ICD-10: Kapitelnummer ikke en del af koden
Kapitel V Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (F00-F99)

Forstyrrelser i personlighedsstruktur… (F60-F69)

(I den danske implementering af ICD-10, SKS, skrives koderne lidt anderledes, fx. DF64)

 
ICD-11 Beta: Kapitelnummer ér en del af koden
05 Conditions related to sexual health*
Gender incongruence (A4)

5A40 Gender incongruence of adolescence and adulthood
*utilfredsstillende
Anbefaling
  • Koderne i SKS flyttes til nyt kapitel i den eksisterende klassifikation (fx. XXII eller unummereret)
  • Ordbrugen skal moderniseres. Tal ikke om transseksualisme og kønsidentitetsforstyrrelse, men fx. transkønnethed og kønsidentitetsvariation
  • Kodenummer: Der er huller i koderrækken i SKS, men bogstavet ville give associationer til et afsnit. Man kunne bruge en Z-kode, men så associeres koden til et kapitel om kontakt med sundhedsvæsenet. Et sådant kapitel kommer også i ICD-11, men vi anbefaler et særskilt kapitel.
Konkret
I SKS:
  1. Lav nyt kapitel, fx. XXII: Forhold vedr. kønsidentitet.
  2. Flyt F64 koderne hertil.
  3. Moderniser kodebeskrivelserne, så ordene transseksualisme og kønsidentitetsforstyrrelse udskiftes med transkønnethed hhv. kønsidentitetsvariation.
  4. Slet Transvestisk fetichisme DF651.
I ICD-11:
  1. Arbejd for tilføjelse af tilsvarende selvstændigt kapitel (dvs. ikke under sexual health eller kontakt med sundhedsvæsenet).
  2. Støt fortsat at transvestisk fetichisme (F65.1) ikke videreføres.

SPECIALE-
PLANLÆGNING
  VEJLEDNINGEN
Alt vedr. kønsskifte fortolkes som højt
speciale
, incl.:

Forud for 2015 ligger årtiers erfaring
med hormonbehandling hos
speciallæger uden problemer

Alle andre end transkønnede kan
behandles med brystkirurgi uden
videre

 
  • Tager udgangspunkt i systemet – ikke den transkønnede
  • Hjælper ikke den transkønnede til et informeret samtykke
  • Giver Sexologisk Klinik en gate-keeper-funktion, dvs. at den
    transkønnede skal bevise overfor behandleren, at der er
    behov for behandling, ellers gives ikke tilladelse til denne
  • Dermed tvinges den transkønnede ud i en forsvarsposition,
    der fx. er til hinder for rådgivning
  • Vejledningen tager endvidere udgangspunkt i, at al
    kønsrelateret behandling af transpersoner er højt speciale
Praksis
  • Uforholdsmæssigt stort krav til antallet af samtaler
  • Ufrivillig deltagelse i forskning
 
Pil-ned-200   Pil-ned-200
 
Konsekvens
  • Centralisering
  • Ventetid/kapacitetsmangel
  • Ressourcespild
  • Selvmedicinering
  • Egen behandling i udlandet
  • Stress og tab af livskvalitet
 
Pil-ned-200   Pil-ned-200
Anbefaling
Specialeplanens omtale af
kønsskifteoperation skal fortolkes som
genitalkirurgi, dvs. alene genitalkirurgi
skal betragtes som højt speciale
  Anbefaling
Udarbejd en ny vejledning, der understøtter transkønnede
både de, der er afklarede, og de, der er uafklarede

* * *
Folketingets journal vedrørende planchen.
Planchen i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 13, B 7 fra SUU den 18. april 2016 om LGBT Danmarks skrivelse og planche til SUU. Svar 13. maj 2016. Supplerende svar 21. december 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 3. marts spørgsmål nr. 13 – Samling: 2015-16 – om skrivelsen og planchen fra LGBT Danmark til Sundheds- og Ældreudvalgets lukkede ekspertmøde den 12. april 2016, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 13. maj 2016.
Ellen Trane Nørby (V), der den 28. november 2016 var blevet sundhedsminister, afgav den 21. december 2016 et supplerende svar.

Indhold
Spørgsmålet
Svaret
Supplerende svar

* * *
[Indhold] Spørgsmålet
Vil ministeren kommentere LGBT Danmarks oplæg til møde med Sundheds- og Ældreudvalget den 12. april 2016 om B 7, jf. B 7 – bilag 5, herunder særligt afsnit 11-14?

[Indhold] Svaret
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen. I bidraget oplyser styrelsen følgende:
”Danmark tilsluttede sig ved den 43. Verdenssundhedskongres i 1989 anbefalingerne vedr. ICD-10. Dette indebar implementering af en detaljeret liste af tre-karakters kategorier og fire-karakters underkategorier samt særskilte regler og instruktioner for definitioner og rapporteringskrav i forhold til blandt andet aktionsdiagnoser.

Det er følgelig Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at flytning af diagnosekoder i den danske version, Klassifikation af Sygdomme og Helbredsrelaterede tilstande, der strider imod den internationale version, ikke kan foretages i overensstemmelse med beslutningen i WHO.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Jeg kan dertil meddele, at Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen er i færd med at undersøge, hvorvidt diagnosekoden for transvestisk fetichisme [DF65.1] fortsat er kliniske relevant, og hvis dette ikke er tilfældet, hvilke muligheder der er for at deaktivere DF65.1.

Jeg kan også meddele, at WHO, blandt andet på baggrund af danske bidrag, har taget initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualisme i regi af ICD-10, frem for at vente på ICD-11.

Med dette initiativ foreslås diagnosekoden for transseksualisme, F64, ændret og flyttet til en ny kategori i Z-kapitlet med startkaraktererne Z77 og med den engelsksprogede titel: ”Gender incongruence”.

Diskussion af oplægget og afstemning af resultatet forventes afsluttet i oktober 2016.
Når ændringsforslaget er vedtaget, kan det umiddelbart implementeres i den danske version, hvilket ifølge Sundhedsdatastyrelsen kan blive effektueret pr. 1. januar 2017.

Det er følgelig Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at der allerede i indeværende år vil blive vedtaget kodeændringer i WHO-regi, der er i overensstemmelse med kodeønskerne fra LGBT Danmark.

På denne baggrund vil jeg tage initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualitet med effekt den 1. januar 2017. Det er min forventning, at denne flytning kan gennemføres i overensstemmelse med WHO’s klassifikationssystem. Såfremt kodeændringen, mod forventning, ikke vedtages i WHO til oktober, vil Danmark etablere en særskilt national løsning for diagnosekoden for transseksualisme pr. 1. januar 2017.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

[Indhold] Supplerende svar
Fra Sundheds- og Ældreministeriet
Den 21. december 2016
Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Opfølgning på svar på spørgsmål 13 vedrørende beslutningsforslag B 7 om diagnosekoder for transseksualitet

Som anført i min besvarelse af spørgsmål 13 (B 7) har WHO, bl.a. på baggrund af danske bidrag, taget initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualitet som led i opdateringen af ICD-10 – frem for at vente på ICD-11. Med dette initiativ foreslås diagnosekoden for transseksualitet, F64, ændret og flyttet til en ny kategori i Z-kapitlet med startkaraktererne Z77 og med den engelsksprogede titel: ”Gender incongruence”.

Sundhedsdatastyrelsen har oplyst, at det ikke er faldet endeligt på plads, hvor koden/koderne skal placeres i den kommende ICD-11, hvorfor man heller ikke er klar med placeringen i en opdateret udgave af ICD-10 endnu.

Sundhedsdatastyrelsen har endvidere oplyst, at opdateringsforslaget fra WHO blev vedtaget på det nyligt afholdte årsmøde i WHO. Da det betragtes som en større opdatering (”major update”), er implementeringen i ICD-10 imidlertid først sat til 2019.

På den baggrund har jeg derfor besluttet, at vi nu går dansk enegang. Sundhedsdatastyrelsen har foreslået, at man allerede pr. 1. januar 2017 etablerer en kodeændring med lukning af DF64 med tilhørende underkoder, og en midlertidig placering i Z-kapitlet, uden egen kategori, i den danske version af ICD-10, Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem (SKS).

Forslaget indebærer, at hele DF64-gruppen flyttes til DZ-kapitlet i SKS, og at der anvendes nedenstående terminologi, der er blevet til i enighed mellem repræsentanter fra LGBT Danmark og Sundhedsdatastyrelsen:

SKS kode Fuldtekst
DZ768 Kontakt med sundhedsvæsenet under anden omstændighed
DZ768A Barns ophold på sygehus eller institution ifm. adoption
DZ768B Kontakt mhp. udlevering af journaloplysninger
DZ768C Barn eller ung indlagt begrundet i sociale forhold
DZ768D Rask forsøgsperson
DZ768E Kontakt pga. kønsidentitetsforhold
DZ768E1 Kontakt pga. transkønnethed
DZ768E2 Kontakt pga. kønsidentitetsforhold i barndommen
DZ768E3 Kontakt pga. andre kønsidentitetsforhold
DZ768E4 Kontakt pga. kønsidentitetsforhold UNS
DZ768Z Kontakt uden begrundelse i sygdom IKA

Dette forslag forelægges nu Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering, Sundhedsstyrelsen, Dansk Psykiatrisk Selskab og Sexologisk Klinik (Region Hovedstaden Psykiatri).

Som det fremgår, vil Danmark således etablere en særskilt dansk løsning for flytning af koderne vedr. transseksualitet pr. 1. januar 2017. Det skal bemærkes, at der er tale om en midlertidig placering, og at en endelig placering af koderne således afventer WHO’s beslutning i forbindelse med den kommende opdatering af ICD-10.

Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende det supplerende svar.
Det supplerende svar i pdf-format hos Folketinget.

B 128. Tidsplan.

Vist 0 gange. Tidsplan for B 128 – Samling: 2015-16– om bekæmpelse af diskrimination i nattelivet.

Handling Dato Bemærkning
Fremsat 1. april 2016  
1. behandling 28. april 2016 Henvist til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Betænkning 13. maj 2016 Bilag 1. Der skal ikke afgives betænkning.

Tidsplanen hos Folketinget.

B 128. Beslutningsforslag den 1. april 2016 om bekæmpelse af diskrimination i nattelivet.

Vist 0 gange. Josephine Fock (ALT) , René Gade (ALT) , Rasmus Nordqvist (ALT) fremsatte den 1. april 2016 beslutningsforslag B 128 – Samling: 2015-16 – om bekæmpelse af diskrimination i nattelivet.

Beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning
om bekæmpelse af diskrimination i nattelivet

Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. november 2016 at tage de fornødne initiativer til indførelse af en standardiseret menneskerettighedspolitik for restaurationer, der er i overensstemmelse med FN’s retningslinjer, og som følger tildeling af alkoholbevillinger, således at nye bevillinger og forlængelser forudsætter tilslutning til en sådan menneskerettighedspolitik. Derudover opfordres regeringen til at indføre et branchespecifikt klageorgan, der kan fungere for både gæster og restaurationer i sager vedrørende diskrimination i nattelivet.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund og formål
Beslutningsforslaget har som overordnet mål at komme diskrimination i nattelivet til livs.

Forslaget vil sikre respekten for menneskerettigheder i nattelivet ved, i overensstemmelse med FN’s retningslinjer, at etablere en politik, der kan hjælpe virksomhederne med at løfte opgaven samt sikre en effektiv klageadgang.

Hvis borgere gentagene gange oplever at blive »dømt ude« på grund af hudfarve, religion, seksualitet, handicap eller andet kan det føre til en følelse af tilsidesættelse og fremmedgjorthed fra resten af samfundet. Følelsen af ikke at høre til er gift for den enkelte borger såvel som for samfundet som helhed. Det er sådanne negative oplevelser og følelser, der fører til kriminalitet, misbrug og radikalisering.

Det er et område, der allerede er lovgivet om, men ikke desto mindre er diskrimination i nattelivet fortsat et omfattende problem. Derfor skal der gøres yderligere for at ændre på den dårlige kultur.

Inspireret af Øjne i natten, der er et initiativ under projektet Stop Had, af Den Internationale Juristkommission og af GLOBAL CSR, opfordrer Alternativet regeringen til at indføre regler vedrørende diskriminering i nattelivet. Løsningerne tager udgangspunkt i de forpligtigelser, som både den danske stat og de involverede virksomheder allerede har, og de er udviklet som en hjælp til virksomhederne, så de kan leve op til disse forpligtelser. Dette uden at pålægge virksomhederne yderligere belastninger.

Der findes allerede to instrumenter, der anviser en løsning på problemet med diskrimination i nattelivet. Dels menneskerettighederne, der blandt andet indeholder retten til ikkediskrimination, dels FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, der fastlægger forpligtelserne for både stat og virksomheder til at sikre, at enhver virksomhed respekterer menneskerettighederne på et operationelt plan. Under FN’s retningslinjer skal virksomhederne således udarbejde en menneskerettighedspolitik, hvilket indeholder en række forpligtigelser.

De danske virksomheder er på denne måde allerede underlagt en række menneskeretlige forpligtelser som resultat af Danmarks tilslutning til FN’s retningslinjer.

Forslaget
Det foreslås at udarbejde en generel menneskerettighedspolitik, der følger alkoholbevillingen, og som vil hjælpe virksomhederne med at løfte deres menneskeretlige ansvar og øge bevidstheden omkring diskriminering i nattelivet.
Herved foræres en løsning, som virksomhederne ellers skulle ofre ressourcer på at skabe.

Derudover foreslås det at indføre et branchespecifikt klageorgan, der skal leve op til FN’s retningslinjer om effektive klageadgange og sikre en omkostningseffektiv klagemekanisme for både virksomheder og gæster.

* * *
Folketingets journal vedrørende beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 12, B 7 fra SUU den 3. marts 2016 om udenlandske forskere har direkte adgang til transrelevante danske databaser. Svar 31. marts 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 3. marts på foranledning af Carolina Magdalene Maier (ALT) spørgsmål nr. 12 – Samling: 2015-16 – om udenlandske forskere har direkte adgang til transrelevante danske databaser, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 31. marts 2016.

Spørgsmålet
Under førstebehandlingen af beslutningsforslag B 7 blev det nævnt, at en international fælles diagnosekode var en forudsætning for forskning og international overvågning og sammenligning af kvalitet, statistik og planlægning. Ministeren bedes oplyse, om udenlandske forskere har direkte adgang til de i denne sammenhæng relevante danske databaser. Hvis det ikke er tilfældet, og hvis Danmark indfører egne transrelevante diagnosekoder, er ministeren da enig i, at det vil være overkommeligt for en dansk forsker ved formidling af danske oplysninger til udenlandske forskere at gøre opmærksom på betydningen af de danske diagnosekoder i forhold til WHO’s diagnosekoder.

Svaret
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen. Styrelsen oplyser i sit bidrag følgende:

”Udenlandske forskere har i lighed med danske forskere adgang til data i Landspatientregisteret, forudsat at de opfylder betingelserne for adgang. Det er ikke nødvendigvis de samme sundhedsfaglige personer/forskere, der indberetter til Landspatientregisteret og siden anvender de indberettede data til forskning og andre formål. Data, hvor diagnosekoder indgår, anvendes forskningsmæssigt i en lang række forskellige sammenhænge, som ikke nødvendigvis har nogen specifik relation til den registrerede diagnose. En ændring i klassifikationen nu ville være en – i registreringssammenhæng – meget kort tidsperiode (få år). At foretage ændringer i klassifikationen, der skal manuelt korrigeres for ved alle berørte udtræk i årene fremover, er således ikke en mulighed, der kan anbefales.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 11, B 7 fra SUU den 3. marts 2016 om hvor mange med diagnoserne F64.0, F64.2, F64.8 og F64.9, der årligt henvises til behandling i udlandet. Svar 31. marts 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 3. marts på foranledning af Carolina Magdalene Maier (ALT) spørgsmål nr. 11 – Samling: 2015-16 – om hvor mange med diagnoserne F64.0, F64.2, F64.8 og F64.9, der årligt i perioden fra 2005 til 2015 er henvist til behandling i udlandet., til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 31. marts 2016.

Spørgsmålet
Under førstebehandlingen af beslutningsforslag B 7 blev behandling af transkønnede i udlandet nævnt. Vil ministeren i den forbindelse oplyse, hvor mange personer med henholdsvis diagnosekoderne F64.0 (Transseksualisme (Transsexualism)), F64.2 (Kønsidentitetsforstyrrelse i barndommen (Gender identity disorder of childhood)), F64.8 (Anden kønsidentitetsforstyrrelse (Other gender identity disorders)) og F64.9 (Kønsidentitetsforstyrrelse uden specifikation (Gender identity disorder, unspecified)), der årligt i perioden fra 2005 til 2015 er henvist til behandling i udlandet. Ministeren bedes desuden oplyse, hvor mange transkønnede, der årligt i perioden fra 2005 til 2015 henholdsvis har fået kønsskifteoperation i udlandet for egen regning og i Belgien betalt af det offentlige.

Svaret
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen. Sundhedsdatastyrelsen oplyser i bidraget, der er koordineret med Sundhedsstyrelsen, følgende:

”Henviste til behandling i udlandet – tal fra Landspatientregisteret
I perioden 2005-2015 er der i Landspatientregisteret (LPR) to kontakter med de angivne diagnoser, som har udskrivningsmåde =E ”Behandling i udlandet (hvor sygehus beslutter behandling i udlandet)”.

Transkønnede behandlet i udlandet
Patienter, der har modtaget behandling betalt af det offentlige i udlandet, registreres i DUSAS (Register over danske patienter behandlet på udenlandske sygehuse og aktivitet i speciallægepraksis, der ikke afregnes under sygesikringsoverenskomsten, oprettet 2002).

I det samlede register fra 2002 er ingen kontakter med diagnosen DF64, og der er heller ingen kontakter med operationskoderne =’KLEE40 Konstruktion af vagina’ eller ‘KKGH96C Konstruktion af penis’.

I forhold til registrering af diagnoser er det stadig vigtigt, at personer, der hvor de bliver behandlet, får de korrekte diagnose- og behandlingskoder, som efterfølgende vil fremgå af det udskrivningsbrev, man typisk modtager efter behandling. Dette udskrivningsbrev kan medbringes ved eventuel efterfølgende kontakt med det danske sundhedsvæsen.

At transkønnede ikke henvises til behandling betalt af den offentlige sygesikring i udlandet er desuden ikke ensbetydende med, at transkønnede ikke modtager sundhedsydelser i udlandet. Sundhedsdatastyrelsen har dog ikke mulighed for at undersøge, i hvor stort omfang dette foregår.

Fra Sundhedsstyrelsen (SST) er det desuden oplyst, at man har foretaget håndoptælling af de sager vedr. transkønnede, der er sendt til behandling i udlandet. I praksis drejer det sig kun om phallosplastikker, fordi øvrige relevante operative indgreb i kønsskiftesammenhæng foretages i Danmark.

Optællingen er sket vedr. perioden 2005-2015, og i den periode er i alt 15 patienter opereret i Gent i Belgien. Dvs. disse er betalt af det offentlige.

Derudover kan regionerne selv henvise – og betale- for behandling i udlandet. Det er nok i denne sammenhæng yderst sjældent, dette sker, og tal for dette har man ikke i SST. Det vil bero på oplysninger hos regionerne.

SST har ikke – og kan ikke få – kendskab til hvilke og hvor mange transkønnede, der lader sig operere i udlandet for egen regning. Det må antages, at der har været personer, der har modtaget behandling i udlandet som selvbetalere, og der derfor ikke er sket nogen registrering i DUSAS.

Disse personer får SST ikke kendskab til, med mindre de ønsker SST’s godkendelse af operationen, og det har de ingen grund til at bede om, da juridisk kønsskifte kan ske rent administrativt.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Jeg skal samtidig henvise til min besvarelse af spørgsmål 5 til B 7, hvoraf det fremgår, at der i Danmark i perioden 2006 til 2016 har været registreret 470 unikke CPR-numre med diagnosekoden for transseksualisme (DF64.0). Og i forlængelse heraf understrege vigtigheden af, at der er mulighed for faglig udveksling på tværs af landegrænser, da det er et begrænset antal behandlinger, der foretages i de enkelte lande.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 10, B 7 fra SUU den 3. marts 2016 om ministeren tage initiativ til at slette diagnosekoden fetichistisk transvestisme. Svar 31. marts 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 3. marts på foranledning af Carolina Magdalene Maier (ALT) spørgsmål nr. 10 – Samling: 2015-16 – om ministeren tage initiativ til at slette diagnosekoden F65.1 (fetichistisk transvestisme), til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 31. marts 2016.

Spørgsmålet
Vil ministeren tage initiativ til at slette diagnosekoden diagnosekoden F65.1, såfremt koden ikke anvendes som indikation for behandling i dag?

Svaret
Jeg er som udgangspunkt åben for at deaktivere diagnosekoder, der ikke anvendes som indikation for behandling. Særligt hvis diagnosekoden kan opleves som værende diskriminerende eller stigmatiserende.

Jeg vil derfor sætte embedsværket i gang med at undersøge, hvorvidt DF65.1 stadig er klinisk relevant og anvendes som indikation for behandling, og hvis dette ikke er tilfældet, hvilke muligheder der er for at deaktivere DF65.1.

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde meddelte den 22. juni 2016 – SUU, Alm. del bilag 574 – til Sundheds- og Ældreudvalget, at diagnosekoden for transvestisk fetichisme vil følgelig blive deaktiveret den 1. juli 2016 i forbindelse med Sundhedsdatastyrelsens kvartalsvise opdatering af Sygehusvæsenets Klassifikationssystem.

Spgsm. 9, B 7 fra SUU den 3. marts 2016 om Danmark kan flytte koderne for transkønnethed (F.64 og F.65 i ICD-10) til kapitel XXI (Factors influencing health status and contact with health system). Svar 31. marts 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 3. marts på foranledning af Carolina Magdalene Maier (ALT) spørgsmål nr. 9 – Samling: 2015-16 – om Danmark kan flytte koderne for transkønnethed (F.64 og F.65 i ICD-10) til kapitel XXI (Factors influencing health status and contact with health system (Forhold vedrørende sundhedsforhold og kontakt til sundhedssystemet)) med tilføjelse af en note om, at de ny koder tidligere lå under F.64 og F.65, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 31. marts 2016.

Spørgsmålet
Ministeren bedes undersøge, om det vil være muligt, at vi i Danmark flytter koderne for transkønnethed (under F.64 og F.65 i ICD-10) til kapitel XXI (Factors influencing health status and contact with health system), hvorved diagnoserne tildeles en ny kode (som starter med Z), men hvor man samtidig tilføjer en note om, at de ny koder tidligere lå under F64 og F65, således at det ved eventuelt internationalt samarbejde på kommunikations- eller statistisk niveau fremstår klart, hvilke koder diagnoserne tidligere havde – og har i de fleste øvrige WHO medlemslande.

Svaret
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen. Styrelsen oplyser i bidraget følgende:

”Danmark har ved sin indgåelse af aftalen med WHO om anvendelse af ICD-10 valgt at følge den internationale version af ICD-10 (jf. svar på SUU B 7, spm. 6). Når der i internationalt samarbejde laves udtræk på koder, vil man ikke lave udtræk på evt. lokale noter til koderne, idet det er en grundlæggende præmis i arbejdet med ICD, at koderne er internationale og har den samme placering overalt. En dansk nedlæggelse af F64 og F65 vil betyde, at de vil forsvinde i de danske statistiske leverancer. Ligeledes vil de ikke vil kunne indgå i grænseoverskridende kommunikation fra en dansk læge til en udenlandsk kollega, og omvendt vil en dansk læge skulle søge i en international version af ICD for at finde diagnoserne F64 og F65.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

SUU, bilag 453. Sundhedsudvalget har den 3. marts 2016 modtaget Amnesty Internationals rapport “Briefing: Transkønnedes adgang til sundhed i Danmark”.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget har den 3. marts 2016 – Alm. del 2016-16 bilag 453 – modtaget Amnesty Internationals rapport “Briefing: Transkønnedes adgang til sundhed i Danmark“.

* * *
Folketingets journal vedrørende modtagelse af rapporten.
Rapporten i pdf-format hos Folketinget.

B 31. Beretning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 3. marts 2016.

Vist 0 gange. Trine Torp (SF), Jonas Dahl (SF) og Lisbeth Bech Poulsen (SF) fremsatte den 20. november 2015 beslutningsforslag B 31 – Samling: 2015-16 – om indførelse af gyldig billedlegitimation ud over pas og kørekort.

Beretning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 3. marts 2016
1.Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 20. november 2015 og var til 1. behandling den 26. januar 2016. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigsudvalget.

Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Biometric Solutions ApS.

Social- og indenrigsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Deputationer
Endvidere har Dansk Blindesamfund mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til beslutningsforslaget.

Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til social- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Politiske bemærkninger
Udvalget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag senest i efteråret 2016, så det sikres, at borgere uden pas eller kørekort kan legitimere sig ved gyldig billedlegitimation. Legitimationen skal være udstedt af en offentlig myndighed og opfylde de nødvendige krav, herunder til datasikkerhed, så kortet godtages de steder, hvor man i dag ikke godtager andre typer af legitimation end pas og kørekort.

Udvalget holdes løbende orienteret om arbejdet med udviklingen af billedlegitimationskortet.

P.u.v.
Maja Panduro
formand

* * *
Folketingets journal vedr. beretningen.
Beretningen i Folketingstidende B i pdf-format.

Spgsm. 8, B 7 fra SUU den 2. marts 2016 om nogen WHO-lande har ændringer i WHO’s diagnose-klassifikationssystem i forhold til transkønnethed. Svar 31. marts 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 2. marts på foranledning af Flemming Møller Mortensen (S) spørgsmål nr. 8 – Samling: 2015-16 – om nogen WHO-lande har ændringer i WHO diagnose-klassifikationssystem i forhold til transkønnethed, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 31. marts 2016.

Spørgsmålet
Vil ministeren redegøre for, om nogen WHO-lande har lavet ændringer af WHOs diagnose-klassifikationssystem i forhold til transkønnethed, og i givet fald hvilke ændringer og hvilke lande, og vil ministeren i forlængelse heraf vurdere, om Danmark vil kunne følge disse landes eksempel?

Svaret
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen. Styrelsen oplyser i sit bidrag følgende:

”SDS har kun kendskab til ét land, USA, hvor man har forsøgt at ændre placeringen af koden for transseksualitet i forbindelse med implementeringen af ICD-10, som blev obligatorisk at anvende i USA til sygdomskodning fra oktober 2015. USA’s erfaring med ændringen har imidlertid været af så negativ karakter, blandt andet i forhold til den kliniske nøjagtighed, at USA forventer at rulle ændringen tilbage fra og med den 1. oktober 2016.

SDS har således ikke kendskab til lande, der konsistent forventer at afvige fra ICD-10’s struktur over en længere periode.

Konkret besluttede USA, på baggrund af anbefalinger fra American Psychological Association (APA), at deaktivere koden F64.0 for transseksualisme i 2012. Transseksualisme blev i stedet knyttet til diagnosen ”F64.0 for transseksualisme fra og med den 1. oktober 2016.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 7, B 7 fra SUU den 2. marts 2016 om Danmark er forpligtet over for WHO til at fastholde diagnose-klassifikationssystemet i sin nuværende struktur. Svar 31. marts 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 2. marts på foranledning af Flemming Møller Mortensen (S) spørgsmål nr. 7 – Samling: 2015-16 – om Danmark er forpligtet over for WHO til at fastholde diagnose-klassifikationssystemet i sin nuværende struktur, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 31. marts 2016.

Spørgsmålet
Vil ministeren redegøre for, om Danmark er forpligtet over for WHO til at fastholde diagnose-klassifikationssystemet i sin nuværende struktur?

Svaret
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 6, blev det ved WHO’s Verdenssundhedskongres i 1989 vedtaget at følge anbefalingerne fra den internationale konference International Conference for the Tenth Revision of the International Classification of Diseases (ICD-10).

Hensigten med WHO’s diagnoseklassifikationssystem har blandt andet været at skabe et styrket grundlag for sundhedskommunikation, forskning og sikring af, at det enkelte lands diagnoseklassifikationsstruktur byggede på et fagligt fundament, der øgede patient- og behandlingssikkerheden.

Danmark har følgelig implementeret WHO’s klassifikationssystem bl.a. af hensyn til patientsikkerheden. Gennem anvendelse af WHO’s klassifikationssystem får vi bedre mulighed for at kvalitetssikre behandlingsforløbene i sundhedsvæsenet og bedre mulighed for sundhedsfagligt at kommunikere internationalt.

Det vil ikke være i overensstemmelse med beslutningen i WHO at flytte koder fra et sted i klassifikationssystemet til et andet.

Vi kan samtidig kun få udbytte af den værdi, der ligger i anvendelsen af WHO’s klassifikationssystem, så længe der er overensstemmelse mellem WHO’s klassifikationssystem og det klassifikationssystem, vi anvender i Danmark. Og det er vigtig med mulighed for faglig udveksling på tværs af landegrænser, da det er et begrænset antal behandlinger, der foretages i de enkelte lande.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 6, B 7 fra SUU den 2. marts 2016 om transdiagnosekoder kan flyttes til en anden placering i uændret form. Svar 31. marts 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 2. marts på foranledning af Flemming Møller Mortensen (S) spørgsmål nr. 6 – Samling: 2015-16 – om transdiagnosekoder kan flyttes til en anden placering i uændret form, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 31. marts 2016.

Spørgsmålet
Vil ministeren redegøre for, om Danmark kan foretage en flytning af de eksisterende diagnosekoder i uændret form for transkønnethed fra den nuværende placering i klassifikationssystemet [1] til et andet afsnit, evt. et nyetableret afsnit?

Svaret
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen. Styrelsen oplyser i sit bidrag følgende.

”Ved den 43. Verdenssundhedskongres i 1989, hvor Danmark deltog, blev det vedtaget at følge anbefalingerne fra den internationale konference International Conference for the Tenth Revision of the International Classification of Diseases (ICD-10). Anbefalingerne drejede sig om den detaljerede liste af tre-karakterers kategorier og 4-karakters underkategorier (der udgør ICD-10), samt reglerne og instruktionerne for definitioner og rapporteringskrav i forhold til tilgrundliggende dødsårsag og hoveddiagnosen – i dansk sammenhæng kaldet aktionsdiagnosen.

Det er således ikke en løsning i overensstemmelse med beslutningen i WHO at flytte koder fra et sted i klassifikationen til et andet sted. Hensigten med vedtagelsen af ICD-10 var blandt andet at styrke muligheden for internationalt samarbejde og et styrket fundament for sundhedsdata og forskning, hvilket for transkønnede vil bortfalde ved en ændring af diagnosekoden for transseksualisme. Yderligere vil en flytning af koder fra et afsnit til et andet gå ud over mulighederne for international sammenlignelighed og for kommunikation over grænser blandt fagpersoner, idet koden F64 for transseksualisme vil forsvinde fra danske dataleverancer.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Note af Tina Thranesen

  1. [Retur] Der er to klassifikationssystemer.
    1. WHO’s betegnet ICD-10.
    2. Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS).

B 7. 1. beh. torsdag den 25. februar 2016. Folketingets referat og videooptagelse af debatten.

Vist 0 gange.

Folketingets officielle referat af 1. behandling torsdag den 24. februar 2016 af beslutningsforslag B 7 – Samling: 2015-15 – om at fjerne transseksualisme og fetichistisk transvestisme fra sundhedsvæsenets klassifikationssysten.
Behandlingen startede kl. 1557 og sluttede kl. 1718 med, at beslutningsforslaget blev oversendt til Sundheds- og Ældreudvalget til videre behandling.
Nederst på siden er der en videooptagelse af debatten.

Referatet
  1. Kl. 1557. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Forhandlingen er åbnet, og det er først sundheds- og ældreministeren.
  2. Kl. 1557. Sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde). Ministertale.
    Tak for det, og tak til forslagsstillerne for beslutningsforslaget om at fjerne transseksualitet fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem for at sikre, at myndighederne arbejder aktivt for, at grupperne F64 og F65.1 fjernes fra WHO’s klassifikationssystem kaldet ICD-10.
    Alle mennesker har en kønsidentitet. Der er dog også nogle mennesker, som oplever, at der er en forskel mellem det køn, de er født med, og det køn, som de oplever at tilhøre. Det er først, når personer, som føler, at de er født i den forkerte krop, søger behandling, at vi taler om transkønnede eller transseksuelle.
    Først og fremmest vil jeg gerne understrege og sætte en tyk streg under, at jeg er helt enig med forslagsstillerne i, at transkønnethed og transseksualitet ikke med Sundhedsstyrelsens ord er udtryk for en psykisk eller somatisk sygdomstilstand. Det fremgår også tydeligt af “Vejledning om udredning og behandling af transkønnede“, som blev udgivet af Sundhedsstyrelsen tilbage i december 2014.
    Men når en person henvender sig til sygehusvæsenet og søger behandling, sker der det, at lægerne stiller en diagnose. I sundhedsvæsenet er en diagnose nemlig en helt almindelig forudsætning for og led i behandlingen af patienter. En diagnose omfatter nemlig resultatet af de faglige vurderinger og overvejelser, som de sundhedsfaglige personer har haft i forhold til behandlingen. En diagnose er derfor grundpillen i den behandling, der tilbydes, og garantien for, at behandlingen bliver tilbudt på et forsvarligt grundlag.
    Ved behandling af transkønnede og transseksuelle er det vigtigt, at man er klar over, at hormonbehandling og kirurgi typisk er omfattende indgreb og også indgreb, der ikke bare sådan lige kan gøres om. Derfor er det også vigtigt, at der ikke er tvivl om, at det er den behandling, der bliver sat i gang, og at personen, som ønsker behandling, har givet sit informerede samtykke. Regeringen kan derfor ikke tilslutte sig forslagsstillernes ønske om fuldstændig at fjerne transseksualitet fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem. Det er med andre ord vigtigt at sige, at diagnosen transseksualitet er relevant i en klinisk sammenhæng, ikke som en sygdom, men som en indikation for behandling.
    For når man ved hormonbehandlinger eller kirurgiske indgreb giver transkønnede kønsmodificerende behandling, er begrundelsen og dermed diagnosen jo netop personens transseksualitet. Derfor bør transseksualitet fortsat findes i sundhedsvæsenets diagnoseklassifikationssystem. Det er bl.a. for at sikre, hvad vi alle sammen ønsker, nemlig at transseksuelle og transkønnede får den bedste og mest sikre behandling.
    Vi følger i Danmark WHO’s internationale diagnoseklassifikationssystem kaldet ICD-10. Det anses af sundhedsprofessionelle som et fagligt og neutralt arbejdsredskab. Det er helt nødvendigt bl.a. i konkret lægeligt klinisk arbejde, at man kan kommunikere internationalt på et fælles sprog i form af diagnoseklassifikationssystemet ICD-10. Det gælder i øvrigt også i forhold til overvågning og international sammenligning af kvalitet, statistik og planlægning.
    ICD-10 er en oversigt over årsagerne til, at mennesker kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Den årsag kan være meget forskellig. Den rummer mange forskellige grupper, også grupper, som ikke er syge, f.eks. gravide, raske, nyfødte og indlagte raske ledsagere, men jeg er helt enig i, at det kan opleves som krænkende, at transseksualitet i dag er placeret i en undergruppe benævnt kønsidentitetsforstyrrelser i et afsnit kaldet psykiatriske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Det skal vi derfor have lavet om, ingen tvivl om det.
    ICD-10 er i øjeblikket ved at blive revideret. Det reviderede klassifikationssystem vil være den 11. udgave og vil derfor også blive kaldt ICD-11. I forhold til den forrige udgave vil der med ICD-11 sker omfattende ændringer i hele systemets struktur og indhold. Danmark arbejder sammen med de øvrige EU-lande, herunder ikke mindst de nordiske lande, for, at transseksualitet vil blive placeret i et nyt afsnit eller i et andet afsnit i ICD-11.
    Jeg kan af gode grunde ikke her i dag præcis sige, hvor vi lander eller ender. Men jeg kan oplyse, at status for arbejdet med ICD-11 lige nu er, at transseksualisme forventeligt og forhåbentlig bliver flyttet til afsnittet “Factors influencing health status and contact with health services”. Det betyder, at transseksualitet ikke længere vil være omfattet af kapitlet om psykiatriske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser og undergruppen kønsidentitetsforstyrrelser
    For både F64, altså kønsidentitetsforstyrrelser, og F65 ser det ud til, at begreberne slet ikke kommer til at indgå i ICD-11, og derfor er arbejdet med ICD-11 også fuldstændig og helt i tråd med det, som jeg opfatter vi alle sammen i Folketinget er enige om på området, nemlig at få placeret transseksualitet i et nyt afsnit, som hverken opleves som stigmatiserende eller diskriminerende af transkønnede. Arbejdet med ICD-11 er da også helt i tråd med forslagsstillernes ønske om, at netop F64 og F65.1 helt udgår af WHO’s klassifikationssystem. Vi ved som sagt ikke med sikkerhed, hvor det ender, men jeg kan oplyse, at ICD-11 forventes at være klar til præsentation på verdenssundhedsforsamlingen i maj 2018.
    Som jeg indledte med at sige, er jeg helt enig med forslagsstillerne i, at transseksualitet ikke er en sygdom. Det er hverken en somatisk eller psykisk sygdom. kønsidentitet er noget, vi alle har, og vi bør alle have respekt og forståelse for, hvordan den enkelte opfatter sit køn. Men når en person, der opfatter sig selv som transkønnet, henvender sig til sygehusvæsenet med et ønske om behandling som f.eks. hormonbehandling eller kirurgisk indgreb, er den grundlæggende årsag personens transseksualitet. Diagnosen transseksualitet er derfor også stadig klinisk relevant. Den er ikke relevant som sygdom, men som en indikation for behandling, fuldstændig ligesom at graviditet ikke er en sygdom, men en indikation for behandling. Og transseksualitet bør derfor også stadig findes i diagnoseklassifikationen.
    Jeg deler mange af de synspunkter og intentioner, der ligger bag det beslutningsforslag, vi behandler i dag. Det tror jeg faktisk at hele Folketinget gør. Men det afgørende argument for mig og regeringen i den her sag er, at transkønnede kan få så god og sikker en behandling som muligt, hvis det ønskes. En forudsætning for det er, at der er en diagnosekode, så behandlingen kan ske på en klar indikation, så der kan blive fulgt op på behandlingen, og så man forskningsmæssigt har mulighed for at udvikle og gøre behandlingen bedre og mere sikker. Så det er faktisk hensynet til de transkønnede, som gør, at vi synes, der er behov for at holde fast i den lagte linje, nemlig at Danmark sammen med de øvrige lande, som deler vores synspunkt i den her sag, arbejder for at få det klassificeret, så det ikke strider mod de værdier, vi synes er vigtige, men det skal ikke pilles helt ud. Det tjener i sidste ende ikke interesserne.
    Regeringen kan derfor heller ikke støtte beslutningsforslagets hovedformål, nemlig fjernelsen af transseksualitet fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem. Men jeg vil samtidig forsigtigt glæde mig over, at status for arbejdet med ICD-11 stemmer rigtig fint overens med de danske ønsker om at få flyttet transseksualitet til en ny gruppe i klassifikationssystemet, og i forhold til den del af beslutningsforslaget, der pålægger regeringen at arbejde aktivt for at fjerne undergrupperne F64 og .1 fra WHO’s sygdomsklassifikation, kan jeg til sidst heldigvis også konstatere, at det gør vi og andre allerede. Det arbejde ser lige nu ud til at bære frugt.
    Jeg indgår også meget gerne i den videre dialog om, hvad vi kan gøre på den korte bane for at gøre det endnu mere tydeligt, at vi fra dansk side, samtidig med at vi arbejder på det, der må være målet, nemlig WHO’s klassifikationssystem, har et nationalt spor, der viser, at vi fra dansk side ikke anser det at få en diagnosekode for transseksualisme som udtryk for en sygdom eller lidelse. Vi har allerede haft et lukket samråd herom, hvor jeg synes vi havde nogle rigtig gode drøftelser, og jeg indgår som sagt meget gerne videre i en konstruktiv dialog med ordførerne.
  3. Kl. 1607. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet.
  4. Kl. 1607. Carolina Magdalene Maier (ALT).
    Carolina Magdalene Maier (ALT)
    Tak for det, og tak for redegørelsen fra ministeren. Det er jo helt rigtigt… Nej, jeg tror, jeg vil starte et helt andet sted. Jeg vil starte med at sige, at ministeren sådan set har ret i forhold til det med, at der i beslutningsforslaget er en fejl – det siger ministeren ikke, men det vedstår jeg – nemlig at vi sådan set ikke vil fjerne transkønnethed fra ICD-10, men have det flyttet over i et andet kapitel, og det vil kræve en specificering fra vores side. Det stod ikke i det oprindelige beslutningsforslag, men det er jo det, vi vil. Vi vil gerne have flyttet diagnosekoden over i det kapitel 21, som ministeren også refererer til, og som vi også fra miljøet har hørt at man ønsker at blive placeret i. Så det er en indrømmelse.
    Mit spørgsmål går på, at ministeren jo siger, at man forventer, at arbejdet i WHO er færdigt i 2018. Det skulle første gang have været færdigt i 2012. Så blev det skubbet til 2014, så blev det skubbet til 2015, og så igen nu til 2018. Kan ministeren give en garanti for, at vi har et færdigt arbejde, og at koden er flyttet i 2018?
  5. Kl. 1608. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Ministeren.
  6. Kl. 1608. Sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde).
    Først noterer jeg mig, at forslagsstillerne så alligevel ikke helt mener det, man egentlig foreslår i forslaget. Det er jo sådan set positivt nok, for så er vi allerede der kommet nærmere til det, som jeg også betegner som værende et fælles mål i forhold til vores arbejde her i Folketinget. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi sådan set har diskuteret det her spørgsmål i den her sag flere gange igennem i rigtig mange år, og hvor jeg altid – også i min tid som sundhedsordfører – har oplevet, at der har været en fælles interesse i det, der er målet, nemlig at få ændret i WHO’s klassifikationssystem.
    Så deler jeg ordførerens ærgrelse, kan man vel godt sige, over, at det ikke er færdigt noget før. Jeg hører også selv til den utålmodige type, som gerne så, at vi var kommet længere i det her arbejde, men til det med, om jeg kan give en garanti her fra Folketingets talerstol på, at man så endelig er færdig i 2018, kan jeg sige, at det er en garanti som det ikke ligger i mine hænder at kunne give, for det er jo en garanti, som også forudsætter, at alle andre er enige og er indstillet på at kunne give den garanti. Men jeg kan fra dansk side garantere på vegne af regeringen, at vi ikke kommer til at forhale arbejdet. Tværtimod arbejder vi aktivt for at fremme arbejdet i forhold til det, der er de danske interesser. Det forfægter vi via et nordisk spor og i særdeleshed ved at tale med vores stemme i EU-regi.
  7. Kl. 1610. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Fru Carolina Magdalene Maier.
  8. Kl. 1610. Carolina Magdalene Maier (ALT).
    Jamen det er jeg glad for at ministeren siger, for jeg havde jo heller ikke regnet med, at man kunne give en garanti. Jeg forstår også godt hvorfor, men set i lyset af de mange, kan man sige, udskydninger, der har været indtil nu, er det jo også tydeligt for alle, at der er 193 lande i WHO, som skal blive enige om det her, og det er ikke alle, der har det samme syn på transkønnethed, som vi har i Danmark. Derfor er der en stor sandsynlighed for – hvis man spørger mig – at det her ikke bliver færdigt i 2018.
    Så mit spørgsmål til ministeren er: Vil ministeren så tage initiativ til, at vi i Danmark, indtil vi også finder ud af en ny kategorisering, så går foran og ændrer koden eller flytter koden over i det pågældende afsnit, vi har talt om, allerede nu, mens vi venter på WHO?
  9. Kl. 1611. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Ministeren
  10. Kl. 1611. Sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde).
    Jeg deler nok ikke helt ordførerens sandsynlighedsberegning, kan man vel kalde det. Jeg synes sådan set, at der er en god sandsynlighed for, at vi kan nå målet i 2018, et mål, som jeg gerne havde set at vi havde nået noget før. Som jeg også har tilkendegivet, er målet det vigtige for os, fordi det er dér, vi virkelig kan gøre forskellen med at få ændret noget i forhold til ikke bare os selv, men det, der er WHO’s klassifikationssystem, som alle landene benytter.
    Men jeg vil også gerne arbejde ud ad et andet spor, der hedder: Hvad kan vi i dansk sammenhæng gøre? Og det var her, jeg synes, at vi havde en rigtig konstruktiv dialog omkring det på det lukkede samråd, som vi havde i regi af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, hvor vi netop drøftede, hvad vi kan gøre fra dansk side på den korte bane i forhold til at kunne tilføje en note eller noget, der gør, at vi tydeligt kan klargøre, at vi altså ikke anser det at få en diagnosekode for transseksualisme som udtryk for hverken en sygdom eller en lidelse, for det er vores klare udgangspunkt, og det er det, jeg opfatter at vi alle sammen er enige om her i Folketinget. Man kunne også sige det på den måde, at vi jo sådan set alle sammen er enige om målet. Nu handler det om, at vi skal komme derhen.
  11. Kl. 1612. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Den næste korte bemærkning er fra fru Stine Brix.
  12. Kl. 1612. Stine Brix (EL).
    Det, vi fra dansk side kan gøre på den korte bane, er for mig at se en helt enkel, konkret ting, nemlig at vi tager initiativ til at gå foran og flytte de koder – der er tale om flere – til et andet kapitel, så det klart signalerer, at man, når man er transkønnet, ikke har en psykiatrisk lidelse, så har man ikke en personlighedsforstyrrelse, sådan som det ellers fremgår af det i dag.
    Det er derfor sådan set bare et ganske enkelt spørgsmål til ministeren: Hvorfor vil regeringen ikke gøre lige præcis det, at man træffer den beslutning om at flytte de koder til et andet kapitel? Så kan man altid senere, hvis det en dag skulle gå så godt, at WHO træffer en beslutning om at gøre noget på det her område, følge den beslutning. Men hvorfor er det, at vi ikke skal gå foran på det her område og selv flytte diagnoserne væk det psykiatriske klassifikationssystem og hen til et andet sted i klassifikationssystemet?
  13. Kl. 1613. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Ministeren.
  14. Kl. 1613. Sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde).
    Som jeg har været inde på tidligere, er det muligt at lave nogle nationale ændringer til den internationale klassifikation. Det kan f.eks. foregå, ved at vi laver nogle mere detaljerede underafdelinger eller ved helt at droppe diagnoser, som vi slet ikke tilbyder behandlinger for, som derved er overflødige, og som der derved ikke er brug for. Det var det Danmark gjorde, dengang man slettede homoseksualitet og sadomasochisme fra det. Det er jo ikke længere noget, man giver behandling for. Men Danmark kan ikke bare flytte rundt på diagnoserne i klassifikationssystemet eller etablere sine egne særlige danske kapitler. Samtidig vil jeg også mene, at det vil være uheldigt helt at slette en diagnose, som jo stadig reelt er en indikation for behandling. Men det er så det, jeg glæder mig over at man siger i beslutningsforslaget at man alligevel ikke mener. Så langt, så godt.
    Vi kan gøre noget fra dansk side, og det er sådan set der, at jeg rækker en hånd ud til medlemmerne, nemlig i forhold til at kunne indgå i videre drøftelser om det. Jeg har foreslået, at vi gør som i Sverige, for hvis det var så simpelt, som fru Stine Brix skitserer, så lur mig, om der ikke også var nogle andre, der bare lige havde gjort det. Det har nogle konsekvenser, som jeg ikke er helt sikker på fru Stine Brix er interesseret i. Men vi kan gøre som i Sverige, og vi kan måske endda gå endnu længere, nemlig ved at tilføje en note, som gør det helt tydeligt, at vi altså hverken anser det at få en diagnosekode for transseksualisme som udtryk for en sygdom eller en lidelse.
  15. Kl. 1615. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Fru Stine Brix.
  16. Kl. 1615. Stine Brix (EL).
    Jeg kan i hvert fald høre, at der så er en mulighed for, at vi ret hurtigt kan blive enige om at slette F65.1, som handler om transvestisme, som i øvrigt er en kode, der overhovedet ikke bruges i Danmark i dag, og som jeg mener fuldt ud kan sammenlignes med homoseksualitet og sadomasochisme, som allerede er slettet. Så det er måske en mulighed.
    Jeg forstår simpelt hen ikke sundhedsministerens argument om, at vi ikke kan gøre det. Selvfølgelig kan vi da det. Vi kan træffe en beslutning om, at det er sådan, vi mener at vores klassifikationssystem skal se ud i Danmark – at det eksempelvis skal fremgå af kapitel 11 eller kapitel 12 eller af et tredje kapitel, hvor vi synes det kunne være relevant at der kan være koder for f.eks. kønsidentitetsforstyrrelser eller andre ting, som vi synes kunne være navnet på det, som kan udgøre en indikation for, at man får behandling i sundhedsvæsenet. Mig bekendt er det i øvrigt også noget, man har truffet beslutning om andre steder. Jeg har i hvert fald læst en artikel om, at man har besluttet det i Frankrig og i Malta. Men vi kan jo undersøge, hvordan de har gjort det der.
    Så jeg har to spørgsmål: Kunne vi træffe en beslutning om at slette 651? Og kunne vi ikke, hvis vi ville, flytte koden til et andet kapitel?
  17. Kl. 1616. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Ministeren.
  18. Kl. 1616. Sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde).
    I forhold til det næstsidste var det, jeg oplyste i min tale, at det er vi sådan set enige om, nemlig at diagnosekoder, der ikke er relevante, fordi det ikke er noget, man skal have behandling for, har vi ikke brug for. Men dem, vi har brug for, kan vi ikke bare slette, og det er det, jeg glæder mig over at ordførerne for forslagsstillerne også er kommet frem til, på trods af at man foreslår det i sit eget beslutningsforslag, for jeg synes, det er et skridt frem, at man er kommet til den erkendelse.
    Så er jeg ikke bekendt med, at der er andre lande, som har slettet eller fuldstændig flyttet tingene hen til andre afsnit eller andet, sådan som ordføreren var inde på. Men det er jo noget, vi kan få boret ud i den videre udvalgsbehandling og dermed få det nærmere belyst. Jeg kan i hvert fald hverken af- eller bekræfte, at det gør sig gældende. Men vi sætter embedsværket i gang med at finde en afklaring på det hurtigst muligt. Men sidst, da vi spurgte Frankrig, var diagnosekoden for transseksualisme stadig væk placeret i det psykiatriske diagnoseafsnit. Det fik vi at vide af Frankrig så sent som i november måned sidste år, så det er trods alt ikke så længe siden.
    En flytning af diagnosen til en ny placering bør jo ske internationalt. Nu kan jeg se på formandens placering i formandsstolen, eller hvad sådan noget hedder, hvis man ikke skal komme til at sige noget forkert, at jeg skal slutte nu, men det kan være, at der bliver lejlighed til at uddybe det senere.
  19. Kl. 1618. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Det tror jeg, for der er flere, der har ønsket korte bemærkninger. Og den næste er ønsket af hr. Rasmus Nordqvist.
  20. Kl. 1618. Rasmus Nordqvist (ALT).
    Tak. Og tak til ministeren. I det ordførernotat, som der er blevet sendt over, beskriver ministeren, at en ændring uafhængigt af WHO’s klassifikation besværliggør international sundhedsfaglig kommunikation om transkønnede. Er der ikke i forbindelse med hensynet til det internationale arbejde en vægtning her, hvor vi må sige, at der altså er en minoritetsgruppe i Danmark, som har udtrykt ønske om en flytning af den her diagnose? Skal vi ikke også begynde at vægte den her minoritetsgruppe og tage det alvorligt, at det her jo ikke kun er sidste år, det er blevet udskudt. Det er blevet udskudt så mange gange, og jeg hørte en god kollega her i Folketinget, der sagde, at hun mente, at hun har fremsat noget lignende i 2001. Altså, det vil sige, at det ikke er en ny sag; det her er en gammel sag, og det ved ministeren jo også som tidligere ordfører for sit parti på sundhedsområdet.
    Så skal vi ikke snart vægte minoritetsgruppen højere end det internationale samarbejde på det her område?
  21. Kl. 1619. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Ministeren.
  22. Kl.1619. Sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde).
    Jo, der er et hensyn, der er langt vigtigere end statistik, og det er hensynet til at sikre en god behandling af høj sundhedsfaglig kvalitet til netop den minoritetsgruppe, som ordføreren omtaler. Det er også derfor, jeg siger, at vi ikke bare kan slette en diagnose, som jo stadig væk reelt er en indikation for behandling, eller bare flytte den rundt, så vi dermed vel vil være det eneste land, der så ikke følger WHO’s klassifikationssystem.
    Frem for alt er en diagnosekode jo et arbejdsredskab, som skal sikre, at de behandlinger, vi tilbyder i det danske sundhedsvæsen, leveres fagligt forsvarligt. Så hvis vi i morgen siger, at nu ændrer vi bare koden for transseksualitet, betyder det jo på sigt, at transkønnede reelt ikke får en behandling i sundhedsvæsenet, som er lige så sikker som andre behandlingstilbud. Og jeg mener også, at vi har en interesse i det, som ordføreren bare kalder statistik, men som jo er mere end det, nemlig at man som borger, som patient flytter sig mellem landegrænserne. Det er jo ikke helt unormalt, at der sker behandling på tværs af landene, og derfor kræver det også, at vi har et sammenligneligt grundlag. Men hensynet til en behandling af den højeste kvalitet må være det, der er det afgørende her.
  23. Kl. 1620. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Hr. Rasmus Nordqvist.
  24. Kl. 1620. Rasmus Nordqvist (ALT).
    Jo, men en flytning af diagnosen gør jo ikke, at vi ikke kan tilbyde en ordentlig behandling i Danmark. Og når der nu er en minoritetsgruppe, som føler sig stigmatiseret på grund af den placering af den her diagnosekode, skulle man så ikke tage det alvorligt og sige: Nej, nu har vi ventet længe nok på det her internationale arbejde; der sker ikke noget, og det er blevet rykket år for år? Vi kan så håbe på, at der sker noget i 2018, men der går rygter om, at det heller ikke kommer til at ske i 2018, fra folk, der sidder i de forhandlinger.
    Så skulle man ikke tage minoritetsgruppens udtalte ønske alvorligt og sige: Så gør vi noget ved det, så vi ikke stigmatiserer en gruppe på den måde, som vi gør det i dag?
  25. Kl. 1621. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Ministeren.
  26. Kl. 1621. Sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde).
    Hvis det var så simpelt, at vi bare i morgen kunne gøre det, som mig bekendt ingen andre har gjort, og det ingen betydning havde i forhold til dem, det hele handler om, så var jeg helt med på det. Men altså, når den vejledning, vi modtager – og det fremgår jo også af det ordførernotat i forhold til de danske sundhedsmyndigheder – klart siger, at der altså også er nogle andre hensyn, som vedrører den behandling, man modtager, altså at vi ikke skal sætte den til side i forhold til kvaliteten i behandlingen, så synes jeg også, at det er et vægtigt argument, som vi ikke bare kan feje til side.
    Men jeg har jo sagt, at det fuldstændig afgørende for mig også er, at vi klart fra dansk side demonstrerer, at det her har stor betydning for os. Det er derfor, vi skal arbejde hårdt i forhold til WHO-sporet, og det er derfor, vi samtidig også skal gøre noget fra national side. Det inviterer jeg jo til fortsatte drøftelser med ordførerne om, og jo længere vi kan komme, jo bedre. Men vi må sørge for, at de forskellige hensyn kan tilgodeses, så vi ikke sætter kvaliteten og sikkerheden af en behandling over styr. Det er det, der må være det afgørende hensyn i sidste ende, netop på vegne af den gruppe, som ordføreren også selv omtaler.
    Jeg tror, vi er enige om målet, og jeg er meget optaget af, at vi finder nogle løsninger, som forhåbentlig kan bringe os derhen.
  27. Kl. 1622. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Vi tager endnu en kort bemærkning, fra hr. Flemming Møller Mortensen.
  28. Kl. 1623. Flemming Møller Mortensen (S).
    Mange tak, og tak til ministeren. Jeg kan forsikre om, at vi fra socialdemokratisk side vil følge med i den videre proces i et tæt samarbejde for at nå i mål med så meget som muligt, uden at vi giver køb på WHO’s klassifikationssystem. Det er en pligt for os her i Folketingssalen.
    Jeg vil gerne stille ministeren et spørgsmål. Det vedrører, at ministeren i sin tale siger, at Sundhedsstyrelsen i deres nye vejledning har præciseret, at transseksualisme ikke er en sygdom. Kan ministeren ikke bekræfte, at vi her i Folketingssalen helt tilbage i maj 2013, dvs. alle partier fraset ét parti, præciserede i en betænkning i en drøftelse af samme sag, at flertallet mener, at transkønnethed ikke er en medicinsk eller psykiatrisk lidelse, og at vi samtidig sagde, at vi rent faktisk politisk godt kunne forstå, at de transkønnede kunne føle sig krænket af den placering, det har, i vores nuværende klassifikationssystem?
    Jeg spørger, fordi jeg synes, det er væsentligt at få præciseret, at det blev præciseret her af et meget bredt flertal, inden Sundhedsstyrelsen kom med deres nye vejledning.
  29. Kl. 1624. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Så er det ministeren.
  30. Kl. 1624. Sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde).
    Det kan ministeren fuldstændig bekræfte. Og hvis ministerens hukommelse ellers er korrekt, tror jeg oven i købet, at jeg selv som ordfører var med til at lave den beretning. Så det vil jeg meget gerne bekræfte.
  31. Kl. 1624. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Vi siger tak til sundheds- og ældreministeren. Så går vi over til ordførerne, og det er hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokraterne.
  32. Kl. 1624. Flemming Møller Mortensen (S). Ordførertale.
    Mange tak, formand. Det her emne er rent faktisk et af de emner, der kan få min betoning op i et højt leje. Det er utrolig væsentligt for Socialdemokraterne at holde fokus på transpersoners rettigheder, på minoriteters rettigheder i vores demokrati.
    Da vi havde en socialdemokratisk ledet regering, fremgik det tydeligt af regeringsgrundlaget, at vi havde fokus på transpersonernes rettigheder og udfordringer i det danske samfund. Derfor var den dag, hvor vi fik et flertal for at indføre juridisk kønsskifte her i landet, en rigtig, rigtig væsentlig dag. Det var et længe, længe efterspurgt ønske – og ikke nok med det, det var rent faktisk noget, der vakte efterklang ikke bare i vores land og i vores verdensdel, men i hele verden.
    Jeg har her fra talerstolen i disse sammenhænge flere gange udtrykt noget, der er meget væsentligt for vi Socialdemokrater, og det er, at et demokratis dybde kendes på måden, hvorpå man behandler minoriteter; hvilke rettigheder man tilbyder minoriteter, og hvilke muligheder og kræfter man lægger bag at sikre minoriteterne rettigheder. Derfor er det vigtigt konstant at lytte til, hvor minoriteterne føler sig krænkede eller udfordrede i vores samfund.
    Sundhedsvæsenets klassifikationssystem – der jo, som ministeren har sagt, bygger på WHO’s system – rummer plads til forbedring. Der er lige nøjagtig, som det fremgår af beslutningsforslaget i dag, en udfordring, i forhold til at der her er et ordvalg og en placering, som kan virke krænkende, og som virker krænkende, og som et stort flertal i Folketinget tilbage i 2013 sagde var krænkende, og det havde vi en forståelse for. Det er ikke rimeligt at placere koderne for transseksualisme under personlighedsforstyrrelser i det psykiatriske afsnit. Derfor var det en vigtig, vigtig betænkning, vi fik det brede flertal til at kundgøre på det tidspunkt, og transmiljøerne i Danmark ved godt, at det er holdningen her i Folketinget, og at den er bredt forankret. Jeg tror ikke, at der er et eneste parti, som ikke synes, at det er sådan, det er.
    Vi har en udfordring. Vi har en udfordring, fordi vores klassifikationssystem er nødvendigt i vores sundhedsvæsen for at sikre, at ting bliver noteret, og at de foregår i et system, så vi hele tiden kan kvalitetsforbedre. Jeg har på det her område utrolig stor utålmodighed, men jeg har også respekt for, at vi bliver nødt til at være bundet op på de internationale systemer. Og i den her sammenhæng er det så vigtigt at præcisere, at når det drejer sig om minoriteters rettigheder, er det væsentligt, at WHO, FN’s organisationer og andre internationale organisationer og myndigheder præcisere de her ting, for hermed er vi med til at bringe rettighederne ud i hele verden og ikke blot i et velfungerende rettighedsdemokrati som det danske.
    Jeg er glad for, at WHO præciserer og de allerseneste røster siger, at der virkelig er grund til at tro, at vi i 2018 får mulighed for totale justeringer på det her område, som ikke giver krænkelser og stigmatisering til transgrupperingerne.
    Jeg ønsker, at vi skal gå foran. Derfor indkaldte jeg også til et lukket samråd i tirsdags for at få drøftelse fordomsfrit af det her område og for at prøve at få partierne her i Folketinget til at nærme sig en løsning på området. Og som jeg sagde til ministeren lige før, er vi ikke rolige i Socialdemokratiet, før vi har afsøgt alle muligheder for at ændre kapitelplaceringen i forhold til det, der er vores muligheder. Det skal ikke være et spørgsmål om, at vi giver slip på den ramme, der ligger i forhold til WHO. Men det skal prøves, og derfor kan ministeren være helt sikker på, at vi kommer til alle drøftelser, og vi vil også gerne på samme måde som med det lukkede samråd i tirsdags sætte os i spidsen for, at vi når frem mod løsninger.
    Jeg synes, at det vil være oplagt – og jeg håber, at det stadig væk vil være en mulighed – at lave en omplacering i forhold til vores klassifikationssystem. Jeg synes, at det er helt rigtigt, at vi arbejder frem mod en note, som præciserer den politiske holdning, på samme måde som den er præciseret her fra talerstolen mange gange helt tilbage i 2013 og også nu her. Det skal være mit håb, og jeg håber, at alle Folketingets partier kan samle alle gode kræfter i den her sag. Men som det allerede er sagt fra den ene part af forslagsstillernes side, så er der nogle problemer i beslutningsforslaget, som det er fremlagt, fordi der er lagt op til, at vi skal fjerne koderne. Det mener vi ikke fra socialdemokratisk side, og derfor håber jeg, at vi i det videre arbejde kan få lavet præciseringer og få fundet politiske løsninger, så vi kan imødekomme den udfordring, som er vedkendt.
  33. Kl. 1630. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Der er to korte bemærkninger. Først er det fri Stine Brix.
  34. Kl. 1630. Stine Brix (EL).
    Tak. Jeg vil gerne høre, hvordan jeg skal forstå Socialdemokraternes ordførers tale i forhold til den præcisering, som fru Carolina Magdalene Maier kom med før. Hvis det, vi ønsker med forslaget, er, at Danmark træffer en beslutning om ikke at fjerne, men at flytte de relevante diagnosekoder til et andet sted i det danske klassifikationssystem, hvordan stiller Socialdemokraterne sig så? For jeg synes faktisk, det er lidt vanskeligt at forstå, fordi ordføreren samtidig taler om, at det er meget, meget vigtigt for ordføreren ikke at komme i konflikt med WHO’s ramme.
    Så hvordan skal vi egentlig forstå det? Er man fra Socialdemokraternes side villig til at træffe en beslutning om at flytte de relevante koder til et andet kapitel, selv om det endnu ikke er blevet gjort i en WHO-sammenhæng, eller er man ikke?
  35. Kl. 1631. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  36. Kl. 1631. Flemming Møller Mortensen (S).
    Mange tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne præcisere det her. Jeg synes, at for så vidt det er muligt at lave en flytning til et nyt kapitel, så skal vi gøre det. Det, jeg håber er en mulighed, er at se på den kode, som vi har i dag – for det er den, vi er bundet til internationalt, det er den, der gør, at man kan udveksle på tværs af landegrænser – og hvis det er muligt at flytte den kode til et nyt kapitel, så skal vi gøre det. Hvis det viser sig, at den mulighed ikke eksisterer, så mener jeg, vi skal have tålmodighed og vente til 2018.
    Men så skal vi, mener jeg, gøre det, som jeg ved Sverige har gjort, og som kom frem på det lukkede samråd i tirsdags, nemlig at vi laver en en note ud for den kodning, der er i klassifikationssystem i dag, hvor vi præciser den politiske holdning, at vi ikke anser det her for at være en sygdom. Jeg tror, at i det udvalgsarbejde, der kommer, skal vi arbejde på begge dele, og tage de drøftelser med sundhedsministeren, vi alle sammen kan få.
  37. Kl. 1632. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Fru Stine Brix.
  38. Kl. 1632. Stine Brix (EL).
    Jamen det er jo muligt, for det er os, der træffer beslutning om, hvad vi vil. Så enkelt er det. Hvis vi i Folketinget beslutter, at vi mener, at de relevante diagnosekoder skal flyttes, så kan vi jo gøre det. Så enkelt er det jo.
    For mig at se er det ikke tilstrækkeligt at beholde den samme kode, altså F64, som den hedder. For det er jo netop det tal og det bogstav, der signalerer, at vi taler om psykiatri, og at vi taler om personlighedsforstyrrelse. Og så har vi efter min mening ikke løst noget.
    Vil Socialdemokraterne være med til en flytning til et kapitel, så det her får en anden kode, f.eks. en af Z-koderne, som vi har i kapitel 11 – bare for at blive rigtig teknisk? For det er sådan, vi kan løse problemerne i overensstemmelse med de ønsker, der er fra det danske LBGT-miljø, om at gøre noget ved det her problem.
  39. Kl. 1633. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  40. Kl. 1633. Flemming Møller Mortensen (S).
    Jeg er nu ikke så sikker på, at fru Stine Brix måske har helt ret i, at det bare er så enkelt. Men her synes jeg vi skal have Sundhedsdatastyrelsen til at sidde sammen med udvalget, sådan at det bliver klarlagt, hvilke muligheder vi har. Og jeg mener, som jeg også signalerede på samrådet i tirsdags, at vi skal have LGBT Danmark tæt på os, og hvis de siger, at de har forstået det politiske signal, og hvis det ikke kan lade sig gøre at få lavet en ny kode, så må det kunne lade sig gøre at flytte den eksisterende kode til et nyt kapitel med en ny overskrift. Det er bare et spørgsmål om, hvilke manøvremuligheder vi har. Jeg synes, vi skal afsøge alle muligheder.
  41. Kl. 1634. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Den næste korte bemærkning er fra fru Carolina Magdalene Maier.
  42. Kl. 1634. Carolina Magdalene Maier (ALT).
    Tak for det. Jeg vil starte med at sige, at jeg fik en mail fra formanden for LGBT Danmark i går, som fortalte mig: Vi ønsker at få fjernet koden fra kapitel 5. Så det er sådan set meget klart, hvad LGBT Danmark ønsker. Kapitel 5 er kapitlet om de psykiske lidelser.
    Men jeg må indrømme, at jeg altså også er forvirret på et højere plan, i forhold til hvad det egentlig er, Socialdemokraternes ordfører ønsker. Selvfølgelig kan vi beslutte, hvordan vi lovgiver i Danmark. Vi beslutter Danmarks lovgivning. Det kan godt være, at vi følger et internationalt klassifikationssystem, men i det omfang, vi vurderer at det er krænkende og diskriminerende, kan vi godt tage et skridt, der betyder, at vi står et andet sted.
    Ordføreren sagde til mig i går: Det er jo heller ikke bare sådan lige med WHO, fordi der er 193 medlemslande, der skal blive enige, når man laver ændringer i ICD-10. Så jeg vil gerne spørge ordføreren, om han mener, det er realistisk, at de her ændringer, som WHO lægger op til, træder i kraft i 2018, og hvorfra har han i givet fald den oplysning?
  43. Kl. 1635. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  44. Kl. 1635. Flemming Møller Mortensen (S).
    Tak for det. Først vil jeg sige, at jeg ikke tror, at fru Carolina Magdalene Maier har læst den note, som blev udleveret på det lukkede samråd i tirsdags.
    I den står der, at der ved en telefonisk kontakt til WHO dels er blevet givet udtryk for, at man vil flytte det til noget, der er ikkestigmatiserende i forhold til kapiteloverskrift, og der står også, at den bedste forudsigelse er, at 2018 er året, hvor det vil ligge færdigt. Jeg er et meget positivt tænkende og troende væsen, og derfor tror jeg på, at det er rigtigt.
    Men det er vigtigt for mig som Socialdemokrat at præcisere, at WHO’s klassifikationssystem er væsentligt for afstigmatisering af det her område på verdensplan. Og derfor skal vi ikke lukke øjnene for, hvor væsentligt det er, at WHO taler, og at der arbejdes på den her sag. Og som jeg ser det, og som jeg har hørt ministeriet fortælle det på det lukkede samråd, så er der en positiv udvikling her, og det er rigtigt forstået, at jeg ønsker, at hvis vi følger WHO’s klassifikationer, skal vi flytte de her diagnosekoder til et nyt og andet kapitel. Det er mit mål.
    Så derfor er det nu vigtigt i processen at finde ud af, om det her er muligt, samtidig med at vi ikke sætter overstyr, at vi naturligvis gør, hvad vi skal i forhold til WHO. Så det er vigtigt for mig at finde ud af, hvad vi har mulighed for at gøre på nationalt niveau.
  45. Kl. 1637. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
  46. Kl. 1637. Carolina Magdalene Maier (ALT).
    Men det er også tydeligt – for jeg har faktisk læst det, der er blevet rundsendt – at det, der er blevet lagt op til fra ministeriets side i forhold til en note, ikke flytter klassifikationen fra kapitel 5, der handler om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Den bliver i kapitel 5, og det vil sige, at det stadigvæk er stigmatiserende, krænkende og nedværdigende.
    Så jeg spørger bare: Hvis vi nu arbejder for et ændringsforslag, som flytter diagnosen fra kapitel 5 og f.eks. til kapitel 21, vil Socialdemokraterne så være med på det, hvis vi prøver at gøre det nu?
  47. Kl. 1638. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  48. Kl. 1638. Flemming Møller Mortensen (S).
    Jeg har sagt, at vi skal afprøve alle muligheder for at flytte den danske klassifikation nu, og det er det, vi skal stå sammen om efter i dag. Og så er det min klare opfattelse, at det, der er blevet signaleret på mødet i tirsdags, om, hvad der foregår i WHO, er, at man flytter det ned under en nyformuleret overskrift, som ikke virker stigmatiserende, og det vil jeg glæde mig over. Det er, fordi udtrykket sex på engelsk kan være stigmatiserende for transpersoner, og derfor kommer det ikke til at fremgå af den nye kapiteloverskrift, som det blev fremlagt i tirsdags, og som det også fremgår af den note, vi har fået fra Sundhedsministeriet.
  49. Kl. 1639. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Tak til hr. Flemming Møller Mortensen. Den næste ordfører er hr. Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.
  50. Kl. 1639. Jeppe Jakobsen (DF). Ordførertale.
    Tak for det. Dette er jo en sag, som vi som nævnt har haft oppe en del gange. Vi har også fundet fælles fodslag i en indberetning, hvoraf det fremgår, at vi alle vil presse på for at få WHO til at ændre sine diagnosekoder. Derfor var jeg og Dansk Folkeparti også glade for at få den meddelelse om, at WHO nu har rykket sig og i sidste uge kom med det forslag, som vi har hørt om flere gange.
    Jeg håber, at det er noget, som kan berolige de berørte, og at de har fundet den rigtige plads for de mennesker, som ønsker behandling for deres udfordring. De får pladsen sammen med andre, skal vi kalde dem ikkediagnoser såsom graviditet eller f.eks. fregner. Og jeg synes nu også, at vi kunne bede vores embedsfolk om at tage med til forhandlingerne med de andre lande, at man ændrer betegnelsen diagnosekoder til noget andet. Det kunne jo f.eks. være tilstande i stedet for at bruge ordet diagnose. Allerede der rykker vi os et væsentligt skridt.
    Det kan godt være, at det kan blive svært at blive enige med de øvrige 200 lande, men en ting er sikkert, nemlig at hvis ikke vi siger noget, bliver det aldrig ændret. Vi ser i Dansk Folkeparti frem til den videre behandling.
  51. Kl. 1640. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Tak til hr. Jeppe Jakobsen. Der er lige kommet et ønske om en kort bemærkning ind. Fru Carolina Magdalene Maier. Værsgo.
  52. Kl. 1640. Carolina Magdalene Maier (ALT).
    Jeg skal bare forstå ordføreren rigtigt. Det vil sige, at ordføreren vil vente på WHO’s ICD-11?
  53. Kl. 1641. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  54. Kl. 1641. Jeppe Jakobsen (DF).
    Ja, det er korrekt forstået. Der er jo nogle mennesker, som står i den situation, at de gerne vil have behandling for deres tilstand. Og derfor vil vi gerne sikre, at de ikke falder ned mellem to stole og skal opleve problemer. Det gælder især den her befolkningsgruppe, som jo er kendetegnet ved, at der er mange, der får behandling i udlandet. Det er vigtigt, at der ikke kommer til at opstå problemer for dem, i tilfælde af at vi uden at vente på WHO bare ændrer diagnosekoderne herhjemme.
  55. Kl. 1641. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Fru Carolina Magdalene Maier.
  56. Kl. 1641. Carolina Magdalene Maier (ALT).
    Der er sådan set ikke noget i vejen for behandling, hvis vi flytter dem over i et nyt kapitel. Man kan godt blive behandlet. Det vil jeg gerne understrege.
    Der, der sker i dag, er, at når man får en henvisning fra sin læge, skal man igennem et psykiatrisk udredningsforløb, bl.a. fordi man har en psykiatrisk kode i systemet. Nogle af de spørgsmål, man får i forbindelse med udredningsforløbet, har jeg stående på et stykke papir her. Det ene er: Tænker du på dine forældre, når du onanerer? Det er sådan nogle spørgsmål, som transpersoner får stillet, når de skal i udredningsforløb. Synes ordføreren, det er værdigt?
  57. Kl. 1642. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  58. Kl. 1642. Jeppe Jakobsen (DF).
    Det lyder umiddelbart som et relativt irrelevant spørgsmål i forbindelse med den diagnose, men jeg skal ikke påberåbe mig titlen som psykiater, og jeg skal ikke kunne vide, hvad der ligger bag det. Jeg håber, der er en god forklaring, vil jeg sige. Men det lyder som et underligt spørgsmål. Det vil jeg godt medgive.
  59. Kl. 1642. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Tak til hr. Jeppe Jakobsen. Næste ordfører er fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.
  60. Kl. 1642. Jane Heitmann (V). Ordførertale.
    Tak for ordet. Forslaget, som vi førstebehandler i dag, er en gammel kending, fristes man til at sige, for vi har tidligere i Folketingssalen behandlet beslutningsforslag om præcis samme tema, som Enhedslisten og Alternativet her foreslår, nemlig at pålægge regeringen at fjerne transseksualisme fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem, så det ikke længere kategoriseres som en diagnose, og således at f.eks. transkønnethed ikke opfattes som en sygdom eller lidelse. Alternativet og Enhedslisten foreslår også, at myndighederne skal arbejde aktivt for, at F64 og F65.1 fjernes fra WHO’s sygdomsklassifikation.
    Kernen er, at WHO har klassificeret transseksualisme i en kategori under psykiske lidelser eller personlighedsforstyrrelser, hvilket er stærkt stigmatiserende. Det udgangspunkt deler vi til fulde i Venstre, hvilket jeg også ved tidligere lejligheder har givet udtryk for. Det vil jeg gerne gentage her.
    Lad mig med det samme slå fast, at vi i Venstre deler det synspunkt, at transseksualisme skal flyttes til en ikkestigmatiserende kategori. Det er det klare mål. Mennesker er forskellige. Vi har forskellige præferencer med hensyn til livsform, tøjstil, udtryksform, hvem vi elsker, ja, i det hele taget hvordan livet skal leves. Det hænger i høj grad sammen med den personlige frihed og retten til at leve, som man ønsker. Hverken køn eller seksuel orientering må danne grundlag for stigmatiseringer, og for os i Venstre er den ene livsform lige så god som den anden. Med det klare udgangspunkt kan vi også i Venstre grundlæggende støtte, at transseksualitet som psykisk diagnose fjernes fra det danske sundhedsvæsens klassifikationssystems lister, og vi har stor sympati for Alternativet og Enhedslistens forslag.
    Tidligere på ugen blev vi af sundheds- og ældreministeren i et lukket samråd endnu en gang betrygget i, at arbejdet heldigvis er i fuld gang i regi af WHO, og der er stadig enighed om at flytte transseksualisme til en ikkestigmatiserende kategori. Fra Venstres side ser vi det som en mulighed, at transkønnethed flyttes til afsnittet, kapitel 24, “Factors influencing health status and contact with health services”. Men jeg har også noteret mig LGBT Danmarks høringssvar [1a], og jeg vil gerne opfordre til, at vi i regi af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg inviterer LGBT Danmark inden for til en fælles drøftelse.
    Alle partierne undtagen Enhedslisten skrev tilbage i maj 2013 en fælles betænkning, som vi i Venstre fortsat bakker op om. Heraf fremgår det, og jeg citerer:
    “Partierne anerkender, at det for transseksuelle kan virke krænkende, at transseksualitet optræder i en gruppe benævnt “kønsidentitetsforstyrrelser“. Derfor hilser partierne det velkommen, at der allerede i WHO’s bestyrelse behandles et forslag fra en arbejdsgruppe om at flytte kønsidentitetsforstyrrelser fra kapitlet om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, og at en alternativ ikkestigmatiserende kategori indføres i den næste version af . Et samlet EU støtter dette forslag.”
    I dag følger det danske klassifikationssystem jo WHO’s internationale diagnoseklassifikationssystem, og det giver god mening. I Venstre er vi af den overbevisning, at det at være transseksuel ikke i sig selv skal betragtes som en psykisk lidelse, men det er ikke det samme, som at der ikke i et forhandlingsforløb kan indgå forhold af såvel sexologisk, psykiatrisk, somatisk eller social karakter. Derfor mener vi, at det fortsat er nødvendigt at have en diagnose for transseksualisme, da det er en forudsætning for behandling. På det punkt er jeg faktisk lidt usikker på, hvad forslagsstillerne præcis har i tankerne, når der i beslutningsforslaget står skrevet, at man vil fjerne transseksualisme fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem, så det ikke længere kategoriseres som en diagnose. Alle behandlinger i det danske sundhedsvæsen kræver en diagnose. Det gælder også f.eks. gravide, som jo heller ikke er syge.
    Som vi ser det i Venstre, sammenfatter en diagnose resultatet af en faglig udredning, så der kan tilbydes relevant behandling på et fagligt forsvarligt grundlag. En diagnose er derfor af patientsikkerhedsmæssige årsager afgørende, og transkønnede har ligesom alle andre grupper i det danske sundhedsvæsen krav på høj patientsikkerhed. Fra Venstres side har vi som tidligere nævnt stor sympati for beslutningsforslaget, og vi er enige i, at transseksualitet bør udgå fra Sundhedsstyrelsens liste og WHO’s klassifikation under punktet “psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”, ligesom vi gerne ser, at transvestitisk fetichisme og kønsidentitetsforstyrrelser udgår af klassifikationen og ikke overføres til det nye ICD-11.
    Men vi ønsker som nævnt at afvente WHO’s revision af diagnoseklassifikationssystemet, som forventes færdig i 2018, og vi støtter på den baggrund ikke forslaget, men vi støtter gerne en fælles beretning, ligesom vi gerne går i dialog med LGBT Danmark, som jeg nævnte tidligere.
  61. Kl. 1648. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Der er to, der har ønsket korte bemærkninger. Først er det fru Stine Brix.
  62. Kl. 1648. Stine Brix (EL).
    Jeg kan forstå på ordføreren, at selv om man har stor forståelse for transpersoners ønsker og også mener, at her er et problem i forhold til transpersoners rettigheder, så er det alligevel vigtigere for ordføreren og for Venstre at følge WHO’s spor, kan man sige, og følge det klassifikationssystem, som findes der. Derfor er mit spørgsmål, hvor længe Venstre egentlig er parate til at vente på WHO.
    Som det allerede er blevet nævnt her i debatten i dag, har vi p.t. ventet siden 2012. Hvad nu, hvis det viser sig, at processen igen bliver udskudt, og der ikke kommer noget i 2018? Hvordan stiller Venstre sig så? Er man så parat til at gå foran, måske i erkendelse af, at det kan tage rigtig, rigtig lang tid, før WHO kommer frem til at leve op til det her, som vi alle sammen ønsker, nemlig at transpersoner ikke kategoriseres som psykisk syge?
  63. Kl. 1649. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ministeren.
  64. Kl. 1649. Jane Heitmann (V).
    Jamen jeg medgiver, at det har taget lang tid, og i min verden har det også taget alt for lang tid. Nu er det jo svært at forholde sig til hypotetiske spørgsmål, i forhold til at tingene trækker ud. Jeg forholder mig jo naturligvis til det, der ligger nu, altså at man har en forventning om, at det er færdigt i 2018.
    Så vil jeg sige, at det, der er rigtig vigtigt for mig, er, at vi sikrer, at der også er patientsikkerhed, at der også er tryghed omkring behandlingen, når man er transseksuel. Og jeg mener faktisk, at man sætter nogle ting over styr ved at, hvad skal man sige, forfølge den model, som jeg tror at forslagsstillerne lægger op til med det beslutningsforslag her. Men fru Stine Brix kan måske præcisere, hvad det i virkeligheden er, man vil.
  65. Kl. 1649. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Fru Stine Brix.
  66. Kl. 1649. Stine Brix (EL).
    Det er ikke mere hypotetisk, at det kan blive udskudt, end at det allerede er sket fem gange, og at LGBT Danmark, som selvfølgelig sammen med de internationale organisationer på det her område følger forhandlingerne meget tæt, siger, at det, de hører, er, at man faktisk nu taler om udsættelse igen. Vi ved selvfølgelig ikke, om det sker, men derfor mener jeg bare, det er relevant at forholde sig til. For det var jo nøjagtig samme forklaring, Venstre kom med for 3 år siden, sidst vi behandlede det her forslag: Lad os vente på WHO. Så blev det udskudt, og nu står vi her 3 år senere, og så er det blevet udskudt igen.
    Skal vi stå her om 3 år og igen vente på WHO, eller er der en grænse for tålmodighed?
  67. Kl. 1650. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  68. Kl. 1650 Jane Heitmann (V).
    Jamen jeg tror faktisk, jeg er mindst lige så ærgerlig, som Enhedslistens ordfører her giver udtryk for at være. Jeg sagde også i min ordførertale, at jeg faktisk synes, vi skal invitere LGBT Danmark ind til Sundheds- og Ældreudvalget. Det er helt ny viden for mig, at der tilsyneladende, sådan som ordføreren giver udtryk for her, er tegn i sol, måne og stjerner på, at det blev udskudt igen. Og jeg vil meget, meget gerne blive klogere på, hvad det er for noget viden, LGBT Danmark har, som jeg desværre ikke har.
  69. Kl. 1651. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Næste korte bemærkning er fra fru Carolina Magdalene Maier.
  70. Kl. 1651. Carolina Magdalene Maier (ALT).
    Tak for det, og herfra også tak for sympatien i forhold til hensigten med beslutningsforslaget.
    Når ordføreren siger, at hun er mindst lige så ærgerlig over det som fru Stine Brix, har jeg bare lyst til at spørge: Jamen hvorfor kaster ordføreren sig så ikke bare ud i det? Hvorfor er ordføreren ikke med på vores forslag om, at vi allerede nu går foran i Danmark og flytter koden til f.eks. det kapitel, som ordføreren selv nævnte tidligere? Hvorfor vente? Hvorfor gør vi det ikke bare nu?
  71. Kl. 1651. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  72. Kl. 1651. Jane Heitmann (V).
    Som jeg også gav udtryk for, synes jeg ikke, det er en god idé, at vi afviger fra WHO’s klassifikationssystem. Det følger vi i alle henseender i det danske sundhedsvæsen. Det synes jeg er et rigtig godt princip, og det synes jeg vi skal holde fast i. Jeg synes ikke, at vi skal stille de transkønnede ringere, end vi stiller andre i det danske sundhedsvæsen. Og det mener jeg faktisk vi vil gøre, hvis vi vælger at flytte transkønnethed til en anden kategori.
  73. Kl. 1652. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Fru Carolina Magdalene Maier
  74. Kl. 1652. Carolina Magdalene Maier (ALT).
    Men det vil jeg sådan set gerne bede ordføreren uddybe, for jeg forstår simpelt hen ikke, hvad det er, som ordføreren taler om er ringere. Behandlingsmæssigt har vi jo, kan man sige, stadig væk et tilbud om behandling, men kategorien hedder noget andet. Hvordan er det lige præcis, at vi stiller transpersonerne ringere ved at flytte dem til et andet kapitel, f.eks. det pågældende kapitel 24?
  75. Kl. 1652. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  76. Kl. 1652. Jane Heitmann (V).
    Jamen det med at flytte det til kapitel 24 er jo det, der ligger i den nye ICD-11. Vi bakker fuldt og helt op om, at den mulighed er der, og det gav jeg også udtryk for. Men hvis vi på nuværende tidspunkt går enegang, i forhold til hvordan vi diagnoseklassificerer, så mener jeg faktisk, at man i forhold til f.eks. forskning og de transkønnedes muligheder for at tage til udlandet og få behandling, som er enslydende med det, der ligger i diagnosekoden, sætter en del af patientsikkerheden over styr, og det synes jeg ikke vi skal gøre.
  77. Kl. 1653. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Tak til fru Jane Heitmann. Næste ordfører på talerstolen er fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.
  78. Kl. 1653. Stine Brix (EL). Ordførertale.
    Tak for det. Det var i 1981, at Danmark som et af de allerførste lande i verden fjernede diagnosen, som det var dengang, homoseksualitet fra listen over psykiske sygdomme. I dag er det heldigvis helt utænkeligt at opfatte seksuel orientering som en sygdom her i Danmark, og selv om det måske forekommer som særdeles sent, at det først var en beslutning, der blev truffet for 35 år siden, så var Danmark faktisk dengang et foregangsland og blandt de første, som tog sådan en beslutning. Det var med til at lægge et pres på WHO, som først fjernede den samme diagnose fra deres liste så sent som i 1990.
    Med dagens beslutningsforslag mener jeg, at Folketinget har en mulighed for at skrive samme historie, som vi gjorde i 1981. Vi foreslår nemlig, at de koder, der er relevante for transpersoner, flyttes fra listen over psykiatriske lidelser – jeg er godt med på, man kan læse det på en anden måde, men det er faktisk det, vi mener, og det kan man også læse, hvis man læser bemærkningerne – til et andet kapitel, som ikke indikerer, at transkønnethed er en psykiatrisk lidelse eller en personlighedsforstyrrelse, hvor det egentlig er klassificeret i dag.
    Vi foreslår ganske enkelt, at man overvejer at bruge nogle af de eksisterende kapitler, som allerede findes. Det kan være kapitel 11 om faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsenet, det kan være kapitel 12 om specielle funktioner, det kan også være en helt tredje mulighed. Det, der er afgørende for os, er, at vi slår fast, at en persons kønsidentitet lige så lidt som en persons seksuelle orientering hverken er en psykisk eller en medicinsk sygdom. Det er et krav, som er rejst utallige gange af LGBT Danmark, af Amnesty International og i øvrigt også er rejst i udlandet af lang række organisationer, som repræsenterer seksuelle minoriteter og minoriteter med en anden kønsidentitet.
    Begge organisationer i Danmark betragter den nuværende situation som diskrimination, og de gør faktisk også opmærksom på, at det ikke bare er en symbolsk krænkelse, men også en helt konkret krænkelse, som giver sig udslag i f.eks. en sag, der kører p.t., med en transperson, som på grund af det diagnosesystem, vi har, nægtes at få tegnet en forsikring – altså med henvisning til, at koden hedder F6 og dermed er en personlighedsforstyrrelse, så vil man ikke tilbyde en forsikring.
    Så det er altså både symbolsk, men i allerhøjeste grad også konkret diskrimination, vi taler om. Vores håb er naturligvis, at det, at Danmark går foran, også vil føre til forandringer internationalt, ligesom vi så tilbage i 1981. Det vil betyde et pres på WHO, næste gang man reviderer sin sygdomsklassifikation. Og som nævnt vil det i øvrigt ikke være første gang – vi har eksemplet med homoseksualitet, og der er også et andet eksempel på, at vi i Danmark har gjort noget anderledes end WHO’s sygdomsklassifikation, altså gået foran.
    Når man lytter til debatten i dag, kan man godt få det indtryk, at på trods af mange gode intentioner om at sikre transpersoners rettigheder, så er det alligevel vigtigere for nogle partier, at vi følger det internationale diagnosesystem. Og jeg må sige, at jeg simpelt hen ikke forstår den prioritering. Når vi har med at gøre, at det er dybt krænkende, ikke bare symbolsk, men også konkret, så mener jeg, at det her vejer langt, langt tungere end de besværligheder, der kan komme af, at man måske kalder det noget andet i Danmark, end man gør i eksempelvis Belgien eller nogle eller andre steder. Selvfølgelig kan man da overkomme det.
    Som det også er fremgået af debatten i dag, er der også meget, der tyder på, at vi kan vente meget længe på WHO. Første gang jeg i hvert fald har hørt, at man annoncerede, at man ville komme med et nyt diagnosesystem var i 2012. Så blev det udskudt 2 år til 2014, så til 2015, så til 2017 og nu til 2018. Og som jeg lige har nævnt fra salen, er det, jeg hører fra nogle af dem, der følger forhandlingerne meget tæt, at der også er tale om at udskyde forhandlingerne endnu en gang, og sådan kan vi jo blive ved. Så kan vi mødes her i Folketingssalen hvert andet eller hvert tredje år, og så kan vi vente på WHO, og så kan vi imødekomme endnu en udsættelse, og så kan vi vente på WHO.
    Så hvis det skal lykkes, tror jeg faktisk, det er helt afgørende, at der er nogle lande, der vil gå foran. Derfor håber jeg, at de dybtfølte indlæg for transpersoners rettigheder også bliver omsat til noget helt konkret handling, og at vi tør tage et skridt, og at vi tør træffe en beslutning om, at vi gerne vil være det land, der går foran, og fjerner koderne fra det psykiatriske kapitel i diagnosesystemet.
  79. Kl. 1658. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Tak til fru Stine Brix. Næste ordfører er fru May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance.
  80. Kl. 1658. May-Britt Kattrup (LA). Ordførertale.
    Tak for det. Forslaget her har det meget positive formål, at transkønnede personer ikke skal være kodet under psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Og jeg er meget enig i det helt urimelige i, at transkønnede personer opfattes som syge eller sindslidende. Derudover lader det også til, at flere udsættes for en urimelig behandling i forbindelse med udredning.
    Disse forhold ser Liberal Alliance gerne ændret. Der skal være plads til alle typer af mennesker i det her land. Hvis man føler sig som et andet køn end det, man er født som, skal der være mulighed for at ændre dette køn uden at blive udsat for nedværdigende psykiatriske samtaler. Og det er ikke rimeligt, at transkønnede personer er klassificeret i kapitel 5 om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.
    Der er derfor behov for at revurdere såvel kodning som retningslinjer for udredning af transkønnede personer. Men at der er brug for både kodning, udredningen og diagnose, er der ikke nogen tvivl om. Som ved alle andre behandlinger er både udredning og diagnose påkrævet, i hvert fald så længe man ønsker, at det offentlige skal betale.
    Liberal Alliance støtter det overordnede formål i forslaget, som er at ændre kodningen, så transkønnede personer ikke kategoriseres som sindslidende. Men desværre er der nogen uklarhed i beslutningsforslagets nuværende formulering, idet der står, at transseksualisme skal fjernes fra klassifikationssystemet. Og som vi allerede har hørt flere gange i dag, er det ikke muligt at fjerne hverken transkønnede eller andre fra klassifikationssystemet, hvis sundhedssystemet fortsat skal kunne tilbyde behandling.
    Man kan derimod ændre koden, og jeg ser frem til et konstruktivt og positivt udvalgsarbejde om, hvilken kodning der vil være mulig og hensigtsmæssig og samtidig hverken stigmatiserende eller diskriminerende for transkønnede. Og i det arbejde vil jeg foreslå, at vi også ser på retningslinjerne for udredning for at se, om de eventuelt skulle ændres. Tak.
  81. Kl. 1701. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Tak til fru May-Britt Kattrup. Den næste ordfører er fru Lotte Rod, Det Radikale Venstre.
  82. Kl. 1701. Lotte Rod (RV). Ordførertale.
    Tak for det. I Radikale Venstre tror vi på menneskers frihed til at være den, man vil, så længe man ikke krænker andre. Vi tror på forskellighed. Det gælder både, hvilken gud man tror på – hvis ellers man tror på nogen – hvem man forelsker sig i, eller hvordan man ser sig selv eller sit køn. Vi er i Radikale Venstre ligesom Socialdemokraterne stolte af at have åbnet for juridisk kønsskifte.
    I dag behandler vi så et forslag om at fjerne transseksualisme fra listen over psykiske sygdomme. Jeg er helt enig i, at det at være transseksuel ikke er en psykisk sygdom. Det er vi jo heldigvis enige om her i Folketinget. Til gengæld diskuterer vi så, hvordan vi kommer derhen. For på den ene side argumenterer nogen for, at bare fordi transseksuelle står, hvor de gør, i systemet, betyder det ikke, at transseksuelle er psykisk syge, og at klassifikationen er en mulighed for at skabe sammenhæng internationalt. På den anden side føler transseksuelle sig krænket over det, også selv om vi jo har gjort os umage for at sige det. Det giver diskrimination og praktiske problemer, som er fuldstændig uacceptabelt.
    Som udgangspunkt er jeg betænkelig ved at gå egne veje i Danmark. Det er min grundholdning, at det i udgangspunktet altid er rigtigt at følge de internationale kriterier, så vi også kan lære af hinanden på tværs af landene. Omvendt oplever jeg også, at den lovede ændring af WHO-kategorierne er blevet udskudt og udskudt og udskudt. Jeg vil derfor gerne bruge den her debat til at spørge sundhedsministeren om, hvordan man har grebet det an i Frankrig og eventuelt også på Malta. Jeg har tidligere spurgt ministeren og fået det svar, at ministeren ikke mener, at man i Frankrig har flyttet transseksuelle ud af kapitlet om psykiske lidelser, og det sagde ministeren også igen her i dag. Omvendt fremhæver Amnesty Frankrig som et af foregangslandene, som de gerne så at vi kopierede.
    Derfor kunne jeg godt tænke mig at blive lidt klogere på den franske model for at finde ud af, om det var noget af det, som vi kunne arbejde videre med. For i udgangspunktet er vi i Radikale Venstre positive over for forslaget, men ser jo også, at forslaget ikke er gennemarbejdet. Jeg tror, at Alternativets ordfører selv sagde, at det var en fejl, at det var beskrevet, som at man skulle fjerne de transseksuelle fra kapitlet, fordi vi jo har brug for et bud på, hvor de så skal stå. Jeg håber derfor, at vi kan finde en løsning på det her i fællesskab i udvalget og se, om vi kan flytte de transseksuelle over i et neutralt kapitel, måske inspireret af Frankrig.
  83. Kl. 1705. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Der er to korte bemærkninger. Først er det fru Jane Heitmann.
  84. Kl. 1705. Jane Heitmann (V).
    Tak for det. I 2013, mens ordførerens parti var regeringsbærende, skrev vi sammen en betænkning over præcis det samme emne, og jeg vil bare gerne spørge ordføreren, om ordføreren stadig væk står ved den betænkning og bakker op om den?
  85. Kl. 1705. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  86. Kl. 1705. Lotte Rod (RV).
    Som jeg også sagde her, er afvejningen jo, at vi på den ene side stadig væk er helt enige i, at det bedste er, at vi gør det i fællesskab i WHO, men at vi omvendt også oplever, at det er blevet udskudt og udskudt. Det er derfor, jeg går ind i udvalgsarbejdet med et ønske om at blive klogere på, hvad det er, Frankrig har gjort, for at se, om vi måske kan gøre noget af det samme. Derfor har jeg heller ikke lagt mig fast på forhånd, da jeg ikke ved nok om den franske model og jeg netop har fået to forskellige svar.
  87. Kl. 1706. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Fru Jane Heitmann.
  88. Kl. 1706. Jane Heitmann (V).
    Jeg kan så forstå på ordføreren, at ordføreren er på vej til at bakke ud af den entydighed, som ligger i betænkningen.
  89. Kl. 1706. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  90. Kl. 1706. Lotte Rod (RV).
    I virkeligheden kan jeg ikke komme det nærmere endnu, fordi det afhænger af, hvad vi kan finde ud af om, hvad Frankrig har gjort. For lige nu er det jo lidt svært, når Frankrig på den ene side bliver fremhævet som en model, som Amnesty gerne ser, men ministeren på den anden side siger, at Frankrig ikke har flyttet de transseksuelle. Det er vi nødt til at blive klogere på for at finde ud af, om vi kan gå den vej.
  91. Kl. 1706. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Næste korte bemærkning er fra fru Carolina Magdalene Maier.
  92. Kl. 1706. Carolina Magdalene Maier (ALT).
    Ja, tak for det. Jeg skal bare spørge ordføreren helt kort. Sådan som jeg hører ordføreren, siger ordføreren, at hvis der er andre lande, som er gået foran, f.eks. Frankrig – jeg er også selv i tvivl om Frankrig, skal jeg være ærlig at sige, for jeg har også nogle links og nogle hjemmesider, hvor der står, at Frankrig har fjernet transseksualisme – så skal vi også. Og jeg har også hørt, at Malta faktisk også har gjort det. Så skal ordføreren forstås sådan, at hvis der er andre lande, som har taget det skridt, så er ordføreren også klar til, at vi eventuelt gør det i Danmark?
  93. Kl. 1707. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  94. Kl.1707. Lotte Rod (RV).
    Et ønske er, at vi kan finde en fælles løsning på det i udvalget. Og det er klart, at hvis vi kan være inspireret af et land som Frankrig, bliver det jo nemmere at gøre det også for os i Danmark. Derfor er mit ønske, at vi i udvalget prøver at se, om ikke det kan lade sig gøre.
  95. Kl. 1707. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Fru Carolina Magdalene Maier.
  96. Kl. 1707. Carolina Magdalene Maier (ALT).
    Kunne man i en given situation, hvor det ikke var tilfældet, at der var andre lande, der havde gjort det, forestille sig, at Radikale ville være med på, at Danmarks så var det land, der tog det første skridt?
  97. Kl. 1707. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  98. Kl. 1707. Lotte Rod (RV).
    Det vil vi gerne være med til at diskutere, men jeg synes, et logisk sted at starte er, at vi kigger på, hvad Frankrig har gjort, og ser, om det er noget af det, vi kan arbejde videre med.
  99. Kl. 1707. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Tak til fru Lotte Rod. Næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.
  100. Kl. 1708. Lisbeth Bech Poulsen (SF). Ordførertale.
    SF sundhedsordfører kunne ikke være her i dag, så jeg tager det her beslutningsforslag, men det skal selvfølgelig ikke afholde nogen fra at stille spørgsmål.
    I SF bakker vi op om, at man fjerner transseksualisme fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem, så transkønnethed ikke længere opfattes som en psykisk sygdom. Vi er også opmærksomme på de udfordringer, som det vil give at fjerne transseksualisme helt fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem, hvilket ikke er meningen, og det har vi jo også allerede diskuteret her i salen i dag.
    Vi har ventet siden 2012 på WHO’s revidering af klassifikationssystemet, og det ser ud til, at vi mindst skal vente et par år mere. Derfor er det nu er på høje tid, at vi selv går videre med en ændring, fordi vi ikke mener, at nogen skal kategoriseres som syge på baggrund af deres identitet. Men i modsætning til f.eks. homoseksualitet, som vi har fået slettet fra diagnosekoderne, er der den hage ved det for transkønnede, at der kan være behov for at modtage både hormonel og kirurgisk behandling på baggrund af diagnosen, og derfor er det meget vigtigt, at forudsætningerne for behandlingen ikke bliver uklare, og at transkønnedes mulighed for behandling ikke bliver svækket.
    Men lad mig sige det krystalklart: transseksualitet hører ikke hjemme på en diagnoseliste over psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, og derfor bakker vi op om beslutningsforslaget for at få fjernet den fra den liste. Men vi ønsker at få indarbejdet nogle af de ændringsforslag [1b], der er fremkommet, specielt fra LGBT Danmark om at ændre klassifikationen, så det får en ny diagnosekode, der ikke kan opfattes som en sygdom, en lidelse eller en seksuel tilstand.
    Sidst vi diskuterede dette, bakkede SF op om at vente på WHO. Men vores tålmodighed er sluppet op. Danmark har tidligere – det er måske nogle år siden – været foregangsland på en lang række områder. Der er nogle, der skal gå forrest, for at det rykker, og SF bakker derfor op om en revideret udgave af dette beslutningsforslag.
  101. Kl. 1710. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen. Den næste ordfører burde være fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti? Men så er det ordføreren for beslutningsforslagsstillerne, og det er fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet. Værsgo.
  102. Kl. 1710. Carolina Magdalene Maier (ALT). (Ordfører for forslagsstillerne).
    Tak, formand. Tak for ordet, og tak for alle kommentarerne her i salen i eftermiddag. Behandlingen af transpersoner og transpersoners værdighed har flere gange været til debat her i Folketingssalen. I 2010 var transpersoners rettigheder oppe at vende sammen med et helt katalog af gode ideer. Som vi har hørt flere gange i debatten, var der i 2013 et beslutningsforslag fra Enhedslisten, der svarer til det, vi behandler i dag, og i 2015 blev juridisk kønsskifte jo så faktisk vedtaget her i Folketingssalen.
    Men selv om der har været meget debat om det, og selv om flere partier har tilkendegivet, at de ikke betragter transpersoner som psykisk syge – og det har vi også kun hørt i dag – ja, så har det altså været småt med handling. For når det gælder klassificeringen af transpersoner, er det altså fortsat sådan, at de klassificeres i det føromtalte kapitel 5 under mental and behavioural disorders, i ICD-10, og det synes vi er uværdigt. Vi synes, det er utidssvarende, og det er uretfærdigt for de mennesker, der har truffet et valg om, at de gerne vil skifte køn. Det at ønske at skifte køn er en personlig beslutning, som intet som helst har at gøre med ens mentale tilstand, med ens sindstilstand.
    Så derfor har vi – Enhedslisten og Alternativet – fremsat det her beslutningsforslag for at få fjernet transpersoner fra kapitel 5 og få dem flyttet, og ja, det er en tilføjelse til beslutningsforslagets oprindelige ordlyd. For vi vil gerne have dem flyttet over i et kapitel, som ikke indikerer en psykisk lidelse. Der har været talt om kapitlet “Factors influencing health status and contact with health services”, som vi også synes er en god idé, men den beslutning skal selvfølgelig træffes i samarbejde med aktørerne fra transmiljøet.
    Det har i efterhånden flere år forlydt, at WHO var i gang med at revidere indplaceringen af transkønnethed i den her nye version af ICD, altså ICD-11 – og faktisk har det igennem de seneste 4 år været den primære årsag til ikke at gøre noget ved det her problem. Men her må vi bare konstatere, at den her revision skulle have været foretaget i 2012, og som vi har hørt flere gange, blev det udskudt til 2014, derefter til 2015, og derefter til 2017, og nu er det udskudt til 2018.
    At sagen så tydeligvis trækkes i langdrag, understreger jo meget fint, at vi er nødt til selv at gøre noget, hvis vi virkelig gerne vil gøre en forskel på det her område, og hvis vi mener det alvorligt, og det gør vi altså i Enhedslisten og i Alternativet. Vi er naturligvis helt enige i, at den enkelte skal tilbydes afklarende og vejledende samtaler i forbindelse med et eventuelt kønsskifte, men at kræve, at en person skal gennemgå et nedværdigende psykiatrisk udredningsforløb, som det gøres i dag, er simpelt hen ikke værdigt for et land, som bryster sig af frisind og frihed.
    Jeg har læst op fra et af de spørgsmål, og jeg har flere her, men Folketingets medlemmer skulle læse nogle af de spørgsmål, som transpersoner bliver stillet, når de er igennem et udredningsforløb. For det er simpelt hen så krænkende, og jeg synes ikke, vi kan være det bekendt. Jeg har nævnt eksemplet om spørgsmålet, hvor man skal svare på, om man tænker på sine forældre, når man onanerer, og bare det er simpelt hen, undskyld mig, så langt ude i skoven, som det overhovedet kan blive. At vi behandler gode og retskafne og almindelige mennesker – var jeg ved at sige – på den her måde, er jeg ganske enkelt uforstående over for, og når jeg læser nogle af de debatter, der har været i forbindelse med de tidligere beslutningsforslag om det her i Folketingssalen, så er jeg endnu mere uforstående over for, at der ikke er sket noget på det her område. Hvorfor er der ikke sket noget?
    F.eks. udtalte hr. Jens Henrik Thulesen Dahl i 2013 på vegne af både Dansk Folkeparti og De Konservative, at transkønnethed ikke er en psykisk sygdom. I forbindelse med den samme behandling udtalte fru Jane Heitmann fra Venstre, at hun nødig ville – og jeg citerer – “bidrage til at fastholde stigmatiseringer af bestemte minoritetsgrupper alene på grund af køn eller seksuel orientering“. I den samme debat sagde Camilla Hersom fra De Radikale – og jeg citerer – “at det er krænkende for transpersoner at blive opfattet som nogen med adfærdsmæssige forstyrrelser, også fordi den sprogbrug jo dybest set legitimerer, at andre kan opfatte dem som sådan”.
    Det er jo også det, vi har hørt i dag, og det er også de meninger og holdninger, der bliver tilkendegivet her i Folketingssalen i dag, og vi er jo fuldstændig enige i alle de citater. Derfor undrer det mig rigtig meget, at der ikke er opbakning fra et flertal i Folketinget til at gøre noget ved det problem. Og hvad er det så, vi venter på? Vi venter på WHO, er der flere der siger, men som sagt er ændringen af klassificeringen blevet udskudt tre gange før. Det siger sig selv, at det er problematisk, at der fortsat ikke er sket noget.
    Lad os nu prøve at være realistiske: En omklassificering har været på vej siden 2012, og der er 193 medlemslande i WHO, som skal blive enige her. Jeg tror ikke vi skal skyde os selv i skoene, at det her er nemt. Der er 193 lande, som ikke nødvendigvis har det samme syn på transseksualisme, på homoseksualitet, på individers frie rettigheder, som skal blive enige om den her nye klassificering. Jeg tror ikke, vi skal vente længere; jeg tror, vi skal gå foran i Danmark.
    Ministeren argumenterer i det her ordførernotat, som alle ordførerne har fået oversendt, at vi ikke bør ændre klassificeringen i Danmark uden om WHO, fordi – og jeg citerer – det vil besværliggøre international sundhedsfaglig kommunikation om transkønnede samt internationalt sundhedsstatistisk samarbejde. Citat slut. Så tænker jeg bare: Helt ærligt, vejer hensynet til international sundhedsfaglig kommunikation og internationalt sundhedstatistisk samarbejde tungere end hensynet til en minoritetsgruppes rettigheder i Danmark? Det gør det ikke for os i Alternativet og i Enhedslisten.
    For netop minoritetsgruppers rettigheder er ofte noget af det, der viser den sande styrke i et demokrati. Og her er vi helt på linje med Socialdemokraternes Flemming Møller Mortensen, som i 2010 sagde – og han har gentaget det i dag – at det jo netop ofte er ud fra det niveau, som minoritetsgruppernes rettigheder ligger på, at man for alvor kan måle et lands mangfoldighed og tolerance. Jeg er så enig, og jeg synes, det er et superflot citat, så lad os dog handle på det. Det kan godt være, at der er nogle ændringer til det beslutningsforslag, der ligger der, som specialiserer det, og at der er nogle tekniske detaljer, men det er jo derfor, vi debatterer det i Folketingssalen i dag, og det er en rimelig nem løsning. Vi laver et ændringsforslag, længere er den ikke.
    Så lad os gå foran i Danmark, de andre lande skal nok følge efter. Lad os dog være dem, der tager det første skridt. Der er intet i vejen for, at vi har det politiske mod til at vise, at vi i Danmarks sætter hensynet til minoritetsgruppers rettigheder højere end hensynet til internationale standarder og systemer, hvor forhandlinger forhales i årevis.
    Så når alle ordførere her i salen har tilkendegivet, at transpersoners rettigheder er højt oppe på deres dagsorden, så kræver det et knips med fingrene at gøre noget konkret ved det. Jeg håber sådan, at vi har det nødvendige politiske mod og den tilstrækkelige respekt for transpersonerne, som oplever stigma og krænkelse, både fra omverdenen og fra systemet, til at gøre noget ved det her område, og vi har faktisk muligheden for det. Lad os gribe den mulighed. Det håber jeg at alle vil være med til. Med det vil jeg gerne sige tak for ordet.
  103. Kl. 1718. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Tak til fru Carolina Magdalene Maier. Der er ingen korte bemærkninger.
    Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.
    Jeg foreslår, at forslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
    Det er vedtaget.

* * *
Referatet hos Folketinget.

  1. [Retur 1a] [Retur 1b] Høringssvar fra LGBT Danmark.
    1. Bilag 1. Spgsm 1. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 25. oktober 2015 til B 7. Spgsm. den 28. oktober 2015. Svar 27. november 2015.
    2. Bilag 2. Spgsm 3. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 20. februar 2016 til B 7. Spgsm. den 22. februar 2016.

B 7. 1. beh. torsdag den 25. februar 2016. Notat om behandlingen af Tina Thranesen og videooptagelse af debatten.

Vist 0 gange. Af Tina Thranesen.
Folketinget havde torsdag den 25. februar 2016 1. behandling af beslutningsforslag B 7 om at fjerne transseksualisme og fetichistisk transvestisme fra sundhedsvæsenets klassifikationssysten.
Behandlingen startede kl. 1557 og sluttede kl. 1718 med, at beslutningsforslaget blev oversendt til Sundheds- og Ældreudvalget til videre behandling. Ingen havde indvending imod dette.

I bunden af siden kan debatten ses.

Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde indledte med at takke for forslaget. Hun bemærkede, at sundhedsvæsenet krævede en diagnose for at kunne tilbyde en behandling. Det var derfor ikke hensigtsmæssigt at fjerne diagnoserne fra Sundhedsvæsenets Klassifikations Systen. Hun var imidlertid overordnet positivt stillet over for hensigterne med beslutningsforslag og fandt, at den nuværende placering var krænkende, stigmatiserende og diskriminerende, hvorfor transdiagnoserne ikke hørte hjemme i et psykiatrisk afsnit. Hun udtalte, at der ikke var nogen tvivl om, at det skulle laves om.
Danmark følger WHO’s diagnosefortegnelse (ICD-10), og WHO er ved at revidere sin diagnosefortegnelse, og at transdiagnoserne ville få en ny placering. Danmark bør følge WHO.
Hun kunne ikke støtte hovedformålet – at få fjernet diagnoserne – men ville gerne indgå i drøftelser om, at diagnoserne blev flyttet til et andet eller et nyt afsnit.
Hun omtalte, at Sundhedsudvalget havde afholdt et lukket samråd om forholdene.

Carolina Magdalene Maier (Alternativet), der var en af forslagsstillerne, indledte med at oplyse, at der var en fejl i beslutningsforslaget. Hensigten var ikke at fjerne diagnosekoderne, men at få dem flyttet.
Hun spurgte ministeren, om hun kunne garantere, at WHO ville være færdig med en ny diagnosefortegnelse i 2018. Og om ministeren var indstillet på, at Danmark gik forrest ved selv at flytte diagnoserne, hvis WHO’s diagnosefortegnelse blev forsinket.

Ministeren svarede, at det var godt at få rettet fejlen. Hun kunne ikke garantere, at WHO’s diagnose ikke risikerede at blive udskudt, men mente, at der var en god sandsynlighed for, at det ikke skete. Der var overvejelser om at lave en note eller lignende til Sundhedsvæsenets Klassifikations Systen, der klart tilkendegav, at transdiagnoserne ikke var at betragte som en sygdom eller en lidelse.

Stine Brix (Enhedslisten), der var en af forslagsstillerne, gav udtryk for, at Danmark skulle gå foran og selvstændigt flytte transdiagnoserne. Hun spurgte om ministerens holdning til at fjerne DF651, fetichistisk transvestisme, som ikke blev brugt.

Ministeren udtrykte velvilje om at slette DF651.

Rasmus Nordqvist (Alternativet), der var en af forslagsstillerne, spurgte, om det ikke var vigtigere at vægte minoritetsgrupper højere end hensynet til international enighed om diagnoser, og at en flytning ikke ville gøre behandlingen dårligere.

Ministeren svarede, at det var vigtigere med sundhedsfaglig korrekt behandling end at slette diagnosekoderne. Diagnosekoderne var et vigtigt arbejdsredskab i sundhedsvæsenet og for internationalt samarbejde.
Hun inviterede til dialog om beslutningsforslaget.

Flemming Møller Mortensen (Socialdemokraterne) nævnte, at det var utroligt vigt at holde fokus på transpersoners forhold. Folketinget skal lytte til minoriteter. Sundhedsvæsenets Klassifikations Systen bygger på WHO’s diagnosefortegnelse, men der er plads til forbedringer. Den nuværende placering af transdiagnoserne var krænkende.
Der blev lavet en vigtig betænkning i 2013 om transseksuelle forhold, som der var fuld enighed om i Sundhedsudalget.
Han mente, at Danmark kunne gå foran, så længe det skete uden at ændre på placeringerne i forhold til WHO, men at en omplacering måtte være mulig. Hvis det var muligt, så skulle diagnosekoderne flyttes til et andet kapitel. Hvis ikke, så måtte der ventes på, at WHO fik færdiggjort deres nye diagnosefortegnelse.
Han foreslog, at LGBT Danmark blev inddraget i drøftelserne.

Jeppe Jakobsen (Dansk Folkeparti) udtrykte glæder over, at WHO var ved at rykke sig mht. diagnosekoderne.

Carolina Magdalene Maier (Alternativet) bragte udredningsforløbet på Sexologisk Klinik ind i debatten ved at spørge, hvad folketingsmedlemmerne ville synes om at få stillet følgende spørgsmål, som blev stillet under udredningen: “Tænker du på dine forældre, når du onanerer?”

Jane Heitmann (Venstre) nævnte, at beslutningsforslag lignende det, der nu var under behandling, var stillet tidligere. Hun delte udgangspunktet i beslutningsforslaget. Diagnoserne skal flyttes. Det er det klare mål. Diagnoserne må ikke virke stigmatiserende. Har derfor sympati for forslaget.
Hun havde noteret sig LGBT Danmarks høringssvar [1a] til beslutningsforslaget og anbefalede, at LGBT Danmark blev inviteret til drøftelser om beslutningsforslaget.
Overordnet ønskede hun dog, at afvente WHO’s nye diagnosefortegnelse, og kunne derfor ikke støtte forslaget.

Stine Brix (Enhedslisten) nævnte, at LGBT Danmark og Amnesty flere gange hade fremført problemet med at diagnoserne er diskriminerende..

May-Britt Kattrup (Liberal Alliance) fandt, at beslutningsforslaget havde et positivt formål. Hun fandt, at både diagnoserne og behandlingen af transkønnede burde ændres. Hun fandt imidlertid beslutningsforslaget uklart.

Lotte Rod (Radikale Venstre) var betænkelig ved, at Danmark skulle gå alene med ændringer af diagnosekoderne. Hun bad om fremskaffelse af, hvordan diagnosekoderne var i Frankrig og Malta.
Hun håbede på en løsning, så diagnosekoderne blev flyttet.

Stine Brix (Enhedslisten) spurgte Lotte Roed, om hun var ved at bakke ud fra tilslutningen som anført i betænkningen fra 2013.

Lotte Rod (Radikale Venstre) svarede, at hun gerne først ville blive klogere, men at hun gerne ville se på muligheden for at flytte diagnosekoderne.

Lisbeth Bech Poulsen (SF) udtrykte ønske om, at diagnosekoderne blev flyttet. Det var på høje tid, at Danmark gik forrest. Behandlingen af transkønnede måtte dog ikke svække.
Hun henviste til LGBT Danmark høringsskrivelse [1b] om, at diagnosekoderne skulle flyttes til en placering, hvor de ikke kan opfattes som en sygdom, en lidelse eller en seksuel tilstand.

Carolina Magdalene Maier (Alternativet) fremførte, at det hidtil havde været småt med handling. Den nuværende placering var uværdig og utilsvarende.
Hun sluttede med at oplyse, at de ville lave et ændringsforslag til beslutningsforslaget.

  1. [Retur 1a] [Retur 1b] Høringssvar fra LGBT Danmark.
    1. Bilag 1. Spgsm 1. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 25. oktober 2015 til B 7. Spgsm. den 28. oktober 2015. Svar 27. november 2015.
    2. Bilag 2. Spgsm 3. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 20. februar 2016 til B 7. Spgsm. den 22. februar 2016.

Spgsm. 5, B 7 fra SUU den 24. februar 2016 om hvor mange, der har diagnoserne transseksualisme og transvestisk fetichisme. Svar 21. marts 2016.

Vist 0 gange. Sundhedsudvalget stillede den 24. februar 2016 på foranledning af Stine Brix (EL) spørgsmål nr. 5 – Samling: 2015-16 – om diagnoserne transseksualisme og transvestisk fetichisme, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 21. marts 2016.

Spørgsmålet
Ministeren bedes oplyse, hvor mange der i dag har henholdsvis diagnoserne “DF640 transseksualisme” og “DF651 transvestisk fetichisme“?

Svaret
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen.

Sundhedsdatastyrelsen oplyser følgende:
”SDS har foretaget udtræk fra LPR for hhv. “DF640 transseksualisme” og “DF651 transvestisk fetichisme”, se nedenfor, hvor tabellerne indeholder de samlede oplysninger fra både psykiatriske og somatiske indberetninger.

Det skal indledningsvis understreges, at udtræk fra LPR ikke kan besvare spørgsmålet, der er stillet til ministeren ”… hvor mange der i dag har henholdsvis diagnoserne “DF640 transseksualisme” og “DF651 transvestisk fetichisme“. Udtræk fra LPR kan kun sige noget om, hvor mange personer, der er blevet indberettet med de pågældende ICD-10 diagnosekoder til LPR, dvs. hvor mange der har henvendt sig til det sekundære sundhedsvæsen, der indberetter til LPR med henblik på udredning eller behandling, og i den forbindelse har fået stillet en af de nævnte diagnoser.

Udtræk fra Landspatientregisteret viser, at i perioden 1. januar 2006- 10. februar 2016 er registeret i alt 470 personer med diagnosen DF640 transseksualisme som enten aktions- eller bidiagnose på enten somatisk eller psykiatrisk afdeling. I opgørelsen er der således ikke skelnet mellem aktions- og bidiagnose.

Tilsvarende viser udtræk fra Landspatientregisteret, at i perioden 1. januar 2006-10. februar 2016 er registreret i alt 46 personer med diagnosen DF651 transvestisk fetichisme som enten aktions- eller bidiagnose på enten somatisk eller psykiatrisk afdeling. I den opgørelse er der heller ikke skelnet mellem aktions- og bidiagnose.

Bemærk at ”Personer” i tabellerne nedenfor er unikke cpr.-numre, idet hvert CPR nummer kun er medtaget første gang hhv. DF640 eller DF651 er registreret som aktions- eller bidiagnose.

Det er forklaringen på, at der kan være 0 personer, selvom der er optalt et (større) antal kontakter.
Tabel 1. DF640 transseksualisme
Kontakter på offentlige og private somatiske og psykiatriske sygehuse, hvor der er registreret DF640 transseksualisme som aktions- eller bidiagnose fordelt efter indskrivningstidspunkt.

Opgørelsen omfatter kontakter med startdato fra 2006 – 10. februar 2016
Somatik og psykriati samlet
  C_PATTYPE Kontakter Personer(**)
2006 Ambulant 79 42
  Indlagt 30 12
  Skadestue 10 1
2007 Ambulant 61 34
  Indlagt 38 7
  Skadestue 7 0
2008 Ambulant 97 30
  Indlagt 24 4
  Skadestue 3 0
2009 Ambulant 69 20
  Indlagt 47 4
  Skadestue 21 1
2010 Ambulant 108 29
  Indlagt 51 4
  Skadestue 3 0
2011 Ambulant 112 41
  Indlagt 35 3
  Skadestue 3 0
2012 Ambulant 91 33
  Indlagt 44 2
  Skadestue 10 3
2013 Ambulant 143 48
  Indlagt 61 1
  Skadestue 29 1
2014 Ambulant 162 66
  Indlagt 45 4
2015 Ambulant 152 68
  Indlagt 55 11
2016 Indlagt 6 0
Hovedtotal   1.599 470
Kilde: Landspatientregisteret pr. 10. februar 2016
[Retur] **) Personer er unikke cpr, hvor en person kun medtages første gang DF640 er registreret som aktions- eller bidiagnose uanset om det er sket i somatikken eller psykiatrien.

Tabel 2. DF651 transvestisk fetichisme
Kontakter på offentlige og private somatiske og psykiatriske sygehuse, hvor der er registreret DF651 transvestisk fetichisme som aktions- eller bidiagnose fordelt efter indskrivningstidspunkt.

Opgørelsen omfatter kontakter med startdato fra 2006 – 10. februar 2016
Værdier
  C_PATTYPE Kontakter Personer(**)
2006 Ambulant 10 7
2007 Ambulant 3 3
2008 Ambulant 12 8
2009 Ambulant 6 5
  Indlagt 2 1
2010 Ambulant 16 10
  Indlagt 3 3
2011 Ambulant 3 2
  Indlagt 1 0
  Skadestue 1 1
2012 Ambulant 1 1
  Indlagt 1 0
  Skadestue 1 1
2013 Indlagt 1 0
2014 Ambulant 3 3
2015 Ambulant 1 1
Hovedtotal   65 46
Kilde: Landspatientregisteret pr. 10. februar 2016
[Retur] **) Personer er unikke cpr, hvor en person kun medtages første gang DF651 er registreret som aktions- eller bidiagnose uanset om det er sket i somatikken eller psykiatrien.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 4, B 7 fra SUU den 24. februar 2016 om Frankrig har flyttet diagnosen »Gender Identity Disorder. Svar 5. april 2016.

Vist 0 gange. Sundhedsudvalget stillede den 24. februar 2016 på foranledning af Stine Brix (EL) spørgsmål nr. 4 – Samling: 2015-16 – om Frankrig har flyttet diagnosen »Gender Identity Disorder« fra det psykiatriske diagnoseafsnit, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der kom med et foreløbigt svar den 16. marts 2016 og endeligt svar den 5. april 2016.

Spørgsmålet
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt det er korrekt, at Frankrig har flyttet diagnosen »Gender Identity Disorder« væk fra det psykiatriske diagnoseafsnit, jf. http://www.loc.gov/law/foreign-news/article/france-gender-identity-disorder-dropped-from-list-of-mental-illnesses/?

Foreløbigt svar den 16. marts 2016.
Til brug for min besvarelse har ministeriet anmodet om bidrag fra den danske ambassade i Paris. Jeg forventer at kunne besvare spørgsmålet primo april 2016.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

Endeligt svar den 5. april 2016
Sundheds- og Ældreministeriet har været i kontakt med det franske Social- og
Sundhedsministerium gennem den danske ambassade i Paris med henblik på at undersøge, hvilke ændrede diagnoser artiklen referer til.

Ministeriet kan på denne baggrund oplyse, at artiklen henviser til, at man i 2010 i Frankrig fjernede diagnosen ”transseksualitet” fra de psykiatriske sygdomme på sygdomslisten ”affection de longue durée” (ALD). ALD er en national fransk liste, der har relation til refusion fra den franske sygeforsikring. Transseksualitet tilhører nu gruppen af lidelser, der stammer fra alvorlig sygdom eller fra en udviklet eller invaliderende form for alvorlig sygdom, og som forudses at kræve langvarig behandling i en periode på over seks måneder samt en særlig dyr terapi. Transseksualitet tilhører en sygdomskategori, hvor den franske stat tilbyder 100 % dækning af det overenskomstmæssige beløb.

Frankrig har imidlertid ikke flyttet diagnosen ”Gender Identity Disorder” i det franske diagnoseklassifikationssystem. I Frankrig er underafsnittet ”Gender Identity Disorder” for nuværende placeret i overensstemmelse med WHO’s klassifikationssystem ICD-10.

Dette svarer til de oplysninger, Sundhedsdatastyrelsen tidligere har modtaget fra de franske sundhedsmyndigheder.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet i pdf-format hos Folketinget.
Det foreløbige svar i pdf-format hos Folketinget.
Det endelige svar i pdf-format hos Folketinget.

Samrådsspgsm. AC fra Retsudvalget den 22. februar 2016 om processerne i WHO vedr. omklassificering af transseksualisme.

Vist 0 gange. Retsudvalget stillede den 22. februar 2016 samrådsspørgsmål AC – Samling: 2015-16 – efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) om processerne i WHO vedr. omklassificering af transseksualisme, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde.

Spørgsmål
Vil ministeren i et lukket samråd redegøre for processerne i WHO vedr. omklassificering af transseksualisme?

* * *
Samrådsspørgsmålet er på dagsordenen som pkt. 2 i Sundheds- og Ældreudvalget møde den 23. februar 2016 kl. 1400.

* * *
Folketingets journal vedr. samrådsspørgsmålet.
Samrådsspørgsmålet i pdf-format hos Folketinget.

Bilag 2. Spgsm 3. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 20. februar 2016 til B 7. Spgsm. den 22. februar 2016. Svar 16. marts 2016.

Vist 0 gange. LGBT Danmark sendte den 20. februar 2016 en høringsskrivelse til Sundheds- og Ældreudvalget om beslutningsforslag B 7 – Samling: 2015-15 – om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.
Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 22. februar 2016 spørgsmål nr. 3 til om høringsskrivelsen til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 16. marts 2016.

Indhold
Høringsskrivelsen fra LGBT Danmark
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

[Til indhold] Høringsskrivelse fra LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark

Lørdag den 20. februar 2016.
Til Sundheds- og Ældreudvalget

Vedr.: B 7 Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.

Sundhedsstyrelsen har i ”Vejledning om udredning og behandling af transkønnede” anført, at ”Diagnosen er ikke udtryk for en somatisk eller psykiatrisk sygdomstilstand”.

På trods af denne sympatiske udtalelse må vi i LGBT Danmark konstatere, at placeringen i afsnittet ”personlighedsforstyrrelser” i det psykiatriske kapitel giver problemer. Ved andre behandlinger i sundhedsvæsnet giver diagnosen ”personlighedsforstyrrelse” anledning til tvivl om patientens evne til at forstå behandlingen. Endvidere har diagnosen betydning for sundhedsforsikringer, og vi har kendskab til en aktuel sag, hvor en transkønnet har fået afslag på en sundhedsforsikring med begrundelsen ”personlighedsforstyrrelse”.

LGBT Danmark anser WHO’s forslag om at placere diagnoserne i et nyt afsnit ”Sexual health” for stort set lige så ringe som den nuværende placering. Afsnittet ”Sexual health” er et afsnit om seksualitet, hvor diagnoserne absolut ikke hører hjemme. ICD-11 må derfor betragtes som en ændring af problemet og ikke en løsning. LGBT Danmark vil derfor insistere på, at Danmark ikke følger WHO’s foreslåede diagnosekoder for transkønnethed i ICD-11.

LGBT Danmark anbefaler derfor, at I tilslutter jer det ændringsforslag til B 7, som LGBT Danmark har fremsendt den 25. oktober 2015.

Linda Thor Pedersen.
Transpolitisk talsperson.

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. februar 2016 fra LGBT Danmark, jf. B 7 – bilag 2.

[Til indhold] Svaret
LGBT Danmark giver i deres henvendelse udtryk for, at placeringen af diagnosekoden for transseksualitet giver anledning til problemer, og at Danmark følgelig ikke bør følge WHO’s foreslåede diagnosekoder for transkønnethed i ICD-11.

Transseksualitet er med Sundhedsstyrelsens ord ikke en psykiatrisk eller somatisk sygdomstilstand. Dette er jeg enig i. Jeg er også helt enig i den intention, der ligger bag LGBT Danmarks henvendelse. Det er vigtigt, at udredning og behandling foregår på et grundlag, der hverken opleves stigmatiserende eller diskriminerende for den enkelte. Derfor arbejder vi også for at fjerne utidssvarende diagnosekoder i forbindelse med udarbejdelsen af WHO’s reviderede diagnosekodesystem ICD-11.

Det er dog i denne forbindelse vigtigt at understrege, at der ikke er nogen sammenhæng mellem på den ene side behandling og udredning af transkønnede, og på den anden side placeringen af diagnosekoden for transseksualisme, DF 64.0. I den forbindelse oplyser Sundhedsstyrelsen følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Det er vigtigt at understrege, at sundhedsfaglig udredning af kønsidentitetsproblemer alene er relevant, når den transkønnede har et ønske om kønsmodificerende behandling. Formålet med udredningen er at afklare, om der foreligger indikation for kønsmodificerende behandling i form af en transseksuel tilstand samt afklare eventuelle samtidige legemlige eller psykiske lidelser (komorbiditet), herunder også misbrug og sociale problemer, der kan kontraindicere behandlingen.

Sundhedsstyrelsen har i en vejledning fra 2014 præciseret, at den sundhedsfaglige udredning og behandling ved ønske om kønsmodificerende behandling kræver særlig ekspertise og skal være forankret i et fast multidisciplinært teamsamarbejde, som bl.a. omfatter speciallæger i psykiatri, gynækologi/obstetrik og plastikkirurgi med særlig viden om transkønnede, og som typisk inddrager psykologer og andet personale i det multidisciplinære teamsamarbejde. Det overordnede koordinerende ansvar i teamet varetages af en speciallæge i psykiatri.

Rammerne for udredning og behandling af transkønnede, der ønsker kønsmodificerende behandling, er alene bestemt af faglige hensyn til sikring af kvalitet og kompetencer. Hvilken kode, der anvendes for registrering af den transkønnede, og hvor i kodesystemet denne kode er placeret, vil således ikke have betydning for tilrettelæggelsen af den faglige indsats for transkønnede, der ønsker kønsmodificerende behandling”.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende høringsskrivelsen fra LGBT Danmark.
Høringsskrivelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 5 den 5. februar 2016 om hvor meget dyrere det vil blive med billede på sundhedskortet. Svar 22. februar 2016.

Vist 0 gange. Social- og Indenrigsudvalget stillede den 5. februar 2016 efter ønske fra Karina Adsbøl (DF) spørgsmål 2 – Samling: 2015-16 – hvilke eksisterende korttyper der ville egne sig til at blive udviklet til et nyt legitimationskort, til social- og indenrigsminister, Karen Ellemann (V), der svarede den 22. februar 2016.

Spørgsmål
”Vil ministeren redegøre for, hvor væsentlig dyrere det vil blive, hvis der kom billede på sundhedskortet, når teknologien allerede forefindes?”

Svar
For at kunne besvare spørgsmålet, har jeg indhentet bidrag fra Sundheds- og Ældreministeriet, som har oplyst følgende:

”Sundhedskortet i sin nuværende form koster 1,93 kr. pr. kort at fremstille, ifølge en beregning fra 2012. Hertil kommer udgifter til porto.

Det blev senest i 2011 undersøgt, hvad det ville koste at udforme det nuværende sundhedskort som et identifikationskort med billede. De tre primære udgifter til et sundhedskort med billede vedrører produktion af kort, administration og porto. Udgiftsvurderingerne er behæftet med betydelig usikkerhed.

  • Produktion: Det anslås, at udgiften til produktion af sundhedskort med billede vil variere mellem 9 – 25 kr. pr. kort, alt efter kvalitet og hvilken egenskaber (chip, magnetstribe, m.v.), kortet skal have. En pris på ca. 14 kr. pr. kort vurderes at have den fornødne kvalitet, svarende til et kørekort, der sikrer mod forfalskning.
  • Administration: Det anslås, at udgiften til administration af sundhedskort vil være ca. 50-100 kr. pr. kort, idet det er forventningen, at borgere ved tilføjelse af billede på kortet som udgangspunkt skal møde op i borgerservicecentret, da det skal verificeres, at kortindehaver og billede er overensstemmende. I dag bliver sundhedskortene sendt ud automatisk pr. post.
  • Porto: 10 kr. pr. kort. Samme pris, uanset om der er billede på eller ej.

    Merudgifterne ved at tilføje billede på sundhedskortet vil derfor være ca. 12 kr. for produktion alt efter kortets kvalitet og egenskaber og 50-100 kr. for administration.

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at formålet med sundhedskortet er at dokumentere retten til ydelser efter sundhedsloven, jf. sundhedslovens § 12, stk. 1.

Sundhedskortet er derfor i sin nuværende form ikke at betragte som et identifikationskort”.

Jeg kan henvise til Sundheds- og Ældreministeriets svar.

Med venlig hilsen
Karen Ellemann

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 4 den 5. februar 2016 om hvilke eksisterende korttyper der ville egne sig til at blive udviklet til et nyt legitimationskort. Svar 1. marts 2016.

Vist 0 gange. Social- og Indenrigsudvalget stillede den 5. februar 2016 efter ønske fra Karina Adsbøl (DF) spørgsmål 2 – Samling: 2015-16 – hvilke eksisterende korttyper der ville egne sig til at blive udviklet til et nyt legitimationskort, til social- og indenrigsminister, Karen Ellemann (V), der svarede den 1. marts 2016.

Spørgsmål
”Hvis man skulle indføre en ny form for billedlegitimation, kan ministeren da pege på eksisterende korttyper, der ville egne sig til at blive udviklet til et nyt legitimationskort, der lever op til gældende krav?”.

Foreløbigt svar den 22. februar 2016
For at kunne besvare spørgsmålet har jeg anmodet om bidrag fra transport- og Bygningsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Justitsministeriet.

Når alle bidragene foreligger, vil jeg besvare spørgsmålet.

Med venlig hilsen
Karen Ellemann

Endeligt svar den 1. marts 206
For at kunne besvare spørgsmålet har jeg anmodet om bidrag fra Transport- og Bygningsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Justitsministeriet. Da alle bidragene nu foreligger, vender jeg, som anført i min foreløbige besvarelse af 22. februar 2016, tilbage med min endelige besvarelse af spørgsmålet.

På det foreliggende grundlag er det regeringens opfattelse, at det såkaldte alkoholkort kunne være egnet til at blive udviklet til et sådant billedlegitimationskort. På nuværende tidspunkt er det derfor min vurdering, at det er den bedste og mest enkle løsning.

Som jeg var inde på under 1. behandlingen af beslutningsforslaget, kræver det dog en række tilpasninger, hvilket også fremgår af mit svar på spørgsmål 3.

Som Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, er formålet med sundhedskortet at dokumentere retten til ydelser efter sundhedsloven, jf. sundhedslovens § 12, stk. 1. Sundhedskortet er derfor i sin nuværende form ikke at betragte som et identifikationskort.

Transport- og Bygningsministeriet oplyser, at det er aftalt med Justitsministeriet, at Justitsministeriet besvarer spørgsmålet. Spørgsmålet har ikke givet Justitsministeriet anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen
Karen Ellemann

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svarene.
Spørgsmålet og det foreløbige svar hos Folketinget i pdf-format.
Spørgsmålet og det endelige svar hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 3 den 5. februar 2016 om hvilke kriterier og krav, man bør stille til en ny form for gyldig billedlegitimation. Svar 1. marts 2016.

Vist 0 gange. Social- og Indenrigsudvalget stillede den 5. februar 2016 efter ønske fra Karina Adsbøl (DF) spørgsmål 2 – Samling: 2015-16 – om hvilke kriterier og krav, man bør stille til en ny form for gyldig billedlegitimation, til social- og indenrigsminister, Karen Ellemann (V), der svarede den 1. marts 2016.

Spørgsmål
”Kan ministeren oplyse, hvilke kriterier og krav man bør stille til en ny form for gyldig billedlegitimation, herunder hvor kortet f.eks. skal finde anvendelse, krav til sikkerhed m.v.?”.

Foreløbigt svar den 22. februar 2016
For at kunne besvare spørgsmålet har jeg anmodet om bidrag fra Sundheds- og Ældreministeriet, Transport- og Bygningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Justitsministeriet.

Når alle bidragene foreligger, vil jeg besvare spørgsmålet.

Med venlig hilsen
Karen Ellemann

Endeligt svar den 1. marts 206
For at kunne besvare spørgsmålet har jeg anmodet om bidrag fra Sundheds- og Ældreministeriet, Transport- og Bygningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og Justitsministeriet. Da alle bidragene nu foreligger, vender jeg, som anført i min foreløbige besvarelse af 22. februar 2016, tilbage med min endelige besvarelse af spørgsmålet.

Det er min opfattelse, at legitimationskortet som minimum bør indeholde de oplysninger, som kræves i hvidvaskloven.

Erhvervs- og Vækstministeriet har i den forbindelse oplyst, at et legitimationskort, som indeholder både navn, adresse og cpr.nr., vil leve op til de basale krav i hvidvaskloven. Legitimation skal dog foretages ud fra en risikovurdering. Det kan derfor ikke udelukkes, at en person skal legitimere sig yderligere.

Selvom hvidvaskloven ikke stiller krav om forevisning af billedlegitimation, er det på den baggrund min opfattelse, at det nye legitimationskort bør indeholde et billede.

Transport- og Bygningsministeriet har oplyst, at det er aftalt med Justitsministeriet, at Justitsministeriet besvarer spørgsmålet. Justitsministeriet har indhentet bidrag fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at man ved fastlæggelse af krav til design af et nyt billedlegitimationskort, herunder sikkerhed og udstedelsesproces, kan tage udgangspunkt i kortets anvendelsesområde og forventede levetid. Kortet bør udformes på en sådan måde, at kortet er sikret mod eksempelvis forfalskning i hele gyldighedsperioden, ligesom udstedelsesprocessen bør tilrettelægges således, at der er den nødvendige sikkerhed for ansøgerens identitet.”

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har henvist til muligheden for at indhente oplysninger fra de svenske myndigheder om, hvilke krav til ID svenskerne stiller.

Jeg kan i den anledning til orientering oplyse, at det svenske politi oplyser på sin hjemmeside, at følgende dokumenter, som er udstedt i Norden eller EU, af det svenske politi betragtes som gyldig ID i forbindelse med den midlertidige svenske grænsekontrol:
  • Pas
  • Kørekort
  • Nationalt ID-kort eller andet sammenligneligt dokument, under forudsætning
    af, at det indeholder et billede af indehaveren og oplysning om indehaverens
    identitet.

For at et dokument, som ikke er udstedt i Norden eller EU, kan betragtes som gyldig ID, skal dokumentet, ifølge det svenske politis hjemmeside, opfylde følgende betingelser:
  • Dokumentet skal være udstedt med det formål at fastslå indehaverens identitet,
  • Dokumentet skal være forsynet med et billede af indehaveren,
  • Dokumentet skal have et løbenummer,
  • Dokumentet skal indeholde indehaverens fuldstændige navn, personnummer
    eller fødselsdato,
  • Dokumentet skal være underskrevet af indehaveren,
  • Dokumentet skal indeholde oplysning om gyldighedsperiode og om, hvem der
    har udstedt dokumentet.

Spørgsmålet har ikke givet Sundheds- og Ældreministeriet anledning til bemærkninger.

De forhold, som jeg har nævnt ovenfor, vil indgå i mine videre overvejelser om den nærmere udformning af den nødvendige regulering af billedlegitimationskortet.

Med venlig hilsen
Karen Ellemann

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og det foreløbige svar hos Folketinget i pdf-format.
Spørgsmålet og det endelige svar hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 2 den 5. februar 2016 om hvilke gyldige nationale billedlegitimationskort der eksisterer i Danmark. Svar 22. februar og 1. marts 2016.

Vist 0 gange. Social- og Indenrigsudvalget stillede den 5. februar 2016 efter ønske fra Karina Adsbøl (DF) spørgsmål 2 – Samling: 2015-16 – om hvilke gyldige nationale billedlegitimationskort, der eksisterer, hvordan udstedelsesprocessen foregår, herunder, om der er forskelle på henholdsvis hvilken myndighed/kommune der varetager udstedelsen, til social- og indenrigsminister, Karen Ellemann (V), der svarede den 22. februar og supplerende den 1. marts 2016.

Spørgsmål
”Vil ministeren – evt. med bidrag fra justitsministeren og sundheds- og ældreministeren – redegøre for, hvilke gyldige nationale billedlegitimationskort der eksisterer, hvordan udstedelsesprocessen foregår, herunder om der er forskelle på henholdsvis hvilken myndighed/kommune der varetager udstedelsen, hvilken forretningsmodel der ligger til grund for den givne billedlegitimation, og hvilken leverandør der leverer soft-ware/hardware til udstedelsen af kortet?”.

Svar den 22. februar 2016.
Jeg forstår spørgerens henvisning til eksisterende nationale billedlegitimationskort sådan, at der tænkes på billedlegitimationskort, som efter ansøgning kan udstedes af en offentlig myndighed til en bredere personkreds uafhængigt af f.eks. ansættelsesforhold. På den baggrund kan jeg oplyse, at der ikke findes sådanne kort på mit ressortområde.

For at kunne besvare spørgsmålet, har jeg derfor indhentet bidrag fra Sundheds- og Ældreministeriet, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og Transport- og Bygningsministeriet, hvor der findes billedlegitimationskort, som jeg vurderer som omfattet af spørgsmålet.

Sundheds- og Ældreministeriets område:
I henhold til bekendtgørelse nr. 532 af 13. juni 2004 om udstedelse af legitimationskort til personer på 16 år og derover kan personer på 16 år og derover af opholdskommunen få udstedt et legitimationskort med foto (alkoholkort).

Ansøgning om legitimationskort indleveres til kommunen på en fortrykt formular, og kommunen kan opkræve et gebyr på højst 150 kr. for udstedelse af kortet. Legitimationskortet påføres ansøgerens fulde navn og fødselsdato samt et vellignende foto af ansøgeren.

Det bemærkes, at de nærmere omstændigheder omkring udstedelse og produktion af legitimationskortet afhænger af den udstedende kommune.

Transport- og Bygningsministeriets område:
Transport- og Bygningsministeriet har for så vidt angår spørgsmål 2 indhentet bidrag fra Rigspolitiet, som oplyser følgende:
”Rigspolitiet kan for så vidt angår kørekort oplyse, at reglerne for udstedelse af kørekort samt de nærmere krav til kørekortets indhold findes i færdselsloven og kørekortbekendtgørelsen.

Det fremgår af kørekortbekendtgørelsens § 76, at kørekort udstedes af Rigspolitiet som EU-model i overensstemmelse med bestemmelserne i kørekortbekendtgørelsens bilag 1.

Ansøgning om kørekort indgives til kommunen eller politiet. Når myndigheden modtager ansøgningen, udfyldes stamkortet, som påføres foto og borgerens underskrift. Er der tale om 1.gangs kørekort eller generhvervelse, modtager kommunen ansøgningen samt stamkortet fra den køreprøvesagkyndige.

Myndigheden foretager herefter indberetning i politiets kørekortregister og sender stamkortet til Rigspolitiets kørekortproducent, der parrer stamkortet med indberetningen fra kørekortregisteret og producerer kortet. Rigspolitiet har ved offentligt udbud indgået kontrakt med Oberthur Technologies Denmark A/S om produktion af kørekort.

Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at kørekortet produceres og sendes fra kørekortproducenten til borgeren eller den udstedende myndighed.”

Transport- og Bygningsministeriet henholder sig til Rigspolitiets bidrag.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets område:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har oplyst, at politiet med hjemmel i udlændingeloven registrerer en udlænding, der ansøger om opholdstilladelse med navn, fødselsdata og nationalitet på baggrund af oplysninger fra udlændingen eller data, der fremgår af dokumenter vedrørende den pågældende udlænding. Politiet registrerer desuden personfotografi og fingeraftryk af udlændingen. I forbindelse med registreringen udsteder politiet et asylansøgerkort til udlændingen. Asylansøgerkortet gives til en asylansøger, hvis asylsag ikke er færdigbehandlet, som bevis på at udlændingen har tilladelse til at opholde sig i Danmark, mens sagen behandles.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har desuden oplyst, at opholdstilladelse meddeles i form af et opholdskort med biometri (ansigtsfoto og fingeraftryk) lagret på en chip. Opholdskortet er dokumentation for, at man har opholdstilladelse i Danmark.
De praktiske foranstaltninger omkring udstedelsen af id-kort til asylansøgere varetages af Nationalt Udlændinge Center i Center Sandholm (NUC), som hører under Rigspolitiet.

Jeg har endnu ikke modtaget bidrag fra Justitsministeriet. Når jeg modtager bidraget fra Justitsministeriet, vil jeg fremsende en supplerende besvarelse.

Med venlig hilsen
Karen Ellemann

* * *
Supplerende svar den 1. marts 2016.
Som anført i min besvarelse af 22. februar 2016 af spørgsmål nr. 2 ad B31, vender jeg hermed tilbage med en supplerende besvarelse af spørgsmålet, da jeg nu har modta-get Justitsministeriets bidrag.

Justitsministeriet har oplyst følgende:
Justitsministeriet har foretaget en høring af Rigspolitiet på baggrund af de stillede spørgsmål.

Det kan indledningsvis oplyses, at Rigspolitiet udsteder pas og kørekort. Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at det er aftalt med Transport- og Bygningsministeriet (TRM), at TRM besvarer de dele af spørgsmålet, som vedrører kørekort. Justitsministeriets bidrag vedrører således pas.

For så vidt angår spørgsmål 2, har Rigspolitiet oplyst følgende:

For så vidt angår pas, kan Rigspolitiet oplyse, at reglerne for udstedelse af pas til danske statsborgere samt de nærmere krav til passets indhold findes i pasloven og pasbekendtgørelsen.

Det fremgår af pasbekendtgørelsens § 4, stk. 2, at pas udfærdiges på pasblanketter, der er godkendt hertil af Rigspolitichefen. Passet omfatter en persondataside og et kontaktløst elektronisk lagringsmedie, der indeholder personlige oplysninger om pasindehaveren.

Det fremgår af pasbekendtgørelsens § 5, at pasansøgning skal ske ved indgivelse af ansøgning til en kommune ved anvendelse af den digitale løsning, som den pågældende kommune stiller til rådighed.

Rigspolitiet har til brug for kommunernes behandling af pasansøgninger udarbejdet en pasmanual. Det fremgår blandt andet af pasmanualen, at kommunerne ved modtagelse af en pasansøgning skal foretage identitetskontrol. Kontrollen af ansøgerens identitet sker typisk på baggrund af et tidligere udstedt pas. Kravene til identitetskontrol fremgår af pasbekendtgørelsens §§ 6-8.

Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen, Udenrigsministeriets repræsentationer samt politiet tillige har adgang til at bestille pas.

Myndighederne optager ved bestilling af pas fingeraftryk af pasansøgeren og foretager indberetning i politiets pasregister. Myndighederne har hver især kunnet vælge egen it-løsning til optagelse af fingeraftryk og overførsel af data, og der kan derfor være forskel på den tekniske udformning af disse løsninger.

De myndigheder, som har valgt at anvende politiets it-løsning, sender herefter et stamkort til Rigspolitiets pasleverandør. De øvrige myndigheder sender stamkortdata elektronisk.

Pasproducenten modtager og parrer oplysningerne om fingeraftryk, indberetning i pasregisteret samt eventuelt stamkort. Passet produceres herefter og sendes fra pasproducenten til borgeren eller den udstedende myndighed, ligesom borgeren har mulighed for at afhente passet hos pasproducenten.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at indgåelsen af kontrakt om pasproduktion siden 2004 har foregået ved offentligt udbud, og at Rigspolitiet har indgået kontrakt med Gemalto Danmark A/S til at varetage opgaven.”

Jeg kan, for så vidt angår de dele af spørgsmålet, der vedrører kørekort, henvise til det svar på spørgsmål nr. 2, jeg den 22. februar 2016 har oversendt til Social- og Indenrigsudvalget.

Med venlig hilsen
Karen Ellemann

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svarene.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.
Spørgsmålet og det supplerende svar hos Folketinget i pdf-format.

B 31. Referat af 1. behandlingen den 26. januar 2016.

Vist 0 gange. Den 20. maj 2014 havde Folketinget 1. behandling af lovforslag B 31 – Samling: 2015-16 – om indførelse af gyldig billedlegitimation ud over pas og kørekort.

Kl. 1930
Forhandling
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Forhandlingen er åbnet. Vi giver ordet til social- og indenrigsministeren. Værsgo.

Kl. 1930
Social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann):
Tak for det. Det beslutningsforslag, som vi går i gang med at behandle nu, vil pålægge regeringen at indføre gyldig billedlegitimation ud over pas og kørekort. Baggrunden er, at forslagsstillerne ikke mener, at det er rimeligt, at borgere, der ikke kan få et kørekort, f.eks. fordi de har et synshandicap, så altid skal bære rundt på et pas. Forslagsstillerne henviser bl.a. til, at lovgivningen mod terrorisme og hvidvaskning af penge betyder, at det er blevet mere og mere nødvendigt at kunne legitimere sig med billedlegitimation. Konkret bliver det foreslået, at alle borgere får mulighed for at anskaffe sig billedlegitimation, der ligner et kørekort, og til samme pris som et kørekort. Alternativt ønsker forslagsstillerne, at man mod en rimelig brugerbetaling kan få et billede på sit sundhedskort.

Jeg vil for god ordens skyld sige, at hverken reglerne om pas, kørekort eller sundhedskort hører under mit ressortområde. Det er derimod justitsministerens og sundheds- og ældreministerens områder. Så mine bemærkninger til beslutningsforslaget tager afsæt i handicapområdet, som er mit ansvarsområde. Derfor forholder jeg mig hovedsagelig til, om de borgere med handicap, der ikke kan få et kørekort, i dag har tilstrækkelige muligheder for at have det nødvendige billed-id.

Lad mig starte med at sige, at vi i regeringen – ligesom forslagsstillerne – mener, at det skal være let at anskaffe og anvende billed-id for alle borgere. Vi mener sådan set også, at prisen skal være rimelig. Så langt er vi enige. Men i regeringen er vi ganske enkelt ikke enige med forslagsstillerne i, at f.eks. borgere med et synshandicap skal have en særlig form for legitimation. Det vil for mig at se være en uheldig glidebane med sådan en parallelordning for nogle borgere.

Når regeringen på det punkt er uenig med forslagsstillerne, er det bl.a., fordi det allerede i dag er muligt for alle danske statsborgere med et cpr-nummer at få billed-id, nemlig et pas. Som borger med synshandicap har man derfor som enhver anden borger mulighed for at få billed-id, der kan bruges i alle de situationer, som der bliver henvist til i beslutningsforslaget. Så en borger med synshandicap er derfor hverken bedre eller dårligere stillet end andre borgere med hensyn til muligheden for at få pas.

Jeg forstår derfor beslutningsforslaget sådan, at synspunktet er, at et pas er upraktisk at medbringe, og at det også er dyrere at anskaffe sig end et kørekort. Det er selvfølgelig også argumenter, som vi i regeringen har haft med i vores overvejelser om det her beslutningsforslag. Jeg er helt med på, at passets format som sådan er større end et kørekort, men jeg bliver også nødt til at sige, at jeg ikke mener, at vi skal have en særlig legitimationsform, fordi forslagsstillerne mener, at et pas er upraktisk.

Forslagsstillerne nævner så også et billede på sundhedkortet som en mulighed. Som jeg var inde på i starten, er det ikke mit ressortområde, men sundheds- og ældreministeren har oplyst, at formålet med sundhedskortet er at dokumentere retten til ydelser efter sundhedsloven, og derfor skal sundhedskortet ikke betragtes som et identifikationskort. Hvis sundhedskortet skal til at udformes som et identifikationskort med et billede, siger det sig selv, at så er der merudgifter forbundet med det. Det vil være væsentlig dyrere at fremstille, end det er i dag, hvor der ikke er et billede på. Så derfor mener vi i regeringen sådan set ikke, at et forslag om et billede på sundhedskortet er hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt.

Men vi vil gerne vise os lydhøre i forhold til at undersøge, om der er en anden vej. Og en anden generel mulighed findes faktisk på Sundheds- og Ældreministeriets område i dag. I den forbindelse vil jeg lede opmærksomheden hen på det, der bliver kaldt alkoholkortet. Det er et kort, som borgere over 16 år allerede i dag har mulighed for at erhverve sig. Det er et kort, der har til formål, at unge kan legitimere sig i forbindelse med køb af alkohol og tobak, og det indeholder navn, billede og fødselsdato. Kortet må i dag højst koste 150 kr. Men anvendelsen af alkoholkortet som generelt billed-id vil så kræve, at der foretages nogle tilpasninger. Der skal laves nogle nærmere undersøgelser af, hvad det præcis er, der skal til, fordi det bl.a. omfatter diskussionen af, at kortet skal påføres cpr-nummer, men også andre tilpasninger i forhold til kortets formål og den omfattede personkreds, og hjemmelsgrundlaget skal så lige undersøges.

Så er det også regeringens indstilling, at udstedelsen af sådan et identifikationskort skal ske med fuld brugerfinansiering, og lovforslaget vil så i givet fald på baggrund af behovet for at lave de her nærmere undersøgelser først kunne fremsættes i folketingssamlingen 2016-17. Men lad os nu se, om kortet efter en samlet vurdering er egnet til formålet. Det vil vi altså være indstillet på at gå ind og se på for netop at kunne finde en generel løsning, som kan bruges af alle og efter behov.

Så samlet set er det altså regeringens holdning, at den her parallelordning for enkelte befolkningsgrupper, som den er præsenteret i beslutningsforslaget, og som jeg betragter den som, kun vil have en særskilt betydning for en ganske lille gruppe borgere, nemlig de borgere, der hverken kan eller ønsker at erhverve kørekort, og som heller ikke er i besiddelse af et pas. Her skal man selvfølgelig også huske, at det jo ikke kun er borgere med f.eks. et synshandicap, som af og til skal bruge et pas som legitimation. Det gør sig sådan set også gældende for de danskere, som af den ene eller den anden grund har valgt ikke at have et kørekort.

Så lad mig understrege, at det for regeringen er det vigtigste, at alle befolkningsgrupper har adgang til den samme legitimation på de samme betingelser, og det er jo sådan set det, de så allerede har i dag via passet. Men samtidig vil jeg gerne tilkendegive, at vi vil se på, om der kan tilvejebringes en yderligere legitimationsmulighed, som er åben for alle. Men som beslutningsforslaget ligger i sin nuværende form i dag, kan vi ikke støtte det – men vi har den anden tilkendegivelse for at finde en løsning på det, der egentlig spørges til.

Kl. 1937
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Trine Torp. Værsgo.

Kl.1937
Trine Torp (SF):
Tak. Jeg er glad for at høre, at ministeren er åben over for at undersøge mulighederne. Jeg vil bare lige citere, hvad det egentlig er, der står i beslutningsforslaget, for det eneste, vi foreslår, er, at der skal sikres mulighed for »at erhverve gyldig billedlegitimation ud over pas og kørekort.« Og så er det korrekt, at vi har skrevet »bl.a. af hensyn til borgere med synshandicap.« Så man kan sige, at det, der egentlig ligger i forslaget, udelukkende er det her med at undersøge alternative muligheder til at kunne billedlegitimere sig. Og der vil jeg gerne spørge ministeren: Med hensyn til det forslag, der bliver lagt frem her, om alkoholkortet, er det så sikkert nok og gyldigt nok, sådan at man kan bruge det i de situationer, hvor man i dag kommer til kort? Det kan være i forbindelse med, at man skal erhverve sig en mobiltelefon; det kan være i forbindelse med, at man skal optage lån i en bank eller underskrive en fuldmagt; det kan være i forbindelse med, at man skal hente en pakke på et posthus – alle de situationer, hvor man, hvis ikke vi indfører det her, vil være nødt til at have et pas.

Kl. 1938
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ministeren.

Kl.1938
Social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann):
Jeg er med på, at forslagsstillerne i beslutningsforslaget beskriver forskellige situationer, hvor det vurderes, at man på forskellige steder, hvor man opholder sig, kan blive bedt om at vise noget billed-id. Men det er også bare vigtigt at få sagt, at det, i hvert fald så vidt jeg har kunnet undersøge mig frem til i dag, ikke er et fast lovkrav, at man skal bruge billed-id, f.eks. i forbindelse med at afhente en pakke på posthuset eller i postudleveringen. Det kan være – og det mener jeg også at forslagsstillerne har ret i – at der er steder, der beder om at se billed-id, men mig bekendt er det altså ikke fast lovgivningspraksis.

Så det der med at sige, at der er et lovgivningsmæssigt behov, at man simpelt hen er nødt til at have billed-id, er mig bekendt ikke noget, der egentlig er gældende.

Kl. 1939
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Fru Trine Torp, værsgo.

Kl. 1939
Trine Torp (SF):
Men er det så korrekt, at man som ældre borger, f.eks. hvis man er bosiddende på Bornholm og skal rejse til Rigshospitalet for at få nødvendig behandling og måske ikke har tænkt sig at generhverve sit pas, vil være nødt til at skulle billedlegitimere sig?

Kl. 1940
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ministeren.

Kl. 1940
Social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann):
Det er korrekt, at der er indført en id-kontrol nu på baggrund af Sveriges forhold, og det er derfor, at der er en særskilt problemstilling nu og her på Bornholm. Det er man så kommet omkring ved faktisk at udstede knallertkørekort, og det kan man selvfølgelig trække lidt på skuldrene og smile af, men jeg synes sådan set, det er en fornuftig håndtering af en problemstilling der, hvor der er borgere, der ikke ønsker at forny deres pas.

Men som nævnt ser jeg egentlig en mulig vej i at finde ud af, om det eksisterende system omkring alkoholkortet kan udvides, så vi der imødekommer det behov, der også er for borgere på Bornholm på nuværende tidspunkt.

Kl. 1940
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første er fra Socialdemokraterne, og det er hr. Magnus Heunicke. Værsgo.

Kl. 1941
Magnus Heunicke (S) (Ordfører):
Tak for det. Jeg vil godt starte med at sige tak til forslagsstillerne fra SF. Der er ingen tvivl om, at der her er tale om en konkret problemstilling. Jeg har i min forberedelse til den her tale været i dialog med Danske Handicaporganisationer, som i hvert fald helt klart oplever det her som en problemstilling. Jeg synes også, at debatten med ministeren før om bornholmernes problemstilling, hvor man altså har fundet en, må man nok sige, midlertidig løsning med at give knallertkørekort til pensionister, viste, at det vel trods alt ikke kan være den helt gode løsning, som er rigtig langtidssikret og værdig og i orden. Det er fint nok, at man har fundet en løsning, men det viser måske meget godt, at der faktisk er en god idé i at få undersøgt det her.

Men så må jeg også dreje rosen over til ministeren. Vi skændes så tit i Folketingssalen, men her åbner man en dør og siger, at der faktisk i dag er et kort, som primært bruges, hvis man vil købe alkohol eller tobak, og hvor det skal sikres, at man er over aldersgrænsen der, ved at man viser det kort. Med nogle små ændringer kunne man faktisk bruge dette kort som en slags id-kort. Jeg forstår godt – det må jeg så sige – at man i dag ikke helt præcist kan sige, hvad det vil koste, og hvad det praktisk og økonomisk vil betyde. En undersøgelse af det må man så sætte i gang. Den støtter vi, og man må så sige til forslagsstillerne, at det har de så fået ud af det her. Det er vel også det, der er hele formålet, nemlig at finde en konkret praktisk løsning på det.

Så med de ord vil jeg sige, at vi varmt støtter intentionerne, og hvis vi finder en løsning, synes jeg, det er rigtig godt. Angående det konkrete forslag må vi lige afvente i udvalgsbehandlingen, hvad ministeren når at finde frem til. Lige umiddelbart vil vi have svært ved at stemme for det konkrete forslag, som det ligger her, men hvis det ender med, at vi i udvalget bliver enige om at lave det arbejde i ministeriet, tror jeg, at man nok må sige, at så er formålet i hvert fald opnået.

Kl. 1943
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Tak. Der kommer lige en kort bemærkning fra fru Trine Torp. Værsgo.

Kl. 1943
Trine Torp (SF):
Jeg vil bare lige høre sådan helt konkret, hvad det er, som ordføreren er betænkelig ved ved det forslag, som vi har fremsat, sådan som det konkret lyder, nemlig at der skal fremsættes de nødvendige lovforslag og foretages de nødvendige ændringer i de administrative forskrifter.

Kl. 1943
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ordføreren.

Kl. 1943
Magnus Heunicke (S):
Det er simpelthen, fordi vi jo ikke ved, præcis hvad det vil indebære. Vi hørte en minister, som var åben, og som sagde, at der er noget, man kan arbejde med her, men vi fik ikke nogen svar på, hvad det vil koste, hvad der vil være af besværligheder, og om det vil kunne lade sig gøre. Ordføreren var i sine kommentarer til ministeren selv inde på, om det kan bruges lige umiddelbart, eller om der skal nogle ændringer på, om der skal cpr-numre på og hvordan og hvorledes. Og før man pålægger en regering en opgave, er det vigtigt for os Socialdemokrater, at vi kender økonomien i det, og at vi ved, om det praktisk kan lade sig gøre. Det er måske formuleret lige vel stramt i forslaget – det, vi godt vil have, er, at regeringen tager den her sag op, arbejder målrettet med det og forsøger at finde nogle løsninger i Folketinget.

Kl. 1944
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Værsgo.

Kl. 1944
Trine Torp (SF):
Der er jo tidligere blevet stillet adskillige spørgsmål, både fra ministerens eget parti, fra Dansk Folkeparti og fra mit eget parti om, hvad det egentlig er, det her vil koste. Det højeste bud, jeg har set, er et sted mellem 80 og 100 kr. Så jeg vil bare høre: Hvis det nu er udgiftsneutralt for staten, men de her 80-100 kr. for at få kortet måske er brugerfinansieret, vil Socialdemokratiet så være positivt stemt over for det?

Kl. 1944
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ordføreren.

Kl. 1944
Magnus Heunicke (S):
Altså, det lyder helt rimeligt og inden for mulighedernes grænser, det er der ingen tvivl om. Men det, jeg siger her, skal man ikke tage sådan, at så har vi lagt os fast på det. Vi har før i Danmark på rigtig mange forskellige områder, også noget, jeg har arbejdet meget med tidligere, haft forskellige nye systemer, der er blomstret op, og som, må man sige, ikke rigtig var gennemtænkt fra starten af. Så lad os nu gøre det her ordentligt. Vi deler intentionen, vi synes, det er fornuftigt, og roser også jer, der har taget det her op, så lad os gøre det ordentligt. Der er allerede en skitseret løsning, så lad os prøve at se, om ikke den kan tilfredsstille alle parter. Så er vi egentlig ret tilfredse og har løst et konkret problem.

Kl. 1945
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så går vi til ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Kl. 1945
Karina Adsbøl (DF) (Ordfører):
Tak for det. Beslutningsforslaget omhandler, som vi også tidligere har hørt, at pålægge regeringen senest den 1. juni 2016 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter, så der sikres mulighed for at erhverve gyldig billedlegitimation ud over pas og kørekort, bl.a. af hensyn til borgere med synshandicap. Men der er også, som vi tidligere har hørt, nogle andre udfordringer i forhold til det at vise billed-id. Vi har set det på Bornholm, men ministeren sagde så, at der var fundet nogle løsninger der.
I Dansk Folkeparti er vi positive over for at arbejde videre med, hvordan vi kan finde løsninger, så vi kan tilgodese brugernes ønsker. Det er bl.a. Danske Handicaporganisationer, som har et ønske om det her. Systemet, der laver billedlegitimation, forefindes allerede i dag, så det er jo ikke sådan, at man skal ud at skrue et nyt system sammen, og derfor er det heller ikke sikkert, det bliver så dyrt som antaget. Somme tider synes jeg, det er lidt trist, at gode forslag bliver skudt ned med, at det er alt for omkostningsfuldt. Men når de systemer nu forefindes i dag, kan man jo godt forestille sig, at man kunne finde nogle gode løsninger for det her.

Mig bekendt er der flere private virksomheder, som har aftaler med kommuner, også for så vidt angår biblioteker og det kunne jo være, at vi skulle give ministeren oplysninger om de virksomheder, også i forhold til hvad de kan tilbyde, f.eks. deres system med software til selvbetjening, herunder for pas, kørekort, unge-id og førerkort, fotoudstyr til billeder foruden fingerscannere, underskriftplader, printere m.m. De ting er mig bekendt noget, der forefindes i dag. Så hvis vi kan finde nogle gode løsninger, også under udvalgsbehandlingen – det kan være, vi kan lande en beretning eller andet – så er vi i hvert fald i Dansk Folkeparti indstillet på det.

Vi har også tidligere i forbindelse med det gule sygesikringskort – som skulle laves om, da vi på daværende tidspunkt skulle have et blåt sygesikringskort – netop spurgt, hvad det ville koste at få billed-id på vores sygesikringskort. For det var måske også en løsning, man kunne finde ud af, hvis man kunne gøre det omkostningsfrit eller man, som man kan i dag, kunne tilkøbe sig noget, man gerne vil have. Så det bliver frivilligt, men selvfølgelig til gavn for rigtig mange borgere, som ønsker sig en form for legitimation ud over pas og kørekort.

Kl. 1948
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går til Venstres ordfører. Og det er hr. Jan E. Jørgensen. Værsgo.

Kl. 1948
Jan E. Jørgensen (V) (Ordfører):
Tak. Venstre havde egentlig, da vi læste beslutningsforslaget, den forventning, at det handlede om situationen på Bornholm, som jo er højaktuel, for som det er i dag, kan bornholmere jo ikke komme til resten af Danmark uden at have gyldigt billed-id. Og der er åbenbart rigtig mange bornholmere, som ikke har kørekort eller pas. Jeg ved ikke, om det lige er et særskilt problem på Bornholm, men i hvert fald er det blevet belyst nu, at det altså er et problem på Bornholm, at mange har vanskeligheder ved at identificere sig, når de skal fra Bornholm til resten af Danmark. Så jeg troede egentlig, det var det, der var baggrunden for SF’s beslutningsforslag, men jeg kan jo så forstå, at det er en gammel traver, som har været på banen før.

Når Venstre har tænkt sig at stemme nej til selve beslutningsforslaget, er det ikke, fordi vi ikke synes, der er behov for at finde en form for billed-id. Så er det bl.a., som det også har været fremført af tidligere talere, fordi vi gerne vil finde ud af, hvad det helt præcis er, der skal til, men også fordi vi sådan set mener, at der er en løsning, som er nemmere end den, SF peger på. Vi tror slet ikke, det bliver nødvendigt at lave lovændringer, fordi vi allerede har et kort, nemlig på Sundhedsministeriets område, som med – sådan vil jeg i hvert fald vurdere det – forholdsvis få ændringer vil kunne bruges som billed-id, også til folk, der har rundet både 16 og 18 år, og som gerne vil bruge det til noget andet end at købe alkohol – ikke dermed sagt noget skidt om det – så kortet kunne bruges bredere.

Så jeg håber, SF er glade i dag, for det er jo en imødekommelse af selve ideen bag beslutningsforslaget, nemlig at sikre en mulighed for, at man kan identificere sig med billede uden at have hverken pas eller kørekort. Men omvendt er det heller ikke sådan, at vi bare siger ja til beslutningsforslaget. For som det er formuleret i hvert fald, lægges der op til, at vi skal lave ændringer i lovgivningen osv., og det er formentlig slet ikke nødvendigt.

Kl. 1950
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Trine Torp. Værsgo.

Kl. 1951
Trine Torp (SF):
I SF er vi glade for den positive modtagelse. Jeg må bare undre mig lidt, for hvad er det i vores formulering, og hvad er det for en løsning, vi i SF peger på, som Venstre er uenige i? Jeg citerer igen, hvad det er, der står i beslutningsforslaget:

»Folketinget pålægger regeringen senest den 1. juni 2016 at fremsætte de nødvendige lovforslag«, og det vil sige, at hvis det ikke er nødvendigt, skal man selvfølgelig ikke fremsætte noget, »og foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter,« og det vil sige, at hvis de ikke er nødvendige, skal de selvfølgelig heller ikke gøres, »så der sikres mulighed for at erhverve gyldig billedlegitimation ud over pas og kørekort, …«.

Kl. 1951
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ordføreren.

Kl. 1951
Jan E. Jørgensen (V):
Jeg synes, at vi skal se i udvalgsbehandlingen, om ikke vi kan lande en fornuftig beretning.

Kl. 1951
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Fru Trine Torp.

Kl. 1951
Trine Torp (SF):
Det ser jeg frem til, men jeg fik ikke rigtig svar på mit spørgsmål. Hvad er det for en løsning, som ordføreren siger at vi peger på, som Venstre ikke er enig i?

Kl. 1952
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ordføreren.

Kl. 1952
Jan E. Jørgensen (V):
Jeg må indrømme, at jeg ikke kan læse beslutningsforslaget som andet, end at SF mener, at det er nødvendigt at lave nogle lovforslag, og at det er nødvendigt at lave nogle ændringer af administrative forskrifter, og det pålægges regeringen så at gøre. Altså, man skal fremsætte de lovforslag, som er nødvendige, for at man kan indføre billed-id. Jeg kan ikke læse beslutningsforslaget på anden måde, og jeg synes måske, at det er sådan lidt en bagklogskabsmåde at læse det på. Man fremsætter vel ikke et beslutningsforslag om at lave et lovforslag, hvis ikke man mener at det er nødvendigt.

Kl. 1952
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen ordfører fra Enhedslisten, så vi går… ( Jan E. Jørgensen (V): Undskyld, må jeg lige komme med en tilføjelse?). Ja, men kort.

Kl. 1952
Jan E. Jørgensen (V):
Tak. Det var meget beklageligt. Jeg glemte at hilse fra Det Konservative Folkeparti, som har bedt mig sige, at de støtter Venstres indstilling.

Kl. 1953
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Så fik vi det med.
Jeg ser stadig væk ikke nogen fra Enhedslisten, så vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Villum Christensen. Værsgo.

Kl. 1953
Villum Christensen (LA) (Ordfører):
Tak for det. I fravær af vores ordfører på området skal jeg sige tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag, som er relevant for rigtig mange mennesker, der ikke har kørekort.

I Liberal Alliance deler vi holdningen om, at det er i overkanten, at man, hvis man ikke har kørekort, skal rende rundt med et pas for at vise gyldig billed-id. SF lægger op til forskellige muligheder for et nyt id-kort, men vi mener, at det måske er mest oplagt at se på de løsninger, der allerede findes i dag – det har flere ordførere været inde på – bl.a. mener vi naturligvis, at vi skal have kigget det her alkoholkort, som det nu er blevet kaldt, efter i sømmene for at se, om der ikke her er en mulighed.

Det er helt oplagt at prøve at udvide denne ordning, som allerede findes, og derfor ikke gå ind i et helt nyt system, for det er rigtig vigtigt, at vi udnytter det, vi kan i forvejen, frem for at bygge så store systemer op, for vi ved godt, at det næsten altid går galt. Lad os udnytte det, vi har i forvejen.

Jeg tror godt, man kan lande en beretning, hvor man imødekommer SF’s ønske, uden at skulle skyde gråspurve med kanoner.

Kl. 1954
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Trine Torp. Værsgo.

Kl. 1954
Trine Torp (SF):
Jeg vil bare konstatere, at jeg faktisk er fuldstændig enig i, at vi ikke skal opfinde nye systemer, og jo færre kort borgerne skal slæbe rundt på, jo bedre. Derfor ligger der mange løsningsmuligheder i at udvikle det, vi har i forvejen, så det er jeg helt enig i. Det, jeg bare vil sikre mig, er: Er Liberal Alliance også indstillet på, at den løsning, der skal være, skal være et kort, hvor vi er helt sikre på, at sikkerheden er i orden, og at kortet er gyldigt de steder, hvor man i dag ikke kan komme til at billedlegitimere sig uden pas og kørekort?

Kl. 1955
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ordføreren.

Kl. 1955
Villum Christensen (LA):
Jeg er helt overbevist om, at der også ligger i ministerens svar, at det er det, man gerne vil undersøge, nemlig at man skal nå frem til et resultat inden for de eksisterende systemer, som kan tilfredsstille de relevante ønsker, som ordføreren kommer med.

Kl. 1955
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Fru Trine Torp. Frafalder. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så går vi til Alternativets ordfører, og det er hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Kl. 1955
Torsten Gejl (ALT) (Ordfører):
Tak. Og tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag. Jeg synes, det er godt set. Vi oplever oftere og oftere, at der forlanges billedlegitimation i situationer, hvor det ikke kan forventes at man har sit pas med. Det kan være, hvis man skal tage et lån i banken eller købe en mobiltelefon. Her bruger sådan en som mig mit kørekort, men vi må erkende, at det er der mange mennesker der ikke har. Det kan være mennesker, som ikke ønsker at tage et, men det kan også sagtens være mennesker, som ikke kan få et kørekort. Det kan f.eks. være folk med et handicap som f.eks. epilepsi eller et synshandicap, som på grund af deres særlige behov ikke kan få et kørekort. Det er også derfor, vi bliver kontaktet af handicaporganisationer, som utrolig gerne vil have, at deres medlemmer bliver sidestillet med andre danskere. Men de folk med særlige behov er i øjeblikket tvunget til at have deres pas med ved flere lejligheder.

Det samme er ganske almindelige danskere, der skal fra Bornholm til Danmark, når turen går via Sverige. Det mener vi ikke er hensigtsmæssig brug af et pas. Et pas er ikke noget, som vi skal forlange at folk har på sig sådan til daglig. Det prøver SF at imødegå ved det her beslutningsforslag, der handler om at indføre en anden type billedlegitimation. Vi hører godt nok, at den her ordning vil blive ualmindelig dyr, men jeg tror ikke, det kræver så meget kreativ sans at udvikle en løsning. Det kan måske løses ved at gøre det muligt at sætte et foto på nogle af de kort, der findes i forvejen. Sygesikringsbeviset bliver jo brugt til andet end sundhedsmæssige formål. Det bliver jo brugt i banken, det bliver brugt, når man køber en mobiltelefon. Der kunne man eventuelt sætte et foto på eller sætte et foto på nogle af dem.

Det kan også være, at man kunne lave et kørekort uden kategori, sådan at man har sit kørekort, man må ikke køre bil, men kan bruge kortet til at identificere sig med. Man kan også lave det som en tilvalgsordning, så vi ikke alle behøver et billede på f.eks. vores sygesikringsbevis, men at det er et tilvalg, et flueben, man kan sætte i en lille firkant.

Så vi synes, at SF åbner for at løse den her udfordring på en god måde, og vi støtter forslaget, men vi vil jo helst have, at det bliver løst i bred mindelighed. Og jeg vil da sige, at hvis alkoholkortet kan det, det skal kunne, og man kan lave et alkoholkort, der kan det, det skal kunne, det vil sige, at man kan bruge det som ordentlig billedlegitimation nede i banken og i alle de andre situationer, som SF gerne vil løse her, så synes jeg da, det er et spændende forslag, også fordi det er til at gå til, og det virker rimelig billigt. Tak.

Kl. 1958
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så går vi til den radikale ordfører, og det er hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

Kl. 1958
Andreas Steenberg (RV) (Ordfører):
I forbindelse med mit arbejde som transportordfører har jeg haft rigtig mange møder med Danske Handicaporganisationer, som er meget optaget af, at handicappede nemt og uden hjælp kan komme om bord på et tog og så rejse hen, hvor de vil. Den værdighed, der ligger i et ønske om så vidt muligt på trods af sit handicap at kunne det samme som alle andre i samfundet og kunne gøre noget selv uden at skulle have hjælp til det og i ønsket om at være selvhjulpen, har jeg meget stor respekt for. Jeg tror også, at det er noget af det, der ligger i det her beslutningsforslag.

Særlig mennesker med synshandicap føler, at fordi de har det handicap, er de nødt til at skulle gøre noget andet end alle andre i samfundet. Der er ikke så mange ordførere, der har været inde på det, men det handler også om for at sige det ligeud, at et pas er dyrere at erhverve sig og skal fornys oftere end et kørekort, som f.eks. synshandicappede i sagens natur ikke har, fordi de ikke må køre bil.

Men det kan også være alle mulige andre grupper i samfundet. Nu har mange nævnt Bornholm, hvor man skal have en eller anden form for id for at rejse til sin hovedstad, fordi Sverige har indført den grænsekontrol, de har. Det kan også være folk, der er for unge eller for gamle til at have et kørekort eller af andre grunde har valgt ikke at have et kørekort. Så skal de altså have et pas, som er dyrere, og som for mange er grænseoverskridende at skulle have med for at kunne gå i banken eller købe et mobilabonnement.

Jeg må indrømme, at jeg aldrig har hørt om det her alkoholkort, som ministeren nu har bragt i spil, men jeg synes, det lyder som en god løsning. Så skal man ikke ud og lave et helt nyt kort og et helt nyt system, men så kan man bruge et system, der allerede er der. Det synes jeg lyder som en meget pragmatisk og fornuftig løsning.

Det, vi også har diskuteret i den radikale gruppe, er it-sikkerheden i det her. Jeg kan huske, at jeg for et par år siden var ordfører på et beslutningsforslag, som handlede meget om at sikre folk mod identitetstyveri. F.eks. kunne en person alene på baggrund af et personnummer gå ned og købe en mobiltelefon i en anden persons navn, egentlig mest for at chikanere denne person. Så det vil jeg også anbefale at Folketingets partier tager med i overvejelserne, når vi sidder i udvalget og diskuterer det her. Vi kan måske invitere, jeg tror, det hedder Rådet for Datasikkerhed eller noget i den dur, ind for at fortælle – hvis vi nu får det her alkoholkort i en ny version, som måske skal hedde noget andet, fordi det ikke handler om alkohol – om det så er sikkert, sådan at vi ikke oplever flere eksempler på, at nogle personer chikanerer andre ved at stjæle deres identitet på en meget nem måde. Det synes jeg også vi skal have med.

Men tak til SF for at bringe det op og også tak til ministeren og ministeriet for et kreativt forslag, som vi i hvert fald ikke havde tænkt på, men som lyder som en god idé.

Kl. 2001
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går over til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Trine Torp, værsgo.

Kl. 2001
Trine Torp (SF) (Ordfører for forslagsstillerne):
Tak for debatten og for den positive modtagelse. Det glæder mig, at der er opbakning til intentionen bag forslaget og en vilje til at arbejde konkret med at finde en løsning.

I SF er vi imødekommende over for enhver løsning, som kan dække de behov for billedlegitimation, som forskellige borgere har. Kravet skal blot være, at id-kortet har den nødvendige sikkerhed, og – som det også blev nævnt af De Radikales ordfører – dermed også den nødvendige it-sikkerhed. Kravet bør også være, at det skal have en gyldighed, sådan at det godtages de steder, hvor man i dag ikke godtager andre typer af legitimation end pas og kørekort.

Dansk lovgivning skal selvsagt tilpasses samfundsudviklingen. Derfor er det også på tide, at vi letter danske borgeres mulighed for at erhverve billig billedlegitimation, ligesom det gælder i de lande, vi i øvrigt er omgivet af. Mig bekendt er det faktisk kun Danmark og Grækenland, der ikke har sådan et generelt borger-id-kort.

Som følge af skærpet lovgivning mod terrorisme og hvidvaskning af penge er det igennem de senere år blevet mere og mere nødvendigt at kunne legitimere sig med billedlegitimation. Det gør sig gældende i så forskellige situationer som ved oprettelse af bankkonti, ved køb af mobiltelefoner, ved afhentning af pakkepost, ved anskaffelse af rejsekort, og hvis man er medlem af en fondsbestyrelse. Langt de fleste borgere løser dette problem ved at fremvise et gyldigt førerbevis eller et pas. For nogle medborgere, f.eks. blinde, stærkt svagtsynede og epileptikere, er der ikke mulighed for det, da de ikke kan erhverve sig et kørekort på grund af deres handicap. Derfor har der allerede længe været udtrykt ønske fra Danske Handicaporganisationers side om, at man skal have mulighed for at anskaffe sig billig billedlegitimation.

I SF har vi ikke nogen særlige formkrav. Men problemet burde f.eks. kunne løses ved indførelse af mulighed for at få et billede på sundhedskortet, ved at samle flere kort i et borger-id, ved at lave om på nogle kort, der er i forvejen. Og hvis det er for dyr en løsning, er der jo også den mulighed, at man kan bestille billedlegitimation i bankerne, som man kan det i Sverige.

Vi tvivler dog på, at det skulle være så stor en udgift, da teknologien allerede findes, og da der allerede er koncessionsaftaler mellem de virksomheder, som leverer kortløsningerne, og de kommuner, som udsteder pas, kørekort, id-kørekort til unge og førerbevis til taxa. Udstyret findes altså allerede, og der findes software til sagsbehandling og til selvbetjening med NemID, så borgere kan udfylde alt, inden de møder op hos borgerservice. Den teknologi vil let kunne udvides til andre korttyper, og måske vil man på sigt kunne få flere oplysninger på et kort som f.eks. blodtype- og medicininformationer.

Målet for os er bare at starte den her proces, og at legitimation skal være billig og have en lang holdbarhed, eksempelvis svarende til et førerbevis’ gyldighedsperiode.

Siden SF fremsatte forslaget første gang, har vi erfaret, at der er mange borgere, der efterlyser billig billedlegitimation. Det kan være hjemløse, der bliver afkrævet legitimation, når de skal afgive deres stemme, hæve penge i banken eller blot oprette en konto, så de kan få overført penge. Det kan være danske borgere, der i forbindelse med deres arbejde, besøg eller behandling på Rigshospitalet skal passere svensk område, hvor man som følge af transportøransvaret nu skal legitimere sig.

Forleden dag blev jeg kontaktet af Jytte, som er i midten af 70’erne. Hun skrev til mig, fordi hun var begejstret for vores forslag. Hun har hverken pas eller kørekort og har heller ikke brug for det. Hun har i flere situationer oplevet, at det nærmest er lovpligtigt at have et billed-id, og derfor har hun forhørt sig om mulighederne hos borgerservice og fik her beskeden, at hun kunne få et knallertkørekort. Og som hun selv skriver: Jeg er midt i 70’erne, ha, ha. Så hun syntes altså, det var lidt mystisk, at det var nødvendigt med det.

Jeg er godt tilfreds med, at SF’s forslag nu er anledning til, at regeringen og Folketingets partier bakker op om, at der skal findes en løsning, så det bliver bare en lille smule lettere for borgere med handicap, hjemløse og bornholmere at være danskere.

Derfor opfordrer vi regering og Folketing til snarest muligt at indføre en billig billedlegitimation i en eller anden form, og jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling. Og så skal jeg i øvrigt hilse fra Enhedslisten og sige, at de synes, det er et utrolig godt forslag, som vi i SF har fremsat, og at de støtter det.

Kl. 2001
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

* * *
Referatet hos Folketinget.

B 31. Beslutningsforslag den 20. november 2015 om indførelse af gyldig billedlegitimation.

Vist 0 gange. Trine Torp (SF), Jonas Dahl (SF) og Lisbeth Bech Poulsen (SF) fremsatte den 20. november 2015 beslutningsforslag B 31 – Samling: 2015-16 – om indførelse af gyldig billedlegitimation ud over pas og kørekort.

Beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af gyldig billedlegitimation ud over pas og kørekort
Folketinget pålægger regeringen senest den 1. juni 2016 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter, så der sikres mulighed for at erhverve gyldig billedlegitimation ud over pas og kørekort, bl.a. af hensyn til borgere med synshandicap.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er med enkelte justeringer en uændet genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 111, folketingsåret 2014-15, 1. samling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2014-15, 1. samling, A (B 111 fremsættelse og B 111 som fremsat).

Som følge af skærpet lovgivning mod terrorisme og hvidvaskning af penge m.v. er det gennem de senere år blevet mere og mere nødvendigt at kunne legitimere sig med billedlegitimation.

Det gør sig gældende ved så forskellige livsbegivenheder som f.eks. køb af mobiltelefoner og anskaffelse af elektronisk rejsekort, og hvis man er medlem af en fondsbestyrelse.
Langt de fleste medborgere løser dette problem ved at fremvise et gyldigt kørekort eller pas. For nogle medborgere, f.eks. døvblinde, blinde og stærkt svagsynede, epileptikere m.fl., er det ikke en mulighed, da de ikke kan erhverve sig kørekort på grund af deres handicap.

De skal i stedet altid bære rundt på deres pas og skal altid huske at få det med, når de f.eks. skal i banken. Socialistisk Folkeparti mener på linje med bl.a. Danske Handicaporganisationer, at der mangler konsekvens mellem de vedtagne love og dagligdagen for borgerne. Når man ønsker, at borgerne skal kunne legitimere sig med billedlegitimation, må alle borgere også have mulighed for at anskaffe sig en sådan legitimation. Det bør være en legitimation, der minder om kørekortet, for et pas er dels dyrt i anskaffelse og dels begrænset til 10 år modsat et kørekort, der administrativt skal fornys hvert 15. år frem til det fyldte 75. år (hvis kørekortet er erhvervet efter den 19. januar 2013).

Problemstillingen kan f.eks. løses ved, at man som borger får mulighed for at anskaffe sig en legitimation, der ligner et kørekort, til samme pris som for udstedelse af et kørekort, eventuelt i samarbejde med de danske pengeinstitutter, eller alternativt at det mod en rimelig brugerbetaling bliver muligt at få et billede på sit sundhedskort.

SF foretrækker førstnævnte model, da et sundhedskort skal udskiftes, hver gang man flytter bopæl. Det bliver således en dyrere løsning for borgeren med eksempelvis et synshandicap. Men SF er også åbne for en tredje løsning. Det vigtigste for SF er, at der findes en løsning, så det sikres, at alle borgere har adgang til en form for billig billedlegitimation, samtidig med at livet bliver lettere for borgere med f.eks. et handicap, der umuliggør erhvervelse af et førebevis.

* * *
Folketingets journal vedrørende beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm 2, B 7. Fra SUU den 16. november 2015 om der er tegn på, at WHO kan nå til enighed om at fjerne transseksualisme fra kapitlet om psykiske lidelser, til sundheds- og ældreministeren. Svar 11. december 2015.

Vist 0 gange. Sundhedsudvalget stillede den 16. november 2015 på foranledning af Carolina Magdalene Maier (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT), Stine Brix (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) spørgsmål nr. 2 – Samling: 2015-16 – om der er tegn på, at WHO kan nå til enighed om at fjerne transseksualisme fra kapitlet om psykiske lidelser, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 11. december 2015.

Spørgsmålet
Aktuelt er ”transseksualisme” placeret med kode DF640 under kapitel V ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser” under afsnittet ”Kønsidentitetsforstyrrelser”. Regeringen har tidligere oplyst, at man ikke vil foretage en ensidig dansk fjernelse af ”transseksualisme” fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem, men at man vil lade en eventuel revision eller fjernelse fra diagnoselisten afvente den revision, som pågår i WHO-regi. Vil ministeren i den forbindelse oplyse:

Svaret bedes sendt elektronisk til udvalg@ft.dk.

På udvalgets vegne
Liselott Blixt
formand

* * *
Svaret
Jeg kan oplyse, at det lige nu er forventningen, at transseksualitet vil blive flyttet til et nyt kapitel i den kommende (reviderede) udgave af WHO sygdomsklassifikationssystem (ICD-11). Danmark har arbejdet og vil fortsat arbejde aktivt herfor. Transseksualitet (F64.0) vil således ikke længere være omfattet af kapitlet om ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”. Mere konkret forventes det, at der i forbindelse med ICD-11 etableres et nyt kapitel med overskriften ”Conditions related to sexual health”.

Det er hertil forventningen, at koden for transseksualitet (F64.0) vil blive placeret i ”Conditions related to sexual Health” under overskriften ”Gender incongruence of adolescence and adulthood”.

ICD-11 forventes vedtaget på World Health Assembly i 2018. Der vil herefter være en implementeringsfase fra vedtagelsen af ICD-11 til det er i drift. Implementeringsfasen forventes at vare et par år.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets
journal
vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Bilag 1. Spgsm 1. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 25. oktober 2015 til B 7. Spgsm. den 28. oktober 2015. Svar 27. november 2015.

Vist 0 gange. LGBT Danmark sendte den 25. oktober 2015 en høringsskrivelse til Sundheds- og Ældreudvalget om beslutningsforslag B 7 – Samling: 2015-15 – om at fjerne DF640 transseksualisme og DF651 transvestisk fetichisme fra Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS), at arbejde aktivt for at fjerne F64 kønsidentitetsforstyrrelser og F65.1 fetichistisk transvestisme fra WHO’s sygdomsklassifikation (ICD).
Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 28. oktober 2015 spørgsmål nr. 1 til om høringsskrivelsen til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 27. november 2015.

Indhold
Høringsskrivelsen fra LGBT Danmark
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

[Til indhold] Høringsskrivelse fra LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark

Søndag den 25. oktober 2015.
Til Sundheds- og Ældreudvalget

Vedr.: Beslutningsforslag B 7 af 8. oktober 2015 – Samling: 2015-16 – om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner anbefaler, at beslutningsforslag B 7 af 8. oktober 2015 – Samling: 2015-16 – vedtages.

LGBT Danmark anbefaler imidlertid, at der fremsættes det herunder nævnte ændringsforslag.

Ændringsforslag
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at:
  1. flytte kønsidentitetsforstyrrelser (DF64) med underpunkter fra afsnittet om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser i Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS) til et afsnit, hvor det ikke kan opfattes som en sygdom, en lidelse eller en seksuel tilstand;
  2. slette transvestisk fetichisme (DF651) fra Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS);
  3. arbejde aktivt for at Gender identity disorders (F64) med underpunkter fjernes fra afsnittet Mental and behavioural disorders i WHO’s sygdomsklassifikation (ICD) til et afsnit, hvor det ikke kan opfattes som en sygdom, en lidelse eller en seksuel tilstand;
  4. arbejde aktivt for at Fetishistic transvestism (F65.1) slettes fra WHO’s sygdomsklassifikation (ICD).

LGBT Danmark vil ud over de bemærkninger, som er fremsat i det fremsatte beslutningsforslag, bemærke følgende.

Begrundelse for og bemærkninger til ændringsforslaget
Danmark følger i det væsentligste diagnoserne i WHO’s sygdomsklassifikation (ICD). Derfor hænger de fire punkter sammen, idet punkterne 1 og 2 findes i Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS) og punkterne 3 og 4 i WHO’s sygdomsklassifikation (ICD).

WHO er aktuelt i gang med at revidere sygdomsklassifikationen (ICD). Revisionen har stået på gennem flere år og færdiggørelsen er flere gange blevet udskudt. På nuværende tidspunkt forventes revisionen at være færdig i 2018.
Imidlertid har WHO længe haft et forslag (ICD-11) om at flytte de transrelaterede diagnoser fra det psykiatriske afsnit til et nyt hovedafsnit betegnet “05 Conditions related to sexual health” (Forhold relateret til seksuel sundhed) som et underafsnit “05 Gender incongruence” (Kønsuoverensstemmelse).
WHO’s forslag til revision af sygdomsklassifikationen (ICD-11) indeholder, som det pt. foreligger, ikke nogen diagnose for transvestisk fetichisme.

1 og 3. Vedrørende diagnosen DF64 (SKS)/F64 (ICD) med underpunkter og DF651 (SKS)/F65.1 (ICD)
Da det vil vare flere år, før revisionen af WHO’s sygdomsklassifikation (ICD) er tilendebragt, og da såvel folketingsmedlemmer, Sundhedsstyrelsen og Sexologisk Klinik ved flere lejligheder har tilkendegivet, at transkønnethed (transseksualisme og transvestisme) ikke er en sygdom, bør Folketinget handle i overensstemmelse hermed og flytte “Kønsidentitetsforstyrrelser (DF64) med underpunkter fra “Kap. V: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelse (DF00-DF99)” i SKS -Sundhedsvæsenets Klassifikations System til et nyt afsnit, hvor de ikke opfattes som en sygdom eller en lidelse og slette “Transvestisk fetichisme (DF651)”.
Da det samtidig er alment anerkendt, at kønsidentitet ikke er en seksuel tilstand, bør flytningen af “Kønsidentitetsforstyrrelser (DF64) med underpunkter endvidere ske til et afsnit, hvor de heller ikke opfattes som en seksuel tilstand.

WHO har allerede i udkastet til den nye sygdomsklassifikation flyttet F.64 med underpunkter fra det psykiatriske afsnit. Imidlertid er de flyttet til en underafsnit under “05 Conditions related to sexual health” (Forhold relateret til seksuel sundhed). Samtidig er betegnelsen ændret fra “Transsexualism” til “Gender incongruence” (kønsvariation).
Placeringen som et underafsnit om seksuel sundhed er uheldig, idet det signaliserer, at kønsidentitet (kønsvariation) er en seksuel tilstand.
Danmark bør derfor aktivt arbejde for, at ikke alene flyttes F64 fra WHO’s sygdomsklassifikations psykiatriske afsnit, men at det ikke bliver placeret som et underafsnit til seksuel sundhed, som det er tilfældet i det nuværende revisionsforslag, men flyttes til et selvstændigt afsnit, hvor det ikke kan opfattes som hverken en sygdom, en lidelse eller en seksuel tilstand.
Det kan gøres let ved at løfte det ud af punkt 05 til et selvstændigt punkt.

2 og 4. Vedrørende diagnosen: DF651 (SKS)/F65.1 (ICD)
I dagens Danmark dyrkes mange forskellige former for seksuelle feticher. F.eks. er BDSM (bondage, dominans, sadisme og masochisme) og latex- og gummibeklædning ganske udbredt i alle befolkningslag. Ingen af disse fetichister er anført med særskilt kode i SKS -Sundhedsvæsenets Klassifikations System.
Derfor forekommer det uforståeligt, at transvestisk fetichisme skal anføres i SKS – Sundhedsvæsenets Klassifikations System.
I forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag B 116 om fjernelse af transkønnede fra sygdomslisten over psykiske lidelser (Samling: 2012-13) udtalte Sundhedsstyrelsen i ministerens svar på spørgsmål 5 bl.a. følgende:
For så vidt angår seksuelle praktiker, der i overvejende grad foregår alene eller eventuelt mellem samtykkende voksne, som lever fint hermed, vil der sædvanligvis ikke være behov for at anvende diagnoser, idet der ikke er tale om et problem med behov for sundhedsfaglig behandling. Kun i de sjældne situationer, hvor dette ikke er tilfældet, fx i forbindelse med en persons egen lidelse kan eksisterende koder under F65 med tilhørende kodetekster findes relevante. I en sexologisk behandlingskontekst kan der således være brug for diagnoser fra gruppen F65, når en person henvender sig og søger behandling f.eks. på grund af ekstrem seksualitet, som de selv eller deres omgivelser oplever som en plage. Fra faglig sexologisk side oplyses at man kun yderst sjældent finder behov for at anvende diagnosen: Transvestisk fetichisme.
http://www.thranesen.dk/b-116-bilag-1-spgsm-5/

Som det fremgår af afslutningen, så er det kun yderst sjældent, at der er behov for diagnosen “transvestisk fetichisme DF651“. Og skulle en sådan yderst sjælden situation opstå, så indeholder SKS -Sundhedsvæsenets Klassifikations System under afsnittet “Seksuelle afvigelser (DF65) underkoden Fetichisme DF650, som i givet fald kan anvendes.

LGBT Danmark er bekendt med, at Sexologisk Klinik anvender diagnosen transvestisk fetichisme (DF651) til afvisning af transpersoner, der konsulterer Sexologisk Klinik i den hensigt at opnå tilladelse til en kønsskifteoperation.
Selv i tilfælde, hvor Sexologisk Klinik ikke kan støtte en persons ønske om kønsskifte, så er diagnosen “transvestisk fetichisme (DF651)” unødvendig.
LGBT Danmark finder det helt uacceptabelt, at der findes en særskilt fetich-kode specielt for transpersoner. Det er med til at stigmatisere transpersoner, at de risikerer at få tildelt en sådan diagnose.
Det skal endvidere erindres, at Danmark i 1981 fraveg WHO’s sygdomsklassifikation (ICD) ved at fjerne homoseksualitet fra sygdomsklassifikationen, hvilket formentlig var medvirkende til, at WHO senere valgte at slette homoseksualitet fra ICD.

Da WHO’s forslag til revision af sygdomsklassifikationen (ICD-11), som det pt. foreligger, endvidere ikke indeholder nogen diagnose for transvestisk fetichisme, finder LGBT Danmark, at Danmark uden betænkeligheder straks bør fjerne “transvestisk fetichisme (DF651)” fra SKS -Sundhedsvæsenets Klassifikations System, og arbejde for, at diagnosen under det fortsatte revisionsarbejde af WHO’s sygdomsklassifikation ikke bliver indsat.

* * *
Psykiatrisk udredning og diagnosticering som betingelse for eller som et led i kønskorrigerende behandling
LGBT Danmark kan endvidere tilslutte sig bemærkningen i det fremsatte beslutningsforslag om, at der ikke skal foretages en psykiatrisk udredning eller diagnosticering for transkønnethed som betingelse for eller som et led i kønskorrigerende behandling.

Linda Thor Pedersen.
Transpolitisk talsperson.

Henvisninger

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. oktober 2015 fra LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, jf. B 7 – bilag 1.

* * *
[Til indhold] Svaret
LGBT Danmark anmoder i deres henvendelse Folketinget om at pålægge regeringen i indeværende folketingssamling at:
  1. flytte kønsidentitetsforstyrrelser (DF64) med underpunkter fra afsnittet om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser i Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS) til et afsnit, hvor det ikke kan opfattes som en sygdom, en lidelse eller en seksuel tilstand;
  2. slette transvestisk fetichisme (DF651) fra Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS);
  3. arbejde aktivt for, at Gender identity disorders (F64) med underpunkter fjernes fra afsnittet Mental and behavioural disorders i WHO’s sygdomsklassifikation (ICD) til et afsnit, hvor det ikke kan opfattes som en sygdom, en lidelse eller en seksuel tilstand;
  4. arbejde aktivt for, at Fetishistic transvestism (F65.1) slettes fra WHO’s sygdomsklassifikation (ICD)

Til brug for besvarelsen har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen.

Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen har i en fælles udtalelse oplyst følgende:
”Indledningsvist vil Sundhedsstyrelsen anføre, at det er vigtigt, at personer, som ønsker hormonbehandling og indgribende kirurgiske indgreb m.v., bliver udredt grundigt. Sundhedsstyrelsen har fastlagt de overordnede krav til udredning og behandling af transkønnede i Sundhedsstyrelsens vejledning
om udredning og behandling af transkønnede.
Vejledningen fastlægger også ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner i forbindelse med udredning og behandling af transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling.

Vejledningen præciserer, at udredning og behandling af voksne transkønnede kræver særlig ekspertise, der er forankret i et fast multidisciplinært teamsamarbejde. Det multidisciplinære teamsamarbejde omfatter speciallæger i psykiatri, gynækologi/obstetrik og plastikkirurgi og andet personale, herunder psykologer, med særlig viden, indsigt og kompetence på området. Vejledningen præciserer yderligere, at i forbindelse med udredning og behandling af transkønnede
er det psykiateren i teamet, der har ansvaret for patientens forløb. Herunder den indledende udredning, observation, koordinering af den øvrige udredning og behandling samt opfølgning på behandlingen.

Formålet med udredningen er at afklare, om der foreligger indikation for kønsmodificerende behandling på baggrund af en transseksuel tilstand. Det er i den forbindelse vigtigt at afklare, om der er eventuelle samtidige somatiske eller psykiske lidelser (komorbiditet), misbrug og sociale problemer, der kan kontraindicere behandlingen.

Kønsmodificerende behandling indebærer en proces med betydelige fysiske og psykiske ændringer, som kan have sociale konsekvenser for det enkelte individ. De fysiske ændringer kan være af reversibel, delvist reversibel eller irreversibel karakter, og en grundig udredning forud for den kønsmodificerende behandling er derfor vigtig. Udredningen er med til at sikre at kønsskiftet kan ske til den grad, som den transseksuelle ønsker, når betingelser og forudsætninger herfor i øvrigt er opfyldt.

Vedr. 1 Flytning af kønsidentitetsforstyrrelser (DF64) med underpunkter fra afsnit om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser i Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS).
Sygdomsklassifikationen er primært et arbejdsredskab, som anvendes i forbindelse med dokumentation og indberetning af patientrelaterede data til Landspatientregisteret. I selve patientjournalen vil der typisk være mere detaljerede oplysninger om det enkelte behandlingsforløb.

Der bør opretholdes overensstemmelse mellem den danske version af sygdomsklassifikationen, som den fremstår i SKS, og WHO’s (ICD). En eventuel flytning af DF64 i SKS bør således afvente ændringer i ICD systemet, så denne overensstemmelse opretholdes. Flytter man koder med tilhørende kodetekster fra et sted i sygdomsklassifikationen, og i stedet etablerer nationale koder et andet sted i sygdomsklassifikationen, vil dette kunne afstedkomme misforståelser. Det kan potentielt få alvorlige konsekvenser, hvis man begynder at registrere patientrelaterede data efter ikkestandardiseret national registreringspraksis uden sammenhæng med international konsensus, idet patienter ikke altid kun behandles inden for et enkelt lands sundhedsvæsen.

Vedr. 2 Sletning af transvestisk fetichisme (DF651)) fra SKS.
Den danske version af sygdomsklassifikationen opdateres løbende, herunder i forbindelse med de årlige opdateringer, der vedtages i det internationale klassifikationssamarbejde i WHO-FIC (Family of International Classifications).

Det er muligt at foreslå ændringer til den danske version af sygdomsklassifikationen, som den fremstår i Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS). Der vil typisk, i forbindelse med sagsbehandlingen af kodeønsker, foregå en høring af de relevante lægefaglige selskaber, inden man foretager ændringer i klassifikationen. Mange af de kodeønsker, der indsendes, drejer sig om yderligere detaljer, dvs. underkoder, eller de såkaldte ”ekstensioner”, som ikke afstedkommer de samme problemer, som flytning eller lukning af allerede eksisterende koder gør.

Hvis et indsendt forslag indebærer ændringer i den internationale version af sygdomsklassifikationen, vil forslaget kunne sendes videre til en af de nordiske repræsentanter i WHO’s klassifikationssamarbejde, hvorefter det vil kunne blive behandlet i de relevante arbejdsgrupper i WHO-regi, forudsat der er faglig opbakning til forslaget.

Vedr. 3 Gender identity disorders (F64) placering i WHO’s ICD klassifikationssystem.
I dag indgår transseksualitet i WHO’s klassifikationssystems kapitel under ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser” i gruppen ”kønsidentitetsforstyrrelser”. Klassifikationssystemet ICD-10 er under revision, og der arbejdes aktuelt på en revideret 11. udgave af klassifikationen (ICD-11), og denne reviderede udgave forventes vedtaget på World Health Assembly (WHA) i 2018. Der vil endvidere være en implementeringsfase fra ICD-11 vedtages til den er i drift, forventeligt af størrelsesorden et par år. Her
vil blandt andet oversættelse, oplæring og tilretning til danske patientregistreringsforhold skulle foregå. Det er forventningen, at der i forbindelse med revisionen vil blive foretaget ændringer i dele af klassifikationens struktur og indhold i forhold til ICD-10.

Danmark indgår i det internationale samarbejder med flere af de øvrige EU-lande i forbindelse med dette revisionsarbejde. Det kan i den forbindelse nævnes, at Danmark sammen med de øvrige nordiske lande aktivt støtter WHO’s forslag om, at diagnosen transseksualitet flyttes til en kategori i ICD-11, som ikke opleves som stigmatiserende og/eller diskriminerende af de transkønnede.

Status for revisionsarbejdet med ICD-11 er, at der forventes at blive etableret et nyt afsnit/kapitel med overskriften ”Conditions related to sexual Health”. ”Transseksualitet (Transsexualism)” (F64.0) forventes at blive placeret i ”Conditions related to sexual Health” under overskriften ”Gender incongruence of adolescence and adulthood”. F64.0 vil således ikke længere være omfattet af afsnittet/kapitlet om ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (Mental and behavioural disorders)”.

Man bør imidlertid være varsom med allerede nu at lægge sig fast på både en engelsksproget term og en dansk oversættelse af kodeteksterne i ICD-11, idet revisionsarbejdet fortsat er i gang, og man kan således stadig nå at få adgang til at kommentere eller komme med ændringsforslag på ICD-11 Beta Browseren (http://www.who.int/classifications/icd/revision/en/).

De engelsksprogede termer ”sex/sexual” kan endvidere oversættes dels med ”sex/seksuel”, men også med ”køn/kønslig” således at forstå, at ”køn” i sig selv ikke er ensbetydende med ”seksuel” – muligvis ville man eksempelvis vælge at oversætte ”Conditions related to sexual health” til ”Sundhedstilstande/forhold med relation til køn”. Det er som nævnt endnu for tidligt at lægge sig fast på en endelig terminologi både i den engelsksprogede version og for den danske oversættelse. I denne sammenhæng bør det desuden tilføjes, at der også inden for den engelsksprogede verden er variationer i termernes anvendelse og deres (med)betydninger.

Vedr. 4 Sletning af Fetishistic transvestism (F65.1) slettes fra WHO’s sygdomsklassifikation (ICD).
I forhold til ”Kønsidentitetsforstyrrelser” (F64) og ”Fetishistic transvestism (F65.1) er forventningen, at disse begreber vil udgå af klassifikationssystemet med etableringen af ICD-11.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens og Sundhedsdatastyrelsens oplysninger.

I forhold til forslaget angivet under pkt. 2 om at fjerne ”Transvestisk fetichisme” fra Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS), kan jeg supplerende oplyse, at Sundhedsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen ikke har planer om at anbefale, at der tages initiativ hertil. Styrelserne finder det således vigtigt at opretholde overensstemmelse mellem SKS og WHO’s klassifikationssystem (ICD).
Som det fremgår ovenfor under pkt. 4, er det forventningen, at ”Transvestisk fetichisme” vil udgå af klassifikationssystemet med etableringen af ICD-11.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende høringsskrivelsen fra LGBT Danmark.
Høringsskrivelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

B 7. Tidsplan. Bilag 3, 4 og 7.

Vist 0 gange. Tidsplan for B 7 om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.

Handling Dato Bemærkning
Fremsat 8. oktober 2015  
1. behandling 25. februar 2016 Henvist til Sundheds- og Ældreudvalget.
Møde i Sundheds- og Ældreudvalget 1. marts 2016 Dagsordenens pkt. 3:
Gennemgang af B 7 (om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste).
Møde i Sundheds- og Ældreudvalget 15. marts 2016 Dagsordenens pkt. 1 b:
Modtager deputation fra Amnesty International vedrørende diskrimination af transkønnede jf. SUU alm. del – bilag 453.
Frist for spørgsmål 3. maj 2016 Oprindeligt den 16. marts 2016. Dernæst udsat til 20. april 2016.
Frist for svar 13. maj 2016 Oprindeligt den 6. april 2016. Dernæst udsat til 29. april 2016.
Møde i Sundheds- og Ældreudvalget 12. april 2016 Dagsordenens pkt. 2:
Lukket ekspertmøde med LGBT Danmark om B 7 (Fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste).
LGBT Danmark havde indsendt en skrivelse og en planche om B 7.
Møde i Sundheds- og Ældreudvalget 19. april 2016 Dagsordenens pkt. 3:
Godkendelse af revideret udkast til tidsplan for B 7 (Fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste). Revideret udkast til tidsplan er omdelt på B 7 – bilag 4.
Møde i Sundheds- og Ældreudvalget 26. april 2016 Dagsordenens pkt. 1:
Lukket ekspertmøde med Sexologisk Klinik om udredning, rådgivning og behandling af transkønnede foranlediget af B 7 (Fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste).
Sexologisk Kliniks præsentation ved mødet. Bilag 8.
Møde i Sundheds- og Ældreudvalget 2. maj 2016 Dagsordenens pkt. 8:
Evaluering af lukket ekspertmøde med Sexologisk Klinik.
[Sexologisk Kliniks præsentation ved mødet den 26. april 2016. Bilag 8.]
Afgivelse af betænkning 10. maj 2016 Bilag 4
Frist for ændringsforslag 19. maj 2016 Oprindeligt den 14. april 2016. Dernæst udsat til 3. maj 2016.
Udkast til beretning 23. maj 2016 Bilag 9.
Afgivelse af betænkning
Møde i Sundheds- og Ældreudvalget
24. maj 2016 Dagsordenens pkt. 3:
Afgivelse af betænkning over B 7 (Fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste).
Der blev ikke afgivet betænkning. I stedet blev B 7 sat på udvalgets dagsorden den 26. maj 2016 for afgivelse af beretning.
Afgivelse af beretning
Møde i Sundheds- og Ældreudvalget
26. maj 2016 Dagsordenens pkt. 2:
Afgivelse af beretning over B 7 (Fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste).
2. og sidste behandling 31. maj 2016  

Folketingets journal vedr. tidsplanen.
Tidsplanen i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Forældede tidsfrister.
Folketingets journal vedr. tidsplanen (bilag 4).
Tidsplanen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr. tidsplanen (bilag 3).
Tidsplanen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr. tidsplanen (bilag 7).
Tidsplanen i pdf-format hos Folketinget (bilag 7).

B 7. Beslutningsforslag den 8. oktober 2015 om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.

Vist 0 gange. Carolina Magdalene Maier (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT), Stine Brix (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) fremsatte den 8. oktober 2015 beslutningsforslag B 7 – Samling: 2015-16 – om at fjerne DF640 transseksualisme og DF651 transvestisk fetichisme fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem, at arbejde aktivt for at fjerne F64 transseksualisme og F65.1 fetichistisk transvestisme fra WHO’s sygdomsklassifikation, og at der ikke skal foretages en psykiatrisk udredning eller diagnosticering for transkønnethed som betingelse for eller
som et led i kønskorrigerende behandling.

Beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning
om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at fjerne transseksualisme fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem, så det ikke længere kategoriseres som en diagnose, og således, at f.eks. transkønnethed ikke opfattes som en sygdom eller lidelse. Folketinget pålægger desuden regeringen at sikre, at myndighederne arbejder aktivt for at F64 og F65.1 fjernes fra WHO’s sygdomsklassifikation.

Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger

Beslutningsforslaget behandler en problemstilling, som har været præsenteret for Folketinget før, jf. bl.a. beslutnningsforslag nr. B 69 (folketingsåret 2014-15, 1. samling) og beslutningsforslag nr. B 116 (folketingsåret 2012-13).

En persons kønsidentitet er ikke i sig selv en medicinsk eller psykiatrisk tilstand og skal ikke behandles, helbredes eller undertrykkes. Transseksualisme (diagnosekoderne DF640 og DF651) hører derfor ikke hjemme i sundhedsvæsenets klassifikationssystem og skal fjernes derfra. Der skal derfor heller ikke foretages en psykiatrisk udredning eller diagnosticering for transkønnethed som betingelse for eller som et led i kønskorrigerende behandling.

Europarådets menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg, udtalte i 2009, at det hverken ud fra et menneskeretligt ller et sundhedsfagligt perspektiv er nødvendigt at give transkønnede en psykiatrisk diagnose forud for adgang til behandling. Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT Danmark) og Amnesty International har ligeledes rejst krav om, at transseksualitet fjernes fra diagnoselisten over psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.

Det har fra Sundhedsstyrelsens side været fremhævet, at det er nødvendigt, at indikationen for transkønnedes behandling kan kodes i sundhedsvæsenets systemer, samt at klassifikationen rummer andre raske patientgrupper, f.eks. gravide samt raske nyfødte, og at klassifikationen derfor ikke får sundhedsvæsenet til at betragte transkønnede som psykisk syge.

Det er imidlertid ikke sådan, at gravide samt raske nyfødte står listet under »psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser «, sandsynligvis fordi man ville anse det for upassende og fagligt ukorrekt, og fordi patientgruppen næppe ville acceptere det.

Samtidig er det muligt at bruge allerede eksisterende diagnosekoder i forbindelse med behandling af transkønnede.
Konkrete eksempler på alternative muligheder for at kode transkønnedes behandlingsbehov uden for klassifikationen »psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser« har flere gange været forelagt Sundhedsstyrelsen af interesseorganisationen LGBT Danmark. Behandlingen kan ifølge LGBT Danmark kodes på samme måde som behandlingen af mennesker, der har problemer med uønsket hårvækst, uønsket brystvækst eller uudviklede kønsdele på grund af eksempelvis hormonelle eller genetiske variationer. Danmark har tre gange tidligere valgt at fravige WHO’s sygdomsliste, bl.a. da Danmark fjernede homoseksualitet fra listen over psykiatriske lidelser i 1981, 10 år før WHO selv fjernede den fra sin. Danmark er således ikke forpligtet af listen og kan manøvrere selvstændigt i forhold til den.

* * *
Folketingets journal vedrørende beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget i pdf-format hos Folketinget.

Beslutningsforslaget vil blive behandlet i Sundheds- og Ældreudvalget.

B 111 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af gyldig billedlegitimation udover pas og kørekort fremsat den 26. marts 2015. Bortfaldet.

Vist 0 gange. Pernille Vigsø Bagge (SF), Jonas Dahl (SF), Lisbeth Bech Poulsen (SF) fremsatte den 26. marts 2015 beslutningsforslag B 111 – Samling: 2014-15 – om om indførelse af gyldig billedlegitimation udover pas og kørekort.

Beslutningsforslaget bortfaldet, da det ikke blev færdigbehandlet i folketingssamlingen.

Forslaget

Forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af gyldig billedlegitimation ud over pas og kørekort

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2015 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter, så der sikres mulighed for at erhverve sig gyldig billedlegitimation ud over pas og kørekort.

Bemærkninger til forslaget

Som følge af skærpet lovgivning mod terrorisme og hvidvaskning af penge m.v. er det gennem de senere år blevet mere og mere nødvendigt at kunne legitimere sig med billedlegitimation. Det gør sig gældende ved så forskellige livsbegivenheder som f.eks. køb af mobiltelefoner og anskaffelse af elektronisk rejsekort, og hvis man er medlem af en fondsbestyrelse. Langt de fleste medborgere løser dette problem ved at fremvise et gyldigt kørekort eller pas.

For nogle medborgere, f.eks. døvblinde, blinde og stærkt svagsynede, epileptikere m.fl., er det ikke en mulighed, da de ikke kan erhverve sig kørekort på grund af deres handicap. De skal i stedet altid bære rundt på deres pas og skal altid huske at få det med, når de for eksempel skal i banken.

Socialistisk Folkeparti mener på linje med bl.a. Danske Handicaporganisationer, at der mangler konsekvens mellem de vedtagne love og dagligdagen for borgerne. Når man ønsker, at borgerne skal kunne legitimere sig med billedlegitimation, må alle borgere også have mulighed for at anskaffe sig en sådan legitimation. Det bør være en legitimation, der minder om kørekortet, for et pas er dels dyrt i anskaffelse og dels begrænset til 10 år modsat et kørekort, der administrativt skal fornys hvert 15. år frem til det fyldte 75. år (hvis kørekortet er erhvervet efter den 19. januar 2013).

Problemstillingen kan f.eks. løses, ved at man som borger får mulighed for at anskaffe sig en legitimation, der ligner et kørekort, til samme pris som for udstedelse af et kørekort, eventuelt i samarbejde med de danske pengeinstitutter, eller alternativt at det mod en rimelig brugerbetaling bliver muligt at få et billede på sit sundhedsbevis.

Socialistisk Folkeparti foretrækker førstnævnte model, da et sundhedskort skal udskiftes, hver gang man flytter bopæl.
Det bliver således en dyrere løsning for borgeren med eksempelvis et synshandicap. Men SF er også åbne for en tredje løsning. Det vigtigste for SF er, at der findes en løsning, så det sikres, at alle borgere har adgang til en form for billedlegitimation, der ikke er pas eller kørekort.

* * *
Folketingets journal vedrørende beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Rundt om i verden anvendes mange typer af legitimitationskort, som kan bruges på forskellig vis, som som indeholder forskellige informationer – synlige på kortet og/eller skjult i en chip.
I begyndelsen af 2013 lavede jeg en oversigt en lang række landes personnummersystemer og legitimationskort, som jeg imidlertid ikke fik fuldt færdiggjort og ikke har ajourført.
Oversigten over forskellige landes personnummersystemer og legitimationskort i pdf-format.

Tina Thranesen.

B 69. Beslutningsforslag om fjernelse af transseksualisme fra sygdomslister fremsat af Uffe Elbæk den 5. februar 2015.

Vist 0 gange. Uffe Elbæk (UFG) fremsatte den 5. februar 2015 beslutningsforslag B 69 – Samling: 2014-15 – om fjernelse af transseksualisme fra sygdomslister.

Forslaget

Forslag til folketingsbeslutning
om fjernelse af transseksualisme fra sygdomslister

Folketinget pålægger regeringen at fjerne transseksualisme fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem, så det ikke længere kategoriseres som en diagnose, og således at f.eks. transkønnethed ikke opfattes som en sygdom eller lidelse. Folketinget pålægger desuden regeringen at sikre, at danske myndigheder arbejder aktivt for at F64 og F65. 1 fjernes fra WHO’s sygdomsklassifikation.

Bemærkninger til forslaget

En persons kønsidentitet er ikke i sig selv en medicinsk eller psykiatrisk tilstand og skal ikke behandles, helbredes eller undertrykkes. Transseksualisme (diagnosekoderne DF640 og DF651) hører derfor ikke hjemme i sundhedsvæsenets klassifikationssystem og skal fjernes derfra. Der skal derfor heller ikke foretages en psykiatrisk udredning eller diagnosticering for transkønnethed som betingelse for eller som et led i kønskorrigerende behandling.

Danske myndigheder skal desuden arbejde aktivt for, at F64 og F65. 1 fjernes fra WHO’s sygdomsklassifikation.

Folketingets journal vedrørende beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget i pdf-format hos Folketinget.

B 36. Beslutningsforslag om mulighed for borgerdrevne beslutningsforslag fremsat den 26. november 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Uffe Elbæk (UFG) fremsatte den 26. november 2014 beslutningsforslag B 36 – Samling: 2014-15 – om mulighed for borgerdrevne beslutningsforslag.

Hører under Justitsministeriet.

Forslaget

Forslag til folketingsbeslutning
om mulighed for borgerdrevne beslutningsforslag

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om indførelse af Åbent Ministerium, som giver mulighed for borgerdrevne beslutningsforslag til fremsættelse direkte i Folketingssalen. Alle stemmeberettigede statsborgere i Danmark vil med forslaget få mulighed for at fremsætte beslutningsforslag i Åbent Ministerium, hvorefter forslaget inden 2 måneder skal have 50.000 individuelle underskrifter fra danske statsborgere verificeret via NemID. Hvis 50.000 stemmeberettigede borgere eller mere støtter forslaget via en digital underskrift, fremsættes forslaget direkte i Folketingssalen som et beslutningsforslag.

Bemærkninger til forslaget

I dag har borgere kun begrænset mulighed for at ytre sig om lovforslag gennem høringsprocessen. For at øge den demokratiske deltagelse og borgernes mulighed for at blive hørt og opnå indflydelse, foreslås det derfor at give alle borgere i Danmark mulighed for at fremsætte beslutningsforslag i Åbent Ministerium, som styres via en webbaseret infrastruktur (eksempelvis NemID). 50.000 stemmeberettigede borgere skal støtte forslaget, for at det bliver behandlet som beslutningsforslag i Folketinget. De borgerdrevne forslag, der opnår 50.000 stemmer eller mere, kan så enten gå i udvalgsbehandling eller direkte til afstemning i Folketingssalen.

Det forudsættes, at ordningen med hensyn til selve fremsættelsen af beslutningsforslag for Folketinget indrettes på en sådan måde, at grundlovens bestemmelser om adgang til at fremsætte forslag for Folketinget respekteres.

Forslaget er inspireret af et finsk initiativ, Avoin ministeriö.

* * *
Folketingets journal vedrørende beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget hos Folketinget i pdf-format.

B 108. Spgsm. 1 af 28. maj 2014 om hvornår ministeriets undersøgelse er færdig.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af 1. behandlingen oversende en tidsplan for det arbejde, der er sat i gang i ministeriet i forhold til at undersøge muligheden for at indføre en bagatelgrænse for ligebehandlingssager, og herunder hvornår arbejdet forventes færdiggjort?

Spørgsmålet stillet den 28. maj 2014 af Ligestillingsudvalget på foranledning af Merete Riisager (LA) spørgsmål 1 – B 108 Samling: 2013-14 om indførelse af en bagatelgrænse for klager til Ligebehandlingsnævnet – til beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen (S).

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet.
Spørgsmålet i pdf-format hos Folketinget.

B 85. Referat af 1. behandlingen den 20. maj 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Den 20. maj 2014 havde Folketinget 1. behandling af beslutningsforslag B 85om behandling af transpersoner.
Forhandlingerne startede kl. 2037 og sluttede kl. 2120.
Forud var der 1. behandling af lovforslag L 182 og 1. behandling af lovforslag L 189.

De enkelte partiers holdning til beslutningsforslaget
  • Venstre: Støtter ikke forslaget.
  • Socialdemokraterne: Støtter ikke forslaget.
  • Dansk Folkeparti: Støtter ikke forslaget.
  • Radikale Venstre: Støtter ikke forslaget.
  • SF: Meget positive.
  • Enhedslisten: Støtter forslaget.
  • Liberal Alliance: Støtter ikke forslaget.
  • Konservativt Folkeparti: Støtter ikke forslaget.

Herunder vises Folketingets videooptagelse af forhandlingerne og forhandlingerne i skriftlig form.

* * *
31) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 85:
Forslag til folketingsbeslutning om behandling af transpersoner.
Af Stine Brix (EL) m.fl.
(Fremsættelse 01.04.2014).
Kl. 2037
Forhandling
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er ministeren for sundhed og forebyggelse, værsgo.

Kl. 2037
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Tak for det. Der har i de seneste generelt år været fokus på de transkønnedes vilkår, og det er også nævnt i bemærkningerne til forslaget, at det er et område, som regeringen har fokus på. Det er særligt i forhold til juridisk kønsskifte, som vi som bekendt har fremsat lovforslag om. Vi har også haft gode muligheder for at diskutere det, må man sige, så der bliver mulighed for at opnå kønsskifte uden kirurgi eller anden behandling for personer, der oplever et misforhold mellem deres biologiske køn og det køn, som de pågældende oplever at tilhøre og identificerer sig med.

Det beslutningsforslag, vi skal behandle i dag, fokuserer på transseksuelles behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet. Det er et område under udvikling, og Sundhedsstyrelsen er p.t. ved at udarbejde en ny vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer.
Sundhedsstyrelsens kommende vejledni