B 123. 2. behandling den 3. juni 2010. Beslutningsforslaget forkastet.

Vist 23 gange. Den 3. juni 2010 havde Folketinget 2. behandling af beslutningsforslag B 123 – Samling: 2009-10 – om at give trossamfund mulighed for at vie homoseksuelle par.

Behandlingen startede og sluttede kl. 1504 med, at beslutningsforslaget ved afstemningen blev forkastet.

Fjerde næstformand, Helge Adam Møller:
Det næste punkt på dagsordenen er:
Pkt. 17) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 123 om forslag til folketingsbeslutning om at give trossamfund mulighed for at vie homoseksuelle par.
Af Kamal Qureshi (SF), Mogens Jensen (S), Per Clausen (EL) m.fl.
  1. Kl. 1504. Fjerde næstformand, Helge Adam Møller:
    Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.
  2. Kl. 1504. Fjerde næstformand, Helge Adam Møller:
    Der stemmes nu om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen kan begynde.
    Jeg afslutter afstemningen.

    For stemte: 51 (S, SF, RV, EL, LA, Christian H. Hansen (UFG) og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte: 56 (V, DF og KF), hverken for eller imod stemte: 0.

    Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Lovforslaget er forkastet.

Parti For Imod Hverken for
eller imod
Fraværende
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 0 29 0 18
Socialdemokratiet (S) 28 0 0 17
Dansk Folkeparti (DF) 0 18 0 9
Socialistisk Folkeparti (SF) 13 0 0 10
Det Konservative Folkeparti (KF) 0 12 0 5
Det Radikale Venstre (RV) 5 0 0 4
Enhedslisten (EL) 2 0 0 2
Liberal Alliance (LA) 1 0 0 2
Inuit Ataqatigiit (IA) 0 0 0 1
Siumut (SIU) 0 0 0 1
Sambandsflokkurin (SP) 0 0 0 1
Tjóðveldisflokkurin (TF) 0 0 0 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 2 0 0 1

Folketingets journal med referatet fra 2. behandlingen.
Afstemningsresultatet hos Folketinget.

B 123. Bilag 16. Betænkning afgivet af Retsudvalget den 27. maj 2010.

Vist 8 gange. Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning – B 123 – om at give trossamfund mulighed for at vie homoseksuelle par
[af Kamal Qureshi (SF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 2. februar 2010 og var til 1. behandling den 26. marts 2010.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.

Høring
Efter 1. behandling af beslutningsforslaget besluttede Retsudvalget at sende forslaget i høring sammen med L 123 og B 122. Kopi af de indkomne høringssvar og et notat herom er omdelt på forslaget. Justitsministeren har endvidere haft lejlighed til at kommentere de indkomne høringssvar.

Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL, LA og Christian H. Hansen (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

De gældende regler i ægteskabslovgivningen betyder, at trossamfundene med vielsesmyndighed ikke kan vie homoseksuelle. Begrænsningen af trossamfundenes mulighed for at vie to personer af samme køn ønskes ophævet, så trossamfundene stilles frit.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ønsker derfor, at folkekirken såvel som andre trossamfund opnår frihed til at vælge, om de vil vie homoseksuelle. Vi ser derfor frem til resultatet af det udvalgsarbejde om indgåelse af partnerskab i folkekirken, som kirkeministeren har sat i gang. Ifølge ministeren skal arbejdet afsluttes senest den 15. september 2010.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

Folketingets journal vedrørende betænkningen – bilag 16.
Betænkningen – bilag 16 – i pdf-format hos Folketinget.

L 123. Bilag 12. Spgsm. 5. B 122. Bilag 9. Spgsm. 3. B 123. Bilag 8. Spgsm. 2. LGBT Danmarks bem. af 16. maj 2010 om lovforslaget og beslutningsforslagene. Spgsm. den Svar 25. maj 2010.

Vist 80 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark indsendte den 16. maj 2010 bemærkninger om:
  • Lovforslag L 123 – Samling: 2009-10 – ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab. (Ægteskab mellem to personer af samme køn).
  • Beslutningsforslag B 122 – Samling: 2009-10 – om at indføre en kønsneutral ægteskabslovgivning, så homoseksuelle par og heteroseksuelle par bliver ligestillede.
  • Beslutningsforslag B 123 – Samling: 2009-10 – om at give trossamfund mulighed for at vie homoseksuelle par.

Den 18. maj 2010 stillede Retsudvalget spørgsmål 5 vedrørende L 123, spørgsmål 3 vedr. B 122 og spørgsmål 2 vedrørende B 123 om, kommentar til henvendelsen fra LGBT Danmark, til justitsminister, Lars Barfoed, der svarede den 25. maj 2010.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

[Til indhold] Henvendelsen

  • L 123 Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn).
    Af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV), Morten Østergaard (RV)
  • B 122 Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en kønsneutral ægteskabslovgivning, så homoseksuelle par og heteroseksuelle par bliver ligestillede.
    Af Kamal Qureshi (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Ole Sohn (SF), Mogens Jensen (S), Karen J. Klint (S), Flemming Møller Mortensen (S), Per
    Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
  • B 123 Forslag til folketingsbeslutning om at give trossamfund mulighed for at vie homoseksuelle par.
    Af Kamal Qureshi (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Ole Sohn (SF), Mogens Jensen (S), Karen J. Klint (S), Flemming Møller Mortensen (S), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Folketingets Retsudvalg
16. maj 2010

Indledning
LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, skal indledningsvis takke for at få de fremsatte forslag i høring.

Forslagene handler om retlig regulering af parforhold. Landsforeningen finder det rigtigt at ligestille parforhold uanset parternes køn. Det er landsforeningens opfattelse, at der kun bør være ét retsinstitut, ægteskabet. Det var et udtryk for det politisk mulige, da Folketinget i 1989 gennem vedtagelse af lov om registreret partnerskab skabte et nyt retsinstitut vedrørende par af samme køn.

Således bør fortolkningen af ægteskabet omfatte alle parforhold, og lov om registreret partnerskab bør ophæves. Dermed vil man også få fjernet den forskelsbehandling, der i dag finder sted i medfør af de to loves forskellige retsvirkninger.

Denne forskelsbehandling finder sted på flere områder:

1) Tilknytningskrav: Der findes i partnerskabsloven et tilknytningskrav, som stiller visse krav til parternes statsborgerskab. Sådanne krav findes ikke i ægteskabslovgivningen.
En af konsekvenserne ved dette er, at en dansk statsborger, der er udstationeret i udlandet, ikke kan indgå registreret partnerskab i Danmark med en udlænding.
Bestemmelsen er begrundet i, at da ikke alle lande anerkender registrerede partnerskaber, vil en registreret partner efterfølgende kunne indgå ægteskab i udlandet, hvorefter vedkommende efter dansk lovgivning er bigamist.
Justitsministeren har netop brugt denne argumentation under 1. behandlingen af forslagene. Skønt ræsonnementet er korrekt, finder landsforeningen ikke, der er proportionalitet – det skal ikke være nok til at berøve en dansk statsborger retten til retlig anerkendelse af sit parforhold i Danmark, hvilket er et væsentligt indgreb i borgerens rettigheder. På grund af mistænkeliggørelse kan en homoseksuel i den situation således f.eks. ikke sikre sin partner arvemæssigt osv.

2) Børn: Der findes i partnerskabsloven en undtagelse vedr. adoption. Denne er dog netop med vedtagelsen af L 146 ophævet pr. 1. juli 2010.

Det ene af nærværende forslag, L 123, nævner specifikt en ligestilling af gifte medmødre med gifte fædre. Det er landsforeningens opfattelse, at alle børns slægtskabsforhold skal reguleres under børneloven og ikke, som i dag, hvor børn af lesbiske par får fastlagt slægtskab i medfør af adoptionsloven, for så vidt angår medmoderen.

Som en konsekvens af børnelovens og adoptionslovens forskellige retsvirkninger, har børnene forskellig retsstilling. En væsentlig forskel er vedrørende barnets statsborgerskab. Hvis en udenlandsk kvinde føder et barn i Danmark, får barnet dansk statsborgerskab, hvis hendes partner er en dansk mand, men ikke, hvis hendes partner er en dansk kvinde. Det skyldes, at statsborgerskabet nedarves via børneloven, men ikke via adoptionsloven. Således skal disse børn af et lesbisk parforhold have dansk statsborgerskab ved naturalisation. Landsforeningen kender eksempler på, at der er store børn, der er født og opvokset i Danmark, som ikke har dansk statsborgerskab fordi deres forældre er kvinder1.

Ligeledes er det uheldigt, at forældrepar af samme køn ikke kan blive anerkendt, hvis parterne er ugifte (ikke-registrerede). Og endelig er det i praksis et stort problem, at forældrepar af samme køn ofte ikke forstår, at de skal gøre noget andet og meget mere end andre forældrepar for at blive anerkendt. Når man lige har fået et lille barn, er der meget andet end adoptionsformularer, der presser sig på. og det kan konstateres, at mange ender med aldrig at få gennemført adoptionen. Dette har alvorlige følger for de familier, der siden går fra hinanden.

Justitsministeren udtalte under 1. behandlingen af L 123 sin modstand mod en ligestilling af medmødre og fædre i børneloven og begrundede dette med det naturlige i, at der skal en mand og en kvinde til at skabe et barn. Det er landsforeningens opfattelse, at regeringen dermed lukker øjnene for forskelsbehandling af danske børnefamilier og tilsidesætter børns retsstilling, hvis deres forældre er homoseksuelle. Familier i dagens Danmark ser ud på mange måder, og det er ikke styret af biologi – lovgivning om sociale forhold kan ikke begrundes i biologi.

3) Kirkelig vielse. Dansk lovgivning giver trossamfund mulighed for at foretage juridisk bindende vielser. Den bemyndigelse, staten således har givet trossamfundene, begrænses i partnerskabsloven til kun at gælde par af modsat køn.
Landsforeningen finder det helt uforeneligt med en moderne retsopfattelse, at en verdslig lovgivning skal udmønte særlige religiøse forbud, og i øvrigt at den skal tvinge alle religiøse samfund, uanset anskuelse, til at overtage disse forbud.

Folkekirkens indstilling til det registrerede partnerskab har været genstand for en debat gennem årtier. Folkekirken har på den baggrund indført velsignelsesritualer til anvendelse for registrerede partnere, svarende til velsignelse af borgerligt indgået ægteskab. Folkekirken har således gjort, hvad den kan, indenfor sine egne rammer.

Regeringens holdning om, at en betydelig del af folkekirken skal udtrykke sit ønske om adgang til kirkelig vielse af par af samme køn, for at en lovændring kan komme på tale, er alene et politisk synspunkt. Da Rigsdagen 23. maj 1947 vedtog loven om kvindelige præster skete det under massiv modstand fra biskopper og menighedsråd.

Landsforeningen finder det i forlængelse heraf endvidere utilfredsstillende, at regeringen afviser at ændre loven før et udvalg under Kirkeministeriet har færdiggjort sit arbejde. Det er Folketinget uvedkommende, hvad dette udvalg mener. Den lovgivning Folketinget udfærdiger er – og skal være – verdslig. Hvis udvalget skulle nå frem til, at ægteskab for par af samme køn er uforeneligt med folkekirkens trosgrundlag, hvad skulle konsekvensen heraf så være? At Folketinget ikke kunne ændre ægteskabsloven, som handler om juridisk ægteskab? Ved at indsætte et forbud i partnerskabsloven har Folketinget gjort sig skyldig i usaglig forskelsbehandling, idet Folketinget ikke kan begrunde lovgivning i religiøse forestillinger.

Internationalt: Det bemærkes, at en række lande allerede gennem de sidste 10 år har åbnet ægteskabet for par af samme køn: Holland (2001), Belgien (2003), Spanien (2005), Canada (2005), Sydafrika (2006), Norge (2008) og Sverige (2009). I Portugal har parlamentet vedtaget et lovforslag, som afventer præsidentens ratifikation. Også flere stater i USA har åbnet ægteskabet, ligesom Mexico City (2010), som blev den første jurisdiktion i Latinamerika, der gjorde ægteskabet kønsneutralt.

Der eksisterer i dag en helt utilfredsstillende situation, hvor Danmark kun har anerkendt få landes partnerskabslove, ligesom man anerkender andre landes kønsneutrale ægteskaber blot som registrerede partnerskaber i Danmark.

Transpersoner : Indførelsen af et kønsneutralt ægteskab være den rigtige løsning i forhold til transkønnede, idet et par i så fald ikke skal skifte retsinstitut, dersom den ene part skifter juridisk køn. I praksis er det allerede sådan for ægtepar, idet man ikke længere tvangsopløser disse ved kønsskifte. Det betyder altså, at der findes ægtepar af samme køn i Danmark. Også af den grund er det utilfredsstillende, at Danmark ikke anerkender andre landes kønsneutrale ægteskaber.

På den baggrund kan Landsforeningen tilslutte sig alle tre forslag – og B 56.

Til de enkelte forslag

Vedr. L 123
Forslaget handler om at åbne ægteskabet for par af samme køn, hvilket grundlæggende er det, landsforeningen ønsker. Der skal dog knyttes nogle bemærkninger til de konkrete formuleringer.

Ad § 1, nr. 1. Det foreslås indsat forrest i ægteskabslovens at “Loven finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af forskelligt køn og mellem to personer af samme køn.” Det er landsforeningens opfattelse, at man så vidt muligt skal undgå at lovgive med udgangspunkt i en kønsopfattelse, der bygger på en forenklet forståelse af to køn.
En mere inkluderende formulering ville være: “Loven finder anvendelse på ægteskab mellem to personer uanset disses køn.”

Ad § 1, nr. 4-7. Punkterne handler om, at præster kan afvise lysning, velsignelse, vielse og mægling af par af samme køn. Landsforeningen er helt enig i, at en præst ikke skal tvinges til disse handlinger, men er uenig i måden dette foreslås reguleret. Loven bør ikke tage udgangspunkt i parrets køn, men derimod i præstens religion. Det handler her om religionsfrihed og trossamfundenes ret til fortolkning af deres religion. At nogle trossamfund og/eller præster mv. finder, at deres religion er uforenelig med anerkendelsen af par af samme køn, skal ikke føre til, at en sådan forestilling skal finde en plads i en verdslig lovgivning.

En præst må ikke i almindelighed afvise en handling på basis af parternes køn. Men præsten kan med udgangspunkt i en religionsfortolkning afvise en handling, f.eks. pga. parternes køn eller fordi en af parterne tidligere har været gift.
Bestemmelserne er en beskyttelse af religionsfortolkning, ikke en adgang til diskrimination.

Det skal i øvrigt bemærkes, at den ret præsterne i dag har til at afvise fraskilte, ikke er hjemlet direkte i loven men i en administrativ forskrift2. Denne praksis kunne fortsættes, også i forhold til andre forhold ved parrene herunder parternes køn, hvorved § 1, nr. 4-7 helt kan udelades.

Hvis man vil fastholde, at dette skal lovhjemles, bør det ikke, som foreslået, ske gennem henvisning til parrets køn, (f.eks. “Præsten kan afvise at foretage lysning for to personer af samme køn. Regler om lysning fastsættes af kirkeministeren.”), men gennem henvisning til religionsfortolkning (f.eks. “Præsten kan afvise at foretage lysning for et par, hvis dette er uforeneligt med dennes og/eller trossamfundets religionsfortolkning.
Regler om lysning fastsættes af kirkeministeren.”).

Ad § 4.
Landsforeningen mener, at børnelovens bestemmelser om fædre også skal gælde for medmødre. Landsforeningen hilser derfor dette forslag, der ligestiller gifte medmødre med gifte fædre, velkomment. I forlængelse heraf bør børnelovens bestemmelser vedrørende anerkendelsesproceduren for ugifte forældre også finde anvendelse for forældrepar af samme køn.

Vedr. B 122 og B 123
Såfremt der ikke kan findes flertal for at gøre ægteskabet kønsneutralt – ved L 123 eller B 56 – kan Landsforeningen tilslutte sig en opdeling af indholdet som udtrykt i de to beslutningsforslag B 122 og B 123.

Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

HC Seidelin. Landsforperson

Søren Laursen. Retspolitisk talsperson

Noter
  1. [Retur] Regnbuefamiliers forhold 2008 [a], LGBT Danmark (dengang LBL), 2008
  2. [Retur] Bekendtgørelse om vielse indenfor folkekirken, BEK nr 547 af 15/12/1969, § 2, stk. 5.
    Her fremgår også, at “Mener han iøvrigt af religiøse grunde ikke at kunne eller burde foretage en vielse, skal han forelægge biskoppen sagen. Denne afgør da, om præsten bør fritages for at foretage vielsen.”

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere høringssvaret af 16. maj 2010 fra LGBT Danmark, (jf. L 123 – bilag 12, B 122 – bilag 9 og B 123 – bilag 8).

[Til indhold] Svaret
Jeg har under 1. behandling af lovforslaget (beslutningsforslagene) redegjort nærmere for regeringens holdning til forslaget.

Jeg finder ikke herudover anledning til at kommentere lovforslaget (beslutningsforslagene) eller høringssvaret fra LGBT Danmark.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
L 123:

Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra LGBT Danmark – bilag nr. 12.
Henvendelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmål 5 og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

B 122:
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra LGBT Danmark – bilag nr. 9.
Henvendelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmål 3 og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

B 123:
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra LGBT Danmark – bilag nr. 8.
Henvendelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmål 2 og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Note af Tina Thranesen
  1. [Retur] Regnbuefamiliers forhold 2008
    Den anførte url virker ikke mere efter omlægning af LGBT Danmarks hjemmeside. Skriftet findes imidlertid i PanbloggenLGBT Danmarks hjemmeside til dokumentation og kommentarer.
    Omtale af Regnbuefamiliers forhold 2008 i Panbloggen.
    Regnbuefamiliers forhold 2008 i pdf-format i Panbloggen.

L 123. B 122. B 123. Høringsskrivelse udsendt af af Retsudvalget den 27. april 2010.

Vist 25 gange. Emne: Folketingets Retsudvalgs skriftlige høring over L 123, B 122 og B 123

Folketingets Retsudvalg skal anmode om jeres bemærkninger (høringsliste er vedhæftet) til de tre vedhæftede private forslag, som er:

L 123 Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn). At Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV), Morten østergaard (RV).

B 122 Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en kønsneutral ægteskabslovgivning. så homoseksuelle par og heteroseksuelle par bliver ligestillede.
Af Kamal Qureshi (SF), Karina Lorenlzen Dehnhardt (SF), Ole Sohn (SF), Mogens Jensen (S), Karen J. Klint (S), Flemming Møller Mortensen (SF), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

B 123 Forslag til folketingsbeslutning om at give trossamfund mulighed for at vie homoseksuelle
par.
Af Kamal Qureshi (SF), Karina Lorenlzen Dehnhardt (SF), Ole Sohn (SF), Mogens Jensen (S), Karen J. Klint (S), Flemming Møller Mortensen (SF), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

Frist for afgivelse af høringsvar er tirsdag den 18. maj 2010. Svar bedes sendt på mail til hanne.schmidt@ft.dk

Høringsskrivelsen er bl.a. sendt til Trans-Danmark og LGBT Danmark (Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner).

Høringsskrivelsen i (søgbar) pdf-format hos Vidensbanken.
Folketingets journal vedrørende den skriftlige høring – høringsskrivelsen, bilag 5.
Høringsskrivelsen i (ikke-søgbar) pdf-format hos Folketinget.

L 123, B 122 og B 123. Notat om 1. behandling i Folketinget den 26. marts 2010. Alle tre forslag vedrører ægteskabsloven.

Vist 67 gange. Folketinget havde fredag eftermiddag den 26. marts 2010 – den sidste dag inden Folketinget gik på påskeferie – tre forslag til behandling, L 123, B 122 og B 123, som alle handlede om ægteskabslovgivningen og homoseksuelle.
Fire timer og 10 minutters non stop debat, som mere eller mindre var forudsigelig.
Da de tre forslag i det store og hele handlede om de samme spørgsmål, var der mest debat under det første punkt – L 123 – noget mindre ved B 123 og kun ganske lidt ved B 122.

Kort notat om behandlingen af de tre forslag
Ingen omtalte transkønnedes ægteskabelige forhold.
Debatterne var gennemgående præget af en masse omsvøb og talen udenom og til tider om alt andet ende dét, som det drejede sig om.

Lovforslag L 123 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning – ligestilling af homoseksuelle med heteroseksuelle par fremsat af Det Radikale Venstre.
Debatten startede kl. 1318 og sluttede kl. 1600.

Justitsminister, Lars Barfoed indledte med at oplyse, at forslaget i det store og hele var en genfremsættelse af lovforslag L 67 fra 2008 og mindede meget om beslutningsforslag B 56 fra 2009, samt at spørgsmålet siden lov om registreret partnerskab i 1989 blev vedtaget var drøftet flere gange.
Justitsministeren oplyste derefter, at regeringen ikke kunne kunne stemme for lovforslaget.
Lovforslaget henvist til behandling i Retsudvalget.

Beslutningsforslag B 123 om at give trossamfund mulighed for at vie homoseksuelle par.
Debatten startede kl. 1601 og sluttede kl. 1657.

Justitsminister, Lars Barfoed indledte med at sige, at han ville gøre det kort, idet han havde været inde på det meste under det forrige punkt.
Justitsministeren oplyste derefter, at regeringen ikke kunne kunne stemme for lovforslaget.

En væsentligt grund var, at regeringen ønskede at begrebet “ægteskab” fortsat skulle være forbeholdt for et par bestående af to af forskellige køn – altså en mand og en kvinde.
Lovforslaget henvist til behandling i Retsudvalget.

Beslutningsforslag B 122 om indførelse af kønsneutralt ægteskab, så homoseksuelle og heteroseksuelle par bliver ligestillede.
Debatten startede kl. 1657 og sluttede kl. 1728.

Justitsministeren indledte med at udtale, at der ikke var tale om en genudsendelse selv om meget af det, der ville blive sagt allerede var sagt flere gange tidligere.
Justitsministeren oplyste derefter, at regeringen ikke kunne kunne stemme for lovforslaget.
Lovforslaget henvist til behandling i Retsudvalget.

Partiernes holdning var den ens for alle tre forslag og fremgår af denne tabel

Parti Ordførernavn Ja/nej
Venstre Kim Andersen Nej
Socialdemokraterne Mogens Jensen Ja
Dansk Folkeparti Jesper Langballe Nej
Det Konservative Folkeparti Rasmus Jarlov Nej
SF Kamal Qureshi Ja
Det Radikale Venstre Lone Dybkjær Ja
Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen Ja

* * *
L 123: Folketingets journal med referat 1. behandlingen.
B 122: Folketingets journal med referat 1. behandlingen.
B 123: Folketingets journal med referat 1. behandlingen.

L 123. B 122. B 123. Underskriftsindsamling til fordel for ægteskabelig ligestilling for homoseksuelle startet den 4. marts 2010.

Vist 161 gange. I dag kan homoseksuelle par ikke indgå ægteskab på lige fod med heteroseksuelle par.
Hvis du vil tilkendegive din støtte til en ægteskabslovgivning, der ligestiller homoseksuelle par med heteroseksuelle par, så kan du deltage i den underskriftsindsamling, som Lone J. Dransfeldt Christensen har iværksat.
Underskrifterne vil blive afleveret til justitsministeren.
Der er for tiden følgende lov- og beslutningsforslag til behandling i Folketinget:

Deltag i underskriftsindsamlingen.
Underskriftindsamlingen er lukker efter overlevering af 9.615 underskrifter til justitsminister, Lars Barfoed den 25. marts 2010.

B 123. Tidsplan.

Vist 40 gange. Tidsplan for B 123
Om at give trossamfund mulighed for at vie homoseksuelle par.

Handling Dato Bemærkning
Fremsat 2. februar 2010  
1. behandling 26. marts 2010 Henvist til Retsudvalget
Frist for høring og spørgsmål 18. maj 2010  
Frist for svar 21. maj 2010  
Frist for ændringsforslag og betænkningsbidrag 25. maj 2010  
Gennemgang af svar og politisk drøftelse 25. maj 2010  
Betænkning 27. maj 2010 Bilag 16
2. behandling 3. juni 2010 Forkastet. Afstemningsresultat.

Tidsplanen hos Folketinget.

B 123. 2. februar 2010. – Beslutningsforslag om at give trossamfund mulighed for at vie homoseksuelle par. Forkastet.

Vist 81 gange. Forslag til folketingsbeslutning B 123 – Samling: 2009-10 – om at give trossamfund mulighed for at vie homoseksuelle par fremsat den 2. februar 2010 af Kamal Qureshi (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Ole Sohn (SF), Mogens Jensen (S), Karen J. Klint (S), Flemming Møller Mortensen (S), Per Clausen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

Resumé
Formålet med beslutningsforslaget var at give trossamfund mulighed for at vie homoseksuelle par. Forslaget åbnede for, at trossamfund kunne medvirke ved indgåelse af ægteskab mellem to mennesker af samme køn. Det blev understreget, at beslutningsforslaget ikke medførte en forpligtelse for trossamfundene til at forestå kirkelige vielser af personer af samme køn. Forslagsstillerne ønskede ikke at blande sig i trossamfundenes indre anliggender.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandlingen af Folketinget den 26. marts 2010
henvist til Retsudvalget.
Der blev indgivet høringsskrivelser af bl.a LGBT
Danmark
. Retsudvalget
afgav betænkning den 27. maj 2010.
Beslutningsforslaget blev ved 2. behandlingen den 3. juni 2010 forkastet af Folketinget, idet 51 (S, SF, RV, EL, LA og Pia Christmas-Møller (UFG) og Christian H. Hansen (UFG)) stemte for, 56 (V, DF og KF) imod.
Samtidig fremsattes beslutningsforslag B 122 om indførelse af kønsneutralt ægteskab, så homo- og heteroseksuelle par ligestilles. Det blev ligeledes forkastet.

Den 5. februar 2010 fremsattes endvidere lovforslag L 123 om ændring af ægteskabsloven – ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle par. Forkastet.

Beslutnignsforslaget
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter, så trossmfund kan vælge at vie homoseksuelle par på lige fod med heteroseksuelle par.

Bemærkninger til forslaget
Forslaget åbner for, at trossamfund kan medvirke ved indgåelse af ægteskab mellem to mennesker af samme køn. Det understreges, at beslutningsforslaget ikke medfører en forpligtelse for trossamfundene til at forestå kirkelige vielser af personer af samme køn. Forslagsstillerne ønsker ikke at blande sig i trossamfundenes indre anliggender. Der er således ikke tale om, at noget trossamfund skal pålægges at udføre vielser af homoseksuelle som en pligt over for deres medlemmer. Denne afgørelse er det helt op til trossamfundene selv at træffe.

Som det er nu, stiller lovgivningen sig hindrende i vejen, hvis et trossamfund med vielsesbemyndigelse skulle ønske at foretage vielser af to personer af samme køn. Således sker der aktuelt en markant indblanding i trossamfundenes forhold. Disse lovmæssige hindringer fjernes med dette beslutningsforslag, mens der ikke pålægges trossamfundene nye forpligtelser.

Siden 1995 har der været en drøftelse inden for folkekirken af holdningen til
både velsignelse af et registreret partnerskab og egentlig kirkelig vielse. Synspunkterne spænder vidt.

Biskopperne har på grundlag af udvalgsarbejde gentagne gange drøftet emnet. Der
er enighed om at imødegå et ønske om en kirkelig markering af indgåelse af registreret partnerskab, selv om der ikke kan findes enighed om at institutionalisere et nyt
ritual. Man er tillige enige om at tage afstand fra den i nogle sammenhænge fremførte
kristelige fordømmelse af mennesker, der har valgt at leve sammen i et registreret partnerskab.

Beslutningsforslaget griber ikke ind i disse debatter. Men samtidig tager forslagsstillerne afstand fra det synspunkt, at man skal afvente en henvendelse fra folkekirken eller andre trossamfund, førend man fjerner den eksisterende hindring i lovgivningen. Det er ikke trossamfundene, der skal indføre ligebehandlingsmuligheden i lovgivningen – det skal lovgiver. I nærværende tilfælde, hvor også religionsfriheden er et vigtigt hensyn, er det til gengæld ikke lovgiver, der skal vælge, om ligebehandlingsmuligheden skal bruges – det må trossamfundene afgøre.

Lovgivningen skal således ikke være en hindring, men alene det saglige og retlige grundlag, hvorpå andres beslutninger kan udøves.

Der skal med beslutningsforslaget understreges, at det ikke er en forpligtelse for den enkelte præst at medvirke til kirkelige vielser af par af samme køn, der ønsker at indgå et ægteskab.

Kamal Qureshi (SF)

Folketingets journal vedrørende forslaget.
Forslaget i Folketingstidende i pdf-format.