L 107. 3. behandling den 30. april 2009 forslag til lov om ændring af navneloven. Vedtaget.

Vist 223 gange. Folketinget havde den 30. april 2009 3. behandling af lovforslag L 107 – Samling: 2008-09 – om ændring af Navneloven. Lovforslaget blev vedtaget i den form, som det blev fremsat.

Behandlingen startede kl. 1009 og sluttede kl. 1014.
Der var indlæg fra Martin Henriksen, DF, der fandt, det var et skridt i den forkerte retning at give tilladelse til at skifte til et fornavn, der ikke svarede til ens køn.
Der var ikke nogen ændringsforslag.

Afstemningsresultat
92 stemte for forslaget.
0 stemte imod forslaget.
17 stemte hverken for eller imod forslaget.

Forslaget vedtaget og sendes til Statsministeren.

Den vedtagne lov [1] træder i kraft den 1. oktober 2009.

Den vedtagne lov på Retsinformation.

* * *
For transpersoner har det følgende betydning
I navneloven indsættet i § 13 et stk. 3, der lyder:
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 2 [2].

Af besvarelsen af spørgsmål 5 fremgår, at Sexologisk Klinik fortsat skal inddrages som sagkyndig instans i sager, hvor der søges om et fornavn, der betegner det modsatte køn.

Folketingets referat af 3. behandlingen
Forhandling

Kl. 1009
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Martin Henriksen.

Kl. 1010
(Ordfører)
Martin Henriksen (DF):
Tak for ordet. Jeg vil godt her ved tredjebehandlingen redegøre for Dansk Folkepartis indstilling til det her lovforslag. Vi ender jo som sagt med at stemme hverken for eller imod.

Der er et element i lovforslaget, som vi synes er ganske positivt, og det er adgangen til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn. Det synes vi er med til at understrege ægteskabets betydning for den enkelte borger, og det vil vi selvfølgelig gerne bakke op om.

Men der er også andre elementer i forslaget, som vi synes trækker i den forkerte retning. Vi synes bl.a., at det, at forslaget indebærer en udvidelse af adgangen til at undtage fra kravet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn, er et skridt i den gale retning. Vi synes nu engang, at udgangspunktet må være, at det navn, man har fået af sine forældre, og det navn, som betegner det køn, man nu engang har, også bør være det, der alt andet lige er de rammer, som er i en navnelov, så der trækker det også i den gale retning.

Dansk Folkeparti stemte som det eneste parti i Folketinget imod den oprindelige navnelov, som der så er nogle småjusteringer af her i dag. Der var en stor kritik af det, og der var også uenighed i regeringens egne rækker, og der var en masse polemik om det i pressen. En del af debatten ved den oprindelige navnelov udmøntede sig så i, at man lavede en revision af navneloven. Man indførte en revision, og regeringen sagde, at nu indfører vi den her revision, og når vi så kommer til, at der er gået 2 år, tager vi en grundlæggende debat om navneloven og de principper, der ligger bag navneloven, og de konsekvenser, der har været bag navneloven. Det har regeringen
valgt ikke at gøre.

Vi synes, det er ærgerligt, at regeringen har forpasset en oplagt mulighed for at diskutere noget, som egentlig burde ligge regeringen meget på sinde. Fra Dansk Folkepartis side synes vi, at de principper, der ligger bag navneloven, bør være, at familiensammenhængen er et grundlæggende princip, at ægteskabet er et grundlæggende princip, og at det navn, man har, nu engang er noget, man har fået af sine forældre, og det bør være det, der er udgangspunktet. Det bør man vælge at forholde sig til.

Man kan ikke liberalisere alt, man kan ikke sige, at alt er frit, man kan ikke sige, at der er frit valg på alle hylder. I nogle tilfælde må det også accepteres, at man er bundet af den historie, som der nu engang er bag, og man er bundet af den familie, som man nu engang kommer af. At en regering med et konservativt parti og med en konservativ minister i spidsen ikke er i stand til at forstå det, undrer os i Dansk Folkeparti rigtig meget.

Vi havde, da navneloven oprindelig kom frem, en række betænkeligheder og en række kritikpunkter, som vi fremførte, bl.a. at man nu gav mulighed for at ligestille kæresteparforhold, kærester, med ægtefolk. Det synes vi er et skråplan, for vi mener, at navneloven og lovgivningen skal understrege den forpligtelse, der ligger i et ægteskab. Der var også borgerlige politikere, der var enige med Dansk Folkeparti i det. Men alligevel endte Det Konservative Folkeparti med at stemme for.

Så kritiserede vi også det faktum, at man har mulighed for at gå ind og tage en kærestes efternavn. Så kan man finde en ny kæreste, og så kan man give den tidligere kærestes efternavn videre til den nye kæreste uden at spørge den oprindelige bærer af navnet om lov. Den kritik blev fejet af banen, for vi fik at vide fra regeringen, at det var der jo ikke nogen, der kunne finde på.

Nu viser tallene jo rent faktisk, at der er ca. 2.000 mennesker, der har benyttet sig af det her. Der er også sogar folk, der har ringet ind til Familiestyrelsen og spurgt, om det virkelig kunne være rigtigt, at folk bare kunne give ens navn videre, uden at man selv havde sagt god for det. Familiestyrelsens besked er så, at det godt kan være rigtigt, for det har Folketinget vedtaget, så man skal sådan set bare finde sig i det.

Det synes jeg er ærgerligt, og jeg synes bestemt, at det er ærgerligt, at en regering, som sagde, at det ikke kunne komme til at ske, nu kan se, at det er sket, og alligevel ophæver man bare den revision, som var en oplagt mulighed for at gøre noget ved det. Så Dansk Folkeparti stemmer hverken for eller imod af disse grunde. Der er elementer i det, som er ganske udmærkede, og så er der også elementer i det, som er ganske forfærdelige, og derfor stemmer Dansk Folkeparti imod, og vi opfordrer selvfølgelig de konservative medlemmer af regeringen til at være lidt konservative.

Kl. 1014
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Afstemning
Kl. 1014
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.
Afstemningen slutter.

For stemte: 92 (V, S, SF, KF, RV, EL og LA), imod stemte: 0, hverken for eller imod: 17 (DF).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

* * *
[Retur] Note 1.
L 107 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af navneloven. (Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn m.v.).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. april 2009

Forslag
til
Lov om ændring af navneloven
(Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn m.v.)

§ 1

I navneloven, lov nr. 524 af 24. juni 2005, som ændret ved lov nr. 435 af 14. maj 2007, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Justitsministeren« og »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »justitsministeren«.

2. I § 5 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om samtykke, jf. stk. 1 og 2. Justitsministeren kan, hvor særlige grunde taler herfor, undtage fra kravet om samtykke i stk. 1 og 2.«

3. I § 11, stk. 3, 2. pkt., ændres »nr. 5 og 6« til: »nr. 5-7«.

4. § 13, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

5. I § 13 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 2.«

6. § 31 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 2009.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
[Retur]

* * *
[Retur] Note 2)
Navnelovens § 13, stk. 2.
Et fornavn må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.
[Retur 2]

* * *
Folketingets journal vedrørende 3. behandlingen – med debatten.

L 107. 2. behandling den 21. april 2009 af forslag til lov om ændring af navneloven.

Vist 0 gange. Folketinget havde den 21. april 2009 2. behandling af lovforslag L 107 – Samling: 2008-09 – om ændring af Navneloven.

Behandlingen startede kl. 1337 og sluttede kl. 1337.
De fremsatte ændringsforslag blev nedstemt/bortfaldt.

Herunder gengives debatten.

Det næste punkt på dagsordenen er:
Punkt 14) 2. behandling af lovforslag nr. L 107:
Forslag til lov om ændring af navneloven. (Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn m.v.).

Kl. 1337. Anden næstformand, Søren Espersen:
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (S, SF, RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), og der kan stemmes.
Afstemningen slutter.
For stemte: 50 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 59 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod: 0.
Ændringsforslaget er forkastet.

Ændringsforslag nr. 2 stillet og tiltrådt af det samme mindretal er herefter bortfaldet. [Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1]

Der stemmes om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (S, SF, RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), og der kan stemmes.
Afstemningen slutter.
For stemte: 50 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 59 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod: 0.
Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (DF), og der kan stemmes.
Afstemningen slutter.
For stemte: 16 (DF) imod stemte: 91 (V, S, SF, KF, RV, EL og LA), hverken for eller imod: 0.
Ændringsforslaget forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

* * *
Folketingets journal vedrørende 2. behandlingen hos Folketinget.

L 107. Bilag 14. Retsudvalgets betænkning af 17. april 2009 vedrørende forslag om ændring af navneloven.

Vist 21 gange. Retsudvalget afgav den 17. april 2009 betænkning (dateret den 2. april 2009) over lovforslag L 107 – Samling: 2008-09 – om ændring af Navneloven.

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009
over
Forslag til lov om ændring af navneloven
(Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn m.v.)
[af justitsministeren (Brian Mikkelsen)]

1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget samt Simon Emil Ammitzbøll (UFG) har stillet ændringsforslag nr. 1 – 3. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4.

2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. januar 2009 og var til 1. behandling den 17. februar 2009. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 12. december 2008 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 190. Den 28. januar 2009 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
Kirsten Rostgaard Evald, Risskov,
Gender-Pioneers,
Vibe Grevsen, Åbyhøj,
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske,
Solveig Lerche, Farum og
Trans-Danmark.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer
Endvidere har Trans-Danmark mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål
Udvalget har stillet 11 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 – 3 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 4.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget samt Simon Emil Ammitzbøll (UFG) finder grundlæggende, at navneloven siden dens revision har fungeret efter hensigten. De kritiske røster er blevet gjort til skamme. Derfor kan mindretallet støtte lovforslaget og ser ikke noget behov for en fast termin for en yderligere lovrevision, hvorfor Dansk Folkepartis ændringsforslag ikke kan støttes. Især glæder mindretallet sig over, at personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, får mulighed for at skifte fornavn.

S, SF, RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG) mener dog, at det i et liberalt demokrati med myndige borgere bør være op til den enkelte, om man ønsker at skifte til et fornavn, der betegner det modsatte køn i forhold til det køn, man har. Mindretallet har derfor fremsat ændringsforslag nr. 1-3.

S, SF, RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll mener ikke, en sådan navneændring skal godkendes af en tredjepart, men at beslutningen herom bør kunne overlades til myndige personer, som måtte have ønske om et sådant navneskifte. En persons navn er ikke statens, men derimod individets. Det tjener ikke noget formål at forhindre et navneskifte for en person, der føler, at et fornavn, der betegner det modsatte køn, vil være det rette for den pågældende. Der er tale om en frihed, som alene har betydning for dem, der ønsker at skifte navn, og som ingen konsekvenser har for andre. Derimod kan den nuværende begrænsning udgøre en stor psykisk belastning for den person, som ville føle sig bedre tilpas med et fornavn, der betegnede det modsatte køn.

Skulle der ikke kunne findes flertal for ændringsforslag nr. 1 og 2, finder mindretallet, at der som minimum bør indføres en klageadgang og en sagsbehandlingsfrist for Sexologisk Kliniks afgørelse i sager om personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, og som ønsker et nyt navn, der betegner det modsatte køn. Derfor har mindretallet stillet ændringsforslag nr. 3, som dog ikke opretholdes, såfremt ændringsforslag nr. 1 og 2 vedtages.

Et andet mindretal i udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et tredje mindretal i udvalget (DF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 4 og imod ændringsforslag nr. 1 – 3.

Dansk Folkeparti anser dele af lovforslaget for at understøtte ægteskabets position i samfundet. Dele af lovforslaget understreger ægteskabets betydning for den enkelte borger. Dansk Folkeparti støtter muligheden for at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn. Dansk Folkeparti kan dog ikke stemme for at udvide muligheden for at tage et navn, der betegner det modsatte køn. Dansk Folkeparti finder ikke, at der er et tungtvejende behov for en undtagelse fra kravet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn. Hvis en person ønsker at tage et navn fra det modsatte køn, skal der være grænser fra lovgivers side. Sådan må det være.
Dansk Folkeparti mener principielt, at det navn, der er givet af ens forældre, er ens navn, og det er udgangspunktet.

Regeringen foreslår også at ophæve revisionen af navneloven. Det undrer Dansk Folkeparti, at regeringen overhovedet ikke har reflekteret over de politiske diskussioner, der var, dengang den nye navnelov blev indført, og derfor må man stille sig selv spørgsmålet: Er en ophævelse af revisionen ikke blot regeringens forsøg på at undgå endnu en ubehagelig ekstern og intern diskussion? Der er medlemmer i den borgerlige lejr, der hele tiden har været imod, at man f.eks. sidestillede ægteskabet med et almindeligt parforhold. Der er borgerlige politikere, der har været og, må man formode, stadig væk er imod, at man kan flytte sammen med en ny kæreste og give den nye kæreste ens tidligere kærestes efternavn uden at spørge den første kæreste om lov, så navnet kan køre videre i flere parforhold.

Dansk Folkeparti stemte som det eneste parti imod den oprindelige navnelov. Dengang blev Dansk Folkepartis kritik fejet af banen, men nu kan man konstatere, at Dansk Folkepartis kritik desværre har vist sig at holde stik.

Dansk Folkeparti mener, at navneloven bl.a. skal understøtte ægteskabet, familien og navnet som en væsentlig identitetsfaktor, der ikke uden videre kan udskiftes efter forgodtbefindende.

Da Dansk Folkeparti kan støtte dele af lovforslaget, men samtidig er imod andre dele af lovforslaget, agter Dansk Folkeparti at stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.
Uanset om Dansk Folkepartis ændringsforslag bliver vedtaget, vil Dansk Folkeparti stemme hverken for eller imod ved tredjebehandlingen.
Ændringsforslaget er fremsat med henblik på at give regeringen mulighed for at foretage en reel evaluering af navneloven med udgangspunkt ikke bare i tal og statistikker, men i regeringens egne politiske overvejelser. Dansk Folkeparti er fortsat forundret over, at en borgerlig regering med en konservativ minister i spidsen bakker op bag og selv fremlægger forslag til yderligere liberalisering af principperne bag navneloven.

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag
Til § 1

Af et mindretal (S, SF, RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)):
1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 13, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »En myndig person kan ændre sit fornavn til et fornavn, der betegner det modsatte køn i forhold til det køn, som personen har.«
[Myndige personers frie valg til at vælge fornavn]

2) Nr. 4 affattes således:
»4. § 13, stk. 2, ophæves.«
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1]

3) I det under nr. 5 foreslående § 13, stk. 3, indsættes efter »stk. 2«: », og nærmere regler om betingelserne for navneændring, herunder at vurderingen fra Sexologisk Klinik skal være tilendebragt efter højst to konsultationer, og at afgørelsen kan påklages til Familiestyrelsen «.
[Sagsbehandlingsfrist og klageadgang for navneændring]

Af et mindretal (DF):
4) Nr. 6 affattes således:
»6. I § 31 ændres »2008-09« til: »2010-11«.«
[Ændring af revisionsbestemmelse]

Bemærkninger
Til nr. 1

Det foreslås, at der gives myndige personer mulighed for at ændre fornavn til et navn, der betegner en person af det modsatte køn.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at myndige personer frit kan vælge fornavn.

Til nr. 3

Det foreslås, at transseksuelle og personer, der ganske kan sidestilles med transseksuelle, som ansøger om navneskifte til et fornavn, der betegner det modsatte køn, skal færdigvurderes af Sexologisk Klinik efter to konsultationer, og at der gives mulighed for at påklage et eventuelt afslag.

Til nr. 4

Efter lovforslagets § 1, nr. 6, ophæves revisionsbestemmelsen i navnelovens § 31.
Det foreslås med dette ændringsforslag ændret til, at forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2010-11.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at der senest i folketingsåret 2010-11 skal fremsættes forslag om revision af loven.

Kim Andersen (V) Søren Pind (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) Marlene Harpsøe (DF)
René Christensen (DF) Tom Behnke (KF) Vivi Kier (KF) Naser Khader (KF) Karen Hækkerup (S)
Anne-Marie Meldgaard (S) Mogens Jensen (S) Morten Østergaard (RV) Anne Baastrup (SF) nfmd.
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Simon Emil Ammitzbøll (UFG) Line Barfod (EL)

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Gengives ikke her.

Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 107
Gengives ikke her.

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 107
Gengives ikke her.

* * *
Folketingets journal vedrørende betænkningen.
Betænkningen i pdf-format hos Folketinget.

L 107. Bilag 13. Retsudvalgets 2. udkast af 24. marts 2009 til betænkning vedrørende forslag om ændring af navneloven.

Vist 33 gange. Retsudvalget afgav den 24. marts 2009 1. udkast til betænkning over lovforslag L 107 – Samling: 2008-09 – om ændring af Navneloven

2. udkast
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af navnelovenL 107
(Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn m.v.)
[af justitsministeren (Brian Mikkelsen)]

1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens medlemmer af udvalget og Simon Emil Ammitzbøll (UFG) har stillet ændringsforslag nr. 1-3. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4.

2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. januar 2009 og var til 1. behandling den 17. februar 2009. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 12. december 2008 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 190. Den 28. januar 2009 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
Kirsten Rostgaard Evald, Risskov,
Gender-Pioneers,
Vibe Grevsen, Åbyhøj,
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske,
Solveig Lerche, Farum og
Trans-Danmark.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer
Endvidere har Trans-Danmark mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål
Udvalget har stillet 11 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret.].

3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti anser dele af lovforslaget for at understøtte ægteskabets position i samfundet.
Dele af lovforslaget understreger ægteskabets betydning for den enkelte borger. Dansk Folkeparti støtter muligheden for at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn. Dansk Folkeparti kan dog ikke stemme for at udvide muligheden for at tage et navn, der betegner det modsatte køn. Dansk Folkeparti finder ikke, at der er et tungtvejende behov for at undtage fra kravet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn. Hvis en person ønsker at tage et navn fra det modsatte køn, skal der være grænser fra lovgivers side. Sådan må det være. Dansk Folkeparti mener principielt, at det navn, der er givet af ens forældre, er ens navn, og det er udgangspunktet.

Regeringen foreslår også at ophæve revisionen af navneloven. Det undrer Dansk Folkeparti, at regeringen overhovedet ikke har reflekteret over de politiske diskussioner, der var, dengang den nye navnelov blev indført, og derfor må man stille sig selv spørgsmålet: Er en ophævelse af revisionen ikke blot regeringens forsøg på at undgå endnu en ubehagelig ekstern og intern diskussion? Der er medlemmer i den borgerlige lejr, der hele tiden har været imod, at man f.eks. sidestillede ægteskabet med et almindeligt parforhold. Der er borgerlige politikere, der har været, og man må formode, stadig væk er imod, at man kan flytte sammen med en ny kæreste, give den nye kæreste ens tidligere kærestes efternavn uden at spørge den første kæreste om lov, så navnet kan køre videre i flere parforhold.

Dansk Folkeparti stemte, som det eneste parti imod den oprindelige navnelov. Dengang blev Dansk Folkepartis kritik fejet af banen. Men nu kan man konstatere, at Dansk Folkepartis kritik desværre har vist sig at holde stik.

Dansk Folkeparti mener, at navneloven bl.a. skal understøtte ægteskabet, familien og navnet som en væsentlig identitetsfaktor, der ikke uden videre kan udskiftes efter for godt befindende.

Da Dansk Folkeparti kan støtte dele af lovforslaget, men samtidig er imod andre dele af lovforslaget agter Dansk Folkeparti at stemme hverken for eller imod lovforslag ved tredje behandlingen.
Uanset om Dansk Folkepartis ændringsforslag bliver vedtaget, vil Dansk Folkeparti stemme hverken for eller imod ved tredje behandlingen. Ændringsforslaget er fremsat med henblik på at give regeringen mulighed for at foretage en reel evaluering af navneloven med udgangspunkt ikke bare i tal og statistiker, men med udgangspunkt i regeringens egne politiske overvejelser. Dansk Folkeparti er fortsat forundret over, at en borgerlig regering, med en konservativ minister i spidsen, bakker op om og selv fremlægger forslag til yderligere liberalisering af principperne bag navneloven.

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Samba var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. [Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.]

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag
Til § 1

Af et flertal (S, SF, RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), tiltrådt af <>:
1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 13, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »En myndig person kan ændre sit fornavn til et fornavn, der betegner det modsatte køn i forhold til det køn, som personen har.«
[Myndige personers frie valg til at vælge fornavn]

2) Nr. 4 affattes således:
»4. § 13, stk. 2, ophæves.«
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1]

3) I det under nr. 5 foreslående § 13, stk. 3, indsættes efter »stk. 2«: », og nærmere regler om betingelserne for navneændring, herunder at vurderingen af Sexologisk Klinik skal være tilendebragt efter højst 2 konsultationer, og at afgørelsen kan påklages til Familiestyrelsen«.
[Fastsættelse af betingelser m.v. for navneændring]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af <>:
4) Nr. 6 affattes således:
6. I § 31 ændres »2008-09« til: »2010-11«.
[Ændring af revisionsbestemmelse]

Bemærkninger
Til nr. 1

Det foreslå, at der gives myndige personer mulighed for at ændre fornavn til et navn, der betegner en person af det modsatte køn.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at myndige personer frit kan vælge fornavn.

Til nr. 3

Det foreslås, at transseksuelle og personer og der ganske kan sidestilles med transseksuelle, der ansøger om navneskifte til et fornavn, der betegner det modsatte køn, skal færdigvurderes af Sexologisk Klinik efter 2 konsultationer samt at der gives mulighed for at påklage et eventuelt afslag.

Til nr. 4

Efter lovforslagets § 1, nr. 6, ophæves revisionsbestemmelsen i navnelovens § 31.

Det foreslås med dette ændringsforslag ændret til, at forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2010-11.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at der senest i folketingsåret 2010-11 skal fremsættes forslag om revision af loven.

Kim Andersen (V) Søren Pind (V), Karsten Nonbo (V), Peter Skaarup (DF) fmd., Marlene Harpsøe (DF), René Christensen (DF), Tom Behnke (KF), Vivi Kier (KF), Naser Khader (KF), Karen Hækkerup (S), Anne-Marie Meldgaard (S), Mogens Jensen (S), Morten Østergaard (RV), Anne Baastrup (SF) nfmd., Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Simon Emil Ammitzbøll (UFG), Line Barfod (EL)

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Gengives ikke her.

Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 107
Gengives ikke her.

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 107
Gengives ikke her.

* * *
Folketingets journal vedrørende 2. udkast til betænkning.
2. udkast til betænkning i pdf-format hos Folketinget.

L 107. Bilag 12. Retsudvalgets 1. udkast af 19. marts 2009 til betænkning vedrørende forslag om ændring af navneloven.

Vist 33 gange. Retsudvalget afgav den 19. marts 2009 1. udkast til betænkning over lovforslag L 107 – Samling: 2008-09 – om ændring af Navneloven

1. udkast
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af navnelovenL 107
(Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn m.v.)
[af justitsministeren (Brian Mikkelsen)]

1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens medlemmer af udvalget og Simon Emil Ammitzbøll (UFG) har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. januar 2009 og var til 1. behandling den 17. februar 2009. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 12. december 2008 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 190. Den 28. januar 2009 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
Kirsten Rostgaard Evald, Risskov,
Gender-Pioneers,
Vibe Grevsen, Åbyhøj,
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske,
Solveig Lerche, Farum og
Trans-Danmark.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer
Endvidere har Trans-Danmark mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål
Udvalget har stillet 11 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret.].

3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Samba var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. [Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.]

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag
Til § 1

Af et flertal (S, SF, RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), tiltrådt af <>:

1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 13, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »En myndig person kan ændre sit fornavn til et fornavn, der betegner det modsatte køn i forhold til det køn, som personen har.«
[Myndige personers frie valg til at vælge fornavn]

2) Nr. 4 affattes således:
»4. § 13, stk. 2, ophæves.«
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1]

3) I det under nr. 5 foreslående § 13, stk. 3, indsættes efter »stk. 2«: », og nærmere regler om betingelserne for navneændring, herunder at vurderingen af Sexologisk Klinik skal være tilendebragt efter højst 2 konsultationer, og at afgørelsen kan påklages til Familiestyrelsen«.
[Fastsættelse af betingelser m.v. for navneændring]

Bemærkninger
Til nr. 1

Det foreslå, at der gives myndige personer mulighed for at ændre fornavn til et navn, der betegner en person af det modsatte køn.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at myndige personer frit kan vælge fornavn.

Til nr. 3

Det foreslås, at transseksuelle og personer og der ganske kan sidestilles med transseksuelle, der ansøger om navneskifte til et fornavn, der betegner det modsatte køn, skal færdigvurderes af Sexologisk Klinik efter 2 konsultationer samt at der gives mulighed for at påklage et eventuelt afslag.

Kim Andersen (V) Søren Pind (V), Karsten Nonbo (V), Peter Skaarup (DF) fmd., Marlene Harpsøe (DF), René Christensen (DF), Tom Behnke (KF), Vivi Kier (KF), Naser Khader (KF), Karen Hækkerup (S), Anne-Marie Meldgaard (S), Mogens Jensen (S), Morten Østergaard (RV), Anne Baastrup (SF) nfmd., Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Simon Emil Ammitzbøll (UFG), Line Barfod (EL)

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Gengives ikke her.

Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 107
Gengives ikke her.

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 107
Gengives ikke her.

* * *
Folketingets journal vedrørende 1. udkast til betænkning.
1. udkast til betænkning i pdf-format hos Folketinget.

L 107. Spgsm. 11 af 18. marts 2009 fra Retsudvalget om ændringsforslag om bibeholdelse af revisionsbestemmelsen. Svar 23. marts 2009.

Vist 33 gange. Retsudvalget stillede den 18. marts 2009 spørgsmål 11 vedrørende L 107 – Samling: 2008-09 – om ministeren vil yde teknisk bistand til et ændringsforslag vedrørende revisionsbestemmelsen i navneloven, til justitsminister, Brian Mikkelsen, der svarede den 26. marts 2009.

Spørgsmålet
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at revisionsbestemmelsen i navnelovens§ 31 ændres således, at forslag om revision af loven skal fremsættes for Folketinget i folketingsåret 2010-11?

Svaret
Et ændringsforslag af den i spørgsmålet beskrevne karakter vil f.eks. kunne formuleres således:

“Ændringsforslag

Af…, tiltrådt af…:

§ 1

x) Nr. 6 affattes således:
“6. I § 31 ændres “2008-09” til: “2010-11”.
[Ændring af revisionsbestemmelse.]

Bemærkninger
Til nr. x

Efter lovforslagets § 1, nr. 6, ophæves revisionsbestemmelsen i navnelovens § 31.

Det foreslås med dette ændringsforslag ændret til, at forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2010-11.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at der senest i folketingsåret 2010-11 skal fremsættes forslag om revision af loven.”

* * *
Som anført i afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det Justitsministeriets opfattelse, at der ikke er behov for at foretage andre ændringer i navneloven end de ændringer, der omfattes af lovforslaget, ligesom det er Justitsministeriets vurdering, at navneloven i alt væsentligt er hensigtsmæssigt udformet.

På den baggrund er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke behov for at indsætte en ny revisionsklausul i navneloven.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret med udkast til ændringsforslag i pdf-format hos Folketinget.

L 107. Bilag 11. Gender-Pioneers bemærkninger af 16. marts 2009 til ændringsforslaget i bilag 10.

Vist 68 gange. Gender Pioneers, Erwin Maria Jöhnk sendte den 16. marts 2009 bemærkninger til Retsudvalget vedrørende det den 13. marts 2009 fremsatte ændringsforslag – bilag 10 vedrørende L 107 Samling: 2008-09.

* * *
Vivild den 16. marts 2009
Til Retsudvalget

Angående L 107 Forslag til lov om ændring af Navneloven.
Ændringsforslag, fra S, SF, RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll ( UFG)

Jeg har med fornøjelse læst ændringsforslaget første del. Det er et skridt i den rigtige retning.

MEN den anden del af ændringsforslaget har jeg en del kommentarer til.

I ændringsforslaget del 1 kan en myndig person ændre sit navn til det modsattes køn i forhold til det køn personen har.
I del 2 af lovændringsforslaget; nærmere i forbindelse med § 13 stk. 3. regler for transseksuelle og personer som ligestilles som det skal lige forbi sexologisk klinik;

Dette er for mig at se overflødig og ikke gennem tænkt.

1. I første del af ændringsforslaget kan en myndig person ændre fornavnet også til det modsattes køn, men i anden del; når det drejer sig om transseksuelle eller ligestillede personer kan de ikke bare ændre fornavnet men skal via sexologisk klinik for muligvis at få lov til ændre fornavnet. Det er for mig at se umyndiggørelse af en person gruppe.

2. Kan man i folketinget finde et flertal for ændringsforslaget første del så er den del omkring transseksuelle og ligestille personer overflødigt.

3. En person som hedder i dag Martin ønsker at skifte navn til Marie kan med den første del af lovforslagsændringen gøre det, så længe han ikke udtaler sig om hvor vidt det er i forbindelse med transseksualitet eller som en person som kan ligestilles med det.

Fjern det omkring begrebet transseksuelle og ligestillede personer, lad voksne myndige menneske selv bestemme hvilket fornavn de ønsker. Bibehold kun lovændringsforslaget første del. Skær den del omkring transseksuelle og ligestillede personer, det er der ingen behov for, hvis man da ikke med en pennestrøg vil umyndiggøre den gruppe personer, mig inklusive for jeg er transseksuel post op.

Mvh

Erwin Maria Jöhnk
Gender Pioneers
Langgade 23 Vivild
8961 Allingåbro

* * *
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra Gender Pioneers.
Henvendelsen fra Gender Pioneers i pdf-format hos Folketinget.

L 107. Bilag 10. Ændringsforslag af 13. marts 2009 om frit valg af fornavn.

Vist 60 gange. Den 13. marts 2009 stillede S, SF, RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG) ændringsforslag til L 107 – Samling: 2008-09 – om om, at myndige personer kan ændre fornavn, og at der højst skal være 2 konsultationer hos Sexologisk Klinik i forbindelse med transkønnedes ansøgning om navneskift.

Ændringsforslaget gengives herunder

L 107

Ændringsforslag stillet af S, SF, RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll(UFG)

Til § 1

1) Efter § 13, stk. 1, 1. pkt. indsættes som 2. pkt. “En myndig person kan ændre sit fornavn til et fornavn, der betegner det modsatte køn i forhold til det køn, som personen har.”
[Myndige personers frie valg til at vælge fornavn]

2) I den under nr. 5 foreslående affattelse af § 13, stk. 3, indsættes efter “stk. 2” “og nærmere regler om betingelserne for navneændring, herunder at vurderingen af Sexologisk Klinik skal være tilendebragt efter højst 2 konsultationer, og at afgørelsen kan påklages til Familiestyrelsen“.
[Fastsættelse af betingelser mv. for navneændring]

Bemærkninger

Til nr. 1
Det foreslå, at der gives myndige personer mulighed for at ændre fornavn til et navn, der betegner en person af det modsatte køn.
Til nr. 2
Det foreslås, at transseksuelle og personer og der ganske kan sidestilles med transseksuelle, der ansøger om navneskifte til et fornavn, der betegner det modsatte køn, skal færdigvurderes af Sexologisk Klinik efter 2 konsultationer samt at der gives mulighed for at påklage et eventuelt afslag.

* * *
Folketingets journal vedrørende ændringsforslaget.
Ændringsforslaget til lovforslag L 107 om ændring af navneloven i pdf-format hos Folketinget.

L 107. Bilag 9. Spgsm. 10. LBL’s henvendelse den 26. februar 2009 til Retsudvalget om navnelovsændring. Spgsm. den 26. februar 2009. Svar den 26. marts 2009.

Vist 62 gange.
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL)

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL)

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL) skrev den 26. februar 2009 til Retsudvalget om lovforslag L 107 – Samling: 2008-09.
Den 26. februar 2009 stillede Retsudvalget spørgsmål nr. 10 om kommentar til henvendelsen fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL) til justitsminister, Brian Mikkelsen, der svarede den 26. marts 2009.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

[Retur til indhold] Henvendelsen

Retsudvalget
Christiansborg

2008-09 L 107: Forslag til lov om ændring af navneloven. (Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn m.v.).

26.02.2009

Landsforeningen for bøsser og lesbiske er fortalere for grundlæggende rettigheder, således også ytringsfriheden. Foreningen finder, at ytringsfriheden omfatter retten til at udtrykke sin kønsidentitet.

Således finder foreningen det tilfredsstillende, at lovforslaget vil lempe muligheden for et individ at skifte fornavn, idet det ikke længere vil være en forudsætning at være blevet vurderet transseksuel af Sexologisk Klinik. Det udvider kredsen af personer, der kan skifte navn, og navnet vil ikke længere overfor arbejdsgiver og myndigheder afsløre et meget privat forhold om operativ kønskorrektion. Af samme årsag – hensynet til privatlivets fred – burde cpr-nummeret gøres kønsneutralt, hvilket foreningen allerede tidligere har dokumenteret [1] er uden praktisk betydning.

Landsforeningen så dog gerne en yderligere liberalisering end den, lovforslaget lægger op til. Således finder foreningen det unødvendigt at en lægefaglig instans, Sexologisk Klinik, skal tage stilling til sagen og sanktionere navneskiftet. Navneskiftet er ikke til skade for nogen, hverken den, der skifter navn, eller omgivelserne. Selv med den foreslåede ændring, vil det være således, at navneskift kun kan ske, når der findes medicinsk indikation for et andet køn. Landsforeningen kan ikke støtte denne essentialistiske tankegang. Landsforeningen finder, at den myndige borger selv må træffe beslutningen. For mindreårige burde alene forældre eller formyndere give samtykke. Dette kunne være relevant for interkønnede personer.

Med venlig hilsen
LANDSFORENINGEN FOR BØSSER OG LESBISKE

Robin Svegaard. Transpolitisk talsperson.
Søren Laursen. Retspolitisk talsperson.

Note
  1. [Retur til indhold] 2007-08 2. samling B 65, bilag 5 og bilag 10

* * *
[Retur til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 26/2-09 fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, jf. L 107 – bilag 9.

[Retur til indhold] Svaret
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske anfører i henvendelsen til Folketingets Retsudvalg bl.a., at foreningen finder det unødvendigt, at en lægefaglig instans, Sexologisk Klinik, skal tage stilling til sager, hvor en person ønsker et navn, der betegner det modsatte køn. Landsforeningen anfører endvidere, at den myndige borger selv må træffe en sådan beslutning.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at adgangen efter navneloven til at få et fornavn, der betegner det modsatte køn, bør udvides til også at omfatte personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle.

Endvidere har Justitsministeriet ved udformningen af lovforslaget fundet det mest hensigtsmæssigt, at Sexologisk Klinik fortsat inddrages som sagkyndig instans i sager, hvor der søges om et fornavn, der betegner det modsatte køn.

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.

* * *
[Retur til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske.
Henvendelsen fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet – spørgsmål nr. 10 – og svaret.
Spørgsmålet – spørgsmål nr. 10 – og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 107. Spgsm. 8 af 26. februar 2009 om prisen hos Sexologisk Klinik for afgivelse af vurdering i forbindelse med fornavneskift. Svar 26. marts 2009.

Vist 16 gange. Den 26. februar 2009 stillede Retsudvalget spørgsmål 8 vedrørende L 107 – Samling: 2008-09 – om, hvad det forventes, at ordningen, med at Sexologisk Klinik skal foretage en vurdering ved transkønnedes ansøgning om fornavneskift, vil komme til at koste, til justitsminister, Brian Mikkelsen, der svarede den 26. marts 2009.

Spørgsmålet
Hvor meget forventes det, at ordningen via Sexologisk Klinik kommer til at koste?

Svaret
Sexologisk Klinik har overfor Justitsministeriet oplyst, at udgifterne til klinikkens behandling af sager, hvor der ansøges om et fornavn, der betegner det modsatte køn, afhænger af, om sagen vedrører en person, som klinikken er bekendt med forud for navnesagens opstart.

Hvis den pågældende person i forvejen er i et forløb hos Sexologisk Klinik, vil omkostningerne i forbindelse med en navnesag som udgangspunkt alene beløbe sig til de ca. 2.000 kr., som det koster at udarbejde en erklæring til Familiestyrelsen. Flertallet af de sager under den nuværende ordning, hvor der ansøges om et fornavn, der betegner det modsatte køn, vedrører personer, som forud for navnesagen er i et forløb hos Sexologisk Klinik.

Sexologisk Klinik har endvidere oplyst, at et skønnet udgiftsniveau for sager, som omhandler personer, der ikke forud for en navnesag er kendt af klinikken, vil ligge på mellem 5.000-30.000 kr.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet – spørgsmål nr. 8 og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 107. Spgsm. 7 af 26. februar 2009 om lægeerklæring via egen læge ved fornavneskift. Svar 26. marts 2009.

Vist 44 gange. Retsudvalget stillede den 26. februar 2009 spørgsmål 5 vedrørende L 107 – Samling: 2008-09 – om muligheden for, at en lægeerklæring via egen læge kan erstatte en undersøgelse på Sexologiske Klinik ved transkønnedes ansøgning om fornavneskift, til justitsminister, Brian Mikkelsen, der svarede den 26. marts 2009.

Spørgsmålet
Er ministeren indstillet på at lade muligheden for lægeerklæring via egen læge erstatte en undersøgelse på sexologiske klinik.

Svaret
Justitsministeriet har ved udformningen af lovforslaget fundet det mest hensigtsmæssigt, at Sexologiske Klinik fortsat inddrages som sagkyndig instans i sager, hvor der søges om et fornavn, der betegner det modsatte køn, frem for eksempelvis en praktiserende læge, der ikke i samme omfang beskæftiger sig med disse forhold.

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet – spørgsmål nr. 7 – og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 107. Spgsm. 6 af 26. februar 2009 om konsekvensen ved at tillade fornavneskift. Svar 26. marts 2009.

Vist 28 gange. Retsudvalget stillede den 26. februar 2009 spørgsmål 6 vedrørende L 107 – Samling: 2008-09 – om konsekvensen ved at tillade myndige personer til at tage det modsatte køns navn, til justitsminister, Brian Mikkelsen, der svarede den 26. marts 2009.

Spørgsmålet
Hvad ville være konsekvensen af at frigive retten for myndige personer til at tage det modsatte køns navn, jf. at ministeren mener, at 10-20 årligt vil benytte sig af muligheden via sexologisk klinik?

Svaret
Justitsministeriet har ikke et nærmere grundlag for at fastslå, hvad der vil være konsekvensen af at frigive retten for myndige personer til at tage det modsatte køns navn.

Det foreslås, at Sexologisk Klinik i sager omfattet af lovforslaget, hvor der ansøges om et navn, der betegner det modsatte køn, vil skulle afgive en erklæring om, at vedkommende ganske kan ligestilles med en transseksuel, idet han eller hun lever som det modsatte køn og har gjort det gennem længere tid, ligesom det vil være en betingelse, at en navneændring vil kunne forbedre den pågældendes livskvalitet væsentligt. Dette svarer til den administrative procedure der følges efter de gældende regler i forhold til egentlige transseksuelle.

Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til afsnit 4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 107. Spgsm. 5 af 26. februar 2009 om hvorfor Sexologisk Klinik skal indblandes ved fornavneskift. Svar 26. marts 2009.

26 feb 2009 kl. 0800

Vist 51 gange. Retsudvalget stillede den 26. februar 2009 spørgsmål 5 vedrørende L 107 – Samling: 2008-09 – om, hvorfor transseksuelle, der ønsker at tage et fornavn, der betegner det modsatte køn, skal via Sexologisk Klinik, til justitsminister, Brian Mikkelsen, der svarede den 26. marts 2009.

Spørgsmålet
Hvad er ministerens saglige begrundelse for, at transseksuelle eller andre der ønsker at tage et fornavn, der betegner det modsatte køn, skal via Sexologisk Klinik for at kunne gøre det?

Svaret
Som det fremgår af afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har Justitsministeriet løbende haft drøftelser om navnelovens anvendelse med relevante myndigheder og organisationer, herunder Rigshospitalets Sexologiske Klinik.

Sexologisk Klinik har siden 2002 skulle inddrages i sager, hvor der søges om et fornavn, der betegner det modsatte køn. Justitsministeriet har ved udformningen af lovforslaget fundet det mest hensigtsmæssigt, at Sexologisk Klinik fortsat inddrages som sagkyndig instans i sager, hvor der søges om et fornavn, der betegner det modsatte køn, frem for eksempelvis en praktiserende læge, der ikke i samme omfang beskæftiger sig med disse forhold.

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet – spørgsmål nr. 5 – og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 107. Bilag 8. Spgsm. 9. Vibe Grevsens bem. af 24. februar 2009 om lovforslaget til Retsudvalget. Spgsm. den 26. februar 2009. Svar den 26. marts 2009.

Vist 131 gange. Vibe Grevsen skrev den 24. februar 2009 til Retsudvalget med bemærkninger til lovforslag L 107 – Samling: 2008-09.
Den 26. februar 2009 stillede Retsudvalget spørgsmål 9 om kommentar til henvendelsen af 24. februar 2009 – bilag 8 – fra Vibe Grevsen til justitsminister, Brian Mikkelsen, der svarede den 26. marts 2009.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

[Til indhold] Henvendelsen

Vibe Grevsen
Silkeborgvej 309A
8230 Åbyhøj

24/2-2009

Bemærkninger vedrørende lovforslag L 107 om ændring af navneloven

Jeg har bemærket, at lovforslaget indebærer et skridt i den rigtige retning for transkønnede personer og har desuden med tilfredshed konstateret, at venstrefløjen agter at fremsætte et mere liberalt ændringsforslag. Jeg finder imidlertid alligevel grund til at knytte nogle bemærkninger til det nuværende lovforslag L 107.

Som jeg dokumenterede i min henvendelse til Retsudvalget (bilag 267) under den almene del fandtes der pr. 15. januar 2009 344 navne godkendte til brug af begge køn foruden 572 navne, der blev båret af begge køn uden at være godkendt til det. Heriblandt var 160 navne hyppigere anvendt af det modsatte af det køn, som de var godkendt til. Dette vidner om en uhensigtsmæssig og inkonsistent lovgivning.

Set fra et administrativt perspektiv er det i dag Statsforvaltningen, der varetager godkendelse af kønsneutrale navne. Listen over kønsneutrale navne er i perioden juni 2008 til dato vokset fra 297 navne til 352 navne. I følge forvaltningen er sagsbehandlingstiden cirka én måned. Heraf følger, at ansøgninger om godkendelse af navne må udgøre en ikke uanseelig belastning for forvaltningen.
At ændre listernes status fra at dække eneste godkendte navne til at være vejledende ville reducere administrationen betydeligt.

Set ud fra et etisk perspektiv i forhold til børn – især de nydanske – kan den nuværende lovgivning også være problematisk. Navne som Anne, Andrea, Dan, Jannie, Lykke, Kim, Mette og René er i Danmark sammenkædet med stærke kønskonnotationer. Hvis et nydansk forældrepar i bedste hensigt konsulterer de danske navnelister for at vælge et danskklingende navn til deres søn eller datter og – på grund af mindre kendskab til dansk navneskik – kalder sin sydkoreanske datter Kim eller sin italienske søn Andrea så kan det få alvorlige følger for børnene. Jeg har rent faktisk oplevet at stå i en kø på en Mc Donalds i en større by, hvor en kvindelig ekspedient fandt det nødvendigt at undskylde over for adskillige kunder, at hun altså hed René. Det er virkelig synd, når nogle finder behov for at undskylde et navn, som de ikke selv har valgt.
Man kan næppe komme disse situationer til livs, men ved at fjerne de kønskonnoterede navne fra fælleslisten og i stedet lade det være frit hvilken liste man ønskede at vælge sit navn fra ville man give forældrene en reel mulighed for at undgå at tildele barnet et navn, der i Danmark er forbundet med modsatkønnede konnotationer af hvad det betegner i personens oprindelsesland samtidig med, at de personer, der af kulturelle eller andre årsager ønsker et bestemt navn har mulighed for at tage det.

Set ud fra et etisk perspektiv i forhold til de transkønnede giver lovgivningen en række komplikationer. For det første betyder L 107 at Sexologisk Klinik reelt fortsat kommer til at varetage en habilitetsvurdering af voksne, myndige mennesker, hvorved den grundlæggende respekt for fornuftsvæseners krav på autonomi sættes ud af kraft.

Lovgivningen betyder samtidig at Sexologisk Kliniks position som gatekeeper i forhold til behandling af transseksuelle styrkes og gøres meget tydelig. Dette fører uundgåeligt til selektiv social informationskontrol, hvor patienterne mere eller mindre bevidst former deres livshistorier ud fra hvad patienterne forventer at Sexologisk Klinik ønsker at høre. Det ses i praksis ved, at der både på danske og udenlandske fora findes deciderede tjeklister for hvordan man skal forholde sig under observationsforløbet og hvad man skal sige til psykologerne. For Sexologisk Klinik betyder det at deres dataindsamling bliver upræcis og forkert og at de har svært ved at opbygge en behandlerrelation præget af tillid, åbenhed og ærlighed. For patienterne betyder det, at de ikke får kvalificeret vejledning af klinikken og risikerer at træffe uovervejede beslutninger. Den eneste måde man kan komme dette problem til livs på er ved at tilskynde til autonomistøttende relationer og dæmpe paternalismen.

En af hovedhjørnestenen i WPATH“s – World Professional Association for Transgender HealthStandards of Care er den såkaldte Real Life Experience (oplevelser fra det virkelige liv). Først når man kommer ud i det virkelige liv finder man ud af om den kønsidentitet man føler kan blomstre eller om den bygger på en illusion. For mig at se bør behandlingen derfor støtte til Real Life Experience og her er et kønskorrekt fornavn et vigtigt element.
I følge Jørgen Bech-Jessen, Sexologisk Klinik kræver Sundhedsstyrelsen, at en patient har gået i observation på klinikken i mindst et år før klinikken kan støtte et ønske om navneændring. Jeg har ikke kunnet verificere dette ud fra de vejledninger, der er publiceret på Sundhedsstyrelsens webside. Ligeledes har jeg ikke kunnet finde hverken kliniske retningslinjer eller referenceprogrammer, der beskriver behandlingen af transkønnede. Den nuværende situation er således forbundet med stor usikkerhed for patienterne. I besvarelsen af spørgsmål nr. 394 af 2. juli 2003 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del – bilag 1200) fremgik det, at det var Sexologisk
Klinik
, der vurderede hvor lang tid der går inden de kunne støtte et ønske om fornavnsskift. Er der sket en praksisændring på dette område?

Der er for mig at se ingen tvivl om, at stærke konskonnotationer er med til at fremme ønsket om kønsbekræftende operationer hos transkønnede. Man behøver blot at kaste et blik på Irans forhold til transseksuelle og homoseksuelle og nogle af de artikler, der er skrevet om den sag for at få øje på at der er en sammenhæng mellem antallet af kønsbekræftende operationer og samfundets konformitet. Jeg er personligt blevet kontaktet af en håndfuld danskere, som mere eller mindre direkte har udtrykt, at deres operationsønske bunder i en oplevelse af, at der ikke er plads til dem i samfundet eller i familien uden de får foretaget et kirurgisk kønsskifte. Det er dybt beklageligt og et vigtigt argument for at der må og skal være plads til varierende kønsudtryk og identiteter i samfundet og i lovgivningen.

Personligt har jeg igennem over halvandet år levet. arbejdet og studeret under mit mellemnavn og den dag i dag betragtes jeg tydeligvis som kvinde af mine arbejdsdteder og de borgere jeg kommer hos. Da jeg er ansat gennem et vikarbureau kender arbejdsstederne ikke mit fulde navn.
Jeg var for nylig udsat for en tingsskade i forbindelse med mit arbejde og står nu i det dilemma, at jeg på grund af den nuværende lovgivning må vælge mellem ikke at få mine briller erstattet eller at tage en ubehagelig snak med mit arbejdssted og risikere endnu en gang at blive udsat for regulær diskrimination. En anden konsekvens for mig er, at jeg ikke kan få klarhed over om jeg kan få et kønsidentitetskorrekt navn inden jeg om et halvt år flyttes til en ren pigeklasse eller om jeg havner på holdet med et mandsnavn til stor gene for mig.

Et kønsidentitetskorrekt navn er lige så vigtigt for en transkønnet person som det er for en hvilken som helst anden borger jeg håber derfor, at I vil overveje en lempelse af lovgivningen i forhold til lovforslaget L 107.

På forhånd tak

stud. spl.
Vibe Grevsen.

[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 24/2-09 fra Vibe Grevsen, Åbyhøj, jf. L 107 – bilag 8.

[Til indhold] Svaret
Vibe Grevsen omtaler i sin henvendelse til Folketingets Retsudvalg bl.a. en liste over godkendte kønsneutrale navne og administrationen af denne liste. Endvidere er der bl.a. rejst spørgsmål ved, om det fortsat er Sexologisk Klinik, der vurderer, hvor lang tid der går, inden klinikken vil kunne støtte et ønske om fornavnsskifte.

Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at der i Danmark alene findes en officiel liste over godkendte pigefornavne og en officiel liste over godkendte drengefornavne. Der findes derimod ikke en særskilt liste over godkendte kønsneutrale navne. De godkendte kønsneutrale navne fremgår sammen med resten af de ca. 19.000 godkendte pige- og drengefornavne af de officielle lister over pige- og drengefornavne. Listerne findes på Familiestyrelsens hjemmeside.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der er nogle tidsmæssige rammer for Sexologisk Kliniks inddragelse i sager, hvor en person ønsker et navn, der betegner det modsatte køn, er det Justitsministeriets opfattelse, at Sexologisk Klinik, som den sagkyndige instans på området, i hvert enkelt tilfælde konkret skal kunne tilrettelægge det praktiske og fornødne forløb for vurderingen af de pågældende sager.

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 og 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra Vibe Grevsen – bilag 8.
Henvendelsen fra Vibe Grevsen – bilag 8 – i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet – spørgsmål nr. 9 – og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 107. Bilag 7. Spgsm. 4. Gender Pioneers’ bem. af 22. februar 2009 om lovforslaget. Spgsm. den 23. februar 2009. Svar den 26. marts 2009.

Vist 61 gange. Gender Pioneers v/Erwin Maria Jöhnk skrev den 22. februar 2009 til Retsudvalget med bemærkninger til lovforslag L 107 – Samling: 2008-09.
Den 23. februar 2009 stillede Retsudvalget spørgsmål 4 om kommentar til henvendelsen af 22. februar 2009 – bilag 7 – fra Gender Pioneers til justitsminister, Brian Mikkelsen, der svarede den 26. marts 2009.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

[Til indhold] Henvendelsen

Fra: emj@gender-pioneers.dk [mailto:emj@gender-pioneers.dk] Sendt: 22. februar 2009 20:28
Til: Retsudvalget
Emne: Til Retsudvalget
Erwin Maria Jöhnk
Gender-Pioneers
Langgade 23 Vivild
8961 Allingåbro
Vivild den 22/02/09

Bemærkninger til lovforslaget L 107 ændringer i navneloven
Bemærkninger især til §13 stk. 2 i navneloven

I debatten under 1. Behandling af L 107 fornemmer jeg en berøringsangst, uvidenhed og mildt sagt er der nogle enkelte der ikke er vågen nok til at læse eller høre hvad der bliver sagt eller skrevet. Der er blevet nævnt flere gange at børns navn forsat skal være kønsbestemt og dette med frit valg af fornavn kun skulle gælde for voksne myndige personer.
Der blev nævnt at i Norge, hvor navngivningen er blevet meget liberalt og børn risikere at få et navn som de bliver mobbet med i skolen. Der ingen der siger at man skal kopiere et andet lands lovgivning, Jeg regner da med at de kære folkevalgte politikere husker på hvem der har sat dem på taburetten og jeg regner med at vælgeren har sat deres kryds fordi de mener at dem der blevet valgt kan tænke selvstændig og træffe en fornuftig afgørelse.

Hvorfor gøre tingene mere kompliceret end nødvendigt?
Jeg tænker her på navneloven og kun på den del som vedrører valg af fornavnet i kapitel 3 Fornavne §13. Voksne myndige mennesker må da kalde sig hvad de vil, uanset om det er nok så obskønt. Det er den enkeltes eget ansvar.
Økonomisk set kan det blive dyrt ved at folk skifter navn til det de gerne vil hedde eller kalde sig. En begrænsning må der til, første skift af fornavn ingen gebyr, ved fortrydelse et mindre gebyr er der nogen som ønsker at skifte navn løbende, må der sættes en kraftig gebyr på det for hver gang.
Rent administrativt og samfundsmæssigt er der ikke nogen praktisk problem i at en person bærer det modsatte køns navn. Uanset hvad vi hedder så er vores liv registreret med et cpr. nummer. Her har fornavnet ingen betydning.
Et fornavn som passer til den enkelte persons velbefindende er vigtig. En voksen og myndig person, skal kunne bruge hvilket som helst fornavn. Med den nuværende navnelov udøver man formynderi overfor voksne myndige personer. Formynderiet er endnu værre for en gruppe personer som er tvekønnet, transseksuelle eller transvestitter på fuldtid. Her umyndiggør man voksne og myndige personer og sender dem til Sexologisk Klinik for at konstanter hvorvidt de nu lever som det modsatte køn, og efter Sexologisk Klinik udtalelser kan man fornemme at det kun er 50-60 årige der får lov til vælge det modsatte køns navn. I forbindelse med en person ønsker at bære det modsatte køns navn, skal personen til Sexologisk Klinik.
Har man tænkt på disse økonomiske omkostninger?

For at person erklæres som egnet til at bære det modsatte køns navn, skal personen gå der nogle gang til ambulante samtaler hvert besøg koster ca. 5500 kr (jeg har p.t. ikke det hele korrekte tal for 2008/09 men det er deromkring) udover dette kommer transport udgifter som dækkes af det offentlige. For at Sexologisk Klinik kan vurdere om vedkommende kan få lov til at bære det modsatte køns navn kræves der flere samtaler.
Jeg har kendskab til at flere har været over hos Sexologisk Klinik og gået der 15 -20 samtaler for at konstatere at Sexologisk Klinik ikke mener de er transseksuelle efter den nuværende ordning kan de så ikke få lov til at ændre fornavn. Hvor mange samtaler der skal før en person kan få lov til at bære det modsatte køns navn er ikke godt at vide.
Skulle der vise sig at der tvivl som det så kommer retslæge rådet ind i billedet. Hvorfor gøre tingene så kompliceret og umenneskelig bare på et navn!
Denne navne lov er ikke særlig godt gennemtænkt, den bære præg af formynderi for alle voksne myndige personer her i landet. I må meget undskylde det hører ingen steder hjemme i et land og med en regering som går meget ind for folk selv må skal vælge det ene og det andet.

Der er en hel del som lever som fuldtids transvestitter, både mænd og kvinder. Men da kvinderne er knap så synlige, er det er mere accepteret for kvinder at gå i mandetøj end omvendt. Jeg synes det er diskriminerende at fuldtids transvestitter ikke tages med i betragtning, medmindre de lyver og kalder sig for transseksuelle.
Fjerne det formynderi over for hvad voksne myndige personer må bære af fornavn. Det kan ikke være meningen at Sexologisk Klinik, skal overbebyrdes med ansøgere om ændring af et fornavn.
Gør tingene mere enkelt og samfundsøkonomisk billigere og drop §13. stk. 2 i forhold til voksne myndige personer.

* * *
I Folketingets gengivelse af henvendelsen er al teksten skrevet ud i en lang linie uden linieskift.
Jeg har tilladt mig for læseværdighedens skyld at indsætte nogle enkelte linieskift. Jeg kan ikke stå inde for, at linieskiftene er korrekte, men det har gjort det lettere at læse teksten.
Tina Thranesen.

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 22/2-09 fra Gender-Pioneers, jf. L 107, bilag 7.

[Til indhold] Svaret
1. Gender-Pioneers har i sin henvendelse til Folketingets Retsudvalg bl.a. anført, at voksne myndige personer bør kunne kalde sig, hvad de vil. Det anføres endvidere i henvendelsen, at der bør fastsættes et gebyr for visse navneændringer, ligesom der rejses spørgsmål ved de økonomiske konsekvenser af at inddrage Sexologisk Klinik i sager, hvor der ansøges om et navn, der betegner det modsatte køn.

2. Justitsministeriet kan oplyse, at det følger af navnelovens § 25 a, at der ved ansøgning om navneændring, skal betales et gebyr. Dette gælder dog ikke ved ansøgning om navneændring, der sker i forbindelse med en vielse, hvis ansøgningen er indgivet senest 3 måneder efter vielsen, eller for børn under 18 år som følge af forældrenes navneændring.

Der ændres ikke med lovforslaget på den gældende bestemmelse i navnelovens § 25 a om gebyr.

For så vidt angår spørgsmålet om inddragelse af Sexologisk Klinik og de økonomiske konsekvenser heraf, henvises til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 og 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra Gender Pioneers – bilag 7.
Henvendelsen fra Gender Pioneers
Folketingets journal vedrørende spørgsmål nr. 4 og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 107. Bilag 6. Spgsm. 3. Trans-Danmarks bem. af 19. februar 2009 om lovsforslaget og ansøgning om foretræde for Retsudvalget. Spgsm. den 23. februar 2009. Svar den 26. marts 2009.

Vist 135 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Trans-Danmark indsendte den 19. februar 2009 bemærkninger til Retsudvalget om navnelovsforslaget – L 107 Samling: 2008-09 – og ansøgte om foretræde for Retsudvalget.
Den 23. februar 2009 stillede Retsudvalget spørgsmål nr. 3 om kommentar til henvendelsen fra Trans-Danmark til justitsminister, Brian Mikkelsen, der svarede den 26. marts 2009.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

[Til indhold] Henvendelsen

Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K.

19. februar 2009
Anmodning om foretræde.

Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle, skal herved anmode om foretræde for Retsudvalget i forbindelse med behandlingen af L 107.

Foreningen er bekymret over udsigten til, at transseksuelle personer, som ønsker at forbedre deres livskvalitet væsentligt, ved at ændre deres fornavn til et, der passer til deres ydre fremtoning og kønsidentitet, kan se frem til at skulle konsultere Sexologisk Klinik på Rigshospitalet et ukendt antal gange over et ligeså ukendt antal år. Skal ansøgeren følge de kendte procedurer, vil udgiften for den enkelte region løbe op i minimum 130.000 DKK pr. person. (24 x ca. 5.500 DKK.) Dette vil efter foreningens opfattelse være helt uforsvarligt at bruge skatteydernes penge på denne måde.

Såfremt en transseksuelle person IKKE ønsker et kønsmodificerende indgreb, ser foreningen ikke det formålstjenlige i, at personen skal konsultere sexologer og lignende. Det må siges, at man i sådanne tilfælde “Skyder gråspurve med kanoner”. Under folketingsdebatten bemærkede vi, at der blev talt meget om mobning. At blive mobbet, kan gå meget hårdt ud over det psykiske velbefindende såvel hos børn som hos voksne.

At skulle leve med et “forkert” fornavn, er mindst ligeså belastende for en transseksuel person. Der er i forbindelse med ønsket om navneskifte udelukkende tale om myndige personer. Efter vores opfattelse vil ingen myndig person ønske et fornavn, der ikke passer med den pågældendes opfattelse af sit køn – det gælder også i forbindelse med et navneskifte!!

Det er korrekt, at man så “bare” kan tage et navn fra fælleslisten, eller man kan vælge et kønsbestemt fornavn som mellemnavn, og samtidig henstille til, at det faktiske fornavn ikke benyttes. Dette er dog på ingen måde en tilfredsstillende løsning, da det ofte vil være nødvendigt med en forklaring, før det lader sig gøre.

Foreningen anbefaler derfor, at voksne myndige personer frit kan vælge det fornavn, de mener passer til dem. Men da dette lige for øjeblikket, næppe kan finde politisk flertal i folketinget, skal vi således tillade os, at fremsætte forslag til en anden løsning.

Forslag:
  1. Man indsender ønsket om navneændring til Familiestyrelsen, der derefter sagsbehandler ansøgningen. Styrelsen kan anmode ansøger om at tilvejebringe behørig dokumentation for, at ansøger rent faktisk lever som det modsatte køn, og således vil opnå en væsentlig forbedring af livskvaliteten ved at ændre sit fornavn. Denne dokumentation kunne f. eks være udtalelse fra ansøgerens egen læge, arbejdsgiver, uddannelsesinstitution eller lignende.
    Denne procedure skal naturligvis kun bruges, såfremt ansøger udelukkende ønsker at ændre sit kønsbestemte fornavn. Såfremt personen har ønske om at få foretaget et kønsmodificerende indgreb, så skal dette ske ved henvendelse til egen læge.

  2. Såfremt man fastholder kravet om, at ansøgeren skal konsultere Sexologisk Klinik, ønsker foreningen, at der fastsættes et krav om, at ansøgeren skal færdig vurderes efter maximalt 2 besøg. Såfremt Sexologisk Klinik ikke vurdere, at ansøgeren vil opnå en forbedret livskvalitet ved at skifte navn, skal dette begrundes udførligt, og ansøger skal have mulighed for at påklage afgørelsen til Familiestyrelsen.

Tina Vyum
Næstformand
Hostrupsvej 7
7000 Fredericia
Tlf. 28114158

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 19/2-09 fra Trans-Danmark, jf. L 107 – bilag 6.

[Til indhold] Svaret
1. Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle fremsætter i deres henvendelse til Folketingets Retsudvalg bl.a. et forslag om, at der bør fastsættes særlige krav til Sexologisk Kliniks inddragelse i sager, hvor en person ønsker et navn, der betegner det modsatte køn.

Det anføres i den forbindelse i henvendelsen, at der bør fastsættes et krav om, at disse sager skal færdigvurderes af Sexologisk Klinik efter maksimalt 2 besøg, samt at Sexologisk Klinik vil skulle begrunde deres vurdering udførligt, ligesom ansøgeren skal have mulighed for at påklage afgørelsen til Familiestyrelsen.

2. Justitsministeriet kan oplyse, at der i sager, hvor der ansøges om et navn, der betegner det modsatte køn, indhentes en erklæring fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik.

Det er med lovforslaget hensigten, at den administrative procedure for navneændring for personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, skal tilrettelægges således, at proceduren kommer til at svare til den procedure, der anvendes i dag i forhold til de egentlige transseksuelle.

For så vidt angår forslaget om, at Sexologisk Klinik skal færdigvurdere en sag efter maximalt 2 besøg, er det Justitsministeriets opfattelse, at Sexologisk Klinik som den sagkyndig instans på området i hvert enkelt tilfælde konkret skal kunne tilrettelægge det praktiske og fornødne forløb for vurderingen af de pågældende sager.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 og 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra Trans-Danmark – bilag 6.
Henvendelsen fra Trans-Danmark i pdf-format – bilag 6.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet – spørgsmål nr. 3 – og svaret.
Spørgsmål og svar i pdf-format hos Folketinget.

L 107. Bilag 4. Spgsm. 2, Kirsten Rostgaard Evalds henvendelse den 18. februar 2009 til Retsudvalget om revisionen af navneloven. Spgsm. den 20. februar 2009. Svar den 26. marts 2009.

Vist 99 gange. Kirsten Rostgaard Evald skrev den 18. februar 2009 til Retsudvalget vedrørende L 107 – Samling: 2008-09 – om revisionen af navneloven.
Den 20. februar 2009 stillede Retsudvalget spørgsmål nr. 2 om kommentar til henvendelsen af 18. februar 2009 – bilag 4 – fra Kirsten Rostgaard Evald, Risskov til justitsminister, Brian Mikkelsen, der svarede den 26. marts 2009.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

[Til indhold] Henvendelsen

Efter lovforslaget omkring revision omkring navnelovens 1. behandling, vil jeg gerne kommentere behandlingen. Her tænker jeg specifikt på forslagets del omkring udvidelse af kredsen af folk, der kan blive godkendt til at påtage sig et navn fra den kønsspecifikke liste.

Jeg finder det aldeles mærkeligt, at DF der altid bryster sig af at beskytte danskheden og den danske kultur, vil tvinge danske statsborgere til at påtage sig alle mulige mærkelige klingende udenlandske kønsneutrale navne, som klinger bedst med det foretrukne kønsspecifikke navn, se lige den fællesliste af navne, som både kvinder og mænd må bære, såfremt man ikke lige kan godkendes af sexologisk klinik som transseksuel eller fuldtidstransvistit, som den nye navnelovgivning ligger op til for at beskytte princippet omkring navnets kulturelt bærende historie og dets identitetsbærende ditto, fordi et navn er blevet en givet af sine forældre.

Det er jo netop et navns kulturelt bærende historie og dets identitetsbærende historie, der er vigtigt for de forholdsvis få mennesker, det her er afgørende for. Netop det forhold, at nogle enkelt navne stadigvæk er forbundet med tilhørsforhold til et enkelt køn, men samtidigt også er identitetsbærende, er jo netop essensen i at nogle meget gerne vil have lov til at hedde noget meget bestemt. For folk, hvor det her er vigtigt, er navnet et navn, man netop har opbygget en kvindelig identitet eller en mandlig identitet op omkring gennem mange år, siden løbende med et officielt navn og en delvis tilværelse som det modsatte køn.

Derfor mener jeg, at man sagtens kan lave en meget lempeligere administration og væsentlig billigere administration af dette, ved at udlægge administrationen til navneregistreringsmyndigheden og ikke sexologisk klinik. Ved at udlægge det til navneregistreringsmyndigheden og pålægge dem at indhente relevante erklæringer f.eks fra sexologisk klinik, egen læge, videnserklæringer fra venner og bekendte til at bevidne at ønsket er reelt, vil man jo stadigvæk kunne opretholde den symbolske betydning af, at navne i det væsentligste er kønsspecifikke for det store flertal, og samtidigt tilgodese de få, for hvem dette er meget væsentligt, og spare nogle penge, som sexologisk klinik kan bruge på behandling
i stedet for.

For os, for hvem det her betyder noget, kan vi ikke se forskel på om det er mest til gene for os, om vi må hedde.

Kirsten Rostgaard Evald
(Kræver godkendelse udgift for statskassen pris 6000 til 8000 kr.)

Michele Kirsten Rostgaard Evald
Fuldstændigt frit indtægt kr. 160 til statskassen.

Begge løsninger er lige meget til gene for mig og det er jo det loven byder sexologiske klinik at tage stilling til.

Med venlig hilsen
Kirsten Rostgaard Evald
Officielt Claus Rostgaard Evald

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 18/2-09 fra Kirsten Rostgaard Evald, Risskov, jf. L 107 – bilag 4.

[Til indhold] Svaret
1. I den henvendelse, der omtales i spørgsmålet, kommenteres den med lovforslaget foreslåede udvidelse af den personkreds, som har adgang til at tage et fornavn, der betegner det modsatte køn.

Det anføres i henvendelsen bl.a., at der kan laves en lempeligere og billigere administration af sager, hvor en person ønsker et fornavn, der betegner det modsatte køn, hvis administrationen udlægges til navnemyndighederne og ikke til Sexologisk Klinik. Det foreslås, at navnemyndighederne i den forbindelse vil kunne pålægges at indhente relevante erklæringer fra f.eks. Sexologisk Klinik.

2. Justitsministeriet kan oplyse, at der i sager, hvor der ansøges om et navn, der betegner det modsatte køn, indhentes en erklæring fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik. Der er således ikke tale om, at Rigshospitalets Sexologiske Klinik træffer afgørelse i sådanne sager.

Som det fremgår af afsnit 4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det hensigten, at den administrative procedure for navneændring for personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, skal tilrettelægges således, at proceduren kommer til at svare til den procedure, der anvendes i dag i forhold til transseksuelle.

Justitsministeriet har ved udformningen af lovforslaget fundet det mest hensigtsmæssigt, at Sexologisk Klinik fortsat inddrages som sagkyndig instans i disse sager.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen – bilag 4.
Henvendelsen fra Kirsten Rostgaard Evald i pdf-format – bilag 4.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet – spørgsmål nr. 2 – og svaret.
Udgivet i Kirsten Rostgaard Evald, L 107-2009-Navnelov | Tagget , , , , , , , ,

L 107. Bilag 3. Spgsm. 1. Solveig Lerches henvendelse den 18. februar 2009 til Retsudvalget om revisionen af navneloven. Spgsm. 20. februar 2009. Svar 26. marts 2009.

Vist 534 gange. Solveig Lerche rettede den 18. februar 2009 henvendelse til Retsudvalget vedrørende L 107 – Samling: 2008-09 – revisionen af navneloven.
Den 20. februar 2009 stillede Retsudvalget spørgsmål nr. 1 vedrørende om, kommentar til henvendelsen af 18. februar 2009 – bilag 3 – fra Solveig Lerche, til justitsminister, Brian Mikkelsen, der svarede den 26. marts 2009.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisninger

[Til indhold] Henvendelsen fra Solveig Lerche – bilag 3

Fra: solveig@solveig-lerche.dk [mailto:solveig@solveig-lerche.dk]
Sendt: 18. februar 2009 20:42
Til: Retsudvalget
Emne: Til Retsudvalget

Solveig Lerche
Birkhøjterrasserne 405 C
3520 Farum
solveig@solveig-lerche.dk

Vedr.: Folketingets 1. behandling af L 107 – lov om ændring af navneloven.

KOMMENTAR:
Jeg må tilstå, at jeg har meget svært ved at se det geniale i ovenfor nævnte forslag til ændring af Navneloven. Der findes i dag en liste på 357 godkendte fælleskønsnavne. Listen bliver til stadighed udvidet med nye godkendte navne. Folk i al almindelighed vil opfatte mange af disse navne som kønsrelaterede, og dermed bliver § 13 i Navneloven totalt meningsløs – jamen så slet dog den paragraf, og stop dette overformynderi.

Lad dog det enkelte menneske selv bestemme hvad vedkommende selv vil hedde – hvad er risikoen? Ingen personer vil vel påtage sig et fornavn der ved sin karakter indikerer at tilhøre det modsatte køn, uden at det er resultatet af gennemtænkte overvejelser og derudover er et dybfølt ønske. Det må da være en udpræget personlig sag, hvad en person vil hedde til fornavn!

Hvad angår § 13, stk.2 i den nuværende Navnelov, så skal det ifølge forslaget stadig være Rigshospitalets Sexologisk Klinik der har det afgørende ord. Man foreslår at indføre et punkt 3 under §13, hvor teksten endnu ikke er udarbejdet, men det bliver efter al sandsynlighed Rigshospitalets Sexologiske Klinik der skal forfatte teksten.

Det er mig aldeles ubegribeligt hvad i himlens navn Rigshospitalets Sexologiske Klinik har med at gøre, med hvad folk vil hedde til fornavn? Jamen kan politikere og jurister da ikke selv se, at det er hinsides al fornuftig tankevirksomhed? Hvad har det med sexologi at gøre med hvad folk vil hedde til fornavn??? Jeg begriber det ganske enkelt ikke!

Politikere og myndigheder fokuserer helt enøjet på at transseksuelle udgør en seksuel minoritet – intet er mere forkert! Qua at transseksuelle undergår et kønsmodificerende operativt indgreb, som bl.a. indebærer kastration, så forsvinder hermed også sexualdriften. Noget tilsvarende sker ved et hormonalt kønsskifte, idet den intensive vedvarende hormonbehandlig medfører blivende impotens og sterilitet, og dermed forsvinder også seksualdriften.

Det ville være ønskeligt, om man ved lov ændrer betegnelserne transseksuel/transseksualitet til ordet transkønnet, hvilket også ville være i god samklang med den engelske betegnelse transgender!

Den dag det trænger igennem Christiansborgs meget tykke mure og ind til vore folkevalgte politikere på tinge, at transkønnethed intet har med sex at gøre – først den dag er der håb om tålelige forhold for os transkønnede. Vi er ikke en sexuel minoritet i lighed med de homoseksuelle. Transkønnethed er en mental begivenhed opstået i fosterstadiet. Er det virkelig så svært at forstå???

Onsdag den 18. februar 2009

Jeg har brugt ganske megen tid på at læse referatet fra 1. behandling af Lovforslag 107 (Navneloven) Generelt må jeg sige, at det er ørkesløs læsning der ikke giver megen mening. Dog vil jeg fremhæve oppositionens ganske positive holdning til at imødekomme ønsket om at voksne myndige personer frit skal kunne vælge deres eget personlige fornavn uden Rigshospitalets Sexologiske Kliniks medvirken – godt gået.

Regeringspartiernes ordførere repræsenteret ved Søren Pind (V) og Tom Behnke (K) og justitsminister Brian Mikkelsen (K), samt ikke mindst repræsentanterne for Dansk Folkeparti havde ganske åbenbart helt misforstået hvad det hele drejede sig om. Jeg hilser det derfor mere end velkomment, at de to præster (Jesper Langballe og Søren Krarup) ikke genopstiller ved næste valg. Hr. Martin Henriksen burde tage samme beslutning. Sjældent har jeg læst så meget sludder og vrøvl, som hvad de her tre nævnte personer gav udtryk for.

Ordførerne fra de borgerlige partier blev ved med at ævle omkring mobning af børn på grund af navn. Jeg vil meget kraftigt anbefale de nævnte ordførere om at læse hvad der reelt er nævnt i forslaget, nemlig at der er tale om voksne myndige personers adkomst til at vælge det fornavn, som de har det bedst med – det rager, ifølge min opfattelse, ikke myndighederne, og da slet ikke Rigshospitalets Sexologiske Klinik.

Jeg har altid stemt på partier til højre for midten – det er helt afgjort slut nu. Jeg mener ikke at transkønnede personer med respekt for sig selv, kan stemme på V, K eller DF.

Se iøvrigt:

Med venlig hilsen
Solveig Lerche
(tidligere Niels Lerche)

* * *
[Til indhold] Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 18/2-09 fra Solveig Lerche, Farum, jf. L 107 – bilag 3.

[Til indhold] Svar
1. Solveig Lerche har i sin henvendelse til Folketingets Retsudvalg kommenteret den med lovforslaget foreslåede udvidelse af den personkreds, som har adgang til at tage et fornavn, der betegner det modsatte køn.

Det anføres i henvendelsen bl.a., at der i dag eksisterer ca. 350 kønsneutrale navne, og at den enkelte selv bør kunne bestemme sit fornavn. Endvidere rejses der spørgsmål ved, om Sexologisk Klinik fortsat skal inddrages i sager, hvor en person ønsker at tage et fornavn, der betegner det modsatte køn.

2. Justitsministeriet kan oplyse, at udgangspunktet i navneloven er, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet, jf. navnelovens § 13, stk. 2. Justitsministeren kan dog efter bestemmelsen fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra dette krav.

Det fremgår af afsnit 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at Justitsministeriet på baggrund af erfaringerne med den nuværende mulighed for at gøre undtagelse fra kravet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn, finder, at der bør ske en vis udvidelse af anvendelsesområdet for hjemmelsbestemmelsen i lovens § 13, stk. 2. Det foreslås således, at også personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, men som af Sexologisk Klinik dog ikke kan erklæres for egentlige transseksuelle, skal kunne få et fornavn, der betegner det modsatte
køn.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, har Sexologisk Klinik givet udtryk for den opfattelse, at muligheden for et navneskifte vil betyde en forbedret livskvalitet for den nævnte persongruppe, der som omtalt ikke kan opnå en betegnelse som egentlig transseksuel.

Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at kravet om, at et fornavn skal betegne en persons køn, er et centralt træk inden for dansk og international navneret. Dette indebærer også en række kommunikationsmæssige fordele i den praktiske navnebrug. Kønsspecifikke fornavne er således en enkel måde, hvorpå det kan fastslås, om en person er af han- eller hunkøn. Navnelovsudvalget har på den baggrund i betænkning nr. 1446/2004 anbefalet, at den gældende retstilstand opretholdes, således at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn.

På den anførte baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at anvendelsesområdet for bemyndigelsesbestemmelsen i navnelovens § 13, stk. 2, bør udvides, således at personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, kan få et fornavn, der betegner det modsatte køn. Derimod er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke grundlag for at stille forslag om en fuldstændig liberalisering i adgangen til at vælge fornavn, således at enhver frit kan tage det fornavn, som vedkommende ønsker.

Det kan tilføjes, at antallet af kønsneutrale navne, som frit kan tages af enhver, kun udgør en meget lille del af de ca. 19.000 godkendte fornavne, der er i Danmark. Antallet af kønsneutrale fornavne er derfor efter Justitsministeriets opfattelse ikke i sig selv et tungtvejende argument for, at udgangspunktet i navneloven om, at et navn skal betegne en persons køn, ikke bør opretholdes.

3. Som det fremgår af afsnit 4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det hensigten, at den administrative procedure for navneændring for personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, skal tilrettelægges således, at proceduren kommer til at svare til den procedure, der anvendes i dag i forhold til de egentlige transseksuelle.

Sexologisk Klinik vil dermed også i disse tilfælde skulle afgive en erklæring om, at vedkommende ganske kan ligestilles med en transseksuel, idet han eller hun lever som det modsatte køn og har gjort dette gennem længere tid, ligesom det skal være en betingelse, at en navneændring vil kunne forbedre den pågældendes livskvalitet væsentligt.

Siden 2002 har ordningen været tilrettelagt således, at Sexologisk Klinik skal inddrages i sager, hvor der søges om et fornavn, der betegner det modsatte køn. Sexologisk Klinik afgiver således som sagkyndig instans på området en erklæring om, hvorvidt en person er transseksuel.

Justitsministeriet har ved udformningen af lovforslaget fundet det mest hensigtsmæssigt, at Sexologisk Klinik fortsat inddrages som sagkyndig instans i sager, hvor der søges om et fornavn, der betegner det modsatte køn, frem for eksempelvis en praktiserende læge, der ikke i samme omfang beskæftiger sig med disse forhold.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisninger
Folketingets journal vedrørende henvendelsen – bilag 3.
Henvendelsen fra Solveig Lerche i pdf-format – bilag 3 – hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmåslet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 107. Refert af 1. behandlingen den 17. februar 2009 af lovforslaget.

Vist 74 gange. Folketinget havde den 17. februar 2009 1. behandling af lovforslag L 107 – Samling: 2008-09 – om lov om ændring af navneloven.

Herunder gengives referatet af debatten.

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 107
Forslag til lov om ændring af navneloven. (Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn m.v.).
Af justitsministeren (Brian Mikkelsen).
(Fremsættelse 28.01.2009).

Forhandling

Kl. 1427
Første næstformand (Svend Auken):
Hr. Søren Pind.

Kl. 1427
(Ordfører)
Søren Pind (V):
Det foreliggende lovforslag består af tre elementer, hvoraf det første er en ophævelse af en revisionsbestemmelse i loven. Den nye navnelov blev ikke til uden sværdslag, og den er fortsat et emne, der vækker stærke følelser. Ikke desto mindre har den nu knap så nye navnelov virket i et par år, og loven synes i al sin væsentlighed at tjene sit formål vel. Det var en del af loven, at den skulle tages op til fornyet overvejelse i indeværende folketingsår, og det har regeringen gjort på baggrund af en løbende opfølgning på lovens anvendelse.

Mens loven i det store hele fungerer godt, har der dog vist sig visse uhensigtsmæssigheder, som det foreliggende lovforslags to andre elementer forsøger at rette op på.

Et sådant element er etablering af en mulighed for, at en efterlevende ægtefælle kan tage en afdød ægtefælles navn. Problemet er opstået, fordi brugen af såkaldte adresseringsnavne var udbredt efter den gamle lov, men brugen af disse blev som bekendt afskaffet med vedtagelsen af den nye lov. Da så borgerne, der gjorde brug af disse adresseringsnavne, nu ønsker at tage dette adresseringsnavn som efternavn efter ægtefællens død, opstår problemet, da den afdøde ægtefælle i sagens natur ikke kan give det efter loven påkrævede samtykke. Det bliver dog et krav, at det vurderes, at en ansøgt navneændring må antages at stemme overens med afdødes ønske.

Det sidste element er en udvidelse af dispensationsadgangen til at undtage fra kravet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn. I dag eksisterer denne mulighed for de af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet anerkendte transseksuelle. Der er imidlertid en gruppe personer, der gennem en længere årrække til stadighed klæder sig som det modsatte køn, og som på et tidspunkt vælger på mere permanent basis at fremtræde som det andet køn uden dog at kunne anerkendes som egentlige transseksuelle, bl.a. fordi de, som det hedder i bemærkningerne, og jeg citerer:

… på det seksuelle plan lejlighedsvis fortsat har glæde af deres mandlige kønsorganer.

Da vurderingen fortsat skal baseres på en erklæring fra Sexologisk Klinik, og der således må antages at være tale om et ganske snævert anvendelsesområde, finder Venstre det ubetænkeligt at indrømme ministeren en udvidet adgang til at dispensere fra kravet om, at fornavnet skal betegne bærerens køn. Venstre kan således støtte forslaget i sin helhed.

Kl. 1430
Første næstformand (Svend Auken):
Tak til ordføreren. Det har givet anledning til, at flere ordførere ønsker korte bemærkninger, først fru Karen Hækkerup.

Kl. 1430
Karen Hækkerup (S):
Jeg føler mig lidt fristet til at udfordre hr. Søren Pinds liberale sind. Jeg ved jo, at det liberale og frihed var noget, Venstre i gamle dage brystede sig meget af og ville meget. Og jeg ved, at hr. Søren Pind stadig væk bryster sig af det. Derfor vil jeg spørge til den sidste del af lovforslaget, som handler om, at mennesker, som kan sidestilles med folk af det andet køn, kan få lov til at skifte navn.

Jeg vil spørge, hvad hr. Søren Pind mener om de kommentarer til lovforslaget, som foreligger, og som går på, at det er uhensigtsmæssigt, at det fortsat skal være Sexologisk Klinik, som skal afgøre, om man må få lov at skifte navn, fordi der er en bekymring om, hvorvidt man både skal være i en hormonal behandling eller ønske en hormonel og en kirurgisk behandling for at kunne sidestilles med en af det modsatte køn.

Så vil jeg også spørge, om Venstre og hr. Søren Pind ikke mener, at når der i forvejen er 337 navne, som man i dag kan vælge, og som både kan bruges til en kvinde og til en mand, så er den der gammeldags retorik med, at et navn skal kunne betegne det ene eller det andet køn, fuldstændig – hvad hedder sådan noget? – uddateret, også, fordi vi i dag har drengenavne, som flere kvinder hedder til fornavn, og pigenavne, som flere drenge hedder.

Så er det her i virkeligheden ikke noget gammeldags noget, noget formynderisk noget? Hvorfor siger man ikke bare, at myndige mennesker selv kan vælge, hvad de vil hedde? Er det ikke mere liberalt end at skulle til at lave alle mulige mærkelige regler, fordi man ikke vil støde folk, som har en eller anden gammeldags navneopfattelse?

Kl. 1431
Første næstformand (Svend Auken):
Så er det hr. Søren Pind, en kort bemærkning.

Kl. 1431
Søren Pind (V):
Jeg tror, at de fleste husker den ballade, der var om navneloven, da den blev til. Jeg erindrer i hvert fald udmærket balladen, og jeg kan også huske, at Venstre gik på talerstolen og meddelte, at vi ikke ville stille os i vejen for denne konservative mærkesag. Det var Venstres kommentarer til behandlingen dengang.

Jeg vil egentlig sige, at jeg jo gik til denne sag med forventningen om, at vi i mere stilfærdige toner ville tage den her revision til efterretning, fordi loven jo rent faktisk har virket efter sin hensigt, og fordi det har vist sig, at der rent faktisk er en fornuftig balance i det med de her tilrettelser.

Så kan fru Karen Hækkerup da udmærket gøre sine synspunkter gældende, jeg er helt sikker på, at de også vil indgå i udvalgsbehandlingen, men jeg synes ærlig talt, at de spørgsmål, der blev stillet her, egner sig bedre til det.
Hvis jeg skal forholde mig til substansen spørgsmål, vil jeg sige, at jeg synes, at det her afspejler en meget fornuftig balance i forhold til de meget følelsesladede synspunkter, som det her bliver en del af.

Så vi kan støtte forslaget. Det er klart, at det ikke er en udvikling, der standser her. Man må se på det hen ad vejen.

Kl. 1432
Formanden:
Der er yderligere en kort bemærkning til fru Karen Hækkerup.

Kl. 1432
Karen Hækkerup (S):
Jeg tror sådan set, at hverken Venstre eller regeringen får nogen problemer med at få det her forslag igennem Folketinget. Jeg har ikke hørt nogen tale imod, at vi skal lave de her meget, meget nødvendige ændringer i navneloven.

Det, der bare er fjollet, er, at man i stedet for at ændre den, så den bliver ordentligt én gang for alle, endnu en gang vil lægge en sten mere på vejen, som vi senere skal til at hoppe hen over. Er det ikke uliberalt, at myndige mennesker ikke selv kan vælge, hvad de vil hedde?

Vi har i forvejen 337 navne, som både kan bruges til kvinder og til mænd, til drenge og til piger. Hvorfor er det så, at det skal være Sexologisk Klinik, som skal vurdere, om man kan få lov til at få et andet navn, når man bare kunne tage et af de 337 navne, der ellers er på listen? Hvorfor siger man ikke til voksne mennesker, at de selv kan beslutte, hvad de vil hedde? Det er nok ikke sådan, at der vil være meget stor efterspørgsel på at få et navn, der, når man er myndig, er et navn, som vil være atypisk for det køn, man har.

Kl. 1433
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1433
Søren Pind (V):
Det er ikke, fordi jeg ikke forstår logikken i det, fru Karen Hækkerup anfører, men der er også et andet kulturel hensyn at tage. Det er og har været sådan i vores samfund i rigtig, rigtig mange år, at vi generelt set af navnet har kunnet udlede slægtstilhørsforhold, vi har kunnet udlede, hvilket køn man havde, og lignende ting.

Derfor må sige, at det jo ikke er sådan, at jeg ikke forstår logikken i det, fru Karen Hækkerup siger, jeg tror bare, at man må anerkende, at vi har med en kulturel udvikling at gøre. Og jeg synes egentlig, at det her fremstår balanceret. Men lad os endelig tage diskussionen under udvalgsbehandlingen, det synes jeg da der kan være meget fornuft i.

Kl. 1434
Formanden:
Så er der en kort bemærkning til hr. Morten Østergaard.

Kl. 1434
Morten Østergaard (RV):
Nu er det jo typisk sådan ved en første behandling, at man giver sine principielle synspunkter til kende. Det er jo der jeg synes, at hr. Søren Pind stadig væk lige mangler at lette på låget for, hvad Venstre – og eventuelt bare ordføreren selv – egentlig mener om det substantielle spørgsmål her, nemlig om ikke myndige personer burde have lov til, uden at skulle omkring Sexologisk Klinik, at tage hvilket fornavn, de vil. Langt, langt den største del af danskerne kan gøre det i forvejen; de kan bare tage sig et nyt fornavn, der repræsenterer det køn, de nu engang har, men for en lille gruppe har det altså stor betydning, at man også kan tage et navn for et andet køn. Og der vil jeg bare spørge hr. Søren Pind: Helt nede i bunden af det liberale hjerte er det så ikke myndige personers gode ret at skifte fornavn?

Kl. 1435
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1435
Søren Pind (V):
Nu tror jeg, at enhver, der kender mig, vil vide, at mit hjerte ikke er noget, jeg sådan bærer inde bag mig, det går som regel foran. Der er ikke noget med at lede nede på bunden af mit liberale hjerte – det banker og slår helt frit for enhver at se. Altså, Shakespeare siger jo: What’s in the name? Sandheden er jo bare, at der er meget i et navn, og uden sådan at varetage Det Konservative Folkepartis interesser og den Konservative tradition i det her, synes jeg egentlig, at der er udmærket grund til at glæde sig over, at man er nået langt i forhold til det, hr. Morten Østergaard efterstræber, og at man samtidig fortsat opretholder det grundlæggende ønske, at man stadig væk nogenlunde kan se på folks navne, hvem de er.

Der er så i de seneste 20-30 års kulturelle udvikling sket nogle ting på det felt, og det synes jeg man tager højde for. Jeg synes, lovgivningen skal repræsentere den tidsalder, vi er i, og det synes jeg egentlig det her gør.

Kl. 1436
Formanden:
Hr. Morten Østergaard.

Kl. 1436
Morten Østergaard (RV):
Det der med, at navnet skal repræsentere den, man er, fører os så ind ved sagens kerne: Hvem er det lige, der afgør det? Er det den myndige person, der ønsker at skifte sit fornavn, eller er det nogle andre, i det her tilfælde altså folk på Sexologisk Klinik? Det er jo i virkeligheden det afgørende spørgsmål, som et liberalt menneske må stille sig selv.

Normalt taler vi om, at frihedens grænser er, når den går ud over andre, men her kan man vel sige – uden at det bliver alt for højtsvunget – at der er tale om en såkaldt paretoforbedring, det vil sige, at en person bliver stillet bedre, uden at andre bliver stillet ringere. Så hvis vi nu, vil jeg sige til hr. Søren Pind, tager det sådan på det helt principielle plan, er vi så ikke enige om, at en sådan ændring af navneloven vil være en paretoforbedring?

Kl. 1437
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1437
Søren Pind (V):
Det er jo meget fine ord, hr. Morten Østergaard slynger om sig med, men han repræsenterer også Det Radikale Venstre, og der skal man jo have den lidt opstigende ånd over sig.

Jeg vil sige, at jeg synes, at det her lovforslag – også med den støtte, det jo vil få ved afstemningen – afspejler den sammensætning, Folketinget har. Når hr. Morten Østergaard spørger mig om, hvad jeg selv mener, for det er jo det, han efterspørger, så kan jeg sige, at vi i Venstres folketingsgruppe bakker op om det her lovforslag. Vi synes, det afspejler tidsånden. Vil det blive ved med at være sådan? Det finder jeg tvivlsomt.

Men, altså, problemet med lige præcis den her sag, hvad også hele debatten om navneloven jo viste, er jo, at man på den ene side godt kan stå og hylde den fuldstændig ubegrænsede frihed og give fuldstændig los, mens man på den anden side også er bundet af nogle kulturelle konventioner, som også har deres værdi. Det synes jeg man må respektere, og så må vi se, hvad tiden bringer.

Kl. 1438
Formanden:
Så er det fru Karina Lorentzen.

Kl. 1438
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Jeg kan jo nok fornemme, at Venstres ordfører ikke er særlig meget for at lade myndige mennesker bestemme deres egne navne, men så vil jeg prøve at gå en lidt anden vej.

Jeg kender et konkret tilfælde: Der er tale om en person, det er en mand, der siden 1984 har været behandlet med kvindelige kønshormoner. Mener hr. Søren Pind, at denne person også skal igennem Sexologisk Klinik, eller vil en lægeerklæring være nok?

Jeg synes jo, at hvis man i det mindste ikke vil åbne op for, at myndige personer selv kan bestemme deres navne, så må man også kunne tage andre ting med ind i vurderingen. Hvordan vil hr. Søren Pind forholde sig til det?

Kl. 1439
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1439
Søren Pind (V):
Jeg synes igen, at det er et meget naturligt spørgsmål at tage ind under udvalgsbehandlingen. Min personlige stilling til det er, at førstebehandlinger i Folketingssalen ikke egner sig til udvalgsbehandlinger; det er derfor, man har folketingsudvalg, og det er derfor, man har debatter i Folketingssalen. Så jeg vil ikke sige ja eller nej til det spørgsmål, men jeg vil gerne kigge på det under udvalgsbehandlingen.

Kl. 1439
Formanden:
Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt.
Jeg beklager, at jeg ikke fik sagt det før. Jeg er så glad for, at ikke alle medlemmer skifter navn hele tiden i samlingen. Nu har man lige lært alle navnene; jeg er tilhænger af, at man er glad for sit navn. Det gør formandens opgave lidt lettere, men jeg beklager, at jeg ikke fik det fulde navn med før.
Men værsgo til en kort bemærkning.

Kl. 1439
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Jeg skal love, at jeg ikke skifter navn igen, for det tror jeg at en derhjemme ville blive ked af.

Jeg kan jo godt forstå, at Venstres ordfører ikke er meget for at svare på mit spørgsmål. Men hvad er det værste scenarie, Venstres ordfører kan forestille sig, ved, at vi giver det her frit? Man vurderer i forslaget, at hvis det skal ind over Sexologisk Klinik, forventer man, at der bliver en navneændring til et navn for modsatte køn i 10-20 sager om året. Det er jo ikke særlig mange.

Hvad er det, Venstres ordfører egentlig går rundt og tror, at der vil ske, hvis vi giver det her frit?

Kl. 1440
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1440
Søren Pind (V):
Jamen, altså, jeg skal ikke stå her og sådan beskrive de store skrækscenarier, det vil medføre. Men det, jeg igen må henvise spørgeren til, er, at det her lovforslag efter min bedste opfattelse afbalancerer de synspunkter, der er her i Folketingssalen. Og der sker et fremskridt.

Der sker et fremskridt i forhold til den gruppe, som spørgeren er optaget af, og derfor synes jeg altså – som sagt – at de spørgsmål, der bliver rejst om, hvorvidt der skal en lægeerklæring til, eller om man kan gå uden om Sexologisk Klinik el. lign., langt bedre egner sig til en udvalgsbehandling end til at være spørgsmål i Folketingssalen. Det er jo ikke principielle spørgsmål.

Kl. 1441
Formanden:
Så er det hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Kl. 1441
Martin Henriksen (DF):
Tak. Jeg er enig med hr. Søren Pind i, at det her lovforslag trods alt er mere afbalanceret end det oprindelige lovforslag om navneloven, som regeringen fremsatte.

Det er jo en del af en lovrevision, så jeg kunne godt tænke mig at spørge, om ikke hr. Søren Pind og Venstre og måske også Det Konservative Folkeparti i stedet for at foretage en lovrevision, hvor vi opremser nogle tal og så kommer med en lillebitte ændring, vil være med til at tage en mere grundlæggende diskussion – måske kunne regeringen gøre det internt – om, hvorvidt man skulle fastsætte nogle nye principper for den nuværende navnelov. Det kunne f.eks. være noget i stil med, at ægteskabet ikke længere skal være sidestillet med samboende, altså den her diskussion om, at man kan tage fælles efternavn osv., og at man knæsætter det her med, at det navn, man har fået, som udgangspunkt er det navn, man har fået, og at man ikke bare kan skifte navn uden videre, så det altså er slægtskabet, der er udgangspunkt for navneloven.

Vil hr. Søren Pind være med på, at man sagde, at det vil være det, man som princip lagde til grund for navneloven i stedet for den her liberalisering, som man jo gennemførte for et par år siden?

Kl. 1442
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1442
Søren Pind (V):
Jeg er egentlig meget glad for, at hr. Martin Henriksen stiller mig det spørgsmål, for det viser måske nok bredden af synspunkter her i Folketinget, og hvorfor jeg igen må henholde mig til, at jeg for så vidt synes – det synes jeg og Venstre i sagens natur altid – at regeringens forslag er forstandigt.

Der man så sige, at vi står inde for det lovforslag, som er fremsat. Er der nogle, der ønsker at udvide de drøftelser, er det jo ikke noget, jeg som ordfører skal forhindre nogen i, men det, vi støtter, er det lovforslag, regeringen har fremsat.

Kl. 1442
Formanden:
Hr. Martin Henriksen.

Kl. 1442
Martin Henriksen (DF):
Det er jo så mere, end hvad man kan sige regeringen gjorde med lovforslaget om navneloven, som vi behandlede for et par år siden.

Da man behandlede lovforslaget om navneloven i sin tid, indsatte regeringen jo i sidste øjeblik en lovrevision, der betød, at man efter et par år skulle ind og diskutere det osv. Det forstod jeg var noget, man kunne holde lidt igen med fra regeringens side og et argument fra regeringens side over for folk, der var lidt nervøse, nemlig at her var der et stoppunkt, for så kunne vi gå ind og diskutere det igen. Det er jo ikke det, regeringen har lagt op til med det her lovforslag, der opremser man bare nogle tal.

Så jeg vil høre, om ikke hr. Søren Pind mener, at man eventuelt kunne fastholde lovrevisionen og så måske sætte nogle bestemmelser ind i lovrevisionen i loven om, at man tager den op igen om et års tid eller noget og dér så tager en grundlæggende diskussion om, hvordan udviklingen har været, og om det er det, en borgerlig regering ønsker, og om det er det, som et flertal i Folketinget ønsker. Er hr. Søren Pind indstillet på det, eller er hr. Søren Pind tilfreds med, at der bare bliver opremset nogle tal?

Kl. 1443
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1443
Søren Pind (V):
Det kan godt være, jeg har udtrykt mig utydeligt, så skal jeg prøve at udtrykke mig endnu tydeligere. Vi er tilfredse med det lovforslag, der foreligger. Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at der er en række forskellige hensyn, der skal varetages, og Venstre indgår gerne i drøftelser med alle Folketingets partier om den her sag.

Jeg tør vel godt uden at fornærme nogen sige, at det rent faktisk var Dansk Folkepartis fortjeneste, at netop revisionsparagraffen blev indsat under behandlingen af lovforslaget om navneloven sidste gang. Jeg føler ikke umiddelbart, at der er behov for at indsætte en revisionsparagraf, men tale under udvalgsbehandlingen kan vi altid.

Kl. 1444
Formanden:
Så er det hr. Jesper Langballe for en kort bemærkning.

Kl. 1444
Jesper Langballe (DF):
Hr. Søren Pind har ganske udmærket svaret fru Karen Hækkerup på spørgsmålet, om man dog ikke skulle have frihed til navnemæssigt kønsskifte, og har gjort det sådan, at jeg tror, fru Karen Hækkerup forstod det – og måske også De Konservative. Men jeg vil godt spørge hr. Søren Pind, om ikke der kunne tilføjes et andet synspunkt.

Klassisk har navneloven været en beskyttelseslov, der skulle forhindre forældre i at gøre et barn fortræd. Jeg husker, at en far for 40 år siden fik afslag på at kalde sine tvillingesønner for Buldrian og Sonnyboy Olsen, og det synes jeg var velbetænkt af ministeriet over for de to drenge. Og mit spørgsmål er: Hvis hr. Søren Pind – eller for den sags skyld Folketingets formand – nu havde haft forældre, der var mindre fornuftige end dem, han i virkeligheden har haft, sådan at han i dag slæbte rundt med navnet Lise eller måske Majbrit, ville han så ikke synes, at man virkelig havde gjort et barn fortræd?

Kl. 1445
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1445
Søren Pind (V):
Jeg ved ikke, hvorfor jeg uvilkårligt kommer til at tænke på Johnny Cashs gamle sang »A Boy Named Sue«, men det er jo sådan set lidt den samme problemstilling, og i den sang er der udmærket redegjort for, hvilke ulyksaligheder man kan gennemgå som drengebarn ved at blive kaldt et pigenavn. Det ender som bekendt med, at faren fortæller sønnen, efter at sønnen har givet ham nogle ordentlige nogle på hovedet, at det jo skyldtes, at han gerne ville have, at sønnen blev en stor, stærk dreng. Og sådan kan tingene jo være så paradoksale.

Jeg vil sige, at jeg i virkeligheden synes, at hr. Jesper Langballes spørgsmål bar svaret i sig selv.

Kl. 1446
Formanden:
Var der yderligere kort bemærkning? Det er der ikke, men det er der fra fru Line Barfod. Kort bemærkning, værsgo.

Kl. 1446
Line Barfod (EL):
Det har jo høj underholdningsværdi, men der er bare ingen, der har talt for, at børn skulle have mulighed for frit at vælge. Det, der er diskussionen, er, at voksne mennesker skal have ret til selv at vælge, hvilket fornavn de ønsker.

Den store debat, de mange henvendelser, vi fik, dengang vi havde den store navnelovsændring for et par år siden, var om efternavne, fordi nogle mennesker var ufattelig bange for, at andre mennesker skulle få lov til at hedde det samme efternavn som dem. Fornavne er der jo altså ikke den samme beskyttelse af som efternavne, og derfor har jeg svært ved at se, hvad det er for et beskyttelseshensyn, hr. Søren Pind varetager ved at sige, at voksne mennesker ikke skal har ret til selv at vælge, hvilket fornavn de vil bære – hr. Søren Pind, der ellers plejer at bryste sig af, at han skulle være så vældig liberal. Hvad er argumentet for, at et voksent menneske ikke skal have lov til selv at vælge sit eget fornavn?

Kl. 1447
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1447
Søren Pind (V):
Jeg undrer mig en lillebitte smule, for jeg har forstået, at Enhedslistens – for nu at bruge et hr. Morten Østergaard-ord – credo herinde i Folketinget, er, at man stemmer for ethvert lille fremskridt i forhold til sit grundsynspunkt. Jeg synes jo, at spørgsmålene fra både hr. Jesper Langballe, hr. Martin Henriksen, spørgeren fra SF, fru Karen Hækkerup og andre illustrerer bredden af synspunkter i dette Folketing.

Jeg synes, at fru Line Barfod skulle glæde sig over, at der rent faktisk sker fremskridt, og at tiden vil løse mange ting, det gør tiden som regel, og så leve med, at man heller ikke denne gang får det, som henholdsvis Socialdemokraterne og Enhedslisten opfatter som den perfekte lovgivning – det sker i øvrigt næsten aldrig – men at tingene dog bevæger sig i den retning, man ønsker.

Kl. 1448
Formanden:
Fru Line Barfod.

Kl. 1448
Line Barfod (EL):
Jeg glæder mig i den grad over, at tingene bevæger sig i den retning, som Enhedslisten ønsker. Det skal hr. Søren Pind slet ikke være i tvivl om, også sådan helt generelt, men jeg ville sådan set gerne have svar på, hvorfor hr. Søren Pind ikke mener, at vi skal bevæge os derhen. Hvad er grunden til, at hr. Søren Pind ikke mener, at vi skal åbne for, at voksne mennesker skal have ret til selv at vælge, hvilket fornavn de vil bære? Det er såmænd bare det, mit spørgsmål går på, og som jeg spørger om hr. Søren Pinds argument for.

Kl. 1448
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1448
Søren Pind (V):
Det argument har jeg jo fremført som svar på bl.a. fru Karen Hækkerups spørgsmål. Der er to sider af den sag. I et parti som Venstre, som, ja, er Danmarks liberale parti, men som også er et parti grundlagt med et bestemt kultursyn, er der to hensyn at tage. Der er den ultimative personlige frihed, og så er der et kulturelt synspunkt. Vi synes, at den balance for den tid, vi lever i, er kommet til udtryk i det her lovforslag, men jeg forstår godt, at fru Line Barfod spørger, og der er mit svar, at det tror jeg at tiden vil løse.

Kl. 1449
Formanden:
Tak til hr. Søren Pind. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det fru Karen Hækkerup som ordfører.

Kl. 1449
(Ordfører)
Karen Hækkerup (S):
Det er ikke hver dag, man får lejlighed til at overvære, at en liberal løve får trukket tænderne ud, men det fik vi så i dag.

Socialdemokraternes indstilling til det her lovforslag er meget simpel. Vi støtter det. Vi støtter sådan set alle tre dele, altså at revisionsparagraffen afskaffes, og at der indføres mulighed for, at man kan tage en afdød ægtefælles efternavn. Og så er der lige den tredje ting, som er den, der har fyldt hele debatten, nemlig muligheden for, om personer, som kan sidestilles med at måtte betegnes som tilhørende det modsatte køn, kan få lov til at tage et andet navn. Det vil vi også støtte, når vores ændringsforslag bliver stemt ned, som jeg jo allerede nu kan regne ud at det gør. Men Socialdemokraterne vil sammen med den øvrige opposition stille et ændringsforslag, som går på, at myndige mennesker selv kan vælge, hvad de vil hedde.

Man kan nemlig, når man læser høringssvarene til lovforslaget her igennem, se, at det faktisk kun er den katolske kirke i Danmark, som taler imod, at der må gives tilladelse til, at nogen kan få et navn, som altså normalt ville betegne et andet køn. Jeg tror ikke, det er sådan, at folk i hobetal vil gå ud og tage navne som Lise og Majbritt, hvis de er velvoksne mænd. Jeg tror faktisk, at folk, der vælger at tage et navn, som typisk betegner et andet køn, er mennesker, som har tænkt ganske, ganske meget over det, og jeg tror egentlig ikke, at man behøver at sige, at det skal være Sexologisk Klinik, som skal lægge det til grund for en vurdering; det tror jeg sagtens, at folk selv er i stand
til at finde ud af.

Endelig er der, som også foreningen for de transseksuelle skriver i deres høringssvar, debatten om, hvorvidt den her betegnelse med, om man skal være i hormonel og/eller kirurgisk behandling eller ønske det, inden man kan blive godkendt til at skifte et navn, kan anvendes.

Så man kan sige, at Socialdemokraterne vil stemme for lovforslaget, som det ligger, men vi synes altså, at det er en lidt kluntet måde at nå derhen, hvor vi gerne vil, nemlig at der var en mere liberal adgang til det at tage et navn.

Vi hørte jo, at Venstres ordfører i flere minutter her på talerstolen kæmpede med at foreslå, at sådan nogle debatter skulle man ikke tage i Folketingssalen; de skulle henføres til udvalgsværelserne, ned i syltekrukken, for nedrullede gardiner – for det var ikke bekvemt for Venstres ordfører at stå og snakke om, at folk ikke selv kan få lov at vælge, hvad de vil hedde. Vi skulle i stedet for høre om, at nu var det på tide, at vi fandt en balance, og at tiden måtte arbejde for os, og på den måde var vi så vidne til det, som var meget underholdende, nemlig at den liberale løve blev ganske tandløs.

Jeg synes, vi må sige, at man i dagens Danmark i forvejen har 337 navne, som man kan vælge at bære, uanset om man er mand eller kvinde, og hvis et voksent menneske ikke ønsker at bære lige præcis et af de 337 navne, hvorfor i alverden skal vi andre så stille os i vejen for, at det voksne, myndige menneske skulle kunne vælge et helt andet navn?

Så Socialdemokraterne støtter altså det her forslag og vil i øvrigt sammen med den øvrige opposition stille et ændringsforslag, sådan at vi tager alt regeringens bureaukrati væk og laver den rene vej.

Kl. 1452
Formanden:
Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Kl. 1452
Martin Henriksen (DF):
Jeg vil sige, at Dansk Folkeparti naturligvis kan støtte den del af lovforslaget, der handler om, at man kan tage en afdød ægtefælles efternavn eller mellemnavn og gøre til sit eget. Det synes er vi er en sympatisk del. Der er andre dele af det, som vi ikke kan støtte.

Jeg vil også godt forsøge at bringe fru Karen Hækkerup lidt tilbage til dengang, vi behandlede navneloven, altså den navnelov, som der er en mindre ændring af på vej her. Dengang sagde Dansk Folkeparti, at man skulle passe lidt på med at gøre valg af fornavne alt for frit, fordi man kunne risikere, at der var nogle forældre, der valgte nogle fjollede fornavne til deres børn, og at børnene så blev udsat for mobning osv. Det har man set eksempler på i Norge, hvor man har liberaliseret den norske navnelov. Vi fik at vide af bl.a. Socialdemokraterne og andre, at det var fuldstændig latterlige påstande, men så vil jeg godt bede fru Karen Hækkerup om at forholde sig til, at der nu er nogle børn, der bliver kaldt for Concordia, Gandalf og Tommelise; Predbjørn, Nimbus og Tidsel. Og det er så sket, siden man har vedtaget den nye
navnelov. En børnepsykolog, Ole Kyed, og Børnerådet er ude at sige, at det her er meget problematisk, fordi det faktisk resulterer i, at børn bliver mobning, fordi de får nogle fuldstændig tåbelige navne.

Vil Socialdemokraterne være med til at indskrænke det felt igen, så vi undgår, at børn bliver mobning?

Kl. 1453
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1453
Karen Hækkerup (S):
Nu er det jo ikke det, der er på dagsordenen her. Det, der er på dagsorden, er de tre elementer, som handler om bortfaldet af revision, at man skal kunne tage en afdød ægtefælles navn og muligheden for at tage et navn, som normalt tilhører en person, der er af det andet køn.

Jeg synes, at forældre skal tænke sig meget om, når de vælger navn til deres barn, og det tror jeg sådan set også, at forældre gør. Vi har nogle regler, som siger, at hvis man ønsker et navn, som er atypisk, skal det godkendes. Der er en procedure, og man kan få en afvisning. Hvis man eksempelvis – og jeg har hørt sagen omtalt – har mødt barnets mor på en Statoiltank, og man ønsker, at barnet skal hedde Statoil, vil sådan et ønske blive afvist.

Det er altså ikke sådan, at det er hvad som helst, der kan gå igennem, og der er i forvejen ganske fine regler for, hvornår forældre kan få lov til at opkalde deres barn efter noget, som måske stammer fra et andet land, eller kalde dem noget, der ligger tæt op af noget, som vi ellers kender, og det synes jeg overhovedet ikke der er nogen grund til at gå ind og pille ved.

Kl. 1454
Formanden:
Hr. Martin Henriksen.

Kl. 1454
Martin Henriksen (DF):
Fru Karen Hækkerup siger, at folk skal tænke sig lidt om, og jeg vil anmode om, at man også i Socialdemokratiet begynder at praktisere det. Altså, vi havde dengang en diskussion, hvor vi fra Dansk Folkepartis side hævdede – og der var folk fra Norge, der hævdede det, fordi man havde gennemført en lignende liberalisering af den norske navnelov – at det ville blive et problem, fordi vi udvidede rammerne. Den person, der har siddet i den arbejdsgruppe, som udfærdigede navneloven og gav den til Folketinget, sagde jo, at der ville blive flere navne godkendt, så det har man vidst hele vejen igennem.

Nu har vi så nogle, der advarer om, at det rent faktisk medfører, at børn bliver udsat for mobning. Det er jo noget, som Socialdemokraterne går meget op i i andre sammenhænge og siger, at vi skal have en mobbepolitik i folkeskolen osv.. Så jeg ville bare høre, om den socialdemokratiske linje også bliver videreført til det her, for fru Karen Hækkerup kan jo godt bare snakke udenom, som hun lige gjorde – vi er jo politikere. Men det kunne jo også være, at man rent faktisk bare kunne give et konkret svar og sige, at det er et problem, at børn bliver mobning, og at der er nogle, der advarer, så skal vi ikke også bringe det ind i den her navnelov?

Hvis Dansk Folkeparti stiller et ændringsforslag, der strammer lidt op – ikke meget, bare lidt – vil Socialdemokraterne så støtte det?

Kl. 1455
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1455
Karen Hækkerup (S):
Nej, det vil vi ikke. Der er i forvejen skrappe regler for at få godkendt et navn. Jeg tror i øvrigt også, at man må indstille sig på, at det jo er sådan, tiden er. I dag hedder børn nogle ting, som er mere anderledes, og har langt hen ad vejen nogle navne, der i vores ører klinger mere individuelt.

Men går man ned i en børnehave eller i en vuggestue og kigger ud over kasserne med sutsko, vil man konstatere, at det normale i dag er at have et navn, som det måske ikke er så mange her i Folketingssalen, der hedder. Der er altså en naturlig udvikling i det med navnene, og det synes jeg vi skal have tillid til fungerer helt fint. Vi har i forvejen stramme regler for, hvordan man kan få godkendt et fornavn til et barn, som ligger på kanten af det, der ellers bruges, så det synes jeg ikke vi skal røre ved.

Når det så endelig kommer til navneloven, vil jeg nu sige, at det, jeg husker mest fra den tidligere debat, vi havde for nogle år siden, er det besvær, vi havde med Dansk Folkeparti, der – som jeg husker det – var det eneste parti i Folketinget, som stemte imod, fordi man var så bekymret for den her navnelov, og som i øvrigt også sørgede for, at der blev indført et gebyr, sådan at folk, der gerne ville skifte navn, skulle betale for det. Det er, hvad jeg husker fra dengang, men jeg synes ikke, vi skal genoptage debatten. Nu gælder det om at komme videre: Vi stiller nogle konkrete forslag, og jeg håber da, at DF vil overveje dem.

Kl. 1457
Formanden:
Tak til fru Karen Hækkerup. Er der et ønske om en kort bemærkning fra hr. Jesper Langballe? Så får hr. Jesper Langballe det. Værsgo.

Kl. 1457
Jesper Langballe (DF):
Det var fru Karen Hækkerups sidste svar, der kaldte mig frem. Fru Karen Hækkerup sagde den forunderlige sætning: Man må have tillid til en naturlig udvikling. Det synes jeg er interessant. Er det sådan blevet et socialdemokratisk mantra, at man skal have tillid til en naturlig udvikling?

Der vil f.eks. altid være en naturlig udvikling i retning af, at de stærke og de rige rager til sig på de svages og de fattiges bekostning. Det er en fuldstændig naturlig udvikling der, hvor der ikke er en politisk vilje eller en lovgivningsmagt, der siger nej. Så jeg vil da godt høre lidt mere om den der blinde tillid til den naturlige udvikling.

Kl. 1458
Formanden:
Fru Karen Hækkerup.

Kl. 1458
Karen Hækkerup (S):
Nu tror jeg, det er ved at blive sat lidt på spidsen. Socialdemokrater har jo altid – altid– gået ind for at forme velfærdssamfundet ved hjælp af regulering og ved at sørge for at tæmme de kræfter, som ikke var sunde, og sørge for, at der var nogen, som beskyttede de svage, beskyttede arbejdstagere og ved at sørge for, at folk kunne få uddannelse og alle den slags ting. Det er selvfølgelig stadig væk vores grundprincipper. Men man må også bare nogle gange sige, at der er nogle områder, hvor reguleringen simpelt hen bliver for petitesseagtigt, og hvor man må sige, at det ikke længere giver mening at tale for, at vi regulerer.

Hvor mange voksne mænd tror hr. Søren Krarup – undskyld, hr. Jesper Langballe – har tænkt sig at gå ud og tage et damenavn, bare fordi det bliver muligt uden at skulle rundt om en Sexologisk Klinik? Det er et tænkt eksempel, hvor regulering simpelt hen ikke giver nogen mening.

Kl. 1458
Formanden:
Der var vi tæt på et navneskifte.
Hr. Jesper Langballe.

Kl. 1458
Jesper Langballe (DF):
Jamen man kan tænke sig mange eksempler, og der er også mange eksempler fra virkelighedens verden, som er sigende. Jeg nævnte selv den far, der ville kalde sine tvillingesønner for Buldrian og Sonnyboy Olsen. Jeg husker en anden, og det er ikke noget, jeg står og finder på, som fik afslag af ministeriet på at kalde sine fire drenge Athos, Porthos, Aramis og d’Artagnan. Og det er altså ikke nogen god idé.

Jeg vil sige, at jeg forstår fru Karen Hækkerups svar sådan, at når det drejer sig om økonomiske og sociale forhold, vil Socialdemokraterne gerne regulere for fuld musik, men når det drejer sig om kulturelle forhold, der skal sikre en vis sammenhængskraft i befolkningen og i slægten, så siger man nej til enhver form for regulering; så skal den naturlige udvikling alene gælde. Er det rigtigt forstået?

Kl. 1459
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1459
Karen Hækkerup (S):
Nej, det er fuldstændig forkert forstået. Vi vil meget gerne være med til at regulere der, hvor det giver mening. Vi vil også meget gerne regulere der, hvor det kunne være kulturelle ting, som vi synes at man skal sætte ind over for, men det synes vi ikke lige præcis her, hvor det ikke handler om børn, som hr. Jesper Langballe antydede, men om voksne mennesker over 18 år, som har et ønske om at tage et navn, som knytter sig til det, der normalt ville være at betegne som det andet køn.

Det er jo det, det her forslag handler om. Hvorfor er det os i Folketinget, der skal sige til de mennesker, som gerne vil have et andet navn, at det skal de ikke have lov til? Hvorfor er det, at vi synes, at vi har ret til at regulere, hvad folk gerne vil hedde? Hvis de dybt, dybt inde i sig selv føler trang til at have et andet navn og føler, at deres livskvalitet kunne blive bedre, hvorfor skal vi så stille os på bagbenene?

Det synes jeg ikke vi skal, og derfor synes Socialdemokraterne, at man skal sige: Voksne og myndige mennesker over 18 år må selv vælge, om de vil have et navn, der normalt knytter sig til en mand eller til en kvinde.

Kl. 1500
Formanden:
Så er det hr. Søren Krarup, der har bedt om en kort bemærkning.

Kl. 1500
Søren Krarup (DF):
Jeg er lige ved at sige, at jeg er kaldt frem, tilmed når det er en debat om navnelov, og jeg er måske lidt betænkelig ved den, for jeg husker, at sidst fru Karen Hækkerup var på talerstolen og jeg stillede et spørgsmål til hende, begyndte jeg med at rose hende, og jeg forstår, at det har været en frygtelig belastning for fru Karen Hækkerup i hendes folketingsgruppe. Så jeg er lidt betænkelig ved det, men det er lidt det samme, som hr. Jesper Langballe spurgte om. Han brugte ordet naturlig udviklingi en lidt anden sammenhæng, men jeg vil godt knytte begrebet naturlig udviklinglidt nærmere til selve begrebet et navn.

Fru Karen Hækkerup nævnede, at når man kom i en børnehave, så man skoene med deres navne, og der kunne man konstatere, at der var tale om en naturlig udvikling Kan man overhovedet bruge ordet naturlig udvikling når man taler om et navn? Hvad er et navn? Et navn er et identitetsstempel, og det vil sige, at det også knytter sig til historien, det knytter sig til slægten, men det knytter sig ikke til naturhistorie. Jeg vil godt spørge, hvordan fru Karen Hækkerup vil forklare, at der skulle være en naturlig udvikling i navne.

Kl. 1502
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1502
Karen Hækkerup (S):
Ja, det er rigtigt, der var engang, hvor man kunne høre på navnet, om man kom fra den ene gård eller fra den anden gård, om man kom fra den ene landsby eller fra den anden landsby, og sådan er det ikke i dag.

I dag tager folk i virkeligheden i stor udstrækning nogle gamle navne tilbage, som har været i slægten tidligere, mange har smidt deres -sen-navne væk og ønsker nogle andre. Der vil så senere komme en modbevægelse, hvor man højst sandsynligt vil kunne se, at navnene nu går den anden vej. Men det her handler ikke om, om man kan se slægten eller gården eller oldefars afstramning i det navn, man vælger. Det her handler om at fornavn og om, hvorvidt voksne, myndige mennesker selv skal have lov at vælge, hvilket fornavn de gerne vil have.

Jeg tror personligt ikke, at særlig mange voksne mænd vil ønske sig et kvindenavn, hvis ikke de dybest set føler, at det vil forbedre deres livskvalitet. Omvendt tror jeg ikke, at særlig mange voksne kvinder vil ønske sig et mandenavn, hvis ikke de dybest set føler, at det har de rigtig, rigtig stor brug for og det vil forbedre deres livskvalitet. I dag kan man hedde Alex, man kan hedde Kim, man kan hedde alt muligt, som betegner begge køn. Er det så også noget, som Dansk Folkeparti mener vi skal til at lave nye regler for, nemlig at navnene kun må betegne et køn, fordi det bliver så frygtelig rodet? Der findes jo i forvejen navne, og det må Dansk Folkeparti også erkende, som både mænd og kvinder kan tage.

Kl. 1503
Formanden:
Hr. Søren Krarup.

Kl. 1503
Søren Krarup (DF):
Den argumentation forekommer mig fuldstændig meningsløs. At tale om, at et navn har med livskvalitet at gøre, at man skal have det navn, man føler trang til, er dog en besynderlig opfattelse af, hvad et navn er. Et navn er en identitetsfaktor. Det fortæller, hvem jeg er, og derfor er der god mening i, at den ene gård havde det ene navn og den anden det andet navn, fordi man vidste, hvem man var. Kort sagt, det at være menneske er at have en historisk sammenhæng, og navnet er udtryk for det. Jeg må bare konstatere – ikke som noget spørgsmål, men som en konstatering – at det er totalt meningsløst, og her må jeg så gå imod min tidligere tale til fru Karen Hækkerup og ikke rose hende, men sige, at den opfattelse af, at navnet har noget med livskvalitet og føle trang til, er totalt meningsløs. Det har alene at gøre med min identitet, og derfor er der selvfølgelig tale om, at det er historie, det er en sammenhæng i historien. Det er ikke, hvad jeg føler trang til, der ligger bag et navn.

Kl. 1504
Formanden:
Fru Karen Hækkerup.

Kl. 1504
Karen Hækkerup (S):
Jeg helt overbevist om, at det er sådan, hr. Søren Krarup ser på det. Jeg synes bare, at vi skal anerkende, at der er andre mennesker, som ser anderledes på det, og for hvem identitet og navn hænger meget, meget tæt sammen. Vi kan se folk, som ændrer navn, fordi de tror på numerologi. Det gør jeg personligt ikke, og jeg synes også, at navnene kan se underholdende ud, når der har været en numerolog inde over, men jeg vil da ikke sige til mennesker, hvis de mener, at det giver dem bedre livskvalitet, at så skal de ikke have lov til at ændre deres navn. Det må voksne mennesker da selv kunne tage stilling til, og jeg kan ikke forstå, hvorfor nogle politikere vil stille sig på tværs for, at voksne, myndige mennesker selv skal kunne vælge et navn. Hvis de f.eks. hedder Kurt, men føler sig som Rosa, hvorfor skal folk Dansk Folkeparti så sige: Du skal blive ved med at hedde Kurt, for det synes vi. Det må voksne mennesker da ærlig talt selv tage stilling til.

Kl. 1505
Formanden:
Tak til fru Karen Hækkerup.
Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det hr. Martin Henriksen.

Kl. 1505
(Ordfører)
Martin Henriksen (DF):
… Og ikke fru Pia Kjærsgaard, hvis der er nogen, der skulle være i tvivl om det.

Dansk Folkeparti stemte, som nogen måske kan huske, som det eneste parti imod den oprindelige navnelov. Det var der flere grunde til, og dem kommer jeg ind på senere.

Hvad det konkrete forslag angår, kan Dansk Folkeparti støtte, at der indføres en adgang til at tage sin afdøde ægtefælles mellem- eller efternavn, såfremt udgangspunktet er, at pårørende giver deres samtykke. Der kan være forskellige grunde til, at man ikke har fået taget et fælles efternavn i løbet af sin tid sammen. Man har måske brugt et fælles efternavn udadtil, men har aldrig fået det rettet officielt. Ægteskabet er et væsentligt og betydningsfuldt fortroligt forhold mellem to mennesker, og det bånd skal myndighederne respektere, også efter et dødsfald. Hvis det, at man efter et dødsfald kan mindes eller ære den afdøde ved at tage fælles efternavn, skal der naturligvis være mulighed for det. Så den del kan Dansk Folkeparti støtte helhjertet.

Desværre er der også andre elementer, som Dansk Folkeparti har sværere ved at stemme for, og derfor synes vi, at forslaget skal deles i to, så de, der vil stemme for det fornuftige – Dansk Folkeparti – kan gøre det, og de, de vil stemme for det mindre fornuftige – alle de andre – kan gøre det.

Dansk Folkeparti finder ikke, at der er et tungtvejende behov for at undtage fra kravet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn. Hvis en person ønsker at tage et navn fra det modsatte køn, skal der være grænser fra lovgivers side. Sådan må det være. Dansk Folkeparti mener principielt, at det navn, der er givet af ens forældre, er ens navn, og det er så udgangspunktet.

Regeringen foreslår også at ophæve revisionen af navneloven. Det undrer Dansk Folkeparti, at regeringen overhovedet ikke har reflekteret over de politiske diskussioner, der var, dengang den nye navnelov blev indført, og derfor må man stille sig selv spørgsmålet: Er det, vi ser her, ikke blot regeringens forsøg på at undgå endnu en ubehagelig ekstern og intern diskussion? Der er jo medlemmer i den borgerlige lejr, der hele tiden har været imod, at man f.eks. sidestillede ægteskabet med et almindeligt parforhold. Der er borgerlige politikere, der har været og, man må formode, stadig væk er imod, at man kan flytte sammen med en ny kæreste, give den nye kæreste ens tidligere kærestes efternavn uden at spørge den første kæreste om lov, så navnet kan køre videre i flere parforhold.

Da navneloven blev indført, sagde Dansk Folkeparti, at man da ikke bare skal kunne give andres navne videre til en tredje person, der er ukendt for navnets oprindelige bærer, og det skal da slet ikke kunne lade sig gøre uden at indhente et samtykke først. Vores kritik blev fejet af banen med en påstand om, at den var latterlig og blot afsporede debatten. Naturligvis gad ingen at videregive en tidligere kærestes navn til en ny kæreste osv., blev der sagt fra regeringens og oppositionens side. Men nu kan vi se, at det er sket ca. 2.000 gange. Familiestyrelsen har fået henvendelser fra folk, der ville høre, om det virkelig kunne passe, men man har på trods af en lovrevision ikke taget sig tid til at lave en klageadgang. Folk har blot kunnet få bekræftet, at
sådan er loven. Find jer i det, er beskeden. Dansk Folkepartis kritik har vist sig at holde stik.

Ophævelsen af lovrevisionen kan vi derfor ikke støtte, da revisionen efter vores opfattelse burde have gået mere i dybden. Regeringen burde have taget en større politisk drøftelse af principperne bag navneloven. Vi synes ikke, det har været et kønt forløb; det er det i øvrigt aldrig, når regeringen i værdispørgsmål allierer sig med oppositionen og fører kulturradikal familiepolitik. Det konkrete lovforslag ønsker vi at splitte i to. Kan vi ikke det, stemmer vi enten imod eller hverken for eller imod, da der både er elementer, vi støtter, og elementer, som vi ikke støtter. Men vi deltager selvfølgelig konstruktivt i udvalgsbehandlingen.

Afslutningsvis vil Dansk Folkeparti opfordre regeringen og Folketingets øvrige partier til at genoverveje deres støtte til principperne i den nuværende navnelov. Lad os blive enige om, at en vis liberalisering var nødvendig, men lad os i fællesskab genoprette de grundlæggende principper bag navneloven, nemlig at et navn er givet af ens forældre, det er ens udgangspunkt og ens virkelighed, at familiens betydning skal være et bærende princip, og at ægteskabet ligeledes skal være det.

Et enkelt element i det forslag, vi behandler, trækker faktisk i den rigtige retning, nemlig at man skal kunne tage ens afdøde ægtefælles navn som et symbol på det fællesskab, der ligger i ægteskabet. Lad denne lille del af den samlede lov brede sig til resten af navneloven, så begynder det at ligne noget. Tak for ordene.

Kl. 1509
Formanden:
Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til hr. Martin Henriksen. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt som ordfører.

Kl. 1510
(Ordfører)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
SF er for en ændring af navnelovgivningen. Vi har noteret os, at navnelovændringen fra 2006 ifølge Justitsministeriet er blevet brugt efter forventning, og at en ny navnelov ikke burde føre til synderlige administrative problemer.

Det virker fornuftigt, at man skal kunne bruge afdøde ægtefællers eller samleveres navne, ifald man føler sig knyttet til navnene. Men man kan da godt undre sig, når man ser høringssvarene, over, hvem der er blevet hørt i en sag om navnelovgivning. Det virker, som om alle menigheder i Danmark er blevet hørt lige fra den fransk-reformerte kirke til den russisk-ortodokse, og jeg synes, det er underligt, når man nu har valgt at inddrage religiøse mindretal i Danmark, at man så ikke har hørt den islamiske menighed, som jo trods alt er en af de ret store menigheder i Danmark. Men lad det ligge.

Det, vi hæfter os mest ved i SF, er selvfølgelig udvidelsen af muligheden for at bruge et navn, som betegner det modsatte køn. Selv om lovforslaget lægger op til en forbedring af transseksuelle menneskers mulighed for at få et fornavn, der betegner det modsatte køn, er reglerne fortsat for restriktive og for bureaukratiske. Især det, at konkrete vurderinger skal komme fra Sexologisk Klinik, virker besynderligt; en lægeerklæring burde være fyldestgørende. Det virker for mig som en ydmygende behandling af voksne mennesker, at de skal have foretaget diverse prøver og vurderinger
for at finde frem til, i hvor høj grad de er det ene køn eller det andet. Hvis man f.eks. som mand har modtaget kvindelige kønshormoner siden 1980’erne fra sin egen læge, burde det i hvert fald være nok til at tillade en navneændring, uden at Sexologisk Klinik nødvendigvis skal inddrages. I SF mener vi, at det bør være op til hver enkelt voksen person at definere, hvilket køn de føler sig som, og dermed selv kunne vælge deres fornavn.

I øvrigt synes jeg, det er bemærkelsesværdigt, at man vurderer, at behovet for en navneændring vil ligge på mellem 10 og 20 personer årligt – det er jo ikke ret mange. Jeg tror ikke, man vil få en storm af henvendelser, bare fordi man lempede lidt på kravene.

Men samlet set er forslaget jo en forbedring for de transseksuelle, det er vi trods alt glade for i SF. Men vi kunne godt have tænkt os, at ambitionsniveauet var hævet en smule.

Kl. 1512
Formanden:
Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Kl. 1512
Martin Henriksen (DF):
Så vil vi også forsøge at hæve ambitionsniveauet en lille smule hos Socialistisk Folkeparti. Jeg spurgte ind til Socialdemokraternes politik vedrørende mobning af børn, og hvad man vil gøre for at forhindre det. Det var jo ikke et problem, da man i sin tid vedtog navneloven, og det var der en lang række partier i Folketinget, der mente, kunne vi forstå i Dansk Folkeparti. Når nu en børnepsykolog og Børnerådet er ude og advare imod, at det, at man har udvidet rammerne for, hvad man kan kalde børn, rent faktisk medfører, at børn bliver mobning, vil jeg bare høre, om det gør, at Socialistisk Folkeparti gør sig nogen overvejelser om, om der skulle strammes bare en lille smule op. Ligesom vi hører Socialdemokraterne sige, at vi skal have en mobbepolitik i skolerne osv. osv., for vi kan ikke have, at børn bliver mobning – Dansk Folkeparti er enige – hvordan kan det så være, at man mener, det er o.k. i det her tilfælde? For det må man jo gøre, hvis ikke man ønsker at støtte et ændringsforslag.

Kl. 1513
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1513
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Som Socialdemokraterne allerede nævnte, er der meget restriktive regler forbundet med at tage et navn. Man kan altså ikke tage et hvilket som helst navn, og det er vi sådan set ganske trygge ved.

I forhold til sager om mobning vil jeg sige, at jeg faktisk synes, det var mere relevant at gribe ind over for årsagerne til mobning og bekæmpe dem i folkeskolen, for jeg synes, det er et meget, meget større problem. Mobning handler jo ikke kun om navne eller hårfarve eller andre ting, mobning handler om, at der er nogle, som ikke har det godt med sig selv og har et behov for at lade det gå ud over andre. Det synes jeg vi skal arbejde meget mere med i folkeskolen frem for at gå ud og bestemme, om folk skal have det ene eller andet navn.

Kl. 1514
Formanden:
Hr. Martin Henriksen.

Kl. 1514
Martin Henriksen (DF):
Navnene Concordia, Gandalf, Tommelise, Predbjørn, Nimbus osv. betyder da ikke, at der er stramme regler for, hvad man kan kalde ens børn. Kan Socialistisk Folkeparti slet ikke følge tankegangen bag, at vi fra lovgivers side i et eller andet omfang skal sætte nogle grænser? Når Folketinget så en gang har sat nogle grænser, som Dansk Folkeparti har advaret imod, er det jo ikke nogen skam at indrømme, at man har begået en fejl, for det kan vi jo alle sammen gøre. Så er det så bare, jeg spørger Socialistisk Folkeparti: Når vi nu kan se, at det er det, der kommer ud af det, og at der faktisk er folk, der siger, at de er kloge på det her – børnepsykologer og Børnerådet siger Socialistisk Folkeparti jo at vi skal lytte til – vil Socialistisk Folkeparti så lytte til dem?

Kl. 1514
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1514
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Jamen jeg synes bestemt, at vi skal lytte til eksperter. Men det, eksperterne peger på, er jo, at mobning sker på grund af f.eks. navne eller hårfarve eller andre ting, og det synes jeg er et problem, som man skal arbejde med. Man skal finde ind til årsagerne til, hvorfor børn mobber hinanden, og det skal man gøre noget ved, og man skal prøve at udbrede tolerance, medmenneskelig forståelse, empati osv. i folkeskolerne. Det synes jeg er en relevant problemstilling, som vi skal arbejde med.

Hvad angår navne, vil jeg sige, at jeg synes, at den nuværende navnelov fungerer rigtig fint i forhold til, hvad man kan tillade, men i forhold til de transseksuelle synes jeg, det er rimeligt, at man, hvis man føler sig som det andet køn, også har mulighed for at skifte navn. Det her vil jo formentlig resultere i meget, meget få navneændringer på den konto.

Kl. 1515
Formanden:
Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Den næste i ordførerrækken er hr. Tom Behnke.

Kl. 1515
(Ordfører)
Tom Behnke (KF):
Det Konservative Folkeparti kan støtte det her lovforslag, som ophæver lovens revisionsbestemmelse. Det har jo vist sig, at den lov, vi fik lavet, virker og ikke har stødt på væsentlige problemer, men alligevel er der nogle småjusteringer, som ministeren så vælger at tage med i det her lovforslag, når nu vi alligevel er i gang med at behandle det.

Det er ændringer, som vi også kan støtte fra konservativ side, bl.a. at man nu foreslår, at det gøres muligt at få en afdød ægtefælles eller samlevers mellem- eller efternavn efter samtykke fra afdødes nærmeste pårørende. Det synes vi er en hensigtsmæssig ændring, der bliver lavet – en ændring, som der også har bevist sig at være behov for og et udtrykt ønske om.

Det gælder så i øvrigt også den anden ændring i § 13, stk. 3, hvori det, ud over at transseksuelle kan have et navn, der kendetegner det modsatte køn, foreslås, at det også skal omfatte andre, der ganske må ligestilles hermed.

Det er vi fra konservativ side enige i, og derfor støtter vi forslaget, som det foreligger.

Kl. 1516
Formanden:
Der er også her ønske om en kort bemærkning fra hr. Morten Østergaard.

Kl. 1517
Morten Østergaard (RV):
Jeg tror, det er rimeligt at sige, at debatten er kommet lidt ned på jorden igen efter den meget ophedede diskussion i forbindelse med den sidste navnelovsændring. Nu har vi jo så rejst det her spørgsmål i dag, om det – når man nu alligevel er inde at kigge på det med at skifte til et navn, der betegner et andet køn – så ikke er lidt noget pjat, at man altså skal omkring Sexologisk Klinik, også selv om man i øvrigt ikke mener, man har noget at gøre der.

Derfor vil jeg bare sådan på en hel lavpraktisk måde spørge hr. Tom Behnke: Hvis man nu hedder Lykke og hellere vil hedde Dan, eller hedder Kelly og hellere vil hedde Tonni, er der så nogen rimelighed i, at man skal omkring Sexologisk Klinik? Ville det ikke være fair nok, at man så bare fik lov til at skifte sit navn?

Kl. 1517
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1517
Tom Behnke (KF):
Nu lagde jeg jo godt mærke til, at der med de eksempler, der blev nævnt her, blev lagt fælder ud, som jeg så skulle prøve at stikke fødderne ned i. Det opdagede jeg jo godt, så den går ikke.

Det, der er sagen, er, at når det handler om, hvad man hedder officielt, har vi en lovgivning, som der nu bliver blødt en anelse op på, fordi der har vist sig et konkret behov for, at der bliver blødt op. Det synes vi er fornuftigt og relevant.

Men det er ikke i det hele taget nødvendigt at give los på hele lovgivningsområdet; det er der ikke noget udtalt behov for. Vi ved jo alle sammen godt, at de, som hedder Ib, men til tider gerne vil hedde Iben lørdag aften, kalder sig Iben. I familien hedder de Iben, når de er Iben, og når de er Ib, hedder de Ib – sådan er det, men officielt hedder de Ib.

Det synes vi faktisk er en ganske fornuftig ordning, nemlig at man blandt venner og bekendte kan hedde, hvad man vil, men at det navn, man nu engang er døbt – det navn, man har – er det navn, man har officielt. Og der synes vi ikke at der bare skal gives los, således at man kan tage navne, der kendetegner det modsatte køn; det synes vi ikke er hensigtsmæssigt. Vi synes, det er hensigtsmæssigt i forhold til den gruppe, jeg nævnte her, at vi faktisk løsner op og giver en mulighed der, hvor der er et reelt behov.

Kl. 1518
Formanden:
Hr. Morten Østergaard.

Kl. 1518
Morten Østergaard (RV):
Det er jo der, hvor diskussionen bliver lidt interessant, for der er jo en lang række navne, f.eks. navnet Dan, som for almindelige mennesker, tror jeg, måske nok vil blive opfattet som et drengenavn, men som altså er et af de navne, man kan tage, uanset om man er dreng eller pige. Så det kan man skifte til kvit og frit.

Det, der er afgørende, er altså, at man har den her lidt underlige situation, hvor man altså bare kvit og frit kan tage en lang række navne, som for mange mennesker vil blive opfattet som værende repræsentative for et bestemt køn. Men hvis man skulle have lyst til at tage et af de navne, som lige bestemt ikke er det, skal man altså omkring Sexologisk Klinik og sidestilles med transseksuelle, også selv om man i øvrigt ikke mener, at man har noget at gå på hospitalet med.

Det er jo der, vil jeg sige til hr. Tom Behnke, hvor man må spørge sig selv: Når det nu er en helt afgrænset gruppe – og det tror jeg vi er helt enige om, at det er – er det så egentlig ikke lidt underligt, at man gør sig så store anstrengelser for at forhindre dem i at gøre det, de har lyst til? Der er jo ingen – ikke nogen, jeg kan få øje på – der mister noget som helst ved, at bemeldte Ib får lov til at hedde Iben, hvis han hellere vil det.

Kl. 1519
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1519
Tom Behnke (KF):
Se, jeg tror, at det er væsentligt her at være opmærksom på, at tidens gang også ændrer tingene i forhold til, hvad man kalder sine børn, og hvad man gerne vil hedde. Det tror jeg ændrer sig over tid. Hvis man kigger over tusind år, eller bare over hundrede år, så ændrer det sig, hvad man kalder, og hvad man kan kalde, sine børn.

Men i det øjeblik, hvor vi her forcerer tempoet og siger, at alt og alle kan hedde lige præcis, hvad de har lyst til – også selv om navnet i den grad kendetegner det modsatte køn – er det jo ikke kun et spørgsmål om, at de pågældende er voksne, myndige personer, der tager ansvar for deres eget liv, for så vil man jo lukke op for, at det bliver mere og mere almindeligt, at man rent faktisk kan hedde noget, som i den grad kendetegner det modsatte køn.

Derefter vil det jo blive således, at forældre kan sige, at de også synes, at deres børn skal have lov til at hedde sådan. Og så vil hr. Morten Østergaard og alle mulige andre stå og sige: Selvfølgelig skal de da have lov til det – når voksne kan få lov til det, hvorfor skulle børn så ikke også få lov til det?

Det er jo på den måde, man bid for bid prøver at ændre tingene, og der siger vi bare fra Konservativ side: Rolig nu – nu laver vi en lovændring, som er nødvendig, og som er efterspurgt, og den efterspørgsel imødekommer vi.

Kl. 1521
Formanden:
Så er det hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Kl. 1521
Martin Henriksen (DF):
Jeg synes, det lyder rigtig fornuftigt, hvad Det Konservative Folkeparti nu siger: Rolig nu. Det skulle man også have sagt – måske havde man lyst til at sige det – da man gennemførte den oprindelige havnelov.

Det er jo sådan, at selv om Dansk Folkeparti ikke var med til at stemme for den oprindelige navnelov, fik vi i forbindelse med finansloven for 2007 genindført et symbolsk gebyr på navneskift. Hvorfor? Det gjorde vi, fordi man ikke bare skulle kunne skifte navn, som man skifter underbukser; der skal være en god grund til det. Undtaget fra gebyrer er så navneændringer for børn og unge, der bl.a. finder sted i sammenhæng med navneændringer i forbindelse med vielse, netop for at understrege ægteskabets betydning og fællesskab. Altså, der kom en forskelsbehandling mellem samboende og ægtefolk. At regeringen gik med til den forskelsbehandling i en finanslov viser jo også, at regeringen dybest set er enig med Dansk Folkeparti – ellers var den vel ikke gået med til den forskelsbehandling.

Så jeg vil høre, om ikke ordføreren vil tage initiativ til, at vi viderefører de gode takter fra finansloven 2007 og gennemfører en ændring af navneloven, der sikrer, at familie og ægteskab bliver fremhævet som bærende principper i den samlede navnelov, i stedet for det, der sker nu, nemlig en liberalisering?

Kl. 1522
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1522
Tom Behnke (KF):
Se, det, der gør sig gældende, er, at hver gang, der er blevet diskuteret navnelov her i Folketinget, ender det med timelange debatter, uanede mængder af udvalgsmøder osv. osv.

For lige præcis når vi taler om navnelov, er der så mange hensyn at tage, er der så mange synspunkter, der kan gøre sig gældende. Og alle synspunkter er sådan set rigtige, det er bare spørgsmålet om, hvad der vejer mest hos den enkelte ordfører. Derfor er navneloven jo kompromisernes kompromis.

Det var det, man nåede frem til i sin tid med den navnelov, vi lavede – den navnelov, som vi i dag ændrer i forhold til at vi fjerner revisionsbestemmelsen, for der er ikke nogen grund til at fastholde en revisionsbestemmelse. Det har vist sig, at den lov, vi vedtog, i kompromisernes kompromis faktisk var en lov, der kom til at virke i praksis. Der har været nogle små steder, hvor der var behov for at ændre, som der har vist sig en nødvendighed af at ændre, og så har vi ændret de pågældende steder.

Vi har ikke til sinds at ændre lovgivningen, andet end hvis det er nødvendigt. Og i og med at det her netop er så ømtåleligt et punkt, når vi taler politisk – det er faktisk en politisk varm kartoffel at tage fat i, fordi der er så mange forskellige synspunkter, og jeg tror endda også, at der internt i partierne er mange forskellige synspunkter – tror jeg, at det er hensigtsmæssigt, at vi nu laver de ændringer, det her forslag lægger op til. Skal der laves andre ændringer, så lad os se et konkret forslag på bordet.

Kl. 1523
Formanden:
Hr. Martin Henriksen.

Kl. 1523
Martin Henriksen (DF):
Vi kan godt finde på nogle ændringsforslag, som vi meget gerne vil komme med, og som jo alt andet lige må imødekomme konservativ politik.

Hr. Tom Behnke sagde, at man skulle lave det, der er hensigtsmæssigt, men jeg går ud fra, at for et parti er det, der er mest hensigtsmæssigt, at få gennemført sin politik. Og Det Konservative Folkeparti mener vel, at ægteskabet er meget væsentligt, mener vel, at familielivet er meget væsentlig, og mener vel, at det navn, man får, i den grad er identitetsskabende og hænger sammen med den danske kultur, historie, slægten osv.

Vil hr. Tom Behnke være indstillet på, at man skriver det ind som principper som noget af det første i lovgivningen? Så kunne man jo eventuelt, ligesom man førhen har haft det, have en arbejdsgruppe til at sidde og kigge på det og arbejde ud fra de principper, som så Dansk Folkeparti har lavet sammen med De Konservative, og man kunne sikkert også overtale Venstre til det; det var så det, de vidste, at de skulle arbejde hen imod. Det, man gjorde sidste gang, var jo, at man gav en arbejdsgruppe en opgave, som sagde, at der skulle liberaliseres, og det gjorde man så.

Vil hr. Tom Behnke og Det Konservative Folkeparti være indstillet på, at man laver en ny arbejdsgruppe, der sådan set får den modsatte opgave, nemlig ved at man siger: Nu har vi liberaliseret, så sørg for at holde lidt igen og lade nogle grundlæggende principper komme tilbage til navneloven? Er det noget, som hr. Tom Behnke og Det Konservative Folkeparti synes at man kunne arbejde videre med?

Kl. 1524
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1524
Tom Behnke (KF):
Der er ingen tvivl om, at vi fra konservativ side sætter stor pris på ægteskabet.

I forhold til det konkrete lovforslag, vi står med her, synes jeg faktisk, det ville have været hensigtsmæssigt, hvis ordførerne på det tidspunkt, hvor vi gennemgik det her lovforslag, havde gjort opmærksom på, at der i øvrigt lige var nogle ting, de gerne ville have med. Så havde vi kunnet nå at tage dem med i diskussionen på det tidspunkt, og så kunne lovforslaget måske have set anderledes ud i dag, altså hvis vi havde haft debatten forud for. Men der var ingen ønsker om ændringer til det, som ministeren ønskede at fremsætte, og derfor ligger forslaget, som det ligger i dag. Og hvis man vil diskutere nogle andre ting end dem, der står i lovforslaget, må det nødvendigvis være noget, vi gør under udvalgsbehandlingen, hvor vi har tid og mulighed for at gå i dybden med at diskutere nogle ting.

Det er jo ikke rimeligt, at der her ved en første behandling propper nye emner op, som man så skal stå og forholde sig til. Det er derfor, vi har udvalgsbehandlingen, men det ville have klædt ordførerne, hvis man forud for det her havde fremhævet, at der var nogle ting, man gerne ville have haft med som ændringer.

Kl. 1525
Formanden:
Hr. Martin Henriksen har haft to korte bemærkninger. Er det ikke rigtigt? Jeg går ud fra, at det stadig er sådan, at man har to korte bemærkninger. Vi har et regelsæt, der siger to korte bemærkninger, og uanset hvor mange navne og forslag man har, så holder vi fast i proceduren. Den næste, der har bedt om ordet for to korte bemærkninger, er hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Kl. 1525
Simon Emil Ammitzbøll (UFG):
Ja, jeg var i hvert fald ikke til det møde, der blev henvist til. Men før hr. Martin Henriksen og hr. Tom Behnke gik i clinch med hinanden, så udmalede ordføreren alle de farer, der ligesom lå foran, hvis man nu også gav tilladelse til, at der var et par enkelte voksne mennesker, der kunne hedde Iben i stedet for Ib eller omvendt, eller hvad nu var. Helt ærligt, hvor mange mennesker tror ordføreren, at det her umiddelbart vil dreje sig om? Jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig, at der vil komme horder af folk, som pludselig ønsker at have navne, som almindeligvis tilfalder folk af det andet køn – eller måske er det min fantasi, der er for begrænset?

Kl. 1526
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1526
Tom Behnke (KF):
Det er såmænd også min opfattelse, at der vil være tale om ganske få. Men når vi nu behandler navneloven, så kunne man måske også retorisk stille det spørgsmål: Hvorfor overhovedet have en navnelov? Jeg hører næsten, at der er nogle i debatten her, der synes, at vi bare skal ophæve den her lov. Hvorfor overhovedet have nogle spilleregler for, hvad man kan hedde? Det er da fuldstændig ligegyldigt, hvad man hedder. Det synes vi fra konservativ side ikke!

Jeg ved godt, at det her er en værdibaseret debat, og der har vi et standpunkt og et synspunkt, og det forfægter vi. Det kan man så være enig i eller uenig i. Jeg har endda prøvet på at redegøre i tekniske detaljer for, hvad det her kan medføre i virkeligheden. Jeg har endda oven i købet sat nogle hegnspæle ned og sagt, at vi gerne vil være med til at lave ændringer, når det er nødvendigt, og når der viser sig et behov. Det er det, vi gør med det her lovforslag. Men vi føler ikke et behov for at lave ændringer, hvis ikke der er et ønske om det, og hvis ikke der er et behov for at lave ændringer. Så enkelt er det.

Kl. 1527
Formanden:
Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Kl. 1527
Simon Emil Ammitzbøll (UFG):
Jeg kan da ikke afvise, at jeg synes, at tanken om, at voksne mennesker helt selv må bestemme, hvad de hedder, lyder spændende – set fra et liberalt synspunkt. Nu er hr. Tom Behnke jo af gode grunde ikke længere liberal, så det tager jeg så ad notam. Men pointen er jo, at der er nogle ganske få mennesker, som åbenbart har det svært med, at de skal have de navne, de har, og som gerne vil have et andet navn. Hvorfor i alverden skal staten, samfundet gå ind og lave en bestemmelse, der siger, at det må de ikke? Jeg ved godt, at den er her i forvejen, men lad os dog afskaffe enhver unødig regel, der forhindrer voksne mennesker i at træffe nogle valg på egne vegne, der i øvrigt ikke generer andre end dem selv.

Kl. 1528
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1528
Tom Behnke (KF):
Det er jo præcis det, som lovforslaget her lægger op til, nemlig at man netop udvider den mulighed, der er for at give en dispensation, netop for at man så kan tage et navn af det modsatte køns betydning i virkeligheden, nemlig ved at man går ind og siger, at de, der har det svært med det navn, de har, altså hvor man sidestiller, de har muligheden for at kunne ændre. Man gør det så efter en ansøgning osv., sådan at der så er bare en lille smule hold på, hvem det er, der får muligheden for at ændre navn. Men det er jo lige præcis sådan, som hr. Simon Emil Ammitzbøll siger, altså at hvis man har det svært med sit navn, så kan det blive ændret. Det er præcis det, der står i lovforslaget.

Kl. 1528
Formanden:
Så er det hr. Jesper Langballe for en kort bemærkning.

Kl. 1528
Jesper Langballe (DF):
Den største overraskelse i hele mit lange liv, som De Konservative har givet mig, var den, at det var to konservative ministre, der fremsatte et lovforslag, som i princippet er fuldstændig slægtsopløsende som navneloven, og jeg skylder justitsministeren at gøre opmærksom på, at han ikke var en af de to konservative ministre.

Hvad hr. Tom Behnke mener inderst inde, vil jeg ikke grave i, det vil også være ufint, men jeg vil gerne i den forbindelse spørge om en ting. Her under debatten sagde hr. Tom Behnke på et tidspunkt, at navneloven er utrolig ømtålelig, den kalder på en masse synspunkter, og at den er en kat på et varmt bliktag osv., og så sagde hr. Tom Behnke – jeg kan have hørt forkert, og jeg vil gerne have undersøgt, om jeg har: Alle synspunkter er jo lige rigtige.

Er det virkelig rigtigt, at hr. Tom Behnke har sagt det? Er det blevet sådan en konservativ parole, at alle navne er lige gode, alle synspunkter er lige rigtige?

Kl. 1530
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1530
Tom Behnke (KF):
Nu er vi ude i en teoretisk diskussion, som går langt uden for lovforslaget her, men reelt er det vel sådan i politik, at alle argumenter og synspunkter er rigtige for den, der fremfører dem. Men for os som politikere handler det om, at vi vejer de forskellige argumenter, der taler for og imod, og selv vurderer, om det taler for, eller om det taler imod, og derudfra tager vi stilling til de forskellige ting, der kommer på vores skrivebord. Så i princippet er alle argumenter rigtige, medmindre man faktuelt siger noget, der er forkert.

Kl. 1530
Formanden:
Hr. Jesper Langballe.

Kl. 1530
Jesper Langballe (DF):
Ja, men det forstår jeg godt. Ethvert synspunkt er naturligvis rigtigt for den, der fremsætter det. Det må man gå ud fra. Det er jo ikke altid helt sikkert, men det må man gå ud fra. Det er jo sådan set en banalitet, og det er jo klart, at det er derfor, vi har et demokrati, hvor vi slås, og hvor alle synspunkter har lige værdighed i forhold til Folketingets forretningsorden, men det er jo ikke det samme, som at udsige den værdidom fra Folketingets talerstol, at alle synspunkter er lige rigtige. Jeg kan forstå, at der altså ikke var tale om sådan en værdirelativisme fra hr. Tom Behnkes side. Det ville ellers være i overensstemmelse med den konservative fremsatte navnelov, men jeg er beroliget over, at det ikke er tilfældet.

Kl. 1531
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1531
Tom Behnke (KF):
Ja – er også beroliget.

Kl. 1531
Formanden:
Tak til hr. Tom Behnke. Næste ordfører er hr. Morten Østergaard.

Kl. 1532
(Ordfører)
Morten Østergaard (RV):
Det Radikale Venstre var jo en stor tilhænger af den ændring af navneloven, som vi nu diskuterer revisionen af i forbindelse med det her lovforslag.

Vi har jo taget til efterretning, at man udeomkring og i Familiestyrelsen har den vurdering, at der ikke er væsentlige grunde til at ændre på den navnelov, som Folketinget vedtog dengang. På trods af den megen polemik og postyr, der var om den, har den ikke haft de dystre konsekvenser, som nogle lagde op til, og derfor er vi også klar til at ophæve revisionsbestemmelsen. Og for nu at foregribe et spørgsmål synes vi ikke, der er grund til at bevare den. Det betyder ikke, at man ikke kan ændre navneloven, hvis man skulle få lyst til det. Det betyder bare, at nu har vi taget stilling til, om loven virker efter hensigten, og det synes vi den gør.

Vi synes også, det er helt rimeligt, at man hermed indfører muligheden for, at man kan tage sin afdøde ægtefælles eller samlevers mellem- og efternavn. Og så noterer vi også med tilfredshed, at man har imødekommet et ønske om, at personer, der kan sidestilles med transseksuelle, kan skifte fornavn.

Så samlet set er vi altså positive over for det lovforslag, der ligger. Men vi synes sådan set, at det var værd at overveje, om ikke nu, hvor man har set, at det altså ikke har haft store konsekvenser, at man har liberaliseret navneloven, skulle imødekomme det ønske, som fremgår af høringssvarene – og det er jo derfor, vi tager det op igen – om, at det ikke kræver en tur forbi Sexologisk Klinik at blive sidestillet med transseksuelle, som er inde i en egentlig operationsproces. Man siger altså til folk, for hvem det ville være til stor glæde for dem selv, at de skiftede til et navn, der repræsenterer et andet køn,
at de frit kan vælge og ikke må lade sig nøje med den i øvrigt omfangsrige liste over navne, der repræsenterer begge køn.

Jeg må sige – det var også det, jeg prøvede at fremhæve før i forhold til den Konservative ordfører – at det for mig at se er lidt mærkeligt, når en pige kan hedde Dan eller Tony eller en dreng kan hedde Lykke eller Kelly, fordi det er navne, som i dag er i den såkaldte både-og-kategori, så vidt jeg har forstået, at man så vil have en lang række navne, som man altså har bestemt, at drenge henholdsvis piger ikke kan skifte til. Det synes at være rimeligt, at voksne myndige mennesker, som for langt de flestes vedkommende i dag har muligheden for at skifte fornavn, hvis de har lyst til det, med den liberaliserede navnelov, også kan skifte til et, som i almindelighed opfattes som repræsenterende et andet køn end deres eget.

Så det er det ændringsforslag, vi på baggrund af høringssvarene vil medvirke til at fremsætte, og så håber vi, at det kan gå igennem. Men uanset hvad støtter vi lovforslaget, som det ligger her.

Kl. 1534
Formanden:
Tak. Der er også her et ønske om en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Kl. 1534
Martin Henriksen (DF):
Tak. Nu vil jeg så sige, hvorfor jeg viftede så vildt med armene før. Det var, fordi hr. Tom Behnke begyndte at referere fra et internt møde, og så vidt jeg husker, kom hr. Tom Behnke lidt for sent. Det kan måske være derfor, hr. Tom Behnke ikke fik det med, men fred være med det.

Nu har jeg i øvrigt mine notater med fra det møde, og jeg kan se, at jeg har kradset ned, at vi spurgte ministeren, om ministeren ville fjerne muligheden for, at samboende kan tage fælles efternavn. Det har vi spurgt om. Vi spurgte også, om der var eksempler på, at nogen har videregivet sin tidligere ægtefælles eller samboendes navn til en ny kæreste, mand eller kone, og der blev i øvrigt svaret på det spørgsmål. Det ville være fint, hvis ministeren kunne svare på det andet spørgsmål, når ministeren kommer på talerstolen.

Der er et stående tilbud fra Dansk Folkepartis side om, at regeringen kan gennemføre ændringer i navneloven, der trækker i en konservativ retning, hvis man er indstillet på det i Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil gerne spørge hr. Morten Østergaard om det, jeg også har spurgt de andre ordførere fra oppositionen om, nemlig om man ikke mener, at det er problematisk, at vi kan se, at der i navneloven er sket en udvidelse af de navne, der mulighed for at give børn, sådan at der er en børnepsykolog, der siger, og at man fra Børnerådets side siger, at man rent faktisk risikerer, at børn bliver mobning på grund af den udvidelse. Ligesom hr. Morten Østergaard vil stille nogle ændringsforslag, der vil liberalisere lidt mere, kunne hr. Morten Østergaard og Det Radikale Venstre så også stille et ændringsforslag, der vil indskrænke lidt, sådan at vi undgår, at børn bliver mobning? Det må være en radikal mærkesag.

Kl. 1536
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1536
Morten Østergaard (RV):
Til det første vil jeg – uden at referere fra et internt møde – sige, at jeg syntes, den største overraskelse var, at hr. Martin Henriksen egentlig overhovedet var indbudt til det møde. Det var jo sådan set de partier, der står bag navneloven, som holdt møde. Men lad nu det ligge. Det forhindrede ikke hr. Martin Henriksen i at fremføre sine synspunkter, som han selv har refereret, men man kan sige, at det stadig væk står lidt hen i det uvisse, hvad han egentlig lavede til det møde.

Det, som så er svaret på spørgsmålet, er jo, at vi er imod enhver form for mobning, uanset om det har afsæt i børns udseende, deres navn, deres forældres navn eller forehavende, eller hvad det er, og det er det, vi skal bekæmpe. Vi skal bekæmpe en adfærd, hvor man mobber andre, uanset hvad årsagen sådan set er til det. At hr. Martin Henriksen sammen med andre navnesmagsdommere sætter sig ned og udraderer de navne, som de synes måske kunne føre til mobning, har jeg ikke nogen tiltro til vil løse mobbeproblemet ude i det danske samfund. Det er at foregøgle nogen noget, det må jeg sige, og jeg mener, det er et vildspor. Jeg tror ikke, at hr. Martin Henriksen har løsningen på mobbeproblemerne i Danmark; jeg tror, der skal helt andre tiltag til.

Kl. 1537
Formanden:
Hr. Martin Henriksen.

Kl. 1537
Martin Henriksen (DF):
Hvis Det Radikale Venstre blev irriteret over Dansk Folkepartis tilstedeværelse ved mødet, fik vi trods alt lidt ud af det, kan man så i hvert fald sige.

Men jeg vil bare sige, at jeg synes, det er ærgerligt, at hr. Morten Østergaard ikke være med til at kigge på, at den liberalisering, som jo blev gennemført helt i tråd med Det Radikale Venstres ånd, rent faktisk medfører, at der opstår nogle problemer. Det er jo alvorlige problemer, når børn bliver mobning – det går jeg også ud fra, hr. Morten Østergaard mener – og der skal man så selvfølgelig kigge på alle de ting, der spiller ind. Og der kan det, at man liberaliserer, give mulighed for, at man kan kalde sine børn alle mulige mærkelige ting, og det er da klart, at der også kan være en årsag til mobning.

Så jeg vil bare bede Det Radikale Venstre om at genoverveje deres afvisning af et ændringsforslag.

Kl. 1538
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1538
Morten Østergaard (RV):
Jamen ikke engang den fornøjelse kan jeg unde hr. Martin Henriksen: Vi var ikke et øjeblik irriterede over, at Dansk Folkeparti var med. Vi var forundret over det og så antydningsvis underholdt af, at hr. Martin Henriksens synspunkter jo var helt isolerede, som det også fremgår af debatten her i dag. Så ikke engang den fornøjelse kan vi unde Dansk Folkeparti.

Men i relation til det andet må jeg sige, at det jo er bizart, også når man kender Dansk Folkepartis retspolitik i øvrigt, at man her altså i stedet for at kigge på, hvad vi så kunne kalde mobberen i den her sammenhæng, vil kigge på offeret, fordi det er offeret her, som skal ændres, og som der skal gøres noget for. Det er ikke den, der mobber, der er problemet; det er den, der mobbes, der er problemet. Det synes jeg er en bizar tilgang at have til et problem, som jeg anerkender er stort, og som der bør gøres noget ved.

Og jeg vil da bare sige, at det kan give nogle helt, helt besynderlige konsekvensbetragtninger, hvis man overfører det til andre dele af det retspolitiske område, f.eks. at for at undgå voldtægt skal piger blive hjemme eller andre ting. Det synes jeg er en helt bizar logik. Vi går ind for at bekæmpe mobning ved, at dem, der mobber, holder op, ikke ved at gå ind og kigge på dem, der bliver mobning, og sige, at de må ændre sig.

Kl. 1539
Formanden:
Så er der også en kort bemærkning fra hr. Jesper Langballe.

Kl. 1539
Jesper Langballe (DF):
Det var dog et besynderligt synspunkt, at offeret ikke er noget problem; det er kun gerningsmanden, der er problemet. Hvad er det dog for noget at sige? Det er da just offeret, der er et problem, og det, der i særlig grad er et problem for Folketinget, er, at Folketinget giver anledning til gennem en liberaliseret lovgivning, at der er nogle, der bliver ofre.

Jeg synes også, det er et mærkeligt argument at sige, at der er så mange andre ting, der fører til mobning, end lige navneloven. Ja, vist er der da det. Man kan blive mobning for hundrede ting, f.eks. at ens mor er rødhåret. Det kan Folketinget jo strengt taget ikke gøre noget ved. Men her er så et lille hjørne, hvor børn, der bliver udstyret med fuldstændig bizarre navne – for det har Folketinget givet frit slag for – bliver mobning. Jamen så lad os koncentrere os om at tale om det. Jeg har aldrig hørt, at det var noget argument for ikke at fjerne noget skidt, at der er så meget andet skidt i verden.

Kl. 1540
Formanden:
Så er det ordføreren.

Kl. 1540
Morten Østergaard (RV):
Jeg må jo konstatere, at vi her har en ægte uenighed, for hr. Jesper Langballe siger jo direkte, at det i høj grad er offeret, der er problemet. Der må jeg bare sige, at der er vi så uenige. Jeg synes, at det, der er problemet, er den adfærd, der fører til, at der er ofre for mobning.

Jeg vil så i øvrigt også lige udfordre lidt på den konto og sige, at jeg forstår, at Dansk Folkeparti står meget vagt om familiebegrebet. En væsentlig del af familiebegrebet er jo, at når man sætter børn i verden, beslutter man som forældre, hvilke navne de børn skal bære, og der synes jeg da, at det er mærkeligt og en underlig totalitær tilgang til det, at man så nu vil sidde og bestemme det inde i Folketinget – i hvert fald hvilke navne de ikke må bære. Der er det så, vi siger, at der står vi vagt om familien og familiens ret til også at bestemme, hvad børnene skal hedde. Sådan har det været i mange år, og sådan synes vi, det skal blive ved med at være, og der ligger vi ikke under for Dansk Folkepartis totalitære tilgang til det spørgsmål.

Kl. 1541
Formanden:
Så er det hr. Jesper Langballe.

Kl. 1541
Jesper Langballe (DF):
Jamen det er jo, fordi hr. Morten Østergaard som en vaskeægte radikal ikke aner, hvad frihed er, og heller ikke aner, hvad bundethed er. De to ting hører nemlig uløseligt sammen.

For os – og vi kan vel for så vidt godt kalde os kulturkonservative – drejer det sig ikke om, at man bare skal give los, ligesom pastor Mortensen i Jakob Knudsens roman, der havde valgsproget: Gør, hvad I vil, så tager i hvert fald friheden ingen skade. Og så gik alt i opløsning omkring ham. Nej, for os er de navne, man giver de små børn, og som skal følge dem resten af livet – et navn er jo ikke noget, man selv vælger, en identitet er ikke noget, man selv vælger – en familiemæssig sag, men det er sandelig også en folkelig sag. Der er med den nye navnelov stadig væk grænser for, hvilke skrub åndssvage ting man kan få lov til at kalde børn. Hvorfor? Fordi der er et kulturelt bånd, der stadig holder os sammen.

Kl. 1542
Formanden:
Og så er det ordføreren.

Kl. 1542
Morten Østergaard (RV):
Jeg synes jo, hr. Jesper Langballes indlæg er én lang selvmodsigelse. Altså, på den ene side er det en del af den kulturelle forståelse af familiebegrebet, at det er her, hvor navnet gives til børnene – det er i sagens natur ikke noget, de selv vælger, men noget, der gives til børnene – og så er der så en navnelov, der siger, at de, når de er myndige, kan vælge et nyt navn, hvis de synes, at de er blevet uheldigt udstyret med navn fra barnsben af. Men samtidig vil hr. Jesper Langballe nu ind og gøre sig til dommer over, hvilke navne der trods alt ikke lige kan overlades til familierne og til privatlivets fred at tage stilling til.

Det jo sådan set der, hvor kæden hopper lidt af. Vi synes ikke, det er Folketingets opgave at tage den opgave fra familierne; vi synes, det ligger rigtig fint, hvor det er, nemlig at forældrene tager stilling til, hvad barnet skal hedde. Det er vi ganske trygge ved, og skulle der være nogen, der bliver mobning på baggrund af deres navn, er det den, der mobber, der er problemet, ikke den, der bliver mobning.

Kl. 1543
Formanden:
Tak til hr. Morten Østergaard, der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Line Barfod som ordfører.

Kl. 1543
(Ordfører)
Line Barfod (EL):
Enhedslisten støtter lovforslaget, og vi er glade for det lillelillebitte skridt, der bliver taget for at forbedre vilkårene for transkønnede og transseksuelle. Enhedslisten fremsatte jo sidste år et beslutningsforslag om på flere punkter at forbedre vilkårene for transkønnede og transseksuelle, og vi er glade for, at det så fører til det her lillebitte skridt, selv om vi ikke kan forstå, at man ikke kan gå skridtet videre og lade voksne, myndige mennesker selv bestemme, hvilket navn de ønsker at bære.

Vi kan simpelt hen ikke se, hvordan det skulle kunne genere nogen andre, eller hvordan det skulle kunne bringe samfundets sammenhængskraft i fare, hvis der er 50 eller 100 mennesker i Danmark, der vælger at bære et navn af andet køn. Landsforeningen for Transvestitter og transseksuelle har sendt et langt høringssvar med en lang række bemærkninger, som vi må kigge nærmere på under udvalgsbehandlingen, og som vi håber at der også fra regeringspartiernes side vil være noget imødekommenhed over for. Men derudover mener vi altså også, at vi skal diskutere, om vi ikke skal gå skridtet videre og med det her lovforslag samtidig få åbnet for, at voksne, myndige mennesker selv kan bestemme, hvilket fornavn de ønsker at bære.
I forhold til børn synes vi, det er en fornuftig afvejning, der ligger i dag: at det i meget stort omfang er forældrenes ret at bestemme, hvilket navn barnet skal have, men at der er en begrænsning, så de mest outrerede navne som colaautomat og lignende ikke er tilladte at tage, sådan som man har set eksempler på i andre lande. Det synes vi er fornuftigt nok.

Jeg må sige, at jeg er fuldstændig enig med tidligere ordførere i, at mobning løser man altså bedst ved at sætte ind over for mobning ved at lære børnene, hvordan man er sammen uden at mobbe hinanden. Børn vil desværre, hvis de er i gang med at mobbe hinanden, sagtens kunne mobbe også på almindelige fornavne; det er der masser af eksempler på. Det har intet at gøre med, hvilket navn barnet er udstyret med, eller hvilken hårfarve eller andet det har. Hvis man er i en mobbesituation, så bliver der mobning, og derfor er det nogle helt andre tiltag, der skal til, end ændringer af navneloven.

Kl. 1545
Formanden:
Tak til fru Line Barfod, der er ikke ønske korte bemærkninger.
Men så er der mulighed for, at justitsministeren, som jo i den funktion ikke har noget navn, efter forretningsordenens totale kompromis unavngiven får ordet.

Kl. 1545
Justitsministeren – Brian Mikkelsen
Tak, hr. formand. Jeg vil også takke ordførerne for den, synes jeg, meget positive modtagelse af lovforslaget. Det er jo glædeligt, at vi nu kan afslutte arbejdet med at modernisere og liberalisere navneloven.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, mener regeringen, at den nuværende navnelov har været en stor succes, og at den virker efter hensigten. Vores drøftelser med relevante myndigheder og organisationer støtter også indtrykket af, at loven fungerer i praksis. Det er derfor regeringens opfattelse, at der kun er behov for mindre justeringer af loven, som vi så lægger op til.

Der har så været lidt debat om muligheden for at vælge fornavn. Nogle af ordførerne har jo været inde på, at det er forkert, at staten blander sig i, hvad voksne mennesker kan hedde til fornavn. For mig at se hænger navnet jo sammen med en bestemt identitet, en bestemt historie, altså med, at man ikke bare er et tilfældigt menneske placeret et tilfældigt sted. Så derfor betyder navnet noget.

Det er også vigtigt at understrege, at kravet om kønskorrekte navne er et centralt træk inden for dansk navneret, og det indebærer, må vi jo sige, en række kommunikationsmæssige fordele i den praktiske brug af navne. Det er også på den baggrund, at det ikke bare er politiske årsager, der gør, at regeringen er imod, at man bare sådan vilkårligt selv kan vælge sit fornavn. Navnelovsudvalget anbefalede også, at man bevarede kravet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn. Og det er altså en anbefaling, som regeringen både støtter af praktiske kommunikationsmæssige årsager, men også af principielle kulturelle grunde: at der er en bestemt identitet ved det fornavn, vi får.

Kl. 1548
Formanden:
Tak til ministeren. Der er ikke bedt om korte bemærkninger.
Dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, og det er ikke tilfældet, så derfor er det vedtaget.

* * *
Folketingets journal med gengivelse af debatten.

L 107. Kort omtale af 1. behandling den 17. februar 2009 af lovforslaget.

Vist 29 gange. Folketinget havde tirsdag den 17. februar 2009 1. behandling af lovforslag nr. L 107 om lov om ændring af navneloven.

Debatten blev indledt kl. 1428 og sluttede kl. 1548 og kunne følges på direkte Folketingets fjernsynstransmission.
Herunder gengives kort, hvad de enkelte ordførere og enkelte andre fremførte under folketingsdebatten. Der vil senere komme et fuldstændigt referat af debatten på Folketingets hjemmeside.

Søren Pind, ordfører Venstre
Venstre støtter forslaget.
Lovforslaget består af tre elementer/dele.
1 ophævelse af revisionsbestemmelsen
2 mulighed for at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn
3 udvidelse af muligheden for at dispensere for, at fornavne skal være kønsbestemte.
Venstre støtter forslaget.
Søren Pind fandt forslaget vedr. transseksuelles navnforhold afbalanceret og at valg af fornavne også var kulturelt betinget og afspejlede tidsånden.
Han udtrykte glæde over ethvert fremskridt, som om det af nogle ikke blev betragtet som fuldt tilfredsstillende. Der var både et kulturelt synspunkt og et hensyn til den enkelte at tage hensyn til. Fandt at forslaget var velafbalanceret.
Søren Pind så frem til udvalgsarbejdet.

Karen Hækkerup, ordfører Socialdemokraterne
Socialdemokraterne støtter forslagets tre dele.
Imidlertid vil Socialdemokraterne sammen med den øvrige opposition fremsætte ændringsforslag, så det bliver muligt for voksne myndige selv at bestemme eget fornavn.
Fandt det uhensigtsmæssigt, at Sexologisk Klinik skulle inddrages omkring voksne menneskers valg af fornavn. Der var 337 navne, der kunne tages af både mænd og kvinder, hvorfor det var unødvendigt med forbud mod, at voksne myndige mennesker ikke selv frit måtte vælge fornavn.
Kan ikke forestille sig, at voksne vil vælge et fornavn, der repræsenterer det modsatte køn, uden at de virkelig følte for det.

Morten Østergaard, ordfører Det Radikale Venstre
Det Radikale Venstre støtter lovforslaget.
Fandt, at voksne myndige mennesker selv bør kunne bestemme deres fornavn. Yderligere, så var det jo kun en mindre gruppe, som ændringen ville berøre.
Fandt det urimeligt og noget pjat, at Sexologisk Klinik skulle bestemme, hvad folk må hedde.
Forslaget går jo ikke ud over andre.

Karin Lorentzen, ordfører Socialistisk Folkeparti – SF
SF støtter lovforslaget.
Undrede sig over, at den islamiske menighed ikke var blevet hørt om lovforslaget.
Fandt at lovforslaget var for restriktivt. Hvad er det værste scenarie, hvis det bliver folk selv, der bestemmer deres fornavn? Sexologisk Klinik vurderer, at det drejer sig om 10 – 20 tilfælde om året.
Fandt ikke, at Sexologisk Klinik skulle indblandes i ønsket om fornavneskift.
Voksne må selv definere deres køn og vælge deres fornavn.

Martin Henriksen, ordfører Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti stemte mod vedtagelsen af den nugældende navnelov.
Kan støtte lovforslagets punkt om mulighed for at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn, men ikke de to andre dele.
Ønsker derfor lovforslaget opdelt i to dele. Hvis dette ikke skete, ville Dansk Folkeparti enten stemme mod lovforslaget eller undlade at stemme.
Ønskede en grundlæggende debat om hele navneloven.

Jesper Langballe, Dansk Folkeparti
Drejede debatten primært om mod børns fornavne og beskyttelsen af børn.

Søren Krarup, Dansk Folkeparti
Navne er en identitetsfaktor. Meningsløst at opfatte, at ens navn har noget med livskvalitet at føre.

Line Barfod, ordfører Enhedslisten
Enhedslisten støtter lovforslaget.
Men hvorfor må voksne dog ikke selv bestemme eget fornavn?
Glædede sig over hver lille bitte skridt, men kan ikke se, hvordan det kan være ødelæggende for nogen, at voksne selv bestemmer deres fornavn.
Var glad for Trans-Danmarks store og gode høringssvar, som der skulle ses nærmere på under udvalgsbehandlingen.

Tom Behnke, ordfører Konservative
Støtter lovforslagets tre dele.
Der var behov for en opblødning af mulighederne for fornavneskift, men ikke så Ib kunne hedde Ib om dagen og Iben lørdag aften. Lovforslagets udformning var i orden.
Var bange for, at blev der givet tilladelse til, at voksne selv kunne bestemme deres fornavn, så ville det blive fulgt op af krav om, at forældre helt frit kunne bestemme deres børns fornavn.

Simon Emil Ammitzbøll, partiløs
Støttet lovforslaget.
Spurgte: Helt ærligt, hvor mange vil vælge at hedde et kønsmodsat navn?
Det drejer sig kun om få. Voksne må selv bestemme deres fornavn. Hvorfor skal staten bestemme, hvad voksne må hedde?

Justitsministeren, Brian Mikkelsen, Konservative
Takke for den gennemgående gode modtagelse, lovforslaget havde fået.
Den nuværende navnelov fungerer i det store og hele godt. Der er kun behov for få ændringer, som nu er udtrykt i lovændringsforslaget.
Vedrørende fornavne, så hænger fornavne sammen med identitet og historien. Kønskorrekte fornavne var et gode i den almindelige kommunikation og Navnelovsudvalget fremhævede under sit arbejde i sin tid også, at fornavne fortsat burde være kønsbestemte.

Folketingets formand henviste lovforslaget til videre behandling i Retsudvalget.

* * *
Folketingets referat af 1. behandlingen af lovforslaget.

L 107. Trans-Danmarks brev af 8. februar 2009 til formanden for Retsudvalget, Peter Skaarup om hjælp til ændring af navneloven.

Vist 88 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Den 8. februar 2009 sendte Trans-Danmark v/formanden Karin Astrup et personligt brev til formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup med anmodning om hjælp til, at navneloven i forbindelse med den igangværende revision bliver ændret således, at kravet om kønsbestemt fornavn ikke gælder for transseksuelle, der lever i overensstemmelse med deres indre kønsidentitet.

Herunder gengives brevet.

Peter Skaarup
8. februar 2009

Vedr. den igangværende revision af navneloven

Kære Peter Skaarup

Som du som medlem af Retsudvalget er bekendt med, så er navneloven for tiden til revision og skal førstebehandles i Folketinget den 17. dm., hvilket er anledningen til, at jeg henvender mig til dig og beder om din forståelse og hjælp.

Vi har alle en identitet – den er entydigt defineret gennem vores personnummer. Personnummeret er en praktisk foranstaltning, men meget upersonligt.
Anderledes er det med vores navn – vores fornavn og vores efternavn – de er identitetsskabende. Vores efternavn fortæller om vores slægtsmæssige tilhørsforhold og er med til at skabe vores identitet. Men dét, som virkelig er det enkelte menneskes sande identitet er fornavnet. Det er unikt for hvert enkelt menneske.
For dig er Peter Skaarup din identitet – en identitet, som du kendes under og som du bruger til at fortælle andre, hvem du er. Fornavnet og efternavnet Peter Skaarup er din identitet. Dit efternavn – Skaarup – fortæller om dit slægtsmæssige tilhørsforhold – et navn, som du har fælles med andre i din slægt. Men dit fornavn – Peter – er unikt for dig. Det er din sande identitet.
Fornavnet er for de flestes vedkommende valgt af forældrene. Vi er vokset op med vores fornavn fra vi var små. Vi er identiske med vores fornavn og kun få har ønske om at skifte deres fornavn til et andet. De fleste vil føle det forkert at hedde noget andet. Og de, der vælger at skifte fornavn skifter altid til et nøje valgt fornavn.

Der er imidlertid nogle få, som frygtelig gerne vil skifte fornavn, da fornavnet udgør et stort problem for dem. Det er de transseksuelle. De ønsker sig brændende et fornavn, de kan identificere sig med, og som de med lige så stor glæde kan anvende, som du anvender dit fornavn. Derfor er det også vigtigt for dem, at de selv kan vælge deres fornavn, og – at de ikke begrænses til at vælge mellem et relativt begrænset antal fornavne.

Navnelovens bestemmelser om fornavne er historisk set en beskyttelse mod, at nyfødte får tildelt navne, som kan give anledning til drillerier – eller som det i den forrige navnelov hed sig “være til ulempe for barnet”. Den nuværende navnelov, er imidlertid tilnærmelsesvis lige så restriktiv, som den forrige, hvad angår fornavne.

Både under forberedelserne til den nuværende navneloven, som ved revisionen af den nuværende, har vi udtrykt ønske om, at voksne myndige mennesker kan få lov til at ændre deres fornavn til et fornavn, de selv vælger – uanset hvilket køn det signaliserer.
Det er utroligt ydmygende for en transseksuel, der lever som og i overensstemmelse med sin indre kønsopfattelse, at være nødsaget til at bære og bruge et fornavn, der signaliserer det modsatte køn i forhold til det køn, den transseksuelle fremstår som og lever som.
Næsten lige så ydmygende er det, at være tvunget til at vælge et fornavn fra en liste med fornavne, som andre har bestemt må anvendes af begge køn, men som ikke indeholder det ønskede fornavn.

Spørgsmålet om fornavne er mere etik end det er jura.

Næppe nogen vil have nogen indvendig mod, at der i navneloven er en bestemmelse om, at nyfødte ikke må tildeles et fornavn, der kan give anledning til drillerier. Derfor er det rimeligt, at nyfødte skal have et navn, der er i overensstemmelse med deres køn.

Bør det samme så ikke rent etisk gælde for transseksuelle – altså at der er overensstemmelse mellem deres køn og deres fornavn?
Det er utroligt ydmygende for en mand til kvinde transseksuel, der lever sit liv i overensstemmelse med sin indre kønsidentitet at have et mandligt fornavn – og tilsvarende for en kvinde til mand transseksuel, at have et kvindeligt fornavn.
Ville du bryde dig om at hedde Lone, Inge eller Sara til fornavn? Nej vel!

Derfor beder jeg dig om din støtte og hjælp til, at navneloven i forbindelse med den igangværende revision bliver ændret således, at kravet om kønsbestemt fornavn ikke gælder for transseksuelle, der lever i overensstemmelse med deres indre kønsidentitet – så de også kan føle, at deres fornavn er en væsentlig del af deres identitet.

Mere detaljeret henviser jeg til foreningens høringssvar til Familiestyrelsen af 30. december 2008, som er optaget som “bilag 1, høringssvar.pdf” til L 107.

Med venlig hilsen.
Karin Astrup
Formand for Trans-Danmark.

* * *
Henvendelsen til formanden for Retsudvalget, Peter Skaarup i pdf-format.

L 107. Bilag 1. Høringsoversigt af 28. januar 2009 kommenteret af Justitsministeriet.

Vist 35 gange.
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
Udkast til forslag til lov om ændring af navneloven
(Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn m.v.)
(L 107)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Den 19. december 2008 sendte Justitsministeriet et udkast til forslag til lov om ændring af navneloven i høring.

Lovforslaget blev sendt har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Foreningen af Familieretsadvokater, Danske Advokater, Advokatrådet, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Den Danske Præsteforening, Danmarks Kordegneforening, Den romersk-katolske Kirke, Det mosaiske trossamfund, Den reformerte menighed i Fredericia, Den fransk-reformerte menighed i København, Den tysk-reformerte menighed i København, Det metodistiske trossamfund, Baptistkirken i København, Den ortodokse russiske kirkes menighed i København, Den norske menighed ved Kong Haakon kirken i København, Svenska Gustafsförsamlingen i København, Den til St. Alban’s English Church i København hørende menighed, Personregisterførerne i Sønderjylland, Kommunernes Landsforening, Rigshospitalets Sexologiske Klinik, Trans-Danmark
og Patientforeningen for transseksuelle.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer:
Advokatrådet, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Danmarks Kordegneforening, Den Danske Præsteforening, Den Katolske Kirke i Danmark og Trans-Danmark.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med kursiv.

2. Høringssvarene
Foreningen af Statsforvaltningsdirektører og Advokatrådet har ikke bemærkninger til lovforslaget.

Danmarks Kordegneforening er enig med Justitsministeriet i, at der ikke er behov for større ændringer af navneloven. Foreningen udtrykker også tilfredshed med, at der indføres en adgang til at tage sin afdøde ægtefælles eller samlevers mellem- eller efternavn, idet denne mulighed vil løse et følelsesmæssigt problem for en mindre gruppe medborgere. Endelig noterer foreningen sig, at administrationen af spørgsmålet om transseksuelles udvidede mulighed for at få et fornavn, der betegner det modsatte køn, forsat skal hvile på en erklæring fra Sexologisk Klinik.
På den baggrund kan foreningen anbefale ændringen.

Den Danske Præsteforening kan støtte en ændring af loven således, at den personkreds, der efter den nuværende navnelovs ikrafttræden havde en forventning om, at loven tillige gav mulighed for, at de kunne tage deres afdøde ægtefælles eller samlevers mellem- og efternavn, nu får denne mulighed. Derimod finder foreningen det betænkeligt, at muligheden også gives til personer, der siden lovens ikrafttræden har haft mulighed for at tage ægtefællens eller samleverens navn. Foreningen finder, at der kan forudses administrative problemer ved vurderingen af, om man kan få en afdød samlevers navn.

Den foreslåede adgang til at kunne få en afdød ægtefælle eller samlevers mellem- eller efternavn retter sig fortrinsvis mod den personkreds, der ikke med den tidligere navnelov kunne få deres ægtefælles mellemnavn og som gennem et langvarigt ægteskab har en særlig tilknytning til afdødes navn.

Med den nuværende navnelov er det muligt at få en afdød sted- eller plejeforælders mellem- eller efternavn. Justitsministeriet finder ikke, at det forhold, at en person kan få sin afdøde sted- eller plejeforælders navn adskiller sig væsentligt fra de situationer, hvor en person ønsker sin afdøde ægtefælles eller samlevers navn. På denne baggrund foreslås det, at der indføres en generel adgang til at tage sin afdøde ægtefælle eller samlevers mellem- og efternavn.

For at kunne få sin samlevers mellem- eller efternavn forudsættes det, jf. navnelovens § 5, stk. 2, at man erklærer, at man lever sammen i et ægteskabslignende forhold, samt at man har levet sammen i 2 år eller sammen har fælles børn under 18 år, der også skal have navnet. Myndighederne kan ved opslag i CPR-registret konstatere, om kravet om mindst 2 års samliv er opfyldt. Vurderingen af, hvorvidt ansøgeren har levet i et ægteskabslignende forhold med den nu afdøde samlever, vil – som anført i lovforslaget – skulle foretages på baggrund af en erklæring fra afdødes nærmeste pårørende, der således træder i stedet for den erklæring ugifte samlevende afgiver for at tage hinandens navne.

Den Katolske Kirke i Danmark anfører, at man ikke kan støtte forslaget om en udvidelse af adgangen til at få et navn, der betegner det modsatte køn. Den Katolske Kirke mener bl.a., at muligheden for at få et navn, der betegner det modsatte køn, legitimerer den holdning, at den biologiske kønsbestemmelse ikke er væsentlig for en persons identitet og kan bidrage til en identitetskrise.

Trans-Danmark anfører bl.a., at selv om lovforslaget lægger op til en forbedring af transkønnede menneskers mulighed for at få et fornavn, der betegner det modsatte køn, er reglerne fortsat for restriktive og bureaukratiske. Foreningen mener, at det bør være op til hver enkelt voksen person selv at vælge sit fornavn.

Foreningen anfører også, at det allerede i dag i mange tilfælde kan være vanskeligt at vurdere, om et navn har karakter af et drenge- eller et pigefornavn. Foreningen henviser i den forbindelse til Familiestyrelsens liste over godkendte drenge- og pigefornavne, samt Danmarks Statistiks hjemmeside, hvor det kan konstateres, hvor mange der bærer et konkret navn.

Foreningen ønsker på den baggrund, at § 13 i navneloven ændres, således at en voksen person frit kan vælge sit fornavn, også selv om navnet betegner det modsatte køn.

Herudover bemærker foreningen, at formuleringen “ganske må ligestilles hermed” (transseksuelle) er for upræcis, og foreningen ønsker i stedet formuleringen “transseksuelle eller transkønnede”.

Foreningen er endvidere betænkelig ved, at Rigshospitalets Sexologiske Klinik skal afgive en erklæring om, hvorvidt en person ganske må ligestilles med en transseksuel.

Endelig ønsker foreningen en række ændringer i navneloven og anden lovgivning som følge af den foreslåede ændring af navnelovens § 13, herunder at det bør fastsættes, at en person, der får ændret sit navn, har krav på at få ændret relevante papirer og dokumenter.

Justitsministeriet finder, at udgangspunktet i navneloven fortsat bør være, at det ikke er muligt at få et fornavn, der betegner det modsatte køn.

Som Trans-Danmark peger på, er der allerede i dag navne, der kan bæres af begge køn. Dette gælder både navne af dansk/nordisk oprindelse og navne fra andre navnekulturer, herunder navnekulturer, der ikke skelner mellem drenge- og pigefornavne. Ved administrationen af navnelovens regler om godkendelse af et fornavn tages der højde for, om et navn kan bæres af begge køn.

Som det fremgår af afsnit 2.2 i lovforslagets bemærkninger, har Justitsministeriet løbende haft drøftelser om navnelovens anvendelse med relevante myndigheder og organisationer, herunder Rigshospitalets Sexologiske Klinik. Justitsministeriet finder, at det fortsat må anses for mest hensigtsmæssigt, at Sexologisk Klinik inddrages som faglig instans i sager, hvor der søges om et fornavn, der betegner det modsatte køn.

Justitsministeriet finder ikke grundlag for i denne sammenhæng at fastsætte særlige regler om spørgsmål, der vil kunne opstå efter en navneændring – hverken for transseksuelle, personer der ganske må ligestilles med transseksuelle eller for andre personer, der får foretaget en navneændring. Det må således afhænge af de gældende regler og administrativ praksis på de relevante områder, om der som følge af en navneændring kan ske ændringer af f.eks. allerede udstedte eksamensbeviser.

* * *
Høringssvaret fra Trans-Danmark, som kommenteres herover, blev den 10. januar 2009 indsendt til Familiestyrelsen.

* * *
Folketingets journal vedrørende høringsoversigten.
Kommenteret høringsoversigt i pdf-format hos Folketinget.
Høringssvarene i deres helhed i pdf-format hos Folketinget.

L 107. Fremsættelse den 28. januar 2009 af lovforslag om ændring af navneloven. Justitsministerens fremsættelsestale.

Vist 55 gange. Den 28. januar 2009 fremsatte justitsminister, Brian Mikkelsen lovforslag L 107 – Samling: 2008-09 – om ændring af Navneloven.
Resumé
Formålet med loven er at ophæve lovens revisionsbestemmelse og foretage en række mindre ændringer i Navneloven. Bl.a. udvides retten for justitsministeren til at fastsætte nærmere regler om at få tilladelse til et fornavn, der betegner det modsatte køn, til udover transseksuelle personer også at gælde for personer, der ganske må ligestilles hermed, ligesom ansvaret for Navneloven flyttes fra ministeren for familie- og forbrugeranliggender til justitsministeren.
Forud for fremsættelsen havde justitsministeren den 12. december 2008 offentliggjort et udkast til lovforslag.
Familiestyrelsen
sendte den 19. december 2008 lovudkastet i høring med høringsfrist til den 12. januar 2009. Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget den 30. april 2009.

Justitsminister, Brian Mikkelsens fremsættelsestale den 28. januar 2009

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af Navneloven (Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- eller efternavn m.v.)
(Lovforslag nr. L 107).

Formålet med lovforslaget er at ophæve lovens revisionsbestemmelse. Samtidig foreslås mindre ændringer af loven. Således foreslås det at indføre en adgang til at tage sin afdøde ægtefælles eller samlevers mellem- eller efternavn og at udvide adgangen til at undtage fra kravet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn.

Det fremgår af Navneloven, at der skal ske en revision af loven i folketingsåret 2008/09.

Regeringen fremsætter derfor forslag om, at revisionsbestemmelsen ophæves. Det er på baggrund af drøftelser med relevante myndigheder og organisationer om Navnelovens praktiske anvendelse og statistikken over antallet af navneændringer siden lovens ikrafttræden, regeringens vurdering, at den nuværende navnelov i alt væsentlig er hensigtsmæssigt udformet. Dog er der på enkelte punkter peget på uhensigtsmæssigheder, som forsøges imødegået ved dette lovforslag.

Det foreslås, at der i Navneloven gives mulighed for at undtage fra kravet om samtykke, så det under visse nærmere betingelser er muligt at få en afdød ægtefælles eller samlevers mellem- eller efternavn. Forslaget retter sig mod en persongruppe, der har en sådan særlig tilknytning til navnet, at dette reelt opleves som en del af pågældendes identitet. For at sikre, at en navneændring til en afdød ægtefælle eller samlevers mellem- eller efternavn må antages at være i overensstemmelse med afdødes ønske, vil der blive stillet krav om, at ansøgeren fremlægger en erklæring herom fra afdødes nærmeste pårørende.

Forslaget indebærer også en udvidelse af adgangen til at undtage fra kravet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn.

Med den nuværende navnelov er det for personer, der ikke har gennemgået et egentligt kønsskifte, alene muligt at undtage fra kravet, hvis disse personer af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle.
Sexologisk Klinik peger på, at der eksisterer en lille gruppe af personer, der ganske må ligestilles med transseksuelle, og som vil kunne opnå en væsentligt forbedret livskvalitet, hvis en navneændring til et fornavn, der betegner det modsatte køn, kan tillades. Regeringen finder på denne baggrund, at muligheden for at undtage fra kravet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn, bør udvides til også at omfatte personer, der ganske må ligestilles med transseksuelle.

Idet jeg henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Fremsættelsestalen hos Folketinget.

* * *
Lovforslaget

Forslag
til
Lov om ændring af navneloven

(Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn m.v.)

§ 1. I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 24. juni 2005, som ændret ved lov nr. 435 af 14. maj 2007, foretages følgende ændringer: 1. Overalt i loven ændres »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Justitsministeren« og »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »justitsministeren«.

2. I § 5 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om samtykke, jf. stk. 1 og 2. Justitsministeren kan, hvor særlige grunde taler herfor, undtage fra kravet om samtykke i stk. 1 og 2.«

3. I § 11, stk. 3, 2. pkt. ændres »nr. 5 og 6« til: »nr. 5-7«.

4. § 13, stk. 2, 2. pkt . ophæves.

5. I § 13 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 2.«

6. § 31 ophæves.

§ 2
Loven træder i kraft den 1. oktober 2009.

§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at indføre en adgang til, at man under visse betingelser kan tage sin afdøde ægtefælles eller samlevers mellem- eller efternavn. Det foreslås desuden at udvide adgangen til at undtage fra lovens krav om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn. Endelig foreslås det at ophæve lovens revisionsbestemmelse.

1.1. Baggrund
Den 1. april 2006 trådte en ny navnelov i kraft (lovbekendtgørelse nr. 524 af 24. juni 2005). Loven ophævede den hidtidige lov om personnavne (lovbekendtgørelse nr. 193 af 29. april 1981 med senere ændringer), der i mange henseender byggede på Danmarks første egentlige navnelov (Lov om Navneforandring fra 1904).

Med den nuværende navnelov blev der foretaget en fuldstændig revision af lovgivningen. Reglerne blev liberaliserede og sagsgangen forenklet. Loven bygger på det princip, at en persons navn i første række er et privat anliggende og kun i anden række et spørgsmål, som samfundet har en interesse i at regulere. Som lovens mest centrale elementer kan nævnes, at efternavne, der bæres af 2.000 personer eller flere, er frie og kan tages af enhver, og at det er muligt at tage sit mellemnavn som efternavn.
Endvidere har ægtefæller fået mulighed for at tage hinandens mellemnavne, ligesom ugifte samlevende kan tage hinandens mellem- og efternavne. Der skelnes ikke længere mellem giftenavne og egne navne.

Fremsættelsen af forslaget til den nuværende navnelov medførte betydelig debat. På denne baggrund blev der under lovforslagets behandling indsat en revisionsbestemmelse. Efter navnelovens § 31 skal der således ske en revision af loven i folketingsåret 2008/09. Baggrunden for bestemmelsen var at give Folketinget mulighed for at vurdere lovens virkning i praksis.

Den nuværende navnelov blev i folketingsåret 2006/07 ændret ved lov nr. 435 af 14. maj 2007 (Gebyr for behandling af ansøgning om navneændring m.v.). Med lovændringen blev der indført et gebyr på 430 kr. for alle navneændringer, dog med undtagelse af navneændringer i forbindelse med vielse og navneændringer for børn under 18 år, der følger af forældrenes navneændringer.

Med dette lovforslag foreslås det at ophæve revisionsbestemmelsen.
Erfaringerne med den nuværende navnelov viser, at lovens samlede muligheder benyttes i vidt omfang. Samtidig kan det konstateres, at de bestemmelser, der var mest omdiskuterede i forbindelse med behandlingen af navneloven, ikke efterfølgende har medført debat eller anvendes i større omfang.

Der er efter Justitsministeriets opfattelse behov for at stille forslag om ændring af loven på enkelte områder. Det foreslås således, at der indføres en bestemmelse, hvorefter der kan fastsættes nærmere regler for under visse betingelser at tage sin afdøde ægtefælles eller samlevers mellem- eller efternavn. Endvidere foreslås det, at den mulighed, der er i loven for at fastsætte regler, der for transseksuelle undtager fra kravet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn, udvides til også at omfatte personer, der ganske må ligestilles med transseksuelle.

2. Ophævelse af revisionsbestemmelsen
2.1. Statistik og erfaringer med den nye navnelov
Det var forventet, at flere af den nuværende navnelovs nye muligheder ville blive udnyttet i vidt omfang. Dette gælder særligt muligheden for at tage sin ugifte samlevers mellem- og efternavn, muligheden for at bortkaste sit efternavn og tage sit mellemnavn som efternavn, og ægtefællers mulighed for at tage hinandens mellemnavne.

For at kunne følge udviklingen i navnesager efter den gældende lovs ikrafttræden og til brug for overvejelserne om en eventuel revision af loven har personregisterførerne siden lovens ikrafttræden udarbejdet statistik over anvendelsen af de nye muligheder for navneændring.

I alt er der gennemført ca. 252.000 navneændringer siden lovens ikrafttræden (1. april 2006 til 30. september 2008). To typer af navneændringer udgør tilsammen ca. 140.000 navneændringer. Det drejer sig om muligheden for at tage sit mellemnavn som efternavn (ca. 48.000), og muligheden for at tage sin ægtefælles mellem- eller efternavn (ca. 93.000). Ved ca. 4.000 navneændringer har personer valgt et frit efternavn fra listen på Familiestyrelsens hjemmeside over efternavne, der bæres af 2.000 personer eller flere. Ophævelse af sondringen mellem gifte- og eget efternavn har medført, at et såkaldt giftenavn er videregivet til en ny ægtefælle eller samlever i ca. 1.700 tilfælde. Ligestillingen i loven af ugifte personer med gifte personers adgang til at tage hinandens navne er udnyttet ved ca. 7.200 navneændringer.

Ved fremsættelsen af forslaget til den nuværende navnelov blev det skønnet, at det samlede antal navneændringer årligt ville stige fra ca. 44.000 til ca. 61.000. Dette skøn baserede sig dels på de udvidede muligheder for at få en navneændring, dels på at man med loven ophævede det gebyr, som visse navneændringer tidligere var pålagt. Som det fremgår af statistikken, har antallet af navneændringer de første to år efter lovens ikrafttræden langt oversteget denne forventning, idet det dog må antages, at nyhedens interesse og de nye muligheder har forøget antallet af navneændringer straks efter lovens ikrafttræden.

Antallet af navneændringer ser nu ud til at stabilisere sig på et niveau svarende til 50 – 60.000 årligt.

2.2. Justitsministeriets overvejelser
Flere af de nye muligheder for navneændring, der blev indført med den gældende navnelov, blev debatteret meget under behandlingen af lovforslaget. Dette gælder navnlig ophævelsen af sondringen mellem eget efternavn og giftenavn, hvilket gav mulighed for at give et navn erhvervet ved ægteskab videre til en ny ægtefælle eller samlever, indførelse af retten til at tage sin ugifte samlevers mellem- og efternavn samt grænsen for, hvor mange bærere af et navn, der skal til, før navnet er et frit efternavn.

Statistikken over navneændringer viser som ovenfor anført, at de nye – mere liberale – muligheder for at skifte navn er benyttet i vidt omfang. Statistikken viser dog også, at det ikke er de muligheder for at skifte navn, der blev mest omdiskuterede i forbindelse med behandlingen af loven,
der har været mest anvendt.

Justitsministeriet (Familiestyrelsen) har siden lovens ikrafttræden i 2006 løbende drøftet lovens praktiske anvendelse med relevante myndigheder og organisationer. På baggrund af disse drøftelser er det Justitsministeriets vurdering, at navneloven i alt væsentlig er hensigtsmæssigt udformet. Der er dog peget på enkelte uhensigtsmæssigheder ved loven, som forsøges imødegået ved dette forslag.

Samtidig kan det konstateres, at den nuværende administrative ordning for behandling af navnesagerne fungerer i praksis. Det kan i den forbindelse nævnes, at administrationen af navnesager med den nuværende ordning blev forenklet sådan, at borgerne kun skal henvende sig ét sted (personregisterføreren), og dermed lettere kan komme i forbindelse med den rette myndighed. Ligeledes kan det konstateres, at ordningen med indbetaling af gebyr for ansøgning om navneændring både er nem at anvende for borgerne og også nem at administrere for personregisterførerne.

Det er på den baggrund samlet Justitsministeriets opfattelse, at der alene er behov for at stille forslag om mindre justeringer af loven samt en ophævelse af revisionsbestemmelsen.

3. Adgang til at tage sin afdøde ægtefælles eller samlevers mellem- eller efternavn (Udeladt her)
3.1. Gældende ret (Udeladt her)
3.2. Justitsministeriets overvejelser (Udeladt her)

4. Adgang til at tage et fornavn, der betegner det modsatte køn
4.1. Gældende ret
Et fornavn må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Justitsministeren kan dog fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra dette krav. På den baggrund er der i navnebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 438 af 11. maj 2007) fastsat en bestemmelse om, at der for personer, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle, kan
gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn. I praksis afgiver Sexologisk Klinik denne vurdering i en skriftlig erklæring til navnemyndighederne.

Efter forarbejderne til navnelovens § 13, stk. 2, (FT 2004-05, 2. samling, tillæg A, s. 769) omfatter bestemmelsen to persongrupper: 1) transseksuelle, der går i observationsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på senere at søge tilladelse til kønsskifte, og som er blevet henvist til kønshormonbehandling, og 2) transseksuelle, der gennem længere tid har levet fuldtids som det andet køn,
men ikke ønsker at gennemgå kønsskifte, og ønsket om at leve som det andet køn er stabilt, og ansøgerens livskvalitet skønnes at blive væsentligt forbedret ved et fornavn, der svarer til den kønslige fremtoning.

4.2. Justitsministeriets overvejelser
Som det fremgår af punkt 4.1, er muligheden for at gøre undtagelse fra kravet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn, i dag forbeholdt personer, der er transseksuelle. Justitsministeriet finder på baggrund af erfaringerne med disse sager, at der bør ske en vis udvidelse af anvendelsesområdet for hjemmelsbestemmelsen i lovens § 13, stk. 2, så også personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, men som ikke af Sexologisk Klinik kan erklæres
for egentlige transseksuelle, kan få et fornavn, der betegner det modsatte køn.

Rigshospitalets Sexologiske Klinik har således defineret denne persongruppe som personer, der igennem en længere årrække jævnligt har klædt sig som det modsatte køn, og som efter lange overvejelser giver efter for et basalt behov for permanent at klæde sig som og i det hele taget leve som det modsatte køn. De omhandlede personer fremtræder således som transseksuelle, dvs. som det andet køn, såvel over for sig selv som andre, men kan ikke fra Sexologisk
Kliniks
side opnå en egentlig betegnelse som transseksuel eller tilladelse til en kønsskifteoperation. Et typisk eksempel på en person i denne persongruppe er ifølge Sexologisk Klinik en mand på 50 – 60 år, som hele sit voksenliv har haft glæde af at klæde sig i kvindetøj. Vedkommende har i de seneste år i stigende omfang givet efter for trangen til at klæde sig som kvinde for til sidst fuldtids at fremtræde som sådan over for omverdenen. Dog har personen på det seksuelle plan lejlighedsvis fortsat glæde af sit mandlige kønsorgan. Derfor kan personen ikke i psykiatrisk forstand betegnes som transseksuel,
selv om han over for omverdenen fremtræder som sådan. Den persongruppe, der er omfattet af forslaget, adskiller sig væsentligt fra gruppen af transvestitter, der er kendetegnet ved ønsket om kun lejlighedsvis at iføre sig det modsatte køns tøj for at kunne føle sig som det modsatte køn.

Sexologisk Klinik er af den opfattelse, at muligheden for et navneskifte vil betyde en forbedret livskvalitet for den nævnte persongruppe, der som omtalt ikke kan opnå en betegnelse som egentlig transseksuel. Sexologisk Klinik har således peget på, at der er tale om en gruppe mennesker, der permanent lever som det modsatte køn på baggrund af årelange personlige overvejelser. Ifølge et skøn fra Sexologisk Klinik vil en udvidelse af muligheden for at få et navn, der betegner det modsatte
køn til også at omfatte denne persongruppe, omfatte ca. 10-20 personer årligt. Det må dog antages, at den nævnte persongruppes behov for en navneændring straks efter en udvidelse af ordningen vil medføre et noget større antal ansøgninger.

På denne baggrund finder Justitsministeriet, at anvendelsesområdet for bemyndigelsesbestemmelsen i § 13, stk. 2, bør udvides, således at personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, kan få et fornavn, der betegner det modsatte køn.

Det er hensigten, at den administrative procedure for navneændring for den nævnte gruppe af personer tilrettelægges således, at proceduren svarer til den procedure, der anvendes i forhold til transseksuelle. Sexologisk Klinik vil derfor i disse tilfælde skulle afgive en erklæring om, at vedkommende ganske kan ligestilles med en transseksuel, idet han eller hun lever som det modsatte køn og har gjort dette gennem længere tid, ligesom det skal være en betingelse, at en navneændring vil kunne forbedre den pågældendes livskvalitet væsentligt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer ikke økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indebærer ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for borgere.

8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Lovforslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Foreningen af Familieretsadvokater, Danske Advokater, Advokatrådet, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Den Danske Præsteforening, Danmarks Kordegneforening, Den romersk-katolske Kirke, Det mosaiske trossamfund, Den reformerte menighed i Fredericia, Den fransk-reformerte menighed i København, Den tysk-reformerte menighed i København, Det metodistiske trossamfund, Baptistkirken i København, Den ortodokse russiske kirkes menighed i København, Den norske menighed ved Kong Haakon kirken i København, Svenska Gustafsförsamlingen i København, Den til St. Alban’s English Church i København hørende menighed, Personregisterførerne i Sønderjylland, Kommunernes Landsforening, Rigshospitalets Sexologiske Klinik, Trans-Danmark og Patientforeningen for Transseksuelle.

11. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
(Bemærkninger til nr. 1 – 4 udeladt)

Til nr. 5
Det foreslås, at der i § 13 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn. Det foreslås således, at adgangen til at undtage fra kravet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn udvides til også at omfatter personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle.

Den nuværende ordning foreslås alene ændret til også at omfatte personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle. Adgangen til at få et fornavn, der betegner det modsatte køn, er derfor fortsat udelukket for andre, eksempelvis transvestitter. I navnebekendtgørelsen vil der blive fastsat en regel, hvorefter det er en betingelse for navneændringen, at Sexologisk Klinik vurderer, at den pågældende ansøger ganske kan ligestilles med en transseksuel,
og at navneændringen må antages væsentligt at forbedre vedkommendes livskvalitet. Tilsvarende vurdering kræves i dag, for at transseksuelle kan få navneændring.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.

Til nr. 6
Forslaget indebærer en ophævelse af revisionsbestemmelsen i § 31.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.

Til § 2
Da der i tilknytning til lovforslaget skal udstedes administrative forskrifter med henblik på at gennemføre lovforslaget, og da der herudover skal foretages en administrativ ændring i kompetencefordelingen af navnesager, foreslås det, at lovforslaget træder i kraft den 1. oktober 2009.

Loven finder anvendelse på ansøgninger om navneændring, der er indgivet til personregisterføreren efter lovens ikrafttræden. Forslaget om at fastsætte regler, der gør det muligt at tage en afdød ægtefælles mellem- eller efternavn, finder også anvendelse i de tilfælde, hvor den ægtefælle, man ønsker at tage navn efter, er afgået ved døden før lovens ikrafttrædelse.

Til § 3
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1 (Udeladt her)

* * *
Folketingets journal vedrørende lovforslaget.
Lovforslaget i sin helhed hos Folketinget.

REU alm. del. bilag 267. Vibe Grevsen sendte den 19. januar 2009 bemærkninger om navnelovsudkastet til Retsudvalget.

Vist 234 gange.

Vibe Grevsen
Silkeborgvej 309A
8230 Åbyhøj

19/1-2009

Til Retsudvalget vedr. forslag om ændring af navneloven

Hermed vil jeg gerne viderebringe mine kommentarer til lovforslaget om ændring af navneloven. Mine kommentarer understøttes af statistiske overvejelser I nok vil finde interessante.

Jeg har på baggrund af Familiestyrelsens navnelister og optællingerne fra Danmarks Statistik lavet et udtræk over samtlige navne, der er godkendt til begge køn www.unlockaarhus.dk/navne.php samt et maskinelt udtræk over hyppigheden af navne, der er tildelt til mindst 3 personer af det modsatte køn af det, de er godkendt til. Statistikken findes på www.unlockaarhus.dk/navne.xls

Sidstnævnte består af tre lister: navne godkendt til begge køn, eksklusive drengenavne og eksklusive pigenavne. Listerne er sorteret efter kønsfordeling. Det skal understreges, at navnene på de to sidste lister ikke er godkendt til begge køn til trods for, at de bæres af personer af begge køn.

Af optællingen for 2008 fremgik 550 navne, der bæres af begge køn uden at være godkendt til det. Heriblandt fandtes 78 drengenavne og 81 pigenavne, der mindst lige så hyppigt blev båret af det modsatte køn af det, som de er godkendt til.
Af optællingen for 2009 fremgår 572 navne, der bæres af begge køn foruden de 344 navne, der er godkendt til at tildeles både drenge og piger. Heriblandt findes nu 87 pigenavne og 73 drengenavne, der bæres af mindst lige så mange personer af det modsatte køn.

Det ses ligeledes, at det pigenavn der ifølge Danmarks Statistik blev båret af flest danske kvinder i 2008 – Anne – nu er tildelt til 9 drenge ligesom det 11. hyppigste drengenavn – Jan – er tildelt til 8 piger. Navnene er således hyppigere anvendt af drenge hhv. piger end visse af navnene på den kønsneutrale liste.

Såfremt der skal være sammenhæng mellem hvor mange, der bærer de enkelte navne og hvilke navne, der er godkendt til hvilket køn kan man derfor argumentere for en omfattende udvidelse af antallet af navne godkendt til både drenge og piger. Imidlertid kan det synes som om, at det ville underminere selve formålet med listerne, hvis det mest udbredte pigenavn i landet pludselig figurerede på listen over drengenavne. Det forekommer langt mere hensigtsmæssigt at ændre listernes status fra at være de eneste godkendte navne til i stedet at være vejledende navnelister.

Det giver god mening at have vejledende navnelister til at hjælpe nybagte forældre, da et uheldigt navn kan blive til gene for barnet. Jeg er bekendt med, at der allerede under nuværende lovgivning er givet dispensation til at mindst et forældrepar har tildelt sit barn et kønsatypisk navn.
Sammenligner man tallene fra 2008 og 2009 ses det, at der i år er tilkommet 22 navne, der bæres af personer af det modsatte køn af det de er godkendt til. Derudover har der været en omfattende udvidelse af listen over navne godkendt til begge køn. Jeg har ikke beregnet hvor mange personer, der således er blevet tildelt et kønsatypisk navn – det ville også kræve, at jeg havde kendskab til nettomigrationen af personer med kønsatypiske navne, hvilket jeg ikke besidder.

Ifølge tal viderebragt til mig af Karin Astrup, Trans-Danmark er der i perioden efter 2005 meddelt navneændring til mindre end 8 transseksuelle i Danmark. Jeg kender ikke hendes kilde, men såfremt det er korrekt kunne det se ud som om, at der meddeles tilladelse til tildeling af kønsatypiske fornavne til mere end en håndfuld nyfødte årligt. Det giver ikke mening, at have en lovgivning, der gør det muligt for forældre at få dispensation til at tildele børn kønsatypiske navne uden at dette har krævet en lægelig vurdering, hvis man nægter habile voksne samme mulighed – slet ikke idet man må antage at muligheden for at et kønsatypisk navn bliver et nyfødt barn til gene er større end muligheden for, at et selvvalgt navn bliver en
teenager eller en myndig person til gene.

Det er muligt, at en person vil træffe en beslutning om navneskift som personen senere fortryder, men det kan man hævde på mange områder og der kræves jo fx ikke en habilitetsvurdering for at en person kan indgå en bindende aftale i følge Aftaleloven.
Kravet om, at Sexologisk Klinik skal billige ønsket om et kønsatypisk navn – og dermed indirekte bevidne personens habilitet – forekommer urimeligt og i strid med princippet om at et individ er myndigt med mindre individet er erklæret umyndigt. Dette princip, autonomiprincippet, må være lige så fundamentalt som princippet om, at enhver er uskyldig medmindre andet kan bevises.

Jeg mener derfor ikke det bør være nødvendigt at hverken Sexologisk Klinik eller andre læger involveres for at ønsket om navneskift tilgodeses.

Om muligheden så også skal tilfalde børn kan måske være kontroversielt. Der findes en række navne indenfor begge køn, som jeg ikke ville bryde mig om at kalde et barn. Der findes også en del meget kønstypiske navne på listen over navne, der er godkendt til begge køn. Hvis ‘en ond stedmor’ ville genere et mindre barn kunne hun således allerede gøre det. Den slags situationer er måske én af begrundelserne for, at man i dag kræver samtykke fra børn over 12 år ved navneændringer.
Personligt mener jeg, at dette er en god og rimelig beskyttelse af børnene.
Endvidere har jeg kendskab til flere tilfælde, hvor personer har været afklarede om deres kønsidentitet allerede i en tidlig alder. På den baggrund mener jeg derfor ikke, der er etiske problemer forbundet med at ændre navnelisternes status til kun at være vejledende.

Med venlig hilsen

Vibe Grevsen

* * *
Folketingets journal vedr. henvendelsen.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketinget.

REU alm. del. bilag 252. Kirsten Rostgaard Evald har den 15. januar 2009 sendt bemærkninger om navnelovesudkastet til Retsudvalget.

Vist 70 gange. Til retsudvalget.

Jeg vil gerne give mit besyv med hensyn til ændring af navnelovgivningen den del der handler om navneændring for transseksuelle.

Jeg er transseksuel og finder det aldeles tåbeligt at vi har en lovgivning der giver mig ret til at tage et kønspecifikt fornavn som mellem navn og så skal vælge et fællesnavn til fornavn. Det administrative bøvl hermed er lige så stort som det ville være hvis man gav det frit men pålagde et navneskifte af en sådan karakter et så forholdsvis stort gebyr for at undgå at folk der ikke var tiltænkt at ændre navn ville gøre det i de få kriminelle tilfælde man kunne tænke sig det vil kunne udnyttes.

Med hensyn til ulempen for børn kunne en sådan navneændring uden det store besvær knyttes til myndighedsalderen og derved undgik man at børn ville blive udsat for mobning eller hvad man ellers kunne tænke sig af ulempe, men ellers gav det frit hvad folk vil hedde når de har nået myndighedsalderen.

Tilsvarende hvis jeg virkelig gik efter det dvs. få mit foretrukne kønsspecifike fornavn vil jeg kunne møde op på Rigshospitalet og bruge 3 til 4 konsultationer for at blive godkendt af sexologiske klinik til en pris af ca. 4000 kr. i alt og blive godkendt som transseksuel og få bevilliget ret til at ændre fornavn. Så økonomisk for statskassen ville det komme til at betyde en besparelse på disse timer samt evt. gebyr på et par tusinde kroner man vil gå glib af hvis man valgte at ændre lovgivningen som foreslået alt i alt en nettogevinst på ca. 6000 kr. går man glip af at opretholde en så tåbelig lovgivning.

Med venlig hilsen

Michelle (navn fra fælleslisten) Kirsten (Nyt mellemnavn, foretrukne fornavn) Rostgaard (gammelt mellemnavn) Evald (gammelt efternavn).

Jeg vil lige for en god ordens skyld nævne at jeg endnu har fået foretaget navneændringen officielt men det vil blive aktuelt.

* * *
Folketingets journal vedr. henvendelsen.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketinget

Trans-Danmarks høringssvar om navnelovsudkastet den 10. januar 2009 til Familiestyrelsen.

Vist 172 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Den 10. januar 2009 indsendte Trans-Danmark foreningens høringssvar dateret den 30. december 2008 vedr. forslag til lov om ændring af navnelovenBilag 190 – til Familiestyrelsen.

* * *
Karup, den 30. december 2008

Familiestyrelsen
Kristineberg 6,
2100 København Ø.
Att. fuldmægtig Merethe Johansen
mejo@famstyr.dk

Vedr.: Høring over forslag til lov om ændring af navneloven – J.nr.: 2008-400-00001

Indhold

  1. Indledning
  2. Foreningens primære ønske
  3. Justitsministerens særlige bemyndigelse
  4. Ordene/begreberne “transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed”
  5. Overvejelser og begrundelse
  6. Mellemnavne
  7. Efternavne
  8. Følger af navneskift
  9. Retssikkerhed
  10. Et fremskridt
  11. Yogyakarta principperne
  12. Afsluttende bemærkninger
  13. Herunder vises hvilket køn navnene betegner
  1. [Til indholdsfortegnelsen] Indledning
    Foreningen Trans-Danmark hilser revisionen af navneloven velkommen, men er skuffet over indholdet i det lovudkast, som Justitsministeren har fremlagt.
    Selv om lovudkastet indeholder forbedringer for transkønnede, så finder foreningen, at det fortsat indeholder for restriktive og bureaukratiske regler.

    Lad os minde om, at Statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale den 1. januar 2002 bl.a. udtalte:
    Vi vil sætte mennesket før systemet. Den enkelte skal have større frihed til at forme sit liv. Vi vil gøre op med stive systemer, umyndiggørelse og ensretning.
    Vi tror på, at mennesker er bedst til selv at vælge. Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne.
    Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst. Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden. Men når vi skal træffe personlige valg, er vi alle eksperter.”

    Foreningen finder det rimeligt og fornuftigt, at der er regler om tildeling af fornavne til nyfødte, men at sætte grænser for voksne, myndige menneskers eget valg af fornavn, så har det karakter af umyndiggørelse af disse mennesker og eksperttyranni fra myndighedernes side.
    Det enkelte voksne myndige menneske må ubetinget være den største ekspert, når det gælder noget så personligt som valg af eget fornavn.

    [Til indholdsfortegnelsen] Hvad kan der tænkes at ske ved, at det blev overladt til den enkelte voksne, myndige person selv at bestemme sit fornavn?

    Vil en mand eller kvinde hvis kønsidentitet er entydig mand respektive kvinde skifte til et fornavn, der betegner det modsatte køn? Vil en mand med mandefornavnet Jørgen vælge at hedde Kirsten? Eller en kvinde ved navn Else vælger at skifte til mandefornavnet Børge? Det vil nærmest være utænkeligt. Der vil næppe være en eneste, som frivilligt vil udsætte sig for de problemer, som det medfører at have et fornavn, der umiddelbart vil identificerer det modsatte af det køn, de er.

    Anderledes stiller det sig for transkønnede – både de, der har fået en kønsskifteoperation, de, som er i gang med processen mod et ønsket kønsskifte, eller de, som ikke ønsker et kønsskifte, men som lever fuldtids som det modsatte køn! For disse personer vil det være en enorm lettelse i dagligdagen at kunne skifte til et fornavn, der betegner det køn, som de selv identificerer sig som og udadtil fremstår som og lever som.

    Det vil være en lige så stor lettelse for dem, som det vil være til besvær og ubehag for den først beskrevne gruppe.

    [Til indholdsfortegnelsen] Svaret på spørgsmålet om, hvad der vil ske ved at overlade den enkelte voksne, myndige person selv at bestemme sit fornavn må derfor nødvendigvis være, at det vil være til gavn for et lille mindretal og helt uden betydning for det store flertal af befolkningen.

    [Til indholdsfortegnelsen] Indvendinger mod fri adgang til valg af fornavn og bemærkninger dertil
    Flere folketingsmedlemmer har ved forskellige lejligheder bl.a. fremhævet:

    Et fornavn ikke må være til ulempe for børn, som ikke unødigt skal udsættes for drillerier på grund af deres fornavn.
    Ulempebegrebet fandtes i den gamle navnelov. Det er dog stadig et vigtigt element, at beskytte børn mod unødige drillerier på grund af deres fornavn.
    Trans-Danmark ønsker derfor også, at den frie ret til valg af fornavn alene skal gælde for voksne, myndige personer. På den måde risikerer børn jo ikke at blive udsat for drillerier. Det kan give forviklinger, hvis en mand har et kvindenavn og kvinder har mandenavn. Det kan da være rigtigt, at det vil kunne give forviklinger, hvis en mand med mandlig kønsidentitet og klædt som mand har et kvindefornavn og tilsvarende for en kvinde.
    Sandsynligheden for, at der vil opstå sådanne situationer er nok mere teoretiske end reelle, da der næppe er nogen mænd med mandlig identitet, der vil skifte til et kvindefornavn eller tilsvarende for kvinder.
    Derimod udsættes transkønnede jævnligt for sådanne forviklinger, da de netop må tåle at have et fornavn, der ikke svarer overens med deres fremtoning.

    Et fornavn tjener til at identificere den pågældendes køn.
    Sådan var det i stor udstrækning for år tilbage.
    I dag er forholdene anderledes. Det er ofte vanskeligt eller direkte umuligt at udlede en persons køn alene ud fra fornavnet.
    Ganske vist findes der lister over godkendte pige- og drengefornavne, men der er så mange afvigelser, ligesom der er mange navne, som det ikke er muligt at vurdere kønnet ud fra.

    [Til indholdsfortegnelsen] Hvilket køn betegner følgende navne?
    De korrekte kønsbetegnelser er anført i slutningen af denne henvendelse under pkt. 13. (Print evt. siden ud og lav en afkrydsning af hvilket køn du mener, navnet repræsenterer).
    Navn Pige Drenge Både og   Navn Pige Drenge Både og
    Abiola         Abir      
    Adi         Ashley      
    Aies         Ayaj      
    Ajay         Bailie      
    Alec         Bela      
    Aleksi         Bjork      
    Alfie         Bonny      
    Aneel         Caisy      
    Angel         Cendy      
    Chi         Lemola      
    Chidozie         Lenni      
    Chini         Lesley      
    Christol         Leslie      
    Cilla         Li      
    Co         Ly      
    Dan         Lykke      
    Dane         Madni      
    Daniele         Maes      
    Daris         Mai      
    Dhiya         Maik      
    Diren         Matas      
    Dominic         Maxim      
    Dress         Maxino      
    Dulaale         Mehari      
    Eitel         Milija      
    Eliel         Mire      
    Elmedin         Mirza      
    Erkki         Monroe      
    Frei         Mujo      
    Gia         Muse      
    Gil         Nebi      
    Gisli         Nicki      
    Glenni         Nicky      
    Gwyn         Niffe      
    Haj         Ny      
    Haji         Ola      
    Henne         Onni      
    Idris         Osiris      
    Kayra         Othello      
    Kebba         Paris      
    Kelli         Parly      
    Kelly         Pei      
    Kenji         Phinneas      
    Kenta         Pil      
    Khia         Rahny      
    Kian         Raini      
    Kim         Rammi      
    Kit         Rani      
    Kuuku         Rehmi      
    Kürsat         Reinis      
    Lali         Remi      
    Lamine         Rene      
    Laween         René      
    Rida         Sri      
    Rojin         Sufian      
    Rollo         Suni      
    Roma         Suninder      
    Roman         Temme      
    Romann         Temmi      
    Royni         Terri      
    Rubin         Terry      
    Ruhdi         Thierry      
    Sabri         Tim      
    Sagid         Tonny      
    Sahil         Tony      
    Saki         Torre      
    Saliq         Torri      
    Sam         Tume      
    Sami         Tumi      
    Sang         Ulver      
    Sanjin         Urs      
    Sascha         Val      
    Schyeler         Valfred      
    Seenu         Valfrid      
    Serif         Wailea      
    Shinji         Warsame      
    Siggi         Yasin      
    Sigli         Zafer      
    Sohail         Zelfi      
    Sohejl         Zhi      
    Sote                
    [Til indholdsfortegnelsen] Navneforvirringsskema
    Familiestyrelsens lister over godkendte pige- og drengefornavne indeholder 10.527 godkendte pigefornavne og 8.129 godkendte drengefornavne. Deraf er der 337 navne, som fremtræder på både pige- og drengelisterne og dermed frit kan tages af både kvinder og mænd.

    Hvis der laves en sammenligning mellem Familiestyrelsens fornavnelister og Danmarks Statistiks fortegnelse over, hvor mange personer, der bærer et givet navn, så bliver billedet nærmest forvirrende. Det viser sig, at der er flere godkendte pigenavne, som bæres af flere mænd en af kvinder, og flere godkendte drengenavne, som bæres af flere kvinder end af mænd, samt adskillige, som bæres af henholdsvis mænd og kvinder uagtet de ikke fremtræder på de respektive lister.

    Herunder vises en oversigt over fornavne med begyndelsesbogstaverne a – e fra Familiestyrelsens lister over godkendte pige- og drengenavne, hvor det vises, hvor mange, der i henholdsvis 2007 og 2008 bar det pågældende navn.
    De to første kolonner viser navnene fra de godkendte fornavnelister. Fremtræder navnet både i pige- og drengekolonnen, så er navnet optaget på bagge listerne. De næste to kolonner viser hvor mange mænd, der i 2007 og 2008 bar det pågældende navn. De to sidste kolonner viser hvor mange kvinder, der i 2007 bar det pågældende navn.

    Betegnelsen ”Højst 2” dækker over, at Danmarks Statistik af diskretionshensyn ikke viser navne, hvis de kun bæres af 1 eller 2 personer.
    Familiestyrelsens
    navnelister
    Mand
    Danmarks
    Statistik
    Kvinde
    Danmarks
    Statistik
    Pige Drenge 2007 2008 2007 2008
    Abebe   3 3 Højst 2 Højst 2
    Abrar   11 11 12 13
    Adama Adama 9 10 9 9
      Acelya Højst 2 Højst 2 6 6
      Adar 6 6 12 12
      Aden 23 23 3 3
    Adi Adi 35 34 51 51
      Adis 109 112 3 3
    Agne Agne 3 3 17 17
    Ai   6 7 33 32
      Aiko Højst 2 Højst 2 11 9
      Aiman 30 28 11 11
    Aino   3 4 196 197
      Ajo Højst 2 Højst 2 14 15
    Akram Akram 61 62 29 30
    Ala   22 22 41 44
    Alae   5 6 Højst 2 Højst 2
    Alex Alex 4798 4865 0 3
      Alexis 31 35 4 5
    Alfie   0 3 Højst 2 Højst 2
      Alham Højst 2 Højst 2 9 9
      Ali 3.466 3.553 6 6
      Alija 83 83 8 9
    Alin   14 19 5 6
      Alix 9 10 20 20
    Alla   7 7 74 9
      Alli 8 9 24 23
    Ally   4 4 93 0
    Almas Almas 4 4 17 17
    Alpha Alpha 12 12 11 13
    Altaf   10 9 Højst 2 Højst 2
    Alva   5 5 65 69
    Alvi   3 3 6 6
    Alaa Alaa 129 128 116 1220
    Amal   7 7 431 433
    Aman Aman 16 16 6 7
      Amandeep Højst 2 Højst 2 5 7
    Amar Amar 129 134 39 42
    Amel Amel 70 71 27 27
      Amin 236 250 3 3
    Amine Amine 14 15 47 51
    Amran Amran 8 11 25 25
    An An 20 21 25 25
    Ananda Ananda 5 7 4 6
      Anas 312 345 4 3
    Andrea Andrea 62 71 2596 2796
      Andy 497 506 4 4
    Ange   3 3 8 8
    Angel Angel 36 38 11 14
    Anh Anh 56 55 56 58
      Anik Højst 2 Højst 2 3 3
      Anil 49 56 3 3
    Anis Anis 49 56 3 3
    Anne   8 8 48.423 48.313
    Antonie   3 3 43 42
    Anwar Anwar 90 97 50 51
      Arda 22 35 3 3
    Aputsiaq   14 15 Højst 2 Højst 2
      Arian 92 101 10 10
    Ariel Ariel 23 24 0 4
      Arli 6 6 3 3
      Arni 65 60 3 3
      Arshad 32 33 13 12
    Arshia   4 4   3
      Arta Højst 2 Højst 2 24 26
      Arun 7 8 4 3
    Arya Arya 7 8 4 3
      Asa Højst 2 Højst 2 37 35
    Aseel   3 3 22 24
    Ashley Ashley 21 22 26 30
      Ashraf 59 57 23 23
      Aska Højst 2 Højst 2 4 4
      Aslaug Højst 2 Højst 2 67 68
    Ata Ata 13 14 6 6
    Augustine   3 3 16 16
    Avesta   4 4 6 6
      Awat 6 6 6 6
    Ayan Ayan 11 12 126 131
    Ayaan   6 11 36 40
      Aycan Højst 2 Højst 2 7 7
      Ayhan 112 115 11 11
      Ayman 123 126 5 5
      Ayo Højst 2 Højst 2 42 45
      Ayaan 6 11 36 40
      Aza Højst 2 Højst 2 3 3
      Azam 9 9 23 23
    Azhar Azhar 25 25 28 29
      Aziz 129 128 18 18
    Badr   16 16 3 3
      Bahtiyar 8 8 3 3
    Bao Bao 32 32 14 15
    Baraa   8 8 9 9
      Bashir 108 194 13 12
      Bay 6 6 3 3
      Bayram 188 194 3 3
    Be   3 4 3 3
    Bende   7 7 249 150
    Benne   8 8 Højst 2 Højst 2
    Benni Benni 210 208 32 32
    Bennie Bennie 34 32 16 18
    Benny Benny 8.730 8.626 6 7
      Bera Højst 2 337 6 7
    Bernie   4 5 Højst 2 337
      Beverly Højst 2 337 12 11
    Bi   6 6 8 8
    Biak   7 8 4 7
      Bin 20 18 7 8
      Bing 12 12 12 12
      Binh 26 26 8 7
      Bircan 3 3 14 14
    Birke   4 4 3 4
    Bjørg   4 4 352 357
      Björk Højst 2 0 17 18
    Bjørk Bjørk 48 45 131 163
      Blessing Højst 2 337 8 8
      Bo 11.673 11.647 11 11
    Bobbie Bobbie 4 5 4 4
    Bode Bode 3 4 5 5
      Boi 13 13 5 5
    Bonnie   4 4 490 487
      Bonny 17 17 14 14
    Cam   8 8 14 14
    Camille   4 6 612 379
      Can 94 96 5 5
    Canan   3 3 113 113
    Carol   6 7 95 92
      Carly 7 6 8 9
    Casey Casey 8 8 4 7
    Cecil Cecil 12 11 10 11
    Cemre   3 3 3 4
      Cennet Højst 2 337 36 37
    Ceylan   5 5 47 47
      Chan 26 28 9 9
      Chang 20 23 3 0
    Charlie Charlie 454 474 8 10
    Chau   15 14 19 18
    Chen   16 17 27 26
      Cheng 14 16 7 9
    Chi Chi 69 70 29 31
    Chia   5 6 9 10
    Chin   6 6 5 7
      Ching Højst 2 337 59 59
    Cho Cho 3 3 6 6
      Chong 8 9 4 4
    Chris Chris 2.093 2.106 31 32
    Chun   19 19 12 14
      Cihan 95 95 6 7
      Cilla Højst 2 337 12 11
      Claude 44 43 8 10
      Claudi 31 31 3 3
      Cong 66 66 5 5
    Conni   0 3 1.968 1.956
      Conny 80 78 4.101 4.060
      Daban 0 3 3 3
      Dai 14 14 3 4
      Dali 3 3 0 3
    Dan Dan 6.828 6.787 30 29
    Dana Dana 26 29 196 211
    Daniele Daniele 37 44 13 13
      Danish 16 17 3 3
      Danni 1.291 1.296 3 3
      Dannie 327 327 4 4
      Danny 1.180 1.877 4 4
      Dany 25 25 4 4
      Dao 3 3 7 6
    Dara Dara 23 2310 11  
    Darin Darin 6 7 32 36
    Davide   30 34 Højst 2 Højst 2
    Dayan   5 5 Højst 2 Højst 2
      De 9 10 4 5
    Dede   21 20 5 5
      Delshad 15 19 3 3
      Delvin Højst 2 Højst 2 5 5
    Deniz Deniz 423 433 36 37
      Denny 55 55 5 4
    Dennie   5 5 17 17
    Derya   6 6 170 174
    Desire   6 6 9 9
    Dia Dia 9 9 25 25
    Dian Dian 23 28 16 17
      Diar 7 7 3 3
    Dilan Dilan 18 20 128 126
    Dima   3 3 30 32
      Dinh 78 73 8 9
      Dinny 12 13 7 7
      Diyar 39 40 3 3
    Divine   4 3 5 6
    Dominique Dominique 28 30 50 50
    Dorde   15 14 34 34
    Dorin   6 9 6 6
    Dung Dung 36 38 39 39
      Dursun 40 40 10 10
      Eddi 58 58 4 4
      Eddie 329 332 5 5
    Eddy Eddy 98 95 79 77
      Edi 24 25 6 6
    Ehm   8 8 Højst 2 Højst 2
    Ehsan Ehsan 46 46 3 3
      Eik 119 128 3 3
    Eike   9 11 42 43
      El 92 91 14 14
      Elaf Højst 2 Højst 2 11 11
    Elga   8 8 77 75
    Elham   8 8 92 92
    Eli Eli 494 479 698 971
    Elia   11 12 19 22
      Elian 4 4 5 6
    Elie   16 16 8 6
    Elif Elif 8 8 232 240
    Elin   5 5 4.423 4.378
    Elis Elis 60 53 37 36
      Elith 88 85 5 5
    Ellis Ellis 18 17 581 873
    Elvan   7 8 33 34
      Elvig 23 22 5 5
    Eman   6 6 90 89
      Emile 0 3 4 3
    Engel   0 3 4 3
      Enis 67 71 17 17
      Eriko Højst 2 Højst 2 3 4
    Erin Erin 5 5 23 31
    Erle   5 5 3 3
      Erly 5 5 4 4
    Erni   5 6 42 39
    Esa   13 13 Højst 2 Højst 2
      Eser 10 10 4 4
    Esra   10 10 233 2358
      Evan 368 362 5 6
    Evin Evin 17 16 36 38
  2. [Til indholdsfortegnelsen] Foreningens primære ønske
    Trans-Danmark anbefaler derfor, at Navnelovens § 13 ændres, således at det det bliver tilladt for voksne, myndige personer at skifte til et selvvalgt fornavn, også selv om det betegner det modsatte køn i forhold til den pågældendes biologiske køn.

Såfremt foreningens primære ønske ikke kan imødekommes, fremsætter foreningen følgende yderligere bemærkninger til det fremsatte lovudkast.

  1. [Til indholdsfortegnelsen] Justitsministerens særlige bemyndigelse
    Trans-Danmark hilser med glæde forslaget om, at bemyndigelsen til Justitsministeren om at fastsætte nærmere regler for transseksuelle bliver et selvstændigt stk. 3, hvilket foreningen fremsatte forslag om den 23. august 2004 i sit høringssvar til Justitsministeriet vedr. Navnelovsudvalgets betænkning nr. 1446.

  2. [Til indholdsfortegnelsen] Ordene/begreberne ”transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed”
    Trans-Danmark finder det imidlertid meget uheldigt at indføre begrebet ”ganske må ligestilles hermed”, da det er en unødvendig og upræcis formulering.

    Foreningens modvilje forstærkes yderligere af, at det af ”Overvejelser og begrundelse” i lovudkastet fremgår:
    Det er hensigten, at den administrative procedure for navneændring for den nævnte gruppe af personer tilrettelægges således, at proceduren svarer til den procedure, der anvendes i forhold til transseksuelle. Sexologisk Klinik vil således i disse tilfælde skulle afgive en erklæring om, at vedkommende ganske kan ligestilles med en transseksuel, idet han eller hun lever som det modsatte køn og har gjort dette gennem længere tid, ligesom det skal være en betingelse at en navneændring vil kunne forbedre den pågældendes livskvalitet væsentligt“.

    Begrebet ”ganske må ligestilles hermed” medfører, at der sker en uhensigtsmæssig opdeling af transseksualisme.

    Der er i dag en mindre forskel i WHO’s (ICD-10) og APA’s (DSM-IV-TR) beskrivelse af transseksualisme, idet ICD-10 taler om ønske om ”kirurgisk og hormon behandling”, hvor DSM-IV-TR taler om ønske om ”f.eks. kirurgisk eller hormon behandling”.
    1. [Til indholdsfortegnelsen] World Health Organization – WHO’s diagnosticeringssystem ICD-10:
      F64.0
      Transsexualism
      A desire to live and be accepted as a member of the opposite sex, usually accompanied by a sense of discomfort with, or inappropriateness of, one’s anatomic sex, and a wish to have surgery and hormonal treatment to make one’s body as congruent as possible with one’s preferred sex.
    2. [Til indholdsfortegnelsen] American Psychiatric Association – APA’s diagnosticeringssystem DSM-IV-TR:
      302.85 Gender Identity Disorder in Adolescents or Adults
      Individuals with this mental disorder are uncomfortable with their apparent or assigned gender and demonstrate persistent identification with the opposite sex.
      1. strong and persistent cross-gender identification (not merely a desire for any perceived cultural advantages of being the other sex).
      2. Persistent discomfort with his or her sex or sense of inappropriateness in the gender role of that sex.
        In adolescents and adults, the disturbance is manifested by symptoms such as preoccupation with getting rid of primary and secondary sex characteristics (e.g., request for hormones, surgery, or other procedures to physically alter sexual characteristics to simulate the other sex) or belief that he or she was born the wrong sex.

      Det er imidlertid i dag internationalt anerkendt, at det ikke kræver ønske om kønsskifteoperation for at få stillet diagnosen transseksualisme.
      Det skal tilføjes, at DSM-IV-TR pt. er under revision, at ICD-10 antageligvis også snart bliver revideret, og at der er stærke kræfter, som arbejder for, at transseksualisme udgår af diagnosefortegnelserne.

      At indføre begrebet ”ganske må ligestilles hermed” går imod international definition, forståelse og accept af, hvad det vil sige at være transseksuel.

      Det må forstås, at det at være transseksuel ikke nødvendigvis medfører et ønske om en kønsskifteoperation. Det kan have flere årsager som f.eks. den transseksuelles alder eller helbredssituation.

    3. [Til indholdsfortegnelsen] Trans-Danmark vil derfor anbefale, at ordene/begreberne ”transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed” ændres til ”transkønnede”, og at de nærmere afgrænsninger sker i de af Justitsministeren nærmere fastsatte regler (nuværende stk. 2 og efter forslaget stk. 3).

      Dette vil yderligere have den fordel, at formuleringen ikke senere kommer i sproglig modstrid med de internationale standarder, og vil gøre det lettere at tilpasse vilkårene, ikke mindst set i lyse af den igangværende revision af diagnosefortegnelsen(erne).

  3. [Til indholdsfortegnelsen] Overvejelser og begrundelse
    [Til indholdsfortegnelsen] Foreningen anbefaler, at transkønnede får et retskrav til fornavneskift, hvis den pågældende ansøger:
    1. er myndig,
    2. lever fuldtids som det ønskede køn (det modsatte af det biologiske køn) og fremlægger en erklæring om at være transkønnet (transseksuel) udstedt af pågældendes alment praktiserende læge eller af en speciallæge, der evt. har en speciel godkendelse dertil udstedt af Sundhedsstyrelsen.

    Foreningen er ganske klar over, at de i udkastet fremsatte overvejelser og begrundelser er af orienterende og forklarende karakter, men finder alligevel anledning til at knytte nogle bemærkninger til dem.
    Problemet relaterer sig i stor udstrækning til den tilbageholdenhed, som Sexologisk Klinik udøver mht. at diagnosticere personer som transseksuelle.
    Det er en kendt sag, at der hvert eneste år er et antal personer, som får foretaget kønsskifteoperation i udlandet. Det kunne de ikke få, hvis ikke de var diagnosticeret som værende transseksuelle.
    Enkelte af dem har fået diagnosen af Sexologisk Klinik, uden at klinikken ville støtte deres ønske om en kønsskifteoperation, så de kunne få kønsskifteoperationen i Danmark. Flere af dem har fået diagnosen af andre danske læger. Sexologisk Klinik har jo ikke eneret på at stille en sådan diagnose, og der findes adskillige læger, der er mindst om ikke bedre kvalificerede til det, end Sexologisk Klinik.

    Hovedparten – om ikke samtlige, der af Sexologisk Klinik skønnes vil kunne komme i betragtning til et fornavneskift efter de foreslåede udvidede bestemmelse, har for de flestes vedkommende fået stillet diagnosen transseksuel.

    Årsagen til behovet for lovændringen vedr. transkønnedes mulighed for fornavneskift skyldes derfor Sexologisk Klinik – og selvfølgelig det politiske ønske ved den forrige navnelovsændring om, at der skulle være specifikke regler for fornavne.

    Trans-Danmark er derfor meget betænkelig ved, at det som anført i bemærkningerne er Sexologisk Klinik, der med en erklæring afgør, om en transkønnet efter de udvidede bestemmelse kan få tilladelse til fornavneændring.

  4. [Til indholdsfortegnelsen] Mellemnavne
    Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet fremgår: ”Det må dog antages, at den nævnte persongruppes behov for en navneændring straks efter en udvidelse af ordningen vil medføre et noget større antal ansøgninger.”
    Trans-Danmark kan tilslutte sig denne vurdering og tilføje, at en del af dem antageligvis vil være nogle af de ganske mange transkønnede, som efter den nuværende navnelovs ikrafttrædelse har benyttet sig af muligheden for at få et fornavn, der betegner det modsatte køn i forhold til deres biologiske køn, som mellemnavn.

    Trans-Danmark anbefaler derfor, at transkønnede, der har fået et fornavn, der betegner det modsatte køn i forhold til deres biologiske køn, som mellemnavn, efter ansøgning og evt. ved fremlæggelse af lægeerklæring om, at de er transkønnede (transseksuelle),
    kan få ændret et sådant mellemnavn til et fornavn i stedet for deres nuværende fornavn.

  5. [Til indholdsfortegnelsen] Efternavne
    Trans-Danmark gør opmærksom på, at lovudkastet ikke indeholder mulighed for en udvidet adgang til at få et efternavn med kønsbestemt endelse eller et patronymnavn jf. Navnelovens § 4, stk. 1, pkt. 6 henholdsvis § 7, som begge har tilknyttet en bestemmelse om, at ministeren kan fastsætte særlige regler for transseksuelle.
    Foreningen henstiller derfor, at dette bliver muligt for transkønnede at få disse navne på samme vilkår, som det bliver muligt at få ændret fornavn.

  6. [Til indholdsfortegnelsen] Følger af navneskift
    Af hensyn til beskæftigelsesmulighederne er det vigtigt, at transkønnede, der har fået foretaget et kønsskifte og dermed har fået ændret deres civilretslige kønsstatus, og de som lever fuldtids som det ønskede køn og har fået tilladelse til fornavneskift, får et retskrav på at få ændret eksamensbeviser, kursusbeviser, anbefalinger og andre relevante dokumenter, uanset om de er udstedt af en offentlig myndighed/institution eller af private. Det tillades at opkræve et ekspeditionsgebyr for dette.

    [Til indholdsfortegnelsen] Trans-Danmark foreslår derfor, at der i navnelovens § 13 indføres et nyt stk. 4 med følgende ordlyd:
    § 13, stk. 4. Personer, der jf. stk. 3 har fået tilladelse til at gøre undtagelse fra stk. 2, har krav på at få ændret relevante legitimationspapirer, dokumenter m.v. Justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler derom.”

    De af Justitsministeren fastsatte regler bør indeholde følgende:
    1. En person, der på grund af sit ønske om at leve som det modsatte køn, har opnået tilladelse til navneskift, og en person, der har fået foretaget kønsskifteoperation og dermed fået ændret sin civilretslige kønsbetegnelse, har krav på at få ændret relevante papirer og dokumenter.
    2. Det pålægges derfor alle – offentlige såvel som private, der har udstedt legitimationspapirer, eksamensbeviser, svendebreve, kursusbeviser og andre papirer og dokumenter, som er relevante for den pågældendes virke såvel i arbejdssituationer som i fritiden, at udstede nye tilsvarende forsynet med det nye navn, kønsbetegnelse og personnummer.
    3. Det tillades at opkræve et ekspeditionsgebyr.

  7. [Til indholdsfortegnelsen] Retssikkerhed
    Såvel Navneloven som Navnebekendtgørelsen indeholder godt nok bestemmelser om klage over trufne afgørelser i navnesager.
    Imidlertid er der ingen reel klageadgang over erklæringer afgivet af Sexologisk Klinik. Der kan formelt klages til Sundhedsstyrelsen og resortministeren, men da Sexologisk Klinik er tillagt status af højeste ekspertise inden for det transkønnede område, er det illusorisk at forestille sig, at en klager vil få medhold.
    Dette understøtter ønsket om, at Sexologisk Klinik ikke skal behandle transkønnede eller afgive erklæringer om transkønnedes ansøgning om navneændring.
    Disse behandlinger og erklæringer bør afgives af andre kompetente læger (evt. læger godkendt dertil af Sundhedsstyrelsen).
    Derved vil det være muligt at lade Sexologisk Klinik vurdere afgivne erklæringer i forbindelse med klager.
    I dag er det ikke muligt at få vurderet, om erklæringer afgivet af Sexologisk Klinik er korrekte.
    Sundhedsstyrelsen kan forelægge sager for Retslægerådet, men den mulighed har den transkønnede ikke, ligesom det er en ualmindelig langsommelig proces. Ved at fjerne behandling og afgivelse af erklæringer fra Sexologisk Klinik kan klinikken som højeste ekspertise bruges til vurdering af rigtigheden i erklæringer, der klages over. Derved vil retssikkerheden vil blive styrket.

  8. [Til indholdsfortegnelsen] Et fremskridt
    Såfremt hverken det primære ønske eller de i øvrigt fremsatte ønsker kan imødekommes, tilslutter foreningen sig det fremsatte lovudkast, da det trods alt er et fremskridt for transkønnede i forhold til de nuværende forhold.

  9. [Til indholdsfortegnelsen] Yogyakarta principperne
    http://www.yogyakartaprinciples.org/principles_en.htm
    Yogyakarta principperne er udarbejdet af 29 internationale menneskerettighedseksperter og offentliggjort den 26. marts 2007 i Geneve i forbindelse med FN’s Menneskerettighedsrådsmøde.
    Yogyakarta principperne opstiller en række menneskerettighedsprincipper, som også bør gælde i relation til personers seksuelle orientering og kønsidentitet. Samtidig opfordres til, at alle landes regeringer efterlever principperne og indarbejder dem i deres lovgivning. Her vil vi særlig henlede opmærksomheden på princip 3:

    [Til indholdsfortegnelsen] PRINCIPLE 3. The Right to recognition before the law
    Everyone has the right to recognition everywhere as a person before the law. Persons of diverse sexual orientations and gender identities shall enjoy legal capacity in all aspects of life. Each persons self-defined sexual orientation and gender identity is integral to their personality and is one of the most basic aspects of self-determination, dignity and freedom. No one shall be forced to undergo medical procedures, including sex reassignment surgery, sterilisation or hormonal therapy, as a requirement for legal recognition of their gender identity No status, such as marriage or parenthood, may be invoked as such to prevent the legal recognition of a persons gender identity. No one shall be subjected to pressure to conceal, suppress or deny their sexual orientation or gender identity.
    [Til indholdsfortegnelsen] States shall:
    1. Ensure that all persons are accorded legal capacity in civil matters, without discrimination on the basis of sexual orientation or gender identity, and the opportunity to exercise that capacity, including equal rights to conclude contracts, and to administer, own, acquire (including through inheritance), manage, enjoy and dispose of property;
    2. Take all necessary legislative, administrative and other measures to fully respect and legally recognise each persons self-defined gender identity;
    3. Take all necessary legislative, administrative and other measuresto ensure that procedures exist whereby all State-issued identity papers which indicate a persons gender/sex – including birth certificates, passports, electoral records and other documents – reflect the persons profound self-defined gender identity;
    4. Ensure that such procedures are efficient, fair and non-discriminatory, and respect the dignity and privacy of the person concerned;
    5. Ensure that changes to identity documents will be recognised in all contexts where the identification or disaggregation of persons by gender is required by law or policy;
    6. Undertake targeted programmes to provide social support for all persons experiencing gender transitioning or reassignment.

  10. [Til indholdsfortegnelsen] Afsluttende bemærkninger
    Trans-Danmark vil afslutningsvis gentage ønsket om, at Navnelovens § 13 ændres, således at det det bliver tilladt for voksne, myndige personer at skifte til et selvvalgt fornavn, også selv om det betegner det modsatte køn i forhold til den pågældendes biologiske køn.
    Foreningen gør også opmærksom på, at det i beretningen til beslutningsforslag B 65 om transkønnedes rettigheder afgivet af Sundhedsudvalget den 4. juni 2008 og offentliggjort den 12. juli 2008 fremgår, at ”Et mindretallet (S, SF, RV og EL) foreslår, at myndige personer frit skal kunne vælge fornavn.”, ligesom flere folketingsmedlemmer under folketingsdebatterne om henholdsvis beslutningsforslag B 65 og B 142 af 30. marts 2007 tilsluttede sig, at voksne myndige mennesker frit bør kunne vælge deres fornavn.

  11. Drengenavn Pigenavn Både og   Drengenavn Pigenavn Både og
    Abiola
    Aies
    Ajay
    Alec
    Aneel
    Api
    Ayaj
    Abir
    Adane
    Addy
    Adian
    Aggis
    Ahlam
    Aksa
    Alev
    Alvett
    Andrée
    Anthonia
    Anthonie
    Arense
    Arla
    Ashlie
    Athil
    Adi
    Alex
    Alfie
    Alvild
    Aman
    Angel
    Anh
    Asa
    Ashley
      Bailie
    Bela
    Bjork
    Bonny
    Badr
    Barni
    Basik
    Bati
    Benny
    Beril
    Binnur
    Binnur
    Buket
    Bjørk
    Caisy
    Cendy
    Chidozie
    Chini
    Christol
    Co
    Cami
    Cocco
    Concha
    Chi
    Cilla
      Dane
    Daris
    Dhiya
    Diren
    Dominic
    Dress
    Dulaale
    Dilber Dan
    Daniele
    Domenic
    Eitel
    Elmedin
    Erkki
    Eitel
    Elmedin
    Erkki Ebru
    Edanur
    Edy
        Frei Farhat
    Fides
     
    Gil
    Gisli
    Glenni
    Gwyn
    Gilsi Gia   Haj
    Haji
    Henne
    Ha
    Haley
    Hamzo
    Hiam
    Hodan
    Hodo
     
    Idris Iman
    Irem
        Kebba
    Kelli
    Kenji
    Kenta
    Khia
    Kian
    Kuuku
    Kürsat
    Kaday
    Kadek
    Khlood
    Kitt
    Kristin
    Kay
    Kayra
    Kelly
    Kim
    Kit
    Lali
    Lamine
    Laween
    Lemola
    Lenni
    Laurence
    Luz
    Lesley
    Leslie
    Li
    Ly
    Lykke
      Madni
    Maik
    Matas
    Maxim
    Maxino
    Mehari
    Milija
    Mire
    Monroe
    Mujo
    Muse
    Malaz
    Maxamud
    Melek
    Merrick
    Mojgan
    Maes
    Mai
    Mirza
    Nebi
    Nicki
    Nicky
    Niffe
    Nat
    Naz
    Nazo
    Nurto
    Nakita
    Ny
      Onni
    Osiris
    Othello
    Onni
    Osiris
    Othello
    Odborg
    Ola
    Ola
    Onni
    Osiris
    Othello
    Parly
    Pei
    Phinneas
      Paris
    Pil
      Rahny
    Raini
    Rammi
    Rani
    Rehmi
    Reinis
    Remi
    Rene
    René
    Rida
    Rollo
    Roman
    Romann
    Royni
    Rubin
    Ruhdi
    Rind
    Rudi
    Rojin
    Roma
    Rudy
    Ryan
    Sabri
    Sagid
    Sahil
    Saki
    Saliq
    Sang
    Sanjin
    Schyeler
    Seenu
    Serif
    Shinji
    Siggi
    Sigli
    Sohail
    Sohejl
    Sote
    Sri
    Sufian
    Suni
    Suninder
    Saman
    Samar
    Samsam
    Sedef
    Shelby
    Somphorn
    Saadet
    Sami
    Sascha
      Temmi
    Terri
    Terry
    Thierry
    Tim
    Torre
    Torri
    Tume
    Tumi
    Toma Tonny
    Tony
    Ulver
    Urs
        Val
    Valfred
    Valfrid
    Vally  
    Wailea
    Warsame
        Yasin    
    Zafer
    Zelfi
    Zhi
               
[Til indholdsfortegnelsen] Karin Astrup Formand for Trans-Danmark.

* * *
Høringssvaret fra Trans-Danmark i pdf-format.

Freja Nordam sendte den 22. december 2008 bemærkninger til Familiestyrelsen om navneændringsudkastet.

Vist 107 gange. Familiestyrelsen
Kristineberg 6,
2100 København Ø
att. fuldmægtig Merethe Johansen

Viborg, den 22. december 2008

Revision af navneloven
Justitsministeren fremsatte den 12. december 2008 forslag til revision af navneloven. Forslaget tager bl.a. sigte på transpersoner der ikke ønsker operation. Dermed er jeg selv med i målgruppen for de skitserede ændringer.

Som udgangspunkt, kan man undre sig over at Justitsministeren i en borgerlig/liberal regering finder det nødvendigt at lovgive om myndige personers ret til at vælge det navn, den enkelte finder passende.

Denne undren skal dog ikke afholde mig fra at forholde mig pragmatisk til forslaget. Jeg vil derfor tillade mig at udtrykke mine forbehold til forslaget som følger:

1. Det kan undre at Sexologisk Klinik på Rigshospitalet (RHSK) skal involveres. Jeg vil foreslå at ansøgningen om navneændring vedlægges en erklæring fra ansøgerens egen læge. Det må formodes at denne kender ansøgeren betydeligt bedre end en forholdsvis tilfældig person fra RHSK.

2. Såfremt Retsudvalget og dermed Folketinget fastholder kravet om konsultation hos RHSK, bør det fastlægges hvor mange konsultationer der maksimalt kan være tale om, før en afgørelse træffes. Umiddelbart burde ét besøg være tilstrækkeligt.

3. Såfremt ansøgning om navneskift afvises, bør ansøgeren have en klar beskrivelse af sin klageadgang.

Ad. 1. Af ministerens overvejelser fremgår det at man formoder at der umiddelbart efter lovens ikrafttrædelse vil være et forøget antal ansøgninger om navneskifte. For at undgå for stor belastning af systemet, kan man overveje en lempelse for de personer der allerede nu (jvnfr. seneste revision af navneloven ) har fået et ikke kønsspecifikt mellemnavn, og at disse efter ansøgning kan få deres tillagte mellemnavn som fornavn
Denne lempelse kunne være en erklæring fra enten kordegn eller egen læge. Erklæringen skulle i givet fald bevidne at ansøgeren fremtræder i det køn, som det ønskede navn antyder.

Med venlig hilsen
Freja Nordam
Vestervangsvej 69, dør 118
8800 Viborg
fre-ja@mail.dk

Familiestyrelsen sendte den 19. december 2008 udkast til lovforslag om ændring af navneloven i høring.

Vist 143 gange. Den 19. december 2008 sendte Familiestyrelsen udkastet til ændring af Navneloven i høring med høringsfrist mandag den 12. januar 2009 kl. 1200. Høringssvar sendes via e-mail til mejo@famstyr.dk.

Til organisationer, myndigheder m.v. på vedlagte høringsliste
J.nr.: 2008-400-00001
Sagsbehandler: Merethe Johansen
Dato 19. december 2008
Høring over forslag til lov om ændring af Navneloven
Familiestyrelsen sender hermed udkast til lovforslaget i høring.
Vi beder om, at eventuelle bemærkninger til udkastet er modtaget i styrelsen senest mandag den 12. januar 2009 inden kl. 1200.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt pr. e-mail til mejo@famstyr.dk. Vi skal i den forbindelse bede om, at disse ikke fremsendes både pr. e-mail og med almindelig brevpost.
Er der spørgsmål til udkastet, kan disse rettes til fuldmægtig Merethe Johansen på telefon 33922822 eller på e-mail mejo@famstyr.dk.
Med venlig hilsen
Familiestyrelsen
Merethe Johansen

Udkast til forslag

Forslag
til
Lov om ændring af Navneloven

(Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn m.v.)

§ 1

I Navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 24. juni 2005, som ændret ved lov nr. 435 af 14. maj 2007, foretages følgende ændringer:
  1. Overalt i loven ændres »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Justitsministeren« og »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »justitsministeren«.
  2. I § 5 indsættes som stk. 3:
    »Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om samtykke, jf. stk. 1 og 2. Justitsministeren kan, hvor særlige grunde taler herfor, undtage fra kravet om samtykke i stk. 1 og 2.«
  3. I § 11, stk. 3, 2. pkt. ændres »nr. 5 og 6« til: »nr. 5-7«.
  4. § 13, stk. 2, 2. pkt. ophæves.
  5. I § 13 indsættes som stk. 3:
    »Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 2.«
  6. ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 2009.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger

1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at indføre en adgang til, at man under visse betingelser kan tage sin afdøde ægtefælles eller samlevers mellem- eller efternavn. Det foreslås desuden at udvide adgangen til at undtage fra lovens krav om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn. [Fremhævet af Tina Thranesen]. Endelig foreslås det at ophæve lovens revisionsbestemmelse.

1.1. Baggrund

Den 1. april 2006 trådte en ny navnelov i kraft (lovbekendtgørelse nr. 524 af 24. juni 2005). Loven ophævede den hidtidige lov om personnavne (lovbekendtgørelse nr. 193 af 29. april 1981 med senere ændringer), der i mange henseender byggede på Danmarks første egentlige navnelov (Lov om Navneforandring fra 1904).

Med den nuværende navnelov blev der foretaget en fuldstændig revision af lovgivningen. Reglerne blev liberaliserede og sagsgangen forenklet. Loven bygger på det princip, at en persons navn i første række er et privat anliggende og kun i anden række et spørgsmål, som samfundet har en interesse i at regulere. Som lovens mest centrale elementer kan nævnes, at efternavne, der bæres af 2.000 personer eller flere, er frie og kan tages af enhver, og at det er muligt at tage sit mellemnavn som efternavn. Endvidere har ægtefæller fået mulighed for at tage hinandens mellemnavne, ligesom ugifte samlevende kan tage hinandens mellem- og efternavne. Der skelnes ikke længere mellem giftenavne og egne navne.

Fremsættelsen af forslaget til den nuværende navnelov medførte betydelig debat. På denne baggrund blev der under lovforslagets behandling indsat en revisionsbestemmelse. Efter Navnelovens § 31 skal der således ske en revision af loven i folketingsåret 2008/09. Baggrunden for bestemmelsen var at give Folketinget mulighed for at vurdere lovens virkning i praksis.

Den nuværende navnelov blev i folketingsåret 2006/07 ændret ved lov nr. 435 af 14. maj 2007 (Gebyr for behandling af ansøgning om navneændring m.v.). Med lovændringen blev der indført et gebyr på 430 kr. for alle navneændringer, dog med undtagelse af navneændringer i forbindelse med vielse og navneændringer for børn under 18 år, der følger af forældrenes navneændringer.

Med dette lovforslag foreslås det at ophæve revisionsbestemmelsen. Erfaringerne med den nuværende navnelov viser, at lovens samlede muligheder benyttes i vidt omfang. Samtidig kan det konstateres, at de bestemmelser, der var mest omdiskuterede i forbindelse med behandlingen af Navneloven ikke efterfølgende har medført debat eller anvendes i større omfang.

Der er efter Justitsministeriets opfattelse behov for at stille forslag om ændring af loven på enkelte områder. Det foreslås således, at der indføres en bestemmelse, hvorefter der kan fastsættes nærmere regler for under visse betingelser at tage sin afdøde ægtefælles eller samlevers mellem- eller efternavn. Endvidere foreslås det, at den mulighed, der er i loven for at fastsætte regler, der for transseksuelle undtager fra kravet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn, udvides til også at omfatte personer, der ganske må ligestilles med transseksuelle. (Fremhævet af Tina Thranesen).

2. Ophævelse af revisionsbestemmelsen (Udeladt her)
2.1 Statistik og erfaringer med den nye navnelov (Udeladt her)
2.2. Justitsministeriets overvejelser (Udeladt her)
3. Adgang til at tage sin afdøde ægtefælles eller samlevers mellem- eller efternavn (Udeladt her)
3.1. Gældende ret (Udeladt her)
3.2. Justitsministeriets overvejelser (Udeladt her)

4. Adgang til at tage et fornavn, der betegner det modsatte køn
4.1. Gældende ret
Et fornavn må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Justitsministeren kan dog fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra dette krav. På den baggrund er der i navnebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 438 af 11. maj 2007) fastsat en bestemmelse om, at der for personer, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologisk Klinik vurderes at være transseksuelle, kan gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn. I praksis afgiver Sexologisk Klinik denne vurdering i en skriftlig erklæring til navnemyndighederne.
Efter forarbejderne til Navnelovens § 13, stk. 2, (FT 2004-05, 2. samling, tillæg A, s. 769) omfatter bestemmelsen to persongrupper: 1) transseksuelle, der går i observationsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på senere at søge tilladelse til kønsskifte, og som er blevet henvist til kønshormonbehandling, og 2) transseksuelle, der gennem længere tid har levet fuldtids som det andet køn, men ikke ønsker at gennemgå kønsskifte, og ønsket om at leve som det andet køn er stabilt, og ansøgerens livskvalitet skønnes at blive væsentligt forbedret ved et fornavn, der svarer til den kønslige fremtoning.

4.2. Justitsministeriets overvejelser
Som det fremgår af punkt 4.1, er muligheden for at gøre undtagelse for kravet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn, i dag forbeholdt personer, der er transseksuelle. Justitsministeriet finder på baggrund af erfaringerne med disse sager, at der bør ske en vis udvidelse af anvendelsesområdet for hjem-melsbestemmelsen i lovens § 13, stk. 2, så også personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, men som ikke af Sexologisk Klinik kan erklæres for egentlige transseksuelle, kan få et fornavn, der betegner det modsatte køn.

Rigshospitalets Sexologiske Klinik har således defineret denne persongruppe som personer, der igennem en længere årrække jævnligt har klædt sig som det modsatte køn, og som efter lange overvejelser giver efter for et basalt behov for permanent at klæde sig som og i det hele taget leve som det modsatte køn. De omhandlede personer fremtræder således som transseksuelle, dvs. som det andet køn, såvel over for sig selv som andre, men kan ikke fra Sexologisk Kliniks side opnå en egentlig betegnelse som transseksuel eller
tilladelse til en kønsskifteoperation. Et typisk eksempel på en person i denne persongruppe er ifølge Sexologisk Klinik en mand på 50 – 60 år, som hele sit voksenliv har haft glæde af at klæde sig i kvindetøj. Vedkommende har i de seneste år i stigende omfang givet efter for trangen til at klæde sig som kvinde for til sidst fuldtids at fremtræde som sådan over for omverdenen. Dog har personen på det seksuelle plan lejlighedsvis fortsat glæde af sit mandlige kønsorgan. Derfor kan personen ikke i psykiatrisk forstand betegnes som transseksuel, selv om han over for omverdenen fremtræder som sådan. Den persongruppe, der er omfattet af forslaget, adskiller sig væsentligt fra gruppen af transvestitter, der er kendetegnet ved ønsket om kun lejlighedsvis at iføre sig det modsatte køns
tøj for at kunne føle sig som det modsatte køn.

Sexologisk Klinik er af den opfattelse, at muligheden for et navneskifte vil betyde en forbedret livskvalitet for den nævnte persongruppe, der som nævnt ikke kan opnå en betegnelse som egentlig transseksuel. Sexologisk Klinik har således peget på, at der er tale om en gruppe mennesker, der permanent lever som det modsatte køn på baggrund af årelange personlige overvejelser. Ifølge et skøn fra Sexologisk Klinik vil en udvidelse af muligheden for at få et navn, der betegner det
modsatte køn til også at omfatte denne persongruppe, omfatte ca. 10-20 personer årligt. Det må dog antages, at den nævnte persongruppes behov for en navneændring straks efter en udvidelse af ordningen vil medføre et noget større antal ansøgninger.

På denne baggrund finder Justitsministeriet, at anvendelsesområdet for bemyndigelsesbestemmelsen i § 13, stk. 2, bør udvides, således, at personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, kan få et fornavn, der betegner det modsatte køn.

Det er hensigten, at den administrative procedure for navneændring for den nævnte gruppe af personer tilrettelægges således, at proceduren svarer til den procedure, der anvendes i forhold til transseksuelle. Sexologisk Klinik vil således i disse tilfælde skulle afgive en erklæring om, at vedkommende ganske kan ligestilles med en transseksuel, idet han eller hun lever som det modsatte køn og har gjort dette gennem længere tid, ligesom det skal være en betingelse at en navneændring vil kunne forbedre den pågældendes livskvalitet væsentligt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer ikke økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indebærer ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for borgere.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Lovforslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Foreningen af Familieretsadvokater, Danske Advokater, Advokatrådet, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Den Danske Præsteforening, Danmarks Kordegneforening, Den romersk-katolske Kirke, Det mosaiske trossamfund, Den reformerte menighed i Fredericia, Den fransk-reformerte menighed i København, Den tysk-reformerte menighed i København, Det metodistiske trossamfund, Baptistkirken i København, Den ortodokse russiske kirkes menighed i København, Den norske menighed ved Kong Haakon kirken i København, Svenska Gustafsförsamlingen i København, Den til St. Alban’s English Church i København hørende menighed, Personregisterførerne i Sønderjylland, Kommunernes Landsforening, Rigshospitalets Sexologiske Klinik, Trans-Danmark og Patientforeningen for transseksuelle.

11. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser (Udeladt her)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1

(Bemærkninger til nr. 1 – 4 udeladt)

Til nr. 5
Det foreslås, at der i § 13 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn. Det foreslås således, at adgangen til at undtage fra kravet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn udvides til også at omfatter personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle.

Den nuværende ordning foreslås alene ændret til også at omfatte personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle. Adgangen til at få et fornavn, der betegner det modsatte køn, er derfor fortsat udelukket for andre, eksempelvis transvestitter. I navnebekendtgørelsen vil der blive fastsat en regel, hvorefter det er en betingelse for navneændringen, at Sexologisk Klinik vurderer, at den pågældende ansøger ganske kan ligestilles
med en transseksuel, og at navneændringen må antages væsentligt at forbedre vedkommendes livskvalitet. Tilsvarende vurdering kræves i dag, for at transseksuelle kan få navneændring.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.

Til nr. 6
Forslaget indebærer en ophævelse af revisionsbestemmelsen i § 31.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.

Til § 2

Da der i tilknytning til lovforslaget skal udstedes administrative forskrifter med henblik på at gennemføre lovforslaget, og da der herudover skal foretages en administrativ ændring i kompetencefordelingen af navnesager, foreslås det, at lovforslaget træder i kraft den 1. oktober 2009.

Loven finder anvendelse på ansøgninger om navneændring, der er indgivet til personregisterføreren efter lovens ikrafttræden. Forslaget om at fastsætte regler, der gør det muligt at tage en afdød ægtefælles mellem- eller efternavn, finder også anvendelse i de tilfælde, hvor den ægtefælle, man ønsker at tage navn efter, er afgået ved døden før lovens ikrafttrædelse.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1 – Lovforslaget sammenholdt med gældende lov (Udeladt).

* * *
Høringsportalen vedrørende lovudkastet.
Udkastet til lovforslag i pdf-format fra Høringsportalen.

REU alm. del. bilag 200. Gender Pioneers v/Erwin Maria Jöhnks henvendelse af 15. december 2008 vedr. navneloven.

Vist 78 gange. Den 15. december 2008 rettede Gender Pioneers, Erwin Maria Jöhnk henvendelse til Retsudvalget om bilag 190, udkastet til ændring af navneloven. Henvendelsen registreret som bilag 200 – Retsudvalget REU alm. del.

Henvendelsens ordlyd

Vivild den 15/12/08
Navneloven Kapitel 3 Fornavne § 13

Kan justitsministeren / retsudvalget svare mig på følgende:

Hvorfor denne her formynderi overfor voksne myndige mennesker?
Jeg tænker her på navneloven og kun på den del som vedrører valg af fornavnet i kapitel 3 Fornavne §13.
Voksne myndige mennesker må da kalde sig hvad de vil, uanset om det er nok så obskønt. Det er den enkeltes eget ansvar.
Økonomisk set kan det blive dyrt ved at folk skifter navn til det de gerne vil hedde eller kalde sig.
En begrænsning må der til, første skift af fornavn ingen gebyr, ved fortrydelse et mindre gebyr er der nogen som ønsker at skifte navn løbende, må der sættes en kraftig gebyr på det for hver gang.

Mvh
Gender Pioneers
Erwin Maria Jöhnk
Langgade 23
Vivild
8961 Allingåbro

* * *
Folketingets journal vedrørende henvendelsen hos Retsudvalget.
Henvendelsen i pdf-format hos Retsudvalget.

REU alm. del bilag 190. Udkast til lovforslag om ændring af navneloven fremsat den 12. december 2008 af justitsministeren.

Vist 57 gange. Den 12. december 2008 fremsatte justitsminister, Brian Mikkelsen udkast til lov om ændring af Navneloven – Samling: 2008-09.

Fremdat den […] af justitsministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag
til
Lov om ændring af navneloven
(Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn m.v.)

§ 1

I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 24. juni 2005, som ændret ved lov nr. 435 af 14. maj 2007, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Justitsministeren« og »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »justitsministeren«.

2. I § 5 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om samtykke, jf. stk. 1 og 2. Justitsministeren kan, hvor særlige grunde taler herfor, undtage fra kravet om samtykke i stk. 1 og 2.«

3. I § 11, stk. 3, 2. pkt. ændres »nr. 5 og 6« til: »nr. 5-7«.

4. § 13, stk. 2, 2. pkt . ophæves.

5. I § 13 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 2.«

6. § 31 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 2009.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger

1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at indføre en adgang til, at man under visse betingelser kan tage sin afdøde ægtefælles eller samlevers mellem- eller efternavn. Det foreslås desuden at udvide adgangen til at undtage fra lovens krav om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn. Endelig foreslås det at ophæve lovens revisionsbestemmelse.

1.1. Baggrund
Den 1. april 2006 trådte en ny navnelov i kraft (lovbekendtgørelse nr. 524 af 24. juni 2005). Loven ophævede den hidtidige lov om personnavne (lovbekendtgørelse nr. 193 af 29. april 1981 med senere ændringer), der i mange henseender byggede på Danmarks første egentlige navnelov (Lov om Navneforandring fra 1904).

Med den nuværende navnelov blev der foretaget en fuldstændig revision af lovgivningen. Reglerne blev liberaliserede og sagsgangen forenklet. Loven bygger på det princip, at en persons navn i første række er et privat anliggende og kun i anden række et spørgsmål, som samfundet har en interesse i at regulere. Som lovens mest centrale elementer kan nævnes, at efternavne, der bæres af 2.000 personer eller flere, er frie og kan tages af enhver, og at det er muligt at tage sit mellemnavn som efternavn.
Endvidere har ægtefæller fået mulighed for at tage hinandens mellemnavne, ligesom ugifte samlevende kan tage hinandens mellem- og efternavne. Der skelnes ikke længere mellem giftenavne og egne navne.

Fremsættelsen af forslaget til den nuværende navnelov medførte betydelig debat. På denne baggrund blev der under lovforslagets behandling indsat en revisionsbestemmelse. Efter navnelovens § 31 skal der således ske en revision af loven i folketingsåret 2008/09. Baggrunden for bestemmelsen var at give Folketinget mulighed for at vurdere lovens virkning i praksis.

Den nuværende navnelov blev i folketingsåret 2006/07 ændret ved lov nr. 435 af 14. maj 2007 (Gebyr for behandling af ansøgning om navneændring m.v.). Med lovændringen blev der indført et gebyr på 430 kr. for alle navneændringer, dog med undtagelse af navneændringer i forbindelse med vielse og navneændringer for børn under 18 år, der følger af forældrenes navneændringer.

Med dette lovforslag foreslås det at ophæve revisionsbestemmelsen.
Erfaringerne med den nuværende navnelov viser, at lovens samlede muligheder benyttes i vidt omfang. Samtidig kan det konstateres, at de bestemmelser, der var mest omdiskuterede i forbindelse med behandlingen af navneloven, ikke efterfølgende har medført debat eller anvendes i større omfang.

Der er efter Justitsministeriets opfattelse behov for at stille forslag om ændring af loven på enkelte områder. Det foreslås således, at der indføres en bestemmelse, hvorefter der kan fastsættes nærmere regler for under visse betingelser at tage sin afdøde ægtefælles eller samlevers mellem- eller efternavn. Endvidere foreslås det, at den mulighed, der er i loven for at fastsætte regler, der for transseksuelle undtager fra kravet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn, udvides til også at omfatte personer, der ganske må ligestilles med transseksuelle.

2. Ophævelse af revisionsbestemmelsen
2.1. Statistik og erfaringer med den nye navnelov
Det var forventet, at flere af den nuværende navnelovs nye muligheder ville blive udnyttet i vidt omfang. Dette gælder særligt muligheden for at tage sin ugifte samlevers mellem- og efternavn, muligheden for at bortkaste sit efternavn og tage sit mellemnavn som efternavn, og ægtefællers mulighed for at tage hinandens mellemnavne.

For at kunne følge udviklingen i navnesager efter den gældende lovs ikrafttræden og til brug for overvejelserne om en eventuel revision af loven har personregisterførerne siden lovens ikrafttræden udarbejdet statistik over anvendelsen af de nye muligheder for navneændring.

I alt er der gennemført ca. 252.000 navneændringer siden lovens ikrafttræden (1. april 2006 til 30. september 2008). To typer af navneændringer udgør tilsammen ca. 140.000 navneændringer. Det drejer sig om muligheden for at tage sit mellemnavn som efternavn (ca. 48.000), og muligheden for at tage sin ægtefælles mellem- eller efternavn (ca. 93.000). Ved ca. 4.000 navneændringer har personer valgt et frit efternavn fra listen på Familiestyrelsens hjemmeside over efternavne, der bæres af 2.000 personer eller flere. Ophævelse af sondringen mellem gifte- og eget efternavn har medført, at et såkaldt giftenavn er videregivet til en ny ægtefælle eller samlever i ca. 1.700 tilfælde. Ligestillingen i loven af ugifte personer med gifte personers adgang til at tage hinandens navne er udnyttet ved ca. 7.200 navneændringer.

Ved fremsættelsen af forslaget til den nuværende navnelov blev det skønnet, at det samlede antal navneændringer årligt ville stige fra ca. 44.000 til ca. 61.000. Dette skøn baserede sig dels på de udvidede muligheder for at få en navneændring, dels på at man med loven ophævede det gebyr, som visse navneændringer tidligere var pålagt. Som det fremgår af statistikken, har antallet af navneændringer de første to år efter lovens ikrafttræden langt oversteget denne forventning, idet det dog må antages, at nyhedens interesse og de nye muligheder har forøget antallet af navneændringer straks efter lovens ikrafttræden.

Antallet af navneændringer ser nu ud til at stabilisere sig på et niveau svarende til 50 – 60.000 årligt.

2.2. Justitsministeriets overvejelser
Flere af de nye muligheder for navneændring, der blev indført med den gældende navnelov, blev debatteret meget under behandlingen af lovforslaget. Dette gælder navnlig ophævelsen af sondringen mellem eget efternavn og giftenavn, hvilket gav mulighed for at give et navn erhvervet ved ægteskab videre til en ny ægtefælle eller samlever, indførelse af retten til at tage sin ugifte samlevers mellem- og efternavn samt grænsen for, hvor mange bærere af et navn, der skal til, før navnet er et frit efternavn.

Statistikken over navneændringer viser som ovenfor anført, at de nye – mere liberale – muligheder for at skifte navn er benyttet i vidt omfang. Statistikken viser dog også, at det ikke er de muligheder for at skifte navn, der blev mest omdiskuterede i forbindelse med behandlingen af loven, der har været mest anvendt.

Justitsministeriet (Familiestyrelsen) har siden lovens ikrafttræden i 2006 løbende drøftet lovens praktiske anvendelse med relevante myndigheder og organisationer. På baggrund af disse drøftelser er det Justitsministeriets vurdering, at navneloven i alt væsentlig er hensigtsmæssigt udformet. Der er dog peget på enkelte uhensigtsmæssigheder ved loven, som forsøges imødegået ved dette forslag.

Samtidig kan det konstateres, at den nuværende administrative ordning for behandling af navnesagerne fungerer i praksis. Det kan i den forbindelse nævnes, at administrationen af navnesager med den nuværende ordning blev forenklet sådan, at borgerne kun skal henvende sig ét sted (personregisterføreren), og dermed lettere kan komme i forbindelse med den rette myndighed. Ligeledes kan det konstateres, at ordningen med indbetaling af gebyr for ansøgning om navneændring både er nem at anvende for borgerne og også nem at administrere for personregisterførerne.

Det er på den baggrund samlet Justitsministeriets opfattelse, at der alene er behov for at stille forslag om mindre justeringer af loven samt en ophævelse af revisionsbestemmelsen.

3. Adgang til at tage sin afdøde ægtefælles eller samlevers mellem- eller efternavn (Udeladt her)
3.1. Gældende ret (Udeladt her)
3.2. Justitsministeriets overvejelser (Udeladt her)

4. Adgang til at tage et fornavn, der betegner det modsatte køn
4.1. Gældende ret
Et fornavn må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Justitsministeren kan dog fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra dette krav. På den baggrund er der i navnebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 438 af 11. maj 2007) fastsat en bestemmelse om, at der for personer, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle,
kan gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn. I praksis afgiver Sexologisk Klinik denne vurdering i en skriftlig erklæring til navnemyndighederne.

Efter forarbejderne til navnelovens § 13, stk. 2, (FT 2004-05, 2. samling, tillæg A, s. 769) omfatter bestemmelsen to persongrupper: 1) transseksuelle, der går i observationsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på senere at søge tilladelse til kønsskifte, og som er blevet henvist til kønshormonbehandling, og 2) transseksuelle,
der gennem længere tid har levet fuldtids som det andet køn, men ikke ønsker at gennemgå kønsskifte, og ønsket om at leve som det andet køn er stabilt, og ansøgerens livskvalitet skønnes at blive væsentligt forbedret ved et fornavn, der svarer til den kønslige fremtoning.

4.2. Justitsministeriets overvejelser
Som det fremgår af punkt 4.1, er muligheden for at gøre undtagelse fra kravet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn, i dag forbeholdt personer, der er transseksuelle. Justitsministeriet finder på baggrund af erfaringerne med disse sager, at der bør ske en vis udvidelse af anvendelsesområdet for hjemmelsbestemmelsen i lovens § 13, stk. 2, så også personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, men som ikke af Sexologisk Klinik kan erklæres
for egentlige transseksuelle, kan få et fornavn, der betegner det modsatte køn.

Rigshospitalets Sexologiske Klinik har således defineret denne persongruppe som personer, der igennem en længere årrække jævnligt har klædt sig som det modsatte køn, og som efter lange overvejelser giver efter for et basalt behov for permanent at klæde sig som og i det hele taget leve som det modsatte køn. De omhandlede personer fremtræder således som transseksuelle, dvs. som det andet køn, såvel over for sig selv som andre, men kan ikke fra Sexologisk
Kliniks
side opnå en egentlig betegnelse som transseksuel eller tilladelse til en kønsskifteoperation. Et typisk eksempel på en person i denne persongruppe er ifølge Sexologisk Klinik en mand på 50 – 60 år, som hele sit voksenliv har haft glæde af at klæde sig i kvindetøj. Vedkommende har i de seneste år i stigende omfang givet efter for trangen til at klæde sig som kvinde for til sidst fuldtids at fremtræde som sådan over for omverdenen. Dog har personen på det seksuelle plan lejlighedsvis fortsat glæde af sit mandlige kønsorgan. Derfor kan personen ikke i psykiatrisk forstand betegnes som transseksuel,
selv om han over for omverdenen fremtræder som sådan. Den persongruppe, der er omfattet af forslaget, adskiller sig væsentligt fra gruppen af transvestitter, der er kendetegnet ved ønsket om kun lejlighedsvis at iføre sig det modsatte køns tøj for at kunne føle sig som det modsatte køn.

Sexologisk Klinik er af den opfattelse, at muligheden for et navneskifte vil betyde en forbedret livskvalitet for den nævnte persongruppe, der som omtalt ikke kan opnå en betegnelse som egentlig transseksuel. Sexologisk Klinik har således peget på, at der er tale om en gruppe mennesker, der permanent lever som det modsatte køn på baggrund af årelange personlige overvejelser. Ifølge et skøn fra Sexologisk Klinik vil en udvidelse af muligheden for at få et navn, der betegner det
modsatte køn til også at omfatte denne persongruppe, omfatte ca. 10-20 personer årligt. Det må dog antages, at den nævnte persongruppes behov for en navneændring straks efter en udvidelse af ordningen vil medføre et noget større antal ansøgninger.

På denne baggrund finder Justitsministeriet, at anvendelsesområdet for bemyndigelsesbestemmelsen i § 13, stk. 2, bør udvides, således at personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, kan få et fornavn, der betegner det modsatte køn.

Det er hensigten, at den administrative procedure for navneændring for den nævnte gruppe af personer tilrettelægges således, at proceduren svarer til den procedure, der anvendes i forhold til transseksuelle. Sexologisk Klinik vil derfor i disse tilfælde skulle afgive en erklæring om, at vedkommende ganske kan ligestilles med en transseksuel, idet han eller hun lever som det modsatte køn og har gjort dette gennem længere tid, ligesom det skal være en betingelse, at en navneændring vil kunne forbedre den pågældendes livskvalitet væsentligt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer ikke økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indebærer ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for borgere.

8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Lovforslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Foreningen af Familieretsadvokater, Danske Advokater, Advokatrådet, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Den Danske Præsteforening, Danmarks Kordegneforening, Den romersk-katolske Kirke, Det mosaiske trossamfund, Den reformerte menighed i Fredericia, Den fransk-reformerte menighed i København, Den tysk-reformerte menighed i København, Det metodistiske trossamfund, Baptistkirken i København, Den ortodokse russiske kirkes menighed i København, Den norske menighed ved Kong Haakon kirken i København, Svenska Gustafsförsamlingen i København, Den til St. Alban’s English Church i København hørende menighed, Personregisterførerne i Sønderjylland, Kommunernes Landsforening, Rigshospitalets Sexologiske Klinik, Trans-Danmark og Patientforeningen for Transseksuelle.

11. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
(Udeladt her)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

(Bemærkningerne til punkterne 1 – 4 udeladt her)

Til nr. 5
Det foreslås, at der i § 13 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn. Det foreslås således, at adgangen til at undtage fra kravet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn udvides til også at omfatter personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle.

Den nuværende ordning foreslås alene ændret til også at omfatte personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle. Adgangen til at få et fornavn, der betegner det modsatte køn, er derfor fortsat udelukket for andre, eksempelvis transvestitter. I navnebekendtgørelsen vil der blive fastsat en regel, hvorefter det er en betingelse for navneændringen, at Sexologisk Klinik vurderer, at den pågældende ansøger ganske kan ligestilles med en transseksuel, og at navneændringen må antages væsentligt at forbedre vedkommendes livskvalitet. Tilsvarende vurdering kræves i dag, for at transseksuelle kan få navneændring.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.

Til nr. 6
Forslaget indebærer en ophævelse af revisionsbestemmelsen i § 31.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.

Til § 2

Da der i tilknytning til lovforslaget skal udstedes administrative forskrifter med henblik på at gennemføre lovforslaget, og da der herudover skal foretages en administrativ ændring i kompetencefordelingen af navnesager, foreslås det, at lovforslaget træder i kraft den 1. oktober 2009.

Loven finder anvendelse på ansøgninger om navneændring, der er indgivet til personregisterføreren efter lovens ikrafttræden. Forslaget om at fastsætte regler, der gør det muligt at tage en afdød ægtefælles mellem- eller efternavn, finder også anvendelse i de tilfælde, hvor den ægtefælle, man ønsker at tage navn efter, er afgået ved døden før lovens ikrafttrædelse.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov.
(Udeladt her).

* * *
Folketingets journal vedrørende lovforslaget hos Retsudvalget – REU, Alm. del – bilag 190.
Lovforslaget i pdf-format hos Retsudvalget.

REU alm. del bilag 4. Regeringens lovprogram af 9. oktober 2008 indeholder ændring af navneloven (Revisionsklausul).

Vist 60 gange. Den 9. oktober 2008 fremsatte regeringen (Regeringen Anders Fogh Rasmussen III) sit lovprogram for folketingsåret 2008/2009.
På side 3 i lovprogrammet fremgår det, at navneloven skal revideres:
Navneloven indeholder en revisionsklausul, hvorefter der i folketingsåret 2008/2009 skal fremsættes forslag om revision af loven. Lovforslaget vil indeholde forslag om ændringer eller justeringer af loven i det omfang, der i lyset af de hidtidige erfaringer med loven findes at være anledning hertil.

* * *
§ 31 i den den 9. oktober 2008 gældende navneloven lyder:
Forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget i folketingsåret 2008-09.

* * *
Der er endnu ingen informationer om, hvad lovforslaget om ændring af navneloven vil indeholde.

Folketingets journal vedrørende lovprogrammet.
Lovprogrammet i pdf-format hos Folketinget.

L 107. Tidsplan.

Vist 4 gange. Tidsplan for L 107
Om lov om ændring af navneloven.

Handling Dato Bemærkning
Udkast til lovforslag 12. december 2008  
Udkastet sendt i høring 19. december 2008  
Fremsat 28. januar 2009  
1. behandling 17. februar 2009 Henvist til Retsudvalget
1. udkast til beretning 19. marts 2009 Bilag 12
2. udkast til beretning 24. marts 2009 Bilag 13
Betænkning 17. april 2009 Bilag 14
2. behandling 21. april 2009 Direkte til 3. behandling
3. behandling 30. april 2009 Vedtaget

Tidsplanen hos Folketinget.