B 28. Bilag 2. Spgsm. 2. 27. maj 2013. Henv. fra LGBT Danmark med bilag og spgsm. til Ligestillingsmin. derom. Svar 9. juli 2013.

Vist 0 gange. Dateret den 27. maj 2013 indsendte LGBT Danmark høringsskrivelse til justitsminister Morten Bødskov med kopi til ligestillingsminister Manu Sareen, Folketingets Retsudvalg og Folketingets Ligestillingsudvalg. Henvendelsen drejede sig om svaret den 3. maj 2013 fra ligestillingsminister Manu Sareen på spørgsmål 1 fra Folketingets Ligestillingsudvalg. I dette svar anførte Manu Sareen, bl.a., at kønsidentitet vurderes at være beskyttet i dansk ligestillings- og antidiskriminationslovgivning.
LGBT Danmark stillede sig uforstående over for ministerens modvilje mod at indføje kategorien kønsidentitet i lovgivningen og argumenterede i en længere redegørelse med uddybende bilag fra Tina Thranesen af 13. maj 2013 for, at kønsidentitet burde indføres som selvstændig beskyttelsesgrund i dansk lovgivning.

Indhold

Det uddybende bilag fra Tina Thranesen på selvstændig side.

[Til indhold] LGBT Danmarks henvendelse af 27. maj 2013

Justitsminister Morten Bødskov
Kopi:
Ligestillingsminister Manu Sareen
Folketingets Retsudvalg
Folketingets Ligestillingsudvalg

27. maj 2013

I forbindelse med behandlingen af B 28 – (Samling 2012-13) Forslag til folketingsbeslutning om indføjelse af kategorien kønsidentitet i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning – har ligestillingsminister Manu Sareen den 3. maj 2013 som svar på spørgsmål 1 fra Folketingets Ligestillingsudvalg bl.a. anført:
kønsidentitet vurderes at være beskyttet i dansk ligestillings- og antidiskriminationslovgivning, idet kønsidentitet må fortolkes som omfattet af “køn” eller “seksuel orientering” i gældende lovgivning. Denne vurdering baserer sig særligt på to afgørelser fra EU-Domstolen, som fastslår, at personer, der har gennemgået kønsskifte,
er beskyttet mod diskrimination på arbejdsmarkedet på grund af køn.

Da der er tale om samme definition af forbud mod forskelsbehandling inden for og uden for arbejdsmarkedet, og da Ligebehandlingsnævnet endvidere i tre sager har afgjort, at kønsidentitet er omfattet af ligestillingslovens beskyttelse af køn uden for arbejdsmarkedet, vurderes beskyttelsen også at omfatte området uden for arbejdsmarkedet.

Det vurderes ligeledes, at kønsidentitet er omfattet af “seksuel orientering“, sådan som begrebet anvendes i straffelovens § 81, nr. 6 og § 266 b samt i § 1, stk. 1, i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.” [1]

Under 1. behandlingen af beslutningsforslaget den 18. januar 2013 udtalte ministeren bl.a.:
“Også straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og racismeparagraffen beskytter transpersoner. Det fremgår af bemærkningerne til straffeloven.
Kønsidentitet er derfor fuldt ud omfattet af den gældende lovgivning. Indførelse af kønsidentitet som selvstændig beskyttelseskategori er derfor ud fra en beskyttelsesmæssig betragtning ikke nødvendigt.” [2]

Ministeren baserer altså sin vurdering af, at kønsidentitet er beskyttet i dansk ligestillings- og antidiskriminationslovgivning og omfattet af straffelovens strafskærpelsesbestemmelse på tre afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet, to domme fra EU-Domstolen og nogle bemærkninger til straffelov.

LGBT Danmark vil gerne kvittere for, at ministeren og dermed regeringen slår fast, at borgere i Danmark er beskyttet mod diskrimination på baggrund af kønsidentitet.

Vi forstår imidlertid ikke ministerens modvilje mod at indføje kategorien kønsidentitet i lovgivningen. Det er efter vores opfattelse vigtigt, at alle borgere tydeligt kan se, at det er ulovligt at diskriminere/forskelsbehandle en person på grund af dennes kønsidentitet, og at det kan være strafskærpende at gøre det.

Ligebehandlingsnævnet
Ligebehandlingsnævnet har behandlet ikke tre, men fire klager fra transkønnede personer. Det må derfor lægges til grund, at uagtet det ikke direkte er nævnt i loven for Ligebehandlingsnævnet [3], at de kan behandle klager vedrørende kønsidentitet, så behandler nævnet sådanne sager.

Landsforeningen finder det imidlertid væsentligt, at det tydeligt fremgår af loven for Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan behandle sager vedrørende kønsidentitet, og at henvisningen ikke – reelt forkert – skal henvise til køn i sine afgørelser.

Straffeloven
Med hensyn til ministerens bemærkninger om, straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og racismeparagraffen beskytter transpersoner og henvisning til bemærkningerne til straffeloven, skal vi bemærke, at en lignende bemærkning i januar 2009 blev fremført af daværende justitsminister, Brian Mikkelsen under behandling af B 50 – (Samling 2009-10) Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats
over for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet, etnicitet m.v. (hadforbrydelser).

Af svar den 11. marts 2010 fra Justitsministeriet til Tina Thranesen fremgår, at de nævnte bemærkninger relaterer sig til “Betænkning nr. 1127 af 25. januar 1988 om homoseksuelles vilkår“, hvori der anføres:
“Også andre former for “seksuel orientering” end homoseksualitet, f.eks. heteroseksuel transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling”.

Det skal dertil bemærkes, at det er en 25 år gammel betænkning, og især, at kendskabet til kønsidentitet og dermed transvestisme og transseksualisme var meget begrænset og ofte forkert. [4]

EU-Domstolen
Med hensyn til ministerens henvisning til, at EU-Domstolen i to sager har afgjort, at personer, som har taget skridt til kønsskifte, er beskyttet af begrebet køn i ligebehandlingslovgivningen, vil vi henvise til EU-Kommissionens rapport “Trans and intersex people – Discrimination on the grounds of sex, gender identity and gender expression” udarbejdet af Silvan Agius, chef for ILGA-Europes politiske afdeling, og Christa Ruth Tobler, professor i europæisk ret ved universitetet i Basel, Schweiz og Leiden University, hvorfra citeres detaljeret herunder. [5] Samtidig vil vi gøre opmærksom på, at Domstolen har behandlet tre sådanne sager.

Da rapporten blev offentliggjort i juni 2012 var konklusionen, at beskyttelse på baggrund af kønsidentitet og kønsudtryk ikke var dækket af EU’s eksisterende lovgivning.

Det kan på baggrund af rapportens grundige analyse af de tre domme fra EU-Domstolen konstateres, at de ikke omfatter personer, der lever som det modsatte køn uden ønske om kønsskifteoperation.

Siden rapporten er udarbejdet har EU vedtaget to direktiver, hvor kønsidentitet for første gang er inkluderet. Det drejer sig om Asyldirektivet [6] og Direktivet til beskyttelse af ofre for forbrydelser [7]. I forbindelsen med behandlingen af de to direktiver, blev det især fra Europa-Parlamentets side fremført, at kønsidentitet skulle nævnes eksplicit, da det ellers ikke ville være dækket, et argument som EU’s Ministerråd var enig i.

Det er i dag internationalt erkendt, at kønsidentitet og kønsudtryk ikke er det samme som seksuel orientering. Der er også en stigende erkendelse af, at transpersoner, der lever som det modsatte køn ikke nødvendigvis ønsker en kønsskifteoperation.

Hvor kønsidentitet tidligere blev anset som beskyttet af forbuddet mod diskrimination på grund af seksuel orientering eller køn, er der på europæisk plan en stigende erkendelse af, at der er tale om forskellige forhold, og at kønsidentitet specifikt bør inkluderes i lovgivningen som beskyttelsesgrund og mulig grund for strafskærpelse.

LGBT Danmark kan i denne sammenhæng henvise til Europarådets menneskerettighedskommissærs [8] og Yogyakarta-princippernes [9] anbefaling af at inkludere forbud mod diskriminering af kønsidentitet i den nationale lovgivning.

Vi erindrer desuden om, at Danmark har tilsluttet sig Europarådets Ministerråds anbefaling CM/Rec(2010)5 [10] til medlemslandene om foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet.

Her fremgår det blandt andet, at medlemslandene anbefales at sikre, at der vedtages og effektivt gennemføres lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet for at sikre respekten for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnedes menneskerettigheder og fremme tolerancen over for dem.

FN-resolution
Landsforeningen minder endvidere om, at FN’s Menneskerettighedsråd vedtog resolution A/HRC/RES/17/19 den 17. juni 2011 om bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet. [11]

Konsekvenser
Konsekvensen af den danske holdning er, at kønsidentitet skal fortolkes forskelligt afhængig af hvilken lov, det drejer sig om. I nogle love skal kønsidentitet fortolkes som køn, medens det i andre skal fortolkes som seksuel orientering, hvilket må anses som retssikkerhedsmæssigt uholdbart.

Som det er redegjort for ovenfor, er der ikke som hævdet belæg for disse fortolkninger i EU-dommene og heller ikke i forarbejderne til revisionen af straffelovens § 266b. Det er derfor helt overladt til domstolene og Ligebehandlingsnævnet at fortolke sig til en beskyttelse af transpersoner, hvilket er sket begge steder.

LGBT Danmark skal på den baggrund spørge
  1. Hvad er den nærmere begrundelse for, at regeringen, modsat andre lande, ikke ønsker at lovhjemle beskyttelsen af transpersoner men reelt overlader det til en vilkårlig fortolkning i retsinstanser?
  2. På hvilken måde mener regeringen det kan forsvares, at både kønsidentitet og seksuel orientering skal fortolkes på forskellig måde afhængig af hvilken lov, det drejer sig om?
  3. Er regeringen enig med LGBT Danmark i, at den manglende direkte lovhjemlen af beskyttelse af kønsidentitet er i strid med Europarådets Ministerråds anbefaling CM/Rec(2010)5 af 31. marts 2010?

Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Vivi Jelstrup
Forperson
Søren Laursen
Forperson

BILAG
Analyse af tre domme fra EU-Domstolen om hvorvidt de omfatter kønsidentitet

Oversat uddrag af rapporten: Trans and intersex people – Discrimination on the grounds of sex, gender identity and gender expression

Når diskrimination ses i en bredere sammenhæng, er forskelsbehandling på grund af kønsidentitet og kønsudtryk komplekse forhold. Det skyldes det faktum, at den juridiske anerkendelse og rettigheder, som følger af fællesskabet ofte er forbundet med specifikke medicinske og psykologiske obligatoriske krav.

I Europa og i andre dele af verden afspejles det i forskellige lovkrav, som trans- og interkønnede personer skal opfylde for at passe ind i et af de to mulige køn. Rapporten viser, at selv om der er få direkte henvisninger til kønsidentitet i international ret, er der en øget mængde af resolutioner og anbefalinger, der foreslår øget institutionel bevidsthed om alvoren af kønsidentitets-diskrimination.

Den væsentligste del af rapporten beskæftiger sig med EU’s lovgivning om transdiskrimination. EU’s ikke-forskelsbehandlingslove indeholder på nuværende tidspunkt ikke et udtrykkeligt forbud mod forskelsbehandling på grund af en persons kønsidentitet og kønsudtryk.

Artikel 19 i TEUF, [12] indeholder den mest generelle juridiske bestemmelse om ikke-forskelsbehandling i EU-traktaten, og berettiger EU til at træffe foranstaltninger til at bekæmpe “forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering” men, uden at nævne transforhold. EU-charteret om grundlæggende rettigheder indeholder heller
ikke et forbud mod diskrimination af transpersoner.

Men dette betyder ikke, at der i øjeblikket ikke findes nogen relevant EU-lovgivning på dette område. Ifølge retspraksis af EU-Domstolen kan diskrimination mod transkønnede personer udgøre diskrimination på grund af køn, idet personer, der agter at gennemgå, aktuelt gennemgår eller har gennemgået kønsskifte, er omfattet. Rapporten beskriver og analyserer denne retspraksis såvel som dens anvendelse i EU’s medlemsstater. Den diskuterer også de vanskeligheder, der ved CJEU [13] retspraksis.

Fra et juridisk begrebsmæssigt synspunkt ligger den største vanskelighed i Domstolens argumentation og mere specifikt i den sammenligning, som Retten baserer sin diskriminationsanalyse, dvs. valget af sammenligningsgrundlag, der anvendes til at nå frem til en konstatering af kønsdiskrimination.

Oprindeligt syntes Domstolen at sammenligne en kønsskiftet transseksuel person, der klagede over diskrimination, med en person af det modsatte køn, som ikke havde gennemgået kønsskifte (i virkeligheden, ser det ud til, at sammenligningsgrundlaget var klagerens køn før kønsskiftet).

Men senere har Domstolen bevæget sig i en retning, der gør det vanskeligt at forstå, hvorfor diskrimination på grund af kønsskifte skal være omfattet af lov om kønsdiskrimination.

Nu sammenligner Domstolen behandling af heteroseksuelle par, hvor ingen af partnernes identitet er et resultat af en kønsskifteoperation, med behandling af par, hvor den enes identitet har ført til et kønsskifte, ønsker det, er i gang med det eller allerede har gennemgået det.

Endelig, i endnu en sag, fastslog Domstolen, at sager om diskrimination mod transseksuelle personer på grund af gennemgået kønsskifte ikke skal analyseres på grundlag af en sammenligning mellem mænd og kvinder, men snarere mellem den kønsskifteopererede transseksuelle (f.eks. en mand-til-kvinde transseksuel [14]) og en person af samme køn (dvs. en kvinde), hvis køn ikke er resultatet af kønsskifteoperation.

I alle disse tilfælde ligger forvirring også omkring, hvad der udgør et kønsskifte, og ingen af sagerne refererer til den kirurgiske status klagerne eller i sagen om K.B., partneren til klageren. [15]

Mens det ud fra et begrebsmæssigt synspunkt kan det være svært at se, hvorfor sådanne sager skulle være kønsdiskrimination tilfælde, herunder dem i den kategori af kønsdiskrimination, er det i øjeblikket den eneste pragmatiske måde at yde juridisk beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af kønsskifte ifølge EU-lovgivningen.

Alligevel må det konstateres, at CJEU’s retspraksis vedrørende transforhold udelukkende forholder sig til diskriminerende konsekvenser af kønsskifte, der kun er ét aspekt af det brede spektrum af transdiskrimination.

Denne rapport går derfor ind for, at Domstolen fortolker eksisterende diskrimineringsgrunde på en målrettet måde, at give Domstolen den bredest mulige betydning for at leve op til Unionens forpligtelse til at respektere den menneskelige værdighed og menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører et mindretal (artikel 2 i TEU) [16].

Efter beskrivelse og analyse af den nuværende retspraksis ved kønsskifte i CJEU, diskuterer rapporten forskellige udfordringer til den juridiske analyse af sager om diskrimination på baggrund af relevansen af juridiske begreber i EU-lovgivningen. Som generel baggrund bør det erindres, at EU-lovgivningen udtrykkelig ikke alene omfatter bestemmelser om ikke-forskelsbehandling, men også de generelle principper om lighed og antidiskrimination, som også kan spille en rolle i sager om forskelsbehandling mod transpersoner.

I en konkret sag, der involverer påstået forskelsbehandling, skal kendsgerningerne først analyseres for at bestemme den relevante diskriminationsgrund. Rapporten viser, at nogle gange er dette mindre indlysende end man skulle tro. Desuden er spørgsmålet, om begrebet diskrimination er relevant i forbindelse med nogle tilfælde af diskrimination mod transpersoner. Rapporten hævder, at begrebet faktisk skal ses som et ekstra redskab, der kan styrke positionen for klagere i transsager om forskelsbehandling.

Dernæst, så er de forskellige former for forskelsbehandling som er anerkendt i moderne EU ikke-forskelsbehandlingslove – dvs. direkte og indirekte diskrimination, chikane og instruktion om at forskelsbehandle – også relevante i transdiskriminationsager. De sager, som hidtil er afgjort af Domstolen, skal ses som sager om direkte forskelsbehandling. Der er på transområdet endnu ingen retspraksis vedrørende de to andre begreber – chikane og instruktion om at forskelsbehandle. Yderligere juridiske begreber, der kan spille en vigtig rolle i transsager om forskelsbehandling, men hvor der er endnu ikke nogen specifik CJEU retspraksis, vedrører begrundet positiv særbehandling, bevisbyrde, retsmidler og sanktioner.

Endelig, som i andre sammenhænge, kan tilfælde af flerårsags-diskrimination udgøre særlige vanskeligheder.

En særlig del af rapporten indeholder sagsstudier af national lovgivning og retspraksis om diskrimination i forbindelse med kønsidentitet og kønsudtryk. I denne sammenhæng er det vigtigt at indse, at EU’s antidiskriminationslove kun er minimumsordninger, der ikke forhindrer medlemsstaterne i at yde beskyttelse mod diskrimination af flere grunde og at yde en generel bedre beskyttelse af ofre for forskelsbehandling.

Som diskussionen i denne rapport af bedste praksis viser, er der lovende tiltag i lovgivningen i visse medlemsstater, der kan og bør tjene som modeller til efterfølgelse for andre.

* * *
Analysen er oversat af Tina Thranesen, Den danske videnbank om kønsidentitet, transvestisme og transseksualisme. Noter er ligeledes af Tina Thranesen.

* * *
Noter
  1. [Retur] Spørgsmål 1 og svar til beslutningsforslag B 28
    http://www.ft.dk/samling/20121/beslutningsforslag/b28/spm/1/index.htm
    http://www.ft.dk/samling/20121/beslutningsforslag/b28/spm/1/svar/1050520/1244702.pdf
  2. [Retur] Referat af 1. behandlingen af beslutningsforslag B 28
    Indlæg nr. 2, kl. 1141, afsnit 3 i Folketingets referat
    http://www.ft.dk/samling/20121/beslutningsforslag/b28/beh1/forhandling.htm?startItem=-1#alleindlaeg
  3. [Retur] Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet. LBK nr 905 af 03/09/2012.
    https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=143051
  4. [Retur] Der henvises til det medsendte uddybende notat af 13. maj 2013 fra Tina Thranesen:
    Ministres betegnelse af kønsidentitet som seksuel orientering, og at transkønnede derfor allerede er omfattet af strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 6 og ligestillingsloven.
  5. [Retur] Trans and intersex people – Discrimination on the grounds of sex, gender identity and gender expression
  6. [Retur] Asyldirektivet. P7_TA(2011)0469 – Anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som berettigede til international beskyttelse, deres status og indholdet af en sådan beskyttelse.
    http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=P7-TA-2011-
    0469&language=DA&ring=A7-2011-0271
  7. [Retur] Direktivet til beskyttelse af ofre for forbrydelser. P7_TA(2012)0327 – Minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse
    http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P7-TA-2012-
    0327+0+DOC+XML+V0//DA
  8. [Retur] Human Rights and Gender Identity Issue Paper by Thomas Hammarberg, Council of Europe Commissioner for Human Rights. 29. juli 2009.
    https://wcd.coe.int/wcd/ViewDoc.jsp?id=1476365
  9. [Retur] Yogyakarta-principperne er udarbejdet af et panel af 29 menneskerettighedseksperter fra 25 lande og blev offentliggjort ved et internationalt seminar ved Gadjah Mada University i Yogyakarta, Indonesien den 6. – 9. november 2006. Den 26. marts 2007 blev principperne præsenteret i Geneve i forlængelse af FN’s Menneskerettighedsrådsmøde.
    Princippernes hjemmeside:
    http://www.yogyakartaprinciples.org/principles_en.htm
    Principperne i pdf-format på engelsk:
    http://www.yogyakartaprinciples.org/principles_en.pdf
  10. [Retur] Anbefaling CM/Rec(2010)5 af 31. marts 2010 fra Europarådets ministerkomité.
    Bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet.
    http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/andre_publ/
    ministerkomitéens%20rekommandation.pdf
  11. [Retur] FN-resolution A/HRC/RES/17/19) om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet
    http://arc-international.net/wp-content/uploads/2011/09/HRC-Res-17-19.pdf
  12. [Retur] TEUF = Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
    http://www.euo.dk/dokumenter/traktat/TEUF/
    Artikel 19 TEUF: Foranstaltninger mod forskelsbehandling pga. køn, race, etnisk oprindelse m.v.
    1. Med forbehold af traktaternes øvrige bestemmelser og inden for rammerne af de beføjelser, som traktaterne tillægger Unionen, kan Rådet, der træffer afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure og efter Europa-Parlamentets godkendelse, træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
    2. Uanset stk. 1 kan Europa-Parlamentet og Rådet, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtage grundprincipper for EUtilskyndelsesforanstaltninger til støtte for medlemsstaternes aktioner med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af målene i stk. 1.
      http://www.euo.dk/dokumenter/traktat/TEUF/samtlige/19/
      Hele traktaten på dansk i pdf-format
      http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2010:083:0047:0200:DA:PDF

    På engelsk: TFEU = Treaty on the Functioning of the European Union
    Hele traktaten på engelsk i pdf-format
    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2010:083:0047:0200:EN:PDF

  13. [Retur] CJEU = Court of Justice of the European Union
    http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/court-justice/index_da.htm
  14. [Retur] I den oprindelige rapport står ’kvinde-til-man transseksuel’. LGBT Danmark har på forespørgsel fået oplyst af forfatterne, at der er tale om en skrivefejl.
  15. [Retur] Case C-117/01 K.B. v National Health Service Pensions Agency and Secretary of State for Health [2004], ECR I-541
    EF-Domstolen traf den 7. januar 2004 afgørelse om en transseksuel samlever kan oppebære efterladtepension.
  16. [Retur] Traktat om Den Europæiske Union (TEU) – også betegnet Maastricht-traktaten
    http://www.euo.dk/dokumenter/traktat/EUtraktat2009/
    Artikel 2 EU: Unionens værdier
    Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd. http://www.euo.dk/dokumenter/traktat/EUtraktat2009/samtlige/2/
    På engelsk: TEU = Treaty on European Union.

* * *
[Til indhold] Spørgsmål fra Ligestillingsudvalget til ligestillingsminister, Manu Sarren om at kommentere henvendelsen
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. maj 2013 fra Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT-Danmark), jf. B 28 – bilag 2.

[Til indhold] Svar fra ligestillingsminister, Manu Sarren på spørgsmålet fra Ligestillingsudvalget
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT-Danmark) har henvendt sig til justitsministeren med kopi til ministeren for ligestilling og kirke, Folketingets Retsudvalg samt Ligestillingsudvalg ved brev af 27. maj 2013, som jeg hermed skal kommentere på.

Regeringen er opmærksom på, at der er nogle særlige udfordringer forbundet med at være transkønnet. Derfor fremgår det bl.a. afregeringsgrundlaget, at vi vil se nærmere på reglerne for juridisk kønsskifte, og der ersåledesblevet nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne for juridisk kønsskifte uden krav om fuldstændig kønsskifte ved operation.

Desuden har regeringen taget initiativ til at styrke indsatsen med at registrere, opklare og forebygge hadforbrydelser mod minoriteter.

Som LGBT-Danmark refererer i sin henvendelse, har regeringen på baggrund af en gennemgang af gældende ret konkluderet, at transpersoner er dækket af beskyttelse mod diskrimination i den gældende ligestillingslovgivning og i straffeloven.

I relation til ligestillingslovgivningen fortolkes beskyttelsen som omfattet af begrebet ”køn”. Dette understøttes af tre afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet, hvor ”kønsidentitet” bliver betragtet som omfattet af begrebet ”køn” i ligestillingslovgivningen. Endvidere har EU-Domstolen i domme afgjort, at personer, der har gennemgået kønsskifte, er beskyttet mod diskrimination på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Justitsministeriet har på anmodning oplyst, at
“For så vidt angår lovgivningen på Justitsministeriets område fremgår det …, at “kønsidentitet” vurderes at være omfattet af ”seksuel orientering”, sådan som begrebet anvendes i både straffelovens § 81, nr. 6, og § 266b samt i § 1, stk. 1, i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.

Om baggrunden henvises til pkt. 3 i Justitsministeriets besvarelse af 19. februar 2010 vedrørende spørgsmål nr. 2 (B 50), som Folketingets Retsudvalg stillede til justitsministeren den 14. januar 2010.”

Det er derfor regeringens samlede vurdering, at en lovændring ikke vil tilføje en yderligere beskyttelse, som transpersoner ikke allerede har efter gældende ret.

Den forskellige begrebsbrug af betegnelserne kønsidentitet og seksuel orientering i forbindelse med lovgivningen om beskyttelse af transpersoner har historiske årsager og indebærer ikke en indholdsmæssig forskel. Regeringen har fuld tillid til, at både domstolene og Ligebehandlingsnævnet er kompetente til at tage hensyn til den forskellige begrebsbrug i konkrete afgørelser – og hidtidige tre afgørelser har ikke givet anledning til at ændre denne opfattelse.

Med hensyn til anbefalingen CM/Rec(2010)5 af 31. marts 2010 fra Europarådets Ministerråd er det vurderingen, som det fremgår ovenfor, at forbud mod forskelsbehandling på grund af transpersoners kønsidentitet er dækket i både ligestillingslovgivningen og straffeloven, og at beskyttelsen således har hjemmel i lov.

Det bemærkes, at der ikke hermed er taget stilling til, hvorvidt den nævnte anbefaling fra Europarådets Ministerråd (CM/Rec(2010)5) stiller krav om, at beskyttelsen skal være hjemlet i lov.

Med venlig hilsen
Manu Sareen

* * *
[Til indhold] Henvisninger til Folketinget
Folketingets journal vedr. henvendelsen af 27. maj 2013 – bilag 2 – fra LGBT Danmark.
Henvendelsen af 27. maj 2013 – bilag 2 – fra LGBT Danmark i pdf-format.
Det uddybende bilag til henvendelsen udfærdiget af Tina Thranesen i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Svaret fra ministeren i pdf-format hos Folketinget.

B 28. Spgsm. 1. af 16. april 2013 til ligestillingsministeren om det norske Stortings indføjelse af kategorien kønsidentitet i deres diskriminationslovgivning. Svar 3. maj 2013.

Vist 0 gange. Ligestillingsudvalg har i den 16. april 2013 stillet spørgsmål 1 vedr. B 28 – Samling: 2012-13 – om ministeren vil følge op på det norske Stortings indføjelse af kategorien kønsidentitet i deres diskriminationslovgivning. Svar den 3. maj 2013.

Spørgsmål
Vil ministeren følge op på, at det norske Storting netop har vedtaget en overordnet ændring af deres diskriminationslovgivning, hvorved de bl.a. har indføjet kategorien kønsidentitet således som det er forslået i Enhedslistens beslutningsforslag B 28 fremsat den 14. nov. 2012? Og kan ministeren forklare, hvorfor vi ikke har indarbejdet kønsidentitet i vores antidiskriminationslovgivning i Danmark, når de nu har indarbejdet det
i Norge?

Svar
Jeg er orienteret om, at det norske lovforslag – som endnu ikke er vedtaget, men blot fremsat [1] – bl.a. er begrundet i, at der har været et behov for at udbrede beskyttelsen til alle samfundsområder, herunder uddannelse, sundhed, fritid mv., da forbud mod forskelsbehandling på grund af transseksualitet, men ikke kønsidentitet, i Norge hidtil kun har været beskyttet inden for arbejdsmarkedet. Det norske lovforslag skyldes dermed bl.a., at kønsidentitet ikke har været beskyttet uden for arbejdsmarkedet, og at beskyttelsen i praksis kun har omfattet transpersoner, der har fået eller er på vej til kønskorrigerende behandling.

Kønsidentitet vurderes at være beskyttet i dansk ligestillings- og antidiskriminationslovgivning, idet kønsidentitet må fortolkes som omfattet af “køn” eller “seksuel orientering” i gældende lovgivning. Denne vurdering baserer sig særligt på to afgørelser fra EU-Domstolen, som fastslår, at personer, der har gennemgået kønsskifte, er beskyttet mod diskrimination på arbejdsmarkedet på grund af køn.

Da der er tale om samme definition af forbud mod forskelsbehandling inden for og uden for arbejdsmarkedet, og da Ligebehandlingsnævnet endvidere i tre sager har afgjort, at kønsidentitet er omfattet af ligestillingslovens beskyttelse af køn uden for arbejdsmarkedet, vurderes beskyttelsen også at omfatte området uden for arbejdsmarkedet.

Det vurderes ligeledes, at kønsidentitet er omfattet af “seksuel orientering“, sådan som begrebet anvendes i straffelovens § 81, nr. 6 og § 266 b samt i § 1, stk. 1, i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.

På den baggrund vurderes der ikke at være behov for at indarbejde kønsidentitet som selvstændig kategori i dansk ligestillings- og antidiskriminationslovgivning.

Regeringen er naturligvis enig i, at der ikke bør ske diskrimination af transpersoner. Men kønsidentitet er, som det fremgår ovenfor, allerede omfattet af eksisterende lovgivning.

Manu Sareen

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Svaret i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [1] Den norske lov – Lov om forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk – var ganske rigtigt ikke den 3. maj 2013, hvor ministeren afgav sit svar. Loven blev vedtaget den 10. juni 2013.

B 28. 1. behandling i Folketinget den 18. januar 2013. Folketingets referat.

Vist 0 gange. Som punkt 7 på dagsordenen havde Folketinget den 18. januar 2013 1. behandling af beslutningsforslag B 28 – Samling 2012-13 – om indføjelse af kategorien kønsidentitet i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning.

Herunder gengives forhandlingen.
  1. Kl. 1140. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til ligestillings- og kirkeministeren.
  2. Kl. 1141. Ministeren for ligestilling og kirke, Manu Sareen. Ministertale:
    Tak, og det her er jo en helt anden sag.
    Enhedslisten har fremsat forslag til folketingsbeslutning om indførelse af kategorien kønsidentitet i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning. Baggrunden for Enhedslistens forslag er et ønske om at sikre, at transpersoner er beskyttet imod diskrimination i alle dele af samfundet. Transpersoner er kendetegnet ved, at deres biologiske køn ikke stemmer overens med deres kønsidentitet. En del af
    de personer gennemgår eller ønsker at gennemgå et kønsskifte, og en del af dem gør ikke.
    Regeringen anerkender, at der er tale om en meget sårbar gruppe, fordi de ønsker at leve som et andet køn end det biologiske, de er født med. Regeringen er derfor også helt enig med Enhedslisten i, at transpersoner ikke må udsættes for diskriminering på grund af deres kønsidentitet, og at de skal være beskyttet af lovgivningen. Transpersoner er imidlertid allerede omfattet af den eksisterende lovgivnings bestemmelser om forbud mod forskelsbehandling på grund af køn.
    Ligebehandlingsnævnet har i tre forskellige sager afgjort, at kønsidentitet er omfattet af begrebet køn i ligestillingsloven. Så sent som i november kom en ny afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet, hvor kønsidentitet ansås for at være beskyttet på samme måde som køn. Desuden har EU-Domstolen
    i to sager afgjort, at personer, som har taget skridt til kønsskifte, er beskyttet af begrebet køn i ligebehandlingslovgivningen. Også straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og racismeparagraffen beskytter transpersoner. Det fremgår af bemærkningerne til straffeloven. Kønsidentitet er derfor fuldt ud omfattet af den gældende lovgivning. Indførelse af
    kønsidentitet som selvstændig beskyttelseskategori er derfor ud fra en beskyttelsesmæssig betragtning ikke nødvendigt.
    Regeringen er opmærksom på, at der er nogle særlige udfordringer forbundet med at være transkønnet. Derfor har vi i regeringsgrundlaget sagt, at vi vil se nærmere på reglerne for juridisk kønsskifte. Der er derfor også nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne for juridisk kønsskifte under krav om fuldstændigt kønsskifte uden operation. Desuden er Sundhedsstyrelsen i gang med at styrke kvaliteten af behandlingstilbuddene til transpersoner
    og revidere vejledningen om kønsskifte. Det sker i dialog med interesseforeningerne for transpersoner.
    Endelig har regeringen taget en række initiativer for at styrke indsatsen med at registrere, opklare og forebygge hadforbrydelser mod minoriteter. Vi er derfor allerede fuldt opmærksomme på transpersoners særlige vilkår. Men beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet er der som sagt allerede i den eksisterende ligestillings- og antidiskriminationslovgivning, så det mener vi ikke der er grund til at ændre på. Tak for ordet.
  3. Kl. 1144. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Der er en kort bemærkning fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr.
  4. Kl. 1144. Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
    Tak til ministeren. Som udgangspunkt snakker han om, at forskelsbehandling på grund af kønsidentitet er det samme som forskelsbehandling på grund af køn. I modsætning til det har f.eks. EU’s menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg, sagt, at kønsidentitet er en identitet, som ikke har noget at gøre med køn. Så når der køres tre sager, hvor folk er blevet dømt på grund af køn,
    selv om det er kønsidentitet, kan det så ikke betyde, at der er masser af sager, der aldrig bliver kørt, fordi folk ikke bestemmer sig for et køn, men det i virkeligheden handler om kønsidentitet? Det vil jeg spørge ministeren om.
  5. Kl. 1144. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Ministeren.
  6. Kl. 1144. Ministeren for ligestilling og kirke, Manu Sareen. Ministertale:
    Man kan også vende det om og sige, at grunden til, at der ikke er nogen sager, simpelt hen er, at man allerede er beskyttet. Som jeg også har sagt, er det jo ikke kun af Ligebehandlingsnævnet, kønsidentitet bliver betragtet som værende omfattet af begrebet køn. EU-Domstolen har i to domme også afgjort det, nemlig at personer, der har gennemgået kønsskifte, er beskyttet mod diskrimination på grund af køn
    på arbejdsmarkedet. Og i straffelovens beskyttelse mod hadforbrydelser – det tror jeg også er vigtigt at huske – er det også en skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i andres seksuelle orientering.
  7. Kl. 1145. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Jørgen Arbo-Bæhr.
  8. Kl. 1145. Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
    Jamen som udgangspunkt ved man det jo ikke. Derfor vil jeg bare spørge ministeren: Vil det koste staten noget som helst at indarbejde kønsidentitet i al antidiskriminationslovgivning i Danmark?
  9. Kl. 1145. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Ministeren.
  10. Kl. 1145. Ministeren for ligestilling og kirke, Manu Sareen. Ministertale:
    Men det handler jo ikke om, om det vil koste noget eller ej; det her handler om, om transkønnede er beskyttet af den lovgivning, vi har i dag. Det mener regeringen, som jeg også sagde i min tale, at de er.
  11. Kl. 1146. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Tak til ministeren. Så går vi til ordførerrækken, og vi begynder med fru Fatma Øktem, der er ordfører for Venstre.
  12. Kl. 1146. Fatma Øktem (V). Ordførertale:
    Mange tak. Jeg vil starte med at bringe en hilsen fra Det Konservative Folkepartis ordfører, der desværre ikke selv kan være her i dag på grund af sygdom. Min tale vil derfor være på vegne af Venstre og Det Konservative Folkeparti.
    Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at Venstre og Det Konservative Folkeparti naturligvis er helt enige i, at vi skal modarbejde og bekæmpe enhver form for diskrimination. Det gælder både inden for og uden for arbejdsmarkedet. Det må der ikke herske nogen tvivl om overhovedet. Så derfor støtter vi den meget fine og rigtig gode intention, Enhedslisten har med sit forslag i dag. Men alligevel kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.
    Baggrunden for forslaget er jo, at Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner har påpeget et behov for, at en række danske love bliver ændret, sådan at de også indbefatter kategorien kønsidentitet. Lad mig sige det ganske kort: I Venstre mener vi ikke, at der er behov for en lovændring. Vi henholder os til Beskæftigelsesministeriets svar i et høringsnotat til L 119 om et forslag til ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet, som vi behandlede sidste år. Der
    står helt klart, at diskrimination at transkønnede i Danmark betragtes som diskrimination på grund af køn, og at der derfor allerede efter gældende ret gælder et forbud mod forskelsbehandling både på arbejdsmarkedet og uden for arbejdsmarkedet. De bestemmelser, der er i lovgivningen i dag, dækker meget bredt og dækker således også transkønnede og interkønnede.
    Jeg synes, det er vigtigt at bemærke, at Danmark er et land, hvor der er plads til forskellighed. Vi har en høj grad af rummelighed og tolerance over for alle typer mennesker. Vi skal leve med hinanden uanset køn, religion eller race, og det er en holdning, der er bred enighed om. Det afgørende er, at vi har fokus på lige muligheder og lige rettigheder. Derfor vil jeg også gentage, at Venstre finder forslaget meget sympatisk, og at intentionen er rigtig god. Men så længe transkønnede og interkønnede ligesom alle andre er beskyttet af gældende lov, mener vi ikke, der er behov for de ændringer, som Enhedslisten foreslår.
    På den baggrund kan hverken Venstre eller Det Konservative Folkeparti støtte forslaget.
  13. Kl. 1149. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Der er en kort bemærkning fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr.
  14. Kl. 1149. Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
    Tak til Venstres ordfører, fordi hun anerkender intentionerne i forslaget. Men alligevel kunne hun ikke støtte forslaget. Hun siger, at det er køn, som folk bliver diskrimineret på. Hvis man så bliver født som transperson, f.eks. bliver født som en dreng fysisk set, men i virkeligheden føler sig som en pige, hvordan bliver folk diskrimineret – som kvinde eller som mand? Det vil jeg godt spørge ordføreren om.
  15. Kl. 1149. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Ordføreren.
  16. Kl. 1149. Fatma Øktem (V):
    Mange tak. Det er rigtigt nok, at når vi bliver født, får vi tildelt juridisk køn. Det gør alle. Med hensyn til diskrimination og hvordan folk bliver diskrimineret, er det meget svært at sige noget om det. Det er også meget svært at måle diskrimination. Men med det forslag, Enhedslisten kommer med, lægger Enhedslisten op til, at de transkønnede og interkønnede ikke føler sig repræsenteret eller ikke føler sig dækket af lovgivningen. Der er vi ikke enige med Enhedslisten, og det er derfor, at vi ikke kan støtte forslaget, for vi er af den opfattelse, at alle er dækket af vores lovgivning. Vi læner os op ad den formulering,
    der kommer fra regeringen, om, at transkønnede og interkønnede er dækket under begrebet køn, og det er altså den opfattelse, vi har.
    Er der noget modsat? Dækker begrebet køn ikke transkønnede og interkønnede? Det er en helt anden debat, men gør det ikke det, og er vores lovgivning ikke for alle, synes jeg, at vi har en helt, helt anden debat. Men det er jo ikke det, det handler om i dag. Det, jeg kan sige, er, at vi ikke kan støtte det her forslag, fordi vi ikke er enige i, at de ikke er dækket.
  17. Kl. 1151. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Arbo-Bæhr.
  18. Kl. 1151. Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
    Jeg kan komme med et eksempel på diskrimination. En transperson går på sexologisk klinik og søger om at få lavet et indgreb på sin krop, vedkommende er fuldstændig normal, men før han kan få det indgreb på sin krop, skal han sygeliggøres. Som udgangspunkt skal man være syg for at få lavet et indgreb på sin krop. Det står der direkte. Er det ikke diskriminatorisk over for dem, som i virkeligheden føler sig som en kvinde, hvis de er født som mand, eller omvendt? Er det ikke diskrimination? Har det noget at gøre med køn? Nej, det har kun baggrund ét sted. Det er nemlig folk, der er transpersoner. Så derfor er der masser af diskrimination i lovgivningen over
    det hele.
  19. Kl. 1152. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Ordføreren.
  20. Kl. 1152. Fatma Øktem (V):
    Som jeg sagde, er det et meget sympatisk forslag, men jeg holder fast ved, at føler man sig diskrimineret, også som transkønet, har man i dag en mulighed for at klage, også over den behandling, man får i sundhedsvæsenet. Så jeg kan ikke se, hvad det er, der gør, at vi skal have den ændring, når man allerede har de muligheder. Vi læner os op ad den fælles formulering, vi har med regeringen, om, at transkønnede og interkønnede er dækket under begrebet køn. Er de ikke det? Jeg synes
    ikke, at den sag, ordføreren fremlagde, ikke kan behandles. Så hvis vedkommende føler sig diskrimineret, har man i dag allerede mulighed for at klage over det.
  21. Kl. 1153. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Tak til Venstres og Konservatives ordfører. Så giver jeg ordet til den socialdemokratiske ordfører, hr. Rasmus Horn Langhoff.
  22. Kl. 1153. Rasmus Horn Langhoff (S). Ordførertale:
    Tak for det. Som socialdemokrat ligger det mig meget på sinde, at vi aktivt arbejder mod diskrimination i vores samfund. Derfor synes jeg også, at Enhedslistens forslag i dag er sympatisk. Vi ønsker også at skabe gode vilkår for alle, og det gælder selvfølgelig også transpersoner.
    Samtidig mener vi dog, at transpersoners kønsidentitet allerede er sikret ved vores eksisterende ligestillingslovgivning og antidiskriminationslovgivning. Vi ved, at EU-Domstolen har slået fast, at man er beskyttet mod diskrimination på arbejdsmarkedet, hvis man har gennemgået et kønsskifte, og vi ved, at Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at kønsidentitet
    også er en del af ligestillingslovens beskyttelse af køn uden for arbejdsmarkedet. Vi mener derfor ikke, at der er behov for at indføre kønsidentitet i lovgivningen.
  23. Kl. 1154. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Der er en kort bemærkning fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr.
  24. Kl. 1154. Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
    Som udgangspunkt er det jo rart at høre, at det er et sympatisk forslag, men hvis man nu hører efter, så siges der nej til at indarbejde transpersoner i antidiskriminatorisk lovgivning. Jeg kan forstå, at man kan tage udgangspunkt i, at f.eks. EU’s menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg, udtrykkeligt har anbefalet landene at anerkende krænkelse af kønsidentitet som en diskriminatorisk adfærd. F.eks. siger han i 2009:
    Jeg er rystet over mangelen på viden om, hvilke menneskerettighedsperspektiver der står på spil for transpersoner selv blandt de politiske beslutningstagere.
    Føler den socialdemokratiske ordfører sig ramt af denne udtalelse?
  25. Kl. 1154. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Ordføreren.
  26. Kl. 1155. Rasmus Horn Langhoff (S):
    Nej.
  27. Kl. 1155. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.
  28. Kl. 1155. Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
    Så må jeg spørge på en anden måde: Mener den socialdemokratiske ordfører ikke, at Thomas Hammarberg har en pointe i at indarbejde transpersoner eller kønsidentitet i al antidiskriminatorisk lovgivning? For det er den eneste måde, hvorpå man kan sige til folk, at de er nogle specielle personer, som vi meget gerne vil forsvare i det her samfund. Mange af dem gemmer sig lige nu, for de aner jo ikke, om de bliver diskriminatorisk behandlet efter lovgivningen eller bare har det sådan i deres hverdag.
    Så skulle man ikke som udgangspunkt bare indarbejde det, fordi det, som jeg siger, vil give dem et klap på skulderen og være som at sige: Hør, der er plads til jer, også i vores samfund?
  29. Kl. 1155
    Første næstformand, Bertel Haarder:
    Ordføreren.
  30. Kl. 1155. Rasmus Horn Langhoff (S):
    Jeg mener, at vi på alle måder signalerer, at der er plads til dem, hvilket ordføreren fra Enhedslisten efterlyser. Det er kun det, jeg ønsker at signalere i dag. Det er også det, jeg fornemmer fra andre partiers ordførere er det, man har ønsket at signalere. Spørgsmålet er så, hvilke begreber vi skal bruge i lovgivningen. Det er jo en debat, jeg hilser velkommen, men det afgørende for mig er indholdet i lovgivningen. Hvis loven virker, og i og med at vi mener, at transpersoner i dag er beskyttet af lovgivningen, ser jeg ikke noget behov for at ændre på lovgivningen alene på baggrund af et enkelt begreb.
  31. Kl. 1156. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Tak til Ordføreren.Så går vi til fru Pia Adelsteen, der taler på vegne af Dansk Folkeparti.
  32. Kl. 1156. Pia Adelsteen (DF). Ordførertale:
    Tak for det. De tidligere talere og ministeren har jo pænt givet udtryk for, at de love, man egentlig ønsker at få ændret, også gælder transkønnede. Jeg skal ærligt indrømme, at da jeg læste den her sag, havde jeg noget svært ved at sætte mig ned og skrive en tale. Jeg sad og kiggede lidt på sagen, og så tænkte jeg: Hvad er det egentlig, man gerne vil opnå med forslaget? For ønsker vi egentlig ikke alle at have et samfund i Danmark, hvor der, uanset hvordan man er, uanset om man er en alkoholiker, der sidder inde på værtshuset, hvor man i øvrigt godt må ryge, uanset hvem man er, er plads til en? Der er plads til alle i Danmark. Det skal forstås på den måde, at så længe vi opfører os ordentligt, er der også plads til os. Er vi egentlig ikke alle sammen i Danmark indstillet på den måde, at selvfølgelig skal man da ikke diskriminere hinanden?
    Vi er forskellige, vi har forskelligt udgangspunkt, vi laver nogle forskellige ting, og nogle synes, vi er lidt mere mærkelige end andre – sådan er det. Men man skal jo ikke diskriminere folk.
    Så jeg sad og tænkte: Hvad vil man så opnå ved det her? Vil man havde pas lavet om? I et pas står der, hvilket køn man er, om man er mand, eller man er kvinde. Det er jo et faktum, og der er ikke så meget at gøre. Jeg ville også nogle gange ønske, at jeg var lidt højere, for så kunne jeg prøve nogle rutsjebaner, som min faktiske højde ikke er til. Nogle gange føler jeg mig rigtig høj, nogle gange føler jeg mig lav. Så hvordan man føler sig, kan jo være svært at definere, det kan i hvert fald være svært at få implementeret i love.
    Hvis man er født som mand, men føler sig som kvinde, så mener jeg helt klart, at det jo ikke ændrer ved det faktum, at man pr. definition, biologisk er en mand. Men det er jo ikke ensbetydende med, at man skal diskrimineres.
    Jeg synes, det er fint, vi har debatten, men jeg må indrømme, at jeg har meget, meget svært ved at forstå, at man laver et beslutningsforslag om det. Det, det i bund og grund drejer sig om, synes jeg, er, at når vi er her i Danmark, behandler vi hinanden ordentligt og med respekt og lader være med at diskriminere. Det er egentlig også det, der står i vores love, og det er uanset hvad.
    Vi støtter altså ikke forslaget fra Dansk Folkepartis side.
  33. Kl. 1159. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Der er igen en kort bemærkning fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr.
  34. Kl. 1159. Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
    Jeg får sådan et smil på læben, når jeg hører Dansk Folkeparti sige, at vi alle sammen skal behandle hinanden ens. Jeg ved, at en stor del af den antidiskriminatoriske lovgivning er blevet vedtaget af et stort, bredt flertal i Folketinget minus Dansk Folkeparti. Sidste gang var, da tro blev indarbejdet.
    Som udgangspunkt siger fru Pia Adelsteen, at vi skal behandle hinanden ens. Men er det sådan i dagens Danmark? Bliver man ikke diskrimineret som transperson i dagens Danmark? Det vil jeg gerne spørge hende om.
  35. Kl. 1159. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Ordføreren.
  36. Kl. 1159. Pia Adelsteen (DF):
    Jeg vil godt lige starte med at rette. Jeg sagde ikke, at vi skal behandle hinanden ens. Jeg sagde, at vi skal behandle hinanden ordentligt. Jeg mener faktisk, der er en forskel. For vi er ikke ens, og derfor skal vi heller ikke behandles ens. Vi skal behandle hinanden ordentligt, uanset hvad der sker.
    Så vil jeg sige: Jo, der er sikkert nogle, der diskriminerer transpersoner; der er også nogle, der diskriminerer homoseksuelle; der er nogle, der laver hadforbrydelser mod homoseksuelle, hvilket selvfølgelig er uhørt. Det skal ikke foregå. Men der er langt derfra og til at sige, at begrebet kønsidentitet skal ind i en lov. Det kan jeg simpelt hen ikke forstå.
    For skal højdeidentitet så være det næste? Som jeg sagde, føler jeg mig virkelig nogle gange, som om jeg er en meter og firs . Jeg vil skynde mig at sige, at jeg faktuelt ikke er det. Nogle gange føler jeg også, jeg er en meter og fyrre, men faktuelt er jeg det ikke. Men man kan føle sig rigtig anderledes på nogle tidspunkter afhængigt af situationen.
    Jeg ved godt, at det med kønsidentitet er noget andet. Det er noget mere permanent. Men ikke desto mindre er det jo fuldstændig ligegyldigt, om man føler sig som mand eller kvinde uanset ens biologiske køn. Man skal ikke diskrimineres på grund af det. Vi skal behandle hinanden ordentligt.
  37. Kl. 1201. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Jørgen Arbo-Bæhr.
  38. Kl. 1201. Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
    Jeg synes, at fru Pia Adelsteens afslutning var god. Spørgsmålet om højde eller drøjde, eller jeg ved ikke hvad, bliver man jo ikke diskrimineret på grund af. Men som transperson bliver man diskrimineret på grund af én ting, nemlig personens kønsidentitet. Vedkommende føler sig som et andet køn end det, vedkommende er født som.
    Som udgangspunkt bliver Dansk Folkepartis ordfører nødt til at erkende, at de mennesker bliver diskrimineret i det danske samfund. Hvad gør vi ved det? Skulle vi ikke prøve at indarbejde det og sige til dem, at der skal være plads til dem, og derfor indarbejder vi det, så kønsidentitet bliver erkendt også af lovgiverne. Det er den bedste måde at give folk et klap på skulderen på eller at sige til dem, at det er godt, de er her, og at vi holder af dem.
  39. Kl. 1202. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Ordføreren.
  40. Kl. 1202. Pia Adelsteen (DF):
    Jeg mener faktisk, at hr. Jørgen Arbo-Bæhr tager fejl. Jeg mener faktisk også, at der er nogle, der bliver diskrimineret på grund af deres højde og drøjde. Sådan er det. Der er nogle mennesker, der diskriminerer andre mennesker. Der er nogle mennesker, som ikke behandler hinanden ordentligt. Der er nogle meget tykke mennesker, som bestemt også bliver diskrimineret. Der er også nogle, der er meget tynde, som bliver diskrimineret. Og så er der dværge, der kan føle sig diskrimineret.
    Så det med kønsidentitet mener jeg åbner en ladeport for, hvad man kan blive diskrimineret for. Jeg mener faktisk, at man skal se bort fra kønsidentitet, lige så vel som man skal se bort fra, at mennesker nogle gange er for store eller for små eller på anden måde adskiller sig fra det perfekte menneske, alle ser op til et eller andet sted. Det mener jeg vi skal se bort fra. Vi skal jo behandle hinanden ordentligt, det er vel egentlig det, det drejer sig om, uanset hvordan vi er. Uanset at man er alkoholiker og står nede på gadehjørnet, skal vedkommende da behandles ordentligt. Sådan er det. Det burde bare være almindelig pli at gøre det.
  41. Kl. 1203. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så går vi videre til den radikale ordfører, fru Marlene Borst Hansen.
  42. Kl. 1203. Marlene Borst Hansen (RV). Ordfører:
    I Radikale Venstre er vi meget enige med Enhedslisten og en stor del af, hvis ikke hele det øvrige Folketing i, at transkønnede er en sårbar gruppe, fordi der mange steder mangler en forståelse for, hvor mange udfordringer der er i, at ens opfattede og biologiske køn ikke er i overensstemmelse.
    Jeg støtter også varmt op om, at vi fra Folketingets side sender anerkendende signaler og også lovgiver der, hvor der måtte være behov for det. Det er også derfor, regeringen har nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne for juridisk kønsskifte uden krav om fuldstændigt kønsskifte ved operation. Desuden er Sundhedsstyrelsen, som også ministeren var inde på, i gang med at styrke kvaliteten i behandlingstilbuddene til transpersoner og revidere vejledningen om kønsskifte. Det sker i dialog med interesseforeningerne for transpersoner.
    I forhold til det konkrete beslutningsforslag er Radikale Venstre fuldstændig enig med Enhedslisten i, at ingen transkønnede – ja, ikke nogen mennesker overhovedet – må diskrimineres eller udsættes for forskelsbehandling. Vi er så ikke enige i, at det kræver en lovændring, for vi vurderer, at transpersoners kønsidentitet allerede er sikret i den eksisterende lovgivning. Derfor stemmer vi ikke for Enhedslistens beslutningsforslag, men vi vil meget gerne og også meget gerne sammen med Enhedslisten fortsætte samarbejdet om at have fokus på det her område og diskutere, hvordan vi kan hjælpe transkønnede
    i forhold til de udfordringer, som de lever med, og bl.a. muligheden for at få foretaget et juridisk kønsskifte.
  43. Kl. 1205. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Tak til den radikale ordfører.
    Der må ikke tales på tilhørerpladserne.
    Så giver jeg ordet til SF’s ordfører, fru Pernille Vigsø Bagge.
  44. Kl. 1205. Pernille Vigsø Bagge (SF). Ordførertale:
    SF har i snart mange år arbejdet for forbedringer for vores transkønnede medborgere. Vi er rigtig glade for, at regeringen er i fuld gang med at se på bedre muligheder for det såkaldte juridiske kønsskifte. Det er et kæmpe problem for mange transkønnede, at det er så svært at skifte køn rent formelt, på trods af at man i fremtoningen fremstår som et andet køn end det, ens papirer
    måtte indikere. Det vil være et stort skridt at få ændret det forhold.
    På samme måde sympatiserer vi med det forslag, vi nu behandler i salen i dag, hvor det foreslås, at kønsidentitet tilføjes til ligestillings- og antidiskriminationslovgivningen. Vi har ikke fuldt overblik over, i hvor høj grad transkønnede i dag udsættes for diskrimination, men vores opfattelse er, at det opleves af mange. Derfor er det også vigtigt, at transkønnede beskyttes af lovgivningen på linje med andre grupper, men det sker heldigvis allerede – jævnfør de afgørelser, som ministeren også har nævnt – og det synes vi er rigtig positivt.
    Med de bemærkninger kan vi ikke, som det nærværende forslag er, støtte beslutningsforslaget.
  45. Kl. 1206. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Tak til SF’s ordfører. Så tager vi til sidst fru Merete Riisager, der taler for Liberal Alliance.
  46. Kl. 1207. Merete Riisager (LA). Ordførertale:
    Tak. Det forslag, vi behandler i dag, fastslår, at ordet kønsidentitet skal indføjes i en lang række forskellige lovgivninger. Vi kan forstå på forslagsstillerne, at baggrunden for forslaget er, at man vil understrege, at transpersoner ikke er en seksuel minoritet. Forslagsstillerne godtgør dog ikke, at de ændringer, der lægges op til, har reel og konkret betydning i praksis. Der er primært lagt op til en teoretisk diskussion om, hvorvidt der, når talen falder på transpersoner, er tale om en seksuel minoritet eller ej.
    Liberal Alliance er altid klar til at kigge konstruktivt på sikkerheden for og beskyttelsen af minoritetsgrupper. Det væsentlige må dog være, om der er tale om initiativer, der har reel betydning for gruppernes retstilstand. I det omfang dette forslag har reel betydning, er det vores vurdering, at det først og fremmest vil skabe usikkerhed. Lige så vel som det er vigtigt at beskytte mindretal mod unfair forskelsbehandling, er det selvfølgelig vigtigt at give rum for den forskelsbehandling, som bunder i rimelige hensyn.
    Der var for nogle år siden en stor debat om, hvorvidt supermarkederne måtte sige nej til, at deres ansatte tog tørklæde på, da det ikke ville harmonere med det image, som de ønskede for deres virksomhed. Jeg mener godt, at man kan tænke sig situationer, hvor det med rimelighed kan fastslås, at transpersoner vil blive ramt af samme helt rimelige forskelsbehandling. Det kan f.eks. være, at en person, der genetisk er en mand, men føler sig som kvinde, ønsker at arbejde i et kvindefængsel. Men betyder det, at personen skal have lov til at udføre opgaver i fængslet, der i dag er forbeholdt kvinder? Jeg går ikke ud fra, at det er forslagsstillernes hensigt at ændre retstilstanden i dette og lignende tilfælde, men jeg mener, at usikkerheden i forhold til dette er for stor.
    Liberal Alliance kan ikke støtte det fremsatte forslag.
  47. Kl. 1209. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Der er en kort bemærkning fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr.
  48. Kl. 1209. Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
    Jeg bemærkede jo, at Liberal Alliances ordfører snakkede om, at transpersoner bliver diskrimineret på grund af deres seksuelle orientering. Skyldes de sager, der har været om diskriminering, den seksuelle orientering?
  49. Kl. 1209. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Ordføreren.
  50. Kl. 1209. Merete Riisager (LA):
    Jeg mener, at det er en teoretisk diskussion, og jeg mener, at lovgivningen i dag er dækkende for det, som vi diskuterer her.
  51. Kl. 1209. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Jørgen Arbo-Bæhr.
  52. Kl. 1209. Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
    Det er svært at prøve at svare udenom, men det kan man jo selvfølgelig godt. Men er det som udgangspunkt en teoretisk diskussion, når folk bliver diskrimineret, eller er det praksis? Når nu Liberal Alliances ordfører siger, at det er den seksuelle orientering, hvad er det så for en seksuel orientering, disse transpersoner har? Er de homoseksuelle, er de heteroseksuelle, eller er de biseksuelle? Bliver de diskrimineret på grund af det? Det har jeg aldrig set. Som udgangspunkt bliver man diskrimineret på grund af et eller andet, men er det deres seksuelle orientering, eller er det deres køn,
    de bliver diskrimineret på grundlag af? Eller er det på grund af deres kønsidentitet, at de bliver diskrimineret?
    Det er ikke teori. Prøv at snakke med dem. De bliver diskrimineret i praksis. I stedet for at sige noget om mig og om, at jeg måske er teoretisk, så prøv at snakke med dem selv, for de bliver diskrimineret i praksis og ikke i teorien.
  53. Kl. 1211. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Ordføreren.
  54. Kl. 1211. Merete Riisager (LA):
    Det gør jeg skam også gerne. Jeg synes, at vi skal prøve at kigge på de praktiske problemer, der så måtte være, og tage fat i dem i stedet for at have en begrebsafklaringsdiskussion her i Folketingssalen.
  55. Kl. 1211. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Tak til Ordføreren.Og så er det hr. Jørgen Arbo-Bæhr som ordfører for Enhedslisten.
  56. Kl. 1211. Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Ordførertale:
    Tak for debatten. Hvis man kunne leve af sympati, kunne jeg jo leve meget, meget længe. Men i virkeligheden bliver forslaget underkendt af alle partier bortset fra Enhedslisten.
    Hvis begrundelsen for at afvise forslaget er, at diskriminationssager mod transpersoner er dækket af den eksisterende lovgivning, så har man ikke forstået sagens kerne. Den eksisterende lovgivning giver beskyttelse mod diskrimination på baggrund af biologisk køn og på baggrund af seksualitet. Men transpersoner diskrimineres netop ikke på denne baggrund. De diskrimineres, fordi omverdenen ser, at der ikke er overensstemmelse mellem det biologiske køn, de er født med, og det køn,
    de selv har valgt at udtrykke.
    Transkønnethed har intet med seksuel orientering at gøre. Det er et spørgsmål om, hvilket køn personen selv vælger at identificere sig med og leve som. Her er ikke tale om forskelsbehandling mellem biologiske mænd og biologiske kvinder. Her er tale om forskelsbehandling mellem dem, der er født med et biologisk køn, som de er glade for og lever i overensstemmelse med, og personer, der ikke har den glæde, og som derfor vælger at udtrykke det køn, som de føler er det rigtige for dem.
    Igennem de sidste hundrede år har der været talrige eksempler på, at kategorier af mennesker, som samfundet kun modvilligt har anerkendt og accepteret, har behov for respekt og beskyttelse, f.eks. kvinder, mennesker med en anden etnisk baggrund, homoseksuelle, børn og religiøse minoriteter. Alle er befolkningsgrupper, der er gået fra at være mennesker, man kunne mishandle, nedværdige og diskriminere, til at være ligeværdige og anerkendte samfundsborgere. Danmark bør anerkende minoritetsgruppen af transpersoner og tildele dem samme muligheder og beskyttelse som andre minoritetsgrupper før dem. Hidtil har kun to sager med transperspektiver været afgjort i Danmark. Men de er afgjort på et ufuldstændigt juridisk grundlag, fordi den eksisterende lovgivning i virkeligheden ikke rummer en kategori for kønsidentitet.
    EU’s menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg, FN, EU, Europarådet og Amnesty International har alle udtrykkeligt anbefalet landene at anerkende transpersoners eksistens, rettigheder og behov for beskyttelse. Danmark sakker bagud i forhold til mange af vores europæiske naboer, herunder Norge, Tyskland, Spanien, Sverige og Slovakiet, som alle har indført kønsidentitet som beskyttelseskategori.
    Aktuelt kan det siges, at Amnesty Internationals danske afdeling har besluttet, at de i 2013 vil fokusere på transpersoners rettigheder i Danmark – eller mangel på samme. Danmark halter efter på flere områder, når det kommer til transpersoners vilkår, og det er trist, at muligheden for at rette op på det enkelte område på denne måde forpasses. Thomas Hammarberg sagde i 2009:
    Jeg er rystet over den mangel på viden om, hvilke menneskerettighedsperspektiver der står på spil for transpersoner – selv blandt de politiske beslutningstagere.
    Her får Danmark en chance for stort set omkostningsfrit at leve op til de internationale anbefalinger på området og vise en stærk menneskerettighedsprofil ved at gøre som mange andre lande i EU og indskrive kønsidentitet som beskyttelseskategori.
  57. Kl. 1215. Første næstformand, Bertel Haarder:
    Tak til ordføreren for forslagsstillerne.
    Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.
    Jeg foreslår, at forslaget henvises til Ligestillingsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
    Det er vedtaget.

Referatet af 1. behandlingen hos Folketinget.

B 28. 1. behandlingen den 18. januar 2018 på Folketingets videooptagelse.

Vist 24 gange. Fredag den 18. januar 2012 havde Folketinget 1. behandlingen af beslutningsforslag B 28 om indføjelse af kategorien kønsidentitet i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning, som blev fremsat den 14. november2012 af Enhedslisten.
Behandlingen startede kl. 1142 og sluttede kl. 1217 med, at forslaget blev henvist til videre behandling i Ligestillingsudvalget.

B 28. 1. behandling i Folketinget den 18. januar 2013. Kort referat af Tina Thranesen.

Vist 14 gange. Fredag den 18. januar 2013 havde Folketinget 1. behandlingen af beslutningsforslag B 28 om indføjelse af kategorien kønsidentitet i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning, som blev fremsat den 14. november 2012 af Enhedslisten.
Behandlingen startede kl. 1142 og sluttede kl. 1217 med, at forslaget blev henvist til videre behandling i Ligestillingsudvalget.

Herunder et meget kortfattet referat på grundlag af notater taget under debatten. Der tages forbehold for evt. fejlhøringer eller misforståelser.

Manu Sareen, ligestillings- og kirkeminister, Radikale Venstre gennemgik kort beslutningsforslaget. Han anerkendte, at diskrimination af transpersoner eksisterede, men at dette var dækket af eksisterende lovgivning.
Omtalte, at Ligebehandlingsnævnet og “Europa-Domstolen” havde afgjort flere sager med henvisning til diskrimination pga. køn.
Bemærkede, at også straffeloven jf. bemærkningerne til den omfattede transpersoner.
Der var derfor ikke behov for de lovændringer, som beslutningsforslaget lagde op til.
Han ville se nærmere på reglerne om juridisk kønsskifte, og regeringen havde nedsat et udvalg dertil. Sundhedsstyrelsen arbejdede også på en revision af reglerne i samarbejde med transorganisationerne.
Han var opmærksom på problemet, men fandt, at der ikke var behov for lovændringer på området.
Regeringen kunne derfor ikke støtte forslaget.

Jørgen Arbo-Bæhr , Enhedslisten på vegne af forslagsstillerne.
Ministeren omtalte, at afgørelser af diskriminationssager mod transpersoner var afgjort på grund af køn. Kønsidentitet er ikke det samme som køn.

Ministeren – Manu Sareen, svarede, at der var to personer, der havde gennemgået kønsskifte, som havde fået afgjort deres diskriminationssag pga. køn.

Jørgen Arbo-Bæhr spurgte, om det vil koste noget at indføre beslutningsforslaget i lovgivningen.

Ministeren svarede, at det ikke handlede om økonomi.

Fatma Øktem, ordfører for Venstre indledte med at oplyse, at de konservative var forhindret i at møde, hvorfor hun talte både på vegne af Venstre og Konservative.
Udtalte, at vi skal modarbejde diskrimination. Støtter intentionen i beslutningsforslaget, men kan ikke støtte det.
Henviste til tidligere debat under behandlingen af lovforslag L 119, hvor det klart fremgik, at kønsidentitet i relation til diskrimination henhørte under køn.
Der er ikke behov for ændringer.

Jørgen Arbo-Bæhr takkede for bemærkningen om intentionerne og fortsatte: Hvis en mand til kvinde transperson diskrimineres, er det så diskrimination mod en kvinde eller mod en mand?

Fatma Øktem svarede, at den transkønnede ville være dækket under køn i eksisterende lovgivning.

Jørgen Arbo-Bæhr. Transkønnede skal på Sexologisk Klinik sygeliggøres for at få tilladelse til kønsskifte. Er det ikke diskriminerende? Har det noget med køn at gøre?

Fatma Øktem kommenterede, at der var mulighed for at klage.

Rasmus Horn Langhoff, ordfører for Socialdemokraterne fremførte, at alle skulle arbejde for at modvirke diskrimination. Han fandt, at beslutningsforslaget var sympatisk, men at transpersoner allerede var dækket i den eksisterende lovgivning.

Jørgen Arbo-Bæhr bemærkede, at Thomas Hammarberg henstillede til alle regeringer at indføre kønsidentitet som særskilt beskyttelsesgrund. “Føler Socialdemokraterne sig ramt?”

Rasmus Horn Langhoff svarede: “Nej.”

Jørgen Arbo-Bæhr spurgte: Har Thomas Hammarberg en pointe?

Rasmus Horn Langhoff svarede, at loven virkede. Der var beskyttelse.

Pia Adelsteen, ordfører for Dansk Folkeparti fandt, at transpersoner var dækket af eksisterende lovgivning. Hvad vil de opnå med beslutningsforslaget? Der er plads til alle. Ingen skal diskrimineres. Hvad skal der opnås? Hvad er det, der skal laves om? Man er en mand eller en kvinde. Følelser er svære at indføre i love. Men der skal ikke diskrimineres. Fint med debat, men kan ikke støtte forslaget.

Jørgen Arbo-Bæhr spurgte, om alle blev behandlet ens, og om transpersoner blev diskrimineret.

Pia Adelsteen svarede, at det gjorde de sikkert, og at det var forkert. Men, hvad var det næste, som skulle medtages specielt – højdeidentitet?

Jørgen Arbo-Bæhr kommenterede, at der ikke diskrimineres pga. højde, men på grund af kønsidentitet. Hvad skal vi gøre ved det? Lade os som lovgivere anerkende transkønnede.

Pia Adelsteen svarede, at der var da nogle, som blev diskrimineret pga. højde og drøjde – dværge. At indføre kønsidentitet som særskilt grund åbner en ladeport for, hvad vi kan blive diskrimineret for. Alle skal behandle hinanden ordentligt.

Marlene Borst Hansen, ordfører for Radikale Venstre var enig i, at transkønnede var en sårbar gruppe. Hun udtrykte sympati for beslutningsforslaget.
Regeringen havde nedsæt en gruppe til behandling af transpersoners forhold. Sundhedsstyrelsen er også i gang med en revision af reglerne sammen med transorganisationerne.
Der er ikke behov for lovændringer vedrørende diskrimination.

Pernille Vigsø Bagge, SF bemærkede, at de radikale i snart mange år havde arbejdet for transkønnedes forhold. Var ikke klar over, hvor omfattende diskriminationen mod transkønnede var, men når det sker, så er de dækket af eksisterende lovgivning. Kan derfor ikke støtte forslaget.

Merete Riisager, ordfører for Liberal Alliance bemærkede, at seksuel orientering var dækket. Forslaget ville kun skabe usikkerhed. Kunne godt se situationer, hvor det ville være lovligt at diskriminere. Hvis f.eks. en mand til kvinde transkønnet ville arbejde i et kvindefængsel.
Kunne ikke støtte forslaget.

Jørgen Arbo-Bæhr spurgte, om diskrimination af transkønnede var pga. seksuel orientering.

Merete Riisager svarede, at teoretisk var de dækket.

Jørgen Arbo-Bæhr kommenterede, om det var teoretisk, når folk blev diskrimineret, og om det var pga. seksuel orientering eller køn, når transkønnede blev diskrimineret.

Merete Riisager svarede, at der måtte ses på de praktiske forhold i stedet for ordafklaringer.

Jørgen Arbo-Bæhr som ordfører for Enhedslisten bemærkede, at han kunne konstatere, at beslutningsforslaget blev underkendt af alle. De eksisterende love dækkede køn og seksuel orientering, men ikke kønsidentitet. Gennem de sidste 100 år er mange minoritetsgrupper hen ad vejen blevet anerkendt og inkluderet.
Der var kun to reelle afgørelser i Danmark, og de var afgjort på forkert lovgrundlag.
FN og Thomas Hammarberg anbefaler, at alle lande indfører kønsidentitet som særskilt beskyttelsesgrund. Danmark halter bagud.
Trist, at vi i Danmark forpasser muligheden for at følge de øvrige lande og leve op til vore forpligtigelser.

Formanden, Bertel Haarder konstaterede, at der ikke var flere, der ønskede ordet og foreslog, at forslaget blev overgivet til videre behandling i Ligestillingsudvalget, hvilket skete, da ingen protesterede.

Forhandlingerne sluttede kl. 1217.

Tina Thranesen.

B 28. Bilag 1. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark af 10. januar 2013.

Vist 78 gange. Dateret den 10. januar 2013 indsendte LGBT Danmark høringsskrivelse til Ligestillingsudvalget med kopi til ligestillings- og kirkeminister, Manu Sareen vedrørende beslutningsforslag B 28 om indføjelse af kategorien “kønsidentitet” i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning.

Anført som bilag 1 i Folketingets journal vedrørende beslutningsforslaget.

Skrivelsen gengives i sin helhed herunder.

LGBT Danmark

LGBT Danmark

Til Ligestillingsudvalget
Kopi til minister for ligestilling og kirke
10. januar 2013

Vedr.: Beslutningsforslag B 28 – Samling 2012-13 – om indføjelse af kategorien “kønsidentitet” i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, hilser det fremsatte beslutningsforslag velkommen og anbefaler det vedtaget og udmøntet i lovgivningen.

Da sprogbrugen vedrørende kønsidentitet og transpersoner i en vis grad er præget af uklarhed og uensartethed, finder Landsforeningen det væsentligt at det præciseres – som fortolkningsbidrag til domstolene – hvad det er for former for diskrimination, der skal beskyttes imod.

Fortolkningsbidrag
Det enkelte menneske har en indre følelse af, hvilket køn det er. Det kan være mandligt, kvindeligt eller falde udenfor disse to kategorier. Dette kaldes her, for enkelheds skyld, det indre køn. Det enkelte menneske udtrykker også sit køn udadtil på forskellig vis, f.eks. ved påklædning, frisure, makeup, tale og manerer. Hvad, vi betragter som udtryk for mandligt og kvindeligt, er ikke givet, men varierer over&sp;tid og fra kultur til kultur. Dette kaldes her kort det udtrykte køn. Kønnet kommer også til udtryk gennem kroppen, f.eks. på genetisk niveau og ved ydre kønstegn. Dette kaldes her kort det kropslige køn. For de fleste mennesker er det indre køn, det udtrykte køn og det kropslige køn det samme og enten mandligt eller kvindeligt. Det er at være ciskønnet – at være en ciskønnet mand eller en ciskønnet kvinde.

For transpersoner er der imidlertid en uoverensstemmelse mellem disse køn.
En transseksuel er en person, hvis indre køn adskiller sig fra det køn, pågældende blev tildelt ved fødslen, og som derfor ønsker at leve og blive anerkendt som kønnet svarende til det indre køn.
En transvestit er en person, der i påklædning, adfærd m.v. udtrykker det modsatte køn end det kropslige køn, og hvis indre køn i større eller mindre grad adskiller sig fra det køn, pågældende blev tildelt ved fødslen.
En interkønnet er en person, hvis kønskromosomer og/eller indre og/eller ydre kønsorganer ikke entydigt er enten mandlige eller kvindelige.
Der findes mange former for ikke-ciskønnethed, dette er blot eksempler.

Det enkelte menneske har endvidere et juridisk køn. Dette tildeles ved fødslen og er enten kvindeligt eller mandligt. Det er altså i udgangspunktet omverdenen, der gennem lovgivningen definerer det juridisk køn.

Som eksempler på diskrimination kan nævnes 1) en transkønnet person, der nægtes en serviceydelse på grund af sin påklædning, eller 2) en transkønnet person, hvis arbejdsgiver ikke anerkender dennes indre køn.

I det første tilfælde sker diskriminationen på grund af en viden eller en formodning om, at der er en uoverensstemmelse mellem det udtrykte køn og det kropslige køn. Det er ikke således, at personer med mandlig påklædning eller med kvindelig påklædning diskrimineres. Heller ikke at personer med mandlig krop eller med kvindelig krop diskrimineres. Det er kombinationen af ét udtrykt køn og et andet kropsligt køn, der fører til diskriminationen.

I det andet tilfælde kunne der f.eks. være tale om en arbejdsgiver, som ikke tillader en påklædning/uniform og/eller en tiltaleform, der svarer til medarbejderens indre køn, som medarbejderen ønsker at leve i. Bevæggrunden vil typisk være, at det indre køn, som medarbejderen ønsker at leve i, ikke stemmer overens med det kropslige køn eller det juridisk køn. Det vil sige, at arbejdsgiveren ikke anerkender medarbejderens kønsidentitet – at medarbejderen er transperson, men behandler vedkommende som ciskønnet. Igen er der ikke tale om at diskriminere personer, der føler sig som mænd, eller personer, der føler sig som kvinder, eller personer med mandlige eller kvindelige kroppe eller personer med mandlige eller kvindelige personnumre. Der er tale om, at en person, der føler sig som ét køn, men har en krop af modsat køn, står ringere end en ciskønnet person.

For at forstå det urimelige i handlingen, kan enhver gøre det tankeeksperiment, at en arbejdsgiver sagde til en ciskønnet, mandlig medarbejder, at denne skulle bære kvindelig uniform og tiltales som kvinde.
Som det fremgår, er der ikke tale om kønsdiskrimination i form af forskelsbehandling mellem ciskønnede kvinder og ciskønnede mænd. Der er derimod tale om diskrimination i form af forskelsbehandling mellem ciskønnede og ikke-ciskønnede – altså diskrimination af transkønnede personer.

Landsforeningen håber med disse eksempler og bemærkninger at have tydeliggjort behovet for, at kategorien “kønsidentitet” indføjes i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning, som foreslået i beslutningsforslaget.

Landsforeningen gør opmærksom på, at rækken af love nævnt i beslutningsforslaget, hvori indføjelsen af “kønsidentitet” skal foretages, ikke er fuldstændig. F.eks. er lov om forskelsbehandling på grund af race, køn, seksuelle orientering m.v. ikke nævnt i beslutningsforslaget.

Landsforeningen må desværre bekræfte bemærkningerne til beslutningsforslaget om, at Danmark på dette område halter bagud i forhold til mange andre lande. Således har mange lande i dag indført beskyttelse på området kønsidentitet, f.eks. Tyskland, Slovakiet, Spanien, Sverige, UK i EU og de nyere lovgivninger i Albanien, Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Montenegro og Serbien.

Landsforeningen vil i den forbindelse henvise til de mange direktiver, resolutioner, anbefalinger, rapporter m.v. fra FN, EU, Europarådet og andre [1] om specifikt at indføje kønsidentitet/transkønnethed som beskyttelsesgrund i lovgivningen.

Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Vivi Jelstrup
Landsforperson
Vibe Grevsen
Transpolitisk talsperson
Søren Laursen
Retspolitisk talsperson
[Retur] Noter

  1. Direktiver, resolutioner, anbefalinger, rapporter m.v.

    1. EU direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser
      http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:373:0037:0043:DA:PDF
    2. EU’s ligestillingsdirektiv 2006/54/EF fra Europa-Parlamentet af 5. juli 2006
      Ifølge Domstolen kan anvendelsesområdet for princippet om ligebehandling af mænd og kvinder ikke indskrænkes til at omfatte forbud mod den forskelsbehandling, som følger af, at den pågældende tilhører det ene eller det andet køn.
      Som følge af hensigten med princippet og arten af de rettigheder, det søger at sikre, finder det også anvendelse på den forskelsbehandling, der udspringer af den pågældendes kønsskifte.
      http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:204:0023:0036:DA:PDF
    3. EU’s asyldirektiv P7_TA(2011)0469 af 27. oktober 2011 om minimumsstandarder for anerkendelse af asyl
      Under pkt. 29, i artikel 10 og i begrundelsen anføres specifikt kønsidentitet.
      http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=P7-TA-2011-0469&language=DA&ring=A7-2011-0271
    4. Europa-Parlamentets betænkning af 8. marts 2011 om ligestilling i 2010 mellem kvinder og mænd i EU
      I relation til transkønnede er det især værd at hæfte sig ved punkt 60 og 65:
      60) opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage særligt hensyn til de grupper af kvinder, der er mest udsatte: handicappede, ældre, indvandrere, lesbiske, biseksuelle og transkønnede.
      65) bemærker, at transkønnede personer fortsat udgør en stærkt marginaliseret og forfulgt gruppe, der udsættes for en høj grad af stigmatisering, udstødelse og vold, som rapporteret af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at følge agenturets henstillinger om en stærkere og tydeligere beskyttelse mod diskrimination på grund af kønsidentitet.
      http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+REPORT+A7-2011-0029+0+DOC+PDF+V0//DA
    5. Europa-Parlamentet opfordrede den 16. december 2010 til beskyttelse af LGBT-personers menneskerettigheder på verdensplan
      http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT%20REPORT%20A7-2010-0339%200%20DOC%20XML%20V0//DA
    6. Europa-Parlamentets rapport af 9. juli 2010:
      Transgender Persons Rights in the EU Member States
      http://www.lgbt-ep.eu/wp-content/uploads/2010/07/NOTE-20100601-PE425.621-Transgender-Persons-Rights-in-the-EU-Member-States.pdf
    7. EU’s værktøjskasse af 17. juni 2010 om LGBT menneskerettigheder
      I Rådet for Den Europæiske Union har Menneskerettighedsgruppen den 8. juni 2010 vedtaget og derefter offentliggjort et værktøjssæt til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle (LGBT-personer).
      http://register.consilium.europa.eu/pdf/da/10/st11/st11179.da10.pdf
    8. Europarådets konvention – CM(2011)49 – vedtaget den 7. april 2011 af Ministerkomitéen i Europarådet om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
      Konventionen er den første juridisk bindende internationale aftale nogensinde, som omfatter seksuel orientering og kønsidentitet og bekræfter dermed, at lesbiske, bøsser, biseksuelle, trans- og interkønnede – LGBTI – personers rettigheder udgør en integrerende del af de universelle menneskerettigheder.
      https://wcd.coe.int/ViewDoc.jsp?id=1772191
    9. Europarådets tidligere menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarbergs rapport af 29. juli 2009 med 12 anbefalinger, som bør være gældende for alle transkønnede i Europa
      https://wcd.coe.int/ViewDoc.jsp?id=1476365
    10. Europarådets anbefaling CM/Rec(2010)5 af 31. marts 2010:
      Bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet
      http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/andre_publ/ministerkomitéens%20rekommandation.pdf
    11. Europarådet den 27. juli 2011:
      Combating discrimination on grounds of sexual orientation or gender identity: Council of Europe standards
      Indeholder vedtagelser og anbefalinger fra Europarådet inden for LGBTområdet.
      http://book.coe.int/EN/ficheouvrage.php?PAGEID=36&lang=EN&produit_aliasid=2590
    12. Europarådet rapport af 23. juni 2011:
      Diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet i Europa
      Se ikke mindst udtalelserne i forordet af menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg
      http://www.coe.int/t/Commissioner/Source/LGBT/LGBTStudy2011_en.pdf
    13. Europarådets til dato største undersøgelse om homofobi, transfobi og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet i Europarådets 47 medlemslande
      23. juni 2011.
      http://www.coe.int/t/Commissioner/Source/LGBT/LGBTStudy2011_en.pdf
    14. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols pressemeddelelse af marts 2012 med oversigt over 13 sager om transforhold, som Domstolen har behandlet
      (Pressemeddelelsen er ikke mere tilgængelig hos domstolen.16. november 2013. Tina Thranesen).
    15. FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon udtalte den 25. januar 2011 bl.a.:
      Vi må afvise forfølgelse af mennesker på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.
      http://www.un.org/sg/statements/?nid=5051
    16. FN’s Højkommissær for Menneskerettigheders rapport A/HRC/19/41 af 17. november 2011 om diskriminerende love og praksis vedrørende vold mod personer pga. deres seksuelle orientering og kønsidentitet
      Hænger sammen med resolution A/HRC/17/19. (Omtalt som punkt 17).
      http://www2.ohchr.org/english/bodies/hrcouncil/docs/19session/A.HRC.19.41_English.pdf
    17. FN’s Menneskerettighedsråd vedtog den 15. juni 2011 resolution A/HRC/17/19 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet
      Hænger sammen med FN rapport A/HRC/19/41 af 171111. (Omtalt som punkt 16).
      http://www.equal-jus.eu/node/568
    18. Yogyakarta principperne af 26. marts 2007om seksuel orientering og kønsidentitet
      http://www.yogyakartaprinciples.org/principles_en.htm
    19. NGO’ers fælleserklæring om seksuel orientering, kønsidentitet og menneskerettigheder om seksuel orientering, kønsidentitet og menneskerettigheder fremsat for FN’s Menneskerettighedsråd den 22. marts 2010
      http://www.equal-jus.eu/node/267
    20. Den norske regerings handlingsplan:
      Bedre livskvalitet for lesbiske, homofile, bifile og transpersoner 2009-2012
      Udgivet 25. juni 2008.
      To steder er der imidlertid afsnit specifikt om transpersoner. De gengives herunder.
      1.4 Politikken mod diskriminering – side 11
      Diskrimineringslovgivningen
      Likestilings- og diskrimineringsombudet har i sin praksis lagt til grunn at et vern mot diskriminering av transpersoner må innfortolkes i vernet mot kjønnsdiskriminering gitt i likestillingsloven. Denne praksis en er for øvrig i samsvar med den fortolkningen Den europeiske menneskerettsdomstol har av den europeiske menneskerettskonvensjonen, og EF-domstolens fortolkning av EUs direktiv om likebehandling av menn og kvinner.
      Tiltak 51 Bedre oppfølging av barn og ungdom med alternativ kjønnsidentitet og kjønnsuttrykk – Side 39
      I Norge er det ingen systematisk oppfølging av barn og ungdom med alternative kjønnsuttrykk eller -identiteter, det vil si som «transer». Det sexologiske fagmiljøet har uttrykt bekymring for at det foregår diagnostisering, behandling og sykeliggjøring av mennesker som kunne hatt godt utbytte av mer desentralisert oppfølging. Ofte er det slik at disse unge blir henvist til helsetjenestene på grunn av omgivelsenes reaksjoner på barnets uklare eller mangende identifisering med tradisjonelle kjønnsstereotypier eller på at barnet overskrider tradisjonelle stereotype kjønnsutrykk. For å unngå å forsterke skyld og skam hos barna det gjelder, er det viktig at personell i helse- og omsorgsektoren har kunnskaper og metodikk til å forstå den unges kjønn på en nyansert og ikke sykeliggjørende måte. I de sexologiske fagmiljøene er det gode erfaringer med lokale tiltak rettet mot de i barnets omgivelsene som forstyrres av barnets atlerd, for eksempel familie, barnehage eller skole. Barne og likestillingsdepartementet skal i løpet av 2009, sammen med berørte departementer, vurdere tiltak på dette området.
      Gjennomføring: 2009-2012
      Ansvarlig: BLD
      http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/suu/bilag/476/1158265.pdf
    21. Rigsadvokatens redegørelse – J.nr. RA-2006-120-0033 – af april 2008 om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6 og nr. 7, samt sager om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.
      Pkt. 4.4.1. Sager, hvor der er rejst tiltale/endeligt afgjorte sager (Side 14 – 15)
      I sagen havde en direktør, der samtidig var bestyrelsesmedlem i et aktieselskab, som drev en “Bang & Olufsen”- forretning, overtrådt lovens § 1, stk. 1, ved at have nægtet at betjene en mandlig transvestit, der indfandt sig i butikken iklædt kjole, på samme vilkår som andre, idet han oplyste prisen på en pladespiller til 10.000 kr. og bl.a. udtalte: “det er altså prisen, og så er du i øvrigt ikke velkommen i butikken, så lange du har det tøj på” og “hvis du går hjem og tager din mors tøj af, kan det være vi finder en bedre pris”. Direktøren har den 24. august 2007 vedtaget et bødeforelæg pa 2.000 kr. i anledning af overtrædelsen, og aktieselskabet har den 14. september 2007 vedtaget en
      bøde på 1.000 kr., jf. lovens § 3.
      http://www.anklagemyndigheden.dk/sites/vidensbase/Documents/Redegørelse%20hatecrime.pdf
      Rigsadvokatens dokumenter er flyttet til ny adresse, hvorfor ovennævnte adresse er ajourført til den nugældende. Den 17. november 2013. Tina Thranesen.
    22. Hadforbrydelser i Danmark – vejen til en effektiv beskyttelse.
      Udredning nr. 8 af 7. februar 2011 fra Institut for Menneskerettigheder – IMR
      Afsnit 7.3. Omfanget af den strafferetlige beskyttelse (anbefaling nr. 2), hvor IMR anbefaler en nærmere afklaring af, hvilke tilhørsforhold til bestemte grupper straffelovens § 81, nr. 6, omfatter.
      http://menneskeret.dk/files/pdf/Publikationer/IMR-Udr-8-Hadforbrydelser.pdf
    23. Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2010
      http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/
      Forskningsrapporter/2011/Offerrapport_2010.pdf
    24. Homophobia, Transphobia and Discrimination on grounds of Sexual Orientation and Gender Identity 2010.
      http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/1286-FRA-LGBT-report-update2010.pdf
    25. Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation and Gender Identity in the EU Member States Part II – The Social Situation. (31. marts 2009).
      http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/397-FRA_hdgso_report_part2_en.pdf
    26. Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation in the EU Member States. Part I – Legal Analysis.
      Juni 2008
      http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/192-FRA_hdgso_report_Part%201_en.pdf
    27. Transgender Law & Policy Institute – TLPI
      I Non-Discrimination Laws that include gender identity and expression:
      Oversigt over hvilke stater i USA, der har indført diskriminationslove, der inkluderer kønsidentitet – gender identity – og kønsudtryk –gender expression – lovenes betegnelser og link til dem.
      http://www.transgenderlaw.org/ndlaws/index.htm
    28. Regeringsgrundlaget af 3. oktober 2011 for regeringen vedrørende ligestilling, seksuel orientering, kønsskifte og etnisk ligestilling
      I afsnittet underafsnittet “Seksuel ligestilling” i afsnittet “Ligestilling og mangfoldighed” omtales transkønnede indirekte under begrebet “andre grupper” i teksten:
      Regeringen vil styrke indsatsen med at registrere, opklare og forebygge hate crimes mod homoseksuelle og andre grupper.
      I samme afsnit anføres følgende om kønsskifte:
      Regeringen vil undersøge reglerne om kønskorrigerende behandling, herunder mulighederne for at foretage juridisk kønsskifte uden krav om kirurgiske indgreb.
      http://www.statsministeriet.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/
      Regeringsgrundlag_okt_2011.pdf

Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Høringsskrivelsen i pdf-format.

B 28. 14. april 2012. Beslutningsforslag om indføjelse af kategorien kønsidentitet i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning. Bortfaldt.

Vist 0 gange. Forslag til folketingsbeslutning – B 28 Samling 2012-13 – om indføjelse af kategorien kønsidentitet i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning fremsat den 14. november 2012 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Stine Brix (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Pernille Skipper (EL).

Resumé
Beslutningsforslaget, der blev fremsat den 14. november 2012, blev efter 1. behandlingen den 18. januar 2012 henvist til Ligestillingsudvalget.
Ligestillingsudvalget fik ikke lavet beretning, og beslutningsforslaget blev ikke 2. behandlet. Det bortfaldt med folketingsårets udløb.

Beslutningsforslaget
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, som senest den 1. april 2013 indføjer kategorien »kønsidentitet« i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning på linje med kategorierne køn og seksualitet.

Det handler om nedenstående lovgivning:
  1. Lov om Ligebehandlingsnævnet.
  2. Lov om ligestilling af kvinder og mænd.
  3. Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
  4. Lov om lige løn til mænd og kvinder.
  5. Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.
  6. Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger.
  7. Straffelovens § 81, nr. 6, vedrørende hadforbrydelser.

Bemærkninger til forslaget
Kategorien kønsidentitet er en selvstændig og fyldestgørende kategori for transpersoner. Transpersoner er personer, som er født med et andet biologisk køn, end det, de lever og identificerer sig i overensstemmelse med.

Transpersoner har behov for indføjelsen af en selvstændig kategori, idet de i dag ikke er dækket ind under den eksisterende ligestillings- og antidiskriminationslovgivning.

Kategorien kønsidentitet vil understrege, at transpersoner ikke er en seksuel minoritet, idet en persons kønsidentitet bør anskues adskilt fra personens seksualitet. Ej heller er transpersoner dækket af begrebet køn, idet transkønnethed ikke udgør et selvstændigt (biologisk) køn, men derimod er en identitetskategori.

Enhedslisten anser derfor den eksisterende lovgivning for at være utilstrækkelig, ikke mindst fordi de få prøvede klagesager har været ført under forskellige lovgivninger. Dette burde bevise, at retsstillingen for transpersoner er præget af tilfældighed og skiftende klassifikationer, hvilket også er fremhævet i høringsvaret fra LGBT Danmark L 119 – Forslag til lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet (folketingsåret 2011-12).

Indføjelsen af kønsidentitet i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning bør ske for at bringe Danmark på linje med andre europæiske lande, der allerede har indføjet kønsidentitet i relevant lovgivning. Endvidere skal det sikre, at Danmark følger den aktuelle udvikling i EU-lovgivningen, hvor man i Europa-Parlamentets ligestillingsdirektiv og i Europa-Parlamentets asyldirektiv har indføjet kønsidentitet som diskriminations- og forfølgelsesårsag.

Desuden har EU’s menneskerettighedskommissær Thomas Hammarberg [1] i 2009 anbefalet alle Europarådets medlemslande, deriblandt Danmark, at implementere kønsidentitet som en selvstændig kategori i relevante nationale lovgivninger. Se bl.a. »Human Rights and Gender Identity«, Issue Paper by Thomas Hammarberg, Council of Europe Commissioner for Human Rights, 29. juli 2009.

Skriftlig fremsættelse

Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Thomas Hammarberg er ikke EU’s menneskerettighedskommissær. Thomas Hammarberg var Europarådets menneskerettighedskommissær fra 2006 til 2012.

* * *
Folketingets journal med beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget i pdf-format i Folketingstidende.