Bilag 10. B 7. Beretning den 26. maj 2016 fra SUU om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget har den 26. maj 2016 afgivet beretning over beslutningsforslag B 7 – Samling: 2015-16 – om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste. Offentliggjort den 31. maj 2016.

I og med, at Sundheds- og Ældreudvalget afgiver en beretning, så kommer beslutningsforslaget ikke til 2. behandling i folketingssalen. Behandlingen af beslutningsforslaget er dermed slut.

Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste
[af Carolina Magdalene Maier (ALT), Stine Brix (EL) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 8. oktober 2015 og var til 1. behandling den 25. februar 2016. og var til 1. behandlingen. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Ældreudvalget.

Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 5 møder.

Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra LGBT Danmark.
Sundheds- og ældreministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget. [1]

Ekspertmøder
Udvalget har holdt 2 lukkede ekspertmøder [2] om beslutningsforslaget med hhv. LGBT Danmark den 12. april 2016 og Sexologisk Klinik den 26. april 2016.

Spørgsmål
Udvalget har stillet 17 spørgsmål til sundheds- og ældreministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Politiske bemærkninger
Et enigt udvalg konstaterer med stor tilfredshed, at problemstillingen vedr. behandling af transkønnede, der længe har optaget udvalget, nu endelig ser ud til at finde sin løsning.
En persons kønsidentitet er ikke i sig selv en medicinsk eller psykiatrisk tilstand og skal ikke behandles, helbredes eller undertrykkes. Udvalget konstaterer med tilfredshed, at diagnosekoderne vedrørende transkønnethed nu vil blive flyttet til et andet eller et nyt kapitel, hvor diagnosen ikke opfattes som en sygdom, lidelse eller seksuel tilstand. Det betyder, at et samlet udvalg støtter, at det, forslagsstillerne ønskede gennemført med beslutningsforslaget, nu bliver til virkelighed og sættes i kraft inden for de næste 7 måneder.
Såfremt kodeændringerne mod forventning ikke vedtages i WHO til oktober, har ministeren givet tilsagn om, at Danmark vil etablere en særskilt national løsning for diagnosekoderne pr. 1. januar 2017, hvormed Danmark, som ønsket af udvalget, vil gå forrest på dette område.

På den baggrund er det også udvalgets forventning, at man som transkønnet i Danmark skal opleve et hensynsfuldt udredningsforløb og tilbydes en værdig og afklarende indsats i forbindelse med et eventuelt kønsskifte.

P.u.v.
Liselott Blixt
formand

* * *
Folketingets
journal
over beretningen.
Beretningeng i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur] 2 skriftlige henvendelser fra LGBT Danmark.
    1. Bilag 1. Spgsm 1. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 25. oktober 2015 til B 7. Spgsm. den 28. oktober 2015. Svar 27. november 2015.
    2. Bilag 2. Spgsm 3. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 20. februar 2016 til B 7. Spgsm. den 22. februar 2016. Svar 16. marts 2016.
  2. [Retur] 2 lukkede ekspertmøder


Bilag 9. B 7. Udkast den 23. maj 2016 til beretning fra SUU om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget har den 23. maj 2016 afgivet udkast til beretning over beslutningsforslag B 7 – Samling: 2015-16 – om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.
Udkastet behandles af Sundheds- og Ældreudvalget tirsdag den 24. maj 2016.

Udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste
[af Carolina Magdalene Maier (ALT), Stine Brix (EL) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 8. oktober 2015 og var til 1. behandling den 25. februar 2016. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandlingen henvist til behandling i Sundheds- og Ældreudvalget.

Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <> møder.

Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra LGBT Danmark.
Sundheds- og ældreministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget. [1]

Ekspertmøder
Udvalget har holdt 2 lukkede ekspertmøder [2] om beslutningsforslaget med hhv. LGBT Danmark den 12. april 2016 og Sexologisk Klinik den 26. april 2016.

Spørgsmål
Udvalget har stillet 17 spørgsmål til sundheds- og ældreministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Politiske bemærkninger
<> konstaterer med stor tilfredshed, at problemstillingen vedr. behandling af transkønnede, der længe har optaget udvalget, nu endelig ser ud til at finde sin løsning.
En persons kønsidentitet er ikke i sig selv en medicinsk eller psykiatrisk tilstand og skal ikke behandles, helbredes eller undertrykkes. Derfor bakker udvalget fuldt op om, at ministeren – efter behandlingen af beslutningsforslaget – nu har besluttet at flytte diagnosekoderne vedrørende transkønnethed til et andet eller et nyt kapitel, hvor diagnosen ikke opfattes som en sygdom, lidelse eller seksuel tilstand.
Det betyder, at det forslagsstillerne ønskede gennemført med beslutningsforslaget nu bliver til virkelighed, og sættes i kraft inden for de næste 7 måneder. Såfremt kodeændringerne mod forventning ikke vedtages i WHO til oktober, har ministeren givet tilsagn om, at Danmark vil etablere en særskilt national løsning for diagnosekoderne pr. 1. januar 2017.
Med ministerens beslutning om, at Danmark skal gå forrest på dette område, er det også udvalgets forventning, at man ikke som transkønnet i Danmark skal gennemgå et nedværdigende psykiatrisk udredningsforløb, men at man skal tilbydes værdige, afklarende og vejledende samtaler i forbindelse med et eventuelt kønsskifte.
Udvalget vil følge området nøje for at sikre, at de ændringer, ministeren har stillet i udsigt, bliver implementeret senest 1. januar 2017.

P.u.v.
Liselott Blixt
formand

* * *
Folketingets journal over udkastet til beretning.
Udkastet til beretning i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur] 2 skriftlige henvendelser fra LGBT Danmark.
    1. Bilag 1. Spgsm 1. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 25. oktober 2015 til B 7. Spgsm. den 28. oktober 2015. Svar 27. november 2015.
    2. Bilag 2. Spgsm 3. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 20. februar 2016 til B 7. Spgsm. den 22. februar 2016. Svar 16. marts 2016.
  2. [Retur] 2 lukkede ekspertmøder

Radio- og fjernsynsindslag den 12. maj 2016 med bl.a. Linda Thor Pedersen om fjernelse af transdiagnoser fra de psykiatriske afsnit i sygdomsfortegnelserne.

Vist 0 gange. Danmarks Radio bragte i midnatsradioavisen – torsdag den 12. maj 2016 kl. 0002 – meddelelsen om, at sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V) var indstillet på, at transdiagnoserne skulle fjernes fra det psykiatriske afsnit i diagnosefortegnelserne. [1] Dette blev gentaget i DR P1 og DR2 Morgen:

DR P1 programbeskrivelse torsdag den 12. maj 2016 kl. 0753:
Transkønnede er psykisk syge.” Sådan står det sort på hvidt i sundhedssystemet i Danmark og WHO. Men i Folketinget er der bred enighed om at lave det om. Og sundhedsminister Sophie Løhde er åben for, at Danmark kan gå enegang uden om WHO. Medvirkende: Linda Thor Pedersen, transpolitisk talsperson, LGBT Danmark.

Hør radioindslaget på DR P1.

* * *
DR2 Morgen bragte samme dag kl. 0812 et indslag på samlet ni minutter (startede 01:12:24 og sluttede 01:21:11 inde i udsendelsen) startende med interview på to minutter optaget på Christiansborg med MF, Flemming Møller Mortensen (S) og sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde og derefter (startende 01:14:13 inde i udsendelsen) et direkte interview på 7 minutter med Linda Thor Pedersen, transpolitisk talsperson i LGBT Danmark.

Se fjernsynsindslaget på DR2.

* * *
Note af Tina Thranesen
  1. [Retur] Der er tale om to diagnosefortegnelser:

LGBT Danmark den 12. maj 2016: Danmark vil fjerne transkønnede fra liste over psykiske sygdomme.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

Sundhedsministeren har lyttet til LGBT Danmark og resten af LGBT-miljøet og vil nu fjerne transkønnede fra listen over psykiatriske sygdomme. LGBT Danmark ser med stor tilfredshed på Sophie Løhdes beslutning.

Transkønnede er ikke psykisk syge. Derfor vil sundhedsminister Sophie Løhde fjerne transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme. LGBT Danmark ser ministerens beslutning som en stor og rettighed sejr for menneskerettighederne og vil i dag fejre, at transkønnede fra 1. Januar 2017 ikke længere anses som psykisk syge i Danmark.

Transpolitisk talsperson i LGBT Danmark Linda Thor Pedersen udtaler:

”Ministerens beslutning er et stort fremskridt for de transkønnedes forhold. Transkønnethed er en naturlig variation ligesom at være venstrehåndet. Vi er ikke syge, og vi hører derfor ikke hjemme i kapitlet for psykiatriske sygdomme. Der er stadig nogle, der tror, at vi er psykiske syge, da vores diagnose er placeret i det psykiatriske kapitel. Beslutningsforslaget vil helt klart være med til at ændre dette.”

Sundhedsminister Sophie Løhde vil i første omgang prøve at få overtalt verdenssundhedsorganisation WHO til at tage førertrøjen på. Sker det ikke, er hun parat til gå dansk enegang.

”Vi glæder os over, at Danmark igen er et foregangsland for LGBT-rettigheder. Men det er vigtigt for os, at regeringen vælger den rigtige løsning og udviser politisk lederskab. LGBT Danmark har været igennem lang dialog med Folketinget og er kommet frem til et godt forslag beskrevet i beslutningsforslaget B7. Vi forventer, at ministeren vil benytte sig af dette gode arbejde,” siger Linda Thor Pedersen.

For yderligere information:
Linda Thor Pedersen – 27 30 83 91, Transpolitisk talsperson i LGBT Danmark
Søren Laursen, Forperson for LGBT Danmark: 4260 4560
Anders Bernhoft, pressemedarbejder: 2252 8657

* * *
Pressemeddelelsen hos LGBT Danmark.

Transdiagnoserne bliver fjernet fra det psykiatriske afsnit i sygdomslisterne i Danmark, oplyste sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V) i DR-radioavisen torsdag den 12. maj 2016 kl. 0002.

Vist 0 gange.
Sophie Løhde

Sophie Løhde

DR, midnatsradioavisen, torsdag den 12. maj 2016 bragte kl. 0002 følgende indslag:
Speaker:Transkønnede skal ikke længere kategoriseres som psykisk syge. Sundhedsminister, Sophie Søhde er nu klar til selv at tage affære, hvis ikke Verdenssundhedsorganisationen fjerner de transkønnede fra listen over psykiatriske sygdomme“.
Sophie Løhde: “Jeg arbejder aktive for at vi kan få det ændret i WHO. Jeg har en forventning, en forhåbning om, at det kan lykkes her i efteråret, så det kan være ændret i WHO pr. 1. januar. Hvis det måtte mislykkes, så er jeg også klar til, at vi må gå dansk enegang på det område og så selv ændre det”.
Speaker: Verdenssundhedsorganisationen har siden 2012 fem gange udskudt beslutningen om at fjerne de transkønnede fra sygdomslisten, og sundhedsministeren forstår godt, hvis tålmodigheden er ved at slippe op.
Sophie Løhde: “Og så er der spørgsmålet om, hvor længe kan vi vente på WHO, og der igen har jeg en forståelse for, at nogen synes, at nu må tålmodigheden snart være ved at være sluppet op, fordi vi har ventet længe og vi har fået mange meldinger på, at om lidt lykkes det”.
Speaker: Og det sagde sundhedsminister, Sophie Løhde. Hvis Verdenssundhedsorganisationen fjerner de transkønnede fra listen, sker det fra 1. januar 2017.

* * *
Hør udsendelsen på DR.

B 7. Bilag 8. Sexologisk Kliniks præsentation ved det lukkede ekspertmøde den 26. april 2016 om B7.

Vist 0 gange.
Sexologisk Klinik. Nr. 1.

Sexologisk Klinik. Nr. 1.

Sundheds- og Ældreudvalget havde inviteret Sexologisk Klinik til et lukket ekspertmøde om udredning, rådgivning og behandling af transkønnede foranlediget af beslutningsforslag B 7 – Samling: 2015-15 – om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.
Sundheds- og Ældreudvalget offentliggjorde den 27. april 2016 Sexologisk Kliniks præsentation.

Her gengives Sexologisk Kliniks præsentation som billeder og som tekst.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Transkønnede/transseksuelle i Danmark
Annamaria Giraldi, Professor, Overlæge, Ph.d
Eva Grahn, Psykolog

Sexologisk Klinik. Nr. 2.

Sexologisk Klinik. Nr. 2.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Hvad er transseksualitet?

Sexologisk Klinik. Nr. 3.

Sexologisk Klinik. Nr. 3.

  • Ønsket om at leve som det modsatte køn og at være accepteret som tilhørende dette.
    Dette ledsages som regel af ønsket om at have en krop der er i så nær overensstemmelse som muligt med det ønskede køns karakteristika. Målet søges opnået gennem kirurgisk og hormonel behandling.
  • Den transseksuelle identitet har været til stede i
    mindst 2 år.
  • Uregelmæssigheden er ikke et udslag af anden mental eller kromosomal afvigelse
Sexologisk Klinik. Nr. 4.

Sexologisk Klinik. Nr. 4.

DSM 5 definitioner unge og voksne
A marked incongruence between one’s experienced/expressed gender and assigned gender, of at least 6 months duration, as manifested by at least two of the following:
Criteria A
  1. A marked incongruence between one’s experienced/expressed gender and primary and/or secondary sex characteristics (or in young adolescents, the anticipated secondary sex characteristics).
  2. A strong desire to be rid of one’s primary and/or secondary sex characteristics because of a marked incongruence with one’s experienced/expressed gender (or in young adolescents, a desire to prevent the development of the anticipated secondary sex characteristics).
  3. A strong desire for the primary and/or secondary sex characteristics of the other gender.
  4. A strong desire to be of the other gender (or some alternative gender different from one’s assigned gender).
  5. A strong desire to be treated as the other gender (or some alternative gender different from one’s assigned gender).
  6. A strong conviction that one has the typical feelings and reactions of the other gender (or some alternative gender different from one’s assigned gender).
Sexologisk Klinik. Nr. 5.

Sexologisk Klinik. Nr. 5.

DSM 5 unge og voksne
Criteria B
The condition is associated with clinically significant distress or impairment in social, occupational or other important areas of functioning.

Sexologisk Klinik. Nr. 6.

Sexologisk Klinik. Nr. 6.

  • En stærk følelse af et misforhold mellem det oplevede og det biologiske køn
  • Ofte med et ønske om at korrigere det og leve som det modsatte køn/ det køn man oplever sig som
Sexologisk Klinik. Nr. 7.

Sexologisk Klinik. Nr. 7.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Hvad er køn?
Sexologisk Klinik. Nr. 8.

Sexologisk Klinik. Nr. 8.

Sexologisk Klinik. Nr. 9.

Sexologisk Klinik. Nr. 9.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Behandlingsteam – en landsdækkende funktion.
    • Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København
    • Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet
    • Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet
    • Gynækologer i Odense og Aalborg
  • Børn og unge (< 18 år)
    • Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København
    • Børne og Ungdomspsykiatrisk afdeling, Bispebjerg hospital
    • Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet
    • Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet
    • (Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet)
Sexologisk Klinik. Nr. 10.

Sexologisk Klinik. Nr. 10.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Sundhedsystemet’s funktioner
Voksne
Sexologisk Klinik. Nr. 11.

Sexologisk Klinik. Nr. 11.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Udrednings og observationsforløb formål
Voksne
  • Opfylder pt diagnosen transseksualitet
  • Mulighed for refleksion
  • Kan overskue konsekvenserne af ønskede forandringer
Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte (SST 2014) [1a]

Sexologisk Klinik. Nr. 12.

Sexologisk Klinik. Nr. 12.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Udrednings og observationsforløb skal sikre
  • Pt informeres om forventede forløb
  • Psykosocial vurdering af kønsidentitetsproblemet herunder psykologisk vurdering
  • Med samtykke inddrage pårørende (dvs frivilligt)
  • Vurdering af om der foreligger psykisk, social eller legemlig lidelse der kontraindicerer kønsmodificerende behandling
  • Somatisk us. Inkl. kromosomanalyse
  • Information om mulighed for hormonbehandling /kirurgi
  • Tentativ behandlingsplan med forventede milepæle
  • (hensigtsmæssigt med psykoterapeutisk forløb)
  • Udredning andre steder kan indgå som en del af forløbet
Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte (SST 2014) [1b]

Sexologisk Klinik. Nr. 13.

Sexologisk Klinik. Nr. 13.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Forløb
  • Indledende samtale(r)
  • Udredning (måneder – 1 år) evt inkl psykologisk test
  • Stillingtagen og henvisning til hormoner evt. fjernelse af bryster
  • Fortsat udredningsforløb – et år i hormonbehandling
  • Stillingtagen til ønske om kastration
  • Patienten søger Sundhedsstyrelsen om tilladelse
  • Henvisning til kastration/nedre kirurgi efter tilladelse
  • Ikke krav om kirurgi for at indgå i forløb.
Sexologisk Klinik. Nr. 14.

Sexologisk Klinik. Nr. 14.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Status for udrednings og observationsforløb før henvisning til kønsmodificerende behandling 2.2.1
  • Psykosocial vurdering og evt diagnose
  • Varighed af kendskab til pt samt hvad er der foretaget
  • Vurdering af pt’s ønske er vedholdende og pt kan overskue konsekvenserne
  • Hvad er real life experience?
  • Kriterier for hormonbehandling/kirurgi opfyldt?
    Noget der taler imod?
  • Angiv givne information samt pt’s samtykke
Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte (SST 2014) [1c]

Sexologisk Klinik. Nr. 15.

Sexologisk Klinik. Nr. 15.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Krav til kønsmodificerende behandling
hormoner
  • 2.2.1 opfyldt
  • Halvt års udrednings/observationsforløb
  • Ikke nødvendigvis diagnosen DF64.0 eller real life
  • Vedholdende ønske om hormoner
  • Kan overskue konsekvensen
  • Informeret samtykke
  • Ikke væsentlige forhold der taler imod (somatiske, sociale, psykiatriske)
Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte (SST 2014) [1d]

Sexologisk Klinik. Nr. 16.

Sexologisk Klinik. Nr. 16.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Krav til kønsmodificerende behandling hormoner og brystreducerende kirurgi
  • 2.2.1 og hormonkrav opfyldt
  • ½ års real life
  • DF 64.0
  • Udrednings/observationsforløb
  • Kan overskue konsekvensen
  • Informeret samtykke
  • Kan henvises til speciallæge mhp hormoner
  • Vurderes egnet til brystreduktion
  • Kan henvises til speciallæge mhp kirurgi
  • Uklart om krav til hormonbehandling skal være opfyldt??
Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte (SST 2014) [1d]

Sexologisk Klinik. Nr. 17.

Sexologisk Klinik. Nr. 17.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Krav til kastration og kirurgi på genitalier
Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte (SST 2014)[1e]

Sexologisk Klinik. Nr. 18.

Sexologisk Klinik. Nr. 18.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Resume
  • Juridisk kønsskifte og X i passet kan fås administrativt – navn følger med cpr.nr.
  • Hormoner, mastektomi, kastration og tildannelse af genitalia skal ske ved kontakt til sundhedssystemet ved et udrednings og observationsforløb i et multidiciplinært team – navn, cpr.nr og pas kan følge den medicinske ændring
  • Vurdering af personer, der kun ønsker hormoner sker ved specialiseret enhed men kan overgå til andre speciallæger
Sexologisk Klinik. Nr. 19.

Sexologisk Klinik. Nr. 19.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Børn (< 12 år) og unge (12-17 år)
  • Nystartet tilbud (januar 2016)
  • 2015 henvist 62 børn og unge, i 2016 (marts) 39
  • Udredning i multidiciplinært team (psykiatere, psykologer, socialrådgiver, sygeplejerske, børnelæger)
  • Børn under 12 år rådgives sammen med forældre
  • Hvis kønsidentitetsproblematik mulighed for at stoppe puberteten fra 12. år
  • Hvis den unge er transseksuel og intet taler imod kan der startes modsatte køns hormonbehandling fra 16. år
Sexologisk Klinik. Nr. 20.

Sexologisk Klinik. Nr. 20.

ICD 10 børn
DF64.2 Kønsidentitetsforstyrrelse i barndommen:
Manifesterer sig tidligt i barndommen og altid længe før puberteten og karakteriseres ved vedvarende og intenst ubehag ved eget køn, ledsaget af et ønske om eller en insisterende påstand om at være af det modsatte køn. Der ses en vedholdende optagethed af det modsatte køns påklædning og aktiviteter ledsaget af nedgørelse af eget køn. Diagnosen forudsætter en dybtgående forstyrrelse af den normale kønsidentitet. Drengethed hos piger eller pigelig adfærd hos drenge er ikke tilstrækkelig herfor.

Tilstanden skal have varet mere end 6 måneder og barnet må ikke være gået i puberteten.

Sexologisk Klinik. Nr. 21.

Sexologisk Klinik. Nr. 21.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte (SST 2014) [1f]
Sexologisk Klinik. Nr. 22.

Sexologisk Klinik. Nr. 22.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Epidemiologi
  • Prævalens er usikker og sikkert underestimeret.
    • For MtF 0.005% – 0.014% og MtF 0.002% – 0.003%
    • MtF 1:30.00, FtM 1:100.000
  • Ratio varieret MtF:FtM fra 1:1 – 6.1:1
  • Udtrykket af kønsidentitet varierer afhængig af alder
    • ”Early onset” . Starter som barn og fortsætter ind i pubertet og voksenliv. Ofte med lille ”pause” med identifikation som homoseksuel. Altid at have ønsket at være det andet køn og opført sig sådan
    • ”late onset”. Kommer ved pubertet eller senere. Har måske ikke udtrykt sit ønske, eller ikke haft det som barn.
    • MtF EO oftest til trukket af mænd, LO ofte til kvinder/biseksuelle og med transvestitisk præg
    • FtM oftest EO og tiltrukket af kvinder
Sexologisk Klinik. Nr. 23.

Sexologisk Klinik. Nr. 23.

Psykiatri. Sexologisk Klinik.
Ætiologi – stort set ukendt
  • Biologiske faktorer: Genetiske, prænatale hormoner, neuroanatomiske ændringer i retning af modsatte køn
  • Psyko-sociale faktorer: forældres tolerance (hønen og ægget) og selvforstærkning?
  • Multifaktoriel model:
    • Prædisponerende (biologiske) – udløsende – vedligeholdende faktorer
Sexologisk Klinik. Nr. 24.

Sexologisk Klinik. Nr. 24.

Sexologisk Klinik. Nr. 25.

Sexologisk Klinik. Nr. 25.

Sexologisk Klinik. Nr. 26.

Sexologisk Klinik. Nr. 26.

Sexologisk Klinik. Nr. 27.

Sexologisk Klinik. Nr. 27.

Sexologisk Klinik. Nr. 28.

Sexologisk Klinik. Nr. 28.

Sexologisk Klinik. Nr. 29.

Sexologisk Klinik. Nr. 29.

Engelske termer

* * *
Folketingets journal vedrørende præsentation.
Præsentation i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur til 1a] [Retur til 1b] [Retur til 1c] [Retur til 1d] [Retur til 1e] [Retur til 1f] I præsentationen skrives: Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte (SST 2014). Det er forkert.
    Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte er dels fra 2006 og væsentligst, så er den ophævet.
    Den er erstattet af Vejledning om udredning og behandling af transkønnede. VEJ nr. 10353 af 19. december 2014.

Spgsm. 17, B 7 fra SUU den 18. april 2016 om diagnosekoden for transvestisk fetichisme slettes i Danmark. Svar 13. maj 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 18. april 2016 spørgsmål nr. 17 – B 7 Samling: 2015-16 – om diagnosekoden for transvestisk fetichisme slettes i Danmark, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 13. maj 2016. Offentliggjort den 14. maj 2016.

Spørgsmålet
Vil ministeren bekræfte, at DF651 (F65.1) Transvestisk fetichisme slettes i Danmark, og at Danmark arbejder for at diagnosen ikke videreføres i ICD-11?

Svar
Jeg kan bekræfte, at Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen er i gang med at undersøge, hvorvidt diagnosekoden for transvestisk fetichisme DF65.1, er klinisk relevant og anvendes som indikation for behandling, og hvis dette ikke er tilfældet, hvilke muligheder der er for at deaktivere DF65.1.

Jeg kan dertil bekræfte, at Danmark fortsat arbejder for, at diagnosekoden ikke videreføres i ICD-11, hvilket på nuværende tidspunkt ser ud til at lykkes.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 16, B 7 fra SUU den 18. april 2016 om Sexologisk Kliniks anvendelse af diagnosekoderne for transseksualisme. Svar 13. maj 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 18. april 2016 spørgsmål nr. 16 – B 7 Samling: 2015-16 – om Sexologisk Klinik anvender nationalt tilpassede koder for f.eks. transseksualisme, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 13. maj 2016. Offentliggjort den 14. maj 2016.

Spørgsmålet
Vil ministeren oplyse, om man på Sexologisk Klinik anvender nationalt tilpassede koder for f.eks. transseksualisme, som skal ”oversættes” til de internationale koder, hvis de skal anvendes internationalt?

Svar
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen. I bidraget oplyser styrelsen følgende:
Sundhedsdatastyrelsen (SDS) kan oplyse at al lægelig behandling, inkl. patientkontakter på Sexologisk Klinik, der ikke er overenskomstdækket (sygesikringspatienter) skal indberettes til Landspatientregisteret. Indberetningen sker med koder fra Sygehusvæsenets KlassifikationsSystem, SKS, som udgives af SDS. Krav til indberetning er specificeret i ”Fællesindhold for Basisregistrering af Sygehuspatienter”, som udgives af SDS.

I SKS indgår ”Klassifikation af sygdomme og helbredsrelaterede tilstande”, som er baseret på WHO’s ICD-10. De diagnosekoder, der indberettes til LPR, kan således genfindes i ICD-10, således at der er mulighed for at sammenligne med andre lande, der benytter ICD-10. Der skal blot tages højde for, at de danske diagnosekoder har et foranstillet ”D” i modsætning til WHO’s koder.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 15, B 7 fra SUU den 18. april 2016 om diagnosekoderne for transseksualisme anvendes forskelligt i forskellige lande i Europa. Svar 13. maj 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 18. april 2016 spørgsmål nr. 14 – B 7 Samling: 2015-16 – om diagnosekoderne for transseksualisme anvendes forskelligt i forskellige lande i Europa, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 13. maj 2016. Offentliggjort den 14. maj 2016.

Spørgsmål
Kan ministeren redegøre for, hvorvidt diagnosekoderne for transseksualisme anvendes forskelligt i forskellige lande i Europa, så de f.eks. i nogle lande udelukkende anvendes i forbindelse med en operation og ikke som led i behandlingen?

Svar
Sundhedsdatastyrelsen har til Sundheds- og Ældreministeriet oplyst, at styrelsen ikke
har mulighed for at udtale sig om registreringspraksis i andre lande.

Det er derfor ikke umiddelbart muligt at besvare spørgsmålet.

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 14, B 7 fra SUU den 18. april 2016 om LGBT Danmarks skrivelse og planche til SUU. Svar 13. maj 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 18. april spørgsmål nr. 14 – Samling: 2015-16 – om skrivelsen og planchen fra LGBT Danmark til Sundheds- og Ældreudvalgets lukkede ekspertmøde den 12. april 2016, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 13. maj 2016. Offentliggjort den 14. maj 2016.

Spørgsmål
Vil ministeren kommentere LGBT Danmarks model for, hvordan diagnosekoderne kan anvendes fremover, jf. B 7 – bilag 5?

Svar
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 13.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

* * *
LGBT Danmarks oplæg – bilag 5 – bestod af en skrivelse og en planche.

Spgsm. 13, B 7 fra SUU den 18. april 2016 om LGBT Danmarks skrivelse og planche til SUU. Svar 13. maj 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 3. marts spørgsmål nr. 13 – Samling: 2015-16 – om skrivelsen og planchen fra LGBT Danmark til Sundheds- og Ældreudvalgets lukkede ekspertmøde den 12. april 2016, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 13. maj 2016. Offentliggjort den 14. maj 2016.

Spørgsmålet
Vil ministeren kommentere LGBT Danmarks oplæg til møde med Sundheds- og Ældreudvalget den 12. april 2016 om B 7, jf. B 7 – bilag 5, herunder særligt afsnit 11-14?

Svar
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen. I bidraget oplyser styrelsen følgende:
”Danmark tilsluttede sig ved den 43. Verdenssundhedskongres i 1989 anbefalingerne vedr. ICD-10. Dette indebar implementering af en detaljeret liste af tre-karakters kategorier og fire-karakters underkategorier samt særskilte regler og instruktioner for definitioner og rapporteringskrav i forhold til blandt andet aktionsdiagnoser.

Det er følgelig Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at flytning af diagnosekoder i den danske version, Klassifikation af Sygdomme og Helbredsrelaterede tilstande, der strider imod den internationale version, ikke kan foretages i overensstemmelse med beslutningen i WHO.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Jeg kan dertil meddele, at Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen er i færd med at undersøge, hvorvidt diagnosekoden for transvestisk fetichisme [DF65.1] fortsat er kliniske relevant, og hvis dette ikke er tilfældet, hvilke muligheder der er for at deaktivere DF65.1.

Jeg kan også meddele, at WHO, blandt andet på baggrund af danske bidrag, har taget initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualisme i regi af ICD-10, frem for at vente på ICD-11.

Med dette initiativ foreslås diagnosekoden for transseksualisme, F64, ændret og flyttet til en ny kategori i Z-kapitlet med startkaraktererne Z77 og med den engelsksprogede titel: ”Gender incongruence”.

Diskussion af oplægget og afstemning af resultatet forventes afsluttet i oktober 2016.
Når ændringsforslaget er vedtaget, kan det umiddelbart implementeres i den danske version, hvilket ifølge Sundhedsdatastyrelsen kan blive effektueret pr. 1. januar 2017.

Det er følgelig Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at der allerede i indeværende år vil blive vedtaget kodeændringer i WHO-regi, der er i overensstemmelse med kodeønskerne fra LGBT Danmark.

På denne baggrund vil jeg tage initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualitet med effekt den 1. januar 2017. Det er min forventning, at denne flytning kan gennemføres i overensstemmelse med WHO’s klassifikationssystem. Såfremt kodeændringen, mod forventning, ikke vedtages i WHO til oktober, vil Danmark etablere en særskilt national løsning for diagnosekoden for transseksualisme pr. 1. januar 2017.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

B7. Bilag 3 til bilag 5. Skrivelse af 18. april 2016 fra LGBT Danmark til SUU om anvendelsen af diagnosebetegnelser.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

Sundheds- og Ældreudvalget havde inviteret LGBT Danmark til et lukket ekspertmøde den 12. april 2016 om beslutningsforslag B 7 – Samling: 2015-15 – om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste. Mødet varede godt en time.
Efter mødet sendte LGBT Danmark den 18. april. 2016 en skrivelse til Sundheds- og Ældreudvalget om hvordan sundhedsvæsenet på tilfældig måde anvender diagnosebetegnelserne.
Sundheds- og Ældreudvalget registrerede skrivelsen som bilag 3 til bilag 5.

Skrivelsen gengives herunder.

* * *
Sundheds- og Ældreudvalget
Mandag den 18. april 2016.

Vedr.: B 7 Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.

På mødet, hvor LGBT Danmark var inviteret tirsdag den 12. april 2016, omtale jeg, at diagnoserne DF649 og DF640 anvendes tilfældigt. I nedenstående tabel er en oversigt over de henvisningsdiagnoser, som er anvendt i fem henvisninger.
I udtalelsen fra Sexologisk Klinik til Sundhedsstyrelsen af den 8. december 2015 erklærer klinikken: “LTP er over 18 år gammel, har igennem 1 år haft et stabilt ønske om operativt kønsskifte, og kender og kan overskue konsekvenserne af en sådan operation. LTP har diagnosen transseksualitet“.

Dato Henvist til speciale Henvisningsdiagnose Henvisningstekst
19/1-2015 Gynækologi og obstetrik DF649: Kønsidentitetsforstyrrelse UNS Henvises med henblik på hormonbehandling
17/8-2015 Dermatovenerologi DF640: Transseksualisme Henvises med ønsket om epilering
3/2-2016 Plastikkirurgi DF649: Kønsidentitetsforstyrrelse UNS Ovennævnte patient henvises grundet ønske om kasteration i forbindelse med kønsskifte fra mand til kvinde. Patienten har i brev af 29.01.2 016 fra sundhedsstyrrelsen fået tilladelse til kasteration. Der medsendes kopi af breve
3/2-2016 Plastikkirurgi DF649: Kønsidentitetsforstyrrelse UNS Ovennævnte patient henvises mhp. vurdering til brystforstørende operation, som led i kønsskiftet fra mand til kvinde
5/4-2016 Dermato-venerologi DF640: Transseksualisme Ovenstående patient har Sundhedsstyrelsen givet tilladelse til nedre kønsskifte u.d. transseksualisme male to female.
Forud for patientens operation vil det være hensigtsmæssigt, at patienten bliver epilereret svarende til penis og scrotum og i området umiddelbart i nærheden heraf

Henvisningerne med undtagelse af den af 5/4-2016 er skrevet af Sexologisk Klinik. Den af 5/4-2016 er skrevet af Plastikkir., Brystkir. og Brandsårs, Rigshospitalet.

Med venlig hilsen
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson

* * *
Folketingets journal vedrørende skrivelsen.
Skrivelsen i pdf-format hos Folketinget.

B 7. Bilag 2 til bilag 5. LGBT Danmarks planche til det lukkede ekspertmøde den 12. april 2016 om B7.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

Sundheds- og Ældreudvalget havde inviteret LGBT Danmark til et lukket ekspertmøde den 12. april 2016 om beslutningsforslag B 7 – Samling: 2015-15 – om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste. Mødet varede godt en time.
Forud for mødet havde LGBT Danmark indsendt en skrivelse med oplysninger om beslutningsforslaget og en planche om de relevante diagnosekoder med anbefalinger. Den 15. april 2016 blev skrivelsen og planchen offentliggjort på Folketingets hjemmeside som henholdsvis bilag 1 og 2 til bilag 5 til B 7.

Herunder gengives LGBT Danmarks planche om beslutningsforslaget.

DIAGNOSEKODER
ICD-6 (1948)
  • Forstyrrelser af karakter, adfærd og intelligens (320)
    • Seksuelle afvigelser (320.6) inklusive
      homoseksualitet, som på det tidspunkt opfattedes
      som en samlebetegnelse for alt, hvad vi i dag samler
      under LGBT-betegnelsen
ICD-8 (1965)
  • Seksuelle afvigelser (302) adskilles fra
    Personlighedsforstyrrelser (301)

    • Homoseksualitet (302.0) bliver selvstændig diagnose
    • Transvestitisme (302.3) introduceres
ICD-9 (1975)
  • Seksuelle afvigelser (302)
    • Transvestisme (302.3)
    • Trans-seksualisme (302.5) introduceres
ICD-10 (1990)

Fortegnelserne revideres løbende

 
ICD-10: Kapitelnummer ikke en del af koden
Kapitel V Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (F00-F99)

Forstyrrelser i personlighedsstruktur… (F60-F69)

(I den danske implementering af ICD-10, SKS, skrives koderne lidt anderledes, fx. DF64)

 
ICD-11 Beta: Kapitelnummer ér en del af koden
05 Conditions related to sexual health*
Gender incongruence (A4)

5A40 Gender incongruence of adolescence and adulthood
*utilfredsstillende
Anbefaling
  • Koderne i SKS flyttes til nyt kapitel i den eksisterende klassifikation (fx. XXII eller unummereret)
  • Ordbrugen skal moderniseres. Tal ikke om transseksualisme og kønsidentitetsforstyrrelse, men fx. transkønnethed og kønsidentitetsvariation
  • Kodenummer: Der er huller i koderrækken i SKS, men bogstavet ville give associationer til et afsnit. Man kunne bruge en Z-kode, men så associeres koden til et kapitel om kontakt med sundhedsvæsenet. Et sådant kapitel kommer også i ICD-11, men vi anbefaler et særskilt kapitel.
Konkret
I SKS:
  1. Lav nyt kapitel, fx. XXII: Forhold vedr. kønsidentitet.
  2. Flyt F64 koderne hertil.
  3. Moderniser kodebeskrivelserne, så ordene transseksualisme og kønsidentitetsforstyrrelse udskiftes med transkønnethed hhv. kønsidentitetsvariation.
  4. Slet Transvestisk fetichisme DF651.
I ICD-11:
  1. Arbejd for tilføjelse af tilsvarende selvstændigt kapitel (dvs. ikke under sexual health eller kontakt med sundhedsvæsenet).
  2. Støt fortsat at transvestisk fetichisme (F65.1) ikke videreføres.

SPECIALE-
PLANLÆGNING
  VEJLEDNINGEN
Alt vedr. kønsskifte fortolkes som højt
speciale
, incl.:

Forud for 2015 ligger årtiers erfaring
med hormonbehandling hos
speciallæger uden problemer

Alle andre end transkønnede kan
behandles med brystkirurgi uden
videre

 
  • Tager udgangspunkt i systemet – ikke den transkønnede
  • Hjælper ikke den transkønnede til et informeret samtykke
  • Giver Sexologisk Klinik en gate-keeper-funktion, dvs. at den
    transkønnede skal bevise overfor behandleren, at der er
    behov for behandling, ellers gives ikke tilladelse til denne
  • Dermed tvinges den transkønnede ud i en forsvarsposition,
    der fx. er til hinder for rådgivning
  • Vejledningen tager endvidere udgangspunkt i, at al
    kønsrelateret behandling af transpersoner er højt speciale
Praksis
  • Uforholdsmæssigt stort krav til antallet af samtaler
  • Ufrivillig deltagelse i forskning
 
Pil-ned-200   Pil-ned-200
 
Konsekvens
  • Centralisering
  • Ventetid/kapacitetsmangel
  • Ressourcespild
  • Selvmedicinering
  • Egen behandling i udlandet
  • Stress og tab af livskvalitet
 
Pil-ned-200   Pil-ned-200
Anbefaling
Specialeplanens omtale af
kønsskifteoperation skal fortolkes som
genitalkirurgi, dvs. alene genitalkirurgi
skal betragtes som højt speciale
  Anbefaling
Udarbejd en ny vejledning, der understøtter transkønnede
både de, der er afklarede, og de, der er uafklarede

* * *
Folketingets journal vedrørende planchen.
Planchen i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 13, B 7 fra SUU den 18. april 2016 om LGBT Danmarks skrivelse og planche til SUU. Svar 13. maj 2016. Supplerende svar 21. december 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 3. marts spørgsmål nr. 13 – Samling: 2015-16 – om skrivelsen og planchen fra LGBT Danmark til Sundheds- og Ældreudvalgets lukkede ekspertmøde den 12. april 2016, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 13. maj 2016.
Ellen Trane Nørby (V), der den 28. november 2016 var blevet sundhedsminister, afgav den 21. december 2016 et supplerende svar.

Indhold
Spørgsmålet
Svaret
Supplerende svar

* * *
[Indhold] Spørgsmålet
Vil ministeren kommentere LGBT Danmarks oplæg til møde med Sundheds- og Ældreudvalget den 12. april 2016 om B 7, jf. B 7 – bilag 5, herunder særligt afsnit 11-14?

[Indhold] Svaret
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen. I bidraget oplyser styrelsen følgende:
”Danmark tilsluttede sig ved den 43. Verdenssundhedskongres i 1989 anbefalingerne vedr. ICD-10. Dette indebar implementering af en detaljeret liste af tre-karakters kategorier og fire-karakters underkategorier samt særskilte regler og instruktioner for definitioner og rapporteringskrav i forhold til blandt andet aktionsdiagnoser.

Det er følgelig Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at flytning af diagnosekoder i den danske version, Klassifikation af Sygdomme og Helbredsrelaterede tilstande, der strider imod den internationale version, ikke kan foretages i overensstemmelse med beslutningen i WHO.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Jeg kan dertil meddele, at Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen er i færd med at undersøge, hvorvidt diagnosekoden for transvestisk fetichisme [DF65.1] fortsat er kliniske relevant, og hvis dette ikke er tilfældet, hvilke muligheder der er for at deaktivere DF65.1.

Jeg kan også meddele, at WHO, blandt andet på baggrund af danske bidrag, har taget initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualisme i regi af ICD-10, frem for at vente på ICD-11.

Med dette initiativ foreslås diagnosekoden for transseksualisme, F64, ændret og flyttet til en ny kategori i Z-kapitlet med startkaraktererne Z77 og med den engelsksprogede titel: ”Gender incongruence”.

Diskussion af oplægget og afstemning af resultatet forventes afsluttet i oktober 2016.
Når ændringsforslaget er vedtaget, kan det umiddelbart implementeres i den danske version, hvilket ifølge Sundhedsdatastyrelsen kan blive effektueret pr. 1. januar 2017.

Det er følgelig Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at der allerede i indeværende år vil blive vedtaget kodeændringer i WHO-regi, der er i overensstemmelse med kodeønskerne fra LGBT Danmark.

På denne baggrund vil jeg tage initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualitet med effekt den 1. januar 2017. Det er min forventning, at denne flytning kan gennemføres i overensstemmelse med WHO’s klassifikationssystem. Såfremt kodeændringen, mod forventning, ikke vedtages i WHO til oktober, vil Danmark etablere en særskilt national løsning for diagnosekoden for transseksualisme pr. 1. januar 2017.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

[Indhold] Supplerende svar
Fra Sundheds- og Ældreministeriet
Den 21. december 2016
Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Opfølgning på svar på spørgsmål 13 vedrørende beslutningsforslag B 7 om diagnosekoder for transseksualitet

Som anført i min besvarelse af spørgsmål 13 (B 7) har WHO, bl.a. på baggrund af danske bidrag, taget initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualitet som led i opdateringen af ICD-10 – frem for at vente på ICD-11. Med dette initiativ foreslås diagnosekoden for transseksualitet, F64, ændret og flyttet til en ny kategori i Z-kapitlet med startkaraktererne Z77 og med den engelsksprogede titel: ”Gender incongruence”.

Sundhedsdatastyrelsen har oplyst, at det ikke er faldet endeligt på plads, hvor koden/koderne skal placeres i den kommende ICD-11, hvorfor man heller ikke er klar med placeringen i en opdateret udgave af ICD-10 endnu.

Sundhedsdatastyrelsen har endvidere oplyst, at opdateringsforslaget fra WHO blev vedtaget på det nyligt afholdte årsmøde i WHO. Da det betragtes som en større opdatering (”major update”), er implementeringen i ICD-10 imidlertid først sat til 2019.

På den baggrund har jeg derfor besluttet, at vi nu går dansk enegang. Sundhedsdatastyrelsen har foreslået, at man allerede pr. 1. januar 2017 etablerer en kodeændring med lukning af DF64 med tilhørende underkoder, og en midlertidig placering i Z-kapitlet, uden egen kategori, i den danske version af ICD-10, Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem (SKS).

Forslaget indebærer, at hele DF64-gruppen flyttes til DZ-kapitlet i SKS, og at der anvendes nedenstående terminologi, der er blevet til i enighed mellem repræsentanter fra LGBT Danmark og Sundhedsdatastyrelsen:

SKS kode Fuldtekst
DZ768 Kontakt med sundhedsvæsenet under anden omstændighed
DZ768A Barns ophold på sygehus eller institution ifm. adoption
DZ768B Kontakt mhp. udlevering af journaloplysninger
DZ768C Barn eller ung indlagt begrundet i sociale forhold
DZ768D Rask forsøgsperson
DZ768E Kontakt pga. kønsidentitetsforhold
DZ768E1 Kontakt pga. transkønnethed
DZ768E2 Kontakt pga. kønsidentitetsforhold i barndommen
DZ768E3 Kontakt pga. andre kønsidentitetsforhold
DZ768E4 Kontakt pga. kønsidentitetsforhold UNS
DZ768Z Kontakt uden begrundelse i sygdom IKA

Dette forslag forelægges nu Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering, Sundhedsstyrelsen, Dansk Psykiatrisk Selskab og Sexologisk Klinik (Region Hovedstaden Psykiatri).

Som det fremgår, vil Danmark således etablere en særskilt dansk løsning for flytning af koderne vedr. transseksualitet pr. 1. januar 2017. Det skal bemærkes, at der er tale om en midlertidig placering, og at en endelig placering af koderne således afventer WHO’s beslutning i forbindelse med den kommende opdatering af ICD-10.

Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende det supplerende svar.
Det supplerende svar i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 12, B 7 fra SUU den 3. marts 2016 om udenlandske forskere har direkte adgang til transrelevante danske databaser. Svar 31. marts 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 3. marts på foranledning af Carolina Magdalene Maier (ALT) spørgsmål nr. 12 – Samling: 2015-16 – om udenlandske forskere har direkte adgang til transrelevante danske databaser, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 31. marts 2016.

Spørgsmålet
Under førstebehandlingen af beslutningsforslag B 7 blev det nævnt, at en international fælles diagnosekode var en forudsætning for forskning og international overvågning og sammenligning af kvalitet, statistik og planlægning. Ministeren bedes oplyse, om udenlandske forskere har direkte adgang til de i denne sammenhæng relevante danske databaser. Hvis det ikke er tilfældet, og hvis Danmark indfører egne transrelevante diagnosekoder, er ministeren da enig i, at det vil være overkommeligt for en dansk forsker ved formidling af danske oplysninger til udenlandske forskere at gøre opmærksom på betydningen af de danske diagnosekoder i forhold til WHO’s diagnosekoder.

Svaret
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen. Styrelsen oplyser i sit bidrag følgende:

”Udenlandske forskere har i lighed med danske forskere adgang til data i Landspatientregisteret, forudsat at de opfylder betingelserne for adgang. Det er ikke nødvendigvis de samme sundhedsfaglige personer/forskere, der indberetter til Landspatientregisteret og siden anvender de indberettede data til forskning og andre formål. Data, hvor diagnosekoder indgår, anvendes forskningsmæssigt i en lang række forskellige sammenhænge, som ikke nødvendigvis har nogen specifik relation til den registrerede diagnose. En ændring i klassifikationen nu ville være en – i registreringssammenhæng – meget kort tidsperiode (få år). At foretage ændringer i klassifikationen, der skal manuelt korrigeres for ved alle berørte udtræk i årene fremover, er således ikke en mulighed, der kan anbefales.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 11, B 7 fra SUU den 3. marts 2016 om hvor mange med diagnoserne F64.0, F64.2, F64.8 og F64.9, der årligt henvises til behandling i udlandet. Svar 31. marts 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 3. marts på foranledning af Carolina Magdalene Maier (ALT) spørgsmål nr. 11 – Samling: 2015-16 – om hvor mange med diagnoserne F64.0, F64.2, F64.8 og F64.9, der årligt i perioden fra 2005 til 2015 er henvist til behandling i udlandet., til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 31. marts 2016.

Spørgsmålet
Under førstebehandlingen af beslutningsforslag B 7 blev behandling af transkønnede i udlandet nævnt. Vil ministeren i den forbindelse oplyse, hvor mange personer med henholdsvis diagnosekoderne F64.0 (Transseksualisme (Transsexualism)), F64.2 (Kønsidentitetsforstyrrelse i barndommen (Gender identity disorder of childhood)), F64.8 (Anden kønsidentitetsforstyrrelse (Other gender identity disorders)) og F64.9 (Kønsidentitetsforstyrrelse uden specifikation (Gender identity disorder, unspecified)), der årligt i perioden fra 2005 til 2015 er henvist til behandling i udlandet. Ministeren bedes desuden oplyse, hvor mange transkønnede, der årligt i perioden fra 2005 til 2015 henholdsvis har fået kønsskifteoperation i udlandet for egen regning og i Belgien betalt af det offentlige.

Svaret
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen. Sundhedsdatastyrelsen oplyser i bidraget, der er koordineret med Sundhedsstyrelsen, følgende:

”Henviste til behandling i udlandet – tal fra Landspatientregisteret
I perioden 2005-2015 er der i Landspatientregisteret (LPR) to kontakter med de angivne diagnoser, som har udskrivningsmåde =E ”Behandling i udlandet (hvor sygehus beslutter behandling i udlandet)”.

Transkønnede behandlet i udlandet
Patienter, der har modtaget behandling betalt af det offentlige i udlandet, registreres i DUSAS (Register over danske patienter behandlet på udenlandske sygehuse og aktivitet i speciallægepraksis, der ikke afregnes under sygesikringsoverenskomsten, oprettet 2002).

I det samlede register fra 2002 er ingen kontakter med diagnosen DF64, og der er heller ingen kontakter med operationskoderne =’KLEE40 Konstruktion af vagina’ eller ‘KKGH96C Konstruktion af penis’.

I forhold til registrering af diagnoser er det stadig vigtigt, at personer, der hvor de bliver behandlet, får de korrekte diagnose- og behandlingskoder, som efterfølgende vil fremgå af det udskrivningsbrev, man typisk modtager efter behandling. Dette udskrivningsbrev kan medbringes ved eventuel efterfølgende kontakt med det danske sundhedsvæsen.

At transkønnede ikke henvises til behandling betalt af den offentlige sygesikring i udlandet er desuden ikke ensbetydende med, at transkønnede ikke modtager sundhedsydelser i udlandet. Sundhedsdatastyrelsen har dog ikke mulighed for at undersøge, i hvor stort omfang dette foregår.

Fra Sundhedsstyrelsen (SST) er det desuden oplyst, at man har foretaget håndoptælling af de sager vedr. transkønnede, der er sendt til behandling i udlandet. I praksis drejer det sig kun om phallosplastikker, fordi øvrige relevante operative indgreb i kønsskiftesammenhæng foretages i Danmark.

Optællingen er sket vedr. perioden 2005-2015, og i den periode er i alt 15 patienter opereret i Gent i Belgien. Dvs. disse er betalt af det offentlige.

Derudover kan regionerne selv henvise – og betale- for behandling i udlandet. Det er nok i denne sammenhæng yderst sjældent, dette sker, og tal for dette har man ikke i SST. Det vil bero på oplysninger hos regionerne.

SST har ikke – og kan ikke få – kendskab til hvilke og hvor mange transkønnede, der lader sig operere i udlandet for egen regning. Det må antages, at der har været personer, der har modtaget behandling i udlandet som selvbetalere, og der derfor ikke er sket nogen registrering i DUSAS.

Disse personer får SST ikke kendskab til, med mindre de ønsker SST’s godkendelse af operationen, og det har de ingen grund til at bede om, da juridisk kønsskifte kan ske rent administrativt.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Jeg skal samtidig henvise til min besvarelse af spørgsmål 5 til B 7, hvoraf det fremgår, at der i Danmark i perioden 2006 til 2016 har været registreret 470 unikke CPR-numre med diagnosekoden for transseksualisme (DF64.0). Og i forlængelse heraf understrege vigtigheden af, at der er mulighed for faglig udveksling på tværs af landegrænser, da det er et begrænset antal behandlinger, der foretages i de enkelte lande.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 10, B 7 fra SUU den 3. marts 2016 om ministeren tage initiativ til at slette diagnosekoden fetichistisk transvestisme. Svar 31. marts 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 3. marts på foranledning af Carolina Magdalene Maier (ALT) spørgsmål nr. 10 – Samling: 2015-16 – om ministeren tage initiativ til at slette diagnosekoden F65.1 (fetichistisk transvestisme), til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 31. marts 2016.

Spørgsmålet
Vil ministeren tage initiativ til at slette diagnosekoden diagnosekoden F65.1, såfremt koden ikke anvendes som indikation for behandling i dag?

Svaret
Jeg er som udgangspunkt åben for at deaktivere diagnosekoder, der ikke anvendes som indikation for behandling. Særligt hvis diagnosekoden kan opleves som værende diskriminerende eller stigmatiserende.

Jeg vil derfor sætte embedsværket i gang med at undersøge, hvorvidt DF65.1 stadig er klinisk relevant og anvendes som indikation for behandling, og hvis dette ikke er tilfældet, hvilke muligheder der er for at deaktivere DF65.1.

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde meddelte den 22. juni 2016 – SUU, Alm. del bilag 574 – til Sundheds- og Ældreudvalget, at diagnosekoden for transvestisk fetichisme vil følgelig blive deaktiveret den 1. juli 2016 i forbindelse med Sundhedsdatastyrelsens kvartalsvise opdatering af Sygehusvæsenets Klassifikationssystem.

Spgsm. 9, B 7 fra SUU den 3. marts 2016 om Danmark kan flytte koderne for transkønnethed (F.64 og F.65 i ICD-10) til kapitel XXI (Factors influencing health status and contact with health system). Svar 31. marts 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 3. marts på foranledning af Carolina Magdalene Maier (ALT) spørgsmål nr. 9 – Samling: 2015-16 – om Danmark kan flytte koderne for transkønnethed (F.64 og F.65 i ICD-10) til kapitel XXI (Factors influencing health status and contact with health system (Forhold vedrørende sundhedsforhold og kontakt til sundhedssystemet)) med tilføjelse af en note om, at de ny koder tidligere lå under F.64 og F.65, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 31. marts 2016.

Spørgsmålet
Ministeren bedes undersøge, om det vil være muligt, at vi i Danmark flytter koderne for transkønnethed (under F.64 og F.65 i ICD-10) til kapitel XXI (Factors influencing health status and contact with health system), hvorved diagnoserne tildeles en ny kode (som starter med Z), men hvor man samtidig tilføjer en note om, at de ny koder tidligere lå under F64 og F65, således at det ved eventuelt internationalt samarbejde på kommunikations- eller statistisk niveau fremstår klart, hvilke koder diagnoserne tidligere havde – og har i de fleste øvrige WHO medlemslande.

Svaret
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen. Styrelsen oplyser i bidraget følgende:

”Danmark har ved sin indgåelse af aftalen med WHO om anvendelse af ICD-10 valgt at følge den internationale version af ICD-10 (jf. svar på SUU B 7, spm. 6). Når der i internationalt samarbejde laves udtræk på koder, vil man ikke lave udtræk på evt. lokale noter til koderne, idet det er en grundlæggende præmis i arbejdet med ICD, at koderne er internationale og har den samme placering overalt. En dansk nedlæggelse af F64 og F65 vil betyde, at de vil forsvinde i de danske statistiske leverancer. Ligeledes vil de ikke vil kunne indgå i grænseoverskridende kommunikation fra en dansk læge til en udenlandsk kollega, og omvendt vil en dansk læge skulle søge i en international version af ICD for at finde diagnoserne F64 og F65.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

SUU, bilag 453. Sundhedsudvalget har den 3. marts 2016 modtaget Amnesty Internationals rapport “Briefing: Transkønnedes adgang til sundhed i Danmark”.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget har den 3. marts 2016 – Alm. del 2016-16 bilag 453 – modtaget Amnesty Internationals rapport “Briefing: Transkønnedes adgang til sundhed i Danmark“.

* * *
Folketingets journal vedrørende modtagelse af rapporten.
Rapporten i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 8, B 7 fra SUU den 2. marts 2016 om nogen WHO-lande har ændringer i WHO’s diagnose-klassifikationssystem i forhold til transkønnethed. Svar 31. marts 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 2. marts på foranledning af Flemming Møller Mortensen (S) spørgsmål nr. 8 – Samling: 2015-16 – om nogen WHO-lande har ændringer i WHO diagnose-klassifikationssystem i forhold til transkønnethed, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 31. marts 2016.

Spørgsmålet
Vil ministeren redegøre for, om nogen WHO-lande har lavet ændringer af WHOs diagnose-klassifikationssystem i forhold til transkønnethed, og i givet fald hvilke ændringer og hvilke lande, og vil ministeren i forlængelse heraf vurdere, om Danmark vil kunne følge disse landes eksempel?

Svaret
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen. Styrelsen oplyser i sit bidrag følgende:

”SDS har kun kendskab til ét land, USA, hvor man har forsøgt at ændre placeringen af koden for transseksualitet i forbindelse med implementeringen af ICD-10, som blev obligatorisk at anvende i USA til sygdomskodning fra oktober 2015. USA’s erfaring med ændringen har imidlertid været af så negativ karakter, blandt andet i forhold til den kliniske nøjagtighed, at USA forventer at rulle ændringen tilbage fra og med den 1. oktober 2016.

SDS har således ikke kendskab til lande, der konsistent forventer at afvige fra ICD-10’s struktur over en længere periode.

Konkret besluttede USA, på baggrund af anbefalinger fra American Psychological Association (APA), at deaktivere koden F64.0 for transseksualisme i 2012. Transseksualisme blev i stedet knyttet til diagnosen ”F64.0 for transseksualisme fra og med den 1. oktober 2016.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 7, B 7 fra SUU den 2. marts 2016 om Danmark er forpligtet over for WHO til at fastholde diagnose-klassifikationssystemet i sin nuværende struktur. Svar 31. marts 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 2. marts på foranledning af Flemming Møller Mortensen (S) spørgsmål nr. 7 – Samling: 2015-16 – om Danmark er forpligtet over for WHO til at fastholde diagnose-klassifikationssystemet i sin nuværende struktur, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 31. marts 2016.

Spørgsmålet
Vil ministeren redegøre for, om Danmark er forpligtet over for WHO til at fastholde diagnose-klassifikationssystemet i sin nuværende struktur?

Svaret
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 6, blev det ved WHO’s Verdenssundhedskongres i 1989 vedtaget at følge anbefalingerne fra den internationale konference International Conference for the Tenth Revision of the International Classification of Diseases (ICD-10).

Hensigten med WHO’s diagnoseklassifikationssystem har blandt andet været at skabe et styrket grundlag for sundhedskommunikation, forskning og sikring af, at det enkelte lands diagnoseklassifikationsstruktur byggede på et fagligt fundament, der øgede patient- og behandlingssikkerheden.

Danmark har følgelig implementeret WHO’s klassifikationssystem bl.a. af hensyn til patientsikkerheden. Gennem anvendelse af WHO’s klassifikationssystem får vi bedre mulighed for at kvalitetssikre behandlingsforløbene i sundhedsvæsenet og bedre mulighed for sundhedsfagligt at kommunikere internationalt.

Det vil ikke være i overensstemmelse med beslutningen i WHO at flytte koder fra et sted i klassifikationssystemet til et andet.

Vi kan samtidig kun få udbytte af den værdi, der ligger i anvendelsen af WHO’s klassifikationssystem, så længe der er overensstemmelse mellem WHO’s klassifikationssystem og det klassifikationssystem, vi anvender i Danmark. Og det er vigtig med mulighed for faglig udveksling på tværs af landegrænser, da det er et begrænset antal behandlinger, der foretages i de enkelte lande.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 6, B 7 fra SUU den 2. marts 2016 om transdiagnosekoder kan flyttes til en anden placering i uændret form. Svar 31. marts 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 2. marts på foranledning af Flemming Møller Mortensen (S) spørgsmål nr. 6 – Samling: 2015-16 – om transdiagnosekoder kan flyttes til en anden placering i uændret form, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 31. marts 2016.

Spørgsmålet
Vil ministeren redegøre for, om Danmark kan foretage en flytning af de eksisterende diagnosekoder i uændret form for transkønnethed fra den nuværende placering i klassifikationssystemet [1] til et andet afsnit, evt. et nyetableret afsnit?

Svaret
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen. Styrelsen oplyser i sit bidrag følgende.

”Ved den 43. Verdenssundhedskongres i 1989, hvor Danmark deltog, blev det vedtaget at følge anbefalingerne fra den internationale konference International Conference for the Tenth Revision of the International Classification of Diseases (ICD-10). Anbefalingerne drejede sig om den detaljerede liste af tre-karakterers kategorier og 4-karakters underkategorier (der udgør ICD-10), samt reglerne og instruktionerne for definitioner og rapporteringskrav i forhold til tilgrundliggende dødsårsag og hoveddiagnosen – i dansk sammenhæng kaldet aktionsdiagnosen.

Det er således ikke en løsning i overensstemmelse med beslutningen i WHO at flytte koder fra et sted i klassifikationen til et andet sted. Hensigten med vedtagelsen af ICD-10 var blandt andet at styrke muligheden for internationalt samarbejde og et styrket fundament for sundhedsdata og forskning, hvilket for transkønnede vil bortfalde ved en ændring af diagnosekoden for transseksualisme. Yderligere vil en flytning af koder fra et afsnit til et andet gå ud over mulighederne for international sammenlignelighed og for kommunikation over grænser blandt fagpersoner, idet koden F64 for transseksualisme vil forsvinde fra danske dataleverancer.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Note af Tina Thranesen

  1. [Retur] Der er to klassifikationssystemer.
    1. WHO’s betegnet ICD-10.
    2. Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS).

B 7. 1. beh. torsdag den 25. februar 2016. Folketingets referat og videooptagelse af debatten.

Vist 0 gange.

Folketingets officielle referat af 1. behandling torsdag den 24. februar 2016 af beslutningsforslag B 7 – Samling: 2015-15 – om at fjerne transseksualisme og fetichistisk transvestisme fra sundhedsvæsenets klassifikationssysten.
Behandlingen startede kl. 1557 og sluttede kl. 1718 med, at beslutningsforslaget blev oversendt til Sundheds- og Ældreudvalget til videre behandling.
Nederst på siden er der en videooptagelse af debatten.

Referatet
  1. Kl. 1557. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Forhandlingen er åbnet, og det er først sundheds- og ældreministeren.
  2. Kl. 1557. Sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde). Ministertale.
    Tak for det, og tak til forslagsstillerne for beslutningsforslaget om at fjerne transseksualitet fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem for at sikre, at myndighederne arbejder aktivt for, at grupperne F64 og F65.1 fjernes fra WHO’s klassifikationssystem kaldet ICD-10.
    Alle mennesker har en kønsidentitet. Der er dog også nogle mennesker, som oplever, at der er en forskel mellem det køn, de er født med, og det køn, som de oplever at tilhøre. Det er først, når personer, som føler, at de er født i den forkerte krop, søger behandling, at vi taler om transkønnede eller transseksuelle.
    Først og fremmest vil jeg gerne understrege og sætte en tyk streg under, at jeg er helt enig med forslagsstillerne i, at transkønnethed og transseksualitet ikke med Sundhedsstyrelsens ord er udtryk for en psykisk eller somatisk sygdomstilstand. Det fremgår også tydeligt af “Vejledning om udredning og behandling af transkønnede“, som blev udgivet af Sundhedsstyrelsen tilbage i december 2014.
    Men når en person henvender sig til sygehusvæsenet og søger behandling, sker der det, at lægerne stiller en diagnose. I sundhedsvæsenet er en diagnose nemlig en helt almindelig forudsætning for og led i behandlingen af patienter. En diagnose omfatter nemlig resultatet af de faglige vurderinger og overvejelser, som de sundhedsfaglige personer har haft i forhold til behandlingen. En diagnose er derfor grundpillen i den behandling, der tilbydes, og garantien for, at behandlingen bliver tilbudt på et forsvarligt grundlag.
    Ved behandling af transkønnede og transseksuelle er det vigtigt, at man er klar over, at hormonbehandling og kirurgi typisk er omfattende indgreb og også indgreb, der ikke bare sådan lige kan gøres om. Derfor er det også vigtigt, at der ikke er tvivl om, at det er den behandling, der bliver sat i gang, og at personen, som ønsker behandling, har givet sit informerede samtykke. Regeringen kan derfor ikke tilslutte sig forslagsstillernes ønske om fuldstændig at fjerne transseksualitet fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem. Det er med andre ord vigtigt at sige, at diagnosen transseksualitet er relevant i en klinisk sammenhæng, ikke som en sygdom, men som en indikation for behandling.
    For når man ved hormonbehandlinger eller kirurgiske indgreb giver transkønnede kønsmodificerende behandling, er begrundelsen og dermed diagnosen jo netop personens transseksualitet. Derfor bør transseksualitet fortsat findes i sundhedsvæsenets diagnoseklassifikationssystem. Det er bl.a. for at sikre, hvad vi alle sammen ønsker, nemlig at transseksuelle og transkønnede får den bedste og mest sikre behandling.
    Vi følger i Danmark WHO’s internationale diagnoseklassifikationssystem kaldet ICD-10. Det anses af sundhedsprofessionelle som et fagligt og neutralt arbejdsredskab. Det er helt nødvendigt bl.a. i konkret lægeligt klinisk arbejde, at man kan kommunikere internationalt på et fælles sprog i form af diagnoseklassifikationssystemet ICD-10. Det gælder i øvrigt også i forhold til overvågning og international sammenligning af kvalitet, statistik og planlægning.
    ICD-10 er en oversigt over årsagerne til, at mennesker kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Den årsag kan være meget forskellig. Den rummer mange forskellige grupper, også grupper, som ikke er syge, f.eks. gravide, raske, nyfødte og indlagte raske ledsagere, men jeg er helt enig i, at det kan opleves som krænkende, at transseksualitet i dag er placeret i en undergruppe benævnt kønsidentitetsforstyrrelser i et afsnit kaldet psykiatriske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Det skal vi derfor have lavet om, ingen tvivl om det.
    ICD-10 er i øjeblikket ved at blive revideret. Det reviderede klassifikationssystem vil være den 11. udgave og vil derfor også blive kaldt ICD-11. I forhold til den forrige udgave vil der med ICD-11 sker omfattende ændringer i hele systemets struktur og indhold. Danmark arbejder sammen med de øvrige EU-lande, herunder ikke mindst de nordiske lande, for, at transseksualitet vil blive placeret i et nyt afsnit eller i et andet afsnit i ICD-11.
    Jeg kan af gode grunde ikke her i dag præcis sige, hvor vi lander eller ender. Men jeg kan oplyse, at status for arbejdet med ICD-11 lige nu er, at transseksualisme forventeligt og forhåbentlig bliver flyttet til afsnittet “Factors influencing health status and contact with health services”. Det betyder, at transseksualitet ikke længere vil være omfattet af kapitlet om psykiatriske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser og undergruppen kønsidentitetsforstyrrelser
    For både F64, altså kønsidentitetsforstyrrelser, og F65 ser det ud til, at begreberne slet ikke kommer til at indgå i ICD-11, og derfor er arbejdet med ICD-11 også fuldstændig og helt i tråd med det, som jeg opfatter vi alle sammen i Folketinget er enige om på området, nemlig at få placeret transseksualitet i et nyt afsnit, som hverken opleves som stigmatiserende eller diskriminerende af transkønnede. Arbejdet med ICD-11 er da også helt i tråd med forslagsstillernes ønske om, at netop F64 og F65.1 helt udgår af WHO’s klassifikationssystem. Vi ved som sagt ikke med sikkerhed, hvor det ender, men jeg kan oplyse, at ICD-11 forventes at være klar til præsentation på verdenssundhedsforsamlingen i maj 2018.
    Som jeg indledte med at sige, er jeg helt enig med forslagsstillerne i, at transseksualitet ikke er en sygdom. Det er hverken en somatisk eller psykisk sygdom. kønsidentitet er noget, vi alle har, og vi bør alle have respekt og forståelse for, hvordan den enkelte opfatter sit køn. Men når en person, der opfatter sig selv som transkønnet, henvender sig til sygehusvæsenet med et ønske om behandling som f.eks. hormonbehandling eller kirurgisk indgreb, er den grundlæggende årsag personens transseksualitet. Diagnosen transseksualitet er derfor også stadig klinisk relevant. Den er ikke relevant som sygdom, men som en indikation for behandling, fuldstændig ligesom at graviditet ikke er en sygdom, men en indikation for behandling. Og transseksualitet bør derfor også stadig findes i diagnoseklassifikationen.
    Jeg deler mange af de synspunkter og intentioner, der ligger bag det beslutningsforslag, vi behandler i dag. Det tror jeg faktisk at hele Folketinget gør. Men det afgørende argument for mig og regeringen i den her sag er, at transkønnede kan få så god og sikker en behandling som muligt, hvis det ønskes. En forudsætning for det er, at der er en diagnosekode, så behandlingen kan ske på en klar indikation, så der kan blive fulgt op på behandlingen, og så man forskningsmæssigt har mulighed for at udvikle og gøre behandlingen bedre og mere sikker. Så det er faktisk hensynet til de transkønnede, som gør, at vi synes, der er behov for at holde fast i den lagte linje, nemlig at Danmark sammen med de øvrige lande, som deler vores synspunkt i den her sag, arbejder for at få det klassificeret, så det ikke strider mod de værdier, vi synes er vigtige, men det skal ikke pilles helt ud. Det tjener i sidste ende ikke interesserne.
    Regeringen kan derfor heller ikke støtte beslutningsforslagets hovedformål, nemlig fjernelsen af transseksualitet fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem. Men jeg vil samtidig forsigtigt glæde mig over, at status for arbejdet med ICD-11 stemmer rigtig fint overens med de danske ønsker om at få flyttet transseksualitet til en ny gruppe i klassifikationssystemet, og i forhold til den del af beslutningsforslaget, der pålægger regeringen at arbejde aktivt for at fjerne undergrupperne F64 og .1 fra WHO’s sygdomsklassifikation, kan jeg til sidst heldigvis også konstatere, at det gør vi og andre allerede. Det arbejde ser lige nu ud til at bære frugt.
    Jeg indgår også meget gerne i den videre dialog om, hvad vi kan gøre på den korte bane for at gøre det endnu mere tydeligt, at vi fra dansk side, samtidig med at vi arbejder på det, der må være målet, nemlig WHO’s klassifikationssystem, har et nationalt spor, der viser, at vi fra dansk side ikke anser det at få en diagnosekode for transseksualisme som udtryk for en sygdom eller lidelse. Vi har allerede haft et lukket samråd herom, hvor jeg synes vi havde nogle rigtig gode drøftelser, og jeg indgår som sagt meget gerne videre i en konstruktiv dialog med ordførerne.
  3. Kl. 1607. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet.
  4. Kl. 1607. Carolina Magdalene Maier (ALT).
    Carolina Magdalene Maier (ALT)
    Tak for det, og tak for redegørelsen fra ministeren. Det er jo helt rigtigt… Nej, jeg tror, jeg vil starte et helt andet sted. Jeg vil starte med at sige, at ministeren sådan set har ret i forhold til det med, at der i beslutningsforslaget er en fejl – det siger ministeren ikke, men det vedstår jeg – nemlig at vi sådan set ikke vil fjerne transkønnethed fra ICD-10, men have det flyttet over i et andet kapitel, og det vil kræve en specificering fra vores side. Det stod ikke i det oprindelige beslutningsforslag, men det er jo det, vi vil. Vi vil gerne have flyttet diagnosekoden over i det kapitel 21, som ministeren også refererer til, og som vi også fra miljøet har hørt at man ønsker at blive placeret i. Så det er en indrømmelse.
    Mit spørgsmål går på, at ministeren jo siger, at man forventer, at arbejdet i WHO er færdigt i 2018. Det skulle første gang have været færdigt i 2012. Så blev det skubbet til 2014, så blev det skubbet til 2015, og så igen nu til 2018. Kan ministeren give en garanti for, at vi har et færdigt arbejde, og at koden er flyttet i 2018?
  5. Kl. 1608. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Ministeren.
  6. Kl. 1608. Sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde).
    Først noterer jeg mig, at forslagsstillerne så alligevel ikke helt mener det, man egentlig foreslår i forslaget. Det er jo sådan set positivt nok, for så er vi allerede der kommet nærmere til det, som jeg også betegner som værende et fælles mål i forhold til vores arbejde her i Folketinget. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi sådan set har diskuteret det her spørgsmål i den her sag flere gange igennem i rigtig mange år, og hvor jeg altid – også i min tid som sundhedsordfører – har oplevet, at der har været en fælles interesse i det, der er målet, nemlig at få ændret i WHO’s klassifikationssystem.
    Så deler jeg ordførerens ærgrelse, kan man vel godt sige, over, at det ikke er færdigt noget før. Jeg hører også selv til den utålmodige type, som gerne så, at vi var kommet længere i det her arbejde, men til det med, om jeg kan give en garanti her fra Folketingets talerstol på, at man så endelig er færdig i 2018, kan jeg sige, at det er en garanti som det ikke ligger i mine hænder at kunne give, for det er jo en garanti, som også forudsætter, at alle andre er enige og er indstillet på at kunne give den garanti. Men jeg kan fra dansk side garantere på vegne af regeringen, at vi ikke kommer til at forhale arbejdet. Tværtimod arbejder vi aktivt for at fremme arbejdet i forhold til det, der er de danske interesser. Det forfægter vi via et nordisk spor og i særdeleshed ved at tale med vores stemme i EU-regi.
  7. Kl. 1610. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Fru Carolina Magdalene Maier.
  8. Kl. 1610. Carolina Magdalene Maier (ALT).
    Jamen det er jeg glad for at ministeren siger, for jeg havde jo heller ikke regnet med, at man kunne give en garanti. Jeg forstår også godt hvorfor, men set i lyset af de mange, kan man sige, udskydninger, der har været indtil nu, er det jo også tydeligt for alle, at der er 193 lande i WHO, som skal blive enige om det her, og det er ikke alle, der har det samme syn på transkønnethed, som vi har i Danmark. Derfor er der en stor sandsynlighed for – hvis man spørger mig – at det her ikke bliver færdigt i 2018.
    Så mit spørgsmål til ministeren er: Vil ministeren så tage initiativ til, at vi i Danmark, indtil vi også finder ud af en ny kategorisering, så går foran og ændrer koden eller flytter koden over i det pågældende afsnit, vi har talt om, allerede nu, mens vi venter på WHO?
  9. Kl. 1611. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Ministeren
  10. Kl. 1611. Sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde).
    Jeg deler nok ikke helt ordførerens sandsynlighedsberegning, kan man vel kalde det. Jeg synes sådan set, at der er en god sandsynlighed for, at vi kan nå målet i 2018, et mål, som jeg gerne havde set at vi havde nået noget før. Som jeg også har tilkendegivet, er målet det vigtige for os, fordi det er dér, vi virkelig kan gøre forskellen med at få ændret noget i forhold til ikke bare os selv, men det, der er WHO’s klassifikationssystem, som alle landene benytter.
    Men jeg vil også gerne arbejde ud ad et andet spor, der hedder: Hvad kan vi i dansk sammenhæng gøre? Og det var her, jeg synes, at vi havde en rigtig konstruktiv dialog omkring det på det lukkede samråd, som vi havde i regi af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, hvor vi netop drøftede, hvad vi kan gøre fra dansk side på den korte bane i forhold til at kunne tilføje en note eller noget, der gør, at vi tydeligt kan klargøre, at vi altså ikke anser det at få en diagnosekode for transseksualisme som udtryk for hverken en sygdom eller en lidelse, for det er vores klare udgangspunkt, og det er det, jeg opfatter at vi alle sammen er enige om her i Folketinget. Man kunne også sige det på den måde, at vi jo sådan set alle sammen er enige om målet. Nu handler det om, at vi skal komme derhen.
  11. Kl. 1612. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Den næste korte bemærkning er fra fru Stine Brix.
  12. Kl. 1612. Stine Brix (EL).
    Det, vi fra dansk side kan gøre på den korte bane, er for mig at se en helt enkel, konkret ting, nemlig at vi tager initiativ til at gå foran og flytte de koder – der er tale om flere – til et andet kapitel, så det klart signalerer, at man, når man er transkønnet, ikke har en psykiatrisk lidelse, så har man ikke en personlighedsforstyrrelse, sådan som det ellers fremgår af det i dag.
    Det er derfor sådan set bare et ganske enkelt spørgsmål til ministeren: Hvorfor vil regeringen ikke gøre lige præcis det, at man træffer den beslutning om at flytte de koder til et andet kapitel? Så kan man altid senere, hvis det en dag skulle gå så godt, at WHO træffer en beslutning om at gøre noget på det her område, følge den beslutning. Men hvorfor er det, at vi ikke skal gå foran på det her område og selv flytte diagnoserne væk det psykiatriske klassifikationssystem og hen til et andet sted i klassifikationssystemet?
  13. Kl. 1613. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Ministeren.
  14. Kl. 1613. Sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde).
    Som jeg har været inde på tidligere, er det muligt at lave nogle nationale ændringer til den internationale klassifikation. Det kan f.eks. foregå, ved at vi laver nogle mere detaljerede underafdelinger eller ved helt at droppe diagnoser, som vi slet ikke tilbyder behandlinger for, som derved er overflødige, og som der derved ikke er brug for. Det var det Danmark gjorde, dengang man slettede homoseksualitet og sadomasochisme fra det. Det er jo ikke længere noget, man giver behandling for. Men Danmark kan ikke bare flytte rundt på diagnoserne i klassifikationssystemet eller etablere sine egne særlige danske kapitler. Samtidig vil jeg også mene, at det vil være uheldigt helt at slette en diagnose, som jo stadig reelt er en indikation for behandling. Men det er så det, jeg glæder mig over at man siger i beslutningsforslaget at man alligevel ikke mener. Så langt, så godt.
    Vi kan gøre noget fra dansk side, og det er sådan set der, at jeg rækker en hånd ud til medlemmerne, nemlig i forhold til at kunne indgå i videre drøftelser om det. Jeg har foreslået, at vi gør som i Sverige, for hvis det var så simpelt, som fru Stine Brix skitserer, så lur mig, om der ikke også var nogle andre, der bare lige havde gjort det. Det har nogle konsekvenser, som jeg ikke er helt sikker på fru Stine Brix er interesseret i. Men vi kan gøre som i Sverige, og vi kan måske endda gå endnu længere, nemlig ved at tilføje en note, som gør det helt tydeligt, at vi altså hverken anser det at få en diagnosekode for transseksualisme som udtryk for en sygdom eller en lidelse.
  15. Kl. 1615. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Fru Stine Brix.
  16. Kl. 1615. Stine Brix (EL).
    Jeg kan i hvert fald høre, at der så er en mulighed for, at vi ret hurtigt kan blive enige om at slette F65.1, som handler om transvestisme, som i øvrigt er en kode, der overhovedet ikke bruges i Danmark i dag, og som jeg mener fuldt ud kan sammenlignes med homoseksualitet og sadomasochisme, som allerede er slettet. Så det er måske en mulighed.
    Jeg forstår simpelt hen ikke sundhedsministerens argument om, at vi ikke kan gøre det. Selvfølgelig kan vi da det. Vi kan træffe en beslutning om, at det er sådan, vi mener at vores klassifikationssystem skal se ud i Danmark – at det eksempelvis skal fremgå af kapitel 11 eller kapitel 12 eller af et tredje kapitel, hvor vi synes det kunne være relevant at der kan være koder for f.eks. kønsidentitetsforstyrrelser eller andre ting, som vi synes kunne være navnet på det, som kan udgøre en indikation for, at man får behandling i sundhedsvæsenet. Mig bekendt er det i øvrigt også noget, man har truffet beslutning om andre steder. Jeg har i hvert fald læst en artikel om, at man har besluttet det i Frankrig og i Malta. Men vi kan jo undersøge, hvordan de har gjort det der.
    Så jeg har to spørgsmål: Kunne vi træffe en beslutning om at slette 651? Og kunne vi ikke, hvis vi ville, flytte koden til et andet kapitel?
  17. Kl. 1616. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Ministeren.
  18. Kl. 1616. Sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde).
    I forhold til det næstsidste var det, jeg oplyste i min tale, at det er vi sådan set enige om, nemlig at diagnosekoder, der ikke er relevante, fordi det ikke er noget, man skal have behandling for, har vi ikke brug for. Men dem, vi har brug for, kan vi ikke bare slette, og det er det, jeg glæder mig over at ordførerne for forslagsstillerne også er kommet frem til, på trods af at man foreslår det i sit eget beslutningsforslag, for jeg synes, det er et skridt frem, at man er kommet til den erkendelse.
    Så er jeg ikke bekendt med, at der er andre lande, som har slettet eller fuldstændig flyttet tingene hen til andre afsnit eller andet, sådan som ordføreren var inde på. Men det er jo noget, vi kan få boret ud i den videre udvalgsbehandling og dermed få det nærmere belyst. Jeg kan i hvert fald hverken af- eller bekræfte, at det gør sig gældende. Men vi sætter embedsværket i gang med at finde en afklaring på det hurtigst muligt. Men sidst, da vi spurgte Frankrig, var diagnosekoden for transseksualisme stadig væk placeret i det psykiatriske diagnoseafsnit. Det fik vi at vide af Frankrig så sent som i november måned sidste år, så det er trods alt ikke så længe siden.
    En flytning af diagnosen til en ny placering bør jo ske internationalt. Nu kan jeg se på formandens placering i formandsstolen, eller hvad sådan noget hedder, hvis man ikke skal komme til at sige noget forkert, at jeg skal slutte nu, men det kan være, at der bliver lejlighed til at uddybe det senere.
  19. Kl. 1618. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Det tror jeg, for der er flere, der har ønsket korte bemærkninger. Og den næste er ønsket af hr. Rasmus Nordqvist.
  20. Kl. 1618. Rasmus Nordqvist (ALT).
    Tak. Og tak til ministeren. I det ordførernotat, som der er blevet sendt over, beskriver ministeren, at en ændring uafhængigt af WHO’s klassifikation besværliggør international sundhedsfaglig kommunikation om transkønnede. Er der ikke i forbindelse med hensynet til det internationale arbejde en vægtning her, hvor vi må sige, at der altså er en minoritetsgruppe i Danmark, som har udtrykt ønske om en flytning af den her diagnose? Skal vi ikke også begynde at vægte den her minoritetsgruppe og tage det alvorligt, at det her jo ikke kun er sidste år, det er blevet udskudt. Det er blevet udskudt så mange gange, og jeg hørte en god kollega her i Folketinget, der sagde, at hun mente, at hun har fremsat noget lignende i 2001. Altså, det vil sige, at det ikke er en ny sag; det her er en gammel sag, og det ved ministeren jo også som tidligere ordfører for sit parti på sundhedsområdet.
    Så skal vi ikke snart vægte minoritetsgruppen højere end det internationale samarbejde på det her område?
  21. Kl. 1619. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Ministeren.
  22. Kl.1619. Sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde).
    Jo, der er et hensyn, der er langt vigtigere end statistik, og det er hensynet til at sikre en god behandling af høj sundhedsfaglig kvalitet til netop den minoritetsgruppe, som ordføreren omtaler. Det er også derfor, jeg siger, at vi ikke bare kan slette en diagnose, som jo stadig væk reelt er en indikation for behandling, eller bare flytte den rundt, så vi dermed vel vil være det eneste land, der så ikke følger WHO’s klassifikationssystem.
    Frem for alt er en diagnosekode jo et arbejdsredskab, som skal sikre, at de behandlinger, vi tilbyder i det danske sundhedsvæsen, leveres fagligt forsvarligt. Så hvis vi i morgen siger, at nu ændrer vi bare koden for transseksualitet, betyder det jo på sigt, at transkønnede reelt ikke får en behandling i sundhedsvæsenet, som er lige så sikker som andre behandlingstilbud. Og jeg mener også, at vi har en interesse i det, som ordføreren bare kalder statistik, men som jo er mere end det, nemlig at man som borger, som patient flytter sig mellem landegrænserne. Det er jo ikke helt unormalt, at der sker behandling på tværs af landene, og derfor kræver det også, at vi har et sammenligneligt grundlag. Men hensynet til en behandling af den højeste kvalitet må være det, der er det afgørende her.
  23. Kl. 1620. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Hr. Rasmus Nordqvist.
  24. Kl. 1620. Rasmus Nordqvist (ALT).
    Jo, men en flytning af diagnosen gør jo ikke, at vi ikke kan tilbyde en ordentlig behandling i Danmark. Og når der nu er en minoritetsgruppe, som føler sig stigmatiseret på grund af den placering af den her diagnosekode, skulle man så ikke tage det alvorligt og sige: Nej, nu har vi ventet længe nok på det her internationale arbejde; der sker ikke noget, og det er blevet rykket år for år? Vi kan så håbe på, at der sker noget i 2018, men der går rygter om, at det heller ikke kommer til at ske i 2018, fra folk, der sidder i de forhandlinger.
    Så skulle man ikke tage minoritetsgruppens udtalte ønske alvorligt og sige: Så gør vi noget ved det, så vi ikke stigmatiserer en gruppe på den måde, som vi gør det i dag?
  25. Kl. 1621. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Ministeren.
  26. Kl. 1621. Sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde).
    Hvis det var så simpelt, at vi bare i morgen kunne gøre det, som mig bekendt ingen andre har gjort, og det ingen betydning havde i forhold til dem, det hele handler om, så var jeg helt med på det. Men altså, når den vejledning, vi modtager – og det fremgår jo også af det ordførernotat i forhold til de danske sundhedsmyndigheder – klart siger, at der altså også er nogle andre hensyn, som vedrører den behandling, man modtager, altså at vi ikke skal sætte den til side i forhold til kvaliteten i behandlingen, så synes jeg også, at det er et vægtigt argument, som vi ikke bare kan feje til side.
    Men jeg har jo sagt, at det fuldstændig afgørende for mig også er, at vi klart fra dansk side demonstrerer, at det her har stor betydning for os. Det er derfor, vi skal arbejde hårdt i forhold til WHO-sporet, og det er derfor, vi samtidig også skal gøre noget fra national side. Det inviterer jeg jo til fortsatte drøftelser med ordførerne om, og jo længere vi kan komme, jo bedre. Men vi må sørge for, at de forskellige hensyn kan tilgodeses, så vi ikke sætter kvaliteten og sikkerheden af en behandling over styr. Det er det, der må være det afgørende hensyn i sidste ende, netop på vegne af den gruppe, som ordføreren også selv omtaler.
    Jeg tror, vi er enige om målet, og jeg er meget optaget af, at vi finder nogle løsninger, som forhåbentlig kan bringe os derhen.
  27. Kl. 1622. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Vi tager endnu en kort bemærkning, fra hr. Flemming Møller Mortensen.
  28. Kl. 1623. Flemming Møller Mortensen (S).
    Mange tak, og tak til ministeren. Jeg kan forsikre om, at vi fra socialdemokratisk side vil følge med i den videre proces i et tæt samarbejde for at nå i mål med så meget som muligt, uden at vi giver køb på WHO’s klassifikationssystem. Det er en pligt for os her i Folketingssalen.
    Jeg vil gerne stille ministeren et spørgsmål. Det vedrører, at ministeren i sin tale siger, at Sundhedsstyrelsen i deres nye vejledning har præciseret, at transseksualisme ikke er en sygdom. Kan ministeren ikke bekræfte, at vi her i Folketingssalen helt tilbage i maj 2013, dvs. alle partier fraset ét parti, præciserede i en betænkning i en drøftelse af samme sag, at flertallet mener, at transkønnethed ikke er en medicinsk eller psykiatrisk lidelse, og at vi samtidig sagde, at vi rent faktisk politisk godt kunne forstå, at de transkønnede kunne føle sig krænket af den placering, det har, i vores nuværende klassifikationssystem?
    Jeg spørger, fordi jeg synes, det er væsentligt at få præciseret, at det blev præciseret her af et meget bredt flertal, inden Sundhedsstyrelsen kom med deres nye vejledning.
  29. Kl. 1624. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Så er det ministeren.
  30. Kl. 1624. Sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde).
    Det kan ministeren fuldstændig bekræfte. Og hvis ministerens hukommelse ellers er korrekt, tror jeg oven i købet, at jeg selv som ordfører var med til at lave den beretning. Så det vil jeg meget gerne bekræfte.
  31. Kl. 1624. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Vi siger tak til sundheds- og ældreministeren. Så går vi over til ordførerne, og det er hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokraterne.
  32. Kl. 1624. Flemming Møller Mortensen (S). Ordførertale.
    Mange tak, formand. Det her emne er rent faktisk et af de emner, der kan få min betoning op i et højt leje. Det er utrolig væsentligt for Socialdemokraterne at holde fokus på transpersoners rettigheder, på minoriteters rettigheder i vores demokrati.
    Da vi havde en socialdemokratisk ledet regering, fremgik det tydeligt af regeringsgrundlaget, at vi havde fokus på transpersonernes rettigheder og udfordringer i det danske samfund. Derfor var den dag, hvor vi fik et flertal for at indføre juridisk kønsskifte her i landet, en rigtig, rigtig væsentlig dag. Det var et længe, længe efterspurgt ønske – og ikke nok med det, det var rent faktisk noget, der vakte efterklang ikke bare i vores land og i vores verdensdel, men i hele verden.
    Jeg har her fra talerstolen i disse sammenhænge flere gange udtrykt noget, der er meget væsentligt for vi Socialdemokrater, og det er, at et demokratis dybde kendes på måden, hvorpå man behandler minoriteter; hvilke rettigheder man tilbyder minoriteter, og hvilke muligheder og kræfter man lægger bag at sikre minoriteterne rettigheder. Derfor er det vigtigt konstant at lytte til, hvor minoriteterne føler sig krænkede eller udfordrede i vores samfund.
    Sundhedsvæsenets klassifikationssystem – der jo, som ministeren har sagt, bygger på WHO’s system – rummer plads til forbedring. Der er lige nøjagtig, som det fremgår af beslutningsforslaget i dag, en udfordring, i forhold til at der her er et ordvalg og en placering, som kan virke krænkende, og som virker krænkende, og som et stort flertal i Folketinget tilbage i 2013 sagde var krænkende, og det havde vi en forståelse for. Det er ikke rimeligt at placere koderne for transseksualisme under personlighedsforstyrrelser i det psykiatriske afsnit. Derfor var det en vigtig, vigtig betænkning, vi fik det brede flertal til at kundgøre på det tidspunkt, og transmiljøerne i Danmark ved godt, at det er holdningen her i Folketinget, og at den er bredt forankret. Jeg tror ikke, at der er et eneste parti, som ikke synes, at det er sådan, det er.
    Vi har en udfordring. Vi har en udfordring, fordi vores klassifikationssystem er nødvendigt i vores sundhedsvæsen for at sikre, at ting bliver noteret, og at de foregår i et system, så vi hele tiden kan kvalitetsforbedre. Jeg har på det her område utrolig stor utålmodighed, men jeg har også respekt for, at vi bliver nødt til at være bundet op på de internationale systemer. Og i den her sammenhæng er det så vigtigt at præcisere, at når det drejer sig om minoriteters rettigheder, er det væsentligt, at WHO, FN’s organisationer og andre internationale organisationer og myndigheder præcisere de her ting, for hermed er vi med til at bringe rettighederne ud i hele verden og ikke blot i et velfungerende rettighedsdemokrati som det danske.
    Jeg er glad for, at WHO præciserer og de allerseneste røster siger, at der virkelig er grund til at tro, at vi i 2018 får mulighed for totale justeringer på det her område, som ikke giver krænkelser og stigmatisering til transgrupperingerne.
    Jeg ønsker, at vi skal gå foran. Derfor indkaldte jeg også til et lukket samråd i tirsdags for at få drøftelse fordomsfrit af det her område og for at prøve at få partierne her i Folketinget til at nærme sig en løsning på området. Og som jeg sagde til ministeren lige før, er vi ikke rolige i Socialdemokratiet, før vi har afsøgt alle muligheder for at ændre kapitelplaceringen i forhold til det, der er vores muligheder. Det skal ikke være et spørgsmål om, at vi giver slip på den ramme, der ligger i forhold til WHO. Men det skal prøves, og derfor kan ministeren være helt sikker på, at vi kommer til alle drøftelser, og vi vil også gerne på samme måde som med det lukkede samråd i tirsdags sætte os i spidsen for, at vi når frem mod løsninger.
    Jeg synes, at det vil være oplagt – og jeg håber, at det stadig væk vil være en mulighed – at lave en omplacering i forhold til vores klassifikationssystem. Jeg synes, at det er helt rigtigt, at vi arbejder frem mod en note, som præciserer den politiske holdning, på samme måde som den er præciseret her fra talerstolen mange gange helt tilbage i 2013 og også nu her. Det skal være mit håb, og jeg håber, at alle Folketingets partier kan samle alle gode kræfter i den her sag. Men som det allerede er sagt fra den ene part af forslagsstillernes side, så er der nogle problemer i beslutningsforslaget, som det er fremlagt, fordi der er lagt op til, at vi skal fjerne koderne. Det mener vi ikke fra socialdemokratisk side, og derfor håber jeg, at vi i det videre arbejde kan få lavet præciseringer og få fundet politiske løsninger, så vi kan imødekomme den udfordring, som er vedkendt.
  33. Kl. 1630. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Der er to korte bemærkninger. Først er det fri Stine Brix.
  34. Kl. 1630. Stine Brix (EL).
    Tak. Jeg vil gerne høre, hvordan jeg skal forstå Socialdemokraternes ordførers tale i forhold til den præcisering, som fru Carolina Magdalene Maier kom med før. Hvis det, vi ønsker med forslaget, er, at Danmark træffer en beslutning om ikke at fjerne, men at flytte de relevante diagnosekoder til et andet sted i det danske klassifikationssystem, hvordan stiller Socialdemokraterne sig så? For jeg synes faktisk, det er lidt vanskeligt at forstå, fordi ordføreren samtidig taler om, at det er meget, meget vigtigt for ordføreren ikke at komme i konflikt med WHO’s ramme.
    Så hvordan skal vi egentlig forstå det? Er man fra Socialdemokraternes side villig til at træffe en beslutning om at flytte de relevante koder til et andet kapitel, selv om det endnu ikke er blevet gjort i en WHO-sammenhæng, eller er man ikke?
  35. Kl. 1631. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  36. Kl. 1631. Flemming Møller Mortensen (S).
    Mange tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne præcisere det her. Jeg synes, at for så vidt det er muligt at lave en flytning til et nyt kapitel, så skal vi gøre det. Det, jeg håber er en mulighed, er at se på den kode, som vi har i dag – for det er den, vi er bundet til internationalt, det er den, der gør, at man kan udveksle på tværs af landegrænser – og hvis det er muligt at flytte den kode til et nyt kapitel, så skal vi gøre det. Hvis det viser sig, at den mulighed ikke eksisterer, så mener jeg, vi skal have tålmodighed og vente til 2018.
    Men så skal vi, mener jeg, gøre det, som jeg ved Sverige har gjort, og som kom frem på det lukkede samråd i tirsdags, nemlig at vi laver en en note ud for den kodning, der er i klassifikationssystem i dag, hvor vi præciser den politiske holdning, at vi ikke anser det her for at være en sygdom. Jeg tror, at i det udvalgsarbejde, der kommer, skal vi arbejde på begge dele, og tage de drøftelser med sundhedsministeren, vi alle sammen kan få.
  37. Kl. 1632. Tredje næstformand (Christian Juhl).
    Fru Stine Brix.
  38. Kl. 1632. Stine Brix (EL).
    Jamen det er jo muligt, for det er os, der træffer beslutning om, hvad vi vil. Så enkelt er det. Hvis vi i Folketinget beslutter, at vi mener, at de relevante diagnosekoder skal flyttes, så kan vi jo gøre det. Så enkelt er det jo.
    For mig at se er det ikke tilstrækkeligt at beholde den samme kode, altså F64, som den hedder. For det er jo netop det tal og det bogstav, der signalerer, at vi taler om psykiatri, og at vi taler om personlighedsforstyrrelse. Og så har vi efter min mening ikke løst noget.
    Vil Socialdemokraterne være med til en flytning til et kapitel, så det her får en anden kode, f.eks. en af Z-koderne, som vi har i kapitel 11 – bare for at blive rigtig teknisk? For det er sådan, vi kan løse problemerne i overensstemmelse med de ønsker, der er fra det danske LBGT-miljø, om at gøre noget ved det her problem.
  39. Kl. 1633. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  40. Kl. 1633. Flemming Møller Mortensen (S).
    Jeg er nu ikke så sikker på, at fru Stine Brix måske har helt ret i, at det bare er så enkelt. Men her synes jeg vi skal have Sundhedsdatastyrelsen til at sidde sammen med udvalget, sådan at det bliver klarlagt, hvilke muligheder vi har. Og jeg mener, som jeg også signalerede på samrådet i tirsdags, at vi skal have LGBT Danmark tæt på os, og hvis de siger, at de har forstået det politiske signal, og hvis det ikke kan lade sig gøre at få lavet en ny kode, så må det kunne lade sig gøre at flytte den eksisterende kode til et nyt kapitel med en ny overskrift. Det er bare et spørgsmål om, hvilke manøvremuligheder vi har. Jeg synes, vi skal afsøge alle muligheder.
  41. Kl. 1634. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Den næste korte bemærkning er fra fru Carolina Magdalene Maier.
  42. Kl. 1634. Carolina Magdalene Maier (ALT).
    Tak for det. Jeg vil starte med at sige, at jeg fik en mail fra formanden for LGBT Danmark i går, som fortalte mig: Vi ønsker at få fjernet koden fra kapitel 5. Så det er sådan set meget klart, hvad LGBT Danmark ønsker. Kapitel 5 er kapitlet om de psykiske lidelser.
    Men jeg må indrømme, at jeg altså også er forvirret på et højere plan, i forhold til hvad det egentlig er, Socialdemokraternes ordfører ønsker. Selvfølgelig kan vi beslutte, hvordan vi lovgiver i Danmark. Vi beslutter Danmarks lovgivning. Det kan godt være, at vi følger et internationalt klassifikationssystem, men i det omfang, vi vurderer at det er krænkende og diskriminerende, kan vi godt tage et skridt, der betyder, at vi står et andet sted.
    Ordføreren sagde til mig i går: Det er jo heller ikke bare sådan lige med WHO, fordi der er 193 medlemslande, der skal blive enige, når man laver ændringer i ICD-10. Så jeg vil gerne spørge ordføreren, om han mener, det er realistisk, at de her ændringer, som WHO lægger op til, træder i kraft i 2018, og hvorfra har han i givet fald den oplysning?
  43. Kl. 1635. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  44. Kl. 1635. Flemming Møller Mortensen (S).
    Tak for det. Først vil jeg sige, at jeg ikke tror, at fru Carolina Magdalene Maier har læst den note, som blev udleveret på det lukkede samråd i tirsdags.
    I den står der, at der ved en telefonisk kontakt til WHO dels er blevet givet udtryk for, at man vil flytte det til noget, der er ikkestigmatiserende i forhold til kapiteloverskrift, og der står også, at den bedste forudsigelse er, at 2018 er året, hvor det vil ligge færdigt. Jeg er et meget positivt tænkende og troende væsen, og derfor tror jeg på, at det er rigtigt.
    Men det er vigtigt for mig som Socialdemokrat at præcisere, at WHO’s klassifikationssystem er væsentligt for afstigmatisering af det her område på verdensplan. Og derfor skal vi ikke lukke øjnene for, hvor væsentligt det er, at WHO taler, og at der arbejdes på den her sag. Og som jeg ser det, og som jeg har hørt ministeriet fortælle det på det lukkede samråd, så er der en positiv udvikling her, og det er rigtigt forstået, at jeg ønsker, at hvis vi følger WHO’s klassifikationer, skal vi flytte de her diagnosekoder til et nyt og andet kapitel. Det er mit mål.
    Så derfor er det nu vigtigt i processen at finde ud af, om det her er muligt, samtidig med at vi ikke sætter overstyr, at vi naturligvis gør, hvad vi skal i forhold til WHO. Så det er vigtigt for mig at finde ud af, hvad vi har mulighed for at gøre på nationalt niveau.
  45. Kl. 1637. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
  46. Kl. 1637. Carolina Magdalene Maier (ALT).
    Men det er også tydeligt – for jeg har faktisk læst det, der er blevet rundsendt – at det, der er blevet lagt op til fra ministeriets side i forhold til en note, ikke flytter klassifikationen fra kapitel 5, der handler om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Den bliver i kapitel 5, og det vil sige, at det stadigvæk er stigmatiserende, krænkende og nedværdigende.
    Så jeg spørger bare: Hvis vi nu arbejder for et ændringsforslag, som flytter diagnosen fra kapitel 5 og f.eks. til kapitel 21, vil Socialdemokraterne så være med på det, hvis vi prøver at gøre det nu?
  47. Kl. 1638. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  48. Kl. 1638. Flemming Møller Mortensen (S).
    Jeg har sagt, at vi skal afprøve alle muligheder for at flytte den danske klassifikation nu, og det er det, vi skal stå sammen om efter i dag. Og så er det min klare opfattelse, at det, der er blevet signaleret på mødet i tirsdags, om, hvad der foregår i WHO, er, at man flytter det ned under en nyformuleret overskrift, som ikke virker stigmatiserende, og det vil jeg glæde mig over. Det er, fordi udtrykket sex på engelsk kan være stigmatiserende for transpersoner, og derfor kommer det ikke til at fremgå af den nye kapiteloverskrift, som det blev fremlagt i tirsdags, og som det også fremgår af den note, vi har fået fra Sundhedsministeriet.
  49. Kl. 1639. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Tak til hr. Flemming Møller Mortensen. Den næste ordfører er hr. Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.
  50. Kl. 1639. Jeppe Jakobsen (DF). Ordførertale.
    Tak for det. Dette er jo en sag, som vi som nævnt har haft oppe en del gange. Vi har også fundet fælles fodslag i en indberetning, hvoraf det fremgår, at vi alle vil presse på for at få WHO til at ændre sine diagnosekoder. Derfor var jeg og Dansk Folkeparti også glade for at få den meddelelse om, at WHO nu har rykket sig og i sidste uge kom med det forslag, som vi har hørt om flere gange.
    Jeg håber, at det er noget, som kan berolige de berørte, og at de har fundet den rigtige plads for de mennesker, som ønsker behandling for deres udfordring. De får pladsen sammen med andre, skal vi kalde dem ikkediagnoser såsom graviditet eller f.eks. fregner. Og jeg synes nu også, at vi kunne bede vores embedsfolk om at tage med til forhandlingerne med de andre lande, at man ændrer betegnelsen diagnosekoder til noget andet. Det kunne jo f.eks. være tilstande i stedet for at bruge ordet diagnose. Allerede der rykker vi os et væsentligt skridt.
    Det kan godt være, at det kan blive svært at blive enige med de øvrige 200 lande, men en ting er sikkert, nemlig at hvis ikke vi siger noget, bliver det aldrig ændret. Vi ser i Dansk Folkeparti frem til den videre behandling.
  51. Kl. 1640. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Tak til hr. Jeppe Jakobsen. Der er lige kommet et ønske om en kort bemærkning ind. Fru Carolina Magdalene Maier. Værsgo.
  52. Kl. 1640. Carolina Magdalene Maier (ALT).
    Jeg skal bare forstå ordføreren rigtigt. Det vil sige, at ordføreren vil vente på WHO’s ICD-11?
  53. Kl. 1641. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  54. Kl. 1641. Jeppe Jakobsen (DF).
    Ja, det er korrekt forstået. Der er jo nogle mennesker, som står i den situation, at de gerne vil have behandling for deres tilstand. Og derfor vil vi gerne sikre, at de ikke falder ned mellem to stole og skal opleve problemer. Det gælder især den her befolkningsgruppe, som jo er kendetegnet ved, at der er mange, der får behandling i udlandet. Det er vigtigt, at der ikke kommer til at opstå problemer for dem, i tilfælde af at vi uden at vente på WHO bare ændrer diagnosekoderne herhjemme.
  55. Kl. 1641. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Fru Carolina Magdalene Maier.
  56. Kl. 1641. Carolina Magdalene Maier (ALT).
    Der er sådan set ikke noget i vejen for behandling, hvis vi flytter dem over i et nyt kapitel. Man kan godt blive behandlet. Det vil jeg gerne understrege.
    Der, der sker i dag, er, at når man får en henvisning fra sin læge, skal man igennem et psykiatrisk udredningsforløb, bl.a. fordi man har en psykiatrisk kode i systemet. Nogle af de spørgsmål, man får i forbindelse med udredningsforløbet, har jeg stående på et stykke papir her. Det ene er: Tænker du på dine forældre, når du onanerer? Det er sådan nogle spørgsmål, som transpersoner får stillet, når de skal i udredningsforløb. Synes ordføreren, det er værdigt?
  57. Kl. 1642. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  58. Kl. 1642. Jeppe Jakobsen (DF).
    Det lyder umiddelbart som et relativt irrelevant spørgsmål i forbindelse med den diagnose, men jeg skal ikke påberåbe mig titlen som psykiater, og jeg skal ikke kunne vide, hvad der ligger bag det. Jeg håber, der er en god forklaring, vil jeg sige. Men det lyder som et underligt spørgsmål. Det vil jeg godt medgive.
  59. Kl. 1642. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Tak til hr. Jeppe Jakobsen. Næste ordfører er fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.
  60. Kl. 1642. Jane Heitmann (V). Ordførertale.
    Tak for ordet. Forslaget, som vi førstebehandler i dag, er en gammel kending, fristes man til at sige, for vi har tidligere i Folketingssalen behandlet beslutningsforslag om præcis samme tema, som Enhedslisten og Alternativet her foreslår, nemlig at pålægge regeringen at fjerne transseksualisme fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem, så det ikke længere kategoriseres som en diagnose, og således at f.eks. transkønnethed ikke opfattes som en sygdom eller lidelse. Alternativet og Enhedslisten foreslår også, at myndighederne skal arbejde aktivt for, at F64 og F65.1 fjernes fra WHO’s sygdomsklassifikation.
    Kernen er, at WHO har klassificeret transseksualisme i en kategori under psykiske lidelser eller personlighedsforstyrrelser, hvilket er stærkt stigmatiserende. Det udgangspunkt deler vi til fulde i Venstre, hvilket jeg også ved tidligere lejligheder har givet udtryk for. Det vil jeg gerne gentage her.
    Lad mig med det samme slå fast, at vi i Venstre deler det synspunkt, at transseksualisme skal flyttes til en ikkestigmatiserende kategori. Det er det klare mål. Mennesker er forskellige. Vi har forskellige præferencer med hensyn til livsform, tøjstil, udtryksform, hvem vi elsker, ja, i det hele taget hvordan livet skal leves. Det hænger i høj grad sammen med den personlige frihed og retten til at leve, som man ønsker. Hverken køn eller seksuel orientering må danne grundlag for stigmatiseringer, og for os i Venstre er den ene livsform lige så god som den anden. Med det klare udgangspunkt kan vi også i Venstre grundlæggende støtte, at transseksualitet som psykisk diagnose fjernes fra det danske sundhedsvæsens klassifikationssystems lister, og vi har stor sympati for Alternativet og Enhedslistens forslag.
    Tidligere på ugen blev vi af sundheds- og ældreministeren i et lukket samråd endnu en gang betrygget i, at arbejdet heldigvis er i fuld gang i regi af WHO, og der er stadig enighed om at flytte transseksualisme til en ikkestigmatiserende kategori. Fra Venstres side ser vi det som en mulighed, at transkønnethed flyttes til afsnittet, kapitel 24, “Factors influencing health status and contact with health services”. Men jeg har også noteret mig LGBT Danmarks høringssvar [1a], og jeg vil gerne opfordre til, at vi i regi af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg inviterer LGBT Danmark inden for til en fælles drøftelse.
    Alle partierne undtagen Enhedslisten skrev tilbage i maj 2013 en fælles betænkning, som vi i Venstre fortsat bakker op om. Heraf fremgår det, og jeg citerer:
    “Partierne anerkender, at det for transseksuelle kan virke krænkende, at transseksualitet optræder i en gruppe benævnt “kønsidentitetsforstyrrelser“. Derfor hilser partierne det velkommen, at der allerede i WHO’s bestyrelse behandles et forslag fra en arbejdsgruppe om at flytte kønsidentitetsforstyrrelser fra kapitlet om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, og at en alternativ ikkestigmatiserende kategori indføres i den næste version af . Et samlet EU støtter dette forslag.”
    I dag følger det danske klassifikationssystem jo WHO’s internationale diagnoseklassifikationssystem, og det giver god mening. I Venstre er vi af den overbevisning, at det at være transseksuel ikke i sig selv skal betragtes som en psykisk lidelse, men det er ikke det samme, som at der ikke i et forhandlingsforløb kan indgå forhold af såvel sexologisk, psykiatrisk, somatisk eller social karakter. Derfor mener vi, at det fortsat er nødvendigt at have en diagnose for transseksualisme, da det er en forudsætning for behandling. På det punkt er jeg faktisk lidt usikker på, hvad forslagsstillerne præcis har i tankerne, når der i beslutningsforslaget står skrevet, at man vil fjerne transseksualisme fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem, så det ikke længere kategoriseres som en diagnose. Alle behandlinger i det danske sundhedsvæsen kræver en diagnose. Det gælder også f.eks. gravide, som jo heller ikke er syge.
    Som vi ser det i Venstre, sammenfatter en diagnose resultatet af en faglig udredning, så der kan tilbydes relevant behandling på et fagligt forsvarligt grundlag. En diagnose er derfor af patientsikkerhedsmæssige årsager afgørende, og transkønnede har ligesom alle andre grupper i det danske sundhedsvæsen krav på høj patientsikkerhed. Fra Venstres side har vi som tidligere nævnt stor sympati for beslutningsforslaget, og vi er enige i, at transseksualitet bør udgå fra Sundhedsstyrelsens liste og WHO’s klassifikation under punktet “psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”, ligesom vi gerne ser, at transvestitisk fetichisme og kønsidentitetsforstyrrelser udgår af klassifikationen og ikke overføres til det nye ICD-11.
    Men vi ønsker som nævnt at afvente WHO’s revision af diagnoseklassifikationssystemet, som forventes færdig i 2018, og vi støtter på den baggrund ikke forslaget, men vi støtter gerne en fælles beretning, ligesom vi gerne går i dialog med LGBT Danmark, som jeg nævnte tidligere.
  61. Kl. 1648. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Der er to, der har ønsket korte bemærkninger. Først er det fru Stine Brix.
  62. Kl. 1648. Stine Brix (EL).
    Jeg kan forstå på ordføreren, at selv om man har stor forståelse for transpersoners ønsker og også mener, at her er et problem i forhold til transpersoners rettigheder, så er det alligevel vigtigere for ordføreren og for Venstre at følge WHO’s spor, kan man sige, og følge det klassifikationssystem, som findes der. Derfor er mit spørgsmål, hvor længe Venstre egentlig er parate til at vente på WHO.
    Som det allerede er blevet nævnt her i debatten i dag, har vi p.t. ventet siden 2012. Hvad nu, hvis det viser sig, at processen igen bliver udskudt, og der ikke kommer noget i 2018? Hvordan stiller Venstre sig så? Er man så parat til at gå foran, måske i erkendelse af, at det kan tage rigtig, rigtig lang tid, før WHO kommer frem til at leve op til det her, som vi alle sammen ønsker, nemlig at transpersoner ikke kategoriseres som psykisk syge?
  63. Kl. 1649. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ministeren.
  64. Kl. 1649. Jane Heitmann (V).
    Jamen jeg medgiver, at det har taget lang tid, og i min verden har det også taget alt for lang tid. Nu er det jo svært at forholde sig til hypotetiske spørgsmål, i forhold til at tingene trækker ud. Jeg forholder mig jo naturligvis til det, der ligger nu, altså at man har en forventning om, at det er færdigt i 2018.
    Så vil jeg sige, at det, der er rigtig vigtigt for mig, er, at vi sikrer, at der også er patientsikkerhed, at der også er tryghed omkring behandlingen, når man er transseksuel. Og jeg mener faktisk, at man sætter nogle ting over styr ved at, hvad skal man sige, forfølge den model, som jeg tror at forslagsstillerne lægger op til med det beslutningsforslag her. Men fru Stine Brix kan måske præcisere, hvad det i virkeligheden er, man vil.
  65. Kl. 1649. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Fru Stine Brix.
  66. Kl. 1649. Stine Brix (EL).
    Det er ikke mere hypotetisk, at det kan blive udskudt, end at det allerede er sket fem gange, og at LGBT Danmark, som selvfølgelig sammen med de internationale organisationer på det her område følger forhandlingerne meget tæt, siger, at det, de hører, er, at man faktisk nu taler om udsættelse igen. Vi ved selvfølgelig ikke, om det sker, men derfor mener jeg bare, det er relevant at forholde sig til. For det var jo nøjagtig samme forklaring, Venstre kom med for 3 år siden, sidst vi behandlede det her forslag: Lad os vente på WHO. Så blev det udskudt, og nu står vi her 3 år senere, og så er det blevet udskudt igen.
    Skal vi stå her om 3 år og igen vente på WHO, eller er der en grænse for tålmodighed?
  67. Kl. 1650. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  68. Kl. 1650 Jane Heitmann (V).
    Jamen jeg tror faktisk, jeg er mindst lige så ærgerlig, som Enhedslistens ordfører her giver udtryk for at være. Jeg sagde også i min ordførertale, at jeg faktisk synes, vi skal invitere LGBT Danmark ind til Sundheds- og Ældreudvalget. Det er helt ny viden for mig, at der tilsyneladende, sådan som ordføreren giver udtryk for her, er tegn i sol, måne og stjerner på, at det blev udskudt igen. Og jeg vil meget, meget gerne blive klogere på, hvad det er for noget viden, LGBT Danmark har, som jeg desværre ikke har.
  69. Kl. 1651. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Næste korte bemærkning er fra fru Carolina Magdalene Maier.
  70. Kl. 1651. Carolina Magdalene Maier (ALT).
    Tak for det, og herfra også tak for sympatien i forhold til hensigten med beslutningsforslaget.
    Når ordføreren siger, at hun er mindst lige så ærgerlig over det som fru Stine Brix, har jeg bare lyst til at spørge: Jamen hvorfor kaster ordføreren sig så ikke bare ud i det? Hvorfor er ordføreren ikke med på vores forslag om, at vi allerede nu går foran i Danmark og flytter koden til f.eks. det kapitel, som ordføreren selv nævnte tidligere? Hvorfor vente? Hvorfor gør vi det ikke bare nu?
  71. Kl. 1651. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  72. Kl. 1651. Jane Heitmann (V).
    Som jeg også gav udtryk for, synes jeg ikke, det er en god idé, at vi afviger fra WHO’s klassifikationssystem. Det følger vi i alle henseender i det danske sundhedsvæsen. Det synes jeg er et rigtig godt princip, og det synes jeg vi skal holde fast i. Jeg synes ikke, at vi skal stille de transkønnede ringere, end vi stiller andre i det danske sundhedsvæsen. Og det mener jeg faktisk vi vil gøre, hvis vi vælger at flytte transkønnethed til en anden kategori.
  73. Kl. 1652. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Fru Carolina Magdalene Maier
  74. Kl. 1652. Carolina Magdalene Maier (ALT).
    Men det vil jeg sådan set gerne bede ordføreren uddybe, for jeg forstår simpelt hen ikke, hvad det er, som ordføreren taler om er ringere. Behandlingsmæssigt har vi jo, kan man sige, stadig væk et tilbud om behandling, men kategorien hedder noget andet. Hvordan er det lige præcis, at vi stiller transpersonerne ringere ved at flytte dem til et andet kapitel, f.eks. det pågældende kapitel 24?
  75. Kl. 1652. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  76. Kl. 1652. Jane Heitmann (V).
    Jamen det med at flytte det til kapitel 24 er jo det, der ligger i den nye ICD-11. Vi bakker fuldt og helt op om, at den mulighed er der, og det gav jeg også udtryk for. Men hvis vi på nuværende tidspunkt går enegang, i forhold til hvordan vi diagnoseklassificerer, så mener jeg faktisk, at man i forhold til f.eks. forskning og de transkønnedes muligheder for at tage til udlandet og få behandling, som er enslydende med det, der ligger i diagnosekoden, sætter en del af patientsikkerheden over styr, og det synes jeg ikke vi skal gøre.
  77. Kl. 1653. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Tak til fru Jane Heitmann. Næste ordfører på talerstolen er fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.
  78. Kl. 1653. Stine Brix (EL). Ordførertale.
    Tak for det. Det var i 1981, at Danmark som et af de allerførste lande i verden fjernede diagnosen, som det var dengang, homoseksualitet fra listen over psykiske sygdomme. I dag er det heldigvis helt utænkeligt at opfatte seksuel orientering som en sygdom her i Danmark, og selv om det måske forekommer som særdeles sent, at det først var en beslutning, der blev truffet for 35 år siden, så var Danmark faktisk dengang et foregangsland og blandt de første, som tog sådan en beslutning. Det var med til at lægge et pres på WHO, som først fjernede den samme diagnose fra deres liste så sent som i 1990.
    Med dagens beslutningsforslag mener jeg, at Folketinget har en mulighed for at skrive samme historie, som vi gjorde i 1981. Vi foreslår nemlig, at de koder, der er relevante for transpersoner, flyttes fra listen over psykiatriske lidelser – jeg er godt med på, man kan læse det på en anden måde, men det er faktisk det, vi mener, og det kan man også læse, hvis man læser bemærkningerne – til et andet kapitel, som ikke indikerer, at transkønnethed er en psykiatrisk lidelse eller en personlighedsforstyrrelse, hvor det egentlig er klassificeret i dag.
    Vi foreslår ganske enkelt, at man overvejer at bruge nogle af de eksisterende kapitler, som allerede findes. Det kan være kapitel 11 om faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsenet, det kan være kapitel 12 om specielle funktioner, det kan også være en helt tredje mulighed. Det, der er afgørende for os, er, at vi slår fast, at en persons kønsidentitet lige så lidt som en persons seksuelle orientering hverken er en psykisk eller en medicinsk sygdom. Det er et krav, som er rejst utallige gange af LGBT Danmark, af Amnesty International og i øvrigt også er rejst i udlandet af lang række organisationer, som repræsenterer seksuelle minoriteter og minoriteter med en anden kønsidentitet.
    Begge organisationer i Danmark betragter den nuværende situation som diskrimination, og de gør faktisk også opmærksom på, at det ikke bare er en symbolsk krænkelse, men også en helt konkret krænkelse, som giver sig udslag i f.eks. en sag, der kører p.t., med en transperson, som på grund af det diagnosesystem, vi har, nægtes at få tegnet en forsikring – altså med henvisning til, at koden hedder F6 og dermed er en personlighedsforstyrrelse, så vil man ikke tilbyde en forsikring.
    Så det er altså både symbolsk, men i allerhøjeste grad også konkret diskrimination, vi taler om. Vores håb er naturligvis, at det, at Danmark går foran, også vil føre til forandringer internationalt, ligesom vi så tilbage i 1981. Det vil betyde et pres på WHO, næste gang man reviderer sin sygdomsklassifikation. Og som nævnt vil det i øvrigt ikke være første gang – vi har eksemplet med homoseksualitet, og der er også et andet eksempel på, at vi i Danmark har gjort noget anderledes end WHO’s sygdomsklassifikation, altså gået foran.
    Når man lytter til debatten i dag, kan man godt få det indtryk, at på trods af mange gode intentioner om at sikre transpersoners rettigheder, så er det alligevel vigtigere for nogle partier, at vi følger det internationale diagnosesystem. Og jeg må sige, at jeg simpelt hen ikke forstår den prioritering. Når vi har med at gøre, at det er dybt krænkende, ikke bare symbolsk, men også konkret, så mener jeg, at det her vejer langt, langt tungere end de besværligheder, der kan komme af, at man måske kalder det noget andet i Danmark, end man gør i eksempelvis Belgien eller nogle eller andre steder. Selvfølgelig kan man da overkomme det.
    Som det også er fremgået af debatten i dag, er der også meget, der tyder på, at vi kan vente meget længe på WHO. Første gang jeg i hvert fald har hørt, at man annoncerede, at man ville komme med et nyt diagnosesystem var i 2012. Så blev det udskudt 2 år til 2014, så til 2015, så til 2017 og nu til 2018. Og som jeg lige har nævnt fra salen, er det, jeg hører fra nogle af dem, der følger forhandlingerne meget tæt, at der også er tale om at udskyde forhandlingerne endnu en gang, og sådan kan vi jo blive ved. Så kan vi mødes her i Folketingssalen hvert andet eller hvert tredje år, og så kan vi vente på WHO, og så kan vi imødekomme endnu en udsættelse, og så kan vi vente på WHO.
    Så hvis det skal lykkes, tror jeg faktisk, det er helt afgørende, at der er nogle lande, der vil gå foran. Derfor håber jeg, at de dybtfølte indlæg for transpersoners rettigheder også bliver omsat til noget helt konkret handling, og at vi tør tage et skridt, og at vi tør træffe en beslutning om, at vi gerne vil være det land, der går foran, og fjerner koderne fra det psykiatriske kapitel i diagnosesystemet.
  79. Kl. 1658. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Tak til fru Stine Brix. Næste ordfører er fru May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance.
  80. Kl. 1658. May-Britt Kattrup (LA). Ordførertale.
    Tak for det. Forslaget her har det meget positive formål, at transkønnede personer ikke skal være kodet under psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Og jeg er meget enig i det helt urimelige i, at transkønnede personer opfattes som syge eller sindslidende. Derudover lader det også til, at flere udsættes for en urimelig behandling i forbindelse med udredning.
    Disse forhold ser Liberal Alliance gerne ændret. Der skal være plads til alle typer af mennesker i det her land. Hvis man føler sig som et andet køn end det, man er født som, skal der være mulighed for at ændre dette køn uden at blive udsat for nedværdigende psykiatriske samtaler. Og det er ikke rimeligt, at transkønnede personer er klassificeret i kapitel 5 om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.
    Der er derfor behov for at revurdere såvel kodning som retningslinjer for udredning af transkønnede personer. Men at der er brug for både kodning, udredningen og diagnose, er der ikke nogen tvivl om. Som ved alle andre behandlinger er både udredning og diagnose påkrævet, i hvert fald så længe man ønsker, at det offentlige skal betale.
    Liberal Alliance støtter det overordnede formål i forslaget, som er at ændre kodningen, så transkønnede personer ikke kategoriseres som sindslidende. Men desværre er der nogen uklarhed i beslutningsforslagets nuværende formulering, idet der står, at transseksualisme skal fjernes fra klassifikationssystemet. Og som vi allerede har hørt flere gange i dag, er det ikke muligt at fjerne hverken transkønnede eller andre fra klassifikationssystemet, hvis sundhedssystemet fortsat skal kunne tilbyde behandling.
    Man kan derimod ændre koden, og jeg ser frem til et konstruktivt og positivt udvalgsarbejde om, hvilken kodning der vil være mulig og hensigtsmæssig og samtidig hverken stigmatiserende eller diskriminerende for transkønnede. Og i det arbejde vil jeg foreslå, at vi også ser på retningslinjerne for udredning for at se, om de eventuelt skulle ændres. Tak.
  81. Kl. 1701. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Tak til fru May-Britt Kattrup. Den næste ordfører er fru Lotte Rod, Det Radikale Venstre.
  82. Kl. 1701. Lotte Rod (RV). Ordførertale.
    Tak for det. I Radikale Venstre tror vi på menneskers frihed til at være den, man vil, så længe man ikke krænker andre. Vi tror på forskellighed. Det gælder både, hvilken gud man tror på – hvis ellers man tror på nogen – hvem man forelsker sig i, eller hvordan man ser sig selv eller sit køn. Vi er i Radikale Venstre ligesom Socialdemokraterne stolte af at have åbnet for juridisk kønsskifte.
    I dag behandler vi så et forslag om at fjerne transseksualisme fra listen over psykiske sygdomme. Jeg er helt enig i, at det at være transseksuel ikke er en psykisk sygdom. Det er vi jo heldigvis enige om her i Folketinget. Til gengæld diskuterer vi så, hvordan vi kommer derhen. For på den ene side argumenterer nogen for, at bare fordi transseksuelle står, hvor de gør, i systemet, betyder det ikke, at transseksuelle er psykisk syge, og at klassifikationen er en mulighed for at skabe sammenhæng internationalt. På den anden side føler transseksuelle sig krænket over det, også selv om vi jo har gjort os umage for at sige det. Det giver diskrimination og praktiske problemer, som er fuldstændig uacceptabelt.
    Som udgangspunkt er jeg betænkelig ved at gå egne veje i Danmark. Det er min grundholdning, at det i udgangspunktet altid er rigtigt at følge de internationale kriterier, så vi også kan lære af hinanden på tværs af landene. Omvendt oplever jeg også, at den lovede ændring af WHO-kategorierne er blevet udskudt og udskudt og udskudt. Jeg vil derfor gerne bruge den her debat til at spørge sundhedsministeren om, hvordan man har grebet det an i Frankrig og eventuelt også på Malta. Jeg har tidligere spurgt ministeren og fået det svar, at ministeren ikke mener, at man i Frankrig har flyttet transseksuelle ud af kapitlet om psykiske lidelser, og det sagde ministeren også igen her i dag. Omvendt fremhæver Amnesty Frankrig som et af foregangslandene, som de gerne så at vi kopierede.
    Derfor kunne jeg godt tænke mig at blive lidt klogere på den franske model for at finde ud af, om det var noget af det, som vi kunne arbejde videre med. For i udgangspunktet er vi i Radikale Venstre positive over for forslaget, men ser jo også, at forslaget ikke er gennemarbejdet. Jeg tror, at Alternativets ordfører selv sagde, at det var en fejl, at det var beskrevet, som at man skulle fjerne de transseksuelle fra kapitlet, fordi vi jo har brug for et bud på, hvor de så skal stå. Jeg håber derfor, at vi kan finde en løsning på det her i fællesskab i udvalget og se, om vi kan flytte de transseksuelle over i et neutralt kapitel, måske inspireret af Frankrig.
  83. Kl. 1705. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Der er to korte bemærkninger. Først er det fru Jane Heitmann.
  84. Kl. 1705. Jane Heitmann (V).
    Tak for det. I 2013, mens ordførerens parti var regeringsbærende, skrev vi sammen en betænkning over præcis det samme emne, og jeg vil bare gerne spørge ordføreren, om ordføreren stadig væk står ved den betænkning og bakker op om den?
  85. Kl. 1705. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  86. Kl. 1705. Lotte Rod (RV).
    Som jeg også sagde her, er afvejningen jo, at vi på den ene side stadig væk er helt enige i, at det bedste er, at vi gør det i fællesskab i WHO, men at vi omvendt også oplever, at det er blevet udskudt og udskudt. Det er derfor, jeg går ind i udvalgsarbejdet med et ønske om at blive klogere på, hvad det er, Frankrig har gjort, for at se, om vi måske kan gøre noget af det samme. Derfor har jeg heller ikke lagt mig fast på forhånd, da jeg ikke ved nok om den franske model og jeg netop har fået to forskellige svar.
  87. Kl. 1706. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Fru Jane Heitmann.
  88. Kl. 1706. Jane Heitmann (V).
    Jeg kan så forstå på ordføreren, at ordføreren er på vej til at bakke ud af den entydighed, som ligger i betænkningen.
  89. Kl. 1706. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  90. Kl. 1706. Lotte Rod (RV).
    I virkeligheden kan jeg ikke komme det nærmere endnu, fordi det afhænger af, hvad vi kan finde ud af om, hvad Frankrig har gjort. For lige nu er det jo lidt svært, når Frankrig på den ene side bliver fremhævet som en model, som Amnesty gerne ser, men ministeren på den anden side siger, at Frankrig ikke har flyttet de transseksuelle. Det er vi nødt til at blive klogere på for at finde ud af, om vi kan gå den vej.
  91. Kl. 1706. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Næste korte bemærkning er fra fru Carolina Magdalene Maier.
  92. Kl. 1706. Carolina Magdalene Maier (ALT).
    Ja, tak for det. Jeg skal bare spørge ordføreren helt kort. Sådan som jeg hører ordføreren, siger ordføreren, at hvis der er andre lande, som er gået foran, f.eks. Frankrig – jeg er også selv i tvivl om Frankrig, skal jeg være ærlig at sige, for jeg har også nogle links og nogle hjemmesider, hvor der står, at Frankrig har fjernet transseksualisme – så skal vi også. Og jeg har også hørt, at Malta faktisk også har gjort det. Så skal ordføreren forstås sådan, at hvis der er andre lande, som har taget det skridt, så er ordføreren også klar til, at vi eventuelt gør det i Danmark?
  93. Kl. 1707. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  94. Kl.1707. Lotte Rod (RV).
    Et ønske er, at vi kan finde en fælles løsning på det i udvalget. Og det er klart, at hvis vi kan være inspireret af et land som Frankrig, bliver det jo nemmere at gøre det også for os i Danmark. Derfor er mit ønske, at vi i udvalget prøver at se, om ikke det kan lade sig gøre.
  95. Kl. 1707. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Fru Carolina Magdalene Maier.
  96. Kl. 1707. Carolina Magdalene Maier (ALT).
    Kunne man i en given situation, hvor det ikke var tilfældet, at der var andre lande, der havde gjort det, forestille sig, at Radikale ville være med på, at Danmarks så var det land, der tog det første skridt?
  97. Kl. 1707. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Ordføreren.
  98. Kl. 1707. Lotte Rod (RV).
    Det vil vi gerne være med til at diskutere, men jeg synes, et logisk sted at starte er, at vi kigger på, hvad Frankrig har gjort, og ser, om det er noget af det, vi kan arbejde videre med.
  99. Kl. 1707. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Tak til fru Lotte Rod. Næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.
  100. Kl. 1708. Lisbeth Bech Poulsen (SF). Ordførertale.
    SF sundhedsordfører kunne ikke være her i dag, så jeg tager det her beslutningsforslag, men det skal selvfølgelig ikke afholde nogen fra at stille spørgsmål.
    I SF bakker vi op om, at man fjerner transseksualisme fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem, så transkønnethed ikke længere opfattes som en psykisk sygdom. Vi er også opmærksomme på de udfordringer, som det vil give at fjerne transseksualisme helt fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem, hvilket ikke er meningen, og det har vi jo også allerede diskuteret her i salen i dag.
    Vi har ventet siden 2012 på WHO’s revidering af klassifikationssystemet, og det ser ud til, at vi mindst skal vente et par år mere. Derfor er det nu er på høje tid, at vi selv går videre med en ændring, fordi vi ikke mener, at nogen skal kategoriseres som syge på baggrund af deres identitet. Men i modsætning til f.eks. homoseksualitet, som vi har fået slettet fra diagnosekoderne, er der den hage ved det for transkønnede, at der kan være behov for at modtage både hormonel og kirurgisk behandling på baggrund af diagnosen, og derfor er det meget vigtigt, at forudsætningerne for behandlingen ikke bliver uklare, og at transkønnedes mulighed for behandling ikke bliver svækket.
    Men lad mig sige det krystalklart: transseksualitet hører ikke hjemme på en diagnoseliste over psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, og derfor bakker vi op om beslutningsforslaget for at få fjernet den fra den liste. Men vi ønsker at få indarbejdet nogle af de ændringsforslag [1b], der er fremkommet, specielt fra LGBT Danmark om at ændre klassifikationen, så det får en ny diagnosekode, der ikke kan opfattes som en sygdom, en lidelse eller en seksuel tilstand.
    Sidst vi diskuterede dette, bakkede SF op om at vente på WHO. Men vores tålmodighed er sluppet op. Danmark har tidligere – det er måske nogle år siden – været foregangsland på en lang række områder. Der er nogle, der skal gå forrest, for at det rykker, og SF bakker derfor op om en revideret udgave af dette beslutningsforslag.
  101. Kl. 1710. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen. Den næste ordfører burde være fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti? Men så er det ordføreren for beslutningsforslagsstillerne, og det er fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet. Værsgo.
  102. Kl. 1710. Carolina Magdalene Maier (ALT). (Ordfører for forslagsstillerne).
    Tak, formand. Tak for ordet, og tak for alle kommentarerne her i salen i eftermiddag. Behandlingen af transpersoner og transpersoners værdighed har flere gange været til debat her i Folketingssalen. I 2010 var transpersoners rettigheder oppe at vende sammen med et helt katalog af gode ideer. Som vi har hørt flere gange i debatten, var der i 2013 et beslutningsforslag fra Enhedslisten, der svarer til det, vi behandler i dag, og i 2015 blev juridisk kønsskifte jo så faktisk vedtaget her i Folketingssalen.
    Men selv om der har været meget debat om det, og selv om flere partier har tilkendegivet, at de ikke betragter transpersoner som psykisk syge – og det har vi også kun hørt i dag – ja, så har det altså været småt med handling. For når det gælder klassificeringen af transpersoner, er det altså fortsat sådan, at de klassificeres i det føromtalte kapitel 5 under mental and behavioural disorders, i ICD-10, og det synes vi er uværdigt. Vi synes, det er utidssvarende, og det er uretfærdigt for de mennesker, der har truffet et valg om, at de gerne vil skifte køn. Det at ønske at skifte køn er en personlig beslutning, som intet som helst har at gøre med ens mentale tilstand, med ens sindstilstand.
    Så derfor har vi – Enhedslisten og Alternativet – fremsat det her beslutningsforslag for at få fjernet transpersoner fra kapitel 5 og få dem flyttet, og ja, det er en tilføjelse til beslutningsforslagets oprindelige ordlyd. For vi vil gerne have dem flyttet over i et kapitel, som ikke indikerer en psykisk lidelse. Der har været talt om kapitlet “Factors influencing health status and contact with health services”, som vi også synes er en god idé, men den beslutning skal selvfølgelig træffes i samarbejde med aktørerne fra transmiljøet.
    Det har i efterhånden flere år forlydt, at WHO var i gang med at revidere indplaceringen af transkønnethed i den her nye version af ICD, altså ICD-11 – og faktisk har det igennem de seneste 4 år været den primære årsag til ikke at gøre noget ved det her problem. Men her må vi bare konstatere, at den her revision skulle have været foretaget i 2012, og som vi har hørt flere gange, blev det udskudt til 2014, derefter til 2015, og derefter til 2017, og nu er det udskudt til 2018.
    At sagen så tydeligvis trækkes i langdrag, understreger jo meget fint, at vi er nødt til selv at gøre noget, hvis vi virkelig gerne vil gøre en forskel på det her område, og hvis vi mener det alvorligt, og det gør vi altså i Enhedslisten og i Alternativet. Vi er naturligvis helt enige i, at den enkelte skal tilbydes afklarende og vejledende samtaler i forbindelse med et eventuelt kønsskifte, men at kræve, at en person skal gennemgå et nedværdigende psykiatrisk udredningsforløb, som det gøres i dag, er simpelt hen ikke værdigt for et land, som bryster sig af frisind og frihed.
    Jeg har læst op fra et af de spørgsmål, og jeg har flere her, men Folketingets medlemmer skulle læse nogle af de spørgsmål, som transpersoner bliver stillet, når de er igennem et udredningsforløb. For det er simpelt hen så krænkende, og jeg synes ikke, vi kan være det bekendt. Jeg har nævnt eksemplet om spørgsmålet, hvor man skal svare på, om man tænker på sine forældre, når man onanerer, og bare det er simpelt hen, undskyld mig, så langt ude i skoven, som det overhovedet kan blive. At vi behandler gode og retskafne og almindelige mennesker – var jeg ved at sige – på den her måde, er jeg ganske enkelt uforstående over for, og når jeg læser nogle af de debatter, der har været i forbindelse med de tidligere beslutningsforslag om det her i Folketingssalen, så er jeg endnu mere uforstående over for, at der ikke er sket noget på det her område. Hvorfor er der ikke sket noget?
    F.eks. udtalte hr. Jens Henrik Thulesen Dahl i 2013 på vegne af både Dansk Folkeparti og De Konservative, at transkønnethed ikke er en psykisk sygdom. I forbindelse med den samme behandling udtalte fru Jane Heitmann fra Venstre, at hun nødig ville – og jeg citerer – “bidrage til at fastholde stigmatiseringer af bestemte minoritetsgrupper alene på grund af køn eller seksuel orientering“. I den samme debat sagde Camilla Hersom fra De Radikale – og jeg citerer – “at det er krænkende for transpersoner at blive opfattet som nogen med adfærdsmæssige forstyrrelser, også fordi den sprogbrug jo dybest set legitimerer, at andre kan opfatte dem som sådan”.
    Det er jo også det, vi har hørt i dag, og det er også de meninger og holdninger, der bliver tilkendegivet her i Folketingssalen i dag, og vi er jo fuldstændig enige i alle de citater. Derfor undrer det mig rigtig meget, at der ikke er opbakning fra et flertal i Folketinget til at gøre noget ved det problem. Og hvad er det så, vi venter på? Vi venter på WHO, er der flere der siger, men som sagt er ændringen af klassificeringen blevet udskudt tre gange før. Det siger sig selv, at det er problematisk, at der fortsat ikke er sket noget.
    Lad os nu prøve at være realistiske: En omklassificering har været på vej siden 2012, og der er 193 medlemslande i WHO, som skal blive enige her. Jeg tror ikke vi skal skyde os selv i skoene, at det her er nemt. Der er 193 lande, som ikke nødvendigvis har det samme syn på transseksualisme, på homoseksualitet, på individers frie rettigheder, som skal blive enige om den her nye klassificering. Jeg tror ikke, vi skal vente længere; jeg tror, vi skal gå foran i Danmark.
    Ministeren argumenterer i det her ordførernotat, som alle ordførerne har fået oversendt, at vi ikke bør ændre klassificeringen i Danmark uden om WHO, fordi – og jeg citerer – det vil besværliggøre international sundhedsfaglig kommunikation om transkønnede samt internationalt sundhedsstatistisk samarbejde. Citat slut. Så tænker jeg bare: Helt ærligt, vejer hensynet til international sundhedsfaglig kommunikation og internationalt sundhedstatistisk samarbejde tungere end hensynet til en minoritetsgruppes rettigheder i Danmark? Det gør det ikke for os i Alternativet og i Enhedslisten.
    For netop minoritetsgruppers rettigheder er ofte noget af det, der viser den sande styrke i et demokrati. Og her er vi helt på linje med Socialdemokraternes Flemming Møller Mortensen, som i 2010 sagde – og han har gentaget det i dag – at det jo netop ofte er ud fra det niveau, som minoritetsgruppernes rettigheder ligger på, at man for alvor kan måle et lands mangfoldighed og tolerance. Jeg er så enig, og jeg synes, det er et superflot citat, så lad os dog handle på det. Det kan godt være, at der er nogle ændringer til det beslutningsforslag, der ligger der, som specialiserer det, og at der er nogle tekniske detaljer, men det er jo derfor, vi debatterer det i Folketingssalen i dag, og det er en rimelig nem løsning. Vi laver et ændringsforslag, længere er den ikke.
    Så lad os gå foran i Danmark, de andre lande skal nok følge efter. Lad os dog være dem, der tager det første skridt. Der er intet i vejen for, at vi har det politiske mod til at vise, at vi i Danmarks sætter hensynet til minoritetsgruppers rettigheder højere end hensynet til internationale standarder og systemer, hvor forhandlinger forhales i årevis.
    Så når alle ordførere her i salen har tilkendegivet, at transpersoners rettigheder er højt oppe på deres dagsorden, så kræver det et knips med fingrene at gøre noget konkret ved det. Jeg håber sådan, at vi har det nødvendige politiske mod og den tilstrækkelige respekt for transpersonerne, som oplever stigma og krænkelse, både fra omverdenen og fra systemet, til at gøre noget ved det her område, og vi har faktisk muligheden for det. Lad os gribe den mulighed. Det håber jeg at alle vil være med til. Med det vil jeg gerne sige tak for ordet.
  103. Kl. 1718. Den fg. formand (Alex Ahrendtsen).
    Tak til fru Carolina Magdalene Maier. Der er ingen korte bemærkninger.
    Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.
    Jeg foreslår, at forslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
    Det er vedtaget.

* * *
Referatet hos Folketinget.

  1. [Retur 1a] [Retur 1b] Høringssvar fra LGBT Danmark.
    1. Bilag 1. Spgsm 1. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 25. oktober 2015 til B 7. Spgsm. den 28. oktober 2015. Svar 27. november 2015.
    2. Bilag 2. Spgsm 3. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 20. februar 2016 til B 7. Spgsm. den 22. februar 2016.

B 7. 1. beh. torsdag den 25. februar 2016. Notat om behandlingen af Tina Thranesen og videooptagelse af debatten.

Vist 0 gange. Af Tina Thranesen.
Folketinget havde torsdag den 25. februar 2016 1. behandling af beslutningsforslag B 7 om at fjerne transseksualisme og fetichistisk transvestisme fra sundhedsvæsenets klassifikationssysten.
Behandlingen startede kl. 1557 og sluttede kl. 1718 med, at beslutningsforslaget blev oversendt til Sundheds- og Ældreudvalget til videre behandling. Ingen havde indvending imod dette.

I bunden af siden kan debatten ses.

Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde indledte med at takke for forslaget. Hun bemærkede, at sundhedsvæsenet krævede en diagnose for at kunne tilbyde en behandling. Det var derfor ikke hensigtsmæssigt at fjerne diagnoserne fra Sundhedsvæsenets Klassifikations Systen. Hun var imidlertid overordnet positivt stillet over for hensigterne med beslutningsforslag og fandt, at den nuværende placering var krænkende, stigmatiserende og diskriminerende, hvorfor transdiagnoserne ikke hørte hjemme i et psykiatrisk afsnit. Hun udtalte, at der ikke var nogen tvivl om, at det skulle laves om.
Danmark følger WHO’s diagnosefortegnelse (ICD-10), og WHO er ved at revidere sin diagnosefortegnelse, og at transdiagnoserne ville få en ny placering. Danmark bør følge WHO.
Hun kunne ikke støtte hovedformålet – at få fjernet diagnoserne – men ville gerne indgå i drøftelser om, at diagnoserne blev flyttet til et andet eller et nyt afsnit.
Hun omtalte, at Sundhedsudvalget havde afholdt et lukket samråd om forholdene.

Carolina Magdalene Maier (Alternativet), der var en af forslagsstillerne, indledte med at oplyse, at der var en fejl i beslutningsforslaget. Hensigten var ikke at fjerne diagnosekoderne, men at få dem flyttet.
Hun spurgte ministeren, om hun kunne garantere, at WHO ville være færdig med en ny diagnosefortegnelse i 2018. Og om ministeren var indstillet på, at Danmark gik forrest ved selv at flytte diagnoserne, hvis WHO’s diagnosefortegnelse blev forsinket.

Ministeren svarede, at det var godt at få rettet fejlen. Hun kunne ikke garantere, at WHO’s diagnose ikke risikerede at blive udskudt, men mente, at der var en god sandsynlighed for, at det ikke skete. Der var overvejelser om at lave en note eller lignende til Sundhedsvæsenets Klassifikations Systen, der klart tilkendegav, at transdiagnoserne ikke var at betragte som en sygdom eller en lidelse.

Stine Brix (Enhedslisten), der var en af forslagsstillerne, gav udtryk for, at Danmark skulle gå foran og selvstændigt flytte transdiagnoserne. Hun spurgte om ministerens holdning til at fjerne DF651, fetichistisk transvestisme, som ikke blev brugt.

Ministeren udtrykte velvilje om at slette DF651.

Rasmus Nordqvist (Alternativet), der var en af forslagsstillerne, spurgte, om det ikke var vigtigere at vægte minoritetsgrupper højere end hensynet til international enighed om diagnoser, og at en flytning ikke ville gøre behandlingen dårligere.

Ministeren svarede, at det var vigtigere med sundhedsfaglig korrekt behandling end at slette diagnosekoderne. Diagnosekoderne var et vigtigt arbejdsredskab i sundhedsvæsenet og for internationalt samarbejde.
Hun inviterede til dialog om beslutningsforslaget.

Flemming Møller Mortensen (Socialdemokraterne) nævnte, at det var utroligt vigt at holde fokus på transpersoners forhold. Folketinget skal lytte til minoriteter. Sundhedsvæsenets Klassifikations Systen bygger på WHO’s diagnosefortegnelse, men der er plads til forbedringer. Den nuværende placering af transdiagnoserne var krænkende.
Der blev lavet en vigtig betænkning i 2013 om transseksuelle forhold, som der var fuld enighed om i Sundhedsudalget.
Han mente, at Danmark kunne gå foran, så længe det skete uden at ændre på placeringerne i forhold til WHO, men at en omplacering måtte være mulig. Hvis det var muligt, så skulle diagnosekoderne flyttes til et andet kapitel. Hvis ikke, så måtte der ventes på, at WHO fik færdiggjort deres nye diagnosefortegnelse.
Han foreslog, at LGBT Danmark blev inddraget i drøftelserne.

Jeppe Jakobsen (Dansk Folkeparti) udtrykte glæder over, at WHO var ved at rykke sig mht. diagnosekoderne.

Carolina Magdalene Maier (Alternativet) bragte udredningsforløbet på Sexologisk Klinik ind i debatten ved at spørge, hvad folketingsmedlemmerne ville synes om at få stillet følgende spørgsmål, som blev stillet under udredningen: “Tænker du på dine forældre, når du onanerer?”

Jane Heitmann (Venstre) nævnte, at beslutningsforslag lignende det, der nu var under behandling, var stillet tidligere. Hun delte udgangspunktet i beslutningsforslaget. Diagnoserne skal flyttes. Det er det klare mål. Diagnoserne må ikke virke stigmatiserende. Har derfor sympati for forslaget.
Hun havde noteret sig LGBT Danmarks høringssvar [1a] til beslutningsforslaget og anbefalede, at LGBT Danmark blev inviteret til drøftelser om beslutningsforslaget.
Overordnet ønskede hun dog, at afvente WHO’s nye diagnosefortegnelse, og kunne derfor ikke støtte forslaget.

Stine Brix (Enhedslisten) nævnte, at LGBT Danmark og Amnesty flere gange hade fremført problemet med at diagnoserne er diskriminerende..

May-Britt Kattrup (Liberal Alliance) fandt, at beslutningsforslaget havde et positivt formål. Hun fandt, at både diagnoserne og behandlingen af transkønnede burde ændres. Hun fandt imidlertid beslutningsforslaget uklart.

Lotte Rod (Radikale Venstre) var betænkelig ved, at Danmark skulle gå alene med ændringer af diagnosekoderne. Hun bad om fremskaffelse af, hvordan diagnosekoderne var i Frankrig og Malta.
Hun håbede på en løsning, så diagnosekoderne blev flyttet.

Stine Brix (Enhedslisten) spurgte Lotte Roed, om hun var ved at bakke ud fra tilslutningen som anført i betænkningen fra 2013.

Lotte Rod (Radikale Venstre) svarede, at hun gerne først ville blive klogere, men at hun gerne ville se på muligheden for at flytte diagnosekoderne.

Lisbeth Bech Poulsen (SF) udtrykte ønske om, at diagnosekoderne blev flyttet. Det var på høje tid, at Danmark gik forrest. Behandlingen af transkønnede måtte dog ikke svække.
Hun henviste til LGBT Danmark høringsskrivelse [1b] om, at diagnosekoderne skulle flyttes til en placering, hvor de ikke kan opfattes som en sygdom, en lidelse eller en seksuel tilstand.

Carolina Magdalene Maier (Alternativet) fremførte, at det hidtil havde været småt med handling. Den nuværende placering var uværdig og utilsvarende.
Hun sluttede med at oplyse, at de ville lave et ændringsforslag til beslutningsforslaget.

  1. [Retur 1a] [Retur 1b] Høringssvar fra LGBT Danmark.
    1. Bilag 1. Spgsm 1. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 25. oktober 2015 til B 7. Spgsm. den 28. oktober 2015. Svar 27. november 2015.
    2. Bilag 2. Spgsm 3. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 20. februar 2016 til B 7. Spgsm. den 22. februar 2016.

Spgsm. 5, B 7 fra SUU den 24. februar 2016 om hvor mange, der har diagnoserne transseksualisme og transvestisk fetichisme. Svar 21. marts 2016.

Vist 0 gange. Sundhedsudvalget stillede den 24. februar 2016 på foranledning af Stine Brix (EL) spørgsmål nr. 5 – Samling: 2015-16 – om diagnoserne transseksualisme og transvestisk fetichisme, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 21. marts 2016.

Spørgsmålet
Ministeren bedes oplyse, hvor mange der i dag har henholdsvis diagnoserne “DF640 transseksualisme” og “DF651 transvestisk fetichisme“?

Svaret
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen.

Sundhedsdatastyrelsen oplyser følgende:
”SDS har foretaget udtræk fra LPR for hhv. “DF640 transseksualisme” og “DF651 transvestisk fetichisme”, se nedenfor, hvor tabellerne indeholder de samlede oplysninger fra både psykiatriske og somatiske indberetninger.

Det skal indledningsvis understreges, at udtræk fra LPR ikke kan besvare spørgsmålet, der er stillet til ministeren ”… hvor mange der i dag har henholdsvis diagnoserne “DF640 transseksualisme” og “DF651 transvestisk fetichisme“. Udtræk fra LPR kan kun sige noget om, hvor mange personer, der er blevet indberettet med de pågældende ICD-10 diagnosekoder til LPR, dvs. hvor mange der har henvendt sig til det sekundære sundhedsvæsen, der indberetter til LPR med henblik på udredning eller behandling, og i den forbindelse har fået stillet en af de nævnte diagnoser.

Udtræk fra Landspatientregisteret viser, at i perioden 1. januar 2006- 10. februar 2016 er registeret i alt 470 personer med diagnosen DF640 transseksualisme som enten aktions- eller bidiagnose på enten somatisk eller psykiatrisk afdeling. I opgørelsen er der således ikke skelnet mellem aktions- og bidiagnose.

Tilsvarende viser udtræk fra Landspatientregisteret, at i perioden 1. januar 2006-10. februar 2016 er registreret i alt 46 personer med diagnosen DF651 transvestisk fetichisme som enten aktions- eller bidiagnose på enten somatisk eller psykiatrisk afdeling. I den opgørelse er der heller ikke skelnet mellem aktions- og bidiagnose.

Bemærk at ”Personer” i tabellerne nedenfor er unikke cpr.-numre, idet hvert CPR nummer kun er medtaget første gang hhv. DF640 eller DF651 er registreret som aktions- eller bidiagnose.

Det er forklaringen på, at der kan være 0 personer, selvom der er optalt et (større) antal kontakter.
Tabel 1. DF640 transseksualisme
Kontakter på offentlige og private somatiske og psykiatriske sygehuse, hvor der er registreret DF640 transseksualisme som aktions- eller bidiagnose fordelt efter indskrivningstidspunkt.

Opgørelsen omfatter kontakter med startdato fra 2006 – 10. februar 2016
Somatik og psykriati samlet
  C_PATTYPE Kontakter Personer(**)
2006 Ambulant 79 42
  Indlagt 30 12
  Skadestue 10 1
2007 Ambulant 61 34
  Indlagt 38 7
  Skadestue 7 0
2008 Ambulant 97 30
  Indlagt 24 4
  Skadestue 3 0
2009 Ambulant 69 20
  Indlagt 47 4
  Skadestue 21 1
2010 Ambulant 108 29
  Indlagt 51 4
  Skadestue 3 0
2011 Ambulant 112 41
  Indlagt 35 3
  Skadestue 3 0
2012 Ambulant 91 33
  Indlagt 44 2
  Skadestue 10 3
2013 Ambulant 143 48
  Indlagt 61 1
  Skadestue 29 1
2014 Ambulant 162 66
  Indlagt 45 4
2015 Ambulant 152 68
  Indlagt 55 11
2016 Indlagt 6 0
Hovedtotal   1.599 470
Kilde: Landspatientregisteret pr. 10. februar 2016
[Retur] **) Personer er unikke cpr, hvor en person kun medtages første gang DF640 er registreret som aktions- eller bidiagnose uanset om det er sket i somatikken eller psykiatrien.

Tabel 2. DF651 transvestisk fetichisme
Kontakter på offentlige og private somatiske og psykiatriske sygehuse, hvor der er registreret DF651 transvestisk fetichisme som aktions- eller bidiagnose fordelt efter indskrivningstidspunkt.

Opgørelsen omfatter kontakter med startdato fra 2006 – 10. februar 2016
Værdier
  C_PATTYPE Kontakter Personer(**)
2006 Ambulant 10 7
2007 Ambulant 3 3
2008 Ambulant 12 8
2009 Ambulant 6 5
  Indlagt 2 1
2010 Ambulant 16 10
  Indlagt 3 3
2011 Ambulant 3 2
  Indlagt 1 0
  Skadestue 1 1
2012 Ambulant 1 1
  Indlagt 1 0
  Skadestue 1 1
2013 Indlagt 1 0
2014 Ambulant 3 3
2015 Ambulant 1 1
Hovedtotal   65 46
Kilde: Landspatientregisteret pr. 10. februar 2016
[Retur] **) Personer er unikke cpr, hvor en person kun medtages første gang DF651 er registreret som aktions- eller bidiagnose uanset om det er sket i somatikken eller psykiatrien.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 4, B 7 fra SUU den 24. februar 2016 om Frankrig har flyttet diagnosen »Gender Identity Disorder. Svar 5. april 2016.

Vist 0 gange. Sundhedsudvalget stillede den 24. februar 2016 på foranledning af Stine Brix (EL) spørgsmål nr. 4 – Samling: 2015-16 – om Frankrig har flyttet diagnosen »Gender Identity Disorder« fra det psykiatriske diagnoseafsnit, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der kom med et foreløbigt svar den 16. marts 2016 og endeligt svar den 5. april 2016.

Spørgsmålet
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt det er korrekt, at Frankrig har flyttet diagnosen »Gender Identity Disorder« væk fra det psykiatriske diagnoseafsnit, jf. http://www.loc.gov/law/foreign-news/article/france-gender-identity-disorder-dropped-from-list-of-mental-illnesses/?

Foreløbigt svar den 16. marts 2016.
Til brug for min besvarelse har ministeriet anmodet om bidrag fra den danske ambassade i Paris. Jeg forventer at kunne besvare spørgsmålet primo april 2016.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

Endeligt svar den 5. april 2016
Sundheds- og Ældreministeriet har været i kontakt med det franske Social- og
Sundhedsministerium gennem den danske ambassade i Paris med henblik på at undersøge, hvilke ændrede diagnoser artiklen referer til.

Ministeriet kan på denne baggrund oplyse, at artiklen henviser til, at man i 2010 i Frankrig fjernede diagnosen ”transseksualitet” fra de psykiatriske sygdomme på sygdomslisten ”affection de longue durée” (ALD). ALD er en national fransk liste, der har relation til refusion fra den franske sygeforsikring. Transseksualitet tilhører nu gruppen af lidelser, der stammer fra alvorlig sygdom eller fra en udviklet eller invaliderende form for alvorlig sygdom, og som forudses at kræve langvarig behandling i en periode på over seks måneder samt en særlig dyr terapi. Transseksualitet tilhører en sygdomskategori, hvor den franske stat tilbyder 100 % dækning af det overenskomstmæssige beløb.

Frankrig har imidlertid ikke flyttet diagnosen ”Gender Identity Disorder” i det franske diagnoseklassifikationssystem. I Frankrig er underafsnittet ”Gender Identity Disorder” for nuværende placeret i overensstemmelse med WHO’s klassifikationssystem ICD-10.

Dette svarer til de oplysninger, Sundhedsdatastyrelsen tidligere har modtaget fra de franske sundhedsmyndigheder.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet i pdf-format hos Folketinget.
Det foreløbige svar i pdf-format hos Folketinget.
Det endelige svar i pdf-format hos Folketinget.

Samrådsspgsm. AC fra Retsudvalget den 22. februar 2016 om processerne i WHO vedr. omklassificering af transseksualisme.

Vist 0 gange. Retsudvalget stillede den 22. februar 2016 samrådsspørgsmål AC – Samling: 2015-16 – efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) om processerne i WHO vedr. omklassificering af transseksualisme, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde.

Spørgsmål
Vil ministeren i et lukket samråd redegøre for processerne i WHO vedr. omklassificering af transseksualisme?

* * *
Samrådsspørgsmålet er på dagsordenen som pkt. 2 i Sundheds- og Ældreudvalget møde den 23. februar 2016 kl. 1400.

* * *
Folketingets journal vedr. samrådsspørgsmålet.
Samrådsspørgsmålet i pdf-format hos Folketinget.

Bilag 2. Spgsm 3. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 20. februar 2016 til B 7. Spgsm. den 22. februar 2016. Svar 16. marts 2016.

Vist 0 gange. LGBT Danmark sendte den 20. februar 2016 en høringsskrivelse til Sundheds- og Ældreudvalget om beslutningsforslag B 7 – Samling: 2015-15 – om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.
Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 22. februar 2016 spørgsmål nr. 3 til om høringsskrivelsen til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 16. marts 2016.

Indhold
Høringsskrivelsen fra LGBT Danmark
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

[Til indhold] Høringsskrivelse fra LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark

Lørdag den 20. februar 2016.
Til Sundheds- og Ældreudvalget

Vedr.: B 7 Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.

Sundhedsstyrelsen har i ”Vejledning om udredning og behandling af transkønnede” anført, at ”Diagnosen er ikke udtryk for en somatisk eller psykiatrisk sygdomstilstand”.

På trods af denne sympatiske udtalelse må vi i LGBT Danmark konstatere, at placeringen i afsnittet ”personlighedsforstyrrelser” i det psykiatriske kapitel giver problemer. Ved andre behandlinger i sundhedsvæsnet giver diagnosen ”personlighedsforstyrrelse” anledning til tvivl om patientens evne til at forstå behandlingen. Endvidere har diagnosen betydning for sundhedsforsikringer, og vi har kendskab til en aktuel sag, hvor en transkønnet har fået afslag på en sundhedsforsikring med begrundelsen ”personlighedsforstyrrelse”.

LGBT Danmark anser WHO’s forslag om at placere diagnoserne i et nyt afsnit ”Sexual health” for stort set lige så ringe som den nuværende placering. Afsnittet ”Sexual health” er et afsnit om seksualitet, hvor diagnoserne absolut ikke hører hjemme. ICD-11 må derfor betragtes som en ændring af problemet og ikke en løsning. LGBT Danmark vil derfor insistere på, at Danmark ikke følger WHO’s foreslåede diagnosekoder for transkønnethed i ICD-11.

LGBT Danmark anbefaler derfor, at I tilslutter jer det ændringsforslag til B 7, som LGBT Danmark har fremsendt den 25. oktober 2015.

Linda Thor Pedersen.
Transpolitisk talsperson.

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. februar 2016 fra LGBT Danmark, jf. B 7 – bilag 2.

[Til indhold] Svaret
LGBT Danmark giver i deres henvendelse udtryk for, at placeringen af diagnosekoden for transseksualitet giver anledning til problemer, og at Danmark følgelig ikke bør følge WHO’s foreslåede diagnosekoder for transkønnethed i ICD-11.

Transseksualitet er med Sundhedsstyrelsens ord ikke en psykiatrisk eller somatisk sygdomstilstand. Dette er jeg enig i. Jeg er også helt enig i den intention, der ligger bag LGBT Danmarks henvendelse. Det er vigtigt, at udredning og behandling foregår på et grundlag, der hverken opleves stigmatiserende eller diskriminerende for den enkelte. Derfor arbejder vi også for at fjerne utidssvarende diagnosekoder i forbindelse med udarbejdelsen af WHO’s reviderede diagnosekodesystem ICD-11.

Det er dog i denne forbindelse vigtigt at understrege, at der ikke er nogen sammenhæng mellem på den ene side behandling og udredning af transkønnede, og på den anden side placeringen af diagnosekoden for transseksualisme, DF 64.0. I den forbindelse oplyser Sundhedsstyrelsen følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Det er vigtigt at understrege, at sundhedsfaglig udredning af kønsidentitetsproblemer alene er relevant, når den transkønnede har et ønske om kønsmodificerende behandling. Formålet med udredningen er at afklare, om der foreligger indikation for kønsmodificerende behandling i form af en transseksuel tilstand samt afklare eventuelle samtidige legemlige eller psykiske lidelser (komorbiditet), herunder også misbrug og sociale problemer, der kan kontraindicere behandlingen.

Sundhedsstyrelsen har i en vejledning fra 2014 præciseret, at den sundhedsfaglige udredning og behandling ved ønske om kønsmodificerende behandling kræver særlig ekspertise og skal være forankret i et fast multidisciplinært teamsamarbejde, som bl.a. omfatter speciallæger i psykiatri, gynækologi/obstetrik og plastikkirurgi med særlig viden om transkønnede, og som typisk inddrager psykologer og andet personale i det multidisciplinære teamsamarbejde. Det overordnede koordinerende ansvar i teamet varetages af en speciallæge i psykiatri.

Rammerne for udredning og behandling af transkønnede, der ønsker kønsmodificerende behandling, er alene bestemt af faglige hensyn til sikring af kvalitet og kompetencer. Hvilken kode, der anvendes for registrering af den transkønnede, og hvor i kodesystemet denne kode er placeret, vil således ikke have betydning for tilrettelæggelsen af den faglige indsats for transkønnede, der ønsker kønsmodificerende behandling”.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende høringsskrivelsen fra LGBT Danmark.
Høringsskrivelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm 2, B 7. Fra SUU den 16. november 2015 om der er tegn på, at WHO kan nå til enighed om at fjerne transseksualisme fra kapitlet om psykiske lidelser, til sundheds- og ældreministeren. Svar 11. december 2015.

Vist 0 gange. Sundhedsudvalget stillede den 16. november 2015 på foranledning af Carolina Magdalene Maier (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT), Stine Brix (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) spørgsmål nr. 2 – Samling: 2015-16 – om der er tegn på, at WHO kan nå til enighed om at fjerne transseksualisme fra kapitlet om psykiske lidelser, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 11. december 2015.

Spørgsmålet
Aktuelt er ”transseksualisme” placeret med kode DF640 under kapitel V ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser” under afsnittet ”Kønsidentitetsforstyrrelser”. Regeringen har tidligere oplyst, at man ikke vil foretage en ensidig dansk fjernelse af ”transseksualisme” fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem, men at man vil lade en eventuel revision eller fjernelse fra diagnoselisten afvente den revision, som pågår i WHO-regi. Vil ministeren i den forbindelse oplyse:

Svaret bedes sendt elektronisk til udvalg@ft.dk.

På udvalgets vegne
Liselott Blixt
formand

* * *
Svaret
Jeg kan oplyse, at det lige nu er forventningen, at transseksualitet vil blive flyttet til et nyt kapitel i den kommende (reviderede) udgave af WHO sygdomsklassifikationssystem (ICD-11). Danmark har arbejdet og vil fortsat arbejde aktivt herfor. Transseksualitet (F64.0) vil således ikke længere være omfattet af kapitlet om ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”. Mere konkret forventes det, at der i forbindelse med ICD-11 etableres et nyt kapitel med overskriften ”Conditions related to sexual health”.

Det er hertil forventningen, at koden for transseksualitet (F64.0) vil blive placeret i ”Conditions related to sexual Health” under overskriften ”Gender incongruence of adolescence and adulthood”.

ICD-11 forventes vedtaget på World Health Assembly i 2018. Der vil herefter være en implementeringsfase fra vedtagelsen af ICD-11 til det er i drift. Implementeringsfasen forventes at vare et par år.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets
journal
vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Bilag 1. Spgsm 1. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 25. oktober 2015 til B 7. Spgsm. den 28. oktober 2015. Svar 27. november 2015.

Vist 0 gange. LGBT Danmark sendte den 25. oktober 2015 en høringsskrivelse til Sundheds- og Ældreudvalget om beslutningsforslag B 7 – Samling: 2015-15 – om at fjerne DF640 transseksualisme og DF651 transvestisk fetichisme fra Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS), at arbejde aktivt for at fjerne F64 kønsidentitetsforstyrrelser og F65.1 fetichistisk transvestisme fra WHO’s sygdomsklassifikation (ICD).
Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 28. oktober 2015 spørgsmål nr. 1 til om høringsskrivelsen til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 27. november 2015.

Indhold
Høringsskrivelsen fra LGBT Danmark
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

[Til indhold] Høringsskrivelse fra LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark

Søndag den 25. oktober 2015.
Til Sundheds- og Ældreudvalget

Vedr.: Beslutningsforslag B 7 af 8. oktober 2015 – Samling: 2015-16 – om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner anbefaler, at beslutningsforslag B 7 af 8. oktober 2015 – Samling: 2015-16 – vedtages.

LGBT Danmark anbefaler imidlertid, at der fremsættes det herunder nævnte ændringsforslag.

Ændringsforslag
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at:
  1. flytte kønsidentitetsforstyrrelser (DF64) med underpunkter fra afsnittet om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser i Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS) til et afsnit, hvor det ikke kan opfattes som en sygdom, en lidelse eller en seksuel tilstand;
  2. slette transvestisk fetichisme (DF651) fra Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS);
  3. arbejde aktivt for at Gender identity disorders (F64) med underpunkter fjernes fra afsnittet Mental and behavioural disorders i WHO’s sygdomsklassifikation (ICD) til et afsnit, hvor det ikke kan opfattes som en sygdom, en lidelse eller en seksuel tilstand;
  4. arbejde aktivt for at Fetishistic transvestism (F65.1) slettes fra WHO’s sygdomsklassifikation (ICD).

LGBT Danmark vil ud over de bemærkninger, som er fremsat i det fremsatte beslutningsforslag, bemærke følgende.

Begrundelse for og bemærkninger til ændringsforslaget
Danmark følger i det væsentligste diagnoserne i WHO’s sygdomsklassifikation (ICD). Derfor hænger de fire punkter sammen, idet punkterne 1 og 2 findes i Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS) og punkterne 3 og 4 i WHO’s sygdomsklassifikation (ICD).

WHO er aktuelt i gang med at revidere sygdomsklassifikationen (ICD). Revisionen har stået på gennem flere år og færdiggørelsen er flere gange blevet udskudt. På nuværende tidspunkt forventes revisionen at være færdig i 2018.
Imidlertid har WHO længe haft et forslag (ICD-11) om at flytte de transrelaterede diagnoser fra det psykiatriske afsnit til et nyt hovedafsnit betegnet “05 Conditions related to sexual health” (Forhold relateret til seksuel sundhed) som et underafsnit “05 Gender incongruence” (Kønsuoverensstemmelse).
WHO’s forslag til revision af sygdomsklassifikationen (ICD-11) indeholder, som det pt. foreligger, ikke nogen diagnose for transvestisk fetichisme.

1 og 3. Vedrørende diagnosen DF64 (SKS)/F64 (ICD) med underpunkter og DF651 (SKS)/F65.1 (ICD)
Da det vil vare flere år, før revisionen af WHO’s sygdomsklassifikation (ICD) er tilendebragt, og da såvel folketingsmedlemmer, Sundhedsstyrelsen og Sexologisk Klinik ved flere lejligheder har tilkendegivet, at transkønnethed (transseksualisme og transvestisme) ikke er en sygdom, bør Folketinget handle i overensstemmelse hermed og flytte “Kønsidentitetsforstyrrelser (DF64) med underpunkter fra “Kap. V: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelse (DF00-DF99)” i SKS -Sundhedsvæsenets Klassifikations System til et nyt afsnit, hvor de ikke opfattes som en sygdom eller en lidelse og slette “Transvestisk fetichisme (DF651)”.
Da det samtidig er alment anerkendt, at kønsidentitet ikke er en seksuel tilstand, bør flytningen af “Kønsidentitetsforstyrrelser (DF64) med underpunkter endvidere ske til et afsnit, hvor de heller ikke opfattes som en seksuel tilstand.

WHO har allerede i udkastet til den nye sygdomsklassifikation flyttet F.64 med underpunkter fra det psykiatriske afsnit. Imidlertid er de flyttet til en underafsnit under “05 Conditions related to sexual health” (Forhold relateret til seksuel sundhed). Samtidig er betegnelsen ændret fra “Transsexualism” til “Gender incongruence” (kønsvariation).
Placeringen som et underafsnit om seksuel sundhed er uheldig, idet det signaliserer, at kønsidentitet (kønsvariation) er en seksuel tilstand.
Danmark bør derfor aktivt arbejde for, at ikke alene flyttes F64 fra WHO’s sygdomsklassifikations psykiatriske afsnit, men at det ikke bliver placeret som et underafsnit til seksuel sundhed, som det er tilfældet i det nuværende revisionsforslag, men flyttes til et selvstændigt afsnit, hvor det ikke kan opfattes som hverken en sygdom, en lidelse eller en seksuel tilstand.
Det kan gøres let ved at løfte det ud af punkt 05 til et selvstændigt punkt.

2 og 4. Vedrørende diagnosen: DF651 (SKS)/F65.1 (ICD)
I dagens Danmark dyrkes mange forskellige former for seksuelle feticher. F.eks. er BDSM (bondage, dominans, sadisme og masochisme) og latex- og gummibeklædning ganske udbredt i alle befolkningslag. Ingen af disse fetichister er anført med særskilt kode i SKS -Sundhedsvæsenets Klassifikations System.
Derfor forekommer det uforståeligt, at transvestisk fetichisme skal anføres i SKS – Sundhedsvæsenets Klassifikations System.
I forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag B 116 om fjernelse af transkønnede fra sygdomslisten over psykiske lidelser (Samling: 2012-13) udtalte Sundhedsstyrelsen i ministerens svar på spørgsmål 5 bl.a. følgende:
For så vidt angår seksuelle praktiker, der i overvejende grad foregår alene eller eventuelt mellem samtykkende voksne, som lever fint hermed, vil der sædvanligvis ikke være behov for at anvende diagnoser, idet der ikke er tale om et problem med behov for sundhedsfaglig behandling. Kun i de sjældne situationer, hvor dette ikke er tilfældet, fx i forbindelse med en persons egen lidelse kan eksisterende koder under F65 med tilhørende kodetekster findes relevante. I en sexologisk behandlingskontekst kan der således være brug for diagnoser fra gruppen F65, når en person henvender sig og søger behandling f.eks. på grund af ekstrem seksualitet, som de selv eller deres omgivelser oplever som en plage. Fra faglig sexologisk side oplyses at man kun yderst sjældent finder behov for at anvende diagnosen: Transvestisk fetichisme.
http://www.thranesen.dk/b-116-bilag-1-spgsm-5/

Som det fremgår af afslutningen, så er det kun yderst sjældent, at der er behov for diagnosen “transvestisk fetichisme DF651“. Og skulle en sådan yderst sjælden situation opstå, så indeholder SKS -Sundhedsvæsenets Klassifikations System under afsnittet “Seksuelle afvigelser (DF65) underkoden Fetichisme DF650, som i givet fald kan anvendes.

LGBT Danmark er bekendt med, at Sexologisk Klinik anvender diagnosen transvestisk fetichisme (DF651) til afvisning af transpersoner, der konsulterer Sexologisk Klinik i den hensigt at opnå tilladelse til en kønsskifteoperation.
Selv i tilfælde, hvor Sexologisk Klinik ikke kan støtte en persons ønske om kønsskifte, så er diagnosen “transvestisk fetichisme (DF651)” unødvendig.
LGBT Danmark finder det helt uacceptabelt, at der findes en særskilt fetich-kode specielt for transpersoner. Det er med til at stigmatisere transpersoner, at de risikerer at få tildelt en sådan diagnose.
Det skal endvidere erindres, at Danmark i 1981 fraveg WHO’s sygdomsklassifikation (ICD) ved at fjerne homoseksualitet fra sygdomsklassifikationen, hvilket formentlig var medvirkende til, at WHO senere valgte at slette homoseksualitet fra ICD.

Da WHO’s forslag til revision af sygdomsklassifikationen (ICD-11), som det pt. foreligger, endvidere ikke indeholder nogen diagnose for transvestisk fetichisme, finder LGBT Danmark, at Danmark uden betænkeligheder straks bør fjerne “transvestisk fetichisme (DF651)” fra SKS -Sundhedsvæsenets Klassifikations System, og arbejde for, at diagnosen under det fortsatte revisionsarbejde af WHO’s sygdomsklassifikation ikke bliver indsat.

* * *
Psykiatrisk udredning og diagnosticering som betingelse for eller som et led i kønskorrigerende behandling
LGBT Danmark kan endvidere tilslutte sig bemærkningen i det fremsatte beslutningsforslag om, at der ikke skal foretages en psykiatrisk udredning eller diagnosticering for transkønnethed som betingelse for eller som et led i kønskorrigerende behandling.

Linda Thor Pedersen.
Transpolitisk talsperson.

Henvisninger

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. oktober 2015 fra LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, jf. B 7 – bilag 1.

* * *
[Til indhold] Svaret
LGBT Danmark anmoder i deres henvendelse Folketinget om at pålægge regeringen i indeværende folketingssamling at:
  1. flytte kønsidentitetsforstyrrelser (DF64) med underpunkter fra afsnittet om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser i Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS) til et afsnit, hvor det ikke kan opfattes som en sygdom, en lidelse eller en seksuel tilstand;
  2. slette transvestisk fetichisme (DF651) fra Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS);
  3. arbejde aktivt for, at Gender identity disorders (F64) med underpunkter fjernes fra afsnittet Mental and behavioural disorders i WHO’s sygdomsklassifikation (ICD) til et afsnit, hvor det ikke kan opfattes som en sygdom, en lidelse eller en seksuel tilstand;
  4. arbejde aktivt for, at Fetishistic transvestism (F65.1) slettes fra WHO’s sygdomsklassifikation (ICD)

Til brug for besvarelsen har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen.

Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen har i en fælles udtalelse oplyst følgende:
”Indledningsvist vil Sundhedsstyrelsen anføre, at det er vigtigt, at personer, som ønsker hormonbehandling og indgribende kirurgiske indgreb m.v., bliver udredt grundigt. Sundhedsstyrelsen har fastlagt de overordnede krav til udredning og behandling af transkønnede i Sundhedsstyrelsens vejledning
om udredning og behandling af transkønnede.
Vejledningen fastlægger også ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner i forbindelse med udredning og behandling af transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling.

Vejledningen præciserer, at udredning og behandling af voksne transkønnede kræver særlig ekspertise, der er forankret i et fast multidisciplinært teamsamarbejde. Det multidisciplinære teamsamarbejde omfatter speciallæger i psykiatri, gynækologi/obstetrik og plastikkirurgi og andet personale, herunder psykologer, med særlig viden, indsigt og kompetence på området. Vejledningen præciserer yderligere, at i forbindelse med udredning og behandling af transkønnede
er det psykiateren i teamet, der har ansvaret for patientens forløb. Herunder den indledende udredning, observation, koordinering af den øvrige udredning og behandling samt opfølgning på behandlingen.

Formålet med udredningen er at afklare, om der foreligger indikation for kønsmodificerende behandling på baggrund af en transseksuel tilstand. Det er i den forbindelse vigtigt at afklare, om der er eventuelle samtidige somatiske eller psykiske lidelser (komorbiditet), misbrug og sociale problemer, der kan kontraindicere behandlingen.

Kønsmodificerende behandling indebærer en proces med betydelige fysiske og psykiske ændringer, som kan have sociale konsekvenser for det enkelte individ. De fysiske ændringer kan være af reversibel, delvist reversibel eller irreversibel karakter, og en grundig udredning forud for den kønsmodificerende behandling er derfor vigtig. Udredningen er med til at sikre at kønsskiftet kan ske til den grad, som den transseksuelle ønsker, når betingelser og forudsætninger herfor i øvrigt er opfyldt.

Vedr. 1 Flytning af kønsidentitetsforstyrrelser (DF64) med underpunkter fra afsnit om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser i Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS).
Sygdomsklassifikationen er primært et arbejdsredskab, som anvendes i forbindelse med dokumentation og indberetning af patientrelaterede data til Landspatientregisteret. I selve patientjournalen vil der typisk være mere detaljerede oplysninger om det enkelte behandlingsforløb.

Der bør opretholdes overensstemmelse mellem den danske version af sygdomsklassifikationen, som den fremstår i SKS, og WHO’s (ICD). En eventuel flytning af DF64 i SKS bør således afvente ændringer i ICD systemet, så denne overensstemmelse opretholdes. Flytter man koder med tilhørende kodetekster fra et sted i sygdomsklassifikationen, og i stedet etablerer nationale koder et andet sted i sygdomsklassifikationen, vil dette kunne afstedkomme misforståelser. Det kan potentielt få alvorlige konsekvenser, hvis man begynder at registrere patientrelaterede data efter ikkestandardiseret national registreringspraksis uden sammenhæng med international konsensus, idet patienter ikke altid kun behandles inden for et enkelt lands sundhedsvæsen.

Vedr. 2 Sletning af transvestisk fetichisme (DF651)) fra SKS.
Den danske version af sygdomsklassifikationen opdateres løbende, herunder i forbindelse med de årlige opdateringer, der vedtages i det internationale klassifikationssamarbejde i WHO-FIC (Family of International Classifications).

Det er muligt at foreslå ændringer til den danske version af sygdomsklassifikationen, som den fremstår i Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS). Der vil typisk, i forbindelse med sagsbehandlingen af kodeønsker, foregå en høring af de relevante lægefaglige selskaber, inden man foretager ændringer i klassifikationen. Mange af de kodeønsker, der indsendes, drejer sig om yderligere detaljer, dvs. underkoder, eller de såkaldte ”ekstensioner”, som ikke afstedkommer de samme problemer, som flytning eller lukning af allerede eksisterende koder gør.

Hvis et indsendt forslag indebærer ændringer i den internationale version af sygdomsklassifikationen, vil forslaget kunne sendes videre til en af de nordiske repræsentanter i WHO’s klassifikationssamarbejde, hvorefter det vil kunne blive behandlet i de relevante arbejdsgrupper i WHO-regi, forudsat der er faglig opbakning til forslaget.

Vedr. 3 Gender identity disorders (F64) placering i WHO’s ICD klassifikationssystem.
I dag indgår transseksualitet i WHO’s klassifikationssystems kapitel under ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser” i gruppen ”kønsidentitetsforstyrrelser”. Klassifikationssystemet ICD-10 er under revision, og der arbejdes aktuelt på en revideret 11. udgave af klassifikationen (ICD-11), og denne reviderede udgave forventes vedtaget på World Health Assembly (WHA) i 2018. Der vil endvidere være en implementeringsfase fra ICD-11 vedtages til den er i drift, forventeligt af størrelsesorden et par år. Her
vil blandt andet oversættelse, oplæring og tilretning til danske patientregistreringsforhold skulle foregå. Det er forventningen, at der i forbindelse med revisionen vil blive foretaget ændringer i dele af klassifikationens struktur og indhold i forhold til ICD-10.

Danmark indgår i det internationale samarbejder med flere af de øvrige EU-lande i forbindelse med dette revisionsarbejde. Det kan i den forbindelse nævnes, at Danmark sammen med de øvrige nordiske lande aktivt støtter WHO’s forslag om, at diagnosen transseksualitet flyttes til en kategori i ICD-11, som ikke opleves som stigmatiserende og/eller diskriminerende af de transkønnede.

Status for revisionsarbejdet med ICD-11 er, at der forventes at blive etableret et nyt afsnit/kapitel med overskriften ”Conditions related to sexual Health”. ”Transseksualitet (Transsexualism)” (F64.0) forventes at blive placeret i ”Conditions related to sexual Health” under overskriften ”Gender incongruence of adolescence and adulthood”. F64.0 vil således ikke længere være omfattet af afsnittet/kapitlet om ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (Mental and behavioural disorders)”.

Man bør imidlertid være varsom med allerede nu at lægge sig fast på både en engelsksproget term og en dansk oversættelse af kodeteksterne i ICD-11, idet revisionsarbejdet fortsat er i gang, og man kan således stadig nå at få adgang til at kommentere eller komme med ændringsforslag på ICD-11 Beta Browseren (http://www.who.int/classifications/icd/revision/en/).

De engelsksprogede termer ”sex/sexual” kan endvidere oversættes dels med ”sex/seksuel”, men også med ”køn/kønslig” således at forstå, at ”køn” i sig selv ikke er ensbetydende med ”seksuel” – muligvis ville man eksempelvis vælge at oversætte ”Conditions related to sexual health” til ”Sundhedstilstande/forhold med relation til køn”. Det er som nævnt endnu for tidligt at lægge sig fast på en endelig terminologi både i den engelsksprogede version og for den danske oversættelse. I denne sammenhæng bør det desuden tilføjes, at der også inden for den engelsksprogede verden er variationer i termernes anvendelse og deres (med)betydninger.

Vedr. 4 Sletning af Fetishistic transvestism (F65.1) slettes fra WHO’s sygdomsklassifikation (ICD).
I forhold til ”Kønsidentitetsforstyrrelser” (F64) og ”Fetishistic transvestism (F65.1) er forventningen, at disse begreber vil udgå af klassifikationssystemet med etableringen af ICD-11.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens og Sundhedsdatastyrelsens oplysninger.

I forhold til forslaget angivet under pkt. 2 om at fjerne ”Transvestisk fetichisme” fra Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS), kan jeg supplerende oplyse, at Sundhedsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen ikke har planer om at anbefale, at der tages initiativ hertil. Styrelserne finder det således vigtigt at opretholde overensstemmelse mellem SKS og WHO’s klassifikationssystem (ICD).
Som det fremgår ovenfor under pkt. 4, er det forventningen, at ”Transvestisk fetichisme” vil udgå af klassifikationssystemet med etableringen af ICD-11.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende høringsskrivelsen fra LGBT Danmark.
Høringsskrivelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

B 7. Tidsplan. Bilag 3, 4 og 7.

Vist 0 gange. Tidsplan for B 7 om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.

Handling Dato Bemærkning
Fremsat 8. oktober 2015  
1. behandling 25. februar 2016 Henvist til Sundheds- og Ældreudvalget.
Møde i Sundheds- og Ældreudvalget 1. marts 2016 Dagsordenens pkt. 3:
Gennemgang af B 7 (om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste).
Møde i Sundheds- og Ældreudvalget 15. marts 2016 Dagsordenens pkt. 1 b:
Modtager deputation fra Amnesty International vedrørende diskrimination af transkønnede jf. SUU alm. del – bilag 453.
Frist for spørgsmål 3. maj 2016 Oprindeligt den 16. marts 2016. Dernæst udsat til 20. april 2016.
Frist for svar 13. maj 2016 Oprindeligt den 6. april 2016. Dernæst udsat til 29. april 2016.
Møde i Sundheds- og Ældreudvalget 12. april 2016 Dagsordenens pkt. 2:
Lukket ekspertmøde med LGBT Danmark om B 7 (Fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste).
LGBT Danmark havde indsendt en skrivelse og en planche om B 7.
Møde i Sundheds- og Ældreudvalget 19. april 2016 Dagsordenens pkt. 3:
Godkendelse af revideret udkast til tidsplan for B 7 (Fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste). Revideret udkast til tidsplan er omdelt på B 7 – bilag 4.
Møde i Sundheds- og Ældreudvalget 26. april 2016 Dagsordenens pkt. 1:
Lukket ekspertmøde med Sexologisk Klinik om udredning, rådgivning og behandling af transkønnede foranlediget af B 7 (Fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste).
Sexologisk Kliniks præsentation ved mødet. Bilag 8.
Møde i Sundheds- og Ældreudvalget 2. maj 2016 Dagsordenens pkt. 8:
Evaluering af lukket ekspertmøde med Sexologisk Klinik.
[Sexologisk Kliniks præsentation ved mødet den 26. april 2016. Bilag 8.]
Afgivelse af betænkning 10. maj 2016 Bilag 4
Frist for ændringsforslag 19. maj 2016 Oprindeligt den 14. april 2016. Dernæst udsat til 3. maj 2016.
Udkast til beretning 23. maj 2016 Bilag 9.
Afgivelse af betænkning
Møde i Sundheds- og Ældreudvalget
24. maj 2016 Dagsordenens pkt. 3:
Afgivelse af betænkning over B 7 (Fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste).
Der blev ikke afgivet betænkning. I stedet blev B 7 sat på udvalgets dagsorden den 26. maj 2016 for afgivelse af beretning.
Afgivelse af beretning
Møde i Sundheds- og Ældreudvalget
26. maj 2016 Dagsordenens pkt. 2:
Afgivelse af beretning over B 7 (Fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste).
2. og sidste behandling 31. maj 2016  

Folketingets journal vedr. tidsplanen.
Tidsplanen i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Forældede tidsfrister.
Folketingets journal vedr. tidsplanen (bilag 4).
Tidsplanen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr. tidsplanen (bilag 3).
Tidsplanen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr. tidsplanen (bilag 7).
Tidsplanen i pdf-format hos Folketinget (bilag 7).

B 7. Beslutningsforslag den 8. oktober 2015 om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.

Vist 0 gange. Carolina Magdalene Maier (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT), Stine Brix (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) fremsatte den 8. oktober 2015 beslutningsforslag B 7 – Samling: 2015-16 – om at fjerne DF640 transseksualisme og DF651 transvestisk fetichisme fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem, at arbejde aktivt for at fjerne F64 transseksualisme og F65.1 fetichistisk transvestisme fra WHO’s sygdomsklassifikation, og at der ikke skal foretages en psykiatrisk udredning eller diagnosticering for transkønnethed som betingelse for eller
som et led i kønskorrigerende behandling.

Beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning
om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at fjerne transseksualisme fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem, så det ikke længere kategoriseres som en diagnose, og således, at f.eks. transkønnethed ikke opfattes som en sygdom eller lidelse. Folketinget pålægger desuden regeringen at sikre, at myndighederne arbejder aktivt for at F64 og F65.1 fjernes fra WHO’s sygdomsklassifikation.

Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger

Beslutningsforslaget behandler en problemstilling, som har været præsenteret for Folketinget før, jf. bl.a. beslutnningsforslag nr. B 69 (folketingsåret 2014-15, 1. samling) og beslutningsforslag nr. B 116 (folketingsåret 2012-13).

En persons kønsidentitet er ikke i sig selv en medicinsk eller psykiatrisk tilstand og skal ikke behandles, helbredes eller undertrykkes. Transseksualisme (diagnosekoderne DF640 og DF651) hører derfor ikke hjemme i sundhedsvæsenets klassifikationssystem og skal fjernes derfra. Der skal derfor heller ikke foretages en psykiatrisk udredning eller diagnosticering for transkønnethed som betingelse for eller som et led i kønskorrigerende behandling.

Europarådets menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg, udtalte i 2009, at det hverken ud fra et menneskeretligt ller et sundhedsfagligt perspektiv er nødvendigt at give transkønnede en psykiatrisk diagnose forud for adgang til behandling. Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT Danmark) og Amnesty International har ligeledes rejst krav om, at transseksualitet fjernes fra diagnoselisten over psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.

Det har fra Sundhedsstyrelsens side været fremhævet, at det er nødvendigt, at indikationen for transkønnedes behandling kan kodes i sundhedsvæsenets systemer, samt at klassifikationen rummer andre raske patientgrupper, f.eks. gravide samt raske nyfødte, og at klassifikationen derfor ikke får sundhedsvæsenet til at betragte transkønnede som psykisk syge.

Det er imidlertid ikke sådan, at gravide samt raske nyfødte står listet under »psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser «, sandsynligvis fordi man ville anse det for upassende og fagligt ukorrekt, og fordi patientgruppen næppe ville acceptere det.

Samtidig er det muligt at bruge allerede eksisterende diagnosekoder i forbindelse med behandling af transkønnede.
Konkrete eksempler på alternative muligheder for at kode transkønnedes behandlingsbehov uden for klassifikationen »psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser« har flere gange været forelagt Sundhedsstyrelsen af interesseorganisationen LGBT Danmark. Behandlingen kan ifølge LGBT Danmark kodes på samme måde som behandlingen af mennesker, der har problemer med uønsket hårvækst, uønsket brystvækst eller uudviklede kønsdele på grund af eksempelvis hormonelle eller genetiske variationer. Danmark har tre gange tidligere valgt at fravige WHO’s sygdomsliste, bl.a. da Danmark fjernede homoseksualitet fra listen over psykiatriske lidelser i 1981, 10 år før WHO selv fjernede den fra sin. Danmark er således ikke forpligtet af listen og kan manøvrere selvstændigt i forhold til den.

* * *
Folketingets journal vedrørende beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget i pdf-format hos Folketinget.

Beslutningsforslaget vil blive behandlet i Sundheds- og Ældreudvalget.