B 65. SUU bilag 20. Trans-Danmarks henvendelse af 24. september 2008 med nyrevideret bilag til lov om særlige forhold for personer med kønsidentitetsforstyrrelse.

Vist 157 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Trans-Danmark fremsendte den 24. september 2008 en henvendelsen til Sundhedsudvalget med et nyrevideret bilag om foreningens ønsker til en lov om særlige forhold for personer med kønsidentitetsforstyrrelse, der som bilag 20 – SUU, Alm. del (Samling 2008-09) – blev omdelt til udvalgsmedlemmerne den 16. oktober 2008.

Henvendelsen
Bilag 1 – revideret udgave
Kilder

* * *
[Retur] Sundhedsudvalget.
Christiansborg
1240 København K.

Karup den 24. september 2008

Vedr. Beslutningsforslag B 65 om transseksuelles/transkønnedes rettigheder

Trans-Danmark fremsendte dateret den 14. april 2008 skrivelse til Sundhedsudvalget (Sundhedsudvalget (2. samling) B 65Bilag 3), hvor foreningen i det medfølgende bilag 1 bl.a. anførte ønske om en ny lov om særlige forhold for personer med kønsidentitetsforstyrrelse.
Denne skrivelse blev suppleret af en skrivelse dateret 11. juni 2008 – bilag 9 – der kom med nogle supplerende betragtninger i forhold til Ministeren for Sundhed og Forebyggelses svar på vores skrivelse. Sidstnævnte skrivelse foranledigede et svar fra ministeren dateret 27. juni 2008.
Til svaret af 27. juni 2008 må vi glæde os over, at der trods alt sker en opblødning i forhold til at observationsforløbet inden en kønsskifteoperation skulle udgøre 2 år. Vi må dog fastholde,
at observationsforløbet meget betydeligt ligger over 2 år, idet vi ikke har kendskab til en eneste, der har gennemgået observationsforløbet på denne tid. Desuden er observationsforløbet klart af længere varighed end i Norge og Sverige.

Baggrunden for vores nye henvendelse er, at amerikaneren Thomas Beatie torsdag den 3. juli 2008 fødte en velskabt datter på et hospital i USA. Såvel fødslen som den forudgående graviditet skabte megen omtale verden over, idet Thomas Beatie var født som kvinde, men havde gået myndighedernes tilladelse til at skifte køn fra kvinde til mand.
Det specielle ved sagen er, at det efter den nationale lovgivning i staten, hvor Thomas Beatie bor, ikke kræves, at de reproduktive organer fjernes som en betingelse for at få godkendt et kvinde til mand kønsskifte juridisk.

I Trans-Danmarks bestyrelse kunne vi straks se, at der var tale om et punkt, som vi ikke havde været opmærksomme på, idet sagen er den første af sin art. Det har aldrig været vores hensigt med formulering af vores ønske om en speciel lov for personer med kønsidentitetsforstyrrelse, at noget sådant skulle kunne finde sted.
Vi finder det derimod meget uheldigt og etisk forkert, og ønsker ikke, at det skal forekomme i Danmark.

Derfor gav sagen anledning til drøftelse i foreningens bestyrelse og resulterede i en revision af foreningens ønsker til en ny lov.

De reviderede ønsker fremgår af det nye bilag 1.

Det er foreningens ønske og håb, at Sundhedsudvalget såvel som Folketinget vil se positivt på foreningens reviderede ønsker til en ny lov og kan se, at de er rimelige og velafbalancerede.

På foreningens vegne
Med venlig hilsen.

Karin Astrup, formand
Trans-Danmark
Landsforeningen for transvestitter og transseksuelle.

[Retur] Bilag 1 revideret udgave

Ny lov om særlige forhold for personer med kønsidentitetsforstyrrelse
Der bør udformes en ny lov, der fastsætter de nærmere vilkår for personer med kønsidentitetsforstyrrelse, transkønnedes særlige forhold. En sådan lov bør kun indeholde de overordnede forhold med bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte nærmere vilkår. Da den videnskabelige indsigt i kønsidentitet konstant udvides og de samfundsmæssige forhold også ændrer sig, vil en sådan bemyndigelse gøre det lettere at justere vilkårene i en bekendtgørelse, end hvis det kræver en lovændring.

Sexologisk Klinik skal fratages behandlingen af transseksuelle, der ønsker kønsskifte.
Rundt om i landet findes der adskillige læger med relevant uddannelse, hvoraf ganske mange har været på Sexologisk Klinik tidligere i deres karriereforløb. Disse er fuldt ud kvalificeret til at tage transseksuelle i behandling og vurdere, om de bør indstilles til en kønsskifteoperation.
De bør derfor gives kompetence til at behandle transseksuelle med henblik på kønsskifte.

En yderligere begrundelse for at fratage Sexologisk Klinik behandling af transseksuelle kan findes i at klinikken ingen forskning har foretaget, hvilket fremgår af ministerforespørgsel til Sundheds- og Forebyggelsesminister Jakob Axel Nielsen den 14. februar 2008 foranlediget af Folketingets sundhedsudvalg spørgsmål nr. 223.

Afgørelsen om tilladelse eller afslag på et kønsskifte bør flyttes fra Sundhedsstyrelsen til Statsforvaltningerne. Da det primært er en kontrol af, at de faktuelle forhold er i orden, og der reelt ikke skal foregå nogen lægelig vurdering af sagerne, kan der ikke være nogen betænkelighed ved dette.

Der findes ikke noget behov for, at sager om kønsskifte skal forelægges for Retslægerådet. Baggrunden for dette er, at de godkendte behandlere med Sundhedsstyrelsen som ankeinstans og styrelsens mulighed for at forelægge ankesagerne for Sundhedsstyrelsen har de fornødne kvalifikationer til at afgøre, om der skal anbefales et kønsskifte eller ej.

Denne nye lov skal selvfølgelig ikke indeholde forhold, der naturligt er reguleret i anden lovgivning som f.eks. navneloven.

Forslag til den nye lovs indhold:
  1. Definition på et kønsskifte
    Et kønsskifte består af:
    1. Et kirurgisk indgreb i form af en kastration og eventuelt tildannelse af kønsorganer svarende til det køns, der skiftes til,
      1. Kriterier for mand til kvinde kønsskifte
        Fjernelse af kønskirtlerne (kastration), og eventuelt fjernelse af penis og tildannelse af skede og kønslæber.
      2. Kriterier for kvinde til mand kønsskifte
        Fjernelse af bryster, livmoder og begge æggestokke. Der kræves ikke tildannelse af en penis.
    2. En juridisk proces i form af ændring af fornavn, personnummer og kønsbetegnelse, således at disse svarer til det køn, der skiftes til.
  2. Tilladelse til kønsskifte
    En person har retskrav på at få myndighedernes tilladelse til et kønsskifte, hvis en af følgende betingelser er opfyldt.
    1. Personen har levet i længere tid som det modsatte køn, og
      1. pågældende er myndig,
      2. har levet fuldtids som det ønskede køn i to år eller mere
      3. har været i en kontrolleret behandling med det modsatte køns kønshormoner i et år eller mere, og
      4. kan fremvise en lægeerklæring om, at pågældende skønnes at kunne tåle en kønsskifteoperation eller
      5. accepterer en kastration, hvis en kønsskifteoperation ikke ønskes.
    2. Personen har været i behandling hos en godkendt behandler, og
      1. af denne diagnosticeres som værende transseksuel og indstilles af til et kønsskifte, efter at pågældende i behandlingsperioden
      2. har levet fuldtids som det ønskede køn i et år eller mere,
      3. har været i en kontrolleret behandling med det modsatte køns kønshormoner i et år eller mere, og
      4. accepterer en kastration, hvis en kønsskifteoperation ikke ønskes.
    3. Særligt for ikke-myndige personer
      Unge under myndighedsalderen og umyndiggjorte kan dog kun få tilladelse til et kønsskifte,
      1. hvis de af en godkendt behandler diagnosticeres som værende transseksuel og indstilles af denne til et kønsskifte, og
      2. særlige omstændigheder taler for det, og yderligere at
      3. der foreligger samtykke fra forældremyndighedsindehaveren/værgen.
  3. Hvem kan indstille til kønsskifte
    Ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der stilles for at blive godkendt som behandler af transseksuelle med kompetence til at indstille til kønsskifteoperation.
  4. Hvem kan give tilladelse til et kønsskifte
    Tilladelse til et kønsskifte med eller uden kønsskifteoperation gives af Statsforvaltningen.
    Statsforvaltningen kan nægte tilladelse til et kønsskifte, hvis kriterierne ikke er opfyldt, eller personen af helbredsmæssige grunde skønnes ikke at kunne tåle en kønsskifteoperation.
    I tilfælde af afslag skal afslaget nøje begrundes.
    Statsforvaltningen bemyndiges til at give tilladelse til ændring af fornavn og personnummer, når der foreligger en indstilling fra en godkendt behandler..
  5. Behandlings- og tidsplan
    Den godkendte behandler skal danne sig et overblik over den persons forhold, der ønsker et kønsskifte, og derefter i samarbejde med denne udfærdige en behandlings- og tidsplan.
    Behandlings- og tidsplanen skal indeholde oplysninger om, hvad der skal fremskaffes af relevant dokumentation til belysning af personens kønsidentitet, hvilke behandlinger og undersøgelser den pågældende skal igennem samt den tidsmæssige horisont for gennemførelse af behandlingen.
    Behandleren skal sikre, at pågældende inden behandlingsforløbets afslutning har været i kønshormonbehandling og har levet som det ønskede køn i en sammenhængende periode af ikke under et års varighed.
    Diagnosen om, hvorvidt personen er transseksuel skal afgives senest et år efter behandlingens påbegyndelse.
    Den samlede behandlingsperiode må som udgangspunkt ikke vare mere end to år.
    Hvis behandlings- og tidsplanen ikke kan overholdes, skal dette begrundes af behandleren, og en revideret plan udarbejdes.
  6. Anke/klagemulighed
    1. Hvis den godkendte behandler ikke vil støtte den transseksuelles ønske om et kønsskifte, kan den transseksuelle klage til Sundhedsstyrelsen, der eventuelt kan forelægge sagen for Sundhedsstyrelsen inden endelig afgørelse træffes.
    2. Hvis Statsforvaltningen giver afslag på tilladelse til et kønsskifte, kan den transseksuelle klage til Sundhedsstyrelsen til endelig afgørelse.>
    3. En klage skal behandles uophørligt. Den samlede tid for en klages behandling må ikke overstige seks måneder. Kan tidsfristen undtagelsesvis ikke overholdes, skal det begrundes over for klageren samtidig med den forventede tidshorisont for færdiggørelse af klagen.
    1. skal samle viden om og foretage forskning om kønsidentitet,
    2. tillægges rådgivningsfunktion for de godkendte behandlere,
    3. afholde seminarer, kurser og lignende for godkendte behandlere, øvrigt sundhedspersonale samt andre relevante personer, samt
    4. efter anmodning fra Sundhedsstyrelsen afgive udtalelse i ankesager indbragt for Sundhedsstyrelsen.
    5. Ved afgivelse af udtalelser til Sundhedsstyrelsen i ankesager, kan klinikken indkalde klageren til enkelte supplerende samtaler, test og undersøgelser.
  7. Ændring af fornavn og personnummer
    Primært ønskes en ændring af navneloven og bekendtgørelsen om personnumre vedrørende det kønsbestemte fornavn og det kønsbestemte endetal i personnummeret som anført senere i dette afsnit.
    Sekundært ønsker foreningen, at den godkendte behandler bliver tillagt kompetence til at indstille til Statsforvaltningen, at personen, når denne er diagnosticeret som transseksuel, og senest når pågældende skal til at leve som det ønskede køn (real life experience) skal have tilladelse til at ændre fornavn, således at det svarer til det ønskede køn, og få et nyt personnummer med et endetal svarende til det nye køn.
  8. Registrering af ny kønsidentitet
    Registreringen af den nye kønsidentitet og udstedelse af nyt sundhedskort (tidligere sygesikringsbevis) skal ske uopholdeligt efter, at tilladelsen til kønsskiftet er givet.
  9. Hvor skal kønsskifteoperationerne foregå?
    Kønsskifteoperationer bør, hvis de skal foregå i Danmark, kun udføres på Rigshospitalet. Der skal være fri adgang til, at kønsskifteoperationer kan foretages i udlandet – såvel indenfor og udenfor EU.
  10. Bestemmelse om yderligere behandlinger
    Mange transseksuelle, der er i et behandlingsforløb med henblik på et kønsskifte har et stort behov for epilering – fjernelse af uønsket skæg- og hårvækst – og ofte enkelte operationer som fjernelse af adamsæblet (feminiseringsoperationer). Sådanne behandlinger vil ofte være en afgørende betingelse for, at disse personer får et meningsfuldt liv. Der bør derfor fortsat være mulighed for at tilbyde disse behandlinger.
    Feminiseringsoperationer kan foregå flere stedet i Danmark samt i udlandet både indenfor g udenfor EU.
  11. Betaling
    Betaling for behandling hos godkendte behandlere, kastration og kønsskifteoperation og yderligere behandlinger, også hvis den foretages i udlandet, udredes af det offentlige.
  12. Ændring af dokumenter m.v.
    Af hensyn til beskæftigelsesmulighederne er det vigtigt, at personer, der har fået foretaget et kønsskifte får et retskrav på at få ændret eksamensbeviser, kursusbeviser, anbefalinger og andre relevante dokumenter, uanset om de er udstedt af en offentlig myndighed/institution eller af private. Det tillades at opkræve et ekspeditionsgebyr for dette.

* * *
[Retur] Kilder
Folketingets journal vedrørende henvendelsen – SUU bilag 20.
Henvendelsen på Folketingets hjemmeside i pdf-format.

B 65. Bilag 11. Beretning om transkønnedes rettigheder afgivet den 4. juni 2008 af Sundhedsudvalget og offentliggjort den 12. juli 2008.

Vist 102 gange. Sundhedsudvalget afgav den 4. juni 2008 beretning over B 65 – 2007-08 (2. samling) – Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder. Udvalget var ikke enigt.

Herunder vises:

1. Uddrag af de væsentligste synspunkter i beretningen
2. Beretningen i sin helhed

[Til top] Uddrag af de væsentligste synspunkter i beretningen
  1. Generelt
    1. Et mindretal i udvalget (S, SF, RV, EL og Pia Christmas-Møller (UFG)) konstaterer, at den lovgivning, vi i dag har vedrørende transseksuelles og transkønnedes rettigheder, ikke synes at være fulgt med tiden
    2. Partierne opfordrer til, at arbejdet med problemstillingerne kan være færdiggjort så tidligt, at de nødvendige lovændringer kan gennemføres i folketingsåret 2008-09.
  2. Fornavn
    1. Et mindretallet (S, SF, RV og EL) foreslår, at myndige personer frit skal kunne vælge fornavn.
    2. Et flertal i udvalget (V, DF og KF) anfører, at transkønnede kan vælge et fornavn blandt de ca. 120 fornavne, som er godkendt som både pige- og drengenavne og at personer, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle, kan undtages fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn.
  3. Personnummer
    1. V, DF og K konstaterer, at personer, som har gennemgået en kønsskifteoperation, allerede på nuværende tidspunkt får tildelt et nyt personnummer. Personer, der ikke har gennemført en sådan operation, har i dag ikke mulighed for at få et nyt CPR-nummer.
    2. V, DF og KF ønsker fortsat, at personnummeret skal indeholde kønsangivelse, og at forslaget vil underminere hele CPR-systemet, så det eksempelvis vil betyde, at kvinder blev indkaldt til værnepligt og mænd blev indkaldt til forebyggende undersøgelser af bryst- og livmoderhalskræft.
    3. V, DF og KF finder dog, at forslaget om frit valg af kønsangivelse i CPR-nummeret rummer mange gode intentioner, men er bange for, at det er svært realiserbart i forhold til den praktiske virkelighed.
    4. Det Radikale Venstres medlem af udvalget er ikke tilhænger af en afskaffelse af det kønsopdelte cpr-register.
  4. Pas
    1. Udvalget konstaterer, at betegnelsen X bl.a. kan anvendes i transseksuelle personers pas og opfordrer justitsministeren til at undersøge de praktiske muligheder, for at transseksuelle kan få et X i deres pas i stedet for den sædvanlige kønsangivelse F eller M.
  5. Udredningsforløbet
    1. V, DF og KF finder, at udredningsforløbet sker i overensstemmelse med internationale standarder på området, og at proceduren i Danmark ikke er væsentligt længere end f.eks. i Norge, Sverige eller Storbritannien.
    2. V, DF og KF bemærker, at udredningsforløbet varetages af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i henhold til Sundhedsstyrelsens vejlening fra 2001 om specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet, og
    3. V, DF og KF opfordrer på den baggrund regeringen til at lade spørgsmålet om den fremtidige tilrettelæggelse af udredningen af personer, der ønsker at gennemgå et kønsskifte, indgå i Sundhedsstyrelsens overvejelser vedrørende specialeplanlægning på området. at Sundhedsstyrelsen er ved at foretage en specialegennemgang af hvert lægeligt speciale for at opstille kravene til specialfunktioner i det pågældende speciale og finder ikke behov for at iværksætte en særskilt undersøgelse af proceduren for
      kønsskifteoperationer.

Tina Thranesen.

* * *
[Til top] Beretningen i sin helhed

Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 4. juni 2008

Beretning
over
Forslag til
folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder

[af Per Clausen (EL) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. februar 2008 og var til 1. behandling den 3. april 2008. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.

Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
N. K. J.,
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske,
Freja Nordam og
Trans-Danmark.

Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og KF) tager til efterretning, at mindretallet (S, SF, RV og EL) foreslår, at myndige personer frit skal kunne vælge fornavn. Det anføres i den forbindelse, at personer med ønske om en anden kønsidentitet end den ved fødslen tilskrevne er henvist til at vælge et fornavn blandt de ca. 120 fornavne, som er godkendt som både pige- og drengenavne.

Det fremgår af navnelovens § 13, stk. 2, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti konstaterer dog, at det endvidere fremgår af loven, at der kan fastsættes regler, hvorefter der kan ske undtagelse herfra for transseksuelle personer.

V, DF og KF konstaterer således, at det i navnebekendtgørelsens § 13 allerede i dag er fastsat, at personer, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle, kan undtages fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn.

På den baggrund er transseksuelle allerede i dag sikret en ret til at antage et navn, der normalt betegner det andet køn, uanset
navnelovens udgangspunkt om det modsatte.

Transseksuelle er således ikke – som det anføres af S, SF, RV og EL – henvist til at vælge et af de fornavne, som er godkendt som både pige- og drengenavne. Fravigelse af navneloven forudsætter dog en sagkyndig vurdering af, at der reelt er tale om en transseksuel person, hvilket kan siges at sikre respekt om det at være transseksuel.

For så vidt angår forslaget om, at myndige personer selv kan bestemme, hvilken kønsidentitet deres cpr-nummer skal udtrykke, konstaterer V, DF og K, at personer, som har gennemgået en kønsskifteoperation, allerede på nuværende tidspunkt får tildelt et nyt personnummer. Personer, der ikke har gennemført en sådan operation, har i dag ikke mulighed for at få et nyt cpr-nummer.

I dag udgør cpr-systemet i en lang række tilfælde hele grundlaget for offentlig myndighedsudøvelse. V, DF og KF er således ikke enige i, at personnummeret slet ikke skal indeholde en kønsangivelse. Forslaget ville i praksis underminere hele cpr-systemet, idet der i så fald ikke længere ville være en klar indikator for, hvorvidt man er mand eller kvinde. Et fuldstændig frit valg af kønsangivelse i cpr-nummeret ville eksempelvis i den praktiske virkelighed betyde, at kvinder blev indkaldt til værnepligt og mænd blev indkaldt til forebyggende undersøgelser af bryst- og livmoderhalskræft. Forslaget om frit valg af kønsangivelse i cpr-nummeret rummer dog mange gode intentioner, som V, DF og KF er enige i, men er desværre bare svært realiserbart i forhold til den praktiske virkelighed.

For så vidt angår frit valg af kønsangivelse i pas, konstaterer udvalget, at justitsministeren i medfør af paslovens § 1, stk. 2, fastsætter de nærmere regler for udstedelse af pas til danske statsborgere.

De oplysninger, der er indeholdt i passet, følger af specifikationerne i ICAO (International Civil Aviation Organization) doc. 9303, part 1, sixth edition. Her fremgår det af specifikationerne, for så vidt angår kønsangivelsen i passet, at indehaverens køn skal fremgå ved brug af et enkelt bogstav, og at der kan anføres F for female, M for male og X for unspecified. I Danmark er der hidtil alene udstedt pas med betegnelserne M og F.

Udvalget konstaterer på den baggrund, at betegnelsen X bl.a. kan anvendes i transseksuelle personers pas. Eftersom det er op til hvert enkelt land, om man vil udnytte muligheden for at anvende betegnelsen X, opfordrer udvalget justitsministeren til at undersøge de praktiske muligheder for at tillade transseksuelle at få et X i deres pas i stedet for den sædvanlige kønsangivelse F eller M. Idet en eventuel ændring af reglerne vedrørende kønsangivelse i de danske pas forudsætter ændringer i det nuværende pasproduktionssystem, opfordrer udvalget ligeledes justitsministeren til at undersøge de tidsmæssige og økonomiske forudsætninger herfor.

S, SF, RV og EL opfordrer endvidere regeringen til at foretage en grundig undersøgelse og vurdering af hele proceduren for kønsskifteoperationer i Danmark, ligesom disse partier også opfordrer regeringen til at inddrage de erfaringer, som man har gjort i bl.a. Norge og Sverige.

V, DF og KF konstaterer, at det efter den gældende praksis i Danmark er en forudsætning for at opnå tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, dvs. kønskorrigerende indgreb, at ansøgeren i sædvanligvis mindst 2 år har gennemgået et observationsforløb (udredningsforløb), men at der under forløbet kan iværksættes hormonbehandling. På den baggrund bemærker V, DF og KF, at udredningen sker i overensstemmelse med internationale standarder på området.

For så vidt angår erfaringer fra Norge og Sverige m.v., bemærker V, DF og KF, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag nr. B 142 i folketingsåret 2006-07 indhentede oplysninger bl.a. fra disse lande om proceduren for kønsskifteoperationer, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 13, 15 og 30
til B 142. Heraf fremgik det, at de norske myndigheder bl.a. oplyste, at det i Norge er en forudsætning for hormonel behandling af transseksualisme, at patienten i mindst 6 måneder forud for hormonbehandlingen har levet som det modsatte køn eller har gennemført et psykoterapiforløb efter de indledende undersøgelser, hvorved patientens ønske om behandling er konsolideret. Endvidere er det i Norge en forudsætning for kønskorrigerende kirurgisk behandling, at patienten i 1 år uafbrudt
har været i hormonbehandling og i mindst i 1 år succesfuldt og kontinuerligt har levet som det modsatte køn. I Norge strækker det samlede behandlingsforløb for transseksuelle til og med gennemførelsen af kønskorrigerende kirurgisk behandling sig således efter det oplyste over mindst 18 måneder. De svenske myndigheder oplyste, at udredningsforløbet i Sverige som regel foregår over mindst 2 år.

På den baggrund konstaterer V, DF og KF, at oplysningerne om proceduren i Norge og Sverige ikke tyder på, at proceduren i Danmark er væsentligt længere. Det kan tilføjes, at udredningsforløbet i Storbritannien også typisk varer op til 2 år.

V, DF og KF konstaterer, at udredningsforløbet i Danmark varetages i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2001 om specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. V, DF og KF bemærker i den forbindelse, at Sundhedsstyrelsen er ved at foretage en specialegennemgang af hvert lægeligt speciale for at opstille kravene til specialfunktioner i det pågældende speciale.

V, DF og KF opfordrer på den baggrund regeringen til at lade spørgsmålet om den fremtidige tilrettelæggelse af udredningen af personer, der ønsker at gennemgå et kønsskifte, indgå i Sundhedsstyrelsens overvejelser vedrørende specialeplanlægning på området. På den baggrund er det disse partiers opfattelse, at der ikke er behov for at iværksætte en særskilt undersøgelse af proceduren for kønsskifteoperationer.

Idet et mindretal i udvalget (S, SF, RV, EL og Pia Christmas-Møller (UFG)) konstaterer, at den lovgivning, vi i dag har vedrørende transseksuelles og transkønnedes rettigheder, ikke synes at være fulgt med tiden, opfordrer partierne regeringen til at tage en række initiativer, der kan forbedre transkønnedes rettigheder. Partierne opfordrer til at arbejdet med disse problemstillinger kan være færdiggjort så tidligt, at de nødvendige lovændringer kan gennemføres i folketingsåret 2008-09.

For det første bør det sikres, at en person frit at vælge sit fornavn uden binding og hensyn til køn. I dag findes der to lister over umiddelbart godkendte navne, en for kvindenavne og en for mandenavne. Omkring 120 af navnene findes på begge lister. Personer med ønske om en anden kønsidentitet end den ved fødslen tilskrevne er derfor i dag henvist til at vælge et nyt fornavn blandt disse omkring 120 navne.

Samfundet er præget af nye strømninger, og vore vante normalitetsbegreber falder som følge af manglende sammenhæng og mening. Tiden og forandringerne i vores samfund synes derfor at være løbet fra denne begrænsning til 120 navne, hvorfor navnevalget bør gøres frit for voksne, myndige personer.

For det andet bør lovgivningen ændres sådan, at voksne, myndige personer selv fastsætter den kønsidentitet, der skal være registreret i offentlige registre og hos myndigheder, og som derfor skal fremgå af eksempelvis pas og kørekort. Hvordan disse ændringer så konkret skal udmøntes i cpr-registeret, hvis et sådant register fortsat skal være kønsopdelt, må bero på en nærmere teknisk vurdering. Som flere har påpeget, vil en del personer med behov for en anden kønsidentitet givetvis finde det tilstrækkeligt at blive imødekommet på disse to punkter, altså frit at kunne vælge fornavn samt retten til selv at kunne bestemme, hvilket køn
der skal være registreret hos offentlige myndigheder. Kan en imødekommelse af disse to punkter forbedre transseksuelles og transkønnedes rettigheder, finder partierne dette gavnligt. Det Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at man ikke er tilhænger af en afskaffelse af det kønsopdelte cpr-register.

Partierne opfordrer for det tredje regeringen til foretage en grundig undersøgelse og vurdering af hele proceduren for kønsskifteoperationer i Danmark. Vi finder det således vigtigt at få moderniseret forløbet for den enkelte forud for en eventuel operation. Det er væsentligt at få sikret, at personer, som ønsker en anden kønsidentitet, træffer en så essentiel og konsekvensrig beslutning på det absolut bedste og mest veloplyste grundlag.

I den forbindelse opfordrer partierne regeringen til at inddrage de erfaringer, man har gjort i andre lande, f.eks. Norge, Sverige og Spanien.


P. u. v.
Preben Rudiengaard
Formand

[Til top]

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 65
Bilagsnr. Titel
1 Kopi af SUU alm. del – svar på spm. 227, fra ministeren for sundhed og forebyggelse
2 Henvendelse af 8/4-08 fra N. K. J.
3 Henvendelse af 14/4-08 fra Trans-Danmark
4 Henvendelse af 16/4-08 fra Freja Nordam
5 Henvendelse af 15/5-08 fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske
6 1. udkast til beretning
7 2. udkast til beretning
8 3. udkast til beretning
9 Henvendelse af 11/6-08 fra Trans-Danmark
10 Henvendelse af 12/6-08 fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 65
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til fortrolig omdelt henvendelse, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
2 Spm. om kommentar til henvendelse af 14/4-08 fra Trans-Danmark, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
3 Spm. om kommentar til henvendelse af 16/4-08 fra Freja Nordam, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
4 Spm. om kommentar til henvendelse af 15/5-08 fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
5 Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/6-08 fra Trans-Danmark, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
[Til top]

* * *
Folketingets journal vedrørende beretningen.
Beretningen i pdf-format hos Folketinget.

B 65. Bilag 10. Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes henvendelse af 12. juni 2008 til Sundhedsudvalget.

Vist 0 gange. Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL) fremsendte dateret den 12. juni 2008 en skrivelse til Sundhedsudvalget med bemærkninger til beretningen fra Sundhedsudvalget om, at afsnittet om CPR-numre er faktuelt forkert.

Henvendelsen i sin helhed.

Sundhedsudvalget

12. juni 2008

Vedr. B 65: Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske har allerede været i dialog med udvalget vedr. forslag B 65. Når vi finder anledning til at skrive igen skyldes det, at beretningen [1] indeholder følgende afsnit:

I dag udgør cpr-systemet i en lang række tilfælde hele grundlaget for offentlig myndighedsudøvelse. V, DF og KF er således ikke enige i, at personnummeret slet ikke skal indeholde en kønsangivelse. Forslaget ville i praksis underminere hele cpr-systemet, idet der i så fald ikke længere ville være en klar indikator for, hvorvidt man er mand eller kvinde. Et fuldstændig frit valg af kønsangivelse i CPR-nummeret ville eksempelvis i den praktiske virkelighed betyde, at kvinder blev indkaldt til værnepligt og mænd blev indkaldt til forebyggende
undersøgelser af bryst- og livmoderhalskræft. Forslaget om frit valg af kønsangivelse i cpr-nummeret rummer dog mange gode intentioner, som V, DF og KF er enige i, men er desværre bare svært realiserbart i forhold til den praktiske virkelighed.

Afsnittet er faktuelt forkert. Som Landsforeningen allerede tidligere redegjorde for [2], og som ministeren har undladt at kommentere [3], indeholder CPR-registret mange oplysninger ud over CPR-nummeret, hvorfor der ikke er nogen grund til nødvendigvis at indkode forskellige informationer, f.eks. køn, i CPR-nummeret.

Landsforeningen har efterfølgende været i dialog med CPR-kontoret, som oplyser følgende [4]

Jeg kan oplyse, at personnummeret består af 10 cifre, hvoraf det 10. ciffer angiver personens køn (ulige cifre tildeles mænd og lige cifre tildeles kvinder). Der henvises herved til § 1, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1153 af 23. november 2006 om folkeregistrering m.v. Kønsangivelsen indgår endvidere som en del af dataindholdet i Det Centrale Personregister (CPR), jf. § 4 i CPR-loven (lovbekendtgørelse nr. 1134 af 20. november 2006), hvori der henvises til bilag l til loven (bilag l, punkt 4, vedrører bl.a. køn).

Såvel kønsangivelsen i personnummeret som i CPR’s dataindhold beror på en konstatering af kønnet ved fødsel her i landet eller ved konstatering heraf i forbindelse med indrejse eventuelt efter forevist dokumentation.

En persons køn kan udledes enten af personnummeret eller af kønsangivelsen i CPR. Oplysning om en persons køn kan derfor hentes i såvel CPR’s dataindhold, ligesom det kan udledes af selve personnummeret. CPR-kontoret stiller ikke krav om, at oplysning om køn skal udledes af i CPR’s dataindhold.

I CPR-systemet findes køn som særskilt dataelement, men kun værdieme M og K anvendes. At køn ifølge OIO infostrukturbasen kan antage tre værdier, skyldes CPR-kontoret bekendt bl.a. hensynet til intemationale standarder.

Til slut kan jeg oplyse, at der ikke eksisterer en datamodel for CPR.

Som det fremgår, findes køn allerede i dag både som selvstændigt dataelement og indkodet i CPR-nummerets endetal. Denne oplysning findes altså to gange i registret. Der ville derfor ikke gå nogen som helst infomation tabt ved at ophøre at bruge endetalsspecifikation af kønnet, og derfor er det ikke korrekt, som flertallet i beretningen mener, at et sådant skridt ville underminere CPR-systemet.

Robin Svegaard. Transpolitisk talsperson
Søren Laursen. Retspolitisk talsperson

Noter
  1. [Retur] B 65Bilag 8
  2. [Retur] B 65Bilag 5
  3. [Retur] B 65svar på spm. 4
  4. [Retur] mail af 9. juni 2008 ved kontorchef i CPR-kontoret Carsten Grage

* * *
Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketinget.

B 65. Bilag 9. Spgsm. 5. Trans-Danmarks supplerende skrivelse af 11. juni 2008 til Sundhedsudvalget vedrørende svar på spgsm. 2. Spgsm. til ministeren den 13. juni 2008. Svar den 27. juni 2008.

Vist 78 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Trans-Danmark fremsendte dateret den 11. juni 2008 den herunder gengivne skrivelse til Sundhedsudvalget foranlediget af svaret den 22. maj 2008 fra ministeren for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen på spørgsmål 2 under beslutningsforslag B 65.
Den 13. juni 2008 stillede Sundhedsudvalget spørgsmål 5 om bemærkninger til bilag 9 – Trans-Danmarks henvendelse af 11. juni 2008 til minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 27. juni 2008.

* * *
Indholdsfortegnelse
Trans-Danmarks skrivelse af 11. juni 2008
Spørgsmålet til ministeren
Ministerens svar på spørgsmålet
Kildehenvisninger

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Trans-Danmarks skrivelse af 11. juni 2008.

Sundhedsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K

11. juni 2008

Vedr. Beslutningsforslag B 65 om transkønnedes rettigheder.

Den 14. april 2008 fremsendte Trans-Danmark en skrivelse vedrørende ovennævnte beslutningsforslag.
Det har foranlediget et spørgsmål 2, som Sundhedsudvalget har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 16. april 2008.
Det blev besvaret den 22. maj og det med baggrund i det korrigerede bilag 1
, som Trans-Danmark fremsendte den 20. april 2008.

Af besvarelsen fremgår bl.a. følgende: “Det finder jeg ikke hensigtsmæssigt. I grundlaget for afgørelsen af, om der skal gives tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, indgår bl.a. en række lægefaglige vurderinger. Det er derfor efter min opfattelse hensigtsmæssigt, at afgørelsen træffes af en myndighed, der har sundhedsfaglig kompetence, hvilket ikke er tilfældet for statsforvaltningernes vedkommende.”

Desværre lader det til, at ministeren ikke har forstået pointen i Trans-Danmarks forslag, der tidligere er fremsendt i bilag 1.
Midt på bilagets første side foreslås således godkendte behandlere af mulige transseksuelle patienter. Disse behandlere skal naturligvis godkendes af en statslig myndighed og skal have en høj sundhedsfaglig kompetence på området for at få godkendelsen. På side 3 foreslår vi endvidere, at Ministeren for Sundhed og Forebyggelse fremsætter de præcise krav for at opnå godkendelse som behandler indenfor området.
Der findes rundt omkring i landet en række højt kvalificerede personer, som vil kunne have mulighed for at opnå en sådan godkendelse.
Disse godkendte behandlere skal jf. vores forslag have ret til at afgive indstilling til statsforvaltningen om at godkende kønsskifteoperationen. Den godkendte behandler skal naturligvis for at kunne afgive en sådan indstilling have sikret sig, at det er en hensigtsmæssig disposition for patienten.
Dermed er der sket en lægefaglig vurdering. En sådan behøver ikke at blive gentaget. Den godkendte behandler kender patienten fra en række behandlinger. Det vil en central sundhedsfaglig myndighed ikke gøre.
Desuden en langt hurtigere måde at håndtere situationen på ligesom den er billigere at gennemføre.

Det tidsmæssige aspekt er et andet område, hvor der er blevet givet fejlagtige oplysninger.
I det 2. udkast til beretning over Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder fremføres det under de politiske bemærkninger, at observationsforløbet (udredningsforløbet) i Danmark udgør 2 år.

Dette er markant forkert. Desværre findes der ikke nogen officiel statistik på området, hvilket naturligvis ville være en klar fordel i denne sammenhæng, men vi har som landsforening kontakt til en stor del af de patienter, der gennemgår behandlingsforløbet på Sexologisk Klinik. Vi kender ingen, som har gennemgået forløbet på 2 år. Det typiske er et klart længere forløb. Undertegnede går selv til behandling på Sexologisk Klinik. Den første behandling var den 28. september 2004 og jeg er endnu ikke noget frem til den foreløbige beslutningskonference. Denne ligger ifølge Sexologisk Kliniks vejledende tidsfrister, som altså siger et samlet forløb på 2 år og den foreløbige beslutningskonference skal
foretages efter 1 år. Hvornår den foreløbige beslutningskonference ligger for mit vedkommende kan ikke oplyses (Behandlingstiden oplyses ikke overfor nogen patienter, selv efter udtrykkelige spørgsmål). Derfor varer den første del af behandlingsforløbet for mit vedkommende i hvert fald 4 år. Hvor lang tid den sidste halvdel varer, står hen i det uvisse.
Dette er blot et eksempel. Sikkert er det dog, at observationsforløbets varighed varierer markant og ligger på tidslængder, der markant overstiger de 2 år. Derfor træffes beslutningen om, at Danmark ligger på niveau med Norge og Sverige på et forkert grundlag.

I de samme politiske bemærkninger anføres det omkring personnummerets kønsangivelse i det sidste ciffer, at det vil underminere hele CPR systemet, idet der så ikke længere vil være en klar indikator for, hvorvidt man er mand eller kvinde.
Vi må oplyse om, at det i anvendelsen af dagens ERP systemer (såsom Navision, SAP R/3, Concorde m.v.) er helt normalt, at f.eks. debitornumre og kreditornumre blot er et løbenummer, der bruges til opslag i tabeller. Oplysende information lægges i dagens Danmark i tabeller. At opslagsnummeret (altså her CPR-nummeret) skal indeholde information er en metodik, der blev forældet for 20 år siden.
Vi skal anbefale, at Sundhedsudvalget indkalder en IT ekspert, som uden nogen tvivl vil verificere det ovenfor anførte.
Det betyder, at vi klart vil fastholde vores ønske om, at det sidste ciffer i CPR-nummeret ikke længere skal angive personens køn.

Med venlig hilsen

Pia Nielsen.
Kasserer for foreningen.

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Spørgsmål af 13. juni 2008.
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. juni 2008 fra Trans-Danmark, jf. B 65 – bilag 9.

Christiansborg

Christiansborg

[Til indholdsfortegnelsen] Svar den 27. juni 2008
Trans-Danmark kritiserer i henvendelsen min besvarelse af spørgsmål nr. 2 (ad B 65). Jeg anførte i besvarelsen, at jeg ikke finder det hensigtsmæssigt at flytte myndighedsansvaret for afgørelser om tilladelse til kastration fra Sundhedsstyrelsen til statsforvaltningerne, som Trans-Danmark foreslog i henvendelsen af 20. april 2008.

Trans-Danmark understreger i henvendelsen af 11. juni 2008, at foreningen ønsker en procedure, hvor statsligt godkendte behandlere skal afgive indstilling til statsforvaltningerne. Det er således efter foreningens opfattelse tilstrækkeligt, at de pågældende behandlere har lægefaglig kompetence.

Jeg er naturligvis enig med Trans-Danmark i, at udredningen af personer, der ønsker et kønsskifte, skal varetages af personer med den rette lægefaglige kompetence. Uanset at udredningsforløbet varetages af lægefagligt kompetente personer, mener jeg imidlertid, at det er mest hensigtsmæssigt, at den myndighed, der skal træffe afgørelse om tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, også besidder sundhedsfaglig kompetence. Dette er ikke tilfældet for statsforvaltningernes vedkommende.

Trans-Danmark anfører endvidere, at udredningsforløbet for personer, der ønsker et kønsskifte, typisk varer længere end 2 år. Trans-Danmark mener derfor, at de oplysninger om udredningsforløbets varighed, som flertallet i Folketingets Sundhedsudvalg har fremsat i beretningen til beslutningsforslag nr. B 65, er urigtige, ligesom foreningen er uenig i flertallets bemærkninger vedrørende proceduren for kønsskifteoperationer.

Det fremgår af flertallets bemærkninger til beretningen, at det efter gældende praksis er en forudsætning for at opnå tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, dvs. kønskorrigerende indgreb, at ansøgeren i sædvanligvis mindst 2 år har gennemgået et observationsforløb (udredningsforløb). Jeg kan hertil oplyse, at dette følger af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 10077 af 27. november 2006 om kastration med henblik på kønsskifte.

Som det også fremgår af Trans-Danmarks henvendelse, findes der ikke beregninger af den gennemsnitlige varighed af udredningsforløb for personer, der ønsker kastration med henblik på kønsskifte. Jeg kan hertil bemærke, at Sexologisk Klinik på Rigshospitalet har oplyst, at det vil være vanskeligt at foretage en sådan beregning, idet mange forhold kan forlænge den samlede behandlingstid. Det kan bl.a. forlænge behandlingstiden, at patienten vælger at afbryde kontakten med klinikken i kortere eller længere tid, og at der kan gå flere måneder til år, før en patient beslutter sig for at leve fuldtids som det ønskede køn.
Det kan endvidere bl.a. forlænge behandlingstiden, at patienten kan have en overvægt, der umuliggør mastektomi (fjernelse af brysterne), før vægttab har fundet sted. Rigshospitalets sexologiske klinik har i den forbindelse oplyst, at kønsskifteoperation først gennemføres, når man i en periode har kunnet observere, hvorledes patienten reagerer på fjernelse af brysterne.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har heller ikke oplysninger om den gennemsnitlige varighed af udredningsforløbet i forbindelse med kønsskifte i Norge og Sverige. Efter de oplysninger, som ministeriet har om proceduren for kønsskifteoperation i Norge og Sverige, strækker udredningsforløbet til og med gennemførelsen af kønskorrigerende kirurgiske indgreb sig i Norge over mindst 18 måneder, mens udredningsforløbet i Sverige som regel foregår over mindst 2 år.

De foreliggende oplysninger tyder således efter min opfattelse ikke på, at varigheden af udredningsforløbet i Danmark adskiller sig væsentligt fra varigheden af udredningsforløbet i Norge og Sverige. Jeg kan tilføje, at udredningen i Danmark sker i overensstemmelse med de internationale standarder på området.

Trans-Danmark giver desuden udtryk for, at foreningen er uenig i de bemærkninger, som et flertal i Folketingets Sundhedsudvalg har fremsat i beretningen over beslutningsforslag nr. B 65 med hensyn til forslaget om, at myndige personer selv skal kunne bestemme, hvilken kønsidentitet deres personnummer skal udtrykke.

Jeg har ingen bemærkninger hertil.

* * *
Folketingets journal vedrørende henvendelsen – bilag 9 – fra Trans-Danmark.
Henvendelsen af af 11. juni 2008 – bilag 9 – fra Trans-Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmål nr. 5.
Spørgsmål nr. 5 og svaret fra ministeren i pdf-format hos Folketinget.

B 65. Bilag 8. 3. udkast til beretning fra Sundhedsudvalget den 4. juni 2008.

Vist 70 gange. Sundhedsudvalget udgav den 4. juni 2008 sit 3. udkast til beretning til beslutningsforslag B 65 – Folketinget 2007-08 (2. samling).

3. udkast til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes
[af Per Clausen (EL) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. februar 2008 og var til 1. behandling den 3. april 2008. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.

Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
N. K. J.,
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske,
Freja Nordam og
Trans-Danmark.

Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, hvoraf de 3 spørgsmål er besvaret.

2. Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og KF) tager til efterretning, at mindretallet (S, SF, RV og EL) foreslår, at myndige personer frit skal kunne vælge fornavn. Det anføres i den forbindelse, at personer med ønske om en anden kønsidentitet end den ved fødslen tilskrevne er henvist til at vælge et fornavn blandt de ca. 120 fornavne, som er godkendt som både pige- og drengenavne.

Det fremgår af navnelovens§ 13, stk. 2, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti konstaterer dog, at det endvidere fremgår af loven, at der kan fastsættes regler, hvorefter der kan ske undtagelse herfra for transseksuelle personer.

V, DF og KF konstaterer således, at det i navnebekendtgørelsens § 13 allerede i dag er fastsat, at personer, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle, kan undtages fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn.

På den baggrund er transseksuelle allerede i dag sikret en ret til at antage et navn, der normalt betegner det andet køn, uanset navnelovens udgangspunkt om det modsatte.

Transseksuelle er således ikke – som det anføres af S, SF, RV og EL – henvist til at vælge et af de fornavne, som er godkendt som både pige- og drengenavne. Fravigelse af navneloven forudsætter dog, at en sagkyndig vurdering af, at der reelt er tale om en transseksuel person, hvilket kan siges at sikre respekt om det at være transseksuel.

For så vidt angår forslaget om, at myndige personer selv kan bestemme, hvilken kønsidentitet deres CPR-nummer skal udtrykke, konstaterer V, DF og K, at personer som har gennemgået en kønsskifteoperation, allerede på nuværende tidspunkt får tildelt et nyt personnummer. Personer, der ikke har gennemført en sådan operation, har ikke i dag mulighed for at få et nyt CPR-nummer.

I dag udgør CPR-systemet i en lang række tilfælde hele grundlaget for offentlig myndighedsudøvelse. V, DF og KF er således ikke enige i, at personnummeret slet ikke skal indeholde en kønsangivelse. Forslaget ville i praksis underminere hele CPR-systemet, idet der i så fald ikke længere ville være en klar indikator for, hvorvidt man er mand eller kvinde. Et fuldstændigt frit valg af kønsangivelse i CPR-nummeret ville eksempelvis i den praktiske virkelighed betyde, at kvinder blev indkaldt til værnepligt og mænd blev indkaldt til forebyggende undersøgelser af bryst- og livmoderhalskræft. Forslaget omkring frit valg af kønsangivelse i CPR-nummeret, rummer dog mange gode intentioner som V, DF og KF er enige i, men er desværre bare svært realiserbart i forhold til den praktiske virkelighed.

For så vidt angår frit valg af kønsangivelse i pas, konstaterer udvalget, at justitsministeren i medfør af paslovens § 1, stk. 2, fastsætter de nærmere regler for udstedelse af pas til danske statsborgere.

De oplysninger der er indeholdt i passet, følger af specifikationerne i ICAO (International Civil Aviation Organization) doc. 9303, part 1, sixth edition. Heraf fremgår det af specifikationerne, for så vidt angår kønsangivelsen i passet, at indehaverens køn skal fremgå ved brug af et enkelt bogstav, og at der kan anføres F for female, M for male og X for unspecified. I Danmark er der hidtil alene udstedt pas med betegnelserne M og F.

Udvalget konstaterer på den baggrund, at betegnelsen X bl.a. kan anvendes i transseksuelle personers pas. Efter som det er op til hvert enkelt land, om man vil udnytte muligheden for at anvende betegnelsen X, opfordrer udvalget justitsministeren til at undersøge de praktiske muligheder for at tillade transseksuelle at få et X i deres pas i stedet for den sædvanlige kønsangivelse F eller M. Idet en eventuel ændring af reglerne i de danske pas vedrørende kønsangivelse i pas forudsætter ændringer i det nuværende pasproduktionssystem, opfordrer udvalget ligeledes justitsministeren til at undersøge de tidsmæssige og økonomiske forudsætninger herfor.

S, SF, RV og EL opfordrer endvidere regeringen til, at foretage en grundig undersøgelse og vurdering af hele proceduren for kønsskifteoperationer i Danmark, ligesom disse partierogså opfordrer regeringen til at inddrage de erfaringer, som man har gjort i bl.a. Norge og Sverige.

V, DF og KF konstaterer, at det efter den gældende praksis i Danmark er en forudsætning for at opnå tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, dvs. kønskorrigerende indgreb, at ansøgeren i sædvanligvis mindst 2 år har gennemgået et observationsforløb udredningsforløb), men at der under forløbet kan iværksættes hormonbehandling. På den baggrund bemærker V, DF og KF, at udredningen sker i overensstemmelse med internationale standarder på området.

For så vidt angår erfaringer fra Norge og Sverige m.v. bemærker V, DF og KF, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i forbindelse med behandlingen af B 142 i folketingsåret 2006-07 indhentede oplysninger bl.a. fra disse lande om proceduren for kønsskifteoperationer, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 13, 15 og 30
til B 142. Heraf fremgik det, at de norske myndigheder bl.a. oplyste, at det i Norge er en forudsætning for hormonel behandling af transseksualisme, at patienten i mindst 6 måneder forud for hormonbehandlingen har levet som det modsatte køn eller har gennemført et psykoterapiforløb efter de indledende undersøgelser, hvorved patientens ønske om behandling er konsolideret. Endvidere er det i Norge en forudsætning for kønskorrigerende kirurgisk behandling, at patienten i ét år uafbrudt har været i hormonbehandling og mindst i ét år succesfuldt og kontinuerligt har levet som det modsatte køn. I Norge strækker det samlede behandlingsforløb for transseksuelle til og med gennemførelsen af kønskorrigerende kirurgisk indgreb sig således efter det oplyste over mindst 18 måneder. De svenske myndigheder oplyste, at udredningsforløbet i Sverige som regel foregår over mindst 2 år.

På den baggrund konstaterer V, DF og KF, at oplysningerne om proceduren i Norge og Sverige ikke tyder på, at proceduren i Danmark er væsentligt længere. Det kan tilføjes, at udredningsforløbet i Storbritannien også typisk varer i op til 2 år.

V, DF og KF konstaterer, at udredningsforløbet i Danmark varetages i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2001 om specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. V, DF og KF bemærker i den forbindelse, at Sundhedsstyrelsen er ved at foretage en specialegennemgang af hvert lægeligt speciale for at opstille kravene til specialfunktioner i det pågældende speciale.

V, DF og KF opfordrer på den baggrund regeringen til at lade spørgsmålet om den fremtidige tilrettelæggelse af udredningen af personer, der ønsker at gennemgå et kønsskifte, at indgå i Sundhedsstyrelsens overvejelser vedrørende specialeplanlægning på området. På den baggrund er det disse partiers opfattelse, at der ikke er behov for at iværksætte en særskilt undersøgelse af proceduren for kønsskifteoperationer.

Idet et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) konstaterer, at den lovgivning, vi i dag har vedrørende transseksuelles og transkønnedes rettigheder ikke synes at være fulgt med tiden, opfordrer partierne regeringen til at tage en række initiativer, der kan forbedre transkønnedes rettigheder. Partierne opfordrer til at arbejdet med disse problemstillinger kan være færdiggjort så tidligt, at de nødvendige lovændringer kan gennemføres i folketingsåret 2008-09.

For det første bør det sikres, at en person frit at vælge sit fornavn uden binding og hensyn til køn. I dag findes der to lister over umiddelbart godkendte navne, en for kvindenavne og en for mandenavne. Omkring 120 af navnene findes på begge lister. Personer med ønske om en anden kønsidentitet end den ved fødslen tilskrevne er derfor i dag henvist til at vælge et nyt fornavn blandt disse omkring 120 navne.

Samfundet er præget af nye strømninger, og vores vante normalitetsbegreber falder som følge af manglende sammenhæng og mening. Tiden og forandringerne af vores samfund synes derfor at være løbet fra denne begrænsning til 120 navne, hvorfor navnevalget bør gøres frit for voksne, myndige personer.

For det andet bør lovgivningen ændres sådan, at voksne myndige personer selv fastsætter deres kønsidentitet, der skal være registreret i offentlige registre og hos myndigheder, og som derfor skal fremgå af eksempelvis pas og kørekort. Hvordan disse ændringer så konkret skal udmøntes i cpr-registeret, hvis et sådant register fortsat skal være kønsopdelt, må bero på en nærmere teknisk vurdering. Som flere har påpeget, vil en del personer med behov for en anden kønsidentitet givetvis finde det tilstrækkeligt at blive imødekommet på disse to punkter, altså frit at kunne vælge fornavn samt retten til selv at kunne bestemme, hvilket køn der skal være registreret hos offentlige myndigheder. Kan en imødekommelse af disse to punkter forbedre transseksuelles og transkønnedes rettigheder, finder partierne dette gavnligt.

Partierne opfordrer for det tredje regeringen til foretage en grundig undersøgelse og vurdering af hele proceduren for kønsskifteoperationer i Danmark. Vi finder det således vigtigt at få moderniseret forløbet for den enkelte forud for en eventuel operation. Det er væsentligt, at vi får sikret, at personer, som ønsker en anden kønsidentitet, træffer en så essentiel og konsekvensrig beslutning på det absolut bedste og mest veloplyste grundlag.

I den forbindelse opfordrer partierne regeringen til at inddrage de erfaringer, man har gjort i andre lande, f.eks. Norge, Sverige og Spanien.

P. u. v.
Preben Rudiengaard
Formand

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 65
Bilagsnr. Titel
1 Kopi af SUU alm. del – svar på spm. 227, fra ministeren for sundhed og forebyggelse
2 Henvendelse af 8/4-08 fra N. K. J.
3 Henvendelse af 14/4-08 fra Trans-Danmark
4 Henvendelse af 16/4-08 fra Freja Nordam
5 Henvendelse af 15/5-08 fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 65
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til fortrolig omdelt henvendelse, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
2 Spm. om kommentar til henvendelse af 14/4-08 fra Trans-Danmark, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
3 Spm. om kommentar til henvendelse af 16/4-08 fra Freja Nordam, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
4 Spm. om kommentar til henvendelse af 15/5-08 fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå

* * *
Folketingets journal vedrørende bilaget.
Udkastet til beretningi pdf-format hos Folketinget.

B 65. Bilag 7. 2. udkast til beretning fra Sundhedsudvalget den 27. maj 2008.

Vist 56 gange. Sundhedsudvalget udgav den 27. maj 2008 sit 2. udkast til beretning til beslutningsforslag B 65 – Folketinget 2007-08 (2. samling).

2. udkast til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder
[af Per Clausen (EL) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. februar 2008 og var til 1. behandling den 3. april 2008. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <> møder.

Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
N. K. J.,
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske,
Freja Nordam og
Trans-Danmark.

Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til ministeren fo sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse.

2. Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og KF) tager til efterretning, at mindretallet (S, SF, RV og EL) foreslår, at myndige personer frit skal kunne vælge fornavn. Det anføres i den forbindelse, at personer med ønske om en anden kønsidentitet end den ved fødslen tilskrevne er henvist til at vælge et fornavn blandt de ca. 120 fornavne, som er godkendt som både pige- og drengenavne.

Det fremgår af navnelovens § 13, stk. 2, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti konstaterer dog, at det endvidere fremgår af loven, at der kan fastsættes regler, hvorefter der kan ske undtagelse herfra for transseksuelle personer.

V, DF og KF konstaterer således, at det i navnebekendtgørelsens § 13 allerede i dag er fastsat, at personer, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle, kan undtages fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn.

På den baggrund er transseksuelle allerede i dag sikret en ret til at antage et navn, der normalt betegner det andet køn, uanset navnelovens udgangspunkt om det modsatte.

Transseksuelle er således ikke – som det anføres af S, SF, RV og EL – henvist til at vælge et af de fornavne, som er godkendt som både pige- og drengenavne. Fravigelse af navneloven forudsætter dog, at en sagkyndig vurdering af, at der reelt er tale om en transseksuel person, hvilket kan siges at sikre respekt om det at være transseksuel.

For så vidt angår forslaget om, at myndige personer selv kan bestemme, hvilken kønsidentitet deres CPR-nummer skal udtrykke, konstaterer V, DF og K, at personer som har gennemgået en kønsskifteoperation, allerede på nuværende tidspunkt får tildelt et nyt personnummer. Personer, der ikke har gennemført en sådan operation, har ikke i dag mulighed for at få et nyt CPR-nummer.

I dag udgør CPR-systemet i en lang række tilfælde hele grundlaget for offentlig myndighedsudøvelse. V, DF og KF er således ikke enige i, at personnummeret slet ikke skal indeholde en kønsangivelse. Forslaget ville i praksis underminere hele CPR-systemet, idet der i så fald ikke længere ville være en klar indikator for, hvorvidt man er mand eller kvinde. Et fuldstændigt frit valg af kønsangivelse i CPR-nummeret ville eksempelvis i den blev indkaldt til forebyggende undersøgelser af bryst- og livmoderhalskræft. Forslaget omkring frit valg af kønsangivelse i CPR-nummeret, rummer dog mange gode intentioner som V, DF og KF er enige i, men er desværre bare svært realiserbart i forhold til den praktiske virkelighed.

For så vidt angår frit valg af kønsangivelse i pas, konstaterer V, DF og KF, at justitsministeren i medfør af paslovens § 1, stk. 2, fastsætter de nærmere regler for udstedelse af pas til danske statsborgere.

V, DF og KF bemærker, at de oplysninger der er indeholdt i passet, følger af specifikationerne i ICAO (International Civil Aviation Organization) doc. 9303, part 1, sixth edition. Heraf fremgår det af specifikationerne, for så vidt angår kønsangivelsen i passet, at indehaverens køn skal fremgå ved brug af et enkelt bogstav, og at der kan anføres F for female, M for male og X for unspecified. I Danmark er der hidtil alene udstedt pas med betegnelserne M og F.

V, DF og KF konstaterer på den baggrund, at betegnelsen X bl.a. kan anvendes i transseksuelle personers pas. Efter som det er op til hvert enkelt land, om man vil udnytte muligheden for at anvende betegnelsen X, opfordrer V, DF og KF justitsministeren til at undersøge de praktiske muligheder for at tillade transseksuelle at få et X i deres pas i stedet for den sædvanlige kønsangivelse F eller M. Idet en eventuel ændring af reglerne i de danske pas vedrørende kønsangivelse i pas forudsætter ændringer i det nuværende pasproduktionssystem, opfordrer disse partier ligeledes justitsministeren til at undersøge de tidsmæssige og økonomiske forudsætninger herfor.

S, SF, RV og EL opfordrer endvidere regeringen til, at foretage en grundig undersøgelse og vurdering af hele proceduren for kønsskifteoperationer i Danmark, ligesom disse partierogså opfordrer regeringen til at inddrage de erfaringer, som man har gjort i bl.a. Norge og Sverige.

V, DF og KF konstaterer, at det efter den gældende praksis i Danmark er en forudsætning for at opnå tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, dvs. kønskorrigerende indgreb, at ansøgeren i sædvanligvis mindst 2 år har gennemgået et observationsforløb (udredningsforløb), men at der under forløbet kan iværksættes hormonbehandling. På den baggrund bemærker V, DF og KF, at udredningen sker i overensstemmelse med internationale standarder på området.

For så vidt angår erfaringer fra Norge og Sverige m.v. bemærker V, DF og KF, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i forbindelse med behandlingen af B 142 i folketingsåret 2006-07 indhentede oplysninger bl.a. fra disse lande om proceduren for kønsskifteoperationer, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 13, 15 og 30 til B 142. Heraf fremgik det, at de norske myndigheder bl.a. oplyste, at det i Norge er en forudsætning for hormonel behandling af transseksualisme, at patienten i mindst 6 måneder forud for hormonbehandlingen har levet som det modsatte køn eller har gennemført et psykoterapiforløb efter de indledende undersøgelser, hvorved patientens ønske om behandling er konsolideret. Endvidere er det i Norge en forudsætning for kønskorrigerende kirurgisk behandling, at patienten i ét år uafbrudt har været i hormonbehandling og mindst i ét år succesfuldt og kontinuerligt har levet som det modsatte køn. I Norge strækker det samlede behandlingsforløb for transseksuelle til og med gennemførelsen af kønskorrigerende kirurgisk indgreb sig således efter det oplyste over mindst 18 måneder. De svenske myndigheder oplyste, at udredningsforløbet i Sverige som regel foregår over mindst 2 år.

På den baggrund konstaterer V, DF og KF, at oplysningerne om proceduren i Norge og Sverige ikke tyder på, at proceduren i Danmark er væsentligt længere. Det kan tilføjes, at udredningsforløbet i Storbritannien også typisk varer i op til 2 år.

V, DF og KF konstaterer, at udredningsforløbet i Danmark varetages i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2001 om specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. V, DF og KF bemærker i den forbindelse, at Sundhedsstyrelsen er ved at foretage en specialegennemgang af hvert lægeligt speciale for at opstille kravene til specialfunktioner i det pågældende speciale.

V, DF og KF opfordrer på den baggrund regeringen til at lade spørgsmålet om den fremtidige tilrettelæggelse af udredningen af personer, der ønsker at gennemgå et kønsskifte, at indgå i Sundhedsstyrelsens overvejelser vedrørende specialeplanlægning på området. På den baggrund er det disse partiers opfattelse, at der ikke er behov for at iværksætte en særskilt undersøgelse af proceduren for kønsskifteoperationer.

Idet et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) konstaterer, at den lovgivning, vi i dag har vedrørende transseksuelles og transkønnedes rettigheder ikke synes at være fulgt med tiden, opfordrer partierne regeringen til at tage en række initiativer, der kan forbedre transkønnedes rettigheder. Partierne opfordrer til at arbejdet med disse problemstillinger kan være færdiggjort så tidligt, at de nødvendige lovændringer kan gennemføres i folketingsåret 2008 -09

For det første bør det sikres, at en person frit at vælge sit fornavn uden binding og hensyn til køn. I dag findes der to lister over umiddelbart godkendte navne, en for kvindenavne og en for mandenavne. Omkring 120 af navnene findes på begge lister. Personer med ønske om en anden kønsidentitet end den ved fødslen tilskrevne er derfor i dag henvist til at vælge et nyt fornavn blandt disse omkring 120 navne.

Samfundet er præget af nye strømninger, og vores vante normalitetsbegreber falder som følge af manglende sammenhæng og mening. Tiden og forandringerne af vores samfund synes derfor at være løbet fra denne begrænsning til 120 navne, hvorfor navnevalget bør gøres frit for voksne, myndige personer.

For det andet bør lovgivningen ændres sådan, at voksne myndige personer selv fastsætter deres kønsidentitet, der skal være registreret i offentlige registre og hos myndigheder, og som derfor skal fremgå af eksempelvis pas og kørekort. Hvordan disse ændringer så konkret skal udmøntes i cpr-registeret, hvis et sådant register fortsat skal være kønsopdelt, må bero på en nærmere teknisk vurdering. I forhold til passet b registreret uden noget fast køn ved betegnelsen X.

Som flere har påpeget, vil en del personer med behov for en anden kønsidentitet givetvis finde det tilstrækkeligt at blive imødekommet på disse to punkter, altså frit at kunne vælge fornavn samt retten til selv at kunne bestemme, hvilket køn der skal være registreret hos offentlige myndigheder. Kan en imødekommelse af disse to punkter forbedre transseksuelles og transkønnedes rettigheder, finder partierne dette gavnligt.

Partierne opfordrer for det tredje regeringen til foretage en grundig undersøgelse og vurdering af hele proceduren for kønsskifteoperationer i Danmark. Vi finder det således vigtigt at få moderniseret forløbet for den enkelte forud for en eventuel operation. Det er væsentligt, at vi får sikret, at personer, som ønsker en anden kønsidentitet, træffer en så essentiel og konsekvensrig beslutning på det absolut bedste og mest veloplyste grundlag.

I den forbindelse opfordrer partierne regeringen til at inddrage de erfaringer, man har gjort i andre lande, f.eks. Norge, Sverige og Spanien.

P. u. v.
Preben Rudiengaard
Formand

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 65
Bilagsnr. Titel
1 Kopi af SUU alm. del – svar på spm. 227, fra ministeren for sundhed og forebyggelse
2 Henvendelse af 8/4-08 fra N. K. J.
3 Henvendelse af 14/4-08 fra Trans-Danmark
4 Henvendelse af 16/4-08 fra Freja Nordam
5 Henvendelse af 15/5-08 fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 65
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til fortrolig omdelt henvendelse, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
2 Spm. om kommentar til henvendelse af 14/4-08 fra Trans-Danmark, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
3 Spm. om kommentar til henvendelse af 16/4-08 fra Freja Nordam, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
4 Spm. om kommentar til henvendelse af 15/5-08 fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå

* * *
Folketingets journal vedrørende bilaget.
Udkastet til beretningi pdf-format hos Folketinget.

B 65. Bilag 6. Udkast til beretning fra Sundhedsudvalget den 19. maj 2008.

Vist 164 gange. Sundhedsudvalget udgav den 19. maj 2008 udkast til beretning til beslutningsforslag B 65 – Folketinget 2007-08 (2. samling).

Udkast til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder
[af Per Clausen (EL) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. februar 2008 og var til 1. behandling den 3. april 2008. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <> møder.

Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
N. K. J.,
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske,
Freja Nordam og
Trans-Danmark.

Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til ministeren fo sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse.

2. Politiske bemærkninger
Idet et <> tal i udvalget (S, SF, RV og EL) konstaterer, at den lovgivning, vi i dag har vedrørende transseksuelles og transkønnedes rettigheder ikke synes at være fulgt med tiden, opfordre partierne regeringen til at tage en række initiativer, der kan forbedre transkønnedes rettigheder. Partierne opfordrer til at arbejdet med disse problemstillinger kan være færdiggjort så tidligt, at de nødvendige lovændringer kan gennemføres i folketingsåret 2008-09.

For det første bør det sikres, at en person frit at vælge sit fornavn uden binding og hensyn til køn. I dag findes der to lister over umiddelbart godkendte navne, en for kvindenavne og en for mandenavne. Omkring 120 af navnene findes på begge lister. Personer med ønske om en anden kønsidentitet end den ved fødslen tilskrevne er derfor i dag henvist til at vælge et nyt fornavn blandt disse omkring 120 navne.

Samfundet er præget af nye strømninger, og vores vante normalitetsbegreber falder som følge af manglende sammenhæng og mening. Tiden og forandringerne af vores samfund synes derfor at være løbet fra denne begrænsning til 120 navne, hvorfor navnevalget bør gøres frit for voksne, myndige personer.

For det andet bør lovgivningen ændres sådan, at voksne myndige personer selv fastsætter deres kønsidentitet, der skal være registreret i offentlige registre og hos myndigheder, og som derfor skal fremgå af eksempelvis pas og kørekort. Hvordan disse ændringer så konkret skal udmøntes i cpr-registeret, hvis et sådant register fortsat skal være kønsopdelt, må bero på en nærmere teknisk vurdering. I forhold til passet bør det undersøges, hvordan man eventuelt kan benytte muligheden for at blive registreret uden noget fast køn ved betegnelsen X.

Som flere har påpeget, vil en del personer med behov for en anden kønsidentitet givetvis finde det tilstrækkeligt at blive imødekommet på disse to punkter, altså frit at kunne vælge fornavn samt retten til selv at kunne bestemme, hvilket køn der skal være registreret hos offentlige myndigheder. Kan en imødekommelse af disse to punkter forbedre transseksuelles og transkønnedes rettigheder, finde partierne dette gavnligt.

Partierne opfordrer for det tredje regeringen til foretage en grundig undersøgelse og vurdering af hele proceduren for kønsskifteoperation i Danmark. Vi finder det således vigtigt at få moderniseret forløbet for den enkelte forud for en eventuel operation. Det er væsentligt, at vi får sikret, at personer, som ønsker en anden kønsidentitet, træffer en så essentiel og konsekvensrig beslutning på det absolut bedste og mest veloplyste grundlag.

I den forbindelse opfordre partierne regeringen til at inddrage de erfaringer, man har gjort i andre lande, f.eks. Norge, Sverige og Spanien.

P. u. v.
Preben Rudiengaard
Formand

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 65
Bilagsnr. Titel
1 Kopi af SUU alm. del – svar på spm. 227, fra ministeren for sundhed og forebyggelse
2 Henvendelse af 8/4-08 fra N. K. J.
3 Henvendelse af 14/4-08 fra Trans-Danmark
4 Henvendelse af 16/4-08 fra Freja Nordam
5 Henvendelse af 15/5-08 fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 65
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til fortrolig omdelt henvendelse, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
2 Spm. om kommentar til henvendelse af 14/4-08 fra Trans-Danmark, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
3 Spm. om kommentar til henvendelse af 16/4-08 fra Freja Nordam, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
4 Spm. om kommentar til henvendelse af 15/5-08 fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå

* * *
Folketingets journal vedrørende bilaget.
Udkastet til beretning i pdf-format hos Folketinget.

B 65. Bilag 5. Spgsm. 4. Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes henvendelse af 15. maj 2008 til Sundhedsudvalget. Spørgsmål den 19. maj 2008. Svar den 9. juni 2008.

Vist 53 gange. Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL) fremsendte dateret den 15. maj 2008 en skrivelse til Sundhedsudvalget med bemærkninger til beslutningsforslag B 65 – Samling: 2007-08 (2. samling).
Den 19. maj 2008 stillede Sundhedsudvalget spørgsmål nr. 4 om kommentar til henvendelse af 15. maj 2008 fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske – bilag 5 – til sundheds- og forebyggelsesminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 9. juni 2008.

* * *
Indholdsfortegnelse
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes skrivelse af 16. april 2008
Spørgsmålet til ministeren
Ministerens svar på spørgsmålet
Kildehenvisninger

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes skrivelse af 15. maj 2008.

Sundhedsudvalget

Vedr. B 65: Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske har med stor interesse fulgt debatten omkring førstebehandlingen af forslag B 65.

Landsforeningen finder det rigtigt at gennemføre et opgør med usmidig lovgivning, som via rigid opfattelse af køn skaber helt unødvendige problemer for en gruppe borgere.

Det var os derfor en stor glæde at bemærke, at modstanden mod forslaget var mindre en ved denne forstehehandling end sidst, forslaget blev fremsat. Vi mener dog, at debatten har overset visse fakta, som vi her vil gøre rede for.

Det hævdes fra manges side, at det at gøre cpr-nummeret kønsneutralt ødelægger cpr-registrets karakter af grundregister [1]. Dette beror imidlertid på en misforståelse.

Cpr-registret indeholder en række oplysninger om borgerne, f.eks.
  1. Navn
  2. Adresse
  3. Fødedato
  4. køn
  5. Entydig ID (cpr-nr)

Det er i dag sådan, at de sidste elementer er slået sammen, således fødselsdato og køn er kodet ned i cpr-nummeret: Datoen er en del af nummeret og kønnet fremgår af en regel, som tillægger lige numre til kvinder, ulige numre til mænd.

Der er intet til hinder for at skille dataelementerne ad og lagre oplysninger om køn (og evt. fødselsdato) særskilt. Myndigheder og virksomheder, som har en legitim interesse i at kende borgernes køn, vil stadig have adgang til dette via cpr-registret.

Grænsefladen mellem cpr-registret og brugerne er i dag webservices, og allerede i dag er køn tilgængeligt som særskilt felt i mange af disse services [2]. Brugerne vil således fortsat have adgang til dataelementet køn.

Der er muligvis en del applikationer i dag, der benytter reglen om lige og ulige cpr-numre.
Det kan dog ikke ses som en forhindring for at gennemføre ændringen. Således har man f.eks. i 2001 besluttet at modificere reglen om modulus 11 kontrol, hvorefter CPR-Kontoret opfordrede alle kunder til at ændre deres IT-systemer, således de ikke indeholder moduluskontrollen. Det første personnummer, der ikke opfylder modulus 11 kontrol blev tildelt 1. oktober 2007.

Da cpr-registret blev oprettet, var det ydermere praktisk at have så meget information som muligt i selv nummeret pga. de tekniske begrænsninger i it-systemerne. I nutiden er det intet problem at håndtere meget store datamængder, og derfor heller ikke til besvær at indhente sekundære oplysninger fra cpr-registret frem for at lade dem fremgå af selve cpr-nummeret.

Der er således intet der taler imod at gøre cpr-nummeret kønsneutralt, og processen i den retning bør sættes i gang nu.

Hvad angår de resterende dele af forslaget, kan Landsforeningen varmt anbefale at det gøres lettere at skifte navn. Det tjener intet formål at tvinge borgere til at bære et navn, der ikke er i overensstemmelse med deres kønsidentitet.

Det er i debatten fremført, at det allerede i dag er muligt at skifte navn, men det er en sandhed med modifikationer. Loven bemyndiger ressortministeren til at fastsætte regler om, hvordan transseksuelle kan undtages fra kravet om at navnet skal svare til (biologisk) køn. Reglerne er blevet sådan, at kun hvis borgeren af Sexologisk Klinik er blevet diagnosticeret som transseksuel, kan der skiftes navn. Dette finder Landsforeningen helt overflødigt. Beslutningsforslagets punkt om frit navneskift er derfor substantielt.

Med hensyn til tredje og sidste del af forslaget vedrørende transpersoners adgang til operation, er det entydigt, at der i dag opleves problemer. Det er Landsforeningens holdning, at der bør initeres en proces, der kan bedre forholdene omkring adgang til behandling.

Robin Svegaard. Transpolitisk talsperson
Søren Laursen. Retspolitisk talsperson

Noter
  1. [Retur] Jfr. F.eks. 2006-07 B 142 Spm. 23 og 1. behandlingen af nærværende forslag
  2. [Retur] F.eks. STAM, STAMBEGR, NAVNE1, NAVNE2, NAVNE3 OG FODSOG

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. maj 2008 fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, jf. B 65 – bilag 5.

[Til indholdsfortegnelsen] Svar
I henvendelsen har Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske bl.a. givet udtryk for støtte til de forslag, der er fremsat med beslutningsforslag nr. B 65, om myndige personers frie adgang til at vælge, hvilken kønsidentitet deres personnummer skal udtrykke, og frie adgang til at vælge fornavn.

Jeg har ingen bemærkninger hertil. Jeg kan om regeringens synspunkter på forslagene henvise til min tale ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget.

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske har desuden anført, at der bør igangsættes en proces, der kan bedre forholdene omkring adgang til behandling.

Jeg kan hertil oplyse, at det udredningsforløb, som personer, der ønsker en kønsskifteoperation, gennemgår, skal sikre, at der er medicinsk indikation for indgrebet, og at ansøgeren fuldt ud kan overskue konsekvenserne af indgrebet. Udredningen sker i overensstemmelse med internationale standarder på området. De oplysninger, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har om proceduren for kønsskifte i blandt andet de øvrige nordiske lande, tyder således heller ikke på, at udredningsforløbet i Danmark adskiller sig væsentligt fra udredningsforløbet i de pågældende lande. Jeg ser på den baggrund ikke behov for at igangsætte en særskilt undersøgelse af proceduren for kønsskifteoperationer.

Jeg kan tilføje, at spørgsmålet om den fremtidige tilrettelæggelse af udredningen af personer, der ønsker at gennemgå et kønsskifte – som i dag varetages af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet – indgår i Sundhedsstyrelsens overvejelser vedrørende specialeplanlægning på området.

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Kildehenvisninger
Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Henvendelsen fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

B 65. Bilag 4. Spgsm. 3. Freja Nordams henvendelse den 16. april 2008 til Sundhedsudvalget. Spgsm. den 22. april 2008 til ministeren. Svar den. 22. maj 2008.

Vist 124 gange. Freja Nordam fremsendte dateret den 16. april 2008 en skrivelse til Sundhedsudvalget med bemærkninger til beslutningsforslag B 65 – Samling: 2007-08 (2. samling).
Den 22. april 2008 stillede Sundhedsudvalget spørgsmål nr. 3 om kommentar til henvendelse af 16. april 2008 fra Freja Nordam – bilag 4 – til sundheds- og forebyggelsesminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 22. maj 2008.

* * *
Indholdsfortegnelse
Freja Nordams skrivelse af 16. april 2008
Spørgsmålet til ministeren
Ministerens svar på spørgsmålet
Kildehenvisninger

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Freja Nordams skrivelse af 16. april 2008.

Til: Folketingets Sundhedsudvalg

Vedr. B 65, Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder.

Med stor interesse fulgte jeg med i transmissionen af Folketingets 1. behandling af beslutningsforslag B 65, fremsat af Enhedslisten, den 26. februar 2008.

Af debatten fremgik det at ingen af ordførerne har tætte relationer til transseksuelle. Jeg er selv diagnosticeret F 65, Transseksuel iht. ICD 10, og lever nu på 3 år som non-opereret MtK TS. På den baggrund føler jeg mig i stand til at kommentere 1. behandlingen af forslaget.

Forslaget består som bekendt af 3 områder.

Første område handler om retten til frit at vælge navn.

Det frie navnevalg, som VKO blokken beskrev under 1. behandlingen af forslaget er ikke så frit endda.
Frit er det at tage et ikke kønsspecifikt mellemnavn. Den mulighed har været tilgængelig siden den reviderede navnelov trådte i kraft i foråret 2006. Den særlige regel for transseksuelle, som fremgår af Bekendtgørelse nr. 438 af 11. maj 2007 beskrives i kapitel 4 § 13:

For personer, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle, kan der gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. navnelovens § 4, stk. 4, § 7, stk. 2 og § 13, stk. 2. Stk. 2. Hvis vurderingen fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
Stk. 3. Sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. stk. 1, behandles af statsforvaltningen.

Det kan undre at det er nødvendigt at besøge Sexologisk Klinik i sådan en sag. En smidigere løsning kunne være at den enkeltes læge udfærdigede en erklæring som blev bilagt ansøgningen til den lokale kirkebogsfører.

Under 1. behandlingen kom ordføreren fra Det Radikale Venstre ind på at der allerede nu findes mange “nye” navne i det danske samfund, der ikke entydigt afslører personens køn.

Sophie Løhde fra Venstre, gav udtryk for: Vi har fundet en god balance med den nuværende navnelovgivning, som den er i sin udformning i dag. Man kan sige, at hvis der var fuldstændig frit valg, kan jeg den ene dag kalde mig for Oskar og den næste dag for Lisette,

Den bemærkning fandt jeg hverken morsom, eller passende. Først og fremmest er det en ganske alvorlig sag at erkende sig som transseksuel. Det indebærer mange svære overvejelser og spekulationer. Når man så har fået sig betroet til sine nærmeste, og er sprunget ud, så opstår der naturligt et behov for at få et passende navn. Navnet er ikke noget man bare leger med. dertil kommer at et navneskifte udløser et gebyr, samt krav om nyt pas og kørekort.

Andet område handler om hvilken kønsidentitet transseksuelles cpr-nummer og pas skal udtrykke

Folketinget har ingen problemer med at personer der gennemgår en såkaldt kønsmodificerende operation får et nyt cpr.nummer. For mig rejser det en filosofisk diskussion:

Hvad er udslagsgivende for den transseksuelles opfattelse af sit køn.?
Med de regler vi til dato er underlagt, betragter samfundet åbenbart kønet som en fysisk tilstand. Reelt kan en ændring af kønnet ikke foretages. Det eneste en såkaldt kønsskifteoperation kan ændre, er alene kønsorganernes udseende. Organer der tilhører biologiske kvinders fysiologi, kan ikke tilføres en født mand, og det samme gør sig gældende for fødte kvinder, der ønsker at fremstå som mænd.
Samtlige ordførere udtrykt forståelse for at denne type af operationer er forbundet med store risici, og er irreversibel. Det kan derfor undre at man alligevel kræver at transseksuelle skal gennemgå en operation, der medfører kasteration og sterilisation, før man kan få ændret sin kønsmæssige status.

Tredje område handler om en friere tilgang til kønsskifteoperationer.

Med undtagelse af Enhedslistens Per Clausen, var alle ordførere skeptiske overfor at gøre en kønsskifteoperation til den enkelte transseksuelles ansvar. Jeg deler den samme skepsis. Dog er der en del områder som man kunne gøre smidigere. F. eks. forstår jeg ikke at egen læge ikke kan få lov til at bidrage til det udredningsarbejde, som efter min mening bør gå forud for en afgørelse. Jeg er enig med såvel Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet og Karl H. Bornhøft, Socialistisk Folkeparti.

Mine personlige betragtninger:

Jeg har været bekendt med min transseksualisme siden min tidligste barndom. (Jeg er født i 1954. ) Mit hjem var præget af Indre Mission, så dette område var ikke naturligt at tale om.
Mine teenageår var et rent helvede, men jeg fornægtede tankerne om min anderledes kønsopfattelse. Fik en uddannelse, blev gift og fik børn. Levede et liv der på overfladen var lykkeligt og succesfuldt, men måtte i en moden alder indse at jeg ikke længere kunne leve på “en løgn”.

Gennem min læge er jeg blevet henvist til et gynækolog, der har taget mig i behandling med Østradiol (østrogen) samt Androcur. (anti testosteron) Som følge heraf er mit udseende ændret meget i feminin retning.

Transseksuelle ønsker ikke at vække opsigt. Derfor er det vigtigt for os at samfundet finder et måde at hjælpe os. Det er ubehageligt at skulle afsløre sig selv som mand – når man i mange sammenhænge bruger sit gule sygesikringsbevis. Hvad enten det er på apoteket, ved henvendelser til det kommunale system, eller man bare skal låne en bog på biblioteket.
På samme måde vækker det nogen undren når jeg afleverer mit valgkort, der er udstedt til Hr Xxxxxx Freja Nordam.

Antallet af transseksuelle i Danmark er ukendt. Men det drejer sig sikkert om promiller af befolkningen. Derfor vil en ændring af Cpr systemet, så det kan imødekomme de intentioner som ligger i B 65, ikke betyde at der kommer uorden i statistikkerne.

Når man betragter CPR området, så skal man jo tænke over at dette ikke er indstiftet af en himmelsk urkraft – men af danske embedsmænd i slutningen af 1960erne. Dengang var det stadigt forbudt at færdes offentligt i det modsatte køns tøj. (Jvn.fr. Københavns politivedtægt, 1967) Samtidig var regnekraften i datidens “datamaskiner” stærkt begrænset, og hvert enkelt ciffer var derfor informationsbærende.

Det er mit håb at Udvalget vil tillægge min skrivelse betydning, ved det fortsatte arbejde med B65

Med venlig hilsen
Freja Nordam
Vestervangsvej 69 dør 118
8800 Viborg
86 67 48 33

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. april 2008 fra Freja Nordam, jf. B 65 – bilag 4.

[Til indholdsfortegnelsen] Svar
I henvendelsen har Freja Nordam dels redegjort for sine personlige oplevelser som transseksuel, dels for sine synspunkter på de forslag, der er fremsat med beslutningsforslag nr. B 65.

Jeg har ingen bemærkninger hertil.

Jeg kan om regeringens synspunkter på forslagene henvise til min tale ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget.

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Kildehenvisninger
Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

B 65. Bilag 3. Spgsm. 2. Trans-Danmarks henvendelse af 14. og 20. april 2008 til Sundhedsudvalget. Spørgsmål den 16. april 2008. Svar den 22. maj 2008.

Vist 123 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Trans-Danmark fremsendte dateret den 14. april 2008 en skrivelse til Sundhedsudvalget med foreningens bemærkninger til beslutningsforslag B 65 – Samling: 2007-08 (2. samling). Med skrivelsen var et bilag med foreningen ønsker om fremtidige forhold for transpersoner.
Ved et uheld var det medsendte bilag et tidligt udkast, hvorfor Trans-Danmark dateret den 20. april 2008 fremsendte en skrivelse med det korrekte bilag og anmodede om, at dette blev udskiftet med det i skrivelsen af 14. april 2008 vedhæftede bilag.
Anmodningen om udskiftningen af bilaget blev efterkommet, men skrivelsen af 14. april 2008 med de oprindelige bemærkninger til beslutningsforslaget blev ved udskiftningen samtidig udskiftet på Folketingets hjemmeside med skrivelsen af 20. april 2008, som ikke indeholdt bemærkningerne.

Den 16. april 2008 stillede Sundhedsudvalget spørgsmål nr. 2 – 2007-08 (2. samling) – om kommentar til henvendelse af 14. april 2008 fra Trans-Danmark – bilag 3 – til sundheds- og forebyggelsesminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 22. maj 2008.

* * *
Indholdsfortegnelse
Trans-Danmarks skrivelse af 14. april 2008
Trans-Danmarks skrivelse af 20. april 2008
Bilaget fra Trans-Danmark
Spørgsmålet til ministeren
Ministerens svar på spørgsmålet
Kildehenvisninger

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Trans-Danmarks skrivelse af 14. april 2008.

Sundhedsudvalget.
Christiansborg
1240 København K

Bemærkninger til beslutningsforslag B 65 om transseksuelles/transkønnedes rettigheder.


Forslaget består af tre punkter til hvilke vi vil knytte følgende bemærkninger:

Pkt. 1 at myndige mennesker selv kan bestemme deres fornavn uden hensyn til deres køn,
Pkt. 2 at myndige mennesker selv kan bestemme, hvilken kønsidentitet deres cpr-nummer og pas skal udtrykke, og
Pkt. 3 at myndige mennesker efter grundig vejledning og rådgivning om konsekvenserne, selv afgør, om de vil gennemgå en kønsskifteoperation, og at samfundet stiller denne mulighed til rådighed for borgerne.

Ad 1.
Foreningen kan fuldt ud tilslutte sig forslaget, der er i overensstemmelse med foreningens henvendelse til Sundhedsudvalget i forbindelse med Sundhedsudvalgets behandling af beslutningsforslag B 142 sidste år.
Foreningen henviser endvidere til Bilag 1 med foreningens ønsker til fremtidige forhold for transpersoner.
Det kan her understreges, at såvel beslutningsforslaget som foreningens ønske alene drejer sig om myndige personers ret til selv at vælge fornavn, idet vi naturligvis har forståelse for at børn skal beskyttes mod tildeling af ‘underlige’ fornavne.
Vi ser det absolut ikke som en mulighed at nogen person uden kønsidentitetsforstyrrelse vil ytre ønske om at ændre fornavn til et fornavn, der betegner det modsatte transkønnet.

Ad 2.
Forslaget består af to punkter nemlig det kønsbestemte CPR-nummer og kønsbetegnelsen i pas. De vil derfor blive kommenteret hver for sig.

Personnummer.
Personnummerets opbygning er fastsat i en bekendtgørelse, hvorfor dens opbygning kan ændres af Velfærdsministeren.
Foreningens primære ønske er en ophævelse af det kønsbestemte endetal i personnummeret som anført i Bilag 1.
Såfremt dette ønske ikke kan tiltrædes ønsker foreningen adgang til at transseksuelle/transkønnede efter nærmere fastsatte regler skal have tilladelse til at få ændret personnummeret, som ligeledes anført i Bilag 1.

Kønsbetegnelse i pas.
Foreningens primære ønske er, at den transseksuelle skal kunne få ændret kønsbetegnelsen i sit pas samtidig med og på samme grundlag som ændringen af sit Personnummer.

Alternativt ønsker foreningen, at den transseksuelle efter anmodning kan få ændret sin kønsbetegnelse til et X.

Ad 3
Foreningen er af den opfattelse, at en kønsskifteoperation er en så vital og irreversibel operation, at der skal fastsættes nærmere regler og vilkår.
Foreningens primære ønske er, at en transseksuel skal have et retskrav på en kønsskifteoperation, når denne er myndig og har levet som det ønskede transkønnet i to år eller mere, har været i hormonbehandling i mindst et år og kan tåle operationen. Dette er nærmere beskrevet i Bilag 1 under pkt. 2.

Der bør laves en ny lov, som nærmere fastsætter regler og vilkår for behandling af transseksuelle og for meddelelse af tilladelse til kønsskifteoperation ligesom der skal indføres ankemulighed i tilfælde af afslag i overensstemmelse med almindelige retssikkerhedsregler – alt som nærmere beskrevet i Bilag 1.

Foreningen ønsker endvidere en række eksisterende love såsom diskriminationslove og straffeloven ændres ved tilføjelse af ordet kønsidentitet, således at transkønnede ikke skal henføres under seksuel orientering. De enkelte love, der ønskes ændret er ligeledes beskrevet i Bilag 1.

Foreningen anmoder derfor om foretræde for Sundhedsudvalget så vi kan uddybe vore synspunkter.

Med venlig hilsen

Karin Astrup.
formand for Trans-Danmark.

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Trans-Danmarks skrivelse af 20. april 2008.

Den 20. april 2008

Sundhedsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K.

Vedr. Beslutningsforslag B 65 om transkønnedes rettigheder.
Dateret den 14. april 2008 fremsendte Trans-Danmark en skrivelse vedrørende beslutningsforslaget. Til skrivelsen var vedlagt et bilag 1.

Desværre var det fremsendte bilag et udkast, som er behæftet med visse fejl og mangler, der kan give meningsforstyrrelser.

Foreningen anmoder venligst om, at bilaget udskiftes med det denne skrivelse fremsendte nye bilag 1.
Yderligere anmoder vi om, at udskiftningen også foretages i webudgaven på Folketingets hjemmeside.

Med venlig hilsen.

Karin Astrup
Formand for foreningen

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Bilaget fra Trans-Danmark.

Bilag 1

Trans-Danmarks ønsker om fremtidige forhold for transpersoner

Et moderne samfund, der har et stort ønske om mindretalsbeskyttelse og at forhindre diskrimination både i ind- og udland, bør også udvise forståelse, tolerance og velvillighed over for transpersonernes særlige problemer.
I adskillige love anvendes betegnelsen “kønsdrift” og “seksuel orientering” Det er diskriminerende over for transpersoner. Transpersoner har en kønsidentitetsforstyrrelse. Det har ikke noget med kønsdrift eller seksuel orientering at gøre.
At transpersoner har en kønsdrift og en seksuel orientering, er noget andet og egentlig ganske naturligt. Men som sagt, så har det ikke noget med deres kønsidentitetsforstyrrelse at gøre.

Trans-Danmark har en række ønsker omkring forbedringer for transpersoners forhold indenfor tre hovedområder – nemlig indenfor det juridiske område, indenfor det behandlingsmæssige område samt indenfor det sociale område.
I det efterfølgende vil de enkelte ønsker blive gennemgået:

Ny lov om særlige forhold for personer med kønsidentitetsforstyrrelse
Der bør udformes en ny lov, der fastsætter de nærmere vilkår transpersoners særlige forhold. En sådan lov bør kun indeholde de overordnede forhold og med bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte nærmere vilkår. Da den videnskabelige indsigt i kønsidentitet konstant udvikles og de samfundsmæssige forhold også ændrer sig, vil en sådan bemyndigelse gøre det lettere at justere vilkårene i en bekendtgørelse, end hvis det kræver en lovændring.

Sexologisk Klinik skal fratages behandlingen af transseksuelle, der ønsker kønsskifte. Rundt om i landet findes der adskillige læger med relevant uddannelse, hvoraf ganske mange har været på Sexologisk Klinik tidligere i deres karriereforløb. Disse er fuldt ud kvalificeret til at tage transseksuelle i behandling og vurdere, om de bør indstilles til en kønsskifteoperation.
De bør derfor gives kompetence til at behandle transseksuelle med henblik på kønsskifteoperation.

En yderligere begrundelse for at fratage Sexologisk Klinik behandling af transseksuelle kan findes i at klinikken ingen forskning har foretaget.
Dette fremgår af den nedennævnte ministerforespørgsel.

Sundheds- og Forebyggelsesminister Jakob Axel Nielsen fik den 14. februar 2008 af Folketingets Sundhedsudvalg stillet spørgsmål nr. 223:
“Ministeren bedes fremlægge en samlet oversigt over den publicerede videnskabelige produktion om transseksualisme udarbejdet af psykologer eller læger tilknyttet Sexologisk Klinik siden denne blev oprettet i 1986?”

Ministeren svarede den 2. april 2008:
“Jeg har anmodet Region Hovedstaden om et bidrag til brug for besvarelsen. Regionen
oplyser følgende:
Rigshospitalets Sexologiske Klinik har ingen publikationer vedrørende transseksualitet i perioden. Man har længe været opmærksom på problemet med den manglende opfølgning, som bl.a. skyldes manglende bevillinger til sexologisk forskning, herunder forskning i transseksualitet.
Sexologisk Klinik har dog en igangværende dataindsamling, der muliggør detaljeret opfølgning på patienter behandlet efter 2002. Derudover er der planlagt et ph.d. projekt, der er en opfølgning på transseksuelle behandlet i klinikken i perioden 1994 – 2002. Projektet er godkendt af Københavns Universitet, men på trods af talrige fondsansøgninger er det ikke lykkedes at få økonomisk støtte til projektet.
Jeg kan henholde mig til Region Hovedstadens oplysninger.”

Afgørelsen om tilladelse eller afslag på en kønsskifteoperation bør flyttes fra Sundhedsstyrelsen til statsforvaltningerne. Da det primært er en kontrol af, at de faktuelle forhold er i orden, kan der ikke være nogen betænkelighed ved dette.

Der findes ikke noget behov for, at Retslægerådet skal forelægges sager fra Sundhedsstyrelsen. Baggrunden for dette er, at de godkendte behandlere med Sexologisk Klinik som ankeinstans har de fornødne kvalifikationer til at afgøre, om der skal anbefales en kønsskifteoperation eller ej.

Denne nye lov skal selvfølgelig ikke indeholde forhold, der naturligt er reguleret i anden lovgivning som f.eks. navneloven.

Forslag til den nye lovs indhold:
  1. Kriterier for, at der er tale om en kønsskifteoperation.
    Ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om hvor en kønsskifteoperation skal foregå, og hvad der skal til før, der er tale om en kønsskifteoperation, der kan medføre efterfølgende godkendelse af det nye transkønnet.
  2. Hvem kan få tilladelse til et kønsskifte
    1. En person har et retskrav på at få et kønsskifte enten bestående af en kønsskifteoperation og den efterfølgende juridiske ændring af fornavn, Personnummer og kønsbetegnelse eller alene den juridiske ændring af fornavn, Personnummer og kønsbetegnelse (juridisk kønsskifte) hvis:
      1. personen er myndig,
      2. har levet fuldtids som det ønskede transkønnet i to år eller mere,
      3. har været i en kontrolleret behandling med det modsatte transkønnet kønshormoner i mindst et år og
      4. at personen kan fremvise en lægeerklæring om, at pågældende skønnes at kunne tåle en kønsskifteoperation.
    2. Personer, der indstilles af en godkendt behandler.
    3. Unge under myndighedsalderen og umyndiggjorte kan få tilladelse til en kønsskifteoperation, hvis særlige omstændigheder taler for det, og der foreligger samtykke fra forældremyndighedsindehaveren/værgen.
  3. Hvem kan indstille til kønsskifte
    Ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der stilles for at blive godkendt som behandler af transseksuelle med kompetence til at indstille til kønsskifteoperation.
  4. Hvem kan give tilladelse til et kønsskifte
    Tilladelse til et kønsskifte med eller uden kønsskifteoperation gives af statsforvaltningen.
    Statsforvaltningen kan nægte at give tilladelse til en kønsskifteoperation, hvis personen af helbredsmæssige grunde skønnes ikke at kunne tåle en sådan operation.
    I tilfælde af afslag skal afslaget nøje begrundes.
    Statsforvaltningen bemyndiges til at give tilladelse til ændring af fornavn og personnummer, når der foreligger en indstilling fra en godkendt behandler.
  5. Anke/klagemulighed
    I de tilfælde, hvor den godkendte behandler ikke vil støtte den transseksuelles ønske om et kønsskifte, kan klagen forelægges Sexologisk Klinik.
    Hvis der gives afslag på operationen af helbredsmæssige årsager, kan sagen forelægges for Sundhedsstyrelsen til endelig afgørelse.
  6. Sexologisk Klinik
    Sexologisk Klinik skal samle og foretage forskning indenfor transområdet, de skal tillægges en rådgivningsfunktion for de godkendte behandlere, skal stå for afholdelse af seminarer, kurser og lignende for såvel godkendte behandlere, øvrigt sundhedspersonale samt andre relevante personer.
    Desuden skal de være ankeinstans i tilfælde af, at den godkendte behandler ikke støtter den transseksuelles ønske om kønsskifte.
  7. Henvisning til behandling
    Personer, der ønsker et kønsskifte, men ikke har et retskrav derpå, kan henvises af egen læge til en godkendt behandler.
  8. Behandlings- og tidsplan
    Den godkendte behandler skal danne sig et overblik over den persons forhold, der ønsker et kønsskifte, og derefter i samarbejde med denne udfærdige en behandlings- og tidsplan.
    Behandlings- og tidsplanen skal indeholde oplysninger om, hvad der skal fremskaffes af relevant dokumentation til belysning af personens kønsidentitet, hvilke behandlinger og undersøgelser den pågældende skal igennem samt den tidsmæssige horisont for gennemførelse af behandlingen.
    Behandleren skal sikre, at pågældende inden behandlingsforløbets afslutning har været i kønshormonbehandling og har levet som det ønskede køn i en sammenhængende periode af ikke under et års varighed.
    Diagnosen om, hvorvidt personen er transseksuel eller ikke transseksuel skal afgives senest indenfor et år efter behandlingens påbegyndelse.
    Behandlingsperioden må som udgangspunkt ikke vare mere end to år.
    Hvis behandlings- og tidsplanen ikke kan overholdes, skal dette begrundes af behandleren, og en revideret plan udarbejdes.
  9. Ændring af fornavn og personnummer
    Primært ønskes en ændring af Navneloven og bekendtgørelsen om personnumre vedrørende det kønsbestemte fornavn og det kønsbestemte endetal i personnummeret, som anført senere i dette afsnit.
    Gennemføres disse ændringer ikke, ønsker foreningen, at den godkendte behandler bliver tillagt kompetence til at indstille til statsforvaltningen, at personen, når denne er diagnosticeret som transseksuel, skal have tilladelse til at ændre fornavn, således at det svarer til det ønskede køn, og få et nyt personnummer med et endetal svarende til det nye køn.
  10. Registrering af ny kønsidentitet
    Registreringen af den nye kønsidentitet og udstedelse af nyt sygesikringsbevis skal ske uopholdeligt efter, at kønsskifteoperationen er gennemført eller tilladelsen til juridisk kønsskifte uden forudgående kønsskifteoperation er givet.
  11. Hvor skal kønsskifteoperationerne foregå?
    Kønsskifteoperationerne bør kun, hvis den skal foregå i Danmark, foregå på Rigshospitalet. Der skal dog være fri adgang til operation i udlandet. Det gælder både indenfor og udenfor EU.
  12. Bestemmelse om yderligere behandlinger såsom epilering og feminiseringsoperationer
    Mange transseksuelle, der er i et behandlingsforløb med henblik på en kønsskifteoperation har et stort behov for epilering for fjernelse af uønsket skæg- og hårvækst og ofte enkelte operationer som fjernelse af adamsæblet. Sådanne behandlinger vil ofte være en afgørende betingelse for, at disse personer får et meningsfuldt liv. Der bør derfor fortsat være mulighed for at tilbyde disse behandlinger. Feminiseringsoperationer kan foregå flere stedet i Danmark samt i udlandet både indenfor og udenfor
    EU.
  13. Ændring af dokumenter m.v.
    Af hensyn til beskæftigelsesmulighederne er det vigtigt, at personer, der har fået foretaget en kønsskifteoperation får et retskrav på at få ændret eksamensbeviser, kursusbeviser, anbefalinger og andre relevante dokumenter, uanset om de er udstedt af en offentlig myndighed/institution eller et privat firma. Det tillades at opkræve et gebyr for dette.
  14. Bekendtgørelse udstedt i medfør af den nye lov
    Som tidligere nævnt i afsnittet, så bør ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler, som f.eks. vilkårene for at være godkendt behandler af transseksuelle.

Juridisk kønsskifte
Juridisk kønsskifte er som tidligere beskrevet betegnelsen for den ændring af fornavn, personnummer og kønsbetegnelse som finder sted efter en kønsskifteoperation, eller når en person har fået tilladelse dertil uden kønsskifteoperation.

Navneskift
Navneloven [1], Navnebekendtgørelsen [2] og Vejledningen om navnesagers behandling [3]
Foreningens primære ønske er, at loven ændres således, at myndige personer frit kan vælge fornavn uanset hvilket køn fornavnet betegner.
Det er rimeligt, at børn ved dåb/navngivning ikke kan gives et fornavn, der betegner det modsatte køn, og en sådan beskyttelse er der i den nuværende navnelov.
Derimod skal myndige transpersoner frit kunne vælge fornavn uanset hvilket køn det betegner.
Baggrunden er at give den enkelte transperson frihed til selv at vælge et fornavn, der svarer til vedkommendes egenopfattelse af sit køn eller det køn, som pågældende fremtræder som.

Tilsvarende ønskes, at myndige transpersoner frit skal kunne vælge patronymnavne [4] og efternavne, der har en kønsbestemt endelse.
Dog skal der indføjes en bestemmelse om, at fornavn, patronymnavn og efternavn skal angive samme køn.

Foreningens sekundære ønske er, at den generelle anvendelse af ordet “transseksuel” ændres til “personer, der lever som det modsatte køn“. Baggrunden for dette er, at der herved åbnes mulighed for et navneskifte tidligere i transpersonens liv.
Deraf følger også, at Navnebekendtgørelsens afsnit om transseksuelle skal ændres, således at titlen ændres til “Personer, der lever som det modsatte køn” ligesom bestemmelsen om, at Sexologisk Kliniks vurdering af den transseksuelle, skal udgå.

Vedrørende navneskift har foreningen endvidere det ønske, at den godkendte behandler bliver tillagt kompetence til at indstille til statsforvaltningen, at personen, når denne er diagnosticeret som transseksuel, skal have tilladelse til at ændre fornavn/patronymnanv/efternavn, således at det svarer til det ønskede køn.
I et senere afsnit anbefales det, at Sexologisk Klinik fratages behandlingen af transseksuelle, hvilket så i stedet overdrages til autoriserede speciallæger spredt rundt omkring i landet.

Skift af CPR nummer
Lov om Det Centrale Personregister [5], bekendtgørelse om folkeregistrering m.v. [6]
Personnummerets opbygning med et kønsbestemt endetal er ikke lovbestemt, men alene administrativt fastsat i bekendtgørelsen om folkeregistrering. Derfor kan en ændring af personnummerets opbygning ske administrativt af Velfærdsministeren.

Foreningen ønsker primært, at personnummeret ikke skal have et kønsbestemt endetal. Der er ingen reelle grunde til, at et personnummer skal være kønsbestemt, idet alle med et legitimt behov også har en let adgang til ved opslag i CPR at konstatere en persons transkønnet. Det er en overlevering fra registrets oprettelse, at personnummeret skulle være informationsbærende, hvilket den moderne teknologi totalt har overflødiggjort.
Ved at fjerne det kønsbestemte endetal vil et af de store legitimationsproblemer for transkønnede være løst, da der ikke vil være nogen synlig uoverensstemmelse mellem deres udseende og personnummeret.
En sådan ændring af personnummeret vil ikke medføre nogen ulempe for den øvrige befolkning.

Foreningen ønsker sekundært, at følgende ændringer indføres:
Personer med et retskrav på et kønsskifte som tidligere anført under pkt. 2.1 skal naturligvis have ret til ændring af deres personnummer således at endetallet svarer til det køn, de lever som.
Endvidere skal den autoriserede speciallæge tillægges kompetence til at indstille til statsforvaltningen, at personen, når denne er diagnosticeret som transseksuel får tildelt ret nyt personnummer med et endetal svarende til det nye køn.

Ændring af kønsbetegnelse
Kønsbetegnelsen M eller F anvendes næsten udelukkende i pas. Danmark har på linje med næsten alle nationer i verden tiltrådt den internationale paskonvention fastsat af International Civil Aviation Organization (ICAO]. Denne konvention kræver blandt andet en angivelse af personens biologiske transkønnet med et M for male – hankøn – F for female – hunkøn eller X for ikke oplyst. Det betyder, at det ikke er muligt for en ikke opereret transseksuel person, at få anført en kønsbetegnelse, der
er modsat det biologiske køn.
Foreningens primære ønske er, at den transseksuelle skal kunne få ændret kønsbetegnelsen i sit pas samtidig med og på samme grundlag som ændringen af sit personnummer.
Alternativt ønsker foreningen, at den transseksuelle efter anmodning kan få ændret sin kønsbetegnelse til et X.

Øvrige ændringer i eksisterende lovgivning
Ud over de tre områder, der hører under det juridiske kønsskifte har foreningen en række ønsker til ændringer i lovgivningen. De vil her blive gennemgået.

Ægteskabsloven [7], Lov om registreret partnerskab [8] og Vejledning om vielse [9]
I den nugældende ægteskabslov er den juridiske definition af et ægteskab ikke beskrevet.
Juridisk set kan der kun indgås ægteskab mellem en mand og en kvinde – altså mellem to personer af forskelligt køn [10].
Derimod er det muligt for to personer af samme køn at indgå et registreret partnerskab.

Hvis en transseksuel er gift og ønsker en kønsskifteoperation med efterfølgende offentlig anerkendelse af det nye køn, skal pågældende først skilles.
Efter kønsskiftet kan parret, hvis de ønsker at fortsætte samlivet, indgå i et registreret partnerskab, idet de nu officielt er af samme køn.

Den 5. februar 2008 blev der fremsat lovforslag (L 67) om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab, således at to personer af samme køn ligestilles med to personer af forskelligt køn hvad angår ægteskab.
Foreningen tilslutter sig lovforslaget, idet det giver mulighed for, at en transseksuel og dennes ægtefælle efter den transseksuelles kønsskifte, kan forblive i ægteskabet.

Bliver lovforslaget ikke vedtaget, ønsker foreningen en ændring af ægteskabsloven, således at et sådant ægteskab automatisk konverteres til et registreret partnerskab, såfremt begge parter ønsker det. Derved undgås de både besværlige og ydmygende processer med en skilsmisse.

Adoptionsloven [11]
Adoption, forældreret og samkvem. Der er desværre mange tilfælde af, at det, at den ene forældre er transperson, anvendes af den anden forælder til at påvirke afgørelser om forældreret, bopæl for børn og samkvemsomfanget. Det er uanstændigt og bør på ingen måde kunne bringes på tale i sådanne sager. Det bør derfor præciseres i form af en bekendtgørelse, cirkulære eller lignende, at det, at en person har en kønsidentitetsforstyrrelse ikke i sig selv må bringes ind i sager om adoption, forældreret eller samkvemsafgørelser.

Sundhedsloven [12]
I sundhedsloven § 115 er det bestemt, at en person kan få tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.
Denne paragraf bør opdeles i to:
  1. En person kan få tilladelse til kastration, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.
    Her er “med henblik på kønsskifte” fjernet.
  2. En person kan få tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsidentitetsforstyrrelse medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.
    Her er ordet “kønsdrift” ændret til “kønsidentitetsforstyrrelse“.

Ved en sådan opdeling bibeholdes muligheden for at få tilladelse til kastration pga. kønsdriften, samtidig med, at personer med kønsidentitetsforstyrrelse kan få tilladelsen på grund af deres kønsidentitetsforstyrrelse, hvilket må være det korrekte.

Straffeloven [13]
I §§ 81, stk. 1, pkt. 6 og 266 b anvendes ordene “seksuelle orientering“. Der bør tilføjes ordet “kønsidentitet“.
Af § 81 fremgår det, at det ved en straffastsættelse i almindelighed skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, eller at gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat.
Af § 266 b fremgår det, at den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Baggrunden for ønsket om ændringerne er, at det må anses for at være diskriminerende overfor transpersoner, at begrebet kønsidentitet i dag er inkluderet i “seksuel orientering“.

Lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet [14]
I § 1 anvendes ordene seksuel orientering ligeledes. Her bør ordet kønsidentitet også tilføjes.
Af § 1 fremgår det, at definitionen på ordet forskelsbehandling er enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Baggrunden er også her det diskriminerende element.

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. [15]
I § 1 er det nævnt, at der ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås, at der ikke må finde forskelsbehandling sted på grund af køn. Det gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling, navnlig under henvisning til graviditet eller til ægteskabelig eller familiemæssig stilling.
Loven sikrer derved ligestilling mellem mænd og kvinder omkring arbejdsretlige forhold, ligesom den indeholder bestemmelser om, at der ikke må forskelsbehandles på grund køn eller udøves chikane – sexchikane.

I § 1 bør den første del ændres til:
Ved ligebehandling forstås i denne lov, at der ikke må finde forskelsbehandling sted på grund af en persons køn, dennes egenopfattelse af sit køn eller det køn, som pågældende fremtræder som.

Det er ordet “køn” som ønskes udvidet til den ovenfor nævnte beskrivelse, idet egenopfattelsen er central. Ligeberettigelsen i loven kommer derved også til at sikre, at den gælder for personer, der lever som det modsatte køn.

Forskelsbehandling på grund af race m.v. [16]
I medfør af § 1 må en erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed ikke nægte at betjene en person på baggrund af personens race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering på samme vilkår som andre.

Der bør tilføjes ordet “kønsidentitet“. Baggrunden herfor er, at det må anses for at være diskriminerende overfor transpersoner, at begrebet kønsidentitet i dag er inkluderet i “seksuel orientering“.

Øvrige ønsker
Arbejdsmarkedsforhold
Situationen på arbejdsmarkedet er vanskelig for mange transpersoner. Der eksisterer ikke en officiel statistik, som viser arbejdsløshedsprocentens størrelse for personer, der ønsker at arbejde som det modsatte køn. Arbejdsløshedsprocenten er dog meget stor. Det er Trans-Danmarks opfattelse, at størrelsesordenen 80 % ikke er markant forkert.
Det at have et arbejde er naturligvis særdeles vigtigt for alles selvopfattelse, ligesom det naturligvis også har en afgørende økonomisk betydning.
Dermed er det et væsentligt ønske, at arbejdsløshedsprocenten for transpersoner kommer ned på samme niveau som for befolkningen i øvrigt.

Bestemmelser om transpersoners adgang til de bade- og toiletfaciliteter – offentlige såvel som på arbejdspladser, skoler, uddannelsesinstitutioner og i foreninger, idrætshaller, svømmehaller, sportsklubber m.v.
Anvendelse af toiletter og badefaciliteter giver erfaringsmæssigt ofte problemer for personer, der lever som det modsatte køn.
Det er den enkelte persons egenopfattelse af sit køn og aktuelle kønslige fremtoning, som er afgørende for, hvorvidt pågældende skal anvende herre- eller dame bade- og toiletfaciliteter.

Det er klart, at der også fra transpersoner skal udvises både forståelse og fleksibilitet. Men det bør være naturligt, at en person helt legalt kan anvende de faciliteter, som svarer til personens kønsidentitet og som pågældende fremtræder som.
Der høres ofte indvendinger som risiko for blufærdighedskrænkelse. Men det er ikke nogen gyldig undskyldning.

Der er ikke noget blufærdighedskrænkende ved, at f.eks. en mandlig person med en kvindelig kønsidentitet, der i sit udseende er kvindelig, anvender et kvindeligt toilet. Toiletbesøget foregår jo bag en lukket dør. Efterfølgende håndvask og et kig i spejlet med evt. opfriskning af læbestift og børstning af håret, indebærer heller intet blufærdighedskrænkende. Tilsvarende med en kvindelig person med mandlig kønsidentitet. Da pågældende jo endnu ikke har fået gennemført kønsskifteoperation, vil toiletbesøg nødvendigvis også foregå bag en lukket dør. Og selv efter operation vil det for de fleste være tilfældet, da de lægelige
muligheder for tildannelse af en penis endnu ikke er så gode.

Imidlertid kan der være noget blufærdighedskrænkende ved transpersoners anvendelse af badefaciliteter i idrætshaller, svømmehaller og lignende steder.
Dette problem må løses ved fleksibilitet fra såvel den transkønnede som fra idrætsanlæggendes side, hvilket f.eks. kan ske ved at den transkønnede får stillet separat badefacilitet til rådighed. Sådanne separate badefaciliteter findes de fleste steder til personale, trænere, dommere m.fl. Da badning og omklædning er kortvarig bør det ikke være det store problem at tillade dette.

Der er allerede indført vejledninger med et sådant indhold mange steder rundt om i verden.

Unge transseksuelle
Unge med en kønsidentitetsforstyrrelse er noget helt særligt og er i dag meget overset. Det kræves i dag, at en person er fyldt 21 år, før der kan gives tilladelse til en kønsskifteoperation. Derimod er der ikke noget lovgivningsmæssigt imod, at der indledes kønshormonbehandling forinden. Overalt i verden er der megen usikkerhed om, hvordan unge med kønsidentitetsforstyrrelser skal behandles. I mange lande påbegyndes behandlingen væsentligt tidligere end i Danmark.
Der er dog en tendens til, at hormonbehandling starter på et væsentligt tidligere tidspunkt i dag end tidligere. Indledningsvis typisk ved, at der gives en pubertetsforsinkende hormonbehandling, hvilket giver yderlig et par år til at observere den unge, og den unge et par år mere til eventuelt at fortryde. Fordelen ved en sådan behandling er, at de kønsspecifikke karaktertræk, så som at stemmen går i overgang, skæg- og kropsbehåring, ikke starter hos drenge og for piger, at brystudviklingen ikke påbegyndes.
Stopper behandlingen, starter puberteten som sædvanlig blot i en lidt senere alder. Fordelen ved en sådan behandling er, at viser det sig, at ønsket om at skifte køn er stabilt og vedvarende hos den unge, vil det med yderlig behandling med kønshormoner være muligt at give den unge en kropslig udvikling meget lig det køns, som pågældende identificerer sig om og ønsker at leve som. Det vil resten af livet gøre det væsentligt lettere for personen at falde i et med omgivelserne, da der næppe vil være nogen, der vil opdage, at pågældende er født som det modsatte køn.

Foreningen ønsker derfor, at der åbnes op for behandling af unge transseksuelle fra før pubertetens indtræden.

Forskning
Den konkrete viden om transpersoners forhold er meget begrænset. Det gælder både indenfor de juridiske, behandlingsmæssige og sociale områder, hvilket tydeligt fremgår igennem hele bogen.

Eksempelvis er der ingen eller kun ringe viden om størrelsen af arbejdsløsheden og livskvaliteten for såvel kønsskifteopererede som for de, der får afslag på kønsskifte. Desuden gælder det omfanget af fortrydelse af kønsskifteoperationen og omfanget af og årsagen til selvmord blandt transpersoner. Tilsvarende gælder for omfanget af kriminalitet begået af henholdsvis mod transpersoner. Som et yderligere eksempel kan nævnes belysning af kønshormoners fysiske og psykiske virkninger på den transseksuelle. Endvidere ønskes belysning af de psykiske problemer for transpersoner.
Omfanget af og situationen for transseksuelle børn samt situationen for institutionsanbragte er ligeledes vigtige områder, der ønskes belyst.
Det kunne endelig være interessant at få belyst befolkningens kendskab til og forståelse for transpersoners situation.

Den ringe viden, vi har i dag om området, gør det vanskeligt at tilrettelægge og tilbyde den korrekte og individuelt afpassede behandling og støtte til den enkelte.
Med en øget viden om de forskellige områder, vil det være muligt at anvende ressourcerne mere hensigtsmæssigt ved at sætte ind overfor de mest problemfyldte områder. Hvis det eksempelvis viser sig, at der er en høj selvmordsrate, vil det være et indlysende sted at tilbyde hjælp. Omvendt hvis det viser sig, at der kun i ringe grad finder selvmord sted, kan ressourcerne derfor anvendes andre steder.

Derfor er det væsentligt at skabe større interesse for forskning indenfor disse områder, samt at der stilles de fornødne økonomiske rammer til rådighed for at gennemføre forskningen. Forskningen kan foregå på mange niveauer lige fra relativt enkle statistiske undersøgelser, over videnskabelige artikler, Ph.D. afhandlinger til doktorafhandlinger.
En politisk opbakning til en sådan forskning vil indebære indlysende fordele.

Europæisk udvikling
EU samarbejdet har i stadig større grad indflydelse også på danske forhold. Det gælder også indenfor det transpolitiske område, idet der i EU lovgivningen bl.a. er klare regler om, at der ikke må finde diskrimination sted overfor bl.a. transpersoner. Danmark har endnu ikke fuldt ud opfyldt sine forpligtelser indenfor dette område, hvilket kommer til udtryk ved, at transpersoner ikke er omfattet af de beskyttelser, der er indeholdt i flere love som beskrevet tidligere i afsnittet.

Noter
  1. [Retur] Navnelov – LOV nr 524 af 24/06/2005.
  2. [Retur] Navnebekendtgørelse – BEK nr 438 af 11/05/2007.
  3. [Retur] Vejledning om navnesagers behandling – VEJ nr 9388 af 15/05/2007.
  4. [Retur] Et patronymnavn består af faderens eller moderens fornavn med endelsen -søn/-datter eller -son / -dóttir. Herboende islændinge og færinger – samt andre, der måtte ønske dette – vil således kunne navngive deres børn i overensstemmelse med islandsk og færøsk navneskik.
  5. [Retur] Lov om Det Centrale Personregister – LBK nr 1134 af 20/11/2006.
  6. [Retur] Bekendtgørelse om folkeregistrering m.v. – BEK nr 1153 af 23/11/2006.
  7. [Retur] Ægteskabslov – LBK nr 38 af 15/01/2007.
  8. [Retur] Lov om registreret partnerskab – LBK nr 938 af 10/10/2005.
  9. [Retur] Vejledning om vielse – VEJ nr 10106 af 21/12/2006.
  10. [Retur] Svar af daværende familie- og forbrugerminister Carina Christensen den 29. maj 2007 som svar på spørgsmål af 3. maj 2007 under behandling af folketingsbeslutningsforslag B 76.
  11. [Retur] Adoptionsloven – LBK nr 928 af 14/09/2004.
  12. [Retur] Sundhedsloven – LBK nr 95 af 07/02/2008.
  13. [Retur] Straffeloven – LBK nr 1260 af 23/10/2007.
  14. [Retur] Lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet – LBK nr 31 af 12/01/2005.
  15. [Retur] Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. – LBK nr 734 af 28/06/2006.
  16. [Retur] Forskelsbehandling på grund af race m.v. – LBK nr 626 af 29/09/1987.

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Spørgsmål af 16. april 2008
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. april 2008 fra Trans-Danmark, jf. B 65 – bilag 3.

Christiansborg

Christiansborg

[Til indholdsfortegnelsen] Svar af 22. maj 2008
Jeg vil for god ordens skyld indledningsvis bemærke, at jeg naturligvis har lagt det reviderede bilag, som Trans-Danmark sendte til Folketingets Sundhedsudvalg den 20. april 2008, til grund for min besvarelse.

Trans-Danmark anfører i henvendelsen, at der bør udarbejdes en lov om kønsidentitetsforstyrrelse, der bl.a. skal fastlægge en ændret procedure for tilladelse til kønsskifte samt indeholde regler vedrørende en række øvrige forhold, herunder ændring af navn og personnummer.

Med den foreslåede lov ønsker Trans-Danmark bl.a. at fastlægge en procedure, hvor afgørelsen af, hvorvidt der kan gives tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, træffes af statsforvaltningerne – og ikke Sundhedsstyrelsen som efter de gældende regler.

Det finder jeg ikke hensigtsmæssigt. I grundlaget for afgørelsen af, om der skal gives tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, indgår bl.a. en række lægefaglige vurderinger. Det er derfor efter min opfattelse hensigtsmæssigt, at afgørelsen træffes af en myndighed, der har sundhedsfaglig kompetence, hvilket ikke er tilfældet for statsforvaltningernes vedkommende.

Trans-Danmark ønsker desuden med den foreslåede lov bl.a. at sikre, at myndige personer frit skal kunne vælge fornavn, uanset hvilket transkønnet fornavnet betegner, og at personnummeret gøres kønsneutralt.

Jeg kan i den forbindelse henvise til min tale ved 1. behandlingen af B 65, hvor jeg redegjorde for, hvorfor regeringen ikke støtter disse forslag.

Jeg finder således ikke grund til at tage initiativ til at fremsætte en lov som ønsket af Trans-Danmark.

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Kildehenvisninger
Skrivelsen af 14. april 2008 fra Trans-Danmark i pdf-format.
Det tilhørende bilag i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende Trans-Danmarks skrivelse af 20. april 2008 inklusive det tilhørende bilag.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

B 65. Bilag 2. Spgsm. 1. Sundhedsudvalgets spgsm. af 14. april 2008 om selvmord blandt kønsskifteopererede, om Sexologisk Klinik og liberalisering af kønsskifte. 22. maj 2008.

Vist 29 gange. Den 14. april 2008 stillede Sundhedsudvalget spørgsmål 1 under beslutningsforslag B 65 – Samling 2007-08 (2. samling) – om kommentar til den fortrolige henvendelse, bilag 2 af 8. april 2008 til ministeren for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 22. maj 2008.

Bilag 2 er en fortrolig henvendelse, hvis indhold derfor er ukendt. Af ministerens svar på spørgsmålet om at kommentere henvendelsen, kan det imidlertid udledes, at henvendelsen vedrører artiklen den 2. april 2008 i Kristeligt Dagblad af Laura Elisabeth Schnabel: Kønsskifte ender ofte i tragedie.

Sofie Schröder, formand for Patientforeningen for Transseksuelle (PfT) udtaleler i artiklen bl.a.:
“Der er en gruppe psykisk syge mennesker, der prøver at flygte ind i den modsatte kønsrolle. De tror, det bliver løsningen på deres problemer, og at den hellige grav er vel forvaret, hvis de får operationen. Men de bliver ikke lykkelige. Sandheden er, at de menneskers største problem er, at de er psykisk syge, og derfor får de ikke færre problemer. Men en del får flere og værre problemer.”

Solveig Lerche udtaler i artiklen bl.a.:
“[…] at det er en overvejende del af de opererede, der bliver ulykkelige.”

Ellids Kristensen, overlæge og leder af Sexologisk Klinik udtaler i artiklen bl.a.:
“[…] er det særligt dem, der rejser til Thailand, som fortryder og bliver så ulykkelige, at de begår selvmord. […]”
Og senere udtaler hun:
“I det øjeblik, det bliver nemmere, vil vi opleve flere, der fortryder. Omvendt er der måske også nogle, der med succes kunne blive opereret, hvis ikke det var så svært at få tilladelsen. Vi skal altid være parat til at være i en dialog og forholde os til de udviklinger, der er i verden. Mange steder begynder man at operere flere, og det mærker vi også i Danmark. Der sker en lille stigning”.

* * *
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere fortrolig omdelt henvendelse, jf. B 65 – bilag 2.

Svar
I henvendelsen rejses der bl.a. kritik af udtalelser, som en overlæge på Righospitalets Sexologiske Klinik er citeret for i en artikel i Kristeligt Dagblad den 2. april 2008 vedrørende selvmord blandt personer, som har gennemgået en kønsskifteoperation. Der rejses desuden bl.a. kritik af udtalelser, som bl.a. formanden for Patientforeningen for Transseksuelle, er citeret for i artiklen.

Jeg har ingen bemærkninger hertil.

I henvendelsen anføres det desuden bl.a., at adgangen til at få en kønsskifteoperation bør liberaliseres, og at det ikke bør være op til lægevidenskaben at afgøre, om en person skal kunne gennemgå en kønsskifteoperation.

Som jeg redegjorde for ved 1. behandlingen af beslutningsforslag nr. B 65 er den nuværende udredningsprocedure for personer, der ønsker at gennemgå en kønsskifteoperation, tilrettelagt for at sikre, dels at der er medicinsk indikation for indgrebet, dels at ansøgerens ønske om et kønsskifte er vedholdende, og at ansøgeren fuldt ud kan overskue konsekvenserne af indgrebet. Jeg synes, det er en rimelig og forsvarlig procedure.

* * *
Folketingets journal vedrørende det fortrolige bilag.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Artiklen i Kristeligt Dagblad den 2. april 2008 af Laura Elisabeth Schnabel.

B 65. Referat fra 1. behandlingen den 3. april 2008.

Vist 88 gange. Folketinget havde torsdag den 3. april 2008 1. behandling af beslutningsforslag B 65 – Samling: 2007-08 (2. Samling) – om transseksuelles/transkønnedes rettigheder. Behandlingen sluttede med, at forslaget blev henvist til Sundhedsudvalget.
Referat

Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder.

  1. Kl. 1554
    Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):
    Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er ministeren for sundhed og forebyggelse.
  2. Kl. 1554
    Ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen):
    Enhedslisten opfordrer regeringen til at fremsætte et lovforslag, som skal sikre transseksuelles rettigheder. Enhedslisten har i den forbindelse tre konkrete forslag, som vedrører justitsministerens, velfærdsministerens og mit område.

    Der er tale om en genfremsættelse, idet alle tre forslag er en del af et forslag, som Enhedslisten fremsatte den 30. marts 2007, og som Folketinget førstebehandlede den 11. maj 2007.

    Lad mig med det samme sige, at regeringen heller ikke den her gang kan støtte forslagene.
    Enhedslisten foreslår for det første, at myndige personer frit skal kunne vælge fornavn. Forslaget vedrører justitsministerens ressortområde. Efter navnelovgivningen er udgangspunktet, at man ud fra fornavnet skal kunne skelne mellem kønnene. Dette udgangspunkt skal sikre, at et fornavn ikke er til ulempe for den pågældende. Transseksuelle har imidlertid siden 2002 haft mulighed for at tage et fornavn, der betegner et andet kønnene. Navnelovgivningen tager altså allerede hensyn til de transseksuelle, og der er derfor ingen grund til at ændre reglerne.

    Enhedslistens andet forslag vedrører både justitsministerens og velfærdsministerens ressortområde. Enhedslisten foreslår, at myndige personer selv skal kunne bestemme, hvilken kønsidentitet deres pas og personnummer skal udtrykke. I begrundelsen for forslagene anfører Enhedslisten et herfra forskelligt synspunkt om, at personnummeret slet ikke bør indeholde en kønsangivelse.

    Jeg mener, at Enhedslisten med dette forslag overser de formål, der er med både personnummer og pas. personnummeret indeholder ligesom Det Centrale Personregister, CPR, nogle grunddata, som skal være korrekte. Når en person har gennemgået en kønsskifteoperation, vil den pågældende derfor få et nyt personnummer
    med korrekt kønsangivelse, og vedkommende kan få udstedt et pas og andre legitimationsdokumenter med sit nye navn og personer.

    Men en ordning, hvor man selv skal vælge, hvilket kønnene man ønsker at angive i personnummeret, stemmer ikke overens med kravene om, at personnummeret skal indeholde korrekte grunddata, og det duer ikke. Personnummeret udgør nemlig i mange tilfælde grundlaget for offentlig myndighedsudøvelse, så det er ikke muligt at udelade kønsangivelsen fra personnummeret. Kønsangivelse har betydning ved f.eks. indkaldelse til værnepligt,
    da det som bekendt kun er mænd, der efter lovgivningen har værnepligt. Passet skal fungere som et identifikationsbevis, og kønsangivelsen i passet, der angives med »F« eller »M«, skal være i overensstemmelse med det biologiske kønnene og med personnummeret, ellers kan det give problemer ved paskontrollen.

    Enhedslistens forslag hænger altså ikke sammen med den praktiske virkelighed.
    Enhedslisten sidste forslag går ud på, at myndige personer efter grundig vejledning selv skal kunne afgøre, om de vil gennemgå en kønsskifteoperation i offentligt regi. I begrundelsen skriver Enhedslisten, at det er vigtigt, at muligheden for kønsskifteoperationer er til rådighed for transseksuelle.

    Jeg er enig i, at muligheden for at gennemgå en kønsskifteoperation skal være til stede. Den mulighed har allerede eksisteret i mange år herhjemme, men ligesom for øvrige behandlinger tilbydes en kønsskifteoperation altså kun, når der er en medicinsk indikation for det. Personer, der ønsker en kønsskifteoperation, gennemgår et udredningsforløb, der normalt strækker sig over mindst 2 år. Selve udredningen sker i overensstemmelse med de internationale standarder på området. På grundlag af forløbet, en udtalelse fra Retslægerådet
    og en høring af ansøgeren, tager Sundhedsstyrelsen stilling til, om ansøgeren kan tilbydes kastration med henblik på kønsskifte.
    Sundhedsstyrelsen har givet tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte i 90 pct. af de sager, som Sundhedsstyrelsen har afgjort. Men det er naturligvis i sidste ende ansøgeren selv, der afgør, om vedkommende vil tage imod tilbuddet om en kønsskifteoperation.

    Når proceduren er tilrettelagt, som den er, at det for at tage højde for, at en kønsskifteoperation er et omfattende og irreversibelt indgreb. Det er altså et indgreb, hvor kønskirtlerne permanent fjernes. Forløbet skal altså sikre, at der både er en medicinsk indikation for indgrebet, og at ansøgerens ønske om et kønsskifte er vedholdende, og at ansøgeren fuldt ud kan overskue konsekvenserne af indgrebet. Det synes jeg er en både rimelig og forsvarlig procedure.

    Jeg kan godt forstå, at det for den enkelte kan opleves som en personlig belastning at skulle gennemgå et længerevarende udredningsforløb, men forløbet er altså nødvendigt af de grunde, jeg allerede har nævnt, og jeg vil gerne påpege, at et udredningsforløb over flere år også finder sted i de lande, vi sammenligner os med. Jeg mener derfor ikke, at vi løser noget ved at ændre lovgivningen.

  3. Kl. 1559
    Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):
    Tak til ministeren. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning, det er fra hr. Per Clausen.
  4. Kl. 1559
    Per Clausen (EL):
    Jeg synes, at det dejligt, at vi har en regering, der beskytter voksne mennesker mod at få et navn, som er til ulempe for dem. Måske skulle vi overlade det til folk selv, når de nu er voksne, at afgøre.

    Med hensyn til det andet omkring passet vil jeg bare sige til ministeren, at der også eksisterer en mulighed i de internationale regler for at have det, man kalder et uspecificeret køn. Så der finde nogle muligheder, og det synes jeg da vi skulle prøve at arbejde videre med.

    Hvis ministeren læser om, hvordan det er i andre lande i forhold til selve operationen, og læser, at man f.eks. i Norge tilsyneladende har et forløb, som i hvert fald er noget kortere end det, man har i Danmark, og at man kan konstatere, hvis man kigger på både Norge og Sverige, at antallet af mennesker, som gennemgår en kønsskifteoperation, er betydelig større der, så vil jeg bare spørge ministeren, om han ikke synes, at det måske godt kunne hænge sammen med den proces, man har i Danmark, at det ender med, at folk ikke får den her operation, eller – hvad der nok i nogle tilfælde er mindst lige så slemt – ender med at få den i Thailand i stedet for.

  5. Kl. 1600
    Formanden:
    Ministeren.
  6. Kl. 1600
    Ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen):
    Det sidste ser jeg meget nødigt, altså at folk vælger at få operationen i Thailand. Men jeg vil sige, at der foregår et udredningsforløb, og når jeg også lagde vægt på at sige i min tale, at det var over 2 år, er det, fordi tid også betyder noget her. Det er nemlig ikke et mål i sig selv at gøre det hurtigt, for det er også ekstremt vigtigt, at man sikrer vedholdenhed. Man skal igennem flere samtaler og igennem flere medicinske kontroller og samtaler med psykolog, og hvis man bliver ved med at have ønsket efter alle disse samtaler, efter al den her tid, er det jo et meget vedholdende ønske. Og det er jo irreversibelt, så derfor mener jeg ikke, at tempo nødvendigvis er ønskeligt i den her sammenhæng.
  7. Kl. 1601
    Formanden:
    Hr. Per Clausen for en supplerende kort bemærkning.
  8. Kl. 1601
    Per Clausen (EL):
    Nu kritiserer jeg i mange andre sammenhænge regeringen for sådan en slag fart og tempo-tankegang, så jeg er med på, at tempo ikke altid er det vigtigste. Men jeg vil bare spørge ministeren, om han ikke er indstillet på at overveje de erfaringer, man f.eks. har gjort sig i Norge, hvor forløbet er kortere, og overveje, om den tilgang, man har til det Sverige, hvor slutresultatet i hvert fald er, at der er flere, der får den her operation, og så se på, om der med udgangspunkt i de erfaringer, man har i de to lande, der ligger tæt på os, er noget, der kunne forandres i den måde, man gør det på i Danmark.
  9. Kl. 1602
    Formanden:
    Ministeren.
  10. Kl. 1602
    Ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen):
    Man kan altid overveje, om man kan gøre tingene anderledes. For hvorfor skulle vi lige har fundet de vises sten? Jeg må sige, at det, jeg synes er vigtigt, er, at mennesker, der føler, at de kønsidentifikationsmæssigt er låst inde i en forkert krop, skal have den hjælp, som vi kan give, såfremt det er et vedholdende ønske.

    Det her er jo et meget etisk spørgsmål, og jeg skal ikke kunne sige, at de 2 år er den rigtige tidshorisont. Jeg skal ikke kunne sige, at Danmark har fundet de vises sten i forhold til Norge og Sverige, så selvfølgelig kan man altid diskutere det her.

    Jeg vil godt understrege, at i og med det er irreversibelt, og det er en meget, meget stor operation, er vi bare nødt til at sikre os, at folk har fået grundig vejledning om alle konsekvenser, og at de også er bekendt med, at de ikke kan fortryde. Derfor synes jeg, at det, at der går noget tid, må være rigtigt. For hvis man så efter den lange tid stadig væk er fast i sin overbevisning om, at man gerne vil skifte kønnene, så er det nok, fordi man virkelig mener det.

  11. Kl. 1603
    Formanden:
    Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren. Det betyder, at vi går til ordførerrækken, og den første ordføreren for Venstre, fru Sophie Løhde.
  12. Kl. 1603
    (Ordfører)
    Sophie Løhde (V):
    Som ministeren allerede har været inde på her i sin tale, består Enhedslistens beslutningsforslag i tre selvstændige forslag, og derfor vil jeg tillade mig at kommentere på dem enkeltvis, sådan rent for overskuelighedens skyld.

    Den første del af beslutningsforslaget vedrører som bekendt et forslag om, at myndige personer selv skal kunne bestemme fornavn uden hensyn til kønnene. Enhedslistens beslutningsforslag bidrager imidlertid som sådan ikke med noget nyt, idet den nuværende lovgivning, altså navnelovgivningen, allerede i dag tager både hensyn til og højde for såvel transseksuelle, som ønsker at skifte kønnene, og dem, som ikke ønsker at skifte kønnene.

    Vi ser derfor i Venstre ikke nogen grund til at ændre reglerne på området, som i dag giver transseksuelle mulighed for at tage et fornavn, der betegner det andet kønnene.

    Den anden del af forslaget vedrører muligheden for, at myndige personer selv kan bestemme, hvilken kønsidentitet deres pas eller cpr-nummer skal udtrykke. Allerede på nuværende tidspunkt får personer som bekendt, hvis man har fået foretaget en kønsskifteoperation, tildelt et nyt personnummer. For personer, der så ikke har gennemført en sådan operation, er det i dag ikke muligt at få et nyt cpr-nummer.

    I Venstre er vi meget uenige med Enhedslisten i, at personnummeret slet ikke skal indeholde kønsangivelse, og det skyldes først og fremmest, at Enhedslistens forslag reelt underminerer hele det cpr-system, vi har i Danmark, idet der jo i så fald ikke længere ville være en klar indikator for, hvorvidt man er mand eller kvinde.

    Man kan så spørge sig selv, om det virkelig har den helt store betydning i den daglige, praktiske virkelighed. Som bekendt udgør det nuværende cpr-system i dag i en meget lang række tilfælde hele grundlaget for den offentlige myndighedsudøvelse i Danmark. Og så kan man sige, at et fuldstændig frit valg med hensyn til kønsangivelse i cpr-nummeret ville derfor også betyde, at kvinder blev indkaldt til værnepligt, og mænd blev indkaldt til forebyggende undersøgelser for bryst- og livmoderhalskræft.

    Man kan andre ord derfor også sige, at Enhedslistens forslag rummer mange gode intentioner, men det synes bare og virker bare svært at realisere i forhold til den praktiske virkelighed.

    Den samme argumentation kan man så ikke bruge i forhold til pas, der jo som bekendt kun fungere som et identifikationsbevis i forhold til paskontrollen. Og her har jeg da også bemærket, at man i henhold til de internationale standarder også har mulighed for at anvende betegnelsen x for uspecificeret køn, og den mulighed er jeg sådan set åben over for at vi overvejer nærmere fremover. Men hvorvidt det ville være en imødekommelse eller ej over for Enhedslisten, er jeg så ikke helt klar over på nuværende tidspunkt.

    Det tredje forslag går ud på, at myndige personer selv skal afgøre, om de vil gennemgå en kønsskifteoperation, og at dette skal tilbydes i offentligt regi. Vi er i Venstre helt enige med forslagsstillerne i, at det skal være muligt at få foretaget en kønsskifteoperation, og den mulighed har oven i købet også eksisteret i mange år herhjemme. Så når vi ikke ser behov for at ændre den nuværende lovgivning, er det for det første, fordi vi mener, det ville være direkte uansvarligt bare at give fuldstændig los for så stort og omfattende et indgreb, hvis der ikke foreligger en medicinsk indikation for indgrebet, og for det andet, fordi vi synes, at det er meget væsentligt at sikre, at ansøgerens ønske om at skifte kønnene
    er vedholdende, og at ansøgeren fuldt ud kan overskue konsekvenserne af indgrebet. Sidstnævnte er jo ikke mindst vigtigt af den grund, at fortrydelsesmulighederne er så uendelig egentlig små.

    Venstre kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget.

  13. Kl. 1607
    Formanden:
    Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.
  14. Kl. 1607
    Per Clausen (EL):
    Nu kan der være elementer i Enhedslistens forslag, som ikke kan få flertal i Folketinget, så derfor må man måske gå efter lidt mindre.

    Jeg synes nu alligevel, at fru Sophie Løhde mangler at give mig en forklaring på, hvordan det kan være liberal politik, at voksne mennesker ikke selv må bestemme, hvad de vil hedde til fornavn. Det forstår jeg simpelt hen ikke. At man skal søge om at få lov til at have et fornavn, som ikke, som man siger, passer til det kønnene, man har, begriber jeg simpelt hen ikke.

    Det andet, jeg vil spørge fru Sophie Løhde om, er med hensyn til operationerne. To ting fremgår af nogle svar, jeg har fået – jeg har først fået dem i går, så det er ikke sikkert, at der er så mange andre, der har haft mulighed for at læse dem – nemlig, at man har en noget mere indviklet og noget længere procedure i Danmark end i Norge, og at man også kan konstatere, at der er betydelig flere, der får kønsskifteoperationer i Sverige og Norge.

    Jeg vil gerne spørge, om fru Sophie Løhde er indstillet på, at vi i udvalgsarbejdet ser på, om der laves nogle forandringer, om det så skal være i regelsættet eller det skal være i praksis, sådan at vi måske kan tilnærme os nogle af de erfaringer, man har gjort sig i Norge og Sverige. Det synes jeg kunne være spændende at få et svar på.

  15. Kl. 1608
    Formanden:
    Ordføreren.
  16. Kl. 1608
    Sophie Løhde (V):
    Med hensyn til spørgsmålet om fuldstændig frit valg i forhold til navn tænker jeg jo ikke mindst små nyfødte børn, og jeg må altså sige, at der går barnets tarv forud for mig. Selv om eksempelvis Gustav er et vældig sødt navn, synes jeg, det ville være synd at give det til en lille nyfødt pige, og jeg tror endda, at det ville være til stor gene for hende ikke mindst i teenageårene.

    Det mener jeg, at de nuværende regler tager højde for i en kombination af, at der altså er muligt for transseksuelle i dag, hvad enten de har fået foretaget en kønsskifteoperation eller ej, at få en navneændring. Så jeg synes, vi har taget højde for det på en god og afbalanceret måde i den nuværende lovgivning.

    Så spørger hr. Per Clausen om proceduren omkring tilladelse til kønsskifteoperation, og der er jeg da helt enig med sundhedsministeren i, at der vil være god grund til, at vi i udvalgsarbejdet ser nærmere på de erfaringer, man har gjort sig i bl.a. Norge. Selv om vi ikke kan støtte beslutningsforslaget i dets nuværende form, er vi altid positive over for at behandle det under udvalgsarbejdet.

  17. Kl. 1609
    Formanden:
    Hr. Per Clausen for en sidste kort bemærkning.
  18. Kl. 1609
    Per Clausen (EL):
    På baggrund af det sidste svar skal jeg i hvert fald bestræbe mig på at beherske eventuelle polemiske intentioner, jeg kunne have.

    Jeg vil bare sige til fru Sophie Løhde, at jeg sådan set også er enige i, at det ville være uklogt at lade forældre få fuldstændig fri mulighed for at give deres børn mærkelige navne. Jeg ser eksempler, som jeg synes tyder på, at de muligheder er fri nok, som de er.

    Så det, jeg sådan bare sætte spørgsmålstegn ved, var, hvorfor vi behøver at have en eller anden særlig proces, hvor man skal søge om at få lov at ændre sit navn, når man er voksen. Jeg synes måske nok, at folk bare selv kan finde ud af at meddele, hvad de gerne vil hedde, og så behøver myndighederne ikke at bekymre sig om andet end at registrere det.

  19. Kl. 1610
    Formanden:
    Ordføreren.
  20. Kl. 1610
    Sophie Løhde (V):
    Jeg synes som sagt, at vi har fundet en god balance med den nuværende navnelovgivning, som den er i sin udformning i dag. Man kan sige, at hvis der var fuldstændig frit valg, kan jeg den ene dag kalde mig for Oskar og den næste dag for Lisette, og det synes jeg måske ikke er hensigtsmæssigt, også jævnfør diskussionen om cpr-registeret i øvrigt og også pasidentifikationen.

    Derudover glæder jeg mig over, at Enhedslisten noterer, at vi her også er enige på nogle områder. Det er jo ikke altid, det fremstår så tydeligt, så det vil jeg da gerne takke for her.

  21. Kl. 1610
    Formanden:
    Der ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til fru Sophie Løhde. Den næste ordfører er Socialdemokratiets hr. Flemming Møller Mortensen.
  22. Kl. 1611
    (Ordfører)
    Flemming Møller Mortensen (S):
    Enhedslisten fremsætter endnu en gang et beslutningsforslag vedrørende transseksuelles og transkønnedes rettigheder. Fra socialdemokratisk side hilser vi det meget velkomment, at der nu sættes fokus på en lille gruppe danskeres daglige forhold og deres ønsker om forandringer og forbedringer af deres rettigheder.

    Ofte hører man det sagt, at det er på niveauet af en minoritetsgruppes rettigheder, at man for alvor kan måle et lands mangfoldighed og tolerance. De små minoritetsgrupper er ofte så små, at de ikke alene kan kæmpe deres sag. Derfor er der behov for en særlig grad af beskyttelse og opmærksomhed fra det omgivende samfunds side. Små minoritetsgrupper kræver en særlig politisk opmærksomhed.

    Danmark har på flere fronter historisk set været et foregangsland inden for nytænkende og banebrydende rettighedslovgivning. Men vores gode ry mangler efterhånden fornyet næring. Den lovgivning, vi i dag har vedrørende transseksuelles og transkønnedes rettigheder synes ikke at være fulgt med tiden, og vender vi blikket mod andre europæiske lande, har flere af disse lande da også overhalet Danmark indenom med ny lovgivning på området; lovgivning, der imødekommer og forbedrer transkønnedes rettigheder.

    Enhedslistens beslutningsforslag rummer tre emner, som ønskes medtaget i fremtidig lovgivning. Hertil har Socialdemokratiet følgende holdninger:

    For det første finder vi det rigtigt at arbejde i retning af en lov, der gør det muligt for en person frit at vælge sit fornavn uden binding og hensyn til kønnene. I dag findes der to lister over umiddelbart godkendte navne, en for kvindenavne og en for mandenavne. Omkring 120 af navnene findes på begge lister. Personer med ønske om en anden kønsidentitet end den ved fødslen tilskrevne er derfor i dag henvist til at vælge et nyt fornavn blandt disse omkring 120 navne.

    Samfundet er præget af nye strømninger, og vores vante normalitetsbegreber falder som følge af manglende sammenhæng og mening. Tiden og forandringerne af vores samfund synes derfor at være løbet fra denne begrænsning til 120 navne, hvorfor navnevalget bør gøres frit for voksne, myndige personer.

    Hos Socialdemokraterne føler vi os sikre på, at kun de personer, som reelt og oprigtigt ønsker en anden kønsidentitet, vil vælge et navn svarende til det andet kønnene.

    For det andet mener vi i Socialdemokratiet, at der skal arbejdes i retning af, at voksne, myndige personer selv fastsætter deres kønsidentitet, der skal være registreret i offentlige registre og hos myndigheder, og som derfor skal fremgå af eksempelvis pas og kørekort. Hvordan disse ændringer så konkret skal udmøntes i cpr-registeret, hvis et sådant register fortsat skal være kønsopdelt, må bero på en nærmere teknisk vurdering.

    Som flere har påpeget, vil en del personer med behov for en anden kønsidentitet givetvis finde det tilstrækkeligt at blive imødekommet på disse to punkter, altså frit at kunne vælge fornavn samt retten til selv at kunne bestemme, hvilket kønnene der skal være registreret hos offentlige myndigheder. Kan en imødekommelse af disse to punkter forbedre transseksuelles og transkønnedes rettigheder, finder vi det i Socialdemokratiet gavnligt.

    Endelig som det tredje ønsker forslagsstillerne, at myndige personer efter grundig vejledning og rådgivning selv skal kunne afgøre, om de ønsker en kønsskifteoperation, samt at denne skal være betalt af det offentlige. Hertil mener vi i Socialdemokratiet, at der må foretages en grundig undersøgelse og vurdering af hele proceduren for kønsskifteoperationer i Danmark. Vi finder det således vigtigt at få moderniseret forløbet for den enkelte forud for en eventuel operation. Det er væsentligt, at vi får sikret, at personer, som ønsker en anden kønsidentitet, træffer en så essentiel og konsekvensrig beslutning
    på det absolut bedste og mest veloplyste grundlag.

    Vi må som lovgivere sørge for, at ingen mennesker uovervejet eller i en tilstand af psykisk uligevægt alene skal træffe en så væsentlig beslutning. Lad os derfor også her sikre os, at vi får gavn af de erfaringer, man gjort sig i andre lande, eksempelvis Norge og Spanien.

    Samlet set finder vi i Socialdemokratiet, at det er godt at få justeret og opdateret transseksuelles rettigheder på flere punkter. Vi skal have moderniseret loven, så den passer til tiden. Socialdemokraterne vil derfor arbejde konstruktivt frem mod dette gennem spørgsmål og drøftelser, men vi kan, som jeg nu har fremlagt, samlet set ikke gå ind for beslutningsforslaget, som det ligger her.

  23. Kl. 1616
    Formanden:
    Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er fru Anita Christensen fra Dansk Folkeparti.
  24. Kl. 1616
    (Ordfører)
    Anita Christensen (DF):
    Enhedslistens forslag er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 142 fra folketingsåret 2006-2007. Vi er klar over, at det her kan være et meget vanskeligt problem for de mennesker, der ikke kan forlige sig med det kønnene, de er født med som transseksuelle eller med et bedre udtryk: som transkønnede. Der kan være problemer på arbejdet, med familien eller med det omgivende samfunds accept. Derfor er der også mulighed for efter en meget grundig lægelig vurdering og efter tilladelse fra Sundhedsstyrelsen at få foretaget
    en kønsskifteoperation.

    Dansk Folkeparti mener, at det fortsat skal være sådan, da der er tale om et stort indgreb både fysisk og psykisk, som jo i sagens natur ikke kan fortrydes. Vi er altså uenige i det sidste punkt i Enhedslistens forslag.

    For i virkeligheden kan man sige, at Enhedslistens formuleringer bortset fra kravet om Sundhedsstyrelsens tilladelse er en beskrivelse af forholdene i dag. Så der er to andre punkter vedrørende navne og cpr-numre, hvor Enhedslisten vil have fjernet det kønsspecifikke indhold. Enhedslisten nævner, at det kønsmærkede cpr-nummer er med til at opretholde ideen om kønnene som noget naturligt og medfødt. Lad mig sige, at jeg betragter kønnene som noget overordnet,
    naturligt, medfødt, ikke som en social konstruktion, som Enhedslisten synes at mene. Det medfødte kønnene må altså være udgangspunktet, og har man store problemer med det, er der jo, som jeg har nævnt, mulighed for at få hjælp til at skifte kønnene.

    Hvad angår navnet, kan transkønnede efter vurdering fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik og eventuelt en supplerende udtalelse fra Retslægerådet få lov til at skifte fornavn, også selv om de ikke har gennemgået kønsskifte. De regler er Dansk Folkeparti tilfreds med.

    Vedrørende cpr-nummeret vil jeg sige, at det centrale personregister jo er et grundregister, som skal være i overensstemmelse med kirkebogen. Det skal derfor være korrekt og med de nødvendige oplysninger. Hertil hører efter vores opfattelse også oplysninger om kønnene, som i en række tilfælde er nødvendige for en korrekt offentlig forvaltningsudøvelse. Derfor er vi også tilfreds med reglerne, som de er i dag. Det vil sige: Har man gennemgået en kønsskifteoperation, bliver man tildelt et nyt cpr-nummer
    svarende til det nye kønnene. Med udgangspunkt i det kan man så få udstedt nye offentlige dokumenter: Pas, sygesikringsbevis, kørekort osv. Der er også mulighed for at tage et navn svarende til det nye kønnene. Også her er Dansk Folkeparti tilfredse med reglerne, som de er nu.

    Samlet set kan Dansk Folkeparti altså ikke støtte forslaget, som vi heller ikke kunne det sidste gang.

  25. Kl. 1619
    Formanden:
    Ja tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Karl H. Bornhøft.
  26. Kl. 1619
    (Ordfører)
    Karl H. Bornhøft (SF):
    Det er en meget lille gruppes problemer, vi skal tage stilling til i dag, men for dem er det et meget stort problem, og det bør vi udvise respekt for. Det er jo en problemstilling, som er knyttet til spørgsmålet om kønsidentitet. For de fleste mennesker er der jo en overensstemmelse mellem den krop, de fødes med, og det kønnene, de føler de tilhører, men sådan er det altså ikke for alle. Transkønnede føler, at de er havnet i en forkert krop, og derfor er de også tvunget til at slæbe rundt på et navn og et personnummer,
    som føles fremmed for dem, og som de jo egentlig helst ser hen, hvor peberet gror. Samtidig skal de transkønnede håndtere omverdenens fordomme og fordømmelse, og alt i alt må vi vel alle sammen erkende, at det er en voldsom belastning, og at det kan være ødelæggende for liv.

    Derfor mener vi i SF, at vi skal komme de transkønnede i møde ved at indføre langt lempeligere regler for, at mennesker selv kan bestemme deres eget fornavn, også når de ønsker at vælge på tværs af kønsspecifikke opdelinger. Heraf følger naturligvis, at en ny Hanne eller Emma ikke skal hænge på et personnummer med et ulige slutciffer. Det skal hun selvfølgelig også kunne skifte til et lige tal, så hun i forhold til det har det nemmere i mødet med andre mennesker og i mødet med de offentlige myndigheder.

    Når vi derimod kommer til den kirurgiske del af forslaget, er vi i SF noget mere forsigtige. Både sexologer og Foreningen for Transseksuelle advarer om, at der er at gå for langt, hvis der indføres en ret til at få foretaget en kønsskifteoperation, også selv om operationen forudsættes at ske efter en grundig rådgivning. Nogle transkønnede, som får en operationer, ender jo med at være lige så ulykkelige eller med at have det endnu værre, end før de blev opereret, og jeg tror, at vi må sige, at det nok ikke er på alle områder, at et fuldstændig frit valg nødvendigvis er
    løsningen.

    Fra SF’s side mener vi, at det er et vigtigt element at have med, når man ønsker at forbedre forholdene for de transkønnede. Det gør vi, og derfor vil jeg sige, at vi er positive i det videre arbejde. Vi ser meget venligt på de to første pinde, og vi har til hensigt at gå meget positivt ind i arbejdet.

  27. Kl. 1622
    Formanden:
    Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.
  28. Kl. 1622
    Per Clausen (EL):
    Bare et enkelt spørgsmål til hr. Karl H. Bornhøft, og det er selvfølgelig til den del, hvor SF var knap så positive. Jeg har godt læst disse udsagn om, at nogle mennesker skulle blive endnu mere ulykkelige efter en operation, og det er selvfølgelig bekymrende, men realiteten er jo, at det aldrig er undersøgt ordentligt. Derfor ved vi faktisk ikke noget som helst om det her, og det er jo et af problemerne.

    Det, jeg godt vil spørge hr. Karl H. Bornhøft om, er, om SF også er indstillet på, ligesom andre partier har været i debatten, at gå ind og kigge på de erfaringer, der er fra Norge og Sverige og eventuelt også andre europæiske lande, for at se, om man i hvert fald kunne forenkle og liberalisere processen, også i forbindelse med operation.

  29. Kl. 1622
    Formanden:
    Ordføreren.
  30. Kl. 1622
    Karl H. Bornhøft (SF):

    Jeg kan bekræfte over for hr. Per Clausen, at vi er indstillet på at få alle de tilgængelige oplysninger, der er på området, med ind i overvejelserne, og at vi også er indstillet på at kunne søge ekstra dokumentation om bl.a. det udsagn, der kommer i forhold til, hvordan mennesker har det, når de har fået udført operationen.

    På den måde kan jeg sige, at vi er meget åbne over for at få en større grad af viden og bevidsthed, og det er det, der skal til, for at vi kan komme videre med det her arbejde.

  31. Kl. 1623
    Formanden:
    Der er ikke yderligere ønsker om bemærkninger. Tak til hr. Karl H. Bornhøft. Næste ordfører er fru Vivi Kier.
  32. Kl. 1623
    (Ordfører)
    Vivi Kier (KF):
    Jeg vil i lighed med stort set alle andre talere sige, at i det her forslag er der jo ligesom tre pinde. Jeg vil starte med at snakke om pind 1 og pind 3 og så vende tilbage til pind 2.

    Pind 1 handler om, at man selv skal kunne bestemme sit fornavn. Der må jeg sige, at den lovgivning, som findes på det her område, gør, at det allerede i dag er muligt, og jeg ser ikke nogen grund til at ændre loven på det område.

    Jeg hopper så ned til pind 3, som skal gøre det muligt, at man selv kan bestemme, om man vil have foretaget en kønsskifteoperation. Der må jeg sige, at vi Konservative synes, det er utrolig vigtigt, at det her foregår efter et lægefagligt skøn, og at det, når den enkelte person vælger at gennemgå en stor kønsskifteoperation, så virkelig er en gennemtænkt beslutning. Det er et meget, meget stort og voldsomt indgreb, som vi skal være helt sikre på at man ikke kommer til at fortryde.

    Så er der den midterste pind, som drejer sig om, at det skal være muligt, at man selv kan ændre sit cpr-nummer. Der vil jeg sige, at jeg har stor, stor forståelse for, at man kan være født i en krop, som man ikke synes er af det kønnene, man gerne vil være. Man hedder eksempelvis Peter, og man kan ændre sit navn til Pia, og man kan gøre en hel masse ting, men man har måske alligevel ikke lysten eller modet til at få foretaget en så omsiggribende operation, som en kønsskifteoperation trods alt er, og så er det ikke muligt at få ændret sit cpr-nummer.
    Jeg kan godt forstå, at hvis man har vænnet sig til, at man hedder Pia, og man rejser og skal vise sit pas, så synes man, det er vældig, vældig generende. Men lige nøjagtig den måde, vi udøver myndighed på i Danmark, er jo fuldt og helt baseret på cpr-nummeret, og jeg har svært ved at se, at det bare sådan lige ganske, ganske enkelt kan ændres. Fru Sophie Løhde var meget grundigt i sin gennemgang før, og jeg er helt enig i de betragtninger, der kom. Der er så mange ting hæftet op på det her cpr-nummer.

    Så hvor meget sympati man end kan have med den her gruppe mennesker, som står i en svær problemstilling, må vi sige, at med hensyn til punkt 1 og punkt 3 gælder lovgivningen allerede og giver mulighed for de her ting, og når det gælder cpr-nummeret, så er det en meget, meget omsiggribende proces, man skal gå i gang med, hvis det skal være muligt.

    Derfor afviser vi forslaget.

  33. Kl. 1626
    Formanden:
    Derved bliver det. Der er ikke ønsker om nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Lone Dybkjær fra Det Radikale Venstre.
  34. Kl. 1626
    (Ordfører)
    Lone Dybkjær (RV):
    Det er jo, som det har været nævnt, en genfremsættelse for tre af punkternes vedkommende. Jeg skal derfor gøre det kort, idet jeg også henviser til den tale, jeg holdt, sidste gang beslutningsforslaget blev behandlet.

    For det første synes jeg, vi skal kunne vælge det fornavn, vi har lyst til at have. Der er ingen som helst grund til, at der er nogle myndigheder, der bestemmer, om noget er hannavne eller hunnavne. Vi ved jo udmærket godt, at det allerede i dag kan være utrolig svært at finde ud af, om et navn er et hannavn eller at hunnavn; Inge er jo på norsk et hannavn og på dansk et hunnavn, og der er andre. Jeg var netop ude for et navn i dag – nu vil jeg ikke nævne det, for så kan det være, der er en, der kommer i klemme med det – og jeg havde aldrig hørt det fornavn før, og jeg troede bestemt, at det var en hun, og det viste sig at være en han. Så jeg synes ikke, det er så enkelt mere.

    Det andet, jeg vil sige, og som jeg også sagde sidst, men som jeg godt vil understrege, er om CPR-numre. Jeg synes, at cpr-numre og cpr-numre på kønnene er en utrolig vigtig ting. Derfor er jeg lodret uenig i Enhedslistens målsætning, som fremgår af bemærkningerne, at man vil have, at det kønsspecifikke i cpr-numrene skal forsvinde. Jeg synes bare, det er utrolig praktisk, at man kan køre registre og alt muligt i lyset af, at man har et kønsopdelt cpr-register. Netop i lyset af f.eks. ligestillingsdiskussionen fra i går, må jeg sige, at det er ret afgørende, at vi kan køre ud, at kvinder har dårligere lønforhold end mænd. Det er ikke, fordi det har hjulpet
    alverden, men det kan man da håbe på at det kan gøre på et eller andet tidspunkt.

    Så den langsigtede målsætning er jeg imod, selv om jeg da er enig med Enhedslisten i, at vi ikke vil have et system, der juridisk og kulturelt belønner én bestemt livsform. Det ligger der for mig ikke i, at vi har en kønsopdelt statistik. At man så skal kunne få lov at ændre sit cpr-nummer, er en anden snak, men der mener jeg igen kun, at det kan ske efter en kønsskifteoperation.

    Det tredje er så, i hvilket omfang man skal kunne få en kønsskifteoperation. Det synes jeg vi skal gå igennem i udvalget, så vi får større viden om det.

    Så vil jeg opfordre Enhedslisten til, at vi får afgivet en beretning på det her forslag. Det fik vi ikke seneste år. Det synes jeg vi skal gøre i år, sådan at vi i hvert fald på en eller anden måde får skrevet nogle ting ned, eventuelt måske også sat nogle ting i gang, så vi ikke skal have forslagene hvert år, bare fordi de ligesom ikke bliver færdigbehandlede.

  35. Kl. 1629
    Formanden:
    Tak til fru Lone Dybkjær. Så er det ordfører for forslagsstillerne, hr. Per Clausen.
  36. Kl. 1629
    (Ordfører for forslagstillerne)
    Per Clausen (EL):
    Debatten i dag har været en lille smule anderledes, end den var sidste år. Sidste år havde vi faktisk en lang række udvekslinger af synspunkter om, hvad der nu var natur, og hvad der var samfundsskabt og socialt skabt. Jeg vil bare sige, at en af baggrundene for det her forslag fra Enhedslistens side jo er et forsøg på ligesom at understrege, at vi synes, at man i den kultur, vi lever i, og i det samfund, vi lever i, gør alt for meget ud af at understrege nogle forskelle, som vi hævder er naturligt betingede, kønsligt betinget, men som efter vores opfattelse på mange områder er socialt betinget, og at kønsforskelle bruges til at undertrykke nogle mennesker med.

    Det er jo ikke, fordi vi benægter, at der i de fleste tilfælde er forskel på de mennesker, også fysisk, der opfatter sig som kvinder og mænd, men man skal bare passe på med at lade disse naturlige forskelle fungere som en meget begrænsende faktor. Jeg vil bare give et enkelt eksempel, inden jeg går over til det mere konkrete indhold af det her beslutningsforslag. I min ungdom kunne kvinder ikke løbe mere end 1.500 m. Det var i strid med deres natur, og på OL-programmet var det sådan, at de ikke løb mere end 1.500 m. Så begyndte de lige pludselig at løbe maratonløb, og i dag ved vi godt, at der intet er ved den kvindelige natur, der forhindrer dem i at løbe maratonløb. De fleste kvinder løber maratonløb hurtigere, end jeg gør, uden at jeg vil påstå, at det så skulle være særlig naturligt.

    Så til selve debatten i dag, som jo så i stedet for blev meget konkret, og det tror jeg for så vidt kan være godt, hvis man nu i den her sammenhæng går efter at opnå resultater. Det tror jeg faktisk er vigtigt, for der er tale om mennesker, som har reelle problemer. Der er ikke tale om mange mennesker, men der er tale om mennesker, der har reelle problemer. Der vil jeg så knytte nogle enkelte bemærkninger til de enkelte dele af forslaget.

    Jeg bemærkede jo, at Socialdemokraterne vel sådan set stort set var enige i forslaget, men dog ville have nogle ting undersøgt lidt grundigere først, og jeg er sådan set enig i, at man skal undersøge ting grundigt først. Det er også derfor, at vi har fremsat et beslutningsforslag og ikke sådan et færdigt lovforslag, hvor man bare kunne gå i gang i morgen.

    Jeg forstod også, at andre var lidt bekymrede over noget af det, men lad os tage en ting ad gangen.

    Hvad angår det omkring navnet, så ved jeg godt, at man jo i dag som transseksuel kan søge om at få lov til at få et andet navn. Og så kan man igen sige, at folk er følsomme, for nogle mennesker synes faktisk, at det er ubehageligt, at de skal søge om at få et navn, som modsvarer det kønnene, de mener de har. De synes, at de burde have den ret. Jeg forstår godt, hvorfor man har en navnelov, der siger, at man skal forsøge at sikre, at forældre f.eks. ikke giver deres børn et navn, som kan være dem til besvær og skade senere hen i livet. Det er jeg helt med på. Men jeg synes bare, at det ville være meget nemt og meget enkelt at lave lovgivningen sådan, at når man er fyldt 18 år, så anmeldte man det navn, man gerne ville have ifølge de regler, som i dag gælder, hvis man skifter navn inden for de navne, som nu engang er anerkendt som hørende til ens eget kønnene.
    Jeg forstår sådan set slet ikke, hvorfor vi ikke bare kan gøre det, andet end at vi nu har en anden lovgivning.

    Det andet er så spørgsmålet om cpr-nummeret og passet og kønsneutraliteten her. Der må man jo sige, at vores udgangspunkt er, at vi siger, at vi synes, at man ikke skal operere med en opdeling af mennesker og de muligheder, de har i samfundet, der er baseret på kønnene. Det er så baggrunden for at sige, at vi heller ikke ønsker, at cpr-nummeret skal udsende det signal. På den anden side medgiver jeg jo gerne, at det, når vi ser på den konkrete virkelighed, som den er i dag i Danmark, ville være til fordel for de forkerte, hvis vi ikke var i stand til at påvise, at der faktisk var forskel på den måde, vi behandler kvinder og mænd på lønmæssigt, arbejdsmæssigt
    osv. Så jeg anerkender sådan set, at Det Radikale Venstres ordfører og også andre har en pointe her, som vi nok bør overveje nøje, og jeg tror også, at vi kan finde en løsning på de problemer, der er, uden at vi behøver at gå så langt. Til gengæld synes jeg, at vi skulle være meget åbne over for at diskutere, hvordan vi konkret kunne give den mulighed, at folk, som havde fået et navn af det kønnene, som man nu synes man tilhører, også kunne få et cpr-nummer, der var i overensstemmelse med det. Måske skal vi i det arbejde, vi laver omkring det her beslutningsforslag, gå ind og se på, hvad det er for nogle reelle problemer, der vil opstå – altså reelle problemer, der vil opstå, ikke alle de tænkte problemer, som jeg er sikker på at jurister og andre kan sidde og udtænke,
    men de reelle problemer for den her gruppe. Jeg synes, at det ville være meget, meget rart, hvis vi kunne gøre det.

    Det er jo også min opfattelse, vil jeg så sige, at der blandt de fleste ordførere faktisk var en klar forståelse af, at selv om der er tale om en mindre gruppe mennesker, og selv om man kan sige, at problemerne kan være vanskelige helt at sætte sig ind i for os andre, så er det i hvert fald noget, som vi burde gøre et forsøg på at løfte. Jeg mener, at det var en socialdemokratisk ordfører, der sagde, at det måske var et vigtigt kriterium for, om man nu var helt så tolerant og åben over for andre mennesker, som man går rundt og praler af, at man også var i stand til at sikre mindre grupper i samfundet nogle ordentlige vilkår. Det er altså det, der handler om navn og cpr-nummer.

    Jeg tror, at jeg i vores beslutningsforslag oprindelig havde skrevet noget om, at hvis man gav nogle rigtig gode og ordentlige vilkår på det her område, kunne man måske i virkeligheden begrænse, hvor mange der mente, det var nødvendigt at få gennemført en operation, for netop fordi det her er meget følelsesmæssigt betinget og kun for nogle hænger sådan meget radikalt sammen med, hvordan deres krop er skruet sammen, kunne det være, at det ville fører til, at færre i grunden mente, de havde behov for en operation.

    På den anden side skal man jo ikke beskrive det på en sådan måde, at man ligesom forsøger at gøre dem, der så stadig fastholder, at de vil have en operation, til noget særligt. Vi synes, det er meget vigtigt at fastholde, at den mulighed også skal eksistere. Det har så givet anledning til nogen diskussion, for vores udgangspunkt er jo, at det bestemmer mennesker selv, og jeg må sige, at det er et grundlæggende synspunkt, vi har, at det bestemmer mennesker selv.

    I nogle tilfælde er jeg da med på, at vi pålægger mennesker, at de meget tydeligt skal vise, at de selv ønsker det her. Derfor er jeg sådan set helt med på, at der er rådgivning, der er vejledning, der er drøftelse, og der må gerne gå noget tid, fra man første gang siger, at man gerne vil have en kønsskifteoperation, og indtil det kan blive til noget. Det er jeg helt med på.

    Jeg synes så bare, at vi skal prøve at se på, hvordan man gør i andre europæiske lande, og se, om vi ikke kunne gennemføre en liberalisering i forhold til både regelsæt og praksis. Mange transseksuelle i Danmark oplever – og jeg siger oplever, for jeg ved jo ikke, om det passer, jeg har ikke været der og slet ikke i den situation – at Sexologisk Institut er et sted, hvor man i udgangspunktet har den opfattelse, at når folk kommer og ønsker at få en kønsskifteoperation, er de galt på den, og de skal overbevises om, at det er forkert. Jeg synes, at det
    betyder, at vi er nødt til både at se på praksis og regelsæt med henblik på at få det revideret.

    Jeg synes, at det i den sammenhæng ville være oplagt at indhente viden fra andre lande, hvor man måske også har lidt mere udfoldet viden om, hvad der faktisk sker med de mennesker, der har fået gennemført en kønsskifteoperation. Jeg har jo spurgt sundhedsministeren om, hvilke publikationer og hvilke forskningsmæssige resultater der foreligger om den problemstilling i Danmark, og svaret er: nul.

    Derfor tror jeg, det er forkert, at man ligesom udtaler sig fra sagkundskabens side om, om folk er lykkelige eller ikke lykkelige, og om det skulle føre til mere ulykke at få gennemført en operation, når man baserer det på, så vidt jeg har forstået, ikke de ganske få, der har været i Thailand, for det er måske lidt flere, men de ganske få, der har været i Thailand, og som efterfølgende har henvendt sig til Sexologisk Institut, hvor de jo alle sammen har følt sig dårligt behandlet eller i hvert fald ikke har lyst til at komme igen.

    Jeg synes altså, det ville være fantastisk vigtigt, at man indsamler den viden, der er, og forsøger at få skruet en beretning sammen, der kan give nogle retningslinjer for, hvordan man kan arbejde videre med det her spørgsmål.

    Jeg vil bare sige, at jeg meget glad for i dag at kunne sige, at stort set alle ordførere har udvist en forståelse og en vilje til at gå ind i den proces på en positiv måde. Jeg opfatter faktisk også, at ministeren gav udtryk for det. Set i lyset af det vil jeg så undlade at insistere på, hvad skal man sige, også at få resultat på de sådan mere grundlæggende ideologiske elementer, der indgår i vores forslag. Det kan vi sikkert få anledning til at diskutere mange gange ud i fremtiden. Jeg ser faktisk frem til, at vi kan få et udvalgsarbejde, der den her gang måske kan føre til et resultat, der i hvert fald for nogle mennesker vil betyde store forbedringer, og hvis man bare en gang imellem kan sige det efter en debat her i Folketingssalen, er det jo ikke så ringe endda.

  37. Kl. 1638
    Formanden:
    Nej, og tak til hr. Per Clausen.

    Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen afsluttet.

    Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

    Det er vedtaget.

Folketingets journal vedrørende beslutningsforslaget.
Referatet hos Folketinget

B 65. Notat vedr. 1. behandlingen torsdag den 3. april 2008.

Vist 89 gange. Folketinget havde torsdag den 3. april 2008 1. behandlingen af beslutningsforslag B 65 – Samling: 2007-08 (2. Samling) – om transseksuelles/transkønnedes rettigheder. Behandlingen startede kl. 1554 og sluttede kl. 1638 med, at forslaget blev henvist til Sundhedsudvalget.

Uforpligtigende notat fra 1. behandlingen af beslutningsforslag B 65.
Tina Thranesen.

Minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen indledte med en gennemgang af forslaget og noterede sig, at det var en genfremsættelse af beslutningsforslag B 142, og at Regeringen ikke kunne støtte forslaget.

Fornavn: Det skal være muligt at skelne mellem køn ud for fornavnet.
Transseksuelle har allerede i dag mulighed for fornavneskift. Ingen grund til ændring.

Personnummer og pas: Grunddata i CPR skal være korrekte. Ved selvvalg af kønsangivelse, så er dette ikke mere tilfældet.
Det vil også resultere i, at kvinder vil kunne blive indkaldt til aftjening af værnepligt.
Mht. til pas, så vil et selvvalgt kønsbetegnelse kunne give problemer i paskontrol.

Kønsskifteoperation: Muligheden er til stede i dag, når der er medicinske indikationer for det.
Har forståelse for, at det for den enkelte kan være en belastning at skulle gennem en lang udredningsproces, men den er nødvendig.

Per Clausen, Enhedslisten (forslagsstiller) med en kort bemærkning om ønsket om at få undersøgt vilkårene i andre lande og henviste til bl.a. Norge og Spanien.

Minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen nævnte, at han nødig ser kønsskifteoperationer i Thailand.
Hvis det er et vedholdende ønske skal de transseksuelle selvfølgelig have mulighed for at få operationen. At det tager tid, må være rigtigt.

Ordføreren for Venstre, Sophie Løhde kom ind på følgende:
Fornavn: Intet nyt i forhold til nugældende lovgivning.
Personnummer og pas: Efter kønsskifteoperation får den opererede nyt personnummer. Personnumre skal indeholde kønsbetegnelse, ellers undermineres CPR-systemet og kvinder risikerer at blive indkaldt til værnepligt og mænd til livmoderkræftundersøgelser.
Hun var åben over for at anvende den specificerede kønsangivelse “X” i passet.
Kønsskifteoperation: Operation er muligt i dag og det er ikke ønskeligt at ændre på det. Der skal være et vedholdende ønske og den transseksuelle skal kunne overskue konsekvenserne.
Venstre kan ikke støtte forslaget.

Per Clausen, Enhedslisten med en kort bemærkning i form af et spørgsmål om, hvorfor voksne mennesker ikke selv må vælge navn, og om at proceduren er vanskeligere i Danmark end i Norge og Sverige.

Ordføreren for Venstre, Sophie Løhde svarede med hensynet til at beskytte nyfødte mod at få “forkert” kønsbestemte navne. Hun var åben for at se på forholdene i Norge og Sverige.

Per Clausen, Enhedslisten med en kort bemærkning om, at forslaget om navnet går jo på voksne personer.

Ordføreren for Socialdemokraterne, Flemming Møller Mortensen kom ind på følgende:
Hilser forslaget velkomment. Lovgivningen er ikke fulgt med tiden.
Fornavn: Ser ingen grund til kønsbinding til fornavn.
Personnummer og pas: Den enkelte skal selv kunne vælge kønsbetegnelse i personnummer og pas. Der kan være nogle tekniske vurderinger, som skal undersøges.
Disse to punkter vil måske være tilstrækkeligt for nogle transseksuelle, så de ikke ønsker en omfattende kønsskifteoperation.
Kønsskifteoperation: Den nuværende procedure bør undersøges grundigt. Gerne se på erfaringer f.eks. i Norge og i Spanien.
Loven skal moderniseres.
Socialdemokraterne kan dog ikke gå ind for beslutningsforslaget i dets nuværende udformning.

Ordføreren for Dansk Folkeparti, Anita Christensen kom ind på følgende:
Nej til, at den enkelte selv skal kunne bestemme sig for en kønsskifteoperation.
Kønnet er noget overordnet og medfødt.
Fornavn: Tilfreds med de nuværende muligheder for navneskift.
Personnummer og pas: Tilfreds med de nuværende regler.
Dansk Folkeparti kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Ordføreren for Socialistisk Folkeparti, Karl Bornhøft kom ind på følgende:
Beslutningsforslaget kommer mange transseksuelle i møde.
Fornavn: Forslaget er helt i orden.
Personnummer og pas: Forslaget er helt i orden.
Kønsskifteoperation: Skal være forsigtige. Nogle transseksuelle ender med at blive ulykkelige efter en kønsskifteoperation.
Er positiv med hensyn til udvalgsarbejdet.

Per Clausen, Enhedslisten med en kort bemærkning om, at der ikke er nogen konkret viden om, hvor mange kønsskifteopererede, der bliver ulykkelige. Det bør undersøges ordentligt. Vil SF være med til det?

Ordføreren for Socialistisk Folkeparti, Karl Bornhøft svarede, at SF var åben for, at det undersøges.

Ordføreren for Konservativt Folkeparti, Vivi Kier kom ind på følgende:
Fornavn: Nugældende regler er gode nok.
Kønsskifteoperation: Kan foregå i dag. Det skal kun kunne foretages ud fra et lægefagligt skøn.
Personnummer og pas: Udtrykte forståelse for, at en transseksuel, der har fået nyt navn og nyt personnummer, måske ikke nødvendigvis også vil have behov for en kønsskifteoperation, men personnummeret er væsentligt.
Har sympati for behandling af punkt 1 (fornavn) og 3 (kønsskifteoperation), men siger nej til punkt 2 (personnummer og pas).

Ordføreren for De Radikale Venstre, Lone Dybkjær kom ind på følgende:
Henviste indledningsvis til sin ordførertale under behandlingen af det tidligere beslutningsforslag – B 142.
Fornavn: Det er helt i orden med retten til selv at vælge.
Personnummer og pas: Kønsangivelsen i personnummeret er vigtig. Kun ændring af personnummer og kønsangivelse i pas efter en kønsskifteoperation.
Kønsskifteoperation: Bør gennemgås nærmere under udvalgsbehandlingen.
Opfordrede til, at der blev afgivet en beretning denne gang.

Per Clausen, Enhedslisten (forslagsstiller) udtrykte, at der tilsyneladende var større velvillighed blandt ordførerne denne gang end under behandling af det tidligere forslag – B 142.
Fornavn: Klart, at børn skal beskyttes mod underlige fornavne. Men forslaget drejer sig om voksne myndige personers ret til selv at vælge det fornavn, de ønsker.
Personnummer og pas: Bør være åbne for, at dem, der får et fornavneskift også får tilladelse til at vælge kønsbetegnelse i personnummeret, eller et personnummer, der kønsmæssigt svarer til det valgte fornavn. Hvilke reelle problemer vil det medfører? Det bør undersøges.
Vedr. punkt 1 (fornavn) og punkt 2 (kønsbetegnelsen) vil måske begrænse antallet af ønsker om kønsskifteoperation, hvis de transseksuele fik mulighed for selv at vælge.
Kønsskifteoperation: Klart, at det skal være et dybtfølt ønske og at det kan tage tid at afgøre dette.
Transseksuele oplever Sexologisk Klinik som et sted, hvor transseksuelle er forkert på den og skal overbevises om det.
Der bør indhentes viden fra andre lande.
Hvad har Sexologisk Klinik foretaget af forskning? Ingen ting. [Se spørgsmål nr. 223 fra Sundhedsudvalget. Bem af Tina Thranesen.] Vigtigt med vidensindsamling, og at der denne gang bliver skrevet en beretning.

Thor Pedersen, formand for Folketinget konstaterede, at ikke flere ønskede ordet og henviste beslutningsforslaget til videre behandling i Sundhedsudvalget.

Debatten sluttede kl. 1638.

* * *
Det officielt referat fra 1. behandlingen af beslutningsforslag B 65.

B 65. Tidsplan.

Vist 0 gange. Tidsplan for B 65
Om om transseksuelles/transkønnedes rettigheder.

Handling Dato Bemærkning
Fremsat 26. februar 2008  
1. behandling 3. april 2008 Henvist til Sundhedsudvalget
Sundhedsudvalget – gennemgang af orslaget og fastsættelse af en tidsplan 9. april 2008  
Sundhedsudvalget – politisk drøftelse og afgivelse af beretning 16. maj 2008  
Beretningsudkast – bilag 6 19. maj 2008  
2. beretningsudkast – bilag 7 27. maj 2008  
Sundhedsudvalget – politisk drøftelse og afgivelse af beretning 4. juni 2008  
3. beretningsudkast – bilag 8 4. juni 2008  
Beretning afgivet – bilag 11 12. juni 2008  
Beslutningsforslaget bortfaldt, da det ikke blev færdigbehandlet inden folketingsårets afslutning

Tidsplanen på Folketingets hjemmeside.

B 65. 26. februar 2008. Beslutningsforslag om transseksuelles rettigheder fremsat. (Bortfaldlet)

Vist 170 gange. Beslutningsforslag B 65 – Samling: 2007-08 (2. samling) – fremsat den 26. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL, Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) om transseksuelles/transkønnedes rettigheder.

Resumé
Forslagsstillerne ønskede at sikre transseksuelle/transkønnede en række rettigheder. Bl.a. skulle myndige personer selv have lov at bestemme deres fornavn uafhængigt af deres køn, og de skulle selv kunne bestemme, hvilken kønsidentitet deres cpr-nr. og pas skulle udtrykke.
Endvidere skulle de transseksuelle/transkønnede have ret til at få foretaget en kønsskifteoperation, hvis de efter grundig vejledning ønskede dette.
Forslagsstillerne henviste til, at Danmark på dette område haltede bagud, og at andre lande allerede havde sikret de transseksuelle/transkønnede bedre rettigheder.
Beslutningsforslaget var en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 142 fra folketingsåret 2006-07.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandlingen den 3. april 2008 henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
Der indgivet høringsskrivelser fra foreningerne Trans-Danmark og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske – LBL – og fra Freja Nordam.
Beretning over beslutningsforslaget – bilag 11 – afgivet af Sundhedsudvalget den 4. juni 2008.
Beslutningsforslaget blev ikke 2. behandlet og bortfaldt ved folketingsårets afslutning.

Forslaget

Forslag til folketingsbeslutning
om transseksuelles/transkønnedes rettigheder

Folketinget opfordrer regeringen til i næste folketingssamling at fremsætte et lovforslag, der kan sikre transseksuelles/transkønnedes rettigheder.

Forslaget skal sikre,
  1. at myndige mennesker selv kan bestemme deres fornavn uden hensyn til deres køn,
  2. at myndige mennesker selv kan bestemme, hvilken kønsidentitet deres cpr-nummer og pas skal udtrykke, og
  3. at myndige mennesker – efter grundig vejledning og rådgivning om konsekvenserne – selv afgør, om de vil gennemgå en kønsskifteoperation, og at samfundet stiller denne mulighed til rådighed for borgerne.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 142 fra folketingsåret 2006-07. Der henvises til Folketingstidende 2006-07, forhandlingerne side 6858 og Tillæg A side 7372 og 7373. Enkelte elementer i forslaget er dog udgået eller ændret. Baggrunden for genfremsættelsen af forslaget er, at Folketingets Sundhedsudvalg i forbindelse med behandlingen af B 142 fik en lang række henvendelser, som pegede på, at der er store problemer med den måde, vi behandler transseksuelle/transkønnede på i Danmark. Her er der brug for forbedringer.

Transseksualitet/transkønnethed handler om identitet og har ikke noget med seksualitet at gøre. Det handler om følelsen af at være født i en krop med et forkert køn.

Der er ikke tale om en patologisk (psykisk) lidelse, men det kan ofte skabe store problemer for det psykiske helbred, når det somatiske køn ikke stemmer overens med den psykiske kønsidentitet.

Transseksuelle/transkønnede bliver ofte mødt med fordomme, frygt, ubehag og fjendtlighed. I nogle tilfælde kan det betyde, at de tvinges/presses ud af et arbejde eller en uddannelse.

Enhedslisten afviser et system, der juridisk og kulturelt belønner én bestemt livsform, nemlig kernefamilien og den konventionelle kønsidentitet. Derfor afviser Enhedslisten at se transseksualitet som en sygdom. Ethvert menneske har ret til selv at definere sin kønsidentitet. Beslutningsforslaget skal medvirke til at sikre alle mennesker denne ret.

Danmark har tidligere været et foregangsland på dette område, men i dag halter vi bagud. Andre lande er for længst kommet de transseksuelle og transkønnede i møde. Således findes der i flere europæiske lande lovgivning, som sikrer de transseksuelles og transkønnedes rettigheder, og mulighederne for at få gennemført en kønsskifteoperation er også mange steder betydelig bedre end i Danmark.

Det kønsmærkede cpr-nummer er med til at opretholde ideen om køn som noget naturligt og medfødt. Enhedslisten mener derimod, at køn såvel som klasse, race, etnicitet osv. er sociale kategorier, der tjener til at skabe og fastholde ulighed. Et cpr-nummer bør ikke markere køn, lige så lidt som det bør markere klasse, race, politiske tilhørsforhold, nationalitet eller nogen andre sociale kategorier. Dels afspejler personnummeret et system, der bygger på ulighed mellem køn, dels er det medvirkende til, at denne ulighed bibeholdes til nogles fordel og andres ulempe. Nyfødtes personnumre skal helt miste deres kønsspecificitet. Indtil da bør det være nemt for alle at skifte personnummerets sidste ciffer.

Ligeledes bør det være uproblematisk at skifte mellem kønsspecifikke navne. Både i Spanien og Norge findes denne mulighed. I Danmark skal man søge om tilladelse til dette. Forslagsstillerne mener, at der skal være tale om en ret for alle voksne mennesker.

Kirurgiske forandringer og hormonbehandlinger m.m. bør bestemt være et offentligt tilbud, men aldrig et krav for at kunne gennemføre ændring af cpr-nummeret, ændring af kønsbetegnelsen i passet eller navneskift. Konsekvensen af at fastholde kravet om, at der skal gennemføres en kønsskifteoperation for at få ændret navn, cpr-nummer og kønsidentitet i passet, er, at antallet af personer, som ønsker at gennemføre en kønsskifteoperation, bliver større, end det ellers ville have været.

Det er dog vigtigt også at sikre, at myndige mennesker – efter grundig vejledning og rådgivning om konsekvenserne – selv afgør, om de vil gennemgå en kønsskifteoperation, og at samfundet stiller denne mulighed til rådighed for borgerne. For nogle transseksuelle og transkønnede er det helt nødvendigt at gennemføre denne operation, for at de kan føle sig som hele mennesker.

Erfaringer med behandling af transseksuelle/transkønnede viser, at det ikke er noget, der »går over«. Da erfaringerne også viser, at langt de fleste transseksuelle/transkønnede får et bedre liv efter at have fået foretaget en kønsskifteoperation, er det vigtigt, at denne mulighed står til rådighed for transseksuelle/transkønnede. Afgørelse om operation eller ej træffes af den enkelte, men der skal forud for den endelige beslutning være omfattende rådgivning og vejledning.

Skriftlig fremsættelse

Per Clausen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder.
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

* * *
Folketingets journal vedrørende beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget hos Folketinget.

B 142. B 65 bilag 1. SUU bilag 177. Spgsm. 227. Trans-Danmark bad den 7. februar 2008 SUU om svar på spgsm. nr. 13, 15 og 30 stillet under B 142. Spgsm. den 15. februar 2008. Svar den 2. april 2008.

Vist 793 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Den 7. februar 2008 skrev Trans-Danmark til Sundhedsudvalget og bad udvalget om at fremskaffe endeligt svar på spørgsmål nr. 13, 15 og 30 vedr. beslutningsforslag B 142 (2006/2007), som blev stillet af Sundhedsudvalget til daværende Indenrigs- og Sundhedsminister under behandlingen af beslutningsforslag B 142, men som ikke blev besvaret inden folketingssamlingen sluttede, og beslutningsforslaget dermed bortfaldt.

Sundhedsudvalget bad den 15. februar 2008 efter ønske fra Per Clausen (EL) foranlediget af henvendelsen fra Trans-Danmark som spørgsmål 227 om endeligt svar på de tre spørgsmål til sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, som svarede den 2. april 2008.

Den 10. april 2008 indgik spørgsmål 227 og svaret derpå i beslutningsforslag B 65 om transseksuelles/transkønnedes rettigheder som bilag 1.

* * *
Indhold
Henvendelsen fra Trans-Danmark
Spørgsmål nr. 227 af 15. februar 2008
Svar af 2. april 2008
Kilder

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Henvendelsen fra Trans-Danmark

Sundhedsudvalget
Christiansborg,
1240 København K.

7. februar 2008

Vedr.: Manglende svar på spørgsmål til ministeren i relation til “Forslag til folketingsbeslutning (2006-07 – B 142) om transseksuelles/transkønnedes rettigheder”.

Under Sundhedsudvalgets behandling af beslutningsforslaget stillede udvalget en række spørgsmål til den daværende Indenrigs- og Sundhedsminister.
Ministeren nåede at besvare de fleste spørgsmål inden folketingssamlingen sluttede og beslutningsforslaget dermed bortfaldt.
Imidlertid er der tre spørgsmål, hvor ministeren gav et foreløbigt svar om, at han havde bedt Udenrigsministeriet om hjælp til indhentning af oplysninger fra de øvrige nordiske lande, England, Tyskland, Holland og Belgien, og at han ville vende tilbage, når oplysningerne foreligger.

Netop svarene på disse tre spørgsmål om lovgivningsforhold, sagsbehandling og antal operationer i de nævnte lande er foreningen meget interesseret i at få kendskab til, hvorfor vi anmoder udvalget om hjælp til at fremskaffe svarene på spørgsmålene.

I og med, at den daværende Indenrigs- og Sundhedsminister i sine foreløbige svar anfører, at han har bedt Udenrigsministeriet om hjælp til besvarelsen, må det formodes, at Udenrigsministeriet har taget visse skridt til at få indhentet de fornødne oplysninger til besvarelsen, og at disse oplysninger måske oven i købet helt eller delvist allerede er indhentet.

De i spørgsmålene omhandlede informationer er væsentlige at få kendskab til for foreningen i foreningens arbejde for forbedring af transseksuelles forhold.

Foreningen anmoder derfor venligst udvalget om hjælp til at fremskaffe svarene på de omhandlede spørgsmål.

Herunder vises først link til Folketingets oversigt over og derefter de tre spørgsmål, som henvendelsen drejer sig om.

  1. Spørgsmål 13 af 24. maj 2007.
    “Ministeren bedes redegøre for lovgivningen og sagsbehandling i forhold til transseksuelles/transkønnedes mulighed for at få en kønsskifteoperation i de øvrige nordiske lande, England, Tyskland, Holland og Belgien.”
    Ministerens foreløbige svar af 29. juni 2007:
    Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålene nr. 13, 15 og 30 (alm. del – B 142) anmodet Udenrigsministeriet om bistand til at indhente oplysninger fra de øvrige nordiske lande,England, Tyskland, Holland og Belgien.
    Jeg vender tilbage, når oplysningerne foreligger.
  2. Spørgsmål 15 af 24. maj 2007.
    Spgsm. om fordele og ulemper ved den nuværende sagsbehandling på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i forhold til GID-klinikken på Rikshospitalet i Oslo.
    Ministerens foreløbige svar af 29. juni 2007:
    Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålene nr. 13, 15 og 30 (alm. del – B 142) anmodet Udenrigsministeriet om bistand til at indhente oplysninger fra de øvrige nordiske lande, England, Tyskland, Holland og Belgien.
    Jeg vender tilbage, når oplysningerne foreligger.
  3. Spørgsmål 30 af 12. juni 2007.
    “Vil ministeren oplyse, hvor mange kønsskifteoperationer der foretages i andre lande, og hvilke lande der må antages at have den største erfaring i udførelse af kønsskifteoperationer?”
    Ministerens foreløbige svar af 29. juni 2007:
    Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålene nr. 13, 15 og 30 (alm. del – B 142) anmodet Udenrigsministeriet om bistand til at indhente oplysninger fra de øvrige nordiske lande, England, Tyskland, Holland og Belgien.
    Jeg vender tilbage, når oplysningerne foreligger.

Med venlig hilsen.
Karin Astrup, formand.

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Spørgsmål nr. 227
Ministeren bedes fremsende de endelige besvarelser på spørgsmål nr. 13, 15 og 30 vedr. B 142 (2006/2007).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på elpecl@ft.dk og til udvalg@ft.dk.

På udvalgets vegne

Preben Rudiengaard
formand

[Til indholdsfortegnelsen] Svar
Jeg sender vedlagt endelige besvarelser af de omhandlede spørgsmål.

* * *
Svarene på de tre spørgsmål var vedhæftet som pdf-filer. De er indskrevet som endelige svar i:
[Til indholdsfortegnelsen] Kildehenvisninger
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra Trans-Danmark.
Henvendelsen fra Trans-Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret hos Sundhedsudvalget samt link til pdf-filerne med svarene på de 3 spørgsmål.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Folketingets journal vedrørende bilag 1 under beslutningsforslag B 65.