Vente- og behandlingstid for transseksuelle i forbindelse med kønsskifte. Notat om kønskorrigerende behandling fra Sundhedsstyrelsens af 2. juli 2012.

Vist 32 gange. Notat fra Sundhedsstyrelsens af 2. juli 2012 (rettet med kuglepen til 11. marts) til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om kønskorrigerende behandling og vente- og behandlingstid for transseksuelle i forbindelse med kønsskifte med oplysninger fra lande, som Danmark almindeligvis sammenligner sig med – Norge, Sverige, Finland og Storbritannien – om praksis for vente-og behandlingstid for transseksuelle
i forbindelse med kønsskifte. Oplysningerne er indhentet i forbindelse med spørgsmål 3B 168. Samling: 2009-10 – om forkortelse af vente- og behandlingstiden på Sexologisk Klinik.

Notatet gengives herunder

Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K.

2. juli 2012
(Rettet med kuglepen til 11. marts)
J.nr. 7-609-70/1/JKV

l forbindelse med svar på SUU spm. nr. 3 vedr. B 168 har Indenrigs- og Sundhedsministeren anmodet Sundhedsstyrelsen om at indhente oplysninger fra lande, som Danmark almindeligvis sammenligner sig med om praksis for vente- og behandlingstid for transseksuelle i forbindelse med kønsskifte.

I den forbindelse har Sundhedsstyrelsen rettet henvendelse til Norge, Sverige, Finland, Storbritannien og Holland.

Storbritannien og Holland har desværre ikke svaret inden tidsfristen. De brittiske procedurer er dog beskrevet i offentligt tilgængelige dokumenter.

I Norge er der som udgangspunkt en udredningsperiode på et år efterfulgt af et års behandling med hormoner før den transseksuelle kan påbegynde det kirurgiske kønsskifte – altså som udgangspunkt en samlet udredningsperiode før transseksuelle kan påbegynde det kirurgisk kønsskifte på minimum to år. Der er imidlertid intet krav om, at det norske Helsedirektorat eller anden tilsvarende myndighed skal ansøges om tilladelse til kastration eller kønsskifte idet både udredning, beslutning om at iværksætte behandling og behandling (herunder kirurgisk) foregår på Rikshospitalet og er således en lægefaglig beslutning. I Sverige er der også formelt set en udredningsperiode på et år plus et års “real life experience“, hvorefter den transseksuelle kan ansøge Socialstyrelsens Rättsliga Tåd om tilladelse til kønsskifte. Altså også som minimum to år. Finland har inddelt processen i tre faser. Den første fase vedrører ventetiden op til udredning; den anden fase vedrører selve udredningen og den tredje fase vedrører en “real life experience“. Alt i alt tager de tre faser fra ca. to til ca. tre og et halvt år. Som regel omkring tre år. Ligesom i Norge er beslutningen om at tilbyde transseksuelle kan påbegynde det kirurgisk kønsskifte i Finland en lægefaglig beslutning, der altså ikke kræver en myndigheds godkendelse. Hvis en britisk transseksuel vælger at følge det offentlige tilbud via henvisning til de såkaldte Gender Identity Clinics, skal personen gennemføre en ca. et til to-årig “real life experience” før personen kan gennemføre en kønsskifteoperation. Det er et multidisciplinært hold tilknyttet den relevante Gender Identity Clinics, der vurderer, om en person er egnet til at gennemgå en kønsskifteoperation. Heller ikke Storbritannien stiller således krav om myndighedsgodkendelse til transseksuelle kan påbegynde det kirurgisk kønsskifte.

I Danmark beskriver Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte som bekendt, at der, før ansøgning om tilladelse til kastration, typisk vil foreligge en observationsperiode, der sædvanligvis strækker sig over mindst to år.

Det er på den baggrund Sundhedsstyrelsen opfattelse, at de danske vente- og behandlingstider ikke adskiller sig væsentligt fra vente- og behandlingstiderne i lande Danmark almindeligvis sammenligner sig med. Da udredningstiderne således ikke adskiller sig fra normerne i vore nabolande, har Sundhedsstyrelsen således ikke i denne anledning fundet grundlag for at udarbejde retningslinjer for udredningsforløbene på Sexologisk Klinik.

Sverige og Danmark skiller sig imidlertid ud fra Norge, Finland og Storbritannien ved at kræve af personer, der ønsker kønsskifte, at de ansøger henholdsvis Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen om tilladelse.

Såfremt det ville være et politisk ønske at lægge sig op ad procedurerne i Norge, Finland og Storbritannien, således at Sundhedsstyrelsen ikke skulle ansøges om tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, ville dette betyde, at beslutningen om at tilbyde kastration med henblik på kønsskifte ville blive en ren lægefaglig vurdering. Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet ville således ikke skulle inddrages.

Under den nuværende procedure indhenter Sundhedsstyrelsen en er erklæring vedr. ansøgeren fra Sexologisk Klinik, når styrelsen modtager en ansøgning om kastration med henblik på kønsskifte. Denne erklæring forelægges Retslægerådet med henblik på en vurdering an ansøgeren. Når Retslægerådets udtalelse foreligger, bliver ansøgeren partshørt og styrelsen tager herefter endelig stilling.

Med venlig hilsen

Jens Kristian Villadsen
Fuldmægtig

* * *
Notatet fra Sundhedsstyrelsen i pdf-format.

Skrivelse af 4. august 2010 fra LGBT Danmark til Dansk Psykiatrisk Selskab om kastrationsvejledning og beslutningsforslag B 168.

Vist 163 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

Den 4. august 2010 sendte LGBT Danmark den herunder gengivne skrivelse til Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) om B 168 med henvisning til deres høringsssvar af 1. september 2006 til Sundhedsstyrelsens forslaget til vejledning om kastration af 30. juni 2006.

Skrivelsen i sin helhed

Til Dansk Psykiatrisk Selskab
4/8-2010

Vedrørende Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte og B 168

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner er blevet opmærksom på, at I tilbage i 2006 udsendte et høringsssvar (1) vedrørende Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte, hvori I bemærkede at det er ønskeligt at lempe kravene for anerkendelse af juridisk kønsskifte. Ligeledes bemærkede I, at kriterierne diskriminerede transkvinder (MTK).

LGBT Danmark vil gerne benytte denne lejlighed til at gøre jer opmærksom på, at Beslutningsforslag B 168 om forbedring af transkønnedes rettigheder (2) – herunder bl.a. en lempelse af adgangen til juridisk kønsskifte – i øjeblikket behandles af sundhedsudvalget.

Kønskriterierne
Landsforeningen har ligesom Dansk Psykiatrisk Selskab bemærket, at der diskrimineres imellem kønnene dels derved, at anerkendelse som kvinde i følge vejledningen forudsætter penectomi, hvorimod anerkendelse som mand ikke tilsvarende forudsætter vaginectomi. Et andet forhold er, at der i følge en
operationsstatistik fra Sundhedsstyrelsen blev foretaget 5520 – 5676 hysterectomier og 5451 – 6131 operationer på ovariet årligt i perioden 1996 – 1999 (3). Kravene for anerkendelse som mand kan således opfyldes uden frygt for operationskomplikationer forårsaget af manglende ekspertise med indgrebene. Til sammenligning har Thorkil Sørensen og Preben Hertoft oplyst, at der blev givet tilladelse til 40 kastrationer med henblik på kønsskifte
fra mand til kvinde i perioden 1951 – 1977, hvilket svarer til 1,5 tilladelser om året (4). Det fremgår ikke om alle benyttede tilladelsen. I et follow-up studium noterer Thorkil Sørensen i tabel 8 antallet af alvorlige operationskomplikationer (5a). Hvis vi ser bort fra lettere eller forbigående vandladningsforstyrrelser og postoperative smerter kan det udledes, at de 23 transseksuelle kvinder i gennemsnit har haft 2,7 alvorlige operationskomplikationer.
Det fremgår af artiklen, at 19 ud af 23 kvinder måtte opereres flere gange og at 7 af kvinderne måtte opereres i neovagina fire eller flere gange! LGBT Danmark har ikke kendskab til hvor mange transseksuelle, der faktisk er blevet opereret i nyere tid i Danmark, men et kvalificeret skøn er at der gennemsnitligt opereres 1 kvinde (MTK) og 2 mænd (KTM) årligt herhjemme. Konsekvensen heraf er, at den kirurgiske erfaring på området er så lille, at transkvinder ikke kan opfylde de krav, der stilles til anerkendelse som kvinde uden at frygte alvorlige operationskomplikationer i processen.

I Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte fremgår, at hormonstatus bør foreligge, men ordet bør er jo som bekendt ikke absolut. Herved bliver kriterierne endnu mere paradoksale, fordi det betyder at en kvinde, der på grund af radikal cancerbehandling har fået fjernet ovarier og livmoder i følge vejledningen kan anerkendes som mand, hvis hun ønskede det! Omvendt findes der forskellige biologiske interkønnede tilstande, som fx cAIS (complete androgen insensitivity syndrome), hvor en person fødes med XY kromosomer og testes som en mand, men med en krop, der på grund af en mutation i SRY-genet ikke er i stand til at reagere på testosteronproduktionen. Ved ét af naturens luner bliver disse personer født med kvindelige udvendige genitalier og får på grund af testosteroninsensitiviteten ofte et højt, slankt udseende med en hudkvalitet over gennemsnittet, der gør dem særligt egnede som supermodeller og elitesportsudøvere. Tidligere fjernede man testes, når man fandt dem i bughulen, fordi man frygtede senere testikelcancer, men det er man gået bort fra i dag. Det betyder, at der findes kvinder, som aldrig har vidst, at de var interkønnede og har en krop, der af samfundet betragtes som et kvindeligt skønhedsideal samtidig med, at de ikke ville kunne anerkendes som kvinder, hvis deskulle vurderes efter samme kriterier som de transkønnede.
Vejledningen indebærer dermed, at nogle kvinder, der altid har set sig selv som kvinder og er blevet opfattet som sådan af andre kan anerkendes som mænd, mens andre kvinder, der altid har set sig selv som kvinder og er blevet opfattet som sådan af andre ikke kan anerkendes som sådan. Eksemplet med kvinder, der har gennemgået radikal cancerbehandling illustrerer meget fint, at det egentlige kriterium for kønnet bør være den enkeltes subjektive oplevelse af tilhørsforhold til et bestemt køn snarere end et biologisk kriterium. Dette vil i øvrigt være i overensstemmelse med et halvt århundredes erkendelser indenfor psykiatrien (6).

Kastrationskravet
I skriver i jeres tidligere høringssvar, at det bør være et krav at gonaderne er fjernet.
Det er landsforeningens opfattelse, at dette er en fejltagelse. Dels fremgår det af ovenstående eksempel med cAIS kvinderne, at der findes personer hvor gonaderne ikke modsvarer det fænotypiske køn og det er derfor vanskeligt at opstille kastration som et kriterium for kønsskifte. (Egentlig er kønskorrigerende behandling et bedre ord i overensstemmelse med de nyeste strømninger på området ud fra den betragtning, at man ændrer kroppen, men ikke kønnet idet kønsidentiteten som udgangspunkt anses for at være stabil). Flere forhold taler imod kastration som krav for juridisk kønsskifte:

1. Sundhedsministeren fremhævede i sin tale vedr. B 168, at operation skal foretages på medicinsk indikation, men i en ekspertudtalelse til den svenske socialstyrelse fremgår at tilstedeværelsen af testikler ikke udgør nogen helbredsmæssig risiko for transkønnede i hormonel behandling (7a, s. 75). Idet transseksualisme grundlæggende er en oplevelse af uoverensstemmelse imellem den transkønnedes kønsidentitet og det tildelte køn betyder det, at der ikke er nogen medicinsk indikation for at fjerne testiklerne hos transkønnede, der ikke selv føler behov for det.

2. Den europæiske køn menneskerettighedskommisær bemærkede i sin rapport om transkønnede og menneskerettigheder at transkønnede er den eneste befolkningsgruppe, der underkastes et statsligt krav om kastration. Efter hans opfattelse er det en krænkelse af de transkønnedes menneskerettigheder og en praksis, der bør bringes til ophør:

“To require sterilisation or other surgery as a prerequisite to enjoy legal recognition of one”s preferred gender ignores the fact that while such operations are often desired by transgender persons, this is not always the case. Moreover, surgery of this type is not always medically possible, available, or affordable without health insurance funding.
The treatment may not be in accordance with the wishes and needs of the patient, nor prescribed by his/her medical specialist. Yet the legal recognition of the person”s preferred gender identity is rendered impossible without these treatments, putting the transgender person in a limbo without any apparent exit. It is of great concern that transgender people appear to be the only group in Europe subject to legally prescribed, state-enforced sterilisation.

It needs to be noted that many transgender people, and probably most transsexual persons among them, choose to undergo this treatment, often including the elimination of procreative organs. The treatment is often desired as a basic necessity by this group. However, medical treatment must always be administered in the best interests of the individual and adjusted to her/his specific needs and situation. It is disproportionate for the state to prescribe treatment in a “one size fits all” manner.
The basic human rights concern here is to what extent such a strong interference by the state in the private lives of individuals can be justified and whether sterilisation or other medical interventions are required to classify someone as being of the one sex or the other.” (8).

3. Ifølge Adoption & Samfund er der ikke noget i lovgivningen, der forhindrer transseksuelle i at adoptere og med den nye adoptionslovgivning er heteroseksuelle og homoseksuelle sidestillet i adoptionssammenhæng, hvorfor transseksuelle formelt kan adoptere uanset om de lever med partner af samme eller modsat køn. I Lov om kunstig befrugtning er der intet, der forhindrer transseksuelle
i at deponere kønsceller til senere brug, tværtimod anbefaler Standards of Care for Gender Identity Disorders faktisk, at behandlerne drøfter muligheden for deponering af arvemateriale med de transkønnede (9a). Endelig er det velkendt, at stigmatisering af persongrupper har en negativ indflydelse på deres mentale trivsel, deraf følger, at social anerkendelse af en transkønnets identitet om noget må forventes at forbedre personens mentale trivsel og forældreevne. Der er derfor ikke noget argument for, at kræve kastration af transkønnede
samtidig med, at de uden problemer kan deponere arvemateriale eller godkendes som adoptanter. Slet ikke i betragtning af, at der i dag må forventes at eksistere et antal transkønnede forældre, som kunne opnå en forbedret mental trivsel ved at blive juridisk anerkendt i deres køn – de bliver jo heller ikke mindre forældre af at blive kastreret nu.

4. I udlandet findes flere eksempler på, at man ikke kræver hverken medicinsk vurdering eller behandling forud for eksempelvis ændring af kønsbetegnelsen til et X i passet. Se eksempelvis LGBT Danmarks henvendelse til justitsministeren (10).

5. Som illustreret tidligere er der rigtigt mange komplikationer i forbindelse med danske kirurgiske kønskorrektioner, derfor bør alle transkønnede, der ønsker det henvises til operation i udlandet, hvor der er større ekspertise på området typisk i Thailand. Orchiectomi er kontraindiceret af den grund, fordi proceduren på sigt kan medføre at scrotum skrumper, hvilket giver mindre tilgængeligt væv til den endelige operation ligesom ar fra proceduren kan føre til mindre vaginal dybde. Nogle kirurger afviser ligefrem at operere transkønnede, der har fået foretaget orchiectomi andre steder. Andre noterer, at tidligere orchiectomi medfører, at operationen tager en time længere og bliver væsentligt dyrere (11)(12).

6. Overlæge Ellids Kristensen har udtalt: “Sexologisk Klinik møder biologiske mænd og kvinder som primært ønsker kønsskifte med efterfølgende skift af cpr.nr. og navn. Det kan vel ikke udelukkes, at der findes personer, der ville undlade operativt indgreb, hvis de kunne opnå cpr.nr. ændring og navneændring i overensstemmelse med det køn de føler de tilhører.” (13) Man må umiddelbart forvente, at de personer, der ansøger om kirurgisk kønskorrektion ud fra et personligt oplevet behov for den får større udbytte af korrektionen end personer, som primært ønsker operationen for at opfylde juridiske krav til anerkendelse af deres person jf. i øvrigt punkt 2.

Operation af transseksuelle
I jeres høringssvar skrev I, at man i moderne behandling af transseksuelle stiler imod mindst mulig mutilation. Landsforeningen LGBT Danmark er enige med Selskabet i, at et krav om kirurgisk kønskorrektion ikke bør indgå i betingelserne for ændring af det juridiske kønstilhørsforhold af den grund, at der findes personer, som ikke føler behov for kirurgiske indgreb og disse ikke indirekte bør tvinges til dem og af den grund, at de personer, der selv ønsker kirurgisk kønskorrektion må formodes at have større gavn af den end de personer, der ikke ønsker den. Omvendt mener vi, at det er en grov misforståelse at kalde den kirurgiske kønskorrektion for mutilation og dette finder ikke støtte i forskningslitteraturen eller moderne internationale behandlingsstandarder. På Sexologisk Klinik er der aldrig foretaget forskning i transseksualisme (14) og klinikken har angiveligt aldrig fulgt de internationale behandlingsstandarder (15). Derfor savnes der i høj grad viden om moderne behandling af transseksualisme i Danmark.

I 1976 udgav Georg Stürup et follow-up studium med ti opererede transkvinder, hvori han bemærker, at ni af de ti udtrykte tilfredshed med operationen og den tiende beskrives som happily married. Ingen af de opererede udtrykte fortrydelse (16). I den tidligere refererede artikel af Thorkil Sørensen noterer han, at 83% af de opererede på trods af de mange operationskomplikationer oplevede, at de havde det bedre psykisk efter operationen ligesom han anfører, at otte ud af 23 transseksuelle havde været indlagt på en psykiatrisk afdeling i den periode, hvor de blev vurderet forud for operationen, hvorimod kun én person havde været det siden hen (5b). I artiklen skriver han, at der findes en kernegruppe med en særlig personlighed, der tåler operation og kan forventes at være tilfredse med den. I lyset af nyere forskning tyder det imidlertid på at det langt mest afgørende for tilfredsheden med kirurgisk kønskorrektion er selve operationsresultatet (17a).
Ser man på Thorkil Sørensens artikel i det lys fremgår det, at der i blandt de 23 opererede var 7 personer, der var blevet opereret fire eller flere gange i vagina og 7 personer, der var stærkt utilfredse. Ligeledes ses det, at kernegruppen har oplevet færre operationer end dem, der ikke er i kernegruppen. Sørensen tolker det i retning af, at disse personer af natur er mere tilfredse – og det kan der måske være noget om – men det kan umuligt være hele forklaringen, fordi bl.a. rectovaginale fistler og andre fistler dvs. åbninger imellem endetarmen og vagina eller andre åbninger fx mellem blæren og vagina er væsentligt mere udbredt blandt de personer, der ikke klassificeres i kernegruppen. Således har 44% udenfor kernegruppen imod kun 7% indenfor kernegruppen oplevet rectovaginale fistler og 66% har oplevet andre fistler eller alvorlige infektioner udenfor kernegruppen imod kun 21% indenfor. Det er vanskeligt at forestille sig, at selv den mest passivt, submissive person ikke ville bemærke, hvis der kom sivende urin eller afføring fra vagina. Derfor er der god grund til at tro, at tilfredsheden hos kernegruppen i høj grad hænger sammen med, at de har været mere heldige med deres operationsresultater. Måske er det endda ligefrem sådan, at de ikke brokkede sig netop fordi de havde færre komplikationer og at det, at de ikke brokkede sig af forfatteren blev tolket som om, at de tilhørte gruppen af passivt submissive personer.

Lawrence har foretaget en undersøgelse iblandt 232 transkvinder, der blev opereret med samme teknik og af samme kirurg (17b). Ingen af de opererede udtrykte direkte fortrydelse af operationen, men 15 personer havde lejlighedsvist oplevet perioder med fortrydelse. I blandt disse beskrev 8 personer, at de hang sammen med alvorlige operationskomplikationer og 5 personer beskrev, at de hang sammen med fordomme eller udstødelse blandt venner og familie. Hun foretog faktoranalyse på 70 forskellige sammenhænge, der er blevet sat i forbindelse med vurdering af transseksuelles operationsegnethed og fandt en meget stærk sammenhæng imellem den fysiske funktion af den konstruerede vagina og de tre tilfredshedsmål hun undersøgte
(p< 0.0001), imellem antallet af alvorlige operationskomplikationer og tilfredsheden med resultatet (p< 0.0001) og imellem antallet af alvorlige operationskomplikationer og tilstedeværelse af perioder med lejlighedsvis fortrydelse (p< 0.01).
I artiklen har hun bl.a. bedt de transkønnede vurdere deres livskvalitet på en skala fra -10 til 10, hvor -10 betyder størst mulig forværring efter operationen og 10 betyder størst mulig forbedring efter operationen. I lighed med de danske transseksuelle vurderer informanterne, at operationen har medført en forbedring i livskvaliteten, men der er stor forskel på vurderingerne afhængig af operationsresultatet. Således vurderer repræsentanter for de første 49 personer, der blev opereret med den nye teknik i gennemsnit deres livskvalitetsforbedring til 5,6 hvorimod de personer, der blev opereret efter de første 255 i gennemsnit vurderer den til 8,1. Tilsvarende vurderer de 68%, der ingen komplikationer har haft deres livskvalitetsforbedring til 8,0 og de 24%, der har haft en enkelt komplikation vurderer den til 7,6. De 2% der har haft tre komplikationer vurderer den til 5,8. Med hensyn til tilfredsheden med indgrebet vurderede de 68%, der ikke havde haft komplikationer den til 9,2 ud af 10, hvorimod de 2%, der havde tre komplikationer vurderede den til kun 3,8. I øvrigt havde de informanter, der var opereret af denne kirurg i gennemsnit 0,4 komplikationer altså i runde tal syv gange færre end dem, der blev opereret i Danmark i følge den tidligere artikel. Kigger man igen på operationsåret var tilfredsheden med indgrebet 6,6 i blandt de første 49 opererede, mens den gennemsnitligt var 8,7 efter de første 255 operationer.
Heraf ses, at de transseksuelle – i lighed med de danske fund – oplever en markant forbedret livskvalitet efter operationen. Imidlertid er der en statistisk meget stærk sammenhæng imellem forbedringen af livskvaliteten og operationsresultatet og derfor bør operationerne kun foretages af kirurger med omfattende erfaring i at foretage dem, hvilket i praksis betyder, at behandlingen af danske transseksuelle bør visiteres til Thailand.

Sammenhængen imellem operationsresultatet og tilfredsheden underbygges af et litteraturreview, hvori tilfredsheden i blandt de opererede transkønnede blandt andet er undersøgt. De to inkluderede studier fra 80’erne noterer at 22 – 49,1% (45,3%) af de opererede er tilfredse eller meget tilfredse og 11 – 25,5% (23,5%) er neutrale. I de tre studier fra 90’erne er 45 – 76% (58,6%) tilfredse og 19 – 45% (33,9%) er neutrale. I de fire inkluderede studier fra 2000-årene er 80 – 88,3% (86,2%) tilfredse med den kirurgiske kønskorrektion og 0 – 10,3% (9,7%) er neutrale. I perioden fra 1990 – 2007 har 0 – 8% udtrykt utilfredshed med operationen, mens 31,1% gennemsnitligt var utilfredse i firserne (18, s. 554). Tal angivet i parentes er vægtede gennemsnit beregnet på baggrund af antallet af informanter i de opførte studier. Der bemærkes en tydelig øgning i tilfredsheden blandt de opererede transseksuelle i løbet af de tre årtier. Derudover bemærkes det, at det studium, der rapporterede om størst utilfredshed samtidig var det ældste studium og det med færrest informanter, hvorimod det studium med størst tilfredshed samtidig var det studium, hvor der indgik flest informanter. Begge dele underbygger tesen om, at en større erfaring med operation af transseksuelle medfører bedre kirurgiske resultater og dermed større tilfredshed hos de transseksuelle.

I en nylig rapport fra den svenske socialstyrelse fremgår:
“Ett antal uppföljningsstudier har påvisat förbättring av könsdysfori, psykologisk funktion, psykiatrisk och sexuell hälsa, livskvalitet och arbetsförmåga och grad av ånger efter hormonell och kirurgisk könskorrigering med mycket få ångerfall (Murad et al 2009, Hembree et al 2009, Johansson, Sundbom, Höjerback och Bodlund 2009, Smith et al 2005, De Cuypere et al 2005, Cohen-Kettenis & Gooren 1999, Eldh et al 1997). I en nyligen genomförd studie på 42 av totalt 60 personer som accepterats för könkorrigering i Lund och Umeå sågs en global förbättring hos flertalet och ingen som ångrade sig efter minst 5 år uppföljning (Johansson, Sundbom, Höjerback och Bodlund 2009).” (7b, s. 16)

Idet vi minder om, at Thorkil Sørensen allerede i 1981 skrev, at otte ud af 23 af de opererede havde været indlagt på psykiatrisk afdeling forud for operationen, mens kun én person havde været det efterfølgende (5c) vil vi referere til endnu et litteraturreview, hvori det fremgår, at 20% af de transseksuelle har forsøgt selvmord forud for operationen, hvorimod dette er drastisk reduceret efter operationen, således at kun omkring 1% begår selvmord senere. Ligeledes bemærkes det, at kun omkring 1% fortryder operationen:

“Regrets
Immediately after the surgical intervention, certain subjects experience a period of dissatisfaction that can lead to regret. This feeling is generally temporary and most often disappears during the year following the surgical transformation, without necessitating any new interventions [88]. Most often, it results from the confrontation of various difficulties (e.g., post-operative pains, surgical complications, unsatisfactory surgical results, departure of the partner, job loss, family conflicts, etc.). More serious and long-lasting regrets are rare. In a review of the literature, Pfafflin and Junge [89] report less than a percentage of regrets in FM subjects, and from 1% to 1.5% in MF (similar results have been reported by Kuiper: 0.5% in FM, 1.2% in MF subjects [50]) subjects (table II). An examination of the difficulties met by these different subjects reveals three major sources of regret: (1) diagnostic error (certain subjects show clear signs of psychosis); (2) absence of a real life test (the subjects were not part of a prolonged assessment of the adaptation of their new gender); (3) surgical interventional protocols which are not adequately adapted and the presence of deceiving surgical results (certain subjects had to wait for long periods of time before being able to proceed to the surgical interventional stage; several subjects suffered from surgical results that were aesthetically unsatisfactory and/or not very functional).

Suicide
In the literature, depressed mood, suicidal thoughts, suicidal threats, suicidal attempts, and suicides are often grouped under the general term “suicide” [89] which constitutes a clear source of confusion.

Suicidal attempts
Before surgical transformation, at least 20% of subjects have suicidal tendencies (i.e., suicidal thoughts leading to a suicide attempt) [23,51,104,105,112]. Suicidal attempts can also be observed after the surgical transformation. Most often, they are the consequences of emotional problems [44] or surgical complications (inherent in sexual transformation) [25,56,107] where in this latter case, they do not reappear as long as the surgical problems have been rectified [60,107].

Suicide
Very few studies report suicide in sex change applicants. When it is mentioned, it is most often in cases where the transformation request was refused [64]. On the contrary, Kuiper observed that on average, 1.2% of suicides in MF and 0.5% in FM subjects [50] occur after surgical transformation. Other reviews report slightly higher percentages: 1.9% in MF, and 0.8% in FM subjects [65,84]. In their review, Pfafflin and Junge [89] report 16 suicides (from approximately 1000 to 1600 MF and from 400 to 550 FM subjects) after sex change. According to them, these suicides should not be systematically attributed to the sex change. Errors in medication, overdoses, medical complications (not imputable to the surgical transformation [115]), in addition to job loss or the appearance of emotional difficulties [37,44,110] could lead to this fatal issue.” (19, s. 355).

Holland er vel nok det land i Europa, der udfører mest forskning vedrørende transseksuelle, når talen falder på moderne behandling må man derfor skele til Free University Medical Centre, Amseterdam’s Gender Team, der behandler 95% af de transseksuelle i Holland. De har eksempelvis udgivet en hel volume med forskning i udvælgelseskriterier for transseksuelle operationskandidater og follow-up studier af opererede transseksuelle. I én af artiklerne heri fremgår det, at 58% af ansøgerne i Holland ender med operation. Til trods herfor har kun 2 ud af 188 opererede udtrykt, at de senere fortrød indgrebet, hvilket igen svarer til omkring 1% som tidligere nævnt (20).
Klinikken er desuden pionerer indenfor behandling af unge transseksuelle. I et af de tidligere follow-up studier i blandt gruppen af unge noterer forfatterne:
“Naturally, if a complete reversal of extreme and lifelong cross-gender identity were possible by treatment methods other than SRS, clinicians should refrain from SRS in adolescents, and indeed in older patients. However, the few published case studies of transsexuals (only some of them adolescents) who were “cured” after psychotherapy (Barlow et al., 1973, 1979; Davenport and Harrison, 1977; Dellaert and Kunke, 1969; Kronberg et al., 1981; for a review see Cohen-Kettenis and Kuiper, 1984) do not permit us to draw such conclusions, for several reasons. First, operationalizations of gender identity differ considerably from report to report. Consequently, treatment success has been evaluated on the basis of diverse and sometimes questionable criteria. Second, few reports mention a long-term followup. Clinicians working with transsexuals know that some applicants refrain from SRS, even without psychotherapy, but, many years later, return to continue the procedure.
So even the claimed cures might in fact have been postponements of SRS. Finally, the case studies usually describe patients who were highly motivated to “change” their gender identity, a characteristic rarely encountered in most of our applicants.

We believe that non-SRS treatment may be helpful in cases of gender confusion or certain – mild – forms of gender dysphoria. However, we doubt that the reported cases reflect a complete and stable (re)establishment of a gender identity corresponding with genital sex in persons with a lifelong and extreme cross-gender identity.
Moreover, despite many years of intensive psychotherapy, permanent gender identity change is, even in the “milder” cases, not always achieved (Dulcan and Lee, 1984; Lothstein, 1980). These considerations have led us and many others to favor SRS as a treatment option for transsexuals. On the basis of the above arguments we also try to explore carefully the treatment boundaries for younger age groups. ” (21, s. 2)

På baggrund af omfattende testpsykologisk vurdering, intelligenstest, oplysninger om social trivsel og interviews med de opererede unge noterer forfatterne, at ingen udtrykte nogen form for fortrydelse med behandlingen til trods for, at der blev stillet en håndfuld forskellige spørgsmål herom. Artiklen konkluderer “Starting the sex reassignment procedure before adulthood results in favourable postoperative functioning, provided that careful diagnosis takes place in a specialized gender team and that the criteria for starting the procedure early are stringent.”.

I en anden artikel i samme volume har forskerne sammenlignet langtidseffekten af at operere en gruppe unge transseksuelle to år tidligere end en anden gruppe og noterer:

“Results: Postoperatively the treated group was no longer gender-dysphoric and was psychologically and socially functioning quite well. Nobody expressed regrets concerning the decision to undergo sex reassignment. Without sex reassignment, the nontreated group showed some improvement, but they also showed a more dysfunctional psychological profile.” og videre

“Functioning of the Delayed-Treatment Group
The small number of DT [Delayed-Treatment] individuals (n= 6) and the difference in size compared with the T [Treatment] group (n= 20) made adequate statistical analyses not possible. Nevertheless, most mean DT group scores on the tests measuring psychological functioning were higher than the mean T group scores. At pretest the DT group scored higher than the T group on four of the five NVM scales (Negativism: mean = 29.8, SD = 6.0; Somatization: mean = 14.3, SD = 10.3; Shyness: mean = 23.3, SD = 3.2; Psychopathology: mean = 9.3, SD = 4.0), and on six (Anxiety, Agoraphobia, Depression, Inadequacy, Sensitivity, Hostility) of the eight SCL-90 subscales, creating a higher total mean score on Psychoneuroticism (mean = 212, SD = 75.5). At posttest the mean DT scores on the UGS (mean = 39.8, SD = 6.0), the primary BIS (mean = 19.6, SD = 0.6), the NVM Shyness (mean = 17.4, SD = 10.2) and NVM Psychopathology scale (mean = 9.0, SD = 8.0), and the same six SCL-90 subscales and its total score (mean = 182, SD = 88.6), were higher than the mean T group scores. In sum, the DT group was psychologically functioning more poorly than was the T group at pre- and posttest. At posttest the DT group also showed more gender dysphoria and more body dissatisfaction. However, it is worth remembering that four of the six persons were approached before they had completed the SRS because they were expected to belong to the NT [No-Treatment] group.” og

“As for the T[hreated] sample, our results were very similar to the results of the earlier retrospective study (Cohen-Kettenis and Van Goozen, 1997). The groups were comparable with respect to various background variables and in both groups gender dysphoria had disappeared after treatment. This, of course, is the main goal of SR.
Postoperatively the adolescents were also more satisfied with their primary and secondary sex characteristics than at pretest and they functioned socially and psychologically quite well. Just as in the first study, the adolescents scored in the normal range with respect to psychological functioning. Above all, no one expressed feelings of regret concerning the decision to undergo SRS. Thus, one to five years after surgery, SR does seem to have been therapeutic and beneficial. Compared with 141 adult Dutch transsexuals, the adolescents seemed to fare better (Kuiper and Cohen-Kettenis, 1988).” (22, s, 44-45)

Også de professionelle organisationer for behandling af transseksualisme bakker op om kønskorrigerende kirurgi. Verdensorganisationen for behandling af transseksualisme, WPATH har fremsat en erklæring, hvori de skriver:

“The medical procedures attendant to sex reassignment are not “cosmetic” or “elective” or for the mere convenience of the patient. These reconstructive procedures are not optional in any meaningful sense, but are understood to be medically necessary for the treatment of the diagnosed condition.” (23, s. 3) og den amerikanske lægeforening, AMA har vedtaget en resolution, hvori det hedder:

“An established body of medical research demonstrates the effectiveness and medical necessity of mental health care, hormone therapy and sex reassignment surgery as forms of therapeutic treatment for many people diagnosed with GID” (24a, pt. 24).

I den internationalt anerkendte vejledning Standards of Care for Gender Identity Disorders fremgår:
“Sex Reassignment is Effective and Medically Indicated in Severe GID. In persons diagnosed with transsexualism or profound GID, sex reassignment surgery, along with hormone therapy and real-life experience, is a treatment that has proven to be effective. Such a therapeutic regimen, when prescribed or recommended by qualified practitioners, is medically indicated and medically necessary. Sex reassignment is not “experimental,” “investigational,” “elective,” “cosmetic,” or optional in any meaningful sense. It constitutes very effective
and appropriate treatment for transsexualism or profound GID. ” (9b, s. 18). Vejledningen benytter i øvrigt begrebet genital reconstructive surgery omkring operationerne.

I en nyere vejledning, Counselling and Mental Health Care for Transgender Adults and Loved Ones behandler man ikke direkte de positive effekter af operation, men dog noteres:
“Many clients report a drastic change in their lives after genital surgery. Although changes are often positive, with dysphoria replaced by the euphoria of being able to live in a way that is more congruent with sense of self, there may be grief over lost time, a feeling of loss of direction, or a mourning for the idealized fantasy of self prior to change (Hansbury, 2005).” (25, s. 17).

og videre
“Doubt, dissatisfaction, or regret immediately after surgery may relate to physical issues (post-operative pain, surgical complications, changes to sexual function), disappointment with the results, or stresses caused by disclosure to loved ones (Lawrence, 2003; Michel, Ansseau, Legros, Pitchot, & Mormont, 2002). These type of regrets are typically temporary and resolve spontaneously or with psychotherapeutic assistance (Pfäfflin, 1992), and do not necessarily signify regret relating to cross-gender living. A review of 82 outcome studies published between 1961 and 1991 found that gender dysphoria in the new gender role accompanied by attempts at reversal of surgical/role change was less than 1% among FTMs and less than 1-1.5% among MTF patients (Pfäfflin & Junge, 1992/1998).” (24b, s. 31)
I øvrigt bemærkes det, at et af hovedformålene med vejledningen er at guide udvælgelsen af operationskandidater.

Også den amerikanske psykiatriforening APA synes med forslaget til den kommende udgave af diagnosekriterierne i DSM-V at lægge op til, at man opfatter operation som kønskorrigerende kirurgi idet arbejdsgruppen på området har omdøbt Gender Identity Disorder til Gender Incongruence, hvormed det forstås, at den transseksuelle er en person, som oplever uoverensstemmelse imellem sin faktiske kønsidentitet og det køn personen blev tildelt (typisk) på grund af genitalia. Formuleringerne i udkastet til DSM-V lægger op til, at dette misforhold kan korrigeres ved nytildeling af kønnet og at en person, der efter en sådan nytildeling har fået skabt balance imellem sit oplevede og tildelte køn ikke længere skal betragtes som transseksuel (26).

På baggrund af et overvældende antal kilder og udtalelser fra flere internationale fagorganisationer må det konkluderes, at kønskorrigerende kirurgi absolut ikke er umoderne. Tværtimod udtalte både WPATH og AMA, at operationen var en særdeles veldokumenteret, højest effektiv og i mange tilfælde medicinsk nødvendig procedure for de transseksuelle. Imidlertid bør den observerede, direkte sammenhæng imellem operationsresultatet og kirurgens erfaring føre til, at kirurgisk kønskorrektion for danske transseksuelle henlægges til udenlandske hospitaler med større ekspertise på området end de danske kirurger. I Transgender Euro-Study gav de transkønnede kvinder udtryk for at de ville foretrække operation i Thailand og det synes at være en god anbefaling om behandlingssted på baggrund af antallet af operationer, der foretages der.

Anmodning om støtte
Som anført indledningsvist har landsforeningen LGBT Danmark bemærket Dansk Psykiatrisk Selskabs høringssvar vedrørende Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte. Vi er enige med Selskabet i, at kriterierne for anerkendelse af juridisk kønsskifte bør lempes ikke mindst ud fra den betragtning, at et behov for kønskorrigerende operationer bør være funderet i de transkønnedes eget udtrykte ønske herom i stedet for at udspringe af en juridisk nødvendighed, fordi dette alt andet lige må forventes at gøre udbyttet af dem bedre. Derudover ønsker vi, som de professionelle fagorganisationer, at bemærke, at der er solid evidens for, at kirurgisk kønskorrektion er en særdeles effektiv og nødvendig behandling for mange transkønnede.

Landsforeningen LGBT Danmark vil sætte stor pris på, hvis Dansk Psykiatrisk Selskab vil afgive en udtalelse til sundhedsudvalget til støtte for lempelse af kriterierne for anerkendelse af juridisk kønsskifte i anledning af Beslutningsforslag B 168, der i øjeblikket udvalgsbehandles. Udvalget kan kontaktes via http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Sundhedsudvalget/SUU_Kontakt.aspx
Hvis Selskabet – i øvrigt i lighed med de tilsvarende forhold for phalloplastik – vil bakke op om landsforeningens ønske om, at vaginoplastik udliciteres til behandling i udlandet vil det være rigtig dejligt.

Undertegnede står gerne til rådighed for spørgsmål i forbindelse med denne skrivelse eller transseksualisme i øvrigt.

Med venlig hilsen

ingeniør &
sygeplejerskestud.
Vibe Grevsen
socialrådgiver & cand.mag.
i psykologi og historie
Elizabeth Japsen
stud.hum. & transpolitisk
talsperson, LGBT Danmark
Robin Svegaard

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
Postboks 1023
1007 København K
transpol@lbl.dk
www.lgbt.dk

Referencer
  1. [Retur] Videbech P, Fink-Jensen AA. Vedr. Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte. Udvalg for neuropsykiatrisk udredning og behandling, Dansk Psykiatrisk Selskab, 1.9.2006.
  2. [Retur] B 168 Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af transkønnedes rettigheder. Oppositionen, 26. marts 2010.
  3. [Retur] Operationer 1996 – 1999 I: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, 2001;5(4).
    URL: http://www.sst.dk/nyheder/tidsskrifter/nyetal/pdf/01_05_04.pdf , s. 17. [Siden findes ikke mere. 3. juli 2014. Tina Thranesen.]
  4. [Retur] Sørensen T, Hertoft P. Sexmodifying operations on transsexuals in Denmark in the period 1950-1977. Acta Psychiatrica Scandinavica, 1980;61:56-66. S. 57.
  5. [Retur 5a] [Retur 5b] [Retur 5c] Sørensen, T. A follow-up study of operated transsexual males, Acta Psychiatrica Scandinavia, 1981;63(5):486-503. URL: http://www3.interscience.wiley.com/journal/120047495/abstract [Siden findes ikke mere. 3. juli 2014.Tina Thranesen.]
  6. [Retur] Gender Identity I: International Dictionary of Psychoanalysis.
    URL: http://www.enotes.com/psychoanalysis-encyclopedia/gender-identity http://www.enotes.com/psychoanalysis-encyclopedia/gender-identity [Siden findes ikke mere. 3. juli 2014.Tina Thranesen.]
  7. [Retur 7a] [Retur 7b] Arver S, Dhejne C. Expertyttrande avseende medicinska risker vid könskonträr hormonbehandling.
    I: Socialstyrelsen. Transsexuella och övriga personer med könsidentitetsstörningar – Rättsliga villkor för fastställelse av könstillhörighet samt vård och stöd, Socialstyrelsen. Sverige: 2010. s. 68-84.
    URL: http://www.socialstyrelsen.se/publikationer2010/2010-6-31
  8. [Retur] Hammarberg T. Human Rights and Gender Identity. Council of Europe Commissioner for Human Rights, 2009
  9. [Retur 9a] [Retur 9b] WPATH. Standards of Care for Gender Identity Disorders, Harry Benjamin International Gender Identity Dysphoria Association, Sixth Version, 2001 s. 17
  10. [Retur] Henvendelse til Lars Barfoed, Landsforeningen LGBT Danmark, 29. juni 2010.
  11. [Retur] The case against bilateral orchiectomy before SRS.
    URL: http://www.myevanesce.com/forum/topic_show.pl?tid=1815
  12. [Retur] The Suporn Clinic. SRS Procedures. Suporn Clinic, 2006.
    URL: http://www.supornclinic.com/restricted/SRS/SRSTechnique.aspx
  13. [Retur] Kristensen E. Besvarelse af Trans-Danmarks spørgsmål til Sexologisk Klinik om klinikken og dens procedure. 5. marts 2003.
  14. [Retur] Jakob Axel Nielsen. Besvarelse af Spørgsmål 223 af 15. februar 2008 om videnskabelige produktion om transseksualisme fra Sexologisk Klinik. sundhedsudvalget, 2. april 2008.
  15. [Retur] LGBT Danmark. Henvendelse om diagnosticering og troværdighed på Sexologisk Klinik, sundhedsudvalget bilag 446, 21. juli 2010.
  16. [Retur] Stürup GK. MALE TRANSSEXUALS A Long-Term Follow-Up After Sex Reassignment Operations. Acta Psychiatrica Scandinavica 1976;53(1). P. 51 – 63
  17. [Retur 17a] [Retur 17b] Lawrence, AA. Factors associated with satisfaction or regret following male-to-female sex reassignment surgery. Archives of Sexual Behavior, 2003;32:299-315. S. 307
  18. [Retur] Baranyi A, Piber D, Rothenhäusler HB. Male-to-female transsexualism. Sex reassignment surgery from a biopsychosocial perspective. Wiener Medizinische Wochenschrift, 2009;159(21-22):548-57.
  19. [Retur] Michel A, Ansseau M, Legros JJ, Pitchot W, Mormont C. The transsexual: What about the future? European Psychiatry, 2002;17:353-62
  20. [Retur] Smith YLS, van Goozen SHM, Kuiper AJ, Verschoor AM, Cohen-Kettenis PT. CHAPTER 5
    Predictors of the course and outcomes of sex reassignment – A prospective study I: Sex Reassignment :
    Predictors and Outcomes Of Treatment for Transsexuals. Universiteit Utrecht, 2002. s. 85-112.
    URL: http://igitur-archive.library.uu.nl/dissertations/2002-0808-103443/inhoud.htm
    [Ny Url: http://dspace.library.uu.nl/handle/1874/429 med omtale af rapporten. Hele rapporten i pdf-format. 3. juli 2014. Tina Thranesen.]
  21. [Retur] Cohen-Kettenis PT, van Goozen SHM. Sex Reassignment of Adolescent Transsexuals: A Followup Study J. Am. Acad. Child Adolesc. Psychiatry, 1997;36(2):263-271.
    URL: http://www.pinktherapy.com/downloadables_new/trans/Trans_Youth/Sex_Reasignment_Adolescent_Trans.pdf [Siden findes ikke mere. 3. juli 2014. Tina Thranesen.]
  22. [Retur] Smith YLS, van Goozen SHM, Kuiper AJ, Verschoor AM, Cohen-Kettenis PT. CHAPTER 2 Adolescents with gender identity disorder who were accepted or rejected for sex reassignment surgery : A prospective follow-up study I: Sex Reassignment: Predictors and Outcomes Of Treatment for Transsexuals. Universiteit Utrecht, 2002. s. 31-50. URL: http://igitur-archive.library.uu.nl/dissertations/2002-0808-103443/inhoud.htm
    [Ny Url: http://dspace.library.uu.nl/handle/1874/429 med omtale af rapporten. Hele rapporten i pdf-format. 3. juli 2014. Tina Thranesen.]
  23. [Retur] WPATH Clarification on Medical Necessity of Treatment, Sex Reassignment, and Insurance Coverage in the U.S.A. The World Professional Association for Transgender Health, Inc., 2008.
    URL: http://www.wpath.org/documents/Med%20Nec%20on%202008%20Letterhead.pdf [Siden findes ikke mere. 3. juli 2014.Tina Thranesen.]
  24. [Retur 24a] [Retur 24b] Resolution: 122: Removing Financial Barriers to Care for Transgender Patients, American Medical Association House of Delegates, 2008.
    URL: http://www.tgender.net/taw/ama_resolutions.pdf
  25. [Retur] Bockting W, Knudson G, Goldberg JM. Counselling and Mental Health Care of Transgender Adults and Loved Ones, Vancouver Coastal Health, 2006.
    URL: http://transhealth.vch.ca/resources/library/tcpdocs/guidelines-mentalhealth.pdf [Siden findes ikke mere. 3. juli 2014. Tina Thranesen.]
  26. [Retur] American Psychiatric Association. Gender Incongruence I: DSM-V Draft. APA, 2010.
    URL: http://www.dsm5.org/ProposedRevisions/Pages/proposedrevision.aspx?rid=482 [Siden findes ikke mere. 3. juli 2014.Tina Thranesen.]


* * *
Skrivelsen fra LGBT Danmark til Dansk Psykiatrisk Selskab i pdf-format.

B 168. Bilag 3. Spgsm. 4. Gender Pioneers, Victoria Nielsen skrev den 31. maj 2010 til Sundhedsudvalget. Spgsm. den 1. juni 2010. Svar den 15. juni 2010.

Vist 141 gange. Gender Pioneers v/Erwin Maria Jöhnk skrev den 31. maj 2010 til Sundhedsudvalget vedrørende B 168 – Samling: 2009-10 – om forbedring af transkønnedes rettigheder. Som bilag havde skrivelsen en behandlingsplan for transseksuelle udfærdiget af Victoria Nielsen.
Sundhedsudvalget stillede den 1. juni 2010 spørgsmål 4 om henvendelsen til indenrigs- og sundhedsminister, Bertel Haarder, der svarede den 15. juni 2010.

Indhold
Henvendelsen
Behandlingsplanen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

Til indhold] Henvendelsen

Ud af folketingets debat den 27. maj omkring B 168 har vi lagt mærke til at sexologisk klinik (SK) og behandlingen der er blevet berørt et par gange.

Der er blevet skrevet meget til folketingets medlemmer omkring behandling eller mangel af samme på SK i tidens løb.

Vi oplever at der er en hel del af folketingets medlemmer ikke helt ved hvad der foregår og had der laves SK man stoler blindt på ekspertisen.

Vi vil her kort fortælle hvad der sker når en ansøger om evt. kønsskifte henvender sig til SK.
Primært beskæftiger sexologisk klinik med seksuelle sager og kønsskifte er ikke nogen seksuel afart selv om det kunne lyde sådan.

Men inden man kan komme til sexologisk klinik, kræves der en henvisning fra egen læge.

Det første ansøgeren til et evt. kønsskifte, modtager er 4 sider langt skema med spørgsmål primært om en seksuelle forhold, familie og lidt barndom. Den har jeg selv modtaget i 1985 som ikke ændret på siden.
Derudover udsendes der i dag bl.a. en stress test skema.

Derefter følger der en del samtaler om kortlægning af ens barndom familie her medbringes fotos fra barndom og på et elle andet tidspunkt bliver der indkaldt et familiemedlem, helst moderen eller faderen selv om ansøgeren er langt over de 40, for at bekræfte det hele. Udover dette omhandler samtalerne primært omkring ens sexliv. Ikke så meget hvorfor man føler sig i det forkerte køn, hvorfor man er depressiv eller måske destruktiv, fordi ens psyke og krop ikke hænger sammen og man søger hjælp for at finde en løsning på det. Sexlivet er sekundært og det falder mere plads af sig selv når man har det godt med sig selv.

Det kan da ikke være så svært at stille en diagnose, normalt ville være 2-3 samtaler være nok for at finde den rette behandling og sætte fokus på det, men 22 samtaler a knap 40 min på 2½ år. Dette er hvad nogle har oplevet inden de gav op.

Et minimum er i dag 2 år med en samtale helst hver måned (og efter rygterne nu op til 4 år). Flere samtaler med fokus på ens sexliv og ikke ens kønsidentitet; med uvished, om hvilken hjælp der kan gives, kan fås.
Blot fordi har et usynligt handicap, bygningsfejl, var det mere synligt ville der stå flere ekspertiser til rådighed og gives hurtigere hjælp så man kan få et godt liv.

Se vedlagt skematiske oversigt hvordan behandling normalt foregår, Mange kører ned på grund den usikkerhed, frustration over ikke at blive taget seriøst. Ansøgerens problem er primært en køns konflikt ikke en sexuel konflikt. Jeg har selv været igennem det og oplevet SK indefra. Jeg har fulgt med SK fra deres spæde start og op til i dag

I dag er det sådan at flere og flere føler sig indirekte presset til at betale selv for operationerne. Det drejer sig ikke kun om MtF, mænd der tage til Thailand for at få det operative indgreb og blive kvinde men også FtM kvinde til mand, som selv må betale for at få fjernet brysterne, hvis man kan finde en læge der tør.

De bliver afvist efter megen lang tids samtale forløb med begrundelse ustabilitet eller andre årsager, man bruger den psykologiske test som alle på et tidspunkt kommer til som begrundelse til et afslag, Den psykologiske test har ingen praktisk værdi udover at finde en grund til afslag.

Nogle ansøger er nød til at gå til en privat terapeut for at finde ud af hvor de står hen hvad de kan/skal gøre dette burde SK varetage.

Der er blevet nævnt at det kun drejede sig om en lille gruppe mennesker, dette er ikke korrekt der er mange mennesker her i vores samfund som har et kønsidentitetsproblem. Det er korrekt af dem er der en lille gruppe som ønsker selve det operative kønsskifte, men der er mange som ønsker at leve som det modsatte køn uden operativt indgreb. Er det ikke bedre at have et velfungerende menneske som ikke belaster psykiatrien?

Et menneske som lever i harmoni med sig selv og er til gavn for samfundet, hvis ikke som arbejdstager så som deltager i mange frivillige organisationer, hvor der er også er brug for hjælp mere nu end nogen sinde før.

Jeg tænker blot, hvorfor gøres man så farlig, når man føler sig i den forkerte krop ?
Er man pervers i jeres øjne, spedalske eller hvad?
Hvorfor kan andre læger udenfor SK se og finde du af at man er transkønnet efter nogle få samtaler og hjælper dem, især på hormon området?
Hvorfor kan man ikke få kvalificeret hjælp andre steder end kun et sted?

Preben Hertoft sagde engang til mig noget meget passende; “Kunne man skære hoved af folk og de levede fortsat var det i orden. Folk kunne få hovedet med under armen, men når det drejer sig om to små mandler i en pung hos en mand så er helvede løs, det må man ikke røre

Dette med kønsbestemt cpr nummer tja, det vil jeg ikke gå så meget ind i, men jeg fundere over hvordan man inden cpr nummeret kunne finde frem til de personer som skulle have specielle undersøgelser eller ind i militæret?

ID-kort ville vært god hjælp for dem, der ønsker det. Det ville skabe tryghed hos brugeren af ID-kort og vedkommende behøver ikke lange udredninger hvorfor og hvordan. Meget bedre var hvis vi alle havde et sygesikringskort/ID-kort med et velsignende foto.

Ansøgere omkring nævneændring oplever det samme procedur dog kun med 4-5 samtaler omkring ansøgernes sexliv og et familie medlem skal også høres.

Er dette rimeligt? For slet ikke at tale om den store økonomiske belastning ved at have folk gående årevis til samtaler som ikke er af nogen hjælp.

Der ikke nogen som har forsket eller har en ph. D. omkring transseksuelle os bekendt på SK. Der er en på SK som forsøger at forske lidt i det. Men det er lidt småt med det. Noget andet er arbejdsforholdene på SK er ikke just optimale de bliver kastet rundt indenfor Rigshospitalet og region hovedstadens psykiatri.

Fjern navne ansøgninger fra SK overlad det til den lokale læge at vurdere hvor vidt man ønsker at leve som det modsatte køn uden operation, nogle kunne for eksempel ikke tåle en operation. Lad den sunde fornuft råde.

Nvh
Erwin M. Jöhnk
Gender Pioneer
Langgade 12 A st
Vivild
8961 Allingåbro

Web: http://gender-pioneers.dk
Mail: admin@gender-pioneers.dk
Tlf. +4530202650
Gender Pioneers er et netvark af personer med hver deres specielle viden, erfaring inde for mange omrader som transpersoner kan komme ud for.

Gender Pioneers

  • satser på at oplyse om gældende lovgivning, og andet informativt materiale
  • hjælpe børn og unge, og deres forældre i skilsmisse sager i forbindelse med transkønnethed
  • Holder foredrag om emnet transkønnethed, hvor man har lyst til at vide mere om, hvad det vil sige at være født i den forkerte krop og hvilke konsekvenser det har.
    Vi vil til et arrangement være repræsenteret af såvel en transseksuel og en ikke-transseksuel, for at give et nuanceret billede af, hvad det vil sige at være født i den forkerte krop.
  • 1 gang om året udeles G-P Sophie prisen.

Gender Pioneers er under udvikling hele tiden, selv om det ikke ser du til at der sker noget sa er vi aktive ude i det virkelige liv.

Gender Pioneers bestar af ildsjale som vil hjalpe, vi arbejder ulonnet pa frivillighedens basis, hvor vi modes 2 gange arligt til lidt festligheder og god snak om hvad der sker rundt omkring.

Gender Pioneers er medlem af http://wpath.org

* * *
Til indhold] Behandlingsplan for transseksuelle
af Victoria Nielsen

Denne behandlingsplan er lavet ud fra WPATH’s principper, der bla. findes i SOC‘en og International Journal of Transgenderism samt almen erfaring fra transseksuelle. Grunden til at jeg har sammen sat dette overblik over behandlingen af transseksuelle, er fordi tingene alt for tit, ses løsrevet fra deres funktionelle grundlag i debatter, information og forslag til politikere om forbedret behandling og leveforhold for transkønnede. Jeg håber her med, at give et indblik i hvor bla. navneskifte, juridisk kønsskifte mm. har sin logiske og funktionelle plads i behandlingsforløbet.

1. Behandlingsforløbet begynder med 1-3 samtaler hos egen læge eller speciallæge, før den transseksuelle begynder på hormonbehandlingen. Det er også her, at anden sideløbende behandling fastlægges hvis det er nødvendigt. I det tilfælde at den transseksuelle allerede er påbegyndt en hormonbehandling, forsættes den under observation som under pkt. 2.

2. I det første år af hormonbehandlingen, er det meget vigtig at den transseksuelle og læge/speciallæge sammen vurdere om behandlingen er noget for vedkommende, at han/hun kan tåle den og om vedkomne ønsker at forsætte behandlingen. Sagen er at man først efter et år kan vurdere om det er noget for én. Det er også tiden hvor man langsomt og velovervejet kommer ud til familie, venner og arbejdes kollegaer mf. samt finder en støttegruppe eller støtteperson af andre erfarende og velfungerende transkønnede.

3. Efter endt første år på hormoner, indledes en 4 årig erfarings periode, hvor den transseksuelle lever 100 % i det valgte køn, med alt hvad det indebærer. Det første skridt er at få lavet et almindeligt navneskifte så personen får et neutralt fornavn, kønnet efternavn der kan bruges som fornavn i hverdagen og få ordnet relevante papiere, bank sager osv. Ideen med et almindeligt navneskifte er at få et navn der fungere i den transseksuelles hverdag.

Det er vigtigt at læge/speciallæge og psykolog dokumentere perioden. Denne dokumentation skal senere vise at vedkomne har levet og forsat vil leve i det valgte køn. Disse oplysninger kan også bruges til videnskabelige studier.

Det er her vigtigt at den transseksuelle har muligheden at kunne tale med egen læge, speciallæge, psykolog, trans-netvært, venner og familie mf. om de problemer der kan opstå, vedkomnes udvikling, erfaringer, nye liv osv. da man kan være meget sårbar i denne periode.

Det er min erfaring, at det tager mindst 4 år for at få en ordentlig indsigt i og erfaring med kønsskiftet, én selv og ens nye liv og livssituation.

4. Efter endt erfarings periode, gennem føres det juridiske kønsskifte. Alle personlige papiere, pas, CPR. Nr., navn osv. ændres så de passer til den transseksuelles valgte køn.

Her efter har den transseksuelle en eller flere samtaler med sin læge, speciallæge og psykolog om vedkomne vil forsætte til det fysiske kønsskifte. Her er det vigtigt at den transseksuelle ikke udsættes for pres. Det nemlig vigtigt at huske på, at personen ikke skal leve op til nogle ideer og idealer, men at få den rette stødte og hjælp til en tilværelse og et liv som er tilfredsstillende for den enkelte transseksuelle.

Hvis vedkomne transseksuelle vil, indledes somatiske og psykologiske undersøgelser om han/hun kan tåle at gennemgå kønsskifteoperationen og evt. efter følgende periode efter operationen. Vente tiden til kønsskifteoperationen bør efter min erfaring ikke tage mere end et års tid.

5. Efter endt kønsskifteoperation, anbefales det at man giver mulighed for at den transseksuelle kan have opfølgendene samtaler mv. i en periode på min. 5 år frem. Dette giver også grundlag for videnskabelige studier af post-opererede transseksuelle livssituation mm. efter endt kønsskifteoperation.

Victoria Nielsen

Baggrund: Uddannet diplom-psykolog på Hamburg Universitet. Dr. Phil. Dr. Theol.
Uddannet Herbalist.
Har arbejdet med børn og unge i en 1½ års periode. Har arbejdet periodevis som psykolog fra 1989 til nu.
Medlem af WPATH og Gender Pioneers.

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. maj 2010 fra Gender Pioneers, jf. B 168 – bilag 3.

[Til indhold] Svaret
Jeg har noteret mig Gender Pioneers opbakning til B 168. Jeg kan desuden henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 2 og 3 vedr. B 168.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra Gender Pioneers – bilag nr. 3.
Henvendelsen fra Gender Pioneers i pdf-format hos Folketinget.
Behandlingsplanen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

B 168. Spgsm. 3 af 31. maj 2010 om forkortelse af vente- og behandlingstiden på Sexologisk Klinik. Svar 15. juni 2010.

Vist 128 gange. Sundhedsudvalget stillede den 31. maj 2010 spørgsmål 3 – B 168. Samling: 2009-10 – om forkortelse af vente- og behandlingstiden på Sexologisk Klinik på foranledning af Simon Emil Ammitzbøll (LA) til indenrigs- og sundhedsminister, Bertel Haarder, der svarede den 15. juni 2010.

Spørgsmål
Har ministeren forslag til, hvordan vente- og behandlingstiden på Sexologisk Klinik i København kan forkortes?

Svar
Som jeg nævnte under behandlingen af B 168, kan jeg godt forstå, at det for den enkelte kan opleves som en stor personlig belastning at skulle gennemgå et længere udredningsforløb på Sexologisk Klinik, Rigshospitalet. Samtidig må man henset til procedurens uigenkaldelighed og kompleksitet også stille krav til den sundhedsfaglige indikation for at påbegynde et forløb, som sigter mod en kønsskifteoperation.

Jeg vil derfor anmode Sundhedsstyrelsen om at indhente oplysninger om praksis i lande, som Danmark almindeligvis sammenligner sig med. Hvis disse oplysninger giver grundlag for det, anmodes styrelsen endvidere om at udarbejde retningslinjer for udredningsforløbene på Sexologisk Klinik, så udredningstiderne på en sundhedsfagligt forsvarlig måde tilpasses normerne i vore nabolande. Jeg vil anmode om, at styrelsens arbejde så vidt muligt færdiggøres inden udgangen af 2010.

Med venlig hilsen
Bertel Haarder.

* * *
Notat af 2. juli 2012 med oplysningerne ministeren har anmodet om.
Notat fra Sundhedsstyrelsens af 2. juli 2012 (rettet med kuglepen til 11. marts) til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om vente- og behandlingstid for transseksuelle i forbindelse med kønsskifte med oplysninger fra lande, som Danmark almindeligvis sammenligner sig med – Norge, Sverige, Finland og Storbritannien – om praksis for vente-og behandlingstid for transseksuelle
i forbindelse med kønsskifte. Oplysningerne er indhentet i forbindelse med spørgsmål 3B 168. Samling: 2009-10 – om forkortelse af vente- og behandlingstiden på Sexologisk Klinik.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

B 168. Referat fra 1. behandling i Folketinget den 27. maj 2010.

Vist 16 gange. Folketinget havde torsdag den 27. maj 2010 som punkt 27 på dagsordenen – det 3. sidste punkt – 1. behandling af B 168 om forbedring af transkønnedes rettigheder.

Debatten om B 168 startede kl. 1615 og sluttede kl. 1712 med, at forslaget blev henvist til Sundhedsudvalget.
Herunder Folketingets referat af forhandlingerne.

* * *
Formanden – fjerde næstformand – Helge Adam Møller
Det næste punkt på dagsordenen er:

Folketingets pkt. 27) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 168:
Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af transkønnedes rettigheder.
Af Kamal Qureshi (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Ole Sohn (SF), Mogens Jensen (S), Flemming Møller Mortensen (S), Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
  1. Fjerde næstformand – Helge Adam Møller
    Kl. 1615
    Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er indenrigs- og sundhedsministeren.

  2. Indenrigs- og sundhedsministeren – Bertel Haarder
    Kl.1615
    Ordfører
    Tak. Forslagets første punkt omhandler transseksuelles muligheder for at skifte navn. Det anføres i bemærkningerne, at myndige personer selv skal kunne bestemme, hvilket fornavn de skal bære, og at det ikke tjener noget formål at forhindre et navneskifte for en person, der føler, at et fornavn, der betegner det modsatte køn, ville være det rette for den pågældende.

    Det er et spørgsmål, der i øvrigt henhører under justitsministerens ressortområde. Det har været grundigt diskuteret her i salen i forbindelse med revisionen af navneloven så sent som i sidste folketingsår. I den forbindelse blev loven ændret, så den hidtidige mulighed for transseksuelle personer til at få navneændring til et fornavn, der betegner det modsatte køn, blev udvidet til også at omfatte personer, som kan ligestilles med transseksuelle. Regeringen har altså for nylig medvirket til en lempelse af forbuddet mod, at et fornavn må betegne det modsatte køn. Navnelovgivningen tager altså hensyn til transseksuelle.

    Men det er regeringens opfattelse, at man ikke helt bør ophæve kravet om, at et fornavn skal betegne en persons køn, for det er et centralt træk inden for dansk og international navneret. Det indebærer også kommunikationsmæssige fordele i den praktiske navnebrug. Kønsspecifikke fornavne er en enkel måde, hvorpå det kan fastslås, om en person er mand eller kvinde.

    Forslagets andet punkt går ud på, at transseksuelle bør have mulighed for at få udstedt et identitetskort af en kommunal myndighed på baggrund af en erklæring fra egen læge. Forslagsstillerne mener, at transseksuelle, der lever som det modsatte køn, men som ikke ønsker et egentligt kønsskifte, og transseksuelle, som er undervejs i et behandlingsforløb på Sexologisk Klinik, kan have behov for et identitetskort til brug for afhentning af pakker på posthuset, ved bankmøder eller kontakt til politi. Formålet er at forhindre forvirring og ubehagelige situationer for transseksuelle i hverdagssituationer.

    Men ifølge Justitsministeriets pasbekendtgørelse er der faktisk mulighed for, at personer, der ikke har gennemgået en kønsskifteoperation, men som af Sexologisk Klinik vurderes at være transseksuelle, har mulighed for at få udstedt et pas, hvor personens identitet er anført med et X i stedet for med et F eller M – for female eller male. Der er således allerede mulighed for, at man som transseksuel kan få et identifikationsdokument, og jeg kan oplyse, at Justitsministeriet påtænker at ændre pasbekendtgørelsen, så personer, som ganske kan ligestilles med transseksuelle, får ret til at benytte betegnelsen X i passet i stedet for M eller F.

    Det tredje punkt handler om, at der ønskes en lempelse af betingelserne for, hvornår et kønsskifte har fundet sted. Som det fremgår af bemærkningerne, får en person, der har gennemgået en kønsskifteoperation, et nyt personnummer med korrekt kønsangivelse. Det sker, når Sundhedsstyrelsen meddeler CPR-kontoret, at kønsskiftet for en given person er sket. For at et gennemført kønsskifte kan anerkendes, forudsættes det, at der faktisk er gennemført et kirurgisk kønsskifte som beskrevet i vejledningen om kastration med henblik på kønsskifte. Det drejer sig bl.a. om fjernelse af testikler eller æggestokke.

    Jeg finder ikke, der er grundlag for at fravige kravet om kirurgisk kønsskifte. Eksempelvis vil det være problematisk udelukkende at anvende sterilisation som kriterium, idet et sådant indgreb relativt enkelt kan omgås med moderne teknikker. Man skal også huske på, at kønsangivelsen via personnummeret bruges i adskillige sammenhænge, f.eks. ved indkaldelse til mammografiscreening til forebyggelse og tidlig behandling af brystkræft, ved indkaldelse til forebyggelse og undersøgelse af eksempelvis livmoderhalskræft eller ved indkaldelse til aftjening af værnepligt. Jeg finder det derfor væsentligt, at der er tale om en sikker kønsangivelse, og regeringen kan derfor ikke støtte forslaget om at indføre mulighed for at dispensere fra de nuværende krav til anerkendelse af kønsskifte.

    Behandling af transseksualitet med henblik på kønsskifteoperationsvurdering er en højt specialiseret landsfunktion, som varetages af Sexologisk Klinik under Rigshospitalet. Det er der, man i Danmark har mulighed for at få foretaget en kønsskifteoperation. Ligesom øvrige behandlinger i sundhedsvæsenet tilbydes en sådan operation, når der er medicinsk begrundelse for det.

    Personer, der ønsker en kønsskifteoperation, gennemgår et udredningsforløb, der normalt strækker sig over mere end 2 år. I forbindelse med behandlingen følger Sexologisk Klinik en standardiseret udrednings- og behandlingsplan, som tilpasses den enkelte patient, og som har udgangspunkt i internationalt anerkendte retningslinjer. Det er meget vigtigt, at Sexologisk Klinik har tilstrækkelig sikkerhed og fagligt grundlag for at gennemføre behandlingen, herunder at patienten er tilstrækkelig afklaret i sit ønske om at skifte køn. Først derefter er det forsvarligt at gå videre til næste fase i et kønsskifteforløb.

    Det er Sundhedsstyrelsen, der efter ansøgning tager stilling til, om den ansøgende patient kan tilbydes kastration med henblik på kønsskifte. Det sker, ved at styrelsen indhenter en erklæring om ansøgeren fra Sexologisk Klinik. Den forelægges derefter for Retslægerådet med henblik på en vurdering. Når Retslægerådets udtalelse foreligger, bliver ansøgeren partshørt, og styrelsen tager derefter endelig stilling til ansøgningen.

    Denne procedure er tilrettelagt på denne måde for at tage højde for, at en kønsskifteoperation er et omfattende og irreversibelt indgreb, et indgreb, hvor kønskirtlerne permanent fjernes. Forløbet skal ikke bare sikre, at der er medicinsk indikation for indgrebet, men også, at ansøgerens ønske om et kønsskifte er vedholdende, og at ansøgeren fuldt ud kan overskue konsekvenserne af indgrebet. Det synes jeg er en både rimelig og forsvarlig procedure, især når man tænker på procedurens uigenkaldelighed og kompleksitet.

    Jeg kan godt forstå, at det for den enkelte kan opleves som en stor personlig belastning at skulle gennemgå et sådant længere udredningsforløb, men forløbet er altså begrundet på den måde, som jeg her har beskrevet, og jeg mener ikke, vi løser noget ved at ændre lovgivningen som foreslået i nærværende beslutningsforslag. Jeg synes faktisk, at min redegørelse her beskriver, hvor hensynsfuldt samfundet er over for transkønnede personer.

  3. Fjerde næstformand – Helge Adam Møller
    Kl. 1622
    Kort bemærkning
    Der er foreløbig tre korte bemærkninger, og først er det hr. Per Clausen.

  4. Per Clausen (EL)
    Kl.1623
    Kort bemærkning
    Jeg tror, at vi i udvalgsarbejdet vil få anledning til at behandle spørgsmålet om, hvor hensynsfuld Sexologisk Klinik er i sin behandling af transkønnede personer. Det har der været mange indlæg om fra de mennesker, der udsættes for det, der jo ikke tyder på, at de helt oplever det på samme måde. Men det her er en sag, der er lidt kompliceret, så derfor tror jeg sådan set, at jeg vil vende tilbage til det i udvalgsarbejdet.

    Jeg vil tage en anden forholdsvis enkel sag, og det er spørgsmålet om muligheden for selv at bestemme, hvilket navn man vil have, når man er voksen. Jeg forstod, at ministerens argument imod, at man havde den ret, var, at det sådan i overensstemmelse med den sædvanlige tradition for navnelovgivning var vigtigt for at identificere en persons køn, at vedkommende havde et navn, der passede til det køn. Men det er jo lige præcis det, der er problemet for de her mennesker, for de føler jo, at de ikke kan få et navn, der passer til det køn, som de vil identificeres med. Synes ministeren ikke her, at hensynet til den enkelte bør være vigtigere end en henvisning til sådan en almen navnelovgivningsmæssig logik?

  5. Fjerde næstformand – Helge Adam Møller
    Kl. 1623
    Kort bemærkning
    Så er det ministeren.

  6. Indenrigs- og sundhedsministeren – Bertel Haarder
    Ordfører
    Kl. 1624
    Visse navne er godkendt som både pige- og drengenavne, vi har kun få af dem, så vi har ikke særskilte lister over kønsneutrale navne. Men det forhold, at enkelte navne kan betegne begge køn, kan jo ikke begrunde, at man generelt ændrer den hovedregel, som jeg har beskrevet, og som er begrundet i gammel retslig tradition, og som også svarer til, hvad der gælder i andre lande. Hvor meget forståelse jeg end kan have, så synes jeg ikke, at der er tilstrækkelig vægtige grunde til at gøre det nemmere at ændre navn til det modsatte køn.

  7. Fjerde næstformand – Helge Adam Møller
    Kl. 1624
    Kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

  8. Per Clausen (EL)
    Kort bemærkning
    Kl. 1624
    Jeg kunne godt tænke mig, om ikke indenrigs- og sundhedsministeren kunne redegøre for, hvilke vigtige samfundsmæssige forhold der er i spil her, der gør, at man ikke kan tilgodese det enkelte individs ønske om selv at bestemme, hvilket navn man har, når man er moden og voksen – myndig osv. Det er det, jeg ikke helt forstår. Hvad er de egentlige samfundsmæssige begrundelser for at fastholde det, som af nogle opfattes som et urimeligt indgreb i deres frihed? Jeg ved da, at ministeren er et frihedselskende mennesker og vel også en frihedselskende minister.

  9. Fjerde næstformand – Helge Adam Møller
    Kl. 1625
    Kort bemærkning
    Så er det ministeren.

  10. Indenrigs- og sundhedsministeren – Bertel Haarder
    Kl. 1625
    Ordfører
    Jeg synes, at det er et væsentligt element i denne diskussion, at den lige har været oppe her i Folketinget. Det blev grundigt diskuteret i forbindelse med revisionen af navneloven i sidste folketingsår, og ved den lejlighed blev loven ændret, så den hidtidige mulighed for at få navneændring til et navn, der betegner det modsatte køn, blev udvidet til også at omfatte personer, som kan ligestilles med transseksuelle. Det vil sige, at Folketinget altså lige har overvejet den sag grundigt, og derfor synes jeg, det er naturligt, at jeg som minister står fast på det, som Folketinget lige har besluttet.

  11. Fjerde næstformand – Helge Adam Møller
    Kl. 1626
    Kort bemærkning
    Så er der en kort bemærkning fra hr. Kamal Qureshi.

  12. Kamal Qureshi (SF)
    Kl. 1626
    Kort bemærkning
    Tak. Jeg synes også, at det virkelig i ekstrem grad bærer præg af konservatisme, når ministeren sådan i korte træk afviser samtlige elementer i forslaget ved at sige, at alt er godt nok.

    Man kan sige, at dem af os, der har siddet og arbejdet med det her forslag, har gjort det igennem længere tid. Vi har også gjort det efter nogle grundige diskussioner og samtaler med mange af de her mennesker, som det her forslag vedrører, nemlig personer, som på en eller anden måde falder uden for de her meget faste bokse, som vi alle sammen har for, hvornår man er en kvinde, og hvornår man er en mand. Det er så fasttømret i vores opfattelse fra barnsben af, at det kan være meget forvirrende, når det er, at vi pludselig møder nogle, som ikke passer ind i de her kasser. Derfor har det været afgørende for os som forslagsstillere at prøve at åbne op for, at dem, der falder uden for de eksisterende kasser, kunne passes ind.

    Derfor synes jeg egentlig også, at det er underligt, at det eksempelvis er tilladt at hedde Bjørn. Det er der nogle nordiske traditioner for, at det kan man godt hedde som kvinde. Men man må ikke hedde Bob, for det er der ikke en tilsvarende tradition for. På den måde kan man sige, at der jo ikke er en logik i den eksisterende navnelovgivning. Så hvorfor ikke lade det enkelte menneske selv bestemme frem for at holde fast i en eller anden gammel tradition, som ikke engang giver logik med den nuværende form?

  13. Fjerde næstformand – Helge Adam Møller
    Kl. 1627
    Kort bemærkning
    Så er det ministeren.

  14. Indenrigs- og sundhedsministeren – Bertel Haarder
    Kl. 1627
    Ordfører
    Når det gælder navnet, er det jo altså en tradition, som er 1 år gammel. Jeg tror, at jeg fik nævnt, at Justitsministeriet i pasbekendtgørelsen har åbnet mulighed for, at personer, der ikke har gennemgået en kønsskifteoperation, men som af Sexologisk Klinik vurderes at være transseksuelle, har mulighed for at få udstedt et pas, hvor personlig identitet er anført med et X i stedet for med et F eller M. Så der er altså mulighed for, at man som transseksuel kan få et validt identifikationsdokument.

    Jeg kan tilføje, at pasbekendtgørelsen antagelig bliver ændret igen, sådan at personer, som ganske må ligestilles med transseksuelle, også får mulighed for at bruge betegnelsen X i passet, så det er jo ikke sådan, at der ikke tages hensyn til de pågældende. Hvis der ikke blev taget hensyn, ville jeg tage det dybt alvorligt, og det gør jeg i øvrigt under alle omstændigheder. Men jeg synes, at min redegørelse har vist, at der altså er hensyntagen i gældende regler.

  15. Fjerde næstformand – Helge Adam Møller
    Kl. 1628
    Kort bemærkning
    Så er det hr. Kamal Qureshi for yderligere en kort bemærkning.

  16. Kamal Qureshi (SF)
    Kl. 1628
    Kort bemærkning
    Tak. Jeg synes, at ministerens svar bærer meget præg af, at ministeren sådan set ser på det her forslag ud fra den samme logik, som en fasttømret kønsopfattelse har. Det vil sige, at man godt kan få et X i et pas, hvis man i øvrigt har den samme fastlåste kønsidentitet, som så kan være skiftet fra det, man er født med eller biologisk har, men alligevel er fastlåst.

    Det er jo ikke virkeligheden for mange af de her personer. En del af de her personer har jo ikke en fasttømret identitet, som de kan gå til Sexologisk Klinik og få papir på. Derfor er ønsket fra mange af dem – og det er jo det, vi åbner op for – at man fra egen læge kan få et identitetspapir, så hvis man i passet hedder Jørgen, men i dagligdagen kalder sig selv for Irene og opfatter sig selv som Irene, så kan man altså, når man kommer til paskontrollen i lufthavnen vise det her identitetspapir og sige: Det er altså sådan, jeg ser ud, hvis det er, at du skal kalde mig op eller du skal henvende dig til mig.

    Det er altså den fleksibilitet, som folk har behov for, og som forslaget henviser til og opererer med. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det kan være så svært at åbne op for den fleksibilitet frem for at prøve at presse dem ind i et eksisterende fastlåst kønsrollemønster, som jeg sagtens kan forstå, at man har behov for at have, for det har vi sådan set alle sammen. Men det er der altså mange af vores borgere i Danmark, der ikke har, og det er dem, vi prøver at hjælpe.

  17. Fjerde næstformand – Helge Adam Møller
    Kl. 1630
    Kort bemærkning
    Så er det ministeren.

  18. Indenrigs- og sundhedsministeren – Bertel Haarder
    Kl. 1630
    Ordfører
    Jeg synes ikke, at det er rimeligt at betegne den redegørelse, jeg har givet, som udsprunget af en fasttømret kønsopfattelse. Jeg har beskrevet, hvor rimeligt, rummeligt og frisindet en lovgivning vi har, og hvordan den oven i købet hele tiden udvikler sig, senest med pasbekendtgørelsen. Det er jo en ærlig sag, at man synes, at det ikke er nok. Men det er også en ærlig sag at pege på, at der faktisk er sket ganske meget for den pågældende gruppe.

  19. Fjerde næstformand – Helge Adam Møller
    Kl. 1631
    Kort bemærkning
    Så er der en kort bemærkning fra fru Lone Dybkjær.

  20. Lone Dybkjær (RV)
    Kl. 1631
    Kort bemærkning
    Selvfølgelig er der sket noget, men vi sidder her jo altså også for at bringe udviklingen videre, og jeg er i virkeligheden lidt skuffet over ministerens svar, for jeg synes ikke, at det var en særlig liberal eller uformynderisk tale. Der var jo engang en af ministerens kollegaer, der sagde, at vi alle er eksperter i vores eget liv. Det synes jeg altså også skal gælde transseksuelle og andre.

    Så siger ministeren, at den eksisterende lovgivning viser, hvor hensynsfuldt samfundet er over for transseksuelle. Til det må man sige: Ja, det manglede bare andet. Hvad havde ministeren forestillet sig, vi ellers skulle være, andet end hensynsfulde over for hinanden? Det bør vi da være.

    Så vil jeg sige med hensyn til spørgsmålet om personnummer, at jeg hidtil har været modstander af, at man ændrede personnummeret. Jeg ville give det en tredje mulighed, eller hvad jeg nu kunne finde på, men det viser sig jo, at man sagtens kan indkalde til militæret og alle mulige andre ting, uanset personnummeret, for det ligger bagved i selve måden, man laver personnummeret på. Kan det ikke gøre lidt indtryk?

  21. Fjerde næstformand – Helge Adam Møller
    Kl. 1632
    Kort bemærkning
    Så er det ministeren.

  22. Indenrigs- og sundhedsministeren – Bertel Haarder
    Kl. 1632
    Ordfører
    Jeg synes, at vores lovgivning er yderst liberal, og jeg gad vide, om der findes lande i hele verden – måske bortset fra Holland, hvem ved? – hvor der er en mere liberal lovgivning, end der er her. Man kan altid foreslå, at det skal være endnu mere liberalt, at man når som helst kan skifte fra et mandsnavn til et kvindenavn osv. Jeg har nævnt nogle grunde til, at man både i Danmark og internationalt holder fast i denne kønsidentifikation, som jo kendetegner alle de papirer, vi udfylder, når vi rejser, hvor det jo er et led i den internationale identifikation, at man angiver M eller F, og nu kan man altså også skrive X i Danmark, og derved synes jeg, at vi er gået så langt, som vi kan.

  23. Fjerde næstformand – Helge Adam Møller
    Kl. 1633
    Kort bemærkning
    Der er endnu en kort bemærkning fra fru Lone Dybkjær.

  24. Lone Dybkjær (RV)
    Kl. 1633
    Kort bemærkning
    Det er jeg jo sådan set ikke enig i at vi er, og nu kan vi jo under udvalgsarbejdet også prøve at se på, hvor langt de er i andre lande, men der var vel heller ikke noget i vejen for, hvis det var sådan, at vi gik et skridt videre end andre lande. Med hensyn til det, som ministeren siger om navnene, er det rigtigt, at vi har vedtaget noget for nylig. Vi var også nogle, der mente, at det, vi vedtog, var formynderisk og unødvendigt. Jeg prøver at sige med hensyn til personnummeret, at det er rigtigt, at vi bruger det, men det er ikke nødvendigt for de udtalelser til mammografi eller militær eller forsvarstjeneste, eller hvad vi skal kalde det, at det er på den måde, for det ligger i selve kodningen af det. Men det kan vi jo vende tilbage til under udvalgsarbejdet.

    Ministeren siger noget om Sexologisk Klinik på Rigshospitalet og siger, at ansøgeren skal dokumentere og alt muligt og bliver stillet over for alle mulige spørgsmål. Der tror jeg måske, at vi burde lave et besøg med ministeren for ligesom at afdække, hvad det er, der finder sted. Er der noget, der er formynderisk, er det vel, når andre personer skal bestemme over ens skæbne. Og det forstår jeg ikke at ministeren ikke er mere åben over for.

  25. Fjerde næstformand – Helge Adam Møller
    Kl. 1634
    Kort bemærkning
    Så er det ministeren.

  26. Indenrigs- og sundhedsministeren – Bertel Haarder
    Kl. 1634
    Ordfører
    Jeg synes, at jeg ret nøje beskrev, at der også kan være et hensyn til den enkelte. Det er jo en stor beslutning, og den tager altså et par år, men det er jo ikke ensbetydende med, at det ikke kan lade sig gøre. Det kan lade sig gøre. Der er nogle betingelser, men det er ikke noget, man sådan skal kunne gøre fra måned til måned, og det synes jeg altså er ganske rimeligt.

    Med hensyn til at vi jo hele tiden kan gøre lovgivningen mere liberal vil jeg sige: Ja, men ting, som vi vedtog så sent som i sidste folketingssamling, så vidt jeg ved med ret bredt flertal, skal jeg vel ikke stå her som minister og foreslå ændret igen. Så kunne vi ellers få travlt.

  27. Fjerde næstformand – Helge Adam Møller
    Kl. 1635
    Kort bemærkning
    Tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerrækken. Den første ordfører er fru Birgitte Josefsen som Venstres ordfører.

  28. Birgitte Josefsen (V)
    Kl. 1635
    Ordfører
    I et samfund som det danske skal der være plads til alle uanset køn, alder og seksuel orientering. I Venstre er vi åbne over for nye forslag, som kan forbedre forholdene for minoritetsgrupper.

    Jeg vil så alligevel starte med at pointere, at Venstre ikke kan tilslutte sig det forslag, der ligger til behandling her i dag, hvilket vi også tidligere har tilkendegivet ved de forrige behandlinger, der har været af lignende forslag. Eksempelvis foreslås det, at myndige personer selv skal kunne bestemme navn uden hensyn til køn. Jeg kan sige, at det ud fra et liberalt synspunkt er en sympatisk tankegang, men det kan altså også give forviklinger, og man kan man altid blive belastet af, at man måske så har truffet en forkert beslutning. Det skal dog være mit håb, at de muligheder, der er lukket op for, nemlig at Sexologisk Klinik, når man er klient der, kan udstede en erklæring, så man hurtigere kan få retten til at få ombyttet et navn til et nyt, tages i anvendelse.

    Forslaget om, at myndige personer ligeledes skal kunne bestemme, hvilken kønsidentitet deres personnummer skal give udtryk for, ser jeg altså også nogle problemer i. Det vil praktisk talt trække tæppet væk under vores cpr-registrering, som er ret nyttig, og som vi bruger i mange sammenhænge, eksempelvis ved indkaldelse til session for værnepligt og også til en række undersøgelser på sygehuse, bl.a. mammografiscreening. Så en gennemførelse af det forslag mener jeg også kan give nogen signalforvirring og også kan komme til at have den modsatte effekt over for dem, der har ønsket om at få lov til selv at vælge endetallet på deres cpr-nummer.

    Et andet element i forslagsstillernes fremsatte forslag til behandling er problematikken omkring hele kønsskifteoperationsforløbet. Jeg og Venstre er af den holdning, at vi har en pligt til at sikre, at der har været et grundigt forløb inden en kønsskifteoperation, at der har været et forløb på Sexologisk Klinik sammen med, at ansøgeren har haft et dybtgående forløb, så man er helt sikker på, at det, man indstiller til Retslægerådet og til Sundhedsstyrelsen, er blevet til på et kvalificeret grundlag, så der ikke sker operationer, hvor den pågældende ikke er totalt afklaret i forhold til den proces, vedkommende skal igennem.

    Så jeg vil sige, at jeg ikke har nogen grund til at beklikke det, der foregår på Sexologisk Klinik. Det, der er vigtigt for os, er som sagt, at det forløb, den pågældende er igennem, er kvalificeret, og at der ligger en grundig faglig vurdering bag den proces, den pågældende skal igennem, for det har store konsekvenser for den pågældendes liv fremadrettet. Så vi afviser forslaget, som det ligger her.

  29. Fjerde næstformand – Helge Adam Møller
    Kl. 1639
    Kort bemærkning
    Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører, hr. Flemming Møller Mortensen.

  30. Flemming Møller Mortensen (S)
    Kl. 1639
    Ordfører
    Det er mig en rigtig stor glæde, at den samlede opposition her kan fremlægge et forslag i forhold til transkønnedes rettigheder. Det er et emne, vi har diskuteret mange gange her i Folketingssalen, og det skal åbenbart fortsat være et emne, der skal tages op med jævne mellemrum, for det ser desværre ikke ud, som om regeringen vil flytte sig på det her område.

    Det er jo altså sådan, som det mange gange er blevet sagt, at det ofte er på det niveau, som netop minoritetsgruppernes rettigheder ligger på, at man for alvor kan måle et lands mangfoldighed og tolerance, og jeg vil endda gå så langt som til at sige et lands og demokratiets dybde og bundklang. De små minoritetsgrupper er ofte så små, at de ikke kan kæmpe sagen alene, og derfor er der altså et behov for en særlig grad af beskyttelse og opmærksomhed fra det omgivende samfunds side, og små minoriteter kræver altså en særlig politisk opmærksomhed.

    I Danmark har vi på flere fronter rent historisk været et foregangsland inden for nytænkning og banebrydende rettighedslovgivning, men vores ry mangler altså efterhånden fornyet næring. Den lovgivning, vi i dag kigger på her, synes bestemt at kunne være med til at rette op på nogle af de fronter, hvor vi er ved at sakke bagefter. Og vender vi blikket mod europæiske lande, kan vi se, at det altså er europæiske lande, der efterhånden har overhalet Danmark indenom.

    Med hensyn til beslutningsforslagets punkter i forhold til civilretligt køn og fornavn – flere har allerede været inde på det – er det bestemt tiden, og når vi hører Venstres ordfører her give udtryk for, at det kan give forviklinger og andre ting, må jeg blot sige, at de transkønnedes udsagn på det her område er, at det er et stort ønske at få lavet en ændring her, en ændring, som bunder i, at man med sikkerhed kunne overvinde de uhensigtsmæssige og forviklende ting, der måtte være i det. I forhold til identitetskort ville det netop kunne være med til at sikre, at man undgik alt for mange forviklinger og forvekslinger.

    Der er yderligere to punkter, og det er en revision af betingelserne for at få ændret civilretlig kønsstatus, og det sidste punkt er retningslinjer og opstilling af krav i forhold til en tidsplan for de danskere, som måtte gå i et behandlingsforløb på Sexologisk Klinik. Det er igen et punkt, som vi har diskuteret rigtig mange gange. Vi er hos Socialdemokraterne af den opfattelse, at der skal foregå en grundig kvalitetsbetonet afklaring, når man følger et forløb på Sexologisk Klinik, men for os at se er der virkelig brug for, at vi kigger på tingene og får tingene forbedret.

    Hermed skal jeg give udtryk for, at vi naturligvis som medforslagsstillere kan sige, at her har vi en sag, som skal kæmpes, og det er ærgerligt at se, at regeringen heller ikke på det punkt flytter sig. Tak.

  31. Fjerde næstformand – Helge Adam Møller
    Kl. 1642
    Kort bemærkning
    Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Så er det fru Anita Christensen som ordfører for Dansk Folkeparti.

  32. Anita Christensen (DF)
    Kl. 1642
    Ordfører
    Da vores ordfører ikke kan være til stede, vil jeg læse hendes tale op.

    Vi er klar over, at det kan være et meget vanskeligt problem for de mennesker, der ikke kan forlige sig med det køn, de er født med, og som er transseksuelle eller, med et bedre udtryk, transkønnede. Det kan være et problem på arbejdet, med familien eller med det omgivende samfunds accept. Derfor er der også mulighed for efter en meget grundig lægelig vurdering og efter tilladelse fra Sundhedsstyrelsen at få foretaget en kønsskifteoperation. Dansk Folkeparti mener, at det fortsat skal være sådan, da der er tale om et stort indgreb både fysisk og psykisk, som jo i sagens natur ikke kan fortrydes.

    I dette forslag vil man fjerne det generelle krav om en overensstemmelse mellem civilretligt køn og fornavn. Lad mig sige, at jeg betragter køn som noget overordnet naturligt medfødt og ikke som en social konstruktion. § 13 giver dog, som der også står i forslaget, mulighed for, at man kan gøre en undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, hvis Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderer, at ansøgerne er transseksuelle eller kan ligestilles hermed. I tvivlstilfælde kan der indhentes en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

    Man foreslår også, at transkønnede i kraft af et særligt id-kort gives mulighed for at dokumentere deres identitet uafhængigt af deres aktuelle fysiske situation. Det forstår jeg sådan, at man så, alt afhængig af hvad man den pågældende dag har lyst til, enten kan hive det ulige cpr-nummer med mandenavn eller det lige cpr-nummer med kvindenavn frem. Det synes jeg er forvirrende og uhensigtsmæssigt i den verden, vi lever i.

    I Dansk Folkeparti er vi tilfredse med de regler, vi har i dag. Det er en stor og svær beslutning, men det er heller ikke noget, man blot skal kunne ændre efter behov, lyst eller muligheder. Vi bliver født med et bestemt køn og får et cpr-nummer, som bliver noteret i det Det Centrale Personregister, som er et grundregister, som skal være i overensstemmelse med kirkebogen. Det skal derfor være korrekt og med de nødvendige oplysninger. Hertil hører efter vores opfattelse også oplysninger om køn, som i en række tilfælde er nødvendige for en korrekt offentlig forvaltningsudøvelse.

    Har man, efter de regler, der er i Danmark, gennemgået en kønsskifteoperation, bliver man tildelt et nyt cpr-nummer svarende til det nye køn. Derfor vil man også få udstedt nye offentlige dokumenter – pas, sygesikringsbevis, kørekort osv. Der er også mulighed for at tage et navn svarende til det nye køn. Også her er Dansk Folkeparti tilfredse med reglerne, som de er nu.

    Samlet set kan Dansk Folkeparti altså ikke støtte forslaget, hvilket vi heller ikke kunne sidste gang.

  33. Fjerde næstformand – Helge Adam Møller
    Kl. 1646
    Kort bemærkning
    Tak til ordføreren. Den næste er den konservative ordfører, og det er fru Vivi Kier.

  34. Vivi Kier (KF)
    Kl. 1646
    Ordfører
    Transkønnedes rettigheder er et tema, vi har debatteret mange gange i den her sal.

    Punkt 1 er, at det handler om, at man selv skulle kunne bestemme sit fornavn. Der må jeg sige, at den lovgivning, som findes på det her område, og som vi besluttede i sidste samling, gør, at det allerede i dag er muligt at vælge et fornavn, hvis man kommer via Sexologisk Klinik. Derfor ser jeg ikke nogen grund til at ændre loven på det område.

    Punkt 2 er et særligt identifikationskort, og også her må jeg sige, at vi har gjort det muligt, at man kan benytte et X i stedet for det almindelige F eller M.

    Punkt 3 og punkt 4 skal gøre det muligt, at man selv kan bestemme, om man vil have foretaget en kønsskifteoperation. Her må jeg sige, at jeg synes, det er utrolig vigtigt, at en sådan indgribende behandling foregår efter et lægefagligt skøn. Når den enkelte person vælger at gennemgå en stor kønsskifteoperation, skal det være en gennemtænkt beslutning. Det er et meget stort og voldsomt indgreb, som vi skal være helt sikre på man ikke kommer til at fortryde.

    Hvor meget sympati man end kan have for den her gruppe mennesker, som bestemt står i en svær problemstilling, så må jeg sige, at den nuværende lovgivning allerede i dag tager højde for navn. Og når det gælder en kønsskifteoperation, skal der altid være en høj faglig vurdering, før et sådant uigenkaldeligt skifte finder sted.

    Med de ord afviser jeg forslaget.

  35. Fjerde næstformand – Helge Adam Møller
    Kl. 1647
    Kort bemærkning
    Der er en kort bemærkning fra hr. Kamal Qureshi.

  36. Kamal Qureshi (SF)
    Kl. 1647
    Kort bemærkning
    Jeg bliver bare lige nødt til at korrigere ordføreren. En ting er selvfølgelig uenighederne, men en anden ting er, når der er nogle ting, der i hvert fald er direkte forkerte. Vi lægger sådan set op til, at man gør det med kønsskiftebehandlingerne, operationerne, på samme måde, som de gør i nogle af de andre nordiske lande. Det her er ikke et tagselvbord, vi lægger op til. Vi lægger ikke på nogen måder op til – og det står der heller ikke i forslaget – at de enkelte personer selv skal kunne afgøre, om de vil opereres. Vi lægger sådan set op til, at de sammen med Sexologisk Klinik får lov til at præge det behandlingsforløb, der skal være.

    Så det synes jeg i hvert fald bare det er vigtigt at få korrigeret. Det er ikke sådan, at man kan gå ind fra gaden og sige: Nu vil jeg altså gerne have en kønsskifteoperation. Det vil vi jo på ingen måde lægge op til. Vi lægger sådan set stadig væk op til, at kompetencen i høj grad ligger hos Sexologisk Klinik, men vi vil gerne gøre det lettere og lempeligere, end det er på nuværende tidspunkt.

  37. Fjerde næstformand – Helge Adam Møller
    Kl. 1648
    Kort bemærkning
    Så er det ordføreren.

  38. Vivi Kier (KF)
    Kl. 1648
    Kort bemærkning
    Jeg skal gerne tilkendegive, at det godt kan være, at jeg fik formuleret mig forkert og sagde linjerne forkert; det tager jeg til efterretning. Jeg kan godt se, at man skriver det her. Og mit svar skal være, at jeg synes, jeg kan stå inde for den måde, som vi har det på området nu; jeg synes, det er o.k. Jeg har forstået, at man i udvalgsbehandlingen gerne vil have, at vi kigger på, hvordan de gør i andre lande, og som jeg plejer at sige, er jeg altid åben for at se på forskellige områder i udvalgsbehandlingen. Jeg beklager, at jeg udtrykte mig forkert.

  39. Fjerde næstformand – Helge Adam Møller
    Kl. 1649
    Kort bemærkning
    Det kan ske for selv den bedste. Der er ikke flere korte bemærkninger til den konservative ordfører, og så går vi til den radikale ordfører, og det er fru Lone Dybkjær.

  40. Lone Dybkjær (RV)
    Kl. 1649
    Ordfører
    Da Det Radikale Venstre er medforslagsstiller, støtter vi selvfølgelig forslaget. Men jeg vil gerne komme med nogle kommentarer til de enkelte punkter, også i lyset af de bemærkninger, der har været fra ordførerne og måske navnlig fra ministerens side.

    Ministeren sagde, at han som minister ligesom måtte stå ved, at man ikke skulle ændre navneloven igen, da vi lige havde ændret den sidste år. Jeg synes altså, vi herinde ændrer ret mange ting, som vi lige har ændret, og jeg synes også, at regeringen på visse punkter fører an i den sammenhæng. Så hvis man skulle anlægge det kriterium, ville også regeringen få noget mindre at lave. Jeg synes ikke, argumentet er særlig godt. Netop med al den kontakt, der er med andre lande, synes jeg, at det her med, om navne er hankøn eller hunkøn altså lidt meningsløst at høre på, og derfor synes jeg bare, man skal få lov til at kalde sig det, man nu engang har lyst til at kalde sig. Hvor slemt kan det være?

    Med hensyn til det andet om id-kortet mener ministeren jo, det er nok med passet. Men det er det sådan set ikke, for det, der er afgørende, hvis man står i lufthaven, er identitetskortet. Der har vi selvfølgelig lyttet til, hvad de transkønnede selv siger, nemlig at det vil lette deres muligheder betragteligt, hvis de kunne få lov til at have det der identitetskort. Og igen må man spørge: Hvor slemt kan det være? Hvad er det, der kan ske, ved at man letter tilværelsen for nogle mennesker? Det synes jeg da også kan være et formål med vores virksomhed herinde.

    Så er der så spørgsmålet om det juridiske kønsskifte, herunder navnlig personnummeret. Der sagde jeg på et tidligere tidspunkt, at jeg sådan set havde været modstander af det tidligere, fordi jeg mente, at det var meget vigtigt i forbindelse med f.eks. nogle af de ting, som ministeren nævnte, altså indkaldelse til forsvaret, i forbindelse med mammografi eller andre interessante ting. Og der er det jo sådan, at Sundhedsstyrelsen meddeler CPR allerede i dag håndterer oplysninger angående kønsbestemte indkaldelser uden nødvendigvis at bruge den synlige kønsmarkør. Det kan vi jo så kigge nærmere på under udvalgsarbejdet, men jeg synes dog, at også det er et vigtigt argument, hvis vi vil lette tilværelsen for nogle mennesker. Det er da klart, at det kan være meget rart for os andre, hvis vi kigger på et eller andet personnummer, at vide, om det er en han eller en hun, men hvor meget betyder det i virkeligheden i det daglige, og bør vi i virkeligheden faktisk ikke være mere beskyttet, end vi er i dag, i forbindelse med personnummeret? Det er jo en temmelig omfattende registrering, der sker med det personnummer, og altså også registrering af ens køn.

    Så er der så spørgsmålet om de forbedrede rettigheder for personer, der gennemgår et behandlingsforløb. Der er jo ikke nogen af os herinde, der mener, der ikke skal være tale om et grundigt forløb, det er sådan set overhovedet ikke det, vi er inde på. Det, vi er inde på, er måden, det gøres på, og med nogle af de skæbner, der er, og nogle af de beretninger, der er fra mennesker, der har været i forbindelse med Sexologisk Klinik, synes jeg nok, man kan sige, at der er rum for forbedring. Det må da også være ministerens holdning, at det må være en meget ligeværdig måde, man håndterer det på. Med ligeværdig mener jeg ligeværdig over for det menneske, der trods alt ønsker at gennemgå en kønsskifteoperation. Det er jo ikke noget, man sådan bare lige farer til. Derfor synes jeg, at der skal være et grundigt forløb, og det er der ingen af os, der er uenige om, men jeg synes også, der skal være en ligeværdig samtale. Til syvende og sidst er det jo det menneske selv, der må afgøre, om vedkommende vil gennemgå den ret barske operation, når det kommer til stykket. Det er jo ikke noget, man bare lige farer til.

    Med det, jeg kender til ministeren, vil jeg sige, at jeg gerne så, at ministeren frigjorde sig en anelse fra ministeriet i det her og måske gik lidt mere ind i det selv og prøvede at leve sig lidt mere ind i, hvad det her betyder, for jeg tror, at vi som samfund er meget formynderiske over for folk, der ikke er mere eller mindre som os selv, og jeg tror, at vi bør være mere åbne over for, at der findes, om jeg så må sige, mere end to køn; der findes en lang række mennesker, som ikke bare lige falder ind i vores traditionelle han/hun-normer.

    Selvfølgelig er der sket en udvikling på området, for det er faktisk sådan, at man kan stå her og være kvinde, det kunne man ikke for et vist antal år tilbage, kvinder kan også tage en uddannelse, og det kunne de heller ikke for en række år tilbage. Kvinder kan være mødre og fortsætte med deres arbejde, og det kunne de heller ikke tidligere. Så der er sket en vis udvikling i vores opfattelse af »han« og »hun«, og nu gælder det om at brede det ud, sådan at vi accepterer, at mennesker identificerer sig på anden måde end kun ved »han« og »hun«.

  41. Fjerde næstformand – Helge Adam Møller
    Kl. 1655
    Kort bemærkning
    Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

  42. Per Clausen (EL)
    Kl. 1655
    Ordfører
    Det er jo rigtigt, at debatten om transkønnedes rettigheder har været rejst her i Folketinget i flere omgange. Enhedslisten har to gange fremsat beslutningsforslag om sagen, og det har vi gjort ud fra den grundlæggende opfattelse, at vi synes, at den meget firkantede opdeling, hvor man ligesom siger, at enten er mennesker mænd, eller også er de kvinder, har vist sig at være ude af trit med den måde, vores kultur har udviklet sig på. Der er faktisk flere og flere mennesker, der selv definerer sig som et eller andet derimellem – eller noget helt tredje. Det kan man selvfølgelig være forundret over, forvirret over, desorienteret over, når man selv mener med nogenlunde sikkerhed at vide, hvilket køn man har, men det kunne også være udtryk for mangel på fantasi, og at systemets og samfundets evne til at få os alle sammen til at tilpasse os havde sat sig igennem.

    Det, som er vores grundlæggende opfattelse, er, at samfundet skal give mennesker mulighed for at udfolde sig så frit, som det overhovedet er muligt, når det sker på en måde, der ikke på nogen måde kan genere og chikanere og ødelægge livet for andre mennesker. Og det har været vores udgangspunkt for at tage debatten op.

    Jeg vil sige, at da vi tog debatten op første gang, fik vi jo at vide, at al lovgivning var god nok, og at der ikke var nogen grund til at lave noget om. I anden omgang fik vi resultatet med det berømte x-pas, som man jo nu kan konstatere bruges som et argument for ikke at lave yderligere fremskridt. Det var jo helt klart et fremskridt, og jeg mener oven i købet, at det faktisk var et enigt Folketing, der endte med at skrive det ind i en beretning og få det på plads. Og det synes jeg da er rigtig godt, for det viser da, at tingene udvikler sig, ligesom diskussionen om navneloven sidste år jo også gav et lille fremskridt, og det synes jeg ikke man skal afvise.

    Men alligevel synes jeg, det er svært helt at forstå nogle af de argumenter, der fremføres, for hvad er i grunden argumentet for, at et myndigt menneske ikke selv må bestemme, hvad vedkommende skal hedde, ud over henvisning til traditioner, hvad selvfølgelig kan være interessant og relevant, men vel næppe noget afgørende argument – synes jeg i hvert fald ikke – og ud over at det er en måde, hvorpå man kan identificere menneskers køn? Men det kan man jo sige netop er et argument for, at friheden er nødvendig, fordi der er mennesker, der føler, at det er stærkt generende, at de skal have et navn, som udsender et signal om en anden kønsidentitet end den, de føler de har. Så jeg synes, det er rigtig, rigtig dårligt at fastholde en så relativt firkantet lovgivning på det her område, hvor man altså af myndighederne skal have tilladelse og godkendes som et særligt menneske med en særlig kønsopfattelse, før man kan få mulighed for at vælge det navn, man gerne vil have.

    Det med identifikationskortet synes jeg jo for så vidt ligger i forlængelse af x-passet. Vi forsøgte at løse nogle konkrete praktiske problemer ved at lave det her pas og har så bare kunnet konstatere, at der stadig væk eksisterer nogle konkrete problemer, og så forstår jeg ikke modviljen og uviljen imod også at få løst de problemer.

    Enhedslisten har jo ad flere omgange foreslået, at man skulle løse problemet omkring cpr-nummeret ved at fjerne eller i hvert fald kønsneutralisere de sidste fire cifre. Og det er jo rigtigt, som det er blevet sagt af bl.a. fru Lone Dybkjær her i debatten, at det kan man jo gøre, uden at det forhindrer, at man kan lave udtræk, der gør, at man kan indkalde folk til undersøgelser osv., som er kønsspecifikke. De informationer, som omhandler folks køn, ligger sådan set gemt, og det er bare et spørgsmål om, om man synes, det er vigtigt, at det synliggøres i forhold til de fire sidste cifre. Det var der ikke nogen der syntes var noget problem, dengang man indførte cpr-nummeret – i hvert fald var det uendelig få. Nu kan vi bare konstatere, at kulturen i vores samfund har udviklet sig, og så synes jeg, at man fordomsfrit skulle gå ind i det.

    Hvis det så ikke er muligt, synes vi da i hvert fald, at det forslag, som vi har været med til at fremsætte her, er et forsøg på at løse nogle af de praktiske problemer, som mennesker kan stå over for, og forhindre, at folk udsættes for unødvendige ubehageligheder, fordi de går rundt med et kort eller et sygesikringsbevis eller lignende, som udsender et helt forkert signal om, hvilket køn de gerne vil opfattes at tilhøre. Og det giver jo faktisk ubehagelige oplevelser for de mennesker, det vedrører; det hører vi om, og det mener jeg også fremgår af en række af de henvendelser, vi har fået i Folketingets Sundhedsudvalg, og som jeg er sikker på at vi nok skal sørge for at ministeren kan få anledning til at forholde sig til i det videre udvalgsarbejde.

    Så er der spørgsmålet omkring operation på Sexologisk Klinik. Oprindelig indtog Enhedslisten jo det standpunkt, at vi sådan set også på det område syntes, at man skulle lade myndige mennesker selv bestemme. Det synes vi grundlæggende og principielt stadig, men vi anerkender også, at der selvfølgelig er tale om en stor, vigtig og væsentlig beslutning, hvor det er rimeligt nok, at samfundet går ind og beskytter den enkelte mod at foretage sig overilede handlinger, selv om vi i virkeligheden nok tror, at der er meget lille risiko for, at der vil være ret mange eksempler på, at folk får foretaget sådan en operation uden at tænke sig om, om jeg så må sige, ved egen kraft. Men vi er med på, at der skal være en proces, som gør, at man sikrer sig, at folk har fået stillet alle de relevante spørgsmål og har fået taget stilling til det, der skal tage stilling til.

    Det, vi bare kan konstatere, når vi ser på de henvendelser, vi får fra mennesker, som er i kontakt med Sexologisk Klinik, er, at en række af henvendelserne absolut ikke er rosende. En række af henvendelserne giver udtryk for, at man mener, man bliver mødt med fordomme, at man bliver mødt med fordømmelse, og at man bliver mødt med en opfattelse af, at det nok er en sygdom, man skal kureres for, hvis man har den opfattelse, at man vil have gennemført en kønsskifteoperation. Og jeg har da også den forhåbning, at vi igennem de drøftelser, der kan blive af det her i udvalget, og drøftelse af de henvendelser, vi har fået, og de svar, vi også får fra Sexologisk Klinik og Sundhedsstyrelsen, måske kunne komme frem til, at det ikke altid er ministerens holdning, der er rigtig, at det, der kommer som det officielle svar fra Sexologisk Klinik, ikke nødvendigvis er den fulde objektive og korrekte beskrivelse af forløbet, men at der godt kan være noget om snakken, når en række mennesker føler og oplever, at de bliver rigtig dårligt behandlet. Og der kunne patientrettigheder, som i øvrigt er noget, regeringen smykker sig af, måske være den rette vej at gå.

    Vi synes, vi skal have en ordentlig behandling af det her forslag, og så håber vi på, at vi igen kan få nogle forbedringer på det her område. Det er stadig tiltrængt.

  43. Den fg. formand – Bent Bøgsted
    Kl. 1701
    Kort bemærkning
    Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll for Liberal Alliance.

  44. Simon Emil Ammitzbøll (LA)
    Kl. 1701
    Ordfører
    Der er fremsat et forslag om forbedring af transkønnedes rettigheder, som er delt op i en række hovedpunkter. Først og fremmest skal jeg sige, at Liberal Alliance støtter forslaget og støtter en forbedring af transkønnedes rettigheder.

    I forhold til det første punkt, der handler om at fjerne det generelle krav om overensstemmelse mellem civilretligt køn og fornavn, synes jeg egentlig, det måtte være en smal sag at gennemføre det. Altså, for nu at sige det, som det er: De færreste af os ville jo skifte navn til et navn, som identificerede os med et andet køn end det, vi har. Jeg tror ikke, at der ville være stort misbrug, for nu at sige det sådan. Det har jeg svært ved at forestille mig. Men hvis det betyder noget for nogle, synes jeg sådan set godt, at samfundet kunne vise det hensyn, som det er, at det er en mulighed. Der findes allerede i dag en række navne, som både mænd og kvinder kan benytte sig af. Jeg har kigget lidt på nettet og kan ikke helt finde en præcis definition, men det kan være, at ministeren kan oplyse os i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Nogle steder står der 150, og andre steder står der 350, så det er sikkert et eller andet sted midt imellem. Det er alligevel et ret pænt antal navne, som allerede er lovlige at have for begge køn.

    Jeg kommer til at tænke på, dengang vi behandlede navneloven tilbage i 2005, tror jeg, hvor man lavede den store liberalisering, og hvor der også var nogle, der mente, at nu ville folk komme til at hedde alt muligt vanvittigt, fordi man liberaliserede navneloven. Det tror jeg sådan set ikke der er meget der tyder på. Der var endda også en deputation inde i Folketinget, der mente, at prostituerede ville tage navne, som var identiske med ministrenes, hvis man ændrede navneloven dengang. Det har jeg heller ikke set som et større problem, og jeg mener i virkeligheden, at de problemer, man kan nævne i forbindelse med det her, er, tror jeg, sådan set mere fra den humoristiske afdeling end fra den reelle afdeling. Jeg synes, at det vigtigste er, at vi tager hensyn til en lille minoritet, for hvem det vil betyde utrolig meget.

    I forhold til det her med identifikationskortet er der vist i forslaget henvist til, jeg tror, det er nogle britiske erfaringer, som jeg sådan set synes at man sagtens kunne overføre til Danmark, og derfor synes jeg også, at det er en ganske fornuftig del. Igen handler det om at tage hensyn.

    I forhold til revisionen af betingelserne for at få ændret civilretlig kønsstatus og give mulighed for dispensation under hensyn til alder og helbred osv. lægges der igen op til, at man kan lære af andre landes erfaringer. Hvis det her kan fungere i andre nordiske lande uden problemer, har jeg svært ved at forestille mig, at det skulle give store problemer i Danmark. Det synes jeg sådan set er et meget rimeligt synspunkt. Nu ved jeg godt, at det er sådan, at man generelt er bange for at indføre ting, som der er i andre skandinaviske lande, eller afskaffe ting, som der er afskaffet i andre skandinaviske lande. Det er vi store tilhængere af i Liberal Alliance. Vi har dog set, at man på dagpengeområdet har ladet sig inspirere af den fornuftige politik, der er i andre nordiske lande. Det kunne man jo sådan set også gøre her. Det ville vi synes var meget rimeligt.

    Det sidste punkt om det her med retningslinjer og opstilling af krav og udarbejdelsen af en tidsplan synes vi også er fornuftigt. Det er fornuftigt, at vi sikrer, at de mennesker, som skal igennem det her med kønsskifte, har en ordentlig retsstilling, og det er sådan, jeg opfatter det punkt og den del af forslaget fra forslagsstillerne.

    Alt i alt vil jeg sige, at Liberal Alliance kan støtte forslagets fire enkeltdele og derfor også det overordnede forslag. Jeg må sige, at frygten for, at folk i flæng skulle skifte navn til noget, der umiddelbart ville identificere et andet køn, og frygten for, at folk uovervejet skulle skifte køn, tror jeg i virkeligheden er svær at begrunde. Jeg tror, at de fleste af os ville forestille os det som meget, meget store ting for os at skulle foretage det her. I sidste ende mener vi også, at det må være den enkelte og ikke staten, der er i stand til at træffe, hvilket valg der er det rigtige for den enkelte.

    Vi stemmer for.

  45. Den fg. formand – Bent Bøgsted
    Kl. 1706
    Kort bemærkning
    Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne hr. Kamal Qureshi fra Socialistisk Folkeparti.

  46. Kamal Qureshi (SF)
    Kl. 1706
    Ordfører for forslagstillerne.
    Jeg vil gerne starte med at takke for behandlingen af forslaget og selvfølgelig takke de partier, der står bag forslaget i fællesskab og også takke for Liberal Alliances støtte til forslaget. Selv om det lød, som om regeringspartierne vil stemme imod, er der da i hvert fald nogle åbninger, som vi måske kan kigge lidt nærmere på under udvalgsbehandlingen og se på nogle af de problemstillinger, der er.

    Selv om mange af os her i går så finansministeren, hr. Claus Hjort Frederiksen, i en lyserød kjole – det var selvfølgelig sat på som et morsomt indslag for at gøre opmærksom på debatten om ligeløn – skal man bare vide, at det sådan set er virkelighed for en del mennesker i det her samfund at have en påklædning, som ikke nødvendigvis identitetsmæssigt viser det samme, som det, vi forbinder med det køn, vi ser personen have.

    Jeg synes egentlig for mit eget vedkommende, at det at bevæge mig ind på det her felt og arbejde med det, har været en udfordring. Jeg tror, at vi alle sammen er vokset op med meget fasttømrede begreber om, hvad det vil sige at være en kvinde eller mand, både når det handler om påklædning forbundet med det at have et bestemt køn, og når det, som ministeren gjorde opmærksom på, handler om at have nogle bestemte navne eller en bestemt måde at gøre tingene på. Og vi vokser op med, at det skal være meget svært at kunne skifte mellem de to køn og med alle de her i hvert fald meget fasttømrede begreber om, hvad det vil sige at være en mand eller en kvinde.

    Det kan jeg sagtens genkende, fordi jeg selv synes, at det har været svært at skulle bevæge mig ind på det felt og prøve at arbejde mig ind på, hvordan og hvorledes det foregår. Men efterhånden som man bevæger sig ind på feltet, ser man jo faktisk den virkelighed. Og årsagen til, at det her forslag er fremsat fra forslagsstillernes side, er jo ikke, fordi vi nu syntes, at vi skulle bruge noget af vores eftermiddag på at diskutere ingenting, men fordi der faktisk er en minoritet i det her samfund, som har en virkelighed, som er præget af vold, som er præget af misforståelser, som er præget af diskrimination, fordi nogle tror, at mænd, der går i kjoler, er til mænd, og andre tror, at mænd, der går i kjoler, er til noget andet.

    Hele den forståelse af, at den her diskussion om transkønnede altså er en anden diskussion end den om homoseksualitet og meget andet, har været en udfordring. Og det tror jeg faktisk er en proces, som samfundet og vi politikere skal gå igennem, og som man kan sige er den samme proces, som vi har været igennem i forbindelse med de homoseksuelles rettigheder for 20 år siden.

    Jeg vil sige, at vi fra vores side har prøvet at fremsætte det her forslag på en sådan måde, at det har været til at gå til. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det skal være muligt at kunne skifte navn til Bjørn, fordi der er nogle nordiske traditioner forbundet med, at begge køn kan have dette navn, mens man ikke må skifte navn til Bob, for det er der nogle andre traditioner for.

    Jeg synes også, at det er underligt, at man ikke må have et identifikationskort, sådan at hvis det er sådan, at man skal henvende sig til posthuset eller et andet sted, kan man sige: Jamen det kan godt være, at der står Jørgen i mit pas, men jeg optræder altså her som Irene og har noget kvindeligt tøj på.

    Det gælder selvfølgelig også i forhold til operationer. Jeg er glad for, at den konservative ordfører fik rettet det. Vi åbner jo på ingen måde op for, at man bare kan træde ind fra gaden og få den her behandling, som man kan i nogle lande i Sydøstasien. Vi åbner faktisk op for, at man bevæger sig ind på niveau med de andre nordiske lande, så det er noget, der bliver noget lempeligere og bliver set noget mere i en sammenhæng og i en forståelse af den person, som ønsker behandling, frem for at det er noget med den meget restriktive måde, Sexologisk Klinik hidtil har forvaltet sit monopol på området på.

    Så jeg synes sådan set, at forslaget er en meget målrettet udgave af de ønsker til ændringer, som den her lille minoritet lægger op til. Jeg er fuldstændig enig med hr. Simon Emil Ammitzbøll om, at ideen om, at der pludselig skulle være en masse mænd, der går ind og skifter navne til kvindenavne eller det modsatte, er fuldstændig absurd. Det er jo ikke noget, som kommer til at ske, og det var heller ikke noget, det skete i forbindelse med ændringen af navneloven for nogle år siden.

    Jeg synes alt i alt, at når man heroppefra siger, at alt da er godt nok, det fungerer, og vi behøver ikke at ændre noget, så er det et udtryk for, at man ikke forstår, at der faktisk er nogle mennesker i det her samfund, som i ekstrem grad er i klemme, og som faktisk med relativt lette midler, og uden at det koster så mange penge, kunne få lov til at få en tilværelse, som kunne blive mere tålelig, end den er med de ønsker, de har.

    Jeg er glad for opbakningen fra de personer, der står bag forslaget og fra Liberal Alliance, og jeg håber, at vi får nogle gode resultater frem under udvalgsbehandlingen.

  47. Den fg. formand – Bent Bøgsted
    Kl. 1711
    Kort bemærkning
    Tak til ordføreren. Ønsker ministeren ordet? Nej.

    Da der ikke er flere, der ønsker ordet, er forhandlingen afsluttet.

    Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

    Det er vedtaget.

Folketingets journal med referat af 1. behandlingen af beslutningsforslaget.

B 168. Notat om 1. behandling i Folketinget den 27. maj 2010.

Vist 173 gange. Folketinget havde torsdag den 27. maj 2010 1. behandling af B 168 – Samling: 2009-10 – om forbedring af transkønnedes rettigheder, som punkt 27 på dagsordenen – det 3. sidste punkt.

Debatten startede kl. 1615 og sluttede kl. 1712.
Herunder et notat med hovedpunkterne af, hvad de enkelte folketingsmedlemmer fremførte under debatten. Der tages forbehold for eventuelle fejl.

Indenrigs- og sundhedsminister, Bertel Haarder
Navneskift
Ændring af fornavn hører under Justitsministeriet. Transkønnedes navneforhold har tidligere været debatteret i Folketinget og medført ændringer i navneloven, der udvidede transseksuelles mulighed for at skifte fornavn.
Kønsopdelingen af fornavne bør ikke helt ophæves.

ID-kort
Der er i medfør af pasbekendtgørelsen mulighed for at få et X anført i sit pas som kønsbetegnelse i stedet for M eller F, så muligheden for identifikation eksisterer allerede.

Betingelserne for at få ændret civilretlig kønsstatus
Der er ikke grundlag for at fravige kravet om en kønsskifteoperation for at tillade ændring af kønsbetegnelse. Personnummeret bruges til meget – f.eks. indkaldelse til brystscreening, værnepligt mm. Kan ikke støtte ændringer.

Retningslinjerne, tidsplan og behandlingsforløb
Kønsskifteoperation tilbydes, når der er medicinske grunde derfor. Behandlingsplanen tilpasses den enkelte patient. Vigtigt, at den enkelte patient er afklaret om konsekvenser mm.
Sundhedsstyrelsen tager efter forelæggelse for Retslægerådet stilling.
Processen er tilrettelagt for at sikre mod uheldige konsekvenser mv.

Synes ikke, der er behov for ændringer. Transkønnede behandles hensynsfuldt af samfundet.

Regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Per Clausen – EL – kort bemærkning
Har noget svært ved at se hensynsfuldheden.
Vedrørende navneændring, så må hensynet til den enkelte veje højest.

Ministeren – kort bemærkning
Der er ikke nok vigtige grunde til ændringer.

Per Clausen – EL – kort bemærkning
Hvilke vigtige grunde er der mod, at den enkelte selv får lov til at bestemme sit fornavn?

Ministeren – kort bemærkning
Det er væsentligt, at netop disse forhold lige har været drøftet af Folketinget, og at navneloven blev ændret.

Kamal Qureshi – SF – kort bemærkning
Mener, at det er konservativt af ministeren at afvise totalt. Der er ikke logik i den eksisterende navnelovgivning om fornavne.

Ministeren – kort bemærkning
Gentog, at pasbekendtgørelsen gav mulighed for en valid identifikation.

Kamal Qureshi – SF – kort bemærkning
Et særligt ID-kort er et supplement. Passet alene er ikke godt nok.

Ministeren – kort bemærkning
Ikke rimeligt at sige faststivnet holdning. Love ændres hele tiden.

Lone Dybkjær – R – kort bemærkning
Jeg er lidt skuffet over ministeren. Det var ikke nogen liberal tale.
Husk, hvad en tidligere leder af Venstre sagde om, at vi er selv eksperter for vores eget liv.
Det manglede da bare andet, end at lovene var hensynsfule, men det kniber jo.
Har tidligere været modstander af ændring af personnummersystemet. Har imidlertid erfaret, at systemet sagtens kan håndtere de nødvendige forhold uanset personnummerets endetal.

Ministeren – kort bemærkning
Der findes næppe andre lande med en mere liberal holdning, end Danmark.

Lone Dybkjær – R – kort bemærkning
Gør det noget, at vi går forrest. Måske skal vi afslagde Sexologisk Klinik et besøg.

Ordfører for Venstre, Birgitte Josefsen
Venstre kan ikke tilslutte sig beslutningsforslaget.
De foreslåede ændringer omkring fornavnet, kan give forviklinger.
Måske Sexologisk Klinik skal kunne afgive erklæring noget hurtigere.
Kønsidentiteten omkring personnumre er grundlaget for meget så som indkaldelse til session, undersøgelser mm. Endetallet på personnummeret bruges til dette.
Samfundet har pligt til at sikre et ordentligt behandlingsforløb. En beslutning om kønsskifte skal træffes på et kvalificeret grundlag. Er tilfreds med Sexologisk Klinik og behandlingsforløbet.

Kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Ordfører for Socialdemokraterne, Flemming Møller Mortensen
Danmark har tidligere været foregangsland for minoriteter. Vi er sakket bagefter.

At efterkomme transkønnedes ønske om fornavneskift kan ikke være noget stort ønske at efterkomme.

ID-kortet vil sikre mange transkønnede mod ubehagelige forviklinger.

Vedrørende de to sidste punkter, så er der behov for forbedringer.

Støtter beslutningsforslaget.

Ordfører for Dansk Folkeparti, Anita Christensen
Oplæste ordførertalen for ordføreren, der var forhindret i at være til stede.

Køn er overordnet naturligt.
Fandt ikke behov for et ID-kort.
Personnumrene skal være korrekte i forhold til køn.
Tilfreds med nuværende regler.

Kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Ordfører for Det Konservative Folkeparti, Viki Kier
Loven vedrørende navneforhold er god nok.
Passet er tilstrækkeligt til identifikation.
Vedrørende punkterne 3 og 4, så er forholdene gode nok.

Kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Kamal Qurashi – SF – kort bemærkning
Der er ikke tale om et ta’selv bord. Den enkelte bør da være med til at præge behandlingsforløbet.

Viki Kier – kort bemærkning
Nuværende regler er gode nok.

Ordfører for De Radikale Venstre, Lone Dybkjær
At fremhæve, at navneloven lige er ændret, er ikke tilstrækkelig argumentation for ikke at gøre loven bedre.

Passet er ikke godt nok som identifikation.
Hvor slemt eller svært kan det være at efterkomme ønsket om et ID-kort?

Personnummersystemet kan godt håndtere en ændring, der imødekommer de fremførte ønsker.

Det er måden, som behandlingsforløbet på Sexologisk Klinik forløber på, som trænger til et eftersyn. Der er gode grunde for at forbedre forholdene. Det skal også være ligeværdigt for den enkelte person.
Ministeren bør frigøre sig fra ministeriet og være mere sig selv.

Støtter beslutningsforslaget.

Ordfører for Enhedslisten, Per Clausen – EL
Punkterne i beslutningsforslaget har tidligere været rejst i Folketinget – bl.a. 2 gange [1] af Enhedslisten.
Kønsopfattelsesbegrebet udvides gennem årene.
Ønskerne fra de transkønnede bør imødekommes, når de ikke generer andre.
Hvorfor må myndige personer ikke selv bestemme deres navn?
Lovene er for firkantede.

ID-kort er en forlængelse af mulighederne for et X i passet.

Ønskede, at det kønsbestemte personnummer blev fjernet. Det kan let lade sig gøre. De nødvendige informationer for samfundet er til stede i personnummersystemet.

Det er en stor beslutning for en person at ønske at skifte køn. Personerne kan selv vurdere behovet. Er imidlertid med på, at der er en proces, som skal følges, men beretningerne om processen på Sexologisk Klinik er ikke flatterende for klinikken.

Når Sexologisk Klink svarer på spørgsmål, så er de måske ikke fuldstændige og objektive.

Støtter beslutningsforslaget.

Ordfører for Liberal Alliance, Simon Emil Amitsbøl
Det må være en smal sag at gennemføre en ændring af navneloven. Der vil næppe forekomme misbrug. Vis dog hensyn over for dem, der ønsker det.

Vedrørende ID-kort, så er det praktisk, og der er et hensyn at tage over for disse personer.

Når lempeligere forhold om civilretlig kønsstatus kan fungere i andre lande, så kan det vel også i Danmark.

Det må være rimeligt med en tids- og behandlingsplan – også af retssikkerhedsmæssige grunde.

Støtter beslutningsforslaget.

Ordfører for forslagsstillerne, Kamal Qurashi – SF
Tak for behandlingen af beslutningsforslaget – og især til dem, der støtter forslaget.
Det virker, som om der er åbninger visse steder.

Det har været en udfordring at beskæftige sig med disse ting, men også svært.
Beslutningsforslaget er fremsat, fordi der er en minoritet, som har et behov for hjælp.
Mener at forslaget er udformet, så det er til at gå til med generelle lempeligere forhold og meget modererede ønsker. Der vil næppe ske misbrug af lempelserne.

Det drejer sig om person, som er meget i klemme. Ændringerne vil hjælpe disse personer – og vil næsten ikke koste noget.

Formanden foreslog beslutningsforslaget henvist til Sundhedsudvalget, hvilket blev vedtaget.

Debatten sluttede kl. 1712.

Partiernes holdning til beslutningsforslaget fremgår af denne tabel.

Parti Ordførernavn Ja/nej
Venstre Birgitte Josefsen Nej
Socialdemokraterne Flemming Møller Mortensen Ja
Dansk Folkeparti Anita Christensen Nej
Det Konservative Folkeparti Viki Kier Nej
SF Kamal Qureshi Ja
Det Radikale Venstre Lone Dybkjær Ja
Enhedslisten Per Clausen Ja
Liberal Alliance Simon Emil Amitsbøl Ja
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Beslutningsforslag B 142 den 30. marts 2007 og B 65 den 26. februar 2008.

B 168. Bilag 2. Spgsm. 2. Trans-Danmark skrev den 25. maj 2010 til Sundhedsudvalget. Spgsm. den 26. maj 2010. Svar den 15. juni 2010.

Vist 114 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Trans-Danmark skrev den 25. maj 2010 til Sundhedsudvalget vedrørende beslutningsforslag B 168 – Samling: 2009-10 – om forbedring af transkønnedes rettigheder.
Sundhedsudvalget stillede den 26. maj 2010 spørgsmål 2 om henvendelsen til indenrigs- og sundhedsminister, Bertel Haarder, der svarede den 15. juni 2010.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

[Til indhold] Henvendelsen

Sundhedsudvalget
Folketinget

25. maj 2010

Bemærkninger til det fremsatte beslutningsforslag – B 168 – om forbedring af B 168 om forbedring af transkønnedes rettigheder

Trans-Danmark støtter beslutningsforslaget.

Udover, at foreningen kan tilslutte sig de bemærkninger, som forslagsstillerne har knyttet til de fire punkter beslutningsforslaget består af, vil foreningen bemærke følgende om de enkelte punkter.
  1. Bedre adgang til at skifte fornavn
    Foreningen har gennem adskillige år flere gange fremført, at voksne, myndige personer selv skal have lov til at bestemme deres fornavn uanset, hvilket køn navnet betegner.
    Vi vil for en ordens skyld også gentage, at vi anser det for rimeligt, at nyfødte skal have kønsbestemte navne.
    For voksne, myndige personer er der imidlertid ingen saglige begrundelser for, at de ikke selv kan få lov at vælge deres fornavn.

    Med de ændringer af navneloven, der er foretaget og som giver personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed tilladelse til navneskift til et fornavn, der betegner det modsatte køn, må det være fastslået, at der ikke er nogen praktiske grunde til at forbyde, at voksne, myndige personer selv vælger deres fornavn.

    En eventuel modvilje kan derfor kun være ideologisk eller formynderisk begrundet.
    Hvis en politiker af ideologiske grunde ikke ønsker at tillade, at voksne, myndige personer selv må vælge deres fornavn, så kan det for så vidt godt forstås. Imidlertid er det yderst trist, at en ideologisk personlig holdning samtidig gør tilværelsen unødig vanskelig for andre mennesker. Derved får en sådan ideologi nærmest karakter af egoisme og formynderi, hvilket nærmest er utilgiveligt over for sine medmennesker.

    En transkønnet, der lever fuldtids som det modsatte køn i forhold til det køn, pågældende blev født som og dermed i overensstemmelse med sin indre kønsidentitet, udsættes gentagne gange for ubehagelige situationer grænsende til diskrimination fordi pågældende ikke kan må have et fornavn, der svarer til pågældendes fysiske fremtoning.
    Det burde ikke være tilfældet. Det enkelte menneskes frihed til at forme sit liv og herunder hører friheden til at vælge sit fornavn, må gå forud for et stift, ensrettende og umyndiggørende system.
    Den transkønnede er selv bedst til at vide, hvad der er bedst for pågældende.
    Lad os i den forbindelse minde om, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale den 1. januar 2002 [1] bl.a. udtalte:
      “Vi vil sætte mennesket før systemet. Den enkelte skal have større frihed til at forme sit liv. Vi vil gøre op med stive systemer, umyndiggørelse og ensretning.
    Vi tror på, at mennesker er bedst til selv at vælge. Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne.”
    “Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat.
    Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst. Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden. Men når vi skal træffe personlige valg, er vi alle eksperter.”

    Foreningen vil også bemærke, at vi finder det meget trist, at vi i Danmark har en så formynderisk lovgivning, når det ikke er tilfældet i andre lande, som vi sædvanligvis sammenligner os med – som f.eks. i Sverige.

    Trans-Danmark henleder endvidere opmærksomheden på, at den 12. december 2008 fremsatte JustitsministerietUdkast til ændring af navneloven” REU alm. del – Bilag 190 [2], som senere udmøntedes i lovforslag L 107 [3] om ændring af navneloven,
    og at Trans-Danmark den 10. januar 2009 indsendte høringssvar [4] dateret 30. december 2008 om udkastet til Familiestyrelsen.

    Da de samme forhold fortsat gør sig gældende, gengives følgende i høringssvaret om ordene/begreberne “transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed” til Justitsministerietss overvejelser i afsnit 4.2. afsnit 5 i udkastet til lovforslaget indledende med gengivelse af afsnittet.
     
    1. “Det er hensigten, at den administrative procedure for navneændring for den nævnte gruppe af personer tilrettelægges således, at proceduren svarer til den procedure, der anvendes i forhold til transseksuelle. Sexologisk Klinik vil således i disse tilfælde skulle afgive en erklæring om, at vedkommende ganske kan ligestilles med en transseksuel, idet han eller hun lever som det modsatte køn og har gjort dette gennem længere tid, ligesom det skal være en betingelse at en navneændring vil kunne forbedre den pågældendes livskvalitet væsentligt.”

      Begrebet “ganske må ligestilles hermed” medfører, at der sker en uhensigtsmæssig opdeling af transseksualisme.

      Der er i dag en mindre forskel i WHO’s (ICD-10) og APA’s (DSM-IV-TR) beskrivelse af transseksualisme, idet ICD-10 taler om ønske om “kirurgisk og hormon behandling”, hvor DSM-IV-TR taler om ønske om “f.eks. kirurgisk eller hormon behandling”.
      1. World Health Organization – WHO’s diagnosticeringssystem ICD-10
        F64.0
        Transsexualism
        A desire to live and be accepted as a member of the opposite sex, usually accompanied by a sense of discomfort with, or inappropriateness of, one’s anatomic sex, and a wish to have surgery and hormonal treatment to make one’s body as congruent as possible with one’s preferred sex.
      2. American Psychiatric Association – APA’s diagnosticeringssystem DSM-IV-TR
        302.85 Gender Identity Disorder in Adolescents or Adults
        Individuals with this mental disorder are uncomfortable with their apparent or assigned gender and demonstrate persistent identification with the opposite sex. A strong and persistent cross-gender identification (not merely a desire for any perceived cultural advantages of being the other sex).
        B. Persistent discomfort with his or her sex or sense of inappropriateness in the gender role of that sex.
        In adolescents and adults, the disturbance is manifested by symptoms such as preoccupation with getting rid of primary and secondary sex characteristics (e.g., request for hormones, surgery, or other procedures to physically alter sexual characteristics to simulate the other sex) or belief that he or she was born the wrong sex.

        Det er imidlertid i dag internationalt anerkendt, at det ikke kræver ønske om kønsskifteoperation for at få stillet diagnosen transseksualisme.
        Det skal tilføjes, at DSM-IV-TR pt. er under revision, at ICD-10 antageligvis også snart bliver revideret, og at der er stærke kræfter, som arbejder for, at transseksualisme udgår af diagnosefortegnelserne.

        At indføre begrebet “ganske må ligestilles hermed” går imod international definition, forståelse og accept af, hvad det vil sige at være transseksuel.

        Det må forstås, at det at være transseksuel ikke nødvendigvis medfører et ønske om en kønsskifteoperation. Det kan have flere årsager som f.eks. den transseksuelles alder eller helbredssituation.

        Trans-Danmark vil derfor anbefale, at ordene/begreberne “transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed” ændres til “transkønnede“, og at de nærmere afgrænsninger sker i de af Justitsministeren nærmere fastsatte regler (nuværende stk. 2 og efter forslaget stk. 3).

        Dette vil yderligere have den fordel, at formuleringen ikke senere kommer i sproglig modstrid med de internationale standarder, og vil gøre det lettere at tilpasse vilkårene, ikke mindst set i lyse af den igangværende revision af diagnosefortegnelsen(erne).

    Trans-Danmark vil yderligere tilføje, at foreningen finder det unødvendigt, at der skal udarbejdes en vurdering af Sexologisk Klinik.
    Et kønsbestemt fornavn, der svarer til den B 168 om forbedring af transkønnedes ydre fremtoning, vil kun gøre det lettere for transkønnede, der lever i overensstemmelse med deres indre kønsidentitet.
    Der vil derfor næppe være andre end netop transkønnede, som lever fuldtids som det modsatte køn i forhold til det køn, de er født som, der vil gøre brug af muligheden.

    Det findes derfor at være helt og aldeles unødvendigt at disse personer skal vurderes af Sexologisk Klinik.

    Yderligere skal det bemærkes, at det også findes at være spild af ressourcer – både personalemæssige på Sexologisk Klinik og økonomiske.
    I svaret på Spørgsmål 8 [5] af 26. februar 2009 under behandlingen af lovforslag L 107 oplyste Sexologisk Klinik, at et skønnet udgiftsniveau for sager, som omhandler personer, der ikke forud for en navnesag er kendt af klinikken, vil ligge på mellem 5.000 – 30.000 kr.
    Både aktuelt, hvor der skal spares på de offentlige ressourcer, og generelt må det betegnes som værende spild af ressourcer, at disse personer skal belaste sundhedssystemet ved at konsultere Sexologisk Klinik flere gange for at få lavet en vurdering, som er helt overflødig.

    Trans-Danmark anbefaler derfor primært,
    at bestemmelserne om kønsbestemte fornavne for voksne, myndige personer ophæves.
    Alternativt anbefales,
    at fornavneskift kan tillades mod behørig dokumentation for, at den pågældende lever fuldtids som det modsatte køn i forhold til sit biologiske køn, og at det overlades til ministeren at fastsætte nærmere regler om arten af dokumentation – f.eks. fra egen læge – og eventuelt om i hvor lang tid, den pågældende skal have levet sådan, inden tilladelsen kan gives.

  2. Id-kort, hvormed man kan identificere sig i overensstemmelse med sit udtrykte køn
    Transkønnede, der lever fuldtids som det modsatte køn i forhold til deres biologisk køn, skal som alle andre ofte legitimere sig. Det forekommer ved dagligdags foreteelser lige fra afhentning af pakker på postkontorer over kontakt til politimyndigheder til indchekning i lufthavne. Med øget behov for generelt skærpede sikkerhedsforanstaltninger må behovet for sikker identitet også forventes øget.
    De transkønnede har det imidlertid ekstra vanskeligt, idet deres offentligt udstedte legitimation som f.eks. kørekort eller pas ikke svarer overens med det køn, de fremtræder som.
    Muligheden for, at transseksuelle siden juli 2009 i medfør af pasbekendtgørelsen kan få et X i deres pas som kønsbetegnelse er ikke tilstrækkeligt som legitimation i dagligdagen. Tilsvarende vil den forventelige udvidelse af adgangen til at få et X som kønsbetegnelse i passet heller ikke være tilstrækkeligt som daglig legitimation. Passet vil på trods af et X som kønsbetegnelse fortsat ikke dokumentere den transkønnedes identitet uafhængig af pågældendes aktuelle fysiske/kønslige fremtræden.

    Problemet er ikke alene et dansk problem. Det er internationalt. Det ses bl.a. af rapporten fra FN’s særlige undersøger, Martin Scheinin af 3. august 2009 [6].

    Der er derfor et reelt behov for en offentligt udstedt legitimation, der på tydelig måde identificerer den transkønnede.

    Udstedelsen af et sådant identitetskort bør være enkel, og bør kunne udstedes alene på grundlag af den pågældendes skriftlige anmodning derom.
    Alene dét, at en person henvender sig til kommunen og ansøger om et sådant legitimationskort vil med formentlig gøre, at det kun er transkønnede, der virkelig ønsker det og føler et behov for et sådant identitetskort, som vil ansøge om det.

    Trans-Danmark anbefaler,
    1. at de kommunale myndigheder bemyndiges til at udstede et legitimationskort til transkønnede, der anmoder derom, og
    2. at identitetskortet forsynes med
      1. for- og navn uanset om det er officielt tildelt eller et alias anvendt af den pågældende,
      2. fødselsdato (ikke personnummeret),
      3. foto af den pågældende i den kønslige fremtoning, som er i overensstemmelse med pågældendes indre kønsidentitet og
      4. et kortnummer, der i folkeregistret/Det Centrale Personregister refererer til personens officielle identitet.

  3. Revision af betingelserne for juridisk kønsskifte
    Som det er anført i bemærkningerne til beslutningsforslaget, så er vilkårene for at opnå et juridisk kønsskifte væsentligt vanskeligere i Danmark end i mange andre lande.
    Danmark har gennem årene på mange områder været foregangsland med hensyn til at give mindretal forbedrede forhold. Derfor er det trist, at forholdene for transkønnede, der ønsker at leve i overensstemmelse med deres indre kønsidentitet i det væsentligste ikke er blevet forbedret siden forbuddet mod at mænd færdedes offentligt i kvindetøj blev fjernet fra politivedtægten [7] den 1. januar 1968.

    Trans-Danmark anbefaler fortsat som anført i foreningens høringssvar den 24. september 2008 [8] vedrørende beslutningsforslag B 65, Bilag 20, Alm. del – følgende:
     
    Tilladelse til kønsskifte
    En person har retskrav på at få myndighedernes tilladelse til et kønsskifte, hvis en af følgende betingelser er opfyldt.
    1. Personen har levet i længere tid som det modsatte køn, og
      1. pågældende er myndig,
      2. har levet fuldtids som det ønskede køn i to år eller mere
      3. har været i en kontrolleret behandling med det modsatte køns kønshormoner i et år eller mere, og
      4. kan fremvise en lægeerklæring om, at pågældende skønnes at kunne tåle en kønsskifteoperation eller
      5. accepterer en kastration, hvis en kønsskifteoperation ikke ønskes.
    2. Personen har været i behandling hos en godkendt behandler, og
      1. af denne diagnosticeres som værende transseksuel og indstilles af til et kønsskifte, efter at pågældende i behandlingsperioden
      2. har levet fuldtids som det ønskede køn i et år eller mere,
      3. har været i en kontrolleret behandling med det modsatte køns kønshormoner i et år eller mere, og
      4. accepterer en kastration, hvis en kønsskifteoperation ikke ønskes.
    3. Særligt for ikke-myndige personer
      Unge under myndighedsalderen og umyndiggjorte kan dog kun få tilladelse til et kønsskifte,
      1. hvis de af en godkendt behandler diagnosticeres som værende transseksuel og indstilles af denne til et kønsskifte, og
      2. særlige omstændigheder taler for det, og yderligere at
      3. der foreligger samtykke fra forældremyndighedsindehaveren/værgen.

  4. Forbedrede rettigheder for personer, der gennemgår behandlingsforløb på Sexologisk Klinik
    Trans-Danmark har ved flere lejligheder udtrykt ønske om, at behandlingen af transkønnede, der ønsker en kønsskifteoperation decentraliseres, således at det ikke som nu kun kan foregå på Sexologisk Klinik.

    Transkønnede bør gives mulighed for at blive vurderet mhp. kønsskifteoperation på mere end ét behandlingssted/behandlingsinstitution.
    Samtidig bør personer, der allerede er diagnosticeret som transseksuelle eller har levet stabilt og offentligt som det modsatte køn i en nærmere fastsat periode, ved fremlæggelse af dokumentation for foranstående og ved en enkel sagsbehandling have retskrav på kønsskifteoperation.

    Vi finder, at Sexologisk Kliniks monopolagtige status er uheldig og ikke sikrer transkønnede tilstrækkelig grad af retssikkerhed i behandlingssystemet. Vi finder samtidig, at vurderingen af, om en person er transseksuel og i så fald opfylder kriterierne for kønsskifteoperation, er en udredning, der kan foregå fuldt betryggende blandt en større kreds af læger end alene lægerne ansat på Sexologisk Klinik.
    Endelig finder vi det uheldigt, at der blandt Sexologisk Kliniks målgruppe af transkønnede findes så mange erfaringer, hvor mødet med klinikken er oplevet som intimiderende og krænkende.

    Det bør være naturligt, at en person, der går i behandling, ved, hvad der skal foregå, og ved, hvor længe forløbet skal være. En forlængelse af behandlingen ud over den oprindelige tidsplan skal begrundes og en ny behandlings- og tidsplan skal udarbejdes.
    Der udarbejdes i dag ingen behandlings- eller tidsplan over behandlingsforløbet af transkønnedeSexologisk Klinik.
    transkønnede i behandling på Sexologisk Klinik kender derfor reelt intet til, hvad der skal foregå eller hvor lang tidshorisonten er, før de får afklaret, om deres ønske om et kønsskifte bliver imødekommet eller ej.
    Sexologisk Klinik er meget tilbageholdende med at oplyse noget konkret om den reelle længde af et behandlingsforløb. Klinikken oplyser gerne, som f.eks. i svaret på spørgsmål nr. 858 [9] stillet af Retsudvalget på foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) den 4. juni 2009:
      Kontakten mellem Sexologisk Klinik og en patient, der ender med kønskorrektion, vil derfor minimum være 2 år og 4 måneder.

    Det er imidlertid en kendsgerning, at adskillige transkønnede har været i behandling på Sexologisk Klinik i betydelig længere tid – ja mere end fire (4) år, uden at de er kommet en afklaring nærmere. Og det uanset, at de har levet i mindst lige så mange år fuldtids som deres ønskede køn.
    Det er uacceptabelt, at personer kan være i behandling i årevis uden kendskab til længden af forløbet.

    Trans-Danmark støtter derfor beslutningsforslagets punkt derom og anbefaler, at behandlings- og tidsplanen bør indeholde oplysninger om, hvad der skal fremskaffes af relevant dokumentation til belysning af personens kønsidentitet, hvilke behandlinger og undersøgelser den pågældende skal igennem samt den tidsmæssige horisont for gennemførelse af behandlingen.
    Den samlede behandlingsperiode bør som udgangspunkt ikke vare mere end to år.
    Hvis behandlings- og tidsplanen ikke kan overholdes, skal dette begrundes af behandleren, og en revideret plan udarbejdes.

    Ankemulighed
    Det er i dag reelt ikke muligt at klage over et afslag på tilladelse til en kønsskifteoperation. Ifølge Sundhedsloven er det ministeren, der kan give tilladelse til kønsskifteoperationen, men kompetencen er videregivet til Sundhedsstyrelsen, der samtidig er højeste klageinstans.

    Der kan selvfølgelig altid klages til ministeren eller anlægges en civilretslig sag ved domstolen, men i og med, at Sexologisk Klinik er tillagt den højeste kompetence på området, må det formodes, at uanset hvilke vidneudsagn, der støtter klagerens ønske om en kønsskifteoperation, vil de blive “overtrumfet” af erklæringer/vidneudsagn fra Sexologisk Klinik.
    Det er en retssikkerhedsmæssig brist, som ikke er værdig for et retssamfund.

    Trans-Danmark støtter derfor beslutningsforslagets punkt derom og ser frem til ministerens forslag til en egnet klagemulighed.

Irene Haffner.
Sekretær.

Noter
  1. [Retur] Nytårstalen i 2002 af forhenværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen (afsnit 35 og 36/linie 100 til 103).
  2. [Retur] Bilag 190 – REU alm. del – Orientering om og udkast til forslag til lov om ændring af navneloven.
    Folketingets journal vedr. bilaget.
    Bilaget på Folketingets hjemmeside.
  3. [Retur] Lovforslag L 107 – Forslag til lov om ændring af navneloven – Samling: 2008-09 – fremsat den 28. januar 2009 og vedtaget den 30. april 2009.
    Folketingets journal vedrørende lovforslaget.
  4. [Retur] Høringssvarene til L 107
    Folketingets journal vedrørende høringssvarene.
    Høringssvarene i deres helhed på Folketingets hjemmeside – Trans-Danmarks høringssvar er placeret som det femte og sidste.
  5. [Retur] Spørgsmål 8 under L 107 om, hvor meget det forventes, at ordningen via Sexologisk Klinik kommer til at koste
    Folketingets journal vedrørende spørgsmålet.
    Ministerens svar på spørgsmålet.
  6. [Retur] FN-rapport A/64/211 af 5. august 2009 fra FN’s særlige undersøger, Martin Scheinin.
    Protection of human rights and fundamental freedoms while countering terrorism.
    Kort dansk omtale af FN-rapporten
  7. [Retur] Politivedtægten
    Den 21. november 1967 udstedte Justitsministeriets en ny politivedtægt – JM’s bkg. nr. 430 af 21. november 1967, der trådte i kraft den 1. januar 1968. Den afløste politivedtægten af 1913 med senere ændringer, hvor § 9, 3. pkt. havde denne ordlyd:
      Ej heller er det tilladt at vise sig maskeret eller i en Dragt, der er stridende mod Velanstændighed eller egnet til at fremkalde Forstyrrelse af den offentlige Orden.
    Det fremgår ikke direkte af teksten, at det var ulovligt, at mænd færdedes offentligt i kvindetøj, men der var mange, som politiet sigtede efter bestemmelsen, og som blev dømt efter den i retten.
    Kort artikel om politivedtægtsforholdene.
  8. [Retur] Bilag 20, Trans-Danmarks henvendelse af 24. september 2008 – SUU, Alm. del – vedrørende beslutningsforslag B 65.
    Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
    Henvendelsen på Folketingets hjemmeside.
  9. [Retur] Spørgsmål 858 – REU, Alm. del – om Sexologisk Klinik (SK) i forhold til transseksuelle, til sundhedsministeren.
    Folketingets journal vedrørende spørgsmålet.
    Spørgsmålet og svaret på Folketingets hjemmeside.

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. maj 2010 fra Trans-Danmark, jf. B 168 – bilag 2.

[Til indhold] Svaret
Jeg har noteret mig Trans-Danmarks opbakning til B 168, herunder foreningens forslag til ændringer til beslutningsforslaget.

Som jeg redegjorde for i min tale i forbindelse med førstebehandlingen af beslutningsforslag B 168, har regeringen i de senere år forbedret transseksuelles muligheder for at skifte navn og få udstedt et pas væsentligt.

Vedrørende Trans-Danmarks bemærkninger om klagemuligheder kan det oplyses, at der er fastsat nærmere procedurer for Sundhedsstyrelsens afgørelse af sager om tilladelse til kastration, som af hensyn til de berørte patienters retssikkerhed bl.a. sikrer, at sagerne, inden der træffes afgørelse, forelægges Retslægerådet. Afgørelseskompetencen er netop tillagt Sundhedsstyrelsen, fordi styrelsen er landets øverste sundhedsfaglige myndighed.

Med venlig hilsen
Bertel Haarder

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets
journal
vedrørende henvendelsen fra Trans-Danmark – bilag nr. 2.
Henvendelsen
fra Trans-Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

B 168. Bilag 1. LGBT Danmark skrev den 3. maj 2009 til Sundhedsudvalget. Spgsm. den 5. maj 2010. Svar den 17. maj 2010.

Vist 207 gange. LGBT Danmark skrev den 3. maj 2009 til Sundhedsudvalget om beslutningsforslag B 168 – Samling: 2009-10 – om forbedring af transkønnedes rettigheder.
Sundhedsudvalget stillede den 5. maj 2010 spørgsmål 1 om henvendelsen til indenrigs- og sundhedssministerer, Bertel Haarder, der svarede den 17. maj 2010.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

Til indhold] Henvendelsen

Vedr. Beslutningsforslag B 168

LGBT Danmark har noteret sig, at der er fremsat beslutningsforslag om forbedring af transkønnedes rettigheder. LGBT Danmark har følgende bemærkninger til forslaget:

1. Bedre adgang til at skifte fornavn
Forslaget ligger fuldstændig på linje med LGBT Danmarks overbevisning om, at et individs navn er en beslutning, denne selv må tage, såfremt der er tale om voksne og myndige personer. LGBT Danmark bakker derfor op om forslaget.

2. Id-kort, hvormed man kan identificere sig i overensstemmelse med sit udtrykte køn
LGBT Danmark finder at forslaget kan være til stor hjælp for mange transkønnede i deres hverdag og kan være med til at forhindre ubehagelige situationer. Desuden er det et vigtigt signal, at transkønnedes identitet anerkendes. LGBT Danmark bakker derfor op om forslaget.

3. Revision af betingelserne for juridisk kønsskifte
LGBT Danmark udtrykker sin støtte til dette forslag, idet LGBT Danmark anbefaler, at det nuværende krav om fuld kastraktion erstattes med sterilisation eller helt bortfalder. Dette bl.a. af hensyn til de mulige bivirkninger af så stort et indgreb både fysisk og endokrint.
Mht. evt. diskussion af de problemer, der måtte komme af, at flere personer skifter CPR-nummer, henviser vi desuden til vort svar til B 142 ang. om afskaffelse af den synlige kønsmarkør i CPR-nummeret (sidste ciffer). CPR håndterer allerede oplysninger ang. kønsbestemte indkaldelser m.m. uden nødvendigvis at bruge den synlige kønsmarkør. Der er altså højst tale om en minimal administrativ ændring for at undgå problemer i forbindelse med f.eks medicinske screeninger. Desuden ønsker transkønnede, der er interesserede i et juridisk kønsskifte, som oftest at indgå fuldt ud i samfundet
som deres opfattede køn – herunder også evt. session.

4. Forbedrede rettigheder for personer, der gennemgår behandlingsforløb på Sexologisk Klinik
LGBT Danmark bakker op om forslaget. Desuden bemærkes at forslagsstillernes begrundelse er i stor overensstemmelse med foreningens erfaringer på området.

På vegne af LGBT Danmark

Robin Svegaard,
Talsperson for transpolitik

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. maj 2010 fra LGBT, til indenrigs- og sundhedsministeren.

[Til indhold] Svaret
Jeg har noteret mig, at LGBT Danmark bakker op om beslutningsforslagets fire tiltag.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra LGBT Danmark – bilag nr. 1.
Henvendelsen fra NAVN i pdf-format hos LGBT Danmark.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

B 168. Tidsplan.

Vist 105 gange. Tidsplan for B 168 – Samling: 2009-10 – om forbedring af transkønnedes rettigheder.

Handling Dato Bemærkning
Fremsat 26. marts 2010  
Planlagt 1. behandling 4. maj 2010 Mødet i folketingssalen starter kl. 1300. Punkt 16 på dagsordenen er:
Behandlingen af beslutningsforslag B 168.
Folketinget har på min forespørgsel oplyst, at det er meget vanskeligt at oplyse, hvornår et dagsordenspunkt begynder.
En forsigtig vurdering er dog, at det ikke sker før efter kl. 1400.
4. maj 2010 1. behandlingen aflyst begrundet med, at Kamal Qureshi (SF), der er nøglefigur i forslaget, er sygemeldt.
Beslutningsforslaget forsøges genplaceret på denne side af sommerferien – alternativt efter ferien.
Tina Thranesen.
1. behandling 27. maj 2010 Henvist til Sundhedsudvalget
Udvalgsbehandling 2. juni 2010  
Beslutningsforslaget bortfaldt, idet det ikke blev færdigbehandlet, inden folketingsårets afslutning.

Tidsplanen hos Folketinget.

B 168. 26. marts 2010. Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af transkønnedes rettigheder. Bortfaldt.

Vist 367 gange. Beslutningsforslag B 168 – Samling: 2009-10 – fremsat den 26. marts 2010 af Kamal Qureshi (SF), Karina Lorentzen Denhardt (SF), Ole Sohn (SF), Mogens Jensen (S), Flemming Møller Mortensen (S), Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV), Per Clausen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) om forbedring af transkønnedes rettigheder.

Resumé
Ifølge forslaget pålagdes regeringen at fremsætte de nødvendige forslag, der forbedrede transkønnedes rettigheder ved
  • at fjerne det generelle krav om overensstemmelse mellem civilretligt køn og fornavn,
  • at man gav transkønnede mulighed for at dokumentere deres identitet uafhængigt af deres aktuelle fysiske/kønslige fremtræden med et særligt identifikationskort,
  • at der skete en revision af betingelserne for at få ændret civilretlig kønsstatus og blev givet mulighed for dispensation på grund af alder, helbred eller andre særlige forhold, og
  • at der blev foretaget en revision af retningslinjerne og opstilledes krav om udarbejdelsen af en tidsplan for de personer, der var i et behandlingsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på et permanent kønsskifte, og at der indførtes en klagemulighed.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling den 27. maj 2010 henvist til Sundhedsudvalget.
Der blev ikke skrevet betænkning, og forslaget blev derfor ikke 2. behandlet af Folketinget. Forslaget bortfaldt med folketingsårets udløb.
Beslutningsforslaget er udarbejdet på grundlag af Fem punkter til forbedring af transkønnedes forhold af 23. november 2009, som er tiltrådt af Trans-Danmark og LGBT Danmark.

Beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af transkønnedes rettigheder

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødvendige forslag, der forbedrer transkønnedes rettigheder ved
  1. at fjerne det generelle krav om overensstemmelse mellem civilretligt køn og fornavn,
  2. at transkønnede i kraft af et særligt identifikationskort gives mulighed for at dokumentere deres identitet uafhængig af deres aktuelle fysiske/kønslige fremtræden,
  3. at der sker en revision af betingelserne for at få ændret civilretlig kønsstatus og gives mulighed for dispensation pga. alder, helbred eller andre særlige forhold, og
  4. at der foretages en revision af retningslinjerne og opstilles krav om udarbejdelsen af en tidsplan for de personer, der er i et behandlingsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på et permanent kønsskifte, og at der indføres en klagemulighed.

Bemærkninger til forslaget
Generelle bemærkninger
Beslutningsforslaget har til hensigt at imødegå konkrete problemstillinger, som transkønnede oplever i deres hverdag. Overvejende er der tale om problemer, der udspringer af uklarheder omkring den transkønnedes udtrykte køn. Det kan eksempelvis være uoverensstemmelse mellem den kønsmæssige fysiske fremtoning og den civilretlige kønsstatus. Derudover stilles der forslag om forbedring af patientrettighederne for de personer, som gennemgår et behandlingsforløb på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet med henblik på et permanent kønsskifte, og forslag om revision af kravene til kønsskifteoperation med henblik på kønsskifte.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
1. Bedre adgang til at skifte fornavn
I dag er navneloven indrettet sådan, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet.§ 13 giver dog mulighed for at gøre undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, hvis

Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderer, at ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed. I tvivlstilfælde kan der indhentes en supplerende udtalelse fra

Retslægerådet, jf. bekendtgørelse nr. 923 af 29. september 2009.

Folketingets Sundhedsudvalg afgav den 4. juni 2008 beretning over beslutningsforslag nr. B 65 om transseksuelles/transkønnedes rettigheder. Et mindretal i udvalget bestående af medlemmerne fra S, SF, RV og EL foreslog, for så vidt angår fornavnet, at myndige personer frit skal kunne vælge fornavn.

Svensk navnelovgivning rummer i modsætning til den danske ikke et generelt krav om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn. Fornavnet kan dog ikke godkendes, hvis det kan vække anstød eller må antages at føre til ubehag for den, som skal bære navnet, eller hvis det af anden grund ikke er egnet som fornavn, jf. § 34 i Namnlag (1982:670). Ved Regeringsrättens dom i mål 2893-09 den 28. september 2009 blev det afgjort, at dette ikke forhindrer, at man tager et fornavn, som normalt associeres med det modsatte køn.

Forslagsstillerne finder det hensigtsmæssigt at ændre dansk lovgivning således, at en ændring af fornavnet ikke skal godkendes af en tredjepart, her Sexologisk Klinik, men at beslutningen i stedet overlades til de myndige personer selv. Der lægges vægt på, at en persons navn først og fremmest tilhører individet og kun i mindst muligt omfang bør reguleres af staten. Det tjener derfor ikke noget formål at forhindre et navneskifte for en person, der føler, at et fornavn, der betegner det modsatte køn, vil være det rette for den pågældende. Den nuværende begrænsning udgør i stedet en stor psykisk belastning for den person, som ville føle sig bedre tilpas med et fornavn, der betegnede det modsatte køn, jf. betænkning over forslag til lov om ændring af navneloven (lovforslag nr. L 107 fra folketingsåret 2008-09). Ved at en person selv kan bestemme sit fornavn, undgår transkønnede, der lever som det modsatte køn og dermed i overensstemmelse med deres kønsidentitet, endvidere ubehagelige situationer, ved at der bliver overensstemmelse mellem deres fornavn og det køn, de fremtræder som.

2. Id-kort, hvormed man kan identificere sig i overensstemmelse med sit udtrykte køn
Siden juli 2009 har det været muligt for personer, der af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes til at være transseksuelle, men som ikke har skiftet køn i civilretlig forstand, at opnå kønsbetegnelsen »X« i deres pas. Beslutningskompetencen herfor ligger hos Rigspolitichefen. Hvis vurderingen fra Rigshospitalet giver anledning til tvivl om, hvorvidt personen er transseksuel, kan der indhentes en supplerende udtalelse fra Retslægerådet, jf. Bekendtgørelse nr. 357 af 4. maj 2009 om ændring af bekendtgørelse om pas m.v.

På trods af denne ændring kommer transkønnede, der lever som det modsatte køn og dermed i overensstemmelse med deres kønsidentitet, men som ikke ønsker et egentlig kønsskifte, og personer, der er under et behandlingsforløb med henblik på et permanent kønsskifte, ofte ud for situationer, hvor det køn, de fremtræder som, ikke er i overensstemmelse med deres identifikationspapirer. Dette kan f.eks. ske ved afhentning af pakker på posthuset, i banken, ved kontakt til politimyndigheder og check-in i lufthavne m.m. Disse situationer kan ikke alene være årsag til forvirring, men også være baggrund for en dybest set unødig følelsesmæssig belastning.

I forbindelse med lanceringen af et nyt id-kort i England fik transkønnede fra efteråret 2009 mulighed for at få to identitetskort: et, som repræsenterer det nuværende civilretlige køn, og et, som repræsenterer det køn, de normalt fremtræder som, jf. Identity cards act secondary legislation: an impact assessment, The Home Office, 2009.

Forslagsstillerne mener, at et selvstændigt id-kort, hvormed indehaveren kan identificere sig som transkønnet, kan forhindre forvirring og ubehagelige situationer i en række hverdagssituationer. I tillæg vurderes det, at samfundets anerkendelse af transkønnede og de særlige udfordringer, som knytter sig til at være transkønnet, har en vigtig signalværdi. Id-kortet kan udstedes af en kommunal myndighed på baggrund af en erklæring fra egen læge.

3. Revision af betingelserne for juridisk kønsskifte
Kønsskifte i juridisk forstand indebærer, at den kønsskifteopererede får ændret sit cpr-nummer og dermed sin civilretlige kønsstatus. Betingelserne herfor er fastsat i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 10077 af 27. november 2006 om kastration med henblik på kønsskifte, jf. sundhedslovens §§ 116 og 117.

For at et juridisk kønsskifte fra mand til kvinde skal kunne anerkendes, skal følgende kirurgiske indgreb være udført: Kønskirtlerne skal være fjernet (orchidektomi), penis skal være fjernet (penektomi), og sædvanligvis skal der være foretaget vaginoplastik og tildannelse af kønslæber. Der bør endvidere foreligge oplysninger om den pågældendes hormonale status. Ved anerkendelse af et juridisk kønsskifte fra kvinde til mand kan forholdene variere. Det er dog en forudsætning for kønsskiftet, at både livmoder og begge æggestokke er fjernet. Der bør tillige foreligge oplysninger om den pågældendes hormonale status, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om kastration med henblik på kønsskifte

I forhold til lande, vi normalt sammenligner os med, er de danske krav til en kønsskifteoperation med henblik på kønsskifte ganske omfattende. I Finland er kravet, at ansøgeren skal være steriliseret eller på anden måde mangle forplantningsevne, jf. § 1 i Lag om fastställande av transsexuella personers könstillhörighet. I Sverige er kravet ligeledes kun, at ansøgeren skal være steriliseret eller på anden måde mangle forplantningsevne, jf. Lag (1972:119) om fastställande av könstillhörighet i viss fall. Der henvises i øvrigt til en gennemgang af gældende regler og praksis i øvrige relevante lande, jf.

Ändrad könstillhörighet – förslag till ny lag, Betänkande av Könstillhörighetsutredningen Stockholm 2007, SOU 2007:16. Heraf fremgår det bl.a., at Storbritannien ikke har et krav om kønskorrigerende kirurgi, at Holland stiller krav om fuldstændig eller delvis kønskorrigerende kirurgi og som minimum manglende forplantningsevne, at kravene i Norge indebærer en kønsoperation (kastration), og at kravene i Tyskland indebærer tildannelse af nye kønsorganer.

I forhold til de eksisterende danske regler bemærkes det, at der kan være transkønnede, som af forskellige grunde, f.eks. alder og helbred, ikke ønsker at gennemgå en så omfattende operation, som der kræves i dag for at få ændret sin civilretslige kønsstatus. Som det er i dag, har disse personer ikke mulighed for at opnå kønsskifte i juridisk forstand, uanset om de lever og har levet som deres oplevede køn – i overensstemmelse med deres indre kønsidentitet – over en lang periode.

Forslagsstillerne finder de gældende regler uhensigtsmæssige og opfordrer dels til en revision med henblik på, at der ikke stilles større krav til mænd end til kvinder i forbindelse med kønsskifte, dels til, at der indføres en mulighed for dispensation pga. alder, helbred eller andre særlige forhold i forbindelse med ansøgning om ændring af civilretslig kønsstatus. Ministeren pålægges derfor at revidere de nugældende danske regler med henblik på at lade disse tilnærme sig de lempeligere regler, som er gældende i visse andre lande.

4. Forbedrede rettigheder for personer, der gennemgår behandlingsforløb på Sexologisk Klinik
I dag er Sexologisk Klinik i København det eneste behandlingssted for transkønnede, der ønsker at søge om og gennemgå kønsskifteoperation. Et behandlingsforløb, som ender med en kønsskifteoperation og efterfølgende juridisk kønsskifte, er imidlertid et langstrakt forløb af minimum 2 års varighed, jf. svar på REU alm. del – spørgsmål 858 fra folketingsåret 2008-09, og ofte forbundet med stor psykisk belastning. Forslagsstillerne finder det derfor vigtigt, at den transkønnedes behov tilgodeses bedst muligt i dette forløb.

I dag udarbejder Sexologisk Klinik ikke en tidsplan for det behandlingsforløb, den transkønnede skal gennemgå. Den transkønnede kender derfor ikke proceduren eller tidshorisonten for en afgørelse af, hvorvidt deres ønske om et kønsskifte kan imødekommes.

I Finland er der, jf. § 4 i Lag om fastställande av transsexuella personers könstillhörighet, krav om, at der sammen med patienten skal udarbejdes en behandlingsplan over behandlingen og dens gennemførelse.

Forslagsstillerne ønsker, at der udarbejdes en tidsplan for behandlingsforløbet for de personer, der kommer i behandling på Sexologisk Klinik med henblik på at opnå kønsskifte. Tidsplanen skal indeholde oplysninger om, hvad der skal bruges af relevant dokumentation til belysning af personens kønsidentitet, og hvilke behandlinger og undersøgelser den transkønnede skal igennem, og en plan for gennemførelsen af den fulde behandling.

Ministeren for sundhed og Forebyggelse oplyste i sit svar til retsudvalget på REU alm. del – spørgsmål 858 (2008-09) vedrørende tidshorisonten for et behandlingsforløb på Sexologisk Klinik, at: »P.t. er observationsperioden før hormonordination 1 år, og observationsperioden efter henvisning til hormonbehandling er 1 år. Herefter kommer sagsbehandling i Sundhedsstyrelse/Retslægeråd, som varer 2 – 3 måneder, og i nogle tilfælde længere. Herefter kommer ventetid på kirurgisk behandling, og da kønsskifteoperationer ikke er omfattet af ventetidsgarantien, kan den være lang, dvs. 2 – 12 måneder. Kontakten mellem Sexologisk Klinik og en patient, der ender med kønskorrektion, vil derfor minimum være 2 år og 4 måneder.«

Forslagsstillerne gør opmærksom på, at organisationerne Trans-Danmark – Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle, Transvestitforeningen i Danmark (TID) og Landsforeningen for bøsser, biseksuelle og transpersoner (LGBT Danmark) oplyser, at behandlingsforløbet ofte strækker sig væsentligt længere end den anførte minimumsperiode og i øvrigt ønsker behandlingstiden gjort kortere.

Forslagsstillerne bemærker særskilt vedrørende kønshormonordination, at man i Danmark med en observationsperiode på 1 år ligger et godt stykke over den minimumsgrænse på 3 måneder, som anbefales i de internationalt anerkendte Standards of Care udformet af World Professional Association For Transgender Health. Det er retningslinjer, som behandlingen af transseksuelle på Rigshospitalets Sexologiske Klinik siges at være i overensstemmelse med, jf. ministeren for sundhed og forebyggelses var på SUU alm. del – spørgsmål 224 (2007-08, 2. samling).

Forslagsstillerne ønsker en gennemgang af, om den trinvise og samlede tidshorisont for transkønnede, der skal gennemgå et udredningsforløb med henblik på et kønsskifte ved Sexologisk Klinik, er tilfredsstillende. Således noterer forslagsstillerne sig, at der på den ene side må varetages et hensyn til, at kønsskifteoperationen i sig selv er et omfattende indgreb, som skal foretages med varsomhed, og hvor staten har et medansvar for, at der ikke begås uoprettelige fejl. På den anden side skal der også varetages et hensyn til den transkønnedes personlige velvære og den psykiske belastning forbundet med at være »fanget i den forkerte krop«.

Ifølge pkt. 3.1 i Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte træffer Sundhedsstyrelsen sin afgørelse ud fra en erklæring afgivet af Sexologisk Klinik, efter at den har været forelagt for Retslægerådet og efter høring af den, der ønsker kønsskifteoperationen.

Indenrigs- og Sundhedsministeren har i svaret på spørgsmål 33 til beslutningsforslag nr. B 142 om transeksuelles/transkønnedes retttigheder fra Folketingsåret 2006-07 oplyst følgende om ankemulighederne: »Sundhedsstyrelsens afgørelse om tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Sundhedsstyrelsens afgørelse vil kunne undergives domstolsprøvelse.«

I betragtning af at en kønsskifteoperation vedrører hele personens identitet og fremtid, finder forslagsstillerne det problematisk, at der i dag ikke eksisterer en ankemulighed for personer, som har fået afslag på en kønsskifteoperation. Ministeren pålægges derfor at udarbejde en ankemulighed for personer, som modtager afslag på deres ønske om en kønsskifteoperation.

* * *
Folketingets journal vedrørende beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget i sin helhed hos Folketinget.